Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0206(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0461/2018

Indgivne tekster :

A8-0461/2018

Forhandlinger :

PV 15/01/2019 - 20
CRE 15/01/2019 - 20

Afstemninger :

PV 16/01/2019 - 12.7
CRE 16/01/2019 - 12.7
Stemmeforklaringer
PV 04/04/2019 - 6.18

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0020
P8_TA(2019)0350

Vedtagne tekster
PDF 393kWORD 129k
Onsdag den 16. januar 2019 - Strasbourg
Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) ***I
P8_TA(2019)0020A8-0461/2018

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382 – C8-0232/2018 – 2018/0206(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
(-1)  I henhold til artikel 3 i TEU arbejder Unionen i forbindelse med oprettelsen af et indre marked for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder samt bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling. I henhold til artikel 9 i TEUF skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til bl.a. fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed.
 (1)  Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, offentlige tjenester, sundhed, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 og 175 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed. Alle aktioner under ESF+ bør respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og tage hensyn til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater er parter i.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.
 (2)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør udvikles sammen med nationale, regionale og lokale myndigheder, indeholde et kønsaspekt og fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe teksten i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Europa til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse samt bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør der via ESF+ ydes støtte til medlemsstaterne under hensyntagen til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og hvis det er relevant, under hensyntagen, på nationalt plan, til de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel ungdomsgarantien, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb og initiativet vedrørende integration af langtidsledige.
 (3)  Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF nemlig: fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft; styrkelse af udbuddet af arbejdskraft; adgang til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer; fremme af velfungerende arbejdsmarkeder og en effektiv social dialog samt fremme af lige muligheder for alle, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, herunder forbedrede offentlige tjenester inden for sundhed og andre sektorer, sammen med brede økonomiske retningslinjer vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF udgør en del af de integrerede retningslinjer, som understøtter Europa 2020-strategien. Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe dem i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at stimulere jobskabelse og fremme social samhørighed og dermed øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Unionen til et bedre sted at investere. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne bør medlemsstaterne programmere støtte under ESF+, der er relevant for dem, under hensyntagen til disse retningslinjer samt relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, og artikel 121, stk. 2, i TEUF, og på nationalt plan de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, ungdomsgarantien og andre relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb, initiativet vedrørende integration af langtidsledige, en kvalitetsramme for praktikophold og lærlingeuddannelser og handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse "Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle EU's politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter.
 (4)  Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling - en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse "Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle Unionens politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling gennem bl.a. udryddelse af ekstreme former for fattigdom (mål nr. 1), inklusiv uddannelse af høj kvalitet (mål nr. 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (mål nr. 5), fremme af vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændig beskæftigelse for alle (mål nr. 8) og reduktion af ulighed (mål nr. 10).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Unionen og dens medlemsstater bør under hensyntagen til den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, som en del af deres mål have at fremme beskæftigelse, bedre leve- og arbejdsforhold med henblik på at sikre et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe udstødelse i overensstemmelse med artikel 151 i TEUF.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Det europæiske samfund står fortsat over for en række sociale udfordringer. Mere end 100 millioner borgere er truet af fattigdom og social udstødelse, ungdomsarbejdsløsheden er stadig mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, og der er behov for bedre integration af tredjelandsstatsborgere. Disse udfordringer bringer ikke blot de direkte berørte borgeres velfærd i fare, men lægger også økonomisk og socialt pres på hele det europæiske samfund.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til arbejdskraftens bevægelighed.
 (5)  Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, social ulighed, forvaltningen af migrationsstrømme og de tilknyttede integrationsudfordringer, en retfærdig overgang til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk nedgang, arbejdsløshed generelt og ungdomsarbejdsløshed og et stadig mere aldrende samfund og tilsvarende arbejdsstyrke samt stigende mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre kompetencer og viden, beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med henblik på at sikre arbejdskraftens bevægelighed og imødegå uligheder på sundhedsområdet mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. [...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.
 (6)  Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. [...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og samordningen med andre fonde og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+.
 (7)  Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier og synergier mellem finansielle instrumenter. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+. Denne forordning bør specificere de operationelle målsætninger og fastsætte særlige bestemmelser om de støtteberettigede foranstaltninger, der kan finansieres af ESF+ under direkte og indirekte forvaltning.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.
 (8)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske inklusion af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.
 (9)  Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og modtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom ikke kun gennemføres under delt forvaltning, men også under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.
 (10)  Unionen bør bidrage til medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ved at fremme samarbejdet og supplere deres indsats. I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af inklusive, åbne og retfærdige arbejdsmarkeder for alle køn og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, bistå reintegration i uddannelsessystemet og fremme livslang uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og udrydde fattigdom fortsat vil blive gennemført primært under delt forvaltning og, hvor det er relevant, vil blive suppleret under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sundhedssystemerne, og som er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen i medlemsstaterne ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.
 (11)  Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, tilgængeligheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af de sundhedssystemer, der er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen heraf i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne finansieringsramme bør anvendes til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.
 (12)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Den bør specificere bevillingerne til aktiviteter, der skal gennemføres under delt forvaltning, og bevillingerne til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Der bør med ESF+ stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at (re)integrere navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, som for eksempel offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstagernes mobilitet. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til børnepasning m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov.
 (13)  Der bør med ESF+ i tæt samarbejde med medlemsstaterne stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at integrere og reintegrere navnlig unge, langtidsledige, omsorgspersoner, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed, iværksætteri og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre beskæftigelsespolitikker og måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, for eksempel de offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og, hvor det er passende, individualiseret vejledning under jobsøgning med særlig opmærksomhed over for ugunstigt stillede grupper, til at fremme arbejdstagernes mobilitet og til at levere deres tjenester på en ikkediskriminerende måde. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, let adgang til økonomisk overkommelig eller gratis børnepasning af høj kvalitet, ældrepleje og andre plejetjenester eller støtte af god kvalitet m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sikkert, sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med såvel arbejde som arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov. ESF+ bør også støtte foranstaltninger, som har til formål at fremme unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Med henblik på at støtte og fremme det eksisterende potentiale for jobskabelse i den sociale økonomi bør ESF+ bidrage til en bedre integration af socialøkonomiske virksomheder i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social innovation samt i de nationale reformprogrammer. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør følge definitionerne i medlemsstaternes lovgivning om den sociale økonomi samt i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om "Fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa".
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer.
 (14)  Eftersom ESF+ er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, er det vigtigt, at det også er i stand til at bidrage til social, økonomisk og territorial samhørighed overalt i Unionen. Med henblik herpå bør ESF+ yde støtte til at forbedre kvaliteten, den ikkediskriminerende karakter, tilgængeligheden, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig sprogfærdigheder, iværksættermæssige og digitale færdigheder, herunder databeskyttelses- og informationsstyringsfærdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. For så vidt angår langtidsledige og personer med en socialt udsat baggrund bør der rettes særlig opmærksomhed mod dem. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse og reintegration i beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed for alle samt bidrage til inklusion, konkurrencedygtighed, reduktion af horisontal og vertikal segregation og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem investeringer i erhvervsuddannelser, arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, navnlig med fokus på det lovende tosporede uddannelsessystem, der kombinerer undervisning og arbejdserfaring, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, støtte til formel og ikke-formel læring, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer. ESF+ bør desuden fremme mindretals adgang til lærerfaget med det formål at sikre en bedre integration af marginaliserede samfund såsom romaer, mindretal og migranter.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  ESF + bør støtte foranstaltninger i medlemsstaternes nationale planer med henblik på at udrydde energifattigdom og fremme energieffektivitet i bygninger blandt sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (XX/XX) om styring af energiunionen og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (XX/XX) om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  Tildelingen af midler fra ESF+ til medlemsstaterne bør fremover gøres betinget af dokumentation for effektiv deltagelse i projekter, der i forbindelse med ungdomsgarantien vedrører indførelse eller styrkelse af det tosporede system, der kombinerer undervisning og erhvervserfaring.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og voksenuddannelse, således at der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Synergier med Erasmusprogrammet, navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.
 (15)  Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning med særlig opmærksomhed på børn med en ugunstig social baggrund såsom børn i institutioner og børn, der oplever hjemløshed, over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og reintegration i uddannelsessystemet og voksenuddannelse, således at fattigdom ikke går videre mellem generationer, og så der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på begrænsning og forebyggelse af skolefrafald og social udstødelse, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Disse former for uformel læring bør ikke erstatte adgangen til almindelig undervisning, navnlig førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet. Der bør i denne forbindelse sikres synergier, komplementaritet og politikkohærens med Erasmusprogrammet for effektivt at kunne nå ud til og forberede ugunstigt stillede lærende på mobilitetserfaringer i udlandet og øge deres deltagelse i grænseoverskridende læringsmobilitet.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)   Støtte under investeringsprioriteten "lokaludvikling styret af lokalsamfundet" bidrager til alle de målsætninger, der er fastlagt i denne forordning. ESF+-støttede lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet bør være inklusive i forhold til dårligt stillede personer, der er til stede i området, både hvad angår den lokale aktionsgruppes styring og med hensyn til strategiens indhold. ESF bør være i stand til at støtte lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, i by- og landområder samt integrerede territoriale investeringer (ITI).
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Merværdien af Unionens samhørighedspolitik ligger navnlig i den stedbaserede territoriale dimension, forvaltningen på flere niveauer, den flerårige planlægning og de fælles og målbare mål, den integrerede udviklingsstrategi og konvergensen i retning af europæiske standarder for administrativ kapacitet.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 15 c (ny)
(15c)  Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet er et bindende princip i alle programmeringsfaser fra udformningen af de operationelle programmers prioriteter til gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, og at de vigtigste foranstaltninger til integrering af kønsaspektet modtager støtte.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 15 d (ny)
(15d)   ESF+ bør støtte uddannelsesmæssige ordninger, der giver voksne med et lavt færdighedsniveau mulighed for at erhverve et minimum af læsefærdigheder, talforståelse og digitale kompetencer i overensstemmelse med Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne1a.
__________________
1a EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle, navnlig med hensyn til digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk med færdigheder, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, for at lette karriereskift og mobilitet og for at støtte især lavtuddannede voksne og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa.
 (16)  ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til de udfordringer, som forskellige udsatte grupper står over for, navnlig med hensyn til iværksættermæssige og digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk og lokalsamfund med færdigheder, kompetencer og viden, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, såsom dem, som følger af overgangen til en lavemissionsøkonomi, for at lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse samt mobilitet og for at støtte især lavtuddannede, personer med handicap og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og samordnet med og som supplement til programmet for det digitale Europa.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job.
 (17)  Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for deres personlige og faglige udvikling og til fremtidens job, og adressere nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen bør sikre synergier mellem indsatsområdet sundhed og Horisont Europa-programmet for at fremme de resultater, som er opnået inden for beskyttelse af sundhed og forebyggelse af sygdomme.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)   Synergier med programmet for rettigheder og værdier bør sikre, at ESF+ kan mainstreame og opskalere tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, islamofobi og andre former for intolerance, samt målrette specifikke foranstaltninger til at forebygge had, opdeling og stigmatisering, herunder mobning, chikane og intolerant behandling.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 17 b (ny)
(17b)   De synergier, der blev skabt ved hjælp af det europæiske territoriale samarbejde på regionalt plan og på tværs af grænserne, har også skabt samarbejdsprojekter til forbedring af beskæftigelsen, inklusion af de mest sårbare befolkningsgrupper, afhjælpning af de demografiske udfordringer samt forbedring af sundheds- og uddannelsesområdet, ikke blot i Unionen, men også i førtiltrædelseslande og nabolande, hvor EU-samarbejde udgør en merværdi. ESF+ bør forbedre finansieringen af denne type projekter og sikre videnoverførsel mellem denne type projekter og lovgivningsprocessen med henblik på at forbedre den europæiske lovgivningsramme og delingen af god praksis mellem de forskellige områder i Unionen.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række politikker målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.
 (18)  ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats på alle forvaltningsniveauer, herunder regionalt og lokalt plan, for at udrydde fattigdom, herunder energifattigdom som omhandlet i de nyligt vedtagne regler om styringen af energiunionen [forordningens nummer indsættes, når den er vedtaget], med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, nedbringe barrierer og bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på social- og sundhedsområdet. Dette indebærer, men er også begrænset til mobilisering af en række proaktive og reaktive politikker og strategier målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, handicappede, hjemløse, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration, herunder gennem målrettet støtte til den sociale økonomi. Medlemsstaterne bør fremme ESF+-foranstaltninger, som supplerer nationale foranstaltninger på linje med Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet1a, herunder foranstaltninger vedrørende passende indkomststøtte. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, for eksempel personfokuseret sundhedspleje, anden hermed forbunden pleje og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester og tjenester, som styrer adgangen til passende sociale eller økonomisk overkommelige boliger. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af socialsikringsinstitutioner og offentlige beskæftigelsestjenester samt sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil, inklusion og effektivitet med hensyn til at reagere på de skiftende realiteter på arbejdsmarkedet. ESF bør også tage fat på fattigdom i landdistrikterne, som skyldes de særlige ulemper i landdistrikterne såsom en ugunstig demografisk situation, et svagt arbejdsmarked, begrænset adgang til eller lavere kvalitet af uddannelsestjenester, mangel på sundhedspleje og sociale ydelser.
______________
1a Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.
 (19)  ESF+ bør bidrage til at udrydde fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Medlemsstaterne bør tildele mindst 3 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom, fattigdom i alderdommen og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende så enkle regler som muligt for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   ESF+ bør stræbe efter at bekæmpe fattigdom blandt ældre kvinder i hele Unionen under hensyntagen til, at den kønsbestemte forskel i pension, der er på 40%, udgør en alvorlig risiko for en forværring af fattigdommen blandt ældre kvinder, navnlig kvinder, der lever uden en partner, for at følge op på de tilsagn, der blev givet i Rådets konklusioner fra 2015 om "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension"1a. Fattigdommen blandt ældre kvinder bliver også forstærket af de voksende udgifter til egenbetaling af sundhedspleje og medicin, som skal dækkes af de ældre patienter, navnlig kvinder, der har tilbragt en større andel af deres livsforløb med helbredsproblemer end mænd - for størstedelens vedkommende på grund af en længere forventet levetid.
_________________
1a http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9302-2015-INIT/en/pdf.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  For at bekæmpe fattigdom og forbedre social inklusion bør ESF+ tilskynde til, at specialiserede NGO'er og organisationer bestående af personer, der lever i fattigdom, deltager aktivt i forbindelse med både udarbejdelsen og gennemførelsen af de særlige programmer.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling, bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden.
 (20)  I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og rimelig ansvarsdeling bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
(20a)   De myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for planlægningen og gennemførelsen af ESF+, bør koordinere med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af Asyl- og Migrationsfonden, med henblik på at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere på alle niveauer bedst muligt gennem strategier, der hovedsageligt gennemføres af lokale og regionale myndigheder og ikkestatslige organisationer, og ved hjælp af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, der er skræddersyet til de særlige forhold, der gør sig gældende for tredjelandsstatsborgere. Integrationsforanstaltningerne bør fokusere på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller, hvor det er relevant, er ved at opnå lovligt ophold i en medlemsstat, herunder personer, der er omfattet af international beskyttelse.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.
 (21)  ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, udryddelse af fattigdom, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør inddrage lokale og regionale myndigheder for at sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand, under hensyntagen til de principper og rettigheder, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester, ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og de særlige regionale forhold, hvorved der bidrages til Unionens mål som fastsat i artikel 174 i TEUF for så vidt angår styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  I betragtning af forskellene i udviklingsniveauet i regionerne og de forskellige sociale virkeligheder på tværs af Unionen bør ESF+ være tilstrækkelig fleksibel til at tage hensyn til de særlige regionale og territoriale forhold.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion.
 (22)  For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 27% af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion og udrydde fattigdom. Denne procentdel bør supplere de nationale midler, der er afsat til bekæmpelse af ekstrem fattigdom.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Alle medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), som udgør standarden for fremme og beskyttelse af barnets rettigheder. Fremme af barnets rettigheder er et udtrykkeligt mål for Unionens politikker (artikel 3 i Lissabontraktaten), og chartret om grundlæggende rettigheder kræver, at barnets tarv skal komme i første række i alle EU-foranstaltninger. Unionen og medlemsstaterne bør gøre hensigtsmæssig brug af ESF+ til at bryde den sociale arv for børn, der lever i fattigdom og social udstødelse, som defineret i Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. ESF+ bør støtte foranstaltninger, som fremmer effektive interventioner, der bidrager til at realisere børns rettigheder.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 22 b (ny)
(22b)  I lyset af det vedvarende høje niveau af børnefattigdom og social udstødelse i Unionen (26,4 % i 2017) og den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastslår, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at ugunstigt stillede børn har ret til specifikke foranstaltninger til at forbedre lige muligheder, bør medlemsstaterne tildele mindst 5 % af ESF+-ressourcerne under delt forvaltning til den europæiske børnegarantiordning for at bidrage til børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, anstændige boligforhold og forsvarlig ernæring til udryddelse af børnefattigdom og social udstødelse. Tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for de pågældende børn og samfundet som helhed og er afgørende for at bryde den sociale arv i de tidlige år. Støtte til udvikling af børns færdigheder og kvalifikationer giver dem mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, giver dem det bedste uddannelses- og sundhedsmæssige resultat og hjælper dem med at blive aktive medlemmer af samfundet og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge. Berørte medlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed.
 (23)  I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), niveauer, der endda er højere for socialt udsatte unge, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, navnlig via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb af høj kvalitet på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt effektive opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, de unge, som det er sværest at nå, og unge i sårbare situationer blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge og levere deres tjeneste uden nogen form for forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør afsætte mindst 3 % af deres nationale midler fra ESF+- indsatsområdet til at støtte politikker inden for unges beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse, beskæftigelse af høj kvalitet, lærlingeuddannelser og praktikophold. Medlemsstater med en NEET-andel over EU-gennemsnittet eller over 15 % bør afsætte mindst 15 % af deres nationale midler under ESF+ til at støtte politikker på dette område på det rette territoriale niveau.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  De subregionale skævheder vokser, også i mere velstående regioner, hvor der findes fattigdomslommer.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 23 b (ny)
(23b)   Eftersom anvendelsesområdet for ESF+ er blevet udvidet, bør de ekstra opgaver kombineres med et øget budget for at opfylde programmets mål. Der er behov for yderligere finansiering for at bekæmpe arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og fattigdom samt til støtte af faglig udvikling og uddannelse, navnlig i den digitale arbejdsplads, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 23 c (ny)
(23c)  Eures bør styrkes langvarigt, navnlig gennem en omfattende udvidelse af internetplatformen og aktiv inddragelse af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør udnytte denne allerede eksisterende model mere effektivt og opslå alle ledige stillinger i medlemsstaterne i Eures-systemet.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Medlemsstaterne bør sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der støttes via disse fonde.
 (24)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre koordinering og komplementaritet og udnytte synergier mellem de tiltag, der støttes via ESF+ og andre af Unionens programmer og instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, Horisont Europa, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, programmet for et digitalt Europa, InvestEU, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af de vedvarende begrænsninger, de må leve med, specifik støtte.
 (25)  I overensstemmelse med artikel 349 og artikel 174 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi, de nordlige tyndtbefolkede regioner og øer berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner har på grund af alvorlige og permanente naturbetingede ulemper behov for specifik støtte
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at ESF+ bidrager til udviklingen og gennemførelsen af specifikke politikker til afhjælpning af de begrænsninger og vanskeligheder, som regioner, der lider af alvorlige demografiske ulemper af permanent art, såsom affolkede regioner og tyndt befolkede regioner, oplever.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning.
 (26)  En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem EU-institutionerne og lokale, regionale og nationale myndigheder og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne i samarbejde med lokale og regionale myndigheder sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante eller repræsentative organisationer i programmeringen og gennemførelsen ESF+ fra opstilling af prioriteter for operationelle programmer til gennemførelse, overvågning og evaluering af resultater og virkninger i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde, der er fastlagt ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/20141a. Med henblik på at sikre ikkeforskelsbehandling og lige muligheder bør ligestillingsorganer og nationale menneskerettighedsinstitutioner også inddrages i alle faser.
____________
1a Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)  God forvaltning og partnerskab mellem forvaltningsmyndigheder og partnere kræver effektiv og produktiv brug af kapacitetsopbygning for interessenter, som medlemsstaterne bør tildele en passende del af deres ESF+-ressourcer til. Eftersom investeringer i institutionel kapacitet og i effektiv offentlig forvaltning og effektive offentlige tjenester på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltning ikke længere indgår som et operationelt mål for ESF+ under delt forvaltning, men er blevet medtaget i støtteprogrammet for strukturprogrammer, er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer effektiv samordning mellem de to instrumenter.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.
 (27)  Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation og social økonomi, herunder på lokalt plan, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget.
Ændring 51
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
(27a)  Med henblik på fuldt ud at indfri det potentiale, som er knyttet til tværsektorielt samarbejde, og forbedre synergierne og samhørigheden med andre politikområder og nå de generelle mål bør ESF+ støtte innovative foranstaltninger, der anvender sport, fysisk aktivitet og kultur til at fremme social inklusion, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig for ugunstigt stillede grupper, forbedre social inklusion af marginaliserede grupper og fremme sundhed og sygdomsforebyggelse.
Ændring 52
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
 (28)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. Der bør tages hensyn til kønsaspektet i alle programmer, der gennemføres, gennem deres udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. Desuden bør ESF+ navnlig overholde artikel 21 i chartret, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt. Desuden bør enhver forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika eller kønsidentitet og på grund af nationalitet forbydes. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at ESF+ fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde, beskæftigelse og universel tilgængelighed. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere og tværgående former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles bestemmelser] fastsætter, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal være i overensstemmelse med chartret og afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
Ændring 53
Forslag til forordning
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Anvendelsen af regionale indikatorer bør overvejes for at gøre det muligt at tage bedre højde for subregionale forskelle.
Ændring 54
Forslag til forordning
Betragtning 28 b (ny)
(28b)   ESF+ bør støtte sprogstudier for at fremme fælles forståelse og opbygge et inklusivt samfund, bl.a. ved at medlemsstaterne i højere grad anvender "værktøjskassen til sproglig støtte til flygtninge", som er udviklet af Europarådet .
Ændring 55
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.
 (29)  Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data, om muligt opdelt efter køn, er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre under respekt for beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a. Det er tilrådeligt at tilskynde til fortsat elektronisk overførsel af data, da det bidrager til at reducere den administrative byrde.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 56
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at forfølge idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge med finansiel støtte fra ESF+ og andre kilder.
 (31)  Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og det bør tilskyndes, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala eller - hvor det er relevant - overføres til andre sammenhænge i forskellige regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.
 (32)  ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet. ESF+ omfatter grænseoverskridende partnerskaber mellem regionale offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter og deres aktiviteter for at fremme mobilitet samt gennemsigtighed og integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder gennem information, rådgivning og arbejdsformidling. De spiller i mange grænseregioner en vigtig rolle i udviklingen af et ægte europæisk arbejdsmarked.
Ændring 58
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og sociale virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.
 (33)  Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og socialøkonomiske virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering og støttetjenester for socialøkonomiske virksomheder, herunder inden for den kulturelle og kreative sektor, og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og ugunstigt stillede grupper, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik.
Ændring 59
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  Kommissionen bør lancere et "europæisk socialøkonomisk mærke" for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, der bør være baseret på klare kriterier og have til formål at fremhæve de særlige kendetegn ved disse foretagender og deres sociale virkninger, øge deres synlighed, lette adgangen til finansiering og det indre marked for de virksomheder, der ønsker at udvide aktivitetsområdet nationalt eller til andre medlemsstater, samtidig med at forskellige retlige former i sektoren og medlemsstaterne respekteres.
Ændring 60
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer, i det omfang, det er relevant, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.
 (34)  Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer i det omfang, det er relevant, og så længe de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i modstrid med Unionens idealer, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.
Ændring 61
Forslag til forordning
Betragtning 34 a (ny)
(34a)  Tværnationalt samarbejde har betydelig merværdi og bør derfor støttes af alle medlemsstaterne undtagen i behørigt begrundede tilfælde under hensyn til proportionalitetsprincippet. Det er også nødvendigt at styrke Kommissionens rolle i forbindelse med at lette erfaringsudveksling og koordinere gennemførelsen af relevante initiativer.
Ændring 62
Forslag til forordning
Betragtning 35 a (ny)
(35a)   Kommissionen bør øge medlemsstaternes og underrepræsenterede organisationers deltagelse i ESF+ ved at begrænse hindringerne for deltagelse til et minimum, herunder den administrative byrde, der er forbundet med at ansøge om og modtage finansiering.
Ændring 63
Forslag til forordning
Betragtning 35 b (ny)
(35b)   Et af Unionens hovedmål er at styrke sundhedssystemerne ved at yde støtte til digital omstilling i sundhedssvæsenet og inden for patientbehandling gennem udvikling af et bæredygtigt sundhedsinformationssystem samt ved at yde støtte til nationale reformprocesser, der sikrer mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer.
Ændring 64
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper"17.
 (36)  En vedvarende indsats er påkrævet for at opfylde de krav, der er anført i artikel 168 i TEUF. At holde alle mennesker sunde og aktive uden forskelsbehandling og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Støtte til og anerkendelse af innovation, herunder social innovation, som har indvirkning på sundheden, bidrager til at løfte udfordringen med bæredygtighed i sundhedssektoren i forbindelse med håndtering af de udfordringer, der er forbundet med den demografiske udvikling. Desuden er foranstaltninger til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet af stor betydning for opnåelsen af "inklusiv vækst". Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper"17.
_________________
 _________________
17 COM(2016)0739.
 17 COM(2016)0739.
Ændring 65
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36a)  Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO's definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. For at kunne forbedre befolkningens sundhed i Unionen er det vigtigt ikke kun at fokusere på fysisk sundhed og social velfærd. Ifølge WHO er mentale sundhedsproblemer årsag til næsten 40 % af antallet af år levet med funktionsnedsættelse. Mentale sundhedsproblemer er ligeledes omfattende, langvarige og en kilde til forskelsbehandling, og de bidrager i betydelig grad til uligheder på sundhedsområdet. Endvidere påvirker den økonomiske krise faktorer, der er bestemmende for mental sundhed, da de beskyttende faktorer svækkes, og risikofaktorerne øges.
Ændring 66
Forslag til forordning
Betragtning 37
(37)  Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til sundhedspleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala.
 (37)  Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i Unionens sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til personfokuseret sundhedspleje og relateret pleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje.
Ændring 67
Forslag til forordning
Betragtning 37 a (ny)
(37a)  De tidligere programmer for Unionens indsats inden for folkesundhed (2003-2008) og inden for sundhed (2008-2013 og 2014-2020), som blev vedtaget ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF1a og nr. 1350/2007/EF1b og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/20141c ("de tidligere sundhedsprogrammer"), er blevet vurderet positivt, idet de har ført til en betydelig udvikling og forbedring på adskillige områder. Sundhedsdelen af ESF+ bør bygge på resultaterne af de tidligere sundhedsprogrammer.
____________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1).
1b Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013) (EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3).
1c Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).
Ændring 68
Forslag til forordning
Betragtning 37 b (ny)
(37b)   ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør være et redskab til at fremme foranstaltninger på områder, hvor der er en EU-merværdi, der kan påvises ud fra følgende: udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og mellem regionerne, støtte til netværk for vidensdeling eller gensidig læring, støtte til uddannelse af fagfolk i sundhedssektoren, håndtering af grænseoverskridende trusler for at mindske de hermed forbundne risici og afbøde deres konsekvenser, håndtering af visse problemstillinger vedrørende det indre marked, hvor Unionen har vidtgående legitimitet til at sikre løsninger af høj kvalitet i medlemsstaterne, frigørelse af innovationspotentialet inden for sundhed, foranstaltninger, der kan føre til indførelse af et benchmarkingsystem, således at der gives mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag på EU-plan, forbedring af effektiviteten ved at undgå spild af ressourcer som følge af overlapninger samt optimeret anvendelse af de finansielle ressourcer.
Ændring 69
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse gennem hele livet for EU-borgerne og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed udbredes effektive forebyggelsesmodeller, innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for europæiske borgere.
 (38)  Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse, tidlig diagnosticering gennem hele livet for befolkningen i Unionen, og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning, rygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, miljørelaterede risikofaktorer, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, fedme og usunde kostvaner, der også hænger sammen med fattigdom og fysisk inaktivitet, og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil, større bevidsthed om risikofaktorer i offentligheden, veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrderne og virkningerne af infektioner og smitsomme sygdomme, der kan forebygges, herunder gennem vaccinationer, for sundheden generelt gennem hele livet for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. I den forbindelse bør der rettes en særlig opmærksomhed mod sundhedsuddannelse, da dette hjælper mennesker og samfund med at forbedre deres sundhed, øge deres viden og påvirke deres holdninger. De aktuelle udfordringer på sundhedsområdet kan kun håndteres effektivt gennem samarbejde på EU-plan og løbende EU-tiltag på sundhedsområdet. ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør støtte gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning, og der bør udbredes effektive forebyggelses- og bevidstgørelsesmodeller, der når ud til alle, innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative, tilgængelige, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for befolkningen i Unionen, både i byområder og landdistrikter.
Ændring 70
Forslag til forordning
Betragtning 38 a (ny)
(38a)   For at gennemføre foranstaltningerne under indsatsområdet sundhed bør Kommissionen støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed. Derudover bør Kommissionen foreslå måder og metoder til at bringe de sundhedsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med processen i forbindelse med det europæiske semester, som nu har beføjelser til at anbefale reformer af sundhedssystemer (og faktisk også andre sociale sundhedsdeterminanter) i retning mod bedre adgang til og bæredygtighed af sundheds- og socialsikringsbestemmelser i medlemsstaterne.
Ændring 71
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse har et væld af grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.
 (39)  Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse indebærer et væld af tværfaglige foranstaltninger og grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel pludselige og kumulerede miljøemissioner og -forurening, overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet.
Ændring 72
Forslag til forordning
Betragtning 39 a (ny)
(39a)   Løbende investeringer i innovative lokalt baserede tilgange til håndtering af grænseoverskridende sygdomme, såsom hiv/aids-, tuberkulose- og viral hepatitis-epidemierne, er afgørende, eftersom sygdommenes sociale dimension er en væsentlig faktor, som påvirker muligheden for at håndtere dem som epidemier i Unionen og nabolandene. Et mere ambitiøst politisk lederskab og passende tekniske og økonomiske midler til at sikre en holdbar regional reaktion i kampen mod hiv/aids, tuberkulose og hepatitis i Europa vil bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling inden for disse sygdomme.
Ændring 73
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed.
 (40)  Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed, idet brugen heraf dog begrænses for at bekæmpe antimikrobiel resistens.
Ændring 74
Forslag til forordning
Betragtning 42
(42)  I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed. Disse myndigheder, der er udpeget af myndighederne selv, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.
 (42)  I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed med aktiv støtte fra civilsamfundet. Disse myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne selv, og desuden civilsamfundsorganisationer i relevant omfang, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.
Ændring 75
Forslag til forordning
Betragtning 42 a (ny)
(42a)   Kommissionen bør, for at skabe bedre resultater af programmet med hensyn til at overvåge ineffektivitet og utilstrækkeligheder, gennemføre og bruge program- og foranstaltningsspecifikke overvågningsindikatorer for at sikre, at programmets målsætninger opfyldes.
Ændring 76
Forslag til forordning
Betragtning 42 b (ny)
(42b)   ESF+- programmet bør modarbejde de eksisterende hindringer for civilsamfundets deltagelse, for eksempel ved at forenkle ansøgningsprocedurerne, lempe de finansielle kriterier ved i visse tilfælde at give afkald på medfinansieringsandelen, men også ved at opbygge patienters, deres organisationers og andre interessenters kapacitet gennem uddannelse. Programmet skal også sigte mod at sikre velfungerende civilsamfundsnetværk og -organisationer på EU-plan, som bidrager til at nå programmets målsætninger, herunder organisationer på EU-plan.
Ændring 77
Forslag til forordning
Betragtning 42 c (ny)
(42c)   Gennemførelsen af indsatsområdet sundhed under ESF+ bør være således, at medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet respekteres. De kompetente myndigheder på subnationalt niveau bør inddrages for at sikre en effektiv og varig virkning af Unionens sundhedspolitik ved integration heraf med socialpolitikkerne i praksis, idet de traktatmæssige forpligtelser og medlemsstaternes rolle som den primære samarbejdspartner i Unionens beslutningsproces respekteres.
Ændring 78
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  EU's sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i EU. Forordningen skal — ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf — holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med samfundsmæssige ændringer på dette område, samtidig med at målsætningerne på sundhedsområdet opfyldes. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det nødvendige evidensgrundlag for gennemførelsen af lovgivning af en sådan videnskabelig karakter.
 (44)  Unionens sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i Unionen. Derudover har mange andre EU-retsakter væsentlig indvirkning på sundheden, f.eks. lovgivningen om fødevarer og mærkning af fødevarer, luftforurening, hormonforstyrrende stoffer og pesticider. I visse tilfælde er der ikke en klar forståelse af de kumulerede virkninger af miljømæssige risikofaktorer, hvilket potentielt kan give anledning til uacceptable trusler mod borgernes sundhed.
Ændring 79
Forslag til forordning
Betragtning 44 a (ny)
(44a)   Lovgivning, som har indvirkning på sundheden, bør ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med de samfundsmæssige ændringer på dette område og samtidig bygge på forsigtighedsprincippet som fastsat i traktaterne. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det evidensgrundlag, der er nødvendigt for gennemførelsen af lovgivning af en så videnskabelig art, for at sikre, at der er mulighed for uafhængig kontrol, og derned genskabe offentlighedens tillid til EU-processerne, og fordi formidlingen af denne dokumentation i sagens natur er i offentlighedens interesse, bør der sikres det højest mulige niveau af gennemsigtighed.
Ændring 80
Forslag til forordning
Betragtning 44 b (ny)
(44b)   Udfordringerne på sundhedsområdet kan ikke tackles af sundhedssektoren alene, eftersom sundhed er betinget af mange forskellige faktorer uden for dette område. Derfor er sundhed i alle politikker, som det fremgår af Maastricht- og Amsterdamtraktaten, afgørende for Unionens evne til at håndtere fremtidige udfordringer. Det at gøre andre sektorer bevidste om de sundhedsmæssige konsekvenser af deres afgørelser og sikre, at sundhed inddrages i deres politikker, er dog en af de største udfordringer for den europæiske sundhedssektor på nuværende tidspunkt. Det kan konstateres, at der er gjort store fremskridt på sundhedsområdet i form af politikker inden for områder som uddannelse, trafik, ernæring, landbrug, beskæftigelse og planlægning. Et eksempel herpå er hjertesundhed, hvor der er opnået betydelige forbedringer ved hjælp af ændringer i politikker og lovgivning vedrørende fødevarekvalitet, øget fysisk aktivitet og nedsat rygning.
Ændring 81
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
 (46)  For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
Ændring 82
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU19 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under.
 (47)  I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU19] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under. Programmet vil skulle tage hensyn til de særlige begrænsninger, som personer og enheder i disse territorier lever med, for at sikre dem effektiv adgang til ovennævnte indsatsområder.
__________________
 __________________
19 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
 19 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 83
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
 (48)  Under forudsætning af overholdelse af alle de relevante regler og forskrifter kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
Ændring 84
Forslag til forordning
Betragtning 50 a (ny)
(50a)   Det er vigtigt at sikre en forsvarlig og retfærdig økonomisk forvaltning af fonden for at sikre, at den anvendes så klart, effektivt og brugervenligt som muligt, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til den for alle deltagere sikres. Da ESF+-aktiviteter udføres under delt forvaltning, bør medlemsstaterne ikke tilføje yderligere regler eller ændre reglerne, som de er, da det ville komplicere anvendelsen af midlerne for modtageren og føre til en forsinkelse i betalingen af fakturaer.
Ændring 85
Forslag til forordning
Betragtning 51
(51)  Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
 (51)  Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten og retfærdigheden af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse og pleje, fremme social inklusion, lige muligheder og sundhed og udrydde fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
 Artikel 1
Genstand
 Genstand
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).
 Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). ESF+ består af tre indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.
Der fastsættes ved forordningen målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027, gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering.
 Der fastsættes ved denne forordning målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027, gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering, der supplerer de generelle regler for ESF+ under forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 2
Artikel 2
 Artikel 2
Definitioner
 Definitioner
1.  I denne forordning forstås ved:
 1.  I denne forordning forstås ved:
1)  "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget
 1)  "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og udrydde fattigdom, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester og psykologisk støtte, ydelse af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget
2)  "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30
 2)  "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30
3)  "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer
 3)  "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler, herunder kvinders hygiejneprodukter, og skolematerialer
4)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
 4)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
5)  "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)
 5)  "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)
6)  "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks måneder efter at en deltager har forladt operationen
 6)  "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks og tolv måneder efter at en deltager har forladt operationen
7)  "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand
 7)  "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand
7a)  "grænseoverskridende partnerskaber" for så vidt angår indsatsområdet beskæftigelse og social innovation: permanente strukturer for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet eller arbejdsmarkedets parter i mindst to medlemsstater
8)  "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)
 8)  "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)
9)  "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold
 9)  "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold
10)  "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter
 10)  "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter
11)  "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter
 11)  "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter
12)  "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR
 12)  "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR
13)  "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder
 13)  "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, herunder børn og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder
14)  "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner
 14)  "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner
15)  "social virksomhed": et foretagende, uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som
 15)  "social virksomhed": en socioøkonomisk virksomhed, uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som
a)  i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare positive sociale virkninger frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale målsætninger
 a)  i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare positive sociale virkninger, herunder miljømæssige virkninger, frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale målsætninger
b)  først og fremmest anvender sin profit til at opfylde sin primære målsætning og har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning
 b)  først og fremmest geninvesterer størstedelen af sin profit til at opfylde sin primære målsætning og har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning
c)  ledes på en aktiv, ansvarlig og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens forretningsaktiviteter
 c)  ledes på en aktiv, ansvarlig, demokratisk, participatorisk og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens forretningsaktiviteter
15a)  "socioøkonomisk virksomhed": forskellige typer af virksomheder og enheder, der er omfattet af den sociale økonomi, såsom andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger, fonde, sociale virksomheder og andre former for virksomheder, der er reguleret af lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og som baserer sig på de individuelle og sociale målsætningers forrang over kapitalen samt på demokratisk styring og solidaritet, og som geninvester størstedelen af deres overskud
16)  "sociale innovationer": aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne
 16)  "sociale innovationer": aktiviteter, herunder kollektive aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser, herunder mellem offentlige organisationer, organisationer i den tredje sektor såsom frivillige organisationer og lokalsamfundsorganisationer samt socialøkonomiske virksomheder, og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne
17)  "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre sammenhænge eller i større skala
 17)  "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre, herunder geografiske og sektorielle, sammenhænge eller i større skala
18)  "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt kulturel bevidsthed og udtryksevne
 18)  "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi, kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediekendskab, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt (inter)kulturel bevidsthed og udtryksevne og kritisk tænkning
19)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.
 19)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union
19a)  "ugunstigt stillede grupper": målgrupper med et højt niveau af mennesker, der oplever eller er i risiko for fattigdom, forskelsbehandling eller social udstødelse, herunder blandt andre etniske minoriteter såsom romaer, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, ældre, børn, enlige forældre, personer med handicap eller personer med kroniske sygdomme
19b)  "livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel og uformel læring), i alle faser af livet, herunder førskoleundervisning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og kompetencer samt muligheder for deltagelse i samfundet.
2.  Definitionerne i artikel [2] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] finder også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
 2.  Definitionerne i artikel [2] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] finder også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
2a.  Definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget1a finder også anvendelse på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning.
________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
 Artikel 3
Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder
 Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder
ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017.
 ESF+ støtter medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt niveau og Unionen i at opnå inklusive samfund, et højt niveau af beskæftigelse af høj kvalitet, jobskabelse, inklusiv uddannelse af høj kvalitet, lige muligheder, afskaffe fattigdom, herunder børnefattigdom, social inklusion og integration, social samhørighed, social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked.
ESF + er i overensstemmelse med EU-traktaterne og chartret og opfylder de principper, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, og bidrager dermed til Unionens mål med hensyn til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF og Unionens og dens medlemsstaters tilsagn om at opfylde målene for bæredygtig udvikling og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen.
ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.
 ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, livslang læring, arbejdsvilkår af høj kvalitet, social beskyttelse, integration og inklusion, udryddelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, investeringer i børn og unge, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, adgang til basale tjenester samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.
Den gennemføres:
 Den gennemføres:
a)  under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"), og
 a)  under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"), og
b)  under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").
 b)  under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
 Artikel 4
Specifikke målsætninger
 Specifikke målsætninger
1.  ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:
 1.  ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse, mobilitet, social inklusion, udryddelse af fattigdom samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:
i)  at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive, og fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi
 i)  at forbedre adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig specifikke foranstaltninger for unge, især gennem gennemførelse af ungdomsgarantien, langtidsledige, ikke-erhvervsaktive personer og ugunstigt stillede grupper med fokus på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og fremme beskæftigelse, selvstændig virksomhed, iværksætteri og den sociale økonomi
ii)  at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
 ii)  at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
iii)  at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sund og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring
 iii)  at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og karriereudvikling, fremme princippet om lige løn for lige arbejde, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, med særligt fokus på enlige forældre, herunder adgang til økonomisk overkommelig, inklusiv børnepasning af høj kvalitet, førskoleundervisning, ældrepleje og andre plejeydelser og støtte samt et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, hvor der satses på at eliminere sundheds- og sygdomsrisici, gøre arbejdstagere, faglig nyorientering, virksomheder og iværksættere omstillingsparate, og fremme aktiv og sund aldring
iv)  at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder
 iv)  at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder iværksætteri og digitale færdigheder, og anerkende ikke-formel og uformel læring for at fremme e-integration og fremme overgangen fra uddannelse til arbejde med henblik på at afspejle sociale og økonomiske behov
v)  at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten for alle
 v)  at fremme lige adgang til og færdiggørelse af prisoverkommelig, inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper og plejere — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, afhjælpe problemet med tidligt skolefrafald, fremme indførelsen af dobbelte uddannelsessystemer, lærlingeuddannelser, læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap
vi)  at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet
 vi)  at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til iværksættermæssige og digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet og fuld deltagelse i samfundet
vii)  at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden
 vii)  at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden, særligt for ugunstigt stillede befolkningsgrupper
viii)  at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer
 viii)  at fremme langsigtet socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter
viiia) at bekæmpe forskelsbehandling af og fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer
ix)  at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, at forbedre tilgængeligheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester
 ix)  at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, tilgængelige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, herunder tjenester for adgang til boliger og personfokuserede sundhedstjenester og relaterede plejetjenester, at modernisere socialsikringsinstitutioner, offentlige arbejdsformidlinger, social beskyttelse og sociale inklusionssystemer, herunder fremme af adgangen til lige social beskyttelse, med særligt fokus på børn og ugunstigt stillede grupper og de socialt dårligst stillede, at forbedre tilgængeligheden, herunder for personer med handicap, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester
ixa)  at øge tilgængeligheden for personer med handicap for at fremme deres integration på arbejdsmarkedet og i uddannelse og erhvervsuddannelse
x)  at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn
 x)  at fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom og/eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn
xi)  at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger.
 xi)  at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger, med henblik på at sikre deres sociale inklusion, med særlig vægt på børn i sårbare situationer.
2.  Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, bidrager ESF+ også til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:
 2.  Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, tilstræber ESF+ at bidrage til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:
1.  et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
 1.  et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre, centre på sundhedsområdet og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder under hensyntagen til de love og rammer i den sociale økonomi, der er fastlagt i medlemsstaterne
2.  et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energi- og bioøkonomiområdet.
 2.  et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, oplysning af befolkningen om bæredygtig udvikling og livsstil, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energiområdet, i den cirkulære økonomi og i bioøkonomien.
2a.  en Union, der er tættere på borgerne gennem bekæmpelse af fattigdom og foranstaltninger til social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for byområder, landdistrikter og kystområder med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner.
2b.  under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation skal ESF+ støtte udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker og relevante lovgivning og fremme evidensbaseret politikudformning, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og offentlige og private organer (specifik målsætning 1); den skal fremme arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet på et rimeligt grundlag og fremme beskæftigelsesmulighederne (specifik målsætning 2); den skal fremme beskæftigelse og social inklusion ved at øge tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering for mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi, navnlig for sårbare personer (specifik målsætning 3);
3.  På indsatsområdet sundhed skal ESF+ støtte fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler og støtte EU's sundhedslovgivning.
 3.  På indsatsområdet sundhed skal ESF+ bidrage til et højt niveau af beskyttelse af menneskelig sundhed og sygdomsforebyggelse, bl.a. ved fremme af fysisk aktivitet og fremme af sundhedsuddannelse, bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, øge den forventede levetid ved fødslen, beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler, fremme sygdomsforebyggelse og tidlig diagnose og sundhedsfremme gennem hele livet og styrke og støtte Unionens sundhedsrelaterede lovgivning, også inden for miljømæssig sundhed, og fremme sundhed i alle EU-politikker. Rettesnoren for Unionens sundhedspolitik er FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at sikre, at Unionen og medlemsstaterne når målsætningerne under bæredygtigt udviklingsmål 3: "Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper".
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 5
Artikel 5
 Artikel 5
Budget
 Budget
1.  Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 101 174 000 000 EUR i løbende priser.
 1.  Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 106 781 000 000 EUR i 2018-priser (120 457 000 000 EUR i løbende priser).
2.  Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 100 000 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser, hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.
 2.  Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 105 686 000 000 EUR i 2018-priser (119 222 000 000 EUR i løbende-priser), hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), 5 900 000 000 EUR tildeles til foranstaltninger, der falder ind under den europæiske børnegaranti som omhandlet i artikel 10a, og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.
3.  Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 174 000 000 EUR i løbende priser.
 3.  Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 095 000 000 EUR i 2018-priser eller 1 234 000 000 EUR i løbende priser.
4.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:
 4.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:
a)  761 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
 a)  675 000 000 EUR i 2018-priser (761 000 000 EUR i løbende priser) til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
b)  413 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.
 b)  420 000 000 EUR i 2018-priser (473 000 000 EUR i løbende priser eller 0,36 % af MFF 2021-2027) til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.
5.  De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
 5.  De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 6
Artikel 6
 Artikel 6
Ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling
 Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder samt ikkeforskelsbehandling
1.  Alle programmer på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt de operationer, der støttes via indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal sikre ligestilling mellem kvinder og mænd under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal fremme lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf.
 1.  Alle programmer, der gennemføres under ESF+, skal sikre ligestilling mellem kønnene under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal også støtte specifikke foranstaltninger, der har til formål at øge kvinders deltagelse i arbejdslivet og deres faglige udvikling samt forening af arbejds- og privatliv, fremme lige muligheder for alle uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap eller sundhedstilstand , alder eller seksuel orientering, herunder adgang for personer med handicap, også i form af IKT, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf og derved fremme den sociale inklusion og mindske uligheder.
2.  Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.
 2.  Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, og forbedring af den almene tilgængelighed for personer med handicap.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
 Artikel 7
Sammenhæng og tematisk koncentration
 Sammenhæng og tematisk koncentration
1.  Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
 1.  Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester og regionale særegenheder, hvorved der bidrages til Unionens mål i henhold til artikel 174 i TEUF vedrørende styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som er fuldt i overensstemmelse med Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling.
Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.
 Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, InvestEU, Et Kreativt Europa, instrumentet for rettigheder og værdier, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration efter 2020 og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de forvaltningsmyndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere integrerede metoder, sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.
2.  Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.
 2.  Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.
3.  Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-xi), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
 3.  Medlemsstaterne tildeler mindst 27 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
3a.  Inden for de specifikke mål for politikområdet social inklusion, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), tildeler medlemsstaterne mindst 5 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til gennemførelse af den europæiske børnegaranti for at sikre børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis undervisning, gratis pasning, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring.
4.  Medlemsstaterne tildeler mindst 2 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den specifikke målsætning om at bekæmpe materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi).
 4.  Ud over minimumstildelingen på mindst 27 % af ESF+-midler under delt forvaltning og til de specifikke mål i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), tildeler medlemsstaterne mindst 3% af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den specifikke målsætning om social inklusion af de socialt dårligst stillede og/eller afhjælpning af materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. x) og xi),
I behørigt begrundede tilfælde kan der tages hensyn til de midler, der er blevet tildelt til den i artikel 4, stk. 1, nr. x), fastsatte målsætning, der er målrettet mod de socialt dårligst stillede, med henblik på kontrol af at minimumsbeløbet på mindst 2 % overholdes, jf. første afsnit.
5.  Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, tildeler mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.
 5.  Medlemsstaterne tildeler mindst 3% af deres ESF+-midler under delt forvaltning til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), ligger over EU-gennemsnittet i 2019, eller hvor NEET-andelen på grundlag af Eurostatdata ligger over 15 %, tildeler mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 i programmeringsperioden til ovennævnte foranstaltninger og strukturelle reformtiltag med særlig vægt på de mest berørte regioner, idet der tages hensyn til forskellene mellem dem.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.
 Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der ligger over EU-gennemsnittet i 2024, eller hvor NEET-andelen på grundlag af Eurostatdata ligger over 15 %, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner eller strukturelle reformtiltag.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.
 Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i andet og tredje afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes. Denne tildeling erstatter ikke midler, der er nødvendige for infrastruktur og udvikling i regioner i den yderste periferi.
Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
 Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
6.  Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
 6.  Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
7.  Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
 7.  Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Overholdelse af grundlæggende rettigheder
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder respekteres, og at chartret overholdes i forbindelse med gennemførelsen af fondene.
Enhver omkostning ved foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med chartret, er ikke støtteberettiget i henhold til artikel 58, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser xx/xx og delegeret forordning (EU) nr. 240/2014.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 8
Artikel 8
 Artikel 8
Partnerskab
 Partnerskab
1.  Hver medlemsstat sikrer, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer deltager tilstrækkeligt i gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
 1.  I overensstemmelse med artikel 6 i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] og delegeret forordning (EU) nr. 240/2014 sikrer hver medlemsstat i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante eller repræsentative organisationer i programmeringen og gennemførelsen af de politikker og initiativer vedrørende beskæftigelse, uddannelse , ikke-forskelsbehandling og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. En sådan meningsfuld deltagelse skal være inklusiv og tilgængelig for personer med handicap.
2.  Medlemsstaterne tildeler i hvert program et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.
 2.  Medlemsstaterne afsætter mindst 2 % af ESF+-ressourcerne til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på EU-plan og nationalt plan i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
 Artikel 9
Afhjælpning af materielle afsavn
 Afhjælpning af materielle afsavn
De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program.
 De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler vedrørende social inklusion af de socialt dårligst stillede og/eller materielle afsavn skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program. Medfinansieringssatsen for en sådan prioritet eller et sådant program er fastsat til mindst 85%.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 10
Artikel 10
 Artikel 10
Støtte til ungdomsbeskæftigelse
 Støtte til ungdomsbeskæftigelse
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i).
 Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i).
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Støtte til den europæiske børnegaranti
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3a, skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program, der afspejler Europa-Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. Støtten skal gå til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse inden for den specifikke målsætning, der er opstillet i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x).
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 11
Artikel 11
 Artikel 11
Støtte til relevante landespecifikke henstillinger
 Støtte til relevante landespecifikke henstillinger
De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en eller flere særlige prioriteter.
 De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en af de specifikke målsætninger, jf. artikel 4, stk. 1. Medlemsstaterne sikrer komplementaritet, sammenhæng, koordinering og synergier med den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Der skal sikres tilstrækkelig fleksibilitet på forvaltningsmyndighedsniveau til at fastlægge prioriteter og områder for investeringer fra ESF+ i overensstemmelse med de specifikke lokale og regionale udfordringer.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Integreret territorial udvikling
1.  ESF+ kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [den nye forordning om fælles bestemmelser] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [den nye forordning om fælles bestemmelser].
2.  Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra ESF+ ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 11 b (ny)
Artikel 11b
Tværnationalt samarbejde
1.  Medlemsstaterne kan støtte tværnationale samarbejdsaktioner under en særlig prioritet.
2.  Tværnationale samarbejdsaktioner kan programmeres under en hvilken som helst af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).
3.  Den maksimale medfinansieringsrate for denne prioritet kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 12
Artikel 12
 Artikel 12
Anvendelsesområde
 Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning").
 Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"). Endvidere finder artikel 13 også anvendelse på ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi).
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 13
Artikel 13
 Artikel 13
Innovative aktioner
 Sociale innovative aktioner
1.  Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og sociale eksperimenter eller styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, den private sektor og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper, der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.
 1.  Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og/eller sociale eksperimenter, herunder dem med et sociokulturelt element, ved at anvende bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter,socialøkonomiske virksomheder, den private sektor og civilsamfundet.
1a.  Medlemsstaterne udpeger enten i deres operationelle programmer eller på et senere tidspunkt under gennemførelsen områder for social innovation og sociale eksperimenter, der svarer til medlemsstaternes specifikke behov.
2.  Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala (sociale eksperimenter), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og andre EU-programmer.
 2.  Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala (social innovation og sociale eksperimenter, herunder dem med et sociokulturelt element), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og andre EU-programmer.
3.  Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).
 3.  Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1.
4.  Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter.
 4.  Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 14
Artikel 14
 Artikel 14
Støtteberettigelse
 Støtteberettigelse
1.  Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:
 1.  Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:
a)  erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur og
 a)  erhvervelse af jord og fast ejendom samt køb af infrastruktur og
b)  erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.
 b)  erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er absolut nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.
2.  Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.
 2.  Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.
3.  Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, første afsnit.
 3.  Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, første afsnit.
4.  Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at de ikke udgør mere end 100 % af den sædvanlige aflønning for det pågældende erhverv i medlemsstaten som dokumenteret ved Eurostatdata.
 4.  Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. Hvis en kollektiv overenskomst finder anvendelse, fastlægges de i henhold til den pågældende overenskomst. Hvis der ikke er indgået en kollektiv overenskomst, udgør de ikke mere end 100 % af den sædvanlige aflønning for det pågældende erhverv eller den pågældende særlige ekspertise i medlemsstaten eller regionen som dokumenteret ved relevant dokumentation fremlagt af den pågældende forvaltningsmyndighed og/eller Eurostatdata.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 15
Artikel 15
 Artikel 15
Indikatorer og rapportering
 Indikatorer og rapportering
1.  Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag 1 til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer.
 1.  Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag 1 – eller bilag IIa for foranstaltninger målrettet social inklusion af de socialt dårligst stillede inden for rammerne af artikel 4, stk. 1, nr. x) – til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer og aktionsspecifikke indikatorer.
2.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.
 2.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.
3.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
 3.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
4.  Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag 1, punkt 1a, er tilgængelige.
 4.  Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag 1, punkt 1a, er tilgængelige.
4a.  De data, der er omhandlet i stk. 3, indeholder en kønsspecifik konsekvensanalyse for at overvåge gennemførelsen af ESF+-programmerne for så vidt angår ligestilling mellem kønnene og kønsopdeles.
5.  Medlemsstaterne sætter, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.
 5.  Medlemsstaterne kan, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, sætte forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.
6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
 6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II og bilag IIa, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 17
Artikel 17
 Artikel 17
Principper
 Principper
1.  ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.
 1.  ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.
2.  Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.
 2.  Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild og brug af engangsplastprodukter. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.
Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3.
 Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3, og ikke erstatter nogen eksisterende social ydelse.
Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.
 Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.
Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
 Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
3.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering.
 3.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering.
4.  Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan suppleres ved, at der henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.
 4.  Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand suppleres ved, at der henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 20
Artikel 20
 Artikel 20
Udgifternes støtteberettigelse
 Udgifternes støtteberettigelse
1.  De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:
 1.  De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:
a)  omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne
 a)  omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne
b)  hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt
 b)  hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt
c)  omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013
 c)  omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013
d)  omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed
 d)  omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed
e)  omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.
 e)  omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5,5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.
2.  En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.
 2.  En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.
3.  Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
 3.  Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
a)  renter af gæld
 a)  renter af gæld
b)  etablering af infrastruktur
 b)  erhvervelse af infrastruktur
c)  omkostninger til genbrugsvarer.
 c)  omkostninger til genbrugsvarer af nedsat kvalitet.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 21
Artikel 21
 Artikel 21
Indikatorer og rapportering
 Indikatorer og rapportering
1.  Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.
 1.  Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2.  Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.
 2.  Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer. Indberetningskravene skal være så enkle som muligt.
3.  Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det forudgående år, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
 3.  Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne resultaterne af en struktureret anonym undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det forudgående år, og som også fokuserer på deres levevilkår og karakteren af deres materielle afsavn, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2.
 4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2.
5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
 5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1
Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.
 Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig. Revisionen af operationer skal omfatte flere kontroller i de tidlige stadier af gennemførelsen, således at midlerne i tilfælde af risiko for svig kan blive omdirigeret til andre projekter.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 23
Artikel 23
 Artikel 23
Operationelle målsætninger
 Operationelle målsætninger
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:
 Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:
a)  at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande
 a)  at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande
b)  at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger
 b)  at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger
c)  at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner
 c)  at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner med særligt fokus på at fremme opskalering af lokale projekter udviklet af byer, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og socioøkonomiske aktører inden for modtagelse og social inklusion og integration af tredjelandsstatsborgere.
d)  at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. sårbare mennesker)
 d)  at udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. mennesker, der befinder sig i sårbare situationer)
da)  at støtte grænseoverskridende partnerskaber mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter for at fremme et grænseoverskridende arbejdsmarked og grænseoverskridende mobilitet med passende vilkår
db)  at støtte leveringen af Eures-tjenester med henblik på rekruttering og placering af arbejdstagere i kvalitetspræget og holdbar beskæftigelse gennem godkendelse af jobopslag og ansøgninger, bl.a. gennem grænseoverskridende partnerskaber
dc)  at lette arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet med passende sociale vilkår og øge beskæftigelsesmulighederne gennem udvikling af kvalitetsprægede og rummelige arbejdsmarkeder i Unionen, der er åbne og tilgængelige for alle, og samtidig respektere arbejdstagernes rettigheder i hele Unionen
e)  at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger sårbare mennesker
 e)  at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering – herunder tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering – til mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi samt sårbare personer i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger mennesker i sårbare situationer, herunder ugunstigt stillede grupper
f)  at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge disse interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, sociale sikringsinstitutioner, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi
 f)  at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge de involverede interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, socialsikringsinstitutioner, civilsamfundet, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for socialøkonomiske virksomheder og den sociale økonomi
g)  at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes
 g)  at støtte udviklingen af virksomheder inden for den sociale økonomi og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes
h)  at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
 h)  at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, førskoleundervisning og børnepasning, ældrepleje, tilgængelighedskrav og omstilling fra institutionelle til familie- og lokalsamfundsbaserede omsorgsydelser, herunder tilgængelighedskrav for personer med handicap, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
i)  at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa
 i)  at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa
j)  at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.
 j)  at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 23 a (ny)
Artikel 23a
Tematisk koncentration og finansiering
Den del af ESF+-finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), fordeles over hele perioden på de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 2b, i henhold til følgende vejledende procentsatser:
a)  55 % til den specifikke målsætning 1
b)  18 % til den specifikke målsætning 2
c)  18 % til den specifikke målsætning 3
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 24
Artikel 24
 Artikel 24
Støtteberettigede aktioner
 Støtteberettigede aktioner
1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
 1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:
 2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:
a)  analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:
 a)  analytiske aktiviteter, herunder i forbindelse med tredjelande, navnlig:
i)  undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk plan
 i)  undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk plan
ii)  sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer
 ii)  sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer
iii)  overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten
 iii)  overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten
b)  gennemførelse af politikker, navnlig:
 b)  gennemførelse af politikker, navnlig:
i)  grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende regioner
 i)  grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende regioner
ii)  en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet
 ii)  en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet
iii)  støtte til mikrofinansiering og sociale virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder
 iii)  støtte til mikrofinansiering og socialøkonomiske virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder
iv)  støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger
 iv)  støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger
c)  kapacitetsopbygning, navnlig:
 c)  kapacitetsopbygning, navnlig:
i)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
 i)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
ii)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
 ii)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
iii)  hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde
 iii)  hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for socialøkonomiske virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde
iv)  hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde
 iv)  hos arbejdsmarkedets parter og de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde
d)  kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
 d)  kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
i)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
 i)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
ii)  vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
 ii)  vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iii)  informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
 iii)  informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iv)  arrangementer i Rådets formandskabs regi, konferencer og seminarer.
 iv)  teknisk og administrativ bistand i forbindelse med arbejdsprogrammets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra b
b)  være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
 b)  være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 25 a (ny)
Artikel 25a
Forvaltning
1.  Kommissionen hører interesserede parter inden for Unionen, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, om arbejdsprogrammerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, deres prioriteter og strategiske orientering og deres gennemførelse.
2.  Kommissionen etablerer de nødvendige forbindelser med Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse, Det Rådgivende Udvalg for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen, Gruppen Sammensat af de Øverste Administrative Chefer med Ansvar for Arbejdsmarkedsrelationer og Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for at sikre, at de får regelmæssige og passende oplysninger om udviklingen i disse programmers gennemførelse. Kommissionen underretter også andre udvalg, der beskæftiger sig med politikker, instrumenter og foranstaltninger af relevans for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra -a (nyt)
-a)   at støtte en EU-strategi for folkesundhed med henblik på
i)  at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at beskytte og forbedre folkesundheden og
ii)  at fremme Unionens opgave på sundhedsområdet i overensstemmelse med artikel 168 i TEUF, som fastlægger, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a – indledning
a)  at styrke kriseberedskab, -forvaltning og-respons i Unionen for at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler ved:
 a)  at styrke kriseberedskab, -forvaltning og-respons i Unionen for at håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler ved:
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a – nr. iv a (nyt)
iva)   at iværksætte veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrden og virkningerne af infektioner og overførbare sygdomme, der kan forebygges
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra a – nr. iv b (nyt)
ivb)   at støtte udviklingen af færdigheder og værktøjer til effektiv risikokommunikation
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. i
i)  at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse
 i)  at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, herunder via programmer for sundhedsmæssige færdigheder og ved fremme af fysisk aktivitet
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. i a (nyt)
ia)  at investere i tidlig diagnosticering og screening
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii
ii)  at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje
 ii)  at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje, med henblik på at imødekomme patienters og borgeres behov og bekymringer, navnlig ved etablering af forbindelser til programmer, der støtter mediekendskab og digitale færdigheder
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii a (nyt)
iia)   at støtte udviklingen af digitale offentlige tjenester på områder som sundhed
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii b (nyt)
iib)   at øge sikkerheden og kvaliteten af sundhedsoplysning
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. ii
ii)  at støtte udviklingen af et bæredygtigt EU-sundhedsinformationssystem
 ii)  at støtte udviklingen af et bæredygtigt, gennemsigtigt og tilgængeligt EU-sundhedsinformationssystem, idet det sikres, at personoplysninger beskyttes
(I Kommissionens forslag er nummereringen i artikel 26, litra b), ikke korrekt, da der er to numre, der nummereres som "ii)")
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iii
iii)  at støtte medlemsstaterne med overførsel af viden, der er nyttig for de nationale reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne af det europæiske semester
 iii)  at støtte medlemsstaterne med støtte til overførsel og gennemførelse af viden, der er nyttig for de nationale reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige, modstandsdygtige, ikkediskriminerende, inklusive og retfærdige sundhedssystemer, som håndterer sociale uligheder, og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne af det europæiske semester Dette omfatter også støtte til nationale registre af høj kvalitet, som også skal levere sammenlignelige data.
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iv a (nyt)
iva)   at støtte omstillingen til patientorienteret pleje, sundhedsydelser og sociale ydelser i nærmiljøet og integreret behandling i nærmiljøet, navnlig fremme organisatoriske modeller, der er baseret på tværfagligt teamwork og netværk med flere interessenter
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iv b (nyt)
ivb)   at sikre inddragelse af alle relevante interessenter i førnævnte foranstaltninger på EU-niveau og/eller nationalt niveau, alt efter hvad der er relevant
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra b – nr. iv c (nyt)
ivc)   at udvikle og gennemføre redskaber og strategier til at forebygge og håndtere uligheder på sundhedsområdet og fremme social inklusion, borgernes indflydelse og deltagelse i samfundet
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – nr. i
i)  at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler og medicinsk udstyr
 i)  at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler, adgangen til sådanne produkter i hele Unionen og medicinsk udstyr
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – nr. iv
vi)  at støtte Kommissionens videnskabelige komitéer for "Forbrugersikkerhed" og for "Sundheds- og Miljørisici og nye Risici"
 vi)  at støtte udviklingen af sundhed i alle politikker og etablere processer, der undersøger sundhedsmæssige følger og tager højde for disse følger i alle politikker
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)   at støtte overvågningen og gennemførelsen af samt styrke andre EU-love og -politikker, som har indflydelse på sundheden, med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, herunder vedrørende:
i)  luftforurening
ii)  hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige kemiske stoffer
iii)  pesticidrester i fødevarer, vand og luft
iv)  fødevarer og mærkning af fødevarer, herunder vedrørende transfedtsyrer, alkohol, tilsætningsstoffer og materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. ii
ii)  at støtte udviklingen af et samarbejde om medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler
 ii)  at støtte udviklingen af et samarbejde om og opbygning af kapacitet inden for medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. iii a (nyt)
iiia)   at støtte gennemførelsen af programmer og bedste praksis inden for undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed og kampagner rettet mod unge
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. iii b (nyt)
iiib)   at støtte civilsamfundsorganisationer på EU-plan, der arbejder med sundhed og sundhedsrelaterede spørgsmål
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 2 – litra d – nr. iii c (nyt)
iiic)  at støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed, der skal gennemføre aktionerne under sundhedsdelen.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1
1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
 1.  Kun aktioner vedrørende sundhed, der forfølger de i artikel 3, 4 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra a – nr. i a (nyt)
ia)   aktiviteter inden for overvågning af de kumulerede sundhedsmæssige virkninger af miljømæssige risikofaktorer, herunder kontaminanter i fødevarer, vand, luft og andre kilder
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra a – nr. i b (nyt)
ib)   aktiviteter inden for overvågning af EU-rettens sundhedsmæssige følger, herunder lægemiddelovervågning og lignende
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra a – afsnit 1 a (nyt)
Resultaterne af de analytiske aktiviteter skal offentliggøres.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra b – nr. i
i)  grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i grænseoverskridende regioner
 i)  grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i grænseoverskridende regioner og bl.a. i forbindelse med luftforurening og anden grænseoverskridende miljøforurening
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra c – nr. i
i)  gennem overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-merværdi mellem medlemsstaterne
 i)  gennem udveksling, overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-merværdi mellem medlemsstaterne
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra c – nr. ii
ii)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26, omhandlede områder
 ii)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26, omhandlede områder på en kontinuerlig og bæredygtig måde, som sikrer tilstedeværelse af et aktivt civilsamfund på EU-plan
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2 – litra c – nr. iv
iv)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
 iv)  hos regionale, subnationale og nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1
Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder om de arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf øges.
 Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder, såsom de faglige partnerskaber på sundhedsområdet, om de årlige arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf øges. Stærkt politisk lederskab og passende forvaltningsstrukturer på sundhedsområdet vil bidrage til, at fremme og beskyttelse af sundhed sikres på tværs af alle Kommissionens porteføljer i overensstemmelse med artikel 168, stk. 1, i TEUF.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 29 a (ny)
Artikel 29a
Styringskomitéen for sundhed
1.  Kommissionen opretter en styringskomité for sundhed, der skal gennemføre aktionerne under indsatsområdet sundhed.
2.  Styringskomitéen fokuserer på at skabe synergier mellem sundhedsdelen og andre programmer, hvor en sundhedsdimension er integreret, gennem koordinering og samarbejde, fremme af patienter og inddragelse af samfundet og ved at yde videnskabelig rådgivning og give anbefalinger. Disse aktioner skal omfatte værdiorienterede sundhedsforanstaltninger, bæredygtighed, bedre sundhedsløsninger, fremme af adgang og begrænsning af uligheder på sundhedsområdet. 
3.  Styringskomitéen sørger for en omfattende strategi og styring i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplanerne under sundhedsdelen. 
4.  Styringskomitéen er en uafhængig interessentgruppe bestående af aktører fra relevante sektorer inden for folkesundhed, trivsel og social beskyttelse med deltagelse af repræsentanter for regioner og lokale sundhedsmyndigheder, patientrepræsentanter og borgere. 
5.  Styringskomitéen består af 15 til 20 personer på højt niveau, der er hentet fra forskellige fagområder og aktiviteter omhandlet i stk. 4. Medlemmerne af styringskomitéen udpeges af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger eller interessetilkendegivelser eller begge dele. 
6.  Styringskomitéens formand udnævnes af Kommissionen blandt sine medlemmer. 
7.  Styringskomitéen: 
i)  giver input til de årlige arbejdsplaner for indsatsområdet sundhed på forslag af Kommissionen
ii)  udarbejder en plan for styring af koordinering og samarbejde mellem sundhedsdelen og andre programmer, hvor sundhedsdimensionen er integreret.
Denne plan skal gøre det lettere at sikre synlighed og koordinering af alle eksisterende finansielle mekanismer, der er relevante for sundheden, og skal bidrage til styring af koordinering og samarbejde. 
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 29 b (ny)
Artikel 29b
Internationalt samarbejde
Kommissionen udvikler et samarbejde med relevante internationale organisationer som for eksempel De Forenede Nationer (FN) og FN's særorganisationer, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt med Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for at gennemføre indsatsområdet sundhed med henblik på at gøre aktioner på EU-plan og på internationalt plan så effektive som muligt.
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 31
Artikel 31
 Artikel 31
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
 Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1.  Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
 1.  Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb, bidrag og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].
 2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].
Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.
 Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.
3.  Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
 3.  Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
4.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte kompetente myndigheder.
 4.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte kompetente myndigheder.
5.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014, ved hvilken der er der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk.
 5.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014, ved hvilken der er der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk.
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 32
Artikel 32
 Artikel 32
Arbejdsprogram og koordinering
 Arbejdsprogram og koordinering
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
 Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at supplere indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ved at udarbejde arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i disse arbejdsprogrammer.
Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.
 Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 33
Artikel 33
 Artikel 33
Overvågning og rapportering
 Overvågning og rapportering
1.  Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.
 1.  Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.
2.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
 2.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
3.  Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag III, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af indsatsområderne skrider frem.
 3.  Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag IIb og III, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af indsatsområderne skrider frem.
3a.  Med henblik på regelmæssig overvågning af indsatsområderne og på eventuelle justeringer af deres politiske prioriteter og finansieringsprioriteter udarbejder Kommissionen en indledende kvalitativ og kvantitativ overvågningsrapport, der dækker det første år, efterfulgt af tre rapporter, der dækker de følgende toårsperioder, og fremsender disse rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Disse rapporter omfatter indsatsområdernes resultater, og i hvilken udstrækning principperne om ligestilling mellem kvinder og mænd og integration af kønsaspektet er blevet overholdt, samt hvordan overvejelser omkring ikke-forskelsbehandling, herunder spørgsmål om adgang, er blevet behandlet gennem deres aktiviteter. Rapporterne gøres tilgængelige for offentligheden for at øge indsatsområdernes gennemsigtighed.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 35
Artikel 35
 Artikel 35
Evaluering
 Evaluering
1.  Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
 1.  Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2.  Midtvejsevalueringen af indsatsområderne kan foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen heraf, dog senest fire år efter at gennemførelsen af indsatsområderne er påbegyndt.
 2.  Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af indsatsområderne med henblik på:
a)  på et kvalitets- og kvantitetsmæssigt grundlag at måle, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at opfylde indsatsområdernes målsætninger
b)  at tage hånd om det sociale miljø i Unionen samt alle større ændringer, der er indført ved hjælp af EU-retten
c)  at fastslå, hvorvidt indsatsområdernes ressourcer er blevet anvendt effektivt, og for at vurdere deres EU-merværdi.
Resultaterne af denne midtvejsevaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
3.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af indsatsområderne.
 3.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af indsatsområderne.
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
 4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 37
Artikel 37
 Artikel 37
Information, kommunikation og offentlig omtale
 Information, kommunikation og offentlig omtale
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
 1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26.
 2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal også bidrage til formidlingen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 38
Artikel 38
 Artikel 38
Udøvelse af de delegerede beføjelser
 Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
 1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.
 2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.
3.  Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
 3.  Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning28.
 4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning28.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
 5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
 6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
_________________________________
 _________________________________
28 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
 28.  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 40
Artikel 40
 Artikel 40
Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF
 Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det følgende benævnt "ESF+-udvalget").
 1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det følgende benævnt "ESF+-udvalget").
2.  Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
 2.  Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne, en repræsentant for civilsamfundet, en repræsentant for ligestillingsorganerne eller andre uafhængige menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i [den kommende forordning om fælles bestemmelser] og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
3.  ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.
 3.  ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og civilsamfundsorganisationer på EU-plan.
3a.  ESF+-udvalget kan indbyde repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.
3b.  Der skal sikres ligevægt mellem kønnene og passende repræsentation af minoriteter og andre udstødte grupper i ESF+-udvalget.
4.  ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
 4.  ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
5.  ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
 5.  ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
a)  spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)
 a)  spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)
b)  spørgsmål vedrørende [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] med relevans for ESF+
 b)  spørgsmål vedrørende [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] med relevans for ESF+
c)  andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.
 c)  andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.
ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
 ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter skriftligt ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
6.  ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under ESF+.
 6.  ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under ESF+.
Ændring 153
Forslag til forordning
Bilag I
BILAG 11
 BILAG 11
Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
 Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater ikke er mulige, behøver de ikke indsamles og indberettes.
 Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater ikke foreligger, behøver de ikke indsamles og indberettes. Følsomme personoplysninger kan undersøges anonymt.
1)  Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:
 1)  Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:
1a)  Fælles outputindikatorer for deltagere
 1a)  Fælles outputindikatorer for deltagere
–  De fælles outputindikatorer for deltagere er:
 –  De fælles outputindikatorer for deltagere er:
–  arbejdsløse, herunder langtidsledige*
 –  arbejdsløse, herunder langtidsledige*
–  langtidsledige*
 –  langtidsledige*
–  erhvervsinaktive*
 –  erhvervsinaktive*
–  beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*
 –  beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*
–  ikke under uddannelse (NEET)*
–  under 30 år*
 –  børn under 18 år*
–  unge mellem 18 og 29 år*
–  over 54 år*
 –  over 54 år*
–  med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*
 –  med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*
–  med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-tertiæruddannelse (ISCED 4)*
 –  med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-tertiæruddannelse (ISCED 4)*
–  med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)
 –  med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)
Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.
 Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.
1b)  Andre fælles outputindikatorer
 1b)  Andre fælles outputindikatorer
Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
 Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren. Data stilles altid til rådighed af deltagerne på frivillig basis.
–  deltagere med handicap**
 –  deltagere med handicap**
–  deltagere under 18 år*
–  tredjelandsstatsborgere
 –  tredjelandsstatsborgere*
–  deltagere af udenlandsk herkomst*
 –  deltagere af udenlandsk herkomst*
–  minoriteter (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)**
 –  minoriteter (bortset fra romasamfundet)**
–  deltagere fra romasamfundet**
–  hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*
 –  hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*
–  deltagere fra landdistrikter*.
 –  deltagere fra landdistrikter*
–  deltagere fra geografiske områder med en høj grad af fattigdom og social udstødelse*
–  deltagere, der skifter fra institutionel pleje til familiebaseret pleje og pleje i nærmiljøet**.
2)  Fælles outputindikatorer for enheder er:
 2)  Fælles outputindikatorer for enheder er:
–  antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau
 –  antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau
–  antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).
 –  antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).
3)  De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
 3)  De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
–  deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*
 –  deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*
 –  deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
 –  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
 –  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*.
4)  Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:
 4)  Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:
–  deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks måneder efter deltagelsen*
 –  deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, tolv måneder efter deltagelsen*
–  deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks måneder efter deltagelsen*.
 –  deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet tolv måneder efter deltagelsen*.
Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning.
 Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning.
________________________________
 __________________________________
1 Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.
 1 Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.
Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
 Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
Ændring 154
Forslag til forordning
Bilag II
BILAG II
 BILAG II
Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
 Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
1)  Outputindikatorer
 1)  Outputindikatorer
a)  Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer
 a)  Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer
i)  samlet værdi af fødevarebistanden
 i)  samlet værdi af fødevarebistanden
ia)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til børn
 ia)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til børn
ib)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse
 ib)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse
ic)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper.
 ic)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper.
ii)  samlet værdi af de uddelte varer
 ii)  samlet værdi af de uddelte varer
iia)  samlet pengemæssig værdi af varer til børn
 iia)  samlet pengemæssig værdi af varer til børn
iib)  samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse
 iib)  samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse
iic)  samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper.
 iic)  samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper.
b)  Samlet mængde uddelt fødevarebistand (ton)
 b)  Samlet mængde uddelt fødevarebistand (ton)
Heraf2:
 Heraf2:
a)  andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)
 a)  andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)
b)  andel af ESF+-medfinansierede fødevareprodukter i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %)
 b)  andel af ESF+-medfinansierede fødevareprodukter i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %)
3)  Fælles resultatindikator3
 3)  Fælles resultatindikator3
Antal slutmodtagere af fødevarebistand
 Antal slutmodtagere af fødevarebistand
–  Antal børn under 18 år
 –  Antal børn under 18 år
–  Antal unge mellem 18 og 29 år
 –  Antal unge mellem 18 og 29 år
–  Antal slutmodtagere under 54 år
 –  Antal slutmodtagere over 54 år
–  Antal slutmodtagere med handicap
 –  Antal slutmodtagere med handicap
–  Antal tredjelandsstatsborgere
 –  Antal tredjelandsstatsborgere
–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)
 –  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)
–  deltagere fra romasamfundet
–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
 –  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
Antal slutmodtagere af materiel støtte
 Antal slutmodtagere af materiel støtte
–  Antal børn under 18 år
 –  Antal børn under 18 år
–  Antal unge mellem 18 og 29 år
 –  Antal unge mellem 18 og 29 år
–  Antal slutmodtagere under 54 år
 –  Antal slutmodtagere over 54 år
–  Antal slutmodtagere med handicap
 –  Antal slutmodtagere med handicap
–  Antal tredjelandsstatsborgere
 –  Antal tredjelandsstatsborgere
–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)
 –  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)
–  deltagere fra romasamfundet
–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
 –  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
_________________________________
 _________________________________
2 Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren
 2 Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren
3 Ibid.
 3 Ibid.
Ændring 155
Forslag til forordning
Bilag II a (nyt)
BILAG IIa
Fælles indikatorer for ESF+-støtte til fremme af social inklusion for de dårligst stillede personer
Outputindikatorer
1)  Samlet antal personer, der modtager støtte til social inklusion.
Heraf:
a)  antal personer i aldersgruppen 15 eller derunder
b)  antal personer i aldersgruppen 65 eller derover
c)  antal kvinder
d)  antal personer af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)
e)  deltagere fra romasamfundet
f)  antal hjemløse.
Ændring 156
Forslag til forordning
Bilag II a (nyt)
BILAG IIb
Indikatorer for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
1.  Graden af angivet forøgelse af forståelsen af Unionens politikker og lovgivning:
1)  Antal analytiske aktiviteter
2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling
3)  Støtte til de centrale aktører
2.  Omfanget af aktivt samarbejde og partnerskab mellem Unionens, medlemsstaternes og de associerede landes forvaltningsinstitutioner
1)  Antal analytiske aktiviteter
2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling
3)  Støtte til de centrale aktører
3.  Angivet brug af socialpolitisk innovation i forbindelse med gennemførelsen af sociale landespecifikke henstillinger og resultaterne af socialpolitiske eksperimenter med henblik på politikudformning
1)  Antal analytiske aktiviteter
2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling
3)  Støtte til de centrale aktører
4.  Antal besøg på Eures-platformen
5.  Antal jobformidlinger for unge, der er gennemført eller støttet under den forberedende foranstaltning "Dit første Eures-job" samt under målrettede mobilitetsordninger
6.  Antal individuelle personlige kontakter, som Eures-vejlederne har haft med jobsøgende, personer, der ønsker at skifte job, og arbejdsgivere
7.  Antal oprettede eller konsoliderede virksomheder, der har modtaget EU-støtte
8.  Andel af støttemodtagere, der har etableret eller videreudviklet en virksomhed med EU-mikrofinansiering, som er arbejdsløse eller tilhører ugunstigt stillede grupper.
Ændring 157
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 2
2.  Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger
 2.  Antal modtagere (fagpersoner, borgere, patienter), der er berørt af resultaterne af programmet
Ændring 158
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 3
3.  Antal overførte bedste praksisser
 3.  Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger
Ændring 159
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 4
4.  Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker som målt ved hjælp af et "før og efter"-spørgeskema
 4.  Antal overførte bedste praksisser
Ændring 160
Forslag til forordning
Bilag III – nr. 4 a (nyt)
4a.   Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i regionale og nationale sundhedspolitikker eller -redskaber som målt ved validerede metoder

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0461/2018).

Seneste opdatering: 13. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik