Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0229(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0482/2018

Indgivne tekster :

A8-0482/2018

Forhandlinger :

PV 15/01/2019 - 16
CRE 15/01/2019 - 16
PV 17/04/2019 - 26
CRE 17/04/2019 - 26

Afstemninger :

PV 16/01/2019 - 21.3
CRE 16/01/2019 - 21.3
Stemmeforklaringer
PV 18/04/2019 - 10.13
CRE 18/04/2019 - 10.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0026
P8_TA(2019)0433

Vedtagne tekster
PDF 363kWORD 128k
Onsdag den 16. januar 2019 - Strasbourg
Oprettelse af InvestEU-programmet ***I
P8_TA(2019)0026A8-0482/2018
Tekst
 Konsolideret tekst

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018)0439 – C8-0257/2018 – 2018/0229(COD))(1)
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)*
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i de kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0482/2018).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.


Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af InvestEU-programmet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(-1)  Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har vist sig at være et værdifuldt middel til mobilisering af private investeringer ved brug af EU-garantien og EIB-Gruppens egne midler.

(1)  Med en investeringskvote på 1,8 % – sammenlignet med 2,2 % i 2009 – lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle offentlige og private investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer til at opretholde vækst på lang sigt i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor yderst vigtigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

(2)  Diverse evalueringer har understreget, at de mange forskellige finansielle instrumenter, der blev oprettet under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, har medført visse overlapninger. Denne mangfoldighed af instrumenter har også skabt vanskeligheder for formidlere og slutmodtagere, som har skullet opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsregler. Manglen på indbyrdes kompatible regler har desuden gjort det vanskeligt at kombinere forskellige EU-fonde, skønt en sådan kombination ville have været gavnlig for projekter med behov for forskellige former for finansiering. Der bør derfor oprettes én enkelt fond, EUInvest-fonden, med henblik på at sikre en mere effektiv støtte til slutmodtagerne ved at integrere og forenkle det finansielle tilbud under én enkelt budgetgarantiordning, hvilket vil give Unionens indsats større gennemslagskraft og samtidig reducere omkostningerne for Unionens budget.

(3)  Unionen har i løbet af de seneste år vedtaget ambitiøse strategier til at gennemføre det indre marked og stimulere bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse, f.eks. Europa 2020-strategien, kapitalmarkedsunionen, strategien for et digitalt indre marked, den europæiske kulturdagsorden, pakken om ren energi til alle europæere, Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, ▌rumstrategien for Europa og den europæiske søjle for sociale rettigheder. InvestEU-fonden bør udnytte og øge synergierne mellem disse gensidigt forstærkende strategier ved at yde støtte til investeringer og adgang til finansiering.

(4)  På EU-plan danner det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker rammen for udpegelsen af nationale reformprioriteter og følger gennemførelsen heraf. I samarbejde med lokale og regionale myndigheder udvikler medlemsstaterne deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonde, alt efter omstændighederne.

(5)  InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne og socioøkonomiske konvergens, bl.a. inden for innovation ▌, digitalisering, effektiv ressourceudnyttelse i overensstemmelse med den cirkulære økonomi, bæredygtighed og inklusion i den økonomiske vækst i Unionen og den sociale resiliens ▌og integration af kapitalmarkederne, herunder løsninger på fragmenteringen og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. Dette vil gøre Unionens økonomi og det finansielle system mere modstandsdygtig og øge dens evne til at reagere på konjunkturnedgang. InvestEU-fonden bør med henblik herpå støtte teknisk ▌, økonomisk og socialt levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og i givet fald af finansielle bidrag fra gennemførelsespartnere. Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør fokusere på at tilvejebringe strategiske, langsigtede fordele inden for de af Unionens politiske hovedområder, som ellers ikke ville blive finansieret eller tilstrækkeligt finansieret, og dermed bidrage til at opfylde Unionens politiske mål.

(5a)  Kommissionen og gennemførelsespartnerne sikrer, at InvestEU-programmet udnytter al komplementaritet og alle synergier med tilskudsfinansiering og andre foranstaltninger inden for de politikområder, det støtter, i overensstemmelse med andre EU-programmers mål, herunder Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, programmet for det digitale Europa, programmet for det indre marked, det europæiske rumprogram, Den Europæiske Socialfond+, Et Kreativt Europa og programmet for klima- og miljøindsatsen (LIFE).

(5b)  De kulturelle og kreative sektorer er modstandsdygtige og hurtigt voksende sektorer i Unionen og skaber både økonomisk og kulturel værdi fra intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Deres aktivers immaterielle karakter begrænser imidlertid deres adgang til privat finansiering, som er afgørende for at kunne investere, opskalere og konkurrere på internationalt plan. Den særlige garantifacilitet, der oprettes under Et Kreativt Europa, har med succes styrket de kulturelle og kreative virksomheders finansielle kapacitet og konkurrenceevne. InvestEU-programmet bør derfor fortsat lette adgangen til finansiering for SMV'er og organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer.

(6)  InvestEU-fonden bør støtte investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, investeringer og beskæftigelse og således bidrage til øget velfærd, en mere ligelig indkomstfordeling og en højere grad af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen. InvestEU-projekter skal opfylde Unionens sociale og miljømæssige standarder, bl.a. med hensyn til respekt for arbejdstagerrettigheder og en klimavenlig udnyttelse af energi og affaldshåndtering. Interventioner gennem InvestEU-fonden bør supplere den EU-støtte, der ydes gennem tilskud.

(7)  Unionen har tilsluttet sig målene i FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen fra 2015 samt Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030. For at opfylde de vedtagne mål, herunder målene for Unionens miljøpolitikker, bør indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling intensiveres. Derfor bør principperne for bæredygtig udvikling og sikkerhed være grundlaget for udformningen af InvestEU-fonden, og investeringer i forbindelse med fossile brændstoffer bør ikke støttes, medmindre de er behørigt begrundede ud fra den betragtning, at investeringen bidrager til energiunionens målsætninger.

(8)  InvestEU-programmet bør bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansieringssystem i Unionen, som kan hjælpe med at dirigere privat kapital over i sociale og bæredygtige investeringer i overensstemmelse med målene i Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst(3).

(8a)   Med det mål at fremme langsigtet finansiering og bæredygtig vækst bør forsikringsselskaberne tilskyndes til at fastlægge langsigtede investeringsstrategier ved en revision af de solvenskrav, der stilles i forbindelse med bidrag til finansiering af investeringsprojekter, som støttes af EU-garantien inden for rammerne af InvestEU-programmet. For at bringe forsikringsselskabernes incitamenter på linje med Unionens mål for bæredygtig vækst på længere sigt og fjerne hindringerne for investeringer under InvestEU-programmet bør Kommissionen derfor tage hensyn til denne revision ved den gennemgang, der er omhandlet i artikel 77f, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(4).

(9)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling skal InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med mindst 40 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(10)  InvestEU-fondens bidrag til opfyldelsen af klima- og sektormålene, der er inkluderet i klima- og energirammen for 2030 vil blive kortlagt ved hjælp af et EU-system til klimakortlægning, der udvikles af Kommissionen i samarbejde med gennemførelsespartnerne, og som på behørig vis anvender de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(5)], til at fastslå, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. InvestEU-programmet bør også bidrage til gennemførelsen af andre dimensioner af målene for bæredygtig udvikling.

(11)  Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter forurening af luft, jord, indre vandveje og hav, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284(6). Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

(12)  Investeringsprojekter, der modtager omfattende EU-støtte, særligt inden for infrastruktur, bør være underlagt bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med de investeringsretningslinjer, som bør udvikles af Kommissionen i tæt samarbejde med gennemførelsespartnerne inden for rammerne af InvestEU-programmet på baggrund af åbne offentlige høringer, og bør stemme overens med de investeringsretningslinjer, der udvikles for andre EU-programmer, under behørig anvendelse af de kriterier, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør disse investeringsretningslinjer indeholde hensigtsmæssige bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder, og projekter, der er under en vis størrelse som defineret i retningslinjerne, bør være undtaget fra bæredygtighedskontrollen.

(13)  Lave niveauer for investering i infrastruktur i Unionen under finanskrisen undergravede Unionens evne til at fremme bæredygtig vækst, konkurrenceevne og konvergens. Det er afgørende at foretage investeringer i europæisk infrastruktur, navnlig med hensyn til sammenkobling og energieffektivitet og at etablere et fælles europæisk transportområde, for at opfylde Unionens bæredygtighedsmål, herunder EU's forpligtelser med hensyn til målene for bæredygtig udvikling og klima- og miljømålene for 2030. Derfor bør støtten under InvestEU-fonden være rettet mod investeringer i transport- og energiinfrastruktur, herunder energieffektivitet og vedvarende energi, miljø- og klimainfrastruktur samt maritim og digital infrastruktur, f.eks. gennem støtte af udvikling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer (ITS). InvestEU-programmet bør prioritere de områder, der er i investeringsunderskud, og som har brug for yderligere investeringer, herunder bæredygtig mobilitet, energieffektivitet, og foranstaltninger, der bidrager til opfyldelsen af klima- og energimålene for 2030 og langsigtede klima- og energimål. For at sikre at EU-finansieringsstøtten får størst mulig indvirkning og skaber størst mulig merværdi, bør der arbejdes for en strømlinet investeringsproces, som synliggør projektpipelinen og maksimerer synergierne på tværs af relevante EU-programmer på blandt andet transport- og energiområdet og på det digitale område. I lyset af sikkerhedstruslen bør investeringsprojekter, der modtager EU-støtte, tage hensyn til principperne om beskyttelse af borgerne i det offentlige rum. Dette bør være et supplement til andre EU-fondes indsats, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som yder støtte til sikkerhedselementerne af investeringer i det offentlige rum, transport, energi og anden kritisk infrastruktur.

(13a)   InvestEU-programmet bør sætte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at investere i et mere bæredygtigt og kulstoffattigt samfund, herunder energiomstilling, i stand til at gøre dette. Eftersom [det reviderede direktiv om vedvarende energi] og [det reviderede elektricitetsdirektiv] nu anerkender og yder støtte til VE- og borgerenergifællesskaber og egenforbrugere af vedvarende energi som væsentlige aktører i Unionens energiomstilling, bør InvestEU bidrage til at gøre det lettere for disse aktører at deltage på markedet. [Ændring 3]

(13b)  InvestEU-programmet bør, hvor det er relevant, bidrage til målene i [det reviderede direktiv om vedvarende energi] og [forvaltningsforordningen] samt fremme energieffektivitet i forbindelse med investeringsbeslutninger. Det bør også bidrage til den langsigtede strategi for bygningsrenovering, som medlemsstaterne skal etablere i henhold til [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne]. Programmet bør styrke det digitale indre marked og bidrage til at mindske den digitale kløft og samtidig øge dækningen og konnektiviteten i hele Unionen.

(13c)   Sikring af trafikanternes sikkerhed er en enorm udfordring i forbindelse med udviklingen af transportsektoren, og de foranstaltninger, der træffes, og de investeringer, der foretages, er kun i begrænset omfang med til at reducere antallet af mennesker, der dør eller pådrager sig alvorlige kvæstelser på vejene. InvestEU-programmet bør bidrage til at øge bestræbelserne på at udforme og anvende teknologier, der bidrager til at forbedre køretøjers og vejinfrastrukturers sikkerhed.

(13d)   Reel multimodalitet giver mulighed for at skabe et effektivt og miljøvenligt transportnet, som udnytter det maksimale potentiale i alle transportformer og skaber synergi mellem dem. InvestEU-programmet kan blive et vigtigt redskab til at støtte investeringer i multimodale transportknudepunkter, som – på trods af deres betydelige økonomiske og forretningsmæssige potentiale – indebærer en betydelig risiko for private investorer.

(14)  Mens det overordnede investeringsniveau i Unionen stiger, foretages der stadig ikke tilstrækkelige investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation. Da den offentlige finansiering af forskning og innovation er en drivkraft for produktivitetsvækst og er afgørende at booste private forsknings- og innovationsaktiviteter, skader den deraf følgende underinvestering i forskning og innovation skader Unionens industrielle og økonomiske konkurrenceevne og forringer borgernes livskvalitet. InvestEU-fonden bør tilvejebringe passende finansielle produkter til at dække forskellige stadier af innovationscyklussen og en bredere vifte af interessenter, navnlig for at give mulighed for opskalering og kommerciel udbredelse af løsninger i Unionen, så de også kan konkurrere på verdensmarkedet, og for at fremme Unionens ekspertise inden for bæredygtige teknologier på et globalt niveau. For at imødekomme behovet for at støtte investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation er det afgørende, at Horisont Europa, navnlig Det Europæiske Innovationsråd, arbejder i synergi med de finansielle produkter, som skal anvendes under InvestEU-programmet. Desuden har innovative SMV'er og opstartsvirksomheder vanskeligt ved at opnå finansiering, navnlig dem, der fokuserer på immaterielle aktiver, og det er derfor nødvendigt, at Det Europæiske Innovationsråd arbejder i tæt komplementaritet med de specifikke finansielle produkter under InvestEU-programmet for at sikre en kontinuerlig støtte til sådanne SMV'er. I denne henseende bør erfaringerne fra de finansielle instrumenter, der anvendes under Horisont 2020, såsom InnovFin og lånegarantien for SMV'er under COSME, udgøre et stærkt grundlag for at yde denne målrettede støtte.

(14a)  Turisme er en vigtig sektor i Unionens økonomi og InvestEU-programmet bør bidrage til at styrke sektorens konkurrenceevne på lang sigt ved at støtte foranstaltninger, der sigter mod omstilling til bæredygtig, innovativ og digital turisme.

(15)  Der er et presserende behov for at sikre en betydelig investeringsindsats i og styrke den digitale omstilling og for at sprede fordelene heraf mellem alle borgere og virksomheder i Unionen, i såvel byer som landdistrikter. Den solide politiske ramme for strategien for et digitalt indre marked bør nu følges op med tilsvarende ambitiøse investeringer, bl.a. inden for kunstig intelligens i overensstemmelse med programmet for et digitalt Europa, navnlig med hensyn til etik, maskinlæring, tingenes internet, bioteknologi og Fintech, hvilket kan øge effektiviteten med hensyn til at mobilisere kapital til iværksætterprojekter.

(16)  ▌SMV'er repræsenterer over 99 % af virksomhederne i Unionen, og deres økonomiske værdi er både betydelig og afgørende. De har imidlertid vanskeligt ved at få adgang til finansiering på grund af den formodede større risiko og mangel på sikkerhedsstillelse. Samtidig står SMV'er og virksomheder i den sociale økonomi over for yderligere udfordringer, fordi de er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved at engagere sig i digitalisering, internationalisering, omdannelse til cirkulær økonomi, innovationsaktiviteter samt opkvalificering af deres medarbejdere. Sammenlignet med større virksomheder har de desuden adgang til langt færre finansieringskilder: De udsteder typisk ikke obligationer og har kun beskeden adgang til børser eller store institutionelle investorer. SMV'ers manglende adgang til kapital forværres desuden af, at Unionens industri for privat egenkapital og venturekapital er forholdsvis svag i Europa. Udfordringerne med at få adgang til finansiering er endnu mere udtalte for de SMV'er, der beskæftiger sig med immaterielle aktiver. SMV'er i Unionen er yderst afhængige af banker og lånefinansiering i form af kassekreditter, banklån eller leasing. Det er nødvendigt at støtte SMV'er, som oplever ovennævnte udfordringer, ved at gøre deres adgang til finansiering enklere og at tilbyde mere varierede finansieringsmuligheder for at sætte dem i stand til at finansiere deres oprettelse, vækst, innovation og bæredygtige udvikling, sikre deres konkurrenceevne og modstå økonomiske tilbageslag samt for at skabe en mere resilient økonomi og et robust finansielt system i tilfælde af økonomiske nedture eller chok, og som er i stand til skabe arbejdspladser og social velfærd. Dette komplementerer også de initiativer, der allerede er truffet inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. Programmer som COSME har været vigtige for SMV'er, idet de har lettet adgangen til finansiering i alle faser af SMV'ers livscyklus, og dette blev suppleret af EFSI, som hurtigt blev benyttet af SMV'erne. InvestEU-fonden bør derfor bygge på disse succeser og tilvejebringe driftskapital og investeringer i hele en virksomheds livscyklus, finansiering af leasingtransaktioner og en mulighed for at fokusere på specifikke og mere målrettede finansielle produkter.

(16a)   Virksomheder, der tilbyder tjenesteydelser af almen interesse, spiller en vigtig og strategisk rolle inden for centrale sektorer med store netværksindustrier (energi, vand, affald, miljø, postvæsen, transport og telekommunikation) samt inden for sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale tjenesteydelser. Ved at støtte disse virksomheder beskytter Unionen sine borgeres velfærd og demokratiske valg, herunder bl.a. kvaliteten af tjenesteydelserne.

(17)  Som beskrevet i oplægget om Europas sociale dimension(7), den europæiske søjle for sociale rettigheder(8) og EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremherskende, når det kommer til adgang til uddannelse, kultur, beskæftigelse, sundhed og sociale tjenester. Investering i de sociale dele af økonomien, der vedrører færdigheder og menneskelig kapital, samt i integration af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan. InvestEU-fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, herunder omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, bl.a. i regioner, der er afhængige af en kulstofintensiv økonomi, og som er påvirket af den strukturelle overgang til en lavemissionsøkonomi, bidrage til at øge beskæftigelsen, særligt blandt ufaglærte og langtidsledige, og forbedre situationen med hensyn til ligestilling, lige muligheder, solidaritet mellem generationerne, sundheds- og socialsektoren, almennyttige boliger, hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også hjælpe med at støtte europæisk kultur og kreativitet. For at håndtere de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, social infrastruktur, bæredygtig og social finansiering, mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning og sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem, forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering til mikrovirksomheder, sociale virksomheder og institutioner, der udøver frivilligt samfundsarbejde, med det formål at opfylde efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten fra taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa(9) peges der på et samlet investeringsunderskud på mindst 1,5 billioner EUR for perioden 2018-2030 inden for social infrastruktur og sociale tjenester, bl.a. uddannelse, sundhed og bolig, som kræver støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra alternative former for finansielle udbydere, herunder etiske, sociale og bæredygtige aktører, og fra velgørende fonde samles og udnyttes mest muligt til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere resilient Union.

(18)  InvestEU-fonden bør operere gennem fire politikområder, som afspejler Unionens vigtigste prioriteter, nemlig bæredygtig infrastruktur; forskning, innovation og digitalisering; SMV'er; og sociale investeringer og færdigheder.

(19)  Hvert politikområde bør være opdelt i to segmenter, henholdsvis et EU-segment og et medlemsstatssegment. EU-segmentet bør afhjælpe EU-dækkende eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, herunder dem der vedrører Unionens politikmål. Medlemsstatssegmentet bør adressere markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i én eller flere medlemsstater. Desuden bør det være muligt for medlemsstaterne at bidrage til medlemsstatssegmentet i form af garantier eller kontantbidrag. Når det er hensigtsmæssigt, bør EU- og medlemsstatssegmenter anvendes som et supplement for at støtte en finansierings- eller investeringstransaktion, bl.a. ved at kombinere støtte fra begge segmenter. De regionale myndigheder bør via medlemsstaterne kunne overføre en del af midlerne under delt forvaltning, som de forvalter, til InvestEU-fonden, og som vil være øremærkede til InvestEU-projekter inden for samme region. Transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden via enten EU- eller medlemsstatssegmentet, bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen i det indre marked.

(20)  Medlemsstatssegmentet bør udformes specifikt således, at midler under delt forvaltning kan anvendes som hensættelser til en garanti ydet af Unionen. Denne mulighed bør øge de EU-støttede budgetgarantiers merværdi, idet de gøres tilgængelige for en bredere vifte af slutmodtagere og projekter, og der anvendes flere forskellige midler til at nå målene for fondene under delt forvaltning, samtidig med at der sikres en konsekvent risikostyring af eventualforpligtelser ved at anvende den garanti, der ydes af Kommissionen under indirekte forvaltning. Unionen bør garantere de finansierings- og investeringstransaktioner, som er fastlagt i de garantiaftaler, der indgås mellem Kommissionen og gennemførelsespartnere inden for medlemsstatssegmentet, og midler under delt forvaltning bør kunne hensættes til garantien med udgangspunkt i en tilførselssats, der fastsættes af Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne afhængigt af transaktionernes art og de deraf følgende forventede tab, mens medlemsstaten og/eller gennemførelsespartnerne eller private investorer vil dække tab ud over de forventede tab ved at udstede en back-to-back-garanti til Unionen. Disse ordninger bør fastlægges i en samlet bidragsaftale, der indgås med hver enkelt af de medlemsstater, der vælger at anvende denne mulighed. Bidragsaftalen bør gælde for en eller flere af de specifikke garantiaftaler, der gennemføres i den berørte medlemsstat. Muligheden for at fastsætte en tilførselssats i hvert enkelt tilfælde kræver en fravigelse af [artikel 211, stk. 1] i forordning (EU, Euratom) xx/xxxx(10) ("finansforordningen"). En sådan udformning kræver desuden et fælles regelsæt for budgetgarantier, der støttes med centralt forvaltede midler eller midler under delt forvaltning, hvilket vil gøre det lettere at kombinere dem.

(21)  InvestEU-fonden bør være åben for bidrag fra tredjelande, der er medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande omfattet af naboskabspolitikken samt andre lande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt mellem Unionen og disse lande. Dette bør give mulighed for at fortsætte samarbejdet med de relevante lande, hvis det er hensigtsmæssigt, navnlig inden for forskning og innovation samt SMV'er.

(22)  Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for andre foranstaltninger vedrørende InvestEU-programmet end hensættelser til EU-garantien, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(11),] for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(23)  EU-garantien på 40 817 500 000 EUR (løbende priser) på EU-plan ventes at mobilisere mere end 698 194 079 000 EUR i ekstra investeringer i hele Unionen og bør ▌fordeles mellem politikområderne.

(23a)  Medlemsstaterne kan bidrage til medlemsstatssegmentet i form af garantier eller kontantbidrag. Uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, bør engangsbidrag fra medlemsstaterne i form af garantier eller kontantbidrag til medlemsstatssegmentet, eller bidrag enten fra en medlemsstat eller fra nationale erhvervsfremmende banker, der er klassificeret i sektoren offentlig forvaltning eller handler på vegne af en medlemsstat i investeringsplatforme, i princippet betragtes som engangsforanstaltninger i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97(12) og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97(13).

(24)  Den EU-garanti, der ligger til grund for InvestEU-fonden, bør gennemføres indirekte af Kommissionen via gennemførelsespartnere, som kan nå direkte ud til de endelige formidlere, hvor det er relevant, og til slutmodtagerne. Udvælgelsen af gennemførelsespartnere bør være gennemsigtig og fri for interessekonflikter. Der bør indgås en garantiaftale om tildeling af en garanti over InvestEU-fonden mellem Kommissionen og hver eneste gennemførelsespartner med henblik på at støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder InvestEU-fondens mål og kriterier for støtteberettigelse. Risikostyringen af garantien bør ikke hindre gennemførelsespartnernes direkte adgang til garantien. Når garantien ydes under EU-segmentet til gennemførelsespartnerne, bør de være fuldt ansvarlige for hele investeringsprocessen og for kontrollen af, at der handles med rettidigt omhu i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner. InvestEU-fonden bør støtte projekter, der typisk har en højere risikoprofil end de projekter, der støttes af gennemførelsespartnernes normale drift, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført af gennemførelsespartnere i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes, uden støtte fra InvestEU-fonden.

(24a)  InvestEU-fonden bør have en passende ledelses- og forvaltningsstruktur, hvis funktion bør stå i et rimeligt forhold til det ene formål at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af EU-garantien, idet det samtidig sikres, at investeringsbeslutningerne er politisk uafhængige, og i givet fald at princippet om InvestEU-fondens markedsdrevne karakter opretholdes. Denne ledelses- og forvaltningsstruktur bør bestå af et styringsråd, et rådgivende udvalg og et fuldstændig uafhængigt investeringsudvalg. Kommissionen bør vurdere foreneligheden med Unionens lovgivning og politikker af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, mens den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af en gennemførelsespartner. Der skal sikres kønsbalance i hele forvaltningsstrukturen.

(25)  Der bør oprettes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for Kommissionen, for Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen (EIB-Gruppen), for gennemførelsespartnerne og repræsentanter for medlemsstaterne og af en sagkyndig for hvert af de fire politikområder, som er udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og en sagkyndig, som er udpeget af Regionsudvalget, med henblik på at udveksle oplysninger og drøfte anvendelsen af de finansielle produkter, der lanceres inden for rammerne af InvestEU-fonden, samt skiftende behov og nye produkter, bl.a. specifikke territoriale markedssvigt.

(26)  Styringsrådet bør fastlægge InvestEU-fondens strategiske retninger og de regler, der er nødvendige for, at den kan fungere, og bør opstille de regler, der er gældende for transaktioner med investeringsplatforme. Styringsrådet består af følgende seks medlemmer: tre medlemmer, der udpeges af Kommissionen, et medlem, som udpeges af Den Europæiske Investeringsbank, et medlem, som det rådgivende udvalg udpeger blandt gennemførelsespartnernes repræsentanter, og som ikke bør være en repræsentant for EIB-Gruppen, samt en ekspert, der udpeges af Europa-Parlamentet, og som ikke bør anmode om eller modtage instrukser fra Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, fra en medlemsstats regering eller fra et andet offentligt eller privat organ og bør handle helt uafhængigt. Den sagkyndige udfører sine opgaver upartisk og i InvestEU-fondens interesse Et detaljeret referat af styringsrådets møder bør offentliggøres, så snart det er blevet godkendt af styringsrådet, og Europa-Parlamentet bør straks underrettes om offentliggørelsen.

(27)  Inden et projekt forelægges for Investeringsudvalget bør et sekretariat, som Kommissionen er vært for, og som er ansvarlig over for formanden for Investeringsudvalget, kontrollere fuldstændigheden af den dokumentation, som gennemførelsespartnerne har fremlagt, og bistå Kommissionen med at vurdere foreneligheden af investerings- og finansieringstransaktioner med Unionens lovgivning og politikker. Sekretariatet bør desuden bistå styringsrådet.

(28)  Et Investeringsudvalg bestående af uafhængige sagkyndige bør træffe beslutning om, hvorvidt EU-garantien skal ydes til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og vil således bidrage med ekstern ekspertise i forbindelse med investeringsvurderinger af projekter. Investeringsudvalget bør mødes i forskellige sammensætninger for på bedste vis at dække forskellige politikområder og sektorer.

(29)  Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage til den med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning samt til at bidrage med nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed. EIB-Gruppen bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU-fondens EU-segment. Foruden EIB-Gruppen bør nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kunne tilbyde en komplementær række finansielle produkter, eftersom deres erfaring og kapacitet på lokalt plan vil kunne hjælpe med at maksimere virkningerne af de offentlige midler på hele Unionens område og sikre en rimelig geografisk balance blandt projekterne, hvilket vil bidrage til at mindske de regionale forskelle. I reglerne for nationale erhvervsfremmende bankers eller institutters deltagelse i InvestEU-programmet bør der tages hensyn til proportionalitetsprincippet for så vidt angår kompleksiteten, størrelsen og risikoen for de pågældende gennemførelsespartnere for at sikre lige vilkår for mindre og yngre erhvervsfremmende banker eller institutter. Det bør desuden være muligt at have andre internationale finansielle institutioner som gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater. Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at fungere som gennemførelsespartnere.

(29a)  Investeringsplatforme samler, hvor dette er hensigtsmæssigt, medinvestorer, offentlige myndigheder, sagkyndige, uddannelses-, erhvervsuddannelses- og forskningsinstitutter, de relevante arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for civilsamfundet samt andre relevante aktører på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan.

(30)  For at sikre, at tiltag inden for InvestEU-fondens EU-segment fokuserer på markedssvigt og suboptimale investeringssituationer på EU-plan, men samtidig opfylder målet om størst mulig geografisk dækning, bør EU-garantien ydes til gennemførelsespartnere, som enten enkeltvis eller sammen i en gruppe kan dække en eller flere medlemsstater. I sidstnævnte tilfælde begrænses gennemførelsespartnernes kontraktmæssige ansvar af deres respektive nationale mandater. For at fremme den geografiske diversificering kan der etableres dedikerede regionale investeringsplatforme med fokus på interesserede grupper af medlemsstater, hvor søjletestede pengeinstitutters indsats og ekspertise kombineres med kompetencerne hos nationale erhvervsfremmende banker med begrænset erfaring i anvendelse af finansielle instrumenter. Sådanne strukturer bør fremmes, bl.a. i kraft af støtte fra InvestEU-rådgivningsplatformen. Mindst 75 % af EU-garantien under EU-segmentet bør afsættes til EIB-Gruppen. Beløb, der overstiger 75 % af EU-garantien, kan stilles til rådighed for EIB-Gruppen, hvis de nationale erhvervsfremmende banker eller institutter ikke fuldt ud kan anvende den resterende del af garantien. På samme måde kan beløb, der overstiger 25 % af EU-garantien, stilles til rådighed for andre gennemførelsespartnere, hvis EIB-Gruppen ikke fuldt ud kan anvende sin del af garantien. Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan fuldt ud drage fordel af EU-garantien, også selv om de beslutter at skaffe sig adgang til den via EIB-Gruppen eller Den Europæiske Investeringsfond.

(31)  EU-garantien under medlemsstatssegmentet bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der kan komme i betragtning efter [finansforordningens] [artikel 62, stk. 1, litra c),], herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond eller andre multilaterale udviklingsbanker. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere under medlemsstatssegmentet bør Kommissionen tage medlemsstaternes forslag i betragtning. I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154] skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

(32)  Den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af gennemførelsespartneren i dennes navn, gennemføres i overensstemmelse med dennes interne regler og procedurer og opføres i dennes regnskaber. Kommissionen bør derfor udelukkende aflægge regnskab for eventuelle finansielle forpligtelser i forbindelse med EU-garantien og offentliggøre det maksimale garantibeløb, herunder alle relevante oplysninger om den ydede garanti.

(33)  InvestEU-fonden bør, hvor det er hensigtsmæssigt, give mulighed for på let og effektiv vis at blande tilskud eller finansielle instrumenter eller begge dele, som finansieres over EU-budgettet eller af andre fonde såsom Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), med garantien i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for på bedste vis at understøtte investeringer til afhjælpning af særlige markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer.

(34)  Projekter, der indgives af gennemførelsespartnere med henblik på at modtage støtte under InvestEU-programmet, og som omfatter blanding med støtte fra andre EU-programmer, bør som helhed også stemme overens med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er indeholdt i reglerne for de pågældende EU-programmer. Beslutningen om anvendelse af EU-garantien træffes med udgangspunkt i reglerne for InvestEU-programmet.

(35)  InvestEU-rådgivningsplatformen bør støtte udviklingen af en solid pipeline af investeringsprojekter inden for hvert politikområde ved at sørge for effektiv gennemførelse af den geografiske spredning med henblik på at bidrage til Unionens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og mindskelse af regionale forskelle. Rådgivningsplatformen bør især fokusere på nødvendigheden af at lægge små projekter sammen og bundte dem i større porteføljer. Kommissionen bør indgå aftaler med EIB-Gruppen og andre gennemførelsespartnere med henblik på at udpege dem som partnere i rådgivningsplatformen. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige gennemførelsespartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergi og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under hensyntagen til de lokale gennemførelsespartneres ekspertise og lokale kapacitet samt til eksisterende strukturer såsom Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Samtidig bør InvestEU-programmet også indeholde en tværsektoriel komponent med henblik på at tilbyde et centralt kontaktpunkt og bistand til projektudvikling på tværs af politikområder i forbindelse med centralt forvaltede EU-programmer. [Ændring 5]

(36)  For at sikre, at de rådgivende tjenester dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt og som et supplement til eksisterende støtteordninger og lokale samarbejdspartnere, med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet. For at gøre det lettere at yde rådgivningsstøtte på lokalt plan og sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning i hele Unionen bør InvestEU-rådgivningsplatformen samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og forvaltningsmyndighederne for de europæiske struktur- og investeringsfonde og drage nytte og gøre brug af deres ekspertise. I medlemsstater, hvor der ikke findes nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, bør InvestEU-rådgivningsplatformen, hvor det er relevant og efter anmodning fra den berørte medlemsstat, yde proaktiv rådgivningsstøtte til oprettelse af sådanne banker eller institutter.

(36a)  InvestEU-rådgivningsplatformen bør yde rådgivningsstøtte til små projekter og projekter for nystartede virksomheder, især når nystartede virksomheder søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom (IP), f.eks. patenter.

(37)  I forbindelse med InvestEU-fonden er der også behov for at støtte projektudvikling og kapacitetsopbygning for at udvikle den organisatoriske kapacitet og de market making-aktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe projekter af høj kvalitet. Samtidig er målet at skabe de rette betingelser for at udvide det potentielle antal støtteberettigede modtagere i fremspirende og lokale markedssegmenter, især dér hvor de individuelle projekter på grund af deres beskedne størrelse medfører større transaktionsomkostninger på projektniveau, f.eks. økosystemer for social finansiering. Støtten til kapacitetsopbygning bør derfor komplementere og supplere foranstaltninger inden for rammerne af andre EU-programmer, som dækker et specifikt politikområde. Der bør også gøres en indsats for at støtte kapacitetsopbygningen af potentielle projektpromotorer, navnlig lokale og regionale tjenesteudbydende organisationer og myndigheder.

(38)  InvestEU-portalen bør oprettes med henblik på at udgøre en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, som kan synliggøre investeringsprojekter, der søger finansiering, med et solidt fokus på at forsyne gennemførelsespartnerne med en eventuel pipeline af investeringsprojekter, som er forenelig med EU's lovgivning og politikker.

(39)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(14) bør InvestEU-programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om InvestEU-programmets praktiske virkninger.

(40)  Der bør anvendes en pålidelig overvågningsramme, som bygger på output-, resultat- og effektindikatorer, til at følge fremskridt med opfyldelsen af Unionens mål. For at sikre ansvarlighed over for de europæiske borgere bør Kommissionen og styringsrådet årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om InvestEU-programmets fremskridt, virkning og operationer.

(41)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler, der er fastsat i finansforordningen, regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(42)  Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] finder anvendelse på InvestEU-programmet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for budgetgarantier.

(43)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(16), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(17) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(18). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(19). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(44)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at udelukke offshore-selskaber og selskaber med base i "ikke-samarbejdende" lande og for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser og garantere Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

(45)  I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 88 i Rådets afgørelse 2013/755/EU] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for InvestEU-programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(46)  Med henblik på at supplere ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning med investeringsretningslinjer, som Kommissionen bør udarbejde i tæt samarbejde med gennemførelsespartnerne på baggrund af høringer, og som finansierings- og investeringstransaktionerne skal overholde, at facilitere en hurtig og fleksibel tilpasning af performanceindikatorer og tilpasse tilførselssatsen, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udarbejdelsen af investeringsretningslinjer for finansierings- og investeringstransaktionerne under de forskellige politikområder, ændring af bilag III til denne forordning med henblik på at revidere indikatorerne og tilpasning af tilførselssatsen. I tråd med proportionalitetsprincippet bør sådanne investeringsretningslinjer omfatte passende bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)  InvestEU-programmet bør afhjælpe EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og give mulighed for EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter, samt systemer til udbredelse heraf, med henblik på nye eller komplekse markedssvigt. Det er derfor hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes InvestEU-fonden til at yde en EU-garanti til finansierings- eller investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere til støtte for Unionens interne politikker.

Der oprettes ligeledes en mekanisme til at yde rådgivningsbistand for at støtte udviklingen af investeringsegnede og bæredygtige projekter og adgangen til finansiering og den dertil knyttede kapacitetsopbygning ("InvestEU-rådgivningsplatformen"). Der oprettes desuden en database til at synliggøre projekter, som projektpromotorer søger finansiering til, og som vil indeholde oplysninger til investorer om investeringsmuligheder ("InvestEU-portalen").

Endelig fastsættes målene for InvestEU-programmet, et budget for og størrelsen af EU-garantien for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering samt reglerne for ydelse af denne finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(-1)  "additionalitet": additionalitet som defineret i denne forordnings artikel 7a og som omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b)

(-1a)  "rådgivningsplatformspartner": den støtteberettigede modpart, med hvilken Kommissionen underskriver en aftale om gennemførelse af en tjenesteydelse, der leveres af InvestEU-rådgivningsplatformen

(1)  "blandingsoperationer": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, og som kombinerer ikketilbagebetalingspligtig støtte eller tilbagebetalingspligtig støtte eller begge dele fra EU's budget med tilbagebetalingspligtig støtte fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer; med henblik på denne definition kan andre EU-programmer, som modtager finansiering fra andre kilder end EU-budgettet, f.eks. Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), sidestilles med EU-programmer, der finansieres over EU-budgettet

(1a)  "bidragsaftale": det retlige instrument, hvorved Kommissionen og medlemsstaterne angiver betingelserne for EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet som omhandlet i artikel 9

(1b)  "EIB-Gruppen": Den Europæiske Investeringsbank og dens afdelinger

(2)  "EU-garanti": en overordnet garanti ydet over Unionens budget, hvorunder budgetgarantier, jf. finansforordningens artikel 219, stk. 1, får virkning gennem undertegnelse af individuelle garantiaftaler med gennemførelsespartnere

(2a)  "finansielt bidrag": et bidrag fra en gennemførelsespartner i form af egen risikotagningskapacitet og/eller finansiel støtte til en foranstaltning, der er omfattet af denne forordning

(3)  "finansielt produkt": en finansiel mekanisme eller ordning indgået mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren, i henhold til hvilken gennemførelsespartneren yder direkte eller formidlet finansiering til slutmodtagere under en af de i artikel 13 omhandlede former

(4)  "finansierings- og/eller investeringstransaktioner": transaktioner med henblik på at tilvejebringe direkte eller indirekte finansiering til slutmodtagere i form af finansielle produkter, som gennemføres af en gennemførelsespartner i eget navn, og som tilvejebringes af denne i overensstemmelse med dens interne regler og medtages i dennes regnskaber

(5)  "fonde under delt forvaltning": fonde, der giver mulighed for at tildele en del af beløbet deri til hensættelser til en budgetgaranti under medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(6)  "garantiaftale": det retlige instrument, hvori Kommissionen og en gennemførelsespartner præciserer betingelserne for at lade finansierings- eller investeringstransaktioner være omfattet af EU-garantien, for at yde budgetgarantien i forbindelse med disse transaktioner og for at gennemføre transaktionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

(7)  "gennemførelsespartner": en kvalificeret modpart, f.eks. en finansiel institution eller en anden formidler, som Kommissionen underskriver en garantiaftale ▌

(8)  "InvestEU-rådgivningsplatformen": den i artikel 20 definerede tekniske bistand

(9)  "InvestEU-portalen": den i artikel 21 definerede database

(10)  "InvestEU-programmet": InvestEU-fonden, InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og blandingsoperationer samlet set

(10a)  "investeringsretningslinjer": det sæt kriterier baseret på de i denne forordning fastlagte principper med hensyn til generelle mål, berettigelseskriterier og nedskrivningsrelevante instrumenter, som Investeringsudvalget anvender til at træffe afgørelse på en gennemsigtig og uafhængig måde om anvendelsen af EU-garantien

(10b)  "investeringsplatforme": special purpose vehicles, forvaltede konti, kontraktbaserede samfinansierings- eller risikodelingsordninger eller ordninger oprettet på anden måde, som enheder kanaliserer finansielle bidrag igennem for at finansiere en række investeringsprojekter, og som kan omfatte:

a)  nationale eller subnationale platforme, som samler en række investeringsprojekter på en given medlemsstats territorium

b)  tværnationale eller regionale platforme, som samler partnere fra en række medlemsstater eller tredjelande med interesse i projekter i et bestemt geografisk område

c)  tematiske platforme, som samler investeringsprojekter i en given sektor

(11)  "mikrofinansiering": mikrofinansiering som defineret i forordning [[ESF+] number]

(12)  "midcapselskaber": enheder med op til 3 000 ansatte, som ikke er SMV'er eller små midcapselskaber

(13)  "nationale erhvervsfremmende banker eller institutter": retlige enheder, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt beføjelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed

(14)  "små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF(20)

(15)  "små midcapselskaber": enheder med op til 499 ansatte, som ikke er SMV'er

(16)  "social virksomhed": en social virksomhed som defineret i forordning [[EFS+] number]

(16a)  "bæredygtig finansiering": en proces, hvor der tages behørigt højde for miljømæssige og sociale hensyn i forbindelse med investeringsbeslutninger, hvilket fører til øgede investeringer i mere langsigtede og bæredygtige aktiviteter

(17)  "tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat.

Artikel 3

InvestEU-programmets mål

1.  InvestEU-programmets generelle mål er at støtte Unionens politiske mål gennem finansierings- eller investeringstransaktioner, der bidrager til:

a)  Unionens konkurrenceevne, herunder forskning, innovation og digitalisering

aa)  en stigning i Unionens beskæftigelsesfrekvens og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet i Unionen

b)  vækst i Unionens økonomi og dens bæredygtighed, der gør det muligt for Unionen at nå Parisaftalens mål for bæredygtig udvikling

c)  social innovation, resiliens og inklusion i Unionen

ca)  fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt og af kultur, almen uddannelse og erhvervsuddannelse

cb)  økonomisk, territorial og social samhørighed

d)  integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

2.  InvestEU-programmet har følgende specifikke mål:

a)  at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for bæredygtig infrastruktur på de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)

b)  at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for forskning, innovation og digitalisering på alle politikområder, herunder støtte til opskalering af innovative virksomheder og markedsføring af teknologier

c)  at forbedre og forenkle adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for – og forbedre den globale konkurrenceevne hos innovative opstartsvirksomheder – SMV'er, herunder mikrovirksomheder, og, i behørigt begrundede tilfælde, små midcapselskaber

d)  at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering og finansiering til SMV'er sociale virksomheder, de kulturelle og kreative sektorer og uddannelsessektoren, støtte finansierings- eller investeringstransaktioner i forbindelse med sociale investeringer, kompetencer og færdigheder og udvikle og konsolidere markederne for sociale investeringer, på de områder der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d).

Artikel 4

Budget og størrelse af EU-garantien

1.  Den EU-garanti, der vedrører EU-segmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), udgør 40 817 500 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %.

EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb med henblik på medlemsstatssegmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), forudsat at medlemsstaterne tildeler de pågældende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number](21) og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number](22).

Ud over det bidrag, der er omhandlet i andet afsnit, kan medlemsstaterne bidrage til medlemsstatssegmentet i form af garantier eller kontantbidrag.

Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, kan også øge den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2].

2.  Fordelingen af det beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, er fastsat i bilag I. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre de beløb, der er fastsat i bilag I, med op til 15 % for hvert politikområde.

3.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af foranstaltningerne i kapitel V og VI er på 525 000 000 EUR (løbende priser).

4.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-programmet, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til InvestEU-fonden

EU-segmentet under InvestEU-fonden, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og hvert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2]:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)  tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

i)  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

ii)  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

iii)  ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

iv)  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  EU-garantien gennemføres ved indirekte forvaltning sammen med de organer, der er omhandlet i [finansforordningens] [artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-vii)]. Andre former for EU-finansiering, der ydes i henhold til denne forordning, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med [finansforordningen], herunder tilskud, der gennemføres i overensstemmelse med dens [Afsnit VIII].

2.  Finansierings- eller investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien, og som indgår i en blandingsoperation, der kombinerer støtte ydet under denne forordning med støtte ydet under et eller flere andre EU-programmer eller af Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), skal:

a)  være i overensstemmelse med de politiske mål og overholde de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes

b)  være i overensstemmelse med denne forordning.

2a.  Blandingsoperationer, der kombinerer støtte i henhold til denne forordning, skal gennemføres så smidigt som muligt.

3.  Blandingsoperationer, som omfatter et finansielt instrument, der er fuldt finansieret af andre EU-programmer eller af ETS-Innovationsfonden uden anvendelse af EU-garantien i denne forordning, skal være i overensstemmelse med de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes.

4.  I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, indrømmes de ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet, som indgår i den i stk. 2 og 3 nævnte blandingsoperation, efter reglerne for det relevante EU-program og gennemføres inden for rammerne af blandingsoperationen i overensstemmelse med denne forordning og [Afsnit X] i [finansforordningen].

Rapporteringen skal ligeledes indeholde en redegørelse for overholdelsen af de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i reglerne for det EU-program, hvorunder støtten ydes, samt for overholdelsen af denne forordning.

KAPITEL II

InvestEU-fonden

Artikel 7

Politikområder

1.  InvestEU-fonden opererer gennem følgende fire politikområder, som skal afhjælpe markedssvigt og/eller suboptimale investeringssituationer på hvert deres specifikke felt:

a)  politikområdet "bæredygtig infrastruktur": Det omfatter bæredygtige infrastrukturinvesteringer inden for transport, herunder multimodal transport, vejsikkerhed, renovering og vedligeholdelse af jernbane- og vejinfrastruktur, turisme, energi, navnlig den øgede anvendelse af vedvarende energi, energieffektivitet i overensstemmelse med energirammerne for 2030 og 2050, bygningsrenoveringsprojekter med fokus på energibesparelser og integrering af bygninger i et forbundet system af energi, lagring, digitalisering og transport, forbedring af sammenkoblingsfaciliteter, digital konnektivitet og adgang i blandt andet landdistrikterne, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner , indre vandveje, reduktion af affaldsproduktion og den cirkulære økonomi, natur og andre miljøinfrastrukturer, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø eller social bæredygtighed eller begge dele og opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

b)  politikområdet "forskning, innovation og digitalisering": Det omfatter forskning, produktudvikling og innovationsaktiviteter, overførsel af teknologier og forskningsresultater til markedet, støtte af markedskatalysatorer og samarbejde mellem virksomheder, demonstration og udbredelse af innovative løsninger og støtte til opskalering af andre innovative virksomheder, herunder opstartsvirksomheder og SMV'er samt digitalisering af Unionens industrisektor, baseret på den erfaring, der navnlig er opnået med InnovFin

c)  politikområdet "SMV'er": Det omfatter forenklet adgang til og tilgængelighed af finansiering for opstartsvirksomheder og SMV'er, herunder de innovative, og, i behørigt begrundede tilfælde, små midcapselskaber, navnlig for at styrke den globale konkurrenceevne, innovation, digitalisering og bæredygtighed

d)  politikområdet "sociale investeringer og færdigheder": Det omfatter etisk og bæredygtig finansiering, mikrofinansiering, medarbejderopkøb, finansiering til sociale virksomheder og den sociale økonomi samt foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene og aktiv deltagelse af kvinder og sårbare grupper; færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester; sociale infrastrukturer (herunder socialt byggeri og studenterboliger); social innovation; sundheds- og langtidspleje; inklusion og tilgængelighed; kulturaktiviteter med et socialt formål; de kulturelle og kreative sektorer, bl.a. med mål for interkulturel dialog og social sammenhængskraft; integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere.

2.  Hvis en finansierings- eller investeringstransaktion, der forelægges for det i artikel 19 omhandlede Investeringsudvalg, hører ind under mere end et politikområde, placeres den inden for det område, som dens primære mål eller de primære mål for størsteparten af dens delprojekter hører ind under, medmindre andet er fastsat i investeringsretningslinjerne.

3.  Finansierings- eller investeringstransaktioner under alle politikområder jf. stk. 1, ▌ skal, hvor det er relevant, underlægges prøvning med hensyn til deres klima- og miljøvirkning samt virkning for den sociale bæredygtighed med henblik på at minimere deres skadelige virkning og maksimere fordelene for klimaet, miljøet og den sociale dimension. Promotorer, der anmoder om finansiering, skal med henblik herpå tilvejebringe de fornødne oplysninger med udgangspunkt i den vejledning, som Kommissionen udarbejder i form at en delegeret retsakt og under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i forordning (EU) nr. .../... om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (COM(2018)0353) til at fastslå, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Projekter, der er under en vis størrelse som defineret i denne vejledning, kan undtages fra prøvning, hvor det er relevant.

Kommissionens vejledning skal gøre det muligt:

a)  med hensyn til tilpasning, at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder relevante tilpasningsforanstaltninger samt, med hensyn til afbødning, at integrere drivhusgasomkostningerne og de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i cost benefit-analysen og at sikre overholdelse af Unionens miljømæssige målsætninger og standarder

b)  at tage højde for projektets samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapitalen vedrørende luft, vand, jord og biodiversitet

ba)  at anslå indvirkningen på beskæftigelse og jobskabelse af høj kvalitet

c)  at anslå virkningerne med hensyn til social inklusion i bestemte områder eller befolkningsgrupper.

4.  Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens klima- og miljømæssige mål, på basis af vejledning, der udarbejdes af Kommissionen, og, hvor det er relevant, vurdere foranstaltningers overensstemmelse med forordning (EU) .../... [om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer].

4a.  Politikområdet "SMV'er" skal også tilbyde støtte til modtagere, der blev støttet under forskellige EU-garantifaciliteter, som er sammenlagt under InvestEU, navnlig garantifaciliteten for den kreative og kulturelle sektor fra Et Kreativt Europa-programmet.

5.  Gennemførelsespartnerne skal tilstræbe:

a)   at mindst 65 % af investeringerne under området "bæredygtig infrastruktur" bidrager væsentligt til at opfylde Unionens mål vedrørende klima og miljø i overensstemmelse med Parisaftalen

b)  på transportområdet, at mindst 10 % af investeringerne inden for politikområdet "bæredygtig infrastruktur" bidrager til at nå EU's mål om at afskaffe trafikulykker med dødelig udgang og alvorlige kvæstelser senest i 2050 og til at renovere jernbane- og vejbroer og tunneller af hensyn til deres sikkerhed

c)  at mindst 35 % af investeringerne under politikområdet "forskning, innovation og digitalisering" bidrager til Horisont Europa-målene

d)  at en betydelig andel af garantien, som tilbydes SMV'er og midcapselskaber under politikområdet "SMV'er", ydes til at støtte innovative SMV'er.

Kommissionen tilstræber sammen med gennemførelsespartnerne at sikre, at den del af budgetgarantien, der anvendes under politikområdet bæredygtige investeringer, fordeles med henblik på at skabe balance mellem aktionerne på de forskellige områder.

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte investeringsretningslinjerne for hvert politikområde.

6a.  Når Kommissionen udarbejder oplysninger om fortolkningen af investeringsretningslinjerne, stiller den disse oplysninger til rådighed for gennemførelsespartnerne, Investeringsudvalget og InvestEU-rådgivningsplatformen.

Artikel 7a

Additionalitet

I denne forordning forstås ved "additionalitet" støtte fra InvestEU-fonden til foranstaltninger, som afhjælper EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført af gennemførelsespartnere i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes, uden støtte fra InvestEU-fonden.

Artikel 8

Segmenter

1.  Politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, består hver især af to segmenter til at afhjælpe ▌markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer:

a)  EU-segmentet vedrører følgende situationer:

i)  markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i forbindelse med Unionens politiske prioriteter ▌

ii)  EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer eller

iii)  nye eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer med henblik på at udvikle nye finansielle løsninger og markedsstrukturer

b)  medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i én eller flere medlemsstater i henseende til opfyldelse af målene for de relevante fonde under delt forvaltning.

2.  De i stk. 1 omhandlede segmenter anvendes, når det er hensigtsmæssigt, komplementært til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion, f.eks. ved at kombinere støtte fra begge segmenter.

Artikel 9

Særlige bestemmelser vedrørende medlemsstatssegmentet

1.  Beløb, der tildeles af en medlemsstat efter artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number], anvendes som hensættelse i den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der dækker finansierings- eller investeringstransaktioner i den berørte medlemsstat.

1a.  Medlemsstaterne kan desuden bidrage til medlemsstatssegmentet i form af garantier eller kontantbidrag. Disse bidrag må kun indkaldes til betaling af fordringer på garantien efter finansieringen i henhold til artikel 4, stk. 1, første afsnit.

2.  Oprettelsen af denne del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet er betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen indgår en bidragsaftale.

To eller flere medlemsstater kan indgå en fælles bidragsaftale med Kommissionen.

Uanset [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1], fastsættes tilførselssatsen for EU-garantien under medlemsstatssegmentet til 40 %, og den kan ned- eller opjusteres i hver bidragsaftale for at tage hensyn til de risici, der knytter sig til de finansielle produkter, der ventes anvendt.

3.  Bidragsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)  den samlede størrelse af den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der vedrører medlemsstaten, tilførselssatsen, størrelsen af bidrag fra fonde under delt forvaltning, fasen for oprettelse af hensættelserne i overensstemmelse med en årlig finansieringsplan samt størrelsen på de deraf følgende eventualforpligtelser, som skal dækkes af en back-to-back-garanti fra den berørte medlemsstat og/eller af de gennemførelsespartnere eller private investorer

b)  strategien, som omfatter de finansielle produkter og deres minimumsgearingsgrad, den geografiske dækning, investeringsperioden og, hvor det er relevant, kategorierne af slutmodtagere og kvalificerede formidlere

c)  den/de gennemførelsespartner(e), ▌der er udvalgt efter aftale med medlemsstaten

d)  det eventuelle bidrag fra fonde under delt forvaltning til investeringsplatforme og InvestEU-rådgivningsplatformen

e)  årlige rapporteringskrav over for medlemsstaten, herunder rapportering i overensstemmelse med de indikatorer, der er omhandlet i bidragsaftalen

f)  bestemmelser om vederlaget for den del af EU-garantien, der er under medlemsstatssegmentet

g)  oplysninger om en eventuel kombination med midler under EU-segmentet, herunder i en lagdelt struktur, med henblik på at opnå en bedre risikodækning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

Bidrag fra fonde under delt forvaltning kan efter medlemsstaternes egen beslutning og med gennemførelsespartnernes samtykke anvendes til at garantere en tranche af de strukturerede finansielle instrumenter.

4.  Bidragsaftalerne gennemføres af Kommissionen gennem garantiaftaler, der indgås med gennemførelsespartnere, jf. artikel 14.

Hvis der senest ni måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er indgået en garantiaftale, eller der ikke er disponeret over hele beløbet i en bidragsaftale gennem en eller flere garantiaftaler, opsiges eller ændres bidragsaftalen i henholdsvis det første eller det andet tilfælde, og de uudnyttede hensættelser genanvendes, jf. artikel [10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 5,] i forordning [[CAP plan number].

Hvis garantiaftalen ikke er blevet gennemført inden for den frist, der er fastsat i artikel [10, st. 6,] i forordning [[CPR] number] eller i artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan] number], ændres bidragsaftalen, og de uudnyttede hensættelser genanvendes, jf. artikel [10, stk. 6,] i [[CPR] number] og artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan] number].

5.  Følgende regler finder anvendelse på hensættelser til den del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet, der oprettes ved en bidragsaftale:

a)  efter den i stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase skal alle overskydende hensættelser, som beregnes ved at sammenligne størrelsen af de hensættelser, der kræves ifølge tilførselssatsen, med de faktiske hensættelser, genavendes i henhold til [artikel 10, stk. 6] i [CPR] og artikel [75, stk. 6] i [[CAP plan] number]

b)  uanset [finansforordningens] [artikel 213, stk. 4], foretages der efter udløbet af den i denne artikels stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase ikke årlige genopfyldninger af hensættelser i rådighedsperioden for denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

c)  Kommissionen underretter øjeblikkeligt medlemsstaten, hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien falder til under 20 % af de oprindelige hensættelser som følge af træk på denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

d)  ▌

KAPITEL III

EU-garantien

Artikel 10

EU-garantien

1.  EU-garantien under InvestEU-fonden ydes til gennemførelsespartnere i henhold til [finansforordningens] [artikel 219, stk. 1,] og forvaltes i overensstemmelse med [Afsnit X] i [finansforordningen]. EU-garantien er uigenkaldelig, uden tilknyttede betingelser og stilles på første anmodning til rådighed for støtteberettigede modparter til finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning, og prisfastsættelsen er udelukkende knyttet til de underliggende transaktioners karakteristika og risikoprofil, idet der tages behørigt hensyn til arten af de underliggende transaktioner og opfyldelsen af de politikmål, der sigtes mod, herunder, hvis det er behørigt begrundet, eventuelt anvendelse af særlige fordelagtige vilkår og incitamenter efter behov, navnlig:

a)  i situationer, hvor pressede vilkår på finansmarkedet ville gøre det umuligt at gennemføre et bæredygtigt projekt

b)  når det er nødvendigt for at lette oprettelsen af investeringsplatforme eller finansiering af projekter i sektorer eller områder, der er ramt af et betydeligt markedssvigt, og/eller en suboptimal investeringssituation.

Desuden indeholder EU-garantien bestemmelser om:

a)  en solid mekanisme til hurtig anvendelse af den

b)  en varighed, der er i overensstemmelse med den endelige forfaldsdato for det sidste tilgodehavende fra den endelige støttemodtager

c)  en passende risiko- og garantiporteføljeovervågning

d)  en pålidelig mekanisme til beregning af forventede cash flows, hvis der gøres brug heraf

e)  fyldestgørende dokumentation vedrørende beslutninger om risikostyring

f)  tilstrækkelig fleksibilitet i måden, hvorpå garantien anvendes, som gør det muligt for gennemførelsespartnerne at få direkte gavn af garantien, når/hvis der er behov for det, navnlig hvis der ikke findes en supplerende garantiordning

g)  opfyldelse af alle de supplerende krav, som den relevante tilsynsmyndighed eventuelt stiller, for at kunne betragtes som en reel fuldstændig risikoreduktion.

1a.  EU-garantien under EU-segmentet afsættes til gennemførelsespartnere. Mindst 75 % af EU-garantien under EU-segmentet afsættes til EIB-Gruppen. Beløb, der overstiger 75 % af EU-garantien, kan stilles til rådighed for EIB-Gruppen, hvis de nationale erhvervsfremmende banker eller institutter ikke fuldt ud kan anvende den resterende del af garantien. På samme måde kan beløb, der overstiger 25 % af EU-garantien, stilles til rådighed for andre gennemførelsespartnere, hvis EIB-Gruppen ikke fuldt ud kan anvende sin del af garantien. Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan fuldt ud drage fordel af EU-garantien, også selv om de beslutter at skaffe sig adgang til den via EIB-Gruppen eller Den Europæiske Investeringsfond.

2.  Der kan ydes støtte fra EU-garantien til finansierings- eller investeringstransaktioner, som er omfattet af nærværende forordning, for en investeringsperiode, der udløber den 31. december 2027. Kontrakter mellem gennemførelsespartneren og slutmodtageren eller den finansielle formidler eller den i artikel 13, stk. 1, litra a), omhandlede enhed skal være undertegnet senest den 31. december 2028.

Artikel 11

Støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner

1.  InvestEU-fonden støtter udelukkende offentlige og private finansierings- og investeringstransaktioner, der:

a)  opfylder betingelserne i [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra a)-e),] og betingelsen om additionalitet i nærværende forordnings artikel 7a, og, hvis det er relevant, om maksimering af private investeringer i [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra d),]

b)  bidrager til, supplerer og er i overensstemmelse med Unionens politiske mål og hører ind under de områder, der kan støttes med finansierings- og investeringstransaktioner under det pågældende område i overensstemmelse med bilag II til denne forordning, og

c)  er i overensstemmelse med investeringsretningslinjerne.

2.  Foruden projekter, der gennemføres inden for Unionen, kan InvestEU-fonden yde støtte til følgende projekter og operationer gennem finansierings- og investeringstransaktioner:

a)  ▌projekter mellem enheder, som er beliggende eller etableret i en eller flere medlemsstater, og strækker sig til et eller flere tredjelande, herunder tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande som er omfattet af den europæiske naboskabspolitiks anvendelsesområde, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller til et oversøisk land eller territorium som fastsat i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller til et associeret tredjeland, uanset om der er en partner i disse tredjelande eller oversøiske lande eller territorier

b)  finansierings- og investeringstransaktioner i de i artikel 5 omhandlede lande, som har bidraget til et specifikt finansielt produkt.

3.  InvestEU-fonden kan støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der tilvejebringer finansiering til modtagere, som er retlige enheder etableret i et af følgende lande:

a)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

b)  et tredjeland eller et territorie, der er associeret til InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 5

c)  et tredjeland som omhandlet i stk. 2, litra a), hvor det er relevant

d)  andre lande, hvor det er nødvendigt for at finansiere et projekt i et af de i litra a)-e) omhandlede lande eller territorier.

Artikel 12

Udvælgelse af gennemførelsespartnere

1.  Kommissionen udvælger gennemførelsespartnerne eller en gruppe heraf som omhandlet i dette stykkes andet afsnit blandt kvalificerede modparter i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154].

Med hensyn til EU-segmentet skal de kvalificerede modparter have udtrykt interesse og være i stand til at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i en eller flere medlemsstater eller regioner. Gennemførelsespartnerne kan også deles om at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i en eller flere medlemsstater eller regioner ved at gå sammen i en gruppe. Gennemførelsespartnerne, hvis kontraktlige ansvar er begrænset af deres respektive nationale mandater, kan også afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer med respektive lokalt tilpassede, sammenlignelige instrumenter.

På grundlag af projektets modenhedsgrad kan gruppen af gennemførelsespartnere etableres når som helst og med forskellige sammensætninger med henblik på effektivt at imødekomme markedets behov.

Med hensyn til medlemsstatssegmentet kan den berørte medlemsstat foreslå en eller flere kvalificerede modparter som gennemførelsespartnere blandt dem, der har udtrykt interesse, jf. artikel 9, stk. 3, litra c).

Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit en udvælgelse blandt de gennemførelsespartnere, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.

2.  Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere sikrer Kommissionen, at porteføljen med finansielle produkter under InvestEU-fonden:

a)  sikrer størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

b)  maksimerer EU-garantiens indvirkning gennem egne midler fra gennemførelsespartneren

c)  hvor det er relevant, maksimerer de private investeringer

d)  sikrer geografisk spredning og gør det muligt at finansiere mindre projekter

e)  sikrer tilstrækkelig risikospredning

f)  fremmer innoverende finansielle og risikobegrænsende løsninger til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer

fa)  opnår additionalitet.

3.  Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere tager Kommissionen desuden følgende i betragtning:

a)  eventuelle udgifter eller vederlag, som tilfalder Unionens budget

b)  gennemførelsespartnerens evne til omhyggeligt at opfylde betingelserne i [finansforordningens] [artikel 155, stk. 2, og 155, stk. 3] vedrørende skatteundgåelse, skattesvig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

ba)  gennemførelsespartnerens kapacitet til at evaluere finansierings- og investeringstransaktionerne i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for social rating med særlig vægt på sociale og miljømæssige virkninger

bb)  gennemførelsespartnerens kapacitet til at fremlægge offentlig dokumentation for og sikre gennemsigtighed og offentlig adgang til information vedrørende de enkelte finansierings- og investeringstransaktioner

bc)  hvor det er relevant, gennemførelsespartnerens kapacitet til at forvalte finansielle instrumenter under hensyntagen til tidligere erfaringer med finansielle instrumenter og forvaltningsmyndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(23).

4.  Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan udvælges som gennemførelsespartnere, forudsat at de opfylder betingelserne i denne artikel og i artikel 14, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 13

Støtteberettigede former for finansiering

1.  EU-garantien kan ydes til risikodækning af følgende former for finansiering, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne:

a)  lån, garantier, kontragarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, alle andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter, herunder efterstillet gæld, eller indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital, som tilvejebringes direkte eller indirekte gennem finansielle formidlere, fonde, investeringsplatforme eller andre finansieringsformidlere, som kanaliseres ud til slutbrugerne

b)  finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden finansiel institution, som sætter sidstnævnte i stand til at gennemføre de i litra a) omhandlede finansieringsaktiviteter.

For at blive omfattet af EU-garantien skal den finansiering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), tildeles, erhverves eller udstedes til de finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, forudsat at finansieringen fra gennemførelsespartneren er ydet i overensstemmelse med en finansieringsaftale eller en transaktion, som gennemførelsespartneren har undertegnet eller indgået efter undertegnelse af garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren, og som hverken er udløbet eller opsagt.

2.  Finansierings- og investeringstransaktioner, som foretages gennem fonde eller andre mellemliggende strukturer, dækkes af EU-garantien i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i investeringsretningslinjerne, selv om disse strukturer investerer en meget lille del af de samlede investeringer uden for Unionen og i de lande, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, eller i andre aktiver end dem, der kan komme i betragtning efter denne forordning.

Artikel 14

Garantiaftaler

1.  Kommissionen indgår en garantiaftale med hver enkelt gennemførelsespartner om ydelse af EU-garantien i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning op til et beløb, der fastsættes af Kommissionen.

Hvis gennemførelsespartnerne danner en gruppe, jf. artikel 12, stk. 1, andet afsnit, indgås der én enkelt garantiaftale mellem Kommissionen og hver garantipartner i gruppen eller med én gennemførelsespartner på vegne af hele gruppen.

2.  Garantiaftalen skal navnlig indeholde bestemmelser vedrørende:

a)  størrelsen af og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af gennemførelsespartneren

b)  vilkårene for den finansiering eller de garantier, som gennemførelsespartneren stiller til rådighed for en anden retlig enhed, som deltager i gennemførelsen, når dette er tilfældet

c)  i overensstemmelse med artikel 16, nærmere regler om tilvejebringelse af EU-garantien, herunder dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløser mulige træk på EU-garantien

d)  det risikovederlag, der skal fordeles i forhold til Unionens og gennemførelsespartnerens respektive andel i risikoen

e)  betalingsbetingelserne

f)  forpligtelsen for gennemførelsespartneren til at acceptere Kommissionens og Investeringsudvalgets afgørelser vedrørende anvendelse af EU-garantien til en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion, uden at dette berører gennemførelsespartnerens beslutninger vedrørende den foreslåede transaktion uden anvendelse af EU-garantien

g)  bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, som gennemførelsespartneren skal varetage

h)  rapporterings- og overvågningsaktiviteter i forbindelse med finansierings- eller investeringstransaktioner under EU-garantien

i)  nøgleresultatindikatorer, navnlig for så vidt angår anvendelse af EU-garantien, opfyldelse af de mål og kriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, samt mobiliseringen af privat kapital

j)  hvor det er relevant, bestemmelser og procedurer for blandingsoperationer

k)  andre relevante bestemmelser i overensstemmelse med betingelserne i [Afsnit X] i [finansforordningen].

3.  En garantiaftale skal desuden fastslå, at vederlag fra finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, og som tilfalder Unionen, skal stilles til rådighed efter fradrag af beløb trukket på EU-garantien.

4.  En garantiaftale skal også fastslå, at ethvert skyldigt beløb til gennemførelsespartneren i forbindelse med EU-garantien fradrages det samlede beløb for de vederlag, indtægter og tilbagebetalinger, som gennemførelsespartneren skylder Unionen i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Hvis dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække det skyldige beløb til gennemførelsespartneren, jf. artikel 15, stk. 3, hentes det udestående beløb fra hensættelserne til EU-garantien.

5.  Hvis garantiaftalen er indgået inden for rammerne af medlemsstatssegmentet, kan den indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for den berørte medlemsstat eller de berørte regioner skal deltage i overvågningen af gennemførelsen af garantiaftalen.

Artikel 15

Betingelser for anvendelse af EU-garantien

1.  EU-garantien stilles med forbehold af, at garantiaftalen med den relevante gennemførelsespartner er trådt i kraft.

2.  EU-garantien dækker udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder betingelserne i denne forordning og i de relevante investeringsretningslinjer, og forudsat at Investeringsudvalget har fastslået, at de opfylder betingelserne for modtagelse af støtte fra EU-garantien. Gennemførelsespartnerne har ansvaret for at sikre, at finansierings- og investeringstransaktionerne er i overensstemmelse med denne forordning og med investeringsretningslinjerne.

3.  Kommissionen dækker ingen af gennemførelsespartnerens administrative omkostninger eller gebyrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierings- og investeringstransaktioner under EU-garantien, medmindre arten af de politiske mål, som det finansielle produkt tager sigte på, sætter gennemførelsespartneren i stand til at påvise, at der er behov for en undtagelse. Dækningen af disse omkostninger fastsættes i garantiaftalen og skal være i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra g)].

4.  Endvidere kan gennemførelsespartneren anvende EU-garantien til dækning af den relevante andel af eventuelle inddrivelsesomkostninger, medmindre de trækkes fra indtægter fra inddrivelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4.

Artikel 16

EU-garantiens dækning og vilkår

1.  Risikovederlag fordeles mellem Unionen og en gennemførelsespartner i forhold til deres respektive andel af den risiko, der knytter sig til en portefølje af finansierings- eller investeringstransaktioner eller, hvor det er relevant, individuelle transaktioner, og er udelukkende relateret til de underliggende transaktioners karakteristika og risikoprofil. Gennemførelsespartneren skal have en passende eksponering for egen risiko for finansierings- eller investeringstransaktioner, som støttes af EU-garantien, medmindre de politiske mål, som tilsigtes med det finansielle produkt, der skal gennemføres, helt exceptionelt er af en sådan art, at gennemførelsespartneren ikke med rimelighed kan bidrage med en egen risikokapacitet.

2.  EU-garantien dækker:

a)  for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a):

i)  hovedstolen og alle renter og beløb, som gennemførelsespartneren har krav på, men som den ikke har modtaget i overensstemmelse med vilkårene for finansieringstransaktionerne, indtil misligholdelsestidspunktet; for efterstillet gæld anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden for at være en misligholdelse

ii)  tab som følge af rekonstruktion

iii)  tab som følge af udsving i kurser på andre valutaer end euro på markeder, hvor der er begrænsede muligheder for langsigtet kurssikring

b)  for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro

c)  for så vidt angår finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden retlig enhed som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), de anvendte beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger.

3.  Når Unionen foretager en udbetaling til gennemførelsespartneren efter et træk på EU-garantien, overdrager gennemførelsespartneren alle relevante rettigheder vedrørende dens finansierings- eller investeringstransaktioner omfattet af EU-garantien til Unionen, for så vidt som de stadig findes.

Gennemførelsespartneren skal på Unionens vegne søge fordringer på de udbetalte beløb inddrevet og tilbagebetale inddrevne beløb til Unionen.

KAPITEL IV

LEDELSE OG FORVALTNING

Artikel 16a

Styringsrådet

1.  InvestEU-fonden ledes af et styringsråd, som med henblik på anvendelse af EU-garantien, i overensstemmelse med de i artikel 3 fastsatte generelle mål, fastsætter følgende:

a)  InvestEU-fondens strategiske orientering

b)  de driftspolitikker og -procedurer, der er nødvendige for InvestEU-fondens funktion

c)  de regler, der gælder for transaktionerne med investeringsplatforme.

2.  Styringsrådet:

a)  består af seks medlemmer som følger:

i)  tre medlemmer udpeget af Kommissionen

ii)  et medlem udpeget af EIB-Gruppen

iii)  et medlem udpeget af det rådgivende udvalg blandt gennemførelsespartnernes repræsentanter. Dette medlem må ikke være en repræsentant for EIB-Gruppen

iv)  en sagkyndig udpeget af Europa-Parlamentet. Denne sagkyndige må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, fra nogen medlemsstats regering eller fra noget andet offentligt eller privat organ og skal handle i fuld uafhængighed. Den sagkyndige skal udføre sine opgaver upartisk og i InvestEU-fondens interesse

b)  vælger en formand blandt de tre medlemmer, der er valgt af Kommissionen, for en fast periode på tre år, som kan forlænges én gang

c)  drøfter og tager videst muligt hensyn til alle medlemmers holdninger. Hvis medlemmernes holdninger ikke kan forenes, træffer styringsrådet sine afgørelser med et flertal blandt sine medlemmer. Referaterne fra styringsrådets møder skal indeholde en omfattende redegørelse for alle medlemmers holdninger.

3.  Styringsrådet foreslår Kommissionen at ændre fordelingen af de beløb, der er omhandlet i bilag I.

4.  Styringsrådet organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter – navnlig medinvestorer, offentlige myndigheder, sagkyndige, uddannelses- og forskningsinstitutioner, filantropiske organisationer, de relevante arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for civilsamfundet – om orienteringen og gennemførelsen af den investeringspolitik, der virkeliggøres efter denne forordning.

5.  De udtømmende referater fra styringsrådets møder offentliggøres, så snart de er godkendt af styringsrådet.

Artikel 17

Det rådgivende udvalg

1.  Kommissionen og styringsrådet bistås af et rådgivende udvalg ▌.

1a.  Det rådgivende udvalg bestræber sig på at sikre en ligelig kønsfordeling og omfatter:

a)  en repræsentant for hver gennemførelsespartner

b)  en repræsentant for hver medlemsstat

c)  en repræsentant for EIB-Gruppen

d)  en repræsentant for Kommissionen

e)  en sagkyndig for hvert politikområde udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

f)  en sagkyndig udpeget af Regionsudvalget.

2.  ▌

3.  ▌

4.  Formandskabet for det rådgivende udvalg ▌varetages ▌af en repræsentant for Kommissionen. EIB-Gruppens repræsentant er næstformand.

Det rådgivende udvalg mødes regelmæssigt og mindst to gange om året på anmodning af formanden. ▌

De udtømmende referater fra det rådgivende udvalgs møder offentliggøres, så snart de er godkendt af det rådgivende udvalg.

Kommissionen fastlægger det rådgivende udvalgs forretningsorden og leder dets sekretariat.

5.  Det rådgivende udvalg skal:

a)   yde rådgivning om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under denne forordning

b)   rådgive Kommissionen og styringsrådet om markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og markedsforhold

c)   holde medlemsstaterne underrettet om gennemførelsen af InvestEU-fonden inden for hvert enkelt politikområde

d)   udveksle holdninger med medlemsstaterne om markedsudviklinger og bedste praksis.

Artikel 17a

Risikovurderingsmetode

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge en risikovurderingsmetode. En sådan risikovurderingsmetode udarbejdes i tæt samarbejde med EIB-Gruppen og de øvrige gennemførelsespartnere og omfatter:

a)  en risikoklassificering for at sikre en ensartet og standardiseret behandling af alle transaktioner uafhængigt af den formidlende institution

b)  en metode til at vurdere Value-at-Risk og sandsynligheden for misligholdelse på grundlag af klare statistiske metoder, herunder miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige kriterier

c)  en metode til at vurdere eksponeringsværdi ved misligholdelse og tab givet misligholdelse under hensyntagen til finansieringsværdien, projektrisikoen, tilbagebetalingsbetingelserne, sikkerhedsstillelsen og andre relevante indikatorer.

Artikel 17b

Resultattavle

1.  Hver gennemførelsespartner anvender en resultattavle med indikatorer (i det følgende benævnt "resultattavle") til at evaluere kvaliteten og forsvarligheden af de investeringer, der potentielt kan støttes med EU-garantien. Resultattavlen skal sikre en uafhængig, gennemsigtig og harmoniseret vurdering af den potentielle og faktiske anvendelse af EU-garantien.

2.  Hver enkelt gennemførelsespartner udfylder resultattavlen for sine foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner. Hvis investeringstransaktionen foreslås af flere gennemførelsespartnere, udfyldes resultattavlen af de forskellige involverede gennemførelsespartnere i fællesskab.

3.  Resultattavlen skal bl.a. indeholde en vurdering af:

a)  risikoprofilen for de påtænkte finansierings- og investeringstransaktioner, som er et resultat af anvendelsen af den risikovurderingsmetode, der er omhandlet i artikel 17a

b)  fordelen for slutmodtagerne

c)  overholdelsen af Unionens forpligtelser vedrørende FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer, den europæiske søjle for sociale rettigheder og chartret om grundlæggende rettigheder

d)  overholdelsen af kriterierne for støtteberettigelse

e)  investeringstransaktionens kvalitet og bidrag til bæredygtig vækst og beskæftigelse

f)  investeringstransaktionens bidrag til virkeliggørelsen af InvestEU-programmets målsætninger

g)  det tekniske og finansielle bidrag til projektet

h)  hvorvidt den foreslåede transaktion imødekommer de identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringstransaktioner.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge detaljerede bestemmelser om den resultattavle, der skal anvendes af gennemførelsespartnerne.

5.  Kommissionen kan om nødvendigt yde bistand til gennemførelsespartnerne i forbindelse med anvendelsen af risikovurderingsmetoden og udarbejdelsen af resultattavlen. Den sikrer, at bedømmelsesmetoden anvendes korrekt, og at de resultattavler, der fremlægges for Investeringsudvalget, er af høj kvalitet.

Artikel 18

Artikel 19

Investeringsudvalget

1.  Der nedsættes et fuldt ud uafhængigt Investeringsudvalg. Det skal:

a)  behandle forslag til finansierings- eller investeringstransaktioner, der indsendes af gennemførelsespartnerne med henblik på dækning af EU-garantien, og som med et positivt udfald har været underkastet en kontrol af overholdelsen af Unionens lovgivning og politikker foretaget af Kommissionen

b)  kontrollere overensstemmelsen med denne forordning og de relevante investeringsretningslinjer under særlig hensyntagen til opfyldelse af kravet om additionalitet, jf. nærværende forordnings artikel 7a, og hvor det er hensigtsmæssigt, kravet om maksimering af private investeringer, jf. [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra d)] og

c)  undersøge, om de finansierings- eller investeringstransaktioner, der vil modtage støtte over EU-garantien, opfylder alle de relevante betingelser.

2.  Investeringsudvalget samles i fire forskellige sammensætninger svarende til de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder.

Hver sammensætning af Investeringsudvalget består af seks aflønnede eksterne sagkyndige. De sagkyndige udvælges i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 237] og udpeges af Kommissionen for en periode på op til fire år. Denne periode kan forlænges, men må ikke være længere end syv år i alt. Styringsrådet kan beslutte at forny mandatet for et siddende medlem af Investeringsudvalget uden at skulle følge proceduren i dette stykke.

De sagkyndige skal besidde omfattende relevant markedserfaring med projektkonfiguration og -finansiering eller finansiering af SMV'er eller større selskaber.

Investeringsudvalgets sammensætning sikrer et bredt kenskab til de sektorer, der er omfattet af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder, og de geografiske markeder i Unionen, samt at der er balance mellem kønnene som helhed.

Fire medlemmer er faste medlemmer af alle fire sammensætninger af Investeringsudvalget. Derudover skal de fire sammensætninger hver have to sagkyndige, der har erfaring med investering i de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde. Mindst ét af de faste medlemmer skal besidde særlig ekspertise inden for bæredygtige investeringer. Styringsrådet udpeger medlemmerne af Investeringsudvalget til den eller de relevante sammensætninger. Investeringsudvalget udnævner en formand blandt de faste medlemmer.

Kommissionen fastlægger Investeringsudvalgets forretningsorden og er vært for dets sekretariat. Sekretariatet bistår desuden styringsrådet.

3.  Når Investeringsudvalgets medlemmer deltager i udvalgets aktiviteter, skal de udføre deres opgaver upartisk og udelukkende i InvestEU-fondens interesse. De må hverken søge eller modtage instrukser fra gennemførelsespartnerne, Unionens institutioner, medlemsstaterne eller noget andet offentligt eller privat organ.

CV'er og erklæringer om økonomiske interesser for hvert enkelt medlem af Investeringsudvalget skal offentliggøres og opdateres løbende. Medlemmerne af Investeringsudvalget meddeler straks Kommissionen og styringsrådet alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter.

Styringsrådet kan afsætte et medlem fra vedkommendes funktioner, hvis han/hun ikke opfylder betingelserne i dette stykke eller af andre behørigt begrundede årsager.

4.  Når Investeringsudvalget handler i overensstemmelse med denne artikel, bistås det af et sekretariat, som Kommissionen er vært for, der er ansvarligt over for Investeringsudvalgets formand. Sekretariatet kontrollerer fuldstændigheden af dokumentationen fra gennemførelsespartnerne bestående af en standardiseret anmodningsformular, resultattavlen og al anden dokumentation, Investeringsudvalget måtte finde relevant. Investeringsudvalget kan anmode gennemførelsespartneren om yderligere oplysninger enten under møderne eller til fremlæggelse på et senere møde. Projektvurderinger foretaget af en gennemførelsespartner er aldrig bindende for Investeringsudvalget for så vidt angår en finansierings- eller investeringstransaktion, der er dækket af EU-garantien.

I forbindelse med sin vurdering og kontrol af forslag anvender Investeringsudvalget en resultattavle med indikatorer, jf. artikel 17b.

5.  Investeringsudvalgets konklusioner vedtages ved simpelt flertal blandt samtlige medlemmer, hvis et sådant simpelt flertal omfatter mindst en af de sagkyndige. Hvis der er stemmelighed, har formanden for Investeringsudvalget den afgørende stemme.

Investeringsudvalgets konklusioner om godkendelse af anvendelse af EU-garantien til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion skal være offentligt tilgængelige og skal indeholde en begrundelse for godkendelsen. De skal også henvise til den samlede vurdering, der bygger på resultattavlen. Investeringsudvalget medtager, hvor det er relevant, oplysninger om transaktionerne på listen over afgørelser om godkendelse af støtte fra EU-garantien, navnlig en beskrivelse af dem, identiteten på promotorer eller finansielle formidlere og projektets mål. Den offentliggjorte afgørelse må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger. Hvis der er tale om kommercielt følsomme afgørelser, offentliggør Investeringsudvalget disse afgørelser og oplysninger om promotorer eller finansielle formidlere på datoen for afslutningen af den relevante finansiering eller på et tidligere tidspunkt, når afgørelserne ikke længere er kommercielt følsomme.

Resultattavlen skal være offentligt tilgængelig inden undertegnelsen af en finansierings- eller investeringstransaktion eller et delprojekt. Den offentliggjorte resultattavle må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger eller personoplysninger, der ikke må videregives i henhold til Unionens regler om databeskyttelse.

To gange om året sender Investeringsudvalget ▌Europa-Parlamentet og Rådet en liste over alle konklusionerne samt de resultattavler, der vedrører alle disse afgørelser. Denne fremsendelse er underlagt strenge fortrolighedskrav.

Investeringsudvalgets konklusioner om afvisning af anvendelsen af EU-garantien stilles rettidigt til rådighed for den pågældende gennemførelsespartner.

6.  Hvis Investeringsudvalget anmodes om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med en finansierings- eller investeringstransaktion, som består i en facilitet, et program eller en struktur med underliggende delprojekter, skal godkendelsen omfatte de underliggende delprojekter, medmindre Investeringsudvalget i behørigt begrundede tilfælde beslutter at bevare retten til at godkende dem separat.

6a.  Investeringsudvalget kan, når det skønner det nødvendigt, forelægge Kommissionen forslag til ændring af investeringsretningslinjerne.

KAPITEL V

InvestEU-rådgivningsplatformen

Artikel 20

InvestEU-rådgivningsplatformen

1.  InvestEU-rådgivningsplatformen yder rådgivningsbistand til identificering, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af investeringsprojekter eller til at forbedre promotorers og finansielle formidleres muligheder for at gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner. Bistanden kan ydes på ethvert stadie af et projekts livscyklus eller af finansieringen til en støttemodtagende enhed, afhængigt af omstændighederne.

Kommissionen indgår aftaler med EIB-Gruppen og andre gennemførelsespartnere med henblik på at udpege dem som rådgivningsplatformspartnere og giver dem til opgave at yde rådgivningsbistand som omhandlet i det foregående afsnit, og de tjenester, der er omhandlet i stk. 2. Kommissionen opretter en fælles indgangsportal til InvestEU-rådgivningsplatformen og fordeler anmodninger om rådgivningsbistand til den relevante rådgivningsplatformspartner. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige gennemførelsespartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under behørig hensyntagen til eksisterende strukturer og arbejder.

InvestEU-rådgivningsplatformen vil være tilgængelig inden for hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, og dække alle sektorer inden for disse områder. Der vil også kunne ydes tværsektorielle og kapacitetsopbyggende rådgivningstjenester.

2.  InvestEU-rådgivningsplatformen vil navnlig tilbyde følgende tjenester:

a)  at være et fælles kontaktpunkt til ydelse af projektudviklingsbistand til myndigheder og projektpromotorer i forbindelse med centralt forvaltede EU-programmer

aa)  at udsende al tilgængelig supplerende information om investeringsretningslinjer og fortolkning af disse retningslinjer til myndigheder og projektledere

b)  at bistå projektpromotorer, hvor det er hensigtsmæssigt, med at udvikle deres projekter, så de opfylder de målsætninger og støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, og lette udviklingen af bundter af projekter i mindre skala; en sådan bistand foregriber imidlertid ikke Investeringsudvalgets konklusion om EU-garantiens dækning af sådanne projekter

ba)  at udnytte potentialet med hensyn til at tiltrække og finansiere mindre projekter, herunder gennem investeringsplatforme

c)  at støtte tiltag og udnytte den lokale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-fonden i hele Unionen og aktivt bidrage, hvor det er muligt, til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner

d)  at facilitere oprettelsen af samarbejdsplatforme for peer-to-peer-udveksling og deling af data, viden og bedste praksis til støtte for udviklingen af en projektpipeline og af diverse sektorer, herunder støtte til fremme af samarbejde mellem på den ene side filantropiske organisationer og på den anden side andre potentielle investorer og projektpromotorer, navnlig i forbindelse med politikområdet for sociale investeringer og færdigheder

e)  at yde proaktiv rådgivningsbistand, om nødvendigt ved hjælp af en lokal tilstedeværelse, vedrørende oprettelsen af investeringsplatforme, navnlig grænseoverskridende og makroregionale investeringsplatforme samt investeringsplatforme, som sammenkobler små og mellemstore projekter i en eller flere medlemsstater efter tema eller region

ea)   at fremme og støtte brugen af blandingsoperationer med tilskud eller finansielle instrumenter som finansieres gennem EU-budgettet eller andre kilder for at styrke synergierne og komplementariteten mellem EU-instrumenterne og optimere InvestEU-programmets indflydelse og effekt

f)  at støtte tiltag til kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle organisatoriske kapaciteter, færdigheder og processer og hjælpe med hurtigere at gøre organisationer investeringsmodne, så projektpromotorer og myndigheder kan oprette projektpipelines for investeringer, udvikle finansielle instrumenter og investeringsplatforme og forvalte projekter, og så finansielle formidlere kan gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner til gavn for enheder, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, bl.a. gennem støtte til udvikling af risikovurderingskapacitet eller sektorspecifik viden, med særlig fokus på den kulturelle og kreative sektor

fa)  at yde proaktiv rådgivningsstøtte til nystartede virksomheder, især når de søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom, f.eks. patenter.

3.  InvestEU-rådgivningsplatformen er tilgængelig for private og offentlige projektpromotorer, herunder nationale erhvervsfremmende banker, investeringsplatforme, SMV’er og nystartede virksomheder, for offentlige myndigheder samt for finansielle og andre formidlere.

4.  Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester, med undtagelse af de tjenester, der ydes til offentlige projektpromotorer og nonprofitorganisationer, som er gratis. Gebyrer, der opkræves fra SMV'er for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester, må højst udgøre en tredjedel af omkostningerne ved at yde disse tjenester.

5.  For at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 1, og for at facilitere ydelsen af rådgivningsbistanden vil InvestEU-rådgivningsplatformen bygge på Kommissionens, EIB-gruppens og de andre gennemførelsespartneres ekspertise.

6.  InvestEU-rådgivningsplatformen vil have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden. InvestEU-rådgivningsplatformen vil bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan med henblik på opbygning af regional og lokal kapacitet og ekspertise i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bistand og på gennemførelse og imødekommelse af små projekter.

6a.  For at yde den rådgivningsstøtte, der er omhandlet i stk. 1, og for at facilitere ydelsen af denne rådgivningsstøtte på lokalt plan samarbejder InvestEU-rådgivningsplatformen med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og drager nytte af deres ekspertise. Samarbejde mellem på den ene side InvestEU-rådgivningsplatformen og på den anden side en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut kan tage form af et kontraktligt partnerskab. InvestEU-rådgivningsplatformen skal tilstræbe at indgå mindst én samarbejdsaftale med en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut pr. medlemsstat. I medlemsstater, hvor der ikke findes nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, bør InvestEU-rådgivningsplatformen, hvor det er relevant og efter anmodning fra den berørte medlemsstat, yde proaktiv rådgivningsstøtte til oprettelse af sådanne banker eller institutter.

7.  Gennemførelsespartnerne foreslår projektpromotorer, der ansøger om finansiering, herunder navnlig til mindre projekter, at anmode InvestEU-rådgivningsplatformen om bistand med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme forberedelsen af deres projekter og for at muliggøre en vurdering af muligheden for at bundte projekter.

Gennemførelsespartnerne underretter ligeledes projektpromotorer, hvor det er relevant, om muligheden for at opføre deres projekter på den i artikel 21 omhandlede InvestEU-portal.

KAPITEL VI

Artikel 21

InvestEU-portalen

1.  Kommissionen opretter InvestEU-portalen. Den skal være en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, der tilvejebringer relevante oplysninger om hvert enkelt projekt.

2.  InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer, der søger finansiering til deres projekter, til at synliggøre disse projekter og således give oplysninger om disse til investorer. Optagelse af projekter på InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om de endelige projekter, der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller instrument til offentlig finansiering.

3.  Kun projekter, der er forenelige med EU's lovgivning og politikker, kan optages på portalen.

4.  Projekter, der opfylder betingelserne i stk. 3, formidles videre af Kommissionen til de relevante gennemførelsespartnere og til InvestEU-rådgivningsplatformen, alt efter hvad der er relevant.

5.  Gennemførelsespartnerne skal se nærmere på projekter, der vedrører deres geografiske og operationelle område.

KAPITEL VII

ANSVARLIGGØRELSE, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 21a

Ansvarliggørelse

1.  På Europa-Parlamentets eller Rådets anmodning aflægger styringsrådets formand rapport om InvestEU-fondens resultater til den anmodende institution, herunder ved at deltage i en høring i Europa-Parlamentet.

2.  Styringsrådets formand besvarer under alle omstændigheder mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller Rådet stiller InvestEU-fonden, senest fem uger efter datoen for modtagelsen af et spørgsmål.

3.  Kommissionen forelægger på Europa-Parlamentets eller Rådets anmodning en rapport om anvendelsen af denne forordning.

Artikel 22

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilag III til denne forordning.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målene tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag III til denne forordning for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges gennemførelsespartnerne og andre modtagere af EU-midler, alt efter omstændighederne, forholdsmæssige rapporteringskrav.

4.  Kommissionen foretager rapportering om gennemførelsen af InvestEU-programmet i overensstemmelse med [artikel 241 og 250] i [finansforordningen]. Med henblik herpå skal EIB-Gruppen og gennemførelsespartnerne årligt fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser, herunder oplysninger om garantiens funktion.

5.  Hver gennemførelsespartner skal endvidere hver sjette måned fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Kommissionen om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, opdelt på EU-segmentet og medlemsstatssegmentet for hver medlemsstat, alt efter omstændighederne. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er fastlagt i bilag III til denne forordning. Rapporten skal endvidere indeholde operationelle, statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data, der så vidt overhovedet muligt beskytter fortroligheden af private og kommercielt følsomme oplysninger, om hver finansierings- og investeringstransaktion fordelt på segment-, politikområde- og InvestEU-fondsniveau. En af disse halvårlige rapporter skal indeholde de oplysninger, som gennemførelsespartnerne skal fremlægge i henhold til [finansforordningens] [artikel 155, stk. 1, litra a)]. Kommissionen samler og vurderer gennemførelsespartneres rapporter og fremlægger en oversigt i form af offentlige årlige rapporter, der indeholder oplysninger om programmets gennemførelsesgrad i forhold til dets målsætninger og resultatindikatorer og med angivelse af risici og muligheder for de finansierings- og investeringstransaktioner, som støttes af InvestEU-programmet.

Artikel 23

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  Senest den 30. september 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

3.  Ved afslutningen af InvestEU-programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.  Gennemførelsespartnerne bidrager hertil og forsyner Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de i stk. 1 og 2 nævnte evalueringer.

6.  I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1,] skal Kommissionen hvert tredje år i den i [artikel 250] i [finansforordningen] nævnte årsrapport medtage en gennemgang af hensigtsmæssigheden af tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning, i forhold til risikoprofilen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på, på basis af denne gennemgang, at tilpasse tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i denne forordning, med op til 15 %.

Artikel 24

Revision

Revision af anvendelsen af EU-finansiering, der foretages af Den Europæiske Revisionsret, og revision, der udføres af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. [finansforordningens] [artikel 127].

Artikel 25

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i InvestEU-programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 26

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. Der udarbejdes delegerede retsakter vedrørende de aktiviteter, der gennemføres af eller involverer gennemførelsespartnerne, i tæt dialog med de pågældende gennemførelsespartnere.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 7, stk. 3 og 6, artikel 17a, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, tillægges Kommissionen i en periode på fem år fra [denne forordnings ikrafttrædelse]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 4, stk. 2, artikel 7, stk. 3 og 6, artikel 17a, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 7, stk. 3 og 6, artikel 17a, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VIII

Gennemsigtighed og synlighed

Artikel 27

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Gennemførelsespartnerne anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, og ved at fokusere på sociale og miljømæssige virkninger.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende InvestEU-programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til InvestEU-programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Overgangsbestemmelser

1.  Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet ved de programmer, der henvises til i bilag IV til denne forordning, kan anvendes til hensættelse til EU-garantien under denne forordning.

2.  Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med den EU-garanti, der blev oprettet med forordning (EU) 2015/1017, kan anvendes til hensættelser til EU-garantien under nærværende forordning, medmindre de anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 4, 9 og 12 i forordning (EU) 2015/1017.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i, den […].

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formanden Formanden

BILAG I

▌ Beløb fordelt på specifikke mål

Den i artikel 4, stk. 2, omhandlede ▌fordeling på finansierings- og investeringstransaktioner er som følger:

a)  ▌ 11 500 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede mål

b)  ▌ 11 250 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede mål

c)  ▌ 12 500 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra c), omhandlede mål

d)  ▌ 5 567 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra d), omhandlede mål

BILAG II

Områder, der kan komme i betragtning til finansierings- og investeringstransaktioner

Finansierings- og investeringstransaktionerne kan høre ind under et eller flere af følgende områder:

1.  Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herunder energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne i henhold til Agenda 2030 og Parisaftalen, navnlig via:

a)  udvidelse af produktionen, fremskyndelse af udbredelsen, forsyningen og implementeringen af rene og bæredygtige løsninger for vedvarende energi

b)  energieffektivitet, energiomstilling og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af efterspørgsel og bygningsrenovering)

c)  udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi (på transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi, intelligente net), og forøgelse af graden af elsammenkobling mellem medlemsstaterne

d)  produktion og forsyning af bæredygtige syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder og alternative brændstoffer, herunder for alle transportformer i overensstemmelse med bestemmelserne i [direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi]

e)  infrastruktur til opsamling af CO2 og til lagring af CO2 i industrielle processer, bioenergianlæg og produktionsanlæg i forbindelse med energiomstillingen.

2.  Udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer og mobilitetsløsninger og udstyr samt innovative teknologier i overensstemmelse med Unionens prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen, navnlig via:

a)  projekter til støtte for udviklingen af TEN-T-infrastruktur, herunder urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, lufthavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednettene samt de trafiktelematiksystemer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1315/2013

aa)  TEN-T-infrastrukturprojekter, der tager sigte på anvendelse af mindst to forskellige transportformer, navnlig multimodale godsterminaler og passagerknudepunkter

b)  intelligente og bæredygtige projekter, herunder ad indre vandveje og lufttransport, vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i byer, ikke-forskelsbehandlende tilgængelighed, luft- og støjforurening, energiforbrug og bedre trafiksikkerhed, herunder for cyklister og fodgængere)

c)  støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissionsmobilitetsløsninger, herunder brug af alternative brændstoffer og syntetiske brændstoffer fra vedvarende/CO2-neutrale kilder i køretøjer inden for alle transportformer

d)  jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, søhavne og motorveje til søs

e)  infrastruktur til alternative brændstoffer for alle transportformer, herunder opladningsinfrastruktur.

ea)  intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter, der er målrettet

i)  trafiksikkerhed (herunder forbedring af chaufførens og passagerernes sikkerhed og nedbringelse af antallet af dødsulykker og alvorligt tilskadekomne personer)

ii)  tilgængelighed (herunder i landdistrikter)

iii)  reduktion af emissioner

iv)  udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, navnlig af SMV'er og i forbindelse med forbundne og autonome transportformer samt integrerede billetsystemer

eb)  projekter i relation til vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, herunder motorveje i TEN-T, hvor det er nødvendigt at opgradere, opretholde eller forbedre trafiksikkerheden, udvikle ITS-tjenester eller garantere infrastrukturintegritet og -standarder, navnlig sikre parkeringsområder og -anlæg, alternative tankstationer og elektriske opladningssystemer

ec)  vejinfrastruktur for transport i samhørighedslande, mindre udviklede regioner eller i grænseoverskridende transportprojekter.

3.  Miljø og ressourcer, navnlig via:

a)  vand-, herunder forsyning og sanitet, samt kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infrastrukturer

b)  infrastruktur til affaldshåndtering

c)  projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og bæredygtige teknologier

d)  udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester

e)  bæredygtig udvikling og genopretning af by-, land- og kystområder

f)  bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer, klimatilpasning og afbødning af klimaændringer

g)  projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med primære og sekundære råstoffer

h)  dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storstilede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf

ha)  projekter til fremme af bæredygtig kulturarv, navnlig strategier og instrumenter til beskyttelse af den europæiske kulturarv, både den materielle og den immaterielle.

4.  Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af digitale netværk med meget høj kapacitet, 5G‑konnektivitet og forbedring af digital konnektivitet og adgang, navnlig i landdistrikter og udkantsområder.

5.  Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

a)  støtte til forskningsinfrastruktur og forsknings- og innovationsprojekter inden for alle tematiske områder, som er defineret i og bidrager til målene under Horisont Europa

b)  virksomhedsprojekter, herunder erhvervsuddannelse og fremme af oprettelsen af klynger og virksomhedsnetværk

c)  demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i forbindelse hermed

d)  samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation mellem forskningsverdenen, forsknings- og innovationsorganisationer og industrien, offentlig-private partnerskaber og civilsamfundsorganisationer

e)  overførsel af viden og teknologi

f)  nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, lægemidler til diagnosticering og avanceret terapi, nye antimikrobielle midler og innovative udviklingsprocesser, hvor anvendelsen af dyreforsøg undgås.

6.  Udvikling, ▌udbredelse og opskalering af digitale teknologier og tjenester, navnlig via:

a)  kunstig intelligens i overensstemmelse med programmet for et digitalt Europa, navnlig med hensyn til etik

aa)  kvanteteknologi

b)  cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

c)  tingenes internet

d)  blockchain og anden distributed ledger-teknologi

e)  højtudviklede digitale færdigheder

f)  andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af Unionens industri og integration af digitale teknologier, tjenester og færdigheder i Unionens transportsektor

fa)  robotteknologi og automatisering.

7.  Finansiel støtte til enheder med op til 3 000 ansatte. SMV-vinduet skal udelukkende have fokus på SMV'er og små midcapselskaber og sociale virksomheder, der er SMV'er, navnlig via:

a)  tilvejebringelse af driftskapital og investeringer, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, som er afgørende for en iværksætterkultur og et iværksættermiljø, og som fremmer mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders etablering og vækst

b)  tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en teknologisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer, herunder en forbedring af deres digitaliserings- og innovationsevne, og for at sikre deres globale konkurrenceevne.

8.  Kulturelle og kreative sektorer; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og journalistik, navnlig via, men ikke begrænset til:

a)  nye teknologier, såsom støtteteknologier, der anvendes til kulturelle og kreative varer og tjenester

b)  anvendelse af digitale teknologier til bevaring og restaurering af den europæiske kulturarv, både den materielle og den immaterielle

c)  kulturelle og kreative industrier og sektorer, eksempelvis augmented reality/virtuel reality, immersionsmiljøer, menneskelige computergrænseflader, internetprotokol- og cloudinfrastrukturer, 5G‑netværk, nye medier

d)  teknologisk forvaltning af intellektuel ejendomsret.

9.  Turismesektoren.

10.  Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygtige bioøkonomi.

11.  Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig via:

a)  etisk og bæredygtig finansiering, mikrofinansiering, finansiering til sociale virksomheder og den sociale økonomi

b)  efterspørgsel og udbud af færdigheder

c)  boglig uddannelse, erhvervsuddannelse og relaterede tjenester

d)  sociale infrastrukturer, navnlig:

i)  uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, uddannelsesfaciliteter, studenterboliger og digitalt udstyr

ii)  socialt boligbyggeri

iii)  sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet

e)  social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gennemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

f)  kulturaktiviteter med et socialt formål

fa)  foranstaltninger til fremme af ligestilling og kvinders aktive deltagelse

g)  integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

h)  innovative sundhedsløsninger, herunder e-sundhed, sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

i)  inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

12.  ▌Udvikling af forsvarsindustrien for derved at øge Unionens strategiske uafhængighed, navnlig via støtte til:

a)  Unionens forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV'er og midcapselskaber

b)  selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologier med et dobbelt formål

c)  forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter, herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

d)  infrastruktur inden for forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

13.  Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstrategien med henblik på:

a)  at maksimere fordelene for Unionens samfund og økonomier

b)  øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig for så vidt angår forsyningskædernes uafhængighed

c)  understøtte iværksætteri inden for rumfart, herunder downstreamudvikling

d)  fremme Unionens uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende dobbelt anvendelse.

13a.  Have og oceaner, ved at udvikle en bæredygtig blå økonomi i overensstemmelse med målene i den integrerede havpolitik, navnlig gennem:

a)  iværksætterkultur i den maritime sektor

b)  en innovativ og konkurrencedygtig maritim sektor

c)  havkundskab og blå karrierer

d)  gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, navnlig SDG 14 (Livet i havet)

e)  vedvarende havenergi og cirkulær økonomi. [Ændring 2 og 16/rev ]

BILAG III

Nøgleresultatindikatorer

1.  InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på punkter og underpunkter for de områder, der er berettiget til finansierings- og investeringstransaktioner som fastlagt i bilag II)

1.1  Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2  Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3  Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4  Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

1.4a  Synergier med andre EU-programmer

2.  InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på punkter og underpunkter for de områder, der er berettiget til finansierings- og investeringstransaktioner som fastlagt i bilag II)

2.1  Antal lande dækket af projekter

2.1a  Antal regioner dækket af projekter

2.1b  Antal og samlet beløb for transaktioner pr. medlemsstat og pr. region

3.  InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1  Antal skabte eller støttede jobs

3.2  Investeringer til støtte for energi- og klimamål og, hvor det er relevant, opdelt efter politikområde og kategori, samt andel, som er af klimarelevans

3.3  Investeringer til støtte for digitalisering

3.3a  Investeringer til støtte for sociale mål

4.  Bæredygtig infrastruktur

4.1  Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW) efter kilde

4.2  Energi: Antal husstande, antal offentlige ejendomme og erhvervsejendomme med forbedret energiforbrugsklassificering, herunder graden af forbedring i klassificeringen eller tilsvarende tal, eller antallet af boliger, der er renoveret, så de bliver næsten energineutrale eller energipassive

4.3  Det digitale område: Ekstra husstande, erhvervsejendomme og/eller offentlige ejendomme med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed, eller antal oprettede wifi-hotspots

4.4  Transport: Mobiliserede investeringer i TEN-T, heraf: ▌

–  hovednettet og det samlede net i de komponenter, der er anført i bilaget til [forordning nr. XXX, indsæt henvisning til den nye Connecting Europe-facilitet]

–  multimodal infrastruktur

–  innovative løsninger, der bidrager til en afbalanceret blanding af transportformer, herunder transport ad indre vandveje og lufttransport

–  antal etablerede infrastrukturpunkter for alternative brændstoffer

4.5  Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

4.5a  Antal etablerede infrastrukturpunkter for alternative brændstoffer

4.6  Reduktion af emissioner: mængde, hvormed CO2-emissionerne er reduceret

5.  Forskning, innovation og digitalisering

5.1  Bidrag til målet om at investere 3 % af Unionens BNP i forskning, udvikling og innovation i hele programmet

5.2  Antal støttede virksomheder, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter i hele programmet

5.2a  Antal projekter, som tidligere modtog støtte gennem Horisont Europa og/eller programmet for et digitalt Europa

6.  SMV'er

6.1  Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2  Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse), især innovative SMV'er

6.3  Antal nye virksomheder, der støttes, efter sektor

7.  Sociale investeringer og færdigheder

7.1  Sociale infrastrukturer: Kapaciteten og rækkevidden af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse, sundhed, andet

7.2  Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.2a  Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal virksomheder etableret i den sociale økonomi

7.2b  Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi, opdelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

7.5  Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder eller får færdigheder valideret: Formel, uformel og ikke-formel uddannelse og videreuddannelse

BILAG IV

InvestEU-programmet - tidligere instrumenter

A.  Egenkapitalinstrumenter:

—  Den europæiske teknologifacilitet (ETF98): Rådets afgørelse nr. 98/347/EF af 19. maj 1998 om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (EFT L 155 af 29.5.1998, s. 43).

—  TTP: Kommissionens beslutning om vedtagelse af en supplerende finansieringsafgørelse vedrørende finansiering af aktioner inden for aktiviteten "Det indre marked for varer og sektorpolitik" under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik for 2007 og om vedtagelse af en rammebeslutning vedrørende finansiering af den forberedende foranstaltning "EU i en globaliseret verden" samt af fire pilotprojekter "Erasmus - unge iværksættere", "Foranstaltninger til at fremme samarbejde og partnerskaber mellem mikrovirksomheder og SMV'er", "Teknologioverførsel" og "Fremtrædende Europæiske Turistmål" under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik for 2007 (C(2007)531).

—  Den europæiske teknologifacilitet (ETF01): Rådets beslutning nr. 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84).

—  GIF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

—  Connecting Europe-faciliteten (CEF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 - Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

—  COSME EFG: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

—  InnovFin-egenkapital:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104)

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81)

–  Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).

—  EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

B.  Garantiinstrumenter:

—  SMV-garantifaciliteten 1998 (SMEG98): Rådets afgørelse nr. 98/347/EF af 19. maj 1998 om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) - Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (EFT L 155 af 29.5.1998, s. 43).

—  SMV-garantifaciliteten 2001 (SMEG01): Rådets beslutning nr. 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84).

—  SMV-garantifaciliteten 2007 (SMEG07): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

—  Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress - garanti (EPMF-G): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 87 af 7.4.2010, s. 1).

—  RSI:

–  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) Erklæringer fra Kommissionen (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1)

–  Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86)

–  Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet: Kapacitet til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

—  EaSI-garantien: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

—  COSMES lånegarantifacilitet (COSME LGF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

—  InnovFin-gæld:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81)

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104)

–  Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).

—  Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer (CCS GF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om fastsættelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221).

—  Garantiordningen for studielån (SLGF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

—  Privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

C.  Risikodelingsinstrumenter:

—  Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) Erklæringer fra Kommissionen (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

—  InnovFin:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)" og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81)

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

—  Connecting Europe-facilitetens låneinstrument (CEF DI): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

—  Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

D.  Særlige investeringsmekanismer:

—  European Progress Microfinance Facility – Fonds commun de placements – fonds d'investissements spécialisés (EPMF FCP-FIS): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 87 af 7.4.2010, s. 1).

—  Marguerite:

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1)

–  Kommissionens afgørelse af 25. februar 2010 om Den Europæiske Unions deltagelse i Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Marguerite) (C(2010)0941).

—  Den europæiske energieffektiviseringsfond (EEEF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2010 af 15. december 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (EUT L 346 af 30.12.2010, s. 5).

(1) EUT C […] af […], s. […].
(2) EUT C […] af […], s. […].
(3) COM(2018)0097.
(4)1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(5) COM(2018)0353.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
(7) COM(2017)0206.
(8) COM(2017)0250.
(9) Offentliggjort som et European Economy Discussion Paper nr. 074 i januar 2018.
(10)
(11) Henvisningen skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA
(12)1a Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
(13)1b Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).
(14) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(16) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(17) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(18) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(20) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(21)
(22)
(23)1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

Seneste opdatering: 13. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik