Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0207(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0468/2018

Indgivne tekster :

A8-0468/2018

Forhandlinger :

PV 16/01/2019 - 31
CRE 16/01/2019 - 31

Afstemninger :

PV 17/01/2019 - 10.10
CRE 17/01/2019 - 10.10
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2019 - 8.15

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0040
P8_TA(2019)0407

Vedtagne tekster
PDF 275kWORD 113k
Torsdag den 17. januar 2019 - Strasbourg
Oprettelse af programmet for rettigheder og værdier ***I
P8_TA(2019)0040A8-0468/2018

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (COM(2018)0383 – C8-0234/2018 – 2018/0207(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Titel
Forslag til
 Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier
 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og bl.a. at den "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
 (1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Af disse rettigheder og værdier udgør den menneskelige værdighed – som anerkendt i verdenserklæringen om menneskerettighederne – det primære grundlag for alle grundlæggende menneskerettigheder. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og bl.a. at den "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)   I sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 understregede Europa-Parlamentet betydningen af de horisontale principper, der bør ligge til grund for den flerårige finansielle ramme (FFR), og alle relaterede EU-politikker, herunder integrering af FN's mål for bæredygtig udvikling (SCG'erne), i alle Unionens politikker og initiativer i den næste flerårige finansielle ramme, understregede, at afskaffelse af forskelsbehandling er afgørende for at opfylde Unionens forpligtelser i retning af et inklusivt Europa, og beklagede den manglende integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i Unionens politikker som fremlagt i forslagene til den flerårige finansielle ramme.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 1 b (ny)
(1b)   I sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 udtrykte Europa-Parlamentet sin støtte til programmer inden for områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, der klart har vist deres europæiske merværdi og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne, og understregede, at en stærkere og mere ambitiøs union kun kan opnås, hvis den udstyres med finansielle midler til at gøre det, og anbefalede at oprette en intern Europæisk Demokratifond for øget støtte til civilsamfundet og ikkestatslige organisationer (NGO'er), der arbejder på området demokrati og menneskerettigheder, og som skal forvaltes af Kommissionen. Der bør løbende ydes støtte til eksisterende politikker, ressourcerne til Unionens flagskibsprogrammer bør øges, og yderligere ansvarsområder bør matches med supplerende finansielle midler.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Disse rettigheder og værdier bør fortsat fremmes og håndhæves, befolkningerne og borgerne bør dele dem, og de bør være kernen i det europæiske projekt. Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bør omfatte programmet for rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom: menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed og det grænseoverskridende samarbejde. Programmet for rettigheder og værdier vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/20138, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/20149 (herefter "de foregående programmer").
 (2)  Disse rettigheder og værdier bør fortsat aktivt opdyrkes, beskyttes og fremmes af Unionen og af de enkelte medlemsstater i alle deres politikker på en konsekvent måde, og de skal håndhæves, befolkningerne og borgerne bør dele dem, og de bør være kernen i det europæiske projekt, da enhver forværring i beskyttelsen af disse rettigheder og værdier i en medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed. Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bør omfatte programmet for rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid og stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund, er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom: menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, ikke-diskriminering og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed og det grænseoverskridende samarbejde. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier ("programmet") vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/20138, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/20149 (herefter "de foregående programmer"), og vil blive justeret for at tage hånd om nye udfordringer for europæiske værdier.
__________________
 __________________
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
 8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
9 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet Europa for Borgerne for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
 9 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet Europa for Borgerne for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil først og fremmest være rettet mod personer og enheder, der bidrager til, at vores fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed er præget af liv og dynamik. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, inkluderende og demokratiske samfund. Dette indebærer et dynamisk civilsamfund, der på grundlag af vores fælles historie og kollektive erindring opmuntrer borgerne til demokratisk, civil og social deltagelse og fremmer den rige mangfoldighed i det europæiske samfund. I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union specificeres det yderligere, at institutionerne på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
 (3)  Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil være rettet mod personer og enheder, der bidrager til, at vores fælles værdier, ligestilling, rettigheder og mangfoldighed er præget af liv og dynamik. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, åbne, inkluderende og demokratiske samfund ved at finansiere aktiviteter, der fremmer et dynamisk, veludviklet, robust og stærkt civilsamfund, herunder med promovering og beskyttelse af vores fælles værdier, og som opmuntrer borgerne til demokratisk, civil og social deltagelse og fremmer fred og giver næring til den rige mangfoldighed i det europæiske samfund på grundlag af vores fælles værdier, historie og kollektive erindring og arv. I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union kræves det, at institutionerne skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3 a)  Kommissionen bør sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter gennem oprettelse af en gruppe for civil dialog. Gruppen for civil dialog bør bidrage til udveksling af erfaringer og god praksis og til drøftelsen af den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet og relaterede områder. Gruppen for civil dialog bør bestå af organisationer, som er blevet udvalgt til at modtage et drifts- eller aktivitetstilskud under programmet, og andre organisationer og interessenter, der har udtrykt interesse for programmet eller arbejdet på dette politikområde, men som ikke nødvendigvis støttes af programmet.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Programmet for rettigheder og værdier (herefter "programmet") bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte værdier og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette kan opnås ved at bygge på de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange.
(4)  Programmet bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte vores fælles værdier, der er forankret i traktaterne, og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette kan opnås ved at bygge på og videreudvikle de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov og muligheder for deltagelse gennem skræddersyede og målrettede tilgange, herunder fremme af alle former for ligestilling og kønsligestilling i disse politikker.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Fuld respekt for og fremme af retsstatsprincippet og demokratiet er af afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til Unionen. Respekt for retsstatsprincippet i Unionen er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og for opretholdelsen af alle de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i traktaterne. Måden, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, er en central forudsætning for at sikre gensidig tillid mellem medlemsstaterne og deres respektive retssystemer. Programmet bør derfor fremme og bevare grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Retsstatsprincippet, der er forankret i artikel 2 i TEU som en af Unionens værdier, omfatter legalitetsprincippet, hvilket indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk procedure for vedtagelse af lovgivning, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige domstole, herunder af grundlæggende rettigheder, og magtens deling og lighed for loven.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser. Ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes samfundsengagement og i sidste ende deres deltagelse i Unionens demokratiske liv. Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer den gensidige forståelse, mangfoldighed, dialog og respekt for andre en følelse af at høre til og en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af europæiske værdier og europæisk kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og EU-værdier er navnlig vigtig for borgerne i EU's regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.
 (5)  For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere, fremme demokratisk deltagelse og sætte borgerne i stand til at gøre brug af deres rettigheder i forbindelse med unionsborgerskabet er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser, der sigter mod en afbalanceret geografisk fordeling. Ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes aktive samfundsengagement og i sidste ende deres aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv samt i udformningen af Unionens politiske dagsorden. Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer den gensidige forståelse, interkulturel dialog, kulturel og sproglig mangfoldighed, forsoning, social inklusion og respekt for andre, en følelse af at høre til Unionen og et fælles medborgerskab under en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af europæiske værdier og europæisk kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og EU-værdier er navnlig vigtig for borgerne i EU's regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Øget mangfoldighed og flere globale migrationsbevægelser sætter fokus på vigtigheden af interkulturel og tværreligiøs dialog i vores samfund. Der bør gives fuld støtte via programmet til interkulturel og tværreligiøs dialog for at bidrage til den sociale harmoni i Europa og som et centralt element til at fremme social inklusion og samhørighed. Samtidig med at tværreligiøs dialog kan være med til at fremhæve religionens positive bidrag til social samhørighed, kan manglende religionskendskab risikere at skabe grobund for misbrug af religiøse følelser i befolkningen. Programmet bør derfor støtte projekter og initiativer, der udvikler religionskendskab, fremmer tværreligiøs dialog og gensidig forståelse.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk refleksion over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne bevidste om deres fælles historie, som er fundamentet for en fælles fremtid, moralske principper og fælles værdier. Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske, kulturelle og interkulturelle aspekter og til sammenhængen mellem historiebevidsthed og skabelsen af en europæisk identitet og følelsen af samhørighed.
 (6)  Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk og kreativ tænkning over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne, især unge, bevidste om deres fælles historie, som er fundamentet for en fælles fremtid. Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske, sociale, kulturelle og interkulturelle aspekter, tolerance og dialog med henblik på at fremme et fælles grundlag baseret på fælles værdier, solidaritet, mangfoldighed og fred og til sammenhængen mellem historiebevidsthed og skabelsen af en europæisk identitet og følelsen af samhørighed.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Borgerne bør også være mere bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet og kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet bør støttes med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier, som omhandles i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.
 (7)  EU-borgere er ikke tilstrækkeligt bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet, herunder retten til at stemme til europæiske og lokale valg eller til at modtage konsulær beskyttelse fra andre medlemsstaters ambassader. Borgere bør i højere grad gøres opmærksomme på disse rettigheder og bør kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet skal styrkes på alle niveauer med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier, som omhandles i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme og Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live som instrument til at opbygge en fælles fremtid og fremhæver værdien af Unionens rolle med hensyn til at lette, dele og fremme den kollektive erindring om disse forbrydelser med henblik på at genoplive en fælles pluralistisk og demokratisk europæisk identitet.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. Diskrimination og forskelsbehandling af kvinder krænker deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens aktiviteter er en central aktivitet for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og bør støttes af programmet.
 (8)  Kønsligestilling er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. I henhold til denne forordnings artikel 8 skal Unionen tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine aktiviteter. De generelle fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene er dog meget langsomme, jf. kønsligestillingsindekset for 2017, der er offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Mange stiltiende accepterede og skjulte intersektionelle former for diskrimination og forskelsbehandling af kvinder og piger samt forskellige former for vold mod kvinder krænker ofte deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer politiske, strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens aktiviteter ved at støtte integrering af kønsaspektet og målsætninger om ikke-diskriminering og ved aktivt at modarbejde stereotyper og gribe ind også over for stiltiende accepteret diskrimination er derfor en central aktivitet for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og bør støttes af programmet.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Kønsbaseret vold og vold mod børn og unge udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder. Vold findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Børn, unge og kvinder er særlig sårbare over for vold, navnlig i nære forhold. Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed og en krænkelse af deres ret til udvikling, beskyttelse og værdighed. Bekæmpelse af alle former for vold, fremme af forebyggelse og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til ligestilling mellem kvinder og mænd. Disse prioriteter bør støttes af programmet.
 (9)  Kønsbaseret vold og vold mod børn, unge og ældre, personer med handicap, flygtninge og migranter og mod medlemmer af forskellige minoritetsgrupper såsom medlemmer af etniske minoritetsgrupper og LGBTQI-personer, udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder. Vold findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Bekæmpelse af kønsbaseret vold kræver en flerdimensionel tilgang, der omfatter juridiske, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder, økonomiske og andre samfundsmæssige aspekter, såsom støtte til kvinderettighedsorganisationer, rådgivning og bistand og projekter, der sigter mod at nå målet om et samfund med mere ligestilling mellem kønnene. Der er behov for aktivt at bekæmpe skadelige stereotyper og normer fra en tidlig alder samt alle former for hadefuld tale og onlinevold. Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed og en krænkelse af deres ret til udvikling, beskyttelse og værdighed. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) definerer "vold mod kvinder" som "alle former for kønsbetinget vold, som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den private sfære". Bekæmpelse af alle former for vold og fremme af forebyggelse og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til ligestilling mellem kvinder og mænd. Disse prioriteter bør støttes af programmet. Forebyggelse og understøttelse af ofres rettigheder skal udformes i samarbejde med målgruppen og sikre, at de lever op til de specifikke behov hos personer med sårbarheder på flere fronter.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Papirløse kvinder er særligt sårbare over for vold og seksuelt misbrug og mangler adgang til støtte. Det er afgørende at gennemføre en offercentreret tilgang og tilbyde passende støttetjenester til alle kvinder i hele Unionen, uanset deres opholdsstatus. Behovet for et kønssensitivt perspektiv i asylprocedurer er meget vigtigt for tværsektorielt arbejde og kan bidrage til øget ligestilling mellem kønnene.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, yde støtte til ofrene og støtte ikkestatslige organisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel og nye former for vold som f.eks. cybermobning. Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag, og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.
 (10)  Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, yde støtte til ofrene og støtte ikkestatslige organisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel, stalking og traditionelle skadelige skikke som f.eks. kvindelig kønslemlæstelse såvel som nye former for vold som f.eks. cybermobning og -chikane. Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag med en uafhængig budgetbevilling til Daphne, og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, had mod muslimer og andre former for intolerance. I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 202010" og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne11.
 (11)  Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, herunder direkte, indirekte og strukturel forskelsbehandling, og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, afrofobi, antisemitisme, antiziganisme, had mod muslimer, homofobi og andre former for intolerance, såvel online som offline over for personer, der tilhører minoriteter, idet der tages hensyn til de mange lag af diskrimination, som kvinder udsættes for. I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 202010" og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne11.
__________________
 __________________
10 COM(2011)0173.
 10 COM(2011)0173.
11 EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
 11 EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed hindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre for personer med handicap. Personer med handicap oplever hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD er blevet en integreret del af Unionens retsorden.
 (12)  Holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed er en hindring for, at personer med handicap kan deltage fuldt ud og effektivt i samfundslivet på lige fod med andre. Personer med handicap, herunder personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, oplever hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD, hvis gennemførelse er obligatorisk, er blevet en integreret del af Unionens retsorden. I denne henseende bør programmet lægge særlig vægt på og finansiere oplysningskampagner om de udfordringer, som personer med handicap har i forbindelse med at deltage fuldt ud i samfundet og nyde godt af deres rettigheder som ligestillede borgere.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67912 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/68013, fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre oplysningskampagner, undersøgelser og andre relevante aktiviteter.
 (13)  Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67912 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/68013, fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre oplysningskampagner, støtte civilsamfundsorganisationer i at kæmpe for, at databeskyttelsen lever op til Unionens standarder, og gennemføre undersøgelser og andre relevante aktiviteter.
__________________
 __________________
12 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88.
 12 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88.
13 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89-131.
 13 EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89-131.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Ytrings- og informationsfriheden er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Fri adgang til information, evaluering af rammebetingelser for medierne og ansvarlig og sikker brug af informations- og kommunikationsnetværk er direkte knyttet til udviklingen af en fri offentlig opinion og er afgørende for at sikre et funktionelt demokrati. Det er nødvendigt, at offentligheden tilegner sig de mediekundskaber, der er nødvendigt for kritisk tænkning og sund fornuft og evnen til at analysere komplekse forhold, anerkende forskelle mellem meninger og fakta og modstå enhver form for tilskyndelse til had. Med henblik herpå bør Unionen fremme udviklingen af mediekundskab for alle borgere, uanset deres alder, gennem uddannelse, bevidstgørelse, undersøgelser og andre relevante aktiviteter.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011]14. Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.
 (14)  Det europæiske borgerinitiativ er det første overnationale instrument for participatorisk demokrati, der skaber en direkte forbindelse mellem europæiske borgere og Unionens institutioner. Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011]14. Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte, støtte og tilskynde andre til at støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.
_________________
 _________________
14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
 14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter.
 (15)  I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og det bør også, hvor det er nødvendigt, fremme anvendelsen af kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse i hele Unionens budgetprocedure. En korrekt gennemførelse af integrering af kønsaspektet kræver tildeling af tilstrækkelige ressourcer og gennemsigtighed i de budgetposter, der er afsat til at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe kønsdiskrimination. De enkelte projekter og programmet som sådan bør revideres ved udgangen af finansieringsperioden for at fastslå, i hvilket omfang de har tjent de ovenfor anførte principper.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som "organer for ligebehandling", med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at organer for ligebehandling også kan tages sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af alder, seksuel orientering, religion og tro, handicap eller andre årsager. Organer for ligebehandling spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at organerne for ligebehandlings arbejde koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer for ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF15 og 2004/113/EF16 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF17 og 2010/41/EU18. Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem organer for ligebehandling. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.
 (17)  I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som "organer for ligebehandling", med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at organer for ligebehandling også kan tages sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af sprog, alder, seksuel orientering, religion og tro, handicap eller andre årsager. Organer for ligebehandling spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at det arbejde, der udføres af alle disse relevante organer for ligebehandling, koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer for ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF15 og 2004/113/EF16 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF17 og 2010/41/EU18. Den 22. juni 2018 vedtog Kommissionen sin henstilling om standarder for ligestillingsorganer vedrørende deres mandat, uafhængighed, effektivitet samt koordinering og samarbejde mellem disse. Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem organer for ligebehandling. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.
__________________
 __________________
15 Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
 15 Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
16 Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
 16 Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
 17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
 18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  For at øge tilgængeligheden og yde upartisk vejledning og give praktiske oplysninger i forbindelse med alle aspekter af programmet bør der oprettes kontaktpunkter i medlemsstaterne til at yde bistand til både modtagere og ansøgere. Programkontaktpunkter bør være i stand til at udføre deres hverv uafhængigt, uden direkte diktat eller indblanding i deres beslutningstagning fra offentlige myndigheders side. Programkontaktpunkterne kan forvaltes af medlemsstaterne eller af civilsamfundsorganisationer eller konsortier heraf. Programkontaktpunkter skal ikke have noget ansvar med hensyn til projektudvælgelse.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Uafhængige menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i at bidrage til en effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 er en passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme menneskerettigheder, og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder via aktiviteter som fortaler og vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om EU's fælles værdier på nationalt plan.
 (18)  Uafhængige menneskerettighedsorganisationer, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i at bidrage til en effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 er en øget finansiering og passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge, herunder ved hjælp af passende central finansiering og forenklede omkostningsmuligheder, finansielle regler og procedurer, kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme Unionens værdier som f.eks. demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder via aktiviteter som fortaler og vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om EU's fælles værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder.
 (19)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder. Kommissionen bør aktivt vejlede deltagere i dette program i at anvende rapporter og ressourcer fra disse EU-organer, -kontorer og -agenturer, f.eks. de værktøjer til kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse, der er udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19 a)  En omfattende EU-mekanisme om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør garantere en regelmæssig og ligelig gennemgang af alle medlemsstater, der giver de nødvendige oplysninger til at aktivere foranstaltninger i forbindelse med generelle mangler for så vidt angår Unionens værdier i medlemsstater.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Programmet bør på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.
 (20)  Med hensyn til gennemførelsen af de specifikke mål om fremme af ligestilling og rettigheder, fremme af borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan samt bekæmpelse af vold bør programmet på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der sikres EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger og deres komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger, og det bør samtidig tilstræbes at skabe sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte indbyrdes forbindelser, navnlig inden for Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier – og følgelig med programmet for retlige anliggender – samt med programmet Et Kreativt Europa og Erasmus +, således at potentialet for kulturelle krydsninger inden for områder som f.eks. kultur, medier, kunst, uddannelse og kreativitet kan realiseres. Der er behov for at skabe synergier med andre europæiske finansieringsprogrammer, navnlig på områderne beskæftigelse, det indre marked, iværksætteri, ungdomsområdet, sundhed, unionsborgerskab, retfærdighed, sikkerhed, migration, forskning, innovation, teknologi, erhvervsliv, samhørighed, turisme og eksterne forbindelser, handel og udvikling.
 (21)  Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der sikres EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger, herunder på lokalt, nationalt og internationalt plan, rettet mod at fremme og beskytte værdierne i artikel 2 i TEU. Kommissionen bør søge konsekvens, synergier og komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger og med andre finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte forbindelser til Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, herunder med programmet Et Kreativt Europa og Erasmus + samt andre af Unionens relevante politikker.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  I henhold til artikel 9 i TEUF skal der fremmes et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. Foranstaltninger inden for rammerne af programmet bør derfor fremme synergier mellem bekæmpelse af fattigdom, social eksklusion og udelukkelse fra arbejdsmarkedet og fremme af lighed og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling. Derfor bør gennemførelsen af programmet ske på en måde, der sikrer størst mulig synergi og komplementaritet både mellem dets forskellige indsatsområder og med Den Europæiske Socialfond Plus. Der bør desuden sikres synergi med både Erasmus og Den Europæiske Socialfond Plus med henblik på at sikre, at disse fonde i fællesskab bidrager til at levere uddannelse af høj kvalitet og sikre lige muligheder for alle.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22 a)  Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og en så effektiv og brugervenlig gennemførelse af det som muligt, samtidig med at retssikkerheden og tilgængeligheden af programmet sikres for alle deltagere.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 22 b (ny)
(22 b)  En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle midler.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse,, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
 (23)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier, og der kræves fuld gennemsigtighed vedrørende brugen af ressourcer, forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtig brug af ressourcer. Navnlig bør regler om muligheden for, at lokale, regionale, nationale og tværnationale organisationer i civilsamfundet, herunder lokale græsrodsorganisationer i civilsamfundet kan blive finansieret gennem flerårige driftstilskud, kaskadetilskud (finansiel støtte til tredjeparter) og bestemmelser, der sikrer hurtige og fleksible procedurer for ydelse af tilskud såsom ansøgningsprocesser i to trin, brugervenlige applikationer og rapporteringsprocedurer gøres operationelle og styrkes yderligere som led i gennemførelsen af dette program.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201320, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9521, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9622 og Rådets forordning (EU) 2017/193923. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137124. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
 (24)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde, de relevante aktørers og tiltænkte støttemodtageres størrelse og kapacitet, og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster, enhedsomkostninger og kaskadetilskud samt medfinansieringskriterier, der tager højde for frivilligt arbejde, og finansiering, som ikke er direkte knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. Krav om medfinansiering bør kunne honoreres med naturalier og kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om begrænsede supplerende midler. Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201320, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9521, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9622 og Rådets forordning (EU) 2017/193923. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137124. I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
__________________
 __________________
20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
 20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
21 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
 21 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
22 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
 22 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
23 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
 23 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
 24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
 (25)  I forbindelse med gennemførelsen af de specifikke mål om at fremme ligestilling mellem kønnene, rettigheder, borgernes engagement og deltagelse i det demokratiske liv i Unionen på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan og bekæmpe vold kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26 a)  Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder i retsstatsprincippet forringer eller truer med at svække den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for rettigheder og værdier, som spiller en anden rolle, nemlig at finansiere politikker, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de europæiske værdier, som er centreret om borgernes liv og deltagelse;
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Det fastsættes ved [artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU25], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
 (27)  Det fastsættes ved [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU25], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. De begrænsninger, der følger af disse oversøiske landes og territoriers afsides beliggenhed, skal tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres effektive deltagelse i programmet skal overvåges og evalueres regelmæssigt.
__________________
 __________________
25 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
 25 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
 (28)  For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i løbet af FFR-perioden 2021-2027, og at et årligt mål på 30 % nås så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
 (29)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. I den forbindelse kunne eksempler på ansøgere og støttemodtagere, som måske ikke har tilstrækkeligt med ressourcer og personale til at opfylde overvågnings- og rapporteringskravene, være civilsamfundsorganisationer, lokale offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter osv. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de i artikel 14 og 16 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
 (30)  For at supplere denne forordning med henblik på at gennemføre programmet og sikre en effektiv vurdering af dets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne for det, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår arbejdsprogrammer i henhold til artikel 13 og de i artikel 14 og 16 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201126 —
 udgår
__________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Ved denne forordning oprettes et program for rettigheder og værdier (herefter "programmet").
 Ved denne forordning oprettes et program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (herefter "programmet").
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
 Der fastsættes mål for programmet, dets anvendelsesområde, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt betingelser for ydelsen heraf.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
1.  Det overordnede mål med programmet er at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i EU's traktater, herunder ved at støtte civilsamfundsorganisationer med henblik på at bevare åbne, demokratiske og inklusive samfund.
 1.  Det overordnede mål med programmet er at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i traktaterne, herunder demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, navnlig ved at støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, navnlig på græsrodsniveau, og opbygge deres kapacitet samt ved at opmuntre til aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse med henblik på at bevare og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inklusive samfund.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra -a (nyt)
-a)  at beskytte og fremme demokrati og retsstatsprincippet på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt niveau (indsatsområdet Unionens værdier)
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  at fremme ligestilling og rettigheder (indsatsområdet for ligestilling og rettigheder),
 a)  at fremme ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene, rettigheder og ikke-forskelsbehandling, og fremme integration af kønsaspektet (indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene),
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  at fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv (indsatsområdet for borgernes engagement og deltagelse) og
 b)  at fremme borgernes – og især de unges – bevidsthed om Unionens betydning gennem aktiviteter, der tager sigte på at bevare erindringen om de historiske begivenheder, der førte til dets oprettelse, og fremme demokrati, ytringsfrihed, pluralisme, aktivt medborgerskab samt borgermøder og borgernes aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv (indsatsområdet aktivt medborgerskab), og
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  at bekæmpe vold (indsatsområdet Daphne).
 c)  at bekæmpe vold, herunder kønsbaseret vold (indsatsområdet Daphne).
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 a (ny)
Artikel 2a
Indsatsområdet Unionensværdier
Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra -a) skal programmet have fokus på at:
a)   beskytte og fremme demokratiet og retsstatsprincippet, bl.a. ved at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundet, og som fremmer retsvæsenets uafhængighed og en effektiv domstolsbeskyttelse ved uafhængige domstole, herunder af grundlæggende rettigheder; yde støtte til uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der gennemfører overvågning af overholdelsen af retsstatsprincippet, til beskyttelse af whistleblowere og til initiativer, der fremmer en fælles kultur med gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og bekæmpelse af korruption
b)   fremme opbygningen af en mere demokratisk Union samt beskytte og øge bevidstheden om de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne, ved at yde finansiel støtte til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer og opdyrker disse rettigheder og værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, hvorved der skabes et miljø, der muliggør demokratisk dialog og styrkelse af ytringsfriheden, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger eller til foreningsfrihed, mediefrihed og mediernes pluralisme samt akademisk frihed.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 3 – overskrift
Indsatsområdet for ligestilling og rettigheder
 Indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), skal programmets fokus være at:
 Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), skal programmet have fokus på at:
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og støtte omfattende politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og integration heraf samt politikker til bekæmpelse af racisme og alle former for intolerance
 a)  fremme lighed og forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race, social eller etnisk oprindelse, farve, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til en nationalt minoritet, ejendom, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering eller eventuelle andre grunde og støtte omfattende politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og integration heraf samt politikker til bekæmpelse af racisme og alle former for intolerance, både online og offline
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  støtte omfattende politikker og programmer til fremme af kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders stilling og integration af ligestillingsaspektet
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 4 – overskrift
Indsatsområdet for borgernes engagement og deltagelse
 Indsatsområdet aktivt medborgerskab
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – indledning
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra b), skal programmets fokus være at:
 Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), har programmet følgende mål:
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a)  øge borgernes forståelse af Unionen, dens historie, kulturarv og mangfoldighed
 a)  at støtte projekter, der er iværksat af borgerne, med særligt fokus på unge, med det formål at tilskynde folk til ikke blot at mindes de begivenheder, der gik forud for oprettelsen af Unionen, og som udgør kernen i dens historiske erindring, men også at lære mere om deres fælles historie, kultur og værdier og få en fornemmelse af rigdommen i deres fælles kulturarv og den kulturelle og sproglige mangfoldighed, som udgør grundlaget for en fælles fremtid; at fremme borgernes forståelse af Unionen, dens oprindelse, eksistensberettigelse og resultater og øge deres bevidsthed om de nuværende og fremtidige udfordringer samt betydningen af gensidig forståelse og tolerance, som udgør selve kernen i det europæiske projekt
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)   at fremme og støtte udveksling af god praksis, hvad angår formel og uformel uddannelse inden for europæisk medborgerskab
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  fremme interaktion og samarbejde mellem borgerne i forskellige lande og demokratisk engagement og aktivt medborgerskab, således at borgere og repræsentative sammenslutninger får mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder.
 b)  at fremme offentlig dialog gennem venskabsbysamarbejde, borgermøder, navnlig for unge, og gennem samarbejde mellem kommuner, lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer fra forskellige lande for at give dem direkte praktiske erfaringer med den rige kulturelle mangfoldighed og kulturarv i Unionen og øge borgernes engagement i samfundet
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  at tilskynde til og fremme aktivt medborgerskab i Unionens demokratiske liv på lokalt, nationalt og tværnationalt plan; at give borgere og sammenslutninger mulighed for at fremme interkulturel dialog og gennemføre egentlige offentlige debatter om alle Unionens indsatsområder og dermed bidrage til at forme Unionens politiske dagsorden; at støtte organiserede fælles initiativer, både i form af borgerforeninger og netværk af juridiske personer, for at fremme en mere effektiv gennemførelse af målene i de foregående litraer.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
Inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra c), skal programmets fokus være at:
 Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra c), skal programmet fokusere på at:
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra -a (nyt)
-a)  forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold mod kvinder og fremme en fuldstændig gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) på alle niveauer, og
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn, unge og kvinder samt vold mod andre risikogrupper
 a)  forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn og unge samt vold mod andre risikogrupper såsom LGBTQI-personer, personer med handicap, minoriteter, ældre samt migranter og flygtninge
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra b
b)  støtte og beskytte ofrene for denne vold.
 b)  støtte og beskytte ofrene for denne vold, herunder ved at støtte aktiviteter i civilsamfundsorganisationer, der letter og sikrer adgang til klage og domstolsprøvelse, til hjælpetjenester for ofre og til sikker politianmeldelse for alle ofre for vold og støtter og sikrer det samme beskyttelsesniveau i hele Unionen for ofre for kønsbaseret vold.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på [641 705 000] EUR i løbende priser.
 1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 627 000 000 EUR i 2018-priser (1 834 000 000 EUR i løbende priser).
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra -a (nyt)
-a)  [754 062 000 EUR i 2018-priser] [850 000 000 EUR i løbende priser] (dvs. 46,34 % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra -a)
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra a
a)  [408 705 000] EUR til de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), og c)
 a)  [429 372 000 EUR i 2018-priser] [484 000 000 EUR] (dvs. 26,39 % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c)
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra b
b)  [233 000 000] EUR til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)
 b)  [443 566 000 EUR i 2018-priser] [500 000 000 EUR] (dvs. 27,26 % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionen afsætter mindst 50 % af de i første afsnit, litra -a) og a), omhandlede ressourcer til støtte for aktiviteter, der udføres af civilsamfundsorganisationer, hvoraf mindst 65 % bør tildeles lokale og regionale civilsamfundsorganisationer.
Kommissionen fraviger ikke de i finansieringsrammen tildelte procentsatser, jf. bilag I, litra -a), med mere end 5 procentpoint. Skulle det vise sig nødvendigt at overskride denne grænse, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre bilag I, litra -a), ved at ændre de tildelte procentsatser af programmidlerne med mellem 5 og 10 procentpoint.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 5
5.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
 5.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses eller Kommissionens anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Mekanisme til støtte for værdier
1.   I særlige tilfælde, hvor der sker en alvorlig og hurtig forværring i en medlemsstat med hensyn til overholdelsen af Unionens værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og disse værdier risikerer ikke at blive tilstrækkeligt beskyttet og fremmet, kan Kommissionen iværksætte en åben indkaldelse af forslag i form af en hasteprocedure for ansøgninger om tilskud til civilsamfundsorganisationer med henblik på at lette, støtte og styrke den demokratiske dialog i den pågældende medlemsstat og løse problemet med utilstrækkelig efterlevelse af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU.
2.   Kommissionen øremærker op til 5 % af de i artikel 6, stk. 2, litra -a), omhandlede beløb til mekanismen til støtte for værdier, jf. nærværende artikels stk. 1. Ved udgangen af hvert regnskabsår overfører Kommissionen eventuelle midler, som der ikke er indgået forpligtelser for i henhold til denne mekanisme, til støtte for andre foranstaltninger, der er omfattet af programmets mål.
3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at aktivere den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede mekanisme. En aktivering af mekanismen baseres på omfattende, løbende og evidensbaseret overvågning og evaluering af situationen i alle medlemsstaterne for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 61, stk. 1, litra c).
 1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.
 2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, primært ved hjælp af aktivitetsstøtte samt årlige og flerårige driftstilskud. Denne finansiering gennemføres på en sådan måde, at der sikres sund økonomistyring, forsigtig brug af offentlige midler, en lav administrativ byrde for programmets operatør og for støttemodtagerne samt potentielle støttemodtageres adgang til programmets midler. Der kan anvendes faste beløb, enhedsomkostninger, faste satser og kaskadetilskud (økonomisk støtte til tredjeparter). Medfinansiering accepteres i naturalier og kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om begrænsede supplerende midler.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 2, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til aktiviteter, der er opregnet i bilag I.
 1.   Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et overordnet eller specifikt mål som omhandlet i artikel 2, kan modtage støtte efter denne forordning. (Der kan navnlig ydes støtte til) aktiviteter, der er opregnet i artikel 9a.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2 (nyt)
2.   I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i TEU nedsætter Kommissionen en "gruppe for civil dialog", der har til formål at sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter med henblik på at udveksle erfaringer og god praksis og drøfte den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet og de relaterede områder.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Aktiviteter, som er berettigede til at modtage finansiering
De overordnede og specifikke mål for programmet, jf. artikel 2, vil navnlig, men ikke udelukkende, blive gennemført ved at støtte følgende aktiviteter:
a)   bevidstgørelse, folkeoplysning, fremme og udbredelse af oplysninger for at øge kendskabet til politikker, principper og rettigheder på de områder og mål, der er omfattet af programmet
b)   gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenter med henblik på at forbedre viden, gensidig forståelse, aktivt medborgerskab og demokratisk engagement
c)   analytiske overvågnings- og rapporteringsaktiviteter samt pr-aktiviteter med henblik på at forbedre forståelsen af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, samt at forbedre den korrekte indarbejdelse og gennemførelse af EU-retten, Unionens politikker og fælles EU-værdier i medlemsstaterne, herunder f.eks. indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer, konsekvensanalyse, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale
d)   uddannelse af relevante interessenter med henblik på at forbedre deres kendskab til politikker og rettigheder på de områder, der er omfattet af programmet, og styrke de relevante interessenters uafhængighed og deres evne til at slå til lyd for politikker og rettigheder på de områder, der er omfattet af programmet, herunder gennem strategiske retssager
e)   fremme af offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og den digitale sikkerhed
f)   styrkelse af borgernes bevidsthed om de europæiske kerneværdier og deres tilslutning til retfærdighed, lighed, retsstatsprincipper og demokrati samt om deres rettigheder og forpligtelser, der følger af unionsborgerskabet, såsom retten til at rejse, arbejde, studere og bo i en anden medlemsstat, gennem oplysningskampagner og fremme af gensidig forståelse, interkulturel dialog og respekt for mangfoldigheden i Unionen
g)   styrkelse af borgernes, navnlig de unges, bevidsthed om europæisk kultur, kulturarv, identitet, historie og erindring og styrkelse af deres følelse af at høre til i Unionen, navnlig gennem initiativer til at reflektere over årsagerne til totalitære regimer i Europas moderne historie og mindes ofrene for disse forbrydelser, begåede uretfærdigheder og aktiviteter vedrørende andre afgørende øjeblikke i nyere europæisk historie
h)   samling af europæiske borgere af forskellige nationaliteter og kulturer ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde, mindre projekter og civilsamfundsprojekter og således skabe betingelserne for en stærkere bottom-up-tilgang
i)   tilskyndelse til og fremme af aktiv og inkluderende deltagelse med særlig vægt på marginaliserede samfundsgrupper, i opbygningen af en mere demokratisk Union samt forøgelse af bevidstheden om og fremme og forsvar af grundlæggende rettigheder, rettigheder og værdier gennem støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på de områder, som er omfattet af programmet, på alle niveauer, samt at udvikle de europæiske netværks og civilsamfundsorganisationers kapacitet til at bidrage til udvikling, bevidstgørelse og overvågning af gennemførelsen af EU-retten, politiske mål, værdier og strategier
j)   finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes
k)   fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af de resultater, der opnås hermed, og fremme af borgernes og civilsamfundets kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte uafhængige programkontaktpunkter
l)  styrkelse af kapaciteten og uafhængigheden hos menneskerettighedsforkæmpere og organisationer i civilsamfundet, der overvåger situationen med hensyn til retsstatsprincippet og støtteaktioner på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan
m)   støtte til forsvar for whistleblowere, herunder initiativer og foranstaltninger til etablering af sikre kanaler for rapportering inden for organisationer og til offentlige myndigheder eller andre relevante organer samt foranstaltninger til at beskytte whistleblowere mod afskedigelse, degradering eller andre former for gengældelse, herunder gennem information og uddannelse for relevante offentlige myndigheder og interessenter
n)   støtte af initiativer og foranstaltninger til fremme og beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme og opbyggelse af kapacitet til nye udfordringer såsom nye medier og bekæmpelse af hadefuld tale samt målrettet misinformation gennem bevidstgørelse, uddannelse, studier og overvågningsaktiviteter
o)   støtte til civilsamfundets organisationer, der er aktive inden for fremme og overvågning af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i offentlige forvaltninger og hos offentlige myndigheder samt bekæmpelse af korruption
p)   støtte til organisationer, der hjælper, huser og beskytter ofre for vold og personer, der lever med trusler, herunder til kvindehjem
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
 1.  Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII og omfatter aktivitetstilskud, flerårige driftstilskud og kaskadetilskud.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter.
 2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter. Ved sammensætningen af evalueringsudvalget skal der sikres kønsmæssig balance.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra alle andre EU-programmer, herunder under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. [Den samlede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].
 1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra alle andre EU-programmer, herunder under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger, og at der undgås dobbeltfinansiering af midler ved tydeligt at angive finansieringskilderne for hver udgiftskategori i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. [Den samlede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra a – led 1
–  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne
 –  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium med relation til en medlemsstat
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra a – led 2
—  et tredjeland, der er associeret til programmet
 —  med hensyn til de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), et tredjeland, der er associeret til programmet i overensstemmelse med artikel 7 i denne forordning
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 – litra b
b)  en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
 b)  en i medfør af EU-retten oprettet retlig almennyttig enhed eller en international organisation.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3
3.  Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet) til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.
 3.  Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet) i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram, forudsat at der er blevet gennemført en kønsspecifik konsekvensanalyse af deres arbejdsprogram.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 13 – overskrift
Arbejdsprogram
 Arbejdsprogram og flerårige prioriteter
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
 1.  Programmet udføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Kommissionen anvender partnerskabsprincippet, når den træffer afgørelse om sine prioriteter i henhold til programmet, og sikrer en omfattende inddragelse af interessenter i planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af dette program og dets arbejdsprogrammer i overensstemmelse med artikel 15a.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 19.
 2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge et hensigtsmæssigt arbejdsprogram.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1
1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 2, findes i bilag II.
 1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 2, skal, hvis det er relevant, indsamles opdelt på køn. Listen over indikatorer findes i bilag II.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 3
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
 3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige og mindst muligt byrdefulde rapporteringskrav. For at lette opfyldelsen af rapporteringskravene skal Kommissionen stille brugervenlige formater til rådighed og sørge for orienterings- og støtteprogrammer, der er særligt målrettet mod civilsamfundsorganisationer, som måske ikke altid har den fornødne knowhow og de nødvendige ressourcer og personale til at opfylde rapporteringskravene.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
 1.  Evalueringer skal være kønsfølsomme, indeholde kønsopdelte tal, indeholde et særligt kapitel for hvert indsatsområde og tage hensyn til antallet af personer, der er nået, deres feedback og deres geografiske dækning og gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Der skal i midtvejsevalueringen tages hensyn til resultaterne af evalueringerne af den langsigtede virkning af de foregående programmer (rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og Europa for Borgerne).
 2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Der skal i midtvejsevalueringen tages hensyn til resultaterne af evalueringerne af den langsigtede virkning af de foregående programmer (rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og Europa for Borgerne). Midtvejsevalueringen skal omfatte en kønsspecifik konsekvensanalyse til at vurdere, i hvilket omfang ligestillingsmålene i programmet nås, for at sikre, at ingen af programmets komponenter har utilsigtede negative konsekvenser for ligestillingen, og for at identificere anbefalinger for, hvordan fremtidige indkaldelser af forslag og driftstilskud kan udvikles for aktivt at fremme hensynet til ligestilling mellem kønnene.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 4
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
 4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil. Kommissionen offentliggør evalueringen og giver offentligheden let adgang til den ved at offentliggøre den på sit websted.
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.
 2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13 og 14, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 3
3.  Den i artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
 3.  Den i artikel 13 og 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 4
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
 4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Ved sammensætningen af gruppen af eksperter, der høres, sikres der kønsmæssig balance. Når Kommissionen forbereder og udarbejder delegerede retsakter, sørger den for rettidig og samtidig fremsendelse af alle dokumenter, herunder udkastene til retsakter, til Europa-Parlamentet og Rådet, på samme tid som de sendes til medlemsstaternes eksperter. Europa-Parlamentet og Rådet kan, hvis de anser det for nødvendigt, hver især sende eksperter til møder i Kommissionens ekspertgrupper, som beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter, og som medlemsstaternes eksperter indbydes til. Med henblik herpå skal Europa-Parlamentet og Rådet modtage planerne for de kommende måneder og indbydelser til alle ekspertmøder.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 5
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
 5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. På grundlag af den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning kan borgere og andre interessenter tilkendegive deres holdning til udkastet til en delegeret retsakt i løbet af en fireugersperiode. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget høres om tekstudkastet baseret på NGO'ernes og de lokale og regionale myndigheders erfaringer med hensyn til gennemførelsen af programmet.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
 6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 og 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
 1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger og i en form, som er tilgængelig også for personer med handicap, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, og hvor det er hensigtsmæssigt, støttemodtagere for foranstaltninger, der er finansieret på denne måde, og deltagere heri, og dermed vise EU-merværdien og hjælpe Kommissionen i dens bestræbelser på at indsamle data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den interne kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 2.
 2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 18 a (ny)
Artikel 18a
Programkontaktpunkter
I hver enkelt medlemsstat skal der være et uafhængigt programkontaktpunkt med kvalificeret personale, som navnlig har til opgave at give programmets interessenter og støttemodtagere upartisk vejledning, praktisk information og bistand vedrørende alle aspekter af programmet, herunder for så vidt angår ansøgningsproceduren.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 19
Artikel 19
 udgår
Udvalgsprocedure
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3.  Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle de enkelte indsatsområder i programmet.
Ændring 104
Forslag til forordning
Bilag -I (nyt)
Bilag -I
De i artikel 6, stk. 1, omhandlede disponible programmidler fordeles således:
a)  Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra a), omhandlede beløb:
—  mindst 15 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål under artikel 3, litra aa)
—  mindst 40 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål under artikel 5, litra -a) og
—  mindst 45 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål under artikel 3, litra a) og b), og artikel 5, litra a) og b)
b)  Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra b), omhandlede beløb:
—  15 % til aktiviteter vedrørende historiebevidsthed
—  65 % til demokratisk deltagelse
—  10% til pr-aktiviteter og
—  10 % til administration.
Ændring 105
Forslag til forordning
Bilag I
Bilag I
 udgår
Programmets aktiviteter
De specifikke mål for programmet, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, vil blive videreført, navnlig gennem støtte til følgende aktiviteter:
a)   bevidstgørelse og udbredelse af oplysninger for at øge viden om politikker og rettigheder på områder omfattet af programmet
b)   gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre viden, gensidig forståelse, demokratisk engagement og aktivt medborgerskab
c)   analytiske og overvågningsrelaterede aktiviteter for at få en bedre forståelse af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan på de områder, der er omfattet af programmet, samt for at forbedre gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker
d)   uddannelse af de relevante interessenter med henblik på at øge deres viden om politikker og rettigheder på de pågældende områder
e)   udvikling og vedligeholdelse af IKT-værktøjer
f)   styrkelse af borgernes viden om europæisk kultur og historie og af deres historiske bevidsthed samt deres tilhørsforhold til Unionen
g)   samling af europæere af forskellige nationaliteter og kulturer ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde
h)   opmuntring til og fremme af aktiv deltagelse i opbygningen af en mere demokratisk Union samt udbredelse af kendskab til rettigheder og værdier via støtte til civilsamfundsorganisationer
i)   finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes
j)   styrkelse af de europæiske netværks evne til at fremme og videreudvikle EU-retten og EU's politiske mål og strategier samt støtte til civilsamfundsorganisationer, som er aktive på de områder, der er omfattet af programmet
k)   fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af resultater samt fremme af opsøgende borgeroplysning, bl.a. ved at oprette og støtte programkontorer/nationale kontaktnetværk.
1 Disse aktiviteter omfatter f.eks. indsamling af data og statistikker; udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks; undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger; evalueringer; konsekvensanalyse; udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.
Ændring 106
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – indledning
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de overordnede og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
 Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt resultatindikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de overordnede og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Hvor det er muligt, skal indikatorer opdeles efter alder, køn og eventuelle andre data, der kan indsamles, f.eks. etnicitet, handicap og kønsidentitet. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Ændring 107
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – tabel
Det antal personer, der er blevet nået via:
 Det antal personer, opdelt efter køn og alder, der er blevet nået via:
i)  uddannelsesaktiviteter
 i)  uddannelsesaktiviteter
ii)  gensidig læring og udveksling af god praksis
 ii)  gensidig læring og udveksling af god praksis
iii)  bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
 iii)  bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
Ændring 108
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – række 1 a (nyt)
Hvert år offentliggør Kommissionen desuden følgende outputindikatorer:
Ændring 109
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – række 1 b (nyt)
Antal ansøgninger og aktiviteter, der finansieres under hvert litra i artikel 9, stk. 1, og under hvert indsatsområde
Ændring 110
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – række 1 c (nyt)
Det finansieringsniveau, ansøgerne har søgt om, og som er blevet tildelt, under hvert litra i artikel 9, stk. 1, og under hvert indsatsområde
Ændring 111
Forslag til forordning
Bilag II – tabel – række 6
Antallet af tværnationale netværk og initiativer, der fokuserer på europæisk erindring og kulturarv som følge af programmets intervention.
 Antallet af tværnationale netværk og initiativer, der fokuserer på europæisk historiebevidsthed, kulturarv og civil dialog som følge af programmets intervention.
Ændring 112
Forslag til forordning
Bilag II – tabel – række 6 a (ny)
Geografisk fordeling af projekterne

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0468/2018).

Seneste opdatering: 13. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik