Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2019 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten (COM(2018)0462 – C8-0315/2018 – 2018/0245(NLE))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0462),
— der henviser til artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0315/2018),
– der henviser til forretningsordenens artikel 78c,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0448/2018),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 2 a (ny)
(2a) Derfor bør forpligtelserne vedrørende nuklear sikkerhed, ikkespredning og nuklear sikring samt målene for bæredygtig udvikling og Unionens samlede interesser spille en afgørende rolle i forbindelse med programmeringen af foranstaltninger i henhold til denne forordning.
Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 3
(3) Målet med programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, som supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten" bør være at fremme effektiv nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol af nukleare materialer i tredjelande med udgangspunkt i foranstaltninger i Unionen.
(3) Målet med programmet "europæisk instrument for nuklear sikkerhed, som supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten" ("instrumentet"), bør være at fremme effektiv nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol af nukleare materialer i tredjelande med udgangspunkt i de lovgivningsmæssige rammer og delingen af bedste praksis i Unionen.
Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny)
(3a) Instrumentet bør på ingen måde fremme brugen af atomenergi i tredjelande og Unionen, men bør navnlig fokusere på at forbedre de nukleare sikkerhedsstandarder på verdensplan og samtidig fremme et højt niveau for strålingsbeskyttelse og anvendelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleare materialer.
Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 3 b (ny)
(3b) Atomulykkerne på atomkraftværkerne i Tjernobyl i 1986 og Fukushima Daiichi i 2011 har klart vist, at atomulykker har ødelæggende globale konsekvenser for mennesker og miljø. Dette understreger nødvendigheden af høje standarder for nuklear sikkerhed og nukleare sikkerhedskontroller og en vedvarende indsats for at forbedre disse standarder og kontrolforanstaltninger globalt, samt af, at Unionen engagerer sig for at støtte disse mål i tredjelande. Disse standarder og kontrolforanstaltninger bør afspejle bedste praksis, navnlig med hensyn til forvaltning og reguleringsmæssig uafhængighed.
Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 4
(4) Denne forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde].
(4) Denne forordning er en del af den ramme, der er udstukket for tilrettelæggelsen af samarbejde, og bør supplere de foranstaltninger vedrørende nukleart samarbejde, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], som er omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og navnlig artikel 209, 212 og 322, stk. 1.
Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 5 a (ny)
(5a) Fællesskabet har undertegnet konventionen om nuklear sikkerhed (1994) og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (1997).
Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 5 b (ny)
(5b) Gennemsigtighed og oplysninger til offentligheden med hensyn til nuklear sikkerhed, nuklear sikkerhedskontrol, nedlukning og affaldsforvaltningsaktiviteter, som det eksempelvis kræves i Aarhuskonventionen (1998), er vigtige elementer for at forebygge negative virkninger af radioaktive stoffer på mennesker og miljø og bør således garanteres i henhold til dette instrument.
Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 6
(6) Fællesskabet bør i overensstemmelse med Euratomtraktatens kapitel 10 fortsætte sit tætte samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7.
(6) Fællesskabet bør i overensstemmelse med Euratomtraktatens kapitel 10 fortsætte sit tætte samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol til fremme af målene i afsnit II, kapitel 3 og 7. Det bør desuden samarbejde med andre højt estimerede internationale organisationer på området, f.eks. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling/Kerneenergiagenturet, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Miljøpartnerskabet inden for Rammerne af Den Nordlige Dimension, der forfølger samme mål som Fællesskabet med hensyn til nuklear sikkerhed. Sammenhæng, komplementaritet og samarbejde mellem instrumentet og disse organisationer og deres programmer kan øge omfanget og effektiviteten af nukleare sikkerhedsforanstaltninger verden over. Unødvendigt dobbeltarbejde og overlapninger bør undgås.
Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny)
(6a) For løbende at forbedre den nukleare sikkerhed og styrke reguleringen på dette område i Unionen har Rådet vedtaget rådsdirektiverne 2009/71/Euratom, 2011/70/Euratom og 2013/59/Euratom. Disse direktiver samt de høje nukleare sikkerheds- og nedlukningsstandarder i Fællesskabet fungerer som retningslinje for foranstaltninger, der finansieres under dette instrument, og skal motivere samarbejdende tredjelande til at gennemføre bestemmelser og standarder med samme sikkerhedsniveau.
Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 6 b (ny)
(6b) Instrumentet bør også fremme internationalt samarbejde på grundlag af konventioner om nuklear sikkerhed og forvaltning af radioaktivt affald. Partnerlandene bør tilskyndes til at blive parter i disse konventioner og give mulighed for regelmæssige peer reviews af deres nationale systemer med bistand fra IAEA. Peer reviews giver et eksternt billede af situationen og udfordringerne inden for nuklear sikkerhed i tredjelande, som kan anvendes i forbindelse med programmeringen af Unionens støtte på højt plan. Instrumentet kan drage fordel af gennemgange foretaget af velrenommerede internationale atomenergiagenturer, der udfører peer reviews og rapporterer til de potentielle støttemodtagere inden for rammerne af instrumentet. Resultaterne og anbefalingerne fra sådanne peer reviews, som stilles til rådighed for de nationale myndigheder, kan også være nyttige med hensyn til at prioritere konkrete støtteforanstaltninger til de pågældende tredjelande.
Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 6 c (ny)
(6c) Begreberne nuklear sikkerhed og nuklear sikring er uløseligt forbundne, idet mangelfuld nuklear sikkerhed, f.eks. for så vidt angår sikre driftsprocesser, kan føre til nukleare sikringsrisici, og idet nukleare sikringsrisici, navnlig nye risici – f.eks. med hensyn til cybersikkerhed – kan føre til nye udfordringer for den nukleare sikkerhed. Unionens aktiviteter vedrørende nuklear sikring i tredjelande som fastsat i bilag II til forordning ... [COD nr. 2018/0243 (NDICI)] og aktiviteter, der finansieres via dette instrument, bør således være sammenhængende og komplementære.
Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 7
(7) Dette instrument bør sikre foranstaltninger til støtte for disse mål og bygge videre på de foranstaltninger, der er tidligere har fået støtte i henhold til forordning (Euratom) nr. 237/201424 om nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedskontrol i tredjelande, navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater.
(7) Dette instrument bør sikre foranstaltninger til støtte for disse mål og bygge videre på de foranstaltninger, der tidligere har fået støtte i henhold til forordning (Euratom) nr.237/201424 om nuklear sikkerhed, sikker håndtering af radioaktivt affald, sikker nedlukning og oprydning af tidligere nukleare anlæg og nuklear sikkerhedskontrol i tredjelande, navnlig i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater samt i naboskabsområdet, jf. forordning ... [COD 2018/0243 (NDICI-forordningen)].Med henblik på at gennemføre de højest mulige standarder for nuklear sikkerhed og afdække mangler i de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger kan instrumentet støtte nukleare tilsynsmyndigheder i at udføre omfattende risiko- og sikkerhedsvurderinger ("stresstest") af eksisterende anlæg og af nukleare anlæg, der er under opførelse, på grundlag af den gældende fællesskabsret om nuklear sikkerhed og radioaktivt affald, gennemførelse af anbefalinger og overvågning af relevante foranstaltninger. Europa-Parlamentet bør regelmæssigt underrettes af Kommissionen om aktiviteter inden for nuklear sikkerhed i tredjelande og om status for deres gennemførelse.
_______________
_________________
24 Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109).
24 Rådets forordning (Euratom) nr.237/2014 af 13.december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s.109).
Ændring 13 Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny)
(7a) I henhold til artikel 3 i TEUF er det Unionens mål at forbedre borgernes trivsel. Dette instrument giver Unionen mulighed for at forbedre menneskers socioøkonomiske og sundhedsmæssige situation globalt på en bæredygtig måde inden for og uden for dens grænser. De projekter, der finansieres gennem dette instrument, bør stemme overens med Unionens interne og eksterne politikker ved f.eks. at bidrage til opnåelse af målene for bæredygtig udvikling såsom god sundhedspleje og trivsel, rent vand og sanitet. Selve instrumentet bør være i overensstemmelse med principperne for god regeringsførelse og derved bidrage til det bæredygtige udviklingsmål fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Ændring 14 Forslag til forordning Betragtning 7 b (ny)
(7b) Instrumentet bør sigte mod at få lande, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, til at overholde de forpligtelser, der følger af associerings-, partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med Unionen og traktaten om ikkespredning af kernevåben, binde sig til relevante internationale konventioner, opretholde standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og forpligte sig til at gennemføre relevante henstillinger og foranstaltninger med den højest mulige standard for gennemsigtighed og offentlighed.
Ændring 15 Forslag til forordning Betragtning 7 c (ny)
(7c) Dette instrument bør ved hjælp af projekter, som finansieres gennem det, fuldt ud støtte foranstaltninger for nuklear sikkerhed og nuklear sikkerhedsforanstaltninger samt forbedre den sundhedsmæssige tilstand for borgerne i tredjelande, navnlig dem, der bor i nærheden af atomkraftanlæg og/eller områder, hvor der brydes uran, herunder sikker oprydning af tidligere områder i tilknytning til uranminer i tredjelande, især i Centralasien og i Afrika, hvor Sydafrika, Niger og Namibia i øjeblikket står for ca. 18 % af den globale forsyning af uran.
Ændring 16 Forslag til forordning Betragtning 7 d (ny)
(7d) Dette instrument bør sigte mod at få lande, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, til at fremme demokratiske principper, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og overholde de forpligtelser, der følger af Esbokonventionen og Århuskonventionen.
Ændring 17 Forslag til forordning Betragtning 8
(8) Gennemførelsen af denne forordning bør baseres på en eventuel høring af medlemsstaternes relevante myndigheder og på en dialog med partnerlandene.
(8) Gennemførelsen af denne forordning bør i givet fald baseres på en høring af Unionens og medlemsstaternes relevante myndigheder, såsom Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder, og på en dialog med partnerlandene. En sådan høring bør navnlig finde sted under udviklingen og inden vedtagelsen af flerårige vejledende programmer. Løser en sådan dialog ikke Unionens bekymringer med hensyn til nuklear sikkerhed, bør den eksterne finansiering i henhold til denne forordning ikke tildeles.
Ændring 18 Forslag til forordning Betragtning 8 a (ny)
(8a) Der bør tilskyndes til en individuel, differentieret tilgang over for lande, der modtager støtte gennem instrumentet. Anvendelsen af instrumentet bør baseres på en vurdering af specifikke behov hos de lande, der modtager støtte, og på de forventede samlede fordele ved instrumentet, navnlig strukturelle ændringer i de berørte lande.
Ændring 19 Forslag til forordning Betragtning 8 b (ny)
(8b) Medlemsstaternes tilsynsorganer, tekniske støtteorganisationer, atomingeniørvirksomheder og kernekraftværker har den nødvendige ekspertise og knowhow til at gennemføre de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i en række forskellige regelsæt i medlemsstaterne, hvilket kan være en nyttig kilde til støtte til partnerlande, som har til hensigt at gøre det samme i deres nationale lovgivningsmæssige og industrielle rammer.
Ændring 20 Forslag til forordning Betragtning 9
(9) Resultaterne af fællesskabets foranstaltninger udadtil bør så vidt muligt, og når det er relevant, overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme.
(9) Resultaterne af Fællesskabets foranstaltninger udadtil bør overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, lande- og kønsspecifikke samt målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme. Indikatorerne bør være præstations- og resultatorienterede med henblik på at kræve mere ansvar og ansvarlighed fra modtagerlandenes side over for Unionen og medlemsstaterne med hensyn til resultater, der opnås i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden.
Ændring 21 Forslag til forordning Betragtning 10
(10) Unionen og fællesskabet bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.
(10) Unionen og Fællesskabet bør tilstræbe den optimale og mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, og søge at forbedre gennemførelsen og kvaliteten af udgifterne for at optimere virkningen af deres optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer, navnlig Euratoms forsknings- og uddannelsesprogrammer. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.
Ændring 22 Forslag til forordning Betragtning 14
(14) Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
(14) Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse, samtidig med at der tages hensyn til deres tilgængelighed for potentielle partnere og deres evne til at skabe retssikkerhed. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel125, stk.1, i finansforordningen.
Ændring 23 Forslag til forordning Betragtning 15 a (ny)
(15a) For at fremme gennemførelsen af de højest mulige standarder for nuklear sikkerhed i tredjelande effektivt og rettidigt, er det nødvendigt, at beslutnings- og forhandlingsprocesser i Kommissionen og med tredjelande er effektive og hurtige.
Ændring 24 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1
1. Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på foranstaltningerne i fællesskabet, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.
1. Målet med denne forordning er at supplere de samarbejdsforanstaltninger på det nukleare område, som finansieres inden for rammerne af [forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde], især for at fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande, idet der bygges på regelsættene og den bedste praksis i Fællesskabet, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, og idet der bidrages til en rent civil anvendelse af nukleart materiale, og derved at borgerne og miljøet beskyttes.Inden for rammerne af dette mål har denne forordning desuden til formål at støtte gennemførelsen af gennemsigtighed i tredjelandes myndigheders beslutningstagning på det nukleare område.
Unionens samarbejde på området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol i medfør af denne forordning sigter ikke mod at fremme atomkraft.
Ændring 25 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a) fremme af en effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og fortsat forbedring af den nukleare sikkerhed
a) fremme af en effektiv sikkerhedskultur og forvaltning på det nukleare område, løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og gennemførelse af de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, der findes inden for Fællesskabet og internationalt med hensyn til de relevante nukleare aktiviteter
Ændring 26 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b) ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald, nedlukning af tidligere nukleare anlæg og installationer samt oprydning
b) ansvarlig og sikker forvaltning af radioaktivt affald, herunder brugt brændsel, fra dets frembringelse til dets endelige deponering (dvs. forbehandling, behandling, forarbejdning, oplagring og deponering) og sikker og effektiv nedlukning og oprydning af tidligere nukleare anlæg og installationer samt affaldslagre, der er knyttet til uranbrydning eller sunkne radioaktive genstande og materialer
Ændring 27 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c) indførelse af effektive sikkerhedskontrolsystemer.
c) indførelse af effektive og gennemsigtige sikkerhedskontroller af nukleart materiale.
Ændring 28 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca) tilskyndelse til fremme af overordnet gennemsigtighed og åbenhed hos myndighederne i tredjelande samt orientering og inddragelse af offentligheden i beslutningsprocesser, der vedrører sikkerheden på nukleare anlæg og effektive metoder til håndtering af radioaktivt affald, i overensstemmelse med relevante internationale konventioner og instrumenter.
cb) udnyttelse af instrumentets viden og foranstaltninger til at øge den politiske indflydelse i internationale organisationer på energi- og sikkerhedsområdet.
Ændring 30 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1
1. I forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, andre programmer for Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens.
1. I forbindelse med denne forordnings gennemførelse sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, andre programmer for Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og lovgivningsmæssige retsakter såsom Rådets direktiv 2009/71/Euratom, 2011/70/Euratom og 2013/59/Euratom, Unionens mål og værdier og EU-programmer såsom forsknings- og Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram, som komplementerer Horisont Europa, samt udviklingsvenlig politikkohærens.
Ændring 31 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen koordinerer sit samarbejde med tredjelande og med internationale organisationer, der forfølger lignende mål, især IAEA og OECD/NEA. Denne koordinering vil gøre det muligt for Fællesskabet og de berørte organisationer at undgå overlapning af indsatsen og finansieringen med hensyn til tredjelande. Kommissionen bør også inddrage medlemsstaternes kompetente myndigheder og de europæiske aktører i sit arbejde og derved styrke kvaliteten af den europæiske ekspertise på området nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol.
Ændring 32 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1
Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning i perioden 2021–2027 er 300 mio. EUR i løbende priser.
Finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning i perioden 2021-2027 er 266 mio.EUR i faste priser.
Ændring 33 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1
Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Fællesskabets lovgivning vedrørende nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, samt Det Europæiske Råds konklusioner og Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, meddelelser fra Kommissionen eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Ændring 34 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 2
2. De flerårige vejledende programmer tager sigte på at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem fællesskabet og de pågældende tredjelande eller regioner, som stemmer overens med det overordnede formål med fællesskabet og dets anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske ramme, der er omhandlet i artikel 5.
2. De flerårige vejledende programmer tager sigte på at skabe en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande, regioner eller internationale organisationer, som stemmer overens med det overordnede formål med Fællesskabet og dets anvendelsesområde, mål, principper og politik og bygger på den politiske ramme, der er omhandlet i artikel 5.
Ændring 35 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 3
3. De flerårige vejledende programmer udgør et generelt grundlag for samarbejdet og fastlægger fællesskabets mål for samarbejde i henhold til denne forordning under hensyntagen til de pågældende landes behov, fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de respektive tredjelandes foranstaltninger. I de flerårige vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan overlapninger med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og større donorer.
3. De flerårige vejledende programmer udgør et generelt grundlag for samarbejdet og fastlægger Fællesskabets mål for samarbejde i henhold til denne forordning under hensyntagen til de pågældende landes behov og situation, Fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de respektive tredjelandes foranstaltninger. I de flerårige vejledende programmer angives også merværdien ved samarbejdet, og hvordan overlapninger med andre programmer og initiativer undgås, navnlig programmer og initiativer fra internationale organisationer med tilsvarende mål og større donorer.
Ændring 36 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)
3a. De flerårige vejledende programmer sigter mod at få lande, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, til at overholde de forpligtelser, der følger af aftalerne med Unionen og traktaten om ikkespredning af kernevåben, forpligte sig til at overholde relevante internationale konventioner, opretholde standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse og forpligte sig til at gennemføre relevante henstillinger og foranstaltninger, idet de sikrer den højeste grad af gennemsigtighed og offentlighed i forbindelse hermed.
Ændring 37 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)
4a. Flerårige vejledende programmer bør fastlægge rammer for kvalificeret og uafhængig kontrol for at øge niveauet af nuklear sikkerhed i partnerlandene. De flerårige vejledende programmer kan indeholde bestemmelser om støtte til nukleare tilsynsmyndigheder, der gennemfører omfattende risiko- og sikkerhedsvurderinger ("stresstest") af atomkraftværker, på grundlag af gældende fællesskabsret om nuklear sikkerhed og radioaktivt affald, samt gennemførelse af de henstillinger, der fremsættes som følge af disse stresstest og overvågning af anvendelsen af relevante foranstaltninger, eksempelvis i tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik.
Ændring 38 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 5
5. De flerårige vejledende programmer bygger på en dialog med partnerlande eller -regioner.
5. De flerårige vejledende programmer bygger på en dialog med partnerlande eller -regioner. Ved udarbejdelsen og forud for vedtagelsen af programmerne bør Kommissionen høre Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) og, hvor det er relevant, medlemsstaternes relevante myndigheder.
Ændring 39 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 6
6. Kommissionen vedtager de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 13, stk. 2. Kommissionen reviderer og opdaterer eventuelt de vejledende programmer i overensstemmelse med samme procedure.
6. Kommissionen vedtager de flerårige vejledende programmer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel13, stk.2. Kommissionen gennemgår dem midtvejs og reviderer og opdaterer eventuelt de vejledende programmer i overensstemmelse med samme procedure.
Ændring 40 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a) handlingsplaner, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR
a) individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio.EUR
Ændring 41 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra b
b) udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter.
b) udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter, mål og værdier.
Ændring 42 Forslag til forordning Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Kriterier for internationalt samarbejde om sikkerhed på det nukleare område
1. En fælles forståelse og en gensidig aftale mellem tredjelandet og Fællesskabet bekræftes gennem en formel anmodning til Kommissionen, der forpligter den respektive regering.
2. Tredjelande, der ønsker at samarbejde med Fællesskabet, skal være medlemmer af traktaten om ikkespredning af kernevåben og bør have gennemført den hertil knyttede tillægsprotokol eller en aftale om sikkerhedskontrol med Det Internationale Atomenergiagentur, som giver tilstrækkelig sikkerhed for, at anmeldt nukleart materiale kun anvendes til fredelig nuklear virksomhed, og for fravær af uanmeldt nukleart materiale eller uanmeldte nukleare aktiviteter i det pågældende land som helhed. De tilslutter sig i fuld udstrækning de grundlæggende sikkerhedsprincipper som fastsat i IAEA's sikkerhedsstandarder og skal være parter i de relevante konventioner såsom konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald eller have taget skridt, der viser et fast tilsagn om at tiltræde disse konventioner. I tilfælde af aktivt samarbejde evalueres denne forpligtelse årligt, idet der tages hensyn til nationale rapporter og andre dokumenter om gennemførelsen af de relevante konventioner. På baggrund af den nævnte evaluering træffes der afgørelse om fortsættelse af samarbejdet. I en hastesituation udvises der rent undtagelsesvis fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af disse principper.
3. For at sikre og overvåge overholdelsen af målene for samarbejdet i medfør af denne forordning skal det pågældende tredjeland acceptere, at de tiltag, som iværksættes i henhold til stk. 2, evalueres. Denne evaluering skal muliggøre opfølgning af og kontrol med overholdelsen af de aftalte mål og kan være en betingelse for fortsat udbetaling af fællesskabsbidrag.
Ændring 43 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1
1) Overvågning, rapportering og evaluering foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, 4, 5 og 6, og artikel 32 og 36 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.
1) Overvågning, rapportering og evaluering foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, 4, 5 og 6, og artikel 32 og 36 i forordning (EU) XXX/XXX om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Specifikke evalueringer, jf. artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX NDICI, vedrørende nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og sikkerhedskontrol efter høring af ENSREG drøftes inden for rammerne af det europæiske instrument for international nuklear sikkerhed og forelægges Europa-Parlamentet.
Ændring 44 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 – litra a
a) antallet af retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres eller revideres og
a) antallet af retsakter og retsforskrifter, der udarbejdes, indføres eller revideres, og en vellykket gennemførelse heraf samt deres indvirkning på nukleare sikkerhedsstandarder og sikkerhedskontrolforanstaltninger i de respektive lande, herunder indvirkning på borgerne og miljøet
Ændring 45 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 – litra b
b) antallet af undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste standarder for nuklear sikkerhed.
b) antallet af undersøgelser vedrørende udformning, koncept og gennemførlighed med henblik på etablering af faciliteter i overensstemmelse med de højeste standarder for nuklear sikkerhed og vellykket gennemførelse af resultaterne af disse undersøgelser.
Ændring 46 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 – litra ba (nyt)
ba) nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og effektive foranstaltninger til forbedret sikkerhedskontrol baseret på de højeste standarder for nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhedskontrol, herunder resultater af internationale peerevalueringer, der er gennemført på atomkraftværker.
Ændring 47 Forslag til forordning Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Gennemsigtighed
Kommissionen og tredjelande, der samarbejder med Unionen inden for rammerne af dette instrument, sikrer, at nødvendig information vedrørende nukleare sikkerhedsforanstaltninger, der træffes i disse tredjelande ved hjælp af instrumentet og i forbindelse med landenes nukleare sikkerhedsstandarder generelt, stilles til rådighed for arbejdstagerne og den brede offentlighed, idet der tages særligt hensyn til lokale myndigheder, befolkningen og berørte parter i nærheden af et atomanlæg. Denne forpligtelse omfatter sikring af, at den kompetente tilsynsmyndighed og licensindehaverne leverer information inden for deres kompetenceområder. Der skal stilles information til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med relevant lovgivning og internationale instrumenter, forudsat at dette ikke udgør en trussel for andre overordnede interesser, eksempelvis for så vidt angår sikkerhed, der er anerkendt i relevant lovgivning eller internationale instrumenter.