(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0386),

–  der henviser til artikel 325 og artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0236/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 15. november 2018(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0064/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  påpeger, at den finansieringsramme, der er specificeret i det lovgivningsmæssige forslag, kun er vejledende for den lovgivende myndighed, og at den ikke kan fastsættes endeligt, før der er indgået en aftale om forslaget til forordning om den flerårige finansielle ramme 2021-2027;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 10 af 10.1.2019, s. 1.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og 325,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen og medlemsstaterne bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser. Unionen bør støtte aktiviteter på disse områder.

(2)  Tidligere støtte til sådanne aktiviteter gennem Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF(3) (Hercule-programmet), som blev ændret og forlænget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 878/2007/EF(4) (Hercule II-programmet), som blev ophævet og erstattet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014(5) (Hercule III-programmet), har gjort det muligt at styrke Unionens og medlemsstaternes indsats til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(3)  At støtte medlemsstaternes samt kandidatlandes og potentielle kandidatlandes indberetning af uregelmæssigheder og svig, der skader Unionens finansielle interesser, gennem systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS) er et krav i den sektorspecifikke lovgivning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne(6), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond(7), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring(8) samt Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede(9) og i forbindelse med førtiltrædelsesbistanden(10) vedrørende programmeringsperioden 2014-2020 og derefter. IMS er et sikkert elektronisk kommunikationsværktøj, som gør det nemmere for medlemsstaterne samt kandidatlande og potentielle kandidatlande at opfylde forpligtelsen til at indberette konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, og som understøtter håndteringen og analysen af uregelmæssigheder.

(3a)  Det er nødvendigt at kompensere for de mange forskellige retlige og administrative systemer i medlemsstaterne for at få bugt med uregelmæssigheder og bekæmpe svig. Udsvinget i antallet af uregelmæssigheder har sammenhæng med progressionen i de flerårige programperioder og sen indberetning. Alt dette kræver, at der etableres et ensartet system til indsamling af data om uregelmæssigheder og tilfælde af svig fra medlemsstaterne for at standardisere rapporteringsprocedurerne og sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de data, som forelægges. [Ændring 1]

(3b)  Vigtigheden af Kommissionens og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) forebyggende aktiviteter såvel som styrkelsen af gennemførelsen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) og informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS) samt gennemførelsen af de nationale strategier til bekæmpelse af svig er ubestridelig. I forbindelse med disse aktiviteter er det nødvendigt at udarbejde en ramme for digitalisering af alle processer i gennemførelsen af Unionens politikker (herunder indkaldelser af forslag, anvendelse, evaluering, gennemførelse og betalinger), der skal anvendes i alle medlemsstater. [Ændring 2]

(4)  I henhold til Rådets Forordning (EF) nr. 515/97(11) og Rådets afgørelse 2009/917/RIA(12) skal Unionen støtte gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.

(5)  Denne støtte ydes til en række operationelle aktiviteter. Dette omfatter AFIS-systemet (Anti Fraud Information System), en informationsteknologiplatform bestående af en række applikationer under et fælles informationssystem, som administreres af Kommissionen. Også IMS drives under AFIS-platformen. Et sådant system kræver af hensyn til holdbarheden en stabil og forudsigelig finansiering over årene.

(6)  EU-støtten på områder som beskyttelse af Unionens finansielle interesser, indberetning af uregelmæssigheder og gensidig administrativ støtte og samarbejde i told- og landbrugsanliggender bør strømlines under et samlet program, EU-programmet for bekæmpelse af svig ("programmet"), med henblik på at øge synergierne og den budgetmæssige fleksibilitet og for at forenkle forvaltningen, uden at det berører medlovgivernes effektive kontrol af programmets gennemførelse. [Ændring 3]

(7)  Programmet er derfor en kombination af en del fra Hercule-programmet og en anden og en tredje del, som sikrer henholdsvis finansieringen af IMS og de aktiviteter, som er overdraget til Kommissionen ved forordning (EF) nr. 515/97, herunder AFIS-platformen.

(7a)   Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør være rettet mod alle aspekter af Unionens budget, både på indtægtssiden og på udgiftssiden. I den forbindelse bør der tages behørigt hensyn til, at programmet er det eneste, der specifikt har til formål at beskytte EU-budgettets udgiftsside. [Ændring 4]

(8)  AFIS-platformen omfatter flere informationssystemer, herunder toldinformationssystemet (CIS). CIS er et automatiseret informationssystem, som har til formål at bistå medlemsstaterne med forebyggelse og efterforskning af og retsforfølgning i forbindelse med transaktioner, der er i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne, ved gennem en hurtigere udbredelse af oplysninger at øge effektiviteten i samarbejds- og kontrolprocedurerne hos medlemsstaternes toldmyndigheder. CIS omfatter både administrative og politimæssige samarbejdssituationer i en fælles infrastruktur. CIS er for så vidt angår administrative samarbejdsformål oprettet ved forordning (EF) nr. 515/97, som er vedtaget på grundlag af artikel 33 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

For så vidt angår politimæssige samarbejdsformål er CIS oprettet ved afgørelse 2009/917/RIA, som er vedtaget på grundlag af artikel 30, stk. 1, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union. Den politimæssige samarbejdsdimension af CIS kan teknisk set ikke adskilles fra den administrative, da begge aspekter drives under et fælles IT-system. I betragtning af at CIS selv kun er et af flere informationssystemer under AFIS, og at antallet af politimæssige samarbejdssituationer er mindre end antallet af administrative samarbejdssituationer i CIS, anses den politimæssige samarbejdsdimension af AFIS for at være et supplement til den administrative.

(9)  Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(13)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(10)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Kontrakter, der helt eller delvis finansieres over EU-budgettet under programmet for bekæmpelse af svig, er således bl.a. omfattet af principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling, samtidig med at tilskud desuden er omfattet af principperne om samfinansiering, ikkekumuleret tildeling og ingen dobbeltfinansiering, ikketilbagevirkende kraft og ingen fortjeneste. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. [Ændring 5]

(11)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med aktionerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(11a)   Samfinansieringssatsen for tilskud tildelt under programmet bør ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, fastsat i arbejdsprogrammet, såsom tilfælde vedrørende medlemsstater, der er udsat for en stor risiko vedrørende Unionens finansielle interesser, bør den maksimale samfinansieringssats være på 90 % af de støtteberettigede omkostninger. [Ændring 6]

(12)  For under programmet at sikre kontinuitet i finansieringen af alle de aktiviteter, som er overdraget til Kommissionen ved forordning (EF) nr. 515/97, herunder AFIS-platformen, indeholder bilag I en vejledende liste over de aktiviteter, som skal finansieres.

(12a)   Kommissionen bør vedtage arbejdsprogrammerne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammerne bør også indeholde en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af det beløb, der bevilges til hver enkelt aktion, en vejledende tidsplan for gennemførelsen og den maksimale samfinansieringssats for tilskud. Under udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bør Kommissionen tage hensyn til Europa-Parlamentets prioriteter som udtrykt i forbindelse med den årlige evaluering af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Arbejdsprogrammet bør offentliggøres på Kommissionens websted og sendes til Europa-Parlamentet. [Ændring 7]

(12b)   Aktioner bør være støtteberettigede på grundlag af deres evne til at nå programmets specifikke mål fastsat i artikel 2. Disse kan omfatte levering af særlig teknisk bistand til medlemsstaternes kompetente myndigheder såsom tilvejebringelse af specifik viden, specialiseret og teknisk avanceret udstyr og effektive informationsteknologiske redskaber (IT-redskaber); sikring af den nødvendige støtte og fremme af undersøgelser, navnlig oprettelse af fælles efterforskningshold og gennemførelse af grænseoverskridende operationer; eller fremme af udveksling af personale i forbindelse med specifikke projekter. Desuden kan støtteberettigede aktioner også omfatte tilrettelæggelse af målrettede specialkurser, workshops om risikoanalyse samt, hvor det er hensigtsmæssigt, konferencer og undersøgelser. [Ændring 8]

(13)  Indkøb af udstyr gennem EU's Unionens instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr(14) kan have en positiv virkning på bekæmpelsen af svig, der skader Unionens finansielle interesser. EU's Unionens instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr og nærværende program deler ansvaret for at undgå eventuelle overlapninger i EU-støtten. Programmets støtte bør primært målrettes mod køb af typer af udstyr, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for EU's Unionens instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr eller udstyr, hvor støttemodtagere er andre myndigheder end dem, som indgår i målgruppen for EU's Unionens instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr. En undgåelse af overlapninger bør navnlig sikres Der bør desuden være en klar forbindelse mellem virkningen af det finansierede udstyr og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Der bør i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer arbejdsprogrammerne navnlig sikres en undgåelse af overlapninger og skabelsen af synergi mellem programmet og andre relevante programmer på områder såsom retfærdighed, told og indre anliggender. [Ændring 9]

(13a)   Programmet støtter samarbejde mellem medlemsstaternes administrative og retshåndhævende myndigheder og mellem sidstnævnte og Kommissionen, herunder OLAF, samt andre relevante EU-organer og -agenturer såsom Agenturet for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) med henblik på at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Det vil i den forbindelse også støtte samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), når denne myndighed påtager sig sine opgaver. [Ændring 10]

(14)  Programmet bør være åbent for deltagelse af lande fra Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det bør også være åbent for deltagelse af tiltrædende lande, kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande under den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende. Programmet bør også være åbent for andre tredjelande, forudsat at de har en associeringsaftale med Unionen eller indgår en særlig aftale om deres deltagelse i EU-programmer. [Ændring 11]

(15)  Under hensyntagen til tidligere evalueringer af Hercule-programmerne og for at styrke programmet bør deltagelse af retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, undtagelsesvis være mulig, uden at disse enheder skal afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

(15a)   Navnlig bør enheder, der er etableret i lande, som har en gældende associeringsaftale med Unionen, tilskyndes til at deltage med henblik på at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser gennem samarbejde vedrørende told og udveksling af bedste praksis, navnlig med hensyn til metoder til bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser og med hensyn til håndtering af udfordringer i forbindelse med nye teknologiske udviklinger. [Ændring 12]

(16)  Programmet bør gennemføres under hensyn til de henstillinger og foranstaltninger, der er opført i Kommissionens meddelelse af 6. juni 2013 med titlen "Intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer — En samlet EU-strategi"(15) samt statusrapporten om gennemførelsen af denne meddelelse af 12. maj 2017(16).

(17)  EU ratificerede protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol (protokollen) i 2016. Protokollen forventes at bidrage til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, for så vidt som den vedrører bekæmpelse af grænseoverskridende ulovlig handel med tobak, hvilket medfører indtægtstab. Programmet bør støtte sekretariatet for Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol for så vidt angår de af dets opgaver, der er relateret til protokollen. Det bør tillige støtte andre aktiviteter, der organiseres i sekretariatets regi i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig handel med tobak.

(18)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(17), Rådets forordning (EF, Euratom, EF) nr. 2988/95(18), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(19) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(20).

Nærmere bestemt kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(21). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(19)  Tredjelande, der indgår i EØS, kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(20)  

(21)  I henhold til [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med ny OLT-afgørelse: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(22)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(22)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav krav om rapportering, navnlig om performance, overvågning og evaluering, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger. Evalueringen bør foretages af en uafhængig inspektør. [Ændring 13]

(23)  Beføjelsen For at supplere denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår vedtagelse af arbejdsprogrammerne. For at ændre denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter desuden delegeres til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af bestemmelser vedrørende en overvågnings- og evalueringsramme i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for programmet så vidt angår de indikatorer, der er fastsat i bilag II til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 14]

(24)  Artikel 42a, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 515/97 indeholder retsgrundlaget for finansiering af AFIS. Ved nærværende forordning bør dette retsgrundlag erstattes af et nyt. Artikel 42a, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 515/97 bør derfor udgå.

(25)  Forordning (EU) nr. 250/2014 om oprettelse af Hercule III-programmet dækkede perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Nærværende forordning indeholder bestemmelser om en opfølgning på Hercule III-programmet vedrørende perioden fra den 1. januar 2021. Forordning (EU) nr. 250/2014 bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes EU-programmet for bekæmpelse af svig ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Programmets mål

1.  Programmet har følgende generelle mål:

a)  beskyttelse af Unionens finansielle interesser

b)  støtte til gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.

2.  Programmet har følgende specifikke mål:

a)  forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser

b)  støtte til indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, i forbindelse med EU-budgetmidler under delt forvaltning og vedrørende førtiltrædelsesbistand

c)  tilvejebringelse af værktøjer til udveksling af oplysninger og støtte til operationelle aktiviteter inden for gensidig administrativ bistand i told- og landbrugsanliggender.

Artikel 3

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 181,207 mio. 321 314 000 EUR i 2018-priser (362 414 000 EUR i løbende priser). [Ændring 15]

2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

a)  114,207 mio. 202 512 000 EUR i 2018-priser (228 414 000 EUR i løbende priser) til det mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) [Ændring 16]

b)  7 mio. 12 412 000 EUR i 2018-priser (14 mio. EUR i løbende priser) til det mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b) [Ændring 17]

c)  60 mio. 106 390 000 EUR i 2018-priser (120 mio. EUR i løbende priser) til det mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c). [Ændring 18]

2a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at omfordele midler mellem de mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2. Hvis en omfordeling indebærer en ændring på 10 % eller mere af et af de beløb, der er fastsat i stk. 2 i denne artikel, skal omfordelingen ske ved hjælp af en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 14. [Ændring 19]

3.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder. Desuden tages der i den vejledende fordeling i stk. 2, litra a), hensyn til, at programmet er det eneste af sin art, der vedrører udgiftssiden af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. [Ændring 20]

Artikel 4

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

a)  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmer, [Ændring 21]

b)  fastsættes betingelser for deltagelsen i programmerne, herunder beregnes finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

c)  ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmerne

d)  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 5

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud i overensstemmelse med afsnit VIII og udbud i overensstemmelse med afsnit VII samt godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter, jf. finansforordningens artikel 238. [Ændring 22]

3.  Programmet kan yde finansiering til aktioner, der gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 515/97, særlig til dækning af de typer omkostninger, der er omhandlet i den vejledende liste i bilag I.

4.  Hvis den støttede aktion indebærer køb af udstyr, etablerer Kommissionen om nødvendigt en koordineringsmekanisme til sikring af effektiviteten af og interoperabiliteten mellem alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer.

Artikel 6

Beskyttelse af EU’s finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

KAPITEL II

TILSKUD [Ændring 23]

Artikel 7

Samfinansieringssatsen for tilskud tildelt under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII må ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, fastsat i de i artikel 10 omhandlede arbejdsprogrammer, må samfinansieringssatsen ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger. [Ændring 24]

Artikel 8

Støtteberettigede aktioner

Der kan kun ydes finansiering til følgende aktioner, som gennemfører de i artikel 2 omhandlede mål:

a)  tilvejebringelse af teknisk viden, specialudstyr og teknisk avanceret udstyr og effektive IT-redskaber, der fremmer tværnationalt og tværfagligt samarbejde og samarbejde med Kommissionen

b)  fremme af udveksling af personale for specifikke projekter, sikring af den nødvendige støtte og fremme af undersøgelser, navnlig oprettelse af fælles efterforskningshold og gennemførelse af grænseoverskridende operationer

c)  levering af teknisk og operationel støtte til nationale undersøgelser, navnlig til toldmyndigheder og retshåndhævende myndigheder for at styrke bekæmpelsen af svig og andre ulovlige aktiviteter

d)  opbygning af IT-kapacitet i alle medlemsstater og tredjelande, forøgelse af dataudveksling og udvikling og tilvejebringelse af IT-redskaber til undersøgelser og overvågning af efterretningsarbejde

e)  tilrettelæggelse af specialkurser, workshops om risikoanalyse, konferencer og undersøgelser med henblik på at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem de tjenester, der varetager beskyttelsen af Unionens finansielle interesser

f)  finansiering af en række IT-applikationer på toldområdet, som drives under et fælles informationssystem, der forvaltes af Kommissionen, og som er oprettet for at udføre de opgaver, der er overdraget til Kommissionen ved forordning (EF) nr. 515/97

g)  finansiering af et sikkert elektronisk kommunikationsredskab, som gør det nemmere for medlemsstaterne at opfylde forpligtelsen til at indberette konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og som understøtter håndteringen og analysen af disse

h)  enhver anden aktion anført i arbejdsprogrammerne i henhold til artikel 10, der er nødvendig for at nå de generelle og specifikke mål fastsat i artikel 2. [Ændring 25]

Når den støttede aktion indebærer erhvervelse af udstyr, sikrer Kommissionen, at det finansierede udstyr bidrager til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. [Ændring 26]

Artikel 9

Støtteberettigede enheder

1.  Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 197.

2.  Følgende enheder er støtteberettigede:

a)  offentlige myndigheder, som bidrager til realisering af et af de i artikel 2 omhandlede mål, og som er etableret i følgende lande:

a)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

b)  et tredjeland, der er associeret til programmet

c)  et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet, jf. betingelserne i stk. 3

b)  forsknings- og undervisningsinstitutter og almennyttige organer, som bidrager til realisering af de i artikel 2 omhandlede mål, og som i mindst et år har været etableret og aktive i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der er anført i et arbejdsprogram, jf. betingelserne i stk. 3

c)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation som fastsat i finansforordningens artikel 156. [Ændring 27]

3.  Enheder som omhandlet i stk. 2, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå en given aktions mål.

4.  Enheder som omhandlet i stk. 2, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, bør i princippet afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

KAPITEL III

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 10

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.

Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14. [Ændring 28]

Kommissionen undersøger synergier mellem programmet og andre relevante programmer på områder såsom ret, told og indre anliggender og sørger for, at der undgås overlapninger i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne. [Ændring 29]

Arbejdsprogrammerne offentliggøres på Kommissionens websted og sendes til Europa-Parlamentet, som vurderer deres indhold og resultater i forbindelse med den årlige evaluering af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. [Ændring 30]

Artikel 11

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 2, findes i bilag II.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målene tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at revidere eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme. [Ændring 31]

2a.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årligrapport om programmets resultater. [Ændring 32]

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 12

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres af en uafhængig inspektør så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 33]

2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire tre år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 34]

4.  Kommissionen fremsender evalueringernes konklusioner med sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Revisionsret og offentliggør dem på Kommissionens websted. [Ændring 35]

Artikel 13

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at udarbejde bestemmelser om en overvågnings- og evalueringsramme, vedtage arbejdsprogrammerne, jf. artikel 10, og for at ændre de indikatorer, der er fastsat i bilag II til denne forordning. [Ændring 44]

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5a.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10 og 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 36]

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden maksimal synlighed af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Anerkendelse af EU-midlernes oprindelse og sikring af disses synlighed er ikke påkrævet, hvis der er risiko for at skade den effektive udførelse af operationelle aktiviteter til bekæmpelse af svig og på toldområdet. [Ændring 37]

2.  Kommissionen gennemfører regelmæssigt informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 2. [Ændring 38]

Artikel 16

Ændring af forordning (EF) nr. 515/97

Artikel 42a, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 515/97 udgår.

Artikel 17

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 250/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 18

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 250/2014 og artikel 42a i forordning (EF) nr. 515/97, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

2.  Den finansielle bevilling kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 250/2014 og artikel 42a i forordning (EF) nr. 515/97.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Vejledende liste over typer af omkostninger, som finansieres over programmet i forbindelse med aktioner, som gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 515/97:

a)  alle omkostninger til installering og vedligeholdelse af den permanente tekniske infrastruktur, som giver medlemsstaterne adgang til logistiske ressourcer, kontorautomatiseringsressourcer og IT-ressourcer, som er nødvendige til at koordinere fælles toldoperationer og andre operationelle aktiviteter

b)  godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter og i givet fald andre former for godtgørelse til repræsentanter for medlemsstaterne og, hvis det er relevant, for tredjelande, som deltager i fællesskabsopgaver, fælles toldoperationer tilrettelagt af eller sammen med Kommissionen samt uddannelseskurser og ad hoc-møder og møder med et forberedende eller evalueringsmæssigt sigte i forbindelse med administrative undersøgelser eller operationelle indsatser gennemført af medlemsstaterne, hvis de er tilrettelagt af eller sammen med Kommissionen

c)  udgifter i forbindelse med erhvervelse, undersøgelse, udvikling og vedligeholdelse af IT-infrastruktur (hardware), software og nettilslutninger og i forbindelse med tilhørende produktion, støtte- og uddannelsestjenester med henblik på de aktioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 515/97, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af svig

d)  udgifter i forbindelse med indgivelse af oplysninger og udgifter til tilhørende aktioner, som skaber mulighed for adgang til oplysninger, data og datakilder som led i gennemførelsen af de aktioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 515/97, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af svig

e)  udgifter i forbindelse med anvendelsen af toldinformationssystemet (CIS), jf. bestemmelserne i instrumenter vedtaget i henhold til artikel 87 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig jf. afgørelse 2009/917/RIA om brug af informationsteknologi på toldområdet, for så vidt som det i disse instrumenter er fastsat, at udgiften skal bæres af Unionens samlede budget

f)  udgifter i forbindelse med erhvervelse, undersøgelse, udvikling og vedligeholdelse af Unions-delene af det fælles kommunikationsnet, som anvendes med henblik på litra c).

BILAG II

INDIKATORER TIL OVERVÅGNING AF PROGRAMMET

Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:

Specifikt mål nr. 1: Forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser

Indikator 1: Støtte til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader EU's Unionens finansielle interesser, målt ved:

1.1:Tilfredshedsandelen for aktiviteter, som tilrettelægges og (med‑)finansieres gennem programmet

a)  Antal og type af aktiviteter, som organiseres og (med‑)finansieres gennem programmet [Ændring 39]

1.2: Andelen af Liste over medlemsstater, der hvert år modtager støtte fra programmet, og deres respektive andel af midlerne [Ændring 40]

Specifikt mål nr. 2: Støtte til indberetning af uregelmæssigheder, heriunder svig, i forbindelse med EU-budgetmidler under delt forvaltning og vedrørende førtiltrædelsesbistand

Indikator 2: Brugertilfredshedsandel i forbindelse med anvendelsen af IMS-systemet

a)  Antal indberettede uregelmæssigheder [Ændring 41]

Indikator 2a: Tilfredshedsandelen i forbindelse med anvendelsen af informationssystemet til bekæmpelse af svig. [Ændring 42]

Specifikt mål nr. 3: Tilvejebringelse af værktøjer til udveksling af oplysninger og støtte til operationelle aktiviteter inden for gensidig administrativ bistand i toldanliggender

Indikator 3: Antal oplysninger om gensidig bistand, som er gjort tilgængeligt, og antal støttede aktiviteter vedrørende gensidig bistand

Indikator 3a: Antal og type af aktiviteter vedrørende gensidig bistand. [Ændring 43]

(1) EUT C 10 af 10.1.2019, s. 1. (2) Europa-Parlamentets holdning af 12.2.2019. (3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet) (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 9). (4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 878/2007/EF af 23. juli 2007 om ændring og forlængelse af afgørelse nr. 804/2004/EF om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet) (EUT L 193 af 25.7.2007, s. 18). (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6). (6) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1971 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1975 af 8. juli 2015 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 6). (7) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1970 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1974 af 8. juli 2015 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 1). (8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1973 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 med specifikke bestemmelser for indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1977 af 8. juli 2015 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 15). (9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1972 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1976 af 8. juli 2015 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 11). (10) Artikel 16 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2014 af 2. maj 2014 om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 32). (11) Rådets Forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1), senest ændret ved forordning (EU) 2015/1525. (12) Rådets afgørelse 2009/917/RIA om brug af informationsteknologi på toldområdet (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 20). (13) Henvisning opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA. (14) [ref]. (15) COM(2013)0324. (16) COM(2017)0235. (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1). (18) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. (19) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (20) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1). (21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (22) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1). (23) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).