Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0169(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0044/2019

Indgivne tekster :

A8-0044/2019

Forhandlinger :

PV 12/02/2019 - 7
CRE 12/02/2019 - 7

Afstemninger :

PV 12/02/2019 - 9.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0071

Vedtagne tekster
PDF 338kWORD 100k
Tirsdag den 12. februar 2019 - Strasbourg
Mindstekrav til genbrug af vand ***I
P8_TA(2019)0071A8-0044/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand (COM(2018)0337 – C8-0220/2018 – 2018/0169(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0337),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0220/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0044/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 353.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om mindstekrav til genbrug af vand
P8_TC1-COD(2018)0169

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionens vandressourcer er i stigende grad under pres, hvilket fører til vandknaphed og kvalitetsforringelse. Navnlig klimaændringer, uforudsigelige vejrmønstre og tørke bidrager betydeligt til den belastning af tilgængeligheden af ferskvand, der forårsages af byudvikling og landbrug. [Ændring 1]

(2)  Unionens evne til at reagere på det stigende pres på vandressourcerne kan forbedres ved i mere udstrakt grad at genbruge behandlet renset spildevand, begrænse udvindingen fra vandområder og grundvand, mindske virkningerne af udledning af renset spildevand til vandområder og fremme vandbesparelser ved hjælp af gentagen anvendelse af byspildevand, samtidig med at der sikres et højt niveau af miljøbeskyttelse. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(4) nævnes genbrug af vand i kombination med fremme af vandeffektive teknologier inden for industrielle og vandbesparende vandingsteknikker som en af de supplerende foranstaltninger, medlemsstaterne kan vælge at anvende for at nå direktivets målsætninger om god kvalitativ og kvantitativ vandtilstand for overfladevand og grundvand. Ifølge Rådets direktiv 91/271/EØF(5) skal renset spildevand genanvendes, når dette er hensigtsmæssigt. [Ændring 2]

(2a)  Et særligt problem i mange områder er alderen på og den dårlige tilstand af distributionsinfrastrukturen til renset spildevand, som fører til enorme tab af det rensede spildevand og det dermed forbundne tab af de økonomiske midler, som er investeret i denne behandling. Opgradering af alle disse rørinfrastrukturer bør derfor prioriteres. [Ændring 3]

(3)  Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "En plan for at beskytte Europas vandressourcer”(6) pegede på genbrug af vand til kunstvanding eller industriformål som behovet for at skabe et instrument til regulering af standarder på EU-niveau for genbrug af vand for at fjerne hindringer for udbredt brug af en sådan alternativ vandforsyningsmulighed, der kræver Unionens opmærksomhed som kan hjælpe med at reducere vandknaphed og mindske forsyningssystemernes sårbarhed. [Ændring 4]

(4)  I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet "Indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union"(7) præciseres rangfølgen for foranstaltninger, som medlemsstaterne bør overveje i deres håndtering af vandknaphed og tørke. I samme øjemed anbefales det, at der inden for rammerne af direktiv 2000/60/EF fastlægges en bindende rangorden for foranstaltninger med henblik på forsvarlig vandforvaltning. Det hedder i meddelelsen, at i regioner, hvor alle forebyggende foranstaltninger er gennemført ifølge vandhierarkiet, og hvor efterspørgslen efter vand stadig overstiger vandtilgængeligheden, kan der i nogle tilfælde findes en supplerende vandforsyningsinfrastruktur under behørig hensyntagen til lønsomhedsaspektet som en mulighed for at afbøde virkningerne af alvorlig tørke. [Ændring 5]

(4a)  I sin beslutning af 9. oktober 2008 om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union(8) minder Europa-Parlamentet om, at der bør foretrækkes en efterspørgselsstyret tilgang i forbindelse med forvaltningen af vandressourcer, og at Unionen bør anlægge en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen af vandressourcer og kombinere foranstaltninger til efterspørgselsstyring, foranstaltninger til optimering af eksisterende ressourcer inden for vandcyklussen og foranstaltninger til skabelse af nye ressourcer, og at denne tilgang også skal indbefatte miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn. [Ændring 6]

(5)  I sin handlingsplan for den cirkulære økonomi(9) har Kommissionen forpligtet sig til at træffe en række foranstaltninger til at fremme genbrug af behandlet renset spildevand, herunder udvikling af et lovgivningsforslag om mindstekrav til genbrug af vand. Kommissionen bør opdatere sin handlingsplan og bibeholde vandressourcer som et prioriteret område for indsatsen. [Ændring 7]

(6)  Genbrug af tilstrækkeligt behandlet korrekt renset spildevand, for eksempel fra rensningsanlæg til byspildevand eller industrianlæg, anses for at have en lavere miljøpåvirkning end andre alternative vandforsyningsmetoder som vandoverførsler eller afsaltning, men. Genbrug af den art, som kan reducere vandspild og spare vand, finder dog kun sted i begrænset omfang i Unionen. Dette skyldes til dels de betydelige omkostninger ved systemerne til genbrug af spildevand, samt at Unionen ikke har fælles miljø- og sundhedsstandarder for genbrug af vand og, navnlig for landbrugsprodukters vedkommende, de potentielle sundheds- eller og miljørisici og de potentielle hindringer for den frie bevægelighed for sådanne produkter, der er vandet med genvundet vand. Samtidig bør det tages i betragtning, at vandingsinfrastrukturen i nogle medlemsstater er utilstrækkelig eller ikkeeksisterende. [Ændring 8]

(6a)  Genbrug af vand kan potentielt bidrage til genvinding af de næringsstoffer, der er indeholdt i renset spildevand, og anvendelsen af genvundet vand til kunstvanding i landbruget eller skovbruget kan være en metode til at tilbageføre næringsstoffer, såsom kvælstof, fosfor og kalium, til naturlige biogeokemiske kredsløb. [Ændring 9]

(6b)  Genbrug af behandlet genvundet vand til vandingsformål i henhold til denne forordning bør ske på en miljøvenlig måde. Således bør genbrug ikke føre til en øget udledning af kvælstof og fosfor, eftersom et overskud af disse næringsstoffer forårsager eutrofiering af jorden samt af vandområder med overfladevand og grundvand, skader økosystemerne og bidrager til tab af biodiversitet. [Ændring 10]

(6c)   Hvis der skal tilsikres effektivt genbrug af byspildevandsressourcerne, bør der være en erkendelse af, at ikke alle typer af genanvendt vand kan anvendes til alle afgrøder. Landbrugerne bør derfor oplæres til at bruge de forskellige typer af genanvendt vand optimalt i forhold til afgrøderne, således at kvaliteten af det anvendte vand ikke har nogen konsekvenser for folkesundheden. [Ændring 11]

(7)  Ækvivalente sundhedsstandarder i forbindelse med fødevarehygiejne for landbrugsprodukter, der er vandet med genvundet vand, kan kun opnås, hvis kvalitetskravene til genvundet vand bestemt til kunstvanding i landbruget ikke afviger væsentligt mellem medlemsstaterne. Harmonisering af kravene vil også bidrage til et velfungerende indre marked for sådanne produkter. Derfor bør der indføres minimumsharmonisering ved at fastsætte mindstekrav til vandkvalitet og, hyppigheden af overvågning og vigtige risikostyringsopgaver. Disse mindstekrav bør bestå af minimumsparametre for genvundet vand og andre strengere eller yderligere kvalitetskrav, der om nødvendigt pålægges af kompetente myndigheder sammen med eventuelle relevante forebyggende foranstaltninger. For at strengere eller supplerende krav til vandkvaliteten kan udpeges, Operatøren af genvindingsfaciliteten bør udarbejde en risikostyringsplan for genbrug af vand i samarbejde med de relevante aktører og bør kunne fastlægge strengere eller yderligere krav til kvaliteten af det genvundne vand. Operatøren af genvindingsfaciliteten bør operatører af genvindingsanlæg udføre vigtige risikostyringsopgaver i samarbejde med som minimum operatøren af systemet til distribution af genvundet vand og operatøren af lagrene af genvundet vand. Risikostyringsplanen for genbrug af vand bør ajourføres løbende og udarbejdes i overensstemmelse med internationalt anerkendte standardiserede procedurer. Parametrene er baseret på den tekniske rapport fra Kommissionens Fælles Forskningscenter og afspejler de internationale standarder for genbrug af vand. Kommissionens Fælles Forskningscenter bør udvikle parametre for og målemetoder til at påvise forekomster af mikroplast og lægemiddelrester i genvundet vand. [Ændring 12]

(7a)  Forekomsten af mikroplast kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for miljøet. Kommissionen bør derfor som led i en dybdegående gennemgang af kilderne til, udbredelsen og virkningerne af mikroplast i forbindelse med behandlingen af spildevand, samt hvad der sker med mikroplasten, udvikle en metode til måling af mikroplast i byspildevand, som er renset i overensstemmelse med direktiv 91/271/EØF og genvundet i henhold til denne forordning. [Ændring 13]

(7b)  Anvendelsen af spildevand, der ikke er tilstrækkeligt rent, til offentlige tjenester som vejrensning eller vanding af parker og golfbaner, kan være sundhedsskadelig. Kommissionen bør derfor opstille kvalitetsmål for genbrug af vand til offentlige tjenester for at beskytte menneskers og dyrs sundhed og kvaliteten af grund- og overfladevand. [Ændring 14]

(7c)   Kravene til kvaliteten af vand til vanding bør tage højde for den videnskabelige udvikling, navnlig for så vidt angår kontroller for mikroforurenere og "nyfremkomne" stoffer, så der garanteres en sikker anvendelse af vandet, og miljøet og menneskers sundhed beskyttes. [Ændring 15]

(7d)  Kravene til vandkvalitet bør tage højde for tidligere udførte forsøg, især vedrørende landbrugets anvendelse af slam fra rensningsanlæg og methaniseringsudledninger. [Ændring 16]

(8)  Overholdelsen af mindstekrav til genbrug af vand bør stemme overens med Unionens politik inden for vandsektoren og bidrage til opnåelsen af de bæredygtige udviklingsmål i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 6, for at sikre tilgængeligheden og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle såvel som en betydelig stigning i genanvendelse af vand og sikkert genbrug af vand globalt med henblik på at bidrage til FN's mål 12 for bæredygtig udvikling om bæredygtigt forbrug og produktion. Desuden tilstræbes det med denne forordning at sikre anvendelsen af artikel 37 om miljøbeskyttelse i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 17]

(8a)  Kvalitetskravene til drikkevand er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) .../...(10). Medlemsstaterne bør for at undgå forringelse af drikkevandskvaliteten træffe passende foranstaltninger for at sikre, at vandressourcer, der anvendes til drikkevandsformål, ikke forurenes med genvundet vand. [Ændring 18]

(8b)  I visse tilfælde transporterer og oplagrer operatørerne af genvindingsfaciliteter stadig det genvundne vand uden for genvindingsfacilitetens udløbspunkt, inden de leverer det genvundne vand til de næste aktører i kæden, som f.eks. operatøren af systemet til distribution af genvundet vand eller operatøren af lagrene af genvundet vand, eller til slutbrugeren. Det er nødvendigt at definere overholdelsespunktet for at præcisere, hvor ansvaret ophører for operatøren af genvindingsfaciliteten, og hvor ansvaret hos den næste aktør i kæden begynder. [Ændring 19]

(9)  Risikostyring bør omfatte afdækning og styring af risici på en proaktiv måde og inkorporere begrebet produktion, distribution, oplagring og brug af genvundet vand af en kvalitet, der kræves til bestemte anvendelser. Risikovurderingen bør baseres på vigtige risikostyringsopgaver og på en omhyggelig anvendelse af bl.a. forsigtighedsprincippet og bør afdække eventuelle yderligere vandkvalitetskrav, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Risikostyring bør være et ansvar, som deles blandt alle de relevante aktører, som er involveret i risikostyringsplanen for genbrug af vand. De involverede aktørers roller og ansvarsområder bør fastlægges klart i risikostyringsplanen for genbrug af vand. Når den kompetente myndighed udsteder en tilladelse, bør den kunne kræve, at de relevante aktører, der er involveret i risikostyringsplanen for genbrug af vand, gennemfører yderligere risikostyringsforanstaltninger. [Ændring 20]

(9a)  Samarbejde og interaktion mellem de forskellige parter, der er involveret i processen for genvinding af vand, bør være en forudsætning for at fastlægge procedurer for rensning af genvundet vand i overensstemmelse med kravene til specifikke anvendelser og for at kunne planlægge forsyningen af genvundet vand i overensstemmelse med slutbrugernes behov. [Ændring 21]

(10)  For effektivt at beskytte miljøet, herunder jordkvaliteten, og menneskers sundhed bør operatører af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter være hovedansvarlige for kvaliteten af det genvundne vand på overholdelsespunktet. Med henblik på overensstemmelse med mindstekravene og eventuelle supplerende krav, der fastsættes af den kompetente myndighed, bør operatører af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter overvåge kvaliteten af det genvundne vand i overensstemmelse med mindstekravene og eventuelle yderligere betingelser, som er fastsat af de kompetente myndigheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte mindstekravene til overvågning, hyppigheden af den rutinemæssige overvågning og tidspunktet samt mål for performance med hensyn til validering af overensstemmelseskontrollen. Visse krav til rutinemæssig overvågning er fastsat i overensstemmelse med direktiv 91/271/EØF. [Ændring 22]

(11)  Det er nødvendigt at garantere en sikker forsyning, oplagring og anvendelse af genvundet vand og derved fremme udviklingen inden for genbrug af vand på EU-plan, tilskynde europæiske landbrugere til at vælge denne praksis og øge offentlighedens tillid til dette den. Mængden af det rensede spildevand, der anvendes, dets art, rensningsmetoder og egenskaber, uanset hvad det anvendes til, bør være af en sådan karakter, at håndteringen, anvendelsen og oplagringen af det, herunder oversprøjtning, drypvanding, med eller uden oplagring, hverken direkte eller indirekte skader menneskers eller dyrs sundhed, jordkvaliteten eller vandmiljøet på kort, mellemlang og lang sigt. Forsyning med og oplagring af genvundet vand til bestemte anvendelser bør derfor kun være mulig på grundlag af en tilladelse, der udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang på EU-plan, sporbarhed og gennemsigtighed bør de materielle regler for denne tilladelse fastsættes på EU-plan. De nærmere procedurer for udstedelse af tilladelser bør dog fastsættes af medlemsstaterne, hvis kompetente myndigheder selv er ansvarlige for at vurdere risici i forbindelse med genbrug af vand. Medlemsstaterne bør kunne udstede tilladelser gennem anvendelse af eksisterende procedurer, der tilpasses for at tage højde for de krav, som indføres ved denne forordning. [Ændring 23]

(11a)  Levering og oplagring af genvundet vand samt slutbrugernes anvendelse deraf udgør en integreret del af vandgenbrugssystemet. I forbindelse med processen med levering og oplagring kan det genvundne vand undergå ændringer, som kan påvirke dets kemiske og biologiske kvalitet negativt. Genvundet vand bør anvendes hensigtsmæssigt for så vidt angår de forskellige klasser af genvundet vand, afgrødernes egenskaber samt vandingsmetoder. I forbindelse med de vigtige risikostyringsopgaver bør der tages højde for de potentielle negative virkninger på sundheds- og miljømatricer, som er knyttet til leveringen, oplagringen og den tilsigtede anvendelse af det genvundne vand. I denne henseende bør Kommissionen udarbejde vejledninger for at bistå de kompetente myndigheder med at varetage kontrollen med og overvågningen af leveringen, oplagringen og anvendelsen af genvundet vand. [Ændring 24]

(11b)  Hvis der er behov for en operatør af et system til distribution af genvundet vand og en operatør af lagre af genvundet vand, bør en sådan operatør være underlagt en tilladelse. Hvis alle kravene til tilladelsen er opfyldt, bør medlemsstatens kompetente myndighed udstede en tilladelse, som bør indeholde alle de nødvendige betingelser og foranstaltninger, der er fastlagt i risikovurderingen med henblik på sikker distribution og oplagring af genvundet vand til slutbrugeren. [Ændring 25]

(12)  Bestemmelserne i denne forordning supplerer kravene i anden EU-lovgivning, navnlig med hensyn til mulige sundheds- og miljømæssige risici. For at sikre en helhedsorienteret tilgang til imødegåelse af mulige risici for menneskers og dyrs sundhed og miljørisici bør operatørerne af genvindingsanlæg og sundhedsrisici for mennesker, dyr og planter såvel som risici, der vedrører miljøbeskyttelse, hvor det er relevant, bør de kompetente myndigheder derfor tage højde for overholde kravene i anden relevant EU-lovgivning, navnlig Rådets direktiv 86/278/EØF(11), 91/676/EØF(12) og 98/83/EF(13), direktiv 91/271/EØF og 2000/60/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(14), (EF) nr. 852/2004(15), (EF) nr. 183/2005(16), (EF) nr. 396/2005(17) og (EF) nr. 1069/2009(18), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF(19), 2006/118/EF(20), 2008/105/EF(21) og 2011/92/EU(22), Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005(23), (EF) nr. 1881/2006(24) samt (EU) nr. 142/2011(25). [Ændring 26]

(12a)  Ved anvendelsen af denne forordning bør rensningsprocesser og genvinding af byspildevand kunne foregå på samme fysiske placering ved hjælp af samme eller forskellige, separate faciliteter. Det bør også være muligt for samme aktør at være operatør af både rensningsanlægget og af genvindingsfaciliteten. [Ændring 27]

(13)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 er der fastsat generelle regler for ledere af fødevarevirksomheder, og de omfatter produktion, forarbejdning, distribution og markedsføring af fødevarer til konsum. Forordningen omhandler fødevarers sundhedskvalitet, og ifølge et af dens hovedprincipper påhviler det primære ansvar for fødevaresikkerheden fødevarevirksomhedslederne. Samme forordning er også genstand for en detaljeret vejledning, idet meddelelsen fra Kommissionen "Vejledning om imødegåelse af mikrobiologiske risici i friske frugter og grøntsager i primærproduktionen gennem god hygiejne" (2017/C 163/01) er særligt relevant. Målene for genvundet vands performance som fastsat ved denne forordning udelukker ikke fødevarevirksomhedsledere fra at opnå den vandkvalitet, som er påkrævet for at bringe sig i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004, ved på et efterfølgende stadie at anvende adskillige vandbehandlingsmuligheder alene eller kombineret med andre ikke-behandlingsalternativer.

(13a)  For bedre at fremme genbrug af vand bør angivelsen af specifikke anvendelser i denne forordning ikke forhindre medlemsstaterne i at tillade anvendelse af genvundet vand til andre formål, herunder genbrug til industrielle og miljømæssige formål og formål relateret til offentlig service, forudsat at medlemsstaterne sikrer overholdelse af forpligtelsen til at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed samt af miljøet. [Ændring 28]

(14)  For at fremme tilliden til genbrug af vand bør oplysninger gøres tilgængelig for offentligheden gives information. Ved at stille Det bør skabe mulighed for øget gennemsigtighed og sporbarhed, at der stilles klare, komplette og ajourførte oplysninger om genbrug af vand til rådighed bør der sikres øget gennemsigtighed og sporbarhed, og dette kan også være af særlig interesse for andre relevante myndigheder, for hvem det specifikke genbrug af vand har konsekvenser. For at tilskynde til genbrug af vand bør medlemsstaterne sikre, at der udvikles oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, som er konkrete og tilpasset de forskellige berørte aktører, for at gøre disse aktører bevidste om byvandscyklussen, behovet for at genbruge vand og fordelene ved genbrug af vand og dermed fremme interessenternes accept af og deltagelse i vandgenbrugspraksis. [Ændring 29]

(14a)  Uddannelse og oplæring af de slutbrugere, som er involveret i kunstvanding i landbruget, er af største betydning som led i gennemførelsen og opretholdelsen af forebyggende foranstaltninger. Slutbrugerne bør informeres fuldt ud om hensigtsmæssig anvendelse af genvundet vand, da de er særligt sårbare. Der bør gennemføres en række forebyggende foranstaltninger, såsom anvendelse af personlige værnemidler, håndvask og personlig hygiejne. Overvågning af, at disse foranstaltninger anvendes korrekt, bør være en del af de vigtige risikostyringsopgaver. [Ændring 30]

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF(26) har til formål at garantere retten til adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(27) (Århus-konventionen). Direktiv 2003/4/EF fastsætter omfattende forpligtelser, der vedrører både tilrådighedsstillelse af miljøoplysninger efter anmodning og aktiv formidling af sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF(28) omfatter deling af geografiske informationer, herunder datasæt om forskellige miljøemner. Det er vigtigt, at bestemmelserne i denne forordning vedrørende adgang til oplysninger og dataudvekslingsordninger supplerer disse direktiver og ikke skaber en særskilt lovramme. Derfor bør bestemmelserne i denne forordning om oplysninger til offentligheden og oplysninger om overvågning af gennemførelsen ikke berøre direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF.

(16)  For at tilpasse de eksisterende mindstekrav og vigtige risikostyringsopgaver til videnskabelige og tekniske fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringen af mindstekravene og de vigtigste vigtige risikostyringsopgaver, uden dog at forringe mulighederne for genbrug af korrekt renset spildevand. For at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og menneskers sundhed bør Kommissionen endvidere kunne vedtage delegerede retsakter, der supplerer vigtige risikostyringsopgaver ved at fastsætte tekniske specifikationer. Det er særligt vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer under dens forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(29). For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 31]

(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser for format og præsentation af de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremlægge for offentligheden, gennemførelsesbestemmelser for format og præsentation af oplysninger om overvågning af gennemførelsen af denne forordning, som medlemsstaterne skal tilvejebringe, og om formatet og præsentationen af oplysningerne med hensyn til den EU-dækkende oversigt, der udarbejdes af Det Europæiske Miljøagentur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(30).

(18)  De kompetente myndigheder bør kontrollere, at det genvundne vand er i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i tilladelsen. I tilfælde af manglende overensstemmelse bør de kræve, at operatører af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse. Operatørerne af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter bør straks suspendere enhver forsyning med det genvundne vand, hvis den manglende overensstemmelse overskrider fastsatte maksimumsværdier og som følge heraf medfører en væsentlig risiko for miljøet eller for menneskers sundhed. De kompetente myndigheder bør arbejde tæt sammen med slutbrugerne for at fremme genbrug af korrekt behandlet spildevand. De kompetente myndigheder bør kontrollere og overvåge leveringen, oplagringen og anvendelsen af genvundet vand, idet der tages højde for de relevante sundheds- og miljørisici. [Ændring 32]

(19)  De kompetente myndigheder bør samarbejde med andre relevante myndigheder ved at udveksle oplysninger for at sikre overensstemmelse med relevante EU-krav og nationale krav.

(20)  Data fra medlemsstaterne er afgørende for, at Kommissionen kan overvåge og vurdere den performance, som loven leverer, i forhold til de mål, den forfølger.

(21)  I overensstemmelse med punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af denne forordning. Evalueringen bør baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi og skal danne grundlag for konsekvensanalyser af eventuelle yderligere foranstaltninger.

(22)  I overensstemmelse med Århus-konventionen bør berørte medlemmer af offentligheden have adgang til domstolsprøvelse for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er egnet til individers sundhed og trivsel.

(23)  Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(24)  Målene for denne forordning, nemlig beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(25)  Det er nødvendigt at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at etablere den administrative infrastruktur, der er nødvendig for anvendelsen af denne forordning, samt for operatørerne til at forberede anvendelsen af de nye regler.

(25a)   Med henblik på så vidt muligt at udvikle og fremme en praksis med genbrug af korrekt behandlet spildevand bør Unionen støtte forskning og udvikling på dette område via programmet Horisont Europa for at tilvejebringe en væsentlig forbedring af pålideligheden af korrekt behandlet spildevand og bæredygtige anvendelsesmetoder. [Ændring 33]

(25b)  For effektivt at beskytte miljøet og menneskers sundhed bør medlemsstaterne i samarbejde med interessenterne indføre kontrol af jordkvaliteten på kort, mellemlang og lang sigt. [Ændring 34]

(25c)  Formålet med denne forordning er at tilskynde til bæredygtig anvendelse af vand. Med dette for øje bør Kommissionen forpligte sig til at anvende EU-programmer, herunder LIFE-programmet, til at støtte lokale initiativer, der omfatter genbrug af korrekt behandlet spildevand [Ændring 35]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og formål

1.  Ved denne forordning fastsættes mindstekrav til vandkvalitet kvaliteten af genvundet vand og overvågning og forpligtelsen til at udføre specificerede vigtige risikostyringsopgaver med henblik på sikkert genbrug af behandlet byspildevand i forbindelse med integreret vandforvaltning, der medvirker til at opfylde målene i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 36]

2.  Formålet med denne forordning er at garantere, at genvundet vand er sikkert til den påtænkte anvendelse, og derved sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, håndtering af og samtidig mindske de negative virkninger af udnyttelsen af vandressourcer og forbedre effektiviteten, adressere vandknaphed, klimaændringsproblematikker og Unionens miljømål og den resulterende heraf følgende belastning af vandressourcer på en koordineret måde i hele Unionen og dermed også derved bidrage til et velfungerende udnyttelse af bæredygtige løsninger på anvendelse af vand, støtte omstillingen til en cirkulær økonomi, sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt og det indre marked markeds effektive funktion. [Ændring 37]

2a.  Medlemsstaterne sikrer, at vandressourcer, der anvendes til drikkevandsformål, ikke forurenes med genvundet vand. [Ændring 38]

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på genvundet vand bestemt til anvendelse som fastsat i bilag I, afsnit 1.

Denne forordning finder ikke anvendelse på pilotprojekter, som fokuserer på genbrug af vand i genvindingsanlæg. [Ændring 39]

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1.  "kompetent myndighed": den eller de myndigheder eller organer, der er udpeget af en medlemsstat til at opfylde de forpligtelser, der følger af denne forordning

2.  "vandmyndighed": en organisation eller myndigheder, som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 eller 3, i direktiv 2000/60/EF

3.  "slutbruger": en fysisk eller juridisk person eller en offentlig eller privat enhed, der anvender genvundet vand til dets tilsigtede formål [Ændring 40]

4.  "byspildevand" betyder byspildevand som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 91/271/EØF

4a.  "renset spildevand": byspildevand, der er blevet renset i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/271/EØF [Ændring 41];

5.  "genvundet vand": renset byspildevand, der er blevet renset i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/271/EØF, og som er resultatet af yderligere rensning i et genvindingsanlæg en genvindingsfacilitet, som sikrer en passende kvalitet med henblik på den tiltænkte anvendelse [Ændring 42]

5a.  "genbrug af vand": anvendelse af genvundet vand af en bestemt kvalitet, der er specificeret i bilag I, del 1, via et distributionssystem, således at det helt eller delvis erstatter anvendelsen af overfladevand eller grundvand [Ændring 43]

6.  "genvindingsanlæg genvindingsfacilitet": en del af et byspildevandsrensningsanlæg eller et andet anlæg en anden facilitet, der yderligere renser byspildevand yderligere i overensstemmelse med, som tidligere er blevet renset i henhold til kravene i direktiv 91/271/EØF, med henblik på fremstilling af genvundet vand, der er egnet til brug som fastsat i afsnit 1 i bilag I til denne forordning, og som omfatter en oplagringsinfrastruktur og en infrastruktur, der er udformet til at levere det genvundne vand til distributionsinfrastrukturen for genvundet vand eller til slutbrugeren [Ændring 44]

7.  "operatør af genvindingsanlæg en genvindingsfacilitet": en fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et genvindingsanlæg en genvindingsfacilitet [Ændring 45]

7a.  "distributionsinfrastruktur for genvundet vand": et system af særlige rørledninger og pumper eller andre særlige transportfaciliteter, der er udformet med henblik på at levere det genvundne vand til slutbrugeren, herunder faciliteter til udligning, yderligere behandling og opbevaring uden for genvindingsfaciliteten [Ændring 46]

7b.  "operatør af et system til distribution af genvundet vand": en fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et system til distribution af genvundet vand [Ændring 47]

7c.  "infrastruktur til oplagring af genvundet vand": et system af særlige oplagringsfaciliteter, der er udformet til opbevaring af det genvundne vand [Ændring 48]

7d.  "operatør af lagre af genvundet vand": en fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer infrastruktur til oplagring af genvundet vand [Ændring 49]

8.  "fare": en biologisk, kemisk, fysisk eller radiologisk agens, der kan forårsage skade på mennesker, dyr, afgrøder eller planter, andre jordbaserede biota, akvatiske biota, jordbund eller miljøet generelt

9.  "risiko": sandsynligheden for, at påviste farer forårsager skade inden for en nærmere fastsat tidsramme, herunder hvor alvorlige konsekvenser de får

10.  "risikostyring": en systematisk styring, der konsekvent garanterer sikkerheden ved genbrug af vand i en bestemt sammenhæng

11.  "forebyggende foranstaltning": enhver en passende handling eller aktivitet, der kan anvendes til at forebygge eller eliminere en sundheds- og miljørisiko eller mindske den til et acceptabelt niveau. [Ændring 50]

11a.  "overholdelsespunkt": det sted, hvor operatøren af genvindingsfaciliteten leverer det genvundne vand til den næste aktør i kæden [Ændring 51]

11b.  "mikroforurener": et uønsket stof, der kan spores i miljøet i meget lav koncentration som defineret i bilag VIII til direktiv 2000/60/EF. [Ændring 52]

Artikel 4

Forpligtelser for operatører af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter med hensyn til vandkvalitet [Ændring 53]

1.  Operatørerne af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter skal sikre, at genvundet vand beregnet til en bestemt anvendelse som fastsat i bilag I, afsnit 1, skal overholde følgende ved genvindingsanlæggets udløbspunkt (overholdelsespunkt):

a)  mindstekravene til vandkvalitet som fastsat i bilag I, afsnit 2

b)  eventuelle yderligere krav til vandkvaliteten fastsat af den kompetente myndighed i den relevante udstedelse af tilladelse i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b) og c). [Ændring 54]

2.  For at sikre overholdelse af kravene og betingelserne i henhold til stk. 1 skal operatøren af genvindingsanlægget overvåge vandkvaliteten i overensstemmelse med følgende:

a)  bilag I, afsnit 2

b)  alle yderligere krav til overvågning, som den kompetente myndighed fastsætter i den relevante tilladelse i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b) og c).

2a.  Operatører af genvindingsfaciliteter sikrer desuden, at mindst de risikostyringsforanstaltninger, der er fastsat i risikostyringsplanen for genbrug af vand, jf. artikel 5, stk. -1, gennemføres fuldt ud i genvindingsfaciliteten. [Ændring 55]

2b.  Operatøren af genvindingsfaciliteten har ikke længere ansvaret for vandets kvalitet, når det har passeret overholdelsespunktet, hvor ansvaret overgår til den næste aktør i kæden. [Ændring 56]

3.  Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter vedrørende ændring af denne forordning i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på tilpasning af mindstekravene fastsat i bilag I, afsnit 2, til de tekniske og videnskabelige fremskridt. [Ændring 57]

Artikel 4a

Forpligtelser for operatører af systemer til distribution af genvundet vand, operatører af lagre af genvundet vand samt slutbrugere

1.  Operatøren af et system til distribution af genvundet vand skal opretholde kvaliteten af det genvundne vand i infrastrukturen til distribution af genvundet vand på mindst samme kvalitetsniveau som det, der er fastsat i bilag I, afsnit 2. Operatøren af et system til distribution af genvundet vand sikrer desuden, at mindst de risikostyringsforanstaltninger, der er fastsat i risikostyringsplanen for genbrug af vand, jf. artikel 5, stk. -1, gennemføres fuldt ud i infrastrukturen til distribution af genvundet vand.

Når den kompetente myndighed udsteder en tilladelse i overensstemmelse med artikel 7, kan den kræve, at der træffes yderligere risikostyringsforanstaltninger, for så vidt angår opgaver, der skal udføres af operatøren af et system til distribution af genvundet vand, og specificere yderligere krav og forebyggende foranstaltninger, der er nødvendige i overensstemmelse med bilag II, litra b) og c).

2.  Operatøren af lagre af genvundet vand skal opretholde kvaliteten af det genvundne vand i infrastrukturen til oplagring af genvundet vand på mindst samme kvalitetsniveau som det, der er fastsat i bilag I, afsnit 2. Operatøren af lagre af genvundet vand sikrer desuden, at mindst de risikostyringsforanstaltninger, der er fastsat i risikostyringsplanen for genbrug af vand, jf. artikel 5, stk. -1, gennemføres fuldt ud i infrastrukturen til oplagring af genvundet vand.

Når den kompetente myndighed udsteder en tilladelse i overensstemmelse med artikel 7, kan den kræve, at der træffes yderligere risikostyringsforanstaltninger, for så vidt angår opgaver, der skal udføres af operatøren af lagre af genvundet vand, og specificere yderligere krav og forebyggende foranstaltninger, der er nødvendige i overensstemmelse med bilag II, litra b) og c).

3.  Det genvundne vand, der anvendes af slutbrugerne, skal mindst have det kvalitetsniveau, der er fastsat i bilag I, afsnit 2. Den kompetente myndighed kan fastsætte yderligere krav vedrørende forpligtelser for slutbrugerne ud over dem, der er fastsat i bilag I, afsnit 2.

4.  Kommissionen udarbejder vejledninger for at bistå de kompetente myndigheder med at opfylde kravene vedrørende kontrol med og overvågning af produktionen, distributionen, oplagringen og anvendelsen af genvundet vand. [Ændring 58]

Artikel 5

Risikostyring

-1.  Operatøren af genvindingsfaciliteten udarbejder i samarbejde med de relevante aktører, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, en risikostyringsplan for genbrug af vand. Risikostyringsplanen for genbrug af vand skal være baseret på de centrale risikostyringsopgaver, der er fastsat i bilag II, litra a), fastsætte eventuelle krav ud over dem, der er anført i bilag I, i overensstemmelse med bilag II, litra b), og påpege farer, risici og passende forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med bilag II, litra c). [Ændring 59]

1.  Med henblik på at garantere sikker produktion og levering, distribution, lagring og anvendelse af genvundet vand gennemfører operatøren af genvindingsanlægget fører den kompetente myndighed tilsyn med risikostyringen i samråd med følgende aktører: [Ændring 60]

a)  operatøren af det byspildevandsrensningsanlægget eller ‑anlæggene, der forsyner genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten med vand renset spildevand i henhold til kvalitetskravene i direktiv 91/271/EØF, hvis operatøren er en anden end operatøren af genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten [Ændring 61]

aa)  operatøren af genvindingsfaciliteten [Ændring 62]

ab)  operatøren af et system til distribution af genvundet vand [Ændring 63]

ac)  operatøren af lagre af genvundet vand [Ændring 64]

b)  slutbruger(e)

c)  enhver anden part, der anses for relevant af operatøren af genvindingsanlægget den kompetente myndighed. [Ændring 65]

2.  Operatøren af genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten, operatøren af systemet til distribution af genvundet vand og operatøren af lagre af genvundet vand skal udarbejde en som minimum udføre de risikostyringsopgaver, der er defineret i den risikostyringsplan for genbrug af vand baseret på vigtige risikostyringsopgaver som fastsat i bilag II. Risikostyringsplanen for genbrug af vand skal foreslå alle yderligere krav ud over dem, der er specificeret i bilag I, der er nødvendige for yderligere at afbøde eventuelle risici, og skal blandt andet påvise farer og risici og udpege tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger., der er omhandlet i stk. -1. Metoder til risikostyring, der anvendes af operatøren af genvindingsfaciliteten, operatøren af systemet til distribution af genvundet vand og operatøren af lagre af genvundet vand, skal være baseret på internationalt anerkendte metoder. [Ændring 66]

2a.  I den relevante tilladelse, der udstedes i overensstemmelse med artikel 7, kan den kompetente myndighed specificere forskellige opgaver og ansvarsområder for de forskellige aktører, der er involveret i risikostyringsplanen for genbrug af vand. [Ændring 67]

2b.  Hvis den type afgrøde, der skal vandes, skal markedsføres i flere forskellige former og hører ind under flere forskellige kvalitetsklasser for renset vand, er operatøren af genindvindingsfaciliteten forpligtet til at levere vand fra den højeste af de pågældende kvalitetsklasser til landbrugeren. [Ændring 68]

3.  Kommissionen bemyndiges til i overensstemmelse med artikel 14 at vedtage delegerede retsakter om ændring af denne forordning for at tilpasse vigtige risikostyringsopgaver fastsat i bilag II til de tekniske og videnskabelige fremskridt. [Ændring 69]

Kommissionen har endvidere beføjelse til i overensstemmelse med artikel 14 at vedtage delegerede retsakter, der supplerer denne forordning, med henblik på at fastlægge tekniske specifikationer for vigtige risikostyringsopgaver fastsat i bilag II. [Ændring 70]

Senest ... [1 år efter denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre en metode til måling af forekomsten af mikroplast i genvundet vand, der kan gøres til genstand for supplerende krav på grundlag af risikovurderingen, jf. bilag II, punkt 4. [Ændring 133]

3a.  Hvis en slutbruger har mistanke om, at det vand, der er oplagret som fastsat i artikel 4a, stk. 2, ikke lever op til de mindstekrav, der er fastsat i denne forordning, skal vedkommende:

a)  straks informere den berørte sundhedsmyndighed og, hvis det er relevant, forsyne den med alle de foreliggende oplysninger

b)  samarbejde fuldt ud med den pågældende kompetente myndighed om at verificere og fastslå årsagen til mistanken og den eventuelle forekomst af ikketilladte stoffer eller værdier som omhandlet i bilag I, afsnit 2, tabel 2 og 4, i denne forordning. [Ændring 71]

Artikel 6

Ansøgning om tilladelse til at levere producere, distribuere og oplagre genvundet vand [Ændring 72]

1.  Enhver levering produktion, distribution og oplagring af genvundet vand bestemt til en anvendelse som fastsat i bilag I, afsnit 1, er betinget af en tilladelse. [Ændring 73]

2.  Operatøren af en genvindingsfacilitet skal indgive en ansøgning om tilladelse som omhandlet i stk. 1, eller om ændring af en eksisterende tilladelse, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten drives eller påtænkes drevet. [Ændring 74]

3.  Ansøgningen skal indeholde følgende:

a)  en risikostyringsplan for genbrug af vand udarbejdet i henhold til artikel 5, stk. 2 stk. -1 [Ændring 75]

aa)  de seneste tilgængelige data, der viser, at spildevand er blevet renset i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/271/EØF i det spildevandsrensningsanlæg, hvorfra det vand, der skal genvindes, stammer [Ændring 76]

b)  en beskrivelse af, hvorledes operatøren af genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten ved overholdelsespunktet opfylder mindstekravene til vandkvalitet og overvågning, jf. bilag I, afsnit 2 [Ændring 77]

c)  en beskrivelse af, hvorledes operatøren af genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten ved overholdelsespunktet vil overholde de yderligere krav, der foreslås i risikostyringsplanen for genbrug af vand. [Ændring 78]

3a.  Operatøren af et system til distribution af genvundet vand skal indgive en ansøgning om tilladelse som omhandlet i stk. 1, eller om ændring af en eksisterende tilladelse, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor infrastrukturen til distribution af genvundet vand drives eller påtænkes drevet. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan operatøren af systemet til distribution af genvundet vand vil opfylde forpligtelserne i artikel 4a, stk. 1. [Ændring 79]

3b.  Operatøren af lagre af genvundet vand skal indgive en ansøgning om tilladelse som omhandlet i stk. 1, eller om ændring af en eksisterende tilladelse, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor infrastrukturen til oplagring af genvundet vand drives eller påtænkes drevet. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan operatøren af lagre af genvundet vand vil opfylde forpligtelserne i artikel 4a, stk. 2. [Ændring 80]

Artikel 7

Udstedelse af tilladelsen

1.  Med henblik på vurdering af ansøgningen skal den kompetente myndighed, hvis det skønnes relevant, høre og udveksle relevante oplysninger med følgende:

a)  andre relevante myndigheder i samme medlemsstat, navnlig vandmyndigheden vand- og sundhedsmyndighederne, hvis den de ikke er en anden end den kompetente myndighed [Ændring 81]

b)  kontaktpunkter i potentielt berørt(e) medlemsstat(er), der er udpeget i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

2.  Den kompetente myndighed behandler ansøgningen ved at benytte sig af passende videnskabelig bistand og beslutter inden for tre måneder fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning jf. artikel 6, stk. 2, 3, litra a) 3a og 3b, om tilladelsen skal udstedes eller nægtes. Hvis den kompetente myndighed har brug for mere tid på grund af ansøgningens kompleksitet, skal ansøgeren hurtigst muligt underrettes herom med angivelse af den forventede dato for udstedelse af eller afslag på tilladelsen samt en begrundelse for forlængelsen. Den kompetente myndighed træffer under alle omstændigheder en afgørelse senest seks måneder efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning jf. artikel 6, stk. 2, 3, 3a og 3b. [Ændring 82]

3.  Hvis den kompetente myndighed beslutter at udstede tilladelse, fastsætter den de gældende betingelser, som skal omfatte følgende:

a)  betingelser i forhold til mindstekravene til vandkvalitet og overvågning som fastsat i bilag I, afsnit 2

b)  betingelser i forhold til de yderligere krav, der foreslås i risikostyringsplanen for genbrug af vand

c)  alle andre betingelser, der er nødvendige for yderligere at afbøde fjerne eventuelle uacceptable risici for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet. [Ændring 83]

3a.  Hvis betingelser svarende til dem, der er omhandlet i stk. 3, litra a)-c), ikke allerede indgår i den i artikel 5 omhandlede risikostyringsplan, ajourfører den kompetente myndighed planen snarest muligt. [Ændring 84]

4.  Tilladelsen skal revideres regelmæssigt, dog mindst hvert femte år, og ændres om nødvendigt.

Artikel 8

Overensstemmelseskontrol

1.  Den kompetente myndighed skal efterprøve, om det genvundne vand opfylder tilladelsens betingelser ved overholdelsespunktet betingelserne i de tilladelser, der udstedes i overensstemmelse med artikel 7. Overensstemmelseskontrollen skal udføres med følgende midler: [Ændring 85]

a)  kontrol på stedet

b)  anvendelse af overvågningsdata opnået i henhold til denne forordning samt direktiv 91/271/EØF og 2000/60/EF

c)  ethvert andet passende middel.

2.  I tilfælde af manglende overensstemmelse skal den kompetente myndighed pålægge operatøren af genvindingsanlægget at træffe de nødvendige foranstaltninger for straks genvindingsfaciliteten, operatøren af systemet til distribution af genvundet vand eller operatøren af lagre af genvundet vand, alt efter hvad der er relevant, omgående at genoprette overensstemmelsen og straks at underrette de berørte slutbrugere. [Ændring 86]

3.  Hvis manglende overensstemmelse indebærer en væsentlig risiko for miljøet eller menneskers sundhed den individuelle værdi af en parameter overstiger de mindstekrav til vandkvalitet, der er fastsat i bilag I, afsnit 2, litra a), skal operatøren af genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten straks suspendere yderligere forsyning med det genvundne vand, indtil. Den kompetente myndighed har fastslået, kan bestemme, at overensstemmelsen først er blevet genoprettet, når den individuelle værdi af parameteren eller parametrene, som overstiger de relevante minimumskrav til vandkvaliteten, er blevet konstateret under den maksimalt tilladte værdi i mindst tre på hinanden følgende kontroller. [Ændring 87]

4.  Hvis der indtræffer en hændelse, der påvirker overensstemmelsen med tilladelsens betingelser, skal operatøren af genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten, operatøren af systemet til distribution af genvundet vand eller operatøren af lagre af genvundet vand, alt efter hvad der er relevant, straks underrette den kompetente myndighed og den eller de slutbrugere, der eventuelt kan være berørt heraf, og stille de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere virkningerne af en sådan hændelse, til rådighed for myndighederne. [Ændring 88]

4a.  Efter udstedelsen af en tilladelse i overensstemmelse med artikel 7 skal den kompetente myndighed regelmæssigt verificere, at operatøren af genvindingsfaciliteten, operatøren af systemet til distribution af genvundet vand og operatøren af lagre af genvundet vand overholder de foranstaltninger, der er fastsat i risikostyringsplanen for genbrug af vand. [Ændring 89]

4b.  Hvis det genvundne vand ikke opfylder betingelserne ved overholdelsespunktet, og jorden eller landbrugsprodukter efterfølgende forurenes gennem distribution og opbevaring af det pågældende vand, som ikke opfylder betingelserne, hvilket medfører sundhed- og miljøfare, påhviler hæftelse og erstatning operatøren af genvindingsfaciliteterne. [Ændring 134]

Artikel 9

Samarbejde mellem medlemsstaterne

1.  Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt for i givet fald at samarbejde med andre medlemsstaters kontaktpunkter og kompetente myndigheder. Kontaktpunkternes rolle er at yde bistand efter anmodning og koordinere kommunikation mellem kompetente myndigheder. Kontaktpunkterne skal navnlig modtage og sende anmodninger om bistand.

2.  Medlemsstaterne skal besvare anmodninger om bistand uden unødig forsinkelse.

Artikel 9a

Oplysnings- og bevidstgørelseskampagner

1.  Medlemsstaterne iværksætter oplysnings- og bevidstgørelseskampagner rettet mod potentielle slutbrugere, herunder borgere, om sikkert genbrug af vand og besparelser på vandressourcerne som følge af genbrug af vand.

2.  Medlemsstaterne gennemfører desuden oplysningskampagner rettet mod landbrugere for at sikre, at de anvender genvundet vand til afgrøderne på den optimale måde og derved undgår eventuelle negative virkninger for sundheden eller miljøet af denne anvendelse. [Ændring 91]

Artikel 10

Oplysninger til offentligheden

1.  Med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF og artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF sikrer medlemsstaterne, at der foreligger tilstrækkelige og, ajourførte og tilgængelige oplysninger online til offentligheden om genbrug af vand, online eller på andre lettilgængelige måder, som er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Oplysningerne skal omfatte følgende: [Ændring 92]

a)  mængden og kvaliteten af det genvundne vand, der leveres i overensstemmelse med denne forordning

aa)  procentdelen af genvundet vand, der anvendes, i forhold til den samlede mængde ferskvand, der anvendes til de formål, der er omfattet af denne forordning [Ændring 93]

b)  procentdelen af det genvundne vand i den pågældende medlemsstat, der leveres i overensstemmelse med denne forordning, i forhold til den samlede mængde behandlet byspildevand

ba)  procentdelen af det genvundne vand i den pågældende medlemsstat, der leveres i overensstemmelse med denne forordning, i forhold til den samlede mængde byspildevand, der kan renses [Ændring 94]

c)  tilladelser udstedt eller ændret i overensstemmelse med denne forordning, herunder betingelser fastsat af kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3

d)  resultatet af overensstemmelseskontrollen jf. artikel 8, stk. 1

e)  kontaktpunkter udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1.

2.  Oplysningerne omhandlet i stk. 1 ajourføres mindst en gang om året.

2a.   I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004 om fastlæggelse af almindelige regler gældende for fødevarevirksomheder, som dækker produktion, forarbejdning, distribution og markedsføring af fødevarer til konsum, skal de kompetente myndigheder oplyse brugeren om maksimumsgrænsen for næringsstoffer i det leverede behørigt rensede spildevand, således at brugerne, herunder landbrugerne, kan sikre sig, at det overholder det indhold af næringsstoffer, der er fastsat i de relevante EU-regler. [Ændring 95]

3.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge gennemførelsesbestemmelser for format og præsentation af de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15. [Ændring 96]

Artikel 11

Oplysninger om overvågning af gennemførelsen

1.  Med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF skal hver medlemsstat, bistået af Det Europæiske Miljøagentur:

a)  senest den ... [tre fire år efter denne forordnings ikrafttræden] oprette og offentliggøre, og derefter hvert sjette år ajourføre, et datasæt med oplysninger om resultatet af overensstemmelseskontrollen, jf. artikel 8, stk. 1, samt andre oplysninger, der skal gøres tilgængelige online for offentligheden i overensstemmelse med artikel 10 [Ændring 97]

b)  oprette, offentliggøre, og derefter en gang om året ajourføre, et datasæt med oplysninger indsamlet i henhold til artikel 8, stk. 1, om tilfælde af manglende overensstemmelse med betingelserne i tilladelsen samt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 8, stk. 2, og 3.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har adgang til de datasæt, der er omhandlet i stk. 1.

3.  På grundlag af de data, der er omhandlet i stk. 1, udarbejder, offentliggør og ajourfører Det Europæiske Miljøagentur regelmæssigt eller efter anmodning fra Kommissionen en EU-dækkende oversigt, der, hvor det er relevant, skal indeholde indikatorer for output, resultater og virkninger af denne forordning, samt kort og medlemsstaternes rapporter.

4.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge gennemførelsesbestemmelser for format og præsentation af de oplysninger, der skal fremlægges i overensstemmelse med stk. 1, samt gennemførelsesbestemmelser for formatet og præsentationen af den EU-dækkende oversigt, der er omhandlet i stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15.

Artikel 12

Adgang til domstolsprøvelse

1.  Medlemsstaterne skal sikre, at fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper i henhold til national lovgivning eller praksis har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af gennemførelsen af artikel 4-8, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a)  de har tilstrækkelig interesse

b)  de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til den pågældende medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler.

2.  Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undtagelser.

3.  Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

4.  Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav om, at administrative klageprocedurer skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene, hvor et sådant krav måtte eksistere efter national ret.

5.  Enhver klageprocedure jf. stk. 1 og stk. 4, skal være retfærdig, rimelig, rettidig og ikke uoverkommeligt dyr.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får oplysninger om adgang til procedurer for administrativ og retslig prøvelse.

Artikel 13

Evaluering

1.  Kommissionen foretager senest den ... [6 fem år efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato] en evaluering af denne forordning. Evalueringen skal som minimum bygge på følgende elementer: [Ændring 98]

a)  erfaringerne fra gennemførelsen af denne forordning

b)  de datasæt, der er oprettet af medlemsstaterne i henhold til artikel 11, stk. 1, og den EU-dækkende oversigt udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur i henhold til artikel 11, stk. 3

c)  relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data

d)  teknisk og videnskabeligt vidensgrundlag

e)  Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger, hvis sådanne står til rådighed

ea)   tidligere udførte forsøg, især vedrørende landbrugets anvendelse af slam fra rensningsanlæg og methaniseringsudledninger. [Ændring 99]

2.  I forbindelse med den evaluering, der er omhandlet i stk. 1, tager Kommissionen særligt hensyn til følgende aspekter:

a)  mindstekravene som fastsat i bilag I

b)  vigtige risikostyringsopgaver som fastsat i bilag II

c)  de yderligere betingelser, der er fastsat af kompetente myndigheder som fastsat i artikel 7, stk. 3, litra b) og c)

d)  virkningerne af genbrug af vand på miljøet og menneskers sundhed

da)   den tiltagende forekomst af mikroforurenere og "nyfremkomne" stoffer i vand, der genbruges. [Ændring 100]

2a.  I forbindelse med den evaluering, der er omhandlet i stk. 1, vurderer Kommissionen muligheden for:

a)  at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte genvundet vand, der er beregnet til yderligere specifikke anvendelser, herunder genbrug til industrielle formål

b)  at udvide kravene i denne forordning til at omfatte indirekte anvendelse af renset spildevand

c)  at fastsætte mindstekrav til kvaliteten af renset spildevand med henblik på genopfyldelse af grundvandsmagasiner. [Ændring 101]

2b.  Kommissionen lader, hvis det er relevant, den i stk. 1 omhandlede evaluering ledsage af et lovgivningsforslag. [Ændring 102]

Artikel 14

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Den i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3, omhandlede beføjelse kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3 og artikel 5, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2000/60/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til nærværende stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 16

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den ... [tre fire år efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den om alle senere ændringer, der berører dem. [Ændring 103]

Artikel 17

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra ... [et to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 104]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

ANVENDELSER OG MINDSTEKRAV

Afsnit 1. Anvendelser af genvundet vand som omhandlet i artikel 2

a)  Kunstvanding i landbruget

Kunstvanding i landbruget betyder vanding af følgende afgrøder:

–  fødevareafgrøder, der spises rå, dvs. afgrøder, der er beregnet til konsum i enten rå eller uforarbejdet tilstand

–  forarbejdede fødevareafgrøder, dvs. afgrøder, der er beregnet til konsum, ikke i rå tilstand men efter en forarbejdningsproces (dvs. tilberedt eller industrielt forarbejdet)

–  nonfoodafgrøder, dvs. afgrøder, der ikke er beregnet til konsum (f.eks. afgrøder til foder og grovfoder, fiber, ornamental brug, frø, energi og græsplanter).

Uden at det berører den relevante EU-lovgivning på områderne miljø og sundhed, kan medlemsstaterne anvende genvundet vand til yderligere formål, f.eks. genbrug af vand til industrielle og miljømæssige formål og formål relateret til offentlig service. [Ændring 105]

Afsnit 2. Mindstekrav

2.1.  Mindstekrav gældende for genvundet vand bestemt beregnet til kunstvanding i landbruget [Ændring 106]

Kvalitetsklasserne for genvundet vand og tilladt brug og vandingsmetoder for hver klasse er anført i tabel 1. Mindstekravene til vandkvaliteten er anført i tabel 2, pkt. a). Minimumsfrekvens og mål for performance med hensyn til overvågning af genvundet vand er fastsat i tabel 3, pkt. b) (rutinemæssig overvågning) og tabel 4 (valideringskontrol).

Tabel 1 Kvalitetsklasser for genvundet vand og tilladt brug i landbrug samt vandingsmetode

Mindste kvalitetsklasse for genvundet vand

Afgrødekategori

Vandingsmetode

A

Alle fødevareafgrøder, herunder rodfrugter, der spises rå, og fødevareafgrøder, hvor den spiselige del er i direkte kontakt med genvundet vand

Alle vandingsmetoder

B

Fødevareafgrøder, der spises rå, og hvor den spiselige del vokser over jorden uden direkte kontakt med genvundet vand, forarbejdede fødevareafgrøder og nonfoodafgrøder, herunder foderafgrøder til mælke- eller kødproducerende dyr

Alle vandingsmetoder

C

Kun drypvanding*

Kun vandingsmetoder, som ikke medfører direkte kontakt mellem afgrøden og det genvundne vand. Eksempelvis drypvanding* [Ændring 107]

D

Industri-, energi- og frøafgrøder

Alle vandingsmetoder

(*) Drypvanding (også kaldet vanding ved overrisling) er et mikro-vandingssystem, som kan tilføre vanddråber eller små vandstrømme til planterne; vand drypper ned på jorden eller tilføres direkte under jordoverfladen ved meget lave hastigheder (2-20 liter i timen) fra et system med plastrør med lille diameter forsynet med udløb, der kaldes dyser eller dryppere.

a)  Mindstekrav til vandkvalitet

Tabel 2 Kvalitetskrav til genvundet vand til kunstvanding i landbruget

Kvalitets­klasse for genvundet vand

Indikativt teknologisk mål korrekt rensning

Kvalitetskrav Grænseværdi

 

E. coli

(cfu/100 ml)

BOD5

(mg/l)

TSS

(mg/l)

Turbiditet

(NTU)

Andet

A

Sekundær behandling, filtrering og desinfektion

≤10

eller under detektionsgrænsen

≤10

≤10

≤5

Legionella spp.: <1 000 cfu/l, hvor der er risiko for aerosoltåger i drivhuse

Intestinale nematoder (æg fra indvoldsorm) ≤1 æg/l til vanding af græsarealer eller foderafgrøder

Salmonella: ikke til stede [Ændring 108]

B

Sekundær behandling og desinfektion

≤100

I henhold til Rådets direktiv 91/271/EØF(31)

(Bilag I, tabel 1)

I henhold til Rådets direktiv 91/271/EØF

(Bilag I, tabel 1)

-

C

Sekundær behandling og desinfektion

≤1 000

-

D

Sekundær behandling og desinfektion

≤10 000

-

Genvundet vand vil blive betragtet som værende i overensstemmelse med kravene i tabel 2, hvis målingerne opfylder alle følgende kriterier:

–  De anførte værdier for E. coli, Legionella spp og intestinale nematoder er opfyldt i 90 % eller mere af prøverne. Ingen af værdierne de maksimale værdier i prøverne må overskride den maksimale afvigelsestærskel på 1 logaritmeenhed for den anførte værdi for E. coli og Legionella og 100 % af den anførte værdi for intestinale nematoder. Kravet om at sikre, at der ikke er salmonella til stede, gælder for 100 % af prøverne. [Ændring 109]

–  De anførte værdier for BOD5, TSS og turbiditet i klasse A er opfyldt i 90 % eller mere af prøverne. Ingen af værdierne de maksimale værdier i prøverne må overskride den maksimale afvigelsestærskel på 100 % af den anførte værdi. [Ændring 110]

b)  Mindstekrav til overvågning

Operatører af genvindingsanlæg genvindingsfaciliteter skal udføre rutinemæssig overvågning med henblik på at kontrollere, at det genvundne vand opfylder mindstekravene til vandkvaliteten, sådan som fastsat i pkt. a). Den rutinemæssige overvågning skal indgå i kontrolprocedurerne i systemet til genbrug af vand vandgenbrugsprojektet. [Ændring 111]

De prøver, der skal bruges til at verificere overensstemmelse med de mikrobiologiske parametre på overholdelsespunktet, skal tages i overensstemmelse med standard EN ISO 19458. [Ændring 112]

Tabel 3 Mindstefrekvens for rutinemæssig overvågning af genvundet vand til kunstvanding i landbruget

 

Mindstefrekvens for overvågning

Kvalitets­klasse for genvundet vand

E. coli

BOD5

TSS

Turbiditet

Legionella spp.

(hvis relevant)

Intestinale nematoder

(hvis relevant)

A

En gang

pr. uge

En gang

pr. uge

En gang

pr. uge

Løbende

En gang

pr. uge

To gange pr. måned eller som fastsat af operatøren af genvindingsanlægget afhængigt af antallet af æg i spildevandet, som løber ind i genvindingsanlægget

B

En gang

pr. uge

I henhold til Rådets direktiv 91/271/EØF

(Bilag I, afsnit D)

I henhold til Rådets direktiv 91/271/EØF

(Bilag I, afsnit D)

-

C

To gange pr. måned

-

D

To gange pr. måned

-

Valideringsovervågningen skal udføres, før genvindingsanlægget genvindingsfaciliteten tages i brug, efter opgradering af udstyr, og når nyt udstyr eller nye processer tilføjes, og hver gang, der tildeles en ny tilladelse, eller en eksisterende tilladelse ændres. [Ændring 113]

Valideringsovervågning skal udføres for den strengeste af kvalitetsklasserne for genvundet vand, klasse A, for at vurdere, at mål med hensyn til performance (log10- reduktion) overholdes. Valideringsovervågning indebærer overvågning af indikatormikroorganismer associeret med hver gruppe af patogener (bakterier, virus og protozoer). De udvalgte indikatormikroorganismer er E. coli for patogene bakterier, F-specifikke colifager, somatiske colifager eller colifager for patogene vira og clostridium perfringens-sporer eller sporedannende sulfatreducerende bakterier for protozoer. Mål med hensyn til performance (log10 -reduktion) for valideringsovervågningen for de valgte indikatormikroorganismer er anført i tabel 4 og skal være opfyldt ved genvindingsanlæggets genvindingsfacilitetens udløb (overholdelsespunkt) under hensyntagen til koncentrationerne i det rå spildevand, der løber ind i byspildevandsrensningsanlægget. Mindst 90 % af valideringsprøverne skal nå eller overstige performancemålene. [Ændring 114]

Hvis en biologisk indikator ikke er til stede i så stort et omfang i råt spildevand, at log10-reduktionen kan opnås, betyder fraværet af en sådan biologisk indikator i udløbet, at valideringskravene er opfyldt. Opfyldelsen af overensstemmelsesmålet kan fastslås ved analytisk kontrol, ved tilføjelse af den performance, der tillægges de individuelle stadier af rensningen på baggrund af videnskabelig dokumentation for standardiserede og veletablerede processer, såsom offentliggjorte data fra testrapporter, casestudier osv., eller som er testet i laboratoriet under kontrollerede forhold med henblik på innovativ vandrensning. [Ændring 115]

Tabel 4 Valideringsovervågning af genvundet vand til kunstvanding i landbruget

Genvundet

vandkvalitets-

klasse

Indikatormikroorganismer (*)

Mål med hensyn til performance for behandlingskæden

(log10-reduktion)

A

E. coli

≥ 5,0

Colifager i alt/F-specifikke colifager/somatiske colifager/colifager(**)

≥ 6,0

Clostridium perfringens-sporer/sporedannende sulfatreducerende bakterier(***)

≥ 5,0

(*) Referencepatogenerne campylobacter, rotavirus og cryptosporidium kan ligeledes anvendes med henblik på valideringsovervågning i stedet for de foreslåede indikatormikroorganismer. I så fald bør følgende log10 reduktionsmål med hensyn til performance anvendes: Campylobacter (≥ 5,0), rotavirus (≥ 6,0) og cryptosporidium (≥ 5,0). Den nationale sundhedsmyndighed kan fastsætte yderligere indikatorer i forbindelse med den konkrete sag, når der er dokumentation for et behov for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. [Ændring 116]

(**) Colifager i alt er valgt som den mest passende indikator for vira. Hvis analyse af det samlede antal colifager ikke er mulig, skal mindst en af dem (F-specifikke eller somatiske colifager) analyseres. Hvis det samlede antal colifager ikke er til stede i et tilstrækkeligt stort omfang i råt spildevandsudløb, kan opfyldelsen af performancemålet fastslås ved analytisk kontrol, ved tilføjelse af den performance, der tillægges de individuelle stadier af rensningen på baggrund af videnskabelig dokumentation for standardiserede og veletablerede processer, såsom offentliggjorte data fra testrapporter, casestudier osv., eller som er testet i laboratoriet under kontrollerede forhold med henblik på innovativ vandrensning. [Ændring 117]

(***) Clostridium perfringens-sporer er valgt som den mest passende indikator for protozoer. Sporedannende sulfatreducerende bakterier er et alternativ, hvis koncentrationen af clostridium perfringens-sporer ikke tillader at validere den påkrævede log10-reduktion. Hvis Clostridium perfringens ikke er til stede i et tilstrækkeligt stort omfang i råt spildevandsudløb, kan opfyldelsen af performancemålet fastslås ved tilføjelse af den performance, der tillægges de individuelle stadier af rensningen på baggrund af videnskabelig dokumentation for standardiserede og veletablerede processer, såsom offentliggjorte data fra testrapporter, casestudier osv., eller som er testet i laboratoriet under kontrollerede forhold med henblik på innovativ vandrensning. [Ændring 118]

Analysemetoder til overvågning skal valideres og dokumenteres af operatøren i overensstemmelse med EN ISO/IEC-17025 eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer en tilsvarende kvalitet. Operatøren af genvindingsanlægget skal sikre, at de laboratorier, der er udvalgt til valideringsovervågningen, gennemfører kvalitetsstyringspraksis i overensstemmelse med standard ISO/IEC 17025. [Ændring 119]

Bilag II

a)   Vigtige risikostyringsopgaver [Ændring 120]

-1.  Foretag en gennemførlighedsanalyse af den planlagte genvindingsfacilitet, der som minimum tager hensyn til facilitetens udviklingsomkostninger i forhold til den regionale efterspørgsel efter genvundet vand, de potentielle slutbrugere og facilitetens krav til renset spildevand, og vurder kvaliteten af det rensede spildevand, der kommer ind i faciliteten. [Ændring 121]

1.  Beskriv systemet til genbrug af vand fra spildevandets indløb i byspildevandsrensningsanlægget til brugsstedet, herunder kilderne til spildevand, behandlingstrinnene og teknologierne i genvindingsanlægget, forsynings- og oplagringsinfrastrukturen, den tilsigtede anvendelse, anvendelsesstedet og mængden af genvundet vand, der skal leveres. Formålet med denne opgave er at give en detaljeret beskrivelse af det samlede system til genbrug af vand.

2.  Påvis potentielle farer, navnlig tilstedeværelsen af forurenende stoffer og patogener, samt muligheden for farlige hændelser såsom behandlingsfejl, utilsigtet lækage eller forurening i det beskrevne system til genbrug af vand.

3.  Udpeg de miljøer, befolkninger og enkeltpersoner, der risikerer direkte eller indirekte eksponering for de påviste potentielle farer under hensyntagen til specifikke miljøfaktorer såsom lokal hydrogeologi, topografi, jordbundstype og økologi samt faktorer relateret til typen af afgrøder og landbrugspraksis. Vurderingen af sundhedsrisikoen, herunder karakterisering af faren, forholdet mellem dosis og virkning, vurdering af eksponeringen og karakterisering af risikoen, skal tages i betragtning på alle stadier af systemet til genbrug af vand. Eventuelle irreversible eller langsigtede negative miljø- eller sundhedsmæssige virkninger, herunder de potentielle negative virkninger på de økologiske vandstrømninger, af vandrensningsoperationen, såsom distribution, oplagring og anvendelse, skal også overvejes. [Ændring 122]

4.  Gennemfør en risikovurdering, der omfatter både miljørisici og risici for menneskers og dyrs sundhed under hensyntagen til arten af de påviste potentielle farer, de udpegede miljøer, befolkninger og enkeltpersoner, der risikerer eksponering for disse farer og alvorligheden af farernes mulige virkninger, samt al relevant EU-lovgivning og national lovgivning samt vejledningsdokumenter og mindstekrav i forbindelse med sikkerhed for fødevarer, foder og arbejdstagere og miljørelaterede mål. Der kan anvendes kvalitative undersøgelser i forbindelse med risikovurderingen. Videnskabelig usikkerhed vedrørende risikokarakterisering skal behandles i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. [Ændring 123]

Risikovurderingen skal indeholde følgende elementer:

a)  en vurdering af miljørisici, herunder alle følgende:

i.  bekræftelse af farernes art, herunder, hvor det er relevant, forventet nuleffektkoncentration

ii.  vurdering af det potentielle eksponeringsområde

iii.  karakterisering af risikoen.

b)  en vurdering af risikoen for menneskers sundhed, herunder alle følgende:

i.  bekræftelse af farernes art, herunder, hvor det er relevant, forholdet mellem dosis og virkning i samarbejde med sundhedsmyndighederne [Ændring 124]

ii.  vurdering af det potentielle dosis- eller eksponeringsområde

iii.  karakterisering af risikoen.

Følgende krav og forpligtelser skal som minimum inddrages overholdes i risikovurderingen: [Ændring 125]

c)  kravet om at mindske og forebygge vandforurening fra nitrater i henhold til direktiv 91/676/EØF

d)  forpligtelsen til at opfylde kravene til beskyttede områder til indvinding af drikkevand i direktiv 98/83/EF

e)  kravet om at opfylde miljømålene i direktiv 2000/60/EF

f)  kravet om at forhindre grundvandforurening i overensstemmelse med direktiv 2006/118/EF

g)  kravet om at opfylde miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer fastsat i direktiv 2008/105/EF

h)  kravet om at opfylde miljøkvalitetsnormerne for forurenende stoffer af national interesse (dvs. vandområdespecifikke forurenende stoffer), der er fastsat i direktiv 2000/60/EF

i)  kravet om at opfylde badevandskvalitetsstandarderne i direktiv 2006/7/EF

j)  kravene til beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg i henhold til direktiv 86/278/EØF

k)  kravene til fødevarehygiejne som fastsat i forordning (EF) nr. 852/2004 og retningslinjerne i meddelelse fra Kommissionen "Vejledning om imødegåelse af mikrobiologiske risici i friske frugter og grøntsager i primærproduktionen gennem god hygiejne"

l)  kravene til foderstofhygiejne fastsat i forordning (EF) nr. 183/2005.

m)  kravet om overholdelse af de relevante mikrobiologiske kriterier i forordning (EF) nr. 2073/2005

n)  kravene til maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer fastsat ved forordning (EF) nr. 1881/2006

o)  kravene til maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 396/2005

p)  kravene til dyresundhed i forordning (EF) nr. 1069/2009 og forordning (EU) nr. 142/2011.

b)  Betingelser, der vedrører de supplerende krav [Ændring 126]

5.  Hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikre tilstrækkelig passende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, specificeres krav til vandkvalitet og overvågning, som er supplerende og/eller strengere end dem, der er angivet i bilag I.

Afhængigt af resultatet af den risikovurdering, der er omhandlet i punkt 4, kan Sådanne yderligere krav kan navnlig vedrøre:

a)  tungmetaller

b)  pesticider

c)  biprodukter fra desinfektion

d)  lægemidler

da)  forekomst af mikroplast

e)  andre stoffer forurenere, der giver anledning til bekymring har vist sig at være signifikante i forbindelse med miljø- og folkesundhedsanalyser udført på lokalt plan

f)  antimikrobiel resistens. [Ændring 127]

c)  Forebyggende foranstaltninger [Ændring 128]

6.  Angiv forebyggende foranstaltninger, der allerede er indført, eller der bør træffes for at begrænse risici, således at alle påviste risici kan styres på passende vis.

Sådanne foranstaltninger kan omfatte:

a)  adgangskontrol

b)  yderligere desinfektion eller foranstaltninger til fjernelse af forurenende stoffer

c)  specifikke vandingsteknologier, der afbøder risikoen for dannelse af aerosoltåger (f.eks. drypvanding)

d)  fremme af patogeners død før høst

e)  fastsættelse af mindstekrav til sikkerhedsafstande.

Specifikke forebyggende foranstaltninger, der kan være relevante, er anført i tabel 1.

Tabel 1: Specifikke forebyggende foranstaltninger

Genvundet

vandkvalitets-

klasse

Specifikke forebyggende foranstaltninger

A

—  Svin må ikke udsættes for foder, der er vandet med genvundet vand, medmindre der findes tilstrækkelige data til at indikere, at risikoen i det givne tilfælde kan styres.

B

—  Forbud mod høst af produkter, som stadig er våde efter at være vandet, eller nedfaldne produkter.

—  Udelukkelse af lakterende malkekvæg fra græsgange, indtil græsset er tørt.

—  Foder skal være tørret eller ensileret før emballering.

—  Svin må ikke udsættes for foder, der er vandet med genvundet vand, medmindre der findes tilstrækkelige data til at indikere, at risikoen i det givne tilfælde kan styres.

C

—  Forbud mod høst af produkter, som stadig er våde efter at være vandet, eller nedfaldne produkter.

—  Udelukkelse af græssende dyr fra græsgange i fem dage efter sidste vanding.

—  Foder skal være tørret eller ensileret før emballering.

—  Svin må ikke udsættes for foder, der er vandet med genvundet vand, medmindre der findes tilstrækkelige data til at indikere, at risikoen i det givne tilfælde kan styres.

D

—  Forbud mod høst af produkter, som stadig er våde efter at være vandet, eller nedfaldne produkter.

7.  Sørg for, at passende kvalitetskontrolsystemer og -procedurer er etableret, herunder overvågning af det genvundne vand med anvendelsen af relevante parametre samt fastlæggelse af passende vedligeholdelsesprogrammer for udstyr.

8.  Sørg for, at der findes miljøovervågningssystemer, der vil afdække eventuelle negative virkninger ved genbrug af vand, samt sørg for, at der indgives feedback fra overvågningen, og at alle processer og procedurer er behørigt valideret og dokumenteret.

Det anbefales, at operatøren af genvindingsanlægget opretter og vedligeholder et kvalitetsstyringssystem certificeret i henhold til ISO 9001 eller tilsvarende.

8a.  Sørg for, at genvindingsfaciliteten er udstyret med en alternativ metode til udledning af det rensede spildevand, der ikke genbruges. [Ændring 129]

9.  Sørg for, at der findes et hensigtsmæssigt system til styring af hændelser og nødsituationer, herunder procedurer til at informere alle relevante parter på passende måde om en sådan begivenhed, og en jævnligt opdateret beredskabsplan.

9a.  Sørg for, at infrastrukturen til distribution af genvundet vand er separat og konstrueret på en sådan måde, at der ikke er risiko for forurening af forsynings- og distributionssystemet til drikkevand. [Ændring 130]

9b.  Sørg for, at infrastrukturen til distribution af genvundet vand er behørigt mærket, og at den, hvis den er konstrueret med åbne regnvejrsbassiner, i tilfredsstillende grad er udstyret med tilstrækkeligt synlig skiltning, herunder hvor spildevand blandes med vand af anden oprindelse. [Ændring 131]

9c.  Sørg for, at der etableres koordineringsmekanismer mellem forskellige aktører for at garantere sikker produktion og anvendelse af genvundet vand. [Ændring 132]

(1)EUT C ...
(2)EUT C 86 af 7.3.2019, s. 353.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 12.2.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(5)Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(6)COM(2012)0673.
(7)COM(2007)0414.
(8) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 33.
(9)COM(2015)0614.
(10) Direktiv (EU) .../... om kvaliteten af drikkevand (EUT ...).
(11) Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6).
(12)Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(13)Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(23)Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).
(24)Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).
(25)Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(27)EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(28)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
(29)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(30)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(31)Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

Seneste opdatering: 27. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik