Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Etablering af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ***I |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Undertegnelse af statusaftalen mellem EU og Albanien om tiltag, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Albanien *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10302/2018), – der henviser til statusaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om tiltag, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Albanien (10290/2018), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d), artikel 79, stk. 2, litra c), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0433/2018), – der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0463/2018), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Albaniens regering og parlament. | |||||||
| Protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Kirgisistan (Kroatiens tiltrædelse) *** |
| ||||||
(Godkendelse) Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12564/2017), – der henviser til udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Kirgisiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (12659/2017), – der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og 209 samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0033/2018), – der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7, – der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0443/2018), 1. godkender indgåelsen af protokollen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Kirgisiske Republiks regering og parlament. | |||||||
| Den omfattende aftale mellem EU og Den Kirgisiske Republik |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, — der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/… af 9. oktober 2017 om bemyndigelse af Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til på Den Europæiske Unions vegne at indlede og føre forhandlinger om de bestemmelser, der hører under Unionens kompetence, i en omfattende aftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Kirgisiske Republik på den anden side (11436/1/17 REV 1), — der henviser til afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 9. oktober 2017, om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til på medlemsstaternes vegne at indlede og føre forhandlinger om de bestemmelser, der hører under medlemsstaternes kompetence, i en omfattende aftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Kirgisiske Republik på den anden side, 11438/1/17 REV 1), — der henviser til det foreslåede retsgrundlag for en ny omfattende aftale, nemlig artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 91, 100, stk. 2, artikel 207 og 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), — der henviser til den nugældende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Den Kirgisiske Republik, som trådte i kraft i 1999, — der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om status for gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(1) og af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien(2), — der henviser til sine tidligere beslutninger om Kirgisistan, navnlig af 15. januar 2015(3), 8. juli 2010(4) og 6. maj 2010(5), — der henviser til udtalelsen fra den højtstående repræsentant om præsidentvalget i Kirgisistan den 16. oktober 2017, — der henviser til konklusionerne om præsidentvalget, fremsat af Europa-Parlamentet, den internationale valgobservationsmission IEOM og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR), — der henviser til den erklæring, som Det 13. Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kirgisistan vedtog den 3. maj 2018, — der henviser til Den Europæiske Unions beslutning af 2. februar 2016 om at give Den Kirgisiske Republik statussen GSP+, — der henviser til sin holdning af 22. oktober 2013 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik(6), – der henviser til forretningsordenens artikel 113, – der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0450/2018), A. der henviser til, at EU og Kirgisistan i december 2017 indledte forhandlinger om en omfattende aftale til afløsning af den nugældende EU-kirgisiske partnerskabs- og samarbejdsaftale med det formål at udbygge og uddybe samarbejdet på områder af gensidig interesse på grundlag af de fælles værdier demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, inden for nye retlige rammer; B. der henviser til, at den omfattende aftale kræver Parlamentets samtykke for at kunne træde i kraft; 1. henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til Republikken Kirgisistans præsident, regering og parlament.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Selvkørende biler i europæisk transport |
| |||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. maj 2018 med titlen "På vej til automatiseret mobilitet: En EU-strategi for fremtidens mobilitet" (COM(2018)0283), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 om "En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer – en milepæl hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet" (COM(2016)0766), – der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G(1), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om en europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer(2), – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0425/2018), A. der henviser til, at EU-strategien for opkoblet og automatiseret mobilitet er tæt forbundet med Kommissionens politiske prioriteter, navnlig prioriteterne for dens dagsordener for beskæftigelse, vækst og investeringer, forskning og innovation, miljø og klimaændringer, ren og sikker mobilitet og transport, trafiksikkerhed og bekæmpelse af trafikal overbelastning, det digitale indre marked og energiunionen; B. der henviser til, at den hastige teknologiske udvikling, både inden for transportsektoren og inden for robotteknologi og kunstig intelligens, har en betydelig indvirkning på økonomien og samfundet; der henviser til, at selvkørende køretøjer i væsentlig grad vil ændre vores dagligdag, bestemme fremtiden for den globale vejtransport, reducere transportomkostningerne, forbedre vejsikkerheden, øge mobiliteten og reducere miljøbelastningen; der henviser til, at vejtransportsektoren kan bane vejen for nye tjenester og nye transportformer og dermed tilfredsstille efterspørgslen efter mobilitet for personer og varer og endda bidrage til at revolutionere byplanlægningen; C. der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at halvere antallet af trafikdræbte i EU inden 2020 i forhold til 2010 i overensstemmelse med ambitionen om nul trafikdræbte; der henviser til, at de fremskridt, der er gjort med at nedbringe det samlede antal dræbte og tilskadekomne, synes at være stagneret på det seneste, idet mere end 25 000 mennesker mistede livet på vejene i EU i 2016, og yderligere 135 000 mennesker kom alvorligt til skade; der henviser til, at der er betydelige mobilitetsproblemer i vores byer, og at de forstærkes af forurening og klimaændringer; D. der henviser til, at avancerede førerstøttesystemer såsom vognbaneskiftalarm og automatiske nødbremser allerede har vist sig at bidrage til trafiksikkerheden og nedbringe antallet af alvorlige ulykker; E. der henviser til, at langt de fleste trafikulykker skyldes menneskelige fejl, og at der som sådan er et absolut behov for at mindske mulighederne for sådanne uheld ved at stille krav om, at der bruges avancerede køretøjssystemer, som øger sikkerheden, samtidig med at den personlige mobilitet opretholdes; F. der henviser til, at den stabile og positive tendens inden for færdselssikkerhed, som EU har oplevet i det seneste årti, er aftaget; der henviser til, at vejtransport stadig tegner sig for hovedparten af de transportrelaterede emissioner i form af drivhusgasser og luftforurening; G. der henviser til, at transportbehovet – for både passagerer og gods – er stigende overalt i verden i en situation med fokus på vores planets begrænsede ressourcer, og til, at effektiv transport således vil være af stigende betydning; H. der henviser til, at EU bør tilskynde til og videreudvikle de digitale teknologier til brug for automatiseret mobilitet for at modvirke menneskelige fejl og mindske antallet af trafikhændelser og trafikdræbte; I. der henviser til, at automatisering og udbredelse af ny teknologi vil forbedre transportsikkerheden og transportsystemerne samt eliminere nogle af de menneskelige faktorer, der er forbundet hermed; der henviser til, at både forskellen på og betingelserne for transportsystemerne i de forskellige medlemsstater bør tages i betragtning samtidig med automatiseringen; der henviser til, at det er nødvendigt at bygge nye transportsystemer, og at både nye og eksisterende transportsystemer bør være udstyret med pasende sikkerhedssystemer, inden automatisering kan gennemføres; J. der henviser til, at der er forskellige automatiseringsniveauer, hvoraf niveau 1 og 2 allerede er på markedet, men at niveauerne fra betinget og høj til fuld automatisering (når et køretøj bliver selvkørende) først forventes at være tilgængelige i 2020-2030, og der henviser til, at førerstøttesystemer derfor er vigtige som støtteteknologi på vejen hen imod fuld automatisering; K. der henviser til behovet for at investere både i forskningsfasen og i den efterfølgende udvikling for at forbedre de tilgængelige teknologier og implementere en sikker og intelligent transportinfrastruktur; L. der henviser til, at flere lande over hele verden (f.eks. USA, Australien, Japan, Korea og Kina) hurtigt bevæger sig i retning af tilgængeliggørelse af både opkoblet og automatiseret mobilitet på markedet; der henviser til, at Europa er nødt til at reagere meget mere proaktivt på den hurtige udvikling inden for denne sektor og til at tilskynde til initiativer og fremme strenge sikkerhedskrav for alle trafikdeltagere, der rejser med sø- og flodtransport, ad vej, med fly eller med jernbane, og som anvender blandede transportformer; M. der henviser til, at Kommissionen forventer, at det nye marked for automatiserede og opkoblede køretøjer vil vokse eksponentielt med en forventet omsætning på over 620 mia. EUR frem til 2025 for EU's bilindustri og 180 mia. EUR for EU's elektroniksektor; N. der henviser til, at Amsterdamerklæringen (2016) beskriver samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og industrien på området for opkoblede og automatiserede køretøjer; O. der henviser til, at autonom transport omfatter alle former for fjernstyrede, automatiserede og autonome transportmidler til transport ad vej, jernbane, luft, sø samt ad indre vandveje; P. der henviser til, at Kommissionens meddelelse "På vej til automatiseret mobilitet" udgør en vigtig milepæl i EU-strategien for opkoblet og automatiseret mobilitet; Q. der henviser til, at der bør lægges vægt på selvkørende mobilitet, da fuldt ud selvkørende køretøjer vil medføre væsentlige fordele i relation til trafiksikkerhed og vil kunne fungere uden opkoblede funktioner; der henviser til, at tilknyttede kapaciteter og tjenester stadig kan kræve digital kommunikation; R. der henviser til, at indførelsen af autonome køretøjer, som allerede forventes at finde sted i 2020, vil medføre betydelige fordele, men også indebærer en række nye risici, nemlig vedrørende færdselssikkerhed, civilretligt ansvar og forsikring, cybersikkerhed, intellektuelle ejendomsrettigheder, databeskyttelse og spørgsmål vedrørende dataadgang, teknisk infrastruktur, standardisering og beskæftigelse; der henviser til, at det er umuligt at forudsige det fulde omfang af de langsigtede virkninger af autonom mobilitet på arbejdspladser og på miljøet, der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre, at EU's retlige rammer er velegnede til på passende vis at imødegå disse udfordringer og til at øge offentlighedens bevidsthed og accept af selvkørende køretøjer; S. der henviser til, at de etiske konsekvenser af brugen af disse teknologier gør det nødvendigt at udvikle retningslinjer for indførelse af kunstig intelligens i forbindelse med indførelsen af disse systemer for at sikre, at de etiske spørgsmål behandles på en sammenhængende måde; Generelle principper 1. glæder sig over Kommissionens meddelelse "På vej til automatiseret mobilitet", som fastlægger en strategi, der skal gøre EU førende i verden inden for indførelse af sikre systemer for automatiseret mobilitet, der øger trafiksikkerheden og -effektiviteten, bekæmper trafikal overbelastning, reducerer energiforbruget og emissioner fra transport og langsomt udfaser fossile brændstoffer; 2. anerkender de indledende skridt, som Kommissionen og medlemsstaterne har taget med hensyn til fremtidens automatiserede mobilitet, og kvitterer for de lovgivningsmæssige initiativer vedrørende ITS-direktivet(3) og de foreslåede ændringer af direktivet om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed(4) og forordningen om den generelle sikkerhed for motorkøretøjer(5); 3. bekræfter den vigtige rolle, som samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS) spiller med hensyn til at skabe konnektivitet for Society of Automotive Engineers (SAE) på niveau 2, 3 og muligvis 4 for automatiserede/selvkørende køretøjer; tilskynder medlemsstaterne og industrien til at indføre C-ITS og opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne og industrien med at udvikle tjenester til C-ITS, navnlig gennem Connecting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde og InvestEU-programmet; 4. fremhæver innovationspotentialet ved alle selvkørende vej-, jernbane-, vandvejs- og lufttransportmidler; understreger behovet for, at europæiske aktører samarbejder for at kunne opnå og bevare en førende position inden for autonom transport på globalt plan; bemærker, at udviklingen inden for autonom mobilitet, især inden for vejtransport, kræver et synergiskabende samarbejde mellem mange sektorer i den europæiske økonomi, herunder køretøjsfabrikanter og de digitale sektorer; 5. anerkender det betydelige potentiale, der ligger i automatiseret mobilitet for mange sektorer, og som giver nye forretningsmuligheder for nystartede virksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og industrien og virksomhederne som helhed, navnlig med hensyn til oprettelse af nye mobilitetstjenester og beskæftigelsesmuligheder; 6. understreger behovet for at udvikle selvkørende køretøjer, der er tilgængelige for personer med handicap eller nedsat mobilitet; 7. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en strategi, navnlig vedrørende data, dataadgang og cybersikkerhed, jf. Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om en europæisk strategi for C-ITS for at sikre en teknologineutral og markedsklar tilgang; anerkender de muligheder, Kommissionens kommende anbefalinger for adgang til køretøjsoplysninger og ressourcer giver; 8. bekræfter behovet for lovgivningsmæssige tiltag for at kunne sikre retfærdig, sikker og teknologineutral adgang til køretøjsoplysninger i realtid for visse tredjepartsenheder; er af den opfattelse, at en sådan adgang bør sætte slutbrugerne og tredjeparter i stand til at drage fordel af digitaliseringen og fremme lige vilkår og sikkerhed i relation til lagring af køretøjsoplysninger; 9. bemærker, at der vil opstå lignende spørgsmål i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder og tilsvarende brugerrettigheder for kunstig intelligens med henblik på autonom mobilitet på andre områder, såsom ejendoms- eller brugerrettigheder til kode, data og opfindelser, der er skabt af den kunstige intelligens på egen hånd; mener dog, at der bør findes løsninger på disse spørgsmål, der er så generelle som muligt; 10. henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt i forbindelse med udviklingen af den nye lovgivningsmæssige ramme, der regulerer autonom mobilitet, at sikre, at alle hindringer for udviklingen af teknologiske fremskridt, forskning og innovation, kan fjernes; 11. påpeger, at Kommissionens meddelelse "På vej til automatiseret mobilitet" mangler en analyse af og forslag til selvkørende køretøjer inden for alle transportformer; opfordrer Kommissionen til at sikre specifikke analyser og strategier for alle transportformer, herunder inden for intermodal transport og mobilitet; 12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide deres politikker om selvkørende biler til at omfatte kollektiv transport og til udvide deres perspektiv til at omfatte alle transportformer; 13. glæder sig over det arbejde, der udføres på Rådets møder på højt niveau vedrørende selvkørende biler, og ser gerne, at arbejdet også udvides til at omfatte andre transportformer end vejtransport; 14. understreger, at de tekniske standarder for køretøjer og infrastruktur (f.eks. færdselstavler, kørebaneafmærkninger, signalsystemer og C-ITS) bør udvikles og tilpasses på internationalt plan, EU-plan og nationalt plan, at de bør bygge på eksisterende arbejde og fora med henblik på at udgå overlapning og være baseret på principperne om en åben, gennemsigtig og teknologineutral tilgang, der øger trafiksikkerheden og sikrer en gnidningsløs grænseoverskridende interoperabilitet; 15. bemærker, at pålidelige køretøjs- og rutedata er grundlæggende elementer for at opnå både autonom og opkoblet kørsel i et fælles europæisk transportområde for konkurrencedygtige tjenester for slutbrugerne; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre, at hindringerne for anvendelsen af sådanne data fjernes, og at der indføres et stærkt reguleringssystem i denne henseende i god tid før 1. januar 2020, der sikrer samme datakvalitet og tilgængelighed på tværs af medlemsstaterne; 16. bemærker, at det haster med at skabe retssikkerhed for både brugere og interessenter for så vidt angår selvkørende køretøjers overholdelse af vigtig eksisterende lovgivning, navnlig med hensyn til e-databeskyttelse og den generelle forordning om databeskyttelse(6); opfordrer Kommissionen til at angive, hvilke kategorier af data genereret af selvkørende køretøjer der skal behandles som åbne data og stilles til rådighed i realtid, og hvilke data der skal være fortrolige; 17. understreger vigtigheden af at sikre, at brugerne har kontrol over og adgang til både personoplysninger og køretøjsoplysninger, der genereres, indsamles og videregives af selvkørende køretøjer; understreger, at forbrugerne skal tilbydes det højeste niveau af cyberbeskyttelse; 18. understreger den forventede massive stigning i data, der genereres af og overføres fra selvkørende køretøjer, og understreger behovet for at anvende disse data, navnlig ikke-personlige og anonymiserede data, for at fremme udbredelsen af selvkørende køretøjer og for at videreudvikle innovation inden for rammerne af nye mobilitetsløsninger; påpeger, at beskyttelsen af privatlivets fred og følsomme data, der genereres af selvkørende biler, skal være en absolut prioritet; 19. understreger, at fuldt selvkørende eller højautomatiserede køretøjer vil være kommercielt tilgængelige i de kommende år, og at der er behov for at indføre passende lovgivningsmæssige rammer så hurtigt som muligt, der sikrer en sikker drift og indfører en klar ansvarsordning, for at sikre håndteringen af de deraf følgende ændringer, herunder den uundgåelige interaktion mellem selvkørende biler og infrastrukturens øvrige brugere; 20. bemærker, at de eksisterende regler om erstatningsansvar, f.eks. Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om produktansvar(7) (direktivet om produktansvar) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse(8) (direktivet om motorkøretøjsforsikring) ikke er udviklet til at håndtere de udfordringer, som brugen af selvkørende køretøjer udgør, og understreger, at der er stadig mere, som tyder på, at de nuværende lovgivningsmæssige rammer, navnlig hvad angår ansvar, forsikring, registrering og beskyttelse af personoplysninger, ikke længere vil være tilstrækkelige eller passende, når de står over for nye de risici som følge af køretøjernes øgede automatisering, konnektivitet og kompleksitet; 21. mener, at der i lyset af de dynamiske teknologiske forandringer i sektoren er behov for at præcisere, hvem der bør være ansvarlig for skaden i tilfælde af ulykker, som er forårsaget af fuldt autonome køretøjer, og at det, når graden af autonomi indebærer, at bilen enten kan køre fuldt autonomt eller køres af en fører, er nødvendigt klart at identificere, hvem der er ansvarlig i hvert enkelt konkrete tilfælde; understreger, at det navnlig skal undersøges, om det synspunkt, at en meget lille andel af alle ulykker indtil videre kan tilskrives tekniske faktorer, ville berettige til et ansvarsskift til producenten, der som en risikofaktor, der er uafhængig af forsømmelse, kan knyttes til den risiko, der er ved at bringe et selvkørende køretøj på markedet; understreger også, at det endvidere er nødvendigt at undersøge, om de nøjagtige trafiksikkerhedsmæssige forpligtelser for køretøjets ejer og de instruktionsforpligtelser, der gælder for føreren i hvert enkelt tilfælde, i tilstrækkelig grad kan kompensere for denne ansvarsovergang; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en tilbundsgående undersøgelse, tilpasse EU's nuværende retlige ramme og om nødvendigt indføre nye regler, på grundlag af hvilke ansvaret placeres; opfordrer desuden Kommissionen til at vurdere og undersøge muligheden for at indføre yderligere EU-instrumenter for at holde trit med udviklingen i kunstig intelligens; 22. understreger vigtigheden af verdensomspændende satellitnavigationssystem-baserede (GNSS-baserede) teknologier og Galileo-projektet med hensyn til at forbedre interaktionen og interoperabiliteten for de digitale køretøjsmonterede systemer og netsystemer; opfordrer til, at de resterende satellitter hurtigst muligt gøres færdige og sendes op, således at det europæiske positioneringssystem Galileo kan anvendes som standardpositioneringssystemet i automatiserede køretøjer; 23. bemærker, at universel adgang til automatiserede mobilitetsteknologier ikke vil være mulig uden adgang til højhastighedsinternet og 5G-netværk; beklager, at der er områder, hvor den nuværende generation af 4G-netværk stadig ikke er udbredt i lige så høj grad som forventet, især i landdistrikter; Vejtransport 24. minder om de nye sikkerhedsregler, der er en del af de vejledende principper for menneske-maskine-grænseflader, som blev foreslået i den endelige GEAR 2030-rapport; 25. understreger behovet for, at lovgivningen om trafiksikkerhed i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), EU og på nationalt niveau gør det muligt at støtte teknologisk innovation og autonom kørsel så hurtigt som muligt med henblik på at reducere antallet af menneskelige fejl, trafikhændelser og trafikdræbte; 26. understreger vigtigheden af at vedtage en ambitiøs ny forordning om den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, i lyset af det potentiale, obligatorisk installation af nye sikkerhedsteknologier i køretøjer har for at redde liv på kort sigt, hvilket endvidere vil blive anvendt til udbredelsen af opkoblede og automatiserede køretøjer (CAV'er) i fremtiden; 27. minder om, at udviklingen af CAV'er i vid udstrækning er drevet af det teknologiske fremstød; understreger behovet for at undersøge og anerkende de menneskelige og samfundsmæssige aspekter ved udviklingen af CAV'er og sikre, at udbredelsen heraf i fuldt omfang respekterer samfundsmæssige, menneskelige og miljømæssige værdier og mål; 28. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til, i lyset af betydningen af mobilitet i EU, at nå frem til en fælles holdning og til at samarbejde, således at EU kan indtage og fastholde en ledende rolle i den internationale tekniske harmonisering af automatiserede køretøjer inden for rammerne af FN/ECE og Wienerkonventionen, navnlig i forbindelse med alle drøftelser i FN/ECE's Verdensforum for Harmonisering af Køretøjsforskrifter (arbejdsgruppe 29) og arbejdsgruppen for automatiserede/selvkørende og opkoblede køretøjer; 29. understreger, at markedsovervågningsprocedurerne i forbindelse med automatiserede køretøjer i hele deres levetid bør være så standardiserede, gennemsigtige og kontrollerbare som muligt, herunder grænseoverskridende prøvninger udført på åbne veje og under reelle kørselsforhold samt periodisk teknisk kontrol; 30. understreger, at der er behov for en klar lovgivning, der regelmæssigt revideres, om nødvendigt ajourføres og harmoniseres, der gør det obligatorisk at installere hændelsesdataregistreringsudstyr i overensstemmelse med forordningen om generel sikkerhed for at forbedre undersøgelser af ulykker og at præcisere og gøre det muligt at håndtere spørgsmål om retligt ansvar; bemærker, at et sådant hændelsesdataregistreringsudstyr er nødvendigt for at fastslå de forskellige aktørers ansvar i tilfælde af en ulykke; 31. fremhæver, at det er nødvendigt at inkorporere sikkerhedssystemer lige fra overgangsfasen, hvor der er sameksistens mellem automatiserede køretøjer og køretøjer uden nogen form for opkobling eller automatisering; understreger betydningen af førerstøttesystemer som et skridt i retning af fuldt automatiseret kørsel for allerede nu at forebygge trafikulykker ved hjælp af aktive sikkerhedssystemer eller afbøde ulykkernes alvor ved hjælp af passive sikkerhedssystemer; 32. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for sikker vejinfrastruktur af høj kvalitet, hvilket vil lette brugen af automatiske og selvkørende køretøjer; 33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle systemer, der udsender vejtrafikinformation digitalt, er interoperable; 34. understreger, at der er ved at opstå bekymring over, at brugerne er efterladende, når de bruger køretøjer, der kræver en vis grad af førerens indgriben; opfordrer til en bedre præcisering af definitionen og differentieringen af kravene til "køretøjer med avancerede førerstøttesystemer" (SAE-niveau 1-3) sammenlignet med "automatiserede køretøjer" (SAE-niveau 4-5) i trafiksikkerhedslovgivning og til, at der gennemføres yderligere undersøgelser vedrørende gennemførligheden af og sikkerheden ved automatiserede køretøjer på niveau 3, navnlig med hensyn til over for føreren at tilkendegive behovet for at gribe ind og de farer, der kan opstå ved eventuel forsinket indgriben; 35. opfordrer Kommissionen til at fastsætte etiske retningslinjer for kunstig intelligens; 36. opfordrer Kommissionen til at udarbejde ansvarlighedsparametre såvel som systemer til sikring og beskyttelse af mennesker for at skabe en sammenhængende tilgang til de etiske problemer i forbindelse med autonome systemer til automatiserede biler; 37. understreger, at de etiske aspekter ved selvkørende køretøjer skal adresseres og løses af lovgiverne, inden disse køretøjer kan accepteres fuldt ud og stilles til rådighed i trafikken; understreger derfor, at selvkørende køretøjer skal underkastes en forudgående vurdering for at tage hånd om disse etiske aspekter; 38. fremhæver de udfordringer, som trafikal overbelastning udgør for bytrafikken, som forventes at følge af en udbredt anvendelse af selvkørende køretøjer; mener, at selvkørende køretøjer og løsninger såsom bildeling og prajning af køretøjer bør kunne bidrage til løsningen af disse udfordringer; opfordrer myndighederne til at udvikle politikker, der sikrer, at selvkørende køretøjer forbedrer rejsemulighederne, herunder den offentlige transport og andre løsninger, for alle borgere; 39. understreger, at konvojkørsel (lastbiler) har en lovende fremtid, eftersom denne transportform sikrer brændstof- og energibesparelser og øger trafiksikkerheden, og opfordrer derfor medlemsstaterne, Kommissionen og industrien til at implementere de foranstaltninger, der er fastlagt i Amsterdamerklæringen; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til en lovgivningsmæssig ramme for at fremme højt automatiserede og fuldautomatiserede køretøjers konnektivitet med "vehicle-to-everything" (V2X) (f.eks. kørsel i lastbilkolonne), navnlig for vejtransport over store distancer; 40. argumenterer for, at både passive og aktive sikkerhedssystemer i selvkørende køretøjer spiller en vigtig rolle med hensyn til at reducere antallet af sammenstød, skader og dødsfald som følge af sammenstød, da der stadig kan forekomme sammenstød, navnlig i overgangsfasen med blandet trafik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge trafiksikkerheden; 41. understreger de risici, der er forbundet med en voksende tendens til blandet trafik mellem traditionelle og selvkørende køretøjer, og opfordrer derfor til, at der gennemføres flere undersøgelser på stedet for at støtte fremtidssikret forskning og udvikling forestået af offentlige og private virksomheder og organer, men også til at tilvejebringe konkrete data, der kan bidrage til en korrekt tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar; 42. understreger, at en mulig løsning for at afhjælpe de eksisterende mangler og svagheder kan være, at der etableres en ramme for ikke-skyld for skader, som skyldes selvstændige køretøjer; 43. understreger, at der, som det blev påpeget i Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om civilretlige bestemmelser om robotteknologi(9), ikke bør være nogen erstatningsgrænser for arten og omfanget af den skade, der skal erstattes, for at sikre en passende beskyttelse af ofrene; Lufttransport 44. fremhæver den nyligt vedtagne EASA-forordning(10) om opdaterede luftfartssikkerhedsregler, som blandt andet omfatter bestemmelser, der giver et solidt retsgrundlag for det første sæt omfattende EU-regler for alle former for civile droner; minder om, hvor nødvendig vedtagelsen af EASA-forordningen var, i betragtning af at der også forekommer nye teknologier, som f.eks. ubemandede luftfartøjer (UAV'er), i det europæiske luftrum, og at dette krævede en tilpasning af EU's nuværende lovgivningsmæssige rammer og af divergerende nationale regler; 45. opfordrer indtrængende Kommissionen til straks også at forelægge detaljerede regler om automatiserede luftfartøjer, som kræver særlige og skræddersyede specifikationer, da en tilgang, der kun indbefatter UAV'er og drift, ikke er egnet til at sikre en sikker integration af automatiserede luftfartøjer i et luftrum, der deles med bemandede luftfartøjer; minder om, at UAV'er har brug for sikre og, og hvis det er relevant, certificerede intelligente systemer samt et særligt luftrumsforvaltningsmiljø; understreger, at sådanne regler, der finder anvendelse på UAV'er, også bør tage hensyn til typen af og risikoen ved driften eller aktiviteten, de operationelle egenskaber ved de pågældende ubemandede luftfartøjer og driftsområdets karakteristika, som f.eks. befolkningstæthed, overfladens beskaffenhed og tilstedeværelsen af bygninger og andre følsomme infrastrukturer; 46. understreger på ny vigtigheden af beskyttelsen af personoplysninger ved anvendelse af automatisk styrede køretøjer i luftfartssektoren; 47. minder om Warszawa-erklæringen fra 2016 om droner som en løftestang for beskæftigelse og nye forretningsmuligheder; gentager betydningen af de planlagte tiltag med henblik på at udvikle EU's droneøkosystem, som forventes at være på plads i 2019, og bygge videre på de vejledende principper i Riga-erklæringen; 48. fremhæver vigtigheden af at koordinere udviklingen af teknologier og operationelle koncepter, der muliggør sikker integration af fly, i form af lufttrafikstyringstjenester i overensstemmelse med U-rummets mål, der er et program, der gennemføres af SESAR-fællesforetagendet (SESAR JU); anerkender de aktiviteter, der hidtil er blevet gennemført af SESAR JU, som fortsat bør støttes; 49. minder om, at finansieringen af forsknings- og forsøgsprogrammer, der allerede gennemføres i forbindelse med ubemandede fartøjer, såsom U-Space, bør øges i de kommende budgetter; bemærker, at disse forsøg, der gør det muligt på nuværende tidspunkt at teste anvendelsen af en omfattende flåde af ubemandede fartøjer under virkelige forhold og samtidig garantere maksimal sikkerhed i lufttrafikstyringen og sikkerhedsforholdene, vil kunne fungere som en model for forsøg med selvkørende køretøjer på jorden; 50. bemærker, at det er nødvendigt at etablere passende testområder for autonome luftfartsteknologier, herunder droner, for at skabe sikre vilkår for simulationer af nye teknologiske løsninger, inden de implementeres endeligt; Søtransport og transport ad indre vandveje 51. understreger potentialet for og merværdien af autonome skibe, navnlig på de indre vandveje og i nærskibsfart, hvilket kan føre til en nedgang i antallet af ulykker til søs og på vandveje, hvoraf de fleste skyldes menneskelige fejl; 52. understreger automatiseringens potentiale for delvist at eliminere menneskelige fejl og dermed give personalet på broen mere tid til optiske observationer, navnlig i smalle sejlrender og havneområder; understreger imidlertid, at informationsudveksling og kommunikation er af afgørende betydning for sikkerheden, navnlig i umiddelbar nærhed af andre skibe, og at der derfor er behov for at sikre bemanding af broer; 53. bifalder PIANC-arbejdsgruppens arbejde om intelligent søtransport og det internationale netværk for autonome skibe; 54. opfordrer Kommissionen til at afgrænse og fastlægge automatiseringsniveauer for både indlands- og havskibsfarten samt fælles standarder, herunder for havne, for at harmonisere og stimulere anvendelsen af autonome fartøjer i samspil med automatiserede og ikkeautomatiserede brugere og infrastruktur; 55. understreger vigtigheden af at udvikle og udbygge de digitale knudepunkter og sammenkoblede transeuropæiske transportnet (TENT-T)-korridorer på baggrund af opdaterede terminalfaciliteter og effektive trafikstyringssystemer, som f.eks. flodinformationstjenesterne og Rhinhavnenes Informationssystem (RPIS), for at kunne opnå et fuldstændigt autonomt multimodalt transportsystem; 56. opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi med det formål at stimulere yderligere automatisering af transporten ad indre vandveje og infrastrukturen, sejlrender og trafikstyring, og udvikling af automatiserede havne, hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af Digitale Områder med Indre Vandveje (DINA) tages hensyn til indlandshavnenes funktion som multimodale knudepunkter; 57. opfordrer til mere støtte til og fremme af grænseoverskridende afprøvningsområder samt flere projekter som f.eks. NOVIMAR og Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks ("Ubemandet havskibsfart ved hjælp af intelligente netværk", MUNIN), som medfinansieres af EU under det syvende rammeprogram og Horisont 2020, med henblik på at videreudvikle teknologien for autonom sejlads og automatiseret infrastruktur i EU; 58. understreger, at de standarder, der gælder for fartøjer, skal udvikles i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og tilpasses til IMO-standarderne med henblik på at etablere en international retlig ramme for sikker drift af skibe; Jernbanetransport 59. opfordrer Kommissionen til i samråd og samordning med industrien og andre interessenter at udarbejde fælles protokoller og standarder, der gør det muligt at indføre selvkørende tog- og letbanesystemer; 60. opfordrer til, at forbedringer af rammebetingelserne for selvkørende køretøjer inden for jernbanetransport og for overgangen til en digital jernbanesektor fremskyndes; bemærker, at det europæiske togkontrolsystem (ETCS) tjener som grundlag for automatiseringen af jernbanesektoren, som opnås ved at koble ETCS sammen med den automatiske styring af togdriften (ATO); opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde og prioritere udbredelsen af ETCS i eksisterende og fremtidige EU-finansieringsordninger; 61. understreger betydningen af digitale sikringsanlæg som en ny vigtig milepæl med hensyn til fremme at digitaliseringen af jernbaneinfrastrukturen og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte denne udbredelse; 62. opfordrer Kommissionen til at fortsætte Shift2Rail-programmet med henblik på at tilvejebringe yderligere udvikling i retning af et digitalt jernbanenetværk og fuldautomatisk jernbanekørsel, herunder udviklingen af en ATO-standard for ETCS og af cybersikkerhed; 63. understreger bytrafikkens voksende udfordringer hvad angår trafikal overbelastning og de muligheder, som jernbanebaserede automatiserede offentlige transportsystemer giver for at tackle disse udfordringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte projekter, der tager disse udfordringer op ved hjælp af innovation inden for jernbanebaseret automatiseret offentlig transport; Forbrugerrettigheder og konkurrenceforhold 64. opfordrer Kommissionen til at udarbejde omfattende regler, der fastlægger fabrikantens, førerens og operatørens retlige ansvar på alle automatiseringsniveauer inden for alle transportformer; understreger, at dette retlige ansvar skal kommunikeres på en klar og umiddelbart forståelig måde til førere eller operatører via handelsmærkning eller andre former for kommunikation; mener, at det er af afgørende betydning at sikre køretøjers sikkerhed og regelmæssige vedligeholdelse gennem hele deres livscyklus, og påpeger, at fair markedsadgang i denne henseende spiller en fremmende rolle for køretøjsmonterede data og ressourcer for relevante interessenter; 65. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle systemer i selvkørende køretøjer er designet på en sådan måde, at køretøjsejere eller -brugere frit kan vælge mellem konkurrerende tjenesteudbydere og ikke kun kan vælge de tjenesteydelser, som køretøjsfabrikanten udbyder; 66. understreger behovet for at sikre rimelig markedsadgang for uafhængige udbydere af køretøjstjenester inden for service og reparation af selvkørende køretøjer; minder om, at denne type virksomheder, især reservedelsfabrikanter, små værksteder og servicecentre, er et vigtigt konkurrenceelement på markedet for motorkøretøjer og har en positiv indvirkning på disse tjenesters tilgængelighed og priser; 67. bemærker, at på et digitaliseret marked for køretøjstjenester er direkte og rettidig adgang til data og funktioner i køretøjet afgørende for rimelige konkurrencevilkår på markedet for automatiseret og kombineret mobilitet; minder om, at uafhængige aktører spiller en meget vigtig rolle i hele motorkøretøjsbranchens forsyningskæde; 68. forventer, at konkurrencen i det indre marked i industrien for service af selvkørende køretøjer kan blive truet, hvis fabrikanterne gør det vanskeligt for uafhængige reparatører at få adgang til de systemer, der er installeret i køretøjerne; understreger, at dette markedssegment bør være omfattet af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 461/2010(11); 69. understreger, at forbrugere på forhånd bør informeres om de køretøjer, de køber, og om de reparationstjenester, de har adgang til; 70. er af den opfattelse, at overgangen til automatiserede køretøjer, ud over den positive effekt på trafiksikkerheden, brændstofforbruget, miljøet og oprettelsen af nye arbejdspladser i telekommunikationssektoren og bilindustrien, også kan medføre tab af arbejdspladser i transportsektoren samt have negative konsekvenser for forsikringssektoren, som bør håndteres hurtigst muligt for at sikre en gnidningsløs overgang; Forsknings- og uddannelsesbehov 71. understreger behovet for at udvikle centrale teknologier inden for autonom mobilitet (f.eks. formalisering og simuleringer af den menneskelige hjerne og kognition under kørsel, systemer til perception af omgivelserne og kunstig intelligens) i EU for at holde trit med den globale konkurrence og skabe nye arbejdspladser; 72. understreger, at automatiserede køretøjer, når de er blevet tilgængelige på markedet, vil have stor indvirkning på distributionen og forbruget af varer; mener derfor, at der er et presserende behov for at vurdere denne indvirkning og sikre foranstaltninger til at støtte de berørte sektorer og personer; 73. opfordrer til initiativer, der kortlægger og behandler spørgsmål vedrørende ændringer i beskæftigelsesudbud og -efterspørgsel i betragtning af behovet for nye og specialiserede færdigheder både inden for fremstilling af køretøjer og erhvervsmæssig brug gennem uddannelsesmæssig omstilling (f.eks. kurser og uddannelse) med henblik på at lette overgangen til nye former for mobilitet; 74. opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at foreslå initiativer til fremme af de færdigheder og den undervisning og uddannelse, der er nødvendig for at holde EU på forkant med sektoren for selvkørende køretøjer; understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til disse nye tendenser i deres uddannelsesprogrammer for at imødekomme behovet for en højt kvalificeret og kompetent arbejdsstyrke i de forskellige transportsektorer; 75. minder om de 300 mio. EUR, der er afsat til Horisont 2020 til forsknings- og innovationsprogrammer om automatiserede køretøjer fra 2014 til 2020, og anbefaler, at disse programmer videreføres og forlænges for alle transportformer i den næste flerårige finansielle periode for 2021-2027 (Horisont Europa); 76. understreger betydningen af forskningssamarbejde med hensyn til at sikre en hurtig forbedring af automatiseringen af transport gennem inddragelse af hele det innovative økosystem; 77. opfordrer Kommissionen til at oprette et fællesforetagende svarende til f.eks. Shift2Rail for jernbanetransport og CleanSky for luftfartsindustrien, for at kunne skabe et industribaseret strategisk initiativ om autonom transport, der er overbevisende for de europæiske borgere, giver god kommerciel mening, udnytter EU's forsknings- og innovationspotentiale på grundlag af et bredt samarbejde mellem industrien, offentligheden og den akademiske verden, og fremmer udviklingen og udbredelsen af teknologier på en harmoniseret og interoperabel måde for at skabe et multimodalt transportsystem til autonom transport, der kan skaleres til et globalt plan; 78. understreger behovet for testanlæg til virkelige forhold på tværs af EU med henblik på grundig test og udvikling af nye teknologier; opfordrer indtrængende hver enkelt medlemsstat til senest i 2020 at udpege byområder og andre områder uden for byerne, hvor selvkørende køretøjer til forskningsbrug kan afprøves under virkelige trafikforhold, samtidig med at trafiksikkerheden i disse områder bibeholdes, og til at sørge for, at der skabes EU-grænseoverskridende og interoperable afprøvningsrammer; 79. påpeger, at nogle EU-borgere har udtrykt mistillid til automatiseret mobilitet; understreger derfor, at lovgiverne skal tage hånd om den etiske dimension med henblik på at forbedre offentlighedens accept i denne henseende; opfordrer til, at der investeres i omfattende forskning i kunstig intelligens og i andre dimensioner af automatiseret mobilitet; 80. opfordrer til omfattende forskning i de langsigtede virkninger af autonom transport på områder som f.eks. forbrugertilpasning, samfundsaccept, fysiologiske og fysiske reaktioner og social mobilitet, nedbringelse af antallet af ulykker og forbedring af transporten generelt; 81. opfordrer indtrængende alle berørte aktører, herunder bilproducenter, komponentleverandører og software- og designtjenester samt berørte medlemsstater og myndigheder, til at samarbejde om at fremme innovation, sikre investeringer i infrastruktur, der er egnet til automatiseret mobilitet, både på motorveje og veje i byerne, og lette grænseoverskridende testning; understreger nødvendigheden af at øge investeringerne i tilpasningen af den nuværende infrastruktur, opbygningen af ny infrastruktur og forbedringen af forbindelserne mellem de europæiske veje; påpeger, at det kan konstateres, at EU-borgerne ikke har tillid til automatiseret kørsel, og at der bør iværksættes oplysningskampagner for at øge deres tillid; opfordrer til, at der investeres i omfattende forskning i kunstig intelligens og i den etiske dimension af selvkørende og forbundne transportformer; o 82. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0282), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk.1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0172/2017), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse af 6. december 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, – efter høring af Regionsudvalget, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0193/2018), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2); 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. januar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej
(EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3), efter høring af Regionsudvalget, efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF(5) fastsætter et mindstemål for åbning af markedet for anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej. (2) Anvendelse En sådan anvendelse af udlejningskøretøjer kan nedbringe omkostningerne for virksomheder, der udfører godstransport for egen regning eller for fremmed regning, og på samme tid øge idet den samtidig øger deres driftsmæssige fleksibilitet. Det Denne anvendelse af udlejningskøretøjer kan således bidrage til en forøgelse af de pågældende virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Eftersom udlejningskøretøjer som regel er nyere end køretøjerne i en gennemsnitlig vognpark, er kan de desuden ofte være mere sikre og mindre forurenende. [Ændring 1] (3) Direktiv 2006/1/EF gør det ikke muligt for virksomhederne at drage fuld nytte af fordelene ved at anvende udlejningskøretøjer. Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse de på deres områder etablerede virksomheders anvendelse af udlejningskøretøjer med en tilladt totalvægt på over seks tons or operatører, der arbejder i forbindelse med kørsel for egen regning. Endvidere har medlemsstaterne ikke pligt til at tillade anvendelse af et udlejningskøretøj i deres respektive områder, hvis køretøjet af et udlejningskøretøj, der er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvor den lejende virksomhed er etableret. [Ændring 2] (4) For at virksomhederne skal kunne drage nytte af fordelene ved anvendelse af udlejningskøretøjer, skal det være muligt for dem at anvende køretøjer, der er lejet i enhver medlemsstat, og ikke kun i den, hvor virksomheden er etableret. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at imødegå især kortsigtede, sæsonbestemte eller midlertidige spidsbelastninger eller at udskifte defekte eller beskadigede køretøjer. (4a) Medlemsstaterne bør ikke have lov til at begrænse anvendelsen på deres område af et køretøj, der lejes af en virksomhed, som er behørigt etableret på en anden medlemsstats område, forudsat at køretøjet er registreret og opfylder de operationelle standarder og sikkerhedskravene eller er taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat og er godkendt til drift af den ansvarlige virksomheds etableringsmedlemsstat. [Ændring 3] (5) Niveauet for vejtransportafgifter varierer fortsat betydeligt inden for EU. Derfor er det for at undgå skattemæssige forvridninger stadig berettiget at have visse begrænsninger, som også indirekte kan påvirke den frie levering af tjenesteydelser inden for billeje. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for i henhold til de betingelser, der er fastlagt i dette direktiv, og inden for deres respektive territorier at begrænse længden af den tidsperiode, hvori i hvilken en etableret virksomhed kan anvende et lejet køretøj, der er lejet registreret eller taget i brug i en anden medlemsstat end den, hvor den lejende virksomhed er etableret, kan anvendes inden for. De bør desuden kunne begrænse antallet af sådanne køretøjer, der lejes af en virksomhed, der er etableret på deres respektive områder område. [Ændring 4] (5a) For at håndhæve disse foranstaltninger, bør oplysninger om registreringsnummeret på det lejede køretøj være optaget i medlemsstaternes nationale elektroniske registre, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009(6). De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, som er blevet underrettet om anvendelsen af et køretøj, som operatøren har lejet, og som er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, skal underrette de kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat herom. Medlemsstaterne bør anvende informationssystemet for det indre marked (IMI) til dette formål. [Ændring 5] (6) For at tillade, at transport for egen regning kan foregå mere effektivt, bør medlemsstaterne ikke længere kunne begrænse muligheden for at anvende udlejningskøretøjer til denne form for drift. (6a) For at opretholde operationelle standarder, opfylde sikkerhedskravene og sikre ordentlige arbejdsvilkår for førere er det vigtigt, at transportører har garanteret adgang til aktiver og direkte støtteinfrastruktur i det land, hvor de udøver deres aktiviteter. [Ændring 6] (7) Gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv bør overvåges af Kommissionen og dokumenteres i en rapport senest tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv. Rapporten bør tage behørigt hensyn til indvirkningen på trafiksikkerheden, på skatteindtægterne og på miljøet. Rapporten bør også vurdere alle overtrædelser af dette direktiv, herunder grænseoverskridende overtrædelser. En eventuel Behovet for en fremtidig indsats på dette område skal ses i lyset af denne rapport. [Ændring 7] (8) Målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan snarere på grund af vejtransportens grænseoverskridende karakter og de spørgsmål, som det er hensigten at dette direktiv skal tage hånd om, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (9) Direktiv 2006/1/EF bør derfor ændres — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv 2006/1/EF foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2 foretages følgende ændringer: a) stk. 1 affattes således: i) den indledende sætning udskiftes med følgende:" "Hver medlemsstat tillader på sit område anvendelse af køretøjer lejet af virksomheder, som er etableret på en anden medlemsstats område, såfremt:" "ii) litra a) udskiftes med følgende:" "a) køretøjet er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en hvilken som helst medlemsstat, herunder de operationelle standarder og sikkerhedskravene." [Ændring 8] "b) følgende stk. 1a indsættes:" "1a. Hvis køretøjet ikke er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden, der lejer køretøjet, er etableret, kan medlemsstaterne begrænse brugen af det lejede køretøj inden for deres respektive områder. Medlemsstaterne skal dog i et sådant tilfælde tillade brug af køretøjet i mindst fire måneder i et givet kalenderår". [Ændring 9] "2) Artikel 3 udskiftes med følgende:" "Artikel 3 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at virksomheder, der er etableret inden for deres virksomheder område, kan anvende udlejningskøretøjer til godstransport ad landevej på samme betingelser som køretøjer, der ejes af dem, såfremt betingelserne i artikel 2 er opfyldt." [Ændring 10] 1a. Hvis køretøjet er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, kan den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret:
1b. Medlemsstaterne kan undtage transport for egen regning med køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 6 tons, fra bestemmelserne i stk. 1. [Ændring 28 + 34] "2a) Følgende indsættes som artikel 3a:" "Artikel 3a 1. Oplysninger om et lejet køretøjs registreringsnummer skal indføres i det nationale elektroniske register som defineret i artikel 16 forordning (EF) nr. 1071/2009*. 2. De kompetente myndigheder i en operatørs etableringsmedlemsstat, som er blevet underrettet om anvendelsen af et køretøj, som operatøren har lejet, og som er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, skal underrette de kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat herom. 3. Det administrative samarbejde, der er omhandlet i stk. 2, skal foregå ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (IMI), som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012**. ________________ * Under henvisning til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009 under hensyntagen til udvidelsen af de oplysninger, der skal registreres, som foreslået af Kommissionen. ** EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1." [Ændring 12] "3) Følgende indsættes som artikel 5a:" "Artikel 5a Senest den [OP: indsæt den dato, hvor der er forløbet fem ... [tre år efter fristen for gennemførelsen af direktivet dette ændringsdirektiv] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv. Rapporten skal indeholde oplysninger om anvendelsen af køretøjer lejet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor virksomheden, der lejer køretøjet, er etableret. Rapporten skal lægge særlig vægt på indvirkningen på trafiksikkerheden og skatteindtægterne, herunder skattemæssige fordrejninger, og på håndhævelse af cabotagereglerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, hvorvidt det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger." [Ændring 13] "Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, regler og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [OP: indsæt [20 måneder efter datoen beregnet som 18 måneder efter ikrafttrædelsen for dette direktivs ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser. [Ændring 14] Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i ..., den . På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand
| |||||||||||||||||||||||||||
| Midlertidig tilbagetrækning af præferencer i visse aftaler mellem EU og visse tredjelande ***I |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0206), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0158/2018), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0330/2018), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. godkender Europa-Parlamentets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt; 3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. januar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om iværksættelse af bilaterale beskyttelsesklausuler og andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af præferencer i visse handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/287.) BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG KOMMISSIONEN Europa-Parlamentet og Kommissionen er enige om betydningen af et tæt samarbejde om overvågningen af gennemførelsen af aftalerne i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/287 af 13. februar 2019 om iværksættelse af beskyttelsesklausuler og andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af præferencer i visse aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande(1). De er i denne henseende enige om, at såfremt Europa-Parlamentet vedtager en henstilling om indledning af undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger, undersøger Kommissionen omhyggeligt, hvorvidt betingelserne indeholdt i forordningen for indledning på eget initiativ er opfyldt. Såfremt Kommissionen ikke anser disse betingelser for opfyldt, forelægger den Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg en beretning med en redegørelse for alle de faktorer, der er relevante for igangsættelsen af en sådan undersøgelse.
| |||||||||||
| Fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ændring af Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter * |
| ||||||
(Særlig lovgivningsprocedure – høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til forslag fra Den Europæiske Investeringsbank til Rådet om at ændre vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (13166/2018), – der henviser til artikel 308 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0464/2018), – der henviser til forretningsordenens artikel 78c, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0476/2018), 1. godkender forslaget; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank samt til de nationale parlamenter. | |||||||
| Integration af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder er nedfældet som en kerneværdi i Unionen, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 8 og 19, – der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der indeholder specifikke bestemmelser om det horisontale princip om ligestilling mellem mænd og kvinder, og til artikel 6 i TEU, hvori det anerkendes, at chartret har samme juridiske værdi som traktaterne, – der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), – der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, – der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) fra 1979, – der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), – der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder(1), – der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing +5 (2000), Beijing +10 (2005) og Beijing +15 (2010), og slutdokumentet fra revisionskonferencen Beijing +20, – der henviser til sine beslutninger af 10. februar 2010 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU – 2009(2), af 8. marts 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2010(3), af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2011(4), af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(5), og af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(6), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet(7), – der henviser til sin beslutning af 18. januar 2007 om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet(8), – der henviser til sin beslutning af 22. april 2009 om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgs- og delegationsarbejdet(9), – der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning(10), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om kvinders deltagelse i politisk beslutningstagning(11), – der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(12), – der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om en ny strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder i Europa efter 2015(13), – der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde(14), – der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og misbrug i EU(15), – der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU(16), – der henviser til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen, fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(17), særlig vedtægtens artikel 1c og 1d, – der henviser til brochuren "Women in the European Parliament" fra 2018, – der henviser til Europa-Parlamentets "Human Resources Annual Report 2017" (årsberetning om menneskelige ressourcer), der blev offentliggjort i august 2018, – der henviser til retningslinjerne for kønsneutral sprogbrug i Europa-Parlamentet, – der henviser til rapporten fra Dimitrios Papadimoulis, næstformand for Europa-Parlamentet og formand for Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed, til Europa-Parlamentets Præsidium med titlen "Gender Equality in the European Parliament Secretariat – state of play and the way forward 2017-2019" (ligestilling i Europa-Parlamentets generalsekretariat – status og vejen frem 2017-2019), der blev vedtaget på Præsidiets møde den 16. januar 2017, – der henviser til køreplanen for 2017-2019 for gennemførelse af rapporten "Gender Equality in the European Parliament Secretariat – state of play and the way forward 2017-2019", – der henviser til "Action plan for the promotion of gender equality and diversity in the European Parliament Secretariat for the period 2014-2019" (handlingsplan for fremme af ligestilling og mangfoldighed i Europa-Parlamentets generalsekretariat i perioden 2014-2019), – der henviser til det mandat, som Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed har fået, – der henviser til sine retningslinjer vedrørende ligestilling for medlemmer af/rekrutteringspersoner i udvælgelsespaneler, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juli 2017 med titlen "A better workplace for all: from equal opportunities towards diversity and inclusion" (en bedre arbejdsplads for alle: fra lige muligheder til mangfoldighed og inklusion) (C(2017)5300)(18) og det deri indeholdte "Diversity and Inclusion Charter"(19), – der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278)(20), – der henviser til Europarådets strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2018-2023(21), – der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 19. november 2013 om integrering af kønsaspektet, der er knyttet som bilag til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, der er vedhæftet den flerårige finansielle ramme (FFR)(22), – der henviser til Den Interparlamentariske Unions rapport fra 2011 med titlen:"Gender-sensitive Parliaments: A Global Review of Good Practice", der blev offentliggjort i 2011, – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0429/2018), A. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi for EU og er anerkendt i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at ifølge artikel 8 i TEUF skal Unionen i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, når den fastlægger og gennemfører sine politikker og aktiviteter; B. der henviser til, at opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder generelt er af central betydning for beskyttelsen af menneskerettighederne, et velfungerende demokrati, respekten for retsstatsprincippet, økonomisk vækst, social inklusion og bæredygtighed, og at integration af ligestillingsaspektet er relevant for alle politikområder under EU's kompetence; C. der henviser til, at retten til ligestilling og garantien for ikkediskrimination er fundamentale principper, der ligger til grund for integration af ligestillingsaspektet; der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet betyder, at der gøres en indsats for at fremme rettigheder, perspektiver og velbefindende i forhold til kvinder, piger, LGBTIQ-personer og personer med alle kønsidentiteter; D. der henviser til, at fremskridt i retning af kønsligestilling i EU ikke blot stagnerer overalt i EU, men at der også er sket væsentlige tilbageskridt i visse medlemsstater; E. der henviser til, at Istanbulkonventionen understreger vigtigheden af at ændre mentalitet og holdninger for at forhindre alle former for kønsbetinget vold i fortsat at finde sted; der henviser til, at undervisning på alle niveauer og for alle aldersgrupper i ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke-fastlåste kønsroller og respekt for den personlige integritet derfor er nødvendig i denne henseende; F. der henviser til, at der afsættes utilstrækkelige midler og menneskelige ressourcer til at sikre reelle fremskridt i integreringen af kønsaspektet i EU's politikker, programmer, initiativer og aktioner; G. der henviser til, at befolkningen i Den Europæiske Union består halvt af kvinder og halvt af mænd, men at Europa-Parlamentets sammensætning afspejler en markant underrepræsentation af kvinder, eftersom kun 36,1 % af MEP'erne er kvinder; der henviser til, at denne kløft fremhæves yderligere af sammensætningen af Europa-Parlamentets Præsidium, der består af 7 kvinder og 13 mænd; der henviser til, at en kønsafbalanceret repræsentation og mangfoldighed i Europa-Parlamentets organer bidrager til at nedbryde stereotyper, mindske diskrimination og øge niveauet for den demokratiske repræsentation af borgerne i EU og legitimiteten i Europa-Parlamentets beslutninger; H. der henviser til, at udnævnelser til Parlamentets topledelse (generaldirektører og direktører) kun omfattede 11 % kvinder i 2016 og 33 % kvinder i 2017; I. der henviser til, at mål 5 blandt målene for bæredygtig udvikling tilstræber, at man skal "opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder" senest i 2030, og at dette er en tværgående målsætning for samtlige 17 må for bæredygtig udvikling; der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet er et redskab til at sikre en effektiv, varig, bæredygtig og retfærdig udvikling med en positive konsekvenser for opfyldelsen af fattigdomsbekæmpelsesmålene; der henviser til, at der imidlertid kun sker meget langsomme fremskridt på området ligestilling mellem kønnene og minimale forandringer i mange lande verden over(23), herunder i Europa; der henviser til, at der har været blandede resultater i forbindelse med implementeringen af mål 5 inden for og på tværs af EU-medlemsstaterne, og at andelen af kvinder i de nationale parlamenter og i beslutningstagende stillinger stadig langt fra svarer til andelen af mænd(24); J. der henviser til, at kønsspecifikke konsekvensanalyser er nødvendige for at vurdere og identificere sandsynligheden af, at en given afgørelse får negative konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at det således er af afgørende betydning, at budgetterne analyseres ud fra et kønsperspektiv for at indhente oplysninger om de forskelligartede konsekvenser, en eventuel tildeling og fordeling af budgetmidler kan få for ligestillingen mellem kønnene, og for at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed; K. der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet betragtes som en effektiv og globalt anerkendt strategi til sikring af ligestilling og til at bekæmpe diskrimination ved at omorganisere, forbedre, udvikle og evaluere de politiske processer, således at kønsligestillingsaspektet bliver inkorporeret i alle politikker, regulerende foranstaltninger og udgiftsprogrammer på alle niveauer og i alle faser af de aktører, der står for den politiske beslutningstagning; der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet giver adgang til nøgleværktøjer til at foretage en systematisk behandling af alle menneskers vilkår, omstændigheder og behov i politiske strategier og foranstaltninger og til at fremme kønsligestilling og lige rettigheder og en kønsafbalanceret repræsentation på forskellige administrative, politiske, sociale og økonomiske niveauer og i beslutningsprocesserne; L. der henviser til, at der er behov for et tættere interinstitutionelt samarbejde om integrering af kønsaspektet mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen for at sikre, at kønsperspektivet kan indføres i alle faser af Unionens budget, politikker, programmer og initiativer, hvilket ville lette Parlamentets eget arbejde med integrering af kønsaspektet; M. der henviser til, at de ændringsforslag om integration af ligestillingsaspektet, som er blevet vedtaget af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, og som er blevet indgivet til vedtagelse i andre udvalg, udgør et effektivt redskab til at sikre, at kønsligestilling bliver behandlet på behørig vis i Parlamentets betænkninger og beslutninger; N. der henviser til, at kønsbudgettering i form af planlægning og programmering bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og respekten for kvinders rettigheder og er et af de centrale værktøjer, som anvendes af de politiske beslutningstagere til at fremme ligestilling mellem kønnene, men ikke desto mindre stadig ikke anvendes systematisk af EU-institutionerne; O. der henviser til, at kvinder ifølge de seneste tilgængelige tal(25) udgør 59 % af Parlamentets medarbejdere, men stadig er underrepræsenterede på alle ledelsesniveauer; der henviser til, at antallet af kvinder i toplederstillinger endda er faldet siden juni 2017, og at antallet af kvinder i mellemlederstillinger kun er forøget i beskedent omfang; P. der henviser til, at man i 2017-rapporten om ligestilling mellem mænd og kvinder, der er udarbejdet af næstformand for Europa-Parlamentet Dimitrios Papadimoulis, har fastsat tre mål for kvinders repræsentation i mellem- og topledelsen, der skal nås inden 2019: 30 % på generaldirektørniveau, 35 % på direktørniveau og 40 % på kontorchefniveau, og der henviser til, at den efterfølgende køreplan skitserer, hvordan disse mål skal nås; Q. der henviser til, at man for at fremme integration af ligestillingsaspektet i arbejdet i Parlamentets udvalg og delegationer bør udpege et medlem med ansvar for integration af ligestillingsaspektet i hvert udvalg og i Delegationsformandskonferencen, som skal udveksle erfaringer og bedste praksis i kønsmainstreamingnetværket; R. der henviser til, at det er afgørende for Parlamentets og de andre EU-institutioners troværdighed at sikre sammenhæng mellem deres interne personalepolitikker og deres tiltag udadtil på området fremme af ligestilling mellem kønnene og LGBTIQ-rettigheder; S. der henviser til, at Parlamentets forretningsorden siden 2014 har foreskrevet, at Parlamentets mangfoldighed skal afspejles i sammensætningen af hvert enkelt parlamentsudvalgs formandskab, og at det ikke må være tilladt at have et formandskab med udelukkende mænd eller udelukkende kvinder; T. der henviser til, at topstillinger i Parlamentet udelukkende tildeles af Europa-Parlamentets Præsidium; U. der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet skal omfatte behørig hensyntagen til rettigheder, perspektiver og velbefindende for LGBTIQ-personer og personer med alle kønsidentiteter; der henviser til, at Parlamentet ganske vist tillægger LGBTIQ-spørgsmål øget betydning, men at LGBTIQ-aktivister har en relativt lav synlighed og taler med en svag stemme; V. der henviser til, at der er behov for at anerkende den sociale og politiske værdi af kvindeorganisationer og kvindefora, deres historie og deres arbejde samt deres centrale rolle i forbindelse med forebyggelse af kønsbaseret vold og fremme af kønsligestilling, kvinders selvbestemmelser og interkulturel dialog; der henviser til, at der ikke kan foregå nogen form for bevidst integration af ligestillingsaspektet, medmindre der findes steder, hvor kvinder kan opnå selvbestemmelse og autoritet, og hvor vold over for kvinder bliver bekæmpet; W. der henviser til, at kvinders legitimitet i den politiske sfære undertiden stadig anfægtes, og at kvinder er ofre for stereotype opfattelser, som afholder dem fra at deltage i politik – et fænomen, der er særligt iøjnefaldende, når kvinder er underrepræsenteret i politik; X. der henviser til, at kvinder i EU har de samme politiske og borgerlige rettigheder som mænd, men ikke desto mindre hyppigt bliver konfronteret med sociale, samfundsmæssige eller økonomiske uligheder; Y. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene bidrager til en mere omfattende debat og en bedre beslutningsproces, eftersom ligestilling betyder, at alle synspunkter bliver repræsenteret; Z. der henviser til, at institutionerne må tage ansvaret for at undgå vertikal og horisontal kønsopdeling; AA. der henviser til, at Parlamentet i mange år har arbejdet for at fremme ligestilling mellem kønnene, og at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har ansvaret for at implementere og videreudvikle integration af ligestillingsaspektet inden for alle politikområder; AB. der henviser til, at Parlamentet fortsat skal bekæmpe sexchikane og implementere de aftalte foranstaltninger; AC. der henviser til, at Parlamentet har flere forskellige organer, som har ansvaret for at udvikle og implementere integration af ligestillingsaspektet og fremme ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed både på det politiske og det administrative plan, som f.eks. Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, kønsmainstreamingnetværket, Enheden for Lighed og Mangfoldighed, Udvalget om Lige Muligheder og Mangfoldighed (COPEC), égalité, sammenslutningen af LGBTI+-medarbejdere i EU-institutionerne, det rådgivende udvalg for forebyggende foranstaltninger og beskyttelse på arbejdspladsen samt gruppen af ligestillings- og mangfoldighedskoordinatorer; der henviser til, at der imidlertid ikke findes nogen klar koordinering eller sammenhæng mellem disse organer; AD. der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet er en proces, der kræver særlige færdigheder og særlig viden samt engagement, og at en sådan integration kun kan gennemføres effektivt, hvis der sideløbende foregår bevidsthedsfremmende og kapacitetsopbyggende aktiviteter i institutionerne og blandt personalet; AE. der henviser til, at Parlamentet allerede i 2003 gav tilsagn om at vedtage og implementere en politikplan for integration af ligestillingsaspektet med det overordnede mål at integrere kønsperspektivet i udvalgenes og delegationernes arbejde ved hjælp af konkrete redskaber til at fremme. skabe større bevidsthed omkring og implementere princippet om integration af ligestillingsaspektet i deres daglige arbejde; Generelle bemærkninger 1. bekræfter på ny sin stærke tilslutning til ligestilling mellem kønnene både i indholdet af EU's politikker, initiativer og programmer og på tværs af alle Unionens politiske, budgetmæssige, administrative og udøvende niveauer; 2. mener, at den nye FFR – ligesom den foregående FFR – skal være ledsaget af en fælles erklæring fra Parlamentet, Kommissionen og Rådet, som forpligter dem til at sikre, at de årlige budgetprocedurer, der er gældende for FFR'en, i fornødent omfang indbefatter kønsspecifikke elementer under hensyntagen til, hvordan Unionens overordnede finansielle ramme bidrager til målsætningen om ligestilling og sikrer integration af ligestillingsaspektet; 3. gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en reel europæisk strategi for ligestilling mellem kønnene i form af en meddelelse, der indeholder klare og i videst muligt omfang kvantificerbare mål, og om at få denne strategi oversat til alle officielle EU-sprog for at sikre en større udbredelse og forståelse blandt borgerne og de sociale og økonomiske aktører; 4. er af den opfattelse, at Parlamentet bør skabe og fremme en kultur med mangfoldighed og inklusion og et sikkert arbejdsmiljø for alle, og at tværgående foranstaltninger til sikring af alle medarbejderes og MEP'ers velbefindende bør ledsages af målrettede foranstaltninger til opnåelse af en ligelig kønsfordeling på såvel administrativt som politisk plan; 5. understreger, at integration af ligestillingsaspektet også kan indebære, at der gennemføres særlige foranstaltninger med kvinder eller mænd som målgruppe for at imødegå vedvarende uligheder, eller at man ændrer integrationsstrategierne for at tage hensyn til individers eller gruppers forskelligartede omstændigheder; 6. glæder sig over de mandlige og kvindelige rollemodeller med hensyn til ligestilling samt diverse initiativer både i Parlamentets administration og på politisk plan, der aktivt fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder; mener desuden, at der bør gøres en indsats for at fremme forskellige rollemodeller for at udrydde alle former for kønsstereotyper; 7. understreger, at ligestilling ikke blot er et kvindepolitisk sprøgsmål, men et spørgsmål, der bør vedrøre hele samfundet; 8. beklager, at Parlamentets visuelle kommunikation undertiden anvender kønsstereotyper og stereotyper baseret på seksuel orientering og kønsidentitet; minder i denne forbindelse om, at det er vigtigt at afspejle og fremme ligestilling i kommunikationsmateriale inden for samtlige politikområder; 9. minder om, at integration af ligestillingsaspektet omfatter politiske valg, beslutningsprocessen, procedurer og praksisser samt gennemførelse, overvågning og evaluering; understreger derfor, at man for at kunne foretage en samlet vurdering af situationen for så vidt angår integration af ligestillingsaspektet i Parlamentet er nødt til at tage hensyn til ikke blot det politiske indhold, men også kønsfordelingen i administrationen og hos beslutningstagerne; 10. finder det beklageligt, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i Parlamentets centrale beslutningstagende stillinger på politisk og administrativt plan, og mener, at Parlamentet er nødt til at sikre, at der ved tildelingen af beslutningstagende stillinger er en ligelig fordeling af kønnene; 11. beklager den manglende sammenhæng og koordinering mellem de forskellige organer, der arbejder med ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed i Parlamentet; gentager sin opfordring om at forbedre den interne koordinering for at opnå en bedre integration af ligestillingsaspektet, bl.a. i forbindelse med ansættelse af personale, arbejdstilrettelæggelse samt arbejdsrelaterede beslutninger og procedurer; 12. bifalder Parlamentets beslutning om at ære Simone Veil, den første kvindelige formand for en EU-institution og en urokkelig fortaler for kvinders rettigheder, navnlig adgang til legal abort og reproduktive rettigheder, ved at opkalde prisen for lighed og mangfoldighed efter hende, eftersom det er et middel til at fremhæve og anerkende god praksis og rollemodeller inden for lige muligheder i Europa-Parlamentets generalsekretariat; henstiller, at denne vigtige pris bliver gjort mere synlig, og at der skabes større opmærksomhed omkring den; 13. understreger, at det er vigtigt at føre en dialog med eksterne interessenter som civilsamfundets kvindeorganisationer, græsrodsgrupper til fremme af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, kvindebevægelser, internationale institutioner, den akademiske verden og nationale parlamenter for at udvikle værktøjer og indsamle data; minder om, at en sådan mobilisering er vigtig for at forbedre EU's processer til integration af ligestillingsaspektet og fremme gensidig udveksling af bedste praksis; Værktøjer til integration af ligestillingsaspektet 14. efterlyser effektive foranstaltninger til at sikre reel ligestilling mellem mænd og kvinder i Europa-Parlamentet; understreger i denne kontekst, at det navnlig er yderst vigtigt at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af seksuel chikane; fokuserer især på behovet for oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger; 15. glæder sig over de reviderede retningslinjer for kønsneutral sprogbrug i Europa-Parlamentet, som blev offentliggjort i juli 2018, og som nu bedre afspejler den sproglige og kulturelle udvikling og giver praktiske råd på alle EU's officielle sprog om brugen af et kønsmæssigt retfærdigt og inklusivt sprog; minder om, at Parlamentet var en af de første internationale organisationer, der vedtog flersprogede retningslinjer for kønsneutral sprogbrug i 2008; minder om, at det er vigtigt at skabe en bred offentlig accept af retningslinjerne, og opfordrer alle medlemmer af Europa-Parlamentet, såvel som de ansatte, til at fremme og anvende disse retningslinjer konsekvent i deres arbejde; 16. anerkender arbejdet i kønsmainstreamingnetværket, glæder sig over, at repræsentanter for Delegationsformandskonferencen nu også indgår i dette netværk, og opfordrer til at udvikle det yderligere; 17. glæder sig over, at de fleste af Parlamentets udvalg har vedtaget handlingsplaner for integration af ligestillingsaspektet i deres arbejde, og at mange allerede har forelagt dem for kønsmainstreamingnetværket; opfordrer derfor de resterende få udvalg til at følge de andres eksempel; noterer sig imidlertid, at disse planer er af heterogen karakter og ikke nødvendigvis er blevet gennemført; mener, at der bør vedtages en fælles kønshandlingsplan i Europa-Parlamentet, som i det mindste bør omfatte bestemmelser om ligelig kønsfordeling i alt parlamentarisk arbejde og i alle Parlamentets organer, indførelse af et kønsperspektiv i alle Parlamentets politiske aktiviteter og arbejdstilrettelæggelse samt kønsneutral sprogbrug i alle dokumenter; anmoder om, at Parlamentets forretningsorden ændres i overensstemmelse hermed; 18. finder det beklageligt, at den seneste reform af forretningsordenen ikke omfattede procedurer til integration af ligestillingsaspektet; 19. glæder sig over de fremskridt, der er gjort i de seneste år med at vedtage kønshandlingsplaner i de fleste af Parlamentets udvalg; 20. efterlyser et tættere samarbejde mellem udvalgene med det formål at inkorporere en reel kønspolitisk dimension i deres betænkninger og understreger, at det er vigtigt, at samtlige udvalg udviser behørig respekt over for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling både ved at acceptere de ændringsforslag om integration af ligestillingsaspektet, som udvalget fremsætter, og ved at samarbejde om at undgå kompetencekonflikter; 21. gentager, at det er vigtigt at anvende kønsbudgettering på alle niveauer i budgetproceduren; finder det yderst beklageligt, at EU-institutionerne ikke råder over kønsbudgetteringsmekanismer, selv om de har afgivet et stærkt tilsagn til fordel for sådanne mekanismer; opfordrer indtrængende Parlamentets ansvarlige organer til at inkorporere et kønspolitisk perspektiv og anvende kønsspecifikke indikatorer, når de udarbejder og vedtager Parlamentets overslag og gennem hele dechargeproceduren; 22. glæder sig over Europa-Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU; understreger, at seksuel chikane er en alvorlig forbrydelse, der i de fleste tilfælde ikke bliver indberettet, en ekstrem form for kønsdiskrimination og en af de største hindringer for ligestilling mellem kønnene; glæder sig over Præsidiets afgørelse af 2. juli 2018 om at revidere den måde, Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane vedrørende Medlemmer af Europa-Parlamentet fungerer på, samt udvalgets procedurer for behandling af klager, og noterer sig med stor tilfredshed, at det i artikel 6 er fastlagt, at der skal udpeges to sagkyndige rådgivere – en læge fra Lægetjenesten og et medlem af Juridisk Tjeneste – af generalsekretæren, og at der er blevet tilføjet en artikel 34a til gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer for så vidt angår de finansielle følger af et bevist tilfælde af chikane over for en akkrediteret parlamentarisk assistent; 23. glæder sig over de nye foranstaltninger til bekæmpelse af chikane, der blev efterlyst i Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017, og som Parlamentet har iværksat med ikrafttræden den 1. september 2018, nemlig ved:
24. beklager dog dybt, at der kun gøres langsomme og utilstrækkelige fremskridt med gennemførelsen af de øvrige vigtige henstillinger i Parlamentets beslutning; kræver, at Parlamentets formand og administration retter deres fulde og udelte opmærksomhed mod fuldstændig gennemførelse af alle krævede foranstaltninger, navnlig ved hjælp af køreplanen 2017-2019 om foranstaltningerne til forebyggelse af og hurtig støtte til at håndtere konflikter og chikane mellem medlemmer og akkrediterede parlamentariske assistenter, praktikanter eller andet personale, som bør revideres så hurtigt som muligt for på passende vis også at omfatte mindst følgende krav fra beslutningen med en klar frist for gennemførelsen:
25. opfordrer Kommissionen til i denne kontekst at foretage yderligere overvågning af den regelmæssige anvendelse og gennemførelse af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(26), hvori det er fastlagt, at bevisbyrden pålægges indklagede i sager om kønsdiskrimination; 26. gentager sin opfordring til Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om at gennemføre regelmæssig detaljeret kvalitativ og kvantitativ forskning i, hvilke fremskridt der gøres hvad angår integration af ligestillingsaspektet i Parlamentet, og hvordan den organisatoriske struktur, der er ansvarlig herfor, fungerer, samt om at udvikle kønsspecifikke konsekvensvurderinger og kønsbaserede analyser; efterlyser en øget, systematisk og periodisk indsamling af kønsopdelte data og statistikker i konsekvensanalyser af politikker og programmer samt i den politiske beslutningsproces for at analysere de fremskridt, der bliver gjort i retning af ligestilling, give en korrekt gengivelse af kønsskævheder, vurdere resultater eller tilbageskridt og skabe grundlag for en evidensbaseret beslutningstagning; 27. opfordrer atter til, at der gennemføres obligatorisk efteruddannelse om respekt og værdighed for samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet og samtlige medarbejdere, i hvert fald ved indledningen af en ny valgperiode; 28. gentager, at det er vigtigt at opbygge kapacitet til integration af ligestillingsaspektet inden for alle EU-institutioner ved at sikre, at den tilbudte efteruddannelse inddrager kønsaspektet, og ved at tilbyde særlige efteruddannelsesprogrammer om ligestilling mellem kønnene inden for alle politikområder; udtrykker sin fulde støtte til at udvikle målrettet og regelmæssig efteruddannelse i integration af kønsaspektet og tilbyde særlige efteruddannelsesprogrammer for kvinder med lederpotentiale; opfordrer Generaldirektoratet for Personale til at tilbyde efteruddannelse i integration af ligestillingsaspektet for medlemmer, assistenter og medarbejdere i Europa-Parlamentet og opfordrer Parlamentets politiske grupper til at tilbyde tilsvarende efteruddannelse til deres medarbejdere; 29. hilser det værktøj velkomment, som er udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og målrettet parlamenter, der er opmærksomme på kønsaspektet, med det formål at hjælpe Europa-Parlamentet og nationale og regionale parlamenter med at vurdere og forbedre deres kønsopmærksomhed; opfordrer Parlamentets administration og politiske grupper til at sikre passende opfølgning af resultaterne af vurderingen og evalueringen; 30. opfordrer EIGE til regelmæssigt at indsende oplysninger til Parlamentets udvalg og til Kommissionen for at understrege kønsperspektivet inden for alle politikområder og stille de data og værktøjer, som det har udviklet, såsom kønsbudgettering på en platform for integration af ligestillingsaspektet, til rådighed som en del af en bredere kapacitetsopbygning, der også henvender sig til medarbejdere og parlamentariske assistenter; Det politiske niveau 31. glæder sig over, at der i 2016 blev udpeget en fast ordfører for integration af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet, og at den faste ordfører har engageret sig aktivt i arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed; henstiller derfor, at Parlamentet bibeholder denne post i valgperioden 2019-2024; 32. mener, at styrkede interinstitutionelle forbindelser med hensyn til integration af ligestillingsaspektet kan medvirke til at fremme kønsopmærksomme EU-politikker; beklager, at der endnu ikke er blevet etableret et struktureret samarbejde om integration af kønsaspektet med andre institutionelle partnere såsom Kommissionen, Rådet og EIGE; 33. påpeger, at det er vigtigt at styrke tilstedeværelsen af det underrepræsenterede køn, oftest kvinder, på valglisterne; opfordrer på det bestemteste de europæiske politiske partier og deres partimedlemmer til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt kandidaterne til valget til Europa-Parlamentet i 2019 ved hjælp af alternerende lister eller andre metoder som f.eks. paritetiske lister; giver tilsagn om at sikre en ligelig fordeling af mænd og kvinder på alle niveauer; 34. slår til lyd for, at Parlamentets politiske grupper i valgperioden 2019-2024 sikrer en ligelig kønsfordeling i Europa-Parlamentets styrende organer, og henstiller, at de opstiller både mandlige og kvindelige medlemmer som kandidater til posterne som formand, næstformand og medlem af Præsidiet samt til udvalgs- og delegationsformandsposterne; 35. henstiller, at Parlamentets politiske grupper i valgperioden 2019-2024 hver især vælger to medlemmer, et mandligt medlem og et kvindeligt medlem, til posten som gruppemedformand; 36. opfordrer Parlamentets politiske grupper til i valgperioden 2019-2024 at tage hensyn til målsætningen om at opnå en ligelig kønsfordeling, når de udpeger medlemmer til samtlige udvalg og delegationer, og navnlig til at udpege et ligeligt antal parlamentarikere af begge køn som medlemmer og stedfortrædere i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for at anspore mænd til at engagere sig i ligestillingspolitik; 37. foreslår, at man undersøger mulighederne for at etablere et kvindenetværk inden for Parlamentet og integrere de nationale netværk heri, fordi formelle og uformelle netværk ikke alene forbedrer arbejdsgangene, men også spiller en central rolle ved at levere oplysninger, gensidig støtte og coaching samt rollemodeller; 38. opfordrer Parlamentets politiske grupper til at vedtage en strategi for integration af ligestillingsaspektet for at sikre, at deres forslag tager hensyn til konsekvenserne for ligestilling mellem kønnene; 39. opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at følge det samme princip ved besættelse af stillinger i topledelsen som ved besættelse af kontorchefstillinger, dvs. at gøre det obligatorisk, at de korte lister indeholder tre passende kandidater, med mindst én kandidat af hvert køn, og at bekendtgøre, at det underrepræsenterede køn bør foretrækkes alt andet lige (f.eks. med hensyn til kvalifikationer, erfaring); bemærker, at en given stilling bør genopslås, hvis disse krav ikke er opfyldt; 40. fordømmer på det skarpeste afstand den mandschauvinistiske sprogbrug, der flere gange er taget i anvendelse i mødesalen; glæder sig over de sanktioner, som Europa-Parlamentets formand har iværksat, og som Præsidiet har stadfæstet, over for et medlem af Europa-Parlamentet, der på plenarmødet den 1. marts 2017 fremsatte bemærkninger, som undergraver kvinders værdighed; er foruroliget over, at Den Europæiske Unions Ret den 31. maj 2018 traf afgørelse om at annullere formandens og Præsidiets afgørelse – på grundlag af både en fortolkning af de relevante bestemmelser i forretningsordenen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende artikel 10 i EMRK (ytringsfrihed); opfordrer indtrængende det udvalg, der er kompetent med hensyn til forretningsordenen, til at revidere de gældende regler med henblik på at sikre respekt og værdighed i mødesalen til enhver tid og til navnlig at tilføje en bestemmelse om, at medlemmerne i forbindelse med forhandlingerne skal afholde sig fra en sprogbrug, der ansporer til had eller diskrimination på grund af køn, race, hudfarve, nationalitet, etnisk eller social oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politiske eller andre standpunkter, medlemskab af et nationalt mindretal, handicap, alder eller seksuel orientering, og til at indføre afskrækkende sanktioner for en eventuel overtrædelse af denne bestemmelse; 41. glæder sig over, at der er adgang til erhvervsuddannelseskurser om ubevidst forudindtagethed og chikane, og understreger, at sådanne efteruddannelseskurser bør lægge særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og LGBTIQ-spørgsmål og være obligatoriske for ledere og medlemmer af udvælgelseskomitéer og kraftigt anbefales til alle andre medarbejdere; 42. støtter Kommissionens strategi for mangfoldighed og inklusion, der blev offentliggjort i 2017; opfordrer indtrængende Parlamentet til at følge dette gode eksempel, til fuldt ud at engagere sig i mangfoldighedsledelse og til at anerkende, værdsætte og inddrage medarbejdere med forskellige seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter; Det administrative niveau 43. glæder sig over rapporten fra Dimitrios Papadimoulis med titlen "Gender Equality in the European Parliament Secretariat – state of play and the way forward 2017-2019" og køreplanen for gennemførelse af rapporten; noterer sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort for at gennemføre de konkrete tiltag i køreplanen, og dens klare tidslinje for specifikke foranstaltninger vedrørende ledelse, efteruddannelse, øget bevidsthed om ligestilling, foranstaltninger til sikring af balance mellem arbejdsliv og privatliv samt regelmæssig overvågning af ligevægten mellem kønnene ved hjælp af statistikker; mener, at det er påkrævet at gøre hurtigere fremskridt for at nå de ligestillingsmål, der er opstillet for 2019; 44. opfordrer indtrængende Gruppen på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed til hvert andet år at foretage en struktureret vurdering af gennemførelsen af køreplanen for ligestilling punkt for punkt på grundlag af en redegørelse fra GD PERS; 45. er bekymret over, at målsætningerne om ligestilling trods stærke institutionelle og politiske tilsagn ikke udtrykkeligt fremgår af Parlamentets budgetdokumenter og heller ikke bliver inddraget i alle faser af budgetprocessen; 46. foreslår, at GD PERS udarbejder et spørgeskema, som skal udfyldes på et frivilligt grundlag af kvinder, især af kvindelige mellemledere, for at indhente oplysninger om deres motivation samt forhindringer og muligheder i arbejdslivet for at få et bedre overblik over, hvad der forhindrer dem i at søge toplederposter; 47. noterer sig med tilfredshed, at Parlamentet udarbejder en årlig beretning om menneskelige ressourcer; 48. minder om, at det – i forbindelse med anvendelsen af foranstaltninger til fremme af bedre ligevægt mellem arbejdsliv og privatliv – er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at anspore chefer til at acceptere sådanne foranstaltninger og for, i relevante tilfælde, at anspore begge partnere til i ligelig grad at udnytte disse muligheder; bemærker, at der bør skabes større offentlig opmærksomhed omkring Parlamentets indsats til fremme af ligevægt mellem arbejdsliv og privatliv ved hjælp af workshops, efteruddannelseskurser og publikationer; påpeger, at medlemmer og medarbejdere bør være velorienterede om, at foranstaltninger til forbedring af ligevægten mellem arbejdsliv og privatliv – som f.eks. barselsorlov/fædreorlov, forældreorlov, plejeorlov og fleksible arbejdsformer – kan bidrage til at sikre ligestilling mellem kønnene i Parlamentet, fremme en bedre fordeling af omsorgsopgaver mellem kvinder og mænd, forbedre kvaliteten af kvinders beskæftigelse og deres velbefindende og have langsigtede konsekvenser for den sociale og økonomiske udvikling; 49. henstiller, at Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation medtager et stærkere og mere aktivt kønsperspektiv i sine rapporter om Parlamentets politiske beslutninger og navnlig i forbindelse med forberedelserne til valgkampagnen frem til valget til Europa-Parlamentet i 2019; 50. glæder sig over de fremskridt, der er gjort i Parlamentets Generalsekretariat for at fremme ligestilling på poster i top- og mellemledelsen, men bemærker, at kvinder fortsat kun er repræsenteret på sådanne poster i meget beskeden grad, selv om flertallet af Parlamentets tjenestemænd er kvinder; ved udgangen af 2017 var 15,4 % af generaldirektører, 30,4 % af direktører og 36,2 % af kontorchefer i Parlamentets Generalsekretariat kvinder; minder derfor om, at det underrepræsenterede køn bør foretrækkes, når valget står mellem ansøgere med samme profil (erfaring, kvalifikationer mv.); 51. mener, at viden eller erfaring med hensyn til integration af ligestillingsaspektet skal betragtes som et aktiv i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af medarbejdere; 52. opfordrer Parlamentets udvalgssekretariater til at bistå deres medlemmer med at sikre en ligelig kønsfordeling blandt talere ved udvalgshøringer ved at foreslå en kønsafbalanceret ekspertliste; 53. understreger, at, når det drejer sig om at opnå reelle fremskridt i retning af ligestilling i Parlamentets Generalsekretariat, er der brug for en ny virksomhedskultur med et ændret begrebsapparat og ændrede adfærdsnormer, således at Generalsekretariatet kan bevæge sig frem mod en ligestillingskultur; o 54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (COM(2018)0445), – der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det(1), – der henviser til Revisionsrettens beretning af 13. november 2017 om årsregnskabet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2016, med fællesforetagendets svar, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juni 2017 om EU's bidrag til en reform af ITER-projektet (COM(2017)0319), – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0393/2018), A. der henviser til, at fusion kan spille en central rolle i det fremtidige europæiske og globale energilandskab som en potentielt uudtømmelig, sikker, klimavenlig, miljømæssigt ansvarlig og økonomisk konkurrencedygtig energikilde; B. der henviser til, at fusion allerede giver industrien konkrete muligheder, har en positiv indvirkning på beskæftigelsen, den økonomiske vækst og innovationen og har positive virkninger, som rækker ud over områderne fusion og energi; C. der henviser til, at det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling samordner de videnskabelige og teknologiske forsknings- og udviklingsaktiviteter på fusionsområdet; D. der henviser til, at Europa fra begyndelsen spillede en førende rolle i ITER-projektet, som blev udviklet i tæt samarbejde med de ikke-europæiske underskrivere af ITER-aftalen (USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien), og der henviser til, at det europæiske bidrag, der blev kanaliseret via fællesforetagendet, udgør 45 % af projektets opførelsesomkostninger; E. der henviser til, at Kommissionens forslag om ændring af Rådets beslutning 2007/198/Euratom har til formål at sikre finansiering af den fortsatte europæiske deltagelse i ITER-projektet i hele den periode, som den næste flerårige finansielle ramme dækker, med henblik på at sikre kontinuitet i projektet, der tager sigte på at opnå centrale videnskabelige gennembrud inden for fusionsudvikling til civil brug, hvilket i sidste ende bør fremme produktionen af sikker og bæredygtig energi, der opfylder målene i Parisaftalen; 1. glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det, som vil danne grundlag for finansieringen af aktiviteterne i forbindelse med fællesforetagendet for perioden 2021-2027 i henhold til Euratomtraktaten; 2. beklager, at Rådet ikke har hørt Parlamentet om forslaget, og glæder sig over Kommissionens hensigt, som den erklærede som en del af Unionens tilstand 2018, om at overveje "muligheder for en forbedret beslutningstagning med kvalificeret flertal og en eventuel reform af Euratom-traktaten"; forventer, at en sådan reform nødvendigvis vil føre til, at Parlamentet får beføjelser som medlovgiver; 3. minder om forsinkelsen i opførelsen af denne forsøgsreaktor, fordi det oprindeligt var planen, at ITER skulle opføres i 2020, men at ITER-Rådet i 2016 godkendte en ny tidsplan for at nå til første plasma i december 2025, som er det tidligste teknisk mulige tidspunkt for opførelsen af ITER; 4. understreger, at Euratoms bidrag til fællesforetagendet for perioden 2021-2027 ikke bør overskrides; 5. understreger, at ITER-organisationen for at undgå flere på hinanden følgende opjusteringer af projektets forventede omkostninger, for at undgå forsinkelser i de forventede datoer for operationelle milepæle og for at sikre den højest mulige grad af tidsplanens pålidelighed bør medtage en rimelig reserve til uforudsete udgifter i alle reviderede tidsplaner; støtter i denne henseende Kommissionens forslag om en reserve til uforudsete udgifter på op til 24 måneder med hensyn til tidsplanen og på 10-20 % med hensyn til budgettet; 6. glæder sig over ITER-organisationens nye tilgang til risikostyring og tilskynder ITER-Rådet til yderligere at mindske antallet af underudvalg, strømline deres funktioner og fjerne overlapninger; 7. opfordrer Rådet til at godkende Kommissionens forslag og samtidig indføre følgende ændringer:
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Vurdering af, hvordan EU-budgettet anvendes i forbindelse med reformen af den offentlige sektor |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til undersøgelsen med titlen "Public Sector Reform: How the EU budget is used to encourage it", som blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker i 2016(1), – der henviser til Europa 2020-strategien, – der henviser til den nuværende EU-finansieringsperiode (2014-2020) og Kommissionens forslag til den nye flerårige finansiel ramme (2021-2028), – der henviser til den aftale, som medlovgiverne indgik i juli 2018, om at forhøje budgettet til støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP), – der henviser til artikel 197 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0378/2018), A. der henviser til, at offentlig administration i medlemsstaterne er grundlæggende for gennemførelsen af EU-budgettet, og at den, når den fungerer effektivt, kan bidrage til at skabe moderne systemer, som forbedrer velstanden og velfærden i EU; B. der henviser til, at det nye forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) ikke indeholder et særskilt mål for offentlig administration, som det foreligger på nuværende tidspunkt; 1. bemærker, at den offentlige administrations kompetencer er spredt over forskellige tjenestegrene inden for Kommissionen, og at dette vanskeliggør en effektiv koordinering af kompetente tjenester og EU-finansierede programmer og initiativer; mener, at alle de tekniske bistandsprogrammer bør koordineres bedre for at undgå overlapninger og for at forhindre, at Kommissionens mange bestræbelser på at fremme kombination af midler med henblik på synergiudnyttelse bliver forgæves, fordi foranstaltningerne ikke er tilstrækkeligt effektive; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine systemer for udveksling af god praksis med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre bedste praksis uden at indføre politikker, der er rettet mod løndevaluering og socialt uholdbare reformer; 2. opfordrer den næste formand for Kommissionen til at overdrage ansvaret for spørgsmål vedrørende bedre offentlig administration og forvaltning til én enkelt kommissær; 3. er af den opfattelse, at en effektiv reform af den offentlige sektor er afgørende for at hjælpe medlemsstaterne med at tilpasse sig skiftende omstændigheder, øge modstandsdygtigheden for at forebygge fremtidige kriser, udvide e-forvaltning og forbedre leveringen af tjenesteydelser i hele EU, navnlig hvad angår ny teknologi og nye IT-systemer, og at en reform i høj grad vil bidrage til affaldsreduktion og en reduktion af eksponering for affald samt tab eller misbrug af EU-midler; opfordrer derfor til, at der også i de fremtidige programmeringsperioder sikres finansiering til foranstaltninger til udbredelse af e-forvaltning i overensstemmelse med principperne og prioriteterne i EU-handlingsplanen for e-forvaltning; 4. bemærker, at der ofte, navnlig i regioner med udviklingsefterslæb, er problemer med at få adgang til finansiering eller med udnyttelsen heraf på grund af bureaukrati, administrative kapacitetsproblemer eller uregelmæssigheder; ønsker i denne forbindelse, at der i medlemsstaterne gennemføres reformer, der konkretiserer anvendelsen af princippet om god forvaltningskik og fremmer hurtig afvikling af retlige procedurer; 5. bemærker, at EU's budget yder ca. 9 mia. EUR i støtte til EU's medlemsstater til reform af den offentlige administration; opfordrer Kommissionen til at matche denne økonomiske støtte med en målrettet udveksling af viden, erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne; 6. opfordrer Kommissionen til at øge samarbejdet med medlemsstaterne om støtte til regioner med udviklingsefterslæb med henblik på at styrke kapaciteten og den administrative styring; 7. opfordrer til foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af programmer for udvikling og gennemførelse af strategier for menneskelige ressourcer, f.eks. gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og med inddragelse af ledere og andre erfarne medarbejdere; 8. understreger, at det ofte har vist sig, at specifikke operationelle programmer og andre EU-finansieringsmidler lapper over hinanden på flere måder, og opfordrer til, at der stilles forslag; håber derfor på forbedringer i indsatsen for koordinering, komplementaritet og forenkling; 9. understreger betydningen af at sikre, at operationelle programmer gennemføres så effektivt og brugervenligt som muligt; finder det afgørende, at medlemsstaterne undlader at indføre regler, der komplicerer anvendelsen af midlerne for støttemodtagerne; 10. bemærker, at Kommissionen hverken har en standardiseret og fælles vurderingsramme for offentlig administration eller en metode til systematisk dataindsamling; bemærker med bekymring, at Kommissionen som følge af manglen på disse værktøjer udarbejder ufuldstændige analyser af spørgsmål i alle medlemsstaterne; foreslår, at der genindføres et kapitel om offentlig administration og forvaltning i den årlige vækstundersøgelse; 11. opfordrer Kommissionen til på forhånd at vurdere den administrative kapacitet i de strukturer, der er ansvarlige for gennemførelsen af udviklingspolitikker, og i forbindelse med særligt strategiske projekter at fremme inddragelse af nationale strukturer og agenturer, der vil kunne opkvalificere og fremskynde gennemførelsen af programmerne og de enkelte interventioner; 12. mener, at FFR bør anvendes til at tilskynde til programmer, der sikrer en bedre offentlig administration og forvaltning, navnlig for at hjælpe medlemsstaterne i en tid med økonomisk afmatning, idet det anerkendes, at reformer inden for området offentlige administrationssystemer under disse omstændigheder kan hjælpe de berørte medlemsstater; 13. glæder sig over, at der er fremsat forslag i den næste FFR med henblik på at undgå programoverlapninger og tilskynde til yderligere forenklinger; 14. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en særlig vurderingsramme, der måler de kvantitative og kvalitative aspekter af offentlig administration af høj kvalitet, og til at opbygge dens egen analysekapacitet; understreger, at det er nødvendigt at se nærmere på svaghederne i hver enkelt medlemsstat for sig og at anvende nogle af de planlagte ressourcer på at fremme foranstaltninger til at løse problemerne gennem styrkelse af kriteriet om forhåndsbetingelser og fastlæggelse af målsætninger; 15. foreslår Kommissionen at styrke den politiske dialog med medlemsstaterne ved at sikre oprettelsen af et særligt forum; 16. foreslår at afsætte tid i sin parlamentariske kalender til en struktureret dialog med de nationale parlamenter om de spørgsmål, der er forbundet med forbedring af den offentlige administration i hele EU; opfordrer Unionen til at forbedre overvågningen og evalueringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) under tematisk mål 11 gennem specifikke indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af Unionens mål og prioriteter for reformen af den offentlige administration; 17. glæder sig over udviklingen af et benchmark til at vurdere, om EU-kandidatlandenes offentlige administration har kapacitet til at påtage sig det ansvar, som et EU-medlemskab indebærer; ønsker, at der i medlemsstaterne gennemføres reformer, der i endnu højere grad konkretiserer anvendelsen af princippet om god forvaltningskik; 18. bemærker, at Den Europæiske Kvalitetspris for den Offentlige Sektor (EPSA) medfinansieres af Kommissionen og visse medlemsstater, der samler de bedste, mest innovative og mest effektive aktører i den europæiske offentlige sektor; er af den opfattelse, at Kommissionen bør sikre mere læring og udveksling af oplysninger og sigte mod en større udbredelse i hele Europa; 19. mener, at der i de offentlige forvaltninger bør fremmes innovationsprocesser med henblik på at sikre bedre konnektivitet, digitalisering og digitale tjenester af høj kvalitet til borgerne, virksomheder og offentlige myndigheder, samtidig med at der hele tiden holdes trit med den hastige udvikling af nye teknologier på de pågældende områder; glæder sig over, at det nye forslag til en forordning om fælles bestemmelser giver fremtidige modtagere de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan anvende systemerne så hurtigt som muligt; 20. erkender, at inddragelsen af lokale myndigheder er en forudsætning for at nå EU's mål på dette område; henleder opmærksomheden på Tallinnerklæringens forslag om at forbedre de fælles forvaltningsstrukturer for lokale og regionale myndigheder på nationalt plan(2); 21. glæder sig over de eksisterende netværk(3), der samler medlemsstaternes repræsentanter – navnlig dem, der modtager EU-støtte – for at forbedre den offentlige administration gennem udveksling af bedste praksis og gensidig læring; 22. mener, at de eksisterende netværk i betydelig grad kan forbedre deres resultater ved at fastsætte mere ambitiøse mål og udvikle mere proaktive tilgange såsom benchlearning, hvor medlemsstaternes selvevaluering kombineres med et forbedret peer review-system; 23. mener, at offentlig administration af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at nå EU's politiske mål under FFR og på andre områder; understreger vigtigheden af god kommunikation og politisk bevidsthed om opbygning af tillid og stimulering af positive reformtiltag og -programmer; 24. mener, at det er nødvendigt løbende at kontrollere, om samhørighedspolitikkerne efterlever principperne om additionalitet og komplementaritet i forbindelse med foranstaltninger, der finansieres med ordinære midler, og ikke mindst at sikre, at samhørighedspolitikkerne ikke træder i stedet for ordinære nationale midler; 25. bemærker, at midlerne fra ESI-fondene til den regionale gennemførelsesplan blev forhøjet i den sidste programmeringsperiode, men at overvågningen imidlertid kan forbedres med henblik på evaluering af, hvordan denne finansiering indvirker på den regionale gennemførelsesplan; 26. opfordrer til, at arbejdet fortsættes i Kommissionens arbejdsgrupper, der har ansvar for at bistå medlemsstaternes nationale myndigheder med at sikre en bedre gennemførelse af samhørighedspolitikfondene i de medlemsstater, der halter bagefter med hensyn til absorption af midler fra ESI-fondene; 27. understreger betydningen af reformstøtteprogrammet, og håber, at det vil blive styrket i den kommende programmeringsperiode, idet dets rolle som formidler og ikke som et redskab til teknisk bistand skal præciseres, og at det også vil blive forbedret med hensyn til effektivitet, uden at de beløb for samhørighedsbudgettet, som Kommissionen for øjeblikket foreslår i FFR for 2021-2027, beskæres; 28. bemærker, at Unionen, selv om den ikke har direkte retlige beføjelser inden for den administrative sektor, indvirker positivt på den offentlige administration i medlemsstaterne og navnlig spiller en indirekte rolle gennem fastlæggelsen af administrative standarder i den gældende fællesskabsret, udveksling af bedste praksis i hele Unionen og gennem budgetredskaber, der har til formål at støtte og fremme reformer i den offentlige administration ved at styrke den administrative kapacitet og administrationernes effektivitet og tilskynde til innovation i den offentlige sektor; 29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||
| EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending med hensyn til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU |
| |||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til den internationale retlige beskyttelse af retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed i henhold til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 10, 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, – der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds kommentar nr. 22 af 30. juli 1993 til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og dets resolution 16/18 af 12. april 2011 om bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper, stigmatisering og diskriminering af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro, – der navnlig henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), – der henviser til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), – der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, forskelsbehandling og vold på grund af religions- og trosfrihed, – der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati vedtaget den 25. juni 2012 af Rådet og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, – der henviser til EU-retningslinjerne af 24. juni 2013 vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, – der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(1), – der henviser til sine beslutninger af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed(2), af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh(3) og af 14. december 2017 om situationen for rohingya-folket(4), – der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om EU's nye tilgang til menneskerettigheder og demokrati – evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED) siden dens oprettelse(5), og især punkt 27 og 28 heri, – der henviser til sine beslutninger af 14. december 2016(6) og 23. november 2017(7), henholdsvis om årsberetningerne for 2015 og 2016 om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området, med hensyn til 2015 især punkt 14 i beretningen fra 2016, og med hensyn til 2016 især punkt 8 i beretningen fra 2017, – der henviser til "Rabat-handlingsplanen", som offentliggjordes den 5. oktober 2012 af De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) om forbud mod fortalervirksomhed for nationalt, racemæssigt eller religiøst had, der udgør tilskyndelse til diskriminering, fjendtlighed eller vold, – der henviser til mandatet for EU's særlige udsending til fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uden for EU, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(8), – der henviser til Rådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som indbefatter alle menneskerettighederne og til arbejdsdokumentet af 30. april 2014 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Værktøjskasse – En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde" (SWD(2014)0152), – der henviser til uddelingen af Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed til den saudiarabiske blogger og aktivist Raif Badawi i 2015 for hans store indsats for at fremme den åbne dialog om religion og politik i sit land; der henviser til, at han fortsat er frihedsberøvet, efter at han blev idømt 10 år i fængsel, 1 000 piskeslag og en stor bøde for angiveligt at have "fornærmet islam", – der henviser til sagen om den kristne kvinde Asia Bibi, som blev fængslet og dømt til døden for blasfemi, og til hendes seneste frifindelse, – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0449/2018), A. der henviser til, at retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed, der inden for EU's rammer og i denne betænkning almindeligvis benævnes som retten til religions- og trosfrihed, er en naturlig menneskeret for alle mennesker og en grundlæggende ret for individer på lige fod med alle andre, der ikke bør udsættes for nogen form for forskelsbehandling, således som det er nedfældet i internationale og europæiske grundlæggende tekster, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at overholdelsen af menneskerettighederne, der er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettighederne og EU's charter om grundlæggende rettigheder, er en ret for alle mennesker uden forskelsbehandling på grundlag af race etnicitet, evner, køn, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller fravær af religiøs overbevisning; der henviser til, at EU's aktioner på den internationale scene i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union styres af de principper, der har ført til dens oprettelse; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i traktaten er baseret på samfund, hvor der hersker pluralisme og tolerance; B. der henviser til, at princippet om adskillelse af kirke og stat er et førende forfatningsmæssigt princip i hele verden og i Europa; C. der henviser til, at Europa-Parlamentet har defineret sekularisme som en streng adskillelse mellem den religiøse og politiske myndighed, hvilket indebærer afvisning af enhver religiøs indblanding i offentlige institutioners funktion og enhver offentlig indblanding i religiøse anliggender, bortset fra opretholdelse af reglerne for bevarelse af den offentlige sikkerhed og orden (herunder respekt for andres frihed) og garanti for at alle, uanset om de er troende, agnostikere eller ateister, har samme ret til at følge deres samvittighed; D. der henviser til, at religions- og trosfrihed indebærer individets ret til at vælge, hvad det vil tro eller ikke tro, retten til at ændre ens religion og overbevisninger uden nogen form for tvang og retten til at udøve og give udtryk for tanker, samvittighed, religion eller tro efter eget valg, hvad enten det foregår individuelt eller i et fællesskab, privat eller offentligt; der henviser til, at udtryk af tanker, samvittighed, religion eller tro kan komme til udtryk i form af tilbedelse, undervisning, udøvelse og helligholdelse; der henviser til, at retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed indebærer retten for trossamfund og ikketroende til at bevare eller opgive deres etiske grundlag og at handle i overensstemmelse hermed samt retten for deres religiøse, sekulære og konfessionsløse organisationer til at nyde anerkendt status som juridisk person; der henviser til, at beskyttelsen af individer, der tilhører en religion eller ingen, og effektiv imødegåelse af krænkelser af religions- og trosfriheden, såsom forskelsbehandling eller retlige begrænsninger på grund af religion eller tro, er basale betingelser til sikring af, at individer kan nyde religions- og trosfrihed på lige vilkår; E. der henviser til, at teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion eller tro også er beskyttet i medfør af artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at have eller ikke have en religion eller tro er en absolut rettighed og ikke under nogen omstændigheder må begrænses; F. der henviser til, at alle menneskerettighederne er udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; der henviser til, at religions- og trosfrihed omfatter og afhænger af mange andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden og forsamlings- og foreningsfriheden, og sammen spiller de en vigtig rolle i kampen mod alle former for intolerance og forskelsbehandling baseret på religion eller tro; G. der henviser til, at religionsfrihed skal ophøre på det tidspunkt, hvor udøvelsen af den vil krænke andres rettigheder og friheder, og henviser til, at udøvelse af en religion eller forfølgelse af en overbevisning aldrig under noget påskud kan retfærdiggøre voldelig ekstremisme eller lemlæstelse eller give nogen frie tøjler til at handle på en måde, der er til skade for individets iboende værdighed; H. der henviser til, at respekt for religions- og trosfrihed bidrager direkte til demokrati, udvikling, retsstaten, fred og stabilitet; der henviser til, at krænkelser af religions- og trosfriheden er udbredt, berører mennesker i alle dele af verden, griber ind i menneskets værdighed og kan skabe eller skærpe intolerance og ofte udgør tidlige indikatorer for potentielle voldshandlinger og konflikter; der henviser til, at stater skal udvise rettidig omhu med hensyn til at forhindre, efterforske og straffe voldshandlinger eller trusler derom mod personer på grund af deres religion eller tro samt sikre, at nogen bliver stillet til ansvar i tilfælde af sådanne krænkelser; I. der henviser til, at EU i henhold til artikel 21 i TEU fremmer og forsvarer menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed og respekten for den menneskelige værdighed som en del af de ledende principper i dets udenrigspolitik; J. der henviser til, at man i mange lande stadig ser religiøse begrænsninger og fjendtligheder, der skabes af regeringer eller samfund; der henviser til, at visse religiøse mindretal har oplevet øgede trusler og forfølgelse fra statslige og ikke-statslige aktører; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, der kæmper for religions- og trosfrihed rundt om i verden i stigende omfang bliver udsat for trusler og angreb; K. der henviser til, at Rådet med sigte på målsætningen om at fremme tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden gennem EU's udenrigspolitik i juni 2013 vedtog EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, og at Kommissionen i maj 2016 udpegede den første særlige udsending til fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uden for EU for en etårig embedsperiode, der siden er blevet fornyet to gange på årlig basis; L. der henviser til, at EU har fremmet religions- og trosfrihed på internationalt plan og gennem multilaterale fora, navnlig ved at indtage den ledende rolle med hensyn til tematiske resolutioner om religions- og trosfrihed på FN's Generalforsamling (UNGA) og i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) og støtte mandatet for og indgå i et samarbejde med FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, men også gennem samarbejde med ligesindede tredjelande; M. der henviser til, at fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder gennem civilsamfundsstøtte til beskyttelse af rettighederne for troende og ikketroende og for individer tilhørende religions- og trosmindretal, støtte til menneskerettighedsforkæmpere og bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af f.eks. religion og tro samt fremme af interkulturel og tværreligiøs dialog er en finansieringsprioritet under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) 2014-2020; der henviser til, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og EU's finansielle instrumenter, såsom instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) også har støttet projekter, der bidrager til at forbedre klimaet vedrørende tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; 1. understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, som der ofte i EU's rammer og i denne beslutning henvises til som religions- og trosfrihed, er en universel menneskerettighed, en af EU's værdier og en vigtig og ubestridelig søjle af værdighed, der i høj grad påvirker alle individer, deres personlige identitet og deres udvikling og samfund; understreger, at enkeltpersoner skal have mulighed for at organisere deres personlige liv i overensstemmelse med deres egne overbevisninger; understreger, at religions- og trosfrihed omfatter retten til ikke at tro, til teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi; bekræfter, at religions- og trosfrihed skal beskyttes behørigt, fremmes og beskyttes af alle aktører og fremmes gennem tværreligiøs og interkulturel dialog i overensstemmelse med artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og Den Europæiske Unions værdier som fastsat i TEU og EU's charter om grundlæggende rettigheder; fremhæver staternes pligt til at garantere religions- og trosfriheden og behandle alle personer lige uden forskelsbehandling på grund af deres religion eller tro for at bevare fredelige, demokratiske og pluralistiske samfund, der respekterer mangfoldighed og overbevisninger; 2. finder det stærkt foruroligende, at der i de senere år har været en kraftig stigning i krænkelser af religions- og trosfriheden på verdensplan og forfølgelse af troende og ikke-troende; fordømmer instrumentaliseringen af religiøse spørgsmål til politiske formål, vold, chikane eller socialt pres mod enkeltpersoner eller grupper af mennesker på grundlag af tanke, samvittighed, religion eller tro; fordømmer forfølgelsen af og angrebene på etniske og religiøse grupper, ikke-troende, ateister og andre mindretal og forfølgelse af kvinder og piger samt af enkeltpersoner, der er baseret på deres seksuelle orientering; fordømmer tvangskonverteringer og skadelig praksis som kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber og visse andre skikke, som er forbundet med eller opfattes som udtryk for en religion eller tro, og opfordrer til, at man straks stiller nogen til ansvar for disse krænkelser; understreger, at krænkelser af religions- og trosfriheden ofte ligger til grund for eller i stigende grad forværrer krige eller andre former for væbnet konflikt og resulterer i krænkelser af den humanitære ret, herunder massemord eller folkedrab; understreger, at krænkelser af religions- og trosfriheden undergraver demokratiet, hæmmer udviklingen og indvirker negativt på nydelsen af andre grundlæggende friheder og rettigheder; betoner, at dette forpligter det internationale samfund, EU og medlemsstaterne til at bekræfte deres beslutsomhed og styrke deres indsats til fremme af religions- og trosfrihed for alle; 3. understreger, at EU og dens medlemsstater i overensstemmelse med artikel 21 i TEU har forpligtet sig til at styrke respekten for menneskerettighederne som et ledende princip i EU's udenrigspolitik; glæder sig meget over, at EU-retningslinjerne fra 2013 styrker stillingen for fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed i EU's udenrigspolitik og foranstaltninger udadtil, og opfordrer i denne forbindelse til en yderligere styrkelse af aktiviteter, der har til formål at styrke kendskabet til og gennemføre retningslinjerne; 4. understreger, at EU i overensstemmelse med artikel 17 i TEUF er forpligtet til at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker og religiøse, filosofiske og konfessionsløse organisationer; fremhæver virkningerne af disse dialoger for så vidt angår respekt for andre menneskerettigheder; understreger, at sådanne tværreligiøse og interkulturelle dialoger ofte mødes med større åbenhed af nogle af EU's internationale partnere og danner et udgangspunkt for fremskridt på andre områder; 5. understreger vigtigheden af at række ud til ikketroende i lande, hvor de ikke har forenings- og forsamlingsfrihed; EU's strategi til fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed gennem internationale forbindelser og internationalt samarbejde 6. glæder sig over den større vægt på fremme af religions- og trosfriheden i EU's udenrigspolitik og optræden udadtil i de senere år, navnlig gennem EU's globale strategi for udenrigspolitik og sikkerhed og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019; glæder sig over, at denne større vægt mødes af en øget vilje hos mange partnerlande til at overholde de respektive artikler 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; 7. bemærker oprettelsen af stillingen som særlig udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU i 2016 ved formanden for Kommissionen som svar på Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016; anser udnævnelsen af den særlige udsending for et vigtigt fremskridt og en klar anerkendelse af religions- og trosfriheden som en del af menneskerettighedsdagsordenen for EU's udenrigspolitik og optræden udadtil, såvel bilateralt som multilateralt, samt i udviklingssamarbejdet; tilskynder den særlige udsending til at fortsætte sit engagement og samarbejde og komplementaritet i indsatsen med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i dette spørgsmål, herunder fremme af EU's retningslinjer; glæder sig over den aktive støtte fra kommissæren for internationalt samarbejde og udvikling og GD DEVCO til den særlige udsending; 8. understreger vigtigheden af at sammenkæde bestræbelserne på at fremme religions- og trosfriheden og tværreligiøse, intrareligiøse, kulturelle og filosofiske dialoger med forebyggelsen af religiøs ekstremisme på et komplementært og gensidigt styrkende grundlag som en måde at forsvare religions- og trosfrihed i verden, specielt i nabolande og andre lande med hvem EU plejer særlige forbindelser; understreger, at konfessionsløse, humanistiske og sekulære organisationer også spiller en vigtig rolle i kampen mod religiøs ekstremisme; 9. opfordrer til øget samarbejde for at forhindre forfølgelse af mindretal på grund af tanker, samvittighed, religion eller tro, skabe betingelser for fredelig sameksistens i samfund præget af mangfoldighed og sikre en løbende dialog mellem religiøse ledere og aktører, akademikere, kirker og andre trosbaserede organisationer, ikke-troende grupper, nationale menneskerettighedsinstitutioner, menneskerettighedsforkæmpere, kvinderettigheds- og ungdomsorganisationer, repræsentanter for civilsamfundet og medierne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til sammen med deres lokale samarbejdspartnere at fastsætte en række fælles mål for fremme af religions- og trosfriheden gennem menneskerettighedsdialoger; 10. mener, at manglende religionskendskab samt manglende viden om og anerkendelse af den rolle, som religion spiller for en stor del af menneskeheden, nærer fordomme og stereotyper, som bidrager til at øge spændinger, misforståelser samt respektløs og urimelig behandling af en stor del af befolkningen relateret til deres holdninger og adfærd; understreger vigtigheden af uddannelse for at bevare og udvikle religions- og trosfrihed i hele verden og bekæmpe intolerance; opfordrer dem, der har ansvaret i kommunikationsmedier og de sociale medier til at bidrage positivt og respektfuldt til de offentlige debatter og undgå negative fordomme og stereotyper over for religioner og troende og udøve deres ytringsfrihed på en ansvarlig måde i overensstemmelse med artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention; 11. beklager, at nogle lande har, håndhæver eller søger at indføre love om straf for blasfemi, konvertering eller apostasi, herunder dødsstraf; beklager, at disse love generelt har til formål at begrænse religions- og trosfrihed og ofte anvendes som en form for undertrykkelse af mindretal samt politisk undertrykkelse; henleder endvidere opmærksomheden på situationen i visse andre lande, der oplever eller risikerer konflikter, hvor religiøse spørgsmål oftest instrumentaliseres; opfordrer EU til i sin udenrigspolitik at øge sit engagement med hensyn til at prioritere bestræbelser over for alle de berørte lande med henblik på ophævelse af sådanne diskriminerende love samt at indstille undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere og indskrænkningen af civilsamfundets spillerum af religiøse grunde; opfordrer indtrængende EU til at medtage en menneskerettighedsdialog, der dækker overholdelse af religions- og trosfrihed i alle forhandlinger, der indledes med henblik på indgåelse af enhver aftale med tredjelande; 12. fordømmer den fortsatte tilbageholdelse af Sakharovpris-modtageren Raif Badawi efter en ulovlig retssag og opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at løslade ham straks og uden betingelser; 13. opfordrer de pakistanske myndigheder til at sikre sikkerheden for Asia Bibi og hendes familie; Den særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU 14. glæder sig over, at den særlige udsending har udviklet effektive arbejdsnetværk i Kommissionen samt med Rådet, Europa-Parlamentet og andre interessenter; opfordrer den særlige udsending til årligt at rapportere om de besøgte lande og hans tematiske prioriteter; 15. opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af effektiviteten og merværdien af den særlige udsendings stilling i forbindelse med processen om fornyelse af hans eller hendes mandat; opfordrer Rådet og Kommissionen til på grundlag af denne vurdering at støtte den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver på passende vis ved at undersøge muligheden for en flerårig mandatperiode, der underkastes en årlig revision, og ved at udvikle arbejdsnetværk inden for alle relevante EU-institutioner; 16. understreger, at den særlige udsendings opgaver bør fokusere på at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og retten til utro, apostasi og til ateistiske synspunkter, også under hensyntagen til situationen for ikke-troende, der er i fare; anbefaler, at den særlige udsendings rolle kan omfatte kompetencer såsom: at øge synligheden, effektiviteten, kohærensen og ansvarligheden af EU' politik vedrørende religions- og trosfrihed uden for EU, at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen en årlig tilstandsrapport og en udtømmende rapport om gennemførelsen af den særlige udsending mandat ved afslutningen på dette og at arbejde tæt sammen med Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM); 17. roser det arbejde, som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder har udført, herunder om religions- og trosfrihed; understreger, at det i forbindelse med udviklingen af institutionelle mandater er vigtigt at undgå overlapning af opgaver og kompetencer mellem den særlige udsending og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder; 18. bemærker, at en række medlemsstater for nylig har oprettet stillinger med ansvar for spørgsmål om religions- og trosfrihed, hvis rolle er beslægtet med den særlige udsendings rolle; understreger behovet for en konsekvent tilgang, som omfatter rettighederne for alle religiøse samfund samt ikketroende; opfordrer til samarbejde mellem den særlige udsending og de nationale embedsmænd med ansvar for området for religions- og trosfrihed uden for deres hjemland samt med COHOM og Europa-Parlamentet; opfordrer til et styrket samarbejde og en fælles og gensidig indsats mellem EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader for at sikre en konsekvent og fælles tilgang til at fremme religions- og trosfrihed uden for EU og støtte samfund og individer, der oplever krænkelser af religions- og trosfriheden; 19. anbefaler at overveje muligheden for at oprette en uformel rådgivende arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaternes institutioner for religions- og trosfrihed og andre relevante institutioner samt repræsentanter for Europa-Parlamentet og eksperter, akademikere og repræsentanter for civilsamfundet, herunder kirker og andre trosbaserede organisationer samt konfessionsløse organisationer; 20. anbefaler, at EU's særlige udsending for menneskerettigheder videreudvikler samarbejdet med modparter uden for EU, navnlig ved at opretholde et nært samarbejde med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og FN's forskellige særlige rapportører, navnlig FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed samt ved at undersøge muligheden for fælles EU-FN-initiativer om diskriminering af religiøse grupper og mindretal samt personer, der skifter religion eller kritiserer eller forlader en religion og endvidere fremsætte fælles forslag til, hvorledes sådanne forskelsbehandlinger kan bringes til ophør; bemærker forslaget om at oprette en officiel årlig international FN-dag til minde om ofrene for og de overlevende efter religiøs forfølgelse; EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed 21. mener, at EU's retningslinjer frembyder et klart sæt politiske kriterier, principper, normer og temaer for prioriterede tiltag samt et værktøj for overvågning, vurdering, rapportering og demarcher ved EU's repræsentanter i tredjelande, som udgør en solid strategisk tilgang for EU og giver dets medlemsstater mulighed for at indtage en effektiv rolle til fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uden for EU; 22. opfordrer som et hasteanliggende til en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed med henblik på at gøre EU mere indflydelsesrigt ved at fremme religions- og trosfrihed i hele verden; understreger, at indsigt i, hvorledes samfund kan formes og påvirkes af idéer, religioner og andre former for kultur og tro, herunder manglende bekendelse til en tro, er afgørende for at forstå sig på fremme af religions- og trosfrihed i EU's udenrigspolitik og det internationale samarbejde; opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed på situationen for ikketroende, ateister og frafaldne, som udsættes for forfølgelse, forskelsbehandling og vold; 23. opfordrer til at styrke viden om religions- og trosfrihed og glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen hidtil har gjort for med uddannelse at sikre kendskabet til religion og tro samt om situationen for religiøse mindretal og ikke-troende for EU-tjenestemænd og nationale diplomater, samtidig med at principperne om pluralisme og neutralitet respekteres; understreger imidlertid behovet for bredere og mere systematiske undervisningsprogrammer, der tjener til at skærpe opmærksomheden omkring og fremme anvendelsen af EU-retningslinjerne blandt EU's og medlemsstaternes embedsmænd og diplomater og styrke samarbejdet med den særlige udsending; anbefaler, at akademikere, kirker og religiøse samfund og sammenslutninger samt konfessionsløse organisationer, menneskerettigheds- og civilsamfundsorganisationer indgår i dette undervisningsarbejde; opfordrer Kommissionen og Rådet til at afsætte passende ressourcer til sådanne undervisningsprogrammer; 24. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der tilføjes et særligt kapitel om religions- og trosfrihed i EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden, og til årligt at udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af EU's retningslinjer og at fremsende disse til Europa-Parlamentet og Rådet; gør opmærksom på, at Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM) ifølge EU's retningslinjer skal sørge for en evaluering af gennemførelsen efter en periode på tre år, og at en sådan evaluering endnu ikke er fremsendt eller offentliggjort; opfordrer til, at evalueringen offentliggøres snarest muligt; mener, at man ved evalueringen bør belyse bedste praksis, pege på områder, der bør forbedres, og fremsætte konkrete anbefalinger vedrørende gennemførelsen i overensstemmelse med en nærmere angivet tidslinje og milepæle, som er genstand for en regelmæssig årlig evaluering; opfordrer til, at evalueringen medtages i EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden; 25. fremhæver de opgaver, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, herunder i relation til religions- og trosfrihed, i alle EU-delegationer og FSFP-missionerne; opfordrer til, at der allokeres flere ressourcer til disse delegationer og missioner, således at det er muligt for dem at udføre arbejdet med at overvåge, vurdere og rapportere om situationer, der giver anledning til bekymring herunder med hensyn til respekten for religions- og trosfrihed; 26. minder om vigtigheden af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati (HRDCS), der tilpasser EU-indsatsen til de enkelte landes særlige situation og behov; opfordrer til, at der tillægges spørgsmål med relation til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed tilstrækkelig opmærksomhed, idet der fastlægges retningslinjer for EU-indsatsen, således at der kan tages hånd om sådanne spørgsmål, når respekten for tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden er truet; gentager sin opfordring til, at der gives medlemmerne af Europa-Parlamentet adgang til indholdet af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati; EU's indsats i multilaterale fora på området tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed 27. glæder sig over EU's vilje til at fremme religions- og trosfrihed i multilaterale fora, navnlig i FN, Europarådet og OSCE og med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC); støtter i denne forbindelse EU-samarbejdet med FN's særlige rapporter om retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed og med FN's Menneskerettighedskontor; anbefaler en videreførelse af EU's praksis med at indtage den ledende rolle vedrørende resolutioner på FN's Generalforsamling og i FN's Menneskerettighedsråd og søge at opbygge alliancer og forsvare fælles holdninger med tredjelande og internationale organisationer; opfordrer EU og Den Islamiske Samarbejdsorganisation til at overveje at udarbejde en fælles resolution om religions- og trosfrihed i FN-regi; EU's finansielle instrumenter 28. udtrykker tilfredshed med, at religions- og trosfrihed er udpeget som en prioritet af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR); bemærker stigningen i EIDHR-finansieringen af religions- og trosfrihedsrelaterede projekter siden vedtagelsen af EU's retningslinjer; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU's diplomatiske arbejde til fremme af menneskerettighederne, herunder religions- og trosfrihed, og EIDHR-finansierede projekter er gensidigt forstærkende, og respektere principperne om pluralisme, neutralitet og retfærdighed ved tildeling af midler; understreger, at religions- og trosfrihed også kan understøttes af andre instrumenter end menneskerettighedsorienterede fonde, bl.a. de, der er tilegnet den konfliktforebyggende dimension eller uddannelse og kultur; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde tilstrækkelig finansiering af religions- og trosfrihedsrelaterede projekter under EU's eksterne finansielle instrumenter i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; opfordrer til, at Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder også gives midler til finansiering af beskyttelse eller eksfiltrering af fritænkere og menneskerettighedsaktivister, der er truet eller forfulgt i deres hjemland; 29. opfordrer til en indsats for at sikre gennemsigtighed i tildelingen af midler og overvåge religionernes brug deraf og deres aktiviteter; 30. understreger, at EU's politikker inden for fred, sikkerhed og konfliktforebyggelse og udvikling og samarbejde stilles over for udfordringer, hvor der kan findes frem til løsninger med deltagelse af bl.a. kirker, religiøse ledere, akademikere, religiøse samfund og trossamfund og sammenslutninger og både trosbaserede og konfessionsløse organisationer, der alle er en vigtig del af civilsamfundet; anerkender vigtigheden af at være opmærksom på de mange forskellige kirker, religiøse samfund og trossamfund og sammenslutninger og trosbaserede og konfessionsløse organisationer, der udfører et reelt udviklingsmæssigt og humanitært arbejde for og med lokale samfund; opfordrer Rådet og Kommissionen til, hvor det er relevant, at inkorporere målsætninger og aktiviteter vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed i programmeringen for finansieringsinstrumenter, der er knyttet til disse politikker, nemlig EUF, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) samt alle andre instrumenter, der måtte blive etableret på de relevante områder efter 2020; o 31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationer.
| ||||||||||||||||||||||||
| Ligestilling og beskatning i EU |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet – der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), – der henviser til artikel 8, 10, 11, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), – der henviser til artikel 23 og artikel 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, – der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015, – der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder (00337/2016), – der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, der er knyttet som bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (07166/2011), – der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 14, der forbyder forskelsbehandling, – der henviser til FN's endelige undersøgelse af 15. januar 2016 om ulovlige finansielle strømme, menneskerettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fra den uafhængige ekspert om indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til en fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, – der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), – der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og de heraf følgende dokumenter, som blev vedtaget på FN's ekstraordinære samlinger: Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015), – der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd", og den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen) fra 1994, – der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development", – der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) centrale konventioner om henholdsvis ligestilling, herunder lige løn (nr. 100), om forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse) (nr. 111), om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og om moderskabsbeskyttelse (nr. 183), – der henviser til det fælles indlæg til CEDAW fra Centre for Economic and Social Rights (CESR), Alliance Sud, Global Justice Clinic ved New York University School of Law, Public Eye and the Tax Justice Network, med titlen "Swiss Responsibility for the Experities of Tax Abuty on Women's Rights", som fremhæver den uforholdsmæssigt store skattebyrde på kvinder, navnlig kvinder med lave indkomster og kvinder i udviklingslandene, som skyldes tabet af offentlige indtægter som følge af grænseoverskridende skattesvig, – der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278), – der henviser til Kommissionens Europa 2020-strategi, som opfordrer til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, – der henviser til Kommissionens europæiske semesters landereporter, – der henviser til Kommissionens 2017-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union, – der henviser til Kommissionens rapport "Taxation Trends in the European Union - Data for the EU Member States, Island and Norway, 2018 Edition ("Beskatningstendenser i EU - Data for EU-medlemsstaterne, Island og Norge, 2018-udgaven"), – der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2018 om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018)0273), – der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, – der henviser til forslag til Rådets direktiv af 18. januar 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til satserne for merværdiafgift (COM(2018)0020), – der henviser til ligestillingsindekset fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE), – der henviser til UN Womens rapport fra 2015 med titlen "Progress of the world's women 2015-2016. Transforming economies, realising rights" ("Kvinders fremskridt på verdensplan. Omlægning af økonomier, virkeliggørelse af rettigheder"), – der henviser til den endelige rapport fra 2005 fra Europarådets gruppe af specialister om kønsbudgettering, hvori kønsbudgettering defineres som en kønsbaseret vurdering af budgetter, der indfører et kønsaspekt i alle faser af budgetprocessen og omstrukturerer indtægter og udgifter med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene, – der henviser til undersøgelsen fra 2015 fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen "Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union - I - Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning", ("Skabe gennemsigtighed, samordning og konvergens i selskabsskattepolitikker i Den Europæiske Union - I -Vurdering af omfanget af aggressiv selskabsskatteplanlægning"), – der henviser til de afsluttende bemærkninger fra CEDAW-udvalget om ekstraterritoriale forpligtelser med hensyn til de kønsspecifikke konsekvenser af ulovlige finansielle strømme og selskabers skatteundgåelse i Schweiz i 2016 og i Luxembourg i 2018(1), – der henviser til det politiske notat af 2016 fra Institute of Development Studies med titlen "Redistributing Unpaid Care Work - Why Tax Matters for Women’s Rights" ("Omfordeling af ulønnet omsorgsarbejde - Hvorfor skattesager betyder noget for kvinders rettigheder"), – der henviser til undersøgelsen af april 2017 fra Parlamentets temaafdeling C: Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen "'Gender equality and taxation in the European Union" ("Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union"), – der henviser til FN's rapport fra april 2018 om kvinder med titlen "Gender, taxation and equality in developing countries", – der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi(2), – der henviser til OECD's rapport om gennemførelsen af OECD's kønsspecifikke anbefalinger (juni 2017) og skatte- og fordelsmodellerne for 2015, – der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(3), – der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU(4), – der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(5), – der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(6), – der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(7), – der henviser til forretningsordenens artikel 52, – der henviser til den fælles behandling i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0416/2018), A. der henviser til, at artikel 2 og 3 i TEU anerkender ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd som kerneværdier, som EU bygger på; der henviser til, at artikel 8 og 10 i TEUF forpligter EU til at afskaffe uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter; der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder indeholder rettigheder og principper, der henviser til forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling (artikel 21, stk. 1) og ligestilling mellem mænd og kvinder (artikel 23); der henviser til, at de rettigheder, der er fastsat i chartret, er direkte relevante for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51); B. der henviser til, at kvinder overalt i EU stadig er stærkt underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, og at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder stadig er næsten 12 % lavere end mænds; der henviser til, at 31,5 % af alle kvinder i arbejde i EU arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af mænd i arbejde; C. der henviser til, at det er yderst vigtigt at slå bro over den kønsbaserede kløft i beskæftigelsen og indsnævre den kønsbaserede pensionsforskel, som ligger på næsten 40 % i EU i gennemsnit og skyldes de uligheder, der har ophobet sig gennem kvindernes levetid, og de perioder, hvor de har været fraværende fra arbejdsmarkedet; D. der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel i EU ligger på 16 %, hvilket betyder, at kvinder i EU på tværs af økonomien tjener i gennemsnit 16 % mindre i timen end mænd; E. der henviser til, at den kumulative effekt af de mange kløfter, der påvirker kvinder (kønsbestemte løn- og beskæftigelsesforskelle, karriere og afbrydelser på grund af børn, fuld tid i forhold til deltid) i høj grad bidrager til den kønsbestemte løn- og pensionsforskel, hvilket øger risikoen for eksponering for fattigdom og social udelukkelse for kvinder, hvor den negative virkning også breder sig til deres børn og familier; F. der henviser til, at Beijinghandlingsplanen understreger behovet for, ud fra et kønsperspektiv, at analysere forskellige politikker og programmer, herunder dem, der vedrører beskatning, og at tilpasse dem, hvor det er nødvendigt, for at fremme en mere retfærdig fordeling af produktive aktiver, velstand, muligheder, indtægter og tjenesteydelser; G. der henviser til, at det kræves i CEDAW, at familierne baseres på princippet om lighed, retfærdighed og individuel realisering for hvert medlem, idet kvinder behandles lige for mænd også i skattelovgivningen, som enkeltpersoner og selvstændige borgere, snarere end som afhængige personer af mænd; H. der henviser til, at medlemsstaterne som underskrivere af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ESC) har forpligtet sig til at mobilisere flest muligt ressourcer for at have midler til rådighed til progressivt at realisere økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; I. der henviser til, at personlige indkomstskatteregler, som implicit stiller kvinder dårligere med hensyn til adgang til og betingelserne for beskæftigelse eller arbejdsgiverbetalt pension, kan være i strid med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 54/2006/EF(8) af 5. Juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse(9); J. der henviser til, at der i Kommissionens arbejdsdokument "Strategisk indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder (2016-2019)" udpeges nøgleområder for ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder skattepolitikker, men mangler bindende bestemmelser eller en opfordring til en forpligtelse til integrering af kønsaspektet på medlemsstatsplan; K. der henviser til, at skattepolitikker kan have eksplicitte eller implicitte kønsskævheder; en eksplicit skævhed betyder, at en skattebestemmelse direkte sigter mod enten mænd eller kvinder på en bestemt måde, mens en implicit skævhed betyder, at bestemmelsen nominelt gælder ligeligt for alle, men i virkeligheden er der stadig forskelsbehandling, eftersom politikken interagerer med adfærds-/indkomstmønstre, der påvirker kønnene forskelligt; der henviser til, at de fleste medlemsstater har afskaffet skatteregler, der udtrykkeligt skelner mellem mænd og kvinder, men at implicitte skattemæssige skævheder stadig er fremherskende i hele EU, eftersom skatteregler interagerer med socioøkonomiske realiteter; L. der henviser til, at politiske valg med henblik på at rejse og omfordele indtægter kan påvirke kvinders indkomst og økonomisk sikkerhed i uforholdsmæssig høj grad og mindske deres adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet, hvilket underminerer deres evne til at udøve deres økonomiske og sociale rettigheder og fremskridt i retning af ligestilling; M. der henviser til, at manglen på et kønsperspektiv i EU's og de nationale skattepolitikker forstærker de nuværende kønsforskelle (beskæftigelse, indkomst, ubetalt arbejde, pension, fattigdom, velstand osv.), skaber negative incitamenter for kvinder til at komme ind på og forblive på arbejdsmarkedet og gengiver de traditionelle kønsrollemønstre og stereotyper; N. der henviser til, at udformningen af skattepolitikkerne er et væsentligt træk ved Europa 2020-strategien; der henviser til, at hovedfokus i forbindelse med det europæiske semester fortsat er at sikre, at stabilitets- og vækstpagten overholdes, og at der er tendens til, at der ses bort fra kønsaspekter i forbindelse med prioriteter og henstillinger, navnlig vedrørende beskatning; O. der henviser til, at de regressive ændringer i beskatningen af arbejdskraft, selskaber, forbrug og velstand, som er blevet observeret i de seneste årtier på tværs af medlemsstaterne, har medført en svækkelse af skattesystemernes omfordelingsbeføjelser og bidraget til tendensen med stigende indkomstulighed; der henviser til, at denne strukturelle ændring i beskatning har forskudt skattebyrden i retning af lavindkomstgrupper, og derfor navnlig for kvinder, på grund af den ulige indkomstfordeling mellem kvinder og mænd, den ringe andel af kvinder med topindkomst, andelen over gennemsnittet af kvinders forbrugs for så vidt angår basale varer og tjenesteydelser, og den forholdsvis høje andel af lønindkomster og lille andel af kapitalindkomst i kvinders samlede indkomst(10); P. der henviser til, at navnlig kvinder kan lide under økonomiske uligheder på grund af den ulige indkomstfordeling mellem kvinder og mænd, den lille andel af kvinder, som har en høj indkomst, og den forholdsvist høje andel af lønindkomst og lille andel af kapitalindkomst i kvinders samlede indkomst(11); Q. der henviser til, at selskabsskattesatserne i gennemsnit er faldet drastisk siden 1980'erne, fra over 40 % til 21,9 % i 2018, mens den sats, der anvendes til at betale forbrugsafgifter (heraf en stor del af momsen), er steget siden 2009 og nåede op på 20,6 % i 2016(12); R. der henviser til, at de nuværende makroøkonomiske politikker i højere grad bør afspejle betydningen af ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde, og der henviser til, at der er dokumentation for, at 80 % af omsorgen i EU stammer fra ulønnede uformelle plejere, hvoraf 75 % er kvinder; der henviser til, at visse skattepolitikker, de underfinansierede offentlige tjenester og adgang til de sociale tjenesteydelser i uforholdsmæssig høj grad rammer lavindkomstgrupper og navnlig kvinder, eftersom de ofte udfylder hullerne i omsorgsarbejde, undervisning og andre former for familiestøtte, typisk uden vederlag, og derved fastholder kvinders uforholdsmæssigt store ansvar for omsorg; der henviser til, at det er de fattigste og dårligste kvinder i alle lande, som står over for den dobbelt byrde med at skulle betale for både ubetalt omsorgsarbejde og lavt betalt usikkert arbejde(13); S. der henviser til, at næsten alle medlemsstater har indført dobbelte indkomstskattesystemer og anvender en højere marginal skatteprocent på den sekundære forsørgers indkomst og ensartede skatteprocenter for de fleste typer kapitalindkomst; der henviser til, at den uforholdsmæssigt store skattebyrde for sekundære forsørgere i de fleste medlemsstater som følge af de direkte progressive skatteordninger, som gælder for arbejdsindkomst, er en af de største hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet(14) ud over andre fælles skatte- og dagpengebestemmelser og omkostninger og mangel på alment tjenesteudbud; T. der henviser til, at niveauerne i inaktivitetsfælden (aktuelt 40 %) og lavtlønsfælden, som uforholdsmæssigt påvirker kvinder og afholder dem fra at deltage fuldt ud i beskæftigelse, i høj grad bestemmes af direkte skattebestemmelser ud over tab af fordele; U. der henviser til, at i visse medlemsstater kan familier stadig få skattereduktioner, når de har en ægtefælle, som de har forsørgerpligt over for, tillæg for ægtepar og/eller skattegodtgørelser for par med én forsørger, hvilket styrker asymmetrien i forhold til familier med én forælder, som primært er kvinder, og ikke anerkender de mange forskellige familiesituationer, som findes i EU; der henviser til, at sådanne skattefordele normalt afholder den gifte kvinde fra at komme ind på arbejdsmarkedet og direkte eller indirekte fremkalder en omfordeling af kvindernes tid fra betalt til ubetalt arbejde; V. der henviser til, at beskatnings indvirkning på kønsbestemte forskelle med hensyn til selskabsformue, personlig formue og ejendom er et underudviklet forskningsområde, og at der er et presserende behov for at sikre, at der findes kønsopdelte data på disse områder; 1. opfordrer Kommissionen til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder i alle skattepolitikker og udstede specifikke retningslinjer og henstillinger til medlemsstaterne med henblik på at fjerne skatterelaterede skævheder og sikre, at der ikke indføres ny skat, udgiftslovgivning, programmer eller praksis, der øger lønforskelle mellem kønnene på markedet eller i nettoindkomsten; 2. understreger, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet som defineret i artikel 5, stk. 3, i TEU er frit stillet med hensyn til at fastsætte reglerne for deres skattepolitik, forudsat at de overholder EU-reglerne; understreger endvidere, at EU's afgørelser om skattespørgsmål kræver enstemmighed i alle medlemsstater; 3. opfordrer Kommissionen til at fremme EU's ratificering af CEDAW-konventionen, som den gjorde for konventionen om rettigheder for personer med handicap, og som den gør for Istanbulkonventionen; 4. opfordrer Kommissionen til at forbedre status for den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene ved at vedtage den som en meddelelse(15) og foreslå nøgleforanstaltninger til at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd gennem en sektoranalyse, herunder skatteaspekter, af alle EU's tiltag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's lovgivning om indirekte og direkte forskelsbehandling på grund af køn gennemføres korrekt, og at dens fremskridt overvåges systematisk for at sikre, at mænd og kvinder er lige aktører; Direkte beskatning Personlig indkomstbeskatning 5. bemærker, at skattepolitikker påvirker forskellige typer husstande i varierende grad (husstande med to indkomster, husstande med enkelte indkomster fra kvinder eller mænd, etc.); understreger de negative konsekvenser af at undlade at tilskynde til kvinders beskæftigelse og deres økonomiske uafhængighed og henleder opmærksomheden på den store kønsbestemte pensionsforskel, som følger af fælles beskatning; understreger, at skattesystemerne ikke længere bør være baseret på den antagelse, at husholdningerne samler og deler deres midler, og at individuel beskatning er afgørende for at opnå skattemæssig retfærdighed for kvinder; anser det for afgørende, at mænd og kvinder bliver lige lønmodtagere og lige omsorgsgivere; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at indføre individuel beskatning og samtidig sikre fuld bevarelse af alle finansielle fordele og andre fordele, der er forbundet med forældreskab i de nuværende fælles beskatningssystemer; erkender, at det kan være nødvendigt med overgangsperioder for indførelse af en sådan individuel afgiftsordning i nogle medlemsstater; opfordrer til, at alle skatteudgifter er baseret på fælles indtægter under disse overgangsperioder, og bemærker, at det er nødvendigt at sikre, at alle skattemæssige fordele, kontantydelser og naturalieydelser leveres til enkeltpersoner for at sikre deres finansielle og sociale autonomi; 6. bemærker Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen "EU's handlingsplan 2017-2019 - Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle” (COM(2017)0678), hvori der anerkendes otte indsatsområder, og opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen med hensyn til effektivt at bekæmpe lønforskellen og forbedre kvinders økonomiske situation og beskytte deres økonomiske uafhængighed; 7. bemærker, at den gennemsnitlige skatteprocent for sekundære forsørgere med to børn i gennemsnit var på 31 % for medlemmer af OECD og 28 % for alle OECD-lande i 2014; opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge og styrke anvendelsen af lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd i medlemsstaterne for at sikre, at uligheder udryddes på arbejdsmarkedet og i beskatningssektorerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle horisontal og vertikal segregering på arbejdsmarkedet ved at eliminere uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling inden for beskæftigelse og navnlig gennem uddannelse og ved at øge opmærksomheden blandt piger og kvinder på at indlede studier, job og karrierer i innovative vækstsektorer, herunder i fag inden for IKT og STEM; 8. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skattemæssige incitamenter i forbindelse med beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed ikke forskelsbehandler på grund af køn og til at overveje skatteincitamenter og andre skattemæssige fordele eller tjenesteydelser for sekundære forsørgere og enlige forældre; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at se på forskellige metoder til at håndtere problemet med kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet og til at tage fat på potentielle økonomiske hindringer for sekundære forsørgere, der kommer ind på arbejdsmarkedet; bemærker, at kønsskævheder også kan forekomme i forbindelse med arbejdsrelaterede skattefradrag og undtagelser, såsom fordelagtig skattemæssig behandling af ekstra arbejdstimer, som navnlig er til gavn for erhverv, der i øjeblikket er besat af mænd; 9. opfordrer medlemsstaterne til ikke at mindske den progressive karakter af deres personlige indkomstskattesystemer ved f.eks. at forsøge at forenkle personlig indkomstbeskatning; 10. opfordrer til, at personlig indkomstskat (lønstruktur, fritagelser, fradrag, godtgørelser, kreditter osv.) udformes for aktivt at fremme en ligelig deling af lønnet og ulønnet arbejde, indkomst og pensionsrettigheder mellem kvinder og mænd og at incitamenter, der fastholder ulige kønsroller, fjernes; 11. mener, at på grund af ulighed på arbejdsmarkedet kan kvinder være uforholdsmæssigt påvirket af visse skattepolitikker; mener, at en passende måde at løse dette problem på er gennem en reform af arbejdsmarkedsinstrumenterne for at tage fat på spørgsmålet om kvinders økonomiske uafhængighed; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme undersøgelser af kønsforskellenes virkninger for kvinders pension og økonomiske uafhængighed, idet der tages hensyn til spørgsmål som f.eks. befolkningens aldring, kønsbestemte forskelle i sundhedstilstand og forventet levetid, det faktum, at familiestrukturerne har ændret sig og stigningen i antallet af personer, der bor alene, og forskellene i kvinders personlige situationer; Selskabsbeskatning 12. opfordrer de medlemsstater, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester for deres aggressive skatteplanlægningsbestemmelser at ændre deres lovgivning og færdiggøre disse bestemmelser så hurtigt som muligt(16); er bekymret over risikoen for, at medlemsstaterne, når de arbejder med at koordinere deres selskabsbeskatningsgrundlag, kan indføre nye bestemmelser, der skal lette selskabers aggressive skatteplanlægning, og som således overlader det til medlemsstaterne at finde andre kilder til beskatning (herunder forbrugsafgifter), hvilket har en uforholdsmæssig stor virkning på kvinder; 13. opfordrer medlemsstaterne til at rationalisere de skattemæssige incitamenter eller pauser, de giver virksomheder, for at sikre, at disse incitamenter og skattelettelser primært begunstiger små virksomheder og fremmer reel innovation, og for efterfølgende at vurdere disse incitamenters eventuelle indvirkning på ligestilling; Beskatning af kapital og formue 14. bemærker, at selskabs- og formueskatter spiller en afgørende rolle med hensyn til at mindske ulighed gennem omfordeling inden for skattesystemet og ved at tilvejebringe indtægter til at finansiere sociale bestemmelser og sociale overførsler; 15. bemærker, at utilgængelige, uoverkommelige omkostninger og mangel på tilstrækkelig infrastruktur, der sørger for børnepasningsordninger af høj kvalitet, fortsat udgør en betydelig hindring for primært kvinders lige deltagelse i alle aspekter af samfundet, herunder beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre skattepolitikkerne for at forbedre tilgængeligheden af og adgangen til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet gennem skatteincitamenter med henblik på at mindske hindringerne for, at kvinder kan tage lønnet beskæftigelse og bidrage til en mere ligelig fordeling af betalt og ubetalt arbejde i husholdningerne, og dermed minimere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; understreger, at disse politikker bør give kvinder mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet og navnlig fokusere på lavindkomstfamilier, familier med kun én forælder og andre dårligt stillede grupper; 16. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, som blandt andet omhandler og forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med levering af finansielle varer og tjenesteydelser inden for forsikring og beslægtede områder; opfordrer til indsamling af data med henblik på at få præcise oplysninger om eventuelle mangler i gennemførelsesprocessen; understreger, at ejerskab af fast ejendom er underlagt nærhedsprincippet, og at der ikke er nogen lovgivning om ejendomsret i EU, der ville medføre forskelsbehandling af kvinder eller mænd, eftersom ejendomsretten påhviler ejeren; 17. beklager, at formuebaserede skatters bidrag til de samlede skatteindtægter fortsat er ret begrænsede med 5,8 % af de samlede skatteindtægter i EU-15 og 4,3 % i EU-28(17); 18. beklager, at andelen af skatter på kapital har vist en faldende tendens siden 2002 som følge af bl.a. den generelle tendens til ikke længere at anvende den almindelige ordning for personindkomstskat på kapitalindkomst, men i stedet beskatte den med relativt moderate flade satser, som det kan ses i mange medlemsstater(18); Indirekte beskatning 19. bemærker, at forbrugsskattens andel steg i Unionen fra 2009 til 2016; bemærker, at momsen typisk tegner sig for mellem to tredjedele og tre fjerdedele af forbrugsskatterne i medlemsstaterne, og at momsen har nået en andel på omkring en femtedel af de overordnede gennemsnitlige skatteindtægter i EU(19); 20. bemærker, at fordomme baseret på køn forekommer, hvor skattelovgivning krydser kønsrelationer, normer og økonomisk adfærd; bemærker, at momsen udøver en skævhed mellem kønnene på grund af kvinders forbrugsmønstre, som adskiller sig fra mænds, når de køber flere varer og tjenesteydelser med henblik på at fremme sundhed, uddannelse og ernæring(20); er bekymret over, at dette sammen med kvindernes lavere indkomst fører til en større momsbyrde for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at indføre momsfritagelser, nedsatte satser og nulsatser for produkter og tjenesteydelser med positive sociale, sundhedsmæssige og/eller miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med den igangværende revision af EU's momsdirektiv; 21. mener, at mangel på hygiejneprodukter fortsat er et problem i EU, hvor Plan International UK anslår, at 1 ud af 10 piger ikke har råd til sanitære produkter; beklager, at kvinders hygiejneprodukter og plejeprodukter og tjenesteydelser for børn, ældre eller handicappede stadig ikke betragtes som basisvarer i alle medlemsstater; opfordrer alle medlemsstater til at afskaffe den såkaldte "pleje- og tamponskat" ved at gøre brug af den fleksibilitet, der er indført i momsdirektivet, og anvende en fritagelse for eller 0 % i moms på disse basale varer; anerkender, at en reduktion i prisen på grund af momsfritagelse på disse produkter vil have en ikkemålbar indvirkning for unge kvinder; støtter de bevægelser, der gennemføres for at fremme en udbredt tilgængelighed af sanitære installationer, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre supplerende hygiejneforsyninger til kvinder i visse (offentlige) områder såsom skoler, universiteter og krisecentre for hjemløse og for kvinder fra lavindkomstgrupper med henblik på fuldstændig udryddelse af mangel på hygiejneprodukter på alle EU's offentlige toiletter; Virkninger af skatteunddragelse og skatteundgåelse for ligestilling mellem kønnene 22. bemærker, at skatteunddragelse og skatteundgåelse er en væsentlig kilde til ulighed mellem kønnene i Unionen og på verdensplan, da de begrænser de ressourcer, der er til rådighed for regeringerne til at øge ligestillingen på nationalt og internationalt plan(21); 23. henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 efter undersøgelsen om hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(22) og henstillingerne fra tidligere særlige udvalg (TAX og TAX2), der er udarbejdet med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i EU; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage offentlig landeopdelt rapportering, et EU-FKSSG og et revideret direktiv om renter og royalties så hurtigt som muligt; 24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i alle internationale fora, herunder OECD og FN, og til at støtte oprettelsen af et mellemstatsligt organ, der er medlem af FN, med et universelt medlemskab, lige stemmerettigheder og lige deltagelse af kvinder og mænd; understreger, at dette organ bør være veludstyret for at udvikle specifik ekspertise på skatteområdet; 25. bemærker, at dobbeltbeskatningsaftaler mellem medlemsstater og udviklingslande normalt ikke fremmer kildebeskatning, hvilket derfor gavner de multinationale selskaber på bekostning af udviklingslandenes mobilisering af indenlandske ressourcer; bemærker, at manglen på mobilisering af indenlandske ressourcer forhindrer fuldt finansierede offentlige tjenester som f.eks. sundhedspleje eller uddannelse i disse lande, som har uforholdsmæssigt store virkninger for kvinder og piger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give Kommissionen mandat til at revidere eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler for at undersøge og løse disse problemer og for at sikre, at fremtidige dobbeltbeskatningsaftaler omfatter bestemmelser om ligestilling ud over de almindelige bestemmelser om bekæmpelse af misbrug; 26. opfordrer det særlige udvalg TAX3 til at inddrage kønsperspektivet i formuleringen af dets henstillinger; Integrering af kønsaspektet i skattepolitikker 27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre regelmæssige kønsspecifikke konsekvensanalyser af finanspolitikker ud fra et ligestillingsperspektiv, idet der fokuseres på multiplikatoreffekten og implicitte skævheder for at sikre, at hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling optræder i nogen finanspolitik i EU; 28. opfordrer medlemsstaterne til at dele bedste praksis om udformningen af deres arbejdsmarkeder og skattesystemer for at hjælpe med at reducere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, hvilket derfor kan fremme mere retfærdighed og lighed i skattebehandlingen mellem mænd og kvinder; 29. minder Kommissionen om, at siden Lissabontraktaten gennemførte charteret om grundlæggende rettigheder i den primære lovgivning, har den haft en retligt bindende forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene i sine politikker og foranstaltninger; 30. anerkender, at mange støtte- og civilsamfundsgrupper føler sig marginaliseret fra drøftelser om skattepolitik som følge af manglende ekspertise, og at industrielle og finansielle grupper således er overrepræsenteret i budgethøringsprocesser i mange medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at tackle dette problem ved at tilbyde uddannelse om budgetprocesser ud over mulighederne for en reel høring af civilsamfundet; 31. opfordrer Kommissionen til at opfylde sin retlige forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene, herunder i sine vurderinger af udformningen af grundlæggende skattepolitik; understreger, at revisioner af medlemsstaternes skattesystemer inden for rammerne af det europæiske semester samt landespecifikke henstillinger kræver grundige analyser i denne henseende; 32. opfordrer Kommissionen til at anvende prioriteterne i Europa 2020-strategien til at overvinde de strukturelle svagheder i Europas økonomi, tackle den kønsbaserede løn- og pensionsforskel, forbedre EU's konkurrenceevne og produktiviteten og understøtte en bæredygtig social markedsøkonomi, som gavner alle kvinder og mænd; 33. minder om sin holdning til forslaget til direktiv om offentlig landeopdelt rapportering(23), hvori der foreslås ambitiøse foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og den offentlige kontrol med multinationale virksomheder, da dette ville gøre det muligt for den brede offentlighed at få adgang til oplysninger om overskud, modtagne tilskud og skat betalt i de jurisdiktioner, hvor de virker; anbefaler, at en omfattende kønsbaseret analyse danner udgangspunktet for alle eksisterende og fremtidige niveauer af forskning og politikker om skattelovgivning med henblik på at opnå større skattemæssig gennemsigtighed og pålidelighed; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om forslaget om at indlede forhandlinger med de andre institutioner med henblik på at vedtage et krav om en offentlig landeopdelt rapportering, hvilket er et af de vigtigste tiltag for at finde større gennemsigtighed om selskabers skatteoplysninger for alle borgere; minder om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne foretager regelmæssige spillover-analyser af de materielle konsekvenser af disse foranstaltninger, herunder analyser af kønsmæssige skævheder i skattepolitikker, af deres evne til at skaffe indenlandske indtægter til finansiering af kvinders rettigheder i andre medlemsstater og udviklingslande, samtidig med at det anerkendes, at der er gjort en vis indsats i denne henseende inden for rammerne af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet; 34. bemærker, at ligestilling mellem kønnene ikke kun er en grundlæggende menneskerettighed, men at opnå det vil bidrage til mere inklusiv og bæredygtig vækst; understreger, at en kønsbaseret budgetanalyse vil give mulighed for bedre oplysninger om den distributionsmæssige indvirkning af offentlige investeringer på mænd og kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en kønsbudgettering på en sådan måde, at det klart fremgår, hvor stor en andel af de offentlige midler der er rettet mod kvinder, og at det sikres, at alle politikker for mobilisering af ressourcer og fordeling af udgifter fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder; 35. opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis om skattepolitikker, der tager højde for kønsaspektet og fremmer ligestilling mellem kønnene, navnlig med hensyn til beskatning af husstandsindkomst og moms; opfordrer Kommissionen til at medtage en kønsbaseret analyse i sin årlige rapport om skattetendenserne i EU; 36. beklager i denne forbindelse, at der på trods af den fælles erklæring om integrering af kønsaspektet, som er vedføjet som bilag til forordningen om FFR 2014-2020, ikke er sket væsentlige fremskridt på dette område, og at Kommissionen ikke tog hensyn til dens gennemførelse ved midtvejsgennemgangen af FFR'en; opfordrer til, at man under de årlige budgetprocedurer evaluerer og medtager virkningen af EU's politikker på ligestillingen mellem kønnene (kønsbudgettering); forventer et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om integration af kønsaspektet i den næste FFR og dens effektive overvågning, herunder under midtvejsrevisionen af FFR, ved at tage behørigt hensyn til princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, der er nedfældet i artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 37. opfordrer medlemsstaterne til at opretholde deres retlige forpligtelse i henhold til charteret om grundlæggende rettigheder for at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten og de nationale politikker, som er styret af EU-retten; 38. understreger, at der er behov for yderligere forskning og bedre indsamling af kønsopdelte data, hvad angår skattesystemets kønsopdelte fordelings- og allokeringsvirkninger; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at indsamle skatteoplysninger på et individuelt grundlag og ikke kun på grundlag af husstande samt fjerne forskellene i kønsbaserede oplysninger om forbrugsmønstre og brug af reducerede satser, i fordelingen af iværksætterindkomst og dermed forbundne skattebetalinger samt i fordelingen af nettoformuer, kapitalindkomst og dermed forbundne skattebetalinger; 39. beklager, at størstedelen af medlemsstater ikke har formået at indsamle eller evaluere individuelle indkomstskatteoplysninger, og at mange medlemsstater stadig udelukkende indsamler oplysninger i husstande gennem fælles skattebestemmelser; 40. opfordrer medlemsstaterne til at udforme en passende skattemæssig incitamentsstruktur på tværs af politiske foranstaltninger, der opfordrer migrantkvinder til (igen) at deltage i undervisning eller beskæftigelse; o 41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |