(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0378),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0242/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0477/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 56.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Af hensyn til et velfungerende indre marked og udviklingen af et europæisk civilretligt område baseret på principperne om gensidig tillid og gensidig anerkendelse af retsafgørelser er det nødvendigt yderligere at forbedre og fremskynde samarbejdet mellem retterne i medlemsstaterne i forbindelse med bevisoptagelse. [Ændring 1]

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001(3) indeholder regler om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

(2a)   I denne forordning bør begrebet "ret" fortolkes bredt, således at det ikke kun omfatter domstole i snæver forstand, som udfører en retlig funktion, men også andre organer eller myndigheder, som efter national ret har beføjelse til at optage bevis i overensstemmelse med denne forordning, som f.eks. retshåndhævelsesmyndigheder eller notarer i visse medlemsstater og i konkrete situationer. [Ændring 2]

(2b)   Det er af afgørende betydning, at der reelt er mulighed for at optage, sikre og fremlægge beviser, og at der tages behørigt hensyn til retten til forsvar og behovet for beskyttelse af fortrolige oplysninger. I den forbindelse er det vigtigt at tilskynde til anvendelse af moderne teknologi. [Ændring 3]

(3)  For effektivt at sikre en direkte og hurtig fremsendelse af anmodninger og meddelelser bør alle egnede midler i form af moderne kommunikationsteknologi anvendes, og der bør i den forbindelse tages hensyn til den konstante udvikling af sådan teknologi. Som hovedregel bør al kommunikation og udveksling af dokumenter derfor finde sted via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer. [Ændring 4]

(3a)   Det decentraliserede IT-system bør baseres på e-CODEX-systemet og bør forvaltes af eu-LISA. Der bør stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for eu-LISA, således at et sådant system kan indføres og holdes i drift, og således at der kan ydes teknisk støtte i tilfælde af problemer med systemets drift. Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder inden udgangen af 2019 forelægge et forslag til forordning om grænseoverskridende kommunikation i retslige procedurer (e-CODEX). [Ændring 5]

(4)  For at sikre gensidig anerkendelse af digitalt bevismateriale bør sådant materiale, der tilvejebringes i en medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning, ikke nægtes anerkendelse som bevismateriale i andre medlemsstater alene på grund af materialets digitale karakter. Dette princip bør ikke berøre fastlæggelsen efter national ret af bevismaterialets kvalitet og værdi, uanset om beviserne er af digital eller ikkedigital karakter. [Ændring 6]

(5)  Forordning (EF) nr. 1206/2001 bør ikke afskære myndighederne fra at udveksle oplysninger inden for rammerne af ordninger, der er indført ved andre EU-retsakter, såsom Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003(4) eller Rådets forordning (EF) nr. 4/2009(5), selv i tilfælde hvor disse oplysninger har beviskraft, hvorfor det står den anmodende myndighed frit for at vælge den bedst egnede metode.

(5a)   Procedurerne til optagelse, sikring og fremlæggelse af beviser bør sikre, at parternes processuelle rettigheder samt beskyttelsen, integriteten og fortroligheden af personoplysninger og privatlivets fred beskyttes i overensstemmelse med EU-retten. [Ændring 7]

(6)  Moderne kommunikationsteknologi, navnlig videokonferencer, der er et vigtigt og direkte middel til at forenkle og fremme bevisoptagelse, benyttes i øjeblikket ikke fuldt ud. Når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, bør retten optage beviset direkte via videokonference, hvis de respektive retter har adgang hertil, såfremt retten finder det passende at anvende denne teknologi i den konkrete sag. Reglerne om anvendelse af sådanne kommunikationsmidler bør være teknologineutrale og tage højde for fremtidige kommunikationsløsninger. Anvendelsen af sådan teknologi bør være betinget af, at den person, der skal afgive forklaring, har givet sit samtykke, hvis dette er påkrævet i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. [Ændring 8]

(7)  For at lette adgangen for diplomatiske medarbejdere eller konsulære repræsentanter til at optage bevis kan sådanne personer på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor de udøver, hvor de er akkrediteret, optage bevis på deres funktioner, optage bevis diplomatiske eller konsulære repræsentationer uden forudgående anmodning herom, idet statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivilligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved retterne i den medlemsstat, som de repræsenterer, forudsat at den person, der skal afgive forklaring, samarbejder frivilligt i forbindelse med bevisoptagelsen. [Ændring 9]

(7a)   Det er vigtigt at sikre, at denne forordning anvendes i overensstemmelse med Unionens lovgivning om databeskyttelse, og at den respekterer beskyttelsen af privatlivets fred som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er også vigtigt at sikre, at enhver behandling af fysiske personers personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(7). Personoplysninger i henhold til denne forordning bør kun behandles til de specifikke formål, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 10]

(8)  Denne forordnings mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet de bedre kan nås på EU-plan ved oprettelse af en forenklet retlig ramme, som sikrer direkte, effektiv og hurtig fremsendelse af anmodninger og meddelelser om bevisoptagelse, hvorfor Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 11]

(8a)  Formålet med denne forordning er at forbedre retslige procedurers effektivitet og tempo ved at forenkle og strømline samarbejdsmekanismerne i forbindelse med bevisoptagelse i grænseoverskridende retslige procedurer og samtidig bidrage til at begrænse forsinkelser og omkostninger for enkeltpersoner og virksomheder. Desuden kan større retssikkerhed sammen med enklere, strømlinede og digitaliserede procedurer anspore enkeltpersoner og virksomheder til at engagere sig i grænseoverskridende transaktioner og dermed styrke handelen i Unionen og det indre markeds funktion. [Ændring 12]

(9)  I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har [Det Forenede Kongerige] [og] [Irland] meddelt, [at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning] [at de ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland].

(10)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(11)  Med henblik på at definere de detaljerede retningslinjer for det decentraliserede IT-systems funktion og opstille tekniske minimumsstandarder og -krav for anvendelsen af videokonferencer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Sådanne delegerede retsakter bør garantere en effektiv, pålidelig og gnidningsfri fremsendelse af de relevante oplysninger via det decentraliserede IT-system og bør sikre, at videokonferencen garanterer kommunikation af høj kvalitet og interaktion i realtid. Med henblik på ajourføring af standardformularerne i bilagene eller teknisk ændring af disse bør beføjelsen til at vedtage retsakter i medfør af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde desuden uddelegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(8). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 13]

(12)  I overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør Kommissionen evaluere denne forordning på grundlag af de oplysninger, den tilvejebringer ved hjælp af særlige tilsynsordninger med henblik på at vurdere den faktiske virkning af forordningen og behovet for yderligere foranstaltninger.

(13)  Forordning (EF) nr. 1206/2001 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1206/2001 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1 tilføjes som nyt stk. 4:"

"4. I denne forordning forstås ved "ret": enhver retslig myndighed i en medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er kompetent til at optage bevis efter denne forordning. " [Ændring 14]

2)  Artikel 6 affattes således:"

"Artikel 6

Fremsendelse af anmodninger og andre meddelelser

1.  Anmodninger og meddelelser efter denne forordning fremsendes via et decentraliseret IT-system, der er sammensat af nationale IT-systemer, som er indbyrdes forbundet ved hjælp af en kommunikationsinfrastruktur, og der muliggør sikker og pålidelig grænseoverskridende udveksling af oplysninger, herunder i realtid, mellem de nationale IT-systemer under behørig fuldstændig hensyntagen til grundlæggende rettigheder og friheder. Det pågældende decentraliserede IT-system baseres på e-CODEX. [Ændring 15]

2.  Den generelle lovramme for brug af kvalificerede tillidstjenester i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014(9) gælder for anmodninger og meddelelser, der fremsendes via det i stk. 1 nævnte decentraliserede IT-system. [Ændring 16]

3.  Såfremt de i stk. 1 omhandlede anmodninger og meddelelser kræver eller er forsynet med et stempel eller en håndskrevet underskrift kan "kvalificerede elektronisk segl" og "kvalificerede elektroniske signaturer" som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014 anvendes i stedet, forudsat at det fuldt ud sikres, at de involverede personer har fået kendskab til sådanne dokumenter i rimelig tid og på lovlig vis. [Ændring 17]

3a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere bestemmelser for driften af det decentraliserede IT-system. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at systemet garanterer en effektiv, pålidelig og smidig udveksling af de relevante oplysninger samt et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med fremsendelse og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. [Ændring 18]

4.  Hvis fremsendelse i overensstemmelse med stk. 1 ikke er mulig på grund af en uforudset og ekstraordinær forstyrrelse af det decentraliserede IT-system, eller det ikke er muligt i andre ekstraordinære tilfælde, skal fremsendelsen foretages på den hurtigst mulige måde, som den anmodede medlemsstat har angivet, at den kan acceptere som acceptabel." [Ændring 19]

3)  I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2 udgår

b)  Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:"

"Når den anmodende ret ikke senest 30 dage efter afsendelse af anmodningen har modtaget oplysninger om, hvorvidt anmodningen er accepteret, anses anmodningen for at være accepteret."

4)  Følgende indsættes som artikel 17a:"

"Artikel 17a

Direkte bevisoptagelse via videokonference fjernkommunikationsteknologi [Ændring 20]

1.  Når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, og retten ikke anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra a), skal retten foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med artikel 17 direkte via videokonference, hvis eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi, som de respektive retter har adgang hertil, og såfremt retten finder det passende til, medmindre anvendelsen af sådan teknologi på grund af sagens særlige omstændigheder ikke findes at anvende denne teknologi i den konkrete sag ville være hensigtsmæssig med henblik på en retfærdig behandling af sagen. [Ændring 21]

1a.   Anvendelsen af videokonference eller enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi er betinget af, at den person, der skal afgive forklaring, har givet sit samtykke, hvis dette er påkrævet i henhold til den anmodende medlemsstats nationale lovgivning. [Ændring 22]

2.  Når der fremsættes en anmodning om direkte bevisoptagelse via videokonference, finder konferencen sted på et retsmøde eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi, finder retsmødet sted i rettens lokaler. Den anmodende ret og det centrale organ eller den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller den ret, i hvis lokaler retsmødet skal afholdes, aftaler den praktiske tilrettelæggelse af videokonferencen. Denne tilrettelæggelse skal være på linje med de tekniske minimumsstandarder og -krav for anvendelse af videokonferencer, der er defineret i overensstemmelse med stk. 3a. [Ændring 23]

2a.   Ethvert elektronisk system til bevisoptagelse sikrer, at tavshedspligten og retten til fortrolighed mellem advokat og klient beskyttes. [Ændring 24]

3.  Når bevisoptagelse finder sted via videokonference eller enhver anden form for tilgængelig kommunikationsteknologi: [Ændring 25]

3a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20, der supplerer denne forordning ved at fastlægge minimumsstandarder og -krav for anvendelsen af videokonferencer.

Ved udøvelsen af denne beføjelse sikrer Kommissionen, at videokonferencen garanterer kommunikation af høj kvalitet og interaktion i realtid. Kommissionen sikrer endvidere i forbindelse med videregivelse af oplysningerne et højt sikkerhedsniveau og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. [Ændring 27]

3b.  Retten underretter den person, der skal afgive forklaring, og parterne, herunder deres respektive retlige repræsentanter, om dato, tid og sted for og betingelserne for deltagelse i afhøringen via videokonference eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi. Den relevante ret giver parterne og deres retlige repræsentanter instrukser om proceduren for fremlæggelse af dokumenter eller andet materiale under afhøringen via videokonference eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi." [Ændring 28]

5)  Følgende indsættes som artikel 17b:"

"Artikel 17b

Bevisoptagelse ved diplomatiske medarbejdere eller konsulære repræsentanter [Ændring 29]

En medlemsstats diplomatiske medarbejdere eller konsulære repræsentanter kan på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor de udøver, hvor de er akkrediteret, optage bevis på deres funktioner, optage bevis diplomatiske eller konsulære repræsentationer uden forudgående anmodning efter artikel 17, stk. 1, idet statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivilligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved retterne i den medlemsstat, som de repræsenterer. En sådan bevisoptagelse kan kun finde sted, hvis den person, der skal afhøres, samarbejder frivilligt. Bevisoptagelsen foretages under opsyn af den anmodende ret i overensstemmelse med dennes national lovgivning." [Ændring 30]

6)  Følgende afdeling indsættes efter artikel 18:"

"Afdeling 6

Gensidig anerkendelse

Artikel 18a

Digitalt Den digitale karakter af bevismateriale, der er tilvejebragt i en medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning, må ikke nægtes anerkendt anvendes som begrundelse for at nægte at anerkende det som bevismateriale i andre medlemsstater alene på grund af materialets digitale. Spørgsmålet om, hvorvidt bevismateriale er af digital eller ikke-digital karakter, må ikke være en faktor ved fastlæggelsen af bevismaterialets kvalitetsniveau og værdi." [Ændring 31]

(6a)   Følgende afdeling 6a indsættes efter artikel 18:"

”Afdeling 6a

Behandling af personoplysninger

Artikel 18b

Enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning, herunder udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder på EU-plan skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725*. Personoplysninger, som ikke er relevante for behandlingen af en konkret sag, skal slettes omgående. [Ændring 32]

____________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).”

7)  Artikel 19, stk. 2, affattes således:"

"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, med henblik på at ændre bilagene for at ajourføre standardformularerne eller foretage tekniske ændringer af disse."

8)  Artikel 20 affattes således:"

"Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3a, artikel 17a, stk. 3a og artikel 19, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 33]

3.  Den i artikel 6, stk. 3a, artikel 17a, stk. 3a, og artikel 19, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 34]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3a, artikel 17a, stk. 3a, eller artikel 19, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 35]

9)  Som artikel 22a indsættes følgende:"

"Artikel 22a

Overvågning

1.  Senest [to et år efter forordningens anvendelsesdato datoen for denne forordnings ikrafttræden] fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af forordningens output, resultater og virkninger. [Ændring 36]

2.  I overvågningsprogrammet fastlægges midlerne til samt intervallerne for tilvejebringelse af data og anden nødvendig dokumentation. Det præciseres, hvilke foranstaltninger Kommissionen og medlemsstaternes skal træffe med hensyn til tilvejebringelse og analyse af disse data og den øvrige dokumentation.

3.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger og den øvrige dokumentation, der er nødvendige for overvågningen."

10)  Artikel 23 affattes således:"

"Artikel 23

Evaluering

1.  Tidligst Senest ... [fire år efter forordningens anvendelsesdato] evaluerer Kommissionen den denne forordning og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag. [Ændring 37]

2.  Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde denne rapport."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den […].

Artikel 1, nr. 2, anvendes dog fra ... [24 måneder efter ikrafttrædelsen].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 56. (2) Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2019. (3) Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1). (4) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1). (5) Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37). (8) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).