(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0277),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0192/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske senat, den tyske Forbundsdag, det irske parlament og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0015/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013(4) er der fastlagt fælles rammer for etablering af det nyeste inden for interoperable netværk i to lag i Unionen til gavn for borgerne samt med henblik på udvikling af det indre marked og fremme af social, økonomisk og territorial samhørighed i Unionen. De to lag i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) består afto lag: Hovednettet omfattende de dele i nettet, som har den største strategiske betydning for Unionen, og det samlede net sikrer , der skal sikre forbindelser i mellem alle EU's regioner i Unionen., mens Hovednettet består af de elementer i nettet, som har den største strategiske betydning for Unionen bør tjene som en grænseoverskridende og multimodal accelerator for et fælles europæisk transport- og mobilitetsområde. I forordning (EU) nr. 1315/2013 er der fastsat bindende mål for gennemførelsen, idet hovednettet og det samlede TEN-T-net skal være færdiggjort senest i henholdsvis 2030 og 2050. Derudover fokuserer forordning (EU) nr. 1315/2013 på grænseoverskridende forbindelser, som vil forbedre interoperabiliteten mellem de forskellige transportformer og bidrage til multimodal integration af Unionens transport, og den bør også tage hensyn til udviklingsdynamikken i transportsektoren og til nye teknologier i fremtiden. [Ændring 1]

(2)  Uanset nødvendighed og bindende tidsfrister viser erfaringerne, at mange investeringer i færdiggørelse af TEN-T mødes af adskillige, langsomme, uklare og komplekse procedurer for bl.a. udstedelse af tilladelser og grænseoverskridende udbud. Dette medfører Denne situation gør, at der er fare for, at projekter ikke gennemføres til tiden, den fører i mange tilfælde til betydelige forsinkelser og øgede omkostninger, den giver anledning til usikkerhed for mange projekters vedkommende. For projektiværksættere og potentielle private investorer, og den kan endda medføre, at tage hånd om disse problemstillinger og åbne mulighed for projekter opgives midt i processen. På grund af disse omstændigheder kræver en synkroniseret gennemførelse af TEN-T inden den frist, der er der behov for fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013, harmoniserede foranstaltninger på EU-plan. Medlemsstaterne bør desuden fastlægge deres nationale infrastrukturplaner i overensstemmelse med TEN-T-målsætningerne. [Ændring 2]

(2a)   Denne forordning finder kun anvendelse på EU-projekter, der er anerkendt som projekter af fælles interesse i henhold til forordning (EU) nr. 1315/2013 om hovednettet i det transeuropæiske transportnet. En medlemsstat kan også beslutte at udvide anvendelsesområdet til det samlede net. [Ændring 3]

(3)  I mange medlemsstaters retlige rammer retssystemer prioriteres bestemte projektkategorier på grund af deres strategiske betydning for økonomien Unionen. Denne prioritering indebærer kortere tidsfrister, sideløbende og/eller forenklede procedurer eller tidsbegrænsninger for gennemførelsen af tilladelsesprocedure eller for klager, idet det samtidig sikres, at målene for andre horisontale politikker også nås. Hvis sådanne bestemmelser om prioritering findes i det nationale retsgrundlag, bør de automatisk gælde for EU-projekter, der anerkendes som projekter af fælles interesse i henhold til forordning (EU) nr. 1315/2013. Medlemsstater, der ikke har sådanne regler om prioritering, bør vedtage dem. [Ændring 4]

(4)  Hvis en forpligtelse til at foretage miljørelaterede vurderinger af projekter vedrørende hovednettet pålægges i både Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU(5), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU(6), og anden EU-lovgivning såsom Rådets direktiv 92/43/EØF(7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(8), 2000/60/EF(9), 2008/98/EF(10), 2010/75/EU(11) og 2012/18/EU(12) og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2011/42/EF(13), bør medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en fælles procedure, som opfylder kravene i disse direktiver, for at effektivisere miljøvurderingerne og strømline beslutningsprocessen. Desuden kan en tidlig vurdering af miljøvirkningerne og en tidlig drøftelse med den kompetente myndighed om indholdet af miljøvurderingerne reducere forsinkelserne i etapen for udstedelse af tilladelse og generelt forbedre kvaliteten af vurderingerne. [Ændring 5]

(4a)  I betragtning af det store antal miljøvurderinger, der følger af forskellige europæiske direktiver og nationale regler, og som er nødvendige for at give tilladelser til projekter af fælles interesse inden for TEN-T-hovednettet, bør Unionen indføre en fælles, forenklet og centraliseret procedure, der lever op til kravene i disse direktiver, med henblik på at bidrage til at opfylde de mål, der er fastsat i denne forordning, hvis formål er at fremme forenkling af foranstaltninger. [Ændring 6]

(5)  Projekter vedrørende hovednettet bør understøttes af integrerede tilladelsesprocedurer for at skabe mulighed for gennemsigtig forvaltning af den overordnede procedure og sikre et enkelt kontaktpunkt for investorer. Medlemsstaterne bør udpege en kompetent enekompetent myndighed i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og administrative strukturer, således at projekter vedrørende hovednettet vil nyde godt af integrationen af tilladelsesprocedurer og et enkelt kontaktpunkt for investorer, hvilket vil muliggøre en klar og effektiv forvaltning af den samlede procedure. Om nødvendigt kan den enekompetente myndighed uddelegere sine ansvarsområder, forpligtelser og opgaver til en anden myndighed på det relevante regionale eller lokale niveau eller på et andet relevant administrativt niveau. [Ændring 7]

(6)  Etablering af én kompetent enekompetent myndighed (kvikskranke) på nationalt plan, som integrerer alle procedurerne i forbindelse med udstedelse af tilladelser, bør mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og koordineringen samt gøre procedurerne og beslutningstagningsprocesserne mere gennemskuelige og hurtigere. Desuden bør det forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvor dette er hensigtsmæssigt. Procedurerne bør fremme et reelt samarbejde mellem investorerne og den kompetente enekompetente myndighed og skabe mulighed for afgrænsning i fasen forud for ansøgningen under tilladelsesproceduren. Denne afgrænsning bør indarbejdes i den udførlige beskrivelse af ansøgningen og følge proceduren i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU, som ændret ved direktiv 2014/52/EU. [Ændring 8]

(6a)   Hvor projekter af fælles interesse anses for at være EU-prioriterede projekter, kunne en fælles kompetent myndighed, der er aftalt mellem de kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater eller medlemsstater og tredjelande, blive oprettet for at opfylde de forpligtelser, der følger af denne forordning. [Ændring 9]

(7)  Den procedure, der er fastlagt i nærværende forordning, bør ikke berøre opfyldelsen af de krav, der er fastlagt i international ret og EU-ret, herunder bestemmelser om beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

(8)  Da det haster med at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest i 2030, bør forenklingen af tilladelsesprocedurerne ledsages af en frist, inden for hvilken de kompetente myndigheder bør træffe en samlet afgørelse vedrørende gennemførelsen af projektet. Denne frist bør stimulere sikre en mere effektiv håndtering af procedurer og bør under ingen omstændigheder gå på kompromis med Unionens høje standarder for miljøbeskyttelse, gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse. Projekterne bør evalueres ud fra de modenhedskriterier for udvælgelse af projekter, der er fastsat i Connecting Europe-faciliteten. Ved gennemførelsen af sådanne evalueringer bør der tages hensyn til de frister, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 10]

(9)  Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at klager vedrørende den materielle eller processuelle lovlighed af en samlet afgørelse behandles så effektivt som muligt.

(10)  Grænseoverskridende TEN-T-infrastrukturprojekter møder særlige udfordringer med hensyn til koordinering af tilladelsesprocedurer. De europæiske koordinatorer, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) nr. 1315/2013, bør have beføjelser til at overvåge disse procedurer og lette synkronisering synkroniseringen og gennemførelse gennemførelsen af dem for at sikre, at fristerne i denne forordning overholdes. [Ændring 11]

(11)  Offentlige udbud i forbindelse med grænseoverskridende projekter af fælles interesse bør gennemføres i overensstemmelse med traktaten og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU(14) og/eller 2014/24/EU(15). For at sikre effektiv gennemførelse af grænseoverskridende projekter af fælles interesse på hovednettet bør offentlige udbud, der iværksættes af en fælles enhed, være underlagt et enkelt nationalt regelsæt. Som en undtagelse fra Unionens lovgivning om offentlige udbud bør de gældende nationale regler i princippet være de regler, der er fastlagt af den medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted. Det bør dog være muligt at fastlægge den gældende lovgivning i en mellemstatslig aftale.

(12)  Kommissionen inddrages ikke systematisk i godkendelsen af de enkelte projekter. I visse tilfælde skal bestemte aspekter ved tilrettelæggelsen af et projekt dog godkendes på EU-plan. Hvis Kommissionen inddrages i procedurerne, vil den prioritere EU-projekter af fælles interesse og sikre projektiværksætternes retssikkerhed. I nogle tilfælde kan der være behov for godkendelse af statsstøtte. Uden at det berører de frister, der er fastsat i denne forordning, og i overensstemmelse med kodeksen for god praksis ved behandling af statsstøttesager kan bør medlemsstaterne kunne anmode Kommissionen om at tage hånd om projekter af fælles interesse på TEN-T-hovednettet, som de prioriterer særlig højt, idet der fastsættes mere forudsigelige tidsplaner under en porteføljetilgang eller en tilgang baseret på gensidige aftaler om planlægning. [Ændring 12]

(13)  Gennemførelsen af infrastrukturprojekter på TEN-T-hovednettet bør også understøttes af retningslinjer fra Kommissionens side, som skaber mere klarhed med hensyn til gennemførelsen af visse former for projekter, idet Unionens regelsæt respekteres. For eksempel er der i handlingsplanen for naturen, mennesket og økonomien(16) fastsat sådanne retningslinjer for at skabe øget klarhed med henblik på at respektere fugledirektivet og habitatdirektivet. I forbindelse med offentlige udbud bør der stilles direkte støtte til rådighed for projekter af fælles interesse for at sikre, at de eksterne omkostninger mindskes mest muligt, og at der opnås det størst mulige udbytte af de afsatte offentlige midler(17). Endvidere bør der stilles tilstrækkelig teknisk bistand til rådighed under de mekanismer, der er udviklet til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, med det mål at yde økonomisk støtte til TEN-T-projekter af fælles interesse. [Ændring 13]

(14)  Da målsætningerne for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af behovet for koordinering af disse målsætninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)  Af hensyn til retssikkerheden bør administrative procedurer, som er fastlagt før nærværende forordnings ikrafttræden, ikke berøres af bestemmelserne i forordningen, medmindre andet er aftalt med de berørte parter — [Ændring 14]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges de krav, der gælder for de administrative procedurer, som medlemsstaternes kompetente myndigheder skal følge i forbindelse med godkendelse og gennemførelse af alle projekter af fælles interesse på det transeuropæiske transportnets hovednet, der er knyttet til forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder de forhåndsudvalgte projekter, der er opført på listen i del III i bilaget til forordningen om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten 2021-2027. [Ændring 15]

Medlemsstaterne kan beslutte at udvide anvendelsen af samtlige bestemmelser under ét i denne forordning til at omfatte projekter af fælles interesse på det transeuropæiske transportnets samlede net. [Ændring 16]

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i forordning (EU) nr. 1315/2013 anvendelse. Derudover gælder følgende definitioner:

a)  "samlet afgørelse": afgørelse eller samling af afgørelser truffet af en medlemsstats enekompetente myndighed eller myndigheder og, hvor det er relevant, den fælles kompetente myndighed, dog ikke domstole, der og som fastslår, hvorvidt en projektiværksætter gives tilladelse til at bygge den til gennemførelsen af et projekt nødvendige transportinfrastruktur, med forbehold af afgørelser, som træffes i forbindelse med en administrativ klageprocedure [Ændring 17]

b)  "tilladelsesprocedure": enhver procedure eller foranstaltning, som i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning skal følges eller træffes over for myndighederne de kompetente myndigheder i en medlemsstat, før projektiværksætteren kan gennemføre et projekt, og som begynder på den dato, hvor medlemsstatens enekompetente myndighed underskriver accepten af anmeldelsen af dossieret [Ændring 18]

c)  "projektiværksætter": enten den enhver fysisk person, der ansøger om godkendelse af et eller offentlig eller privat projekt, eller den offentlige myndighed, som tager initiativ til juridisk person, der ansøger om godkendelse til at påbegynde et projekt [Ændring 19]

d)  "kompetentenekompetent myndighed": den myndighed, som medlemsstaten i henhold til sin nationale ret udpeger som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne forordning [Ændring 20]

e)  "grænseoverskridende projekt af fælles interesse": et projekt af fælles interesse som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1315/2013, der dækker en grænseoverskridende strækning som defineret i artikel 3, litra m), i samme forordning, og som gennemføres af en fælles enhed.

ea)  "fælles kompetent myndighed": en myndighed, der er oprettet efter fælles overenskomst mellem de enekompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater eller fra en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, og som har ansvaret for at lette tilladelsesprocedurerne i forbindelse med grænseoverskridende projekter af fælles interesse [Ændring 21]

KAPITEL II

UDSTEDELSE AF TILLADELSER

Artikel 3

Prioriteret status for projekter af fælles interesse

1.  Ethvert projekt af fælles interesse på TEN-T-hovednettet, herunder de forhåndsudvalgte afsnit i del III i bilaget til forordningen om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, skal underkastes en integreret procedure for udstedelse af tilladelser, der forvaltes af en kompetent enekompetent myndighed, som hver medlemsstat har udpeget i overensstemmelse med artikel 5 og 6. [Ændring 22]

2.  Hvis der tildeles prioriteret status i henhold til national lovgivning, skal projekter af fælles interesse tildeles den højeste nationale status og behandles på tilsvarende vis i procedurerne for udstedelse af tilladelser i det omfang og på den måde, som en sådan behandling har hjemmel i den nationale lovgivning, der gælder for tilsvarende former for transportinfrastruktur.

3.  For at sikre effektive og virkningsfulde administrative procedurer i forbindelse med projekter af fælles interesse skal projektiværksætterne og alle berørte myndigheder sørge for, at disse projekter sikres den retligt set hurtigst mulige behandling, bl.a. med hensyn til evalueringen af modenhedskriterierne for udvælgelse af projekter og de afsatte ressourcer. [Ændring 23]

Artikel 4

Integration af procedurerne for udstedelse af tilladelser

1.  For at overholde de frister, der er fastsat i artikel 6, og mindske den administrative byrde i forbindelse med gennemførelsen af projekter af fælles interesse skal alle de administrative procedurer tilladelsesprocedurer, der er fastlagt i gældende EU-lovgivning og national lovgivning ret, herunder relevante miljøvurderinger, både på nationalt plan og EU-plan, integreres og føre til én samlet afgørelse, uden at dette berører EU-rettens krav med hensyn til gennemsigtighed, offentlighedens deltagelse, miljø og sikkerhed. [Ændring 24]

2.  I Uden at det berører de frister, der er fastsat i denne forordnings artikel 6, skal medlemsstaterne i tilfælde af projekter af fælles interesse, for hvilke der er fastsat en forpligtelse til at foretage vurderinger af miljøpåvirkningerne i både direktiv 2011/92/EU og anden EU-ret, lovgivning, skal medlemsstaterne sikre, at der er fastlagt fælles procedurer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2011/92/EU. [Ændring 25]

Artikel 5

Kompetent Enekompetent myndighed, der udsteder tilladelser

1.  Senest den … (OP please insert the date one year of the entry into force of this Regulation) [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og under alle omstændigheder senest den 31. december 2020 skal hver medlemsstat udpege en kompetent enekompetent myndighed, som har ansvaret for at fremme tilladelsesproceduren, herunder de tilladelsesprocedurer, der er nødvendige for at træffe den samlede afgørelse i overensstemmelse med stk. 3 i denne artikel. [Ændring 26]

2.  På initiativ af den enekompetente myndighed kan det ansvar, de forpligtelser og/eller de tilhørende opgaver, som påhviler den, som omhandlet i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed, kan, med medlemsstatens samtykke uddelegeres til eller udføres og gennemføres af en anden myndighed på det relevante regionale eller lokale niveau eller på et passende andet relevant administrativt niveau for hvert enkelt projekt af fælles interesse eller for en bestemt kategori af projekter af fælles interesse, med undtagelse af at træffe den i denne artikels stk. 3 omhandlede samlede afgørelse, på følgende betingelser:[Ændring 27]

(a)  kun én kompetent myndighed har ansvaret for det enkelte hvert projekt af fælles interesse [Ændring 28]

(b)  myndigheden den kompetente myndighed er det eneste kontaktpunkt for projektiværksætteren under den procedure, der fører til den samlede afgørelse for et givent projekt af fælles interesse, og [Ændring 29]

(c)  myndigheden den kompetente myndighed koordinerer indgivelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger. [Ændring 30]

Med forbehold af de tidsfrister, der er fastsat i henhold til artikel 6, kan den kompetente enekompetente myndighed bibeholde ansvaret for at fastsætte tidsfrister.

3.  Den kompetente enekompetente myndighed udarbejder den samlede afgørelse inden for den tidsfrist, der er anført i artikel 6. I den forbindelse skal myndigheden følge fælles procedurer.

Den samlede afgørelse, der træffes af den kompetente enekompetente myndighed, og som er resultatet af den lovpligtige tilladelsesprocedure tilladelsesproceduren, er den eneste retligt bindende afgørelse. Hvis Uden at det berører de frister, der er fastsat i denne forordnings artikel 6, kan andre myndigheder, hvor de berøres af projektet, kan de bidrage med deres holdning som input til proceduren i overensstemmelse med national lovgivning. Den kompetente enekompetente myndighed skal tage hensyn til denne holdning sådanne holdninger, navnlig hvis de vedrører kravene i direktiv 2014/52/EU og 92/43/EØF. [Ændring 31]

4.  Når den kompetente enekompetente myndighed træffer den samlede afgørelse, skal den sikre overholdelse af de relevante krav, der er fastsat i international ret og EU-retten, ligesom den skal begrunde sin afgørelse behørigt på grundlag af de gældende retlige bestemmelser. [Ændring 32]

5.  Hvis Hvor et projekt af fælles interesse kræver, at der træffes afgørelser i to medlemsstater eller mere flere medlemsstater eller i en eller flere medlemsstater og i et eller flere tredjelande, skal de respektive kompetente myndigheder træffe alle de nødvendige foranstaltninger for indbyrdes at sikre et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering, eller de kan nedsætte en fælles kompetent myndighed, uden at dette berører de frister, der er fastsat i artikel 6, med henblik på at lette tilladelsesproceduren. Uden at det berører eventuelle forpligtelser i henhold til gældende EU-ret eller international ret skal medlemsstaterne bestræbe sig på at fastlægge fælles procedurer, navnlig med hensyn til vurdering af miljøpåvirkninger. [Ændring 33]

5a.  For at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning og navnlig dens artikel 6a meddeler den enekompetente myndighed Kommissionen datoen for påbegyndelsen af tilladelsesproceduren og den samlede afgørelse som fastsat i artikel 6. [Ændring 34]

Artikel 6

Varighed og gennemførelse af tilladelsesproceduren

1.  Tilladelsesproceduren består af fasen før indgivelse af ansøgningen og fasen, hvor ansøgningen vurderes, og den kompetente enekompetente myndighed træffer sin afgørelse.

2.  Fasen før indgivelse af ansøgningen, som omfatter perioden fra indledningen af tilladelsesproceduren til indgivelsen af det fuldstændige ansøgningsdossier til den kompetente enekompetente myndighed, må i princippet ikke overstige to år 18 måneder. [Ændring 35]

3.  For at indlede tilladelsesproceduren skal projektiværksætteren skriftligt anmelde projektet over for den kompetente enekompetente myndighed i hver af de pågældende medlemsstater eller, hvor det er relevant, den fælles kompetente myndighed, ligesom vedkommende skal medsende en detaljeret beskrivelse af projektet. Senest to måneder en måned efter modtagelsen af ovennævnte anmeldelse skal den kompetente enekompetente myndighed enten anerkende acceptere den eller skriftligt afvise den, hvis myndigheden ikke mener, at projektet er tilstrækkelig veludviklet til at indgå i tilladelsesproceduren. Hvis den kompetente enekompetente myndighed beslutter at afvise anmeldelsen, skal den begrunde sin beslutning. Datoen for underskrift af den kompetente myndigheds anerkendelse af anmeldelsen gælder som startdatoen for tilladelsesproceduren. Er to eller flere medlemsstater involveret, er det datoen for den kompetente myndigheds accept af den sidste anmeldelse, der gælder som startdatoen for tilladelsesproceduren. [Ændring 36]

4.  **Inden en måned to måneder fra starten af tilladelsesproceduren skal den kompetente enekompetente myndighed eller, hvor det er relevant, den fælles kompetente myndighed, i tæt samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte myndigheder og under hensyntagen til de oplysninger, som projektiværksætteren har fremlagt på basis af den i stk. 3 omhandlede anmeldelse, udarbejde en detaljeret beskrivelse af ansøgningen og sende den til projektiværksætteren. Beskrivelsen skal omfatte følgende: [Ændring 37]

-a)  den ansvarlige kompetente myndighed på det relevante administrative niveau i tilfælde, hvor den enekompetente myndighed har uddelegeret sit ansvar i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2 [Ændring 38]

a)  det materielle anvendelsesområde og detaljeringsgraden af de oplysninger, som projektiværksætteren skal fremlægge som en del af ansøgningsdossieret med henblik på den samlede afgørelse

b)  en tidsplan for tilladelsesproceduren, hvori følgende som minimum anføres:

i)  de afgørelser, tilladelser, udtalelser og vurderinger, der skal indhentes [Ændring 39]

ii)  de myndigheder, interesseparter og den del af offentligheden, som forventes at blive berørt og/eller hørt [Ændring 40]

iii)  de forskellige etaper af proceduren og deres varighed

iv)  de større milepæle, der skal nås, og deres frister i forhold til den samlede afgørelse, der skal træffes, og den samlede planlagte tidsramme [Ændring 41]

v)  de ressourcer, som myndighederne har planlagt, og eventuelle yderligere ressourcebehov.

5.  For at sikre, at ansøgningsdossieret er fuldstændigt og af tilstrækkelig høj kvalitet, indhenter projektiværksætteren den kompetente enekompetente myndigheds udtalelse om ansøgningen så tidligt som muligt under proceduren før indgivelse af ansøgningen. Projektiværksætteren samarbejder fuldt ud med den kompetente enekompetente myndighed med sigte på at overholde frister og den detaljerede beskrivelse af ansøgningen, jf. stk. 4.

6.  Projektiværksætteren indgiver ansøgningsdossieret på baggrund af den detaljerede beskrivelse af ansøgningen senest 21 15 måneder fra modtagelsen af beskrivelsen. Efter udløbet af denne periode anses den detaljerede beskrivelse af ansøgningen ikke længere for at være gældende, medmindre den kompetente enekompetente myndighed på eget initiativ beslutter at forlænge perioden med højst seks måneder på baggrund af en begrundet anmodning fra projektiværksætteren. [Ændring 42]

7.  Før udløbet af perioden på to måneder fra datoen for indgivelse af det fuldstændige ansøgningsdossier bekræfter den kompetente myndighed skriftligt over for projektiværksætteren, at ansøgningsdossieret er fuldstændigt. Det ansøgningsdossier, som projektiværksætteren indgiver, betragtes som fuldstændigt, medmindre den kompetente myndighed inden for perioden på to måneder fra datoen for indgivelse fremsætter en anmodning om manglende oplysninger, som projektiværksætteren skal indgive. Denne anmodning skal for så vidt angår materielt anvendelsesområde og detaljeringsgrad være begrænset til de elementer, der udpeges i den detaljerede beskrivelse af ansøgningen. Eventuelle yderligere anmodninger om oplysninger må kun fremsættes på baggrund af ekstraordinære og uforudsete nye omstændigheder, og de skal være behørigt begrundet af den kompetente enekompetente myndighed.

8.  Den kompetente enekompetente myndighed vurderer ansøgningen og træffer en samlet bindende afgørelse senest ét år seks måneder fra datoen for indgivelse af det fuldstændige ansøgningsdossier i overensstemmelse med stk. 7, medmindre den enekompetente myndighed på eget initiativ beslutter at forlænge denne periode med højst tre måneder og begrunder denne beslutning. Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere tidsfrist, hvis det er relevant. [Ændring 43]

9.  De i ovenstående bestemmelser fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af internationale retsakter og EU-retsakter, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige afhjælpningsmuligheder ved domstole.

Artikel 6a

Tilladelsesprocedure og finansiel bistand fra Unionen

1.  I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i denne forordnings artikel 6, skal der tages hensyn til projektets stade, når projekterne vurderes ud fra de modenhedskriterier for udvælgelse af projekter, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EU).../... [om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten].

2.  De forsinkelser, der måtte opstå i forbindelse med de etaper og frister, der er fastsat i artikel 6, vil udgøre en tilstrækkelig begrundelse til at iværksætte en gennemgang af projektets stade og en revision af den finansielle bistand, som er modtaget fra Unionen inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten som fastsat i artikel 17, stk. 1, i forordning (EU).../... [CEF] og kan føre til en nedsættelse eller tilbagetrækning af den finansielle bistand. [Ændring 44]

Artikel 7

Koordinering af procedurerne for udstedelse af tilladelser på tværs af grænserne

1.  I tilfælde af projekter med deltagelse af to eller flere medlemsstater eller en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande tilpasser de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater deres tidsplaner indbyrdes, ligesom de enes om en fælles plan. [Ændring 45]

1a.   I sådanne tilfælde og med henblik på at lette tilladelsesproceduren kan de kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater eller en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande efter fælles overenskomst oprette en fælles kompetent myndighed som fastsat i artikel 5, stk. 5. [Ændring 46]

2.  Den i artikel 45 i forordning (EU) nr. 1315/2013 omhandlede europæiske koordinator tillægges beføjelse til at føre nøje tilsyn med tilladelsesproceduren i forbindelse med grænseoverskridende projekter af fælles interesse og til at lette kontakten og samarbejdet mellem de involverede kompetente myndigheder eller, hvor det er relevant, den fælles kompetente myndighed. [Ændring 47]

3.  Uden at det berører forpligtelsen til at overholde de frister, der er fastsat i nærværende forordning, underretter den kompetente enekompetente myndighed, hvis tidsfristen for den samlede afgørelse overskrides, straks Kommissionen og, hvor det er relevant, den pågældende europæiske koordinator om de foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet for at afslutte tilladelsesproceduren med mindst mulig forsinkelse. Kommissionen og, hvor det er relevant, den europæiske koordinator kan anmode den kompetente enekompetente myndighed om jævnligt at rapportere om de fremskridt, der gøres. [Ændring 48]

KAPITEL III

OFFENTLIGE UDBUD

Artikel 8

Offentlige udbud i forbindelse med grænseoverskridende projekter af fælles interesse

1.  Offentlige udbud i forbindelse med grænseoverskridende projekter af fælles interesse gennemføres i overensstemmelse med traktaten og direktiv 2014/25/EU og/eller direktiv 2014/24/EU.

2.  Hvis udbudsprocedurerne gennemføres af en fælles enhed, som de deltagende medlemsstater har oprettet, anvender denne enhed og, hvor det er relevant, dens underafdelinger, en af de pågældende medlemsstaters nationale bestemmelser, og som undtagelse fra ovennævnte direktiver skal der være tale om de bestemmelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 57, stk. 5, litra a), i direktiv 2014/25/EU eller artikel 39, stk. 5, litra a), i direktiv 2014/24/EU, alt efter hvad der er relevant, medmindre andet er fastsat i en aftale mellem de deltagende medlemsstater. En sådan aftale skal giver under alle omstændigheder indeholde bestemmelser om anvendelse af mulighed for at anvende en enkelt national lovgivning i tilfælde af, at udbudsprocedurerne for de udbudsprocedurer, der gennemføres af en fælles enhed og, hvor det er relevant, dens underafdelinger, for hele projektet. [Ændring 49]

KAPITEL IV

TEKNISK BISTAND

Artikel 9

Teknisk bistand

Efter anmodning fra en projektiværksætter eller medlemsstat i overensstemmelse med de relevante EU-finansieringsprogrammer og uden at det berører den flerårige finansielle ramme, stiller Unionen teknisk, rådgivende og finansiel bistand til rådighed med det formål at fremme gennemførelsen af både nærværende forordning og eventuelle projekter af fælles interesse i hver etape af processen. [Ændring 50]

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Overgangsbestemmelser

Denne forordning finder ikke anvendelse på administrative procedurer, der er iværksat før datoen for dens ikrafttræden.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4, 5, 6 og 7 finder dog anvendelse i en given medlemsstat fra den dato, hvor den enekompetente myndighed er blevet udpeget af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1.

Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse med oplysning om, fra hvilken dato disse bestemmelser finder anvendelse i en medlemsstat. [Ændring 51]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Holdning af 17.10.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (2) Holdning af 7.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1). (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1). (7) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1) (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17). (12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1). (13) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2011/42/EU af 11. april 2011 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage flutriafol som aktivstof og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/934/EF (EUT L 97 af 12.4.2011, s. 42). (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243). (15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (16) COM(2017)0198. (17) COM(2017)0573.