Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/0288(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0032/2019

Indgivne tekster :

A8-0032/2019

Forhandlinger :

PV 13/02/2019 - 25
CRE 13/02/2019 - 25

Afstemninger :

PV 14/02/2019 - 10.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0125

Vedtagne tekster
PDF 216kWORD 69k
Torsdag den 14. februar 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel ***I
P8_TA(2019)0125A8-0032/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel (COM(2017)0647 – C8-0396/2017 – 2017/0288(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0647),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0396/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 19. april 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0032/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 47.
(2) EUT C 387 af 25.10.2018, s. 70.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om ændring af forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel
P8_TC1-COD(2017)0288

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —–

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009(4) har vist, at virksomhederne visse virksomheder på de nationale markeder støder på uberettigede forhindringer i udviklingen af buskørsel mellem byer til gavn for passagerer. Desuden har personbefordring ad vej ikke holdt trit med borgernes skiftende behov, når det gælder tilgængeligheden og kvaliteten, og bæredygtige transportformer har fortsat en lav transportandel. Som følge heraf er visse grupper af borgere stillet ufordelagtigt, når det gælder tilgængeligheden af personbefordring ad vej, og der er flere færdselsulykker, flere emissioner, mere trængsel og mere trængsel højere infrastrukturomkostninger, fordi der gøres større brug af biler. [Ændring 1]

(2)  For at sikre sammenhængende rammer for personbefordring mellem byer i form af rutekørsel med bus i hele Unionen bør forordning (EF) nr. 1073/2009 finde anvendelse på al befordring mellem byer i form af rutekørsel. Anvendelsesområdet for den pågældende forordning bør derfor udvides, men bør ikke gælde for by- og forstadscentre eller byområder og bør ikke berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007(5). [Ændring 2]

(3)  Der bør i hver Hver enkelt medlemsstat udpeges bør udpege et uafhængigt og upartisk tilsynsorgan, der skal har til opgave at afgive bindende udtalelser for at sikre, at markedet for personbefordring ad vej fungerer korrekt. Det pågældende organ kan også være ansvarligt for andre regulerede sektorer som f.eks. jernbane, energi eller telekommunikation. [Ændring 3]

(4)  Rutekørsel i erhvervsmæssigt øjemed bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1370/2007 ikke bringe den økonomiske balance i eksisterende eller tildelte offentlige tjenesteydelseskontrakter i fare. Tilsynsorganet bør derfor kunne foretage en objektiv økonomisk analyse og bør, hvor det er relevant, være bemyndiget til at foreslå de nødvendige foranstaltninger, der sikrer, at dette er tilfældet. Rutekørsel i erhvervsmæssigt øjemed bør ikke konkurrere med de transportudbydere, der har fået eneret til at udføre visse offentlige transporttjenester til gengæld for opfyldelsen af offentlige serviceforpligtelser inden for rammerne af en offentlig tjenesteydelseskontrakt. [Ændring 4]

(5)  Til rutekørsel i form af cabotagekørsel bør der kræves en fællesskabstilladelse samt anvendelse af en intelligent takograf i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014(6). For at gøre det lettere for de håndhævende myndigheder at foretage en effektiv kontrol af den pågældende kørsel bør reglerne om udstedelse af fællesskabstilladelser præciseres, og modulet i informationssystemet for det indre marked (IMI) til transmission af udstationeringserklæringer og elektroniske ansøgninger bør udvikles, således at kontrollanterne, som foretager vejkontrollen, får direkte adgang i realtid til data og oplysninger i det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU) og IMI for derved at sikre, at de sociale bidrag til udstationerede buschauffører rent faktisk bliver betalt. [Ændring 5]

(6)  For at sikre fair konkurrence på markedet bør rutekørselsvirksomheder have adgangsrettigheder til terminaler i Unionen på retfærdige, lige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Driften af en terminal bør godkendes af en national myndighed, som bør kontrollere, hvilke krav der er nødvendige og skal opfyldes. Afgørelser om afslag på eller begrænsning af adgang bør indbringes til prøvelse for tilsynsorganet. Medlemsstaterne kan undtage terminaler, der ejes og udelukkende anvendes af terminaloperatøren til dennes egne personbefordringstjenester. [Ændring 6]

(7)  Rutekørsel bør fortsat kun kunne udføres på grundlag af tilladelser, men visse regler om proceduren for meddelelse af tilladelser bør tilpasses.

(8)  Der bør gives tilladelse til både national og international rutekørsel efter gennemførelse af proceduren for meddelelse af tilladelser. Tilladelsen bør gives, medmindre der er specifikke grunde til at give afslag, som skyldes ansøgerens forhold, eller kørslen vil bringe den økonomiske balance i en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare. Der bør indføres en afstandsgrænse, som fastsættes af medlemsstaterne, og som under alle omstændigheder ikke må overskride 100 km ad landevej, for at sikre, at rutekørsel i erhvervsmæssigt øjemed ikke bringer den økonomiske balance i eksisterende offentlige tjenesteydelseskontrakter i fare. For trafikforbindelser, der allerede betjenes i henhold til mere end en offentlig tjenesteydelseskontrakt, bør det være muligt at hæve denne grænse. [Ændring 7]

(9)  Transportvirksomheder bør i medlemsstater, hvor de ikke er hjemmehørende, kunne udføre national rutekørsel på samme betingelser som hjemmehørende transportvirksomheder, så længe de har opfyldt bestemmelserne for vejtransport eller andre relevante bestemmelser i national ret, EU-ret og i folkeretten. [Ændring 8]

(10)  De administrative formaliteter bør begrænses mest, hvor det er muligt, uden at den kontrol og de sanktioner, som sikrer korrekt anvendelse og effektiv håndhævelse af forordning (EF) nr. 1073/2009, opgives. Kørselsbladet udgør en unødvendig administrativ byrde og bør derfor afskaffes. [Ændring 9]

(11)  Lokale udflugter er en form for cabotagekørsel, der er tilladt, og er omfattet af de generelle regler for cabotagekørsel. Artiklen om lokale udflugter bør derfor udgå. [Ændring 10]

(12)  I betragtning af betydningen af en effektiv håndhævelse af forordning (EF) nr. 1073/2009 bør reglerne for kontrol ved vejsiden og på virksomhederne ændres for at medtage cabotagekørsel.

(13)  For så vidt som denne forordning harmoniserer reglerne på de nationale markeder for rutekørsel med bus og terminaladgang, kan dens mål, nemlig at fremme mobilitet mellem byer og øge bæredygtige passagertransportformers andel, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de forfulgte mål.

(14)  For at tage højde for markedsudviklingen og den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre bilag I og II til forordning (EF) nr. 1073/2009 og supplere forordningen med regler om udformningen af attesterne for personbefordring for egen regning, udformningen af ansøgningerne om tilladelse og selve tilladelserne, den procedure og de kriterier, der skal følges med henblik på at fastslå, om en tilbudt kørsel vil bringe den økonomiske balance balancen i en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare, og medlemsstaternes rapporteringspligter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 11]

(15)  Forordning (EF) nr. 1073/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1073/2009 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1, stk. 4, affattes således:"

"4. Denne forordning finder anvendelse på national personbefordring mellem byer med bus for fremmed regning, som udføres af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, jf. kapitel V, og berører ikke bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1370/2007." [Ændring 12]

"

2)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)  Nr. 2 affattes således:"

"2) "rutekørsel": personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, enten uden mellemliggende stoppesteder, eller hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder".

"

b)  Nr. 7) affattes således:"

"7) "cabotagekørsel": national personbefordring ad vej for fremmed regning i en værtsmedlemsstat" [Ændring 83]

"

c)  Følgende indsættes som nr. 9)-11b):"

"9) "terminal": godkendt facilitet med et areal på mindst 600 m2, der fungerer som en parkeringsplads, der bruges af busser til på- og afstigning [Ændring 13]

10)  "terminaloperatør": enhed i en medlemsstat, der er ansvarlig for at give adgang forvaltningen af en terminal, og som opfylder kravene til en terminal faglig kompetence og finansiel kapacitet [Ændring 14]

11)  "levedygtigt alternativ": en anden terminal, der gør det muligt for transportvirksomheden at udføre den pågældende personbefordring på økonomisk acceptable vilkår, som sikrer en infrastruktur og konnektivitet, der er sammenlignelig med strukturen og konnektiviteten i den terminal, som der oprindeligt er ansøgt om, giver passagererne adgang til andre former for offentlig transport samt gør det muligt for transportvirksomheden at udføre den pågældende personbefordring på lignende måde som ved den terminal, som der oprindeligt blev ansøgt om. [Ændring 15]

11a.  "offentlig tjenesteydelseskontrakt": en eller flere juridisk bindende akter, som bekræfter aftalen mellem en kompetent myndighed og en virksomhed, der udfører offentlig befordring, om at overdrage den pågældende virksomhed forvaltningen og driften af offentlige transporttjenester, som er omfattet af offentlige serviceforpligtelser. En aftale kan – alt efter gældende ret i den enkelte medlemsstat – også bestå af en afgørelse, som træffes af den kompetente myndighed, og som har form af en individuel lovgivningsmæssig eller regulerende retsakt, eller som indeholder betingelser, i henhold til hvilke den kompetente myndighed selv varetager tjenesterne eller overdrager varetagelsen af sådanne tjenester til en intern operatør [Ændring 16]

11b.  "alternativ rute": rute mellem samme afgangs- og bestemmelsessted som en anden eksisterende rute i en allerede fungerende transportforbindelse, der gør det muligt at anvende den i stedet for denne." [Ændring 17]

"

3)  Følgende artikel indsættes før kapitel II:"

"Artikel 3a

Tilsynsorgan

1.  De kompetente myndigheder i hver medlemsstat udpeger et enkelt nationalt nationalt offentligt tilsynsorgan for sektoren for personbefordring ad vej. Dette organ skal være en upartisk myndighed, som organisatorisk, funktionelt, hierarkisk og med hensyn til beslutningstagning er gennemsigtigt, retligt adskilt fra og uafhængigt af enhver anden offentlig eller privat enhed. Det skal være uafhængigt af enhver kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en offentlig tjenesteydelseskontrakt. [Ændring 18]

Tilsynsorganet kan have være et allerede eksisterende organ, der har ansvaret for andre regulerede sektorer tjenester. [Ændring 19]

2.  Tilsynsorganet for sektoren for personbefordring ad vej skal have den nødvendige organisatoriske kapacitet med hensyn til menneskelige, finansielle og materielle ressourcer til at udføre sine opgaver, som skal stå i forhold til den pågældende sektors betydning i den berørte medlemsstat. [Ændring 20]

2a.  Uden at det berører de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser, skal tilsynsorganet have beføjelse til at overvåge konkurrencesituationen på det indenlandske marked for personbefordring ad vej med henblik på at forebygge forskelsbehandling og misbrug af en dominerende stilling på markedet, herunder gennem anvendelse af underleverandører. Dets udtalelser er bindende. [Ændring 21]

3.  Tilsynsorganet skal udføre følgende opgaver:

   a) foretage økonomiske analyser af, om en tilbudt ny kørsel vil bringe den økonomiske balance i en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare
   b) indsamle og tilvejebringe oplysninger om adgang til terminaler med henblik på at sikre, at virksomheder, der udfører befordring, gives adgang til terminalerne på retfærdige, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår [Ændring 22]
   c) træffe afgørelser om klager mod afgørelser truffet af terminaloperatører. og [Ændring 23]
   ca) oprette et offentligt tilgængeligt register i elektronisk format, hvoraf alle godkendte nationale og internationale buslinjer fremgår. [Ændring 24]

4.  Tilsynsorganet kan ved udførelsen af sine opgaver anmode om relevante oplysninger fra de andre kompetente myndigheder, terminaloperatører, ansøgere om tilladelse og alle involverede tredjeparter på den pågældende medlemsstats område. [Ændring 25]

De ønskede oplysninger skal afgives inden for en rimelig periode, der fastsættes af tilsynsorganet, og som ikke må være over én måned. I behørigt begrundede tilfælde kan tilsynsorganet forlænge tidsfristen til at indgive oplysninger med højst to uger. Tilsynsorganet skal kunne håndhæve anmodninger om oplysninger med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. [Ændring 26]

5.  Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet af tilsynsorganet hurtigt kan prøves ved en domstol. Denne prøvelse kan have opsættende virkning, hvis den umiddelbare virkning af tilsynsorganets afgørelse vil kunne påføre den klagende part uoprettelig eller tydeligt urimelig skade. Denne bestemmelse berører ikke de beføjelser, som den domstol, der behandler klagen, har i medfør af den berørte medlemsstats forfatningsretlige bestemmelser. [Ændring 27]

6.  Afgørelser truffet af tilsynsorganet offentliggøres inden for to uger efter deres vedtagelse." [Ændring 28]

"

4)  I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Til international personbefordring og cabotagekørsel med bus kræves en fællesskabstilladelse, som er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten."

"

b)  Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:"

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende ændring af bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling."

"

5)  I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 3, femte afsnit, udgår.

b)  Stk. 5, tredje afsnit, affattes således:"

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte udformningen af attesterne."

"

6)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 5a

Adgang til terminaler

1.  Terminaloperatører giver transportvirksomheder ret til adgang til terminaler med henblik på at udføre rutekørsel, herunder alle faciliteter eller ydelser, der leveres på den pågældende terminal, på retfærdige, lige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår.

1a.  Hvis terminaloperatører giver adgang, skal busselskaberne overholde terminalens gældende betingelser og vilkår. [Ændring 29]

2.  Terminaloperatører bestræber sig på at imødekomme alle ansøgninger om adgang for at sikre bedst mulig udnyttelse af terminalerne.

Ansøgninger om adgang til terminaler kan kun i behørigt begrundede tilfælde afslås med henvisning til manglende kapacitet, gentagne manglende betalinger af gebyrer, behørigt dokumenterede alvorlige og gentagne overtrædelser begået af vejtransportoperatøren eller grund grundlag af manglende kapacitet andre nationale bestemmelser, forudsat at de anvendes konsekvent og hverken forskelsbehandler bestemte transportvirksomheder, der ønsker at få adgang til en terminal, eller deres tilhørende forretningsmodeller. Gives der afslag på en ansøgning, skal terminaloperatøren også meddele sin afgørelse til den regulerende myndighed. [Ændring 30]

En terminaloperatør, der afslår en ansøgning om adgang, anviser eventuelle tilskyndes til at anvise de bedste levedygtige alternativer, som den har kendskab til. [Ændring 31]

3.  Terminaloperatører offentliggør mindst følgende oplysninger på to eller flere de respektive nationale sprog og yderligere et af EU's Unionens officielle sprog: [Ændring 32]

   a) en liste over alle de ydelser, der leveres, og priserne på de pågældende ydelser
   aa) en liste over al eksisterende infrastruktur og alle tekniske specifikationer for terminalen [Ændring 33]
   b) reglerne for planlægning af tildelingen af kapacitet
   c) den gældende køreplan og kapacitetstildeling.

Terminaloperatøren og tilsynsorganet stiller på anmodning disse oplysninger gratis til rådighed i elektronisk form og, hvis de har websteder, på de pågældende websteder.

Oplysningerne ajourføres og ændres efter behov.

3a.  Medlemsstaterne kan beslutte, at denne artikel ikke finder anvendelse på terminaler, der ejes og udelukkende anvendes af terminaloperatøren til dennes egne personbefordringstjenester. Ved behandling af en ansøgning om undtagelse tager tilsynsorganerne udbuddet af levedygtige alternativer i betragtning." [Ændring 34]

"

7)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 5b

Procedure for tildeling af adgang til terminaler

1.  En transportvirksomhed, der ønsker adgang til en terminal, indgiver en ansøgning til terminaloperatøren.

2.  Hvis der ikke kan gives adgang som anmodet om i ansøgningen, indleder terminaloperatøren høringer med alle berørte transportvirksomheder med henblik på at imødekomme ansøgningen. [Ændring 35]

3.  Terminaloperatøren træffer afgørelse om ansøgninger om adgang til en terminal inden uden forsinkelse og senest to måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af ansøgningen. Afgørelser om Såfremt der nægtes adgang, skal begrundes terminaloperatøren begrunde sin afgørelse. [Ændring 36]

4.  Ansøgere kan indbringe afgørelser truffet af terminaloperatører til prøvelse for en højere instans. Afgørelsen indbringes for tilsynsorganet.

5.  Når tilsynsorganet har fået forelagt en sag til prøvelse af en afgørelse fra en terminaloperatør, træffer det en begrundet afgørelse inden for en nærmere fastsat frist og under alle omstændigheder inden tre uger fra modtagelse af alle relevante oplysninger.

Tilsynsorganets afgørelse om sagen er bindende i henhold til nationale lovbestemmelser vedrørende domstolsprøvelse. Tilsynsorganet skal kunne håndhæve den med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. [Ændring 37]

Afgørelsen kan kun prøves ved en domstol."

"

8)  I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, første afsnit, første punktum, affattes således:"

"Tilladelsen udstedes til transportvirksomheden i papirform eller elektronisk form og kan ikke overdrages."

"

b)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte udformningen af tilladelserne."

"

9)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 og 2 affattes således:"

"1. Ansøgningen om tilladelse til rutekørsel indgives til den tilladelsesudstedende myndighed i papirform eller elektronisk form.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte udformningen af ansøgningerne."

"

10)  Artikel 8 affattes således:"

"Artikel 8

Procedure Procedurer for udstedelse af tilladelse til samt suspension og inddragelse af tilladelse til international personbefordring over strækninger på under op til 100 km i luftlinje ad landevej [Ændring 38]

1.  Tilladelsen udstedes efter aftale med de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, på hvis område passagerer tages op eller sættes af og befordres over strækninger, der defineres af den enkelte medlemsstat,under op til 100 km i luftlinje ad landevej. Den tilladelsesudstedende myndighed sender inden to uger fra modtagelse af ansøgningen en kopi af ansøgningen samt af eventuelle andre relevante dokumenter til de pågældende kompetente myndigheder med en anmodning om deres vurdering. Den tilladelsesudstedende myndighed sender samtidig disse dokumenter til orientering til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis område gennemkøres. [Ændring 39]

2.  De kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, meddeler den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse inden tre to måneder. Fristen løber fra den dato for modtagelse af anmodningen, som er anført i modtagelsesbeviset. Hvis de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, ikke giver deres samtykke, skal de angive begrundelsen herfor. [Ændring 40]

Hvis de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, ikke svarer inden for fristen i første afsnit, anses de for at have givet deres samtykke.

3.  Den tilladelsesudstedende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen inden fire tre måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af den. [Ændring 41]

4.  Tilladelse gives, medmindre afslag kan begrundes i et eller flere af de objektive forhold, som vedrører offentlighedens interesse, der er anført i artikel 8c, stk. 2, litra a)-d). [Ændring 42]

4a.  Dersom en international rutebilforbindelse har bragt den økonomiske balance i en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare af ekstraordinære årsager, som ikke kunne forudses, da tilladelsen blev udstedt, og som indehaveren af den offentlige tjenesteydelseskontrakt ikke bærer ansvaret for, kan den berørte medlemsstat med Kommissionens billigelse suspendere eller inddrage tilladelsen til at udbyde tjenesten efter at have givet transportvirksomheden et varsel på seks måneder. Transportvirksomheden skal have mulighed for at anke en sådan afgørelse. [Ændring 43]

5.  Hvis en af de kompetente myndigheder ikke giver sit samtykke til tilladelsen, kan sagen forelægges for Kommissionen inden for to måneder efter modtagelse af dens svar.

6.  Efter at have hørt medlemsstaterne for de kompetente myndigheder, der ikke gav deres samtykke, træffer Kommissionen en afgørelse inden fire senest to måneder fra modtagelse af meddelelsen fra den tilladelsesudstedende myndighed. Afgørelsen får virkning 30 dage efter, at den er meddelt de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. [Ændring 44]

7.  Kommissionens afgørelse er gyldig, indtil medlemsstaterne indgår en aftale, og den tilladelsesudstedende myndighed træffer en afgørelse om ansøgningen."

"

11)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 8a

Procedure Procedurer for udstedelse af tilladelse til samt suspension og inddragelse af tilladelse til international personbefordring over strækninger på over 100 km eller derover i luftlinje ad landevej [Ændring 45]

1.  Den tilladelsesudstedende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen inden uden forsinkelse og senest to måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af den. [Ændring 46]

2.  Tilladelse gives, medmindre afslag kan begrundes i et eller flere af de forhold, der er anført i artikel 8c, stk. 2, litra a)-c)-ca). [Ændring 47]

3.  Den tilladelsesudstedende myndighed sender de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, på hvis område passagerer tages op stiger på eller sættes af, og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer tages op eller sættes af, en kopi af ansøgningen samt af alle andre relevante dokumenter og sin egen vurdering inden for to uger fra modtagelsen af ansøgningen om tilladelse med en anmodning om deres samtykke. Den tilladelsesudstedende myndighed fremsender ligeledes til orientering de relevante dokumenter til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer stiger på eller af. [Ændring 48]

3a.  Hvis en af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, på hvis område passagerer stiger på eller af, ikke giver sit samtykke til tilladelsen med begrundelse i et af de forhold, der er anført i stk. 2, må tilladelsen ikke gives, men sagen kan forelægges for Kommissionen inden for en måned efter modtagelse af dens svar. [Ændring 49]

3b.  Efter at have hørt de medlemsstater, hvori de kompetente myndigheder, der ikke gav deres samtykke, er hjemmehørende, træffer Kommissionen en afgørelse inden for fire måneder fra modtagelse af meddelelsen fra den tilladelsesudstedende myndighed. Afgørelsen får virkning 30 dage efter, at den er meddelt de berørte medlemsstater. [Ændring 50]

3c.  Kommissionens afgørelse er gyldig, indtil medlemsstaterne når til enighed, og den tilladelsesudstedende myndighed træffer en afgørelse om ansøgningen. [Ændring 51]

Artikel 8b

Procedure for udstedelse af tilladelse til national rutekørsel

1.  Den tilladelsesudstedende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen inden senest to måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af den. Fristen kan forlænges til fire tre måneder, hvis der anmodes om en analyse i henhold til artikel 8c, stk. 2, litra d). [Ændring 52]

2.  Tilladelse til national rutekørsel gives, medmindre afslag kan begrundes i et eller flere af de forhold, der er anført i artikel 8c, stk. 2, litra a)-cca), og, hvis der ved kørslen befordres passagerer over en strækning på under op til, men ikke mere end 100 km i luftlinje ad landevej, i artikel 8c, stk. 2, litra d. [Ændring 53]

3.  Den strækning, der nævnes i stk. 2, kan forlænges til 120 km, hvis den rutekørsel, der skal indføres, skal betjene et afgangspunkt og et ankomstpunkt, der allerede betjenes i henhold til mere end en offentlig tjenesteydelseskontrakt. [Ændring 54]

Artikel 8c

Afgørelser truffet af tilladelsesudstedende myndigheder

1.  Efter proceduren i artikel 8, 8a eller 8b udsteder den tilladelsesudstedende myndighed tilladelsen, den udsteder tilladelsen med begrænsninger, eller den afslår ansøgningen. Den tilladelsesudstedende myndighed underretter alle de i artikel 8, stk. 1, nævnte kompetente myndigheder om sin afgørelse.

2.  Afgørelser om afslag på en ansøgning eller om, udstedelse af tilladelse med begrænsninger eller om suspension eller inddragelse af tilladelse skal begrundes og, hvor det er relevant, tage hensyn til tilsynsorganets analyser. Ansøgeren eller den transportvirksomhed, der udfører den pågældende service, skal have mulighed for at anke afgørelser truffet af den tilladelsesudstedende myndighed. [Ændring 55]

Ansøgningen om tilladelse gives, medmindre afslag kan begrundes i kan kun afslås på grundlag af et eller flere af følgende forhold: [Ændring 56]

   a) ansøgeren er ikke i stand til at udføre den kørsel, der ansøges om tilladelse til, med køretøjer, den råder helt over
   b) ansøgeren har overtrådt nationale eller internationale regler om vejtransport, herunder navnlig betingelser og krav i forbindelse med en tilladelse til at udføre international personbefordring, eller har begået alvorlige overtrædelser af EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning eller, hvor det er relevant, den regionale lovgivning om vejtransport, især vedrørende køretøjsstandarder tekniske krav til og emissionsstandarder for køretøjer samt førernes køre- og hviletid [Ændring 57]
   c) betingelserne for udstedelse af tilladelse er ikke opfyldt i forbindelse med en ansøgning om fornyelse af en tilladelse
   ca) ansøgeren har anmodet om tilladelse til at drive regelmæssig rutebilkørsel på samme rute eller en alternativ rute, hvor en kompetent myndighed har givet en virksomhed, der udfører offentlig befordring, eneret til at udføre visse offentlige transporttjenester til gengæld for opfyldelsen af offentlige serviceforpligtelser inden for rammerne af en kontrakt om offentlig trafikbetjening i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1370/2007. Denne begrundelse for afvisning berører ikke artikel 8d, stk. 1, litra a), i denne forordning [Ændring 58]
   d) et tilsynsorgan fastslår på grundlag af en objektiv økonomisk analyse, at den pågældende kørsel vil bringe den økonomiske balance i en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare. Denne analyse evaluerer de relevante strukturelle og geografiske karakteristika på markedet og det tilhørende net (størrelse, krav, nettets kompleksitet, den tekniske og geografiske isolering samt tjenesteydelser omfattet af kontrakten), og hvorvidt den nye kørsel skaber tjenesteydelser af bedre kvalitet eller giver mere værdi for pengene. [Ændring 59]

De tilladelsesudstedende myndigheder må ikke afslå en ansøgning alene med den begrundelse, at transportvirksomheden, der anmoder om tilladelse, tilbyder priser, der er lavere end dem, som andre vejtransportvirksomheder tilbyder, medmindre den regulerende myndighed eller andre relevante nationale organer fastslår, at den ansøger, som ønsker at komme ind på markedet, har til hensigt at tilbyde tjenester til priser, der ligger under deres normale værdi, i en længere periode, og ved at gøre dette kan undergrave den fair konkurrence. De tilladelsesudstedende myndigheder må ikke afvise en ansøgning alene af den grund, at andre vejtransportvirksomheder allerede udfører kørsel på den pågældende forbindelse. [Ændring 60]

3.  Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet af den tilladelsesudstedende myndighed kan prøves ved en domstol. Denne prøvelse kan have opsættende virkning, hvis den umiddelbare virkning af den tilladelsesudstedende myndigheds afgørelse vil kunne påføre den klagende part uoprettelig eller tydeligt urimelig skade. Denne bestemmelse berører ikke de beføjelser, som den domstol, der behandler klagen, har i medfør af den berørte medlemsstats forfatningsretlige bestemmelser.

Artikel 8d

Begrænsning af retten til adgang

1.  Medlemsstaterne kan begrænse retten til adgang til det internationale og nationale marked for rutekørsel buskørsel, hvis der ved den tilbudte rutekørsel befordres passagerer over strækninger på under op til 100 km i luftlinje ad landevej, og hvis den pågældende kørsel vil bringe den økonomiske balance i en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare, eller på alle strækninger, hvis den finder sted i et by- eller forstadscentrum eller i et byområde eller opfylder transportbehovet mellem disse og de omkringliggende områder, eller hvis ansøgeren ikke har opfyldt bestemmelserne for vejtransport eller andre relevante bestemmelser i national ret, EU-ret eller i folkeretten. [Ændring 61]

1a.  Hvis den kompetente myndighed har givet eneret til en virksomhed, der gennemfører en offentlig tjeneste i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1370/2007, omfatter beskyttelsen af disse enerettigheder udelukkende driften af offentlig personbefordring, der betjener samme ruter eller alternative ruter. Tildeling af enerettigheder er ikke til hinder for, at der kan gives tilladelse til nye buslinjer, hvis en sådan rutedrift ikke konkurrerer med den rutedrift, der er omfattet af kontrakten om offentlig trafikbetjening, eller opererer på andre ruter. [Ændring 62]

2.  De kompetente myndigheder, der tildelte en offentlig tjenesteydelseskontrakt, eller de virksomheder, der udfører offentlig befordring, og som opfylder den offentlige tjenesteydelseskontrakt, kan anmode tilsynsorganet om at foretage en analyse af, om den økonomiske balance i den offentlige tjenesteydelseskontrakt vil blive bragt i fare.

Tilsynsorganet Hvor en sådan ansøgning er modtaget, behandler tilsynsorganet anmodningen og afgør kan afgøre, om den økonomiske analyse skal foretages i overensstemmelse med artikel 8c, stk. 2, litra d), medmindre der foreligger særlige praktiske eller andre årsager, der kan begrunde en afgørelse om ikke at gøre det. Det underretter de interesserede parter om sin afgørelse. [Ændring 63]

3.  Hvis tilsynsorganet foretager en økonomisk analyse, underretter det alle de interesserede parter om resultaterne af den pågældende analyse og sine konklusioner inden seks uger hurtigst muligt og senest tre måneder efter modtagelse af alle relevante oplysninger. Tilsynsorganet kan konkludere, at tilladelsen skal udstedes eller udstedes med begrænsninger, eller at ansøgningen skal afslås. [Ændring 64]

Tilsynsorganets konklusioner er bindende for de tilladelsesudstedende myndigheder.

4.  De kompetente myndigheder og de virksomheder, der udfører offentlig befordring, giver tilsynsorganet de nødvendige oplysninger med henblik på stk. 2 og 3.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med nærmere procedureregler og kriterier for anvendelsen af nærværende artikel, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af den økonomiske analyse. [Ændring 65]

5a.  Medlemsstaterne kan liberalisere godkendelsesordningen for national rutebilkørsel yderligere for så vidt angår tilladelsesprocedurerne og kilometergrænserne." [Ændring 66]

"

12)  Artikel 9, stk. 1, affattes således:"

"Artikel 8, 8a, 8b og 8c finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om fornyelse af en tilladelse eller om ændring af de betingelser, hvorunder den pågældende kørsel skal udføres."

"

13)  Overskriften til kapitel IV affattes således:"

"SPECIEL RUTEKØRSEL, DER IKKE KRÆVER TILLADELSE".

"

13a)  I artikel 11 indsættes følgende stykke:"

"3a. En medlemsstat kan beslutte at kræve, at en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, overholder forpligtelserne vedrørende etableringskravet, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009*, i værtsmedlemsstaten, efter at denne virksomhed har fået tilladelse til at drive en national buslinje, og inden virksomheden påbegynder driften af den pågældende linje. Grundlaget for de trufne afgørelser skal oplyses. Afgørelsen skal tage hensyn til omfanget og varigheden af den ikkehjemmehørende transportvirksomheds aktivitet i værtsmedlemsstaten. Hvis værtsmedlemsstaten fastslår, at den ikkehjemmehørende transportvirksomhed ikke opfylder etableringskravet, kan den inddrage de pågældende tilladelser til national buskørsel, indtil kravet er opfyldt.

______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51)." [Ændring 67]

"

14)  I artikel 12 udgår stk. 1-5.

15)  Artikel 13 udgår. [Ændring 68]

16)  Artikel 15 affattes således:"

"Artikel 15

Tilladt cabotagekørsel

Cabotagekørsel er tilladt ved følgende former for kørsel:

   a) speciel rutekørsel, der udføres i en begrænset periode, forudsat at der er indgået en aftale herom mellem arrangøren og transportvirksomheden
   b) lejlighedsvis kørsel, der udføres i en begrænset periode [Ændring 69]
   c) rutekørsel, der udføres i overensstemmelse med denne forordning, af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i værtsmedlemsstaten, i forbindelse med international rutekørsel med undtagelse af transporttjenester til opfyldelse af transportbehovene i et bycentrum eller et byområde eller af transportbehovene mellem disse og de omkringliggende områder. Cabotagekørsel udføres ikke uafhængigt af ovennævnte internationale kørsel." [Ændring 70]

"

16a)  Artikel 16, stk. 1, indledningen, affattes således:"

"1. Udførelsen af cabotagekørsel er, medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretlige regler, underkastet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF* og værtsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser for så vidt angår følgende områder:

______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1)." [Ændring 72]

"

17)  Artikel 17 udgår. [Ændring 73]

17a)  Artikel 17 affattes således:"

"Artikel 17

Kontroldokumenter i forbindelse med cabotagekørsel

1.  Cabotagekørsel i form af lejlighedsvis kørsel finder sted i henhold til et kørselsblad, jf. artikel 12, der skal opbevares i køretøjet og enten i trykt eller digital form, der på forlangende forevises kontrolpersonalet autoriseret kontrolpersonale.

2.  Kørselsbladet skal indeholde følgende oplysninger:

   a) afgangs- og bestemmelsespunkt for kørslen
   b) datoerne for kørslens begyndelse og afslutning.

3.  Kørselsbladene udleveres i form af hæfter, jf. artikel 12, der attesteres af den kompetente myndighed eller det kompetente organ i etableringsmedlemsstaten.

4.  I forbindelse med speciel rutekørsel udgør aftalen mellem transportvirksomheden og transportarrangøren eller en bekræftet kopi heraf kontroldokumentet. Dog udfyldes kørselsbladet, således at det giver en månedlig oversigt.

Dog udfyldes kørselsbladet, således at det giver en månedlig oversigt.

5.  De anvendte kørselsblade tilbagesendes til den kompetente myndighed eller det kompetente organ i etableringsmedlemsstaten efter regler, som fastlægges af myndigheden eller organet. Ved kontrollerne har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe den krævede dokumentation." [Ændring 74]

"

18)  I artikel 19, stk. 2, affattes første punktum således:"

"2. Transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel eller international personbefordring med bus, skal tillade kontrol med henblik på at sikre, at driften udføres forskriftsmæssigt, særlig med hensyn til køre- og hviletider."

"

19)  Artikel 20 affattes således:"

"Artikel 20

Gensidig bistand

1.  Medlemsstaterne yder hinanden bistand med henblik på at sikre anvendelsen af og kontrollen med denne forordning. De udveksler oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009.

2.  Tilsynsorganerne samarbejder, når de foretager økonomiske analyser af, om den tilbudte rutekørsel vil bringe en offentlig tjenesteydelseskontrakt i fare for den internationale drift af offentlig transport. Den tilladelsesudstedende myndighed hører tilsynsorganerne i alle andre medlemsstater, som den pågældende internationale rutekørsel strækker sig gennem, og anmoder dem i givet fald om alle nødvendige oplysninger, inden den træffer afgørelse."

"

20)  Artikel 26 affattes således:"

"Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 8d, stk. 5, og artikel 28, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.  Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 8d, stk. 5, og artikel 28, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 8d, stk. 5, og artikel 28, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

"

21)  Artikel 28 affattes således:"

"Artikel 28

Rapportering

1.  Senest den 31. januar hvert år og første gang senest den 31. januar [… første januar efter denne forordnings ikrafttræden] underretter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne Kommissionen om antallet af tilladelser til rutekørsel, der er udstedt det foregående år, og om det samlede antal tilladelser til rutekørsel, der er gyldige den 31. december det pågældende år. Disse oplysninger gives særskilt for hver destinationsmedlemsstat for en rutekørsel. Medlemsstaterne meddeler også Kommissionen oplysningerne vedrørende cabotagekørsel, i form af speciel rutekørsel og lejlighedsvis kørsel, som er udført af hjemmehørende transportvirksomheder i det foregående år. [Ændring 75]

2.  Senest den 31. januar hvert år og første gang senest den 31. januar [… første januar efter denne forordnings ikrafttræden] giver værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder Kommissionen en statistisk oversigt over antallet af tilladelser til cabotagekørsel, der er udført i form af rutekørsel som omhandlet i artikel 15, litra c), i det foregående år.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte udformningen af den statistiske oversigt, der skal anvendes til meddelelser i henhold til stk. 1 og 2, og de data, der skal leveres.

4.  Senest den 31. januar hvert år og første gang senest den 31. januar [… første januar efter denne forordnings ikrafttræden] underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af transportvirksomheder med fællesskabstilladelse pr. 31. december det foregående år og antallet af bekræftede kopier svarende til køretøjer, som var i drift på denne dato.

5.  Senest den [indsæt venligst beregnet dato: fem år ... [fem år efter efter datoen for denne forordnings anvendelse] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal indeholde oplysninger om, i hvilket omfang denne forordning har bidraget til et mere velfungerende marked system for personbefordring ad vej, navnlig for passagerer, arbejdskraften i busbranchen og miljøet." [Ændring 76]

"

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [XX].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1)EUT C 262 af 25.7.2018, s. 47.
(2)EUT C 387 af 25.10.2018, s. 70.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 14.2.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Seneste opdatering: 27. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik