Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2019 om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU (2019/2574(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten mellem USA og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om afskaffelse af deres mellem- og kortdistancemissiler (i det følgende benævnt "INF-traktaten"), som blev undertegnet i Washington den 8. december 1987 af den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan, og den daværende præsident for Sovjetunionen, Mikhail Gorbatjov(1),
– der henviser til rapport fra 2018 med titlen "Adherence to and Compliance with Arms Control, Nonproliferation, and Disarmament Agreements and Commitments", som er udarbejdet af det amerikanske udenrigsministerium,
– der henviser til udtalelse af 21. oktober 2018 fra USA's præsident Donald Trump, hvori han truede med at trække USA ud af INF-traktaten,
– der henviser til udtalelse af 2. februar 2019 fra USA's udenrigsminister om USA's hensigt om at trække sig ud af INF-traktaten(2),
– der henviser til erklæring af 2. februar 2019 fra den russiske præsident Vladimir Putin, hvori han fastslog, at Rusland også ville suspendere sin deltagelse i traktaten,
– der henviser til den erklæring om INF-traktaten, som blev udstedt af NATO's udenrigsministre den 4. december 2018(3),
– der henviser til "Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik – Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa",
– der henviser til de bekymringer, som USA og NATO i 2019 har givet udtryk for med hensyn til Ruslands manglende overholdelse af INF-traktaten, navnlig med hensyn til dets nye missilsystem, 9M729, som senest kom til udtryk i erklæringen af 1. februar 2019 fra Det Nordatlantiske Råd(4),
– der henviser til de bemærkninger, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, fremsatte på den syvende EU-konference om ikkespredning og nedrustning, der blev afholdt i Bruxelles den 18.-19. december 2018,
– der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning(5),
– der henviser til den fælles erklæring om EU-NATO-samarbejdet, som blev undertegnet i Bruxelles den 10. juli 2018,
– der henviser til FN's dagsorden for nedrustning(6),
– der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 16, som sigter mod at fremme fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling(7),
– der henviser til den årlige situationsrapport for 2017 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som blev offentliggjort den 18. maj 2018,
– der henviser til traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) fra 1968 og til, at alle stater er forpligtet til at arbejde for nuklear nedrustning i god tro og til at standse kernevåbenkapløbet,
– der henviser til traktaten om forbud mod kernevåben, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 7. juli 2017,
– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om traktaten om ikkespredning af kernevåben(8),
– der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
– der henviser til Rådets konklusioner om den niende gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben (8079/15),
– der henviser til, at Nobels Fredspris 2017 blev tildelt Den Internationale Kampagne om Forbud mod Atomvåben (ICAN), og til sin erklæring af 1. februar 2019 med titlen "USA's tilbagetrækning fra INF-traktaten bringer Europa (og verden) i fare",
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at INF-traktaten, der blev undertegnet i 1987 af USA og Sovjetunionen, var en enestående aftale fra den kolde krig, eftersom den krævede, at begge lande skulle tilintetgøre deres lagre af, og ikke blot fastsatte grænser for, jordbaserede nukleare og konventionelt bevæbnede ballistiske missiler og krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5 500 km, og nedlagde samtidig forbud mod, at parterne besad, producerede og afprøvede sådanne missiler;
B. der henviser til, at 2 692 missiler pr. maj 1991 var blevet skrottet i overensstemmelse med traktatens bestemmelser; der henviser til, at der blev foretaget kontrolinspektioner på missilanlæg i de efterfølgende ti år; der henviser til, at samlet set er mere end 3 000 missiler med atomsprænghoveder blev fjernet takket være INF-traktaten;
C. der henviser til, at INF-traktaten bidrog til at begrænse den strategiske konkurrence mellem USA og Sovjetunionen, og siden Den Russiske Føderation, og til at opbygge og styrke stabiliteten under den kolde krig; der henviser til, at Europa har draget størst fordel af INF-traktaten, som har spillet en grundlæggende rolle med hensyn til at opretholde sikkerheden i mere end tre årtier; der henviser til, at traktaten stadig er en søjle for international fred og stabilitet, navnlig som en del af den europæiske sikkerhedsarkitektur;
D. der henviser til, at Obamaregeringen i 2014 erklærede, at Rusland "misligholdt sine forpligtelser i henhold til INF-traktaten til ikke at besidde, producere eller afprøve jordbaserede krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5 500 km eller at besidde eller producere løfteraketter til sådanne missiler"; der henviser til, at USA's påstande om Ruslands fortsatte brud på traktaten blev gentaget i de efterfølgende rapporter fra det amerikanske udenrigsministerium fra 2015, 2016, 2017 og 2018;
E. der henviser til, at USA og NATO gentagne gange har sat spørgsmålstegn ved Ruslands missiludviklingsaktiviteter, navnlig hvad angår missilsystemet 9M729, som de anser for at være i strid med INF-traktaten;
F. der henviser til, at præsident Trumps regering i december 2017 i anledning af 30-årsdagen for traktaten bebudede en "integreret strategi" med diplomatiske, militære og økonomiske foranstaltninger, der havde til formål at sikre, at Rusland igen overholdt sine forpligtelser; der henviser til, at disse foranstaltninger omfattede en diplomatisk indsats gennem den særlige kontrolkommission (Special Verification Commission), iværksættelse af et militært forsknings- og udviklingsprogram og økonomiske foranstaltninger over for russiske enheder, som er involveret i udviklingen og produktionen af missiler, der ikke er i overensstemmelse med traktaten;
G. der henviser til, at USA og Rusland har forsømt at adressere deres gensidige bekymringer ved hjælp af en diplomatisk dialog; der henviser til, at den særlige kontrolkommission, der er nedsat i henhold til traktaten for bl.a. at behandle spørgsmål vedrørende overholdelse, ikke er blevet indkaldt;
H. der henviser til, at præsident Trump den 20. oktober 2018 meddelte, at USA ville trække sig ud af traktaten med henvisning til Ruslands manglende overholdelse og Kinas manglende deltagelse; der henviser til, at USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, den 4. december 2018 efter mødet mellem NATO's udenrigsministre meddelte, at USA havde konstateret Ruslands væsentlige brud på traktaten og ville suspendere sine forpligtelser som en foranstaltning, der ville træde i kraft 60 dage senere, såfremt Rusland ikke igen begyndte at overholde traktatens bestemmelser på en fuldstændig og verificerbar måde;
I. der henviser til, at USA den 1. februar 2019 meddelte – efter at den frist på 60 dage, som Rusland havde fået til at bringe sig i fuld overensstemmelse med traktaten, var udløbet – at det ville suspendere sine forpligtelser i henhold til INF-traktaten og påbegynde processen med at trække sig ud af aftalen, medmindre Rusland, som efter USA's opfattelse er i væsentlig strid med traktaten, igen begyndte at overholde traktatens bestemmelser inden for seks måneder; der henviser til, at NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har opfordret Rusland til at udnytte den periode på seks måneder, som USA har tilbudt, til igen at begynde at overholde traktatens bestemmelser fuldt ud;
J. der henviser til, at NATO's udenrigsministre den 4. december 2018 udsendte en erklæring om Ruslands krænkelser af INF-traktaten og opfordrede Rusland til snarest igen at begynde at overholde traktatens bestemmelser på en fuldstændig og verificerbar måde;
K. der henviser til, at Rusland den 2. februar 2019 meddelte, at det ville suspendere INF-traktaten og udvikle nye typer missiler; der henviser til, at de russiske myndigheder gentagne gange har udtrykt bekymring over NATO's missilforsvarsanlæg;
L. der henviser til, at Kina sammen med andre lande, der ikke har undertegnet INF-traktaten, har gennemført en vidtspændende udbygning af sit missilarsenal, hvilket viser, at der er behov for en ny traktat, der binder USA, Rusland og Kina;
M. der henviser til, at traktatens potentielle ophør kunne føre til en optrapning af spændingerne mellem atommagterne, til misforståelser og til et nyt våbenkapløb;
N. der henviser til, at INF-traktaten er en hjørnesten i opretholdelsen af den globale strategiske stabilitet, verdensfreden og den regionale sikkerhed; der henviser til, at en opretholdelse af traktaten vil bidrage til bestræbelserne på at bevare andre eksisterende våbenkontrol- og nedrustningsaftaler samt til at skabe gunstigere betingelser for forhandlinger om våbenbegrænsninger, nedrustning og ikkespredning; der henviser til, at meddelelserne om tilbagetrækning sætter spørgsmålstegn ved sandsynligheden for den manglende forlængelse af andre større traktater om våbenkontrol såsom traktaten mellem Amerikas Forenede Stater og Den Russiske Føderation om foranstaltninger til yderligere reduktion og begrænsning af strategiske angrebsvåben ("den nye START-traktat"), hvilket i alvorlig grad ville skade den internationale våbenkontrolordning, der har tilvejebragt årtiers stabilitet med hensyn til atomvåben, og resultere i en verden uden nogen retligt bindende, verificerbare begrænsninger for så vidt angår atomvåbenarsenaler;
O. der henviser til, at FN's traktat om forbud mod kernevåben blev åbnet for undertegnelse af FN's generalsekretær den 20. september 2017 og til dato er blevet undertegnet af 70 stater, hvoraf 21 er blevet deltagerstater gennem ratificering, heriblandt EU-medlemsstaten Østrig, mens Irland sandsynligvis vil indgive sine ratifikationsinstrumenter til FN's generalsekretær inden for de nærmeste måneder;
P. der henviser til, at ICAN, modtageren af Nobels fredspris, har opfordret alle stater til at ratificere traktaten om forbud mod kernevåben;
1. støtter overholdelsen, videreførelsen og styrkelsen af INF-traktaten; minder om, at den yder et afgørende bidrag til fred og sikkerhed i Europa og resten af verden og til global nedrustning og ikkespredning;
2. udtrykker dyb bekymring over overtrædelserne af traktaten og de meddelelser, som USA og siden Rusland efterfølgende har udsendt om suspensionen af deres forpligtelser i henhold til traktaten og tilbagetrækningen heraf inden for en periode på seks måneder; understreger, at denne udvikling udgør en trussel mod en af Europas mest vitale sikkerhedsinteresser samt mod europæisk og global sikkerhed og fred; frygter, at disse handlinger kan føre til fejlberegninger og misforståelser, der kan medføre en forringelse af forbindelserne mellem USA og Rusland, en optrapning af spændingerne, øgede nukleare og militære trusler og risici og en mulig tilbagevenden til destabiliserende våbenkapløb, hvilket ville være til skade for Europas sikkerhed og strategiske stabilitet;
3. fordømmer Rusland for dets fortsatte overtrædelse af traktatens bestemmelser;
4. opfordrer Den Russiske Føderation til atter at bringe sig i fuld og verificerbar overensstemmelse med traktaten for at imødegå de bekymringer, som USA og NATO har rejst som reaktion på Ruslands vedvarende overtrædelse af traktatens bestemmelser, og opfordrer indtrængende Rusland til at forpligte sig til aftalens langsigtede fremtid;
5. anerkender betydningen af fuld gennemsigtighed og dialog med henblik på at opbygge tillid og tiltro til gennemførelsen af INF-traktaten og alle andre aftaler, der støtter strategisk stabilitet og sikkerhed; opfordrer i lyset af ovenstående både Rusland og USA til at finde en løsning på de respektive påstande om overholdelse, til at indgå i en konstruktiv dialog under tilsyn af FN's Sikkerhedsråd, den særlige kontrolkommission (Special Verification Commission) eller andre relevante fora med det formål at mindske spændingerne, under hensyntagen til begge parters interesser og bekymringer, indlede forhandlinger i god tro for at sikre INF-traktaten inden den faktiske tilbagetrækning i august 2019, øge gennemsigtigheden og den gensidige overvågning og opnå stærkere regler og garantier for så vidt angår deres respektive missil- og nukleare kapaciteter;
6. opfordrer indtrængende NF/HR til at bruge de seks måneder til at anvende alle de politiske og diplomatiske midler, hun råder over, til at indgå i en dialog med de stater, der er parter i INF-traktaten, med henblik på at genoprette tilliden på tværs af grænserne og samtidig tilbyde EU's mæglingsekspertise og -erfaringer med sigte på at forhindre, at både USA og Rusland trækker sig ud; opfordrer indtrængende NF/HR til at presse på for at bevare og udvikle INF-traktaten og indlede forhandlinger om en multilateral traktat for denne type missiler; opfordrer NF/HR til at sikre, at EU handler som en proaktiv og troværdig formidler af sikkerhed, herunder til sine nabolande, og at EU spiller en fremtrædende og konstruktiv rolle med hensyn til at udvikle og styrke de globale regelbaserede ikkespredningsbestræbelser og våbenkontrol- og nedrustningsstrukturer;
7. understreger, at den usikre fremtid for INF-traktaten ikke bør bringe andre våbenkontrolaftaler i fare; opfordrer navnlig USA og Rusland til at forlænge den nye START-aftale, der begrænser antallet af strategiske sprænghoveder på begge sider til 1 550, inden den udløber i 2021;
8. gentager sit fulde engagement i bevarelsen af effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger som en hjørnesten i den globale og europæiske sikkerhed; er af den opfattelse, at Europa bør gå foran med et godt eksempel for at være troværdig og fremme en verden uden kernevåben; opfordrer EU's medlemsstater til at gøre multilateral nuklear nedrustning til en prioritet i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; minder om sit tilsagn om at føre politikker, der har til formål at fremme reduktion og afskaffelse af alle atomarsenaler;
9. er af den opfattelse, at Europas sikkerhed fortsat bør være udelelig; opfordrer alle EU-medlemsstater, som også er NATO-medlemmer, til at handle i overensstemmelse hermed; opfordrer NF/HR til at udarbejde en fælles trusselsvurdering, der indeholder en analyse af konsekvenserne for EU's sikkerhed, hvis den beskyttelse, som INF-traktaten giver Unionen og dens borgere, ophører med at finde anvendelse og aflægge rapport tilbage til Parlamentet rettidigt, i overensstemmelse med artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union, og til at udvikle en troværdig og ambitiøs atomnedrustningsstrategi baseret på effektiv multilateralisme;
10. opfordrer NF/HR til at fremsætte forslag om at mobilisere EU-midler og styrke Unionens vidensbase og ekspertise vedrørende ikkespredning, våbenkontrol og menneskelig kapacitet til at analysere trusler fra kernevåben; opfordrer NF/HR til at fremlægge fornuftige planer for forebyggelse af utilsigtet anvendelse af atomvåben;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO, De Forenede Nationer, USA's præsident og kongresmedlemmer, Den Russiske Føderations præsident og medlemmerne af den russiske Statsduma og Føderationsrådet.