Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning om ophævelse af Monika Hohlmeiers immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Coburg den 27. november 2018 i forbindelse med en foreløbig undersøgelsesprocedure, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. januar 2019,

–  der henviser til, at Monika Hohlmeier har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0165/2019),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden i Coburg har indgivet en anmodning om ophævelse af immuniteten for Monika Hohlmeier, der er medlem af Europa-Parlamentet valgt for Forbundsrepublikken Tyskland, i forbindelse med en lovovertrædelse som omhandlet i artikel 142 i den tyske straffelov; der henviser til, at sagen drejer sig om flugt fra et ulykkessted;

B.  der henviser til, at Monika Hohlmeier den 4. september 2018 omkring kl. 15 forsøgte at parkere sin bil på en parkeringsplads i Lichtenfels (Tyskland), at hendes bils forende stødte ind i bagenden på en anden bil, der var parkeret, hvilket forårsagede en skade på sidstnævnte bil, der anslås til 287,84 EUR, og at Monika Hohlmeier forlod ulykkesstedet uden at bekymre sig om en skadesopgørelse;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.  der henviser til, at artikel 46 i den tyske grundlov bestemmer, at et medlem af Forbundsdagen ikke uden dennes samtykke kan drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles, medmindre vedkommende er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag;

E.  der henviser til, at det alene er op til Parlamentet at beslutte, om immuniteten skal ophæves i en given sag, og til, at Parlamentet i rimelig udstrækning kan tage hensyn til medlemmets holdning ved beslutningen om, hvorvidt den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej(2);

F.  der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke har nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Monika Hohlmeiers udøvelse af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet og heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

G.  der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkeligt alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Monika Hohlmeiers immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Forbundsrepublikken Tysklands kompetente myndighed og Monika Hohlmeier.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23. (2) Dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, EU:T:2008:440, præmis 28.