Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (12183/1/2011),

–  der henviser til udkast til partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side (12288/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, 209 samt artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde såvel som artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0059/2015),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om regionen Centralasien, navnlig beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien(1), af 15. december 2011 om status over gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(2), af 13. april 2016 om gennemførelse og revision af EU's strategi for Centralasien(3), af 22. april 2009 om interimsaftalen om handel med Turkmenistan(4), samt af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(5),

–  der henviser til interimsaftalen fra 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side om handel og handelsanliggender, som blev indgået af Rådet den 27. juli 2009 (5144/1999), og til de ordinære møder i Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold hertil,

–  der henviser til aftalememorandummet om energi, som blev indgået mellem Den Europæiske Union og Turkmenistan i maj 2008,

–  der henviser til de internationale konventioner om henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Turkmenistan har tilsluttet sig,

–  der henviser til den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Turkmenistan,

–  der henviser til tilsagnet fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) i hendes skrivelse til Udenrigsudvalget af 16. december 2015, som indeholder de aspekter, der er nævnt i punkt 3 heri,

–  der henviser til skrivelse fra NF/HR til formanden for Udenrigsudvalget af 5. juli 2018, hvori hun gør opmærksom på sin støtte til partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0072/2019),

A.  der henviser til, at Centralasien er en region, som Den Europæiske Union er stadig mere engageret i;

B.  der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan blev paraferet i 1997 og undertegnet i 1998; der henviser til, at 14 af de 15 oprindelige signatarstater siden har ratificeret partnerskabs- og samarbejdsaftalen (Det Forenede Kongerige er det sidste land, der mangler); der henviser til, at Turkmenistan ratificerede PSA i 2004; der henviser til, at tiltrædelsen af PSA for de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter aftalens undertegnelse, er underlagt en særskilt protokol og en særskilt ratifikationsprocedure;

C.  der henviser til, at PSA, når den er fuldt ratificeret, vil være indgået for en indledende periode på ti år, hvorefter den fornys årligt, hvilket giver EU mulighed for at trække sig ud af aftalen, i fald der opstår alvorlig tvivl om respekten for menneskerettighederne eller andre alvorlige overtrædelser; der henviser til, at parterne kan ændre aftalen for at tage højde for nye udviklinger;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet blev hørt om interimsaftalen om handel (ITA) med Turkmenistan af Rådet i april 2009 som led i en fakultativ, retligt ikke-bindende procedure;

E.  der henviser til, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har opstillet deres benchmarks, ud fra hvilke fremskridtene i Turkmenistan bør måles, og kriterierne for godkendelse af yderligere samarbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at respekt for demokrati og grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder samt for principperne om en markedsøkonomi, der udgør væsentlige elementer af ITA (som fastsat i både artikel 1 deri og i artikel 2 i PSA), fortsat bør være langsigtede mål for Turkmenistan; der henviser til, at ensidig suspension af anvendelsen er en mulighed i tilfælde af, at en af parterne overtræder disse elementer;

G.  der henviser til, at Udenrigsudvalget efter behandling af udkastet til henstilling om godkendelse af indgåelsen af PSA og det ledsagende udkast til betænkning af 8. maj 2015 med et forslag til beslutning besluttede midlertidigt at suspendere proceduren den 24. maj 2016, indtil det vurderede, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt, hvad angår overholdelse af menneskerettigheder og retsstaten, og besluttede at indlede den nuværende interimsprocedure;

H.  der henviser til, at den fortsatte gyldighed af de benchmarks for Turkmenistans fremskridt på menneskerettighedsområdet, som Parlamentet formulerede i sine tidligere beslutninger, er af afgørende betydning for en principbaseret og sammenhængende EU-politik for forbindelserne med landet;

I.  der henviser til, at Turkmenistan i 2015 vedtog en national handlingsplan om menneskerettigheder for 2016-2020 (NAPHR), som blev udarbejdet med bistand fra FN's udviklingsprogram i 2013;

J.  der henviser til, at Turkmenistan har indgået internationale aftaler, såsom ICCPR, ICESCR og ILO-konventioner;

1.  anmoder Rådet, Kommissionen og NF/HR om hurtigst muligt at opstille følgende kortsigtede benchmarks for at måle holdbare fremskridt, der gøres af de statslige myndigheder i Turkmenistan, baseret på henstillinger fra FN, OSCE og EBRD, og inden det har godkendt partnerskabs- og samarbejdsaftalen:

2.  anmoder Rådet, Kommissionen og NF/HR om at tage følgende langsigtede henstillinger om holdbare og troværdige fremskridt med i betragtning:

3.  understreger, at Europa-Parlamentet er nødt til nøje at følge og overvåge udviklingen i Turkmenistan og gennemførelsen af alle dele af PSA, når den træder i kraft; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at gennemføre og offentligt forpligte sig til at følge mekanismen for overvågning af menneskerettighederne og give Parlamentet mulighed for at blive behørigt orienteret af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om gennemførelsen af PSA, når den træder i kraft, og navnlig om dens mål og overholdelsen af artikel 2, således at det kan reagere på udviklingen på stedet i tilfælde af dokumenterede og godtgjorte alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; fremhæver muligheden for en mekanisme til at suspendere PSA, hvis sådanne tilfælde opstår, og glæder sig i denne forbindelse over skrivelsen fra NF/HR til Udenrigsudvalget af 16. december 2015, som indeholder følgende mål:

4.  bifalder meddelelsen fra NF/HR fra november 2018 om oprettelsen af en fuldt udbygget EU-delegation i Ashgabat; understreger, at den nye delegation bør udvikle en gensidigt fordelagtig samarbejdsstrategi, som er skræddersyet til Turkmenistans udviklingsmæssige forhold og behov, overvåge situationen i landet, herunder menneskerettighedskrænkelser og enkeltsager, der giver anledning til bekymring, bør gå i dialog med landets forskellige politiske, sociale og økonomiske aktører, fremme diplomati på stedet og forbedre forvaltningen og overvågningen af projekter, der finansieres via EU's eksterne finansieringsinstrumenter;

5.  konkluderer, at Parlamentet vil overveje at godkende aftalen, når det mener, at henstillingerne i stk. 1 og 3 er blevet behørigt imødekommet af Kommissionen, Rådet, NF/HR og Turkmenistans statslige myndigheder;

6.  pålægger sin formand at anmode Rådet, Kommissionen og NF/HR om regelmæssigt at give Parlamentet væsentlige oplysninger om situationen i Turkmenistan;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til Turkmenistans regering og parlament.

(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 49. (2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91. (3) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 119. (4) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 20. (5) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.