Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 13. februar 2019 - StrasbourgEndelig udgave
Det Europæiske Fiskerikontrolagentur ***I
 Digitalisering af registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (omarbejdning) ***I
 Lovgivning, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer ***I
 Handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for perioden 2021-2027 (Pericles IV-programmet) ***I
 Frihandelsaftale mellem EU og Singapore ***
 Frihandelsaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
 Investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Singapore ***
 Investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Singapore ***
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
 Traktat om oprettelse af transportfællesskab ***
 2018-rapport om Bosnien-Hercegovina
 Fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde ***I
 Programmet for retlige anliggender ***I
 Status for debatten om Europas fremtid
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: geografisk opdeling
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen med henblik på udsættelse af datoerne for udsat anvendelse af clearingforpligtelsen for visse OTC-derivataftaler
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
 Samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ***I
 Forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager ***I
 Fælles regler til sikring af basal konnektivitet i vejgodstransporten med henblik på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen ***I
 Fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen ***I
 Luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen ***I
 GATS: nødvendige kompensationsjusteringer som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Østrigs, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Finlands og Sveriges tiltrædelse af EU ***
 Forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet ***I
 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer ***I
 Tilbageskridt i forbindelse med kvinders rettigheder og ligestilling i EU
 Politiske udfordringer og strategier for bekæmpelse af kræft hos kvinder og relaterede følgesygdomme
 Anvendelse af cannabis til medicinske formål
 Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i 2018

Det Europæiske Fiskerikontrolagentur ***I
PDF 119kWORD 50k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (kodifikation) (COM(2018)0499 – C8-0313/2018 – 2018/0263(COD))
P8_TA(2019)0084A8-0037/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0499),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0313/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0037/2019),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (kodification)

P8_TC1-COD(2018)0263


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/473.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Digitalisering af registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (omarbejdning) ***I
PDF 90kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. februar 2019 om at henvise sagen til det udvalg, der er kompetent med hensyn til interinstitutionelle forhandlinger, på grundlag af det uændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om digitalisering af registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (omarbejdning) (COM(2018)0341 – C8-0215/2018 – 2018/0187(COD))(1)
P8_TA(2019)0085A8-0010/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

(1) Afgørelse vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0010/2019).


Lovgivning, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer ***I
PDF 202kWORD 70k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer (COM(2018)0096 – C8-0109/2018 – 2018/0044(COD))
P8_TA(2019)0086A8-0261/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0096),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0109/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. juli 2018 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0261/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om, hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer

P8_TC1-COD(2018)0044


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og(5)

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik på gradvis indførelse af et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, navnlig når de er nødvendige for et velfungerende indre marked.

(2)  I henhold til traktatens artikel 81 skal disse foranstaltninger omfatte foranstaltninger, der sigter mod at sikre foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende lovvalgsregler.

(3)  På et velfungerende indre marked kræves det for at gøre udfaldet af tvister mere forudsigeligt og, fremme retssikkerheden og den gensidige med hensyn til, hvilken lovgivning der finder anvendelse, samt forbedre fri bevægelighed og anerkendelse af retsafgørelser, at de lovvalgsregler, der er gældende i medlemsstaterne, fastsætter den samme nationale lov som gældende lov, uanset i hvilket land den domstol, som sagen anlægges ved, er beliggende. [Ændring 1]

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008(6) omfatter ikke spørgsmålene om virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer. Artikel 27, stk. 2, i den pågældende forordning pålagde Kommissionen at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om virkningerne af en overdragelse eller subrogation af en fordring over for tredjepart og den fortrinsret, som den af overdragelsen eller subrogationen omfattede fordring har i forhold til en anden persons rettighed, om nødvendigt ledsaget af et forslag om ændring af den pågældende forordning og en vurdering af virkningerne af de bestemmelser, der skal indføres.

(5)  Den 18. februar 2015 vedtog Kommissionen en grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion, som fastslog, at et vigtigt aspekt i udviklingen af et paneuropæisk marked for securitiseringer og ordninger for finansiel sikkerhedsstillelse og også af andre aktiviteter, som f.eks. factoring, er at opnå større retssikkerhed i tilfælde af grænseoverskridende overdragelse af fordringer og prioritering af sådanne overdragelser, navnlig i tilfælde af f.eks. insolvens.

(6)  Den 30. september 2015 vedtog Kommissionen en meddelelse med en handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion. I handlingsplanen for etablering af en kapitalmarkedsunion påpeges det, at forskelle med hensyn til den nationale behandling af virkningerne for tredjepart af overdragelsen af gældsfordringer gør det vanskeligere at anvende disse instrumenter som grænseoverskridende sikkerhed, og det konkluderes, at denne retsusikkerhed er til skade for finansielle transaktioner med økonomisk rækkevidde såsom securitiseringer. I handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen blev det bebudet, at Kommissionen ville foreslå ensartede regler, som med juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer.

(7)  Den 29. juni 2016 vedtog Kommissionen en rapport om egnetheden af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF(7) om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, der fokuserer på, hvorvidt direktivet fungerer effektivt med hensyn til de formelle handlinger, der kræves for at stille gældsfordringer som sikkerhed. Rapporten konkluderede, at et forslag om ensartede regler vedrørende virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer ville gøre det muligt med juridisk sikkerhed at fastslå, hvilken national lovgivning der skal finde anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer. Dette ville medvirke til at styrke retssikkerheden i tilfælde af grænseoverskridende mobilisering af gældsfordringer som sikkerhedsstillelse.

(8)  Den 29. september 2016 vedtog Kommissionen en rapport om spørgsmålet om virkningerne af en overdragelse eller subrogation af en fordring over for tredjepart og den fortrinsret, som den af overdragelsen eller subrogationen omfattede fordring har i forhold til en anden persons rettighed. Rapporten konkluderede, at ensartede lovvalgsregler, der regulerer virkningerne af overdragelser for tredjepart samt spørgsmålene om fortrinsret mellem konkurrerende erhververe eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, ville styrke retssikkerheden og mindske de praktiske problemer og sagsomkostningerne i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige medlemsstaters tilgange.

(9)  Denne forordnings materielle anvendelsesområde og bestemmelser bør stemme overens med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007(8), forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 848/2015(10). Nærværende forordning bør i videst muligt omfang fortolkes på en måde, så lovgivningshuller mellem disse forordninger undgås.

(10)  Denne forordning gennemfører handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Den opfylder kravet i artikel 27, stk. 2, i Rom I-forordningen om, at Kommissionen skal forelægge en rapport og, hvis det er relevant, et forslag om effektiviteten af en overdragelse af en fordring over for tredjepart og den fortrinsret, som den af overdragelsen omfattede fordring har i forhold til en anden persons rettighed.

(11)  Der findes på nuværende tidspunkt ikke harmoniserede lovvalgsregler på EU-plan, der regulerer virkningerne (eller de formueretlige virkninger) af overdragelserne af fordringer for tredjepart.. Disse lovvalgsregler er fastsat på medlemsstatsplan, men de er inkonsekvente – eftersom de er baseret på forskellige tilknytningskriterier med hensyn til fastsættelsen af lovvalget – og ofte de er derfor uklare, navnlig i de lande, hvor sådanne regler ikke er omfattet af særskilte lovbestemmelser. Ved overdragelsen af fordringer på tværs af grænser fører den manglende konsekvens i de nationale lovvalgsregler til retsusikkerhed med hensyn til, hvilken lov der finder anvendelse på virkningerne for tredjepart af overdragelserne. Den manglende retssikkerhed skaber en juridisk risiko i forbindelse med en grænseoverskridende overdragelse af fordringer, som ikke eksisterer i forbindelse med indenlandske overdragelser, da der kan gælde forskellige nationale materielle regler, afhængigt af den medlemsstat, hvis domstole eller myndigheder behandler en tvist vedrørende ejendomsretten til fordringerne; det følger heraf, at udfaldet af en konflikt om fortrinsret til en fordring i forlængelse af en grænseoverskridende overdragelse vil variere, alt efter hvilken national lovgivning der finder anvendelse. [Ændring 2]

(12)  Hvis erhververe ikke er klar over den juridiske risiko eller vælger at ignorere den, kan de opleve uforudsete økonomiske tab. Usikkerhed med hensyn til, hvem der har ejendomsretten til de fordringer, der er overdraget på tværs af grænsen, kan få følgevirkninger og forværre og forlænge virkningen af en finansiel krise. Hvis erhververe beslutter sig for at mindske den juridiske risiko ved at søge specifik juridisk bistand, vil de pådrage sig højere transaktionsomkostninger, som ikke kræves for indenlandske overdragelser. Hvis erhververe bliver afskrækket af den juridiske risiko og vælger at undgå den, må de muligvis give afkald på forretningsmuligheder, og markedsintegrationen kan blive reduceret. [Ændring 3]

(12a)   Denne juridiske risiko kan også have en afskrækkende virkning. Erhververne og overdragerne kan vælge at undgå den og må dermed give afkald på forretningsmuligheder. Denne manglende klarhed er således ikke i overensstemmelse med målsætningen om markedsintegration og princippet om kapitalens frie bevægelighed som fastslået i artikel 63-66 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [Ændring 4]

(13)  Denne forordning har til formål at skabe retssikkerhed ved at fastsætte fælles lovvalgsregler for, hvilken national lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer, for at øge antallet af grænseoverskridende transaktioner med fordringer og derved fremme grænseoverskridende investeringer i Unionen og lette adgangen til finansiering for virksomhederne – herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – og forbrugerne. [Ændring 5]

(14)  En fordring giver en kreditor ret til betaling af et pengebeløb eller opfyldelse af en forpligtelse af debitor. Overdragelsen af en fordring sætter kreditoren (overdrageren) i stand til at overføre sin ret til at kræve fordringen opfyldt over for en debitor til en anden person (erhververen). De love, der regulerer kontraktforholdet mellem kreditoren og debitoren, mellem overdrageren og erhververen og mellem erhververen og debitoren, fremgår af lovvalgsreglerne i Rom I-forordningen.

(14a)   Denne forordning har ikke til formål at ændre bestemmelserne i forordning (EF) nr. 593/2008 angående de formueretlige virkninger af en frivillig overdragelse mellem overdrager og erhverver eller mellem erhverver og debitor. [Ændring 6]

(15)  De lovvalgsregler, der er fastsat i denne forordning, bør regulere de ejendomsretlige virkninger virkningerne af overdragelser af fordringer i forholdet mellem alle parter involveret i overdragelsen (dvs. mellem overdrageren og erhververen og mellem erhververen og debitoren) samt med hensyn til tredjeparter, (f.eks. overdragerens kreditor), med undtagelse af debitor. [Ændring 7]

(16)  De fordringer, der er fastsat i denne forordning, er omfatter varetilgodehavender, fordringer, der udspringer af finansielle instrumenter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(11) om markeder for finansielle instrumenter, og kontanter, der krediteres en konto i et kreditinstitut. Finansielle instrumenter som defineret i direktiv 2014/65/EU omfatter værdipapirer og derivater, som handles på de finansielle markeder. Værdipapirer er aktiver, mens derivater er kontrakter, som indeholder både rettigheder (eller fordringer) og forpligtelser for alle parter i kontrakten. [Ændring 8]

(17)  Denne forordning vedrører virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer. Navnlig Den omfatter ikke den overdragelse af kontrakter (såsom derivatkontrakter), der både indeholder rettigheder (eller fordringer) og forpligtelsersamt fornyelse af kontrakter, der indeholder sådanne rettigheder og forpligtelser. Da denne forordning ikke omfatter overdragelse eller fornyelse af kontrakter, vil handelen med finansielle instrumenter samt clearingen og afviklingen af disse instrumenter fortsat blive reguleret af den lov, der gælder for kontraktmæssige forpligtelser, som er fastsat i Rom I-forordningen. Denne lov vælges normalt af kontraktparterne eller fastsættes i ikke-skønsmæssige regler gældende for finansielle markeder. [Ændring 9]

(18)  Sager, der reguleres af direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse direktiv 2002/47/EF, direktivet om endelig afregning Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF(12), direktivet om likvidation Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF(13) og registerforordningen Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013(14), berøres ikke af denne forordning, eftersom anvendelsesområdet for lovvalgsreglerne i denne forordning og for lovvalgsreglerne i de tre direktiver ikke overlapper hinanden. [Ændring 10]

(19)  Denne forordning bør finde generel anvendelse: den lov, der skal anvendes i henhold til denne forordning, bør finde anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

(20)  Forudsigelighed er altafgørende for tredjeparter, der er interesseret i at opnå ejendomsret til den overdragne fordring. Hvis den lov, der gælder i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted, finder anvendelse hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer, vil det gøre det nemmere for de pågældende tredjeparter på forhånd at finde ud af, hvilken national lovgivning der regulerer deres rettigheder. Den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, bør derfor som regel finde anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer. Denne regel bør navnlig gælde for virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer ved factoring, sikkerhedsstillelse og, hvis parterne ikke har valgt den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, securitisering.

(21)  Den lov, der som regel vælges til at finde anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer, bør gøre det muligt at fastslå, hvilken lov der skal finde anvendelse, hvor fremtidige fordringer overdrages, en almindelig praksis, hvor flere fordringer overdrages, som f.eks. ved factoring. Anvendelsen af den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, gør det muligt at fastslå, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fremtidige fordringer.

(22)  Der opstår ofte behov for at fastslå, hvem der har ejendomsret til en overdraget fordring, når boet under insolvensbehandling opgøres i tilfælde af overdragerens insolvens. Det er derfor ønskeligt at skabe sammenhæng mellem lovvalgsreglerne i denne forordning og reglerne i forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling. Sammenhæng bør fortrinsvis opnås ved med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer at anvende den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, da anvendelsen af overdragerens sædvanlige opholdssted som tilknytningskriterium er sammenfaldende med centrum for debitors hovedinteresser, der anvendes som tilknytningskriterium til insolvensformål.

(23)  FN-konventionen af 2001 om overdragelse af tilgodehavender i international handel foreskriver, at en erhververs fortrinsret til det overdragne tilgodehavende i forhold til den konkurrerende fordringshaver reguleres af loven i det land, hvor overdrageren bor. Kompatibiliteten mellem EU's lovvalgsregler, der er fastsat i denne forordning, og den løsning, der er valgt på internationalt plan i konventionen, bør lette internationale tvistbilæggelser.

(24)  Hvis overdrageren ændrer sit sædvanlige opholdssted mellem flere overdragelser af samme fordring, bør den lov, der finder anvendelse, være den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor en af erhververne først gør giver sin overdragelse virkning over for tredjepart ved at opfylde kravene i den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted på det pågældende tidspunkt.

(25)  I overensstemmelse med markedspraksis og markedsdeltagernes behov bør virkningerne for tredjepart af visse overdragelser af fordringer som en undtagelse reguleres af den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, dvs. den lov der finder anvendelse på den første kontrakt mellem kreditor og debitor, og som ligger til grund for fordringen. [Ændring 11]

(26)  Den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, bør regulere virkningerne for tredjepart af en kontohavers overdragelse af kontanter, der er krediteret en konto i et kreditinstitut, hvor kontohaveren er kreditor/overdrager, og kreditinstituttet er debitor. Der gives større forudsigelighed for tredjepart, f.eks. overdragerens kreditorer og konkurrerende erhververe, hvis den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, finder anvendelse på virkningerne for tredjepart af disse fordringer, da det almindeligvis formodes, at den fordring, som en kontohaver har vedrørende kontanter, der krediteres en konto i et kreditinstitut, reguleres af loven i det land, hvor kreditinstituttet er beliggende (snarere end af den lov, som gælder for kontohavers/overdragers sædvanlige opholdssted). Loven vælges normalt af kontohaver og kreditinstitut i kontraktaftalen om kontoen.

(27)  Virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer, der hidrører fra finansielle instrumenter, bør også være omfattet af den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, dvs. den lov, der regulerer den kontrakt, der ligger til grund for fordringen (såsom en derivatkontakt). Det er væsentligt, at virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer, der hidrører fra finansielle instrumenter, underlægges den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, frem for den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, for at opretholde de finansielle markeders stabilitet og smidige funktion. Disse opretholdes, da den lov, der regulerer de finansielle instrumenter, som ligger til grund for fordringen, er den lov, der vælges af partnerne i kontrakten, eller den lov, der er fastsat i overensstemmelse med faste regler, der gælder for finansielle markeder.

(28)  Der bør være fleksibilitet med hensyn til fastsættelse af den lov, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer i forbindelse med securitisering for at imødekomme alle, der securitiserer, og smidiggøre udvidelsen af securitiseringsmarkedet på tværs af grænserne til også at omfatte små operatører. Den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, bør gælde som standardregel med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer i forbindelse med securitisering, og overdrageren (ordregiveren) og erhververen (enhed med særligt formål) bør være i stand til at vælge, at den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, bør finde anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer. Overdrageren og erhververen bør være i stand til enten at beslutte, at virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer i forbindelse med en securitisering bør forblive omfattet af den almindelige regel, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, eller at vælge den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, afhængigt af transaktionens struktur og egenskaber, f.eks. antal og sted for ordregivere og antallet af love, der regulerer de overdragne fordringer. [Ændring 12]

(29)  Der kan opstå konflikter om fortrinsret mellem erhververe af samme fordring, hvis virkningerne for tredjepart af overdragelsen har været omfattet af den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, i én overdragelse og af den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, i en anden overdragelse. I sådanne tilfælde bør den lov, der finder anvendelse til løsning af konflikten om fortrinsret, være den lov, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af den fordring, som først fik virkning for tredjepart i henhold til herom gældende lov. Hvis de to overdragelser har fået virkninger for tredjepart samtidig, bør det være den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, der finder anvendelse. [Ændring 13]

(30)  Anvendelsesområdet for den nationale lovgivning, der er fastsat i denne forordning som den lov, der gælder for virkningerne for tredjepart af en overdragelse af fordringer, bør være ensartet. Den nationale lov, der skal finde anvendelse, bør navnlig regulere i) virkningerne af overdragelsen i forhold til tredjepart, dvs. de skridt og procedurer, som erhververen skal tage følge for at sikre sig ejendomsretten til den overdragne fordring (f.eks. registrering af fordringen hos en offentlig myndighed eller et register eller skriftlig meddelelse til debitor om overdragelsen) og ii) spørgsmål om fortrinsret, dvs. løsning af konflikter mellem flere fordringshavere med hensyn til, hvem der har ejendomsret til fordringen efter en grænseoverskridende overdragelse (f.eks. mellem to erhververe, hvor samme fordring er overdraget to gange, eller mellem en erhverver og overdragers kreditor). [Ændring 14]

(31)  På grund af denne forordnings generelle karakter kan lovene i lande med andre juridiske traditioner fastsættes som gældende lovgivning. Hvis den kontrakt, som danner grundlag for fordringen, overføres, ud over overdragelsen af fordringen, bør den lov, der fastsættes i denne forordning som den lov, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af en overdragelse af en fordring, også regulere en konflikt om fortrinsret mellem erhververen af fordringen og den nye modtager af samme fordring ud over overførslen af den kontrakt, som danner grundlag for fordringen. Af samme grund bør den lov, der fastsættes i denne forordning som den lov, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af en fordring, også — hvis fornyelse anvendes som funktionel ækvivalent til overførsel af kontrakten — finde anvendelse for at løse en konflikt om fortrinsret mellem en erhverver af en fordring og den nye modtager af den funktionelt tilsvarende fordring ud over fornyelsen af den kontrakt, som danner grundlag for fordringen.

(32)  Almene hensyn gør det berettiget, at medlemsstaternes domstole under ekstraordinære omstændigheder får mulighed for at anvende undtagelser fra de grundlæggende retsprincipper og tilsidesætte præceptive bestemmelser, idet undtagelserne bør fortolkes snævert.

(33)  Overholdelsen af de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, indebærer, at denne forordning ikke berører de internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. For at gøre reglerne lettere tilgængelige bør Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne offentliggøre en liste over de relevante konventioner i Den Europæiske Unions Tidende.

(34)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tager i særdeleshed sigte på at fremme anvendelsen af chartrets artikel 17 og 47 om henholdsvis ejendomsret og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt artikel 16 om frihed til at oprette og drive egen virksomhed. [Ændring 15]

(35)  Da målsætningerne for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Den ønskede ensartethed af lovvalgsreglerne med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer kan kun opnås gennem vedtagelse af en forordning, idet kun en forordning sikrer en konsekvent fortolkning og anvendelse af reglerne på nationalt plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)  I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har [Det Forenede Kongerige] [og] [Irland] meddelt, [at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af den nuværende forordning] [at de ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland].

(37)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der skal foretages et lovvalg, med undtagelse af virkningerne for tredjepart med hensyn til debitor for den overdragne fordring. [Ændring 16]

Den finder i særdeleshed ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told eller på administrative anliggender.

1a.   Denne forordning berører ikke de EU-retlige og nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. [Ændring 17]

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)  overdragelse af fordringer, der udspringer af familieforhold og af forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have tilsvarende virkninger, herunder underholdsforpligtelser

b)  overdragelse af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller, af formueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs, herunder registrerede partnerskaber, eller af testamenter og arv [Ændring 18]

c)  overdragelse af fordringer, der udspringer af veksler, checks og ordregældsbreve samt af andre omsætningspapirer i det omfang forpligtelserne ifølge sådanne andre omsætningspapirer udspringer af deres negotiable karakter

d)  overdragelse af fordringer, der udspringer af spørgsmål, der er omfattet af reglerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer såsom spørgsmål om disses stiftelse ved registrering eller på anden måde, deres handleevne, interne organisation og opløsning samt om ledelsens eller deltagernes personlige ansvar i denne egenskab for selskabets, foreningens eller den juridiske persons forpligtelser

e)  overdragelse af fordringer, der udspringer af stiftelse af en trust og forholdet mellem stiftere, trustees og begunstigede

f)  overdragelse af fordringer, der udspringer af livsforsikringsaftaler, der hidrører fra virksomhed udøvet af andre organer end de selskaber, der er nævnt i artikel 2, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(15), hvormed formålet er at tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et selskab eller en gruppe af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen eller ved arbejdsrelateret sygdom eller arbejdsulykker.

fa)  overdragelse af fordringer som led i en kollektiv procedure i henhold til forordning (EU) 2015/848. [Ændring 19]

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "overdrager": en person, som overfører sin ret til at kræve en fordring opfyldt af en debitor til en anden person

b)  "erhverver": en person, som opnår ret til at kræve en fordring opfyldt af en debitor fra en anden person

c)  "overdragelse": en frivillig overførsel af en ret til at kræve en fordring opfyldt af en debitor. Det omfatter direkte overførsler af fordringer, aftalebestemt subrogation, overførsler af fordringer til sikkerhed og pant eller andre sikringsrettigheder over fordringer

d)  "fordring": retten til at kræve et hvilken som helst krav opfyldt, uanset om det er gjort op i penge eller ej, og uanset om det udspringer af kontraktlige eller ikke-kontraktlige forpligtelser

e)  "virkninger for tredjepart": formueretlige virkninger, dvs. erhververens ret til at hævde sin ejendomsret til en fordring, der er overdraget ham, over for andre erhververe eller begunstigede af samme eller en funktionelt tilsvarende fordring, overdragerens kreditorer og andre tredjeparter med undtagelse af debitor [Ændring 20]

f)  "sædvanligt opholdssted": det sted, hvor selskaber, foreninger og andre juridiske personer har deres hovedkontor; for en fysisk person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, er det sted, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed

g)  "kreditinstitut": en virksomhed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(16), herunder filialer som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 17), af kreditinstitutter, som har deres hovedsæde i eller, jf. artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(17), uden for Unionen, hvor disse filialer ligger i Unionen

h)  "kontanter": penge, som krediteres en konto i et kreditinstitut i en hvilken som helst valuta [Ændring 21]

i)  "finansielt instrument": de instrumenter, som er anført i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(18).

KAPITEL II

ENSARTEDE REGLER

Artikel 3

Generel anvendelse

Enhver lov, som identificeres i denne forordning, finder anvendelse, uanset om det er loven i en medlemsstat eller ej.

Artikel 4

Den lovgivning, der finder anvendelse

1.  Medmindre andet er fastsat i denne artikel, skal virkningerne for tredjepart af en overdragelse af fordringer reguleres af loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for de faktiske omstændigheder indgåelsen af overdragelsesaftalen.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragelser af samme fordring til forskellige erhververe, reguleres en erhververs fortrinsret over for en anden erhververs ret af den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted på tidspunktet for den overdragelse, der først fik virkning for tredjepart andre tredjeparter i henhold til den lov, der finder anvendelse efter første afsnit.

2.  Den Uanset stk. 1 i denne artikel regulerer den lov, der finder anvendelse på den overdragne fordring, regulerer virkningerne for tredjepart af overdragelsen af:

a)  kontanter penge, der krediteres en konto i et kreditinstitut

b)  fordringer, der udspringer af et finansielt instrument finansielle instrumenter.

3.  Overdrageren og erhververen kan vælge den lov, der finder anvendelse på den overdragne fordring som den lov, der gælder for virkninger for tredjepart af en overdragelse af fordringer med henblik på en securitisering.

Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelsesaftalen eller af en særskilt aftale. Spørgsmål om den materielle og formelle gyldighed af den disposition, hvorved lovvalget blev truffet, reguleres af den valgte lov.

4.  En konflikt om fortrinsret mellem erhververne af samme fordring, hvor virkningerne for tredjepart af en af overdragelserne reguleres af loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted, og virkningerne for tredjepart af andre overdragelser reguleres af den lov, der gælder for overdragelse af fordringer, reguleres af den lov, der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart af den fordringsoverdragelse, der først fik virkning for tredjepart i henhold til herom gældende lov. Hvis de to overdragelser har fået virkninger for tredjepart samtidig, finder den lov, der gælder for overdragers sædvanlige opholdssted, anvendelse. [Ændring 22]

Artikel 5

Anvendelsesområdet for den lov, der finder anvendelse

Den lov, der finder anvendelse med hensyn til virkninger for tredjepart af overdragelsen af fordringer i henhold til denne forordning, regulerer specielt:

a)  kravene om at sikre virkningerne af overdragelsen over for andre tredjeparter end debitor, f.eks. formaliteter i forbindelse med registrering eller offentliggørelse

b)  erhververens fortrinsret over for den ret, der tilkommer en anden erhverver af samme fordring

c)  erhververens fortrinsret over for den ret, der tilkommer overdragerens kreditorer

d)  erhververens fortrinsret over for den ret, der tilkommer den begunstigede af en kontraktoverførsel i forbindelse med samme fordring

e)  erhververens fortrinsret over for den ret, der tilkommer den begunstigede af en kontraktfornyelse mod debitor i forbindelse med den tilsvarende fordring.

Artikel 6

Overordnede præceptive bestemmelser

1.  Intet i denne forordning begrænser anvendelsen af overordnede præceptive bestemmelser i domstolslandets lov.

2.  Overordnede præceptive bestemmelser er bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende for beskyttelsen af dets offentlige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på virkningerne for tredjepart af overdragelser af fordringer efter denne forordning.

2a.   De overordnede præceptive bestemmelser i loven i den medlemsstat, hvor overdragelsen skal foretages eller er blevet foretaget, tillægges virkning, for så vidt som disse overordnede præceptive bestemmelser gør opfyldelsen af overdragelsesaftalen ulovlig.

KAPITEL III

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 7

Grundlæggende retsprincipper (ordre public)

Anvendelsen af en bestemmelse i et lands lov som fastsat ved denne forordning kan kun undlades, hvis en sådan anvendelse er åbenbart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i domstolslandet.

Artikel 8

Udelukkelse af renvoi

Ved anvendelse af en lov i en stat som fastsat ved denne forordning forstås anvendelse af de gældende retsregler i den pågældende stat med undtagelse af reglerne i dens internationale privatret.

Artikel 9

Stater med mere end ét retssystem

1.  Hvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler vedrørende virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer, anses hver territoriale enhed for en stat ved bestemmelsen af, hvilken lov der finder anvendelse i henhold til denne forordning.

2.  En medlemsstat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler vedrørende virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i forbindelse med lovvalg, der alene forekommer mellem sådanne enheder.

Artikel 10

Forholdet til andre bestemmelser i EU-retten

Denne forordning berører ikke anvendelsen af fællesskabsretlige bestemmelser, ved hvilke der på særlige områder fastsættes lovvalgsregler men hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer.

Artikel 11

Forholdet til eksisterende internationale konventioner

1.  Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, og som fastsætter lovvalgsregler med hensyn til virkningerne for tredjepart af overdragelsen af fordringer.

2.  Mellem medlemsstater har denne forordning dog forrang over for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 12

Liste over konventioner

1.  Senest den [dato for anvendelse] meddeler medlemsstaterne Kommissionen de i artikel 11, stk. 1, omhandlede konventioner. Efter denne dato meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver opsigelse af sådanne konventioner.

2.  Senest seks måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte meddelelser offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende:

a)  en liste over de i stk. 1 omhandlede konventioner

b)  de i stk. 1 omhandlede opsigelser.

Artikel 13

Revisionsklausul

Senest … [fem år efter anvendelsesdatoen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om ændring af forordningen.

Artikel 14

Tidsmæssig anvendelse

1.  Denne forordning finder anvendelse på overdragelser af fordringer indgået fra og med den … [dato for anvendelse].

2.  Den lov, der finder anvendelse i henhold til denne forordning, bestemmer, hvorvidt en tredjeparts rettigheder vedrørende en fordring, der er overdraget efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, har fortrinsret over for de rettigheder, en anden tredjepart har opnået før den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Såfremt der foreligger konkurrerende krav på grundlag af overdragelser, bestemmer den lov, der finder anvendelse i henhold til denne forordning, udelukkende de respektive erhververes rettigheder vedrørende overdragelser, der er indgået efter den … [den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse]. [Ændring 24]

Artikel 15

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den… [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 303 af 29.8.2018, s. 2.
(2) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.
(3) EUT C 303 af 29.8.2018, s. 2.
(4)EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.
(5) Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2019.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EUT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15).
(14)Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011 (EUT L 122 af 3.5.2013, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).


Handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for perioden 2021-2027 (Pericles IV-programmet) ***I
PDF 212kWORD 57k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for perioden 2021-2027 (Pericles IV-programmet) (COM(2018)0369 – C8-0240/2018 – 2018/0194(COD))
P8_TA(2019)0087A8-0069/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0369),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 133 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0240/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0069/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for perioden 2021-2027 (Pericles IV-programmet)

P8_TC1-COD(2018)0194


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionen og medlemsstaterne har sat sig som mål at fastlægge de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger omfatter beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og svig med henblik på at styrke sikre effektiviteten af Unionens økonomi og sikre de offentlige finansers bæredygtighed. [Ændring 1]

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001(3) indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, samarbejde og gensidig bistand og fastlægger således en harmoniseret ramme for beskyttelsen af euroen. Virkningerne af nævnte forordning blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001(4) udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som deres fælles valuta, for at sikre euroen samme grad af beskyttelse i hele Unionen.

(3)  Aktioner til fremme af udveksling af oplysninger og personale, teknisk og videnskabelig bistand og specialuddannelse bidrager i høj grad til at beskytte Unionens fælles valuta mod falskmøntneri og svig og dermed til at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen og demonstrerer samtidig Unionens evne til at tackle grov organiseret kriminalitet. Sådanne tiltag bidrager også til at sætte ind over for de fælles udfordringer og forbindelser til hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet. [Ændring 2]

(4)  Et handlingsprogram med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri bidrager til at skabe øget opmærksomhed blandt unionsborgere, øge deres tillid til valutaen og forbedre beskyttelsen af euroen, særlig gennem den løbende udbredelse af resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet. [Ændring 3]

(4a)   Sikker beskyttelse af euroen mod falskmøntneri er et centralt element i en sikker og konkurrencedygtig EU-økonomi og er direkte forbundet med Unionens mål om at forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions effektive funktion. [Ændring 4]

(5)  Tidligere støtte til sådanne aktioner gennem Rådets afgørelse 2001/923/EF(5) og 2001/924/EF(6), som efterfølgende er ændret og forlænget ved Rådets afgørelse 2006/75/EF(7), 2006/76/EF(8), 2006/849/EF(9), 2006/850/EF(10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014(11), har gjort det muligt at styrke Unionens og medlemsstaternes aktioner til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Målene i handlingsprogrammet med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) for perioderne 2002-2006, 2007-2013 og 2014-2017(12) er blevet opfyldt.

(6)  I strid med standardproceduren blev der ikke foretaget en særskilt konsekvensanalyse af programmet. Dette kan til dels forklares ved, at Kommissionen i 2017 gennemførte en midtvejsevaluering af programmet, der blev understøttet af en uafhængig rapport(13). Selv om rapporten generelt er positiv med hensyn til programmet, udtrykker den bekymring over det begrænsede antal kompetente myndigheder, som deltager i programmets aktiviteter, og kvaliteten af de central præstationsindikator, der anvendes til at måle programmets resultater. I meddelelsen sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af Pericles 2020-programmet og sin forhåndsevaluering i form af et arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der ledsagede dets forslag (COM(2018)0369) nåede Kommissionen til den konklusion, at videreførelsen af programmet efter 2020 burde støttes i betragtning af dets merværdi for EU Unionen samt dets langsigtede virkninger og holdbarheden af dets aktioner og dets bidrag til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. [Ændring 5]

(7)  I midtvejsevalueringen blev det anbefalet, at aktioner finansieret under Pericles 2020-programmet burde videreføres under hensyntagen til mulighederne, samtidig med at der blev gjort noget ved behovet for dels at forenkle indgivelsen af ansøgninger og, tilskynde til differentiering af modtagere og deltagelse af så mange kompetente myndigheder fra forskellige lande som muligt i programmets aktiviteter, dels at videreføre fokus på nye og tilbagevendende falskmøntneritrusler og strømline de centrale performanceindikatorer. [Ændring 6]

(7a)   Hotspots for falskmønteri er blevet opdaget i tredjelande, og forfalskningen af euroen viser sig at have en voksende international dimension; kapacitetsopbygning og uddannelsesaktiviteter, der involverer de kompetente myndigheder i tredjelande, bør derfor anses for væsentlige i forhold til at opnå en effektiv beskyttelse af Unionens fælles valuta og bør fremmes yderligere inden for rammerne af programmet. [Ændring 7]

(8)  Der bør derfor vedtages et nyt program for perioden 2021-2027 (Pericles IV-programmet). Det bør sikres, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem Pericles IV-programmet og andre relevante programmer og aktioner. Kommissionen bør derfor gennemføre alle de nødvendige høringer af de berørte interessenter, navnlig de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, Den Europæiske Centralbank og Europol, i det i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede udvalg for at vurdere behovene for at beskytte euroen, især for så vidt angår udveksling, bistand og uddannelse, med henblik på anvendelsen af Pericles IV-programmet. Desuden bør Kommissionen trække på Den Europæiske Centralbanks omfattende erfaring med hensyn til gennemførelse af uddannelse og tilvejebringelse af oplysninger om falske eurosedler ved gennemførelsen af programmet. [Ændring 8]

(9)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(10)  Denne forordning er i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og programmets merværdi. Pericles IV-programmet bør fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at beskytte euroen mod falskmøntneri uden at berøre medlemsstaternes ansvar og ved at anvende ressourcerne mere effektivt, end hvad der er muligt på nationalt niveau. Det er nødvendigt og berettiget at gribe ind på EU-niveau, da det tydeligvis gør det nemmere for medlemsstaterne at beskytte euroen i fællesskab og fremmer anvendelsen af fælles EU-strukturer med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen rettidig og omfattende informationsudveksling mellem kompetente myndigheder. [Ændring 9]

(11)  The Pericles IV-programmet bør gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme i ...[henvisning til post 2020 FFR-forordningen Rådets forordning(EU, Euratom)…/2018].

(12)  For at supplere og ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at sikre ensartede betingelser vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for gennemførelsen så vidt angår vedtagelsen af Pericles IV-programmet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser arbejdsprogrammer som angivet i artikel 10 og indikatorer som angivet i artikel 12 og bilaget. Kommissionen bør vedtage årlige arbejdsprogrammer, der opstiller prioriteringerne, budgetfordelingen og evalueringskriterierne for støtte til aktionerne. De behørigt begrundede undtagelsestilfælde, hvor en forøgelse af samfinansieringen er nødvendig for at give medlemsstaterne et større økonomisk råderum, således at de kan gennemføre og afslutte projekterne for beskyttelse og sikring af euroen på tilfredsstillende vis, bør udgøre en del af de årlige arbejdsprogrammer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016(14) om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 10]

(13)  Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for Pericles IV-programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. ... [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(14)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(16) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(17). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(18). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser og give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang.

(15)  Kommissionen bør forelægge en midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af Pericles IV-programmet og en endelig evalueringsrapport om opfyldelsen af dets mål for Europa-Parlamentet og Rådet.

(16)  Forordning (EU) nr. 331/2014 bør derfor ophæves.

(17)  Det er med henblik på sikre en smidig overgang uden afbrydelser mellem Pericles 2020-programmet og Pericles IV-programmet hensigtsmæssigt at tilpasse Pericles IV-programmets varighed til Rådets forordning (EU, Euratom) .../... [om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027]. Pericles IV-programmet bør derfor anvendes fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges Pericles IV-programmet, et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Programmets mål

1.  Programmet har følgende generelle mål:

at forebygge og bekæmpe falskmøntneri og svig og dermed bevare eurosedlers og således øge konkurrenceevnen i -mønters integritet, hvilket styrker borgernes og erhvervslivets tillid til ægtheden af disse sedler og mønter og dermed styrker tilliden til Unionens økonomi og sikre, samtidig med at holdbarheden i de offentlige finansers holdbarhed finanser sikres. [Ændring 11]

2.  Programmet har følgende specifikke mål:

at beskytte eurosedler og -mønter mod falskmøntneri og svig ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og støtte de kompetente nationale myndigheders og EU-myndigheders bestræbelser på indbyrdes og med Kommissionen at opbygge et snævert, løbende samarbejde og en udveksling af bedste praksis, der også, når det er relevant, omfatter tredjelande og internationale organisationer.

Artikel 3

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 er på 7 700 000 EUR(19) (i løbende priser). [Ændring 12]

2.  De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.

3.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

Artikel 4

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med [seneste version af finansforordningen, forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(20).]

2.  Programmet gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og på grundlag af regelmæssige høringer i de forskellige faser af gennemførelsen af programmet under hensyntagen til samtidig med at der sikres konsekvens og undgås unødig overlapning med relevante foranstaltninger truffet af andre kompetente enheder, navnlig Den Europæiske Centralbank og Europol. Med dette for øje inddrager Kommissionen i forbindelse med forberedelsen af arbejdsprogrammerne i henhold til artikel 10 nuværende og planlagte ECB- og Europol-aktiviteter rettet mod eurofalskmøntneri og -svig. [Ændring 13]

3.  Finansiel støtte under programmet til støtteberettigede aktioner i artikel 6 ydes i form af enten:

tilskud eller

offentlige kontrakter.

Artikel 5

Fælles aktioner

1.  Aktioner under programmet kan tilrettelægges i fællesskab af Kommissionen og andre partnere med relevant ekspertise såsom:

a)  de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB)

b)  de nationale analysecentre og de nationale møntanalysecentre

c)  Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og pengeudstedende organer

d)  Europol, Eurojust og Interpol

e)  de nationale centralkontorer for bekæmpelse af falskmøntneri, som er omhandlet i artikel 12 i den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri, undertegnet den 20. april 1929(21) i Genève og de andre tjenester, der er specialiseret i forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af falskmøntneri

f)  specialiserede organer inden for reprografi- og autentifikationsteknikker, trykkere og gravører

g)  andre organer end de i litra a)-f) omhandlede, som besidder en særlig sagkundskab, herunder hvor det er relevant sådanne organer i tredjelande, navnlig i tiltrædende stater og kandidatlande, og

h)  private enheder, der har udviklet en veldokumenteret teknisk kompetence og specialiserede team inden for afsløring af falske pengesedler og mønter.

2.  Når de støtteberettigede aktioner organiseres i fællesskab af Kommissionen og ECB, Eurojust, Europol eller Interpol, deles udgifterne hertil mellem dem. Under alle omstændigheder afholder de hver især rejse- og opholdsudgifter for deres egne gæstetalere.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 6

Støtteberettigede aktioner

1.  Programmet skal, på de vilkår, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram, som er omhandlet i artikel 10, yde finansiel støtte til følgende aktioner:

a)  udveksling og udbredelse af oplysninger, navnlig gennem tilrettelæggelse af workshops, møder og seminarer, herunder uddannelse, målrettede praktikophold og udveksling af personale mellem kompetente nationale myndigheder og andre lignende aktioner. Informationsudvekslingen skal bl.a. rettes mod:

–  bedste praksis i forbindelse med forebyggelse af eurofalskmøntneri og ‑svig [Ændring 14]

–  metoder til overvågning og analyse af de økonomiske og finansielle konsekvenser af falskmøntneri

–  drift af databaser og varslingssystemer

–  anvendelse af computerstøttede værktøjer til afsløring [Ændring 15]

–  undersøgelses- og efterforskningsmetoder

–  videnskabelig bistand, herunder overvågning af nye tendenser

–  beskyttelsen af euroen uden for Unionen

–  forskningsaktioner

–  tilvejebringelse af særlig operationel ekspertise

b)  teknisk, videnskabelig og operationel bistand, der synes nødvendig som en del af programmet, herunder navnlig:

–  enhver passende foranstaltning, der gør det muligt på EU-plan at opbygge pædagogiske værktøjer, såsom en håndbog om EU-lovgivningen, informationsbreve, manualer, glossarer og leksika, databaser, navnlig vedrørende videnskabelig bistand eller teknologiovervågning, eller computerstøtteapplikationer, såsom software

–  relevante undersøgelser af tværfaglig og transnational art, herunder forskning inden for innovative sikkerhedselementer

–  udvikling af tekniske støtteinstrumenter og -metoder til fremme af afsløringsaktioner på EU-plan

–  støtte til fremme af samarbejdet i forbindelse med operationer, der involverer mindst to stater, når en sådan støtte ikke kan opnås under andre europæiske institutioners og organers programmer

c)  indkøb af udstyr, der skal anvendes af særlige instanser inden for bekæmpelse af falskmøntneri i tredjelande med henblik på at beskytte euroen mod falskmøntneri, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3.

2.  Der skal i programmet tages hensyn til de tværnationale og tværfaglige aspekter af bekæmpelsen af falskmøntneri gennem målrettet inddragelse af følgende grupper:

a)  ansatte inden for de tjenester, der er beskæftiget med afsløring og bekæmpelse af falskmøntneri, navnlig politiet samt told- og skattemyndighederne, afhængig af opgavefordelingen på nationalt plan

b)  ansatte inden for efterretningsvæsenet

c)  repræsentanter for de nationale centralbanker, pengeudstedende organer, kommercielle banker og andre finansielle formidlere, navnlig hvad angår de finansielle institutioners forpligtelser

d)  dommere, jurister og andre ansatte i retsvæsenet, der er specialiseret på området

e)  enhver anden berørt instans eller erhvervsgruppe, såsom handels- og industrikamre og lignende strukturer, der er forbindelsesled til små og mellemstore virksomheder, detailhandlere og pengetransportvirksomheder.

3.  De grupper, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan omfatte deltagere fra tredjelande, hvis dette er vigtigt for opfyldelsen af målene, jf. artikel 2. [Ændring 17]

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 7

Tilskud

Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

For aktioner, som gennemføres via tilskud, må indkøb af udstyr ikke være den eneste komponent i tilskudsaftalen.

Artikel 8

Samfinansieringssatser

Samfinansieringssatsen for tilskud tildelt under programmet må ikke overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der defineres i de årlige arbejdsprogrammer, jf. artikel 10, må samfinansieringssatsen ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 9

Støtteberettigede enheder

De enheder, der kan opnå finansiering under programmet, er medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1338/2001.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 10

Arbejdsprogrammer

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede restakter i overensstemmelse med artikel 11, med henblik på at vedtage arbejdsprogrammer som omhandlet i artikel 110 i finansforordningen. [Ændring 18]

2.  Hvad angår tilskud, præciseres, ud over kravene i finansforordningens artikel 108, de væsentligste udvælgelses- og tildelingskriterier og den højest mulige samfinansieringssats i arbejdsprogrammet.

Artikel 11

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Den i artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser tillægges Kommissionen fra den 1. januar 2021 indtil den 31. december 2027. [Ændring 19]

3.  Den i artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 20]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, samt repræsentanter for ECB og Europol. [Ændring 21]

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12

Overvågning

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af det specifikke mål, jf. artikel 2, findes i bilaget til dette forslag.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres med hensyn til at opfylde programmets mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, med henblik på at udvikle bestemmelserne for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ved hjælp af ændringer af bilaget for om nødvendigt at revidere og supplere indikatorerne med henblik på evalueringen.

3.  Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) oplysninger om resultaterne af programmet under hensyntagen til de kvantitative og kvalitative indikatorer i bilaget til dette forslag. [Ændring 22]

4.  De deltagende lande og andre støttemodtagere giver Kommissionen alle nødvendige data og oplysninger til brug for overvågning og evaluering af programmet.

Artikel 13

Evaluering

1.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

2.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

3.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Europol, Eurojust og Den Europæiske Centralbank Anklagemyndighed resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil. [Ændring 23]

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer gennemsigtigheden og synligheden af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. [Ændring 24]

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 2.

Artikel 15

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 331/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 16

Overgangsbestemmelser

Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 331/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

INDIKATORER TIL EVALUERING AF PROGRAMMET

Programmet vil blive fulgt nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til med minimale administrative byrder og omkostninger at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer: [Ændring 25]

a)  antal afslørede euroforfalskninger antal medlemsstater og tredjelande, hvorfra kompetente nationale myndigheder har deltaget i aktiviteterne under programmet [Ændring 26]

b)  antal nedlukkede ulovlige falskmøntnerværksteder og antal deltagere og deres tilfredshedsgrad samt eventuel anden feedback, de måtte have givet vedrørende nytteværdien af aktiviteterne under programmet [Ændring 27]

c)  feedback oplysninger fra deltagere i de aktioner de nationale kompetente myndigheder om antallet af afslørede euroforfalskninger og ulovlige falskmøntnerværksteder, der er blevet lukket, som er finansieret en direkte følge af forbedret samarbejde gennem programmet. [Ændring 28]

Data og oplysninger til brug for nøgleindikatorerne for performance indsamles årligt af følgende aktører Kommissionen og programmets støttemodtagere: [Ændring 29]

—  Kommissionen indsamler data for antal forfalskninger af euromønter og –sedler.

—  Kommissionen indsamler data for antal nedlukkede falskmøntnerværksteder.

—  Kommissionen og støttemodtagerne under programmet indsamler data for feedback fra deltagere i de aktioner, som er finansieret gennem programmet.

(1)EUT C 378 af 19.10.2018, s. 2.
(2)Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2019.
(3)Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6).
(4)Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 11).
(5)Rådets afgørelse 2001/923/EF af 17. december 2001 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ("Pericles"-programmet) (EFT L 339 af 21.12.2001, s. 50).
(6)Rådets afgørelse 2001/924/EF af 17. december 2001 om udvidelse af afgørelsen om et handlingsprogram til udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri ("Pericles"-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, som ikke har indført euroen som fælles valuta (EFT L 339 af 21.12.2001, s. 55).
(7)Rådets afgørelse 2006/75/EF af 30. januar 2006 om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) (EUT L 36 af 8.2.2006, s. 40).
(8)Rådets afgørelse 2006/76/EF af 30. januar 2006 om udvidelse af anvendelsen af afgørelse 2006/75/EF om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen (EUT L 36 af 8.2.2006, s. 42).
(9)Rådets afgørelse 2006/849/EF af 20. november 2006 om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) (EUT L 330 af 28.11.2006, s. 28).
(10)Rådets afgørelse 2006/850/EF af 20. november 2006 om udvidelse af anvendelsen af afgørelse 2006/849/EF om ændring og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen (EUT L 330 af 28.11.2006, s. 30).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 af 11. marts 2014 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles 2020-programmet) og ophævelse af Rådets afgørelse 2001/923/EF, 2001/924/EF, 2006/75/EF, 2006/76/EF, 2006/849/EF og 2006/850/EF (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 1).
(12)Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af programmet for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri af 6.12.2017 (COM(2017)0741).
(13) SWD(2017)0444 og Ares(2917)3289297 af 30.6.2017.
(14) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(15)EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(16)EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(17)EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(19) Vejledende beløb, afhængigt af den samlede FFR.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(21)Folkeforbundets traktatsamling nr. 2623 (1931), s. 372.


Frihandelsaftale mellem EU og Singapore ***
PDF 111kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (07971/2018 – C8-0446/2018 – 2018/0093(NLE))
P8_TA(2019)0088A8-0053/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07971/2018),

–  der henviser til udkast til frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (07972/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0446/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol af 16. maj 2017(1),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019(2) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0053/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Singapores regering og parlament.

(1) Domstolens udtalelse af 16. maj 2017, 2/15, ECLI:EU:C:2017:376.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0089.


Frihandelsaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
PDF 129kWORD 56k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (07971/2018 – C8-0446/2018 – 2018/0093M(NLE))
P8_TA(2019)0089A8-0048/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07971/2018),

–  der henviser til den foreslåede tekst til en frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (Singapore), som i vid udstrækning afspejler den aftale, der blev paraferet den 20. september 2013,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (COM(2018)0194),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0446/2018),

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Singapore, som skal undertegnes den 19. oktober 2018,

–  der henviser til udtalelse 2/15 fra Domstolen af 16. maj 2017 i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF, som Kommissionen anmodede om den 10. juli 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(1),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik",

–  der henviser til Rådets afgørelse af 22. december 2009 om at føre bilaterale forhandlinger om en frihandelsaftale med de enkelte medlemsstater i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), begyndende med Singapore,

–  der henviser til forhandlingsdirektiverne af 23. april 2007 om en regional frihandelsaftale med medlemsstaterne i ASEAN,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

–  der henviser til TEUF, særlig artikel 91, 100, 168 og 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019(3) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0048/2019).

A.  der henviser til, at EU og Singapore deler vigtige værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, kulturel og sproglig mangfoldighed og et stærkt engagement i åben og regelbaseret handel og det multilaterale handelssystem;

B.  der henviser til, at dette er den første bilaterale handelsaftale, som EU har indgået med en ASEAN-medlemsstat, og et vigtigt skridt i retning af et endeligt mål om en frihandelsaftale mellem regionerne; der henviser til, at aftalen også vil tjene som benchmark for de frihandelsaftaler, som EU i øjeblikket forhandler om med de andre vigtige ASEAN-økonomier;

C.  der henviser til, at Singapore er EU's langt største handelspartner i ASEAN-regionen og tegner sig for knapt en tredjedel af handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og ASEAN og omkring to tredjedele af investeringerne mellem de to regioner;

D.  der henviser til, at handelen mellem EU og Singapore har en værdi på over 50 mia. EUR om året;

E.  der henviser til, at 90 % af den fremtidige økonomiske vækst i verden forventes at blive skabt uden for Europa, og navnlig i Asien;

F.  der henviser til, at Singapore er part i det omfattende og progressive grænseoverskridende Stillehavspartnerskab (CPTPP) og i de igangværende forhandlinger om det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP);

G.  der henviser til, at Singapore er en højindkomstøkonomi med en bruttonationalindkomst på 52 600 USD pr. indbygger i 2017; der henviser til, at landets økonomiske vækst har været blandt verdens højeste med et årligt gennemsnit på 7,7 % siden uafhængigheden;

H.  der henviser til, at Singapore er blandt de nemmeste lande i verden at drive forretninger med, er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier og et af de mindst korrupte på verdensplan;

I.  der henviser til, at fremstilling – især elektronik og finmekanik – samt tjenesteydelsessektoren fortsat er de to søjler af Singapores højværdiøkonomi;

J.  der henviser til, at Singapore er en global aktør inden for finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser;

K.  der henviser til, at over 10 000 europæiske virksomheder har deres regionale kontorer i Singapore og fungerer i et miljø af retssikkerhed og sikkerhed; der henviser til, at omkring 50 000 europæiske virksomheder eksporterer til Singapore, hvoraf 83 % er små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

L.  der henviser til, at frihandelsaftalen mellem EU og Singapore sandsynligvis vil have en meget positiv effekt på handels- og investeringsstrømme mellem EU og Singapore; der henviser til, at det i en 2018-undersøgelse udarbejdet for Europa-Parlamentet vurderes, at handelsmængderne i de første fem år mellem EU og Singapore vil vokse med 10 %;

M.  der henviser til, at andre store økonomier som Japan, USA og Kina allerede har indgået frihandelsaftaler med Singapore og dermed giver EU en konkurrencemæssig ulempe;

N.  der henviser til, at konsekvensvurderingen vedrørende handel og bæredygtighed af frihandelsaftalen mellem EU og ASEAN fra 2009 konkluderede, at denne bilaterale frihandelsaftale vil være til gensidig gavn i form af nationalindkomst, BNP og beskæftigelse; der henviser til, at der ikke er blevet udarbejdet en konsekvensanalyse af handel og bæredygtighed specifikt for handelsforbindelserne mellem EU og Singapore og for en senere periode;

O.  der henviser til, at det i den økonomiske konsekvensanalyse af frihandelsaftalen mellem EU og Singapore, som blev gennemført af Kommissionen i 2013, blev fastslået, at Singapores BNP kunne øges med 0,94 %, eller 2,7 mia. EUR, og EU's BNP med 550 mio. EUR;

1.  glæder sig over undertegnelsen af frihandelsaftalen i Bruxelles den 19. oktober 2018;

2.  understreger, at forhandlingerne oprindeligt blev afsluttet i 2012 og var baseret på Rådets forhandlingsdirektiver om en frihandelsaftale mellem EU og ASEAN, der blev vedtaget i april 2007; beklager den lange forsinkelse med at få forelagt aftalen til ratifikation, som bl.a. skyldtes Kommissionens anmodning om en udtalelse fra EU-Domstolen med henblik på at skabe klarhed om, hvorvidt spørgsmål, der er omfattet af aftalen, henhører under EU's enekompetence eller under delt kompetence; glæder sig over den retlige klarhed, som Domstolens udtalelse har givet, og mener, at dette har styrket Europa-Parlamentets demokratisk legitime rolle og skabt klarhed om EU's kompetencer inden for handelspolitik; glæder sig over Singapores fortsatte engagement trods denne forsinkelse og opfordrer til, at aftalen træder i kraft hurtigt, når den er blevet ratificeret af Parlamentet;

3.  anser det for afgørende, at EU forbliver på forkant med et åbent og regelbaseret handelssystem, og glæder sig over, at frihandelsaftalen mellem EU og Singapore 10 år efter indledningen af forhandlingerne nu er et vigtigt element heraf; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at nå ud til andre globale partnere i de fortsatte bestræbelser på at sætte en ambitiøs global dagsorden for fair og åben handel ved at drage lære af og bygge på frihandelsaftalen med Singapore;

4.  fremhæver den økonomiske og strategiske betydning af denne aftale, da Singapore er et knudepunkt for hele ASEAN-regionen; mener, at denne aftale er et vigtigt skridt i retning af, og vil sætte præcedens for, handels- og investeringsaftaler med andre ASEAN-medlemsstater, og at den er et springbræt til en fremtidig handelsaftale mellem regionerne; fremhæver også, at denne aftale vil forhindre, at EU's eksportører stilles konkurrencemæssigt dårligere end virksomheder fra de andre CPTPP- og RCEP-lande; glæder sig over, at indgåelsen af denne aftale som en del af EU's globale dagsorden for fair og åben handel ikke kun vil give forbrugerne store fordele, men også arbejdstagerne;

5.  bemærker, at Singapore allerede havde fjernet de fleste af sine toldsatser på EU-produkter, og at denne aftale vil fjerne de få tilbageværende helt fra ikrafttrædelsestidspunktet;

6.  glæder sig over, at Singapore vil fjerne visse foranstaltninger, der kan udgøre handelshindringer, f.eks. dobbelte sikkerhedstest af biler og reservedele og elektronikprodukter, hvilket vil forenkle EU-virksomheders eksport af varer til Singapore;

7.  understreger, at aftalen vil give EU-virksomheder bedre adgang til Singapores marked for tjenesteydelser, f.eks. inden for finansielle tjenester, telekommunikationstjenester, ingeniørvirksomhed, arkitektvirksomhed, søtransport og posttjenester, og at denne liberalisering følger en tilgang med en "positivliste";

8.  minder i forbindelse med liberaliseringen af finansielle tjenesteydelser om, at aftalen omfatter en tilsynsklausul, som gør det muligt for parterne at vedtage eller opretholde foranstaltninger af forsigtighedshensyn og navnlig beskytte indskydere og investorer og sikre integritet og stabilitet i parternes finansielle systemer;

9.  glæder sig over Singapores undertegnelse den 21. juni 2017 af den multilaterale aftale om kompetent myndighed (MCAA) om gennemførelse af den globale standard for automatisk udveksling af oplysninger med henblik på beskatning og dets meddelelse til OECD af 30. juni 2017 om dets intention om at igangsætte automatiske udvekslinger i henhold til denne aftale med alle EU-medlemsstater, med hvilke der ikke var indgået nogen bilateral aftale med samme formål; bemærker, at Singapore hverken er på den "sorte liste" eller på "overvågningslisten" inden for rammerne af listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner fra EU's Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen, selv om det er blevet kritiseret af nogle NGO'er for at tilbyde skattemæssige incitamenter til virksomheder;

10.  fremhæver den forbedrede adgang til Singapores marked for offentlige udbud i henhold til denne aftale sammenlignet med aftalen om offentlige udbud (GPA); fremhæver, at der også bør tages hensyn til sociale og miljømæssige kriterier, når der tildeles kontrakter i forbindelse med offentlige udbud; fremhæver, at offentlige udbud fortsat skal tjene borgernes interesse, både i EU og i Singapore;

11.  glæder sig over, at Singapore har indvilliget i at oprette et system til registrering af geografiske betegnelser, som skal beskytte omkring 190 geografiske betegnelser i EU, med mulighed for at tilføje flere på et senere tidspunkt; minder om, at i 2016 eksporterede EU landbrugsfødevareprodukter til Singapore for en værdi 2,2 mia. EUR, og bemærker, at Singapore er det femtestørste marked i Asien for EU's eksport af fødevarer og drikkevarer og frembyder betydelige muligheder for EU's landbrugere og producenter af landbrugsfødevarer; glæder sig derfor over Singapores forpligtelse i denne aftale til at bevare en nul-told på landbrugsfødevarer og indførelsen af et system for certificering af EU's kødproducerende virksomheder, der ønsker at eksportere til Singapore; beklager dog, at aftalen ikke giver automatisk beskyttelse til EU's 196 geografiske betegnelser, som fremgår af bilaget til kapitlet om intellektuel ejendom, da alle geografiske betegnelser – uanset oprindelse – skal undersøges og offentliggøres (og i givet fald underkastes en indsigelsessag) efter registreringsproceduren i Singapore, for at være beskyttede; understreger, at gennemførelseslovgivningen vedrørende geografiske betegnelser, hvorved Singapores register over geografiske betegnelser og registreringsproceduren for de geografiske betegnelser oprettes, træder i kraft, når Parlamentet har ratificeret aftalen; opfordrer Singapores myndigheder til straks at indlede arbejdet med registreringsproceduren og til hurtigt at oprette og iværksætte registret, når Parlamentet har ratificeret aftalen; tilskynder Kommissionen til at fortsætte med at arbejde intensivt sammen med Singapores myndigheder for at sikre, at flest muligt af EU's geografiske betegnelser beskyttes i overensstemmelse med betingelserne for beskyttelse i frihandelsaftalen uden undtagelse eller begrænsning (herunder bilag eller fodnoter);

12.  understreger, at aftalen anerkender medlemsstaternes ret til at fastlægge og levere offentlige tjenester på alle niveauer og ikke forhindrer regeringer i at bringe en privatiseret tjeneste tilbage til den offentlige sektor;

13.  understreger, at aftalen beskytter EU's ret til at fastholde og anvende sine egne standarder på alle varer og tjenesteydelser, der sælges i EU, og at al import fra Singapore derfor skal overholde EU's standarder; fremhæver, at EU-standarder aldrig bør betragtes som handelshindringer, og understreger betydningen af at fremme disse standarder på globalt plan; understreger, at intet i aftalen er til hinder for anvendelse af forsigtighedsprincippet som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

14.  fremhæver betydningen af en værdibaseret og ansvarlig handelspolitik og behovet for at fremme bæredygtig udvikling; glæder sig derfor over, at begge parter i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling har forpligtet sig til at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstagerne, og at dette således kan betragtes som en progressiv handelsaftale; bemærker, at aftalen også indeholder et kapitel om ikke-toldmæssige hindringer inden for produktion af vedvarende energi; påpeger, at aftalen mellem EU og Singapore kan være et instrument til at bekæmpe klimaændringer og til at fremskynde og intensivere de aktioner og investeringer, der er nødvendige for en bæredygtig kulstoffattig fremtid; opfordrer EU og Singapore til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling;

15.  minder om, at parterne har forpligtet sig til at gøre en vedholdende indsats for at ratificere og reelt at gennemføre de grundlæggende ILO-konventioner; noterer sig de oplysninger, som Singapores regering indtil videre har givet i forbindelse med landets overholdelse af de tre udestående grundlæggende ILO-konventioner, nemlig dem om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, om forskelsbehandling og om tvangsarbejde, og opfordrer Singapore til at gå yderligere i dialog med ILO for at gøre fremskridt hen imod en fuldstændig tilpasning til konventionernes indhold og i sidste ende tilstræbe at ratificere dem inden for en rimelig tidsfrist;

16.  glæder sig over tilsagnet om reelt at gennemføre multilaterale miljøaftaler såsom Parisaftalen om klimaændringer og om bæredygtig forvaltning af skove og fiskeri;

17.  understreger, at det reguleringsmæssige samarbejde er frivilligt og på ingen måde bør begrænse retten til at regulere;

18.  tilskynder parterne til at gøre fuld brug af bestemmelserne om samarbejde om dyrevelfærd og snarest muligt efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen nedsætte en fælles arbejdsgruppe for at nå til enighed om en handlingsplan, der omfatter relevante sektorer, såsom fiskevelfærd inden for akvakultur;

19.  understreger, at civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes inddragelse i kontrollen med gennemførelsen af aftalen er af afgørende betydning, og opfordrer til, at der hurtigt oprettes interne rådgivende grupper, når aftalen er trådt i kraft, og at civilsamfundet er ligeligt repræsenteret heri; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelig finansiering, så de kan arbejde effektivt og yde støtte til at sikre konstruktiv deltagelse af civilsamfundet;

20.  bemærker, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Singapore (PSA'en) giver EU mulighed for at suspendere frihandelsaftalen i tilfælde af, at Singapore begår grundlæggende krænkelser af menneskerettighederne;

21.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gøre god brug af den generelle revisionsklausul i aftalen for at styrke muligheden for at håndhæve arbejds- og miljøbestemmelserne, idet der blandt de forskellige håndhævelsesmetoder også tages højde for en sanktionsbaseret mekanisme som en sidste udvej;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Singapores regering og parlament.

(1) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(2) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 21.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0088.


Investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Singapore ***
PDF 112kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om investeringsbeskyttelse mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (07979/2018 – C8-0447/2018 – 2018/0095(NLE))
P8_TA(2019)0090A8-0054/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07979/2018),

–  der henviser til udkast til aftale om investeringsbeskyttelse mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (07980/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0447/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol af 16. maj 2017(1),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019(2) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0054/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Singapores regering og parlament.

(1) Domstolens udtalelse af 16. maj 2017, 2/15, ECLI:EU:C: 2017:376.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0091.


Investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
PDF 125kWORD 54k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om investeringsbeskyttelse mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (07979/2018 – C8-0447/2018 – 2018/0095M(NLE))
P8_TA(2019)0091A8-0049/2019

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07979/2018),

–  der henviser til udkast til aftale om investeringsbeskyttelse mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (07980/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0447/2018),

–  der henviser til forhandlingsdirektiverne af 23. april 2007 om en frihandelsaftale med medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

–  der henviser til Rådets afgørelse af 22. december 2009 om at føre bilaterale forhandlinger om en frihandelsaftale med de enkelte ASEAN-medlemsstater, begyndende med Singapore,

–  der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer(1),

–  der henviser til ændringerne af 12. september 2011 af de oprindelige forhandlingsdirektiver med henblik på at bemyndige Kommissionen til at forhandle om investeringer,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande(2),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til udtalelse fra Domstolen af 16. maj 2017 i sag 2/15(4), som Europa-Kommissionen anmodede om den 10. juli 2015 i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF,

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2018 om EU's bidrag til et bindende FN-instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder med transnationale træk for så vidt angår menneskerettigheder(5),

–  der henviser til reglerne om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift i De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret (UNCITRAL),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

–  der henviser til TEUF, især del fem, afsnit I, II og V, særlig artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019(6) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0049/2019).

A.  der henviser til, at EU og Singapore har de samme grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne, kulturel og sproglig mangfoldighed og et stærkt engagement i regelbaseret handel inden for det multilaterale handelssystem;

B.  der henviser til, at EU er den største modtager af og kilde til direkte udenlandske investeringer på verdensplan;

C.  der henviser til, at Singapore er den ottende største destination for EU's direkte udenlandske investeringer og den største i ASEAN-regionen;

D.  der henviser til, at Singapore er EU's langt største handelspartner i Sydøstasien og tegner sig for knapt en tredjedel af handelen med varer og tjenesteydelser mellem EU og ASEAN og omkring to tredjedele af alle investeringer mellem de to regioner; der henviser til, at over 10 000 europæiske virksomheder har deres regionale kontorer i Singapore og fungerer normalt i et miljø af retssikkerhed og sikkerhed;

E.  der henviser til, at Singapore er den primære lokalitet for europæiske investeringer i Asien, og at de bilaterale investeringer nåede op på 256 mia. EUR i 2016;

F.  der henviser til, at der i øjeblikket er over 3 000 internationale investeringsaftaler i kraft, og at EU-medlemsstaterne er part i ca. 1 400;

G.  der henviser til, at dette er den første aftale udelukkende om investeringsbeskyttelse, som er indgået mellem EU og et tredjeland efter drøftelser mellem institutionerne om den nye opbygning af EU's frihandelsaftaler på grundlag af Domstolens udtalelse 2/15 af 16. maj 2017;

H.  der henviser til, at Singapore i lyset af EU's nye tilgang til investeringsbeskyttelse og håndhævelsesmekanismen hertil, investeringsdomstolssystemet (ICS), i 2017 gik med til at revidere de bestemmelser om investeringsbeskyttelse, der var forhandlet på plads i 2014, og således at genåbne en lukket aftale;

I.  der henviser til, at aftalen bygger på bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA), som blev ratificeret af Parlamentet den 15. februar 2017;

J.  der henviser til, at Belgien den 6. september 2017 anmodede om en udtalelse fra Domstolen om foreneligheden af ICS-bestemmelserne i CETA med EU-traktaterne;

K.  der henviser til, at udviklede økonomier med velfungerende retssystemer gør behovet for tvistbilæggelsesmekanismer mellem investorer og stater mindre vigtige, selv om disse mekanismer kan sikre en hurtigere bilæggelse af tvister ; der henviser til, at oprettelsen af en uafhængig multilateral investeringsdomstol imidlertid ville øge tilliden til systemet og retssikkerheden;

L.  der henviser til, at aftalen vil erstatte de eksisterende bilaterale investeringsaftaler mellem 13 EU-medlemsstater og Singapore, som ikke indbefatter EU's nye tilgang til investeringsbeskyttelse og håndhævelsesmekanismen hertil (ICS);

M.  der henviser til, at parterne har forpligtet sig til at stræbe efter en multilateral investeringsdomstol – et initiativ, der støttes kraftigt af Parlamentet;

N.  der henviser til, at Rådet den 20. marts 2018 vedtog de forhandlingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til på EU's vegne at forhandle om en konvention om oprettelse af en multilateral investeringsdomstol; der henviser til, at disse forhandlingsdirektiver er offentliggjort;

O.  der henviser til, at EU har indgået en tilsvarende aftale om investeringsbeskyttelse med Vietnam, som blev vedtaget af Kommissionen den 17. oktober 2018;

1.  glæder sig over EU's nye tilgang til investeringsbeskyttelse og håndhævelsesmekanismen hertil (ICS), som erstatter både den kontroversielle tvistbilæggelsesordning mellem investorer og stater (ISDS), idet den imødegår nogle af dens proceduremæssige mangler, og de individuelle tilgange, som EU-medlemsstaterne følger i eksisterende bilaterale investeringsaftaler;

2.  anser det for væsentligt, at aftalen vil sikre et højt niveau af investeringsbeskyttelse, gennemsigtighed og retssikkerhed, samtidig med at begge parters ret til at regulere på alle myndighedsniveauer og forfølge legitime mål for den offentlige politik, såsom folkesundhed og miljøbeskyttelse, bevares; understreger, at hvis en af parterne regulerer på en måde, der har negativ indvirkning på en investering eller skader investorens forventninger om overskud, vil dette ikke i sig selv udgøre et brud på investeringsbeskyttelsesstandarderne og kræver derfor ikke nogen kompensation; understreger, at aftalen på ingen måde må begrænse arbejdsmarkedsparternes og fagforeningernes autonomi;

3.  understreger, at aftalen garanterer, at EU-investorer i Singapore ikke forskelsbehandles i forhold til singaporeanske investorer, og beskytter dem behørigt mod ulovlig ekspropriering;

4.  minder om, at ICS indebærer oprettelsen af en permanent investeringsdomstol i første instans og en appeldomstol, hvis medlemmer skal have kvalifikationer svarende til dem, der besiddes af dommere ved Den Internationale Domstol, herunder ekspertise i international offentlig ret, og ikke blot erhvervsret, og skal leve op til strenge regler om uafhængighed, integritet og etisk adfærd gennem en bindende adfærdskodeks, som er udformet med henblik på at forhindre interessekonflikter;

5.  glæder sig over, at der vil gælde gennemsigtighedsregler for retssager ved domstolene, idet sagsdokumenter vil være offentligt tilgængelige, og høringer vil blive afholdt offentligt; mener, at øget gennemsigtighed vil bidrage til at vække tillid til systemet i offentligheden; glæder sig desuden over klarheden med hensyn til de forhold, som en investor kan klage over, hvilket sikrer yderligere gennemsigtighed og retfærdighed i processen;

6.  understreger, at tredjeparter, såsom arbejds- og miljøorganisationer, ikke har søgsmålskompetence for domstolene og derfor ikke kan deltage som berørte parter for at håndhæve investorernes forpligtelser, men kan bidrage til ICS-procedurer gennem amicus curiae-indlæg; understreger, at investeringsdomstolen stadig udgør et særskilt system udelukkende for udenlandske investorer;

7.  fremhæver, at forumshopping ikke må være mulig, og at man skal undgå flere og parallelle retssager;

8.  minder om, at aftalen i betydelig grad bygger på bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i CETA, da den indeholder bestemmelser om forpligtelser for tidligere dommere, en adfærdskodeks for at forhindre interessekonflikter og en fuldt fungerende appeldomstol på tidspunktet for aftalens indgåelse;

9.  glæder sig over Singapores engagement i oprettelsen af den multilaterale investeringsdomstol – en offentlig og uafhængig international domstol, som får beføjelse til at behandle tvister om investeringer mellem investorer og stater, der har accepteret dens jurisdiktion over deres bilaterale investeringsaftaler, og hvis endelige mål skal være at reformere og erstatte den nuværende ubalancerede, dyre og fragmenterede investeringsbeskyttelsesordning; anser aftalen for at være et afgørende skridt med dette for øje; tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at række ud til tredjelande for at få oprettet den multilaterale investeringsdomstol så hurtigt som muligt;

10.  glæder sig over Rådets beslutning om at offentliggøre forhandlingsdirektivet af 20. marts 2018 om den multilaterale investeringsdomstol og opfordrer Rådet til at offentliggøre forhandlingsdirektiverne for alle tidligere og fremtidige handels- og investeringsaftaler umiddelbart efter vedtagelsen med henblik på at øge gennemsigtigheden og den offentlige kontrol;

11.  fremhæver, at aftalen vil erstatte de eksisterende bilaterale investeringsaftaler mellem 13 EU-medlemsstater og Singapore og dermed skabe større kohærens end bilaterale investeringsaftaler, som er baseret på forældede bestemmelser om investeringsbeskyttelse og indbefatter ISDS; understreger, at aftalen også vil skabe nye rettigheder for så vidt angår investorers fordringer i de resterende 15 medlemsstater; understreger, at velfungerende nationale domstole er den primære mulighed for at løse investortvister, men mener, at aftalen udgør et vigtigt skridt med hensyn til at reformere de globale regler om investeringsbeskyttelse og bilæggelse af investeringstvister;

12.  beklager, at der mangler bestemmelser om investorernes ansvar, og fremhæver i denne forbindelse betydningen af virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer Kommissionen til at overveje lovgivning svarende til den om konfliktmineraler og tømmer, f.eks. beklædningsindustrien; minder om betydningen af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;

13.  bemærker manglen på en global tilgang til selskabers overholdelse af menneskerettighedslovgivningen og på tilgængelige klagemekanismer; noterer sig det arbejde, der er påbegyndt i FN af den stående mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, med henblik på oprettelse af et bindende FN-instrument; tilskynder Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i dette initiativ;

14.  tilskynder Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at gøre ICS mere tilgængeligt, navnlig for SMV'er og mindre virksomheder;

15.  opfordrer Kommissionen og Singapore til at nå til enighed om strengere sanktioner, hvis et medlem af domstolene ikke overholder adfærdskodeksen, og til at sikre, at de er på plads, så snart denne aftale træder i kraft;

16.  mener, at godkendelsen af denne aftale vil give EU større slagkraft til at forhandle lignende aftaler på plads med de andre ASEAN-lande med henblik på at indføre lignende regler for investeringsbeskyttelse i hele regionen;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Singapores regering og parlament.

(1) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34.
(2) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 40.
(3) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(4) Domstolens udtalelse af 16. maj 2017, 2/15, ECLI:EU:C: 2017:376.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0382.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0090.


Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Singapore ***
PDF 110kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (15375/2018 – C8-0026/2019 – 2018/0403(NLE))
P8_TA(2019)0092A8-0020/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15375/2018),

–  der henviser til udkast til partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (08224/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0026/2019),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0020/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Singapores regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0093.


Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
PDF 149kWORD 56k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (15375/2018 – C8-0026/2019 – 2018/0403M(NLE))
P8_TA(2019)0093A8-0023/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15375/2018),

–  der henviser til udkastet til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Singapore på den anden side (08224/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 212 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0026/2019),

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Singapore, som blev undertegnet i Bruxelles den 19. oktober 2018,

–  der henviser til frihandelsaftalen mellem EU og Singapore og investeringsbeskyttelsesaftalen, som blev undertegnet i Bruxelles den 19. oktober 2018,

–  der henviser til samarbejdsaftalen ASEAN-EØF, der blev undertegnet i marts 1980, og som udgør de retlige rammer for forbindelserne mellem EU og ASEAN(1),

–  der henviser til det tolvte asiatisk-europæiske topmøde (ASEM-topmøde), som blev afholdt i Bruxelles den 18. og 19. oktober 2018,

–  der henviser til det 10. interparlamentariske møde mellem EU og Singapore, der fandt sted i Singapore den 23. maj 2017,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) offentliggjorde i juni 2016,

–  der henviser til retningslinjerne vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i Østasien, som blev godkendt af Rådet den 15. juni 2012,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2018 om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien,

–  der henviser til EU's strategi for forbindelserne mellem Europa og Asien, som er baseret på konceptet om bæredygtig konnektivitet,

–  der henviser til sine seneste beslutninger om ASEAN, navnlig beslutning af 3. oktober 2017 om EU's politiske forbindelser med ASEAN(2) og af 15. januar 2014 om de fremtidige forbindelser EU-ASEAN(3),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019(4) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2, andet afsnit,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0023/2019),

A.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Singapore går adskillige årtier tilbage i tiden, og at de bygger på en lang historie med venskab og tætte historiske, politiske og økonomiske bånd; der henviser til, at det bilaterale partnerskab bygger på fælles værdier og et tilsagn om en fredelig og fremgangsrig verden;

B.  der henviser til, at begge parter i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Singapore bekræfter, at de respekterer de demokratiske principper, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre gældende internationale menneskerettighedsinstrumenter;

C.  der henviser til, at Singapore er stiftende medlem af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), som fejrede sit 40-års jubilæum i 2017;

D.  der henviser til, at Singapore under sit ASEAN-formandskab i 2018, som bar sloganet "Robust og innovativ", var vært for to ASEAN-topmøder og har fremmet enhed, sikkerhed og økonomisk samarbejde inden for ASEAN og iværksat initiativer såsom ASEAN Youth Fellowship;

E.  der henviser til, at Singapore er tæt allieret med USA, som landet indgik en frihandelsaftale med i 2003, og som det betragter som uundværligt for sikkerhed, stabilitet og balance i Asien og Stillehavsregionen;

F.  der henviser til, at Singapore indtog en plads som nr. 9 på FN's udviklingsprograms indeks for menneskelig udvikling i 2017;

G.  der henviser til, at Singapore indtog en plads som nr. 6 på Transparency Internationals korruptionsindeks 2017, hvilket betyder, at det er et af de mindst korrupte lande i verden;

H.  der henviser til, at det første forum for unge ledere mellem EU og ASEAN fandt sted i februar 2018;

I.  der henviser til, at Singapore har oplevet rekordhøje luftforureningsniveauer som følge af skovbrande i nabolandene, hovedsagelig på grund af tilsigtet afbrænding af jord til etablering af palmeolie- og træplantager;

J.  der henviser til, at Singapores forfatning garanterer retten til ytringsfrihed samt retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, der dog er alvorligt begrænset på grund af sikkerhedshensyn, beskyttelse af den offentlige orden, sædelighed, parlamentariske privilegier samt racemæssig og religiøs harmoni; der henviser til, at Singapore i 2018 indtager en plads som nr. 151 ud af 180 på det internationale pressefrihedsindeks; der henviser til, at Singapores lovgivning om foragt, oprør og æreskrænkelse anvendes til at begrænse kritiske røster blandt aktivister, bloggere og medierne;

K.  der henviser til, at Singapore stadig anvender dødsstraf; der henviser til, at antallet af henrettelser efter en kort periode med ingen henrettelser har været stigende siden 2014;

L.  der henviser til, at rettighederne for LGBTI-samfundet i Singapore er stærkt begrænsede; der henviser til, at et frivilligt seksuelt forhold mellem to mænd er ulovligt og straffes med en straf på højst to års fængsel; der henviser til, at forhold mellem personer af samme køn ikke anerkendes i lovgivningen i Singapore;

M.  der henviser til, at Singapore endnu ikke har ratificeret to grundlæggende ILO-konventioner, navnlig konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og konventionen om forskelsbehandling;

Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Singapore

1.  glæder sig over indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som er af strategisk betydning og vil udgøre en retlig ramme for de langvarige bilaterale forbindelser og tilsagn om at styrke og udvide samarbejdet i regionale og internationale fora og på områder som miljøbeskyttelse, international stabilitet, retfærdighed, sikkerhed og udvikling;

2.  fremhæver mulighederne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen for nye samarbejdsområder såsom menneskerettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed og ikke-spredning af kernevåben samt for videnskabeligt og teknologisk samarbejde på områder som energi, miljø, bekæmpelse af klimaændringerne, beskyttelse af naturressourcer og transport, navnlig sø- og lufttransport;

3.  glæder sig over samarbejdet om mellemfolkelige forbindelser, informationssamfundet, det audiovisuelle område og medieområdet, uddannelse og kulturel udveksling, beskæftigelse og sociale anliggender, sundhed og statistikker, som vil bidrage til at evaluere fremskridtene med aftalen;

4.  mener, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen, rammeaftalen, er politisk nært forbundet med og supplerer frihandelsaftalen og investeringsbeskyttelsesaftalen; minder om, at artikel 44 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen giver mulighed for manglende gennemførelse af aftalerne i tilfælde af systematisk og alvorlig krænkelse af væsentlige elementer, herunder demokratiske principper, retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

5.  glæder sig over Singapores undertegnelse den 21. juni 2017 af den multilaterale aftale om kompetent myndighed (MCAA) om gennemførelse af den globale standard for automatisk udveksling af oplysninger med henblik på beskatning og dets meddelelse til OECD af 30. juni 2017 om dets intention om at igangsætte automatiske udvekslinger i henhold til denne aftale med alle EU-medlemsstater, med hvilke der ikke var indgået nogen bilateral aftale med samme formål; opfordrer parterne til at gøre fuld brug af bestemmelserne om samarbejde på skatteområdet i partnerskabs- og samarbejdsaftalen;

Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

6.  bekræfter på ny den nødvendige forpligtelse til og det nødvendige engagement med hensyn til respekt for menneskerettigheder, herunder sociale rettigheder, demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og retsstatsprincippet og til at arbejde sammen i denne henseende; minder om, at menneskerettighederne står i centrum for EU's forbindelser med tredjelande; opfordrer de singaporeanske myndigheder til under alle omstændigheder at sikre respekt for folkeretten, demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med FN-pagten og verdenserklæringen om menneskerettigheder og mener, at EU fortsat bør yde støtte til Singapore med henblik på social integration, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet og fremme af fred, sikkerhed og reform af retsvæsenet; glæder sig over den åbne offentlige debat om revisionen af den ikke-håndhævede lov om afstraffelse af relationer mellem personer af samme køn og opfordrer den singaporeanske regering til fuldt ud at beskytte LGBTI-samfundets rettigheder; insisterer over for Singapores regering på, at den skal afskaffe de love, der straffer seksuelle forhold mellem mennesker af samme køn; understreger behovet for yderligere samarbejde om kvinders rettigheder og opfordrer indtrængende Singapores regering til at fremme vedtagelsen af lovgivning, der forbyder alle former for forskelsbehandling af kvinder og forskelsbehandling baseret på seksuel orientering;

7.  opfordrer EU til at indgå i en dialog med Singapores regering med henblik på at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse af dødsstraffen;

8.  opfordrer Singapores regering til at beskytte ytrings- og forsamlingsfriheden, da disse er et centralt element i et velfungerende demokrati;

9.  opfordrer EU til at indgå i en dialog med de singaporeanske myndigheder med henblik på at lette landets ratificering af de centrale menneskerettighedsinstrumenter og centrale ILO-konventioner; anerkender, at Singapore endnu ikke har ratificeret konventionerne om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og om forskelsbehandling, og at det opsagde konventionen om tvangsarbejde; forventer, at Singapore samarbejder yderligere med ILO med henblik på at gøre fremskridt hen imod fuld tilpasning til indholdet af og i sidste ende ratificeringen af disse konventioner;

Forbindelserne mellem EU og Singapore

10.  understreger, at indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen giver et stærkt incitament til et større engagement mellem EU, Singapore og den sydøstasiatiske region i almindelighed;

11.  fremhæver den politiske værdi af stærke handels- og investeringsforhold mellem Singapore og Europa;

12.  understreger EU's særlige erfaring med institutionsopbygning, det indre marked, lovgivningsmæssig konvergens, krisestyring, humanitær bistand og katastrofehjælp samt menneskerettigheder og demokrati; understreger, at EU bør intensivere den politiske dialog og samarbejdet om spørgsmål såsom grundlæggende rettigheder og om spørgsmål af fælles interesse, herunder retsstatsprincippet og sikkerhed og beskyttelse af ytringsfriheden;

13.  glæder sig over, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen støtter mellemfolkelig udveksling såsom akademisk mobilitet under Erasmus Mundus-programmet og fremmer yderligere udvikling af kulturelle udvekslinger med henblik på at øge den gensidige forståelse af og viden om de respektive kulturer;

14.  understreger den rolle, som Asien-Europa-Fonden (ASEF) med base i Singapore spiller som hovedinstrument for kulturel udveksling mellem Asien og Europa; glæder sig over dens rolle med hensyn til at inddrage civilsamfundet som en vital del af forhandlingerne i ASEM;

15.  understreger, at Den Europæiske Unions center i Singapore, som blev oprettet i 2009 i partnerskab med Singapores nationale universitet og teknologisk universitet i Nanyang, fremmer viden om og forståelse af EU og dets politikker og er en del af det globale netværk af EU-ekspertisecentre;

16.  opfordrer singaporeanske forskere til at gennemføre fælles forsknings- og innovationsprojekter med EU-enheder inden for rammerne af EU-forskningsinitiativer såsom Horisont 2020-programmet og til at imødegå fælles globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, miljøet, bioteknologi, sundhed, aldrende befolkninger, energi, naturressourcer og fødevaresikkerhed;

Regionalt og internationalt samarbejde

17.  mener, at Singapore er en vigtig partner i forbindelse med håndteringen af humanitære katastrofer i Sydøstasien samt en vigtig aktør for den politiske stabilitet i hele regionen;

18.  er bekymret over, at klimaforandringerne vil få betydelige konsekvenser for Singapore og ASEAN-regionen; glæder sig over Singapores positive bidrag til målene for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling; glæder sig over Singapores ratificering af Parisaftalen den 21. september 2016 og forventer, at Singapore vil opfylde de planlagte emissionsreduktionsmål inden 2030; sigter mod at arbejde sammen med Singapore og ASEAN om at fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaet; fremhæver behovet for at yde bistand til Singapore og resten af ASEAN-landene for at forbedre beskyttelsen og den bæredygtige udnyttelse af biodiversiteten, navnlig koralrevene, og en systematisk rehabilitering af skovøkosystemer; glæder sig over Singapores rolle med hensyn til det regionale spørgsmål om begrænsning af skovrydning; opfordrer indtrængende til yderligere samarbejde mellem EU og Singapore for effektivt at begrænse skovbrande og indføre mere miljøvenlige teknologier for transport og bygninger;

19.  mener, at der er mulighed, interesse og behov for, at EU og ASEAN samarbejder om at udvikle en fælles strategi for cirkulær økonomi;

20.  glæder sig over oprettelsen af et forum for unge ledere mellem EU og ASEAN, som vil give unge ledere fra EU og ASEAN-landene mulighed for at udveksle idéer og opbygge forbindelser med henblik på at støtte forbindelserne mellem EU og ASEAN;

21.  understreger, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil give EU mulighed for at styrke sit bidrag til gennemførelsen af de fælles målsætninger i Indostillehavsområdet; opfordrer til en styrket fælles indsats for et frit og åbent Stillehavsområde;

22.  opfordrer til samarbejde med Singapore med henblik på at fremme fælles interesser i forbindelse med gennemførelsen af ASEAN's og EU's konnektivitetspolitikker; understreger behovet for samarbejde om "ét bælte, én vej" -initiativet med henblik på at arbejde hen imod gennemførelsen af de konnektivitetsmål og -kriterier, der blev vedtaget på det seneste topmøde mellem EU og Kina; gentager, at det er nødvendigt at fremme multilateral forvaltning;

23.  understreger, at Singapore har slået til lyd for regional multilateralisme i Sydøstasien; noterer sig Singapores rolle i de interregionale diplomatiske, økonomiske og institutionelle dialoger mellem EU og ASEAN og understreger Singapores støtte til regional integration i Sydøstasien;

24.  bemærker, at Singapore er strategisk beliggende; noterer sig Singapores bidrag til den regionale og globale sikkerhed; glæder sig over det årlige sikkerhedstopmøde for Asien, også kendt som Shangri-La-dialogen, som er blevet afholdt på Shangri-La Hotel i Singapore siden 2002;

25.   udtrykker sin dybe bekymring over de voksende spændinger i Det Sydkinesiske Hav; opfordrer ASEAN til at fremskynde høringer om en adfærdskodeks for en fredelig løsning af tvister og kontroverser på dette område og til at støtte denne proces i EU; insisterer på, at problemet bør løses i henhold til folkeretten under De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS); glæder sig over, at Singapore, som ikke er forurettet part, indtrængende har opfordret parterne til at håndtere uoverensstemmelser på fredelig vis og i overensstemmelse med folkeretten, herunder UNCLOS;

26.  opfordrer på linje med Singapore til fri sejlads og overflyvning i området, og understreger, at EU har en stærk interesse i at fremme stabilitet i Sydøstasien; fremhæver den centrale rolle, som ASEAN's regionale forum og det østasiatiske topmøde spiller med hensyn til at fremme sikkerhedsdialoger mellem regionen og de eksterne magter Kina og USA;

27.  glæder sig over det cyberkapacitetsprogram for ASEAN, som er blevet iværksat på initiativ af Singapore, og som har til formål at hjælpe ASEAN-landene med at identificere og reagere på cybertrusler; forstår, at ASEAN ikke har nogen fælles normer for cyberbeskyttelse, hvilket kan hæmme cybersikkerhedssamarbejdet i regionen; opfordrer EU til at dele sine erfaringer med håndtering af cybertrusler og hybride trusler og til at støtte kapacitetsopbygning i ASEAN på dette område;

28.  roser Singapore for dets deployering af tropper og materiel til støtte for den multinationale koalition i Irak fra 2003 til 2008 og dets efterfølgende bidrag til operationer mod ISIS i Irak og Syrien;

29.  anerkender, at Singapore er parat til at huse og være vært for topmøder til at fremme fred og tillidsskabelse i og uden for Asien;

Institutionelle rammer under partnerskabs- og samarbejdsaftalen

30.  glæder sig over, at der inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen er oprettet et blandet udvalg bestående af repræsentanter for begge parter på et passende højt niveau til at sikre, at aftalen fungerer og gennemføres korrekt, fastsætte prioriteter og fremsætte anbefalinger til fremme af aftalens mål;

31.  opfordrer til regelmæssige udvekslinger mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Parlamentet, således at det bliver muligt for Parlamentet at følge op på gennemførelsen af rammeaftalen og opfyldelsen af dens mål;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Singapores regering og parlament.

(1) EFT L 144 af 10.6.1980, s. 2.
(2) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 44.
(3) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 75.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0092.


Traktat om oprettelse af transportfællesskab ***
PDF 111kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (13111/2018 – C8-0473/2018 – 2018/0282(NLE))
P8_TA(2019)0094A8-0022/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13111/2018),

–  der henviser til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91 og artikel 100, stk. 2, sammen med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0473/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0022/2019),

1.  godkender indgåelsen af traktaten;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt parlamenterne og regeringerne i Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovo(2), Montenegro og Republikken Serbien.

(1) EUT L 278 af 27.10.2017, s. 3.
(2) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


2018-rapport om Bosnien-Hercegovina
PDF 156kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. februar 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Bosnien-Hercegovina (2018/2148(INI))
P8_TA(2019)0095A8-0467/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side,

–  der henviser til protokollen om tilpasning af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev paraferet den 18. juli 2016 og trådte i kraft den 1. februar 2017,

–  der henviser til Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union af 15. februar 2016 og indgivelsen af landets svar på Kommissionens spørgeskema den 28. februar 2018,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2003 om Vestbalkan og bilaget hertil med titlen "Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan: hen imod europæisk integration",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. oktober 2017 om Bosnien-Hercegovina, af 26. juni 2018 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen og af 15. oktober 2018 om Bosnien-Hercegovina/EUFOR-operation ALTHEA

–  der henviser til det første møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Bosnien-Hercegovina, som blev afholdt den 5.-6. november 2015, det andet mødet i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Bosnien-Hercegovina, som blev afholdt den 10. juli 2017, det tredje møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Bosnien-Hercegovina, som blev afholdt den 27. marts 2018 og det tredje møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Bosnien-Hercegovina, som blev afholdt den 13. juli 2018,

–  der henviser til Berlinprocessen, særlig formandskabets konklusioner fra regeringschefernes møde i forbindelse med Vestbalkantopmødet i London den 10. juli 2018, de tre fælles erklæringer, der blev undertegnet den samme dag om regionalt samarbejde og gode naborelationer, om savnede personer og om krigsforbrydelser, samt den erklæring om bekæmpelse af korruption, som blev udsendt af Bosnien-Hercegovina ved samme lejlighed,

–  der henviser til Sofiaerklæringen, som blev vedtaget på topmødet mellem EU og det vestlige Balkan den 17. maj 2018, og den prioriterede Sofiadagsorden, der er vedføjet denne erklæring,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 med titlen "Meddelelse af 2018 om EU's udvidelsespolitik" (COM(2018)0450), som er ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om 2018-rapporten om Bosnien-Hercegovina (SWD(2018)0155),

–  der henviser til den fælles erklæring af 2. maj 2018 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn, om valgreformen i Bosnien-Hercegovina i forbindelse med valget til Folkenes Hus på føderalt plan,

–  der henviser til resultaterne af valget den 7. oktober 2018,

–  der henviser til erklæringen om foreløbige resultater og konklusioner fra den internationale valgobservationsmission under OSCE/ODIHR, offentliggjort den 8. oktober 2018,

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. oktober 2018 fra NF/HR Mogherini og kommissær Johannes Hahn om valget i Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til de fælles konklusioner af 25. maj 2018 fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU og det vestlige Balkan og Tyrkiet,

–  der henviser til EU's lokale erklæring af 1. juni 2018 om Bosnien-Hercegovinas strafferetsplejelov,

–  der henviser til den 53.(1) og 54.(2) rapport til FN's Sikkerhedsråd fra den høje repræsentant for gennemførelsen af fredsaftalen om Bosnien-Hercegovina af henholdsvis 3. maj 2018 og 31. oktober 2018,

–  der henviser til reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina for 2015-2018, der blev vedtaget i juli 2015, samt til den koordinationsmekanisme, der blev vedtaget af Bosnien-Hercegovinas ministerråd og regeringerne i Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska den 23. august 2016,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om landet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0467/2018),

A.  der henviser til, at EU fortsat udtaler sin støtte til perspektivet om en europæisk fremtid for Bosnien-Hercegovina og til landets territoriale integritet, suverænitet og enhed;

B.  der henviser til, at landets ansøgning om EU-medlemskab er et strategisk valg og en forpligtelse til at bevæge sig i retning af EU;

C.  der henviser til, at Kommissionen er i færd med at forberede sin udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab; der henviser til, at Bosnien-Hercegovina ved hjælp af koordineringsmekanismen om EU-spørgsmål udarbejdede sine svar på Kommissionens spørgeskema og indgav dem den 28. februar 2018; der henviser til, at Bosnien-Hercegovina den 20. juni 2018 modtog mere end 600 opfølgende spørgsmål og endnu ikke har kunnet sende sine svar på de supplerende spørgsmål;

D.  der henviser til, at der siden medio 2017 er sket en markant opbremsning i vedtagelsen af EU-relaterede reformer, trods Bosnien-Hercegovinas forpligtelse i forhold til reformdagsordenen; der henviser til, at tiltrædelse af EU er en omfattende proces, der kræver politisk vilje, forenede bestræbelser fra alle berørte parters side og konsensus om reformdagsordenen; der henviser til, at borgerne i Bosnien-Hercegovina skal placeres i centrum for institutionelle, økonomiske og sociale reformer;

E.  der henviser til, at der blev afholdt valg i Bosnien-Hercegovina den 7. oktober 2018; der henviser til, at de politiske partier ikke er nået til enighed om de ændringer til valglovgivningen, som er nødvendige for at lukke det juridiske smuthul, der er opstået som følge af forfatningsdomstolens afgørelser i Ljubić-sagen om valg af medlemmer til det føderale Folkenes Hus; der henviser til, at den faciliterende indsats på dette område anført af EU's og USA's ambassadører i Bosnien-Hercegovina med inddragelse af Venedigkommissionen ikke har båret frugt;

F.  der henviser til, at Bosnien-Hercegovina fortsat bryder den europæiske menneskerettighedskonvention for så vidt angår Sejdić-Finci og relaterede sager; der henviser til, at Kommissionen er blevet pålagt af Rådet at lægge særlig vægt på dette spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af sin udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab; der henviser til, at Kommissionen i sin udtalelse derfor forventes at analysere funktionalitetsrelaterede spørgsmål og gennemse rammelovgivningen for kompatibilitet med EU's regelværk og pege på eventuelle forfatningsmæssige eller andre nødvendige reformer; der henviser til, at jo tættere Bosnien-Hercegovina kommer på at opnå medlemsskab af EU, jo mere presserende bliver behovet for en forfatningsmæssig reform med det formål at øge funktionaliteten og sikre beskyttelse af menneskerettighederne; der henviser til, at landets politiske ledelse indtil videre har været ude af stand at afhjælpe de relevante mangler i Bosnien-Hercegovinas forfatning;

G.  der henviser til, at 13 afgørelser truffet af Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol og talrige forfatningsmæssige afgørelser (28 i føderationen og 7 i Republika Srpska) for indeværende ikke er ved at blive gennemført; der henviser til, at gennemførelse af forfatningsretlige afgørelser er et væsentligt element i opretholdelsen af retsstatsprincippet;

H.  der henviser til, at Bosnien-Hercegovina også er underskriver af konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo, 1991);

I.  der henviser til, at der i det moderne Europa ikke er plads til forherligelse af personer, som er dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

J.  der henviser til, at de vedvarende udfordringer i forsoningsprocessen bør behandles mere energisk;

K.  der henviser til, at korruption, også på højeste niveau, fortsat er udbredt;

1.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina har indgivet sine svar på Kommissionens spørgeskema; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at besvare de opfølgende spørgsmål, som er af en mere teknisk karakter, rettidigt, gennemsigtigt og detaljeret for at bidrage til Kommissionens udtalelse om ansøgningen om EU-medlemskab;

2.  er foruroliget over, at der er sket en markant opbremsning i reformarbejdet på grund af uoverensstemmelser mellem parterne og den yderst polariserede kampagne forud for valget, der startede meget tidligt; understreger, at de bosnisk-hercegovinske myndigheders erklærede målsætning om at følge den europæiske vej skal være ledsaget af en konsekvent gennemførelse af de reformer, der følger af reformdagsordenen, og skal omsættes til konkrete resultater til gavn for borgerne, uanset deres etniske og religiøse tilhørsforhold; beklager, at der, bortset fra vedtagelsen af de landsdækkende strategier for miljø, udvikling af landdistrikter og energi, og nogle vigtige reformforanstaltninger som ændringer til loven om punktafgifter, som er nødvendige for at sikre IMF- og EFRU-finansiering, ikke er gjort nogen væsentlige fremskridt;

3.  beklager, at splittende etnisk-nationalistisk retorik endnu engang dominerede valgkampagnen og fortsat kendetegner den politiske diskurs, der føres af politiske aktører på alle sider; opfordrer alle politiske ledere til straks at deltage i regeringsdannelsen på alle niveauer ved at arbejde konstruktivt sammen i deres lands borgeres interesse; opfordrer til, at EU's integrationsproces formidles ordentligt til offentligheden, også som et projekt for forsoning og udvikling af en politisk kultur baseret på kompromis og fælles forståelse;

4.  bemærker, at denne valgcyklus endnu engang blev markeret med segmentering langs etniske linjer, og at valgkampagnen primært fokuserede på kontroversielle splittende spørgsmål med forbindelse til fortiden i stedet for at foreslå konkrete løsninger som svar på borgernes daglige problemer; beklager den nationalistiske og inflammatoriske retorik op til valget, der gør kløften mellem de tre konstituerende folk endnu større; bemærker, at valget den 7. oktober 2018 var konkurrencepræget og generelt velordnet på trods af visse uregelmæssigheder, og at borgerne i Bosnien-Hercegovina udøvede deres demokratiske ret på en rolig og ordentlig måde; gentager, at alle påståede valguregelmæssigheder bør undersøges og fordømmes på klarest mulige vis, og at eventuelle ulovlige aktiviteter bør retsforfølges; fremhæver de fortsatte mangler i den demokratiske valgproces og forventer, at anbefalingerne fra OSCE/ODIHR behandles uden ophold; minder om, at forfatningsdomstolens afgørelse fra 2010 om Mostarborgernes demokratiske ret til at stemme ved lokalvalg, stadig ikke er blevet gennemført;

5.  beklager, at der ikke forud for valget blev fundet en kompromisløsning med hensyn til de ændringer, der skal foretages i valglovgivningen for at lukke det juridiske smuthul, der opstod som følge af forfatningsdomstolens afgørelse i Ljubić-sagen om valg af medlemmer til det føderale Folkenes Hus; noterer sig den centrale valgkommissions afgørelse om fordeling af pladser i det føderale Folkenes Hus vedtaget den 18. december 2018 og opfordrer alle politiske aktører til at behandle de udestående huller i Bosnien-Hercegovinas valglovgivning på en systematisk måde og opfordrer indtrængende alle politiske ledere og valgte parlamentsmedlemmer til at udvise ansvarlighed, til at undgå udtalelser, der udfordrer statens enhed, til at tilsidesætte deres modstridende synspunkter og til at finde kompromiser og løsninger, som vil være acceptable for alle; advarer mod forsinkelser og forsøg på at blokere for dannelsen af myndigheder efter valget, da dette ikke vil være i borgernes interesse eller styrke målet om europæiske integration; understreger, at afholdelse af valg, implementering af valgresultater og regeringsdannelse i overensstemmelse med relevante lovbestemmelser er et grundlæggende kendetegn ved et velfungerende demokrati samt et krav, der stilles til ethvert land med ambitioner om et EU-medlemskab;

6.  gentager med eftertryk, at der er behov for hurtigt at danne det føderale Folkenes Hus i overensstemmelse med Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstols afgørelser, som der også blev mindet om i den fælles erklæring fra NF/HR Mogherini og kommissær Johannes Hahn om valget i Bosnien-Hercegovina;

7.  beklager, at spørgsmålet om demokratisk og legitim repræsentation af tre konstituerende folk og af alle borgere fortsat er uløst; opfordrer indtrængende alle parter til rettidigt at finde et kompromis, da dette spørgsmål snarest muligt bør behandles af de nye lovgivere, herunder gennem en operationel gennemførelse af afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Sejdić-Finci-sagen og relaterede sager; gentager, at det er nødvendigt at gå videre med forfatningsmæssige, politiske og valgmæssige reformer, der vil omdanne Bosnien-Hercegovina til en fuldt ud effektiv, inklusiv og funktionel stat baseret på retsstatsprincippet;

8.  beklager dybt, at de delegerede fra Bosnien-Hercegovina på grund af forsøg på at indføre etniske blokeringer i det parlamentariske stabiliserings- og associeringsudvalgs afstemningsregler stadig ikke har været i stand til at nå til enighed om forretningsordenen for udvalget, som derfor ikke har afholdt møder i tre år; beklager den manglende evne til at samarbejde med Europa-Parlamentet og erindrer om, at dette er en klar overtrædelse af de forpligtelser, der udspringer af stabiliserings- og associeringsaftalen og opfordrer alle aktører til at aftale og acceptere stabiliserings- og associeringsudvalgets regler og procedurer baseret på Europa-Parlamentets anbefalinger vedrørende emnet; bemærker, at velfungerende demokratiske institutioner, herunder parlamentet, er en forudsætning for at gå videre med EU-integrationsprocessen;

9.  er bekymret over manglen på systematiske lovgivningsmæssige konsekvensanalyser og offentlige høringer, den utilstrækkelige kontrol og rapportering og den dårlige kvalitet heraf samt manglen på et formelt krav om at offentliggøre regeringens vigtige planlægningsdokumenter;

10.  efterlyser vedtagelse af flere ikkediskriminerende og kønssensitive landsdækkende strategier på områder som beskæftigelse og offentlig finansforvaltning, som vil gøre det muligt at foretage en konsekvent implementering af reformer overalt i landet samt at give adgang til yderligere IPA-bistand; bemærker med tilfredshed, at vedtagelsen af relevante landestrategier har givet mulighed for yderligere IPA II-finansiering på vigtige områder som landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og energi i henhold til det nyligt reviderede indikative strategidokument for perioden 2014-2020; understreger behovet for at sikre bedre optagelse af førtiltrædelsesstøtte, navnlig ved at forbedre donorkoordinering og administrativ kapacitet; opfordrer indtrængende til, at der vedtages et nationalt program for tilnærmelse af landets lovgivning til gældende EU-ret, en retlig forpligtelse i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen og et uundværligt led i forberedelserne til et EU-medlemskab;

11.  efterlyser atter vedtagelse af en landsdækkende strategi for menneskerettigheder; understreger, at ændringerne til ombudsmandsloven bør vedtages snarest muligt for at sikre overholdelse af Parisprincipperne; mener, at det er nødvendigt at Bosnien-Hercegovina i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser etablerer en national forebyggende mekanisme til forebyggelse af tortur og mishandling samt vedtager en statslov om rettighederne for civile, som er blevet tortureret under krigen; mener, at Bosnien-Hercegovina bør gøre en større indsats for at bringe forholdene i fængsler og politiets opbevaringsfaciliteter i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer atter indtrængende myndighederne i Republika Srpska til at ophæve bestemmelsen om dødsstraf i enhedens forfatning; gentager, at det er nødvendigt at sikre adgang til retsvæsenet uden forskelsbehandling overalt i landet via et harmoniseret og levedygtigt system med gratis retshjælp; opfordrer myndighederne til aktivt, at fremme de europæiske værdier og fortsat arbejde efter et europæisk perspektiv;

12.  opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at træffe konkrete foranstaltninger for at integrere kønsaspektet i alle politikker, herunder reformdagsordenen, og udtrykker bekymring over underrepræsentationen af kvinder i beslutningstagende stillinger, navnlig på lokalt plan; opfordrer indtrængende de politiske partier i Bosnien-Hercegovina til at gøre mere for at sikre, at kvinder repræsenteres på alle niveauer af det politiske system;

13.  beklager dybt, at Bosnien-Hercegovina fortsat overtræder den europæiske menneskerettighedskonvention ved ikke at fuldbyrde Menneskerettighedsdomstolens domme i Sejdić-Finci-, Zornić-, Pilav- og Šlaku-sagerne, hvilket åbner mulighed for åbenlys forskelsbehandling mellem borgerne i Bosnien-Hercegovina i klar modstrid med EU's værdier og normer; minder om, at Kommissionen bør være opmærksom på dette spørgsmål ved udarbejdelsen af sin udtalelse; fastholder, at gennemførelsen af disse afgørelser vil bidrage til at etablere et velfungerende demokratisk samfund; understreger, at Bosnien-Hercegovina som ethvert land, der ansøger om EU-medlemskab, forventes gradvis at tilpasse sit forfatnings- og retssystem til EU-rettens krav om ikke-forskelsbehandling, og forventer, at der bliver gjort fremskridt vedrørende disse grundlæggende problemstillinger til behørig tid; understreger, at fuldbyrdelsen af disse retsafgørelser ikke bør indvirke på den videre gennemførelse af reformdagsordenen, og at den skal føre til fjernelse af enhver begrænsning af retten til at opstille til valg baseret på etnicitet og bopæl eller som følge af en borgers beslutning om ikke at høre til et konstituerende folk; mener derfor, at konstitutionel reform og valgreform skal gå hånd i hånd; opfordrer de politiske ledere til, at undgå nationalistisk retorik, der fører til opsplitning af samfundet, og fortsætte med den politiske dialog og aktiviteter, der fører til samarbejde mellem de politiske repræsentanter for de tre folk og andre;

14.  efterlyser mere effektive foranstaltninger til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, navnlig via vedtagelse af landsdækkende strategier for menneskerettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling; tilskynder til samarbejde mellem de tre folk og andre folk om kulturelle, religiøse og uddannelsesmæssige spørgsmål, der bygger bro over etniske skel; beklager, at der ikke er gjort fremskridt med at løse spørgsmålet om "to skoler under samme tag"; opfordrer indtrængende til, at der bliver truffet målrettede foranstaltninger på alle niveauer for at finde frem til systemløsninger, der sikrer inklusiv uddannelse til alle børn uden forskelsbehandling; bemærker, at vedtagelsen af programmer og planer for hele Bosnien-Hercegovinas område bør respektere folkets kulturelle og sproglige diversitet, men samtidig fremhæve gensidig forståelse og forsoning; er bekymret over, at manglen på ressourcer og koordinering hæmmer gennemførelsen af handlingsplanen for børn for 2015-2018; glæder sig over Bosnien-Hercegovinas lovgivning om familiepleje og understreger behovet for at støtte en yderligere afinstitutionalisering af børneomsorgen i hele landet; opfordrer til bedre adgang til uddannelse og til passende sociale ydelser for børn med handicap og mere generelt en forbedret adgang til bygninger, institutioner og transport for personer med handicap;

15.  opfordrer til en mere effektiv gennemførelse af lovbestemmelserne om ligestilling mellem mænd og kvinder, mindskelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder og bedre adgang til arbejdsmarkedet for kvinder og bekæmpelse af kønsstereotyper i samfundet; bemærker med bekymring den manglende reelle gennemførelse af lovgivningen om forebyggelse af og beskyttelse mod kønsbaseret vold, navnlig vold i hjemmet; påpeger behovet for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med Istanbulkonventionen; opfordrer indtrængende til, at der bliver gjort fremskridt i retning af at sikre respekt for handicappede personers rettigheder, navnlig via en hurtig gennemførelse af de relevante FN-henstillinger; anerkender de skridt, der er taget i retning af at sikre retsbeskyttelsen af LGBTI-personer, men understreger, at der må gøres en større indsats for at strafforfølge voldshandlinger og hadforbrydelser over for disse mennesker og for at sikre dem social inklusion;

16.  er foruroliget over, at manglende koordinering mellem forskellige myndighedsniveauer og manglende finansiering fortsat virker undergravende på en effektiv beskyttelse af mindretal og sårbare grupper, navnlig romaer; opfordrer til at der tages yderligere skridt for at styrke beskyttelsen af minoritetsrettigheder; bemærker med bekymring, at resultaterne af 2017-undersøgelsen om marginaliserede romaer i Bosnien-Hercegovina påviser romaernes begrænsede adgang til muligheder inden for alle aspekter af menneskelig udvikling; fordømmer stigmatiseringen og den sociale udstødelse af romaer; opfordrer myndighederne til at mindes ofrene for holocaust mod romaerne, markere den 2. august som mindedag for holocaust mod romaerne og inddrage romaofre i deres mindehøjtideligheder, som holdes hvert år den 27. januar for at markere mindedagen for holocaust; glæder sig over vedtagelsen af en revideret romahandlingsplan for 2017-2020 om boliger, beskæftigelse og sundhedsydelser; fastholder, at der skal træffes foranstaltninger til at yderligere at forbedre uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, sundhed, boliger samt levevilkår for romaer og andre minoriteter med fokus på at forbedre og fuldt ud gennemføre de relevante eksisterende politik- og lovgivningsrammer; udtrykker bekymring over den lave repræsentation af medlemmer af nationale mindretal i det politiske og offentlige liv;

17.  bemærker Bosnien-Hercegovinas deltagelse i dette års PISA-undersøgelse under OECD, som er kommet i stand med finansiel støtte fra Europa-Kommissionen; lykønsker Bosnien-Hercegovinas uddannelsesinstitutioner (kompetente ministerier og institutioner på kanton-, enheds- og statsniveau samt Brčko-distriktet) med deres samarbejde og vilje til at arbejde sammen; opfordrer indtrængende fremtidige forvaltninger på alle niveauer til at anvende testresultaterne, som ventes at blive offentliggjort i 2019, og til at deltage i en konstruktiv debat om og udvikling af uddannelsesreformer, som vil føre til uddannelsesresultater af bedre kvalitet;

18.  opfordrer til en omfattende reform af de sociale sikringssystemer ved at fjerne forskelsbehandling i overensstemmelse med menneskerettighedsforpligtelserne og til at sikre, at der etableres tilstrækkelige minimumsstandarder for beskyttelse af den mest sårbare befolkning, herunder ved at lukke huller i lovgivningen, som forhindrer nogle børn i at få sygeforsikring; opfordrer alle relevante institutioner i Bosnien-Hercegovina til at styrke koordineringen og samarbejdet om overvågning af børns rettigheder, herunder gennem etablering af en omfattende mekanisme til indsamling af data om børns rettigheder i Bosnien-Hercegovina;

19.  noterer sig, at Bosnien-Hercegovina fortsat er et oprindelses-, transit- og bestemmelsesland for menneskehandel; opfordrer til at grænseforvaltningen forbedres, og at specialenheder til efterforskning af menneskehandel styrkes med henblik på effektivt at bekæmpe smuglere;

20.  er bekymret over de utilstrækkelige uddannelsesmæssige og økonomiske reformer, som fører til en høj grad af ungdomsarbejdsløshed og økonomisk udvandring, og manglen på passende politikker og investeringer i børn og unge; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at tage hånd om den store kønsbestemte ubalance i erhvervsfrekvensen og udelukkelsen af unge, der tilhører minoritetsgrupper, fra uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger; efterlyser en meget mere proaktiv og systematisk politik over for Bosnien-Hercegovinas ungdom, som bør fokusere på at styrke landets unge; opfordrer i denne henseende Bosnien-Hercegovina til at etablere en særlig ramme for og sikre et velfungerende udvalg for koordinering af ungdomsspørgsmål i Bosnien-Hercegovinas ministerium for civile anliggender;

21.  opfordrer til, at strategier og lovgivning om rettighederne for personer, der tilhører mindretalsgrupper, og beskyttelsen af disse personer gennemføres fuldt ud med støtte fra offentlige midler;

22.  opfordrer Bosnien-Hercegovina til at sikre ejendomsretten; påpeger manglen på en omfattende rammelovgivning om behandling af krav om tilbagelevering og opfordrer myndighederne til at indlede en dialog med interesseparter om spørgsmål vedrørende tilbagelevering af eller kompensation for beslaglagt ejendom;

23.  beklager de manglende fremskridt med hensyn til ytringsfrihed og mediernes uafhængighed; tager klart afstand fra de vedvarende forsøg på at lægge politisk og økonomisk pres på medierne; fordømmer de gentagne tilfælde af intimidering, dødstrusler samt verbale og fysiske overgreb over for journalister, navnlig opsøgende journalister, som skriver om krigsforbrydelser, der ikke er blevet retsforfulgt; opfordrer myndighederne til at indsamle data om disse sager, sikre en hurtig efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmændene og fremme et miljø, der bidrager til ytringsfrihed; påpeger behovet for at styrke kommunikationsagenturets finansielle stabilitet og politiske neutralitet; gentager, at det er nødvendigt at sikre en uafhængig og holdbar finansiering af offentlige radio- og tv-selskaber, samt tilgængelighed af indhold på alle officielle sprog; opfordrer til, at der lægges større vægt på arbejdsvilkårene for journalister i hele sektoren; udtrykker bekymring over manglen på gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og gentager sin opfordring til at sikre fuld gennemsigtighed ved at vedtage den relevante lovgivningsmæssige ramme; beklager dybt, at det på grund af politisk obstruktion ikke er lykkedes at etablere en funktionsdygtigt offentligt radio- og tv-tjeneste; gentager sin opfordring til at sikre mediepluralisme og understreger, at produktion og udsendelse af tv- og radioindhold på alle Bosnien-Hercegovinas officielle sprog ville bidrage til at beskytte den kulturelle mangfoldighed i landet; understreger, at der ligesom for andre lande i regionen fortsat er bekymringer om politisk påvirkning af medierne, enten direkte af politiske aktører eller af aktører i erhvervslivet i et forsøg på at udøve politisk indflydelse;

24.  glæder sig over bestræbelserne på at fremme forsoning, gensidig respekt og religiøs tolerance i landet, herunder i Bosnien-Hercegovinas interreligiøse råd; beklager de fortsatte tilfælde af forskelsbehandling af religiøse årsager samt hændelser rettet mod religiøse steder; roser og støtter dem, som kæmper for ytringsfrihed, bekæmper hadefuld tale og religiøst had og fremmer inklusion; tager afstand fra tilskyndelse til at frygte andre og opfordrer myndighederne til at reagere hurtigt og konsekvent i alle disse sager;

25.  glæder sig over vedtagelsen af de strategiske rammer for reformen af den offentlige forvaltning i Bosnien-Hercegovina i perioden 2018-2022, og efterlyser en hurtig gennemførelse af denne strategi; henleder atter opmærksomheden på fragmenteringen og politiseringen af det politiske system i Bosnien-Hercegovina og understreger, at der er behov for en reform af de forfatningsmæssige rammer på linje med de højeste menneskerettigheds- og frihedsrettighedsstandarder og for at forbedre kvaliteten, konsekvensen og den økonomiske overkommelighed af offentlige politikker i hele landet; opfordrer til, at der vedtages en landsdækkende strategi for offentlig finansiel forvaltning og for øget budgetgennemsigtighed i Bosnien-Hercegovina, såvel som at der indføres bedre ordninger til forebyggelse af ineffektivitet og spild af offentlige ressourcer, også inden for offentlige udbud; opfordrer navnlig til, at der træffes foranstaltninger til at mindske risikoen for politisering af den offentlige forvaltning ved hjælp af et effektivt system for forvaltning af menneskelige ressourcer på alle administrative niveauer samt gennem standardisering af procedurerne for den offentlige forvaltning på tværs af alle myndighedsniveauer, navnlig mellem det føderale og kantonale niveau i føderationen;

26.  erkender, at der er gjort visse fremskridt med at etablere institutionelle samarbejdsmekanismer mellem myndigheder og civilsamfundsorganisationer (CSO'er) og med at sikre offentlig finansiering af CSO'er; gentager sin opfordring til at vedtage en strategisk ramme for samarbejde med civilsamfundet på alle forvaltningsniveauer, til at den offentlige beslutningstagning gøres mere gennemsigtig, og til at der gøres en yderligere indsats for at øge den offentlige kontrol med forvaltningernes arbejde; understreger desuden behovet for i højere grad at inddrage civilsamfundet i planlægningen, overvågningen og gennemførelsen af EU's støtteprogrammer; opfordrer indtrængende myndighederne til at føre en effektiv dialog, der kan føre til lovgivnings- og kapacitetsopbyggende initiativer, der kan styrke kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter og i civilsamfundet; understreger behovet for at sikre adgang til offentlig finansiering for civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten, herunder kontrolorganer og interesseorganisationer, inklusive små græsrodsbevægelser;

27.  er fortsat foruroliget over den udbredte korruption i Bosnien-Hercegovina og den vedvarende kløft mellem den erklærede politiske målsætning om korruptionsbekæmpelse og de manglende konkrete resultater; understreger, at der ikke findes nogen resultatliste for højt profilerede sager, og at den retlige og institutionelle ramme for bekæmpelse af systemisk korruption på områder som f.eks. politiske partiers finansiering, offentlige udbud, interessekonflikter og formueangivelse er svag og utilstrækkelig; efterlyser foranstaltninger, der kan forbedre de retlige og institutionelle rammer til bekæmpelse af korruption på linje med europæiske standarder via en bedre harmonisering af de handlingsplaner, der bliver vedtaget på forskellige niveauer, implementering af de eksisterende strategier og et forbedret samarbejde mellem organer til bekæmpelse af korruption og antikorruptionsmyndigheden;

28.  mener, at der er behov for yderligere bestræbelser for at forbedre bekæmpelsen af udbredt korruption; opfordrer indtrængende til, at der bliver gjort en indsats for i betydelig grad at forbedre resultaterne med hensyn til at forebygge og bekæmpe korruption, bl.a. via foranstaltninger til pålæggelse af effektive og afskrækkende sanktioner, herunder konfiskering af aktiver, der er erhvervet gennem kriminalitet; understreger behovet for at opbygge kapacitet til at imødegå og efterforske økonomiske og finansielle lovovertrædelser og lovovertrædelser i forbindelse med offentlige udbud; understreger, at der bør lægges særlig vægt på at gennemføre en effektiv kontrol af finansieringen af politiske partier og valgkampagner og på at forbedre offentlig adgang til og kontrol med formueangivelser fra offentligt ansatte, heriblandt personer, der stiller op til valg; opfordrer til, at henstillingerne fra Greco føres ud i livet, navnlig de henstillinger, der vedrører finansiering af politiske partier og interessekonflikter; mener, at det er en nødvendighed, at Bosnien-Hercegovina vedtager en lov om interessekonflikter i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at foretage en gennemgang af de nuværende retlige rammer for bekæmpelse af korruption og efterfølgende vedtage en sammenhængende strategi til afhjælpning af de konstaterede mangler og svagheder i overensstemmelse med internationale og europæiske standarder;

29.  glæder sig over, at der i marts 2017 blev vedtaget en handlingsplan om implementering af strategien for reform af retsvæsenet 2014-2018 og indførelse af de nødvendige rapporterings- og overvågningsstrukturer; påpeger, at det er nødvendigt at gøre en målrettet indsats hvad angår implementeringen af denne strategi; er foruroliget over, at der fortsat forekommer politisk motiverede trusler mod dommerstanden; gentager, at der er behov for at styrke dommerstandens uafhængighed, også i forhold til politisk indflydelse, samt dommernes upartiskhed, professionalisme, effektivitet og ansvarlighed; glæder sig over vedtagelsen af den detaljerede handlingsplan til gennemførelse af Kommissionens henstillinger vedrørende anliggender, der henhører under det høje domstols- og anklageråds kompetenceområde med henblik på at styrke udnævnelsesproceduren samt disciplinære og integritetsrelaterede foranstaltninger i forhold til dommerstanden, herunder gennem forbedrede formueangivelser; opfordrer indtrængende til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af relaterede retsakter; understreger nødvendigheden af at revidere loven om det høje domstols- og anklageråd på grundlag af Kommissionens henstillinger og Venedigkommissionens udtalelse; opfordrer til standardisering af strafferetlige regler for sager om krigsforbrydelser og understreger betydningen af kønsspecifikke vurderinger af den igangværende reform af retsvæsenet;

30.  beklager, at myndigheder på alle niveauer fortsat ser bort fra eller afviser bindende afgørelser fra dommerstanden, herunder dem fra højeste instans, og minder om, at denne praksis udgør en alvorlig udfordring af retsstatsprincippet;

31.  glæder sig over, at det er lykkedes at reducere antallet af ikke-færdigbehandlede sager om krigsforbrydelser, at der er gjort fremskridt med at retsforfølge krigsforbrydelser vedrørende seksuel vold, og at der er sket forbedringer med hensyn til at støtte ofre og vidner i retten; opfordrer indtrængende myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at harmonisere lovgivningen om civile krigsofre, så den også omfatter ofre for seksuel vold, for at forhindre forskelsbehandling i de forskellige enheder med hensyn til status og muligheder for oprejsning; opfordrer til øjeblikkelig ændring af den nationale strategi vedrørende krigsforbrydelser med henblik på at sikre en mere effektiv fordeling af sager mellem de forskellige forvaltningsniveauer, samtidig med at der opstilles nye kriterier og tidsfrister for behandlingen af de mest komplicerede sager;

32.  bemærker, at der stadig mangler en overordnet strategi for overgangsforanstaltninger på retsområdet og en holdbar mekanisme til kompensation for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne under krigen, som omfatter hele landet, bl.a. til støtte for ofre for krigsrelateret seksuel vold; opfordrer til vedtagelse af loven om torturofre, strategien for overgangsforanstaltninger på retsområdet og programmet for ofre for seksuel vold samt oprettelse af en særlig fond, der skal yde kompensation til ofre for voldtægt, tortur og misbrug, der har fundet sted under krig, og etablering af hensigtsmæssige mekanismer til at yde kompensation til civile krigsofre, som omfatter tilbageførsel, erstatning, rehabilitering, oprejsning og garantier for, at der ikke vil ske en gentagelse;

33.  gentager sin støtte til initiativet til oprettelse af den regionale kommission for påvisning af kendsgerninger vedrørende alle ofre for krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM); understreger, hvor vigtigt det er, at lederne i Bosnien-Hercegovina reelt inddrages i dens oprettelse; understreger betydningen af denne proces og behovet for, at alle regionale politiske ledere inddrages heri, således at RECOM kan påbegynde sit arbejde uden yderligere forsinkelser; henleder opmærksomheden på Coalition for RECOM's forslag til en handlingsplan med faste datoer og benchmarks;

34.  beklager enhver form for forherligelse af personer, der er dømt for de alvorligste forbrydelser mod menneskeheden; kræver, at der omgående udvises respekt for ofrene for krigsforbrydelser, og at forsoningen fremmes; minder alle politiske ledere og institutioner i Bosnien-Hercegovina om, at de har et ansvar for objektivt at vurdere hændelser, der har fundet sted under krigen, med henblik på at sikre sandhed, forsoning og en fredelig fremtid og for at undgå misbrug af retsvæsenet til politiske formål; understreger, at retsforfølgelsen af krigsforbrydelser skal baseres på konceptet om retlig uafhængighed og ikke må udnyttes til politisering for at tjene hverdagens politiske mål, beskæftige sig med historisk revisionisme eller forværre opdelinger i samfundet; noterer sig med beklagelse den beslutning, som den nationale forsamling i Republika Srpska har truffet om at annullere sin opbakning til Srebrenica-kommissionens rapport fra 2004, og fordømmer erklæringer fra alle parter, som forherliger krigsforbrydere;

35.  understreger, at der trods betydelige fremskridt stadig er behov for, at der i Bosnien-Hercegovina rettes behørig opmærksomhed mod konfliktrelateret seksuel vold og traumer, der bunder i krigen i 1992-1995; understreger, at det skal sikres, at de overlevende kvinder og mænd, herunder de børn, der blev født på det tidspunkt, har ligelig adgang til omsorg, støtte og retfærdighed i kraft af omfattende oprejsning, herunder rehabilitering og afbødning af stigmatiseringen for de overlevende, der er ofre for konfliktrelateret seksuel vold;

36.  noterer sig, at der er sket visse, men dog fortsat utilstrækkelige, fremskridt med at implementere Daytonfredsaftalens bilag VII om flygtninge og internt fordrevne; bemærker de langsomme fremskridt med hensyn til det vedvarende høje antal internt fordrevne personer, personer tilhørende mindretal, der vender tilbage, flygtninge og savnede personer; opfordrer myndighederne til at indlede et intensivt samarbejde mellem de to enheder og fuldt ud at dele alle relevante militær- og efterretningsdata med henblik på at identificere personer, der stadig er savnet som følge af krigen; glæder sig over de seneste initiativer, der har til formål at styrke det regionale samarbejde med henblik på at løse problemet med forsvundne personer, og opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at engagere sig i denne proces; understreger betydningen af at indsamle data om tilbagevendte personer; fordømmer tilfældene af angreb på deres ejendom og noterer sig, at en vellykket tilbagevendelsespolitik i Bosnien-Hercegovina er afgørende for en forsoning;

37.  opfordrer til gennemførelse af yderligere foranstaltninger og konkrete programmer vedrørende holdbar tilbagevenden for flygtninge, deres adgang til sundhedspleje og beskæftigelse, social beskyttelse, sikkerhed og uddannelse, og til, at der lægges betydelig vægt på at yde erstatning for ejendom, som ikke kan tilbageleveres; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til genoptagelse af operationerne under Kommissionen for Internt Fordrevne Personers og Flygtninges Krav på Fast Ejendom;

38.  beklager, at landet stadig lider under forekomsten af landminer, som dækker omkring 2,2 % af dets samlede areal og har en direkte indvirkning på mere end 540 000 indbyggeres sikkerhed; glæder sig over EU's fortsatte støtte til minerydningen og roser de væbnede styrkers minerydningsbataljon i Bosnien-Hercegovina for dens fremragende arbejde; noterer sig med bekymring manglen på tilstrækkeligt nyt minerydningsudstyr, som kan indebære et fald i den nuværende rate på 3 km2 ryddet areal om året til mindre end 1 km2 fra og med 2020; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at udstyre minerydningsbataljon med de nødvendige midler og udstyr;

39.  glæder sig over vedtagelsen af strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet for 2017-2020 og fremskridtene med at implementere handlingsplanerne om foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og om finansiering af terrorisme; efterlyser en intensiveret indsats for at opnå resultater i forbindelse med efterforskning, retsforfølgelse, endelig domfældelse samt konfiskation af udbyttet i sager om organiseret kriminalitet; glæder sig over den længe ventede vedtagelse af ændringerne til strafferetsplejeloven i Repræsentanternes Hus i Bosnien-Hercegovina den 17. september 2018, da de er afgørende for, at retsstatsinstitutionerne har mulighed for at foretage følsomme undersøgelser og samarbejde med internationale retshåndhævende myndigheder, og opfordrer Kommissionen til at følge implementeringen af disse ændringer tæt; understreger, at det at bringe loven om efterretnings- og sikkerhedstjenesten på linje med europæiske og internationale standarder bør forblive en høj prioritet for myndighederne; værdsætter det faktum, at Bosnien-Hercegovina er blevet fjernet fra Den Finansielle Aktionsgruppes liste over højrisikotredjelande med strukturelle mangler hvad angår bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, og efterlyser yderligere bestræbelser på området for at blive fjernet fra EU's liste over højrisikolande;

40.  efterlyser en intensivering af bestræbelserne på at bekæmpe radikalisering og yderligere foranstaltninger til at udpege, forebygge og afbryde strømmen af udenlandske krigere og handelen med ulovlige våben samt til at spore penge, der går til yderligere radikalisering; opfordrer myndighederne til at styrke Bosnien-Hercegovinas kapacitet til bekæmpelse af terrorisme yderligere gennem bedre koordinering, samarbejde og udveksling af efterretninger om kriminalitet, forebyggelse af radikalisering af unge og afradikaliseringsprogrammer; opfordrer myndighederne til at udvikle en strategi til bekæmpelse af cyberkriminalitet og lignende sikkerhedstrusler; minder om behovet for et stærkere samarbejde om grænseforvaltning med nabolandene;

41.  roser Bosnien-Hercegovinas myndigheder for deres bestræbelser på at sætte en stopper for, at landets borgere drager af sted til slagmarker i udlandet og opfordrer indtrængende myndighederne til at afsige passende domme til udenlandske terrorkrigere og til at tage hånd om den efterfølgende sociale genintegrering af dem; bemærker med bekymring, at der er registreret radikaliseringsceller i visse områder i landet;

42.  bemærker med bekymring det voksende antal migranter, der i den seneste tid er ankommet til Bosnien-Hercegovina, og den manglende koordinering mellem forskellige myndighedsniveauer som reaktion på denne situation; mener, at spørgsmålet om migration ikke bør politiseres; glæder sig over, at EU yder humanitær bistand til at håndtere de voksende behov hos flygtninge, asylansøgere og migranter i landet, og over, at der den 10. august 2018 blev vedtaget en særlig foranstaltning (til en værdi af 6 mio. EUR) til at hjælpe Bosnien-Hercegovina med at håndtere migrationsstrømmene; understreger betydningen af at tage hensyn til kønsperspektivet i forbindelse med humanitær bistand og konsekvenserne af flygtningelejre for værtssamfundene; mener, at et samarbejde med nabolandene og med EU er en nødvendighed for at håndtere denne fælles udfordring;

43.  opfordrer til vedtagelse af et nyt sæt af EU-orienterede reformer straks efter dannelsen af den nye regering i Bosnien-Hercegovina med henblik på at genoptage reformprocessen og fremskynde landets EU-integration; fastholder, at EU's finansielle støtte bør ledsages af effektiv konditionalitet, og at der skal udarbejdes handlingsplaner og overvågningsrammer af EU i overensstemmelse med de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at realisere den nye styrkede sociale dimension som anført i 2018-strategien for Vestbalkan; anerkender, at Bosnien-Hercegovina har gjort visse fremskridt i retning af økonomisk udvikling og konkurrenceevne, men noterer sig, at landet stadig befinder sig i en tidlig fase for så vidt angår at etablere en fungerende markedsøkonomi; er overbevist om, at fremme af socioøkonomiske reformer med behørig inddragelse af arbejdsmarkedets parter bør have en høj prioritet efter valget med henblik på at forbedre levevilkårene i landet; bemærker de meget begrænsede fremskridt på det sociale område; understreger, at det er nødvendigt at styrke de grundlæggende økonomiske forhold såsom vækst, beskæftigelse og bekæmpelse af den uformelle økonomi; påpeger vigtigheden af at omstrukturere den offentlige sektor, herunder de offentlige virksomheder, nedbringe den uformelle økonomi og den dermed forbundne skattebyrde på arbejde yderligere, forbedre erhvervsklimaet (bl.a. ved at oprette et samlet økonomisk område i Bosnien-Hercegovina), styrke vækstfremmende anvendelse af offentlige finanser, navnlig ved at fokusere på behovene på mellemlang sigt, f.eks. med hensyn til infrastruktur og uddannelse, samt fremlægge rettidige og udtømmende statistikker i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder;

44.  noterer sig de langsomme fremskridt med hensyn til miljø- og klimabeskyttelse; minder om behovet for at tilpasse sig EU-retten og sikre en effektiv og struktureret gennemførelse af miljølovgivningen i hele landet i overensstemmelse med EU's standarder og i overensstemmelse med den landsdækkende miljøtilnærmelsesstrategi; understreger endnu en gang behovet for hurtigt at gribe ind over for den grænseoverskridende luftforurening fra olieraffinaderiet i Brod i overensstemmelse med EU's miljøpolitikker; understreger, at Bosnien-Hercegovina fuldt ud skal overholde sine forpligtelser i henhold til konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne og protokollen om strategisk miljøvurdering, ikke mindst med hensyn til aktiviteter i vandområderne Neretva og Trebišnjica; understreger, at planlægning og opførelse af vandkraftværker og projekter kræver overensstemmelse med internationale standarder og EU's miljølovgivning, herunder fugle- og habitatdirektivet og direktivet om vurdering af virkninger på miljøet; understreger, at det er bydende nødvendigt at undgå negative virkninger på områder af stor naturmæssig værdi ved at forbedre kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingerne og sikre offentlighedens deltagelse og høring af civilsamfundet i forbindelse med relevante projekter;

45.  bemærker, at markedet for elektricitet og gas fortsat er fragmenteret og domineret af store, siddende selskaber; opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til yderligere at udvikle landets transport- og energiinfrastruktur og hurtigst muligt skabe funktionelle energi- og transportkæder; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at udnytte den nye EU-pakke til udvikling af regional konnektivitet og til at arbejde på at gennemføre det regionale energimarked i tråd med landets forpligtelser på klimaområdet; anbefaler fortsat investering i infrastrukturprojekter, som vil forbedre transportkonnektiviteten inden for Bosnien-Hercegovina og med nabolandene; opfordrer i forbindelse med valg af entreprenører til overholdelse af udbudsregler og princippet om gennemsigtighed for at forhindre magtmisbrug og korruption og for at sikre, at det er de bedste tilbud, der vælges; udtrykker sin støtte til forslaget om at sænke roaminggebyrerne på Vestbalkan;

46.  glæder sig over Bosnien-Hercegovinas konstruktive og stabile bilaterale forbindelser og undertegnelsen af en række bilaterale aftaler med nabolandene; opfordrer til at det gode naboskab med landene i regionen styrkes yderligere og til yderligere bestræbelser på at løse alle udestående bilaterale uoverensstemmelser, herunder grænsedragningen med Serbien og Kroatien, også med henblik på at arbejde sig hen imod medlemsskab af europæiske organisationer;

47.  glæder sig over Bosnien-Hercegovinas udenrigspolitiske strategi for perioden 2018-2023, som er blevet vedtaget af Bosnien-Hercegovinas præsidentskab med klar angivelse af, at EU-medlemskab er et af landets vigtigste strategiske mål; beklager, at graden af tilpasning til EU's erklæringer og Rådets beslutninger vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) er faldet til 61 % i 2017; understreger, at der er behov for resultater med hensyn til en stadig større tilpasning til FUSP og opfordrer til væsentlige forbedringer på dette område, som udgør en væsentlig bestanddel af et EU-medlemskab; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at tilpasse sig de rådsafgørelser, der har indført restriktive EU-foranstaltninger på baggrund af Ruslands ulovlige annektering af Krim og begivenhederne i det østlige Ukraine, og beklager den manglende samarbejdsvilje hos visse politiske aktører;

48.  noterer sig den stigende indflydelse, der udøves af fremmede magter i Bosnien-Hercegovina og er fast overbevist om, at et stærkere EU-engagement fra Bosnien-Hercegovinas side fortsat er det bedste middel til at sikre fremskridt i retning af europæiske værdier, stabilitet og velstand i landet; glæder sig over den fortsatte tilstedeværelse af EUFOR-operationen ALTHEA i landet, da den bidrager til kapacitetsopbygning og uddannelse af Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker og til at opretholde en afskrækkelseskapacitet, som understøtter et sikkert og trygt miljø; glæder sig over, at FN's Sikkerhedsråd har forlænget EUFOR's mandat frem til november 2019;

49.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre streng tilpasning til EU-standarder og internationale standarder og politiske målsætninger på området energi og klimaforandringer; beklager, at landets indsats for at bekæmpe klimaforandringer forbliver på det deklaratoriske plan, samtidig med at der træffes beslutninger om planlægningen af nye kulvarmekraftværker; opfordrer derfor til annullering af vandkraftprojekterne og -planerne, der er miljøskadelige, imod lokalbefolkningens vilje, ikke i overensstemmelse med lokale eller enhedsbaserede fysiske udviklingsplaner og kun til gavn for investorer;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, Bosnien-Hercegovinas ministerråd, Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling, regeringerne og parlamenterne i Føderationen Bosnien-Hercegovina, Republika Srpska og Brčko-distriktet og regeringerne i de ti kantoner.

(1) S. 2018/416 af 3.5.2018.
(2) S. 2018/974 af 31.10.2018.


Fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde ***I
PDF 425kWORD 195k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (COM(2018)0375 – C8-0230/2018 – 2018/0196(COD))(1)
P8_TA(2019)0096A8-0043/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Titel
Forslag til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa
om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Ifølge artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer og særlig vægt skal lægges på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art. Ifølge artikel 175 i TEUF skal Unionen støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre instrumenter. Artikel 322 i TEUF udgør retsgrundlaget for vedtagelse af de finansielle regler for fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen samt for kontrollen med de finansielle aktørers ansvar.
(1)  Ifølge artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer og særlig vægt skal lægges på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art. Disse områder drager særlig fordel af samhørighedspolitikken. Ifølge artikel 175 i TEUF skal Unionen støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre instrumenter. Artikel 322 i TEUF udgør retsgrundlaget for vedtagelse af de finansielle regler for fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen samt for kontrollen med de finansielle aktørers ansvar.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Det er vigtigt for Den Europæiske Unions og dens borgeres fremtid, at samhørighedspolitikken forbliver Unionens væsentligste investeringspolitik, og at dens finansiering i perioden 2021-2027 således holdes på mindst samme niveau som i programmeringsperioden 2014-2020. Ny finansiering til andre af Unionens aktivitetsområder eller programmer bør ikke ske på bekostning af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus eller Samhørighedsfonden.
Ændring 430
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Med henblik på at videreudvikle en samordnet og harmoniseret gennemførelse af de EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, foranstaltninger, der finansieres under delt forvaltning i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IGFV), bør der fastsættes finansielle regler baseret på artikel 322 i TEUF for alle disse fonde (i det følgende benævnt "fondene") med en klar angivelse af rammerne for anvendelsen af de relevante bestemmelser. Derudover bør der fastsættes fælles bestemmelser baseret på artikel 177 i TEUF med henblik på at omfatte politikspecifikke regler for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF.
(2)  Med henblik på at videreudvikle en samordnet og harmoniseret gennemførelse af de EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, foranstaltninger, der finansieres under delt forvaltning i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IGFV), bør der fastsættes finansielle regler baseret på artikel 322 i TEUF for alle disse fonde (i det følgende benævnt "fondene") med en klar angivelse af rammerne for anvendelsen af de relevante bestemmelser. Derudover bør der fastsættes fælles bestemmelser baseret på artikel 177 i TEUF med henblik på at omfatte politikspecifikke regler for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, EHFF og i en vis udstrækning Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndt befolkede områder bør nyde godt af særlige foranstaltninger og af yderligere midler i henhold til artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
(4)  Regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndt befolkede områder bør nyde godt af særlige foranstaltninger og af yderligere midler i henhold til artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994 med henblik på at afhjælpe deres særlige ulemper, der er knyttet til deres geografiske beliggenhed.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Horisontale principper som fastsat i artikel 3 traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med konventionens artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, ud fra princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.
(5)  Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af fondene, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med konventionens artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse bør fondene gennemføres på en måde, der fremmer afinstitutionalisering og pleje i nærmiljøet. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering eller udstødelse, eller støtte infrastruktur, der er utilgængelig for personer med handicap. Fondenes målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, ud fra princippet om, at forureneren betaler, og under hensyntagen til forpligtelserne i Parisaftalen. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde Unionens statsstøtteregler, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF. Fattigdom er en af EU's største udfordringer. Fondene bør derfor bidrage til udryddelse af fattigdom. De bør desuden bidrage til at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelse til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen i alle EU-politikker og til opnåelsen af et overordnet mål om, at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål.
(9)  For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen i alle EU-politikker og til opnåelsen af et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Klimasikringsmekanismer bør være en integreret del af programmeringen og gennemførelsen.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   I betragtning af virkningerne af migrationsstrømmene fra tredjelande bør samhørighedspolitikken bidrage til integrationsprocesserne, navnlig ved at yde infrastrukturstøtte til de byer og lokale og regionale myndigheder, der befinder sig i frontlinjen, og som er mere involveret i gennemførelsen af integrationspolitikkerne.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  En del af det EU-budget, der tildeles til fondene, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [nummeret på den nye finansforordning]12 (i det følgende benævnt "finansforordningen"). Ved gennemførelsen af fondene under delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.
(10)  En del af det EU-budget, der tildeles til fondene, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [nummeret på den nye finansforordning]12 (i det følgende benævnt "finansforordningen"). Ved gennemførelsen af fondene under delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør have ansvaret for at forberede og gennemføre programmer. Dette bør ske på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer og bør forestås af de organer, som medlemsstaterne har udpeget til dette formål. Medlemsstaterne bør afstå fra at tilføje regler, der komplicerer støttemodtagernes anvendelse af midlerne.
__________________
__________________
12 EUT L […] af […], s. […].
12 EUT L […] af […], s. […].
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af fondene, der bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. For at sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet vil Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/201413 fortsat finde anvendelse.
(11)  Partnerskabsprincippet er et nøgleelement i gennemførelsen af fondene, der bygger på en tilgang med flerniveaustyring og inddragelse af regionale, lokale og andre myndigheder, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. For at sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af partnerskabet bør Kommissionen have beføjelse til at ændre og tilpasse Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/201413.
__________________
__________________
13 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
13 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis fondene, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU.
udgår
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Medlemsstaterne bør bestemme, hvordan der ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, og relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF. I løbet af programmeringsperioden 2021-2027 (i det følgende benævnt "programmeringsperioden") bør medlemsstaterne regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger. I forbindelse med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for programændringer for at tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af programmeringsperioden.
(13)  Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenter tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, og relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF, når de er forenelige med programmets målsætninger. I løbet af programmeringsperioden 2021-2027 (i det følgende benævnt "programmeringsperioden") bør medlemsstaterne regelmæssigt over for overvågningsudvalget og Kommissionen gøre rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til understøttelse af de landespecifikke henstillinger og den europæiske søjle for sociale rettigheder. I forbindelse med en midtvejsgennemgang bør medlemsstaterne blandt andet overveje, om der er behov for programændringer for at tage hensyn til relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet vedtaget eller ændret siden begyndelsen af programmeringsperioden.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Medlemsstaterne bør tage hensyn til indholdet af deres udkast til national energi- og klimaplan, som skal udarbejdes i henhold til forordningen om forvaltning af energiunionen14, og resultatet af den proces, der resulterer i Unionens henstillinger vedrørende disse planer, med henblik på deres programmer og de finansielle behov til lavemissionsinvesteringer.
(14)  Medlemsstaterne bør tage hensyn til indholdet af deres udkast til national energi- og klimaplan, som skal udarbejdes i henhold til forordningen om forvaltning af energiunionen14, og resultatet af den proces, der resulterer i Unionens henstillinger vedrørende disse planer, med henblik på deres programmer, herunder i forbindelse med midtvejsgennemgangen, og de finansielle behov til lavemissionsinvesteringer.
__________________
__________________
14 [Forordning om forvaltning af energiunionen, om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013 (COM(2016)0759 final/2 - 2016/0375 (COD)].
14 [Forordning om forvaltning af energiunionen, om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013 (COM(2016)0759 final/2 - 2016/0375 (COD)].
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Partnerskabsaftalen, der udarbejdes af hver enkelt medlemsstat, bør være et strategisk dokument, der fungerer som rettesnor for forhandlingerne mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat om udformningen af programmer. For at mindske den administrative byrde bør det ikke være nødvendigt at ændre partnerskabsaftaler i løbet af programmeringsperioden. Med henblik på at lette planlægningen og undgå overlappende indhold i programmeringsdokumenterne kan partnerskabsaftaler indgå som en del af et program.
(15)  Partnerskabsaftalen, der udarbejdes af hver enkelt medlemsstat, bør være et strategisk dokument, der fungerer som rettesnor for forhandlingerne mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat om udformningen af programmer. For at mindske den administrative byrde bør det ikke være nødvendigt at ændre partnerskabsaftaler i løbet af programmeringsperioden. Med henblik på at lette planlægningen og undgå overlappende indhold i programmeringsdokumenterne bør det være muligt, at partnerskabsaftaler indgår som en del af et program.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Hver medlemsstat bør have fleksibilitet til at bidrage til InvestEU med henblik på levering af budgetgarantier for investeringer i den pågældende medlemsstat.
(16)  Hver medlemsstat må på visse betingelser, der er fastsat i artikel 10 i denne forordning, have fleksibilitet til at bidrage til InvestEU med henblik på levering af budgetgarantier for investeringer i den pågældende medlemsstat.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For at sikre de nødvendige forudsætninger for en virkningsfuld og effektiv udnyttelse af EU-støtten fra fondene bør der fastsættes en begrænset liste over grundforudsætninger samt en kortfattet og udtømmende række objektive kriterier for vurdering af grundforudsætningerne. Hver grundforudsætning bør være knyttet til en specifik målsætning og bør anvendes automatisk, hvis den specifikke målsætning udvælges til at modtage støtte. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, bør udgifter vedrørende operationer under de relevante specifikke målsætninger ikke medtages i betalingsanmodningerne. For at opretholde en gunstig investeringsramme bør det regelmæssigt overvåges, om grundforudsætningerne fortsat er opfyldt. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at operationer, der er udvalgt til at modtage støtte, gennemføres i overensstemmelse med de fastlagte strategier og planlægningsdokumenter, der ligger til grund for opfyldelsen af grundforudsætningerne, således at det sikres, at alle medfinansierede operationer er i overensstemmelse med Unionens politiske rammer.
(17)  For at sikre de nødvendige forudsætninger for en inklusiv, ikkediskriminerende, virkningsfuld og effektiv udnyttelse af EU-støtten fra fondene bør der fastsættes en begrænset liste over grundforudsætninger samt en kortfattet og udtømmende række objektive kriterier for vurdering af grundforudsætningerne. Hver grundforudsætning bør være knyttet til en specifik målsætning og bør anvendes automatisk, hvis den specifikke målsætning udvælges til at modtage støtte. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, bør udgifter vedrørende operationer under de relevante specifikke målsætninger ikke medtages i betalingsanmodningerne. For at opretholde en gunstig investeringsramme bør det regelmæssigt overvåges, om grundforudsætningerne fortsat er opfyldt. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at operationer, der er udvalgt til at modtage støtte, gennemføres i overensstemmelse med de fastlagte strategier og planlægningsdokumenter, der ligger til grund for opfyldelsen af grundforudsætningerne, således at det sikres, at alle medfinansierede operationer er i overensstemmelse med Unionens politiske rammer.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Medlemsstaterne bør for hvert program etablere en performanceramme, der dækker alle indikatorer, delmål og mål, for at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance.
(18)  Medlemsstaterne bør for hvert program etablere en performanceramme, der dækker alle indikatorer, delmål og mål, for at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance. Dette bør gøre det muligt at gøre projektudvælgelse og -evaluering resultatorienteret.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Medlemsstaten bør foretage en midtvejsgennemgang af hvert program, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden. Gennemgangen bør føre til en komplet tilpasning af programmer baseret på programmernes performance, samtidig med at det giver mulighed for at tage højde for nye udfordringer og relevante landespecifikke henstillinger udstedt i 2024. Parallelt hermed bør Kommissionen i 2024, sammen med den tekniske justering for 2025, gennemgå alle medlemsstaternes samlede tildelinger under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst under samhørighedspolitikken for årene 2025, 2026 og 2027 og anvende den tildelingsmetode, der er fastsat i den relevante basisretsakt. Denne gennemgang bør sammen med resultatet af midtvejsgennemgangen resultere i programændringer, der ændrer de finansielle tildelinger for årene 2025, 2026 og 2027.
(19)  Medlemsstaten bør foretage en midtvejsgennemgang af hvert program, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden. Gennemgangen bør føre til en komplet tilpasning af programmer baseret på programmernes performance, samtidig med at det giver mulighed for at tage højde for nye udfordringer og relevante landespecifikke henstillinger udstedt i 2024 og for fremskridt med de nationale energi- og klimaplaner og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Der bør ligeledes tages højde for de demografiske udfordringer. Parallelt hermed bør Kommissionen i 2024, sammen med den tekniske justering for 2025, gennemgå alle medlemsstaternes samlede tildelinger under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst under samhørighedspolitikken for årene 2025, 2026 og 2027 og anvende den tildelingsmetode, der er fastsat i den relevante basisretsakt. Denne gennemgang bør sammen med resultatet af midtvejsgennemgangen resultere i programændringer, der ændrer de finansielle tildelinger for årene 2025, 2026 og 2027.
Ændring 425rev+444rev+448+469
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Der bør ske en yderligere optimering af mekanismerne til sikring af sammenhængen mellem EU-finansieringspolitikker og Unionens økonomiske styring, der bl.a. giver Kommissionen mulighed for at fremsætte forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne for et eller flere af programmerne i en medlemsstat, hvis den pågældende medlemsstat forsømmer at træffe effektive foranstaltninger, som led i den økonomiske styringsproces. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal.
udgår
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde fremsætte en anmodning om fleksibilitet inden for den nuværende ramme af stabilitets- og vækstpagten for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der støttes af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer, der er aktiveret som en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde ("ESI-fondene"). Kommissionen bør omhyggeligt vurdere den pågældende anmodning, når den fastlægger den finanspolitiske tilpasning under enten den forebyggende eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Store projekter tegner sig for en væsentlig del af EU-udgifterne og er ofte af strategisk betydning med hensyn til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er derfor berettiget, at operationer over visse tærskler fortsat er underlagt særlige godkendelsesprocedurer i medfør af denne forordning. Tærsklen bør fastsættes i forhold til de samlede støtteberettigede omkostninger under hensyntagen til de forventede nettoindtægter. For at sikre klarhed bør indholdet af en ansøgning vedrørende et stort projekt til et sådant formål fastlægges. Ansøgningen bør indeholde tilstrækkelige oplysninger til at give sikkerhed for, at det finansielle bidrag fra fondene ikke medfører et væsentligt tab af arbejdspladser andre steder i Unionen. Medlemsstaten bør forelægge alle nødvendige oplysninger, og Kommissionen bør vurdere det store projekt med henblik på at fastslå, om det ønskede finansielle bidrag er berettiget.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  For at styrke den integrerede tilgang til territorial udvikling bør investeringer i form af territoriale redskaber, såsom integrerede territoriale investeringer ("ITI"), lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller ethvert andet territorial redskab under den politiske målsætning om "et Europa tættere på borgerne", der støtter initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer planlagt for EFRU, være baseret på territoriale og lokale udviklingsstrategier. I forbindelse med ITI'er og territoriale redskaber, der er udformet af medlemsstaterne, bør der fastsættes minimumskrav til indholdet af territoriale strategier. Sådanne territoriale strategier bør udvikles og godkendes under de relevante myndigheders eller organers ansvar. For at sikre inddragelse af relevante myndigheder eller organer i gennemførelsen af territoriale strategier bør de pågældende myndigheder eller organer være ansvarlige for udvælgelsen af de operationer, der skal støttes, eller de bør inddrages i udvælgelsen.
(23)  For at styrke den integrerede tilgang til territorial udvikling bør investeringer i form af territoriale redskaber, såsom integrerede territoriale investeringer ("ITI"), lokaludvikling styret af lokalsamfundet (betegnet som "Leader" inden for rammerne af ELFUL) eller ethvert andet territorialt redskab under den politiske målsætning om "et Europa tættere på borgerne", der støtter initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer planlagt for EFRU, være baseret på territoriale og lokale udviklingsstrategier. Det samme bør gælde for relaterede initiativer såsom intelligente landsbyer. I forbindelse med ITI'er og territoriale redskaber, der er udformet af medlemsstaterne, bør der fastsættes minimumskrav til indholdet af territoriale strategier. Sådanne territoriale strategier bør udvikles og godkendes under de relevante myndigheders eller organers ansvar. For at sikre inddragelse af relevante myndigheder eller organer i gennemførelsen af territoriale strategier bør de pågældende myndigheder eller organer være ansvarlige for udvælgelsen af de operationer, der skal støttes, eller de bør inddrages i udvælgelsen.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  For bedre at mobilisere potentiale på lokalt plan er det nødvendigt at styrke og fremme lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokale behov og lokalt potentiale samt relevante sociokulturelle karakteristika, og der bør indføres strukturelle ændringer og opbygges kapacitet i lokalsamfundet, og innovation bør stimuleres. Det tætte samarbejde og den integrerede brug af fondene med henblik på at gennemføre lokale udviklingsstrategier bør styrkes. Som et væsentligt princip bør lokale aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, have ansvaret for at udforme og gennemføre strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet. For at lette en koordineret støtte fra forskellige fonde til lokaludvikling styret af lokalsamfundet og lette gennemførelsen heraf bør tilgangen med anvendelse af en "ledende fond" fremmes.
(24)  For bedre at mobilisere potentiale på lokalt plan er det nødvendigt at styrke og fremme lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Der bør i den forbindelse tages hensyn til lokale behov og lokalt potentiale samt relevante sociokulturelle karakteristika, og der bør indføres strukturelle ændringer og opbygges kapacitet i lokalsamfundet og administrativ kapacitet, og innovation bør stimuleres. Det tætte samarbejde og den integrerede brug af fondene med henblik på at gennemføre lokale udviklingsstrategier bør styrkes. Som et væsentligt princip bør lokale aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, have ansvaret for at udforme og gennemføre strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet. For at lette en koordineret støtte fra forskellige fonde til lokaludvikling styret af lokalsamfundet og lette gennemførelsen heraf bør tilgangen med anvendelse af en "ledende fond" fremmes.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  For at mindske den administrative byrde bør teknisk bistand på medlemsstatens initiativ gennemføres ved anvendelse en fast takst baseret på fremskridtene i programgennemførelsen. Denne tekniske bistand kan suppleres med målrettede foranstaltninger til opbygning af administrativ kapacitet ved hjælp af refusionsmetoder, som ikke er knyttet til omkostninger. Aktioner og resultater samt tilsvarende EU-betalinger kan aftales i en køreplan for betalinger og føre til betalinger for konkrete resultater.
(25)  For at mindske den administrative byrde bør teknisk bistand på medlemsstatens initiativ gennemføres ved anvendelse af en fast takst baseret på fremskridtene i programgennemførelsen. Denne tekniske bistand kan suppleres med målrettede foranstaltninger til opbygning af administrativ kapacitet såsom evaluering af de menneskelige ressourcers sammensætning af færdigheder ved hjælp af refusionsmetoder, som ikke er knyttet til omkostninger. Aktioner og resultater samt tilsvarende EU-betalinger kan aftales i en køreplan for betalinger og føre til betalinger for konkrete resultater.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  For at undersøge programmernes performance bør medlemsstaten nedsætte overvågningsudvalg. Hvad angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, bør de årlige gennemførelsesrapporter erstattes af en årlig struktureret politisk dialog baseret på de seneste oplysninger og data om programgennemførelsen, som stilles til rådighed af medlemsstaten.
(27)  For at undersøge programmernes performance bør medlemsstaten nedsætte overvågningsudvalg, der også består af repræsentanter for civilsamfundet og arbejdsmarkedets partnere. Hvad angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, bør de årlige gennemførelsesrapporter erstattes af en årlig struktureret politisk dialog baseret på de seneste oplysninger og data om programgennemførelsen, som stilles til rådighed af medlemsstaten.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201616 bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondenes virkninger i praksis.
(28)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201616 bør fondene evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondenes virkninger i praksis. Indikatorerne bør, når det er muligt, udvikles på en måde, som tager hensyn til kønsaspektet.
_________________
_________________
16 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
16 EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  For at sikre tilgængeligheden af omfattende, ajourførte oplysninger om gennemførelsen af programmet bør der kræves hyppigere elektronisk rapportering af kvantitative data.
(29)  For at sikre tilgængeligheden af omfattende, ajourførte oplysninger om gennemførelsen af programmet bør der kræves en mere effektiv og rettidig elektronisk rapportering af kvantitative data.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Med henblik på at støtte forberedelsen af relaterede programmer og aktiviteter for den næste programmeringsperiode bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af fondene. I slutningen af programmeringsperioden bør Kommissionen foretage retrospektive evalueringer af fondene, hvor der bør fokuseres på virkningen af fondene.
(30)  Med henblik på at støtte forberedelsen af relaterede programmer og aktiviteter for den næste programmeringsperiode bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af fondene. I slutningen af programmeringsperioden bør Kommissionen foretage retrospektive evalueringer af fondene, hvor der bør fokuseres på virkningen af fondene. Resultaterne af disse evalueringer bør offentliggøres.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  For så vidt angår tilskud, der ydes til støttemodtagerne, bør medlemsstaterne i stigende grad benytte muligheden for forenklede omkostningsmodeller. Tærskelværdien for obligatorisk anvendelse af forenklede omkostningsmodeller bør være knyttet til de samlede omkostninger til operationen for at sikre samme behandling af alle operationer under tærsklen, uanset om støtten er offentlig eller privat.
(34)  For så vidt angår tilskud, der ydes til støttemodtagerne, bør medlemsstaterne i stigende grad benytte muligheden for forenklede omkostningsmodeller. Tærskelværdien for obligatorisk anvendelse af forenklede omkostningsmodeller bør være knyttet til de samlede omkostninger til operationen for at sikre samme behandling af alle operationer under tærsklen, uanset om støtten er offentlig eller privat. Hvis en medlemsstat agter at foreslå anvendelse af en forenklet omkostningsmodel, kan den høre overvågningsudvalget.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  Med henblik på at optimere anvendelsen af samfinansierede miljøinvesteringer, bør der sikres synergi med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, navnlig gennem LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter.
(36)  Med henblik på at optimere anvendelsen af samfinansierede miljøinvesteringer bør der sikres synergi med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen, navnlig gennem LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, samt med projekter, der er finansieret under Horisont Europa og andre EU-programmer.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af fondene bør der fastsættes bestemmelser, som sikrer, at investeringer i infrastrukturer eller produktive investeringer er langsigtede, og som forhindrer, at fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Forvaltningsmyndighederne bør lægge særlig vægt på ikke at støtte flytninger, når de udvælger operationer, og på at uretmæssigt udbetalte beløb til operationer, der ikke overholder kravet om holdbarhed, behandles som uregelmæssigheder.
(38)  For at sikre en inklusiv, effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af fondene bør der fastsættes bestemmelser, som sikrer, at investeringer i infrastrukturer eller produktive investeringer er ikkediskriminerende og langsigtede, og som forhindrer, at fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Forvaltningsmyndighederne bør lægge særlig vægt på ikke at støtte flytninger, når de udvælger operationer, og på at uretmæssigt udbetalte beløb til operationer, der ikke overholder kravet om holdbarhed, behandles som uregelmæssigheder.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist er finansieret via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem fondene og direkte forvaltede instrumenter, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer. Sådanne synergier bør opnås via nogle vigtige mekanismer, navnlig anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede omkostninger fra Horisont Europa til en tilsvarende operation og muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige EU-instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes regler for supplerende finansiering fra fondene.
(40)  For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist er finansieret via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem fondene og direkte forvaltede instrumenter, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer. Denne politiske samordning bør fremme letanvendelige mekanismer og flerniveaustyring. Sådanne synergier bør opnås via nogle vigtige mekanismer, navnlig anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede omkostninger fra Horisont Europa til en tilsvarende operation og muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige EU-instrumenter i den samme operation, når blot dobbeltfinansiering undgås. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes regler for supplerende finansiering fra fondene.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 42 a (ny)
(42a)   Forvaltningsmyndighederne bør have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter via direkte tildeling af en kontrakt til EIB-Gruppen, nationale erhvervsfremmende banker og internationale finansielle institutioner (IFI'er).
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  Under fuld overholdelse af de gældende regler om statsstøtte og offentlige udbud, som allerede blev præciseret i programmeringsperioden 2014-2020, bør forvaltningsmyndighederne have mulighed for at træffe afgørelse om, hvilke løsningsmodeller der er mest hensigtsmæssige til gennemførelse af finansielle instrumenter med henblik på at tilgodese målregionernes særlige behov.
(44)  Under fuld overholdelse af de gældende regler om statsstøtte og offentlige udbud, som allerede blev præciseret i programmeringsperioden 2014-2020, bør forvaltningsmyndighederne have mulighed for at træffe afgørelse om, hvilke løsningsmodeller der er mest hensigtsmæssige til gennemførelse af finansielle instrumenter med henblik på at tilgodese målregionernes særlige behov. Inden for disse rammer bør Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret yde vejledning til revisorer, forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere for så vidt angår vurdering af overholdelsen af statsstøttereglerne og udvikling af statsstøtteordninger.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 45 a (ny)
(45a)   For at øge ansvarlighed og gennemsigtighed bør Kommissionen stille et klagebehandlingssystem til rådighed for alle borgere og interessenter i alle faser af forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i forbindelse med overvågning og evaluering.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  For at fremskynde opstarten på programgennemførelsen bør videreførelse af gennemførelsesordninger fra den foregående programmeringsperiode lettes. Anvendelsen af det IT-system, der allerede er etableret for den foregående programmeringsperiode, bør videreføres, med den fornødne tilpasning, medmindre det er nødvendigt med en ny teknologi.
(46)  For at fremskynde opstarten på programgennemførelsen bør videreførelse af gennemførelsesordninger, herunder administrations- og IT-systemer, fra den foregående programmeringsperiode lettes, når det er muligt. Anvendelsen af det IT-system, der allerede er etableret for den foregående programmeringsperiode, bør videreføres, med den fornødne tilpasning, medmindre det er nødvendigt med en ny teknologi.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 48 a (ny)
(48a)  For at understøtte en effektiv anvendelse af fondene bør EIB's støtte være til rådighed for alle medlemsstater efter disses anmodning. Dette kan omfatte kapacitetsopbygning, støtte til kortlægning, forberedelse og gennemførelse af projekter samt rådgivning om finansielle instrumenter og investeringsplatforme.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 50
(50)  For at skabe en god balance mellem en effektiv gennemførelse af fondene og de dermed forbundne administrationsomkostninger og byrder bør forvaltningsverificeringernes hyppighed, omfang og dækning være baseret på en risikovurdering, der tager hensyn til faktorer såsom typen af gennemførte operationer, støttemodtagerne samt det risikoniveau, der er konstateret ved tidligere forvaltningsverificeringer og revisioner.
(50)  For at skabe en god balance mellem en effektiv gennemførelse af fondene og de dermed forbundne administrationsomkostninger og byrder bør forvaltningsverificeringernes hyppighed, omfang og dækning være baseret på en risikovurdering, der tager hensyn til faktorer såsom typen af gennemførte operationer, operationernes kompleksitet og antal, støttemodtagerne samt det risikoniveau, der er konstateret ved tidligere forvaltningsverificeringer og revisioner. Fondenes forvaltnings- og kontrolforanstaltninger bør stå i et rimeligt forhold til risikoniveauet for Unionens budget.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 58
(58)  Medlemsstaterne bør også forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig begået af støttemodtagerne. Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/201318 og forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9519 og (Euratom, EF) nr. 2185/9620, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/193921, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser22. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger, så alle personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og om deres opfølgning heraf samt om opfølgningen af OLAF's undersøgelser.
(58)  Medlemsstaterne bør også forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig begået af støttemodtagerne. Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/201318 og forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9519 og (Euratom, EF) nr. 2185/9620, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/193921, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137122 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger, så alle personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør aflægge en detaljeret rapport til Kommissionen om konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og om deres opfølgning heraf samt om opfølgningen af OLAF's undersøgelser. Medlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde med EPPO, bør rapportere til Kommissionen om afgørelser, der træffes af de nationale retshåndhævende myndigheder i forbindelse med tilfælde af uregelmæssigheder, der påvirker Unionens budget.
__________________
__________________
18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
19 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
19 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
20 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
20 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
21 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
21 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)
22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 61
(61)  Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/200323, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 868/201424.
(61)  Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå skal fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/200323, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/206624.
__________________
__________________
23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
24 Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 af 8. august 2014 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 241 af 13.8.2014, s. 1).
24 Kommissionens forordning (EU) 2016/2066 af 21. november 2016 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 322 af 29.11.2016, s. 1).
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 62
(62)  For at udstikke passende finansielle rammer for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible tildelinger pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst sammen med listen over støtteberettigede regioner samt tildelingerne til målet om europæisk territorialt samarbejde. Under hensyntagen til at medlemsstaternes nationale tildelinger bør være fastsat på grundlag af de statistiske data og prognoser, der foreligger i 2018, og i betragtning af de skønsmæssige usikkerheder bør Kommissionen gennemgå de samlede tildelinger til alle medlemsstaterne i 2024 på baggrund af de på det tidspunkt seneste tilgængelige statistikker og, hvis der er en kumulativ afvigelse på mere end ± 5 %, bør den justere disse tildelinger for årene 2025-2027, så resultaterne af midtvejsgennemgangen og den tekniske justering samtidig afspejles i programændringerne.
(62)  For at udstikke passende finansielle rammer for EFRU, ESF+, EHFF og Samhørighedsfonden bør Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible tildelinger pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst sammen med listen over støtteberettigede regioner samt tildelingerne til målet om europæisk territorialt samarbejde. Under hensyntagen til at medlemsstaternes nationale tildelinger bør være fastsat på grundlag af de statistiske data og prognoser, der foreligger i 2018, og i betragtning af de skønsmæssige usikkerheder bør Kommissionen gennemgå de samlede tildelinger til alle medlemsstaterne i 2024 på baggrund af de på det tidspunkt seneste tilgængelige statistikker og, hvis der er en kumulativ afvigelse på mere end ± 5 %, bør den justere disse tildelinger for årene 2025-2027, så resultaterne af midtvejsgennemgangen og den tekniske justering samtidig afspejles i programændringerne.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 63
(63)  De transeuropæiske transportnetprojekter vil i overensstemmelse med forordning (EU) [den nye CEF-forordning]25 fortsat blive finansieret via Samhørighedsfonden både ved delt forvaltning og direkte forvaltning under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Med udgangspunkt i den vellykkede tilgang for programmeringsperioden 2014-2020, bør der overføres 10 000 000 000 EUR fra Samhørighedsfonden til CEF til dette formål.
(63)  De transeuropæiske transportnetprojekter vil i overensstemmelse med forordning (EU) [den nye CEF-forordning]25 fortsat blive finansieret via Samhørighedsfonden både ved delt forvaltning og direkte forvaltning under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Med udgangspunkt i den vellykkede tilgang for programmeringsperioden 2014-2020, bør der overføres 4 000 000 000 EUR fra Samhørighedsfonden til CEF til dette formål.
__________________
__________________
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] af […] om [CEF] (EUT L […] af […], s. […]).
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] af […] om [CEF] (EUT L […] af […], s. […]).
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 64
(64)  Et vist beløb af midlerne fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør tildeles det europæiske initiativ for byområder, der bør gennemføres gennem direkte eller indirekte forvaltning fra Kommissionens side.
(64)  Et vist beløb af midlerne fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden bør tildeles det europæiske initiativ for byområder, der bør gennemføres gennem direkte eller indirekte forvaltning fra Kommissionens side. Der bør i fremtiden gøres yderligere overvejelser om den specifikke støtte, der ydes til dårligt stillede regioner og lokalsamfund.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 65 a (ny)
(65a)   For at tackle de udfordringer, som mellemindkomstregionerne står over for, som beskrevet i den 7. samhørighedsrapport1a (lav vækst, når der sammenlignes med mere udviklede regioner, men også når der sammenlignes med mindre udviklede regioner, idet dette problem navnlig berører regioner med et BNP pr. indbygger på mellem 90 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27), bør "overgangsregioner" modtage passende støtte og bestemmes som regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27.
___________________
1a Kommissionens 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Min region, mit Europa, vores fremtid: Den 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed" (COM(2017)0583 af 9. oktober 2017).
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 66 a (ny)
(66a)  I forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil en del regioner og medlemsstater blive mere udsat for konsekvenserne af denne udtræden end andre på grund af deres geografi og/eller arten eller omfanget af deres handelsforbindelser. Det er derfor vigtigt at finde praktiske løsninger vedrørende støtte, også inden for rammerne af samhørighedspolitikken, for at tackle udfordringerne for de berørte regioner og medlemsstater, når Det Forenede Kongeriges udtræden har fundet sted. Desuden vil det være nødvendigt at etablere et løbende samarbejde, der omfatter udveksling af oplysninger og god praksis blandt de lokale og regionale myndigheder og medlemsstater, der er mest berørt.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 67
(67)  Det er nødvendigt at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne inden for samhørighedspolitikken pr. regionskategori for at sikre, at princippet om medfinansiering overholdes ved hjælp af et passende niveau for den offentlige eller private nationale støtte. Disse satser bør afspejle den økonomiske udvikling i regionerne med hensyn til BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet i EU-27.
(67)  Det er nødvendigt at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne inden for samhørighedspolitikken pr. regionskategori for at sikre, at princippet om medfinansiering overholdes ved hjælp af et passende niveau for den offentlige eller private nationale støtte. Disse satser bør afspejle den økonomiske udvikling i regionerne med hensyn til BNP pr. indbygger i forhold til gennemsnittet i EU-27, samtidig med at regionerne sikres behandling, som ikke er mindre gunstig, fordi deres kategorisering er blevet ændret.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 69
(69)  Desuden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af kriterierne for at fastslå, hvilke sager om uregelmæssigheder der skal indberettes, definitionen af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, der gælder for alle medlemsstater, samt etableringen af standardiserede stikprøvemetoder.
(69)  Desuden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringen af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab med henblik på at tilpasse kodeksen til denne forordning, fastsættelsen af kriterierne for at fastslå, hvilke sager om uregelmæssigheder der skal indberettes, definitionen af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, der gælder for alle medlemsstater, samt etableringen af standardiserede stikprøvemetoder.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 70
(70)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(70)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante, gennemsigtige høringer af alle interesserede parter under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 73
(73)  Målene for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og at fastsætte fælles regler for den del af Unionens budget, der gennemføres ved delt forvaltning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på den ene side på grund af omfanget af forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og situationen for de mindst begunstigede regioner samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler og på den anden side på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelsen, der dækker flere EU-fonde under delt forvaltning. Målene for denne forordning kan således bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(73)  Målene for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og at fastsætte fælles regler for den del af Unionens budget, der gennemføres ved delt forvaltning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på den ene side på grund af omfanget af forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og de særlige udfordringer, som de mindst begunstigede regioner står over for, samt medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler og på den anden side på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelsen, der dækker flere EU-fonde under delt forvaltning. Målene for denne forordning kan således bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – litra a
a)  finansielle regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) (i det følgende benævnt "fondene")
a)  finansielle regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) (i det følgende benævnt "fondene")
Ændring 431
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – litra b
b)  fælles bestemmelser for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF.
b)  fælles bestemmelser for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, EHFF og ELFUL som omfattet af stk. 1a i denne artikel.
Ændring 432
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Afsnit I, kapitel I — artikel 2, stk. 4 a, kapitel II — artikel 5, afsnit III, kapitel II — artikel 22-28 og afsnit IV — kapitel III — afdeling I — artikel 41-43 finder anvendelse på støtteforanstaltninger finansieret af ELFUL og afsnit I, kapitel I — artikel 2, stk. 15-25, samt afsnit V, kapitel II, afdeling II, artikel 52-56, finder anvendelse på de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 74 i forordning (EU).../... [Forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik] og støttet af ELFUL.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
1)  "relevante landespecifikke henstillinger": henstillinger fra Rådet vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF vedrørende strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at imødegå via flerårige investeringer, der henhører under anvendelsesområdet for fondene som fastsat i fondsspecifikke forordninger, og relevante henstillinger vedtaget i henhold til artikel [XX] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer på den nye forordning om styring af energiunionen]
1)  "relevante landespecifikke henstillinger": henstillinger fra Rådet vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2 og 4, og artikel 148, stk. 4, i TEUF vedrørende strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at imødegå via flerårige investeringer, der henhører under anvendelsesområdet for fondene som fastsat i fondsspecifikke forordninger, og relevante henstillinger vedtaget i henhold til artikel [XX] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nummer på den nye forordning om styring af energiunionen]
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
1a)   "grundforudsætning": en konkret og præcist fastlagt forudsætning, som er reelt forbundet med en direkte indvirkning på den effektive opfyldelse af en specifik målsætning i programmet
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
4a)  "program": i forbindelse med ELFUL, de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i forordning (EU) [...] ("forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik")
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 8 – litra c
c)  i forbindelse med statsstøtteordninger, den virksomhed, der modtager støtten
c)  i forbindelse med statsstøtteordninger det organ eller den virksomhed, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, der modtager støtten, medmindre støtten pr. virksomhed er mindre end 200 000 EUR, i hvilket tilfælde den pågældende medlemsstat kan beslutte, at støttemodtageren er det organ, der tildeler støtten, uden at dette berører Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/20131a, (EU) nr. 1408/20131b og (EU) nr. 717/20141c
__________________
1a EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1.
1b EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9.
1c EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9
9)  "fond for mindre projekter": en operation i et Interreg-program, der har til formål at udvælge og gennemføre projekter af begrænset finansielt omfang
9)  "fond for mindre projekter": en operation i et Interreg-program, der har til formål at udvælge og gennemføre projekter, herunder mellemfolkelige projekter af begrænset finansielt omfang
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 21
21)  "særlig fond": en fond, der er oprettet af en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond med henblik på at stille finansielle produkter til rådighed for slutmodtagere
21)  "særlig fond": en fond, der er oprettet af en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond, og gennem hvilken disse stiller finansielle produkter til rådighed for slutmodtagere
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 36 a (nyt)
36a)  "princippet om energieffektivitet først": prioritering inden for beslutninger vedrørende energiplanlægning, -politik og -investering af foranstaltninger, der gør energiefterspørgslen og -udbuddet mere effektiv
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 37
37)  "klimasikring": en proces, som sikrer, at infrastrukturen er modstandsdygtig over for de negative klimapåvirkninger i overensstemmelse med nationale regler og retningslinjer, hvis sådanne foreligger, eller internationalt anerkendte standarder.
37)  "klimasikring": en proces, som sikrer, at infrastrukturen er modstandsdygtig over for de negative klimapåvirkninger i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder eller nationale regler og retningslinjer, hvis sådanne foreligger, at princippet om energieffektivitet først overholdes, og at der vælges specifikke veje for emissionsreduktion og dekarbonisering
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 37 a (nyt)
37a)  "EIB": Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond eller datterselskaber etableret af Den Europæiske Investeringsbank.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a)  et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling
a)  et mere konkurrencedygtigt og mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og styrke små og mellemstore virksomheder
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b)  et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring
b)  en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et modstandsdygtigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c
c)  et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet
c)  et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet, herunder intelligent og bæredygtig mobilitet, og regional IKT-konnektivitet
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d
d)  et mere socialt Europa gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder
d)  et mere socialt og inklusivt Europa gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e
e)  et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer.
e)  et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af alle regioner, områder og lokale initiativer.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende miljø og klima ved anvendelse af en metodologi, der bygger på de interventionstyper, der er relevante for hver af fondene. Denne metodologi består i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er fastsat i bilag I.
3.  Medlemsstaterne sørger for klimasikring i forbindelse med relevante operationer gennem hele planlægnings- og gennemførelsesprocessen og fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende miljø og klima ved anvendelse af en metodologi, der bygger på de interventionstyper, der er relevante for hver af fondene. Denne metodologi består i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og klimamålsætningerne. For så vidt angår EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden forbindes vægtninger med dimensioner og koder for de interventionstyper, der er fastsat i bilag I.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem fondene og andre EU-instrumenter som f.eks. reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk bistand. De optimerer mekanismerne for koordinering mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen.
4.  I overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder og nærhedsprincippet og princippet om flerniveaustyring sikrer medlemsstaterne og Kommissionen koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem fondene og andre EU-instrumenter som f.eks. reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk bistand. De optimerer mekanismerne for koordinering mellem de ansvarlige med henblik på at undgå dobbeltarbejde under planlægningen og gennemførelsen.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)
4a.   Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer overholdelse af de relevante statsstøtteregler.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører det EU-budget, der tildeles fondene, ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel [63] i forordning (EU, Euratom) [...] (finansforordningen).
1.  Medlemsstaterne, i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer, og Kommissionen gennemfører det EU-budget, der tildeles fondene, ved delt forvaltning i overensstemmelse med artikel [63] i forordning (EU, Euratom) [...] (finansforordningen).
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Kommissionen gennemfører imidlertid den støtte fra Samhørighedsfonden, der overføres til Connecting Europe-faciliteten (CEF), det europæiske initiativ for byområder og interregionale innovative investeringer, den støtte, der overføres fra ESF+ til tværnationalt samarbejde, de beløb, der er bidrag til InvestEU37, og teknisk bistand på Kommissionens initiativ ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk.1, litra a) og c)].
2.  Kommissionen gennemfører, uden at det berører artikel 1, stk. 2, den støtte fra Samhørighedsfonden, der overføres til Connecting Europe-faciliteten (CEF), det europæiske initiativ for byområder og interregionale innovative investeringer, den støtte, der overføres fra ESF+ til tværnationalt samarbejde, de beløb, der er bidrag til InvestEU37, og teknisk bistand på Kommissionens initiativ ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk.1, litra a) og c)].
_________________
_________________
37 [Forordning (EU) [...] om [...] (EUT L […] af […], s. […]).
37 [Forordning (EU) [...] om [...] (EUT L […] af […], s. […]).
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3
3.  Kommissionen kan gennemføre samarbejdet med regioner i den yderste periferi under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ved indirekte forvaltning.
3.  Kommissionen kan efter aftale med den berørte medlemsstat og region gennemføre samarbejdet med regioner i den yderste periferi under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) ved indirekte forvaltning.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
1.  Hver medlemsstat tilrettelægger et partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder. Partnerskabet skal mindst omfatte følgende partnere:
1.  I forbindelse med partnerskabsaftalen og hvert program tilrettelægger hver medlemsstat i overensstemmelse med sine institutionelle og retlige rammer et fuldgyldigt, effektivt partnerskab. Partnerskabet skal mindst omfatte følgende partnere:
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  bymyndigheder og andre offentlige myndigheder
a)  regionale og lokale myndigheder samt bymyndigheder og andre offentlige myndigheder
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, miljøpartnere og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling.
c)  relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, NGO'er og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)   forskningsinstitutioner og universiteter i hensigtsmæssigt omfang.
Ændring 78+459
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  I overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring inddrager medlemsstaterne de pågældende partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalgene i overensstemmelse med artikel 34.
2.  I overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og under anvendelse af en bottom-up-tilgang inddrager medlemsstaterne de pågældende partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler under forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af programmerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalgene i overensstemmelse med artikel 34. I den forbindelse tildeler medlemsstaterne en passende procentdel af de midler, der stammer fra fondene, til administrativ kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. I forbindelse med grænseoverskridende programmer inddrager medlemsstaterne partnere fra alle deltagende medlemsstater.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Tilrettelæggelse og gennemførelse af partnerskabet gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/201438.
3.  Tilrettelæggelse og gennemførelse af partnerskabet gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/201438. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 107 for så vidt angår ændringer til den delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 med henblik på at tilpasse denne delegerede forordning til nærværende forordning.
_________________
_________________
38 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
38 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1).
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 4
4.  Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af programmerne.
4.  Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af programmerne og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Horisontale principper
1.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder respekteres, og at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder overholdes i forbindelse med gennemførelsen af fondene.
2.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsaspektet tages i betragtning og fremmes i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i relation til overvågning, rapportering og evaluering.
3.  Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af programmerne. Der skal under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne navnlig tages hensyn til tilgængelighed for personer med handicap.
4.  Fondenes målsætninger forfølges i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til FN's mål om bæredygtig udvikling, og med EU's fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og bekæmpelse af klimaforandringer ud fra princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 1 og 2, i TEUF.
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, princippet om energieffektivitet først, socialt retfærdig energiomstilling, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, modstandsdygtighed over for katastrofer samt risikoforebyggelse og -styring fremmes under udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne. De sigter mod at undgå investeringer i produktion, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
1.  Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale, der fastlægger ordninger for anvendelsen af fondene på en virkningsfuld og effektiv måde for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
1.  Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale, der fastlægger ordninger for anvendelsen af fondene på en virkningsfuld og effektiv måde for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. En sådan partnerskabsaftale udarbejdes i overensstemmelse med den adfærdskodeks, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  Medlemsstaten indgiver partnerskabsaftalen til Kommissionen inden eller samtidig med indgivelsen af det første program.
2.  Medlemsstaten indgiver partnerskabsaftalen til Kommissionen inden eller samtidig med indgivelsen af det første program, men senest den 30. april 2021.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Partnerskabsaftalen kan indgives sammen med det relevante årlige nationale reformprogram.
3.  Partnerskabsaftalen kan indgives sammen med det relevante årlige nationale reformprogram og den nationale energi- og klimaplan.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra a
a)  de udvalgte politiske målsætninger med angivelse af, hvilke fonde og programmer der vil forfølge målsætningerne, med en begrundelse herfor og, hvis det er relevant, en begrundelse for anvendelse af InvestEU's gennemførelsesmodel, idet der tages hensyn til relevante landespecifikke henstillinger
a)  de udvalgte politiske målsætninger med angivelse af, hvilke fonde og programmer der vil forfølge målsætningerne, med en begrundelse herfor, idet der tages hensyn til og opstilles en fortegnelse over relevante landespecifikke henstillinger såvel som regionale udfordringer
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra b – nr. i
i)  et sammendrag af de politiske valg, og de vigtigste forventede resultater for hver af fondene, herunder, hvor det er relevant, gennem anvendelse af InvestEU
i)  et sammendrag af de politiske valg, og de vigtigste forventede resultater for hver af fondene
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra b – nr. ii
ii)  koordinering, afgrænsning og komplementaritet mellem fondene og, i givet fald, koordinering mellem nationale og regionale programmer
ii)  koordinering, afgrænsning og komplementaritet mellem fondene og, i givet fald, koordinering mellem nationale og regionale programmer, navnlig med hensyn til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i forordning (EU) nr. [...] ("forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik")
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra b – nr. iii
iii)  komplementaritet mellem fondene og andre EU-instrumenter, herunder LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter
iii)  komplementaritet og synergi mellem fondene og andre EU-instrumenter, herunder LIFE's strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter og, hvor det er relevant, projekter finansieret under Horisont Europa
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra b – nr. iii a (nyt)
iiia)   opfyldelse af mål, politikker og foranstaltninger i henhold til de nationale energi- og klimaplaner
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra c
c)  den foreløbige finansielle tildeling fra hver af fondene pr. politisk målsætning på nationalt plan under overholdelse af de fondsspecifikke regler om tematisk koncentration
c)  den foreløbige finansielle tildeling fra hver af fondene pr. politisk målsætning på nationalt og, om nødvendigt, regionalt plan under overholdelse af de fondsspecifikke regler om tematisk koncentration
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra d
d)  hvis det er relevant, opdelingen af de finansielle midler pr. regionskategori, jf. artikel 102, stk. 2, og de tildelinger, der foreslås overført mellem regionskategorier, jf. artikel 105
d)  opdelingen af de finansielle midler pr. regionskategori, jf. artikel 102, stk. 2, og de tildelinger, der foreslås overført mellem regionskategorier, jf. artikel 105
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra e
e)  de beløb, der skal bidrage til InvestEU pr. fond og pr. regionskategori
udgår
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra g
g)  et sammendrag af de aktioner, som den pågældende medlemsstat skal iværksætte med henblik på at styrke sin administrative kapacitet til gennemførelse af fondene.
g)  et sammendrag af de aktioner, som den pågældende medlemsstat skal iværksætte med henblik på at styrke sin administrative kapacitet til gennemførelse af fondene og sit forvaltnings- og kontrolsystem.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra g a (nyt)
ga)   hvor det er relevant, en integreret tilgang til håndtering af demografiske udfordringer og/eller specifikke behov i regioner og områder
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra g b (nyt)
gb)   en kommunikations- og synlighedsstrategi.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
EIB kan efter anmodning fra medlemsstaterne deltage i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af operationer, finansielle instrumenter og OPP'er.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
Med hensyn til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal partnerskabsaftalen kun indeholde en fortegnelse over de planlagte programmer.
Med hensyn til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) skal partnerskabsaftalen kun indeholde en fortegnelse over de planlagte programmer og de grænseoverskridende investeringsbehov i den pågældende medlemsstat.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger.
1.  Kommissionen vurderer partnerskabsaftalen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler. Kommissionen tager ved vurderingen hensyn til bestemmelserne i artikel 4 og 6, de relevante landespecifikke henstillinger og de foranstaltninger, der er knyttet til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, samt måden, hvorpå disse håndteres.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
2.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af partnerskabsaftalen.
2.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest to måneder efter medlemsstatens indgivelse af partnerskabsaftalen.
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3
3.  Medlemsstaten gennemgår partnerskabsaftalen under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
3.  Medlemsstaten gennemgår partnerskabsaftalen under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger inden for en måned efter datoen for deres fremlæggelse.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 4
4.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af partnerskabsaftalen senest fire måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats indgivelse af partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftalen må ikke ændres.
4.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af partnerskabsaftalen senest fire måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats første indgivelse af partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftalen må ikke ændres.
Ændring 428
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne kan, i partnerskabsaftalen eller i anmodningen om en ændring af et program, tildele det beløb fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF, der skal være bidrag til InvestEU og gennemføres via budgetgarantier. Det beløb, der skal være bidrag til InvestEU, må ikke overstige 5 % af hver fonds samlede tildelinger, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Sådanne bidrag udgør ikke overførsel af midler i henhold til artikel 21.
1.  Medlemsstaterne kan pr. 1. januar 2023, efter aftale med de pågældende forvaltningsmyndigheder, i anmodningen om en ændring af et program tildele op til 2 % af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFF som bidrag til InvestEU og til gennemførelse via budgetgarantier. Der kan yderligere tildeles op til % af hver fonds samlede tildelinger til InvestEU i forbindelse med midtvejsgennemgangen. Sådanne bidrag skal være til rådighed for investeringer i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens mål og i samme regionskategori, som de oprindelige tildelinger var rettet mod. Når et beløb fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden tildeles til InvestEU, finder de grundforudsætninger, der er beskrevet i artikel 11 og i bilag III og IV til denne forordning, anvendelse. Der kan kun tildeles midler til fremtidige kalenderår.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
2.   For så vidt angår partnerskabsaftalen kan der tildeles midler fra det aktuelle eller fra fremtidige kalenderår. For så vidt angår en anmodning om en ændring af et program kan der kun tildeles midler fra fremtidige år.
udgår
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3
3.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, anvendes til hensættelse af den del af EU-garantien, der hører under medlemsstatens segment.
3.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, anvendes til hensættelse af den del af EU-garantien, der hører under den pågældende medlemsstats segment.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 1
Hvis en bidragsaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], ikke er indgået pr. 31. december 2021 for et beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i partnerskabsaftalen, skal medlemsstaten indgive en anmodning om ændring af et program eller programmer med henblik på at anvende det tilsvarende beløb.
Hvis en bidragsaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], ikke er indgået pr. 31. december 2023 for et beløb, der er omhandlet i stk. 1, skal medlemsstaten indgive en anmodning om ændring af et program eller programmer med henblik på at anvende det tilsvarende beløb.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 2
Bidragsaftalen vedrørende et beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i anmodningen om en ændring af et program, skal indgås samtidig med vedtagelsen af afgørelsen om ændring af programmet.
Bidragsaftalen vedrørende et beløb, der er omhandlet i stk. 1 og tildelt i anmodningen om en ændring af et program, skal alt efter tilfældet indgås eller ændres samtidig med vedtagelsen af afgørelsen om ændring af programmet.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 5
5.  Hvis der ikke senest ni måneder efter godkendelsen af bidragsaftalen er indgået en garantiaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], overføres de respektive beløb, der er indbetalt til den fælles hensættelsesfond som en hensættelse, tilbage til et program eller programmer, og medlemsstaterne indgiver en tilsvarende anmodning om en programændring.
5.  Hvis der ikke senest ni måneder efter godkendelsen af bidragsaftalen er indgået en garantiaftale, jf. artikel [9] i [InvestEU-forordningen], overføres de respektive beløb, der er indbetalt til den fælles hensættelsesfond som en hensættelse, tilbage til det eller de oprindelige programmer, og medlemsstaterne indgiver en tilsvarende anmodning om en programændring. I dette særlige tilfælde kan midler fra tidligere kalenderår ændres, så længe forpligtelserne endnu ikke er gennemført.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 7
7.  Midler, der er genereret af eller kan henføres til de beløb, der var bidrag til InvestEU og blev leveret via budgetgarantier, skal stilles til rådighed for medlemsstaten og anvendes til støtte under samme målsætning eller målsætninger i form af finansielle instrumenter.
7.  Midler, der er genereret af eller kan henføres til de beløb, der var bidrag til InvestEU og blev leveret via budgetgarantier, skal stilles til rådighed for medlemsstaten og den berørte lokale eller regionale myndighed og anvendes til støtte under samme målsætning eller målsætninger i form af finansielle instrumenter.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 1
For hver specifikt målsætning fastsættes der i denne forordning forudsætninger, der skal være til stede, for at de kan gennemføres virkningsfuldt og effektivt (i det følgende benævnt "grundforudsætninger")
For hver specifikt målsætning fastsættes der i denne forordning forudsætninger, der skal være til stede, for at de kan gennemføres virkningsfuldt og effektivt (i det følgende benævnt "grundforudsætninger"). Grundforudsætningerne finder anvendelse i det omfang, de bidrager til opfyldelsen af programmets specifikke målsætninger.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Ved udarbejdelsen af et program eller indførelse af en ny specifik målsætning som led i en programændring skal medlemsstaten vurdere, om de grundforudsætninger, der er knyttet til den valgte specifikke målsætning, er opfyldt. En grundforudsætning er opfyldt, hvis alle de relaterede kriterier er opfyldt. Medlemsstaten angiver i hvert enkelt program eller i programændringen, hvilke grundforudsætninger der er opfyldt og ikke er opfyldt, og hvis den mener, at en grundforudsætning er opfyldt, skal den anføre en begrundelse herfor.
2.  Ved udarbejdelsen af et program eller indførelse af en ny specifik målsætning som led i en programændring skal medlemsstaten vurdere, om de grundforudsætninger, der er knyttet til den valgte specifikke målsætning, er opfyldt. En grundforudsætning er opfyldt, hvis alle de relaterede kriterier er opfyldt. Medlemsstaten angiver i hvert enkelt program eller i programændringen, hvilke grundforudsætninger der er opfyldt og ikke er opfyldt, og hvis den mener, at en grundforudsætning er opfyldt, skal den anføre en begrundelse herfor. På anmodning af en medlemsstat kan EIB bidrage til vurdering af de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de relevante grundforudsætninger.
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 4 – afsnit 1
Senest tre måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, skal Kommissionen foretage en vurdering og underrette medlemsstaten, hvis den er enig i, at forudsætningerne er opfyldt.
Senest to måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, skal Kommissionen foretage en vurdering og underrette medlemsstaten, hvis den er enig i, at forudsætningerne er opfyldt.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 4 – afsnit 2
Hvis Kommissionen er uenig i medlemsstatens vurdering, underretter den medlemsstaten herom og giver den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en måned.
Hvis Kommissionen er uenig i medlemsstatens vurdering, underretter den medlemsstaten herom og giver den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for højst to måneder.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 5 – afsnit 1
Udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning kan ikke indgå i betalingsanmodninger, før Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. stk. 4.
Udgifter til operationer i tilknytning til den specifikke målsætning kan indgå i betalingsanmodninger, inden Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at grundforudsætningen er opfyldt, jf. stk. 4, uden at det berører suspensionen af selve refusionen, indtil forudsætningen er opfyldt.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaten etablerer en performanceramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance under gennemførelsen, og som bidrager til at måle fondenes samlede performance.
I samarbejde med lokale og regionale myndigheder etablerer medlemsstaten, hvis det er relevant, en performanceramme, der gør det muligt at overvåge, rapportere om og evaluere programmets performance under gennemførelsen, og som bidrager til at måle fondenes samlede performance.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Der skal fastsættes delmål og mål i tilknytning til hver enkelt specifik målsætning inden for et program, med undtagelse af teknisk bistand og specifikke mål vedrørende bekæmpelse af materielle afsavn, jf. artikel [4, litra c), nr. vii)] i ESF+-forordningen.
2.  Der skal fastsættes delmål og mål i tilknytning til hver enkelt specifik målsætning inden for et program, med undtagelse af teknisk bistand og specifikke mål vedrørende bekæmpelse af materielle afsavn, jf. artikel [4, stk. 1, nr. xi)] i ESF+-forordningen.
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – indledning
1.  For programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, skal medlemsstaten gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer:
1.  For programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, skal medlemsstaten og de relevante forvaltningsmyndigheder gennemgå hvert enkelt program under hensyntagen til følgende elementer:
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra a
a)  de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024
a)  de nye udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og de mål, der er fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af de integrerede nationale klima- og energiplaner, hvis det er relevant
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra b
b)  den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region
b)  den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region, herunder status for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og territoriale behov for så vidt angår mindskning af forskelle og økonomiske og sociale uligheder
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  enhver væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling, der nødvendiggør en tilpasning af programmerne, herunder som følge af symmetriske eller asymmetriske chok i medlemsstaterne og deres regioner.
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1
Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2025 Kommissionen en anmodning om ændring af de enkelte programmer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1. Medlemsstaten begrunder ændringen baseret på de elementer, der er anført i stk. 1.
I overensstemmelse med resultatet af gennemgangen forelægger medlemsstaten senest den 31. marts 2025 Kommissionen en anmodning om ændring af de enkelte programmer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, eller oplyser, at der ikke er behov for at foretage ændringer. Medlemsstaten begrunder ændringen baseret på de elementer, der er anført i stk. 1, eller begrunder, hvor det er relevant, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage ændringer i et program.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 2 – litra a
a)  tildelingerne af finansielle midler pr. prioritet, herunder beløbene for årene 2026 og 2027
a)  de reviderede oprindelige tildelinger af finansielle midler pr. prioritet, herunder beløbene for årene 2026 og 2027
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 2 – litra b a (nyt)
ba)   de beløb, der skal bidrage til InvestEU pr. fond og pr. regionskategori, om nødvendigt
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Kommissionen vedtager senest den 31. marts 2026 en rapport, der sammenfatter resultaterne af den i stk. 1 og 2 omhandlede gennemgang. Kommissionen sender rapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Ændring 425/rev+444/rev+448+469
Forslag til forordning
Artikel 15
[...]
udgår
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne udarbejder programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
1.  Medlemsstaterne udarbejder i samarbejde med de partnere, der er omhandlet i artikel 6, programmer til gennemførelse af fondene for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – afsnit 1
Et program omfatter prioriteter. Hver prioritet skal svare til én enkelt politisk målsætning eller til teknisk bistand. En prioritet, der svarer til én enkelt politisk målsætning, skal bestå af en eller flere specifikke målsætninger. Mere end én prioritet kan svare til samme politiske målsætning.
Et program omfatter prioriteter. Hver prioritet skal svare til en eller flere politiske målsætninger eller til teknisk bistand. En prioritet, der svarer til én enkelt politisk målsætning, skal bestå af en eller flere specifikke målsætninger. Mere end én prioritet kan svare til samme politiske målsætning.
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. i
i)  økonomiske, sociale og territoriale forskelle, undtagen når det drejer sig om programmer, der støttes af EHFF
i)  økonomiske, sociale og territoriale forskelle og uligheder, undtagen når det drejer sig om programmer, der støttes af EHFF
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. ii
ii)  markedssvigt, investeringsbehov og komplementaritet med andre former for støtte
ii)  markedssvigt, investeringsbehov og komplementaritet og synergi med andre former for støtte
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. iii
iii)  udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger og andre relevante EU-henstillinger rettet til medlemsstaten
iii)  udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. iv
iv)  udfordringer med hensyn til administrativ kapacitet og god forvaltningsskik
iv)  udfordringer med hensyn til administrativ kapacitet og god forvaltningsskik samt forenklingstiltag
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. iv a (nyt)
iva)   en integreret tilgang til håndtering af demografiske udfordringer, hvis det er relevant
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. vi a (nyt)
via)   udfordringer og dertil knyttede målsætninger, der er fastlagt i de nationale energi- og klimaplaner og i den europæiske søjle for sociale rettigheder
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a – nr. vii
vii)  for så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, status for gennemførelsen af relevant gældende EU-ret og relevante handlingsplaner
vii)  for så vidt angår programmer, der støttes af AMIF, FIS og IGFV, status for gennemførelsen af relevant gældende EU-ret og relevante handlingsplaner samt konstaterede mangler
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra d – nr. i
i)  de relaterede aktionstyper, herunder en liste over planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant
i)  de relaterede aktionstyper, herunder en vejledende liste over og tidsplan for planlagte operationer af strategisk betydning, og deres forventede bidrag til de specifikke målsætninger og til makroregionale strategier og havområdestrategier, hvis det er relevant
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra d – nr. iii a (nyt)
iiia)   tiltag til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra d – nr. v
v)  interregionale og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat
v)  interregionale, grænseoverskridende og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra d – nr. v a (nyt)
va)   bæredygtighed af investeringer
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra d – nr. vii a (nyt)
viia)   en beskrivelse af, hvordan komplementaritet og synergi med andre fonde og instrumenter skal forfølges
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra i
i)  den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed for programmet gennem definition af dets mål, målgrupper, kommunikationskanaler, sociale medier, det planlagte budget og relevante indikatorer for overvågning og evaluering
i)  den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed for programmet gennem definition af dets mål, målgrupper, kommunikationskanaler, i hensigtsmæssigt omfang sociale medier samt det planlagte budget og relevante indikatorer for overvågning og evaluering
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 1 – litra j
j)  forvaltningsmyndigheden, revisionsmyndigheden og det organ, der modtager betalinger fra Kommissionen.
j)  forvaltningsmyndigheden, revisionsmyndigheden, organet med ansvar for regnskabsfunktionen, jf. artikel 70, og det organ, der modtager betalinger fra Kommissionen.
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 2
Litra c) og d) i dette stykke finder ikke anvendelse på den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel [4, litra c), nr. vii)] i ESF-forordningen.
litra c) og d) i dette stykke finder ikke anvendelse på den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel [4, stk. 1, nr. xi)] i ESF+-forordningen.
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3 – afsnit 2 a (nyt)
En miljørapport, der indeholder relevante oplysninger om virkningerne på miljøet i henhold til direktiv 2001/42/EF, vedføjes som bilag til programmet under hensyntagen til behovene for modvirkning af klimaændringer.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 6
6.  For så vidt angår programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, der indgives i overensstemmelse med artikel 16, den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra f), nr. ii), kun omfatte beløbene for årene 2021-2025.
6.  For så vidt angår programmer under EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, der indgives i overensstemmelse med artikel 16, omfatter den tabel, der er omhandlet i stk. 3, litra f), nr. ii), beløbene for årene 2021-2027.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.  Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger samt dets sammenhæng med partnerskabsaftalen. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger.
1.  Kommissionen vurderer programmet og dets overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger samt dets sammenhæng med partnerskabsaftalen. Kommissionen tager ved vurderingen navnlig hensyn til relevante landespecifikke henstillinger og til relevante udfordringer, der er påpeget i gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og i den europæiske søjle for sociale rettigheder, samt til den måde, de håndteres på.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens indgivelse af programmet.
2.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest to måneder efter medlemsstatens indgivelse af programmet.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3
3.  Medlemsstaten gennemarbejder programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
3.  Medlemsstaten gennemgår programmet under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger inden for to måneder efter deres fremlæggelse.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 4
4.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af programmet senest seks måneder efter datoen for medlemsstatens indgivelse af programmet.
4.  Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af programmet senest fem måneder efter datoen for medlemsstatens første indgivelse af programmet.
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2
2.  Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest tre måneder efter indgivelsen af det ændrede program.
2.  Kommissionen vurderer ændringen og dens overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder krav på nationalt plan, og kan fremsætte bemærkninger senest to måneder efter indgivelsen af det ændrede program.
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 3
3.  Medlemsstaten gennemgår det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger.
3.  Medlemsstaten gennemgår det ændrede program under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger inden for to måneder efter deres fremlæggelse.
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 4
4.  Kommissionen godkender ændringen af et program, senest seks måneder efter at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten.
4.  Kommissionen godkender ændringen af et program, senest tre måneder efter at programændringsanmodningen blev indgivet af medlemsstaten.
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 5 – afsnit 1
Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 5 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 3 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den samme fond. For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EFRU og ESF+, må overførslen kun vedrøre tildelinger til den samme regionskategori.
Medlemsstaten kan i programmeringsperioden overføre op til 7 % af den oprindelige tildeling for en prioritet og ikke mere end 5 % af programbudgettet til en anden prioritet i samme program under den samme fond. I denne forbindelse overholder medlemsstaten den adfærdskodeks, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014. For så vidt angår de programmer, der modtager støtte fra EFRU og ESF+, må overførslen kun vedrøre tildelinger til den samme regionskategori.
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 6
6.  For rettelser af rent administrativ eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner.
6.  For rettelser af rent administrativ, teknisk eller redaktionel art, som ikke påvirker gennemførelsen af programmet, kræves der ingen godkendelse fra Kommissionen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner.
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2
2.  EFRU og ESF+ kan som supplement og inden for en grænse på 10 % af støtten fra disse fonde til hver prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen.
2.  EFRU og ESF+ kan som supplement og inden for en grænse på 15 % af støtten fra disse fonde til hver prioritet i et program finansiere hele eller en del af en operation, hvortil omkostningerne er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne omkostninger er nødvendige for gennemførelsen.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne kan anmode om, at op til 5 % af programmets finansielle tildelinger overføres fra en eller flere fonde til en eller flere andre fonde under delt forvaltning eller til et eller flere instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning.
1.  Med henblik på at sikre fleksibilitet kan medlemsstaterne, såfremt programmets overvågningsudvalg godkender det, anmode om, at op til 5 % af programmets finansielle tildelinger overføres fra en eller flere fonde til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden eller Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Ændring 171+434
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2
2.  Overførte midler gennemføres i overensstemmelse med regler for den fond eller det instrument, som midlerne overføres til, og i tilfælde af overførsler til instrumenter under direkte eller indirekte forvaltning, til fordel for den pågældende medlemsstat.
2.  Overførte midler gennemføres i overensstemmelse med regler for den fond eller det instrument, som midlerne overføres til.
Ændring 172+433+434
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 3
3.  Anmodninger i henhold til stk. 1 skal indeholde det samlede beløb, der overføres for hvert år pr. fond og pr. regionskategori, hvor det er relevant, de skal være behørigt begrundede, og de skal ledsages af det/de ændrede program/programmer, hvorfra midlerne skal overføres i overensstemmelse med artikel 19, med en angivelse af, hvilken anden fond eller hvilket instrument beløbene overføres til.
3.  Anmodninger i henhold til stk. 1 skal indeholde det samlede beløb, der overføres for hvert år pr. fond og pr. regionskategori, hvor det er relevant, de skal være behørigt begrundede med hensyn til den komplementaritet og virkning, der skal opnås, og de skal ledsages af det/de ændrede program/programmer, hvorfra midlerne skal overføres i overensstemmelse med artikel 19, med en angivelse af, hvilken anden fond eller hvilket instrument beløbene overføres til.
Ændring 173
Forslag til forordning
Afsnit 3 – kapitel I a (nyt)
KAPITEL I a – Store projekter
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 21 a (ny)
Artikel 21a
Indhold
Som led i et eller flere programmer kan EFRU og Samhørighedsfonden yde støtte til en operation, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål, og til hvilke de samlede støtteberettigede udgifter overstiger 100 000 000 EUR (i det følgende benævnt "stort projekt"). Finansielle instrumenter betragtes ikke som store projekter.
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 21 b (ny)
Artikel 21b
Oplysninger, der er nødvendige med henblik på godkendelse af store projekter
Inden et stort projekt godkendes, forelægger forvaltningsmyndigheden Kommissionen følgende oplysninger:
a)  detaljer vedrørende det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen af det store projekt, og dets kapacitet
b)  en beskrivelse af investeringen og dens lokalisering
c)  de samlede udgifter og samlede støtteberettigede udgifter
d)  feasibilityundersøgelser, der er foretaget, herunder en analyse af alternativer, og resultaterne
e)  en cost-benefit-analyse, herunder en økonomisk og finansiel analyse, og en risikovurdering
f)  en analyse af miljøvirkningerne under hensyntagen til behovene for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer
g)  en forklaring på, hvordan det store projekt er foreneligt med de relevante prioriteter i det eller de pågældende programmer og det forventede bidrag til at nå de specifikke mål for disse prioriteter og det forventede bidrag til den socioøkonomiske udvikling
h)  finansieringsplanen, som skal vise de samlede planlagte finansielle midler og den planlagte støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder sammen med fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt under hensyntagen til de indkredsede risici
i)  en tidsplan for det store projekts gennemførelse og, hvis gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden, de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i programmeringsperioden.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 21 c (ny)
Artikel 21c
Afgørelse om et stort projekt
1.  Kommissionen bedømmer det store projekt på grundlag af de i artikel 21b omhandlede oplysninger med henblik på at afgøre, hvorvidt det finansielle bidrag, som der er ansøgt om til det store projekt, er berettiget. Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt i form af en gennemførelsesretsakt senest tre måneder efter datoen for forelæggelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21b.
2.  Kommissionens godkendelse i henhold til stk. 1 er betinget af, at den første bygge- og anlægskontrakt er indgået, eller i tilfælde af operationer, der gennemføres inden for OPP-strukturer, at OPP-aftalen mellem det offentlige organ og det privatretlige organ er undertegnet senest tre år efter datoen for godkendelsen.
3.  Hvis Kommissionen ikke godkender det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt, giver den en begrundelse herfor i sin afgørelse.
4.  Store projekter, der er indgivet til godkendelse i henhold til stk. 1, skal optræde på listen over store projekter i et program.
5.  Udgifter til et stort projekt kan medtages i en betalingsanmodning, når den er indgivet til godkendelse, jf. stk. 1. Såfremt Kommissionen ikke godkender det store projekt, som forvaltningsmyndigheden har udvalgt, skal udgiftsoversigten efter medlemsstatens tilbagetrækning af ansøgningen eller vedtagelse af Kommissionens afgørelse berigtiges i overensstemmelse hermed.
(Denne ændring kræver konsekvensjusteringer af bilag V).
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra c
c)  et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer programmeret for EFRU under den politiske målsætning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra e).
c)  et andet territorialt redskab til støtte for initiativer, som medlemsstaterne har udformet med henblik på investeringer programmeret under den politiske målsætning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra e).
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 a (nyt)
Medlemsstaten sikrer sammenhæng og koordinering, når lokale udviklingsstrategier finansieres af mere end én fond.
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  det geografiske område, som er omfattet af strategien
a)  det geografiske område, som er omfattet af strategien, herunder indbyrdes sammenhæng mellem det økonomiske, sociale og miljømæssige område
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  en beskrivelse af inddragelsen af partnerne, jf. artikel 6, i udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 2
2.  Territoriale strategier udarbejdes under ansvar af de relevante bymæssige, lokale eller andre territoriale myndigheder eller organer.
2.  Territoriale strategier udarbejdes og godkendes under ansvar af de relevante regionale, lokale og andre offentlige myndigheder. Allerede eksisterende strategiske dokumenter vedrørende de omfattede områder kan opdateres og anvendes som territoriale strategier.
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3 – afsnit 1
Hvis listen over operationer, der skal støttes, er ikke blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante bymæssige, lokale eller andre territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer.
Hvis listen over operationer, der skal støttes, ikke er blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante regionale, lokale eller andre territoriale myndigheder eller organer udvælge eller inddrages i udvælgelsen af operationer.
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Når myndighederne omhandlet i stk. 2 udarbejder territoriale strategier, samarbejder de med de relevante forvaltningsmyndigheder om at fastlægge omfanget af de operationer, der skal støttes under det relevante program.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4
4.  Hvis en bymæssig, lokal eller anden territorial myndighed eller et bymæssigt, lokalt eller andet territorialt organ udfører opgaver, der henhører under forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ.
4.  Hvis en regional, lokal eller anden offentlig myndighed eller et andet organ udfører opgaver, der henhører under forvaltningsmyndighedens ansvar, bortset fra udvælgelsen af operationer, skal forvaltningsmyndigheden udpege den pågældende myndighed som et bemyndiget organ.
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
De udvalgte operationer kan støttes under mere end én prioritet under det samme program.
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1
1.  Hvis en strategi, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 23, omfatter investeringer, der modtager støtte fra én eller flere fonde, fra mere end ét program eller fra mere end én prioritet i det samme program, kan aktioner gennemføres som en integreret territorial investering (i det følgende benævnt "ITI").
1.  Hvis en strategi, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 23, omfatter investeringer, der modtager støtte fra én eller mere end én fond, fra mere end ét program eller fra mere end én prioritet i det samme program, kan aktioner gennemføres som en integreret territorial investering (i det følgende benævnt "ITI"). Om nødvendigt kan hver ITI suppleres med finansiel støtte fra ELFUL.
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Hvis listen over operationer, der skal støttes, ikke er blevet medtaget i den territoriale strategi, skal de relevante regionale, lokale og andre offentlige myndigheder eller organer inddrages i udvælgelsen af operationer.
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1
1.  EFRU, ESF+ og EHFF kan yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet.
1.  EFRU, ESF+, EHFF og ELFUL skal yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet. I forbindelse med ELFUL betegnes denne udvikling som lokaludvikling under Leaderprogrammet.
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2 – litra b
b)  styres af lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for offentlige og private lokale socioøkonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe alene udøver kontrol over beslutningstagningen
b)  styres af lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for offentlige og private lokale socioøkonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe, herunder den offentlige sektor, alene udøver kontrol over beslutningstagningen
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2 – litra d
d)  støtter netværkssamarbejde, nyskabende elementer i den lokale sammenhæng og, hvis det er relevant, samarbejde med andre territoriale aktører.
d)  støtter netværkssamarbejde, bottom-up-tilgange, tilgængelighed, nyskabende elementer i den lokale sammenhæng og, hvis det er relevant, samarbejde med andre territoriale aktører.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 4
4.  Hvis gennemførelsen af en sådan strategi involverer støtte fra mere end én fond, kan de relevante forvaltningsmyndigheder vælge én af de pågældende fonde som den ledende fond.
4.  Hvis gennemførelsen af en sådan strategi involverer støtte fra mere end én fond, kan de relevante forvaltningsmyndigheder vælge én af de pågældende fonde som den ledende fond. Det kan også specificeres, hvilken type foranstaltninger og operationer der skal finansieres af de enkelte berørte fonde.
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 1 – litra d
d)  målene for strategien, herunder målbare mål for resultater, og tilknyttede planlagte aktioner
d)  målene for strategien, herunder målbare mål for resultater, og tilknyttede planlagte aktioner som følge af lokale behov, som lokalsamfundet har udpeget
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 1 – litra f
f)  en finansieringsplan, herunder den planlagte tildeling fra hver enkelt fond og program.
f)  en finansieringsplan, herunder den planlagte tildeling fra hver enkelt fond, herunder om nødvendigt ELFUL, og hvert enkelt program.
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 4
4.  I afgørelsen om godkendelse af en strategi fastlægges tildelingen for hver enkelt fond og program og fastlægges ansvaret for forvaltnings- og kontrolopgaverne under programmet/programmerne.
4.  I afgørelsen om godkendelse af en strategi fastlægges tildelingen for hver enkelt fond og program og fastlægges ansvaret for forvaltnings- og kontrolopgaverne under programmet/programmerne. Tilhørende nationale offentlige bidrag garanteres på forhånd for hele perioden.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 2
2.  Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.
2.  Forvaltningsmyndighederne sikrer, at de lokale aktionsgrupper er inklusive, og at de enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur med henblik på at gennemføre opgaver vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet.
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 3 – litra a
a)  opbygning af lokale aktørers evne til at udvikle og gennemføre operationer
a)  opbygning af lokale aktørers administrative evne til at udvikle og gennemføre operationer
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 5
5.  Den lokale aktionsgruppe kan være en støttemodtager og kan gennemføre operationer i overensstemmelse med strategien.
5.  Den lokale aktionsgruppe kan være en støttemodtager og kan gennemføre operationer i overensstemmelse med strategien, idet den fremmer funktionernes adskillelse i den lokale aktionsgruppe.
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaten sikrer, at støtte fra fondene for lokaludvikling styret af lokalsamfundet omfatter:
1.  Med henblik på at sikre komplementaritet og synergi sørger medlemsstaten for, at støtte fra fondene for lokaludvikling styret af lokalsamfundet omfatter:
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – litra a
a)  kapacitetsopbygning og forberedende aktioner, der støtter udarbejdelsen og den fremtidige gennemførelse af strategierne
a)  administrativ kapacitetsopbygning og forberedende aktioner, der støtter udarbejdelsen og den fremtidige gennemførelse af strategierne
Ændring 200
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)   animering af strategien for lokaludvikling styret af lokalsamfundet med henblik på at lette udvekslingen mellem de berørte parter, give dem oplysninger og støtte potentielle støttemodtagere i deres udarbejdelse af ansøgninger
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1 a (nyt)
1a.   De i stk. 1 nævnte aktioner kan navnlig omfatte følgende:
a)  bistand til projektforberedelse og -vurdering
b)  støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på en effektiv forvaltning af fondene
c)  undersøgelser i tilknytning til Kommissionens rapportering om fondene og til samhørighedsrapporten
d)  foranstaltninger vedrørende analyse, forvaltning, overvågning, informationsudveksling og gennemførelse af fondene samt foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af kontrolsystemer og teknisk og administrativ bistand
e)  evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, herunder af almen karakter, vedrørende fondenes nuværende og fremtidige funktionsmåde
f)  aktioner til formidling af oplysninger, netværksarbejde, hvis det er relevant, kommunikationsaktiviteter med særlig fokus på resultaterne og merværdien af støtte fra fondene, samt til bevidstgørelse, fremme af samarbejde og udveksling af erfaringer, herunder med tredjelande
g)  oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, revision, kontrol og evaluering
h)  aktioner, som forbedrer evalueringsmetoder og udveksling af oplysninger om evalueringspraksis
i)  aktioner vedrørende revision
j)  styrkelse af den nationale og regionale kapacitet vedrørende investeringsplanlægning, finansieringsbehov, udarbejdelse, udformning og gennemførelse af finansielle instrumenter, fælles handlingsplaner og store projekter
k)  formidling af god praksis for at hjælpe medlemsstaterne med at styrke kapaciteten hos de relevante partnere, jf. artikel 6, stk. 1, og deres paraplyorganisationer.
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1 b (nyt)
1b.   Kommissionen skal afsætte mindst 15 % af ressourcerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at sikre større effektivitet i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem de kommunikationsaktiviteter, der iværksættes på Kommissionens initiativ, ved at udvide videnbasen om resultater, navnlig gennem en mere effektiv dataindsamling og -formidling, evalueringer og rapportering, og især ved at sætte fokus på fondenes bidrag til at forbedre borgernes liv og ved at gøre støtten fra fondene mere synlig samt ved at øge bevidstheden om resultaterne og merværdien af en sådan støtte. Informations-, kommunikations- og synlighedsforanstaltninger om resultaterne og merværdien af støtte fra fondene med særligt fokus på aktiviteter skal videreføres efter afslutningen af programmer, hvor det er relevant. Sådanne foranstaltninger skal også bidrage til virksomhedskommunikation om Unionens politiske prioriteter, i det omfang de har tilknytning til de generelle mål i denne forordning.
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2
2.  Sådanne aktioner kan omfatte fremtidige og forudgående programmeringsperioder.
2.  Sådanne aktioner kan omfatte forudgående og fremtidige programmeringsperioder.
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)
2a.  For at undgå situationer, hvor betalinger suspenderes, sikrer Kommissionen, at medlemsstater og regioner, der oplever problemer med hensyn til overholdelse af reglerne som følge af manglende administrativ kapacitet, modtager passende teknisk bistand til at forbedre den administrative kapacitet.
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1
1.  På en medlemsstats initiativ kan fondene yde støtte til aktioner, der kan vedrører foregående og efterfølgende programmeringsperioder, og som er nødvendige for en effektiv forvaltning og anvendelse af de pågældende fonde.
1.  På en medlemsstats initiativ kan fondene yde støtte til aktioner, der kan vedrøre foregående og efterfølgende programmeringsperioder, og som er nødvendige for en effektiv forvaltning og anvendelse af de pågældende fonde, for kapacitetsopbygning hos de partnere, som er omhandlet i artikel 6, og for sikring af funktioner såsom forberedelse, uddannelse, forvaltning, overvågning, evaluering, synlighed og kommunikation.
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 3
3.  Inden for hvert enkelt program skal teknisk bistand tage form af en prioritet vedrørende én enkelt fond.
3.  Inden for hvert enkelt program skal teknisk bistand tage form af en prioritet vedrørende enten én enkelt fond eller flere fonde.
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2 – indledning
2.  Den procentdel af fondene, der refunderes for teknisk bistand, er følgende:
2.  På grundlag af en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne og under hensyntagen til programmets finansieringsplan kan den procentdel af fondene, der refunderes for teknisk bistand, være op til:
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2 – litra a
a)  for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og for støtte fra Samhørighedsfonden: 2,5 %
a)  for støtte fra EFRU under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og for støtte fra Samhørighedsfonden: 3 %
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2 – litra b
b)  for støtte fra ESF+: 4 % og for programmer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), i ESF+-forordningen: 5 %
b)  for støtte fra ESF+: 5 % og for programmer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi), i ESF+-forordningen: 6 %
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2 – litra d
d)  for støtte fra AMIF, FIS og IGFV: 6 %.
d)  for støtte fra AMIF, FIS og IGFV: 7 %.
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
For regionerne i den yderste periferi for så vidt angår litra a), b) og c) er procentsatsen op til 1 % højere.
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 1
Som supplement til artikel 31 kan medlemsstaten foreslå at iværksætte yderligere aktioner vedrørende tekniske bistand for at styrke den kapacitet hos medlemsstaternes myndigheder, støttemodtagere og relevante partnere, som er nødvendig med henblik på en effektiv forvaltning og anvendelse af fondene.
Som supplement til artikel 31 kan medlemsstaten foreslå at iværksætte yderligere aktioner vedrørende teknisk bistand for at styrke den institutionelle kapacitet og den effektivitet hos de offentlige myndigheder og offentlige tjenester samt støttemodtagere og relevante partnere, som er nødvendig med henblik på en effektiv forvaltning og anvendelse af fondene.
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 32 – stk. 2
Støtte til sådanne aktioner gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89.
Støtte til sådanne aktioner gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 89. Teknisk bistand i form af et valgfrit specifikt program kan gennemføres enten gennem finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger til teknisk bistand, eller gennem godtgørelse af direkte omkostninger.
Ændring 214
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaten nedsætter et udvalg til at overvåge gennemførelsen af programmet (i det følgende benævnt "overvågningsudvalget"), senest tre måneder efter at den pågældende medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet.
Medlemsstaten nedsætter efter høring af forvaltningsmyndigheden et udvalg til at overvåge gennemførelsen af programmet (i det følgende benævnt "overvågningsudvalget"), senest tre måneder efter at den pågældende medlemsstat har fået meddelt afgørelsen om godkendelse af programmet.
Ændring 215
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 2
2.  Hvert overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden.
2.  Hvert overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden under hensyntagen til behovet for fuld gennemsigtighed.
Ændring 216
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 5
5.  Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på programmer i henhold til artikel [4, litra c), nr. vi),] i ESF+-forordningen.
5.  Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på programmer i henhold til artikel [4, stk. 1, nr. xi),] i ESF+-forordningen og dertil knyttet teknisk bistand.
Ændring 217
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaten fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en afbalanceret repræsentation fra de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt repræsentanter for de i artikel 6 omhandlede partnere.
Medlemsstaten fastlægger sammensætningen af overvågningsudvalget og sikrer en afbalanceret repræsentation fra de relevante myndigheder i medlemsstaten og bemyndigede organer samt repræsentanter for de i artikel 6 omhandlede partnere via en gennemsigtig proces.
Ændring 218
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 2
2.  Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.
2.  Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med overvågnings- og rådgivende funktion. Repræsentanter for EIB kan om nødvendigt opfordres til at deltage i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.
Ændring 219
Forslag til forordning
Artikel 34 – stk. 2 a (nyt)
2a.  For så vidt angår AMIF, Fonden for Intern Sikkerhed og IGFV deltager relevante decentraliserede agenturer i arbejdet i overvågningsudvalget med en rådgivende funktion.
Ændring 220
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)   forslag til mulige forenklingsforanstaltninger for støttemodtagere
Ændring 221
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 1 – litra b
b)  eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål
b)  eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål, herunder også i hensigtsmæssigt omfang eventuelle uregelmæssigheder
Ændring 222
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 1 – litra i
i)  fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner og støttemodtagere, hvis det er relevant.
i)  fremskridt med hensyn til opbygningen af administrativ kapacitet for offentlige institutioner, partnere og støttemodtagere, hvis det er relevant.
Ændring 224
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 2 – litra b
b)  de årlige performanceapporter for programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden
b)  de årlige performanceapporter for programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden
Ændring 225
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da)   ændringer til listen over planlagte operationer af strategisk betydning som omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra d)
Ændring 226
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Overvågningsudvalget kan foreslå forvaltningsmyndigheden yderligere interventionsfunktioner.
Ændring 227
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 1 – afsnit 1
Der afholdes et årligt gennemgangsmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at gennemgå de enkelte programmers performance.
Der afholdes et årligt gennemgangsmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at gennemgå de enkelte programmers performance. Forvaltningsmyndighederne inddrages behørigt i denne proces.
Ændring 228
Forslag til forordning
Artikel 36 – stk. 6
6.  For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, sender medlemsstaten Kommissionen en årlig performancerapport i overensstemmelse med de fondsspecifikke forordninger.
6.  For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, sender medlemsstaten Kommissionen en årlig performancerapport i overensstemmelse med de fondsspecifikke forordninger.
Ændring 229
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 1 – afsnit 2
Den første fremsendelse skal ske senest den 31. januar 2022, og den sidste senest den 31. januar 2030.
Den første fremsendelse skal ske senest den 28. februar 2022, og den sidste senest den 28. februar 2030.
Ændring 230
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 1 – afsnit 3
For så vidt angår programmer i medfør af EFS+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), fremsendes data årligt senest den 30. november.
For så vidt angår programmer i medfør af ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, nr. xi), fremsendes data årligt senest den 30. november.
Ændring 231
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 2 – litra a
a)  antallet af udvalgte operationer, deres samlede støtteberettigede omkostninger, fondenes bidrag og de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden, opdelt pr. interventionstype
a)  i de senest pr. 31. januar, 31. marts, 31. maj, 31. juli, 30. september og 30. november hvert år fremsendte data antallet af udvalgte operationer, deres samlede støtteberettigede omkostninger, fondenes bidrag og de samlede støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden, opdelt pr. interventionstype
Ændring 232
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 2 – litra b
b)  værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte operationer og de opnåede værdier pr. operation.
b)  i de senest pr. 31. maj og 30. november hvert år fremsendte data værdierne af output- og resultatindikatorer for udvalgte operationer og de opnåede værdier pr. operation.
Ændring 233
Forslag til forordning
Artikel 39 – stk. 1
1.  Forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af programmet. Hver evaluering skal indeholde en vurdering af programmets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer.
1.  Forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af programmet. Hver evaluering skal indeholde en vurdering af programmets inklusivitet, ikkediskriminerende karakter, virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng, synlighed og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer.
Ændring 234
Forslag til forordning
Artikel 40 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Den i stk. 2 omhandlede evaluering omfatter en evaluering af de socioøkonomiske virkninger og finansieringsbehovene under de politiske mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, inden for rammerne af og blandt programmer, der sætter fokus på et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling og et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet, herunder intelligent og bæredygtig mobilitet og regional IKT-konnektivitet. Kommissionen offentliggør resultaterne af evalueringen på sin hjemmeside og meddeler disse resultater til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Ændring 235
Forslag til forordning
Artikel 43 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  andre relevante partnere og organer.
b)  andre relevante partnere og organer, herunder regionale, lokale og andre offentlige myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet.
Ændring 236
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 1
1.  Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der senest seks måneder efter godkendelsen af programmet findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om programmer under dens ansvarsområde, og som omfatter programmets målsætninger, aktiviteter, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater.
1.  Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der senest seks måneder efter godkendelsen af programmet findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om programmer under dens ansvarsområde, og som omfatter programmets målsætninger, aktiviteter, vejledende tidsplan for indkaldelse af forslag, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater.
Ændring 237
Forslag til forordning
Artikel 44 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a)  hvis der er tale om retlig enheder, støttemodtagerens navn
a)  hvis der er tale om retlige enheder, støttemodtagerens og kontrahentens navn
Ændring 240
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 – litra a
a)  ved at lægge en kort beskrivelse af operationen, der står i et rimeligt forhold til støttens størrelse, herunder mål og resultater, ud på støttemodtagerens professionelle websted eller sociale medier, hvis det findes, og fremhæve den økonomiske støtte fra Unionen
a)  ved at lægge en kort beskrivelse af operationen, der står i et rimeligt forhold til støttens størrelse, herunder mål og resultater, ud på støttemodtagerens professionelle websted og sociale medier, hvis sådanne findes, og fremhæve den økonomiske støtte fra Unionen
Ændring 241
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 – litra c – indledning
c)  ved at opsætte plader eller skilte på et offentligt sted, så snart den fysiske gennemførelse af operationer, der indebærer fysiske investeringer eller køb af udstyr, begynder, når det drejer sig om følgende:
c)  ved at opsætte faste plader eller skilte på et tydeligt synligt offentligt sted, så snart den fysiske gennemførelse af operationer, der indebærer fysiske investeringer eller køb af udstyr, begynder, når det drejer sig om følgende:
Ændring 243
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 – litra d
d)  for operationer, der ikke falder ind under litra c), på et offentligt sted at foranstalte mindst én visning i trykt eller elektronisk format (minimumsstørrelse A3) med information om operationen, hvor støtten fra fondene er fremhævet
d)  for operationer, der ikke falder ind under litra c), på en tydeligt synlig måde et offentligt sted at foranstalte mindst én visning i trykt eller elektronisk format (minimumsstørrelse A3) med information om operationen, hvor støtten fra fondene er fremhævet
Ændring 244
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea)   på tidspunktet for den fysiske gennemførelse offentligt og vedvarende at vise EU-logoet på en måde, der er tydeligt synlig for offentligheden og i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag VIII
Ændring 245
Forslag til forordning
Artikel 45 – stk. 1 – afsnit 2
For så vidt angår operationer, der støttes under den specifikke målsætning, der er fastsat i ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), finder dette krav ikke anvendelse.
For så vidt angår operationer, der støttes under den specifikke målsætning, der er fastsat i ESF+-forordningens artikel 4, stk. 1, nr. xi), finder dette krav ikke anvendelse.
Ændring 246
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 1
Medlemsstaterne anvender bidraget fra fondene til at yde støtte til støttemodtagere i form af tilskud, finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf.
Medlemsstaterne anvender bidraget fra fondene til at yde støtte til støttemodtagere i form af tilskud, begrænset anvendelse af finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf.
Ændring 247
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 1 – litra c
c)  en fast takst på op til 25 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, forudsat at taksten beregnes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, litra a).
c)  en fast takst på op til 25 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, forudsat at taksten beregnes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, litra a) eller c).
Ændring 248
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 2 – litra a
a)  ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttoarbejdskraftomkostninger med 1 720 timer for fuldtidsmedarbejderes vedkommende eller med den dertil svarende procentdel af 1 720 timer for deltidsmedarbejderes vedkommende
a)  ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttoarbejdskraftomkostninger og de forventede yderligere omkostninger med henblik på at tage højde for faktorer som f.eks. øgede takster eller forfremmelser med 1 720 timer for fuldtidsmedarbejderes vedkommende eller med den dertil svarende procentdel af 1 720 timer for deltidsmedarbejderes vedkommende
Ændring 249
Forslag til forordning
Artikel 50 – stk. 2 – litra b
b)  ved at dividere de seneste dokumenterede månedlige bruttoarbejdskraftomkostninger med den pågældende persons månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende national lovgivning, jf. ansættelseskontrakten.
b)  ved at dividere de seneste dokumenterede månedlige bruttoarbejdskraftomkostninger og de forventede yderligere omkostninger med henblik på at tage højde for faktorer som f.eks. øgede takster eller forfremmelser med den pågældende persons månedlige arbejdstid i overensstemmelse med gældende national lovgivning, jf. ansættelseskontrakten.
Ændring 250
Forslag til forordning
Artikel 52 – stk. 2
2.  Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til nye investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, f.eks. ved at generere indtægter eller besparelser, og som ikke kan finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder.
2.  Støtte til slutmodtagere ydes af finansielle instrumenter kun til nye investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, f.eks. ved at generere indtægter eller besparelser, og som ikke kan finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. En sådan støtte kan være rettet mod investeringer i både materielle og immaterielle aktiver samt arbejdskapital i overensstemmelse med Unionens gældende statsstøtteregler.
Ændring 251
Forslag til forordning
Artikel 52 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  det foreslåede beløb for programbidrag til et finansielt instrument og den forventede løftestangseffekt
a)  det foreslåede beløb for programbidrag til et finansielt instrument og den forventede løftestangseffekt, ledsaget af relevante vurderinger
Ændring 252
Forslag til forordning
Artikel 52 – stk. 5
5.  Finansielle instrumenter kan kombineres med supplerende programstøtte i form af tilskud som én enkelt operation med et finansielt instrument inden for en enkelt finansieringsaftale, såfremt begge de to forskellige former for støtte skal leveres af det organ, der gennemfører det finansielle instrument. I så fald finder reglerne for finansielle instrumenter anvendelse på den pågældende samlede operation med et finansielt instrument.
5.  Finansielle instrumenter kan kombineres med supplerende programstøtte i form af tilskud som én enkelt operation med et finansielt instrument inden for en enkelt finansieringsaftale, såfremt begge de to forskellige former for støtte skal leveres af det organ, der gennemfører det finansielle instrument. Hvis programstøtten i form af tilskud er mindre end programstøtten i form af et finansielt instrument, finder reglerne for finansielle instrumenter anvendelse.
Ændring 253
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 2 – afsnit 2
Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument.
Forvaltningsmyndigheden udvælger det organ, der gennemfører et finansielt instrument, gennem enten direkte eller indirekte kontrakttildeling.
Ændring 254
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt)
Forvaltningsmyndigheden kan overdrage gennemførelsesopgaver gennem en direkte tildeling til:
a)  EIB
b)  en international finansiel institution, hvori en medlemsstat er aktionær
c)  en offentligt ejet bank eller institution, der er etableret som en juridisk enhed, og som udøver finansielle aktiviteter på et professionelt grundlag.
Ændring 255
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 7
7.  Forvaltningsmyndigheden skal, i forbindelse med forvaltningen af det finansielle instrument i henhold til stk. 2, eller det organ, der gennemfører det finansielle instrument, i forbindelse med forvaltningen af det finansielle instrument i henhold til stk. 3, føre særskilte regnskaber eller opretholde en regnskabskode pr. prioritet og pr. regionskategori for hvert programbidrag og, separat, for de midler, der er omhandlet i henholdsvis artikel 54 og 56.
7.  Forvaltningsmyndigheden skal, i forbindelse med forvaltningen af det finansielle instrument i henhold til stk. 2, eller det organ, der gennemfører det finansielle instrument, i forbindelse med forvaltningen af det finansielle instrument i henhold til stk. 3, føre særskilte regnskaber eller opretholde en regnskabskode pr. prioritet og pr. regionskategori eller, i forbindelse med ELFUL, pr. interventionstype for hvert programbidrag og, separat, for de midler, der er omhandlet i henholdsvis artikel 54 og 56.
Ændring 256
Forslag til forordning
Artikel 53 – stk. 7 a (nyt)
7a.   Rapporteringskravene med hensyn til anvendelsen af det finansielle instrument til de tilsigtede formål begrænses til forvaltningsmyndighederne og de finansielle formidlere.
Ændring 257
Forslag til forordning
Artikel 54 – stk. 2
2.  Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra fondene betalt til finansielle instrumenter, skal anvendes ifølge samme målsætning(er) som den oprindelige støtte fra fondene enten inden for samme finansielle instrument eller, efter afviklingen af det finansielle instrument, til andre finansielle instrumenter eller andre former for støtte, indtil udløbet af perioden for støtteberettigelse.
2.  Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra fondene betalt til finansielle instrumenter, skal anvendes ifølge samme målsætning(er) som den oprindelige støtte fra fondene enten inden for samme finansielle instrument eller, efter afviklingen af det finansielle instrument, til andre finansielle instrumenter eller andre former for støtte til yderligere investeringer i slutmodtagere eller, hvor det er relevant, til dækning af en eventuel formindskelse af det nominelle beløb af fondenes bidrag til det finansielle instrument som følge af negativ rente, hvis en sådan formindskelse er sket til trods for en aktiv likviditetsforvaltning i de organer, der gennemfører de finansielle instrumenter, indtil udløbet af perioden for støtteberettigelse.
Ændring 258
Forslag til forordning
Artikel 55 – stk. 1
1.  Støtte fra fondene til finansielle instrumenter, der er investeret i slutmodtagere, samt enhver form for indtægter, der genereres af disse investeringer, og som kan henføres til støtten fra fondene, kan anvendes til differentieret behandling af investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip gennem en hensigtsmæssig deling af risiko og fortjeneste.
1.  Støtte fra fondene til finansielle instrumenter, der er investeret i slutmodtagere, samt enhver form for indtægter, der genereres af disse investeringer, og som kan henføres til støtten fra fondene, kan anvendes til differentieret behandling af investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip, eller til andre former for EU-støtte gennem en hensigtsmæssig deling af risiko og fortjeneste under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Ændring 259
Forslag til forordning
Artikel 55 – stk. 2
2.  Omfanget af en sådan differentieret behandling må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at skabe incitamenter til at tiltrække private midler, som fastslået enten ved en udbudsprocedure eller ved en uafhængig vurdering.
2.  Omfanget af en sådan differentieret behandling må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at skabe incitamenter til at tiltrække private midler, som fastslået enten ved en udbudsprocedure eller ved en forhåndsvurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 52 i denne forordning.
Ændring 260
Forslag til forordning
Artikel 56 – stk. 1
1.  Midler, der inden slutningen af støtteberettigelsesperioden tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer i slutmodtagere eller fra frigørelsen af midler afsat i henhold til garantikontrakter, herunder tilbagebetaling af kapital og enhver form for genererede indtægter, der kan henføres til støtten fra fondene, skal genanvendes i samme eller andre finansielle instrumenter til yderligere investeringer i slutmodtagere under de samme specifikke målsætninger og til eventuelle forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er knyttet til sådanne yderligere investeringer.
1.  Midler, der inden slutningen af støtteberettigelsesperioden tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer i slutmodtagere eller fra frigørelsen af midler afsat i henhold til garantikontrakter, herunder tilbagebetaling af kapital og enhver form for genererede indtægter, der kan henføres til støtten fra fondene, skal genanvendes i samme eller andre finansielle instrumenter til yderligere investeringer i slutmodtagere under de samme specifikke målsætninger og til eventuelle forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er knyttet til sådanne yderligere investeringer, under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Ændring 261
Forslag til forordning
Artikel 56 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Besparelser som følge af mere effektive operationer betragtes ikke som genererede indtægter, jf. første afsnit. Navnlig må omkostningsbesparelser som følge af energieffektivitetsforanstaltninger ikke føre til en tilsvarende nedsættelse af driftsstøtten.
Ændring 262
Forslag til forordning
Artikel 57 – stk. 2 – afsnit 1
Udgifter er berettigede til støtte fra fondene, hvis de er afholdt af en støttemodtager eller den private partner i en OPP-operation og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer mellem datoen for programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2029.
Udgifter er berettigede til støtte fra fondene, hvis de er afholdt af en støttemodtager eller den private partner i en OPP-operation og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer mellem datoen for programmets indgivelse til Kommissionen, dog senest den 1. januar 2021, og den 31. december 2030.
Ændring 263
Forslag til forordning
Artikel 57 – stk. 4
4.  En operation kan helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, og også uden for Unionen, forudsat at operationen bidrager til opfyldelsen af programmets målsætninger.
4.  Alle eller dele af en operation under ELFUL, ESF+ eller Samhørighedsfonden kan helt eller delvis gennemføres uden for en medlemsstat, og også uden for Unionen, forudsat at operationen henhører under en af de fem komponenter i målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) som defineret i artikel 3 i forordning (EU) [...] (ETS-forordningen) og bidrager til opfyldelsen af programmets målsætninger.
Ændring 264
Forslag til forordning
Artikel 57 – stk. 6
6.  Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under programmet er indgivet til forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget.
6.  Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under programmet er indgivet til forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget. Dette stykke finder ikke anvendelse på EHFF-kompensation for meromkostninger i regioner i den yderste periferi eller udgifter, der finansieres af specifikke supplerende EFRU- og ESF+-bevillinger til regioner i den yderste periferi.
Ændring 265
Forslag til forordning
Artikel 58 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  renter af gæld med undtagelse af tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer
a)  renter af gæld, undtagen når det gælder tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer, eller et bidrag til finansielle instrumenter, der skyldes negative renter
Ændring 266
Forslag til forordning
Artikel 58 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)   merværdiafgift ("moms"), undtagen for operationer, hvortil de samlede omkostninger er på under 5 000 000 EUR.
udgår
Ændring 267
Forslag til forordning
Artikel 58 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Støtteberettigelse for så vidt angår operationer vedrørende merværdiafgift ("moms") fastsættes fra sag til sag, undtagen når det gælder operationer, hvortil de samlede omkostninger er på under 5 000 000 EUR, og slutmodtageres investeringer og udgifter.
Ændring 268
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 2
Medlemsstaten kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i tilfælde af opretholdelse af investeringer foretaget eller stillinger oprettet af SMV'er.
Medlemsstaten kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i de behørigt berettigede tilfælde, der er omhandlet i litra a), b) og c), i forbindelse med opretholdelse af stillinger oprettet af SMV'er.
Ændring 269
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 3
3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.
3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programbidrag til eller fra finansielle instrumenter og på operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.
Ændring 270
Forslag til forordning
Artikel 62 – stk. 3 – afsnit 1
Med henblik på stk. 1, litra d), skal forvaltningsgebyrer være baseret på performance. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond og/eller særlige fonde i henhold til artikel 53, stk. 3, udvælges via en direkte tildeling af kontrakter, gælder der for størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der betales til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, en tærskel på op til 5 % af de samlede programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller afsat i henhold til garantikontrakter.
Med henblik på stk. 1, litra d), skal forvaltningsgebyrer være baseret på performance. Basisgodtgørelsen for forvaltningsomkostninger og -gebyrer er støtteberettiget i de første 12 måneder af gennemførelsen af det finansielle instrument. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond og/eller særlige fonde i henhold til artikel 53, stk. 2, udvælges via en direkte tildeling af kontrakter, gælder der for størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der betales til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, en tærskel på op til 5 % af de samlede programbidrag, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller afsat i henhold til garantikontrakter.
Ændring 271
Forslag til forordning
Artikel 62 – stk. 3 – afsnit 2
Denne tærskel gælder ikke, hvis udvælgelsen af organer, der gennemfører finansielle instrumenter, foretages via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret, og det konkurrencebaserede udbud viser, at der er behov for højere forvaltningsomkostninger og -gebyrer.
Hvis udvælgelsen af organer, der gennemfører finansielle instrumenter, foretages via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret, og det konkurrencebaserede udbud viser, at der er behov for højere forvaltningsomkostninger og -gebyrer, som skal være resultatbaserede.
Ændring 272
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne sikrer lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i de regnskaber, der indsendes til Kommissionen, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og rapportere herom.
2.  Medlemsstaterne sikrer lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der indgår i de regnskaber, der indsendes til Kommissionen, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og rapportere herom. Medlemsstaterne samarbejder fuldt ud med OLAF.
Ændring 273
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne sikrer kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet og af data om indikatorer.
4.  Medlemsstaterne sikrer kvaliteten, uafhængigheden og pålideligheden af overvågningssystemet og af data om indikatorer.
Ændring 274
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 6 – afsnit 1
Medlemsstaterne skal etablere ordninger, der sikrer effektiv behandling af klager vedrørende fondene. De skal efter anmodning fra Kommissionen undersøge klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres programmer, og skal informere Kommissionen om resultaterne af undersøgelserne.
Medlemsstaterne skal etablere ordninger, der sikrer effektiv behandling af klager vedrørende fondene. Anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne vedrørende disse ordninger er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. De skal efter anmodning fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 4a, undersøge klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres programmer, og skal informere Kommissionen om resultaterne af undersøgelserne.
Ændring 275
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 7 – afsnit 1
Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne foretages ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse med bilag XII.
Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne foretages ved hjælp af brugervenlige elektroniske dataudvekslingssystemer i overensstemmelse med bilag XII.
Ændring 276
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 7 – afsnit 2
For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, finder første afsnit anvendelse fra den 1. januar 2023.
For så vidt angår programmer, der støttes af EHFF, AMIF, FIS og IGFV, finder første afsnit anvendelse fra den 1. januar 2022.
Ændring 277
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 7 – afsnit 3
Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer i henhold til ESF+-forordningens artikel [4, stk. 1, litra c), nr. vii),].
Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer i henhold til ESF+-forordningens artikel [4, stk. 1, nr. xi)].
Ændring 278
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 11
11.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 109, stk. 2, med henblik på at fastsætte de format, der skal anvendes til indberetning af uregelmæssigheder.
11.  For at sikre ensartede betingelser og regler for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter rådgivningsproceduren i artikel 109, stk. 2, med henblik på at fastsætte det format, der skal anvendes til indberetning af uregelmæssigheder.
Ændring 279
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionen forvisser sig om, at medlemsstaterne har forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af programmerne. Kommissionen udarbejder en revisionsstrategi og revisionsplan, som skal baseres på en risikovurdering.
Kommissionen forvisser sig om, at medlemsstaterne har forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af programmerne. Kommissionen udarbejder til brug for medlemsstaterne en revisionsstrategi og revisionsplan, som skal baseres på en risikovurdering.
Ændring 280
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 2
2.  Kommissionens revisioner foretages op til tre kalenderår efter godkendelsen af de regnskaber, som indeholder de pågældende udgifter. Denne frist finder ikke anvendelse på operationer, hvor der er mistanke om svig.
2.  Kommissionens revisioner foretages op til to kalenderår efter godkendelsen af de regnskaber, som indeholder de pågældende udgifter. Denne frist finder ikke anvendelse på operationer, hvor der er mistanke om svig.
Ændring 281
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 4 – afsnit 1 – litra a
a)  Kommissionen giver mindst 12 arbejdsdages varsel om revisionen til den kompetente programmyndighed, undtagen i hastende tilfælde. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner.
a)  Kommissionen giver mindst 15 arbejdsdages varsel om revisionen til den kompetente programmyndighed, undtagen i hastende tilfælde. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner.
Ændring 282
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 4 – afsnit 1 – litra c
c)  Kommissionen fremsender de foreløbige revisionsresultater, på mindst et af EU's officielle sprog, til den kompetente myndighed i medlemsstaten senest 3 måneder efter den sidste revisionsdag.
c)  Kommissionen fremsender de foreløbige revisionsresultater, på mindst et af EU's officielle sprog, til den kompetente myndighed i medlemsstaten senest 2 måneder efter den sidste revisionsdag.
Ændring 283
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 4 – afsnit 1 – litra d
d)  Kommissionen fremsender revisionsrapporten, på mindst et af EU's officielle sprog, senest 3 måneder efter at have modtaget et komplet svar fra den kompetente myndighed i medlemsstaten om de foreløbige revisionsresultater.
d)  Kommissionen fremsender revisionsrapporten, på mindst et af EU's officielle sprog, senest 2 måneder efter at have modtaget et komplet svar fra den kompetente myndighed i medlemsstaten om de foreløbige revisionsresultater. Medlemsstatens svar anses for at være fuldstændigt, hvis Kommissionen ikke har rapporteret om udestående dokumentation inden for 2 måneder.
Ændring 284
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 4 – afsnit 2
Kommissionen kan forlænge de frister, der er fastsat i litra c) og d), med yderligere tre måneder.
Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde forlænge de frister, der er fastsat i litra c) og d), med yderligere to måneder.
Ændring 285
Forslag til forordning
Artikel 64 – stk. 4 a (nyt)
4a.   Uanset artikel 63, stk. 6, skal Kommissionen stille et klagebehandlingssystem til rådighed, der er tilgængeligt for alle borgere og interessenter.
Ændring 286
Forslag til forordning
Artikel 65 – stk. 2
2.  Revisionsmyndigheden skal være en offentlig myndighed, der fungerer uafhængigt af de reviderede enheder.
2.  Revisionsmyndigheden skal være en offentlig eller privat myndighed, der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og de organer eller enheder, der har fået overdraget eller delegeret funktioner.
Ændring 287
Forslag til forordning
Artikel 66 – stk. 1 – litra e
e)  i et elektronisk system registrere og lagre de data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner, samt garantere dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne.
e)  i elektroniske systemer registrere og lagre de data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner, samt garantere dataenes sikkerhed, integritet og fortrolighed og autentificering af brugerne.
Ændring 288
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 1 – afsnit 1
Med henblik på udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden opstille og anvende kriterier og procedurer, der er ikke-diskriminerende, gennemsigtige, sikrer ligestilling mellem kønnene og tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og princippet om bæredygtig udvikling og til Unionens politik på miljøområdet i overensstemmelse med artikel 11 og 191, stk. 1, i TEUF.
Med henblik på udvælgelsen af operationer skal forvaltningsmyndigheden opstille og anvende kriterier og procedurer, der er ikke-diskriminerende og gennemsigtige, sikrer tilgængelighed for personer med handicap og ligestilling mellem kønnene og tager hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og princippet om bæredygtig udvikling og til Unionens politik på miljøområdet i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF.
Ændring 289
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 3 – litra a
a)  sikre, at de udvalgte operationer er i overensstemmelse med programmet og yder et effektivt bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger
a)  sikre, at de udvalgte operationer er bæredygtige, i overensstemmelse med programmet og de territoriale strategier og yder et effektivt bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger
Ændring 290
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 3 – litra c
c)  sikre, at de udvalgte operationer frembyder det optimale forhold mellem støttebeløbet, de gennemførte aktiviteter og de målsætninger, der opfyldes
c)  sikre, at de udvalgte operationer frembyder et passende forhold mellem støttebeløbet, de gennemførte aktiviteter og de målsætninger, der opfyldes
Ændring 291
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 3 – litra e
e)  sikre, at de udvalgte operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU48, er genstand for en vurdering af virkningerne på miljøet eller en screeningprocedure på grundlag af kravene i nævnte direktiv som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU49
e)  sikre, at de udvalgte operationer, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU48, er genstand for en vurdering af virkningerne på miljøet eller en screeningprocedure, og at der er taget behørigt hensyn til vurderingen af alternative løsninger og en omfattende offentlig høring, på grundlag af kravene i nævnte direktiv som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU49
_________________
_________________
48 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
48 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
49 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).
49 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).
Ændring 292
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 3 – litra f
f)  verificere, at hvis operationerne er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en finansieringsanmodning, er gældende ret blevet overholdt
f)  sikre, at hvis operationerne er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en finansieringsanmodning, er gældende ret blevet overholdt
Ændring 293
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 3 – litra j
j)  sikre klimasikring af investeringer i infrastruktur med en forventet levetid på mindst fem år.
j)  før der træffes investeringsbeslutninger, sikre klimasikring af investeringer i infrastruktur med en forventet levetid på mindst fem år samt anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
Ændring 294
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 5 a (nyt)
5a.   Forvaltningsmyndigheden kan i behørigt begrundede tilfælde også beslutte at bidrage med op til 5 % af et programs finansielle tildeling under EFRU og ESF+ til specifikke projekter i den medlemsstat, der er berettiget til støtte under Horisont Europa, herunder projekter, der er udvalgt i anden fase, forudsat at disse specifikke projekter bidrager til programmets mål i den pågældende medlemsstat.
Ændring 295
Forslag til forordning
Artikel 67 – stk. 6
6.  Når forvaltningsmyndigheden udvælger en operation af strategisk betydning, underretter den straks Kommissionen og fremlægger alle relevante oplysninger til Kommissionen om denne operation.
6.  Når forvaltningsmyndigheden udvælger en operation af strategisk betydning, underretter den inden for en måned Kommissionen og fremlægger alle relevante oplysninger til Kommissionen om denne operation, herunder en cost-benefit-analyse.
Ændring 296
Forslag til forordning
Artikel 68 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
b)  forudsat at der er midler til rådighed, sikre, at en støttemodtager modtager det skyldige beløb fuldt ud, og senest 90 dage efter at støttemodtageren har indgivet betalingsanmodningen
b)  med hensyn til forfinansiering og mellemliggende betalinger sikre, at en støttemodtager modtager det skyldige beløb fuldt ud for bekræftede udgifter, og senest 60 dage efter at støttemodtageren har indgivet betalingsanmodningen
Ændring 297
Forslag til forordning
Artikel 70 – stk. 1 – litra a
a)  udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen, jf. artikel 85 og 86
a)  udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen, jf. artikel 85 og 86 og under hensyntagen til de revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller på dennes ansvar
Ændring 298
Forslag til forordning
Artikel 70 – stk. 1 – litra b
b)  udarbejdelse af regnskaber, jf. artikel 92, og opbevaring af fortegnelser over alle regnskabselementer i et elektronisk system
b)  udarbejdelse og fremlæggelse af regnskaber med bekræftelse af deres fuldstændighed, nøjagtighed og korrekthed, jf. artikel 92, og opbevaring af fortegnelser over alle regnskabselementer i et elektronisk system
Ændring 299
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Revisionen gennemføres under henvisning til den gældende standard på tidspunktet for aftalen om den reviderede operation, undtagen hvis nye standarder er gunstigere for modtageren.
Ændring 300
Forslag til forordning
Artikel 71 – stk. 6 b (nyt)
6b.   Konstateringen af en uregelmæssighed som led i revisionen af en operation, der medfører en økonomisk sanktion, kan ikke føre til, at omfanget af kontrollen udvides, eller at der foretages finansielle korrektioner ud over de udgifter, der er dækket af det regnskabsår, hvor de reviderede udgifter er afholdt.
Ændring 301
Forslag til forordning
Artikel 72 – stk. 1
1.  Revisionsmyndigheden udarbejder en revisionsstrategi baseres på en risikovurdering, idet der tages hensyn til den beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne, som omhandlet i artikel 63, stk. 9, som omfatter systemrevisioner og revisioner af operationer. Revisionsstrategien skal omfatte systemrevisioner af nyligt udpegede forvaltningsmyndigheder og myndigheder, der er ansvarlige for regnskabsfunktionen, senest ni måneder efter det første år de har fungeret. Revisionsstrategien skal udarbejdes i overensstemmelse med modellen i bilag XVIII og ajourføres hvert år efter den første årlige kontrolrapport og revisionserklæring, der er fremsendt til Kommissionen. Den kan omfatte et eller flere programmer.
1.  Revisionsmyndigheden udarbejder efter at have konsulteret forvaltningsmyndigheden en revisionsstrategi baseret på en risikovurdering, idet der tages hensyn til den beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne, som omhandlet i artikel 63, stk. 9, som omfatter systemrevisioner og revisioner af operationer. Revisionsstrategien skal omfatte systemrevisioner af nyligt udpegede forvaltningsmyndigheder og myndigheder, der er ansvarlige for regnskabsfunktionen. Revisionen skal finde sted senest ni måneder efter det første år, de har fungeret. Revisionsstrategien skal udarbejdes i overensstemmelse med modellen i bilag XVIII og ajourføres hvert år efter den første årlige kontrolrapport og revisionserklæring, der er fremsendt til Kommissionen. Den kan omfatte et eller flere programmer. Revisionsmyndigheden kan i revisionsstrategien fastsætte en grænse for revision af fælles konti.
Ændring 302
Forslag til forordning
Artikel 73 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
I tilfælde af uoverensstemmelser mellem Kommissionen og en medlemsstat om revisionsresultater indføres der en tvistbilæggelsesprocedure.
Ændring 303
Forslag til forordning
Artikel 74 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionen og revisionsmyndighederne skal i første omgang anvende alle de oplysninger og registre, der findes i det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra e), herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer, og kun anmode om og indhente yderligere dokumenter og revisionsbevis fra støttemodtagerne, hvis dette, baseret på deres professionelle skøn, er påkrævet for at støtte robuste revisionskonklusioner.
Kommissionen og revisionsmyndighederne skal i første omgang anvende alle de oplysninger og registre, der findes i elektroniske systemer, der er omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra e), herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer, og kun anmode om og indhente yderligere dokumenter og revisionsbevis fra støttemodtagerne, hvis dette, baseret på deres professionelle skøn, er påkrævet for at støtte robuste revisionskonklusioner.
Ændring 304
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 1
1.  Forvaltningsmyndigheden foretager kun forvaltningsverificeringer på stedet, jf. artikel 68, stk. 1, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån.
1.  Forvaltningsmyndigheden foretager kun forvaltningsverificeringer på stedet, jf. artikel 68, stk. 1, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån. Uden at det berører bestemmelserne i finansforordningens artikel 127 kan forvaltningsmyndigheden beslutte ikke at gennemføre forvaltningsverificeringer på stedet, hvis det finansielle instrument tilvejebringer kontrolrapporter, der støtter betalingsanmodningen.
Ændring 305
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 2 – afsnit 2
EIB eller andre finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, skal imidlertid fremlægge kontrolrapporter for den udpegede myndighed til støtte for betalingsanmodningerne.
EIB eller andre internationale finansielle institutioner, hvori en medlemsstat er aktionær, skal imidlertid fremlægge kontrolrapporter for den udpegede myndighed til støtte for betalingsanmodningerne.
Ændring 306
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 3
3.  Revisionsmyndigheden foretager systemrevisioner og revisioner af operationer, jf. artikel 71, 73 eller 77, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån.
3.  Revisionsmyndigheden foretager systemrevisioner og revisioner af operationer, jf. artikel 71, 73 eller 77, vedrørende de organer, der gennemfører det finansielle instrument, og, i forbindelse med garantifonde, vedrørende de organer, der leverer de underliggende nye lån. Uden at det berører bestemmelserne i finansforordningens artikel 127, kan revisionsmyndigheden beslutte ikke at gennemføre yderligere revisioner, hvis det finansielle instrument forelægger revisionsmyndigheden en årlig revisionsrapport, der er udarbejdet af deres eksterne revisorer ved udgangen af hvert kalenderår, og som omfatter de i bilag XVII omhandlede elementer.
Ændring 307
Forslag til forordning
Artikel 75 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Inden for rammerne af garantifonde kan de organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, kun foretage inspektioner eller revisioner af de organer, som yder de nye underliggende lån, når en eller flere af følgende situationer foreligger:
a)  der findes ingen tilgængelige bilag på forvaltningsmyndighedsniveau eller på niveauet for de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, der dokumenterer støtten fra det finansielle instrument til de endelige modtagere
b)  der er beviser på, at de dokumenter, som er tilgængelige på forvaltningsmyndighedsniveau eller på niveauet for de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, ikke giver et sandt og retvisende billede af den støtte, der er ydet.
Ændring 308
Forslag til forordning
Artikel 76 – stk. 1
1.  Uden at dette tilsidesætter statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle bilag i tilknytning til en operation, der støttes af fondene, opbevares på et passende niveau i fem år regnet fra den 31. december i det år, hvor den sidste betaling fra forvaltningsmyndigheden til støttemodtageren er foretaget.
1.  Uden at dette tilsidesætter statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle bilag i tilknytning til en operation, der støttes af fondene, opbevares på et passende niveau i tre år regnet fra den 31. december i det år, hvor den sidste betaling fra forvaltningsmyndigheden til støttemodtageren er foretaget.
Ændring 309
Forslag til forordning
Artikel 76 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Forvaltningsmyndigheden kan beslutte at reducere dokumentopbevaringsperioden proportionelt med risikoprofilen og størrelsen af støttemodtagere.
Ændring 310
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige rater inden den 1. juli hvert år, afhængigt af om der er midler til rådighed, som følger:
Forfinansieringen for hver fond udbetales i årlige rater inden den 1. juli hvert år som følger:
Ændring 311
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  2022: 0,5 %;
b)  2022: 0,7 %;
Ændring 312
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c
c)  2023: 0,5 %;
c)  2023: 1 %;
Ændring 313
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d
d)  2024: 0,5 %;
d)  2024: 1,5 %;
Ændring 314
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – afsnit 1 – litra e
e)  2025: 0,5 %;
e)  2025: 2 %;
Ændring 315
Forslag til forordning
Artikel 84 – stk. 2 – afsnit 1 – litra f
f)  2026: 0,5
f)  2026: 2 %
Ændring 316
Forslag til forordning
Artikel 85 – stk. 3 – litra b
b)  beløbet for teknisk bistand, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2
b)  beløbet for teknisk bistand, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 31
Ændring 317
Forslag til forordning
Artikel 85 – stk. 4 – litra c a (nyt)
ca)   hvis der er tale om statsstøtte, kan betalingsansøgningen omfatte forskud, som det støtteydende organ har udbetalt til støttemodtageren på følgende kumulative betingelser: de er underlagt en bankgaranti eller en tilsvarende garanti, overstiger ikke 40 % af det samlede støttebeløb, der skal ydes til en støttemodtager med henblik på en bestemt operation, er dækket af udgifter afholdt af støttemodtagere og dokumenteret ved hjælp af kvitterede fakturaer inden for 3 år.
Ændring 318
Forslag til forordning
Artikel 86 – stk. 1
1.  Hvis der gennemføres finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, skal de betalingsanmodninger, der indgives i overensstemmelse med bilag XIX, omfatte de samlede beløb, der er udbetalt, eller, i tilfælde af garantier, de beløb, der afsat i henhold til garantikontrakter, af forvaltningsmyndigheden til slutmodtagere, jf. artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).
1.  Hvis der gennemføres finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, skal de betalingsanmodninger, der indgives i overensstemmelse med bilag XIX, omfatte de samlede beløb, der er udbetalt, eller, i tilfælde af garantier, de beløb, der afsat i henhold til garantikontrakter, af forvaltningsmyndigheden til slutmodtagere, jf. artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).
Ændring 319
Forslag til forordning
Artikel 86 – stk. 2 – indledning
2.  Hvis der gennemføres finansielle instrumenter gennemføres i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3, skal betalingsanmodninger, der omfatter udgifter vedrørende finansielle instrumenter, indgives i overensstemmelse med følgende betingelser:
2.  Hvis der gennemføres finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, skal betalingsanmodninger, der omfatter udgifter vedrørende finansielle instrumenter, indgives i overensstemmelse med følgende betingelser:
Ændring 320
Forslag til forordning
Artikel 87 – stk. 1
1.  Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen de mellemliggende betalinger, senest 60 dage efter at den har modtaget en betalingsanmodning.
1.  Kommissionen gennemfører de mellemliggende betalinger, senest 60 dage efter at den har modtaget en betalingsanmodning.
Ændring 321
Forslag til forordning
Artikel 90 – stk. 1 – litra a
a)  der er begrundet mistanke om en alvorlig mangel, som der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger for
a)  der er tungtvejende beviser pegende på en alvorlig mangel, som der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger for
Ændring 322
Forslag til forordning
Artikel 91 – stk. 1 – litra e
e)  medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 15, stk. 6.
udgår
Ændring 323
Forslag til forordning
Artikel 99 – stk. 1
1.  Kommissionen frigør ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 84, eller for hvilken der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 85 og 86 senest den 26. december i det andet kalenderår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026.
1.  Kommissionen frigør ethvert beløb i et program, som ikke er blevet brugt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 84, eller for hvilken der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 85 og 86 senest den 31. december i det tredje kalenderår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelserne for årene 2021-2026.
Ændring 324
Forslag til forordning
Artikel 99 – stk. 2
2.   Det beløb, der skal være omfattet af forfinansiering eller betalingsanmodninger inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 1, vedrørende den budgetmæssige forpligtelse for 2021, udgør 60 % af den pågældende forpligtelse. 10 % af budgetforpligtelsen for 2021 lægges til hver af budgetforpligtelserne for årene 2022-2025 med henblik på beregning af de beløb, der skal være omfattet.
udgår
Ændring 325
Forslag til forordning
Artikel 99 – stk. 3
3.  Den del af forpligtelserne, som stadig er åben pr. 31. december 2029, frigøres, hvis sikkerhedspakken og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af ESF+, EFRU og Samhørighedsfonden, ikke blevet indgivet til Kommissionen inden fristen i artikel 38, stk. 1.
3.  Den del af forpligtelserne, som stadig er åben pr. 31. december 2030, frigøres, hvis sikkerhedspakken og den endelige performancerapport for programmer, der støttes af ESF+, EFRU og Samhørighedsfonden, ikke blevet indgivet til Kommissionen inden fristen i artikel 38, stk. 1.
Ændring 326
Forslag til forordning
Artikel 100 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)  det ikke har været muligt at indgive en rettidig betalingsanmodning på grund af forsinkelser på EU-plan med hensyn til fastlæggelsen af de retlige og administrative rammer for fondene for perioden 2021-2027.
Ændring 327
Forslag til forordning
Artikel 101 – stk. 2
2.  Medlemsstaten har én måned til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte bemærkninger.
2.  Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger.
Ændring 328
Forslag til forordning
Artikel 102 – stk. 1
1.  EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden støtter målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder ("NUTS 2-regioner"), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003, ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2014.
1.  EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden støtter målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder ("NUTS 2-regioner"), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003, ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2066.
Ændring 329
Forslag til forordning
Artikel 103 – stk. 1 – afsnit 1
De midler til økonomisk, social og territorial samhørighed, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, udgør 330 624 388 630 EUR i 2018-priser.
De midler til økonomisk, social og territorial samhørighed, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, udgør 378 097 000 000 EUR i 2018-priser.
(Denne ændring har til formål at genopføre et beløb, der svarer til rådighedsbeløbet for perioden 2014-2020 samt de nødvendige forhøjelser, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets holdning til FFR-forslaget for 2021-2027. Ændringen vil kræve konsekvensjusteringer af beregningerne i bilag XXII).
Ændring 330
Forslag til forordning
Artikel 103 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst pr. regionskategori sammen med listen over støtteberettigede regioner i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag XXII.
Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst pr. regionskategori sammen med listen over støtteberettigede regioner i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag XXII. Den samlede minimumstildeling fra fondene på nationalt plan bør være lig med 76 % af det budget, der er tildelt hver medlemsstat eller region i perioden 2014-2020.
Ændringsforslag 429
Forslag til forordning
Artikel 103 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt)
uden at dette berører medlemsstaternes nationale tildelinger opretholdes støtten til regioner, som nedklassificeres i kategori for perioden 2021-2027, i tildelingerne for 2014-2020.
Ændring 331
Forslag til forordning
Artikel 103 – stk. 2 – afsnit 2 b (nyt)
I betragtning af den særlige betydning af samhørighedsfinansiering for grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde og for regionerne i den yderste periferi bør kriterierne for støtteberettigelse ikke være mindre gunstige end i perioden 2014-2020, og der bør sikres størst mulig kontinuitet i forhold til de eksisterende programmer.
(Denne ændring kræver konsekvensjusteringer af beregningerne i bilag XXII).
Ændring 332
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 1 – indledning
1.  Midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst udgør 97,5 % af de samlede midler (dvs. i alt 322 194 388 630 EUR) og fordeles således:
1.  Midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst udgør 97 % af de samlede midler, dvs. i alt 366 754 000 000 EUR i 2018-priser. Ud af dette beløb afsættes 5 900 000 000 EUR til børnegarantien fra midlerne under ESF+. Det resterende rammebeløb på 360 854 000 000 EUR (i 2018-priser) tildeles som følger:
Ændring 333
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 1 – litra a
a)  61,6 % (dvs. i alt 198 621 593 157 EUR) til mindre udviklede regioner
a)  61,6 % (dvs. i alt 222 453 894 000 EUR) til mindre udviklede regioner
Ændring 334
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 1 – litra b
b)  14,3 % (dvs. i alt 45 934 516 595 EUR) til overgangsregioner
b)  14,3 % (dvs. i alt 51 446 129 000 EUR) til overgangsregioner
Ændring 335
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 1 – litra c
c)  10,8 % (dvs. i alt 34 842 689 000 EUR) til mere udviklede regioner
c)  10,8 % (dvs. i alt 39 023 410 000 EUR) til mere udviklede regioner
Ændring 336
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 1 – litra d
d)  12,8 % (dvs. i alt 41 348 556 877 EUR) til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden
d)  12,8 % (dvs. i alt 46 309 907 000 EUR) til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden
Ændring 337
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 1 – litra e
e)  0,4 % (dvs. i alt 1 447 034 001 EUR) som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
e)  0,4 % (dvs. i alt 1 620 660 000 EUR) som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
Ændring 338
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 3 – afsnit 1
De midler, der er til rådighed for ESF+ under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, udgør 88 646 194 590 EUR.
De midler, der er til rådighed for ESF+ beløber sig til 28,8 % af midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst (dvs. 105 686 000 000 EUR i 2018-priser). Dette omfatter ikke finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.
Ændring 339
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 3 – afsnit 2
Den supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, jf. stk. 1, litra e), der tildeles til ESF+, udgør 376 928 934 EUR.
Den supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, jf. stk. 1, litra e), der tildeles til ESF+, svarer til 0,4 % af de i første afsnit nævnte midler (dvs. 424 296 054 EUR i 2018-priser).
Ændring 340
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 4 – afsnit 1
Den støtte fra Samhørighedsfonden, der skal overføres til CEF, udgør 10 000 000 000 EUR. Den skal bruges til transportinfrastrukturprojekter ved at iværksætte indkaldelser i overensstemmelse med forordning (EU) [nummer på den nye CEF-forordning], udelukkende i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.
Den støtte fra Samhørighedsfonden, der skal overføres til CEF, udgør 4 000 000 000 EUR i 2018-priser. Den skal bruges til transportinfrastrukturprojekter under hensyntagen til medlemsstaternes og regionernes behov for investeringer i infrastruktur ved at iværksætte indkaldelser i overensstemmelse med forordning (EU) [nummer på den nye CEF-forordning], udelukkende i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.
Ændring 341
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 4 – afsnit 5
30 % af de midler, der overføres til CEF, skal være til rådighed umiddelbart efter overførslen for alle medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, med henblik på finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med forordning (EU) [den nye CEF-forordning].
udgår
Ændring 342
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 4 – afsnit 6
Regler gældende for transportsektoren under forordning (EU) [den nye CEF-forordning] finder anvendelse på de særlige indkaldelser, der er omhandlet i første afsnit. Indtil den 31. december 2023 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden med hensyn til 70 % af de midler, der er overført til CEF.
Regler gældende for transportsektoren under forordning (EU) [den nye CEF-forordning] finder anvendelse på de særlige indkaldelser, der er omhandlet i første afsnit. Indtil den 31. december 2023 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden.
Ændring 343
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 5
5.  500 000 000 EUR af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles det europæiske initiativ for byområder direkte eller indirekte forvaltet af Kommissionen.
5.  560 000 000 EUR i 2018-priser af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles det europæiske initiativ for byområder direkte eller indirekte forvaltet af Kommissionen.
Ændring 344
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 6
6.  175 000 000 EUR af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles tværnationalt samarbejde, der støtter innovative løsninger under direkte eller indirekte forvaltning.
6.  196 000 000 EUR i 2018-priser af midlerne til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst tildeles tværnationalt samarbejde, der støtter innovative løsninger under direkte eller indirekte forvaltning.
Ændring 345
Forslag til forordning
Artikel 104 – stk. 7
7.  Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør 2,5 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2021-2027 (dvs. i alt 8 430 000 000 EUR).
7.  Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) udgør 3 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2021-2027 (dvs. i alt 11 343 000 000 EUR i 2018-priser).
Ændring 346
Forslag til forordning
Artikel 105 – stk. 1 – litra a
a)  af højst 15 % af de mindre udviklede regioners samlede tildelinger til overgangsregioner eller mere udviklede regioner og fra overgangsregioner til mere udviklede regioner
a)  af højst 5 % af de mindre udviklede regioners samlede tildelinger til overgangsregioner eller mere udviklede regioner og fra overgangsregioner til mere udviklede regioner
Ændring 347
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a)  70 % for de mindre udviklede regioner
a)  85 % for de mindre udviklede regioner
Ændring 348
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 3 – afsnit 1 – litra b
b)  50 % for overgangsregionerne
b)  65 % for overgangsregionerne
Ændring 349+447
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 3 – afsnit 1 – litra c
c)  40 % for de mere udviklede regioner.
c)  50 % for de mere udviklede regioner.
Ændring 350
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 3 – afsnit 2
De medfinansieringssatser, der er fastsat i litra a), finder også anvendelse på regioner i den yderste periferi.
De medfinansieringssatser, der er fastsat i litra a), finder også anvendelse på regioner i den yderste periferi og på den supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi.
Ændring 351
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 3 – afsnit 3
Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden for hver prioritet må højst udgøre 70 %.
Medfinansieringssatsen for Samhørighedsfonden for hver prioritet må højst udgøre 85 %.
Ændring 352
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 3 – afsnit 4
Der kan i ESF+-forordningen fastsættes højere medfinansieringssatser for prioriteter, der støtter innovative aktioner i overensstemmelse med artikel [14] i samme forordning.
Der kan i ESF+-forordningen i behørigt begrundede tilfælde fastsættes højere medfinansieringssatser på op til 90 % for prioriteter, der yder støtte til innovative aktioner i overensstemmelse med artikel [13] og artikel [4, stk. 1, litra x)] og [xi)] i samme forordning, samt til programmer, der afhjælper materielle afsavn i henhold til artikel [9], yder støtte til ungdomsarbejdsløshed i overensstemmelse med artikel [10] og støtter den europæiske børnegaranti i overensstemmelse med artikel [10a] og tværnationalt samarbejde i henhold til artikel [11b].
Ændring 353
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 4 – afsnit 1
Medfinansieringssatsen for Interreg-programmerne må højst udgøre 70 %.
Medfinansieringssatsen for Interreg-programmerne må højst udgøre 85 %.
Ændring 453
Forslag til forordning
Artikel 106 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Medlemsstaterne kan i behørigt begrundede tilfælde fremsætte en anmodning om yderligere fleksibilitet inden for den nuværende ramme af stabilitets- og vækstpagten for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der støttes af den offentlige forvaltning i form af medfinansiering af investeringer som en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Kommissionen vurderer omhyggeligt den pågældende anmodning, når den fastlægger den finanspolitiske tilpasning under enten den forebyggende eller den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten på en måde, der afspejler den strategiske vigtighed af investeringer.
Ændring 354
Forslag til forordning
Artikel 107 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 108 for at ændre bilagene til denne forordning med henblik på at tilpasning til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden, vedrørende ikke-væsentlige elementer i denne forordning, undtagen for bilag III, IV, X og XXII.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 108 for at ændre bilagene til denne forordning med henblik på at tilpasning til ændringer, der indtræffer i løbet af programmeringsperioden, vedrørende ikke-væsentlige elementer i denne forordning, undtagen for bilag III, IV, X og XXII. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 108 med henblik på at ændre og tilpasse bilagene til den i artikel 6, stk. 3, omhandlede delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 til nærværende forordning.
Ændring 355
Forslag til forordning
Artikel 108 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 6, stk. 3, artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 tillægges Kommissionen fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse frem til den 31. december 2027.
Ændring 356
Forslag til forordning
Artikel 108 – stk. 3
3.  Den i artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, og artikel 89, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 6, stk. 3, artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 357
Forslag til forordning
Artikel 108 – stk. 6
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra underretningen om den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 63, stk. 10, artikel 73, stk. 4, artikel 88, stk. 4, artikel 89, stk. 4, og artikel 107 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra underretningen om den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 359
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 1 – række 001 – kolonne 1
001 Investering i anlægsaktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter
001 Investering i anlægsaktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne
Ændring 360
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 1 – række 002 – kolonne 1
002 Investering i anlægsaktiver i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter
002 Investering i anlægsaktiver i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne
Ændring 361
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 1 – række 004 – kolonne 1
004 Investering i immaterielle aktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter
004 Investering i immaterielle aktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne
Ændring 362
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 1 – række 005 – kolonne 1
005 Investering i immaterielle aktiver i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter
005 Investering i immaterielle aktiver i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter eller knyttet til konkurrenceevne
Ændring 363
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 2 – række 035 – kolonne 1
035 Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: oversvømmelser (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering)
035 Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: oversvømmelser og jordskred (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering)
Ændring 364
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 2 – række 043

Kommissionens forslag

043

Håndtering af husholdningsaffald: mekanisk-biologisk behandling, termisk behandling

0 %

100 %

Ændring

 

udgår

 

 

Ændring 365
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 3 – række 056 – kolonne 1
056 Nyanlagte motorveje og veje TEN-T's hovednet
056 Nyanlagte motorveje, broer og veje TEN-T's hovednet
Ændring 366
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 3 – række 057 – kolonne 1
057 Nyanlagte motorveje og veje TEN-T's samlede net
057 Nyanlagte motorveje, broer og veje TEN-T's samlede net
Ændring 367
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 3 – række 060 – kolonne 1
060 Genskabte eller forbedrede motorveje og veje TEN-T's hovednet
060 Genskabte eller forbedrede motorveje, broer og veje TEN-T's hovednet
Ændring 368
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 3 – række 061 – kolonne 1
061 Genskabte eller forbedrede motorveje og veje TEN-T's samlede net
061 Genskabte eller forbedrede motorveje, broer og veje TEN-T's samlede net
Ændring 369
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 5 – række 128 – kolonne 1
128 Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige aktiver inden for turisme og beslægtede tjenester inden for turisme
128 Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige aktiver inden for turisme og tjenester inden for turisme
Ændring 370
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 1 – Politisk målsætning 5 – række 130 – kolonne 1
130 Beskyttelse, udvikling og fremme af naturarv og økoturisme
130 Beskyttelse, udvikling og fremme af naturarv og økoturisme, som ikke er Natura 2000-områder
Ændring 371
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 3 – række 12 – kolonne Integreret territorial investering (ITI)
Byer og forstæder
Byer, forstæder og landdistrikter forbundet hermed
Ændring 372
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 3 – række 16 – kolonne Integreret territorial investering (ITI)
Tyndt befolkede områder
Landdistrikter og tyndt befolkede områder
Ændring 373
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 3 – række 22 – kolonne Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
Byer og forstæder
Byer, forstæder og landdistrikter forbundet hermed
Ændring 374
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 3 – række 26 – kolonne Lokaludvikling styret af lokalsamfundet
Tyndt befolkede områder
Landdistrikter og tyndt befolkede områder
Ændring 375
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 3 – række 32 – kolonne – Andre typer territoriale redskaber under politisk målsætning 5
Byer og forstæder
Byer, forstæder og landdistrikter forbundet hermed
Ændring 376
Forslag til forordning
Bilag 1 – tabel 3 – række 36 – kolonne – Andre typer territoriale redskaber under politisk målsætning 5
Tyndt befolkede områder
Landdistrikter og tyndt befolkede områder
Ændring 377
Forslag til forordning
Bilag I – tabel 4 – række 17
17 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed
17 Turisme, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed
Ændring 378
Forslag til forordning
Bilag III – tabel Horisontale grundforudsætninger – række 6 – kolonne 2
Indførelse af en national ramme for gennemførelse af UNCRPD, som omfatter:
Indførelse af en national ramme for gennemførelse af UNCRPD, som omfatter:
1.  målsætninger med kvantificérbare mål, dataindsamling og en overvågningsmekanisme
1.  målsætninger med kvantificérbare mål, dataindsamling og en overvågningsmekanisme, som finder anvendelse på tværs af alle politikområder
2.  ordninger til sikring af, at politikker, love og standarder vedrørende tilgængelighed er tilstrækkelig afspejlet i udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne.
2.  ordninger til sikring af, at politikker, love og standarder vedrørende tilgængelighed er tilstrækkelig afspejlet i udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne i overensstemmelse med bestemmelserne i UNCRPD og indeholdt i kriterierne og forpligtelserne for projektudvælgelsen
2a.  ordninger for rapportering til overvågningsudvalget om, hvorvidt de støttede operationer overholder chartret om grundlæggende rettigheder.
Ændring 379
Forslag til forordning
Bilag III – tabel Horisontale grundforudsætninger – række 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Gennemførelse af de principper og rettigheder, der er fastlagt under den europæiske søjle for sociale rettigheder, og som bidrager til reel konvergens og samhørighed i Den Europæiske Union.

Ordninger på nationalt plan for at sikre den korrekte gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der bidrager til opadgående social konvergens og samhørighed i EU, navnlig de principper, der forhindrer illoyal konkurrence på det indre marked.

Ændring 380
Forslag til forordning
Bilag III – tabel Horisontale grundforudsætninger – række 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Effektiv anvendelse af partnerskabsprincippet.

Der er indført en ramme for, at alle partnere kan spille en fuldgyldig rolle i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmerne, som omfatter:

 

1.  ordninger, der skal sikre gennemsigtige procedurer for inddragelse af partnere

 

2.  en ordning for formidling og videregivelse af oplysninger, der er relevante for, at partnere kan forberede og følge op på møder

 

3.  støtte til styrkelse af partnere og kapacitetsopbygning.

Ændring 381
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 2 – række 2 – kolonne 4
En national energi- og klimaplan er vedtaget, som omfatter:
En national energi- og klimaplan, som er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C, er vedtaget og omfatter:
1.  Alle oplysninger, der kræves i henhold til modellen i bilag I til forordningen om forvaltning af energiunionen
1.  alle oplysninger, der kræves i henhold til modellen i bilag I til forordningen om forvaltning af energiunionen
2.  En vejledende oversigt over planlagte finansielle midler og mekanismer til foranstaltninger til fremme af lavemissionsøkonomi
2.  en oversigt over planlagte finansielle midler og mekanismer til foranstaltninger til fremme af lavemissionsøkonomi
Ændring 382
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 2 – række 4 – kolonne 2
EFRU og Samhørighedsfonden:
EFRU og Samhørighedsfonden:
2.4  Fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og modstandsdygtighed over for katastrofer
2.4  Fremme af tilpasning til klimaforandringer og strukturelle forandringer, risikoforebyggelse og modstandsdygtighed over for katastrofer
Ændring 383
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 2 – række 7 – kolonne 4
Der er indført en prioriteret aktionsplan i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF, som omfatter:
Der er indført en prioriteret aktionsplan i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF, som omfatter:
1.  Alle de elementer, der kræves i henhold til modellen for den prioriterede aktionsplan for 2021-2027, som er godkendt af Kommissionen og medlemsstaterne
1.  Alle de elementer, der kræves i henhold til modellen for den prioriterede aktionsplan for 2021-2027, som er godkendt af Kommissionen og medlemsstaterne, herunder de prioriterede foranstaltninger og et overslag over finansieringsbehov
2.  Angivelse af de prioriterede foranstaltninger og et skøn over finansieringsbehovene
Ændring 384
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – nr. 3.2 – kolonne 2
3.2  Udvikling af et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt transeuropæisk transportnet (TEN-T)
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 385
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – nr. 3.2 – kolonne 4 – nr. -1 a (nyt)
-1a.  kræver, at der sikres social, økonomisk og territorial samhørighed, og at manglende forbindelser i højere grad fuldføres, samt at flaskehalse på TEN-T-nettet fjernes, hvilket også betyder investeringer i hård infrastruktur
Ændring 386
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – nr. 3.2 – kolonne 4 – nr. 1
1.  omfatter en økonomisk begrundelse for de planlagte investeringer, understøttet af en solid behovsanalyse og modelberegning af trafikken under hensyntagen til de forventede virkninger af liberaliseringen af jernbanetransporten
1.  omfatter en økonomisk begrundelse for de planlagte investeringer, understøttet af en solid behovsanalyse og modelberegning af trafikken under hensyntagen til de forventede virkninger af åbningen af markederne for jernbanetransportydelser
Ændring 387
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – række 2 – kolonne 4 – nr. 2
2.  afspejler luftkvalitetsplaner, navnlig under hensyntagen til nationale dekarboniseringsplaner
2.  afspejler luftkvalitetsplaner, navnlig under hensyntagen til nationale emissionsreduktionsstrategier for transportsektoren
Ændring 388
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – række 2 – kolonne 4 – nr. 3
3.  omfatter investeringer i TEN-T's hovednetkorridorer, som defineret i forordning (EU) nr. 1316/2013, i overensstemmelse med de respektive arbejdsplaner for TEN-T
3.  omfatter investeringer i TEN-T's hovednetkorridorer, som defineret i forordning (EU) nr. 1316/2013, i overensstemmelse med de respektive arbejdsplaner for TEN-T såvel som forhåndsudpegede strækninger i det samlede net
Ændring 389
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – række 2 – kolonne 4 – nr. 4
4.  sikrer komplementaritet med investeringerne uden for TEN-T's hovednet ved at tilbyde regioner og lokalsamfund tilstrækkelig konnektivitet til TEN-T's hovednet og knudepunkter
4.  sikrer komplementaritet med investeringerne uden for TEN-T's hovednet ved at tilbyde regioner og lokalsamfund tilstrækkelig konnektivitet mellem bynetværk og TEN-T's hovednet og knudepunkter
Ændring 390
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 3 – række 2 – kolonne 4 – nr. 9 a (nyt)
9a.  fremmer bæredygtige regionale og grænseoverskridende turismeinitiativer, som fører til "win-win"-situationer for både turisterne og indbyggerne, såsom sammenkobling af EuroVelo-netværket med det transeuropæiske jernbanenet
Ændring 391
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 1 – kolonne 2 – nr. ESF
ESF:
ESF:
4.1.1  Forbedring af adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, heriblandt unge, og for erhvervsinaktive, og fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi
4.1.1  Forbedring af adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive, og fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi
4.1.2  Modernisering af arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matchning, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
4.1.2  Modernisering af arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at vurdere og foregribe kommende færdighedsbehov og sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matchning, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
Ændring 392
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 2 – kolonne 2 – nr. ESF
ESF:
ESF:
4.1.3  Fremme af bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, arbejdstagernes tilpasning til forandringer samt sund og aktiv aldring
4.1.3  Fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring samt sund og aktiv aldring
Ændring 393
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 1 – kolonne 4 – nr. 2
2.  foranstaltninger til at imødegå de kønsbestemte forskelle i beskæftigelse, løn og pension og fremme balance mellem arbejdsliv og privatliv (bl.a. ved at forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning) med tilhørende mål
2.  foranstaltninger til at imødegå de kønsbestemte forskelle i beskæftigelse, løn, social sikring og pension og fremme balance mellem arbejdsliv og privatliv (bl.a. ved at forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning) med tilhørende mål
Ændring 394
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 3 – kolonne 2 – nr. ESF
ESF:
ESF:
4.2.1  Forbedring af uddannelsessystemernes kvalitet, effektivitet og arbejdsmarkedsrelevans
4.2.1  Forbedring af kvaliteten, inklusionen og effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder, fremme e-integration og fremme overgangen fra uddannelse til arbejde
4.2.2  Fremme af fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle, bl.a. ved at lette karriereskift og fremme mobilitet på arbejdsmarkedet
4.2.2  Fremme af livslang læring, især fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle, samt uformel og ikkeformel læring bl.a. ved at lette karriereskift og fremme mobilitet på arbejdsmarkedet
4.2.3  Fremme af lige adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet navnlig for ugunstigt stillede grupper på alle niveauer lige fra førskoleundervisning og børnepasning til almen og erhvervsfaglig uddannelse og op til videregående uddannelser
4.2.3  Fremme af lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet navnlig for ugunstigt stillede grupper på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten for alle
Ændring 395
Forslag til forordning
Bilag IV – række 4.2 – kolonne 4: Opfyldelseskriterier for grundforudsætningerne – nr. 1
1.  evidensbaserede systemer til foregribelse af og prognoser for kommende færdighedsbehov samt mekanismer til sporing af færdiguddannede og tjenester for effektiv vejledning af høj kvalitet til lærende i alle aldre
1.  evidensbaserede systemer til foregribelse af og prognoser for kommende færdighedsbehov samt mekanismer til opfølgende sporing af færdiguddannede og tjenester for effektiv vejledning af høj kvalitet til lærende i alle aldre, herunder elevcentrerede tilgange
Ændring 396
Forslag til forordning
Bilag IV – række 4.2 – kolonne 4: Opfyldelseskriterier for grundforudsætningerne – nr. 2
2.  foranstaltninger til sikring af lige adgang til, deltagelse i og fuldførelse af relevant og inkluderende uddannelse af høj kvalitet og erhvervelse af nøglekompetencer på alle niveauer, herunder videregående uddannelse
2.  foranstaltninger til sikring af lige adgang til, deltagelse i og fuldførelse af økonomisk overkommelig, relevant, ikkesegregeret og inkluderende uddannelse af høj kvalitet og erhvervelse af nøglekompetencer på alle niveauer, herunder videregående uddannelse
Ændring 397
Forslag til forordning
Bilag IV – række 4.2 – kolonne 4: Opfyldelseskriterier for grundforudsætningerne – nr. 3
3.  en koordineringsmekanisme på tværs af alle niveauer inden for uddannelse, herunder videregående uddannelse, og en klar ansvarsfordeling mellem de relevante nationale og/eller regionale organer
3.  en koordineringsmekanisme på tværs af alle niveauer inden for uddannelse, herunder videregående uddannelse og ikkeformelle og uformelle undervisningsudbydere, og en klar ansvarsfordeling mellem de relevante nationale og/eller regionale organer
Ændring 398
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 4 – kolonne 2 – nr. 4.3
EFRU:
EFRU:
4.3  Fremme af den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, indvandrere og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser
4.3  Fremme af den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, flygtninge og migranter under international beskyttelse samt ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser
Ændring 399
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 4 – kolonne 2 – nr. 4.3.1
ESF:
(Vedrører ikke den danske tekst)
4.3.1  Fremme af aktiv inklusion, herunder med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv deltagelse og forbedre beskæftigelsesegnetheden
Ændring 400
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 4 – kolonne 2 – nr. 4.3.1 a (nyt)
4.3.1a.   Fremme af social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn
Ændring 401
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 4 – kolonne 4
Der er indført en national strategisk politisk ramme for social inklusion og fattigdomsbekæmpelse, som omfatter:
Der er indført en national strategisk politisk ramme og handlingsplan for social inklusion og fattigdomsbekæmpelse, som omfatter:
1.  evidensbaseret konstatering af fattigdom og social udstødelse, herunder børnefattigdom, hjemløshed, geografisk og uddannelsesmæssig segregation, begrænset adgang til grundlæggende tjenesteydelser og infrastruktur samt de særlige behov hos sårbare personer
1.  evidensbaseret konstatering af fattigdom og social udstødelse, herunder børnefattigdom, hjemløshed, geografisk og uddannelsesmæssig segregation, begrænset adgang til grundlæggende tjenesteydelser og infrastruktur samt de særlige behov hos sårbare personer
2.  foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af segregering af enhver art, bl.a. gennem tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester for sårbare personer, herunder indvandrere
2.  foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af segregering af enhver art, bl.a. gennem tilstrækkelig indkomststøtte, social beskyttelse, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester for sårbare personer, herunder migranter og flygtninge
3.  foranstaltninger til overgang fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet
3.  foranstaltninger til overgang fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, baseret på en national afinstitutionaliseringsstrategi og en handlingsplan
4.  ordninger til sikring af, at udformningen, gennemførelsen, overvågningen og gennemgangen gennemføres i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer.
4.  ordninger til sikring af, at udformningen, gennemførelsen, overvågningen og gennemgangen gennemføres i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer.
Ændring 402
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 5 – kolonne
ESF:
ESF:
4.3.2  Fremme af socioøkonomisk integration af marginaliserede samfundsgrupper, som f.eks. romaer
4.3.2  Fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede samfundsgrupper som f.eks. romaer
Ændring 403
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 6 – kolonne 2
ESF:
ESF:
4.3.4  Forbedring af lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet forbedring af sundhedssystemernes tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed forbedring af adgangen til langtidspleje
4.3.4  forbedring af lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, modernisering af sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, forbedring af sundhedssystemernes tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed, forbedring af adgangen til langtidspleje
Ændring 404
Forslag til forordning
Bilag IV – Politisk målsætning 4 – række 6 – kolonne 4 – nr. 2, 3 og 3 a (nyt)
Der er indført en national eller regional strategisk politisk ramme for sundhed, som omfatter:
Der er indført en national eller regional strategisk politisk ramme for sundhed, som omfatter:
1.  kortlægning af behovet for sundheds- og langtidspleje, herunder behovet for sundhedspersonale, for at sikre bæredygtige og samordnede foranstaltninger
1.  kortlægning af behovet for sundheds- og langtidspleje, herunder behovet for sundhedspersonale, for at sikre bæredygtige og samordnede foranstaltninger
2.  foranstaltninger til sikring af effektivitet, bæredygtighed, tilgængelighed og prisoverkommelighed for sundheds- og langtidspleje med særligt fokus på personer, der udelukkes fra sundheds- og langtidsplejesystemer
2.  foranstaltninger til sikring af effektivitet, bæredygtighed, tilgængelighed og prisoverkommelighed for sundheds- og langtidspleje med særligt fokus på personer, der udelukkes fra sundheds- og langtidsplejesystemer, og de personer, der er sværest at nå
3.  foranstaltninger til fremme af pleje i nærmiljøet, herunder forebyggende og primær sundhedspleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet
3.  foranstaltninger til fremme af pleje i nærmiljøet, herunder forebyggende og primær sundhedspleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet, og overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret pleje og pleje i nærmiljøet
3a.   foranstaltninger til sikring af de sociale beskyttelsessystemers effektivitet, tilgængelighed og økonomiske overkommelighed
Ændring 405
Forslag til forordning
Bilag V – nr. 2 – tabel 1T – Programstruktur

 

Kommissionens forslag

ID

Afsnit [300]

TA

Beregningsgrundlag

Fond

Regionskategori for den region, der modtager støtte

Specifik målsætning, der er udvalgt

1

Prioritet 1

Nej

 

EFRU

Mere udviklede regioner

Specifik målsætning 1

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Specifik målsætning 2

Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner

Mere udviklede regioner

Specifik målsætning 3

2

Prioritet 2

Nej

 

ESF+

Mere udviklede regioner

Specifik målsætning 4

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Specifik målsætning 5

Regioner i den yderste periferi

3

Prioritering 3

Nej

 

Samhørighedsfonden

Ikke relevant

 

3

Prioriteter vedrørende teknisk bistand

Ja

 

 

 

Ikke relevant

..

Særlig prioritet: Ungdomsbeskæftigelse

Nej

 

ESF+

 

 

..

Særlig prioritet: Landespecifikke henstillinger

Nej

 

ESF+

 

 

..

Særlig prioritet: Innovative aktioner

Nej

 

ESF+

 

Specifik målsætning 8

 

Særlig prioritet: Materielle afsavn

Nej

 

ESF+

 

Specifik målsætning 9

 

Ændring

ID

Afsnit [300]

TA

Beregningsgrundlag

Fond

Regionskategori for den region, der modtager støtte

Specifik målsætning, der er udvalgt

1

Prioritet 1

Nej

 

EFRU

Mere udviklede regioner

Specifik målsætning 1

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Specifik målsætning 2

Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede regioner

Mere udviklede regioner

Specifik målsætning 3

2

Prioritet 2

Nej

 

ESF+

Mere udviklede regioner

Specifik målsætning 4

Overgangsregioner

Mindre udviklede regioner

Specifik målsætning 5

Regioner i den yderste periferi

3

Prioritering 3

Nej

 

Samhørighedsfonden

Ikke relevant

 

3

Prioriteter vedrørende teknisk bistand

Ja

 

 

 

Ikke relevant

..

Særlig prioritet: Ungdomsbeskæftigelse

Nej

 

ESF+

 

 

 

Særlig prioritet: Børnegaranti

Nej

 

ESF+

 

 

..

Særlig prioritet: Landespecifikke henstillinger

Nej

 

ESF+

 

 

..

Særlig prioritet: Innovative aktioner

Nej

 

ESF+

 

Specifik målsætning 8

 

Særlig prioritet: Materielle afsavn

Nej

 

ESF+

 

Specifik målsætning 9

Ændring 406
Forslag til forordning
Bilag V – nr. 2.1 – tabel

Kommissionens forslag

[ ] Dette er en særlig prioritet for en landespecifik henstilling

[ ] Dette er en særlig prioritet for ungdomsbeskæftigelse

[ ] Dette er en særlig prioritet for innovative aktioner

[ ] Dette er en særlig prioritet for afhjælpning af materielle afsavn**

Ændring

[ ] Dette er en særlig prioritet for en landespecifik henstilling

[ ] Dette er en særlig prioritet for ungdomsbeskæftigelse

[ ] Dette er en særlig prioritet for børnegaranti

[ ] Dette er en særlig prioritet for innovative aktioner

[ ] Dette er en særlig prioritet for afhjælpning af materielle afsavn**

Ændring 407
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 2 – nr. 3 – nr. 2.1 – nr. 2.1.1 – indledning
2.1.1.  Specifik målsætning54 (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) gentages for alle udvalgte specifikke målsætninger eller støtteområde for alle prioriteter, undtagen teknisk bistand
2.1.1.  Specifik målsætning54 (målet om beskæftigelse og vækst) eller støtteområde (EHFF) gentages for alle udvalgte specifikke målsætninger eller støtteområde for alle prioriteter, undtagen teknisk bistand
__________________
__________________
54 Undtagen en specifik målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), i ESF+-forordningen.
54 Undtagen en specifik målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. xi), i ESF+-forordningen.
Ændring 408
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 2 – nr. 3 – nr. 2.1 – nr. 2.1.1 – nr. 2.1.1.2 – indledning
2.1.1.2  Indikator55
2.1.1.2  Indikatorer
_________________
55 Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-2025.
Ændring 409
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 2 – nr. 3 – nr. 2.1 – nr. 2.1.1 – nr. 2.1.1.3 – indledning
2.1.1.3  Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype56 (gælder ikke for EHFF)
2.1.1.3  Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype (gælder ikke for EHFF)
_________________
56 Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-2025.
Ændring 410
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 2 – nr. 3 – nr. 2.1 – nr. 2.1.2 – nr. 8
Kriterier for udvælgelse af operationer57
Kriterier for udvælgelse af operationer57
__________________
__________________
57 Kun for programmer, der er begrænset til den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. vii), i ESF+-forordningen.
57 Kun for programmer, der er begrænset til den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. xi), i ESF+-forordningen.
Ændring 411
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 3 – tabel 16
[...]
udgår
Ændring 412
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 3 – nr. 3.2 – indledning
3.2  Finansieringsramme pr. fond og national medfinansiering59
3.2  Finansieringsramme pr. fond og national medfinansiering
_________________
59 Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, finansielle bevillinger kun for årene 2021-2025.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i de kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0043/2019).


Programmet for retlige anliggender ***I
PDF 239kWORD 84k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender (COM(2018)0384 – C8-0235/2018 – 2018/0208(COD))(1)
P8_TA(2019)0097A8-0068/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og den skal bl.a. respektere "medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder ("chartret").
(1)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd". I artikel 3 præciseres det yderligere, at "Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd", og den skal bl.a. respektere "medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". I henhold til artikel 8 i TEUF skal Unionen i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling, når den fastlægger og gennemfører sine politikker og aktiviteter. Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder ("chartret") og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet for retlige anliggender i alle sine aktiviteter støtte integrering af ligestillingsaspektet, herunder kønsbudgettering, og af målsætninger om ikkeforskelsbehandling.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Disse rettigheder og værdier må fortsat fremmes og styrkes, udbredes blandt borgere og folk i Unionen og udgøre fundamentet for Europas samfund. En ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, der omfatter programmet for rettigheder og værdier samt programmet for retlige anliggender, skal derfor oprettes indenfor rammerne af Unionens budget. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, er det vigtigere end nogensinde at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil rettigheds- og værdiprogrammet koble det rettigheds-, ligestillings- og unionsborgerskabsprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/201310, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/201411. Programmet for retlige anliggender (herefter "programmet") vil fortsat støtte udviklingen af et integreret europæisk retsområde og grænseoverskridende samarbejde som en udløber af programmet for retlige anliggender 2014-2020, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/201312 (herefter "forgængerprogrammet").
(2)  Disse rettigheder og værdier må fortsat aktivt dyrkes, beskyttes, fremmes af Unionen og de enkelte medlemsstater i alle deres politikker på en sammenhængende måde samt styrkes og udbredes blandt borgere og folk i Unionen og udgøre fundamentet for Europas samfund. Samtidig er et velfungerende europæisk område med retfærdighed og effektive, uafhængige nationale retssystemer af god kvalitet samt større gensidig tillid nødvendige for, at det indre marked kan trives, og for at holde Unionens fælles værdier i hævd. En ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, der omfatter programmet for rettigheder og værdier samt programmet for retlige anliggender, skal derfor oprettes inden for rammerne af Unionens budget. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme, polarisering og splid, og hvor der pågår procedurer i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union om systematiske overtrædelser af retsstatsprincippet såvel som traktatbrudsprocedurer om spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet i medlemsstaterne, er det vigtigere end nogensinde at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling og retsstatsprincippet, idet en forringelse af disse rettigheder og værdier i en hvilken som helst medlemsstat kan have en negativ indvirkning på Unionen som helhed . Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil rettigheds- og værdiprogrammet koble det rettigheds-, ligestillings- og unionsborgerskabsprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 201310, sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/201411. Programmet for retlige anliggender (herefter "programmet") vil fortsat støtte udviklingen af et integreret europæisk retsområde og grænseoverskridende samarbejde som en udløber af programmet for retlige anliggender 2014-2020, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/201312 (herefter "forgængerprogrammet").
__________________
__________________
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
11 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
11 Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Fonden for retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil først og fremmest være rettet mod personer og enheder, der bidrager til at gøre vore fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed levende og vibrerende. Slutmålet er at pleje og støtte vores rettighedsbaserede, lige, inkluderende og demokratiske samfund. Dette indebærer et vibrerende civilt samfund, hvor borgernes demokratiske, civile og sociale deltagelse opmuntres, og den rige mangfoldighed i det europæiske samfund fremmes, idet den også støttes på vores fælles historie og minder. I EU-traktatens artikel 11 specificeres det yderligere, at institutionerne på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.
(3)  Fonden for retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil være rettet mod personer og enheder, der bidrager til at gøre vore fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed levende og vibrerende. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, åbne, inkluderende og demokratiske samfund, navnlig ved at finansiere aktiviteter, som fremmer et vibrerende, veludviklet, modstandsdygtigt og stærkt civilt samfund, hvor borgernes demokratiske, civile og sociale deltagelse samt korrekt anvendelse og gennemførelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder muliggøres, hvorved den rige mangfoldighed i det europæiske samfund fremmes, idet den også støttes på vores fælles historie og minder. I EU-traktatens artikel 11 kræves det, at institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt. Dette er særlig vigtigt i lyset af, at der i en række medlemsstater bliver stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes det, at der skal indføres et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Unionen kan i dette øjemed vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme og støtte medlemsstaternes tiltag på det kriminalitetsforebyggende område. I den videre udvikling af et europæisk retsområde bør der sikres respekt for grundlæggende rettigheder og for fælles principper og værdier, såsom principperne om forbud mod forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, effektiv adgang til domstolene for alle, retsstatsprincippet samt et velfungerende uafhængigt retssystem.
(4)  I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes det, at der skal indføres et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Respekt for og fremme af retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokrati i Unionen er forudsætninger for at opretholde alle rettigheder og forpligtelser, der er nedfældet i traktaterne, og for at opbygge borgernes tillid til Unionen. Måden, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, spiller en central rolle i forhold til at sikre gensidig tillid blandt medlemsstaterne og mellem deres respektive retssystemer. Unionen kan i dette øjemed vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og, hvis det er relevant, administrative spørgsmål og på at fremme og støtte medlemsstaternes tiltag på det kriminalitetsforebyggende område, navnlig ved at fokusere på alvorlige grænseoverskridende forbrydelser, skattemæssige overtrædelser, miljøforbrydelser, terrorisme og krænkelser af grundlæggende rettigheder såsom menneskehandel samt på beskyttelse af ofrenes rettigheder. Respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder og for fælles principper og værdier, såsom principperne om ikkeforskelsbehandling, solidaritet, ligebehandling på grundlag af bestemmelserne i artikel 21 i charteret, effektiv adgang til domstolene for alle, retsstatsprincippet, demokrati samt et velfungerende uafhængigt retssystem bør sikres og fremmes i den videre udvikling af et europæisk retsområde på lokalt, regionalt og nationalt plan.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Det fremgår udtrykkeligt af artikel 81 i TEUF, at Unionen kan vedtage retsakter med henblik på tilnærmelse af medlemsstaternes love. Ifølge traktaten kan sådanne retsakter bl.a. vedtages med henblik på gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf, forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne, forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence, samarbejde om bevisoptagelse, effektiv adgang til domstolene, fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler, udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse og støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Finansieringen bør fortsat være et af de vigtige redskaber til en vellykket virkeliggørelse af de ambitiøse mål, der er opstillet i traktaterne. De bør bl.a. nås ved oprettelse af et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender, der bør gøre planlægningen og gennemførelsen af disse mål lettere.
(5)  Finansieringen er et af de vigtigste redskaber til en vellykket virkeliggørelse af de ambitiøse mål, der er opstillet i traktaterne. De bør bl.a. nås ved oprettelse af et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender, der bør gøre planlægningen og gennemførelsen af disse mål lettere, idet der tages hensyn til, hvilke aktiviteter der giver den største EU-merværdi, og anvendes centrale resultatindikatorer, når dette er muligt.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Programmet bør sigte mod at gøre midlerne mere fleksible og tilgængelige og give civilsamfundsorganisationer i og uden for Unionen de samme muligheder og betingelser for at opnå støtte.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal Unionen træffe foranstaltninger vedrørende samarbejde om civileretlige spørgsmål og retligt samarbejde i straffesager, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, der har udgjort hjørnestenen i det retlige samarbejde i Unionen siden Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser forudsætter en høj grad af gensidig tillid blandt medlemsstaterne. Foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på flere områder er blevet truffet for at lette den gensidige anerkendelse og fremme gensidig tillid. Et velfungerende retsområde, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, er også afgørende for at sikre økonomisk vækst.
(6)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle skal Unionen træffe foranstaltninger vedrørende samarbejde om civileretlige spørgsmål og retligt samarbejde i straffesager, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, der har udgjort hjørnestenen i det retlige samarbejde i Unionen siden Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser forudsætter en høj grad af gensidig tillid blandt medlemsstaterne. Foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på flere områder er blevet truffet for at lette den gensidige anerkendelse og fremme gensidig tillid. Et velfungerende retsområde, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, er også afgørende for at sikre økonomisk vækst og yderligere integration.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   Som Den Europæiske Unions Domstol har mindet om i sin retspraksis1a, er dommeres uafhængighed en del af kerneindholdet af den grundlæggende rettighed til en retfærdig rettergang og udgør grundlaget for gensidig tillid og gensidig anerkendelse.
_________________
1a EU-Domstolen, Store Afdeling, 27. februar 2018, C-64/16, Asociação Sindical dos Juízes Portugueses, ECLI:EU:C:2018:117; EU-Domstolen, Store Afdeling, 25. juli 2018, C-216/18 PPU, L.M., ECLI:EU:C:2018:586.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)   Adgang til klage og domstolsprøvelse bør især omfatte adgang til domstolene, til alternative metoder til tvistbilæggelse og til indehavere af offentlige embeder, der ved lov er forpligtet til at give parterne uafhængig og upartisk juridisk rådgivning.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  Inddragelse af kønsperspektivet i retssystemerne bør betragtes som et vigtigt mål for yderligere udvikling af et europæisk område med retfærdighed. Intersektionel forskelsbehandling i retssystemet er stadig en af de største hindringer for kvinders lige adgang til domstolene. Programmet bør derfor aktivt bidrage til at fjerne enhver forskelsbehandling og hindring for mindretal, handicappede, migranter, asylansøgere, ældre mennesker, personer, der bor i fjerntliggende områder, eller andre sårbare grupper, der kan opleve begrænsninger i forbindelse med adgang til domstolene, og støtte kønssensitive procedurer og afgørelser, der har fokus på offeret, i retssystemet;
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Overholdelsen af retsstatsprincippet er afgørende for en høj grad af gensidig tillid på området retlige og indre anliggender, navnlig hvad angår et effektivt civil– og strafferetligt samarbejde, som er baseret på gensidig anerkendelse. Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, og princippet om effektiv retsbeskyttelse i artikel 19, stk. 1, i TEU og i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder er et konkret udtryk for retsstatsprincippet. At fremme retsstatsprincippet ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet øger den gensidige tillid, der er absolut nødvendig for det civil- og strafferetlige samarbejde.
(7)  Fuld overholdelse og fremme af retsstatsprincippet er afgørende for en høj grad af gensidig tillid på området frihed, sikkerhed og retlige og indre anliggender, navnlig hvad angår et effektivt civil– og strafferetligt samarbejde, som er baseret på gensidig anerkendelse. Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, og princippet om effektiv retsbeskyttelse i artikel 19, stk. 1, i TEU og i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder er et konkret udtryk for retsstatsprincippet. At fremme retsstatsprincippet ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers uafhængighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, kvalitet og effektivitet øger den gensidige tillid, der er absolut nødvendig for det civil- og strafferetlige samarbejde.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Det er vigtigt at huske på, at retsvæsenet bekræfter retsstatsprincippet i samfundet og sikrer enhvers ret til en retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol med henblik på at beskytte europæiske værdier.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Det fremgår af artikel 81, stk. 2, litra h), og 82, stk. 1, litra c), i TEUF, at Unionen skal støtte uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet som et redskab til at forbedre det civil- og strafferetlige samarbejde, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Uddannelse af retsvæsenets aktører er et vigtigt redskab til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan retsstatsprincippet bedst opretholdes. En sådan uddannelse bidrager til at opbygge et europæisk retsområde ved at udvikle en fælles retskultur mellem retsvæsenets aktører i medlemsstaterne. Det er af afgørende vigtighed at sikre en korrekt og sammenhængende retsanvendelse i Unionen og gensidig tillid mellem retsvæsenets aktører i grænseoverskridende sager. De undervisningsaktiviteter, der støttes af midler, der hidrører fra programmet, bør baseres på en vurdering de af relevante undervisningsbehov, specifikke undervisningsmetoder bør anvendes, de bør inkludere grænseoverskridende begivenheder, hvor retsvæsenets aktører fra forskellige medlemsstater mødes, omfatte aktiv læring og netværkselementer og være bæredygtige.
(8)  Det fremgår af artikel 81, stk. 2, litra h), og 82, stk. 1, litra c), i TEUF, at Unionen skal støtte uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet som et redskab til at forbedre det civil- og, strafferetlige samarbejde og, hvis det er relevant, det forvaltningsretlige samarbejde, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Uddannelse af retsvæsenets aktører er et vigtigt redskab til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bedst gennemføres og opretholdes. En sådan uddannelse bidrager til at opbygge et europæisk retsområde ved at udvikle en fælles retskultur mellem retsvæsenets aktører i medlemsstaterne. Det er af afgørende vigtighed at sikre en ikkediskriminerende, korrekt og sammenhængende retsanvendelse i Unionen og gensidig tillid og forståelse mellem retsvæsenets aktører i grænseoverskridende sager. De undervisningsaktiviteter, der støttes af midler, der hidrører fra programmet, bør baseres på en vurdering de af relevante undervisningsbehov, specifikke undervisningsmetoder bør anvendes, de bør inkludere grænseoverskridende begivenheder, hvor retsvæsenets aktører, herunder personer, som arbejder for civilsamfundsorganisationer, fra forskellige medlemsstater mødes, omfatte aktiv læring og netværkselementer og være bæredygtige. De bør omfatte uddannelseskurser for dommere, advokater, anklagere og politiet om de udfordringer og hindringer, som personer i en sårbar situation oplever, herunder børn, etniske minoriteter, LGBTI-personer, personer med handicap, ofre for kønsbaseret og andre former for vold mellem mennesker og ofre for menneskehandel, og om, hvordan man sikrer, at ofre for forbrydelser beskyttes ordentligt. Disse uddannelseskurser bør tilrettelægges med direkte inddragelse af sådanne personer og organisationer, der repræsenterer eller hjælper dem.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Rimelige frister for retssager bidrager til retssikkerheden, hvilket er den afgørende forudsætning for retsstatsprincippet.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2017/865 af 11. maj 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, og afgørelsen vedrørende asyl og nonrefoulement bør programmet støtte uddannelse af dommere og andet personale i retsvæsenet med henblik på at øge bevidstheden og fremme den praktiske anvendelse af konventionen inden for dette område for bedre at beskytte ofre for vold mod kvinder og piger i hele Unionen.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Uddannelse af dommere og anklagere kan omfatte forskellige aktører, såsom de retlige, retslige og administrative myndigheder i medlemsstaterne, akademiske institutter, nationale organer med ansvar for juridisk uddannelse, uddannelsesorganisationer eller netværk på EU-plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret. Organer og enheder, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse inden for uddannelse af retsvæsenets aktører - såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (RPCSJUE) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) - bør fortsat spille en rolle ved at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet og kan derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning.
(9)  Uddannelse af dommere og anklagere kan omfatte forskellige aktører, såsom de retlige og administrative myndigheder i medlemsstaterne, akademiske institutter, nationale organer med ansvar for juridisk uddannelse, uddannelsesorganisationer eller netværk på EU-plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret samt relevante civilsamfundsorganisationer, herunder dem der indbringer repræsentative søgsmål. Organer og enheder, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse inden for uddannelse af retsvæsenets aktører - såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (RPCSJUE) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) - bør fortsat spille en rolle ved at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet og kan derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning. Desuden kan organisationer inden for området grundlæggende rettigheder og fagfolk, der arbejder med voldsofre, og specialiserede akademiske institutioner også bidrage til sådanne uddannelsesprogrammer, og de bør derfor inddrages, når det er relevant. I betragtning af at kvindelige dommere er underrepræsenteret i topstillinger, bør kvindelige dommere, anklagere og andre juridiske erhverv tilskyndes til at deltage i uddannelsesaktiviteterne.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Medlemsstaterne bør investere mere i udviklingen af uddannelse af retsvæsenets aktører og videreuddannelse af dommere, da disse aktiviteter danner grundlaget for et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Programmet bør også støtte fremme af bedste praksis mellem domstole, der specifikt behandler sager med kønsbaseret vold, og udveksling af fælles ressourcer og uddannelsesmateriale om kønsbaseret vold til dommere, offentlige anklagere, advokater, politiet og andre fagfolk, der kommer i kontakt med ofre for kønsbaseret vold.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Foranstaltninger, der er led i programmet, bør støtte en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme, og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen, som vil lette samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, herunder de finansielle efterretningsenheder, og den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder på det civil- og handelsretlige område. Programmet bør også fremme retsplejeregler for grænseoverskridende sager og større konvergens på det civilretlige område, hvilket vil bidrage til at fjerne hindringerne for gode og effektivt fungerende retslige og udenretslige procedurer til fordel for alle parter i en tvist på det civilretlige område. Endelig, med henblik på at støtte den effektive gennemførelse og praktiske anvendelse af EU-lovgivningen om retligt samarbejde i civilretlige spørgsmål, bør programmet støtte det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/470/EF.
(11)  Foranstaltninger, der er led i programmet, bør støtte en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme, gensidig tillid mellem medlemsstaterne og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen, som vil lette samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, herunder de finansielle efterretningsenheder, og den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder på det civil- og handelsretlige område. Programmet bør også fremme retsplejeregler for grænseoverskridende sager, herunder mæglingsprocedurer, navnlig ved at fokusere på at fremme ikkeforskelsbehandlende adgang til domstolsprøvelse for alle, og større konvergens navnlig på det civilretlige område, hvilket vil bidrage til at fjerne hindringerne for gode og effektivt fungerende retslige og udenretslige procedurer til fordel for alle parter i en tvist på det civilretlige område. Endelig, med henblik på at støtte den effektive gennemførelse og praktiske anvendelse af EU-lovgivningen om retligt samarbejde i civilretlige spørgsmål, bør programmet støtte det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/470/EF.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 24 og De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, og det bør ensrette varetagelsen af barnets rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter.
(12)  I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 24 og De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, og det bør ensrette varetagelsen af barnets rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter. Med henblik herpå bør der lægges særlig vægt på foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte børns rettigheder i civil- og strafferetlige spørgsmål, herunder beskyttelse af børn, der ledsager forældre under tilbageholdelse, og børn af fængslede forældre. Der bør også overvejes passende støtte til uddannelsesaktiviteter med sigte på korrekt gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 23 og konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) bør programmet støtte beskyttelsen af kvinders rettigheder og ensrette varetagelsen af kønsbaserede spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter. For at sikre og styrke kvinders og pigers adgang til domstolene i tilfælde af kønsbaseret vold bør medlemsstaterne ratificere Istanbulkonventionen og vedtage en omfattende lovgivning mod kønsbaseret vold i Unionen.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 12 b (ny)
(12b)   Ifølge Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse bør programmet støtte beskyttelse af personer, der tilhører racemæssige eller etniske mindretal, såsom romaerne, mod forskelsbehandling og integrere fremme af deres rettigheder i gennemførelsen af alle foranstaltninger, navnlig ved at styrke tiltagene mod forskelsbehandling.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Programmet for 2014-2020 har gjort det muligt at gennemføre uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten, navnlig om chartrets rækkevidde og anvendelse, der er målrettet dommere og andre aktører i retsvæsenet. I sine konklusioner af 12. oktober 2017 vedrørende anvendelsen af chartret i 2016 fremhævede Rådet vigtigheden af at øge bevidstheden om anvendelsen af chartret, herunder blandt politiske beslutningstagere, retsvæsenets aktører og rettighedshaverne selv, på nationalt såvel som på EU-plan. For at kunne ensrette de grundlæggende rettigheder på en ensartet måde er det derfor nødvendigt at udstrække den økonomiske støtte til oplysningsaktiviteter rettet mod andre offentlige myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører.
(13)  Programmet for 2014-2020 har gjort det muligt at gennemføre uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten, navnlig om chartrets rækkevidde og anvendelse, der er målrettet dommere og andre aktører i retsvæsenet. I sine konklusioner af 12. oktober 2017 vedrørende anvendelsen af chartret i 2016 fremhævede Rådet vigtigheden af at øge bevidstheden om anvendelsen af chartret, herunder blandt politiske beslutningstagere, retsvæsenets aktører og rettighedshaverne selv, på nationalt såvel som på EU-plan. For at kunne ensrette de grundlæggende rettigheder på en ensartet måde er det derfor nødvendigt at udstrække den økonomiske støtte til oplysningsaktiviteter rettet mod andre offentlige myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører samt mod NGO'er, der varetager denne opgave.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Ifølge artikel 67 TEUF bør Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder, og herved er adgangen til domstolene af stor betydning. For at lette en effektiv adgang til retsvæsenet og med henblik på at fremme den gensidige tillid, der er en forudsætning for, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fungerer godt, er det nødvendigt også at yde finansiel støtte til aktiviteter, som udføres af andre myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører, samt af de af civilsamfundets organisationer, som bidrager til at nå disse mål.
(14)  Ifølge artikel 67 TEUF bør Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder, og herved er ikkediskriminerende adgang til domstolene for alle af stor betydning. For at lette en effektiv adgang til retsvæsenet og med henblik på at fremme den gensidige tillid, der er en forudsætning for, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fungerer godt, er det nødvendigt også at yde finansiel støtte til aktiviteter, som udføres af andre myndigheder end retsmyndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og retsvæsenets aktører samt af civilsamfundsorganisationer, herunder dem der repræsenterer rettigheder for ofre for forbrydelser, som bidrager til at nå disse mål. For at opnå adgang til domstolsprøvelse for alle bør der navnlig ydes støtte til aktiviteter, der fremmer effektiv og lige adgang til klage og domstolsprøvelse for personer i en sårbar situation, såsom børn, etniske minoriteter, LGBTI-personer, personer med handicap, ofre for kønsbaseret og andre former for vold mellem mennesker og ofre for menneskehandel og migranter, uanset deres opholdsstatus.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Programmet bør også støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om forbud mod forskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, jf. artikel 8 og 10 i TEUF.
(15)  Programmet bør have en tværgående tilgang til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og støtte, at hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder og forbud mod forskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, jf. artikel 8 og 10 i TEUF. Der bør regelmæssigt foretages overvågning og evalueringer for at vurdere, hvordan disse målsætninger tilstræbes i programmets aktiviteter.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  De tiltag, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk retsområde, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Finansieringen af aktiviteterne bør også bidrage til at skabe en fælles forståelse af Unionens værdier, retsstatsprincippet, bedre viden om EU-ret og -politikker med henblik på at udveksle knowhow og bedste praksis i forbindelse med alle berørte parters anvendelse af redskaberne til retligt samarbejde, samt til en spredning af interoperable digitale løsninger, der understøtter uhindret og effektivt grænseoverskridende samarbejde, og bør sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for udvikling, håndhævelse og korrekt gennemførelse af EU-retten og EU's politikker. Unionens inddragelse giver mulighed for, at disse tiltag kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring.
(16)  De tiltag, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk retsområde, fremme retssystemets uafhængighed og effektivitet, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne, fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes retsvæsener og opnå en rigtig, sammenhængende og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Der bør lægges særlig vægt på anvendelsen af Unionens ligestillingsret og på en bedre gennemførelse og koordinering af de forskellige EU-instrumenter til beskyttelse af ofre. Finansieringen af aktiviteterne bør også bidrage til at skabe en fælles forståelse af Unionens værdier, retsstatsprincippet, bedre viden om EU-ret og -politikker med henblik på at udveksle knowhow og bedste praksis i forbindelse med alle berørte parters anvendelse af redskaberne til retligt samarbejde, samt til en spredning og fremme af interoperable digitale løsninger, der understøtter uhindret og effektivt grænseoverskridende samarbejde, og bør sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for udvikling, håndhævelse og korrekt forståelse og gennemførelse af EU-retten og EU's politikker. Unionens inddragelse giver mulighed for, at disse tiltag kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring og udveksling af bedste praksis.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Programmet bør også bidrage til at styrke samarbejdet med tredjelande, når EU-retten har en ekstraterritorial anvendelse, for at forbedre adgangen til domstolene og lette håndteringen af retlige og proceduremæssige udfordringer, navnlig i tilfælde af menneskehandel, og som vedrører klimaændringer og virksomhedernes forretningsmæssige ansvar.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 16 b (ny)
(16b)   Som fremhævet i Europa-Parlamentets betænkning om Europa-Kommissionens resultattavle for retsområdet 2017 er der stadig betydelige forskelle i kønsbalancen blandt medlemsstaternes dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet, herunder især, men ikke udelukkende, med hensyn til følgende aspekter: andelen af kvindelige dommere på de højere niveauer inden for retsvæsenet, åbenhed omkring udnævnelser, bedre muligheder for at forene arbejdet med andre forpligtelser eller eksistensen af mentorordninger. Programmet bør derfor støtte uddannelsesaktiviteter, som har til formål at udligne disse forskelle. Disse aktiviteter kan f.eks. skræddersys til kvindelige ansatte blandt medlemsstaternes dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet eller, hvor det er relevant, både kvindelige og mandlige ansatte med henblik på at øge bevidstheden hos alle relevante medarbejdere.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 16 c (ny)
(16c)  Unionens retssystem giver ikke kvinder og piger tilstrækkelig retfærdighed og beskyttelse, og som følge heraf modtager ofre for kønsbaseret vold ikke den støtte, de har behov for. Det omfatter også manglende beskyttelse af og støtte til ofre for sexhandel, flygtninge og kvindelige migranter, LGBTIQ-personer og personer med handicap.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, som f.eks. EUROJUST, EU-LISa og den europæiske anklagemyndighed, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på områder, som er omfattet af programmet.
(17)  Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, som f.eks. EUROJUST, FRA, OLAF, EU-LISa og den europæiske anklagemyndighed, for at evaluere andre nationale og internationale aktørers arbejde på områder, som er omfattet af programmet og om nødvendigt anbefale forbedringer.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Det er nødvendigt at sikre europæisk merværdi af alle tiltag og aktiviteter, der gennemføres inden for rammeprogrammet, deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres sammenhæng med EU's øvrige aktiviteter. Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget, bør det tilstræbes at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammernes politikområder med tæt tilknytning til hinanden, især med hensyn til fonden for retlige anliggender, rettigheder og værdier , og dermed med programmet for rettigheder og værdier og mellem nærværende program og programmet for det indre marked, grænseforvaltning og sikkerhed, navnlig Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ("AMIF") og Fonden for Intern Sikkerhed, programmet for strategisk infrastruktur, navnlig i det digitale Europa, Erasmus+ programmet, rammeprogrammet for forskning og innovation, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og i LIFE-forordningen13.
(18)  Det er nødvendigt at sikre gennemførligheden og synligheden af, det centrale princip om europæisk merværdi og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af alle tiltag og aktiviteter, der gennemføres inden for programmet for retslige anliggender, deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres sammenhæng med EU's øvrige aktiviteter. Med henblik på at sikre en effektiv og resultatorienteret tildeling af midler fra Unionens almindelige budget, bør det tilstræbes at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammernes politikområder med tæt tilknytning til hinanden, især med hensyn til fonden for retlige anliggender, rettigheder og værdier, og dermed med programmet for rettigheder og værdier og mellem nærværende program og programmet for det indre marked, grænseforvaltning og sikkerhed, navnlig Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ("AMIF") og Fonden for Intern Sikkerhed, programmet for strategisk infrastruktur, navnlig i det digitale Europa, Den Europæiske Socialfond+, Erasmus+ programmet, rammeprogrammet for forskning og innovation, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og i LIFE-forordningen13. Gennemførelsen af programmet for retlige anliggender bør ikke berøre og suppleres af Unionens lovgivning og politikker vedrørende beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet.
__________________
__________________
13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 354 af 28.12.2013).
13 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   Mekanismer, der sikrer en sammenhæng mellem Unionens midler og Unionens værdier, bør justeres yderligere, og gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til Rådet om at overføre midler, der er tildelt en medlemsstat under delt forvaltning, til programmet, hvis den pågældende medlemsstat er underlagt procedurer vedrørende Unionens værdier. En omfattende EU-mekanisme om demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder bør garantere en regelmæssig og lige gennemgang af alle medlemsstater, der giver de nødvendige oplysninger til at aktivere de foranstaltninger, der vedrører generelle mangler i Unionens værdier i medlemsstaterne. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive foranstaltninger, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og en så effektiv og brugervenlig gennemførelse af det som muligt, samtidig med at retssikkerheden og tilgængeligheden af programmet sikres for alle deltagere.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 19 c (ny)
(19c)  En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle midler.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, offentlige indkøb, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier.
(20)  Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, offentlige indkøb, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier, og der kræves fuld gennemsigtighed vedrørende anvendelsen af midler, forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtig brug af ressourcerne. Navnlig bør regler om muligheden for lokale, regionale, nationale og tværnationale organisationer i civilsamfundet til at blive finansieret gennem flerårige driftstilskud, kaskadetilskud, bestemmelser, der sikrer hurtige og fleksible procedurer for ydelse af tilskud, såsom ansøgningsprocesser i to trin, brugervenlige ansøgnings- og rapporteringsprocedurer gøres operationelle og styrkes yderligere som led i gennemførelsen af dette program. Medfinansieringskriterier bør tage hensyn til frivilligt arbejde.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.
(21)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere de ønskede resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde, relevante interessenter og tiltænkte modtageres størrelse og kapacitet og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster, enhedsomkostninger og kaskadetilskud samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201315, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9516, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9617 og Rådets forordning (EU) 2017/193918. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Ifølge forordning (EU) 2017/1939 kan Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137119. Det fremgår af finansforordningen, at personer eller enheder, som modtager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(22)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder fuldstændig gennemsigtighed i programmets finansierings- og udvælgelsesprocedurer, forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201315, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/9516, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9617 og Rådets forordning (EU) 2017/193918. Navnlig bør Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Ifølge forordning (EU) 2017/1939 bør Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137119. Det fremgår af finansforordningen, at personer eller enheder, som modtager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
_________________
_________________
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
16 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
16 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
17 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
17 Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
18 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
18 Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.
(23)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, menneskerettighedsorganer og -netværk, herunder nationale institutioner med ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder i den enkelte medlemsstat, organer og netværk med ansvar for ikkeforskelsbehandling og ligestillingspolitik, ombudsmænd, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser og styrke deres synergier og samarbejde. Det bør være muligt for tredjelande at deltage, især når deres deltagelse fremmer programmets mål, i betragtning af at det er i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder på retsstatsområdet forringer eller truer med at svække den forsvarlige økonomisk forvaltning af Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for retlige anliggender, hvis rolle er en anden, nemlig at støtte udviklingen af et europæisk retsområde, der er baseret på retsstatsprincippet og gensidig tillid, og sikre, at borgerne kan nyde deres rettigheder.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  I henhold til [Det fremgår af artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU20], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.
(25)  I henhold til [Det fremgår af artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU20], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Det er væsentligt, at programmet sikrer, at sådanne personer og enheder er tilstrækkeligt informeret om deres berettigelse til finansiering.
__________________
__________________
20 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
20 Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelsen") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)   Programmet bør med udgangspunkt i deres vigtighed og relevans bidrage til at opfylde Unionens og dens medlemsstaters forpligtelser til at opnå målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
(27)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for programmets støttemodtagere. Disse krav bør, hvor det er muligt, omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
1.  "Dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet": dommere, anklagere og personale ved domstolene såvel som andre af retsvæsenets aktører, såsom advokater, notarer, fogeder eller retshåndhævende embedsmænd, kuratorer, tolke og oversættere, sagkyndige, fængselspersonale og tilsynsværger.
1.  "Dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet": dommere, anklagere og personale ved domstolene såvel som andre af retsvæsenets aktører, såsom forsvarsadvokater og anklagere, notarer, fogeder eller retshåndhævende embedsmænd, kuratorer, tolke og oversættere, sagkyndige, fængselspersonale og tilsynsværger.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Programmet har som overordnet mål at bidrage til yderligere udvikling af et europæisk retsområde, der bygger på retsstatsprincippet, gensidig anerkendelse af retsafgørelser og gensidig tillid.
1.  Programmet har som overordnet mål at bidrage til yderligere udvikling af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, der bygger på retsstatsprincippet, herunder dommeres uafhængighed og upartiskhed i retssystemet, gensidig anerkendelse af retsafgørelser, gensidig tillid og grænseoverskridende samarbejde, idet det også bidrager til udvikling af demokrati, retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – indledning
2.  Programmet har følgende specifikke mål, som nærmere beskrevet i bilag I:
2.  Programmet har følgende specifikke mål:
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra a
a)  at fremme og støtte det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme retsstatsprincippet, herunder ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers effektivitet og retshåndhævelse
a)  inden for rammer af demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder at fremme og støtte det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål, herunder samarbejde ud over Unionens grænser der, hvor EU-retten finder anvendelse uden for Unionens område, at styrke adgangen til klage og domstolsprøvelse for fysiske og juridiske personer og fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed, herunder ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers effektivitet, passende håndhævelse af retsafgørelser samt beskyttelse af ofre;
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra b
b)  at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur samt retsstatsprincippet,
b)  at støtte og fremme national og transnational uddannelse af retsvæsenets aktører, herunder uddannelse i juridisk terminologi, med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur samt retsstatsprincippet samt konsekvent og effektiv gennemførelse af Unionens retsforskrifter om gensidig anerkendelse og proceduremæssig sikring, Denne uddannelse skal være kønssensitiv, tage hensyn til de særlige behov hos børn og personer med handicap, være offer-orienteret, hvor det er relevant og dække navnlig civil- og strafferet og, hvor det er relevant, forvaltningsret, grundlæggende rettigheder samt bekæmpelse af terrorisme og radikalisering
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c
c)  at lette en effektiv adgang til retsvæsenet for alle og til effektive retsmidler, herunder via elektroniske midler, ved at fremme effektive civil- og strafferetlige procedurer og ved at fremme og støtte såvel forurettedes rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.
c)  at lette en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til retsvæsenet for alle, med særlig vægt på uligheder og forskelsbehandling på et hvilket som helst grundlag, såsom de grunde, der er anført i artikel 21 i chartret, og til effektive retsmidler, herunder via elektroniske midler, ved at fremme effektive civil- og strafferetlige procedurer og, hvor det er relevant, administrative procedurer, og ved at fremme og støtte såvel forurettedes rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager, idet der lægges særlig vægt på børn og kvinder.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)   at fremme anvendelsen i praksis af narkotikaforskningen for at støtte civilsamfundsorganisationer, udvide vidensgrundlaget på området samt udvikle innovative metoder til at løse problemet med psykoaktive stoffer samt smugling deraf gennem mennesker og gods.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Programmet tilstræber ved gennemførelsen af alle sine foranstaltninger som et horisontalt mål at støtte og fremme beskyttelsen af lige rettigheder og princippet om ikke-forskelsbehandling, der er forankret i artikel 21 i chartret.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 305 000 000 EUR i løbende priser.
1.  I henhold til [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale] punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning beløber finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, sig til 316 000 000 EUR i 2018-priser (356 000 000 EUR i løbende priser).
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Det budget, der afsættes til tiltag i forbindelse med fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, skal angives årligt;
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med dennes artikel 62, stk. 1, litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses eller Kommissionens anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.
2.  Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, primært gennem tilskud til foranstaltninger samt årlige og flerårige driftstilskud. Finansieringen skal sikre forsvarlig økonomisk forvaltning, forsigtig brug af offentlige midler, en lav administrativ byrde for programmets operatør og for støttemodtagerne samt potentielle støttemodtageres adgang til programmets midler. Der kan anvendes faste beløb, enhedsomkostninger, faste satser og kaskadetilskud og finansiel støtte til tredjeparter. Medfinansiering accepteres i naturalier og kan fraviges i tilfælde, hvor der er begrænsede supplerende midler.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Mulige tiltag
Mulige tiltag
Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 3, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til aktiviteter, der er opregnet i bilag I.
Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 3, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til følgende aktiviteter:
1)   bevidstgørelseskampagner og formidling af oplysninger med henblik på at forbedre kendskabet til Unionens politikker og EU-retten, herunder materielle og processuelle regler, til instrumenter til retsligt samarbejde, til Den Europæiske Unions Domstols praksis og til komparativ ret samt til europæiske og internationale standarder, med særlig fokus på at øge forståelsen af fler- og tværfaglige lovområder såsom handel og menneskerettigheder og af, hvordan ekstraterritoriale retssager fremmes
2)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne, herunder civilsamfundsorganisationer, med henblik på at forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af medlemsstaternes civil- og strafferet samt deres retsorden og retssystemer, herunder retsstatsprincippet og adgangen til domstolsprøvelse, og ved at øge den gensidige tillid samt udveksling af god praksis med hensyn til børnevenlig retfærdighed og fremme og indarbejdning af ligestillingsperspektivet i hele retsvæsenet
3)  uddannelseskurser for dommere, advokater, anklagere og politiet og andre personer, der arbejder i retsvæsenet, om de udfordringer og hindringer, som personer i en sårbar situation oplever, herunder børn, etniske minoriteter, LGBTI-personer, personer med handicap, ofre for kønsbaseret og andre former for vold mellem mennesker og ofre for menneskehandel, og om, hvordan man sikrer, at ofre for forbrydelser beskyttes ordentligt
4)  analytiske og tilsynsrelaterede aktiviteter for at forbedre kendskabet til og forståelsen af mulige hindringer for et velfungerende europæisk retsområde, og for at forbedre gennemførelsen af EU-retten og Unionens politik i medlemsstaterne under samtidig hensyntagen til EU-rettens virkninger for tredjelande
5)  aktiviteter for at forbedre den gnidningsløse funktion af et europæisk retsområde, herunder ved at overvåge demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne og undersøge, hvordan man fjerner hindringerne for almen og ikkediskriminerende adgang til domstolsprøvelse for alle
6)  håndtering af forskellene i kønsbalancen blandt medlemsstaternes dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet gennem uddannelse, som enten er skræddersyet til kvindelige ansatte eller til både kvindelige og mandlige ansatte, idet der sikres bevidstgørelse om spørgsmål såsom den lave andel af kvindelige dommere på de højere niveauer inden for retsvæsenet eller behovet for åbenhed og objektive kriterier omkring udnævnelser
7)  undervisning af relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for forsvar af ofre for forbrydelser, og indgivelse af søgsmål om genopretning, med henblik på at forbedre kendskabet til Unionens politikker og EU-retten, herunder bl.a. materielle og processuelle regler, grundlæggende rettigheder, understøttelse og beskyttelse af ofre for forbrydelser, anvendelse af fælles klageadgang og universel jurisdiktion, brugen af instrumenter til retligt samarbejde i Unionen, Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis, juridisk sprogbrug og komparativ ret
8)  tværfaglig uddannelse af personalet i retsvæsenet og andre relevante interessenter om fængselsret, frihedsberøvelse og fængselsforvaltning for at fremme udveksling af bedste praksis
9)  tværfaglig uddannelse af personalet i retsvæsenet og andre relevante interessenter om ungdomsretspleje for at forberede og fremme korrekt gennemførelse af direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager
10)  udvikling og opdatering af informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer samt e-retsplejeværktøjer med henblik på at forbedre retssystemernes effektivitet og samarbejdet mellem dem ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder systemers og applikationers grænseoverskridende interoperabilitet samt beskyttelse af privatliv og data
11)  udvikling af kapaciteten af centrale netværk på europæisk plan og de europæiske retlige netværk, herunder netværk, der er oprettet i medfør af EU-retten for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten, for at fremme og videreudvikle Unionens politiske mål og strategier på programmets forskellige områder
12)  strukturel støtte til civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter, som er aktive på de områder, der er omfattet af programmet, og kapacitetsopbygning og uddannelse af juridiske eksperter, der arbejder for disse organisationer, samt disse organisationers særlige aktiviteter, herunder fortalervirksomhed, netværksaktiviteter, tvister vedrørende krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, offentlig mobilisering og uddannelse samt levering af relevante tjenesteydelser
13)  at fremme kendskabet til programmet og formidling, overførsel og gennemsigtighed af de resultater, der opnås hermed, og at fremme borgernes kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte uafhængig programoplysning/uafhængige nationale kontaktnetværk
14)  benchmarks-undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer og konsekvensanalyser og udvikling og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. [Den samlede finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].  
1.  En foranstaltning, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger, og dobbeltfinansiering af midler undgås gennem angivelse af finansieringskilderne for hver udgiftskategori i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. [Den samlede finansiering kan ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  de er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
a)  de er blevet behørigt vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3
3.  Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.
3.  Der ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 17.
2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en delegeret retsakt. Denne delegerede retsakt vedtages i overensstemmelse med artikel 14.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1
1.  Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag II.
1.  Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget. De data, der indsamles til overvågning og rapportering, opdeles, hvor det relevant, efter køn, alder og personalekategori.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Overvågningen skal også gøre det muligt at vurdere, hvordan ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling er blevet behandlet i programmets tiltag.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 3
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne rimelige rapporteringskrav.
3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at korrekte data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, omhyggeligt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne rimelige rapporteringskrav. Kommissionen stiller brugervenlige formater til rådighed og sørger for orientering og støtte til især ansøgere og støttemodtagere, som måske ikke har tilstrækkelige ressourcer og medarbejdere til at opfylde rapporteringskravene.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen, og med henblik på at overvåge gennemførelsen af de tiltag, der gennemføres under programmet, og opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3. Alle evalueringer skal være kønssensitive og indeholde en detaljeret analyse af det programbudget, der er afsat til aktiviteter vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest tre år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering af programmet skal blandt andet omfatte:
a)  programmets konstaterede virkning på adgangen til klage og domstolsprøvelse baseret på kvalitative og kvantitative data, der er indsamlet på EU-plan
b)  antallet og kvaliteten af instrumenter og redskaber, der er udviklet gennem aktioner, der finansieres af programmet
c)  programmets europæiske merværdi
d)  finansieringsniveauet i forhold til de opnåede virkninger
e)  potentielle administrative, organisatoriske og/eller strukturelle hindringer for en mere smidig og effektiv gennemførelse af programmet.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 4
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Ekspertgruppen skal have en ligelig kønsfordeling.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger om programmets europæiske merværdi, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, hvilket viser EU-merværdien og hjælper Kommissionen med at indsamle data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011, som bistås i sit arbejde af relevante civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer. Der skal sikres ligevægt mellem kønnene og passende repræsentation af minoriteter og andre udstødte grupper i udvalget.
Ændring 75
Forslag til forordning
Bilag I
Bilag I
udgår
Programmets aktiviteter
Programmets specifikke mål som omhandlet i artikel 3, stk. 2, vil blive videreført, navnlig i form af støtte til følgende aktiviteter:
1.  bevidstgørelseskampagner og formidling af oplysninger med henblik på at forbedre kendskabet til EU's politikker og EU-retten, herunder materielle og processuelle regler, til instrumenter til retsligt samarbejde, til Den Europæiske Unions Domstols praksis og til komparativ ret samt til europæiske og internationale standarder
2.  gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af medlemsstaternes civil- og strafferet samt deres retsorden og retssystemer, herunder retsstatsprincippet, og på at øge den gensidige tillid
3.  analytiske og tilsynsrelaterede aktiviteter25 for at forbedre kendskabet til og forståelsen af mulige hindringer for et velfungerende europæisk retsområde, og for at forbedre gennemførelsen af EU-retten og EU's politik i medlemsstaterne
4.  undervisning af relevante interessenter med henblik på at forbedre kendskabet til EU's politikker og EU-retten, herunder bl.a. materielle og processuelle regler, instrumenter til retsligt samarbejde, Den Europæiske Unions Domstols relevante praksis samt til juridisk sprogbrug og komparativ ret
5.  udvikling og opdatering af informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer med henblik på at forbedre retssystemernes effektivitet og samarbejdet mellem dem ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder systemers og applikationers grænseoverskridende interoperabilitet
6.  at udvikle kapaciteten af centrale netværk på europæisk plan og de europæiske retlige netværk, herunder netværk, der er oprettet i medfør af EU-retten for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten, for at fremme og videreudvikle Unionens politiske mål og strategier på programmets forskellige områder, samt for at støtte civilsamfundsorganisationer, der er aktive på de områder, der er omfattet af programmet
7.  at fremme kendskabet til programmet og formidling og overførsel af de resultater, der opnås hermed, og fremme af borgernes kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte programoplysning/nationale kontaktnetværk.
__________________
25 Disse aktiviteter omfatter f.eks. indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer, konsekvensanalyse, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.
Ændring 76
Forslag til forordning
Bilag II – indledning
Bilag II
Indikatorer
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Bilag
Indikatorer
Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt kvalitative og kvantitative indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger samt at gøre retssystemerne mest muligt effektive. Med henblik herpå og under respekt for rettighederne vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse vil der blive indsamlet data og, hvor det er relevant, opdelt efter køn, alder og personalekategori for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:
Ændring 77
Forslag til forordning
Bilag II – tabellen
Antal og procentdel af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter (herunder personaleudveksling, studieture, workshops og seminarer), der er blevet finansieret inden for rammerne af programmet, herunder ved driftstilskud til EJTN
Antal og procentdel af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter (herunder personaleudveksling, studieture, workshops og seminarer), der er blevet finansieret inden for rammerne af programmet, herunder ved driftstilskud til EJTN
Antal medarbejdere og medlemmer af civilsamfundsorganisationer, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter
Antal udvekslinger af oplysninger i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
Antal udvekslinger af oplysninger i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
antallet af sager og aktiviteter og graden af resultater af det grænseoverskridende samarbejde, herunder samarbejde ved brug af it-redskaber og -procedurer iværksat på EU-niveau
Antallet af hits på e-justice-portalen/siderne for at imødekomme behovet for oplysninger om grænseoverskridende civile sager
Antal personer, som har været inddraget i forbindelse med:
Antal personer, som har været inddraget i forbindelse med:
i)   gensidig læring og udveksling af god praksis,
i)   gensidig læring og udveksling af god praksis,
ii)   bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
ii)   bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.
iia)  kapacitetsopbygningsaktiviteter, der er målrettet civilsamfundsorganisationer
iib)  aktiviteter vedrørende tilvejebringelse af oplysninger til borgerne om adgang til domstolene
iic)  aktiviteter for dommerne om udfordringer i forbindelse med retssager og anvendelse af international privatret og EU-ret i tværnationale/tværfaglige sager
iid)  bevidstgørelsesaktiviteter der finansieres af programmet
Geografisk dækning af de aktiviteter, der finansieres af programmet.
deltagernes vurdering af de aktiviteter, de deltog i, og af deres forventede holdbarhed

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i de kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0068/2019).


Status for debatten om Europas fremtid
PDF 159kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. februar 2019 om status for debatten om Europas fremtid (2018/2094(INI))
P8_TA(2019)0098A8-0427/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt, dens tillægsprotokol og den reviderede udgave af den,

–  der henviser til artikel 295 i TEUF,

–  der henviser til det uformelle møde mellem 27 stats- og regeringschefer den 29. juni 2016,

–  der henviser til Bratislavaerklæringen og -køreplanen fra 27 medlemsstater af 16. september 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om "forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten(6),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 og de fem efterfølgende oplæg COM(2017)2025, COM(2017)0206, COM(2017)0240, COM(2017)0291, COM(2017)0315, COM(2017)0358,

–  der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017,

–  der henviser til Det Forenede Kongeriges meddelelse af 29. marts 2017 om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution af 6. juli 2017 om Kommissionens hvidbog om Europas fremtid og derudover(7),

–  der henviser til Regionsudvalget resolution om Kommissionens hvidbog af 12. maj 2017 om Europas fremtid: EU-27 i 2025 – Overvejelser og scenarier(8),

–  der henviser til de forskellige bidrag fra nationale parlamenter til Kommissionens hvidbog og øvrige oplæg om Europas fremtid,

–  der henviser til talen om Unionens tilstand af 12. september 2018 ved formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker,

–  der henviser til kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale den 13. september 2017 om Unionens tilstand i 2017 og hans køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk union af 24. oktober 2017 (COM(2017)0650),

–  der henviser til den franske præsident Emmanuel Macrons tale i Sorbonne den 26. september 2017 med titlen "Initiativ for Europa: et suverænt, forenet og demokratisk Europa",

–  der henviser til det uformelle møde mellem EU-stats- eller regeringschefer den 29. september 2017 i Tallin,

–  der henviser til den "ledernes dagsorden", som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. oktober 2017,

–  der henviser til den interinstitutionelle proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fremsat af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen den 17. november 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om en køreplan for uddybning af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU) (COM(2017)0821) og navnlig forslaget om at oprette en europæisk valutafond (EMF) (COM(2017)0827), forslaget om at indarbejde indholdet af traktaten om stabilitet, samordning og styring i EU's retlige rammer (COM(2017)0824) og meddelelsen om en europæisk økonomi- og finansminister (COM(2017)0823),

–  der henviser til Det Europæiske Råds møde den 14.-15. december 2017 og til det uformelle EU-ledermøde samt eurotopmødet, der fandt sted i tilknytning hertil,

–  der henviser til skrivelse af 20. december 2017 fra 26 nationale parlamentskamre i 20 medlemsstater om gennemsigtighed i beslutningstagningen i Rådet,

–  der henviser til erklæring af 10. januar 2018 vedtaget på topmødet mellem sydeuropæiske EU-lande (Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien) med titlen "Bringing the EU forward in 2018", og til erklæringen om Europas fremtid fra landene i Visegradgruppen (Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet) den 26. januar 2018 samt til den fælles erklæring af 6. marts 2018 fra EU's finansministre fra Finland, Danmark, Estland, Irland, Letland, Litauen, Nederlandene og Sverige,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2018 med titlen "Et Europa, der skaber resultater: Institutionelle muligheder for at gøre Den Europæiske Unions arbejde mere effektivt" (COM(2018)0095),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/234 of 14. februar 2018 om en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet i 2019(9),

–  der henviser til det uformelle møde mellem de 27 stats- og regeringschefer den 23. februar 2018,

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2016(10),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter(11),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning af 2. maj 2018 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2018)0322),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse af 2. maj 2018 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018)0325),

–  der henviser til EU-Vestbalkantopmødet den 17. maj 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands særberetning af 16. maj 2018 i den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsmæssige proces,

–  der henviser til Mesebergerklæringen af 19. juni 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2018,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. oktober 2018 med titlen "Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union",

–  der henviser til debatterne med stats- og regeringscheferne om Europas fremtid, som Europa-Parlamentet er vært for,

–  der henviser til skrivelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0427/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er et enestående eksempel på overstatslig integration og har skabt varig fred, velstand og velfærd lige siden den banebrydende Schumanerklæring af 9. maj 1950; der henviser til, at fælles sikkerhed, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og befolkningernes velfærd har været kernen i dets ambitioner og handlinger;

B.  der henviser til, at den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer, den fælles valuta, Erasmusprogrammet, regional-, landbrugs- og samhørighedspolitikkerne og Horisont 2020 er grundlæggende resultater for Unionen blandt mange andre, som bidrager til de europæiske borgeres trivsel; der henviser til, at Unionen bør tildeles de ressourcer og kompetencer, som er nødvendige for at løfte det 21. århundredes udfordringer;

C.  der henviser til, at Unionen i de seneste år har været udsat for flere kriser, som har sat dens modstandsdygtighed og evne til at handle beslutsomt og i fællesskab på prøve;

D.  der henviser til, at der i perioden 2014-2017 har været flere socialt afbalancerede og effektive pengepolitikker og makroøkonomiske politikker, såsom Den Europæiske Centralbanks ikkestandardmæssige politikker, fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten samt investeringsplanen for Europa, som har bidraget til EU's økonomiske og sociale genopretning;

E.  der henviser til, at selv om Europa har formået at dæmme op for og til dels komme helskindet gennem de mest kritiske tidspunkter af den finansielle og økonomiske krise, ligger der stadig vigtige og hastende reformer forude på EU-plan og i medlemsstaterne med hensyn til den økonomiske styring i almindelighed og i euroområdet i særdeleshed, samt med hensyn til yderligere styrkelse af det indre marked og genskabelsen og udviklingen af de sociale standarder i vores velfærdsstat;

F.  der påpeger, at EU i lyset af de mange interne og eksterne nuværende og fremtidige udfordringer, som EU står overfor i en ustabil og kompleks global verden, navnlig dem, der vedrører migration, demografisk tilbagegang, terrorisme, sikkerhed, klimaændringer, miljøproblemer, bevarelse af den multilaterale verdensorden, fuldførelse af ØMU'en, globalisering, fri og fair og regelbaseret international handel, udenrigsanliggender og forsvar, udviklingen af den sociale søjle og bekæmpelse af den EU-fjendtlige populisme, intolerance og fremmedfjendskhed, bør fremme en fornyet samarbejds- og solidaritetsånd blandt sine medlemmer baseret på artikel 2 og 3 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder, mens Lissabontraktatens mål om at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk fortsat bør inspirere de foranstaltninger, som Unionen træffer med henblik på yderligere at styrke den europæiske integration og effektivt imødegå disse udfordringer;

G.  der henviser til, at Parlamentet er meget bekymret over fremgangen i populistiske, fremmedfjendske og antieuropæiske bevægelser over hele Europa; der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne skal styrke deres indsats for at forsvare og fremme de demokratiske værdier, grundlæggende principper og mål for europæisk integration;

H.  der henviser til, at folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige i juni 2016 og dets efterfølgende meddelelse den 29. marts 2017 om sin hensigt om at forlade Den Europæiske Union har intensiveret debatten om Unionens fremtid; der henviser til, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges planlagte udtræden af EU har vist det store omfang af indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne, den grad, hvori vi alle er afhængige af fælles instrumenter og politikker, samt omkostningerne ved enhver udtræden;

I.  der henviser til, at intensiveringen af debatten om Europas fremtid, ud over i Parlamentets egne beslutninger om Europas fremtid af 16. februar 2017, er afspejlet i Bratislavaerklæringen og den tilhørende køreplan, Kommissionens hvidbog om Europas fremtid, Romerklæringen, "ledernes dagsorden", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2017, og i forskellige bidrag fra de enkelte medlemsstater eller grupper af medlemsstater samt fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, såvel som i plenardrøftelser i Europa-Parlamentet om "Europas fremtid" med stats- og regeringschefer, i interparlamentariske udvalgsmøder og i tilrettelæggelsen af borgerdialoger og høringer foretaget af forskellige institutioner, organer og medlemsstater;

J.  der henviser til, at Parlemeterundersøgelsen, der blev gennemført mellem den 8. og den 26. september 2018, viser, at 62 % af respondenterne mener, at deres landes medlemskab er godt, og at 68 % mener, at deres land har nydt godt af dets EU-medlemskab, hvilket er det højeste resultat, der har været målt siden 1983;

K.  der henviser til, at de værdier og principper, som Unionen er baseret på, definerer en ramme, som alle europæiske borgere kan identificere sig med, uanset politiske eller kulturelle forskelle, og som er knyttet til den nationale identitet;

L.  der henviser til, at det kommende valg til Europa-Parlamentet er en anledning til at gøre status over debatten om Europas fremtid, bl.a. i lyset af Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets vigtigste institutionelle prioriteter for den nye valgperiode;

M.  der henviser til, at EU står foran en særlig vigtig fase i sin opbygningsproces i betragtning af karakteren og omfanget af de hermed forbundne udfordringer, og at disse kun kan løses ved at arbejde sammen og gennem større og bedre integration og solidaritet mellem medlemsstaterne og ved fuldt ud at udnytte de nuværende bestemmelser i Lissabontraktaten og efterfølgende reformere traktaterne med henblik på at forbedre den institutionelle beslutningstagning og sikre en passende balance mellem kompetencer;

N.  der henviser til, at institutionelle reformer bør sigte mod at gøre beslutningsprocessen mere demokratisk, øge gennemsigtigheden i beslutningstagningen og ansvarligheden i Unionen og dens institutioner; der henviser til, at det i betragtning af disse mål er et passende og gunstigt tidspunkt at fremme meningsfuld deltagelse af civilsamfundet i det europæiske projekt og arrangere høringer og tilskynde til regelmæssig dialog med borgerne og repræsentative sammenslutninger i overensstemmelse med kravene i artikel 11 i TEU;

O.  der henviser til, at Unionen har behov for en stærkere forvaltningsstruktur, som giver Europa-Parlamentet øget demokratisk kontrol, for at imødegå aktuelle og fremtidige udfordringer; der henviser til, at gennemsigtighed og integritet fra EU-institutionernes og -organernes side er afgørende for at opbygge tillid hos borgerne;

P.  der henviser til, at den fælles fransk-tyske Mesebergerklæring indeholder en række overvejelser og forslag til at styrke det europæiske samarbejde, navnlig inden for økonomisk styring;

Q.  der henviser til, at fremme af en europæisk dimension af kultur og uddannelse er afgørende for en styrkelse af det europæiske borgerskab, i betragtning af at Unionen lider under et videnunderskud, som har medført en tendens til, at Unionens resultater tages for givet af de yngre generationer;

1.  minder om, at Parlamentet i sine beslutninger om Europas fremtid af 16. februar 2017 understregede betydningen af den fælles institutionelle ramme og fællesskabsmetoden og fremlagde en række forslag og initiativer af særlig betydning for europæisk integration, som kan bidrage til opbygningen af Europas fremtid;

2.  understreger, at Unionen skal tackle fremtidens udfordringer med større og bedre politisk integration og fuld respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper samt ved at arbejde sammen; understreger, at borgerne ønsker et Europa, der beskytter deres rettigheder, velfærd og deres sociale model på grundlag af delt suverænitet, hvilket kræver passende politisk integration; opfordrer stats- og regeringscheferne til at forfølge dette spor i en fornyet solidaritets- og samarbejdsånd;

3.  påpeger, at de stats- og regeringschefer, som talte til Parlamentet på plenarmøderne under drøftelserne om Europas fremtid, alle anerkendte, at der er behov for at imødegå fremtidens udfordringer og gøre bedre, hvad der kun kan opnås i fællesskab;

4.  gentager sit synspunkt om, at differentieret integration fortsat skal være åben for alle medlemsstater og fungere som en metode til dybere europæisk integration og solidaritet, der ikke må forveksles med en "a la carte"-metode; insisterer på, at det i den aktuelle debat om udviklingen af differentieret integration er nødvendigt at undgå enhver opfattelse af, at der skabes et første- og et andenklasses medlemskab af Unionen;

5.  minder om, at differentieret integration ikke bør være et middel til at reducere den politiske integration;

6.  understreger, at krisen har skabt ubalance mellem Unionens vigtigste institutioner, og at Det Europæiske Råd udøver sit eget politiske initiativ på bekostning af Kommissionens initiativret og styrker den mellemstatslige metode; mener imidlertid, at fællesskabsmetoden er bedst egnet til at sikre, at Unionen fungerer; minder om de adskillige beslutninger, som Parlamentet har vedtaget om dette, og gentager sin opfordring til Det Europæiske Råd om fuldt ud at respektere grænserne for dets kompetencer, jf. især artikel 15 i TEU;

7.  gentager, at den enstemmighed, som traktaterne kræver i visse grundlæggende spørgsmål, er en næsten uovervindelig hindring på afgørende tidspunkter, hvor der skal træffes vigtige afgørelser, og går derfor, når det gælder beslutningsproceduren, ind for anvendelse af princippet om kvalificeret flertal i Rådet og, når det gælder lovgivning, anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure på alle områder, hvor det er muligt; minder om, at dette i henhold til de nuværende traktater kan opnås ved at anvende de forskellige passerellebestemmelser eller, i forbindelse med forstærket samarbejde, ved at anvende artikel 333 i TEUF;

8.  glæder sig i denne henseende over, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i sine taler om Unionens tilstand den 13. september 2017 og den 12. september 2018 meddelte, at han havde til hensigt at foreslå anvendelse af kvalificeret flertal i Rådet på visse specifikke politikområder, men beklager, at forordningen om den flerårige finansielle ramme ikke er med på listen;

9.  glæder sig navnlig over, at Kommissionen har foreslået anvendelse af kvalificeret flertal i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) for så vidt angår holdninger til menneskerettighedsspørgsmål i internationale fora, beslutninger om indførelse af sanktionsordninger og beslutninger om at iværksætte eller gennemføre civile missioner som reaktion på kriser i udlandet, i lyset af betydningen af at fremskynde beslutningstagningen og gøre den mere effektiv og af behovet for, at Unionen taler med én stemme;

10.  gentager sit forslag om at omdanne Rådet til et egentligt lovgivningskammer på lige fod med Parlamentet, som det præciseres i Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale, og at gøre dets beslutningsprocedure mere gennemsigtig; peger i den forbindelse på Ombudsmandens særberetning om åbenheden i Rådets lovgivningsproces og skrivelsen fra COSAC's delegationer til EU-institutionerne af 20. december 2017 med opfordring til større gennemsigtighed i den politiske beslutningstagning i EU, særlig i Rådet og uformelle organer som f.eks. Eurogruppen, i overensstemmelse med tilsvarende anmodninger fra Parlamentet herom;

11.  mener, at der er forskellige muligheder for at gøre Kommissionen mere fleksibel ved at tilpasse kommissærkollegiets struktur og arbejdsmetoder, f.eks. med udnævnelsen af næstformænd med ansvar for en række politikker eller udnævnelsen af overordnede og underordnede kommissærer;

12.  minder om, at Parlamentet, selv om det ikke har en formel initiativret i henhold til de nuværende traktater, kan anmode Kommissionen om at fremsætte et passende forslag om spørgsmål, som efter Parlamentets opfattelse kræver en EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, og minder Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(12) om dets forpligtelse til at give omgående og detaljeret behandling af anmodninger om forslag til EU-retsakter; minder endvidere om, at denne interinstitutionelle aftale også indeholder bestemmelser om interinstitutionel årlig og flerårig programmering, som giver Parlamentet et yderligere redskab til at styre den lovgivningsmæssige dagsorden;

13.  minder om sit forslag, hvori lovgivningsinitiativretten i tilfælde af en eventuel fremtidig revision af traktaterne også kan tildeles Parlamentet som den direkte repræsentant for EU-borgerne;

14.  insisterer på, at Parlamentets kontrolbeføjelser og navnlig dens undersøgelsesbeføjelse bør styrkes, og at det bør tildeles specifikke, reelle og klart afgrænsede beføjelser;

15.  noterer sig rapporten fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "en mindre, men mere effektiv indsats" af 10. juli 2018 med anbefalinger til en ny arbejdsmåde vedrørende nærhed og proportionalitet; mener, at mange af disse anbefalinger, navnlig vedrørende de nationale parlamenters rolle i Unionen og muligheden for at reformere systemet for tidlig varsling, allerede er blevet fremhævet af Europa-Parlamentet; minder om, at taskforcen fandt, at der er EU-merværdi på alle eksisterende områder af EU's aktiviteter, og derfor ikke påpegede kompetencer eller politikområder i henhold til traktaten, som helt eller delvist burde omdelegeres definitivt til medlemsstaterne;

16.  glæder sig over anbefalingerne fra de forskellige institutioner, der opfordrer til en mere aktiv rolle for de nationale parlamenter, navnlig med hensyn til at kontrollere deres regeringers handlinger i EU-institutionerne; minder også om den grundlæggende rolle, som lokale myndigheder og navnlig regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser spiller;

17.  understreger betydningen af samarbejde på interinstitutionelt plan under hensyntagen til de enkelte institutioners prærogativer som fastsat i traktaterne, idet dette samarbejde har fået tildelt en ny ramme med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016, og understreger, at forenkling er en løbende opgave, som har til formål at gøre processerne og procedurerne på EU-niveau lettere at forstå og sikre, at synspunkter fra alle relevante interessenter tages i betragtning, for i sidste ende at fremme borgernes deltagelse i Den Europæiske Unions arbejde;

18.  glæder sig over fælleserklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev undertegnet af Rådet, Parlamentet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg om fair job og vækst; påpeger, at de kompetencer og værktøjer, der er nødvendige for at gennemføre søjlen, primært ligger hos de lokale, regionale og nationale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, mens det europæiske semester udgør en ramme for at følge med i medlemsstaternes resultater i denne henseende; minder endvidere i denne forbindelse om, at den sociale dialog har vist sig at være et uundværligt middel til at forbedre EU's politik og lovgivning og styrke den sociale legitimitet heraf;

19.  noterer sig den sociale søjles ikkebindende karakter, der ikke som sådan kan flytte EU's fokus fra økonomisk politik, det indre marked og finanspolitik til socialpolitiske mål; påpeger, at den horisontale sociale klausul, der er indskrevet i artikel 9 i TEUF, kræver, at EU nøje overvejer EU-lovgivningens indvirkning på de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og beskæftigelsen, og at interessenterne på arbejdsmarkedet høres;

20.  understreger, at miljøbeskyttelse skal være en høj prioritet for EU i lyset af den nuværende miljøforringelse og skal integreres i alle Unionens politikker og handlinger; understreger, at EU bør træffe effektive foranstaltninger til at reducere drivhusgasemissionerne og øge andelen af vedvarende energi i energimikset og energibesparelser til det niveau, der er nødvendigt for at opfylde målene i Parisaftalen;

21.  opfordrer endnu en gang medlemsstaterne til at underskrive og ratificere den reviderede europæiske socialpagt og den europæiske konvention om social sikring (ETS nr. 78);

22.  understreger, at det er vigtigt at fortsætte processen med at uddybe og fuldføre ØMU'en for at bidrage til at bevare den fælles valutas stabilitet og øge konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske, finanspolitiske og arbejdsmarkedsmæssige politikker samt de sociale standarder; gentager, at med undtagelse af Danmarks aftale om ikke at deltage, er hver eneste ene medlemsstat forpligtet til at indføre euroen; støtter yderligere skridt i udviklingen af ESM;

23.  understreger i denne forbindelse behovet for et stærkt politisk engagement, en effektiv forvaltning og demokratisk ansvarlighed på europæisk og nationalt plan, navnlig for så vidt angår parlamentarisk kontrol i de forskellige faser af det europæiske semester, både fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenters side, således at den økonomiske og finansielle styring af euroområdet sikres øget social, økonomisk og demokratisk legitimitet, og opfølgningen på Unionens henstillinger forbedres;

24.  minder om sin holdning i sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur om, at finanspolitikken og den økonomiske politik bør blive til en "delt kompetence" mellem EU og medlemsstaterne;

25.  noterer sig, at Frankrig og Tyskland har indtaget sammenfaldende holdninger til ideen om en budgetkapacitet for euroområdet; gentager sit synspunkt om, at denne kapacitet bør udvikles inden for EU's rammer;

26.  noterer sig Kommissionens forslag om en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion og drøfter nye budgetinstrumenter med henblik på stabilisering;

27.  noterer sig Kommissionens forslag om et støtteprogram for reformer; understreger betydningen af ikke at svække Parlamentets beføjelser til fælles beslutningstagning og tilsyn med anvendelsen af EU-midler; er bekymret over, at kun 9 % af de landespecifikke henstillinger i perioden 2011-2017 blev gennemført fuldt ud; noterer sig konvergensfaciliteten, som vil give et incitament til og hjælpe medlemsstaterne uden for euroområdet med bæredygtige finanspolitiske og økonomiske politikker for at gennemføre reformer og opfylde kriterierne for indførelse af euroen;

28.  bifalder det fremtidige InvestEU-program og understreger, at fonden fortsat bør reducere investeringskløften i EU; støtter investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme vækst, investeringer og beskæftigelse, med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), små og midcap-virksomheder samt sociale virksomheder, og dermed bidrage til at forbedre velfærden og sikre en mere retfærdig indkomstfordeling og økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen;

29.  noterer sig Kommissionens meddelelse om en europæisk minister for økonomi og finans; påpeger, at en sammenlægning af stillingerne som næstformand for Kommissionen med ansvar for økonomiske anliggender og formand for Eurogruppen kunne forbedre den parlamentariske kontrol med disse områder på europæisk plan;

30.  er af den opfattelse, at det fremtidige EU-budget bør fremme europæisk merværdi med hensyn til socioøkonomisk indvirkning, støtte moderniseringen af EU's politikker, sikre finansiering af nye udfordringer, fortsætte med at bidrage til økonomisk og social konvergens og samhørighed mellem og inden for medlemsstaterne med henblik på at styrke europæisk solidaritet, stabilitet, ligestilling og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder i lyset af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen, sikre respekt for og fremme af grundlæggende værdier som fastsat i artikel 2 og 3 i TEU og udstyres med nye egne indtægter under hensyntagen til arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter;

31.  glæder sig over, at Kommissionen i sit forslag om egne indtægter indfører nye egne indtægter, som Parlamentet har anmodet om, men beklager, at der ikke blev indført andre mulige indtægtskilder; udtrykker bekymring over Kommissionens forslag til FFR for 2021-2027, da den mangler en finansiel forpligtelse til at imødegå de aktuelle udfordringer for EU og de udfordringer, der ligger forude; beklager holdningen i visse medlemsstater, som nægter at stille flere ressourcer til rådighed for EU til trods for en enstemmig anerkendelse af nødvendigheden af at tage nye udfordringer og ansvarsopgaver op og det heraf følgende behov for flere finansielle ressourcer; påpeger, at man ved at bruge penge på EU-plan kan spare penge på nationalt plan ved at undgå overlapninger og udnytte stordriftsfordele;

32.  understreger betydningen af at sikre opadgående økonomisk og social konvergens i processen omkring det europæiske semester; anerkender vigtigheden af etableringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker, at det europæiske semester er blevet styrket og strømlinet, men fremhæver, at en bedre inddragelse af de nationale parlamenter ville bidrage til at forbedre det nationale ejerskab, hvilket ville føre til en bedre gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og dermed forbedre processen i forbindelse med det europæiske semester; bemærker, at det først og fremmest er medlemsstaternes ansvar at vælge en passende og bæredygtig finanspolitik og økonomisk politik;

33.  beklager, at dets opfordring til at indføre en konvergenskodeks — som skal vedtages ved fælles beslutningstagning — for at opnå en mere effektiv ramme for samordning af de økonomiske politikker til dato ikke er blevet fulgt op i praksis; minder endvidere om, at Parlamentet, samtidig med at det anerkender, at det europæiske semester allerede er blevet strømlinet, opfordrede til, at der skulle indgås en interinstitutionel aftale for at give Parlamentet en mere væsentlig rolle i det europæiske semester; minder i denne forbindelse om sit forslag, helt konkret i overensstemmelse med beslutningen om gennemførelsen af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter, om, at budgetkalenderen på nationalt og europæisk plan skal koordineres bedre under hele processen for bedre at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i det europæiske semester;

34.  understreger betydningen af at forpligte sig til at fuldføre bankunionen og behovet for at sikre åbenhed og ligebehandling af alle medlemsstater, der deltager i bankunionen; minder om, at fuldførelsen af bankunionen, herunder en europæisk indskudsforsikringsordning og en finanspolitisk bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, skal fortsætte og er nødvendige foranstaltninger til at opnå risikoreduktion;

35.  bifalder de forslag om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med gennemgangen af det europæiske finanstilsynssystem (ESFS); opfordrer Rådet til sammen med Parlamentet at afslutte de lovgivningsmæssige forhandlinger inden udgangen af indeværende valgperiode, da politikkerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal styrkes for at undgå fremtidige situationer, hvor finansielle institutioner aktivt fremmer hvidvaskning af penge;

36.  opfordrer Kommissionen til - med hjælp fra de europæiske tilsynsmyndigheder - at udpege og fjerne hindringer for det indre marked og bidrage til at sikre forbrugerbeskyttelse; er af den opfattelse, at en af Kommissionens vigtigste prioriteter bør være effektivt at håndhæve EU-lovgivningen;

37.  opfordrer Kommissionen til at prioritere forordninger frem for direktiver som det lovgivningsmæssige værktøj for bankunionen og lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, når det er passende og med udgangspunkt i den enkelte sag, for at undgå opsplitning og en situation, hvor tilsynsførende skal beskæftige sig med forskellige nationale ordninger;

38.  understreger det presserende behov for at fuldføre kapitalmarkedsunionen; understreger, at dybe og velintegrerede kapitalmarkeder er et supplement til bankunionen som følge af deres bidrag til privat risikodeling, øget økonomisk konvergens, hjælp til at afbøde fremtidige chok og eventuelt føre til en bedre fordeling af midler, hvor det er nødvendigt; opfordrer til en omfattende undersøgelse af den mest hensigtsmæssige ramme for at tage bedre hensyn til de finansielle tjenesteydelsers hastigt skiftende karakter; fremhæver, at bedre adgang til yderligere finansieringskilder ville være særlig nyttig for nystartede virksomheder og SMV'er ved at fremme deres solide vækst og bæredygtige udvikling;

39.  bifalder det arbejde, der hidtil er gjort og anser det for nødvendigt at fortsætte med en gennemgående revidering af den eksisterende momslovgivning; opfordrer indtrængende til, at der gøres en større indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse; bemærker Kommissionens arbejde med at sikre en retfærdig beskatning af den digitale økonomi;

40.  opfordrer alle EU-institutioner og -organer, herunder Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den Fælles Tilsynsmekanisme, til i endnu højere grad at øge deres kommunikationsindsats for bedre at kunne forklare deres arbejde og forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for EU's borgere;

41.  understreger, at Europa er en positiv faktor i verden og fortsat bør være det gennem opretholdelse af sine værdier, multilateralisme og internationale bestemmelser; minder om, at Unionen og dens medlemsstater er den største bidragyder til international udviklingsbistand;

42.  glæder sig over Rådets afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO), en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og Den Europæiske Forsvarsfond (EUF) som vigtige skridt i retning af en fælles forsvarspolitik og bemærker, at visse medlemsstater har stillet forslag om et EU-sikkerhedsråd og et europæisk interventionsinitiativ; minder om sin opfordring til at oprette et permanent råd af forsvarsministre under ledelse af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og understreger betydningen af en passende demokratisk kontrol med de beslutninger, der træffes på dette område, og behovet for øget samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i denne forbindelse;

43.  glæder sig over styrkelsen af den europæiske civilbeskyttelsesordning og opfordrer igen til oprettelse af et europæisk civilbeskyttelseskorps, idet de eksisterende traktater udgør et godt grundlag herfor;

44.  minder om Unionens udestående tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder; og opfordrer til, at bestemmelserne i Euratomtraktaten indarbejdes i TEU og TEUF;

45.  beklager, at medlemsstaterne ikke er nået til enighed om prioriteterne for og gennemførelsen af en samlet indvandringspolitik på EU-plan, som bl.a. ville gøre det muligt at organisere og regulere migrationsstrømmene, kontrollere EU's ydre grænser mere effektivt, samarbejde med oprindelses- og transitlande og sikre respekt for migranters og asylsøgeres grundlæggende rettigheder; understreger, at de åbenlyse interessekonflikter mellem medlemsstaterne samt den utilfredshed, som borgerne ytrer, er nødt til at overvindes, hvis ikke det europæiske integrationsprojekt skal bringes i fare, idet projektet lider som en direkte følge af de EU-skeptiske partiers instrumentalisering af migrationsområdet;

46.  minder om sin holdning til revisionen af Dublinsystemet; understreger endvidere betydningen af at styrke partnerskabet med Afrika og noterer sig Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 om "Forbedringen af mulighederne for lovlig migration til Europa: en uomgængelig del af en afbalanceret og samlet migrationspolitik, der etablerer lovlige kanaler for migration" (COM(2018)0635);

47.  understreger betydningen af, at den fælles landbrugspolitik understøttes af et godt finansieret budget; minder om, at den fælles landbrugspolitik er af central betydning for Unionens historie; noterer sig den grundlæggende rolle, den spiller med hensyn til at sikre levende landdistrikter og sikre forsyninger af fødevarer; bemærker, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik giver mulighed for at styrke gennemførelsen af dens mål; minder om, at den fælles landbrugspolitik er en af de ældste politikker og fortsat bør være en af de vigtigste og mest integrerede politikker, og at den fortsat vil bidrage til opbygningen af Europas fremtid gennem større integration, beskyttelse af miljøet samt fødevaresikkerhed og sikkerhed for EU-borgerne; bemærker, at politikken for landbrug og udvikling af landdistrikter har et stort potentiale med hensyn til levering af offentlige goder; understreger, at europæisk landbrug spiller en afgørende rolle med hensyn til at brødføde hele verden og skabe beskæftigelse til 46 millioner mennesker; fremhæver den fælles landbrugspolitiks rolle med hensyn til at sikre jord, vand og andre naturressourcers status og kvalitet; understreger landbrugets afgørende rolle i Unionens prioriteter for at afbøde virkningerne af klimaændringer og fremme en bæredygtig udvikling; understreger betydningen af en velfinansieret og reformeret fælles landbrugspolitik for at tackle de mange udfordringer, som Unionen står over for i fremtiden; understreger, at den fælles landbrugspolitik ikke blot handler om landbrug og landbrugere, men også om at hjælpe og udvikle de bredere landbosamfund, hvor de findes;

48.  understreger, at den fælles handelspolitik skal forblive en bærende søjle i Unionens eksterne politik, eftersom den har direkte indvirkning på borgernes liv, og at den skal hjælpe Unionen med at tilpasse sig den nye rolle i en verden bestående af flere førende aktører på den internationale scene; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at samarbejde på følgende områder:

   a) styrke den fælles handelspolitik ved at integrere den i de bredere politiske rammer; sætte sig i spidsen for den globale handelspolitik på multilateralt og bilateralt plan;
   b) føre an i beskyttelsen af et åbent, regelbaseret, retfærdigt og bæredygtigt udviklingsorienteret globalt handelssystem, sikre, at EU-virksomheder kan operere globalt inden for en ramme af lige vilkår, forudsigelige regler, fair konkurrence og definerede forpligtelser, hvilket bør omfatte, at der arbejdes konstruktivt for en fælles EU-holdning i FN's mellemstatslige forhandlinger om ansvar for menneskerettighedskrænkelser og fremmer virksomheders ansvarlighed og bindende due diligence-forpligtelser med hensyn til forsynings- og produktionskæder;
   c) holde Parlamentet fuldt og øjeblikkeligt underrettet om forhandlingerne og Rådets mandat og under hele gennemførelsen af internationale aftaler med det formål at sikre, at Parlamentet er i stand til at udøve sine beføjelser og prærogativer; forenkle og afkorte forhandlingsprocessen og styrke Parlamentets kontrol gennem hele processen; øge gennemsigtigheden over for EU-borgerne ved at offentliggøre forhandlingsdirektiverne (mandater) for handelsaftaler, inden forhandlingerne indledes; fuldt ud respektere traktatens bestemmelser og nyere EU-retspraksis, der fastlægger den fælles handelspolitik som en af Unionens enekompetencer;
   d) systematisk inddrage kapitler om digital handel, SMV'er, bindende og gennemførlig handel og bæredygtig udvikling og bestemmelser om ligestilling i handelsaftaler og stille sig i spidsen for disse spørgsmål i multilaterale drøftelser; beskytte EU-borgernes personoplysninger;
   e) styrke sammenhængen i den fælles handelspolitik med FUSP, den europæiske udviklingspolitik og klimapolitik for at sikre de værdier og mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i TEU og artikel 21, 207 og 208 i TEUF, med fuld overholdelse af den europæiske konsensus om udvikling;

49.  mener, at Unionen fortsat bør fremme den internationale handel og samtidig værne om sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige normer; advarer mod handelskrige, som kun skaber tabere og øger de politiske og sikkerhedsmæssige spændinger;

50.  minder om, at det i artikel 17, stk. 7, i TEU er fastsat, at Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen; understreger, at det er fast besluttet på at fortsætte med Spitzenkandidat-proceduren til valget af den næste formand for Kommissionen i overensstemmelse med Lissabontraktaten og glæder sig over Kommissionens og visse medlemsstaters støtte hertil; understreger, at det i forbindelse med indsættelsen af Kommissionens formand er af afgørende betydning, at der afholdes passende høringer af Parlamentet, da det efter valget afgør, hvilken kandidat der kan støttes med et flertal af sine medlemmer, og fremsender resultatet af sine interne drøftelser til Det Europæiske Råd; Minder om, at kandidaten skal være blevet udpeget som Spitzenkandidat af en af de europæiske politiske partier og skal have ført kampagne til posten som formand for Kommissionen forud for valget til Europa-Parlamentet; finder, at denne praksis i rigeligt omfang har bevist sit værd ved at styrke den samfundsmæssige legitimitet af valget til Europa-Parlamentet og den overstatslige rolle, som Europa-Parlamentet spiller som eksponent for unionsborgerskabet og det europæiske demokrati; advarer endnu engang om, at Europa-Parlamentet vil være parat til at afvise enhver kandidat i proceduren for indsættelse af formanden for Kommissionen, der ikke er blevet udpeget som Spitzenkandidat forud for valget til Europa-Parlamentet;

51.  beklager den hyppige og udbredte tendens til at give Bruxelles skylden for upopulære beslutninger, så nationale myndigheder slipper for at stå til ansvar for deres politik, fordi en så uretfærdig og opportunistisk adfærd skader Europa, fremmer EU-fjendtlig indstilling og nationalisme og bringer EU's institutioner i miskredit; mener ydermere, at falske tilskrivninger er i strid med nødvendigheden af ansvarlighed i statslige handlinger; understreger, at en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende for at kunne gennemføre EU's politikker og skabe gensidig tillid mellem Unionen, medlemsstaterne og borgerne, og udtrykker bekymring over de medlemsstater, der frivilligt undlader at gøre dette;

52.  understreger, at der er behov for en bedre vurdering af de sociale og miljømæssige konsekvenser af EU's politikker, ved også at huske på omkostningerne ved ikke at lave lovgivning på EU-plan (de såkaldte "omkostninger ved manglende EU-tiltag");

53.  understreger behovet for at sætte særlig fokus på EU's administrative lovgivning, som det fremgår af dens beslutning af 9. juni 2016, hvori der opfordres til en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning(13);

54.  understreger behovet for at styrke det europæiske offentlige område som en demokratisk overnational dimension; understreger, at de store udfordringer, som Europa står overfor, må tages op og drøftes fra et europæisk perspektiv og ikke kun fra et nationalt perspektiv, og ved at give fuld effekt til bestemmelserne i artikel 10 og 11 i TEU; påpeger, at det europæiske demokrati derfor må styrke den tværnationale dimension af dets mål og udfordringer og samtidig fremme unionsborgerskab på grundlag af de fælles værdier i Den Europæiske Union og med mere europæisk institutionel uddannelse og en samtalebaseret, mere participatorisk ramme samt en kampagne for det kommende valg i 2019, som er mere europæisk og mindre nationalt orienteret;

55.  glæder sig over den tilgang, som Unionen har benyttet i forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges ordnede udtræden af Den Europæiske Union, og understreger det bemærkelsesværdige sammenhold, EU-institutionerne og medlemsstaterne har udvist; konstaterer, at erfaringerne fra forhandlingerne har vist, at sådanne beslutninger er meget komplekse;

56.  understreger på ny, at hverken national suverænitet eller nærhedsprincippet kan berettige eller legitimere en medlemsstats systematiske nægtelse af at respektere EU's grundlæggende værdier, der ligger til grund for de indledende artikler i EU's traktater, som hver enkelt medlemsstat frivilligt har undertegnet og forpligtet sig til at respektere; understreger endvidere, at opretholdelsen af disse værdier er af afgørende betydning for sammenhængen i det europæiske projekt, alle europæeres rettigheder og den gensidige tillid mellem medlemsstaterne; anmoder igen Kommissionen om hurtigt at fremlægge et forslag, som giver effekt til dets beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

57.  minder om, at de europæiske institutioner i henhold til Domstolen (forenede sager C-8/15 P til C-10/15 P(14)) er forpligtet til at respektere og værne om bestemmelserne i EU's charter om grundlæggende rettigheder, også når de agerer uden for EU's lovgivningsramme;

58.  gentager, at det i forbindelse med drøftelserne om Europas fremtid skal overvejes, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres med henblik på at tilvejebringe et passende budget for at sikre finansieringen af planlagte politikker, finde en bedre balance mellem forudsigelighed og reaktionsevne samt overveje, hvordan det kan sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplicerede end nødvendigt for at opfylde Unionens politiske mål og garantere ansvarlighed; er af den opfattelse, at forhåndsbetingelsen i politikkerne skal styrkes, hvor det er nødvendigt og uden at bringe programmernes funktion i fare, for at sikre en effektiv forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af Unionens udgifter;

59.  understreger, at det er vigtigt navnlig at fokusere på en mere effektiv anvendelse af midler og på demokratiske EU-budgetkontrolmekanismer; opfordrer alle EU's institutioner til at forbedre deres procedurer og praksisser, der tager sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser, og til aktivt at bidrage til en resultatorienteret dechargeprocedure; mener i denne forbindelse, at dechargeproceduren er et uundværligt instrument for demokratisk ansvarlighed over for Unionens borgere, og minder om de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået som følge af manglende samarbejde fra Rådets side; insisterer på, at Rådet skal være lige så ansvarligt og gennemsigtigt, som de øvrige institutioner er; understreger, at der ikke bør være nogen undtagelser herfra;

60.  henleder opmærksomheden på problemet med korruption, som har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og de offentlige investeringer; påpeger, at det er vigtigt at beskytte EU-skatteborgernes penge mod svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser;

61.  gentager, at EU i betragtning af den nuværende status for integrationsprojektet bør udtømme alle muligheder for at sikre fuld gennemførelse af Lissabontraktaten; påpeger, at en efterfølgende revision af traktaterne bør baseres på, at der indkaldes til et konvent - hvis rummelighed skal sikres gennem sammensætningen af repræsentanter og tilvejebringelse af en platform for refleksion og engagement med interessenter og borgere - med henblik på at drøfte og drage konklusioner af de forskellige bidrag til refleksionsprocessen vedrørende Europas fremtid fra Unionens institutioner og andre organer, samt de forslag, der fremsættes af stats- og regeringschefer, nationale parlamenter og civilsamfundet samt høring af borgerne;

62.  understreger, at overvejelsesprocessen om Europas fremtid allerede er begyndt med udgangspunkt i de forskellige holdninger til EU-reformer, som findes i Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen; beklager, at der på trods af disse holdninger kun er overvejet marginale reformer; understreger, at det nye Europa-Parlament og den nye Kommission, når de er på plads, bør udnytte det arbejde, der er gjort i den foregående valgperiode, og begynde at arbejde på de udarbejdede forslag;

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.
(2) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.
(4) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201.
(5) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 235.
(6) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 125.
(7) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 11.
(8) EUT C 306 af 15.9.2017, s. 1.
(9) EUT L 45 af 17.2.2018, s. 40.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0056.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0186.
(12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(13) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 126.
(14) Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. september 2016, Ledra Advertising Ltd m.fl. mod Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, ECLI:EU:C:2016:701.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: geografisk opdeling
PDF 115kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. december 2018 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår geografisk opdeling (C(2018)08872 – 2018/3002(DEA))
P8_TA(2019)0099B8-0080/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)08872),

–  der henviser til skrivelse af 28. januar 2019 fra Udvalget for International Handel til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer(1), særlig artikel 2, stk. 3, og artikel 10, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige den 29. marts 2017 meddelte sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union; der henviser til, at traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode;

B.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 184/2005 fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer;

C.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil have den konsekvens, at Det Forenede Kongerige bliver et tredjeland, og at fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer derfor skal afspejle Det Forenede Kongerige som et tredjeland og ikke en medlemsstat;

D.  der henviser til, at de eneste ændringer, som den delegerede forordning C(2018)08872 medfører, består i at klassificere Det Forenede Kongerige som et tredjeland, når det gælder anvendelsen af forordning (EF) nr. 184/2005;

E.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i Den Europæiske Unions Tidende vil give større retssikkerhed og passende tid til gennemførelse inden den 30. marts 2019;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning (C(2018)08872);

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen med henblik på udsættelse af datoerne for udsat anvendelse af clearingforpligtelsen for visse OTC-derivataftaler
PDF 119kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for clearingforpligtelsen med henblik på udsættelse af datoerne for udsat anvendelse af clearingforpligtelsen for visse OTC-derivataftaler (C(2018)09047 – 2018/2998(DEA))
P8_TA(2019)0100B8-0088/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)09047),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 19. december 2018, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 4. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med titlen "Clearing Obligation under EMIR (no. 6)", som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde den 27. september 2018 i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige detaljer vedrørende undtagelse fra clearingforpligtelsen for koncerninterne transaktioner med koncernenheder fra tredjelande, hvis der ikke er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 for det tredjeland, hvor den pågældende koncernenhed er etableret;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt, eftersom Kommissionen endnu ikke har vedtaget sådanne afgørelser om ækvivalens, og den første udsatte dato for anvendelse af clearingforpligtelsen var den 21. december 2018, men også mener, at Kommissionen unødigt forsinkede vedtagelsen af denne retsakt indtil den 19. december 2018, mens Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) offentliggjorde sit udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder allerede den 27. september 2018;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder ikke er "de samme" som det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde, som følge af Kommissionens ændringer, der blev indført i dette udkast, og mener, at det har tre måneder ("kontrolperioden") til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder; der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til kun at fastsætte en kontrolperiode på én måned i tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget de europæiske tilsynsmyndigheders udkast uden ændringer, dvs. hvor udkastet og de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder er "de samme";

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper
PDF 119kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper (C(2018)09122 – 2018/3004(DEA))
P8_TA(2019)0101B8-0090/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)09122),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 19. december 2018, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 4. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. december 2018 med titlen "Forberedelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 30. marts 2019: Gennemførelse af Kommissionens nødhandlingsplan" (COM(2018)0890),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om fornyelse af aftaler, for hvilke clearingforpligtelsen endnu ikke er trådt i kraft, som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde den 8. november 2018 i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige regler vedrørende transaktioner, der er indgået mellem en modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og en modpart, der er etableret i EU-27, og er en del af pakken af beredskabsforanstaltninger i tilfælde af et brexit uden aftale;

B.  der henviser til, at Parlamentet er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder ikke er "de samme" som det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde, som følge af Kommissionens ændringer, der blev indført i dette udkast, og mener, at det har tre måneder ("kontrolperioden") til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder; der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til kun at fastsætte en kontrolperiode på én måned i tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget de europæiske tilsynsmyndigheders udkast uden ændringer, dvs. hvor udkastet og de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder er "de samme";

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
PDF 120kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (C(2018)09118 – 2018/3003(DEA))
P8_TA(2019)0102B8-0089/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)09118),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 19. december 2018, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 4. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. december 2018 med titlen "Forberedelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 30. marts 2019: Gennemførelse af Kommissionens nødhandlingsplan" (COM(2018)0890),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 11, stk. 5, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(4),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om fornyelse af bilaterale aftaler, der ikke er omfattet af bilaterale margener, som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde den 27. november 2018 i henhold til artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige regler vedrørende transaktioner, der er indgået mellem en modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og en modpart, der er etableret i EU-27, og er en del af pakken af beredskabsforanstaltninger i tilfælde af et brexit uden aftale;

B.  der henviser til, at Parlamentet er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder ikke er "de samme" som det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde, som følge af Kommissionens ændringer, der blev indført i dette udkast, og mener, at det har tre måneder ("kontrolperioden") til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder; der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til kun at fastsætte en kontrolperiode på én måned i tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget de europæiske tilsynsmyndigheders udkast uden ændringer, dvs. hvor udkastet og de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder er "de samme";

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(3) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ***I
PDF 184kWORD 54k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (COM(2018)0378 – C8-0242/2018 – 2018/0203(COD))
P8_TA(2019)0103A8-0477/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0378),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0242/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0477/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område

P8_TC1-COD(2018)0203


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Af hensyn til et velfungerende indre marked og udviklingen af et europæisk civilretligt område baseret på principperne om gensidig tillid og gensidig anerkendelse af retsafgørelser er det nødvendigt yderligere at forbedre og fremskynde samarbejdet mellem retterne i medlemsstaterne i forbindelse med bevisoptagelse. [Ændring 1]

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001(4) indeholder regler om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

(2a)   I denne forordning bør begrebet "ret" fortolkes bredt, således at det ikke kun omfatter domstole i snæver forstand, som udfører en retlig funktion, men også andre organer eller myndigheder, som efter national ret har beføjelse til at optage bevis i overensstemmelse med denne forordning, som f.eks. retshåndhævelsesmyndigheder eller notarer i visse medlemsstater og i konkrete situationer. [Ændring 2]

(2b)   Det er af afgørende betydning, at der reelt er mulighed for at optage, sikre og fremlægge beviser, og at der tages behørigt hensyn til retten til forsvar og behovet for beskyttelse af fortrolige oplysninger. I den forbindelse er det vigtigt at tilskynde til anvendelse af moderne teknologi. [Ændring 3]

(3)  For effektivt at sikre en direkte og hurtig fremsendelse af anmodninger og meddelelser bør alle egnede midler i form af moderne kommunikationsteknologi anvendes, og der bør i den forbindelse tages hensyn til den konstante udvikling af sådan teknologi. Som hovedregel bør al kommunikation og udveksling af dokumenter derfor finde sted via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer. [Ændring 4]

(3a)   Det decentraliserede IT-system bør baseres på e-CODEX-systemet og bør forvaltes af eu-LISA. Der bør stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for eu-LISA, således at et sådant system kan indføres og holdes i drift, og således at der kan ydes teknisk støtte i tilfælde af problemer med systemets drift. Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder inden udgangen af 2019 forelægge et forslag til forordning om grænseoverskridende kommunikation i retslige procedurer (e-CODEX). [Ændring 5]

(4)  For at sikre gensidig anerkendelse af digitalt bevismateriale bør sådant materiale, der tilvejebringes i en medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning, ikke nægtes anerkendelse som bevismateriale i andre medlemsstater alene på grund af materialets digitale karakter. Dette princip bør ikke berøre fastlæggelsen efter national ret af bevismaterialets kvalitet og værdi, uanset om beviserne er af digital eller ikkedigital karakter. [Ændring 6]

(5)  Forordning (EF) nr. 1206/2001 bør ikke afskære myndighederne fra at udveksle oplysninger inden for rammerne af ordninger, der er indført ved andre EU-retsakter, såsom Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003(5) eller Rådets forordning (EF) nr. 4/2009(6), selv i tilfælde hvor disse oplysninger har beviskraft, hvorfor det står den anmodende myndighed frit for at vælge den bedst egnede metode.

(5a)   Procedurerne til optagelse, sikring og fremlæggelse af beviser bør sikre, at parternes processuelle rettigheder samt beskyttelsen, integriteten og fortroligheden af personoplysninger og privatlivets fred beskyttes i overensstemmelse med EU-retten. [Ændring 7]

(6)  Moderne kommunikationsteknologi, navnlig videokonferencer, der er et vigtigt og direkte middel til at forenkle og fremme bevisoptagelse, benyttes i øjeblikket ikke fuldt ud. Når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, bør retten optage beviset direkte via videokonference, hvis de respektive retter har adgang hertil, såfremt retten finder det passende at anvende denne teknologi i den konkrete sag. Reglerne om anvendelse af sådanne kommunikationsmidler bør være teknologineutrale og tage højde for fremtidige kommunikationsløsninger. Anvendelsen af sådan teknologi bør være betinget af, at den person, der skal afgive forklaring, har givet sit samtykke, hvis dette er påkrævet i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. [Ændring 8]

(7)  For at lette adgangen for diplomatiske medarbejdere eller konsulære repræsentanter til at optage bevis kan sådanne personer på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor de udøver, hvor de er akkrediteret, optage bevis på deres funktioner, optage bevis diplomatiske eller konsulære repræsentationer uden forudgående anmodning herom, idet statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivilligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved retterne i den medlemsstat, som de repræsenterer, forudsat at den person, der skal afgive forklaring, samarbejder frivilligt i forbindelse med bevisoptagelsen. [Ændring 9]

(7a)   Det er vigtigt at sikre, at denne forordning anvendes i overensstemmelse med Unionens lovgivning om databeskyttelse, og at den respekterer beskyttelsen af privatlivets fred som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er også vigtigt at sikre, at enhver behandling af fysiske personers personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(8). Personoplysninger i henhold til denne forordning bør kun behandles til de specifikke formål, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 10]

(8)  Denne forordnings mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet de bedre kan nås på EU-plan ved oprettelse af en forenklet retlig ramme, som sikrer direkte, effektiv og hurtig fremsendelse af anmodninger og meddelelser om bevisoptagelse, hvorfor Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 11]

(8a)  Formålet med denne forordning er at forbedre retslige procedurers effektivitet og tempo ved at forenkle og strømline samarbejdsmekanismerne i forbindelse med bevisoptagelse i grænseoverskridende retslige procedurer og samtidig bidrage til at begrænse forsinkelser og omkostninger for enkeltpersoner og virksomheder. Desuden kan større retssikkerhed sammen med enklere, strømlinede og digitaliserede procedurer anspore enkeltpersoner og virksomheder til at engagere sig i grænseoverskridende transaktioner og dermed styrke handelen i Unionen og det indre markeds funktion. [Ændring 12]

(9)  I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har [Det Forenede Kongerige] [og] [Irland] meddelt, [at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning] [at de ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland].

(10)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(11)  Med henblik på at definere de detaljerede retningslinjer for det decentraliserede IT-systems funktion og opstille tekniske minimumsstandarder og -krav for anvendelsen af videokonferencer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Sådanne delegerede retsakter bør garantere en effektiv, pålidelig og gnidningsfri fremsendelse af de relevante oplysninger via det decentraliserede IT-system og bør sikre, at videokonferencen garanterer kommunikation af høj kvalitet og interaktion i realtid. Med henblik på ajourføring af standardformularerne i bilagene eller teknisk ændring af disse bør beføjelsen til at vedtage retsakter i medfør af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde desuden uddelegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 13]

(12)  I overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør Kommissionen evaluere denne forordning på grundlag af de oplysninger, den tilvejebringer ved hjælp af særlige tilsynsordninger med henblik på at vurdere den faktiske virkning af forordningen og behovet for yderligere foranstaltninger.

(13)  Forordning (EF) nr. 1206/2001 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1206/2001 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1 tilføjes som nyt stk. 4:"

"4. I denne forordning forstås ved "ret": enhver retslig myndighed i en medlemsstat, der i henhold til denne medlemsstats lovgivning er kompetent til at optage bevis efter denne forordning. " [Ændring 14]

"

2)  Artikel 6 affattes således:"

"Artikel 6

Fremsendelse af anmodninger og andre meddelelser

1.  Anmodninger og meddelelser efter denne forordning fremsendes via et decentraliseret IT-system, der er sammensat af nationale IT-systemer, som er indbyrdes forbundet ved hjælp af en kommunikationsinfrastruktur, og der muliggør sikker og pålidelig grænseoverskridende udveksling af oplysninger, herunder i realtid, mellem de nationale IT-systemer under behørig fuldstændig hensyntagen til grundlæggende rettigheder og friheder. Det pågældende decentraliserede IT-system baseres på e-CODEX. [Ændring 15]

2.  Den generelle lovramme for brug af kvalificerede tillidstjenester i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014(10) gælder for anmodninger og meddelelser, der fremsendes via det i stk. 1 nævnte decentraliserede IT-system. [Ændring 16]

3.  Såfremt de i stk. 1 omhandlede anmodninger og meddelelser kræver eller er forsynet med et stempel eller en håndskrevet underskrift kan "kvalificerede elektronisk segl" og "kvalificerede elektroniske signaturer" som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014 anvendes i stedet, forudsat at det fuldt ud sikres, at de involverede personer har fået kendskab til sådanne dokumenter i rimelig tid og på lovlig vis. [Ændring 17]

3a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere bestemmelser for driften af det decentraliserede IT-system. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at systemet garanterer en effektiv, pålidelig og smidig udveksling af de relevante oplysninger samt et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med fremsendelse og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. [Ændring 18]

4.  Hvis fremsendelse i overensstemmelse med stk. 1 ikke er mulig på grund af en uforudset og ekstraordinær forstyrrelse af det decentraliserede IT-system, eller det ikke er muligt i andre ekstraordinære tilfælde, skal fremsendelsen foretages på den hurtigst mulige måde, som den anmodede medlemsstat har angivet, at den kan acceptere som acceptabel." [Ændring 19]

"

3)  I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2 udgår

b)  Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:"

"Når den anmodende ret ikke senest 30 dage efter afsendelse af anmodningen har modtaget oplysninger om, hvorvidt anmodningen er accepteret, anses anmodningen for at være accepteret."

"

4)  Følgende indsættes som artikel 17a:"

"Artikel 17a

Direkte bevisoptagelse via videokonference fjernkommunikationsteknologi [Ændring 20]

1.  Når der skal optages bevis ved afhøring af en person med bopæl i en anden medlemsstat i dennes egenskab af part, vidne eller sagkyndig, og retten ikke anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra a), skal retten foretage bevisoptagelse i overensstemmelse med artikel 17 direkte via videokonference, hvis eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi, som de respektive retter har adgang hertil, og såfremt retten finder det passende til, medmindre anvendelsen af sådan teknologi på grund af sagens særlige omstændigheder ikke findes at anvende denne teknologi i den konkrete sag ville være hensigtsmæssig med henblik på en retfærdig behandling af sagen. [Ændring 21]

1a.   Anvendelsen af videokonference eller enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi er betinget af, at den person, der skal afgive forklaring, har givet sit samtykke, hvis dette er påkrævet i henhold til den anmodende medlemsstats nationale lovgivning. [Ændring 22]

2.  Når der fremsættes en anmodning om direkte bevisoptagelse via videokonference, finder konferencen sted på et retsmøde eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi, finder retsmødet sted i rettens lokaler. Den anmodende ret og det centrale organ eller den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller den ret, i hvis lokaler retsmødet skal afholdes, aftaler den praktiske tilrettelæggelse af videokonferencen. Denne tilrettelæggelse skal være på linje med de tekniske minimumsstandarder og -krav for anvendelse af videokonferencer, der er defineret i overensstemmelse med stk. 3a. [Ændring 23]

2a.   Ethvert elektronisk system til bevisoptagelse sikrer, at tavshedspligten og retten til fortrolighed mellem advokat og klient beskyttes. [Ændring 24]

3.  Når bevisoptagelse finder sted via videokonference eller enhver anden form for tilgængelig kommunikationsteknologi: [Ændring 25]

   a) kan det centrale organ eller den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i den anmodede medlemsstat udpege en ret til at deltage i bevisoptagelsen for at sikre, at de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat overholdes,
   b) sikrer den person, der skal afgive forklaring, eller den dommer i den anmodede medlemsstat, der deltager i retsmødet, det centrale organ eller den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, om nødvendigt og efter anmodning fra den anmodende ret, at den person, der skal afhøres, eller dommeren bistås af en kvalificeret tolk. [Ændring 26]

3a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20, der supplerer denne forordning ved at fastlægge minimumsstandarder og -krav for anvendelsen af videokonferencer.

Ved udøvelsen af denne beføjelse sikrer Kommissionen, at videokonferencen garanterer kommunikation af høj kvalitet og interaktion i realtid. Kommissionen sikrer endvidere i forbindelse med videregivelse af oplysningerne et højt sikkerhedsniveau og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. [Ændring 27]

3b.  Retten underretter den person, der skal afgive forklaring, og parterne, herunder deres respektive retlige repræsentanter, om dato, tid og sted for og betingelserne for deltagelse i afhøringen via videokonference eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi. Den relevante ret giver parterne og deres retlige repræsentanter instrukser om proceduren for fremlæggelse af dokumenter eller andet materiale under afhøringen via videokonference eller via enhver anden form for hensigtsmæssig fjernkommunikationsteknologi." [Ændring 28]

"

5)  Følgende indsættes som artikel 17b:"

"Artikel 17b

Bevisoptagelse ved diplomatiske medarbejdere eller konsulære repræsentanter [Ændring 29]

En medlemsstats diplomatiske medarbejdere eller konsulære repræsentanter kan på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor de udøver, hvor de er akkrediteret, optage bevis på deres funktioner, optage bevis diplomatiske eller konsulære repræsentationer uden forudgående anmodning efter artikel 17, stk. 1, idet statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, frivilligt afgiver forklaring for dem i forbindelse med sager, der verserer ved retterne i den medlemsstat, som de repræsenterer. En sådan bevisoptagelse kan kun finde sted, hvis den person, der skal afhøres, samarbejder frivilligt. Bevisoptagelsen foretages under opsyn af den anmodende ret i overensstemmelse med dennes national lovgivning." [Ændring 30]

"

6)  Følgende afdeling indsættes efter artikel 18:"

"Afdeling 6

Gensidig anerkendelse

Artikel 18a

Digitalt Den digitale karakter af bevismateriale, der er tilvejebragt i en medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning, må ikke nægtes anerkendt anvendes som begrundelse for at nægte at anerkende det som bevismateriale i andre medlemsstater alene på grund af materialets digitale. Spørgsmålet om, hvorvidt bevismateriale er af digital eller ikke-digital karakter, må ikke være en faktor ved fastlæggelsen af bevismaterialets kvalitetsniveau og værdi." [Ændring 31]

"

(6a)   Følgende afdeling 6a indsættes efter artikel 18:"

”Afdeling 6a

Behandling af personoplysninger

Artikel 18b

Enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning, herunder udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder på EU-plan skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725*. Personoplysninger, som ikke er relevante for behandlingen af en konkret sag, skal slettes omgående. [Ændring 32]

____________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).”

"

7)  Artikel 19, stk. 2, affattes således:"

"2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, med henblik på at ændre bilagene for at ajourføre standardformularerne eller foretage tekniske ændringer af disse."

"

8)  Artikel 20 affattes således:"

"Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3a, artikel 17a, stk. 3a og artikel 19, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 33]

3.  Den i artikel 6, stk. 3a, artikel 17a, stk. 3a, og artikel 19, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 34]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3a, artikel 17a, stk. 3a, eller artikel 19, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 35]

"

9)  Som artikel 22a indsættes følgende:"

"Artikel 22a

Overvågning

1.  Senest [to et år efter forordningens anvendelsesdato datoen for denne forordnings ikrafttræden] fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af forordningens output, resultater og virkninger. [Ændring 36]

2.  I overvågningsprogrammet fastlægges midlerne til samt intervallerne for tilvejebringelse af data og anden nødvendig dokumentation. Det præciseres, hvilke foranstaltninger Kommissionen og medlemsstaternes skal træffe med hensyn til tilvejebringelse og analyse af disse data og den øvrige dokumentation.

3.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger og den øvrige dokumentation, der er nødvendige for overvågningen."

"

10)  Artikel 23 affattes således:"

"Artikel 23

Evaluering

1.  Tidligst Senest ... [fire år efter forordningens anvendelsesdato] evaluerer Kommissionen den denne forordning og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag. [Ændring 37]

2.  Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde denne rapport."

"

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den […].

Artikel 1, nr. 2, anvendes dog fra ... [24 måneder efter ikrafttrædelsen].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 56.
(2)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 56.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2019.
(4)Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1).
(5)Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).
(6)Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).


Forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager ***I
PDF 224kWORD 70k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. februar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) (COM(2018)0379 – C8-0243/2018 – 2018/0204(COD))
P8_TA(2019)0104A8-0001/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0379),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0243/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0001/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. februar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter)

P8_TC1-COD(2018)0204


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Af hensyn til et velfungerende indre marked og udviklingen af et område med civil ret i Unionen er det nødvendigt yderligere at forbedre og fremskynde fremsendelse og forkyndelse mellem medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og samtidig sikre et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse ved fremsendelse af sådanne dokumenter, beskyttelse af adressaten og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. [Ændring 1]

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007(4) indeholder regler om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

(3)  Den øgede retlige integration i medlemsstaterne, hvor afskaffelsen af eksekvatur (mellemliggende procedurer) er blevet hovedreglen, har bragt grænserne for bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1393/2007 frem i lyset.

(4)  For reelt at sikre hurtig fremsendelse af dokumenter til andre medlemsstater med henblik på deres forkyndelse dér, bør alle former for moderne kommunikationsteknologi anvendes, forudsat at visse betingelser med hensyn til integriteten og pålideligheden af det modtagne dokument er overholdt, og at der sikres respekt for processuelle rettigheder, et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med fremsendelsen af sådanne dokumenter og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. I dette øjemed bør enhver kommunikation og udveksling af dokumenter mellem instanser og organer, der er udpeget af medlemsstaterne, gennemføres via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer. [Ændring 2]

(4a)  Det decentraliserede IT-system, der skal oprettes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1393/2007, bør baseres på e-CODEX-systemet og forvaltes af eu-LISA. Der bør stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for eu-LISA, således at et sådant system kan indføres og holdes i drift, og så der kan ydes teknisk støtte til fremsendende og modtagende instanser og centrale organer i tilfælde af problemer med systemets drift. Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder inden udgangen af 2019 forelægge et forslag til forordning om grænseoverskridende kommunikation i forbindelse med retssager (e-CODEX). [Ændring 3]

(4b)  Hvor en stævning allerede er blevet forkyndt for sagsøgte, og sagsøgte ikke har nægtet at modtage en sådan stævning, bør de parter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, i kraft af domsstatens ret have mulighed for at udpege en repræsentant i domsstaten, for hvem dokumenter til dem kan forkyndes, forudsat at den berørte part er blevet behørigt informeret om konsekvenserne af dette valg og udtrykkeligt har accepteret denne mulighed. [Ændring 4]

(5)  Den modtagende instans bør under alle omstændigheder, og uden nogen skønsmargin i denne henseende, i god tid underrette adressaten skriftligt ved hjælp af standardformularen om, at han eller hun kan nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, hvis det ikke er på et sprog, som han eller hun forstår, eller ikke er affattet på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet. Denne bestemmelse bør også finde anvendelse på den efterfølgende forkyndelse, hvis adressaten har gjort brug af sin ret til at nægte at modtage dokumentet. Retten til at nægte modtagelsen bør også finde anvendelse på forkyndelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter, postforkyndelse post- eller kurérforkyndelse og direkte forkyndelse. Det bør være muligt at afhjælpe en situation, hvor forkyndelse nægtes, ved at forkynde en officiel oversættelse af dokumentet for adressaten. [Ændring 5]

(6)  Hvis adressaten har nægtet at modtage dokumentet, bør den ret eller den myndighed, der behandler den sag, hvori forkyndelse af dokumentet viste sig at være nødvendig, efterprøve om nægtelsen var berettiget. I dette øjemed skal den pågældende ret eller myndighed tage hensyn til alle relevante oplysninger i sagsakterne, eller som den i øvrigt har til rådighed, for at bedømme adressatens sprogkundskaber. Ved vurderingen af adressatens sprogkundskaber kan retten inddrage faktuelle elementer, såsom dokumenter, som adressaten har skrevet på det relevante sprog, om de relevante sprogkundskaber indgår i adressatens arbejde(hvis han eller hun f.eks. er lærer eller tolk), om adressaten er statsborger i den medlemsstat, hvor retssagen føres, eller adressaten tidligere har opholdt sig i den pågældende medlemsstat i en vis over en længere periode. En sådan vurdering bør foretages, hvis dokumentet var affattet på eller oversat til det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet. [Ændring 6]

(7)  Effektivitet og hurtighed i grænseoverskridende retssager forudsætter direkteog, hurtige og sikre metoder til forkyndelse af dokumenter for personer i andre medlemsstater. Det bør derfor være muligt for en person, der har retlig interesse i en retssag, for en domstol eller en myndighed, der behandler en sådan sag, at lade dokumenter forkynde direkte ved elektronisk overførsel til brugerkontoen for en adressat, som har bopæl i en anden medlemsstat. Betingelserne for anvendelse af Denne form for direkte elektronisk forkyndelse bør sikre, at elektroniske brugerkonti dog kun anvendes til forkyndelse af dokumenter tillades, hvis der foreligger passende garantier for beskyttelse af adressaternes interesser, enten i form af herunder høje tekniske standarder eller i form af og et udtrykkeligt samtykke fra adressaten. Hvor dokumenter forkyndes eller fremsendes elektronisk, bør der være mulighed for at tilvejebringe en anerkendelse af modtagelsen af sådanne dokumenter. [Ændring 7]

(8)  I betragtning af behovet for at forbedre rammebestemmelserne for retligt samarbejde i Unionen og ajourføre de offentlige retlige administrative procedurer med henblik på at øge interoperabiliteten på tværs af grænserne og lette interaktionen med borgerne bør de allerede eksisterende direkte kanaler til fremsendelse og forkyndelse af dokumenter bør forbedres, så de udgør hurtige, pålidelige, sikrere og almindeligt tilgængelige alternativer til den traditionelle fremsendelse via de modtagende instanser. I dette øjemed bør de postbefordrende virksomheder anvende et bestemt modtagelsesbevis ved postforkyndelse i henhold til artikel 14 forordning (EF) nr. 1393/2007. På samme måde bør det være muligt for enhver person, der har retlig interesse i en retssag, og for domstole eller myndigheder, der behandler en retssag, at lade forkyndelse af dokumenter på alle medlemsstaternes område ske direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten. [Ændring 8]

(8a)  Hvor sagsøgte ikke er mødt frem, og der ikke er modtaget nogen attest som bevis for forkyndelse eller aflevering, bør retten stadig kunne afgøre sagen med visse begrænsninger og under forudsætning af, at de forskellige krav til beskyttelsen af sagsøgtes interesser er opfyldt. I disse tilfælde er det vigtigt at sikre, at der træffes alle rimelige foranstaltninger for at underrette sagsøgte om, at der er anlagt sag mod vedkommende. Til dette formål bør retten sende varsler gennem alle tilgængelige kendte kommunikationskanaler, som sandsynligvis er tilgængelige, på en måde, der udelukkende er rettet til adressaten, herunder f.eks. ved hjælp af personens telefonnummer, e-mailadresse eller private konto på sociale medier. [Ændring 9]

(9)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne forordning tager særligt sigte på at sikre fuld overholdelse af adressaternes ret til kontradiktion, idet denne ret udspringer af retten til en retfærdig rettergang, som er forankret i artikel 47 chartret om grundlæggende rettigheder. På samme måde tjener forordningen til at fremme ikkeforskelsbehandling (artikel 18 i TEUF) ved at sikre lige adgang til domstolsprøvelse og tager hensyn til de eksisterende EU-regler om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. [Ændring 10]

(9a)  Det er vigtigt at sikre, at denne forordning anvendes i overensstemmelse med EU-retten om databeskyttelse og respekterer beskyttelsen af privatlivets fred som knæsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er også vigtigt at sikre, at enhver behandling af fysiske personers personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Personoplysninger, der stilles til rådighed i henhold til nærværende forordning, bør kun behandles til de specifikke formål, der er fastsat i nærværende forordning. [Ændring 11]

(10)  Med henblik på at gøre en hurtig tilpasning af bilagene til forordning (EF) nr. 1393/2007 mulig, For at fastlægge de nærmere bestemmelser for driften af det decentraliserede IT-system for kommunikation og udveksling af dokumenter mellem de instanser og organer, der er udpeget af medlemsstaterne, og for at fastlægge de nærmere bestemmelser for, hvordan de kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester, som vil blive anvendt til forkyndelse af dokumenter ved elektronisk overførsel, skal fungere, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af bilag I, II og IV til samme forordning. Sådanne delegerede retsakter bør sikre en effektiv, pålidelig og smidig fremsendelse af de relevante oplysninger samt et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med fremsendelsen, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og, hvad angår elektronisk forkyndelse af dokumenter, lige adgang for personer med handicap. Med henblik på at muliggøre en hurtig tilpasning af bilagene til forordning (EF) nr. 1393/2007, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde endvidere delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af bilag I, II og IV til nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til m