Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet (2018/2150(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet(1), af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet(2) og af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet(3),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's udvidelsespolitik (COM(2018)0450), til 2018-rapporten om Tyrkiet (SWD(2018)0153) og til det reviderede vejledende strategidokument for Tyrkiet (2014-2020), der blev vedtaget i august 2018,
– der henviser til formandskabets konklusioner af 13. december 2016 og Rådets konklusioner af 26. juni 2018 samt til tidligere relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd,
– der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005 og til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU – som det er tilfældet for alle tiltrædelseslande – afhænger af, at landet fuldt ud opfylder Københavnskriterierne,
– der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet ("tiltrædelsespartnerskabet")(4) samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,
– der henviser til den fælles erklæring efter topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 og EU-Tyrkiet-handlingsplanen,
– der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater den 21. september 2005, herunder den præmis at anerkendelse fra samtlige medlemsstaters side er en nødvendig del af forhandlingerne, og understregningen af, at Tyrkiet i fuldt omfang skal gennemføre tillægsprotokollen til Ankara-aftalen for så vidt angår alle medlemsstater ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed af varer uden begrænsninger eller forskelsbehandling,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i, og således til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme,
– der henviser til "World Press Freedom Index" fra 2018 fra Journalister uden Grænser, der klassificer Tyrkiet som nr. 157 ud af 180 lande,
– der henviser til Europarådets resolution 1625(2008) om den græsk-ortodokse befolknings ejendoms- og arverettigheder og stiftelser på øerne Gökçeada (Imvros) og Bozcaada (Tenedos),
– der henviser til sin beslutning af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone(5), og til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(6),
– der henviser til udtalelser fra Europarådets Venedigkommission, navnlig udtalelserne af 10.-11. marts 2017 om de forfatningsændringer, der skal være genstand for en national folkeafstemning, om foranstaltningerne i de nylige undtagelseslove med hensyn til mediefrihed og de strafferetlige fredsdommerembeders opgaver, beføjelser og funktion, af 6.-7. oktober 2017 om bestemmelserne i lovdekret nr. 674 om udøvelse af lokalt demokrati, af 9.-10. december 2016 om undtagelseslovene nr. 667-676, som blev vedtaget efter det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016, og af 14.-15. oktober 2016 om suspension af artikel 83, stk. 2, i forfatningen, der vedrører den parlamentariske ukrænkelighed,
– der henviser til erklæringen af 26. juli 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om de foranstaltninger, der er truffet under undtagelsestilstanden i Tyrkiet,
– der henviser til resultaterne og konklusionerne fra OSCE/ODIHR's vurderingsmission vedrørende det tidlige præsident- og parlamentsvalg den 24. juni 2018,
– der henviser til resolution 2156 af 25. april 2017 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) med titlen "The functioning of democratic institutions in Turkey" (De demokratiske institutioners funktionsmåde i Tyrkiet), der førte til genoptagelse af overvågningsproceduren,
– der henviser til erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2017 til Europa-Parlamentet og Rådet om den første årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (COM(2017)0130), til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 14. marts 2018 om den anden årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (COM(2018)0091) og til Kommissionens femte rapport af 2. marts 2017 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet (COM(2017)0204),
– der henviser til Kommissionens henstilling af 21. december 2016 med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Tyrkiet om en aftale om udvidelse af anvendelsesområdet for bilaterale præferencehandelsforbindelser og modernisering af toldunionen samt Rådets konklusioner af 26. juni 2018, hvoraf det fremgår, at der ikke er planer om yderligere arbejde på at modernisere toldunionen mellem EU og Tyrkiet,
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning af 14. marts 2018 med titlen "EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet: Hidtil kun begrænsede resultater",
– der henviser til 2019-budgettet, i henhold til hvilket IPA II-midler til Tyrkiet vil blive skåret med 146,7 mio. i lyset af situationen i Tyrkiet med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet,
– der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder fra marts 2018 om undtagelsestilstandens indvirkning på menneskerettighederne i Tyrkiet, navnlig vedrørende det sydøstlige Tyrkiet,
– der henviser til tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0091/2019),
A. der henviser til, at Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet afholdt sit længe ventede 77. møde i Bruxelles den 28. april 2018 efter tre års dødvande i de interparlamentariske forbindelser,
B. der henviser til, at Tyrkiet ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er vært for den største flygtningebefolkning i verden med mere end 3 millioner registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan,
C. der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, herunder magtdelingsprincippet, demokrati, ytringsfrihed, mediefrihed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og religionsfrihed, foreningsfrihed og retten til fredelig demonstration, bekæmpelse af korruption samt bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling af sårbare grupper, udgør omdrejningspunktet i forhandlingsprocessen,
D. der henviser til, at Parlamentet i november 2016 opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede en midlertidig fastfrysning af de igangværende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet og forpligtede sig til at tage sin holdning op til fornyet overvejelse, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet ophæves,
E. der henviser til, at Parlamentet i juli 2017 i overensstemmelse med forhandlingsrammen opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt formelt at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, hvis forfatningsreformpakken gennemføres uændret,
1. bemærker, at undtagelsestilstanden, som blev indført efter kupforsøget i 2016, er blevet forlænget 7 gange; glæder sig over beslutningen af 19. juli 2018 om at ophæve undtagelsestilstanden; beklager imidlertid, at den nye lovgivning, der blev indført i juli 2018, navnlig lov nr. 7145, bevarer mange af de beføjelser, som præsidenten og den udøvende magt fik under undtagelsestilstanden, og som grundlæggende tillader den at fortsætte med alle de begrænsninger, dette indebærer for frihedsrettigheder og grundlæggende menneskerettigheder; understreger, at dette lægger en dæmper på alle positive virkninger af dens ophævelse; understreger imidlertid, at den langvarige undtagelsestilstand har ført til en alvorlig udhuling af retsstatsprincippet og forringelse af menneskerettighederne i Tyrkiet, som har langvarige konsekvenser for landets institutionelle og samfundsøkonomiske sammensætning; er bekymret over, at mange af de forholdsregler, der gjaldt under undtagelsestilstanden, fortsat anvendes af politistyrker og lokale myndigheder; er også bekymret over den alvorlige tilbagegang inden for ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og procedure- og ejendomsrettigheder;
2. er dybt bekymret over, at mere end 150 000 mennesker blev taget i forvaring under indgrebene efter kuppet, og at 78 000 er blevet anholdt på grundlag af anklager om terrorisme, mens mere end 50 000 mennesker fortsat sidder i fængsel, i de fleste tilfælde uden afgørende beviser; udtrykker bekymring over de alt for langvarige varetægtsfængslinger og retslige procedurer, det forhold, at der i flere tilfælde endnu ikke er rejst tiltale, samt de barske fængselsforhold; udtrykker også bekymring over den udbredte praksis med at annullere pas, der tilhører pårørende til tilbageholdte og mistænkte, og understreger behovet for retfærdig rettergang og administrative klagemuligheder, når annulleringen ikke er velbegrundet; er især bekymret over, at sådanne anholdelser også synes at være rettet mod personer, der legitimt udtrykker kritik, herunder menneskerettighedsforkæmpere, journalister eller medlemmer af oppositionen; er meget bekymret de påstande om mishandling og tortur mod tilbageholdte, som er blevet rapporteret af adskillige menneskerettighedsorganisationer og De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder; er dybt bekymret over de rapporter, der antyder, at langvarig isolationsfængsling er vidt udbredt og således bliver til en yderligere straf for de tilbageholdte; advarer mod, at tiltag til bekæmpelse af terrorisme misbruges til at legitimere krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at overholde proportionalitetsprincippet i sine foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme samt til at sikre, at lovgivningen til bekæmpelse af terrorisme overholder internationale menneskerettighedsstandarder;
3. beklager de aktioner, som den tyrkiske regering har iværksat over for tyrkiske borgere i tredjelande, herunder chikane og kidnapninger og hemmelig overvågning, samt praksissen med hotlines, hvor personer opfordres til at anmelde andre borgere til myndighederne; er dybt bekymret over den ulovlige bortførelse og udlevering af 101 tyrkiske statsborgere, som blev gennemført i 18 lande, hvilket blev bekræftet i de tyrkiske myndigheders erklæring af 16. juli 2018; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at behandle eventuelle anmodninger om udlevering fra tredjelande på gennemsigtig vis i overensstemmelse med retslige procedurer og fuldt ud i tråd med internationale menneskerettighedsstandarder; gentager, at Interpols arrestordrer ikke kan misbruges til at ramme tyrkiske systemkritikere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og dem, der er kritiske over for regeringen, såsom den tidligere Sakharov-prisfinalist Can Dündar;
4. bemærker, at over 152 000 tjenestemænd – herunder lærere, læger, (freds-)akademikere, advokater, dommere og anklagere – er blevet afskediget siden indførelsen af undtagelsestilstand; bemærker, at 125 000 personer henvendte sig til undersøgelseskommissionen om undtagelsestilstanden (CoSEM), som har til opgave at gennemgå og træffe afgørelse inden for to år om klager over foranstaltninger truffet under undtagelsestilstanden og relaterede dekreter, og at 81 000 af disse klager stadig afventer en afgørelse; noterer sig det meget lave antal positive resultater (7 %), der har ført til klagernes genindsættelse i deres stillinger; er bekymret over det snævre anvendelsesområde for denne kommissions mandat, dens manglende uafhængighed og det forhold, at undersøgelser udelukkende foretages på grundlag af dokumenter i sagsakterne, uden deltagelse af den pågældende person; bemærker, at disse afskedigelser har haft meget alvorlige følger for de berørte personer og for deres familier, herunder økonomisk, og at afskedigelserne har medført en varig social og faglig stigmatisering; opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at alle personer har ret til retfærdig rettergang og til at få deres sager gennemgået af en uafhængig domstol i overensstemmelse med internationale standarder, der kan sikre erstatning for materiel og moralsk skade som følge af deres vilkårlige afskedigelse; opfordrer Tyrkiet til at sikre den operationelle, strukturelle og finansielle uafhængighed af det nationale kontor for menneskerettigheder og ligestilling og af ombudsmandsinstitutionen med henblik på at sikre, at de er i stand til at tilbyde reelle prøvelses- og klagemuligheder;
5. er dybt bekymret over meldinger om, at Direktoratet for Religiøse Anliggender (Diyanet) bliver udnyttet af den tyrkiske efterretningstjeneste til at forfølge oppositionsledere fra Gülenbevægelsen eller andre modstandere, og opfordrer indtrængende sikkerhedsinstitutionerne på EU- og medlemsstatsniveau til at undersøge denne alvorlige overtrædelse af deres suverænitet og den offentlige orden;
6. fordømmer den udøvende magts øgede overvågning og politiske indblanding, der påvirker dommeres og anklageres arbejde; understreger, at der er behov for en seriøs reform af den lovgivende og den dømmende magt, for at Tyrkiet kan forbedre adgangen til retssystemet, øge sin effektivitet og give bedre beskyttelse af retten til domstolsprøvelse inden for rimelig tid; understreger, at disse reformer også er nødvendige for, at Tyrkiet kan opfylde sine forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning; er bekymret over, at afskedigelsen af mere end 4 000 dommere og anklagere udgør en trussel mod domstolenes uafhængighed og upartiskhed; mener også, at anholdelsen af over 570 advokater er en hindring for retten til forsvar og udgør en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang; fordømmer ligeledes tilbageholdelsen og den juridiske chikane af menneskerettighedsadvokater; opfordrer Reformaktionsgruppen til at gennemgå strategien for reformer af retsvæsenet, så det kan bringes i overensstemmelse med EU's og Europarådets standarder; opfordrer Tyrkiet til i hele reformprocessen at sikre, at alle relevante interessenter deltager, og navnlig civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at overvåge den korrekte anvendelse af EU-midler til uddannelse af dommere og retshåndhævende myndigheder, som ikke bør anvendes til at legitimere undertrykkende adfærd;
7. bemærker med bekymring, at antallet af asylansøgninger fra tyrkiske statsborgere siden indførelsen af undtagelsestilstanden er steget dramatisk, hvilket betyder, at Tyrkiet nu indtager femtepladsen med hensyn til antallet af asylansøgninger i EU's medlemsstater ifølge Det Europæiske Asylstøttekontor; understreger, at der i september 2018 var mere end 16 000 ansøgninger, som stadig ventede på en afgørelse i første instans;
8. understreger igen vigtigheden af mediefrihed og -uafhængighed som en af EU's kerneværdier og en hjørnesten i ethvert demokrati; udtrykker alvorlig bekymring over de uforholdsmæssige og vilkårlige foranstaltninger, der begrænser ytringsfriheden, mediefriheden og adgangen til information; fordømmer lukningen af mere end 160 medieforetagender, det høje antal anholdelser af journalister og mediearbejdere efter kupforsøget, de ubegrundede og uforholdsmæssige domme, der er afsagt, og blokeringen af mere end 114 000 websteder i Tyrkiet indtil sidste år, herunder Wikipedia; henleder opmærksomheden på de begrænsninger, der er indført med hensyn til rettighederne for journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der beskæftiger sig med det kurdiske spørgsmål; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at garantere mediefrihed som en prioritet og til omgående at løslade og frifinde journalister, der tilbageholdes på ulovlig vis; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at udvise nultolerance over for alle tilfælde af fysiske og verbale angreb eller trusler mod journalister samt give medieforetagender, der er blevet vilkårligt lukket, lov til at genåbne;
9. udtrykker dyb bekymring over indskrænkningen af pladsen for såvel civilsamfundet som for fremme af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; understreger, at et stort antal aktivister, herunder menneskerettighedsforkæmpere, er blevet anholdt, og at demonstrationer gentagne gange blev forbudt under undtagelsestilstanden; opfordrer Tyrkiet til at løslade alle fængslede menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre, der er blevet tilbageholdt på ubegrundede anklager, og til at frafalde disse anklager og sætte dem i stand til at udføre deres arbejde uden trusler eller hindringer under alle omstændigheder; opfordrer Tyrkiet til at beskytte de grundlæggende rettigheder for alle borgere, herunder etniske, religiøse og seksuelle mindretal; minder om, at den tyrkiske lovgivning om hadtale ikke er i tråd med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; opfordrer regeringen og parlamentet i Tyrkiet til at vedtage lovgivning mod hadkriminalitet, som kan beskytte mindretal mod fysiske og verbale angreb og overholde Københavnskriterierne for tiltrædelseslande, der kræver respekt for og beskyttelse af mindretal; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i Tyrkiet, herunder gennem nødtilskud;
10. fordømmer den vilkårlige tilbageholdelse af Osman Kavala, en fremtrædende og respekteret ledende civilsamfundsskikkelse i Tyrkiet, som er blevet tilbageholdt i mere end halvandet år nu; er forfærdet over, at der for nylig er rejst tiltale mod Osman Kavala og 15 andre, der står til en livstidsdom under skærpede omstændigheder for "forsøg på at vælte regeringen" for deres påståede rolle i forbindelse med protesterne i Gezi-parken i 2013; opfordrer til, at de løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst, og anmoder EU-delegationen i Tyrkiet om at følge deres sag meget nøje; opfordrer desuden til, at en delegation fra Europa-Parlamentet overværer retsmøderne; tager afstand fra tilbageholdelsen af 13 akademikere og aktivister den 16. november 2018 i forbindelse med Osman Kavala-sagen; bemærker, at 12 af dem blev løsladt efter at have afgivet vidneudsagn, og at én stadig er tilbageholdt; anmoder om, at sidstnævnte løslades, indtil der rejses sag, og om at det rejseforbud, der er blevet pålagt de andre, ophæves;
11. er alvorligt bekymret over den manglende respekt for religionsfrihed, forskelsbehandling af religiøse mindretal, herunder kristne og alevier, og vold af religiøse årsager; understreger, at kirkerne fortsat står over for alvorlige problemer med at etablere eller fortsætte anvendelsen af bygninger som steder, hvor gudsdyrkelse foregår; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at fremme positive og effektive reformprocesser inden for områderne ytrings-, tanke- og religionsfrihed, ved at trossamfund får mulighed for at opnå status som juridisk person, ved at tillade velgørende organisationer at vælge deres egne ledende organer, ved at alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige fjernes, ved at de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillingerne fra Venedigkommissionen efterleves, og ved at alle former for forskelsbehandling eller forhindringer på grund af religion udryddes; opfordrer Tyrkiet til at respektere den særlige karakter og betydning, som Det Økumeniske Patriarkat indtager, og til at anerkende dets status af juridisk person; gentager, at det er nødvendigt at tillade en genåbning af Halki-præsteseminaret og at fjerne alle hindringer for, at det fungerer korrekt; opfordrer til, at valgreglerne for ikkemuslimske stiftelser offentliggøres; glæder sig over den tyrkiske regerings tilbagegivelse af 50 aramæiske kirker, klostre og kirkegårde i Mardin og opfordrer de tyrkiske myndigheder til også at tilbagegive de respektive grunde til deres retmæssige ejere; henleder opmærksomheden på sikkerhedsforanstaltningernes indvirkning på befolkningen i Tur Abdin og opfordrer Tyrkiet til at sikre bevarelsen af indbyggernes adgang til uddannelse, økonomiske aktiviteter og religiøse steder; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gøre sit yderste for at undgå ødelæggelse af kulturarven i forbindelse med det forberedende arbejde på Ilisiu-dæmningsprojektet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at tage seriøse skridt for at bekæmpe alle former for antisemitisme i samfundet;
12. udtrykker bekymring om overtrædelserne af LGBTI-personers menneskerettigheder, navnlig de gentagne forbud mod Pride-marcher og LGBTI-relevante arrangementer i hele landet, som stadig pålægges, til trods for at undtagelsestilstanden er ophørt, og opfordrer til, at disse diskriminerende forbud straks ophæves; opfordrer Tyrkiet til at træffe passende foranstaltninger til at forebygge og straffe hadefulde udtalelser eller forbrydelser rettet mod dårligt stillede grupper, såsom romaer og syriske flygtninge og asylansøgere, og opfordrer til en vedvarende indsats for at forbedre deres situation; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at gennemføre planen for integration af romaer for 2016-2021, idet der lægges særlig vægt på bekæmpelse af romafjendtlighed, at sikre adgang for romaer til boliger til en overkommelig pris, sikre deres adgang til uddannelse og træffe foranstaltninger til at forebygge skolefrafald, bekæmpe segregering og øge beskæftigelsesfrekvensen blandt romaer; bemærker med bekymring stigningen i såkaldte "æresdrab"; anmoder Tyrkiet om at harmonisere sin nationale lovgivning med Europarådets Istanbulkonvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer Tyrkiet til at sørge for, at der er fuld lighed for alle borgere og håndterer problemerne for mennesker tilhørende det græske mindretal, navnlig hvad angår uddannelse og ejendomsret; minder om vigtigheden af fuldt ud at gennemføre den afgørelse, der blev truffet af Europarådets Parlamentariske Forsamling om Imvros og Tenedos, og opfordrer Tyrkiet til at bistå med hjemsendelse af de mindretalsfamilier, som ønsker at vende tilbage til øerne; bifalder åbningen af en skole til det græske mindretal på Imvros, hvilket er et positivt skridt;
13. er bekymret over udbredelsen og den grove karakter af vold mod kvinder i det tyrkiske samfund, herunder æresdrab, børneægteskaber, som ikke har hjemmel i lovgivningen, og seksuelt misbrug, og over de tyrkiske myndigheders utilbøjelighed til at straffe gerningsmændene bag kønsbaseret vold; fremhæver, at vold i hjemmet førte til 440 kvinders død i 2018, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år, og at straffesager ofte er langvarige og genstand for forsinkelse; opfordrer den tyrkiske regering til at vedtage og gennemføre en nultolerancepolitik over for dette problem;
14. opfordrer den tyrkiske regering til at respektere og fuldt ud efterleve de retlige forpligtelser, som det har indgået om beskyttelse af kulturarv, og navnlig i god tro at udarbejde en samlet opgørelse over armensk, græsk, assyrisk og anden kulturarv, som blev destrueret eller ødelagt i det forløbne århundrede; modsætter sig i denne forbindelse enhver ekstrem holdning, der fremmer fysiske ændringer af det historisk-religiøse monument Hagia Sophia og dets omdannelse til en moské; opfordrer Tyrkiet til at ratificere UNESCO-konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig Europarådet, vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og overlagt tilintetgørelse af kulturarv;
15. er dybt bekymret over situationen i det sydøstlige Tyrkiet og de alvorlige påstande om menneskerettighedskrænkelser, overdreven magtanvendelse, tortur og den alvorlige indskrænkning af retten til menings- og ytringsfrihed samt politisk deltagelse i den sydøstlige del af landet, navnlig efter sammenbruddet af processen med at finde en løsning på det kurdiske spørgsmål i 2015, som dokumenteret af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet; gentager sin kraftige fordømmelse af, at Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som har været opført på EU's liste over terrororganisationer siden 2002, har genoptaget voldshandlingerne; understreger, at det haster med at genoptage en troværdig politisk proces, der kan føre til en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål; opfordrer Tyrkiet til straks at undersøge alvorlige påstande om menneskerettighedskrænkelser og drab og til at give internationale observatører mulighed for at foretage uafhængige kontroller; er bekymret over ødelæggelsen af den historiske arv på steder i det sydøstlige Tyrkiet, herunder oldtidsområdet Sur i Diyarbakir, som var opført på UNESCO's verdensarvsliste, hvilket udgør en trussel mod bevarelsen af kurdisk identitet og kultur i Tyrkiet;
16. bemærker med bekymring, at et meget stort antal borgmestre og viceborgmestre i Sydøsttyrkiet blev afskediget eller anholdt under undtagelsestilstanden, og at regeringen udpegede administratorer til at erstatte dem; understreger, at en stor del af Tyrkiets befolkning som følge heraf ikke har været demokratisk repræsenteret på lokalt plan; er af den opfattelse, at kommunalvalget i marts 2019 skal ses som en vigtig mulighed for fuldt ud at genindføre princippet om direkte demokratisk mandat;
17. bemærker med bekymring, at undtagelsestilstanden og bestemmelserne i den konstitutionelle reformpakke har medført en yderligere begrænsning af det Den Store Nationalforsamlings kapacitet til at udfylde sin grundlæggende rolle med hensyn til demokratisk kontrol og ansvarlighed; bemærker med stor bekymring anholdelsen af to medlemmer af Det Republikanske Folkeparti (CHP) og den måde, hvorpå Folkets Demokratiske Parti (HDP) er blevet særligt marginaliseret, idet mange af dets lovgivere er blevet anholdt på grund af påstået støtte til terroraktiviteter; opfordrer til løsladelse af alle medlemmer af Den Store Nationalforsamling, som tilbageholdes på grund af de taler, de har holdt, og deres handlinger under udførelsen af deres parlamentariske arbejde; understreger, at Den Store Nationalforsamling bør udgøre den centrale institution i det tyrkiske demokrati, og den bør repræsentere alle borgere på lige vilkår; beklager den høje spærregrænse, der begrænser den reelle politiske repræsentation og ikke afspejler Tyrkiets pluralistiske samfund;
18. fordømmer den fortsatte tilbageholdelse af Selahattin Demirtaş, oppositionsleder og præsidentkandidat; glæder sig over afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i hans sag, hvori de tyrkiske myndigheder opfordres til straks at løslade ham; understreger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol yderligere fastslog, at anholdelsen af Selahattin Demirtaş havde det primære formål at kvæle pluralismen og begrænse friheden til politisk debat; fordømmer de tyrkiske myndigheders holdning til denne afgørelse; forventer, at Kommissionen og dens medlemsstater vil følge denne sag meget nøje, og opfordrer til, at Selahattin Demirtaş løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst;
19. understreger vigtigheden af kampen mod korruption og henleder opmærksomheden på resultaterne af rapporten om Tyrkiet fra 2018, der konkluderer, at korruption stadig er udbredt på en række områder og fortsat er et alvorligt problem; er bekymret over, at de hidtidige resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse i korruptionssager fortsat er beskedne, navnlig i forbindelse med sager på højt plan;
20. minder om, at Venedigkommissionen har vurderet de forfatningsmæssige ændringer i forbindelse med indførelsen af et præsidentielt system, da det mangler tilstrækkelige kontrolforanstaltninger og bringer magtens deling mellem den udøvende og den dømmende magt i fare; minder endvidere om, at Europa-Parlamentet har opfordret den tyrkiske regering til at gennemføre forfatningsmæssige og retlige ændringer og reformer i samarbejde med Venedigkommissionen, og at Parlamentet sidste år også opfordrede til en formel suspension af tiltrædelsesforhandlingerne, hvis forfatningsreformen blev gennemført uændret, da dette ville være uforeneligt med Københavnskriterierne;
21. opfordrer under hensyntagen til ovenstående Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union til i overensstemmelse med forhandlingsrammen formelt at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet; har dog fortsat forpligtet sig til demokratisk og politisk dialog med Tyrkiet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket er tildelt under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II og den fremtidige IPA III), til – gennem en særlig bevillingsramme, der forvaltes direkte af EU – at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgang for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; forventer, at forholdet mellem Tyrkiet og EU omdefineres i form af et reelt partnerskab, jf. dog artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union; understreger, at ethvert politisk engagement mellem EU og Tyrkiet bør være baseret på konditionalitetsbestemmelser vedrørende respekt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;
22. bemærker, at der, mens EU-tiltrædelsesprocessen var ved sin begyndelse, var en kraftig motivation for reformer i Tyrkiet, men at der siden er sket en drastisk tilbagegang inden for retsstatsforhold og menneskerettigheder i de seneste år;
23. understreger, at moderniseringen af toldunionen yderligere vil styrke de allerede stærke bånd mellem Tyrkiet og EU og vil bevare Tyrkiets økonomiske kobling til EU; mener derfor, at en dør bør stå åben for modernisering og opgradering af toldunionen fra 1995 mellem EU og Tyrkiet og omfatte relevante områder såsom landbrug, tjenesteydelser og offentlige indkøb, som i øjeblikket ikke er omfattet; minder om, at Tyrkiet er EU's femtevigtigste handelspartner, og at EU er Tyrkiets vigtigste, samt at to tredjedele af de direkte udenlandske investeringer (FDI) i Tyrkiet kommer fra EU-medlemsstater, og at Tyrkiet er et vigtigt vækstmarked for EU; mener, at en opgradering vil give en værdifuld mulighed for demokratisk konditionalitet, en positiv løftestangseffekt og muligheden for en køreplan, hvor en opgradering af toldunionen går hånd i hånd med konkrete forbedringer fra Tyrkiets side med hensyn til demokratiske reformer på områderne demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet for at skabe et sandt, åbent rum for civilsamfundet og pluralisme; mener endvidere, at opgraderingen af toldunionen vil give en vigtig mulighed for politisk dialog om social og miljømæssigt bæredygtig økonomisk udvikling og klimaændringer samt om arbejdstagerrettigheder i Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at påbegynde det forberedende arbejde med henblik på en opgradering af toldunionen, så snart den tyrkiske regering konkret viser, at den er klar til seriøse reformer; opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul om menneskerettigheder og grundlæggende friheder i den opgraderede toldunion, således at menneskerettigheder og grundlæggende friheder bliver en central betingelse; minder om, at den nuværende toldunion ikke opnår sit fulde potentiale, før Tyrkiet i fuldt omfang gennemfører tillægsprotokollen over for samtlige medlemsstater;
24. påpeger, at fagforeningsfrihed og social dialog er afgørende for udviklingen af et pluralistisk samfund; beklager de lovgivningsmæssige mangler vedrørende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder og understreger, at retten til at organisere sig, retten til kollektive forhandlinger og strejkeretten er grundlæggende rettigheder for arbejdstagere; beklager dybt, at medlemskab af en fagforening ofte er blevet betragtet som et strafferetligt bevis i retssager; mener, at en sådan holdning kan bringe fagforeningernes status i landet i yderligere fare; er alvorligt bekymret over arbejdsvilkårene for arbejdstagere i forbindelse med opførelsen af den nye lufthavn i Istanbul, idet angiveligt 38 arbejdstagere er omkommet ved arbejdsrelaterede ulykker, siden byggeriet blev påbegyndt i maj 2015, og eftersom 31 personer, herunder en fagforeningsleder, i øjeblikket sidder i fængsel for at protestere mod dårlige arbejdsvilkår og lave og uregelmæssigt udbetalte lønninger; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at rådføre sig tæt med de relevante fagforeninger om spørgsmålet om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for arbejdstagerne på stedet, til at foretage en grundig undersøgelse af dødsfaldene og kvæstelserne og til at give fagforeningerne fuld adgang til arbejdstagerne; udtrykker bekymring over spørgsmålet om børnearbejde, navnlig i sektorer såsom landbrug og sæsonarbejde; noterer sig den tyrkiske regerings bestræbelser på at tildele flygtninge, der nyder midlertidig beskyttelse i Tyrkiet, ret til at arbejde, forudsat at der gives en passende tilladelse; bemærker, at der er udstedt mere end 20 000 arbejdstilladelser til syrere, og at de indeholder visse betingelser vedrørende mindsteløn og social sikring; påpeger, at mange syrere på trods af disse bestræbelser fortsat arbejder uden tilladelse i en lang række sektorer og mange af Tyrkiets provinser; understreger, at sproget stadig er en af de vigtigste hindringer for syriske arbejdstagere;
25. opfordrer den tyrkiske regering til at indstille planerne om opførelse af Akkuyu-atomkraftværket; opfordrer Tyrkiet til at tiltræde Esbokonventionen; anmoder den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolandene, såsom Grækenland og Cypern, i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet;
26. bemærker, at visumliberalisering er af stor betydning for tyrkiske borgere, navnlig for studerende, akademikere, repræsentanter for erhvervslivet og personer med familiebånd i EU's medlemsstater; tilskynder den tyrkiske regering til fuldt ud at overholde de 72 kriterier, der er fastlagt i køreplanen for visumliberalisering; understreger, at revisionen af Tyrkiets antiterrorlovgivning er en afgørende betingelse for at sikre grundlæggende rettigheder og friheder; opfordrer Tyrkiet til at gøre den nødvendige indsats for at opfylde de resterende kriterier; understreger, at visumliberalisering vil være mulig, når alle kriterier er blevet fuldt ud og effektivt opfyldt på en ikke-diskriminerende måde;
27. minder om den vigtige rolle, som Tyrkiet har spillet med hensyn til at reagere på den migrationskrise, der opstod som følge af krigen i Syrien; er af den opfattelse, at Tyrkiet og den tyrkiske befolkning har udvist stor gæstfrihed ved at tilbyde husly til over 3,5 millioner syriske flygtninge; understreger, at der er omkring en million syriske børn i skolealderen i Tyrkiet, hvoraf 60 % er indskrevet i tyrkiske skoler; noterer sig erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at overholde nonrefoulementprincippet; beklager, at EU under IPA-programmet for 2011/12 finansierede erhvervelsen af pansrede overvågningskøretøjer af typen Cobra II, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af udstyr, der (med-)finansieres under EU's programmer, og den effektive gennemførelse af nonrefoulementprincippet, navnlig ved den syriske grænse; opfordrer EU og dets medlemsstater til at holde deres løfter om en storstilet genbosætning og til at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til langsigtet støtte til syriske flygtninge i Tyrkiet; anerkender Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra 2018, der opfordrer til større effektivitet og mere gennemsigtighed i tildelingen og fordelingen af finansieringsbidrag; påpeger den stigende usikkerhed for syriske flygtninge om udsigterne til deres midlertidige beskyttelse i Tyrkiet og opfordrer Tyrkiet til at overveje strategier for øget social samhørighed i områder med store syriske flygtningesamfund samt langsigtet samfundsøkonomisk og kulturel inklusion og tilstrækkelig og effektiv adgang til uddannelse og jobtræning; opfordrer Kommissionen til fortsat at være på vagt og sikre, at der, når der anvendes EU-midler, tages behørigt hensyn til flygtninges rettigheder, og at der gøres en indsats for at forhindre børnearbejde, seksuel udnyttelse af børn og andre menneskerettighedskrænkelser;
28. bemærker, at det er vigtigt for både EU og medlemsstaterne og Tyrkiet at opretholde en tæt dialog og et tæt samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål; opfordrer til samarbejde og yderligere tilpasning vedrørende udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, herunder samarbejde om terrorbekæmpelse; minder om, at Tyrkiet tillige er et mangeårigt medlem af NATO og ligger i et geostrategisk nøgleområde for så vidt angår bevarelse af regionens og Europas sikkerhed; bemærker, at EU og Tyrkiet fortsat samarbejder om (militære) spørgsmål af strategisk betydning i NATO-regi; opfordrer derfor de tyrkiske myndigheder til at genoptage samarbejdet med EU's NATO-medlemmer under NATO's rullende program for samarbejde med ikke-EU-lande;
29. roser Tyrkiet for forhandlingerne om memorandummet om Idlib; beklager, at de tyrkisk-støttede væbnede grupper i den frie syriske hær (FSA) angiveligt har beslaglagt, plyndret og ødelagt ejendom tilhørende kurdiske civile i Afrin-regionen i det nordlige Syrien; insisterer på, at Tyrkiet og FSA-grupperne i Afrin bør yde erstatning til fordrevne borgere, hvis ejendom er blevet beslaglagt, ødelagt eller plyndret, og ikke bør fratage borgerne deres ejendom permanent; er bekymret over rapporterne om en lang række overtrædelser, der foregår i Afrin, primært af syriske væbnede grupper, som er udstyret og bevæbnet af Tyrkiet, og af de tyrkiske væbnede styrker, som angiveligt har overtaget en række skoler og dermed hindret den videre undervisning af børnene; er bekymret over, at Tyrkiet også søger at ændre den demografiske balance i Afrin-kantonen ved at bosætte syriske arabiske sunniflygtninge fra Tyrkiet i den kurdiskbefolkede region; anmoder den tyrkiske regering om at frafalde anklagerne mod alle de borgere, der har kritiseret Tyrkiets militære aktioner i Syrien, og således respektere retten til ytringsfrihed;
30. minder om vigtigheden af gode naboskabsforbindelser; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til at intensivere indsatsen for at løse de uløste bilaterale spørgsmål og uafklarede retlige forpligtelser og tvister med landets nærmeste naboer om landegrænser, søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS); opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og respektere alle sine naboers suverænitet; udtrykker beklagelse over, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage;
31. glæder sig over bestræbelserne under ledelse af FN's generalsekretær på at genoptage forhandlingerne om genforeningen af Cypern; gentager sin støtte til en rimelig, omfattende og farbar bilæggelse, der er baseret på en føderation bestående af to samfund og to zoner, status som én enkel international juridisk person, én suverænitet og ét statsborgerskab med politisk lighed mellem de to befolkningsgrupper i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, folkeretten, EU-lovgivningen og på grundlag af respekt for de principper, som Unionen er bygget på; henleder opmærksomheden på de rammer, som FN's generalsekretær har fremsat, og hans opfordring til genoptagelse af forhandlingerne på grundlag af de aftaler, der allerede er indgået i forbindelse med Crans-Montanaprocessen fra 2017; opfordrer EU og medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle i at bringe disse forhandlinger til en vellykket afslutning; gentager sin opfordring til alle berørte parter, navnlig Tyrkiet, om at forpligte sig og bidrage til en samlet løsning; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område i Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550, og til at afholde sig fra handlinger, der ændrer øens demografiske balance gennem en politik med ulovlige bosættelser; understreger behovet for gennemførelse af gældende EU-ret på hele øen; anerkender i den sammenhæng det fortsatte arbejde i det blandede ad hoc-udvalg vedrørende EU-forberedelse; forpligter sig til at intensivere sine bestræbelser på at engagere den tyrkiske-cypriotiske befolkningsgruppe i forberedelserne på en fuldstændig integration i EU, efter at der er opnået en løsning på Cypern-problemet, og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme; roser det vigtige arbejde, som de to samfunds fælles Komité for Forsvundne Personer udfører, og som omhandler både tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske forsvundne personer, og roser, at der er blevet givet adgang til alle relevante lokaliteter, herunder militære områder; opfordrer Tyrkiet til at bistå Komitéen for Forsvundne Personer ved at give oplysninger fra sine militære arkiver; anerkender Republikken Cyperns lovmæssige ret til at indgå bilaterale aftaler vedrørende dens eksklusive økonomiske område; opfordrer på ny Tyrkiet til at respektere alle medlemsstaternes suveræne rettigheder, herunder dem, der vedrører søgning efter og udnyttelse af naturressourcer, når disse er i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at engagere sig i en fredelig tvistbilæggelse og til at afholde sig fra enhver trussel eller handling, der kan have en negativ indvirkning på gode naboskabsforbindelser;
32. opfordrer Tyrkiet og Armenien til at arbejde på en normalisering af deres forbindelser; understreger, at åbningen af den tyrkiste-armenske grænse kan føre til bedre forbindelser, med særlig henvisning til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration;
33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, Tyrkiets regering og Tyrkiets Store Nationalforsamling, og anmoder om, at denne betænkning oversættes til tyrkisk.