Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 121, stk. 2, artikel 126 og 136 samt protokol nr. 12,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2019: For et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed" (COM(2018)0770) og til rapporten om varslingsmekanismen 2019 (COM(2018)0758),

–  der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsberetning af 10. oktober 2018,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognoser (efterår 2018 og vinter 2019),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013(9),

–  der henviser til rapporten om befolkningsaldringen 2018, som blev offentliggjort af Kommissionen den 25. maj 2018,

–  der henviser til henstillingen af 21. november 2018 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2018)0759),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(10),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union, til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid og til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union,

–  der henviser til Eurogruppens rapport af 4. december 2018 til stats- og regeringscheferne om en uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU),

–  der henviser til erklæringen fra eurotopmødet af 14. december 2018,

–  der henviser til Regionsudvalgets resolution af 10. oktober 2018 om den økonomiske politik i euroområdet i lyset af den årlige vækstundersøgelse 2019(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget, udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget samt udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0159/2019),

A.  der henviser til, at Europas økonomi nu går ind i sit syvende år med uafbrudt vækst; der henviser til, at euroområdets og EU's vækst i BNP er blevet nedjusteret med en vækstprognose på 1,3 % og 1,5 % i 2019 og 1,6 % og 1,8 % (EU27) i 2020; der henviser til, at vækstraten forventes at falde yderligere, hvilket til dels skyldes voksende bekymringer over de globale vækstudsigter; der henviser til, at der stadig er forskelle mellem medlemsstaternes økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden i euroområdet og EU lå på henholdsvis 7,9 % og 6,6 % i december 2018; der henviser til, at arbejdsløsheden i mange medlemsstater stadig ligger over niveauet fra før krisen, navnlig langtidsledigheden, og at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i en række medlemsstater;

C.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende – om end uensartet mellem medlemsstaterne; der henviser til, at antallet af personer i beskæftigelse ligger på det højeste niveau, der nogensinde er målt i euroområdet, med 146 millioner i tredje kvartal 2018; der henviser til, at mange nye job er deltidsansættelser;

D.  der henviser til, at den økonomiske vækst fortsat er sårbar og varierer mellem medlemsstaterne i en tid med fortsatte geopolitiske spændinger, hvilket har en indvirkning på den globale handel, og den vedvarende usikkerhed omkring EU's fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige;

E.  der henviser til, at Europa stadig har en investeringskløft, selv om det i årevis har nydt godt af ekstraordinært lave renter, og finansieringsvilkårene fortsat er gunstige;

F.  der henviser til, at Eurostat oplyser, at ældrekvoten i EU, hvis der ikke sker politiske ændringer, forventes at stige fra 29,3 % i 2016 til 52,3 % i 2080, hvilket svarer til færre end to personer i den erhvervsaktive alder for hver enkelt ældre person; der henviser til, at der på dette område er store forskelle mellem medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at den samlede faktorproduktivitet i euroområdet i løbet af de seneste to årtier er sakket bagud i forhold til de største globale økonomier;

H.  der henviser til, at euroområdets gældskvote i forhold til BNP forventes at fortsætte sin nedadgående tendens fra de seneste år og falde fra omkring 87 % i 2018 til ca. 85 % i 2019; der henviser til, at ti medlemsstater ifølge Kommissionens prognose imidlertid forventes at have en gældskvote på over 60 % i 2019, og at kvoten i syv medlemsstater stadig vil ligge på over 90 %; der henviser til, at gældsreduktionsforanstaltningerne har været langsomme i nogle medlemsstater; der henviser til, at fem medlemsstater i euroområdet med høje gældskvoter i forhold til BNP forventes at have et betydeligt strukturelt underskud i 2019;

I.  der henviser til, at ingen medlemsstat i euroområdet forventes at have et underskud på over tærsklen på 3 % af BNP i 2019, og at det samlede offentlige underskud i euroområdet forventes at være faldet til 0,6 % af BNP i 2018 med en lille stigning til 0,8 % af BNP i 2019;

J.  der henviser til, at medlemsstaternes offentlige finansers langsigtede bæredygtighed har betydning for retfærdigheden mellem generationerne;

K.  der henviser til, at overskuddet på de løbende poster nåede sit højeste i 2017 og vil falde noget og ende stabilt på omkring 3,6 % af BNP i euroområdet og 2,3 % af BNP i EU i 2019 og 2020, hvilket gør det til et af de største i verden;

1.  glæder sig over Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2019, som bekræfter betydningen af:

2.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at gøre en beslutsom og samordnet indsats for at opfylde målet om inklusiv og bæredygtig vækst, til at tage ansvar for de kommende generationer og til at sikre retfærdighed mellem generationerne ved at sikre, at offentlige finanser og vores sociale sikringsordninger er bæredygtige og tilstrækkelige, og dermed sikre vores velfærdsstaters fremtid;

3.  bemærker, at Kommissionens rapport om befolkningsaldringen fra 2018 viser, at uden politiske ændringer forventes de finanspolitiske omkostninger til pensioner, sundhedspleje og langtidspleje at stige i løbet af de kommende årtier, da Europas befolkning fortsat bliver væsentlig ældre;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forberede sig på denne demografiske udvikling ved at:

5.  glæder sig over, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende – om end uensartet mellem medlemsstaterne; bemærker, at langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i nogle medlemsstater, hvilket kræver flere reformer for at lette unges og de langtidslediges adgang til arbejdsmarkedet;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at fremme uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i overensstemmelse med den aftalte køreplan;

7.  opfordrer Kommissionen til at sætte gennemførelsen af det indre marked øverst på sin dagsorden;

Investeringer af høj kvalitet

8.  fremhæver, at medlemsstaterne for at sikre retfærdighed mellem generationerne på lang sigt skal øge produktiviteten gennem produktive investeringer, som f.eks. i vækstfremmende, bæredygtige infrastrukturprojekter, der er forenelige med FN's mål for bæredygtig udvikling, med henblik på at stimulere den hårdt tiltrængte potentielle økonomiske vækst;

9.  glæder sig over investeringsplanen for Europas positive bidrag til den økonomiske vækst og jobskabelse; understreger, at Parlamentet allerede har vedtaget sin forhandlingsposition om InvestEU-programmet, og opfordrer indtrængende til, at der indgås en interinstitutionel politisk aftale så snart som muligt; bemærker Revisionsrettens forslag om at forbedre den geografiske spredning af de investeringer, der støttes af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

10.  bemærker, at der stadig er en investeringskløft i euroområdet, på trods af de positive resultater af investeringsplanen for Europa; påpeger, at offentlige og private investeringer i forbindelse med den nuværende økonomiske afmatning og øgede eksterne risici og udfordringer spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme vækst og konvergens på europæisk plan;

11.  minder om behovet for, at medlemsstaterne skelner mellem langsigtede produktive offentlige investeringer og løbende udgifter, når de anvender deres budgetrum;

12.  understreger, at en øget produktivitetsvækst kræver investeringer i færdigheder, innovation, automatisering, digitalisering, FoU, bæredygtig mobilitet og infrastruktur, i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien; understreger behovet for at investere i både fysisk og menneskelig kapital og opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre lige adgang til livslang uddannelse, efteruddannelse og omskoling;

13.  mener, at reformer, der fjerner overdrevent bureaukrati for investeringer, både ville fremme den økonomiske aktivitet og skabe gunstige betingelser, der kan bidrage til den langsigtede vækst;

14.  understreger, at udenlandske direkte investeringer inden for Europa kan føre til produktivitetsgevinster for såvel det investerende selskab som for lokale virksomheder i værtsregionerne og bidrager til at skabe økonomisk konvergens i Europa; mener, at klare regler, der kan håndhæves, lige konkurrencevilkår og mindskede efterlevelsesomkostninger er forudsætninger for at tiltrække investeringer;

15.  fremhæver, at der er et presserende behov for en fuldt udbygget kapitalmarkedsunion, da bedre integrerede finansielle markeder kan give mulighed for flere private risikodelingsmekanismer og risikobegrænsende mekanismer, fremme grænseoverskridende investeringer og adgang til finansiering for realøkonomien samt fremme bæredygtige private investeringer;

Reformer med fokus på produktivitetsvækst, inklusivitet og institutionel kvalitet

16.  minder om, at arbejdsstyrkens aldring alt andet lige kan blive en hæmsko for produktivitetsvæksten i EU i de kommende årtier; er fortsat bekymret over den ringe konkurrenceevne og lave produktivitetsvækst i EU og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre produktivitetsfremmende og socialt afbalancerede strukturreformer;

17.  understreger det presserende behov for at undersøge såvel tilstrækkeligheden som den langsigtede finansielle bæredygtighed af nationale offentlige pensionsordninger; understreger behovet for at reformere pensionssystemerne i de relevante medlemsstater for at sikre langsigtet bæredygtighed;

18.  er enig med Kommissionen i, at højere produktivitetsvækst og inklusivitet bør være et centralt mål for nationale reformer;

19.  understreger betydningen af at øge erhvervsfrekvensen med henblik på bl.a. at bidrage til, at de sociale sikringsordninger forbliver bæredygtige, navnlig i forbindelse med en stigende forsørgerkvote; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at integrere unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og flygtninge på arbejdsmarkedet;

20.  bemærker, at en for høj beskatning kan være en hindring for investeringer og beskæftigelse; opfordrer til, at der sker en flytning af skatten væk fra den høje skattebyrde på arbejde i Europa; mener endvidere, at en reduktion af skattebyrden for lav- og mellemindkomster sandsynligvis vil øge efterspørgslen og sætte skub i væksten; understreger behovet for at forbedre skatteopkrævningen og samordne administrativ praksis på skatteområdet bedre og glæder sig over den indsats, der gøres af de medlemsstater, som gennemfører sådanne reformer;

21.  understreger, at digitalisering, globalisering, kunstig intelligens, automatisering og teknologiske forandringer medfører et større vækstpotentiale, radikalt ændrer vores arbejdsmarkeder og påvirker de europæiske økonomiers vækstdynamik;

22.  understreger, at mobilisering af en faldende erhvervsaktiv befolkning vil kræve mere alsidige og kvalificerede medarbejdere, mere dynamiske arbejdsmarkeder, aktive arbejdsmarkedspolitikker, livslang læring og uddannelse samt efteruddannelse og omskoling af arbejdsstyrken samt tættere forbindelse mellem uddannelsessystemer og virksomheder, kombineret med tilgængelige sociale sikringsordninger; insisterer på, at der tages behørigt hensyn til disse principper med henblik på at støtte inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og skabe flere kvalitetsjob, som skitseret i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

23.  fremhæver, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som er en vigtig drivkraft for beskæftigelse, ikke er i stand til fuldt ud at udnytte potentialet i EU's indre marked på grund af lovgivningsmæssige og administrative hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske disse hindringer; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at tackle illoyal konkurrence og beskatning blandt SMV'er og multinationale selskaber; understreger vigtigheden af at fortsætte kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse;

24.  minder om betydningen af erhvervsvenlige administrative og lovgivningsmæssige rammer, hvor der også tages højde for behovet for tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, for at gøre det lettere for virksomhederne at få adgang til finansiering og rejse midler på tværs af grænserne; glæder sig over, at det i den årlige vækstundersøgelse understreges, at der er behov for at forbedre effektiviteten af den offentlige forvaltning, og at dette bør gælde alle forvaltningsniveauer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne unødvendige hindringer, som står i vejen for private og offentlige investeringer på lokalt og regionalt plan;

25.  understreger, at håndtering af potentielle fremtidige chok kræver fremskridt med hensyn til at uddybe ØMU'en; minder om, at uddybning af ØMU'en vil kræve en stærk politisk vilje, effektiv styring og demokratisk ansvarliggørelse; minder om betydningen af en modstandsdygtig banksektor, der reguleres effektivt og hensigtsmæssigt, for at sikre finansiel stabilitet; opfordrer til trinvis gennemførelse af bankunionen med en troværdig europæisk indskudsforsikringsordning og fortsatte bestræbelser på at nedbringe antallet af misligholdte lån; bemærker, at eurotopmødet gav Eurogruppen mandat til at arbejde på et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne;

Sikring af makroøkonomisk stabilitet og sunde offentlige finanser

26.  påpeger, at makrofinansiel stabilitet og sunde offentlige finanser fortsat er en forudsætning for bæredygtig vækst;

27.  bemærker, at en højere andel af ældre medfører højere udgifter til sundhedspleje, ældrepleje og pensioner; bemærker endvidere, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder i et aldrende samfund alt andet lige er faldende i forhold til andelen af ældre, hvilket betyder, at der er færre personer i den arbejdsdygtige alder pr. ældre person; fremhæver, at dette lægger en massiv byrde på de offentlige finanser i de medlemsstater, der ikke har gennemført de nødvendige reformer, hvilket udfordrer deres bæredygtighed;

28.  opfordrer til, at de medlemsstater, der har store underskud og stor offentlig gæld, træffer løbende foranstaltninger til at nedbringe dem; anerkender en række medlemsstaters bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser; beklager dog, at nogle af dem har forsømt muligheden for at gennemføre de nødvendige reformer; påpeger, at nogle medlemsstater med et stort finanspolitisk råderum har konsolideret yderligere og dermed bidraget til euroområdets overskud på betalingsbalancens løbende poster;

29.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tilskynde medlemsstater med underskud på betalingsbalancens løbende poster eller stor udlandsgæld til at forbedre deres konkurrenceevne og på at tilskynde dem med store overskud på betalingsbalancens løbende poster til at fremme efterspørgslen ved at øge lønvæksten i overensstemmelse med produktivitetsvæksten og fremme produktivitetsvæksten ved at fremme investeringer;

30.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opbygge passende finanspolitiske stødpuder for de nuværende og kommende generationer; opfordrer til konsekvent gennemførelse og overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, herunder fleksibilitetsbestemmelserne deri, for at sikre ansvarlige offentlige finanser; minder om betydningen af en konsekvent gennemførelse af finanspolitiske regler for at genvinde de finansielle markeders tillid, som er af afgørende betydning for at tiltrække investeringer;

31.  glæder sig over Det Europæiske Finanspolitiske Råds forslag om en radikal forenkling af budgetreglerne for at forbedre EU's nuværende finanspolitiske ramme yderligere; understreger, at fleksibilitet som indbygget i stabilitets- og vækstpagtens regler gør det muligt for medlemsstaterne at skabe en god balance mellem målet om at sikre en forsvarlig finanspolitik og fremme produktive investeringer; opfordrer Kommissionen til at tage højde for alle landespecifikke faktorer i forbindelse med gældsholdbarhedsanalyser;

Nationalt ejerskab

32.  minder om, at gennemførelsesgraden for de landespecifikke henstillinger er for lav; mener, at det europæiske semesters fokus bør være på nationalt ejerskab; opfordrer indtrængende de nationale og regionale parlamenter til at drøfte landerapporterne og de landespecifikke henstillinger og til at samarbejde med de relevante aktører; påpeger, at et mere strømlinet og mere fokuseret europæisk semester kunne øge ejerskabet;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12. (2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41. (3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8. (4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33. (5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25. (6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1. (7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11. (8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1. (9) EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1. (10) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215. (11) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 1.