Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig af 13. december 2018 om Iran, navnlig Nasrin Sotoudeh-sagen(1), og af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. februar 2019 om Iran,

–  der henviser til den særlige rapportørs rapport af 30. januar 2019 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik og til hans erklæring af 29. november 2018 om Iran;

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 17. december 2018 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Iran er part i,

–  der henviser til den iranske præsidents charter om borgernes rettigheder,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til erklæringen af 29. november 2018 fra FN's menneskerettighedseksperter med titlen "Iran must protect women’s rights advocates" (Iran skal beskytte kvinderettighedsforkæmpere),

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, EU-retningslinjerne vedrørende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 12. april 2018 om at forlænge dets restriktive foranstaltninger med yderligere 12 måneder efter alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 12. marts 2019 om domfældelsen af den iranske menneskerettighedsadvokat Nasrin Sotoudeh,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater og onlineaktivister i Iran fortsat udsættes for chikane, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølgning på grund af deres virke; der henviser til, at Irans efterretningsministerium og andre kræfter har skærpet deres undertrykkelse af civilsamfundet i alvorlig grad de seneste måneder;

B.  der henviser til, at Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen fremhæver betydningen af at opretholde EU's retningslinjer om menneskerettigheder, herunder om menneskerettighedsforkæmpere, i forbindelserne mellem EU og Iran;

C.  der henviser til, at den anerkendte menneskerettighedsforkæmper Nasrin Sotoudeh for nylig blev idømt mindst syv års fængsel; der henviser til, at det i løbet af to retssager er blevet rapporteret, at hendes samlede dom kunne blive betydeligt længere, selvom den præcise længde af hendes fængselsstraf fortsat er uklar; der henviser til, at den reelle grund til, at hun er blevet fængslet, ser ud til at være hendes fredelige forsvar af menneskerettighederne i Iran; der henviser til, at hendes retssager ikke har fundet sted i overensstemmelse med de grundlæggende internationale standarder for en retfærdig rettergang;

D.  der henviser til, at Reza Khandan, Nasrin Sotoudehs ægtemand, blev tilbageholdt i forbindelse med hans støtte til kvinder, der fredeligt har protesteret mod, at de tvinges til at bære hijab, og kæmpet for, at hans hustru blev løsladt fra fængslet; der henviser til, at revolutionsdomstolen i Teheran i januar 2019 idømte ham seks års fængsel;

E.  der henviser til, at miljøaktivisterne Taher Ghadirian, Niloufar Bayani, Amirhossein Khaleghi, Houman Jokar, Sam Rajabi, Sepideh Kashani, Abdolreza Kouhpayeh og Morad Tahbaz, der er repræsentanter for den persiske forening for arven af vilde dyr og planter, blev anholdt i løbet af januar og februar 2018, tilbageholdt uden adgang til en advokat og i de seneste uger har gennemgået en retssag, der ikke levede op til standarderne for en retfærdig rettergang; der henviser til, at et andet medlem af gruppen, den iransk-canadiske universitetsprofessor Kavus Seyed-Emami, døde sidste år under mystiske omstændigheder, mens han var tilbageholdt;

F.  der henviser til, at fagforeningsaktivisterne Esmaeil Bakhshi, Sepideh Gholian og Mohammad Habibi blev anholdt i 2018 og 2019 efter at have ført an i protester til fordel for arbejdstagernes og lærernes rettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Maryam Akbari Monfared blev idømt 15 års fængsel i 2010 for såkaldt "fjendskab over for Gud" og er blevet nægtet lægebehandling af forskellige sygdomme;

G.  der henviser til, at aktivisterne Arash Sadeghi, Narges Mohammadi og Farhad Meysami alle er blevet idømt lange fængselsstraffe for deres kamp for kvinders rettigheder, menneskerettigheder og afskaffelse af dødsstraf;

H.  der henviser til, at de iranske domstole ofte ikke afholder retfærdige retssager, og at de anvender tilståelser fremtvunget under tortur som bevis i retten; der henviser til, at myndighederne forsat kriminaliserer menneskerettighedsaktivisme og anvender artikel 48 i den iranske strafferetsplejelov til at begrænse tilbageholdte personers adgang til juridisk rådgivning; der henviser til, at der ikke findes nogen uafhængige mekanismer til at sikre ansvarlighed inden for retsvæsenet;

I.  der henviser til, at der fortsat anholdes personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), blandt andre den britisk-iranske statsborger Nazanin Zaghari-Ratcliffe, hvorefter de udsættes for langvarig isolation og lange afhøringer, ikke får en retfærdig rettergang og idømmes fængselsstraffe baseret på vage eller uspecificerede tiltaler vedrørende "den nationale sikkerhed" eller "spionage", og at de fængslede også udsættes for statssponsorerede smædekampagner;

J.  der henviser, at der er blevet rapporteret om talrige tilfælde af umenneskelige og nedværdigende forhold i fængslerne og manglende adgang til passende lægebehandling under tilbageholdelsen, hvilket er i strid med FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger;

K.  der henviser til, at det ifølge en rapport fra NGO'en Iran Human Rights skønnes, at Iran har henrettet 273 personer i 2018, hvilket er det næsthøjeste antal i verden for det år,

L.  der henviser til, at tusindvis af mennesker i 2018 arrangerede fredelige demonstrationer og strejker i protest mod ubetalte lønninger, ringe arbejdsvilkår, korruption, politisk undertrykkelse og andre klagepunkter; der henviser til, at myndighederne anholdte hundredvis af dem og idømte mange fængselsstraffe og piskning;

M.  der henviser til at Irans retsvæsen fortsat undertrykker fredelige modstandsaktioner fra kvinderettighedsforkæmpere, der protesterer mod den obligatoriske brug af hijab; der henviser til, at mindst 39 kvinder blev anholdt i 2018 i forbindelse med protesterne, og at yderligere 55 blev afholdt for deres arbejde med kvinders rettigheder;

N.  der henviser til, at pressefrihed, såvel online som offline, forsamlingsfrihed og tankefrihed undertrykkes i Iran;

O.  der henviser til, at de iranske myndigheder systematisk har forfulgt journalister, herunder dem, der arbejder for BBC's persiske tjeneste, og deres familier, ved hjælp af kriminalefterforskninger, indefrysning af aktiver, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse, overvågning, chikane og spredning af falske, ondsindede og æreskrænkende oplysninger; der henviser til, at mindst otte journalister i øjeblikket sidder frihedsberøvet i Iran;

P.  der henviser til, at den Irans præsident Hassan Rouhani forelagde et charter om borgernes rettigheder i december 2016; der henviser til, at dette charter ikke er retligt bindende;

Q.  der henviser til, at medlemmer af religiøse og etniske mindretal, herunder medlemmer af Baha’i-troen og de aserbajdsjanske, kurdiske, arabiske og baluchiske samfund, sunnimuslimer, kristne og konfessionsløse, udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med deres beskæftigelse, uddannelse, religionsfrihed og politiske aktiviteter i Iran;

1.  opfordrer de iranske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, samvittighedsfanger og journalister, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; understreger, at de iranske myndigheder under alle omstændigheder skal sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister er i stand til at udføre deres arbejde uden trusler, intimidering og hindringer;

2.  gentager sin opfordring til den iranske regering om øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Sakharovprismodtageren Nasrin Sotoudeh og roser hendes mod og engagement i menneskerettigheder og kvinders rettigheder i Iran; betragter Nasrin Sotoudehs meget uretfærdige retssag og dom som et alvorligt tilfælde af justitsmord og bifalder erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 12. marts 2019 om denne sag;

3.  opfordrer de iranske myndigheder til at ændre artikel 48 i landets strafferetsplejelov for at sikre, at alle tiltalte har ret til at blive repræsenteret af en advokat efter eget valg og til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

4.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at garantere alle fangers sikkerhed og velfærd, herunder adgang til passende lægebehandling; opfordrer også til, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af Kavous Seyed-Emamis død, mens han var tilbageholdt, og af påstandene om anvendelse af tortur mod andre tilbageholdte aktivister, og fordømmer, at politiske fanger med fuldt overlæg nægtes lægebehandling;

5.  opfordrer de iranske myndigheder til så hurtigt som muligt at holde op med at overvåge, anholde, chikanere og forfølge journalister, onlineaktivister og deres familier og sætte en stopper for onlinecensurering og opfordrer til, at der skabes betingelser for tolerance af ytringsfrihed og mediefrihed, både online og offline;

6.  opfordrer Irans regering til at samarbejde med FN's særlige rapportør for situationen vedrørende menneskerettighederne i Iran, herunder ved at give ham tilladelse til at rejse ind i landet;

7.  opfordrer EU's medlemsstater og institutioner til fortsat at rejse de anholdte menneskerettighedsforkæmperes sager over for deres iranske modparter, herunder på det næste møde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève;

8.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage menneskerettigheder, navnlig menneskerettighedsforkæmperes situation, i forbindelse med dialogen på højt plan mellem EU og Iran; opfordrer også næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til offentligt at genbekræfte, at overholdelsen af menneskerettighederne er et centralt element for så vidt angår udviklingen af forbindelserne mellem EU og Iran;

9.  opfordrer NF/HR og Rådet til at undersøge muligheden for at etablere en formel dialog om menneskerettigheder med Iran i overensstemmelse med EU-retningslinjerne for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande;

10.  opfordrer indtrængende EU til at opfordre de iranske myndigheder til at garantere menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed og trivsel, når de sidder tilbageholdt, og til fuldt ud at efterforske beretninger om tortur;

11.  opfordrer alle medlemsstater med diplomatisk tilstedeværelse i Teheran til at anvende de mekanismer, der er fastsat i EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, med henblik på at støtte og beskytte disse personer, herunder ved hjælp af offentlige erklæringer, diplomatiske demarcher, overvågning af retssager og fængselsbesøg;

12.  opfordrer indtrængende Iran til at ophøre med at kriminalisere kvinderettighedsforkæmperes virke, herunder dem, der fredeligt protesterer mod den obligatoriske brug af hijab, og opfordrer til, at denne diskriminerende og ydmygende praksis afskaffes;

13.  opfordrer Irans regering til at beskytte rettighederne for alle personer, der tilhører religiøse og etniske mindretal, og til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling af dem;

14.  bifalder ændringerne af lovgivningen om narkotikahandel, som har reduceret udøvelsen af dødsstraf, og opfordrer til en revision af alle domme om dødsstraf for at sikre, at de pågældende retssager blev gennemført i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer de iranske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse;

15.  anbefaler, at der sendes en ad hoc-delegation fra Underudvalget om Menneskerettigheder til Iran inden udgangen af indeværende valgperiode for at besøge fængslede menneskerettighedsforkæmpere og holde de nødvendige møder med de iranske myndigheder;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den øverste leder af den Islamiske Republik Iran, præsidenten for Den Islamiske Republik Iran og medlemmerne af det iranske Majlis.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0525. (2) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 86.