Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2191(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0134/2019

Indgivne tekster :

A8-0134/2019

Forhandlinger :

PV 26/03/2019 - 12
CRE 26/03/2019 - 12

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 13.22

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0263

Vedtagne tekster
PDF 149kWORD 54k
Tirsdag den 26. marts 2019 - Strasbourg
Decharge 2017: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
P8_TA(2019)0263A8-0134/2019
Afgørelse
 Afgørelse
 Beslutning

1. Europa-Parlamentets afgørelse af 26. marts 2019 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) for regnskabsåret 2017 (2018/2191(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017 med centrets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05825/2019 – C8-0081/2019),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(4), særlig artikel 70,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(5), særlig artikel 23,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0134/2019),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 434 af 30.11.2018, s. 128.
(2) EUT C 434 af 30.11.2018, s. 128.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(5) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
(6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.


2. Europa-Parlamentets afgørelse af 26. marts 2019 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017 (2018/2191(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017 med centrets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05825/2019 – C8-0081/2019),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(4), særlig artikel 70,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(5), særlig artikel 23,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0134/2019),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 434 af 30.11.2018, s. 128.
(2) EUT C 434 af 30.11.2018, s. 128.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(5) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
(6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.


3. Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2019 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017 (2018/2191(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0134/2019),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme ("centret") for regnskabsåret 2017 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter(1) var på 58 042 653 EUR, hvilket svarer til et lille fald på 0,35 % sammenlignet med 2016; der henviser til, at 97,80 % af centrets budget stammer fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2017 ("Revisionsrettens beretning") fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1.  bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2017 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,78 %, hvilket svarer til en stigning på 1,76 % i forhold til 2016; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 81,71 %, hvilket svarer til en stigning på 2,45 % i forhold til det foregående år;

2.  minder om, at centret som EU-agentur har et budget, der er angivet i euro; da hjemstedet imidlertid ligger uden for euroområdet (i Sverige), afholdes mange af dets udgifter i svenske kroner (SEK); gør desuden opmærksom på, at centret er udsat for valutakurssvingninger, eftersom det ikke alene har bankkonti i svenske kroner, men også gennemfører visse transaktioner i andre valutaer;

Bortfald af fremførsler

3.  bemærker med bekymring, at de bortfaldne fremførsler fra 2016 til 2017 beløb sig til 953 754 EUR, hvilket svarer til 8,73 % af det samlede overførte beløb, men dog udgør en reduktion på 3,11 % i forhold til 2016;

Performance

4.  bemærker med tilfredshed, at centret anvender flere centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at evaluere den merværdi, som dets aktiviteter tilfører, og den liste over centrale resultatindikatorer, som er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 13. marts 2015(2), bl.a. med henblik på at forbedre sin budgetforvaltning;

5.  anerkender, at centret har afsluttet køreplanen for omlægning af dets sygdomsovervågningssystemer, offentliggjort evalueringer vedrørende nye sundhedstrusler i Unionen og fortsat støtter overvågningen af mikrobiologiske laboratoriers kapaciteter i Unionen;

6.  minder om, at centret har til opgave at identificere, vurdere og formidle oplysninger om eksisterende og nye trusler for menneskers sundhed fra smitsomme sygdomme; fremhæver, at centret i 2017 besvarede 59 formelle videnskabelige anmodninger, hvoraf 35 kom fra Parlamentet, og offentliggjorde i alt 210 rapporter (sammenlignet med 158 i 2016), herunder 38 hurtige risikovurderinger vedrørende nye sygdomstrusler i Europa og 78 overvågningsrapporter;

7.  bemærker, at centret også igangsatte Ephesus-projektet med sigte på at evaluere alle systemer til overvågning af smitsomme sygdomme i EU's og EØS' offentlige sundhedssektor, og begyndte at evaluere sine sygdomsprogrammer;

8.  glæder sig over, at centret har prioriteret aktiviteter, der adresserer truslerne fra antimikrobiel resistens og den stigende vaccinationsskepsis i Unionen;

9.  bemærker med tilfredshed, at centret udveksler bedste praksis og regelmæssigt samarbejder med andre agenturer, navnlig Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug; anerkender endvidere, at centret deltager i interinstitutionelle udbud, der organiseres af andre agenturer; understreger, at centret fortsat bør fremme samarbejdet med andre EU-agenturer og internationale organisationer og skabe dialog med interessenter og borgere;

10.  noterer sig, at der vil blive gennemført en ekstern evaluering af perioden 2013-2017 i 2018-2019; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne heraf;

Personalepolitik

11.  bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 91,21 % pr. 31. december 2017 med 166 midlertidigt ansatte ud af de 182 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til EU's budget (sammenlignet med 186 godkendte stillinger i 2016); bemærker, at der desuden arbejdede 97 kontraktansatte og tre udstationerede nationale eksperter for centret i 2017;

12.  bemærker, at centret har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; anerkender, at det tilbyder fortrolig rådgivning samt uddannelseskurser; bemærker, at der blev indberettet og undersøgt to sager om chikane i 2017;

Udbud

13.  anerkender, at anvendelsen af elektroniske arbejdsgange i forbindelse med udbud baseret på Kommissionens GD DIGIT-applikation, e-PRIOR, ud over forbedringerne i overvågningen af udbud, har forbedret centrets udbudsprocesser; anerkender endvidere, at centret afsluttede 316 udbudsprocedurer i 2017;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

14.  bemærker, at interesseerklæringen og CV'et fra centrets direktør er offentliggjort på centrets websted; bemærker med bekymring, at der mangler nogle interesseerklæringer og CV'er fra bestyrelsen og det rådgivende forum; anmoder centret om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i denne forbindelse;

15.  anerkender centrets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ifølge centret afsluttede en sag om whistleblowing i 2017 uden yderligere foranstaltninger; bemærker, at der blev identificeret seks potentielle interessekonflikter, som blev undersøgt yderligere i 2017, hvoraf der blev påvist én interessekonflikt, som resulterede i, at en person blev anmodet om at afholde sig fra at deltage i drøftelsen af et bestemt punkt på dagsordenen;

Interne kontroller

16.  bemærker med bekymring, at der var 26 tilsidesættelser af kontroller og afvigelser fra etablerede processer og procedurer i 2017, hvilket dog var 14 færre end i 2016; anerkender, at der blev vedtaget en handlingsplan for at mindske antallet af sådanne tilsidesættelser; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af de korrigerende foranstaltninger, der blev truffet i denne forbindelse;

17.  bemærker, at der i tillæg til den interne mødeprocedure for møder med medicinalindustrien er ved at blive udviklet en intern procedure for indgåelse af aftalememoranda og samarbejdsaftaler med tredjeparter; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

Andre bemærkninger

18.  bemærker, at centret i juli 2016 skrev under på en ny lejeaftale for sit nye hjemsted, som trådte i kraft i slutningen af februar 2018, og at varigheden af den nye lejeaftale er 15 år; bemærker, at centret flyttede til det nye hjemsted i april 2018;

o
o   o

19.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 26. marts 2019(3) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 108 af 22.3.2018, s. 213.
(2) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 13. marts 2015, "Guidelines on key performance indicators (KPI) for directors of EU decentralised agencies" (SWD(2015)0062).
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0254.

Seneste opdatering: 20. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik