Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0176(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0117/2019

Indgivne tekster :

A8-0117/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 27/03/2019 - 10.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0296

Vedtagne tekster
PDF 113kWORD 48k
Onsdag den 27. marts 2019 - Strasbourg
Generel ordning for punktafgifter *
P8_TA(2019)0296A8-0117/2019

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Rådets direktiv om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning) (COM(2018)0346 – C8-0381/2018 – 2018/0176(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0346),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0381/2018),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

–  der henviser til skrivelse af 22. februar 2019 fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0117/2019),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Seneste opdatering: 20. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik