(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0460),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 209, 212, og artikel 322, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C8-0275/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 13. december 2018(1) fra Revisionsretten,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018(3) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkningen fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget samt udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 45 af 4.2.2019, s. 1. (2) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 163. (3) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 295.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209, 212 og 322, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det generelle mål med programmet "instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde", i det følgende benævnt "instrumentet", er at fastholde skabe den finansielle ramme til at støtte fastholdelse og fremme af Unionens værdier, principper og grundlæggende interesser på verdensplan ved at forfølge i overensstemmelse med målene og principperne i Unionens optræden udadtil, som fastlagt i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i traktaten om den Europæiske Union (TEU). [Ændring 1]

(2)  Unionen skal i henhold til artikel 21 i TEU påse, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker, samt arbejde for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser. De mange forskellige foranstaltninger, som muliggøres ved denne forordning, bør bidrage til de mål, der er anført i nævnte artikel i TEU.

(2a)  I overensstemmelse med artikel 21 i TEU skal anvendelsen af denne forordning styres af principperne for Unionens optræden udadtil, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. Denne forordning skal bidrage til realiseringen af målene for Unionens optræden udadtil, herunder Unionens politikker i tilknytning til menneskerettigheder og de mål, der er skitseret i EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati. Unionens tiltag bør fremme efterlevelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder. [Ændring 2]

(3)  Unionen skal i henhold til artikel 8 i TEU udvikle særlige forbindelser til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde, Denne forordning bør bidrage til dette mål.

(3a)   I overensstemmelse med artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen og dens medlemsstater fremme samarbejdet med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold. Denne forordning bør bidrage til de mål, der er fastlagt i nævnte artikel. [Ændring 3]

(4)  Det primære mål med Unionens politik for udviklingssamarbejde er at mindske og på lang sigt udrydde fattigdom, jf. artikel 208 i traktaten om TEUF. Unionens udviklingspolitik bidrager også til målene med Unionens optræden udadtil, især til at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen, jf. artikel 21, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Union TEU, og at bevare varig fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed som anført i artikel 21, stk. 2, litra c), i TEU. [Ændring 4]

(5)  Unionen skal sikre sammenhæng i politikken for udvikling i henhold til artikel 208 i TEUF funktionsmåde. Unionen bør tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i de politikker, der formodes at få betydning for udviklingslandene, hvilket er et centralt element i strategien for at nå de mål for bæredygtig udvikling, der er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling ("2030-dagsordenen"), som blev vedtaget af FN i september 2015(5). Det er nødvendigt at tage hensyn til, hvilken virkning alle politikker har på bæredygtig udvikling på alle niveauer — nationalt, inden for EU, i andre lande og på globalt plan — hvis det skal sikres, at der sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling som forankret i 2030-dagsordenen. Unionens og medlemsstaternes udviklingssamarbejdspolitikker bør supplere og styrke hinanden. [Ændring 5]

(6)  Instrumentet muliggør foranstaltninger til støtte for disse mål og for politikkerne for foranstaltninger udadtil og bygger videre på de foranstaltninger, der tidligere fik støtte i henhold til forordning (EU) nr. 233/2014(6), 11. Europæiske Udviklingsfonds interne aftale(7) og gennemførelsesforordning(8), forordning (EU) nr. 232/2014(9), forordning (EU) nr. 230/2014(10), forordning (EU) nr. 235/2014(11), forordning (EU) nr. 234/2014(12), forordning (Euratom) nr. 237/2014(13), forordning (EU) nr. 236/2014(14), afgørelse nr. 466/2014/EU, forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009(15) og forordning (EU) 2017/1601(16).

(7)  Den generelle baggrund for at gøre en indsats er stræben efter en regelbaseret regel- og værdibaseret verdensorden med multilateralisme som det centrale princip og med FN i centrum. 2030-dagsordenen, Parisaftalen om klimaændringer(17) ("Parisaftalen") og Addis Abeba handlingsplanen Abeba-handlingsplanen(18) er det internationale samfunds svar på globale udfordringer og tendenser i forbindelse med bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen er med målene for bæredygtig udvikling i centrum en politisk ramme for forandring med henblik på at udrydde fattigdom, opnå bæredygtig udvikling på globalt plan og fremme fredelige, retfærdige og inkluderende samfund for alle, samtidig med at klimaændringer håndteresog der arbejdes på at bevare havene og skovene. Dens anvendelsesområde er universelt og sikrer en omfattende fælles ramme for handling, som gælder Unionen, dens medlemsstater og dens partnere. Den skaber ligevægt mellem de økonomiske, sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling, idet de vigtige indbyrdes forbindelser mellem forskellige mål anerkendes. Hensigten med 2030-dagsordenen er, at ingen skal lades i stikken, og den søger at nå ud til de dårligst stillede først. Gennemførelsen af 2030-dagsordenen koordineres nøje med Unionens øvrige relevante internationale forpligtelser. Når De tiltag, der træffes foranstaltninger gennemføres i medfør af denne forordning, bør være styret af de principper og mål, der især ses er fastsat i 2030-dagsordenen, Parisaftalen og Addis Abeba-handlingsplanen, og bør bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling, idet der lægges særlig vægt på de indbyrdes forbindelser mellem bæredygtige udviklingsmål og dem og på integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en sammenhængende måde uden at underminere andre mål. [Ændring 6]

(8)  Gennemførelsen Anvendelsen af forordningen bør bygge baseres på de fem prioriteter, der er fastlagt i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (den "globale strategi")(19), som blev forelagt den 19. juni 2016, og som repræsenterer Unionens vision og rammer for et fælles og ansvarlig eksternt engagement i partnerskab med andre for at fremme sine værdier og interesser. Unionen bør uddybe partnerskaberne og fremme politisk dialog og fælles svar på globale udfordringer. Unionens indsats bør i alle aspekter understøtte dens grundlæggende interesser, principper og værdier, bl.a. med henblik på at fremme demokrati og menneskerettigheder, bidrage til at udrydde fattigdom, bevare freden, forebygge konflikter, mægle og genopbygge efter konflikter, herunder hensyntagen til kvinder i alle faser, sikre nuklear sikkerhed, styrke den internationale sikkerhed, bekæmpe håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og skabe betingelserne for fastsættelse af en international lovramme for beskyttelse af mennesker, der er blevet fordrevet på grund af klimaændringer, fremme handelspolitikken, inkluderende uddannelse af høj kvalitet, fremme en retfærdig, bæredygtig og regel- og værdibaseret handelspolitik som et redskab til udvikling og forbedring af retsstatsprincippet og menneskerettighederne, det økonomiske og kulturelle diplomati og det økonomiske samarbejde, fremme innovation, digitale løsninger og teknologier, beskytte kulturarven, navnlig i konfliktområder, imødegå globale trusler mod folkesundheden og fremme den internationale dimension af Unionens politikker. Unionen bør, når den fremmer sine grundlæggende interesser, principper og værdier efterleve og fremme principperne om høje sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder, herunder i tilknytning til klimaændringer, retsstatsprincippet og respekten for folkeretten og menneskerettighederne, herunder respekt for humanitær folkeret og international menneskeret. [Ændring 7]

(9)  Den nye Anvendelsen af denne forordning bør også være baseret på den europæiske konsensus om udvikling ("konsensus")(20), der blev undertegnet den 7. juni 2017, og som udstikker rammen for Unionens og dens medlemsstaters fælles tilgang til udviklingssamarbejde med henblik på at gennemføre 2030-dagsordenen og Addis Abeba-handlingsplanen. Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af forskelsbehandling og ulighed, sikring af, at ingen lades i stikken, beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af klimaændringerne og øget styrkelse af modstandskraft er kernen i politikken for udviklingssamarbejde bør understøtte anvendelsen af denne forordning. [Ændring 8]

(9a)  Ud over FN's 2030-dagsorden, Parisaftalen om klimaændringer, Addis Abeba-handlingsplanen, EU's globale strategi, den europæiske konsensus om udvikling og den europæiske naboskabspolitik, som udgør den primære politiske ramme, bør følgende dokumenter og deres fremtidige revisioner også være vejledende for anvendelsen af denne forordning:

(10)  Med henblik på gennemførelsen af den nye internationale ramme, der er fastlagt af 2030-dagsordenen, den globale strategi og konsensussen bør forordningen sigte på at skabe større sammenhæng og sikre, at Unionens foranstaltninger udadtil er virkningsfulde, ved at koncentrere indsatsen om et strømlinet instrument, der skal forbedre gennemførelsen af de forskellige politikker for foranstaltninger udadtil.

(11)  Det bør anerkendes, at der er behov for at gå væk fra krisestyring og -begrænsning og i retning af en mere struktureret, langsigtet strategi, som mere effektivt afhjælper sårbare situationer, naturkatastrofer, menneskabte katastrofer og langvarige kriser, i overensstemmelse med den globale strategi og Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget den 18. marts 2015(21). Der er behov for større fokus på og fælles tilgange til risikoreduktion, -forebyggelse, -minimering og -beredskab og for yderligere bestræbelser på at øge den hurtige reaktion og en mere vedvarende genopretning. Denne forordning bør derfor bidrage til at øge modstandsdygtigheden og til at knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger, navnlig ved hjælp af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion og relevante geografiske og tematiske programmer, samtidig med at der sikres en passende forudsigelighed, gennemsigtighed og ansvarlighed samt sammenhæng, konsekvens og komplementaritet med humanitær bistand og fuld overensstemmelse med international humanitær folkeret, uden at leveringen af humanitær bistand i henhold til principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed i og efter nødsituationer hindres. [Ændring 10]

(12)  I overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser vedrørende udviklingseffektivitet, der blev vedtaget i Bussen Busan i 2011, og fornyet på forummet i Nairobi på højt niveau i 2016 og gentaget i konsensussen, bør Unionen i forbindelse med sin officielle udviklingsbistand og på tværs af alle bistandsformer anvende principperne om udviklingseffektivitet, dvs. udviklingslandenes ejerskab af udviklingsprioriteterne, fokus på resultater, inkluderende udviklingspartnerskaber og gensidig gennemsigtighed og ansvarlighed, gælde for Unionens udviklingssamarbejde udover principperne for tilpasning og harmonisering. [Ændring 11]

(13)  Forordningen bør i overensstemmelse med udviklingsmålene bidrage til styrket overvågning og rapportering med fokus på output, resultater og virkninger i de partnerlande, der modtager Unionens eksterne finansielle bistand. Som fastlagt i konsensussen forventes bør foranstaltninger i henhold til denne forordning navnlig bidrage til, at mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand, som finansieres via denne forordning, går til social inklusion og menneskelig udvikling, herunder med fokus på grundlæggende sociale tjenesteydelser, såsom sundhed og uddannelse, ernæring, vand, sanitet og hygiejne og social beskyttelse, navnlig for de mest marginaliserede, under hensyntagen til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling og børns rettigheder som horisontale spørgsmål. [Ændring 12]

(14)  For at forbedre reel ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens budget bør Kommissionen etablere klare overvågnings- og evalueringsmekanismer for at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå denne forordnings mål. Resultaterne af Unionens foranstaltninger udadtil bør så vidt muligt, og når det er relevant, overvåges og vurderes ud fra forud fastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset instrumentets specificiteter og mål, og gerne baseret på partnerlandets resultatramme. Kommissionen bør regelmæssigt overvåge sine tiltag og gennemgå de fremskridt, der gøres, og gøre resultaterne offentligt tilgængelige, navnlig i form af en årlig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 13]

(15)  Forordningen bør bidrage til det samlede EU-mål om at yde 0,7 % af BNP som officiel udviklingsbistand under 2030-dagsordenen. Denne forpligtelse bør baseres på en klar køreplan for Unionen og dens medlemsstater med henblik på at fastsætte frister og modaliteter for, hvordan den kan opfyldes. I den forbindelse bør mindst 92 95 % af de midler, der ydes i henhold til forordningen, bidrage til foranstaltninger, der er udformet på en sådan måde, at de opfylder kriteriet for officiel udviklingsbistand som fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand. [Ændring 14]

(16)  For at sikre, at ressourcerne ydes der, hvor behovet er størst, især til de mindst udviklede lande og de lande, der befinder sig en i skrøbelig situation eller en konflikt, bør forordningen bidrage til det kollektive mål om at nå op på 0,20 % af Unionens bruttonationalindkomst til de mindst udviklede lande i den periode, der er omfattet af 2030-dagsordenen. Denne forpligtelse bør baseres på en klar køreplan for Unionen og medlemsstaterne med henblik på at fastsætte frister og modaliteter for, hvordan den kan opfyldes. [Ændring 15]

(16a)  I overensstemmelse med de eksisterende forpligtelser i EU's kønshandlingsplan II bør mindst 85 % af de programmer, der finansieres med officiel udviklingsbistand, geografisk og tematisk, have ligestilling som et hovedmål eller et vigtigt mål, som fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand. En obligatorisk gennemgang af udgifterne skal sikre, at en betydelig del af disse programmer har ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling som et af de vigtigste mål. [Ændring 16]

(16b)  Denne forordning bør lægge særlig vægt på børn og unge som bidragydere til virkeliggørelsen af 2030-dagsordenen. Unionen bør i sin optræden udadtil i henhold til denne forordning lægge særlig vægt på deres behov og styrkelse af deres stilling samt bidrage til at deres potentiale som vigtige forandringsagenter udnyttes ved at investere i menneskelig udvikling og social inklusion. [Ændring 17]

(16c)   Indbyggerne i landene i Afrika syd for Sahara er hovedsageligt teenagere og unge. Hvert land bør træffe beslutning om sin egen demografiske politik. Den demografiske dynamik bør imidlertid tackles på en global måde for at sikre, at nuværende og kommende generationer vil være i stand til at udnytte deres fulde potentiale på en bæredygtig måde. [Ændring 18]

(17)  Denne forordning Forordningen bør afspejle behovet for at fokusere på strategiske prioriteter, både geografisk – det europæiske naboskab og Afrika og lande, der befinder sig i en skrøbelig situation og har størst behov, navnlig de mindst udviklede lande, men også tematisk – bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom, demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, sikkerhed, sikker, velordnet og regulær migration, bekæmpelse af ulighed, ligestilling mellem kønnene, håndtering af miljøforringelser og klimaændringer og menneskerettigheder globale trusler mod folkesundheden. [Ændring 19]

(17a)  Denne forordning bør bidrage til statslig og samfundsmæssig modstandsdygtighed inden for global folkesundhed ved at håndtere globale trusler mod folkesundheden, styrke sundhedssystemer, opnå universel sundhedsdækning, forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme og bidrage til at sikre prisoverkommelige lægemidler og vacciner til alle. [Ændring 20]

(18)  Forordningen Det særlige forhold, der er blevet udviklet med Unionens nabolande i henhold til artikel 8 TEU, bør opretholdes og forbedres gennem anvendelsen af denne forordning. Denne forordning bør bidrage til en styrkelse af modstandsdygtigheden hos staterne og landene i Unionens naboskabsområde i overensstemmelse med det engagement, der følger af den globale strategi. Den bør støtte gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik, som ændret i 2015, og gennemførelsen af regionale samarbejdsrammer, såsom grænseoverskridende samarbejde, og de eksterne dele af relevante makroregionale strategier og politikker og havområdestrategier og -politikker i det østlige og sydlige naboskabsområde, herunder den nordlige dimension og det regionale samarbejde i Sortehavsregionen. Disse initiativer udgør supplerende politiske rammer for uddybningen af forbindelserne med og mellem partnerlandene på grundlag af principperne om gensidig ansvarlighed, fælles ejerskab og delt ansvar. [Ændring 21]

(19)  Den europæiske naboskabspolitik, som ændret i 2015(22), har i overensstemmelse med Unionens vigtigste politiske prioriteter til formål at uddybe demokratiet, fremme menneskerettighederne og opretholde retsstatsprincippet, at stabilisere nabolandene og gøre dem bedre rustet, bl.a. gennem øget økonomisk udvikling styrke deres modstandsdygtighed, navnlig ved at fremme politiske, økonomiske og sociale reformer. For at nå denne målsætning fokuseres bør der ved gennemførelsen af den ændrede europæiske naboskabspolitik i medfør af denne forordning fokuseres på følgende prioriterede områder: god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne med særligt fokus på større samarbejde med civilsamfundet, økonomisk socioøkonomisk udvikling, herunder bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed samt uddannelse og miljømæssig bæredygtighed, sikkerhed, migration og mobilitet, herunder håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, og støtte til befolkninger, lande og regioner, der står over for et tiltagende migrationspres. Denne forordning bør støtte gennemførelsen af Unionens associeringsaftaler og dybtgående og brede frihandelsaftaler med lande i naboskabsområdet. Differentiering og større gensidigt ejerskab kendetegner den europæiske naboskabspolitik, hvori det anerkendes, at der er forskellige grader af engagement, og der tages hensyn til de enkelte landes ønsker, hvad angår arten af og prioriteterne for deres partnerskab med Unionen. Den resultatbaserede tilgang er et af hovedprincipperne i den europæiske naboskabspolitik. I tilfælde af alvorlig eller vedvarende nedbrydelse af demokratiet i et partnerland, bør støtten suspenderes. Støtte fra naboskabsinstrumentet er et centralt reguleringshåndtag i håndteringen af fælles udfordringer, såsom irregulær migration og klimaændringer, samt udbredelse af velstand, sikkerhed og stabilitet gennem økonomisk udvikling og bedre regeringsførelse. Synligheden af Unionens bistand i naboskabsområdet bør styrkes. [Ændring 22]

(20)  Denne forordning Forordningen bør fremme gennemførelsen af en moderniseret associeringsaftale med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-lande) og give EU og AVS-landene mulighed for at udvikle de stærke alliancer vedrørende centrale og fælles globale udfordringer yderligere. Forordningen bør navnlig støtte fortsættelsen af det etablerede samarbejde mellem Unionen og Den Afrikanske Union i overensstemmelse med den fælles Afrika-EU-strategi, herunder Afrikas og Unionens engagement i at fremme børns rettigheder og styrke unge i Europa og Afrika og bygge på den kommende EU-AVS-aftale efter 2020, bl.a. ved en kontinental tilgang til Afrika, og et partnerskab mellem EU og Afrika, der er til gensidig gavn og indgået mellem ligeværdige partnere. [Ændring 23]

(20a)   Denne forordning bør også bidrage til de handelsrelaterede aspekter af Unionens eksterne forbindelser såsom samarbejde med tredjelande om due diligence i forsyningskæden for tin, tantal og guld, Kimberleyprocessen, bæredygtighedsaftalen, gennemførelsen af forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012(23) (GSP-forordningen), samarbejde inden for rammerne af retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) samt Aid for Trade-initiativer for at sikre sammenhæng og gensidig støtte mellem Unionens handels- og udviklingspolitiske mål og aktioner. [Ændring 24]

(21)  Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette skal opnås ved at sikre sammenhæng, konsekvens og komplementaritet mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, bl.a. instrument til førtiltrædelsesbistand III(24), instrumentet for humanitær bistand(25), afgørelsen om oversøiske lande og territorier(26), det europæiske instrument for nuklear sikkerhed som supplement til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten(27), den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den nyligt foreslåede europæiske fredsfacilitet(28), som finansieres uden for EU-budgettet, samt ved synergi med andre EU-politikker og EU-programmer, herunder trustfonde og medlemsstaternes politikker og programmer. Dette indebærer sammenhæng og komplementaritet med makrofinansiel bistand, når det er relevant. For at få størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning give mulighed for en kombination af finansiering med andre EU-programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger. [Ændring 25]

(22)  Finansiering inden for rammerne af denne forordning bør gives til tiltag under den internationale dimension af Erasmus og Et Kreativt Europa, hvis gennemførelse bør finde sted i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... (Erasmus-forordningen)(29) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... (forordningen om Et Kreativt Europa)(30). [Ændring 26]

(22a)   Den internationale dimension af Erasmus+-programmet bør styrkes med fokus på at øge mulighederne for mobilitet og samarbejde for enkeltpersoner og organisationer fra mindre udviklede lande i verden som støtte til kapacitetsopbygning i tredjelande, udvikling af færdigheder og mellemfolkelige udvekslinger, samtidig med at der tilbydes flere muligheder for samarbejde og mobilitet med udviklede lande og vækstlande. [Ændring 27]

(22b)  I betragtning af relevansen af, at uddannelse og kultur håndteres i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser, bør denne forordning bidrage til at sikre inkluderende og rimelig uddannelse af høj kvalitet, fremme muligheder for livslang læring for alle, fremme internationale kulturelle forbindelser samt anerkende kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede foranstaltninger, der er udformet med henblik på at have en klar indvirkning på Unionens rolle på den globale scene. [Ændring 28]

(23)  I forbindelse med foranstaltninger, der finansieres inden for forordningens rammer, bør geografiske programmer være den primære fremgangsmåde for at opnå størst mulig virkning af Unionens bistand og bringe Unionens foranstaltninger tættere på partnerlandene og deres forskellige befolkningsgrupper. Denne generelle fremgangsmåde, samtidig med at der ydes støtte til de tematiske prioriteter såsom menneskerettigheder, civilsamfund og bæredygtighed. Målsætningerne i de geografiske og tematiske programmer bør være overensstemmende og sammenhængende med hinanden og bør, hvis det er relevant, suppleres af tematiske programmer og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion. Der bør sikres en reel komplementaritet mellem geografiske og tematiske programmer og programmer og foranstaltninger med henblik på hurtig reaktion. For at tage hensyn til de enkelte programmers særlige specificiteter bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelse til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at udforme Unionens strategi, prioritetsområder, detaljerede mål, forventede resultater, specifikke resultatindikatorer og specifikke finansielle tildelinger til hvert program. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(31). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 29]

(24)  I overensstemmelse med konsensussen bør Unionen og dens medlemsstater øge deres fælles programmering for at opnå større kollektiv virkning ved at samle deres ressourcer og kapaciteter. Den fælles programmering bør bygge på partnerlandenes deltagelse, indretning og ejerskab. Unionen og dens medlemsstater bør så vidt muligt tilstræbe at støtte partnerlandene gennem fælles gennemførelse indsats. Den fælles indsats bør være inkluderende og åben for alle EU-partnere, som er enige i og kan bidrage til en fælles vision, herunder medlemsstaternes agenturer og deres finansielle udviklingsinstitutioner, de lokale myndigheder, den private sektor, civilsamfundet og den akademiske verden. [Ændring 30]

(24a)  I tilfælde af alvorlig eller vedvarende nedbrydelse af demokratiet, menneskerettighederne eller retsstatsprincippet i et af partnerlandene kan støtten helt eller delvist suspenderes ved hjælp af en delegeret retsakt. Kommissionen bør tage behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet i sin beslutningstagning. [Ændring 31]

(24b)  Denne forordning bør på ny bekræfte, at nuklear sikkerhed er en vigtig del af Unionens eksterne foranstaltninger, og bør fremme målsætningerne om samarbejde, som er specificeret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...(32) (”EINS-forordningen”). I tilfælde af, at et partnerland konsekvent undlader at respektere de grundlæggende nukleare sikkerhedsstandarder, såsom bestemmelserne i de relevante internationale konventioner inden for rammerne af IAEA, Esbo- og Aarhuskonventionen med efterfølgende ændringer, traktaten om ikkespredning af kernevåben og tillægsprotokollerne dertil, forpligtelserne til at gennemføre stresstest og dertil knyttede foranstaltninger og målsætningerne for samarbejde, som defineret i EINS-forordningen, bør bistanden til det pågældende land, der ydes i henhold til nærværende forordning, derfor genovervejes og muligvis suspenderes helt eller delvist. [Ændring 32]

(25)  Selv om demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder herunder beskyttelsen af børn, mindretal, personer med handicap og LGBTI-personer samt ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling, bør skal afspejles konsekvent og integreres i anvendelsen gennemførelsen af forordningen, bør den EU-bistand, der ydes til menneskerettigheder, demokrati og civilsamfundsorganisationer - lokale myndigheder som led i de tematiske programmer, have en specifik komplementær og supplerende rolle, dels på grund af dens overordnede karakter og dels fordi indsatsen ikke er afhængig af samtykke fra de pågældende tredjelandes regeringer og andre offentlige myndigheder. Unionen bør i denne forbindelse lægge særlig vægt på lande og nødsituationer, hvor menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er mest truede, og hvor tilsidesættelse af disse rettigheder og frihedsrettigheder er særlig udtalt og systematisk, samt situationer, hvor civilsamfundets råderum er i fare. Unionens bistand under denne forordning bør udformes på en sådan måde, at der kan ydes støtte til og indgås samarbejde og partnerskaber med civilsamfundet om følsomme spørgsmål og spørgsmål i tilknytning til menneskerettigheder og demokrati, således at der skabes fleksibilitet og den fornødne evne til at reagere på ændrede omstændigheder, støttemodtagernes behov eller kriseperioder, og bidrages til civilsamfundets kapacitetsopbygning, hvor det er nødvendigt. I sådanne tilfælde bør de politiske prioriteter være at fremme overholdelsen af folkeretten og forsyne det lokale civilsamfund og andre relevante menneskerettighedsaktører med midler med henblik på at bidrage til det arbejde, der udføres under meget vanskelige omstændigheder. Denne forordning bør endvidere tilbyde civilsamfundsorganisationer muligheden for at modtage mindre tilskud på en hurtig og effektiv måde, hvor det er nødvendigt, navnlig i de mest vanskelige situationer, såsom skrøbelige situationer, kriser og spændinger mellem forskellige samfundsgrupper. [Ændring 33]

(25a)  I overensstemmelse med artikel 2, 3 og 21 i TEU og artikel 8 i TEUF bør gennemførelsen af denne forordning vejledes af principperne om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling og bør tilstræbe at beskytte og fremme kvinders rettigheder i overensstemmelse med kønshandlingsplanen II, Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018, Europarådets Istanbulkonvention og mål 5 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. [Ændring 34]

(25b)  Denne forordning bør omhandle og integrere fremme af kvinders rettigheder og ligestilling på verdensplan, herunder ved at støtte organisationer, der arbejder på at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (adgang til god og tilgængelig information, uddannelse og tjenesteydelser) og bekæmpe kønsbaseret vold og forskelsbehandling, samt anerkende og håndtere de tætte forbindelser mellem fred, sikkerhed, udvikling og ligestilling mellem kønnene. Dette arbejde bør være i overensstemmelse med og fremme gennemførelsen af relevante internationale og europæiske principper og konventioner. [Ændring 35]

(26)  Civilsamfundsorganisationer bør omfatte en bred vifte af aktører med forskellige mangeartede roller og opgaver, hvilket omfatter alle ikke-statslige, almennyttige upartiske og ikkevoldelige strukturer nonprofitstrukturer, der samler folk om fælles mål og idealer, hvad enten de måtte være politiske, kulturelle, sociale, religiøse, miljømæssige eller økonomiske, eller at drage myndigheder til ansvar. De kan arbejde på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan, findes i byerne eller på landet og være formelle eller uformelle. Andre organer eller aktører, der ikke specifikt er udelukket fra denne forordning, bør kunne modtage støtte, når det er nødvendigt for at nå denne forordnings mål. [Ændring 36]

(26a)  Unionen og dens medlemsstater bør i overensstemmelse med den europæiske konsensus for udvikling fremme civilsamfundsorganisationers og lokale myndigheders deltagelse i at fremme bæredygtig udvikling og virkeliggøre målene for bæredygtig udvikling, bl.a. inden for demokrati, retsstatsprincipperne, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, social retfærdighed og i deres egenskab af leverandører af grundlæggende sociale tjenesteydelser til de befolkningsgrupper, der har størst behov herfor. De bør anerkende de mangeartede roller, som civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder spiller, sidstnævnte som initiativtagere til en territorial tilgang til udvikling, herunder decentraliseringsprocesser, deltagelse, tilsyn og ansvarlighed. Unionen og dens medlemsstater bør fremme tilvejebringelsen af et råderum og et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og yderligere øge deres støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder med henblik på at styrke deres stemme i den bæredygtige udviklingsproces og fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog, herunder gennem programmer under civilsamfundsfaciliteten. [Ændring 37]

(26b)   Unionen bør støtte civilsamfundsorganisationer og fremme en større strategisk inddragelse heraf i alle eksterne instrumenter og programmer, herunder de geografiske programmer og foranstaltningerne vedrørende hurtig reaktion i henhold til denne forordning i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. oktober 2012 om "Demokratiske rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser". [Ændring 38]

(27)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(33).

(28)  Forordningen bør bidrage til at integrere klimaindsatsen klima- og miljøindsatsen i Unionens politikker og til opfyldelsen af det overordnede mål om, at 25 % af Unionens budgetudgifter understøtter klimamålene, vedrørende Unionens budgetudgifter til understøttelse af klimamålene og støtte foranstaltninger, der medfører klare og identificerbare sidegevinster på tværs af sektorer, idet den derved afspejler vigtigheden af at tackle klimaændringer, beskytte miljøet og bekæmpe tab af biodiversitet i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, biodiversitetkonventionen og FN's mål for bæredygtig udvikling. Foranstaltninger i henhold til denne forordning forventes at bidrage med 45 % af dens samlede finansieringsramme til klimamål, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse, og heraf bør 30 % målet om, at 25 % af den samlede dens finansieringsramme anvendes afsættes til at opfylde klimamål afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Der vil blive fastlagt relevante foranstaltninger i løbet af forordningens gennemførelse anvendelse, og det samlede bidrag fra forordningen bør indgå i relevante evalueringer og revisioner. Unionens tiltag på dette område bør have særligt fokus på overholdelsen af Parisaftalen og Rio-konventionerne og ikke bidrage til miljøforringelse eller skade miljøet eller klimaet. Tiltag og foranstaltninger, der bidrager til at opfylde klimamålet, skal navnlig lægge vægt på støtte til tilpasning til klimaændringer i fattige og meget udsatte lande og tage hensyn til forbindelsen mellem klima, fred og sikkerhed, styrkelse af kvinders stilling og bekæmpelse af fattigdom. Denne forordning bør bidrage til en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og fremme bæredygtig og sikker minedrift, skovforvaltning og landbrug. [Ændring 39]

(29)  Det er vigtigt at øge samarbejdet Samarbejde med partnerlande om migration med partnerlande, idet fordelene ved en styret og regulær om migration kan føre til, at begge parter kan nyde godt af velordnet, sikker og ansvarlig skal høstet, mens den irregulære migration skal tackles, og til effektiv imødegåelse af irregulær migration og tvangsfordrivelse. Et sådant samarbejde bør bidrage til at lette sikre og lovlige adgangsveje for migration og asyl, sikre adgang til international beskyttelse, håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, dialog med diasporaer, øget grænseforvaltning, fortsat bekæmpelse og fortsatte bestræbelser på at imødegå irregulær migration, menneskehandel og smugling af migranter, en fortsat indsats med hensyn til sikker, værdig og varig tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegrering, når dette er relevant, på en konfliktsensitiv måde, på grundlag af gensidig ansvarlighed og under fuldstændig overholdelse af humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser. Tredjelandes effektive samarbejde med Unionen på dette område bør derfor være en integreret del af de generelle principper i denne forordning., i henhold til folkeretten og EU-retten. Det er vigtigt, at skabe større der er konsistens mellem migrations- og udviklingssamarbejdspolitikken, hvis det skal sikres, at udviklingsbistanden hjælper partnerlandene til at styre migrationen mere effektivt bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme rettigheder og friheder samt bidrage til en velordnet, sikker og ansvarlig migrationsstyring. Denne forordning bør bidrage til en koordineret, holistisk og struktureret tilgang til migration, idet der bør skabes størst mulig synergi, og løftestangseffekten bør udnyttes som maksimerer synergier og den positive indvirkning af migration og mobilitet på udviklingen. [Ændring 40]

(30)  Denne forordning bør sammen med Unionens migrationspolitik migrations- og udviklingspolitik sætte Unionen i stand til at reagere på udfordringer, behov og muligheder i forbindelse med migration. For at bidrage til det formål, for at maksimere migrationens bidrag til udvikling og med forbehold af uforudsete omstændigheder nye udfordringer eller behov forventes maksimalt 10 % af den samlede finansieringsramme for forordningen at blive afsat til at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og støtte migrationsstyring større engagement med henblik på at fremme sikker, ordentlig, regelmæssig og ansvarlig migration og gennemførelse af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker og -forvaltning, herunder beskyttelse af flygtninges og migranters rettigheder baseret på folkeretten og EU-retten, inden for rammerne af denne forordnings mål. Denne forordning bør også bidrage til at tackle fænomenet hjerneflugt og til at støtte de behov, som fordrevne personer og værtssamfund har behov for, navnlig ved at give adgang til grundlæggende tjenesteydelser og eksistensmuligheder. [Ændring 41]

(30a)   Informations- og kommunikationsteknologier og -tjenesteydelser har vist sig at være katalysatorer for bæredygtig udvikling og inklusiv vækst. De kan være centrale elementer med hensyn til at forbedre borgernes liv, selv i de fattigste lande, navnlig ved at styrke kvinders og pigers stilling, forbedre demokratisk styring og gennemsigtighed og fremme produktivitet og jobskabelse. Ikke desto mindre er konnektivitet og overkommelige priser fortsat et problem både på tværs af og i regionerne, da der er store forskelle mellem høj- og lavindkomstlandene og mellem byerne og landdistrikterne. Denne forordning bør derfor hjælpe Unionen med yderligere at integrere digitaliseringen i Unionens udviklingspolitikker. [Ændring 42]

(30b)  2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015ved en resolution, understreger vigtigheden af at fremme fredelige og inkluderende samfund både som et mål for bæredygtig udvikling (mål nr. 16) og med henblik på at opnå andre udviklingspolitiske resultater. Mål for bæredygtig udvikling nr. 16.a kræver specifikt, at relevante nationale instrumenter styrkes, herunder gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, navnlig i udviklingslande, med henblik på at forebygge vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet. [Ændring 43]

(30c)  I kommunikéet af 19. februar 2016 fra mødet på højt plan ajourførte Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) Komité for Udviklingsbistand rapporteringsdirektiverne om officiel udviklingsbistand inden for området fred og sikkerhed. Finansiering af de tiltag, der gennemføres i overensstemmelse med denne forordning, udgør officiel udviklingsbistand, nårs den opfylder de kriterier, der er fastsat i disse rapporteringsdirektiver eller eventuelle efterfølgende rapporteringsdirektiver, som Komitéen for Udviklingsbistand er i stand til at blive enige om. [Ændring 44]

(30d)  Kapacitetsopbygningen til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling bør udelukkende anvendes i de særlige tilfælde, hvor forordningens målsætninger ikke kan opfyldes ved hjælp af andre aktiviteter i forbindelse med udviklingssamarbejdet. Støtte til sikkerhedssektorens aktører i tredjelande, herunder, i særlige tilfælde, til militæret i relation til forebyggelse af konflikter, krisestyring eller stabilisering er afgørende for at sikre passende betingelser for fattigdomsbekæmpelse og udvikling. God regeringsførelse, effektiv demokratisk kontrol og civilt tilsyn med sikkerhedssystemet, herunder med militæret, samt overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet er i enhver sammenhæng væsentlige egenskaber ved en velfungerede stat og bør fremmes gennem en bredere støtte til tredjelande til reform af sikkerhedssektoren. [Ændring 45]

(30e)  Denne forordning bør bygge på konklusionerne i den evaluering, som Kommissionen er blev anmodet om at udarbejde inden juni måned 2020, herunder en omfattende offentlig høring af flere forskellige interessenter, der vurderer sammenhængen mellem kapacitetsopbygning til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling inden for rammerne af forbindelsen mellem sikkerhed og udvikling, som finansieres af Unionen og dens medlemsstater via den globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling. [Ændring 46]

(30f)  Unionen bør også fremme en konfliktsensitiv og kønsbevidst tilgang i forbindelse med alle tiltag og programmer i henhold til denne forordning med det formål at undgå negative indvirkninger og få de størst mulige positive indvirkninger. [Ændring 47]

(31)  De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF bør anvendes på denne forordning. Disse regler findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1046(34) (”finansforordningen”) og fastlægger bl.a. proceduren for fastlæggelse og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(32)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne anvendelsesmetoderne i henhold til denne forordning vælges ud fra den mulighed, som de giver for på grundlag af partnernes behov, præferencer og særlige forhold, deres relevans, bæredygtighed samt deres evne til at overholde principperne om udviklingseffektivitet, nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. Den Europæiske Demokratifonds rolle som en fond, der via de europæiske institutioner er bemyndiget til at støtte demokrati, civilsamfund og menneskerettigheder i hele verden, bør styrkes og udvides i henhold til nærværende forordning. Den Europæiske Demokratifond bør gives administrativ fleksibilitet og finansiel mulighed for at udbetale målrettede tilskud til de civilsamfundsaktører i det europæiske naboskabsområde, der står for gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik, navnlig når det vedrører demokratiudvikling, menneskerettigheder, frie valg og retsstatsprincippet. [Ændring 48]

(33)  Den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus ("EFSD+"), som bygger på den vellykkede forgænger EFSD(35), bør udgøre en integreret finansiel pakke, som yder finansiering i form af tilskud, budgetgarantier og finansielle instrumenter på verdensplan. EFSD+ bør støtte den eksterne investeringsplan og kombinere blandings- og budgetgarantiforanstaltninger, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder dem, der dækker risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner, og som tidligere blev foretaget inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat. I betragtning af den rolle, Den Europæiske Investeringsbank har i henhold til traktaterne, og dens erfaringer i de seneste årtier med at støtte Unionens politikker, bør den forblive en naturlig partner for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen anvendelsen af foranstaltninger under garantien for foranstaltninger udadtil. De andre multilaterale udviklingsbanker eller de nationale udviklingsbanker i Unionen har desuden evnerne og kapitalen til at tilføre betydelig værdi til virkningen af Unionens udviklingspolitik, og deres deltagelse under EFSD+ bør derfor ligeledes fremmes kraftigt gennem denne forordning. [Ændring 49]

(34)  Formålet med EFSD+ er at støtte investeringer og derved bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling ved at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk, kulturel og social udvikling og fremme den samfundsøkonomiske modstandskraft i partnerlande, idet der især fokuseres på udryddelse af fattigdom, bæredygtig og inklusiv vækst, forebyggelse af konflikter og fremme af fredelige, retfærdige og inkluderende samfund, bæredygtige og inklusive økonomiske fremskridt, håndtering af klimaændringer gennem afbødning og tilpasning, miljøforringelser, skabelse af anstændigt arbejde, i overensstemmelse med ILO's standarder og økonomiske muligheder, navnlig for unge, kvinder og sårbare personer. Der bør lægges vægt på at sikre inklusiv og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og på udviklingen af færdigheder og iværksætteri, samfundsøkonomiske iværksætterånd ved at styrke de uddannelsesmæssige og kulturelle strukturer, herunder for børn i humanitære nødsituationer og situationer med tvangsfordrivelse. Den bør også sigte mod at støtte et stabilt investeringsmiljø, industrialisering, socioøkonomiske sektorer, kooperativer, sociale virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt på at tackle styrke demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, idet manglen herpå ofte udgør de specifikke underliggende socioøkonomiske årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse, i overensstemmelse med de relevante vejledende programmeringsdokumenter. Der bør lægges særlig vægt på skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande. Der bør være særlig fokus på at forbedre leveringen af grundlæggende offentlige basistjenesteydelser, på fødevaresikkerhed og på at forbedre livskvaliteten for de hurtigt voksende bybefolkninger, herunder gennem passende, sikre og økonomisk overkommelige boliger. EFSD+ bør anspore profitorienterede/ikkeprofitorienterede partnerskaber som en måde at lede den private sektors investeringer med henblik på bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom. Den strategiske inddragelse af civilsamfundsorganisationer og EU-delegationer i partnerlande bør også fremmes i alle faser af projektcyklussen for at hjælpe med at finde skræddersyede løsninger til fremme af den socioøkonomiske udvikling af samfund, jobskabelse og nye forretningsmuligheder. Investeringer bør baseres på konfliktanalyser, fokusere på de grundlæggende årsager til konflikt, sårbarhed og uroligheder, maksimere muligheden for at fremme fred og minimere risiciene for at forværre konflikter. [Ændring 50]

(35)  EFSD+ bør maksimere finansieringens additionalitet, afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold, levere innovative produkter og tiltrække midler fra den private sektor for at optimere bidragene fra privat finansiering til en lokal bæredygtig udvikling. Inddragelse af den private sektor i Unionens samarbejde med partnerlande gennem EFSD+ bør give en målbar og ekstra indvirkning på udviklingen, der fuldt ud respekterer miljøet og lokalsamfundenes rettigheder og indkomstgrundlag, og uden at forvride markedet og det lokale marked eller udsætte lokale økonomiske aktører for unfair konkurrence. EFSD+ bør være omkostningseffektiv og baseret på gensidig ansvarlighed og risiko- og udgiftsdeling. EFSD+ bør, selvom det er baseret på tilstrækkelige ansvarligheds- og gennemsigtighedskriterier, fungere som en "one-stop-shop", der modtager finansieringsforslag fra de finansielle institutioner og offentlige eller private investorer og leverer forskellige former for finansiel bistand til støtteberettigede investeringer. [Ændring 51]

(35a)  En EU-garanti for statslige investeringstransaktioner i den offentlige sektor udgør en del af EFSD+. Denne EU-garanti må ikke udvides til at omfatte statslige investeringstransaktioner, der involverer videreudlån til den private sektor eller udlån til eller til fordel for offentlige myndigheder, som kan få adgang til offentlig finansiering uden statslige garantier. For at støtte EIB's kapacitetsplanlægning skal EIB tildeles et garanteret minimumsvolumen af disse statslige investeringstransaktioner. [Ændring 52]

(36)  Der bør oprettes en garanti for foranstaltninger udadtil på grundlag af den eksisterende EFSD-garanti og Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande. Garantien for foranstaltninger udadtil bør støtte foranstaltninger under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, makrofinansiel bistand og lån til tredjelande på grundlag af Rådets afgørelse 77/270/Euratom(36). Disse foranstaltninger bør støttes af bevillinger i henhold til denne forordning samt bevillinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../...(37) (IPA III-forordningen) og EINS-forordningen, som også bør omfatte hensættelse af midler og forpligtelser som følge af henholdsvis makrofinansiel bistand i form af lån og lån til tredjelande, som omhandlet i EINS-forordningens artikel 10, stk. 2. Ved finansiering af foranstaltninger under EFSD+ bør der gives prioritet til dem, som har en stor indvirkning på jobskabelse skabelsen af anstændige job og indkomstgrundlag, og hvis cost-benefit-forhold styrker investeringens bæredygtighed og giver den bedste garanti for bæredygtighed og langsigtet gennemslagskraft for hele det lokale ejerskab. De foranstaltninger, der understøttes af garantien for foranstaltninger udadtil, bør ledsages af en grundig forudgående vurdering af miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter, herunder indvirkningen på menneskerettigheder og være indtjeningsmulighederne i de berørte samfund samt indvirkningen på ulighed og klarlæggelse af måder, hvorpå disse uligheder kan håndteres, i overensstemmelse med kravene om bedre regulering og under behørig hensyntagen til princippet om frit og forudgående informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund i forbindelse med investeringer i jord. Garantien for foranstaltninger udadtil bør ikke anvendes til at yde væsentlige offentlige tjenester, som fortsat er statens ansvar. Efterfølgende konsekvensanalyser bør også udarbejdes med henblik på at måle udviklingens indvirkning på EFSD+-operationerne. [Ændring 53]

(37)  Der bør med hensyn til modparter, der kan komme i betragtning, indføres en undtagelse fra reglerne vedrørende metoderne til gennemførelse af Unions budget, der er fastsat i finansforordningen, således at der skabes fleksibilitet, øget interesse i den private sektor, fair konkurrence fremmes, og investeringernes virkning maksimeres. De pågældende modparter, som kan komme i betragtning, kan også være organer, der ikke har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, eller privatretlige organer undergivet lovgivningen i et partnerland. [Ændring 54]

(38)  Med henblik på at øge effekten af garantien for foranstaltninger udadtil bør medlemsstaterne og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde have mulighed for at bidrage i form af kontantbidrag eller garantier. Bidrag i form af en garanti bør ikke overstige 50 % af beløbet af de foranstaltninger, der garanteres af Unionen. De finansielle forpligtelser, der følger af denne garanti, bør ikke tilføres, og likviditetsstødpuden bør finansieres via den fælles hensættelsesfond.

(39)  Foranstaltninger Tiltag udadtil gennemføres anvendes ofte i et meget ustabilt miljø, der kræver løbende og hurtig tilpasning til de nye behov, der opstår hos Unionens partnere, og til globale udfordringer vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed og stabilitet, klimaændringer, miljø, verdenshavene samt migrationskrisen og migration, herunder de underliggende årsager hertil såsom fattigdom og ulighed samt indvirkningen af det stigende antal tvangsfordrevne personer på verdensplan, navnlig i udviklingslandene. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse anvendelse af programmerne. For at give EU større mulighed for at reagere på uforudsete behov, der ikke er omfattet af programmerne og programmeringsdokumenterne, bør der med udgangspunkt i de positive erfaringer med Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) være et uudnyttet foruddefineret beløb, der kan fungere som stødpude for nye udfordringer og prioriteter. Det bør anvendes i behørigt begrundede tilfælde i overensstemmelse med procedurerne i denne forordning. [Ændring 55]

(40)  Selv om princippet om, at Unionens budget fastsættes årligt, skal overholdes, bør der i forordningen være mulighed for at udnytte den fleksibilitet, som finansforordningen allerede giver mulighed for i forbindelse med andre politikker, nemlig fremførsler og genforpligtelse af midler, således at der sikres en effektiv brug af Unionens midler både for Unionens borgere og partnerlandene, hvorved de EU-midler, der er til rådighed for Unionens foranstaltninger udadtil, maksimeres.

(41)  I henhold til artikel 83 i Rådets afgørelse .../.... (OLT) bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, være berettiget til at modtage finansiering i henhold til denne forordning i overensstemmelse med dens regler og mål samt eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Endvidere bør samarbejde mellem partnerlandene og de oversøiske lande og territorier samt Unionens regioner i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, fremmes på områder, hvor der er interessesammenfald.

(42)  Med henblik på at styrke partnerlandenes demokratiske ejerskab over deres udviklingsprocesser og den eksterne bistands bæredygtighed bør Unionen, når det er relevant, fremme anvendelsen af partnerlandenes egne institutioner, ressourcer og ekspertise og partnerlandenes egne systemer og procedurer i alle aspekter af samarbejdets projektcyklus, samtidig med at lokale ressourcer og ekspertise samt de lokale regeringers og civilsamfunds fulde deltagelse sikres. Unionen bør også stille undervisningsprogrammer vedrørende ansøgning om EU-finansiering til rådighed for lokale myndigheders embedsmænd og civilsamfundsorganisationer for at hjælpe dem med at øge deres projekters støtteberettigelse og effektivitet. Disse programmer bør gennemføres i de berørte lande, være tilgængelige på det pågældende lands sprog og supplere eventuelle fjernundervisningsprogrammer, som også er oprettet, med henblik på at sikre en målrettet undervisning, der imødekommer det pågældende lands behov. [Ændring 56]

(43)  Årlige eller flerårlige handlingsplaner og foranstaltninger omhandlet i artikel 19 udgør arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i et samlet dokument.

(44)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, bl.a. svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(38), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(39), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(40) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(41). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(42). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder; af denne grund bør aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne forordnings gennemførelse, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revision og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og som sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives tilsvarende rettigheder.

(44a)  Med henblik på at bidrage til den internationale bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, svindel, korruption og hvidvaskning af penge bør al finansiering via denne forordning foregå på en fuldstændig gennemsigtig måde. Endvidere bør de støtteberettigede modparter hverken støtte aktiviteter, der gennemføres med ulovlige formål, eller deltage i nogen finansierings- eller investeringstransaktioner, der foregår gennem et selskab beliggende i en ikkesamarbejdsvillig jurisdiktion eller i et skattely. Modparter bør også afholde sig fra at gøre nogen brug af skatteundgåelse eller aggressive skatteplanlægningsordninger. [Ændring 57]

(45)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(43). [Ændring 58]

(46)  Med henblik på at supplere eller ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unionens funktionsmåde, for så vidt angår tilførselssatserne i artikel 26, stk. 3, samarbejds- og interventionsområderne i bilag II, III og IV, de prioriterede områder for foranstaltninger under EFSD+, der er opført i bilag V, forvaltningen af EFSD+ i bilag VI, til at revidere eller supplere indikatorerne i bilag VII, hvor dette skønnes relevant, og til at supplere denne forordning med bestemmelser om etableringen af en overvågnings- og evalueringsramme. ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 TEUF, for så vidt angår fastlæggelse af Unionens strategi, prioritetsområderne, de detaljerede målsætninger, de forventede resultater, de specifikke performanceindikatorer og den specifikke økonomiske tildeling og fremgangsmåde for samarbejde i hvert geografisk og tematisk program samt for handlingsplaner og foranstaltninger, der ikke er baseret på programmeringsdokumenter, som fastlægger en operationel ramme for menneskerettigheder, som fastlægger en ramme for risikostyring, som afgør, hvilke behov, der ikke er omfattet af programmerne eller programmeringsdokumenterne, som afgør suspension af bistand, som fastlægger en ramme for en performanceorienteret tilgang, som fastlægger tilførselssatserne, som fastlægger en ramme for overvågning og evaluering, og som udvider foranstaltningernes anvendelsesområde til lande og territorier, der ikke er omfattet af denne forordning. Med henblik på at ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår samarbejds- og interventionsområderne i bilag II, III og IV, de prioriterede områder for foranstaltninger under EFSD+ og investeringsvinduerne, der er opført i bilag V, samt de anførte indikatorer i bilag VII. [Ændring 59]

(47)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(44) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt bør omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for at evaluere programmets praktiske virkninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau af relevante interessenter såsom civilsamfund og eksperter, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 60]

(48)  Henvisninger i artikel 9 i Rådets afgørelse 2010/427/EU(45) til EU-instrumenter, som erstattes ved denne forordning, bør læses som henvisninger til denne forordning, og Kommissionen bør sikre, at denne forordning gennemføres i overensstemmelse med den rolle, EU-Udenrigstjenesten har i henhold til afgørelsen. På grund af denne forordnings brede karakter og anvendelsesområde og for at sikre sammenhæng mellem principperne, målene og udgifterne i henhold til både denne forordning og andre eksterne finansieringsinstrumenter, såsom EINS-forordningen eller instrumenter, der er uløseligt forbundet med eksterne politikker, såsom IPA III-forordningen, bør en horisontal styringsgruppe med deltagelse af alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og med næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) eller en repræsentant for dennes kontor som formand være ansvarlig for styringen, samordningen og forvaltningen af politikkerne, programmerne, målene og tiltagene i henhold til denne forordning med henblik på at sikre sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i Unionens eksterne finansiering. NF/HR bør sikre en overordnet politisk koordinering af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med alle tiltag, herunder tiltag vedrørende hurtig reaktion og ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og under hele programmeringscyklussen, planlægningen og anvendelsen af instrumentet bør den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten arbejde sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene på grundlag af arten af og målene for den planlagte foranstaltning, idet der tages udgangspunkt i deres ekspertise. Alle forslag til afgørelse bør udarbejdes ved at følge Kommissionens procedurer og bør forelægges Kommissionen til vedtagelse. [Ændring 61]

(48a)  Anvendelsen af denne forordning bør, hvor det er relevant, supplere og være forenelig med de foranstaltninger, som Unionen træffer med henblik på gennemførelse af målsætningerne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for rammerne af kapital to, afsnit V i TEU, og de foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af femte del i TEUF. [Ændring 62]

(49)  De påtænkte foranstaltninger, der er fastlagt i det følgende, bør nøje overholde de betingelser og procedurer, der følger af Unionens restriktive foranstaltninger — [Ændring 63]

(49a)  Europa-Parlamentet bør være fuldt ud involveret i instrumenternes udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaser med henblik på at garantere politisk og demokratisk kontrol samt ansvarlighed for Unionens midler i relation til Unionens optræden udadtil. Der bør etableres en styrket dialog mellem institutionerne med henblik på at sikre, at Europa-Parlamentet er i stand til at udøve politisk kontrol på en systematisk og problemfri måde i forbindelse med denne forordnings anvendelse, hvorved både effektiviteten og legitimiteten øges — [Ændring 64]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes programmet "instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde" ("instrumentet").

Ved forordningen fastsættes målene for instrumentet, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for at yde finansieringen.

Ved forordningen oprettes ligeledes Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus ("EFSD+") og en garanti for foranstaltninger udadtil.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "landeprogram": et vejledende program, der omfatter et land

2)  "flerlandeprogram": et vejledende program, der omfatter mere end et land

3)  "grænseoverskridende samarbejde": samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere lande og territorier uden for EU langs Unionens ydre grænser

4)  "regionalprogram": et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et tredjeland inden for samme geografiske område, jf. artikel 4, stk. 2,

5)  "transregionalprogram": et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et tredjeland inden for forskellige områder, jf. artikel 4, stk. 2

6)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

6a)   "civilsamfundsorganisationer": alle ikke-statslige, almennyttige og ikkevoldelige strukturer, hvorigennem mennesker organiserer sig med henblik på at forfølge fælles mål og idealer, det være sig politiske, kulturelle, sociale, økonomiske, religiøse eller miljømæssige mål og idealer, eller på at drage myndigheder til ansvar, og som opererer på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan og kan omfatte både by- og landbaserede samt formelle og uformelle organisationer; inden for rammerne af det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati omfatter "civilsamfundet" alle enkeltpersoner eller grupper, som er uafhængige af staten, og hvis aktiviteter bidrager til at fremme menneskerettigheder og demokrati, herunder menneskerettighedsforkæmpere som defineret i FN's erklæring om individers rettigheder og ansvar [Ændring 65]

6b)  "lokale myndigheder": regeringsinstitutioner eller offentlige myndigheder, som opererer på et subnationalt niveau (f.eks. på kommunalt plan, lokalsamfunds- eller distriktsplan, eller på provinsielt eller regionalt plan) [Ændring 66]

7)  "investeringsvindue": et udpeget område, hvortil der kan ydes støtte ved hjælp af garantien under EFSD+ til investeringsporteføljer i bestemte regioner, lande eller sektorer

8)  "bidragyder": en medlemsstat, en international finansiel institution eller en offentlig institution i en medlemsstat, et offentligt organ eller andre offentlige eller private enheder, der bidrager med kontante tilskud eller garantier til den fælles hensættelsesfond [Ændring 67]

8a)  "additionalitet": det princip, der sikrer, at støtte via garantien for foranstaltninger udadtil bidrager til bæredygtig udvikling ved hjælp af foranstaltninger, der ikke kunne have været gennemført uden garantien, eller hvorved der opnås positive resultater, der går ud over, hvad der ville have kunnet opnås uden støtte, og det omfatter også, at der mobiliseres finansiering fra den private sektor, at markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold afhjælpes, og at en investerings kvalitet, bæredygtighed, effekt eller omfang forbedres eller øges. Princippet sikrer desuden, at investerings- og finansieringstransaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, ikke erstatter støtte fra en medlemsstat, privat finansiering eller andre finansielle tiltag fra Unionens eller international side og ikke fortrænger andre offentlige eller private investeringer. Projekter, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, har typisk en højere risikoprofil end den portefølje af investeringer, der støttes af de støtteberettigede modparter inden for rammerne af deres normale investeringspolitikker uden garantien for foranstaltninger udadtil [Ændring 68]

8b)  "industrialiserede lande": andre tredjelande end de udviklingslande, der fremgår af listen over modtagere af officiel udviklingsbistand ("ODA"), som er udarbejdet af OECD's Komite for Udviklingsbistand ("OECD-DAC") [Ændring 69]

8c)  "fattigdom": alle de forhold, hvorunder mennesker er dårligt stillede og opfattes som svækkede i forskellige samfund og lokale sammenhænge; fattigdoms centrale dimensioner omfatter økonomiske, menneskelige, politiske og sociokulturelle muligheder samt muligheden for at kunne beskytte sig selv [Ændring 70]

8d)   "kønssensitivitet": at handle med den intention at forstå og tage hensyn til de sociale og kulturelle faktorer, der indgår i kønsbaseret udstødelse og diskrimination i alle offentlige og private sammenhænge [Ændring 71]

8e)   "konfliktsensitivitet": at handle med forståelse for, at ethvert initiativ, der gennemføres i et konfliktramt miljø, vil interagere med den pågældende konflikt, og at en sådan interaktion vil have konsekvenser, der kan have positive eller negative følgevirkninger; konfliktsensitivitet betyder også, at det på bedst mulig måde sikres, at Unionens tiltag (politiske, politikrelaterede, ekstern bistand) ikke har en negativ indvirkning, og at den positive indvirkning på konfliktens dynamikker udnyttes mest muligt og derved bidrager til forebyggelse af konflikter, strukturel stabilitet og fredsopbygning [Ændring 72]

Når der henvises til "menneskerettigheder", omfatter dette også de grundlæggende frihedsrettigheder [Ændring 73]

I forbindelse med artikel 15 kan de lande, hvor behovet er størst, også omfatte de lande, der er opført i bilag I. [Ændring 74]

Artikel 3

Mål

1.  Det generelle mål med denne forordning er at fastlægge den finansielle ramme, der gør det muligt for Unionen at fastholde og fremme Unionens sine værdier, principper og grundlæggende interesser på verdensplan med henblik på at forfølge i overensstemmelse med målene og principperne i Unionens optræden udadtil, jf. i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i TEU samt artikel 11 og 208 i TEUF. [Ændring 75]

2.  De specifikke mål med forordningen er, jf. stk. 1:

a)  at støtte og fremme dialog og samarbejde med lande og regioner uden for EU i naboskabet, Afrika syd for Sahara, Asien, Stillehavet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien

aa)   at bidrage til opfyldelsen af de internationale forpligtelser og målsætninger, som Unionen har aftalt, navnlig 2030-dagsordenen, målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen [Ændring 76]

ab)   at udvikle et særligt styrket forhold mellem landene i Unionens østlige og sydlige naboskabsområde, som bygger på samarbejde, fred og sikkerhed, gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til de universelle værdier demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder, socioøkonomisk integration, miljøbeskyttelse og klimaindsats [Ændring 77]

ac)  at stræbe efter at nedbringe og på lang sigt udrydde fattigdom, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC-landene); at muliggøre en bæredygtig social og økonomisk udvikling [Ændring 78]

b)  på globalt niveau, at konsolidere og fremme demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder, støtte civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, fremme stabilitet og fred, forebygge konflikt og fremme retfærdige og inkluderende samfund, multilateralisme, international retfærdighed og ansvarlighed, og tackle andre globale og regionale udfordringer, herunder klimaændringer og miljøforringelser samt udenrigspolitiske behov og prioriteter, som anført i bilag III, herunder at fremme tillidsskabende og gode naboskabsforbindelser [Ændring 79]

ba)   at beskytte og fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt ligestilling mellem kønnene og social lighed, også under de mest vanskelige forhold og i hastende tilfælde, i samarbejde med civilsamfund, herunder menneskerettighedsforkæmpere over hele verden [Ændring 80]

c)  hurtigt at reagere på: krisesituationer, uroligheder og konflikter, udfordringer med hensyn til modstandskraft og forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger samt udenrigspolitiske behov og prioriteter. [Ændring 81]

Opfyldelsen af disse mål måles ved hjælp af relevante indikatorer, jf. artikel 31.

3.  Mindst 92 95 % af udgifterne i henhold til forordningen skal opfylde kriteriet for officiel udviklingsbistand som fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand. Denne forordning skal bidrage til at opnå det kollektive mål om, at der skal afsættes 0,2 % af Unionens bruttonationalindkomst til de mindst udviklede lande og 0,7 % af Unionens bruttonationalindkomst til officiel udviklingsbistand inden for tidsfristen i 2030-dagsordenen. [Ændring 82]

3a.   Mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand, der finansieres i henhold til denne forordning, bør på tværs af alle programmer, geografiske og tematiske, hvert år og i hele programmets varighed, øremærkes til social inklusion og menneskelig udvikling med henblik på at støtte og styrke leveringen af grundlæggende sociale tjenesteydelser, såsom sundhed, uddannelse, ernæring og social beskyttelse, navnlig for de mest marginaliserede grupper og med særlig vægt på kvinder og børn. [Ændring 83]

3b.  Mindst 85 % af de geografiske og tematiske programmer, der finansieres af den officielle udviklingsbistand i henhold til denne forordning, skal have ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling som et primært eller væsentligt mål, som fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand. En betydelig del af disse programmer skal have ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling som et primært mål. [Ændring 84]

Artikel 4

Anvendelsesområde og opbygning

1.  EU-finansiering i henhold til denne forordning gennemføres anvendes ved hjælp af: [Ændring 85]

a)  geografiske programmer

b)  tematiske programmer

c)  foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion.

2.  De geografiske programmer omfatter samarbejde med et eller flere lande i følgende områder:

a)  naboskabet

b)  Afrika syd for Sahara

c)  Asien og Stillehavet

d)  Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien.

Geografiske programmer kan omfatte alle tredjelande, bortset fra kandidater og potentielle kandidater, jf. forordning (EU) nr. .../..(46) (IPA) og oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse .../.... (EU). Der kan også oprettes geografiske programmer med et kontinentalt eller transregionalt anvendelsesområde, navnlig et panafrikansk program, som omfatter de afrikanske lande i henhold til litra a) og b), og et program, som omfatter landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet i henhold til litra b), c) og d). [Ændring 86]

Geografiske programmer i naboskabets område kan omfatte alle lande, der er omhandlet i bilag I.

For at opfylde målene i artikel 3 skal de geografiske programmer baseres på de samarbejdsområder, der er anført i bilag II.

3.  De tematiske programmer omfatter foranstaltninger med tilknytning til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling på globalt niveau på følgende områder:

a)  Menneskerettigheder og demokrati

b)  Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder: [Ændring 87]

c)  Stabilitet og fred

d)  Globale udfordringer

da)  Udenrigspolitiske behov og prioriteter [Ændring 88]

Tematiske programmer kan omfatte alle tredjelande. Oversøiske lande og territorier har fuld adgang til tematiske programmer som fastsat i, jf. Rådets afgørelse .../... (EU). Deres effektive deltagelse skal sikres under hensyntagen til deres særegenheder og de særlige udfordringer, som de skal tackle. [Ændring 89]

For at opfylde målene i artikel 3 skal de tematiske programmer baseres på de interventionsområder, der er anført i bilag III.

4.  Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion skal muliggøre en hurtig indsats med henblik på at:

a)  bidrage til fred, stabilitet og kriseforebyggelse i nødsituationer, i tilfælde af begyndende kriser og eksisterende kriser og efter kriser [Ændring 90]

b)  bidrage til at styrke staters, herunder lokale myndigheders, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed og til at knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger [Ændring 91]

c)  tjene udenrigspolitiske behov og prioriteter. [Ændring 92]

Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse .../... (EU).

For at opfylde målene i artikel 3 baseres foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion på de interventionsområder, der er anført i bilag IV.

5.  Foranstaltninger i henhold til denne forordning gennemføres anvendes primært ved hjælp af geografiske programmer. [Ændring 93]

Foranstaltninger, der gennemføres anvendes ved hjælp af tematiske programmer, skal supplere foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af geografiske programmer, og støtte globale og transregionale initiativer, der går ud på sigter mod at opfylde internationalt vedtagne mål, især målene for bæredygtig udvikling, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra aa), samt beskytte globale offentlige goder eller tackle globale udfordringer. Der kan også træffes foranstaltninger uafhængigt som led i tematiske programmer, herunder hvis der ikke er et geografisk program eller dette er blevet suspenderet, eller hvis der ikke er nogen aftale om foranstaltningen med det pågældende partnerland, eller hvis foranstaltningen ikke kan håndteres hensigtsmæssigt ved hjælp af geografiske programmer. [Ændring 94]

Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion supplerer geografiske og tematiske programmer samt de foranstaltninger, der finansieres ved Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 (”forordningen om humanitær bistand”). Foranstaltningerne udformes og gennemføres anvendes, således at de, hvis dette er relevant, kan videreføres under geografiske eller tematiske programmer. [Ændring 95]

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere eller ændre bilag II, III og IV.

Artikel 5

Sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet

1.  I forbindelse med denne forordnings gennemførelse anvendelsen af denne forordning, sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med andre alle områder af Unionens optræden udadtil, herunder andre eksterne finansieringsinstrumenter, navnlig IPA III-forordningen samt foranstaltninger vedtaget i henhold til kapitel to i afsnit V i TEU og femte del i TEUF, og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens. Unionen skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i de politikker, den anvender, som formodes at få betydning for udviklingslandene. [Ændring 96]

1a.   Unionen og medlemsstaterne skal koordinere deres respektive støtteprogrammer med sigte på at øge virkningen og effektiviteten af leveringen af støtten og forhindre overlappende finansiering. [Ændring 97]

1b.  I forbindelse med anvendelsen af denne forordning skal Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdninger. [Ændring 98]

2.  Foranstaltninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1257/96, finansieres ikke i henhold til nærværende forordning.

3.  Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne forordning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I så tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.

Artikel 6

Budget

1.  Finansieringsrammen til gennemførelsen anvendelsen af denne forordning i perioden 2021–2027 er 89 200 på 82 451 mio. EUR i 2018-priser (93 154 mio. i løbende priser) [100%]. [Ændring 99]

2.  Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme bevilges som følger:

a)  68 000 mio. EUR 63 687 mio. EUR i 2018-priser (71 954 mio. EUR i løbende priser) [77,24 %] til geografiske programmer: [Ændring 100]

–  Naboskab Naboskabspolitikken mindst 22 000 mio. EUR 20 572 mio. EUR i 2018-priser (23 243 mio. EUR i løbende priser) [24,95 %], [Ændring 101]

–  Afrika syd for Sahara mindst 32 000 mio. EUR 30 723 mio. EUR i 2018-priser (34 711 mio. EUR i løbende priser) [37,26 %], [Ændring 102]

–  Asien og Stillehavet 10 000 mio. EUR 8 851 mio. EUR i 2018-priser (10 000 mio. EUR i løbende priser) [10,73%], herunder mindst 620 mio. EUR i 2018-priser (700 mio. EUR i løbende priser) til Stillehavsområdet [Ændring 103]

–  Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien 4 000 mio. EUR 3 540 mio. EUR i 2018-priser (4 000 mio. EUR i løbende priser) [4,29 %], herunder 1 062 mio. EUR i 2018-priser (1 200 mio. EUR i løbende priser) til Vestindien [Ændring 104]

b)  7 000 mio. EUR 9 471 mio. EUR i 2018-priser (10 700 mio. EUR i løbende priser) [11,49 %] til tematiske programmer: [Ændring 105]

–  Menneskerettigheder og demokrati: mindst 1 500 mio. EUR i 2018-priser (2 000 mio. EUR i løbende priser) [2,15 %], idet op til 25 % af programmet afsættes til finansiering af EU-valgobservationsmissioner [Ændring 106]

–  Civilsamfundsorganisationer 1 500 mio. EUR (CSO'er) og lokale myndigheder (2 390 mio. EUR i 2018-priser (2 700 mio. EUR i løbende priser) [2,90 %], heraf 1 947 mio. EUR i 2018-priser (2 200 mio. EUR i løbende priser) [2,36 %] til civilsamfundsorganisationer og 443 mio. EUR i 2018-priser (500 mio. EUR i løbende priser) [0,54 %] til lokale myndigheder [Ændring 107]

–  Stabilitet og fred 1 000 mio. EUR 885 mio. EUR i 2018-priser (1 000 mio. EUR i løbende priser) [1,07 %], [Ændring 108]

–  Globale udfordringer 3 000 mio. EUR 3 983 mio. EUR i 2018-priser (4 500 mio. EUR i løbende priser) [4,83 %], [Ændring 109]

–  Udenrigspolitiske behov og prioriteter 443 mio. EUR i 2018-priser (500 mio. EUR i løbende priser) [0,54 %] [Ændring 110]

c)  4 000 mio. EUR 3 098 mio. EUR i 2018-priser (3 500 mio. EUR i løbende priser) [3,76 %] til foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion. [Ændring 110]

–  Stabilitet og konfliktforebyggelse i nødsituationer, i tilfælde af begyndende kriser og eksisterende kriser samt efter kriser 1 770 mio. EUR i 2018-priser (2 000 mio. i EUR løbende priser) [2,15 %]

–  Styrke staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed og knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger 1 328 mio. EUR i 2018-priser (1 500 mio. EUR i løbende priser) [1,61 %] [Ændring 111]

3.  Stødpuden for nye udfordringer og prioriteter på 10 200 mio. EUR 6 196 mio. EUR i 2018-priser (7 000 mio. EUR i løbende priser) [7,51 %] skal øge de beløb, der er omhandlet i stk. 2, i henhold til artikel 15. [Ændring 112]

4.  Finansieringsrammen i stk. 2, litra a), skal svare til mindst 75 % af finansieringsrammen i stk. 1.

4a.   Foranstaltningerne i henhold til artikel 9 finansieres med et beløb på op til 270 mio. EUR. [Ændring 113]

4b.   De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme under budgetproceduren, når prioriteterne er blevet aftalt mellem institutionerne. [Ændring 114]

Artikel 7

Politisk ramme

Den overordnede politiske ramme for denne forordnings gennemførelse anvendelse udgøres af associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, multilaterale aftale handelsaftaler og andre aftaler, der fastlægger en juridisk bindende forbindelse med partnerlandene, henstillinger og retsakter, der vedtages af de i henhold til disse aftaler oprettede organer, samt andre relevante multilaterale aftaler, EU-retsakter, Det Europæiske Råds konklusioner, Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder på højt plan med partnerlande, Europa-Parlamentets relevante beslutninger, meddelelser fra Kommissionen eller fælles og holdninger, meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt De Forenede Nationers konventioner og resolutioner. [Ændring 115]

Artikel 8

Generelle principper

1.  Unionen skal gennem dialog og samarbejde med partnerlande og -regioner tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som Unionen bygger på, gennem tiltag i De Forenede Nationer og andre internationale fora og gennem sit samarbejde med civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og private aktører tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de principper, som Unionen bygger på, nemlig demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten. Finansiering i henhold til denne forordning skal være i overensstemmelse med disse principper og Unionens forpligtelser i henhold til folkeretten. [Ændring 116]

1a.  Unionens bidrag til demokrati og retsstatsprincippet og til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal, i overensstemmelse med artikel 2 og 21 i TEU, have rod i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret. [Ændring 117]

2.  Der anvendes en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, med henblik på at indarbejde menneskerettighedsprincipper, hjælpe rettighedshaverne med at gøre deres rettigheder gældende, idet der fokuseres på fattige marginaliserede og sårbare grupper, herunder mindretal, kvinder, børn og unge, ældre, oprindelige folk, LGBTI-personer og personer med handicap, på grundlæggende arbejdstagerrettigheder og social inklusion og på at bistå partnerlandene med at leve op til deres internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne. Forordningen fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders, unges og børns stilling, herunder med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. [Ændring 118]

3.  Unionen støtter i det omfang, det er relevant, etableringen af samarbejde og dialog på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, partnerskabsaftaler og trepartssamarbejde.

Unionen fremmer en multilateral og regelbaseret regel- og værdibaseret tilgang til globale offentlige goder og udfordringer og samarbejder med dette for øje med medlemsstaterne, partnerlande, internationale organisationer, herunder internationale finansielle institutioner og FN-agenturer, -fonde og -programmer og andre donorer. [Ændring 119]

Unionen fremmer samarbejdet med internationale og regionale organisationer og andre donorer. [Ændring 120]

I forbindelserne med partnerlande tages der højde for deres resultater med hensyn til efterlevelse af forpligtelser og gennemførelse af internationale aftaler, særlig Parisaftalen, samt deres aftalemæssige forbindelser med Unionen, navnlig associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler samt handelsaftaler. [Ændring 121]

4.  Samarbejdet mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og partnerlandene på den anden side skal bygge på og fremme principperne om udviklingseffektivitet, når det er relevant, indenfor alle former, nemlig: partnerlandenes ejerskab over udviklingsprioriteter, fokus på resultater, inkluderende udviklingspartnerskaber, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed samt tilpasning til partnerlandenes prioriteter. Unionen fremmer effektiv tilvejebringelse og anvendelse af ressourcer. [Ændring 122]

I overensstemmelse med princippet om inklusive partnerskaber sikrer Kommissionen, når det er relevant, at relevante interessenter fra modtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de er i stand til at spille en meningsfuld rolle i løbet af udformningen, gennemførelsen anvendelsen og den dertil hørende overvågning af programmer. [Ændring 123]

I overensstemmelse med princippet om ejerskab vælger Kommissionen, når det er hensigtsmæssigt, at anvende partnerlandenes systemer til gennemførelsen anvendelse af programmer. [Ændring 124]

5.  Unionen og medlemsstaterne koordinerer deres politik og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer, således at komplementariteten og effektiviteten af deres indsats styrkes.

6.  Programmer og foranstaltninger i henhold til denne forordning skal integrere klimaændringer, miljøbeskyttelse i overensstemmelse med artikel 11 i TEUF, katastroferisikobegrænsning og -beredskab, menneskelig udvikling, konfliktforebyggelse og fredsopbygning, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders, børns og unges stilling, ikkeforskelsbehandling, uddannelse og kultur samt digitalisering og tage hensyn til de indbyrdes forbindelser mellem målene for bæredygtig udvikling for at fremme integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en sammenhængende måde. Programmerne og foranstaltningerne skal bygge på analyser af kapaciteter, risici og sårbarheder, de skal indeholde en menneske- og lokalsamfundsorienteret tilgang til modstandsdygtighed, og de skal være konfliktfølsomme konfliktsensitive. De skal bygge på princippet om, at ingen lades principperne om ikke at lade nogen i stikken og "ikke at gøre skade". [Ændring 125]

7.  Uden at dette påvirker de andre mål for Unionens optræden udadtil, tilstræbes der en mere koordineret, holistisk og struktureret tilgang til migration med partnerne, og virkningen heraf vurderes regelmæssigt, uden at ydelsen af udviklingsbistand til tredjelande gøres betinget af samarbejde om styring af migrationen og under overholdelse af menneskerettighederne, herunder enhver persons ret til at forlade sit oprindelsesland. [Ændring 126]

7a.  Kommissionen sikrer, at de i henhold til denne forordning vedtagne foranstaltninger i relation til sikkerhed, stabilitet og fred, navnlig med henblik på kapacitetsopbygning af militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet samt cybersikkerhed, gennemføres i overensstemmelse med folkeretten, herunder den internationale menneskeret og den humanitære folkeret. Kommissionen kan sammen med de støttemodtagende partnere udarbejde køreplaner for at forbedre de militære aktørers institutionelle og operationelle overholdelse af gennemsigtigheds- og menneskerettighedsstandarderne. Kommissionen skal nøje overvåge, vurdere og rapportere om anvendelsen af sådanne foranstaltninger for hvert relevant mål i medfør af artikel 31 med henblik på at sikre overholdelse af forpligtelserne på menneskerettighedsområdet. Kommissionen skal i relation til disse foranstaltninger og i tillæg til bestemmelserne om risikoforvaltning i henhold til artikel 8, stk. 8, litra b), anvende en konfliktsensitiv tilgang, herunder en streng og systematisk forudgående konfliktanalyse, der fuldt ud integrerer kønsbaserede analyser. Kommissionen skal som supplement til denne forordning vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34, der etablerer en operationel ramme baseret på eksisterende vejledning, som sikrer, at menneskerettighederne tages i betragtning i forbindelse med udformningen og anvendelsen af de i denne artikel anførte foranstaltninger, navnlig for så vidt angår forebyggelse af tortur og andre former for brutal, umenneskelig eller nedværdigende behandling, og at retssikkerheden, herunder uskyldsformodningen, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, respekteres. [Ændring 127]

8.  Kommissionen underretter og har regelmæssigt meningsudvekslinger skal regelmæssigt på eget initiativ og på anmodning af Europa-Parlamentet underrette og have en meningsfuld politisk dialog med Europa-Parlamentet. [Ændring 128]

8a.  Kommissionen skal jævnligt udveksle oplysninger med civilsamfund og lokale myndigheder. [Ændring 129]

8b.   Kommissionen skal som supplement til denne forordning vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34, der etablerer en passende ramme for risikostyring, herunder en vurdering og foranstaltninger til afhjælpning for hvert relevant mål i denne forordning. [Ændring 128]

8c.  Hele instrumentet skal underbygges af gennemsigtighed og ansvarlighed med kraftigt fokus på rapportering og kontrol. Dette omfatter et gennemsigtigt kontrolsystem, herunder rapportering af oplysninger om modtagerne af midler, og hvorvidt betalingerne er foretaget rettidigt. [Ændring 131]

Artikel 9

Kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling

1.  I henhold til artikel 41, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Union må EU-midler i henhold til denne forordning må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. Udstyr, tjenesteydelser eller teknologi, der leveres i henhold til denne forordning, skal underlægges strenge overførelseskontroller som fastlagt i fælles holdning 2008/944/FUSP, forordningen om produkter med dobbelt anvendelse og alle andre gældende restriktive EU-foranstaltninger. I overensstemmelse med forordning (EU) .../... [EU's forordning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf], må nærværende forordning ikke anvendes til at finansiere tilvejebringelsen af redskaber, som kan anvendes til tortur, mishandling eller andre krænkelser af menneskerettighederne. [Ændring 132]

2.  For at bidrage til bæredygtig udvikling, hvilket forudsætter, at der opnås stabile, fredelige og inkluderende samfund, kan EU-bistand i henhold til denne forordning anvendes som led i en bredere reform af sikkerhedssektoren eller til at opbygge kapaciteten hos militære aktører i partnerlande under de ekstraordinære omstændigheder, der er fastsat i stk. 4, med henblik på gennemførelse af udviklingsforanstaltninger og foranstaltninger, der skaber sikkerhed for udvikling, og i overensstemmelse med det overordnede mål om at opnå en bæredygtig udvikling. [Ændring 133]

3.  Bistand i henhold til denne artikel kan navnlig omfatte levering af kapacitetsopbygningsprogrammer til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, herunder uddannelse, mentorordninger og rådgivning såvel som tilvejebringelse af udstyr, infrastrukturforbedringer og tjenester, der er direkte knyttet til denne bistand.

4.  Bistand i medfør af denne artikel må kun ydes:

a)  hvis forudsætningerne for i tilstrækkelig grad at nå Unionens mål i henhold til denne forordning ikke kan opfyldes af ikkemilitære aktører, og der er en trussel mod de fungerende statsinstitutioners eksistens eller beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og statsinstitutionerne ikke kan håndtere den trussel, og

b)  hvis der er konsensus mellem det pågældende partnerland og Unionen om, at militære aktører er afgørende for bevarelse, etablering eller genetablering af de betingelser, der er afgørende for bæredygtig udvikling, og at de pågældende militære aktører ikke er involveret i menneskerettighedskrænkelser eller udgør en trussel mod statslige institutioners funktion, herunder i krisesituationer og skrøbelige eller destabiliserede sammenhænge og situationer. [Ændring 134]

5.  EU-bistand i henhold til denne artikel må ikke anvendes til at finansiere kapacitetsopbygning hos militære aktører til andre formål end gennemførelse af udviklingsforanstaltninger og foranstaltninger, der skaber sikkerhed for udvikling. Den må navnlig ikke anvendes til at finansiere:

a)  faste militærudgifter

b)  anskaffelse af våben og ammunition eller andet dødbringende udstyr

c)  uddannelse, der har til formål direkte at styrke de væbnede styrkers kampkapacitet.

6.  Kommissionen fremmer partnerlandets ejerskab ved udformningen og gennemførelsen anvendelsen af foranstaltninger i henhold til denne artikel. Den udvikler ligeledes de nødvendige elementer og den gode praksis, der kræves for at sikre bæredygtighed og ansvarlighed på mellemlang og lang sigt, og fremmer retsstatsprincippet og etablerede folkeretlige principper. Kommissionen sikrer, at disse foranstaltninger skaber direkte fordele for befolkningen for så vidt angår menneskers sikkerhed, er integreret i en bredere politik for reform af sikkerhedssektoren, der omfatter stærke elementer af demokratisk og parlamentarisk kontrol og ansvarlighed, herunder med hensyn til bedre sikkerhedstjenester, og passer ind i langsigtede freds- og udviklingsstrategier, som er udformet med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til konflikterne. Kommissionen skal endvidere sikre, at foranstaltninger, der har til formål at reformere militære styrker, bidrager til, at de bliver mere gennemsigtige og ansvarlige og respekterer menneskerettighederne for dem, der er undergivet deres jurisdiktion. For så vidt angår foranstaltninger, der tager sigte på at levere udstyr til partnerlandes militære styrker, skal Kommissionen i forbindelse med hver foranstaltning præcisere, hvilken type udstyr der skal leveres. Kommissionen anvender bestemmelserne i artikel 8, stk. 8 b (nyt), for at sikre, at dette udstyr kun vil blive anvendt af de modtagere, der er tiltænkt støtte. [Ændring 135]

7.  Kommissionen fastsætter passende risikovurderings-, overvågnings- og evalueringsprocedurer i forbindelse med foranstaltninger i henhold til denne artikel foretager, inden for rammerne af evalueringen i henhold til artikel 32, og navnlig med henblik på midtvejsevalueringen, fælles evalueringer sammen med medlemsstaterne. Resultaterne skal præge udformningen af programmerne og ressourcefordelingen og yderligere styrke sammenhængen og komplementariteten i Unionens optræden udadtil. [Ændring 136]

AFSNIT II

FORORDNINGENS GENNEMFØRELSE ANVENDELSE AF DENNE FORORDNING [Ændring 137]

Kapitel I

Programmering

Artikel 9 a

Anvendelsesområdet for de geografiske programmer

1.  Unionens samarbejdsaktiviteter i henhold til denne artikel anvendes på aktiviteter af lokal, national, regional, tværregional og kontinental karakter.

2.  For at opfylde målene i artikel 3 udarbejdes de geografiske programmer inden for følgende samarbejdsområder:

a)  god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og civilsamfund

b)  fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af uligheder samt menneskelig udvikling

c)  migration og mobilitet

d)  miljø og klimaændringer

e)  inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, digitalisering og ordentlig beskæftigelse

f)  sikkerhed, stabilitet og fred

g)  partnerskaber.

3.  Yderligere detaljer vedrørende de i stk. 2 omhandlede samarbejdsområder er fastsat i bilag II.

Artikel 9b

Anvendelsesområdet for de tematiske programmer

1.  De tematiske programmer omfatter følgende indsatsområder:

a)  Menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati:

–  beskytte og fremme menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere i lande og nødsituationer, hvor menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er mest truet, herunder ved at håndtere problemer med presserende behov for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere på en fleksibel og sammenhængende måde

–  værne om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og bidrage til at skabe samfund, hvor deltagelse, ikkeforskelsbehandling, lighed, social retfærdighed og ansvarlighed er fremherskende

–  konsolidere og beskytte demokratiet ved at adressere alle aspekter af demokratisk regeringsførelse, herunder ved at styrke demokratisk pluralisme, øge borgerdeltagelse, herunder ved at støtte borgerdrevne valgobservationsorganisationer og deres regionale netværk i hele verden, skabe et gunstigt miljø for civilsamfundene og støtte troværdige, inkluderende og gennemsigtige valgprocesser igennem hele valgcyklussen, navnlig ved hjælp af EU-valgobservationsmissioner (EU EOM'er)

–  fremme effektiv multilateralisme og strategiske partnerskaber ved at bidrage til at styrke internationale, regionale og nationale strukturers kapacitet og styrke lokale aktørers fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet

–  skabe nye synergier på tværs af regioner og etablere netværk blandt lokale civilsamfund og mellem civilsamfund og andre relevante menneskerettighedsorganer og -mekanismer med henblik på at optimere udvekslingen af bedste praksis i relation til menneskerettigheder og demokrati og skabe positive dynamikker

b)  Civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder:

–  støtte et inkluderende, deltagerorienteret, handlekraftigt og uafhængigt civilsamfund i partnerlandene

–  fremme dialogen med og mellem civilsamfundsorganisationer

–  støtte lokale myndigheders kapacitetsopbygning og mobilisering af deres ekspertise for at fremme en territorial tilgang til udvikling

–  øge EU-borgeres bevidsthed, viden om og engagement i de i denne forordnings artikel 3 fastsatte målsætninger

–  støtte civilsamfunds deltagelse i fortalervirksomhed om almindelige retsprincipper og dialoger med regeringer og internationaler institutioner

–  støtte civilsamfund i at bevidstgøre forbrugere og borgere og øge deres kendskab til miljøvenlig produktion og fairtradeproduktion og -forbrug for at tilskynde dem til at udvise en mere bæredygtig adfærd

c)  Stabilitet og fred:

–  bistand til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og kriseberedskab

–  bistand til håndtering af globale og tværregionale trusler og trusler, der er under udvikling

d)  Globale udfordringer

–  sundhed

–  uddannelse

–  ligestilling mellem kønnene

–  børn og unge

–  migration og tvangsfordrivelse

–  ordentligt arbejde, social beskyttelse og ulighed

–  kultur

–  sikring af et sundt miljø og håndtering af klimaændringer

–  bæredygtig energi

–  bæredygtig og inklusiv vækst, ordentlige job og inddragelse af den private sektor

–  fødevarer og ernæring

–  fremme af inkluderende samfund, god økonomisk forvaltning og gennemsigtig forvaltning af offentlige midler

–  adgang til rent vand, sanitet og hygiejne

e)  Udenrigspolitiske behov og prioriteter

–  yde støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale samarbejdsstrategier, fremme politisk dialog og udvikle kollektive tilgange til og svar på udfordringer af global karakter

–  yde støtte til Unionens handelspolitik

–  bidrage til gennemførelsen af den internationale dimension af interne EU-politikker og fremme en bred forståelse for Unionen samt dens synlighed og rolle på den globale scene.

2.  De samarbejdsområder, der er omhandlet i artikel 1, er beskrevet nærmere i bilag III. [Ændring 139]

Artikel 10

Generelle programmeringsprincipper

1.  Samarbejde og interventioner i henhold til denne forordning programmeres med undtagelse af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion som omhandlet i artikel 4, stk. 4.

2.  På grundlag af artikel 7 bygger programmering i henhold til denne forordning på følgende:

a)  Programmeringsdokumenter skaber en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Unionen og partnerlande eller -regioner i overensstemmelse med det overordnede formål og anvendelsesområde og de overordnede mål og principper i denne forordning og baseres på Unionens strategi i relation til et partnerland eller -region eller på Unionens tematiske strategier [Ændring 140]

b)  Unionen og medlemsstaterne konsulterer hinanden på et tidligt tidspunkt i og gennem hele programmeringsprocessen for at fremme sammenhængen, komplementariteten og ensartetheden i deres samarbejde. Fælles programmering skal være den foretrukne metode til landeprogrammering. Fælles programmering kan være åben for andre donorer, hvis det er relevant

c)  Unionen konsulterer også tilskynder på et tidligt tidspunkt og gennem hele programmeringsprocessen til en regelmæssig og inkluderende dialog med andre donorer og aktører fra Unionen og tredjelande, herunder repræsentanter for civilsamfundet og lokale myndigheder, hvis det er relevant samt private og politiske fonde. Europa-Parlamentet informeres om udfaldet af de pågældende høringer. [Ændring 141]

d)  Der ydes via de tematiske programmer vedrørende menneskerettigheder og, demokrati, og civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, og stabilitet og fred, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra a), b) og c), bistand, uafhængigt af om regeringen eller andre myndigheder i det pågældende tredjeland giver samtykke dertil. Disse De tematiske programmer vedrørende menneskerettigheder og demokrati og de tematiske programmer støtter primært civilsamfundsorganisationer vedrørende civilsamfund og lokale myndigheder skal hovedsageligt støtte civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der udsættes for pres. [Ændring 142]

Artikel 11

Programmeringsprincipper for geografiske programmer [Ændring 143]

-1.  Programmeringen i henhold til denne forordning skal tage behørigt hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og demokrati i partnerlande. [Ændring 144]

-1a.  Udarbejdelse, anvendelse og revision af alle programmeringsdokumenter i henhold til denne artikel sker efter principperne om udviklingsvenlig politikkohærens og bistandseffektivitet. [Ændring 145]

-1b.  De geografiske og tematiske programmer skal supplere og hænge sammen med hinanden samt skabe merværdi. [Ændring 146]

1.  Programmeringen af geografiske programmer bygger på følgende principper:

a)  Foranstaltningerne udarbejdes så vidt muligt på grundlag af en inkluderende dialog mellem Unionen Unionens institutioner, medlemsstaterne og det pågældende partnerland, herunder nationale og, lokale og regionale myndigheder, og sker med inddragelse af civilsamfundet civilsamfundsorganisationer, regionale, nationale og lokale parlamenter, lokalsamfund og andre interessenter for at øge ejerskabet det demokratiske ejerskab over processen og for at øge støtten til nationale og regionale strategier, jf. dog stk. 4 [Ændring 147]

b)  Så vidt Når det er muligt, synkroniseres programmeringsperioden med partnerlandets strategicyklusser [Ændring 148]

c)  Programmeringen kan omfatte samarbejdsforanstaltninger, der finansieres af andre bevillinger, jf. artikel 6, stk. 2, og af andre EU-programmer i henhold til deres basisretsakter.

2.  Uden at det berører stk. 1 omfatter programmeringen af geografiske programmer omfatter et specifik, skræddersyet samarbejde, der bygger på: [Ændring 149]

a)  partnernes behov, som fastlægges på grundlag af specifikke kriterier og dybtgående analyser, idet der tages hensyn til befolkningen, fattigdom, ulighed, menneskelig udvikling, situationen med hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, ligestilling mellem kønnene, civilsamfundets råderum, økonomisk og miljømæssig sårbarhed og statens og samfundets modstandsdygtighed [Ændring 150]

b)  partnernes evne til at generere og få adgang til finansielle midler mobilisere og effektivt anvende deres nationale midler til at støtte nationale udviklingsprioriteter og deres evne til at anvende midlerne [Ændring 151]

c)  partnernes engagement, herunder i forpligtelser aftalt i fællesskab med Unionen, og resultater tiltag, hvilket fastslås på grundlag af kriterier som politisk reform, fremskridt i relation til retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption, økonomisk og social udvikling, miljømæssig bæredygtighed samt effektiv anvendelse af bistand [Ændring 152]

d)  den potentielle virkning af EU-midlerne i partnerlande og -regioner

e)  parternes kapacitet og vilje til at fremme fælles interesser og værdier, principper og grundlæggende interesser og til at støtte fælles mål og multilaterale alliancer samt fremskridt med Unionens prioriteter. [Ændring 153]

3.  Ved tildelingen af midler gives højest prioritet til de lande, der er i størst nød, navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlandene og lande, der er i krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig og udsat situation, herunder små østater, der er udviklingslande.

4.  I samarbejdet med industrialiserede lande fokuseres der på at fremme Unionens og fælles interesser samt fælles grundlæggende interesser og værdier, fælles mål og multilateralisme. Et sådan samarbejde skal, hvor det er relevant, baseres på en dialog mellem Unionen, herunder Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne med inddragelse af civilsamfundet. [Ændring 154]

5.  Programmeringsdokumenter for geografiske programmer skal være resultatbaserede og, skal så vidt muligt være resultatorienterede og indeholde tydelige mål og indikatorer til måling af fremskridt og virkningen af Unionens bistand. Hvis det er relevant, tage hensyn til kan indikatorerne baseres på internationalt fastsatte mål og indikatorer standarder, især dem, der gælder for målene for bæredygtig udvikling og nationale resultatrammer, med henblik på at vurdere og videreformidle Unionens bidrag til output, resultater og effekt. [Ændring 155]

6.  Når der udarbejdes programmeringsdokumenter for lande og regioner, der er i krise, har været i krise eller befinder sig i en skrøbelig og udsat situation, tages der behørigt hensyn til de berørte landes eller regioners særlige behov og forhold samt sårbarheder, risici og kapaciteter med henblik på at øge modstandsdygtigheden. Der skal endvidere lægges vægt på konfliktforebyggelse, statsopbygning og fredsopbygning, forsoning efter konflikt og genopbygning, katastrofeberedskab samt kvinders og børns rettigheder i disse processer. Der skal anvendes en menneskerettighedsbaseret tilgang med mennesket i centrum.

Hvis partnerlande eller -regioner er direkte involveret i eller berørt af en krise, en efterkrisesituation eller en skrøbelig situation, lægges der særlig vægt på at forbedre koordineringen blandt alle relevante aktører for at hjælpe med at forebygge vold og hjælpe overgangen fra nødsituation til udviklingsfase. [Ændring 156]

7.  Denne forordning bidrager på baggrund af de programmer, der gennemføres i henhold til artikel 4, stk. 2 i denne forordning til foranstaltninger, der gennemføres i henhold til Erasmus-forordningen. Et vejledende beløb på 2 000 000 000 EUR fra de geografiske programmer skal afsættes til foranstaltninger helliget mobilitet, samarbejde og politisk dialog med myndigheder, institutioner og organisationer i partnerlandene. Der udarbejdes et enhedsprogrammeringsdokument på grundlag af denne forordning for syv år, herunder for midler fra IPA III-forordningen. Erasmus-forordningen gælder for anvendelsen af disse midler, idet der sikres overensstemmelse med IPA III-forordningen. [Ændring 157]

7a.   Denne forordning bidrager til foranstaltninger, der gennemføres i henhold til forordningen om Et Kreativt Europa). Der udarbejdes ét programmeringsdokument på grundlag af denne forordning gældende for syv år, herunder for midlerne fra IPA III-forordningen). Forordningen omEt Kreativt Europa finder anvendelse på disse midler. [Ændring 158]

Artikel 12

Programmeringsdokumenter for geografiske programmer

-1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at udbygge ikkevæsentlige elementer i denne forordning med bestemmelser, der indfører rammer for de enkelte lande og for flerårige programmer, som omfatter flere lande. Disse rammebestemmelser skal:

a)  angive de prioriterede områder blandt dem, der er omhandlet i artikel 9a og 15b

b)  fastlægge de konkrete detaljerede og målbare mål for hvert program

c)  opstille forventede resultater med målbare delmål og klare og konkrete performanceindikatorer, der er knyttet til målene

d)  fastlægge den vejledende finansielle tildeling, både samlet set og for hvert prioriteret område

e)  opstille retningslinjer for samarbejde, herunder bidrag til garantien for eksterne foranstaltninger. [Ændring 159]

1.  Gennemførelsen af denne forordning foretages for geografiske programmers vedkommende gennem flerårige vejledende landeprogrammer og flerlandeprogrammer. [Ændring 160]

2.  I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare og specifikke performanceindikatorer og den vejledende finansielle tildeling, både samlet set og pr. prioriteret område. [Ændring 161]

3.  De flerårige vejledende programmer omfatter: [Ændring 162]

-a)  en rapport med en analyse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, af partnerlandes eller berørte landes behov, kapacitet, forpligtelser og resultater og den potentielle virkning af EU-finansieringen samt en eller flere af følgende: [Ændring 163]

a)  en national eller regional strategi i form af en national udviklingsplan eller et lignende dokument, som er baseret på en meningsfuld høring af lokalbefolkningen og civilsamfundet, og som Kommissionen har godkendt som grundlag for det tilhørende flerårige vejledende program på tidspunktet for vedtagelsen af sidstnævnte dokument [Ændring 164]

b)  et rammedokument dokument om fastlæggelse af Unionens politik over for den pågældende partner eller de pågældende partnere, herunder et fælles dokument mellem Unionen og medlemsstater [Ændring 165]

c)  et fælles dokument mellem Unionen og den pågældende partner eller de pågældende partnere, som fastlægger de fælles prioriteter.

4.  For at få større virkning af Unionens kollektive samarbejde erstattes Unionens og medlemsstaternes programmeringsdokument så vidt muligt at et fælles programmeringsdokument. Et fælles programmeringsdokument kan erstatte Unionens flerårige vejledende program, hvis det godkendes i en retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 14 og overholder kravene i artikel 10 og 11, indeholder de elementer, der er anført i stk. 2 i nærværende artikel, og fastlægger arbejdsdelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. [Ændring 166]

4a.  Flerårige programmer kan omfatte et beløb på højst 5 % af det samlede beløb, som ikke er afsat til et prioriteret område eller et partnerland eller en gruppe af lande. Disse beløb vedtages i overensstemmelse med artikel 21. [Ændring 167]

Artikel 13

Programmeringsdokumenter for tematiske programmer

-1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at udbygge ikkevæsentlige elementer i denne forordning ved at fastlægge rammer for hvert enkelt tematisk flerårigt program. Disse rammebestemmelser skal:

a)  angive de prioriterede områder blandt dem, der er omhandlet i artikel 9b

b)  fastlægge de særlige detaljerede og målbare mål i hvert program

c)  opstille forventede resultater med målbare delmål og klare og konkrete performanceindikatorer, der er knyttet til målene

d)  fastlægge den vejledende finansielle tildeling, både samlet set og for hvert prioriteret område

e)  opstille retningslinjer for samarbejde. [Ændring 168]

1.  Gennemførelsen af denne forordning foretages for tematiske programmers vedkommende gennem flerårige vejledende programmer. [Ændring 169]

2.  I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer fastlægges Unionens strategi, de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare og specifikke performanceindikatorer, den internationale situation og de vigtigste partneres foranstaltninger vedrørende det pågældende tema. [Ændring 170]

Der afsættes eventuelt ressourcer til og foretages en prioritering af interventioner med henblik på deltagelse i globale initiativer.

I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer angives den samlede vejledende finansielle tildeling pr. samarbejdsområde og pr. prioritet. Den vejledende finansielle tildeling kan tage form af en beløbsramme. [Ændring 171]

De rammebestemmelser, der er omhandlet i artikel 12 og 13, bygger på en rapport med en analyse af situationen på internationalt plan og de vigtigste partneres aktiviteter inden for det pågældende tema og angiver de forventede resultater af programmet. [Ændring 172]

2a.  Flerårige programmer kan omfatte et beløb på højst 5 % af det samlede beløb, som ikke er afsat til et prioriteret område eller et partnerland eller en gruppe af lande. Disse beløb vedtages i overensstemmelse med artikel 21. [Ændring 173]

Artikel 14

Vedtagelse og ændring af flerårige vejledende programmer [Ændring 174]

1.  Kommissionen vedtager de flerårige vejledende tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at udbygge ikkevæsentlige elementer i denne forordning ved at indføre rammer for flerårige programmer omhandlet i artikel 12 og 13 ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter. Disse gennemførelsesretsakter delegerede retsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. proceduren i artikel 35, stk. 2 34. Denne procedure gælder også de revisioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, 4 og 5, og som har den virkning, at de ændrer det flerårige vejledende programs indhold væsentligt. [Ændring 175]

2.  Ved vedtagelsen af fælles flerårige programmeringsdokumenter, jf. artikel 12, finder Kommissionens afgørelse de delegerede retsakter kun anvendelse på Unionens bidrag til det fælles flerårige programmeringsdokument. [Ændring 176]

3.  Flerårige vejledende programmer for geografiske og tematiske programmer kan revideres, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse, især hvis der er væsentlige ændringer i den politiske ramme, jf. artikel 7, eller som følge af en krise eller en efterkrisesituation udløber senest den 30. juni 2025. Kommissionen vedtager nye flerårige programmer senest den 30. juni 2025 baseret på resultater, undersøgelser og konklusioner af midtvejsevalueringen, der er omhandlet i artikel 32. [Ændring 177]

4.  Flerårige vejledende programmer for tematiske programmer kan revideres ændres, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse anvendelse, især hvis der er væsentlige ændringer i den politiske ramme, jf. artikel 7. Flerårige programmer ændres i de tilfælde, hvor anvendelsen af stødpuden til nye udfordringer og prioriteter kræver en ændring af rammebestemmelserne for det pågældende program. [Ændring 178]

5.  I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, f.eks. kriser eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen ændre flerårige vejledende programmer, jf. artikel 12 og 13, ved hjælp af gennemførelsesretsakter delegerede retsakter, der er vedtaget efter hasteproceduren i artikel 35, stk. 4 34a. [Ændring 179]

Artikel 15

Stødpude til nye udfordringer og prioriteter

1.  Det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, bruges bl.a. i behørigt begrundede tilfælde med forrang til de lande, hvor behovet er størst, og i fuld komplementaritet og overensstemmelse med de retsakter, der vedtages under denne forordning: [Ændring 180]

a)  at sikre, at Unionen kan reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete omstændigheder behov, der ikke er omfattet af programmer og programmeringsdokumenter [Ændring 181]

b)  at håndtere nye behov eller nye udfordringer, såsom dem ved Unionens eller dens naboers grænser eller dem i tredjelande i forbindelse med kriser, hvad enten de er naturlige eller menneskeskabte, og efterkrisesituationer eller migrationspres situationer efter kriser eller migrationsfænomener, navnlig tvangsfordrivelse [Ændring 182]

c)  at fremme EU-ledede eller reagere på nye internationale initiativer eller prioriteter. [Ændring 183]

2.  Der træffes afgørelse om brugen af disse midler i overensstemmelse med procedurerne i artikel 14 og 21.

Artikel 15a

Suspension af bistand

1.  Uden at det berører bestemmelserne om suspensionen af bistand i aftaler med partnerlande og -regioner, hvor et partnerland gentagne gange ikke overholder principperne om demokrati, retsstat, god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder eller nukleare sikkerhedsstandarder, tillægges Kommissionen beføjelser til i overensstemmelse med artikel 34 at vedtage delegerede retsakter om ændring af bilag VIIa ved at tilføje et partnerland til listen over partnerlande, for hvilke EU-bistanden er suspenderet eller delvis suspenderet. I tilfælde af en delvis suspension angives de programmer, for hvilke suspensionen finder anvendelse.

2.  Hvor Kommissionen mener, at begrundelsen for suspensionen af bistanden ikke længere er gældende, har den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at ændre bilag VIIa med henblik på genindførelse af EU-bistanden.

3.  I tilfælde af delvis suspension anvendes EU-bistanden fortrinsvis til at støtte civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige aktører i forbindelse med foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og støtte til demokratiserings- og dialogprocesser i partnerlandene.

4.  Kommissionen tager behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet i sin beslutningstagning. [Ændring 184]

Kapitel II

Særlige bestemmelser for naboskabet

Artikel 15b

Særlige mål for naboskabsområdet

1.  I overensstemmelse med artikel 3 og 4 har Unionens støtte i naboskabsområdet i henhold til denne forordning som mål at:

a)  fremme Unionens og dens partnerlandes politiske samarbejde og ejerskab over den europæiske naboskabspolitik

b)  støtte gennemførelsen af associeringsaftaler eller andre gældende og kommende aftaler samt associeringsdagsordener og partnerskabsprioriteter eller tilsvarende dokumenter, som er aftalt i fælleskab

c)  styrke og konsolidere demokrati, statsopbygning, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder samt fremme af en mere effektiv metode til at gennemføre gensidigt aftalte reformer

d)  stabilisere naboskabsområdet i politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig henseende

e)  øge regionalt samarbejde, navnlig inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab, Middelhavsunionen, samarbejdet i det europæiske naboskabsområde samt grænseoverskridende samarbejde

f)  fremme tillidsskabelse, gode naboskabsforbindelser og andre foranstaltninger, der bidrager til sikkerhed i alle dens afskygninger, forebyggelse og bilæggelse af konflikter, herunder langvarige konflikter, støtte til de berørte befolkninger og genopbygning samt respekt for multilateralisme og folkeretten

g)  fremme et stærkere partnerskab med samfundene mellem Unionen og partnerlande, herunder gennem øget mobilitet og mellemfolkelige kontakter, særlig i forbindelse med kultur- og uddannelsesaktiviteter, professionelle aktiviteter og sportsaktiviteter

h)  intensivere samarbejdet om både regulær og irregulær migration

i)  sikre gradvis integration i Unionens indre marked og øget sektorsamarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, herunder via en tilnærmelse af lovgivning og harmonisering af reglerne med EU-standarder og andre relevante internationale standarder og forbedret markedsadgang, herunder gennem vidtgående og brede frihandelsområder med hertil knyttet institutionsopbygning og investeringer

j)  støtte bæredygtig og inklusiv økonomisk og social udvikling, der er til gavn for alle, ved at fremme jobskabelse og beskæftigelsesegnethed, navnlig blandt unge

k)  bidrage til gennemførelse af Parisaftalen ved at intensivere samarbejdet om energisikkerhed og ved at fremme vedvarende energikilder, bæredygtig energi og målene om energieffektivitet

l)  fremme indførelsen af tematiske rammer sammen med nabolande til partnerlande i naboskabsområdet med henblik på at løse fælles udfordringer såsom migration, energi, sikkerhed og sundhed. [Ændring 186]

Artikel 16

Programmeringsdokumenter og tildelingskriterier

1.  For de partnerlande, der er opført i bilag I, vælges de prioriterede områder for Unionens finansiering primært blandt dem, der indgår i de dokumenter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, litra c), i overensstemmelse med samarbejdsområderne for naboskabets område, jf. bilag II.

2.  Uanset artikel 11, stk. 2, skal Unionens støtte i henhold til geografiske programmer i naboskabets område differentieres i form og størrelse, idet der tages hensyn til følgende elementer, som afspejler partnerlandets:

a)  behov på grundlag af indikatorer som f.eks. befolkning og udviklingsniveau

b)  tilslutning til og fremskridt med gennemførelsen af de i fællesskab aftalte politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale reformmål [Ændring 186]

c)  tilslutning til og fremskridt med opbygningen af et velforankret og bæredygtigt demokrati, herunder fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse, opretholdelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption [Ændring 187]

ca)  tilsagn om multilateralisme [Ændring 188]

d)  partnerskab med Unionen, herunder ambitionsniveauet for dette partnerskab

e)  absorptionskapacitet og de potentielle virkninger af EU-støtten i henhold til denne forordning.

3.  Den støtte, der er omhandlet i stk. 2, afspejles i de flerårige programmeringsdokumenter, der er omhandlet i artikel 12.

3a.  EU-støtte til partnerlande, som er opført i bilag I, anvendes i overensstemmelse med principperne om medfinansiering i artikel 190 i finansforordningen. [Ændring 189]

Artikel 17

Performanceorienteret tilgang

1.  Omkring Mindst 10 % af den finansieringsramme, der er anført i artikel 4 6, stk. 2, litra a), første led til at supplere de finansielle landebevillinger omhandlet i artikel 12, tildeles partnerlandene i bilag I med henblik på at gennemføre anvende den performanceorienterede tilgang. De performanceorienterede tildelinger fastsættes på grundlag af landenes fremskridt med hensyn til demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og samarbejde om sikker, velordnet og regulær migration, økonomisk forvaltning og gennemførelse af aftalte reformer. Partnerlandenes fremskridt vurderes årligt med aktiv inddragelse af civilsamfundet, navnlig ved hjælp af landestatusrapporter, der omfatter tendenser sammenlignet med tidligere år. [Ændring 190]

1a.  Anvendelsen af den performanceorienterede tilgang i denne forordning er genstand for regelmæssige drøftelser i Europa-Parlamentet og i Rådet. [Ændring 191]

2.  Denne performancebaserede tilgang gælder ikke støtte til civilsamfundet, mellemfolkelige kontakter, herunder samarbejde mellem lokale myndigheder, støtte til fremme af menneskerettigheder eller kriserelaterede støtteforanstaltninger. I tilfælde af alvorlig eller vedvarende tilbagegang med hensyn til demokrati, menneskerettigheder eller retsstatsprincippet kan øges støtten til disse foranstaltninger øges, hvor det er relevant. [Ændring 192]

2a.  Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal gennemgå den performanceorienterede støtte i tilfælde af alvorlig eller vedvarende tilbagegang med hensyn til demokrati, menneskerettigheder eller retsstatsprincippet. [Ændring 193]

2b.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere denne forordning ved at etablere en metodologisk ramme for den performanceorienterede tilgang. [Ændring 194]

Artikel 18

Grænseoverskridende samarbejde

1.  Grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 2, stk. 3, omfatter samarbejde om tilstødende landegrænser lande- og søgrænser, tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder samt interregionalt samarbejde. Samarbejde på tværs af grænser skal være sammenhængende med målene for nuværende og fremtidige makroregionale strategier og regionale integrationsprocesser. [Ændring 195]

2.  Naboskabsområdet bidrager til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, jf. stk. 1, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...(47) (forordning om europæisk territorialt samarbejde). Op til 4 % af finansieringsrammen for naboskabsområdet tildeles foreløbigt til støtte til disse programmer.

3.  Bidrag til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fastlægges og anvendes i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordningen om europæisk territorialt samarbejde.

4.  Unionens medfinansieringssats må højst udgøre 90 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand er medfinansieringssatsen 100 %.

5.  Forfinansiering til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fastlægges i arbejdsprogrammet efter behovene i de deltagende lande og territorier uden for EU og kan overstige den sats, der er omhandlet i artikel 49, i forordningen om europæisk territorialt samarbejde.

6.  Der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordningen om europæiske territorialt samarbejde et flerårigt vejledende strategidokument for grænseoverskridende samarbejde, som fastsætter de elementer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i nærværende forordning.

7.  Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer afbrydes i henhold til artikel 12 i forordningen om europæisk territorialt samarbejde kan støtte fra det europæiske naboskabsområde til det afbrudte program, som fortsat er til rådighed, anvendes til at finansiere andre foranstaltninger under naboskabets geografiske område.

Kapitel III

Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesmetoder Udførelse [Ændring 196]

Artikel 19

Handlingsplaner og foranstaltninger

1.  Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner eller foranstaltninger. Foranstaltningerne kan bestå af individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger eller ekstraordinære bistandsforanstaltninger. I forbindelse med handlingsplaner og foranstaltninger angives hver foranstaltning mål, de forventede resultater, og de vigtigste tiltag, gennemførelsesmetoderne anvendelsesmetoderne, budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner. [Ændring 197]

2.  Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

Om nødvendigt kan en foranstaltning vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af handlingsplaner. Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og i andre behørigt begrundede tilfælde.

I tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder, og når finansiering via mere egnede kilder ikke er mulig, kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er omhandlet i baseret på programmeringsdokumenterne. [Ændring 198]

3.  Der kan anvendes årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle foranstaltninger til at gennemføre udføre foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b) og c). [Ændring 199]

4.  Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a).

En ekstraordinær bistandsforanstaltning kan være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en samlet varighed på højst 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for dens gennemførelse, forudsat at foranstaltningens finansielle beløb ikke stiger. [Ændring 200]

I tilfælde af at en krisesituation eller konflikt trækker i langdrag, kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der træffes yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens foranstaltning er væsentlig og ikke kan sikres ad anden vej. [Ændring 201]

4a.   Foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 19, stk. 3 og 4, kan have en varighed af op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med perioder af op til seks måneders varighed, op til en maksimal varighed på 30 måneder, i fald der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for gennemførelsen af dem, forudsat at der ikke sker en stigning i udgifterne til foranstaltningerne.

I tilfælde af en langvarig krisesituation og konflikt kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der træffes yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens indsats i henhold til dette stykke er væsentlig og ikke kan sikres ad anden vej. [Ændring 202]

Artikel 20

Støtteforanstaltninger

1.  EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til støttefunktioner til instrumentets gennemførelse udførelse og virkeliggørelsen af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse udførelse, samt udgifter i hovedsæderne og i Unionens delegationer til den administrative støtte, der er nødvendig for at forvalte de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, herunder informations- og kommunikationsforanstaltninger, og til interne IT-systemer. [Ændring 203]

2.  Hvis udgifterne til støttefunktioner ikke er medtaget i de i artikel 21 omhandlede handlingsplaner og foranstaltninger vedtager Kommissionen om nødvendigt støtteforanstaltninger: EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:

a)  undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig for foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder aflønning af eksterne eksperter

b)  forskning og innovation og undersøgelser af relevante spørgsmål og videreformidling heraf

c)  udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter.

Artikel 21

Vedtagelse af handlingsplaner og foranstaltninger

1.  Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 35, stk. 2 en afgørelse fra Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen. [Ændring 204]

2.  Den procedure, der henvises til i stk. 1, er ikke påkrævet i forbindelse med:

a)  handlingsplaner, individuelle foranstaltninger og støtteforanstaltninger, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 mio. EUR

b)  særlige foranstaltninger og handlingsplaner og foranstaltninger, der er vedtaget for at gennemføre foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, til hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 20 mio EUR

c)  tekniske ændringer, såfremt sådanne ændringer ikke væsentligt vedrører målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning, såsom:

i)  ændret gennemførelsesmetode

ii)  omfordeling af midler mellem foranstaltninger i et handlingsprogram

iii)  forøgelse eller reduktion af budgettet for handlingsplaner eller foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget, og ikke over 10 mio. EUR

I tilfælde af flerårige handlingsplaner og foranstaltninger gælder de lofter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), nr. iii), på årsbasis.

Handlingsplaner og foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette stykke, med undtagelse af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og tekniske ændringer meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 35 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse. [Ændring 205]

3.  Inden Kommissionen vedtager eller forlænger ekstraordinære bistandsforanstaltninger, hvortil udgifterne ikke må overstige 20 mio. EUR, underretter den Rådet om foranstaltningernes karakter og formål og om de forventede udgifter. Kommissionen underretter ligeledes Rådet, inden den foretager betydelige væsentlige ændringer af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der allerede er vedtaget. Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for Rådets og Europa-Parlamentets relevante politiske strategi ved såvel planlægningen som den efterfølgende gennemførelse anvendelse af sådanne foranstaltninger. [Ændring 206]

Kommissionen holder underretter omgående Europa-Parlamentet behørigt og rettidigt underrettet om planlægningen og gennemførelsen af ekstraordinære bistandsforanstaltninger foranstaltninger i henhold til nærværende artikel, herunder om de forventede udgifter, og underretter ligeledes Europa-Parlamentet, når den foretager væsentlige ændringer eller forlængelser af denne bistand. Kommissionen aflægger hurtigst muligt efter vedtagelsen eller en indholdsmæssig ændring af en foranstaltning og under alle omstændigheder senest en måned herefter beretning til Europa-Parlamentet og Rådet og forelægger en oversigt over den vedtagne foranstaltnings art og berettigelse, dens varighed, budget og sammenhæng hvori de indgår, herunder denne foranstaltnings komplementaritet med Unionens igangværende og planlagte bistand. Kommissionen angiver også for ekstraordinære bistandsforanstaltninger hvorvidt, i hvilket omfang og hvordan den vil sikre videreførelsen af den politik, der gennemføres via den ekstraordinære bistand ved hjælp af mellemlang- og langsigtet bistand i henhold til denne forordning. [Ændring 207]

3a.  I henhold til artikel 19, stk. 2, undtagen i tilfælde omhandlet i artikel 19, stk. 3 og 4, vedtager Kommissionen, inden vedtagelsen af handlingsplaner og foranstaltninger, der ikke er baseret på programmeringsdokumenter, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de konkrete mål, der skal forfølges, de forventede resultater, de instrumenter, der skal anvendes, de vigtigste aktiviteter og de vejledende finansielle tildelinger til disse handlingsplaner og foranstaltninger. [Ændring 208]

4.  I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, f.eks. kriser, herunder naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen vedtage handlingsplaner og foranstaltninger eller ændringer af eksisterende handlingsprogrammer og foranstaltninger som umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter den procedure, der henvises til i artikel 35, stk. 4. [Ændring 209]

5.  Navnlig for store nye infrastrukturer foretages der på foranstaltningsniveau en passende miljøscreening screening, som tager højde for menneskerettigheder og sociale og miljømæssige aspekter, herunder for klimaændringer og indvirkning på biodiversitet, i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU(48) og Rådets direktiv 85/337/EØF(49), som om nødvendigt omfatter en vurdering af virkningerne på miljøet, hvis der er tale om miljøfølsomme foranstaltninger. [Ændring 210]

Derudover skal der gennemføres forudgående vurderinger af indvirkningen på menneskerettigheder, kønsspecifikke, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold samt konfliktanalyse og risikovurdering. [Ændring 211]

Der anvendes foretages menneskerettighedsvurderinger og sociale vurderinger samt strategiske miljøvurderinger ved gennemførelsen udførelsen af sektorprogrammer, såfremt det er relevant. Det sikres, at interesserede parter inddrages i miljøvurderinger disse vurderinger, og at der er offentlig adgang til resultaterne af sådanne vurderinger. [Ændring 212]

Artikel 21a

Europa-Parlamentets bistandsprogrammer

Kommissionen fører drøftelser med Europa-Parlamentet og tager højde for Europa-Parlamentets holdninger på områder, hvor Parlamentet har sine egne bistandsprogrammer såsom kapacitetsopbygning og valgobservation. [Ændring 213]

Artikel 22

Samarbejdsmetoder

1.  Finansiering i henhold til dette instrument gennemføres af Kommissionen, jf. finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv, af EU-delegationer og gennemførelsesorganer, eller indirekte via en af de enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.  Finansiering i henhold til dette instrument kan også gennemføres ved hjælp af bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, såsom dem, der er oprettet eller forvaltes af EIB, medlemsstater, partnerlande og partnerregioner eller af internationale organisationer, eller til andre donorer.

3.  De enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), og i nærværende forordnings artikel 29, stk. 1, opfylder hvert år rapporteringsforpligtelserne i finansforordningens artikel 155. Rapporteringskravene for alle disse enheder er fastlagt i partnerskabsrammeaftalen, bidragsaftalen, aftalen om budgetgarantier eller finansieringsaftalen.

4.  Foranstaltninger, der finansieres i henhold til instrumentet, kan gennemføres ved hjælp af parallel eller fælles medfinansiering.

5.  I tilfælde af parallel medfinansiering opdeles en foranstaltning i et antal tydeligt identificerbare dele, der hver især finansieres af de forskellige partnere, der deltager i medfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.

6.  I tilfælde af fælles medfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i medfinansieringen, og midlerne lægges sammen, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik del af foranstaltningen.

7.  Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan bl.a. tage form af:

a)  trepartsordninger, hvorved Unionen med et tredjeland koordinerer sin bistand til et partnerland eller en partnerregion

b)  administrative samarbejdsforanstaltninger, såsom twinning mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget public service-opgaver, i en medlemsstat og de tilsvarende enheder i et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt fra medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder

c)  bidrag til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at oprette og administrere et offentligt-privat partnerskab, herunder støtte til bred deltagelse ved oprettelse af et uafhængigt tredjeparts-civilsamfundsorgan til vurdering og overvågning af oprettelsen af offentligt-privat partnerskaber [Ændring 214]

d)  støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til et partnerlands sektorprogram

e)  bidrag til de omkostninger, der er forbundet med partnerlandenes deltagelse i Unionens programmer og foranstaltninger, som gennemføres af EU-agenturer og EU-organer og af organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU

f)  rentetilskud.

Artikel 23

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder anvendelsesmetoder [Ændring 215]

1.  EU-finansiering kan ydes via de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:

a)  tilskud

b)  kontrakter om tjenester, leveringer og bygge- og anlægsarbejder

c)  budgetstøtte

d)  bidrag til trustfonde, som Kommissionen har oprettet i henhold til finansforordningens artikel 234

e)  finansielle instrumenter

f)  budgetgarantier

g)  blanding

h)  gældslettelse i forbindelse med internationalt aftalte programmer om gældslettelse

i)  finansiel bistand

j)  aflønning af eksterne eksperter.

2.  Når Kommissionen arbejder med interessenter i partnerlande tager den ved fastlæggelsen af finansieringsformer, bidragstype, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud hensyn til deres særlige forhold, bl.a. deres behov og den relevante kontekst, med henblik på at nå ud til og bedst muligt imødekomme så mange interessenter som muligt. Denne vurdering skal tage hensyn til betingelserne for en meningsfuld deltagelse og inddragelse af alle berørte parter, navnlig det lokale civilsamfund. Specifikke metoder skal fremmes i overensstemmelse med finansforordningen, såsom partnerskabsaftaler, tilladelse til finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag, eller faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst og finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. De forskellige metoder sikrer gennemsigtighed, sporbarhed og innovation. Samarbejdet mellem lokale og internationale NGO'er skal fremmes, således at det lokale civilsamfunds kapacitet styrkes med henblik på at kunne deltage fuldt ud i udviklingsprogrammer. [Ændring 216]

3.  Udover de tilfælde, der er omhandlet i finansforordningens artikel 195, skal proceduren med direkte tildeling anvendes ved:

a)  små tilskud til menneskerettighedsforkæmpere og til mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, til finansiering af hastende beskyttelsesforanstaltninger, når det er relevant, uden behov for medfinansiering, samt til mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog i forbindelse med kriser og væbnede konflikter, konfliktløsning, forsoning og fredsopbygning [Ændring 217]

b)  tilskud, når det er relevant uden behov for medfinansiering, til finansiering af foranstaltninger under meget vanskelige vilkår, hvor en indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig, herunder i situationer, hvor der er alvorlige problemer med grundlæggende frihedsrettigheder, trusler mod demokratiske institutioner, eskalering af kriser, væbnet konflikt, hvor menneskers sikkerhed er stærkt truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog i forbindelse med kriser og væbnede konflikter, forsoning og fredsopbygning, arbejder under meget vanskelige vilkår. Sådanne tilskud må ikke overstige 1 000 000 EUR og skal være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for anvendelsen [Ændring 218]

c)  tilskud til Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til Global Campus, det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, som tilbyder en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og det hertil knyttede netværk af universiteter, der tilbyder en ph.d.-uddannelse i menneskerettigheder, herunder stipendier til studerende, forskere, lærere og menneskerettighedsforkæmpere fra tredjelande. [Ændring 219]

ca)   små projekter som beskrevet i artikel 23a [Ændring 220]

Budgetstøtte som omhandlet i stk. 1, litra c), herunder i form af performanceorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på ejerskab i det pågældende land, gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, social inklusion, menneskelig udvikling og retsstatsprincippet , og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den omfatter øget politisk dialog, kapacitetsopbygning og bedre forvaltning og skal supplere partnerlandets bestræbelser på at tilvejebringe flere midler og anvende dem bedre med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, beskæftigelsen og fattigdomsudryddelsen socioøkonomisk udvikling, som er til gavn for alle, skabelse af ordentlige arbejdspladser, med særlig fokus på unge, mindskelse af ulighed og udryddelse af fattigdom under behørig hensyntagen til lokale økonomier, miljømæssige og sociale rettigheder. [Ændring 221]

Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal bygge på Unionens budgetstøttepolitikker, et klart sæt kriterier for støtteberettigelse og en omhyggelig vurdering af risici og fordele. En af de vigtigste forudsætninger for en sådan afgørelse skal være en vurdering af partnerlandenes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. [Ændring 222]

4.  Budgetstøtte differentieres på en sådan måde, at den svarer bedst til den politiske, økonomiske og sociale situation i partnerlandet, idet der tages hensyn til sårbare situationer.

Når Kommissionen yder budgetstøtte i henhold til finansforordningens artikel 236, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, bl.a. fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet, civilsamfundsorganisationers deltagelse i overvågning og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information samt udvikling af stærke offentlige udbudssystemer, der støtter lokal økonomisk udvikling og lokale virksomheder. [Ændring 223]

5.  Udbetaling af budgetstøtten skal bygge på indikatorer, der viser, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med at opfylde de mål, der er aftalt med partnerlandet.

6.  Finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan tage form af lån, garantier, egenkapital eller kvasiegenkapital, investeringer eller andele og risikodelingsinstrumenter i overensstemmelse med principperne i finansforordningens artikel 209, stk. 1, og så vidt muligt under ledelse af EIB, en multilateral europæisk finansieringsinstitution, såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, eller en bilateral europæisk finansieringsinstitution, såsom bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med andre former for finansiel støtte både fra medlemsstater og tredjeparter.

Bidrag til Unionens finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan ydes af medlemsstater og af enhver enhed, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

7.  Disse finansielle instrumenter kan grupperes i faciliteter til gennemførelses- anvendelses-og rapporteringsformål. [Ændring 224]

7a.   Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten må ikke indgå i nye eller fornyede operationer med enheder, der er oprettet eller etableret i jurisdiktioner, der defineres i den relevante EU-politik som ikkesamarbejdsvillige, eller som er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt aftalte skattestandarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger. [Ændring 225]

8.  EU-finansiering genererer eller foranlediger ikke opkrævning af særlige skatter, særlig told eller særlige afgifter.

9.  Skatter, told og afgifter, som partnerlande pålægger, kan være berettiget til finansiering i henhold til denne forordning.

Artikel 23a

Fonde for mindre projekter

1.  Finansiering i henhold til denne forordning kan ydes til fonde for mindre projekter, som har til formål at udvælge og gennemføre projekter af begrænset økonomisk omfang.

2.  Støttemodtagere fra en fond for mindre projekter skal være civilsamfundsorganisationer.

3.  De endelige støttemodtagere fra en fond for mindre projekter modtager støtte i henhold til denne forordning gennem støttemodtageren og gennemfører de små projekter inden for denne fond for mindre projekter ("mindre projekt").

4.  Hvis det offentlige bidrag til et mindre projekt ikke overstiger 50 000 EUR, skal det ydes i form af enhedsomkostninger eller faste beløb eller omfatte faste satser. [Ændring 226]

Artikel 24

Personer og enheder, der er berettiget til at deltage

1.  Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer med henblik på foranstaltninger, der finansieres som led i geografiske programmer, programmet vedrørende civilsamfundsorganisationer og programmet vedrørende globale udfordringer, er åben for internationale organisationer og for alle andre retlige enheder, som er statsborgere i, og for så vidt angår juridiske personer, som også reelt er etableret i følgende lande eller territorier:

a)  medlemsstater, som er omfattet af IPA III-forordningen og kontraherende parter til aftalen om det europæiske økonomiske område

b)  naboskabslande og den Russiske Føderation, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med flerlandeprogrammer, jf. bilag I, hvori den deltager

c)  udviklingslande og -territorier, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, som ikke er medlemmer af G20-gruppen, og oversøiske lande og territorier, jf. Rådets afgørelse .../... (EU)

d)  udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, som er medlemmer af G20-gruppen, og andre lande og territorier, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med en foranstaltning, der finansieres af Unionen i henhold til denne forordning, og som de deltager i

e)  lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern bistand; denne adgang kan indrømmes for en begrænset periode på mindst et år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er berettigede til at deltage i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på samme vilkår; Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang og varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande

f)  lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i tilfælde af kontrakter, der gennemføres anvendes i et af de mindst udviklede lande, eller et højt forgældet fattigt land, som er opført på listen over modtagere af officiel udviklingsbistand. [Ændring 227]

2.  Med forbehold af de begrænsninger, der skyldes foranstaltningens art og mål, er deltagelsen i udbuds- tilskuds- og pristildelingsprocedurer for foranstaltninger, som finansieres som led i programmet for menneskerettigheder og demokrati og programmet for stabilitet og fred, samt foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion åben uden begrænsninger.

3.  Alle leverancer og materialer, der finansieres i henhold til denne forordning, kan have oprindelse fra et hvilket som helst land.

4.  Reglerne i denne artikel anvendes ikke på og skaber ikke statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget af eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller underleverandør.

5.  Foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af fælles medfinansiering af en enhed eller gennemføres anvendes ved direkte eller indirekte forvaltning med enheder, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også omfattet af disse enheders støtteberettigelsesregler. [Ændring 228]

6.  Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller via eksterne formålsbestemte indtægter, anvendes reglerne om støtteberettigelse i akten om oprettelse af fonden eller i aftalen med donorerne, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter.

7.  Når der er tale om foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning og et andet EU-program, anses enheder, som er berettigede i henhold til et af disse programmer, for at være berettigede i henhold til denne forordning.

8.  Når der er tale om flerlandeforanstaltninger, kan retlige enheder, som er statsborgere i, og retlige enheder, som også reelt er etableret i de lande og territorier, der er omfattet af foranstaltningen, anses for berettigede til at deltage.

9.  Der kan være begrænsninger for reglerne om berettigelse til at deltage i denne artikel med hensyn til statsborgerskab, geografisk placering eller arten af ansøgere, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af foranstaltningens særlige art og målene hermed, og hvis de er en forudsætning for dens effektive gennemførelse anvendelse. Nationale begrænsninger finder ikke anvendelse på internationale organisationer. [Ændring 229]

10.  Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke kan komme i betragtning, kan accepteres som berettigede til deltagelse, hvis sagens hastende karakter eller manglen på tjenester på de pågældende landes eller territoriers markeder eller andre behørigt begrundede forhold betyder, at anvendelsen af reglerne om deltagelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre en foranstaltning.

11.  Hvis finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt tilbud, gives prioritet til lokale og regionale kontrahenter ved at tage hensyn til deres resultater med miljømæssig bæredygtighed eller retfærdig handel med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen. Der skal i alle tilfælde anvendes bæredygtighedskriterier. [Ændring 230]

12.  Ifølge programmet for demokrati og menneskerettigheder kan en enhed, som ikke er omfattet af definitionen af retlig enhed i artikel 2, stk. 6, være berettiget, hvis det er nødvendigt for at forfølge programmets interventionsområder.

12a.   Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde støtter ikke foranstaltninger, der i henhold til miljøscreeningen omhandlet i artikel 21 forårsager skade på miljøet eller klimaet. Tildelinger skal være fuldt forenelige med Parisaftalen, og generelt skal EU-finansiering til fordel for eksterne foranstaltninger bidrage til Parisaftalens langsigtede målsætninger. Instrumentet yder navnlig ikke støtte til:

a)  foranstaltninger, der er uforenelige med modtagerlandenes nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen

b)  investeringer i opstrøms-, midtstrøms- eller nedstrømssystemer for fossile brændstoffer. [Ændring 231]

Artikel 25

Fremførsler, årlige trancher, forpligtelsesbevillinger, tilbagebetalinger og indtægter frembragt via finansielle instrumenter

1.  Ifølge finansforordningens artikel 12, stk. 2, fremføres uudnyttede forpligtelser og betalingsbevillinger i henhold til denne forordning automatisk, og der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. december i det følgende regnskabsår. Det fremførte beløb anvendes først i det følgende regnskabsår.

Kommissionen underretter fremsender Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om fremførte forpligtelsesbevillinger de bevillinger, der blev fremført automatisk, herunder de pågældende beløb, jf. finansforordningens artikel 12, stk. 6. [Ændring 232]

2.  Udover reglerne i artikel 15 i finansforordningen om genopførelse af bevillinger skal forpligtelsesbevillinger svarende til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en foranstaltning i henhold til nærværende forordning, genopføres til fordel for den oprindelige budgetpost.

Henvisninger i artikel 12, stk. 1, litra b), i forordningen om den flerårige finansielle ramme til finansforordningens artikel 15 skal også forstås som en henvisning til nærværende stykke med henblik på nærværende forordning.

3.  Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2.

Finansforordningens artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på disse flerårige foranstaltninger. Kommissionen frigør automatisk enhver del af en budgetmæssig forpligtelse til en foranstaltning, som den 31. december i det femte år efter året for indgåelsen ikke er blevet anvendt til formålet med forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken der ikke er indgivet en attesteret udgiftserklæring eller en betalingsanmodning.

Stk. 2 i nærværende artikel anvendes også på årlige trancher.

4.  Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, stilles tilbagebetalinger og indtægter, der er frembragt via et finansielt instrument, til rådighed på den oprindelige budgetpost som internt formålsbestemt indtægt efter fradrag af forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvert femte år undersøger Kommissionen, hvilket bidrag der er ydet for at nå Unionens mål, og hvor effektive de gældende finansielle instrumenter er.

Kapitel IV

EFSD+, budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande

Artikel 26

Anvendelsesområde og finansiering

1.  Den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), finansierer Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil finansieres via finansieringsrammen til geografiske programmer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), samtidig med at det sikres, at denne finansiering ikke er til skade for andre foranstaltninger, der støttes af geografiske programmer. [Ændring 233]

Formålet med EFSD+ som en integreret finansiel pakke, der yder finansiel kapacitet ved hjælp af gennemførelsesmetoderne i form af tilskud, garantier og andre finansielle instrumenter, som er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra a), e), f) og g), er at støtte investeringer og øge adgangen til finansiering, samtidig med at additionalitet, levering af innovative produkter og tilstrømning til den private sektor maksimeres med henblik på at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk, miljømæssig og social udvikling, industrialisering og et stabilt investeringsklima med henblik på at og fremme den samfundsøkonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed styrke i partnerlande med særlig fokus på fattigdomsudryddelse, bæredygtig og inklusiv vækst, tilpasning til og afbødning af klimaændringer, miljøbeskyttelse og -forvaltning, anstændigt ordentligt arbejde i overensstemmelse med de relevante ILO-standarder, navnlig for udsatte grupper, herunder kvinder og unge, økonomiske muligheder, færdigheder og iværksætteri, samfundsøkonomiske sektorer med fokus på sociale virksomheder og kooperativer i lyset af deres potentiale for at mindske fattigdom, uligheder og fremme menneskerettigheder og indkomstgrundlag, støtte, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt at tackle de specifikke underliggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse og medvirke til holdbar reintegration af hjemvendte migranter i deres oprindelseslande i overensstemmelse med de relevante vejledende programmeringsdokumenter. 45 % af finansieringen skal afsættes til investeringer, der bidrager til klimamålene, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse, og hvoraf 30 % af den samlede finansieringsramme afsættes til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Der lægges særlig vægt på, og der ydes ekstra støtte til institutionel kapacitetsopbygning, økonomisk styring og teknisk bistand til, skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande. Garantien for foranstaltninger udadtil skal anvendes som supplement til statslige investeringer i essentielle offentlige tjenesteydelser, som fortsat er et statsligt ansvar. [Ændring 234]

2.  Garantien for foranstaltninger udadtil støtter foranstaltninger under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, jf. artikel 27, 28 og 29 i denne forordning, makrofinansiel bistand og lån til tredjelande, jf. artikel 10, stk. 2, i EINS-forordningen.

3.  Unionen kan i henhold til garantien for foranstaltninger udadtil stille garanti for foranstaltninger, der er undertegnet mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027, med op til 60 000 000 000 EUR. Dette loft revideres i forbindelse med midtvejsevalueringsrapporten i henhold til artikel 32. [Ændring 235]

4.  Tilførselssatsen er på mellem 9 % og 50 %, afhængigt af foranstaltningens art. Der skal afsættes et beløb på maksimalt 10 mia. EUR fra Unionens budget via en specifik budgetpost inden for rammerne af den årlige budgetprocedure eller via en budgetoverførsel. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at ændre dette maksimumsbeløb, hvis det bliver nødvendigt. [Ændring 236]

Tilførselssatsen for garantien for foranstaltninger udadtil er på 9 % for Unionens makrofinansielle bistand og for budgetgarantier, der omfatter risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner.

Tilførselssatserne revideres hvert tredje andet år fra datoen for denne forordnings anvendelse, jf. artikel 40. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 34 med henblik på at supplere eller ændre disse satser og de pågældende finansielle beløb. [Ændring 237]

5.  Garantien for foranstaltninger udadtil skal betragtes som en enkelt garanti i den fælles hensættelsesfond, der oprettes ved artikel 212 i finansforordningen.

6.  Der kan fra EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil ydes støtte til finansierings- og investeringsforanstaltninger i partnerlande i de geografiske områder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil finansieres fra budgettet for de relevante geografiske programmer, der er oprettet i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), og overføres til den fælles hensættelsesfond. Den geografiske fordeling af EFSD+-foranstaltninger skal i videst muligt omfang også afspejle den relative vægt af de finansielle tildelinger for de forskellige regioner som angivet artikel 6, stk. 2, litra a). Der kan også fra EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil ydes støtte til foranstaltninger hos de modtagere, der er opført i bilag I til IPA III-forordningen. Finansieringen af disse foranstaltninger under EFSD+ og af tilførslerne til garantien for foranstaltninger udadtil sker via IPA-forordningen. Hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil til lån til tredjelande, jf. artikel 10, stk. 2, i EINS-forordningen finansieres fra EINS-forordningen. [Ændring 238]

7.  Den tilførsel, der er omhandlet i finansforordningens artikel 211, stk. 2, fastlægges på grundlag af Unionens samlede forpligtelser som følge af hver foranstaltning, herunder foranstaltninger, der er undertegnet inden 2021, og for hvilke Unionen har stillet garanti. Det nødvendige årlige tilførselsbeløb kan fastlægges over en periode på op til syv år.

8.  Aktiverne i balancen pr. 31. december 2020 i EFSD-garantifonden og garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, som er oprettet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, skal overføres til den fælles hensættelsesfond med henblik på at yde midler til dens respektive foranstaltninger under samme ene garanti, jf. stk. 4 i denne artikel.

Artikel 26a

Mål for EFSD+

1.  EFSD+-foranstaltninger, som er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal bidrage til følgende prioriterede områder:

a)  finansiere og støtte udviklingen af den private og kooperative sektor og sektoren af sociale virksomheder for at bidrage til bæredygtig udvikling i dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner med særlig fokus på fattigdomsudryddelse og, hvor det er relevant, den europæiske naboskabspolitik samt de mål, der er angivet i artikel 3 i IPA III-forordningen

b)  bidrage til at imødegå flaskehalse for private investeringer ved navnlig at øge retssikkerheden for investeringer

c)  mobilisere lånefinansiering fra den private sektor med særligt fokus på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

d)  styrke socioøkonomiske sektorer og områder og dertil knyttet offentlig og privat infrastruktur samt bæredygtig konnektivitet og bæredygtig produktion med det formål at fremme en inklusiv og bæredygtig socioøkonomisk udvikling, der respekterer menneskerettighederne og miljøet

e)  bidrage til klimaindsats og miljøbeskyttelse og -forvaltning

f)  gennem fremme af bæredygtig udvikling bidrage til imødegåelse af konkrete, grundlæggende årsager til migration, herunder irregulær migration og tvangsfordrivelse, og bidrage til sikker, velordnet og regulær migration og mobilitet. [Ændring 239]

Artikel 27

Støtteberettigelse og udvælgelse af foranstaltninger og modparter

1.  De finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal være i overensstemmelse med og afstemt efter såvel Unionens politikker, navnlig dens udviklingspolitik og den europæiske naboskabspolitik, som partnerlandenes strategier og politikker og tage fat på problemer med lokale markedssvigt eller suboptimale investeringsforanstaltninger og uden at skabe illoyal konkurrence med lokale økonomiske aktører. De skal navnlig tjene målene, de generelle principper og den politiske ramme i denne forordning og de relevante vejledende programmeringsdokumenter under behørig hensyntagen til de prioriterede områder som fastsat i artikel 26a og yderligere beskrevet i bilag V. [Ændring 240]

1a.   Garantien for foranstaltninger udadtil stilles med forbehold af indgåelsen af den relevante EFSD-garantiaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og den støtteberettigede modpart. [Ændring 241]

2.  Garantien for foranstaltninger udadtil støtter finansierings- og investeringsforanstaltninger, som tager sigte på at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Foranstaltningerne opfylder betingelserne i finansieringsforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-c -d), og som: [Ændring 242]

-aa)   skaber finansiel og udviklingsmæssig additionalitet [Ændring 243]

-ab)   underkastes en forudgående, offentligt tilgængelig og deltagerorienteret vurdering af konsekvenserne for menneskerettigheder og for de sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige forhold med henblik på identifikation og håndtering af risiciene på disse områder, idet der tages behørigt hensyn til princippet om de berørte lokalsamfunds frie og forudgående informerede samtykke i forbindelse med investeringer i jord [Ændring 244]

a)  sikrer komplementaritet med andre initiativer

b)  er økonomisk og finansielt bæredygtige under behørig hensyntagen til eventuel støtte fra og medfinansiering fra private og offentlige partnere i projektet, idet der tages hensyn til det specifikke operationelle miljø og kapaciteten i skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande

c)  teknisk set er levedygtige og ud fra et miljømæssigt og socialt socioøkonomisk synspunkt er bæredygtige. [Ændring 245]

ca)   er rettet mod sektorer og spørgsmål, hvor der er tydelige markedsmæssige eller institutionelle svigt, som hæmmer finansieringen af den private sektor [Ændring 246]

cb)  er struktureret på en måde, der bidrager til at udløse markedsudvikling og mobilisere ressourcer i den private sektor til at afhjælpe investeringsmangler [Ændring 247]

cc)  fokuserer på projekter, der indebærer større risici, end private låntagere er parate til at påtage sig på et kommercielt grundlag alene [Ændring 248]

cd)  ikke forvrider markederne i partnerlande og -regioner [Ændring 249]

ce)  så vidt muligt sikrer maksimal mobilisering af kapital fra den private sektor [Ændring 250]

cf)  overholder principperne om udviklingseffektivitet som fastsat i Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde og bekræftet i Nairobi i 2016, herunder ejerskab, tilpasning, fokus på resultater, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed samt målet om ubunden bistand [Ændring 251]

cg)  er udformet således, at de opfylder de kriterier for ODA, der er fastlagt af OECD-DAC, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for udvikling af den private sektor, med undtagelse af foranstaltninger i industrilande, som ikke er berettiget til ODA [Ændring 252]

ch)  anvendes i fuld overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning samt med internationalt vedtagne retningslinjer, principper og konventioner herunder principperne for ansvarlige investeringer, FN's vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) principper for ansvarlige investeringer i landbrugs- og fødevaresystemer og ILO's konventioner og standarder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, Maastricht-traktatens principper om staternes ekstraterritoriale forpligtelser med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove med hensyn til den nationale fødevaresikkerhed [Ændring 253]

3.  Garantien for foranstaltninger udadtil anvendes til at dække risici for følgende instrumenter:

a)  lån, herunder lån i lokal valuta og makrofinansiel bistand i form af lån

b)  garantier

c)  modgarantier

d)  kapitalmarkedsinstrumenter

e)  enhver anden form for finansiering eller kreditforbedring og indskud af egenkapital og kvasiegenkapital.

4.  De modparter, der kan komme i betragtning med henblik på garantien for foranstaltninger udadtil, er dem, der er anført i finansforordningens artikel 208, stk. 4, herunder dem fra tredjelande, der bidrager til garantien for foranstaltninger udadtil, og som godkendes af Kommissionen, jf. artikel 28 i nærværende forordning og udtalelsen fra det strategiske udvalg. Derudover og uanset finansforordningens artikel 62, stk. 2, litra c), kan privatretlige organer, som er undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller et tredjeland, der har bidraget til garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til artikel 28, og som giver tilstrækkelig sikkerhed for deres finansielle kapacitet, komme i betragtning med henblik på garantien. [Ændring 254]

4a.  Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe skal bl.a.:

a)  sammen med andre europæiske finansielle institutioner deltage i risikostyringen af EFSD+ under behørig hensyntagen til behovet for at undgå eventuelle interessekonflikter

b)  udelukkende gennemføre en del af et investeringsvindue, der omfatter statslig långivning, hvorved der mindst stilles 1 000 000 000 EUR fra de geografiske programmers finansieringsrammer til rådighed, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i kapitel I og III i dette afsnit

c)  være en støtteberettiget modpart til gennemførelse af aktiviteter under andre investeringsvinduer. [Ændring 255]

5.  For at komme i betragtning skal modparterne overholde reglerne og opfylde betingelserne i finansforordningens artikel 62, stk. 2, litra c). I tilfælde af privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller et tredjeland, der har bidraget til garantien for foranstaltninger udadtil, jf. artikel 28 i denne forordning, gives der fortrinsret til de organer, der angiver oplysninger om kriterier inden for miljø, sociale forhold, skatteforhold og god virksomhedsledelse. [Ændring 256]

Kommissionen sikrer en effektiv og god anvendelse af de til rådighed værende ressourcer blandt de modparter, der kan komme i betragtning, samtidig med at den fremmer samarbejdet mellem dem.

Kommissionen sikrer retfærdig behandling af og lige adgang til finansiering for alle modparter, der kan komme i betragtning, og, at der ikke opstår interessekonflikter i løbet af EFSD+-gennemførelsesperioden -anvendelsesperioden. Med henblik på at sikre komplementaritet kan Kommissionen anmode modparter, der kan komme i betragtning, om alle relevante oplysninger om de af deres foranstaltninger, der ikke henhører under EFSD+. [Ændring 257]

5a.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan indbyde modparter, der kan komme i betragtning, civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund til at deltage i en drøftelse vedrørende de finansierings- og investeringsforanstaltninger, som er omfattet af denne forordning. [Ændring 258]

6.  Kommissionen udvælger de modparter, der kan komme i betragtning, i henhold til finansforordningens artikel 154 under behørig hensyntagen til:

a)  rådgivningen fra de strategiske udvalg og de regionale administrative udvalg, jf. bilag VI

b)  målsætningerne for investeringsvinduet

c)  erfaringen og risikostyringskapaciteten hos den modpart, der kan komme i betragtning

d)  beløbet af egne ressourcer samt den private sektors medfinansiering, som den modpart, der kan komme i betragtning, er villig til at tilvejebringe til investeringsvinduet

da)   principperne for fair og åbne udbudsprocedurer. [Ændring 259]

7.  Kommissionen fastlægger investeringsvinduer for regioner, specifikke partnerlande eller begge, for specifikke sektorer eller for specifikke projekter, specifikke kategorier af slutmodtagere eller begge, som skal finansieres i henhold til denne forordning og vil blive dækket af garantien for foranstaltninger udadtil op til et bestemt beløb. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan investeringsvinduerne er i overensstemmelse med denne artikel og om de detaljerede finansieringsprioriteter i forbindelse hermed. Alle anmodninger om finansiel støtte inden for investeringsvinduerne sendes til Kommissionen.

Valget af investeringsvinduer skal være behørigt begrundet ud fra en analyse af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. En sådan analyse gennemføres af Kommissionen i samarbejde med modparter, der potentielt kan komme i betragtning, og potentielle interessenter.

Modparter, der kan komme i betragtning, kan udstede de i stk. 3 anførte instrumenter inden for et investeringsvindue eller til individuelle projekter, der forvaltes af en modpart, der kan komme i betragtning. Instrumenterne kan udstedes til fordel for partnerlande, herunder skrøbelige eller konfliktramte lande eller lande, som står over for udfordringer med hensyn til genopbygning og postkonfliktgenopbygning, til gavn for disse partnerlandes institutioner, herunder deres offentlige nationale og private lokale banker og finansielle institutioner, samt til gavn for enheder i den private sektor i disse partnerlande. [Ændring 260]

8.  Kommissionen vurderer de foranstaltninger, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, i forhold til kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3, om muligt på baggrund af de eksisterende systemer til resultatmåling hos modparter, der kan komme i betragtning. . Kommissionen udarbejder en resultattavle med indikatorer til brug ved projektudvælgelse. Gennemførelsespartnerne udfylder resultattavlen for alle foranstaltninger under EFSD+. Kommissionen vurderer på basis af de i artikel 27 nævnte kriterier for støtteberettigelse alle foranstaltninger, der støttes af garantien, og anvender resultattavlen til at foretage en uafhængig kvalitetskontrol af, om der er anvendt behørig omhu, og af de vurderinger, der er foretaget på projektplan, af gennemførelsespartnerne. Kommissionen anmoder, om nødvendigt, gennemførelsespartnerne om præcisering og ændringer. Kommissionen offentliggør resultattavlen for alle projekter efter Kommissionens og gennemførelsespartnernes godkendelse af anvendelsen af garantien og resultatet af sin vurdering alle garantiværktøjer og individuelle projekter, som den vurderer for hvert investeringsvindue, på årsbasis. [Ændring 261]

9.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 34 med henblik på at supplere eller ændre de prioriterede områder og investeringsvinduerne som anført i bilag V og forvaltningen af EFSD+ i bilag VI. Kommissionen tager behørigt hensyn til rådgivningen fra det strategiske udvalg og hører de administrative udvalg, når den supplerer eller ændrer investeringsvinduer for specifikke regioner, specifikke partnerlande eller begge, for specifikke sektorer eller for specifikke projekter, specifikke kategorier af endelige støttemodtagere eller begge, som skal finansieres i henhold til denne forordning og vil blive dækket af garantien for foranstaltninger udadtil op til et bestemt beløb.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan investeringsvinduerne er i overensstemmelse med kravene i artikel 26a og i nærværende artikel og de detaljerede finansieringsprioriteter i forbindelse hermed. Alle anmodninger om finansiel støtte inden for investeringsvinduerne sendes til Kommissionen.

Valget af investeringsvinduer skal være behørigt begrundet ud fra en analyse af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. En sådan analyse gennemføres af Kommissionen i samarbejde med modparter, der potentielt kan komme i betragtning, og interessenter.

Modparter, der kan komme i betragtning, kan udstede de i stk. 3 anførte instrumenter inden for et investeringsvindue eller til individuelle projekter, som forvaltes af en modpart, der kan komme i betragtning. Instrumenterne kan udstedes til fordel for partnerlande, herunder skrøbelige eller konfliktramte lande eller lande, som står over for udfordringer med genopbygning og med at komme på fode igen efter en konflikt, til fordel for disse partnerlandes institutioner, herunder deres offentlige nationale og private lokale banker og finansielle institutioner, samt til fordel for enheder i den private sektor i disse partnerlande. Der kan i skrøbelige eller konfliktramte lande samt i andre lande, når det er begrundet, ydes støtte til investeringer i den offentlige sektor, som har relevant indvirkning på udviklingen af den private sektor. [Ændring 262]

Artikel 27a

Forvaltning og opbygning af EFSD+

1.  EFSD+ består af regionale investeringsplatforme, der oprettes på grundlag af de arbejdsmetoder, procedurer og strukturer, der gælder for Unionens eksisterende eksterne blandingsfaciliteter, som kan kombinere deres blandingsforanstaltninger og foranstaltninger, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+.

2.  Kommissionen er ansvarlig for den overordnede forvaltning af EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil. Derudover må Kommissionen ikke søge at udføre almindelige banktransaktioner. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet for at sikre de højeste standarder for gennemsigtighed og finansiel ansvarlighed.

3.  I forbindelse med forvaltningen af EFSD+ bistås Kommissionen af et strategisk udvalg, medmindre der er tale om foranstaltninger, som er omfattet af Unionens udvidelsespolitik og finansieres af IPA III, hvor Kommissionen bistås af et strategisk udvalg under investeringsrammen for Vestbalkan. Kommissionen arbejder desuden tæt sammen med alle støtteberettigede modparter, for så vidt angår den operationelle forvaltning af garantien for foranstaltninger udadtil. Til dette formål nedsættes der en teknisk arbejdsgruppe bestående af eksperter fra Kommissionen og støtteberettigede modparter med henblik på at vurdere risikoen og den dermed forbundne prisfastsættelse.

4.  Det strategiske udvalg rådgiver Kommissionen om de strategiske retningslinjer og prioriteter for investeringer, der foretages med støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, og bidrager til at sikre, at de er i overensstemmelse med de vejledende principper og mål for Unionens optræden udadtil, Unionens udviklingspolitik, den europæiske naboskabspolitik og med målene i artikel 3 og formålet med EFSD+ som fastsat i artikel 26. Udvalget bistår også Kommissionen med at fastlægge de overordnede investeringsmål for anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil til støtte for EFSD+-foranstaltninger samt med at overvåge en passende og varieret geografisk og tematisk dækning for investeringsvinduer, idet der tages særligt hensyn til skrøbelige eller konfliktramte lande, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede fattige lande.

5.  Det strategiske udvalg støtter ligeledes overordnet koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem de regionale investeringsplatforme, mellem den europæiske eksterne investeringsplans tre søjler, mellem den europæiske eksterne investeringsplan og Unionens øvrige indsats med hensyn til migration og gennemførelsen af 2030-dagsordenen og med andre programmer i denne forordning, andre EU-finansieringsinstrumenter og trustfonde.

6.  Det strategiske udvalg udgøres af repræsentanter for Kommissionen, den højtstående repræsentant, alle medlemsstater og Den Europæiske Investeringsbank. Europa-Parlamentet har observatørstatus. Bidragydere, støtteberettigede modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles status som observatører, hvor det er relevant. Det strategiske udvalg høres, inden eventuelle nye observatører inddrages. Det strategiske udvalg ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab.

7.  Det strategiske udvalg mødes mindst to gange om året og vedtager, når det er muligt, udtalelser ved konsensus. Yderligere møder kan til enhver tid arrangeres af formanden eller på anmodning af en tredjedel af dets medlemmer. Såfremt der ikke kan opnås konsensus, anvendes stemmerettighederne som vedtaget på det første møde i det strategiske udvalg og fastlagt i dets forretningsorden. Disse stemmerettigheder skal tage behørigt hensyn til finansieringskilden. I forretningsordenen fastsættes rammerne for observatørerne rolle. Referaterne fra og dagsordenerne for det strategiske udvalgs møder offentliggøres, efter at de er blevet godkendt.

8.  Kommissionen aflægger årligt rapport til det strategiske udvalg om de fremskridt, der er gjort med hensyn til anvendelsen af EFSD+. Som supplement til rapporten oplyser det strategiske udvalg for investeringsrammen for Vestbalkan, hvilke fremskridt der er gjort med anvendelsen af garantiinstrumentet for udvidelsesregionen. Det strategiske udvalg organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter om de strategiske retningslinjer for og anvendelsen af EFSD+.

9.  Det forhold, at der er to strategiske udvalg, må ikke have indflydelse på behovet for at have en fælles EFSD+-ramme for risikostyring.

10.  I anvendelsesperioden for EFSD+ vedtager og offentliggør det strategiske udvalg så hurtigt som muligt retningslinjer for, hvordan det sikres, at EFSD+-foranstaltninger er i overensstemmelse med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 26a og 27.

11.  Det strategiske udvalg tager i sin strategiske vejledning behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet samt til relevante afgørelser og konklusioner fra Rådet.

12.  De administrative udvalg for regionale investeringsplatforme bistår på anvendelsesniveauet Kommissionen med at opstille regionale og sektorielle investeringsmål og fastlægge regionale, sektorielle og tematiske investeringsvinduer og afgiver udtalelser om blandingsforanstaltninger og om anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, som dækker EFSD+-foranstaltninger.

Artikel 28

Bidrag fra andre donorer til garantien for foranstaltninger udadtil

1.  Medlemsstater, tredjelande og andre tredjeparter kan bidrage til garantien for foranstaltninger udadtil.

Uanset finansforordningens artikel 218, stk. 2, andet afsnit, kan kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bidrage i form af garantier eller kontantbidrag.

Bidrag fra andre tredjelande end de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og fra andre tredjeparter skal være i form af kontantbidrag og godkendes af Kommissionen kræver det strategiske udvalgs udtalelse og Kommissionens godkendelse. [Ændring 264]

Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om de bidrag, der bekræftes.

På anmodning af medlemsstaterne kan deres bidrag øremærkes iværksættelsen af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller inden for eksisterende investeringsvinduer. [Ændring 265]

2.  Bidrag i form af en garanti bør ikke overstige 50 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2.

Bidrag fra medlemsstaterne og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde i form af garantier må alene anvendes til betaling af træk på garantien, efter at midlerne fra Unionens almindelige budget tillagt eventuelle andre kontantbidrag er blevet anvendt til at betale træk på garantien.

Ethvert bidrag kan anvendes til at dække træk på garantien, selv om det er øremærket. [Ændring 266]

Der indgås en bidragsaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og bidragyderen, som navnlig skal indeholde bestemmelser vedrørende betalingsvilkårene.

Artikel 29

Gennemførelse Anvendelse af aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil [Ændring 267]

1.  Kommissionen indgår på vegne af Unionen aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil med de modparter, der kan komme i betragtning, og som udvælges i henhold til artikel 27. Disse aftaler skal være ubetingede, uigenkaldelige, på anfordring og til fordel for udvalgte modparter. Aftalerne kan indgås med et konsortium bestående af to eller flere støtteberettigede modparter. [Ændring 268]

2.  Der indgås en eller flere aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil for hvert investeringsvindue mellem Kommissionen og den eller de modparter, der kan komme i betragtning, og som er udvalgt. Garantien for foranstaltninger udadtil kan med henblik på at imødegå særlige behov desuden stilles til individuelle finansierings- eller investeringsforanstaltninger.

Alle aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil stilles efter anmodning til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. [Ændring 269]

3.  Aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil skal navnlig indeholde bestemmelser om følgende:

a)  nærmere regler om dækning, betingelser, støtteberettigelse, modparter, der kan komme i betragtning, og procedurer.

b)  nærmere regler om tilvejebringelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder dens dækningsordninger og dens fastlagte dækning af porteføljer og projekter med bestemte typer instrumenter, samt en risikoanalyse af projekter og projektporteføljer, herunder på sektor-, regions- og landeplan

c)  en angivelse af denne forordnings mål og formål, en behovsvurdering og en angivelse af de forventede resultater, idet der tages hensyn til fremme af virksomhedernes sociale ansvar og behovet for at sikre en ansvarlig forretningsskik, herunder navnlig ved overholdelse af internationalt aftalte retningslinjer, principper og retlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra ch) [Ændring 270]

d)  vederlag for garantien, som skal afspejle risikoniveauet, og muligheden for delvis at støtte vederlaget delvist med henblik på at sikre mere fordelagtige vilkår i behørigt begrundede tilfælde, og navnlig i lande, der er skrøbelige eller konfliktramte, de mindst udviklede lande og stærkt gældstyngede lande [Ændring 271]

e)  betingelser for anvendelse af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder betalingsbetingelser såsom specifikke frister, renter af skyldige beløb, udgifter og inddrivelsesomkostninger og eventuelle nødvendige likviditetsordninger

f)  procedurer i forbindelse med fordringer, herunder, men ikke begrænset til, udløsende hændelser og karenstid og procedurer for inddrivelse af fordringer

g)  forpligtelser vedrørende gennemsigtig overvågning, rapportering og evaluering [Ændring 272]

h)  klare og tilgængelige klageprocedurer for tredjeparter, som kan blive berørt af gennemførelsen anvendelsen af projekter, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil. [Ændring 273]

4.  Modparter, der kan komme i betragtning, godkender finansierings- og investeringsforanstaltningerne på grundlag af deres egne regler og procedurer og i overensstemmelse med vilkårene i garantien for foranstaltninger udadtil

5.  Garantien for foranstaltninger udadtil kan dække:

a)  for gældsinstrumenter: hovedstol og alle renter og forfaldne men udeblevne betalinger til den modpart, der kan komme i betragtning, og som er udvalgt, i overensstemmelse med vilkårene for finansieringsforanstaltningerne i tilfælde af misligholdelse

b)  for egenkapitalinvesteringer: det investerede beløb og dertil knyttede finansieringsomkostninger

c)  for andre finansierings- og investeringsforanstaltninger som omhandlet i artikel 27, stk. 2: betalte beløb og tilknyttede finansieringsomkostninger

d)  alle relevante udgifter og inddrivelsesomkostninger i forbindelse med misligholdelse, medmindre de trækkes fra indtægterne fra inddrivelse.

5a.  Når Kommissionen indgår aftaler med støtteberettigede modparter om garanti for foranstaltninger udadtil, tager den behørigt hensyn til:

a)  strategiske og regionale administrative udvalgs rådgivning og vejledning

b)  investeringsvinduets målsætninger

c)  den støtteberettigede modparts erfaringer samt operationelle, finansielle og risikostyringsmæssige kapacitet

d)  beløbet af egne ressourcer samt den private sektors medfinansiering, som den modpart, der kan komme i betragtning, er villig til at tilvejebringe til investeringsvinduet. [Ændring 274]

6.  Med henblik på Kommissionens regnskabsføring, dens rapportering om de risici, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, og i henhold til finansforordningens artikel 209, stk. 4, forelægger de modparter, der kan komme i betragtning, og med hvem der er indgået en garantiaftale, årligt regnskaber for Kommissionen og Revisionsretten for de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning og revideret af en uafhængig ekstern revisor, der bl.a. indeholder oplysninger om:

a)  risikovurderingen af de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der træffes af de modparter, der kan komme i betragtning, herunder oplysninger om Unionens forpligtelser beregnet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i finansforordningens artikel 80, og IPSAS

b)  omfanget af Unionens udestående forpligtelser som følge af EFSD+-foranstaltninger til modparter, der kan komme i betragtning, og deres finansierings- og investeringsforanstaltninger, opdelt på de enkelte foranstaltninger.

7.  De modparter, der kan komme i betragtning, giver efter anmodning Kommissionen alle yderligere oplysninger, som den har brug for til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med denne forordning, navnlig med hensyn til gennemførelse af anbefalingerne fra den forudgående vurdering af menneskerettigheder, sociale og arbejdsmæssige forhold og vedrørende indvirkningen på miljøet samt andre udvælgelseskriterier, der er anført i artikel 27. [Ændring 275]

8.  Kommissionen aflægger rapport om finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand, jf. finansforordningens artikel 241 og 250. Med henblik herpå meddeler de modparter, der kan komme i betragtning, årligt Kommissionen de oplysninger, den har brug for til at opfylde sine rapporteringsforpligtelser. Kommissionen forelægger derudover årligt en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet som fastsat i artikel 31, stk. 6a. [Ændring 276]

8a.   Hvis Kommissionen eller de støtteberettigede modparter på noget tidspunkt i forbindelse med de af denne forordning omfattede finansierings- og investeringsforanstaltningers forberedelse, gennemførelse eller afslutning har grund til mistanke om svig, korruption, hvidvaskning af penge eller andre ulovligheder, som kan skade Unionens finansielle interesser, underretter den eller de omgående OLAF. Kommissionen og de støtteberettigede modparter giver OLAF alle nødvendige oplysninger til at foretage en fuldstændig og grundig undersøgelse. [Ændring 277]

Artikel 29a

Klage- og søgsmålsmekanisme

Med henblik på eventuelle klager fra tredjeparter i partnerlande, herunder samfund og personer der er berørt af projekter, som støttes af EFSD+-garantien og garantien for foranstaltninger udadtil, offentliggør Kommissionen og Den Europæiske Unions delegationer på deres respektive websteder direkte henvisninger til klagemekanismerne hos de relevante modparter, der har indgået aftaler med Kommissionen. Desuden opretter Kommissionen en central klagemekanisme for alle projekter i henhold til kapitel IV i denne forordning, som giver mulighed for direkte modtagelse af klager vedrørende behandling af klager hos støtteberettigede modparter. Kommissionen tager hensyn til disse oplysninger med henblik på et fremtidigt samarbejde med de pågældende modparter. [Ændring 278]

Artikel 29b

Udelukkede aktiviteter og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

1.  Garantien for foranstaltninger udadtil støtter ikke finansierings- og investeringsforanstaltninger, som:

a)  er knyttet til den militære eller den statslige sikkerhedssektor

b)  støtter udviklingen af nuklear energi, undtagen i tilfælde af lån ydet i overensstemmelse med forordning EINS, og fossile brændstoffer og fremmer yderligere binding af kulstof til økonomier og samfund

c)  har betydelige eksterne miljøomkostninger, såsom dem, der medfører forringelse af beskyttede områder, kritiske levesteder og områder, som er en del af verdensarven, hvor der ikke er gennemført nogen plan for bæredygtig udvikling og forvaltning

d)  fører til krænkelse af menneskerettigheder i partnerlande, såsom at fratage lokalsamfund deres ret til adgang til og kontrol over naturressourcer såsom jord, bidrager til tvangsfordrivelse af lokalbefolkningen eller involverer tvangsarbejde eller børnearbejde.

2.  I deres finansierings- og investeringsforanstaltninger skal de støtteberettigede modparter overholde den gældende EU-ret og vedtagne internationale standarder og EU-standarder og må derfor ikke i henhold til denne forordning støtte projekter, der bidrager til hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig og skatteunddragelse. De støtteberettigede modparter må desuden ikke indgå i nye eller fornyede transaktioner med enheder, der i den relevante EU-politik er registreret eller etableret i jurisdiktioner anført som ikkesamarbejdsvillige, eller som i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, er udpeget som højrisikotredjelande, eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og informationsudveksling. De støtteberettigede modparter må kun fravige dette princip, hvis projektet fysisk gennemføres i en af disse jurisdiktioner og ikke viser noget tegn på, at den pågældende foranstaltning er omfattet af nogen af de kategorier, der er anført i nærværende stykkes første afsnit. De støtteberettigede modparter skal ved indgåelsen af aftaler med finansielle formidlere indføre de i denne artikel omhandlede krav i de pågældende aftaler og anmode deres finansielle formidlere om at rapportere om efterlevelsen af dem.

3.  Den støtteberettigede modpart anvender i sine finansierings- eller investeringsforanstaltninger de principper og standarder, der er fastsat i EU-retten om forebyggelse af brug af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 og direktiv (EU) 2015/849. De støtteberettigede modparter gør både direkte finansiering og finansiering via formidlere i henhold til denne forordning betinget af offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og offentliggør rapporteringsoplysninger per land, i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/36/EU. [Ændring 279]

Artikel 30

Kapitalandele i en udviklingsbank

Finansieringsrammen for geografiske programmer omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), kan anvendes til at bidrage til europæiske og andre udviklingsfinansinstitutioners kapitaltilskud.

Kapitel V

Overvågning, rapportering og evaluering

Artikel 31

Overvågning og rapportering

-1.  Realiseringen af målene i denne forordning måles ved hjælp af et tilstrækkeligt, gennemsigtigt og ansvarligt overvågnings-, rapporterings- og evalueringssystem, som sikrer tilstrækkelig inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet og fremmer deltagelse af Unionens partnere, herunder civilsamfundet, i anvendelsen af programmerne. [Ændring 280]

1.  De indikatorer, som anvendes til at rapportere om fremskridt i henhold til denne forordning hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 3, stk. 2, er fastlagt i bilag VII, i overensstemmelse med indikatorerne for målene for bæredygtig udvikling. Værdierne for indikatorerne pr. 1. januar 2021 anvendes som grundlag for at vurdere, i hvilket omfang målene er nået. [Ændring 281]

2.  Kommissionen overvåger regelmæssigt sine foranstaltninger og evaluerer de fremskridt, der er gjort for at levere de mål, der er fastsat i artikel 3, samt forventede resultater, som dækker output og resultater. [Ændring 282]

Fremskridt i forhold til de forventede resultater bør skal overvåges på grundlag af klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, målbare indikatorer, der er fastsat i bilag VII og i den overvågnings- og evalueringsramme, der er vedtaget i henhold til stk. 9, samt i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemførelsen af Unionens budget. Indikatorerne skal begrænses i antal for at fremme rettidig rapportering og skal som minimum opdeles efter køn og alder. [Ændring 283]

3.  Fælles resultatrammer i fælles programmeringsdokumenter, som opfylder kriterierne i artikel 12, stk. 4, udgør grundlaget for Unionens og medlemsstaternes fælles overvågning af gennemførelsen anvendelsen af deres fælles støtte til et partnerland. [Ændring 284]

Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse anvendelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til det formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav. [Ændring 285]

4.  Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen anvendelsen af denne forordning. Fra 2022 sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om opfyldelsen af målene i forordningen, idet der anvendes indikatorer, herunder, men ikke begrænset til dem, der er fastsat i bilag VII, samt for gennemførelsen af Unionens budget, der måler, hvilke resultater der er opnået, og hvor virkningsfuld forordningen er. Rapporten sendes ligeledes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. [Ændring 286]

5.  Årsrapporten skal indeholde oplysninger vedrørende det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultater, inddragelsen af og graden af samarbejde med de relevante partnere samt gennemførelse anvendelsen af budgetforpligtelser og betalingsbevillinger opdelt efter land, region og samarbejdssektor. Den skal indeholde en vurdering af fremskridt med hensyn til de forventede resultater og inddragelse af tværgående problemstillinger som nævnt i artikel 8, stk. 6. Den skal indeholde en vurdering af, hvilke resultater EU-finansieringen har givet, ved så vidt muligt at anvende specifikke og målbare indikatorer for, hvilken rolle den har spillet for opfyldelsen af målene i forordningen. Med hensyn til udviklingssamarbejde skal det også, så vidt det er muligt og relevant, fremgå af rapporten, om principperne om udviklingseffektivitet har været efterlevet, herunder for innovative finansielle instrumenter. [Ændring 287]

6.  Den årsrapport, som udarbejdes i 2021, skal indeholde konsoliderede oplysninger fra årsrapporterne vedrørende perioden 2014-2020 om alle midler fra de forordninger, der er omhandlet i artikel 40 39, stk. 2, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde, og fordelingen af udgifter efter land, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger. Rapporten skal afspejle de vigtigste erfaringer og opfølgningen på henstillingerne i eksterne evalueringsøvelser, der er foretaget i tidligere år. Den skal indeholde en vurdering af omfanget af personalets kapacitet i hovedsædet og i EU-delegationerne til at nå alle de mål, som er indeholdt i denne forordning. [Ændring 288]

6a.   Kommissionen forelægger som en del af årsrapporten yderligere oplysninger om de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, og om, hvordan EFSD+ fungerer, dens forvaltning og dens faktiske bidrag til målene. Denne del af årsrapporten ledsages af en udtalelse fra Revisionsretten. Den skal blandt andet indeholde følgende:

a)  en vurdering af de resultater, der bidrager til EFSD+'s formål og mål som fastsat i denne forordning

b)  en vurdering af igangværende finansierings- og investeringsforanstaltninger, som er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil, på sektor-, lande- og regionsplan, og af deres overensstemmelse med denne forordning, herunder risikomålinger og deres virkning på partnernes finansielle og økonomiske stabilitet

c)  en vurdering af additionaliteten og merværdien, mobiliseringen af midler fra den private sektor, de anslåede og faktiske resultater samt resultaterne og virkningerne af de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, på et aggregeret grundlag, herunder indvirkningen på skabelsen af ordentlige arbejdspladser og mulighederne for at tjene en løn, man kan leve af, udryddelsen af fattigdom og mindskelsen af ulighed. Vurderingen skal omfatte en kønsbaseret analyse af de foranstaltninger, der er dækket, på basis af dokumenterede og, om muligt, kønsopdelte data samt en analyse af, hvilken form for privat sektor, der støttes, herunder andelsforetagender og sociale virksomheder.

d)  en vurdering af overholdelsen af betingelserne for brug af garantien for foranstaltninger udadtil og opfyldelsen af de vigtigste performanceindikatorer, der er fastsat for hvert indgivet forslag

e)  en vurdering af den løftestangseffekt, der er opnået ved hjælp af de foranstaltninger, som er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil og EFSD+

f)  det finansieringsbeløb, der er overført til støttemodtagere, og en vurdering af finansierings- og investeringsforanstaltninger for hver støtteberettiget modpart på et aggregeret grundlag

g)  en vurdering af additionaliteten og merværdien af de støtteberettigede modparters finansierings- og investeringsforanstaltninger og af den samlede risiko, der knytter sig til disse foranstaltninger

h)  detaljerede oplysninger om træk på garantien for foranstaltninger udadtil, tab, afkast, inddrevne beløb og alle andre modtagne beløb og den samlede risikoeksponering

i)  regnskaber, der er revideret af en uafhængig ekstern revisor, for de finansierings- og investeringsforanstaltninger, der gennemføres af støtteberettigede modparter, som er omfattet af denne forordning

j)  en vurdering af synergier og komplementaritet mellem de foranstaltninger, der er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil og den eksterne investeringsplans anden og tredje søjle på grundlag af relevante eksisterende rapporter med særlig henblik på de fremskridt, der er gjort med god regeringsførelse, herunder med hensyn til bekæmpelse af korruption og ulovlige finansstrømme, respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og politikker, der tager hensyn til kønsaspektet, samt fremme af iværksætterkultur, det lokale erhvervsmiljø og lokale finansielle markeder

k)  en vurdering af, hvorvidt foranstaltninger, som er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, opfylder de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet

l)  en vurdering af vederlaget for garantierne

m)  en vurdering af gennemførelsen af bestemmelserne om udelukkede aktiviteter og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

7.  Der udarbejdes et årligt skøn over de samlede udgifter til klimaindsats og biodiversitet de mål, der er fastsat i denne forordning, på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter, der er vedtaget. De midler, der tildeles i henhold til forordningen, skal være omfattet af et system med årlig opfølgning baseret på OECD-metoden, herunder ("Riomarkører") – uden at anvendelsen af eventuelle mere præcise metoder dermed udelukkes – der er integreret i den eksisterende metode til performancestyring af EU-programmer, og som anvendes til at opgøre de udgifter, der vedrører klimaindsats, og biodiversitet og miljø, menneskelig udvikling og social inklusion, ligestilling mellem kønnene og statslig udviklingsbistand i forbindelse med de i artikel 19 omhandlede handlingsprogrammer og foranstaltninger, og som indgår i evalueringer og årsrapporten. Kommissionen sender dette skøn til Europa-Parlamentet som en del af årsrapporten. [Ændring 290]

8.  Kommissionen offentliggør oplysninger om udviklingssamarbejdet i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder, herunder dem fra Den Internationale Arbejdsorganisation, og anvender rammen for en fælles standard, som er udviklet af det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden. [Ændring 291]

9.  For at sikre en effektiv vurdering af denne forordning hvad angår opfyldelsen af dens mål tillægges vedtager Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at ændre bilag VII for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen i henhold til artikel 32, og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme, som kan indeholde yderligere performanceindikatorer, der anvendes for hvert af de specifikke mål i denne forordning. [Ændring 292]

Artikel 32

Evaluering Midtvejsevaluering og slutevaluering [Ændring 293]

1.  Der foretages en midtvejsevaluering af Senest den 30. juni 2024 fremsender Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om anvendelsen af denne forordning. Midtvejsevalueringsrapporten skal dække perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2023 og undersøge Unionens bidrag til opfyldelsen af målene i denne forordning forordningen, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af instrumentets gennemførelse ved hjælp af indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende forordningens virkning, herunder vedrørende Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus og garantien for foranstaltninger udadtil. [Ændring 294]

Europa-Parlamentet kan komme med input til denne evaluering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten afholder en høring med vigtige relevante interessenter og støttemodtagere, herunder civilsamfundsorganisationer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal være særligt opmærksomme på at sikre, at de mest marginaliserede er repræsenteret. [Ændring 295]

Kommissionen skal ligeledes evaluere indvirkningen og effektiviteten af sine foranstaltninger pr. indsatsområde samt effektiviteten af programmerne ved hjælp af eksterne evalueringer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forslag og synspunkter om uafhængige eksterne evalueringer. Principperne for god praksis, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, benyttes ved evalueringerne, hvor sådanne finder anvendelse når det er relevant, idet evalueringerne skal klarlægge, om målene er opfyldt, og indeholde henstillinger om, hvordan kommende foranstaltninger kan forbedres. I den foreløbige evaluering vurderes, hvordan Unionen har opnået de mål, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 296]

2.  Når gennemførelsen af forordningen er slut, dog senest fire år efter udgangen af den periode, der er anført i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af forordningen. I den endelige evaluering ses på Unionens bidrag til opfyldelsen af målene i forordningen, idet der tages hensyn til indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende forordningens virkning Midtvejsevalueringsrapporten skal også omhandle effektiviteten, merværdien, funktionen af den forenklede og strømlinede eksterne finansieringsstruktur, den interne og eksterne sammenhæng og den fortsatte relevans af denne forordnings mål, komplementariteten og synergierne mellem de finansierede foranstaltninger, foranstaltningernes bidrag til Unionens sammenhængende optræden udadtil, og i hvor høj grad offentligheden i modtagerlandene er bekendt med Unionens finansielle støtte, hvor det er relevant, og medtage resultaterne af de rapporter, der er omhandlet i artikel 31, stk. 4. [Ændring 297]

Den endelige evalueringsrapport skal også handle om effektivitet, merværdi, muligheder for forenkling, intern og ekstern sammenhæng og om, hvorvidt målene i forordningen fortsat er relevante. [Ændring 298]

Den endelige evalueringsrapport Midtvejsevalueringsrapporten udarbejdes med det specifikke formål at forbedre gennemførelsen anvendelsen af EU-midler. Den skal ligge til grund for afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de former for foranstaltninger, der gennemføres i henhold til denne forordning. [Ændring 299]

Den endelige evalueringsrapport Midtvejsevalueringsrapporten skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra relevante årsrapporter om al finansiering, der reguleres ved denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde og udgifternes fordeling efter modtagerland, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger samt efter geografisk og tematisk program og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, herunder midler, der mobiliseres via stødpuden til nye udfordringer og prioriteter. [Ændring 300]

Kommissionen meddeler konklusionerne på evalueringerne ledsaget af dens observationer til Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne gennem det relevante udvalg omhandlet i artikel 35. Specifikke evalueringer kan drøftes i det pågældende udvalg på medlemsstaternes anmodning. Resultaterne bidrager til programudformningen og ressourcetildelingen. [Ændring 301]

Kommissionen inddrager så vidt muligt alle relevante interesserede og støttemodtagere, herunder civilsamfundsorganisationer, parter i evalueringen af den EU-finansiering, der ydes i henhold til forordningen, og den kan, hvis det er relevant, forsøge at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne og udviklingspartnerne med tæt inddragelse af partnerlandene. [Ændring 302]

2a.   Kommissionen forelægger den i stk. 2 omhandlede midtvejsevalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsforslag, der fastsætter de nødvendige ændringer af denne forordning. [Ændring 303]

2b.   Ved afslutningen denne forordnings anvendelsesperiode og senest tre år efter afslutningen af den i artikel 1 fastsatte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af forordningen på samme vilkår som den midtvejsevaluering, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel. [Ændring 304]

3.  Senest den 31. december 2025 og derefter hvert tredje år evaluerer Kommissionen, hvordan garantien for foranstaltninger udadtil anvendes og fungerer, jf. finansforordningens særlige rapporteringsbestemmelser. Kommissionen forelægger sin evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Evalueringsrapporten ledsages af en udtalelse fra Revisionsretten.

AFSNIT III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Deltagelse af lande eller territorier, der ikke er omfattet af forordningen

1.  I behørigt begrundede tilfælde, og når det tiltag den foranstaltning, der skal gennemføres anvendes, er af global, transregional eller regional karakter, kan tillægges Kommissionen inden for rammerne af det relevante flerårige vejledende program eller inden for den relevante handlingsplan eller de relevante foranstaltninger beslutte at udvide anvendelsesområdet for foranstaltningerne til beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 34 for at supplere denne forordning ved at tilføje disse lande og territorier til de lande og territorier, der ikke er omfattet af forordningen i henhold til artikel 4, for at sikre, at EU-finansieringen er sammenhængende og effektiv, eller for at fremme regionalt eller transregionalt samarbejde med henblik på disse tiltag. [Ændring 305]

2.  Kommissionen kan fastsætte en særlig finansiel tildeling til at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier, der er omfattet af Rådets OLT-afgørelse. Til dette formål og på grundlag af gensidighed og proportionalitet med hensyn til niveauet af finansiering fra OLT-afgørelsen og/eller forordningen om europæisk territorialt samarbejde kan der, hvis det er hensigtsmæssigt, via nærværende forordning ydes bidrag til foranstaltninger, som gennemføres af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed, der er omfattet af forordningen, af et land, et territorium eller enhver anden enhed, der er omfattet af OLT-afgørelsen, eller af en region i Unionens yderste periferi i forbindelse med fælles operationelle programmer, eller til interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der er fastlagt og gennemføres i henhold til forordningen om europæisk territorialt samarbejde. [Ændring 306]

Artikel 33a

Partnerlandes og regioners samarbejde med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier

1.  Kommissionen kan fastsætte en særlig finansiel tildeling til at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier, der er omfattet af Rådets OLT-afgørelse. Til dette formål og på grundlag af gensidighed og proportionalitet med hensyn til niveauet af finansiering fra OLT-afgørelsen og/eller forordningen om europæisk territorialt samarbejde kan der, hvis det er hensigtsmæssigt, via nærværende forordning ydes bidrag til foranstaltninger, som anvendes af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed, der er omfattet af forordningen, af et land, et territorium eller enhver anden enhed, der er omfattet af OLT-afgørelsen, eller af en region i Unionens yderste periferi i forbindelse med fælles operationelle programmer, eller til interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der er fastlagt og anvendes i henhold til forordningen om europæisk territorialt samarbejde.

2.  Unionens medfinansieringssats må ikke være højere end 90 % af et programs og en foranstaltnings støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand er medfinansieringssatsen 100 %. [Ændring 307]

Artikel 34

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter omhandlet i artikel 4, stk. 6, artikel 26, stk. 3 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 14, stk. 1, artikel 15a, artikel 17, stk. 4, artikel 21, stk. 3a, artikel 26, stk. 4, artikel 27, stk. 9, og artikel 31, stk. 9, og artikel 33, stk. 1, i forordningens gyldighedsperiode. Kommissionen vedtager disse delegerede retsakter hurtigst muligt. De anførte delegerede retsakter i artikel 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 17, stk. 4, og artikel 31, stk. 9, skal dog vedtages inden ... [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 308]

3.  Den i artikel 4, stk. 6, artikel 26, stk. 3 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 14, stk. 1, artikel 15a, artikel 17, stk. 4, artikel 21, stk. 3a, artikel 26, stk. 4, artikel 27, stk. 9, og artikel 31, stk. 9, og artikel 33, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 309]

4.  Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt hører den eksperter, som er udpeget af hver medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 6, artikel 26, stk. 3 8, stk. 7a, artikel 8, stk. 8b, artikel 14, stk. 1, artikel 15a, artikel 17, stk. 4, artikel 21, stk. 3a, artikel 26, stk. 4, artikel 27, stk. 9, og artikel 31, stk. 9, og artikel 33, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 310]

Artikel 34a

Hasteprocedure

1.  Hvor det i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder er påkrævet i særligt hastende tilfælde, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, og proceduren i denne artikels stk. 2 og 3 finder anvendelse.

2.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 3. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

3.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 34, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. [Ændring 311]

Artikel 34b

Demokratisk ansvarlighed

1.  For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, samt for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed såvel som hurtigere vedtagelse af retsakter og foranstaltninger fra Kommissionens side kan Europa-Parlamentet indbyde Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at give møde for Europa-Parlamentet for at drøfte de strategiske retningslinjer for programmerne under denne forordning. Denne dialog skal også fremme den overordnede sammenhæng mellem alle eksterne finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med artikel 5. Denne dialog kan finde sted før Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter og forslaget til det årlige budget. Denne dialog kan også findes sted på ad hoc-basis i forbindelse med større politiske udviklinger på anmodning herom fra Europa-Parlamentet eller Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten.

2.  Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten sender alle relevante dokumenter i forbindelse hermed til Europa-Parlamentet senest en måned, før dialogen finder sted. I forbindelse med dialogen vedrørende det årlige budget sender Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten konsoliderede oplysninger om alle handlingsplaner og foranstaltninger, der er vedtaget eller planlagt i overensstemmelse med artikel 21, oplysninger om samarbejde pr. land, region og temaområde samt anvendelsen af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, stødpuden til nye udfordringer og prioriteter og garantien for foranstaltninger udadtil.

3.  Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tager størst muligt hensyn til Europa-Parlamentets holdning. Såfremt Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten ikke tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning, forelægger den en behørig begrundelse herfor.

4.  Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er, især gennem styringsgruppen i henhold til artikel 38, ansvarlige for at holde Europa-Parlamentet underrettet om forordningens anvendelse, navnlig om igangværende foranstaltninger, tiltag og resultater.

Artikel 35

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af udvalget for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

4.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

5.  Den vedtagne afgørelse forbliver i kraft, så længe det dokument, det handlingsprogram eller den foranstaltning, der er blevet vedtaget eller ændret, er i kraft.

6.  En observatør fra Den Europæiske Investeringsbank deltager i udvalgets arbejde for så vidt angår spørgsmål vedrørende Den Europæiske Investeringsbank. [Ændring 313]

Artikel 36

Information Gennemsigtighed, kommunikation og offentliggørelse af oplysninger [Ændring 314]

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, især ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Kommissionen har ansvaret for at overvåge, at modtagerne overholder kravene. [Ændring 315]

2.  Kommissionen gennemfører anvender oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende denne forordning og dens foranstaltninger og resultater. Finansielle ressourcer til denne forordning bidrager også til intern kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter har direkte tilknytning til målene i artikel 3. [Ændring 316]

2a.   Kommissionen træffer foranstaltninger til at styrke strategisk kommunikation og offentligt diplomati i forbindelse med kommunikation af Unionens værdier og Unionens merværdi. [Ændring 317]

2b.  Kommission opretter et centralt, fælles offentligt elektronisk register med oplysninger om alle foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, og som indeholder de kriterier, der anvendes til at fastslå partneres behov i forbindelse med ressourcetildelingsprocessen, og sikrer, at registret jævnligt ajourføres, med undtagelse af de foranstaltninger, der i henhold til artikel 37 skønnes at udgøre et sikkerhedsproblem eller er lokalpolitisk følsomme. [Ændring 318]

2c.  Registret skal også indeholde oplysninger om alle finansierings- og investeringsforanstaltninger, herunder på individuelt plan og projektplan, og de væsentligste elementer i alle EFSD+-garantiaftaler, herunder oplysninger om støtteberettigede modparters retlige identitet, forventede udviklingsmæssige fordele og klageprocedurer, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. [Ændring 319]

2d.  I overensstemmelse med deres egen åbenhedspolitik og Unionens bestemmelser om databeskyttelse og aktindsigt og adgang til oplysninger offentliggør EFSD+-modparter proaktivt og systematisk på deres websteder oplysninger om alle finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil, navnlig om, hvordan disse foranstaltninger bidrager til opfyldelsen af denne forordnings mål og krav. Sådanne oplysninger skal være opdelt på projektniveau. Sådanne oplysninger skal altid tage hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. Støtteberettigede modparter offentliggør desuden oplysninger om EU-støtte i al den information, som de formidler vedrørende finansierings- og investeringsforanstaltninger, der i henhold til denne forordning er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil. [Ændring 320]

Artikel 37

Fravigelse af krav om synlighed

Sikkerhedshensyn eller lokalpolitiske hensyn kan betyde, at det i visse lande eller områder eller i visse perioder er tilrådeligt eller nødvendigt at begrænse kommunikations- og oplysningsforanstaltninger. I så tilfælde fastlægges målgruppen og de oplysningsværktøjer, -produkter og -kanaler, der skal benyttes til at fremme en given foranstaltning, i hvert enkelt tilfælde i samråd og efter aftale med Unionen. Hvis en pludseligt opstået krise kræver en hurtig indsats, er det ikke nødvendigt at udarbejde en fuldstændig kommunikations- og oplysningsplan omgående. I så tilfælde skal Unionens støtte dog angives fra starten.

Artikel 38

Klausul om EU-Udenrigstjenesten

Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU. [Ændring 321]

Artikel 38a

Forvaltning

En horisontal styringsgruppe med deltagelse af alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med NF/HR eller en repræsentant for dette kontor som formand er ansvarlig for styringen, koordineringen og forvaltningen af dette instrument i hele forvaltningscyklussen med henblik på at sikre sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i relation til hele Unionens eksterne finansiering. NF/HR sikrer en overordnet politisk koordinering af Unionens optræden udadtil. For alle foranstaltninger, herunder foranstaltninger til hurtig reaktion og ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og under hele programmeringen, planlægningen og anvendelsen af instrumentet arbejder den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene på grundlag af arten af og målene for den planlagte foranstaltning, idet der tages udgangspunkt i deres ekspertise. Alle forslag til afgørelse skal udarbejdes ved at følge Kommissionens procedurer og skal forelægges Kommissionen til vedtagelse.

Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i instrumenternes udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaser med henblik på at garantere politisk og demokratisk kontrol samt ansvarlighed for EU-midler i relation til Unionens optræden udadtil. [Ændring 322]

Artikel 39

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.  Afgørelse nr. 466/2014/EU, forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 og forordning (EU) 2017/1601 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.  Finansieringsrammen for denne forordning kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem denne forordning og de foranstaltninger, der blev vedtaget under de foregående instrumenter: forordning (EU) nr. 233/2014, forordning (EU) nr. 232/2014, forordning (EU) nr. 230/2014, forordning (EU) nr. 235/2014, forordning (EU) nr. 234/2014, forordning (Euratom) nr. 237/2014, forordning (EU) nr. 236/2014, afgørelse nr. 466/2014/EU, forordning (EF, Euratom ) nr. 480/2009 og forordning (EU) 2017/1601.

3.  Finansieringsrammen for denne forordning kan dække udgifter vedrørende udarbejdelsen af denne forordnings eventuelle efterfølger.

4.  Der kan om nødvendigt opføres bevillinger på budgettet efter 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 20, stk. 1, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet den 31. december 2027.

Artikel 40

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. [Ændring 323]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

LISTE OVER LANDE OG TERRITORIER I NABOSKABSOMRÅDET

Algeriet

Armenien

Aserbajdsjan

Hviderusland

Egypten

Georgien

Israel

Jordan

Libanon

Libyen

Republikken Moldova

Marokko

De besatte palæstinensiske områder

Syrien

Tunesien

Ukraine

EU-støtte i dette område kan også anvendes til at give den Russiske Føderation mulighed for at deltage i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og i andre relevante flerlandeprogrammer, herunder samarbejde om uddannelse, især programmer for udvekslingsstuderende. [Ændring 324]

BILAG II

SAMARBEJDSOMRÅDER FOR GEOGRAFISKE PROGRAMMER

A.  For alle geografiske regioner

PERSONER

1.  God regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne

a)  Styrke demokrati og inkluderende demokratiske processer, forvaltning og tilsyn, herunder gennemsigtighed et uafhængigt retsvæsen, retsstatsprincippet og gennemsigtige, fredelige og troværdige valgprocesser [Ændring 325]

b)  Styrke fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder overholdelse af relaterede internationale instrumenter, støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere, bidrage til gennemførelsen af globale og regionale pagter og rammeaftaler, øge civilsamfundets kapacitet til gennemførelse og overvågning og skabe grundlaget for etablering af en lovramme til beskyttelse af mennesker, der er fordrevne som følge af klimaændringer [Ændring 326]

c)  Fremme bekæmpelsen af forskelsbehandling i alle dens former og fremme ligestillingsprincippet, især mellem kønnene, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres stilling samt rettighederne for børn, unge, personer med handicap og personer tilhørende mindretal, LGBTI-personer og oprindelige folk [Ændring 327]

d)  Fremme et velfungerende civilsamfund og styrke dets rolle i politiske omstillinger, reformprocessen og demokratiske omstillingsprocesser og fremme et miljø, som ansporer civilsamfundets og borgernes deltagelse i den politiske beslutningsproces det politiske liv og i kontrollen af beslutningsprocessen [Ændring 328]

e)  Øge frie og uafhængige mediers pluralisme, uafhængighed og professionalisme

f)  Opbygge staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandskraft over for politiske, for at gøre dem parate til at kunne modstå, tilpasse sig og komme sig hurtigt efter miljømæssige og økonomiske, miljømæssige, fødevarerelaterede, demografiske og samfundsmæssige pres og chok, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og konflikter, sundhedskriser og trusler mod fødevaresikkerheden [Ændring 329]

g)  Styrke udviklingen af demokratiske offentlige institutioner på internationalt, nationalt og subnationalt plan, herunder et uafhængigt, effektivt og pålideligt retssystem, og fremme retsstatsprincippet, international retspleje, ansvarliggørelse og adgangen til retlig prøvelse for alle [Ændring 330]

h)  Støtte reform af den offentlige forvaltning, bl.a. ved hjælp af borgercentreret e-forvaltning, styrkelse af relevante regelkomplekser og den institutionelle opbygning, nationale statistiske systemer og kapaciteter, forsvarlig forvaltning af offentlige midler og bidrag til bekæmpelse af korruption, skatteundgåelse, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning [Ændring 331]

i)  Fremme inklusive, afbalancerede og integrerede territorial- og bypolitikker ved at styrke offentlige institutioner og organer på nationalt og subnationalt niveau og ved at støtte en effektiv decentralisering og omstrukturering af staten

j)  Øge offentlige institutioners gennemsigtighed og ansvarlighed, styrke offentlige udbud, herunder fremme af udviklingen af bæredygtighedskriterier (miljømæssige, sociale og økonomiske) og -mål, og forvaltning af offentlige midler, udvikle e-forvaltning og styrke leveringen af tjenester [Ændring 332]

k)  Støtte en bæredygtig, ansvarlig og gennemsigtig forvaltning af naturressourcesektorer og dertil hørende indtægter samt reformer for at sikre rimelige, retfærdige og bæredygtige skattepolitikker

ka)   Fremme parlamentarisk demokrati. [Ændring 333]

2.  Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed samt fremme af bæredygtig udvikling

a)  Udrydde fattigdom, bekæmpe forskelsbehandling og ulighed og sikre, at ingen lades i stikken, og nå ud til de dårligst stillede først ved at prioritere investeringer i offentlige tjenesteydelser inden for sundhed, ernæring, uddannelse og social sikring [Ændring 334]

b)  Øge bestræbelserne på at få vedtaget politikker og tilvejebringe passende investeringer for at fremme, beskytte og overholde kvinders, unges og unges børns rettigheder og rettighederne for personer med handicap og lette deres meningsfulde deltagelse i samfundslivet, civilsamfundet og økonomien og sikre, at de fuldt ud bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling [Ændring 335]

c)  Fremme beskyttelsen og overholdelsen af kvinders og pigers rettigheder og styrkelsen af deres stilling, herunder økonomiske rettigheder, arbejdstagerrettigheder, jordrettigheder, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og forebygge og beskytte dem imod enhver form for seksuel og kønsbaseret vold, herunder fremme adgangen til omfattende information om seksuel og reproduktiv sundhed og omfattende seksualundervisning; fremme samarbejdet inden for forskning og innovation med henblik på nye og forbedrede redskaber til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder familieplanlægning, navnlig i lavindkomstsituationer [Ændring 336]

d)  Have særlig fokus på dem, der er dårligt stillet, sårbare og marginaliserede, bl.a. børn, ældre, personer med handicap, LGBTI-personer og oprindelige folk. Dette omfatter fremme af overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet for børn med og uden handicap [Ændring 337]

e)  Fremme en integreret tilgang til at hjælpe lokalsamfund, navnlig de fattigste, med og dem, der er sværest at få nå, gennem bedre universel adgang til basale ydelser, navnlig sundhed, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, information og forsyninger, uddannelse, ernæring og social beskyttelse [Ændring 338]

f)  Give børn, navnlig de mest marginaliserede, den bedste start i livet ved at investere i udviklingen i den tidlige barndom og sikre, at børn, der oplever fattigdom eller ulighed, har adgang til grundlæggende tjenesteydelser, såsom sundhed, ernæring, uddannelse og social beskyttelse. Støtte tilvejebringelsen af et sikkert og udviklende miljø for børn som et vigtigt led i at fremme en sund ungdom, som kan udnytte sit fulde potentiale, og rette særlig opmærksomhed mod pigers behov [Ændring 339]

g)  Støtte universel adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende økonomisk overkommelige fødevarer, især for dem, der er mest udsatte, herunder børn under fem år, unge, både piger og drenge, og kvinder, navnlig under graviditet og amning, og øge fødevare- og ernæringssikkerheden, navnlig i lande, der befinder sig i langvarige eller tilbagevendende kriser; fremme af multisektorale, ernæringssensitive tilgange til landbrug [Ændring 340]

h)  Støtte universel adgang til sikkert og tilstrækkeligt drikkevand, sanitet og hygiejne og bæredygtig og integreret vandforvaltning som afgørende elementer inden for sundhed, uddannelse, ernæring, modstandsdygtighed over for klimaændringer og ligestilling mellem kønnene [Ændring 341]

i)  Etablere en universel sundhedsdækning med lige adgang til økonomisk overkommelige sundhedsydelser af god kvalitet, bl.a. herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og ved at støtte opbygning af inkluderende, store, gode og robuste sundhedssystemer, der er tilgængelige for alle, og øge kapaciteten til tidlig varsling, risikobegrænsning, risikostyring og genopretning; iværksætte supplerende tiltag gennem Unionens rammeprogram for forskning og innovation med henblik på at imødegå globale sundhedstrusler, udvikle sikre og effektive vacciner og prismæssigt overkommelige behandlinger mod fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme samt forbedre beredskabet over for sundhedsmæssige udfordringer, herunder smitsomme sygdomme, antibiotikaresistens samt nye sygdomme og epidemier [Ændring 342]

j)  Støtte en universel og rimelig social beskyttelse og styrke sociale sikkerhedsnet med henblik på at garantere en basisindkomst, forhindre ekstrem fattigdom og opbygge større modstandskraft

ja)  Styrke menneskers og samfunds modstandsdygtighed, herunder gennem øgede investeringer i lokalt styret katastroferisikoreduktion og i beredskabsprojekter [Ændring 343]

jb)  Støtte nationale, regionale og lokale myndigheder og forvaltninger i at skabe den nødvendige infrastruktur, bl.a. fysiske, teknologiske og menneskelige ressourcer, og anvende den nyeste teknologiske og administrative udvikling til at sikre, at alle civile registreringer (fra fødsel til død) nøje registreres, og at officielt anerkendte duplikatdokumenter kan offentliggøres, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at alle borgere officielt eksisterer og kan få adgang til deres grundlæggende rettigheder [Ændring 344]

k)  Fremme en inklusiv og bæredygtig byudvikling for at afhjælpe uligheder i byer, idet der fokuseres på personer med størst behov og indføres en kønsbevidst tilgang [Ændring 345]

l)  Hjælpe lokale myndigheder med at forbedre leveringen af basale tjenester og sikre lige adgang til fødevaresikkerhed og til anstændige og økonomisk overkommelige boliger samt med at forbedre livskvaliteten, især for personer, der lever i uofficielle bosættelser og slumkvarterer [Ændring 346]

m)  Fremme opnåelsen af internationalt aftalte mål inden for uddannelse med særligt fokus på gratis offentlige uddannelsessystemer gennem inkluderende og formel, uformel og ikkeformel uddannelse af ordenlig kvalitet, herunder fremme muligheder for livslang læring, for alle på alle niveauer, inklusive småbørnsudvikling, teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. i nødsituationer og krisesituationer, herunder ved brug af IT-teknologi til at forbedre undervisning og indlæring [Ændring 347]

ma)   Støtte uddannelseskorridorer, for at sikre, at studerende fra konfliktramte lande kan blive optaget på universiteter i Unionen [Ændring 348]

n)  Fremme læringsmobilitet, kapacitetsopbygning, læringsmobilitet og kulturelt samarbejde til, fra eller mellem partnerlande, samt samarbejde og politisk dialog med institutioner, organisationer, lokale forvaltningsorganer og -myndigheder fra disse lande [Ændring 349]

na)   Fremme kapacitetsopbygning og samarbejde på videnskabs-, teknologi- og forskningsområdet, navnlig ved at afhjælpe fattigdomsrelaterede samfundsmæssige udfordringer, der i uforholdsmæssig høj grad rammer partnerlande, og tage hensyn til oversete områder inden for forskning og innovation, der kun tilføres begrænsede investeringer fra den private sektor, samt fremme åbne data og social innovation [Ændring 350]

o)  Fremme kapacitetsopbygning og samarbejde inden for videnskab, teknologi og forskning, og åbne data, big data, kunstig intelligens og innovation i koordination med Unionens rammeprogram for forskning og innovation med henblik på at bekæmpe hjerneflugt [Ændring 351]

p)  Øge koordineringen mellem alle relevante aktører for at bistå med overgangen fra en nødsituation til udviklingsfasen

q)  Fremme interkulturel dialog og kulturel diversitet i enhver form, bevare og fremme kulturarv og udnytte den de kulturelle og kreative industris sektorers potentiale for at skabe bæredygtig, social og økonomiske udvikling [Ændring 352]

qa)  Støtte tiltag og fremme samarbejde inden for sport med henblik på at bidrage til styrkelse af kvinders, unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds stilling samt til 2030-dagsordenens mål for sundhed, uddannelse og social inklusion [Ændring 353]

r)  Fremme værdigheden og modstandskraften hos personer, der er tvangsfordrevne på længere sigt, samt deres inklusion i det økonomiske og sociale liv i værtslandet og værtssamfundet.

3.  Migration og, mobilitet og tvangsfordrivelse [Ændring 354]

-a)  Støtte effektive og menneskeretsbaserede migrationspolitikker på alle niveauer, herunder beskyttelsesprogrammer, for at fremme en sikker, velordnet og regulær migration [Ændring 355]

a)  Bidrage til at styrke bilaterale, regionale, herunder mellem landene i syd, og internationale partnerskaber om migration og mobilitet baseret på en integreret og afbalanceret tilgang, som dækker alle aspekter af migration, f.eks. hjælp til gennemførelsen af Unionens bilaterale eller regionale aftaler og ordninger, bl.a. mobilitetspartnerskaber og som er i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten og forpligtelserne for så vidt angår menneskerettighederne [Ændring 356]

aa)  Yde støtte til gennemførelsen af Unionens bilaterale eller regionale aftaler og ordninger med tredjelande, herunder mobilitetspartnerskaber, og til oprettelsen af sikre og lovlige adgangsveje, herunder ved at udvikle visumlempelses- og genbosætningsaftaler, og på grundlag af gensidig ansvarlighed og fuld overholdelse af humanitære forpligtelser og forpligtelser for så vidt angår menneskerettighederne [Ændring 357]

b)  Støtte en holdbar og vellykket socioøkonomisk reintegration af tilbagevendende migranter [Ændring 358]

c)  Tackle og begrænse de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse

d)  Tackle Mindske sårbarhederne i forbindelse med migration, herunder ved at afhjælpe irregulær migration, og styrke den tværnationale respons på menneskehandel og smugling af migranter og øge samarbejdet om integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten [Ændring 359]

e)  Styrke den videnskabelige, tekniske, menneskelige og institutionelle kapacitet til at styre migration, herunder til at indsamle og anvende præcise og enkeltstående data som grundlag for evidensbaserede politikker for at lette sikker, velordnet og ansvarlig migration [Ændring 360]

f)  Fremme effektive migrationspolitikker, der er baseret på menneskerettigheder, bl.a. beskyttelsesprogrammer [Ændring 361]

g)  Skabe betingelser, som fremmer lovlig migration og velforvaltet mobilitet, samt mellemfolkelige kontakter, og som gør det muligt at udnytte udviklingsmulighederne ved migration bedst muligt herunder ved at tilvejebringe nøjagtige og rettidige oplysninger i alle migrationens faser [Ændring 362]

ga)  Maksimere migrationens virkninger for udviklingen og opnå en bedre fælles forståelse af koblingen mellem migration og udvikling [Ændring 363]

h)  Sikre beskyttelse af migranter og tvangsfordrevne personer ved at rette særlig opmærksomhed mod sårbare grupper og anlægge en rettighedsbaseret tilgang samt ved at sikre anerkendelse og fastlæggelse af status for personer med behov for international beskyttelse blandt blandede migrationsstrømme [Ændring 364]

i)  Støtte udviklingsbaserede løsninger for tvangsfordrevne personer og deres værtssamfund, herunder gennem adgang til uddannelse og ordentlige arbejdspladser, for at fremme fordrevne personers værdighed, modstandsdygtighed og selvforsørgelse og deres inklusion i værtslandets økonomiske og sociale liv [Ændring 365]

j)  Støtte diasporasamfunds engagement i oprindelseslandene, så de kan bidrage fuldt ud til bæredygtig udvikling [Ændring 366]

k)  Fremme hurtigere, billigere og sikrere pengeoverførsler i både kilde- og modtagerlande og derved øge udviklingsmulighederne

ka)  Bidrage til at styrke migranter og samfund, for at de kan blive fuldstændig inkluderet og opnå social samhørighed. [Ændring 367]

Samarbejde på dette område forvaltes i logisk sammenhæng med [Asyl- og Migrationsfonden] under fuld overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens. [Ændring 368]

PLANETEN

4.  Miljø og klimaændringer

a)  Styrke den videnskabelige, menneskelige og institutionelle kapacitet til klima- og miljøforvaltning, til klima- og miljøintegration og klima- og miljøovervågning. Forbedre regional og national klimaforvaltning

b)  Støtte tilpasning til klimaændringer med særligt fokus på meget udsatte stater og befolkninger uden ressourcer til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Støtte parternes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser vedrørende klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, herunder gennemførelsen af nationalt bestemte bidrag (NDC) og handlingsplaner for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bl.a. synergier mellem disse, samt deres forpligtelser i henhold til andre multilaterale miljøaftaler såsom biodiversitetskonventionen og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse [Ændring 369]

c)  Udvikle og/eller styrke bæredygtig grøn og blå vækst i alle økonomiske sektorer

d)  Fremme adgangen til bæredygtig energi i udviklingslande med henblik på at indfri Unionens tilsagn fra 2012 om at tilvejebringe en sådan adgang for yderligere 500 mio. mennesker senest i 2030 og give prioritet til mindre løsninger, løsninger med mininet og løsninger uden netforbindelse, som er af høj miljømæssig og udviklingsmæssig værdi. Styrke bæredygtigt energisamarbejde. Fremme og øge samarbejdet om energieffektivitet og brugen af vedvarende energikilder. Fremme adgangen til pålidelige, sikre, prismæssigt overkommelige, rene og bæredygtige energiydelser, navnlig lokale og decentraliserede løsninger, der sikrer adgang til energi for mennesker, der lever i fattigdom og i fjerntliggende områder [Ændring 370]

da)  Opbygge kapacitet til at integrere de fastsatte mål inden for bæredygtighed på miljøområdet og med hensyn til klimaændringer og tilstræbe grøn vækst i nationale og lokale udviklingsstrategier, herunder støtte bæredygtighedskriterier ved offentlige indkøb [Ændring 371]

db)  Fremme virksomhedernes sociale ansvar, due diligence i forsyningskæder og konsekvent anvendelse af "forsigtighedsprincippet" og princippet om, at "forureneren betaler" [Ændring 372]

dc)   Fremme miljømæssigt bæredygtige landbrugspraksisser, herunder landbrugsøkologi, som beviseligt bidrager til at beskytte økosystemer og biodiversitet og på lang sigt ruste miljøet og samfundet bedre mod klimaændringer [Ændring 373]

e)  Forbedre lokale, nationale, regionale og kontinentale multimodale transportnet og -tjenester for at skabe flere muligheder for bæredygtig klimarobust økonomisk udvikling og beskæftigelse med henblik på kulstoffattig, klimarobust udvikling. Styrke transportfaciliteringen og -liberaliseringen, øge bæredygtigheden og færdselssikkerheden og gøre transportsektoren mere robust

f)  Styrke inddragelsen af lokalsamfund og oprindelige befolkninger i klimaindsatsen, bekæmpelsen af tab af biodiversitet og kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter, bevarelsen af økosystemer og forvaltningen af naturressourcer, herunder gennem forbedrede ejendomsretsforhold og forbedret forvaltning af vandressourcer. Fremme bæredygtig byudvikling og modstandsdygtighed i byområder [Ændring 374]

fa)  Sætte en stopper for handel med konfliktmineraler og misbrug af minearbejdere og støtte udviklingen af lokalsamfund i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/821 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden og ledsagende foranstaltninger samt udarbejde en sådan tilgang for mineraler, der endnu ikke er omfattet af forordningen [Ændring 375]

fb)   Fremme uddannelse i bæredygtig udvikling med henblik på at inddrage befolkningen i at ændre samfundet og skabe en bæredygtig fremtid [Ændring 376]

g)  Fremme bevarelsen, den bæredygtige forvaltning, udnyttelsen og genopretningen af naturressourcer, fremme sunde økosystemer, stoppe tabet af biodiversitet og beskytte vilde dyr, herunder bekæmpe krybskytteri og handel med vilde dyr og planter [Ændring 377]

ga)  Bekæmpe tab af biodiversitet og gennemføre internationale initiativer og EU-initiativer til bekæmpelse heraf, navnlig gennem fremme af bevarelse, bæredygtig anvendelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og tilhørende biodiversitet [Ændring 378]

h)  Fremme integreret og bæredygtig forvaltning af vandressourcer og samarbejde om vand på tværs af grænser i overensstemmelse med folkeretten [Ændring 379]

i)  Fremme bevarelsen og forøgelsen af kulstoflagre gennem bæredygtig forvaltning af arealanvendelse, fremme ændringer i arealanvendelse og skovbrug og bekæmpe miljøødelæggelse, ørkendannelse og jordforringelse, jord- og skovforringelse og tørke [Ændring 380]

j)  Begrænse skovrydning, fremme retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) og bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt træ og træprodukter. Støtte bedre administration og kapacitetsopbygning med henblik på bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Støtte forhandlinger om og gennemførelse af frivillige partnerskabsaftaler [Ændring 381]

k)  Støtte havforvaltning, herunder beskyttelse, genopretning og bevarelse af kyst- og havområder i enhver form, også økosystemer, støtte bekæmpelse af havaffald og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ("IUU-fiskeri") og beskytte havets biodiversitet i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) [Ændring 382]

l)  Styrke regional reduktion af katastroferisici, regionalt beredskab og regional modstandsdygtighed gennem en samfundsbaseret og menneskeorienteret tilgang i synergi med politikker og foranstaltninger vedrørende tilpasning til klimaændringer [Ændring 383]

m)  Fremme ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion (gennem hele forsyningskæden), bl.a. ved at tackle forurening og ved fornuftig forvaltning af begrænse anvendelsen af naturressourcer til finansiering af konflikter og ved at støtte interessenternes overholdelse af initiativer såsom Kimberleyprocessens certificeringsordning. Bekæmpe forurening og håndtere kemikalier og affald forsvarligt [Ændring 384]

n)  Støtte bestræbelser på at forbedre en bæredygtig økonomisk diversificering, konkurrencedygtigheden, handelen og konkurrencedygtighed, værdideling i forsyningskæderne og fair handel samt den private sektors udvikling med særligt fokus på kulstoffattig klimaresistent grøn vækst, mikrovirksomheder, sociale virksomheder, SMV'er og kooperativer, idet fordelene de udviklingsmæssige fordele ved gældende handelsaftaler med EU udnyttes [Ændring 385]

na)  Leve op til de internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af biodiversitet i traktater såsom biodiversitetskonventionen (CBD), konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), konventionen om beskyttelse af vandrende vildtlevende dyrearter (CMS) og andre biodiversitetsrelaterede traktater [Ændring 386]

nb)   Øge integrering og mainstreaming af klima- og miljømål i EU-udviklingssamarbejdet gennem støtte til metodologisk og forskningsmæssigt arbejde, der gennemføres vedrørende, i og af udviklingslande, bl.a. overvågnings-, rapporterings- og kontrolmekanismer, kortlægning vurdering og værdiansættelse af økosystemer, styrkelse af miljøekspertise og fremme af innovative tiltag og politikkohærens [Ændring 387]

nc)   Håndtere de af klimaændringernes globale og tværregionale virkninger, der har potentielt destabiliserende følger for udvikling, fred og sikkerhed. [Ændring 388]

VELSTAND

5.  Inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og anstændig beskæftigelse

a)  Støtte iværksætteri, herunder gennem mikrofinansiering, ordentlig beskæftigelse og beskæftigelsesegnethed gennem udvikling af færdigheder og kompetencer, bl.a. uddannelse, forbedrede arbejdstagerrettigheder og forbedringer i forbindelse med fuld anvendelse af ILO's arbejdsstandarder, og gennem dialog mellem arbejdsmarkedets parter, bekæmpelse af børnearbejde, arbejdsvilkår i et sundt miljø, lønninger, som man kan leve af, og skabelse af nye muligheder, især for unge [Ændring 389]

b)  Støtte nationale udviklingsveje, der giver størst mulige positive sociale resultater og virkninger, og fremme progressiv effektiv og bæredygtig beskatning og effektive og bæredygtige omfordelingspolitikker samt indføre og styrke bæredygtige sociale beskyttelsessystemer og sociale forsikringsordninger. Støtte indsatsen på nationalt og internationalt plan for at bekæmpe skatteunddragelse og skattely [Ændring 390]

c)  Forbedre det ansvarlige virksomheds- og investeringsklimaet investeringsklima, skabe reguleringsmæssige rammer, der fremmer økonomisk udvikling og støtter virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og SMV'er, kooperativer og sociale virksomheder, når de skal udvide deres virksomheder og skabe beskæftigelse, støtte udviklingen af en solidarisk økonomi og styrke ansvarligheden i den private sektor [Ændring 391]

ca)  Fremme virksomhedernes ansvarlighed og klageadgangen for så vidt angår menneskeretskrænkelser i forbindelse med aktiviteter i den private sektor. Støtte indsatser på lokalt, regionalt og globalt plan med henblik på at sikre virksomhedernes overholdelse af menneskerettighedsstandarder og den lovgivningsmæssige udvikling, herunder hvad angår obligatorisk due diligence og et internationalt bindende instrument om erhvervslivet og menneskerettighederne på verdensplan [Ændring 392]

d)  Styrke social og miljømæssig bæredygtighed, virksomheders sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik i alle værdikæder gennem sikring af værdideling, rimelige priser og rimelige handelsvilkår [Ændring 393]

e)  Øge effektiviteten i og bæredygtigheden af de offentlige udgifter, herunder ved at fremme bæredygtige offentlige indkøb, og fremme en mere strategisk anvendelse af offentlige midler, herunder ved blandingsinstrumenter, med henblik på at tilvejebringe yderligere offentlige og private investeringer [Ændring 394]

f)  Forstærke byers potentiale som centre for bæredygtig og inklusiv vækst og innovation

g)  Fremme intern økonomisk, social og territorial samhørighed ved at skabe stærkere forbindelser mellem by- og landområder og fremme udviklingen af turistsektoren såvel kreative industrier som den kulturelle turistsektor som katalysator for bæredygtig udvikling [Ændring 395]

h)  Forstærke og diversificere landbrugets og fødevarers bæredygtige og inklusive værdikæder, fremme fødevaresikkerheden og økonomisk diversificering, værdiforøgelse, regional integration, konkurrencedygtighed og fair handel og styrke bæredygtige, kulstoffattige innovationer, der kan modstå klimaændringer [Ændring 396]

ha)   Prioritere miljøvenlig landbrugsintensivering hos mindre landbrugere, navnlig kvinder, gennem støtte til effektive og bæredygtige nationale politikker, strategier og lovgivningsrammer og ligelig og bæredygtig adgang til ressourcer, herunder jord, vand, (mikro-)kredit og andre former for landbrugsinput [Ændring 397]

hb)   Aktivt støtte civilsamfundets og landbrugsorganisationers øgede deltagelse i fastlæggelse af politikker og forskningsprogrammer og øge deres inddragelse i gennemførelsen og evalueringen af regeringsprogrammer [Ændring 398]

i)  Støtte bæredygtig fiskeriforvaltning og bæredygtig akvakultur

j)  Fremme universal adgang til sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser og en klimaresistent, ressourceeffektiv og cirkulær lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer [Ændring 399]

k)  Fremme intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet og forbedre transportforbindelserne med Unionen

l)  Fremme økonomisk overkommelig, inklusiv, pålidelig og sikker digital konnektivitet og styrke den digitale økonomi, fremme digitale færdigheder, lette digitalt iværksætteri og digital jobskabelse, fremme anvendelsen af digitale teknologier som katalysator for bæredygtig udvikling og håndtere cybersikkerhed, databeskyttelse og andre reguleringsmæssige spørgsmål forbundet med digitalisering [Ændring 400]

m)  Udvikle og styrke markeder og sektorer på en måde, der fremmer inklusiv og bæredygtig vækst og fair handel [Ændring 401]

n)  Støtte den regionale integrationsdagsorden, og fordelagtige handelspolitikker til støtte for inklusiv og bæredygtig udvikling og støtte konsolideringen og gennemførelsen af fair handelsaftaler mellem EU Unionen og dets dens partnere, herunder helhedsorienterede og asymmetriske aftaler med partnere fra udviklingslande. Fremme og styrke multilateralisme, bæredygtigt økonomisk samarbejde og Verdenshandelsorganisationens regler [Ændring 402]

o)  Fremme samarbejdet inden for videnskab, teknologi og forskning og, digitalisering, åbne data, big data, kunstig intelligens og innovation, herunder udviklingen af forskningsdiplomati [Ændring 403]

p)  Fremme interkulturel dialog og kulturel diversitet i alle former, udvikle lokale håndværk såvel som moderne kunst og kulturelle udtryksformer samt bevare og fremme kulturarven [Ændring 404]

q)  Anspore kvinder til at spille en større økonomisk rolle og en større rolle i beslutningstagningen

r)  Forbedre adgangen til ordentligt arbejde for alle i et sundt miljø og skabe mere inkluderende og velfungerende arbejdsmarkeder og beskæftigelsespolitikker, der tager sigter på at skabe ordentligt arbejde, overholde menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder lønninger, som man kan leve af, for alle, især kvinder og unge [Ændring 405]

ra)   Sikre, at adgangen til udvindingsindustrien er retfærdig og bæredygtig, og at den samtidig ikke bidrager til konflikter eller korruption [Ændring 406]

s)  Fremme retfærdig, bæredygtig og uhindret adgang til udvindingsindustrien, sikre øget gennemsigtighed, due diligence og investoransvar og samtidig fremme ansvarligheden i den private sektor, anvende ledsageforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder. [Ændring 407]

FRED

6.  Fred, sikkerhed, og stabilitet og fred [Ændring 408]

a)  Bidrage til fred, forebyggelse af konflikter og dermed til stabilitet ved at opbygge staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed over for politiske, økonomiske, miljømæssige, demografiske og samfundsmæssige pres og chok, herunder støtte vurderinger af modstandsdygtighed med henblik på at klarlægge lokalsamfundenes egen kapacitet til modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over ovennævnte pres og chok [Ændring 409]

aa)  Fremme en ikkevoldelig kultur,herunder gennem støtte til formel og uformel fredsuddannelse [Ændring 410]

b)  Støtte konfliktforebyggelse, tidlig varsling og fredopbygning fredsopbygning gennem mægling, krisestyring og stabilisering og genopbygning efter konflikter, herunder en stærkere rolle for kvinder i alle disse faser. Fremme, muliggøre og opbygge kapacitet inden for tillidsskabelse, mægling, dialog og forsoning, gode naboskabsforbindelser og andre foranstaltninger, som bidrager til at forhindre og bilægge konflikter, navnlig med hensyn til imødegåelse af nye spændinger mellem forskellige samfund samt forsoningsforanstaltninger mellem samfundsgrupper og langvarige konflikter og kriser [Ændring 411]

ba)   Støtte rehabilitering og reintegrering af ofre for væbnede konflikter samt afvæbning, demobilisering og reintegrering af tidligere kombattanter og deres familier i det civile samfund, herunder støtte kvinders særlige behov [Ændring 412]

bb)  Øge kvinders og unges rolle i fredsopbygning og konfliktforebyggelse samt deres inddragelse, meningsfulde civile og politiske deltagelse og sociale anerkendelse. Støtte gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, især i situationer og lande, som er skrøbelige, konfliktramte eller tidligere konfliktramte [Ændring 413]

c)  Støtte konfliktsensitive reformer af sikkerhedssektoren, som gradvis giver både den enkelte person og staten en mere effektiv, demokratisk og ansvarlig sikkerhed for bæredygtig udvikling og fred [Ændring 414]

d)  Støtte kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling (CBSD) [Ændring 415]

da)   Støtte regionale og internationale nedrustningsinitiativer og våbeneksportkontrolordninger og -mekanismer [Ændring 416]

e)  Støtte lokale, regionale og internationale initiativer, der bidrager til sikkerhed, stabilitet og fred, og forbinde disse forskellige initiativer [Ændring 417]

f)  Forebygge og bekæmpe radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, ved hjælp af kontekstspecifikke, konflikt- og kønssensitive programmer og tiltag, der sætter mennesket i centrum [Ændring 418]

fa)  Imødegå de socioøkonomiske virkninger for civilbefolkningen af personelminer, ueksploderet ammunition eller eksplosive krigsefterladenskaber, herunder kvinders behov [Ændring 419]

fb)  Tage hånd om de sociale virkninger eller omstrukturere væbnede styrker, herunder kvinders behov [Ændring 420]

fc)  Støtte lokale, nationale, regionale og internationale ad hoc-tribunaler, sandheds- og forsoningskommissioner og -mekanismer [Ændring 421]

g)  Bekæmpe enhver form for vold, korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge

h)  Fremme grænseoverskridende samarbejde om bæredygtig forvaltning af fælles naturressourcer i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten [Ændring 422]

i)  Samarbejde med tredjelande om fredelig anvendelse af nuklear energi, bl.a. ved hjælp af kapacitetsopbygning og udvikling af infrastruktur i tredjelande inden for sundhed, landbrug og fødevaresikkerhed, og støtte sociale foranstaltninger, der handler om at tackle konsekvenserne af et strålingsuheld for den mest sårbare del af befolkningen og tager sigte på at forbedre deres levevilkår, og fremme videnforvaltning og uddannelse inden for nukleare områder. Disse aktiviteter udvikles i sammenhæng med aktiviteterne under det europæiske instrument for nuklear sikkerhed, som er oprettet ved EINS-forordningen [Ændring 423]

j)  Øge maritim sikring og sikkerhed med henblik på kunne opnå sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have [Ændring 424]

k)  Støtte kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed, modstandsdygtige digitale net, databeskyttelse og privatlivets fred.

PARTNERSKAB

7.  Partnerskab

a)  Øge landenes ejerskab, partnerskabet og dialogen for at bidrage til at gøre alle aspekter af udviklingssamarbejdet mere effektive (med særlig fokus på de specifikke udfordringer for de mindst udviklede lande og lande berørt af konflikter samt specifikke midlertidige udfordringer i mere udviklede udviklingslande)

b)  Uddybe den politiske, økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle dialog mellem Unionen og tredjelande og regionale organisationer og støtte opfyldelsen af bilaterale og internationale forpligtelser

c)  Fremme gode naboskabsforbindelser, regional integration, øget konnektivitet, samarbejde og dialog

ca)  Støtte og styrke partnerlandes og -regioners samarbejde med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier, der er omfattet af Rådets afgørelse1 [...] af [...] om associering af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union [Ændring 425]

_________________________

1 Rådets afgørelse ../... af ... om associering af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union (EUT ...).

d)  Fremme et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer, herunder fonde, som øger deres meningsfulde og strukturerede deltagelse i indenrigspolitik og deres kapacitet til at udfylde rollen som uafhængige udviklings- og forvaltningsaktører, og styrke nye former for partnerskab med civilsamfundsorganisationer, som fremmer en omfattende og struktureret dialog med Unionen og den effektive anvendelse og gennemførelse af landekøreplaner for EU's Unionens samarbejde med civilsamfundet [Ændring 426]

e)  Samarbejde med lokale myndigheder og støtte deres rolle som politiske beslutningstagere og meningsdannere med henblik på at fremme lokaludvikling og en bedre forvaltning

f)  Samarbejde mere effektivt med borgere og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande, bl.a. ved hjælp af økonomisk, kulturelt, sportsligt og offentligt diplomati [Ændring 427]

g)  Inddrage industrialiserede og mere udviklede udviklingslande i gennemførelsen af 2030-dagsordenen, globale offentlige goder og udfordringer, bl.a. i Syd-Syd-samarbejdet og trepartssamarbejdet

h)  Anspore til regional integration og regionalt samarbejde på en resultatorienteret måde gennem støtte til regional integration og dialog.

B.  Særligt for naboskabsområdet

a)  Fremme øget politisk samarbejde

b)  Støtte gennemførelsen af associeringsaftaler eller andre gældende og kommende aftaler og fælles associeringsdagsordener og partnerskabsprioriteter eller tilsvarende dokumenter

c)  Fremme et stærkere partnerskab med samfund mellem Unionen og partnerskabslande, bl.a. ved mellemfolkelige kontakter

d)  Øge det regionale samarbejde, især inden for rammerne af det østlige partnerskab, Middelhavsunionen, hele naboskabsområdet samt det grænseoverskridende samarbejde

e)  Sikre en gradvis integration i Unionens indre marked og et øget sektorsamarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, bl.a. via en tilnærmelse af lovgivning og harmonisering af reglerne til EU-standarder og andre relevante internationale standarder og forbedret markedsadgang, herunder gennem vidtgående og brede frihandelsområder med hertil knyttet institutionsopbygning og investeringer [Ændring 428]

BILAG III

INTERVENTIONSOMRÅDER FOR TEMATISKE PROGRAMMER

1.  INTERVENTIONSOMRÅDER VEDRØRENDE MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI

—  Bidrage til at fremme de grundlæggende værdier om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten [Ændring 429]

—  Muliggøre samarbejde og partnerskab med civilsamfundet om menneskerettigheder og demokrati, herunder i vanskelige og hastende situationer. Der skal udarbejdes en sammenhængende og helhedsorienteret strategi på alle niveauer for nå nedenstående mål [Ændring 430]

—  Opretholde menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og bidrage til at skabe samfund, hvor deltagelse, ikkediskrimination, tolerance, retfærdighed, ansvarlighed, solidaritet og ligestilling er gældende. Respekten for og overholdelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder skal overvåges, fremmes og styrkes i overensstemmelse med principperne om menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed. Programmernes anvendelsesområde omfatter civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Menneskerettighedsproblemer skal tackles ved at styrke civilsamfundet og beskytte og styrke menneskerettighedsforkæmpere også med hensyn til deres indskrænkede råderum [Ændring 431]

—  Udvikle, øge og beskytte demokrati ved at gå i dybden med alle aspekter af demokratisk regeringsførelse, herunder ved at styrke demokratisk pluralisme, øge borgernes deltagelse og støtte troværdige, inklusive og gennemsigtige valgprocesser. Demokratiet skal styrkes ved at opretholde de vigtigste søjler i demokratiske systemer, bl.a. retsstatsprincippet, demokratiske normer og værdier, uafhængige medier, ansvarlige og inklusive institutioner, herunder politiske partier og parlamenter, og bekæmpelse af korruption. Valgobservation spiller en vigtig rolle i den bredere støtte til demokratiske processer. I denne kontekst skal EU's valgobservationer samt opfølgningen på henstillingerne fra EU's valgobservationsmissioner fortsat være en vigtig del af programmet [Ændring 432]

—  Fremme effektive multilaterale og strategiske partnerskaber, der bidrager til at styrke internationale, regionale og nationale strukturers kapacitet til at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Strategiske partnerskaber skal styrkes med særlig fokus på FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Den Internationale Straffedomstol (ICC) og relevante regionale og nationale menneskerettighedsmekanismer. Desuden skal programmet fremme uddannelse og forskning i menneskerettigheder og demokrati, herunder gennem netværket "Global Campus for Human Rights and Democracy". [Ændring 433]

Unionen yder under dette program bistand til at imødegå globale, regionale, nationale og lokale problemer med menneskerettigheder og demokratisering i partnerskab med civilsamfundet inden for følgende strategiske indsatsområder:

1a.  Beskytte og fremme menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere i lande og nødsituationer, hvor menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er mest truet, herunder ved at løse problemet med det presserende behov for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere på en fleksibel og omfattende måde.

Der sættes fokus på problemer med menneskerettigheder og på demokratiske værdier, som på grund af deres følsomme eller presserende karakter ikke kan løses gennem geografiske programmer eller andre tematiske programmer. I disse sager bør det prioriteres at fremme overholdelsen af den relevante folkeret og at yde konkret støtte og midler til indsatser i de lokale civilsamfund, der gennemføres under meget vanskelige omstændigheder. Der bør endvidere sættes særlig fokus på at styrke en særlig mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere.

1b.  Værne om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og bidrage til at skabe samfund, hvor deltagelse, ikkeforskelsbehandling, lighed, social retfærdighed, international retfærdighed og ansvarlighed er fremherskende.

Unionens bistand skal, da den er uafhængig med hensyn til tiltag og meget fleksibel med hensyn til samarbejdsmåder, kunne tackle de mest følsomme politiske spørgsmål såsom dødsstraf, tortur, ytringsfrihed, hvor den er begrænset, diskrimination af udsatte grupper samt beskyttelse og fremme af barnets rettigheder (f.eks. børnearbejde, børnehandel, børneprostitution og børnesoldater), og bistanden skal kunne iværksættes i forbindelse med pludseligt opståede, komplekse udfordringer, som f.eks. beskyttelse af personer, der er fordrevet som følge af klimaændringer.

1c.  Konsolidere og beskytte demokrati ved at håndtere alle aspekter af demokratisk regeringsførelse, herunder ved at styrke demokratisk pluralisme, øge borgernes deltagelse, skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet og støtte troværdige, inkluderende og gennemsigtige valgprocesser, navnlig ved hjælp af EU-valgobservationsmissioner.

Demokrati styrkes ved at opretholde de vigtigste søjler i de demokratiske systemer, bl.a. retsstatsprincippet, demokratiske normer og værdier, uafhængige medier, ansvarlige og inkluderende institutioner, herunder politiske partier og parlamenter,samt en ansvarlig sikkerhedssektor, og bekæmpelse af korruption. Det prioriteres at yde konkret støtte og konkrete tiltag til politiske aktører, der udfører deres aktiviteter under meget vanskelige omstændigheder. Valgobservation spiller en vigtig rolle i den bredere støtte til de demokratiske processer. I den sammenhæng fortsætter EU-valgobservation med at være en væsentlig del af programmet og opfølgningen på anbefalingerne fra EU-valgobservationsmissioner. Et andet fokus vil være at støtte borgervalgobservationsorganisationer og deres regionale netværk i hele verden.

Kapaciteten hos og synligheden af borgervalgobservationsorganisationer i det europæiske naboskabsområde i øst og syd og af de respektive regionale platformorganisationer styrkes, navnlig ved at fremme et bæredygtigt peerlæringsprogram for uafhængige, upartiske borgervalgobservationsorganisationer. Unionen bestræber sig på at forbedre kapaciteten hos de nationale borgervalgobservationsorganisationer, sørger for vælgeroplysning, mediekendskab og programmer til overvågning af gennemførelsen af nationale og internationale valgobservationsmissioners anbefalinger og forsvarer troværdigheden af og tilliden til valg- og valgobservationsinstitutter.

1d.  Fremme effektiv multilateralisme og strategiske partnerskaber ved at bidrage til at styrke kapaciteten af internationale, regionale og nationale rammer og ved at styrke lokale aktørers stilling i forbindelse med fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstat.

Partnerskaber for menneskerettigheder, der fokuserer på at styrke den nationale og internationale menneskerettighedsarkitektur, herunder støtte til multilateralisme, da uafhængigheden og effektiviteten af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), Den Internationale Straffedomstol (ICC) og relevante regionale menneskerettighedsmekanismer er af afgørende betydning. Støtte til uddannelse og forskning i menneskerettigheder og demokrati samt fremme af akademisk frihed videreføres, herunder gennem støtte til Global Campus for Human Rights and Democracy.

1e.  Udvikle nye tværregionale synergier og netværk i lokale civilsamfund og mellem civilsamfundet og andre relevante menneskerettighedsorganer og -mekanismer med henblik på at maksimere delingen af bedste praksis, hvad angår menneskerettigheder og demokrati, og skabe positive dynamikker.

Fokus skal være på beskyttelse og fremme af princippet om universalitet, identificering og deling af bedste praksis vedrørende alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, og grundlæggende rettigheder, bl.a. i forbindelse med håndtering af store udfordringer, herunder bæredygtig sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, irregulær migration og svindende råderum for NGO'er. Dette vil kræve en øget indsats for at samle et bredt udsnit af menneskerettighedsrelaterede interessenter (f.eks. lokale civilsamfunds- og menneskerettighedsaktivister, advokater, det akademiske miljø, nationale menneskerettigheds- og kvinderettighedsinstitutioner, sammenslutninger) fra forskellige lande og kontinenter, som sammen kan skabe en positiv fortælling om menneskerettigheder, som får en multiplikatoreffekt.

1f.  Unionen fremmer i sine forbindelser med tredjelande under instrumentet yderligere internationale bestræbelser på at nå frem til en multilateral aftale om forbud mod handel med varer, der anvendes til tortur og henrettelse. [Ændring 434]

2.  INTERVENTIONSOMRÅDER FOR CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER CIVILSAMFUNDET OG LOKALE MYNDIGHEDER [Ændring 435]

1.  Et inklusivt, deltagerorienteret, stærkt og uafhængigt civilt råderum i partnerlande civilsamfund og inkluderende, deltagerorienterede, stærke og uafhængige lokale myndigheder i partnerlandene [Ændring 436]

a)  Skabe et gunstigt miljø for borgerdeltagelse og civilsamfundets foranstaltninger, herunder ved at støtte civilsamfundets aktive deltagelse i den politiske dialog gennem fonde [Ændring 437]

b)  Støtte og opbygge kapacitet hos civilsamfundsorganisationer, bl.a. herunder fonde, så de som både kan fungere som udviklings- og forvaltningsaktører

c)  Øge kapaciteten i de netværk, platforme og alliancer, civilsamfundet har i partnerlandene

ca)  Kapacitetsopbygning, koordinering og institutionel styrkelse af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, herunder de sydlige netværk af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder og paraplyorganisationer, med henblik på at de engagerer sig i deres organisationer og involverer sig med forskellige typer af interessenter, der er aktive i den offentlige debat om udvikling, og med henblik på at de indgår i dialog med myndighederne om almindelige retsprincipper og deltager effektivt i udviklingsprocessen. [Ændring 439]

2.  Dialog om udviklingspolitik med og mellem civilsamfundsorganisationer [Ændring 440]

a)  Fremme andre inkluderende fora for flerpartsdialoger og institutionel styrkelse af netværk for civilsamfundet og de lokale myndigheder, herunder interaktion og koordinering mellem borgere, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, medlemsstater, partnerlande og andre vigtige udviklingsaktører [Ændring 441]

b)  Fremme samarbejde og erfaringsudveksling mellem aktører fra civilsamfundet

c)  Sikre omfattende og strukturerede dialoger og partnerskaber med EU.

3.  Europæiske borgeres bevidsthed og viden om og engagement i udviklingsspørgsmål

a)  Give borgere mulighed for at øge deres engagement

b)  Skabe opbakning i offentligheden i Unionen, kandidatlande og potentielle kandidater kandidatlande til fattigdomsbekæmpelse og bæredygtige og inkluderende udviklingsstrategier i partnerlande. [Ændring 442]

ba)   Øge kendskabet til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, kendskabet til forsyningskæder og indvirkningen af unionsborgernes købekraft på fremme af bæredygtig udvikling. [Ændring 443]

3a.  Levering af basale sociale ydelser til befolkninger i nød

Interventioner i partnerlande, der støtter udsatte og marginaliserede grupper, således at disse får basale sociale ydelser såsom sundhed, herunder ernæring, uddannelse, social beskyttelse og adgang til rent vand, sanitet og hygiejne, der leveres gennem civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder.

3b.  Styrke lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører ved at:

a)  øge kapaciteten af Unionens og udviklingslandes netværk for lokale myndigheder, platforme og alliancer til at sikre en substantiel og vedvarende politisk dialog og en effektiv deltagelse på udviklingsområdet og til at fremme demokratisk forvaltning, især gennem den territoriale tilgang til lokal udvikling

b)  øge interaktionen med unionsborgere om udviklingsspørgsmål (bevidstgørelse, videndeling og engagement, herunder gennem vedtagelse af bæredygtighedskriterier ved offentlige indkøb), især i forbindelse med de relevante mål for bæredygtig udvikling, herunder i Unionen, kandidatlande og potentielle kandidatlande

c)  øge ejerskabet og udnyttelsen af bistand via interne træningsprogrammer for lokale myndigheders tjenestemænd om hvordan man søger om EU-finansiering. [Ændring 445]

3.  INTERVENTIONSOMRÅDER VEDRØRENDE FREDSOPBYGNING, KONFLIKTFOREBYGGELSE OG STABILITET OG FRED [Ændring 446]

1.  Bistand til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og kriseberedskab

Unionen skal yde teknisk og finansiel bistand, der omfatter støtte til foranstaltninger, der tager sigte på at opbygge og styrke Unionens og dens partneres kapacitet til at forhindre konflikt, opbygge fred og afhjælpe behov før og efter en krisesituation, i tæt samarbejde med FN og andre internationale, regionale og subregionale organisationer samt staten og civilsamfundsaktører i forbindelse med deres indsats primært på følgende områder, bl.a. med særlig fokus på ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders stilling og unges deltagelse: [Ændring 447]

a)  tidlig varsling og risikoanalyse, der tager højde for konflikter, tillidsskabende foranstaltninger, mægling, dialog og forsoningsforanstaltninger i forbindelse med politikudformning og gennemførelse af politikker [Ændring 448]

aa)  fremme og opbygning af kapacitet inden for tillidsskabende foranstaltninger, mæglings-, dialog- og forsoningsforanstaltninger, navnlig med hensyn til opståede spændinger mellem samfundsgrupper og navnlig forebyggelse af folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden [Ændring 449]

ab)  styrkelse af kapaciteten til deltagelse og deployering i forbindelse med civile stabiliseringsmissioner, styrkelse af Unionens, civilsamfundets og EU-partnernes kapacitet til at deltage i og deployere civile fredsbevarende og fredsopbyggende missioner, udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende fredsskabelse, konfliktanalyse, tidlig varsling eller uddannelse og levering af tjenesteydelser [Ændring 450]

b)  støtte til genopbygning efter konflikter, herunder gennem håndtering af problemet med forsvundne personer i tiden efter konflikter og gennem støtte til gennemførelse af relevante multilaterale aftaler, der omhandler landminer og eksplosive krigsefterladenskaber, samt til genopbygning efter katastrofer, der har relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation [Ændring 451]

c)  støtteaktioner støtte til tiltag til fordel for freds- og statsopbygning, herunder lokale og internationale civilsamfundsorganisationer, stater og internationale organisationer og udvikling af strukturelle dialoger mellem disse på forskellige niveauer, mellem lokale civilsamfund og partnerlande og med Unionen [Ændring 452]

d)  konfliktforebyggelse og krisestyring

da)  begrænsning af anvendelsen af naturressourcer til at finansiere konflikter og støtte til interessenternes overholdelse af initiativer såsom Kimberleyprocessens certificeringsordning, herunder af initiativer, der er forbundet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(50), navnlig hvad angår gennemførelsen af en effektiv indenlandsk kontrol med produktion af og handel med naturressourcer [Ændring 453]

e)  kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) udvikling og sikkerhed i forbindelse med udvikling. [Ændring 454]

ea)  støtte til tiltag, der fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, navnlig ved hjælp af gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 2250 samt deltagelse og repræsentation af kvinder og unge i formelle og uformelle fredsprocesser [Ændring 455]

eb)  støtte til tiltag, som fremmer en ikkevoldelig kultur, herunder gennem formel, uformel og ikkeformel fredsuddannelse [Ændring 456]

ec)  støtte til tiltag, som styrker staters, samfunds, fællesskabers og enkeltpersoners modstandsdygtighed, herunder vurdering af modstandsdygtighed med henblik på at klarlægge samfundenes egen kapacitet til at modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over pres og chok [Ændring 457]

ed)   støtte til internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner, retlige overgangsordninger og andre mekanismer til retsforfølgelse af menneskeretskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder, som er oprettet i overensstemmelse med internationale standarder inden for menneskerettigheder og retsstatsprincippet [Ændring 458]

ee)   støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig brug af og adgang til skydevåben, håndvåben og lette våben. [Ændring 459]

Foranstaltninger på dette område:

a)  omfatter videnoverførsel, udveksling af oplysninger og bedste praksis, risiko- eller trusselsvurdering, forskning og analyse, systemer til tidlig varsling, uddannelse og levering af tjenesteydelser

b)  bidrager til yderligere udvikling af en strukturel dialog om problemer vedrørende fredsopbygning

c)  kan omfatte teknisk og finansiel støtte til gennemførelse af støtteaktioner til fordel for freds- og statsopbygning. [Ændring 460]

2.  Bistand til håndtering af globale og tværregionale trusler og ulmende trusler

Unionen skal yder teknisk og finansiel bistand til at støtte partnernes bestræbelser og Unionens foranstaltninger til håndtering af globale og tværregionale trusler og ulmende trusler, navnlig på følgende områder: [Ændring 461]

a)  trusler mod lov og orden og mod individets sikkerhed, bl.a. terrorisme, voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet, hybride trusler, ulovlig handel, handel og transit, navnlig styrkelse af kapaciteten til retshåndhævelse og hos retlige og civile myndigheder, som deltager i bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, og alle former for ulovlig menneskehandel og i forbindelse med effektiv kontrol af ulovlig handel og transit.

Der gives prioritet til tværregionalt samarbejde mellem to eller flere tredjelande, der har udvist klar politisk vilje til at imødegå de problemer, der opstår.

Foranstaltningerne skal lægge særlig vægt på god forvaltning og skal være i overensstemmelse med folkeretten. Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme kan også foregå med individuelle lande og regioner eller med internationale, regionale og subregionale organisationer.

Med hensyn til støtte til myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, prioriteres støtteforanstaltninger vedrørende udvikling og styrkelse af terrorbekæmpelseslove, gennemførelse og anvendelse af skattelove, toldlove og immigrationslove, udvikling af retshåndhævelsesprocedurer, der er på linje med de højeste internationale standarder, og som er i overensstemmelse med folkeretten, styrkelse af den demokratiske kontrol og de institutionelle overvågningsmekanismer og forebyggelse af voldelig radikalisme.

Med hensyn til støtte vedrørende narkotikaproblemet skal der udvises fornøden omhu i forbindelse med internationalt samarbejde møntet på at fremme bedste praksisser inden for reduktion af efterspørgsel, produktion og skadevirkning. [Ændring 462]

b)  trusler mod det offentlige rum, vigtig infrastruktur, herunder international transport, herunder passager- og godstrafik, energiaktiviteter og -distribution, cybersikkerheden, folkesundheden, herunder pludseligt opståede epidemier med potentielle grænseoverskridende virkninger, eller trusler mod miljømæssig stabilitet, maritime sikkerhedstrusler samt globale og tværregionale trusler som følge af klimaændringer, der potentielt kan virke destabiliserende for freden og sikkerheden [Ændring 463]

c)  minimering af risici af enten forsætlig, tilfældig eller naturlig art i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser og risici i forbindelse med anlæg eller lokaliteter, navnlig på følgende områder:

1)  støtte og fremme af civile forskningsaktiviteter som et alternativ til forsvarsrelateret forskning

2)  forbedring af sikkerhedspraksis på civile anlæg, hvor følsomme kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser oplagres, eller hvor de håndteres i forbindelse med civile forskningsprogrammer

3)  støtte inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og målsætningerne heri til etablering af civil infrastruktur og de relevante civile undersøgelser, der er nødvendige i forbindelse med demontering, istandsættelse eller ombygning af våbenrelaterede faciliteter og steder, hvor disse er erklæret som ikke længere værende en del af et forsvarsprogram

4)  styrkelse af kapaciteten hos de kompetente civile myndigheder, som deltager i udvikling og håndhævelse af effektiv kontrol i forbindelse med ulovlig handel med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller stoffer (herunder udstyr til fremstilling eller levering heraf)

5)  udvikling af de retlige rammer og den institutionelle kapacitet til etablering og håndhævelse af effektiv eksportkontrol, i særdeleshed af varer med dobbelt anvendelse, herunder regionale samarbejdsforanstaltninger og i forbindelse med gennemførelse af bestemmelserne i våbenhandelstraktaten og fremme af tilslutning til denne

6)  udvikling af effektivt civilt katastrofeberedskab, beredskabsplanlægning, kriseindsats og kapacitet til oprydningsforanstaltninger.

Disse aktiviteter udvikles i sammenhæng med arbejdet under det europæiske instrument for nuklear sikkerhed, som er oprettet ved forordning (EU) .../... EINS-forordningen [Ændring 464]

d)  kapacitetsopbygning af militære aktører til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD) udvikling og sikkerhed i forbindelse med udvikling. [Ændring 465]

4.  INTERVENTIONSOMRÅDER FOR GLOBALE UDFORDRINGER

A.  PERSONER

1.  Sundhed

a)  Udvikle vigtige elementer i et effektivt og omfattende sundhedssystem, der bedst tackles på overstatsligt niveau, for at sikre lige, prismæssigt overkommelig, inkluderende og universel adgang til offentlige sundhedstjenester og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder [Ændring 466]

aa)  Fremme, tilvejebringe og udvide væsentlige tjenester og psykologiske støttetjenester til voldsofre, navnlig kvinder og børn, som er voldtægtsofre [Ændring 467]

b)  Styrke globale initiativer, der er vigtige katalysatorer for universel sundhedsdækning, gennem globalt lederskab i en tilgang, hvor sundhedsaspektet indgår i alle politikker og omfatter hele plejeforløbet, herunder sundhedsfremme, fra forebyggelse til efterbehandling

c)  Tackle trusler mod den globale sundhedssikkerhed ved hjælp af bekæmpelse af og forskning i overførbare sygdomme, omsætning af herunder i fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme og kontrol, ved at bekæmpe sådanne sygdomme og forfalsket medicin, omsætte viden til sikre, tilgængelige og prismæssigt overkommelige produkter og politikker, der kan mindske immunisering, et bredt spektrum af den skiftende sygdomsbyrde vedvarende infektionsbyrde, nye eller genopdukkende sygdomme og epidemier samt antibiotikaresistens (ikkeoverførbare sygdomme, alle former for fejlernæring og miljømæssige risikofaktorer), og påvirke de globale markeder med henblik på at forbedre adgangen til væsentlige sundhedsprodukter og -tjenester, især hvad angår seksuel og reproduktiv sundhed. [Ændring 468]

ca)  Understøtte initiativer til udvidelse af adgangen til sikker, effektiv og prismæssigt overkommelig medicin (herunder generiske lægemidler), diagnostik og relaterede sundhedsteknologier og udnytte alle tilgængelige værktøjer til nedsættelse af prisen på livsvigtig medicin og diagnostik [Ændring 469]

cb)  Fremme sundhed og bekæmpe smitsomme sygdomme ved at styrke sundhedssystemerne og nå målene for bæredygtig udvikling, herunder ved at forstærke fokus på forebyggelse og imødegåelse af sygdomme, der kan forebygges med vacciner. [Ændring 470]

2.  Uddannelse

a)  Fremme opfyldelsen af internationalt aftalte uddannelsesmål og bekæmpe uddannelsesfattigdom gennem fælles globale bestræbelser på at skabe inklusiv og rimelig uddannelse af ordentlig kvalitet på alle niveauer og for alle aldersgrupper, herunder småbørnsudvikling, i nødsituationer og krisesituationer samt med særlig prioritering af styrkelsen af gratis offentlige uddannelsessystemer [Ændring 471]

b)  Styrke viden, forskning og innovation, færdigheder og værdier gennem partnerskaber og alliancer med henblik på aktivt medborgerskab og produktive, uddannede, demokratiske, inkluderende og stærke samfund [Ændring 472]

c)  Støtte globale tiltag til at mindske alle former for forskelsbehandling og uligheder, såsom uligheder mellem piger/kvinder og drenge/mænd for at sikre, at alle har samme mulighed for at deltage i det økonomiske og, politiske, sociale og kulturelle liv. [Ændring 473]

ca)   Støtte de bestræbelser og forbedre den gode praksis, der udfoldes af civilsamfundsaktører, for at sikre inkluderende og kvalitetsbetonet undervisning i skrøbelige miljøer, hvor de offentlige strukturer er svage [Ændring 474]

cb)  Støtte tiltag og fremme samarbejde inden for sport med henblik på at bidrage til styrkelse af kvinders, unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds stilling samt til målene for sundhed, uddannelse og social inklusion i 2030-dagsordenen [Ændring 475]

3.  Kvinder og børn [Ændring 476]

a)  Lede og støtte lokale, nationale og regionale initiativer og globale bestræbelser, partnerskaber og alliancer for kvinders rettigheder som fastsat i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og den tilhørende valgfrie protokol, der sigter på mod at afskaffe alle former for vold, skadelig praksis og diskrimination mod kvinder og piger, herunder fysisk, psykologisk, seksuel, økonomisk, politisk og andre former for vold og diskrimination, herunder den udelukkelse, som kvinder lider under på forskellige områder i deres private og offentlige liv [Ændring 477]

aa)   Tage fat på de grundlæggende årsager til kønsbestemte uligheder som en måde at bidrage til konfliktforebyggelse og fredsopbygning på, fremme kvinders stilling, herunder i deres egenskab af udviklingsaktører og fredsskabere, styrke kvinders og pigers handlekraft, stemme og deltagelse i det sociale, økonomiske, politiske og civile liv [Ændring 478]

ab)  Fremme beskyttelsen af og respekten for kvinders og pigers rettigheder, herunder økonomiske rettigheder, arbejdstagerrettigheder, sociale og politiske rettigheder samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og -artikler samt uddannelse inden for seksuel og reproduktiv sundhed [Ændring 479]

b)  Fremme nye initiativer til at opbygge bedre ordninger for børns beskyttelse i tredjelande, som sikrer, at børn beskyttes mod alle former for vold, misbrug og misrøgt, bl.a. ved at fremme omlægningen fra institutionel pleje af børn til pleje i nærmiljøet. [Ændring 480]

3a.  Børn og unge

a)  Fremme nye initiativer til at opbygge bedre ordninger for børns beskyttelse i tredjelande, som sikrer, at børn får den bedste start i livet og beskyttes mod alle former for vold, misbrug og misrøgt, herunder ved at fremme omlægningen fra institutionel pleje af børn til pleje i nærmiljøet.

b)  Fremme adgangen til basale sociale ydelser for børn og unge, herunder de mest marginaliserede, med fokus på sundhed, ernæring, uddannelse, småbørnsudvikling og social beskyttelse, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, information og forsyninger, særlige ungdomsvenlige ydelser og omfattende seksualundervisning, ernæring, uddannelse og social beskyttelse

c)  Fremme unges adgang til færdigheder, ordentlige kvalitetsjob gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og teknisk oplæring samt adgang til digitale teknologier, støtte unges entreprenørskab og fremme skabelsen af bæredygtige job med anstændige arbejdsvilkår

d)  Fremme initiativer, der styrker børn og unges indflydelse, og støtte politikker og tiltag, der garanterer deres inklusion, deres meningsfulde civile og politiske deltagelse og deres sociale anerkendelse, og som anerkender deres sande potentiale som positive drivkræfter for forandring inden for områder såsom fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling, klimaændringer, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af fattigdom [Ændring 481]

4.  Migration, mobilitet og tvangsfordrivelse [Ændring 482]

a)  Sikre, at EU fortsat fører an, når det gælder om at præge alle aspekter af dagsordenen for styring af migration og tvangsfordrivelser, for at lette en sikker, velordnet og regulær migration [Ændring 483]

b)  Styre og støtte globale og tværregionale politiske dialoger, bl.a. herunder om migration mellem landene i syd samt om udveksling og samarbejde om migration og tvangsfordrivelse [Ændring 484]

c)  Støtte opfyldelsen af internationale og europæiske forpligtelser vedrørende migration og tvangsfordrivelse, herunder ved en opfølgning på den globale aftale om migration og den globale aftale om flygtninge

d)  Forbedre det globale evidensgrundlag, bl.a. om sammenhængen mellem migration og udvikling, og iværksætte foranstaltninger på forsøgsbasis med sigte på at udvikle innovative operationelle tiltag på området migration og tvangsfordrivelse

da)  Samarbejde på dette område anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang og forvaltes i logisk sammenhæng med [Asyl- og Migrationsfonden] under fuld overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens. [Ændring 485]

5.  Anstændigt arbejde, social beskyttelse og uligheder

a)  Påvirke den globale dagsorden og støtte initiativer vedrørende integrering af en solid søjle om ligestilling og social retfærdighed i overensstemmelse med europæiske værdier

b)  Bidrage til den globale dagsorden om ordentligt arbejde for alle i et sundt miljø på grundlag af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, herunder social dialog, lønninger, som man kan leve af, og bekæmpelse af børnearbejde, især ved at gøre de globale værdikæder bæredygtige og ansvarlige på grundlag af horisontale due diligence-forpligtelser, og øge kendskabet til effektive beskæftigelsespolitikker, som svarer til arbejdsmarkedets behov, herunder erhvervsrettet uddannelse og livslang læring [Ændring 486]

ba)   Støtte globale initiativer vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder ansvarliggørelse af virksomheder for overtrædelser af rettigheder og adgang til retsmidler [Ændring 487]

c)  Støtte globale initiativer om universel social beskyttelse, der efterlever princippet om effektivitet, bæredygtighed og ligestilling, herunder støtte til at tackle uligheder og sikre social samhørighed, navnlig i forbindelse med etablering og styrkelse af bæredygtige sociale beskyttelsessystemer og sociale forsikringsordninger og i forbindelse med skattereformer, der styrker skattesystemernes kapacitet og bekæmpelse af svindel, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning [Ændring 488]

d)  Fortsætte den globale forskning og udvikling gennem social innovation, der fremmer social inklusion og handler om behovene i de mest sårbare dele af samfundet.

6.  Kultur

a)  Fremme initiativer, der skal sikre kulturel mangfoldighed og, interkulturel og interreligiøs dialog med henblik på fredelige fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper [Ændring 489]

b)  Støtte kultur og kreative og kunstneriske udtryksformer som et middel til bæredygtig social og økonomisk udvikling og styrke samarbejdet om og bevarelsen af kulturarv og moderne kunst og andre kulturelle udtryksformer. [Ændring 490]

ba)  Udvikle lokale håndværk som et middel til at bevare den lokale kulturarv [Ændring 491]

bb)  Styrke samarbejde om sikring, bevarelse og styrkelse af kulturarven, herunder bevarelse af særlig sårbar kulturarv, navnlig fra mindretal og isolerede samfund og oprindelige folk [Ændring 492]

bc)   Støtte initiativer til tilbagesendelse af kulturgoder til deres oprindelsesland eller deres tilbagegivelse i tilfælde af ulovlig erhvervelse [Ændring 493]

bd)  Støtte det kulturelle samarbejde med Unionen, herunder gennem udvekslinger, partnerskaber og andre initiativer samt anerkendelse af forfatteres, kunstneres og kulturelle og kreative aktørers faglighed [Ændring 494]

be)  Støtte samarbejde og partnerskaber blandt sportsorganisationer [Ændring 495]

B.  PLANETEN

1.  Sikring af et godt miljø og håndtering af klimaændringer

a)  Styrke global klima- og miljøforvaltning og gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, Riokonventionerne og andre multilaterale miljøaftaler

b)  Bidrage til, at EU's Unionens miljø- og klimaændringspolitikker afspejles i de eksterne politikker i fuld overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens [Ændring 496]

c)  Integrere miljømål, klimaændringsmål og mål for begrænsning af katastroferisici i politikker, planer og investeringer, bl.a. ved at skabe større viden og bedre oplysning, herunder i programmer eller foranstaltninger for interregionalt samarbejde mellem partnerlande og -regioner på den ene side og naboregioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier omfattet af OLT-afgørelsen på den anden side [Ændring 497]

d)  Gennemføre internationale og europæiske initiativer, der tager sigter sigte på at fremme tilpasningen til og modvirkningen af klimaændringer og en klimaresistent lavemissionsudvikling, bl.a. ved gennemførelse af de nationalt bestemte bidrag (NDC) og klimaresistente lavemissionsstrategier, begrænse katastroferisici, tackle miljøforringelser og standse tabet af biodiversitet, fremme bevarelsen og en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og vedvarende naturressourcer, herunder land, vand, verdenshave, fiskeri og skovdrift, bekæmpe skovrydning, ørkendannelse, jordforringelse, ulovlig skovhugst og handel med vilde dyr, bekæmpe forurening og sikre et sundt miljø, løse nye klima- og miljøproblemer, fremme ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og produktion, integreret forvaltning af vandressourcer og forsvarlig forvaltning af kemikalier og affald og støtte omlægningen til klimaresistent grøn lavemissionsøkonomi og cirkulære økonomi. [Ændring 498]

da)  Fremme miljømæssigt bæredygtig landbrugspraksis, herunder agroøkologi, for at beskytte økosystemer og biodiversitet og øge miljøets og samfundets modstandsdygtighed over for klimaændringer, med særlig fokus på at støtte mindre landbrugere, arbejdstagere og håndværkere [Ændring 499]

db)  Gennemføre internationale initiativer og EU-initiativer til bekæmpelse af tab af biodiversitet og fremme bevarelse, bæredygtig anvendelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og tilhørende biodiversitet. [Ændring 500]

2.  Bæredygtig energi

a)  Støtte globale bestræbelser, forpligtelser, partnerskaber og alliancer, herunder især omlægning til bæredygtig energi [Ændring 501]

aa)  Fremme energisikkerhed for partnerlande og lokalsamfund f.eks. gennem diversificering af energikilder og ‑ruter under hensyntagen til prisvolatilitet og muligheden for emissionsreduktion, forbedre markederne og fremme sammenkobling af energinet, navnlig elektricitetsnet, samt handel [Ændring 502]

b)  Anspore partnerlandes regeringer til at bakke op om reformer af energisektorpolitikken og energimarkedet, således at der skabes et gunstigt miljø for inklusiv vækst og investeringer, der øger adgangen til energiydelser, der er klimavenlige, økonomisk overkommelige, moderne, pålidelige og bæredygtige med stærkt fokus på, og hvor vedvarende energi og energieffektivitet prioriteres [Ændring 503]

c)  Undersøge, fastlægge og fremme økonomisk rentable forretningsmodeller med et skalerbarheds- og reproducerbarhedspotentiale og gøre disse til normen globalt, skabe innovative og digitale teknologier ved hjælp af innovativ forskning, sikre øget effektivitet, især for decentrale løsninger, og sikre adgang til energi ved hjælp af vedvarende energi, herunder i områder, hvor den lokale markedskapacitet er begrænset.

C.  VELSTAND

1.  Bæredygtig og inklusiv vækst, anstændigt arbejde og inddragelse af den private sektor

a)  Fremme bæredygtig privat investering ved hjælp af innovative finansieringsmekanismer og risikodeling, herunder for de mindst udviklede lande og skrøbelige stater, som ellers ikke ville kunne tiltrække sådanne investeringer, og hvor der kan påvises additionalitet [Ændring 504]

b)  Udvikle en socialt og økologisk ansvarlig lokal privatsektor, forbedre erhvervs- og investeringsklimaet, støtte offentlig-privat dialog samt opbygge lokale mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders samt kooperativers og sociale virksomheders kapacitet, konkurrenceevne og modstandsdygtighed og integrere disse i den lokale, regionale og globale økonomi [Ændring 505]

ba)  Fremme finansiel inklusion ved at fremme adgang til og effektiv brug af finansielle tjenesteydelser såsom mikrokreditter og opsparing, mikroforsikring og betalingsoverførsler for mikrovirksomheder, SMV'er og husholdninger, navnlig dårligt stillede og sårbare grupper [Ændring 506]

c)  Støtte gennemførelsen af de af Unionens handelspolitik handelspolitikker og handelsaftaler og gennemførelsen heraf og, som sigter mod bæredygtig udvikling, forbedre adgangen til partnerlandes markeder og øge handels-, investerings- og forretningsmulighederne fair handel, ansvarlige investeringer og forretningsmuligheder for virksomheder i Unionen, samtidig med at hindringer for markedsadgang og investeringer fjernes, samt sigte mod at lette adgangen til klimavenlige teknologier og intellektuel ejendom, samtidig med at der i lige så høj grad sikres værdideling og due diligence i forbindelse med menneskerettigheder i forsyningskæderne under fuld hensyntagen til udviklingsvenlig politikkohærens, for så vidt angår udviklingslandene [Ændring 507]

d)  Fremme en effektiv politiksammensætning, der fremmer økonomisk diversificering, værdiforøgelse, regional integration og bæredygtig grøn og blå økonomi

e)  Fremme adgang til digitale teknologier, bl.a. ved at fremme adgangen til finansiering og finansiel inklusion

f)  Fremme bæredygtigt forbrug og produktion og innovative teknologier og praksisser for cirkulær og ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi.

2.  Fødevare- og ernæringssikkerhed

a)  Støtte og påvirke internationale strategier, organisationer, mekanismer og aktører, der lancerer større globale politiske spørgsmål om og politikrammer for bæredygtig fødevare- og ernæringssikkerhed, og bidrage til at øge ansvarligheden hvad angår internationale forpligtelser inden for fødevaresikkerhed, ernæring og bæredygtigt landbrug, herunder målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen [Ændring 508]

b)  Sikre lige adgang til fødevarer, herunder ved at hjælpe med at imødegå den økonomiske ulighed i adgangen til ernæring, forbedre globale offentlig goder og fortsætte kampen mod sult og fejlernæring. Værktøjer som det globale netværk om fødevarekriser øger kapaciteten til at reagere på fødevare- og ernæringskriser på en måde, der sikrer sammenhæng mellem humanitær bistand, udvikling og fred (og bidrager dermed til at tilvejebringe ressourcer under søjle 3) [Ændring 509]

ba)   Forbedre den koordinerede, hurtige og tværsektorielle indsats for at øge kapaciteten til diversificeret lokal og regional fødevareproduktion, sikre ernærings- og fødevaresikkerhed og adgang til drikkevand og styrke modstandsdygtigheden hos de mest sårbare, især i de lande, der står over for langvarige eller tilbagevendende kriser [Ændring 510]

c)  På globalt niveau bekræfte den centrale rolle, som bæredygtigt landbrug, fiskeri og akvakultur, herunder mindre landbrug, husdyravl og kvægnomadisme, spiller for at øge fødevaresikkerheden, udrydde fattigdommen, skabe beskæftigelse, lige og bæredygtig adgang til og forvaltning af ressourcer, herunder jord og jordbrugsrettigheder, vand, (mikro)kredit, upatenterede plantefrø ("open source"-plantefrø) og andre landbrugsinput, sikre begrænsning af og tilpasning til klimaændringer og skabe modstandsdygtighed og sunde økosystemer [Ændring 511]

d)  Skabe innovation gennem international forskning og styrke den globale viden og ekspertise, fremme og styrke lokale og uafhængige tilpasningsstrategier, især om tilpasning til og begrænsning af klimaændringer, agrobiodiversitet, globale og inklusive værdikæder, fair handel, fødevaresikkerhed, ansvarlige ansvarlig investering, forvaltning af jord og rådighed over naturressourcer. [Ændring 512]

da)   Aktivt støtte civilsamfundets og landbrugsorganisationernes øgede deltagelse i fastlæggelse af politikker og forskningsprogrammer og øge deres inddragelse i gennemførelsen og evalueringen af regeringsprogrammer. [Ændring 513]

D.  PARTNERSKABER

1.  Styrkelse af de lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører

a)  Styrke kapaciteten i de europæiske og sydlige lokale myndigheders netværk, platforme og alliancer for at sikre en omfattende og løbende politisk dialog på udviklingsområdet og fremme demokratisk forvaltning, bl.a. ved den territoriale tilgang til lokal udvikling

b)  Øge interaktionen med europæiske borgere om udviklingsspørgsmål (oplysning, videndeling og engagement), især i forbindelse med de relevante mål for bæredygtig udvikling, herunder i Unionen og kandidatlande og potentielle kandidater.

2.  Fremme inkluderende samfund, forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder fair og inkluderende anvendelse af indenlandske indtægter og bekæmpelse af skatteundgåelse, gennemsigtig forvaltning af offentlige midler og effektive og inkluderende offentlige udgifter. [Ændring 514]

4a.  INTERVENTIONSOMRÅDER FOR UDENRIGSPOLITISKE BEHOV OG PRIORITETER

De foranstaltninger, der træffes med henblik på at støtte målene i artikel 4, stk. 3, litra da), skal støtte Unionens udenrigspolitik på tværs af politiske, udviklingsmæssige, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. De skal sætte Unionen i stand til at reagere, hvis der er udenrigspolitiske hensyn eller muligheder for at opfylde mål, som vanskeligt kan tilgodeses på anden vis. Det drejer sig bl.a. om:

a)  støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale samarbejdsstrategier, som fremmer politisk dialog og udvikler kollektive tilgange til og svar på udfordringer af global karakter, herunder migrations-, udviklings- og sikkerhedsanliggender og med hensyn til klimaændringer, navnlig på følgende områder:

–  støtte gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler, handlingsplaner og lignende bilaterale instrumenter

–  uddybe den politiske og økonomiske dialog med tredjelande af særlig relevans i globale anliggender, herunder inden for udenrigspolitikken

–  støtte engagementet i relevante tredjelande om bilaterale og globale spørgsmål af fælles interesse

–  fremme passende opfølgning på eller koordineret gennemførelse af konklusioner fra og tilsagn givet i relevante internationale fora

b)  støtte til Unionens handelspolitik:

–  støtte Unionens handelspolitik og forhandlingen, gennemførelsen og håndhævelsen af handelsaftaler under fuld hensyntagen til den udviklingsvenlige politikkohærens hvad angår udviklingslande og i tråd med bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling

–  forbedre adgangen til partnerlandes markeder og øge handels‑, investerings‑ og forretningsmuligheder for virksomheder fra Unionen, især SMV'er, samtidig med at hindringer for markedsadgang og investeringer fjernes, og intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes, ved hjælp af økonomisk diplomati og samarbejde på erhvervs‑ og lovgivningsområdet med nødvendig tilpasning til forholdene i partnerudviklingslande

c)  bidrag til gennemførelsen af den internationale dimension af interne EU-politikker:

–  bidrage til gennemførelsen af den internationale dimension af interne EU-politikker såsom miljø, klimaændringer, energi, videnskab og uddannelse samt samarbejde om forvaltning og styring af verdenshavene

–  fremme Unionens interne politikker med partnerlandene og støtte tilnærmelsen af lovgivningerne i denne forbindelse

d)  fremme af den brede forståelse af Unionen og dens synlighed og rolle på den globale scene:

–  fremme den brede forståelse af Unionen og af dens synlighed og rolle på den globale scene gennem strategisk kommunikation, offentligt diplomati, mellemfolkelige forbindelser, kulturelt diplomati, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold samt opsøgende arbejde med henblik på at fremme Unionens værdier og interesser

–  øge de studerendes og de akademiske medarbejderes mobilitet, så der skabes partnerskaber, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser, og fælles grader, der befordrer den akademiske anerkendelse ("Erasmus+-programmet").

Foranstaltningerne skal anvende innovative politikker eller initiativer, som svarer til aktuelle eller kommende behov, muligheder og prioriteter på kort og mellemlang sigt, herunder muligheden for at underbygge fremtidige foranstaltninger under geografiske eller tematiske programmer. De skal fokusere på at uddybe Unionens forbindelser og dialog og bygge partnerskaber og alliancer med vigtige lande af strategisk interesse, især de nye vækstøkonomier og mellemindkomstlande, som spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, global forvaltning, udenrigspolitik, international økonomi og multilaterale fora.

BILAG IV

INTERVENTIONSOMRÅDER FOR FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE HURTIG REAKTION

1.  Foranstaltninger, der bidrager til fred, stabilitet og kriseforebyggelse i hastetilfælde, i tilfælde af begyndende kriser og eksisterende kriser og efter kriser [Ændring 516]

Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a), skal udformes med henblik på at muliggøre en effektiv EU-indsats i følgende ekstraordinære og uforudsete situationer:

a)  i hastetilfælde og i tilfælde af kriser, begyndende kriser og naturkatastrofer, når det er relevant for at sikre stabilitet, fred og sikkerhed [Ændring 517]

b)  i situationer, der udgør en trussel mod freden, demokratiet, lov og orden, beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller enkeltpersoners sikkerhed, navnlig personer, der er udsat for kønsrelateret vold i situationer med ustabilitet [Ændring 518]

c)  i situationer, der truer med at udvikle sig til en væbnet konflikt eller med alvorligt at destabilisere det eller de berørte tredjelande.

1a.  Teknisk og finansiel bistand som omhandlet i stk. 1 kan omfatte følgende:

a)  støtte gennem levering af teknisk og logistisk bistand til den indsats, som lokale, regionale og internationale organisationer samt statslige aktører og civilsamfundsaktører yder med at fremme opbygning af tillid, mægling, dialog og forsoning, retsopgør efter regimeskifte, styrkelse af kvinders og unges stilling, navnlig hvad angår spændinger mellem forskellige samfundsgrupper og langvarige konflikter

b)  støtte til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner særligt hvad angår kvinder, fred og sikkerhed samt unge, fred og sikkerhed, navnlig i sårbare, konfliktramte eller tidligere konfliktramte lande

c)  støtte til oprettelse og drift af midlertidige forvaltninger med folkeretligt mandat

d)  støtte til udvikling af demokratiske, pluralistiske statslige institutioner, herunder foranstaltninger til styrkelse af kvinders rolle i sådanne institutioner, effektiv civil administration af og civil kontrol med sikkerhedssystemet samt foranstaltninger til styrkelse af kapaciteten hos de retshåndhævende og retslige myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel

e)  støtte til internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner, retsopgør efter regimeskifte og andre mekanismer til retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder, som er oprettet i overensstemmelse med internationale standarder inden for menneskerettigheder og retsstatsprincippet

f)  støtte til styrkelse af en stats kapacitet til hurtigt at opbygge, fastholde eller genskabe centrale funktioner og sikre grundlæggende social og politisk samhørighed i tilfælde af betydeligt pres

g)  støtte til foranstaltninger, der er nødvendige for at påbegynde rehabilitering og genopbygning af nøgleinfrastruktur, boliger, offentlige bygninger og økonomiske aktiver og væsentlig produktionskapacitet, samt støtte til andre foranstaltninger, som skal genoplive den økonomiske aktivitet, fremme beskæftigelsen og skabe de nødvendige minimumsbetingelser for en bæredygtig social udvikling

h)  støtte til civile foranstaltninger knyttet til demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter og deres familier i det civile samfund og om nødvendigt deres repatriering samt foranstaltninger til håndtering af situationen for børnesoldater og kvindelige kombattanter

i)  støtte til foranstaltninger inden for afbødning af de sociale følger af en omstrukturering af væbnede styrker

j)  støtte til foranstaltninger, der, inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger, afbøder de socioøkonomiske følger for den civile befolkning af personelminer, ueksploderet ammunition eller eksplosive krigsefterladenskaber. Aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, kan bl.a. omfatte risikooplysning samt detektering og rydning af miner og destruktion af lagre i forbindelse hermed

k)  støtte til foranstaltninger, der, inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger, bekæmper ulovlig brug af og adgang til skydevåben, håndvåben og lette våben

l)  støtte til foranstaltninger, der sikrer den fornødne varetagelse af kvinders og børns særlige behov i krise- og konfliktsituationer, herunder forebyggelse af, at de udsættes for kønsbaseret vold

m)  støtte til rehabilitering og reintegration af ofre for væbnede konflikter, herunder foranstaltninger til varetagelse af kvinders og børns særlige behov

n)  støtte til foranstaltninger, der fremmer og forsvarer menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt de hermed forbundne internationale instrumenter

o)  støtte til socioøkonomiske foranstaltninger, der fremmer lige adgang til og gennemsigtig forvaltning af naturressourcerne i en eksisterende eller begyndende krisesituation, herunder i forbindelse med fredsopbygning

p)  støtte til foranstaltninger, der imødegår de potentielle konsekvenser af pludselige befolkningsbevægelser med relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder foranstaltninger til dækning af værtssamfundenes behov i situationer med eksisterende eller begyndende krise, herunder i forbindelse med fredsopbygning

q)  støtte til foranstaltninger, der fremmer civilsamfundets udvikling og organisering og dets deltagelse i den politiske proces, herunder foranstaltninger, der styrker kvinders rolle i sådanne processer, samt foranstaltninger, der fremmer uafhængige, pluralistiske og professionelle medier

r)  kapacitetsopbygning af militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed i forbindelse med udvikling. [Ændring 519]

2.  Foranstaltninger, der bidrager til øge modstandskraften og knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger

Foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b), skal udformes med henblik på effektivt at styrke modstandsdygtigheden og knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger, som ikke hurtigt kan tackles som led i geografiske og tematiske programmer, og på at sikre sammenhæng, konsistens og komplementaritet med humanitær bistand som angivet i artikel 5. [Ændring 520]

Sådanne foranstaltninger kan bestå i at:

a)  styrke modstandsdygtigheden ved at støtte enkeltpersoner, lokalsamfund, institutioner og lande, således at de er bedre forberedte på og bedre kan klare, tilpasse sig og hurtigt komme sig over politisk pres og chok, naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer, konflikter og globale trusler, bl.a. ved - i tilfælde af stort pres - at styrke en stats kapacitet til hurtigt at opbygge, fastholde eller genskabe centrale funktioner og sikre grundlæggende social og politisk samhørighed, og ved at styrke samfundets, lokalsamfundenes og den enkelte persons evne til at udnytte muligheder og begrænse risici på en fredelig og rolig , konfliktsensitiv og holdbar måde og til at opbygge, fastholde eller genskabe indkomstmuligheder i tilfælde af betydeligt pres og ved at støtte enkeltpersoner, lokalsamfund og samfund i at kortlægge og styrke deres egen eksisterende kapacitet til at modstå, tilpasse sig til og hurtigt komme sig over disse pres og chok, herunder pres og chok, der kan føre til en eskalering af volden [Ændring 521]

b)  begrænse de kortsigtede negative følger af udefra kommende chok, der skaber makroøkonomisk uroligheder, og sikre samfundsøkonomiske reformer og vigtige offentlige udgifter til samfundsøkonomisk udvikling og fattigdomsreduktion

c)  iværksætte kortsigtede foranstaltninger med henblik på sanering og genopbygning, således at ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, konflikter og globale trusler kan drage fordel af et minimum af samfundsøkonomisk integration og hurtigst muligt skabe vilkårene for at genoptage udviklingen på grundlag af langsigtede mål, der fastsættes af de pågældende regioner og lande. Dette indebærer at afhjælpe de presserende og umiddelbare behov, der følger af, at mennesker er blevet fordrevet (flygtninge, internt fordrevne og repatrierede) tvangsfordrevet som følge af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer [Ændring 522]

d)  hjælpe staten eller regionen, lokale myndigheder eller relevante ikkestatslige organisationer med at etablere kortsigtede mekanismer til katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab, bl.a. til forudsigelse og hurtig varsling, med henblik på at mindske følgerne af katastrofer. [Ændring 523]

3.  Foranstaltninger, der tjener udenrigspolitiske behov og prioriteter

De foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, der træffes med henblik på at støtte målene i artikel 4, stk. 4, litra c), skal støtte Unionens udenrigspolitik på tværs af politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. De skal sætte Unionen i stand til at reagere, hvis der er akutte eller vigtige udenrigspolitiske hensyn eller muligheder for at opfylde mål, som forudsætter en hurtig reaktion, og som vanskeligt kan tilgodeses på anden vis.

Sådanne foranstaltninger kan bestå i at:

a)  støtte Unionens bilaterale, regionale og interregionale samarbejdsstrategier, som fremmer politisk dialog og udvikler kollektive tilgange til og svar på udfordringer af global karakter, herunder migrations- og sikkerhedsanliggender, og som udnytter muligheder i denne henseende

b)  støtte Unionens handelspolitik og handelsaftaler og gennemførelsen heraf, forbedre adgangen til partnerlandes markeder og øge handels-, investerings- og forretningsmuligheder for virksomheder fra Unionen, især SMV'er, samtidig med at hindringer for markedsadgang og investeringer fjernes ved hjælp af økonomisk diplomati og samarbejde på erhvervs- og lovgivningsområdet

c)  bidrage til gennemførelsen af den internationale dimension af interne EU-politikker, såsom miljø, klimaændringer, energi og samarbejde om forvaltning og styring af verdenshavene

d)  fremme den brede forståelse af Unionen og af dens synlighed og rolle på den globale scene gennem strategisk kommunikation, offentligt diplomati, mellemfolkelige forbindelser, kulturelt diplomati, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold samt opsøgende arbejde med henblik på at fremme Unionens værdier og interesser.

Foranstaltningerne skal gennemføre innovative politikker eller initiativer, som svarer til aktuelle eller kommende behov, muligheder og prioriteter på kort og mellemlang sigt, herunder muligheden for at underbygge fremtidige foranstaltninger under geografiske eller tematiske programmer. De skal fokusere på at uddybe Unionens forbindelser og dialog og bygge partnerskaber og alliancer med vigtige lande af strategisk interesse, især de nye vækstøkonomier og mellemindkomstlande, som spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, den globale forvaltning, udenrigspolitikken, den internationale økonomi og multilaterale fora. [Ændring 524]

BILAG V

PRIORITEREDE OMRÅDER FOR FORANSTALTNINGER UNDER EFSD+, SOM ER OMFATTET AF GARANTIEN FOR FORANSTALTNINGER UDADTIL

EFSD+-foranstaltninger, som er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal især tage sigte på at bidrage til følgende prioriterede områder: [Ændring 525]

a)  tilvejebringe finansiering og støtte til udviklingen af den private og kooperative sektors udvikling sektor og sociale virksomheder i overensstemmelse med betingelserne i [finansforordningens] artikel 209, stk. 2, med henblik på at bidrage til bæredygtig udvikling i disses økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner og til gennemførelse af 2030-dagsordenen, Parisaftalen og, hvor det er relevant, den europæiske naboskabspolitik samt de mål, der er angivet i artikel 3 i IPA III-forordning, udryddelse af fattigdom, fremme af kvalifikationer og iværksætterkultur, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og unges stilling, samtidig med at retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettighederne forfølges og styrkes, med særligt fokus på lokale virksomheder, sociale virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, på at fremme ordentligt arbejde i overensstemmelse med relevante ILO-standarder, lønninger, som man kan leve af, og økonomiske muligheder og på at anspore europæiske virksomheder til at bidrage til formålet med EFSD+ [Ændring 526]

b)  tackle hindringer for private investeringer ved at formidle finansielle instrumenter, som kan være denomineret i det berørte partnerlands lokale valuta, herunder "first-loss"-garantier til porteføljer, garantier til projekter i den private sektor, f.eks. lånegarantier til små og mellemstore virksomheder, og garantier til specifikke risici til infrastrukturprojekter samt anden risikovillig kapital

c)  mobilisere finansiering fra den private sektor med særlig fokus på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at fjerne flaskehalse og hindringer for investeringer

d)  styrke samfundsøkonomiske sektorer og områder og hertil knyttet offentlig og privat infrastruktur, herunder vedvarende og bæredygtig energi, vand- og affaldshåndtering, transport, informations- og kommunikationsteknologier, såvel som miljø, bæredygtig brug af naturressourcer, bæredygtigt landbrug og blå økonomi samt social infrastruktur, sundhed og menneskelig kapital med henblik på at forbedre de samfundsøkonomiske rammer

e)  bidrage til klimaindsats og miljøbeskyttelse og -forvaltning og således skabe sidegevinster på klima- og miljøområdet samt bidrage med 45 % af finansieringen til investeringer, der bidrager til klimamålene, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse, og afsætte 30 % af den samlede finansieringsramme til afbødning af og tilpasning til klimaændringer [Ændring 527]

f)  bidrage til at fremme bæredygtig udvikling, til at imødegå specifikke grundlæggende bekæmpe fattigdom og ulighed som årsager til migration, herunder ulovlig migration, samt til og tvangsfordrivelse, og bidrage til sikker, velordnet og regulær migration, ved at fremme transit- og værtssamfundenes modstandsdygtighed, og bidrage til en holdbar reintegration af migranter, der vender tilbage til deres oprindelseslande, under behørig hensyntagen til styrkelse af retsstaten, god regeringsførelse, ligestilling mellem kønnene, social retfærdighed og menneskerettigheder. [Ændring 528]

Der skal oprettes følgende investeringsvinduer:

–  Bæredygtig energi og bæredygtige forbindelser

–  Finansiering af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

–  Bæredygtigt landbrug, iværksættere i landdistrikter, herunder små landbrug og husmandsbrug, der giver et eksistensgrundlag, kvægnomader og miljøvenlig landbrugsindustri

–  Bæredygtige byer

–  Digitalisering med henblik på bæredygtig udvikling

–  Menneskelig udvikling [Ændring 529]

BILAG VI

FORVALTNING AF EFSD+

1.  EFSD+'s struktur

1.  EFSD+ består af regionale investeringsplatforme, der oprettes på grundlag af de arbejdsmetoder, procedurer og strukturer, der gælder for Unionens eksisterende eksterne blandingsfaciliteter, som kan kombinere deres blandingsforanstaltninger og foranstaltninger, som er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+.

2.  Kommissionen varetager forvaltningen af EFSD+.

2.  EFSD+'s strategiske udvalg

1.  I forbindelse med forvaltningen af EFSD+ bistås Kommissionen af et strategisk udvalg, medmindre der er tale om foranstaltninger, der er omfattet af EU's udvidelsespolitik og finansieres af [IPA III], hvis strategiske udvalg varetages under investeringsrammen for Vestbalkan.

2.  Det strategiske udvalg rådgiver Kommissionen om de strategiske retningslinjer og prioriteter for investeringer, der foretages med støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, og bidrager til at sikre deres overensstemmelse med de vejledende principper og mål for Unionens optræden udadtil, Unionens udviklingspolitik, den europæiske naboskabspolitik, målene i artikel 3 i denne forordning og formålet med EFSD+, jf. artikel 26. Det bistår også Kommissionen med at fastlægge de overordnede investeringsmål for anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil med henblik på at støtte EFSD+-foranstaltninger og overvåger, at der er en passende og varieret geografisk og tematisk dækning for investeringsvinduer.

3.  Det strategiske udvalg støtter ligeledes den overordnede koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem de regionale investeringsplatforme, mellem den eksterne investeringsplans tre søjler, mellem den eksterne investeringsplan og Unionens øvrige indsats med hensyn til migration og gennemførelsen af 2030-dagsordenen og med andre programmer i denne forordning.

4.  Det strategiske udvalg udgøres af repræsentanter for Kommissionen, den højtstående repræsentant, alle medlemsstater og Den Europæiske Investeringsbank. Europa-Parlamentet har observatørstatus. Bidragydere, støtteberettigede modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles status som observatører, når det er relevant. Det strategiske udvalg høres, inden eventuelle nye observatører inddrages. Det strategiske udvalg ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab.

5.  Det strategiske udvalg mødes mindst to gange om året og vedtager, om muligt, udtalelser ved konsensus. Yderligere møder kan til enhver tid arrangeres af formanden eller på anmodning af en tredjedel af dets medlemmer. Såfremt der ikke kan opnås konsensus, anvendes stemmerettighederne som vedtaget på det første møde i det strategiske udvalg og fastlagt i dets forretningsorden. Disse stemmerettigheder skal tage behørigt hensyn til finansieringskilden. I forretningsordenen fastsættes rammerne for observatørerne rolle. Referaterne fra og dagsordenerne for det strategiske udvalgs møder offentliggøres, efter at de er blevet godkendt.

6.  Kommissionen aflægger årligt rapport til det strategiske udvalg om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af EFSD+. Det strategiske udvalg for investeringsrammen for Vestbalkan oplyser, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af garantiinstrument for udvidelsesregionen for at supplere ovennævnte indberetning. Det strategiske udvalg organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter om de strategiske retningslinjer for og gennemførelsen af EFSD+.

7.  Det forhold, at der er to strategiske udvalg, må ikke have indflydelse på behovet for at have en fælles EFSD+-ramme for risikostyring.

3.  Regionale administrative udvalg

De regionale administrative udvalg for regionale investeringsplatforme bistår på gennemførelsesniveauet Kommissionen med at opstille regionale og sektormæssige investeringsmål og fastlægge regionale, sektormæssige og tematiske investeringsvinduer og afgiver udtalelser om blandingsforanstaltninger og om anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, som dækker EFSD+-foranstaltninger. [Ændring 530]

BILAG VII

LISTE OVER DE VIGTIGSTE PERFORMANCEINDIKATORER

I overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling anvendes følgende liste over vigtige performanceindikatorer som en hjælp til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af de specifikke mål.

1)  Point for gennemførelse af retsstatsprincippet

2)  Andel af befolkningen, der lever under den internationale fattigdomsgrænse

3)  Antallet af kvinder i den reproduktive alder, halvstore piger og børn under 5, som fik gavn af ernæringsprogrammer med EU-støtte

4)  Antallet af 1-årige, der fuldt ud er vaccineret med EU-støtte

5)  Antallet af studerende, der er tilmeldt der har afsluttet uddannelse på primær- og/eller sekundærtrinnet og tilegnet sig mindstefærdigheder inden for læsning og matematik og erhvervsuddannelse med EU-støtte Unionens støtte [Ændring 531]

6)  Drivhusgasemissioner, der er reduceret eller undgået (Ktons CO2eq) med EU-støtte

7)  Areal af hav-, land- og ferskvandsøkosystemer, der beskyttes og/eller forvaltes bæredygtigt med EU-støtte

8)  Opnået løftestangseffekt og multiplikatoreffekt som følge af investeringer

9)  Indikator for politisk stabilitet og fravær af vold, der bygger på en basislinjevurdering [Ændring 532]

10)  Antal processer vedrørende partnerlandets praksis i forbindelse med handel, investering og forretning eller fremme af den eksterne dimension af EU's interne politikker, der har blevet påvirket

Alle indikatorer Indikator (4) skal være kønsopdelte, når dette er relevant kønsopdelt, og indikator (2), (3) og (5) skal være køns- og aldersopdelte. [Ændring 533]

Bilag VIIa

Partnerlande, hvor Unionens bistand er blevet suspenderet.

[Skal oprettes af Kommissionen i medfør af artikel 15a]. [Ændring 534]

(1) EUT C 45 af 4.2.2019, s. 1. (2) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 163. (3) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 295. (4) Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019. (5) "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), vedtaget på FN's møde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 (A/RES/70/1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44). (7) Intern aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1). (8) Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1). (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27). (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77). (13) Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95). (15) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond. (17) Undertegnet i New York den 22. april 2016. (18) Addis Ababa-handlingsplanen Abeba-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev vedtaget den 16. juni 2015 og godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015 (A/RES/69/313). (19) "Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa. En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, juni 2016. (20) Den nye europæiske konsensus om udvikling "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid", fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen af 8. juni 2017. (21) "Sendairammen for katastrofeforebyggelse", vedtaget den 18. marts 2015 og godkendt på FN's Generalforsamling den 3. juni 2015 (A/RES/69/283). (22) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Revision af den europæiske naboskabspolitik, af 18. november 2015. (23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1). (24) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465). (25) Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 vedrørende humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1). (26) Forslag til Rådets afgørelse om associeringen af oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("associeringsafgørelsen") (COM(2018)0461). (27) Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæiske instrument for nuklear sikkerhed, der supplerer instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde på grundlag af Euratomtraktaten (COM(2018)0462). (28) Forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks forslag til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af europæiske fredsfacilitet (C(2018) 3800). (29) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om "Erasmus" (COM(2018)0367): EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013. (30) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013. (COM(2018)0366). (31) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...af... (EUT). (33) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). (35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond. (36) Rådets afgørelse 77/270/Euratom af 29. marts 1977 om bemyndigelse for Kommissionen til at optage Euratom-lån med henblik på et bidrag til finansieringen af atomkraftværker (EFT L 88 af 6.4.1977, s. 9). (37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... af...(EUT). (38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1). (39) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1). (40) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (41) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1. (42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (43) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (44) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1-14). (45) Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30). (46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument til førtiltrædelsesbistand (EUT L). (47) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (COM(2018)0374). (48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1). (49) Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40-48). (50) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.