Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0247(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0174/2019

Indgivne tekster :

A8-0174/2019

Forhandlinger :

PV 26/03/2019 - 20
CRE 26/03/2019 - 20

Afstemninger :

PV 27/03/2019 - 10.5
CRE 27/03/2019 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0299

Vedtagne tekster
PDF 312kWORD 114k
Onsdag den 27. marts 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) ***I
P8_TA(2019)0299A8-0174/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465 – C8-0274/2018 – 2018/0247(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0465),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0274/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0174/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 156.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 8.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../… om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)
P8_TC1-COD(2018)0247

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og(3)

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014(4) udløber den 31. december 2020. For at opretholde effektiviteten i Unionens optræden udadtil bør en ramme for planlægning og ydelse af ekstern bistand opretholdes.

(2)  Målene for Målet med et instrument til førtiltrædelsesbistand er grundlæggende forskellige fra at forberede modtagerne i bilag I på et fremtidigt medlemskab af Unionen og støtte dem i tiltrædelsesprocessen i overensstemmelse med de generelle mål for Unionens optræden udadtil, eftersom dette instrument har herunder med hensyn til formål at forberede modtagerne i bilag I til et fremtidigt medlemskab overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper og beskyttelse og fremme af Unionen menneskerettighederne, demokrati og støtte dem retsstatsprincippet som fastsat i artikel 21 i tiltrædelsesprocessen. Det er derfor traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Selv om den særlige karakter af afgørende betydning at have tiltrædelsesprocessen berettiger eksistensen af et særligt instrument til støtte for udvidelser, bør dette instruments mål og samtidig sikre dets komplementaritet med funktion være forenelige med og supplere de generelle mål for Unionens optræden udadtil og navnlig med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). [Ændring 1]

(3)  I henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og som forpligter sig til at fremme disse værdier, ansøge om at blive medlem af Unionen. En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den opfylder de kriterier for medlemskab, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 ("Københavnskriterierne"), og forudsat at Unionen har kapaciteten til at integrere det nye medlem. Københavnskriterierne vedrører institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, en fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen samt evnen til at påtage sig ikke alene rettigheder, men også forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder at tilslutte sig målene for en politisk, økonomisk og monetær union. Disse værdier er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er fremherskende. [Ændring 2]

(4)  Udvidelsesprocessen bygger på fastlagte kriterier og fair og strenge betingelser. Hver modtager vurderes ud fra sine egne forudsætninger. Vurderingen af de opnåede fremskridt og påvisningen af mangler har til formål at skabe incitamenter og udstikke retningslinjer for modtagerne i bilag I, så de kan gennemføre de nødvendige vidtrækkende reformer. For at udvidelsesperspektivet kan blive til realitet, er det fortsat afgørende, at der foreligger et klart tilsagn om at overholde princippet om "grundprincipperne først"(5). Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde baseret på en definitiv, inklusiv og bindende løsning af bilaterale tvister er væsentlige elementer i udvidelsesprocessen og helt afgørende for sikkerheden og stabiliteten i Unionen som helhed. Hvorvidt der gøres fremskridt hen imod tiltrædelse, afhænger af hver enkelt ansøgers respekt for Unionens værdier og ansøgerens evne til at forpligte sig til samt gennemføre de nødvendige reformer for at tilpasse sine politiske, institutionelle, retlige, sociale, administrative og økonomiske systemer til Unionens regler, standarder, politikker og praksis. Forhandlingsrammen fastsætter de krav, der skal være opfyldt, for at der kan ske fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne, med hvert enkelt kandidatland. [Ændring 3]

(4a)   Enhver europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem, når det er bekræftet, at den fuldt ud opfylder de kriterier for medlemskab, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 ("Københavnskriterierne"), og forudsat at Unionen har kapaciteten til at integrere det nye medlem. Københavnskriterierne vedrører institutionel stabilitet, som sikrer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og respekt for og beskyttelse af mindretal, tilstedeværelse af en velfungerende markedsøkonomi og kapacitet til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen samt evnen til ikke alene at påberåbe sig rettigheder, men også til at påtage sig forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder til at forfølge målene for en politisk, økonomisk og monetær union. [Ændring 4]

(5)  Unionens Udvidelsespolitik er en investering i integreret del af Unionens optræden udadtil, som bidrager til fred, sikkerhed, velstand og stabilitet i Europa både inden for og uden for Unionens grænser. Den giver større økonomiske muligheder og handelsmuligheder til gensidig fordel for Unionen og de måske kommende medlemsstater, samtidig med at princippet om progressiv integration, der skal sikre en gnidningsløs overgang for modtagerne, overholdes. Udsigten til EU-medlemskab har en meget kraftig forandrende virkning og forankrer positive demokratiske, politiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer. [Ændring 5]

(6)  Europa-Kommissionen bekræftede den faste, meritbaserede udsigt til EU-medlemskab for Vestbalkan i sin meddelelse "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side(6)". Det er et stærkt opmuntrende budskab til hele Vestbalkan og et tegn på EU's engagement i områdets europæiske fremtid.

(7)  Der bør også ydes bistand i overensstemmelse med de internationale aftaler, som Unionen har indgået, herunder med modtagerne i bilag I. Bistanden bør hovedsageligt fokusere på at bistå modtagerne i bilag I i at styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse inklusion, respekten for internationale standarder med hensyn til arbejdstagerrettigheder og ikkediskrimination ikkeforskelsbehandling af sårbare grupper, herunder børn og personer med handicap. Bistanden bør også understøtte modtagernes tilslutning til de centrale principper og rettigheder, som er defineret i den europæiske søjle for sociale rettigheder(7), samt til den sociale markedsøkonomi og til konvergens med hensyn til gældende EU-ret på det sociale område. Bistanden bør fortsat støtte modtagernes bestræbelser på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier, med det formål at udvikle gode naboskabsforbindelser og fremme forsoning. Bistanden bør også fremme de sektormæssige regionale samarbejdsstrukturer og styrke den økonomiske og sociale udvikling og den økonomiske styring hos disse modtagere, fremme økonomisk integration med EU's indre marked, herunder toldsamarbejde, og dermed understøtte fremme en åben og fair handel, der understøtter en dagorden dagsorden for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bl.a. via gennemførelsen af politikker på områder som regional udvikling, samhørighed og inklusion, landbrug og udvikling af landdistrikterne, social- og beskæftigelsesområdet beskæftigelsespolitikker og udvikling af den digitale økonomi og det digitale samfund, hvilket også er i overensstemmelse med flagskibsinitiativet om en digital dagsorden for Vestbalkan. [Ændring 6]

(7a)   Unionen bør under hensyntagen til den foranderlige reformproces i forbindelse med udvidelsesprocessen i kandidatlandene øge sine bestræbelser på at prioritere, hvilke centrale områder der skal støttes med EU-midler, såsom sikkerheds- og institutionsopbygning, og øge sin støtte til kandidatlandene i forbindelse med gennemførelsen af projekter med henblik på at beskytte de pågældende kandidatlande mod ikkeeuropæiske påvirkninger. [Ændring 7]

(7b)   Unionens indsats for at støtte reformfremskridt i kandidatlande ved hjælp af IPA-finansiering bør kommunikeres ud til såvel kandidatlande som til medlemsstater på en god måde. Unionen bør med dette for øje øge sin kommunikations- og oplysningsindsats for at sikre synligheden af IPA-finansiering som det primære EU-instrument for fred og stabilitet i udvidelseslandene. [Ændring 8]

(7c)   Vigtigheden af at lette og gennemføre budgettet med henblik på institutionsopbygning anerkendes, idet det også vil bidrage til at foregribe eventuelle sikkerhedsproblemer og forhindre eventuelle fremtidige ulovlige migrationsstrømme mod medlemsstaterne. [Ændring 9]

(8)  Unionen bør støtte overgangen hen imod tiltrædelse til gavn for modtagerne i bilag I på grundlag af medlemsstaternes erfaringer. Dette samarbejde bør navnlig fokusere på at dele de erfaringer, som medlemsstaterne har høstet under reformprocessen.

(9)  Øget strategisk og operationelt samarbejde om sikkerhed mellem Unionen og modtagerne i bilag I om reformering af sikkerheds- og forsvarssektoren er af helt afgørende betydning for en effektiv håndtering af organiseret kriminalitet og af sikkerheds- og terrortrusler. [Ændring 10]

(9a)   Tiltag under det instrument, der oprettes ved denne forordning, bør også bidrage til at bistå modtagerne med den gradvise tilpasning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og med gennemførelsen af restriktive foranstaltninger og Unionens mere overordnede eksterne politikker i internationale institutioner og multilaterale fora. Kommissionen bør tilskynde modtagerne til at opretholde en regel- og værdibaseret verdensorden og til at samarbejde om fremme af multilateralisme og yderligere styrkelse af det internationale handelssystem, herunder WTO-reformer. [Ændring 11]

(10)  Det er meget vigtigt at intensivere samarbejdet Samarbejde om migration, herunder i forbindelse med grænseforvaltning og grænsekontrol, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, øgede styrkelse af de udviklingsmæssige fordele ved migration, lettelse af lovlig migration og arbejdsmigration, styrkelse af grænsekontrollen og vores bestræbelser på at bekæmpe forebygge og modvirke irregulær migration og tvangsfordrivelse, samt bekæmpelse af menneskehandel og smugling af migranter er vigtige aspekter af samarbejdet mellem Unionen og modtagerne. [Ændring 12]

(11)  Styrkelse af retsstatsprincippet, bl.a. gennem herunder sikring af retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, hvidvask og organiseret kriminalitet samt via god regeringsførelse, herunder reform af den offentlige forvaltning, er stadig de vigtigste udfordringer for de fleste af modtagerne i bilag I støtte til menneskerettighedsforkæmpere, fortsat tilpasning til gennemsigtighedsbestemmelserne, offentlige udbud, konkurrence, statsstøtte, intellektuel ejendomsret og væsentlige faktorer investeringer i udlandet er fortsat de vigtigste udfordringer for, at modtagere kan komme tættere på Unionen og senere fuldt ud kan forberede sig på fuldt ud at påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemsskab EU-medlemskab. I betragtning af den langsigtede karakter af reformerne på disse områder og behovet for at skabe resultater over tid bør den finansielle bistand i henhold til denne forordning programmeres til så tidligt som muligt at adressere de krav, der stilles til modtagerne i bilag I disse spørgsmål. [Ændring 13]

(12)  Den parlamentariske dimension er fortsat af grundlæggende betydning i tiltrædelsesprocessen. I overensstemmelse med princippet om deltagelsesdemokrati bør Kommissionen derfor fremme den parlamentariske kapacitet og den parlamentariske kontrol, de demokratiske procedurer og en retfærdig repræsentation hos hver af modtagerne i bilag I. [Ændring 14]

(13)  Modtagerne i bilag I skal være bedre forberedt til at håndtere globale udfordringer som f.eks. bæredygtig udvikling og klimaændringer og tilpasse sig Unionens indsats for at håndtere disse spørgsmål. Henset til betydningen af at tage hånd om klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til at nå det overordnede mål om, at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal understøtte klimamålsætninger. Tiltag under dette program forventes bør sigte mod at bidrage med mindst 16 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætningerne og stræbe efter at nå målet om, at klimarelaterede udgifter når op på 30 % af FFR-udgifterne senest i 2027. Der bør gives prioritet til miljøprojekter, der vedrører håndteringen af grænseoverskridende forurening. Relevante tiltag identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse, og programmets samlede bidrag bør indgå i de relevante evalueringer og gennemgange. [Ændring 15]

(14)  Tiltag under dette instrument bør støtte gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling som en universel dagsorden, som EU og medlemsstaterne støtter fuldt op om, og som alle modtagerne i bilag I har tilsluttet sig.

(15)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for instrumentets anvendelsesperiode, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning](8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(16)  Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre overensstemmelse, sammenhæng, konsekvens og komplementaritet i forbindelse med deres bistand eksterne finansieringsbistand, navnlig gennem regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af oplysninger i de forskellige faser af bistandsforløbet. Derudover bør de nødvendige skridt tages for at sikre bedre koordinering og komplementaritet, herunder gennem regelmæssige konsultationer med andre donorer. Civilsamfundets rolle Forskellige uafhængige civilsamfundsorganisationer og forskellige typer og niveauer af lokale myndigheder bør spille en meningsfuld rolle i processen. I overensstemmelse med princippet om inkluderende partnerskaber bør styrkes både i civilsamfundsorganisationer deltage i både udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af de programmer, der gennemføres via offentlige organer, og i de programmer, som er være direkte modtagere af Unionens bistand. [Ændring 16]

(17)  Prioriteterne for indsatsen med henblik på at nå målene Der bør fastsættes specifikke og målbare mål for hver enkelt modtager inden for de relevante politikområder, der vil blive støttet i henhold til denne forordning, bør fastsættes fulgt op af prioriteter for indsatsen for at nå disse mål i en programmeringsramme, der udarbejdes af Kommissionen i partnerskab med modtagerne i bilag I for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 dækker, ved delegerede retsakter. Programmeringsrammen bør fastsættes i partnerskab med modtagerne på grundlag af udvidelsesdagsorden og modtagernes særlige behov i overensstemmelse med de i denne forordning fastsatte overordnede og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning, og principperne for EU's optræden udadtil samt under behørig hensyntagen til de relevante nationale strategier og til Europa-Parlamentets beslutninger. Det pågældende partnerskab bør, hvor det er relevant, omfatte kompetente myndigheder samt civilsamfundsorganisationer. Kommissionen bør tilskynde til samarbejde mellem de relevante interessenter samt til donorkoordination. Programmeringsrammen bør gennemgås efter midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. I programmeringsrammen bør det også fastlægges, hvilke områder der skal støttes, med angivelse af en vejledende tildeling pr. støtteområde, herunder et overslag over de klimarelaterede udgifter. [Ændring 17]

(18)  Det er i Unionens og modtagernes fælles interesse at bistå modtagerne i bilag I i deres bestræbelser på at reformere deres reformbestræbelser retssystemer og deres politiske og økonomiske systemer med henblik på medlemskab af Unionen. Bistanden bør forvaltes i overensstemmelse med kraftigt fokus på resultater en resultatbaseret tilgang og med væsentlige incitamenter for til en mere effektiv og produktiv anvendelse af midler til dem, der viser, at de er engageret i reformer gennem effektiv gennemførelse af førtiltrædelsesbistanden og fremskridt hen imod at opfylde kriterierne for medlemskab. Bistanden bør tildeles i overensstemmelse med princippet om en "retfærdig fordeling" og med klare konsekvenser, såfremt respekten for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettigheder forværres i alvorlig grad, eller der slet ikke udvises fremskridt i forbindelse hermed. [Ændring 18]

(18a)   Kommissionen bør etablere klare overvågnings- og evalueringsmekanismer for at sikre, at målene og foranstaltningerne over for de forskellige modtagere fortsat er relevante og gennemførlige, og for løbende at måle fremskridtene. Med henblik herpå bør hvert mål ledsages af én eller flere resultatindikatorer, der skal vurdere modtagernes vedtagelse af reformer og den konkrete gennemførelse heraf. [Ændring 19]

(19)  Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning af førtiltrædelsesmidler til indirekte forvaltning foretaget af modtagerne i bilag I bør ske gradvis og under hensyntagen til den respektive kapacitet hos disse modtagere. Denne overgang bør omstødes eller suspenderes inden for specifikke politik- eller programområder i tilfælde, hvor modtagerne undlader at opfylde relevante forpligtelser eller ikke forvalter EU-midler i overensstemmelse med de fastsatte regler, principper og mål. En sådan afgørelse bør tage behørigt hensyn til eventuelle negative økonomiske og sociale konsekvenser. Ved tildelingen af bistand bør der fortsat gøres brug af de strukturer og instrumenter, som har bevist deres værdi i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen. [Ændring 20]

(20)  Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sine foranstaltninger udadtil. Dette For at undgå overlapning med andre eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter bør dette ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet blandt Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt skabelse af synergier med andre EU-politikker og -programmer. Dette indebærer sammenhæng og overensstemmelse med makroøkonomisk bistand, når det er relevant. [Ændring 21]

(21)  For at opnå størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør denne forordning bidrage til foranstaltninger under andre programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

(21a)   Med forbehold af budgetproceduren og bestemmelserne om suspension af støtte, som er fastsat i internationale aftaler med modtagere, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af bilag I til denne forordning med henblik på at suspendere eller delvis suspendere Unionens bistand. Denne beføjelse bør anvendes i sager, hvor der konsekvent udvises tilbageskridt med hensyn til et eller flere af Københavnskriterierne, eller hvor en modtager ikke overholder princippet om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller tilsidesætter forpligtelserne i de relevante aftaler, der er indgået med Unionen. Hvis Kommissionen finder, at begrundelsen for, at bistanden er suspenderet, ikke længere er gældende, bør den have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at genindføre EU-bistanden. [Ændring 22]

(22)  Finansieringen inden for rammerne af denne forordning bør gives til tiltag under den internationale dimension af Erasmus, hvis gennemførelse bør finde sted i henhold til forordning (EU) .../... (”Erasmus-forordningen”)(9).

(23)  De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, bør anvendes på denne forordning. Disse regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,  Euratom) 2018/1046(10) (”finansforordningen”) og fastsætter bl.a. proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, budgetstøtte, trustfonde, finansielle instrumenter og budgetgarantier og, at der skal foretages kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstater og tredjelande, da overholdelse af retsstatsprincippet er væsentligt for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(24)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. [Ændring 23]

(25)  Unionen bør fortsætte med at anvende fælles regler for gennemførelsen af foranstaltninger udadtil. Der er fastsat regler Reglerne og procedurer procedurerne for gennemførelse anvendelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...(”NDICI-forordningen”). Yderligere, mere detaljerede bestemmelser bør fastlægges med henblik på håndtering af de konkrete situationer, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde og politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter. [Ændring 24]

(26)  Foranstaltninger udadtil gennemføres ofte i et meget usikkert miljø, der kræver løbende og hurtig tilpasning til de nye behov, der opstår hos Unionens partnere, og til globale udfordringer som f.eks. menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed, forsvar og stabilitet, klimaændringer, miljø og miljø, økonomisk protektionisme, irregulær migration samt tvangsfordrivelser og de underliggende årsager hertil. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. For at øge Unionens evne til reagere på uforudsete behov og under overholdelse af princippet om, at Unionens budget fastlægges årligt, bør der i denne forordning være mulighed for at udnytte den fleksibilitet, som finansforordningen allerede giver i forbindelse med andre politikker i form af fremførsler og genforpligtelser af tildelte midler, samtidig med at de mål og målsætninger, der er fastsat i denne forordning, overholdes, således at der sikres en effektiv brug af Unionens midler både for Unionens borgere og modtagerne i bilag I, og EU-midlerne til Unionens foranstaltninger udadtil derved maksimeres. Der bør tillades yderligere former for fleksibilitet, f.eks. omfordeling mellem prioriteter, opdeling af projekter i faser og overkontrahering. [Ændring 25]

(27)  Den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) bør på grundlag af forgængeren udgøre en integreret finansiel pakke, som yder finansiering i form af tilskud, budgetgarantier og andre finansielle instrumenter på verdensplan, herunder til modtagerne i bilag I. Forvaltningen af de tiltag, der gennemføres inden for rammerne af denne forordning, bør fortsat sikres af investeringsrammen for Vestbalkan.

(28)  Garantien for foranstaltninger udadtil bør støtte operationer under EFSD+, og IPA III bør bidrage til at opfylde kapitaltilførselsbehovene i forbindelse med tiltag til fordel for modtagerne i bilag I, herunder kapitaltilførsler og forpligtelser i forbindelse med makrofinansiel bistand i form af lån.

(29)  Det er vigtigt at sikre, at programmer for grænseoverskridende samarbejde gennemføres på en måde, der hænger sammen med de rammer, der er fastlagt i programmerne for foranstaltninger udadtil og forordningen om territorialt samarbejde. Der bør fastsættes særlige bestemmelser om medfinansiering i denne forordning.

(29a)   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer er de mest synlige programmer under instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og samtidig er de velkendte for borgerne. Derfor ville grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i væsentlig grad kunne forbedre synligheden af EU-finansierede projekter i kandidatlandene. [Ændring 26]

(30)  De årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, udgør arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i ét dokument.

(31)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af effektive og forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(11), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(12), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(13) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(14). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(15). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, hvor det er relevant EPPO, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Modtagerne i bilag I bør også indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Med henblik på tilpasning til god praksis i medlemsstaterne bør indberetningen ske elektronisk ved brug af det system til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet.

(31a)   Alle tildelinger af midler i henhold til denne forordning bør gennemføres på en gennemsigtig, effektiv, ansvarlig, afpolitiseret og ikkediskriminerende måde, herunder ved hjælp af en ligelig fordeling, der afspejler regionernes og kommunernes behov. Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("NF/HR") og navnlig EU-delegationerne bør nøje overvåge, at disse kriterier opfyldes, og at principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og ikkeforskelsbehandling overholdes i forbindelse med tildelingen af midler. [Ændring 27]

(31b)   Kommissionen, NF/HR og navnlig EU-delegationerne og modtagerne bør fremme synligheden af EU's førtiltrædelsesbistand med henblik på at formidle merværdien af Unionens støtte. Modtagerne af EU-midler bør anerkende oprindelsen af Unionens finansiering og på passende vis sikre synligheden af disse midler. IPA bør bidrage til at finansiere kommunikationsaktiviteter, der skal bidrage til at øge kendskabet til resultaterne af Unionens bistand blandt flere målgrupper i modtagerlandene. [Ændring 28]

(32)  For at tage hensyn til ændringer i rammerne for udvidelsespolitikken eller betydelige ændringer med hensyn til modtagerne i bilag I bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilpasning og ajourføring af de tematiske prioriteringer for bistand i bilag II og III. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016(16) om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(33)  Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til særlige betingelser og strukturer i forbindelse med indirekte forvaltning med modtagerne i bilag I og med hensyn til gennemførelsen af støtte til udvikling af landdistrikterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(17)]. Når der fastlægges ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning, bør der tages hensyn til de erfaringer, der tidligere er gjort med forvaltningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesbistand. Disse ensartede betingelser bør ændres, hvis udviklingen kræver det. [Ændring 29]

(34)  Det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør have kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006(18) og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 389/2006(19). [Ændring 30]

(34a)   Europa-Parlamentet bør være fuldt ud involveret i instrumenternes udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaser med henblik på at garantere politisk og demokratisk kontrol samt ansvarlighed for Unionens midler i relation til Unionens optræden udadtil. Der bør etableres en styrket dialog mellem institutionerne med henblik på at sikre, at Europa-Parlamentet er i stand til at udøve politisk kontrol på en systematisk og problemfri måde i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, således at både effektiviteten og legitimiteten øges. [Ændring 31]

(35)  For at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne forordning bør forordningen træde i kraft på [mindre end tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges programmet "instrumentet til førtiltrædelsesbistand" (herefter "IPA III").

I forordningen fastsættes mål, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "grænseoverskridende samarbejde": samarbejde mellem Unionens medlemsstater og modtagerne i bilag I til denne forordning, mellem to eller flere modtagere i nævnte bilag eller mellem modtagerne i bilag I og lande og områder i bilag I til NDICI-forordningen, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EU) .../... (ETS-forordningen)(20).

b)  "princippet om en retfærdig fordeling af bistand": supplement til den resultatbaserede tilgang med en korrigerende fordelingsmekanisme i tilfælde, hvor den bistand, der ydes til modtageren, ellers ville være uforholdsmæssigt lav eller høj i forhold til de andre modtagere, under hensyntagen til den berørte befolknings behov og de relative reformfremskridt i relation til indledningen af tiltrædelsesforhandlinger eller fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne. [Ændring 32]

Artikel 3

Mål med IPA III

1.  IPA III har til formål at støtte de i bilag I anførte modtageres bestræbelser på at vedtage og gennemføre de politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer, som disse modtagere skal gennemføre for at overholde Unionens værdier og gældende lovgivning og gradvis tilpasse sig Unionens regler, standarder, politikker og praksis med henblik på EU-medlemskab, hvilket bidrager til deres fred, stabilitet, sikkerhed og velstand samt til Unionens strategiske interesser. [Ændring 33]

2.  IPA III har følgende specifikke mål:

a)  at styrke retsstatsprincippet, demokrati, respekt for menneskerettigheder, herunder mindretals og børns rettigheder, ligestilling mellem kønnene, grundlæggende rettigheder og folkeretten, civilsamfundet, akademisk frihed, fred og sikkerhed samt forbedre migrationsstyringen, herunder grænseforvaltning, respekt for kulturel mangfoldighed, ikkeforskelsbehandling og tolerance [Ændring 34]

aa)   at håndtere tvangsfordrivelser og irregulær migration og sikre, at migrationen foregår på en sikker, velordnet og regelmæssig måde, samt at beskytte adgangen til international beskyttelse [Ændring 35]

b)  at styrke den offentlige forvaltnings effektivitet og støtte gennemsigtighed, strukturelle reformer, retsvæsenets uafhængighed, bekæmpe korruption, styrke og god regeringsførelse på alle niveauer, herunder på områderne offentlige udbud, statsstøtte, konkurrence, investeringer i udlandet og intellektuel ejendomsret [Ændring 36]

c)  at sørge for udformning af udforme modtagernes regler, standarder, politikker og praksis i overensstemmelse med henblik på at bringe dem på linje med Unionens hos modtagerne i bilag I, herunder med hensyn til FUSP, styrke den regelbaserede multilaterale internationale orden og styrke underbygge intern og ekstern forsoning, og gode naboskabsforbindelser samt fredsskabelse og konfliktforebyggelse, herunder gennem tillidsskabelse og mægling, inkluderende og integreret uddannelse, mellemfolkelige kontakter, mediefrihed og kommunikation [Ændring 37]

d)  at styrke den økonomiske, sociale og sociale territoriale udvikling og samhørighed, bl.a. herunder gennem øget konnektivitet og regional udvikling, landbrug, udvikling af landbrug landdistrikter, social- og landdistrikter og sociale beskæftigelsespolitikker, nedbringelse af fattigdom og beskæftigelsesmæssige politikker, styrke miljøbeskyttelsen, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, fremskynde overgangen til en kulstoffattig økonomi regionale ubalancer, fremme af social beskyttelse og inklusion ved at styrke de statslige regionale samarbejdsstrukturer, små og udvikle den digitale økonomi mellemstore virksomheder (SMV'er), kapaciteten i lokalsamfundsbaserede initiativer, støtte investeringer i landdistrikter og det digitale samfund forbedre erhvervs- og investeringsklimaet [Ændring 38]

da)   at styrke miljøbeskyttelsen, øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer, fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi og udvikle den digitale økonomi og det digitale samfund og derved skabe jobmuligheder, navnlig for de unge [Ændring 39]

e)  at støtte det territoriale og grænseoverskridende samarbejde, herunder på tværs af søgrænser, og fremme handelsmæssige og økonomiske forbindelser ved fuldt ud at gennemføre eksisterende aftaler med Unionen og reducere regionale ubalancer. [Ændring 40]

3.  I overensstemmelse med de specifikke mål er der i bilag II fastlagt tematiske prioriteringer med hensyn til at yde bistand i overensstemmelse med behovene og kapaciteterne hos modtagerne i bilag I. I bilag III er der fastlagt tematiske prioriteringer for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I. Hver af disse tematiske prioriteringer kan bidrage til opfyldelsen af mere end et specifikt mål.

Artikel 4

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af IPA III for perioden 2021-2027 er på 14 500 000 000 EUR 13 009 976 000 EUR i 2018-priser (14 663 401 000 EUR i løbende priser). [Ændring 41]

2.  En fastsat procentdel af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan skal anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis som også skal omfatte forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet, herunder institutionelle IT-systemer og alle andre aktiviteter vedrørende forberedelsen af det efterfølgende program for førtiltrædelsesbistand i overensstemmelse med artikel 20 i [NDICI-forordningen]. [Ændring 42]

Artikel 5

Bestemmelser på tværs af programmer

1.  Der skal i forbindelse med anvendelsen af denne forordning sikres overensstemmelse, synergi og komplementaritet med andre områder af Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker og EU-programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens. [Ændring 43]

2.  NDICI-forordningen finder anvendelse på aktiviteter, der gennemføres i henhold til nærværende forordning, når der henvises dertil i nærværende forordning. [Ændring 44]

3.  Denne forordning bidrager til de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til Erasmus-forordningen. Erasmus-forordningen gælder for anvendelsen af disse midler. Med henblik herpå skal bidraget fra IPA III medtages i det vejledende enhedsprogrammeringsdokument, der er omhandlet i artikel 11, stk. 7, i NDICI-forordningen, og som er vedtaget i efter procedurerne i nævnte forordning.

4.  Bistand under IPA III kan ydes til den type foranstaltninger, der er fastsat under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden(21), Den Europæiske Socialfond Plus(22) og, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne(23) og Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier på nationalt plan samt i en grænseoverskridende, tværnational, interregional eller makroregional kontekst. [Ændring 45]

4a.   Kommissionen afsætter en procentdel af IPA III-midlerne til at forberede modtagerne i bilag I på deltagelsen i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF). [Ændring 46]

5.  EFRU bidrager til programmer eller foranstaltninger, der er fastsat for grænseoverskridende samarbejde mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne og én eller flere medlemsstater. Disse programmer og foranstaltninger vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16. Bidraget fra IPA-CBC fastsættes i henhold til artikel 10, stk. 3, i ETS-forordningen med en maksimumstærskel for et IPA III-bidrag på 85 %. Grænseoverskridende IPA-programmer skal forvaltes i overensstemmelse med ETS-forordningen. [Ændring 47]

6.  IPA III kan bidrage til transnationale og interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der fastsættes og gennemføres i henhold til ETS-forordningen, og som modtagerne i bilag I til nærværende forordning deltager i.

7.  Hvis det er relevant, kan andre EU-programmer bidrage til foranstaltninger i henhold til denne forordning i overensstemmelse med artikel 8, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til denne forordning ydes bidrag til foranstaltninger, der er omfattet af andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. I sådanne tilfælde skal det fremgå af det arbejdsprogram, som omfatter de pågældende foranstaltninger, hvilket regelsæt der finder anvendelse.

8.  I behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhæng og effektivitet i EU-finansieringen eller for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen beslutte at udvide adgangen til handlingsprogrammer og foranstaltninger som omhandlet i artikel 8, stk. 1, til lande, territorier og regioner, som ikke opført i bilag I, såfremt det program eller den foranstaltning, der skal gennemføres anvendes, har global, regional eller grænseoverskridende karakter. [Ændring 48]

KAPITEL II

STRATEGISK PLANLÆGNING

Artikel 6

Politiske rammer og generelle principper

1.  De rammer for udvidelsespolitikken, der er fastlagt af Det Europæiske Råd og Rådet, de retligt bindende aftaler med modtagerne i bilag I og de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionens meddelelser eller fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udgør den overordnede omfattende politiske ramme for gennemførelsen anvendelsen af denne forordning. Kommissionen sikrer sammenhæng mellem bistanden og rammerne de overordnede rammer for udvidelsespolitikken.

NF/HR og Kommissionen sikrer samordning af Unionens optræden udadtil og udvidelsespolitikken inden for rammerne af de politiske mål, der er fastsat i artikel 3.

Kommissionen samordner programmeringen i henhold til denne forordning med passende inddragelse af EU-Udenrigstjenesten.

Rammerne for udvidelsespolitikken skal danne grundlag for bistanden. [Ændring 49]

2.  Programmer og foranstaltninger i henhold til denne forordning skal integrere klimaændringer, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, konfliktforebyggelse og forsoning, migration, tvangsfordrivelser, sikkerhed, social og regional samhørighed, fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kønnene og, såfremt det er relevant, tage hensyn til forbindelser med målene for bæredygtig udvikling(24) for at fremme integrerede foranstaltninger, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en koordineret måde. De tilstræber at bidrage til, at mindst 16 % af den samlede finansieringsramme anvendes til at opfylde klimamål. [Ændring 50]

3.  Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at sikre sammenhæng og bestræber sig på at undgå overlapning mellem den bistand, der ydes i henhold til IPA III og anden bistand, der ydes af Unionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank, i overensstemmelse med de fastlagte principper for styrkelse af den operationelle koordination inden for ekstern bistand og med henblik på harmonisering af politikker og procedurer, navnlig de internationale principper om bistandseffektivitet(25). Samordningen indebærer regelmæssige høringer, hyppig udveksling af information i de forskellige faser i bistandscyklussen og inklusive møder, der tager sigte på at koordinere bistanden, og den er et vigtigt led i Unionens og medlemsstaternes programmeringsproces. Bistanden tilsigter at sikre tilpasning til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, virkningsfuld og effektiv gennemførelse af fondene, ordninger for partnerskabsprincippet og en integreret tilgang til territorial udvikling. [Ændring 51]

3a.   Kommissionen handler i partnerskab med modtagerne. Partnerskabet omfatter, hvor det er relevant, kompetente nationale og lokale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer, der gør det muligt for dem at spille en meningsfuld rolle i udformnings-, gennemførelses- og overvågningsfasen.

Kommissionen tilskynder til samordning mellem de relevante interessenter. IPA III-bistanden skal styrke kapaciteten hos civilsamfundsorganisationer, herunder, hvor det er relevant, som direkte modtagere af bistand. [Ændring 52]

4.  Kommissionen tager i samarbejde med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at garantere koordination og komplementaritet med multilaterale og regionale organisationer og enheder, f.eks. internationale organisationer og finansielle institutioner, agenturer og donorer uden for Unionen.

KAPITEL III

PROGRAMMERINGSRAMME OG GENNEMFØRELSE [Ændring 53]

Artikel 7

IPA-programmeringsrammen

1.  Bistand, der ydes under IPA III, skal baseres på en IPA-programmeringsramme til opfyldelse af Denne forordning suppleres af en IPA-programmeringsramme, der fastsætter yderligere bestemmelser om, hvordan de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3 skal forfølges. IPA-programmeringsrammen fastlægges af Kommissionen for den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme dækker ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med denne artikels stk. 3.

Kommissionen forelægger i god tid inden programmeringsperiodens begyndelse Europa-Parlamentet de relevante programmeringsdokumenter. I disse dokumenter fastsættes de vejledende tildelinger for hvert tematisk vindue og, hvor det er muligt, pr. land/region, og de forventede resultater og valget af bistandsordning. [Ændring 54]

1a.   Europa-Parlamentet og Rådet godkender de årlige bevillinger inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. [Ændring 55]

2.  Der tages i IPA-programmeringsrammen behørigt hensyn til de relevante beslutninger og holdninger fra Europa-Parlamentet samt til de relevante nationale strategier og sektorpolitikker. [Ændring 56]

Bistanden målrettes og tilpasses til den specifikke situation hos modtagerne i bilag I under hensyntagen til den yderligere indsats, der er nødvendig for at opfylde kriterierne for medlemskab, samt disse modtageres kapacitet. Bistanden differentieres med hensyn til anvendelsesområde og intensitet afhængigt af behov, reformvilje og de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de pågældende reformer.

3.  Uden at det berører denne artikels stk. 4 vedtages, vedtager Kommissionen IPA-programmeringsrammen af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, som anvendes af det udvalg, som omhandles i artikel 16., herunder ordningerne til at gennemføre princippet om en "retfærdig fordeling", ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14. IPA-programmeringsrammen udløber senest den 30. juni 2025. Kommissionen vedtager en ny IPA-programmeringsramme senest den 30. juni 2025 på grundlag af en midtvejsevaluering, som er i overensstemmelse med de øvrige eksterne finansieringsinstrumenter, og under hensyntagen til Europa-Parlamentets relevante beslutninger. Kommissionen kan, om nødvendigt, også gennemgå den effektive gennemførelse af IPA-programmeringsrammen, navnlig hvis der er væsentlige ændringer i den i artikel 6 omhandlede politiske ramme, samt under hensyntagen til Europa-Parlamentets relevante beslutninger. [Ændring 57]

4.  Rammerne for grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i ETS-forordningen.

5.  IPA-programmeringsrammen omfatter indikatorer til evaluering af skal være baseret på klare og kontrollerbare resultatindikatorer som fastsat i bilag IV med henblik på at vurdere de fremskridt, der er sket med hensyn til at nå målene deri i IPA-programmeringsrammen, bl.a. fremskridt og resultater inden for:

a)  demokrati, retsstatsprincippet og et uafhængigt og effektivt retsvæsen

b)  menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mindretals og udsatte gruppers rettigheder

c)  ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder

d)  bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet

e)  forsoning, fredsskabelse og gode naboforbindelser

f)  mediefrihed

g)  håndtering af klimaændringer i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i Parisaftalen.

Kommissionen medtager oplysninger om fremskridt med hensyn til disse indikatorer i sine årsrapporter.

Den resultatbaserede tilgang i denne forordning skal være genstand for regelmæssige drøftelser i Europa-Parlamentet og i Rådet. [Ændring 123]

Artikel 7a

Midtvejsgennemgang og evaluering

1.  Kommissionen vedtager en ny IPA-programmeringsramme baseret på midtvejsevalueringen. Senest den 30. juni 2024 forelægger Kommissionen en midtvejsevalueringsrapport om anvendelsen af denne forordning. Midtvejsevalueringsrapporten skal dække perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2023 og undersøge Unionens bidrag til opfyldelsen af målene i forordningen ved hjælp af indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende forordningens virkning.

Europa-Parlamentet kan komme med input til denne evaluering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten afholder en høring med vigtige relevante interessenter og støttemodtagere, herunder civilsamfundsorganisationer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skal være særligt opmærksomme på at sikre, at de mest marginaliserede er repræsenteret.

Kommissionen evaluerer ligeledes indvirkningen og effektiviteten af sine tiltag pr. indsatsområde samt effektiviteten af programmerne ved hjælp af eksterne evalueringer. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tager hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forslag og synspunkter om uafhængige eksterne evalueringer. I den foreløbige evaluering vurderes, hvordan Unionen har opnået de mål, der er fastsat i denne forordning.

2.  Midtvejsevalueringsrapporten skal også omhandle effektiviteten, merværdien, funktionen af den forenklede og strømlinede eksterne finansieringsstruktur, den interne og eksterne sammenhæng og den fortsatte relevans af denne forordnings mål, komplementariteten og synergierne mellem de finansierede tiltag, tiltagenes bidrag til Unionens sammenhængende optræden udadtil samt, hvor det er relevant, i hvor høj grad offentligheden i modtagerlandene er bekendt med Unionens finansielle støtte.

3.  Midtvejsevalueringsrapporten udarbejdes med det specifikke formål at forbedre anvendelsen af EU-midler. Den skal ligge til grund for afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de former for tiltag, der gennemføres i henhold til denne forordning.

4.  Midtvejsevalueringsrapporten skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra relevante årsrapporter om al finansiering, der reguleres ved denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde og udgifternes fordeling efter modtagerland, anvendelse af finansielle instrumenter, forpligtelser og betalinger. 

5.  Kommissionen fremsender resultaterne af evalueringerne ledsaget af dens bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne. Resultaterne bidrager til programudformningen og ressourcetildelingen.

6.  Kommissionen inddrager alle relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, i evalueringen af den EU-finansiering, der ydes i henhold til forordningen, og den kan, hvis det er relevant, tilstræbe at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne med tæt inddragelse af modtagerne.

7.  Kommissionen fremsender den i denne artikel angivne midtvejsevalueringsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovforslag, der fastsætter de nødvendige ændringsforslag til denne forordning.

8.  Ved afslutningen af denne forordnings anvendelsesperiode og senest tre år efter afslutningen af den i artikel 1 fastsatte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af forordningen på samme vilkår som den midtvejsevaluering, der er anført i denne artikel. [Ændring 124]

Artikel 7b

Suspension af bistand

1.  Hvis en modtager ikke overholder princippet om demokrati, retsstatsprincippet, god forvaltning, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, nukleare sikkerhedsstandarder, eller tilsidesætter forpligtelserne i de relevante aftaler, der er indgået med Unionen, eller hvis der konsekvent udvises tilbageskridt med hensyn til ét eller flere af Københavnskriterierne, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 14 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I til denne forordning med henblik på at suspendere eller delvis suspendere Unionens bistand. I tilfælde af en delvis suspension angives de programmer, for hvilke suspensionen finder anvendelse. 

2.  Hvis Kommissionen finder, at begrundelsen for suspensionen ikke længere er gældende, tillægges den beføjelse til i overensstemmelse med artikel 14 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at genindføre EU-bistanden. 

3.  I tilfælde af delvis suspension skal EU-bistanden fortrinsvis anvendes til at støtte civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige aktører i forbindelse med tiltag til fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt til at støtte demokratiserings- og dialogprocesser i partnerlandene. 

4.  Kommissionen tager behørigt hensyn til relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet i sin beslutningstagning.  [Ændring 125]

Artikel 7c

Forvaltning

En horisontal styringsgruppe med deltagelse af alle relevante tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med NF/HR eller en repræsentant for dennes kontor som formand er ansvarlig for styringen, koordineringen og forvaltningen af dette instrument i hele forvaltningscyklussen med henblik på at sikre sammenhæng, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i relation til hele EU's eksterne finansiering. NF/HR sikrer overordnet politisk samordning af Unionens optræden udadtil. Under hele programmeringen, planlægningen og anvendelsen af instrumentet skal NF/HR og EU-Udenrigstjenesten arbejde sammen med Kommissionens relevante medlemmer og tjenestegrene på grundlag af arten af og målene for det planlagte tiltag, idet der tages udgangspunkt i deres ekspertise. NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen udarbejder alle forslag til afgørelser i overensstemmelse med Kommissionens procedurer og forelægger dem til vedtagelse. 

Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i udformnings-, programmerings-, overvågnings- og evalueringsfaserne i forbindelse med de eksterne finansieringsinstrumenter med henblik på at sikre politisk kontrol samt demokratisk kontrol og ansvarlighed for Unionens midler i relation til Unionens optræden udadtil. [Ændring 126]

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger og -metoder [Ændring 62]

1.  Bistand, der ydes under IPA III, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen gennem årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger som omhandlet i kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen]. Kapitel III i afsnit II i [NDICI-forordningen] finder med undtagelse af artikel 24, stk. 1 [støtteberettigede personer og enheder] anvendelse på denne forordning IIIa. [Ændring 63]

1a.   Indirekte forvaltning kan omstødes, hvis modtageren ikke kan eller vil forvalte de tildelte midler i overensstemmelse med de regler, principper og mål, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen kan inden for specifikke politikområder eller programmer vende tilbage fra indirekte forvaltning af den pågældende modtager til indirekte forvaltning foretaget af en eller flere af de bemyndigede enheder, som ikke er modtagere, eller til direkte forvaltning, i tilfælde af at modtageren ikke overholder princippet om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller overtræder forpligtelserne i de relevante aftaler, der er indgået med Unionen. [Ændring 64]

1b.   Kommissionen fører drøftelser med Europa-Parlamentet og tager højde for Europa-Parlamentets holdninger på områder, hvor Parlamentet har sine egne bistandsprogrammer, såsom kapacitetsopbygning og valgobservation. [Ændring 65]

2.  Inden for rammerne af denne forordning kan der vedtages handlingsplaner for en periode på op til syv år.

2a.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet fuldt ud underrettet om situationen vedrørende planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til nærværende artikel, herunder om enhver forventet væsentlig ændring eller tildelinger. [Ændring 66]

2b.   Udbetaling af den generelle budgetstøtte eller sektorbudgetstøtten er betinget af, at der gøres tilfredsstillende fremskridt i retning af at nå de mål, der er aftalt med en modtager.

Kommissionen anvender de kriterier for budgetstøtte, der er fastsat i artikel 23, stk. 4, i NDICI-forordningen. Den træffer foranstaltninger til at reducere eller suspendere Unionens finansiering via budgetstøtte i tilfælde af systemiske uregelmæssigheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne eller, hvis der ikke er gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til at nå de mål, der er aftalt med modtageren.

Kommissionens genindførelse af bistand efter den i denne artikel omhandlede suspension skal ledsages af en målrettet støtte til de nationale revisionsmyndigheder. [Ændring 67]

Kapitel IIIa

Gennemførelse [Ændring 68]

Artikel 8a

Handlingsplaner og foranstaltninger

1.  Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner eller foranstaltninger. Foranstaltningerne kan bestå af individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger eller ekstraordinære bistandsforanstaltninger. I forbindelse med handlingsplaner og foranstaltninger angives for hver foranstaltning de tilstræbte mål, de forventede resultater og de vigtigste tiltag, gennemførelsesmetoderne, budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner.

2.  Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

Om nødvendigt kan en foranstaltning vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af handlingsplaner. Individuelle foranstaltninger bygger på programmeringsdokumenter undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og i andre behørigt begrundede tilfælde.

I tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder, og når finansiering via mere egnede kilder ikke er mulig, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 i NDICI-forordningen, der fastlægger særlige foranstaltninger, som ikke er baseret på programmeringsdokumenterne.

3.  Årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle foranstaltninger kan anvendes til at gennemføre foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, jf. artikel 4, stk. 4, litra b), i NDICI-forordningen.

4.  Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion, jf. artikel 4, stk. 4, litra a), i NDICI-forordningen.

5.  Foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 19, stk. 3 og 4, kan have en varighed af op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en maksimal varighed på 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for gennemførelsen af dem, forudsat at der ikke sker en stigning i udgifterne til foranstaltningerne.

I tilfælde af at en krisesituation eller konflikt trækker i langdrag, kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der træffes yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens indsats i henhold til dette stykke er væsentlig og ikke kan sikres ad anden vej. [Ændring 69]

Artikel 8b

Støtteforanstaltninger

1.  EU-finansiering kan anvendes til at dække udgifter til støtte for gennemførelsen af instrumentet og opfyldelsen af de heri opstillede mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelse, opfølgning, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for en sådan gennemførelse, samt udgifter i hovedkvarteret og i EU-delegationerne til den administrative støtte, der er nødvendig for programmet, og til forvaltning af de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordningen, herunder informations- og kommunikationstiltag, og institutionelle IT-systemer.

2.  Hvis støtteudgifterne ikke er medtaget i de i artikel 8c omhandlede handlingsplaner eller foranstaltninger, vedtager Kommissionen om nødvendigt støtteforanstaltninger. EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:

a)  undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig for foranstaltningernes programmering og forvaltning, herunder aflønning af eksterne eksperter

b)  forskning og innovation og undersøgelser af relevante spørgsmål og videreformidling heraf

c)  udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter. [Ændring 70]

Artikel 8c

Vedtagelse af handlingsplaner og tiltag

1.  Kommissionen vedtager handlingsplaner og tiltag ved hjælp af en kommissionsafgørelse i overensstemmelse med finansforordningen.

2.  Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for Rådets og Europa-Parlamentets relevante politiske strategi ved såvel planlægningen som den efterfølgende anvendelse af sådanne handlingsplaner og tiltag. 

Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet om planlægningen af handlingsplaner og tiltag i henhold til nærværende artikel, herunder om de forventede udgifter, og underretter ligeledes Europa-Parlamentet, når den foretager væsentlige ændringer eller forlængelser af denne bistand. Kommissionen aflægger hurtigst muligt efter vedtagelsen eller efter en væsentlig indholdsmæssig ændring af et tiltag og under alle omstændigheder senest én måned herefter beretning til Europa-Parlamentet og Rådet og forelægger en oversigt over det vedtagne tiltags art og berettigelse, dets varighed, budget og sammenhæng hvori det indgår, herunder dette tiltags komplementaritet med Unionens igangværende og planlagte bistand. For så vidt angår ekstraordinære bistandsforanstaltninger angiver Kommissionen endvidere, hvorvidt, i hvilket omfang og hvordan den vil sikre videreførelsen af den politik, der gennemføres via den ekstraordinære bistand ved hjælp af mellemlang og langsigtet bistand i henhold til denne forordning.

3.  I henhold til artikel 8a, stk. 2, undtagen i tilfælde omhandlet i artikel 8a, stk. 3 og 4, vedtager Kommissionen – inden vedtagelsen af handlingsplaner og tiltag, der ikke er baseret på programmeringsdokumenter – en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 14 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de konkrete mål, der skal forfølges, de forventede resultater, de instrumenter, der skal anvendes, de vigtigste aktiviteter og de vejledende finansielle tildelinger til disse handlingsplaner og tiltag. 

4.  Navnlig for store nye infrastrukturer foretages der på foranstaltningsniveau en passende screening, som tager højde for menneskerettigheder og sociale og miljømæssige aspekter, herunder for klimaændringer og indvirkning på biodiversiteten, i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU(26) og Rådets direktiv 85/337/EØF(27), som om nødvendigt omfatter en vurdering af virkningerne på miljøet, hvis der er tale om miljøfølsomme foranstaltninger.

Der gennemføres derudover forudgående vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne, kønsspecifikke, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold samt en konfliktanalyse og risikovurdering. 

Der foretages menneskerettighedsvurderinger og sociale vurderinger samt strategiske miljøvurderinger ved udførelsen af sektorprogrammer, såfremt det er relevant. Kommissionen sikrer, at interesserede parter inddrages i disse vurderinger, og at der er offentlig adgang til resultaterne af sådanne vurderinger. [Ændring 127] 

Artikel 8d

Samarbejdsmetoder

1.  Finansiering i henhold til dette instrument gennemføres af Kommissionen, jf. finansforordningen, enten direkte af Kommissionen selv, af EU-delegationer og gennemførelsesorganer, eller indirekte via en af de enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.  Finansiering i henhold til dette instrument kan også gennemføres ved hjælp af bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde såsom dem, der er oprettet eller forvaltes af EIB, medlemsstater, partnerlande og partnerregioner eller af internationale organisationer, eller til andre donorer.

3.  De enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), og i artikel 29, stk. 1, i NDICI-forordningen opfylder hvert år rapporteringsforpligtelserne i finansforordningens artikel 155. Rapporteringskravene for alle disse enheder er fastlagt i partnerskabsrammeaftalen, bidragsaftalen, aftalen om budgetgarantier eller finansieringsaftalen.

4.  Foranstaltninger, der finansieres i henhold til dette instrument, kan gennemføres ved hjælp af parallel eller fælles samfinansiering.

5.  I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles en aktion i flere tydeligt identificerbare komponenter, der hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.

6.  I tilfælde af fælles samfinansiering deles de samlede omkostninger til en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i samfinansieringen, og midlerne lægges sammen, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik del af foranstaltningen.

7.  Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan bl.a. tage form af:

a)  trepartsordninger, hvorved Unionen sammen med tredjelande koordinerer sin bistand til et partnerland eller en partnerregion

b)  administrative samarbejdsforanstaltninger såsom partnerskaber mellem offentlige institutioner, lokale myndigheder, nationale offentlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget public service-opgaver i en medlemsstat og de tilsvarende enheder i et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt fra medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder

c)  bidrag til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at oprette og administrere et offentligt-privat partnerskab, herunder støtte til bred deltagelse ved oprettelse af et uafhængigt tredjeparts-civilsamfundsorgan til vurdering og overvågning af oprettelsen af offentlig-private partnerskaber

d)  støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til et partnerlands sektorprogram

e)  bidrag til afholdelse af de omkostninger, der er forbundet med partnerlandenes deltagelse i Unionens programmer og foranstaltninger, som gennemføres af EU-agenturer og EU-organer og af organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU

f)  rentetilskud. [Ændring 72]

Artikel 8e

Former for EU-finansiering og anvendelsesmetoder

1.  EU-finansiering kan ydes via de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:

a)  tilskud

b)  offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter

c)  budgetstøtte

d)  bidrag til trustfonde, som Kommissionen har oprettet i henhold til finansforordningens artikel 234

e)  finansielle instrumenter

f)  budgetgarantier

g)  blanding

h)  gældslettelse i forbindelse med internationalt aftalte programmer om gældslettelse

i)  finansiel bistand

j)  aflønning af eksterne eksperter.

2.  Når Kommissionen arbejder med interesserede parter i partnerlande tager den ved fastlæggelsen af finansieringsformer, bidragstype, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud hensyn til deres særlige forhold, bl.a. deres behov og den relevante sammenhæng, med henblik på at nå ud til og bedst muligt imødekomme så mange interesserede parter som muligt. Ved den pågældende vurdering skal der tages hensyn til betingelserne for en meningsfuld deltagelse og inddragelse af alle berørte parter, navnlig det lokale civilsamfund. Specifikke metoder skal fremmes i overensstemmelse med finansforordningen såsom partnerskabsaftaler, tilladelse til finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag eller faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst og finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. De forskellige metoder sikrer gennemsigtighed, sporbarhed og innovation. Samarbejdet mellem lokale og internationale NGO'er bør fremmes, således at det lokale civilsamfunds kapacitet styrkes med henblik på at opnå dets fulde deltagelse i udviklingsprogrammerne.

3.  Ud over de tilfælde, der er omhandlet i finansforordningens artikel 195, kan proceduren med direkte tildeling anvendes til:

a)  tilskud af lav værdi til menneskerettighedsforkæmpere og til mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, til finansiering af hastende beskyttelsesforanstaltninger, i givet fald uden behov for samfinansiering, samt til mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i krise og væbnet konfliktrelateret dialog, konfliktløsning, forsoning og fredsopbygning

b)  tilskud, i givet fald uden behov for samfinansiering, til finansiering af foranstaltninger under meget vanskelige vilkår, hvor en indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig, herunder i situationer, hvor der er alvorlige problemer med grundlæggende frihedsrettigheder, trussel mod demokratiske institutioner, eskalering af kriser, væbnet konflikt, hvor menneskers sikkerhed er stærkt truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog relateret til kriser og væbnede konflikter, forsoning og fredsskabelse, arbejder under meget vanskelige vilkår. Sådanne tilskud må ikke overstige 1 000 000 EUR og skal være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for anvendelsen

c)  tilskud til Kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til Global Campus, det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, som tilbyder en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og det hertil knyttede netværk af universiteter, der tilbyder en ph.d.-uddannelse i menneskerettigheder, herunder stipendier til studerende og menneskerettighedsforkæmpere fra tredjelande

d)  små projekter som beskrevet i artikel 23a i NDICI-forordningen.

Budgetstøtte som omhandlet i stk. 1, litra c), herunder i form af performanceorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på landenes ejerskab, gensidig ansvarlighed og fælles engagement i universelle værdier, demokrati, menneskerettigheder, kønsligestilling, social inklusion, menneskelig udvikling og retsstatsprincippet, og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den skal omfatte styrket politisk dialog, kapacitetsudvikling og forbedret forvaltning, som supplerer partnernes bestræbelser på at indsamle flere midler og bruge dem bedre med henblik på at støtte en bæredygtig og inklusiv socioøkonomisk udvikling, som er til gavn for alle, skabelse af anstændige arbejdspladser, med særlig fokus på unge, mindskelse af ulighed og udryddelse af fattigdom under behørig hensyntagen til lokale økonomier, miljømæssige og sociale rettigheder.

Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal være baseret på Unionens vedtagne budgetstøttepolitikker, et sæt klare støtteberettigelseskriterier og en omhyggelig vurdering af risici og fordele. En vigtig forudsætning for en sådan afgørelse skal være en vurdering af partnerlandenes engagement, resultater og fremskridt for så vidt angår demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

4.  Budgetstøtte differentieres på en sådan måde, at den svarer bedst til den politiske, økonomiske og sociale situation i partnerlandet, idet der tages hensyn til sårbare situationer.

Når Kommissionen yder budgetstøtte i henhold til finansforordningens artikel 236, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, bl.a. fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet, civilsamfundets deltagelse i overvågning og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information samt udvikling af stærke offentlige udbudssystemer, der støtter lokal økonomisk udvikling og lokalt erhvervsliv.

5.  Udbetaling af budgetstøtten skal bygge på indikatorer, der viser, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med at opfylde de mål, der er aftalt med partnerlandet.

6.  Finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan tage form af lån, garantier, egenkapital eller kvasiegenkapital, investeringer eller andele og risikodelingsinstrumenter i overensstemmelse med principperne i finansforordningens artikel 209, stk. 1, og så vidt muligt under ledelse af EIB, en multilateral europæisk finansieringsinstitution såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling eller en bilateral europæisk finansieringsinstitution såsom bilaterale udviklingsbanker, eventuelt kombineret med andre former for finansiel støtte både fra medlemsstater og tredjeparter.

Bidrag til Unionens finansielle instrumenter i henhold til denne forordning kan ydes af medlemsstater og af enhver enhed, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

7.  Disse finansielle instrumenter kan grupperes under faciliteter til ansøgnings- og rapporteringsformål.

8.  Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten må ikke indgå i nye eller fornyede foranstaltninger med enheder, der er oprettet eller etableret i jurisdiktioner, der defineres i den relevante EU-politik som ikkesamarbejdsvillige, eller som er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)  2015/849(28), eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt aftalte skattestandarder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger.

9.  EU-finansiering genererer eller foranlediger ikke opkrævning af særlige skatter, særlig told eller særlige afgifter.

10.  Skatter, told og afgifter, som partnerlande pålægger, kan være berettiget til finansiering i henhold til denne forordning. [Ændring 73]

Artikel 8f

Fremførsler, årlige trancher, forpligtelsesbevillinger, tilbagebetalinger og indtægter frembragt via finansielle instrumenter

1.  Ud over finansforordningens artikel 12, stk. 2, fremføres uudnyttede forpligtelser og betalingsbevillinger i henhold til denne forordning automatisk, og der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. december i det følgende regnskabsår. Det fremførte beløb anvendes som det første i det følgende regnskabsår.

2.  Ud over reglerne i finansforordningens artikel 15 om genopførelse af bevillinger skal forpligtelsesbevillinger svarende til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en foranstaltning i henhold til nærværende forordning, genopføres til fordel for den oprindelige budgetpost.

Henvisninger i artikel 12, stk. 1, litra b), i forordningen om den flerårige finansielle ramme til finansforordningens artikel 15 skal også forstås som en henvisning til nærværende stykke med henblik på nærværende forordning.

3.  Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2.

Finansforordningens artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på disse flerårige foranstaltninger. Kommissionen frigør automatisk den del af en budgetmæssig forpligtelse til en foranstaltning, som ikke er udnyttet til betaling af forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken det bemyndigede organ ikke har fremlagt en attesteret udgiftsoversigt eller en betalingsanmodning pr. 31. december i det femte år efter det år, hvor budgetforpligtelsen blev indgået.

Stk. 2 i nærværende artikel anvendes også på årlige trancher.

4.  Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, stilles tilbagebetalinger og indtægter, der er frembragt via et finansielt instrument, til rådighed på den oprindelige budgetpost som intern formålsbestemt indtægt efter fradrag af forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvert femte år undersøger Kommissionen, hvilket bidrag der er ydet for at nå Unionens mål, og effektiviteten af eksisterende finansielle instrumenter. [Ændring 74]

Artikel 9

Grænseoverskridende samarbejde

1.  Op til 3 % af finansieringsrammen tildeles vejledende til programmer for samarbejde på tværs af grænserne mellem modtagerne i bilag I og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres behov og prioriteter.

2.  Unionens samfinansieringssats for hver prioritet må ikke være højere end 85 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand skal EU-samfinansieringssatsen være 100 %.

3.  Niveauet af forfinansiering til grænseoverskridende samarbejde med medlemsstaterne fastlægges i arbejdsprogrammet efter behovene hos modtagerne i bilag I og kan overstige den sats, der er omhandlet i artikel 49 i ETS-forordningen.

4.  Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer bringes til ophør i overensstemmelse med artikel 12 i ETS-forordningen, kan støtte fra denne forordning til det ophørte program, der fortsat er til rådighed, anvendes til at finansiere andre foranstaltninger, der er støtteberettigede i henhold til denne forordning. I sådanne tilfælde, hvor der ikke er nogen støtteberettigede foranstaltninger, der skal finansieres i indeværende år, kan bevillinger fremføres til det følgende år. [Ændring 75]

KAPITEL IV

STØTTEBERETTIGELSE OG ANDRE SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 10

Støtteberettigelse under IPA III

1.  Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra følgende lande er berettigede til finansiering under IPA III:

a)  medlemsstater, modtagerne i bilag I til denne forordning, kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og de lande, der er omfattet af bilag I til NDICI-forordningen, og

b)  lande, for hvilke Kommissionen har truffet beslutning om gensidig adgang til ekstern bistand. Der kan indrømmes gensidig adgang i en begrænset periode på mindst ét år, når et land indrømmer enheder fra Unionen og fra lande, der er berettigede i henhold til denne forordning, ret til deltagelse på lige vilkår. Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang efter høring af modtagerlandene eller de berørte lande.

KAPITEL V

EFSD+ OG BUDGETGARANTIER

Artikel 11

Finansielle instrumenter og finansiel garanti for foranstaltninger udadtil

1.  Modtagerne i bilag I er berettigede med hensyn til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil som fastsat i kapitel IV i afsnit II i NDICI-forordningen. Med henblik herpå bidrager IPA III til tilførslerne i forbindelse med garantien for foranstaltninger udadtil, som er omhandlet i artikel 26 i NDICI-forordningen, og dette skal ske proportionelt med de investeringer, der er foretaget til fordel for modtagerne i nærværende forordnings bilag I.

KAPITEL VI

OVERVÅGNING OG, RAPPORTERING, EVALUERING OG KOMMUNIKATION [Ændring 76]

Artikel 12

Overvågning, revision, evaluering og beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.  Kapitel V, afsnit II, i NDICI-forordningen finder anvendelse i forbindelse med nærværende forordning for så vidt angår overvågning, rapportering og evaluering.

2.  De indikatorer, som skal anvendes til at overvåge IPA III's gennemførelse og fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 3, er fastlagt i bilag IV til denne forordning. [Ændring 77]

3.  I forbindelse med grænseoverskridende samarbejde med medlemsstater anvendes de indikatorer, der er omhandlet i artikel 33 i ETS-forordningen.

4.  Ud over indikatorerne i bilag IV skal der i resultatrammen for IPA III-bistand tages hensyn til udvidelsesrapporterne og Kommissionens vurdering af de økonomiske reformprogrammer. [Ændring 78]

4a.   Kommissionen forelægger og præsenterer de mellemliggende og endelige evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 32 i NDICI-forordning, for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen offentliggør disse rapporter. [Ændring 79]

5.  Ud over at efterleve kravene i artikel 129 i finansforordningen vedrørende beskyttelse af Unionens finansielle interesser skal modtagerne i bilag I i forbindelse med indirekte forvaltning indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Indberetningen skal foregå elektronisk ved brug af systemet til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet. Kommissionen støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet i modtagerlandene og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information. Kommissionen, NF/HR og navnlig EU-delegationerne i modtagerlandene sikrer, at alle bevillinger under indirekte forvaltning gennemføres på en gennemsigtig, afpolitiseret og ikkepartiel måde, herunder med en retfærdig fordeling, der afspejler regionernes og de lokale kommuners behov. [Ændring 80]

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at ændre bilag II, III og IV til denne forordning.

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, artikel 7a, artikel 7b, stk. 1 og 2, artikel 8c, stk. 3, samt artikel 13 og 15, tillægges Kommissionen. [Ændring 128]

3.  Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14a

Demokratisk ansvarlighed

1.   For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne og deres tjenestegrene, især Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, fremme overordnet sammenhæng mellem alle eksterne finansieringsinstrumenter og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed samt hurtigere vedtagelse af retsakter og foranstaltninger fra Kommissionens side kan Europa-Parlamentet indbyde Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at give møde for Europa-Parlamentet for at drøfte strategiske retningslinjer for programmeringen i medfør af denne forordning. Denne dialog kan finde sted forud for vedtagelsen af delegerede retsakter og Kommissionens årlige budgetforslag eller, efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten, på ad hoc-basis i forbindelse med væsentlige politiske begivenheder.

2.   Hvis der skal afholdes en dialog som omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten alle relevante dokumenter vedrørende denne dialog for Europa-Parlamentet. I forbindelse med dialog vedrørende det årlige budget fremsendes konsoliderede oplysninger om alle handlingsplaner og foranstaltninger, der er vedtaget eller planlagt i overensstemmelse med artikel 8, information om samarbejde pr. land, region og temaområde samt anvendelsen af foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion og garantien for foranstaltninger udadtil.

3.   Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten tager størst muligt hensyn til Europa-Parlamentets holdning til spørgsmålet. Såfremt Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten ikke tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning, forelægger de en behørig begrundelse herfor.

4.  Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er, især gennem styringsgruppen i henhold til artikel 7c, ansvarlige for at holde Europa-Parlamentet underrettet om forordningens anvendelse, navnlig om igangværende foranstaltninger, tiltag og resultater. [Ændring 82]

Artikel 15

Vedtagelse af yderligere gennemførelsesregler regler [Ændring 83]

1.  Særlige regler til fastlæggelse af ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende de strukturer, der skal oprettes i forbindelse med forberedelsen af tiltrædelsen, og støtten til udvikling af landdistrikterne, vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 16 form af delegerede retsakter. [Ændring 84]

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen vedtager handlingsplaner og foranstaltninger ved afgørelse i overensstemmelse med finansforordningen. [Ændring 85]

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg ("udvalget vedrørende instrumentet til førtiltrædelsesbistand"). Dette udvalg er et udvalg som defineret i [forordning (EU) nr. 182/2011].

2.  Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved en skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

3.  En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.

4.  IPA III-udvalget bistår Kommissionen og har kompetence, når det gælder retsakter og forpligtelser i medfør af forordning (EF) nr. 1085/2006 og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i forordning (EF) nr. 389/2006.

5.  IPA III-udvalget har ikke kompetence med hensyn til bidraget til Erasmus+, jf. artikel 5, stk. 3. [Ændring 86]

Artikel 17

Information, kommunikation, synlighed og offentlig omtale [Ændring 87]

1.  Artikel 36 og 37 i [NDICI-forordningen] finder anvendelse. Når der ydes finansiel bistand i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen, NF/HR og navnlig EU-delegationerne i modtagerlandene alle nødvendige foranstaltninger for at sikre synligheden af Unionens finansielle støtte, herunder overvågning af modtagerens overholdelse af disse krav. IPA-finansierede foranstaltninger er underlagt kravene i håndbogen i kommunikation og synlighed for EU's optræden udadtil. Kommissionen vedtager retningslinjer for EU-finansierede projekter om synlighed og kommunikationstiltag for hver modtager. [Ændring 88]

1a.   Kommissionen træffer foranstaltninger til at styrke den strategiske kommunikation og det offentlige diplomati med henblik på at formidle Unionens værdier og fremhæve merværdien af Unionens støtte. [Ændring 89]

1b.  Modtagerne af EU-midler skal anerkende oprindelsen af Unionens finansiering og sikre dens synlighed ved:

a)  at afgive en erklæring, der fremhæver den modtagne EU-støtte på en synlig måde på dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører anvendelsen af midlerne, herunder på et officielt websted, hvis et sådant findes, og

b)  at fremme foranstaltningerne og resultaterne af disse gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger til forskellige målgrupper, herunder medierne og offentligheden.

Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag i relation til denne forordning samt i relation til de heri fastsatte foranstaltninger og deres resultater. De finansielle midler til denne forordning skal også bidrage til kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter har direkte tilknytning til de i artikel 3 og i bilag II og III omhandlede mål. [Ændring 90]

Artikel 18

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 231/2014 (IPA II) og forordning (EF) nr. 1085/2006 (IPA), som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes. Kapitel III i afsnit II i NDICI-forordningen, som tidligere hørte under forordning (EU) nr. 236/2014, finder med undtagelse af artikel 24, stk. 1, anvendelse på disse foranstaltninger.

2.  Finansieringsrammen for IPA III kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem IPA III og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående instrument, IPA II.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på […] [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. [Ændring 91]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Albanien

Bosnien-Hercegovina

Island

Kosovo(29)

Montenegro

Serbien

Tyrkiet

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien Republikken Nordmakedonien. [Ændring 129]

BILAG II

Tematiske prioriteringer for bistand

Bistanden kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:

a)  Etablering og fremme på et tidligt tidspunkt af den tilfredsstillende funktion af de nødvendige institutioner til sikring af retsstatsprincippet. Tiltagene på dette område skal sigte mod magtdeling, etablering af uafhængige, ansvarlige og effektive retssystemer, herunder gennemsigtige og meritbaserede ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsessystemer og effektive disciplinære procedurer i tilfælde af overtrædelser af reglerne, og mod fremme af retligt samarbejde; etablering af solide passende systemer til beskyttelse af grænserne, forvaltning af migrationsstrømme og asyl til dem, der har behov for det; udvikling af effektive redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, smugling af migranter, narkotikahandel, hvidvaskning af penge/finansiering af terrorisme og korruption; fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder børns rettigheder, kønsligestilling, rettighederne for personer, der tilhører mindretal – herunder romaer samt lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede – og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediefrihed og databeskyttelse. [Ændring 92]

b)  Reform af den offentlige forvaltning i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning. Tiltagene skal sigte mod styrkelse af rammerne for reform af den offentlige forvaltning; forbedring af den strategiske planlægning og inklusiv og evidensbaseret politikudformning og udarbejdelse af lovgivning; øget professionalisering og afpolitisering af den offentlige forvaltning via forankring af meritokratiske principper; fremme af gennemsigtighed og ansvarlighed; forbedring af leveringen af tjenester, herunder tilstrækkelige administrative procedurer og anvendelse af e-forvaltning med borgeren i centrum; styrkelse af den offentlige finansforvaltning og udarbejdelsen af pålidelige statistikker.

c)  Styrkelse af den økonomiske styring: Tiltagene skal sigte mod støtte til deltagelse i Unionens økonomiske reformprogram (ERP) og et systematisk samarbejde med internationale finansielle institutioner om grundprincipperne for den økonomiske politik og styrkelse af multilaterale økonomiske institutioner. Styrkelse af kapaciteten til at øge den makroøkonomiske stabilitet, den sociale samhørighed og støtte til fremskridtene i retning af bæredygtig udvikling og af at blive en fungerende markedsøkonomi med evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. [Ændring 93]

d)  Styrkelse af Unionens og dens partneres kapacitet til at forebygge konflikter, skabe fred og gode naboskabsforbindelser og håndtere forudgående og efterfølgende kriseberedskab, bl.a. gennem tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse; fremme af mellemfolkelige netværk, forsoning, ansvarlighed, international retspleje, fredsskabelse og tillidsskabende foranstaltninger, herunder oprettelse af en regional kommission for fastlæggelse af fakta om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM), samt støtte til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD), styrkelse af kapaciteter inden for cyberforsvar og strategisk kommunikation for at fremme systematisk afsløring af desinformation. [Ændring 94]

e)  Styrkelse af kapaciteten hos og uafhængigheden og mangfoldigheden af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, herunder faglige organisationer i modtagerne i bilag I, og fremme af netværksdannelse på alle niveauer mellem EU-baserede organisationer og organisationer i modtagerne i bilag I, så de kan indgå i en effektiv dialog med offentlige og private aktører. Bistanden bør være tilgængelig for en lang række organisationer i modtagerlandene, der skal favne så bredt som muligt. [Ændring 95]

f)  Fremme af tilpasningen af partnerlandenes regler, standarder, politikker og praksis til dem, der gælder i Unionen, herunder FUSP-reglerne, reglerne for offentlige udbud og statsstøttereglerne. [Ændring 96]

g)  Styrkelse af adgangen til og kvaliteten af uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring på alle niveauer og tilbud om støtte til de kulturelle og kreative sektorer og idræt. Tiltagene på dette område skal sigte mod fremme af lige adgang til inklusiv og lokalsamfundsbaseret førskoleundervisning og børnepasning og undervisning på primær- og sekundærtrinnet af høj kvalitet for derigennem at øge erhvervelsen af grundlæggende færdigheder; et højere uddannelsesniveau, mindskelse af frafaldsprocenten og styrkelse af lærernes videreuddannelse; at give børn og unge medansvar og sætte dem i stand til at udfolde deres fulde potentiale. Udvikling af systemerne for erhvervsuddannelser (VET) og fremme af arbejdsbaseret læring for at lette overgangen til arbejdsmarkedet; forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans; fremme af alumnerelaterede aktiviteter; øget adgang til livslang læring og fysiske aktiviteter og støtte til investeringer i uddannelses-, erhvervsuddannelses- erhvervsuddannelsesinfrastruktur og idrætsinfrastruktur, især for at reducere de territoriale forskelle og fremme ikkeadskilt uddannelse, herunder gennem inddragelse af digitale teknologier. [Ændring 97]

h)  Fremme af beskæftigelse af høj kvalitet og adgang til arbejdsmarkedet. Tiltagene på dette område skal sigte mod tackling af høj arbejdsløshed og inaktivitet ved at støtte bæredygtig arbejdsmarkedsintegration af især unge (navnlig dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET)), kvinder, langtidsarbejdsløse og alle underrepræsenterede grupper. Foranstaltningerne skal stimulere skabelse af kvalitetsjob og støtte den effektive håndhævelse af arbejdsmarkedsregler og -standarder internationalt anerkendte standarder i hele området, herunder ved at fremme overholdelse af de centrale principper og rettigheder, der henvises til i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Andre nøgleområder skal være støtte til kønsligestilling, fremme af beskæftigelsesegnethed og produktivitet, arbejdstageres og virksomheders tilpasning til forandringer, etablering af en bæredygtig arbejdsmarkedsdialog og modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne, offentlige arbejdsformidlinger og arbejdstilsyn. [Ændring 98]

i)  Fremme af social beskyttelse og inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Tiltagene på dette område skal sigte mod at modernisere sociale beskyttelsessystemer med henblik på ydelse af en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse i alle faser af en persons liv for at fremme social inklusion og lige muligheder, håndtere ulighed og for at håndtere ulighed fattigdom og fremme omstillingen fra institutionel pleje til familiebaseret pleje og fattigdom pleje i nærmiljøet. Tiltagene på dette område skal også sigte mod integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet; bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; øget adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige familie- og lokalsamfundsbaserede kvalitetstjenester, som f.eks. inklusiv og ikkeopdelt førskoleundervisning og børnepasning, boliger, sundhed og væsentlige sociale tjenester og langsigtet pleje, bl.a. gennem modernisering af de sociale beskyttelsessystemer. Der må ikke ydes støtte til foranstaltninger, som bidrager til nogen form for segregering eller social udstødelse. [Ændring 99]

j)  Fremme af intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker transport og fjernelse af flaskehalse i centrale netinfrastrukturer ved at investere i projekter med en høj EU-merværdi. Investeringerne bør prioriteres i forhold til deres relevans for TEN-T-forbindelser med EU, grænseoverskridende forbindelser, jobskabelse, bidrag til bæredygtig mobilitet, reducerede emissioner, miljøpåvirkning og sikker mobilitet i synergi med de reformer, som fremmes ved transportfællesskabstraktaten. [Ændring 100]

k)  Forbedring af miljøet i den private sektor og virksomhedernes, navnlig SMV'ernes, konkurrenceevne, herunder intelligent specialisering, som de vigtigste drivkræfter for vækst, jobskabelse og samhørighed. Bæredygtige projekter, der forbedrer erhvervsklimaet, skal prioriteres. [Ændring 101]

l)  Forbedring af adgangen til digitale teknologier og tjenester og styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation via investeringer i digital konnektivitet, digital tillid og sikkerhed, digitale færdigheder og digitalt iværksætteri samt forskningsinfrastruktur og et gunstigt miljø og fremme af netværk og samarbejde.

m)  Bidrag til fødevareforsyningssikkerhed fødevare- og vandforsyningssikkerhed og opretholdelse af diversificerede og levedygtige landbrugssystemer i levende landbosamfund og landdistrikter. [Ændring 102]

n)  Beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, tackling af miljøforringelser og standsning af tabet af biodiversitet, fremme af bevarelsen og den bæredygtige forvaltning af land- og havøkosystemer og fornybare naturressourcer, fremme af ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og understøttelse af overgangen til grønne og cirkulære økonomier, bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer og fremme af styring af og oplysning om klimatiltag og energieffektivitet. IPA III skal fremme politikker til støtte for overgangen til en ressourceeffektiv, sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer samt katastrofeforebyggelsen, katastrofeberedskabet og katastroferesponsen. Instrumentet skal også fremme et højt nukleart sikkerhedsniveau, strålingsbeskyttelse og gennemførelse af effektiv sikkerhedskontrol med nukleart materiale i tredjelande samt indførelsen af rammer og metoder med henblik på gennemførelsen af effektiv sikkerhedskontrol for nukleart materiale.

o)  Fremme af de højeste nukleare sikkerhedsstandarder, herunder nuklear sikkerhedskultur, nødberedskab, ansvarlig og sikker forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, dekommissionering og sanering af tidligere nukleare anlæg; strålingsbeskyttelse og regnskab og kontrol med nukleare materialer.

p)  Forøgelse af landbrugsfødevaresektorens og fiskeriets evne til at klare konkurrencepres og markedskræfter og gradvis tilpasse sig Unionens regler og standarder med henblik på at øge kapaciteten til eksport til EU-markedet og samtidig forfølge økonomiske, sociale og miljømæssige mål i en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikter og kystområder. [Ændring 103]

pa)   Fremme af aktiviteter og forbedring af langsigtede strategier og politikker, der sigter mod at forebygge og bekæmpe radikalisering og voldelig ekstremisme. [Ændring 104]

BILAG III

Tematiske prioriteringer for bistand til grænseoverskridende samarbejde

Bistanden til grænseoverskridende samarbejde kan i relevant omfang ydes til følgende tematiske prioriteringer:

a)  fremme af beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet og social og kulturel inklusion på tværs af grænser ved bl.a. integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder grænseoverskridende mobilitet; fælles lokale beskæftigelsesinitiativer; informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse; kønsligestilling; lige muligheder; integration af indvandrersamfund og sårbare grupper; investeringer i offentlige arbejdsformidlinger og støtte til investeringer i offentlige sundhedstjenester samt overgangen til familie- og lokalsamfundsbaserede sociale tjenester [Ændring 105]

b)  miljøbeskyttelse og fremme af tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring ved bl.a. fælles miljøbeskyttelsesaktioner; fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer, koordineret maritim fysisk planlægning, ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, vedvarende energikilder og overgangen til en sikker og bæredygtig grøn lavemissionsøkonomi; fremme af investeringer i forebyggelse af specifikke risici, sikring af modstandsdygtighed over for katastrofer og fremme af katastrofeforebyggelse, katastrofeberedskab og katastrofeindsats

c)  fremme af bæredygtig transport og forbedring af de offentlige infrastrukturer ved bl.a. mindskelse af isolation gennem bedre adgang til transport, digitale net og tjenester og investeringer i grænseoverskridende vand-, affalds- og energisystemer og -faciliteter

d)  fremme af den digitale økonomi og det digitale samfund ved bl.a. at sørge for digital konnektivitet, udvikling af e-forvaltningstjenester, digital tillid og sikkerhed samt digitale færdigheder og digitalt iværksætteri

da)  fremme af fjernelsen af unødvendige handelsbarrierer, herunder bureaukratiske forhindringer og toldmæssige og ikketoldmæssige barrierer [Ændring 106]

e)  fremme af turisme, idræt og kultur- og naturarv [Ændring 107]

f)  investeringer i unge, idræt, uddannelse og kvalifikationer via bl.a. garanteret anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, udvikling og gennemførelse af fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger og infrastruktur, der støtter fælles ungdomsaktiviteter [Ændring 108]

g)  fremme af lokal og regional forvaltning, herunder grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder med henblik på at fremme forsoning og fredsopbygning, samt styrkelse af lokale og regionale myndigheders planlægnings- og administrationskapacitet [Ændring 109]

ga)   investeringer i kapacitetsopbygning hos civilsamfundsorganisationer [Ændring 110]

gb)   fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder med henblik på at fremme forsoning og fredsopbygning, herunder oprettelse af en regional kommission for fastlæggelse af fakta om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM) [Ændring 111]

h)  fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, erhvervsmiljø og udvikling, handel og investeringer ved bl.a. fremme og støtte af iværksætterkultur, navnlig små og mellemstore virksomheder, og udvikling af lokale grænseoverskridende markeder og internationalisering

i)  styrkelse af forskning, teknologisk udvikling, innovation og digitale teknologier ved bl.a. fremme af fælles anvendelse af menneskelige ressourcer og faciliteter til forskning og teknologisk udvikling.

ia)   forbedring af grænseoverskridende politisamarbejde og retligt samarbejde og udveksling af oplysninger for at fremme efterforskningen og retsforfølgelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og dermed forbundne tilfælde af økonomisk og finansiel kriminalitet og korruption, menneskehandel og smugling. [Ændring 112]

BILAG IV

Liste over centrale resultatindikatorer

Følgende centrale resultatindikatorer og deres udvikling fra år til år anvendes til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af de specifikke mål og de fremskridt, som modtagerne har gjort: [Ændring 113]

1)  Den sammensatte indikator(30) om udvidelseslandenes parathed med hensyn til centrale aspekter af de politiske tiltrædelseskriterier (herunder demokrati, retsstatsprincippet (retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet) og menneskerettigheder) (kilde: Europa-Kommissionen).

1a)   Den sammensatte indikator om partnernes bestræbelser på områderne forsoning, fredsskabelse, gode naboskabsforbindelser og kønsligestilling og kvinders rettigheder. [Ændring 114]

1b)   Indikator for fravær af vold sammenholdt med reduktion af konfliktskabende kræfter (f.eks. politisk eller økonomisk udstødelse) i forhold til en referencevurdering. [Ændring 115]

1c)   Andelen af modtagerlandets borgere, som mener, at de er velinformerede om EU's bistand i henhold til denne forordning (kilde: Europa-Kommissionen). [Ændring 116]

2)  Udvidelseslandenes parathed med hensyn til reform af den offentlige forvaltning (kilde: Europa-Kommissionen).

3.  Den sammensatte indikator om kandidatlandenes og de potentielle kandidaters parathed med hensyn til den gældende EU-ret (kilde: Europa-Kommissionen).

3a.   Graden af og den årlige udvikling i tilpasningen til FUSP-afgørelser og -foranstaltninger (kilde: EU-Udenrigstjenesten). [Ændring 117]

4.  Den sammensatte indikator om kandidatlandenes og de potentielle kandidaters parathed med hensyn til centrale aspekter af de økonomiske kriterier (en funktionsdygtig markedsøkonomi og konkurrenceevnen) (kilde: Europa-Kommissionen).

5.  Offentlige udgifter til socialsikring (procentdel af BNP) (kilde: som angivet af ILO) eller, sundhedsudgifter, indkomstulighed, fattigdomsrate, beskæftigelsesfrekvens (kilde: og arbejdsløshedsprocent som angivet i officielle nationale statistikker). [Ændring 118]

5a.   Ændringer i en modtagers gini-koefficient over tid. [Ændring 119]

6.  Den digitale kløft mellem modtagerne og EU-gennemsnittet (kilde: Europa-Kommissionens DESI-indeks)

7.  Distance to frontier (målestok for erhvervsklima) (kilde: Verdensbanken)

8.  Energiintensitet målt i primær energi og GDP (kilde: EUROSTAT)

9.  Reducerede eller undgåede drivhusgasemissioner via EU-støtte (kiloton CO2-ækvivalenter)

10.  Antal grænseoverskridende samarbejdsprogrammer indgået med og gennemført mellem IPA-modtagere og mellem IPA-modtagere og EU-medlemsstater som angivet af (kilde: Europa-Kommissionen). [Ændring 120]

10a.   Antallet af nye organisationer, der deltager i foranstaltninger og programmer over tid. [Ændring 121]

Indikatorerne vil, såfremt det er relevant, være kønsopdelte opdelte efter minimumsalder og køn. [Ændring 122]

(1)EUT C 110 af 22.3.2019, s. 156.
(2)EUT C 86 af 7.3.2019, s. 8.
(3) Europa-Parlamentets holdning 27.3.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).
(5)Tilgangen "grundprincipperne først" forbinder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med de to andre vigtige områder af tiltrædelsesprocessen: økonomisk styring – styrket fokus på økonomisk udvikling og forbedring af konkurrenceevnen – og styrkelse af demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning. Hvert af de tre grundlæggende principper er af afgørende betydning for reformprocessen i kandidatlandene og potentielle kandidater og adresserer nogle af borgernes væsentligste bekymringer.
(6)COM(2018)0065.
(7) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, der højtideligt blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17.november 2017.
(8)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... af (EUT...).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(12)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(13)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(14)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(16) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 15.6.2016, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(18)Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).
(19)Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund og om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5).
(20)COM(2018)0374 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter.
(21)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, COM(2018)0372.
(22)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), COM(2018)0382.
(23)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, COM(2018)0392.
(24)https://ec.europa.eu/europeaid/policies/sustainable-development-goals_en
(25)https://ec.europa.eu/europeaid/policies/eu-approach-aid-effectiveness_en
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1). 
(27) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40). 40).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73-117).
(29)*Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(30)De tre sammensatte indikatorer er udviklet af Europa-Kommissionen på grundlag af udvidelsesrapporterne, som også trækker på flere uafhængige kilder.

Seneste opdatering: 20. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik