Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 12. marts 2019 - Strasbourg
Anmodning om ophævelse af Monica Hohlmeiers immunitet
 Anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet
 Anmodning om ophævelse af Dominique Bildes immunitet
 Forlængelse af anvendelsen af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode
 Elektronisk godstransportinformation ***I
 Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel ***
 Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel (beslutning)
 Protokol om ændring af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger ***
 Bemyndigelse af medlemsstaterne til at blive part i Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder ***
 Protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem EU og Kina (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Euro-Middelhavsaftalen mellem EU og Egypten (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Turkmenistan
 Gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Det Forenede Kongerige af DNA-oplysninger *
 Udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) ***I
 Centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) ***I
 Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps ***I
 EU's forordning om cybersikkerhed ***I
 Illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden ***I
 Det europæiske borgerinitiativ ***I
 Import af kulturgenstande ***I
 Beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ***I
 Sikkerhedstrusler i forbindelse med den tiltagende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige EU-tiltag for at begrænse dem
 Status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland
 Opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling

Anmodning om ophævelse af Monica Hohlmeiers immunitet
PDF 116kWORD 44k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Monica Hohlmeiers immunitet (2019/2002(IMM))
P8_TA(2019)0135A8-0165/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning om ophævelse af Monika Hohlmeiers immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Coburg den 27. november 2018 i forbindelse med en foreløbig undersøgelsesprocedure, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. januar 2019,

–  der henviser til, at Monika Hohlmeier har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0165/2019),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden i Coburg har indgivet en anmodning om ophævelse af immuniteten for Monika Hohlmeier, der er medlem af Europa-Parlamentet valgt for Forbundsrepublikken Tyskland, i forbindelse med en lovovertrædelse som omhandlet i artikel 142 i den tyske straffelov; der henviser til, at sagen drejer sig om flugt fra et ulykkessted;

B.  der henviser til, at Monika Hohlmeier den 4. september 2018 omkring kl. 15 forsøgte at parkere sin bil på en parkeringsplads i Lichtenfels (Tyskland), at hendes bils forende stødte ind i bagenden på en anden bil, der var parkeret, hvilket forårsagede en skade på sidstnævnte bil, der anslås til 287,84 EUR, og at Monika Hohlmeier forlod ulykkesstedet uden at bekymre sig om en skadesopgørelse;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.  der henviser til, at artikel 46 i den tyske grundlov bestemmer, at et medlem af Forbundsdagen ikke uden dennes samtykke kan drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles, medmindre vedkommende er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag;

E.  der henviser til, at det alene er op til Parlamentet at beslutte, om immuniteten skal ophæves i en given sag, og til, at Parlamentet i rimelig udstrækning kan tage hensyn til medlemmets holdning ved beslutningen om, hvorvidt den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej(2);

F.  der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke har nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Monika Hohlmeiers udøvelse af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet og heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

G.  der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkeligt alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Monika Hohlmeiers immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Forbundsrepublikken Tysklands kompetente myndighed og Monika Hohlmeier.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, EU:T:2008:440, præmis 28.


Anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet
PDF 121kWORD 45k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet (2018/2247(IMM))
P8_TA(2019)0136A8-0167/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 5. september 2018 om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsministerium på grundlag af en anmodning fra den offentlige anklager ved appelretten i Paris, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 22. oktober 2018, i forbindelse med en igangværende retslig forundersøgelse vedrørende underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter, og sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for parlamentariske assistenter,

–  der har hørt Jean-François Jalkh, stedfortræder for Jean-Marie Le Pen, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0167/2019),

Α.  der henviser til, at undersøgelsesdommerne ved retten i Paris har anmodet om ophævelse af Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet med henblik på at afhøre ham i forbindelse med påståede handlinger;

Β.  der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Jean-Marie Le Pens immunitet vedrører påstande om underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter, sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er tilknyttet Front National;

C.  der henviser til, at der den 5. december 2016 blev indledt en retslig undersøgelse efter en indledende efterforskning, som var iværksat på grundlag af en anmeldelse fra den daværende formand for Europa-Parlamentet den 9. marts 2015 vedrørende et antal parlamentariske assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, som var tilknyttet Front National;

D.  der henviser til, at der under en ransagning på Front Nationals hovedkontor i februar 2016 blev beslaglagt en række dokumenter på Front Nationals regnskabsførers kontor, som viste nævnte partis forsæt om at "spare" ved at lade Europa-Parlamentet betale partimedarbejdernes løn i medfør deres stilling som parlamentariske assistenter;

E.  der henviser til, at der på Front Nationals organisationsplan, der blev offentliggjort i februar 2015, kun figurerede 15 medlemmer af Europa-Parlamentet (af i alt 23) og 21 lokale parlamentariske assistenter og 5 akkrediterede parlamentariske assistenter (af i alt 54 assistenter); der henviser til, at en række parlamentariske assistenter angav Front Nationals hovedkontor i Nanterre som deres arbejdssted, i nogle tilfælde som fuldtidsansatte, selv om de var bosiddende mellem 120 km og 945 km fra deres erklærede arbejdssted; der henviser til, at det i denne fase af efterforskningen kom frem, at otte parlamentariske assistenter næsten ikke udførte nogen form for arbejde som parlamentarisk assistenter eller kun som en meget lille del af deres samlede opgaver;

F.  der henviser til, at efterforskningen ligeledes klarlagde nogle forhold, som fik det til at forekomme usandsynligt, at de pågældende parlamentariske assistenter rent faktisk havde arbejdsopgaver med forbindelse til Europa-Parlamentet, nemlig følgende:

   ansættelseskontrakter som parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet indføjet mellem to ansættelseskontrakter hos Front National
   ansættelseskontrakter som parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet samtidig med ansættelseskontrakter hos Front National
   ansættelseskontrakter hos Front National, som fulgte umiddelbart efter ansættelseskontrakter som parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet;

G.  der henviser til, at det under efterforskningen kom frem, at Jean-Marie Le Pen i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet havde ansat en parlamentarisk assistent i 2011, men at den pågældende parlamentariske assistent fortalte efterforskerne, at han havde arbejdet på en valgkampagne for et andet medlem af Europa-Parlamentet i den relevante periode; der henviser til, at Jean-Marie Le Pen havde ladet tre andre personer aflønne som parlamentariske assistenter, selv om de stort set ikke havde udført nogen form for arbejde som sådanne;

H.  der henviser til, at det også under efterforskningen kom frem, at Jean-Marie Le Pen i sin egenskab af formand for Front National på tidspunktet for de påståede lovovertrædelser havde indført det af Europa-Parlamentet anmeldte system, som bestod i at lade en del af Front Nationals ansatte blive finansieret med EU-midler, gennem undertegnelse af parlamentariske kontrakter med personer, som i virkeligheden arbejdede for partiet, under tilsidesættelse af den gældende EU-lovgivning;

I.  der henviser til, at undersøgelsesdommerne anser det for nødvendigt at afhøre Jean-Marie Le Pen;

J.  der henviser til, at Jean-Marie Le Pen nægtede at give møde efter at være blevet indkaldt hertil af efterforskerne den 21. juni 2018, og gjorde det samme, da undersøgelsesdommerne indkaldte ham i juli 2018, under påberåbelse af sin parlamentariske immunitet;

K.  der henviser til, at den kompetente myndighed med henblik på at gennemføre en afhøring af Jean-Marie Le Pen i forbindelse med anklagerne mod ham har indgivet en anmodning om ophævelse af hans immunitet;

L.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lovgivende forsamling;

M.  der henviser til, at det fremgår af artikel 26 i den franske forfatning, at medlemmer af Parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet, hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse;

N.  der henviser til, at der ikke er bevis for eller begrundet mistanke om fumus persecutionis;

1.  vedtager at ophæve Jean-Marie Le Pens immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og Jean-Marie Le Pen.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Anmodning om ophævelse af Dominique Bildes immunitet
PDF 121kWORD 45k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af Dominique Bildes immunitet (2018/2267(IMM))
P8_TA(2019)0137A8-0166/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 19. oktober 2018 om ophævelse af Dominique Bildes immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsministerium på grundlag af en anmodning fra den offentlige anklager ved appelretten i Paris, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 12. november 2018, i forbindelse med en igangværende retslig forundersøgelse vedrørende underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter og sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for assistenter,

–  der har hørt Jean-François Jalkh, stedfortræder for Dominique Bilde, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0166/2019),

Α.  der henviser til, at undersøgelsesdommerne ved retten i Paris har anmodet om ophævelse af Dominique Bildes parlamentariske immunitet med henblik på at afhøre hende i forbindelse med påståede handlinger;

Β.  der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Dominique Bildes immunitet vedrører påstande om underslæb, fortielse af underslæb, organiseret bedrageri, dokumentfalsk og anvendelse af falske dokumenter og sort arbejde ved manglende angivelse af en medarbejder for så vidt angår ansættelsesvilkårene for assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er tilknyttet Front National;

C.  der henviser til, at der den 5. december 2016 blev indledt en retslig undersøgelse efter en indledende efterforskning, som var iværksat på grundlag af en anmeldelse fra den daværende formand for Europa-Parlamentet den 9. marts 2015 vedrørende et antal parlamentariske assistenter for medlemmer af Europa-Parlamentet, som var tilknyttet Front National;

D.  der henviser til, at der under en ransagning på Front Nationals hovedkontor i februar 2016 blev beslaglagt en række dokumenter på Front Nationals regnskabsførers kontor, som viste nævnte partis forsæt til at "spare" ved at lade Europa-Parlamentet betale partimedarbejdernes løn i medfør deres stilling som parlamentariske assistenter; der henviser til, at det i denne fase af efterforskningen kom frem, at otte parlamentariske assistenter næsten ikke udførte nogen form for arbejde som parlamentarisk assistent eller kun i meget ringe omfang;

E.  der henviser til, at det kom frem, at Dominique Bildes fuldtidsansatte parlamentariske assistent fra den 1. oktober 2014 til den 31. juli 2015 var en af de assistenter, der næsten ikke udførte noget parlamentarisk assistentarbejde; der henviser til, at i den organisationsplan, som Front National offentliggjorde i februar 2015, blev Dominique Bildes parlamentariske assistents jobtitel angivet som "national planlægningsmedarbejder", og han arbejdede i afdelingen "politikobservation og fremadrettede planer" under ledelse af et andet medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at hans kontrakt som parlamentarisk assistent blev efterfulgt af to andre ansættelseskontrakter med tilknytning til Front Nationals aktiviteter i perioden fra august 2015 til den 31. december 2016; der henviser til, at han i den periode, der var omfattet af hans kontrakt som parlamentarisk assistent, ligeledes udførte følgende opgaver: generalsekretær for foreningen Collectif Marianne, generalsekretær for foreningen Collectif Mer et Francophonie og kandidat ved departementsvalget i marts 2015 i Doubs;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet suspenderede udbetalingen af udgifter til parlamentarisk assistance i forbindelse med kontrakten med Dominique Bildes parlamentariske assistent;

G.  der henviser til, at undersøgelsesdommerne anser det for nødvendigt at afhøre Dominique Bilde;

H.  der henviser til, at Dominique Bilde under henvisning til sin parlamentariske immunitet nægtede at besvare de spørgsmål, der blev stillet af efterforskerne, da hun blev afhørt af dem i august 2017, og nægtede at møde for undersøgelsesdommerne til et forberedende retsmøde, som skulle have været afholdt den 24. november 2017, inden hun blev tiltalt for underslæb;

I.  der henviser til, at den kompetente myndighed med henblik på at gennemføre en afhøring af Dominique Bilde i forbindelse med anklagerne mod hende har indgivet en anmodning om ophævelse af hendes immunitet;

J.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lovgivende forsamling;

K.  der henviser til, at det fremgår af artikel 26 i den franske forfatning, at medlemmer af parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet i tilfælde af en alvorlig forbrydelse, eller hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse;

L.  der henviser til, at der ikke er bevis for eller begrundet mistanke om fumus persecutionis;

1.  vedtager at ophæve Dominique Bildes immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks justitsminister og Dominique Bilde.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Forlængelse af anvendelsen af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode
PDF 116kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. marts 2019 om forlængelse af gyldigheden af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode (2019/2545(RSO))
P8_TA(2019)0138B8-0147/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 342 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 920/2005(2) og (EU, Euratom) 2015/2264(3),

–  der henviser til adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed vedtaget af Præsidiet den 16. juni 2014,

–  der henviser til sin afgørelse af 26. februar 2014(4), hvorved gyldigheden af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden blev forlænget til udgangen af 8. valgperiode, og til de efterfølgende afgørelser truffet af Præsidiet om at forlænge den periode, hvor bestemmelserne i artikel 158 kan fraviges, til udgangen af indeværende valgperiode,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 158 og 159,

A.  der henviser til forretningsordenens artikel 158, hvoraf det fremgår, at alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog, og at alle medlemmer har ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker, med tolkning til de øvrige officielle sprog;

B.  der henviser til forretningsordenens artikel 159, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i artikel 158 kan fraviges indtil udgangen af den 8. valgperiode, for så vidt der ikke er et tilstrækkeligt antal tolke eller oversættere til rådighed for et officielt sprog, selv om der er truffet passende forholdsregler; der henviser til, at for hvert af de officielle sprog, for hvilke en undtagelse anses for nødvendig, skal Præsidiet på forslag af generalsekretæren og under hensyntagen til de midlertidige særlige ordninger, som Rådet har vedtaget på grundlag af traktaterne om udarbejdelse af retsakter, fastslå, om betingelserne er opfyldt, og tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse hver sjette måned;

C.  der henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 og (EU, Euratom) 2015/2264 indeholder bestemmelser om en gradvis begrænsning af undtagelsen for så vidt angår irsk, og at denne undtagelse, hvis der ikke er en rådsforordning, der fastsætter det modsatte, bortfalder med virkning fra den 1. januar 2022;

D.  der henviser til, at der hvad angår kroatisk, irsk og maltesisk trods alle passende forholdsregler ikke forventes at være kapacitet til at sikre fuld tolkning til og fra disse sprog fra begyndelsen af den 9. valgperiode;

E.  der henviser til, at antallet af kvalificerede oversættere trods ihærdige og vedvarende bestræbelser fra institutionernes side og betydelige fremskridt stadig forventes at være så begrænset, hvad angår irsk, at der ikke inden for en overskuelig fremtid kan sikres den fulde dækning af dette sprog, som er foreskrevet i forretningsordenens artikel 158; der henviser til, at et stigende antal retsakter i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 og (EU, Euratom) 2015/2264 skal oversættes til irsk, hvilket mindsker muligheden for at oversætte andre parlamentsdokumenter til dette sprog;

F.  der henviser til, at det i forretningsordenens artikel 159, stk. 4, er fastsat, at Parlamentet efter begrundet henstilling fra Præsidiet ved udgangen af valgperioden kan vedtage at forlænge denne artikels gyldighed;

G.  der henviser til, at Præsidiet i lyset af ovenstående har henstillet, at gyldigheden af artikel 159 forlænges indtil udgangen af den 9. valgperiode;

1.  vedtager at forlænge gyldigheden af artikel 159 i Parlamentets forretningsorden indtil udgangen af den 9. valgperiode;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 af 13. juni 2005 om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, og om indførelse af midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra disse forordninger (EUT L 156 af 18.6.2005, s. 3).
(3) Rådets forordning (EF, Euratom) 2015/2264 af 3. december 2015 om forlængelse og afvikling af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, der er indført ved forordning (EF) nr. 920/2005 (EUT L 322 af 8.12.2015, s. 1)
(4) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 164.


Elektronisk godstransportinformation ***I
PDF 275kWORD 79k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinformation (COM(2018)0279 – C8-0191/2018 – 2018/0140(COD))
P8_TA(2019)0139A8-0060/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0279),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0191/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0060/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om elektronisk godstransportinformation

P8_TC1-COD(2018)0140


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2 og artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Effektiviteten af godstransport og logistik er afgørende for EU's væksten og konkurrenceevnen i Unionens økonomi, det indre markeds funktion og den sociale og økonomiske samhørighed i alle EU-regioner. [Ændring 1]

(1a)  Formålet med denne forordning er at reducere omkostningerne til behandling af transportinformation mellem myndigheder og erhvervsdrivende, at forbedre myndighedernes håndhævelseskapacitet og at fremme digitaliseringen af godstransport og logistik. [Ændring 2]

(2)  Bevægelsen af varer ledsages af en stor mængde oplysninger, der fortsat udveksles i papirformat mellem virksomheder, og mellem virksomheder og offentlige myndigheder. Brugen af papirdokumenter udgør en betydelig administrativ byrde og en ekstra omkostning for logistikoperatører og tilknyttede erhvervsgrene (såsom handel og fremstillingsvirksomhed), navnlig for SMV'er, og har en negativ indvirkning på miljøet. [Ændring 3]

(2a)  Effektiv håndhævelse af reglerne er en forudsætning for fair konkurrence på det indre marked. Yderligere digitalisering af håndhævelsesværktøjerne er afgørende for at kunne frigøre håndhævelseskapacitet, reducere unødvendige administrative byrder for internationale transportoperatører, navnlig for SMV'er, sætte mere målrettet ind over for højrisikable transportoperatører og afdække svigagtig praksis. Denne digitale "intelligente" håndhævelse kræver, at alle relevante oplysninger bliver papirløse og gjort tilgængelige for de kompetente myndigheder i elektronisk form. Derfor bør anvendelsen af elektroniske transportdokumenter i fremtiden blive reglen. For at give håndhævelsesmyndigheder, herunder dem, der udfører vejkontroller, et klart og fuldstændigt overblik over de transportoperatører, der kontrolleres, bør de desuden have adgang direkte og i realtid til alle relevante oplysninger, så de hurtigere og mere effektivt kan afdække overtrædelser og afvigelser. [Ændring 4]

(3)  Manglen på en fælles lovramme på EU-plan, der pålægger offentlige myndigheder at acceptere relevante godstransportoplysninger påkrævet af lovgivningen i elektronisk form, betragtes som hovedårsagen til manglende fremskridt med hensyn til forenkling og større effektivitet, som er gjort mulig af tilgængelige elektroniske midler. De offentlige myndigheders manglende accept af oplysninger i elektronisk form påvirker ikke kun den enkle kommunikation mellem dem og operatører men hindrer indirekte også udviklingen af forenklet business-to-business elektronisk kommunikation i hele EU Unionen og vil føre til øgede administrative omkostninger, navnlig for SMV'er. [Ændring 5]

(4)  Dele af EU's Unionens transportlovgivning kræver, at de kompetente myndigheder accepterer digitaliseret information, men dette gælder langt fra al EU-lovgivning. Det skal For at reducere administrative omkostninger og effektivisere kontroller og bekæmpelse af overtrædelser, bør det altid være muligt at benytte elektroniske midler til at gøre lovgivningsmæssige oplysninger om godstransport tilgængelige for myndigheder på hele EU's Unionens område og med respekt for alle relevante faser af transportdrift udført i EU Unionen. Derudover skal denne mulighed gælde for alle lovgivningsmæssige oplysninger inden for alle former for transport. Medlemsstaterne bør generelt godtage elektroniske transportdokumenter og straks ratificere og anvende e-CMR-protokollen. Myndighederne bør derfor kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende om de lovgivningsmæssige oplysninger og gøre deres egne data digitalt tilgængelige i overensstemmelse med gældende ret. [Ændring 6]

(5)  Medlemsstaternes myndigheder skal derfor acceptere oplysninger, der stilles til rådighed elektronisk, når erhvervsdrivende er forpligtede til at stille oplysninger til rådighed som et bevis på overholdelse af kravene fastlagt i Unionens love, der er vedtaget i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten eller, grundet ligheden af situationerne, i henhold til Unionens lovgivning om overførsel af affald. Det samme skal gælde, hvor en medlemsstats nationale lovgivning omhandlende emner reguleret af afsnit VI i traktatens tredje del kræver indlevering af lovgivningsmæssige oplysninger, der er helt eller delvist identiske med oplysninger leveret i henhold til sådan EU-lovgivning.

(5a)  For at reducere den administrative byrde og frigøre den begrænsede håndhævelseskapacitet bør de erhvervsdrivende være forpligtet til at levere lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk til medlemsstaternes kompetente myndigheder, og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende leveringen af lovgivningsmæssige oplysninger. [Ændring 7]

(6)  Idet denne forordning kun har til formål at lette indlevering og fremme leveringen af information mellem erhvervsdrivende og administrative organer, specifikt med elektroniske midler, bør den ikke påvirke bestemmelserne i europæisk eller national lovgivning, der fastlægger indholdet af lovgivningsmæssige oplysninger, og den skal bør navnlig ikke pålægge yderligere lovgivningsmæssige oplysningskrav. Selv om Eftersom denne forordning har til formål at gøre det muligt at overholde de lovgivningsmæssige oplysningskrav ved anvendelse af elektroniske metoder i stedet for på papir, skal bør den gøre det muligt at udvikle europæiske platforme, så oplysningerne nemt kan udveksles og deles. Den bør ikke på anden vis påvirke de relevante EU-bestemmelser for krav vedrørende dokumenterne, der skal anvendes til en struktureret fremlæggelse af de pågældende oplysninger. EU-bestemmelserne om overførsel af affald, som indeholder procedurekrav for overførslerne, skal bør ligeledes forblive upåvirket af denne forordning. Denne forordning berører bør heller ikke berøre bestemmelserne om anmeldelsespligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013(4) eller i gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter vedtaget under dens betingelser. Kommissionen bør imidlertid vurdere, om det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne om indholdet af de lovgivningsmæssige oplysningskrav vedrørende godstransport på Unionens område med henblik på at forbedre de kompetente myndigheders håndhævelseskapacitet. [Ændring 8]

(7)  Brugen af elektroniske midler til udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne forordning skal tilrettelægges på en måde, der sikrer og respekterer fortroligheden af følsomme erhvervsoplysninger.

(8)  Med henblik på at gøre det muligt for operatører at levere relevant information i elektronisk form på samme måde i alle medlemsstater, er det nødvendigt at være afhængig af ensartede specifikationer, der vedtages af Kommissionen. Disse specifikationer skal sikre interoperabilitet af data for de forskellige datasæt og undersæt vedrørende de relevante lovgivningsmæssige oplysninger, og fastlægge fælles procedurer og detaljerede regler for de kompetente myndigheders adgang til og behandling af disse oplysninger.

(9)  Ved fastlæggelsen af disse specifikationer skal der tages behørigt hensyn til specifikationer for relevante dataudvekslinger fastsat i relevant EU-lovgivning og i relevante europæiske og internationale standarder for multimodal dataudveksling såvel, herunder bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse. Der bør også tages hensyn til de erhvervsdrivendes investeringer og til de specifikke datamodeller, der som følge heraf allerede eksisterer, og til principperne og anbefalingerne fastsat i den europæiske interoperabilitetsramme(5), som er en metode til levering af europæiske digitale offentlige tjenester, som medlemsstaterne er blevet enige om. Desuden er det vigtigt, at alle relevante interessenter inddrages i udarbejdelsen og udfærdigelsen af disse specifikationer. Der bør også tages nødvendigt hensyn til, at disse specifikationer forbliver teknologineutrale og åbne for innovative teknologier. [Ændring 9]

(10)  Denne forordning skal fastsætte de funktionelle krav, der gælder for informations- og kommunikationsbaserede platforme, der vil blive benyttet af erhvervsdrivende til at gøre de lovgivningsmæssige godstransportoplysninger tilgængelige i elektronisk format (eFTI) for de kompetente myndigheder (eFTI-platforme). Der bør også fastsættes betingelser for tredjeparts udbydere af eFTI-platforme (eFTI-udbydere).

(11)  For at opbygge tillid blandt både medlemsstaternes myndigheder og erhvervsdrivende med hensyn til eFTI-platformes og eFTI-udbyderes opfyldelse af disse krav, skal medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemføre et certificeringssystem understøttet af akkreditering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(6). På grund af den relativt lange gennemførelsesperiode bør Kommissionen vurdere, om teknologier som blockchainteknologi kan sikre samme resultat som certificeringssystemet, samtidig med at omkostningerne for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne nedbringes betydeligt. [Ændring 10]

(12)  Med henblik på at sikre ensartede forhold for gennemførelsen af forpligtelsen til at acceptere de lovgivningsmæssige oplysninger gjort tilgængelige i elektronisk format i henhold til denne forordning skal Kommissionen overdrages gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser skal udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(7). [Ændring 11]

(13)  Kommissionen skal især tildeles gennemførelsesbeføjelser til at etablere et fælles datasæt og undersæt vedrørende de respektive lovgivningsmæssige oplysningskrav omfattet af denne forordning, såvel som fælles procedurer og detaljerede regler for kompetente myndigheder vedrørende adgang til og behandling af disse oplysninger, hvor de berørte erhvervsdrivende gør disse oplysninger elektronisk tilgængelige, herunder detaljerede regler og tekniske specifikationer. [Ændring 12]

(14)  Kommissionen skal også tildeles gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte detaljerede regler for gennemførelsen af krav til eFTI-platforme og til eFTI-udbydere. [Ændring 13]

(15)  For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

   for at ændre del B i bilag I, med henblik på at inkorporere listen med de lovgivningsmæssige oplysningskrav i medlemsstaternes lovgivning meddelt Kommissionen af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning
   for at ændre del A i bilag I med henblik på at tage hensyn til enhver delegeret eller gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen, der fastsætter nye EU-lovgivningsmæssige oplysningskrav i relation til varetransport
   for at ændre del B i bilag I med henblik på at inkorporere nye bestemmelser i relevant national lovgivning, der introducerer ændringer til nationale lovgivningsmæssige oplysningskrav eller fastsætter nye relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde, meddelt til Kommissionen af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning
   for at supplere visse tekniske aspekter af denne forordning, nemlig hvad angår reglerne for certificering af eFTI-platforme og eFTI-udbydere
   for at fastlægge fælles procedurer, tekniske specifikationer og detaljerede regler for de kompetente myndigheder om adgang til og behandling af de respektive oplysningskrav, der er omfattet af denne forordning, samt detaljerede regler om gennemførelsen af kravene for eFTI-platforme og eFTI-udbydere. [Ændring 14]

(16)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(8). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)  Målene for denne forordning, dvs. at sikre en ensartet tilgang til myndighederne i medlemsstaternes accept af godstransportoplysninger gjort elektronisk tilgængelige, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af arbejdsopgavernes kollektive karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(18)  Automatisk behandling af personoplysninger, der er påkrævet som en del af de lovgivningsmæssige oplysninger om godstransport, skal udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/679(9).

(19)  Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. Oplysninger skal indhentes med henblik på at informere denne evaluering og med henblik på at vurdere resultaterne af lovgivningen med hensyn til de mål, den bestræber sig på at opfylde.

(20)  Denne forordning kan ikke effektivt anvendes, før den delegerede retsakt og gennemførelsesretsakten fastlagt i den, er trådt i kraft. Denne forordning skal derfor finde anvendelse fra den ... [indsæt venligst dato], for at give Kommissionen tid til at vedtage disse retsakter.

(20a)  Kommissionen bør straks påbegynde arbejdet med de nødvendige delegerede retsakter for at undgå yderligere forsinkelser og sikre, at de erhvervsdrivende og medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at forberede sig. [Ændring 15]

(21)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(10) og afgav en udtalelse den ... [indsæt venligst dato](11)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.  Denne forordning fastsætter en lovramme for elektronisk kommunikation af lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende godstransport på EU's Unionens område, herunder dens interoperabilitet. Til det formål vil denne forordning: [Ændring 16]

a)  fastsætte betingelserne for medlemsstaternes kompetente myndigheders obligatoriske accept af lovgivningsmæssige oplysninger, når de gøres leveres elektronisk tilgængelige af berørte erhvervsdrivende; [Ændring 17]

aa)  fastsætte betingelserne, hvorunder berørte erhvervsdrivende skal gøre lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk tilgængelige for medlemsstaternes kompetente myndigheder [Ændring 18]

ab)  fastsætte betingelserne, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder skal kommunikere elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende leveringen af lovgivningsmæssige oplysninger [Ændring 19]

b)  fastsætte regler for levering af tjenesteydelser relateret til at gøre lovgivningsmæssige oplysninger elektroniske tilgængelige af berørte erhvervsdrivende.

2.  Denne forordning finder anvendelse på de lovgivningsmæssige oplysningskrav, der fremgår af EU's Unionens love, som fastsætter betingelserne for godstransport på EU's Unionens område i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten, eller som fastsætter betingelserne for overførsel af affald og de lovgivningsmæssige oplysningskrav for godstransport, der er fastsat i internationale konventioner, som finder anvendelse i Unionen. Hvad angår overførsel af affald, finder denne forordning ikke anvendelse på kontrol gennemført af toldmyndighederne, som anført i de gældende EU-bestemmelser. EU's Unionens love, som er omfattet af denne forordning, samt de tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav er anført i bilag I, del A. [Ændring 20]

Denne forordning finder også anvendelse på lovgivningsmæssige oplysningskrav, som er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, og som vedrører emner reguleret af afsnit VI i traktatens tredje del, og som kræver tilrådighedsstillelse af information identisk, helt eller delvist, med information givet i henhold til de lovgivningsmæssige oplysningskrav refereret til i første afsnit.

Den nationale lovgivning og tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav refereret til i det andet afsnit, skal opføres i del B af bilag I, i overensstemmelse med proceduren fastsat i artikel 2, litra b.

3.  Senest den ... [datoen et år efter denne forordnings ikrafttræden] skal medlemsstaterne meddele Kommissionen bestemmelserne i national lovgivning og tilsvarende lovgivningsmæssige oplysningskrav omhandlet i andet afsnit af stykke 2, der skal inkluderes i del B af bilag I. Medlemsstaterne skal også meddele Kommissionen alle nye bestemmelser i national lovgivning vedtaget efterfølgende, og som er omfattet af det andet afsnit af stykke 2, og som introducerer ændringer til disse lovgivningsmæssige oplysningskrav eller fastsætter nye relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav, inden for en måned efter vedtagelse af sådanne bestemmelser.

Artikel 2

Tilpasning af bilag I

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende ændring af bilag I med henblik på at:

a)  medtage en henvisning til enhver delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen, som fastsætter nye lovgivningsmæssige oplysningskrav i relation til EU-retsakter, der regulerer varetransport i henhold til afsnit VI i traktatens tredje del

b)  indarbejde henvisninger til krav i national lovgivning og lovgivningsmæssige oplysningskrav meddelt af medlemsstater i henhold til artikel 1, stk. 3

ba)  indarbejde henvisninger til andre EU-retsakter, der regulerer godtransport, og som fastsætter lovgivningsmæssige oplysningskrav [Ændring 21]

bb)  indarbejde henvisninger til internationale konventioner, der finder anvendelse i Unionen, og som fastsætter lovgivningsmæssige oplysningskrav, der direkte eller indirekte vedrører godstransport. [Ændring 22]

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "lovgivningsmæssige oplysninger": oplysninger, uanset om de præsenteres som et dokument relateret til godstransport på Unionens område, herunder som transit, der gøres tilgængelige af en berørt erhvervsdrivende i henhold til bestemmelser refereret til i artikel 1, stk. 2, med henblik på at dokumentere overholdelse af relevante krav i de berørte akter

2)  "lovgivningsmæssige oplysningskrav": krav om at levere lovgivningsmæssige oplysninger

3)  "elektronik godstransportinformation" (eFTI): ethvert sæt dataelementer behandlet i elektronisk support med henblik på at udveksle lovgivningsmæssige oplysninger mellem de berørte erhvervsdrivende og med de kompetente offentlige myndigheder

4)  "behandling": enhver aktivitet eller række af aktiviteter udført på eFTI, uanset om det er ved brug af elektronisk databehandling, såsom indsamling, registrering, organisering, strukturering, opbevaring, tilpasning eller ændring, indhentning, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller på anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, blokering, sletning eller tilintetgørelse

5)  "eFTI-platform": enhver løsning baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), såsom et operativsystem, et operativt miljø eller en database beregnet til at blive brugt til at behandle eFTI

6)  "udvikler af eFTI-platform": enhver fysisk eller juridisk person, der har udviklet eller erhvervet en eFTI-platform enten med henblik på at behandle lovgivningsmæssige oplysninger relateret til deres egen økonomiske aktivitet eller med henblik på at bringe platformen på markedet

7)  "eFTI-tjenesteydelse": en tjenesteydelse bestående af eFTI-databehandling ved hjælp af en eFTI-platform, alene eller i kombination med andre IKT-løsninger, herunder andre eFTI-platforme

8)  "eFTI-udbyder": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en eFTI-tjenesteydelse til berørte erhvervsdrivende baseret på en kontrakt

9)  "berørte erhvervsdrivende": enhver transport- eller logistikoperatør eller enhver anden fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for at gøre lovgivningsmæssige oplysninger tilgængelige for kompetente myndigheder i henhold til de relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav

10)  "menneskeligt læseligt format": en måde at præsentere oplysninger på i elektronisk form, der kan bruges som information af en fysisk person uden at kræve yderligere behandling

11)  "maskinlæsbart format": en måde at repræsentere data i elektronisk form, der kan benyttes til automatisk maskinbehandling

12)  "overensstemmelsesvurderingsorgan" et overensstemmelsesvurderingsorgan som defineret i artikel 2, nummer 13, i forordning (EF) nr. 765/2008, og som er akkrediteret i henhold til denne forordning til at udføre en overensstemmelsesvurdering af en eFTI-platform eller en eFTI-udbyder.

Kapitel II

Lovgivningsmæssige oplysninger stillet til rådighed elektronisk

Artikel 4

Krav til de berørte erhvervsdrivende [Ændring 23]

1.  Når Berørte erhvervsdrivende gør lovgivningsmæssige oplysninger elektronisk tilgængelige, skal de. De gøre det gør dette på basis af oplysninger behandlet i en certificeret eFTI-platform i overensstemmelse med artikel 8 og, hvis det er relevant, af en certificeret eFTI-udbyder i overensstemmelse med artikel 9. De lovgivningsmæssige oplysninger skal gøres tilgængelige i maskinlæsbart format og, på anmodning fra den kompetente myndighed, i menneskeligt læseligt format. [Ændring 24]

Oplysninger i maskinlæsbart format skal gøres tilgængelige via en berigtiget, interoperabel og sikker forbindelse til en eFTI-platforms datakilde. Berørte erhvervsdrivende skal meddele internetadressen, hvor der er adgang til oplysningerne, sammen med ethvert andet element, der er nødvendigt for at give den kompetente myndighed mulighed for entydigt at identificere de lovgivningsmæssige oplysninger. [Ændring 25]

Oplysninger i menneskeligt læseligt format skal gøres tilgængelige på stedet, på skærmen på elektroniske enheder tilhørende den berørte erhvervsdrivende eller de kompetente myndigheder.

2.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der gør det muligt for deres kompetente myndigheder at behandle lovgivningsmæssige oplysninger gjort tilgængelige af de berørte erhvervsdrivende i maskinlæsbart format i henhold til andet afsnit af stykke 1, i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 7.

Artikel 5

Accept af kompetente myndigheder Kompetente myndigheders accept og levering af lovgivningsmæssige oplysninger [Ændring 26]

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal acceptere lovgivningsmæssige oplysninger gjort elektronisk tilgængelige af berørte økonomiske aktører i overensstemmelse med artikel 4.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kommunikerer elektronisk med de berørte erhvervsdrivende vedrørende lovgivningsmæssige oplysninger. [Ændring 27]

Artikel 6

Fortrolige erhvervsmæssige oplysninger

De kompetente myndigheder, eFTI-udbydere og berørte erhvervsdrivende skal træffe foranstaltninger for at sikre fortroligheden af forretningsoplysninger, der behandles og udveksles i henhold til denne forordning.

Artikel 7

Fælles eFTI-datasæt, procedurer og regler for adgang

Kommissionen skal tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at fastsætte følgende ved hjælp af gennemførelsesretsakter: [Ændring 28]

a)  et fælles eFTI-datasæt og undersæt i forbindelse med de respektive lovgivningsmæssige oplysningskrav, herunder tilhørende definitioner for hvert dataelement inkluderet i de fælles datasæt og undersæt

b)  fælles procedurer og detaljerede regler, herunder fælles tekniske specifikationer, for kompetente myndigheders adgang til eFTI-platforme, inklusive procedurer for behandling af lovgivningsmæssige oplysninger gjort elektronisk tilgængelige af de berørte økonomiske aktører.

ba)  fælles procedurer og detaljerede bestemmelser om validering af identiteten af enhver fysisk eller juridisk person, der afgiver juridisk bindende erklæringer i denne forbindelse. [Ændring 29]

Eksisterende, standardiserede datamodeller og datasæt, som er angivet i internationale konventioner, der finder anvendelse i Unionen, anvendes som referenceramme i forbindelse med fastsættelsen af disse fælles eFTI-data, procedurer og regler for adgang. [Ændring 30]

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. [Ændring 31]

Kapitel III

eFTI-platforme og -tjenester

Afsnit 1

Krav til eFTI-platforme og-tjenester

Artikel 8

Funktionelle krav til eFTI-platforme

1.  eFTI-platformene er underlagt de generelle principper om teknologisk neutralitet og interoperabilitet. De eFTI-platforme, der benyttes til at behandle lovgivningsmæssige oplysninger, skal indeholde funktioner, der sikrer at: [Ændring 32]

a)  personoplysninger kan skal behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 [Ændring 33]

b)  erhvervsmæssige data kan skal behandles i overensstemmelse med artikel 6 [Ændring 34]

ba)  eFTI-platformene og de data, som de indeholder, er interoperable [Ændring 35]

c)  et unikt elektronisk identificerende link kan etableres mellem de behandlede data og den fysiske forsendelse af et bestemt sæt af varer, som oplysningerne er relateret til, fra udgangspunkt til bestemmelsessted i henhold til vilkårene i en enkelt transportkontrakt , uanset kvantitet eller antallet af containere, pakker, eller stykker eller et fragtbrev [Ændring 36]

d)  data kun kan behandles på baggrund af autoriseret og attesteret adgang

e)  alle behandlingsprocesser registreres behørigt med henblik på, som minimum, at kunne identificere hver enkelt proces, de fysiske eller juridiske personer involveret i processen og sekvensering af processen for hvert individuelt dataelement det oprindelige dataelement blive bevaret, hvis en proces involverer ændring eller sletning af et eksisterende dataelement

ea)  de kompetente myndigheder har øjeblikkelig adgang til alle relevante oplysninger i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med henblik på at sikre den offentlige orden og overholdelsen af de EU-retsakter, der regulerer godtransport i henhold til afsnit VI i traktatens tredje del [Ændring 37]

f)  data kan arkiveres og forblive tilgængelige i en passende tidsperiode i henhold til relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav

g)  data er beskyttet mod korruption og tyveri

h)  behandlede dataelementer svarer til det fælles eFTI-datasæt og -undersæt, og at de kan behandles på ethvert af EU's Unionens officielle sprog eller ethvert af medlemsstaternes officielt anerkendte sprog. [Ændring 38]

1a.  Der skal være et standardiseret eFTI-format, som omfatter alle de lovgivningsmæssige oplysningskrav anført i del A i bilag I og alle de lovgivningsmæssige oplysningskrav anført i del B i bilag I i en afgrænset og særskilt del af eFTI-formatet, som er anført af medlemsstaterne. [Ændring 39]

2.  Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at fastlægge detaljerede regler vedrørende kravene fastsat i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. [Ændring 40]

Artikel 9

Krav til eFTI-udbydere

1.  eFTI-udbydere skal sikre at:

a)  data kun behandles af autoriserede brugere og i henhold til klart definerede brugerroller og behandlingsrettigheder inden for eFTI-platformen i overensstemmelse med relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav

aa)  data er interoperable [Ændring 41]

b)  data opbevares og er tilgængelige i en passende tidsperiode fire år i henhold til relevante lovgivningsmæssige oplysningskrav [Ændring 42]

c)  myndigheder de kompetente myndigheder har umiddelbar adgang til lovgivningsmæssige oplysninger vedrørende godstransport behandlet ved hjælp af deres eFTI-platforme, når denne adgang gives til myndighederne de kompetente myndigheder af en berørt erhvervsdrivende [Ændring 43]

d)  data er behørigt sikret, bl.a. mod autoriseret eller ulovlig behandling og mod utilsigtet tab, ødelæggelse eller skade.

2.  Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på at fastlægge detaljerede regler vedrørende kravene fastsat i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2. [Ændring 44]

Afsnit 3

Certificering

Artikel 10

Overensstemmelsesvurderingsorganer

1.  Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal akkrediteres i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 med henblik på at udføre certificeringen af eFTI-platforme og -udbydere fastsat i artikel 11 og 12 i denne forordning.

2.  Med henblik på akkreditering skal dette overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene fastsat i bilag II.

3.  Medlemsstaterne skal føre en opdateret liste over akkrediterede overensstemmelsesvurderingsorganer og over eFTI-platforme og eFTI-udbydere certificeret af disse organer i henhold til artikel 11 og 12. De skal offentliggøre denne liste på en officiel statslig hjemmeside. Listen vil løbende blive ajourført skal straks ajourføres hver gang de oplysninger, den indeholder, ændres, og senest den 31. marts maj hvert år. [Ændring 45]

4.  Senest den 31. marts maj hvert år skal medlemsstaterne indsende den i stk. 3 omhandlede liste til Kommissionen sammen med adresserne på de hjemmesider, hvor disse lister er blevet offentliggjort. Kommissionen offentliggør et link til disse hjemmesideadresser på sin officielle webside. [Ændring 46]

Artikel 11

Certificering af eFTI-platforme

1.  Efter ansøgning fra en udvikler af en eFTI-platform vurderer overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorvidt eFTI-platformen opfylder kravene fastlagt i artikel 8, stk. 1. Hvis vurderingen er positiv, vil et certificeringsdokument blive udstedt. Hvis vurderingen er negativ, vil overensstemmelsesvurderingsorganet informere ansøgeren om, hvorfor udbyderen ikke opfylder disse krav.

1a.   Certificeringen skal foregå uafhængigt for at undgå konkurrenceforvridning. Der skal sikres overensstemmelse med eksisterende, standardiserede platforme, som er angivet i internationale konventioner, der finder anvendelse i Unionen. [Ændring 47]

1b.  Eksisterende IT-systemer, som på nuværende tidspunkt anvendes af de erhvervsdrivende i transportsektoren til at levere lovgivningsmæssige oplysninger, og som opfylder de funktionelle krav i artikel 8, stk. 1, certificeres som eFTI-platforme. [Ændring 48]

2.  Overensstemmelsesvurderingsorganet fører en ajourført liste over certificerede eFTI-platforme samt over dem, der modtog en negativ vurdering. Den ajourførte liste skal transmitteres til berørte kompetente myndigheder, hver gang et certifikat eller en negativ vurdering udstedes.

3.  Oplysninger, der gøres tilgængelige for kompetente myndigheder ved hjælp af en certificeret eFTI-platform, ledsages af et certificeringsmærke.

4.  Udvikleren af eFTI-platforme ansøger om en fornyet vurdering af certificeringen, hvis de tekniske specifikationer vedtaget i gennemførelsesretsakterne, refereret til i artikel 7, stk. 2, revideres.

5.  Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for at supplere denne forordning med regler vedrørende certificering, brug af kvalitetsmærker og fornyelse af certificeringen af eFTI-platforme.

Artikel 12

Certificering af eFTI-udbydere

1.  Efter ansøgning fra en eFTI-udbyder vurderer overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorvidt eFTI-udbyderen opfylder kravene fastlagt i artikel 9, stk. 1. Hvis vurderingen er positiv, vil et certificeringsdokument blive udstedt. Hvis vurderingen er negativ, vil overensstemmelsesvurderingsorganet informere ansøgeren om, hvorfor udbyderen ikke opfylder disse krav.

2.  Overensstemmelsesvurderingsorganet fører en ajourført liste med certificerede eFTI-udbydere samt dem, der modtog en negativ vurdering. Den ajourførte liste skal stilles til rådighed for berørte kompetente myndigheder, hver gang der udstedes et certifikat eller en negativ vurdering.

3.  Kommission tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 13 for at supplere denne forordning med regler om certificering af eFTI-udbydere.

Kapitel IV

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 13

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, artikel 7, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 49]

3.  Den i artikel 2, artikel 7, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 50]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 2 gælder i et år efter deres ikrafttræden. [Ændring 51]

4a.   Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, sørger den for at høre de berørte interessenter og de organer, der repræsenterer dem i de relevante fora, navnlig via den ekspertgruppe, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2018)5921 af 13.9.2018 (det digitale transport- og logistikforum). [Ændring 52]

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, artikel 10, stk. 5, og artikel 11, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 53]

Kapitel V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 15

Revision

1.  Senest den ... [fem tre år fra datoen for indførelsen af denne forordning] foretager Kommissionen en evaluering af forordningen og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne evaluering skal navnlig undersøge muligheden for at udvide denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte visse business-to-business-oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere overholdelsen af de relevante krav i EU-retsakterne, der regulerer godtransport i henhold til afsnit VI i traktatens tredje del. [Ændring 54]

2.  Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 16

Overvågning

Medlemsstaterne giver hvert andet år Kommissionen følgende oplysninger, og første gang senest den ... [datoen to år fra datoen for indførelsen anvendelse af denne forordning]:

1.  antallet af kompetente myndigheder, der har gennemført tiltag for at få adgang til og behandling af information stillet til rådighed af erhvervsdrivende, i henhold til artikel 4, stk. 2

2.  antallet af berørte erhvervsdrivende, der har stillet lovgivningsmæssige oplysninger til rådighed for medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, opdelt efter transportform.

Disse oplysninger indleveres for hvert år, der er omfattet af rapporteringsperioden.

Artikel 17

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den ... [OP indsæt fire år efter sin tre år fra denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 55]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER, DER ER OMFATTET AF DENNE FORORDNING

Lovpligtige oplysningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen

Tabellen nedenfor angiver de lovpligtige oplysningskrav, der fremgår af Unionens love, som fastsætter betingelserne for godstransport på Unionens område i henhold til tredje del, afsnit VI, i traktaten samt betingelserne for overførsel af affald:

EU-lovgivning

Oplysning

Rådets forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår

EUT 052 (af 16.08.1960, s. 1121–1126)

Direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne

EUT L 368 (af 17.12.1992, s. 38–42)

[Forslag til COM(2017)0648 - 2017/0290 (COD) om ændring af direktiv 92/106/EØF ]

Forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel

EUT L 300/72 (af 14.11.2009, s. 72-87)

[Forslag til COM(2017)0281 - 2017/0123 (COD) om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009]

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1998 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed

EUT L 299/1 (af 14.11.2015, s. 1-142)

Direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods

EUT L 260, (af 30.9.2008, s. 13–59)

Henvisninger til ADR, RID, ADN(12)

Forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald

(EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1-98)

Befragterens navn og adresse

Artikel 6.1

Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11)

 

Varernes art og vægt

Artikel 6.1

Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11)

 

Sted og dato for modtagelse af varerne, der skal transporteres

Artikel 6.1

Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11)

 

Stedet, hvor varerne skal afleveres

Artikel 6.1

Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11)

 

Rute eller afstand, hvis disse faktorer retfærdiggør en fragtberegning, som afviger fra det almindelige gældende befordringsvederlag

Artikel 6.1

Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11)

 

 

 

 

 

 

I givet fald grænseovergangsstederne

Artikel 6.1

Artikel 3 (henvisning til artikel 6 i Rådets forordning nr. 11 af 27. juni 1960)

 

Jernbanepålæsnings- og jernbaneaflæsningsterminaler

Artikel 3

 

Lastnings- og losningshavne på indre vandveje

Artikel 3

 

Sølastnings- og sølosningshavne

Artikel 3

 

Stempel fra jernbane- eller havnemyndighederne, som er påsat på jernbanestationerne eller de indre vandveje eller de pågældende søhavne, når den del af rejsen, der finder sted med tog eller ad indre vandveje eller til søs, er udført

Artikel 3

 

[Afskiberens navn, adresse, kontaktoplysninger og underskrift]

[Artikel 3.2, litra a) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

[Sted og dato, hvor den kombinerede transport begynder i Unionen]

[Artikel 3.2, litra b) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

[Modtagerens navn, adresse og kontaktoplysninger]

[Artikel 3.2, litra c) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

[Sted og dato, hvor den kombinerede transport slutter i Unionen]

[Artikel 3.2, litra d) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

[Afstand i fugleflugtslinje mellem stedet, hvor den kombinerede transport begynder, og stedet, hvor den kombinerede transport slutter, i Unionen]

[Artikel 3.2, litra e) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

 

 

 

 

[En beskrivelse, underskrevet af afskiberen, af ruten for den kombinerede transport, der som minimum omfatter følgende detaljer for hver etape, herunder hver transportmåde, som udgør etapen, der ikke er ad vej i Unionen:

i) etapens rækkefølge (dvs. første etape, etape, der ikke er ad vej, eller sidste etape)

ii) transportvirksomhedens navn, adresse og kontaktoplysninger

iii) transportmåde og rækkefølgen heraf i løbet af transporten.]

 

 

[Artikel 3.2, litra f) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

 

 

 

 

[Identifikation af den intermodale lasteenhed, som transporteres]

[Artikel 3.2, litra g) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

 

 

 

 

[For den indledende transportetape ad vej:

i) stedet til omladning til etapen, der ikke er ad vej

ii) længden af den indledende transportetape ad vej i fugleflugtslinje mellem stedet til lastning og den første omladningsterminal

iii) hvis den indledende etape ad vej er gennemført, transportvirksomhedens underskrift, som bekræfter, at transporten ad vej er udført.]

[Artikel 3.2, litra h) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

 

 

 

 

[For den afsluttende transportetape ad vej:

i) stedet, hvor varerne [over]tages fra etapen, der ikke er ad vej (transport ad jernbane, indre vandveje eller til søs)

iii) længden af den afsluttende transportetape ad vej i fugleflugtslinje mellem stedet til omladning og stedet, hvor den kombinerede transport slutter i Unionen). ]

[Artikel 3.2, litra i) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

 

 

 

 

[For etapen, der ikke er ad vej:

i) hvis etapen, der ikke er ad vej, er gennemført, transportvirksomhedens (eller transportvirksomhederne i tilfælde af flere typer transport på etapen, der ikke er ad vej) underskrift, som bekræfter, at transporten på etapen, der ikke er ad vej, er udført

iii) om muligt en underskrift eller et segl fra de pågældende jernbane- eller havnemyndigheder i de pågældende terminaler (jernbanestation eller havn) langs transportetapen, der ikke er ad vej, som bekræfter, at den pågældende del af transportetapen, der ikke er ad vej, er gennemført. ]

[Artikel 3.2, litra j) (erstatter artikel 3 i Rådets direktiv 92/106/EØF)]

 

 

 

 

 

Afsenderens navn, adresse og underskrift

Artikel 8.3, litra a)

[Artikel 8.3, litra a) (ingen foreslåede ændringer)]

 

Transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift

Artikel 8.3, litra b)

[Artikel 8.3, litra b) (ingen foreslåede ændringer)]

 

Modtagerens navn og adresse samt — efter at varerne er leveret — modtagerens underskrift og datoen for leveringen

Artikel 8.3, litra c)

[Artikel 8.3, litra c) (ingen foreslåede ændringer)]

 

 

 

Sted og dato for overtagelsen af varerne samt det sted, hvor varerne skal leveres

Artikel 8.3, litra d)

[Artikel 8.3, litra d) (ingen foreslåede ændringer)]

 

 

 

Den almindeligt benyttede betegnelse for varerne og emballeringsmetoden samt, hvis der er tale om farligt gods, en alment anerkendt beskrivelse af varerne samt antallet af pakker og særlig mærkning og særlige numre på pakkerne

Artikel 8.3, litra e)

[Artikel 8.3, litra e) (ingen foreslåede ændringer)]

 

 

Varernes bruttovægt eller mængden af varer udtrykt på anden vis

Artikel 8.3, litra f)

[Artikel 8.3, litra f) (ingen foreslåede ændringer)]

 

 

Motorkøretøjets og påhængsvognens nummerplader

Artikel 8.3, litra g)

[Artikel 8.3, litra g) (ingen foreslåede ændringer)]

 

 

Den sikkerhedsgodkendte fragtagents entydige alfanumeriske identifikationskode, der er tildelt af den kompetente myndighed

Bilag 6.3.2.6, litra a)

 

 

En entydig identifikationskode for forsendelsen, f.eks. nummeret på (firma- eller hoved)luftfragtbrevet

Bilag 6.3.2.6, litra b)

 

 

Forsendelsens indhold (**)

Bilag 6.3.2.6, litra c)

 

 

Forsendelsens sikkerhedsstatus, dvs.

- "SPX", der betyder, at forsendelsen er sikret til transport med passager-, fragt- og postfly, eller

- "SCO", der betyder, at forsendelsen kun er sikret til transport med fragt- og postfly, eller

- "SHR", der betyder, at forsendelsen er sikret til transport med passager-, fragt- og postfly i overensstemmelse med de krav, der gælder for højrisikoforsendelser

Bilag 6.3.2.6, litra d)

 

 

Årsagen til, at der er udstedt sikkerhedsstatus, med angivelse af:

- "KC", der betyder, at forsendelsen er modtaget fra en kendt befragter, eller

- "AC", der betyder, at forsendelsen er modtaget fra en registreret befragter, eller

- "RA", der betyder, at forsendelsen er blevet udvalgt af en sikkerhedsgodkendt fragtagent

- De anvendte screeningsmidler eller –metoder, eller

- Begrundelsen for at undtage forsendelsen fra screening

Bilag 6.3.2.6, litra e)

 

 

Navnet på den person, der udstedte denne sikkerhedsstatus, eller en tilsvarende identifikation samt dato og tidspunkt for udstedelsen

Bilag 6.3.2.6, litra f)

 

 

Den entydige identifikationskode, der er tildelt af den kompetente myndighed, til en sikkerhedsgodkendt fragtagent, der har accepteret den sikkerhedsstatus, som en anden sikkerhedsgodkendt fragtagent har givet forsendelsen

Bilag 6.3.2.6, litra g)

 

 

Krav om generelle oplysninger i transportdokumentet

 

 

 

 

 

 

5.4.1.1.1

 

Krav om generelle oplysninger vedrørende transport i tankskibe

 

 

 

 

 

 

5.4.1.1.2 – Kun ADN

 

Krav om specifikke oplysninger, der skal vedlægges i forbindelse med bestemte typer farligt gods eller bestemte emballager, eller i tilfælde af en transportkæde, der omfatter forskellige transportmåder, i henhold til de særlige bestemmelser i kapitel 5.4 i de respektive bilag til ADR, RID og ADN

 

 

 

 

 

 

5.4.1.1.3 til 5.4.1.1.21 –ADR og RID

5.4.1.1.3 til 5.4.1.1.22 –ADN

 

Krav til supplerende og særlige oplysninger vedrørende bestemte klasser af farligt gods

 

 

 

 

 

 

5.4.1.2

 

Ikke-farligt gods

5.4.1.5

 

Containerpakkeattest

5.4.2

 

Skriftlige anvisninger

 

 

 

 

 

 

5.4.3

 

Oplysninger i anmeldelsesformularen til overførsler af affald, der er underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1013/2006

 

 

 

 

 

 

 

Bilag IA

Oplysninger i transportformularen til overførsler af affald, der er underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1013/2006

 

 

 

 

 

 

 

Bilag IB

Oplysninger i formularen, som ledsager overførslerne af affald, der er underlagt kravene om generelle oplysninger i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1013/2006

 

 

 

 

 

 

 

Bilag VII

Medlemsstaternes love

Tabellen nedenfor angiver medlemsstaternes relevante nationale lovgivning, som vedrører områder, der er omfattet af tredje del, afsnit VI, i traktaten, og som kræver tilvejebringelse af oplysninger, der er helt eller delvist identiske med oplysningerne angivet i punkt A i nærværende bilag.

[Medlemsstat]

Lovgivning

Oplysning

[Henvisning til lovgivning]

[Henvisning til lovgivning]

[…]

[Henvisning til lovgivning])

[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt]

[Henvisning til artikel]

[Henvisning til artikel]

 

 [Henvisning til artikel]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt]

[Henvisning til artikel]

[Henvisning til artikel]

[…]

 [Henvisning til artikel]

[Medlemsstat]

Lovgivning

Oplysning

[Henvisning til lovgivning]

[Henvisning til lovgivning]

[…]

[Henvisning til lovgivning])

[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt]

[Henvisning til artikel]

[Henvisning til artikel]

 

 [Henvisning til artikel]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[Oplysning som angivet i artiklen i den pågældende retsakt]

[Henvisning til artikel]

[Henvisning til artikel]

[…]

 [Henvisning til artikel]

BILAG II

KRAV VEDRØRENDE BEMYNDIGEDE ORGANER

1.  I forbindelse med notifikation skal et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylde kravene i stk. 2-11.

2.  Overensstemmelsesvurderingsorganet skal oprettes i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning og skal være en juridisk person.

3.  Overensstemmelsesvurderingsorganet skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af organisationen eller eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, det vurderer.

Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation og/eller brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i konstruktion, fremstilling, tilvejebringelse, sammenbygning, brug eller vedligeholdelse af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, som det vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke er tale om interessekonflikter, anses for at være et sådant organ.

4.  Et overensstemmelsesvurderingsorgan, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør, montør, køber, ejer, bruger eller reparatør af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder, som de vurderer, eller repræsentant for nogle af disse parter.

Overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være direkte involveret i konstruktion, fremstilling, omsætning, installering, anvendelse eller vedligeholdelse af eFTI-platformen eller platformens tjenesteudbyder eller enheden eller repræsentere parter, der er involveret i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningsservice.

Overensstemmelsesvurderingsorganet skal sikre, at dets dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af dets overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

5.  Overensstemmelsesvurderingsorganet og dets personale skal udføre overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og ikke påvirkes af nogen form for pression og incitament, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på deres afgørelser eller resultaterne af deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, særlig fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.  Overensstemmelsesvurderingsorganet skal kunne gennemføre alle de overensstemmelsesvurderingsopgaver, som pålægges det i artikel 12 og 13, og for hvilke det er blevet bemyndiget, uanset om disse opgaver udføres af overensstemmelsesvurderingsorganet selv eller på dets vegne og på dets ansvar.

Til enhver tid og for hver certificeringsprocedure, som det er blevet notificeret for, skal overensstemmelsesvurderingsorganet have følgende til rådighed:

a)  det nødvendige personale med teknisk viden og tilstrækkelig og relevant erfaring til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne

b)  beskrivelser af de procedurer, i overensstemmelse med hvilke overensstemmelsesvurdering foretages, og som sikrer gennemsigtighed i og mulighed for at reproducere disse procedurer. Det skal have indført hensigtsmæssige politikker og procedurer, som skelner mellem de opgaver, som det udfører i sin egenskab af bemyndiget organ, og andre aktiviteter

c)  procedurer, der sætter det i stand til at udføre sine aktiviteter under behørig hensyntagen til de pågældende virksomheders størrelse, den sektor, som de opererer inden for, og deres struktur, til, hvor kompleks den pågældende teknologi er.

Overensstemmelsesvurderingsorganet skal have de nødvendige midler til på en egnet måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne.

7.  Det personale, som skal udføre overensstemmelsesvurderingsopgaverne, skal have:

a)  en god teknisk og faglig uddannelse omfattende alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter inden for det område, på hvilket overensstemmelsesvurderingsorganet er blevet bemyndiget

b)  et tilstrækkeligt kendskab til kravene vedrørende de vurderinger, de foretager, og den nødvendige bemyndigelse til at udføre sådanne vurderinger

c)  et tilstrækkeligt kendskab til og en tilstrækkelig forståelse af de i artikel 9 omhandlede krav

d)  den nødvendige færdighed i at udarbejde de overensstemmelsescertifikater, redegørelser og rapporter, som dokumenterer, at vurderingerne er blevet foretaget.

8.  Det skal sikres, at overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, arbejder uvildigt.

Aflønningen af et overensstemmelsesvurderingsorgans øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, må ikke være afhængig af antallet af foretagne vurderinger eller af resultatet af disse vurderinger.

9.  Overensstemmelsesvurderingsorganer skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre staten er ansvarlig i henhold til national lovgivning, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.

10.  Overensstemmelsesvurderingsorganets personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til artikel 12 og 13 eller enhver bestemmelse i en national lov, som gennemfører dem, undtagen over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres. Ejendomsrettigheder skal beskyttes.

11.  Overensstemmelsesvurderingsorganerne skal deltage i eller sikre, at deres personale, der er ansvarligt for at foretage overensstemmelsesvurdering, er orienteret om de relevante standardiseringsaktiviteter og de relevante lovgivningsaktiviteter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 265.
(2)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 265.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(5)Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse, meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (COM(2017)0134).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(7)Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 fastsættende regler og almindelige principper vedrørende mekanismer for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens brug af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(8)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(11)EUT C … .
(12)Henvisninger til ADR, RID og ADN skal forstås som defineret i artikel 2, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, i direktiv 2008/68/EF. Numrene, der henvises til, er numrene på de pågældende bilag til ADR, RID og ADN.


Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel ***
PDF 116kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018 – C8-0445/2018 – 2018/0272(NLE))
P8_TA(2019)0140A8-0083/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018),

–  der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10877/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. de første afsnit i artikel 207, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0445/2018),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0083/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Socialistiske Republik Vietnams regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0141.


Frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel (beslutning)
PDF 151kWORD 52k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 med udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018 – C8-0445/2018 – 2018/0272M(NLE))
P8_TA(2019)0141A8-0093/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10861/2018),

–  der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale af 9. oktober 2018 mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10877/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. de første afsnit i artikel 207, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0445/2018),

–  der henviser til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde(1),

–  der henviser til udkast til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam,

–  der henviser til udkast til investeringsbeskyttelsesaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab(2) (FLEGT-forordningen),

–  der henviser til Kommissionens forslag til en plan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (COM(2003)0251),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2016 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (10721/2016),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning(3) (EU's tømmerforordning),

–  der henviser til rapporterne af 31. maj 2018 fra Environmental Investigation Agency med titlen "Serial Offender: Vietnam's continued imports of illegal Cambodian timber"(4) og af 25. september 2018 med titlen "Vietnam in Violation: Action required on fake CITES permits for rosewood trade"(5),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) for perioden 2015-2030,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev opnået den 12. december 2015 på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21),

–  der henviser til Bonn Challenge fra 2011, som er en global indsats for at genoprette 150 mio. hektar af verdens ryddede og udpinte arealer inden 2020 og 350 mio. hektar inden 2030,

–  der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) fra 2012 med titlen "Green carbon, black trade: illegal logging, tax fraud and laundering in the world's tropical forests"(6),

–  der henviser til FN's konventioner om bekæmpelse af kriminalitet og korruption, herunder konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og konventionen mod korruption,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019(7) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0093/2019),

A.  der henviser til, at Vietnam i 2010 blev det tredje land i Asien, efter Indonesien og Malaysia, til at indlede forhandlinger om en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT); der henviser til, at forhandlingerne blev afsluttet i maj 2017, og at aftalen blev undertegnet den 19. oktober 2018;

B.  der henviser til, at formålet med den frivillige partnerskabsaftale er at danne et retsgrundlag, der skal sikre, at al import af træ og træprodukter fra Vietnam til EU, der er omfattet af den frivillige partnerskabsaftale, er fremstillet lovligt; der henviser til, at frivillige partnerskabsaftaler generelt har til formål at fremme systemiske ændringer i skovbrugssektoren med sigte på bæredygtig skovforvaltning, at udrydde ulovlig skovhugst og at bidrage til de globale bestræbelser på at standse skovrydning og skovforringelse;

C.  der henviser til, at Vietnam er et vigtigt land hvad angår træhandel, er hjemsted for verdens fjerdestørste eksportorienterede træbehandlingssektor og stræber efter at blive den største; der henviser til, at Vietnam som knudepunkt for forarbejdning er en stor eksportør af træprodukter til EU, men også til lande i regionen, navnlig Kina og Japan;

D.  der henviser til, at Vietnam er en stor importør af træ og træprodukter, og at landets fabrikker i 2017 forbrugte ca. 34 millioner kubikmeter træ og træprodukter, hvoraf 25 % blev importeret, og 75 % stammede fra indenlandske plantager, hvoraf mange ejes og forvaltes af små landbrugere; der henviser til, at importen steg med 68 % i perioden 2011-2017; der henviser til, at Vietnam i de seneste år har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe den indenlandske skovrydning og har øget sit skovareal fra 37 % i 2005 til 41,65 % i 2018, herunder industriplantager; der henviser til, at Vietnam siden 2016 har håndhævet et forbud mod at rydde indenlandske naturskove;

E.  der henviser til, at de største oprindelseslande for heltømmer og savet træ i 2017 var Cameroun, USA og Cambodja sammen med Den Demokratiske Republik Congo (DRC) som en vigtig leverandør; der henviser til, at Cambodja siden 2015 har været Vietnams næststørste leverandør af tropisk træ til trods for et rapporteret forbud(8) mod eksport til Vietnam; der henviser til, at der blev indberettet en stigning på 43 % i volumen og en stigning på 40 % i værdien af importen fra afrikanske lande mellem 2016 og 2017; der henviser til, at NGO'er med relevant ekspertise har påpeget, at træ, der eksporteres fra Cambodja og Den Demokratiske Republik Congo, bør betragtes som "højrisikotræ", mens uforarbejdet træ ofte importeres fra lande, der er kendetegnet ved en svag regeringsførelse, et højt korruptions- eller konfliktniveau og med omfattende risiko for ulovlig skovhugst;

F.  der henviser til, at Cambodja har den femtehøjeste afskovningsrate i verden, og at FN's statistikker viser, at Cambodjas skovdække faldt fra 73 % i 1990 til 57 % i 2010;

G.  der henviser til, at Cambodja på grundlag af artikel 3 i subdekret nr. 131 af 28. november 2006 forbyder eksport af rundtømmer, undtagen fra plantager, rå brædder, undtagen fra plantager, og kvadratisk og rektangulært træ med en tykkelse og bredde på mere end 25 cm(9); der henviser til, at al eksport af naturlige træprodukter fra Cambodja i princippet anses for at være i strid med Cambodjas lovgivning; der henviser til, at Vietnam ifølge den frivillige partnerskabsaftale har forpligtet sig til kun at importere træ, der er lovligt fældet i overensstemmelse med oprindelseslandets nationale lovgivning;

H.  der henviser til, at en frivillig partnerskabsaftale indebærer, at et land forpligter sig til at udarbejde en politik, der skal sikre, at kun træ og træprodukter, der er verificeret som lovligt, vil blive eksporteret til EU(10); der henviser til, at Vietnam vil skulle vedtage lovgivning, der indfører systemet til verifikation af træprodukters lovlighed, og oprette de nødvendige administrative strukturer og den nødvendige kapacitet for at gennemføre og håndhæve sine forpligtelser under den frivillige partnerskabsaftale; der henviser til, at denne frivillige partnerskabsaftale vil gælde for træ og træprodukter, der er beregnet til både hjemmemarkedet og eksportmarkederne, undtagen det sidste skridt i FLEGT-licensordningen, som for øjeblikket kun er beregnet til eksport til EU;

I.  der henviser til, at Vietnam har forpligtet sig til at vedtage lovgivning, der sikrer, at kun lovligt fremstillet træ(11) importeres til dets marked, på grundlag af krav om rettidig omhu vedrørende træ og importører af træprodukter; der henviser til, at Vietnam også har forpligtet sig til at anerkende de relevante lovgivninger i hugstlande som en del af definitionen af lovlighed i henhold til den frivillige partnerskabsaftale;

J.  der henviser til, at fremme af denne frivillige partnerskabsaftale i regionen vil spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke økonomisk integration og nå de internationale mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at indgåelsen af nye frivillige partnerskabsaftaler – navnlig med Kina, som grænser op til Vietnam og er en central aktør i sektoren for forarbejdet træ – vil gøre det muligt at give garantier med hensyn til lovligheden og bæredygtigheden af handelen med træ og træprodukter i regionen;

K.  der henviser til, at først når Vietnam har bevist, at alle forpligtelser(12) er gennemført fuldt ud under den frivillige partnerskabsaftale, og har opbygget kapacitet til at håndhæve den beslægtede nationale lovgivning, vil landet kunne tiltræde EU's FLEGT-licensordning; der henviser til, at træ, der importeres i henhold til en FLEGT-licensordning, anses for at være lovligt i henhold til EU's tømmerforordning; der henviser til, at Vietnams tiltrædelse af FLEGT-licensordningen godkendes ved en delegeret retsakt;

L.  der henviser til, at frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam vil liberalisere handelen med træ og træprodukter, når den træder i kraft, og at import fra Vietnam vil være omfattet af de generelle krav om rettidig omhu i EU's tømmerforordning, indtil FLEGT-licenseringen påbegyndes(13);

1.  minder om, at bæredygtig og inklusiv skovforvaltning og skovforvaltningspraksis er afgørende for at nå de mål, der er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen;

2.  opfordrer EU til at sikre, at den frivillige partnerskabsaftale er sammenhængende med alle EU's politikker, herunder på områderne udvikling, miljø, landbrug og handel;

3.  går stærkt ind for FLEGT-processen med Vietnam i betragtning af landets rolle i sektoren for træforarbejdning; glæder sig over undertegnelsen af den frivillige partnerskabsaftale med Vietnam, som er udformet til gradvist at gennemføre en fuldstændig politisk reform i landet med henblik på at fjerne ulovligt fremstillet træ fra de vietnamesiske aktørers forsyningskæder; glæder sig over Vietnams engagement og de fremskridt, der er gjort indtil nu, og er klar over, at en fuldstændig gennemførelse af den frivillige partnerskabsaftale vil være en langsigtet proces, der ikke alene indebærer vedtagelse af et helt sæt af retsakter (verifikationssystemet), men også sikrer, at der er tilstrækkelig administrativ kapacitet og ekspertise til at gennemføre og håndhæve den frivillige partnerskabsaftale; minder om, at FLEGT-licenseringen først kan påbegyndes, når Vietnam har påvist, at dets system til verifikation af træprodukters lovlighed er parat; noterer sig de udfordringer, der udgøres af koordineringen mellem de nationale og provinsielle niveauer, som er nødvendig for på passende og konsekvent vis at håndhæve den frivillige partnerskabsaftale i hele landet, og opfordrer Vietnams regering til at sikre denne koordinering;

4.  minder om, at gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale nødvendigvis skal supplere EU's forpligtelser på miljøbeskyttelsesområdet og sikre sammenhæng med forpligtelser om forebyggelse af omfattende skovrydning;

5.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer til gennemførelsen af denne frivillige partnerskabsaftale, herunder at sikre tilstrækkelige ressourcer til EU-delegationen i Hanoi samt finansielle ressourcer til Vietnam inden for rammerne af de nuværende og fremtidige instrumenter til udviklingssamarbejde, som skal øremærkes specifikt til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at bistå de vietnamesiske myndigheder og civilsamfundet, bl.a. ved at stille satellitbilleder til rådighed for dem; opfordrer EU til at rette sin indsats mod at styrke Vietnams retlige ramme og institutionelle kapacitet ved at tage fat på de tekniske og økonomiske udfordringer, som hindrer en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende nationale og internationale bestemmelser;

6.  anerkender de tilsagn, som Vietnams træindustri har givet om at fjerne ulovligt træ fra forsyningskæderne og øge kendskabet til disse forhold; understreger dog, at et skift i tankegangen inden for industrien og en solid håndhævelse er af afgørende betydning; minder om, at forekomsten af ulovligt træ i forsyningskæder risikerer at skade den vietnamesiske forarbejdningsindustris omdømme;

7.  er dog klar over, at Vietnam tidligere har stået over for en betydelig udfordring med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel med træ fra Laos og i de senere år fra Cambodja; mener, at Vietnam og leverandørlandene i sådanne tilfælde sammen er ansvarlige for at give næring til denne ulovlige handel, eftersom de vietnamesiske myndigheder, navnlig på provinsniveau, har truffet formelle afgørelser, der er i strid med lovgivningen i hugstlandet, såsom forvaltning af formelle importkvoter;

8.  glæder sig over, at Vietnam har forpligtet sig til at vedtage lovgivning, der sikrer, at kun lovligt fremstillet træ importeres til dets marked, baseret på obligatorisk rettidig omhu for importører, hvilket er et af de vigtigste resultater af den frivillige partnerskabsaftale; minder om, at kravene om rettidig omhu ikke bør reduceres til en ren "afkrydsningsøvelse", men at de bør omfatte alle nødvendige skridt – såsom indsamling af oplysninger, vurdering af risici og iværksættelse af yderligere foranstaltninger til at mindske eventuelle konstaterede risici med henblik på at nedbringe risikoniveauet til "ubetydeligt" – som skal håndhæves af de kompetente nationale myndigheder gennem forsvarlige og systematiske kontroller af individuelle virksomheder; fremhæver den udfordring, der ligger i at håndhæve krav om rettidig omhu gennem toldmyndighederne, hvilket vil kræve tilstrækkelig undervisning; minder om, at de vietnamesiske myndigheder bør indføre en ordning om rettidig omhu svarende til den, der er beskrevet i EU's tømmerforordning, og understreger behovet for at fastsætte bestemmelser om bemærkninger fra uafhængige tredjeparter i den nationale lovgivning om rettidig omhu; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at overveje tredjepartsaudit og offentlig rapportering fra virksomheder som krav i deres ordning om rettidig omhu, til at yde tilstrækkelig støtte til virksomheder, der opfylder deres forpligtelser, og til at undgå at pålægge leverandører af træ til husholdninger uforholdsmæssigt store byrder og samtidig undgå at skabe smuthuller;

9.  opfordrer Vietnams regering til at sørge for passende, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner for overtrædelse af lovgivningen om gennemførelse af systemet til verifikation af træprodukters lovlighed, hvilket i tilfælde af import ville omfatte et fuldstændigt forbud mod markedsføring af ulovligt træ på det vietnamesiske marked samt beslaglæggelse af sådant træ;

10.  glæder sig over de uafhængige evaluerings-, klage- og feedbackmekanismer og opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at sikre, at disse imødekommes på passende vis, herunder via effektive og afskrækkende håndhævelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt; forventer, at disse mekanismer fungerer i fuld gennemsigtighed og fremmer udvekslingen af oplysninger mellem civilsamfundet og de håndhævende myndigheder; glæder sig over Vietnams tilsagn om at sikre uafhængig overvågning af gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale fra civilsamfundsorganisationer, skovforeninger, virksomheder, fagforeninger, lokalsamfund og folk, der bor i skovområderne; understreger, at det er yderst vigtigt, at de inddrages og har adgang til relevante og ajourførte oplysninger, således at de sættes i stand til at opfylde deres rolle i denne proces og til yderligere at bidrage til troværdigheden af systemet til verifikation af træprodukters lovlighed og den fortsatte styrkelse heraf; glæder sig over, at Vietnam har forpligtet sig til at give civilsamfundet adgang til den nationale database om skovbrug, og opfordrer regeringen til at sende gennemførelseslovgivningen om systemet til verifikation af træprodukters lovlighed til offentlig høring og tage tilbagemeldingen herom i betragtning;

11.  glæder sig over inddragelsen af civilsamfundsorganisationer under og efter forhandlingerne om den frivillige partnerskabsaftale og opfordrer indtrængende Vietnams regering til at sikre reel og fuld inklusion under og efter hele gennemførelsesfasen, som dækker hele den frivillige partnerskabsaftales anvendelsesområde, herunder importkontrol, krav om rettidig omhu, organisationsklassificeringssystemet og risikobaseret kontrol af virksomheder og FLEGT-licenser; understreger vigtigheden af at inddrage lokalsamfundene både af socioøkonomiske årsager og for at sikre en korrekt gennemførelse af den nye skovbrugslovgivning og forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale;

12.  fordømmer på det kraftigste den ulovlige handel med træ, der finder sted på tværs af den cambodjanske grænse, og opfordrer myndighederne i begge lande til at sætte en øjeblikkelig og fuldstændig stopper for de ulovlige strømme som en absolut nødvendighed for en vellykket videreførelse af processen for den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til at efterforske, fjerne og retsforfølge dem, der er ansvarlige for at have godkendt og forestået den ulovlige handel fra Cambodja og andre steder; glæder sig over de vietnamesiske myndigheders nylige beslutning om kun at tillade handel med træ gennem de primære internationale kanaler og at styrke håndhævelseskapaciteterne mod ulovlig handel; opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til omgående at kategorisere træ fra Cambodja som "højrisikotræ" og sikre, at den cambodjanske lovgivning om skovhugst og eksport af træ overholdes i overensstemmelse med forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer de to lande til at fremme og forbedre dialogen, det grænseoverskridende samarbejde, udvekslingen af handelsdata og oplysninger om risici i forbindelse med den ulovlige handel med træ og den respektive gældende lovgivning, og opfordrer dem til at inddrage EU i bestræbelserne på at fremme denne dialog; opfordrer Vietnam og Cambodja til at anmode om støtte fra Interpol og samarbejde om effektive og langsigtede foranstaltninger til bekæmpelse af udbredt ulovlig skovhugst og grænseoverskridende smugling af træ til Vietnam; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at anvende de samme foranstaltninger på import fra andre leverandørlande, hvor der er eller kan opstå lignende problemer, navnlig i Afrika såsom i Den Demokratiske Republik Congo;

13.  understreger behovet for at tage fat på den regionale dimension af ulovlig skovhugst og transport, forarbejdning og handel med ulovligt træ i hele forsyningskæden; opfordrer til, at denne regionale dimension medtages i evalueringen af den frivillige partnerskabsaftale i form af en vurdering af forbindelsen mellem forekomsten af svagere håndhævelsesmekanismer i andre lande i regionen og stigningen i eksporten fra disse lande til EU;

14.  understreger, at dårlig regeringsførelse og korruption i skovbrugssektoren fremskynder ulovlig skovhugst og skovforringelse, og understreger, at FLEGT-initiativets succes også afhænger af bekæmpelsen af svig og korruption i hele træforsyningskæden; opfordrer indtrængende Vietnams regering til at arbejde for at standse den udbredte korruption og imødegå andre faktorer, der giver næring til denne handel, navnlig hvad angår toldmyndigheder og andre myndigheder, der kommer til at spille en afgørende rolle i gennemførelsen og håndhævelsen af den frivillige partnerskabsaftale, som et konkret signal om, at Vietnam er fuldt engageret i partnerskabsprocessen; understreger, at det er nødvendigt at sætte en stopper for straffriheden i skovbrugssektoren ved at sikre, at overtrædelser retsforfølges;

15.  glæder sig over den vietnamesiske regerings nylige vedtagelse af en handlingsplan for gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale og opfordrer regeringen til at følge en konkret, tidsbundet og målelig tilgang; glæder sig over ikrafttrædelsen af den nye lov om skovbrug den 1. januar 2019, som omfatter et forbud mod import af ulovligt fremstillet træ i Vietnam, og opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til at håndhæve dette forbud og til om nødvendigt hurtigt at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at bygge bro over kløften, indtil systemet til verifikation af træprodukters lovlighed bliver operationelt;

16.  glæder sig over medtagelsen af bestemmelser om bæredygtig forvaltning af skove i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, som også knytter an til den frivillige partnerskabsaftale; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på handel med træ og træprodukter under gennemførelsen af frihandelsaftalen og til nøje at overvåge handelsstrømme for at sikre, at yderligere handelsliberalisering ikke medfører yderligere risici for ulovlig handel;

17.  anmoder Kommissionen om årligt at aflægge rapport til Parlamentet om de fremskridt, Vietnam har gjort med hensyn til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, herunder hvad angår kravene i denne beslutning, og om det fælles gennemførelsesudvalgs aktiviteter med henblik på at give mulighed for, at der træffes en informeret afgørelse, når den delegerede retsakt om tilladelse til godkendelse af FLEGT-licenser foreslås; opfordrer Kommissionen til at overveje at forbedre forordningen om FLEGT-licenser ved den næste revision, således at den sættes i stand til at reagere hurtigt på tilfælde af betydelige overtrædelser af forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale;

18.  opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen og EU's tømmerforordning med de vigtigste importlande i regionen og EU's vigtigste handelspartnere såsom Kina og Japan og til i højere grad at prioritere behovet i de bilaterale forbindelser med disse lande, herunder i handelsforbindelserne, for konkrete løsninger til at standse ulovlig handel med træ med henblik på at skabe lige vilkår på verdensplan for at tackle dette spørgsmål; støtter Kommissionen med hensyn til at indlede forhandlinger om en frivillig partnerskabsaftale med Vietnams nabolande, så snart de nødvendige betingelser er opfyldt, og understeger betydningen af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler i fremtidige udviklings- og samarbejdsinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at indføre instrumenter til at fremme udveksling af bedste praksis mellem Vietnam og andre lande, der allerede har indgået frivillige partnerskabsaftaler med EU;

19.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, Den Socialistiske Republik Vietnams og Kongeriget Cambodjas regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 329 af 3.12.2016, s. 8.
(2) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.
(3) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
(4) https://eia-international.org/wp-content/uploads/eia-serial-offender-web.pdf
(5) https://eia-international.org/report/vietnam-violation-action-required-fake-cites-permits-rosewood-trade/
(6) Nellemann, C., INTERPOL Environmental Crime Programme (eds). 2012. Green Carbon, Black Trade: Illegal Logging, Tax Fraud and Laundering in the Worlds Tropical Forests. A Rapid Response Assessment. De Forenede Nationers Miljøprogram, GRIDArendal, http://wedocs.unep.org/bitstream/handle/20.500.11822/8030/Green%20carbon%20Black%20Trade_%20Illegal %20logging.pdf?sequence=5&isAllowed=y
(7) Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2019)0140.
(8) https://www.phnompenhpost.com/national/despite-ban-timber-exports-vietnam-nearing-2016-total
(9) https://eia-international.org/wp-content/uploads/eia-serial-offender-web.pdf, s. 6.
(10) Den frivillige partnerskabsaftale omfatter alle de vigtigste produkter, der eksporteres til EU, navnlig de fem obligatoriske træprodukter ifølge definitionen i FLEGT-forordningen fra 2005 (heltømmer, savet træ, jernbanesveller, krydsfinér og finer), og omfatter desuden en række andre træprodukter som f.eks. træflis, parketstaver, spånplader og træmøbler. Den frivillige partnerskabsaftale omfatter eksport til alle tredjelande, selv om licensordningen, i hvert fald i første omgang, kun gælder for eksport til EU.
(11) I henhold til artikel 2, litra j), i den frivillige partnerskabsaftale dækker "lovligt fremstillet træ" (i det følgende også benævnt "lovligt træ") træprodukter, der er fældet eller importeret og fremstillet i overensstemmelse med Vietnams lovgivning, der er nævnt i bilag II, og andre relevante bestemmelser i denne aftale. For så vidt angår importeret træ dækker det træprodukter, der er fældet, fremstillet og eksporteret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i hugstlandet og de procedurer, der er beskrevet i bilag V.
(12) EU og Vietnam skal først foretage en fælles vurdering af, om systemet til verifikation af træprodukters lovlighed er parat til at blive omfattet af FLEGT-licensordningen. Kun hvis begge parter er enige om, at systemet er tilstrækkeligt robust, vil licenseringen kunne påbegyndes.
(13) Artikel 13.8, stk. 2, litra a): "[hver part] fremmer handel med skovprodukter fra bæredygtigt forvaltede skove, der er høstet i overensstemmelse med hugstlandets nationale lovgivning. Dette kan omfatte indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)".


Protokol om ændring af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger ***
PDF 113kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere protokollen om ændring af Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (10923/2018 – C8-0440/2018 – 2018/0238(NLE))
P8_TA(2019)0142A8-0070/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10923/2018),

–  der henviser til protokollen om ændring af Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (ETS nr. 108), (CETS nr. 223),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 16 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0440/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0070/2019),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.


Bemyndigelse af medlemsstaterne til at blive part i Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder ***
PDF 117kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at blive parter i Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder (CETS nr. 218) (12527/2018 – C8-0436/2018 – 2018/0116(NLE))
P8_TA(2019)0143A8-0080/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12527/2018),

–  der henviser til Europarådets konvention om en integreret tilgang til tryghed, sikkerhed og service i forbindelse med fodboldkampe og andre sportsbegivenheder (CETS nr. 218),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 87, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0436/2018),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/348/RIA af 25. april 2002 om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2017 om en integreret tilgang til sportspolitikken: god forvaltning, tilgængelighed og integritet(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0080/2019),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

(1) EFT L 121 af 8.5.2002, s. 1.
(2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 2.


Protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem EU og Kina (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 113kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af Unionen og medlemsstaterne af protokollen om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (05083/2015 – C8-0022/2019 – 2014/0327(NLE))
P8_TA(2019)0144A8-0168/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05083/2015),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side (05880/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0022/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0168/2019),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.


Euro-Middelhavsaftalen mellem EU og Egypten (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 115kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (10219/2016 – C8-0135/2017 – 2016/0121(NLE))
P8_TA(2019)0145A8-0025/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10219/2016),

–  der henviser til udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (10221/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0135/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0025/2019),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Arabiske Republik Egyptens regering og parlament.


Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Turkmenistan
PDF 143kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs indgåelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side (12183/1/2011 – C8-0059/2015 – 1998/0031R(NLE))
P8_TA(2019)0146A8-0072/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (12183/1/2011),

–  der henviser til udkast til partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Turkmenistan på den anden side (12288/2011),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, 209 samt artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde såvel som artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0059/2015),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om regionen Centralasien, navnlig beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien(1), af 15. december 2011 om status over gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(2), af 13. april 2016 om gennemførelse og revision af EU's strategi for Centralasien(3), af 22. april 2009 om interimsaftalen om handel med Turkmenistan(4), samt af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(5),

–  der henviser til interimsaftalen fra 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Turkmenistan på den anden side om handel og handelsanliggender, som blev indgået af Rådet den 27. juli 2009 (5144/1999), og til de ordinære møder i Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold hertil,

–  der henviser til aftalememorandummet om energi, som blev indgået mellem Den Europæiske Union og Turkmenistan i maj 2008,

–  der henviser til de internationale konventioner om henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Turkmenistan har tilsluttet sig,

–  der henviser til den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Turkmenistan,

–  der henviser til tilsagnet fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) i hendes skrivelse til Udenrigsudvalget af 16. december 2015, som indeholder de aspekter, der er nævnt i punkt 3 heri,

–  der henviser til skrivelse fra NF/HR til formanden for Udenrigsudvalget af 5. juli 2018, hvori hun gør opmærksom på sin støtte til partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0072/2019),

A.  der henviser til, at Centralasien er en region, som Den Europæiske Union er stadig mere engageret i;

B.  der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) med Turkmenistan blev paraferet i 1997 og undertegnet i 1998; der henviser til, at 14 af de 15 oprindelige signatarstater siden har ratificeret partnerskabs- og samarbejdsaftalen (Det Forenede Kongerige er det sidste land, der mangler); der henviser til, at Turkmenistan ratificerede PSA i 2004; der henviser til, at tiltrædelsen af PSA for de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter aftalens undertegnelse, er underlagt en særskilt protokol og en særskilt ratifikationsprocedure;

C.  der henviser til, at PSA, når den er fuldt ratificeret, vil være indgået for en indledende periode på ti år, hvorefter den fornys årligt, hvilket giver EU mulighed for at trække sig ud af aftalen, i fald der opstår alvorlig tvivl om respekten for menneskerettighederne eller andre alvorlige overtrædelser; der henviser til, at parterne kan ændre aftalen for at tage højde for nye udviklinger;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet blev hørt om interimsaftalen om handel (ITA) med Turkmenistan af Rådet i april 2009 som led i en fakultativ, retligt ikke-bindende procedure;

E.  der henviser til, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har opstillet deres benchmarks, ud fra hvilke fremskridtene i Turkmenistan bør måles, og kriterierne for godkendelse af yderligere samarbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for retsstatsprincippet, god regeringsførelse og menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at respekt for demokrati og grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder samt for principperne om en markedsøkonomi, der udgør væsentlige elementer af ITA (som fastsat i både artikel 1 deri og i artikel 2 i PSA), fortsat bør være langsigtede mål for Turkmenistan; der henviser til, at ensidig suspension af anvendelsen er en mulighed i tilfælde af, at en af parterne overtræder disse elementer;

G.  der henviser til, at Udenrigsudvalget efter behandling af udkastet til henstilling om godkendelse af indgåelsen af PSA og det ledsagende udkast til betænkning af 8. maj 2015 med et forslag til beslutning besluttede midlertidigt at suspendere proceduren den 24. maj 2016, indtil det vurderede, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt, hvad angår overholdelse af menneskerettigheder og retsstaten, og besluttede at indlede den nuværende interimsprocedure;

H.  der henviser til, at den fortsatte gyldighed af de benchmarks for Turkmenistans fremskridt på menneskerettighedsområdet, som Parlamentet formulerede i sine tidligere beslutninger, er af afgørende betydning for en principbaseret og sammenhængende EU-politik for forbindelserne med landet;

I.  der henviser til, at Turkmenistan i 2015 vedtog en national handlingsplan om menneskerettigheder for 2016-2020 (NAPHR), som blev udarbejdet med bistand fra FN's udviklingsprogram i 2013;

J.  der henviser til, at Turkmenistan har indgået internationale aftaler, såsom ICCPR, ICESCR og ILO-konventioner;

1.  anmoder Rådet, Kommissionen og NF/HR om hurtigst muligt at opstille følgende kortsigtede benchmarks for at måle holdbare fremskridt, der gøres af de statslige myndigheder i Turkmenistan, baseret på henstillinger fra FN, OSCE og EBRD, og inden det har godkendt partnerskabs- og samarbejdsaftalen:

Det politiske system, retsstatsprincippet og god regeringsførelse

Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

   (i) en klar fordeling mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt og bl.a. muliggøre og garantere befolkningens reelle deltagelse i statslige beslutningsprocesser, herunder en høring af internationale eksperter såsom Europarådets Venedigkommission og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), om Turkmenistans forfatning med disse demokratiske principper og en tilkendegivelse af vilje fra Turkmenistans side til at tage hensyn til de anbefalinger for reformer, som disse organisationer har foreslået
   (ii) fjernelse af restriktioner på registrering og på ikke-statslige organisationers funktionsmåde
   (iii) gennemførelse af de forpligtelser, den turkmenske regering har indgået i sin NAPHR for 2016-2020
   (iv) et stop for de hemmelige tilbageholdelser og tvungne forsvindinger, tvangsarbejde, tortur og afsløring af forsvundne personers skæbne eller opholdssted, som gør det muligt for familier at blive i kontakt med varetægtsfængslede anerkendelse fra landets myndigheders side af eksistensen af politiske fanger og uhindret adgang til landet for internationale organisationer og uafhængige observatører, herunder Den Internationale Røde Kors Komité
   (v) sikring af uhindret adgang til forskellige informationskilder og især mulighed for, at folk kan få adgang til alternative informationskilder, herunder internationale kommunikationsfaciliteter, og beholde telekommunikationsanordninger såsom private parabolantenner eller internetforbindelser
   (vi) et stop for forfølgelsen og intimideringen af uafhængige journalister og civilsamfundsaktivister samt menneskerettighedsaktivister i såvel landet som udlandet, herunder deres familiemedlemmer sikring af ytrings- og forsamlingsfriheden
   (vii) tillade FN og internationale og regionale menneskerettighedsorganisationer, som har anmodet herom, adgang, og som stadig afventer svar
   (viii) sætte en stopper for det uformelle og arbitrære system af rejseforbud og at sikre, at personer, der er blevet nægtet tilladelse til at forlade landet, kan rejse frit

2.  anmoder Rådet, Kommissionen og NF/HR om at tage følgende langsigtede henstillinger om holdbare og troværdige fremskridt med i betragtning:

Det politiske system, retsstatsprincippet og god regeringsførelse

Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

   (i) respekt for principperne om politisk pluralisme og demokratisk ansvarlighed med ordentligt fungerende politiske partier og andre organisationer, der er frie for indblanding
   (ii) vedvarende gennemførelse af reformer i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling på alle forvaltningsniveauer og -områder, navnlig i retsvæsenet og lovhåndhævelsen
   (iii) en stærk og effektiv beskyttelse mod korruption på højt niveau, hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet og narkotikahandel
   (iv) fuld gennemførelse af loven om forbud mod børnearbejde
   (v) overordnet respekt for en fredelig og lovlig udøvelse af retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og religions- eller trosfrihed
   (vi) generel fri bevægelighed, både i og uden for landet

3.  understreger, at Europa-Parlamentet er nødt til nøje at følge og overvåge udviklingen i Turkmenistan og gennemførelsen af alle dele af PSA, når den træder i kraft; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at gennemføre og offentligt forpligte sig til at følge mekanismen for overvågning af menneskerettighederne og give Parlamentet mulighed for at blive behørigt orienteret af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om gennemførelsen af PSA, når den træder i kraft, og navnlig om dens mål og overholdelsen af artikel 2, således at det kan reagere på udviklingen på stedet i tilfælde af dokumenterede og godtgjorte alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; fremhæver muligheden for en mekanisme til at suspendere PSA, hvis sådanne tilfælde opstår, og glæder sig i denne forbindelse over skrivelsen fra NF/HR til Udenrigsudvalget af 16. december 2015, som indeholder følgende mål:

   (i) sikring af, at Europa-Parlamentet er ordentligt informeret om gennemførelsen af menneskerettigheds- og demokratiseringsbestemmelserne i PSA, herunder adgang til relevante oplysninger om udviklingen i situationen med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, og at det orienteres rettidigt efter anmodning før og efter møder i Samarbejdsrådet med forbehold af gældende fortrolighedsregler
   (ii) tættere interaktion med Europa-Parlamentet og civilsamfundet som forberedelse til de årlige menneskerettighedsdialoger og afrapporteringer
   (iii) høring af Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af opdateringer af EU's menneskerettighedslandestrategi for Turkmenistan;

4.  bifalder meddelelsen fra NF/HR fra november 2018 om oprettelsen af en fuldt udbygget EU-delegation i Ashgabat; understreger, at den nye delegation bør udvikle en gensidigt fordelagtig samarbejdsstrategi, som er skræddersyet til Turkmenistans udviklingsmæssige forhold og behov, overvåge situationen i landet, herunder menneskerettighedskrænkelser og enkeltsager, der giver anledning til bekymring, bør gå i dialog med landets forskellige politiske, sociale og økonomiske aktører, fremme diplomati på stedet og forbedre forvaltningen og overvågningen af projekter, der finansieres via EU's eksterne finansieringsinstrumenter;

5.  konkluderer, at Parlamentet vil overveje at godkende aftalen, når det mener, at henstillingerne i stk. 1 og 3 er blevet behørigt imødekommet af Kommissionen, Rådet, NF/HR og Turkmenistans statslige myndigheder;

6.  pålægger sin formand at anmode Rådet, Kommissionen og NF/HR om regelmæssigt at give Parlamentet væsentlige oplysninger om situationen i Turkmenistan;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til Turkmenistans regering og parlament.

(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 49.
(2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(3) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 119.
(4) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 20.
(5) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.


Gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Det Forenede Kongerige af DNA-oplysninger *
PDF 114kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling med Det Forenede Kongerige af DNA-oplysninger (13123/2018 – C8-0474/2018 – 2018/0812(CNS))
P8_TA(2019)0147A8-0092/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13123/2018),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0164/2018),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0092/2019),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.


Udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) ***I
PDF 124kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA (COM(2016)0007 – C8-0012/2016 – 2016/0002(COD))
P8_TA(2019)0148A8-0219/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0007),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81, stk.1, andet afsnit, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0012/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0219/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

P8_TC1-COD(2016)0002


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/884.)


Centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) ***I
PDF 124kWORD 57k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 (COM(2017)0344 – C8-0217/2017 – 2017/0144(COD))
P8_TA(2019)0149A8-0018/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0344),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0217/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0018/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer ((ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

P8_TC1-COD(2017)0144


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/816.)


Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps ***I
PDF 302kWORD 113k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014 (COM(2018)0440 – C8-0264/2018 – 2018/0230(COD))
P8_TA(2019)0150A8-0079/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0440),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0264/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Budgetudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0079/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014

P8_TC1-COD(2018)0230


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 214, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Union bygger på solidaritet mellem borgerne såvel som mellem medlemsstaterne. Denne fælles værdi er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og er retningsgivende for Unionens aktioner og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at løse ved at udvise deres solidaritet i praksis. [Ændring 1]

(1a)  I betragtning af den betydelige stigning i humanitære kriser og globale nødsituationer og med henblik på at fremme solidariteten og den humanitære bistands synlighed blandt EU-borgerne er der behov for at udvikle solidaritet mellem medlemsstaterne og med tredjelande, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. [Ændring 2]

(1b)   Humanitær bistand bygger på principperne om upartiskhed, neutralitet og ikkeforskelsbehandling, der er forankret i den humanitære folkeret og EU-retten. Humanitær bistand omfatter en behovsbaseret indsats for at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelige lidelse, værne om den menneskelige værdighed og beskytte sårbare grupper, der rammes af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. Katastroferisikoreduktion og katastrofeberedskab gennem aktiviteter inden for opbygning af kapacitet og modstandsdygtighed er også væsentlige elementer af den humanitære bistand. [Ændring 3]

(2)  I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for at investere i unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps ("programmet") bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele EU kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld menneskelig erfaring.

(3)  Kommissionen understregede i sin meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps" af 7. december 2016(6) behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde i hele Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker en bred række af områder, og for at støtte de nationale, regionale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere de forskellige udfordringer og kriser. Meddelelsen markerede startskuddet til første fase af Det Europæiske Solidaritetskorps, hvorved der blev mobiliseret forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. [Ændring 4]

(4)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union understreges det, at solidaritet er et af de vigtigste principper i Den Europæiske Union. Dette princip er også omhandlet i artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som en af hjørnestenene i EU's optræden udadtil.

(4a)   I denne forordning forstås solidaritet som en følelse af ansvar fra alles side, hvor alle forpligter sig over for almenvellet, hvilket kommer til udtryk i konkrete aktioner, uden at der forventes en modydelse. [Ændring 5]

(4b)  Bistand til befolkninger og lokalsamfund uden for Unionen, som er udsat for katastrofer, eller som er særligt sårbare over for katastrofer, og som har behov for humanitær bistand baseret på de grundlæggende principper om neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed, er et vigtigt udtryk for solidaritet. [Ændring 6]

(4c)  Deltagende frivillige og organisationer, der gennemfører foranstaltninger under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, bør overholde principperne i den europæiske konsensus om humanitær bistand. [Ændring 7]

(4d)   Der er et behov for yderligere at udvikle solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande og at øge kendskabet til og synligheden af humanitær bistand og frivilligt arbejde generelt som en livsvarig aktivitet blandt unionsborgerne. [Ændring 8]

(4e)  Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre De Forenede Nationers (FN) 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene heri, både internt og via eksterne aktioner. [Ændring 9]

(4f)  I sine konklusioner af 19. maj 2017 om operationaliseringen af forbindelsen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand anerkendte Rådet behovet for at styrke modstandsdygtigheden gennem en bedre sammenkobling af humanitær bistand og udviklingssamarbejde og for yderligere at styrke de operationelle forbindelser mellem de supplerende tilgange til humanitær bistand, udviklingssamarbejde og konfliktforebyggelse. [Ændring 10]

(5)  Unge bør gives have let adgang til tilgængelige, inklusive og meningsfulde muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene, samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder, kendskab og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter bør også støtte mobilitet blandt unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere samt en multikulturel udveksling. [Ændring 11]

(6)  De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet og sigte mod at løse uopfyldte samfundsmæssige behov, øge solidariteten og bidrage til at styrke lokalsamfundene og deltagelsen i den demokratiske proces. De bør give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden, færdigheder og kompetencer. De bør være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre, inklusive og sunde vilkår. Der bør tilskyndes til dialog mellem lokale og regionale myndigheder og europæiske netværker, der er specialiserede i påtrængende sociale problemer, for at sikre, at der sker en præcis fastlæggelse af de uopfyldte samfundsmæssige behov, og at programmet bliver behovsorienteret. Solidaritetsaktiviteter bør ikke have negativ indvirkning på eksisterende job eller praktikophold og bør bidrage til at styrke virksomhedernes forpligtelser inden for socialt ansvar, men ikke erstatte dem. [Ændring 12]

(7)  Det Europæiske Solidaritetskorps tilbyder ét samlet kontaktpunkt for solidaritet inden for og uden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet med andre relevante EU-politikker og -programmer. Det Europæiske Solidaritetskorps tager afsæt i styrken og synergierne fra tidligere og eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste(7) og initiativet EU-bistandsfrivillige(8). Korpset supplerer også medlemsstaternes bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv ordninger såsom ungdomsgarantien ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet i form af praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der sikres ligeledes komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for aktiviteterne under Det Europæiske Solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk og relevante civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og netværk, som repræsenterer unge og frivillige. Der bør endvidere sikres komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger vedrørende solidaritet, såsom frivilligt arbejde, offentlig tjeneste og mobilitet for unge, og samt Det Europæiske Solidaritetskorps, med udgangspunkt i god praksis, når det er relevant, for gensidigt at styrke og berige disse ordningers virkninger og kvaliteter og bygge videre på god praksis. Det europæiske solidaritetskorps bør ikke erstatte nationale ordninger. Der bør sikres adgang for alle unge til nationale solidaritetsaktiviteter. Kommissionen bør udarbejde praktiske retningslinjer for programmets komplementaritet med andre EU-programmer og finansieringskilder og med synergier mellem dem. [Ændring 13]

(8)  Med hensyn til fortolkningen af relateret lovgivning på EU-plan bør både de frivillige aktiviteter på tværs af grænserne under Det Europæiske Solidaritetskorps og de frivillige aktiviteter, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske volontørtjeneste.

(8a)   Certificering af udsendelses- eller værtsorganisationer, der gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 375/2014, bør ikke gentages under programmet, og ækvivalensen bør anerkendes ved gennemførelsen af denne forordning fra og med 2021. [Ændring 14]

(9)  Det Europæiske Solidaritetskorps giver gennem ikkeformel og uformel læring unge nye muligheder for at deltage i frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt at udforme og udvikle solidaritetsprojekter på eget initiativ. Disse muligheder bidrager til at fremme deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Det Europæiske Solidaritetskorps støtter også netværksaktiviteter for korpsets deltagere og organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede aktiviteter og til at fremme valideringen af læringsresultater. På den måde bidrager det også til europæisk samarbejde, der er relevant for unge, og det øger bevidstheden om dets positive virkninger. Det bør også bidrage til at styrke fællesskaber og støtte eksisterende organisationer, der gennemfører solidaritetsaktioner. [Ændring 15]

(10)  Disse aktiviteter bør have en klar europæisk merværdi og være til gavn for lokalsamfund lokalsamfundene og samtidig fremme enkeltpersoners den enkeltes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, og kan tage. Det bør være muligt, at disse aktiviteter tager form af frivilligt arbejde, praktikophold og job, projekter eller netværksaktiviteter inden for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk deltagelse, interkulturel og interreligiøs dialog, social inklusion, inklusion af mennesker med handicap, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og nonfoodprodukter, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur kultur, herunder kulturarv, kreativitet, idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere med fokus på at overvinde de udfordringer, som migranter står overfor, territorialt samarbejde og samhørighed samt samarbejde på tværs af grænserne. Sådanne solidaritetsaktiviteter bør indeholde en solid lærings- og uddannelsesdimension gennem relevante aktiviteter, der kan tilbydes deltagerne før, under og efter solidaritetsaktiviteten. [Ændring 16]

(11)  Frivillige aktiviteter (både inden for og uden for EU) giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst, hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab, demokratisk deltagelse og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt arbejde bør være baseret på en skriftlig aftale og bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om politikker for frivilligt arbejde på ungdomsområdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode. [Ændring 17]

(12)  Let opnåelige praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer bør adskilles klart fra frivilligt arbejde, både ud fra et økonomisk og organisatorisk synspunkt. Praktikophold bør aldrig føre til erstatning af arbejdspladser. Lønnede praktikophold og job kan give de dog udgøre et incitament for dårligt stillede unge yderligere og unge med færre muligheder for til at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at håndtere de vigtigste deltage i solidaritetsrelaterede aktiviteter, som det måske ellers ikke ville være muligt for dem at få adgang til, og kan indebære en klar europæisk merværdi ved at bidrage med at løfte vigtige samfundsmæssige udfordringer. Dette og styrke lokalsamfund. Praktikophold kan lette de unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse og kan være med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette, hvilket er afgørende for deres overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende vellykkede integration på arbejdsmarkedet. Disse praktikophold og job tjener som springbræt for unge til at forbedre deres chancer komme ind på arbejdsmarkedet. De praktikophold Praktikophold og job, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, følger de principper bør altid betales af den deltagende organisation, der er skitseret vært for eller beskæftiger deltageren. Praktikophold bør i Rådets henstilling om givet fald baseres på en kvalitetsramme for praktikophold(9). Disse praktikophold og job tjener som springbræt for unge til at komme ind på arbejdsmarkedet og ledsages skriftlig praktikaftale i overensstemmelse med den gældende lovgivning i det land, hvor praktikopholdet finder sted, og bør følge de principper, der er skitseret i Rådets henstilling af passende støtte efter aktiviteten. Relevante aktørerarbejdsmarkedet – først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre – formidler praktikophold og 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold(10). Job, og disse aflønnes af den deltagende organisation bør være baseret på en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller gældende kollektive overenskomster eller begge dele i det deltagerland, hvor arbejdet udføres. Deltagende organisationer, der tilbyder job, bør ikke modtage finansiel støtte længere end tolv måneder. De deltagende organisationer bør søge finansiering via det kompetente gennemførelsesorgan under Det Europæiske Solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer. Praktikophold og job bør ledsages af passende forberedelse, uddannelse på arbejdspladsen og støtte efter opholdet med relation til deltagerens deltagelse. Praktikophold og job kan formidles af relevante aktører på arbejdsmarkedet – først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre – samt medlemsorganisationerne af Eures, som i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589(11) i tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter kan fremme praktikophold og job. [Ændring 18]

(12a)   Der bør gøres en indsats for, at praktikophold og job er tilgængelige for, at alle unge kan deltage, navnlig unge med færre muligheder, herunder unge med handicap, sociale eller kulturelle problemer, migranter eller beboere i afsidesliggende landdistrikter og regionerne i Unionens yderste periferi. [Ændring 19]

(13)  De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Europæiske Solidaritetskorps bidrager til at fremme dette ved at give unge mulighed for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter er en mulighed for at afprøve idéer ideer til at udvikle innovative løsninger på fælles udfordringer ved hjælp af en bottom-up-tilgang og støtte de unge til selv at være drivkraft bag solidaritetsaktioner. De tjener også som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og er det første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i Det Europæiske Solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed og fortsat at være aktive borgere i egenskab af enten frivillige, praktikanter eller grundlægge medarbejdere i foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer. Det Europæiske Solidaritetskorps bør i det væsentlige skabe en atmosfære, hvor unge i stigende grad motiveres til at deltage i solidaritetsaktiviteter og tjene offentlighedens interesser. [Ændring 20]

(13a)   Frivillige kan bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovs- og principbaseret humanitær bistand og være med til at øge effektiviteten i den humanitære sektor, hvis de udvælges, uddannes og forberedes til udsendelse på relevant vis, og det dermed sikres, at de har de fornødne færdigheder og kompetencer til at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde, og forudsat at de kan regne med at modtage tilstrækkelig støtte og vejledning på stedet. Derfor spiller højtuddannede, velkvalificerede og erfarne trænere eller mentorer på stedet en vigtig rolle, idet de bidrager til effektiviteten af den humanitære indsats samt ved at støtte de frivillige. [Ændring 21]

(14)  Unge og organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal helst kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde aktiviteter af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Det Europæiske Solidaritetskorps støtter netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke samfundsengagementet blandt de unge og de deltagende organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige bedste praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bidrager også til at udbrede kendskabet til Det Europæiske Solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente detaljeret og meningsfuld feedback fra deltagere og deltagende organisationer om i forskellige faser af gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps. Feedback bør omfatte spørgsmål vedrørende programmets målsætninger for bedre at kunne evaluere deres opfyldelse. [Ændring 22]

(14a)   En vellykket gennemførelse af programmet kræver øget synlighed og kendskab til samt yderligere fremme af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed, gennem informationskampagner, herunder en årlig informationsdag om Det Europæiske Solidaritetskorps, og dynamiske kommunikationsmidler med et stærkt fokus på sociale medier for at sikre størst mulig opmærksomhed blandt målgrupperne, både enkeltpersoner og organisationer. [Ændring 23]

(15)  Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af aktiviteter, samt målet med den inklusion, der skal opnås gennem aktiviteterne, og andre de muligheder, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes passende uddannelse både online og offline, sproglig hjælp, rimeligt logi under opholdet, forsikring, administrativ støtte forenklede administrative procedurer og støtte før og efter opholdet samt validering af den viden og de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet i kraft af deres deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps. Disse støtteforanstaltninger bør udvikles og tilbydes i samarbejde med ungdomsorganisationer og andre nonprofit- og civilsamfundsorganisationer med henblik på at drage fordel af deres ekspertise på området. Deltagernes såvel som de frivilliges påtænkte modtageres sikkerhed forbliver er fortsat af afgørende betydning, og de. Alle aktiviteter bør være i overensstemmelse med "princippet om ikke at skade". Deltagerne bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikkeinternationale væbnede konflikter, eller til faciliteter, der er i modstrid med internationale menneskerettighedsstandarder. Aktiviteter, der indbefatter direkte kontakt med børn, bør være styret af princippet om varetagelse af barnets tarv og bør, hvis det er relevant, indebære, at der udføres baggrundskontrol med deltagere, eller at der vedtages andre foranstaltninger med henblik på beskyttelse af børn. [Ændring 24]

(15a)   EU og medlemsstaterne skal i overensstemmelse med EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) og artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fremme og støtte, at sårbare personer, herunder handicappede og børn, overgår fra institutionel pleje til pleje inden for rammerne af familie eller nærmiljø. Programmet bør i den forbindelse ikke støtte foranstaltninger eller initiativer, som modarbejder forpligtelsen til at sikre, at disse personer ikke placeres i institutioner eller andre steder, der vil være til skade for børn eller handicappede. [Ændring 25]

(15b)   EU's principper om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling bør respekteres fuldt ud i alle faser af gennemførelsen af programmet, herunder identificering og udvælgelse af deltagere og organisationer. [Ændring 26]

(16)  For at sikre, at aktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps får den ønskede effekt på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der opnås gennem aktiviteterne, identificeres og dokumenteres behørigt i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold, jf. Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(12). For at sikre, at tilmeldte kandidater tilbydes passende solidaritetsaktiviteter, bør læringsresultater af solidaritetsaktiviteter stilles til rådighed for dem, før de vælger at deltage. Med henblik herpå bør anvendelsen af effektive instrumenter på EU-plan og nationalt plan til anerkendelse af ikkeformel og uformel læring, såsom ungdomspasset og Europass, fremmes, hvor det er relevant. [Ændring 27]

(16a)   Nationale agenturer bør også tilskynde unge frivillige til at blive ambassadører for programmet for at dele deres erfaringer i ungdomsnetværk, uddannelsesinstitutioner og workshops. Tidligere frivillige eller ambassadører kan også bidrage til uddannelsen af fremtidige kandidater. [Ændring 28]

(17)  Et kvalitetsmærke bør sikre, at de deltagende organisationer opfylder overholder Unionens værdier, principper og mål samt principperne og kravene for Det Europæiske Solidaritetskorps med hensyn til rettigheder og forpligtelser samt sikkerhedsstandarderne under alle stadier af solidaritetsopholdet, herunder faserne før og efter aktiviteten. At have et kvalitetsmærke er en forudsætning for at kunne deltage, men det bør ikke automatisk give ret til finansiering under Det Europæiske Solidaritetskorps. Kvalitetsmærker bør differentieres efter solidaritetsaktivitet. [Ændring 29]

(18)  Enhver enhed, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at de relevante betingelser er opfyldt. For at sikre, at de deltagende organisationer reelt overholder principperne og kravene i det europæiske solidaritetskorps med hensyn til deres rettigheder og ansvar, bør der indføres særskilte kvalitetsmærker for frivilligt arbejde i forbindelse med solidaritetsaktiviteter, frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktiviteter og i forbindelse med praktikophold og job, og de bør også variere afhængigt af den deltagende organisations funktion. Den proces, der fører frem til tildelingen af kvalitetsmærket, bør løbende udføres af Det Europæiske Solidaritetskorps' gennemførelsesorgan. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt og kan bør tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres, konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere opfyldes. Den administrative procedure bør reduceres til et minimum for at undgå at afskrække mindre organisationer. [Ændring 30]

(19)  En enhed, der ønsker at ansøge om midler til at tilbyde aktiviteter som led i Det Europæiske Solidaritetskorps, bør som en forudsætning først være blevet tildelt et kvalitetsmærke. Dette krav gælder ikke for fysiske personer, der på vegne af en uformel gruppe af deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps ansøger om økonomisk støtte til gruppens solidaritetsprojekter.

(19a)   Som hovedregel sendes anmodningen om tilskud til det nationale agentur i det land, hvor den deltagende organisation hører hjemme. Anmodninger om tilskud til solidaritetsaktiviteter organiseret af europæiske organisationer eller internationale organisationer, volontørholds solidaritetsaktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og solidaritetsaktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande bør indgives til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACWA), der er oprettet af Kommissionen ved gennemførelse af afgørelse 2013/776/EU(13). [Ændring 31]

(20)  De deltagende organisationer kan udføre flere funktioner inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps. I en værtsfunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med modtagelse af deltagere, bl.a. tilrettelæggelse af aktiviteter, og giver vejledning og støtte til deltagerne i solidaritetsaktiviteten samt feedback efter aktiviteten, i det omfang det er relevant. I en støttefunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med udsendelse og forberedelse af deltagerne inden afrejsen samt under og efter solidaritetsaktiviteten, bl.a. gennem uddannelse og ved at lede dem i retning af lokale organisationer efter aktiviteten for at øge mulighederne for yderligere solidaritetsophold. De nationale agenturer bør også tilskynde volontørerne til at blive ambassadører for programmet og udveksle personlige erfaringer gennem ungdomsnetværk og uddannelsesinstitutioner og dermed bidrage til at fremme programmet. De nationale agenturer bør i denne henseende yde støtte til de frivillige. [Ændring 32]

(20a)   For at støtte solidaritetsaktiviteter bør de deltagende organisationer være offentlige eller private enheder eller internationale organisationer, nonprofitorganisationer eller profitorienterede og kan omfatte ungdomsorganisationer, religiøse institutioner og velgørenhedsorganisationer, sekulære humanistiske organisationer, NGO'er eller andre aktører fra civilsamfundet. Programmet bør kun yde støtte til de deltagende organisationers almennyttige aktiviteter. [Ændring 33]

(21)  Opskaleringen af projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps bør fremmes. Samtidig bør potentielle støttemodtagere modtage nøjagtige oplysninger, der løbende ajourføres, om disse muligheder. Der bør indføres særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur. [Ændring 34]

(22)  Ressourcecentre for Det Europæiske Solidaritetskorps bistår de gennemførelsesorganer, deltagende organisationer og unge, som deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, for at højne kvaliteten af gennemførelsen af aktiviteterne i Det Europæiske Solidaritetskorps samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er erhvervet gennem disse aktiviteter, bl.a. ved at udarbejde ungdomspascertifikater.

(23)  Portalen for Det Europæiske Solidaritetskorps bør udvikles løbende med henblik på at sikre let, uhindret og brugervenlig adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps i overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og udgøre Rådets direktiv (EU) 2016/2102(14). Portalen for Det Europæiske Solidaritetskorps udgør ét samlet kontaktpunkt for de interesserede enkeltpersoner og organisationer, bl.a. med hensyn til tilmelding, identificering og matchning af profiler og muligheder, netværk og virtuelle udvekslinger, onlineuddannelse, sproglig assistance og støtte før og efter aktiviteten, feedback- og evalueringsmekanismer samt andre praktiske funktioner i fremtiden. Selv om ét samlet kontaktpunkt giver integreret adgang til forskellige aktiviteter, kan enkeltpersoner støde på fysiske, sociale og andre hindringer, når de tilmelder sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. De deltagende organisationer bør hjælpe deltagerne med at tilmelde sig for at overvinde sådanne hindringer. [Ændring 35]

(24)  Det Europæiske Solidaritetskorps' portal bør udvikles yderligere, idet der tages hensyn til den europæiske interoperabilitetsramme(15), der indeholder specifik vejledning i, hvordan man opretter interoperable digitale offentlige tjenester, og er gennemført i medlemsstaterne og de øvrige medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennem nationale interoperabilitetsrammer. Den tilbyder offentlige forvaltninger 47 konkrete vejledninger i, hvordan de kan forbedre forvaltningen af deres interoperabilitetsaktiviteter, etablere relationer på tværs af organisationer, strømline støtteprocesserne for digitale tjenester fra start til slut og sikre, at eksisterende og ny lovgivning ikke er til hinder for interoperabilitetsindsatsen. Portalen bør endvidere opbygges i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i direktiv (EU)2016/2102. [Ændring 36]

(24a)   Med henblik på at øge gennemsigtigheden i gennemførelsesprocessen og øge programmets effektivitet bør Kommissionen regelmæssigt høre de vigtigste interessenter, herunder de deltagende organisationer, om gennemførelsen af programmet. [Ændring 37]

(24b)   For at sikre, at programmet kan fungere godt, og af hensyn til den rettidige iværksættelse af programmets foranstaltninger er det afgørende, at der i arbejdsprogrammerne for Solidaritetskorpset indføres mekanismer til sikring af, at registrerede kandidater modtager tilbud inden for et rimeligt og relativt forudsigeligt tidsrum. Der bør derfor sendes periodisk information og opdateringer om ledige pladser og aktivt involverede deltagende organisationer til registrerede kandidater for at stimulere deres engagement i programmet efter deres registrering, samtidig med at de også får mulighed for at komme i direkte kontakt med de aktører, der er involveret på solidaritetsområdet såvel på nationalt som europæisk plan. [Ændring 38]

(25)  Forordning [den nye finansforordning](16) ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(26)  Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(17) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(18), foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. Rådets forordning (EU) 2017/1939(19), efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(20). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(27)  Det Europæiske Solidaritetskorps er målrettet unge mellem 18-30 år og deltagelse i de aktiviteter, der tilbydes under Det Europæiske Solidaritetskorps, bør kræve forudgående tilmelding via dets portal.

(27a)   I henhold til Unionens principper om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling bør EU-borgere og personer med fast bopæl i Unionen kunne engagere sig som aktive borgere, uanset samfundslag og alder. I betragtning af de særlige udfordringer, der er forbundet med humanitære aktioner, bør deltagere i initiativet EU-bistandsfrivillige være mindst 18 år og kan repræsentere en bred vifte af profiler og generationer, hvis færdigheder er relevante for en vellykket gennemførelse af sådanne humanitære aktioner. [Ændring 39]

(28)  Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de dårligst stillede unge . dem med færre muligheder som nærmere beskrevet i strategien for inklusion og mangfoldighed, der er udviklet og anvendes inden for rammerne af Erasmus+-programmet. Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger, såsom hensigtsmæssige formater for solidaritetsaktiviteter og personlig vejledning, for at fremme social inklusion og deltagelse af de dårligst stillede unge unge med færre muligheder, og for at tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og Unionens fjernområder samt de oversøiske lande og territorier. Med henblik herpå bør unge med begrænsede muligheder, uden at det berører muligheden for at deltage på fuld tid og i et andet land end bopælslandet, også have mulighed for at deltage på deltid eller i bopælslandet, og bør kunne drage fordel af andre foranstaltninger, der har til formål at lette deres deltagelse i programmet. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette bør så vidt muligt omfatte at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse (uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere), samt udstedelsen af et europæisk sygesikringskort i tilfælde af aktiviteter i et andet EU-land. [Ændring 40]

(28a)   Der bør lægges særlig vægt på værtspartnerorganisationers kapacitet i tredjelande og på behovet for at integrere de frivilliges aktiviteter i den lokale kontekst og for at fremme frivilliges interaktion med lokale humanitære aktører, værtssamfundet og civilsamfundet. [Ændring 41]

(29)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25% af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene i perioden 2021-2027 for den flerårige finansielle ramme, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. [Ændring 42]

(30)  Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(21).

(30a)   Der bør afsættes en passende del af budgettet til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og til udvikling af ungdomsnetværk. [Ændring 43]

(31)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af engangsbeløb, faste satser og enhedsomkostninger.

(32)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i programmet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at EU-programmer kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra ikke-programassocierede tredjelande bør kunne deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og de indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen.

(33)  For at maksimere virkningen af Det Europæiske Solidaritetskorps bør de deltagende lande og andre EU-programmer gives mulighed for at stille supplerende finansiering til rådighed i overensstemmelse med reglerne for Det Europæiske Solidaritetskorps.

(34)  I henhold til [artikel 88 i den nye rådsafgørelse om de oversøiske landes og territoriers associering](22) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(35)  I henhold til meddelelsen fra Kommissionen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(23) bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi, herunder øget formidling til offentligheden. Sådanne foranstaltninger vil løbende blive overvåget og evalueret. [Ændring 44]

(36)   I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom Idet programmet gennemføres over en syvårig periode, skal der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for at gøre det muligt at tilpasse programmet til skiftende forhold og politiske prioriteter for at kunne gennemføre solidaritetsaktiviteter. Denne forordning præciserer ikke, hvordan aktionerne skal udformes, og den foregriber heller ikke politiske prioriteter eller respektive budgetprioriteter for de næste syv år. De sekundære politikvalg og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer om specifikke aktioner, der skal gennemføres via de forskellige aktiviteter, bør i stedet fastlægges i et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(24) (finansforordningen). Arbejdsprogrammet bør desuden fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål for programmet, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer heraf bør vedtages ved gennemførelsesretsakter en delegeret retsakt. For at sikre lige deltagelse i overensstemmelse udformningen af delegerede retsakter bør Kommissionen i forbindelse med undersøgelsesproceduren forberedelsen og udarbejdelsen heraf gennemføre passende høringer, herunder på ekspertniveau, og sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 45]

(37)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger på lokalt niveau.

(38)  Passende former for opsøgende virksomhed, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Programmet bør fremmes ved hjælp af dynamiske kommunikationsmidler med særlig fokus på de sociale medier for at nå ud til et stort antal potentielle kandidater. Der bør være særligt fokus på sociale virksomheder og på at opmuntre dem til at støtte Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, samt på EU's websteder og via de EU-programmer, der allerede er knyttet til Det Europæiske Solidaritetskorps, og den bør, hvis det er relevant, med omfatte støtte fra andre vigtige aktører. [Ændring 46]

(39)  For bedre at nå programmets mål bør Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer arbejde tæt sammen i partnerskaber med NGO'er, sociale virksomheder, ungdomsorganisationer, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og lokale aktører, der har ekspertise i solidaritetsaktioner, herunder infrastrukturer og støtteorganer for frivillige, som f.eks. centre for frivillige. [Ændring 47]

(40)  For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer uden barrierer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål. [Ændring 48]

(41)  For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til de bestående strukturer, dvs. Kommissionen og de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning]. Kommissionen bør regelmæssigt høre de centrale interessenter, herunder de deltagende organisationer, angående gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps.

(42)  For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning, omkostningsoptimering og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør hvert nationalt agentur udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten kan det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning]. [Ændring 49]

(43)  Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer i form af, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse og andre retlige eller administrative vanskeligheder, der kunne hindre adgang til programmet, uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801(25) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold. [Ændring 50]

(44)  Performancerapporteringssystemet bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse.

(45)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(26). [Ændring 51]

(46)  For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør forenklede tilskud så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud for eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner.

(47)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(27), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Rådets forordning (EU) 2017/1939. For at kunne evaluere og/eller supplere programmets performanceindikatorer bør beføjelserne til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender(28). Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 52]

(49)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(50)  Eftersom formålet med denne forordning, nemlig at øge unges og organisationers engagement i lettilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger, men bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(51)  [Forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(52)  For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Det Europæiske Solidaritetskorps ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "solidaritetsaktivitet": midlertidig aktivitet af høj kvalitet, der er inklusiv og tilstrækkeligt finansieret, og som tackler vigtige samfundsmæssige udfordringer til gavn for et fællesskab eller samfundet som helhed, bidrager til at nå Det Europæiske Solidaritetskorps' mål, og som kan foregå som frivilligt arbejde, praktikophold, job, solidaritetsprojekter og netværksaktiviteter inden for forskellige områder, herunder dem, der er omhandlet i stk. 13, som sikrer EU-merværdi, og som overholder sundheds- og sikkerhedslovgivningen og de internationale menneskerettighedsstandarder. [Ændring 53]

2)  "tilmeldt kandidat": en person i alderen 17-30 år, der har lovligt ophold i et deltagende land, og som har tilmeldt sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal for at tilkendegive interesse i at deltage i en solidaritetsaktivitet, men som endnu ikke deltager i en sådan aktivitet [Ændring 54]

3)  "deltager": en person i alderen 18-30 år, der har lovligt ophold i et deltagende land, har tilmeldt sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, og som deltager i en solidaritetsaktivitet inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 55]

4)  "unge med færre muligheder": unge, der personer, som har brug for yderligere støtte som følge af økonomiske, sociale, forskellige hindringer på grund af f.eks. handicap, helbredsproblemer, uddannelsesmæssige vanskeligheder, migrantbaggrund, kulturelle, geografiske eller sundhedsmæssige årsager eller på grund af handicap forskelle, deres økonomiske, sociale og geografiske situation, herunder unge fra marginaliserede samfundsgrupper eller uddannelses- og læringsmæssige vanskeligheder står over for visse udfordringer, unge, der risikerer forskelsbehandling på grundlag af nogle af de grunde, der forhindrer dem i at have reel adgang til programmets muligheder er fastsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [Ændring 56]

5)  "deltagende organisation": enhver offentlig eller privat enhed - enten lokal, regional, national, hvad enten de er almennyttige eller profitsøgende, det være sig på lokalt, regionalt, nationalt eller international - internationalt plan, der i rollen som er blevet vært eller i en støttefunktion eller i begge funktioner, har fået tildelt Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke, som sikrer at denne organisation kan gennemføre solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet i overensstemmelse med programmets mål. [Ændring 57]

6)  "volontørtjeneste": en frivillig solidaritetsaktivitet, der består i form udførelse af en frivillig ulønnet aktivitet aktivitet til gavn for almenheden, som bidrager til at skabe offentlig velfærd, som en deltager udfører i sin fritid og af egen fri vilje uden at have ret til løn, i en periode på op til 12 måneder [Ændring 58]

7)  "praktikophold": en solidaritetsaktivitet, der foregår som har form af arbejdspraktik i en deltagende organisation i en periode på mellem 2 3 og 6 måneder, og som kan forlænges én gang til en periode på maksimalt 12 måneder, der tilbydes og aflønnes af den deltagende organisation, der er vært for Det Europæiske Solidaritetskorps' deltager, og som omfatter en lærings- og uddannelseskomponent med henblik på erhvervelse af relevante færdigheder og erfaring [Ændring 59]

8)  "job": en anstændigt lønnet solidaritetsaktivitet, der foregår i en periode på mellem 2 tre og 12 tolv måneder, der omfatter en lærings- og uddannelseskomponent, som tilbydes og aflønnes af den deltagende organisation, der ansætter Det Europæiske Solidaritetskorps' deltager, og som ikke erstatter eller træder i stedet for en eksisterende beskæftigelsesmulighed [Ændring 60]

9)  "solidaritetsprojekt": en ulønnet solidaritetsaktivitet, der finder sted inden for eller uden for landegrænserne, i en periode på op til 12 måneder, og som udføres af grupper bestående af mindst fem deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps, med det formål at tackle vigtige udfordringer i deres lokalsamfund og samtidig sikre en klar EU-merværdi [Ændring 61]

10)  "kvalitetsmærke": certificering på grundlag af varierende specifikke krav afhængigt af typen af solidaritetsaktivitet, der udøves, af en deltagende organisation, der er villig til at tilbyde solidaritetsaktiviteter inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps som vært og/eller i en støttefunktion, der certificerer, at den deltagende organisation kan sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteterne under alle faser af solidaritetserfaringerne i overensstemmelse med programmets principper og mål [Ændring 62]

11)  "Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre": de yderligere funktioner, som varetages af udpegede nationale agenturer med det formål at støtte udviklingen, gennemførelsen og kvaliteten af aktiviteter inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps samt identifikationen af de kompetencer, som erhverves af deltagerne via deres solidaritetsaktiviteter

12)  "Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer": instrumenter, der hjælper interessenterne med at forstå, påskønne og i givet fald anerkende ikkeformelle og uformelle læringsresultater i hele Unionen. Efter afslutning af deres aktiviteter vil alle deltagere modtage et certifikat med angivelse af de opnåede læringsresultater og de udviklede færdigheder i forbindelse med deres aktiviteter, såsom et ungdomspas eller Europass

13)  "humanitær bistandsaktivitet": en aktivitet til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande med det formål at yde behovsbaseret nødhjælp for at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed i forbindelse med menneskeskabte kriser eller naturkatastrofer, herunder bistands-, nødhjælps- og beskyttelsesaktioner under humanitære kriser eller umiddelbart herefter, støtteforanstaltninger, der skal sikre adgang til mennesker i nød og fremme uhindret adgang til bistand, samt aktioner, der har til formål at styrke katastrofeberedskabet og -forebyggelsen, sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling samt bidrage til at styrke modstandsdygtigheden og kapaciteten til at håndtere kriser og komme på fode igen efter en krise

14)  "tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat

15)  "programassocieret tredjeland": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne

16)  "ikke-programassocieret tredjeland": et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan drage fordel af programmet i behørigt begrundede tilfælde i Unionens interesse.

Artikel 3

Programmets mål

1.  Programmets overordnede mål er at fremme solidaritet som en værdi, primært gennem frivilligt arbejde, øge deltagelsen hos en generation af unge, der med større sandsynlighed vil engagere sig i solidaritetsaktiviteter, og organisationer i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet for derigennem at bidrage til at styrke samhørigheden den sociale samhørighed, solidariteten, demokratiet, europæisk identitet og demokratiet aktivt medborgerskab i og uden for EU, støtte fællesskaber og til at tackle imødegå sociale og humanitære udfordringer på lokalt niveau med en særlig indsats for at fremme social inklusion og lige muligheder. [Ændring 63]

2.  Programmets specifikke mål er at give unge, herunder dem med færre muligheder, lettilgængelige og inklusive muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, herunder positive samfundsmæssige ændringer, i og uden for Europa og forbedre deres kompetencer med hensyn til personlig, uddannelsesmæssig, social, kulturel, medborgerlig og faglig udvikling - og få disse valideret behørigt - samt fremme deres vedvarende engagement som aktive medborgere, beskæftigelsesegnethed og lette overgangen overgang til arbejdsmarkedet. [Ændring 64]

2a.   Feedback fra deltagere og deltagende organisationer skal også omfatte en evaluering af, hvorvidt programmets mål er opfyldt. [Ændring 65]

3.  Programmets mål gennemføres under følgende indsatsområder:

a)  unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer, jf. artikel 6, og bestræbelser på at nå målene for bæredygtig udvikling [Ændring 66]

b)  unges deltagelse deltagelse af unge og personer med ekspertise i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand (Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand), jf. artikel 10, og aktioner i og uden for Unionen, der tager sigte på at opbygge værtsorganisationernes kapacitet til at yde humanitær bistand i tredjelande, jf. artikel 11. [Ændring 67]

3a.   De operationelle mål og tilsvarende politiske prioriteter for de foranstaltninger, som skal gennemføres gennem aktiviteterne på indsatsområderne, som der henvises til i denne artikels stk. 3, skal udspecificeres i det årlige arbejdsprogram i henhold til artikel 18. [Ændring 68]

KAPITEL II

DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS' AKTIONER

Artikel 4

Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner

1.  Programmet forfølger de mål, der er fastsat i artikel 3, gennem følgende typer aktioner:

a)  frivilligt arbejde, jf. artikel 7 og 11

b)  praktikophold og job af høj kvalitet, jf. artikel 8 [Ændring 69]

c)  solidaritetsprojekter, jf. artikel 9

d)  netværksaktiviteter, jf. artikel 5

e)  kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5.

2.  Programmet støtter solidaritetsaktiviteter, som rummer en klar EU-merværdi, f.eks. gennem deres:

a)  tværnationale karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde

b)  evne til at supplere andre programmer og politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)  europæiske dimension for så vidt angår emner, mål, tilgange, forventede resultater og andre aspekter ved disse solidaritetsaktiviteter

d)  tilgang inklusionsdygtighed og faktiske evne til inddragelse af unge med forskellig baggrund, herunder unge med handicap [Ændring 70]

e)  deres bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens åbenheds- og anerkendelsesværktøjer.

2a.   Årlige arbejdsprogrammer vedtaget i henhold til artikel 18 omfatter en liste over aktiviteter, der potentielt kan skade deltagerne, støttemodtagerne eller samfundet, eller som er upassende for deltagerne, og som ikke skal gennemføres inden for rammerne af programmet eller skal være underlagt særlig uddannelse, baggrundskontroller eller andre foranstaltninger. [Ændring 71]

3.  Solidaritetsaktiviteterne gennemføres i overensstemmelse med specifikke krav fastsat for hver type aktivitet, der udføres inden for rammerne af programmet, jf. artikel 5, 7, 8, 9 og 11, samt med de gældende lovgivningsmæssige rammer i de deltagende lande.

4.  Henvisninger til den europæiske volontørtjeneste i EU-lovgivningen læses som omfattende frivillige aktiviteter både i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013 og nærværende forordning.

Artikel 5

Aktioner, der er fælles for begge indsatsområder

1.  Netværksaktiviteter, jf. artikel 4, stk. 1, litra d), har til formål at:

a)  styrke de deltagende organisationers kapaciteter til at tilbyde projekter af god høj kvalitet, der er lettilgængelige og passende finansieret, til et stigende antal deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 72]

b)  tiltrække nye deltagere – både unge og personer med en vis erfaring inden for initiativet EU-bistandsfrivillige samt deltagende organisationer [Ændring 73]

ba)   lette adgangen for personer med handicap til alle aktiviteter, der tilbydes [Ændring 74]

c)  skabe mulighed for at give feedback om solidaritetsaktiviteter og for at fremme programmet som ambassadør og [Ændring 75]

d)  bidrage til udveksling af erfaringer og styrke følelsen af tilhørsforhold hos de personer og enheder, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, og derved støtte den bredere positive virkning heraf.

2.  Kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 4, stk. 1, litra e), omfatter:

a)  foranstaltninger, der skal sikre kvaliteten af frivilligt arbejde, praktikophold eller job, herunder uddannelse, sproglig hjælp, supplerende forsikring, støtte før eller efter solidaritetsaktiviteten samt yderligere anvendelse af ungdomspasset, der identificerer og dokumenterer de kompetencer, der er erhvervet under solidaritetsaktiviteterne, til deltagerne samt kapacitetsopbygning og administrativ støtte til de deltagende organisationer

aa)   foranstaltninger til beskyttelse af modtagere af solidaritetsaktiviteter, herunder målrettet uddannelse af deltagere, der udfører deres solidaritetsaktiviteter til fordel for sårbare grupper, herunder børn, og baggrundskontrol af deltagere, der arbejder med børn [Ændring 76]

ab)   foranstaltninger, der sigter mod at fremme social inklusion og lige muligheder, navnlig med hensyn til deltagelsen af unge mennesker med færre muligheder, såsom hensigtsmæssige formater for solidaritetsaktiviteter og personlig vejledning [Ændring 77]

ac)   foranstaltninger, der har til formål at sikre kapacitetsopbygning og administrativ støtte til de deltagende organisationer [Ændring 78]

b)  udvikling og bevarelse af et kvalitetsmærke kvalitetsmærkerne for enheder, der er villige til at tilbyde solidaritetsaktiviteter til Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 79]

c)  aktiviteter iværksat under Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre med henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner og styrke valideringen af resultaterne heraf

d)  etablering, vedligeholdelse og opdatering af en tilgængelig portal for Det Europæiske Solidaritetskorps' portal på i hvert fald alle officielle EU-sprog og andre relevante onlinetjenester samt de nødvendige IT-systemer IT-støttesystemer og webbaserede værktøjer, der skal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2016/2102 [Ændring 80]

da)   foranstaltninger til at tilskynde sociale virksomheder til at støtte aktiviteter i programmet eller give medarbejdere mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde inden for rammerne af programmet [Ændring 81]

db)   udarbejdelse af en letforståelig og detaljeret procedure, der er rettet mod deltagere og deltagende organisationer og fastlægger fremgangsmåder og tidsplaner for alle faser af solidaritetsaktiviteterne. [Ændring 82]

KAPITEL III

UNGES DELTAGELSE I SOLIDARITETSAKTIVITETER, DER TACKLER SAMFUNDSMÆSSIGE UDFORDRINGER

Artikel 6

Formål og typer af aktioner

1.  De aktioner, der gennemføres under indsatsområdet "Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer", bidrager især til at styrke samhørigheden, solidariteten, medborgerskabet og demokratiet i og uden for EU og håndterer samtidig også samfundsmæssige udfordringer med en særlig indsats for at fremme social inklusion og lige muligheder. [Ændring 83]

2.  Under dette indsatsområde støttes aktiviteter, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), b), c), d) og e), gennem:

a)  frivilligt arbejde, jf. artikel 7

b)  praktikophold og job af høj kvalitet, jf. artikel 8 [Ændring 84]

c)  solidaritetsprojekter, jf. artikel 9

d)  netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager under dette indsatsområde, jf. artikel 5

e)  kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5.

Artikel 7

Frivilligt arbejde i forbindelse med solidaritetsaktiviteter

1.  Frivilligt arbejde, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), indeholder, skal omfatte en lærings- solid uddannelse og uddannelseskomponent, erstatter en læringsdimension samt online- og offlineuddannelse, der er skræddersyet til den pågældende aktivitet før og under aktiviteten, skal tilstræbe en klar indvirkning på identificerede fællesskabsbehov, ikke erstatte praktikophold eller job, ligestilles ikke sidestilles med erhvervsarbejde beskæftigelse og baseres skal være baseret på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde i overensstemmelse med relevant national lovgivning. En sådan aftale sikrer en passende retlig, social og finansiel beskyttelse af deltageren. [Ændring 85]

2.  Frivilligt arbejde kan skal i princippet finde sted i et andet land end deltagerens bopælsland (på tværs af landegrænserne) eller. Frivilligt arbejde kan finde sted i deltagerens bopælsland (inden for landegrænserne), men skal kun være åbent for deltagelse af unge med begrænsede muligheder og skal omfatte deltagelse af deltagere, der er bosiddende i et andet land end det land, hvor aktiviteten finder sted. [Ændring 86]

Artikel 8

Praktikophold og job

1.  Et praktikophold, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), baseres på en skriftlig praktikaftale skal betales og baseres på en skriftlig praktikaftale, der indgås ved praktikopholdets begyndelse i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige rammer i det land, hvor praktikopholdet finder sted, hvis det alt efter hvad der er relevant. Praktikaftalen skal angive uddannelsesmålene, arbejdsvilkårene og tager varigheden af praktikopholdet, det vederlag, som deltageren skal modtage, og parternes rettigheder og forpligtelser, og den skal tage hensyn til principperne i kvalitetsrammen for praktikophold (2014/C 88/01). Praktikophold erstatter ikke job. [Ændring 87]

2.  Et job, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), baseres på en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer baseres på en skriftlig ansættelseskontrakt, som respekterer alle betingelser og ansættelsesbetingelser som fastsat i den nationale lovgivning, gældende kollektive aftaler eller begge, i det deltagerland land, hvor jobbet udføres. Den finansielle støtte til de deltagende organisationer, der tilbyder job, overstiger ikke 12 måneder i de tilfælde, hvor arbejdskontraktens varighed overstiger 12 måneder. [Ændring 88]

3.  Praktikophold og job indeholder en lærings- væsentlig uddannelses- og læringskomponent før og under aktiviteten for at hjælpe deltageren til at erhverve relevant erfaring med henblik på at udvikle kompetencer til gavn for deltagerens personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og uddannelseskomponent faglige udvikling. [Ændring 89]

4.  Praktikophold og job kan skal i princippet finde sted i et andet land end deltagerens bopælsland (på tværs af landegrænserne). Praktikophold og job kan finde sted eller i deltagerens bopælsland (inden for landegrænserne), men skal kun være åbent for deltagelse af unge med begrænsede muligheder og skal omfatte deltagelse af deltagere, der er bosiddende i et andet land end det land, hvor aktiviteten finder sted. [Ændring 90]

4a.   Der skal afsættes passende budgetmidler til finansiering af hensigtsmæssig indkvartering, der giver mulighed for, at personer med handikap kan deltage på lige fod med andre, i overensstemmelse med artikel 27 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og Rådets direktiv 2000/78/EF(29). [Ændring 91]

Artikel 9

Solidaritetsprojekter

Et solidaritetsprojekt, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), erstatter ikke praktikophold og/eller job.

KAPITEL IV

DET FRIVILLIGE EUROPÆISKE KORPS FOR HUMANITÆR BISTAND

Artikel 10

Formål og typer af aktioner

1.  De aktioner, der gennemføres under indsatsområdet "Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand" bidrager især til at yde behovsbaseret humanitær bistand med det formål at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelig lidelse og værne om den menneskelige værdighed i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer samt til at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i samfund, der er sårbare, skrøbelige eller katastroferamte samfund i tredjelande ramt af naturkatastrofer, og lette overgangen fra den humanitære indsats til langsigtet bæredygtig og inklusiv udvikling. [Ændring 92]

2.  Aktioner i henhold til dette kapitel udføres i overensstemmelse med den europæiske konsensus om humanitær bistand, som fremmer de grundlæggende humanitære bistandsprincipper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og samtidig understreger Unionens bindende forpligtelse til en behovsbaseret tilgang uden forskelsbehandling mellem eller inden for berørte befolkningsgrupper og under overholdelse af folkeretten. [Ændring 93]

2a.   Unionens humanitære bistand ydes i situationer, hvor også andre instrumenter med forbindelse til udviklingssamarbejde, krisestyring og civilbeskyttelse ville kunne anvendes. Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand skal fungere på en sammenhængende og komplementær måde og undgå overlapninger med relevante EU-politikker og -instrumenter, navnlig Unionens humanitære bistandspolitik, politikken for udviklingssamarbejde og EU's civilbeskyttelsesordning. [Ændring 94]

2b.   I forbindelse med fremme af en sammenhængende international reaktion på humanitære kriser skal aktionerne i henhold til dette kapitel være i overensstemmelse med dem, der koordineres af FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender. [Ændring 95]

2c.   Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand skal bidrage til at styrke kønsperspektivet i Unionens humanitære bistand og fremme en tilstrækkelig humanitær reaktion på kvinders særlige behov. Der skal tages særlig hensyn til samarbejde med kvindegrupper og -netværk for at fremme kvinders deltagelse og lederskab inden for humanitær bistand og gøre brug af deres evner og ekspertise til at bidrage til genopbygning, fredskabelse, katastroferisikoreduktion og modstandsdygtighed i de berørte samfund. [Ændring 96]

2d.   De specifikke betingelser for udsendelse fastsættes i tæt samråd med værtsorganisationerne, i en aftale mellem udsendelsesorganisationen og Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, herunder rettigheder og forpligtelser, varighed og placering i forbindelse med udsendelse samt de opgaver, der skal udføres. [Ændring 97]

3.  Under dette indsatsområde støttes aktiviteter, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), d) og e), på følgende måder:

a)  frivilligt arbejde, jf. artikel 11

aa)   solidaritetsprojekter [Ændring 98]

b)  netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager under dette indsatsområde, jf. artikel 5

c)  kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5, med særlig fokus på foranstaltninger, der sikrer deltagernes sikkerhed.

3a.   På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande skal denne forordning støtte aktioner, der har til formål at styrke den humanitære bistandskapacitet med henblik på at styrke det lokale beredskab og indsatsen over for humanitære kriser og sikre, at frivilliges arbejde har en effektiv og bæredygtig indvirkning på stedet, herunder:

a)  risikostyring i forbindelse med naturkatastrofer, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, coaching, videreuddannelse i organiseringen af frivillige samt andre områder med relevans for personale og frivillige i værtsorganisationer

b)  udveksling af bedste praksis, faglig bistand, venskabsprogrammer og udveksling af personale og frivillige, oprettelse af netværk og andre relevante aktiviteter. [Ændring 99]

3b.   Kommissionen viderefører, vedligeholder og ajourfører databasen over EU-bistandsfrivillige, regulerer adgangen hertil og anvendelsen heraf, herunder med hensyn til tilgængeligheden og egnetheden af EU-bistandsfrivillige, og giver dermed mulighed for, at frivillige kan udsendes flere gange. Behandlingen af personoplysninger, som indsamles i eller til denne database, foretages, hvor det er relevant, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(30) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725(31). [Ændring 100]

Artikel 11

Frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner

1.  Frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner indeholder passende læring og uddannelse, bl.a. før opholdet, med relation til de projekter, som de unge frivillige deltager i, og med behørig vægt på de humanitære bistandsprincipper, som er omhandlet i artikel 4 10, stk. 1, litra a), indeholder en lærings- og uddannelseskomponent 2, og princippet om ikke at gøre skade, erstatter ikke praktikophold eller job og baseres på en skriftlig aftale om frivilligt arbejde. [Ændring 101]

1a.   Initiativet EU-bistandsfrivillige skal fremme deltagelsen af lokale frivillige fra tredjelande. [Ændring 102]

2.  Frivilligt arbejde under dette indsatsområde kan kun finde sted i tredjelande: [Ændring 103]

a)  hvor humanitære bistandsaktiviteter og -aktioner finder sted, og

b)  hvor der ikke foregår internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter.

2a.   På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande foretaget af udsendelses- og værtsorganisationer og andre relevante aktører støtter Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand aktioner, der har til formål:

a)  at styrke værtsorganisationernes kapacitet til at yde humanitær bistand i tredjelande med henblik på at forbedre det lokale beredskab og indsatsen i forbindelse med humanitære kriser og sikre en effektiv og bæredygtig virkning af det arbejde, der udføres af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand på stedet, gennem katastroferisikostyring, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, overgangen fra en humanitær indsats til bæredygtig lokal udvikling, coaching og videreuddannelse i organiseringen af frivillige

b)  udvekslingen af bedste praksis, teknisk bistand, venskabsprogrammer og udveksling af personale og frivillige. [Ændring 104]

2b.   Vurdering af risikoniveauet med hensyn til sikkerheden for frivillige er en prioritet, navnlig i lande eller områder, der anses for at være ustabile, eller hvor der er umiddelbare risici. [Ændring 105]

2c.   Der skal gennemføres kommunikationskampagner om Det Europæiske Solidaritetskorps vedrørende initiativet EU-bistandsfrivillige primært på Unionens område, og disse skal fokusere på det arbejde, der udføres af frivillige og humanitære hjælpearbejdere ud fra de humanitære bistandsprincipper om medmenneskelighed, uafhængighed, neutralitet og upartiskhed, som ligger til grund for deres aktioner. [Ændring 106]

2d.   Frivilligt arbejde skal opfylde de reelle behov og mangler, der er konstateret på lokalt plan af værtsorganisationerne. [Ændring 107]

Artikel 11a

Identificering og udvælgelse af frivillige kandidater

1.   På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande og i samarbejde med nationale agenturer og værtsorganisationer identificerer og udvælger Kommissionen frivillige kandidater til uddannelse.

2.   Identificeringen og udvælgelsen af frivillige kandidater sker i overensstemmelse med artikel 14 under overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder.

3.   De i artikel 2 og 15 omhandlede aldersgrænser gælder ikke for frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktiviteter i henhold til denne artikel. [Ændring 108]

Artikel 11b

Uddannelse af frivillige kandidater

1.   På grundlag af eksisterende programmer og procedurer udarbejder Kommissionen et uddannelsesprogram med henblik på at forberede frivillige kandidater til at støtte og supplere humanitære bistandsaktioner.

2.   Frivillige kandidater, som er blevet identificeret og udvalgt i henhold til ansøgningsproceduren, kan deltage i uddannelsesprogrammet, der gennemføres af kvalificerede organisationer. Det individuelle omfang og indhold af den uddannelse, der skal gennemføres af den enkelte frivillige kandidat, fastlægges i samråd med den certificerede værtsorganisation i overensstemmelse med behovene og under hensyntagen til den frivillige kandidats tidligere erfaringer og den planlagte placering af det frivillige arbejde.

3.   Uddannelsesprogrammet skal omfatte en vurdering af, om de frivillige kandidater er parate til at blive udsendt til at støtte og supplere humanitær bistandsaktiviteter i tredjelande og er i stand til at imødekomme de lokale behov. [Ændring 109]

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 12

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 260 000 000 EUR 1 112 988 000 EUR i 2018-priser [1 260 000 000 EUR i løbende priser]. [Ændring 110]

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder. Der bør også afsættes et passende beløb på budgettet til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og til udvikling af ungdomsnetværk. [Ændring 111]

2a.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre denne forordning for at give mulighed for fleksibilitet og tilpasning af den vejledende budgetfordeling på aktiviteter i henhold til artikel 12a. De delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel afspejler de nye politiske prioriteter ved at gentilpasse fordelingen under overholdelse af en maksimal margin på 20 %. [Ændring 112]

3.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med [nævnte artikels litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 12a

Fordeling af budgettet på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8, 9 og 11

Den vejledende fordeling af budgettet på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8, 9 og 11, er som følger:

a)  for frivilligt arbejde i forbindelse med solidaritetsaktiviteter og solidaritetsprojekter, jf. artikel 7 og 9: 86 %

b)  for kvalitetspraktikophold og job, jf. artikel 8: 8 % og

c)  for frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner, jf. artikel 11: 6 % [Ændring 113]

Artikel 13

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.  Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra c)].

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig som tilskud, priser og udbud. For at forenkle kravene for støttemodtagere skal finansieringen så vidt muligt bestå af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst. [Ændring 114]

3.  Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X i] forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

4.  For udvælgelser ved både direkte og indirekte forvaltning kan evalueringsudvalget bestå af eksterne eksperter.

KAPITEL VI

DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS

Artikel 14

Deltagende lande

1.  Frivilligt arbejde, praktikophold, job, solidaritetsprojekter, netværksaktiviteter og kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5, 7, 8, 9 og 11, giver mulighed for deltagelse af medlemsstaterne og oversøiske lande og territorier.

2.  Frivilligt arbejde, netværksaktiviteter og kvalitets- og støtteforanstaltninger, jf. artikel 5 og 7, giver også mulighed for deltagelse af:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

—  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmer

—  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

—  ikke tillægges tredjelandet beslutningsbeføjelse med hensyn til programmet

—  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

3.  De i stk. 2, nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

3a.   De finansielle bidrag, der ydes af og forventes fra tredjelande til programmet, skal, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger, indberettes til begge budgetmyndighedens parter som led i den årlige eller foreløbige indberetning om programmet. [Ændring 115]

4.  Frivilligt arbejde og netværksaktiviteter, jf. artikel 5 og 7, kan give mulighed for deltagelse af ikke-programassocierede tredjelande, navnlig naboskabslande.

Artikel 15

Enkeltpersoners deltagelse

1.   Unge i alderen 17-30 år, der er villige til at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, tilmelder sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. De unge skal dog være mindst 18 år og ikke ældre end 30 år på det tidspunkt, hvor de påbegynder frivilligt arbejde, et praktikophold, et job eller et solidaritetsprojekt.

1a.  Deltagere, der flytter til et andet land, skal sikres fuld sundhedspleje i deres bopælsmedlemsstat og ikke kun akut lægehjælp. Sundhedsydelser leveres både gennem den offentlige sundhedssektor i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, og i mangel af sådanne tjenester eller, hvis der er tale om et klart tilfælde af manglende overholdelse af kvalitetsstandarderne i bopælsmedlemsstaten, gennem private sundhedstjenester i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres. [Ændring 116]

1b.  Ved gennemførelsen af denne forordning fremmer Kommissionen, medlemsstaterne og andre deltagende lande social inklusion og lige adgangsbetingelser, bl.a. med henblik på deltagelse af unge med færre muligheder. [Ændring 117]

Artikel 16

Deltagende organisationer

1.  Offentlige eller private enheder, hvad enten de er almennyttige eller profitsøgende, og internationale organisationer, herunder ungdomsorganisationer, religiøse institutioner, velgørenhedsorganisationer, sekulære humanistiske organisationer, NGO'er eller andre aktører fra civilsamfundet, forudsat at de tilbyder solidaritetsaktiviteter, at de har retlig status i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de er registreret, har mulighed for at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, forudsat at de har modtaget Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke. Kvalitetsmærket skal attestere, at aktiviteterne kan opfylde målene i artikel 3 og træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4. [Ændring 118]

2.  En ansøgning fra en enhed om at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps vurderes af det kompetente gennemførelsesorgan under Det Europæiske Solidaritetskorps ud fra principperne om lige behandling; lige muligheder og ikkeforskelsbehandling; at job ikke erstattes; tilvejebringelse af aktiviteter af høj kvalitet, der er lettilgængelige og inklusive med læringsdimensioner en klar merværdi for identificerede samfundsbehov og en læringsdimension, der fokuserer på personlig, socialpædagogisk og faglig udvikling; hensigtsmæssige ordninger vedrørende uddannelse, arbejde og frivilligt arbejde; sikre og anstændige forhold og betingelser og princippet om forbud mod fortjeneste i overensstemmelse med finansforordningen. Ud fra ovennævnte principper vil det blive afgjort, om aktiviteterne opfylder Det Europæiske Solidaritetskorps' krav og målsætninger. Kvalitetsmærket må kun tildeles organisationer, der forpligter sig til at overholde disse principper. [Ændring 119]

3.  Enheden kan som et resultat af denne vurdering tildeles Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke. De specifikke krav, der skal opfyldes for at opnå et kvalitetsmærke, skal variere afhængigt af typen af solidaritetsaktivitet og enhedens funktion. Det erhvervede mærke tages regelmæssigt op til fornyet vurdering og kan tilbagekaldes tilbagekaldes, hvis mærket misbruges eller ikke overholder principperne i stk. 2. En enhed, som ændrer sine aktiviteter væsentligt, skal orientere det kompetente gennemførelsesorgan herom med henblik på fornyet vurdering. [Ændring 120]

4.  En enhed, der har modtaget Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke, gives adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' portal i enten en værtsfunktion, en støttefunktion, eller begge, og kan tilbyde solidaritetsaktiviteter til tilmeldte kandidater.

4a.   Deltagende organisationer, der har modtaget et kvalitetsmærke, har adgang til en platform, hvor de nemt kan søge efter egnede ansøgere, hvilket skal gøre det lettere for både deltagere og deltagende organisationer at indgå i solidaritetsaktiviteter. [Ændring 121]

4b.   De deltagende organisationer medvirker til at fremme programmet ved at give tidligere deltagere mulighed for at dele deres erfaringer og fungere som ambassadører for den potentielle næste generation af deltagere i programmet gennem et netværk. [Ændring 122]

5.  Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke fører ikke automatisk til finansiering under Det Europæiske Solidaritetskorps.

5a.   De deltagende organisationer udfører flere funktioner inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps. I en værtsfunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med at tilbyde solidaritetsaktiviteter til registrerede deltagere og med udvælgelse og modtagelse af deltagere, herunder tilrettelæggelse af aktiviteter samt, ydelse af vejledning og støtte til deltagerne gennem alle faser af solidaritetsaktiviteten, idet de skaber et sikkert og passende arbejdsmiljø for deltagere og giver feedback til deltageren efter aktiviteten, i det omfang det er relevant. I en støttefunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med udsendelse, forberedelse og understøttelse af deltagerne inden afrejse og under og efter solidaritetsaktiviteten, hvorunder de underviser deltagerne og hjælper dem over i lokale organisationer efter aktiviteten. Organisationer i en støttefunktion kan også yde administrativ og logistisk støtte til deltagere i solidaritetsprojekter. [Ændring 123]

6.  Solidaritetsaktiviteter og dermed forbundne kvalitets- og støtteforanstaltninger, der tilbydes af en deltagende organisation, kan modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps eller fra andre finansieringskilder, som ikke afhænger af EU-budgettet.

7.  For organisationer, der deltager i forbindelse med aktiviteter som beskrevet i artikel 11, prioriteres de frivilliges sikkerhed højt.

Artikel 17

Adgang til støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps

Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer kan søge om støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps. For så vidt angår aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, 8 og 11, er det en forudsætning for at modtage støtte under Det Europæiske Solidaritetskorps, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 9, kan fysiske personer ligeledes søge om støtte på vegne af uformelle grupper af deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps. Som hovedregel sendes anmodningen om tilskud til det nationale agentur i det land, hvor den pågældende organisation hører hjemme. Anmodninger om tilskud for aktiviteter organiseret af europæiske organisationer eller internationale organisationer, volontørhold aktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande indgives til EACEA (Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur). [Ændring 124]

KAPITEL VII

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 18

Årligt arbejdsprogram [Ændring 125]

De sekundære politikvalg og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer for specifikke foranstaltninger, jf. artikel 4-11, fastlægges på årsbasis ved hjælp af et arbejdsprogram som omhandlet i finansforordningens artikel [110]. Det årlige arbejdsprogram indeholder også nærmere oplysninger om gennemførelsen af programmet. Derudover indeholder arbejdsprogrammet en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, samt fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og programassocierede tredjelande til de aktioner, der skal forvaltes gennem det nationale agentur. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at supplere nærværende forordning gennem vedtagelse af årlige arbejdsprogrammer. [Ændring 126]

Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens [artikel 110]. Derudover indeholder arbejdsprogrammet en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, samt fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og programassocierede tredjelande til de aktioner, der skal forvaltes gennem det nationale agentur. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30.

Artikel 19

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer til rapportering om programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de overordnede og specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilaget.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 20

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse. Kommissionen forelægger midtvejsevalueringsrapporten for Europa-Parlamentet, for Rådet, for Det Europæiske Økonomiske og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse Sociale Udvalg og for Regionsudvalget senest den 30. juni 2024. Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program. [Ændring 127]

3.  Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 23 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.

3a.   Kommissionen fremsætter, hvis det er nødvendigt, og på grundlag af midtvejsevalueringen og gennemførelsesrapporterne fra medlemsstaterne, lovgivningsforslag om ændring af forordningen. Kommissionen skal møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at rapportere om midtvejsevalueringen, herunder med hensyn til sin afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt med en ændring af forordningen. [Ændring 128]

4.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

5.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

KAPITEL VIII

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE

Artikel 21

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater,) gennem hurtige, sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. [Ændring 129]

2.  Kommissionen gennemfører, i samarbejde med nationale myndigheder og nationale agenturer i deltagende lande og relevante EU-dækkende netværk, informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3. [Ændring 130]

3.  De nationale agenturer, jf. artikel 23, udvikler en sammenhængende tilgang med henblik på information og effektiv opsøgende virksomhed og formidling til alle potentielle modtagere og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, bistår generelt Kommissionen i forbindelse med formidlingen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og EU-plan, og dets resultater og informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land. [Ændring 131]

3a.   De deltagende organisationer bruger navnet "Det Europæiske Solidaritetskorps" i forbindelse med kommunikation og formidling af oplysninger vedrørende programmet. [Ændring 132]

KAPITEL IX

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 22

National myndighed

De nationale myndigheder, som i hvert af de lande, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning], fungerer også som nationale myndigheder i forbindelse med Det Europæiske Solidaritetskorps. Artikel 23, stk. 1, 2, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13 og 14, i [den nye Erasmusforordning] finder analog anvendelse på Det Europæiske Solidaritetskorps.

Artikel 23

Nationalt agentur

1.  De nationale agenturer, som i hvert af de lande, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i [den nye Erasmusforordning] i deres respektive lande, fungerer også som nationale agenturer i forbindelse med Det Europæiske Solidaritetskorps.

Artikel 24, stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, i [den nye Erasmusforordning] finder analog anvendelse på Det Europæiske Solidaritetskorps.

2.  Med forbehold af artikel 24, stk. 2, i [den nye Erasmusforordning] er det nationale agentur ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de af Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner, der er opført i de gennemførelsesretsakter, der henvises til i artikel 18, i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].

3.  I de tilfælde, hvor der for et land, som er nævnt i denne forordnings artikel 14, stk. 2, ikke er udpeget et nationalt agentur, oprettes der et sådant i henhold til artikel 24, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, i [den nye Erasmusforordning].

3a.   Det nationale agentur hører regelmæssigt programmets støttemodtagere (enkeltpersoner og organisationer) med henblik på at indsamle feedback om programmet, vurdere aktivitetens kvalitet og hvordan aktiviteten udvikler sig, på grundlag af Kommissionens retningslinjer og yde støtte til deltagere i tilfælde af vanskeligheder og for at forbedre gennemførelsen af programmet på nationalt plan på grundlag af deres feedback og ekspertise. [Ændring 133]

Artikel 24

Europa-Kommissionen

1.  De regler, der gælder for forholdet mellem Kommissionen og et nationalt agentur, fastsættes i henhold til bestemmelserne i artikel 24 i [den nye Erasmusforordning] i et skriftligt dokument, der skal:

a)  fastsætte interne kontrolstandarder for det pågældende nationale agentur og regler for de nationale agenturers forvaltning af EU-midler til tilskud under hensyntagen til forenklingskravene og uden at pålægge deltagere og deltagende organisationer yderligere byrder [Ændring 134]

b)  indeholde det nationale agenturs arbejdsprogram, herunder det nationale agenturs EU-støttede forvaltningsopgaver

ba)   medtage kravet om at tilrettelægge regelmæssige møder med og uddannelse for netværket af nationale agenturer med det formål at sikre en sammenhængende gennemførelse af programmet på tværs af alle deltagende lande. [Ændring 135]

c)  specificere rapporteringskravene til det nationale agentur.

1a.   Kommissionen afholder regelmæssige møder om gennemførelsen af programmet med et repræsentativt antal og typer af netværk, der repræsenterer unge og frivillige og andre relevante civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og netværk, der er relevante for programmets aktiviteter. [Ændring 136]

2.  Kommissionen stiller hvert år følgende midler til rådighed for det nationale agentur:

a)  midler til tilskud i det pågældende deltagerland til de aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps, som det nationale agentur har fået til opgave at forvalte

b)  et finansielt bidrag til støtte for det nationale agenturs forvaltningsopgaver som defineret efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 25, stk. 3, litra b), i [den nye Erasmusforordning].

3.  Kommissionen fastsætter kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først midler under Det Europæiske Solidaritetskorps til rådighed for det nationale agentur, efter at den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

4.  På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer, som omhandlet i artikel 23, stk. 3, i [den nye Erasmusforordning], vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, det nationale agenturs forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende Det Europæiske Solidaritetskorps.

5.  Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiller Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger til det nationale agentur og den nationale myndighed.

5a.   Hvis Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller det uafhængige revisionsorgans udtalelse herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 131, stk. 3, litra c), i finansforordningen. [Ændring 137]

Artikel 24a

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

På EU-plan er EACEA ansvarligt for forvaltningen af alle faser af tilskuddet til programmets projektaktioner, der er opført i artikel 7 og indgivet af europæiske organisationer eller platform-organisationer, i forbindelse med volontørholds aktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande.

EACEA skal på EU-niveau også være ansvarligt for akkreditering (dvs. kvalitetsmærket) og overvågning af europæiske organisationer eller platformorganisationer, organisationer med ansvar for at gennemføre nationale ordninger eller EU-fonde med delt forvaltning og organisationer, der ønsker at gennemføre aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner. [Ændring 138]

Artikel 25

Revision

1.  Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens [artikel artikel [127], og foretages i overensstemmelse med de samme kriterier i alle medlemsstaterne. [Ændring 139]

2.  Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan. Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den forvaltningserklæring, der er nævnt i finansforordningens [artikel 155, stk. 1].

3.  Det uafhængige revisionsorgan:

a)  skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)  skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder, og

c)  må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur, jf. artikel 23, er en del af, og skal være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

4.  Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs forvaltningserklæring.

KAPITEL X

KONTROLSYSTEM

Artikel 26

Principper for kontrolsystemet

1.  Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps, der forvaltes af de nationale agenturer. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

2.  De nationale agenturer er ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps, der er blevet overdraget til dem. Disse kontroller skal være forholdsmæssige og passende og give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler. [Ændring 140]

3.  Med hensyn til de midler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF").

Artikel 27

Beskyttelse af EU’s finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL XI

KOMPLEMENTARITET

Artikel 28

Komplementariteten i Unionens indsats

1.  Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner skal være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker, instrumenter og programmer på EU-niveau, navnlig Erasmusprogrammet, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og programmet for rettigheder og værdier samt eksisterende netværk på EU-niveau, der er relevante for Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter. [Ændring 141]

2.  Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner skal også ikke træde i stedet for og skal være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker, programmer og instrumenter på nationalt, regionalt og lokalt niveau i de deltagende lande. Med henblik herpå udveksler Kommissionen, de nationale myndigheder og de nationale agenturer oplysninger om både de eksisterende nationale ordninger og prioriteter i forbindelse med solidaritet og unge, og om aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps for at bygge videre på relevant god praksis og opnå effektivitet og virkningsfuldhed. [Ændring 142]

2a.   For at maksimere effektiviteten af Unionens finansiering og virkningen af programmet skal de relevante myndigheder på alle niveauer tilstræbe at skabe synergi på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde. Sådanne synergier må ikke føre til, at midlerne anvendes til at forfølge andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Eventuelle synergier og komplementaritet skal resultere i forenklede ansøgningsprocedurer på gennemførelsesniveauet, ledsaget af de relevante retningslinjer for gennemførelsen. [Ændring 143]

3.  Det Europæiske Solidaritetskorps' aktioner i tredjelande, jf. artikel 11, skal navnlig være i overensstemmelse med og supplere andre områder af Unionens optræden udadtil, navnlig politikkerne for humanitær bistand, udviklingssamarbejde, sikkerhedspolitik, udvidelse, naboskab samt Unionens civilbeskyttelsesmekanisme. [Ændring 144]

4.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.

5.  Når programmet og de ESI-fonde, der er nævnt i artikel 1 i [forordning (EU) XX CPR], sammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

6.  Aktioner, der er støtteberettigede under programmet, og som er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet, og som opfylder de minimumskrav til kvalitet, der er fastsat i indkaldelsen af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [65], stk. 7, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 18 og 19, tillægges Kommissionen for programmets varighed. [Ændring 145]

3.  Den i artikel 12, 18 og 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 146]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 18 og 19 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 147]

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 31

Ophævelse

Forordning (EU) [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] og forordning (EU) nr. 375/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 32

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning under [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] eller under forordning (EU) nr. 375/2014. Disse forordninger finder fortsat anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under [forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps] eller under forordning (EU) nr. 375/2014.

3.  Bevillingerne kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udgifterne i artikel 12, stk. 2, således at aktioner og aktiviteter, der ikke er afsluttet den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.

4.  Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps (2018-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Indikatorer til Programmet følges nøje for at måle, i hvilket omfang det generelle og de specifikke mål er nået, samt for at overvåge udbyttet, resultaterne og virkningerne heraf. Med henblik herpå fastsættes der et sæt minimumsindikatorer, der skal tjene som grundlag for et fremtidigt detaljeret program for overvågning af udbyttet, resultaterne og rapportering virkningerne af programmet, herunder et udvidet sæt kvalitative og kvantitative indikatorer: [Ændring 148]

a)  antallet af deltagere i solidaritetsaktiviteter

b)  den procentdel af deltagerne, der udgøres af unge med færre muligheder og [Ændring 149]

c)  antallet af organisationer, som har fået tildelt Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke. [Ændring 150]

ca)   antallet af deltagere i job (inden for og på tværs af landegrænser), opdelt efter land, alder, køn samt erhvervsmæssig og uddannelsesmæssig baggrund [Ændring 151]

cb)   antallet af deltagere i solidaritetsprojekter, opdelt efter land, alder, køn samt erhvervsmæssig og uddannelsesmæssig baggrund [Ændring 152]

cc)   antallet af organisationer, som har fået tilbagekaldt deres kvalitetsmærke [Ændring 153]

cd)  antallet af organisationer, som har fået tildelt kvalitetsmærket, opdelt efter land og modtaget finansiering [Ændring 154]

ce)   antallet af deltagende unge med færre muligheder. [Ændring 155]

cf)  antallet af deltagere, der rapporterer om et positivt læringsudbytte [Ændring 156]

cg)   antallet af deltagere, hvis læringsudbytte er blevet anerkendt via et certifikat såsom ungdomspasset eller en anden form for formel anerkendelse af deres deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps [Ændring 157]

ch)   deltagernes samlede tilfredshedsgrad med hensyn til kvaliteten af aktiviteter og [Ændring 158]

ci)  antallet af personer, der har fået støtte direkte eller indirekte gennem solidaritetsaktiviteter. [Ændring 159]

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 201.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 282.
(3)EUT C af , s. .
(4)EUT C af , s. .
(5) Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019.
(6)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)0942).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige") (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1).
(9)Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).
(10) Rådets henstilling af 15. 10. marts 2018 2014 om en europæisk ramme kvalitetsramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet praktikophold (EUT C 153 88 af 2.5.2018 27.3.2014, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1).
(12)Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).
(13) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF (EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(15)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den europæiske interoperabilitetsramme - strategi for gennemførelse (COM(2017)0134).
(16)[Afventer henvisning til finansforordningen].
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(18)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(19)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(21)Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(22)[Afventer henvisning til den nye rådsafgørelse om de oversøiske landes og territoriers associering].
(23)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2017)0623).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(25)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.20111, s. 13).
(27)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(28)Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).
(29) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


EU's forordning om cybersikkerhed ***I
PDF 127kWORD 55k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA, "EU's Agentur for Cybersikkerhed", om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi ("forordningen om cybersikkerhed") (COM(2017)0477 – C8-0310/2017 – 2017/0225(COD))
P8_TA(2019)0151A8-0264/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0477),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0310/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 14. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 31. januar 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Budgetudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0264/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed ▌), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed)

P8_TC1-COD(2017)0225


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/881.)

(1) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 86.
(2) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 29.


Illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden ***I
PDF 140kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden (COM(2018)0173 – C8-0139/2018 – 2018/0082(COD))
P8_TA(2019)0152A8-0309/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0173),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0139/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den forelagte begrundede udtalelse inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet af den svenske Riksdag, der foreholder, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 4. juli 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0309/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

P8_TC1-COD(2018)0082


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/633.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet om indkøbsforeninger

Europa-Parlamentet anerkender den mulige rolle, som indkøbsforeninger kan spille med hensyn til at skabe økonomisk effektivitet i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, men understreger, at den nuværende mangel på oplysninger ikke giver mulighed for en evaluering af sådanne indkøbsforeningers økonomiske indvirkning på forsyningskædens funktionsmåde.

I den forbindelse opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en tilbundsgående analyse af omfanget af disse nationale og internationale indkøbsforeninger og deres indvirkning på landbrugs- og fødevareforsyningskædens økonomiske funktionsmåde.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemsigtighed på landbrugs- og fødevaremarkederne

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen understreger, at gennemsigtighed på landbrugs- og fødevaremarkederne er et centralt element i en velfungerende landbrugs- og fødevareforsyningskæde for at give de økonomiske aktører og offentlige myndigheder et bedre informationsgrundlag til at træffe deres valg samt lette aktørernes forståelse af markedsudviklingen. Kommissionen opfordres til at fortsætte sit igangværende arbejde med at forbedre markedsgennemsigtigheden på EU-plan. Dette kan omfatte styrkelse af arbejdet med EU's markedsobservatorier og forbedring af indsamlingen af de statistiske data, som er nødvendige for at analysere prisdannelsesmekanismerne i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 165.
(2)EUT C 387 af 25.10.2018, s. 48.


Det europæiske borgerinitiativ ***I
PDF 122kWORD 47k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske borgerinitiativ (COM(2017)0482 – C8-0308/2017 – 2017/0220(COD))
P8_TA(2019)0153A8-0226/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0482),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0308/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. marts 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 23. marts 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0226/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om det europæiske borgerinitiativ

P8_TC1-COD(2017)0220


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/788.)

(1) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 74.
(2)EUT C 247 af 13.7.2018, s. 62.


Import af kulturgenstande ***I
PDF 122kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375 – C8-0227/2017 – 2017/0158(COD))
P8_TA(2019)0154A8-0308/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0375),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0227/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelserne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0308/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om indførsel og import af kulturgenstande

P8_TC1-COD(2017)0158


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/880.)

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 25. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0418).


Beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ***I
PDF 125kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (COM(2018)0636 – C8–0413/2018 – 2018/0336(COD))
P8_TA(2019)0155A8-0435/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0636),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0413/2018),

–  der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0435/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2019/... om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 for så vidt angår en kontrolprocedure vedrørende overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet

P8_TC1-COD(2018)0336


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) 2019/493.)

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 72.


Sikkerhedstrusler i forbindelse med den tiltagende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige EU-tiltag for at begrænse dem
PDF 135kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem (2019/2575(RSP))
P8_TA(2019)0156RC-B8-0154/2019

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA, "EU's Agentur for Cybersikkerhed", om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi ("forordningen om cybersikkerhed") (COM(2017)0477),

–  der henviser til forslag til Kommissionens forslag af 12. september 2018 til forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (COM(2018)0630),

–  der henviser til den kinesiske nationale folkekongres' vedtagelse af den nye nationale efterretningslov den 28. juni 2017,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 13. februar 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem,

–  der henviser til den australske regerings vedtagelse af en reform vedrørende sikkerheden i telesektoren, som trådte i kraft den 18. september 2018,

–  der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 14. februar 2019, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Kina, navnlig beslutning af 12. september 2018(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010(8),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at EU skal drive sin cybersikkerhedsdagsorden fremad, hvis det skal kunne opfylde sit potentiale som ledende aktør inden for cybersikkerhed og bruge dette til sin industris fordel;

B.  der henviser til, at sårbarheder i 5G-netværk kan udnyttes til at kompromittere IT-systemernes sikkerhed, hvilket potentielt kan forårsage meget alvorlige skader på økonomier på europæisk og nationalt plan; der henviser til, at det er nødvendigt med en risikobaseret tilgang i hele værdikæden for at minimere risiciene;

C.  der henviser til, at 5G-netværket vil være rygraden i vores digitale infrastruktur og udvide muligheden for at forbinde forskellige apparater til netværk (tingenes internet osv.) og vil skabe nye fordele og muligheder for samfundet og virksomhederne på mange områder, herunder kritiske sektorer i økonomien såsom sektorerne transport, energi, sundhed, finans, telekommunikation, forsvar, rumfart og sikkerhed;

D.  der henviser til, at oprettelsen af en passende mekanisme til at imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer vil give EU mulighed for aktivt at tage skridt til at sætte standarder for 5G;

E.  der henviser til, at der er givet udtryk for bekymring over, at tredjelandsleverandører af udstyr kan udgøre en sikkerhedsrisiko for EU som følge af lovgivningen i deres oprindelsesland, navnlig efter vedtagelsen af loven om statens sikkerhed i Kina, som forpligter alle borgere, virksomheder og andre enheder til at samarbejde med staten for at sikre statens sikkerhed, der er defineret i meget bred forstand; der henviser til, at der ikke er nogen garanti for, at sådanne forpligtelser ikke anvendes ekstraterritorialt, og at de kinesiske regler er blevet mødt med forskellige reaktioner i en række lande, lige fra udarbejdelse af sikkerhedsmæssige vurderinger til et direkte forbud;

F.  der henviser til, at den tjekkiske nationale cybersikkerhedsmyndighed i december 2018 udsendte en advarsel om sikkerhedsrisiciene ved de teknologiske løsninger, de kinesiske virksomheder Huawei og ZTE havde leveret; der henviser til, at de tjekkiske skattemyndigheder efterfølgende i januar 2019 udelukkede Huawei fra et udbud vedrørende opbygning af en skatteportal;

G.  der henviser til, at der er behov for en grundig undersøgelse for at afklare, om de pågældende teknologier, eller andre teknologier eller leverandører, udgør en sikkerhedsrisiko for systemer på grund af funktioner som f.eks. bagdøre;

H.  der henviser til, at løsninger bør koordineres og håndteres på EU-plan for at undgå at skabe forskellige sikkerhedsniveauer og potentielle huller i cybersikkerheden, samtidig med at der er behov for koordinering på globalt plan for at sikre et stærkt svar;

I.  der henviser til, at fordelene ved det indre marked går hånd i hånd med forpligtelsen til at overholde EU's standarder og Unionens retlige rammer, og til, at leverandører ikke bør behandles forskelligt på grundlag af deres oprindelsesland;

J.  der henviser til, at forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer, som skulle træde i kraft ved udgangen af 2020, styrker medlemsstaternes mulighed for at screene udenlandske investeringer på grundlag af kriterier for sikkerhed og offentlig orden, opretter en samarbejdsmekanisme, der muliggør samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om deres vurdering af sikkerhedsrisici, herunder cybersikkerhedsrisici forbundet med følsomme udenlandske investeringer, og også omfatter projekter og programmer af EU-interesse såsom transeuropæiske telenet og Horisont 2020;

1.  mener, at EU skal gå i spidsen på området cybersikkerhed ved hjælp af en fælles tilgang baseret på effektiv udnyttelse af EU's, medlemsstaternes og industriens ekspertise, eftersom et kludetæppe af forskellige nationale beslutninger vil være til skade for det digitale indre marked;

2.  udtrykker dyb bekymring over de seneste påstande om, at 5G-udstyr, der er udviklet af kinesiske virksomheder, kan have indbyggede bagdøre, som vil gøre det muligt for fabrikanter og myndigheder at få uautoriseret adgang til private data, personoplysninger og telekommunikation fra EU's borgere og virksomheder;

3.  er ligeledes bekymret over den potentielle tilstedeværelse af store sårbarheder i det 5G-udstyr, som disse fabrikanter har udviklet, hvis de skulle installeres, når 5G-nettene udrulles i de kommende år;

4.  understreger, at konsekvenserne for sikkerheden af net og udstyr er de samme i hele verden, og opfordrer EU til at tage ved lære af de erfaringer, der er gjort, for at kunne sikre de højeste standarder for cybersikkerhed; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der bringer Europa i en førende position inden for cybersikkerhedsteknologi og sigter på at reducere Europas afhængighed af udenlandsk teknologi inden for cybersikkerhed; er af den opfattelse, at der, når det ikke kan garanteres, at sikkerhedskravene opfyldes, skal træffes passende foranstaltninger;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om alle nationale foranstaltninger, de agter at træffe med henblik på at samordne Unionens svar og således sikre de højeste standarder for cybersikkerhed i hele Unionen, og gentager, at det er vigtigt at afstå fra at indføre uforholdsmæssige ensidige foranstaltninger, som vil fragmentere det indre marked unødigt;

6.  gentager, at enhver enhed, der leverer udstyr eller tjenesteydelser i EU, uanset deres oprindelsesland, skal overholde forpligtelserne med hensyn til grundlæggende rettigheder og EU-retten og medlemsstaternes lovgivning, herunder de retlige rammer med hensyn til privatlivets fred, databeskyttelse og cybersikkerhed;

7.  opfordrer Kommissionen til at vurdere robustheden af Unionens retlige rammer med henblik på at tage hånd om bekymringerne vedrørende tilstedeværelsen af sårbart udstyr i strategiske sektorer og basisinfrastruktur; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge initiativer, herunder lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant, til i rette tid at afhjælpe eventuelle mangler, der er blevet opdaget, eftersom Unionen er i en konstant proces med at identificere og håndtere cybersikkerhedsudfordringer og styrke modstandsdygtigheden over for cyberangreb i EU;

8.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført NIS-direktivet fuldt ud, til at gøre dette hurtigst muligt, og opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen nøje for at sikre, at direktivets bestemmelser anvendes og håndhæves korrekt, og at de europæiske borgere beskyttes bedre mod eksterne og interne sikkerhedstrusler;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de indberetningsmekanismer, der indføres ved NIS-direktivet, anvendes korrekt; påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne nøje bør følge op på enhver sikkerhedshændelse eller uhensigtsmæssig reaktion fra leverandørers side, således at der kan tages hånd om konstaterede mangler;

10.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for yderligere at udvide NIS-direktivets anvendelsesområde til andre kritiske sektorer og tjenester, der ikke er omfattet af sektorspecifik lovgivning;

11.  glæder sig over og støtter den aftale, der er indgået om forordningen om cybersikkerhed, og styrkelsen af mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) med henblik på bedre at støtte medlemsstaterne i håndteringen af cybersikkerhedstrusler og -angreb;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at give ENISA mandat til at gøre det til en prioritet at arbejde på en certificeringsordning for 5G-udstyr med henblik på at sikre, at udbygningen af 5G i Unionen opfylder de højeste sikkerhedsstandarder og er modstandsdygtigt over for bagdøre eller væsentlige sårbarheder, der ville bringe sikkerheden i Unionens telekommunikationsnet og de tjenester, der er afhængige heraf, i fare; anbefaler, at der lægges særlig vægt på almindeligt anvendte processer, produkter og software, som i sig selv har en betydelig indvirkning på borgernes dagligdag og økonomien;

13.  glæder sig meget over forslagene om cybersikkerhedskompetencecentre og et netværk af nationale koordinationscentre, der har til formål at hjælpe EU med at fastholde og udvikle den teknologiske og industrielle kapacitet inden for cybersikkerhed, som er nødvendig for at sikre dets digitale indre marked; minder imidlertid om, at certificering ikke bør udelukke kompetente myndigheder og operatører fra at kontrollere forsyningskæden og således sikre integriteten og sikkerheden i deres udstyr, der fungerer i kritiske miljøer og telekommunikationsnet;

14.  minder om, at cybersikkerhed kræver høje sikkerhedskrav; efterlyser et netværk, hvor sikkerheden er indbygget via standardindstillinger og teknisk udformning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at udnytte alle forhåndenværende midler til at tilvejebringe et højt sikkerhedsniveau;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med ENISA at vejlede om håndtering af cybertrusler og -sårbarheder ved indkøb af 5G-udstyr, f.eks. ved at diversificere udstyr fra forskellige leverandører eller ved at indføre flerfasede udbudsprocedurer;

16.  bekræfter sin holdning vedrørende programmet for et digitalt Europa, hvori der indføres sikkerhedskrav og tilsyn fra Kommissionen med enheder, der er etableret i EU, men som kontrolleres fra tredjelande, navnlig i forbindelse med foranstaltninger, der har med cybersikkerhed at gøre;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at offentlige institutioner og private selskaber, der er involveret i at sikre, at kritiske infrastrukturnet som telekommunikation, energi, sundhed og sociale systemer fungerer korrekt, foretager relevante risikovurderinger, idet der tages hensyn til de sikkerhedstrusler, der er specifikt forbundet med de tekniske karakteristika ved det pågældende system eller afhængigheden af eksterne leverandører af hardware- og softwareteknologi;

18.  minder om, at de nuværende retlige rammer for telekommunikation giver medlemsstaterne bemyndigelse til at sikre, at teleoperatører overholder bestemmelserne om, at de offentlige elektroniske kommunikationsnets integritet og tilgængelighed skal sikres, herunder end-to-end-kryptering, hvor det er relevant; fremhæver, at medlemsstaterne i henhold til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation har omfattende beføjelser til at undersøge produkter på EU-markedet og anvende en bred vifte af retsmidler i tilfælde af manglende overholdelse;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre sikkerhed til et obligatorisk aspekt i alle offentlige indkøbsprocedurer vedrørende relevant infrastruktur på både EU-plan og nationalt plan;

20.  minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til EU's retlige rammer, navnlig direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer, til at pålægge juridiske personer, der har begået strafbare handlinger, såsom angreb på sådanne systemer, sanktioner; understreger, at medlemsstaterne også bør gøre brug af deres mulighed for at pålægge disse juridiske enheder andre sanktioner såsom midlertidigt eller permanent forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed;

21.  opfordrer medlemsstaterne, cybersikkerhedsagenturer, teleoperatører, fabrikanter og udbydere af kritiske infrastrukturtjenester til at aflægge rapport til Kommissionen og ENISA om ethvert tegn på bagdøre eller andre større svagheder, der kan bringe integriteten og sikkerheden i telekommunikationsnettene i fare eller krænke EU-retten og de grundlæggende rettigheder; forventer, at de nationale databeskyttelsesmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse grundigt undersøger tegn på eksterne tjenesteyderes brud på datasikkerheden med hensyn til personoplysninger og indfører passende sanktioner i overensstemmelse med den europæiske lovgivning om databeskyttelse;

22.  glæder sig over den kommende ikrafttrædelse af en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer (FDI) af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden, og understreger, at denne forordning for første gang opstiller en liste over områder og faktorer, herunder kommunikation og cybersikkerhed, af relevans for sikkerheden og den offentlige orden på EU-plan;

23.  opfordrer Rådet til at fremskynde sit arbejde med den foreslåede e-databeskyttelsesforordning;

24.  gentager, at EU er nødt til at støtte cybersikkerhed i hele værdikæden lige fra forskning til ibrugtagning og anvendelse af nøgleteknologier, formidle relevant information og fremme cyberhygiejne og uddannelsesprogrammer, der omfatter cybersikkerhed, og mener, at programmet for et digitalt Europa – blandt andre foranstaltninger – vil være et effektivt redskab til dette;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at skabe et innovationsvenligt miljø i EU, som bør være tilgængeligt for alle virksomheder i EU's digitale økonomi, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer endvidere indtrængende til, at et sådant miljø giver europæiske leverandører mulighed for at udvikle nye produkter, tjenesteydelser og teknologier, så de kan forblive konkurrencedygtige;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til ovennævnte anmodninger inden for rammerne af deres kommende drøftelser om den fremtidige strategi for EU og Kina, og betragte dem som forudsætninger for, at EU kan forblive konkurrencedygtig og garantere sin digitale infrastrukturs sikkerhed;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.
(2) EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
(3) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0121.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0343.
(6) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 144.
(7) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(8) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.


Status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland
PDF 160kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland (2018/2158(INI))
P8_TA(2019)0157A8-0073/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland(1),

–  der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015(2),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 14. juni 2018 om de besatte georgiske områder ti år efter den russiske invasion(3) og af 4. februar 2016 om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne(4),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen(5),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 om Rusland,

–  der henviser til, at Sakharovprisen for tankefrihed i 2018 blev tildelt den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om Rusland, navnlig sagen om den ukrainske politiske fange Oleg Sentsov(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav(7),

–  der henviser til den endelige rapport fra OSCE/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om præsidentvalget den 18. marts 2018 i Den Russiske Føderation,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0073/2019),

A.  der henviser til, at EU er et fællesskab baseret på et centralt sæt af fælles værdier, som omfatter fred, frihed, demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

B.  der henviser til, at det anerkender, at de principper, som er nedfældet i FN-pagten, Helsingforsslutakten af 1975 og OSCE's Parischarter af 1990, udgør hjørnestenene i et fredeligt Europa;

C.  der henviser til, at disse værdier udgør grundlaget for EU's forbindelser med tredjeparter;

D.  der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland skal være baseret på de folkeretlige principper og respekt for menneskerettigheder, demokrati og fredelig konfliktløsning, og at EU's forbindelser med Rusland som følge af Ruslands tilsidesættelse af disse principper i øjeblikket er baseret på samarbejde på udvalgte områder af fælles interesse som defineret i Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 og troværdig afskrækkelse;

E.  der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et tættere forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, når de russiske myndigheder har opfyldt deres internationale og retlige forpligtelser og bevist Ruslands oprigtige engagement for at genoprette den brudte tillid; der henviser til, at et konstruktivt og forudsigeligt forhold ville være gensidigt fordelagtigt og ideelt i begge parters interesse;

F.  der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldgyldigt medlem af Europarådet og OSCE har forpligtet sig til principperne om demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne; der henviser til, at de fortsatte alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste år i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved Ruslands overholdelse af de internationale og nationale forpligtelser; der henviser til, at Rusland har undladt at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR);

G.  der henviser til, at en række regeringsrapporter har vist en væsentlig forøgelse af fjendtlig russisk spionageaktivitet i de seneste år, som har nået et niveau, der ikke er set siden den kolde krig;

H.  der henviser til, at den fulde gennemførelse af Minskaftalerne og en strengere overholdelse af folkeretten er en central forudsætning for et tættere samarbejde med Rusland; der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Ruslands hybride krig mod Ukraine har vedtaget en række restriktive foranstaltninger, der bør bevares, indtil Minskaftalerne er blevet opfyldt;

I.  der henviser til, at der siden 2015 er opstået nye områder med spændinger mellem EU og Rusland, bl.a.: russisk intervention i Syrien og indblanding i lande såsom Libyen og Den Centralafrikanske Republik, storstilede militærøvelser (Zapad 2017), russisk indblanding med det formål at påvirke valg og folkeafstemninger og skabe spændinger i de europæiske samfund, Kremls støtte til anti-EU-partier og bevægelser på den yderste højrefløj, begrænsninger i de grundlæggende frihedsrettigheder og omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, udbredelse af anti-LGBTI-anskuelser, den hårde kurs over for den politiske opposition, systemisk målrettet fremfærd mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister og civilsamfundet i Rusland, herunder den vilkårlige tilbageholdelse af Oyub Titiev, leder af menneskerettighedscentret Memorial (HRC Memorial) i Tjetjenien, eller sagen om Jurij Dmitrijev fra den karelske afdeling af Memorial, stigmatiseringen af civilsamfundsaktivister ved at mærke dem som "udenlandske agenter", grove overtrædelser af menneskerettighederne i Nordkaukasus, navnlig i Republikken Tjetjenien (bortførelser, tortur, henrettelser uden rettergang, falske straffesager osv.), forskelsbehandling af tatarernes mindretal på det besatte Krim og den politisk motiverede forfølgelse af Aleksej Navalnij og mange andre samt drab, hvor de mest bemærkelsesværdige sager omhandler Boris Nemtsov og Sergej Magnitskij, cyberangreb og hybride angreb samt mord på europæisk jord begået af russiske efterretningsagenter ved brug af kemiske våben, intimidering, anholdelse og fængsling af udenlandske statsborgere i Rusland i strid med folkeretten, bl.a. Oleg Sentsov, der modtog Sakharovprisen i 2018, og mange andre, afholdelse af ulovlige og illegitime valg i Donbass, afholdelse af et ikkedemokratisk præsidentvalg uden noget reelt valg mellem kandidater og med begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder, desinformationskampagner og den ulovlige opførelse af Kertjbroen, storstilet militarisering af det ulovligt besatte og annekterede Krim samt dele af Sortehavet og Det Asovske Hav, begrænsninger af international sejlads i Det Asovske Hav og gennem Kertjstrædet, herunder skibe, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, det ulovlige angreb mod og tilbageholdelsen af ukrainske flådefartøjer og anholdelsen af de ukrainske militærfolk i Kertjstrædet, overtrædelser af våbenkontrolaftaler, et undertrykkende klima for journalister og de uafhængige medier med fortsatte tilbageholdelser af journalister og bloggere og det faktum, at det internationale pressefrihedsindeks har placeret Rusland som nr. 148 ud af 180 lande for så vidt angår mediefrihed i 2018;

J.  der henviser til, at HRC Memorial den 1. marts 2018 havde registreret 143 sager om politiske fanger, herunder 97, der blev forfulgt af religiøse årsager; der henviser til, at en analyse af HRC Memorials liste over politiske fanger viser, at der i 2017 var 23 sager om personer, der blev retsforfulgt for forbrydelser relateret til offentlige begivenheder (masseoptøjer, voldelige handlinger mod en offentlig myndighed), og at der var 21 sager, som oftest var knyttet til udgivelse af indlæg på internettet, om indledning af retsforfølgelser i henhold til "anti-ekstremist"-artiklerne i straffelovgivningen;

K.  der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte part i en række langvarige konflikter i det fælles naboskabsområde – i Dnestrrepublikken, Sydossetien, Abkhasien, Donbass og Nagorno-Karabakh – som udgør alvorlige forhindringer for udviklingen og stabiliteten i de berørte nabolande, underminerer deres uafhængighed og begrænser deres frie suveræne valg;

L.  der henviser til, at konflikten i det østlige Ukraine har varet i over fire år og kostet over 10 000 liv, hvoraf næsten en tredjedel er civile, og været årsag til tusindvis af konfliktrelaterede kvæstelser blandt civile;

M.  der henviser til, at de spændinger og den konfrontation, som i øjeblikket er vedvarende mellem EU og Rusland, ikke er i nogen parters interesse; der henviser til, at kommunikationskanalerne bør forblive åbne på trods af de skuffende resultater; der henviser til, at den nye opdeling af kontinentet truer såvel EU's som Ruslands sikkerhed;

N.  der henviser til, at Rusland i øjeblikket er EU's vigtigste eksterne kilde til naturgas; der henviser til, at energispørgsmål fortsat spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland; der henviser til, at Rusland bruger energi som et middel til at beskytte og fremme sine udenrigspolitiske interesser; der henviser til, at EU's afhængighed af russiske gasforsyninger er steget siden 2015; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed; der henviser til, at EU's store afhængighed af fossilt brændsel undergraver bestræbelserne på at udforme en afbalanceret, sammenhængende og værdibaseret EU-strategi over for Rusland; der henviser til, at der er behov for en mere pålidelig og strategisk energiinfrastruktur i EU, medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for russiske hybridaktiviteter;

O.  der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU- og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel mod sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har udført provokerende storstilede militære manøvrer i EU's umiddelbare nærhed;

P.  der henviser til, at Rusland fortsat ignorerer ECHR's domme og Den Faste Voldgiftsrets bindende kendelser, som f.eks. i Naftogaz-sagen, hvilket undergraver de internationale mekanismer til bilæggelse af handelstvister;

Q.  der henviser til, at Ruslands polycentriske vision om magtkoncentration strider mod EU's opbakning til multilateralisme og en regelbaseret international orden; der henviser til, at Ruslands overholdelse af og støtte til den multilaterale regelbaserede orden vil skabe de rette betingelser for tættere forbindelser med EU;

R.  der henviser til, at de russiske myndigheder fortsat behandler ulovligt besatte områder som en intern del af det russiske territorium ved at gøre det muligt for repræsentanter fra disse områder at deltage i de lovgivende og udøvende organer i Den Russiske Føderation, hvilket er i strid med folkeretten;

S.  der henviser til, at Rådet den 21. december 2018 efter at have vurderet gennemførelsen af Minskaftalerne forlængede de økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer af den russiske økonomi indtil den 31. juli 2019;

T.  der henviser til, at Ruslands handlinger udgør en overtrædelse af folkeretten, internationale forpligtelser og godt naboskab;

U.  der henviser til, at EU og NATO i Den Russiske Føderations strategiske dokumenter er portrætteret som Ruslands primære modstandere;

Udfordringer og fælles interesser

1.  understreger, at Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim, som er en region i Ukraine, dets direkte og indirekte indblanding i væbnede konflikter i den østlige del af Ukraine og dets vedvarende krænkelse af Georgiens og Moldovas territoriale integritet udgør en bevidst krænkelse af folkeretten, de demokratiske principper og de grundlæggende værdier; fordømmer på det kraftigste russiske repræsentanters menneskerettighedskrænkelser i de besatte områder;

2.  understreger, at EU ikke kan forestille sig en gradvis tilbagevenden til "business as usual", før end Rusland fuldt ud gennemfører Minskaftalerne og genopretter Ukraines territoriale integritet; opfordrer i denne forbindelse til, at EU foretager en kritisk og omfattende fornyet vurdering af forbindelserne med Den Russiske Føderation;

3.  understreger, at Rusland under de nuværende omstændigheder ikke længere kan betragtes som en "strategisk partner"; er af den opfattelse, at principperne i artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen ikke længere er opfyldt, og at partnerskabs- og samarbejdsaftalen derfor bør tages op til fornyet overvejelse; mener, at enhver ramme for forbindelserne mellem EU og Rusland bør være baseret på fuld respekt for folkeretten, OSCE-principperne fra Helsingfors, de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet og give mulighed for dialog om håndtering af globale udfordringer, styrkelse af den globale styring og sikring af håndhævelsen af internationale regler, navnlig med henblik på at sikre den europæiske fredsorden og sikkerheden i EU's naboskabsområde og på Vestbalkan;

4.  mener, at gennemførelsen af Minskaftalerne vil illustrere Ruslands gode vilje til at bidrage til at løse konflikten i det østlige Ukraine og dets evne til at garantere europæisk sikkerhed; understreger nødvendigheden af at fremskynde høringerne inden for Normandietkvartetten og sikre en stærkere rolle for EU; gentager sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet;

5.  mener, at det er vigtigt at nedtrappe de aktuelle spændinger og indlede konsultationer med Rusland med henblik på at mindske risikoen for misforståelser, fejlfortolkninger og fejllæsninger; anerkender dog, at EU skal stå fast på sine forventninger til Rusland; understreger vigtigheden af et samarbejde mellem EU og Rusland i den internationale regelbaserede orden og et positivt engagement i internationale og multilaterale organisationer, som Rusland er medlem af, navnlig inden for rammerne af OSCE med hensyn til de løbende problemer og kriser;

6.  fordømmer på det kraftigste Ruslands indblanding i Skripal-sagen og russiske efterretningstjenesters desinformationskampagner og cyberangreb, der havde til formål at destabilisere den offentlige og private kommunikationsinfrastruktur og øge spændingerne i EU og medlemsstaterne;

7.  er dybt bekymret over de forbindelser mellem den russiske regering og de populistiske nationalistiske partier og regeringer i EU på den yderste højrefløj, som udgør en trussel mod de grundlæggende værdier i Unionen, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og afspejlet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, bl.a. respekt for demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder;

8.  beklager desuden Ruslands bestræbelser på at destabilisere EU-kandidatlande, navnlig eksempelvis med hensyn til den støtte, som Moskva yder til organisationer og politiske kræfter, der modsætter sig Prespaaftalen, som bør medføre en afslutning på den langvarige navnetvist mellem den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Grækenland;

9.  mener, at aktører fra den russiske stat var indblandet i kampagnen om brexitafstemningen og brugte både åbenlyse og skjulte midler, herunder sociale medier, og potentielt ulovlig økonomisk støtte, hvilket i øjeblikket undersøges af de britiske myndigheder;

10.  understreger, at det er vigtigt at øge den gensidige gennemsigtighed i militær- og grænsebevogtningsaktiviteter for at undgå yderligere spændinger; fordømmer på det kraftigste Ruslands krænkelse af EU-medlemsstaternes luftrum; opfordrer til en klar adfærdskodeks for militære og civile fly vedrørende luftrummet; fordømmer i den forbindelse på det kraftigste Ruslands gentagne krænkelser af territorialfarvande og luftrummet, som tilhører lande i Østersøområdet; fordømmer Den Russiske Føderation for dens ansvar i forbindelse med nedskydningen af fly MH17 over det østlige Ukraine i 2014, hvilket blev påvist af et internationalt hold af efterforskere, og opfordrer til, at de ansvarlige retsforfølges;

11.  beklager den væsentlige forværring i menneskerettighedssituationen og de udbredte og unødvendige begrænsninger i retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger i Rusland og udtrykker sin dybe bekymring over de igangværende angreb på og chikanerier og forfølgelser af menneskerettighedsforkæmpere, protestaktivister og andre kritikere;

12.  er dybt bekymret over, at Rusland så åbenlyst fremviser sin militære magt, udtrykker trusler over for andre lande og fremviser sin vilje og parathed til at bruge militære styrker mod andre nationer med konkrete handlinger, herunder avancerede kernevåben, hvilket præsident Putin har gentaget ved adskillige lejligheder i 2018;

13.  fordømmer regeringens fortsatte angreb på protester og mediernes frihed samt undertrykkelsen af aktivister, politiske modstandere og personer, der åbent er uenige med regeringen;

14.  udtrykker sin bekymring over rapporter om vilkårlig fængsling og tortur af mænd, der opfattes som homoseksuelle i Tjetjenien, og fordømmer den tjetjenske regerings udtalelser, hvori den nægter, at der finder homoseksuelle i landet, og opfordrer til vold mod LGBTI-personer;

15.  understreger, at de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, miljø, energisikkerhed, digitalisering sammen med algoritmisk beslutningstagning og kunstig intelligens, udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og udvikling i det følsomme arktiske miljø kræver et selektivt engagement med Rusland;

16.  udtrykker bekymring over de potentielt hundreder af milliarder af euro, der hvidvaskes gennem EU hvert år af russiske virksomheder og enkeltpersoner, som søger at legitimere udbytte fra korruption, og opfordrer til undersøgelser af disse forbrydelser;

17.  understreger, at Ruslands hvidvask af penge og organiserede økonomiske kriminalitet bruges til undergravende politiske formål og udgør en trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet; mener, at denne hvidvask er så omfattende, at den udgør en del af de fjendtlige aktiviteter, som har til formål at undergrave, misinformere og destabilisere og samtidig opretholde kriminelle aktiviteter og korruption; bemærker, at russiske aktiviteter med henblik på hvidvask af penge i EU udgør en trussel mod suveræniteten og retsstatsprincippet i alle medlemsstater, hvor Rusland udøver disse aktiviteter; fastslår, at dette er en trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet og en stor udfordring for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

18.  fordømmer aktiviteter med henblik på hvidvask af penge, ulovlige økonomiske aktiviteter og Ruslands andre midler til økonomiske krigsførelse; opfordrer de kompetente finansmyndigheder i EU til at intensivere samarbejdet med hinanden og med relevante efterretnings- og sikkerhedstjenester for at tackle russiske aktiviteter med henblik på hvidvask af penge;

19.  gentager, at EU indtager et fast, sammenhængende og samordnet standpunkt med hensyn til sanktioner over for Rusland, der vil blive forlænget, så længe de russiske overtrædelser af folkeretten fortsætter, men at der er behov for yderligere koordinering og sammenhæng i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske tilgang til Rusland; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sætte en stopper for "gyldne visa/pas"‑programmer, der gavner russiske oligarker, som ofte støtter Kreml, og kan underminere effektiviteten af de internationale sanktioner; gentager sine tidligere opfordringer til en europæisk Magnitskij-lov (EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner) og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde på dette område uden unødige forsinkelser; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud på europæisk plan med hensyn til deres politik over for Rusland;

20.  understreger, at de restriktive målrettede foranstaltninger relateret til det østlige Ukraine og det besatte Krim ikke er rettet mod det russiske folk, men mod visse enkeltpersoner og virksomheder, der er knyttet til det russiske lederskab;

21.  understreger i denne forbindelse, at sammenhæng mellem dets interne og eksterne politikker og en bedre samordning af sidstnævnte er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og vellykket EU-udenrigs- og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland; understreger, at det især gælder politiske områder såsom den europæiske forsvarsunion, den europæiske energiunion, cyberforsvar og strategiske kommunikationsværktøjer;

22.  fordømmer Ruslands åbenlyse krænkelse af nabolandenes territoriale integritet, bl.a. gennem den ulovlige bortførelse af borgere fra disse lande med det formål at stille dem for en russisk domstol; fordømmer desuden Ruslands misbrug af Interpol ved at udstede "varsler om eftersøgte personer" – såkaldte "røde hjørner" – for at forfølge politiske modstandere;

23.  fordømmer Ruslands handlinger i Det Asovske Hav, i og med at de er i strid med den internationale havret og Ruslands internationale forpligtelser, samt opførelsen af Kertjbroen og nedlægningen af undervandskabler til den ulovligt annekterede Krimhalvø uden samtykke fra Ukraine; er fortsat dybt bekymret over den russiske militarisering af Det Asovske Hav, Sortehavsområdet og Kaliningrad-distriktet samt det tilbagevendende mønster med at krænke de europæiske landes territorialfarvande i Østersøen;

24.  bekræfter sin uforbeholdne støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet; kræver, at Den Russiske Føderation ophæver sin besættelse af de georgiske områder Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og fuldt ud respekterer Georgiens suverænitet og territoriale integritet; understreger, at det er nødvendigt, at Den Russiske Føderation ubetinget opfylder alle bestemmelserne i våbenhvileaftalen af 12. august 2008, navnlig forpligtelsen til at trække alle sine militære styrker tilbage fra Georgiens territorium;

25.  understreger, at Ruslands manglende overholdelse af internationale regler – i dette tilfælde havenes frihed, bilaterale aftaler og den ulovlige annektering af Krim – udgør en trussel mod Ruslands naboer i alle dele af Europa, ikke blot i området omkring Sortehavet, men også i Østersøområdet og Middelhavsområdet; fremhæver vigtigheden af at udvikle en fast politik over for Rusland på alle disse områder;

26.  bemærker, at præsidentvalget den 18. marts 2018 blev observeret af ODIHR's og OSCE's Parlamentariske Forsamlings internationale valgobservationsmission (IEOM); bemærker, at det i den endelig rapport fra ODIHR's valgobservationsmission fastslås, at valget fandt sted i et overdrevent kontrolleret juridisk og politisk miljø, der var kendetegnet ved et konstant pres på kritiske stemmer og begrænsninger af de grundlæggende rettigheder til forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed samt af kandidatregistrering, og at der derfor var mangel på reel konkurrence;

27.  er bekymret over den fortsatte russiske støtte til autoritære regimer og lande såsom Nordkorea, Iran, Venezuela, Syrien, Cuba, Nicaragua og andre og Ruslands igangværende praksis med at blokere alle internationale handlinger via dets vetobeføjelser i FN's Sikkerhedsråd;

Områder af fælles interesse

28.  gentager sin støtte til de fem principper for EU's politik over for Rusland og opfordrer til en yderligere definition af princippet om selektivt engagement; anbefaler, at der fokuseres på spørgsmål vedrørende MENA-regionen og den nordlige og arktiske region, terrorisme, voldelig ekstremisme, ikkespredning, våbenkontrol, strategisk stabilitet i cybersfæren, organiseret kriminalitet, migration og klimaændringer, herunder en fælles indsats for at sikre den fælles omfattende handlingsplan med Iran, som er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, og afslutte krigen i Syrien; gentager, at der er behov for at fortsætte konsultationerne mellem EU og Rusland om cyberkriminalitet og organiseret kriminalitet, men at Ruslands systematiske, hybride trusler dog kræver en stærk afskrækkelse; opfordrer i denne forbindelse til en dialog mellem EU, Kina og Centralasien om konnektivitet;

29.  understreger, at EU i øjeblikket er Ruslands største handelspartner og fortsat vil bevare sin position som vigtig økonomisk partner i den nærmeste fremtid, men at Nord Stream 2 styrker EU's afhængighed af russiske gasforsyninger, truer EU's indre marked og ikke er i overensstemmelse med EU's energipolitik eller strategiske interesser og derfor skal stoppes; understreger, at EU fortsat er fast besluttet på at fuldføre den europæiske energiunion og diversificere sine energiressourcer; understreger, at der ikke bør gennemføres nye projekter uden en forudgående retlig vurdering af den retlige overensstemmelse med EU's lovgivning og de aftalte politiske prioriteter; beklager Ruslands politik om at bruge sine energiressourcer som et politisk værktøj til at udøve, opretholde og øge sin politiske indflydelse og presset på sin opfattede indflydelsessfære og på slutbrugerne;

30.  understreger, at programmerne for grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Rusland og det konstruktive samarbejde i partnerskaberne inden for den nordlige dimension og i Det Euro-arktiske Barentsråd giver borgerne i grænseområder håndgribelige fordele og støtter en bæredygtig udvikling af disse områder; anbefaler i denne forbindelse, at alle disse positive områder for et konstruktivt samarbejde fortsat fremmes;

31.  bemærker vigtigheden af mellemfolkelige kontakter, f.eks. via uddannelse og kultur;

32.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at opnå en løsning på de såkaldte "frosne konflikter" i det østlige naboskab med henblik på at skabe større sikkerhed og stabilitet for EU's østlige partnere;

Henstillinger

33.  understreger betydningen af fortsat politisk og økonomisk støtte til mellemfolkelige kontakter generelt og især til civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, bloggere, uafhængige medier, undersøgende journalister, akademikere i samfundsdebatten og offentlige personer samt NGO'er; opfordrer Kommissionen til at programsætte en mere ambitiøs og langsigtet økonomisk, institutionel og kapacitetsopbyggende bistand til det russiske civilsamfund fra de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage yderligere til denne bistand; tilskynder medlemsstaterne til aktivt at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere ved at yde effektiv og rettidig støtte til og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre aktivister; tilskynder især medlemsstaterne til at udstede langtidsvisa til truede menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer; støtter øget finansiering til journalistuddannelse og udvekslinger med europæiske journalister og til instrumenter, som fremmer menneskerettigheder og demokrati, f.eks. det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og Den Europæiske Demokratifond;

34.  opfordrer til flere mellemfolkelige kontakter med fokus på unge og på øget dialog og samarbejde mellem EU og russiske eksperter, forskere, civilsamfund og lokale myndigheder og til flere udvekslinger af studerende, erhvervspraktikanter og unge, navnlig inden for rammerne af Erasmus+; støtter i denne henseende øget finansiering til de nye Erasmus+-programmer for 2021-2027; bemærker, at EU tilbyder det højeste antal akademiske mobilitetsmuligheder til Rusland sammenlignet med andre internationale partnerlande;

35.  opfordrer til en ubetinget løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der er frihedsberøvet for fredeligt at udøve deres ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, herunder Oyub Titiev, lederen af Memorial HRC i Republikken Tjetjenien, der er sigtet på grundlag af falske anklager om narkotikabesiddelse; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af deres menneskerettigheder og juridiske rettigheder, herunder adgang til advokatbistand og lægehjælp, fysisk integritet og værdighed og beskyttelse mod juridisk chikane, kriminalisering og vilkårlige anholdelser;

36.  bemærker, at civilsamfundsorganisationer ofte er for svage til at få væsentlig indflydelse på bekæmpelsen af korruption i Rusland, og at NGO'er samtidig systematisk afskrækkes fra aktivt at deltage i arbejde mod korruption eller i fremme af offentlig integritet; understreger, at det er nødvendigt at inddrage civilsamfundet i en uafhængig overvågning af effektiviteten af politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Rusland til korrekt at gennemføre de internationale standarder for bekæmpelse af korruption, der er formuleret i f.eks. FN's konvention mod korruption og OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner;

37.  understreger, at fremme af menneskerettigheder og retsstaten fortsat skal have en central placering i EU's forbindelser med Rusland; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fortsætte med at nævne menneskerettighedsspørgsmål ved alle kontakter med russiske embedsmænd; opfordrer EU til konstant at opfordre Rusland til at ophæve eller ændre alle love og bestemmelser, der ikke er kompatible med de internationale menneskerettighedsstandarder, herunder bestemmelser, som begrænser retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed;

38.  udtrykker sin overbevisning om, at Ruslands medlemsskab af Europarådet udgør et væsentligt element i det nuværende landskab af institutionelle forhold i Europa; håber, at der kan findes måder, på hvilke Rusland kan overbevises om ikke at forlade sit medlemsskab af Europarådet;

39.  fordømmer den russiske regerings forsøg på at blokere beskedtjenester på internettet og websteder; opfordrer indtrængende den russiske regering til at værne om den grundlæggende ret til ytringsfrihed og privatlivets fred både online og offline;

40.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at opbygge modstandsdygtighed, navnlig på cyber- og medieområdet, herunder mekanismer til at opdage og bekæmpe indblanding i valg; opfordrer til en forbedring af modstandsdygtigheden over for cyberangreb; udtrykker dyb bekymring over, at EU's reaktioner og svar på den russiske propagandakampagne og de massive direkte desinformationsangreb har været utilstrækkelige og bør styrkes yderligere, navnlig før det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019; understreger i denne forbindelse, at EU's finansiering af og menneskelige ressourcer til East StratCom-taskforcen skal øges væsentligt; opfordrer til EU-dækkende støtte til den europæiske cybersikkerhedsindustri, et fungerende digitalt indre marked og et stærkere engagement i forskning; tilskynder i denne forbindelse til, at East StratCom fremmer de europæiske værdier i Rusland; glæder sig over vedtagelsen af EU's handlingsplan for bekæmpelse af desinformation og opfordrer medlemsstaterne og alle relevante EU-aktører til at gennemføre dens tiltag og foranstaltninger, navnlig op til det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019;

41.  opfordrer EU til at overveje at udvikle en bindende retlig ramme på både EU-plan og internationalt plan for bekæmpelse af hybrid krigsførelse, som vil give Unionen mulighed for at reagere resolut på kampagner, der udgør en trussel mod demokratiet eller retsstatsprincippet, herunder målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre disse kampagner;

42.  mener, at en meningsfuld dialog kræver et bedre sammenhold blandt medlemsstaterne og en mere tydelig kommunikation om de ufravigelige principper fra EU's side; understreger derfor, at EU bør være rede til at vedtage yderligere sanktioner, herunder målrettede personlige sanktioner, og begrænse adgangen til finansiering og teknologi, såfremt Ruslands krænkelser af folkeretten fortsætter; understreger dog, at sådanne foranstaltninger ikke er rettet mod det russiske folk, men målrettet mod enkeltpersoner; opfordrer Rådet til at udføre en indgående analyse af effektiviteten og strengheden af den iværksatte sanktionsordning; glæder sig over Rådets beslutning om at indføre restriktive foranstaltninger over for europæiske virksomheder, der er involveret i den ulovlige opførelse af Kertjbroen; gentager sin bekymring over disse virksomheders deltagelse, idet de i kraft af denne deltagelse enten bevidst eller ubevidst har undergravet EU's sanktionsordning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere og kontrollere anvendelsesområdet for EU's gældende restriktive foranstaltninger og medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om eventuelle nationale toldundersøgelser eller strafferetlige efterforskninger i sager om mulige overtrædelser;

43.  opfordrer til en EU-dækkende mekanisme, der giver mulighed for at screene partifinansiering, og til at træffe efterfølgende foranstaltninger med henblik på at undgå, at visse partier og bevægelser bruges til at destabilisere det europæiske projekt indefra;

44.  fordømmer udvidelsen af omfanget og antallet af de russiske militærøvelser, hvor russiske styrker træner offensive scenarier med brug af kernevåben;

45.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til omgående at udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag til en EU-dækkende Magnitskij-lov, som gør det muligt at indføre visumforbud og målrettede sanktioner, som f.eks. beslaglæggelse af ejendom og interesser i ejendom inden for EU's jurisdiktion, over for individuelle offentlige embedsmænd eller personer, der virker i embeds medfør, og som er ansvarlige for korruption eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger vigtigheden af en liste over umiddelbare sanktioner for at sikre en effektiv gennemførelse af en europæisk Magnitskij-lov;

46.  opfordrer EU til at kontrollere anvendelsen af gældende restriktive EU-foranstaltninger samt udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne for at sikre, at EU's sanktionsordning mod Ruslands handlinger ikke undergraves, men anvendes i forhold til Ruslands trusler; understreger faren ved at svække sanktionerne, uden at Rusland med tydelige handlinger og ikke blot med ord viser, at det respekterer Europas grænser, sine naboers og andre nationers suverænitet samt internationale regler og aftaler; gentager, at "business as usual" kun kan være mulig, når Rusland fuldt ud respekterer reglerne og begrænser sig til at handle på en fredelig måde;

47.  gentager, at Rusland ikke har nogen vetoret mod de europæiske nationers europæisk-atlantiske forhåbninger;

48.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge konsekvenserne af de russiske modsanktioner over for økonomiske aktører og om nødvendigt overveje kompenserende foranstaltninger;

49.  understreger, at der kun findes politiske løsninger på konflikten i det østlige Ukraine; tilskynder til tillidsskabende foranstaltninger i Donbass-området; støtter et mandat til at udsende en fredsbevarende FN-styrke i dette område i det østlige Ukraine; gentager sin opfordring til at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbass-området;

50.  fordømmer den vilkårlige foranstaltning, der består i at forbyde EU-politikere, herunder nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, og EU-tjenestemænd adgang til russisk territorium; opfordrer til en øjeblikkelig og betingelsesløs gensidig ophævelse af indrejseforbuddet;

51.  opfordrer Rusland til omgående at løslade politiske fanger, herunder udenlandske statsborgere, og journalister;

52.  opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med den internationale undersøgelse af nedskydningen af fly MH17, som muligvis kan udgøre en krigsforbrydelse; fordømmer ethvert forsøg på eller afgørelse om at indrømme amnesti til eller forsinke retsforfølgelsen af dem, der identificeres som ansvarlige, eftersom gerningsmændene bør drages til ansvar;

53.  opfordrer den russiske regering til at afstå fra at blokere FN's Sikkerhedsråds resolutioner om situationen i Syrien, som søger at sætte ind over for den aktuelle vold mod civile, herunder brugen af kemiske våben, grove overtrædelser af Genèvekonventionerne og overtrædelser af de universelle menneskerettigheder;

54.  støtter en hurtig gennemførelse af en integreret europæisk energiunion, der fremover vil omfatte de østlige partnerskabslande; understreger den rolle, som en ambitiøs politik for energieffektivitet og vedvarende energikilder kan spille i denne sammenhæng; fordømmer på det kraftigste det russiske pres på Hviderusland, således at sidstnævnte giver afkald på sin uafhængighed; understreger, at EU uafhængigt af arbejdet med at fremme en EU-strategi for forholdet til Rusland skal styrke sit engagement over for og sin støtte til de østlige partnerskabslande og støtte reformer, der kan styrke sikkerhed og stabilitet, demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet;

55.  støtter øget finansiering til Den Europæiske Demokratifond, Russian Language News Exchange (RLNE) og andre instrumenter til fremme af demokrati og menneskerettigheder i Rusland og andre steder;

56.  opfordrer de russiske myndigheder til at fordømme kommunisme og det sovjetiske styre og til at straffe gerningsmændene for de forbrydelser og lovovertrædelser, der blev begået under dette styre;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 35.
(2) "Protokol om resultaterne af den trilaterale kontaktgruppes konsultationer", undertegnet den 5. september 2014, og "Pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne", vedtaget den 12. februar 2015.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0266.
(4) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 38.
(5) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0259.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0435.


Opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling
PDF 152kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2019 om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling (2018/2159(INI))
P8_TA(2019)0158A8-0075/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til principperne og formålene i FN-pagten,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om konfliktforebyggelse og mægling samt om kvinder, fred og sikkerhed og om unge, fred og sikkerhed,

–  der henviser til Rådets koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter vedtaget den 10. november 2009 (15779/09),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, fremlagde den 28. juni 2016, samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen "From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy", der blev offentliggjort den 18. juni 2017,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(1),

–  der henviser til sin henstilling af 5. juli 2018 til Rådet om FN's Generalforsamlings 73. samling(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(3),

–  der henviser til forslaget af 13. juni 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (HR(2018)94),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0075/2019),

A.  der henviser til, at fremme af international fred og sikkerhed er en del af EU's eksistensberettigelse, som blev anerkendt ved tildelingen af Nobels Fredspris i 2012, og er et centralt element i Lissabontraktaten;

B.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og efterfølgende ajourføringer og dagsordenen for unge, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 og efterfølgende ajourføringer;

C.  der henviser til, at EU er en af de største donorer, som gennem sine eksterne bistandsinstrumenter støtter konfliktforebyggelse og fredsopbygning;

D.  der henviser til, at EU som central bidragyder til internationale organisationer, vigtig bistandsdonor og verdens største handelspartner bør indtage en førende rolle i forbindelse med fredsopbygning, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed; der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør formuleres som en del af en samlet tilgang, der kombinerer sikkerhed, diplomati og udvikling;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at samarbejde med regionale organisationer som f.eks. OSCE, der i sin Helsingforsslutakt fra 1975 bl.a. fastsætter principperne for afståelse fra magtanvendelse, staters territoriale integritet, folkenes ligeret og selvbestemmelse, og der henviser til, at sådanne organisationer spiller en central rolle i konfliktforebyggelse og mægling;

F.  der henviser til, at forebyggelse af voldelige konflikter er afgørende for at imødegå de sikkerhedsudfordringer, som Europa og dets nabolande står over for, samt for politiske og sociale fremskridt; der henviser til, at konfliktforebyggelse også er et afgørende element i effektiv multilateralisme og er afgørende for at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16 om fredelige og inklusive samfund, adgang til domstolsprøvelse for alle og effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer;

G.  der henviser til, at fortsat EU-støtte til civile og militære aktører i tredjelande er en vigtig faktor for forebyggelse af vedvarende voldelige konflikter; der henviser til, at bæredygtig og varig fred og sikkerhed er uløseligt forbundet med bæredygtig udvikling;

H.  der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør sikre opretholdelsen af stabilitet og udvikling i de lande og geografiske områder, hvis situation udgør en direkte sikkerhedsmæssig udfordring for Unionen;

I.  der henviser til, at forebyggelse er en strategisk funktion, som har til formål at sikre effektiv handling forud for kriser; der henviser til, at mægling er et andet diplomatisk redskab, der kan bruges til at forebygge, begrænse eller løse en konflikt;

J.  der henviser til, at intern og ekstern sikkerhed i stadig stigende grad bliver sammenvævede, og at den komplekse karakter af de globale udfordringer kræver en omfattende og integreret EU-tilgang til eksterne konflikter og kriser;

K.  der henviser til, at der er behov for en stærkere interinstitutionel tilgang for at sikre, at EU kan udvikle og gennemføre sin kapacitet fuldt ud;

L.  der henviser til, at EU's globale strategi, politiske erklæringer og institutionelle udvikling er velkomne tegn på tilsagnet fra næstformanden/den højtstående repræsentant om at prioritere konfliktforebyggelse og mægling;

M.  der henviser til, at de eksterne finansieringsinstrumenter yder et betydeligt bidrag til konfliktforebyggelse og fredsopbygning;

N.  der henviser til, at retsopgør er et vigtigt sæt af retslige og udenretslige mekanismer med fokus på placering af ansvaret for tidligere krænkelser samt etablering af en bæredygtig, retfærdig og fredelig fremtid;

O.  der henviser til, at Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle i det parlamentariske diplomati, herunder mæglings- og dialogprocesser, idet det trækker på sin iboende dialogkultur og konsensusopbygning;

P.  der henviser til, at voldelige konflikter og krig har en uforholdsmæssig stor indvirkning på civilbefolkningen, især på kvinder og børn, og udsætter kvinder for en større risiko end mænd for økonomisk og seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, fordrivelse og tilbageholdelse samt seksuel vold såsom voldtægt, der anvendes som krigstaktik; der henviser til, at kvinders og unge menneskers aktive deltagelse er afgørende for konfliktforebyggelse og fredsopbygning samt forebyggelse af alle former for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold;

Q.  der henviser til, at det er vigtigt at inddrage og støtte en aktiv og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet og lokale aktører, både civile og militære, herunder kvinder, minoriteter, oprindelige folk og unge, i forbindelse med fremme og lettelse af kapacitets- og tillidsopbygning inden for mægling, dialog og forsoning;

R.  der henviser til, at konfliktforebyggelse, fredsopbygning og fredsbevarelse ofte er underfinansieret på trods af politiske forpligtelser på EU-plan, hvilket har afsmittende virkninger på evnen til at fremme og lette indsatsen på disse områder;

1.  opfordrer Union til i højere grad at prioritere konfliktforebyggelse og mægling inden for rammerne af eller til støtte for eksisterende vedtagne forhandlingsformater og -principper; understreger, at en sådan tilgang giver en høj grad af EU-merværdi på det politiske, sociale og økonomiske område og med hensyn til menneskelige sikkerhed på globalt plan; minder om, at konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter bidrager til at styrke Unionens tilstedeværelse og troværdighed på den internationale scene;

2.  anerkender den rolle, de civile og militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) spiller i med hensyn til at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed;

3.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet til at fastsætte fælles langsigtede prioriteter inden for konfliktforebyggelse og mægling, som bør være en del af en regelmæssig strategisk programmering;

4.  opfordrer til en langsigtet fredsopbygning, der tager fat på de grundlæggende årsager til konflikter;

5.  opfordrer til en forbedring af den nuværende struktur til støtte for EU's prioriteter som beskrevet nedenfor;

6.  opfordrer til konfliktfølsomme og menneskecentrerede tilgange, der sætter menneskelig sikkerhed i centrum for EU's engagement med henblik på at opnå positive og bæredygtige resultater på stedet;

7.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionens tjenestegrene, der beskæftiger sig med eksterne foranstaltninger, til at forelægge Parlamentet en årlig rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af EU's politiske forpligtelser vedrørende konfliktforebyggelse og mægling;

Om udvidelse af EU's institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling

8.  støtter EU's mere sammenhængende og holistiske indsats i forbindelse med eksterne konflikter og kriser, og mener, at den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser øger merværdien af EU's optræden udadtil, og at alle foranstaltninger skal gennemføres så hurtigt som muligt for at klarlægge EU's indsats i alle faser af konflikten og for at gøre denne integrerede tilgang mere operationel og mere effektiv; minder i denne forbindelse om normerne og principperne i folkeretten og FN-pagten og udtrykker støtte til de eksisterende forhandlingsrammer, -strategier og -principper; gentager, at hver konflikt bør betragtes selvstændigt;

9.  understreger, at denne kapacitetsopbygning bør sætte medlemsstaterne i stand til at udpege prioriterede geografiske områder for konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter og lette det bilaterale samarbejde mellem europæiske lande;

10.  opfordrer til, at der under ledelse af næstformanden/den højtstående repræsentant oprettes et rådgivende EU-råd på højt plan om konfliktforebyggelse og mægling med henblik på at oprette en omfattende pulje af erfarne højtstående politiske mæglere og konfliktforebyggelseseksperter til at stille politisk og teknisk ekspertise til rådighed med kort varsel; mener, at der også er behov for en pulje af eksperter, der dækker forsoning og retsopgør; opfordrer til, at der systematisk tilskyndes til etablering af forsonings- og ansvarlighedsmekanismer i alle postkonfliktområder for at sikre ansvarsplacering for forbrydelser i fortiden og forebyggelse og afskrækkelse i fremtiden;

11.  opfordrer til, at der udpeges en særlig EU-udsending for fred, der skal være formand for EU's rådgivende udvalg på højt niveau, med henblik på at fremme sammenhæng og koordinering på tværs af institutionerne, herunder i deres samarbejde med civilsamfundet, for at forbedre udvekslingen af oplysninger og føre til en øget og tidligere indsats;

12.  opfordrer til, at der indføres andre interinstitutionelle mekanismer som f.eks. taskforcer med henblik på specifikke konfliktforebyggelsessituationer;

13.  opfordrer til, at der oprettes en særlig arbejdsgruppe under Rådet om konfliktforebyggelse og mægling med fokus på EU's stærke engagement i fred og stabilitet i dets naboregioner;

Om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

14.  glæder sig over oprettelsen af en særlig afdeling i EU-Udenrigstjenesten for konfliktforebyggelse, fredsopbygning og mægling og udviklingen af værktøjer såsom systemet for tidlig varsling og horisontafsøgning; opfordrer til investeringer med henblik på videreudvikling af sådanne værktøjer;

15.  opfordrer til en mere systematisk indsamling, forvaltning og formidling af relevant viden i formater, der er tilgængelige, praktiske og operationelt relevante for personalet i alle EU-institutionerne;

16.  opfordrer til yderligere kapacitetsudvikling inden for kønssensitiv konfliktanalyse, tidlig varsling, forsoning og konfliktforebyggelse for internt personale, mæglere og andre eksperter samt for tredjeparter i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og civilsamfundsorganisationer;

Om Europa-Kommissionen

17.  minder om det voksende behov for konfliktforebyggelse for at tackle de grundlæggende årsager til konflikter og for at nå målene for bæredygtig udvikling med særligt fokus på demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet og støtte til civilsamfundet;

18.  fremhæver, at alle EU's interventioner i volds- og konfliktramte områder skal være konflikt- og kønssensitive; opfordrer til en øjeblikkelig indsats for at integrere disse aspekter i alle relevante politikker, strategier, aktioner og operationer, hvilket indebærer større fokus på at undgå at gøre skade, samtidig med at EU's bidrag til opnåelse af langsigtede konfliktforebyggelses- og fredsopbygningsmål maksimeres;

Om Europa-Parlamentet

19.  understreger den rolle, som Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering og dens ledende medlemmer spiller som det operationelle organ for koordinering af mæglings- og dialoginitiativer, og glæder sig over nye initiativer såsom Jean Monnet-dialogen for fred og demokrati (med brug af det historiske Maison Jean Monnet i Bazoches, Frankrig), aktiviteterne vedrørende vold i forbindelse med valg, dialog på tværs af partiskel og konsensusskabelse samt programmet for unge politiske ledere og anbefaler, at disse udvikles yderligere som Europa-Parlamentets vigtigste instrumenter inden for mægling, facilitering og dialog; glæder sig over den beslutning, der blev truffet af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering, om at bygge videre på den vellykkede Jean Monnet-dialog med Makedoniens Sobranie ved at udvide metoden med Jean Monnet-dialoger til alle landene på Vestbalkan;

20.  glæder sig over partnerskabet med det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, i form af Jean Monnet-dialoger med det formål at skabe konsensus blandt politiske grupperinger og partier i Verkhovna Rada og vigtigst af alt ændre den politiske kultur i retning af en moderne europæisk parlamentarisk tilgang baseret på demokratisk dialog og konsensusskabelse;

21.  glæder sig over konklusionerne fra den femte Jean Monnet-dialog, der fandt sted den 11.-13. oktober 2018, hvor der blev taget skridt til at støtte gennemførelsen af associeringsaftalen; anerkender anmodningen fra Europa-Parlamentet om at arbejde sammen med Kommissionen om at fremme en dialog med de vigtigste aktører fra Verkhovna Rada og Ukraines regering om at forbedre Verkhovna Radas effektivitet og dets rolle i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalen;

22.  glæder sig over det nye trepartsinitiativ fra formændene for parlamenterne i Ukraine, Moldova og Georgien om at etablere en regional forsamling som en vigtig platform for regional dialog om strategiske spørgsmål, herunder gennemførelsen af associeringsaftaler og håndtering af vigtige sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder hybrid krig og desinformation; mener, at Parlamentets støtte til denne regionale parlamentariske dialog er et vigtigt tegn på dets engagement i regionen i lyset af de fælles regionale sikkerhedsudfordringer;

23.  anerkender Parlamentets voksende rolle i de politiske mæglingsprocesser; fremhæver i denne henseende det fælles initiativ fra kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger og tre mæglere fra Europa-Parlamentet – Eduard Kukan, Ivo Vajgl og Knut Fleckenstein – til støtte for partilederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i forbindelse med overvindelsen af den politiske krise gennem vedtagelsen af Przino-aftalen i 2015; bekræfter, at Parlamentet er parat til at bygge videre på dette eksempel på et tæt interinstitutionelt samarbejde med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ved at optrappe sit engagement i styrkelsen af politisk dialog og forsoning i hele Vestbalkan og en bredere kreds af nabolande;

24.  opfordrer til yderligere udvikling af programmet for unge politiske ledere inden for rammerne af dagsordenen for unge politiske ledere, der er baseret på FN's Sikkerhedsråds resolution 2250, og til at fortsætte det fremragende samarbejde med den højtstående repræsentants/næstformandens regionale initiativ for Middelhavsområdet under programmet "Young Med Voices";

25.  mener, at ungdomsdialogen på højt plan "Bridging the gap" skaber et rum for dialog mellem ungdomsrepræsentanter og unge parlamentsmedlemmer fra Vestbalkan, hvilket er vigtigt for at støtte en kultur med tværpolitisk dialog og forsoning og fremme det europæiske perspektiv for landene i regionen;

26.  anbefaler, at de eksisterende parlamentariske uddannelses- og coachingprogrammer, der er tilgængelige for medlemmer af Europa-Parlamentet, navnlig dem, der er udpeget som mæglere eller chefobservatører, samt uddannelsesprogrammer for parlamentsmedlemmer fra tredjelande, politiske partier og ansatte, udvikles yderligere, herunder dem, der vedrører køns- og ungdomsaspekter, og i samarbejde med medlemsstaternes strukturer, som har udviklet ekspertise på dette område;

27.  mener, at Parlamentets kapacitet kunne udvikles yderligere med udpegelsen af en næstformand med ansvar for koordinering af mægling og fremme af dialogaktiviteter, som ville handle i tæt samarbejde med Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering; opfordrer til, at der oprettes en pulje af nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet;

28.  understreger den rolle, som Europa-Parlamentets Sakharovpris spiller med hensyn til at øge bevidstheden om konflikter i hele verden; opfordrer til en forhøjelse af det tildelte præmiebeløb i den næste valgperiode;

29.  anerkender behovet for, at Parlamentet, til støtte for EU's generelle bestræbelser, institutionaliserer sine procedurer for mægling; opfordrer til en styrkelse af det parlamentariske diplomati og udvekslingsaktiviteter, herunder gennem parlamentariske delegationer;

30.  understreger det langvarige tætte samarbejde mellem Parlamentet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i forbindelse med valg og støtte til demokrati; opfordrer til, at dette samarbejde udvides til at omfatte mægling og dialog;

Om kvinder, fred og sikkerhed – styrkelse af den kønsmæssige kapacitet i EU's konfliktforebyggelse og mægling

31.  opfordrer EU til at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed og indarbejdelsen af de deri indeholdte principper på alle stadier af EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter;

32.  opfordrer til gennemførelse af fuld ligestilling mellem kønnene og til en særlig indsats for at sikre deltagelse af kvinder, piger og unge samt beskyttelse af deres rettigheder i hele konfliktcyklussen fra konfliktforebyggelse til postkonfliktgenopbygning i forbindelse med EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter;

33.  opfordrer til, at alle foranstaltninger i forbindelse med samarbejde, uddannelse og interventioner bliver kønssensitive; glæder sig over EU's initiativer i denne henseende samt dets aktive bidrag til den næste handlingsplan om ligestilling og EU's nye strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed;

34.  opfordrer til, at der inddrages ekspertise om køn, herunder kønsbaseret vold og konfliktrelateret seksuel vold, i alle faser af konfliktforebyggelsen, mæglingsprocessen og fredsopbygningen;

35.  opfordrer EU til at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om unge, fred og sikkerhed og indarbejdelsen af de deri indeholdte principper i EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter;

36.  opfordrer til, at alle former for samarbejde, uddannelse og interventioner er sensitive over for og respekterer unge kvinders og unge mænds behov og ønsker, idet der tages hensyn til de forskellige måder, hvorpå voldelige konflikter påvirker deres liv og fremtid, og de værdifulde bidrag, de kan yde til at forebygge og løse voldelige konflikter;

Om styrkelse af civilsamfundsorganisationernes rolle og kapacitet i EU's tilgang til konfliktforebyggelse og mægling

37.  mener, at der bør tages hensyn til civilsamfundsorganisationernes rolle i EU's overordnede tilgang og dets prioriteter for kapacitetsudvikling;

38.  understreger betydningen af tillidsskabende foranstaltninger og mellemfolkelige kontakter i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning;

39.  opfordrer til høringer med civilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der er specialiseret i kvinders rettigheder og minoritetsrettigheder, i forbindelse med udformning og gennemførelse af EU-programmer og -politikker for fred, sikkerhed og mægling;

Om finansielle og budgetmæssige ressourcer til konfliktforebyggelse og -mægling i EU

40.  er af den opfattelse, at de voksende udfordringer kræver højere bevillinger til konfliktforebyggelse og tilvejebringelse af dedikeret personalekapacitet;

41.  understreger behovet for, at der stilles tilstrækkelige og øremærkede finansielle ressourcer til rådighed til EU's foranstaltninger inden for konfliktforebyggelse og mægling under den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027);

42.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at give Parlamentet en opdatering om EU-Udenrigstjenestens budgetpost til konfliktanalyse og konfliktfølsomhed, tidlig varsling, støtte for mægling og de fremtidige prioriteter på dette område;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formændene for Kommissionen og Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Kommissionen, OSCE, FN's generalsekretær og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0312.
(3) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 6.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik