Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 13. marts 2019 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagelse for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen
 Manglende flertal for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b))
 Generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige ***I
 Videreførelse af de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan ***
 Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan (beslutning)
 Deltagelse af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein i eu-LISA ***
 Anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter
 Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser ***I
 Visuminformationssystemet ***I
 Asyl- og Migrationsfond ***I
 Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ***I
 Fond for Intern Sikkerhed ***I
 Definition, præsentation og mærkning af spiritus og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus ***I
 Udkast til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ***I
 Indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af socialsikring efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
 Fælles regler til sikring af basal konnektivitet i vejgodstransporten med henblik på Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i lyset af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der fisker i Det Forenede Kongeriges farvande, og Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande ***I
 Visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Et Europa der beskytter: Ren luft til alle
 Den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten har foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU
 Associeringsaftalen mellem EU og Monaco, Andorra og San Marino
 Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre ***I
 Ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Modtagefaciliteter i havne til skibsaffald ***I
 Forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen ***I
 Bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter ***I
 Indsigelse mod gennemførelsesretsakt: Maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af flere stoffer, herunder clothianidin
 Genetisk modificeret majs 4114 (DP-ØØ4114-3)
 Genetisk modificeret majs MON 87411 (MON-87411-9)
 Genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × 1507 × GA21-majs og underkombinationerne Bt11 × MIR162 × 1507, MIR162 × 1507 × GA21 og MIR162 × 1507
 Aktivstoffer, herunder thiacloprid
 Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2019
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014
PDF 115kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/1799 for så vidt angår fritagelsen for Bank of England fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed i forordning (EU) nr. 600/2014 (C(2019)00793 – 2019/2546(DEA))
P8_TA(2019)0159B8-0143/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00793),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(1), særlig artikel 1, stk. 9, og artikel 50, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede ændringsretsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at Bank of England fortsat vil nyde godt af den eksisterende undtagelse i henhold til artikel 1, stk. 9, i forordning (EU) nr. 600/2014, efter at Det Forenede Kongerige har skiftet status til et tredjeland;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder
PDF 115kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 for så vidt angår undtagne enheder (C(2019)00794 – 2019/2547(DEA))
P8_TA(2019)0160B8-0144/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00794),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse, særlig dens artikel 2, stk. 4, og artikel 30, stk. 5,(1)

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at den britiske centralbank og offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, vil blive undtaget fra indberetningskravene i artikel 4 of og kravet om gennemsigtighed i forbindelse med genanvendelse i artikel 15 i forordning (EU) nr. 2015/2365;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder
PDF 115kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår undtagne enheder (C(2019)00791 – 2019/2549(DEA))
P8_TA(2019)0161B8-0145/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00791),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 1, stk. 6, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at sikre, at den britiske centralbank og offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, vil blive undtaget fra clearing- og indberetningskravene og kravet om at anvende risikoreduktionsteknikker på ikkeclearede transaktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagelse for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014
PDF 116kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. januar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/522 for så vidt angår undtagelsen for Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014 (C(2019)00792 – 2019/2550(DEA))
P8_TA(2019)0162B8-0146/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00792),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 30. januar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 21. februar 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF(1), særlig artikel 6, stk. 5, og artikel 35, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede ændringsretsakt indeholder vigtige ændringer med henblik på at sikre, at Bank of England og United Kingdom Debt Management Office fortsat vil nyde godt af den eksisterende undtagelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014, efter at Det Forenede Kongerige har skiftet status til et tredjeland;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen
PDF 117kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 13. februar 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/588 for så vidt angår muligheden for at justere det gennemsnitlige antal daglige transaktioner i en aktie, hvis markedspladsen med den største omsætning i denne aktie er beliggende uden for Unionen (C(2019)00904 – 2019/2579(DEA))
P8_TA(2019)0163B8-0149/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)00904),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 21. februar 2019, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 4. marts 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU(1), særlig artikel 49, stk. 3,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, og artikel 13, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(2),

–  der henviser til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om "ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/588 (RTS 11)", forelagt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed den 8. november 2018 i henhold til artikel 49, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt indeholder vigtige ændringer for at bevare konkurrenceevnen for EU-markedspladser, der tilbyder handel med de aktier, der er optaget til handel eller handles i Unionen og et tredjeland samtidig, og hvor markedspladsen med den største omsætning i disse aktier er beliggende uden for Unionen;

B.  der henviser til, at Parlamentet anerkender betydningen af en hurtig vedtagelse af denne retsakt for at sikre Den Europæiske Unions beredskab i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen uden en udtrædelsesaftale;

C.  der henviser til, at Parlamentet mener, at de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder ikke er "de samme" som udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt som følge af Kommissionens ændringer, der blev indført i dette udkast, og mener, at det har tre måneder til at gøre indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder (kontrolperioden); der henviser til, at Parlamentet indtrængende opfordrer Kommissionen til kun at fastsætte en kontrolperiode på én måned i tilfælde, hvor Kommissionen har vedtaget de europæiske tilsynsmyndigheders udkast uden ændringer, dvs. hvor udkastet og de vedtagne reguleringsmæssige tekniske standarder er "de samme";

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Manglende flertal for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b))
PDF 107kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. marts 2019 om manglende opnåelse af flertal i et udvalg for et forslag til en juridisk bindende retsakt (fortolkning af forretningsordenens artikel 171, stk. 1, første afsnit, litra b)) (2019/2011(REG))
P8_TA(2019)0164

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 7. marts 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 174, stk. 1, første afsnit, litra b):""Hvis forslaget til en juridisk bindende retsakt, som ændret eller på anden måde, ikke opnår et flertal af de afgivne stemmer i udvalget, foreslår udvalget Parlamentet, at retsakten afvises.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige ***I
PDF 123kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (COM(2018)0891 – C8–0513/2018 – 2018/0435(COD))
P8_TA(2019)0165A8-0071/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0891),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0513/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0071/2019),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 ved udstedelse af en generel EU-udførselstilladelse for udførsel af visse produkter med dobbelt anvendelse fra Unionen til Det Forenede Kongerige

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/496.)


Videreførelse af de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (COM(2018)0892 – C8–0512/2018 – 2018/0432(COD))
P8_TA(2019)0166A8-0021/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0892),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 178, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0512/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0021/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om muligheden for at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige) og Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-NordIrland-Skotland) i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/491.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Videreførelse af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I
PDF 125kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ("Det Forenede Kongerige") udtræden af Den Europæiske Union (COM(2019)0065 – C8-0040/2019 – 2019/0030(COD))
P8_TA(2019)0167A8-0082/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0065),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0040/2019),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0082/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om bestemmelser for videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+, oprettet ved forordning (EU) nr. 1288/2013, i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/499.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen (COM(2018)0894 – C8-0514/2018 – 2018/0434(COD))
P8_TA(2019)0168A8-0061/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0894),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0514/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. februar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0061/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/494.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan ***
PDF 113kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (15093/2016 – C8-0107/2018 – 2015/0302(NLE))
P8_TA(2019)0169A8-0026/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15093/2016),

–  der henviser til udkast til samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side (05385/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, artikel 209, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0107/2018),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0026/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Afghanistans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0170.


Samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan (beslutning)
PDF 188kWORD 65k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 med et udkast til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om forslag til afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (15093/2016 – C8-0107/2018 – 2015/0302M(NLE))
P8_TA(2019)0170A8-0058/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15093/2016),

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling(1), der blev undertegnet den 18. februar 2017 af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet forelagde den 6. februar 2018 i overensstemmelse med artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og med artikel 207, 209, 218, stk. 6, litra a), andet afsnit, og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C8-0107/2018),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Rådets afgørelse(2),

–  der henviser til den midlertidige anvendelse af de dele af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling, der hører under EU's enekompetence fra den 1. december 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, navnlig beslutning af 16. december 2010 om en ny strategi for Afghanistan(4), af 15. december 2011 om budgetkontrol med EU's finansielle bistand til Afghanistan(5), af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU(6), af 8. oktober 2015 om dødsstraf(7), af 26. november 2015 om Afghanistan, navnlig drabene i provinsen Zabul(8), af 28. april 2016 om angreb på hospitaler og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret(9), af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle(10), af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Indien(11), af 14. december 2017 om situationen i Afghanistan(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 og 16. oktober 2017 om Afghanistan,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 24. juli 2017 om elementer i en EU-strategi for Afghanistan (JOIN(2017)0031),

–  der henviser til det flerårige vejledende program for Afghanistan for 2014-2020 inden for rammerne af EU's instrument for udviklingssamarbejde,

–  der henviser til EU's landekøreplan for engagement med civilsamfundet i Afghanistan for 2018-2020,

—  der henviser til lukningen af Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL Afghanistan) i 2016,

–  der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær af 10. september 2018 om situationen i Afghanistan og dens betydning for den internationale fred og sikkerhed,

—  der henviser til aftalen "Joint Way Forward" mellem EU og Afghanistan om migrationsspørgsmål af 2. oktober 2016,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2210 (2015) og 2344 (2017) og til mandatet for FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA),

–  der henviser til rapporten af 12. april 2017 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer om hans besøg i Afghanistan,

–  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols chefanklager, Fatou Bensouda, den 3. november 2017 anmodede om, at der indledes en undersøgelse af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der angiveligt er begået i Afghanistan siden den 1. maj 2003,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til ministerkonferencen i Genève den 27.-28. november 2018 om Afghanistan,

—  der henviser til resultaterne af den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016 under fælles forsæde af Den Europæiske Union og til de gensidige forpligtelser, der blev indgået på de internationale konferencer om Afghanistan, der blev afholdt i Bonn den 5. december 2011, Tokyo den 8. juli 2012, og London den 4. december 2014,

–  der henviser til konferencen i Tasjkent om Afghanistan den 26.-27. marts 2018,

—  der henviser til processen "Asiens hjertet", som blev indledt i Istanbul den 2. november 2011,

—  der henviser til Kabulerklæringen af 22. december 2002 om gode naboskabsforbindelser,

–  der henviser til den NATO-ledede, FN-mandatbaserede internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) (2003-2014) og til konklusionerne fra NATO-topmødet i Bruxelles den 24.-25. maj 2017 vedrørende videreførelsen af dens uddannelses-, rådgivnings- og bistandsmission "Resolute Support" (2014-i dag),

–  der henviser til Afghanistans humanitære beredskabsplan for 2018-2021,

–  der henviser til rammerne for egen styring gennem fælles ansvarlighed, der blev vedtaget på Bruxelleskonferencen om Afghanistan den 4.-5. oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget, og holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om International Handel (A8-0058/2019),

A.  der henviser til, at Rådet den 10. november 2011 vedtog en afgørelse om at bemyndige Europa-Kommissionen til at forhandle en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Afghanistan(13) (i det følgende benævnt "samarbejdsaftalen"); der henviser til, at samarbejdsaftalen har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. december 2017, inden Europa-Parlamentet godkendte den;

B.  der henviser til, at den højtstående repræsentant/næstformanden og Kommissionen den 13. januar 2016 forelagde Rådet det fælles forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af samarbejdsaftalen som en aftale alene mellem et samlet EU og Afghanistan ("EU-only");

C.  der henviser til, at medlemsstaterne er enige i aftalens indhold, men udtrykte præference for en "blandet" aftale med midlertidig anvendelse, og opfordrer derfor Kommissionen og den højtstående repræsentant til at revidere forslagene med henblik på en blandet og midlertidig anvendelse;

D.  der henviser til, at samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling blev undertegnet den 18. februar 2017;

E.  der henviser til, at samarbejdsaftalen vil danne grundlag for forbindelserne mellem EU og Afghanistan de næste ti år og automatisk kan forlænges for perioder på fem år;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke blev orienteret fuldt ud under forhandlingerne; der henviser til, at Europa-Parlamentet først modtog Rådets forhandlingsdirektiver til EU-Udenrigstjenesten den 16. marts 2018 og ikke i november 2011, da Europa-Parlamentet blev meddelt beslutningen om at indlede forhandlinger;

G.  der henviser til, at en sådan retlig ramme er baseret på den nuværende EU-strategi for Afghanistan og EU's omfattende eksterne finansieringsbistand;

H.  der henviser til, at samarbejdsaftalen vil være det første aftalebaserede forhold mellem EU og Afghanistan, hvilket bekræfter EU's engagement i Afghanistans fremtidige udvikling i løbet af "tiåret for forandring" (2014-2024), der styrker de historiske, politiske og økonomiske bånd mellem de to parter;

I.  der henviser til, at samarbejdsaftalen afspejler de principper og betingelser, som det fremtidige partnerskab mellem EU og Afghanistan baseres på (afsnit I og II), herunder de væsentlige bestemmelser om menneskerettigheder og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at samarbejdsaftalen fremmer samarbejde på mange forskellige områder, herunder udvikling (afsnit III), handel og investeringer (afsnit IV), retspleje og retsstatsprincippet (afsnit V), herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet, narkotika og hvidvaskning af penge, samarbejde om migration og en mulig fremtidig tilbagetagelsesaftale samt sektorsamarbejde (afsnit VI);

J.  der henviser til, at samarbejdsaftalen desuden giver EU og Afghanistan mulighed for i fællesskab at imødegå globale udfordringer såsom nuklear sikkerhed, ikkespredning og klimaforandringer;

K.  der henviser til, at Afghanistan står ved en skillevej i den forstand, at hvis der ikke gøres en yderligere indsats, er der risiko for, at alle de bestræbelser, fremskridt og ofre, der indtil videre er gjort til fordel for landets udvikling, vil være spildte kræfter;

L.  der henviser til, at fremkomsten af den IS-tilknyttede terrororganisation Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (IS-KP) i væsentlig grad var med til yderligere at forværre sikkerhedssituationen; der henviser til, at den afghanske regering i maj 2018 kontrollerede 56 % af Afghanistans distrikter, 56 % af landet og 65 % af befolkningen, mens der blev kæmpet om kontrollen i 32 % af distrikterne, og 12 % blev kontrolleret af oprørere(14)(15);

M.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater siden 2002 tilsammen har været den største internationale donor til Afghanistan og dets befolkning og tegnede sig for over 3,66 mia. EUR i udvikling og humanitær bistand; der henviser til, at der ifølge det flerårige vejledende program for Afghanistan for 2014-2020 tildeles en ny udviklingsfond på 1,4 mia. EUR for perioden 2014-2020; der henviser til, at Afghanistans BNP i øjeblikket ligger på 20 mia. USD, og at vækstraten er faldet siden 2014; der endvidere henviser til, at den afghanske økonomi stadig står over for en række udfordringer såsom korruption, ringe skatteinddrivelse, ringe infrastruktur og lav jobskabelse;

N.  der henviser til, at mange EU-medlemsstater, NATO-partnere og allierede lande har medvirket til at stabilisere og udvikle Afghanistan siden 2001 via både militære og civile indsatser og har lidt mange tab i den forbindelse; der henviser til, at det stadig er i NATO's, EU's og dets medlemsstaters direkte sikkerhedsmæssige interesse at sikre et stabilt og uafhængigt Afghanistan, der kan stå på egne ben og sikre, at landet ikke bliver et tilholdssted for terrorgrupper; der henviser til, at EU's medlemsstater stadig har over 3000 militærpersoner i Afghanistan, som deltager i NATO's Operation Resolute Support;

O.  der henviser til, at der er 2,5 millioner registrerede flygtninge og mellem 2 og 3 millioner papirløse afghanere i Iran og Pakistan; der henviser til, at der som følge af konflikten er mere end 2 mio. internt fordrevne i Afghanistan, hvoraf over 300 000 blev fordrevet i 2018 alene; der henviser til, at mange af disse personer lider under fødevareusikkerhed, utilstrækkeligt husly, utilstrækkelig adgang til sanitære faciliteter og sundhedsfaciliteter og mangel på beskyttelse, og at mange børn er klassificeret som særligt sårbare over for risikoen for børnearbejde, seksuelt misbrug eller potentiel rekruttering til kriminelle grupper; der henviser til, at mere end 450 000 afghanere er vendt tilobage til Afghanistan eller blevet deporteret fra Iran siden begyndelsen af 2018; der henviser til, at den pakistanske regering har meddelt, at den tvangshjemsender de 1,7 millioner afghanske flygtninge, der er registreret i landet;

P.  der henviser til, at korruptionen i Afghanistan ifølge FN undergraver statens legitimitet og udgør en alvorlig trussel mod god regeringsførelse og bæredygtig udvikling, fordi den står i vejen for, at en "gedigen realøkonomi kan vokse frem";

Q.  der henviser til, at Afghanistan er et land præget af lavt indkomstniveau, konfliktefterdønninger og uden adgang til havet, hvad der skaber særlige vanskeligheder for det internationale samfund og dets institutioner;

R.  der henviser til, at Afghanistan ifølge Global Adaptation Index er et af de lande i verden, der er mest sårbare over for klimaforandringer;

S.  der henviser til, at der opstår nye trusler og internationale kriser, som gør, at offentlighedens støtte til samt interesse og bekymring for situationen i Afghanistan forsvinder;

T.  der henviser til, at 87 % af de afghanske kvinder skønnes at være udsat for kønsrelateret vold; der henviser til, at Afghanistan er placeret som nr. 154 ud af 160 lande i FN's indeks for ulighed mellem kønnene;

U.  der henviser til, at opiumdyrkningen i Afghanistan nåede et rekordhøjt niveau i 2017 med en stigning på 63 % i forhold til 2016, der henviser til, at den ulovlige handel med opiater endvidere medfører ustabilitet og oprør og øger afghanske terrorgruppers indtægter;

V.  der henviser til, at det afghanske budget for 2018 er det første, der overholder de internationale standarder for fremskrivninger og regnskabsførelse;

W.  der henviser til, at EU's politimission i Afghanistan blev afsluttet i 2016 efter ni års fremskridt;

Politisk-strategiske aspekter

1.  fastholder sit forsæt om at støtte den afghanske regering i dens bestræbelser på at opbygge en sikker og stabil fremtid for det afghanske folk ved at gennemføre afgørende reformer med henblik på at forbedre regeringsførelsen og retsstatsforholdene, bekæmpe terrorisme og ekstremisme, opnår bæredygtig fred og udvikling, opbygge legitime, demokratiske institutioner, øge modstandsdygtigheden i lyset af de nationale og regionale sikkerhedsproblemer, sikre respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders, børns samt etniske og religiøse mindretals rettigheder, bekæmpe korruption, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed og fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst; understreger, at der er behov for en fredelig løsning på konflikten i Afghanistan, og at alle indsatser bør sigte mod at nå dette altafgørende mål;

2.  understreger, at den langsigtede udvikling i Afghanistan vil afhænge af ansvarlighed, god regeringsførelse, bæredygtig tilvejebringelse af menneskers sikkerhed, herunder reduktion af fattigdom og skabelse af jobmuligheder, adgang til social- og sundhedstjenester, uddannelse og beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder kvinders og mindretals rettigheder; understreger behovet for at styre anliggender på en måde, der sikrer inklusiv økonomisk vækst og gunstige betingelser for bæredygtige udenlandske investeringer til gavn for det afghanske folk med fuld respekt for sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige standarder;

3.  er bekymret over centralregeringens skrøbelighed og ustabilitet og dens manglende kontrol over store dele af landet, hvad der forværrer konfliktens indvirkning på civilbefolkningen; opfordrer EU og det internationale samfund til at lette mulighederne for mægling i sager såsom omstridte valgresultater;

4.  opfordrer EU til at støtte indsatsen for at modvirke spændingerne mellem etniske grupper, hvilket er med til at undergrave centralmagten, og til at støtte den etniske mangfoldighed i det afghanske samfund;

5.  understreger sin langsigtede støtte til troværdige, frie, retfærdige og gennemsigtige valg i overensstemmelse med internationale standarder og udtrykker sin støtte til EU's valgobservation i landet, herunder observation af præsidentvalget i 2019; understreger, at resultatet af disse valg på grund af den vedvarende politiske rivalisering vil få en enorm indvirkning på den afghanske regerings stabilitet fremover;

6.  understreger, at landet har et stort økonomisk potentiale på grund af dets geografiske placering samt menneskelige og naturlige ressourcer;

7.  understreger EU's betydelige økonomiske og politiske støtte til Afghanistans sociale og økonomiske udvikling, humanitære bistand og regionale konnektivitet; opfordrer indtrængende til yderligere fælles programmering mellem EU og dets medlemsstater;

8.  fremhæver i denne forbindelse behovet for øget politisk samordning og dialog om Afghanistan og regionale spørgsmål mellem EU og USA;

9.  glæder sig over det fælles kommuniké, der blev vedtaget på den FN-ledede ministerkonference om Afghanistan den 27.-28. november 2018 i Genève, vedrørende de forpligtelser, der blev indgået på Bruxelleskonferencen om Afghanistan i 2016;

De regionale aktørers rolle og ansvar

10.  minder om, at Afghanistan er et land uden kyststrækning, beliggende på korsvejen mellem Asien og Mellemøsten og anerkender, at støtte og positivt samarbejde fra nabolande og regionale magter, navnlig Kina, Iran, Indien, Rusland og Pakistan, er afgørende for stabiliteten og udviklingen i Afghanistan; beklager, at et stabilt og succesrigt Afghanistan ikke altid er det endelige mål for disse regionale aktører, og understreger disse landes afgørende rolle i stabiliserings- og fredsprocessen; opfordrer nabolandene til fremover at afstå fra at blokere for afghansk eksport, som det har været tilfældet tidligere;

11.  understreger, at mobiliteten og aktiviteterne i de terrornetværk, som opererer i Afghanistan og også i Pakistan, bidrager til den ustabile situation i hele regionen;

12.  understreger, at Afghanistan ofte ligger under for regionale magters antagonistiske mål; opfordrer indtrængende disse magter til fuldt ud at støtte fredsbestræbelserne i Afghanistan; støtter regionale samarbejdsfora, men er bekymret over, at nogle af Afghanistans nabolande samtidig er indblandet i landets konflikt via stedfortrædere, hvilket undergraver fredsbestræbelserne; opfordrer disse naboer til at afstå fra at inddrage stedfortrædere i deres rivalisering i Afghanistan og opfordrer indtrængende begge naboer og regionale magter til at samarbejde fuldt ud med henblik på at opnå en varig og bæredygtig fred i Afghanistan;

13.  opfordrer indtrængende EU til at øge sine bestræbelser på at føre en dialog og samarbejde med regionale partnere om at bekæmpe narkotikahandel, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og menneskesmugling;

14.  understreger den grundlæggende betydning infrastruktur og regionaludvikling i Afghanistan for en forbedring af handel og konnektivitet mellem landene i Centralasien og Sydasien og som en stabiliserende faktor i regionen;

15.  opfordrer EU til at indarbejde overvejelser om samarbejdet mellem EU og Afghanistan i sine strategier for Central- og Sydasien;

Sikkerhed og fredsopbygning

16.  er fortsat dybt bekymret over den vedvarende forværring af sikkerhedssituationen i Afghanistan og de territoriale landvindinger, der gøres af Taleban-styrker og andre terrorgrupper såsom IS-KP, der synes at være blevet forstærket af tilstrømningen af udenlandske krigere; fordømmer på det kraftigste disse grupperingers angreb på afghanske civile, sikkerhedsstyrker, institutioner og civilsamfund; gentager sit fulde engagement i bekæmpelsen af alle former for terrorisme og hylder alle koalitionsstyrker og afghanske styrker og civile, der har betalt den højeste pris for et demokratisk, inklusivt, velstående, sikkert og stabilt Afghanistan; bemærker, at over halvdelen af de regeringsfjendtlige angreb i 2018 skyldtes IS-KP, hvis mål det er at forstyrre og afspore freds- og forsoningsprocessen; bemærker med bekymring, at de nuværende djihad-organisationer IS-KP, Al-Qaeda og deres forskellige udløbere har formået at tilpasse sig og slå rod, således at de udgør et betydeligt sikkerhedsproblem for Afghanistan, regionen og for Europa;

17.  understreger EU's fortsatte støtte til den inklusive, afghansk-ledede og afghansk-internaliserede fredsproces, herunder gennemførelsen af den fredsaftale, der er indgået med Hezb-e-Islami; står klar til at bidrage hertil med alle hensigtsmæssige EU-instrumenter, så snart fredsprocessen udviser reelle perspektiver; opfordrer Taleban til at fordømme vold, tilslutte sig fredsprocessen og acceptere den afghanske forfatning; understreger sin støtte til det omfattende fredstilbud til Taleban, som regeringen gentagne gange har fremsat; opfordrer til fuld inddragelse af civilsamfundet i disse forhandlinger; erkender, at spørgsmålet om en langsigtet kombineret international, militær tilstedeværelse skal løses for således at bistå de afghanske sikkerhedsstyrker med at stabilisere landet og forhindre, at det endnu en gang bliver et tilholdssted for terrorgrupper og en kilde til regional ustabilitet; opfordrer alle parter i konflikten til at respektere den humanitære folkeret;

18.  glæder sig over den første periode med våbenhvile siden 2001, Eid al-Fitr, som viste et udbredt ønske om fred blandt afghanere; opfordrer Taleban til at følge den afghanske præsidents opfordring til en ny periode med våbenhvile;

19.  fremhæver, at fire årtiers krig og konflikter, som begyndte med Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979, førte til mange af de uløste problemer, som Afghanistan står over for i dag; anerkender i denne henseende de unges og de afghanske diasporaers rolle i processen med at opbygge en sikker og bedre fremtid for landet; opfordrer EU til at støtte retsopgør for ofrene for volden;

20.  bemærker, at efter lukningen i december 2016 af FSFP-missionen, EUPOL, i Afghanistan, der tilbyder specialtræning og rådgivning til det afghanske nationale politi og indenrigsministeriet, har Unionen videreført sit samarbejde med det afghanske politi gennem EU's eksterne instrumenter såsom IcSP-instrumentet (bidrag til stabilitet og fred), som også finansierer forsoningsforanstaltninger;

21.  bemærker, at ISAF-missionen med stor succes opbyggede de afghanske nationale sikkerhedsstyrker fra bunden til en 352 000 stor, slagkraftig styrke af soldater og politifolk, inklusive infanteri, militærpoliti, efterretningsenhed, vejrydning, kampstøtte, sanitetstjeneste, luftstøtte og logistik, som led i bekæmpelsen af oprørernes indflydelse i landet;

22.  bemærker, at ISAF sørgede for et sikkert miljø til forbedring af den forvaltningsmæssige og økonomiske udvikling, der førte til den største procentmæssige gevinst i et land inden for grundlæggende sundhed og andre udviklingsmæssige indikatorer; bemærker, at ISAF's succes desuden førte til fremvæksten af et pulserende medielandskab, og at millioner af afghanere nu udøver deres ret til at stemme;

23.  opfordrer yderligere NATO's mission Resolute Support til at fortsætte sin optræning af og overopsyn med den afghanske hær; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde civile krisestyringsuddannelser til de nationale og lokale myndigheder i Afghanistan;

24.  opfordrer NATO og EU til at arbejde sammen om at samle efterretninger om oprørsgrupper, der truer Afghanistan, og koordinere der politik-anbefalinger til de afghanske sikkerhedsstyrker;

25.  beklager dybt, at Taleban og andre oprørsgrupper bruger EU's og det internationale samfunds tilstedeværelse i Afghanistan, og den udvikling de har udvirket, til i propagandamæssigt øjemed at udbrede opfattelsen af, at udenlandske besættelsesmagter forgriber sig på afghansk territorium og den afghanske livsstil; opfordrer EU og den afghanske regering til at modvirke denne propaganda;

26.  understreger, at bekæmpelse af terrorisme og finansieringen heraf er vigtigt for at skabe forhold, der fremmer sikkerheden i Afghanistan; opfordrer alle relevante partnere til at optrappe deres bestræbelser på at nedbryde alle terrorfinansierende netværk, navnlig hawala-netværket og internationale donationer til dette formål, med henblik på at bekæmpe radikalisering, ekstremisme og de rekrutteringsredskaber, som afghanske terrororganisationer vedvarende benytter sig af;

27.  opfordrer indtrængende Afghanistans regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre topprioritering af forebyggelse og bekæmpelse af udbredelsen af ekstremistiske ideologier;

28.  støtter det afghanske freds- og integrationsprogram, som genintegrerer medlemmer af Taleban, der overgiver sig og forsværger atter at udøve vold mod samfundet; roser Det Forenede Kongerige for allerede at have bidraget med over 9 mio. GBP;

29.  opfordrer Afghanistans regering til fuldt ud at gennemføre resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd om kvinder, fred og sikkerhed, og til at sikre kvinders deltagelse, beskyttelse og rettigheder i alle faser af konfliktcyklusser, fra konfliktforebyggelse til genopbygning efter konflikter;

30.  opfordrer den afghanske regering til at udvikle effektive kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) modforanstaltninger; opfordrer indtrængende EU til at yde operationel, teknisk og finansiel støtte til kapacitetsopbygning inden for CBRN;

31.  opfordrer den afghanske regering til at forbedre sine nationale kontrolsystemer til at modarbejde den udbredte omsætning af håndvåben og lette våben i overensstemmelse med eksisterende internationale standarder;

Statsopbygning

32.  understreger, at Afghanistans regering og det internationale samfund er nødt til at intensivere bestræbelserne på at udrydde korruption i landet og til at styrke responderende og inkluderende institutioner og at forbedre lokalforvaltningen som vigtige skridt på vejen til at opbygge en stabil og legitim statsmagt, som kan forhindre konflikter og oprør; opfordrer den afghanske regering til at udbygge den nationale kapacitet til at generhverve stjålne aktiver ved hjælp af programmer som "Stolen Asset Recovery Initiative", som er et fælles program under Verdensbanken og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC);

33.  opfordrer Afghanistans regering til at øge den politiske rummelighed, styrke ansvarligheden og bekæmpe korruption;

34.  understreger, at der skal bygges bro over kløften mellem centralregering og lokale ledelsesinstanser; anerkender, at dette problem potentielt kunne mindskes, hvis den afghanske stat håndhævede kravet om, at regionsguvernørerne skal opholde sig i de områder, de repræsenterer;

35.  opfordrer EU til at sikre, at EU-midler investeres i projekter, der hjælper den afghanske befolkning, og at der ydes tilstrækkelig støtte til at bistå lokale myndigheder i at yde basale tjenesteydelser og til at opbygge lokale ledelsesinstanser for således at sikre grundlæggende levestandarder for befolkningen, sikre koordinering mellem de centrale og lokale myndigheder med henblik på at prioritere, hvad der skal investeres i for at øge støtten til civilsamfundet, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, og navnlig prioritere finansiering af projekter der støtter aktører, som fremmer ansvarlighed, menneskerettigheder og demokratiske principper, og som fremmer lokalt forankrede dialoger og konfliktløsningsmekanismer;

36.  opfordrer EU til at fortsætte sin udfasningsplan efter afslutningen af EUPOL-missionen, som omfatter sikring af en holdbar overførsel af aktiviteter til EUPOL's lokale og internationale partnere; opfordrer indtrængende alle parter til at fortsætte deres bestræbelser på at opbygge det afghanske nationale politikorps til en professionel etat, der kan tage hånd om sikkerheden, styrke alle retshåndhævende institutioner med særlig fokus på retsvæsenets og politiets uafhængighed og på at forbedre tilstanden i afghanske fængsler samt respektere de indsattes rettigheder;

37.  beklager, at kampagner til bekæmpelse af narkotika i Afghanistan har slået fejl, og at der ikke er gjort tilstrækkelige bestræbelser på at slå ned på Talebans narkotikalaboratorier og internationale netværk for organiseret kriminalitet, som udgør kernen i narkotikahandlen og finansierer Taleban og terror-operationer; støtter og tilslutter sig den afghanske regerings nye narkotikabekæmpelsesstrategi, der understøttes af UNODC; er bekymret over stigningen i opiumdyrkning i Afghanistan(16) og opfordrer Afghanistans regering til at indføre målrettede politikker til at vende denne tendens; bemærker, at det er af afgørende betydning at skabe håndgribelige og bæredygtige alternativer til valmueproduktionen og at gøre disse tilgængelige for producenterne;

38.  understreger, at Talebans primære indtægtskilder er ulovlig minedrift og produktion af opium; bemærker, at det anslås, at Taleban aktuelt oppebærer indtægter på 200-300 mio. EUR om året fra ulovlige mineaktiviteter;

39.  opfordrer til, at der tilføjes passende kontrolmekanismer og øget gennemsigtighed for at sikre effektiviteten af den offentlige forvaltning, herunder den økonomiske forvaltning, såvel som forebyggelse af misbrug af udenlandsk eller udviklingsbistand i overensstemmelse med Pariserklæringen om bistandseffektivitet;

40.  glæder sig over, at EU har underskrevet en statsopbygningskontrakt med Afghanistan, der afsætter 200 mio. EUR om året i budgetstøtte til styrke statsinstitutionerne og højne ressourcerne til udviklingsprioriteter såsom generering af økonomisk vækst, nedbringelse af fattigdom og bekæmpelse af korruption; understreger, at midlerne skal anvendes effektivt;

41.  bemærker, at statsopbygningsaftalen læner sig op af en overordnet positiv gennemgang af Afghanistans fremskridt på centrale reformområder; anerkender betydningen af at skitsere de mål, som er fremsat i statsopbygningskontrakten og betingelserne for finansiering; understreger endvidere betydningen af tilsyn og systematisk overvågning for at forhindre misbrug; understreger betydningen af, at den afghanske regering fokuserer på udvikling og stabilitet; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om gennemførelsen af statsopbygningsaftalen og understreger, at undersøgelsesresultater i denne henseende bør anvendes til at forberede videreførelsen af budgetstøtteoperationen for perioden 2018-2021;

Civilsamfundet og menneskerettigheder

42.  glæder sig over, at samarbejdsaftalen lægger vægt på dialog om menneskerettighedsspørgsmål, navnlig kvinders, børns og etniske og religiøse mindretals rettigheder, med henblik på at sikre adgang til ressourcer og støtte den fulde udøvelse af deres grundlæggende rettigheder, herunder ved at ansætte flere kvinder i Afghanistans statslige strukturer samt i sikkerheds- og retssystemerne; opfordrer Afghanistan til at arbejde hen imod udryddelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger; understreger behovet for at gøre en større indsats for at gennemføre de bestemmelser om samarbejdsaftalen, der er anført i afsnit I og II;

43.  fastholder, at EU skal indtage en fast holdning til implementering af menneskerettighederne, og understreger, at de demokratiske principper, menneskerettighederne, navnlig rettigheder for kvinder og mindretal, og retsstatsprincippet er grundlæggende elementer i aftalen; fastholder, at EU må træffe særlige foranstaltninger, hvis den afghanske regering overtræder væsentlige elementer i aftalen;

44.  minder om, at EU især fokuserer på at forbedre forholdene for kvinder, børn, handicappede og personer, der lever i fattigdom, og at disse grupper har et særligt behov for hjælp, herunder inden for sundhed og uddannelse;

45.  glæder sig over den meget fremtrædende holdning, som aftalen tillægger ligestilling mellem kønnene og dertil knyttede politikker, og dens stærke fokus på udvikling af civilsamfundet; opfordrer EU til yderligere at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling gennem dens udviklingsbestræbelser under hensyntagen til, at der for at udvirke ændringer i samfundsbetingende holdninger til kvinders socioøkonomiske rolle kræves hertil svarende foranstaltninger vedrørende bevidstgørelse, uddannelse og reformen af de lovgivningsmæssige rammer;

46.  understreger behovet for at beskytte etniske og religiøse mindretal, som trues eller er under angreb; bemærker, at den shiitiske, etniske gruppe hazara oftere er et mål end andre grupper og derfor bør vies særligt hensyn;

47.  opfordrer til at styrke og støtte nationale og regionale menneskerettighedsrelaterede institutioner i Afghanistan, civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden; opfordrer indtrængende internationale modparter til at opfordre til et tættere samarbejde og engagement med disse afghanske partnere;

48.  støtter Den Internationale Straffedomstols bestræbelser på at stille gerningsmænd til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden angiveligt begået siden maj 2003 til ansvar;

49.  er bekymret over det voksende antal mere voldelige og overlagte angreb på sygehuse og lægetjenester, læge- og sygehuspersonale og på den civile infrastruktur; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde deres forpligtelser inden for international menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret med henblik på at forebygge angreb på civile og den civile infrastruktur;

50.  opfordrer Afghanistans regering til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af fuldstændig ophævelse;

Udvikling og handel

51.  anerkender, at det endelige mål for EU's bistand til Afghanistan er at bistå landets regering og økonomi med at udrydde fattigdom og opbygge en tilstand af uafhængighed og vækst med intern udvikling og regionalt samarbejde gennem ekstern handel og bæredygtige offentlige investeringer med henblik på agt nedbringe afhængigheden af udenlandsk bistand ved at bidrage til den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af Afghanistan;

52.  bemærker, at Afghanistan er en af verdens største modtagere af udviklingsbistand, og at EU-institutionerne afsatte 3,6 mia. EUR i bistand til landet i perioden 2002-2016; beklager, at andelen af afghanere, der lever i fattigdom, er steget fra 38 % (2012) til 55 % (2017), og fremhæver, at landet har oplevet sløv vækst siden 2014 i takt med den gradvise tilbagetrækning af de internationale sikkerhedsstyrker, den hermed forbundne reduktion i internationale tilskud og forværringen af sikkerhedssituationen;

53.  understreger behovet for at gøre noget ved den høje arbejdsløshed og bekæmpe fattigdom med henblik på at forsøge at opnå fred og stabilitet i landet;

54.  understreger, at der er behov for flere jobmuligheder uden for landbruget og statslige arbejdspladser for at forhindre unge mænd i at lade sig rekruttere til Taleban og andre oprørsgrupper;

55.  glæder sig over den afghanske regerings vedtagelse af ANPDF, Afghanistans nationale ramme for fred og udvikling, og SMAF-rammen (for autonomi via gensidig ansvarlighed); opfordrer EU og dets medlemsstater til gennem samarbejdsaftalen at fortsætte med at støtte afghanernes egne udviklingsprioriteter i overensstemmelse med principperne om udviklingseffektivitet;

56.  opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til regelmæssigt at evaluere alle EU's foranstaltninger i Afghanistan ved at anvende udtrykkelige kvalitative og kvantitative indikatorer, navnlig med hensyn til udviklingsstøtte, god forvaltningsskik, herunder retsvæsenet, respekt for menneskerettigheder og sikkerhed; opfordrer i denne forbindelse også til at evaluere den relative virkning af EU's foranstaltninger på den overordnede situation i landet og niveauet af koordinering og samarbejde mellem EU's aktører og andre internationale missioner og foranstaltninger, og til at resultater og anbefalinger offentliggøres og rapporteres til Europa-Parlamentet;

57.  beklager, at tilførslerne af udenlandsk bistand, trods deres omfang, har haft begrænset virkning; opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en særberetning om EU-bistand til Afghanistan i de sidste 10 år;

58.  opfordrer EU og andre internationale organer, som deltager i udviklingsindsatsen i Afghanistan, til at samarbejde med de afghanske medier om at sikre strategisk kommunikation af udviklingsarbejdet, kilderne hertil, formål og virkning til det afghanske folk;

59.  minder om, at der aktuelt er mangel på civile eksperter i Afghanistan; opfordrer EU og dets medlemsstater til at ansætte og uddanne civile eksperter på vigtige områder, som er afgørende for økonomisk udvikling og bekæmpelse af narkotika, til at bistå og uddanne afghanske embedsmænd og lokale;

60.  understreger nødvendigheden af at understøtte det afghanske uddannelsesvæsen, så antallet af børn, der følger skolegang, øges på alle klassetrin;

61.  glæder sig over, at indskrivningen i skolerne er blevet tidoblet siden 2001, idet piger udgør 39 % af eleverne;

62.  opfordrer indtrængende til, at opmærksomheden rettes mod den unge generation, og opfordrer til at bruge programmer som Erasmus+ og Horisont 2020 fuldt ud til at skabe forbindelser mellem uddannelsesinstitutioner, den akademiske verden, forskningssektorer og små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

63.  støtter EU's og medlemsstaterne foranstaltninger, der bidrager til Afghanistans trustfond til rekonstruktion, som forvaltes af Verdensbanken og finansministeriet, som leverer grundlæggende kritiske tjenester med fokus specifikt på sundhed og uddannelse;

64.  glæder sig over Afghanistans tiltrædelse af WTO i 2016 og anerkender den merværdi, som handel og direkte udenlandske investeringer vil tilføre Afghanistans fremtid; anerkender den positive rolle, som medlemskab af WTO kan have for integreringen af Afghanistan i verdensøkonomien;

65.  bemærker, at EU efter Afghanistans tiltrædelse af WTO i 2016, som styrkede landets forbindelser til den globale økonomi, gav Afghanistan told- og kvotefri adgang til EU's marked, men anerkender, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at give den private sektor mulighed for at udnytte denne ordning og således styrke sin interne udvikling;

66.  understreger, at de afghanske myndigheder bør udvikle en bæredygtig økonomisk model, som bygger på omfordelingsprincippet; opfordrer EU til at støtte Afghanistans miljøudvikling og energiomstilling, eftersom det er vigtigt at have bestemmelser om ren og bæredygtig energi for at fremskynde gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

67.  fremhæver, at der er behov for yderligere bestræbelser for at øge regeringsinstitutioners kapacitet til at formulere og gennemføre handelsstrategier og -politikker, forbedre grænseoverskridende bevægelighed for varer og forbedre kvaliteten af produkter, så de opfylder internationale standarder;

68.  opfordrer til at forbedre de forretningsmæssige relationer med virksomheder i EU og den afghanske private sektor; opfordrer til at implementere gunstige betingelser for udvikling af små og mellemstore virksomheder;

69.  støtter og glæder sig over ethvert udviklingsprogram, som iværksættes af EU, individuelle medlemsstater eller medlemmer af det internationale samfund, som har til formål at bistå små virksomhedsejere og iværksættere med at håndtere retslige udgifter, regler og andre produktionshindringer, som ellers afskrækker virksomheder fra at komme ind og/eller vokse på markedet;

70.  anerkender, at mineralreserver i Afghanistan giver landet en økonomisk mulighed for at skabe indtægter og arbejdspladser; bemærker, at Kina har vist interesse i sådanne mineralreserver, navnlig med fokus på sjældne jordarter;

Migration

71.  anerkender, at migration er et vedvarende problem for Afghanistan og udgør et problem for nabolandene og EU's medlemsstater; er bekymret over det hidtil usete antal tilbagevendende migranter, primært fra Pakistan og Iran og i mindre omfang fra Europa; anerkender, at spørgsmål vedrørende internt fordrevne personer og flygtninge skyldes faren for vold fra oprørsgrupper i Afghanistan samt økonomiske og miljømæssige faktorer; understreger, at EU's og det internationale samfunds bestræbelser bør fokusere på at forebygge de grundlæggende årsager til massemigration; glæder sig over den afghanske nationale strategi for forvaltning af tilbagesendelse; er imidlertid bekymret over, at de afghanske myndigheder ikke har indført nogen integrationspolitiske tiltag til at håndtere de aktuelle tilbagevendende migranter; er overbevist om, at en ordentlig reintegration af hjemvendte, navnlig børn, som skal sikres adgang til undervisning på primær- og sekundærtrinnet, er afgørende for at sikre stabilitet i landet, og at personer, der er vendt tilbage, ikke har været udsat for vold eller tvang i forbindelse med tilbagesendelsesprocedurer;

72.  understreger, at 5,5 millioner mennesker ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) har behov for humanitær bistand i Afghanistan, herunder internt fordrevne efter konflikter eller tørke, og understreger, at tørke har tvunget mere end 250 000 mennesker i den nordlige og vestlige del af landet på flugt; bemærker, at den humanitære beredskabsplan kun er 33,5 % finansieret, og opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at tackle de vigtigste humanitære udfordringer og imødekomme menneskelige behov og til at være særlig opmærksom på sårbare personer, herunder dem der befinder sig i sværttilgængelige områder;

73.  beklager, at der på trods af artikel 28, stk. 4, i samarbejdsaftalen, som fastslår, at parterne skal indgå en tilbagetagelsesaftale, ikke er opnået nogen formel aftale, men blot den uformelle Joint Way Forward-aftale; anser det for vigtigt, at enhver aftale om tilbagetagelse formaliseres med henblik på at sikre demokratisk ansvarlighed; beklager manglen på parlamentarisk overvågning og demokratisk kontrol med indgåelsen af Joint Way Forward-aftalen og understreger betydningen af at føre en løbende dialog med de relevante aktører med henblik på at finde en holdbar løsning på den regionale dimension af spørgsmålet om afghanske flygtninge;

74.  beklager, at mange mennesker, navnlig uddannede og unge, udvandrer til Vesten på grund af ringe fremtidsudsigter i landet; understreger, at EU udbetaler bistand til forbedring af levevilkårene for de afghanere, der er udvandret til Pakistan og Iran; opfordrer de nævnte lande til ikke at udvise disse personer, da det kan få en meget negativ indvirkning på stabiliteten og økonomien i Afghanistan; opfordrer til, at der sørges for, at flygtninge kan vende tilbage til deres hjem på en sikker og fredelig måde og på frivillig basis;

75.  roser Kommissionen for at iværksætte et stort projekt i 2016 med henblik på bedre at kunne integrere tilbagevendende migranter i Afghanistan, Bangladesh og Pakistan med 72 mio. EUR, som er øremærket specifikt til Afghanistan mellem 2016 og 2020;

76.  understreger, at EU's udviklingsbistand til Afghanistan ikke udelukkende bør anskues ud fra synsvinklen migration og målene for grænseforvaltning, og mener, at udviklingsbistanden bør tage fat på de grundlæggende årsager til migration;

Sektorsamarbejde

77.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge omfattende strategier for de enkelte sektorer med det formål at sikre udbredt udvikling på alle samarbejdsområder med Afghanistan;

78.  opfordrer til, at der gøres en indsats for, at EU's erfaringer med kapacitetsopbygning og reform af den offentlige forvaltning og embedsvæsenet kommer Afghanistan til gode; fremhæver det presserende behov for at forbedre forvaltningen på skatteområdet; opfordrer til at støtte civilsamfundsorganisationer i fuld respekt for deres forskellige etniske, religiøse, sociale eller politiske baggrund;

79.  understreger, at landbrug udgør 50 % af indtægterne for Afghanistans befolkning og en fjerdedel af landets BNP; bemærker, at EU vil bruge 1,4 mia. EUR mellem 2014 og 2020 på udviklingsprojekter i landdistrikter; bemærker endvidere, at disse projekter er afgørende for at sikre, at landbrugere ikke glider over mod den sorte økonomi;

80.  bemærker, at 80 % af den afghanske befolkning driver landbrug på eksistensminimum under naturforhold, der er uegnede til landbrug, og det med primitive kunstvandingsmetoder; tilslutter sig øgede bestræbelser på at sikre fødevareforsyningssikkerhed;

81.  konstaterer bemærker med bekymring, at Afghanistan i øjeblikket er ramt af en tørke, som er den værste i årtier, og som truer mennesker, husdyr og landbrug; er endvidere bekymret over de hyppige naturkatastrofer som lynoversvømmelser, jordskælv, jordskred og hårde vintre;

82.  bemærker med bekymring, at skader på landbrugsprodukter som hvede kan føre til fordrivelse, fattigdom, sult og i visse tilfælde glidning over i det sorte marked, og at 3 millioner mennesker befinder sig i risikozonen, hvad angår fødevaresikkerhed og tab af levevej;

83.  anerkender, at hvis en større del af værdikæden for fødevareforarbejdning flyttes tilbage til Afghanistan, vil det kunne øge indkomsten for familier, øge fødevareforsyningssikkerheden, reducere fødevareomkostningerne og skabe flere beskæftigelsesmuligheder;

84.  opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre sundhedsplejen i Afghanistan og understreger betydningen af vaccination for alle mennesker, dog især for dem, der er særligt sårbare over for sygdom, såsom børn;

85.  udtrykker glæde over, at adgangen til primære sundhedsydelser er steget fra 9 % til over 57 %, og at den forventede levetid er steget fra 44 til 60 år, og at disse forbedringer blev muliggjort via bidrag fra EU, enkelte medlemsstater og det internationale samfund; anerkender i lyset af disse resultater, at der fortsat skal arbejdes på at hæve levestandarden og sænke dødeligheden blandt fødende kvinder såvel som nyfødte børn;

86.  fordømmer på det kraftigste korrupte praksisser inden for det afghanske sundhedsvæsen såsom import af ulovlige lægemidler og opfordrer indtrængende EU til fortsat at lægge pres på den afghanske regering for at få den til at gøre en større indsats for at forebygge sådanne praksisser;

87.  gentager, at der er behov for uddannede sundhedspersonale i Afghanistan, og opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at hente sundhedspersonale udefra ind til at bistå oplæringen af lokale læger og sygeplejere;

88.  bemærker, at menneskehandel og smugling af migranter er en kilde til ulykke for alle involverede, herunder ikke mindst det afghanske samfund; opfordrer til hurtig implementering af eksisterende aftaler, herunder udveksling af oplysninger, med henblik på at nedbryde tværnationale kriminelle netværk, som udnytter ustabiliteten og svage institutioner;

Implementering af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling

89.  glæder sig over samarbejdsaftalen som det første kontraktforhold mellem EU og Afghanistan;

90.  bemærker, at samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om udviklingen af forbindelser inden for en række politikområder, herunder retsstatsprincippet, sundhedsvæsen, udvikling af landdistrikter, uddannelse, videnskab og teknologi, bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, organiseret kriminalitet og narkotika, migration, nuklear sikkerhed, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og klimaforandringer;

91.  glæder sig over oprettelsen af de fælles samarbejdsorganer på ledelsesplan med vægt på afholdelse af regelmæssige dialoger om politiske spørgsmål, herunder menneskerettigheder, navnlig kvinders og børns rettigheder, som er væsentlige elementer i denne aftale, og håndtering af problematikker og skabelse af muligheder for et stærkere partnerskab;

92.  udtrykker bekymring over, at samarbejdsaftalen mangler bestemmelser om fælles parlamentarisk kontrol med implementering af aftalen; fremmer Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og det afghanske parlaments rolle i tilsynet med implementeringen af samarbejdsaftalen;

93.  tager til efterretning, at EU's særlige repræsentant for Afghanistan er blevet udskiftet med en særlig udsending fra september 2017 i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens struktur;

94.  beklager, at Rådet har truffet en afgørelse om midlertidig anvendelse på områder, der skal forelægges til Parlamentets godkendelse, navnlig kapitlet om samarbejde om handel og investeringer, der falder ind under EU's enekompetence, i stedet for at anmode om ratificering tidligt i processen, inden dette skridt tages; finder, at denne beslutning strider imod princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU og undergraver Parlamentets juridiske rettigheder og ansvarsområder;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR, EU's særlige udsending til Afghanistan, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Den Islamiske Republik Afghanistan.

(1) EUT L 67 af 14.3.2017, s. 3.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0169.
(3) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 133.
(4) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 108.
(5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 55.
(6) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 73.
(7) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 41.
(8) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 129.
(9) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 17.
(10) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 39.
(11) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 48.
(12) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 85.
(13) Rådets afgørelser af 10. november 2011 (16146/11 og 16147/11).
(14) EASO's rapport om oplysninger om oprindelse, Afghanistan Security Situation – Update, maj 2018, https://coi.easo.europa.eu/administration/easo/PLib/Afghanistan-security_situation_2018.pdf
(15) USA's særlige generalinspektør for genopbygning af Afghanistan (SIGAR), Quarterly Report to the United States Congress, 30. oktober 2018, https://www.sigar.mil/pdf/quarterlyreports/2018-10-30qr.pdf
(16) https://www.unodc.org/unodc/en/frontpage/2018/May/last-years-record-opium-production-in-afghanistan-threatens-sustainable-development--latest-survey-reveals.html


Deltagelse af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein i eu-LISA ***
PDF 120kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (15832/2018 – C8-0035/2019 – 2018/0316(NLE))
P8_TA(2019)0171A8-0081/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15832/2018),

–  der henviser til udkast til ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein (12367/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74, artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0035/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0081/2019),

1.  godkender indgåelsen af ordningen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges, Republikken Islands, Det Schweiziske Forbunds og Fyrstendømmet Liechtensteins regeringer og parlamenter.


Anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter
PDF 149kWORD 49k
Europa-Parlamentets henstilling af 13. marts 2019 om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter (2018/2116(INI))
P8_TA(2019)0172A8-0171/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 21, 33 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(1),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed(2),

–  der henviser til årsrapporterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område,

–  der henviser til retningslinjerne af 9. juli 2007 for udnævnelsen af, mandatet for og finansieringen af EU's særlige repræsentanter og til Rådets notat (7510/14) af 11. marts 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om forslag til Rådets afgørelse om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(3),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som NF/HR fremlagde den 28. juni 2016, og de efterfølgende gennemførelsesrapporter,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden,

–  der henviser til sine beslutninger om årsrapporterne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til sine beslutninger om EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(4),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab(5),

–  der henviser til sine beslutninger om Ukraine, hvori der opfordres til, at der udnævnes en særlig EU-repræsentant for Krim og Donbas-regionen,

–  der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 til Rådet om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110 og 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0171/2019),

A.  der henviser til, at EU har ambitioner om at blive en stærkere global aktør – ikke blot økonomisk, men også politisk – der med sine tiltag og politikker stræber efter at bidrage til at opretholde international fred og sikkerhed og en regelbaseret global orden;

B.  der henviser til, at EU's særlige repræsentanter udpeges af Rådet på forslag af NF/HR og har mandat til at fremme særlige mål af tematisk eller geografisk set specifik politisk eller sikkerhedsmæssig art; der henviser til, at de har vist sig at være et værdifuldt og fleksibelt instrument for EU's diplomati, da de kan personificere og repræsentere EU på vigtige steder og i afgørende situationer med opbakning fra alle medlemsstater; der henviser til, at den fleksibilitet, der er indbygget i mandaterne for de særlige repræsentanter, betyder, at de er operationelle instrumenter, som hurtigt kan tages i brug, når der opstår bekymringer i visse lande eller inden for visse emneområder;

C.  der henviser til, at de særlige repræsentanter takket være deres hyppige tilstedeværelse på stedet har en privilegeret position til at etablere en dialog med civilsamfundet og lokale aktører samt til at gennemføre forskning på stedet; der henviser til, at denne direkte erfaring giver dem mulighed for at bidrage konstruktivt til politik- og strategiudformning;

D.  der henviser til, at der i øjeblikket er fem regionale særlige repræsentanter (for Afrikas Horn, Sahel, Centralasien, fredsprocessen i Mellemøsten samt Sydkaukasus og krisen i Georgien), to landespecifikke særlige repræsentanter (for Kosovo og Bosnien-Hercegovina) og en tematisk særlig repræsentant, hvis ansvarsområde er menneskerettighederne;

E.  der henviser til, at det i øjeblikket kun er to af de særlige repræsentanter, som er kvinder;

F.  der henviser til, at for de af de særlige repræsentanters vedkommende, som er blevet udnævnt med mandater for specifikke lande, har deres dobbeltrolle som særlig repræsentant og som chef for EU-delegationen i det pågældende land bidraget til at skabe sammenhæng og effektivitet i EU's tilstedeværelse i udlandet; der henviser til, at anvendelsen af yderligere landespecifikke særlige repræsentanter skal være i overensstemmelse med EU's eksterne handlingsstrategier i betragtning af styrkelsen af EU-delegationerne i Lissabontraktaten, hvorved de fik ansvaret for koordineringen af al EU's optræden udadtil på stedet, herunder af FUSP-politikker;

G.  der henviser til, at der er andre højtprioriterede områder og konflikter, herunder i EU's umiddelbare nabolande, som kræver særligt fokus, mere inddragelse og EU-synlighed, såsom russisk aggression i Ukraine og ulovlig besættelse af Krim;

H.  der henviser til, at de særlige repræsentanter har vist sig at være nyttige, navnlig i forbindelse med deres gennemførelse af politiske dialoger på højt plan og deres kapacitet til at nå ud til partnere på højt plan i meget følsomme politiske miljøer;

I.  der henviser til, at de særlige repræsentanter finansieres over FUSP-budgettet, hvilket Europa-Parlamentet har været med til at beslutte, og står til ansvar for budgetgennemførelsen over for Kommissionen;

J.  der henviser til, at NF/HR har forpligtet sig til at reagere positivt på anmodninger fra Europa-Parlamentet om at høre nyudnævnte særlige repræsentanter, før de tiltræder deres stillinger, og til at lette de særlige repræsentanters regelmæssige briefinger til Europa-Parlamentet;

K.  der henviser til, at de særlige repræsentanter udvælges blandt personer, der tidligere har haft en ledende diplomatisk eller politisk post i deres land eller i internationale organisationer; der henviser til, at de har en betydelig grad af fleksibilitet og skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan deres mandat gennemføres, hvilket kan bidrage til at nå fastlagte mål, gennemføre strategier og tilføre EU merværdi;

L.  der henviser til, at de særlige repræsentanters centrale rolle er at bidrage til, at EU's optræden udadtil og repræsentation fremstår som en enhed og er konsistent, sammenhængende og effektiv; der henviser til, at de tilkendegiver EU's interesse i et givet land, en given region eller et givet tematisk område og styrker synligheden og bidrager til gennemførelsen af en given EU-strategi eller -politik for så vidt angår det bemyndigede land, den pågældende region eller det tematiske område;

1.  henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

Om mandatet

Om redskaberne

Om den personlige profil

Om de omfattede områder

Om samspil og samarbejde

   a) at forelægge strategiske overvejelser om anvendelse af de særlige repræsentanter og om deres rolle, mandater og bidrag i lyset af gennemførelsen af EU's globale strategi
   b) at sikre, at der kun udnævnes særlige repræsentanter, hvis det giver en klar merværdi at benytte sig af dette instrument, dvs. hvis deres opgaver ikke kan udføres effektivt af eksisterende strukturer i EU-Udenrigstjenesten, herunder af EU-delegationer, eller i Kommissionen
   c) at sikre, at de særlige repræsentanter primært anvendes til at intensivere EU's bestræbelser inden for konfliktforebyggelse og -løsning samt gennemførsel af EU's strategier, navnlig gennem fremme af mægling og af dialog, og til at fremme EU's politiske mål på givne tematiske områder, hvilket skal gøres inden for de eksterne forbindelsers ansvarsområde og under overholdelse af folkeretten
   d) at undgå hastig vækst i antallet af særlige repræsentanter og fragmentering af deres mandater, hvilket ville føre til overlapning med andre EU-institutioner og øgede koordineringsudgifter
   e) at sikre, at de særlige repræsentanters mandater og aktiviteter, når de beskæftiger sig med regional sikkerhed og konfliktforebyggelse, -mægling og -løsning, følger de folkeretlige principper som fastlagt i Helsingforsslutakten fra 1975 og andre vigtige normer i folkeretten og anvender en fredelig tilgang til bilæggelse af tvister som et centralt element i den europæiske sikkerhedsorden og som fremhævet i EU's globale strategi; at overholde alle de regler og politikker, som EU har vedtaget vedrørende regionen eller en konflikt inden for deres ansvarsområde
   f) at overveje alle mulige midler til at styrke de særlige repræsentanters rolle som et effektivt redskab for EU's udenrigspolitik, der er i stand til at udvikle og fremme EU's udenrigspolitiske initiativer og fremme synergi, navnlig ved at sikre, at de særlige repræsentanter kan rejse frit i det område, som deres mandat omfatter, herunder i konfliktramte områder, med henblik på at udføre deres opgaver effektivt
   g) at sikre, at de særlige repræsentanters arbejde er mere gennemsigtigt og synligt, herunder ved hjælp af offentlig rapportering om landebesøg, arbejdsprogrammer og prioriteter samt oprettelsen af individuelle websider, der gør det muligt at foretage offentlig kontrol af deres indsats
   h) at styrke de elementer, der udgør merværdien ved de særlige repræsentanter, navnlig legitimitet baseret på opbakning fra NF/HR og medlemsstaterne, landemæssigt/regionalt/tematisk ansvar, politisk vægt, fleksibilitet og styrkelse af EU's tilstedeværelse og synlighed i partnerlandene, og dermed styrke EU's profil som en effektiv international aktør
   i) at tillade mandater af tilstrækkelig varighed, hvilket skaber et perspektiv, der gør det muligt at ansætte kvalificerede seniormedarbejdere og at gennemføre mandatet såvel som at opbygge gensidig tillid i forholdet til partnere og dermed etablere netværk og påvirke processer; at sikre en regelmæssig revision i overensstemmelse med udviklingen i landet/regionen eller inden for det omhandlede emne og også at gøre det muligt at forlænge mandatet, hvis omstændighederne kræver det
   j) at bidrage til gennemførelsen af en EU-politik eller -strategi for så vidt angår det bemyndigede område og udformningen eller revisionen af strategier eller politikker
   k) at sikre, at konfliktforebyggelse og -løsning, fremme af mægling og af dialog og grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet samt ligestilling mellem kønnene betragtes som horisontale prioriteter og derfor som centrale hjørnesten i anvendelsesområdet for de særlige repræsentanters mandater, og at sikre passende rapportering om foranstaltninger, der træffes på disse områder
   l) at kræve evaluerings- og overvågningsprocedurer, der dækker opnåede resultater og oplevede forhindringer, angiver de vigtigste udfordringer, giver input til politikudformning og vurderer koordineringen af de særlige repræsentanters aktiviteter med andre EU-aktører med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis blandt de særlige repræsentanter og vurdere præstationerne samt overveje fornyelse og revision af mandater
   m) at sikre, at mandatet for Centralasien stemmer overens med EU's strategi for Centralasien fra 2007, som blev revideret i 2015 med henblik på at forbedre Unionens effektivitet og synlighed i regionen
   n) at indføre en omfattende "afkølingsperiode" for de særlige repræsentanter med henblik på at sikre de højest mulige etiske standarder i tilfælde af interessekonflikter
   o) at sikre, at Parlamentets Udenrigsudvalg inddrages i udformningen af de særlige repræsentanters mandater, både i forbindelse med nye og udvidede mandater
   p) at bevare den fleksibilitet og autonomi, som de særlige repræsentanter har i øjeblikket som et særegent FUSP-instrument med en særskilt finansieringskilde og et privilegeret forhold til Rådet; samtidig dog at styrke koordineringen og rapporteringsforbindelserne med de tilknyttede ledende direktorater inden for EU-Udenrigstjenesten (regionale, tematiske, FSFP og kriserespons) og med de tilknyttede generaldirektorater i Kommissionen; at sikre en hurtig og gennemsigtig nominerings- og bekræftelsesproces
   q) at afhjælpe manglerne hvad angår opretholdelsen af en institutionel hukommelse og kontinuitet mellem afgående og nye særlige repræsentanter ved at styrke den logistiske og administrative støtte fra EU-Udenrigstjenesten, herunder i form af arkivering, og ved primært at udstationere politiske rådgivere fra EU-Udenrigstjenesten og andre EU-institutioner, alt efter hvad der er relevant for at indgå i de særlige repræsentanters teams
   r) at udnævne personer med omfattende diplomatisk og politisk ekspertise og en passende profil til særlige repræsentanter og i den forbindelse sikre, at de har den politiske slagkraft, der skal til for at etablere forbindelser med og gensidig tillid hos kontakter på højt plan; hvad det angår at udnytte den eksisterende pulje af personer med politisk og diplomatisk erfaring fra hele EU; at respektere den kønsmæssige og geografiske balance; at sikre, at afgørelsen om udnævnelse af en bestemt person træffes på en gennemsigtig måde og først efter at have fået bekræftet, at ansøgeren opfylder betingelserne, navnlig med hensyn til enhver potentiel interessekonflikt og for at sikre, at ansøgeren lever op til standarderne for etisk adfærd
   s) at sikre, at udnævnelsen af særlige repræsentanter først kan bekræftes efter en positiv evaluering foretaget af Parlamentets Udenrigsudvalg
   t) at gøre det lettere at få adgang til oplysninger og begrundelser vedrørende udvalgte ansøgere
   u) at fokusere de særlige repræsentanters mandater på at styrke den regionale sikkerhed og på konfliktforebyggelse og -løsning, navnlig ved at fremme dialog og mægling, hvor EU's engagement kan udgøre en merværdi; at sikre, at udnævnelsen af en særlig repræsentant med et tematisk fokus hverken overlapper med eller undergraver Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens rolle
   v) at tilskynde de særlige repræsentanter – i betragtning af den rolle, de spiller som et særligt diplomatisk redskab i EU's optræden udadtil, og i anerkendelse af betydningen af stabiliteten i det europæiske naboskabsområde– til at udvikle stadig tættere forbindelser med de lande, der er ramt af langvarige konflikter, med særlig vægt på det store behov for, at de særlige repræsentanter bidrager til en fredelig løsning af konflikterne i EU's nabolande
   w) at hilse udnævnelsen af den nye særlige repræsentant for menneskerettigheder velkommen og anerkende det stykke arbejde, den tidligere indehaver af stillingen har udført, idet denne med succes har udfyldt sin rolle, der går ud på at styrke effektiviteten og synligheden af EU's menneskerettighedspolitik; bemærker, at stillingens ansvarsområde er blevet udvidet til at omfatte fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret og fremme af støtte til international strafferetspleje
   x) at styrke kapaciteten hos de særlige repræsentanter for menneskerettigheder og den rolle, de spiller, under hensyntagen til at denne rolle har et globalt mandat, som derfor kræver og forudsætter politisk dialog med tredjelande, relevante partnere, virksomheder, civilsamfund og internationale og regionale organisationer samt gennem tiltag i relevante internationale fora
   y) at udfase mandaterne for de eksisterende landespecifikke særlige repræsentanter i lyset af, at det er vigtigt at undgå en væsentlig stigning i antallet af særlige repræsentanter, så opmærksomheden fra deres særlige karakter ikke afledes, og at overveje udnævnelsen af regionale særlige repræsentanter, når den overordnede ansvarsfordeling i den næste Kommission og EU-Udenrigstjenesten er fastlagt; at overveje at udnævne tematiske særlige repræsentanter for den internationale koordinering af kampen mod klimaændringer, for humanitær folkeret og international retfærdighed og for nedrustning og ikke-spredning – i sidstnævnte tilfælde en opgave, der ville blive overtaget fra EU's nuværende særlige udsending på dette område
   z) at udnævne en ny særlig repræsentant for Ukraine med særligt fokus på Krim og Donbas, der skal være ansvarlig for at overvåge menneskerettighedssituationen i de besatte områder, gennemførelsen af Minskaftalerne og nedtrapningen i Det Azovske Hav og for at fremme internt fordrevne personers rettigheder, hvilket Europa-Parlamentet tidligere har opfordret til i sine beslutninger
   aa) at styrke de særlige repræsentanters samspil og koordinering med de forskellige EU-institutioner, civilsamfundet og medlemsstaterne for at sikre størst mulig synergi og sammenhængende engagement fra alle aktørers side; at styrke de særlige repræsentanters deltagelse i EU's system for tidlig varsling af konflikter; at sikre, at der ikke er overlapninger med andre diplomater på højt plan såsom EU's særlige udsendinge, og at sikre samarbejde med andre ligesindede partnere og udsendinge, herunder dem, der er udpeget af FN, NATO og USA
   ab) i betragtning af, at Europa-Parlamentet er medlovgiver for den civile del af FUSP-budgettet, som forvaltes af Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI), at styrke Parlamentets tilsyn med de særlige repræsentanters aktiviteter og øge deres grad af ansvarlighed samt deres arbejdes gennemsigtighed, idet det minder om, at dette mål kan nås ved regelmæssigt at dele oplysninger om de særlige repræsentanters gennemførelse af deres mandat, deres arbejde, deres resultater og de udfordringer, de møder, gennem regelmæssige og som minimum årlige møder og drøftelser mellem de særlige repræsentanter og de relevante EP-organer, navnlig Udenrigsudvalget og dets Underudvalg om Menneskerettigheder og Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, samt ved systematisk at dele de rapporter og landestrategier, som de særlige repræsentanter sender til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i Rådet og til EU-Udenrigstjenesten, med Europa-Parlamentet, og til dette formål at insistere på, at disse dokumenter skal indgå i den interinstitutionelle aftale på FUSP-området
   ac) at tilskynde til samspil og fremme dialogen med civilsamfundet og borgerne i de regioner, som de særlige repræsentanter dækker, som en del af det forebyggende diplomati og mæglingsprocesser og også af hensyn til EU's synlighed; navnlig at sikre, at de særlige repræsentanter udviser et proaktivt engagement over for civilsamfundsaktører, menneskerettighedsforkæmpere eller kritiske røster, som kan være truet af eller mål for de lokale myndigheder;

2.  henstiller, at det næste Europa-Parlament kræver et tilsagn fra den nye NF/HR om inden for de første seks måneder af vedkommendes mandat at fremlægge strategiske overvejelser om anvendelsen af de særlige repræsentanter inden for rammerne af gennemførelsen af den globale strategi og i tråd med ovennævnte principper og henstillinger;

3.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til EU's særlige repræsentanter.

(1) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.
(2) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1.
(3) EUT C 351E af 2.12.2011, s. 454.
(4) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
(5) EUT C 334 af 19.9.2018 s. 69.
(6) EUT C 332E af 15.11.2013, s. 114.


Tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser ***I
PDF 133kWORD 56k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615 – C8-0387/2015 – 2015/0278(COD))
P8_TA(2019)0173A8-0188/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0615),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0387/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 and 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0188/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/882.)

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 103.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0347).


Visuminformationssystemet ***I
PDF 489kWORD 181k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA (COM(2018)0302 – C8-0185/2018 – 2018/0152(COD))
P8_TA(2019)0174A8-0078/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0302),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), artikel 78, stk. 2, litra d), e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0185/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0078/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om reform af visuminformationssystemet ved ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399 og, forordning XX/2018 [forordningen om interoperabilitet] og ophævelse af beslutning 2004/512/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA [Ændring 1]

P8_TC1-COD(2018)0152


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), artikel 78, stk. 2, litra d), e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Visuminformationssystemet (VIS) blev indført ved Rådets beslutning 2004/512/EF(4) som den teknologiske løsning til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008(5) fastlægges formålet med, funktionerne i og ansvaret for VIS samt betingelserne og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold for at lette behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold og afgørelserne i forbindelse hermed. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009(6) fastsættes reglerne for registrering af biometriske identifikatorer i VIS. I Rådets afgørelse 2008/633/RIA(7) fastlægges betingelserne for, at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og Europol kan få adgang til at søge i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. VIS blev taget i drift den 11. oktober 2011(8) og blev gradvidst indført på alle medlemsstaternes konsulater i hele verden mellem oktober 2011 og februar 2016. [Ændring 2]

(2)  De overordnede formål med VIS er at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at lette visumansøgningsprocedurerne, at forhindre "visumshopping", at lette bekæmpelsen af identitetssvig, at lette kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, at bistå med identifikationen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, at lette anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013(9) og at bidrage til forebyggelsen af trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed.

(3)  I sin meddelelse af 6. april 2016 med titlen "Stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed"(10) redegjorde Kommissionen for behovet for, at Unionen styrker og forbedrer sine IT-systemer, sin dataarkitektur og informationsudvekslingen på området grænseforvaltning, retshåndhævelse og bekæmpelse af terrorisme, ligesom den understregede behovet for at forbedre systemernes interoperabilitet. I meddelelsen fremhævedes også behovet for at afhjælpe informationshuller, herunder vedrørende tredjelandsstatsborgere med visum til længerevarende ophold, idet artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen foreskriver en ret til fri bevægelighed på de kontraherende staters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse stater. Kommissionen gennemførte derfor to undersøgelser: I den første feasibilityundersøgelse(11) blev det konkluderet, at det ville være teknisk muligt at udvikle et register, og at genbrug af VIS-strukturen ville være den bedste tekniske løsning, mens der i den anden undersøgelse(12) gennemførtes en analyse af nødvendigheden og proportionaliteten, og konkluderedes, at det ville være nødvendigt og proportionelt at udvide anvendelsesområdet for VIS til at omfatte ovennævnte dokumenter. [Ændring 3]

(4)  Rådet godkendte en køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring(13) den 10. juni 2016. For at afhjælpe de eksisterende informationshuller i de dokumenter, der udstedes til tredjelandsstatsborgere, opfordrede Rådet Kommissionen til at undersøge mulighederne for at etablere et centralt register over opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der er udstedt af medlemsstaterne, med henblik på at lagre oplysninger om disse dokumenter, herunder om deres udløbsdatoer og mulige tilbagetrækning. I artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen fastlægges retten til fri bevægelighed på de kontraherende staters område i en periode på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage ved at indføre gensidig anerkendelse af de opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, der udstedes af disse stater. [Ændring 4]

(5)  I Rådets konklusioner af 9. juni 2017 om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer(14) anerkendte Rådet, at der kan være behov for nye foranstaltninger for at lukke informationshuller af hensyn til grænseforvaltningen og retshåndhævelsen i forbindelse med grænsepassager, der foretages af personer med et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Rådet opfordrede Kommissionen til, som en prioritet, at iværksætte en feasibilityundersøgelse vedrørende etableringen af et centralt EU-register til oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser. På dette grundlag gennemførte Kommissionen to undersøgelser: I den første feasibilityundersøgelse(15) blev det konkluderet, at det ville være teknisk muligt at udvikle et register, og at genbrug af VIS-strukturen ville være den bedste tekniske løsning, mens den anden undersøgelse(16) omfattede en analyse af nødvendigheden og proportionaliteten og påviste, at en udvidelse af anvendelsesområdet for VIS til at omfatte ovennævnte dokumenter ville være nødvendig og ville stå i et rimeligt forhold til de opstillede mål. [Ændring 5]

(6)  I sin meddelelse af 27. september 2017 om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration(17) anførte Kommissionen, at EU's fælles visumpolitik er et væsentligt redskab til fremme af turismen og erhvervslivet, men også et vigtigt redskab til forebyggelse af sikkerhedsrisici eller risici for irregulær migration til Unionen. I meddelelsen anerkendtes behovet for at tilpasse den gældende visumpolitik bedre til de aktuelle udfordringer ved at benytte nye IT-løsninger og afveje fordelene ved udstedelse af visa og visumfrie rejser mod forbedret migrations-, sikkerheds- og grænseforvaltning. Ifølge meddelelsen ville retsreglerne for VIS blive revideret for yderligere at forbedre visumbehandlingen, bl.a. hvad angår databeskyttelsesrelaterede aspekter og retshåndhævende myndigheders adgang til systemet, yderligere udvide anvendelsen af VIS i forbindelse med nye kategorier og dataanvendelser og fuldt ud udnytte interoperabilitetsinstrumenterne.

(7)  I sin meddelelse af 14. marts 2018 om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer(18) bekræftede Kommissionen, at retsreglerne for VIS ville blive revideret som en del af nogle mere generelle overvejelser om IT-systemernes interoperabilitet.

(8)  Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 anerkendtes det, at spørgsmålet om tilstrækkeligt pålidelige fingeraftryk af børn under 12 år med henblik på identifikation og kontrol og navnlig spørgsmålet om, hvordan fingeraftryk udvikler sig med alderen, skulle afklares på et senere tidspunkt på grundlag af resultaterne af en undersøgelse, der er udført under Kommissionens ansvar. I en undersøgelse(19) udført i 2013 af Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at fingeraftryksgenkendelse af børn i alderen 6-12 er mulig med tilfredsstillende nøjagtighed på visse betingelser. Dette resultat blev bekræftet af en anden undersøgelse(20), som også gav yderligere indblik i betydningen af alder for fingeraftrykskvaliteten. På dette grundlag udførte Kommissionen i 2017 endnu en undersøgelse af nødvendigheden og proportionaliteten af at nedsætte alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn i visumproceduren, til seks år. Ifølge denne undersøgelse(21) vil nedsættelsen af alderen for, hvornår der kan optages fingeraftryk af børn, hjælpe med at nå VIS-målene, navnlig vedrørende fremme af bekæmpelsen af identitetssvig og strømlining af kontroller ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser, og kan indebære yderligere fordele, herunder styrkelse af forebyggelsen og bekæmpelsen af krænkelser af børns rettigheder, ved at gøre det muligt at identificere eller verificere identiteten af børn, som er tredjelandsstatsborgere, som befinder sig på Schengenområdet i en situation, hvor deres rettigheder er blevet eller kan blive krænket (f.eks. børn, der er ofre for menneskehandel, forsvundne børn og uledsagede mindreårige, der ansøger om asyl). Samtidig er børn en særlig sårbar gruppe, og indsamling af særlige kategorier af oplysninger såsom fingeraftryk fra dem bør være underlagt strengere beskyttelsesforanstaltninger samt en begrænsning af de formål, hvortil disse data kan anvendes, til situationer, hvor det er i barnets tarv, herunder ved at begrænse lagringsperioden for oplysningerne. I den anden undersøgelse blev det også konstateret, at fingeraftryk af personer over 70 år er af lav kvalitet og middel nøjagtighed. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udveksle bedste praksis og afhjælpe disse mangler. [Ændring 6]

(9)  Barnets tarv skal være et primært hensyn for medlemsstaterne i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed og barnets egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed. VIS er særligt relevant, hvis der er risiko for, at et barn er offer for menneskehandel.

(10)  De personoplysninger, der fremlægges af en person, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, bør behandles af VIS med henblik på at vurdere, om ansøgerens indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller folkesundheden i Unionen, og også vurdere, om det er sandsynligt, at ansøgeren vil migrere på irregulær vis. For tredjelandsstatsborgere, som har fået et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, bør disse kontroller begrænses til det nødvendige for at vurdere dokumentindehaverens identitet samt ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og for at vurdere, om den pågældende tredjelandsstatsborgers indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller folkesundheden i Unionen. Kontrollerne bør ikke påvirke beslutninger om visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser. [Ændring 7]

(11)  Vurderingen af sådanne risici kan ikke foretages uden behandling af personoplysninger vedrørende den pågældendes identitet, rejsedokument og eventuelle sponsor eller, hvis ansøgeren er mindreårig, den ansvarlige persons identitet. Hver enkelt personoplysning i ansøgninger bør sammenlignes med oplysningerne i et register, et dossier eller en indberetning i et informationssystem (Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), ind- og udrejsesystemet, Eurodac, ECRIS-TCN-systemet vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger og/eller Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN)) eller med overvågningslister ETIAS-overvågningslisten eller med specifikke risikoindikatorer. De kategorier af personoplysninger, der bør anvendes til sammenligninger, bør begrænses til de kategorier af oplysninger, der findes i de informationssystemer, der søges i, til overvågningslisten eller til de specifikke risikoindikatorer. [Ændring 8]

(12)  Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer blev fastsat ved [forordning (EU) XX om interoperabilitet (grænser og visum)], så disse EU-informationssystemer og deres oplysninger supplerer hinanden med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration og skabe et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholde den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område. [Ændring 9. Denne ændring gælder for hele teksten.]

(13)  Med interoperabiliteten mellem EU-informationssystemerne kan systemerne supplere hinanden med det formål at fremme den korrekte identifikation af personer, bidrage til bekæmpelse af identitetssvig, forbedre og harmonisere kravene til datakvalitet i de forskellige EU-informationssystemer, lette den tekniske og operationelle gennemførelse i medlemsstaterne af eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer, styrke, harmonisere og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der styrer de respektive EU-informationssystemer, strømline de kontrollerede retshåndhævende myndigheders adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og Eurodac og støtte målene med ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet]. [Ændring 10]

(14)  Interoperabilitetskomponenterne omfatter ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet] samt Europol-data, i det omfang det giver mulighed for at søge i disse samtidig med EU-informationssystemerne, og det er følgelig hensigtsmæssigt at bruge disse komponenter til at foretage automatiske kontroller og ved adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse. Den europæiske søgeportal (ESP) bør anvendes til dette formål for at give brugere hurtig, problemfri, effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-data og Interpol-databaser, de skal bruge for at løse deres opgaver i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og for at støtte formålene med VIS. [Ændring 11]

(15)  Sammenligningen med andre databaser bør automatiseres. Hvis en sådan sammenligning viser, at der er overensstemmelse ("hit") med andre personoplysninger eller en kombination heraf i ansøgningerne eller et register, et dossier eller en indberetning i ovennævnte informationssystemer eller med personoplysninger på overvågningslisten, bør ansøgningen – såfremt hittet ikke automatisk kan bekræftes af VIS – behandles manuelt af en medarbejder hos den ansvarlige myndighed. Afhængigt af typen af oplysninger, der udløser et hit, bør hittet vurderes enten af konsulater eller af et nationalt fælles kontaktpunkt, hvor sidstnævnte er ansvarlig for hit, der genereres navnlig af retshåndhævelsesdatabaser eller -systemer. Den vurdering, der foretages af den ansvarlige myndighed, bør føre til, at der træffes afgørelse om at udstede eller ikke udstede et visum til kortvarigt ophold. [Ændring 12]

(16)  Et afslag på en ansøgning om et visum til kortvarigt ophold bør ikke udelukkende baseres på den automatiske behandling af personoplysninger i ansøgninger.

(17)  Ansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om et visum til kortvarigt ophold på grundlag af oplysninger indhentet ved VIS-behandling, bør have ret til at påklage afgørelsen. Klagesager bør føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om ansøgningen, og i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. De gældende beskyttelsesforanstaltninger og regler om appel i forordning (EF) nr. 767/2008 bør finde anvendelse.

(18)  Specifikke risikoindikatorer, der svarer til en tidligere konstateret risiko for sikkerheden eller for irregulær migration, for sikkerheden eller for folkesundheden eller en høj epidemisk risiko, bør anvendes til at analysere ansøgningen om et visum til kortvarigt ophold. De kriterier, der anvendes til at indkredse specifikke risikoindikatorer, bør under ingen omstændigheder alene være baseret på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører en persons race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fødsel, handicap eller seksuel orientering. [Ændring 13]

(19)  De kontinuerligt nye former for sikkerhedstrusler sikkerhedsrisici, nye mønstre for irregulær migration og trusler mod folkesundheden høje epidemiske risici, der dukker op, kræver effektive reaktioner og skal bekæmpes med moderne midler. Da disse midler indebærer behandling af betydelige mængder personoplysninger, bør der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at interferensen med retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger begrænses til det, der er nødvendigt og proportionelt i et demokratisk samfund. [Ændring 14]

(20)  Det bør sikres, at der mindst anvendes det samme niveau af kontroller for personer, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, og tredjelandsstatsborgere, der har fået et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, som for tredjelandsstatsborgere uden visumpligt. Til dette formål opstilles der også en overvågningsliste med oplysninger om personer, der er mistænkt for at have begået grov kriminalitet eller en terrorhandling, eller mod hvem der er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at de vil begå grov kriminalitet eller en terrorhandling, og som også bør anvendes til kontroller vedrørende disse kategorier af tredjelandsstatsborgere.

(21)  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen bør internationale transportvirksomheder kunne kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af de krævede gyldige rejsedokumenter ved at sende en forespørgsel til VIS. Denne kontrol bør muliggøres ved daglige udtræk af VIS-oplysninger til en særskilt skrivebeskyttet database, som understøtter udtræk af den mindste nødvendige delmængde af data til at foretage en forespørgsel, der fører til et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder bør ikke have adgang til selve ansøgningsdossieret. De tekniske specifikationer for adgang til VIS gennem gateway-faciliteten for transportvirksomheder bør begrænse indvirkningen på passagertrafik og -transportvirksomheder så meget som muligt. Med henblik herpå bør der overvejes integration med ind- og udrejsesystemet og ETIAS. [Ændring 15]

(21a)   Med henblik på at begrænse virkningen af forpligtelserne i denne forordning for internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, bør brugervenlige mobile løsninger gøres tilgængelige. [Ændring 16]

(21b)  Inden for to år efter, at denne forordning er begyndt at blive anvendt, bør hensigtsmæssigheden, foreneligheden og sammenhængen af de bestemmelser, der henvises til i artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, vurderes af Kommissionen for så vidt angår VIS-bestemmelserne for befordring til lands i busser. Den seneste udvikling inden for befordring til lands i busser bør tages i betragtning. Det bør overvejes, om der er behov for at ændre bestemmelserne om befordring til lands i busser, der er omhandlet i nævnte konventions artikel 26 eller i denne forordning. [Ændring 17]

(22)  Denne forordning bør fastlægge, hvilke myndigheder i medlemsstaterne der kan få tilladelse til at få adgang til VIS med henblik på at indlæse, ændre, slette eller søge efter oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser til de særlige formål, der er fastsat i VIS for denne kategori af dokumenter og deres indehavere, og i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre deres opgaver.

(23)  Enhver behandling af VIS-oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser bør stå i forhold til de forfulgte mål og være nødvendig for udførelsen af de kompetente myndigheders opgaver. Ved anvendelsen af VIS bør de kompetente myndigheder sikre, at den menneskelige værdighed og integriteten for de personer, hvorom der anmodes om oplysninger, respekteres, og de må ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

(23a)  Biometriske oplysninger, der for så vidt angår denne forordning omfatter fingeraftryk og ansigtsbilleder, er unikke og derfor meget mere pålidelige i forbindelse med identifikation af en person end alfanumeriske oplysninger. Biometriske oplysninger udgør imidlertid følsomme personoplysninger. Denne forordning fastsætter derfor grundlaget for og sikkerhedsforanstaltningerne ved behandling af sådanne oplysninger med henblik på entydigt at identificere de pågældende personer. [Ændring 18]

(24)  Ved bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger er det bydende nødvendigt, at de retshåndhævende myndigheder råder over helt aktuelle oplysninger, hvis de skal udføre deres opgaver. Medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til VIS er fastlagt ved Rådets afgørelse 2008/633/RIA. Indholdet af denne afgørelse bør integreres i VIS-forordningen for at bringe den i overensstemmelse med den nuværende traktatmæssige ramme.

(25)  Adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelse har allerede vist sig nyttig i forbindelse med identifikation af personer, der led en voldsom død, eller som hjælp for efterforskere til at gøre væsentlige fremskridt i sager om menneskehandel, terrorisme og narkotikahandel. VIS-oplysninger vedrørende længerevarende ophold bør derfor være til rådighed for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Den Europæiske Politienhed ("Europol") på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

(26)  Europol spiller en central rolle med hensyn til samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder på området vedrørende grænseoverskridende kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan. Europols nuværende adgang til VIS inden for rammerne af dets opgaver bør kodificeres og strømlines, herunder også på baggrund af den nylige udvikling i den retlige ramme, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794(22).

(27)  Adgang til VIS med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder, hvad angår respekt for enkeltpersoners privatliv og beskyttelse af personoplysninger for personer, hvis personoplysninger behandles i VIS. Et sådant indgreb skal ske i henhold til loven, og loven skal være formuleret tilstrækkeligt præcist til, at borgerne kan indrette deres adfærd herefter, og skal beskytte den enkelte mod vilkårlighed og med tilstrækkelig klarhed angive omfanget af det skøn, der indrømmes de kompetente myndigheder, og bestemme, hvordan skønnet skal udøves. Ethvert indgreb skal i et demokratisk samfund anses for nødvendigt for at beskytte en lovlig og forholdsmæssig interesse, og indgrebet skal stå i et rimeligt forhold til det lovlige formål, der forfølges med det.

(28)  I henhold til [forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] kan en medlemsstats politimyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning identificere en person med biometriske oplysninger om den pågældende person indhentet under en identitetskontrol. Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor det er nødvendigt at identificere en person af hensyn til den pågældende. Sådanne tilfælde omfatter situationer, hvor personen er blevet fundet efter at være forsvundet, blevet bortført eller blevet identificeret som et offer for menneskehandel. Udelukkende i sådanne tilfælde bør de retshåndhævende myndigheder have hurtig adgang til VIS-oplysninger, så de kan foretage en hurtig og pålidelig identifikation af personen, uden at de først skal opfylde alle betingelser og yderligere sikkerhedsforanstaltninger for retshåndhævende myndigheders adgang. [Ændring 19]

(29)  Sammenligninger af oplysninger på grundlag af et latent fingeraftryk, som er det fingeraftryksspor, der kan findes på et gerningssted, er af afgørende betydning inden for politisamarbejde. Muligheden for at sammenligne et latent fingeraftryk med de fingeraftryksoplysninger, der er lagret i VIS, i de tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være registreret i VIS, og efter forudgående søgning i henhold til Rådets afgørelse 2008/615/RIA(23), vil give de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne et meget værdifuldt redskab til at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, når f.eks. de eneste beviser på et gerningssted er latente fingeraftryk. [Ændring 20]

(30)  Det er nødvendigt at udpege de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt det centrale adgangspunkt, hvorigennem anmodninger om adgang til VIS indgives, og at føre en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder, som er bemyndigede til at anmode om en sådan adgang til de specifikke formål vedrørende forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.

(31)  Anmodninger om adgang til oplysninger lagret i det centrale system bør fremsættes af de operative enheder inden for de udpegede myndigheder til det centrale adgangspunkt og bør være begrundede. De operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til VIS-oplysninger, må ikke fungere som kontrolmyndighed. De centrale adgangspunkter bør handle uafhængigt af de udpegede myndigheder og være ansvarlige for på uafhængig vis at sikre en streng overholdelse af de adgangsbetingelser, der er fastsat i forordningen. I ekstraordinære tilfælde af hastende karakter, hvor det er nødvendigt tidligt at få adgang til oplysninger for at reagere på en specifik og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, bør det centrale adgangspunkt behandle anmodningen omgående og først foretage verifikationen bagefter.

(32)  For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger, der udføres af retshåndhævende myndigheder, bør behandling af VIS-oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol må således kun anmode om adgang til VIS, når de har rimelig grund til at tro, at en sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe dem med at forebygge, opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, og efter forudgående søgning i henhold til afgørelse 2008/615/RIA. [Ændring 21]

(32a)  Som almindelig praksis foretager medlemsstaternes slutbrugere forespørgsler i relevante nationale databaser forud for eller parallelt med forespørgsler i europæiske databaser. [Ændring 22]

(33)  Personoplysninger om indehavere af dokumenter visa til længerevarende ophold, der er lagret i VIS, bør ikke gemmes længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålene med VIS. Det er hensigtsmæssigt at opbevare oplysningerne om tredjelandsstatsborgere i en periode på fem år for at gøre det muligt at tage hensyn til oplysninger i forbindelse med vurderingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, for at gøre det muligt at påvise ophold efter udløbet af gyldighedsperioden og for at foretage sikkerhedsvurderinger af tredjelandsstatsborgere med sådanne dokumenter. Oplysninger om tidligere anvendelser af et dokument kan lette udstedelsen af yderligere visa til kortvarigt ophold. En kortere periode ville ikke være tilstrækkelig i forbindelse med disse formål. Oplysningerne bør slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grunde til at slette dem tidligere. [Ændring 23]

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(24) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning. Retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680(25).

(35)  Medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, der er nødvendige for at opfylde de operative mål, der er fastlagt i den operative plan om grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse, under værtsmedlemsstatens myndighed. Med henblik på at lette denne søgning og give holdene en effektiv adgang til de data, der er indlæst i VIS, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning have adgang til VIS. Sådan adgang bør være underlagt de betingelser og begrænsninger for adgang, der finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med hvert af de specifikke formål, for hvilke der kan søges i VIS-oplysninger. [Ændring 24]

(36)  Tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, kortvarigt ophold eller ophold i medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF(26), er en vigtig komponent i den samlede indsats for at bekæmpe irregulær migration og er en vigtig grund, der vedrører hensynet til vigtige samfundsinteresser.

(37)  De tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse, er ofte ikke omfattet af afgørelser om tilstrækkelighed vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679 eller nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 36 i direktiv (EU) 2016/680. Unionen har endvidere med sin omfattende indsats for at samarbejde med de vigtigste oprindelseslande for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som har pligt til at vende tilbage, ikke været i stand til at sikre, at sådanne tredjelande systematisk opfylder den forpligtelse til at tilbagetage deres egne statsborgere, der er fastsat i folkeretten. Tilbagetagelsesaftaler, der er indgået eller forhandles af Unionen eller medlemsstaterne, og som indeholder de fornødne garantier for overførslen af oplysninger til tredjelande i henhold til artikel 46 i Personoplysninger, som en medlemsstat har modtaget i henhold til denne forordning, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat enhed etableret i eller uden for Unionen. Som en undtagelse til denne regel bør det dog være muligt at overføre sådanne personoplysninger til et tredjeland eller til en international organisation, hvor en sådan overførsel er underlagt strenge betingelser og er nødvendig i konkrete tilfælde for at bidrage til identifikationen af en tredjelandsstatsborger i forbindelse med tilbagesendelse af den pågældende. I mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller i henhold til nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 37 i direktiv (EU) 2016/680, omfatter et begrænset antal sådanne tredjelande, og det er usikkert, om nye aftaler vil blive indgået. I sådanne situationer kan personoplysninger i henhold til denne forordning overføres til tredjelandsmyndigheder med henblik på at gennemføre EU's tilbagesendelsespolitik, såfremt betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 eller de nationale bestemmelser om gennemførelse af artikel 38 eller 39 i direktiv (EU) 2016/680 opfyldes af passende beskyttelsesforanstaltninger for overførsler i henhold til nævnte forordning bør det, udelukkende hvis det er nødvendigt af hensyn til vigtige samfundsinteresser som omhandlet i nævnte forordning, være muligt med henblik på tilbagesendelse undtagelsesvis at overføre VIS-oplysninger til et tredjeland eller en international organisation. [Ændring 25]

(38)  Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler, og når det er påkrævet i særlige tilfælde for udførelsen af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…(27) [forordningen om en EU-ramme for genbosætning], stille relevante personoplysninger behandlet i VIS til rådighed for [Den Europæiske Unions Asylagentur] og relevante internationale organer som f.eks. De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og Den Internationale Røde Kors Komités flygtninge- og genbosætningsoperationer vedrørende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som de har henvist til medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) …/… [forordningen om en EU-ramme for genbosætning]. [Ændring 26]

(39)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (EU) 2018/1725(28) finder anvendelse på EU-institutionernes og -organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af VIS. [Ændring 27]

(40)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 12. december 2018. [Ændring 28]

(41)  Med henblik på at fremme tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse af ulovlige migranter og lette tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvis oplysninger kan lagres i VIS, bør kopier af rejsedokumenter tilhørende personer, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, forblive lagret i VIS. I modsætning til oplysninger, der udtrækkes af VIS, er kopier af rejsedokumenter et bevis for nationalitet, som mere bredt anerkendes af tredjelande.

(42)  Søgning i listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU(29), er en obligatorisk del af proceduren for visumundersøgelse. Visummyndigheder bør systematisk opfylde denne forpligtelse, og denne liste bør derfor indarbejdes i VIS for at muliggøre automatisk kontrol af anerkendelsen af ansøgerens rejsedokument.

(43)  Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for, at de oplysninger, der indlæses i VIS, er korrekte, bør eu-LISA have ansvaret for at højne datakvaliteten ved at indføre, vedligeholde og løbende opgradere et centralt redskab til overvågning af datakvaliteten og for jævnligt at forelægge medlemsstaterne rapporter om den. [Ændring 29]

(44)  For at muliggøre bedre overvågning af brugen af VIS til at analysere tendenser med hensyn til migrationspres og grænseforvaltning bør eu-LISA kunne udvikle nyskabende midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning uden at bringe dataintegriteten i fare. Der Eu-LISA bør derfor oprettes et centralt statistisk lagre visse statistiske data i det centrale register med henblik på rapportering og levering af statistik i overensstemmelse med [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)]. Ingen af de udarbejdede statistikker bør indeholde personoplysninger. [Ændring 30]

(45)  Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF(30).

(46)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at sikre gennemførelsen af en fælles politik for visa, et højt niveau af sikkerhed i området uden indre grænser og den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(47)  Med denne forordning fastsættes der strenge regler for adgangen til VIS og bestemmelser om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Den indeholder også regler om den enkeltes ret til indsigt, berigtigelse, sletning og retsmidler, navnlig retten til domstolsprøvelse og uafhængige offentlige myndigheders tilsyn med behandlingen af oplysningerne. Der indføres yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at dække de særlige behov for nye kategorier af oplysninger, databehandling og registrerede, som vil blive omfattet af VIS. Denne forordning overholder derfor de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til asyl og beskyttelse af princippet om non-refoulement samt beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt adgangen til effektive retsmidler.

(47a)  Denne forordning berører ikke de forpligtelser, der følger af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret med New York-protokollen af 31. januar 1967, og alle de internationale forpligtelser, som Unionen og medlemsstaterne har påtaget sig. [Ændring 31]

(48)  Specifikke bestemmelser bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en visumpligt og er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og som ikke er indehaver af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF. I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De respektive begrænsninger og betingelser findes i direktiv 2004/38/EF.

(49)  Som bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol har disse familiemedlemmer ikke kun ret til at indrejse på en medlemsstats område, men også til at få et indrejsevisum med henblik herpå. Medlemsstaterne skal bistå disse personer med at opnå de fornødne visa, som skal være gratis, så hurtigt så muligt efter en hasteprocedure.

(50)  Retten til at få et visum er ikke betingelsesløs, idet familiemedlemmer, der udgør en risiko for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i henhold til direktiv 2004/38/EF, kan få afslag på deres ansøgning. På baggrund heraf kan familiemedlemmers personoplysninger kun kontrolleres i forbindelse med identifikationen af dem og deres status, hvis oplysningerne er relevante for vurderingen af den sikkerhedstrussel, de kunne udgøre. Behandlingen af deres ansøgninger om visum bør udelukkende ske ud fra sikkerhedsmæssige hensyn og ikke af hensyn til risikoen for migration.

(51)  I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(52)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF(31). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(53)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(32). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(54)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(33) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(34).

(55)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(35) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(36) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA(37).

(56)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(38) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(39) og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU(40).

(57)  Denne forordning, med undtagelse af artikel 22r, udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, med undtagelse af de bestemmelser, der er gjort gældende for Bulgarien og Rumænien ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1908(41)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:

-1)  Titlen affattes således:"

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser (VIS-forordningen). [Ændring 32]

"

1)  I artikel 1 tilføjes følgende stykker:"

"I denne forordning fastlægges også procedurer for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, herunder om visse afgørelser om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser.

Ved at lagre oplysninger om identitet, rejsedokumenter og biometri i det fælles identitetsregister (CIR) oprettet ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/XX* [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] bidrager VIS til at lette og fremme korrekt identifikation af personer, der er registreret i VIS."

_______

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/XX* [forordning (EU) 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] (EUT L)."

"

2)  Artikel 2 affattes således:"

"Artikel 2

Formål

1.  VIS har til formål at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik vedrørende visa til kortvarigt ophold, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på: [Ændring 33]

   a) at lette og fremskynde visumansøgningsprocedurerne [Ændring 34]
   b) at forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen
   c) at lette bekæmpelsen af svig
   d) at lette kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område
   e) at bistå med identifikationen og tilbagesendelsen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område
   f) at bistå med identifikationen af personer, der er omhandlet i artikel 22o, som er forsvundet [Ændring 35]
   g) at fremme anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013* og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU**
   h) at bidrage til forebyggelsen af trusler mod enhver af medlemsstaternes indre sikkerhed, navnlig ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder [Ændring 36]
   i) at bidrage til forebyggelsen af trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed [Ændring 37]
   j) at sikre korrekt identifikation af personer
   k) at støtte målene for Schengeninformationssystemet (SIS) i forbindelse med indberetninger om tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, personer, der er eftersøgte med henblik på anholdelse, overgivelse eller udlevering, forsvundne personer, personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, og personer, der er genstand for diskret kontrol eller specifik kontrol.

2.  Med hensyn til visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser har VIS til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:

   a) understøtte et højt sikkerhedsniveau i alle medlemsstater ved at bidrage til vurderingen af, om ansøgeren udgør eller indehaveren af et dokument anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, eller indre sikkerhed eller folkesundhed, forud for deres ankomst til grænseovergangsstederne ved de ydre grænser [Ændring 38]
   b) at lette kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og forbedre effektiviteten af grænsekontroller og kontroller inden for området medlemsstaternes område [Ændring 39]
   c) at bidrage til forebyggelsen af trusler mod enhver af medlemsstaternes indre sikkerhed, navnlig ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder [Ændring 40]
   d) sikre korrekt identifikation af personer
   da) bistå med identifikationen af personer, der er omhandlet i artikel 22o, som er forsvundet [Ændring 41]
   e) lette anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 og af direktiv 2013/32/EU
   f) støtte målene for Schengeninformationssystemet (SIS) i forbindelse med indberetninger om tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, personer, der er eftersøgte med henblik på anholdelse, overgivelse eller udlevering, forsvundne personer, personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, og personer, der er genstand for diskret kontrol eller specifik kontrol."

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60)."

"

2a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 2a

Struktur

1.  VIS baseres på en centraliseret struktur og består af:

   a) det fælles identitetsregister etableret ved [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)]
   b) et centralt informationssystem ("det centrale VIS-system")
   c) en grænseflade i hver medlemsstat, ("den nationale grænseflade" eller NI-VIS"), der fungerer som bindeled til den relevante centrale nationale myndighed i den enkelte medlemsstat, eller en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikationer, der er ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af det centrale VIS-system til de nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne
   d) en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de nationale grænseflader
   e) en sikker kommunikationskanal mellem det centrale VIS-system og ind- og udrejsesystemets centrale system
   f) en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)], den fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)], det fælles identitetsregister oprettet ved [artikel 17 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)] og multiidentitetsdetektoren oprettet ved [artikel 25 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)]
   g) en mekanisme til høring om ansøgninger og udveksling af oplysninger mellem centrale visummyndigheder ("VISMail")
   h) en gateway-facilitet for transportvirksomheder
   i) en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem det centrale VIS-system på den ene side og gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de internationale systemer på den anden side
   j) et register med oplysninger til brug for rapportering og statistik
   k) et værktøj, der gør det muligt for ansøgere at give eller tilbagetrække deres samtykke til en yderligere lagringsperiode for deres ansøgningsdossier.

Det centrale VIS-system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gateway-faciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget som teknisk muligt af hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gateway-facilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur.

2.  NI-VIS er sammensat således:

   a) en lokal national grænseflade (LNI) for hver medlemsstat, der er den grænseflade, hvorigennem medlemsstaten fysisk er forbundet med det sikre kommunikationsnetværk, og som indeholder krypteringsværktøjer til brug for VIS. LNI'en er placeret i medlemsstaterne
   b) en backup-LNI (BLNI), der har samme indhold og funktion som LNI'en.

3.  LNI'en og BLNI'en skal udelukkende anvendes til de formål, som er fastlagt i den fællesskabslovgivning, der finder anvendelse på VIS.

4.  Centraliserede tjenester duplikeres to forskellige steder, nemlig i Strasbourg, Frankrig, som hoster det overordnede centrale VIS-system, den centrale enhed, og i St Johann im Pongau, Østrig, som hoster det centrale backup-VIS og backupcentralenheden. Forbindelsen mellem det overordnede centrale VIS-system og det centrale backup-VIS skal give mulighed for løbende synkronisering af centralenheden og backupcentralenheden. Kommunikationsinfrastrukturen skal støtte og bidrage til at sikre uafbrudt tilgængelighed af VIS. Den skal omfatte redundante og særskilte stier for forbindelserne mellem det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS og omfatter også redundante og adskilte stier for forbindelserne mellem de enkelte nationale grænseflader og det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS. Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre et krypteret, virtuelt, privat netværk dedikeret til VIS-oplysninger og kommunikation mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og den myndighed, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system.” [Ændring 42]

"

3)  Artikel 3 udgår.

4)  Artikel 4 ændres således:

a)  Følgende afsnit indsættes:"

"3a) "central myndighed": den myndighed, der er oprettet af en medlemsstat med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 [Ændring 43]".

"

b)  Følgende afsnit tilføjes:"

"12) "VIS-oplysninger": alle oplysninger, der er lagret i det centrale VIS-system og i det fælles identitetsregister, jf. artikel 9-14 og artikel 22c-22f

   13) "identitetsdata": de data, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a) og aa)
   14) "fingeraftryksoplysninger": de oplysninger vedrørende fingeraftryk, der er lagret i et VIS-dossier
   15) "ansigtsbillede": et digitalt billede af ansigtet med en billedopløsning og en kvalitet, der er så høj, at det kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning [Ændring 44]
   16) "Europol-data": de personoplysninger, der behandles af Europol til de formål, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794*
   17) "opholdstilladelse": alle opholdstilladelser, der er udstedt af medlemsstaterne efter det ensartede format, der er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002**, og alle andre dokumenter omhandlet i artikel 2, stk. 16, litra b), i forordning (EU) 2016/399
   18) "visum til længerevarende ophold": en tilladelse udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 18
   19) "national tilsynsmyndighed" med hensyn til retshåndhævelse "tilsynsmyndigheder": de tilsynsmyndigheder, der er oprettet omhandlet i artikel 51, stk. 1, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679**, og de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680*** [Ændring 45]
   19a) "hit": forekomsten af overensstemmelse ved sammenligning af relevante oplysninger, der er registreret i et ansøgningsdossier i VIS, med relevante oplysninger i et register, et dossier eller en indberetning i VIS, Schengeninformationssystemet, ind- og udrejsesystemet, ETIAS, Eurodac, Europol-data eller i Interpols SLTD-database [Ændring 46]
   20) "retshåndhævelse": forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger inden for nøje fastlagte rammer [Ændring 47]
   21) "terrorhandlinger": de strafbare handlinger i national lovgivning, der svarer til eller er ligestillet med dem, der er nævnt i artikel 3-14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541****, eller er sidestillet med en af disse lovovertrædelser i de medlemsstater, der ikke er bundet af nævnte direktiv [Ændring 48]
   22) "alvorlige strafbare handlinger": de straffelovsovertrædelser, som svarer til eller er ligestillet med dem, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA*****, hvis de i henhold til national lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

** Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). [Ændring 49]

**** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

**** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

***** Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1)."

"

5)  Artikel 5 affattes således:"

"Artikel 5

Kategorier af oplysninger

1.  Kun følgende kategorier af oplysninger registreres i VIS:

   a) alfanumeriske oplysninger om personer, der ansøger om et visum til kortvarigt ophold, og om visa, som der er ansøgt om, udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget, jf. artikel 9, stk. 1-4, og artikel 10-14, alfanumeriske oplysninger om visa til længerevarende ophold, og opholdstilladelser, som der er ansøgt om, udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget, jf. artikel 22c, 22d, 22e og 22f, samt oplysninger om de hit, der er omhandlet i artikel 9a og 22b, og resultaterne af kontroller omhandlet i artikel 9c, stk. 6
   b) ansigtsbilleder omhandlet i artikel 9, nr. 5, og artikel 22c, stk. 2), litra f)
   c) fingeraftryksoplysninger omhandlet i artikel 9, nr. 6, og artikel 22c, stk. 2, litra g), og artikel 22d, litra g) [Ændring 50]
   ca) scanning af siden med biografiske oplysninger i det rejsedokument, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7 [Ændring 51]
   d) forbindelser med andre ansøgninger, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 3).

2.  De meddelelser, som fremsendes via VIS i overensstemmelse med artikel 16, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 2, registreres ikke i VIS, uden at dette dog berører registreringen af databehandlingen i overensstemmelse med artikel 34.

3.  Det fælles identitetsregister skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a)-cc), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. 2), litra a)-cc) samt litra f) og g), og artikel 22d, litra a)-cc)-c) samt litra f) og g). De øvrige VIS-oplysninger lagres i det centrale VIS-system." [Ændring 52]

"

6)  Som artikel 5 a indsættes følgende:"

"Artikel 5a

Liste over anerkendte rejsedokumenter

1). Listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU*, integreres i VIS. [Ændring 53]

2). VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af listen over anerkendte rejsedokumenter og meddelelsen om anerkendelse eller ikke-anerkendelse i henhold til artikel 4 i afgørelse nr. 1105/2011/EU. [Ændring 54]

3). De nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten omhandlet i stk. 2 fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. [Ændring 55]

_________________

* Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9)."

"

7)  I artikel 6 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Uden at det berører artikel 22a, er adgangen til VIS med henblik på at indlæse, ændre eller slette de oplysninger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i overensstemmelse med denne forordning udelukkende forbeholdt visummyndighedernes behørigt bemyndigede medarbejdere. Antallet af behørigt bemyndigede medarbejdere skal være strengt begrænset af de faktiske behov, der følger af deres arbejde." [Ændring 56]

"

a)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Adgangen til VIS med henblik på at søge oplysninger er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere i de myndigheder i hver medlemsstat, som er kompetente med hensyn til de formål, der er fastlagt i artikel 15-22, artikel 22c-22f, og artikel 22g-22j 22l , samt de formål, der er fastlagt i artikel 20 og 21 i [forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)].

De myndigheder, der har ret til at søge i eller få adgang til oplysninger i VIS-systemet med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, udpeges i overensstemmelse med kapitel IIIb.

Denne adgang skal begrænses til det omfang, disse oplysninger er nødvendige med henblik på at udføre opgaverne i overensstemmelse med dette formål, og den skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål." [Ændring 57]

"

aa)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, hvis behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til at indlæse, ændre, slette eller søge oplysninger i VIS. Hver medlemsstat sender straks eu-LISA en liste over disse myndigheder, herunder dem, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3a, og eventuelle ændringer hertil. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge efter og til hvilke formål.

eu-LISA sikrer, at listen og listen over udpegede myndigheder, der er omhandlet i artikel 22k, stk. 2, og centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 22k, stk. 4, offentliggøres en gang om året i Den Europæiske Unions Tidende. eu-LISA fører en løbende ajourført liste på sit websted med ændringer, som medlemsstaterne har indberettet mellem de årlige offentliggørelser." [Ændring 58]

"

b)  Følgende tilføjes som stk. 4:"

"4. VIS omfatter funktionaliteten til central forvaltning af denne liste."

"

c)  Følgende tilføjes som stk. 5:"

"5. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a vedrørende de nærmere regler for forvaltningen af funktionaliteten til central forvaltning af listen omhandlet i stk. 3 fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2." [Ændring 59]

"

7a)  Artikel 7, stk. 2, affattes således:"

"2. Den enkelte kompetente myndigheds behandling af personoplysninger i VIS må ikke resultere i forskelsbehandling af ansøgere, visumindehavere eller ansøgere og indehavere af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre holdning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering. Behandlingen skal fuldt ud respektere den menneskelige værdighed og integritet samt grundlæggende rettigheder og skal overholde de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og til beskyttelse af personoplysninger. Der skal tages særligt hensyn til børn, ældre og personer med handicap og personer, der har behov for international beskyttelse. Hensynet til barnets tarv kommer i første række." [Ændring 60]

"

8)  I artikel 7 tilføjes følgende stk. 3 stykker:"

"3. Barnets tarv Medlemsstaterne skal være et primært hensyn for medlemsstaterne sætte barnets tarv højere end alle andre hensyn i forbindelse med alle de procedurer, som er fastsat i denne forordning, under fuld overholdelse af den internationale konvention om barnets rettigheder. Der skal tages hensyn til barnets velfærd og sikkerhed, navnlig hvis der er risiko for, at barnet er offer for menneskehandel, og barnets egen mening under hensyntagen til vedkommendes alder og modenhed. [Ændring 61]

3a.  Medlemsstaterne gennemfører denne forordning under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, beskyttelsen af personoplysninger, retten til asyl og beskyttelse af princippet om non-refoulement samt beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder samt adgangen til effektive retsmidler." [Ændring 62]

"

8a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 7a

Børns fingeraftryksoplysninger

1.  Uanset artikel 22c, stk. 2, litra g), må fingeraftryk af børn under 6 år ikke optages i VIS.

2.  De biometriske oplysninger for mindreårige fra og med seks år tages af embedsmænd, der er uddannet specifikt til at tage mindreåriges biometriske oplysninger på en børnevenlig og børnetilpasset måde og under fuld respekt for barnets tarv og de garantier, der er fastsat i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder.

Den mindreårige ledsages af et voksen familiemedlem, hvor en sådan person er til stede, når vedkommendes biometriske oplysninger tages. En uledsaget mindreårig ledsages af en værge, en repræsentant eller, hvor der ikke er udpeget en repræsentant, en person, der er uddannet til at sikre den mindreåriges tarv og vedkommendes generelle velbefindende, mens vedkommendes biometriske oplysninger tages. En sådan uddannet person må ikke være den embedsmand, der er ansvarlig for at tage de biometriske oplysninger, skal handle uafhængigt og må ikke modtage ordrer fra hverken den embedsmand eller den tjenestegren, der er ansvarlig for at tage de biometriske oplysninger. Der må ikke anvendes nogen form for magt over for mindreårige for at sikre, at de underkaster sig forpligtelsen til at afgive biometriske oplysninger.

3.  Uanset artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 810/2009 må konsulater ikke anmode om, at børn mellem 6 og 12 år møder personligt op på konsulatet med henblik på indsamling af biometriske identifikatorer, hvor dette ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde og uforholdsmæssigt store omkostninger for familier. I så fald tages biometriske identifikatorer ved de ydre grænser, hvor der lægges særlig vægt på at undgå handel med børn.

4.  Uanset bestemmelserne om anvendelse af de data, der er omhandlet i kapitel II, III, IIIa og IIIb, må der kun gives adgang til børns fingeraftryksoplysninger til følgende formål:

   a) at kontrollere barnets identitet under visumansøgningsproceduren i overensstemmelse med artikel 15 og ved de ydre grænser i overensstemmelse med artikel 18 og 22g, og
   b) i henhold til kapitel IIIb at bidrage til at forebygge og bekæmpe misbrug af børns rettigheder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
   i) en sådan adgang skal være nødvendig af hensyn til forebyggelse, afsløring eller efterforskning af handel med børn
   ii) adgangen er nødvendig i en bestemt sag
   iii) identifikationen er til barnets bedste." [Ændring 63]

"

9)  Overskriften til kapitel II affattes således:"

"VISUMMYNDIGHEDERS INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD" [Ændring 64 - vedrører ikke den danske tekst]

"

10)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Når ansøgningen er antagelig i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 810/2009 2009, opretter visummyndigheden straks ansøgningsdossieret ved at indlæse de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, i VIS, i det omfang disse oplysninger skal afgives af ansøgeren."

"

b)  Som stk. 1a indsættes:"

"1a. Efter oprettelsen af ansøgningsdossieret sender VIS automatisk forespørgslen i henhold til artikel 9a og viser resultater."

"

c)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Hvis der af retlige grunde ikke kræves særlige oplysninger, eller de rent faktisk ikke kan fremskaffes, udfyldes det eller de særlige datafelter med udtrykket "ikke relevant". Mangel på fingeraftryk angives med "VIS0". Det skal i systemet desuden være muligt at skelne mellem tilfældene omhandlet i artikel 13, stk. 7, litra a)-d), i forordning (EF) nr. 810/2009."

"

11)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)  I nr. 4) affattes litra a), b) og c) således:"

"a) efternavn (familienavn), fornavn(e) (døbenavn(e)), fødselsdato, nationalitet(er), køn

   aa) fødenavn (tidligere efternavn(e)), fødested og -land, nationalitet ved fødslen
   b) rejsedokumentets eller -dokumenternes type og nummer og koden bestående af tre bogstaver for det land, der har udstedt rejsedokumentet eller -dokumenterne
   c) datoen for rejsedokumentets eller -dokumenternes udløb
   cc) den myndighed, der har udstedt rejsedokumentet, og datoen for dets udstedelse"

"

b)  Nr. 5) affattes således:"

"5) ansøgerens ansigtsbillede i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 810/2009" [Ændring 65]

"

ba)  Nr. 6) affattes således:"

"6. ansøgerens fingeraftryk i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr. 810/2009". [Ændring 66]

"

c)  Følgende tilføjes som nr. 7):"

"7) en scanning af siden med biografiske oplysninger."

"

d)  Der tilføjes følgende to afsnit:"

"8) Tredjelandsstatsborgeres ansigtsbillede, jf. stk. 1, nr. 5, skal have en billedopløsning og en kvalitet, der er så høj, at det kan anvendes til automatisk biometrisk sammenligning. Hvis ansigtsbilledet ikke har den fornødne kvalitet, anvendes det ikke til automatisk sammenligning. [Ændring 67]

Uanset stk. 2 1 kan ansigtsbilledet i ekstraordinære tilfælde, hvor de specifikationer for kvalitet og opløsning, der er fastsat med henblik på registrering af det ansigtsbillede, der tages på stedet, i VIS, ikke kan overholdes, udtrækkes elektronisk fra chippen i de elektroniske maskinlæsbare rejsedokumenter (eMRTD). I sådanne tilfælde indsættes ansigtsbilledet først i den individuelle sagsmappe efter elektronisk verifikation af, at ansigtsbilledet på chippen i eMRTD svarer til det ansigtsbillede af den berørte tredjelandsstatsborger, der tages på stedet." [Ændring 68]

"

12)  Følgende artikler indsættes som artikel 9a-9d:"

"Artikel 9a

Forespørgsler til andre systemer

1.  Ansøgningsdossiererne behandles automatisk i VIS med henblik på at finde hit. Hvert enkelt ansøgningsdossier behandles individuelt i VIS.

2.  Når en ansøgning er oprettet, eller der er udstedt et visum, kontrollerer VIS, om rejsedokumentet vedrørende den pågældende ansøgning er anerkendt i henhold til afgørelse nr. 1105/2011/EU, ved at foretage en automatisk søgning i listen over anerkendte rejsedokumenter omhandlet i artikel 5a, og viser et resultat. [Ændring 69]

3.  I forbindelse med de kontroller, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og artikel 21, stk. 3, litra a), c) og d) c), i forordning (EF) nr. 810/2009, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet (grænser og visum)], for at sammenligne de relevante oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, nr. 4, 5 og 6med de oplysninger, der findes i et register, et dossier eller en indberetning, der er registreret i VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder overvågningslisten, jf. artikel 29 i [forordning (EU) 2018/XX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse], Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger], Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN). VIS kontrollerer:

   a) om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort i SIS
   b) om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort i SLTD-databasen
   c) om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om nægtelse af indrejse og ophold
   d) om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
   e) om ansøgeren og rejsedokumentet svarer til en afslået, inddraget eller annulleret rejsetilladelse i det centrale ETIAS-system og dets indehaver
   f) om ansøgeren og rejsedokumentet er på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240*
   g) om der allerede er registreret oplysninger om ansøgeren i VIS
   h) om oplysningerne i ansøgningen vedrørende rejsedokumentet svarer til en anden ansøgning om et visum med andre identitetsoplysninger
   i) om ansøgeren på nuværende tidspunkt er registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller om den pågældende tidligere er blevet registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet
   j) om ansøgeren er blevet registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, der er blevet nægtet indrejse
   k) om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til kortvarigt ophold, der er registreret i VIS
   l) om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er registreret i VIS
   m) om oplysninger, der er specifikke for ansøgerens identitet, er registreret i Europol-data
   n) om ansøgeren om et visum til kortvarigt ophold er registreret i Eurodac
   o) i sager, hvor ansøgeren er mindreårig, om indehaveren af forældremyndigheden eller værgen:
   i) er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
   ii) er omfattet af en indberetning i SIS om nægtelse af indrejse og ophold
   iii) er i besiddelse af et rejsedokument, der er opført på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240. [Ændring 70]

3a.  Ved en forespørgsel i SLTD-databasen deles de oplysninger, der anvendes af brugeren af ESP'en til at sende en forespørgsel, ikke med ejerne af Interpol-data.

4.  VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 3, til ansøgningsdossieret. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i ansøgningsdossieret. Ingen andre oplysninger end henvisningen til et hit eller afsenderen af dataene registreres. [Ændring 72]

5.  Med henblik på artikel 2, stk. 1, litra k), skal de forespørgsler, der udføres i henhold til denne artikels stk. 3, foretage en sammenligning mellem de relevante oplysninger, jf. artikel 15, stk. 2, og oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om ansøgeren er omfattet af en af følgende indberetninger:

   a) en indberetning om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering
   b) en indberetning om forsvundne personer
   c) en indberetning om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning
   d) en indberetning om personer og genstande med henblik på diskret kontrol eller, specifik kontrol eller undersøgelseskontrol. [Ændring 73]

5a.  Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, litra a), b), c), e), g), h), i), j), k), l) og n), vurderes, hvor det er nødvendigt efter den i artikel 9c omhandlede kontrol fra de centrale myndigheders side, af det konsulat, som visumansøgningen er indgivet til. [Ændring 74]

5b.  Ethvert hit, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, litra d), f), m) og o), verificeres, hvor dette er nødvendigt, og vurderes af det centrale kontaktpunkt i de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, i overensstemmelse med artikel 9ca. [Ændring 75]

5c.  Ethvert hit i SIS meddeles også automatisk SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der oprettede den indberetning, som udløste hittet. [Ændring 76]

5d.  Meddelelsen til SIRENE-kontoret i medlemsstaten eller det centrale kontaktpunkt, der oprettede indberetningen, skal indeholde følgende oplysninger:

   a) efternavn(e), fornavn(e) og eventuelt kaldenavn(e)
   b) fødested og fødselsdato
   c) køn,
   d) nationalitet og eventuelle andre nationaliteter
   e) medlemsstaten for første planlagte ophold og, hvis denne er tilgængelig, adressen for første planlagte ophold
   f) ansøgerens bopælsadresse eller, hvis denne ikke er tilgængelig, den pågældendes bopælsby og -land
   g) en henvisning til ethvert opnået hit, herunder dato og tidspunkt for hittet. [Ændring 77]

5e.  Denne artikel må ikke være til hinder for indgivelse af asylansøgninger uanset begrundelse. Hvis en visumansøgning indgives af et offer for alvorlige forbrydelser, såsom vold i hjemmet eller menneskehandel begået af vedkommendes sponsor, adskilles det dossier, der indgives i VIS, fra sponsorens dossier for at beskytte offeret mod nye farer. [Ændring 78]

________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

Artikel 9b

Specifikke bestemmelser vedrørende forespørgsler til andre systemer om familiemedlemmer til unionsborgere eller andre tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten

1.  Med hensyn til tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed ligestillet med unionsborgeres ret i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, udføres de automatiske kontroller i artikel 9a, stk. 3, alene med henblik på at kontrollere, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerhed eller en høj epidemisk risiko i henhold til direktiv 2004/38/EF. [Ændring 79]

2.  VIS verificerer ikke:

   a) om ansøgeren på nuværende tidspunkt er registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller om den pågældende tidligere er blevet registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, via en søgning i ind- og udrejsesystemet
   b) om ansøgeren svarer til en person, hvis oplysninger er registreret i Eurodac.

3.  Når den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3, fører til et hit svarende til en indberetning om nægtelse af indrejse eller ophold, jf. artikel 24 i forordning (EF) nr. 1987/2006 (EU) 2018/1861, verificerer visummyndigheden betingelserne for den afgørelse, der ligger til grund for optagelsen af indberetningen i SIS. Hvis betingelserne vedrører en risiko for ulovlig indvandring, tages indberetningen ikke i betragtning ved vurderingen af ansøgningen. Visummyndigheden fortsætter efter SIS II-forordningens artikel 25 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861. [Ændring 80]

Artikel 9c

De centrale myndigheders og det nationale centrale kontaktpunkts kontrol [Ændring 81]

1.  Ethvert hit som omhandlet i artikel 9a, stk. 5b, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, og som ikke kan bekræftes automatisk af VIS, kontrolleres manuelt af det nationale centrale kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 9ca. Den centrale myndighed i den medlemsstat, der behandler ansøgningen, underrettes. [Ændring 82]

2.  Ethvert hit som omhandlet i artikel 9a, stk. 5b, der følger af forespørgslerne i henhold til artikel 9a, stk. 3, og som ikke kan bekræftes automatisk af VIS, kontrolleres manuelt af det nationale centrale kontaktpunkt. Når hittene kontrolleres manuelt, skal den centrale myndighed have adgang til ansøgningsdossieret og eventuelt tilknyttede ansøgningsdossierer og til alle hit under den automatiske behandling, jf. artikel 9a, stk. 3 5a. [Ændring 83]

3.  Den centrale myndighed kontrollerer, om ansøgerens identitet som registreret i ansøgningsdossieret svarer til de oplysninger, der findes i VIS eller i en af de konsulterede databaser.

4.  Hvis personoplysningerne ikke svarer til hinanden, og der ikke vises andre hit under den automatiske behandling i henhold til artikel 9a, stk. 3, sletter den centrale myndighed det falske hit fra ansøgningsdossieret.

5.  Hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat er tvivl om ansøgerens identitet, underretter den centrale visummyndighed, som behandler ansøgningen, i begrundede tilfælde den centrale myndighed i de andre medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3. Hvis flere medlemsstater har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste et sådant hit, hører den centrale myndighed de andre medlemsstaters centrale myndigheder ved brug af den procedure, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2. I tvivlstilfælde skal tvivlen komme ansøgeren til gode. [Ændring 84]

6.  Resultatet af de kontroller, der er udført af de andre medlemsstaters centrale myndigheder, føjes til ansøgningsdossieret.

7.  Når sammenligningen, jf. artikel 9a, stk. 5, fører til et eller flere hit, sender VIS, uanset stk. 1, en automatisk meddelelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, der sendte forespørgslen, med henblik på passende opfølgning. [Ændring 85]

8.  Hvis Europol har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittet, jf. artikel 9a, stk. 3, hører den ansvarlige medlemsstats centrale myndighed Europols nationale enhed med henblik på opfølgning i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794, særligt kapitel IV. [Ændring 86]

Artikel 9ca

Det centrale kontaktpunkts kontrol og vurdering

1.  Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, som er operationel 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og som skal sikre den relevante manuelle kontrol og vurdering af hit med henblik på denne forordning ("det centrale kontaktpunkt"). Det centrale kontaktpunkt består af forbindelsesofficerer fra SIRENE-kontorerne, Interpols nationale centralbureauer, Europols nationale centrale kontaktpunkter, den nationale ETIAS-enhed og alle relevante nationale retshåndhævende myndigheder. Medlemsstaterne skal sikre, at det centrale kontaktpunkt har tilstrækkeligt personale til at kunne kontrollere de hit, det har fået meddelelse om, under hensyntagen til de frister, der er fastsat i artikel 23 i forordning (EF) nr. 810/2009.

2.  Det centrale kontaktpunkt kontrollerer manuelt de hit, det har fået henvist. Proceduren i artikel 9c, stk. 2-6, finder anvendelse.

3.  Hvor oplysningerne efter den i stk. 2 omhandlede kontrol stemmer, og et hit bekræftes, kontakter det centrale kontaktpunkt om nødvendigt de ansvarlige myndigheder, herunder Europol, som leverede de oplysninger, der udløste hittet. Det vurderer derpå hittet. Det centrale kontaktpunkt afgiver en begrundet udtalelse med henblik på den afgørelse, der skal træffes om ansøgningen i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 810/2009. Denne begrundede udtalelse føjes til ansøgningsdossieret. [Ændring 87]

Artikel 9cb

Håndbog

Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på i en håndbog at fastlægge de relevante oplysninger, der skal sammenlignes i forespørgslerne fra de andre systemer i henhold til artikel 9a, stk. 3, og de nødvendige procedurer og regler for disse forespørgsler, kontroller og vurderinger, der er omhandlet i artikel 9a-9ca. Denne delegerede retsakt omfatter en kombination af datakategorier for forespørgsler i hvert system i overensstemmelse med artikel 9a. [Ændring 88]

Artikel 9d

Europols ansvarsområder

Europol tilpasser sit informationssystem for at sikre, at den automatiske behandling af de forespørgsler, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 3, og artikel 22b, stk. 2, er mulig."

"

13)  I artikel 13 tilføjes følgende som stk. 4:"

"4. Når ansøgningsdossieret ajourføres i henhold til stk. 1 og 2, sender VIS en meddelelse til den medlemsstat, der har udstedt visummet, om afgørelsen den begrundede afgørelse om at annullere eller inddrage det pågældende visum. En sådan meddelelse genereres automatisk af det centrale system og overføres via den mekanisme, der er omhandlet i artikel 16." [Ændring 89]

"

14)  I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 2 indsættes som litra ea):"

"ea) ansigtsbillede."

"

b)  Som stk. 2a indsættes:"

"2a. Ansigtsbilledet, jf. stk. 2, litra ea), må ikke være det eneste søgekriterium."

"

15)  Artikel 16, stk. 2 og 3, affattes således:"

"2. Når et ansøgningsdossier er oprettet i VIS vedrørende en statsborger fra et specifikt tredjeland eller en specifik kategori af disse statsborgere, for hvilke der er anmodet om forudgående høring i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, videresender VIS automatisk anmodningen om høring til den eller de anførte medlemsstater.

Den eller de hørte medlemsstater sender svaret til VIS, som videresender det til den medlemsstat, som har oprettet ansøgningen.

Alene med henblik på høringsproceduren integreres listen over medlemsstater, som kræver, at deres centrale myndigheder høres af andre medlemsstaters centrale myndigheder under behandlingen af visumansøgninger om ensartede visa indgivet af statsborgere fra specifikke tredjelande eller specifikke kategorier af disse statsborgere i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 810/2009, og over de berørte tredjelandsstatsborgere i VIS." [Ændring 90]

3.  Proceduren i stk. 2 kan også anvendes:

   a) til overførsel af oplysninger i henhold til denne forordnings artikel 25, stk. 4, om udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed, artikel 24, stk. 2, om ændring af oplysninger og artikel 31 i forordning (EF) nr. 810/2009 om efterfølgende underretninger [Ændring 91]
   b) til alle andre meddelelser i forbindelse med det konsulære samarbejde, der indebærer overførsel af personoplysninger registreret i VIS eller er knyttet dertil, til fremsendelse af anmodninger til den kompetente visummyndighed om at fremsende kopier af rejsedokumenter i henhold til artikel 9, nr. 7, og andre dokumenter til støtte for ansøgningen og til fremsendelse af elektroniske kopier af disse dokumenter samt til anmodninger omhandlet i artikel 9c og artikel 38, stk. 3. De kompetente visummyndigheder besvarer en sådan anmodning inden for to arbejdsdage." [Ændring 92]

"

16)  Artikel 17 udgår.

17)  Overskriften på kapitel III affattes således:"

"ANDRE MYNDIGHEDERS ADGANG TIL OPLYSNINGER OM VISA TIL KORTVARIGT OPHOLD"

"

18)  Artikel 18, stk. 6, andet afsnit, affattes således:"

"De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, verificerer en visumindehavers fingeraftryk ved at sammenligne dem med de fingeraftryk, der er registreret i VIS. For så vidt angår visumindehavere, hvis fingeraftryk ikke kan bruges, gennemføres den søgning, der er nævnt i stk. 1, alene med de alfanumeriske oplysninger, der er fastsat i denne artikels stk. 1, i kombination med ansigtsbilledet."

"

18a)  Artikel 18a affattes således:"

"Artikel 18a

Indhentning af VIS-oplysninger med henblik på oprettelse eller opdatering af en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet

Den myndighed, som har kompetence til at foretage kontrol ved grænser, hvor ind- og udrejsesystemet anvendes, gives udelukkende med henblik på at oprette eller ajourføre en visumindehavers ind- og udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 14, stk. 2, og artikel 16 og 18 i forordning (EU) 2017/2226 adgang til fra VIS at hente og i ind- og udrejsesystemet at importere de oplysninger, der er lagret i VIS og anført i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i nævnte forordning." [Ændring 93]

"

19)  Som artikel 20a indsættes:"

"Artikel 20a

Anvendelse af VIS-oplysninger til at indlæse indberetninger om forsvundne personer eller om sårbare personer, som skal forhindres i at rejse, og den efterfølgende adgang til disse oplysninger [Ændring 94]

1.  Fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder, der er lagret i VIS, kan bruges til at indlæse en indberetning om forsvundne personer, om børn, der er i fare for at blive bortført, eller om sårbare personer, der skal forhindres i at rejse, i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …* [forordning (EU) om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde]. I disse tilfælde udveksles fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder via en sikker forbindelse til SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der ejer oplysningerne. [Ændring 95]

2.  Hvis der er et hit for en SIS-indberetning gennem brug af fingeraftryksoplysninger og ansigtsbilleder, der er lagret i VIS som omhandlet i stk. 1, kan børneforsorgsmyndigheder og de nationale retslige myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, og deres koordinerende myndigheder, jf. artikel 43 44 i forordning (EU) … [COM(2016)0883 – SIS LE (politisamarbejde)], med henblik på at udføre opgaver anmode en myndighed med adgang til VIS om adgang til de oplysninger, der er indlæst i VIS. De betingelser, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning, finder anvendelse. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fremsendes på sikker vis. [Ændring 96]

__________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] af … (EUT L … af …, s. ...)."

"

20)  Artikel 22, stk. 1 og 2, affattes således:"

"1. De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr. 343/2003, og udelukkende med henblik på at behandle en asylansøgning, adgang til at søge med asylansøgerens fingeraftryk. Såfremt asylansøgerens fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk slår fejl, foretages søgningen med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a) og/eller b) – cc); denne søgning kan foretages i kombination med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra aa). [Ændring 97]

2.  Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om den person, der ansøger om international beskyttelse, i VIS, gives den kompetente asylmyndighed adgang til at søge i følgende oplysninger om ansøgeren og i de dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 3, udelukkende med henblik på det formål, som er anført i stk. 1:

   a) ansøgningsnummeret
   b) de oplysninger fra ansøgningsskemaet, som er omhandlet i artikel 9, nr. 4), 5) og 7)
   c) fotografier ansigtsbilleder [Ændring 98]
   d) de indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, annulleret eller inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er blevet forlænget, jf. artikel 10, 13 og 14
   e) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4) og 5), i de dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 8, stk. 4." [Ændring 99]

"

21)  Artikel 23 affattes således:"

"Artikel 23

Lagringsperiode for oplysninger

1.  Hvert dossier ansøgningsdossier lagres i VIS i højst fem år, uden at dette berører sletning som omhandlet i artikel 24 og 25 og føring af registre som omhandlet i artikel 34. [Ændring 100]

Denne periode begynder:

   a) på udløbsdatoen for visummet, visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, hvis et visum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er blevet udstedt
   b) på den nye udløbsdato for visummet, eller visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, hvis et visum, eller et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er blevet forlænget [Ændring 101]
   c) på datoen for oprettelsen af ansøgningsdossieret i VIS, hvis ansøgningen er trukket tilbage, eller behandlingen af den er afsluttet eller afbrudt
   d) på datoen for den ansvarlige visummyndigheds afgørelse, hvis et visum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er blevet afslået, annulleret, forkortet, trukket tilbage eller inddraget, alt efter tilfældet.

2.  Ved udløbet af den periode, som er nævnt i stk. 1, sletter VIS automatisk dossieret og forbindelserne til dette dossier, jf. artikel 8, stk. 3 og 4, og artikel 22a, stk. 3 og 5." [Ændring 102]

2a.  Uanset stk. 1:

   a) slettes ansøgningsdossierer vedrørende en opholdstilladelse efter en periode på højst 10 år
   b) slettes ansøgningsdossierer vedrørende børn under 12 år, når barnet forlader Schengenområdet. [Ændring 103]

2b.  Uanset stk. 1 kan det deri nævnte ansøgningsdossier med henblik på at lette en ny ansøgning opbevares i en yderligere periode på højst tre år efter udløbet af gyldighedsperioden for visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, men kun hvor ansøgeren efter en anmodning om samtykke frit og udtrykkeligt har givet sit samtykke ved en underskrevet erklæring. Anmodninger om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2016/679. Ansøgeren kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Hvis ansøgeren trækker sit samtykke tilbage, slettes ansøgningsdossieret automatisk fra VIS.

eu-LISA udvikler et værktøj, som gør det muligt for ansøgere at give og tilbagetrække deres samtykke.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på nærmere at fastlægge det værktøj, som ansøgerne skal anvende til at give og tilbagetrække deres samtykke." [Ændring 104]

"

22)  Artikel 24, stk. 2 og 3, affattes således:"

"2. Hvis en medlemsstat har oplysninger, der tyder på, at oplysninger, som er behandlet i VIS, er ukorrekte, eller at oplysningerne er behandlet i VIS i strid med denne forordning, underretter den straks den ansvarlige medlemsstat. En sådan meddelelse fremsendes i overensstemmelse med proceduren i artikel 16, stk. 3.

Hvis de ukorrekte oplysninger henviser til forbindelser, der er oprettet i henhold til artikel 8, stk. 3 eller 4, og artikel 22a, stk. 3, foretager den ansvarlige medlemsstat de nødvendige kontroller og sender et svar inden for senest 48 timer, og berigtiger eventuelt forbindelsen. Hvis der ikke gives et svar inden for den fastsatte frist, berigtiger den anmodende medlemsstat forbindelsen og underretter den ansvarlige medlemsstat om den foretagne berigtigelse via VIS Mail.

3.  Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer hurtigst muligt de pågældende oplysninger og berigtiger eller sletter dem om nødvendigt omgående." [Ændring 105]

"

23)  I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Ansøgningsdossierer og forbindelser som omhandlet i artikel 8, stk. 3 og 4, og i artikel 22a, stk. 3, vedrørende en ansøger, som har opnået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, slettes straks fra VIS af den medlemsstat, der oprettede det eller de pågældende ansøgningsdossierer og forbindelserne hermed." [Ændring 106]

"

b)  I stk. 2 erstattes udtrykket "VIS-infrastrukturen" med "VIS Mail".

23a)  Artikel 26, stk. 1, ændres således:

a)  Artikel 26, stk. 1 og 2, affattes således:"

"1. eu-LISA har ansvaret for den operationelle forvaltning af VIS og dets komponenter som fastsat i artikel 2a. Det sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den ud fra en lønsomhedsvurdering bedste tilgængelige teknologi til enhver tid anvendes til disse komponenter. [Ændring 107]

2.  Den operationelle forvaltning af VIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at VIS kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage i henhold til denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at VIS fungerer på et driftsmæssigt tilfredsstillende niveau, især hvad angår svartiden for forespørgsler til det centrale VIS-system fra konsulære repræsentationer og grænsemyndigheder. Sådanne svartider skal være så korte som muligt." [Ændring 108]

"

b)  Stk. 3-8 udgår. [Ændring 109]

24)  I artikel 26 indsættes følgende stk. 8a:"

"8a. eu-LISA skal kunne anvende anonymiserede reelle personoplysninger fra VIS-produktionssystemet til testformål under følgende omstændigheder:

   a) til diagnosticering og reparation, når der konstateres fejl i det centrale system
   b) til test af nye teknologier og teknikker, som er relevante for at forbedre det centrale systems effektivitet eller overførslen af data dertil.

I sådanne tilfælde skal sikkerhedsforanstaltningerne, adgangskontrollen og logføringen i testmiljøet svare til de foranstaltninger, der finder anvendelse på VIS-produktionssystemet. Reelle personoplysninger, der anvendes til test, skal gøres anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere er identificerbar." [Ændring 110]

"

c)  Følgende stykker tilføjes:"

"9a. Hvor eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter for så vidt angår VIS-relaterede opgaver, overvåger det nøje kontrahentens aktiviteter for at sikre efterlevelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.

9b.  Den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system må ikke overdrages til private virksomheder eller private organisationer." [Ændring 111]

"

25)  Artikel 27 affattes således:"

"Artikel 27

Det centrale visuminformationssystems placering

Det overordnede centrale VIS, der står for teknisk tilsyn og forvaltning, placeres i Strasbourg (Frankrig), og et centralt backup-VIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede centrale VIS, placeres i Sankt Johann im Pongau (Østrig).

Begge steder kan anvendes samtidig eu-LISA implementerer tekniske løsninger for at sikre uafbrudt adgang til VIS, enten gennem samtidig til aktiv drift af VIS det centrale VIS-system og det centrale backup-VIS, såfremt det andet sted centrale backup-VIS stadig kan sikre dets drift driften af VIS i tilfælde af systemsvigt." svigt i det centrale VIS-system, eller gennem duplikering af systemet eller dets komponenter." [Ændring 112]

"

26)  I artikel 29 foretages følgende ændringer:

a)  Overskriften affattes således:"

"Ansvar for anvendelse og kvalitet af oplysninger".

"

b)  Stk. 1 ændres således:

i)   Litra c affattes således:"

"c) oplysningerne er korrekte, ajourførte og af en passende kvalitet og udførlighed ved fremsendelsen til VIS."

"

ii)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at konsulært personale og personalet hos alle eksterne tjenesteydere, som de samarbejder med som omhandlet i artikel 43 i forordning (EF) nr. 810/2009, modtager løbende uddannelse i datakvalitet." [Ændring 113]

"

c)  I stk. 2, litra a), erstattes "VIS" af "VIS eller det fælles identitetsregister" i de to tilfælde, hvor det forekommer.

d)  Som stk. 2a Følgende stykker indsættes:"

"2a. Forvaltningsmyndigheden eu-Lisa udvikler, vedligeholder og opgraderer løbende sammen med Kommissionen automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol med henblik på at foretage kvalitetskontroller af VIS-oplysninger og forelægger regelmæssige rapporter for medlemsstaterne. Forvaltningsmyndigheden eu-Lisa sikrer et passende niveau af professionelt uddannet personale til at gennemføre de tekniske innovationer og opgraderinger, der er nødvendige for at drive mekanismerne for datakvalitetskontrol. eu-LISA forelægger en regelmæssig rapport for medlemsstaterne og Kommissionen om datakvalitetskontrollerne. Kommissionen forelægger en regelmæssig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om konstaterede datakvalitetsproblemer, og om hvordan de er blevet håndteret. [Ændring 114]

Denne mekanisme, procedurerne og fortolkningen af, hvorvidt kravene til datakvaliteten er overholdt, fastsættes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 49, stk. 2.

2b.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for at anvende ansigtsbilleder til at identificere en person og om tilgængeligheden, paratheden og pålideligheden af den nødvendige teknologi hertil." [Ændring 115]

"

da)  Følgende stykke tilføjes:"

"3a. Med hensyn til behandling af personoplysninger i VIS udpeger hver medlemsstat en myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 og have det centrale ansvar for denne medlemsstats databehandling. Den enkelte medlemsstat underretter Kommissionen om udpegningen." [Ændring 116]

"

27)  Som artikel 29 a indsættes følgende:"

"Artikel 29a

Særlige regler for indlæsning af oplysninger

1.  Ved indlæsning af oplysninger omhandlet i artikel 9, 22c og 22d i VIS skal følgende forudsætninger være opfyldt:

   a) oplysninger omhandlet i artikel 9, 22c og 22d samt artikel 6, stk. 4, må kun sendes til indlæses i VIS efter en kvalitetskontrol udført af de ansvarlige nationale myndigheder [Ændring 117]
   b) oplysninger omhandlet i artikel 9, 22c og 22d samt artikel 6, stk. 4, behandles i VIS efter en kvalitetskontrol udført af VIS i henhold til stk. 2.

2.  Kvalitetskontrol udføres af VIS på følgende måde:

   a) Når ansøgningsdossierer eller dossierer for tredjelandsstatsborgere oprettes i VIS, foretages der en kvalitetskontrol af oplysningerne omhandlet i artikel 9, 22c og 22d. Hvis denne kontrol ikke opfylder de fastsatte kvalitetskriterier, underrettes de ansvarlige myndigheder automatisk af VIS.
   b) De automatiske procedurer omhandlet i artikel 9a, stk. 3), og artikel 22b, stk. 2, kan kun udløses af VIS efter en kvalitetskontrol udført af VIS i overensstemmelse med denne artikel. Hvis denne kontrol ikke opfylder de fastsatte kvalitetskriterier, underrettes de ansvarlige myndigheder automatisk af VIS. [Ændring 118 - vedrører ikke den danske tekst]
   c) Kvalitetskontrol af ansigtsbilleder og fingeraftryksoplysninger foretages, når ansøgningsdossierer for tredjelandsstatsborgere oprettes i VIS, med henblik på at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt, så der kan foretages en biometrisk sammenligning. [Ændring 119 - vedrører ikke den danske tekst]
   d) Kvalitetskontrol af oplysningerne omhandlet i artikel 6, stk. 4, foretages, når oplysninger om de nationale udpegede myndigheder lagres i VIS.

3.  Der skal fastsættes kvalitetsstandarder for lagringen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2. Specifikationerne for disse standarder fastsættes i gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2." [Ændring 120 - vedrører ikke den danske tekst]

"

28)  Artikel 31, stk. 1 og 2, affattes således: "

"1. Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, kan de i artikel 9, nr. 4), litra a), b), c), k) og m), samt artikel 9, nr. 6 og 7, omhandlede oplysninger overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget, hvis det er nødvendigt i konkrete sager med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet, og kun med henblik på tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF eller genbosætning i henhold til forordning …[forordning om en EU-ramme for genbosætning], og såfremt den medlemsstat, der har indlæst VIS-oplysningerne har givet sin godkendelse." [Ændring 121]

"

28a)  Artikel 31 ændres således:

(a)  Stk. 2 og 3 affattes således: "

“2. Uanset denne artikels stk. 1 kan grænsemyndighederne eller immigrationsmyndighederne i konkrete sager overføre de i artikel 9, nr. 4), litra a), aa), b), c), cc), k) og m) samt nr. 6) og 7), omhandlede oplysninger til et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget til denne forordning, hvis det er nødvendigt med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet udelukkende med henblik på tilbagesendelse, og kun hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

   a) Kommissionen har vedtaget en afgørelse om en passende beskyttelse af personoplysninger i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679
   b) der er indført passende beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 46 i forordning (EU) 2016/679, såsom gennem en gældende tilbagetagelsesaftale mellem Unionen eller en medlemsstat og det pågældende tredjeland, eller
   c) artikel 49, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse. [Ændring 122]

3.  De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra a), b), d), k) og m), samt nr. 6) og 7), må overføres i overensstemmelse med stk. 2, alene såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

   a) oplysningerne overføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten, navnlig bestemmelser om databeskyttelse, herunder kapitel V i forordning (EU) 2016/679, og tilbagetagelsesaftaler og national ret i den medlemsstat, der overfører oplysningerne
   b) den medlemsstat, som har indlæst oplysningerne i VIS, har givet sit samtykke
   c) tredjelandet eller den internationale organisation har indvilget i kun at anvende oplysningerne til det formål, hvortil de blev givet, og
   d) der er truffet en afgørelse om tilbagesendelse i henhold til direktiv 2008/115/EF vedrørende den berørte tredjelandsstatsborger, forudsat at fuldbyrdelsen af en sådan afgørelse om tilbagesendelse ikke er blevet suspenderet, og at den ikke er genstand for en klage, som kan føre til, at dens fuldbyrdelse suspenderes." [Ændring 123]

"

b)  Følgende stykker tilføjes:"

"3a. Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller til internationale organisationer i medfør af stk. 2 berører ikke rettighederne for ansøgere om og personer med international beskyttelse, navnlig for så vidt angår nonrefoulement.

3b.  Personoplysninger fra det centrale VIS-system, som en medlemsstat eller Europol har modtaget til retshåndhævelsesformål, må ikke videregives til eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en privat enhed med hjemsted i eller uden for Unionen. Dette forbud gælder også, hvor sådanne oplysninger viderebehandles på nationalt plan eller blandt medlemsstaterne i henhold til direktiv (EU) 2016/680." [Ændring 124]

"

28b)  Artikel 32 stk. 2, ændres således:

a)   Følgende litra indsættes:"

"ea) forhindre brugen af automatiserede databehandlingssystemer af personer uden bemyndigelse, der anvender datakommunikationsudstyr". [Ændring 125]

"

b)  Følgende litra indsættes:"

"ja) sikre, at de installerede systemer i tilfælde af teknisk uheld kan genetableres til normal drift

   jb) sikre pålidelighed ved at sørge for, at eventuelle fejl i funktionen af VIS indberettes behørigt, og at der træffes de nødvendige tekniske foranstaltninger til at sikre, at personoplysninger kan genskabes i tilfælde af forvanskning på grund af fejlfunktioner i VIS." [Ændring 126]

"

28c)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 32a

Sikkerhedshændelser

1.  Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på VIS' sikkerhed eller kan forårsage beskadigelse eller tab af VIS-oplysninger, skal anses for at være en sikkerhedshændelse, især når der kan være forekommet ulovlig adgang til oplysninger, eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret.

2.  Sikkerhedshændelser håndteres på en sådan måde, at der sikres en hurtig, effektiv og passende reaktion.

3.  Uden at det berører anmeldelsen af og underretningen om et brud på persondatasikkerheden i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680, underretter medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning straks Kommissionen, eu-LISA, den kompetente tilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedshændelser. eu-LISA underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om enhver sikkerhedshændelse vedrørende det centrale VIS-system.

4.  Oplysninger om en sikkerhedshændelse, som har eller kan have indvirkning på driften af VIS i en medlemsstat eller inden for eu-LISA for så vidt angår tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der indlæses eller sendes af andre medlemsstater, stilles straks til rådighed for alle medlemsstater og indberettes i overensstemmelse med eu-LISA's hændelsesstyringsplan.

5.  Medlemsstaterne og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en sikkerhedshændelse.

6.  Kommissionen rapporterer omgående alvorlige hændelser til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter klassificeres som EU RESTRICTED/RESTREINT UE i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler.

7.  Hvor en sikkerhedshændelse er forårsaget af misbrug af oplysninger, sikrer medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, at der pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 36." [Ændring 127]

"

28d)  Artikel 33 affattes således:"

"Artikel 33

Erstatningsansvar

1.  Uden at det berører retten til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren eller dennes erstatningsansvar i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) nr. 2018/1726:

   a) har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel skade som følge af en ulovlig behandling af personoplysninger eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, fra en medlemsstats side, ret til erstatning fra den pågældende medlemsstat
   b) har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en handling fra Europols, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings eller eu-LISA's side, der er i strid med denne forordning, ret til erstatning fra det pågældende agentur.

Den pågældende medlemsstat, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning eller eu-LISA fritages helt eller delvis for deres erstatningsansvar i henhold til første afsnit, hvis de kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed, der medførte skaden.

2.  Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på det centrale VIS-system, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre og i det omfang eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i det centrale VIS-system, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

3.  Erstatningskrav mod en medlemsstat for skade, der er omhandlet i stk. 1 og 2, behandles efter den pågældende medlemsstats nationale ret. Erstatningskrav mod den dataansvarlige, Europol, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning eller eu-LISA for skade, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er underlagt de betingelser, der er fastsat i traktaterne." [Ændring 128]

"

29)  Artikel 34 affattes således:"

"Artikel 34

Føring af logfiler

1.  Hver medlemsstat, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og forvaltningsmyndigheden eu-LISA fører logfiler over alle databehandlinger i VIS. Disse logfiler skal vise formålet med adgangen, jf. i artikel 6, stk. 1, artikel 20a, stk. 1, og artikel 22k, stk. 1, samt artikel 15-22 og artikel 22g-22j, datoen og tidspunktet, den type oplysninger, der er videreformidlet, jf. artikel 9-14 og artikel 22 c-f, den type oplysninger, der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 1, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. , artikel 22g, artikel 22h, artikel 22i, artikel 22j, artikel 45a og artikel 45d, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne. Endvidere fører hver medlemsstat logfiler over det personale, som er behørigt bemyndiget til at indlæse eller hente oplysninger. [Ændring 129]

2.  For de behandlinger, der er nævnt i artikel 45b, skal der ske logning af enhver databehandling, der foretages i ind- og udrejsesystemet og VIS i henhold til denne den pågældende artikel og artikel 41 46 i forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem. For så vidt angår de behandlinger, der er anført i artikel 17a, sker der registrering af enhver databehandling, der foretages i VIS og ind- og udrejsesystemet i henhold til nærværende artikel og artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226. [Ændring 130]

3.  Disse logfiler må kun bruges til kontrol med lovligheden af behandlingen af oplysningerne i databeskyttelsesøjemed samt til at garantere oplysningernes sikkerhed. Logfilerne beskyttes med de nødvendige foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes efter en periode på et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt."

"

29a)  Artikel 35 affattes således:"

"Artikel 35

Egenkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til VIS-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed." [Ændring 131]

"

29b)  Artikel 36 affattes således:"

"Artikel 36

Sanktioner

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ethvert misbrug eller enhver behandling af oplysninger indlæst i VIS, der er i strid med denne forordning, pålægges sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning." [Ændring 132]

"

30)  I artikel 37 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 ændres således:

i)   Den indledende tekst affattes således:"

1. Uden at det berører retten til oplysninger i henhold til artikel 15 og artikel 16 i forordning (EU) 2018/1725, artikel 13 og artikel 14 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 13 i direktiv (EU) 2016/680, informeres tredjelandsstatsborgere og de personer, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra f), artikel 22c, stk. 2, litra e) eller artikel 22d, litra e), informeres om følgende af den ansvarlige medlemsstat:" [Ændring 133]

"

ii)   Litra f), affattes således:"

"f) at de pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om dem selv og til at kræve, at ukorrekte oplysninger om dem selv rettes, og at ulovligt lagrede oplysninger om dem selv slettes, herunder ret til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder og kontaktoplysninger på Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt på den nationale tilsynsmyndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for indsamlingen af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 41, stk. 1, og som skal behandle krav om beskyttelse af personoplysninger". [Ændring 134]

"

iii)   Følgende litra tilføjes:"

"fa) at medlemsstaterne og Europol kan få adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse". [Ændring 135]

"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gives til tredjelandsstatsborgeren skriftligt, på en klar, kortfattet og præcis måde, når oplysningerne fra ansøgningsskemaet, fotografiet ansigtsbillede- og fingeraftryksoplysningerne, jf. artikel 9, nr. 4), 5) og 6), artikel 22c, stk. 2, og artikel 22d, litra a)-g), indsamles, og om nødvendigt mundtligt på et sprog og en måde, som den registrerede forstår eller med rimelighed må formodes at forstå. Børn skal informeres på en alderssvarende måde ved brug af foldere, infografik og/eller demonstrationer, som er specifikt udformet til at forklare fingeraftryksproceduren." [Ændring 136]

"

c)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:"

"Hvis disse personer ikke har underskrevet en sådan garantierklæring, skal oplysningerne gives i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2016/679."

"

31)  Artikel 38, stk. 3, affattes således: "

"3. Hvis anmodningen som omhandlet i stk. 2 fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af VIS-oplysningerne er lovlig." [Ændring 137]

"

31a)  Artikel 38 affattes således:"

"Artikel 38

Ret til indsigt i, berigtigelse, supplering og sletning af personoplysninger samt til begrænsning af behandling

1.  Uden at dette berører retten til oplysninger i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725 informeres ansøgere eller indehavere af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, hvis oplysninger er lagret i det centrale VIS-system, på det tidspunkt, hvor deres oplysninger indsamles, om procedurerne for at udøve rettighederne i medfør af artikel 17-20 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679. De får samtidig kontaktoplysningerne på Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

2.  De personer, der er omhandlet i stk. 1, har med henblik på at udøve deres rettigheder i henhold til artikel 17-20 i forordning (EU) 2018/1725 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679 ret til selv at henvende sig til den medlemsstat, der har indlæst deres oplysninger i VIS. Den medlemsstat, der modtager anmodningen, behandler og besvarer den hurtigst muligt og senest inden for 30 dage. Hvor det som svar på en anmodning konstateres, at de oplysninger, der er lagret i VIS, er faktuelt ukorrekte eller ulovligt registreret, berigtiger eller slette den ansvarlige medlemsstat disse oplysninger i VIS straks og senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, og 4, i forordning (EU) 2016/679. Hvis anmodningen fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden syv dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden for en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af oplysningerne i VIS er lovlig. De berørte personer informeres af den medlemsstat, som kontaktede myndigheden i den ansvarlige medlemsstat, om, at deres anmodning er blevet videresendt, hvem, den er blevet videresendt til, samt om det videre forløb.

3.  Hvor den ansvarlige medlemsstat ikke er enig i påstanden om, at de oplysninger, som er lagret i VIS, er faktuelt urigtige eller ulovligt registreret, træffer den straks en administrativ afgørelse, hvori den skriftligt begrunder over for den pågældende, hvorfor den ikke er parat til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.

4.  Denne afgørelse skal give den berørte person oplysninger om muligheden for at anfægte afgørelsen vedrørende den i stk. 2 omhandlede anmodning, og hvor det er relevant, om hvordan der kan klages over afgørelsen til de kompetente myndigheder, eller hvordan afgørelsen kan prøves ved domstolene, og om eventuel bistand hertil, der er til rådighed for personen, herunder fra de kompetente nationale tilsynsmyndigheder.

5.  En anmodning indgivet i henhold til stk. 2 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende person. Disse oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 2.

6.  Den ansvarlige medlemsstat registrerer i form af et skriftligt dokument, at der er indgivet en i stk. 2 omhandlet anmodning, og hvordan den er blevet behandlet. Den stiller straks og senest syv dage efter henholdsvis den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede afgørelse om at berigtige eller slette oplysninger eller den i stk. 3 omhandlede afgørelse dette dokument til rådighed for de kompetente nationale databeskyttelsesmyndigheder". [Ændring 138]

"

31b)  Artikel 39 affattes således:"

"Artikel 39

Samarbejde for at sikre rettigheder med hensyn til databeskyttelse

1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve rettighederne i artikel 38.

2.  I hver medlemsstat bistår og rådgiver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, på anmodning den registrerede i forbindelse med udøvelsen af dennes ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet personoplysninger om vedkommende eller begrænset behandlingen af sådanne oplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679.

Med henblik på at nå de i første afsnit omhandlede mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den ansvarlige medlemsstat, som har overført oplysninger, og tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvortil en anmodning er fremsat, med hinanden." [Ændring 139]

"

31c)  Artikel 40 affattes således:"

"Artikel 40

Klageadgang

1.  Uden at det berører artikel 77 og 79 i forordning (EU) 2016/679 har enhver person i hver medlemsstat ret til at anlægge sag eller indgive klage til de kompetente myndigheder eller domstole i den medlemsstat, som nægtede den pågældende person ret til indsigt i eller ret til at få berigtiget, suppleret eller slettet oplysninger om vedkommende som fastsat i artikel 38, i nærværende forordning. Retten til at anlægge sag eller indgive klage gælder også i tilfælde, hvor anmodninger om indsigt, berigtigelse, supplering eller sletning ikke blev besvaret inden for de tidsfrister, der er fastsat i artikel 38, eller hvor den dataansvarlige aldrig har behandlet dem.

2.  Bistand fra den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, skal være til rådighed under hele processen." [Ændring 140]

"

31d)  Artikel 41 affattes således:"

"Artikel 41

Den nationale tilsynsmyndigheds tilsyn

1.  Hver medlemsstat sikrer, at tilsynsmyndigheden, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, uafhængigt kontrollerer lovligheden af den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.

2.  Den eller de tilsynsmyndighed(er), der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, sikrer, at de ansvarlige nationale myndigheder mindst hvert tredje år foretager en revision af behandlingen af data i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der kan tages hensyn til resultaterne af denne revision i de evalueringer, der foretages i henhold til den mekanisme, der er blevet oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013. Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, offentliggør årligt antallet af anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger, tiltag foranlediget heraf samt antallet af berigtigelser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandling, der er foretaget som følge af anmodninger fra de berørte personer.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, som de er tildelt i henhold til denne forordning, og har adgang til rådgivning fra personer med tilstrækkeligt kendskab til biometriske oplysninger.

4.  Medlemsstaterne fremsender alle de oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, anmoder om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med dens ansvarsområder som fastsat i denne forordning. Medlemsstaterne giver den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, adgang til deres logger og giver den til enhver tid adgang til alle sine interoperabilitetsrelaterede lokaler." [Ændring 141]

"

31e)  Artikel 42 affattes således:"

"Artikel 42

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses tilsyn

1.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af den behandling af personoplysninger, der foretages af eu-LISA, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til denne forordning, og for at sikre, at sådanne aktiviteter udføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og med denne forordning.

2.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert tredje år foretages en revision af eu-LISA's behandling af personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der sendes en rapport om denne revision til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og medlemsstaterne. Eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rapporterne vedtages.

3.  eu-LISA fremsender de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle dokumenter og til sine logfiler som omhandlet i artikel 22r, artikel 34 og artikel 45b og giver til enhver tid Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til alle sine lokaler. [Ændring 142]

"

32)  Artikel 43, stk. 1 og 2, affattes således: "

"1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse handler i tæt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til specifikke spørgsmål, der kræver nationalt engagement, især hvis Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller en national tilsynsmyndighed finder store forskelle mellem medlemsstaternes praksis eller potentielt ulovlige overførsler ved hjælp af kommunikationskanalerne for interoperabilitetskomponenterne eller i forbindelse med spørgsmål rejst af en eller flere nationale tilsynsmyndigheder om gennemførelsen og fortolkningen af denne forordning.

2.  I de i stk. 1 nævnte tilfælde sikres det koordinerede tilsyn som fastsat i artikel 62 i forordning (EU) XXXX/2018 [revideret forordning (EF) nr. 45/2001]." [Ændring 143]

"

32a)  Artikel 43 affattes således:"

"Artikel 43

Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1.  Tilsynsmyndighederne og den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder for at sikre samordnet tilsyn med interoperabilitetskomponenterne og de øvrige bestemmelser i denne forordning.

2.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne udveksler relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, vurderer problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.

3.  Med henblik på stk. 2, mødes tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Udgifterne til disse møder afholdes af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som også varetager organisationen heraf. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.

4.  Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, til Europol, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og til eu-LISA hvert andet år. Rapporten skal omfatte et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed." [Ændring 144]

"

32b)  Artikel 44 udgår [Ændring 145]

33)  I artikel 45 tilføjes følgende stykker:"

"2a. De foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle det centrale VIS-system, den nationale grænseflade i hver medlemsstat og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS-system og de nationale grænseflader vedtages for så vidt angår de emneområder, der er nævnt nedenfor, efter den i i artikel 49, stk. 2, omhandlede procedure:

   a) udformningen af systemets fysiske struktur, herunder dets kommunikationsnet
   b) tekniske aspekter af relevans for beskyttelsen af personoplysninger
   c) tekniske aspekter med alvorlige finansielle konsekvenser for medlemsstaternes budgetter eller med alvorlige tekniske konsekvenser for medlemsstaternes nationale systemer
   d) udvikling af sikkerhedskrav, herunder biometriske aspekter. [Ændring 146]

3.  De tekniske specifikationer af kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk til biometrisk verifikation og identifikation i VIS fastlægges i gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2."

"

34)  Som artikel 45 a indsættes følgende:"

"Artikel 45a

Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistikker

1.  De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, eu-Lisa og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning oprettet ved forordning (EU) 2016/1624 har adgang til at søge på følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel identifikation i kraft af den fuldstændige anonymisering af oplysningerne: [Ændring 147]

   a) statusoplysninger
   b) den kompetente myndighed, herunder dennes beliggenhed
   c) ansøgerens køn, fødselsdato fødselsår og nuværende nationalitet [Ændring 148]
   d) første indrejsemedlemsstat, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold
   e) dato og sted for ansøgningen og afgørelsen vedrørende ansøgningen (udstedt eller afvist)
   f) typen af udstedt dokument, dvs. lufthavnstransitvisum, ensartet visum eller visum med begrænset territorial gyldighed, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse
   g) rejsedokumenttypen og koden på tre bogstaver for det udstedende land, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold
   h) de grunde, som er anført for en afgørelse vedrørende dokumentet eller ansøgningen, hvis der er tale om visum om at afvise et visum til et kortvarigt ophold, herunder henvisning til kortvarigt ophold afgørelsen vedrørende ansøgningen (om dokumentet udstedes, eventuelle hits i EU-informationssystemer, der er blevet konsulteret, i Europol- eller ansøgningen afvises, og af hvilken grund), hvis Interpol-data, på den overvågningsliste, der er tale om visum til længerevarende ophold og opholdstilladelse omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2018/1240, eller i forhold til de specifikke risikoindikatorer [Ændring 149]
   ha) de grunde, som er anført for en afgørelse om at afvise et dokument, herunder henvisning til eventuelle hits i EU-informationssystemer, der er blevet konsulteret, i Europol- eller Interpol-data, på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240, eller i forhold til de specifikke risikoindikatorer [Ændring 150]
   i) den kompetente myndighed, herunder dennes beliggenhed, som gav afslag på ansøgningen, og datoen for afslaget, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold
   j) de tilfælde, hvor samme ansøger har ansøgt om visum til kortvarigt ophold ved mere end én kompetent myndighed, med angivelse af de kompetente visummyndigheder, deres beliggenhed og datoerne for afslagene, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold
   k) rejsens primære formål, hvis der er tale om visum til kortvarigt ophold formålet med ansøgningen, hvis der er tale om visum til længerevarende ophold og opholdstilladelse [Ændring 151]
   l) indlæste oplysninger vedrørende et dokument visumdokument, som er blevet trukket tilbage, annulleret eller inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er blevet forlænget, alt efter tilfældet [Ændring 152]
   m) udløbsdatoen for visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, hvis det er relevant
   n) antal personer, der er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk i medfør af artikel 13, stk. 7, i forordning (EF) nr. 810/2009
   o) de tilfælde, hvori de i artikel 9, nr. 6, omhandlede oplysninger rent faktisk ikke kunne fremskaffes, jf. artikel 8, stk. 5, andet punktum
   p) de tilfælde, hvor de i artikel 9, nr. 6, omhandlede oplysninger af retlige grunde ikke var påkrævede, jf. artikel 8, stk. 5, andet punktum
   q) de tilfælde, hvor en person, som rent faktisk ikke kunne fremskaffe de i artikel 9, nr. 6, omhandlede oplysninger, fik afslag på visum, jf. artikel 8, stk. 5, andet punktum.

Det behørigt bemyndigede personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til at søge i de i dette stykkes første afsnit omhandlede oplysninger med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger som omhandlet i artikel 11 og 13 i forordning (EU) 2016/1624.

2.  Med henblik på denne artikels stk. 1 lagrer eu-LISA de i dette stykke omhandlede oplysninger i det centrale register for rapportering og statistik omhandlet i [artikel 39 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)].

3.  De procedurer, der er indført af eu-LISA med henblik på at følge gennemførelsen af VIS, jf. artikel 50, stk. 1, skal omfatte mulighed for at udarbejde regelmæssige statistikker for at sikre en sådan overvågning.

4.  Hvert kvartal udarbejder eu-LISA statistikker baseret på VIS-oplysningerne om visa til kortvarigt ophold, som for hvert sted, hvor et visum blev forelagt, navnlig viser:

   a) det samlede antal lufthavnstransitvisa, der er ansøgt om, herunder flere lufthavnstransitvisa
   b) samlet antal udstedte visa, herunder A-visa til flere indrejser
   c) samlet antal udstedte visa til flere indrejser
   d) samlet antal ikke-udstedte visa, herunder A-visa til flere indrejser
   e) antal ensartede visa, der er ansøgt om, herunder ensartede visa til flere indrejser
   f) samlet antal udstedte visa, herunder visa til flere indrejser
   g) samlet antal udstedte visa til flere indrejser opdelt efter gyldighedsperiode (under seks måneder, et år, to år, tre år, fire år og fem år)
   h) samlet antal ikke-udstedte ensartede visa, herunder visa til flere indrejser
   i) samlet antal udstedte visa med begrænset territorial gyldighed.

De daglige statistikker lagres i det centrale register for rapportering og statistik.

5.  Hvert kvartal udarbejder eu-LISA statistikker baseret på VIS-oplysningerne om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser, som for hvert sted navnlig viser:

   a) det samlede antal visa til længerevarende ophold, der er ansøgt om, udstedt, givet afslag på, forlænget og trukket tilbage
   b) det samlede antal opholdstilladelser, der er ansøgt om, udstedt, givet afslag på, forlænget og trukket tilbage.

6.  Ved udgangen af hvert år udarbejdes statistiske data i form af kvartalsstatistikker en årsrapport for det pågældende år. Statistikkerne skal indeholde en opdeling af data på hver medlemsstat. Rapporten offentliggøres og fremsendes til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og til de nationale tilsynsmyndigheder. [Ændring 153]

7.  Efter anmodning fra Kommissionen skal eu-LISA forsyne denne med statistikker om særlige aspekter i forbindelse med gennemførelsen af den fælles visumpolitik eller af migrationspolitikken, herunder om aspekter omhandlet i forordning (EU) nr. 1053/2013."

"

35)  Som artikel 45b, 45c, 45d og 45e indsættes:"

"Artikel 45b

Transportvirksomheders adgang til oplysninger med henblik på kontrol

1.  Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal luft- og søtransportvirksomheder samt virksomheder, der transporterer grupper til lands i busser, sende en forespørgsel til VIS for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, alt efter tilfældet. Til dette formål skal transportvirksomheder, for så vidt angår visa til kortvarigt ophold, angive de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 9, nr. 4, litra a), b) og c), eller artikel 22c, litra a), b) og c), alt efter tilfældet. I tilfælde, hvor passagerer ikke får lov til at gå om bord på grund af en søgning i VIS, skal transportvirksomheder give passagererne disse oplysninger og midlerne til at udøve deres ret til at få adgang til, berigtige og slette personoplysninger, der er lagret i VIS. [Ændring 154]

2.  Med henblik på at gennemføre stk. 1 eller for at bilægge enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med dets anvendelse, fører eu-LISA logge over al databehandling udført på gateway-faciliteten for transportvirksomheder af transportvirksomheder. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver behandling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, som gateway-faciliteten for transportvirksomheder har fremsendt, og navnet på den pågældende transportvirksomhed.

Logge skal lagres i to år. Logge skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod adgang uden bemyndigelse.

3.  Sikker adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder, jf. artikel 1, stk. 2a, litra h), i beslutning 2004/512/EF som ændret ved denne forordning herunder muligheden for at anvende mobile tekniske løsninger, skal gøre det muligt for transportvirksomheder at foretage den i stk. 1 omhandlede søgning, inden en passager går om bord. Med henblik herpå skal transportvirksomheden sende forespørgslen om tilladelse til at søge i VIS ved brug af Transportvirksomheden angiver oplysningerne i den maskinlæsbare del af rejsedokumentet og angiver indrejsemedlemsstaten. Som en undtagelse er transportøren i tilfælde af lufthavnstransit ikke forpligtet til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse af et gyldigt visum til kortvarigt ophold, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant. [Ændring 155]

4.  VIS svarer ved at anføre, om hvorvidt personen har et gyldigt visum til kortvarigt ophold, visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant, med et OK/NOT OK-svar til transportvirksomheden. Hvis der er udstedt visum til kortvarigt ophold med begrænset territorial gyldighed i henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 810/2009, skal det centrale VIS-systems svar tage hensyn til den eller de medlemsstater, som tilladelsen er gyldig til, såvel som den indrejsemedlemsstat, som transportvirksomheden har angivet. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Et OK/NOT OK-svar betragtes ikke som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i henhold til forordning (EU) 2016/399. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler om betingelserne for driften af gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der skal finde anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2. [Ændring 156]

5.  Der skal indføres en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt transportvirksomheder, for at give behørigt autoriseret personale hos transportvirksomhederne adgang til gateway-faciliteten for transportvirksomheder med henblik på stk. 2. Ved indførelsen af autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og principperne om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Autentifikationsordningen skal godkendes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 49, stk. 2. [Ændring 157]

5a.  Gateway-faciliteten for transportvirksomheder skal anvende en særskilt skrivebeskyttet database, der opdateres daglig via envejsudtræk af den mindste nødvendige delmængde af oplysninger lagret i VIS. eu-LISA er ansvarlig for sikkerheden af gateway-faciliteten for transportvirksomheder, for sikkerheden af de personoplysninger, som den indeholder, og for processen med udtræk af personoplysninger til den særskilte skrivebeskyttede database. [Ændring 158]

5b.  De transportvirksomheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er underlagt de sanktioner, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser ("Schengengennemførelseskonventionen") og artikel 4 i Rådets direktiv 2001/51/EF, når de befordrer tredjelandsstatsborgere, der, selv om de er visumpligtige, ikke er i besiddelse af et gyldigt visum. [Ændring 159]

5c.  Hvis tredjelandsstatsborgere nægtes indrejse, er enhver transportvirksomhed, der har bragt dem til de ydre grænser ad luft- eller søvejen eller over land, forpligtet til omgående at tage ansvaret for dem igen. På anmodning fra grænsemyndighederne er transportvirksomhederne forpligtet til at bringe tredjelandsstatsborgerne tilbage til enten det tredjeland, hvorfra befordringen er sket, det tredjeland, der har udstedt det anvendte rejsedokument, eller ethvert andet tredjeland, hvor de er sikret indrejse. [Ændring 160]

5d.  Uanset stk. 1 er det, i de første tre år efter at denne forordning er begyndt at blive anvendt, valgfrit for transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, om de vil gennemføre den kontrol, som er omhandlet i stk. 1, og bestemmelserne i stk. 5b finder ikke anvendelse på dem. [Ændring 161]

Artikel 45c

Nødprocedurer i tilfælde af, at det bliver teknisk umuligt for transportvirksomheder at få adgang til oplysningerne

1.  Hvis det er teknisk umuligt at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, fordi en del af VIS-informationssystemet ikke fungerer, eller af andre årsager, der ligger uden for transportvirksomhedernes kontrol, er transportvirksomhederne fritaget for forpligtelsen til at kontrollere, om passagerer er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse, ved brug af gateway-faciliteten for transportvirksomheder. Hvis forvaltningsmyndigheden eu-LISA konstaterer en sådan fejl, underretter den transportvirksomhederne. Den underretter også transportvirksomhederne, når fejlen er afhjulpet. Hvis transportvirksomhederne konstaterer en sådan fejl, kan de underrette forvaltningsmyndigheden eu-LISA. [Ændring 162]

1a.  Sanktionerne i artikel 45b, stk. 5b, pålægges ikke transportvirksomheder i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. [Ændring 163]

1b.  Hvor det af andre grunde end en fejl i en hvilken som helst del af VIS er teknisk umuligt for en transportvirksomhed at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 1, i en længere periode, underretter transportvirksomheden eu-LISA herom. [Ændring 164]

2.  De nærmere oplysninger om nødprocedurerne fastsættes i en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i artikel 49, stk. 2.

Artikel 45d

Europæiske grænse- og kystvagtholds adgang til VIS-oplysninger

1.  For at udøve deres opgaver og beføjelser i henhold til artikel 40, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624* og i tillæg til den adgang, der er omhandlet i samme forordnings artikel 40, stk. 8, har medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, tilladelse til inden for deres mandat at få adgang til og søge i oplysninger, der er indlæst i VIS. [Ændring 165]

2.  For at sikre den i stk. 1 omhandlede adgang udpeger Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning en specialiseret enhed med behørigt bemyndiget personale i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 45e, er opfyldt.

__________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

Artikel 45e

Betingelser og procedurer for europæiske grænse- og kystvagtholds adgang til VIS-oplysninger

1.  Med henblik på adgang som omhandlet i artikel 45d, stk. 1, kan et europæisk grænse- og kystvagthold indgive en anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, jf. artikel 45d, stk. 2. I anmodningen henvises der til medlemsstatens operative plan om grænsekontrol, og grænseovervågning og/eller tilbagesendelse, som ligger til grund for anmodningen. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer den europæiske grænse- og kystvagts centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det centrale adgangspunkt anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til holdet på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. [Ændring 166]

2.  Inden adgang gives, skal følgende gøre sig gældende:

   a) værtsmedlemsstaten giver holdmedlemmerne tilladelse til at søge i VIS med henblik på at nå de operative mål, der er anført i den operative plan om grænsekontrol, og grænseovervågning og tilbagesendelse, og [Ændring 167]
   b) søgningen i VIS er nødvendig for at udføre de særlige opgaver, holdet er pålagt af værtsmedlemsstaten.

3.  I overensstemmelse med artikel 40, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1624 kan holdmedlemmer og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, kun handle som reaktion på oplysninger indhentet fra VIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra den værtsmedlemsstat, hvori de arbejder. Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne. [Ændring 168]

4.  Hvis der er tvivl, eller hvis kontrollen af identiteten af visumindehaveren, personen med visum til længerevarende ophold eller personen med opholdstilladelse ikke lykkes, henviser medlemmet af det europæiske grænse- og kystvagthold den pågældende person til en grænsevagt i værtsmedlemsstaten.

5.  Holdmedlemmer foretager søgninger i VIS-oplysninger på følgende måde:

   a) Når holdmedlemmerne udøver deres opgaver vedrørende grænsekontrol i henhold til forordning (EU) 2016/399, har de adgang til VIS-oplysninger med henblik på kontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser i overensstemmelse med denne forordnings artikel 18 eller 22g.
   b) Når holdmedlemmerne kontrollerer, om betingelserne for indrejse til eller ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, har de adgang til VIS-oplysninger til kontrol inden for tredjelandsstatsborgeres område i henhold til denne forordnings artikel 19 eller 22h.
   c) Når holdmedlemmerne identificerer en person, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, har de adgang til VIS-oplysninger med henblik på identifikation i henhold til denne forordnings artikel 20.

6.  Hvis sådan adgang og søgning fører til et hit i VIS, underrettes værtsmedlemsstaten herom.

7.  Hver logning af databehandling i VIS, der foretages af et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold eller hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, opbevares af forvaltningsmyndigheden i henhold til bestemmelserne i artikel 34. [Ændring 169]

8.  Hver gang Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning får adgang til eller søger i VIS, registreres det i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 34, og enhver anvendelse af oplysninger, som hold fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning tilgår, skal registreres. [Ændring 170]

9.  Ingen dele af VIS må forbindes til noget computersystem med henblik på dataindsamling og databehandling, som foretages af eller i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i VIS, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til, må overføres til et sådant system, undtagen når det er nødvendigt for at udføre opgaverne med henblik på forordningen om et EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS). Ingen del af VIS må downloades. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som download eller kopiering af VIS-oplysninger. [Ændring 171]

10.  Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning træffer og gennemfører foranstaltninger til sikring af oplysningernes sikkerhed som omhandlet i artikel 32."

"

35a)  Artikel 46, 47 og 48 udgår. [Ændring 172+173+174]

35b)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 48a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9cb og artikel 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 9cb og artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9cb og artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 175]

"

36)  Artikel 49 affattes således:"

"Artikel 49

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011*.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

____________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

"

37)  Som artikel 49 a indsættes følgende:"

"Artikel 49a

Rådgivende udvalg

eu-LISA nedsætter et rådgivende udvalg og stiller ekspertise til rådighed for det vedrørende VIS, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af dets årlige arbejdsprogram og dets årlige aktivitetsrapport." ;

"

38)  Artikel 50 affattes således:"

"Artikel 50

Kontrol og evaluering af indvirkningen på grundlæggende rettigheder [Ændring 176]

1.  Forvaltningsmyndigheden eu-LISA sørger for, at der etableres procedurer til kontrol af, hvordan VIS fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt i relation til resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet, samt til overvågning af overholdelsen af grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder og retten til effektive retsmidler. [Ændring 177]

2.  Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har forvaltningsmyndigheden eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i VIS. [Ændring 178]

3.  Hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed og omkostninger. Rapporten skal indeholde en oversigt over de nuværende fremskridt med udviklingen af projektet og de dermed forbundne omkostninger, en økonomisk konsekvensanalyse og oplysninger om eventuelle tekniske spørgsmål og risici, der kan påvirke systemets samlede omkostninger. [Ændring 179]

3a.  I tilfælde af forsinkelser i udviklingsprocessen underretter eu-LISA Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt om årsagerne til forsinkelserne og om de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. [Ændring 180]

4.  Under overholdelse af bestemmelser i national ret om offentliggørelse af følsomme oplysninger udarbejder hver medlemsstat og Europol årlige rapporter om nyttevirkningen af adgang til oplysninger i VIS til retshåndhævelsesformål, som skal indeholde oplysninger og statistik om:

   a) det nøjagtige formål med søgningen, herunder hvilke typer terrorhandlinger eller alvorlige strafbare handlinger der var tale om, og sager med adgang til oplysninger om børn på under 12 år [Ændring 181]
   b) en rimelig begrundelse for den begrundede mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden eller offeret er omfattet af denne forordning
   c) antal anmodninger om adgang til VIS til retshåndhævelsesformål
   ca) antallet og karakteren af sager, hvor de i artikel 22m, stk. 2, omhandlede hasteprocedurer blev anvendt, herunder de sager, hvor den hastende karakter ikke blev accepteret ved den efterfølgende kontrol, der blev gennemført af det centrale adgangspunkt [Ændring 182]
   d) antallet og arten af tilfælde, der er endt med, at identifikationen er lykkedes
   da) statistikker over handel med børn, herunder tilfælde af vellykkede identifikationer. [Ændring 183]

Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni i det efterfølgende år. Kommissionen sammenfatter de årlige rapporter i en samlet rapport, der offentliggøres senest den 30. december samme år. [Ændring 184]

5.  Hvert fjerde andet år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af VIS. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og de afholdte omkostninger og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige og indvirkningen heraf på de grundlæggende rettigheder, forordningens anvendelse med hensyn til VIS, sikkerheden i forbindelse med VIS, anvendelsen af artikel 31 og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen forelægger evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 185]

6.  Medlemsstaterne sender forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3, 4 og 5, nævnte rapporter.

7.  Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 5."

"

39)  Bilag 1, titlen, affattes således:"

"Liste over internationale organisationer nævnt i artikel 31, stk. 2" [Ændring 186]

"

40)  Efter artikel 22 indsættes følgende kapitel IIIa og IIIb:"

"KAPITEL IIIa

VISUMMYNDIGHEDERS INDLÆSNING OG ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OM VISA TIL LÆNGEREVARENDE OPHOLD OG OPHOLDSTILLADELSER

Artikel 22a

Procedurer for indlæsning af oplysninger efter en afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse

1.  Efter en afgørelse om en ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse opretter den myndighed, der udstedte den pågældende afgørelse, straks det individuelle dossier ved at indlæse de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c eller artikel 22d, i VIS.

1a.  Den myndighed, der har kompetence til at træffe en afgørelse, opretter et individuelt dossier, inden den træffer afgørelsen. [Ændring 187]

2.  Efter oprettelsen af det individuelle dossier sender VIS automatisk forespørgslen i henhold til artikel 22b.

3.  Hvis personen har ansøgt som en del af en gruppe eller sammen med et familiemedlem, opretter myndigheden et individuelt dossier for hver person i gruppen og forbinder dossiererne for de personer, der har ansøgt sammen, og som har fået udstedt et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse. Ansøgninger fra forældre eller værger og ansøgninger fra deres børn må ikke adskilles. [Ændring 188]

4.  Hvis der i henhold til EU-retten eller national lovgivning ikke kræves særlige oplysninger, eller de rent faktisk ikke kan fremskaffes, udfyldes det eller de særlige datafelter med udtrykket "ikke relevant". For fingeraftryk skal systemet åbne mulighed for en sondring mellem de tilfælde, hvor der ikke kræves afgivelse af fingeraftryk i henhold til EU-retten og national lovgivning, og de tilfælde, hvor de ikke kan afgives af faktuelle årsager.

Artikel 22b

Forespørgsler til andre systemer

1.  Udelukkende med henblik på at vurdere, om personen kan udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, eller indre sikkerhed eller offentlig sundhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, behandles dossiererne automatisk af VIS for at finde hit. Hver enkelt dossier behandles individuelt i VIS. [Ændring 189]

2.  Når et individuelt dossier oprettes efter udstedelse i henhold til artikel 22c i forbindelse med af eller afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse i henhold til artikel 22d, sender VIS en forespørgsel ved brug af den europæiske søgeportal, jf. artikel 6, stk. 1, i [forordningen om interoperabilitet (grænser og visum)], for at sammenligne de relevante oplysninger omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b), c), f) og g), med de relevante oplysninger, der er registreret i VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder overvågningslisten, jf. artikel 29 i [forordning (EU) 2018/XX om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse], Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger], Europol-data, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN). VIS kontrollerer:

   a) om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort i SIS
   b) om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort i SLTD-databasen
   c) om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om nægtelse af indrejse og ophold
   d) om ansøgeren er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
   e) om ansøgeren og rejsedokumentet svarer til en afslået, inddraget eller annulleret rejsetilladelse i det centrale ETIAS-system
   f) om ansøgeren og rejsedokumentet er på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240
   g) om der allerede er registreret oplysninger om ansøgeren i VIS for den samme person
   h) om oplysningerne i ansøgningen vedrørende rejsedokumentet svarer til en anden ansøgning om visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse med andre identitetsoplysninger
   i) om ansøgeren på nuværende tidspunkt er registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller om den pågældende tidligere er blevet registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet
   j) om ansøgeren er blevet registreret i ind- og udrejsesystemet som en person, der er blevet nægtet indrejse
   k) om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til kortvarigt ophold, der er registreret i VIS
   l) om ansøgeren har været omfattet af en afgørelse om at give afslag på, annullere eller inddrage et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er registreret i VIS
   m) om oplysninger, der er specifikke for ansøgerens identitet, er registreret i Europol-data
   n) hvis ansøgeren er mindreårig, om indehaveren af forældremyndigheden eller værgen:
   i) er omfattet af en indberetning i SIS om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering
   ii) er omfattet af en nægtelse af indrejse og ophold i SIS
   iii) er i besiddelse af et rejsedokument på den overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2018/1240.

Dette stykke må ikke være til hinder for indgivelse af asylansøgninger uanset begrundelse. Hvis en visumansøgning indgives af et offer for alvorlige forbrydelser, såsom vold i hjemmet eller menneskehandel begået af vedkommendes sponsor, adskilles det dossier, der indgives i VIS, fra sponsorens dossier for at beskytte offeret mod nye farer.

For at undgå risikoen for forkerte hit skal alle søgninger vedrørende børn under 14 år og personer over 75 år foretaget med biometriske identifikatorer, som er taget mere end fem år før hittet, og som ikke bekræfter dokumentets ægthed eller tredjelandsstatsborgerens identitet, gøres til genstand for en obligatorisk manuel kontrol af eksperter i biometriske oplysninger. [Ændring 190]

3.  VIS tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 2 og 5, til det individuelle dossier. VIS identificerer, hvis det er relevant, den medlemsstat eller de medlemsstater, der har indlæst eller leveret de oplysninger, der udløste hittene, eller Europol, og registrerer dette i det individuelle dossier. Ingen andre oplysninger end henvisningen til et hit eller afsenderen af dataene registreres. [Ændring 191]

3a.  Ved en forespørgsel i SLTD-databasen deles de oplysninger, der anvendes af brugeren af ESP'en til at sende en forespørgsel, ikke med ejerne af Interpol-data. [Ændring 192]

4.  Med henblik på artikel 2, stk. 2, litra f), vedrørende et udstedt eller forlænget visum til længerevarende ophold skal de forespørgsler, der udføres i henhold til artikel 22b, nærværende artikels stk. 2, foretage en sammenligning mellem de relevante oplysninger, jf. artikel 22c, stk. 2, og oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om personen er omfattet af en af følgende indberetninger: [Ændring 193]

   a) en indberetning om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering
   b) en indberetning om forsvundne personer
   c) en indberetning om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning
   d) en indberetning om personer og genstande med henblik på diskret kontrol eller specifik kontrol eller undersøgelseskontrol. [Ændring 194]

Når sammenligningen som omhandlet i dette stykke fører til et eller flere hit, sender VIS en automatisk meddelelse til den centrale myndighed i den medlemsstat, der sendte forespørgslen, med henblik på passende opfølgning. Artikel 9a, stk. 5a, 5b, 5c, 5d, og artikel 9c, 9ca og 9cb finder tilsvarende anvendelse, med forbehold af følgende specifikke bestemmelser. [Ændring 195]

5.  Med hensyn til søgning i oplysninger i ind- og udrejsesystemet, ETIAS og VIS i henhold til stk. 2, er hittene begrænset til en angivelse af afslag på rejsetilladelse, indrejse eller visum af hensyn til sikkerheden.

6.  Hvis visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen udstedes eller forlænges af en medlemsstats konsulære myndighed, finder artikel 9a anvendelse. [Ændring 196]

7.  Hvis opholdstilladelsen udstedes eller forlænges, eller hvis et visum til længerevarende ophold forlænges af en myndighed på en medlemsstats område, gælder følgende:

   a) denne myndighed kontrollerer, om de oplysninger, der er registreret i det individuelle dossier, svarer til de oplysninger, der findes i VIS eller i et eller en af de konsulterede EU-informationssystemer/-databaser, Europol-data eller Interpols databaser i henhold til stk. 2
   b) hvis hittet i henhold til stk. 2 vedrører Europol-data, underrettes Europols nationale enhed med henblik på opfølgning
   c) hvis oplysningerne ikke svarer til hinanden, og der ikke vises andre hit under den automatiske behandling i henhold til stk. 2 og 3, sletter myndigheden det falske hit fra ansøgningsdossieret
   d) hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat er tvivl om ansøgerens identitet, følger myndigheden op på de oplysninger, der udløste hittet, i henhold til stk. 4 efter de procedurer, betingelser og kriterier, der er fastsat i EU-retten og national lovgivning. [Ændring 197]

Artikel 22c

Individuelt dossier, der oprettes for et udstedt visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse

Et individuelt dossier, der oprettes i henhold til artikel 22a, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

   1) den myndighed, der udstedte dokumentet, herunder dennes beliggenhed
   2) følgende oplysninger om indehaveren:
   a) efternavn (familienavn), fornavn(e), fødselsdato fødselsår, nuværende nationalitet(er), køn, fødselsdato, fødested og fødeland, [Ændring 198]
   b) rejsedokumenttypen og koden på tre bogstaver for det udstedende land
   c) datoen for rejsedokumentets udløb
   cc) den myndighed, der har udstedt rejsedokumentet
   d) for mindreårige ansøgere: efternavn og fornavn(e) på indehaveren af forældremyndigheden eller værgen
   e) efternavnet, fornavnet og adressen på den fysiske person eller navnet og adressen på den arbejdsgiver eller den anden organisation, som ansøgningen vedrører
   f) et ansigtsbillede af indehaveren, der så vidt muligt er taget på stedet [Ændring 199]
   g) to fingeraftryk af indehaveren i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale lovgivning
   3) følgende oplysninger om det udstedte visum til længerevarende ophold eller den udstedte opholdstilladelse:
   a) statusoplysninger om, at et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er blevet udstedt
   b) sted og dato for afgørelsen om udstedelse af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen
   c) typen af udstedt dokument (visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse)
   d) antallet af udstedte visa til længerevarende ophold eller opholdstilladelser
   e) udløbsdatoen for visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen.

Artikel 22d

Individuelt dossier, der oprettes for bestemte tilfælde af afslag på udstedelse af visum til længerevarende ophold eller opholdstilladelse

Når der er truffet afgørelse om at give afslag på et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, fordi ansøgeren vurderes at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, eller indre sikkerhed eller folkesundhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret, opretter den myndighed, der har givet afslag, straks et individuelt dossier med følgende oplysninger: [Ændring 200]

   a) efternavn, fødenavn (tidligere efternavn(e)), fornavn(e), køn, fødselsdato, fødested og fødeland
   b) nuværende nationalitet og nationalitet ved fødslen
   c) rejsedokumentets type og nummer, den myndighed, som har udstedt det, og udstedelses- og udløbsdato
   d) for mindreårige ansøgere: efternavn og fornavn(e) på indehaveren af forældremyndigheden eller værgen
   e) efternavnet, fornavnet og adressen på den fysiske person, som ansøgningen omhandler [Ændring 201 - vedrører ikke den danske tekst]
   f) et ansigtsbillede af ansøgeren, der så vidt muligt er taget på stedet [Ændring 202]
   g) to fingeraftryk af ansøgeren i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale lovgivning
   h) oplysninger om, at der er givet afslag på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, fordi ansøgeren betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, eller indre sikkerhed eller folkesundhed, eller fordi ansøgeren har fremlagt dokumenter, der er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret [Ændring 203]
   i) den myndighed, som har givet afslag på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, herunder dennes beliggenhed
   j) sted og dato for afgørelsen om afslag på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen.

Artikel 22e

Oplysninger, der tilføjes for et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er trukket tilbage

1.  Når der er truffet afgørelse om at trække en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold tilbage eller forkorte gyldighedsperioden for et visum til længerevarende ophold, føjer den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, følgende oplysninger til det individuelle dossier:

   a) statusoplysninger, der viser, at visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen er blevet trukket tilbage eller, for et visum til længerevarende ophold, at gyldighedsperioden er blevet forkortet
   b) den myndighed, der trak visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen tilbage eller forkortede gyldighedsperioden for visummet til længerevarende ophold, herunder dennes beliggenhed
   c) sted og dato for afgørelsen
   d) i givet fald den nye udløbsdato for gyldighedsperioden for visummet til længerevarende ophold
   e) visummærkatens nummer, hvis forkortelsen af perioden sker i form af en ny visummærkat.

2.  I det individuelle dossier angives også årsagen/årsagerne til tilbagetrækningen af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen eller til forkortelsen af gyldighedsperioden for visummet til længerevarende ophold, jf. artikel 22d, litra h).

Artikel 22f

Oplysninger, der tilføjes for et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der forlænges

Når der er truffet afgørelse om at forlænge en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, føjer den visummyndighed, som har forlænget visummet, følgende oplysninger til ansøgningsdossieret:

   a) statusoplysninger om, at et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er blevet forlænget
   b) den myndighed, som har forlænget visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, herunder dennes beliggenhed
   c) sted og dato for afgørelsen
   d) for et visum til længerevarende ophold nummeret på visummærkaten, hvis forlængelsen af visummet til længerevarende ophold sker i form af en ny visummærkat
   e) udløbsdatoen for den forlængede periode.

Artikel 22g

Adgang til oplysninger med henblik på kontrol af visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser ved overgangssteder ved de ydre grænser

1.  De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser, har udelukkende med henblik på at verificere dokumentindehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden eller, indre sikkerhed, offentlig sundhed i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399, i overensstemmelse med nævnte forordning adgang til at søge ved brug af nummeret på dokumenter kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c). [Ændring 204]

2.  Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om dokumentindehaveren i VIS, gives den kompetente grænsekontrolmyndighed udelukkende med henblik på de formål, som er anført i stk. 1, adgang til følgende oplysninger i det individuelle dossier:

   a) statusoplysningerne om visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, hvis dokumentet er blevet udstedt, trukket tilbage eller forlænget
   b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 3, litra c), d) og e)
   c) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22e, stk. 1, litra d) og e), hvis det er relevant
   d) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22f, litra d) og e), hvis det er relevant
   e) fotografier ansigtsbilleder, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f). [Ændring 205]

Artikel 22h

Adgang til oplysninger med henblik på kontrol på medlemsstaternes område

1.  De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, og eventuelt politimyndighederne har udelukkende med henblik på at verificere indehaverens identitet og/eller ægtheden og gyldigheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, og hvorvidt den pågældende betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed, adgang til at søge ved brug af nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c). [Ændring 206]

2.  Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om indehaveren i VIS, gives den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, som er anført i stk. 1, adgang til følgende oplysninger i det individuelle dossier og dermed forbundne dossierer, jf. artikel 22a, stk. 4:

   a) statusoplysningerne om visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen, hvis dokumentet er blevet udstedt, trukket tilbage eller forlænget
   b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 3, litra c), d) og e)
   c) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22e, stk. 1, litra d) og e), hvis det er relevant
   d) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22f, litra d) og e), hvis det er relevant
   e) fotografier ansigtsbilleder, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f). [Ændring 207]

Artikel 22i

Adgang til oplysninger med henblik på fastlæggelse af ansvaret for ansøgninger om international beskyttelse

1.  De kompetente asylmyndigheder har udelukkende med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 604/2013, adgang til at søge med den pågældende ansøgers fingeraftryk.

Hvis ansøgerens fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen kombineret med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c).

2.  Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er registreret i VIS, gives den kompetente asylmyndighed adgang til at søge i følgende oplysninger i ansøgningsdossieret og, med hensyn til de data, der er anført i litra g), i dermed forbundne ansøgningsdossierer for ægtefælle og børn, jf. artikel 22a, stk. 4, udelukkende med henblik på det formål, som er anført i stk. 1:

   a) den myndighed, som har udstedt eller forlænget visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen
   b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 2), litra a) og b)
   c) dokumentets type
   d) gyldighedsperioden for visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen.
   f) fotografier, jf. artikel 22c, stk. 2, litra f)
   g) de i artikel 22c, stk. 2), litra a) og b), omhandlede oplysninger i dermed forbundne ansøgningsdossierer for ægtefælle og børn.

3.  Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 udføres udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, jf. artikel 27, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013*.

Artikel 22j

Adgang til oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen om international beskyttelse

1.  De kompetente asylmyndigheder har i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) nr. 603/2013 og udelukkende med henblik på at behandle en ansøgning om international beskyttelse adgang til at søge med ansøgerens fingeraftryk.

Hvis ansøgerens fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdsdokumentet kombineret med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 2, litra a), b) og c), eller kombineret med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22d, litra a), b), c) og f).

2.  Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om den person, der ansøger om international beskyttelse, i VIS, gives den kompetente asylmyndighed adgang til, udelukkende med henblik på det formål, som er anført i stk. 1, at søge i de oplysninger, der er indlæst vedrørende et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, der er udstedt, afslået, annulleret, inddraget, eller hvis gyldighedsperiode er forlænget, jf. artikel 22c, 22d, 22e og 22f, vedrørende ansøgeren og vedrørende ansøgerens dermed forbundne ansøgningsdossierer, jf. artikel 22a, stk. 3).

3.  Søgning i VIS i medfør af denne artikels stk. 1 og 2 udføres udelukkende af de udpegede nationale myndigheder, jf. artikel 27, i forordning (EU) nr. 603/2013.

KAPITEL IIIb

Procedure og betingelser for adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse

Artikel 22k

Medlemsstaternes udpegede myndigheder

1.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, som har ret til at søge i de oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger under behørige og strengt definerede omstændigheder som omhandlet i artikel 22n. De pågældende myndigheder har alene tilladelse til at søge oplysninger om børn under 12 år med det formål at beskytte forsvundne børn og børn, som er ofre for alvorlige forbrydelser. [Ændring 208]

2.  Hver medlemsstat fører en nøje afgrænset liste over udpegede myndigheder. Hver medlemsstat meddeler eu-LISA og Kommissionen, hvilke myndigheder den har udpeget, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse. [Ændring 209]

3.  Hver medlemsstat udpeger et centralt adgangspunkt, der skal have adgang til VIS. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 22n, er opfyldt.

Den udpegede myndighed og det centrale adgangspunkt kan være en del af samme organisation, hvis det er tilladt i henhold til national ret, men det centrale adgangspunkt skal handle fuldstændig uafhængigt af de udpegede myndigheder, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning. Det centrale adgangspunkt skal være adskilt fra de udpegede myndigheder og må ikke modtage instrukser fra dem med hensyn til resultaterne af kontrollen, som det gennemfører uafhængigt.

Medlemsstaterne kan udpege mere end et centralt adgangspunkt for at afspejle deres organisatoriske og forvaltningsmæssige struktur i forbindelse med overholdelsen af deres forfatningsmæssige og retlige forskrifter.

4.  Hver medlemsstat meddeler eu-LISA og Kommissionen dens centrale adgangspunkt og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin meddelelse.

5.  På nationalt plan fører hver medlemsstat en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til data lagret i VIS gennem det/de centrale adgangspunkt(er).

6.  Kun behørigt bemyndiget personale i det/de centrale adgangspunkt(er) er berettiget til at få adgang til VIS i overensstemmelse med artikel 22m og 22n.

Artikel 22l

Europol

1.  Europol udpeger en af sine operative enheder som "Europols udpegede myndighed" og bemyndiger den til at anmode om adgang til VIS gennem det centrale adgangspunkt til VIS, jf. stk. 2, med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

2.  Europol udpeger en specialiseret enhed med behørigt bemyndigede Europol-ansatte som det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til VIS, der er fastsat i artikel 22p, er opfyldt.

Det centrale adgangspunkt handler fuldt uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning, og må ikke modtage instrukser fra Europols udpegede myndighed som nævnt i stk. 1 med hensyn til resultatet af kontrollen. [Ændring 210]

Artikel 22m

Procedure for adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse

1.  De i artikel 22k, stk. 5, nævnte operative enheder indgiver en begrundet elektronisk anmodning til de centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, om adgang til oplysninger lagret i VIS. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer det eller de centrale adgangspunkt(er), om betingelserne for adgang efter artikel 22n er opfyldt. Hvis betingelserne for adgang er opfyldt, behandler et sådant centralt adgangspunkt anmodningen. De VIS-oplysninger, hvortil der er givet adgang, sendes til de operative enheder, der er omhandlet i artikel 22k, stk. 5, på en sådan måde, at sikkerheden i forbindelse med oplysningerne ikke bringes i fare.

2.  I et særligt hastetilfælde, hvor det er nødvendigt at forebygge en overhængende fare for en persons liv i tilknytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, behandler et centralt adgangspunkt anmodningen straks og kontrollerer først efterfølgende, om alle betingelserne i artikel 22n er opfyldt, herunder om der rent faktisk forelå et hastetilfælde. Den efterfølgende kontrol skal finde sted uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest syv arbejdsdage efter behandlingen af anmodningen.

3.  Når en efterfølgende kontrol fastslår, at adgangen til VIS-oplysningerne ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de pågældende oplysninger, omgående de oplysninger fra VIS, de fik adgang til, og underretter de centrale adgangspunkter om sletningen. [Ændring 211]

Artikel 22n

Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne

1.  De udpegede myndigheder Uden at dette berører artikel 22 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)] har de udpegede myndigheder adgang til at søge i VIS, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt: [Ændring 212]

   a) adgang til søgning er nødvendig med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning af en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling og står i et rimeligt forhold til formålet
   b) adgang til søgning er nødvendig og står i et rimeligt forhold til formålet i en bestemt sag
   c) der er rimelig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til at forebygge, opdage eller efterforske nogen af de pågældende strafbare handlinger, navnlig når der er en begrundet mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden eller offeret for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling falder ind under en kategori, der er omfattet af denne forordning
   ca) der, for så vidt angår søgninger med fingeraftryk, er iværksat en forudgående søgning i de øvrige medlemsstaters elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer i henhold til afgørelse 2008/615/RIA, hvor det er teknisk muligt at foretage sammenligninger af fingeraftryk, og den pågældende søgning enten er fuldt ud gennemført eller den pågældende søgning ikke er fuldt ud gennemført senest 24 timer efter dens iværksættelse [Ændring 213]
   d) hvis en forespørgsel til det fælles identitetsregister er sendt i henhold til artikel 22 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)], viser det modtagne svar som omhandlet i stk. 5 i [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet (grænser og visum)], at der er lagret oplysninger i VIS." [Ændring 214]

2.  Betingelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal ikke opfyldes i situationer, hvor adgangen til VIS er nødvendig som et værktøj med henblik på søgning i visumhistorikken eller i oplysninger om tilladt ophold på medlemsstaternes område vedrørende en kendt mistænkt, gerningsmand eller formodet offer for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling.

3.  Søgning i VIS begrænses til søgning med følgende oplysninger i ansøgningsdossieret eller det individuelle dossier: [Ændring 215]

   a) efternavn(e) (familienavn), fornavn(e) (døbenavn(e), fødselsdato fødselsår, nationalitet(er) og/eller køn [Ændring 216]
   b) rejsedokumentets eller rejsedokumenternes type og nummer, kode bestående af tre bogstaver for det udstedende land samt dato for udløb af rejsedokumentets eller rejsedokumenternes gyldighed
   c) visummærkatens nummer eller nummeret på visummet til længerevarende ophold eller opholdsdokumentet og udløbsdatoen for visummet, visummet til længerevarende ophold eller opholdsdokumentet, alt efter tilfældet
   d) fingeraftryk, herunder latente fingeraftryk
   e) ansigtsbillede.

3a.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om tilgængeligheden, paratheden og pålideligheden af den nødvendige teknologi til at anvende ansigtsbilleder til at identificere en person og om gennemførligheden heraf. [Ændring 217]

3b.  Det i stk. 3, litra e), omhandlede ansigtsbillede må ikke være det eneste søgekriterium. [Ændring 218]

4.  Søgning i VIS giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er opregnet i dette stykke denne artikels stk. 3, samt til alle andre oplysninger fra ansøgningsdossieret eller det individuelle dossier, herunder oplysninger indlæst vedrørende dokumenter, der er udstedt, givet afslag på, annulleret, inddraget eller forlænget. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra l), som registreret i ansøgningsdossieret, hvis der udtrykkeligt er anmodet om tilladelse til at søge i disse oplysninger i den begrundede elektroniske anmodning, og dette er godkendt ved den uafhængige kontrol. [Ændring 219]

Artikel 22o

Adgang til VIS med henblik på identifikation af personer under særlige omstændigheder

Uanset artikel 22n, stk. 1, har udpegede myndigheder ikke pligt til at opfylde de betingelser, der er omhandlet i dette stykke, for at få adgang til VIS med henblik på identifikation af personer, navnlig børn, som har været forsvundet, har været bortført eller er udpeget som ofre for menneskehandel, og for hvem der er rimelig alvorlig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til deres identifikation og/eller bidrage til at efterforske specifikke tilfælde af menneskehandel. Under sådanne omstændigheder kan de udpegede myndigheder søge i VIS uden de pågældendes fingeraftryk. [Ændring 220]

Såfremt de pågældendes fingeraftryk ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, skal søgningen foretages med de oplysninger, som er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra a) og b), eller i artikel 22c, stk. 2, litra a) og b). [Ændring 221]

Søgning i VIS giver i tilfælde af hit adgang til alle data opført i artikel 9, 22c eller 22d samt til oplysninger opført i artikel 8, stk. 3 og 4, eller artikel 22a, stk. 3. [Ændring 222]

Artikel 22p

Procedure og betingelser for Europols adgang til VIS-oplysninger

1.  Europol skal have adgang til at søge i VIS, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

   a) søgningen er nødvendig med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes indsats for at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, der er omfattet af Europols mandat, og står i et rimeligt forhold til formålet
   b) søgningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til formålet i en bestemt sag
   c) der er rimelig grund til at antage, at søgningen i VIS-oplysningerne vil kunne bidrage væsentligt til at forebygge, opdage eller efterforske nogen af de pågældende strafbare handlinger, navnlig når der er en begrundet mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden eller offeret for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling falder ind under en kategori, der er omfattet af denne forordning
   d) hvis en forespørgsel til det fælles identitetsregister er sendt i henhold til artikel 22 i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)], viser det modtagne svar som omhandlet i stk. 3 i [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], at der er lagret oplysninger i VIS.

2.  Betingelserne i artikel 22n, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

3.  Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i VIS, til Europols centrale adgangspunkt, jf. artikel 22k 22l, stk. 3 2. Efter modtagelse af en anmodning om adgang kontrollerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang ifølge stk. 1 og 2 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det behørigt bemyndigede personale i det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningerne. De VIS-oplysninger, der opnås adgang til, sendes til de i artikel 22l, stk. 1, nævnte operative enheder på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare. [Ændring 223]

4.  Behandlingen af oplysninger, som Europol har modtaget ved søgning i VIS-oplysninger, forudsætter tilladelse fra oprindelsesmedlemsstaten. Denne tilladelse indhentes via Europols nationale enhed i den pågældende medlemsstat.

Artikel 22q

Logning og dokumentation

1.  Hver medlemsstat og Europol sikrer, at alle databehandlinger som følge af anmodninger om adgang til VIS-oplysninger i overensstemmelse med kapitel IIIc logges IIIb registreres eller dokumenteres med henblik på at kontrollere overvåge grundlaget for den pågældende anmodning, overvåge lovligheden af databehandlingen og dataenes integritet og sikkerhed samt egenkontrol den eventuelle indvirkning på grundlæggende rettigheder og egenkontrol.

De registrerede oplysninger eller dokumenter beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes to år efter oprettelsen, medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt. [Ændring 224]

2.  Loggen eller dokumentationen skal i alle tilfælde vise:

   a) det nøjagtige formål med en anmodning om adgang til VIS-oplysninger, herunder den pågældende terrorhandling eller de pågældende andre alvorlige strafbare handlinger, og hvad angår Europol, det nøjagtige formål med en anmodning om adgang
   b) henvisningen til den nationale fil
   c) dato og nøjagtigt tidspunkt for det centrale adgangspunkts anmodning om adgang til det centrale VIS-system
   d) navnet på den myndighed, der har anmodet om adgang med henblik på søgning
   e) i givet fald den afgørelse, der er truffet om efterfølgende kontrol
   f) de oplysninger, der er anvendt til søgning
   g) i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794 eller, hvor det er relevant, forordning (EU) 2018/1725 den unikke brugerreference for den embedsmand, der har foretaget søgningen, og den embedsmand, der har givet ordre til søgningen. [Ændring 225]

3.  Logge og dokumentation må kun anvendes til at overvåge lovligheden af databehandling, til at overvåge indvirkninger på de grundlæggende rettigheder og for at sikre dataintegritet og -sikkerhed. Kun logge, der ikke indeholder personoplysninger, må anvendes til den overvågning og evaluering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 50. Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og som er ansvarlig for at kontrollere anmodningers grundlag og kontrollere lovligheden af databehandlingen samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal på anmodning have adgang til disse logge med henblik på at kunne udføre sine opgaver. [Ændring 226]

Artikel 22r

Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft

1.  Adgang til søgning i VIS for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft, finder sted, når følgende betingelser er opfyldt:

   a) adgangen er inden for rammerne af deres beføjelser
   b) adgangen er underlagt de betingelser, som er fastsat i artikel 22n, stk. 1
   c) adgangen sker på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning til en udpeget myndighed i en medlemsstat, som denne forordning finder anvendelse på den pågældende myndighed anmoder herefter de(t) nationale centrale adgangspunkt(er) om at søge i VIS.

2.  En medlemsstat, som endnu ikke har sat denne forordning i kraft, stiller sine visumoplysninger til rådighed for de medlemsstater, som denne forordning finder anvendelse på, på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning under overholdelse af betingelserne i artikel 22n, stk. 1.

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1)."

Artikel 22ra

Beskyttelse af personoplysninger, hvortil der er givet adgang i overensstemmelse med kapitel IIIb

1.  Hver medlemsstat sikrer, at de nationale love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2016/680, også finder anvendelse på dens nationale myndigheders adgang til VIS i henhold til dette kapitel, herunder i forbindelse med rettighederne for de personer, hvis oplysninger der således gives adgang til.

2.  Den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, fører tilsyn med lovligheden af medlemsstaternes adgang til personoplysninger i overensstemmelse med dette kapitel, herunder deres fremsendelse til og fra VIS. Nærværende forordnings artikel 41, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

3.  Europols behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 og overvåges af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

4.  Personoplysninger, der i overensstemmelse med dette kapitel gives adgang til i VIS, må kun behandles med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning i den konkrete sag, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om oplysningerne.

5.  eu-LISA, de udpegede myndigheder, de centrale adgangspunkter og Europol fører logfiler som omhandlet i artikel 22q over søgninger med henblik på at sætte den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2016/680, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i stand til at føre tilsyn med, om databehandlingen overholder EU-databeskyttelsesregler og nationale databeskyttelsesregler. Med undtagelse af oplysninger, der opbevares til dette formål, skal personoplysninger og registreringer af søgninger slettes fra alle nationale databaser og Europol-databaser efter 30 dage, medmindre de pågældende oplysninger og registreringer er nødvendige i forbindelse med den konkrete igangværende strafferetlige efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om dem." [Ændring 227]

"

Artikel 2

Ændring Ophævelse af beslutning 2004/512/EF [Ændring 228]

Artikel 1, stk. 2, i Beslutning 2004/512/EF affattes således: ophæves. Henvisninger til denne beslutning gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2."

"2. Visuminformationssystemet baseres på en centraliseret arkitektur og skal bestå af:

   a) det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning 2018/XX om interoperabilitet]
   b) et centralt informationssystem, i det følgende benævnt "det centrale visuminformationssystem" (VIS)
   c) en grænseflade i hver medlemsstat, i det følgende benævnt "den nationale grænseflade" (NI-VIS), der skal fungere som bindeled til den relevante centrale nationale myndighed i de enkelte medlemsstater, eller en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske specifikationer, der er ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af det centrale system til de nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne
   d) en kommunikationsinfrastruktur mellem VIS og de nationale grænseflader
   e) en sikker kommunikationskanal mellem VIS og ind- og udrejsesystemets centrale system
   f) en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale VIS-system og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning 2017/XX om interoperabilitet], den fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i forordning 2017/XX om interoperabilitet], det fælles identitetsregister oprettet ved [artikel 17 i forordning 2017/XX om interoperabilitet] og multiidentitetsdetektoren oprettet ved [artikel 25 i forordning 2017/XX om interoperabilitet]
   g) en mekanisme til høring om ansøgninger og udveksling af oplysninger mellem centrale visummyndigheder ("VIS Mail")
   h) en gateway-facilitet for transportvirksomheder
   i) en sikker webtjeneste, der muliggør kommunikation mellem VIS på den ene side og gateway-faciliteten for transportvirksomheder og de internationale systemer (Interpols systemer/databaser) på den anden side
   j) et register med oplysninger til brug for rapportering og statistik.

Det centrale system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gateway-faciliteten for transportvirksomheder og kommunikationsinfrastrukturen i VIS deler og genanvender så meget som teknisk muligt af hardware- og softwarekomponenterne i henholdsvis ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, ETIAS-systemets gateway-facilitet for transportvirksomheder og ind- og udrejsesystemets webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur." [Ændring 229]

"

Artikel 3

Ændring af forordning (EF) nr. 810/2009

I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 10, stk. 3, litra c), affattes således:"

"c) fremlægger et fotografi i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1683/95, eller, tillader, at der tages et ansigtsbillede på stedet, efter første ansøgning og efterfølgende mindst hver 59. måned derefter, i overensstemmelse med kravene i artikel 13 i nærværende forordning" [Ændring 230]

"

2)  I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2, første led, affattes således:"

"- et fotografi ansigtsbillede, som tages på stedet og indsamles digitalt på ansøgningstidspunktet" [Ændring 231]

"

b)  I stk. 3 affattes første afsnit således:"

"Når fingeraftryk og et fotografi taget på stedet af tilstrækkelig kvalitet er blevet indsamlet fra ansøgeren i forbindelse med en tidligere ansøgning, for første gang indlæses i VIS mindre end 59 måneder før datoen for den nye ansøgning, kopieres de over i den senere ansøgning." [Ændring 232 - vedrører ikke den danske tekst]

"

c)  Stk. 7, litra a), affattes således:"

"a) børn under seks år og personer over 70 år [Ændring 253]

"

d)  Stk. 8 udgår.

3)  I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2 affattes således:"

"2. I forbindelse med hver enkelt visumansøgning benyttes VIS i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, og artikel 15 og 9a i forordning (EF) nr. 767/2008. Medlemsstaterne sikrer, at alle søgekriterierne i henhold til disse artikler anvendes fuldt ud, med henblik på at undgå afvisninger på forkert grundlag og falske identificeringer.

"

b)  Følgende indsættes som stk. 3a og 3b:"

"3a. Med henblik at vurdere de indrejsebetingelser, der er omhandlet i stk. 3, tager konsulatet hensyn til resultaterne af kontrollerne i henhold til artikel 9c i forordning (EF) nr. 767/2008 af følgende databaser:

   a) SIS og SLTD for at kontrollere, om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der blev rapporteret bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort, og om det rejsedokument, der anvendes til ansøgningen, svarer til et rejsedokument, der er registreret i en fil i Interpols TDAWN-database [Ændring 233]
   b) det centrale ETIAS-system for at kontrollere, om ansøgeren svarer til en ansøgning om en rejsetilladelse, der er givet afslag på, eller en rejsetilladelse, der er inddraget eller annulleret
   c) VIS for at kontrollere, om oplysningerne i ansøgningen vedrørende rejsedokumentet svarer til andre ansøgninger om rejsetilladelser med andre identitetsoplysninger, og om ansøgeren har været genstand for en afgørelse om at afvise, inddrage eller annullere et visum til kortvarigt ophold
   d) ind- og udrejsesystemet for at kontrollere, om ansøgeren på det aktuelle tidspunkt er registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, om den pågældende tidligere er blevet registreret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller om ansøgeren tidligere er nægtet indrejse
   e) Eurodac for at kontrollere, om ansøgeren har været genstand for en tilbagetrækning eller afvisning af ansøgningen om international beskyttelse
   f) Europol-data for at kontrollere, om de oplysninger, der er anført i ansøgningen, svarer til de oplysninger, der er registreret i denne database
   g) ECRIS-TCN-systemet for at kontrollere, om ansøgeren svarer til en person, hvis oplysninger er registreret i denne database vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger [Ændring 234]
   h) SIS for at kontrollere, om ansøgeren er omfattet af en indberetning om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering.

Konsulatet skal have adgang til ansøgningsmappen og de(n) tilknyttede ansøgningsmappe(r) og til resultaterne af kontrollerne omhandlet i artikel 9c i forordning (EF) nr. 767/2008.

3b.  Visummyndigheden benytter multiidentitetsdetektoren og det fælles identitetsregister omhandlet i artikel 4, stk. 37, i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)] eller SIS eller begge for at vurdere forskellene i de sammenkædede identiteter og foretager eventuel yderligere verifikation for at træffe en beslutning om status af og farven på linket samt for at træffe afgørelse om udstedelse af eller afslag på visum til den pågældende person.

Som fastsat i artikel 59, stk. 1, i forordning 2018/XX [om interoperabilitet (grænser og visum)] gælder dette stykke kun fra idriftsættelsen af multiidentitetsdetektoren."

"

c)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Konsulatet kontrollerer ved brug af oplysningerne fra ind- og udrejsesystemet, at ansøgeren med det forventede ophold ikke overskrider den maksimale længde af det tilladte ophold på medlemsstaternes område, uanset om der eventuelt er givet tilladelse til ophold i form af et nationalt visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse udstedt af en anden medlemsstat."

"

4)  Som artikel 21 a indsættes følgende:"

"Artikel 21a

Specifikke risikoindikatorer

-1.  De specifikke risikoindikatorer skal være en algoritme, der muliggør profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, ved at sammenligne de data, der er registreret i et ansøgningsdossier, med specifikke risikoindikatorer, der henviser til sikkerhed, ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko. De specifikke risikoindikatorer registreres i VIS. [Ændring 235]

1.  Vurdering Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på en nærmere definition af risikoen for sikkerheden, risikoen for ulovlig indvandring eller høj epidemisk risiko baseresgrundlag af: [Ændring 236]

   a) statistiske data genereret af ind- og udrejsesystemet, der tyder på, at et unormalt stort antal personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, er blevet i området, og nægtelse af indrejse for en specifik gruppe af rejsende med visum
   b) statistiske oplysninger genereret af VIS i henhold til artikel 45a, der tyder på et unormalt stort antal afslag på visumansøgninger som følge af risikoen for irregulær migration, eller for sikkerheden eller folkesundheden i forbindelse med en specifik gruppe af rejsende ansøger [Ændring 237]
   c) statistiske oplysninger genereret af VIS i henhold til artikel 45a og ind- og udrejsesystemet, der tyder på forbindelser mellem oplysninger indsamlet via ansøgningsskemaet og personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller nægtelse af indrejse
   d) oplysninger, der er underbygget af faktuelle og evidensbaserede elementer, fra medlemsstaterne vedrørende specifikke sikkerhedsrisikoindikatorer eller trusler konstateret af den pågældende medlemsstat
   e) oplysninger der er underbygget af faktuelle og evidensbaserede elementer, fra medlemsstaterne vedrørende et unormalt stort antal personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og nægtelse af indrejse for en specifik gruppe af rejsende til den pågældende medlemsstat
   f) oplysninger fra medlemsstaterne vedrørende specifikke høje epidemiske risici samt oplysninger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om epidemiologisk overvågning og risikovurderinger og sygdomsudbrud rapporteret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der nærmere angiver de risici, der er omhandlet i stk. 1. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2. [Ændring 238]

3.  På grundlag af de specifikke risici, der fastsættes i henhold til denne forordning og den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2 1, fastsættes specifikke risikoindikatorer bestående af en kombination af oplysninger, herunder en eller flere af følgende: [Ændring 239]

   a) aldersgruppe, køn, nuværende nationalitet
   b) bopælsland eller -by
   c) bestemmelsesmedlemsstat(er)
   d) medlemsstat, hvor første indrejse sker
   e) rejsens formål
   f) nuværende beskæftigelse.

4.  De specifikke risikoindikatorer skal være målrettede og forholdsmæssige. De må under ingen omstændigheder alene være baseret på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger, der afslører en persons race, farve, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fødsel, handicap eller seksuel orientering.

5.  De specifikke risikoindikatorer vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2.

6.  De specifikke risikoindikatorer anvendes af visummyndighederne, når de vurderer, om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig indvandring, en risiko for medlemsstaternes sikkerhed eller en høj epidemisk risiko i henhold til artikel 21, stk. 1. [Ændring 240]

7.  De specifikke risici og de specifikke risikoindikatorer revideres regelmæssigt af Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder." [Ændring 241]

"

4a)  Artikel 39 affattes således:"

"Artikel 39

Personalets adfærd og overholdelse af grundlæggende rettigheder

1.  Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt. Konsulære medarbejdere skal udvise fuld respekt for den menneskelige værdighed, når de udfører deres hverv.

2.  Konsulære medarbejdere respekterer de grundlæggende rettigheder fuldt ud og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når de udfører deres hverv. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med foranstaltningerne.

3.  Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer af nogen grunde, såsom køn, race eller etnisk oprindelse, farve, social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Hensynet til barnets tarv kommer i første række." [Ændring 242]

"

4b)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 39a

Grundlæggende rettigheder

Ved anvendelsen af denne forordning handler medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med relevant EU-ret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, relevante dele af folkeretten, herunder konventionen om flygtninges retsstilling udfærdiget i Genève den 28. juli 1951, forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement, og de grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten vedtages afgørelser, der træffes i henhold til denne forordning, på et individuelt grundlag. Hensynet til barnets tarv kommer i første række." [Ændring 243]

"

5)  Artikel 46 affattes således:"

"Artikel 46

Udarbejdelse af statistik

Kommissionen udarbejder senest den 1. marts hvert år følgende årlige statistikker over visa for hvert konsulat og grænseovergangssted, hvor de enkelte medlemsstater behandler visumansøgninger:

   a) antal lufthavnstransitvisa, der er ansøgt om, udstedt og givet afslag på
   b) antal ensartede visa til enkelt indrejse og visa til flere indrejser, der er ansøgt om, udstedt (opdelt efter gyldighedsperiode: et, to, tre, fire og fem år) og givet afslag på
   c) antal udstedte visa med begrænset territorial gyldighed.

Disse statistikker udarbejdes på grundlag af rapporter, der er genereret af det centrale VIS-register i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 767/2008."

"

5a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 51a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 21a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 244]

"

6)  I artikel 57 udgår stk. 3 og 4.

Artikel 4

Ændring af forordning (EU) 2017/2226

I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:

1)  Følgende afsnit tilføjes i artikel 9, stk. 2:"

"Ind- og udrejsesystemet omfatter funktionaliteten til central forvaltning af denne liste. De nærmere regler for forvaltningen af denne funktionalitet fastlægges ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 68, stk. 2."

"

2)  Artikel 13, stk. 3, affattes således:"

"3. Med henblik på at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen skal transportvirksomheder bruge webtjenesten til at kontrollere, om et visum til kortvarigt ophold er gyldigt, herunder om det antal indrejser, der er tilladt ifølge visummet, allerede er blevet brugt, eller om indehaveren har nået den maksimale varighed af det tilladte ophold, eller om visummet er gyldigt til området for rejsens bestemmelseshavn. Transportvirksomheder angiver de oplysninger, der er opført i denne forordnings artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c). På grundlag heraf giver webtjenesten transportvirksomheder et OK/NOT OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger i overensstemmelse med gældende ret. Transportvirksomheder indfører en autentifikationsordning for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til webtjenesten. Det er ikke muligt at anse OK/NOT OK-svaret som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399. I tilfælde, hvor passagerer ikke får lov til at gå om bord på grund af en søgning i VIS, giver transportvirksomhederne passagererne disse oplysninger og midlerne til at udøve deres ret til at få adgang til eller berigtigelse og sletning af personoplysninger, der er lagret i VIS." [Ændring 245]

"

2a)  Artikel 14, stk. 3, affattes således:"

"3. Hvor det er nødvendigt at registrere eller ajourføre oplysningerne i ind- og udrejseregistreringen for en visumindehaver, kan grænsemyndighederne fra VIS hente og til ind- og udrejsesystemet importere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d) og artikel 16, stk. 2, litra c)-f), i denne forordning i overensstemmelse med artikel 8 i denne forordning og artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008. [Ændring 246]

"

2b)  I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Hvor det er nødvendigt at oprette en individuel sagsmappe eller ajourføre det ansigtsbillede, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra b), skal ansigtsbilledet tages på stedet." [Ændring 247]

"

b)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Det ansigtsbillede, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), hentes fra VIS og importeres til ind- og udrejsesystemet." [Ændring 248]

"

c)  Stk. 5 udgår. [Ændring 249]

3)  I artikel 35, stk. 4, udgår udtrykket "gennem VIS' infrastruktur".

Artikel 5

Ændringer af forordning (EU) 2016/399

I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 8, stk. 3, tilføjes følgende som litra ba):"

"ba) hvis tredjelandsstatsborgeren er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, skal den indgående indrejsekontrol også omfatte verifikation af identiteten af indehaveren af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen og ægtheden af visummet til længerevarende ophold eller opholdstilladelsen ved at søge i visuminformationssystemet (VIS) i overensstemmelse med artikel 22g i forordning (EF) nr. 767/2008

såfremt kontrol af dokumentindehaveren eller af dokumenter i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 22g, alt efter tilfældet, mislykkes, eller der er tvivl om indehaverens identitet, dokumentets og/eller rejsedokumentets ægthed, foretager de pågældende kompetente myndigheders behørigt bemyndigede medarbejdere en kontrol af dokumentchippen."

"

2)  I artikel 8, stk. 3, udgår litra c)-f).

Artikel 7

Ændring af forordning (EU) XXX om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) [forordningen om interoperabilitet]

I forordning (EU) XXX om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) [forordningen om interoperabilitet] foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 13, stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) de data, der er omhandlet i artikel 9, nr. 6), artikel 22c, stk. 2, litra f) og g), og artikel 22d, litra f) og g), i forordning (EF) nr. 767/2008"

"

2)  Artikel 18, stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) de data, der er omhandlet i artikel 9, nr. 4), litra a) -cc), b) og c), artikel 9, nr. 5) og 6), artikel 22c, stk. litra a)-cc), litra f) og g), artikel 22d, litra a), b), c), f) og g), i forordning (EF) nr. 767/2008" [Ændring 250]

"

3)  Artikel 26, stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 767/2008, i forbindelse med udarbejdelse eller ajourføring af et ansøgningsdossier eller et individuelt dossier i VIS i overensstemmelse med artikel 8 eller artikel 22a i forordning (EF) nr. 767/2008"

"

4)  I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) der oprettes en individuel fil, eller denne ajourføres i VIS, jf. artikel 8 eller artikel 22a i forordning (EF) nr. 767/2008"

"

b)  Stk. 3, litra b), affattes således:"

"b) efternavn (familienavn), fornavn(e), (døbenavn(e)), fødselsdato, køn og nationalitet(er) som omhandlet i artikel 9, nr. 4, litra a), artikel 22, stk. 2, litra a), og artikel 22d, litra a), i forordning (EF) nr. 767/2008"

"

5)  Artikel 29, stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 767/2008 for hit, der fremkom i forbindelse med oprettelse eller ajourføring af et ansøgningsdossier eller et individuelt dossier i VIS i overensstemmelse med artikel 8 eller artikel 22a i forordning (EF) nr. 767/2008".

"

Artikel 8

Ophævelse af afgørelse 2008/633/RIA

Afgørelse 2008/633/RIA ophæves. Henvisninger til afgørelse 2008/633/RIA gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 767/2008 og læses efter sammenligningstabellen i bilag 2.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den … [to år efter ikrafttrædelsesdatoen] med undtagelse af bestemmelserne om gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, jf. artikel 1, nr. 6), 7), 26), 27), 33) og 35), artikel 3, nr. 4), og artikel 4, nr. 1), der finder anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Senest den ... [et år efter denne forordnings ikrafttræden] fremsender Kommissionen en rapport om status for forberedelsen af den fulde gennemførelse af denne forordning til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal også indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på de samlede omkostninger. [Ændring 251]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG 2

Sammenligningstabel

Rådets afgørelse 2008/633/RIA

Forordning (EF) nr. 767/2008

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

Artikel 2

Definitioner

Artikel 4

Definitioner

Artikel 3

Udpegede myndigheder og centrale adgangspunkter

Artikel 22k

Medlemsstaternes udpegede myndigheder

Artikel 22l

Europol

Artikel 4

Procedure for adgang til VIS

Artikel 22m

Procedure for adgang til VIS med henblik på retshåndhævelse

Artikel 5

Betingelser for adgang til VIS-data for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne

Artikel 22n

Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne

Artikel 6

Betingelser for adgang til VIS-data for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor forordning (EF) nr. 767/2008 endnu ikke er trådt i kraft

Artikel 22r

Betingelser for adgang til VIS-oplysninger for de udpegede myndigheder i en medlemsstat, hvor denne forordning endnu ikke er trådt i kraft

Artikel 7

Betingelser for Europols adgang til VIS-data

Artikel 22p

Procedure og betingelser for Europols adgang til VIS-oplysninger

Artikel 8

Beskyttelse af personoplysninger

Kapitel VI

Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse

Artikel 9

Datasikkerhed

Artikel 32

Datasikkerhed

Artikel 10

Erstatningsansvar

Artikel 33

Erstatningsansvar

Artikel 11

Egenkontrol

Artikel 35

Egenkontrol

Artikel 12

Sanktioner

Artikel 36

Sanktioner

Artikel 13

Opbevaring af VIS-oplysninger i nationale registre

Artikel 30

Opbevaring af VIS-oplysninger i nationale registre

Artikel 14

Ret til indsigt, rettelse og sletning

Artikel 38

Ret til indsigt i samt berigtigelse og sletning af oplysninger

Artikel 15

Omkostninger

Ikke relevant

Artikel 16

Registre

Artikel 22q

Logning og dokumentation

Artikel 17

Overvågning og evaluering

Artikel 50

Kontrol og evaluering

(1)EUT C […] af […], s. […].
(2)EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4)Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(7)Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129).
(8) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/636/EU af 21. september 2011 om fastsættelse af den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) skal idriftsættes i den første region (EUT L 249 af 27.9.2011, s. 18).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(10)COM(2016)0205.
(11) ''Integrated Border Management (IBM) – Feasibility Study to include in a repository documents for Long-Stay visas, Residence and Local Border Traffic Permits'' (2017).
(12) ''Legal analysis on the necessity and proportionality of extending the scope of the Visa Information System (VIS) to include data on long stay visas and residence documents'' (2018).
(13)Køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring, herunder interoperabilitetsløsninger på området retlige og indre anliggender (9368/1/16 REV 1).
(14)Rådets konklusioner om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer (10151/17).
(15)''Integrated Border Management (IBM) – Feasibility Study to include in a repository documents for Long-Stay visas, Residence and Local Border Traffic Permits'' (2017).
(16)''Legal analysis on the necessity and proportionality of extending the scope of the Visa Information System (VIS) to include data on long stay visas and residence documents'' (2018).
(17)COM(2017)0558.
(18)COM(2018)0251.
(19)Fingerprint Recognition for Children (2013 – EUR 26193).
(20)"Automatic fingerprint recognition: from children to elderly" (2018 – JRC).
(21)''Feasibility and implications of lowering the fingerprinting age for children and on storing a scanned copy of the visa applicant's travel document in the Visa Information System (VIS)'' (2018).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(23) Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(25)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… [titel] (EUT L … af …, s. ...).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (EU) 2018/1725 af 18. december 2000 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(31)Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(32)Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(33)EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(34)Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(35)EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(36)Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(37)Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
(38)EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(39)Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(40)Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
(41)Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39).


Asyl- og Migrationsfond ***I
PDF 445kWORD 139k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Asyl- og Migrationsfonden (COM(2018)0471 – C8-0271/2018 – 2018/0248(COD))
P8_TA(2019)0175A8-0106/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0471),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0271/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A8-0106/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om Asyl-, Migrations- og Migrationsfonden Integrationsfonden [Ændring 1]

P8_TC1-COD(2018)0248


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4, og artikel 80, [Ændring 2]

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  På baggrund af de skiftende udfordringer på migrationsområdet, der gør det nødvendigt at støtte stærke modtagelses-, asyl-, integrations- og migrationssystemer i medlemsstaterne for i solidaritet at forebygge pressede situationer og håndtere dem på hensigtsmæssig vis og erstatte irregulære og usikre indrejser med lovlige og sikre migrationsveje er det vigtigt at investere i effektive effektiv og koordineret migrationsstyring i Unionen for at nå Unionens mål om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [Ændring 3]

(2)  Betydningen af, at Unionen og medlemsstaterne anvender en koordineret tilgang, afspejles i den europæiske dagsorden for migration fra maj 2015, hvori det understreges, at der er behov for en sammenhængende og klar fælles politik for at genskabe tilliden til Unionens evne til at forene indsatsen på europæisk og nationalt plan med henblik på at håndtere migration og arbejde sammen på effektiv vis i overensstemmelse med principperne princippet om solidaritet og fair ansvarsdeling ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne som fastsat i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og blev bekræftet i midtvejsevalueringen heraf i september 2017 og statusrapporterne fra marts og maj 2018. [Ændring 4]

(3)  Det Europæiske Råd bekræftede i sine konklusioner af 19. oktober 2017 på ny behovet for en omfattende, pragmatisk og resolut tilgang til migrationsstyring, der tager sigte på at genoprette kontrollen ved de ydre grænser og mindske antallet af ulovligt indrejsende og antallet af dødsfald til søs, og som bør baseres på en fleksibel og koordineret brug af alle Unionens og medlemsstaternes disponible instrumenter. Det Europæiske Råd opfordrede endvidere til at sikre betydeligt flere tilbagesendelser gennem en indsats på både EU-plan og medlemsstatsplan i form af for eksempel effektive tilbagetagelsesaftaler og -ordninger. Det Europæiske Råd opfordrede desuden til, at der udarbejdes og gennemføres programmer for frivillig genbosætning. [Ændring 5]

(4)  For at støtte indsatsen for at sikre en omfattende strategi for migrationsstyring, der er baseret på gensidig tillid, solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne med det formål at sikre en fælles bæredygtig EU-politik på asyl- og immigrationsområdet, bør medlemsstaterne støttes med passende finansielle midler fra Asyl-, Migrations- og Migrationsfonden Integrationsfonden (i det følgende benævnt "fonden"). [Ændring 6]

(4a)   Fonden bør fuldt ud respektere menneskerettighederne og være i overensstemmelse med 2030-dagsordenen, princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF og forpligtelserne på internationalt plan i forbindelse med migration og asyl, navnlig den globale aftale om flygtninge og den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration. [Ændring 7]

(4b)   Forvaltning af fonden ud fra et udviklingsperspektiv bør tage højde for de forskellige underliggende årsager til migration såsom konflikter, fattigdom, manglende landbrugskapacitet, uddannelse og ulighed. [Ændring 8]

(5)  Fonden Tiltag, der støttes af fonden, bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, og af Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder, herunder FN-konventionen om barnets rettigheder (CRC) og Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 som suppleret ved protokollen af 31. januar 1967. [Ændring 9]

(5a)  Principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling, som hører til blandt Unionens kerneværdier, bør respekteres og fremmes ved gennemførelsen af fonden. Fonden bør ikke støtte nogen foranstaltninger, der bidrager til nogen form for udskilning eller social udstødelse. [Ændring 10]

(5b)  I forbindelse med gennemførelsen af fonden bør der gives prioritet til tiltag, der tager sigte på situationen for uledsagede mindreårige og mindreårige, som er blevet adskilt fra deres familier, gennem tidlig identifikation og registrering, samt til tiltag, der gennemføres med barnets tarv for øje. [Ændring 11]

(6)  Fonden bør bygge videre på de resultater og investeringer, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Den Europæiske Flygtningefond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, der blev oprettet ved Rådets beslutning nr. 2007/435/EF, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF, og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014. Den bør samtidig tage højde for alle relevante nye forhold.

(7)  Fonden bør støtte solidaritet mellem medlemsstaterne og en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene, blandt andet ved at fremme fælles foranstaltninger på asylområdet, herunder medlemsstaternes bestræbelser for at modtage personer med behov for international beskyttelse gennem genbosætning og indrejse af humanitære årsager og overførsel af ansøgere om eller personer, der har fået international beskyttelse, mellem medlemsstaterne, forbedre beskyttelsen af sårbare asylansøgere, såsom børn, støtte integrationsstrategier og en mere effektiv politik for lovlig migration for derved og skabe sikre og lovlige veje ind i Unionen, hvilket også bør bidrage til at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt og fremtiden for dens samfundsmæssige model og mindske incitamenterne til irregulær migration ved hjælp af en bæredygtig tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitik. Som et instrument i den interne EU-politik og det eneste finansieringsinstrument for asyl og migration på EU-plan bør fonden primært støtte foranstaltninger vedrørende asyl og migration i Unionen. Fonden bør imidlertid inden for fastlagte grænser og på betingelse af passende sikkerhedsforanstaltninger støtte en styrkelse af samarbejdet med tredjelande og forvaltningen af strømmene af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, sikre oprette lovlige migrationsveje og bekæmpe irregulær migration og menneskesmugler- og menneskehandlernetværk og sikre bæredygtigheden af sikre og værdige tilbagesendelser til tredjelande og en effektiv tilbagetagelse reintegration i tredjelande. [Ændring 12]

(8)  Migrationskrisen viste og det stigende antal dødsfald i Middelhavet i de seneste år har vist, at der er behov for at reformere det fælles europæiske asylsystem for at sikre effektive asylprocedurer, der skal forhindre sekundære bevægelser og sikre ensartede og passende modtagelsesforhold og indføre såvel et mere fair og effektivt system til at fastlægge medlemsstaternes ansvar for ansøgere om international beskyttelse, ensartede standarder for at give international beskyttelse og passende rettigheder og ydelser til personer, der har fået international beskyttelse som en ramme for medlemsstaternes indsats for så vidt angår genbosætning og indrejse af humanitære årsager med henblik på at øge det samlede antal tilgængelige genbosætningspladser på globalt plan. Samtidig var er der behov for en reform for at indføre et mere fair og mere effektivt system til at fastslå medlemsstaternes ansvar over sikre, at der er tilgængelige effektive og rettighedsbaserede asylprocedurer, og for at tilvejebringe ensartede og passende modtagelsesforhold for ansøgere om international beskyttelse samt en EU-ramme for medlemsstaterne genbosætningsbestræbelser, ensartede standarder for tildeling af international beskyttelse og passende rettigheder og ydelser til personer med international beskyttelse samt effektive og virkningsfulde tilbagesendelsesprocedurer for irregulære migranter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der via fonden ydes øget støtte til medlemsstaternes bestræbelser på fuldt ud og ordentligt at gennemføre det reformerede fælles europæiske asylsystem. [Ændring 13]

(9)  Fonden bør også supplere og styrke de aktiviteter, som Den Det Europæiske Unions Agentur for Asyl, der blev oprettet ved forordning (EU) .../... [forordningen om asylagenturet](4), Asylstøttekontor gennemfører, med henblik på at lette og forbedre det fælles europæiske asylsystems funktion ved at koordinere og styrke det praktiske samarbejde og koordinere informationsudvekslingen om asyl, navnlig vedrørende god praksis mellem medlemsstaterne, fremme EU-retten og operationelle standarder for asyl for derved at sikre en højere grad af ensartethed folkeretten og gennem relevant vejledning, herunder operationelle standarder, bidrage til en ensartet gennemførelse af EU-retten om asyl på grundlag af høje beskyttelsesstandarder, hvad angår procedurerne for international beskyttelse, modtagelsesforhold og vurderingen af behovene for beskyttelse i hele Unionen, muliggøre en bæredygtig og fair fordeling af ansøgningerne om international beskyttelse, sikre en ensartet vurdering af ansøgningerne om international beskyttelse i hele Unionen, støtte medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser og yde operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne til forvaltningen af deres asyl- og modtagelsessystemer, navnlig de medlemsstater, hvis systemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres. [Ændring 14]

(9a)  Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i betragtning af deres forpligtelser i henhold til eksisterende EU-ret. [Ændring 15]

(10)  Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser for at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til Unionen og medlemsstaterne ved gennemførelsen af eksisterende EU-ret og sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU(5) (direktivet om modtagelsesforhold), direktiv 2013/32/EU(6) (direktivet om asylprocedurer), direktiv 2011/95/EU(7) (kvalifikationsdirektivet) og direktiv 2008/115/EF(8) (tilbagesendelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013(9) (Dublinforordningen). [Ændring 16]

(11)  Partnerskaber og samarbejde med tredjelande for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af strømmene af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, er en vigtig del af Unionens asylpolitik. Med henblik på at erstatte farlige og irregulære indrejser med lovlige og sikre veje til medlemsstaternes område for tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse, udtrykke solidaritet med lande i regioner, hvortil eller inden for hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, og for at lette presset på disse lande, bidrage til at nå de politiske målsætninger for Unionens migrationspolitik ved at øge Unionens muligheder for at udøve indflydelse på tredjelande og effektivt bidrage til globale genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale fora og med tredjelande bør fonden skabe finansielle incitamenter til at gennemføre Unionens ramme for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager]. [Ændring 17]

(11a)  Fonden bør støtte medlemsstaternes bestræbelser på at yde international beskyttelse og finde en varig løsning på deres område for flygtninge og fordrevne personer, der er udpeget som berettigede til genbosætning eller falder ind under nationale ordninger for indrejse af humanitære årsager, hvilke bør tage hensyn til UNHCR's forventede globale genbosætningsbehov. For at bidrage på en ambitiøs og effektiv måde bør fonden yde målrettet bistand i form af finansielle incitamenter for hver person, der har fået indrejse eller er blevet genbosat. [Ændring 18]

(12)  I lyset af de store migrationsstrømme til Unionen de senere år og betydningen af at sikre samhørigheden i vores samfund er det vigtigt at støtte medlemsstaternes politikker for tidlig integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, herunder på de prioriterede områder i handlingsplanen for integration af tredjelandsstatsborgere, som Kommissionen vedtog i 2016. [Ændring 19]

(13)  For at øge effektiviteten, opnå den højeste merværdi på EU-plan og sikre sammenhæng i Unionens reaktion for at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere bør de foranstaltninger, der finansieres via fonden, være specifikke og supplere de foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) Unionens strukturfonde. De foranstaltninger, der finansieres via denne fond, bør støtte foranstaltninger, der er skræddersyet til tredjelandsstatsborgeres behov, og som generelt gennemføres på et tidligt tidspunkt af integrationen, og generelle foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes kapacitet på integrationsområdet, mens suppleret med interventioner med langfristede virkninger bør til fremme af den sociale og økonomiske inklusion af tredjelandsstatsborgere, der finansieres inden for rammerne af EFRU og ESF+ strukturfondene. [Ændring 20]

(13a)   Integrationsforanstaltningerne bør også omfatte personer, der nyder godt af international beskyttelse, for at sikre en samlet tilgang til integration under hensyntagen til denne målgruppes særlige karakteristika. Hvor integrationsforanstaltningerne kombineres med modtagelse, bør foranstaltningerne, hvor det er hensigtsmæssigt, også kunne omfatte asylansøgere. [Ændring 21]

(14)  Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af fonden, samarbejder og opretter koordineringsmekanismer sammen med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af ESF+ og EFRU strukturfondene, og når det er nødvendigt, med deres forvaltningsmyndigheder og forvaltningsmyndighederne for andre EU-fonde, der bidrager til integrationen af tredjelandsstatsborgere. Kommissionen bør ved hjælp af disse koordineringsmekanismer vurdere sammenhængen og komplementariteten mellem fondene, og i hvilket omfang de foranstaltninger, der gennemføres via de enkelte fonde, bidrager til integrationen af tredjelandsstatsborgere. [Ændring 22]

(15)  Gennemførelsen af fonden på dette område bør ske i overensstemmelse med Unionens fælles grundlæggende principper for integration som fastlagt i det fælles program for integration.

(16)  Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i deres nationale programmer at medtage tredjelandsstatsborgeres nærmeste pårørende og således støtte familiens enhed af hensyn til barnets tarv i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne foranstaltninger effektivt. Ved udtrykket "nærmeste pårørende" bør forstås ægtefæller, partnere og enhver anden, der har direkte familiemæssig tilknytning i nedstigende eller opstigende linje med den tredjelandsstatsborger, som integrationsforanstaltningen er rettet mod, og som ellers ikke ville være omfattet af fondens anvendelsesområde. [Ændring 23]

(17)  I lyset af den afgørende rolle, de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer på integrationsområdet deres repræsentative sammenslutninger spiller på integrationsområdet, og for at lette disse enheders direkte adgang til finansiering på EU-plan bør fonden lette de lokale og regionale myndigheders og civilsamfundsorganisationers gennemførelse af foranstaltninger på integrationsområdet, herunder ved brug hjælp af højere medfinansieringssatser for disse foranstaltninger og anvendelse af en øremærket del af den tematiske facilitet og ved hjælp af højere medfinansieringssatser for disse foranstaltninger, hvor disse lokale og regionale myndigheder har kompetence til at gennemføre integrationsforanstaltninger. [Ændring 24]

(18)  I lyset af de langsigtede økonomiske og befolkningsmæssige udfordringer, Unionen står over for, og migrationens stadig mere globaliserede karakter er det vigtigt at skabe velfungerende kanaler for lovlig migration til Unionen, således at Unionen fortsat er en attraktiv destination for migranter regulær migration i overensstemmelse med medlemsstaternes økonomiske og sociale behov, og velfærdssystemernes bæredygtighed og væksten i Unionens økonomi sikres, samtidig med at vandrende arbejdstagere beskyttes mod at blive udnyttet som arbejdskraft. [Ændring 25]

(19)  Fonden bør støtte medlemsstaterne med udformningen af strategier for organisering af lovlig migration etablering og udvidelse af lovlige migrationsveje og fremme deres kapacitet til at udvikle, gennemføre, overvåge og generelt evaluere alle indvandrings- og integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, herunder med lovligt ophold, navnlig Unionens retlige instrumenter for lovlig migration. Fonden bør også støtte udvekslingen af oplysninger, bedste praksis og samarbejdet mellem forskellige forvaltningsstrukturer og -niveauer og mellem medlemsstaterne. [Ændring 26]

(20)  En effektiv og værdig tilbagesendelsespolitik udgør en integrerende del af Unionens og medlemsstaternes omfattende migrationsstrategi. Fonden bør støtte og fremme medlemsstaternes indsats med henblik på en effektiv gennemførelse og videreudvikling af de fælles standarder for tilbagesendelse, idet der lægges vægt på frivillig tilbagevenden, navnlig de standarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF(10), og af en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser. For så vidt angår bæredygtige tilbagesendelsespolitikker bør der via Fonden bør ligeledes ydes yde støtte til tilknyttede foranstaltninger i tredjelande såsom med henblik på at lette og garantere sikker og værdig tilbagesendelse og tilbagetagelse samt bæredygtig reintegration af tilbagesendte som fastsat i den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration. [Ændring 27]

(21)  Medlemsstaterne bør prioritere frivillig tilbagevenden og sikre effektiv, sikker og værdig tilbagesendelse af irregulære migranter. For at fremme Fonden bør derfor give støtte fortrinsvis til foranstaltninger vedrørende frivillig tilbagevenden. For at fremme dette bør medlemsstaterne overveje incitamenter såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til frivillig tilbagevenden og langsigtet reintegrationsstøtte. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendende personers og myndighedernes interesse, hvad angår omkostningseffektivitet. Barnets tarv bør komme i første række i forbindelse med alle foranstaltninger eller beslutninger vedrørende migrantbørn, herunder tilbagesendelser, under fuld hensyntagen til barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter. [Ændring 28]

(22)  Selv om frivillig tilbagevenden og bør være prioriteret over tvangsmæssig tilbagesendelse, hænger de ikke desto mindre sammen og forstærker indbyrdes hinanden, og medlemsstaterne bør derfor opfordres til at øge komplementariteten mellem de to. Muligheden for udsendelser er et vigtigt element, der bidrager til integritet i systemerne for asyl og lovlig migration. Fonden bør derfor støtte medlemsstaternes foranstaltninger for at lette og gennemføre udsendelser i overensstemmelse med de i EU-retten fastsatte standarder, når det er relevant, og under fuld overholdelse af de tilbagesendtes grundlæggende rettigheder og værdighed. Fonden bør kun støtte tiltag vedrørende tilbagesendelse af børn, hvis en sådan tilbagesendelse er baseret på en positiv vurdering af barnets tarv. [Ændring 29]

(23)  Særlige støtteforanstaltninger for tilbagesendte, med særligt fokus på deres humanitære og beskyttelsesmæssige behov, i medlemsstaterne og i de lande, hvortil de tilbagesendes, kan forbedre betingelserne for tilbagesendelse/tilbagevenden og styrke reintegrationen. Der bør lægges særlig vægt på sårbare grupper. Afgørelser om tilbagesendelse bør baseres på en omfattende og omhyggelig vurdering af situationen i oprindelseslandet, herunder en evaluering af absorptionskapaciteten på lokalt plan. Særlige foranstaltninger og tiltag til støtte for oprindelseslandene, og navnlig sårbare personer, bidrager til at sikre tilbagesendelsernes holdbarhed, sikkerhed og effektivitet. Disse foranstaltninger bør gennemføres med aktiv deltagelse af lokale myndigheder, civilsamfundet og diasporaer. [Ændring 30]

(24)  Formelle tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger indgår som er en integreret og afgørende del af Unionens tilbagesendelsespolitik og et centralt værktøj for en effektiv forvaltning af migrationsstrømme, da de sikrer en hurtig tilbagesendelse af irregulære migranter. Disse aftaler og ordninger er et vigtigt led i dialogen og samarbejdet med de tredjelande, der er de irregulære migranters oprindelses- og transitlande, og fonden bør støtte gennemførelsen heraf i tredjelande bør støttes for at sikre effektive, sikre og værdige tilbagesendelsespolitikker på nationalt plan og EU-plan inden for fastlagte grænser og på betingelse af passende sikkerhedsforanstaltninger. [Ændring 31]

(25)  Ud over støtten til tilbagesendelse af personser som fastsat i denne forordning at støtte integrationen af tredjelandsstatsborgere eller statsløse i medlemsstaterne bør der via fonden også ydes støtte til andre foranstaltninger for at bekæmpe irregulær migration og imødegå incitamenter til ulovlig migration eller til at omgå eksisterende handel med migranter og tilskynde til og lette etableringen af regler for lovlig migration, således at integriteten i medlemsstaternes immigrationssystemer beskyttes af immigrationssystemerne sikres i oprindelseslandene i fuld overensstemmelse med princippet om politikkohærens for bæredygtig udvikling. [Ændring 32]

(26)  Beskæftigelsen af irregulære migranter skaber en pullfaktor for ulovlig migration og underminerer udviklingen af en mobilitetspolitik på arbejdsmarkedet, der bygger på ordninger for lovlig migration, og truer vandrende arbejdstageres rettigheder, så de bliver sårbare over for rettighedskrænkelser og misbrug. Fonden bør derfor støtte medlemsstaterne enten direkte eller indirekte ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF(11), i henhold til hvilket det er forbudt at ansætte tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og som indeholder bestemmelser om en klage- og løngodtgørelsesmekanisme for udnyttede arbejdstagere og om sanktioner for arbejdsgivere, der overtræder dette forbud. [Ændring 33]

(26a)   Medlemsstaterne bør støtte anmodninger fra civilsamfundet og faglige organisationer, såsom vedrørende etableringen af et europæisk netværk af modtagelsesarbejdere af begge køn, med henblik på at forbinde alle arbejdstagere i Europa, der arbejder på migrationsområdet, fremme en værdig velkomst og en tilgang til migration baseret på menneskerettigheder og udveksling af god praksis med hensyn til modtagelse og beskæftigelsesmuligheder for migranter. [Ændring 34]

(27)  Fonden bør derfor støtte medlemsstaterne enten direkte eller indirekte ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU(12), som indeholder bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelse af ofre for menneskehandel. Disse foranstaltninger bør tage hensyn til menneskehandels kønsspecifikke karakter. Ved gennemførelsen af fonden bør medlemsstaterne tage hensyn til, at personer, der er tvunget til at forlade deres sædvanlige hjem som følge af pludselige eller gradvise klimarelaterede forandringer af miljøet, som har negativ indvirkning på deres liv eller levevilkår, er i høj risiko for at blive ofre for menneskehandel. [Ændring 35]

(27a)  Fonden bør navnlig støtte indkredsningen af og de foranstaltninger, der afhjælper behovene hos sårbare asylansøgere – såsom uledsagede mindreårige eller ofre for tortur eller andre alvorlige former for vold – som fastsat i gældende EU-asylret. [Ændring 36]

(27b)  For at opnå en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne mellem fondens mål bør der sikres et minimumsniveau for udgifterne til visse målsætninger, hvad enten de er under direkte, indirekte eller delt forvaltning. [Ændring 37]

(28)  Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der gennemføres på tilbagesendelsesområdet af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624(13), og derved bidrage til en effektiv integreret grænseforvaltning som fastsat i nævnte forordnings artikel 4 uden at stille en ekstra finansieringsstrøm til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, for hvilket budgetmyndigheden fastsætter et årligt budget, som bør sætte det i stand til at udføre alle dets opgaver. [Ændring 38]

(29)  Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng, komplementaritet og effektivitet med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper eller modarbejder hinanden. [Ændring 39]

(30)  Fonden bør prioritere finansiering af foranstaltninger inden for Unionens område. Fonden kan finansiere foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden; disse foranstaltninger bør være begrænsede i finansiel henseende, samtidig med at de bør være tilstrækkelige til at opfylde fondens målsætninger som fastsat i artikel 3 i denne forordning og betinget af passende sikkerhedsforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse og komplementaritet med principperne og de generelle mål for EU's Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via fonden ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres migrationsstyring på områder, der har betydning for Unionens migrationspolitik. og med Unionens internationale forpligtelser. Princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i pkt. 35 i den europæiske konsensus om udvikling bør overholdes. Sammenhængen med de humanitære principper, som er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand, bør sikres i forbindelse med gennemførelsen af krisebistand. [Ændring 40]

(31)  Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bør navnlig bidrage til solidaritet mellem medlemsstaterne på asyl- og migrationsområdet i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF og til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på asyl- og migrationsområdet. [Ændring 41]

(32)  En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne asyl og tilbagesendelse, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører EU-retten om asyl og tilbagesendelse, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen eller evaluerings- og overvågningsmekanismen inden for rammerne af Den Europæiske Unions Agentur for Asyl konstateres mangler på det relevante område.

(33)  Fonden bør afspejle behovet for øget gennemsigtighed, fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne i forbindelse med opfyldelsen af de generelle og specifikke mål i denne forordning. Gennemførelsen af fonden bør styres af principperne om effektivitet og kvalitet i udgifterne. Desuden bør gennemførelsen af fonden være så brugervenlig som muligt. [Ændring 43]

(34)  Denne forordning bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som består af et fast beløb og et beløb, der beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I, som afspejler de forskellige medlemsstaters behov og presset på dem på asyl-, migrations-, integrations- og tilbagesendelsesområdet. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer. [Ændring 44]

(35)  Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage højde for ændringer i migrationsstrømmene og håndtere behovene for at forvalte asyl- og modtagelsessystemerne og integrationen af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold samt, udvikle regulær migration og bekæmpe irregulær migration ved hjælp af en effektiv, rettighedsbaseret og bæredygtig tilbagesendelsespolitik bør medlemsstaterne tildeles et supplerende beløb midtvejs, idet der tages hensyn til udnyttelsesgraderne. Dette beløb bør baseres på de seneste disponible statistiske oplysninger som fastsat i bilag I for at afspejle ændringerne i medlemsstaternes udgangssituation. [Ændring 45]

(36)  For at bidrage til at nå de politiske målsætninger for fonden bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at deres medlemsstaternes programmer omfatter foranstaltninger med henblik på at nå, der bidrager til opfyldelsen af hvert af denne forordnings specifikke målsætningermål. De bør endvidere sikre, at tildelingen af midler til de specifikke mål tjener disse mål på den bedst mulige måde og er baseret på de mest aktuelle behov, at programmerne omfatter et minimumsniveau for udgifter vedrørende disse mål, at fordelingen af ressourcer til målene står i et rimeligt forhold til de udfordringer, man står over for, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II, og at tildelingen af ressourcer mellem målsætningerne målene sikrer, at det de overordnede politiske mål målsætninger kan nås. [Ændring 46]

(37)  Da udfordringerne på migrationsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i migrationsstrømmene. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og Unionens prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger, lokale og regionale myndigheders foranstaltninger, krisebistand og genbosætning samt supplerende støtte til medlemsstaterne, som bidrager til solidaritet og ansvarsdeling, via en tematisk facilitet. [Ændring 47]

(38)  Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende deres del af programbevillingerne til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag.

(38a)  Fonden bør støtte den indsats, som medlemsstaterne yder for at gennemføre gældende EU-asylret fuldt ud og behørigt, herunder at give ansøgere om og personer med international beskyttelse passende modtagelsesforhold, sikre en korrekt fastsættelse af status i overensstemmelse med direktiv 2011/95/EU og anvende retfærdige og effektive asylprocedurer, navnlig når denne indsats er rettet mod uledsagede mindreårige, for hvem omkostningerne er højere. Medlemsstaterne bør derfor modtage et fast beløb for hver uledsaget mindreårig, der indrømmes international beskyttelse, idet dette faste beløb dog ikke bør kumuleres med yderligere finansiering, der ydes i henhold til denne forordning til genbosætning. [Ændring 48]

(39)  En del af de disponible ressourcer under fonden bør kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af særlige foranstaltninger ud over de indledende bevillinger. Disse særlige foranstaltninger bør indkredses på EU-plan og vedrøre foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats, eller foranstaltninger, der er nødvendige for at klare ændringer i forholdene på EU-plan, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater.

(40)  Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til asyl og tilbagesendelse indvandring og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af omkostninger, der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer. [Ændring 49]

(41)  For at supplere gennemførelsen af den politiske målsætning for denne fond på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen, samtidig med at behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til at nå fondens mål på en retfærdig og gennemsigtig måde respekteres. Disse tiltag bør sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af fonden. [Ændring 50]

(42)  For at styrke Unionens kapacitet til straks at reagere på et en uforudset stor eller uforholdsmæssig uforholdsmæssigt stort migrationspres tilstrømning af tredjelandsstatsborgere i en eller flere medlemsstater i form af en stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, hvilket stiller betydelige og hastende krav til deres modtagelsesfaciliteter og faciliteter til brug for frihedsberøvelse, asyl- og migrationsstyringssystemer og -procedurer, og et stort migrationspres på eller på migrationsudfordringer eller betydelige genbosætningsbehov i tredjelande som følge af den politiske udvikling, konflikter eller konflikter naturkatastrofer bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 51]

(43)  Forordningen bør sikre, at Det Europæiske Migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF(14), fortsætter, og at der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med dens målsætninger og opgaverne heri.

(44)  Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan. [Ændring 52]

(45)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele Asyl- og Migrationsfonden, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i [henvisning opdateres efter behov i henhold til den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(15)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(46)  Forordning (EU, Euratom) […] ("finansforordningen") finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(47)  Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) .../2021 [den nye forordning om fælles bestemmelser]. I tilfælde af modstridende bestemmelser har denne forordning forrang frem for forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 53]

(48)  Ved forordning (EU) .../2021 [den nye forordning om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Ud over rammen for fastsættelse af fælles finansielle regler for flere EU-fonde, herunder Asyl-, og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), er det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for AMF for AMIF og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via AMF AMIF. [Ændring 54]

(49)  Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der blandt andet tages hensyn til omkostningerne til kontrol, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(50)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og/eller strafferetlige sanktioner, jf. finansforordningen(16), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(17), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(18), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(19) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(20). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(21). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud og yde enhver form for nødvendig bistand til Unionens institutioner, agenturer og organer med henblik på at beskytte Unionens økonomiske interesser. Resultaterne af undersøgelser af uregelmæssigheder eller svig vedrørende fonden bør gøres tilgængelige for Europa-Parlamentet. [Ændring 55]

(51)  Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og en effektiv EU-finansiering.

(51a)  Hvor der er klare beviser for, at projekternes lovlighed eller finansieringens lovlighed og formelle rigtighed eller projekternes resultater vil blive draget i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen for så vidt angår en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, bør Kommissionen sikre, at der ikke er finansiering til rådighed til disse projekter. [Ændring 56]

(52)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(22) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(53)  I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi(23), som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at der i deres nationale strategier og programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Fonden støtter disse medlemsstater med tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe disse regioner med at styre migrationen på bæredygtig vis og håndtere potentielle pressede situationer.

(53a)   Civilsamfundsorganisationer, lokale og regionale myndigheder og nationale parlamenter i medlemsstaterne og i tredjelande bør høres i forbindelse med programmeringen, gennemførelsen og evalueringen af de programmer, der finansieres gennem fonden. [Ændring 57]

(54)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør denne fond evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Når det er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer, herunder kvalitative og kvantitative indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden bør der fastsættes fælles indikatorer og tilknyttede mål i forbindelse med hvert af fondens specifikke målsætninger. Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse fælles indikatorer og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../2021 [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning. Kommissionen bør kunne fastslå, hvor meget der reelt er brugt af fondens midler i et givet år, for behørigt at kunne opfylde sin tilsynsrolle. Når medlemsstaterne over for Kommissionen aflægger årsregnskab vedrørende deres nationale program, bør de derfor skelne mellem inddrivelser, forfinansieringsbetalinger til endelige støttemodtagere og refusion af faktisk afholdte udgifter. For at lette revisionen og overvågningen af fondens gennemførelse bør Kommissionen i sin årlige gennemførelsesrapport for fonden medtage disse beløb såvel som overvågningsresultater for og gennemførelse af fondens foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan og på EU-plan, herunder specifikke projekter og partnere. Kommissionen bør hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af de godkendte årlige performancerapporter. Rapporter, der i hovedtræk angiver overvågningsresultater for og gennemførelse af fondens foranstaltninger på både medlemsstatsplan og EU-plan, bør gøres offentligt tilgængelige og forelægges Europa-Parlamentet. [Ændring 58]

(55)  For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. De relevante foranstaltninger vil blive indkredset under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. [Ændring 59]

(56)  For at supplere og ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår arbejdsprogrammerne for den tematiske facilitet, listen over foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra instrumentet i bilag III, listen over foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i bilag IV, operationel støtte, der ydes i henhold til bilag VII, og med henblik på at videreudvikle den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og af civilsamfundets organisationer, herunder migrant- og flygtningeorganisationer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. [Ændring 60]

(57)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(24). Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører ordninger for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art.

(58)  Da målet Målene for denne forordning, nemlig at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømme i EU i overensstemmelse med og til gennemførelse, styrkelse og udvikling af den fælles politik for asyl international, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse og af den fælles immigrationspolitik, kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men og kan bedre kan nås på EU-plan, kan EU; Unionen kan derfor vedtage træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse dette mål. [Ændring 61]

(59)  I medfør af artikel 3 i protokollen om [Det Forenede Kongeriges og] Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning].

(60)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(61)  Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... [forordningen om den flerårige finansielle ramme] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning oprettes Asyl-, Migrations- og Migrationsfonden Integrationsfonden ("fonden"). [Ændring 62]

2.  Forordningen fastsætter fondens målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "ansøger om international beskyttelse": en ansøger som defineret i artikel 2, nr. [x], i forordning (EU) .../... [forordningen om asylproceduren](25) litra c), i direktiv 2013/32/EU [Ændring 63]

b)  "person, der har fået med international beskyttelse": som omhandlet i artikel 2, nr. [2], i forordning (EU) .../... [kvalifikationsforordningen](26) litra b), i direktiv 2011/95/EU [Ændring 64]

c)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. (6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

d)  "familiemedlem": enhver tredjelandsstatsborger som defineret i den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

e)  "indrejse af humanitære årsager": "humanitær ordning": indrejse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der er tildelt international beskyttelse eller humanitær status i henhold til national ret, som giver samme rettigheder og forpligtelser som dem, der er omhandlet i artikel [2] i forordning (EU) .../... [EU-rammen for genbosætning [og humanitær opholdstilladelse]](27) 20-32 og artikel 34 i direktiv 2011/95/EU for personer med subsidiær beskyttelsesstatus, på medlemsstaternes område efter en henvisning fra UNHCR eller et andet relevant internationalt organ, når en medlemsstat anmoder herom, fra et tredjeland, som de er blevet fordrevet til [Ændring 65]

f)  "udsendelse": udsendelse som defineret i artikel 3, nr. (5), i direktiv 2008/115/EF

g)  "genbosætning": genbosætning som defineret i artikel [2] i forordning (EU) .../... [EU-rammen for genbosætning [og humanitær opholdstilladelse] indrejse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der er tildelt international beskyttelse, og som har adgang til en varig løsning i overensstemmelse med EU-retten og national ret, fra et tredjeland, som de er blevet fordrevet til, på medlemsstaternes område efter en henvisning fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge ("UNHCR"), når en medlemsstat anmoder herom [Ændring 66]

h)  "tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3, i direktiv 2008/115/EF

i)  "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Henvisning til tredjelandsstatsborgere skal forstås som omfattende statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret

j)  "sårbare personer": enhver person som defineret i den EU-ret, der er relevant for det indsatsområde, der støttes under fonden

ja)  "uledsaget mindreårig": en mindreårig, som ankommer til en medlemsstats område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for vedkommende i medfør af ret eller praksis i den pågældende medlemsstat, så længe vedkommende ikke reelt befinder sig i en sådan voksen persons varetægt; denne definition omfatter også mindreårige, der efterlades alene efter at være rejst ind på en medlemsstats område. [Ændring 67]

Artikel 3

Fondens målsætninger

1.  De politiske målsætninger for fonden skal er at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser gennemførelse, styrkelse og udvikling af alle aspekter af den fælles europæiske asylpolitik i henhold til artikel 78 i TEUF, og den fælles europæiske indvandringspolitik i henhold til artikel 79 i TEUF, i overensstemmelse med princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og under fuld overholdelse af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår i henhold til folkeretten og de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 68]

2.  Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)  at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dens eksterne dimension

b)  at støtte at styrke og udvikle politikker vedrørende lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere på europæisk og nationalt plan i overensstemmelse med medlemsstaternes økonomiske og sociale behov [Ændring 69]

c)  at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande og fremme effektiv social integration og social inklusion af tredjelandsstatsborgere i komplementaritet med andre EU-fonde [Ændring 70]

ca)  at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiv, sikker og værdig tilbagesendelse til samt tilbagetagelse og reintegration i tredjelande [Ændring 71]

cb)  at sikre solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, navnlig over for dem, der er mest berørt af migrationsudfordringerne, herunder gennem praktisk samarbejde [Ændring 72]

3.  Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres via gennemførelse af foranstaltningerne på listen i bilag II.

Artikel 3a

Partnerskab

Inden for rammerne af denne fond omfatter partnerskaber i hvert fald lokale og regionale myndigheder eller deres repræsentative sammenslutninger, relevante internationale organisationer, ikkestatslige organisationer, navnlig flygtninge- og migrantorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer samt økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter.

Disse partnere inddrages på en meningsfuld måde i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer. [Ændring 73]

Artikel 4

Støttens omfang

1.  Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via fonden blandt andet ydes støtte til de ydes der via fonden støtte til tiltag, der bidrager til opnåelse af de artikel 3 omhandlede målsætninger, og som er opført i bilag III opførte foranstaltninger. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre den i bilag III opførte liste over tiltag, der er berettiget til støtte fra fonden. [Ændring 74]

2.  For at nå målsætningerne for de målsætningerne, der er omhandlede i denne forordning forordnings artikel 3, kan der i henhold til artikel 5 og 6 via fonden inden for fastlagte grænser og under forudsætning af passende sikkerhedsforanstaltninger i ekstraordinære tilfælde ydes støtte til tiltag foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant. [Ændring 75]

2a.  Det samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande under den tematiske facilitet i overensstemmelse med artikel 9 må, uden at det berører bestemmelserne i artikel 16, ikke overstige 5 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 8, stk. 2, litra b). [Ændring 76]

2b.  Det samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande inden for medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med artikel 13 må, uden at det berører bestemmelserne i artikel 16, for hver medlemsstat ikke overstige 5 % af det samlede beløb, der er afsat til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra a), artikel 11, stk. 1, og bilag I. [Ændring 77]

2c.  Tiltag, der støttes i henhold til denne artikel, skal være fuldt ud i overensstemmelse med de foranstaltninger, der støttes via Unionens eksterne finansieringsinstrumenter, og med de generelle principper og mål for Unionens optræden udadtil. [Ændring 78]

3.  Målsætningerne for denne forordning skal støtte foranstaltninger, der fokuserer på en eller flere målgrupper inden for anvendelsesområdet for artikel 78 og 79 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 4a

Ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet er en integreret del af og fremmes i de forskellige faser af fondens gennemførelse. Kommissionen og medlemsstaterne tager alle passende skridt til at forhindre enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering i forbindelse med adgang til fonden og i de forskellige faser af fondens gennemførelse. [Ændring 79]

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret med fonden

Fonden er åben for tredjelande, der er associeret med Schengenområdet, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale, der omfatter tredjelandets deltagelse i Asyl- og Migrationsfonden skal vedtages i henhold til artikel 218 i TEUF, og som omfatter tredjelandets deltagelse i fonden, forudsat at aftalen: [Ændring 80]

–  sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i fonden

–  fastsætter betingelserne for deltagelse i fonden, herunder beregningen af de finansielle bidrag til fonden og administrative omkostninger herved. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21], stk. [5]

–  ikke giver tredjelande beslutningskompetence over fonden

–  garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Ved udarbejdelsen af den særlige aftale, der er omhandlet i denne artikel, hører Kommissionen Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, navnlig for så vidt angår de aspekter af aftalen, der vedrører grundlæggende rettigheder. [Ændring 81]

Artikel 6

Støtteberettigede enheder

1.  Følgende enheder kan være støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

1)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

2)  tredjelande, der er associeret til fonden

3)  et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet på betingelserne heri, og under forudsætning af at alle tiltag fra, i eller i forbindelse med dette tredjeland fuldt ud respekterer de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser [Ændring 82]

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation. [Ændring 83]

2.  Fysiske personer er ikke støtteberettigede.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning. [Ændring 84]

4.  Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst to uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede, når dette bidrager til at opnå målsætningerne for fonden som fastlagt i artikel 3 i denne forordning. [Ændring 85]

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

AFDELING 1

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 7

Almindelige principper

1.  Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller og lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi for tilføre EU-merværdi til målsætningerne for denne forordning. [Ændring 86]

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer og koordineres med nationale instrumenter og andre EU-instrumenter og -foranstaltninger, der finansieres under andre EU-fonde, navnlig strukturfondene og Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. [Ændring 87]

3.  Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra a), b) og c)].

Artikel 8

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027 fastsættes til 9 204 957 000 EUR i 2018-priser (10 415 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 88]

2.  De finansielle midler skal anvendes som følger:

a)  der skal afsættes 5 522 974 200 EUR i 2018-priser (6 249 000 000 EUR i løbende priser) til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning [Ændring 89]

b)  der skal afsættes 3 681 982 800 EUR i 2018-priser (4 166 000 000 EUR i løbende priser) til den tematiske facilitet. [Ændring 90]

3.  Op til 0,42 % af finansieringsrammen vil blive afsat til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, jf. artikel 29 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 91]

Artikel 9

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet

1.  Den i artikel 8, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:

a)  særlige foranstaltninger

b)  EU-foranstaltninger

c)  krisebistand

d)  genbosætning

e)  støtte til de medlemsstater medlemsstaterne, herunder til lokale og regionale myndigheder, samt til internationale og ikkestatslige organisationer, der bidrager til solidaritet og ansvarlighed [Ændring 92]

f)  Det Europæiske Migrationsnetværk.

På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.

2.  Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II og gennem de støtteberettigede foranstaltninger i bilag III.

Kommissionen sikrer et regelmæssigt engagement med civilsamfundsorganisationer for så vidt angår udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af arbejdsprogrammer.

Mindst 20 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a).

Mindst 10 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra b).

Mindst 10 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c).

Mindst 10 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra cb). [Ændring 93]

3.  Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte ydes der ikke nogen støtte til projekter, hvor der foreligger klare beviser for, at lovligheden af de pågældende projekter ikke påvirkes eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance. [Ændring 94]

4.  Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer sikrer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes, at der ikke ydes nogen støtte til projekter, hvor der foreligger klare beviser for, at lovligheden af de pågældende projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance. [Ændring 95]

5.  Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser som omhandlet i finansforordningens delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel [110] vedrørende 32 med henblik på fastlæggelse af arbejdsprogrammer for den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne. Arbejdsprogrammerne gøres offentligt tilgængelige. [Ændring 96]

6.  Den tematiske facilitet støtter navnlig foranstaltninger, der falder ind under gennemførelsesforanstaltningerne i punkt 2b) 2a i bilag II, som gennemføres af lokale eller regionale myndigheder eller civilsamfundsorganisationer. I den henseende ydes der mindst 5 % af den tematiske facilitets finansieringsramme under direkte eller indirekte forvaltning til lokale og regionale myndigheder, der gennemfører integrationsforanstaltninger. [Ændring 97]

7.  Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse arbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 5 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed. [Ændring 98]

8.  Finansieringsafgørelserne Disse arbejdsprogrammer kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele. [Ændring 99]

AFDELING 2

STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT FORVALTNING

Artikel 10

Anvendelsesområde

1.  Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 9.

2.  Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel [63] og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og rammen for oprettelse af finansielle regler, der er fælles for flere EU-fonde, herunder AMIF. [Ændring 100]

Artikel 11

Budgetmidler

1.  De i artikel 8, stk. 2, litra a), omhandlede midler skal tildeles de nationale programmer ("programmerne"), medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning, vejledningsvis som følger:

a)  5 207 500 000 EUR til medlemsstaterne i henhold til bilag I

b)  1 041 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.

2.  Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b).

Artikel 12

Medfinansieringssatser

1.  Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter. Medlemsstaterne opfordres til at yde modsvarende midler til aktiviteter, der støttes af fonden. [Ændring 101]

2.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.

3.  Bidraget fra EU-budgettet øges til mindst 80 % og kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV. [Ændring 102]

4.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.

5.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.

6.  Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.

7.  For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:

a)  det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller

b)  kun offentlige bidrag.

Artikel 13

Programmer

1.  Hver medlemsstat og Kommissionen sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens de nationale programmer, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området asyl- og migrationsforvaltning og er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og vedtagne EU-prioriteter. Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, der følger af internationale instrumenter, som de har undertegnet, navnlig FN-konventionen om barnets rettigheder. Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelsen af prioriteterne i deres programmer, at der på hensigtsmæssig vis tages fat på de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger. I denne forbindelse afsætter medlemsstaterne mindst 20% af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a).

Medlemsstaterne afsætter mindst 10% af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra e).

Medlemsstaterne afsætter mindst 10% af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra c).

Medlemsstaterne afsætter mindst 10% af deres tildelte midler til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra cb). [Ændring 103]

1a.  Medlemsstaterne sikrer desuden, at deres programmer omfatter foranstaltninger til at opfylde alle de specifikke mål for fonden, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og at tildelingen af ressourcer blandt målene sikrer, at disse mål kan opfyldes. Når Kommissionen evaluerer medlemsstaternes programmer, sikrer den, at ingen støtte stilles til rådighed for projekter, hvor der kan rejses tvivl om projekternes lovlighed, støttens lovlighed og formelle rigtighed eller projekternes ydeevne som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen i forbindelse med overtrædelsesprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF. [Ændring 104]

2.  Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for Asyl, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning afhængigt af deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt tidspunkt. Kommissionen konsulterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Unions Agentur for Asyl om udkastene til programmer for at sikre sammenhæng og komplementaritet med agenturets og medlemsstaternes foranstaltninger. [Ændring 105]

3.  Kommissionen kan inddrage Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og UNHCR i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, når det er hensigtsmæssigt, navnlig med henblik på at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra fonden, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. [Ændring 106]

4.  I fortsættelse af en overvågningsprocedure i overensstemmelse med forordning [.../...] [forordningen om asylagenturet] alle gennemførte overvågningsprocedurer eller vedtagelsen af henstillinger i medfør af forordning (EU) nr. 1053/2013, som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, undersøger den pågældende medlemsstat sammen med Kommissionen og, hvis det er relevant, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for Asyl og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, hvordan de i resultaterne konstaterede mangler eller kapacitets- og beredskabsproblemer kan afhjælpes, og efterkommer henstillinger gennem sit program. [Ændring 107]

5.  Hvis det er nødvendigt, ændres det pågældende program for at tage hensyn til de i stk. 4 omhandlede henstillinger og den vurdering af de i artikel 30, stk. 2, litra a), omhandlede fremskridt med hensyn til at nå milestene og målene, som indgår i de årlige performancerapporter. Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan det reviderede program godkendes af Kommissionen. [Ændring 108]

6.  I samarbejde og i samråd med Kommissionen og de relevante agenturer, for så vidt det ligger inden for deres kompetencer, kan midlerne under programmet omfordeles med henblik på at efterkomme de henstillinger i stk. 4, som har finansielle konsekvenser.

7.  Medlemsstaterne forfølger navnlig de foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering, jf. listen i bilag IV. I tilfælde af uforudsete eller nye omstændigheder eller for at sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre listen over de foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering, jf. listen i bilag IV.

7a.  Nationale programmer kan give mulighed for, at de i punkt 3a i bilag III omhandlede tiltag kan omfatte de nærmeste pårørende til personer, der er omfattet af målgruppen i det nævnte punkt, i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne foranstaltninger effektivt. [Ændring 109]

8.  Hvis en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med eller i et tredjeland med støtte fra fonden, konsulterer anmoder den pågældende medlemsstat Kommissionen om godkendelse forud for projektets start, jf. dog artikel 4, stk. 2, andet afsnit. Kommissionen sikrer, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem de planlagte projekter og andre tiltag, der er truffet i eller i forbindelse med det pågældende tredjeland, og kontrollerer, at betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), nr. 3, er opfyldt. [Ændring 110]

9.  Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], skal baseres på de typer interventioner, der er fastsat i Hvert nationalt program fastsætter for hvert specifikt mål interventionstyperne i overensstemmelse med tabel 1 i bilag VI og levere en vejledende fordeling af de programmerede ressourcer efter interventionstype eller støtteområde. [Ændring 111]

9a.  Hver medlemsstat offentliggør dets program på et særligt websted og sender det til Europa-Parlamentet og Rådet. Dette websted angiver de tiltag, der støttes i forbindelse med gennemførelsen af programmet, og en liste over støttemodtagerne. Det ajourføres regelmæssigt og som minimum samtidig med offentliggørelsen af den årlige performancerapport, der er omhandlet i artikel 30. [Ændring 112]

Artikel 14

Midtvejsevaluering

-1.  Programmerne underkastes en midtvejsrevision og evaluering i henhold til artikel 29 i denne forordning. [Ændring 113]

1.  I 2024 Inden udgangen af 2024, og efter at have orienteret Europa-Parlamentet tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), til de berørte medlemsstaters programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 b) til 5 i bilag I. Finansieringen skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025. [Ændring 114]

2.  Hvis mindst 10 30 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel [85] i forordning (EU) .../2021 [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage den supplerende bevilling til programmet, der er omhandlet i stk. 1. [Ændring 115]

3.  Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) .../2021 [forordningen om fælles bestemmelser] performancerammen, og konstaterede mangler ved gennemførelsen. [Ændring 116]

Artikel 15

Særlige foranstaltninger

1.  Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter, der tilfører Unionen merværdi i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer. [Ændring 117]

2.  Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, modtage et supplerende beløb, forudsat at det øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning.

3.  Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

Artikel 16

Midler til EU-rammen for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager]

1.  Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på 10 000 EU for hver genbosat person i overensstemmelse med den målrettede EU-genbosætningsordning. Bidraget skal have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].

2.  Det i stk. 1 omhandlede beløb skal tildeles medlemsstaterne gennem ændring af deres program, forudsat at den pågældende person, for hvem bidraget tildeles, rent faktisk blev genbosat i overensstemmelse med Unionens ramme for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager].

3.  Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.  Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en korrekt identifikation af de genbosatte personer og fastslå datoen for deres genbosættelse. [Ændring 118]

Artikel 16a

Ressourcer til genbosætning og indrejse af humanitære årsager

1.  Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), hvert andet år et yderligere beløb som et fast beløb på 10 000 EUR for hver person, der er tilladt indrejse gennem genbosættelsesordningen.

2.  Medlemsstaterne modtager ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), hvert andet år et yderligere beløb som et fast beløb på 6 000 EUR for hver person, der er tilladt indrejse gennem humanitære ordninger.

3.  Hvor det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne også være berettigede til faste beløb for familiemedlemmer til personer omhandlet i stk. 1 for at sikre familiens enhed.

4.  Det yderligere beløb, der er omhandlet i stk. 1 og 2, tildeles hvert andet år medlemsstaterne, første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der vedlægges som bilag til de afgørelser, der godkender deres nationale program.

5.  Under hensyntagen til de nuværende inflationsrater, den relevante udvikling inden for genbosættelse samt faktorer, der kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament som følge af det faste beløb, og inden for rammerne af de disponible ressourcer, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere det faste beløb, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel. [Ændring 119]

Artikel 17

Ressourcer til støtte for gennemførelsen af forordning (EU) .../... [Dublinforordningen]

1.  Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, som den pågældende medlemsstat bliver ansvarlig for, fra det tidspunkt, hvor denne medlemsstat befinder sig i svær situation som omhandlet i forordning (EU) .../... [Dublinforordningen].

2.  Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, der tildeles den pågældende medlemsstat, og som ligger over dens rimelige andel.

3.  Hver medlemsstat modtager som omhandlet i stk. 1 og 2 et supplerende bidrag på [10 000] EUR for hver ansøger, der bliver indrømmet international beskyttelse, til gennemførelse af integrationsforanstaltninger.

4.  Hver medlemsstat modtager som omhandlet i stk. 1 og 2 et supplerende bidrag på [10 000] EUR for hver person, for hvem den på grundlag af ajourføringen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, litra d), i forordning (EU) .../... [Eurodacforordningen] kan fastslå, at personen har forladt dens område enten ved tvang eller frivilligt i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse eller en afgørelse om udsendelse.

5.  Hver medlemsstat modtager ud over sin tildeling, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a), et bidrag på [500] EUR for hver ansøger om international beskyttelse, der overføres fra en medlemsstat til en anden, for hver ansøger, der overføres i medfør af artikel 34i, litra c, første afsnit, i forordning (EU) .../... [Dublinforordningen], og, når det er relevant, for hver ansøger, der overføres i medfør af artikel 34j, litra g), i forordning (EU) .../... [Dublinforordningen].

6.  De i denne artikel omhandlede beløb skal have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, jf. finansforordningens artikel [125].

7.  De supplerende beløb, der er omhandlet i stk. 1-5, tildeles medlemsstaterne i deres programmer, forudsat at den person, for hvem bidraget blev tildelt, rent faktisk også blev overført til en medlemsstat eller rent faktisk blev tilbagesendt eller registreret som ansøger i den medlemsstat, der har ansvaret herfor i henhold til forordning (EU) .../... [Dublinforordningen].

8.  Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet. [Ændring 120]

Artikel 17a

Ressourcer til støtte for gennemførelsen af forordning (EU) nr. 604/2013)

1.  Den medlemsstat, som træffer afgørelsen, modtager foruden sin tildeling beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), tilbagebetaling af omkostningerne til modtagelse af en ansøger om international beskyttelse fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, til overførslen af ansøgeren til den ansvarlige medlemsstat, eller indtil den medlemsstat, som træffer afgørelsen, påtager sig ansvaret for ansøgeren i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013.

2.  Den overførende medlemsstat modtager ud over den tildeling, som beregnes i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), refusion af de omkostninger, der er nødvendige for at overføre en ansøger eller en anden person, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) nr. 604/2013.

3.  Hver medlemsstat modtager ud over deres tildeling, der er beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), et fast beløb på 10 000 EUR for hver uledsaget mindreårig, der er tildelt international beskyttelse i den pågældende medlemsstat, forudsat at medlemsstaten ikke er berettiget til et fast beløb for den uledsagede mindreårige i henhold til artikel 16, stk. 1.

4.  Den i denne artikel omhandlede tilbagebetaling skal have form af finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel 125.

5.  Den i stk. 2 omhandlede tilbagebetaling tildeles medlemsstaterne i deres programmer, forudsat at den person, for hvem tilbagebetalingen blev tildelt, rent faktisk også blev overført til en medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013. [Ændring 121]

Artikel 17b

Midler til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse

1.  Med henblik på at gennemføre princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling modtager medlemsstaterne ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a), et yderligere beløb baseret på et fast beløb på 10 000 EUR for hver ansøger om international beskyttelse eller modtager af international beskyttelse, der er overført fra en anden medlemsstat.

2.  Medlemsstater kan også være berettigede til faste beløb for familiemedlemmer til i stk. 1 omhandlede personer, hvor det er hensigtsmæssigt, forudsat at disse familiemedlemmer er blevet overført i overensstemmelse med denne forordning.

3.  Det yderligere beløb, der er omhandlet i stk. 1, tildeles medlemsstaterne første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, som vedlægges som bilag til de afgørelser, der godkender deres nationale program. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at justere det i denne artikels stk. 1 omhandlede faste beløb for effektivt at stræbe mod målene om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 80 i TEUF, under hensyntagen til de nuværende inflationsrater, den relevante udvikling inden for overførsel af ansøgere om international beskyttelse personer med international beskyttelse fra en medlemsstat til en anden og inden for genbosættelse og andre ad-hoc-indrejsetilladelser af humanitære årsager samt faktorer, der kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament som følge af det faste beløb, og inden for rammerne af de disponible ressourcer. [Ændring 122]

Artikel 18

Operationel støtte

1.  Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes tildeling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

2.  Hver medlemsstat må anvende op til 10 % af de beløb, der tildeles via fonden, til sit program til finansiering af operationel støtte inden for rammerne af målsætningerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og c). [Ændring 123]

3.  Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder de EU-retlige bestemmelser om asyl og tilbagesendelse indvandring og respekterer fuldt ud de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 124]

4.  Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 30, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden programmet godkendes, vurderer Kommissionen sammen med Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som fastsat i artikel 13 udgangssituationen i de medlemsstater, der har angivet, at de agter at anvende operationel støtte. Kommissionen tager hensyn til oplysningerne fra disse medlemsstater og, når det er relevant, de oplysninger, der foreligger som følge af overvågningstiltag, der gennemføres i henhold til forordning (EU) .../... [forordningen om asylagenturet] af Det Europæiske Asylstøttekontor og forordning (EU9) nr. 1053/2013, som er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning. [Ændring 125]

5.  Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver støtteberettigede tiltag og tjenester som fastsat i bilag VII. [Ændring 126]

6.  For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre listen over de særlige opgaver og tjenester støtteberettigede tiltag i bilag VII. [Ændring 127]

AFDELING 3

STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 19

Anvendelsesområde

Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres enten direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).

Artikel 20

EU-foranstaltninger

1.  EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.

2.  På Kommissionens initiativ kan fonden anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning som omhandlet i artikel 3 og i overensstemmelse med bilag III.

3.  Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.  Tilskud, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII]. [Ændring 128]

4a.  Kommissionen sikrer en fleksibel, retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne mellem de mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2. [Ændring 129]

5.  Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.

6.  Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X i] forordning (EU) .../... [efterfølgeren til forordningen om garantifonden] finder anvendelse. [Ændring 130]

Artikel 21

Det Europæiske Migrationsnetværks

1.  Fonden støtter Det Europæiske Migrationsnetværk og tilvejebringer den finansielle bistand, der er nødvendig for dets aktiviteter og fremtidige udvikling.

2.  Det beløb, der stilles til rådighed for Det Europæiske Migrationsnetværk i forbindelse med fondens årlige bevillinger og det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for netværkets aktiviteter, vedtages af Kommissionen efter godkendelse af styrelsesrådet som fastsat i artikel 4, stk. 5, litra a), i beslutning 2008/381/EF (som ændret). Kommissionens afgørelse udgør en finansieringsafgørelse, efter artikel [110] i henhold til finansforordningen. For at sikre, at midlerne er til rådighed rettidigt, kan Kommissionen vedtage arbejdsprogrammet for Det Europæiske Migrationsnetværk ved en særskilt finansieringsafgørelse. [Ændring 131]

3.  Den finansielle bistand til Det Europæiske Migrationsnetværks aktiviteter skal have form af tilskud til de nationale kontaktpunkter som omhandlet i artikel 3 i beslutning 2008/381/EF og eventuelt offentlige kontrakter i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 21 a

Ændring af beslutning 2008/381/EF

I artikel 5, stk. 5, i beslutning 2008/381/EF tilføjes følgende led:"

"da) fungere som kontaktpunkt for potentielle støttemodtagere under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og yde uvildig vejledning, praktiske oplysninger og bistand vedrørende alle aspekter af fonden, herunder i forbindelse med ansøgninger om støtte under det relevante nationale program eller den tematiske facilitet.". [Ændring 132]

"

Artikel 22

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X. [Ændring 133]

Artikel 23

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Der kan via fonden ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger kan finansieres 100 %.

Artikel 24

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af andre personer eller enheder end dem, der er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) .../... [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

Artikel 25

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for fremmer tiltagene foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, formålstjenlige og målrettede meningsfulde oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige relevante modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, på de relevante sprog. For at sikre synliggørelsen af EU-midlerne henviser modtagerne af EU-midler til deres oprindelse, når de oplyser om tiltaget. Med henblik herpå sikrer modtagerne, at alt kommunikationsmateriale til medierne og offentligheden er forsynet med Unionens logo og udtrykkeligt nævner den finansielle støtte fra Unionen. [Ændring 134]

2.  For at nå det størst mulige publikum gennemfører Kommissionen informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens tiltag foranstaltninger og resultater. Kommissionen offentliggør navnlig oplysninger om gennemførelsen af den tematiske facilitets årlige og flerårige programmer. Kommissionen offentliggør også listen over operationer, der er udvalgt til støtte under den tematiske facilitet, på et offentligt tilgængeligt websted og ajourfører denne liste mindst hver tredje måned. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til den institutionelle formidling af gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning. Kommissionen kan navnlig fremme bedste praksis og udveksle oplysninger om gennemførelsen af instrumentet. [Ændring 135]

2a.  Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i åbne og maskinlæsbare formater, som fastlagt i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF(28), som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende data. Det skal være muligt at sortere dataene efter prioritet, specifikt mål, samlede støtteberettigede omkostninger til operationer, samlede projektudgifter, samlede omkostninger ved udbudsprocedurer, støttemodtagerens navn og kontrahentens navn. [Ændring 136]

AFDELING 4

STØTTE OG GENNEMFØRELSE VED DELT, DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 26

Krisebistand

1.  Fonden Kommissionen kan beslutte at yde finansiel bistand til at dække akutte og specifikke behov i forbindelse med en krisesituation som følge af et eller flere af følgende forhold: [Ændring 137]

a)  et stort migrationspres i en eller flere medlemsstater karakteriseret ved en uventet stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere i en eller flere medlemsstater, hvilket stiller store og hastende krav til deres modtagelses- og tilbageholdelsesfaciliteter, børnebeskyttelses-, asyl- og migrationssystemer og -procedurer [Ændring 138]

aa)  frivillig flytning [Ændring 139]

b)  anvendelsen af mekanismerne for midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF(29), eller

c)  et stort migrationspres en uventet stor eller uforholdsmæssig stor tilstrømning af personer i tredjelande, herunder hvor personer med behov for international beskyttelse kan være strandet på grund af den politiske udvikling, konflikter eller naturkatastrofer, navnlig når det kan have en indvirkning på migrationsstrømmene til Unionen. [Ændring 140]

1a.  De foranstaltninger, der gennemføres i tredjelande i overensstemmelse med denne artikel, skal være i overensstemmelse med og, hvor det er relevant, supplere Unionens humanitære politik samt overholde de humanitære principper, der er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand. [Ændring 141]

1b.  I tilfælde som beskrevet under stk. 1, litra a), aa), b) og c), i denne artikel informerer Kommissionen straks Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 142]

2.  Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer Det Europæiske Asylstøttekontor, UNHCR og lokale og regionale myndigheder med forbehold for uforudsete store eller uforholdsmæssigt store indstrømninger af tredjelandsstatsborgere, navnlig dem, der er ansvarlige for modtagelse og integration af uledsagede mindreårige migranter [Ændring 143]

3.  Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 11, stk. 1, og bilag I, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.  Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII]. [Ændring 144]

4a.  Hvor det er nødvendigt for gennemførelsen af foranstaltningen, kan krisebistanden dække udgifter, der er afholdt før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand, men ikke før den 1. januar 2021. [Ændring 145]

Artikel 27

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.  En foranstaltning En operation, hvortil der er ydet støtte via fonden, kan også opnå bidrag fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. De programmer, som Kommissionen forelægger, skal interagere og supplere hinanden og udformes med den nødvendige grad af gennemsigtighed for at undgå overlapning. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen operationen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen operationen og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat. [Ændring 146]

2.  Foranstaltninger Operationer, der tildeles kvalitetsmærket "Seal of Excellence", eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser: [Ændring 147]

a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet

b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] eller forordning (EU) .../... [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse målsætningerne for de pågældende programmer. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

AFDELING 5

OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING

UNDERAFDELING 1

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 28

Overvågning og rapportering

1.  I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til finansforordningen artikel 43, stk. 3, litra h, nr. i) og iii) forelægger Kommissionen mindst én gang om året Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V. [Ændring 148]

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3.  Bilag VIII indeholder de indikatorer, der skal anvendes til rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i denne forordning. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative. Efter anmodning gør Kommissionen de data om output- og resultatindikatorer, den har modtaget, tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 149]

4.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

5.  For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af fonden med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder de projektoplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.

Artikel 29

Evaluering

1.  Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af fonden.

2.  Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering skal gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 150]

Artikel 29a

Evaluering

1.  Inden 31. december 2024 fremlægger Kommissionen en midtvejsevaluering om gennemførelsen af denne forordning. Midtvejsevalueringen undersøger fondens effektivitet, formålstjenlighed, forenkling og fleksibilitet. Den indeholder nærmere bestemt en vurdering af:

a)  de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene for denne forordning, under hensyntagen til alle relevante foreliggende oplysninger, navnlig de årlige performancerapporter, der fremsendes af medlemsstaterne i henhold til artikel 30, og de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII

b)  EU-merværdien af de foranstaltninger og operationer, der gennemføres under fonden

c)  bidraget til EU-solidaritet på området asyl og migration

d)  den fortsatte relevans af de gennemførelsesforanstaltninger, der er fastsat i bilag II, og de foranstaltninger, der er fastsat i bilag III

e)  komplementaritet, koordinering og sammenhæng mellem de tiltag, der støttes under denne fond, og den støtte, der ydes via andre EU-fonde, såsom Unionens strukturfonde og eksterne finansieringsinstrumenter

f)  de langsigtede virkninger og bæredygtigheden af virkningerne af fonden.

Midtvejsevalueringen tager hensyn til efterfølgende evalueringsresultater for den langsigtede virkning af den foregående fond - Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden 2014-2020 - og skal, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag til revision af denne forordning.

2.  Senest den 31. januar 2030 foretager Kommissionen en retrospektiv evaluering. Senest samme dato forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Den retrospektive evaluering omfatter en vurdering af alle de elementer, der er anført i stk. 1. I denne henseende evalueres de langsigtede virkninger af fonden med henblik på at træffe beslutning om en eventuel forlængelse eller ændring af en efterfølgende fond.

De midtvejsevalueringsrapporter og retrospektive evalueringsrapporter, der er omhandlet i første stykke og dette stykkes første afsnit, gennemføres med meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer migranter og flygtninge, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante organisationer i overensstemmelse med partnerskabsprincippet som fastsat i artikel 3a.

3.  I forbindelse med midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering lægger Kommissionen særlig vægt på evalueringen af tiltag, der gennemføres af, i eller i forbindelse med tredjelande i overensstemmelse med artikel 5, artikel 6 og artikel 13, stk. 8. [Ændring 151]

UNDERAFDELING 2

REGLER FOR DELT FORVALTNING

Artikel 30

Årlige performancerapporter

1.  Inden 15. februar 2023 og inden samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af det program, der gennemføres frem til 30. juni 2022. Medlemsstaterne offentliggør disse rapporter på et websted oprettet til formålet og sender dem til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 152]

2.  Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)  fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] samlede oplysninger sendt til Kommissionen. [Ændring 153]

aa)  en opdeling af årsregnskabet for det nationale program på inddrivelser, forfinansiering til endelige støttemodtagere og faktisk afholdte udgifter [Ændring 154]

b)  eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, herunder begrundede udtalelser udstedt af Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 i TEUF [Ændring 155]

c)  komplementaritet, koordinering og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der støttes via fonden under denne fond, og den støtte, der ydes via andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger i eller i relation til tredjelande såsom Unionens strukturfonde og eksterne finansieringsinstrumenter [Ændring 156]

d)  programmets bidrag til gennemførelsen af den relevante EU-ret og de relevante EU-handlingsplaner og til samarbejde og solidaritet mellem medlemsstaterne på asylområdet [Ændring 157]

da)  overholdelse af de grundlæggende rettigheder [Ændring 158]

e)  gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

f)  opfyldelse af gældende grundforudsætninger og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

g)  antal personer, der er blevet genbosat eller har fået indrejsetilladelse med støtte fra fonden i overensstemmelse med de beløb, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1 og stk. 2 [Ændring 159]

h)  antal ansøgere om eller personer, der har fået international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden, jf. artikel 17 17b [Ændring 160]

ha)  antallet af sårbare personer, der har fået hjælp i kraft af programmet, herunder børn og personer med international beskyttelse [Ændring 161]

3.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt. Kommissionen skal, når de er blevet godkendt, stille sammendrag af de årlige performancerapporter til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøre dem på websted oprettet til formålet. Hvis medlemsstaterne ikke fremsender dem i overensstemmelse med stk. 1, gøres den årlige performancerapports fulde tekst tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet efter anmodning. [Ændring 162]

4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.

Artikel 31

Overvågning og rapportering

1.  Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 32 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre interventionstyperne.

2.  Disse indikatorer anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

KAPITAL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, 9, 13, 16, 17b, 18, 28 og 31, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 163]

3.  Den i artikel 4, 9, 13, 16, 17b, 28 og 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 164]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, 9, 13, 16, 17b, 18, 28 og 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 165]

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 30, stk. 4.

Artikel 34

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for fonden kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der blev vedtaget under dets forgænger, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014.

Artikel 35

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning

1.  De disponible midler, som er omhandlet i artikel 11, fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)  hver medlemsstat modtager et fast beløb på 5 000 000 10 000 000 EUR fra dette instrument ved programmeringsperiodens begyndelse [Ændring 166]

b)  de resterende midler, som er omhandlet i artikel 11, fordeles på grundlag af følgende kriterier:

–  30 % til asyl

–  30 % til lovlig migration og integration

–  40 % til bekæmpelse af irregulær migration, herunder til tilbagesendelse.

2.  Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på asylområdet, og de vægtes som følger:

a)  30 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af personer, der falder ind under en af følgende kategorier:

–  tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som har opnået den status, der er defineret i Genève-konventionen

–  tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som er omfattet af en form for subsidiær beskyttelse som omhandlet i det omarbejdede direktiv 2011/95/EU(30)

–  tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som er omfattet af en ordning for midlertidig beskyttelse som omhandlet i direktiv 2001/55/EF(31)

b)  60 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der har søgt om international beskyttelse

c)  10 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er ved at blive eller er blevet genbosat i en medlemsstat.

3.  Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på området lovlig migration og integration, og de vægtes som følger:

a)  40 % af midlerne fordeles i forhold til det samlede antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat

b)  60 % af midlerne fordeles i forhold til det antal tredjelandsstatsborgere, der har opnået en første opholdstilladelse

c)  i forbindelse med den beregning, som er omhandlet i stk. 3, litra b), medregnes følgende kategorier af personer dog ikke:

–  tredjelandsstatsborgere, for hvem der er udstedt en arbejdsrelateret første opholdstilladelse, som har været gyldig i mindre end 12 måneder

–  tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste som omhandlet i Rådets direktiv 2004/114/EF(32), eller hvor det er relevant direktiv (EU) 2016/801(33)

–  tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på videnskabelig forskning i overensstemmelse med Rådets direktiv 2005/71/EF(34), eller hvor det er relevant direktiv (EU) 2016/801.

4.  Der vil blive taget hensyn til følgende kriterier på området bekæmpelse af irregulær migration, herunder tilbagesendelse: [Ændring 167]

a)  50 % af midlerne fordeles i forhold til Antallet af tredjelandsstatsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstatens område, og for hvilke der er truffet en endelig afgørelse om tilbagesendelse efter den nationale lovgivning ret og/eller fællesskabslovgivningen EU-retten, dvs. en administrativ eller retslig afgørelse eller foranstaltning, der fastslår eller erklærer, at opholdet er ulovligt, og pålægger den pågældende en forpligtelse til at vende tilbage. [Ændring 168]

b)  50 % af midlerne fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere, som faktisk har forladt medlemsstatens område som følge af en administrativ eller retslig afgørelse om udsendelse, uanset om de er rejst frivilligt eller er udsendt tvangsmæssigt. [Ændring 169]

5.  For den første tildeling er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår på grundlag af data fra medlemsstaterne på anvendelsesdatoen for denne forordning i overensstemmelse med EU-retten. Data bør opdeles efter køn, særlige sårbarheder og asylstatus, herunder data om børn. For midtvejsevalueringen er referencetallene de seneste årlige statistiske data, der er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) for de seneste tre kalenderår og foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024 på grundlag af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse EU-retten. Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt. [Ændring 170]

6.  Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de normale operationelle procedurer. På Kommissionens (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.

BILAG II

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)  at sikre en ensartet anvendelse af gældende EU-ret og gennemførelse af prioriteterne vedrørende det fælles europæiske asylsystem

b)  at understøtte kapaciteten i medlemsstaternes asylsystemer, herunder på lokalt og regionalt plan, for så vidt angår infrastrukturer infrastruktur, såsom passende modtagelsesforhold, navnlig for mindreårige, og tjenester såsom juridisk bistand, repræsentation og tolkning, hvor det er nødvendigt [Ændring 171]

c)  at øge solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, navnlig over for dem, der er mest berørt af migrationsstrømme, samt yde støtte til medlemsstater, der bidrager til solidaritetsindsatsen [Ændring 172]

d)  at øge solidariteten og samarbejdet med tredjelande, der er berørt af migrationsstrømme, hvortil et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, herunder ved at fremme disse landes kapacitet til at forbedre modtagelsesforholdene og de internationale beskyttelsesvilkår og gennem genbosætning og andre lovlige veje til beskyttelse i Unionen, navnlig for sårbare grupper såsom børn og unge, der er udsat for beskyttelsesrisici, samt partnerskab og samarbejde med tredjelande med henblik på styring af migration inden for rammerne af den globale samarbejdsindsats på området international beskyttelse [Ændring 173]

da)  gennemførelse af teknisk og operationel bistand til én eller flere medlemsstater i samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor. [Ændring 174]

2.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)  at støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker, der fremmer lovlig migration, herunder familiesammenføring, og gennemførelsen af gældende EU-ret EU-lovgivningen om lovlig migration, navnlig instrumenterne til lovlig arbejdsmigration i overensstemmelse med de gældende internationale standarder for migration og beskyttelse af vandrende arbejdstagere [Ændring 175]

aa)  at fremme og udvikle strukturelle og understøttende foranstaltninger, der letter lovlig indrejse og ophold i Unionen [Ændring 176]

ab)  at styrke partnerskabet og samarbejdet med tredjelande, der er berørt af migrationsstrømme, herunder via lovlige muligheder for indrejse i Unionen med henblik på den globale samarbejdsindsats på migrationsområdet [Ændring 177]

b)  at fremme foranstaltninger til tidlig integration med henblik på social og økonomisk inklusion af tredjelandsstatsborgere, således at der skabes et grundlag for deres deltagelse og accept i værtssamfundet, især ved inddragelse af lokale eller regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. [Ændring 178]

2a.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)  at fremme foranstaltninger til integration med henblik på social og økonomisk inklusion af tredjelandsstatsborgere, fremme familiesammenføring og skabe et grundlag for deres aktive deltagelse og accept i værtssamfundet, især ved inddragelse af lokale eller regionale myndigheder, ikkestatslige organisationer, herunder organisationer, der repræsenterer flygtninge og migranter samt arbejdsmarkedets parter og

b)  at fremme og gennemføre beskyttelsesforanstaltninger for sårbare personer i forbindelse med integrationsforanstaltninger. [Ændring 179]

3.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra ca), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger: [Ændring 180]

a)  at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten og ensartet gennemførelse af Unionens politiske prioriteter vedrørende infrastruktur, procedurer og tjenester

b)  at støtte en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser på EU- og medlemsstatsniveau, til udvikling af kapacitet til effektiv, værdig og holdbar tilbagesendelse og til mindskelse af incitamenterne til irregulær migration [Ændring 181]

c)  at støtte frivillig tilbagevenden, opsporing af familie og reintegration under hensyntagen til mindreåriges tarv [Ændring 182]

d)  at styrke samarbejdet med tredjelande og deres kapacitet til at gennemføre tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger samt at, herunder reintegrering for at muliggøre holdbar tilbagesendelse. [Ændring 183]

3a.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra cb), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)  at fremme og gennemføre overholdelsen af folkeretten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i asyl- og indvandringspolitikker og -foranstaltninger

b)  at øge solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, navnlig over for dem, der er mest berørt af migrationsstrømme, samt at yde støtte til medlemsstater på centralt, regionalt og lokalt plan, til internationale organisationer, til ikkestatslige organisationer og til arbejdsmarkedets parter for så vidt angår disses solidaritetsindsatser

c)  at støtte overførsler af ansøgere om international beskyttelse eller personer, der har fået international beskyttelse, fra én medlemsstat til en anden. [Ændring 184]

BILAG III

Støttens omfang Støtteberettigede tiltag, der er berettiget til støtte fra instrumentet i overensstemmelse med artikel 3 [Ændring 185]

1.  Inden for rammerne af den politiske målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal fonden navnlig støtte følgende: [Ændring 186]

a)  etablering og udvikling af nationale, regionale og lokale strategier for gennemførelsen af gældende EU-ret vedrørende asyl, lovlig migration, integration, navnlig lokale integrationsstrategier, tilbagesendelse og irregulær migration [Ændring 187]

b)  etablering af administrative strukturer, systemer og værktøjer og uddannelse af personale, herunder lokale myndigheder og andre relevante interessenter, i samarbejde med de relevante EU-agenturer, når det er hensigtsmæssigt [Ændring 188]

c)  udvikling, overvågning og evaluering af politikker og procedurer, herunder vedrørende indsamling og udveksling af oplysninger og data herunder udvikling, indsamling, analyse og formidling af kvalitative og kvantitative data og statistikker over migration og international beskyttelse samt udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af fremskridtene og vurdering af den politiske udvikling [Ændring 189]

d)  udveksling af oplysninger, bedste praksis og strategier, gensidig læring, undersøgelser og forskning, udvikling og gennemførelse af fælles foranstaltninger og operationer og oprettelse af tværnationale samarbejdsnetværk

e)  kønssensitive bistands- og støttetjenester i overensstemmelse med de berørte personers status og behov, navnlig de sårbare grupper [Ændring 190]

ea)  effektiv beskyttelse af migrantbørn, herunder gennemførelse af vurderinger af barnets tarv, inden der træffes afgørelse, alle de foranstaltninger, der er anført i Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 om beskyttelse af migrantbørn, såsom tilvejebringelse af passende boliger til og en rettidig udpegelse af værger til alle uledsagede mindreårige, bidrag til det europæiske netværk af værgemålsinstitutioner og udvikling, overvågning og evaluering af beskyttelsespolitikker og -procedurer vedrørende barnet, herunder en mekanisme, der er baseret på overholdelse af barnets rettigheder [Ændring 191]

f)  foranstaltninger, der har til formål at øge bevidstheden om politikkerne vedrørende asyl, integration, lovlig migration og tilbagesendelse blandt de berørte parter og i den brede offentlighed, idet der rettes særlig opmærksomhed mod sårbare grupper, herunder mindreårige. [Ændring 192]

2.  Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), skal fonden navnlig støtte følgende foranstaltninger: [Ændring 193]

a)  ydelse af materiel hjælp, herunder bistand ved grænsen, børnevenlige og kønssensitive faciliteter, beredskabstjenester leveret af lokale myndigheder, almen og faglig uddannelse, støttetjenester, retshjælp og repræsentation, sundhedspleje og psykologhjælp [Ændring 194]

b)  gennemførelse af asylprocedurer, herunder opsporing af familie og sikring af adgang til retshjælp, repræsentation og tolkning for asylansøgere i alle faser af proceduren [Ændring 195]

c)  identificering af ansøgere med særlige procedure- eller modtagelsesmæssige behov, herunder tidlig identifikation af ofre for menneskehandel, mindreårige og andre sårbare personer såsom ofre for tortur og kønsbaseret vold og henvisning til specialtjenester [Ændring 196]

ca)  levering af kvalificerede psykosociale og rehabiliteringsrelaterede tjenester til ofre for vold og tortur, herunder kønsbaseret vold [Ændring 197]

d)  etablering eller forbedring af indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, såsom boliger i små enheder og mindre infrastruktur, der opfylder behovene hos familier med mindreårige, herunder dem, der stilles til rådighed af de lokale og regionale myndigheder, og herunder den eventuelle fælles brug af sådanne faciliteter af mere end én medlemsstat [Ændring 198]

da)  at sørge for alternative former for pleje, der er integreret i de eksisterende nationale ordninger for beskyttelse af børn, og opfylde alle børns behov i overensstemmelse med internationale standarder [Ændring 199]

e)  forbedring af medlemsstaternes kapacitet til at indsamle, analysere og udveksle oplysninger indbyrdes om oprindelseslande [Ændring 200]

f)  tiltag vedrørende procedurer til gennemførelse af EU-rammen for genbosætning [og indrejse af humanitære årsager] eller nationale genbosætningsordninger, der er forenelige med EU-genbosætningsrammen nationale genbosætningsordninger eller humanitære adgangsordninger, som fastsat i denne forordning [Ændring 201]

g)  overførsel af ansøgere til og modtagere af international beskyttelse [Ændring 202]

h)  styrkelse af tredjelandenes kapacitet til at forbedre beskyttelsen af personer med behov for international beskyttelse, herunder ved at støtte udviklingen af stærke mekanismer til beskyttelse af børn i tredjelande, idet det sikres, at børn beskyttes på alle områder mod vold, misbrug og vanrøgt og har adgang til uddannelse og sundhedspleje [Ændring 203]

i)  etablering, udvikling og forbedring af effektive alternativer til frihedsberøvelse og institutionel pleje, navnlig med hensyn til uledsagede mindreårige og børn med familier under overholdelse af De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder. [Ændring 204]

3.  Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), skal fonden navnlig støtte følgende: [Ændring 205]

a)  informationspakker og oplysningskampagner for at øge kendskabet til lovlige migrationskanaler til Unionen, bl.a. EU-lovgivningen om lovlig migration

b)  udvikling af mobilitetsordninger til Unionen, såsom herunder, men ikke begrænset til, ordninger for cirkulær eller midlertidig migration, herunder erhvervsuddannelse og anden uddannelse med henblik på øget beskæftigelsesegnethed [Ændring 206]

c)  samarbejde mellem tredjelande og rekrutteringsbureauer, arbejdsformidlinger og indvandringsmyndigheder i medlemsstaterne

d)  vurdering og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, herunder erhvervserfaring, erhvervet i et tredjeland og deres gennemsigtighed og overensstemmelse ved sammenligning med en medlemsstat og udvikling af fælles evalueringsstandarder [Ændring 207]

e)  bistand i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring i henhold til for at sikre en ensartet gennemførelse af Rådets direktiv 2003/86/EF(35) [Ændring 208]

f)  bistand, herunder juridisk bistand og repræsentation, i forbindelse med en ændring af status for tredjelandsstatsborgere, der allerede har lovligt ophold i en medlemsstat, navnlig i forbindelse med erhvervelsen af et lovligt ophold defineret på EU-plan [Ændring 209]

fa)  bistand i forbindelse med udøvelse af rettighederne for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i Unionen, navnlig vedrørende mobilitet inden for Unionen og adgang til beskæftigelse. [Ændring 210]

g)  foranstaltninger til tidlig integration som f.eks. skræddersyet støtte i overensstemmelse med tredjelandsstatsborgernes behov og integrationsprogrammer med fokus på uddannelse, sprog og f.eks. samfundsorientering og erhvervsvejledning [Ændring 211]

h)  foranstaltninger til fremme af lige adgang til offentlige og private tjenesteydelser for tredjelandsstatsborgere, herunder tilpasning heraf til målgruppens behov [Ændring 212]

i)  samarbejde mellem statslige og ikkestatslige organer på en integreret måde, bl.a. gennem koordinerede integrationsstøttecentre som f.eks. one-stop-shops [Ændring 213]

j)  foranstaltninger med henblik på at muliggøre og understøtte tredjelandsstatsborgeres introduktion til og aktive deltagelse i værtssamfundet og foranstaltninger til fremme af det modtagende samfunds accept [Ændring 214]

k)  fremme af udveksling og dialog mellem tredjelandsstatsborgere, værtssamfundet og offentlige myndigheder, herunder gennem høring af tredjelandsstatsborgere og interkulturel og tværreligiøs dialog. [Ændring 215]

3a.  Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), skal fonden navnlig støtte følgende:

a)  foranstaltninger til integration såsom skræddersyet støtte i overensstemmelse med tredjelandsstatsborgeres behov og integrationsprogrammer med fokus på inklusiv uddannelse og pleje, sprog, rådgivning, erhvervsuddannelse og anden uddannelse såsom samfundsorienteringskurser og erhvervsvejledning

b)  opbygning af kapacitet i de integrationstjenester, der leveres af lokale myndigheder

c)  tiltag til fremme af lige adgang til og tilrådighedsstillelse af offentlige og private tjenesteydelser for tredjelandsstatsborgere, herunder adgang til uddannelse, sundhedspleje og psykosocial støtte og tilpasning heraf til målgruppens behov

d)  samarbejde mellem statslige og ikke-statslige organer på en integreret måde, herunder gennem koordinerede integrationsstøttecentre, såsom et enkelt kontaktpunkt

e)  tiltag med henblik på at muliggøre og understøtte tredjelandsstatsborgeres introduktion til og aktive deltagelse i værtssamfundet og foranstaltninger til fremme af det modtagende samfunds accept

f)  fremme af udveksling og dialog mellem tredjelandsstatsborgere, værtssamfundet og offentlige myndigheder, herunder gennem høring af tredjelandsstatsborgere og interkulturel og tværreligiøs dialog. [Ændring 216]

4.  Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c litra ca), skal fonden støtte følgende: [Ændring 217]

a)  forbedring af indkvarteringsfaciliteter til åben modtagelse eller forbedring af eksisterende infrastruktur for frihedsberøvelse, herunder mulig fælles brug af sådanne faciliteter af mere end én medlemsstat [Ændring 218]

b)  iværksættelse, udvikling, gennemførelse og forbedring af effektive alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse, der er baseret på sagsbehandling i lokalsamfundet, navnlig med hensyn til uledsagede mindreårige og familier [Ændring 219]

ba)  identifikation og modtagelse af ofre for menneskehandel i overensstemmelse med direktiv 2011/36/EU og Rådets direktiv 2004/81/EF(36) [Ændring 220]

c)  indførelse og forbedring af uafhængige og effektive ordninger for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF(37)

d)  imødegåelse mindskelse af incitamenterne til irregulær migration, herunder beskæftigelse af irregulære migranter, gennem effektive og tilstrækkelige tilsyn baseret på risikovurdering, uddannelse af medarbejdere, etablering og implementering af mekanismer, hvorigennem irregulære migranter kan få refunderet betalinger og indgive klager over deres arbejdsgivere, eller gennem oplysnings- og bevidstgørelseskampagner for at informere arbejdsgivere og irregulære migranter om deres rettigheder og pligter i henhold til direktiv 2009/52/EF(38) [Ændring 221]

e)  forberedelse af tilbagesendelser, herunder foranstaltninger, der fører til udstedelse af afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af tredjelandsstatsborgere, udstedelse af rejselegitimation og opsporing af familier

f)  samarbejde med de konsulære myndigheder og indvandringsmyndighederne eller andre relevante myndigheder og tjenester i tredjelande med henblik på at fremskaffe rejsedokumenter, lette tilbagesendelse og sikre tilbagetagelse, herunder gennem udsendelse af forbindelsesofficerer til tredjelande

g)  bistand til tilbagesendelse, navnlig støttet frivillig tilbagevenden og information om programmer for støttet frivillig tilbagevenden, herunder ved at give specifik vejledning til børn i tilbagesendelsesprocedurer og sikre tilbagesendelsesprocedurer, der er baseret på børns rettigheder [Ændring 222]

h)  tilbagesendelsesoperationer, herunder relaterede foranstaltninger, i overensstemmelse EU-rettens standarder, undtagen tvangsudstyr

i)  foranstaltninger til at støtte de tilbagesendtes varige tilbagevenden og reintegration

j)  faciliteter og støttetjenester i tredjelande, der sikrer passende midlertidig indkvartering og modtagelse efter ankomsten, herunder for uledsagede mindreårige og andre sårbare grupper i overensstemmelse med internationale standarder ankomst og en fast overførsel til en indkvartering i lokalsamfundet [Ændring 223]

k)  samarbejde med tredjelande om bekæmpelse af irregulær migration og om effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse, herunder inden for rammerne af gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler og andre ordninger [Ændring 224]

l)  foranstaltninger med henblik på at gøre opmærksom på de hensigtsmæssige lovlige kanaler til indvandring migration og risiciene ved ulovlig indvandring irregulær indvandring. [Ændring 225]

m)  støtte til foranstaltninger i tredjelande, herunder om infrastruktur, udstyr og andre tiltag, forudsat at disse bidrager til at styrke et effektivt samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse mellem tredjelande og Unionen og dens medlemsstater. [Ændring 226]

4a.  Inden for rammerne af det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra cb), støtter fonden følgende:

a)  gennemførelse af overførsler af enten ansøgere om international beskyttelse eller personer, der har fået international beskyttelse, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 17b

b)  operationel støtte i form af udstationerede medarbejdere eller finansiel bistand, som en medlemsstat yder til en anden medlemsstat, der er påvirket af migrationsudfordringer

c)  tiltag vedrørende procedurer til gennemførelse af nationale genbosætningsordninger eller humanitære adgangsordninger. [Ændring 227]

BILAG IV

Foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 7

–  Integrationsforanstaltninger, der gennemføres af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer flygtninge og migranter [Ændring 228]

–  Foranstaltninger til udvikling og indførelse af effektive alternativer til frihedsberøvelse og institutionel pleje [Ændring 229]

–  Programmer for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration og dertil knyttede aktiviteter

–  Foranstaltninger rettet mod sårbare personer og ansøgere om international beskyttelse og/eller med særlige modtagelses- og proceduremæssige behov, herunder foranstaltninger til sikring af en effektiv beskyttelse af migrantbørn, navnlig de uledsagede mindreårige. [Ændring 230]

BILAG V

Vigtige performanceindikatorer, jf. artikel 28, stk. 1

Specifikt mål nr. 1: at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension:

-1.  Alle de vigtige performanceindikatorer, der er anført nedenfor, skal opdeles efter køn og alder. [Ændring 231]

1.  Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden.

1a.  Antal personer, der har fået indrejse gennem ordninger for indrejse af humanitære årsager. [Ændring 232]

2.  Antal personer i modtagelsessystemet sammenlignet med antallet af asylansøgere.

3.  Ensartede anerkendelsesprocenter for beskyttelse for asylansøgere fra samme land.

3a.  Antal ansøgere om international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden. [Ændring 233]

3b.  Antal personer med international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden. [Ændring 234]

Specifikt mål nr. 1a: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne:

1.  Antal blå kort, der er blevet udstedt med støtte fra fonden.

2.  Antal virksomhedsinternt udstationerede, som er tildelt denne status med støtte fra fonden.

3.  Antal ansøgere om familiesammenføring, der reelt er blevet genforenet med deres familie med støtte fra fonden.

4.  Antal tredjelandsstatsborgere, der har fået langvarige opholdstilladelser med støtte fra fonden. [Ændring 235]

Specifikt mål nr. 2: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere: [Ændring 236]

1.  Antal personer, som har deltaget i foranstaltninger før afrejse, der er støttet af fonden.

2.  Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som rapporterer, at foranstaltningerne var til gavn for deres tidlige integration, set i forhold til det samlede antal personer, der deltog i integrationsforanstaltninger støttet af fonden. [Ændring 237]

2a.  Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som efterfølgende har fået et job [Ændring 238]

2b.  Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som har fået deres kvalifikation anerkendt eller har afsluttet en uddannelse i en af medlemsstaterne. [Ændring 239]

Specifikt mål nr. 3: at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande:

1.  Antal tilbagesendelser støttet af fonden som følge af et påbud om at forlade landet sammenlignet med antallet af tredjelandsstatsborgere, der har fået påbud om at forlade landet. [Ændring 240]

2.  Antal personer, der er blevet tilbagesendt og før eller efter tilbagesendelsen har modtaget reintegrationsstøtte samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendelser, som støttes af fonden.

Specifikt mål nr. 3a: at sikre solidaritet og retfærdig ansvarsfordeling:

1.  Antal overførsler om ansøgere til international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning.

1a.  Antal overførsler af personer med international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning.

2.  Antal udstationerede medarbejdere eller den økonomiske støtte, der ydes til medlemsstater, som har migrationsudfordringer.

3.  Antal personer, der er blevet genbosat eller blevet omfattet af humanitære ordninger med støtte fra fonden. [Ændring 241]

BILAG VI

Interventionstyper

TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER

I.  Det fælles europæiske asylsystem

001

Modtagelsesforhold

002

Asylprocedurer

003

Gennemførelse af gældende EU-ret

004

Migrantbørn

005

Personer med særlige modtagelses- og proceduremæssige behov

006

Genbosætning

007

Indsatsen for solidaritet mellem medlemsstaterne

008

Operationel støtte

II.  Lovlig migration og integration

001

Udvikling af strategier for integration

002

Ofre for menneskehandel

003

Integrationsforanstaltninger – information og orientering, one-stop-shops

004

Integrationsforanstaltninger – sprogkurser

005

Integrationsforanstaltninger - samfundsorientering og anden uddannelse

006

Integrationsforanstaltninger – introduktion til, deltagelse i og udveksling med værtssamfundet

007

Integrationsforanstaltninger – basale behov

008

Foranstaltninger før afrejse

009

Mobilitetsordninger

010

Erhvervelse af lovligt ophold

III.  Tilbagesendelse

001

Alternativer til frihedsberøvelse

002

Forhold under modtagelse/frihedsberøvelse

003

Tilbagesendelsesprocedurer

004

Støttet frivillig tilbagevenden

005

Reintegrationsstøtte

006

Udsendelses-/tilbagesendelsesoperationer

007

Ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse

008

Sårbare personer/uledsagede mindreårige

009

Foranstaltninger vedrørende incitamenter til irregulær migration

010

Operationel støtte

 

IV.  Teknisk bistand

001

Information og kommunikation

002

Forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol

003

Evaluering, undersøgelser og dataindsamling

004

Kapacitetsopbygning

TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER

001

Udarbejdelse af nationale strategier

002

Kapacitetsopbygning

003

Uddannelse og kurser til tredjelandsstatsborgere

004

Udvikling af statistiske værktøjer, metoder og indikatorer

005

Udveksling af oplysninger og bedste praksis

006

Fælles foranstaltninger/operationer (mellem medlemsstater)

007

Kampagner og oplysning

008

Udveksling og udstationering af eksperter

009

Undersøgelser, pilotprojekter, risikoanalyser

010

Forberedende, administrative og tekniske aktiviteter og overvågningsaktiviteter

011

Ydelse af bistand og støttetjenester til tredjelandsstatsborgere

012

Infrastruktur

013

Udstyr

TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE

001

Specifik foranstaltning

002

Krisebistand

003

Samarbejde med tredjelande

004

Foranstaltninger i tredjelande

005

Foranstaltninger anført i bilag IV

BILAG VII

Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte

Inden for rammerne af det specifikke må om at styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension, og det specifikke mål om at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande skal den operationelle støtte dække:

–  personaleomkostninger

–  omkostninger til tjenesteydelser, f.eks. vedligeholdelse eller udskiftning af udstyr

–  omkostninger til tjenesteydelser, f.eks. vedligeholdelse eller reparation af infrastruktur.

BILAG VIII

Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 28, stk. 3

-1  Alle de vigtige performanceindikatorer, der er anført nedenfor, skal opdeles efter køn og alder. [Ændring 242]

Specifikt mål 1: styrke og udvikle alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, herunder dets eksterne dimension:

1.  Antal personer i målgruppen, der har modtaget bistand med fondens støtte:

a)  antal personer i målgruppen, der modtager information og bistand gennem hele asylproceduren

b)  antal personer i målgruppen, der modtager juridisk bistand og repræsentation

c)  antal sårbare personer, ofre for menneskehandel og uledsagede mindreårige, der modtager særlig bistand.

2.  Kapaciteten (antal pladser) i nye indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er oprettet i overensstemmelse med den gældende EU-rets krav til modtagelsesforhold, og i eksisterende indkvarteringsfaciliteter til modtagelse, som er forbedret i overensstemmelse med samme krav som følge af projekter, der støttes af fonden, og procentdelen af den samlede kapacitet for indkvartering ved modtagelsen.

3.  Antal pladser tilpasset uledsagede mindreårige med støtte fra fonden i forhold til det samlede antal pladser tilpasset uledsagede mindreårige.

4.  Antal personer, der har modtaget uddannelse i asylrelaterede emner med bistand fra fonden, og dette antal som en procentdel af det samlede personale, der har modtaget uddannelse i disse emner.

5.  Antal ansøgere om international beskyttelse, som er blevet overført fra én medlemsstat til en anden med støtte fra fonden.

6.  Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden.

Specifikt mål nr. 1a: At støtte lovlig migration til medlemsstaterne:

1.  Antal blå kort, der er blevet udstedt med støtte fra fonden.

2.  Antal virksomhedsinternt udstationerede, som er tildelt denne status med støtte fra fonden.

3.  Antal ansøgere om familiesammenføring, der reelt er blevet genforenet med deres familie med støtte fra fonden.

4.  Antal tredjelandsstatsborgere, der har fået langvarige opholdstilladelser med støtte fra fonden. [Ændring 243]

Specifikt mål nr. 2: at støtte lovlig migration til medlemsstaterne, herunder at bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere: [Ændring 244]

1.  Antal personer, som har deltaget i foranstaltninger før afrejse, der er støttet af fonden.

2.  Antallet af lokale og regionale myndigheder, som har gennemført integrationsforanstaltninger med støtte fra fonden.

2a.  Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som efterfølgende har fået et job [Ændring 245]

2b.  Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som efterfølgende har afsluttet en uddannelse i en af medlemsstaterne [Ændring 246]

3.  Antal personer, som deltog i foranstaltninger støttet af fonden med fokus på:

a)  uddannelse

b)  integration på arbejdsmarkedet

c)  adgang til basale ydelser og

d)  Aktiv deltagelse og social inklusion.

4.  Antal personer, der har deltaget i integrationsforanstaltninger støttet af fonden, og som rapporterer, at foranstaltningerne var til gavn for deres tidlige integration, set i forhold til det samlede antal personer, der deltog i integrationsforanstaltninger støttet af fonden.

4a.  Antal tredjelandsstatsborgere, der med et tilfredsstillende resultat har gennemført enten primær, sekundær eller tertiær uddannelse i medlemsstaten med støtte fra fonden. [Ændring 247]

Specifikt mål nr. 3: at bidrage til at dæmme op for irregulær migration og sikre effektiviteten af tilbagesendelse og tilbagetagelse i tredjelande:

1.  Antal pladser i detentionscentre, der er oprettet/renoveret med støtte fra fonden i forhold til det samlede antal oprettede/renoverede pladser i detentionscentre.

2.  Antal personer, som med fondens bistand er blevet uddannet i tilbagesendelsesrelaterede emner.

3.  Antal tilbagesendte, hvis tilbagesendelse blev samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendte som følge af et påbud om at forlade landet:

a)  personer, som er vendt tilbage frivilligt

b)  og personer, som blev sendt ud.

4.  Antal personer, der er blevet tilbagesendt og før eller efter tilbagesendelsen har modtaget reintegrationsstøtte samfinansieret af fonden sammenlignet med det samlede antal tilbagesendelser, som støttes af fonden.:

a)  personer, som er vendt tilbage frivilligt

b)  personer, som blev sendt ud. [Ændring 248]

Specifikt mål nr. 3a: At sikre solidaritet og retfærdig ansvarsfordeling:

1.  Antal overførsler om ansøgere til international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning.

1a.  Antal overførsler af personer med international beskyttelse, der er gennemført i henhold til artikel 17b i denne forordning.

2.  Antal udstationerede medarbejdere eller den økonomiske støtte, der ydes til medlemsstater, som har migrationsudfordringer.

3.  Antal personer, der er blevet genbosat med støtte fra fonden. [Ændring 249]

(1)EUT C af , s. .
(2)EUT C af , s. .
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... af [forordningen om asylagenturet] (EUT L .... [dato], s. ..).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
(14)Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).
(15)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013Q1220(01)
(16)EUT C af , s. .
(17)EUT C af , s. .
(18)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(19)EUT C af , s. .
(20)Rådets forordning (EU) 2017/1371 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(22)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(23)COM(2017)0623.
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(25)EUT C , , s. .
(26)EUT C , , s. .
(27)EUT C , , s. .
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
(29)Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
(31)Oplysninger, som udelukkende tages i betragtning i tilfælde af anvendelse af Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
(32)Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12).
(33)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(34)Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).
(35)Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).
(36) Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19).
(37)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(38)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).


Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ***I
PDF 360kWORD 122k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (COM(2018)0473 – C8-0272/2018 – 2018/0249(COD))
P8_TA(2019)0176A8-0089/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0473),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0272/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Budgetudvalget (A8-0089/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

P8_TC1-COD(2018)0249


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I lyset af de skiftende migrationsmæssige udfordringer i Den Europæiske Union og sikkerhedsproblemerne er det af den allerstørste betydning at bevare en nøje balance mellem den frie bevægelighed for personer på den ene side og sikkerheden på den anden. Unionens målsætning om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør blandt andet nås gennem fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser og grænsekontrol ved de ydre grænser og den fælles visumpolitik, samtidig med at der opretholdes en nøje balance mellem den frie bevægelighed for personer på den ene side og sikkerheden på den anden. [Ændring 1]

(2)  I medfør af artikel 80 i Den Europæiske Unions funktionsmåde bør disse politikker og gennemførelsen af dem være underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

(3)  I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september 2017, bekræftede lederne fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe sikre et sikkert og trygt Europa og en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. [Ændring 2]

(3a)   Tiltag, som finansieres under dette instrument, bør gennemføres i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Unionens databeskyttelsesret, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, princippet om fair behandling af tredjelandsstatsborgere, retten til asyl og international beskyttelse, princippet om nonrefoulement og Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser som følge af internationale instrumenter, som de har undertegnet, såsom Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967. Der bør også lægges særlig vægt på identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af udsatte personer, især børn og uledsagede mindreårige, til beskyttelsestjenester. [Ændring 3]

(4)  Formålet med Unionens politik på området forvaltning af de ydre grænser er at udvikle og gennemføre konceptet med en europæisk integreret europæisk grænseforvaltning på nationalt plan og EU-plan, hvilket er en forudsætning for at lette legitim grænsepassage, forebygge og afsløre irregulær indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og støtte den fælles visumpolitik, hvilket bør styrke den frie bevægelighed for personer i Unionen og et grundlæggende aspekt af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. [Ændring 4]

(5)  For at forbedre migrationsstyringen og sikkerheden er det nødvendigt med en europæisk integreret Den europæiske integrerede grænseforvaltning – således som den gennemføres af den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624(5), og som består af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltning, herunder kystvagter, for så vidt som de udfører grænsekontrolopgaver – bør bidrage til at harmonisere grænsekontrollen og dermed forbedre migrationsstyringen, herunder lette adgangen til international beskyttelse for dem, der har behov for det, og tilvejebringe øget sikkerhed ved at bidrage til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. [Ændring 5]

(6)  At lette lovlig rejseaktivitet, samtidig med at risiciene for irregulær migration og de sikkerhedsmæssige risici forebygges, var en af de vigtigste målsætninger for Unionens reaktion på udfordringerne på disse områder i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration(6). [Ændring 6]

(7)  Den 15. december 2016(7) opfordrede Det Europæiske Råd til fortsat at arbejde for interoperabilitet mellem Unionens informationssystemer og databaser. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017(8) blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer(9). [Ændring 7]

(8)  For I et forsøg på at sikre, at Schengenområdet fungerer efter forskrifterne, og for at styrke dets funktion skærpe sikkerheden ved Unionens ydre grænser har medlemsstaterne ud over den systematiske kontrol, som allerede foretages af alle tredjelandsstatsborgere, der rejser ind i Schengenområdet, siden den 6. april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer EU's Unionens ydre grænser. Derudover Imidlertid har Derudover det vist sig nødvendigt at anvende målrettet kontrol i stedet for systematisk kontrol ved en række ydre grænseovergangssteder på grund af den uforholdsmæssige virkning af systematisk kontrol af strømmen af grænseoverskridende samarbejde trafik(10) [Ændring 8]

(8a)  Kommissionen har også fremsat henstilling (EU) 2017/1804(11) til medlemsstaterne om at gøre bedre brug af politikontrol og grænseoverskridende samarbejde for at begrænse indvirkningen på den frie bevægelighed og råde bod på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Skønt der er iværksat forskellige foranstaltninger, opretholder en række medlemsstater fortsat ulovlig kontrol ved de indre grænser, hvilket undergraver Schengenområdets grundlæggende princip. [Ændring 9]

(9)  Det er nødvendigt med finansiel støtte fra EU-budgettet for at gennemføre europæisk integreret grænseforvaltning for at støtte medlemsstaterne med effektivt at forvalte passagerne af de ydre grænser og håndtere de migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler mod udfordringer ved disse grænser og derved bidrage til at dæmme op for grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, samtidig med at de grundlæggende rettigheder fuldt ud overholdes. [Ændring 10]

(10)  For at fremme gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2016/1624: grænsekontrol, eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning, risikoanalyser, samarbejde mellem medlemsstaterne (støttet og koordineret af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning), samarbejde mellem myndigheder (herunder regelmæssig udveksling af oplysninger), samarbejde med tredjelande, tekniske og operative foranstaltninger inden for Schengenområdet, som vedrører grænsekontrol og sigter mod bedre at bekæmpe ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, brug af højmoderne teknologi, kvalitetskontrol- og solidaritetsmekanismer, og sikre, at den anvendes i praksis, bør Unionen yde passende finansiel støtte til medlemsstaterne. [Ændring 11]

(11)  Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal opgaver ved den ydre grænse, som ofte går ind på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt vigtigt at sikre ensartethed fremme samarbejde mellem myndigheder, herunder regelmæssig informationsudveksling via eksisterende redskaber til informationsudveksling, som en del af den integrerede europæiske tilgang til grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624. Komplementaritet i den måde, hvorpå grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser foretages, sikres ved at yde passende EU-støtte til medlemsstaterne. Dette vil ikke alene styrke toldkontrollen med henblik på både at bekæmpe alle former for smugling, ikke mindst af varer over grænserne, og terrorisme, men også fremme lovlig handel og rejseaktivitet og dermed bidrage til en sikker og velfungerende toldunion. [Ændring 12]

(12)  Det er derfor nødvendigt oprette en fond som efterfølger til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014(12), delvis ved at oprette en fond for integreret grænseforvaltning ("fonden"). [Ændring 13]

(13)  Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke retligt muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.

(14)  Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning og visa, der omfatter instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ("instrumentet"), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...(13). Rammen bør suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser](14), som denne forordning henviser til for så vidt angår med et instrument, der fastsætter regler for delt forvaltning. [Ændring 14]

(15)  Instrumentet bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår de grundlæggende rettigheder, herunder med hensyn til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), og navnlig ved at sikre overholdelse af princippet om nonrefoulement, princippet om ikkeforskelsbehandling og retten til at søge international beskyttelse. Der bør også lægges særlig vægt på identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af sårbare personer, især børn og uledsagede mindreårige, til beskyttelsestjenester. [Ændring 15]

(15a)  Disse forpligtelser gælder også for de tredjelande, som medlemsstaterne og Unionen samarbejder med inden for rammerne af dette instrument. [Ændring 16]

(16)  Instrumentet bør bygge på de dets forgængeres resultater og investeringer, der er opnået med støtte fra dets forgængere: Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF(15) og instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, og det bør udvides for at tage hensyn til den udvikling, der er sket. [Ændring 17]

(17)  For at sikre en ensartet kontrol ved de ydre grænser af høj kvalitet og for at lette lovlig rejseaktivitet på tværs af de ydre grænser bør instrumentet bidrage til udviklingen af en europæisk integreret grænseforvaltning, som omfatter alle de foranstaltninger inden for politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdedeling, vurdering af situationen og ændrede forhold med hensyn til, hvor de irregulære migranter passerer, personale, udstyr og teknologi, som medlemsstaternes kompetente myndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning træffer i samarbejde med andre aktører såsom tredjelande og andre EU-organer, navnlig Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Europol og, hvor det er hensigtsmæssigt, tredjelande og internationale organisationer. [Ændring 18]

(18)  Instrumentet bør bidrage til at forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at lette visumprocedurerne for bona fide rejsende og opdage og vurdere risiciene på sikkerhedsområdet og risiciene for irregulær migration samt lette visumprocedurerne for rejsende i god tro. Der bør via instrumentet navnlig ydes finansiel bistand til støtte for digitaliseringen af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at sikre hurtige, sikre og brugervenlige visumprocedurer til gavn for både visumansøgere og konsulater. Instrumentet bør også tjene til at sikre den konsulære dækning i hele verden. Derudover over bør instrumentet sikre en ensartet gennemførelse af den fælles visumpolitik og en modernisering heraf, og det bør ligeledes omfatte bistand til medlemsstaterne til udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed, som udstedes af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, samt til personer, der nyder godt af EU-genbosættelses- eller -omfordelingsprogrammer, og for at sikre fuld overholdelse af den gældende EU-ret om visa. [Ændring 19]

(19)  Via instrumentet bør der ydes støtte til foranstaltninger med en klar forbindelse til ydre i Schengenområdet vedrørende grænsekontrol som led i udviklingen af et fælles system for integreret grænseforvaltning, som får det samlede Schengenområde til at fungere bedre. [Ændring 20]

(20)  For at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, lette legitim rejseaktivitet, bidrage til at forhindre og bekæmpe irregulær migration passage af grænserne og bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen bør der via instrumentet ydes støtte til udviklingen af de store IT-systemer baseret på de eksisterende eller nye IT-systemer, som Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om. Det bør i dén henseende også støtte etableringen af interoperabilitet mellem disse EU-informationssystemer (ind- og udrejsesystemet)(16), visuminformationssystemet (VIS)(17), EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)(18), Eurodac(19), Schengeninformationssystemet (SIS)(20) og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (med oplysninger om tredjelandsstatsborgere) (ECRIS-TCN)(21) i medlemsstaterne, således at disse EU-informationssystemer og oplysningerne heri kan supplere hinanden. Instrumentet bør også bidrage til den udvikling, der er nødvendig på nationalt plan efter gennemførelsen af interoperabilitetskomponenterne på centralt plan (den europæiske søgeportal (ESP), en fælles tjeneste for biometrisk sammenligning (fælles BMS), et fælles identitetsregister (CIR) og en multiidentitetsdetektor (MID))(22). [Ændring 21]

(21)  Instrumentet bør supplere og styrke aktiviteterne med henblik på gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med princippet om ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som udgør de to søjler i den europæiske grænse- og kystvagt. Det betyder navnlig, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres nationale programmer, bør tage hensyn til de analyseværktøjer og, operationelle og tekniske retningslinjer, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har udarbejdet, samt til dets uddannelsesprogram såsom det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, herunder dets elementer vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse. Kommissionen bør høre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, for så vidt dette de falder ind under agenturets kompetencer, navnlig om de aktiviteter heri, hvortil der skal ydes operationel støtte, for derved at udbygge komplementariteten mellem agenturets mission opgaver og medlemsstaternes ansvar for så vidt angår kontrol med de ydre grænser samt sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet. Kommissionen bør også sikre, at eu-LISA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur eller -organ inddrages i processen med at udvikle medlemsstaternes nationale programmer på et tidligt tidspunkt, i det omfang det falder ind under agenturernes beføjelser. [Ændring 22]

(22)  Der I det omfang de berørte medlemsstater anmoder om det, bør der via instrumentet ydes støtte til gennemførelse af hotspottilgangen som skitseret i Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for migration og godkendt af Det Europæiske Råd på mødet den 25.-26. juni 2015(23). I medfør af hotspottilgangen ydes der operationel støtte til medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort migrationspres ved EU's ydre grænser befinder sig i en nødsituation. Den sikrer integreret, samlet og målrettet bistand ud fra princippet om solidaritet og ansvarsdeling, der gør det muligt humant og effektivt at håndtere ankomsten af mange mennesker ved Unionens ydre grænser, samt med henblik på at sikre, at Schengenområdet fortsat fungerer efter forskrifterne. [Ændring 23]

(23)  Af hensyn til solidariteten i Schengenområdet som helhed og i hele Unionen og ud fra princippet om fælles ansvar for at beskytte EU's Unionens ydre grænser, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013(24), bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af nævnte forordning og i overensstemmelse med de sårbarhedsvurderinger, der foretages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2016/1624. [Ændring 24]

(24)  Instrumentet bør være et udtryk for solidaritet og ansvarsdeling gennem yde finansiel støtte til både de medlemsstater, som fuldt ud anvender Schengenreglerne vedrørende de ydre grænser og visa, og til de medlemsstater, der forbereder sig på fuldt ud at deltage i Schengensamarbejdet, og bør af medlemsstaterne anvendes til gavn for Unionens fælles politik for forvaltning af de ydre grænser. [Ændring 25]

(25)  I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003(25) om persontransitten mellem Kaliningrad-regionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af de specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, nemlig. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003(26) og Rådets forordning (EF) nr. 694/2003(27), afholdes via instrumentet. Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation.

(26)  For at bidrage til at nå de politiske målsætninger for instrumentet bør medlemsstaterne sikre, at deres programmer vedrører instrumentets specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter og gennemførelsesbestemmelserne som opført i bilag II, og at tildelingen af passende ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger står i forhold til de udfordringer og behov, de står over for. Det er i dén henseende vigtigt at opnå en retfærdig og gennemsigtig fordeling af ressourcerne blandt instrumentets specifikke målsætninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre et minimumsudgiftsniveau for den specifikke målsætning at støtte den fælles visumpolitik, uanset om der er tale om foranstaltninger under direkte eller indirekte forvaltning eller foranstaltninger under delt forvaltning. [Ændring 26]

(27)  Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet sammen med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden.

(28)  Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse truffet af en medlemsstat, udgør et af elementerne i den europæiske integrerede grænseforvaltning som skitseret i forordning (EU) 2016/1624. Som følge af instrumentets art og målsætninger falder foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse dog uden for anvendelsesområdet for støtten fra instrumentet og er omfattet af forordning (EU) .../... [ny AMF](28).

(29)  For at anerkende den vigtige rolle, medlemsstaternes toldmyndigheder spiller ved de ydre grænser, og sikre, at de har tilstrækkelige midler til rådighed til at udføre deres brede vifte af opgaver ved disse grænser, bør der via instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... [den nye fond for toldkontroludstyr] ydes de nødvendige midler til, at disse nationale myndigheder kan investere i udstyr til udførelsen af toldkontrol og udstyr, som ud over toldkontrollen kan tjene andre formål såsom grænsekontrol.

(30)  Det meste toldkontroludstyr kan på samme måde eller tilfældigvis anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden for Integreret Grænseforvaltning er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår køb af udstyr. På den ene side omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa, der oprettes ved denne forordning, ikke udstyr, der kan anvendes til både grænseforvaltning og toldkontrol. På den anden side vil der via instrumentet for toldkontroludstyr ikke blot blive ydet finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, men også til udstyr, som vil kunne anvendes til andre formål såsom grænsekontrol og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne vil fremme et tværfagligt samarbejde som en del af tilgangen for europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624, hvilket sætter toldmyndighederne og grænsemyndighederne i stand til at arbejde sammen og maksimere virkningerne af EU-budgettet gennem deling af kontroludstyr og sikring af dette udstyrs interoperabilitet.

(31)  Grænsekontrol til søs anses for at være en af kystvagtens funktioner, som udføres inden for EU's Unionens havområde. De nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, er også ansvarlige for en lang række opgaver, herunder, men ikke begrænset til søfartssikkerhed, sikkerhed, eftersøgning og redning, grænsekontrol, fiskerikontrol, toldkontrol, almindelig retshåndhævelse og miljøbeskyttelse. Den brede vifte af opgaver, kystvagterne har, medfører, at de er omfattet af forskellige EU-politikker, imellem hvilke det bør tilstræbes at skabe synergi for at opnå mere effektive og formålstjenlige resultater. [Ændring 27]

(31a)  Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af tiltag, der finansieres under dette instrument, og som vedrører overvågning af søgrænser, være særligt opmærksomme på de forpligtelser, som de i henhold til international havret har til at yde bistand til personer i nød. I den henseende bør udstyr og systemer, der støttes under instrumentet, anvendes til at håndtere eftersøgnings- og redningssituationer, der måtte opstå under en grænsekontroloperation til søs, og derved bidrage til at sikre beskyttelse og redning af migranters liv. [Ændring 28]

(32)  Ud over EU-samarbejdet om kystvagternes opgaver mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved forordning (EU) 2016/1624, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002(29), og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005(30), bør der også opnås større sammenhæng mellem aktiviteterne på det maritime område på nationalt plan. Synergierne mellem de forskellige aktører i det maritime miljø bør være i tråd med strategierne for den integrerede europæiske grænseforvaltning og strategierne for maritim sikkerhed.

(33)  For at øge komplementariteten og styrke sammenhængen mellem aktiviteterne til søs samt undgå overlapninger og lette de budgetmæssige begrænsninger på et område, hvor aktiviteterne er omkostningskrævende såsom det maritime område, bør der via instrumentet ydes støtte til maritime operationer med flere formål, hvor hovedformålet er grænseovervågning, men hvor der samtidigt desuden kan forfølges andre mål i tilknytning hertil, såsom bekæmpelse af menneskehandel. [Ændring 29]

(34)  Foranstaltninger Det primære formål med dette instrument bør være at støtte integreret grænseforvaltning ved Unionens ydre grænser og at støtte den fælles visumpolitik. Imidlertid kan visse foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via instrumentet inden for nærmere bestemte begrænsninger og under forudsætning af passende garantier. Disse foranstaltninger bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre aktioner uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør der via instrumentet ydes målrettet støtte med henblik på at øge samarbejdet med tredjelande og styrke visse vigtige aspekter af deres grænseovervågnings- og grænseforvaltningskapacitet på områder, der har betydning for EU's migrationspolitik og EU's målsætninger på sikkerhedsområdet. [Ændring 30]

(34a)  Kommissionen bør være særligt opmærksom på evalueringen af tiltag og programmer, som vedrører tredjelande. [Ændring 31]

(35)  Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Da Unionen bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet for så vidt angår grænsekontrol, grænseforvaltning og den fælles visumpolitik og forvaltning af migrationsstrømme samt skabe en platform for udvikling af fælles IT-systemer, der understøtter politikken på disse områder, vil finansiel støtte i henhold til denne forordning særlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og EU's Unionens kapacitet på disse områder. [Ændring 32]

(36)  En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af dette instrument, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne grænseforvaltning og visa, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører EU-retten om grænseforvaltning og visa, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres mangler på det relevante område, eller hvis medlemsstaten i forbindelse med samarbejdet med et tredjeland har finansieret og gennemført fælles foranstaltninger med dette tredjeland, der har ført til krænkelser af grundlæggende rettigheder, som er blevet indberettet af evaluerings- og overvågningsmekanismen. [Ændring 33]

(37)  Instrumentet bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne til opfyldelse af målene i denne forordning. Det bør afveje behovet for forudsigelighed i fordelingen af midler med behovet for større fleksibilitet og enkelhed. For at tilgodese kravene om gennemsigtighed med hensyn til finansiering bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne offentliggøre oplysninger om udviklingen af den tematiske facilitets et- og flerårige programmer. Gennemførelsen af instrumentet bør styres af principperne om effektivitet og kvalitet i udgifterne. Desuden bør gennemførelsen af instrumentet være så brugervenlig som muligt. [Ændring 34]

(38)  Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaternes programmer, som beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I, som afspejler længden af og trusselsniveauerne indvirkningsniveauerne ved land- og søgrænseafsnittene på grundlag af nylige og historiske oplysninger, arbejdsbyrden i lufthavne og på konsulater samt antallet af konsulater. [Ændring 35]

(39)  Disse indledende beløb vil danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage hensyn til ændringer i udgangssituationen såsom presset på Unionens ydre grænser og arbejdsbyrden ved de ydre grænser og på konsulater vil der midtvejs blive tildelt et supplerende beløb til medlemsstaterne, som vil blive baseret på de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet.

(39a)  Midtvejsrevisionen bør anvendes til at vurdere programmernes effektivitet og EU-merværdi, løse problemer, der opstod i den første fase, og give et gennemsigtigt overblik over gennemførelsen. [Ændring 36]

(40)  Da udfordringerne på området grænseforvaltning og visa hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne ændringer i migrationsstrømmene, presset ved grænsen og sikkerhedstruslerne prioriteterne for visapolitik og grænseforvaltning, herunder som et resultat af øget pres ved grænsen, og kanalisere midler over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og Unionens prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet. [Ændring 37]

(41)  Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende deres del af programbevillingerne til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag.

(42)  Instrumentet bør inden for fastlagte grænser bidrage til at dække de operationelle omkostninger ved grænseforvaltning, den fælles visumpolitik og store IT-systemer og derved sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af omkostninger, der specifikt vedrører instrumentets målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer. [Ændring 38]

(43)  En del af de disponible ressourcer under instrumentet bør kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af særlige foranstaltninger ud over de indledende bevillinger. Disse særlige foranstaltninger bør fastsættes på EU-plan og vedrøre foranstaltninger med en EU-merværdi, som kræver en samarbejdsbaseret indsats blandt medlemsstaterne eller foranstaltninger, der er nødvendige for at klare ændringer i forholdene på EU-plan, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater, for eksempel køb gennem medlemsstaternes nationale programmer af det tekniske udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har brug for for at udføre sine operationelle aktiviteter, modernisering af behandlingen af visumansøgninger, udvikling af nye store IT-systemer og etablering af interoperabilitet mellem disse systemer. Kommissionen vil fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer, der bør vedtages gennem en delegeret retsakt. [Ændring 39]

(44)  For at supplere gennemførelsen af den politiske målsætning for dette instrument på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via instrumentet ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for instrumentets indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen.

(45)  For at øge EU's Unionens kapacitet til straks at klare et uventet uventede, presserende eller uforholdsmæssigt stort migrationspres og specifikke behov i forbindelse med en nødsituation, navnlig ved de grænseafsnit, hvor det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013(31) er blevet konstateret, at virkningen er af et sådant omfang, at det kan bringe Schengenområdets funktion som helhed i fare, lægge pres på medlemsstaternes konsulaters visumafdelinger eller indebære risici for sikkerheden ved grænserne, bør det være muligt at yde krisebistand der med dette instrument undtagelsesvis kunne ydes finansiel bistand som en sidste udvej i overensstemmelse med den i denne forordning fastsatte ramme. [Ændring 40]

(45a)  Migration og det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passerer de ydre grænser, bør ikke i sig selv betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed og bør ikke i sig selv udløse krisebistand i henhold til dette instrument. [Ændring 41]

(46)  Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for dette instrument via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af de politiske enkeltdele af InvestEU-Fonden. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan. [Ændring 42]

(47)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(32), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(48)  Forordning (EU, Euratom) .../... [den nye finansforordning](33) finder anvendelse på dette instrument. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU's finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning inden for rammerne af instrumentet.

(49)  Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør instrumentet indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) .../... [forordningen om et instrument, hvori der fastsættes fælles bestemmelser for delt forvaltning. I tilfælde af modstridende bestemmelser bør denne forordning have forrang for de fælles bestemmelser] bestemmelser. [Ændring 43]

(50)  Ved forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere målsætningerne for instrumentet for grænseforvaltning og visa i denne forordning og at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres via dette instrument.

(51)  Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der blandt andet tages hensyn til omkostningerne til kontrol, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(52)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. forordning (EU) .../... [den nye finansforordning](34), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(35), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(36), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(37) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(38). Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan som fastsat i forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(39). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte EU's Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Resultaterne af undersøgelserne af uregelmæssigheder eller svig for så vidt angår instrumentet bør gøres tilgængelige for Europa-Parlamentet. [Ændring 44]

(53)  Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(54)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(40) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(55)  I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's Unionens yderste periferi", som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at deres nationale programmer tager fat om de nye trusler, som regionerne i EU's Unionens yderste periferi står over for, såsom grænseovervågning, uforholdsmæssig tilstrømning af mennesker eller udrulning af EU-informationssystemer. Via instrumentet ydes der passende støtte til disse medlemsstater med henblik på at hjælpe regionerne i den yderste periferi , når det er relevant i lyset af sådanne særlige forhold. [Ændring 45]

(56)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(41) er der behov for at evaluere dette instrument på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, herunder kvalitative og kvantitative indikatorer, som et grundlag for at vurdere virkningerne af instrumentet i marken. For at kunne måle resultaterne af instrumentet bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af instrumentets specifikke målsætninger. [Ændring 46]

(57)  For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil instrumentet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. De relevante foranstaltninger vil blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af instrumentet og blive revurderet i forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(58)  Kommissionen og medlemsstaterne bør via indikatorerne og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af instrumentet, jf. de relevante bestemmelser i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] bør hvert år fremlægge et sammendrag af de godkendte årlige performancerapporter for Europa-Parlamentet og Rådet. På anmodning bør Kommissionen gøre den fulde tekst i de årlige performancerapporter tilgængelig for Europa-Parlamentet og denne forordning Rådet. [Ændring 47]

(58a)  Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i overgangsperioden og under gennemførelsen af instrumentet. Foranstaltninger, der er iværksat i perioden 2014-2020, bør ikke afbrydes i overgangsperioden. [Ændring 48]

(59)  For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår listen over foranstaltninger, der er berettiget til højere medfinansiering i bilag I, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle den fælles overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(42).

(60)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(43). Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens Rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art. [Ændring 49]

(61)  En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i instrumentet og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, via hvilket der ydes støtte til støtteberettigede medlemsstater til finansiering af foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på at gennemføre Schengenreglerne om grænser, visa og kontrol ved de ydre grænser.

(62)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(44) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(45).

(63)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(46) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra Aog B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(47).

(64)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(48) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(49).

(65)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktion, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, bør Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(66)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(50). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(67)  Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... [forordningen om den flerårige finansielle ramme](51)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa ("instrumentet") som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ("fonden") for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. [Ændring 50]

2.  Ved forordning (EU) .../... [Fonden for Toldkontroludstyr] om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af [Fonden for Integreret Grænseforvaltning](52) og denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr. [Ændring 51]

3.  Heri I denne forordning fastsættes instrumentets målsætninger, de specifikke målsætninger og foranstaltninger til gennemførelse af disse specifikke målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf. [Ændring 52]

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer [Ændring 53]

2)  "grænseovergangssted": et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i henhold til artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/399(53)

3)  "europæisk integreret grænseforvaltning": de enkeltdele, der er opført på listen i artikel 4 i forordning (EU) 2016/1624

4)  "ydre grænser": medlemsstaternes ydre grænser som defineret i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399: landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af EU-rettens bestemmelser om personers passage af de ydre grænser, herunder de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet "afsnit af den ydre grænse": [Ændring 54]

5)  "afsnit af den ydre grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i forordning (EU) nr. 1052/2013

6)  "hotspotområde": som defineret i artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2016/1624

7)  "indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er blevet ophævet":

a)  den fælles grænse mellem en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og en medlemsstat, der i henhold til sin tiltrædelsesakt er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilken den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af den pågældende medlemsstat til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft

b)  den fælles grænse mellem to medlemsstater, der i henhold til de respektive tiltrædelsesakter er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilke den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af de pågældende medlemsstater til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft.

Artikel 3

Målsætninger for instrumentet

1.  Som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning er instrumentets politiske målsætning at sikre en solid og effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, samtidig med at den frie bevægelighed for personer inden for området opretholdes i fuld overensstemmelse med Unionens forpligtelser for derved at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen gældende EU-ret og Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser i medfør af internationale instrumenter, som de har undertegnet. [Ændring 55]

2.  Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede politiske målsætning skal instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)  støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene: [Ændring 56]

b)  støtte den fælles visumpolitik for derved at sikre en mere harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til at udstede visa og lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og afbøde sikkerhedsmæssige risici. [Ændring 57]

3.  Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal instrumentet gennemføres via gennemførelse af foranstaltningerne på listen i bilag II.

Artikel 3a

Ikkeforskelsbehandling og overholdelse af de grundlæggende rettigheder

Instrumentet gennemføres i fuld overensstemmelse med de rettigheder og principper, der er nedfældet i gældende EU-ret, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår grundlæggende rettigheder, navnlig ved at sikre overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling og nonrefoulement. [Ændring 58]

Artikel 4

Støttens omfang

1.  Inden for rammerne af de i artikel 3 omhandlede målsætninger og i I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via instrumentet blandt andet ydes støtte til tiltag, der bidrager til opnåelse af målsætningerne i artikel 3, og navnlig de i bilag III opførte foranstaltninger. [Ændring 59]

2.  For at nå målsætningerne for denne forordning, der er omhandlet i artikel 3, kan der i henhold til artikel 5 via instrumentet ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter i ekstraordinære tilfælde, inden for definerede grænser og med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger ydes støtte til tiltag som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant. [Ændring 60]

2a.  Det samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande under den tematiske facilitet i overensstemmelse med artikel 8 må ikke overstige 4 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b). [Ændring 61]

2b.  Den samlede beløb til støtte for tiltag i eller i forbindelse med tredjelande inden for medlemsstaternes programmer i overensstemmelse medartikel 12 må for hver medlemsstat ikke overstige 4 % af det samlede beløb, der er afsat til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra a), med artikel 10, stk. 1, og med bilag I. [Ændring 62]

3.  Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:

a)  de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 1 a), i bilag III ved de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er ophævet

b)  foranstaltninger i forbindelse med midlertidig og ekstraordinær genindførelse af kontrol ved de indre grænser som omhandlet i forordning (EU) 2016/399

c)  for så vidt angår kontrol af varer:

1)  foranstaltninger, hvis eneste formål eller virkning er varekontrol

2)  køb, vedligeholdelse eller opgradering af udstyr eksklusive transportmidler, hvis formål eller virkning blandt andet er varekontrol

3)  andre foranstaltninger inden for rammerne af denne forordning, hvis formål eller virkning er varekontrol.

I tilfælde af en krisesituation som omhandlet i artikel 23 kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, anses for at være støtteberettigede. [Ændring 63]

Artikel 5

Støtteberettigede enheder

1.  Følgende enheder kan være støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)  et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet, jf. betingelserne deri, forudsat at alle tiltag i eller i forbindelse med dette tredjeland fuldt ud respekterer de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser. [Ændring 64]

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2.  Fysiske personer er ikke støtteberettigede.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning, og hvor det i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 65]

4.  Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede. Artikel 6, stk. 3, finder anvendelse, når internationale organisationer, som indgår i et konsortium, er etableret i et tredjeland. [Ændring 66]

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

afdeling 1

fælles bestemmelser

Artikel 6

Almindelige principper

1.  Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en merværdi EU-merværdi i forhold til målsætningerne for denne forordning. [Ændring 67]

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, ‑politikker og -prioriteter og supplerer andre EU-instrumenter.

3.  Instrumentet skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).

3b.  Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om gennemførelsen af instrumentet. Kommissionen opretter en helpdesk og et kontaktpunkt med henblik på at yde støtte til medlemsstaterne og bidrage til en effektiv tildeling af midler. [Ændring 68]

Artikel 7

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden 2021-2027 fastsættes til 7 087 760 000 EUR i 2018-priser (8 018 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 69]

2.  Finansieringsrammen skal anvendes som følger:

a)  der afsættes 4 252 833 000 EUR i 2018-priser (4 811 000 000 EUR i løbende priser) til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, heraf 157 200 000 138 962 000 EUR i 2018-priser (157 200 000 EUR i løbende priser) til den særlige transitordning, der er omhandlet i artikel 16, og som gennemføres ved delt forvaltning [Ændring 70]

b)  der afsættes 2 834 927 000 EUR i 2018-priser (3 207 000 000 EUR i løbende priser) til den tematiske facilitet. [Ændring 71]

3.  Op til 0,52 % af finansieringsrammen afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.

4.  For de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, fastsættes der i henhold til de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler ordninger med hensyn til, hvordan de skal deltage samt retningslinjer for deres deltagelse. De finansielle bidrag fra disse lande tilføjes de samlede midler, der er til rådighed på Unionens budget, jf. stk. 1.

Artikel 8

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet

1.  Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:

a)  særlige foranstaltninger

b)  EU-foranstaltninger

c)  og krisebistand.

På Kommissionens initiativ ydes der også støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.

2.  Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i bilag II eller støtteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 20. Med henblik på udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne hører Kommissionen de organisationer, der repræsenterer partnerne på EU-plan, herunder civilsamfundet. [Ændring 72]

2a.  Mindst 20 % af midlerne fra den tematiske facilitet afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b). [Ændring 73]

3.  Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, sikres det ydes der ikke nogen støtte til projekter, hvor der foreligger beviser for, at lovligheden af de udvalgte pågældende projekter ikke påvirkes eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance TEUF [Ændring 74]

4.  Når der ydes støtte via den tematiske facilitet under delt forvaltning, vurderer Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes projekter for at sikre, at der ikke ydes støtte til projekter, hvor der foreligger beviser for, at lovligheden af de pågældende projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af den pågældende støtte eller resultaterne af de pågældende projekter kan drages i tvivl som følge af en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der rejser tvivl om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projekternes performance TEUF. [Ændring 75]

4a.  Når midler fra den tematiske facilitet ydes under direkte eller indirekte forvaltning, vurderer Kommissionen, om de planlagte foranstaltninger ikke lider af en generaliseret mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat, der påvirker eller risikerer at påvirke principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en måde, som rejser tvivl om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed eller projekternes performance. [Ændring 76]

5.  Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet.

6.  Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på fastlæggelse af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne. [Ændring 77]

7.  Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse et arbejdsprogram som omhandlet i stk. 3 6 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed. [Ændring 78]

8.  Finansieringsafgørelserne Arbejdsprogrammerne kan være årlige et- eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele. [Ændring 79]

Afdeling 2

Støtte og gennemførelse ved delt forvaltning

Artikel 9

Anvendelsesområde

1.  Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse arbejdsprogrammer vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8. [Ændring 80]

2.  Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 10

Budgetmidler

1.  De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer, medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning ("programmerne"), vejledningsvis som følger:

a)  3 543 880 000 EUR i 2018-priser (4 009 000 000 EUR i løbende priser) til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I [Ændring 81]

b)  708 953 000 EUR i 2018-priser (802 000 000 EUR i løbende priser) til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. [Ændring 82]

2.  Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).

Artikel 11

Medfinansieringssatser

1.  Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 85 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter fra medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er lavere end 90 % af EU-gennemsnittet, og 75 % af de samlede støtteberettigede udgifter for andre medlemsstater. [Ændring 83]

2.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.

3.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.

4.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte, herunder den særlige transitordning.

5.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.

6.  Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra instrumentet til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.

7.  For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:

a)  det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller

b)  kun det offentlige bidrag.

Artikel 12

Programmer

1.  Hver medlemsstat og Kommissionen sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens det nationale program, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området grænseforvaltning og visa, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter samt Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser i medfør af de internationale instrumenter, de har undertegnet. Medlemsstaterne sikrer ved fastsættelsen af prioriteterne i deres programmer, at der på hensigtsmæssig vis tages fat på de i bilag II anførte gennemførelsesforanstaltninger. [Ændring 84]

1a.  I denne forbindelse afsætter medlemsstaterne mindst 20 % af deres tildelte midler til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b). [Ændring 85]

2.  Kommissionen sikrer, hvor det er hensigtsmæssigt, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og, når det er relevant, eu-LISA, eu-LISA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur på et tidligt tidspunkt inddrages i processen med at udvikle medlemsstaternes programmer, for så vidt de falder ind under agenturernes kompetencer. [Ændring 86]

3.  Den Kommissionen konsulterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om udkastene til programmer med særlig vægt på de aktiviteter, hvortil der ydes operationel støtte, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), for at sikre sammenhæng og komplementaritet med agenturets og medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende grænseforvaltning og for at undgå dobbeltfinansiering og opnå omkostningseffektivitet. [Ændring 87]

3a.  Kommissionen hører eu-LISA om udkastet til programmer med særlig vægt på de aktiviteter, der er omfattet af den tekniske bistand i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra b), for at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem eu-LISA's og medlemsstaternes tiltag. [Ændring 88]

4.  Kommissionen kan, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrage Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og, når det er relevant, eu-LISA, eu-LISA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, navnlig med henblik på at sikre, at de foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra instrumentet, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. [Ændring 89]

5.  Efter vedtagelsen af henstillinger inden for rammerne af denne forordnings anvendelsesområde, jf. forordning (EU) nr. 1053/2013, og af de henstillinger, der fremsættes i forbindelse med gennemførelsen af sårbarhedsvurderinger, jf. forordning (EU) 2016/1624, undersøger den pågældende medlemsstat sammen med Kommissionen, hvordan disse henstillinger mest hensigtsmæssigt kan efterkommes med støtte fra instrumentet.

6.  Hvis det er relevant, inddrager Kommissionen Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, eu-LISA, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ethvert andet relevant EU-agentur eller -organ i processen med at undersøge, hvordan disse henstillinger mest hensigtsmæssigt kan efterkommes med støtte fra instrumentet. [Ændring 90]

7.  Ved gennemførelsen af stk. 5 prioriterer den pågældende medlemsstat i sit program gennemførelsen af foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede mangler, navnlig foranstaltninger for at afhjælpe alvorlige mangler og som følge af vurderinger af, at reglerne ikke overholdes.

8.  Hvis det er nødvendigt, ændres det pågældende program for at tage hensyn til de i stk. 5 omhandlede henstillinger og fremskridtene med hensyn til at nå milestenene og målene i henhold til vurderingen i de årlige performancerapporter, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, litra a). Afhængigt af virkningerne af denne tilpasning kan skal det reviderede program godkendes af Kommissionen. [Ændring 91]

9.  Den pågældende medlemsstat kan i samarbejde og i samråd med Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i overensstemmelse med agenturets kompetencer omfordele midlerne under sit program, herunder de midler, der er programmeret til operationel støtte, med henblik på at efterkomme de henstillinger i stk. 5, som har finansielle konsekvenser.

10.  Hvis Inden en medlemsstat beslutter at gennemføre projekter med, i eller i relation til et tredjeland med støtte fra instrumentet, sikrer den, at alle tiltag foreslået af, i eller i relation til det pågældende tredjeland er i overensstemmelse med Unionens og den pågældende medlemsstats internationale forpligtelser, og at de fuldt ud overholder de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den pågældende medlemsstat konsulterer Kommissionen forud for projektets start, herunder om hvordan den sikrer, at ovennævnte betingelser er opfyldt. [Ændring 92]

11.  Hvis en medlemsstat undtagelsesvist beslutter at gennemføre foranstaltninger med, i eller i relation til et tredjeland med støtte fra instrumentet vedrørende overvågning, opdagelse, identifikation, opsporing, forhindring og pågribelse i forbindelse med uautoriserede grænsepassager med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe illegal irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet eller bidrage til at beskytte og redde migranters liv, sikrer den, at Kommissionen er informeret om eventuelle bilaterale eller multilaterale samarbejdsaftaler med det pågældende tredjeland, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. 1052/2013. Medlemsstaterne sikrer fuld overholdelse af princippet om nonrefoulement, herunder i foranstaltninger på åbent hav. [Ændring 93]

11a.  Så snart som en medlemsstat beslutter at iværksætte projekter med, i eller i relation til et tredjeland inden for rammerne af dette instrument, underretter medlemsstaten de organisationer, som repræsenterer partnerne på nationalt plan, og medlemmerne af styringsudvalget inden for 10 dage. [Ændring 94]

12.  For så vidt angår det operationelle udstyr, herunder transportmidler, og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for en effektiv og sikker grænsekontrol og for eftersøgnings- og redningsoperationer, som er indkøbt med støtte fra instrumentet, gælder følgende: [Ændring 95]

a)  inden iværksættelsen af proceduren for køb af operationelt udstyr, herunder transportmidler, og kommunikationssystemer med støtte fra instrumentet sikrer medlemsstaterne, at dette udstyr overholder de standarder, der er fastsat af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, når der findes sådanne standarder, og kontrollerer sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning de tekniske specifikationer herfor med henblik på at sikre interoperabilitet med de aktiver, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning anvender

b)  alt stort operationelt udstyr til grænseforvaltning såsom transportmidler og overvågningsudstyr til brug i luften og til søs, som medlemsstaterne køber, skal registreres i den pulje over teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over, med henblik på at stille disse aktiver til rådighed, jf. artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624

c)  medlemsstaterne kan beslutte at købe udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs, og hvortil der ydes støtte fra instrumentet, forudsat at dette udstyr, når det anvendes af de relevante nationale myndigheder, indgår i grænseovervågningsoperationer mindst 60 % af anvendelsestiden om året til nationale formål. Dette udstyr skal registreres i den pulje over teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over, med henblik på at stille disse aktiver til rådighed, jf. artikel 39, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624

d)  for at støtte en sammenhængende planlægning af kapacitetsudviklingen for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eventuelt gøre brug af fælles indkøb giver medlemsstaterne Kommissionen som en del af den rapportering, der er omhandlet i artikel 27, meddelelse om den disponible flerårige planlægning for udstyr, der forventes indkøbt inden for rammerne af instrumentet. Kommissionen videregiver disse oplysninger til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

Hvor medlemsstaterne gennemfører tiltag i henhold til dette instrument vedrørende overvågning af søgrænser, skal de være særligt opmærksomme på deres internationale forpligtelser i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer til søs og med henblik herpå have ret til at anvende det udstyr og de systemer, der er omhandlet i dette stykkes litra a) -d). [Ændring 96]

13.  Uddannelse vedrørende grænseforvaltning, der gennemføres med støtte fra dette instrument, skal baseres på de relevante harmoniserede og kvalitetssikrede europæiske og fælles uddannelsesstandarder for grænse- og kystbevogtning og relevante EU-standarder og internationale standarder, herunder med hensyn til grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og relevant havret. [Ændring 97]

14.  Medlemsstaterne gennemfører navnlig de foranstaltninger, der er opført på listen i bilag IV. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre bilag IV.

15.  Den programmering, der er omhandlet i artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], skal baseres på de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1 i bilag VI. Hvert program skal for hvert specifikt mål fastsætte typerne af interventioner i overensstemmelse med tabel 1 i bilag VI og en vejledende fordeling af de programmerede ressourcer efter interventionstype eller støtteområde. [Ændring 98]

Artikel 13

Midtvejsevaluering

-1.  Programmerne underkastes en midtvejsrevision og evaluering i overensstemmelse med artikel 26. [Ændring 99]

1.  I Inden udgangen af 2024, og efter at have orienteret Europa-Parlamentet, tildeler Kommissionen det supplerende beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b), til medlemsstaternes programmer i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i punkt 1 c) og punkt 2-11 i bilag I. Bevillingen baseres på de seneste disponible statistiske oplysninger for de kriterier, der er omhandlet i bilag I, og skal have virkning for perioden fra kalenderåret 2025. [Ændring 100]

2.  Hvis mindst 10 % 30 % af den oprindelige bevilling til et program som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), ikke er omfattet af de anmodninger om mellemliggende betalinger, der skal indgives i henhold til artikel 85 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], er den pågældende medlemsstat ikke berettiget til at modtage yderligere bevillinger til sit program, jf. stk. 1. [Ændring 101]

2a.   Stk. 2 finder kun anvendelse, hvis de relevante reguleringsmæssige rammer og beslægtede retsakter er trådt i kraft den 1. januar 2022. [Ændring 102]

3.  Ved tildelingen af midler fra den tematiske facilitet fra 2025 skal der om nødvendigt tages hensyn til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå milestenene i den performanceramme, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og konstaterede mangler ved gennemførelsen. [Ændring 103]

Artikel 14

Særlige foranstaltninger

1.  Særlige foranstaltninger er tværnationale eller nationale projekter, der tilfører Unionen merværdi i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger, hvortil en, flere eller alle medlemsstater modtager en supplerende bevilling til deres programmer. [Ændring 104]

2.  Medlemsstaterne kan ud over deres bevilling, som beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, modtage midler til særlige foranstaltninger, forudsat at de øremærkes som sådan i programmet og anvendes til at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne i denne forordning.

3.  Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

Artikel 15

Operationel støtte

1.  Operationel støtte indgår som en del af medlemsstaternes bevilling, som kan anvendes som støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

2.  En medlemsstat kan anvende op til 30 % af det beløb, der er bevilget under instrumentet, til sit program til finansiering af operationel støtte til de offentlige myndigheder, der har til opgave at udføre opgaver og levere tjenesteydelser, som udgør en offentlig tjeneste for Unionen.

3.  Medlemsstater, der anvender operationel støtte, overholder EU-retten om grænseforvaltning og visa. [Ændring 105]

4.  Medlemsstaterne begrunder i programmet og i de årlige performancerapporter, der er omhandlet i artikel 27, brugen af operationel støtte for at nå målsætningerne i denne forordning. Inden Kommissionen godkender programmet, vurderer den efter at have konsulteret Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med hensyn til dets kompetence, jf. artikel 12, stk. 3, udgangssituationen i de medlemsstater, der har anført, at de har til hensigt at anvende operationel støtte, idet den tager hensyn til oplysningerne fra de pågældende medlemsstater og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er til rådighed som følge af Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger, herunder henstillinger efter Schengenevalueringer og sårbarhedsvurderinger.

5.  Operationel støtte skal koncentreres om særlige opgaver og tjenester støtteberettigede tiltag som fastsat i bilag VII, jf. dog artikel 4, stk. 3, litra c). [Ændring 106]

6.  For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre de særlige opgaver og tjenester støtteberettigede tiltag i bilag VII. [Ændring 107]

Artikel 16

Operationel støtte til den særlige transitordning

1.  Via instrumentet skal der ydes støtte til dækning af de mistede gebyrer for udstedelse af transitvisa og de yderligere omkostninger, der er afholdt ved gennemførelsen af ordningen for det forenklede transitdokument og det forenklede jernbanetransitdokument, jf. forordning (EF) nr. 693/2003 og forordning (EF) nr. 694/2003.

2.  De midler, der tildeles Litauen til den særlige transitordning i medfør af artikel 7, stk. 2, litra a), stilles til rådighed som supplerende operationel støtte til Litauen i tråd med de foranstaltninger, der er berettigede til operationel støtte inden for rammerne af programmet, jf. bilag VII.

3.  Uanset artikel 15, stk. 2, kan Litauen anvende det bevilgede beløb som fastsat i artikel 7, stk. 2, litra a), til finansiering af operationel støtte ud over det beløb, der er fastsat bestemmelse om i artikel 15, stk. 2.

4.  Kommissionen og Litauen revurderer anvendelsen af denne artikel i tilfælde af ændringer, som kan påvirke den særlige transitordnings eksistens eller funktion.

Afdeling 3

Støtte og gennemførelse ved direkte og indirekte forvaltning

Artikel 17

Anvendelsesområde

Støtte i medfør af denne afdeling gennemføres direkte af Kommissionen, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte, jf. nævnte artikels litra c).

Artikel 18

EU-foranstaltninger

1.  EU-foranstaltninger er tværnationale projekter eller projekter af særlig interesse for Unionen i overensstemmelse med målsætningerne for denne forordning.

2.  På Kommissionens initiativ kan instrumentet anvendes til at finansiere EU-foranstaltninger vedrørende målsætningerne for denne forordning, jf. artikel 3, og i overensstemmelse med bilag II og III.

3.  Via EU-foranstaltninger kan der tilvejebringes finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, navnlig tilskud, priser og udbud. De kan også tilvejebringe finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.  Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].

5.  Det evalueringsudvalg, der vurderer forslagene, kan bestå af eksterne eksperter.

6.  Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning (EU) .../... [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 19

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette instrument gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens [afsnit X. [Ændring 108]

Artikel 20

Teknisk bistand på Kommissionsniveau

Der kan via instrumentet ydes støtte til tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen. Disse foranstaltninger, nemlig forberedende skridt, overvågning, tilsyn, revision, evaluering og alle administrative og tekniske bistandsforanstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, og hvor det er relevant, sammen med tredjelande, kan finansieres 100 %. [Ændring 109]

Artikel 21

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 22

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for fremmer foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede formålstjenlige og meningsfulde oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige relevante modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, på de relevante sprog. For at sikre synliggørelsen af EU-midler henviser modtagerne af EU-midler til deres oprindelse, når de oplyser om tiltaget. Med henblik herpå sikrer modtagerne, at alt kommunikationsmateriale til medierne og offentligheden er forsynet med Unionens logo og udtrykkeligt nævner den finansielle støtte fra Unionen. [Ændring 110]

2.  Kommissionen For at nå det størst mulige publikum gennemfører Kommissionen informations- og kommunikationstiltag vedrørende gennemførelsen af dette instrument og dets foranstaltninger og resultater. Kommissionen offentliggør navnlig oplysninger om gennemførelsen af den tematiske facilitets et- og flerårige programmer. Kommissionen offentliggør også listen over operationer, der er udvalgt til støtte under den tematiske facilitet på et offentligt tilgængeligt websted, og ajourfører denne liste mindst hver tredje måned. De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne for denne forordning. Kommissionen kan navnlig fremme bedste praksis og udveksle oplysninger om gennemførelsen af instrumentet. [Ændring 111]

2a.  Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i åbne og maskinlæsbare formater, som fastsat i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF(54), og som gør det muligt at sortere data, søge i dem og udtrække, sammenligne og genanvende dem. Det skal være muligt at sortere dataene efter prioritet, specifik målsætning, samlede støtteberettigede omkostninger til operationer, samlede projektudgifter, samlede omkostninger ved udbudsprocedurer, støttemodtagerens navn og kontrahentens navn. [Ændring 112]

2b.   Det påhviler medlemsstaterne at tilsende Kommissionen informationer om udviklingen af programmer under delt forvaltning med henblik på offentliggørelse på dens websted. [Ændring 113]

Afdeling 4

Støtte og gennemførelse ved delt, direkte og indirekte forvaltning

Artikel 23

Krisebistand

1.  Der skal via instrumentet ydes Kommissionen kan besluttet undtagelsesvis og som en sidste udvej at yde finansiel bistand for at klare dække presserende og særlige behov i tilfælde af en krisesituation, der er opstået på grund behørigt begrundet krisesituation. Disse situationer kan opstå af et akut og ekstraordinært pres, hvor et stort eller uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere har passeret eller forventes at passere en eller flere medlemsstaters ydre grænser, navnlig grænseafsnit, hvor det er blevet konstateret, at virkningen er af et sådant omfang, at det kan bringe hele Schengenområdets funktion i fare, eller enhver anden situation med et akut og ekstraordinært pres behørigt begrundet krisesituation, der inden for rammene af denne forordnings anvendelsesområde, som kræver øjeblikkelig handling ved de ydre grænser. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom. [Ændring 114]

2.  Krisebistand kan have form af tilskud, der ydes direkte til de decentraliserede agenturer.

3.  Der kan ydes krisebistand til medlemsstaternes programmer ud over de bevillinger, der beregnes som fastsat i artikel 10, stk. 1, forudsat at den øremærkes som sådan i programmet. Disse midler må ikke anvendes til andre foranstaltninger i programmet undtagen under behørigt begrundede omstændigheder, som er godkendt af Kommissionen gennem ændring af programmet.

4.  Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes som fastsat i finansforordningens [afsnit VIII].

4a.  Hvor det er nødvendigt for gennemførelsen af tiltaget, kan krisebistanden dække udgifter, der er afholdt før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand, men ikke før den 1. januar 2021. [Ændring 115]

4b.  Krisebistand ydes under nøje overholdelse af gældende EU-ret og Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de internationale instrumenter, de har undertegnet. [Ændring 116]

Artikel 24

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.  En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte inden for rammerne af instrumentet, kan også få støtte fra andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat. Bidrag fra andre EU-programmer til tiltag under dette instrument bekræftes, hvor det er relevant, i Kommissionens arbejdsprogrammer eller i de nationale programmer og årlige performancerapporter. [Ændring 117]

2.  Foranstaltninger Operationer, der tildeles seal of excellence-certificering, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser: [Ændring 118]

a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af instrumentet

b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 8 i forordning (EU) .../...[finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik] Unionens strukturfonde, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond eller det instrument, via hvilken eller via hvilket der ydes støtte, anvendes. [Ændring 119]

Afdeling 5

Overvågning, rapportering og evaluering

Underafdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 25

Overvågning og rapportering

1.  I overensstemmelse med rapporteringskravene i medfør af finansforordningens artikel 4143, stk. 3, litra h, nr. i) og iii), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet performanceoplysninger i overensstemmelse med bilag V mindst årligt. [Ændring 120]

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, for at ændre bilag V med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de performanceoplysninger, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3.  Bilag VIII indeholder de indikatorer, der skal anvendes til rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af instrumentet med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i denne forordning. For outputindikatorer sættes udgangspunkterne til nul. De milesten, der er sat for 2024, og de mål, der er sat for 2029, er kumulative. For ressourcer under delt forvaltning anvendes fælles indikatorer. Efter anmodning gør Kommissionen de data om output- og resultatindikatorer, den har modtaget, tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 121]

4.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

5.  For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af instrumentet med hensyn til at opfylde målsætningerne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, med henblik på at ændre bilag VIII for om nødvendigt at ændre og supplere indikatorerne og supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme, herunder oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne.

5a.  For ressourcer under delt forvaltning baseres overvågning og rapportering på de interventionstyper, der er fastsat i bilag VI i denne forordning. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at tage højde for uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen. [Ændring 122]

5b.  Kommissionen skal lægge særlig vægt på overvågning af foranstaltninger, der gennemføres af, i eller i forbindelse med tredjelande, i overensstemmelse med artikel 5 og artikel 12, stk. 10, og stk. 11. [Ændring 123]

Artikel 26

Evaluering

1.  Kommissionen foretager en midtvejsevaluering og Senest 31. december 2024 fremlægger Kommissionen en retrospektiv evaluering midtvejsevaluering om gennemførelsen af denne forordning, herunder af de foranstaltninger, der er gennemført inden for rammerne af dette instrument. Midtvejsevalueringen har til formål at undersøge fondens effektivitet, virkningsgrad, forenkling og fleksibilitet. Den skal nærmere bestemt indeholde en vurdering af: [Ændring 124]

a)  de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målsætningerne for denne forordning, under hensyntagen til alle relevante foreliggende oplysninger, navnlig de årlige performancerapporter, der fremsendes af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 og de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag VIII [Ændring 125]

b)  EU-merværdien af de foranstaltninger og operationer, der gennemføres under dette instrument [Ændring 126]

c)  det bidrag, som instrumentet yder til at håndtere eksisterende og kommende udfordringer ved de ydre grænser, til at udvikle den fælles visumpolitik og anvendelsen af instrumentet til at afhjælpe mangler, der er identificeret ved Schengenevalueringsmekanismen og sårbarhedsvurderingen [Ændring 127]

d)  den fortsatte relevans og hensigtsmæssigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, der er fastsat i bilag II, og de tiltag, der er fastsat i bilag III [Ændring 128]

e)  komplementariteten og sammenhængen mellem de tiltag, der støttes via instrumentet, og støtten fra andre EU-fonde. [Ændring 129]

Midtvejsevalueringen skal tage hensyn til resultaterne af de retrospektive evalueringer af den langsigtede virkning af det tidligere instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020. [Ændring 130]

1a.  Senest den 31. januar 2030 foretager Kommissionen en retrospektiv evaluering. Senest samme dato forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Den retrospektive evaluering omfatter en vurdering af de elementer, der er anført i stk. 1. I denne henseende skal de langsigtede virkninger af fonden evalueres med henblik på at træffe beslutning om en eventuel forlængelse eller ændring af en efterfølgende fond. [Ændring 131]

2.  Midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering gennemføres betids til at indgå i beslutningsprocessen i overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 40 i artikel 14 i denne forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].. [Ændring 132]

2a.  I forbindelse med midtvejsevalueringen og den retrospektive evaluering lægger Kommissionen særlig vægt på evalueringen af tiltag, der gennemføres af, i eller i forbindelse med tredjelande i overensstemmelse med artikel 5 og artikel 12, stk. 10 og 11. [Ændring 133]

Underafdeling 2

Regler for delt forvaltning

Artikel 27

Årlige performancerapporter

1.  Inden 15. februar 2023 og inden samme dato hvert af de efterfølgende år til og med 2031 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig performancerapport som nævnt i artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. Den rapport, der forelægges i 2023, skal omfatte gennemførelsen af det program, der gennemføres frem til 30. juni 2022. Medlemsstaterne offentliggør disse rapporter på et websted oprettet til formålet og sender dem til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 134]

2.  Den årlige performancerapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)  fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå milestenene og målene, idet der tages hensyn til de seneste oplysninger som krævet i artikel 37 i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] samlede oplysninger sendt til Kommissionen. [Ændring 135]

aa)  en opdeling af årsregnskabet for det nationale program på inddrivelser, forfinansiering til endelige støttemodtagere og faktisk afholdte udgifter [Ændring 136]

b)  eventuelle problemer, der påvirker programmets resultater, og de foranstaltninger, der er truffet for at løse afhjælpe dem, herunder begrundede udtalelser udstedt af Kommissionen i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 258 i TEUF [Ændring 137]

c)  komplementariteten, koordineringen og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der støttes via instrumentet, og støtten fra andre EU-fonde, navnlig foranstaltninger Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og andre, der yder støtte i eller i relation til tredjelande [Ændring 138]

d)  programmets bidrag til gennemførelsen af de relevante EU-retlige bestemmelser og de relevante EU-handlingsplaner

da)  overholdelse af de grundlæggende rettigheder [Ændring 139]

e)  gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

f)  opfyldelse af grundforudsætningerne og deres anvendelse i hele programmeringsperioden

fa)  gennemførelse af projekter i eller i relation til et tredjeland. [Ændring 140]

3.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til den årlige performancerapport inden to måneder fra datoen for modtagelsen heraf. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden nævnte frist, anses rapporterne for at være godkendt. Kommissionen skal, når de er blevet godkendt, stille sammendrag af de årlige performancerapporter til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøre sammendragene af de årlige performancerapporter på et websted oprettet til formålet. [Ændring 141]

4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, som fastlægger modellen for den årlige performancerapport. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 30, stk. 2.

Artikel 28

Overvågning og rapportering

1.  Overvågning og rapportering i henhold til afsnit IV i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] skal ske på grundlag af de typer interventioner, der er fastsat i tabel 1, 2 og 3 i bilag VI. For at klare uforudsete eller nye omstændigheder eller sikre en effektiv gennemførelse af finansieringen tillægges Kommissionen i henhold til artikel 29 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag VI.

2.  De fælles indikatorer anvendes som fastsat i artikel 12, stk. 1, og artikel 17 og 37, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 142]

KAPITAL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 12, 15, 25 og 28, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 143]

3.  Den i artikel 8, 12, 15, 25 og 28 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 144]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 12, 15, 25 og 28 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til dem, eller hvis de inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 145]

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et koordineringsudvalg for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Afgiver udvalget ingen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt. Dette gælder ikke for den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4. [Ændring 146]

Artikel 31

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger under instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 515/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for instrumentet kan også dække udgifter til den tekniske og administrative bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem instrumentet og de foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af dets forgænger, instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik for perioden 2014-2020, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 515/2014.

Artikel 32

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Kriterier for tildeling af midler til programmer under delt forvaltning

1.  De disponible midler, der er omhandlet i artikel 10, skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)  hver medlemsstat modtager først et fast beløb på 5 000 000 EUR fra dette instrument ved programmeringsperiodens begyndelse

b)  et beløb på 157 200 000 EUR til den særlige transitordning, der først skal tildeles Litauen ved programmeringsperiodens begyndelse

c)  og de resterende midler, der er omhandlet i artikel 10, skal fordeles på grundlag af følgende kriterier:

30 % til ydre landgrænser

35 % til ydre søgrænser

20 % til lufthavne

15 % til konsulære repræsentationer.

2.  De under punkt 1 c) disponible midler til de ydre landgrænser og de ydre søgrænser skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)  70 % i forhold til længden af deres ydre grænser og ydre søgrænser, som vil blive beregnet på grundlag af vægtningsfaktorer for hvert specifikt grænseafsnit, jf. forordning (EU) nr. 1052/2013, som fastsat i henhold til punkt 11.

b)  30 % i forhold til deres arbejdsbyrde ved deres ydre landgrænser og ydre søgrænser som fastsat i punkt 7 a).

3.  Den i punkt 2 a) omhandlede vægtning fastlægges af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til punkt 11.

4.  De under punkt 1 c) disponible midler fordeles mellem medlemsstaterne i forhold til arbejdsbyrden i deres lufthavne, som fastlagt i henhold til punkt 7 b).

5.  De under punkt 1 c) disponible midler til konsulære repræsentationer skal fordeles mellem medlemsstaterne som følger:

a)  50 % i forhold til medlemsstaternes antal konsulære repræsentationer (eksklusive honorære konsulater) i de lande, der er opført på listen i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001(55)

b)  50 % til arbejdsbyrden for så vidt angår forvaltningen af visumpolitikken på medlemsstaternes konsulære repræsentationer i de lande, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, som fastlagt i overensstemmelse med punkt 7 c) i dette bilag.

6.  Med henblik på fordelingen af midlerne under punkt 1 c) forstås ved "ydre søgrænser" de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium i overensstemmelse med definitionen i artikel 4-16 i FN's havretskonvention. I tilfælde, hvor der regelmæssigt er behov for operationer over store afstande for at forhindre ulovlig irregulær grænsepassage, forstås ved nævnte udtryk den ydre grænse for områder med højt trusselsniveau. Definitionen af "ydre søgrænser" i denne henseende skal fastsættes under hensyntagen til de operationelle oplysninger fra de berørte medlemsstater de foregående to år. Denne definition skal udelukkende anvendes med henblik på denne forordning. [Ændring 147]

7.  Med henblik på den indledende tildeling af midler skal vurderingen af arbejdsbyrden baseres på de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Med henblik på midtvejsevalueringen skal vurderingen af arbejdsbyrden baseres på de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024. Vurderingen af arbejdsbyrden skal baseres på følgende faktorer:

a)  ved ydre landgrænser og ydre søgrænser:

1)  70 60 % for antallet af passager af de ydre grænser ved autoriserede grænseovergangssteder [Ændring 148]

2)  30 20 % for antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse ved den ydre grænse [Ændring 149]

2a)  20 % for antallet af personer, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse eller er blevet medtaget i en sådan ansøgning som familiemedlem og har fået deres ansøgninger behandlet i henhold til grænseproceduren, som er omhandlet i artikel 43 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU(56). [Ændring 150]

b)  i lufthavne:

1)  70 % for antallet af passager af de ydre grænser ved autoriserede grænseovergangssteder

2)  30 % for antallet af tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse ved den ydre grænse

c)  på konsulære repræsentationer:

antallet af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold eller lufthavnstransit.

8.  Referencetallene for antallet af konsulære repræsentationer som omhandlet i punkt 5 a), skal beregnes i henhold til oplysningerne i bilag 28 til Kommissionens afgørelse K(2010) 1620 af 19.3.2010 om en håndbog om behandling af visumansøgninger og ændring af udstedte visa.

Hvis medlemsstaterne ikke har fremlagt de pågældende statistiske oplysninger, skal de seneste disponible oplysninger for de pågældende medlemsstater anvendes. Hvis der ikke findes nogen oplysninger for en medlemsstat, eller hvis en medlemsstat ikke fremlægger disse oplysninger to år i træk, sættes referencetallet til nul. [Ændring 151]

9.  Referencetallene for den arbejdsbyrde, der er omhandlet i:

a)  punkt 7 a) 1) og 7 b) 1): de seneste statistiske oplysninger fremlagt af medlemsstaterne i henhold til EU-retten

b)  punkt 7 a) 2) og 7 b) 2): de seneste statistiske oplysninger fra Kommissionen på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har fremlagt i henhold til EU-retten

c)  punkt 7 c): de seneste statistiske oplysninger om visa, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til visumkodeksens artikel 46(57)

d)  Hvis medlemsstaterne ikke har fremlagt de pågældende statistiske oplysninger, skal de seneste disponible oplysninger for de pågældende medlemsstater anvendes. Hvis der ikke findes nogen oplysninger for en medlemsstat, eller hvis en medlemsstat ikke fremlægger disse oplysninger to år i træk, sættes referencetallet til nul. [Ændring 152]

10.  Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal forelægge Kommissionen en rapport om fordelingen af midlerne for så vidt angår de ydre landgrænser, de ydre søgrænser og lufthavne, jf. punkt 1c). Kommissionen gør rapporten offentligt tilgængelig. [Ændring 153]

11.  Med henblik på den indledende tildeling af midler skal det gennemsnitlige trusselsniveau indvirkningsniveau ved hvert grænseafsnit kortlægges i den i punkt 10 omhandlede rapport på grundlag af de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse. Med henblik på midtvejsevalueringen skal det gennemsnitlige trusselsniveau indvirkningsniveau ved hvert grænseafsnit kortlægges i den i punkt 10 omhandlede rapport på grundlag af de seneste disponible gennemsnitstal for de foregående 36 måneder på tidspunktet for midtvejsevalueringen i 2024. Følgende specifikke vægtningsfaktorer skal fastsættes for hvert grænseafsnit ved anvendelse af de trusselsniveauer indvirkningsniveauer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1052/2013: [Ændring 154]

a)  faktor 0,5 for lavt trusselsniveau indvirkningsniveau [Ændring 155]

b)  faktor 3 for middelhøjt trusselsniveau indvirkningsniveau [Ændring 156]

c)  faktor 5 for højt trusselsniveau indvirkningsniveau. [Ændring 157]

d)  faktor 8 for kritisk trusselsniveau. [Ændring 158]

BILAG II

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  Instrumentet skal være med til at nå de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)  forbedre grænsekontrollen, jf. artikel 4, litra a), i forordning (EU) 2016/1624 ved:

i.  at styrke kapaciteten til at foretage kontrol og overvågning af de ydre grænser, herunder foranstaltninger for til at forhindre lette legitim grænsepassage og opdage, hvor det er hensigtsmæssigt, foranstaltninger vedrørende forebyggelse og opdagelse af grænseoverskridende kriminalitet, såsom smugling af migranter, menneskehandel og terrorisme, og foranstaltninger vedrørende henvisning af personer, der har behov for eller ønsker at ansøge om international beskyttelse [Ændring 159]

ii.  at støtte eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning til søs [Ændring 160]

iii.  at gennemføre tekniske og operationelle foranstaltninger inden for Schengenområdet vedrørende grænsekontrol, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke udgør en risiko for den frie bevægelighed [Ændring 161]

iv.  at foretage analyser af risiciene for den interne sikkerhed og analyser af trusler, som kan påvirke den måde, hvorpå de ydre grænser fungerer, og sikkerheden ved dem

v.  inden for rammerne af denne forordning at støtte medlemsstater, der står over for et eksisterende eller et potentielt uforholdsmæssigt stort migrationspres ved EU's ydre grænser en krisesituation som omhandlet i artikel 23, herunder via teknisk og operationel forstærkning samt ved at udsende migrationsstyringsstøttehold til hotspotområder [Ændring 162]

b)  videreudvikle den europæiske grænse- og kystvagt gennem fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og alle andre foranstaltninger, som smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på videreudvikling af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning [Ændring 163]

c)  øge det tværgående samarbejde på nationalt plan mellem de nationale myndigheder, der har ansvaret for grænsekontrol eller for opgaver, der udføres ved grænserne, og på EU-plan mellem medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne på den ene side og de relevante EU-organer, -kontorer og eller -agenturer eller tredjelande, herunder agenturer med ansvar for tiltag udadtil, på den anden side [Ændring 164]

d)  sikre en ensartet anvendelse af EU-retten ved de ydre grænser, bl.a. ved at efterkomme henstillinger fra kvalitetskontrolmekanismer såsom Schengenevalueringsmekanismen, jf. forordning (EU) nr. 1053/2013, sårbarhedsvurderinger, jf. forordning (EU) 2016/1624 og nationale kvalitetskontrolmekanismer

e)  oprette, drive og vedligeholde de store IT-systemer, der allerede er omfattet af EU-retten på området grænseforvaltning, herunder interoperabilitet mellem IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur og tiltag til at styrke datakvalitet og leveringen af oplysninger [Ændring 165]

ea)  øge kapaciteten til at yde bistand til mennesker i nød til søs, især støtte til eftersøgnings- og redningsoperationer [Ændring 166]

eb)  støtte eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning til søs [Ændring 167]

2.  Instrumentet skal være med til at nå de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)  levere effektive og brugervenlige tjenester til visumansøgere, samtidig med at sikkerheden i forbindelse med visumproceduren opretholdes og forskrifterne overholdes, navnlig med hensyn til sårbare personer og børn [Ændring 168]

aa)  støtte medlemsstaterne i forbindelse med udstedelse af visa, herunder visa med begrænset territorial gyldighed, som udstedes af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, samt til personer, der nyder godt af EU-genbosættelses- eller -omfordelingsprogrammer, og med at sikre fuld overholdelse af den gældende EU-ret om visa [Ændring 169]

b)  sikre en ensartet anvendelse af EU-retten vedrørende visa, herunder videreudvikling og modernisering af den fælles visumpolitik

c)  udvikle forskellige former for samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med behandling af visumansøgninger

d)  oprette ajourføre, drive og vedligeholde store IT-systemer på området den fælles visumpolitik, herunder interoperabilitet mellem IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur. [Ændring 170]

BILAG III

Støttens omfang

1.  Inden for rammerne af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), skal instrumentet navnlig støtte følgende:

a)  den infrastruktur, de bygninger, de systemer og de tjenester, der er nødvendige ved grænseovergangsstederne, navnlig i hotspotområder, og til overvågning af grænsen mellem grænseovergangssteder for at forhindre og bekæmpe uautoriseret grænsepassage, ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser samt for at sikre en gnidningsløs passage for lovligt rejsende og effektiv forvaltning af migrationsstrømme, herunder foranstaltninger vedrørende henvisninger af personer, der har behov for eller ønsker at søge international beskyttelse, samtidig med at der sikres en værdig behandling af de berørte personer [Ændring 171]

b)  operationelt udstyr, herunder transportmidler, og kommunikationssystemer, som er nødvendige for at sikre en effektiv og sikker grænsekontrol, jf. de standarder, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har udarbejdet, når der findes sådanne standarder

c)  uddannelse vedrørende eller bidrage til udviklingen af europæisk integreret europæisk grænseforvaltning, idet det tages hensyn til de operationelle behov og risikoanalyser og udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, og alle under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder [Ændring 172]

d)  udstationering af fælles forbindelsesofficerer i tredjelande som fastsat i forordning (EU) .../... [den nye forordning om indvandringsforbindelsesofficer](58) og udstationering af grænsevagter og andre relevante eksperter i medlemsstaterne eller fra en medlemsstat til et tredjeland, styrkelse af samarbejdet og den operationelle kapacitet i netværkene af eksperter, der fungerer som forbindelsesofficerer, samt udveksling af bedste praksis og styrkelse af de europæiske netværk med henblik på at vurdere, støtte og udvikle Unionens politikker [Ændring 173]

e)  undersøgelser, pilotprojekter og andre relevante foranstaltninger for at gennemføre eller udvikle europæisk integreret grænseforvaltning, herunder foranstaltninger med henblik på at udvikle den europæiske grænse- og kystvagt såsom fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og andre foranstaltninger, der smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaterne samt foranstaltninger vedrørende henvisninger af personer, der har behov for eller ønsker at søge international beskyttelse [Ændring 174]

f)  foranstaltninger med henblik på udvikling af innovative metoder eller anvendelse af nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig anvendelsen af resultaterne af sikkerhedsforskningsprojekter, når dette ifølge Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. artikel 37 i forordning (EU) 2016/1624, kan bidrage til udviklingen af den europæiske grænse- og kystvagts operationelle kapacitet. Disse innovative metoder og nye teknologier skal fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder og retten til beskyttelse af personoplysninger [Ændring 175]

g)  forberedende skridt, overvågningsmæssige, administrative og tekniske aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre politikkerne for de ydre grænser, herunder en styrkelse af forvaltningen af Schengenområdet ved at udvikle og gennemføre den evalueringsmekanisme, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1053/2013 til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne og Schengengrænsekodeksen, herunder udgifter til tjenesterejser for eksperter fra Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i besøg på stedet, samt foranstaltninger for at efterkomme de henstillinger, der fremsættes efter en sårbarhedsvurdering foretaget af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, jf. forordning (EU) 2016/1624 [Ændring 176]

ga)   foranstaltninger til højnelse af kvaliteten af data, der er lagret i IT-systemer på området visa og grænser, og forbedring af udøvelsen af den registreredes ret til oplysninger, indsigt i, berigtigelse og sletning af data og begrænsning af behandlingen af data i forbindelse med tiltag, der er omfattet af nærværende instruments anvendelsesområde [Ændring 208]

h)  identifikation, optagelse af fingeraftryk, registrering, sikkerhedskontrol, debriefing, tilvejebringelse af oplysninger, lægelig screening og sårbarhedsscreening og om nødvendigt lægebehandling samt, hvor det er relevant, henvisning af tredjelandsstatsborgere til de rette procedurer asylprocedurer ved de ydre grænser, navnlig i hotspotområder [Ændring 177]

i)  foranstaltninger med henblik på at øge kendskabet til politikkerne vedrørende de ydre grænser blandt de berørte parter og den brede offentlighed, herunder institutionel informering om Unionens politiske prioriteter

j)  udvikling af statistiske redskaber, metoder og indikatorer under behørig hensyntagen til princippet om ikkeforskelsbehandling [Ændring 178]

k)  operationel støtte til gennemførelsen af europæisk integreret grænseforvaltning

ka)  udveksling af bedste praksis og ekspertise, herunder med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder inden for rammerne af de forskellige elementer i grænsekontrollen, navnlig med hensyn til identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af sårbare personer til beskyttelsestjenester [Ændring 179]

kb)  foranstaltninger til udvikling, overvågning og evaluering af politikker og procedurer, herunder anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af fremskridt og vurdering af den politiske udvikling. [Ændring 180]

2.  Inden for rammerne af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), skal instrumentet navnlig støtte følgende:

a)  den infrastruktur og de bygninger, der er nødvendige for behandlingen af visumansøgninger og konsulært samarbejde, herunder sikkerhedsforanstaltninger, samt andre foranstaltninger med henblik på at forbedre kvaliteten af den service, der ydes til visumansøgere

b)  det operationelle udstyr og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for at behandle visumansøgninger og til konsulært samarbejde

c)  uddannelse af konsulært og andet personale, som bidrager til den fælles visumpolitik og det konsulære samarbejde, herunder, hvor det er relevant, med hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder [Ændring 181]

d)  udveksling af bedste praksis og eksperter, herunder udstationering af eksperter, samt styrkelse af kapaciteten i europæiske netværk til at vurdere, fremme, støtte og videreudvikle EU's Unionens politikker og målsætninger, bl.a. med hensyn til at beskytte de grundlæggende rettigheder for så vidt angår identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning til tjenester til beskyttelse af sårbare personer [Ændring 182]

e)  undersøgelser, pilotprojekter og andre relevante foranstaltninger såsom foranstaltninger med henblik på at forbedre den foreliggende viden via analyser, overvågning og evaluering

f)  foranstaltninger med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der har til formål at teste og validere resultaterne af EU-finansierede forskningsprojekter

g)  forberedende skridt, overvågningsmæssige, administrative og tekniske aktiviteter, herunder dem, der har til hensigt at styrke en styrkelse af forvaltningen af Schengenområdet ved at udvikle og gennemføre den evalueringsmekanisme, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1053/2013 til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne, herunder udgifter til tjenesterejser for eksperter fra Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i besøg på stedet [Ændring 183]

h)  fremme af kendskabet til visumpolitikkerne blandt aktører og den brede offentlighed, herunder institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter

i)  udvikling af statistiske redskaber værktøjer, metoder og indikatorer under overholdelse af princippet om ikkeforskelsbehandling og retten til beskyttelse af personoplysninger [Ændring 184]

j)  operationel støtte til gennemførelsen af den fælles visumpolitik under behørig hensyntagen til princippet om ikkeforskelsbehandling [Ændring 185]

ja)  støtte medlemsstaterne i forbindelse med udstedelse af visa, herunder visa med begrænset territorial gyldighed, som udstedes af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, samt til personer, der nyder godt af EU-genbosættelses- eller -omfordelingsprogrammer, og med at sikre fuld overholdelse af gældende EU-ret om visa. [Ændring 186]

3.  Inden for rammerne af de politiske målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal instrumentet navnlig støtte følgende:

a)  den infrastruktur og de bygninger, der er nødvendige til store IT-systemer og tilknyttede kommunikationsinfrastrukturkomponenter

b)  det udstyr og de kommunikationssystemer, der er nødvendige for at sikre, at store IT-systemer fungerer

c)  uddannelses- og kommunikationsaktiviteter i relation til store IT-systemer

d)  udvikling og opgradering af store IT-systemer

e)  undersøgelser, proof of concept, pilotprojekter og andre relevante foranstaltninger i tilknytning til gennemførelsen af store IT-systemer, herunder deres interoperabilitet

f)  foranstaltninger med henblik på at udvikle innovative metoder eller anvende nye teknologier, der vil kunne overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter, der har til formål at teste og validere resultaterne af EU-finansierede forskningsprojekter

g)  udvikling af statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til store IT-systemer for så vidt angår visa og grænseforvaltning under overholdelse af princippet om ikkeforskelsbehandling og retten til beskyttelse af personoplysninger [Ændring 187]

ga)  foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten og udøvelsen af den registreredes ret til oplysninger, indsigt i eller berigtigelse eller sletning og begrænsning i behandlingen af vedkommendes personoplysninger [Ændring 188]

h)  operationel støtte til gennemførelsen af store IT-systemer.

BILAG IV

Foranstaltninger, der er berettigede til en større medfinansiering, jf. artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 14

1)  Køb af operationelt udstyr gennem ordninger for offentlige indkøb sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som skal stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med dets operationelle aktiviteter, jf. artikel 39, stk. 14, i forordning (EU) 2016/1624.

2)  Foranstaltninger til støtte for det tværgående samarbejde mellem en medlemsstat og et tilstødende tredjeland, som EU har en fælles land- eller søgrænse med.

3)  Videreudvikling Udvikling af den europæiske grænse- og kystvagt gennem fælles kapacitetsopbygning, fælles indkøb, indførelse af fælles standarder og alle andre foranstaltninger, som smidiggør samarbejdet og koordineringen mellem blandt medlemsstaterne med henblik på videreudvikling af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som skitseret i punkt 1 b) i bilag II. [Ændring 189]

4)  Fælles udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer som omhandlet i bilag III.

5)  Foranstaltninger, der er med til at forbedre identifikationen af ofre for menneskehandel og støtte disse samt styrke det grænseoverskridende samarbejde for at opdrage menneskehandlere i forbindelse med grænsekontrol, herunder ved at udvikle og støtte effektive beskyttelses- og henvisningsmekanismer. [Ændring 190]

5a)  Udvikling af integrerede systemer til beskyttelse af børn ved de ydre grænser og politikker for migrantbørn generelt, herunder gennem tilstrækkelig uddannelse af personale og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne. [Ændring 191]

6)  Foranstaltninger med henblik på anvendelse, overførsel, afprøvning og validering af nye metoder eller teknologier, herunder pilotprojekter med henblik på højnelse af kvaliteten af data, der er lagret i IT-systemer på området visa og opfølgningsforanstaltninger grænser, og forbedring af udøvelsen af den registreredes ret til EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter som omhandlet information, indsigt i, berigtigelse og sletning af data og begrænsning af behandlingen af data i bilag III forbindelse med handlinger, der er omfattet af nærværende instruments anvendelsesområde. [Ændring 209]

6a)  Foranstaltninger rettet mod identifikation, øjeblikkelig bistand og henvisning af udsatte personer til beskyttelsestjenester. [Ændring 193]

7)  Foranstaltninger med henblik på etablering og drift af hotspotområder i medlemsstater, der står over for et eksisterende eller et potentielt ekstraordinært og uforholdsmæssigt stort migrationspres.

8)  Videreudvikling af samarbejdsformerne mellem medlemsstaterne i forbindelse med behandling af visumansøgninger som omhandlet i punkt 2 c) i bilag II.

9)  Øge medlemsstaternes tilstedeværelse eller antal af konsulater i lande, hvis statsborgere har visumpligt, navnlig i de lande, hvor ingen medlemsstater på nuværende tidspunkt er repræsenteret.

BILAG V

Vigtige performanceindikatorer som omhandlet i artikel 25, stk. 1

a)  Specifik målsætning 1: støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene: [Ændring 194]

1)  Antal opdagede ulovlige grænsepassager ved EU's ydre grænser a) mellem grænseovergangsstederne, og b) ved grænseovergangsstederne

Kilde: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

2)  Antal personer, der blev opdaget med falske rejsedokumenter ved grænseovergangssteder

Kilde: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

2a)  Antal personer, der har ansøgt om international beskyttelse ved grænseovergangsstederne

Kilde: Medlemsstaterne [Ændring 195]

2b)  Antal personer, der er blevet nægtet adgang

Kilde: Medlemsstaterne [Ændring 196]

b)  Specifik målsætning 2: Støtte den fælles visumpolitik for derved at sikre en mere harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til at udstede visa, lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og afbøde sikkerhedsmæssige risici. [Ændring 197]

1)  Antal personer, der blev opdaget med falske rejsedokumenter på konsulater, hvortil der er blevet ydet støtte fra fonden

Kilde: Medlemsstaterne

1a)  Antal personer, der har ansøgt om international beskyttelse ved medlemsstaternes konsulater

Kilde: Medlemsstaterne [Ændring 198]

2)  Gennemsnitlig beslutningstid (og tendenser) i proceduren for behandling af visumansøgninger.

Kilde: Medlemsstaterne

BILAG VI

Interventionstyper

TABEL 1: KODER FOR DE FORSKELLIGE INTERVENTIONSOMRÅDER

I.  Europæisk integreret grænseforvaltning

001

Ind- og udrejsekontrol

002

Grænseovervågning - udstyr ved luftgrænser

003

Grænseovervågning - udstyr ved landgrænser

004

Grænseovervågning - udstyr ved søgrænser

005

Grænseovervågning - automatiserede grænseovervågningssystemer

006

Grænseovervågning - andre foranstaltninger

007

Tekniske og operationelle foranstaltninger inden for Schengenområdet vedrørende grænsekontrol

008

Situationskendskab og udveksling af oplysninger

009

Risikoanalyse

010

Behandling af data og oplysninger

011

Hotspotområder

011a

Foranstaltninger vedrørende identifikation og henvisning af sårbare personer [Ændring 199]

011b

Foranstaltninger vedrørende identifikation og henvisning af personer, der har behov for eller ønsker at ansøge om international beskyttelse [Ændring 200]

012

Udvikling af den europæiske grænse- og kystvagt

013

Tværfagligt samarbejde - på nationalt plan

014

Tværfagligt samarbejde - på EU-plan

015

Tværfagligt samarbejde - med tredjelande

016

Udsendelse af fælles indvandringsforbindelsesofficerer

017

Store IT-systemer - Eurodac til grænseforvaltningsformål

018

Store IT-systemer - ind- og udrejsesystemet

019

Store IT-systemer - EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

020

Store IT-systemer - Schengeninformationssystemet (SIS II)

021

Store IT-systemer - interoperabilitet

022

Operationel støtte - integreret grænseforvaltning

023

Operationel støtte - store IT-systemer til grænseforvaltningsformål

024

Operationel støtte - den særlige transitordning

II.  Den fælles visumpolitik

001

Forbedre behandlingen af visumansøgninger

002

Forbedre effektiviteten, brugervenligheden og sikkerheden på konsulaterne

003

Dokumentsikkerhed/dokumentrådgivere

004

Konsulært samarbejde

005

Konsulær dækning

006

Store IT-systemer - visuminformationssystemet (VIS)

007

Andre IT-systemer til behandling af visumansøgninger

008

Operationel støtte - den fælles visumpolitik

009

Operationel støtte - store IT-systemer til behandling af visumansøgninger

010

Operationel støtte - den særlige transitordning

010a

Udstedelse af humanitære visa [Ændring 201]

 

III.  Teknisk bistand

001

Information og kommunikation

002

Forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol

003

Evaluering og undersøgelser, dataindsamling

003a

Datakvalitet og udøvelsen af den registreredes ret til information, indsigt i eller berigtigelse eller sletning og begrænsning i behandlingen af vedkommendes personoplysninger [Ændring 202]

004

Kapacitetsopbygning

TABEL 2: KODER FOR FORSKELLIGE TYPER FORANSTALTNINGER

001

Infrastruktur og bygninger

002

Transportmidler

003

Andet operationelt udstyr

004

Kommunikationssystemer

005

IT-systemer

006

Uddannelse

007

Udveksling af bedste praksis - mellem medlemsstaterne

008

Udveksling af bedste praksis - med tredjelande

009

Udsendelse af eksperter

010

Undersøgelser, proof of concept, pilotprojekter og lignende foranstaltninger

011

Kommunikationsaktiviteter

012

Udvikling af statistiske værktøjer, metoder og indikatorer

013

Anvendelse af eller anden opfølgning på forskningsprojekter

TABEL 3: KODER FOR DE FORSKELLIGE TYPER GENNEMFØRELSE

001

Særlig foranstaltning

002

Krisebistand

003

Foranstaltninger opført på listen i bilag IV

004

Efterkommelse af henstillinger som følge af Schengenevalueringer

005

Efterkommelse af henstillinger som følge af sårbarhedsvurderinger

006

Samarbejde med tredjelande

007

Foranstaltninger i tredjelande

BILAG VII

Foranstaltninger, der er berettiget til operationel støtte

a)  Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 2, litra a), specifikke mål skal den operationelle støtte dække følgende omkostninger, forudsat at de ikke dækkes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med dets operationelle aktiviteter:

1)  personaleomkostninger

2)  vedligeholdelse og reparation af udstyr og infrastruktur

3)  omkostninger til tjenesteydelser, herunder i hotspotområder inden for rammerne af denne forordning [Ændring 203]

4)  de løbende driftsomkostninger.

En værtsmedlemsstat som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1624 kan anvende operationel støtte til at dække sine egne driftsomkostninger ved deltagelse i de operationelle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1624, og som falder inden for anvendelsesområdet for denne forordning, eller med henblik på kontrolaktiviteter ved sine nationale grænser.

b)  Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 2, litra b), specifikke mål skal den operationelle støtte dække:

1)  personaleomkostninger, herunder til uddannelse

2)  omkostninger til tjenesteydelser

3)  vedligeholdelse og reparation af udstyr og infrastruktur

4)  omkostninger i forbindelse med fast ejendom, herunder leje og nedskrivning.

c)  Inden for rammerne af det i artikel 3, stk. 1, specifikke mål skal den operationelle støtte dække:

1)  personaleomkostninger, herunder til uddannelse

2)  operationel forvaltning og vedligeholdelse af store IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur, herunder interoperabiliteten mellem disse systemer og leje af sikre lokaler

d)  Foruden ovennævnte skal den operationelle støtte inden for rammerne af programmet for Litauen anvendes som fastsat i artikel 16, stk. 1.

BILAG VIII

Output- og resultatindikatorer som omhandlet i artikel 25, stk. 3

a)  Specifik målsætning 1: støtte en effektiv europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser, der forestås af den europæiske grænse- og kystvagt som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning for derved at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene: [Ændring 204]

1)  Grænsekontrolinfrastruktur, transportmidler og andet udstyr, der finansieres med støtte fra instrumentet:

–  antallet af nyopførte eller opgraderede grænseovergangssteder ud af det samlede antal nyopførte eller opgraderede grænseovergangssteder i den pågældende medlemsstat

–  antal automatiserede grænsekontrolposter

–  antal lufttransportmidler

–  antal søtransportmidler

–  antal landtransportmidler

–  antal aktiver, der stilles til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

–  antal andre aktiver, heraf antallet af aktiver til etablering, opgradering eller vedligeholdelse af hotspotområder med henblik på denne forordning

–  antal aktiver til flere formål, hvortil der er blevet ydet støtte via instrumentet.

2)  Antal specialstillinger i tredjelande med støtte fra instrumentet

–  fælles forbindelsesofficerer som omhandlet i bilag III

–  andre specialstillinger i forbindelse med grænseforvaltning.

3)  Antal samarbejdsprojekter eller samarbejdsstrømme mellem de nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er iværksat med støtte fra instrumentet, og som bidrager til udviklingen af den europæiske grænse- og kystvagt.

4)  Antal aktiver, der er anvendt under operationelle aktiviteter gennemført af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og som er købt med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal aktiver, der er registreret i den pulje for teknisk udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning råder over.

5)  Nationale myndigheders antal samarbejdsprojekter eller samarbejdsstrømme med det nationale EUROSUR-koordinationscenter, der blev iværksat med støtte fra instrumentet.

6)  Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse i aspekter vedrørende integreret grænseforvaltning med støtte fra instrumentet.

7)  Antal IT-funktionaliteter, der er udviklet, gennemført, opretholdt eller opgraderet med støtte fra instrumentet, herunder med henblik på interoperabilitet:

–  SIS II

–  ETIAS

–  ind- og udrejsesystemet

–  VIS til grænseforvaltningsformål

–  Eurodac til grænseforvaltningsformål

–  Antal IT-systemer, der er tilsluttet den europæiske søgeportal, og som blev finansieret med støtte fra instrumentet

–  Alle andre store IT-systemer inden for denne forordnings anvendelsesområde.

8)  Antal henstillinger som følge af Schengenevalueringer på området grænseforvaltning og henstillinger som følge af sårbarhedsvurderinger, der er blevet efterkommet med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser.

b)  Specifik målsætning 2: Støtte den fælles visumpolitik for derved at sikre en mere harmoniseret tilgang blandt medlemsstaterne med hensyn til at udstede visa, lette lovlig rejseaktivitet og forebygge migrations- og afbøde sikkerhedsmæssige risici:. [Ændring 205]

1)  Antal konsulater uden for Schengenområdet, der er blevet etableret eller opgraderet med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal konsulater, medlemsstaterne har etableret eller opgraderet uden for Schengenområdet.

2)  Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse, og antal uddannelseskurser i aspekter vedrørende den fælles visumpolitik, hvortil der via instrumentet er blevet ydet støtte.

3)  Antal IT-funktionaliteter, der er udviklet, gennemført, opretholdt eller opgraderet med støtte fra instrumentet, herunder med henblik på interoperabilitet:

–  VIS

–  ind- og udrejsesystemet

–  Alle andre store IT-systemer inden for denne forordnings anvendelsesområde.

4)  Antal samarbejdsformer mellem medlemsstaterne, der er blevet indført eller opgraderet i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger, med støtte fra instrumentet:

–  fælles udnyttelse af lokaler

–  fælles ansøgningscentre

–  repræsentationer

–  andet.

5)  Antal henstillinger som følge af Schengenevalueringer på området den fælles visumpolitik og henstillinger som følge af sårbarhedsvurderinger, der er blevet efterkommet med støtte fra instrumentet, ud af det samlede antal henstillinger med finansielle konsekvenser.

6)  Antal lande, hvis borgere er visumpligtige, og hvor antallet af medlemsstater, der er til stede eller repræsenteret er blevet øget med støtte fra instrumentet.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2)EUT C af , s. .
(3)EUT C , , s. .
(4) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
(6)COM(2015)0240 af 13.5.2015.
(7)http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/12/15/euco-conclusions-final/
(8)Det Europæiske Råds konklusioner, 22.-23.6.2017.
(9)COM(2017)0794 final.
(10) Kommissionens erklæring af 29. april 2017 om forvaltning af strømmene af personer ved grænserne mellem Slovenien og Kroatien.
(11) Kommissionens henstilling (EU) 2017/1804 af 3. oktober 2017 om gennemførelse af bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen om midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i Schengenområdet (EUT L 259 af 7.10.2017, s. 25).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
(13)EUT L […], […], s.
(14)EUT L […], […], s.
(15)EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(18)COM(2016)0731 af 16.11.2016.
(19)COM(2016)0272 af 4.5.2016.
(20)COM(2016)0881, 0882 og 0883 af 21.12.2016.
(21)COM(2017)0344 af 29.6.2017.
(22)COM(2017)0794 af 12.12.2017.
(23)EUCO 22/15 CO EUR 8 CONCL 3.
(24)Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
(25)EUT L 236 af 23.9.2003, s. 946.
(26)Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8).
(27)Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003/EF (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15).
(28)EUT L […], […], s.
(29)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).
(30)Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).
(32)EUT C af , s. .
(33)EUT C af , s. .
(34)EUT C […], […], s. […].
(35)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(36)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(37)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(38)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(39)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(40)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(41)Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(42)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(43)EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(44)EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(45)Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(46)EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(47)Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(48)EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(49)Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(50)Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(51)EUT L […], […], s.
(52)EUT L […], […], s.
(53)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(54) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
(55) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(56) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(57) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(58)EUT L […], […], s.


Fond for Intern Sikkerhed ***I
PDF 330kWORD 115k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2018)0472 – C8-0267/2018 – 2018/0250(COD))
P8_TA(2019)0177A8-0115/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0472),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0267/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0115/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../… om Fonden for Intern Sikkerhed

P8_TC1-COD(2018)0250


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  At sikre Mens den interne nationale sikkerhed, som udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence, udgør et fælles anliggende kræver det samarbejde og samordning på EU-plan at beskytte denne sikkerhed. Intern sikkerhed er et fælles ansvar, som EU-institutionerne, de relevante EU-agenturer og medlemsstaterne med hjælp fra den private sektor og civilsamfundet i fællesskab bidrager bør bidrage til. Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet har for perioden 2015-2020 fastsat en række fælles prioriteter som omhandlet i den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015(2), som blev bekræftet af Rådet i den fornyede strategi for intern sikkerhed fra juni 2015(3) og af Europa-Parlamentet i dets beslutning fra juli 2015(4). Den fælles strategi tog sigte på , nemlig at skabe en strategisk ramme for arbejdet på EU-plan på området intern sikkerhed, forebygge og heri blev de vigtigste prioriterede indsatsområder for at sikre en effektiv reaktion på EU-plan bekæmpe terrorisme og forebygge radikalisering, herunder radikaliseringsikkerhedstrusler i perioden 2015-2020, fastsat, nemlig at bekæmpe terrorisme internettet, voldelig ekstremisme, intolerance og forebygge radikalisering forskelsbehandling, stoppe organiseret kriminalitet og bekæmpe cyberkriminalitet. [Ændring 1]

(2)  I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. september marts 2017, bekræftede lederne fra 27 medlemsstater, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen deres vilje til at skabe et sikkert og trygt Europa og en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, og hvor der føres en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale regler, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. [Ændring 2]

(3)  På Det Europæiske Råds møde den 15. december 2016 opfordrede man til, at der fortsat blev opnået resultater med hensyn til EU-informationssystemers og -databasers interoperabilitet. På Det Europæiske Råds møde den 23. juni 2017 blev behovet for at forbedre interoperabiliteten mellem databaserne understreget, og den 12. december 2017 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration)(5).

(4)  Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør blandt andet nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og andre nationale myndigheder, herunder relevante EU-agenturer og andre relevante EU-organer, samt med relevante tredjelande og internationale organisationer.

(5)  For at nå dette mål bør der gøres en indsats på EU-plan for at beskytte mennesker, offentlige rum og varer kritisk infrastruktur mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Blandt andet terrorisme, grov og organiseret kriminalitet, omrejsende kriminalitet, narkotikahandel våben- og narkotikasmugling, korruption, hvidvask af penge, cyberkriminalitet, menneskehandel seksuel udnyttelse, herunder af børn, og våbensmugling hybride trusler og kemiske, biologiske og nukleare trusler samt strålingstrusler, og menneskehandel udgør fortsat udfordringer for så vidt angår Unionens interne sikkerhed og indre marked. [Ændring 3]

(5a)   Fonden bør yde finansiel støtte til at imødegå de nye udfordringer, der følger af den betydelige stigning i omfanget af visse former for kriminalitet, såsom betalingssvig, seksuel udnyttelse af børn og ulovlig handel med våben, som er blevet begået via internettet i de senere år ("kriminalitet, som er gjort mulig af cyberspace"). [Ændring 4]

(6)  Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens intervention kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. I overensstemmelse med henhold til artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør finansieringen ydes til støtte for foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats på området forebyggelse af kriminalitet og, fælles uddannelse, politisamarbejde og retligt samarbejde, som involverer alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og EU-agenturerne, særlig i forbindelse med informationsudveksling, øget operationelt samarbejde og støtte til indsatsen for at øge kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Fonden bør ikke yde støtte til operationelle omkostninger og aktiviteter i forbindelse med vigtige funktioner i medlemsstaterne i forbindelse med opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre og nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 72 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [Ændring 5]

(7)  For at bevare sikre, at Schengenområdet og hele Unionens indre marked fungerer og for at styrke dets funktion har medlemsstaterne siden 6. april 2017 skullet foretage systematisk kontrol i relevante databaser af unionsborgere, der passerer Unionens ydre grænser Derudover har Kommissionen fremsat en henstilling til medlemsstaterne om i højere grad at udnytte politikontrol og grænseoverskridende samarbejde Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, et stærkt fokus på det globale perspektiv og den nødvendige sammenhæng med den eksterne dimension af sikkerhed bør være hovedprincipperne for Unionens og medlemsstaternes indsats for at skabe en effektiv og ægte sikkerhedsunion. [Ændring 6]

(8)  For at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion med henblik på at sikre en høj grad af intern sikkerhed i hele Den Europæiske Union bør medlemsstaterne modtage passende EU-finansiering ved oprettelse og forvaltning af en fond for intern sikkerhed ("fonden").

(9)  Fonden bør gennemføres under fuld overholdelse af Unionens værdier, således som de er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og af Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår menneskerettighederne. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder såsom retten til menneskelige værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til beskyttelse af personoplysninger, barnets rettigheder og retten til effektive retsmidler. Den tilstræber også at fremme anvendelsen af principperne om ikkediskrimination. [Ændring 7]

(10)  I henhold til artikel 3 (TEU) bør fonden støtte aktiviteter, som sikrer beskyttelse af børn mod vold, misbrug, udnyttelse og vanrøgt. Fonden bør endvidere støtte beskyttelsesforanstaltninger og bistand til børnevidner og -ofre, navnlig dem, der er uledsagede eller på anden måde har behov for værgemål.

(10a)   En central succesfaktor for intern sikkerhed er, at retshåndhævelsespersonalet gøres bevidst om spørgsmål vedrørende alle former for racisme, herunder antisemitisme og romafjendtlighed. Fondens anvendelsesområde bør derfor også omfatte oplysningsforanstaltninger vedrørende racisme for retshåndhævende aktører med henblik på at fremme tillidsskabelsen på lokalt plan. [Ændring 8]

(11)  I overensstemmelse med de fælles prioriteter, der er indkredset på EU-plan for at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, vil der via fonden blive ydet støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af de vigtigste sikkerhedstrusler, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, herunder radikalisering, intolerance og diskrimination, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og til at bistå og beskytte ofre for forbrydelser og beskytte kritisk infrastruktur. Fonden vil sikre, at Unionen og dens medlemsstater er godt rustet til også at klare skiftende og nye trusler, såsom smugling, herunder via onlinekanaler, hybride trusler og stigende kemiske, biologiske og nukleare trusler samt strålingstrusler med henblik på at skabe en ægte sikkerhedsunion. Dette mål bør forfølges ved hjælp af finansiel bistand for at støtte en bedre informationsudveksling, øge det operationelle samarbejde og forbedre den nationale og den kollektive kapacitet. [Ændring 9]

(12)  Inden for fondens overordnede ramme bør den finansielle støtte, der ydes via fonden, navnlig støtte udveksling af og adgang til oplysninger samt politisamarbejdet og det retlige samarbejde og forebyggelse på områderne grov og organiseret kriminalitet, ulovlig våbensmugling, korruption, hvidvaskning af penge, narkotikasmugling, miljøkriminalitet, udveksling og adgang til oplysninger, terrorisme, menneskehandel, terrorisme, menneskehandel, udnyttelse af flygtninge og ulovlige migranter, alvorlig udnyttelse af ulovlig immigration arbejdskraften, seksuel udnyttelse og misbrug, herunder af børn og kvinder, distribution af billeder af børnemisbrug og børnepornografi og cyberkriminalitet. Fonden bør også støtte beskyttelsen af mennesker, det offentlige rum og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og sikre en effektiv forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, herunder via fælles uddannelse, udformning af fælles politikker (strategier, politikcyklusser, programmer og handlingsplaner), lovgivning og praktisk samarbejde. [Ændring 10]

(12a)   Fonden bør yde bistand til de retshåndhævende myndigheder uanset deres organisatoriske struktur i henhold til national lovgivning. Derfor bør foranstaltninger, der involverer militære styrker med ansvar for interne sikkerhedsopgaver, også være berettiget til støtte fra fonden, i det omfang sådanne foranstaltninger bidrager til opfyldelsen af fondens specifikke mål. I nødsituationer og for at håndtere og forebygge alvorlige risici for den offentlige sikkerhed, herunder efter et terrorangreb, bør operationer foretaget af militære styrker inden for medlemsstatens område være berettiget til støtte fra fonden. Fredsbevarende operationer eller forsvarsforanstaltninger uden for medlemsstatens område bør under ingen omstændigheder være berettiget til støtte fra fonden. [Ændring 11]

(13)  Fonden bør bygge på dens forgængeres resultater og investeringer: ISEC-programmet ("Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet") og CIPS-programmet ("Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici") for perioden 2007-2013 og instrumentet for politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014(6), og bør udvides, så der tages hensyn til den seneste udvikling.

(14)  Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer. Fonden bør fremme og støtte en aktiv og meningsfyldt deltagelse og inddragelse af civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, og erhvervssektoren den europæiske erhvervssektor i udformningen og gennemførelsen af sikkerhedspolitikken, navnlig vedrørende cybersikkerhed, herunder med inddragelse af andre relevante aktører, EU-agenturer og andre EU-organer, tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med fondens målsætninger, når det er relevant. Det bør dog sikres, at støtte fra fonden ikke anvendes til at uddelegere lovbestemte eller offentlige opgaver til private aktører. [Ændring 12]

(15)  Inden for den overordnede ramme for Den Europæiske Unions narkotikastrategi, hvori det anbefales at anvende en afbalanceret tilgang baseret på en samtidig mindskelse af udbud og efterspørgsel, bør den finansielle bistand, der ydes via fonden, støtte alle foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe narkotikasmugling (mindskelse af udbud og efterspørgsel), og i særdeleshed foranstaltninger rettet mod produktion, fremstilling, udvinding, salg, transport, import og eksport af ulovlige stoffer, herunder besiddelse og køb heraf i den hensigt at deltage i narkotikasmuglingsaktiviteter. Fonden bør navnlig omfatte det forebyggende aspekt af narkotikapolitikken. For at sikre yderligere synergi og klarhed på det narkotikarelaterede område bør disse elementer af de narkotikarelaterede mål – som i perioden 2014-2020 blev dækket af programmet for retlige anliggender – inkorporeres i fonden.

(16)  For at sikre, at fonden bidrager effektivt til et højere sikkerhedsniveau i hele Den Europæiske Union og skabelsen af en ægte sikkerhedsunion, bør den anvendes på en måde, der give giver størst værdi europæisk merværdi til medlemsstaternes indsats. [Ændring 13]

(17)  Af hensyn til solidariteten i Unionen og ud fra princippet om det fælles ansvar for at beskytte sikkerheden heri, når der konstateres svagheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering, bør den berørte medlemsstat tage hånd om problemet på passende vis ved brug af ressourcerne under dets program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013(7).

(18)  For at bidrage til at nå målsætningerne for fonden bør medlemsstaterne sikre, at prioriteterne i deres programmer vedrører bidrager til realiseringen af fondens specifikke målsætninger, at de valgte prioriteter er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i bilag II artikel 3a, og at tildelingen af ressourcer mellem målsætninger og foranstaltninger er proportional med udfordringerne og behovene og sikrer, at det overordnede politiske mål kan nås. [Ændring 14]

(19)  Det bør tilstræbes at skabe synergi, sammenhæng og effektivitet med andre EU-fonde, og det bør undgås, at foranstaltningerne overlapper hinanden.

(20)  Fonden bør være sammenhængende med og supplere andre EU-finansieringsprogrammer på sikkerhedsområdet. Det vil blive tilstræbt at sikre sikret synergi med navnlig Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Integreret Grænseforvaltning, som består af instrumentet for grænseforvaltning og visa, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., og instrumentet for toldkontroludstyr, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., samt andre fonde vedrørende samhørighedspolitikken, der er omfattet af (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], programmet for rettigheder og værdier, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., programmet om retlige anliggender, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., programmet for det digitale Europa, der blev oprettet ved forordning (EU) .../..., og InvestEU-programmet, der blev oprettet ved forordning (EU) .../… Det vil blive tilstræbt navnlig at sikre synergi vedrørende sikkerheden for infrastruktur og det offentlige rum, cybersikkerhed, beskyttelse af ofre og forebyggelse af voldelig ekstremisme, herunder radikalisering. Det er vigtigt med effektive koordineringsmekanismer for på bedst mulig vis effektivt at nå de politiske mål, udnytte stordriftsfordele og undgå overlapninger mellem foranstaltninger. [Ændring 15]

(21)  Foranstaltninger i og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre foranstaltninger uden for Unionen, der støttes via dens instrumenter til ekstern finansiering. Særlig bør der ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for EU's optræden udadtil og, Unionens udenrigspolitik og politik for udviklingsbistand over for det pågældende land eller den pågældende region. For så vidt angår den eksterne dimension bør fonden øge samarbejdet med tredjelande på områder, der er af interesse for Unionens interne sikkerhed såsom bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder om bekæmpelse af terrorisme (herunder udstationering og fælles efterforskningshold), smugling af navnlig våben og narkotika, truede arter og kulturgenstande, grov og organiseret kriminalitet og korruption, menneskehandel og migrantsmugling. [Ændring 16]

(22)  Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats hver for sig. Sikkerhed har en indbygget grænseoverskridende dimension, og derfor er det nødvendigt med en stærk og koordineret indsats fra Unionens side. Den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bidrager navnlig til at styrke den nationale og europæiske kapacitet på sikkerhedsområde.

(23)  En medlemsstat kan anses for ikke at overholde de relevante EU-regler, herunder for så vidt angår brugen af operationel støtte inden for rammerne af denne fond, hvis den ikke opfylder sine forpligtelser på sikkerhedsområdet i henhold til traktaterne, hvis der er tydelig risiko for, at medlemsstaten i alvorlig grad tilsidesætter EU's værdier, når den gennemfører EU-retten om sikkerhed, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen konstateres mangler på det relevante område.

(23a)   I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../...(8) bør Unionen træffe foranstaltninger til at beskytte sit budget i tilfælde af generaliserede mangler i en medlemsstat for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordning (EU) nr. .../... bør finde anvendelse på denne fond. [Ændring 17]

(24)  Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne til opfyldelse målene i denne forordning. Gennemførelsen af fonden bør følge principperne om virkningsgrad, effektivitet og udgiftskvalitet. Desuden bør gennemførelsen af fonden være så brugervenlig som muligt. [Ændring 18]

(25)  Forordningen bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaterne, som beregnes på grundlag af kriterierne i bilag I.

(26)  Disse indledende beløb bør danne grundlag for medlemsstaternes langsigtede investeringer i sikkerhed. For at tage hensyn til ændringer i sikkerhedstruslerne interne og eksterne sikkerhedstrusler eller i udgangssituationen bør der midtvejs tildeles et supplerende beløb til medlemsstaterne på grundlag af de seneste disponible statistiske data som angivet i fordelingsnøglen under hensyntagen til status over gennemførelsen af programmet. [Ændring 19]

(26a)   Der skal tages hensyn til de kritiske infrastrukturer, som medlemsstaterne skal beskytte, i forbindelse med fordelingen af de tilgængelige ressourcer. [Ændring 20]

(27)  Da udfordringerne på sikkerhedsområdet hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af midler til ændringerne i sikkerhedstruslerne interne og eksterne sikkerhedstrusler og kanalisere midler over mod de prioriteter, der giver den største merværdi på EU-plan. For at klare de presserende behov og ændringer i politikken og EU's prioriteter og for at kanalisere midler over mod de foranstaltninger, der giver den største merværdi på EU-plan, vil en del af finansieringen periodisk blive tildelt særlige foranstaltninger, EU-foranstaltninger og krisebistand via den tematiske facilitet. [Ændring 21]

(28)  Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en del af deres programbevillinger til at finansiere foranstaltningerne på listen i bilag IV ved at udnytte mulighederne for et højere EU-bidrag, navnlig på grund af deres høje europæiske merværdi eller deres store betydning for Unionen. [Ændring 22]

(29)  En del af de disponible midler under fonden kan også fordeles til gennemførelse af særlige foranstaltninger, som kræver en samarbejdsbaseret indsats fra medlemsstaterne, eller hvis en ny udvikling i Unionen kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater. Kommissionen vil fastsætte disse særlige foranstaltninger i sine arbejdsprogrammer.

(30)  Fonden bør bidrage til at dække de operationelle omkostninger til intern sikkerhed og sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. Støtten består i fuld refusion af en række udvalgte omkostninger, der specifikt vedrører fondens målsætninger, og bør udgøre en integreret del af medlemsstaternes programmer.

(31)  For at supplere gennemførelsen af fondens politiske målsætninger på nationalt plan via medlemsstaternes programmer bør der via fonden også ydes støtte til foranstaltninger på EU-plan. Sådanne foranstaltninger bør tjene overordnede strategiske formål inden for fondens indsatsområde vedrørende politikanalyser og innovation, tværnational gensidig læring og partnerskab, samt afprøvning af nye initiativer og foranstaltninger på tværs af Unionen eller mellem visse medlemsstater. I denne forbindelse bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaternes efterretningstjenester med henblik på at sikre den nødvendige udveksling af oplysninger for at øge effektiviteten af bekæmpelsen af terrorisme samt af grov og organiseret kriminalitet og for at bidrage til en bedre forståelse af deres grænseoverskridende karakter. Fonden skal støtte medlemsstaternes bestræbelser med hensyn til udveksling af bedste praksis og tilskynde til fælles uddannelse med henblik på at bidrage til udviklingen af en samarbejdskultur og gensidig tillid mellem efterretningstjenesterne samt mellem efterretningstjenesterne og Europol. [Ændring 23]

(32)  Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionen bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i denne forordning. Der bør derfor ikke ydes krisebistand til støtte for alene beredskabsforanstaltninger eller langsigtede foranstaltninger eller til at klare situationer, hvor det pressende behov for at handle skyldes uhensigtsmæssig administrativ organisation eller utilstrækkelig operationel planlægning fra de kompetente myndigheders side.

(33)  For at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med foranstaltningerne og reagere på nye behov bør det gøres muligt for de decentraliserede agenturer at modtage passende supplerende finansielle midler til at udføre bestemte hasteopgaver. I tilfælde, hvor den opgave, der skal udføres, er af så hastende karakter, at det ikke har været muligt at færdiggøre en ændring af de decentraliserede agenturers budgetter, bør disse være berettigede til at modtage krisebistand, herunder i form af tilskud, som er i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, der er indkredset på EU-plan af EU-institutionerne.

(33a)   I lyset af EU-foranstaltningers tværnationale karakter og med henblik på at fremme en koordineret indsats til opfyldelse af målet om sikring af det højeste sikkerhedsniveau i Unionen bør de decentraliserede agenturer også være støtteberettigede til EU-tiltag, herunder i form af tilskud. En sådan støtte bør være i overensstemmelse med de prioriteter og initiativer, som EU-institutionerne har fastlagt på EU-plan for at sikre europæisk merværdi. [Ændring 24]

(34)  Der vil også blive taget fat på den politiske målsætning for denne fond ved brug af finansieringsinstrumenterne og budgetgarantien under politikdelen af InvestEU. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(35)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for Fonden for Intern Sikkerhed (FIS), som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt X i den interinstitutionelle aftale af X mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(9), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(36)  Forordning (EU, Euratom) .../... [den nye finansforordning](10) ("finansforordningen") finder anvendelse på denne fond. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU's budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammer finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning inden for rammerne af FIS.

(37)  Med henblik på gennemførelsen af foranstaltninger ved delt forvaltning bør fonden indgå som en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser](11). I tilfælde af modstridende bestemmelser bør denne forordning have forrang frem for forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 159]

(38)  Ved forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] fastsættes indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMF), Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) , Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (FIGF), og der fastsættes heri blandt andet regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at specificere målsætningerne for Fonden for Intern Sikkerhed i denne forordning og at fastsætte særlige bestemmelser vedrørende de aktiviteter, der kan finansieres med støtte fra fonden. [Ændring 26]

(38a)   For at sikre, at fonden støtter foranstaltninger, der er i overensstemmelse med alle fondens specifikke mål, og at fordelingen af ressourcer mellem målene står i forhold til udfordringer og behov, således at målene kan opfyldes, bør der for hvert af fondens specifikke mål fastlægges en minimumsprocentdel af tildelingen fra fonden både for de nationale programmer og den tematiske facilitet. [Ændring 27]

(39)  Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse af reglerne. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(40)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og/eller strafferetlige sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(12), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(13), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(14) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(15). Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan blandt andet foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre kriminelle forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan som fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(16). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud og yde enhver nødvendig bistand til Unionens institutioner, agenturer og organer i forbindelse med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Resultaterne af undersøgelsen af uregelmæssigheder og svig vedrørende fonden gøres tilgængelige for Europa-Parlamentet. [Ændring 28]

(41)  Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse samt sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(42)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(17) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for fonden, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(43)  I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi(18), som Rådet godkendte i sine konklusioner af mødet den 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at der i deres programmer tages fat om de særlige udfordringer, som regionerne i EU's yderste periferi står over for. Via fonden ydes der passende støtte til disse medlemsstater med henblik på at hjælpe disse regioner, når det er relevant. [Ændring 29]

(44)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(19) er der behov for at evaluere denne fond på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet ved opfyldelsen af specifikke overvågningskrav, samtidig med at der undgås overregulering og administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne. Når det er relevant, kan disse krav omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af fondens virkninger i praksis. For at kunne måle resultaterne af fonden bør der fastsættes fælles indikatorer i forbindelse med hvert af fondens specifikke målsætninger. Disse indikatorer bør omfatte kvalitative og kvantitative indikatorer. [Ændring 30]

(45)  For at understrege betydningen af at tage fat på problemerne i forbindelse med klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fonden bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål . De relevante foranstaltninger vil blive indkredset under forberedelsen i FFR-perioden 2021-2027, og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. [Ændring 31]

(46)  Kommissionen og medlemsstaterne bør via disse indikatorer og regnskabsaflæggelse holde øje med gennemførelsen af fonden, jf. de relevante bestemmelser i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser] og denne forordning. Kommissionen bør kunne fastslå, hvor meget der reelt er brugt af fondens midler i et givet år, for behørigt at kunne opfylde sin tilsynsrolle. Når medlemsstaterne aflægger årsregnskab vedrørende deres nationale program for Kommissionen, bør de derfor skelne mellem inddrivelser, forfinansieringsbetalinger til endelige støttemodtagere og godtgørelse af faktisk afholdte udgifter. Med henblik på at lette revisionen af og kontrollen med gennemførelsen af fonden bør Kommissionen medtage disse beløb i sin årlige gennemførelsesrapport om fonden. Kommissionen bør hvert år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af de godkendte årlige performancerapporter. Efter anmodning bør Kommissionen gøre de årlige performancerapporters fulde tekst tilgængelig for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 32]

(47)  For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår den tematiske facilitets arbejdsprogrammer, listen over foranstaltninger, der som opført i bilag IV er berettiget til højere medfinansiering, operationel støtte og med henblik på at videreudvikle overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. [Ændring 33]

(48)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(20). Undersøgelsesproceduren bør anvendes på gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig om meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes på vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, som vedrører retningslinjerne for meddelelse af oplysninger til Kommissionen, da de er af rent teknisk art. [Ændring 34]

(49)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(50)  I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning].

(51)  Der er hensigtsmæssigt, at anvendelsesperioden for denne forordning tilpasses til anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) .../... om den flerårige finansielle ramme](21)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning oprettes Fonden for Intern Sikkerhed ("fonden") for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027. [Ændring 35]

2.  Heri Ved denne forordning fastsættes:

a)  fondens målsætninger,

b)  de specifikke målsætninger for fonden og foranstaltninger til gennemførelse af specifikke målsætninger

c)  budgettet for perioden 2021-2027,

d)  de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf. [Ændring 36]

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

b)  "forebyggelse af kriminalitet": alle de foranstaltninger, der har til formål at mindske eller på anden måde bidrage til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af utryghed som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/902/RIA(22)

c)  "kritisk infrastruktur": et aktiv, netværk, system eller en del deraf, der er væsentligt for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse, nedbrud eller ødelæggelse i væsentlig grad vil påvirke en medlemsstat eller Unionen som følge af, at disse funktioner ikke vil kunne opretholdes

d)  "cyberkriminalitet": cyberrelateret kriminalitet, det vil sige kriminalitet, der kun kan begås ved brug af informations- og kommunikationsteknologiudstyr- og systemer, hvor udstyret og systemerne enten udgør de redskaber, hvormed der begås kriminalitet, eller er det primære mål for kriminaliteten, og cyberbaseret kriminalitet, det vil sige traditionel kriminalitet såsom seksuel udnyttelse af børn, hvis omfang eller rækkevidde kan øges ved brug af computere, computernetværk eller andre former for informations- og kommunikationsteknologi [Ændring 37]

e)  "EMPACT-foranstaltninger": foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT)(23). EMPACT er en struktureret tværfaglig samarbejdsplatform for de relevante medlemsstater, EU-institutioner og -agenturer samt tredjelande, internationale organisationer og andre offentlige og private partnere med henblik på at bekæmpe prioriterede trusler fra organiseret og grov international kriminalitet inden for rammerne af EU-politikcyklussen

f)  "EU-politikcyklussen": henviser til et efterretningsbaseret og tværfagligt EU-initiativ med henblik på at bekæmpe de væsentligste trusler som følge af grov og organiseret kriminalitet mod Unionen ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, EU-institutioner- og EU-institutionerne, agenturer EU-agenturerne inden for retlige og indre anliggender og, når det er relevant, tredjelande og bestemte internationale organisationer [Ændring 38]

g)  "udveksling af og adgang til oplysninger": sikker indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der er relevante for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed i forbindelse med forebyggelse, opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser, navnlig terrorisme og cyberkriminalitet samt tværnational grov og organiseret kriminalitet, der behandles i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesregler. [Ændring 39]

h)  "retligt samarbejde": retligt samarbejde i straffesager [Ændring 40]

i)  "LETS": den europæiske ordning for uddannelse i retshåndhævelse, der har til formål at give retshåndhævelsespersonale den viden og de kvalifikationer, de har brug for for effektivt at forebygge og bekæmpe organiseret og grov kriminalitet og terrorisme på tværs af grænserne gennem et effektivt samarbejde som skitseret i Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 om etablering af en europæisk ordning for uddannelse i retshåndhævelse(24) og desuden omhandlet i forordningen om CEPOL(25) [Ændring 41]

j)  "organiseret kriminalitet": en strafbar adfærd, der er knyttet til medlemskab af en kriminel organisation som fastsat i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA(26)

k)  "beredskab": alle særlige foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge eller mindske risikoen i forbindelse med mulige terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede risici [Ændring 42]

l)  "Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen": kontrollen af, at Schengenreglerne anvendes korrekt som fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013, herunder på området politisamarbejde

m)  "bekæmpelse af korruption": omfatter alle de områder, der er omhandlet i FN's konvention mod korruption, herunder forebyggelses-, kriminaliserings-, retshåndhævelsesforanstaltninger, internationalt samarbejde, inddrivelse af aktiver, teknisk bistand og informationsudveksling

n)  "terrorisme": alle former for forsætlige handlinger og overtrædelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme(27).

Artikel 3

Fondens målsætninger

1.  Den politiske målsætning for fonden er, at den skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Unionen, herunder ved øget samarbejde og navnlig ved at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme, herunder radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet. Fonden støtter også beredskabet og styringen af sikkerhedsrelaterede hændelser. [Ændring 43]

2.  Inden for rammerne af den i stk. 1 omhandlede målsætning skal fonden bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)  øge informationsudvekslingen at forbedre og lette udvekslingen af relevante og korrekte oplysninger mellem og inden for de medlemsstaternes retshåndhævende og retlige myndigheder, andre kompetente myndigheder i Unionen medlemsstaterne og andre relevante EU-organer, navnlig Europol og Eurojust og, hvor det er relevant, med tredjelande og internationale organisationer [Ændring 44]

b)  intensivere forbedre og intensivere samordning og samarbejde, herunder de relevante fælles operationer på tværs af grænserne mellem og inden for de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne og andre kompetente myndigheder i Unionen i forbindelse med forbindelse med terrorisme og grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og [Ændring 45]

c)  støtte bestræbelserne på at styrke kapaciteten den nødvendige styrkelse af medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme, cyberkriminalitet og voldelig ekstremisme, herunder radikalisering, navnlig gennem et øget samarbejdet samarbejde mellem offentlige myndigheder, de relevante EU-agenturer, civilsamfundet og private partnere aktører inden for og på tværs af medlemsstaterne og civil krisestyring efter en sikkerhedsrelateret hændelse. [Ændring 46]

ca)   udvikle en fælles efterretningskultur ved at støtte kontakter og gensidig tillid, forståelse og læring, udbredelse af knowhow og bedste praksis mellem medlemsstaternes efterretningstjenester og med Europol, navnlig gennem fælles uddannelse og udveksling af eksperter. [Ændring 47]

3.  Inden for rammerne af de specifikke mål i stk. 2 skal fonden gennemføres bl.a. via gennemførelsesforanstaltningerne på listen i bilag II artikel 3a. [Ændring 48]

4.  Foranstaltninger, der finansieres, skal De finansierede operationer gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og menneskers den menneskelige værdighed Foranstaltningerne og de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og finansieringen skal afbrydes og tilbagesøges i tilfælde af klare og dokumenterede beviser for, at operationerne bidrager til krænkelse af sådanne rettigheder. Operationerne skal navnlig overholde bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU's databeskyttelsesret EU-databeskyttelsesretten og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK). Medlemsstaterne er navnlig, når som helst det er muligt, særligt opmærksomme, når de gennemfører foranstaltninger for at bistå og beskytte Der skal udvises særlig opmærksomhed ved gennemførelse af operationer målrettet mod sårbare personer, herunder navnlig børn og uledsagede mindreårige. [Ændring 49]

Artikel 3a

Gennemførelsesforanstaltninger

1.  Fonden bidrager til at opnå det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:

a)  at sikre ensartet anvendelse af den gældende EU-ret vedrørende sikkerhed til støtte for udveksling af relevante oplysninger, herunder via gennemførelsen af anbefalinger som følge af kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer, såsom Schengenevalueringsmekanismen og andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer

b)  at etablere, tilpasse og opretholde sikkerheden i relevante EU-IT-systemer og -kommunikationsnet, herunder sikre deres interoperabilitet, og udvikle passende værktøjer for at afhjælpe påviste mangler

c)  at øge den aktive brug af EU-værktøjer, -systemer og -databaser til sikkerhedsrelateret informationsudveksling, forbedre sammenkobling af sikkerhedsrelaterede nationale databaser samt deres forbindelse til EU-databaser, hvor dette er fastsat i de relevante retsgrundlag, og sikre, at disse databaser forsynes med data i høj kvalitet

d)  at yde støtte til relevante nationale foranstaltninger til gennemførelse af de specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a).

2.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:

a)  at øge omfanget af relevante retshåndhævelsesoperationer mellem medlemsstaterne, herunder med andre relevante aktører, såfremt det er hensigtsmæssigt, navnlig for at fremme og forbedre anvendelsen af fælles efterforskningshold, fælles patruljering, forfølgelse over grænserne, diskret overvågning og andre mekanismer til operationelt samarbejde inden for rammerne af EU-politikcyklussen (EMPACT) med særligt fokus på grænseoverskridende operationer

b)  at øge koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og andre kompetente myndigheder i og mellem medlemsstaterne og med andre relevante aktører, f.eks. via netværk af specialiserede nationale enheder, EU-netværk og -samarbejdsstrukturer samt EU-centre

c)  at forbedre samarbejdet mellem agenturer og samarbejdet på EU-plan mellem medlemsstaterne, eller mellem medlemsstaterne på den ene side og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer på den anden side samt på nationalt plan mellem de kompetente nationale myndigheder i hver medlemsstat.

3.  Fonden bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra c), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:

a)  at styrke uddannelse i retshåndhævelse, øvelser og gensidig læring, navnlig ved at medtage elementer, der har til formål at øge bevidstheden om spørgsmål vedrørende radikalisering, voldelig ekstremisme og racisme, specialiserede udvekslingsprogrammer mellem medlemsstaterne, herunder for juniorretshåndhævelsespersonale, og udveksling af bedste praksis, herunder med tredjelande og andre relevante aktører

b)  at udnytte synergieffekten ved at samle ressourcer og viden mellem medlemsstaterne og andre relevante aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, f.eks. gennem oprettelse af fælles centre for ekspertise, udvikling af fælles risikovurderinger eller oprettelse af fælles operationelle centre til støtte for operationer, der gennemføres i fællesskab, eller udveksling af bedste praksis med hensyn til forebyggelse af kriminalitet på lokalt niveau

c)  at fremme og udvikle foranstaltninger, garantier, mekanismer og bedste praksis med henblik på tidlig identifikation og beskyttelse af og støtte til vidner, informanter og ofre for kriminalitet og udvikle partnerskaber mellem offentlige myndigheder og andre relevante aktører i dette øjemed

d)  at indkøbe relevant udstyr og etablere eller opgradere specialiserede uddannelsesfaciliteter og anden væsentlig sikkerhedsmæssig relevant infrastruktur for at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden, oplysningen af offentligheden og evnen til passende reaktioner på sikkerhedstrusler.

e)  at opdage, vurdere og afhjælpe sårbarheder i kritisk infrastruktur og IT-udstyr med stor markedsindtrængning med henblik på at forhindre angreb på informationssystemer og kritisk infrastruktur, f.eks. gennem koderevision af gratis software og open source-software, ved at oprette og støtte programmer til belønning af fejlindberetning eller via penetrationstest

4.  Fonden bidrager til opfyldelsen af det specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra ca), ved at fokusere på gennemførelsesforanstaltninger, der består i:

a)  at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaternes efterretningstjenester og mellem disse tjenester og de retshåndhævende myndigheder gennem kontakter, netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og bedste praksis, navnlig med hensyn til støtte til politiefterforskning og trusselsvurdering

b)  at udveksle og uddanne efterretningsmedarbejdere. [Ændring 50]

Artikel 4

Støttens omfang

1.  Inden for rammerne af de I overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i artikel 3 3a omhandlede målsætninger og i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne i bilag II skal der via fonden blandt andet ydes støtte til yder fonden støtte til foranstaltninger, der bidrager til at nå de i artikel 3 omhandlede målsætninger. De kan omfatte de i bilag III opførte foranstaltninger. [Ændring 51]

2.  For at nå målsætningerne for, der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning, kan der i henhold til artikel 5 via fonden ydes støtte til foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Unionens prioriteter fonden undtagelsesvis inden for definerede grænser og med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger, yde støtte til foranstaltninger som omhandlet i bilag III, i relation til og i tredjelande, når det er relevant. [Ændring 52]

2a.   Det samlede beløb til støtte for foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande under den tematiske facilitet i henhold til artikel 8 må ikke overstige 2 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b). [Ændring 53]

2b.   Det samlede beløb til støtte for foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande inden for medlemsstaternes programmer i henhold til artikel 12 må ikke overstige 2 % af det samlede beløb, der er afsat til den tematiske facilitet i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), artikel 10, stk. 1, og bilag I. [Ændring 54]

3.  Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:

a)  foranstaltninger, der er begrænset til eller hovedsageligt består i opretholdelse af den offentlige orden på nationalt plan [Ændring 55]

b)  foranstaltninger, der omfatter køb eller vedligeholdelse af retshåndhævende eller andre kompetente myndigheders standardudstyr, standardtransportmidler eller standardfaciliteter, jf. artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

c)  foranstaltninger til militære eller forsvarsmæssige formål

d)  udstyr, der som mindst et af sine formål hovedformål har toldkontrol [Ændring 56]

e)  tvangsudstyr, herunder våben, ammunition, sprængstoffer og knipler, undtagen til uddannelsesbrug

f)  belønning af informanter og "flash money"(28) uden for rammerne af en EMPACT-foranstaltning.

I tilfælde af en krisesituation kan de ikkestøtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i dette litra a) og b) i første afsnit stykke, anses for at være støtteberettigede. [Ændring 57]

Artikel 5

Støtteberettigede enheder

1.  Følgende enheder kan være støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)  et tredjeland, der er anført i arbejdsprogrammet på de deri fastsatte betingelser, forudsat at alle tiltag af eller i forbindelse med dette tredjeland fuldt ud respekterer de rettigheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser. [Ændring 58]

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation. [Ændring 59]

2.  Fysiske personer er ikke støtteberettigede.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå målsætningerne for en given foranstaltning, efter godkendelse af Kommissionen. [Ændring 60]

4.  Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, er støtteberettigede. [Ændring 61]

KAPITEL II

FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME

AFDELING 1

Fælles bestemmelser

Artikel 6

Almindelige principper

1.  Den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, skal supplere nationale, regionale eller lokale interventioner og fokusere på at skabe en europæisk merværdi i forhold til målsætningerne for denne forordning. [Ændring 62]

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den støtte, der ydes i henhold til denne forordning og af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med de relevante EU-aktiviteter, -politikker og -prioriteter og supplerer andre nationale instrumenter og er samordnet med andre EU-instrumenter, navnlig foranstaltninger, der gennemføres under andre EU-fonde. [Ændring 63]

3.  Fonden skal gennemføres ved delt, direkte eller indirekte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), b) og c).

Artikel 7

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2021-2027 fastsættes til 2 209 725 000 EUR i 2018-priser (2 500 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 64]

2.  Finansieringsrammen skal anvendes som følger:

a)  1 325 835 000 EUR i 2018-priser (1 500 000 000 EUR i løbende priser) til programmer, der gennemføres ved delt forvaltning; [Ændring 65]

b)  der skal afsættes 883 890 EUR i 2018-priser (1 000 000 000 EUR i løbende priser) til den tematiske facilitet. [Ændring 66]

3.  Op til 0,84 % af finansieringsrammen skal afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelsen af instrumentet.

Artikel 8

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af den tematiske facilitet

1.  Den i artikel 7, stk. 2, litra b), omhandlede finansieringsramme skal fordeles fleksibelt via den tematiske facilitet ved delt, direkte og indirekte forvaltning som fastsat i arbejdsprogrammerne. Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til dens enkeltdele:

a)  særlige foranstaltninger

b)  EU-foranstaltninger og

c)  krisebistand.

På Kommissionens initiativ skal der også ydes støtte fra finansieringsrammen for den tematiske facilitet til teknisk bistand.

2.  Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes til prioriteter med en høj merværdi på EU-plan eller til at reagere på presserende behov i overensstemmelse med de vedtagne EU-prioriteter som skitseret i artikel 3a for særlige foranstaltninger såsom dem, der er opført i bilag II III, eller til at støtte foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 19. Fordelingen af midlerne til den tematiske mekanisme mellem de forskellige prioriteter skal så vidt mulig være proportional med udfordringerne og behovene, således at det sikres, at fondens mål kan nås. [Ændring 67]

2a.   Midlerne fra den tematiske facilitet skal anvendes som følgende:

a)  mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a).

b)  mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b).

c)  mindst 30 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c).

d)  mindst 5 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra ca). [Ændring 68]

3.  Når der ydes støtte til medlemsstaterne via den tematiske facilitet under direkte eller indirekte forvaltning, skal det sikres, at de udvalgte ydes der ikke finansiering til projekter ikke påvirkes af, såfremt der i en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er klar dokumentation for, at der rejser kan rejses tvivl om lovligheden af disse projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne den pågældende finansiering eller projekternes om projektets performance. [Ændring 69]

4.  Når midlerne fra den tematiske facilitet gennemføres ved delt forvaltning, vurderer skal Kommissionen med henblik på artikel 18 og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser], om de planlagte foranstaltninger påvirkes af sikre, at der ikke ydes finansiering til projekter, såfremt der i en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er klar dokumentation for, at der rejser kan rejses tvivl om lovligheden af disse projekter eller lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne den pågældende finansiering eller projekternes om projektets performance. [Ændring 70]

5.  Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der er til rådighed for den tematiske facilitet under de årlige bevillinger på EU-budgettet. Kommissionen vedtager finansieringsafgørelser tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 28 for at supplere denne forordning ved at fastsætte arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110 vedrørende den tematiske facilitet, hvori målsætningerne og de foranstaltninger, der skal støttes, fastsættes, og beløbene til hver af dens enkeltdele specificeres, jf. stk. 1. Kommissionen hører relevante interesserede parter, herunder civilsamfundsorganisationer, forud for vedtagelsen af et arbejdsprogram. Hvis det er relevant, fastsættes angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i finansieringsafgørelserne arbejdsprogrammerne. Kommissionen kan særskilt vedtage et arbejdsprogram for krisebistand for at sikre, at ressourcerne stilles til rådighed rettidigt. [Ændring 71]

6.  Efter vedtagelsen af en finansieringsafgørelse arbejdsprogrammet som omhandlet i stk. 3 5 kan Kommissionen ændre de programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, i overensstemmelse hermed. [Ændring 72]

7.  Finansieringsafgørelserne Disse arbejdsprogrammer kan være årlige eller flerårige og kan omfatte en eller flere af den tematiske facilitets enkeltdele. [Ændring 73]

AFDELING 2

Støtte og gennemførelse ved delt forvaltning

Artikel 9

Anvendelsesområde

1.  Denne afdeling finder anvendelse på den del af finansieringsrammen, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), og de supplerende midler, der skal gennemføres ved delt forvaltning i henhold til Kommissionens afgørelse vedrørende den tematiske facilitet, der er omhandlet i artikel 8.

2.  Støtte i henhold til denne afdeling gennemføres ved delt forvaltning, jf. finansforordningens artikel 63 og forordning (EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 10

Budgetmidler

1.  De i artikel 7, stk. 2, litra a), omhandlede midler tildeles de nationale programmer, medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning ("programmerne"), vejledningsvis som følger:

a)  1 250 000 000 EUR til medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I

b)  250 000 000 EUR til medlemsstaterne til tilpasning af bevillingerne til de programmer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.

2.  Hvis det i stk. 1, litra b), omhandlede beløb ikke tildeles fuldt ud, kan saldoen tilføjes det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b).

Artikel 11

Medfinansieringssatser

1.  Bidraget fra EU-budgettet må ikke overstige 75 % af et projekts samlede støtteberettigede udgifter.

2.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der gennemføres under særlige foranstaltninger.

3.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 90 % af de samlede støtteberettigede udgifter til foranstaltningerne på listen i bilag IV.

4.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationel støtte.

5.  Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til krisebistand.

5a.   Bidraget fra EU-budgettet kan øges til 100 % af de samlede støtteberettigede udgifter til teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ. [Ændring 74]

6.  Ved Kommissionens afgørelse om godkendelse af et program fastsættes medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fonden til de typer foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1-5.

7.  For hver særlig målsætning fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for den særlige målsætning finder anvendelse på:

a)  det samlede bidrag, inklusive offentlige og private bidrag, eller

b)  kun offentlige bidrag.

Artikel 12

Programmer

1.  Hver medlemsstat og Kommissionen sikrer, at de prioriteter, der tages fat på i dens de nationale programmer, er i overensstemmelse med og svarer til Unionens prioriteter og udfordringer på området sikkerhed, og at de er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og de vedtagne EU-prioriteter. Ved fastsættelsen af disse prioriteter sikrer medlemsstaterne, at der i deres programmer på hensigtsmæssig vis tages fat på gennemførelsesforanstaltningerne som skitseret i bilag II artikel 3a. [Ændring 75]

1a.   I forbindelse med evalueringen af medlemsstaternes programmer skal Kommissionen sikre, at de planlagte foranstaltninger ikke er genstand for en begrundet udtalelse fra Kommissionen vedrørende en overtrædelse i henhold til artikel 258 i TEUF vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne eller projektgennemførelsen. [Ændring 76]

1b.   Medlemsstaterne fordeler midlerne til deres nationale programmer som følger:

a)  mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a).

b)  mindst 10 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b).

c)  mindst 30 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c).

d)  mindst 5 % af midlerne afsættes til den specifikke målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra ca). [Ændring 77]

1c.   Medlemsstater, der ønsker at afvige fra stk. 1b, underretter Kommissionen herom og undersøger i fællesskab med Kommissionen, om der er grund til at tilpasse disse minimumsprocentsatser som følge af de særlige omstændigheder, der har indflydelse på den interne sikkerhed. Sådanne ændringer skal godkendes af Kommissionen. [Ændring 78]

2.  Kommissionen sikrer, at Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCGA),Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) afhængigt af deres kompetenceområder inddrages i udviklingen af programmerne på et tidligt tidspunkt fra begyndelsen. Medlemsstaterne hører specifikt Europol om udformningen af deres foranstaltninger, navnlig når de medtager EU-politikcyklussen eller EMPACT-foranstaltninger eller foranstaltninger, der koordineres af den fælles taskforce for cyberkriminalitet (J-CAT), i deres programmer. Inden medlemsstaterne medtager uddannelse i deres programmer, koordinerer de med Cepol for at undgå overlapninger. Medlemsstaterne hører også andre relevante interesserede parter, herunder civilsamfundsorganisationer, om planlægningen af deres foranstaltninger. [Ændring 79]

3.  Når det er relevant, kan Kommissionen inddrage Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den de agenturer, der er omhandlet i stk. 2, Det Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Det Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Overvågningscenter Tilsynsførende for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) Databeskyttelse (EDPS) i de overvågnings- og evalueringsopgaver, der er omhandlet i afdeling 5, med henblik på navnlig at sikre, at de foranstaltninger, der er gennemføres med støtte fra fonden, og som hører ind under deres mandat, er i overensstemmelse med de relevante EU-retlige bestemmelser og vedtagne EU-prioriteter. [Ændr