Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 28. marts 2019 - Strasbourg
Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) ***I
 Kvaliteten af drikkevand ***I
 Mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ***I
 Regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radio-programmer ***I
 Programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) ***I
 "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ***I
 Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***I
 Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020 - Sektion I - Europa-Parlamentet
 Nødsituation i Venezuela
 Retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet
 Den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen
 Afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet

Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) ***I
PDF 114kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo(1)) (COM(2016)0277 – C8–0177/2016 – 2016/0139(COD))
P8_TA(2019)0319A8-0261/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0277),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0177/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0261/2016),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


Kvaliteten af drikkevand ***I
PDF 403kWORD 206k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (COM(2017)0753 – C8-0019/2018 – 2017/0332(COD))
P8_TA(2019)0320A8-0288/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure - omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0753),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0019/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, det irske parlament, det østrigske Forbundsråd og Det Forenede Kongeriges Underhus, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 12. juli 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 16. maj 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(3),

–  der henviser til skrivelse af 18. maj 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0288/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4) under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) .../... om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet)

P8_TC1-COD(2017)0332


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(6),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(7), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 98/83/EF(8) er blevet ændret væsentligt flere gange(9). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)  Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål og give universel adgang til sådant vand for alle i Unionen. Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav. [Ændring 161+187+206+213]

(2a)   I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 2. december 2015 med titlen: "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" bør dette direktiv tilstræbe at fremme vandressourceeffektiviteten og bæredygtigheden af vandressourcer og derved opfylde målene for den cirkulære økonomi. [Ændring 2]

(2b)   Den menneskelige ret til vand og sanitet blev anerkendt som en menneskeret af FN's generalforsamling den 28. juli 2010, og adgangen til rent drikkevand bør derfor ikke begrænses, fordi slutbrugeren ikke har råd til det. [Ændring 3]

(2c)   Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(10) og nærværende direktiv. [Ændring 4]

(2d)   De i dette direktiv fastsatte krav bør afspejle den nationale situation og de betingelser, som vandleverandørerne er underlagt i medlemsstaterne. [Ændring 5]

(3)  Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF(11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF(12). Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke udvides til at omfatte de mikrobiologiske parametre, der er angivet i bilag I, del A, til dette direktiv. Drikkevand fra den offentlige vandforsyning eller private brønde, som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til erhvervsmæssig fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør principielt fortsat opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes (dvs. aftapningspunktet), og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, første andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(13). Når de gældende krav til fødevaresikkerhed er opfyldt, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne have bemyndigelse til at tillade genanvendelse af vand i fødevareforarbejdningsindustrien. [Ændring 6]

(4)  Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")(14), der havde til formål at opfordre Unionen til at øge indsatsen for at opnå universel adgang til vand, blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF(15). Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand og den betydning, som dette har for menneskers sundhed. Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen og særlig blandt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, har begrænset eller slet ikke har adgang til drikkevand til en overkommelig pris, hvilket bl.a. også er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Europa-Parlamentet anerkendte i denne sammenhæng retten til at få adgang til drikkevand for alle i Unionen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur(16), samt af en undertiden utilstrækkelig viden om vandnettene. [Ændring 7]

(4a)   For at leve op til de ambitiøse mål, der er fastsat i FN's bæredygtighedsmål 6, bør medlemsstaterne være forpligtet til at gennemføre handlingsplaner og sikre en universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle inden 2030. [Ændring 8]

(4b)   Europa-Parlamentet vedtog beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water"). [Ændring 9]

(5)  Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) regionale kontor for Europa foretog en udførlig revision af listen over parametre og parameterværdier, som er fastsat i direktiv 98/83/EF, for at fastslå, om der er behov for at tilpasse disse i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. Ud fra denne revisions resultater(17) bør der føres kontrol med enteropatogener og Legionella, seks parametre eller parametergrupper bør tilføjes, og tre repræsentative hormonforstyrrende stoffer bør tages i betragtning med forebyggende benchmarkværdier. For tre af disse nye parametre bør der fastlægges parameterværdier, som er strengere end dem, WHO foreslår, men som stadig er gennemførlige, af hensyn til forsigtighedsprincippet. WHO bemærkede for så vidt angår bly, at koncentrationerne bør være så lave som praktisk muligt, og WHO reviderer fortsat værdien for chrom; for begge parametre bør der derfor gælde en overgangsperiode på 10 år, før strengere værdier finder anvendelse.

(5a)   Drikkevand spiller en grundlæggende rolle i Unionens fortsatte bestræbelser på at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende kemikalier. Bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i dette direktiv er et lovende skridt i overensstemmelse med den ajourførte EU-strategi vedrørende hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen er forpligtet til at gennemføre uden yderligere forsinkelse. [Ændring 11]

(6)  WHO anbefalede ligeledes, at tre parameterværdier lempes, og fem parametre fjernes fra listen. Disse ændringer anses dog ikke for nødvendige, fordi den risikobaserede tilgang, der blev indført med Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787(18), tillader vandleverandører på visse betingelser at fjerne en parameter fra listen over parametre, som skal kontrolleres. Behandlingsteknikker med henblik på at opfylde disse parameterværdier forefindes allerede.

(6a)  Når der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig viden til at bestemme risikoen eller manglen på risiko med hensyn til menneskers sundhed eller den tilladte værdi for et stof, der er til stede i drikkevandet, bør et sådant stof ifølge forsigtighedsprincippet sættes under observation, mens der ventes på tydeligere videnskabelige data. Medlemsstaterne bør derfor udføre en særlig kontrol af sådanne nye parametre. [Ændring 13]

(6b)   Indikatorparametre har ingen direkte virkning på den offentlige sundhed. De er imidlertid vigtige som et middel til at bestemme, hvordan vandproduktions- og vandforsyningsanlæggene virker, og til at vurdere vandkvaliteten. De kan bidrage til at identificere vandbehandlingsmangler og spiller desuden en vigtig rolle med hensyn til at øge og fastholde forbrugernes tillid til vandkvaliteten. De bør derfor overvåges af medlemsstaterne. [Ændring 14]

(7)  Hvis det er nødvendigt for at indføre forsigtighedsprincippet fuldt ud og beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I. [Ændring 15]

(8)  Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet(19). Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør baseres på den indhentede viden og de gennemførte foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF og bør tage mere effektivt højde for klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne. En risikobaseret tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet ("farevurdering") i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual(20), for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici ("forsyningsrisikovurdering") og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) med særligt fokus på prioriterede lokaliteter ("risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet"). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og, vandleverandører og andre interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilder eller forureningsrisikoen. Som en undtagelse bør anvendelsen af den risikobaserede tilgang tilpasses de specifikke begrænsninger for maritime fartøjer, som afsalter vand og befordrer passagerer. Maritime fartøjer, der sejler under europæisk flag, overholder det internationale regelsæt, når de sejler i internationalt farvand. Endvidere findes der særlige begrænsninger for transporten og produktionen af drikkevand om bord, som kræver tilpasning af bestemmelserne i dette direktiv. [Ændring 16]

(8a)   Ineffektiv brug af vandressourcer, navnlig lækager i vandforsyningsinfrastrukturen, fører til overudnyttelse af sparsomme drikkevandsressourcer. Dette hindrer i høj grad medlemsstaterne i at nå målene i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 17]

(9)  Ved farevurderingen bør tilsigte der anlægges en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering med udgangspunkt i det udtrykkelige mål om at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener – eller risikerer at forurene – vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF)(21)), på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden eller -risikoen i samarbejde med samtlige interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilderne eller de potentielle forureningskilder. Såfremt en medlemsstat via risikovurderingen finder, at et parameter ikke er til stede i et bestemt indvindingsområde (f.eks. fordi stoffet aldrig forekommer i grundvand eller overfladevand), bør medlemsstaten informere de relevante vandleverandører og interessenter give dem lov til at reducere overvågningshyppigheden for det pågældende parameter eller fjerne parameteret fra listen over de parametre, der skal overvåges, uden at foretage en forsyningsrisikovurdering. [Ændring 18]

(10)  Angående farevurderingen pålægges medlemsstaterne ved direktiv 2000/60/EF at udpege vandforekomster, der anvendes til indvinding af drikkevand, kontrollere dem og træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at deres kvalitet forringes, for derigennem at gøre fremstilling af drikkevand mindre behandlingskrævende. For at undgå overlappende forpligtelser bør medlemsstaterne, når de foretager farevurderingen, gøre brug af den kontrol, som udføres i henhold tl artikel 7 og 8 i direktiv 2000/60/EF og bilag V til samme direktiv, og de foranstaltninger, der er indeholdt i deres indsatsprogrammer i medfør af artikel 11 i direktiv 2000/60/EF.

(11)  Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener, navnlig Legionella pneumophila, som er årsag til de fleste tilfælde af legionærsyge i Unionen. Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger og være i strid med subsidiaritetsprincippet at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål, især med fokus på opprioriterede bygninger. Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer, og verificere ydeevnen af byggevarer i kontakt med drikkevand på grundlag af disses ydeevnedeklaration i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011(22). Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(23), skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's retningslinjer(24), og at migration fra byggevarer stoffer og materialer i kontakt med vand ikke bringer menneskers sundhed i fare. Med forbehold af forordning (EU) nr. 305/2011 gælder det imidlertid, at når disse foranstaltninger indebærer begrænsninger af produkters og materialers fri bevægelighed i Unionen, skal sådanne begrænsninger være behørigt begrundede og åbenlyst forholdsmæssige, og de må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller skjult begrænsning af handelen mellem medlemsstaterne. [Ændring 19]

(12)  Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand eller give tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til menneskers sundhed. Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Den eneste mulighed for effektivt at eliminere tekniske hindringer består i at fastsætte harmoniserede tekniske specifikationer for byggevarer Denne situation skyldes manglen på europæiske minimumsstandarder for hygiejne for alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011. Denne forordning åbner mulighed, hvilket er afgørende for at opstille europæiske standarder, som harmoniserer metoderne til vurdering sikre fuld gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. Fjernelse af byggevarer i kontakt med drikkevand, tekniske hindringer og som fastsætter tærskelniveauer eller ydeevneklasser i relation til ydeevneniveauet for en væsentlig egenskab. Til dette formål er en standardiseringsanmodning, hvori der udtrykkeligt anmodes om standardiseringsarbejde i relation til hygiejne og sikkerhed for overensstemmelse mellem alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, blevet optaget i arbejdsprogrammet for standardisering for 2017(25), og en standard vil blive udstedt senest i 2018. Offentliggørelsen af denne harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende vil sikre en rationel beslutningstagning, når sikre byggevarer, som er i kontakt med drikkevand, markedsføres eller gøres tilgængelige på markedet. på EU-niveau kan derfor kun opnås ved at fastsætte minimumskvalitetskrav på EU-niveau. Som følge heraf bør disse bestemmelser styrkes ved hjælp af en procedure for harmonisering af sådanne produkter og materialer. Dette arbejde bør trække på erfaringerne fra og fremskridt opnået af medlemsstater, som følge heraf bør bestemmelserne om udstyr og materialer i kontakt med drikkevand udgå, erstattes delvist af bestemmelser har arbejdet sammen i relation til rsikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet og suppleres af relevante harmoniserede standarder flere år, i en samlet indsats for at opnå lovgivningsmæssig konvergens i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 denne forbindelse. [Ændring 20]

(13)  Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører, men om nødvendigt bør medlemsstaterne præcisere, hvilke kompetente myndigheder forpligtelserne i medfør af gennemførelsen af dette direktiv påhviler. Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual. [Ændring 21]

(14)  Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også meget små, små og mellemstore vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet – i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer – men samtidig give meget små leverandører mulighed for undtagelser. Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen og hensyn til princippet om at "forureneren betaler" tages i betragtning. I forbindelse med små leverandører bør den kompetente myndighed understøtte kontrolforanstaltningerne gennem levering af ekspertstøtte. [Ændring 188]

(14a)   For at sikre den bedste beskyttelse af den offentlige sundhed bør medlemsstaterne sikre en klar og afbalanceret fordeling af ansvaret for anvendelsen af den risikobaserede tilgang i overensstemmelse med deres nationale institutionelle og retlig ramme. [Ændring 24]

(15)  Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. Det er desuden vigtigt at præcisere, at medlemsstaterne automatisk bør betragte, og potentielt berørte borgere bør informeres behørigt herom. Medlemsstaterne bør i tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre som desuden fastslå, om overskridelsen af værdierne udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne i særdeleshed tage hensyn til omfanget af niveauet for overskridelsen af minimumskravene samt til den pågældende parametertype. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2. [Ændring 25]

(15a)   Det er vigtigt at forhindre, at forurenet vand udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Derfor bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. [Ændring 26]

(16)  Medlemsstaterne bør ikke længere have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste har vist sig at være besværlig nyttig for både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle i betragtning af direktivets ambitionsniveau. Det bør imidlertid bemærkes, at denne fremgangsmåde i visse tilfælde medførte den desuden har medført forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation nogle gange blev opfattet som en overgangsperiode. Bestemmelsen om dispensationer bør derfor udgå. Af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed i tilfælde af, at parameterværdier overskrides, bør bestemmelserne vedrørende udbedrende foranstaltninger finde anvendelse øjeblikkeligt, uden at der gives mulighed for at indrømme en dispensation fra parameterværdien. I lyset af dels styrkelsen af kvalitetsparametrene, der påtænkes i dette direktiv, og dels den stigende sporing af nye forurenende stoffer, der kræver forstærkede evaluerings-, kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, er det dog fortsat nødvendigt at opretholde en dispensationsprocedure, der er tilpasset disse omstændigheder, forudsat at de ikke udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, og forudsat at tilførslen af drikkevand i det pågældende område ikke kan opretholdes på anden rimelig vis. Bestemmelsen i direktiv 98/83/EF om undtagelser bør derfor ændres for at sikre, at medlemsstaterne hurtigere og mere effektivt opfylder kravene i dette direktiv. Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør imidlertid endvidere fortsat finde anvendelse indtil dispensationen udløber, men bør ikke forlænges i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de bestemmelser, der var gældende, da dispensationen blev bevilget. [Ændring 27]

(17)  Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" i 2014(26) medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at "forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker"(27). Dette er i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette er også i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at "opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle". Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. 2000/60/EF det pågældende direktiv, må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder(28), hvori det erklæres, at "alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand". Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand til en overkommelig pris på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. ved ikke uberettiget at gøre kravene til drikkevandskvaliteten strengere af folkesundhedsmæssige grunde, hvilket ville hæve prisen på vand til borgerne, med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger og, på restauranter, i indkøbs- og fritidscentre samt i transitområder og i områder med mange mennesker som togstationer og lufthavne. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme den rigtige sammensætning af sådanne instrumenter med hensyn til deres specifikke nationale forhold. [Ændring 28]

(18)  Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")(29), "at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov"(30). Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer, sinti, og travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration(31) og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(32). Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Under hensyntagen til det i direktiv 2000/60/EF fastsatte princip om dækning af vandomkostninger bør medlemsstaterne forbedre adgangen til vand for sårbare og marginaliserede grupper uden at sætte forsyningen af vand af høj kvalitet og til universelt overkommelige priser over styr. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer, såsom romaer, sinti, og travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre. Hvis de lokale myndigheder gøres ansvarlige for at opfylde disse forpligtelser, bør medlemsstaterne sikre, at de har tilstrækkelige finansielle ressourcer samt teknisk og materiel kapacitet til at støtte dem i overensstemmelse hermed ved f.eks. at yde ekspertstøtte. Vandforsyning til sårbare og marginaliserede grupper bør i særdeleshed ikke medføre uforholdsmæssige omkostninger for de lokale offentlige myndigheder. [Ændring 29]

(19)  Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(33) skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør derfor erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger, som er forståelige og relevante samt let tilgængelige for forbrugerne, f.eks. i en brochure, på et websted, og linket til dette bør distribueres aktivt eller i en intelligent applikation. De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom oplysninger om indikatorer (jern, hårdhedsgrad, mineraler m.v.), hvilket ofte har indflydelse på forbrugernes opfattelse af ledningsvand. Til dette formål bør indikatorparametrene i direktiv 98/83/EF, som ikke tilvejebragte sundhedsrelaterede oplysninger, erstattes af online oplysninger om disse parametre resultatet af foranstaltninger til overvågning af vandleverandører med hensyn til vandkvalitets-, informations- og indikatorparametre, jf. listen i del Ba i bilag I. For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om energivirkningsgrad, forvaltning, ledelsesstruktur, omkostningsstruktur takststruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Det antages, at større Formålet med øget og mere relevant forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed vil bidrage til bør være at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret. Dette ventes, og til vandforsyningstjenester, og bør med tiden at føre til øget brug af ledningsvand og derigennem bidrages der som drikkevand, hvilket kan bidrage til at mindske forbruget af plastik og mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner, og der opnås dermed til at opnå en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed. [Ændring 30]

(20)  Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger på en let tilgængelige måde, f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer, om årlig forbrugsmængde, omkostningsstrukturen ændringer i forbrug samt en sammenligning med gennemsnitsforbruget i en husholdning, når sådanne oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren, strukturen for den takst, som vandleverandørens vandleverandøren opkræver, herunder de variable og faste omkostninger dele deraf, samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand. [Ændring 31]

(21)  De grundlæggende principper, der med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i det pågældende direktiv 2000/60/EF. Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækagerater lækageniveauer – primært som følge af underinvestering – blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør der sættes ind over for og for at skærpe opmærksomheden omkring dette problem ved at øge gennemsigtigheden og oplysningerne til forbrugerne om lækagerater og energivirkningsgrad bør oplysningerne herom deles på en mere gennemsigtig måde med forbrugerne. [Ændring 32]

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF(34) tilsigter at garantere retten til at få adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen. Det omfatter vidtspændende forpligtelser i relation til dels at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og dels aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF(35) har også et vidtspændende anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information og herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt retsorden. Derfor bør bestemmelserne i nærværende direktiv om oplysning af offentligheden og om oplysninger om overvågningen af gennemførelsen gælde med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF.

(23)  I direktiv 98/83/EF blev der ikke fastsat rapporteringsforpligtelser for små vandleverandører. For at afhjælpe dette og opfylde behovet for oplysninger om gennemførelsen og overensstemmelse bør der indføres et nyt system, hvorved medlemsstaterne pålægges at opstille og løbende ajourføre datasæt samt stille disse til rådighed for Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur; datasættene skal alene indeholde relevante data såsom overskridelser af parameterværdier og hændelser af en vis betydning. Derved bør det sikres, at den administrative byrde for alle enheder forbliver så begrænset som muligt. For at sikre en hensigtsmæssig infrastruktur til offentlighedens adgang samt rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder bør medlemsstaterne basere dataspecifikationerne på direktiv 2007/2/EF og gennemførelsesretsakterne hertil.

(24)  Medlemsstaternes rapportering af data er ikke alene nødvendig af hensyn til overensstemmelseskontrollen, men er også afgørende for, at Kommissionen kan kontrollere og vurdere resultaterne af den eksisterende lovgivning i forhold til de målsætninger, som den søger at opfylde, så der kan samles information til en eventuel fremtidig evaluering af lovgivningen i henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016(36). Der er i den forbindelse behov for relevante data, som vil åbne mulighed for bedre at vurdere direktivets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans og EU-merværdi, hvilket gør det nødvendigt at sørge for egnede rapporteringsmekanismer, der også kan danne indikatorer for fremtidige evalueringer af direktivet.

(25)  I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på eventuelle anbefalinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data og på eventuelle anbefalinger fra WHO. [Ændring 34]

(26)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Nærmere bestemt tilstræbes det med dette direktiv at fremme principperne om sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse

(27)  Som Domstolen talrige gange har påpeget, ville det være uforeneligt med den bindende karakter, som et direktiv ifølge artikel 288, stk. 3, i traktaten har, principielt at udelukke, at en pligt, som pålægges ved et direktiv, kan påberåbes af berørte personer. Dette hensyn gælder navnlig for et direktiv, som har til formål at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand. I overensstemmelse med Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(37) bør offentligheden derfor have adgang til domstolsprøvelse med henblik på at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd. Dertil kommer, at i en situation, hvor et stort antal personer har lidt skade i en "situation med mange skadelidte" som følge af samme ulovlige praksis i relation til en tilsidesættelse af rettigheder, der er tildelt ved dette direktiv, bør de have mulighed for at indbringe repræsentative søgsmål i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har oprettet sådanne mekanismer i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2013/396/EU(38).

(28)  For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med de i artikel 10a fastsatte ændringer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom(39), og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves. [Ændring 35]

(29)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at vedtage formatet af og metoden til at fremlægge drikkevandsrelaterede oplysninger, som gives til alle forsynede personer, og med henblik på at vedtage formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktivet, som medlemsstaterne tilvejebringer, og som samles af Det Europæiske Miljøagentur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(40).

(30)  Med forbehold af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF(41) bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(31)  Ved direktiv 2013/51/Euratom indførtes særlige ordninger for kontrollen med radioaktive stoffer i drikkevand. Derfor bør der i nærværende direktiv ikke fastsættes parameterværdier for radioaktivitet.

(32)  Målsætningerne for dette direktiv, nemlig at beskytte menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(33)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(34)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1.  Dette direktiv vedrører kvaliteten af drikkevand for alle i Unionen. [Ændring 36]

2.  Formålet med dette direktiv er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent, samt at give universel adgang til drikkevand. [Ændring 163+189+207+215]

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1.  "drikkevand": alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning, produktion, fødevareproduktion eller andre fødevareformål eller andre husholdningsformål i både offentlige og private bygninger, herunder fødevarevirksomheder, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem et distributionsnet, leveres fra tankvogn/tankskib eller for kildevands vedkommende tappes, i flasker eller beholdere. [Ændring 38]

2.  "forbrugernes fordelingsnet": rør, fittings og anordninger, som er installeret mellem vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både offentlige og private bygninger, og distributionsnettet, men kun hvis de i henhold til gældende national ret ikke er vandforsyningsanlæggets ansvar i dets egenskab af vandforsyningsanlæg [Ændring 39 vedrører ikke den danske tekst]

3.  "vandleverandør": en juridisk enhed, der leverer mindst 10 m³ drikkevand om dagen i gennemsnit [Ændring 40]

3a.  "meget lille vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindre end 50 m³ om dagen eller forsyner færre end 250 personer [Ændring 41]

4.  "lille vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindre end 500 m³ om dagen eller forsyner færre end 5 000 2 500 personer [Ændring 42]

4a.  "mellemstor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 500 m³ om dagen eller forsyner mindst 2 500 personer [Ændring 43]

5.  "stor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 500 5 000 m³ om dagen eller forsyner mindst 5 000 25 000 personer [Ændring 44]

6.  "meget stor vandleverandør": en vandleverandør, der leverer mindst 5 000 20 000 m³ om dagen eller forsyner mindst 50 000 100 000 personer [Ændring 45]

7.  "opprioriterede bygninger": større bygninger, som ikke er husholdninger, med mange brugere mennesker, navnlig sårbare mennesker, der potentielt udsættes for vandrelaterede risici, f.eks. såsom hospitaler, plejeinstitutioner, plejehjem, skoler, universiteter og andre uddannelsesfaciliteter, vuggestuer eller børnehaver, sports-, rekreations- fritids og udstillingsfaciliteter, bygninger med indkvarteringsmuligheder, fængsler og campingpladser, som medlemsstaterne udpeger [Ændring 46]

8.  "sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper": mennesker, som er isoleret fra samfundet som følge af forskelsbehandling eller manglende adgangsrettigheder, ressourcer eller muligheder, og som er mere udsat for en række mulige risici for så vidt angår deres sundhed, sikkerhed, manglende uddannelse, skadelige skikke eller andre risici end resten af samfundet.

8a.   "fødevarevirksomhed": en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002. [Ændring 47]

Artikel 3

Undtagelser

1.  Dette direktiv gælder ikke for:

a)  naturligt mineralvand, der anerkendes som sådant af den ansvarlige myndighed som omhandlet i direktiv 2009/54/EF

b)  vand, der betragtes som lægemidler i henhold til direktiv 2001/83/EF.

1a.  Kun artikel 4, 5, 6 og 11 i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand, der bruges i fødevarevirksomheder til fremstilling, forarbejdning, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Dog finder ingen af artiklerne i dette direktiv anvendelse, hvis en fødevarevirksomhedsleder til de kompetente nationale myndigheders tilfredshed kan godtgøre, at kvaliteten af det vand, den anvender, ikke påvirker hygiejnen i forbindelse med de produkter eller stoffer, der er et resultat af dens aktiviteter, og at sådanne produkter eller stoffer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004(42). [Ændring 48]

1b.  En producent, der producerer drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, betragtes ikke som en vandleverandør.

Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse på drikkevand aftappet på flasker eller beholdere, for så vidt de ikke er omfattet af forpligtelser i henhold til anden EU-lovgivning. [Ændring 49]

1c.  Maritime fartøjer, som afsalter vand, befordrer passagerer og fungerer som vandleverandører, er kun omfattet af dette direktivs artikel 1-7 og artikel 9-12 samt bilagene hertil. [Ændring 50]

2.  Medlemsstaterne kan undtage følgende fra dette direktivs bestemmelser:

a)  vand, der udelukkende er beregnet til formål, for hvilke myndighederne har fastslået, at vandets kvalitet hverken direkte eller indirekte har indflydelse på de berørte forbrugeres sundhed

b)  drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 pr. dag, eller som forsyner mindre end 50 personer, medmindre vandet leveres som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet.

3.  Medlemsstater, som gør brug af undtagelserne i stk. 2, litra b), sørger for, at den berørte befolkning underrettes herom og om enhver foranstaltning, der kan træffes for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger forårsaget af forurening af drikkevand. Desuden skal der, når kvaliteten af dette vand har vist sig at indebære en potentiel fare for sundheden, straks gives den berørte befolkning passende vejledning.

Artikel 4

Generelle forpligtelser

1.  Medlemsstaterne træffer, uden at det berører deres forpligtelser i henhold til andre EU-bestemmelser, de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Med henblik på at opfylde minimumskravene i dette direktiv betragtes drikkevand som sundt og rent, hvis det opfylder alle de følgende betingelser:

a)  det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer i mængder eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for sundheden

b)  det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B

c)  medlemsstaterne har truffet alle andre nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene, der er fastsat: i artikel 5 til 12 i dette direktiv.

i)   i artikel 5 4 til 12 i dette direktiv for drikkevand, der leveres til de endelige forbrugere fra et distributionsnetværk eller fra en tank;

ii)  i artikel 4, 5 og 6 samt artikel 11, stk. 4, i dette direktiv for drikkevand, aftappet på flasker eller beholdere i en fødevarevirksomhed

iii)  i artikel 4, 5 og 6 samt artikel 11 i dette direktiv for drikkevand fremstillet og anvendt i en fødevarevirksomhed til fremstilling, forarbejdning og distribution af fødevarer. [Ændring 51]

2.  Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes for at gennemføre dette direktiv, fuldt ud overholder forsigtighedsprincippet og på ingen måde, hverken direkte eller indirekte, medfører en forringelse af drikkevandets nuværende kvalitet eller en øget forurening af vand, der anvendes til fremstilling af drikkevand. [Ændring 52]

2a.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en vurdering af lækageniveauerne på deres område og af potentialet for forbedringer med hensyn til at reducere lækageniveauerne i drikkevandssektoren. Vurderingen tager hensyn til relevante folkesundhedsmæssige, miljømæssige, tekniske og økonomiske aspekter. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 2022 nationale mål for at reducere vandleverandørernes lækageniveauer på deres område senest den 31. december 2030. Medlemsstaterne kan indføre relevante incitamenter for at sikre, at vandleverandører opfylder de nationale mål på deres område. [Ændring 53]

2b.  Hvis en kompetent myndighed med ansvar for produktion og distribution af drikkevand overdrager forvaltningen af hele eller en del af vandproduktionen eller vanddistributionsaktiviteterne til en vandleverandør, skal kontrakten mellem den kompetente myndighed og vandleverandøren angive hver parts ansvar i henhold til dette direktiv. [Ændring 54]

Artikel 5

Kvalitetskrav

1.  Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drikkevand, og disse må ikke være mere lempelige end de værdier, som fastsættes deri. [Ændring 55]

1a.  De værdier, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke være mindre strenge end de i bilag I, del A, B og Ba, fastsatte værdier. For så vidt angår de parametre, der er fastlagt i bilag I, del Ba, skal der kun fastsættes værdier til overvågningsformål og for at sikre, at kravene i artikel 12 opfyldes. [Ændring 56]

2.  Medlemsstaterne fastsætter værdier for supplerende parametre, der ikke er opført i bilag I, hvis sundhedshensyn på deres nationale territorium eller en del af dette gør det nødvendigt. De fastsatte værdier skal mindst opfylde kravene i artikel 4, stk. 1, litra a).

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer samt desinfektionsprocedurer, der anvendes til desinfektion i vandforsyningssystemer, ikke forringer kvaliteten af drikkevand. Enhver forurening af drikkevand fra anvendelsen af sådanne stoffer, materialer og procedurer skal minimeres, idet der dog samtidig sikres en effektiv desinfektion. [Ændring 57]

Artikel 6

Sted, hvor kravene skal overholdes

De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, for så vidt angår parametrene opført i bilag I, del A, B og B C, skal: [Ændring 58]

a)  for vand, der leveres gennem distributionsnet, overholdes på det sted inden for en bygning eller en virksomhed, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand, eller

b)  for vand, der leveres fra en tankvogn/et tankskib, overholdes på det sted, hvor det tappes fra tankvognen/tankskibet, eller

c)  for kildevand drikkevand aftappet på flasker eller beholdere overholdes på det sted, hvor vandet aftappes på flaske eller beholdere [Ændring 59]

ca)  for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder, hvor vandet leveres af en vandleverandør, overholdes på leveringsstedet i levnedsmiddelvirksomheden. [Ændring 60]

1a.  For vand, der er omfattet af stk. 1, litra a), anses medlemsstaterne for at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne artikel, hvis det kan godtgøres, at overskridelsen af de parameterværdier, der er fastsat i artikel 5, skyldes forbrugernes fordelingsnet eller vedligeholdelsen heraf, undtagen i opprioriterede bygninger. [Ændring 61]

Artikel 7

Risikobaseret tilgang til vandsikkerhed

1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at drikkevandsforsyning, -behandling og -distribution underkastes en risikobaseret tilgang bestående af følgende elementer:

a)  en farevurdering af vandforekomster eller dele af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, foretaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8 [Ændring 62]

b)  en forsyningsikkerhedsvurdering, som udføres af vandleverandører vandleverandørerne i hvert enkelt vandforsyningssystem med henblik på at sikre og kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer, i overensstemmelse med artikel 9 og bilag II, del C [Ændring 63]

c)  en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i overensstemmelse med artikel 10

1a.  Medlemsstaterne kan tilpasse gennemførelsen af den risikobaserede tilgang, uden at det går ud over formålet med dette direktiv om kvaliteten af drikkevand og forbrugernes sundhed, når der er særlige begrænsninger på grund af geografiske forhold såsom afsides beliggenhed eller adgang til et vandforsyningsområde. [Ændring 64]

1b.  Medlemsstaterne sikrer en klar og passende fordeling af ansvaret mellem interessenter, som fastlægges af medlemsstaterne, for, at der anlægges en risikobaseret tilgang med hensyn til de vandforekomster, som bruges til indvinding af drikkevand, og forbrugernes fordelingsnet. En sådan fordeling af ansvarsområder skal tilpasses deres institutionelle og retlige rammer. [Ændring 65]

2.  Farevurderinger skal udføres senest [3 tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. tredje år, idet der tages hensyn til kravet i artikel 7 i direktiv 2000/60/EF om, at medlemsstaterne skal udpege vandforekomster, og om nødvendigt ajourføres. [Ændring 66]

3.  Forsyningsikkerhedsvurderinger skal udføres af meget store og store vandleverandører senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] og af små vandleverandører senest [6 seks år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres med jævne mellemrum mindst hvert 6. sjette år og om nødvendigt ajourføres. [Ændring 67]

3a.  I henhold til artikel 8 og 9 i dette direktiv træffer medlemsstaterne de nødvendige korrigerende foranstaltninger under de programmer og vandområdeplaner, der er fastsat i henholdsvis artikel 11 og 13 i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 68]

4.  Risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet i de bygninger, der omtales i artikel 10, stk. 1, skal udføres senest [3 tre år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv]. De skal revideres hvert 3. tredje år og om nødvendigt ajourføres. [Ændring 69]

Artikel 8

Farevurdering, kontrol og forvaltning af vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand [Ændring 70]

1.  Med forbehold af artikel 6 og 7 i direktiv 2000/60/EF, navnlig artikel 4 til 8, skal medlemsstaterne i samarbejde med deres kompetente myndigheder på vandområdet sørge for, at der udføres en farevurdering for vandforekomster, som anvendes til indvinding af drikkevand, og som leverer mere end 10 m³ om dagen i gennemsnit. Farevurderingen skal omfatte følgende elementer: [Ændring 71]

a)  udpegning af og georeferencer for alle indvindingssteder i de vandforekomster eller dele af vandforekomster, der er omfattet af farevurderingen. Da de i dette litra omhandlede oplysninger har en potentielt følsom karakter, navnlig for så vidt angår beskyttelse af folkesundheden, sikrer medlemsstaterne, at disse oplysninger beskyttes og kun videreformidles til de relevante myndigheder [Ændring 72]

b)  kortlægning af beskyttelseszoner, hvis sådanne zoner er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, og de beskyttede områder, jf. samme direktivs artikel 6 [Ændring 73]

c)  udpegning af farer og mulige forureningskilder, der påvirker de vandforekomster, som er omfattet af farevurderingen. En sådan undersøgelse og udpegning af forureningskilder skal regelmæssigt ajourføring for at afdække nye stoffer, som indvirker på mikroplast, navnlig PFAS. Medlemsstaterne kan til dette formål benytte vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv [Ændring 216]

d)  regelmæssig kontrol af de vandforekomster eller dele af vandforekomster, der er omfattet af risikovurderingen af relevante forurenende stoffer, som er relevante for vandforsyningen og udvælges fra følgende lister: [Ændring 75]

i)  parametre, der er opført del A og B, i bilag I til dette direktiv

ii)  grundvandsforurenende stoffer, som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF(43), og forurenende stoffer og forureningsindikatorer, for hvilke medlemsstaterne har fastsat tærskelværdier i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv

iii)  prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF(44)

iv)  parametre kun til kontrolformålene i bilag I, del Ca, eller andre relevante forurenende stoffer såsom mikroplast, såfremt der er fastsat en metode for måling af mikroplast i henhold til artikel 11, stk. 5b, eller forurenende stoffer, der er specifikke for et vandløbsopland, som medlemsstaterne fastsætter på grundlag af vurderingen af menneskelige aktiviteters indvirkning, jf. artikel 5 i direktiv 2000/60/EF, og oplysningerne om signifikante belastninger, der indsamles i overensstemmelse med punkt 1.4 i bilag II til dette direktiv [Ændring 76]

Ud fra nr. i) til iv) skal medlemsstaterne med henblik på at kontrollere parametrene udvælge stoffer eller forurenende stoffer, der betragtes som relevante i lyset af de farer, som er udpeget i henhold til litra c), eller i lyset af de oplysninger, som vandleverandørerne forelægger i overensstemmelse med stk. 2.

Medlemsstaterne kan til den regelmæssige kontrol og med henblik på at afsløre nye skadelige stoffer gennem nye undersøgelser benytte den kontrol og de undersøgelser, som udføres, og den undersøgelseskapacitet som stilles til rådighed, i overensstemmelse med anden EU-lovgivning. [Ændring 217]

Meget små vandleverandører kan undtages fra bestemmelserne i litra a), b) og c), i dette stykke, såfremt den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de i disse litra omhandlede parametre. Denne undtagelse skal tages op til revision af den kompetente myndighed mindst hvert tredje år og ajourføres, hvis det er nødvendigt. [Ændring 77]

2.  De vandleverandører, som kontrollerer deres råvand med henblik på operationel kontrol, skal pålægges at oplyse de kompetente myndigheder om udviklingstendenser og usædvanlige koncentrationer af kontrollerede parametre, stoffer eller forurenende stoffer.

3.  Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der er udført i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater:

(a)  pålægge vandleverandører at udføre supplerende kontrol eller behandling af visse parametre

(b)  tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre, uden at være forpligtet til at foretage en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at de ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at ingen faktor, som med rimelighed kan forventes, sandsynligvis vil forårsage forringelse af vandets kvalitet. [Ændring 78]

4.  I det tilfælde, at en vandleverandør får lov at reducere kontrolhyppigheden, jf. stk. 2, litra b), skal medlemsstaterne fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den vandforekomst, der er omfattet af farevurderingen. [Ændring 79]

5.  Ud fra de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2, henholdsvis direktiv 2000/60/EF, skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i samarbejde med vandleverandørerne eller sørge for, at vandleverandørerne træffer disse foranstaltninger: [Ændring 80]

a)  forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere det nødvendige behandlingsniveau og beskytte vandkvaliteten, bl.a. foranstaltninger som omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF [Ændring 178]

aa)  sikre, at forurenerne i samarbejde med vandleverandørerne og andre relevante interessenter træffer forebyggende foranstaltninger for at reducere eller undgå det nødvendige behandlingsniveau og for at beskytte vandkvaliteten, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra d), i direktiv 2000/60/EF, samt yderligere foranstaltninger, der skønnes nødvendige på grundlag af den overvågning, der udføres i henhold til nærværende artikels stk. 1, litra d) [Ændring 82]

b)  afbødende foranstaltninger, der anses for nødvendige på baggrund af den udførte kontrol i henhold til stk. 1, litra d), for at udpege og sætte ind over for forureningskilden og undgå enhver supplerende behandling, når forebyggende foranstaltninger ikke anses for holdbare eller ikke er effektive nok til at sætte rettidigt ind over for forureningskilden. [Ændring 83]

ba)  hvis foranstaltningerne i litra aa) og b) ikke anses for tilstrækkelige til at sikre en passende beskyttelse af menneskers sundhed, skal vandleverandørerne udføre supplerende overvågning af visse parametre på indvindingsstedet eller behandling, hvis det er strengt nødvendigt for at forebygge sundhedsrisici. [Ændring 84]

Medlemsstaterne skal regelmæssigt gennemgå sådanne foranstaltninger.

5a.  Medlemsstaterne skal oplyse de vandleverandører, der benytter den af farevurderingen omfattede vandforekomst eller dele af denne vandforekomst, om resultaterne af den kontrol, der udføres i henhold til stk. 1, litra d), og kan på grundlag af disse kontrolresultater og de oplysninger, der indsamles i henhold til stk. 1 og 2 og i henhold til direktiv 2000/60/EF:

a)  tillade vandleverandører at reducere kontrolhyppigheden af visse parametre eller antallet af kontrollerede parametre, uden at der kræves en forsyningssikkerhedsrisikovurdering, forudsat at disse parametre ikke er centrale parametre som defineret i bilag II, del B, punkt 1, og forudsat at der ikke er nogen faktorer, som med rimelighed kan forventes at forringe vandets kvalitet

b)  hvis en vandleverandør får tilladelse til at mindske kontrolhyppigheden, jf. litra a), fortsat regelmæssigt kontrollere disse parametre i den af farevurderingen omfattede vandforekomst. [Ændring 85]

Artikel 9

Forsyningsrisikovurdering, kontrol og forvaltning [Ændring 86]

1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at vandleverandørerne udfører en forsyningssikkerhedsrisikovurdering i henhold til bilag II, del C, der åbner mulighed for at tilpasse kontrolhyppigheden for alle parametre, som er opført i bilag I, del A, B og B Ba, dog ikke centrale parametre i henhold til del B i bilag II, alt efter om de forekommer i råvandet. [Ændring 87]

For disse parametre skal medlemsstaterne sørge for, at vandleverandørerne kan afvige fra de prøveudtagningshyppigheder, der er fastsat i bilag II, del B, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II, del C, alt efter om de forekommer i råvandet og behandlingsstrukturen. [Ændring 88]

Vandleverandørerne skal til tager med dette formål pålægges at tage for øje hensyn til resultaterne af den farevurdering, der udføres i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og den kontrol, der udføres i medfør af artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 89]

1a.  Medlemsstaterne kan undtage meget små vandleverandører fra stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed på forhånd har fået ajourførte dokumenterede oplysninger om de relevante parametre og skønner, at der ikke er nogen risiko for menneskers sundhed som følge af sådanne undtagelser, og uden at dette berører myndighedens forpligtelser i henhold til artikel 4.

Undtagelsen skal tages op til revision af den kompetente myndighed hvert tredje år, eller hvis der påvises en ny forureningsfare i indvindingsområdet, og ajourføres, hvis det er nødvendigt. [Ændring 90]

2.  Ansvaret for forsyningssikkerhedsrisikovurderinger påhviler de vandleverandører, der skal godkendes af sikre, at de er i overensstemmelse med dette direktiv. Med henblik herpå kan vandleverandører anmode om støtte fra de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne kan kræve, at de kompetente myndigheder godkender eller kontrollerer vandleverandørernes forsyningssikkerhedsrisikovurderinger. [Ændring 91]

2a.  På grundlag af resultaterne af den forsyningssikkerhedsrisikovurdering, der udføres i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at vandleverandørerne iværksætter en handlingsplan, der er tilpasset de identificerede risici og står i et rimeligt forhold til vandleverandørens størrelse. En sådan vandsikkerhedsplan kan eksempelvis vedrøre de anvendte materialer, der kommer i kontakt med vandet, vandbehandlingsprodukter, eventuelle risici som følge af utætte rør eller foranstaltninger for tilpasning til aktuelle og fremtidige udfordringer såsom klimaforandringer og skal specificeres nærmere af medlemsstaterne. [Ændring 92]

Artikel 10

Risikovurdering, kontrol og forvaltning af forbrugernes fordelingsnet [Ændring 93]

1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at der udføres en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger med følgende elementer: [Ændring 94]

a)  en vurdering af de potentielle risici i relation til forbrugernes fordelingsnet og de tilhørende produkter og materialer, og om disse påvirker vandkvaliteten på det sted, hvor det tappes fra vandhaner, som normalt benyttes til drikkevand, bl.a. om vandet leveres til offentligheden i opprioriterede bygninger [Ændring 95]

b)  regelmæssig kontrol af de parametre, der er opført på listen i bilag I, del C, i opprioriterede bygninger, hvor den potentielle fare for menneskers sundhed anses for at være størst. Relevante parametre og bygninger skal udvælges der er identificeret specifikke risici vedrørende vandkvaliteten i forbindelse med henblik på kontrol ud fra den vurdering, der udføres i henhold til litra a). [Ændring 96]

Medlemsstaterne kan sikrer med henblik på den regelmæssige kontrol, der nævnes adgang til anlæg i første afsnit, de opprioriterede bygninger med henblik på prøveudtagning og kan oprette en kontrolstrategi med fokus på opprioriterede bygninger, navnlig hvad angår bakterien Legionella pneumophila [Ændring 97]

c)  verifikation af, om ydeevnen for byggevarer varer og materialer i kontakt med drikkevand er tilstrækkelig i forhold til de væsentlige egenskaber i forbindelse med de grundlæggende krav til bygværker, der er specificeret i punkt 3, litra e), i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011 beskyttelsen af menneskers sundhed. [Ændring 98]

ca)  kontrol af, om de anvendte materialer er egnede til kontakt med drikkevand, og om kravene i artikel 11 er opfyldt. [Ændring 99]

2.  Finder en medlemsstat på grund af den vurdering, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), at forbrugernes fordelingsnet i opprioriterede bygninger eller de anvendte produkter og materialer indebærer en risiko for menneskers sundhed, eller at den udførte kontrol, jf. stk. 1, litra b), godtgør, at parameterværdierne i bilag I, del C, ikke opfyldes, skal medlemsstaterne træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for overskridelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C.

(a)  træffe egnede foranstaltninger for at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastlagt i bilag I, del C

(b)  træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at migrationen af stoffer eller kemiske stoffer fra byggevarer, der benyttes til fremstilling eller distribution af drikkevand, hverken direkte eller indirekte bringer menneskers sundhed i fare

(c)  træffe andre foranstaltninger, såsom passende behandlingsteknikker, i samarbejde med vandleverandører med henblik på at ændre vandets sammensætning eller egenskaber inden levering, for derigennem at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af parameterværdierne efter levering

(d)  på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår

(e)  tilrettelægge uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugeres fordelingsnet og installation af byggevarer

(f)  for Legionellas vedkommende sørge for, at effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger er indført for at forebygge og sætte ind over for eventuelle sygdomsudbrud. [Ændring 100]

2a.  Med henblik på at mindske risici i forbindelse med intern fordeling i alle forbrugernes fordelingsnet skal medlemsstaterne:

a)  tilskynde ejere af offentlige og private bygninger til at udføre en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet

b)  informere forbrugere og ejere af offentlige og private bygninger om foranstaltninger, der har til formål at eliminere eller mindske risikoen for manglende overholdelse af kvalitetsstandarder for drikkevand på grund af forbrugernes forsyningsnet

c)  på behørig vis oplyse og rådgive forbrugere om betingelser for forbrug og brug af vandet og om mulige foranstaltninger for at undgå, at risikoen genopstår

d)  fremme uddannelse af blikkenslagere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med forbrugernes fordelingsnet og installation af produkter og materialer i kontakt med vand, og

e)  for bakterien Legionellas, og navnlig Legionella pneumophilas, vedkommende sørge for, at der er truffet effektive kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, som er tilpasset risikoen, med henblik på at forebygge og imødegå eventuelle sygdomsudbrud. [Ændring 101]

Artikel 10a

Minimumskrav til hygiejne for produkter, stoffer og materialer i kontakt med drikkevand

1.  Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de stoffer og materialer, der anvendes til fremstilling af alle nye produkter, der er i kontakt med drikkevand, markedsføres og anvendes til indvinding, behandling eller fordeling, eller at forureninger i forbindelse med sådanne stoffer:

a)  ikke direkte eller indirekte forringer beskyttelsen af menneskers sundhed i henhold til dette direktiv

b)  ikke berører drikkevandets lugt og smag

c)  ikke er til stede i drikkevandet ved en koncentration på over det niveau, der er nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de anvendes, og

d)  ikke fremmer bakteriefloraen.

2.  Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen senest den ... [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge minimumskrav til hygiejne og listen over stoffer, der anvendes til fremstilling af materialer i kontakt med drikkevand og er godkendt i Unionen, herunder specifikke migrationsgrænser og særlige brugsbetingelser, hvor det er relevant. Kommissionen reviderer og ajourfører denne liste regelmæssigt i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige fremskridt og den teknologiske udvikling.

3.  For at støtte Kommissionen ved vedtagelse og ændring af delegerede retsakter i henhold til stk. 2 oprettes der et stående udvalg bestående af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, som kan anmode om bistand fra eksperter eller rådgivere.

4.  Materialer i kontakt med drikkevand, der er omfattet af anden EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011(45), skal overholde kravene i denne artikels stk. 1 og 2. [Ændring 102]

Artikel 11

Kontrol

1.  Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det vand, der stilles til rådighed for forbrugerne, den opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Prøver skal udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen. [Ændring 103]

2.  Til opfyldelse af forpligtelserne i stk. 1 opstilles passende kontrolprogrammer i overensstemmelse med bilag II, Del A, for alt drikkevand. Kontrolprogrammerne skal omfatte følgende elementer:

a)  kontrol af de parametre, der er opført i bilag I, del A og B, og af de parametre, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i overensstemmelse med bilag II, samt i overensstemmelse med artikel 9, når en forsyningssikkerhedsrisikovurdering er udført

b)  kontrol af de parametre, der er opført i bilag I, del C, med henblik på risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet, jf. artikel 10, stk. 1, litra b),

c)  kontrol med henblik på farevurderingen, jf. artikel 8, stk. 1, litra d).

3.  Prøveudtagningsstederne fastsættes af de kompetente myndigheder og skal være i overensstemmelse med de relevante krav i bilag II, del D.

4.  Medlemsstaterne skal overholde de specifikationer for analyse af parametre, der er anført i bilag III i overensstemmelse med følgende principper:

a)  der kan anvendes andre analyse metoder end de i bilag III, del A, anførte, såfremt det kan påvises, at de resultater, der opnås herved, er mindst lige så pålidelige som dem, der opnås ved de angivne metoder, ved at meddele Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende disse metoder og deres ækvivalens

b)  for så vidt angår parametrene i bilag III, del B, kan en hvilken som helst analysemetode anvendes, såfremt den opfylder kravene deri.

5.  Medlemsstaterne sørger for, at der i hvert enkelt tilfælde foretages supplerende kontrol af stoffer og mikroorganismer, for hvilke der ikke er fastsat parameterværdier i overensstemmelse med artikel 5, hvis der er grund til at nære mistanke om, at de kan være til stede i mængder, der udgør en potentiel fare for sundheden.

5a.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne af den kontrol, der udføres af de i bilag I, del Ca, opførte parametre, senest den ... [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter én gang om året.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at ajourføre listen over de stoffer, der skal kontrolleres, i bilag I, del Ca. Kommissionen kan beslutte at tilføje stoffer, hvor der er en risiko for, at sådanne stoffer forekommer i drikkevand, og de udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, men med hensyn til hvilke der mangler videnskabelige beviser for, at de udgør en risiko for menneskers sundhed. Til dette formål baserer Kommissionen sig især på WHO's videnskabelige forskning. Tilføjelse af ethvert nyt stof skal behørigt begrundes i henhold til dette direktivs artikel 1. [Ændring 104]

5b.  Senest den ... [et år efter dette direktivs ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en metode til måling af mikroplast, jf. listen i bilag I, del Ca. [Ændring 105]

Artikel 12

Udbedrende foranstaltninger og begrænsning af brugen

1.  Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5 på stedet, hvor kravene skal overholdes, som omhandlet i artikel 6, straks foretages en undersøgelse med henblik på at påvise årsagen hertil. [Ændring 106]

2.  Overholder drikkevandet på trods af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 1, ikke de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, sørger den pågældende medlemsstat for, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet, og den opprioriterer sine gennemførelsesforanstaltninger, idet den bl.a. tager hensyn til, i hvilken udstrækning den pågældende parameterværdi er overskredet, og til den potentielle fare for sundheden.

I tilfælde af manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del C, skal de udbedrende foranstaltninger omfatte de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a) til f)a. [Ændring 107]

3.  Uanset om parameterværdierne er overholdt, sørger medlemsstaterne for, at enhver drikkevandsforsyning, der indebærer en potentiel fare for sundheden, forbydes, eller at brugen af vandet begrænses, og at der træffes andre udbedrende foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sundhedsbeskyttelsen.

Medlemsstaterne skal automatisk betragte en manglende opfyldelse af minimumskravene til de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del A og B, som en potentiel fare for menneskers sundhed, undtagen hvis de kompetente myndigheder vurderer, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig. [Ændring 108]

4.  I de tilfælde, der beskrives i stk. 2 og 3, hvor overskridelsen af parameterværdierne betragtes som en potentiel fare for menneskers sundhed, skal medlemsstaterne hurtigst muligt træffe alle følgende foranstaltninger: [Ændring 109]

a)  underrette alle berørte forbrugere om den potentielle fare for menneskers sundhed og årsagen til denne, om overskridelser af en parameterværdi og om de trufne udbedrende foranstaltninger og herunder forbud, begrænsning eller andre foranstaltninger

b)  give og jævnligt ajourføre nødvendig rådgivning til kunder om betingelser for forbrug og brug af vandet, idet der navnlig tages hensyn til potentielt sårbare grupper

c)  oplyse kunderne, når det er fastslået, at der ikke længere er en potentiel fare for menneskers sundhed, og oplyse dem om, at den normale tjeneste er genoprettet.

De i litra a), b) og c) omhandlede foranstaltninger træffes i samarbejde med den pågældende vandleverandør. [Ændring 110]

5.  Hvor overskridelsen konstateres ved det sted, hvor kravene skal overholdes, afgør de kompetente myndigheder eller andre relevante organer afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand. [Ændring 111]

Artikel 12a

Dispensationer

1.  Medlemsstaterne kan dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B, eller som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, inden for en maksimal værdi, som de fastlægger, forudsat at disse dispensationer ikke indebærer en potentiel fare for menneskers sundhed, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Sådanne dispensationer er begrænset til følgende tilfælde:

a)  et nyt vandforsyningsområde

b)  en ny kilde til forurening, der påvises i et vandforsyningsområde, eller nyligt afprøvede eller påviste parametre.

Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre år. Inden dispensationen udløber, skal medlemsstaterne foretage en revision for at fastslå, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.

Under ekstraordinære omstændigheder kan en medlemsstat indrømme endnu en dispensation for så vidt angår første afsnit, litra a) og b). Hvis en medlemsstat ønsker at give endnu en dispensation, skal den sende revisionen samt en begrundelse for sin beslutning om den anden dispensation til Kommissionen. Denne anden dispensation må ikke gælde længere end tre år.

2.  Enhver dispensation, der indrømmes i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

a)  årsagen til dispensationen

b)  den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte værdi i henhold til dispensationen

c)  det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes

d)  en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed

e)  et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision, og

f)  den nødvendige varighed af dispensationen.

3.  Finder de kompetente myndigheder, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig, og at udbedrende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, kan afhjælpe problemet inden for 30 dage, behøver oplysningerne i stk. 2 i nærværende artikel ikke angives i dispensationen.

I så fald skal de kompetente myndigheder eller andre relevante organer for dispensationen kun fastsætte den højeste tilladte værdi for den pågældende parameter og tidsfristen for afhjælpning af problemet.

4.  Stk. 3 kan ikke længere anvendes, hvis den samme parameterværdi for en given vandforsyning i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammenlagt.

5.  Medlemsstater, som anvender de dispensationer, der er hjemlet i denne artikel, skal sørge for, at den befolkning, der berøres af dispensationen, straks informeres på passende vis om dispensationen og om betingelserne i forbindelse hermed. Derudover sørger medlemsstaterne om nødvendigt for at vejlede bestemte befolkningsgrupper, for hvilke dispensationen kan indebære en særlig risiko.

De i første afsnit omtalte forpligtelser gælder ikke for de i stk. 3 omhandlede forhold, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer andet.

6.  Bortset fra dispensationer, der gives i overensstemmelse med stk. 3, giver medlemsstaterne inden for to måneder Kommissionen meddelelse om enhver dispensation, der vedrører en vandforsyning på mere end 1 000 m³ pr. dag i gennemsnit eller forsyner en befolkning på mere end 5 000 personer, og videregiver de i stk. 2 omhandlede oplysninger.

7.  Denne artikel gælder ikke for drikkevand, der udbydes til salg i flasker eller anden emballage. [Ændring 112]

Artikel 13

Adgang til drikkevand

1.  Med forbehold af artikel 9 i direktiv 2000/60/EF samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til de lokale og regionale perspektiver og betingelser for vanddistribution skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre adgangen den universelle adgang for alle til drikkevand og fremme brugen heraf på deres område. Dette skal omfatte alle følgende foranstaltninger:

(a)  udpegning af mennesker uden adgang eller med begrænset adgang til drikkevand, herunder sårbare og marginaliserede grupper, og årsager til den manglende adgang (eksempelvis det forhold, at de tilhører en sårbar og marginaliseret befolkningsgruppe), vurdering af mulighederne for og iværksættelse af foranstaltninger til at forbedre disse menneskers adgang og oplyse dem om mulighederne for at tilslutte sig fordelingsnettet eller om alternative midler til at få adgang til vandet

aa)   sikring af den offentlige drikkevandsforsyning

(b)  etablering og vedligeholdelse af udstyr udendørs og indendørs, herunder påfyldningssteder, med henblik på at give gratis adgang til drikkevand i det offentlige rum, navnlig i områder med mange mennesker. Dette skal ske, når det er teknisk muligt, på en måde, der står i et rimeligt forhold til behovet for sådanne foranstaltninger, og under hensyntagen til særlige lokale forhold såsom klima og geografi

(c)  fremme anvendelsen af drikkevand ved at:

i)  iværksætte informationskampagner om kvaliteten af vandet den høje kvalitet af postevand og øge bevidstheden om det nærmeste udpegede påfyldningssted

ia)  iværksætte kampagner, der tilskynder offentligheden til at bruge genanvendelige vandflasker, og iværksætte initiativer, der øger bevidstheden om placeringen af påfyldningssteder

ii)  tilskynde til sikre, at levere vandet leveres gratis i forvaltninger og offentlige bygninger samt modvirke brugen af vand i engangsflasker eller engangsbeholdere samme steder

iii)  tilskynde til, at drikkevand stilles til rådighed uden beregning gratis eller mod et lavt servicegebyr for kunder i restauranter, kantiner og i forbindelse med catering. [Ændring 113+165+191+208+166+192+169+195+170+196+197+220]

2.  Ud fra de oplysninger, som indsamles i henhold til stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne træffe alle de foranstaltninger, de finder nødvendige foranstaltninger og passende for at sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til drikkevand. [Ændring 114]

Har disse befolkningsgrupper ikke adgang til drikkevand, skal medlemsstaterne straks oplyse dem om kvaliteten af det vand, de benytter, og om eventuelle foranstaltninger, der kan træffes for at undgå de skadelige virkninger på menneskers sundhed forårsaget af forurening af drikkevand.

2a.   I tilfælde, hvor forpligtelser i henhold til denne artikel påhviler lokale offentlige myndigheder i henhold til national ret, sikrer medlemsstaterne, at disse myndigheder har de nødvendige midler og ressourcer til at sikre adgang til drikkevand, og at eventuelle foranstaltninger i den henseende står i et rimeligt forhold til det pågældende distributionsnets kapacitet og størrelse. [Ændring 173+199+209]

2b.   Under hensyntagen til de oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), skal Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank om at støtte kommunale myndigheder i Unionen, der ikke har den nødvendige kapital, til at få adgang til teknisk bistand, disponible EU-midler og langfristede lån med en præferentiel rentesats, især med henblik på at vedligeholde og forny vandinfrastruktur for at sikre levering af vand af høj kvalitet og udbrede vand- og sanitetsforsyningstjenester til sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper [Ændring 174+200+210]

Artikel 14

Oplysninger til offentligheden

1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at tilstrækkelige og, aktuelle og ajourførte oplysninger om kvaliteten af drikkevand står til rådighed online eller på en anden brugervenlig måde for alle personer, som der leveres til, i overensstemmelse med bilag IV og under overholdelse af gældende databeskyttelsesregler. [Ændring 116]

2.  Medlemsstaterne skal sørge for, at alle personer, som der leveres til, regelmæssigt og mindst en gang om året på en hensigtsmæssig vis og let tilgængelig måde (f.eks. på deres faktura eller intelligente applikationer) uopfordret, som fastsættes af de kompetente myndigheder, modtager følgende oplysninger: [Ændring 117]

a)  såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som opkræves pr. kubikmeter drikkevand inklusive fordelingen af faste og variable omkostninger, idet der som minimum fremlægges omkostninger i relation til følgende elementer: [Ændring 118]

i)  foranstaltninger truffet af vandleverandørerne med henblik på farevurderingen i henhold til artikel 8, stk. 5 [Ændring 119]

ii)  behandling og distribution af drikkevand [Ændring 120]

iii)  spildevandsopsamling og -rensning [Ændring 121]

iv)  trufne foranstaltninger ifølge artikel 13 i de tilfælde, hvor vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger [Ændring 122]

aa)  oplysninger om kvaliteten af drikkevand, herunder indikatorparametre [Ændring 123]

b)  såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, prisen for leveret leveringen af drikkevand pr. kubikmeter, og den fakturerede pris pr. liter og kubikmeter vand; hvis omkostningerne ikke inddrives gennem et tarifsystem, de samlede årlige omkostninger, der afholdes af vandsystemet for at sikre overholdelsen af dette direktiv, ledsaget af baggrundsoplysninger og relevant information om, hvordan vandet leveres til området [Ændring 124]

ba)   behandling og distribution af drikkevand [Ændring 125]

c)  husholdningens husstandens forbrug mindst for hvert år eller pr. faktureringsperiode, sammen med udviklingstendensen i husstandens forbrug, hvis det årlige forbrug er teknisk muligt, og kun hvis disse oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren [Ændring 126]

d)  sammenligninger af husstandens årlige vandforbrug med et gennemsnitligt forbrug for en husstand, når det er muligt i samme kategori overensstemmelse med litra c) [Ændring 127]

e)  et link til det websted, der indeholder de i bilag IV fastsatte oplysninger.

Medlemsstaterne fastlægger en klar ansvarsfordeling med hensyn til videregivelse af oplysninger i henhold til første afsnit mellem vandleverandører, interessenter og kompetente lokale organer. Kommissionen kan tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2. [Ændring 128]

3.  Stk. 1 og 2 berører ikke anvendelsen af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF.

Artikel 15

Oplysninger om overvågning af gennemførelsen

1.  Med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF skal medlemsstaterne med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur:

a)  senest [6 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] etablere og efterfølgende hvert 6. år ajourføre et datasæt med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet efter artikel 13, og om andelen af deres befolkning, som har adgang til drikkevand

b)  senest [3 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] etablere og efterfølgende hvert 3. år ajourføre et datasæt indeholdende den farevurdering og den risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet, der udføres i overensstemmelse med henholdsvis artikel 8 og 10, herunder med følgende elementer:

i)  de indvindingssteder, der er udpeget i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a)

ii)  de kontrolresultater, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra d), og artikel 10, stk. 1, litra b), og

iii)  præcise oplysninger om foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 8, stk. 5, og artikel 10, stk. 2

c)  etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende kontrolresultater i tilfælde af overskridelser af de parameterværdier, som er fastsat i bilag I, del A og B, og som er indsamlet i overensstemmelse med artikel 9 og 11, samt oplysninger om de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12

d)  etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt indeholdende oplysninger om drikkevandsrelaterede hændelser, som – uanset om parameterværdierne er overholdt – har medført, at menneskers sundhed potentielt har været udsat for fare risiko, og som varede mere end 10 på hinanden følgende dage og berørte mindst 1 000 personer, tillige med årsagerne til disse hændelser og de udbedrende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 12. [Ændring 129]

Der skal om muligt benyttes geodatatjenester som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2007/2/EF til at forelægge disse datasæt.

2.  Medlemsstaterne skal sikre, at Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har adgang til de datasæt, der omhandles i stk. 1.

3.  Det Europæiske Miljøagentur skal regelmæssigt eller efter at have modtaget en anmodning fra Kommissionen offentliggøre og ajourføre en EU-dækkende oversigt på grundlag af data indsamlet fra medlemsstaterne.

Den EU-dækkende oversigt skal omfatte indikatorer for dette direktivs output, resultater og virkninger, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter, når dette er relevant.

4.  Kommissionen kan tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at præcisere formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 og 3, herunder udførlige krav angående indikatorer, de EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter som omhandlet i stk. 3. [Ændring 130]

De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20, stk. 2. [Ændring 131]

Artikel 16

Adgang til domstolsprøvelse

1.  Medlemsstaterne skal sørge for, at fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse i relation til gennemførelsen af artikel 4, 5, 12, 13, og 14, når en af de følgende betingelser er opfyldt:

a)  de har tilstrækkelig interesse

b)  de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler.

2.  Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.

3.  Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder kravene efter national lovgivning, har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

4.  Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.

5.  Klageprocedurer som omhandlet i stk. 1 og 4 skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får oplysninger om de administrative klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.

Artikel 17

Evaluering

1.  Senest [12 år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] udfører Kommissionen en evaluering af dette direktiv. Evalueringen skal bl.a. baseres på følgende elementer:

a)  de indsamlede erfaringer med gennemførelsen af dette direktiv

b)  medlemsstaternes datasæt, der er etableret i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, og de EU-dækkende oversigter udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3

c)  relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data

d)  Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger, når sådanne foreligger.

2.  Kommissionen skal i forbindelse med evalueringen være særlig opmærksom på gennemførelsen af direktivets resultater, hvad angår følgende aspekter:

a)  den risikobaserede tilgang, der er fastsat i artikel 7

b)  bestemmelser vedrørende adgang til vand, der er fastsat i artikel 13, og den andel af befolkningen, der ikke har adgang til vand [Ændring 132]

c)  bestemmelser om de oplysninger, der gives til offentligheden i henhold til artikel 14 og bilag IV, herunder en brugervenlig oversigt på EU-plan med de oplysninger, der er indeholdt i listen i bilag IV, punkt 7. [Ændring 133]

2a.   Kommissionen forelægger senest den ... [fem år efter den seneste frist for at gennemføre dette direktiv] – og derefter når det er hensigtsmæssigt – Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den potentielle fare for drikkevandskilder som følge af mikroplast, lægemidler og, hvis det er relevant, andre nye forurenende stoffer samt om de hermed forbundne sundhedsrisici. Kommissionen tillægges beføjelser til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte grænseværdier for mikroplast, lægemidler og andre nye forurenende stoffer i drikkevandet. [Ændring 134]

Artikel 18

Revision og ændring af bilagene

1.  Mindst hvert femte år tager Kommissionen bilag I op til fornyet behandling på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling.

Kommissionen skal på grundlag af medlemsstaternes farevurderinger og risikovurderinger af forbrugernes fordelingsnet, som er indeholdt i de datasæt, der etableres i medfør af artikel 15, revidere bilag II og vurdere, om der er behov for at tilpasse det eller indføre nye kontrolforpligtelser med disse risikovurderinger for øje.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 vedrørende ændring af bilag I til IV, når det er nødvendigt for at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), og artikel 10, stk. 1, litra b).

2a.   Senest den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen om artikel 10a har ført til en tilstrækkelig grad af harmonisering af hygiejnekravene til materialer og produkter, der er i kontakt med drikkevand, og træffer om nødvendigt passende yderligere foranstaltninger. [Ændring 135]

Artikel 19

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3.  Den i artikel 18, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 20

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 21

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den … [2 år efter dette direktivs ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den om alle senere ændringer.

Artikel 22

Gennemførelse i national ret

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2 og artikel 5 til 21 og bilag I til IV senest den … [2 år efter dette direktivs ikrafttræden]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 23

Ophævelse

1.  Direktiv 98/83/EF som ændret ved de i bilag V, del A, opførte instrumenter ophæves med virkning fra den [dagen efter fristen i artikel 22, stk. 1, første afsnit] med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret af direktiverne angivet i bilag V, del B.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

2.  Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder den [fristen for nærværende direktivs gennemførelse], skal fortsat finde anvendelse, indtil de udløber. De kan ikke forlænges yderligere. [Ændring 136]

Artikel 24

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 25

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

MINDSTEKRAV TIL PARAMETERVÆRDIER, DER BENYTTES TIL AT VURDERE KVALITETEN AF DRIKKEVAND

DEL A

Mikrobiologiske Parametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Clostridium perfringens sporer

0

Antal/100 ml

Coliforme bakterier

0

Antal/100 ml

Enterokokker

0

Antal/100 ml

Escherichia coli (E. coli)

0

Antal/100 ml

Kimtalsbestemmelser (HPC) 22o

Ingen unormal ændring

 

Somatiske colifager

0

Antal/100 ml

Turbiditet

<1

NTU

Bemærkning

Parametrene i denne del finder ikke anvendelse på kilde- og mineralvand i overensstemmelse med direktiv 2009/54/EF.

[Ændring 179]

DEL B

Kemiske parametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Acrylamid

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Antimon

5,0

μg/l

 

Arsen

10

μg/l

 

Benzen

1,0

μg/l

 

Benzo(a)pyren

0,010

μg/l

 

Beta-estradiol (50-28-2)

0,001

μg/l

 

Bisphenol A

0,01 0,1

μg/l

 

Bor

1,0 1,5

mg/l

 

Bromat

10

μg/l

 

Cadmium

5,0

μg/l

 

Chlorat

0,25

mg/l

 

Chlorit

0,25

mg/l

 

Chrom

25

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for chrom indtil denne frist er 50 μg/l.

Kobber

2,0

mg/l

 

Cyanid

50

μg/l

 

1,2-dichlorethan

3,0

μg/l

 

Epichlorhydrin

0,10

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

Fluorid

1,5

mg/l

 

Halogenerede eddikesyrer (HAA)

80

μg/l

Summen af de følgende ni repræsentative stoffer: monochlor-, dichlor- og trichlorethansyre, mono- og dibromethansyre, bromchlorethansyre, bromdichlorethansyre, dibromchlorethansyre og tribromethansyre.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

Kviksølv

1,0

μg/l

 

Microcystin-LR

1,0

μg/l

 

Nikkel

20

μg/l

 

Nitrat

50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nitrit

0,50

mg/l

Medlemsstaterne sikrer, at [nitrat]/50 + [nitrit]/3 ≤ 1, idet de skarpe parenteser står for koncentrationer i mg/l for nitrat (NO3) og for nitrit (NO2), overholdes, og at værdien 0,10 mg/l for nitrit overholdes ved afgang fra vandværk.

Nonylphenol

0,3

μg/l

 

Pesticider

0,10

μg/l

Ved "pesticider" forstås:

—  organiske insekticider

—  organiske herbicider

—  organiske fungicider

—  organiske nematocider

—  organiske acaricider

—  organiske algicider

—  organiske rodenticider

—  organiske slimicider

—  lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer)

og deres relevante metabolitter , jf. definitionen i artikel 3, nr. 32), i forordning (EF) nr. 1107/2009(46).

Parameterværdien gælder for hvert enkelt pesticid.

Parameterværdien for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid er 0,030 μg/l.

Pesticider — i alt

0,50

μg/l

"Pesticider — i alt" er lig med summen af alle individuelle pesticider, jf. definitionen i den foregående række, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren.

PFAS

0,10

μg/l

Ved "PFAS" forstås hvert individuelt per- og polyfluoralkylstof (kemisk formel: CnF2n+1−R).

Formlen skal også indføre en sondring mellem "langkædede" og "kortkædede" PFAS. Dette direktiv finder kun anvendelse på "langkædede" PFAS.

Parameterværdien for individuelle PFAS-stoffer finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv.

PFAS — I alt

0,50

μg/l

Ved "PFAS — I alt" forstås summen af individuelle per- og polyfluoralkylstoffer (kemisk formel: CnF2n+1−R).

Parameterværdien for "PFAS – i alt" finder kun anvendelse på de PFAS-stoffer, der sandsynligvis er til stede, og som er sundhedsfarlige, i overensstemmelse med den farevurdering, der er omhandlet i artikel 8 i dette direktiv.

Polycykliske aromatiske carbonhydrider

0,10

μg/l

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren .

Selen

10

μg/l

 

Tetrachlorethen og Trichlorethen

10

μg/l

Summen af koncentrationerne af de angivne parametre

Trihalomethaner — i alt

100

μg/l

Medlemsstaterne skal, når det er muligt uden at desinfektion påvirkes heraf, tilstræbe en lavere værdi.

Summen af koncentrationerne af følgende angivne forbindelser: chloroform, bromoform, dibromchlormethan og bromdichlormethan.

Uran

30

μg/l

 

Vinylchlorid

0,50

μg/l

Parameterværdien henviser til restkoncentrationen af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra den tilsvarende polymer i kontakt med vandet.

[Ændring 138+180]

DEL Ba

Indikatorparametre

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Aluminium

200

μg/l

 

Ammonium

0,50

mg/l

 

Chlorid

250

mg/l

Note 1

Farve

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Ledningsevne

2 500

μS cm-1 ved 20 °C

Note 1

Brintionkoncentration

≥ 6,5 og ≤ 9,5

pH-enhed

Note 1 og 3

Jern

200

μg/l

 

Mangan

50

μg/l

 

Lugt

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Sulfater

250

mg/l

Note 1

Natrium

200

mg/l

 

Smag

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Kimtal ved 22 °C

Ingen unormal ændring

 

 

Coliforme bakterier

0

Antal/100 ml

 

Totalt organisk kulstof (TOC)

Ingen unormal ændring

 

 

Turbiditet

Acceptabel for forbrugerne og ingen unormal ændring

 

 

Note 1:

Vandet må ikke være aggressivt.

Note 2:

Denne parameter skal kun måles, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand. Såfremt denne parameterværdi overskrides, undersøger den pågældende medlemsstat forsyningen for at sikre, at der ikke er nogen potentiel fare for menneskers sundhed som følge af forekomsten af patogene mikroorganismer, f.eks. cryptosporidium.

Note 3:

For ikke-kulsyreholdigt vand aftappet på flasker eller i anden emballage kan mindsteværdien nedsættes til pH = 4,5.

For vand aftappet på flasker eller i anden emballage med et naturligt indhold af eller med tilsat kulsyre kan minimumsværdien være lavere.

[Ændring 139]

DEL C

Parametre af relevans for risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet

Parameter

Parameterværdi

Enhed

Bemærkninger

Legionella pneumophila

< 1 000

Antal/l

Hvis parameterværdien <1000/l ikke opfyldes for Legionella, skal der foretages en fornyet prøveudtagning for Legionella pneumophila. Er Legionella pneumophila ikke til stede, er parameterværdien for Legionella <10 000/l

Legionella

< 10 000

Antal/l

Er Legionella pneumophila ikke til stede med parameterværdien <1 000/l, er parameterværdien for Legionella <10 000/l.

Bly

5

μg/l

Denne værdi skal overholdes senest [10 år efter dette direktivs ikrafttræden]. Parameterværdien for bly indtil denne frist er 10 μg/l.

[Ændring 140]

DEL Ca

Nye parametre der skal kontrolleres

Mikroplast

Kontrollen udføres i overensstemmelse med den metode til måling af mikroplast, der er fastlagt i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5b.

[Ændring 141]

BILAG II

KONTROL

DEL A

Generelle mål og kontrolprogrammer for drikkevand

1.  Kontrolprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 11, stk. 2, for drikkevand skal:

a)  efterprøve, om foranstaltningerne til begrænsning af risiciene for menneskers sundhed i hele vandforsyningskædens længde, fra udvindingsområdet over behandling og lagring og til distribution, fungerer effektivt, og at vandet på det sted, hvor kravene skal overholdes, er sundt og rent

b)  tilvejebringe oplysninger om kvaliteten af drikkevandet for at påvise, at forpligtelserne i artikel 4 og parameterværdierne i henhold til artikel 5 overholdes

c)  identificere de mest hensigtsmæssige midler til at afbøde risikoen for menneskers sundhed.

2.  Kontrolprogrammer, som er opstillet i henhold til artikel 11, stk. 2, skal omfatte et af følgende:

a)  indsamling og analyse af individuelle vandprøver eller

b)  målinger registreret som led i en kontinuerlig kontrolproces.

Kontrolprogrammer skal også omfatte et operationelt kontrolprogram, der supplerer verifikationskontrollen, hurtigt skaber indsigt i problemer vedrørende den driftstekniske funktion og vandkvaliteten og åbner mulighed for hurtige, forhåndsplanlagte afhjælpende tiltag. Sådanne operationelle kontrolprogrammer skal være specifikke for hver enkelt vandforsyningskæde, tage resultaterne af fare- og forsyningsrisikovurderinger i betragtning, og de skal tilsigte at bekræfte effektiviteten af alle kontrolforanstaltninger i relation til udvinding, behandling, distribution og oplagring. Det operationelle kontrolprogram skal omfatte kontrol af parameteren turbiditet for regelmæssigt at føre kontrol med, at filtreringsprocesser virkningsfuldt sikrer fysisk fjernelse i overensstemmelse med de parameterværdier og hyppigheder, som er angivet i nedenstående tabel:

Parameter

Parameterværdi

Turbiditet

0,3 NTU (95 %) og ikke >0,5 NTU i 15 på hinanden følgende minutter

Distribueret eller produceret vandmængde (m3) pr. dag inden for et forsyningsområde

Mindste hyppighed

≤10 000

Dagligt

>10 000

Online

Herudover kan kontrolprogrammerne bestå af:

a)  inspektion af fortegnelser over udstyrs funktion og vedligeholdelsesstatus

b)  inspektion af udvindingsområdet og af infrastrukturen til behandling, lagring og distribution med forbehold af kontrolkrav ifølge artikel 8, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 1, litra b) .

3.  Medlemsstaterne skal sikre, at kontrolprogrammer løbende tages op til fornyet vurdering og opdateres eller genbekræftes mindst hvert sjette år.

DEL B

Centrale parametre og prøveudtagnings hyppigheder

1.  Centrale parametre

Escherichia coli (E. coli), Clostridium perfringens sporer og somatiske colifager enterokokker betragtes som "centrale parametre" og må ikke gøres til genstand for en forsyningsrisikovurdering i henhold til del C i dette bilag. De skal altid kontrolleres med de hyppigheder, der er anført i punkt 2, tabel 1. [Ændring 142]

2.  Prøveudtagningshyppighed

Alle parametre, der er fastsat i artikel 5, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i den følgende tabel, medmindre en anden prøveudtagningshyppighed er bestemt ud fra en forsyningsikkerhedsvurdering, som er udført i henhold til artikel 9 og del C i dette bilag:

Tabel 1

Mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse med henblik på kontrol af overholdelsen

 

Mindste antal prøver pr. år

≤ 100

10a

> 100

≤1 000

10a

> 1 000

≤10 000

50b

>10 000

≤100 000

365

>100 000

365

Distribueret eller produceret vandmængde (m3) pr. dag inden for et forsyningsområde

(Se note 1 og 2) m3

Gruppe A-parameter (mikrobiologisk parameter) – antal prøver pr. år

(Se note 3)

Gruppe B-parameter (kemisk parameter) – antal prøver pr. år

 

≤ 100

> 0

(Se note 4)

> 0

(Se note 4)

> 100

≤ 1 000

4

1

> 1 000

≤ 10 000

4

+3

For hver 1 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

1

+1

For hver 1 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

> 10 000

 

≤ 100 000

3

+ 1

For hver 10 000 m3/dag og

del deraf af den samlede mængde

> 100 000

 

12

+ 1

For hver 25 000 m3/dag og del deraf af den samlede mængde

a: alle prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.

b: mindst 10 prøver skal udtages på tidspunkter med høj risiko for, at enteropatogener ikke elimineres af vandbehandlingen.

Note 1: Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og vandkvaliteten kan anses for at være tilnærmelsesvis ensartet.

Note 2: Mængderne er beregnet som gennemsnit i løbet af et kalenderår. Antallet af indbyggere i et forsyningsområde kan anvendes i stedet for vandmængden til at bestemme den minimale hyppighed, idet det antages, at vandforbruget er 200 l pr. dag pr. indbygger.

Note 3: Den angivne hyppighed beregnes på følgende måde: f.eks. 4 300 m3/dag = 16 prøver (fire for de første 1 000 m3/dag + 12 for yderligere 3 300 m3/dag).

Note 4: Medlemsstater, som har besluttet at undtage individuelle vandforsyninger, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i nærværende direktiv, skal kun anvende disse hyppigheder for forsyningsområder, som leverer mellem 10 og 100 m3 pr. dag. [Ændring 186]

DEL C

Forsynings risikovurdering

1.  Den i artikel 9 omhandlede forsynings risikovurdering skal bygge på de generelle principper for risikovurdering, der er beskrevet i internationale standarder, f.eks. EN 15975-2: "Sikkerhed i drikkevandsforsyning — Vejledninger i risiko- og krisestyring".

2.  Efter en forsyningsrisikovurdering udvides listen over parametre , der er omfattet af kontrollen, i del B, punkt 2, og øges prøveudtagningshyppigheden , der er fastsat i del B , hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)  listen over parametre eller hyppigheder, der er fastsat i nærværende bilag, er ikke tilstrækkelig til at opfylde forpligtelserne i medfør af artikel 11, stk. 1

b)  der er brug for yderligere kontrol i forbindelse med artikel 11, stk. 6

c)  det er nødvendigt for at tilvejebringe sikkerhed, jf. del A, punkt 1, litra a)

d)  prøveudtagningshyppigheden må udvides i henhold til artikel 8, stk. 3, litra a).

3.  Efter en forsyningsrisikovurdering kan listen over parametre , der er omfattet af kontrollen, og prøveudtagningshyppigheden i del B reduceres, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  prøveudtagningsstedet og -hyppigheden fastlægges i forhold til parameterens oprindelse samt variabiliteten og langtidstendensen af dens koncentration, under hensyntagen til artikel 6

b)  den mindste prøveudtagningshyppighed for en parameter må kun reduceres, når de resultater, der fås fra prøver, som indsamles med jævne mellemrum over en periode på mindst tre år fra prøveudtagningspunkter, som er repræsentative for hele forsyningsområdet, alle er lavere end 60 % af parameterværdien

c)  en parameter fra den liste over parametre, der skal kontrolleres, må alene fjernes, når de resultater, der fås fra prøver, som indsamles med jævne mellemrum over en periode på mindst tre år fra prøveudtagningspunkter, som er repræsentative for hele forsyningsområdet, alle er lavere end 30 % af parameterværdien

d)  en parameter fra den liste over parametre, der skal kontrolleres, må kun fjernes efter en beslutning, der baseres på resultaterne af risikovurderingen, med udgangspunkt i resultaterne fra kontrol af kilder til drikkevand, som bekræfter, at menneskers sundhed er beskyttet mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand, jf. artikel 1

e)  prøveudtagningshyppigheden for en parameter kan reduceres, eller en parameter kan fjernes fra listen over parametre, der skal kontrolleres, hvis risikovurderingen bekræfter, at der ikke er nogen faktorer, som med rimelighed kan forudses at forringe kvaliteten af drikkevandet.

4.  Hvis kontrolresultater, som dokumenterer opfyldelsen af betingelserne i punkt 3, litra b) til e), allerede står til rådighed inden den [datoen for dette direktivs ikrafttræden], kan disse kontrolresultater anvendes til at tilpasse kontrollen i henhold til forsyningsrisikovurderingen efter den dato.

DEL D

Prøveudtagningsmetoder og prøveudtagningssteder

1.  Prøveudtagningssteder fastlægges, så de er i overensstemmelse med de steder, hvor kravene skal overholdes, jf. artikel 6. Hvis der er tale om et distributionsnet, kan medlemsstaten for bestemte parametre udtage prøver inden for forsyningsområdet eller ved behandlingsanlægget, hvis det kan påvises, at der ikke sker nogen negativ ændring af den målte værdi af de pågældende parametre. Antallet af prøver skal så vidt muligt fordeles ensartet med hensyn til tid og sted.

2.  Prøveudtagning på steder, hvor kravene skal overholdes, skal opfylde følgende krav:

a)  prøver til kontrol af overholdelsen for bestemte kemiske parametre (navnlig kobber, bly , Legionella og nikkel) skal udtages fra forbrugerens vandhane uden at lade vandet løbe først. Der udtages en prøve på et vilkårligt tidspunkt i dagtimerne med et volumen på én liter. Alternativt kan medlemsstaterne anvende metoder med fast stagnationstid, som bedre afspejler deres nationale situation, forudsat at dette på forsyningsområdeniveau ikke giver færre tilfælde af manglende overholdelse end brugen af metoden med prøveudtagning på et vilkårligt tidspunkt i dagtimerne

b)  prøver til kontrol af overholdelsen for mikrobiologiske parametre på stedet, hvor kravene skal overholdes, udtages og behandles i overensstemmelse med EN ISO 19458, prøveudtagningsformål B.

2a.  Prøver for Legionella i forbrugernes fordelingsnet skal udtages fra punkter, hvor der er risiko for udbredelse af og/eller udsættelse for Legionella pneumophila. Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for prøveudtagningsmetoder for Legionella. [Ændring 144]

3.  Prøveudtagning i distributionsnettet, med undtagelse af prøveudtagning ved forbrugernes haner, skal være i overensstemmelse med ISO 5667-5. For mikrobiologiske parametre skal udtagning af prøver i distributionsnettet og behandling af prøverne være i overensstemmelse med EN ISO 19458, prøveudtagningsformål A.

BILAG IIa

Minimumshygiejnekrav for stoffer og materialer til fremstilling af nye produkter i kontakt med drikkevand:

a)  en liste over stoffer, som er godkendt til anvendelse ved fremstilling af materialer, herunder men ikke begrænset til organiske materialer, elastomerer, silikone, metaller, cement, ionbytterharpiks og sammensatte materialer samt produkter fremstillet heraf

b)  specifikke krav til anvendelse af stoffer i materialer og produkter fremstillet heraf

c)  specifikke begrænsninger for visse stoffers migration til drikkevandet

d)  hygiejneregler vedrørende andre egenskaber, som er nødvendige for at opfylde kravene

e)  basisregler for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d)

f)  regler vedrørende prøvetagning og analysemetoder for at kontrollere overholdelsen af punkt a) til d). [Ændring 145]

BILAG III

SPECIFIKATIONER FOR ANALYSE AF PARAMETRE

Medlemsstaterne sikrer, at de analysemetoder, der anvendes til kontrol og påvisning af efterlevelsen af nærværende direktiv, valideres og dokumenteres i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller andre ligeværdige standarder, som er internationalt accepteret. Medlemsstaterne sikrer, at laboratorier og disses eventuelle kontrahenter følger en praksis i kvalitetsstyringssystemer, som er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025 eller andre ligeværdige internationalt accepterede standarder.

I mangel af en analysemetode, der opfylder de mindstekvalitetskrav, der er anført i del B, sikrer medlemsstaterne, at kontrollen gennemføres under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, der ikke medfører urimelige omkostninger.

DEL A

Mikrobiologiske parametre for hvilke, der er fastlagt analysemetoder

Metoderne for mikrobiologiske parametre er:

a)  Escherichia coli (E. coli) og koliforme bakterier (EN ISO 9308-1 eller EN ISO 9308-2)

b)  Enterokokker (EN ISO 7899-2)

c)  Pseudomonas aeruginosa (EN ISO 16266)

d)  kimtal eller kimtalsbestemmelse ved 22 °C (EN ISO 6222)

e)  Clostridium perfringens, herunder sporer (EN ISO 14189)

f)  Turbiditet (EN ISO 7027)

g)  Legionella (EN ISO 11731)

h)  Somatiske coliphager (EN ISO 10705-2)

DEL B

Kemiske parametre , som der er fastlagt kvalitetskrav for

1.  Kemiske parametre

For parametrene i tabel 1 skal den anvendte analysemetode mindst kunne måle koncentrationer svarende til parameterværdien med en kvantifikationsgrænse, som defineret i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens direktiv 2009/90/EF(47), på 30 % eller lavere af den relevante parameterværdi og en måleusikkerhed som anført i tabel 1. Resultatet udtrykkes med mindst samme antal betydende cifre som parameterværdien i bilag I, del B .

Den måleusikkerhed, der er anført i tabel 1, må ikke anvendes som ekstra tolerance for parameterværdierne i bilag I.

Tabel 1

Mindstekvalitetskrav "måleusikkerhed"

Parameter

Måleusikkerhed

(note 1)

% af parameterværdien

Bemærkninger

Acrylamid

30

 

Antimon

40

 

Arsen

30

 

Benzo(a)pyren

50

Se note 2

Benzen

40

 

Beta-estradiol (50-28-2)

50

 

Bisphenol A

50

 

Bor

25

 

Bromat

40

 

Cadmium

25

 

Chlorat

30

 

Chlorit

30

 

Chrom

30

 

Kobber

25

 

Cyanid

30

Se note 3

1,2-dichlorethan

40

 

Epichlorhydrin

30

 

Fluorid

20

 

HAA

50

 

Bly

25

 

Kviksølv

30

 

Microcystin-LR

30

 

Nikkel

25

 

Nitrat

15

 

Nitrit

20

 

Nonylphenol

50

 

Pesticider

30

Se note 4

PFAS

50 20

 

Polycykliske aromatiske carbonhydrider

30

Se note 5

Selen

40

 

Tetrachlorethen

30

Se note 6

Trichlorethen

40

Se note 6

Trihalomethaner — i alt

40

Se note 5

Uran

30

 

Vinylchlorid

50

 

[Ændring 177+224]

2.  Noter til tabel 1

Note 1

"Måleusikkerhed" er en ikke-negativ parameter, som på grundlag af de benyttede oplysninger karakteriserer den spredning af måleværdierne, som kan tillægges målestørrelsen. Præstationskriteriet for måleusikkerhed (k = 2) er procentdelen af den parameterværdi, der er anført i tabellen, eller en strengere værdi . Måleusikkerheden skønnes på parameterværdiniveau, medmindre andet er angivet.

Note 2

Hvis måleusikkerhedsværdien ikke kan overholdes, bør den bedste tilgængelige teknik vælges (op til 60 %).

Note 3

Ved metoden bestemmes total cyanid i alle former.

Note 4

Kvalitetskravene for individuelle pesticider er angivet som indikation. Værdier for måleusikkerhed så lave som 30 % kan opnås for adskillige pesticider, højere værdier på op til 80 % kan tillades for en række pesticider.

Note 5

Kvalitetskravene gælder for de enkelte stoffer, specificeret til 25 % af parameterværdien i bilag I, del B.

Note 6

Kvalitetskravene gælder for de enkelte stoffer, specificeret til 50 % af parameterværdien i bilag I, del B.

BILAG IV

OPLYSNINGER, DER SKAL STILLES TIL RÅDIGHED FOR OFFENTLIGHEDEN ONLINE [Ændring 146]

Forbrugerne skal gives adgang til følgende oplysninger online en brugervenlig eller lignende brugervenlige og brugertilpasset måde brugertilpassede måder: [Ændring 147]

1)  angivelse af den relevante vandleverandør, området og antal forsynede personer og vandproduktionsmetoden [Ændring 148]

2)  de en gennemgang af de nyeste kontrolresultater for hver vandleverandør for de parametre, som er opført i bilag I, del A, B og B Ba, herunder prøveudtagningshyppigheden for og beliggenheden af prøveudtagningssteder af relevans for området af interesse for den person, der modtager en levering, tillige med den parameterværdi, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5. Kontrolresultaterne må ikke være ældre end: [Ændring 149]

a)  en måned for meget store vandleverandører

b)  seks måneder for mellemstore og store vandleverandører [Ændring 202]

c)  et år for meget små og små vandleverandører [Ændring 203]

3)  overskrides såfremt der ifølge de kompetente myndigheder er en potentiel fare for menneskers sundhed som følge af en overskridelse af de i henhold til artikel 5 fastsatte parameterværdier, oplyses om den potentielle fare for folkesundheden og de tilknyttede sundheds- og forbrugerråd eller et hyperlink, hvor der gives adgang til sådanne oplysninger [Ændring 150]

4)  en sammenfatning af den relevante forsyningsrisikovurdering [Ændring 151]

5)  oplysning om følgende de i bilag I, del Ba, anførte indikatorparametre og tilknyttede parameterværdier:

a)  Farve

b)  pH (Brintionkoncentration)

c)  Ledningsevne

d)  Jern

e)  Mangan

f)  Lugt

g)  Smag

h)  Hårdhed

i)  Mineraler, anioner/kationer opløst i vand:

—  Borat BO3-

—  Carbonat CO32-

—  Chlorid Cl-

—  Fluorid F-

—  Hydrogencarbonat HCO3-

—  Nitrat NO3-

—  Nitrit NO2-

—  Phosphat PO43-

—  Silikat SiO2

—  Sulfat SO42-

—  Sulfid S2-

—  Aluminium Al

—  Ammonium NH4+

—  Calcium Ca

—  Magnesium Mg

—  Kalium K

—  Natrium Na

Disse parameterværdier og andre ikke-ioniserede forbindelser og sporstoffer kan angives med en referenceværdi og/eller en forklaring [Ændring 152]

6)  forbrugerrådgivning, bl.a. om hvordan vandforbruget kan reduceres, hvor det er relevant, og om hvordan vand bruges ansvarligt under hensyntagen til de lokale forholdt [Ændring 153]

7)  for store og meget store vandleverandører årlige oplysninger om: [Ændring 154]

a)  vandsystemets samlede præstationsniveau målt på effektivitet og herunder udsivning og energiforbrug pr. kubikmeter leveret vand udsivningsniveauet som fastsat af medlemsstaterne [Ændring 155]

b)  oplysninger om vandleverandørens ledelse forvaltningsmodel og forvaltning, herunder bestyrelsens sammensætning ejerskabsstruktur for vandforsyningen fra vandleverandøren [Ændring 156]

c)  årlige leverede vandmængder og udviklingstendenser

d)  oplysninger om omkostningsstrukturen for den takst, som forbrugerne skal betale såfremt omkostningerne inddrives gennem et tarifsystem, oplysninger om omkostningsstrukturen for taksten pr. kubikmeter vand inklusive faste og variable omkostninger, idet der som minimum fremlægges samt omkostninger for energiforbrug pr. kubikmeter leveret vand, vandleverandørens forholdsregler med henblik på farevurderingen i medfør af artikel 8, stk. 4, behandling og distribution af drikkevand, spildevandsopsamling og -rensning samt omkostninger til foranstaltninger med henblik på artikel 13 i det omfang, vandleverandørerne har truffet sådanne foranstaltninger [Ændring 157]

e)  investeringsbeløbet, leverandøren skønner nødvendigt beløbet for at sikre vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed (herunder vedligeholdelse af infrastruktur) gennemførte, igangværende og det faktisk modtagne eller tilbagebetalte investeringsbeløb planlagte investeringer samt finansieringsplanen [Ændring 158]

f)  typer af anvendt vandbehandling og -desinfektion

g)  sammenfatning og statistik over forbrugerklager samt rettidighed og tilstrækkelighed for så vidt angår reaktionen måden, de imødekommes problemer [Ændring 159]

8)  adgang til historiske data vedrørende oplysninger under punkt 2) og 3), som dækker op til 10 år, og ikke før direktivets gennemførelse i national lovgivning, efter anmodning. [Ændring 160]

BILAG V

Del A

Ophævet direktiv

med oversigt over ændringer heraf

(jf. artikel 23)

Rådets direktiv 98/83/EF

(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 13. november 2007

(EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

Kun punkt 29 i bilag II.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 13. november 2007

(EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14).

Kun punkt 2.2 i bilaget.

Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787

(EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6).

 

Del B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 23)

Direktiv

Frist for gennemførelse

 

98/83/EF

25. december 2000

 

(EU) 2015/1787

27. oktober 2017

 

BILAG VI

Sammenligningstabel

Direktiv 98/83/EF

Dette direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, indledende tekst

Artikel 2, indledende tekst

Artikel 2, stk. 1 og 2

Artikel 2, stk. 1 og 2

-

Artikel 2, stk. 3 til 8

Artikel 3, stk. 1, indledende tekst

Artikel 3, stk. 1, indledende tekst

Artikel 3, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 3, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 3, stk. 2 og 3

Artikel 3, stk. 2 og 3

Artikel 4, stk. 1, indledende tekst

Artikel 4, stk. 1, indledende tekst

Artikel 4, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 4, stk. 1, litra a) og b)

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

Artikel 4, stk. 1, litra c)

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 2

Artikel 5, stk. 1 og 2

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 2

Artikel 6, stk. 1, litra a) til c)

Artikel 6, litra a) til c)

Artikel 6, stk. 1, litra d)

-

Artikel 6, stk. 2

-

Artikel 6, stk. 3

-

-

Artikel 7

-

Artikel 8

 

Artikel 9

-

Artikel 10

Artikel 7, stk. 1

Artikel 11, stk. 1

Artikel 7, stk. 2

Artikel 11, stk. 2, indledende tekst

-

Artikel 11, stk. 2, litra a) til c)

Artikel 7, stk. 3

Artikel 11, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

-

Artikel 7, stk. 5, litra a)

Artikel 11, stk. 4, indledende tekst

Artikel 7, stk. 5), litra b)

Artikel 11, stk. 4, litra a)

Artikel 7, stk. 5, litra c)

Artikel 11, stk. 4), litra b)

Artikel 7, stk. 6

Artikel 11, stk. 5

Artikel 8, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 12, stk. 2, første afsnit

-

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit

Artikel 8, stk. 3

Artikel 12, stk. 3, første afsnit

-

Artikel 12, stk. 3, andet afsnit

-

Artikel 12, stk. 4, litra a) til c)

Artikel 8, stk. 4

Artikel 12, stk. 5

Artikel 8, stk. 5 og 7

-

Artikel 9

-

Artikel 10

-

-

Artikel 13

-

Artikel 14

-

Artikel 15

-

Artikel 16

-

Artikel 17

Artikel 11, stk. 1

Artikel 18, stk. 1, første afsnit

-

Artikel 18, stk. 1, andet afsnit

Artikel 11, stk. 2

-

-

Artikel 18, stk. 2

-

Artikel 19

Artikel 12, stk. 1

Artikel 20, stk. 1

Artikel 12, stk. 2, første afsnit

Artikel 20, stk. 1

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit

-

Artikel 12, stk. 3

-

Artikel 13

-

Artikel 14

-

Artikel 15

-

-

Artikel 21

Artikel 17, stk. 1 og 2

Artikel 22, stk. 1 og 2

Artikel 16, stk. 1

Artikel 23, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

-

 

Artikel 23, stk. 2

Artikel 18

Artikel 24

Artikel 19

Artikel 25

Bilag I, del A

Bilag I, del A

Bilag I, del B

Bilag I, del B

Bilag I, del C

-

-

Bilag I, del C

Bilag II, del A, pkt. 1), litra a) til c)

Bilag II, del A, pkt. 1), litra a) til c)

Bilag II, del A, pkt. 2), første afsnit

Bilag II, del A, pkt. 2), første afsnit

-

Bilag II, del A, pkt. 2), andet afsnit og tabel

Bilag II, del A, pkt. 2), andet afsnit

Bilag II, del A, pkt. 2), tredje afsnit

Bilag II, del A, pkt. 3)

-

Bilag II, del A, pkt. 4)

Bilag II, del A, pkt. 3)

Bilag II, del B, pkt. 1)

-

Bilag II, del B, pkt. 2)

Bilag II, del B, pkt. 1)

Bilag II, del B, pkt. 3)

Bilag II, del B, pkt. 2)

Bilag II, del C, pkt. 1)

-

Bilag II, del C, pkt. 2)

Bilag II, del C, pkt. 1)

Bilag II, del C, pkt. 3)

-

Bilag II, del C, pkt. 4)

Bilag II, del C, pkt. 2)

Bilag II, del C, pkt. 5)

Bilag II, del C, pkt. 3)

-

Bilag II, del C, pkt. 4)

Bilag II, del C, pkt. 6)

-

Bilag II, del D, pkt. 1) til 3)

Bilag II, del D, pkt. 1) til 3)

Bilag III, første og andet afsnit

Bilag III, første og andet afsnit

Bilag III, del A, første og andet afsnit

-

Bilag III, del A, tredje afsnit, litra a) til f)

Bilag III, del A, tredje afsnit, litra a) til h)

Bilag III, del B, pkt. 1), første afsnit

Bilag III, del B, pkt. 1), første afsnit

Bilag III, del B, pkt. 1), andet afsnit

-

Bilag III, del B, pkt. 1), tredje afsnit og tabel 1

Bilag III, del B, pkt. 1), andet afsnit og tabel 1

Bilag III, del B, pkt. 1), tabel 2

-

Bilag III, del B, pkt. 2)

Bilag III, del B, pkt. 2)

Bilag IV

-

Bilag V

-

-

Bilag IV

-

Bilag V

-

Bilag VI

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107.
(2) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 46.
(3) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
(4) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 23. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0397).
(5)EUT C 367 af 10.10.2018, s. 107.
(6)EUT C 361 af 5.10.2018, s. 46.
(7) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(8)Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(9)Se bilag V.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (Omarbejdning) (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(14)COM(2014)0177.
(15)SWD(2016)0428.
(16)Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 12/2017: "Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store".
(17)“Drinking Water Parameter Cooperation Project”, der gennemføres af WHO’s regionale kontor for Europa: "Support to the revision of Annex I to Council Directive 98/83/EC on the quality of water intended for human consumption (Drinking Water Directive) Recommendation", 11. september 2017.
(18)Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og III til Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6).
(19)Guidelines for drinking water quality, Fourth Edition, World Health Organisation, 2011 http://www.who.int/water_sanitation_health/publications/2011/dwq_guidelines/en/index.html
(20)Water Safety Plan Manual: step-by-step risk management for drinking water suppliers, Verdenssundhedsorganisationen, 2009, http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/75141/1/9789241562638_eng.pdf
(21)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(24)"Legionella and the prevention of Legionellosis", Verdenssundhedsorganisationen, 2007, http://www.who.int/water_sanitation_health/emerging/legionella.pdf
(25) SWD(2016)0185.
(26)COM(2014)0177.
(27)COM(2014)0177, s. 12.
(28) Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09) af 17. november 2017 (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).
(29)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.
(30)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294, punkt 62.
(31)COM(2014)0209.
(32)Rådets henstilling (2013/C 378/01) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1).
(33)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(34)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(35)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
(36)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(37)EFT L 124 af 5.12.1998, s. 4.
(38)Kommissionens henstilling af 11.6.2013 om fælles principper for kollektive retsmidler i medlemsstaterne til opnåelse af pålæg, forbud eller erstatning i forbindelse med tilsidesættelse af rettigheder i henhold til EU-retten (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60).
(39)Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).
(40)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(41)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).
(43)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
(44)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
(45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(46)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(47)Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36).


Mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering ***I
PDF 122kWORD 64k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU (COM(2016)0723 – C8-0475/2016 – 2016/0359(COD))
P8_TA(2019)0321A8-0269/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0723),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0475/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 29. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 12. juli 2017 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. december 2018 forpligtede sig til at godkende denne holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget samt udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0269/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet)

P8_TC1-COD(2016)0359


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1023.)

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 21.
(2) EUT C 342 af 12.10.2017, s. 43.


Regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radio-programmer ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af radio- og tv-programmer (COM(2016)0594 – C8-0384/2016 – 2016/0284(COD))
P8_TA(2019)0322A8-0378/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0594),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0384/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. januar 2017fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. januar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0378/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF

P8_TC1-COD(2016)0284


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/789.)

(1) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 27.


Programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) ***I
PDF 292kWORD 103k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (COM(2018)0366 – C8-0237/2018 – 2018/0190(COD))
P8_TA(2019)0323A8-0156/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0366),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0237/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0156/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013

P8_TC1-COD(2018)0190


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Kultur, kunst, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, uddannelsesdemokratisk, miljømæssigt, socialt, menneskeretligt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare EU's den europæiske konkurrenceevne. [Ændring 1]

(2)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU. Navnlig er ytrings- og informationsfriheden nedfældet i artikel 11 i chartret, og frihed for kunst og videnskab er nedfældet i dets artikel 13. [Ændring 2]

(3)  I artikel 3 i TEU fastsættes det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, og at den bl.a. respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

(4)  I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden(6) fastsættes yderligere EU's Unionens målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden. Dette, idet der tages hensyn til, at den iboende værdi ved kultur og kunstnerisk udtryk altid bør bevares og fremmes, og at kunstnerisk udfoldelse er af central betydning for samarbejdsprojekter. At støtte gennemførelsen af denne nye europæiske kulturdagsorden er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen er part i. [Ændring 3]

(4a)  Unionens politikker vil supplere og tilføre merværdi til medlemsstaternes indsats på det kulturelle og kreative område. Virkningen af Unionens politikker bør vurderes regelmæssigt under hensyntagen til kvalitative og kvantitative indikatorer som f.eks. fordelene for borgerne, borgernes aktive deltagelse, fordelene for Unionens økonomi med hensyn til vækst og job og afsmittende virkninger i andre sektorer af økonomien samt færdigheder og kompetencer hos personer, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer. [Ændring 4]

(4b)  Beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske kulturarv er blandt målene for dette program. Disse mål er også blevet anerkendt som en integreret del af retten til viden om kulturarven og til at deltage i det kulturelle liv, der er nedfældet i Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen), som trådte i kraft den 1. juni 2011. I denne konvention understreges kulturarvens rolle i opbygningen af et fredeligt og demokratisk samfund og i processerne for bæredygtig udvikling og fremme af den kulturelle mangfoldighed. [Ændring 5]

(5)  Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer og bevidsthed om fælles rødder er baseret på friheden til kunstnerisk udfoldelse, kunstneres og kulturaktørers kapacitet og kompetencer, eksistensen af blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand på det offentlige og private område og deres evne til at skabe, forny og producere deres værker og distribuere deres værker dem til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres forretningspotentiale, øger adgang til og fremme af kreativt indhold, kunstrelateret forskning og kreativitet og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet og ny viden til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. Der bør anlægges en bredere tilgang til kunst- og kulturuddannelse og kunstrelateret forskning, der går fra en STEM- (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) til en STEAM-baseret tilgang (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik). På trods af de seneste fremskridt med hensyn til bistand til oversættelse og tekstning, bliver det europæiske kulturelle og kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser, hvilket ikke gør. Samtidig med at det enkelte markeds særlige kendetegn respekteres, kan der gøres mere for at gøre det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig det digitale indre marked, herunder ved at tage højde for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 6]

(5a)  Den digitale omstilling udgør et paradigmeskift og er en af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer. Den digitale innovation har ændret vaner, relationer og produktions- og forbrugsmodeller både på det personlige og på samfundsmæssigt plan og bør sætte skub i kulturel og kreativ udfoldelse og den kulturelle og kreative narrativ, samtidig med at den specifikke værdi af de kulturelle og kreative sektorer i det digitale miljø respekteres. [Ændring 7]

(6)  Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation, interkulturel dialog, social samhørighed og vidensdannelse. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, både på det profitsøgende og det almennyttige område, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer lokalt, nationalt og på EU-plan og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme og regional, lokal og urban udvikling. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser, f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri. [Ændring 8]

(6a)  Aktivt europæisk medborgerskab, fælles værdier, kreativitet og innovation behøver et solidt grundlag, hvorpå de kan udvikle sig. Programmet bør støtte filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig blandt børn og unge. [Ændring 9]

(7)  For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af og udfordringerne i de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et tværsektorielt programområde. Programmet bør yde ligelig støtte til alle kulturelle og kreative sektorer gennem horisontale ordninger, der er målrettet mod fælles behov. På basis af pilotprojekter, forberedende aktioner og undersøgelser bør programmet også gennemføre de sektorspecifikke aktioner, der fremgår af bilaget til denne forordning. [Ændring 10]

(7a)  Musik i alle dens former og udtryk, og især moderne musik og livemusik, er en væsentlig komponent i Unionens kulturelle, kunstneriske og økonomiske arv. Den indgår som et element i social samhørighed, multikulturel integration og socialisering af unge og udgør et centralt middel til at styrke kulturen, herunder kulturturisme. Musiksektoren bør derfor med hensyn til finansiel fordeling og målrettede aktioner være et særligt fokusområde for de specifikke aktioner, der gennemføres som del af programområdet Kultur i henhold til denne forordning. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for. [Ændring 11]

(7b)  EU-støtten skal styrkes på området for internationale kulturelle forbindelser. Programmet bør tilstræbe at støtte det tredje strategiske mål i den nye europæiske kulturdagsorden ved at gøre kultur og interkulturel dialog til motorer for en bæredygtig social og økonomisk udvikling. I Unionen og i hele verden drives nye kulturpolitikker af byerne. Et stort antal kreative miljøer har samlet sig i knudepunkter, rugekasser og på steder, som er særligt indrettet hertil, verden over. Unionen bør spille en afgørende rolle med hensyn til at binde disse miljøer fra Unionen og tredjelande sammen i netværker og med hensyn til at fremme tværfagligt samarbejde på tværs af kunstneriske, kreative og digitale færdigheder. [Ændring 12]

(8)  Det tværsektorielle programområde sigter mod at løse de fælles udfordringer, som de forskellige kulturelle og kreative sektorer står over for, og udnytte muligheden for samarbejde mellem dem. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang. [Ændring 13]

(9)  Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere EU's Unionens politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige ramme og den foreslåede forordning om radio- og TV-selskabernes onlinetransmissioner ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789(7) samt forslaget om ændring af og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (EU) 2018/1808(8)(9). Dette vil styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at skabe, finansiere, producere og formidle værker, der kan være tilstrækkeligt synlige i forskellige formater på forskellige kommunikationsmedier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale TV-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker. [Ændring 14]

(10)  De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt. Programmet bør støtte netværksaktiviteter mellem lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke. [Ændring 15]

(10a)  Programmet Et Kreativt Europa, som indgår i forordning (EU) nr. 1295/2013, har sat gang i oprettelsen af innovative og succesfulde projekter, der har skabt gode praksisser med hensyn til tværnationalt europæisk samarbejde i de kreative og kulturelle sektorer. Dette har atter øget den europæiske kulturelle mangfoldighed for publikum og virket som en løftestang for de samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved de europæiske kulturpolitikker. For at være mere effektive bør sådanne succeshistorier fremhæves og så vidt muligt udbygges. [Ændring 16]

(10b)  Aktører på alle niveauer i de kulturelle og kreative sektorer bør inddrages aktivt i indfrielsen af programmets mål og i den videre udvikling af det. Da formel inddragelse af interessenter i den deltagelsesbaserede styringsmodel for det europæiske år for kulturarv, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864(10), viste sig effektiv med hensyn til at integrere kultur, anbefales det, at denne model også anvendes til programmet. Denne deltagelsesbaserede styringsmodel bør indeholde en tværgående tilgang med henblik på at skabe synergier mellem de forskellige EU-programmer og -initiativer på området kultur og kreativitet. [Ændring 17]

(10c)  En tværsektoriel flagskibsaktion, der sigter mod at fremvise europæisk kreativitet og kulturel mangfoldighed for medlemsstaterne og tredjelande, bør indgå som en del af de særlige aktioner under programmet. Denne aktion bør ved at tildele en særlig pris fremhæve den europæiske kulturbaserede kreativitets meget høje stade med hensyn til at tilvejebringe tværgående innovation i økonomien som helhed. [Ændring 18]

(11)  Kultur er nøglen til at styrke inkluderende, sammenhængende og sammenhængende reflekterende samfund, til at revitalisere områder og til at fremme social inklusion af personer fra dårligt stillede grupper. I forbindelse med migrationspres migrationsmæssige spørgsmål og udfordringer i forbindelse med integration spiller kultur en vigtig grundlæggende rolle, når det drejer sig om at skabe inkluderende rum for interkulturel dialog og at integrere migranter og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle samt ved udviklingen af gode relationer mellem migranter og nye fællesskaber. [Ændring 19]

(11a)  Kultur muliggør og fremmer økonomisk, social og økologisk bæredygtighed. Den bør derfor stå i centrum for politiske udviklingsstrategier. Kulturens bidrag til velfærden i samfundet som helhed bør fremhæves. I overensstemmelse med Davoserklæringen af 22. januar 2018 med titlen "Towards a high-quality Baukultur for Europe" (en europæisk bygningskultur af høj kvalitet) bør der derfor tages skridt til at fremme en ny, integreret tilgang til udformning af det byggede miljø af høj kvalitet, som er forankret i kulturen, styrker social samhørighed, sikrer et bæredygtigt miljø og bidrager til sundhed og trivsel i befolkningen som helhed. Ved denne tilgang bør der ikke udelukkende lægges vægt på byområder, men der bør primært fokuseres på sammenkoblingen mellem områder i periferien, fjerntliggende områder og landdistrikter. Baukultur-begrebet omfatter alle faktorer, der har en direkte indflydelse på livskvaliteten for borgere og lokalsamfund, og fremmer derved inklusion, sammenhængskraft og bæredygtighed på meget konkret vis. [Ændring 20]

(11b)  Det er afgørende vigtigt at sikre handicappede bedre adgang til kultur, herunder kulturelle og audiovisuelle produkter og tjenester, som værktøjer til fremme af deres fulde personlige realisering og aktive deltagelse og derved bidrage til at skabe et i sandhed inklusivt samfund, som er baseret på solidaritet. Programmet bør derfor fremme og øge den kulturelle deltagelse over hele Unionen, navnlig for så vidt angår personer med handicap og personer fra dårligt stillede grupper samt personer, der bor i landdistrikter og i fjerntliggende områder. [Ændring 21]

(12)  Kunstnerisk frihed Frihed til kunstnerisk og kulturel udfoldelse, ytringsfrihed og mediepluralisme er kernen i dynamiske kulturelle og kreative industrier sektorer, herunder nyhedsmediesektoren. Programmet bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU(11) fremme krydsninger og samarbejde mellem den audiovisuelle sektor og forlagssektoren for med henblik på at fremme et pluralistisk og uafhængigt medielandskab. Programmet bør yde støtte til nye mediefolk og styrke udviklingen af kritisk tænkning blandt borgerne ved at fremme mediekendskab, navnlig til unge. [Ændring 22]

(12a)  Kunstneres og kulturarbejderes mobilitet med hensyn til udvikling af færdigheder, læring, interkulturel bevidsthed, fælles skabelse, samproduktion, cirkulering og udbredelse af kunstværker samt deltagelse i internationale arrangementer såsom messer og festivaler, er centrale forudsætninger for kulturelle og kreative sektorer i Unionen, som er bedre forbundne, stærkere og mere bæredygtige. Denne mobilitet hæmmes ofte af manglen på en juridisk status, vanskeligheder med at få visum og varigheden af tilladelser, risikoen for dobbeltbeskatning samt usikre og ustabile vilkår med hensyn til social sikring. [Ændring 23]

(13)  I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende kriterier for kønsbalance og mangfoldighed, når det er relevant. Programmet bør tilstræbe at sikre, at deltagelse i programmet og i projekter, der gennemføres inden for dets rammer, dækker og afspejler mangfoldigheden i det europæiske samfund. De aktiviteter, der gennemføres inden for programmets rammer, bør overvåges og gøres til genstand for rapporter med henblik på at vurdere programmets resultater i så henseende og give de politiske beslutningstagere et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fremtidige programmer. [Ændring 24]

(13a)  Kvinder er meget synlige på det kunstneriske og kulturelle område i Unionen som forfattere, fagfolk og lærere og som et publikum med en voksende adgang til den kulturelle offentlighed. Som det fremgår af forskning og undersøgelser som f.eks. European Women's Audiovisual Network for filminstruktører og We Must-projektet på musikområdet, er der kønsbetingede lønforskelle, og der er en mindre sandsynlighed for, at kvinder kan realisere deres værker og beklæde stillinger med beslutningsansvar i kulturelle, kunstneriske og kreative institutioner. For at støtte kvinders kunstneriske karrierer er det derfor nødvendigt at fremme kvindelige talenter og udbrede deres værker. [Ændring 25]

(14)  I tråd med den fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 5. juli 2017(12), bør europæiske finansieringsinstrumenter og især dette program anerkende betydningen af kulturen i internationale forbindelser samt kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede aktioner, der er udformet til at have en klar indvirkning på den globale scene.

(14a)  I tråd med de konklusioner, der blev draget efter det europæiske år for kulturarv i 2018, bør programmet styrke sektorens kapacitet til samarbejde og til at "sælge sig selv" gennem støtte til aktiviteter, der bygger på arven fra det europæiske år for kulturarv 2018 og samler op på det. I den forbindelse bør der henvises til Rådets (kultur) erklæring fra november 2018 og de erklæringer, der blev fremsat ved Rådets afslutningsceremoni, som fandt sted den 7. december 2018. Programmet bør bidrage til den langsigtede og bæredygtige bevarelse af den europæiske kulturarv gennem aktioner, der støtter håndværkere og fagfolk med færdigheder inden for traditionelle håndværk med tilknytning til restaurering af kulturarven. [Ændring 26]

(15)  I tråd med Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" af 22. juli 2014(13) bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas historiske, nuværende, materielle, immaterielle og digitale kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse, opretholdelse, tilpasning til nye anvendelser, værdsættelse og støtte, ved at støtte koordineret deling af høj kvalitet af faglig viden, udvikling af fælles høje kvalitetsstandarder i sektoren og mobilitet for sektorens fagfolk. Kulturarven er en integreret del af den europæiske samhørighed og understøtter forbindelsen mellem tradition og fornyelse. Bevarelse af kulturarven og støtte til kunstnere, skabende og håndværksmæssig kunnen bør være en prioritet for programmet. [Ændring 27]

(15a)  Programmet bør bidrage til inddragelse og involvering af borgere og civilsamfundsorganisationer i kultur og samfund, til fremme af kulturel dannelse og til at gøre kulturel viden og kulturarv offentligt tilgængelige. Programmet bør også styrke kvalitet og innovation inden for skabelse og bevarelse, herunder gennem synergier mellem kultur, kunst, videnskab, forskning og teknologi. [Ændring 28]

(16)  I tråd med Kommissionens meddelelse "Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri – En ny strategi for Unionens industripolitik" af 13. september 2017(14) bør fremtidige aktioner bidrage til at integrere kreativitet, design og de nyeste teknologier for at skabe nye industrielle værdikæder og forbedre konkurrenceevnen hos traditionelle industrier.

(16a)  I henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier bør støtte til de kulturelle og kreative sektorer være et tværgående emne. Projekter bør integreres i hele programmet med det formål at støtte nye forretningsmodeller og færdigheder og traditionel kunnen samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og samfundsmæssig værdi. De potentielle synergier mellem EU-politikkerne bør desuden udnyttes fuldt ud med henblik på effektiv udnyttelse af de midler, der er til rådighed under EU-programmer såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI og InvestEU. [Ændring 29]

(17)  På visse betingelser bør programmet være åbent for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, og partnerlande under den europæiske naboskabspolitik samt Unionens strategiske partnere.

(18)  Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Tredjelandes bidrag til programmet bør hvert år indberettes til budgetmyndigheden. [Ændring 30]

(19)  Programmet bør fremme samarbejde mellem Unionen og internationale organisationer, såsom De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), Europarådet, herunder Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium ("Observationsorganet"), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling ("OECD") og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("WIPO"). Programmet bør også støtte Unionens forpligtelser vedrørende målene for bæredygtig udvikling, især den kulturelle dimension(15). For så vidt angår den audiovisuelle sektor bør programmet sikre Unionens bidrag til Observationsorganets arbejde.

(20)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Relevante aktioner identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og gennemgange.

(21)  De horisontale finansielle bestemmelser, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(16) (finansforordningen) og fastsætter navnlig procedurerne for opstillingen og gennemførelsen af budgettet gennem tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og indfører kontrol af de finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, eftersom respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning og en virkningsfuld EU-støtte.

(22)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ved hjælp af dets særlige ekspertise og er i en og enestående position til at kunne skabe bidraget til udviklingen af et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og udvikle ægte europæiske publikummer fremme fremvæksten af et internationalt publikum, som omfatter alle aldre. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte inden for rammerne af dets samarbejde med Europa-Parlamentet om uddelingen af LUX-filmprisen. Den direkte støtte skal dog være knyttet til forhandlingen af en samarbejdsaftale mellem parterne, hvori de præcise opgaver og mål fastsættes, og den direkte støtte bør først kunne ydes, når denne aftale er indgået. Dette forhindrer ikke Det Europæiske Filmakademi i at ansøge om finansiering til andre initiativer og projekter under programmets forskellige indsatsområder. [Ændring 31]

(23)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre den rige europæiske musikarv, adgang til musik og interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur samt med hensyn til at styrke unge musikeres professionalisme ved at give dem de færdigheder, der er nødvendige for en karriere i den kulturelle og kreative sektor. Medlemsstaterne og EU-institutionerne, herunder flere på hinanden følgende formænd for Kommissionen og for Europa-Parlamentet, har anerkendt Det Europæiske Ungdomsorkesters bidrag. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum ligger i, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser, og som består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig og gennemsigtig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte på grundlag af specifikke opgaver og mål, som regelmæssigt fastlægges og vurderes af Kommissionen. For at sikre denne støtte bør Det Europæiske Ungdomsorkester øge sin synlighed, stræbe efter at opnå en mere ligelig repræsentation af musikere fra alle medlemsstater i orkestret og diversificere sine indtægter ved aktivt at søge finansiel støtte fra andre kilder end EU-midler. [Ændring 32]

(24)  Organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer, der dækker et stort geografisk område i Europa, og hvis aktiviteter omfatter levering af kulturelle tjenesteydelser direkte til Unionens borgere, og som derigennem har potentiale til at have direkte indvirkning på den europæiske identitet, bør være berettigede til EU-støtte.

(25)  For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.

(26)  Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi og være egnede i forhold til de specifikke projekter, som de støtter. Programmet bør ikke udelukkende tage hensyn til projekternes økonomiske værdi, men også til deres kulturelle og kreative dimension og de pågældende sektorers særlige karakteristika. [Ændring 33]

(26a)  Støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning .../... [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde](17) og forordning .../... [IPA III](18) bør også anvendes til finansiering af aktioner under programmets internationale dimension. Disse aktioner gennemføres i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 34]

(27)  De kulturelle og kreative sektorer er innovative, stærke og voksende sektorer i den europæiske økonomi, som skaber økonomisk og kulturel værdi ved hjælp af intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Dog begrænses adgangen til privat finansiering af deres fragmentering og deres aktivers immaterielle karakter. En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er at øge deres adgang til finansiering, der giver dem mulighed hvilket er altafgørende for at vokse øge, opretholde eller øge opskalere deres konkurrenceevne eller internationalisere deres aktiviteter på internationalt niveau. De politiske mål for dette program bør også blive søgt opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier, især for SMV'er, i henhold til det eller de politiske vinduer i Invest EU-fonden i overensstemmelse med de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 35]

(28)  Indvirkning, kvalitet og effektivitet ved gennemførelsen af projektet bør være centrale evalueringskriterier ved udvælgelsen af det pågældende projekt. Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne eksperter, når det er nødvendigt som bør have en faglig og ledelsesmæssig baggrund inden for det felt, som den ansøgning, der vurderes, beskæftiger sig med. Hvis det er relevant, bør der tages hensyn til behovet for at sikre overordnet sammenhæng med målsætningerne om publikumsinklusion og mangfoldighed. [Ændring 36]

(29)  Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af kvantitative og kvalitative performanceindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater, idet der tages hensyn til kunstsektorens og de kulturelle og kreative sektorers iboende værdi. Sådanne performanceindikatorer bør udvikles i fællesskab med interessenterne. Denne overvågning samt informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder. Programområderne bør tage hensyn til én eller flere kvantitative og kvalitative indikatorer. Disse indikatorer bør vurderes i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 37]

(29a)  I betragtning af kompleksiteten og vanskeligheden ved at finde, analysere og tilpasse data, måle kulturpolitikkers virkning og definere indikatorer bør Kommissionen styrke samarbejdet inden for sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med henblik på indsamling af passende statistiske data. Kommissionen bør samarbejde med ekspertisecentre i Unionen, nationale statistiske institutter og organisationer af relevans for de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt med Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og UNESCO. [Ændring 38]

(30)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet Et Kreativt Europa, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(19), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(31)  Forordning (EU, Euratom) nr. […] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, også til tredjeparter, priser, udbud, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(32)  De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne forordning, bør vælges ud fra deres den projektansvarliges evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til den projektansvarliges og projektets størrelse, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1. [Ændring 39]

(33)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(20), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(21), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(22) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(23). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(24). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(33a)  For at optimere synergierne mellem Unionens fonde og de instrumenter, der forvaltes direkte, bør det gøres lettere at yde støtte til operationer, der allerede har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence). [Ændring 40]

(34)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(25) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne som følge af disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved gennemførelsen af programmet, og deres effektive deltagelse i programmet bør regelmæssigt overvåges og evalueres. [Ændring 41]

(34a)  I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF bør der træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger for deres kunstnere og værker og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og deres naboer og tredjelande bør nyde fremme. På den måde vil deres indbyggere i lige så høj grad kunne nyde godt af de konkurrencefordele, som de kulturelle og kreative industrier kan tilbyde, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse. Disse foranstaltninger bør løbende overvåges og evalueres. [Ændring 42]

(35)  For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de indikatorer, der er fastsat i artikel 15 og i bilag II. Kommissionen bør gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Disse høringer bør gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)  For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes under programmet kan, og dække de voksende huller i finansieringen, som støttemodtagerne oplever, bør de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner. [Ændring 43]

(37)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.

(38)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(26). Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør tillægges Kommissionen for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer. Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den [31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes. [Ændring 44]

(38a)  Med henblik på en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af programmet bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen unødvendige administrative byrder for ansøgerne i ansøgningsfasen eller mens behandlingen af ansøgninger pågår. [Ændring 45]

(38b)  I betragtning af de særlige forhold, der kendetegner de europæiske kulturelle og kreative sektorer, bør der lægges særlig vægt på mindre projekter og deres merværdi. [Ændring 46]

(39)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den er også i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(40)  Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres tværnationale karakter, den store mængde af samt det brede geografiske anvendelsesområde for mobilitets- og samarbejdsaktiviteterne, der finansieres, deres indvirkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt Unionens integration samt deres styrkede internationale dimension bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41)  Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den [1. januar 2021].

(42)  For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den [1. januar 2021] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Med denne forordning oprettes programmet Et Kreativt Europa ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

2)  "kulturelle og kreative sektorer": alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer og praksisser, uanset om de pågældende aktiviteter er markedsorienterede eller ej. Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af praksisser, varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De vil have Mange af disse har potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, TV, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter, festivaler og design, herunder modedesign [Ændring 47]

3)  "små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(27)

4)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

5)  "Seal of Excellence": et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, der indsendes til Et Kreativt Europa, hvor det vurderes, at projektet fortjener finansiering uden at modtage denne på grund af budgetbegrænsninger. Tildelingen af kvalitetsmærket er en anerkendelse af forslagets værdi og støtter indsatsen for at finde alternativ finansiering.

Artikel 3

Programmets mål

1)  Programmets generelle mål er:

-a)  bidrage til anerkendelse og fremme af kulturens iboende værdi, beskytte og fremme kvaliteten af europæisk kultur og kreativitet som en særlig dimension i personlig udvikling, uddannelse, social samhørighed, ytrings- og meningsfrihed og kunst, styrke og forbedre demokrati, kritisk tænkning, følelsen af at høre til og medborgerskab og som kilder til et pluralistisk medie- og kulturlandskab [Ændring 48]

a)  at fremme europæisk samarbejde om kulturel, kunstnerisk og sproglig mangfoldighed, bl.a. ved at styrke kunstneres og kulturelle aktørers rolle, kvaliteten af den europæiske kulturelle og kunstneriske produktion og af den fælles materielle og immaterielle europæiske kulturarv [Ændring 49]

b)  at øge fremme konkurrenceevnen i de alle kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor, og øge deres økonomiske vægt gennem jobskabelse og øget innovation og kreativitet i disse sektorer. [Ændring 50]

2)  Programmet har følgende specifikke mål:

a)  at forbedre de økonomiske, kunstneriske, kulturelle, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas materielle og immaterielle kulturarv og styrke konkurrenceevnen og innovationen i de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer [Ændring 51]

aa)  fremme de kulturelle og kreative sektorer, herunder den audiovisuelle sektor, støtte kunstnere, aktører, håndværkere og publikumsinddragelse, idet der særligt fokuseres på kønsligestilling og underrepræsenterede grupper [Ændring 52]

b)  fremme konkurrenceevnen konkurrenceevne, innovation og skalerbarheden skalerbarhed for den europæiske audiovisuelle industri sektor, navnlig for SMV'er, uafhængige produktionsselskaber og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, og fremme af kvaliteten af aktiviteterne i den europæiske audiovisuelle sektor på en bæredygtig måde med sigte på en afbalanceret sektoriel og geografisk tilgang [Ændring 53]

c)  fremme politiksamarbejde og innovative aktioner, herunder nye forretnings- og ledelsesmodeller og kreative løsninger, til støtte for alle programområderne og alle kulturelle og kreative sektorer, herunder beskyttelse af den kunstneriske ytringsfrihed og fremme af mangfoldige, uafhængige og pluralistiske kultur- og medielandskaber, mediekendskab, digitale færdigheder, kulturel og kunstnerisk uddannelse, kønsligestilling, aktivt medborgerskab, interkulturel dialog, modstandsdygtighed og social inklusion, navnlig for personer med handicap, herunder gennem øget adgang til kulturelle varer og tjenesteydelser. [Ændring 54]

ca)  fremme mobiliteten for kunstnere og aktører i de kulturelle og kreative sektorer samt udbredelsen af deres værker [Ændring 55]

cb)  tilvejebringe data, analyser og et passende sæt kvalitative og kvantitative indikatorer for de kulturelle og kreative sektorer og udvikle et sammenhængende system for evalueringer og konsekvensanalyser, herunder også sådanne, som har en tværsektoriel dimension [Ændring 56]

3)  Programmet omfatter følgende områder:

a)  "Kultur" omfatter de kulturelle og kreative sektorer med undtagelse af den audiovisuelle sektor

b)  "Media" omfatter den audiovisuelle sektor

c)  "Det tværsektorielle programområde" omfatter aktiviteter på tværs af alle kulturelle og kreative sektorer, herunder nyhedsmediesektoren. [Ændring 57]

Artikel 3a

Europæisk merværdi

Anerkendelse af den iboende og økonomiske værdi af kultur og kreativitet og respekt for kvaliteten og mangfoldigheden af Unionens værdier og politikker.

Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter sikres navnlig gennem:

a)  den tværnationale karakter af aktioner og aktiviteter, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og andre EU-programmer og -politikker, og virkningen af sådanne aktioner og aktiviteter for så vidt angår borgernes adgang til kultur og aktiv inddragelse, uddannelse, social inklusion og interkulturel dialog

b)  udvikling og fremme af tværnationalt og internationalt samarbejde mellem kulturelle og kreative aktører, herunder kunstnere, audiovisuelle fagpersoner, kulturelle og kreative organisationer og SMV'er og audiovisuelle aktører, med fokus på at stimulere mere omfattende, hurtige, effektive og langsigtede svar på globale udfordringer, navnlig den digitale omstilling

c)  de stordriftsfordele og den kritiske masse, som EU-støtten fremmer, og som skaber en løftestangseffekt for supplerende midler

d)  sikring af mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer ved at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige lande, herunder lande eller regioner med en særlig geografisk eller sproglig situation, såsom regionerne i den yderste periferi, der er anerkendt i artikel 349 i TEUF, og de oversøiske lande eller territorier, som hører under en medlemsstats myndighed, der er opført på listen i bilag II til TEUF

e)  fremme af en fortælling om fælles europæiske rødder og mangfoldighed. [Ændring 58]

Artikel 4

Kultur-programområdet

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Kultur" på følgende prioriteter:

-a)  at fremme kunstnerisk udfoldelse og skabelse [Ændring 59]

-aa)  at fremme talenter, kompetencer og færdigheder og stimulere samarbejde og innovation gennem hele kæden af kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarven [Ændring 60]

a)  at styrke den tværnationale dimension og, udbredelsen og synligheden af europæiske kulturelle og kreative aktører og deres værker, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, workshopper, udstillinger og festivaler, samt lette udvekslingen af bedste praksis og styrke den faglige kapacitet [Ændring 61]

b)  at øge den kulturelle adgang, deltagelse og bevidsthed samt inddragelsen af publikum over hele Europa, navnlig hvad angår personer med handicap eller personer fra dårligt stillede grupper [Ændring 62]

c)  at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale styrke social inklusion, interkulturel og demokratisk dialog og kulturel udveksling gennem kunst, kultur og kulturarv [Ændring 63]

d)  at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og forny sig, skabe kunstneriske værker, generere og udvikle nøglekompetencer, viden, færdigheder, nye kunstneriske praksisser, bæredygtig beskæftigelse og bæredygtig vækst og til at bidrage til lokal og regional udvikling [Ændring 64]

da)  at fremme den faglige kapacitet hos personer i de kulturelle og kreative sektorer og styrke deres stilling ved hjælp af passende foranstaltninger [Ændring 65]

e)  at styrke europæisk identitet, aktivt medborgerskab, følelsen af samhørighed og europæiske demokratiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse kulturarv, kulturelle udtryksformer, kritisk tænkning, kunstnerisk udfoldelse, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, kunst, uddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse formel, ikkeformel og uformel livslang læring [Ændring 66]

f)  at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og kreative sektorer, herunder græsrodsorganisationer og mikroorganisationer, så de kan blive aktive på internationalt plan [Ændring 67]

g)  at bidrage til EU's Unionens globale strategi for internationale kulturelle forbindelser ved at tilstræbe at sikre strategiens langsigtede virkning gennem kulturelt diplomati en mellemfolkelig tilgang, der omfatter kulturelle netværk, civilsamfunds- og græsrodsorganisationer. [Ændring 68]

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Som led i de specifikke aktioner, der gennemføres under programområdet Kultur, skal der med hensyn til finansiel fordeling og målrettede foranstaltninger navnlig fokuseres på musiksektoren. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for. [Ændring 69]

Artikel 5

Media-programområdet

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Media" på følgende prioriteter:

a)  at pleje talenter og, kompetencer, færdigheder og at anvendelsen af digitale teknologier og stimulere samarbejdet samarbejde, mobilitet og innovationen innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker, herunder på tværs af grænser [Ændring 70]

b)  at øge biograf- den tværnationale og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs internationale udbredelse, online- og offlinedistributionen, navnlig biografdistributionen, af grænserne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier i det nye digitale miljø [Ændring 71]

ba)  at give det internationale publikum bredere adgang til audiovisuelle værker, som er produceret i Unionen, navnlig gennem PR, events, filmkundskabsaktiviteter og festivaler [Ændring 72]

bb)  at styrke den audiovisuelle arv, lette adgangen til og støtte og fremme audiovisuelle arkiver og biblioteker som kilder til erindring, uddannelse, genanvendelse og nye forretningsmuligheder, herunder gennem anvendelse af de nyeste digitale teknologier [Ændring 73]

c)  at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling inddragelsen af publikumsgrupper i alle aldre, navnlig unge og personer med handicap, med henblik på proaktiv og lovlig brug af audiovisuelle værker i og uden for Europa og på deling af brugergenereret indhold, herunder ved at fremme uddannelse inden for film og audiovisuelle medier. [Ændring 74]

Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker, som udbreder europæiske værdier og fælles identitet med potentiale til at nå ud til et stort publikum i alle aldre i og uden for Europa og dermed. Herved er det muligt at tilpasse sig nye markedsudviklinger og ledsage følge direktivet om audiovisuelle medietjenester. [Ændring 75]

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 6

Det tværsektorielle programområde

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer "Det tværsektorielle programområde" på følgende prioriteter:

a)  at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående fremme af kulturens rolle i social inklusion, navnlig for så vidt angår personer med handicap og styrkelse af demokratiet, samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden for at overføre resultater for at øge programmets synlighed [Ændring 76]

b)  at fremme innovative tilgange til skabelse af kunstnerisk indhold og kunstnerisk forskning, adgang, distribution og markedsføring under hensyntagen til ophavsretsbeskyttelse, på tværs af de kulturelle og kreative sektorer, og omfattende såvel markedsmæssige som ikkemarkedsmæssige dimensioner [Ændring 77]

c)  at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer, med henblik på tilpasning til de strukturelle og teknologiske ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik kunstmiljø og kulturelt miljø, fagetik inden for journalistik, kritisk tænkning og mediekendskab, navnlig blandt unge, ved at hjælpe med tilpasningen til nye medieværktøjer og -formater og bekæmpe udbredelsen af desinformation [Ændring 78]

d)  at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og den aktive inddragelse af programkontorer i de deltagende lande, at fremme programmet i deres lande på en retfærdig og afbalanceret måde, herunder gennem lokale netværksaktiviteter, og at støtte ansøgerne i forbindelse med programmet og levere grundlæggende oplysninger om andre relevante muligheder for støtte fra programmer, der finansieres af Unionen, og opmuntre til tværnationalt samarbejde og udveksling af bedste praksis i de kulturelle og kreative sektorer. [Ændring 79]

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 7

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850 000 000 2 806 000 000 EUR i løbende faste priser. [Ændring 80]

Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:

–  højst 609 000 000 EUR ikke under 33 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet) [Ændring 81]

–  højst 1 081 000 000 EUR ikke under 58 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet) [Ændring 82]

–  højst 160 000 000 EUR 9 % for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (det tværsektorielle programområde), således at der sikres hvert nationalt Kreativt Europa-kontor en finansiel tildeling på mindst samme niveau som den finansielle tildeling, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 83]

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

3.  Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter og indberettes hvert år til budgetmyndigheden sammen med tredjelandes bidrag til programmet. [Ændring 84]

4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 8

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Programmet er åbent for følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)  andre lande, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik enkeltaftale for tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:

a)  sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og ydelser for det tredjeland, der deltager i EU-programmerne

b)  fastsætter betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings artikel 21, stk. 5]

c)  ikke tillægger tredjelandet beslutningsbeføjelse med hensyn til programmet

d)  garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

Tredjelande kan deltage i programmets styringsstrukturer og interessentfora med henblik på at lette informationsudvekslingen. [Ændring 85]

2.  Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c) -d), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU, opfyldes. [Ændring 151]

3.  De aftaler, der er indgået med de lande, der er anført i stk. 1, litra c), kan fravige forpligtelserne i stk. 2, i behørigt begrundede tilfælde.

3a.  Aftaler med tredjelande, der er associeret til programmet i henhold til denne forordning, skal fremmes ved hjælp af procedurer, der er hurtigere end procedurerne i forordning (EU) nr. 1295/2013. Aftaler med nye lande skal fremmes proaktivt. [Ændring 86]

Artikel 8a

Andre tredjelande

Programmet kan støtte samarbejde med andre tredjelande end dem, der er anført i artikel 8, hvad angår aktioner, der finansieres gennem yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, hvis det er i Unionens interesse.

Artikel 9

Samarbejde med internationale organisationer og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium

1.  Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder, der er omfattet af programmet, såsom UNESCO og Europarådet, gennem et mere struktureret samarbejde med kulturarvsruterne og Euroimages, EUIPO's observationscenter, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og OECD på grundlag af fælles bidrag til indfrielse af programmets mål og i overensstemmelse med finansforordningen. [Ændring 87]

2.  Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden. Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium for at fremme og dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor. [Ændring 152]

Artikel 9a

Indsamling af data om de kulturelle og kreative sektorer

Kommissionen styrker samarbejdet mellem sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med det formål at indsamle passende statistiske data til måling og analyse af kulturpolitikkernes indvirkning. Kommissionen handler med henblik herpå i samarbejde med europæiske ekspertisecentre og nationale statistiske institutter samt med Europarådet, OECD og UNESCO. Kommissionen bidrager herved til indfrielsen af målene i programområdet Kultur og følger nøje de videre kulturpolitiske udviklinger, herunder ved på et tidligt tidspunkt at inddrage interessenter i overvejelserne om og vedtagelsen af de indikatorer, der er fælles for forskellige sektorer eller specifikke for et enkelt aktivitetsområde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet om disse aktiviteter. [Ændring 88]

Artikel 10

Gennemførelse af og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3.  Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og de procedurer, som er fastlagt i [InvestEU-forordningen]. Den særlige garantifacilitet under Et Kreativt Europa videreføres under [InvestEU-forordningen] og tager hensyn til de gennemførelsesmetoder, som er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 89]

4.  Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden], der bygger på og tager hensyn til de allerede udviklede gennemførelsesmetoder, finder anvendelse. [Ændring 90]

4a.  Med henblik på at fremme programmets internationale dimension ydes der økonomisk støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning (EU) …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] og forordning (EU) …/… [IPA III] til aktioner, der oprettes i henhold til denne forordning. Denne forordning gælder for anvendelsen af disse programmer, idet der samtidig sikres overensstemmelse med de respektive forordninger, der regulerer dem. [Ændring 91]

Artikel 11

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 12

Arbejdsprogrammer

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de årlige arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens artikel 110. Forud for vedtagelsen af arbejdsprogrammerne høres de forskellige interessenter med henblik på at sikre, at de planlagte aktioner støtter de forskellige involverede sektorer på bedst mulig vis. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, som ikke må erstatte direkte finansiering i form af tilskud, i arbejdsprogrammerne.

De generelle og specifikke mål og de tilhørende politiske prioriteter og aktioner under programmet samt det tildelte budget for hver foranstaltning udspecificeres i det årlige arbejdsprogram. Det årlige arbejdsprogram skal også indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen. [Ændring 92]

2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af årlige arbejdsprogrammer. [Ændring 93]

Kapitel II

Tilskud og støtteberettigede enheder

Artikel 13

Tilskud

1.  Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

1a.  I indkaldelserne af forslag kan der gennem foranstaltninger, som kan omfatte højere medfinansieringssatser, tages hensyn til nødvendigheden af at sikre passende støtte til mindre projekter under programområdet Kultur. [Ændring 94]

1b.  Tilskuddene ydes under hensyntagen til følgende aspekter af de pågældende projekter:

a)  projektets kvalitet

b)  virkningen

c)  gennemførelsens kvalitet og effektivitet. [Ændring 95]

2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter. Ved dets møder er medlemmerne fysisk til stede eller deltager på afstand.

Eksperterne skal have en faglig baggrund inden for det område, der vurderes. Bedømmelsesudvalget kan anmode eksperter fra det land, hvorfra ansøgningen stammer, om en udtalelse. [Ændring 96]

3.  Uanset finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan betragtes de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner og aktiviteter. [Ændring 97]

4.  Når det er relevant, fastsættes der i programmets aktioner passende kriterier for ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.

Artikel 14

Støtteberettigede enheder

1.  Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2-4 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens [artikel 197].

2.  Følgende enheder er støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

1)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

2)  tredjelande, der er associeret til programmet

3)  tredjelande, der er nævnt i arbejdsprogrammet, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3 og 4

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå en given foranstaltnings mål.

4.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, afholder i princippet omkostningerne til deres deltagelse. Yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, kan dække omkostningerne ved deres deltagelse, hvis det er i Unionens interesse.

5.  Følgende enheder kan undtagelsesvis tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag på grundlag af specifikke opgaver og mål, som fastlægges af Kommissionen og vurderes regelmæssigt i overensstemmelse med programmets mål: [Ændring 98]

a)  Det Europæiske Filmakademi inden for rammerne af samarbejdet med Europa-Parlamentet om LUX-filmprisen, i henhold til en samarbejdsaftale, som undertegnes af parterne og i samarbejde med Europa Cinemas; indtil en sådan samarbejdsaftale er indgået, overføres de afsatte midler til reserven [Ændring 99]

b)  Det Europæiske Ungdomsorkester til sine aktiviteter, herunder regelmæssig udvælgelse af og uddannelse til unge musikere fra alle medlemsstater gennem gæsteopholdsprogrammer, der tilbyder mobilitet og muligheden for at optræde på festivaler og turnéer inden for Unionen og internationalt, og som bidrager til udbredelsen af europæisk kultur på tværs af grænser og til internationaliseringen af unge musikeres karrierer, idet der tilstræbes geografisk balance mellem deltagerne. Det Europæiske Ungdomsorkester diversificerer til stadighed sine indtægter ved aktivt at søge at opnå finansiel støtte fra nye kilder, således at dets afhængighed af EU-finansiering reduceres. Det Europæiske Ungdomsorkesters aktiviteter skal være i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteterne for programmet og for programområdet Kultur, navnlig publikumsinddragelse. [Ændring 100]

Kapitel III

Synergier og komplementaritet

Artikel 15

Komplementaritet

I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, navnlig digital uddannelse og mediekendskab, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, navnlig for marginaliserede grupper og mindretal, forskning og innovation, herunder social innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, bæredygtig turisme, statsstøtte, mobilitet og internationalt samarbejde og udvikling, også med henblik på at fremme effektiv anvendelse af offentlige midler.

Kommissionen sikrer, at når de procedurer, der er fastsat i [InvestEU-programmet], anvendes i forbindelse med programmet, tager de hensyn til de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 101]

Artikel 16

Kumulativ eller kombineret finansiering

1.  En aktion, der har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra et af Unionens andre programmer, herunder finansiering i henhold til forordning (EU) xx/xxxx [CPR], forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag.

2.  Forslag, der er støtteberettigede under programmet, kan tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, forudsat at det opfylder følgende kumulative betingelser:

a)  det er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet

b)  det opfylder minimumskvalitetskravene de høje kvalitetskrav i indkaldelsen af forslag [Ændring 102]

c)  det kan ikke finansieres under denne indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

2a.  Forslag, der har fået tildelt kvalitetsmærket Seal of Excellence, kan modtage støtte direkte fra andre programmer og fra finansiering i henhold til forordning [COM(2018)0375 (forordningen om fælles bestemmelser)] i overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, heri, forudsat at sådanne forslag er i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen sikrer, at udvælgelses- og tildelingskriterierne for projekter, som skal tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, er sammenhængende, tydelige og gennemsigtige for de potentielle støttemodtagere. [Ændring 103]

Artikel 16a

Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer under InvestEU

1.  Finansiel støtte gennem det nye InvestEU-program skal bygge på målene og kriterierne for garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under hensyntagen til de særlige forhold i sektoren.

2.  InvestEU-programmet leverer:

a)  adgang til finansiering for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer

b)  garantier til deltagende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i garantifaciliteten

c)  supplerende ekspertise til finansielle formidlere til at vurdere risici i forbindelse med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer og kulturelle og kreative projekter

d)  den lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer

e)  evnen til at opbygge en diversificeret låneportefølje og foreslå en markedsførings- og promoveringsplan til SMV'er og mikrovirksomheder samt små og mellemstore organisationer på tværs af regioner og sektorer

f)  følgende former for lån: investering i materielle og immaterielle aktiver med undtagelse af personlig sikkerhed, virksomhedsoverdragelser, driftskapital, f.eks. overgangsfinansiering, dækningsfinansiering, cash flow og kreditlinjer. [Ændring 104]

Kapitel IV

Overvågning, evaluering og kontrol

Artikel 17

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målsætningerne, jf. artikel 3, findes i bilag II.

1a.  Programområderne skal have et fælles sæt kvalitative indikatorer. Hvert enkelt programområde skal have et særskilt sæt indikatorer. [Ændring 105]

2.   For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere indikatorerne, når det er nødvendigt for overvågningen og evalueringen. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2022 en delegeret retsakt om indikatorerne. [Ændring 106]

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 18

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

1a.  De foreliggende tal om beløbene i forpligtelses- og betalingsbevillingerne, som ville have været nødvendige for at finansiere de projekter, der er tildelt Seal of Excellence-kvalitetsmærket, meddeles hvert år budgetmyndighedens to grene mindst tre måneder inden datoen for offentliggørelsen af deres respektive holdninger til Unionens budget for det følgende år i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte tidsplan for den årlige budgetprocedure. [Ændring 107]

2.  Midtvejsevalueringen Midtvejsrevisionen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse den 30. juni 2024.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2024.

Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. [Ændring 108]

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører indgiver Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 109]

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.  Rapporteringssystemet for evalueringen sikrer, at der indsamles data til evaluering af programmet på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde i en passende detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser – eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 19

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12. stk. 2, og artikel 17, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 12. stk. 2, og artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12. stk. 2, og artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel V

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 20

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, især programmets navn og – for aktioner, der finansieres under programområdet Media – Media-logoet. Kommissionen udvikler et Kultur-logo, som anvendes i forbindelse med aktioner, der finansieres under programområdet Kultur. [Ændring 110]

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, og dets aktioner og resultater, der støttes gennem dets programområder. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 21

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1295/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 22

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringerne af de pågældende aktioner frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1295/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1295/2013.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 7, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Supplerende oplysninger om de aktiviteter, der skal finansieres

1.  PROGRAMOMRÅDET KULTUR

Prioriteterne i programområdet Kultur, jf. artikel 4, gennemføres ved hjælp af følgende aktioner:

Horisontale aktioner:

a)  Samarbejdsprojekter Tværnationale samarbejdsprojekter med en klar sondring mellem projekter i lille, mellemstor og stor skala, og hvor der tages særligt hensyn til mikroorganisationer og små organisationer [Ændring 111]

b)  Europæiske netværk af kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande

c)  Kulturelle og kreative tværeuropæiske platforme

d)  Mobilitet for kunstnere, håndværkere og kulturelle og kreative aktører i deres tværnationale aktiviteter, herunder dækning af omkostninger i forbindelse med kunstnerisk aktivitet og udbredelse af kunstneriske og kulturelle værker [Ændring 112]

e)  Støtte til kulturelle og kreative organisationer, således at de kan være aktive på internationalt plan, og til udvikling af deres kapacitetsopbygning [Ændring 113]

f)  Politikudvikling, samarbejde og gennemførelse inden for det kulturelle område, herunder gennem indhentning af data og udveksling af bedste praksis eller pilotprojekter.

Sektorspecifikke aktioner:

a)  Støtte til musikbranchen: Fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig hvad angår distributionen i sektoren for levende musik, herunder også gennem netværksaktivitet, distribution og fremme af musikrepertoire et mangfoldigt europæisk musikværk og repertoire i og uden for Europa, uddannelsestiltag uddannelse og deltagelse i samt adgang til musik, publikumsudvikling for europæisk repertoire, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, iværksættere og kunstnere, navnlig de unge og fremadstræbende, samt støtte til dataindsamling og -analyse [Ændring 114]

b)  Støtte til bog- og forlagsbranchen: målrettede aktioner til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, navnlig hvad angår oversættelse og, tilvejebringelse af formater, som er tilgængelige for personer med handicap, markedsføring af europæisk litteratur på tværs af grænserne i og uden for Europa, herunder gennem biblioteker, uddannelse og udveksling for fagfolk inden for sektoren, forfattere og oversættere samt tværnationale projekter med henblik på samarbejde, innovation og udvikling i sektoren [Ændring 115]

c)  Støtte til sektoren sektorerne for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, kapacitetsopbygning, publikumsudvikling og internationalisering af sektorerne for kulturarv og arkitektur, fremme af "Baukultur" forskning, etablering af høje kvalitetsstandarder, kapacitetsopbygning, deling af faglig viden og kunnen for håndværkere, publikumsinddragelse, støtte til beskyttelse, bevarelse og genopbygning af levesteder, tilpasning til nye anvendelser, fremme af "Baukultur", bæredygtighed, udbredelse, forbedring og internationalisering af kulturarven og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter [Ændring 116]

d)  Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af andre brancher, heriblandt design- og modebranchen, og en bæredygtig kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union. [Ændring 117]

Støtte til alle kulturelle og kreative sektorer inden for områder, hvor der består et fælles behov, mens der kan udvikles sektorspecifikke aktioner i tilfælde, hvor de særlige forhold i en delsektor retfærdiggør en målrettet tilgang. Der anvendes en horisontal metode til transnationale projekter om samarbejde, mobilitet og internationalisering, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, liveoptrædener, udstillinger og festivaler, samt til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, uddannelse og udveksling for sektorens fagfolk, kapacitetsopbygning, netværksaktiviteter, færdigheder, publikumsudvikling samt dataindsamling og -analyse. Sektorspecifikke aktioner tildeles budgetter, som står i forhold til de sektorer, der er blevet udpeget som prioriterede. Sektorspecifikke aktioner bør ved hjælp af eksisterende pilotprojekter og forberedende aktioner bidrage til at løse de specifikke udfordringer, som de forskellige prioriterede sektorer, der er opført bilag I, står over for. [Ændring 118]

Særlige aktioner, der har til formål at gøre den europæiske identitet og kulturelle mangfoldighed og kulturarv mere synlig og håndgribelig samt understøtte interkulturel dialog: [Ændring 119]

a)  Den Europæiske Kulturhovedstad – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU(28)

b)  Det europæiske kulturarvsmærke – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU(29) og netværket af lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke [Ændring 120]

c)  EU's Unionens kulturpriser, herunder den europæiske teaterpris [Ændring 121]

d)  Europæiske kulturarvsdage

da)  Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier [Ændring 122]

e)  Støtte til de europæiske kulturinstitutioner, der har til formål at levere direkte kulturelle tjenester til europæiske borgere, med en stor geografisk dækning.

2.  PROGRAMOMRÅDET MEDIA

Prioriteterne i programområdet Media, jf. artikel 5, tager hensyn til kravene i direktiv 2010/13/EU og forskelle imellem landene for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, distribution og adgang, samt størrelse og karakteristika for de forskellige markeder, og gennemføres ved hjælp af bl.a.: [Ændring 123]

a)  Udvikling af europæiske audiovisuelle værker, navnlig film- og fjernsynsproduktioner såsom fiktion, kortfilm, dokumentarfilm, børne- og animationsfilm samt interaktive produktioner såsom beskrivende elektroniske spil og multimedier af høj kvalitet med øget potentiale til grænseoverskridende udbredelse af uafhængige europæiske produktionsselskaber [Ændring 124]

b)  Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling af høj kvalitet for alle aldre gennem støtte til uafhængige europæiske produktionsselskaber [Ændring 125]

ba)  Støtte til initiativer, hvis sigte er at skabe og fremme værker vedrørende den europæiske integrations historie og europæiske historier [Ændring 126]

c)  Reklame- PR-, reklame- og markedsføringsredskaber, bl.a. på nettet og ved at anvende dataanalyse, for at højne positionen og synligheden af, samt adgangen til europæiske værker tværs af grænser, og for at sikre, at disse når ud til et større publikum [Ændring 127]

d)  Støtte til internationalt salg og udbredelse af europæiske ikkenationale værker på alle platforme, rettet mod såvel små som store produktioner, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, der dækker flere lande, samt tekstning, eftersynkronisering og synstolkning [Ændring 128]

da)  Aktioner, der har til formål at støtte lande med lav kapacitet med at forbedre deres respektive konstaterede mangler [Ændring 129]

e)  Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter for at fremme europæiske og internationale samproduktioner og udbredelsen af europæiske værker [Ændring 130]

ea)  Støtte til europæiske netværk af skabere af audiovisuelle værker fra forskellige lande med henblik på at pleje kreative talenter i den audiovisuelle sektor [Ændring 131]

eb)  Specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til fair behandling af kreative talenter i den audiovisuelle sektor [Ændring 132]

f)  Fremme af europæiske værker ved branchearrangementer og på udstillinger i og uden for Europa

g)  Initiativer til fremme af publikumsudvikling og -inddragelse, navnlig i biografer, filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig rettet mod et yngre publikum [Ændring 133]

h)  Uddannelses- og mentoraktiviteter for at fremme audiovisuelle aktørers, herunder kunsthåndværkeres, evne til at tilpasse sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier [Ændring 134]

i)  Et eller flere netværk for af europæiske videostreaming-aktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker [Ændring 135]

j)  Et eller flere netværk for europæiske festivaler med forevisning af Europæiske festivaller og festivalnetværk, som foreviser og fremmer en vifte af audiovisuelle værker med en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker [Ændring 136]

k)  Et netværk for europæiske biografaktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker, der medvirker til at styrke biografteatres rolle i værdikæden og fremhæver offentlige fremvisninger som en social oplevelse [Ændring 137]

l)  Specifikke foranstaltninger, herunder mentor- og netværksaktiviteter, der kan bidrage til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle sektor [Ændring 138]

m)  Støtte til politisk dialog, innovative politiske aktioner og udveksling af bedste praksis – herunder gennem analyseaktiviteter og tilvejebringelsen af pålidelige data

n)  Tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde i den audiovisuelle sektor og blandt de politiske beslutningstagere

na)  Støtte til udbredelse af og flersproget adgang til kulturelt TV-indhold online og offline, herunder gennem tekstning, med henblik på at fremme den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, samtidsværker og sprog. [Ændring 139]

3.  DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE

Prioriteterne i det tværsektorielle programområde, jf. artikel 6, gennemføres navnlig ved hjælp af:

Politisk samarbejde og opsøgende indsats:

a)  Politikudvikling, tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter, herunder mentorvejledning for nye deltagere i programmet, bevidsthedsøgende foranstaltninger og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere af en tværsektoriel karakter, herunder også gennem en permanent struktureret dialog med interessenter, og med et forum for kulturelle og kreative sektorer med henblik på at styrke dialogen og orienteringen af sektorpolitikkerne [Ændring 140]

b)  Analytiske tværsektorielle aktiviteter

c)  Støtte til aktioner, der har til formål at fremme politisk samarbejde og politikudvikling på tværs af grænserne vedrørende social inklusion gennem kultur

d)  Øge kendskabet til programmet og de emner, det dækker, fremme en opsøgende indsats over for borgerne og gøre det lettere at overføre resultater uden for medlemsstaterne.

Det kreative innovationslaboratorium:

a)  Fremme nye former for at kreere i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer og med aktører fra andre sektorer, f.eks. gennem anvendelsen af og mentorvejledning i anvendelsen af innovative teknologier i kulturelle organisationer og samarbejde gennem digitale knudepunkter [Ændring 141]

b)  Fremme innovative tværsektorielle tilgange og værktøjer til at lette adgangen, distributionen, markedsføringen og omsætningen af kultur og kreativitet, herunder kulturarv, til penge

ba)  Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier. [Ændring 142]

Programkontorer:

a)  Fremme programmet på nationalt plan og tilvejebringe relevant information om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed i henhold til EU-politik, og om evalueringskriterierne, -proceduren og -resultaterne [Ændring 143]

b)  Tilskynde Støtte potentielle støttemodtagere i ansøgningsprocessen, tilskynde til samarbejde på tværs af grænserne og udveksling af bedste praksis mellem branchefolk, institutioner, platforme og netværk inden for og på tværs af de politikområder og sektorer, der er omfattet af programmet [Ændring 144]

c)  Støtte Kommissionen i at sikre god kommunikation bottom-up- og top-down-kommunikation og formidling af programmets resultater til borgerne og aktørerne. [Ændring 145]

Tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsbranchen:

a)  Tackle de strukturelle og teknologiske ændringer, mediebranchen nyhedsmediebranchen står over for, ved at fremme og overvåge et mangfoldigt uafhængigt og pluralistisk medielandskab og støtte uafhængig overvågning med henblik på at vurdere risiciene og udfordringerne for mediepluralismen og -friheden [Ændring 146]

b)  Støtte høje standarder inden for medieproduktion ved at fremme digitale færdigheder, journalistisk samarbejde inden for og på tværs af grænserne samt kvalitetsindhold og økonomisk bæredygtige mediemodeller med henblik på at sikre faglig etik inden for journalistik [Ændring 147]

c)  Fremme mediekendskab for at give borgerne mulighed gøre det muligt for borgere, navnlig unge, at udvikle en kritisk forståelse af medierne og støtte oprettelsen af en EU-platform for udveksling af praksisser og politikker vedrørende mediekendskab blandt alle medlemsstaterne, herunder gennem universitetsnetværk af radio og medier, som beskæftiger sig med Europa, samt tilbyde fagfolk i nyhedsmediebranchen uddannelsesprogrammer med hensyn til genkendelse og håndtering af desinformation [Ændring 148]

ca)  fremme og beskytte den politiske dialog og civilsamfundsdialogen om trusler mod mediefriheden og mediepluralismen i Europa. [Ændring 149]

BILAG II

PROGRAMMETS FÆLLES KVANTITATIVE OG KVALITATIVE VIRKNINGSINDIKATORER

1)  Fordele for borgere og lokalsamfund

2)  Fordele for styrkelsen af Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv

3)  Fordele for Unionens økonomi og beskæftigelse, navnlig de kulturelle og kreative sektorer og SMV'er

4)  Integrering af Unionens politikker, herunder internationale kulturelle forbindelser

5)  Projekternes europæiske merværdi

6)  Kvaliteten af partnerskaber og kulturelle projekter

7)  Antal personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker, som støttes af programmet

8)  Antal job i forbindelse med de finansierede projekter

9)  Kønsmæssig balance, mobilitet og styrkelse af aktørerne i de kulturelle og kreative sektorer, såfremt det er relevant. [Ændring 150]

Indikatorer

PROGRAMOMRÅDET KULTUR

Antallet og omfanget af, hvor mange tværnationale partnerskaber, der oprettes med støtte fra programmet

Antallet af kunstnere og kulturelle og/eller kreative aktører, der er (geografisk) mobile på tværs af nationale grænser som følge af støtte fra programmet, fordelt på oprindelsesland

Antallet af personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker som følge af programmet, herunder værker fra andre lande end deres eget

Antallet af projekter, der støttes af programmet, og som er rettet mod de dårligt stillede grupper, dvs. unge arbejdsløse og migranter

Antallet af projekter, der støttes af programmet, og som involverer organisationer fra tredjelande

PROGRAMOMRÅDET MEDIA

Antallet af personer, der har adgang til europæiske audiovisuelle værker fra andre lande end deres eget som følge af støtte fra programmet

Antallet af deltagere i uddannelsesaktiviteter, der støttes af programmet, som vurderer, at de har forbedret deres kompetencer og øget deres beskæftigelsesegnethed

Antallet af og budgettet for samproduktioner, der er udviklet og skabt med støtte fra programmet

Antallet af personer, som business-to-business-promoveringsaktiviteter er nået ud til på større markeder

DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE:

Antallet og omfanget af oprettede tværnationale partnerskaber (sammensat indikator for kreative innovationslaboratorier og nyhedsmedieaktioner)

Antallet af arrangementer, der er organiseret af programkontorerne til fremme af programmet

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 87.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3)EUT C 110 af 22.3.2019, s. 87.
(4)EUT C […] af […], s. […].
(5) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(6)COM(2018)0267.
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 82). COM(2016)0594.
(8)COM(2016)0287.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(12)JOIN(2016)0029.
(13)COM(2014)0477.
(14)COM(2017)0479.
(15)2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af De Forenede Nationer i september 2015, A/RES/70/1.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(17) 2018/0243(COD).
(18) 2018/0247(COD).
(19)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(20)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(21)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(22)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(23)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(25)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(27)EUT L 124 af 20.5.2003.
(28)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (EUT L 132 af 3.5.2014, s.1).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1).


"Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ***I
PDF 374kWORD 124k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (COM(2018)0367 – C8-0233/2018 – 2018/0191(COD))
P8_TA(2019)0324A8-0111/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0367),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0233/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0111/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om oprettelse af "Erasmus" "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 [Ændring 1 Denne ændring gælder for hele teksten]

P8_TC1-COD(2018)0191


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I en situation med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen er investeringer i læringsmobilitet, Investeringer i læringsmobilitet for alle uanset social eller kulturel baggrund og økonomisk formåen samt i samarbejde og innovativ politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt er nøglen til at opbygge inkluderende, demokratiske og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne, og samtidig bidrage til at styrke den europæiske identitet, de europæiske principper og værdier og en mere demokratisk Union. [Ændring 2]

(2)  I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af 14. november 2017 skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde inden 2025, hvor læring ikke vil blive hæmmet af landegrænser; en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen; en Union, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede program Erasmus+ i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder.

(3)  Betydningen af uddannelse og ungdom for Unionens fremtid understreges i meddelelse fra Kommissionen af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"(6), hvoraf det fremgår, at Unionen vil skulle indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde i Göteborg, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder(7) og det første princip om uddannelse og livslang læring. Meddelelsen fremhæver behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i dets konklusioner af 14. december 2017.

(4)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev højtideligt proklameret og underskrevet den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fastsætter som første princip, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fremhæver også betydningen af førskoleundervisning af god kvalitet og sikring af lige muligheder for alle. [Ændring 3]

(5)  Lederne af de 27 medlemsstater understregede den 16. september 2016 i Bratislava deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev underskrevet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse i hele Unionen kontinentet; en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed; en Union, der bekæmper arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom. [Ændring 5]

(6)  I rapporten om midtvejsevalueringen af Erasmus+ for perioden 2014-2020 blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt resulterede i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet, men der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i midtvejsevalueringen og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i programmets anvendelsesområde, struktur og gennemførelsesmekanismer, samtidig med at man opfordrede til en række forbedringer, som f.eks. at gøre programmet mere inklusivt, mere enkelt og nemmere at håndtere for mindre støttemodtagere og mindre projekter. De gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde programmets integrerede struktur og støtte fra begrebet livslang læring. I sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ bifaldt Europa-Parlamentet programmets integrerede struktur og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte programmets dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i det nye program. Kommissionens konsekvensanalyse samt medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for at bevare en stærk international yderligere at styrke programmets internationale dimension i programmet og for at udvide den dets anvendelsesområde til andre sektorer inden for uddannelsesområdet uddannelsessektorer samt til ungdom og idræt. [Ændring 5]

(7)  Den åbne offentlige høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet har bekræftet disse vigtige resultater og understreget behovet for, at det fremtidige program bliver mere inklusivt, og for fortsat at fokusere på prioriteterne i forbindelse med en modernisering af uddannelsessystemerne og på samtidig at styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv.

(7a)  Den Europæiske Revisionsret understregede i sin særberetning nr. 22/2018 af 3. juli 2018 om Erasmus+(8), at programmet har skabt en påviselig europæisk merværdi, men at ikke alle dimensioner af denne merværdi, såsom en stærkere følelse af europæisk identitet eller øget flersprogethed, tilgodeses eller måles i tilstrækkeligt omfang. Revionsretten fandt, at det i forbindelse med det næste program bør sikres, at indikatorerne er bedre afstemt efter programmets mål for at give et retvisende billede af resultaterne. Revisionsretten konstaterede endvidere i sin beretning, at de administrative byrder til trods for forenklingsbestræbelserne i 2014-2020-programmet fortsat er for høje, og anbefalede derfor, at Kommissionen yderligere forenkler programmets procedurer, navnlig ansøgningsprocedurerne og rapporteringskravene, og at den forbedrer IT-værktøjerne. [Ændring 6]

(8)  I sin meddelelse "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer - Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027"(9), som blev vedtaget den 2. maj 2018, foreslog Kommissionen at investere mere i mennesker og anlægge "et skarpere ungdomsfokus" i den næste flerårige finansielle ramme, navnlig ved mere end at fordoble størrelsen af og erkendte, at Erasmus+ 2014-2020, som er har været en af Unionens mest synlige succeshistorier. På trods af denne overordnede succes var 2014-2020-programmet ude af stand til at imødekomme den store efterspørgsel efter støtte og led under lave succesrater for projekterne. For at afhjælpe disse mangler er det nødvendigt at forhøje det flerårige budget for efterfølgeren til 2014-2020-programmet. Desuden sigter det nye program vil fokusere på inklusion og på mod at blive mere inkluderende ved at nå ud til flere unge mennesker med færre muligheder og indeholder en række nye og ambitiøse initiativer. Dette vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde. Som Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste flerårige finansielle ramme, er det nødvendigt at tredoble budgettet i faste priser for det nye program i forhold til bevillingen i den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. [Ændring 7]

(9)  På denne baggrund er det nødvendigt at oprette et opfølgningsprogram ("programmet") for programmet Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013(10). Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge - formel, ikkeformel og uformel og i alle faser af livet - bør opretholdes styrkes for at sikre en tilgang baseret på livslang læring og fremme fleksible læringsforløb og give den enkelte mulighed for, der sætter folk i stand til at udvikle tilegne sig og forbedre den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige de har brug for til at klare udfordringerne udvikle sig som individer og få optimalt udbytte af mulighederne i det enogtyvende århundrede. En sådan tilgang bør også anerkende værdien af ikkeformelle og uformelle uddannelsesaktiviteter og forbindelserne mellem dem. [Ændring 8]

(10)  Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter inden for uddannelse, ungdom og sport. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv, navnlig ældre borgere, som har brug for at tilegne sig nye livsfærdigheder eller færdigheder til et arbejdsmarked i stadig udvikling. En sådan tilgang bør fremmes gennem et effektivt tværsektorielt samarbejde og et øget samspil mellem de forskellige former for uddannelse. Med denne tilgang som udgangspunkt bør det næste program stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde inden for uddannelses- og ungdomsområdet, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder. [Ændring 9]

(10a)  Organisationer, der opererer på tværs af grænserne, yder et vigtigt bidrag til programmets tværnationale og internationale dimension. Derfor bør programmet, hvor det er relevant, yde støtte til relevante netværk på EU-plan samt europæiske og internationale organisationer, hvis aktiviteter vedrører og bidrager til programmets mål. [Ændring 10]

(11)  Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde og i udviklingen af nøglekompetencer for livslang læring, som anført i Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring(11), senest i 2025. Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa(12) med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder og kompetencer og viden med henblik på at fastholde og skabe arbejdspladser, vækst, konkurrenceevne, innovation og konkurrenceevne social samhørighed. Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse(13). [Ændring 11]

(12)  Programmet bør være i overensstemmelse med den nye EU-strategi for unge(14), rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 "Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge"(15), herunder strategiens mål om at støtte ungdomsarbejde af høj kvalitet samt ikkeformel læring. [Ændring 12]

(13)  Programmet bør tage hensyn til EU-arbejdsplanen for idræt, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet for årene [...](16). Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem EU-arbejdsplanen og de aktioner, der støttes under programmet på idrætsområdet. Der skal især fokuseres på breddeidræt, hvor der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil, mellemmenneskelige relationer, social inklusion og ligestilling. Programmet bør kun støtte mobilitetsaktioner i forbindelse med breddeidræt, både for unge, der regelmæssigt dyrker organiseret idræt, og for idrætspersonale. Det er også vigtigt at anerkende, at idrætspersonale kan være professionelt i den forstand, at de pågældende lever af idrætten, og samtidig være beskæftiget med breddeidræt. Mobilitetsaktioner bør derfor også være åbne for denne gruppe. Programmet bør bidrage til at fremme fælles europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, bæredygtighed og fremme god miljøpraksis i idræt samt uddannelse og færdigheder i og gennem idræt. Det bør være muligt for alle relevante interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner, at deltage i partnerskaber, samarbejde og politikdialog på idrætsområdet. [Ændring 13]

(14)  Programmet bør bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet, navnlig ved at støtte mobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der fremmer udvikling af færdigheder og kompetencer inden for fremtidsorienterede områder eller fag såsom naturvidenskab naturfag, teknologi, ingeniørvirksomhed kreative fag, ingeniørvæsen og matematik (STEAM), klimaændringer, miljø miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse, design og kunst/design arkitektur, e-demokrati samt digitale færdigheder og mediekendskab, for at hjælpe folk med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, der er brug for i fremtiden. [Ændring 14]

(14a)  Programmet bør i overensstemmelse med sit mål om at fremme innovation inden for uddannelse støtte udviklingen af uddannelses- og læringsstrategier, som er rettet mod begavede og talentfulde børn, uanset deres nationalitet, socioøkonomiske status eller køn. [Ændring 15]

(14b)  Programmet bør bidrage til opfølgningen af det europæiske år for kulturarv ved at støtte aktiviteter, der har til formål at udvikle færdigheder, som er nødvendige for at beskytte og bevare den europæiske kulturarv, og fuldt ud at udnytte de uddannelsesmuligheder, som den kulturelle og kreative sektor tilbyder. [Ændring 16]

(15)  Synergier med Horisont Europa skal sikre, at de kombinerede ressourcer fra Erasmus og Horisont Europa(17) anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til især dets tiltag og initiativer, som indeholder en forskningsdimension, såsom initiativet "Europauniversiteter", som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning, navnlig på videregående uddannelsesinstitutioner. [Ændring 17]

(16)  Programmet bør være mere inklusivt ved i højere grad at nå ud til unge forbedre deltagelsesfrekvensen blandt personer med færre muligheder, herunder gennem mere fleksible former for læringsmobilitet og ved at fremme små organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Virtuelle samarbejdsformer, f.eks. virtuelt samarbejde, blandet og virtuel mobilitet bør fremmes for at nå ud til flere deltagere, navnlig deltagere med færre muligheder og deltagere for hvem det vil være en hindring fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland. Det er vigtigt at erkende, at en lav deltagelsesfrekvens blandt personer med færre muligheder kan have forskellige årsager og afhænge af forskellige nationale forhold. Derfor bør de nationale agenturer inden for en EU-dækkende ramme udvikle inklusionsstrategier med foranstaltninger til at nå bedre ud til målgruppen, forenkle procedurerne, tilbyde uddannelse og støtte og overvåge effektiviteten. Der bør anvendes andre metoder til fremme af inklusion, herunder ved at tilbyde mere fleksible former for læringsmobilitet, der imødekommer behovene hos personer med færre muligheder, og ved at fremme små og lokale organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. [Ændring 18]

(16a)  Hvor personer med færre muligheder ikke er i stand til at deltage i programmet af økonomiske årsager, hvad enten det er på grund af deres egen økonomiske situation, eller fordi deres særlige situation vil fordyre deltagelsen i programmet, sådan som det ofte er tilfældet for personer med handicap, bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der træffes passende finansielle støtteforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte andre EU-instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond+, nationale ordninger eller tilskudsjusteringer eller supplerende finansiering gennem programmet. Ved vurderingen af, om personer med færre muligheder er ude af stand til at deltage i programmet af økonomiske årsager, og af størrelsen af den støtte, de har brug for, bør der anvendes objektive kriterier. De ekstra omkostninger ved foranstaltninger til fremme af inklusion bør aldrig kunne anvendes som begrundelse til at afslå en ansøgning. [Ændring 19]

(16b)  Programmet bør fortsat fokusere sin støtte på fysisk læringsmobilitet og give personer med færre muligheder bedre adgang til at få gavn af fysiske læringsmobilitetsaktioner. Samtidig bør det anerkendes, at virtuelle formater, såsom virtuelt samarbejde, blandet læring og virtuel læring, effektivt kan supplere den fysiske læringsmobilitet og maksimere dens effektivitet. I særlige tilfælde, hvor personer er ude af stand til at deltage i mobilitetsaktioner og -aktiviteter, kan virtuelle formater hjælpe dem til at udnytte mange af fordelene ved programmet på en omkostningseffektiv og innovativ måde. Programmet bør derfor også yde støtte til sådanne virtuelle formater og værktøjer. Sådanne formater og værktøjer, navnlig dem, der anvendes til sprogindlæring, bør gøres så bredt tilgængelige som muligt for offentligheden. [Ændring 20]

(16c)  I overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig artikel 9 om tilgængelighed og artikel 24 om uddannelse, bør der lægges særlig vægt på at sikre, at handicappede har adgang til programmet uden forskelsbehandling og uden hindringer. Med henblik herpå bør der ydes supplerende støtte, herunder af finansiel karakter, hvis det er nødvendigt. [Ændring 21]

(16d)  Retlige og administrative hindringer såsom problemer med at opnå visum og opholdstilladelse og med at få adgang til støttetjenester, navnlig sundhedstjenester, kan forhindre adgang til programmet. Medlemsstaterne bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fjerne sådanne hindringer i fuld overensstemmelse med EU-retten og lette grænseoverskridende udveksling, f.eks. ved at udstede det europæiske sygesikringskort. [Ændring 22]

(17)  I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og, fælles værdier og solidaritet blandt de yngre generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af borgernes og civilsamfundets aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid. Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke den europæiske identitet i al dens mangfoldighed og følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab, og bidrager desuden til at fremme aktivt medborgerskab, social samhørighed og kritisk tænkning blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i mobilitetsaktiviteter bør engagere sig i deres lokalsamfund og engagere sig lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og på at styrke den enkeltes nøglekompetencer, bør støttes. [Ændring 23]

(17a)  Det er vigtigt, at programmet giver europæisk merværdi. Aktioner og aktiviteter bør derfor kun være berettiget til støtte fra programmet, hvis de kan påvise en potentiel europæisk merværdi. En europæisk merværdi bør kunne påvises på en række måder, f.eks. gennem foranstaltningernes tværnationale karakter, deres komplementaritet og synergier med andre EU-programmer og -politikker, deres bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, deres bidrag til udviklingen af EU-dækkende kvalitetsstandarder eller EU-dækkende fælles standarder for uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, deres fremme af flersprogethed og mellemkulturel og tværreligiøs dialog, deres fremme af en følelse af europæisk tilhørsforhold og deres styrkelse af europæisk medborgerskab. [Ændring 24]

(18)  Programmets internationale dimension bør fremmes med henblik på ved at tilbyde såvel enkeltpersoner som organisationer et større antal muligheder for mobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, navnlig udviklingslande. Den internationale dimension bør støtte udvikling af færdigheder og mellemfolkelig udveksling og, navnlig for borgere fra udviklingslande, støtte overførslen af viden til deres hjemland ved afslutningen af deres studieperioder. Det bør også styrke kapacitetsopbygningen i udviklingslandenes uddannelsessystemer. Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer inden for områderne uddannelse og ungdom bør de internationale mobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. inden for erhvervsuddannelse og idræt. [Ændring 25]

(18a)  For at øge aktiviteternes gennemslagskraft i udviklingslande er det vigtigt at styrke synergierne mellem Erasmus+ og instrumenterne for Unionens optræden udadtil såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet for førtiltrædelsesbistand. [Ændring 26]

(19)  Den grundlæggende opdeling af programmet for perioden 2014-2020 i tre kapitler - uddannelse, ungdom og idræt- struktureret omkring tre hovedaktioner har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de aktioner, der støttes af programmet.

(20)  Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet kunne skabe meget store effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide programmets rækkevidde og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør især ske ved at øge og lette mobiliteten for studerende og personale på videregående uddannelser, elever skoleelever og lærende inden for erhvervsuddannelse -personale, herunder førskolelærere og småbørnspædagoger, samt studerende og personale på erhvervsuddannelser med målrettede foranstaltninger, der tager hensyn til de tiltænkte støttemodtageres specifikke uddannelsesbehov. Mobilitet for lavtuddannede voksne lærende bør indgå i partnerskaber med henblik på samarbejde. Mobilitetsmulighederne for studerende på erhvervsuddannelser i grænseregioner bør fremmes yderligere for at forberede dem på den specifikke grænseoverskridende arbejdsmarkedssammenhæng. Programmet bør også tilbyde mobilitetsmuligheder for studerende og personale på voksenuddannelser. Hovedformålene med voksenuddannelse er overførsel af viden, kompetencer og færdigheder samt fremme af social inklusion, aktivt medborgerskab, personlig udvikling og trivsel. Mobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikke-formelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge, navnlig førstegangsdeltagere, personer med færre muligheder og befolkningsgrupper, der er svære at nå. Mobilitet for personale inden for uddannelse, ungdom og idræt bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt med særlig fokus på omskoling, opkvalificering og fremme af færdighedsudvikling til arbejdsmarkedet. I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også fremme mobilitet og udvekslinger og fremme studerendes deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter samt idrætsaktiviteter ved at støtte digitalisering af processer digitalisere processer, så ansøgningsprocedurer og deltagelse i programmet bliver lettere, ved at udvikle brugervenlige onlinesystemer baseret på bedste praksis samt ved at udvikle nye værktøjer som f.eks. det europæiske studiekort. Dette initiativ kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre mobilitet for alle ved for det første at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere udvekslingsstuderende og samtidig ved at øge kvaliteten i mobiliteten for studerende og ved at lette de studerendes adgang til forskellige tjenesteydelser (bibliotek, transport, indkvartering), før de ankommer til uddannelsesinstitutionen i udlandet. [Ændring 27]

(20a)  Programmet bør sikre mobilitetserfaringer af høj kvalitet baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om "tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet"(18), som gør det klart, at kvaliteten af information, forberedelse, støtte og anerkendelse af erfaring og kvalifikationer samt klare læringsplaner med forventede læringsresultater, der er udarbejdet på forhånd, har en påviselig indvirkning på fordelene ved mobilitet. Mobilitetsaktiviteter bør forberedes grundigt på forhånd. En sådan forberedelse kan ofte foretages effektivt ved brug af informations- og kommunikationsteknologi. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør det også være muligt for programmet at yde støtte til forberedende besøg med henblik på mobilitetsaktiviteter. [Ændring 28]

(20b)  Programmet bør støtte og tilskynde til mobilitet for lærere og uddannelsespersonale på alle niveauer for at forbedre arbejdspraksis og bidrage til faglig udvikling. I betragtning af den afgørende rolle, som førskoleundervisning og småbørnspædagogik spiller for forebyggelse af sociale og økonomiske uligheder, er det vigtigt, at lærere og personale på dette niveau kan deltage i læringsmobilitet under programmet. Med hensyn til undervisning bør programmet også tilskynde til afprøvning af innovative politiske tiltag for at løse nogle af de fælles udfordringer, som uddannelsessystemerne i Unionen står over for, såsom tiltrækning af nye talenter til undervisning af de mest marginaliserede børn og udvikling af læreruddannelsen for at hjælpe dem med at undervise dårligt stillede lærende. For at maksimere fordelene ved deltagelse i programmet for lærere og uddannelsespersonale bør der gøres alt for at sikre, at de nyder godt af et miljø, som er gunstigt for mobiliteten, således at den er en del af deres arbejdsprogram og normale arbejdsbyrde, at de har adgang til passende uddannelsesmuligheder, og at de modtager passende finansiel støtte baseret på det land og i givet fald den region, hvor læringsmobiliteten skal finde sted. [Ændring 29]

(20c)  I anerkendelse af den afgørende rolle, som erhvervsuddannelse spiller med hensyn til at forbedre jobmulighederne og fremme social inklusion, bør programmet bidrage til at styrke erhvervsuddannelsernes inklusivitet, kvalitet og relevans i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnetheden og konkurrenceevnen"(19). Programmet bør fremme stærkere forbindelser mellem udbydere af erhvervsuddannelse og arbejdsgivere, både private og offentlige. Det bør også bidrage til at adressere sektorspecifikke emner inden for erhvervsuddannelse såsom sprogundervisning, fremme af mobilitetspartnerskaber af høj kvalitet og kompetenceanerkendelse og -certificering samt tilskynde udbydere af erhvervsuddannelse til at ansøge om tildeling af chartret for erhvervsuddannelsesmobilitet som et kvalitetsstempel. [Ændring 30]

(21)  Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa bl.a. ved at støtte samfundsdeltagelsesprojekter, så de kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, ved at skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder samt europæisk historie, kultur og borgerskab, ved at bringe unge mennesker og politikere beslutningstagere sammen på lokalt, nationalt og europæisk plan samt ved at bidrage til den europæiske integrationsproces. Programmet bør øge bevidstheden om e-demokrativærktøjer, herunder det europæiske borgerinitiativ. Det bør også fremme udvekslingen mellem de unge og de ældre generationer. I lyset af den vigtige rolle, som ungdomsorganisationer og ungdomsarbejde spiller for at nå disse mål, bør programmet støtte udviklingen af ungdomssektoren i Unionen. [Ændring 31]

(22)  Programmet bør give unge flere muligheder for at opdage Europa gennem læringserfaringer i udlandet inden for rammerne af det nye DiscoverEU-initiativ. Unge attenårige mellem 18 og 20, navnlig unge med færre muligheder, bør gives muligheden for at få en førstegangsoplevelse, gennem kortvarig mobilitet for enkeltpersoner eller gruppemobilitet, ved at rejse rundt individuel eller kollektiv førstegangsoplevelse i form af rejser af kortere varighed i Europa inden for rammerne af som led i en ikkeformel eller uformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Den Europæiske Union og dens kulturelle mangfoldighed. Initiativet bør have en solid og kontrollerbar læringskomponent og bør sikre, at oplevelser og erfaringer formidles og deles på en hensigtsmæssig måde, således at initiativet løbende kan vurderes og forbedres. Programmet bør identificere de organer, der er ansvarlige for at nå ud til og udvælge deltagere, med skyldig hensyntagen til den geografiske balance, og støtte aktiviteter med henblik på at fremme læringsaspektet af denne oplevelse oplevelsen. Disse organer bør også, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages i ydelsen af uddannelse og støtte før og efter mobiliteten, herunder med hensyn til sproglige og tværkulturelle færdigheder. Med DiscoverEU-initiativet bør der etableres en forbindelse til de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske ungdomshovedstæder, de europæiske frivillighovedstæder og de europæiske miljøhovedstæder. [Ændring 32]

(23)  Programmet Tilegnelse af fremmedsprog bidrager til gensidig forståelse og mobilitet i og uden for Unionen. Samtidig er sprogkompetencer væsentlige færdigheder i livet og på jobbet. Programmet bør derfor også fremme sprogindlæring, navnlig gennem sprogkurser på stedet og øget brug af tilgængelige onlineredskaber, idet e-læring tilbyder kan tilbyde yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet. Den støtte til sprogindlæring, der ydes gennem programmet, bør tilgodese brugernes behov med fokus på de sprog, der anvendes i modtagerlandet, samt, i grænseregioner, på nabolandenes sprog. Støtten til sprogindlæring bør også omfatte nationale tegnsprog. Den sproglige onlinesupport under Erasmus+ bør være skræddersyet til de specifikke behov hos deltagere i programmet og være åben for alle. [Ændring 33]

(23a)  Programmet bør gøre brug af sprogteknologier såsom automatiske oversættelsesteknologier med henblik på at lette udvekslingen mellem myndigheder og forbedre den mellemkulturelle dialog. [Ændring 34]

(24)  Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, og anerkende deres grundlæggende rolle i arbejdet med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, og til at kunne udnytte potentialet for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi. Med henblik herpå bør der sikres et effektivt samarbejde mellem alle relevante interessenter på alle niveauer i forbindelse med gennemførelsen af programmet. [Ændring 35]

(25)  I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af "Europauniversiteter", bestående af "bottom-up" netværk af universiteter i hele Unionen inden 2024. Programmet bør støtte disse Europauniversiteter, som bør være ekspertisebaserede og have til formål at gøre højere uddannelsesinstitutioner i Unionen mere attraktive og forbedre samarbejdet mellem forskning, innovation og uddannelse. Begrebet "ekspertise" skal forstås bredt, så det f.eks. også relaterer til evnen til at øge inklusionen. Programstøtten bør sigte mod en bred geografisk dækning med "Europauniversiteter". [Ændring 36]

(26)  Brüggekommunikéet fra 2010 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. Meddelelsen fra 2017 om styrkelse af innovation i Europas regioner anbefaler en sammenkobling mellem erhvervsuddannelse og innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som integreres i lokale og regionale strategier for vækst, innovation, konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne social inklusion. Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for kvaliteten af faglige færdigheder i en situation med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen. [Ændring 37]

(27)  For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte en mere systematisk brug af eksisterende onlineplatforme som såsom eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatformen for videregående uddannelse. Programmet bør også i relevant omfang tilskynde til udvikling af nye onlineplatforme for at styrke og modernisere gennemførelsen af uddannelses-, idræts- og ungdomspolitik på europæisk plan. Sådanne platforme bør være brugervenlige og tilgængelige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102(20). [Ændring 38]

(28)  Programmet bør bidrage til at fremme gennemsigtighed og automatisk gensidig anerkendelse af færdigheder og, kompetencer, kvalifikationer og eksamensbeviser samt overførsel af merit eller enheder af andre beviser for læringsresultater, fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk i medlemsstaterne og på EU-plan, der leverer information og bistand til potentielle deltagere og dermed fremmer tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige sektorer inden for uddannelses- og ungdomsområdet og både i formelle og ikkeformelle sammenhænge. [Ændring 39]

(29)  Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+ og støtte aktiviteter navnlig alumne-netværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fungere som informationsformidlere for programmet.

(29a)  Programmet bør lægge særlig vægt på validering og anerkendelse af uddannelses- og praktikophold i udlandet, herunder på gymnasieniveau. I den henseende bør tildelingen af tilskud knyttes til kvalitetsvurderingsprocedurer og til en beskrivelse af læringsresultaterne samt til fuld anvendelse af Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for kvalitet og effektive lærlingeuddannelser(21) , Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(22) og europæiske værktøjer, der bidrager til anerkendelse af læring i udlandet og sikrer læring af høj kvalitet, såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse (EQAR), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET). [Ændring 40]

(30)  Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre af Unionens politikker, bør folk i forskellige erhvervssektorer, f.eks. den offentlige og private sektor, landbruget og erhvervslivet, tilbydes muligheder for mobilitet og få med henblik på at opnå praktik- eller læringserfaring i udlandet, der sætter og sætte dem i stand til, på alle tidspunkter i deres liv, at udvikle sig fagligt og såvel personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en bedre forståelse af den kulturelle mangfoldighed i Europa, som fagligt, navnlig ved at tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante færdigheder. Programmet bør være et kontaktpunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension og derved forenkle udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og for deltagerne i disse aktiviteter. Opskaleringen af Erasmus Erasmus+-projekter bør fremmes; der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af Erasmus Erasmus+-projekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed, medier og kultur, såvel som det europæiske solidaritetskorps. [Ændring 41]

(31)  Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning vedrørende europæiske integrationsspørgsmål europæisk integration og Unionens fremtidige udfordringer og muligheder og at fremme drøftelserne debatten om disse spørgsmål gennem støtte til Jean Monnet-aktioner inden for videregående uddannelse, men også andre alle dele af uddannelsesområdet. Det er særlig vigtigt at skabe en europæisk følelse af europæisk identitet tilhørsforhold og engagement på tidspunkter, hvor i lyset af udfordringerne for de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af den fælles europæiske identitet, sættes på prøve, og hvor og taget i betragtning, at borgere udviser et lavt engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser og samtidig gøre det bredere læringsmiljø og befolkningen i almindelighed mere engageret i europæisk integration. [Ændring 42]

(32)  For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i henhold til Programmet bør være i overensstemmelse med det centrale mål i Parisaftalen om at styrke den globale reaktion på klimaændringerne. I overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen indarbejdelsen af klimatiltag og bæredygtig udvikling i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig om, at 25% af udgifterne i EU-budgettet går skal bidrage til finansiering opfyldelsen af støtte til klimamål klimamålsætninger i perioden dækket af den flerårige finansiel ramme for 2021-2027, og at et årligt mål på 30 % skal indføres så hurtigt som muligt og senest i 2027. Der vil blive identificeret relevante foranstaltninger under forberedelserne og gennemførelsen af programmet, og de vil blive revurderet som led i den relevante evaluerings- og gennemgangsproces. [Ændring 43]

(32a)  I betragtning af Unionens rolle som global aktør og i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og medlemsstaternes tilsagn på Rio+20-konferencen bør programmet bidrage til mainstreaming af inkluderende, retfærdig og kvalitetspræget uddannelse og livslang læring, herunder i anerkendelse af den afgørende rolle, som uddannelse spiller for bekæmpelsen af fattigdom. Programmet bør også bidrage til dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at støtte bestræbelserne på at udvikle de nødvendige færdigheder til bæredygtig udvikling og uddanne mennesker i bæredygtighed, miljøbeskyttelse og klimaforandringer gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse. [Ændring 44]

(33)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt, punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(23)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Det bør sikres, at der fra 2021 sker en betydelig stigning i programmets årlige budget i forhold til det sidste år i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, efterfulgt af en lineær og gradvis vækst i de årlige bevillinger. En sådan budgetprofil vil bidrage til at sikre bredere adgang fra begyndelsen af den flerårige finansielle rammeperiode 2021-2027 og undgå uforholdsmæssige forhøjelser i de sidste år, der kan være vanskelige at absorbere. [Ændring 45]

(34)  Inden for den grundlæggende finansieringsramme for decentraliserede aktioner på uddannelsesområdet bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor (videregående uddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse) med henblik på at sikre en kritisk masse af betalingsbevillinger for at nå de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer. Den præcise budgetfordeling efter aktion og initiativ bør fastlægges i arbejdsprogrammet. [Ændring 46]

(35)  Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] ("finansforordningen")(24) finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse.

(36)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1]. Principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling som omhandlet i finansforordningen bør respekteres ved gennemførelsen af programmet. [Ændring 47]

(37)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i programmet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at Unionens programmer kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet, bør være i stand til at deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til enkeltpersoner og enheder fra mikrostater i Europa. [Ændring 48]

(38)  I henhold til meddelelsen fra Kommissionen overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Kommissionens meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(25) ("meddelelsen om strategisk partnerskab") skal bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig nabolandende, bør tilskyndes. Disse foranstaltninger vil blive overvåget og evalueret løbende. [Ændring 49]

(38a)  Kommissionen anerkendte i meddelelsen om strategisk partnerskab, at øget mobilitet blandt lærende og undervisere inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig under Erasmus+-programmet, ville være til stor gavn for regionerne i den yderste periferi, og forpligtede sig til yderligere at tilpasse den finansielle støtte til de deltagere, der rejser til og fra regionerne i den yderste periferi, ved at bibeholde specifikke tilskudsregler for disse regioner under Erasmus+, til at udforske mulighederne for at udvide det regionale Erasmus+-samarbejde med henblik på at stimulere mobiliteten mellem regionerne i den yderste periferi og de tilgrænsende tredjelande yderligere samt til at anvende den Europæiske Socialfond+ som et supplement til Erasmus+. [Ændring 50]

(39)  I henhold til [henvisning, der skal ajourføres i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLTs artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(26)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne ved disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt.

(40)  Programmet bør opretholde kontinuiteten i sine mål og prioriteter. Ikke desto mindre er det, eftersom programmet skal gennemføres over en periode på syv år, nødvendigt at sørge for en vis grad af fleksibilitet, så det kan tilpasses skiftende forhold og politiske prioriteringer inden for uddannelse, ungdom og idræt. Denne forordning indeholder derfor ikke en detaljeret definition af, hvordan specifikke initiativer skal udformes, ligesom den ikke foregriber alle politiske eller budgetmæssige prioriteringer for de næste syv år. I stedet bør de sekundære politiske valg og prioriteter, herunder detaljer om specifikke nye initiativer, fastlægges ved hjælp af arbejdsprogrammer i overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Udformningen af de nye initiativer bør baseres på erfaringerne fra tidligere og igangværende pilotinitiativer på dette område og tage behørigt hensyn til den europæiske merværdi, både hvad angår initiativets indhold og dets struktur. Arbejdsprogrammet bør desuden fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de programmets generelle og specifikke målsætninger mål for programmet, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter en delegeret retsakt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde foretager passende høringer, herunder på ekspertniveau og i samråd med nationale agenturer og interessenter, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter samtidig med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 51]

(40a)  Kommissionen bør i samarbejde med de nationale agenturer overvåge og rapportere om gennemførelsen af programmet, både i dets løbetid og efter dets udløb. Den endelige evaluering af programmet bør foretages i så god tid, at den kan indgå i midtvejsrevisionen af det efterfølgende program i relevant omfang. Navnlig bør Kommissionen gennemføre en midtvejsrevision af programmet, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. [Ændring 52]

(41)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning(27) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne støttemodtagerne. Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets konkrete virkninger. [Ændring 53]

(42)  Passende former for opsøgende virksomhed, oplysning og formidling af de muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, hvis hvor det er hensigtsmæssigt relevant, med støtte fra andre vigtige relevante interessenter. [Ændring 54]

(43)  For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til institutionel formidling om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede målsætning. [Ændring 55]

(44)  For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til Kommissionen og til de nationale agenturer, således at der over tid kan sikres en ensartet og enkel anvendelse af programmets regler i hele Unionen. Med henblik herpå og for at sikre en effektiv programgennemførelse bør Kommissionen og de nationale agenturer arbejde sammen og i samråd med interessenterne for at udvikle konsekvente og enkle procedurer af høj kvalitet og lette udvekslingen af god praksis, der kan forbedre kvaliteten af projekter under programmet. For at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer, hvis det er praktisk muligt, være det samme organ som det, der er udpeget med henblik på forvaltningen af det foregående program. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget, f.eks. i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det pågældende nationale agenturs side. [Ændring 56]

(44a)  For at tilskynde projektarrangører uden erfaring med EU-støtteprogrammer til at søge om tilskud bør Kommissionen og de nationale agenturer yde rådgivning og støtte og sikre, at ansøgningsprocedurerne er så klare og enkle som muligt. Programvejledningen bør forbedres yderligere i retning af større brugervenlighed og klarhed, og ansøgningsskemaerne bør være enkle og gøres tilgængelige i god tid. Med henblik på yderligere at modernisere og harmonisere ansøgningsproceduren bør der udvikles et fælles, flersproget one-stop-shop-værktøj for programmets støttemodtagere og dem, der er involveret i forvaltningen af programmet. [Ændring 57]

(44b)  Som hovedregel bør tilskuds- og projektansøgninger indgives til og behandles af det nationale agentur i det land, hvor ansøgeren er etableret. Som en undtagelse bør tilskuds- og projektansøgninger i forbindelse med aktiviteter arrangeret af EU-dækkende netværk og europæiske og internationale organisationer dog indgives til og behandles direkte af Kommissionen. [Ændring 58]

(45)  For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i det foregående program.

(46)  Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program adgangen til programmet eller for dets funktionsdygtighed. Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801(28) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold. [Ændring 59]

(47)  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse.

(48)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(29). [Ændring 60]

(49)  For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør den forenklede finansiering så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for at forenkle programmets administration bør faste betalinger på grundlag af det relevante projekt anvendes i forbindelse med mobilitetsaktiviteter på tværs af alle sektorer. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn revideres jævnligt og tilpasses til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet og -regionen. Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse forenklede tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre unge med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner. [Ændring 61]

(50)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(30), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(31) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(32). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter i Unionen, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(33). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Anklagemyndighed og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(51)  Det er nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres under programmet, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og udvikling med fokus på unge landbrugere, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og international udvikling.

(52)  Selv om de retlige rammer allerede gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode mellem Erasmus+ og andre EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de projekternes systemiske virkninger for politikken. Der bør sikres effektiv kommunikation og effektivt samarbejde i medlemsstaterne mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter for at maksimere deres virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter, navnlig ved at sikre, at en ansøgning af høj kvalitet, der ikke kan finansieres under programmet på grund af utilstrækkelige midler, i stedet kan komme i betragtning til finansiering under de europæiske struktur- og investeringsfonde gennem en forenklet procedure. For at forenkle proceduren for sådanne tiltag bør det være muligt at tildele dem et kvalitetsmærke ("Seal of Excellence") i anerkendelse af deres høje kvalitet. En sådan komplementaritet på tværs af programmerne bør gøre det muligt at øge den samlede projektsuccesrate. [Ændring 62]

(52a)  Med henblik på at maksimere effektiviteten af EU-finansiering og -politikstøtte er det vigtigt, at der skabes synergi og komplementaritet på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde. En sådan synergi og komplementaritet bør ikke føre til, at midler, der er afsat til Erasmus+- programmet, forvaltes uden for programmets struktur, eller at midlerne anvendes til at opfylde andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Enhver synergi og komplementaritet bør resultere i forenklede ansøgningsprocedurer på gennemførelsesniveau. [Ændring 63]

(53)  Med henblik på at kontrollere eller supplere programmets performanceindikatorer bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)  Der bør sikres en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet under det foregående program inden den 31. december 2020, fortsat kan forvaltes.

(55)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikke-forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Programmet bør derfor aktivt støtte initiativer, der tager sigte på at øge bevidstheden om og fremme en positiv opfattelse af enhver af de grupper, der kan være udsat for forskelsbehandling, og fremme ligestilling mellem kønnene. Det bør også støtte bestræbelserne på at tackle den uddannelsesmæssige kløft og de særlige vanskeligheder, som romaer står over for, ved at lette deres fulde og aktive deltagelse i programmet. Respekten for de rettigheder og principper, der navnlig er anerkendt i chartret om grundlæggende rettigheder, bør integreres i hele programmets planlægnings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsproces. [Ændring 64]

(56)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(57)  Da målsætningen for denne forordning i betragtning af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografisk anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration, og initiativets styrkede internationale dimension, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå denne målsætning.

(58)  Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(59)  For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Erasmus Erasmus+, programmet for Unionens indsats på området uddannelse, ungdom og idræt ("programmet").

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel ikkeformel og uformel læring), i alle faser af liver, herunder førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget forbedring eller ajourføring af viden, øgede færdigheder færdigheder, kompetencer og øgede holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester [Ændring 65]

2)  "læringsmobilitet": en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, praktik, ikke-formel herunder omskoling eller opkvalificering, ikkeformel eller uformel læring. Dette kan tage form af praktikophold, lærepladser, ungdomsudveksling, undervisning eller deltagelse i en faglig udviklingsaktivitet. Det kan ledsages af foranstaltninger som f.eks. sprogstøtte, inklusive nationale tegnsprog, og sprogkurser og/eller suppleres af tilgængelig onlinelæring og virtuelt samarbejde. I visse særlige tilfælde kan dette tage form af læring gennem brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler [Ændring 66]

2a)  "virtuel læring": tilegnelse af færdigheder og viden gennem brug af tilgængelige informations- og kommunikationsværktøjer [Ændring 67]

2b)  "blandet læring": tilegnelse af færdigheder og viden gennem en kombination af virtuelle undervisnings- og uddannelsesværktøjer og traditionelle uddannelsesmetoder [Ændring 68]

3)  "ikke-formel læring": frivillig læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem målrettede aktiviteter (i form af målsætninger, metoder og tid afsat til læring), som involverer en vis form for støtte til læring

4)  "uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår målsætninger, tid eller støtte til læring. Den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

5)  "unge": personer i alderen 13-30 år

6)  "breddeidræt": organiseret idræt, der udøves dyrkes regelmæssigt af amatøridrætsudøvere på lokalt niveau, og idræt for alle i alle aldre med et sundhedsmæssigt, uddannelsesmæssigt eller socialt formål [Ændring 69]

7)  "studerende på videregående uddannelse": en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor-, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende. Det omfatter også nyuddannede, eller som er dimitteret fra en sådan institution inden for de seneste 24 måneder [Ændring 70]

8)  "personale": personer, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel på alle niveauer, praktik eller ikkeformel læring og kan omfatte professorer, lærere, erhvervslærere, forskere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsledere, administrativt personale og andre fagfolk, der er involveret i at fremme læring [Ændring 71]

8a)  "idrætspersonale": personer, der beskæftiger sig med ledelse, instruktion eller træning af et idrætshold eller flere individuelle idrætsudøvere, på enten lønnet eller frivilligt grundlag [Ændring 72]

9)  "lærende på erhvervsuddannelse": en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau. Det omfatter deltagelse af personer, som, eller som har afsluttet en sådan uddannelse inden for nylig har afsluttet sådanne programmer de seneste 24 måneder [Ændring 73]

10)  "elev": en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til sekundæruddannelse på andet trin småbørnspædagogik til ungdomsuddannelser, eller som undervises uden for et institutionelt regi, og som de nationale kompetente myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive territorier "voksenuddannelse": [Ændring 74]

11)  "voksenuddannelse": alle former for ikke-erhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel

12)  "tredjeland, der ikke er associeret til programmet": et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan deltage i programmet i særlige tilfælde, når det skønnes at være i Unionens interesse [Ændring 75]

13)  "tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat

14)  "partnerskab": en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner og/eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter

15)  "fælles mastergrad master- eller ph.d.-grad": en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende [Ændring 76]

16)  "international": enhver foranstaltning, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret til programmet

17)  "virtuelt samarbejde": enhver form for samarbejde med brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler

18)  "videregående uddannelsesinstitution": enhver type videregående uddannelsesinstitution enhed, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution sammenlignelig enhed, som af de nationale myndigheder betragtes som berettigede til at deltage i programmet, på deres respektive territorier [Ændring 77]

19)  "tværnational": enhver foranstaltning, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet

20)  "aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse": en aktivitet uden for skoleregi, der gennemføres af uformelle grupper af unge og/eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikke-formel ikkeformel eller uformel læringstilgang og ved støtte til tilgængelighed og inklusion [Ændring 78]

21)  "ungdomsarbejder": en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel ikkeformel eller uformel læring, og som støtter unge mennesker i deres personlige udvikling, herunder deres socialpædagogiske og faglige udvikling samt deres kompetenceudvikling [Ændring 79]

22)  "EU's ungdomsdialog": dialogen med mellem politiske og andre beslutningstagere, eksperter, forskere eller interessenter fra civilsamfundet, alt efter hvad der er passende, og unge og ungdomsorganisationer, der; den tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne for, gennemførelsen af og opfølgningen på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet inden for alle områder, der har relevans for unge [Ændring 80]

23)  "tredjeland, der er associeret til programmet": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne [Ændring 81]

24)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)]

25)  "personer med færre muligheder": personer , der står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder under programmet af økonomiske, sociale er ugunstigt stillet i deres adgang til programmet på grund af forskellige hindringer hidrørende fra f.eks. handicap, helbredsproblemer, uddannelsesmæssige vanskeligheder, indvandrerbaggrund, kulturelle geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af en migrantbaggrund forskelle, økonomisk, social og geografisk situation, herunder personer fra marginaliserede samfund, eller som risikerer at blive udsat for forskelsbehandling af årsager såsom handicap og uddannelsesmæssige vanskeligheder en af de grunde, der er nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [Ændring 82]

26)  "national myndighed": den myndighed, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet

27)  "nationalt agentur": et eller flere organer i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan. Der kan være mere end ét nationalt organ i en given medlemsstat eller tredjeland, der er associeret til programmet

27a)  "Seal of Excellence": et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, som indsendes til programmet og vurderes at være berettiget til støtte, men ikke får det på grund af budgetbegrænsninger; det tildeles i anerkendelse af projektets værdi og som hjælp til indsatsen for at finde alternativ finansiering. [Ændring 83]

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.  Programmet overordnede målsætning er at støtte borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet inden for uddannelse, ungdomsaktiviteter og idræt via livslang læring i og uden for Europa, og dermed bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og kvalitetsbeskæftigelse, social samhørighed og inklusion, til fremme af aktivt medborgerskab og til styrkelsen af den europæiske identitet. Programmet vil således blive et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde, i fremme af innovation på uddannelsesområdet, fremme af fælles standarder, støtte til gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde inden for uddannelse med de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme af samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle udvikling af den europæiske dimension i idræt. [Ændring 84]

2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)  at fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, retfærdighed, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet [Ændring 85]

b)  at fremme ikke-formel ikkeformel og uformel læringsmobilitet, mellemkulturel læring, kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kvalitet, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet [Ændring 86]

c)  at inden for breddeidræt at fremme læringsmobilitet for idrætsledere idrætspersonale og personale unge mennesker, der regelmæssigt dyrker en idrætsgren i idrætsorganisationer foreningsregi, samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet. [Ændring 87]

ca)  at fremme livslang læring gennem en tværsektoriel tilgang på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle rammer og ved at støtte fleksible læringsforløb. [Ændring 88]

2a.  Programmet skal omfatte en styrket international dimension med sigte på at støtte målene for Unionens eksterne aktion og udviklingsmål gennem et samarbejde mellem Unionen og tredjelande. [Ændring 89]

3.  Programmets målsætninger forfølges gennem følgende tre nøgleaktioner:

a)  læringsmobilitet ("nøgleaktion 1")

b)  samarbejde mellem organisationer og institutioner ("nøgleaktion 2"), og

c)  støtte til politikudvikling og samarbejde ("nøgleaktion 3").

Målsætningerne forfølges desuden gennem Jean Monnet-aktioner som fastsat i artikel 7.

Alle programaktioner skal indeholde et stærkt læringselement, der bidrager til opfyldelsen af programmets mål som fastsat i denne artikel. De aktioner, der støttes under hver enkelt nøgleaktion, er nærmere beskrevet i kapitel II (uddannelse), kapitel III (ungdom) og kapitel IV (idræt). De operationelle mål og de tilhørende politiske prioriteter for hver foranstaltning specificeres nærmere i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19. [Ændring 90]

Artikel 3a

Europæisk merværdi

1.  Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 nævnte målsætninger.

2.  Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter skal sikres f.eks. gennem deres:

a)  tværnationale karakter, navnlig med hensyn til mobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning

b)  komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)  bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer

d)  bidrag til udviklingen af EU-dækkende kvalitetssikringsstandarder, herunder chartre

e)  bidrag til udviklingen af fælles EU-dækkende standarder inden for uddannelsesprogrammer

f)  fremme af den mellemkulturelle og tværreligiøse dialog i hele Unionen

g)  fremme af flersprogethed i hele Unionen eller

h)  fremme af en følelse af europæisk tilhørsforhold og styrkelse af et fælles europæisk medborgerskab. [Ændring 91]

KAPITEL II

UDDANNELSE

Artikel 4

Nøgleaktion 1

Læringsmobilitet

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:

a)  mobilitet for studerende og undervisere på videregående uddannelser

b)  mobilitet for lærende og undervisere på erhvervsuddannelser

c)  mobilitet for elever og lærere personale i skoler/gymnasier, herunder førskolelærere og småbørnspædagoger [Ændring 92]

d)  mobilitet for undervisere personale og lærende på voksenuddannelser [Ændring 93]

e)  muligheder for sprogindlæring, herunder dem, der støtter mobilitetsaktiviteter.

Programmet støtter foranstaltninger for virtuel læring og blandet læring, der ledsager de mobilitetsaktiviteter, der er fastsat i stk. 1. Det støtter også sådanne foranstaltninger for personer, som ikke er i stand til at deltage i sådanne mobilitetsaktiviteter.

Kommissionen sikrer, hvor det er relevant, at de værktøjer til virtuel og blandet læring, der udvikles under programmet, gøres tilgængelige for den brede offentlighed. [Ændring 94]

Der kan ydes støtte til forberedelse af de mobilitetsaktiviteter, der er fastsat i denne artikel, herunder om nødvendigt til forberedende besøg. [Ændring 95]

Artikel 5

Nøgleaktion 2

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)  partnerskaber strategiske partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber, for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet [Ændring 96]

b)  ekspertisepartnerskaber, navnlig Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre og fælles mastergrader master- eller ph.d.-grader inden for Erasmus Mundus; Europauniversiteter og erhvervsekspertisecentre skal omfatte mindst én enhed, der har hjemsted i en medlemsstat [Ændring 97]

c)  innovationspartnerskaber, såsom voksenuddannelsesalliancer, med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet [Ændring 98]

d)  onlineplatforme tilgængelige og brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til fremme af virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, værktøjer til fremme af brugen af metoder inden for universelt design for læring samt værktøjer til fremme af mobilitet som såsom det europæiske studiekort, der er omhandlet i artikel 25, stk. 7c [Ændring 99]

da)  målrettet kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse i tredjelande, der ikke er associeret med programmet. [Ændring 100]

Artikel 6

Nøgleaktion 3

Støtte til politikudvikling og samarbejde

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)  udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, herunder støtte til Eurydice-netværket eller aktiviteter i andre relevante organisationer

b)  støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og, anerkendelse og ajourføring af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer(34) [Ændring 101]

c)  politisk dialog og samarbejde med samt støtte til relevante vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på uddannelsesområdet [Ændring 102]

d)  foranstaltninger målrettede foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 103]

e)  samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)  formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

Artikel 7

Jean Monnet-aktioner

Programmet støtter undervisning, læring, forskning og debatter vedrørende den europæiske integration og vedrørende Unionens fremtidige udfordringer og muligheder gennem følgende aktioner: [Ændring 104]

a)  Jean Monnet-aktionen vedrørende videregående uddannelse [Ændring 105]

b)  Jean Monnet-aktionen vedrørende andre alle uddannelsesområder [Ændring 106]

c)  støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin) Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht Det Europæiske Retsakademi, Trier Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense, og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice.

KAPITEL III

UNGDOM

Artikel 8

Nøgleaktion 1

Læringsmobilitet

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:

a)  unges mobilitet

b)  aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

c)  DiscoverEU-aktiviteter

d)  mobilitet for ungdomsarbejdere.

Artikel 9

Nøgleaktion 2

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)  partnerskaber strategiske partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet [Ændring 107]

b)  innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

c)  onlineplatforme tilgængelige og brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer for virtuelt samarbejde. [Ændring 108]

Artikel 10

Nøgleaktion 3

Støtte til politikudvikling og samarbejde

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)  udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet, med støtte fra Youth Wiki-netværket i relevant omfang [Ændring 109]

b)  EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass

c)  politisk dialog og samarbejde med relevante vigtige, samt støtte til, relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's Unionens ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum [Ændring 110]

d)  foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 111]

e)  samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)  formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

KAPITEL IV

IDRÆT

Artikel 11

Nøgleaktion 1

Læringsmobilitet

På idrætsområdet støtter programmet aktioner vedrørende, under nøgleaktion 1, mobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer under nøgleaktion 1 unge idrætsudøvere samt personale inden for breddeidræt. [Ændring 112]

Artikel 12

Nøgleaktion 2

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)  partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)  almennyttige idrætsarrangementer breddeidrætsarrangementer, inklusive små arrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle den europæiske dimension på idrætsområdet. [Ændring 113]

Artikel 13

Nøgleaktion 3

Støtte til politikudvikling og samarbejde

På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)  udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet

b)  politisk dialog og samarbejde med vigtige relevante interessenter, europæiske ngo'er herunder europæiske og internationale organisationer på idrætsområdet [Ændring 114]

ba)  foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 115]

bb)  samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker [Ændring 116]

c)  formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet, herunder priser og udmærkelser inden for idræt.

KAPITEL IVA

INKLUSION [Ændring 117]

Artikel 13a

Inklusionsstrategi

1.  Kommissionen udarbejder senest den 31. marts 2021 en ramme for inklusionsforanstaltninger samt retningslinjer for deres gennemførelse. På grundlag af denne ramme og med særlig fokus på de specifikke udfordringer vedrørende adgangen til programmet i national sammenhæng udarbejder de nationale agenturer en flerårig national inklusionsstrategi. Denne strategi offentliggøres senest den 30. juni 2021, og dens gennemførelse skal overvåges regelmæssigt.

2.  Den i stk. 1 omhandlede ramme og strategi tager særligt hensyn til følgende elementer:

a)  samarbejde med arbejdsmarkedsparter, nationale og lokale myndigheder samt civilsamfundet

b)  støtte til græsorganisationer i lokalsamfundene, der arbejder direkte med målgrupperne

c)  opsøgende arbejde overfor og kommunikation med målgrupperne, herunder gennem formidling af brugervenlig information

d)  forenkling af ansøgningsprocedurer

e)  levering af specifikke rådgivnings-, uddannelses- og støttetjenester til målgrupperne både forud for deres ansøgning og for at forberede dem på deres faktiske deltagelse i programmet

f)  bedste praksis med hensyn til tilgængelighed og støttetjenester for personer med handicap

g)  indsamling af relevante kvalitative og kvantitative data med henblik på at evaluere strategiens effektivitet

h)  anvendelse af finansielle støtteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 13b. [Ændring 118]

Artikel 13b

Finansielle støtteforanstaltninger for inklusion

1.  Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder for at sikre, at der træffes passende finansielle støtteforanstaltninger, herunder i givet fald forfinansiering, til gavn for personer med færre muligheder, for hvem deltagelse i programmet hindres af økonomiske årsager, enten fordi de selv er økonomisk dårligt stillet, eller fordi de ekstra omkostninger, der vil være forbundet med deltagelse i programmet på grund af deres særlige situation, udgør en betydelig hindring. Vurderingen af de økonomiske årsager og støttens størrelse baseres på objektive kriterier.

2.  De finansielle støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, kan omfatte:

a)  eventuelle støttemuligheder fra andre EU-instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond+

b)  eventuelle støttemuligheder fra nationale ordninger

c)  tilskudsjusteringer eller supplerende finansiering til mobilitetsforanstaltninger, der er tilgængelige under programmet.

3.  For at overholde denne artikels stk. 2, litra c), skal Kommissionen om nødvendigt tilpasse eller bemyndige de nationale agenturer til at tilpasse tilskuddene til støtte for mobilitetsaktioner under programmet. Kommissionen opretter endvidere ved overholdelse af bestemmelserne fastsat i artikel 14 et særligt budget til finansiering af supplerende finansielle støtteforanstaltninger under programmet.

4.  Omkostningerne til foranstaltninger, der letter eller støtter inklusion, må under ingen omstændigheder benyttes som begrundelse for at afslå en ansøgning under programmet. [Ændring 119]

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 14

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 30 000 000 000 41 097 000 000 EUR i faste 2018-priser (46 758 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 120]

De årlige bevillinger skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme. [Ændring 121]

2.  Programmet gennemføres i henhold til følgende vejledende fordeling:

a)  24 940 000 000 EUR 83 % af beløbet omhandlet i stk. 1 til aktioner inden for uddannelse, hvoraf [Ændring 122]

1)  mindst 8 640 000 000 EUR 34,66 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med videregående uddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra a), og i artikel 5, litra a) [Ændring 123]

2)  mindst 5 230 000 000 EUR 23 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med erhvervsuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra b), og i artikel 5, litra a) [Ændring 124]

3)  mindst 3 790 000 000 EUR 15,63 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med skoleuddannelse, herunder førskoleundervisning og småbørnspædagogik, som omhandlet i artikel 4, litra c), og i artikel 5, litra a) [Ændring 125]

4)  mindst 1 190 000 000 EUR 6 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med voksenuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra d), og i artikel 5, litra a) [Ændring 126]

5)  450 000 000 EUR 1,8 % skal afsættes til Jean Monnet-aktioner, som omhandlet i artikel 7 [Ændring 127]

5a)  13,91 % af det i dette stykkes litra a) omhandlede beløb skal afsættes til tiltag, der primært forvaltes direkte, herunder de tiltag, der er omhandlet i artikel 4, litra e), artikel 5, litra b)-d), og artikel 6, litra a)-f) [Ændring 128]

5b)  de resterende 5 % kan anvendes til at finansiere foranstaltninger inden for kapitel II [Ændring 129]

b)  3 100 000 000 EUR 10,33 % af det i stk. 1 omhandlede beløb til aktioner på ungdomsområdet, som omhandlet i artikel 8-10 [Ændring 130]

c)  550 000 000 EUR 2 % af det i stk. 1 omhandlede beløb til aktioner på idrætsområdet, som omhandlet i artikel 11-13 og [Ændring 131]

d)  mindst 960 000 000 EUR 3,2 % af beløbet i artikel 1 som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger.

De resterende 1,5 %, der ikke afsættes ved den vejledende fordeling fastsat i første afsnit, kan anvendes til programstøtte. [Ændring 133]

3.  Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme programmets internationale dimension tildeles supplerende støtte som fastsat i skal forordning …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde](35) og i forordning .../...[IPA III](36) finansielt bidrage til aktioner, der gennemføres fastlægges og forvaltes gennemføres i overensstemmelse med henhold til denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse Nærværende forordning finder anvendelse på brugen af disse midler, samtidig med at overensstemmelsen med de forordninger, som opretter disse instrumenter der regulerer henholdsvis instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og IPA III, sikres. [Ændring 134]

4.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder samt rådgivning og undervisning vedrørende tilgængelighed. [Ændring 135]

5.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

6.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels [litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

6a.  Prioriteringerne for fordelingen af budgetmidler på aktioner i henhold til stk. 2 fastsættes i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19. [Ændring 136]

Artikel 15

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.  Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.

3.  Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

KAPITEL VI

DELTAGELSE I PROGRAMMET

Artikel 16

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

–  ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

–  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.  De i stk. 1 nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

Artikel 17

Tredjelande, der ikke er associeret til programmet

For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-6, artikel 7, litra a) og b), artikel 8-10, 12 og 13, kan programmet være åbent for deltagelse af følgende tredjelande: retlige enheder fra ethvert tredjeland, når en sådan deltagelse er behørigt begrundet og i Unionens interesse.

a)  tredjelande, der er omhandlet i artikel 16, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 2 i nævnte artikel

b)  ethvert andet tredjeland. [Ændring 137]

Artikel 18

Regler for direkte og indirekte forvaltning

1.  Offentlige og private juridiske enheder, der er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt, kan deltage i programmet.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer under programmets gennemførelse, bl.a. ved udvælgelsen af deltagere og tildeling af stipendier, at der ydes en indsats for at fremme social inklusion og deltagelsen af personer, der har særlige behov eller færre muligheder. [Ændring 138]

3.  Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan det i finansforordningens artikel [145, stk. 3), tredje led], omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.

4.  Offentlige organer såvel som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

4a.  Størrelsen af den finansielle støtte, det være sig tilskud, engangsbeløb, standardbeløb eller enhedsomkostningsbaserede tilskud, tages regelmæssigt op til revision og tilpasses værtslandets eller -regionens leve- og opholdsomkostninger på grundlag af tal fra Eurostat. Tilpasningen af leve- og opholdsomkostninger skal tage behørigt hensyn til rejseomkostninger til og fra værtslandet eller -regionen. [Ændring 139]

5.  For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan Kommissionen justere eller tillade de nationale agenturer, jf. artikel 23, at justere tilskuddene til programmets mobilitetsaktioner på grundlag af objektive kriterier. [Ændring 140]

6.  Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer i overensstemmelse med principperne i finansforordningen.

KAPITEL VII

RAPPORTERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 19

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres De sekundære politikker og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer for specifikke initiativer, der er anført i artikel 4-13, fastlægges ved hjælp af de et arbejdsprogram som omhandlet i finansforordningens artikel [108] omhandlede arbejdsprogrammer 110. Arbejdsprogrammet indeholder også bestemmelser om, hvordan programmet skal gennemføres. Arbejdsprogrammerne skal endvidere indeholde en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret til programmet, til aktioner, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at supplere nærværende forordning gennem vedtagelse af arbejdsprogrammet. [Ændring 141]

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilaget for at revidere og supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 21

Evaluering Evalueringer, midtvejsrevision og revision [Ændring 142]

1.  Evalueringer Enhver evaluering skal gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 143]

2.  Midtvejsevalueringen Midtvejsrevisionen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse, men under alle omstændigheder senest den 31. december 2024. Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program, som skal indgå i midtvejsrevisionen. Midtvejsrevisionen skal ud over at bedømme programmets samlede effektivitet og resultater navnlig omfatte en vurdering af gennemførelsen af de inklusionsforanstaltninger, der er fastsat i kapitel IVa, indsatsen for at forenkle programmet for støttemodtagerne og gennemførelsen af de nye initiativer, der er omhandlet i artikel 5, litra b), og artikel 8, litra c). Det skal i den forbindelse undersøges, hvordan programmets deltagere fordeler sig, navnlig med hensyn til personer med færre muligheder. [Ændring 144]

3.  Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 24 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder. EU-Udenrigstjenesten fremlægger en tilsvarende rapport om programmets gennemførelse og virkning i de deltagende udviklingslande. [Ændring 145]

3a.  Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen passende lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. Kommissionen giver møde for det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og det kompetente organ i Rådet for at redegøre for midtvejsrevisionen, herunder for sin afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at ændre denne forordning. [Ændring 146]

4.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden og senest fire tre år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 147]

5.  Kommissionen meddeler fremsender alle evalueringer samt midtvejsrevisionen ledsaget af sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil. [Ændring 148]

KAPITEL VIII

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE

Artikel 22

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  De nationale agenturer, jf. artikel 24, udvikler i samarbejde med Kommissionen og på grundlag af en EU-dækkende ramme en sammenhængende tilgang med henblik på effektivt opsøgende arbejde og offentliggørelse og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, og bistår generelt Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater og. De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land med henblik på at fremme samarbejdet med de forskellige interessenter samt på at støtte en tværsektoriel tilgang til gennemførelsen af programmet. Når Kommissionen og de nationale agenturer udfører kommunikationsaktiviteter og opsøgende arbejde i forbindelse med formidling af oplysninger, skal de i overensstemmelse med kapitel IVa være særligt opmærksomme på personer med færre muligheder med henblik på at øge deres deltagelse i programmet. [Ændring 149]

1a.  Alle væsentlige programdokumenter for støttemodtagere, herunder ansøgningsskemaer, instrukser og væsentlige oplysninger, skal være tilgængelige på mindst alle Unionens officielle sprog. [Ændring 150]

2.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.  De offentlige og private organer inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet "Erasmus" "Erasmus+" i forbindelse med kommunikation og offentliggørelse af information om programmet.

4.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3. på en tilgængelig måde. [Ændring 151]

4a.  De nationale agenturer udbreder også kendskabet til programmet hos karrierevejledningstjenester i uddannelsesinstitutioner og hos arbejdsformidlinger. [Ændring 152]

KAPITEL IX

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 23

National myndighed

1.  Senest den [...] underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvis den nationale myndighed udskiftes i programmets løbetid, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom efter den samme procedure.

2.  Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger til at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning at undgå beskatning af tilskud, at sikre muligheden for at overføre rettigheder mellem Unionens socialsystemer og løse problemer, der besværliggør opnåelsen af visum og opholdstilladelse. [Ændring 153]

3.  Senest den [...] udpeger den nationale myndighed et eller flere nationale agenturer. Når der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem agenturerne, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram.

Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel [58, stk. 1], litra c), nr. v) og vi), og artikel [60, stk. 1, 2 og 3,] samt Unionens krav til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

4.  Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 26.

5.  Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 26. I tilfælde af, at det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for det foregående program, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.

6.  I tilfælde af, at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.

7.  Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.

8.  Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

9.  På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs performance og overholdelse af bestemmelserne giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet. Disse oplysninger skal så vidt muligt offentliggøres [Ændring 154]

10.  Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.

11.  I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig performance fra det nationale agenturs side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur.

12.  I de tilfælde, der henvises til i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

13.  I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer uhindret overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

14.  Anmoder Kommissionen derom, udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres respektive territorier.

Artikel 24

Nationalt agentur

1.  Det nationale agentur skal:

a)  have status som juridisk person eller være en del af en enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning; et ministerium kan ikke udpeges som nationalt agentur

b)  råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

ba)  have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer [Ændring 155]

c)  have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)  stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)  udpeges for hele programmets varighed.

2.  Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de aktioner, der beskrives i arbejdsprogrammet, jf. artikel [19], i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].

3.  Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5] i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

4.  Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

5.  Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

6.  Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

7.  Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende det forudgående program, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

7a.  De nationale agenturer sikrer i samarbejde med Kommissionen, at de procedurer, der indføres for at gennemføre forordningen, er konsekvente og enkle, og at oplysningerne er af høj kvalitet, herunder gennem udvikling af fælles standarder for projektansøgninger og -evaluering. De nationale agenturer hører regelmæssigt programmets støttemodtagere for at sikre, at dette krav overholdes. [Ændring 156]

Artikel 25

Europa-Kommissionen

1.  På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 23, stk. 3, gennemgår Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

2.  Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 23, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.

3.  Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)  midler til tilskud i den berørte medlemsstat til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)  et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs forvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur

c)  eventuelt supplerende midler til foranstaltninger under artikel 6, litra d), og artikel 10, litra d) og artikel 13, litra ba). [Ændring 157]

3a.  Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af aktioner, som den forvalter direkte. Den skal derfor forvalte alle faser af tilskuds- og projektansøgningerne for de programaktioner, der er opført i kapitel II, III og IV, når de indgives af EU-dækkende netværk samt europæiske og internationale organisationer. [Ændring 158]

4.  Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

5.  Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiler Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.  I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 4].

7.  Der afholdes regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en sammenhængende konsekvent gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande som omhandlet i artikel 17 samt sikre udveksling af bedste praksis. Eksterne eksperter, herunder repræsentanter for civilsamfund, arbejdsmarkedsparter og tredjelande, der er associeret med programmet, indbydes til at deltage i sådanne møder. Europa-Parlamentet indbydes som observatør til sådanne møder. [Ændring 159]

7a.  For at forenkle og harmonisere ansøgningsproceduren stiller Kommissionen senest den 30. juni 2024 et fælles, flersproget one-stop-shop-værktøj til rådighed for programmet. Dette værktøj skal være tilgængeligt både online og på mobile enheder for enhver, der enten er omfattet af programmet eller deltager i forvaltningen af det. Værktøjet skal også give oplysninger om mulige partnere for potentielle støttemodtagere. [Ændring 160]

7b.  Kommissionen sikrer, at projektresultaterne gøres offentligt tilgængelige og formidles bredt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt nationale agenturer, interessenter og programmets støttemodtagere. [Ændring 161]

7c.  Senest den 31. december 2021 udarbejder Kommissionen et europæisk studiekort for alle studerende, der deltager i programmet. Kommissionen stiller senest den 31. december 2025 det europæiske studiekort til rådighed for alle studerende i Unionen. [Ændring 162]

Artikel 26

Uafhængigt revisionsorgan

1.  Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5,]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [123].

2.  Det uafhængige revisionsorgan:

a)  skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)  skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)  må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.  Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

KAPITEL X

KONTROLSYSTEM

Artikel 27

Principper for kontrolsystemet

1.  Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller under hensyntagen til de interne systemer for kontrol af nationale offentlige finanser. [Ændring 163]

3.  Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.  Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL XI

KOMPLEMENTARITET

Artikel 29

Overensstemmelse med andre EU-politikker, - programmer og -fonde

1.  Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

2.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Det kumulerede støttebeløb må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen. [Ændring 164]

3.  Hvis det program og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) XX [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

4.  ForanstaltningerTiltag, der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, der er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet og opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan udvælges til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) følgende kumulative, sammenlignelige betingelser:

—   de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

—   de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

—   de kan ikke finansieres som led i den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger,

kan tildeles et "Seal of Excellence" i anerkendelse af deres høje kvalitet med henblik på at gøre det lettere for dem at ansøge om støtte fra andre kilder eller blive udvalgt til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) uden en ny ansøgningsproces. I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse. Disse foranstaltninger gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. XX [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner. [Ændring 165]

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19 og 20, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 166]

3.  Den i artikel 19 og 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 167]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvis det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 168]

Artikel 32

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1288/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af foranstaltninger, der er indledt i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.

3.  Som undtagelse fra finansforordningens artikel [130, stk. 2,] og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktiviteter og afholdt i de første seks måneder af 2021, som tilskudsberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

4.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 14, stk. 5, til forvaltning af foranstaltninger og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den [31. december 2027].

5.  Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet Erasmus+ (2014-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.

Artikel 34

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Indikatorer

1)  Læringsmobilitet af høj kvalitet for personer fra forskellige baggrunde

2)  Europæisering og internationalisering af organisationer og institutioner

Hvad skal måles?

3)  Antal personer, der deltager i mobilitetsaktiviteter under programmet

4)  Antal personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

5)  Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

6)  Antal institutioner og organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

7)  Antal førstegangsdeltagende institutioner, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

8)  Andelen af institutioner og organisationer, der støttes af programmet, og som har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i programmet [Ændring 169]

BILAG IA

Alle kvantitative indikatorer opdeles mindst efter medlemsstat og køn.

Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 1 - Læringsmobilitet

Indikatorer:

Antal personer, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter under programmet

Antal personer, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet

Antal personer, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter

Antal organisationer/institutioner, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter under programmet

Antal organisationer/institutioner, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet

Antal organisationer/institutioner, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter

Andel af deltagere, som mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter under nøgleaktion 1

Andel af deltagere, som mener, at deres europæiske tilhørsfølelse er blevet styrket af at deltage i programmet

Andel af deltagere, som mener, at deres fremmedsprogsfærdigheder er blevet forbedret af at deltage i programmet

Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 2 - Samarbejde mellem organisationer og institutioner

Indikatorer:

Antal organisationer/institutioner, der modtager støtte fra programmet under nøgleaktion 2

Andel af organisationer/institutioner, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter under nøgleaktion 2

Antal organisationer/institutioner, der benytter EU-værktøjer og -platforme til samarbejde

Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 3 - Støtte til politikudvikling og samarbejde

Indikatorer:

Antal personer eller organisationer/institutioner, der er omfattet af foranstaltninger under nøgleaktion 3

Målsætning, der skal måles: Inklusion

Indikatorer:

Antal personer med færre muligheder, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter

Antal personer med færre muligheder, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet

Antal personer med færre muligheder, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter

Antal førstegangsdeltagende organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 og 2

Andelen af personer med færre muligheder, som mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i programmet

Målsætning, der skal måles: Forenkling

Indikatorer:

Antal mindre partnerskaber, der modtager støtte under nøgleaktion 2

Andel af deltagere, der mener, at ansøgnings-, deltagelses- og evalueringsprocedurerne er forholdsmæssige og enkle

Den gennemsnitlige tid, det tager at færdiggøre en ansøgning for hver aktion, set i forhold til det foregående program [Ændring 170]

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING

Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen skal forstås som en pakkeløsning. Hvis den finansielle ramme for 2021-2027-programmet er lavere end det beløb, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, i Parlamentets holdning, forbeholder Europa-Parlamentet sig ret til at genoverveje sin støtte til enhver af aktionerne i programmet for at sikre, at målene for programmets kerneaktiviteter og den øgede støtte til inklusionsforanstaltninger kan opfyldes effektivt.

Endvidere gør Europa-Parlamentet det klart, at dets støtte til de nye initiativer, der indgår i dets holdning — navnlig Europauniversiteter, ekspertisecentre og DiscoverEU — er betinget af a) evalueringen af de igangværende pilotfaser og b) den nærmere definition af hvert enkelt initiativ. I mangel af ovenstående vil Europa-Parlamentet gøre brug af sine beføjelser i forbindelse med den årlige budgetprocedure til at placere de relevante midler i reserven, indtil disse betingelser er opfyldt.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.
(2) EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.
(3)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.
(4)EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.
(5) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(6)COM(2018)0098.
(7)EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
(8) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 22/2018 af 3. juli 2018 med titlen "Mobilitet under Erasmus+: Millioner af deltagere og europæisk merværdi med flere facetter, men resultatmålingen bør forbedres yderligere".
(9)COM(2018)0321.
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(11) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.
(12)COM(2016)0381.
(13)[Reference].
(14)[Reference - skal vedtages af Rådet inden udgangen af 2018].
(15)COM(2018)0269.
(16)[Reference].
(17)COM(2018) […].
(18) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.
(19) COM(2016)0381.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(21) EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1.
(22) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(23)EUT L […] af […], s. […].
(24)EUT L […] af […], s. […].
(25)COM(2017)0623.
(26)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(27)Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011. om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28,2,20111, s. 13).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(31)Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(32)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(33)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(34)Navnlig Europass - Unionens fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer; Europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser, Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse, det europæiske net af informationscentre og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og Euroguidance-netværket.
(35)[Reference].
(36)[Reference].


Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***I
PDF 284kWORD 100k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (COM(2018)0353 – C8-0207/2018 – 2018/0178(COD))
P8_TA(2019)0325A8-0175/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0353),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0207/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0175/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

P8_TC1-COD(2018)0178


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har til formål at oprette et indre marked til fremme af en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.

(2)  Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(6) centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG) og tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig, social og økonomisk/ledelsesmæssig bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid(7) knyttes de bæredygtige udviklingsmål til Unionens politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle Unionens foranstaltninger og politikinitiativer i Unionen og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017(8) blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(3)  Rådet indgik på Den Europæiske Unions vegne Parisaftalen om klimaændringer(9) i 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen om klimaændringer fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(4)  Unionens konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i traktaterne.

(5)  I december 2016 gav Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan mandat til at udvikle en omfattende og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I rapporten fra ekspertgruppen på højt plan, der blev offentliggjort den 31. januar 2018(10), opfordrer ekspertgruppen til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der er "grønne" eller "bæredygtige"; første trin i klassificeringssystemet er modvirkning af klimaændringer.

(6)  I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst(11) med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige og af indikatorer til afklaring af graden af bæredygtigheden af aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet "bæredygtig" helhedsorienteret forståelse af virkningen af økonomiske aktiviteter og investeringer for miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter økonomiske aktiviteter i henhold til deres grad af bæredygtighed. Anerkendelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017, yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale og ledelsesmæssige mål, kan bør også udarbejdes et senere tidspunkt og dermed gennemføre 2030-dagsordenen en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde. [Ændring 80]

(6a)  Selv om det må anerkendes, at det haster med at bekæmpe klimaændringerne, vil et snævert fokus på CO2-eksponering kunne få negative afsmittende virkninger ved at flytte investeringsstrømme til mål, der rummer andre miljørisici. Der skal derfor indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktiviteter ikke skader andre miljømæssige mål såsom biodiversitet og energieffektivitet. Investorer har brug for sammenlignelige og helhedsorienterede oplysninger om miljørisici og deres indvirkning for at kunne vurdere deres porteføljer ud over CO2-eksponering. [Ændring 2]

(6b)  I betragtning af den hastende situation på en række indbyrdes forbundne områder med hensyn til miljøforringelse og overforbrug af ressourcer er der behov for en systemisk tilgang til eksponentielt voksende negative tendenser såsom tabet af biodiversitet, det globale overforbrug af ressourcer, fremkomsten af nye trusler, herunder farlige kemikalier og blandinger heraf, fødevareknaphed, klimaændringer, ozonsvind, forsuring af havene, udtømning af ferskvandsressourcerne samt ændringer i arealudnyttelsen. Det er derfor nødvendigt, at de foranstaltninger, der træffes, er fremadrettede og på højde med de kommende udfordringer. Omfanget af disse udfordringer kræver en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang og anvendelse af et stringent forsigtighedsprincip. [Ændring 3]

(7)  I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU(12) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(7a)  I Europa-Parlamentets initiativbetænkning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering fastlægges de vigtigste elementer for bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer. Der bør sikres sammenhæng i den relevante lovgivning. [Ændring 4]

(8)  Hvis Unionens bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. Det er også vigtigt at sikre, at kapitalstrømme, der kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer, ikke forstyrres i det indre marked.

(8a)  Udfordringens omfang kræver en gradvis omlægning af hele det finansielle system til at støtte, at økonomien kan fungere bæredygtigt. Med henblik herpå er det nødvendigt at integrere bæredygtig finansiering i det almindelige finansielle system, og det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om virkningen af finansielle produkter og tjenesteydelser med hensyn til bæredygtighed. [Ændring 5]

(9)  Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til gradvist at flytte private investeringer fra aktiviteter med negative miljøvirkninger til mere bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter, tjenesteydelser og virksomhedsobligationer som fastsat i denne forordning som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid og bevidsthed om risici, at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende "grønvaskning". Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier og indikatorer for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier og indikatorer vil således øge kanalisere investeringer på en miljømæssigt ineffektiv måde og i nogle tilfælde virke mod hensigten og føre til uopfyldte miljø- og bæredygtighedsmål. Denne mangel øger således omkostningerne og være skaber en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og, der er til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne og indikatorerne for at afgøre, om graden af bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor gradvist harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering af oplysninger, parametre og kriterier vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel kapital til deres grønne miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier og indikatorer, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen. [Ændring 6]

(9a)   For at Unionen kan opfylde sine miljø- og klimamæssige forpligtelser, skal der mobiliseres private investeringer. At opnå dette kræver langsigtet planlægning samt lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed for investorerne. For at sikre sammenhængende politiske rammer for bæredygtige investeringer er det derfor vigtigt, at bestemmelserne i nærværende forordning bygger på gældende EU-lovgivning. [Ændring 7]

(10)  Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne redegør for, hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager negativt eller positivt til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber parametre og kriterier for at fastslå indvirkningen, når de forklarer, hvad der udgør graden af miljømæssig bæredygtighed ved en "bæredygtig" økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne bæredygtige finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige miljøvirkningerne af investeringer på tværs af grænserne og tilskynde de investeringsmodtagende virksomheder til at gøre deres forretningsmodeller mere bæredygtige. Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion. [Ændring 8]

(10a)  For at skabe en meningsfuld miljømæssig og bredere indvirkning på bæredygtigheden, mindske unødvendige administrative byrder for deltagere på de finansielle markeder og andre interessenter og fremme væksten på de europæiske finansmarkeder, som finansierer bæredygtige økonomiske aktiviteter, bør klassificeringssystemet baseres på harmoniserede, sammenlignelige og ensartede kriterier og indikatorer, der som minimum omfatter indikatorerne for den cirkulære økonomi. Disse indikatorer bør bringes i overensstemmelse med den samlede livscyklusvurderingsmetode og anvendes på tværs af Unionens lovgivningsmæssige initiativer. De bør danne grundlag for vurderingen af økonomiske aktiviteter og investeringsrisici og indvirkningen på miljøet. Enhver overlapning i reguleringen, som ikke er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og som ikke anvendes på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med målet om at skabe en konsekvent terminologi og et klart regelsæt, bør undgås. Ligeledes bør enhver unødvendig belastning af både myndigheder og finansielle institutioner undgås. Ud fra samme synsvinkel bør omfanget og anvendelsen af de tekniske screeningskriterier samt sammenhængen med andre initiativer defineres klart, før klassificeringssystemet og de tilhørende kriterier træder i kraft. Ved fastsættelsen af harmoniserede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør der tages hensyn til medlemsstaternes kompetence inden for forskellige politikområder. Kravene i denne forordning bør anvendes på en forholdsmæssig måde for små og ikkekomplekse institutter som defineret i denne forordning. [Ændring 9]

(10b)  Indikatorerne bør harmoniseres på grundlag af eksisterende initiativer som f.eks. det arbejde, der udføres af Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og OECD, og bør omfatte miljømæssige indvirkninger på CO2-emissioner og andre emissioner, biodiversitet, affaldsproduktion, anvendelsen af energi og vedvarende energi, råstoffer, vand samt direkte og indirekte arealanvendelse som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029), Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015)0614) og i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI)). Endvidere bør indikatorerne udformes således, at de også tager hensyn til anbefalingerne fra Kommissionens "Support to Circular Economy Financing Expert Group" (ekspertgruppe om støtte til finansiering af cirkulær økonomi). Kommissionen bør evaluere, hvordan ekspertgruppens arbejde kan integreres i den tekniske ekspertgruppe. Indikatorerne bør tage hensyn til internationalt anerkendte bæredygtige standarder. [Ændring 10]

(11)  For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne og Unionen være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer med hensyn til investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter, tjenesteydelser eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer og de samme indikatorer, parametre og kriterier for beregning af indvirkningen på miljøet, når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål. [Ændring 11]

(12)  Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger Oplysningerne om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter aktiviteternes indvirkningderes websteder. Disse oplysninger miljøet vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige og fastslå graden af miljømæssig bæredygtighed af de økonomiske aktiviteter, som virksomhederne udfører, men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter. [Ændring 12]

(13)  En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter EU-omfattende indikatorer til bestemmelse af økonomiske aktiviteters indvirkning på miljøet burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker og -strategier, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen, samt danne grundlag for andre økonomiske og reguleringsmæssige foranstaltninger samt forsigtighedsregler. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, med hensyn til fastlæggelse af investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige bestemmelse af graden af økonomiske aktiviteter aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og fælles indikatorer for vurdering af investeringers indvirkning på miljøet er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning, der har til fremme af disse formål at lette overgangen fra investeringer med en negativ indvirkning på miljøet til investeringer med en positiv indvirkning. [Ændring 13]

(14)  I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har kan politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at mobilisere og kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017(13) er der fastlagt et investeringsmål horisontalt klimainvesteringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed og fælles indikatorer til vurdering af de miljømæssige virkninger kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for mobilisering af investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål. [Ændring 14]

(15)  For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser miljømæssigt bæredygtige med hensyn til graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der i denne forordning er defineret som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder "grønne" bæredygtige finansielle produkter eller tjenesteydelser, og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder "grønne" bæredygtige virksomhedsobligationer. [Ændring 15]

(16)  For at undgå at skade forbrugernes interesser bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, oplyse, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. De offentliggjorte oplysninger bør sikre investorerne klarhed over omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter og således over graden af investeringens miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen bør præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres til dette formål. Disse oplysninger bør sikre, at de nationale kompetente myndigheder let kan kontrollere overholdelsen af oplysningsforpligtelsen og håndhæve denne forpligtelse i overensstemmelse med gældende national ret.

(17)  For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når på alle finansielle produkter, der udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De Deltagere på det finansielle marked og andre aktører bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet tekniske screeningskriterier, som ikke opfylder er relevante for de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier aktiviteter, de finansierer, endnu ikke er fastlagt, og at deres finansielle produkter dermed bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier. [Ændring 16]

(18)  For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål, der er baseret på indikatorer til måling af miljøindvirkningen, idet der tages hensyn til dens indvirkning på hele den industrielle værdikæde, og idet der sikres sammenhæng med eksisterende EU-lovgivning som f.eks. pakken om ren energi. [Ændring 17]

(19)  Miljømålet om beskyttelse af sunde økosystemer bør fortolkes under hensyntagen til relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(14), Rådets direktiv 92/43/EØF(15), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014(16), EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020(17) EU's strategi for grøn infrastruktur, Rådets direktiv 91/676/EØF(18), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014(19), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010(20), handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet(21) og handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter(22).

(20)  Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier baseret på oplysninger, som er tilvejebragt ved hjælp af harmoniserede indikatorer, for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene. [Ændring 18]

(21)  I lyset af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles tilsagn om at gennemføre de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst og betydningen af internationale minimumsstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder bør betingelsen for, at økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, være, at minimumsgarantierne overholdes. Økonomiske aktiviteter bør derfor kun blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige, hvis de udøves under overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og ILO's otte grundlæggende konventioner. I ILO's grundlæggende konventioner defineres de menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, som virksomhederne skal respektere. Flere af disse internationale standarder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde og princippet om ikkeforskelsbehandling. Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af relevante strengere krav til miljø, sundhed og sikkerhed og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-lovgivningen.

(22)  I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne de kriterier, der er relevante for miljømæssigt bæredygtige at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved de økonomiske aktiviteter, tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført For at sikre, at kriterierne og indikatorerne er ajourførte og baseret på videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter, bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter betingelserne for at udgøre et væsentligt bidrag og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter ikke at forvolde alvorlig skade præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og relevante interessenter ajourføres regelmæssigt. Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering. [Ændring 19]

(23)  Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren, for at vurdere, hvorvidt aktiviteten kan yde et væsentligt bidrag til én eller flere miljømålsætninger. I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning (dvs. over mere end tre år), navnlig de miljømæssige fordele ved produkter og tjenesteydelser samt mellemprodukters bidrag, således at der gives en vurdering af indvirkningen af alle produktions- og anvendelsesfaserne igennem hele værdikæden og livscyklussen. [Ændring 20]

(24)  En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører ikke tilvejebringer en nettofordel for miljøet. De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er rimelige, forholdsmæssige og baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation, samt at de tager hensyn til hele værdikæden og teknologiernes livscyklus. Den bør ligeledes sikre, at de ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF. [Ændring 21]

(25)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010(23), EU's Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision(24), EU's Unionens kriterier for grønne offentlige indkøb(25), Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, den europæiske platform for livscyklusvurdering og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk(26). For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities)(27). [Ændring 22]

(26)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren de forskellige sektorer og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF(28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU(30), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(31), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU(32) og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier og -indikatorer bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer(33) på alle stadier af et projekts livscyklus. [Ændring 23]

(26a)  Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til overgangsforanstaltninger til aktiviteter, der støtter omstillingen til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi. For virksomheder, der i øjeblikket udøver økonomiske aktiviteter, som er meget miljøskadelige, bør der være incitamenter til at sikre en hurtig overgang til en miljømæssigt bæredygtig eller i det mindste miljømæssigt uproblematisk status. De tekniske screeningskriterier bør opmuntre sådanne overgangsprocesser, der hvor de allerede er i gang. Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt skadelig aktivitet, påviseligt er er i gang med en sådan omstilling, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår seriøse omstillingsbestræbelser kan bl.a. dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store kapitalinvesteringer i projekter, som involverer nye og mere miljømæssigt bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen. [Ændring 24]

(27)  For at tilskynde til miljømæssigt bæredygtig innovation og undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor makrosektorer (dvs. NACE-sektorer såsom landbrug, skovbrug og fiskeri, fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed, transport- og oplagringstjenester) kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning, og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12. Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne screeningskriterierne. Inden for hver enkelt økonomisk makrosektor bør disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12. [Ændring 25]

(27a)  Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er resultatet af teknologier og produkter, der udvikles gennem hele værdikæden. Derfor bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til hele værdikædens rolle i den endelige gennemførelse af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, lige fra forarbejdning af råstoffer til det endelige produkt og dets affaldsfase. [Ændring 26]

(27b)   For ikke at gribe forstyrrende ind i velfungerende værdikæder bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til, at miljømæssigt bæredygtige aktiviteter muliggøres af teknologier og produkter, der er udviklet af flere økonomiske aktører. [Ændring 27]

(28)  Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere de potentielle risici i forbindelse med overgangen, hvorvidt tempoet for vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder. [Ændring 28]

(29)  For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde overholdelsesomkostninger for de erhvervsdrivende bør Kommissionen fastlægge tekniske screeningskriterier, som sikrer tilstrækkelig juridisk klarhed, er praktiske, lette at anvende, og hvis overholdelse kan kontrolleres med rimelige overholdelsesomkostninger.

(30)  For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene. Screeningskriterierne bør tage hensyn til resultaterne af projekter for at gøre det lettere at finde frem til og udvikle nye teknologier samt for at tage hensyn til disse teknologiers skalerbarhed. [Ændring 29]

(31)  Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til teknologiernes fulde livscyklus og til, at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst(34) tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring. [Ændring 30]

(32)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer, som bør baseres på videnskabelig evidens, virkninger for samfundsøkonomien, bedste praksis samt igangværende arbejde og eksisterende enheder, i særdeleshed Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og global erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af en bred vifte af eksperter fra både den offentlige og private sektor for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i alle relevante sektorer. Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur og nationale miljøbeskyttelsesagenturer, de europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle og det ikke-finansielle marked, repræsentanter for realøkonomien, hvoriblandt en bred vifte af industrisektorer er repræsenteret, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Såfremt det er nødvendigt, bør platformen kunne anmode om rådgivning fra ikke-medlemmer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer, herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier blev betragtet som grønne aktiver bæredygtige i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier og indikatorer er egnet egnede til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU. [Ændring 31]

(33)  Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og indikatorer for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante offentlige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 32]

(34)  For at give de relevante aktører tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med de kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordningen, og til at forberede deres anvendelse, bør de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for de enkelte miljømål, først træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende tekniske screeningskriterier.

(35)  Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt og som minimum efter to år for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer for miljømæssigt bæredygtige og miljøskadelige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer, der har en negativ indvirkning på miljøet, og for at vurdere, om der skal indføres yderligere mekanismer for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af om de foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på at udvide anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed. Kommissionen bør om fornødent inden den 31. marts 2020 offentliggøre yderligere lovgivningsmæssige forslag om indførelse af en mekanisme til kontrol af, at kriterierne overholdes. [Ændring 33]

(36)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier og indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — [Ændring 34]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af miljøindvirkning og bæredygtighed ved en investerings miljømæssige bæredygtighed investering.

2.  Denne forordning finder anvendelse på:

a)  foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger markedsaktører deltagere på det finansielle marked krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres i Unionen som miljømæssigt bæredygtige

b)  deltagere på det finansielle marked, som i Unionen udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika og

ba)  deltagere på det finansielle marked, som udbyder andre finansielle produkter, undtagen hvis:

i.  de fremlægger forklaringer underbygget af rimelige beviser, som de relevante kompetente myndigheder anser for tilfredsstillende, for at de økonomiske aktiviteter, der finansieres af deres finansielle produkter, ikke har nogen væsentlig indvirkning med hensyn til bæredygtighed i henhold til de i artikel 3 og 3a omhandlede tekniske screeningskriterier, i hvilket tilfælde bestemmelserne i kapitel II og III ikke finder anvendelse; sådanne oplysninger skal fremgå af prospektet eller

ii.  deltageren på det finansielle marked erklærer i sit prospekt, at det pågældende finansielle produkt ikke forfølger bæredygtighedsmål, og at der er en øget risiko for, at produktet støtter økonomiske aktiviteter, som i henhold til denne forordning ikke anses for at være bæredygtige.

2a.  kriterierne i artikel 1, stk. 1 anvendes på en forholdsmæssig måde, idet urimeligt store administrative byrder undgås, og idet der ved hjælp af forenklede foranstaltninger for små og ikke-komplekse enheder tages hensyn til beskaffenheden, størrelsen og kompleksiteten af deltagerne på det finansielle marked og kreditinstitutterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 2d.

2b.  kriterierne i denne artikels første stykke kan anvendes til det formål, der er omhandlet i dette stykke, af virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 2, eller med hensyn til andre finansielle instrumenter end dem, der er fastlagt i artikel 2, på frivillig basis.

2c.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt med henblik på at præcisere de oplysninger, som deltagere på det finansielle marked skal indgive til de relevante kompetente myndigheder med henblik på stk. 2, litra a). [Ændring 35 + 55 + 59 + 87 + 96]

Artikel 2

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

a)  "miljømæssigt bæredygtig investering": en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning

b)  "deltagere på det finansielle marked": deltagere på det finansielle marked en af følgende aktører som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

i)  et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 som defineret i [Publikationskontoret: Indsæt henvisning til den relevante artikel i forordning (EU) nr. 575/2013]

ba)  "udsteder": en noteret udsteder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF(35) og i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129/EF(36);

c)  "finansielle produkter": finansielle produkter en porteføljeadministration, en AIF, et IBIP, et pensionsprodukt, en pensionsordning eller et UCITS, en erhvervsobligation som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] samt udstedelser, der er omhandlet i direktiv 2003/71/EF og forordning (EU) 2017/1129

ca)  "miljøindikatorer": som minimum måling af forbrug af ressourcer såsom råstoffer, energi, vedvarende energi, vand, indvirkning på økosystemtjenester, emissioner, herunder af CO2, indvirkning på biodiversitet, arealanvendelse og affaldsproduktion baseret på videnskabelig dokumentation, Kommissionens metode til livscyklusvurdering og som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029)

cb)  "relevant kompetent national myndighed": den kompetente eller tilsynsførende myndighed eller myndigheder i medlemsstaterne som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1094/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning

cc)  "relevant ESA": Den Europæiske Tilsynsmyndighed eller de europæiske tilsynsmyndigheder som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og/eller i forordning (EU) nr. 1095/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning

d)  "modvirkning af klimaændringer": processen med de processer, herunder overgangsforanstaltninger, som er påkrævede for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau, og bestræbelserne for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau som fastsat i Parisaftalen

e)  "tilpasning til klimaændringer": tilpasningsprocessen til faktisk de faktiske og forventet klima forventede klimaændringer og dets deres konsekvenser

f)  "drivhusgasser": drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(37)

g)  "cirkulær økonomi": en økonomi, hvor værdien og anvendelsen af produkter, materialer og alle andre ressourcer bevares i økonomien længst muligt, hvorved den miljømæssige indvirkning reduceres, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(38), og hvor anvendelsen af ressourcer på grundlag af centrale indikatorer for den cirkulære økonomi som fastsat i overvågningsrammen for fremskridt hen imod en cirkulær økonomi, der dækker forskellige stadier af produktion, forbrug og affaldshåndtering, minimeres

h)  "forurening":

i)  direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, rystelser, varme, støj eller andre forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet

ii)  i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF(39)

iia)   i forbindelse med vandmiljøet forurening som defineret i artikel 2, nr. 33, i direktiv 2000/60/EF

i)  "sundt økosystem": et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet, som er i stand til selv at gendanne eller genoprette sin ligevægt, og hvor biodiversiteten bevares

j)  "energieffektivitet": en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug

k)  "god miljøtilstand": miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF

l)  "havområder": havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF

m)  "overfladevand", "indvand", "overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF(40)

n)  "bæredygtig skovforvaltning": anvendelse af skove og skovområder på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer overensstemmelse med gældende lovgivning. [Ændring 36 + 88 + 89]

Kapitel II

Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Artikel 3

Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:

a)  den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11

b)  den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12

c)  den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13

d)  den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, som såfremt Kommissionen har fastlagt disse på grundlag af harmoniserede målinger af bæredygtigheden på virksomheds- eller planniveau af den økonomiske aktivitet i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. [Ændring 37]

Artikel 3a

Kriterier for økonomiske aktiviteter med en væsentlig negativ miljøindvirkning

Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne af en revision af denne forordning med henblik på at udvide rammen for bæredygtige investeringer med en ramme, der anvendes til at fastlægge kriterier for, hvornår og hvordan en økonomisk aktivitet har en væsentlig negativ indvirkning på bæredygtigheden. [Ændring 38]

Artikel 4

Anvendelse og overholdelse af kriterierne for miljømæssigt bæredygtige til bestemmelse af graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter

1.  Medlemsstaterne og Unionen anvender de kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører krav bæredygtighedskrav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som "miljømæssigt bæredygtige".

2.  Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, oplyser, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastlagt i artikel 3 anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. virksomhedsobligationer, skal fremlægge de relevante oplysninger, som sætter dem i stand til at fastslå, hvorvidt de produkter, de udbyder, kan gælde som miljømæssigt bæredygtige i henhold til kriterierne i artikel 3. Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder for hvilken de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, eller for hvilken disse tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette Kommissionen herom underretter de Kommissionen herom. Kommissionen underretter efter omstændighederne den i artikel 15 omhandlede platform for bæredygtig finansiering om sådanne anmodninger fra deltagere på det finansielle marked. Deltagere på det finansielle marked må ikke udbyde finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer med lignende karakteristika, såfremt disse produkter ikke lever op til kravene om miljømæssig bæredygtighed.

2a.  Medlemsstaterne overvåger i tæt samarbejde med den relevante ESA de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Deltagerne på det finansielle marked indberetter dem til den relevante nationale kompetente myndighed, som straks meddeler dem til den relevante ESA. Er den relevante kompetente nationale myndighed eller den relevante ESA uenig i de oplysninger, der er indberettet, jf. stk. 2 og 2a, gennemgår og korrigerer deltagerne på det finansielle marked de fremlagte oplysninger.

2b.  Afgivelsen af oplysninger som omhandlet i artikel 4 skal være i overensstemmelse med principperne om reelle, klare og ikkevildledende oplysninger i direktiv (EU) 2014/65 og i direktiv (EU) 2016/97, og de i artikel 4, stk. 2c, omhandlede interventionsbeføjelser skal være i overensstemmelse med dem, der er indeholdt i forordning (EU) nr. 600/2014.

2c.  Ingen af oplysningskravene i henhold til [Publikationskontoret: Indsæt venligst henvisning til Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] finder anvendelse i nærværende forordning

2d.  Små og ikke-komplekse virksomheder, jf. artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 2, stk. 2, litra c), er underlagt forenklede bestemmelser.

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2, 2a og 2b og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde dette stykke disse stykker, herunder en liste over investeringer med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer og de relevante kvalifikationstærskler med henblik på stk. 2, under hensyntagen til adgangen til relevante oplysninger og de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:

a)  den procentuelle andel af værdipapirporteføljen, som vedrører i forskellige virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)  omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter.

ba)  de relevante definitioner af små og ikke-komplekse virksomheder som omhandlet i artikel 2b samt de forenklede bestemmelser, der gælder for disse enheder

3a.  Deltagere på det finansielle marked offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. [Ændring 39]

Artikel 4a

Markedsovervågning

1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 overvåger den relevante ESA markedet for finansielle produkter, jf. artikel 1 i denne forordning, som markedsføres, distribueres eller sælges i Unionen.

2.  De kompetente myndigheder overvåger markedet for finansielle produkter, som markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat.

3.  I henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 kan den relevante ESA, såfremt denne forordning overtrædes af de i artikel 1 omhandlede enheder, midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg i Unionen af de i artikel 1 omhandlede finansielle produkter.

Et forbud eller en begrænsning i henhold til artikel 3 kan gælde under omstændigheder eller være underlagt undtagelser, som fastsættes af den relevante ESA.

4.  Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer den relevante ESA, at foranstaltningen:

a)  ikke har en skadelig indvirkning på de finansielle markeders effektivitet eller på investorerne, der ikke står i forhold til fordelene ved foranstaltningen, og

b)  ikke skaber risiko for regelarbitrage.

Har én eller flere kompetente myndigheder truffet en foranstaltning i henhold til denne artikel, kan den relevante ESA træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

5.  Inden den beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter den relevante ESA de kompetente myndigheder om den påtænkte foranstaltning.

6.  Den relevante ESA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Forlænges et forbud eller en begrænsning ikke efter denne tremånedersperiode, ophører virkningen heraf.

7.  En foranstaltning, der indføres af den relevante ESA i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere foranstaltninger, som en kompetent myndighed har indført. [Ændring 40]

Artikel 5

Miljømål Bæredygtighedsmål

1.  I denne forordning forstås ved miljømål:

1)  modvirkning af klimaændringer

2)  tilpasning til klimaændringer

3)  bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4)  overgang til en cirkulær økonomi, herunder forebyggelse af affald og genanvendelse øget anvendelse af affald sekundære råstoffer

5)  forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6)  beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer og genopretning af skadede økosystemer.

1a.  Målene i stk. 1 måles ved hjælp af harmoniserede indikatorer, livscyklusanalyse og videnskabelige kriterier og opfyldes, idet det sikres, at de står mål med de kommende miljømæssige udfordringer. [Ændring 41]

Artikel 6

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:

a)  produktion, oplagring, distribution eller anvendelse af vedvarende energi eller klimaneutral energi (bl.a. CO2neutral i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi), herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet

b)  forbedring af energieffektiviteten i alle sektorer bortset fra energiproduktion, der benytter solide fossile brændstoffer og i alle faser af energikæden for at reducere det primære og endelige energiforbrug

c)  forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet

d)  overgang til eller øget brug af miljømæssigt bæredygtige vedvarende materialer baseret på en fuldstændig livscyklusvurdering og erstatning af særligt fossilbaserede materialer, som resulterer i mindskede drivhusgasemissioner på kort sigt

e)  øget anvendelse af teknologier til miljømæssigt sikker opsamling og anvendelse af CO2 (CCU) og opsamling og lagring af CO2 (CCS), som resulterer i en nettoreduktion af emissioner

f)  udfasning af antropogene drivhusgasemissioner, herunder fra fossile brændstoffer

fa)  øget fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring heraf i naturlige økosystemer, f.eks. gennem skovrejsning, genopretning af skove og regenerativ landbrugsdrift

g)  etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer

h)  produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2neutrale -neutrale kilder.

2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning; disse tekniske screeningskriterier skal indeholde tærskler for tiltag til modvirkning af klimaændringer, som er i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C, og bestræbelser for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau således som fastsat i Parisaftalen

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. [Ændring 42 + 66 + 99]

Artikel 7

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:

a)  forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser

b)  forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser og undersøgelser af den menneskelige indflydelse på klimaændringerne.

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. [Ændring 43]

Artikel 8

Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer havområder, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande indre overfladevande, flodmundinger og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder, hvor den pågældende aktivitet træffer passende foranstaltninger for at genoprette, beskytte eller opretholde den biologiske mangfoldighed, produktivitet, modstandsdygtighed, værdi og det marine økosystems overordnede sundhed samt indtjeningsmulighederne i lokalsamfund, der er afhængige af dem, ved at:

a)  beskytte vandmiljøet, herunder badevandet (flod- og havvand) mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand, herunder plast, ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF(41) eller i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik i henhold til direktiv 2010/75/EU

aa)  beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger af emissioner og dumpning til havs i overensstemmelse med IMO-konventioner såsom MARPOL og konventioner, der ikke er omfattet af MARPOL, eksempelvis konventionen om ballastvand og de regionale havkonventioner

b)  beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og føre kontrol med at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF(42), og øge borgernes adgang til rent drikkevand

c)  indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF

d)  forbedre vandeffektiviteten vandforvaltningen og -effektiviteten, lette genbrug af vand, systemer til regnvandsforvaltning eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten og mængden af EU's Unionens vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF

e)  sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848(43).

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022. [Ændring 44]

Artikel 9

Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi og, herunder forebyggelse af affald og genanvendelse øget anvendelse af affald sekundære råstoffer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi og, herunder forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, som omfatter et produkts eller en økonomisk aktivitets fulde livscyklus gennem forskellige stadier af produktion, forbrug og slutanvendelse, hvis denne aktivitet i overensstemmelse med den gældende EU-ret bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:

a)  forbedre den effektive anvendelse af råstoffer og ressourcer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald sekundære råstoffer, hvorved operationer ved affaldsfasens ophør støttes

b)  øge produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genbrugsmuligheder designe, fremstille og øge anvendelsen af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare (herunder med hensyn til levetid og fravær af planlagt forældelse), og som kan repareres, genbruges og opgraderes

c)  øge forebygge affald i udformningsfasen og øge produkternes genbrugelighed og genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes

d)  reducere indholdet af farlige stoffer og erstatte meget problematiske stoffer i materialer og produkter i overensstemmelse med de harmoniserede lovgivningsmæssige krav, der er fastsat på EU-plan, og navnlig med EU-lovgivningens bestemmelser om sikring af sikker håndtering af stoffer, materialer og produkter og affald

e)  forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter

f)  øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald

g)  reducere affaldsproduktionen, herunder affaldsproduktion i processer i forbindelse med industriproduktion, udvinding af mineraler, fremstilling, byggeri og nedrivning

h)  øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet

ha)   øge udviklingen af infrastruktur til affaldshåndtering, som er nødvendig til forebyggelse, genanvendelse og genbrug

i)  undgå forbrænding, bortskaffelse og bortskaffelse deponering af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet

j)  undgå, reducere og foretage oprydning af affald og anden forurening, herunder forebyggelse og reduktion af havaffald, som er forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering

ja)   begrænse produktionen af fødevareaffald inden for primærproduktion, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, i restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdninger

k)  anvende naturlige energikilder, råstoffer, vand og jord effektivt.

ka)  fremme bioøkonomien gennem bæredygtig anvendelse af vedvarende kilder til produktion af materialer og råvarer.

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021. [Ændring 45]

Artikel 10

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til et højt niveau miljøbeskyttelse mod forurening ved at:

a)  reducere udledningen af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand og jord

b)  forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig reducere skadelige følger og risici for menneskers sundhed og miljøet

c)  reducere skadelige følger for menneskers sundhed og miljøet af produktion og brug af kemiske stoffer.

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021. [Ændring 46]

Artikel 11

Væsentligt bidrag til beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer eller til genopretning af forringede økosystemer

1.  Med henblik på denne forordning anses en økonomisk aktivitet for at bidrage væsentligt til biodiversitet og sunde økosystemer eller til genopretning af forringede økosystemer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at beskytte, bevare og forbedre eller genoprette biodiversiteten og økosystemtjenester i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter på en af følgende måder:

a)  naturbevaring (naturbevaringsforanstaltninger til opretholdelse eller genopretning af naturlige levesteder, og en gunstig bevaringsstatus for vilde dyre- og plantearter med henblik på at opnå passende bestande af naturligt forekommende arter), og foranstaltninger til beskyttelse, genopretning og forbedring af økosystemers tilstand og deres evne til at levere tjenester

b)  bæredygtig arealforvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde

c)  bæredygtige landbrugsmetoder, herunder metoder, der bidrager til at standse eller forebygge skovrydning og tab af habitater

d)  bæredygtig skovforvaltning, der tager hensyn til Unionens forordning om træ, EU's LULUCF-forordning, EU-direktivet om vedvarende energi og den gældende nationale lovgivning, som er i overensstemmelse hermed samt konklusionerne fra ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE).

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til beskyttelsen af biodiversitet og sunde økosystemer eller genoprettelse af forringede økosystemer i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022. [Ændring 47]

Artikel 12

Alvorlig skade på miljømål

1.   Med henblik på artikel 3, litra b), anses en økonomisk aktivitet under hensyntagen til dens fulde livscyklus for at forvolde alvorlig skade på:

a)  modvirkningen af klimaændringer, når denne aktivitet fører til betydelige drivhusgasemissioner

b)  tilpasningen til klimaændringer, når denne aktivitet øger de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima for og ud over det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted

c)  den bæredygtige udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand for Unionens vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller en god miljøtilstand for EU-havområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF og 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

d)  den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, når denne aktivitet fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer i en og ressourcer såsom ikke-vedvarende energi, råstoffer, vand og jord direkte eller flere indirekte i forskellige faser af produkters livscyklus, herunder ineffektivitet forbundet med karakteristika, der er beregnet til at begrænse produkters holdbarhed, herunder med hensyn til reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder, eller når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af affald

e)  forebyggelsen og bekæmpelsen af forurening, når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord, sammenlignet med situationen før denne aktivitet blev påbegyndt

f)  sunde økosystemer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand og modstandsdygtigheden i økosystemer, herunder biodiversitet og arealanvendelse.

1a.   Ved vurderingen af en økonomisk aktivitet i forhold til kriterierne i litra a)-f), tages der hensyn til de miljømæssige virkninger af selve aktiviteten og af de produkter og tjenester, der leveres af denne aktivitet, i hele deres livscyklus og om nødvendigt gennem hele værdikæden. [Ændring 48 + 101]

Artikel 13

Minimumsgarantier

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre overholdelsen af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, heriblandt de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes. og de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter.

Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne og hensigtsmæssigheden af en revision af denne forordning, så den omfatter efterlevelse af andre minimumsgarantier, som den virksomhed, der udfører en økonomisk aktivitet, skal overholde, for at det kan fastslås, at denne økonomiske aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne artikel med en delegeret retsakt, der præciserer kriterierne for at afgøre, om kravene i denne artikel er opfyldt. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt hensyn til de i stk. 1 og 2 omhandlede principper. Kommissionen vedtager denne delegerede retsakt senest den 31. december 2020. [Ændring 49 + 70 + 72 + 93]

Artikel 14

Krav til tekniske screeningskriterier

1.  De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:

-a)  være baseret på harmoniserede indikatorer, der måler miljømæssige virkninger ved hjælp af en harmoniseret livscyklusvurdering

a)  identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

b)  præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

c)  være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

d)  være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning; anerkende medlemsstaternes kompetence

e)  være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til efterleve forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

f)  tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig gennem deres fulde livscyklus og om fornødent i hele værdikæden, ved at tage hensyn til deres produktion fra forarbejdningen af råstofferne til slutproduktet, anvendelse, bortskaffelse og genanvendelse

fa)   tage hensyn til omkostningerne ved ikke at gribe ind på grundlag af Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030

g)  tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet og til, om en aktivitet er på vej til at blive en bæredygtig konfiguration og/eller operation gennem forsknings- og innovationsprojekter, specifikke tidsplaner og veje frem mod denne omstilling

h)  tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter

ha)   være nemme at anvende og ikke påføre unødvendige byrder med hensyn til overholdelse

i)  omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor økonomisk makrosektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens for så vidt angår deres bæredygtighedsrisici, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, og ikke skader andre af miljømålene i artikel 3 og 12 i væsentlig grad, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

j)  lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

2.  De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier baseret på indikatorer for aktiviteter relateret til omstillingen til ren energi hen imod nettonulemission af drivhusgasser, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

2a.  De tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, der bruger faste fossile brændstoffer, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

2b.  Disse tekniske screeningskriterier skal sikre, at økonomiske aktiviteter, der bidrager til kulstofintensive fastlåsningsvirkninger, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

2c.  De tekniske screeningskriterier skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, hvorved der frembringes ikkevedvarende affald, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

3.  De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet, herunder gennem trafikoverflytning, effektivitetsforanstaltninger og alternative brændstoffer, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

3a.  Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt økonomisk aktivitet, åbenlyst er i færd med en proces med henblik på at gøre denne aktivitet bæredygtig, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår en sådan proces kan dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store investeringsprojekter i nye og mere bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen.

4.  Kommissionen revurderer regelmæssigt de i stk. 1 omhandlede screeningskriterier og ændrer i givet fald de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling. [Ændring 50 + 73 + 74 + 75 + 104]

Artikel 15

Platform for bæredygtig finansiering

1.  Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat, hvis sammensætning skal sikre ligevægt, en bred vifte af synspunkter og ligestilling mellem kønnene. Den sammensættes på en afbalanceret måde af repræsentanter for følgende grupper:

a)  repræsentanter for følgende organer:

i)  Det Europæiske Miljøagentur

ii)  de europæiske tilsynsmyndigheder

iii)  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

iiia)  Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

iiib)  Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)

b)  eksperter, der repræsenterer relevante private interessenter, herunder de finansielle og ikke-finansielle markedsaktører og erhvervssektorer, og som repræsenterer relevante industrier

ba)   eksperter, der repræsenterer civilsamfundet, herunder med ekspertise inden for miljømæssige, sociale, arbejdsmarkedsmæssige og forvaltningsmæssige spørgsmål

c)  eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning. repræsenterer den akademiske verden, herunder universiteter, forskningsinstitutter og tænketanke, herunder med global ekspertise

1a.  eksperter, der er omhandlet i litra b) og c), udpeges i overensstemmelse med artikel 237 i finansforordningen og skal besidde dokumenteret viden og erfaring om de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig bæredygtighed i den finansielle sektor

1b.  Europa-Parlamentet og Rådet orienteres behørigt og rettidigt om proceduren for udvælgelse af eksperter til platformen.

2.  Platformen for bæredygtig finansiering:

-a)   rådgiver Kommissionen om fastsættelsen af harmoniserede indikatorer, jf. artikel 14, stk. 1, litra -a), og det eventuelle behov for at ajourføre disse kriterier; i den forbindelse trækker den på det arbejde, der udføres af relevante EU-enheder og -initiativer, navnlig rammen for overvågning af den cirkulære økonomi

a)  rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 14, og om behovet for at ajourføre disse kriterier

b)  analyserer indvirkningen af de tekniske screeningskriterier i form på grundlag af data og videnskabelig forskning med hensyn til potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning

c)  bistår Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske screeningskriterier for en bestemt økonomisk aktivitet på grundlag af data og videnskabelig forskning, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning; konklusionerne af disse analyser offentliggøres rettidigt på Kommissionens websted

d)  rådgiver efter anmodning fra Kommissionen eller Europa-Parlamentet Kommissionen eller Europa-Parlamentet om de tekniske screeningskriteriers egnethed til mulige yderligere anvendelser

da)   rådgiver i samarbejde med EFRAG Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU

e)  overvåger og aflægger med jævne mellemrum rapport til Kommissionen om tendenser på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til kapitalstrømme fra økonomiske aktiviteter med en negativ indvirkning på miljømæssig bæredygtighed i retning af bæredygtige investeringer på grundlag af data og videnskabelig forskning, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning

f)  rådgiver Kommissionen om behovet for at ændre denne forordning, navnlig med hensyn til dataenes relevans og kvalitet og måder, hvorpå den administrative byrde kan mindskes.

fa)  bidrager til evaluering og udvikling af bestemmelser og politikker med hensyn til bæredygtig finansiering, herunder sammenhæng mellem politikker

fb)  bistår Kommissionen med at fastlægge mulige sociale mål.

2a.   Under udførelsen af disse opgaver tager platformen behørigt hensyn til relevante data og relevant videnskabelig forskning. Den kan gennemføre offentlige høringer for at indhente synspunkter fra interessenter om specifikke emner inden for sit mandat.

3.  Platformen for bæredygtig finansiering ledes af Kommissionen og sammensættes i henhold til Kommissionens horisontale regler for ekspertgrupper. Kommissionen offentliggør platformens analyser, drøftelser, rapporter og protokoller på sit websted. [Ændring 51]

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.  Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Som led i udarbejdelsen af de delegerede retsakter gennemfører Kommissionen passende høringer og vurderinger af de foreslåede politiske løsningsmodeller.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 52]

Kapitel III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

Revisionsklausul

1.  Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens virkninger. I rapporten vurderes følgende:

a)  fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)  behovet for at revidere de fastsatte kriterier og listen af indikatorer i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig med henblik på at lette innovation og bæredygtig omstilling

c)  hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål

d)  anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og investeringer med negativ indvirkning på miljøet i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at revidere eller oprette en yderligere kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de på indikatorer baserede kriterier, der er fastlagt i denne forordning.

da)   klassificeringssystemets effektivitet med hensyn til at kanalisere private investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter.

1a.  senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år gennemgår Kommissionen anvendelsesområdet for denne forordning, hvis den skaber en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, eller hvis der ikke er tilstrækkelig adgang til de nødvendige oplysninger for deltagere på det finansielle marked.

2.  Rapporten Rapporterne fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremsætter ledsagende lovgivningsmæssige forslag, hvor hvis det er relevant. [Ændring 53 + 105]

Artikel 18

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Artikel 3-13 i nærværende forordning anvendes:

a)  for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 og 2, fra den 1. juli 2020

b)  for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 4 og 5, fra den 31. december 2021

c)  for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 3 og 6, fra den 31. december 2022

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.
(3)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(4) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.
(5) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(6)"Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (FN 2015), findes på: https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
(7)COM(2016)0739.
(8)CO EUR 17, CONCL. 5.
(9)Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(10)Endelig rapport fra EU-ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering "Financing a Sustainable European Economy", findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report_en.pdf.
(11)COM(2018)0097.
(12)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(15)Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
(17)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU' s biodiversitetsstrategi frem til 2020 (COM(2011)0244).
(18)Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(21)Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) – Forslag til EU-handlingsplan (COM(2003)0251).
(22)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
(25)Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Offentlige indkøb for et bedre miljø {SEC(2008)2124} {SEC(2008)2125} {SEC(2008)2126} (COM(2008)0400).
(26)2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 27.4.2013, s. 1).
(27)Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 113).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(31)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(32)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(33)https://www.unpri.org/download?ac=6303.
(34)COM(2018)0097.
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
(37)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
(38)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(39)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(40)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(41)Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(42)Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(43)Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).


Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020 - Sektion I - Europa-Parlamentet
PDF 155kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020 (2019/2003(BUD))
P8_TA(2019)0326A8-0182/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om Rådets holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet(10),

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2020,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 25. marts 2019, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1,

–  der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0182/2019),

A.  der henviser til, at denne procedure er den femte fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode, og det syvende år af den flerårige finansielle ramme 2014-2020;

B.  der henviser til, at 2020-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, er udarbejdet på baggrund af en årlig forhøjelse (inflation og en reel forhøjelse) af loftet for udgiftsområde V, hvilket giver mere plads til vækst og investeringer samt en fortsættelse af gennemførelsen af politikkerne til at opnå besparelser og forbedringer af effektiviteten;

C.  der henviser til, at der blandt de prioriterede mål, som generalsekretæren har foreslået for 2020-budgettet, er: tilvejebringelse af de nødvendige midler i det første hele år efter valget af et nyt Parlament og en ny Kommission og tilvejebringelse af midler til prioriterede projekter om samarbejde med borgere, flerårige byggeprojekter samt sikkerhed og IT-udvikling;

D.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på 2 068 530 000 EUR til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2020, hvilket samlet udgør en stigning på 3,58 % i forhold til 2019-budgettet og en andel på 18,38 % af udgiftsområde V i FFR for 2014-2020;

E.  der henviser til, at næsten to tredjedele af budgettet er indeksbundne udgifter, der hovedsagelig vedrører vederlag, pensioner, udgifter til lægebehandling og godtgørelser til erhvervsaktive og pensionerede medlemmer (21 %) og personale (35 %) samt bygninger (13 %), og som i henhold til personalevedtægten og statutten for medlemmerne justeres i forhold til den sektorspecifikke indeksering eller inflationsraten;

F.  der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016(11) understregede, at Parlamentets budget bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning; der henviser til, at faste beløb er et nyttigt og bredt anerkendt værktøj til at skabe yderligere fleksibilitet og gennemsigtighed;

G.  der henviser til, at Parlamentets budget bør sikre dets fulde lovgivningskompetence, og at det kan fungere ordentligt;

H.  der henviser til, at Parlamentets troværdighed som den ene af budgetmyndighedens to parter i en vis udstrækning afhænger af dets evne til at styre sine egne udgifter og af dets evne til at udvikle demokratiet på EU-plan;

I.  der henviser til, at 2020 bliver det første hele år efter valget, og at der derfor vil være en tilbagevenden til det normale tempo for de politiske kerneaktiviteter og støtteaktiviteter;

J.  der henviser til, at den frivillige pensionsfond blev oprettet i 1990 ved Præsidiets regulativ om den supplerende (frivillige) pensionsordning(12);

K.  der henviser til, at Revisionsretten den 16. juni 1999 afgav en udtalelse nr. 5/99 med titlen "Pensionsfonden og ordningen for medlemmer af Europa-Parlamentet";

Generel ramme

1.  understreger, at den andel, som udgør Parlamentets budget i 2020, bør forblive under 20 % af loftet for udgiftsområde V; bemærker, at niveauet for budgetoverslaget for 2020 svarer til 18,22 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2019 (18,51 %), og den laveste andel af udgiftsområde V i mere end 15 år;

2.  understreger, at den største del af Parlamentets budget er fastsat af vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser og er underlagt årlig indeksering;

3.  anmoder om, at generalsekretæren og Præsidiet af princip næste gang forelægger et overslag for Budgetudvalget, som er tættere på, eller endda på niveau med inflationsraten som forudset af Kommissionen;

4.  støtter den aftale, der blev indgået i budgetforliget mellem Præsidiet og Budgetudvalget den 19. marts 2019, om at fastsætte forhøjelsen af 2018-budgettet til 2,68%, hvilket svarer til det samlede niveau for overslagene for 2020 på 2 050 430 000 EUR, om at nedbringe omfanget af udgifter i det foreløbige udkast til budgetoverslag, som Præsidiet havde godkendt den 11. marts 2019 med 18,1 mio. EUR, og om tilsvarende at reducere bevillingerne under følgende budgetposter: 1004 — Ordinære rejseudgifter, 1200 — Vederlag og godtgørelser, 1402 Øvrige ansatte — chauffører i Generalsekretariatet, 2007 — Opførelse af bygninger og indretning af lokaler, 2022 — Vedligeholdelse, reparation, drift og rengøring af bygninger, 2024 — Energiforbrug, 2101 — IT og telekommunikation — regelmæssige aktiviteter under infrastrukturer, 212 — Inventar, 214 — Teknisk materiel og tekniske anlæg, 300 — Udgifter til personalets tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder, 302 — Udgifter til receptioner og repræsentation, 3040 — Diverse udgifter til interne møder, 3042 — Møder, kongresser, konferencer og delegationer, 422 — Udgifter til parlamentarisk assistance; beslutter at opføre 140 000 EUR i bevillinger på konto 1650 — Lægetjeneste, 160 000 EUR på konto 320 — Køb af ekspertise med bevillinger på 400 000 EUR på konto 3211 — Videnskabeligt mediecentrum; glæder sig over, at disse ændringer blev vedtaget af Præsidiet den 25. marts 2019;

5.  anbefaler, at Parlamentets tjenester indsætter ændringen af anmærkningerne til konto 1650 — Lægetjeneste, idet de yderligere bevillinger på +140 000 EUR skal bruges til at dække udgifter til en mægler og psykolog til forebyggelse og bekæmpelse af psykisk og seksuel chikane og til konto 320 — Køb af ekspertise, idet de yderligere bevillinger på +160 000 EUR skal bruges til at dække udgifter til ekspertise og eksperter i forebyggelse, undersøgelse og bekæmpelse af psykisk og seksuel chikane;

6.  bemærker, at situationen med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er baseret på en velordnet udtræden med en aftale, godkendelsen af brexitudtrædelsesaftalen og Det Europæiske Råds godkendelse af den politiske erklæring af 25. november 2018, ifølge hvilken Det Forenede Kongerige vil bidrage til Unionens budget indtil 2020; bemærker, at de fleste af besparelserne som følge af denne udtræden allerede er blevet indarbejdet i 2019-budgettet, og at der for 2020 kun vil være et lille fald i visse udgifter som følge af, at der er 46 færre medlemmer;

7.  bemærker, at hvis Det Forenede Kongerige ikke udtræder af Unionen eller udtræder uden en aftale, kan de foreslåede bevillinger tilpasses under hele budgetproceduren af Præsidiet, Budgetudvalget eller plenarforsamlingen;

8.  understreger, at Parlamentets centrale funktioner er at være medlovgiver sammen med Rådet og at træffe afgørelse om Unionens budget, repræsentere borgerne og kontrollere arbejdet i andre EU-institutioner;

9.  fremhæver Parlamentets rolle for opbygningen af en europæisk politisk bevidsthed og fremme af Unionens værdier;

10.  understreger, at besparelser i forhold til generalsekretærens forslag er nødvendige for at bringe stigningen i dette forslag tættere på den forventede inflationsrate for 2020, og at alle bestræbelser på at opnå en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlige midler på det kraftigste bør fremmes;

Gennemsigtighed og nøjagtighed

11.  noterer sig den øgede gennemsigtighed, der er blevet anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af generalsekretærens beretning, såsom tilvejebringelse af yderligere oplysninger om mellem- og langsigtet planlægning, investeringer, vedtægtsmæssige forpligtelser, administrationsudgifter og metodologi, som Parlamentet og Rådet har anmodet om;

12.  kræver, at Parlamentets budget for 2020 er realistisk og nøjagtigt med hensyn til at balancere behov og omkostninger med henblik på at undgå overbudgettering;

13.  understreger, at der må gøres alt for at sikre, at de samlede budget- og personalemæssige ressourcer, Parlamentet råder over, anvendes på den mest omkostningseffektive måde, således at institutionen og dens medlemmer på vellykket vis kan varetage deres vigtigste opgave med at lovgive; gentager, at dette forudsætter en omhyggelig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsmetoderne og – hvor det er muligt – samling af funktioner og strukturer for at undgå unødigt bureaukrati, overlapning af funktioner, opgaver og ressourcer;

Dialogen med borgerne

14.  glæder sig over indvielsen af Europa Experience-centre, dvs. udstillingsområder for at gengive det vellykkede koncept i Parlamentarium i Bruxelles i mindre målestok; bemærker, at der planlægges etablering af fem nye Europa Experience-centre på forbindelseskontorer senest i 2020;

15.  bemærker, at det budgetterede beløb til etablering af fem nye Europa Experience-centre på forbindelseskontorer dækker selve udstillingsinfrastrukturen, der forvaltes af GD COMM, men ikke udstillingsområderne; anmoder om yderligere oplysninger om omfanget af de samlede forventede udgifter inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2019;

16.  noterer sig oprettelsen af en række mobile installationer, som kan turnere rundt til medlemsstaterne for at bringe Unionen tættere på borgerne;

17.  anmoder Europa-Parlamentets generalsekretær om en detaljeret, faktuel og indgående rapport om merværdien af de 51 stillinger i GD COM; anmoder om, at der offentliggøres og forelægges en sådan rapport for Budgetudvalget inden udgangen af juli 2019;

Bygnings- og transportpolitik

18.  gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 266;

19.  er uenig i den nuværende praksis med at bruge "opsamlingsoverførsler" ved årets udgang for at bidrage til igangværende byggeprojekter; understreger, at sådanne "opsamlingsoverførsler" anvendes systematisk i de samme kapitler, afsnit og ofte nøjagtigt på de samme budgetposter, og undrer sig over, om der foretages en programmeret overevaluering af disse midler for at sikre midler til finansieringen af Parlamentets bygningspolitik; mener, at bygningspolitikken skal finansieres på en gennemsigtig måde via de budgetposter, der er afsat hertil;

20.  anbefaler, at der i den årlige budgetplanlægning for alle bygninger øremærkes et beløb til vedligeholdelses- og renoveringsomkostninger svarende til 3 % af de samlede omkostninger til nybyggeri som en del af en regelmæssig og forudsigelig bygningspolitik; understreger behovet for en bygningsstrategi, der sikrer omkostningseffektivitet, og fremhæver de potentielle fordele, der ligger i, at bygningerne ligger tæt på hinanden, som f.eks. synergier gennem deling af backoffice-funktioner, kontorlokaler og lokaletildelinger;

21.  bemærker, at modtagelsen og ibrugtagningen af hele Konrad Adenauer-Bygningens østfløj forventes at finde sted i 2020, og bemærker, at arbejdet direkte derefter vil blive påbegyndt på den nye vestfløj; bemærker, at der skal afsættes udgifter til projektstyring i de afsluttende faser af byggeriet, såsom væsentlige flytninger, den første indretning og sikkerhedsovervågningen af byggepladsen;

22.  noterer sig, at lejen og vedligeholdelsen af alle eksisterende bygninger i Luxembourg stadig er budgetteret for hele året, som følge af at flytningen fra eksisterende bygninger kun kan ske gradvist; anmoder generalsekretæren om at give detaljer om den gradvise flytning og redegøre for, hvorfor det ikke er muligt at opnå besparelser allerede i 2020;

23.  anmoder om yderligere oplysninger om det forberedende tekniske arbejde, herunder flytning af funktioner, som f.eks. dem i PHS-Bygningen, til andre bygninger; opfordrer til, at Budgetudvalget forelægges detaljerede overslag og fordeling af omkostninger om dette inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2019;

24.  sætter spørgsmålstegn ved de meget høje omkostninger, der er forbundet med visse forslag, nemlig: opførelse af seminarlokaler for besøgende i Atriumbygningen (8,720 mio. EUR), det multifunktionelle område i esplanadeområdet (2,610 mio. EUR), etablering af en selvbetjeningskantine i SDM-Bygningen i Strasbourg (1,9 mio. EUR); opfordrer generalsekretæren til at give Budgetudvalget alle oplysninger i tilknytning til disse beslutninger inden Parlamentets budgetbehandling i efteråret 2019;

25.  mener, at der bør opnås yderligere besparelser med hensyn til udgifter til inventar til medlemmernes og deres assistenters kontorer på grund af den fuldstændige renovering af disse kontorer i begyndelsen af mandatet i 2019;

26.  er bekymret over Parlamentets intentioner om at udvide sin virksomhed og diplomatiske tilstedeværelse i Indonesien (Jakarta), Etiopien (Addis Ababa) og USA (New York); beklager, at Præsidiet til trods for, at der ikke foreligger en detaljeret cost-benefit-analyse og en mere indgående redegørelse for de argumenter, der ligger til grund for valget af netop disse lokaliteter, accepterede forslaget og udpegelsen af den nuværende leder af Parlamentets kontor i Washington D.C. som den nye leder af kontoret i Jakarta; opfordrer derfor generalsekretæren til at udpege de berørte budgetposter og skabe klarhed over denne uigennemsigtige situation og redegøre for beslutningsprocessen vedrørende disse forskellige lokaliteter og udpegelsen af lederen af det nye kontor i Jakarta; mener, at denne beslutning i mellemtiden skal udsættes;

27.  mener, at de størst mulige besparelser på Parlamentets budget kan opnås ved, at det får et fast hjemsted; minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, hvori omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning blev anslået til at være på 114 mio. EUR pr. år; minder endvidere om, at 78 % af alle Parlamentets ansattes rejser kan tilskrives denne geografiske spredning, og at miljøpåvirkningen ligger på mellem 11 000 og 19 000 tons CO2-emissioner; opfordrer derfor til, at der udarbejdes en køreplan for fastsættelse af et fast hjemsted;

Sikkerhed

28.  bemærker, at budgettet for 2020 vil indeholde endelige rater af betydelige investeringer, som blev påbegyndt i 2016 med henblik på at forbedre sikkerheden i Parlamentet væsentligt; påpeger, at disse projekter dækkede forskellige områder, hovedsageligt i forbindelse med bygninger, udstyr og personale, men også forbedringer inden for cybersikkerhed og sikring af kommunikation;

29.  understreger, at iPACS-projektet vil give Parlamentet moderne og integreret sikkerhedsteknologi med henblik på at fjerne de resterende svagheder i bygningers sikkerhed, og at 2020 vil være det femte og sidste gennemførelsesår; opfordrer generalsekretæren til i detaljer at sammenfatte alle udgifter i forbindelse med bygningernes sikkerhed fra 2016;

30.  mener, at IT-værktøjer er vigtige instrumenter for medlemmer og ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, men kan være sårbare over for cyberangreb; glæder sig derfor over forbedringen i de sidste to år af teamet for cybersikkerhedsaktiviteter og navnlig over, at det relevante budget kun vil stige for at dække inflationen, idet det er nået op på fuld hastighed og fortsætter gennemførelsen af dets handlingsplan for cybersikkerhed;

31.  glæder sig over bestræbelserne på at forbedre servicen for medlemmerne ved løbende at investere i udviklingen af IT-applikationer, videreførelse af e-Parlament-programmet, forskning i og udvikling af programmet for maskinindlæring med oversættelseshukommelser og det flerårige projekt om teknisk forvaltning af konferencelokaler; anmoder om yderligere oplysninger om det samlede beløb, der i de seneste år er brugt på disse programmer; noterer sig den langsigtede gradvise gennemførelse af disse projekter med henblik på at fordele omkostningerne over forskellige regnskabsår;

Spørgsmål vedrørende medlemmer og akkrediterede parlamentariske assistenter

32.  opfordrer Præsidiet til at arbejde på en teknisk løsning for at gøre det muligt for medlemmerne at udøve deres ret til at stemme, mens de er på barselsorlov, forældreorlov eller sygeorlov;

33.  mener, at de akkrediterede parlamentariske assistenters sociale rettigheder og pensionsrettigheder bør respekteres; gentager i denne forbindelse sin opfordring til at finde en brugbar løsning for de akkrediterede parlamentariske assistenter, som efter at have arbejdet i to valgperioder uden afbrydelse ved udgangen af den nuværende valgperiode ikke vil have ret til den europæiske pensionsordning, når de når pensionsalderen, eftersom de vil mangle noget tid i forhold til kravet om ti års tjeneste som fastsat i personalevedtægten på grund af det tidlige valg i 2014 og forsinkelserne i godkendelsen af de akkrediterede parlamentariske assistenters nye kontrakter på grund af den store arbejdsbyrde i perioden efter valget i 2009; opfordrer derfor generalsekretæren til at fremsætte nye praktiske og pålidelige forslag, der har til formål at løse dette problem definitivt;

34.  noterer sig revisionen af godtgørelsessatserne for de akkrediterede parlamentariske assistenter i forbindelse med deres tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder; minder imidlertid om, at det gentagne gange har vedtaget en opfordring til Præsidiet om at gribe ind for at sikre, at godtgørelsessatserne for tjenestemænd, øvrige ansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter i forbindelse med tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder fuldt ud tilpasses fra den næste valgperiode;

35.  glæder sig over Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 om medlemmernes praktikanter, som vil træde i kraft den 2. juli 2019; understreger, at et bindende minimumsvederlag til praktikanter bør sikre dem en anstændig indkomst, således som det også er tilfælde for praktikanter inden for EU-institutionernes administrationer;

36.  forventer, at Parlamentets oversættelsestjenester lever op til deres centrale funktion, som går ud på at støtte EU-lovgivningen og medlemmerne med at udføre deres pligter ved at levere oversatte dokumenter af høj kvalitet inden for rammerne af en bæredygtig strategi for fremtiden;

37.  gentager sin bekymring over de yderligere udgifter til tolkning af den mundtlige stemmeforklaring under plenarmøderne; opfordrer indtrængende generalsekretæren til at fremlægge en detaljeret opdeling af de omkostninger, der er forbundet med mundtlige stemmeforklaringer; minder om, at der findes alternativer, såsom en skriftlig stemmeforklaring og forskellige offentlige kommunikationsfaciliteter, for de medlemmer, der ønsker at redegøre for deres stemmeafgivelse eller rejse spørgsmål, der er relevante for deres vælgere; mener i denne forbindelse, at den mundtlige stemmeforklaring kan afskaffes for at opnå betydelige besparelser;

38.  minder om artikel 27, stk. 1 og stk. 2, i statutten for medlemmerne, som i fastsætter, at: "Europa-Parlamentets frivillige pensionsfond videreføres efter denne statuts ikrafttræden for de medlemmer eller tidligere medlemmer, der allerede har erhvervet rettigheder i denne fond", og at "erhvervede rettigheder bevares i fuldt omfang"; opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til fuldt ud at respektere statutten for medlemmerne og til straks at oprette en pensionsfond med en klar plan for, hvordan Parlamentet kan overtage og påtage sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning; gentager sin anmodning om, at Den Europæiske Revisionsret foretager en undersøgelse af medlemmernes frivillige pensionsfond, og at den undersøger, hvordan der kan sikres en bæredygtig finansiering af den frivillige pensionsfond i overensstemmelse med statutten for medlemmerrn, samtidig med at der sikres fuld gennemsigtighed;

39.  gentager sin opfordring til gennemsigtighed i godtgørelsen for generelle udgifter for medlemmer; beklager, at Præsidiet har undladt at indføre større gennemsigtighed og ansvarlighed i denne henseende; opfordrer til, at medlemmerne gøres fuldt ud ansvarlige for deres udgifter inden for rammerne af denne godtgørelse;

Personalerelaterede spørgsmål

40.  mener, at det i en periode, hvor de finansielle og personalemæssige ressourcer, der er til rådighed for EU-institutionerne, sandsynligvis vil blive mere og mere begrænsede, er vigtigt at identificere områder, herunder, men ikke begrænset til, IT-tjenester og sikkerhed, tolkning og oversættelse eller chaufførtjenesten, hvor synergier mellem backoffice-funktioner kan øges ved at anvende erfaringerne fra Parlamentet og de øvrige EU-institutioner, og under fuld hensyntagen til de forvaltningsmæssige vanskeligheder og forskellene i omfang i forbindelse med etableringen af fair samarbejdsaftaler;

41.  opfordrer endvidere til, at der indføres et krav om, at medlemmerne skal have deres konti i relation til godtgørelsen for generelle udgifter kontrolleret af en ekstern revisor, i det mindste når et medlems mandat udløber; opfordrer endvidere til at offentliggøre udgifterne ved at anføre et link til disse data på medlemmernes personlige sider på Europa-Parlamentets websted;

42.  glæder sig over de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på at udpege andre områder, hvor backoffice-funktioner kan deles; opfordrer generalsekretæren til at evaluere det eksisterende samarbejde mellem EU-institutionerne med henblik på at finde frem til yderligere potentielle synergier og besparelser;

43.  opretholder princippet om tilgængelighed for alle borgere; noterer sig, at plenarforsamlingen har godkendt anmodningen om international tegnsprogstolkning af alle debatter i plenarforsamlingen, og opfordrer generalsekretæren til at undersøge dens gennemførlighed;

44.  minder om henstillingerne i Parlamentets beslutninger af 26. oktober 2017, 11. september 2018 og 15. januar 2019 om bekæmpelse af sexchikane og misbrug i Unionen samt om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane; kræver støtte til at dække udgifterne til den eksterne ekspertise, der er nødvendig for at udvide den eksterne revision til at omfatte "det rådgivende udvalg for Parlamentets personale" om forebyggelse af chikane; anmoder om bevillinger til at dække den fulde gennemførelse af de reformtiltag for Europa-Parlamentet, der er nævnt i beslutningen om bekæmpelse af chikane, herunder hyppig obligatorisk uddannelse i bekæmpelse af chikane for alle ansatte, akkrediterede parlamentariske assistenter og medlemmer af Europa-Parlamentet; er endvidere af den opfattelse, at der er behov for bevillinger til dækning af udgifterne til mæglere og andre eksperter med kompetence til at forebygge og håndtere sager om chikane i Parlamentet sammen med netværket af fortrolige rådgivere og nuværende strukturer;

45.  anbefaler øget brug af videokonferencer og andre teknologier for at beskytte miljøet og spare ressourcer, navnlig ved at nedbringe de ansattes tjenesterejser mellem de tre arbejdssteder;

Andre spørgsmål

46.  mener, at proceduren for vedtagelse af Parlamentets budgetoverslag bør revideres under hensyntagen til det dokument, der er under udarbejdelse af arbejdsgruppen om Parlamentets interne budgetprocedure, ved at respektere de politiske gruppers ønske om at forenkle den nuværende procedure, gøre den mere effektiv ved at reducere arbejdsbyrden for medlemmerne og personalet samt øge dens gennemsigtighed og præcisere ansvarsfordelingen mellem de involverede aktører; minder om, at Budgetudvalget i forbindelse med den nuværende procedure udfører de samme opgaver to gange: i løbet af foråret (samråd med Præsidiet om vedtagelse af Parlamentets budgetoverslag) og i løbet af efteråret (fremsættelse af budgetændringsforslag), hvilket fører til et større antal møder, udarbejdelse af dokumenter og dertil knyttede udgifter (oversættelser, tolke osv.);

47.  opfordrer til, at der opretholdes en passende finansiering af det europæiske videnskabelige mediecentrum med henblik på et samarbejde med TV-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere uddannelsesforløb for unge journalister, navnlig i relation til nye videnskabelige og teknologiske udviklinger og faktabaserede, peerevaluerede nyheder;

48.  opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at skabe en kultur med resultatbaseret budgettering og miljømæssig bæredygtighed i hele Parlamentets administration og en effektiv ledelsestilgang for at øge effektiviteten og reducere papirarbejdet og bureaukratiet i institutionens interne arbejde; understreger, at LEAN-ledelsestilgangen har vist sig at føre til løbende forbedringer af arbejdsproceduren takket være forenklingen og det administrative personales erfaring;

49.  kræver fuld gennemsigtighed i anvendelsen og forvaltningen af de midler, der stilles til rådighed for de europæiske politiske partier og europæiske fonde; kræver en dybtgående evaluering og kontrol med anvendelsen af budgetmidlerne i europæiske politiske partier og europæiske fonde; henleder opmærksomheden på den interessekonflikt, der følger af private virksomheders sponsorering af arbejdet i europæiske politiske partier; opfordrer derfor til, at der indføres et forbud mod donationer og sponsorater af enhver art fra private virksomheder til europæiske politiske partier og europæiske fonde;

o
o   o

50.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2020;

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0417.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0182.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0331.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0404.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0503.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0010.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.
(12) Tekster vedtaget af Præsidiet, PE 113.116/BUR./rev. XXVI/01-04-2009.


Nødsituation i Venezuela
PDF 124kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om nødsituationen i Venezuela (2019/2628(RSP))
P8_TA(2019)0327RC-B8-0225/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 3. maj 2018 om præsidentvalget i Venezuela(1), af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og dets landegrænser med Colombia og Brasilien(2) samt af 25. oktober 2018(3) og 31. januar 2019 om situationen i Venezuela(4), hvoraf sidstnævnte anerkender Juan Guaidó som Venezuelas legitime midlertidige præsident,

–  der henviser til erklæringerne om Venezuela fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af henholdsvis 10. januar 2019, 26. januar 2019 og 24. februar 2019 samt til de seneste konklusioner fra Rådet,

–  der henviser til erklæringen af 20. april 2018 fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om den humanitære situation i Venezuela, som hele tiden forværres, og til den fælles erklæring af 24. januar 2019 fra OAS' medlemsstater om Venezuela,

–  der henviser til erklæringen fra Limagruppen af 25. februar 2019,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om Venezuela af hhv. 25. januar 2019 og 20. marts 2019,

–  der henviser til Venezuelas forfatning, særlig artikel 233,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Venezuela står over for en dyb og hidtil uset politisk, økonomisk, institutionel, social og flerdimensionel humanitær krise, mangel på lægemidler og fødevarer, en situation med massive menneskerettighedskrænkelser, hyperinflation, politisk undertrykkelse, korruption og vold; der henviser til, at levevilkårene er blevet alvorligt forringet, og at 87 % af befolkningen nu lever i fattigdom; der henviser til, at 78 % af børnene i Venezuela er truet af fejlernæring; der henviser til, at der for hver 1 000 børn er 31, der dør, inden de fylder fem år; der henviser til, at over 1 mio. børn ikke længere går i skole;

B.  der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser til, at enhver spekulation om eller strategi for iværksættelse af en militær intervention i Venezuela vil skabe og eskalere vold i landet og vil få katastrofal indvirkning på regionen som helhed;

C.  der henviser til, at de allerede begrænsede fødevareforsyninger i Venezuela risikerer at blive fordærvede; der henviser til, at folk kæmper for at skaffe sig vand, mad og lægemidler; der henviser til, at mere end 2,7 mio. venezuelanere ifølge FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) har forladt landet siden 2015, og at dette tal kan stige til 5 mio. ved årets udgang, hvis krisen fortsat forværres;

D.  der henviser til, at den nødhjælp, som var oplagret i Colombia og Brasilien, blev afvist på det kraftigste den 23. februar 2019 og i visse tilfælde destrueret af Maduros ulovlige regime ved hjælp af militære og paramilitære styrker; der henviser til, at undertrykkelsen har resulteret i, at adskillige er blevet dræbt, snesevis er blevet såret og flere hundrede er blevet arresteret; der henviser til, at de venezuelanske militæroperationer, organiseret kriminalitet og terrorister udgør en risiko for regionens stabilitet, og navnlig for nabolandet Colombias territorium;

E.  der henviser til, at Venezuela i begyndelsen af marts led under en massiv strømafbrydelse i over 100 timer, som forværrede den allerede dramatiske sundhedskrise, idet hospitaler løb tør for drikkevand, deres tjenesteydelser brød sammen, og de blev udsat for plyndringer; der henviser til, at mindst 26 personer ifølge organisationen Doctors for Health døde på hospitalerne som følge af strømafbrydelsen; der henviser til, at der den 25. marts 2019 var endnu en langvarig strømafbrydelse, som hensatte Caracas og 20 andre regioner i landet i totalt mørke;

F.  der henviser til, at forsyningsnedbruddene har stået på i mange år og er en direkte konsekvens af dårlig forvaltning, manglende vedligeholdelse og korruption under Maduros ulovlige regime;

G.  der henviser til, at en delegation bestående af fire medlemmer af Gruppen Det Europæiske Folkeparti (EPP-Gruppen) som var officielt inviteret af Nationalforsamlingen og den midlertidige præsident, Juan Guaidó, blev udvist af landet i februar 2019;

H.  der henviser til, at Maduros ulovlige regime den 6. marts 2019 beordrede den tyske ambassadør til at forlade landet og anklagede ham for "gentagen indblanding i indre anliggender"; der henviser til, at nogle udenlandske og lokale journalister desuden blev arresteret, at deres medieudstyr blev konfiskeret, og at de blev udvist efter deres løsladelse;

I.  der henviser til, at Juan Guaidó har udnævnt Ricardo Hausmann til landets repræsentant i Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) og Det Interamerikanske Investeringsselskab (IIC);

J.  der henviser til, at Venezuelas efterretningspoliti den 21. marts 2019 tilbageholdt Juan Guaidós stabschef, Roberto Marrero, og tiltvang sig adgang til medlem af Nationalforsamlingen for delstaten Táchira, Sergio Vergaras, hjem uden at skele til hans parlamentariske immunitet;

K.  der henviser til, at to fly fra det russiske luftvåben den 23. marts 2019 ankom til Simón Bolívar Internationale Lufthavn i Maiquetía med militært materiel og mindst hundrede soldater om bord, og til, at denne form for foranstaltning har fundet sted gentagne gange i løbet af de seneste måneder;

L.  der henviser til, at der den 21. marts 2019 blev afsagt en dom på fem års fængsel over den venezuelanske dommer Afiuni Mora på grundlag af anklager om "moralsk fordærv"; der henviser til, at denne dommer allerede tidligere havde afsonet en langvarig fængselsdom og stadig sad i husarrest på et urimeligt grundlag;

M.  der henviser til, at det den 15. marts 2019 blev rapporteret, at Tomasz Surdel, den polske avis Gazeta Wyborczas Venezuela-korrespondent, var blevet udsat for et voldeligt overfald, angiveligt begået af det venezuelanske nationalpolitis særlige indsatsstyrke, mens han kørte i sin bil i Caracas;

N.  der henviser til, at Cubas politistyrke og militære efterretningstjeneste er de strategiske elementer, som gør det muligt for Maduros ulovlige regime at holde sig ved magten;

1.  bekræfter sin anerkendelse af Juan Guaidó som den legitime midlertidige præsident for Den Bolivariske Republik Venezuela i overensstemmelse med artikel 233 i den venezuelanske forfatning og gentager sin fulde støtte til Nationalforsamlingen, som er det eneste legitime demokratiske organ i Venezuela; giver udtryk for sin fulde støtte til Guaidós køreplan, det vil sige at sætte en stopper for uretmæssig magttilegnelse, danne en national overgangsregering og afholde et hurtigt præsidentvalg; glæder sig over, at en betydelig del af det internationale samfund og et overvældende flertal af EU's medlemsstater har anerkendt Guaidós legitimitet, og opfordrer de resterende medlemsstater til at gøre dette hurtigst muligt;

2.  fordømmer den voldsomme undertrykkelse og vold, som har resulteret i drab og kvæstelser; udtrykker sin solidaritet med det venezuelanske folk og sin dybe medfølelse med pårørende og venner til ofrene;

3.  gentager sin dybe bekymring over den alvorlige humanitære nødsituation, som i høj grad skader venezuelanernes liv;

4.  gentager sin opfordring til fuldstændig anerkendelse af de diplomatiske repræsentanter, som den legitime midlertidige præsident for Den Bolivariske Republik Venezuela, Juan Guaidó, har udpeget som ambassadører til EU og dets medlemsstater; glæder sig over, at styrelsesrådet for Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) og Det Interamerikanske Investeringsselskab (IIC) har anerkendt Ricardo Hausmann som Venezuelas repræsentant i disse to enheder; beklager, at de kinesiske værter har suspenderet årsmødet for 2019 i IDB's styrelsesråd;

5.  fordømmer sikkerhedsorganernes misbrug af retshåndhævelse og brutale undertrykkelse, som har forhindret humanitær nødhjælp i at komme ind i landet; fordømmer brugen af irregulære væbnede grupper til at angribe og intimidere civile og lovgivere, der har mobiliseret sig for at distribuere nødhjælp; støtter de medlemmer af det venezuelanske militær, som har nægtet at undertrykke civilbefolkningen under denne krise og er deserteret; anerkender de colombianske myndigheders arbejde med at beskytte og drage omsorg for disse soldater, som er loyale over for Venezuelas forfatning og befolkning;

6.  fordømmer på det kraftigste chikanen mod, tilbageholdelsen af og udvisningen af en række journalister, der dækkede situationen i Venezuela; gentager sine tidligere opfordringer til Maduros ulovlige regime om straks at standse dets undertrykkelse af politiske ledere, journalister og medlemmer af oppositionen, herunder Sakharovprismodtageren Leopoldo López; kræver omgående og betingelsesløs løsladelse af alle personer, der tilbageholdes, fordi de er i familie med den midlertidige præsident, Juan Guaidó, eller medlemmer af hans stab;

7.  fordømmer de razziaer, som Maduros sikkerhedstjenester gennemfører, og tilbageholdelsen af den midlertidige præsident, Juan Guaidós stabschef, Roberto Marrero, samt den nylige indtrængen i parlamentsmedlem Sergio Vergaras hus ved brug af magt; kræver, at Marrero omgående løslades; fordømmer bortførelsen af parlamentsmedlem Juan Requesens og kræver, at han straks frigives;

8.  gentager sin stillingtagen til fordel for en fredelig løsning for landet gennem et frit, gennemsigtigt og troværdigt præsidentvalg baseret på en fast tidsplan, fair vilkår for alle aktører, herunder en neutral national valgkomité, gennemsigtighed, og tilstedeværelsen af pålidelige internationale observatører;

9.  roser den indsats, der gøres af landene i Limagruppen som en førende regional mekanisme, der søger en demokratisk løsning på krisen under ledelse af Juan Guaidó som Venezuelas legitime, midlertidige præsident;

10.  henleder opmærksomheden på den øgede migrationskrise i hele regionen og anerkender nabolandenes indsats og den solidaritet, de har udvist, og anmoder Kommissionen om fortsat at samarbejde med disse lande, ikke blot ved at levere humanitær bistand, men også ved at yde flere midler og gennem udviklingspolitikken;

11.  giver udtryk for dyb bekymring over tilstedeværelsen af terroristgrupper og organiseret kriminalitet i Venezuela og dennes ekspansion og operationer på tværs af grænserne, navnlig mod Colombia, som bringer hele regionens stabilitet i fare;

12.  efterlyser yderligere sanktioner rettet mod de ulovlige statslige myndigheders aktiver i udlandet og mod de personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse; mener, at EU's myndigheder som følge heraf skal begrænse disse personers og deres nærmeste pårørendes bevægelsesfrihed og indefryse deres aktiver og visa;

13.  noterer sig oprettelsen af den internationale kontaktgruppe, som må forhindres i at blive udnyttet af Maduros ulovlige regime som en strategi til at trække løsningen af krisen i langdrag med henblik på at forblive ved magten; bemærker den hidtidige mangel på håndgribelige resultater fra kontaktgruppen, hvis hovedformål bør være at skabe betingelser, der kan føre til et hurtigt præsidentvalg og lette leveringen af humanitær bistand for at imødekomme den venezuelanske befolknings presserende behov; anmoder den internationale kontaktgruppe om at samarbejde med Limagruppen, som er en førende regional aktør; anmoder i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten om i samarbejde med Europa-Parlamentet at tilbyde sin ekspertise inden for valgbistand;

14.  opfordrer medlemsstaterne, NF/HR og landene i regionen til at undersøge muligheden for at få stablet en international donorkonference på benene med det formål at yde bred finansiel støtte til genopbygningen og overgangen til demokrati;

15.  bakker kraftigt op om FN's generalsekretærs opfordring til, at der gennemføres en uafhængig og fuldstændig undersøgelse af de indberettede sager om dræbte og kvæstede; minder om EU's engagement i effektiv multilateralisme inden for rammerne af FN for at undgå en humanitær katastrofe med større konsekvenser; gentager sin fulde opbakning til ICC's rolle i bekæmpelsen af straffrihed og i at retsforfølge gerningsmændene bag vold og menneskerettighedskrænkelser samt til, at der indledes en efterforskning efter forundersøgelserne af forbrydelser begået af Maduros ulovlige regime, herunder nogle, der udgør alvorlige forbrydelser mod menneskeheden;

16.  fordømmer den indflydelse, som det cubanske regime har i Venezuela, idet det ved hjælp af sine agenter har bidraget til at destabilisere demokratiet og øge den politiske undertrykkelse af Venezuelas demokratiske kræfter; påpeger, at en sådan indgriben kan få konsekvenser for forbindelserne mellem EU og Cuba, herunder for aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas legitime midlertidige præsident og Den Bolivariske Republik Venezuelas Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i landene i Limagruppen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0436.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0061.


Retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet
PDF 181kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet (2018/2965(RSP))
P8_TA(2019)0328B8-0230/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 7, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til udtalelsen om spørgsmål vedrørende udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen i Den Slovakiske Republik, som blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 110. plenarforsamling (Venedig, den 10.-11. marts 2017),

–  der henviser til udtalelsen om forfatningsmæssige forhold og magtens deling samt retsvæsnets uafhængighed og retshåndhævelsen i Malta, som blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 117. plenarforsamling (Venedig, den 14.-15. december 2018),

–  der henviser til rapporten af 23. januar 2019 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union" (COM(2019)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om EU-borgerskab til salg(1) og til den fælles pressemeddelelse af 29. januar 2014 fra Kommissionen og de maltesiske myndigheder om Maltas individuelle investorprogram (IIP),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(2) og til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme for beskyttelsen af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta(4),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen(5), samt sin tidligere beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen(6), beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(7), og beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen(8),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová(9),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediekoncentration og mediepluralisme i Den Europæiske Union(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. September 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union af fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på(11), samt sine tidligere beslutninger af 10. juni 2015(12), 16. december 2015(13) og af 17. maj 2017(14) om situationen i Ungarn,

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om retssikkerhed i Rumænien(15),

–  der henviser til betænkning af 22. marts 2018 om besøg af ad hoc-delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Budgetkontroludvalget til Slovakiet den 7.-9. marts 2018,

–  der henviser til betænkning af 30. januar 2019 om Budgetkontroludvalgets undersøgelsesrejse til Slovakiet den 17.-19. december 2018,

–  der henviser til rapport af 11. januar 2018 om det besøg, som ad hoc-delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og undersøgelsesudvalget til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA) aflagde i Malta fra den 30. november til den 1. december 2017,

–  der henviser til rapport af 16. november 2018 om det besøg, som ad hoc-delegationen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender aflagde i Malta og Slovakiet den 17.-20. september 2018,

–  der henviser til de høringer og drøftelser, der blev gennemført af arbejdsgruppen med et generelt mandat til at overvåge situationen med hensyn til retsstatsprincippet og bekæmpelsen af korruption i EU og håndtere specifikke situationer, navnlig i Malta og Slovakiet (gruppen til overvågning af retsstatsprincippet), der blev oprettet den 4. juni 2018 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, navnlig med Europarådets parlamentariske forsamling og dets ekspertudvalg om evaluering af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (MONEYVAL), Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco), nationale institutioner og myndigheder, repræsentanter for Kommissionen, EU-agenturer såsom Europol og forskellige interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet og whistleblowere i Malta og Slovakiet,

–  der henviser til skrivelsen fra Maltas premierminister af 13. marts 2019,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om situationen vedrørende retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet (O‑000015/2019 – B8‑0017/2019),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet (ROLMG) blev oprettet den 4. juni 2018 med et generelt mandat til at overvåge situationen med hensyn til retsstatsprincippet og bekæmpelsen af korruption i EU og tage hånd om specifikke situationer, navnlig i Malta og Slovakiet;

B.  der henviser til, at retsstatsprincippet og respekten for demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater, og som skal overholdes;

C.  der henviser til, at artikel 3, stk. 3, i TEU bekræfter, at de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper for fællesskabsretten;

D.  der henviser til, at EU fungerer på grundlag af formodningen om gensidig tillid til, at medlemsstaterne handler i overensstemmelse med demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR);

E.  der henviser til, at hverken national suverænitet eller nærhedsprincippet kan berettige til, at en medlemsstat systematisk nægter at overholde Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og de traktater, som den frivilligt har tiltrådt;

F.  der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet har afholdt en række møder med forskellige interessenter, hvor der primært blev fokuseret på situationen i Malta og Slovakiet; der henviser til, at den også afholdt en drøftelse om journalisters sikkerhed i Bulgarien efter mordet på Viktoria Marinova; der henviser til, at den midlertidige tilbageholdelse af journalisterne Attila Biro og Dimitar Stoyanov, der efterforskede påstande om svig med EU-midler i Rumænien og Bulgarien, også blev drøftet på dette møde;

G.  der henviser til, at drabene på Daphne Caruana Galizia i Malta og af Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i Slovakiet samt mordet på Viktoria Marinova i Bulgarien, har chokeret den offentlige opinion i Europa og lagt en dæmper på journalister i EU;

H.  der henviser til, at efterforskningen af disse mord hidtil har ført frem til adskillige mistænkte, uden at det dog er lykkedes at nå til nogen konklusion angående hvem der eventuelt står bag mordene, selvom dette egentlig er det vigtigste og stadig uafklarede spørgsmål; der henviser til, at tre personer er blevet sigtet i Malta, og at politiets og den retlige efterforskning af mordet stadig er i gang;

I.  der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet ikke var i stand til at kontrollere efterforskningens status i alle dens aspekter, eftersom myndighederne påberåbte sig et legitimt behov for at sikre fortroligheden for at garantere fremskridt i sådanne mordsager;

J.  der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet har haft mulighed for at se nærmere på en række problemområder i forbindelse med retsstatsprincippet i Malta og Slovakiet, navnlig de områder, som Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak beskæftigede sig med i deres arbejde;

K.  der henviser til, at gruppen til overvågning af retsstatsprincippet løbende blev underrettet, herunder af pårørende til Daphne Caruana Galizia, hvad angår kravet om en fuldstændig og uafhængig offentlig undersøgelse af hendes mord, med særlig vægt på de omstændigheder, der førte til mordet, de offentlige myndigheders reaktion og de foranstaltninger, der kan træffes for at sikre, at der ikke igen sker et sådant mord;

L.  der henviser til, at graden af samarbejde med Europol i disse undersøgelser varierer fra sag til sag;

M.  der henviser til, at Europols tidligere direktør navnlig i Maltas tilfælde havde oplyst, at samarbejdet mellem de maltesiske myndigheder og Europol ikke var optimalt — en situation, som ifølge hans efterfølger siden var blevet forbedret i en sådan grad, at den nu kunne betragtes som tilfredsstillende; der henviser til, at repræsentanter for Europol meddelte gruppen til overvågning af retsstatsprincippet, at efterforskningen ikke stoppede med arrestationen af de tre mistænkte gerningsmænd; der henviser til, at Europoleksperter blev udpeget til at udføre specifikke opgaver i forbindelse med den retlige undersøgelse;

N.  der henviser til, at der i forbindelse med beslaglæggelsen af journalisten Pavla Holcovás telefon i Slovakiet stadig herskede uklarhed omkring den måde, hvorpå den var blevet beslaglagt, og Europols adgang til de indsamlede data, selvom Europol oplyste, at det ville støtte undersøgelsen af telefonen;

O.  der henviser til, at der hersker alvorlig bekymring med hensyn til bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i EU, herunder i Malta og Slovakiet, og der henviser til, at dette truer med at undergrave borgernes tillid til offentlige institutioner, hvilket potentielt kan føre til en farlig forbindelse mellem kriminelle grupper og offentlige myndigheder;

P.  der henviser til, at et stort europæisk konsortium af undersøgende journalister har undersøgt og bredt offentliggjort de undersøgelser, der var blevet offentliggjort af Daphne Caruana Galizia;

Q.  der navnlig henviser til, at bekæmpelsen af hvidvaskning af penge i EU er utilstrækkelig, blandt andet på grund af de huller, der findes i gennemførelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som det er blevet fremhævet ved de seneste tilfælde af utilstrækkelig håndhævelse mod hvidvaskning af penge, der involverer store banker i forskellige medlemsstater;

R.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i sin henstilling fra juli 2018 rettet mod Maltas Financial Intelligence Analysis Unit (FIAU) konkluderede, at der er "generelle og systematiske mangler i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge" i Malta, navnlig i Pilatus Bank-sagen, samtidig med at det anerkendes, at FIAU's handlingsplan var "et skridt i den rigtige retning"; der henviser til, at Kommissionen efterfølgende har fastslået, at "det maltesiske FIAU har misligholdt sine forpligtelser" i henhold til EU's lovgivning til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og at den ikke fuldt ud gennemførte EBA-henstillingen; der henviser til, at Kommissionen derfor vedtog sin udtalelse om denne sag i november 2018;

S.  der henviser til, at Malta er hjemsted for en stor banksektor, herunder visse banker, der ikke overholder alle de forskriftsmæssige standarder og krav, som det fremgår af sagen om Pilatus Bank og Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilbagetrækning af dens licens;

T.  der henviser til, at "Egrant-undersøgelsesrapporten" ikke er offentligt tilgængelig; der henviser til, at de tilgængelige konklusioner ikke bekræfter de påstande, der forbinder ejerskabet af Egrant Inc. med den maltesiske premierminister og hans hustru; der henviser til, at kun premierministeren, justitsministeren, premierministerens stabschef og premierministerens kommunikationschef har adgang til den fuldstændige uredigerede undersøgelsesrapport;

U.  der henviser til, at der efterfølgende ikke blev iværksat en undersøgelse for at afdække det reelle ejerskab af Egrant, som stadig mangler at blive klarlagt;

V.  der henviser til, at afsløringerne vedrørende den reelle ejer af "17 Black"-virksomheden, der nu hævdes at være den administrerende direktør for Tumas Group, og som af den maltesiske regering fik tildelt en kontrakt om opførelse af et Elektrogas-kraftværk på Malta, yderligere understreger behovet for mere gennemsigtighed, hvad angår finansielle interesser og forbindelser til regeringsmedlemmer, såsom premierministerens stabschef og den nuværende minister for turisme og tidligere energiminister;

W.  der henviser til, at premierministerens stabschef og den nuværende minister for turisme og tidligere energiminister er de eneste fungerende højtstående regeringsembedsmænd i en EU-medlemsstat, der blev identificeret som værende reelle ejere af en juridisk enhed, der blev afsløret i Panama-papirerne; der henviser til, at sidstnævnte til en delegation fra Europa-Parlamentet udtalte sig om anvendelsen af hans enheder og afgav forklaringer, der modsagde dokumenter, der var offentliggjort i Panama-papirerne;

X.  der henviser til, at manglende sikkerhed for journalister og mindre plads til civilsamfundet på grund af chikane og intimidering undergraver tilsynet med den udøvende magt og udhuler borgernes civilsamfundsengagement;

Y.  der henviser til, at journalister og især, men ikke udelukkende, undersøgende journalister i stigende grad konfronteres med retsforfølgning for deltagelse i det offentlige liv ("Strategic Lawsuits Against Public Participation" – SLAPP), der udelukkende har til formål at hindre dem i deres arbejde;

Z.  der henviser til, at Daphne Caruana Galizias familie må trækkes med hadekampagner og injuriesager selv efter hendes død, herunder fra medlemmer af den maltesiske regering, og at vicepremierministeren har udtalt, at han ikke mener, at det er nødvendigt at trække disse injuriesager tilbage;

AA.  der henviser til, at Daphne Caruana Galizias familie og venner samt civilsamfundsaktivister også løbende skal håndtere en situation, hvor erindringsgenstande fjernes fra hendes midlertidige mindesmærke eller destrueres;

AB.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse om Malta, der blev vedtaget på dens 117. plenarforsamling den 14.-15. december 2018(16), fremhævede staternes faste forpligtelse til at beskytte journalister som et spørgsmål, der er direkte knyttet til retsstatsprincippet, og understregede, at "det er en international forpligtelse for regeringen [i Malta] at sikre, at medierne og civilsamfundet kan spille en aktiv rolle med hensyn til at holde myndighederne ansvarlige"(17);

AC.  der henviser til, at Venedigkommissionen har understreget, at oprettelsen af Udvalget for Udnævnelser til Retsvæsenet (Judicial Appointments Committee – JAC) i 2016 var et positivt skridt taget af de maltesiske myndigheder, og også har fremhævet, at der ikke desto mindre fortsat er en række bekymringer i lyset af princippet om retsvæsenets uafhængighed, navnlig omkring tilrettelæggelsen af anklagemyndighedens beføjelser og den retlige struktur, og i forbindelse med den generelle opdeling og balance i magtbeføjelserne i landet, hvoraf hovedparten er placeret hos den udøvende magt, nærmere bestemt i hænderne på premierministeren, som har vidtrækkende beføjelser, herunder i forbindelse med forskellige udnævnelsesprocedurer, såsom medlemmer af dommerstanden, og at dette ikke er forbundet med solide kontrolforanstaltninger(18);

AD.  der henviser til, at Venedigkommissionen har anført, at den nuværende fordeling af anklagemyndighedens beføjelser mellem politiet og statsadvokaten i Malta udgør et "tvetydigt system", som "er problematisk i forhold til magtens tredeling"; der henviser til, at den også bemærkede, at statsadvokaten, der har anklagedes beføjelser og samtidig er regeringens juridiske rådgiver og formand for FIAU, er indehaver af et meget magtfuldt embede, der er "problematisk i forhold til princippet om demokratisk kontrol og magtens deling"(19);

AE.  der henviser til, at Venedigkommissionens delegation bemærkede, at en fremtidig adskillelse af statsadvokaturens roller har vundet bred accept i Malta efter Kommissionens rapport fra 2013 om en helhedsorienteret reform af retsvæsnet(20); der henviser til, at den maltesiske regering nu har meddelt, at den har indledt en lovgivningsproces for at sikre denne adskillelse;

AF.  der henviser til, at Venedigkommissionen har anført, at dommere ud over statsadvokatens og politiets anklagemæssige opgaver også har mulighed for at indlede undersøgelser, og at der ikke synes at være nogen koordinering mellem undersøgelserne og politiefterforskningen(21);

AG.  der henviser til, at Venedigkommissionen også har understreget, at Det Permanente Udvalg til Bekæmpelse af Korruption (Permanent Commission Against Corruption – PCAC) lider under mangler ved dets sammensætning, da medlemmernes udnævnelser afhænger af premierministeren, selvom han er nødt til at rådføre sig med oppositionen, og også hvad angår modtagerne af dets betænkninger, nemlig justitsministeren, der ikke har nogen undersøgelsesbeføjelser, hvilket betyder, at rapporterne kun fører til faktiske efterforskninger og retsforfølgninger i et meget begrænset antal sager(22);

AH.  der henviser til, at Venedigkommissionen har konstateret, at udnævnelsesproceduren for politichefen bør være baseret på en offentlig udvælgelsesprocedure; Politichefen bør opfattes som politisk neutral af den brede offentlighed(23);

AI.  der henviser til, at Malta under tilsyn af landets præsident har indledt en proces med at undersøge de forfatningsmæssige reformer, hvori forskellige politiske kræfter og civilsamfundet er involveret, og hvoraf de fleste vil kræve et flertal på to tredjedele i Parlamentet for at kunne gennemføres;

AJ.  der henviser til, at Europa-Parlamentets overvågning af forværringen af retsstatsforholdene i medlemsstaterne er en vigtig del af det europæiske demokrati, og at overvågningsgruppen for retsstatsprincippet er en model, der giver Parlamentet mulighed for på nært hold at følge og knytte an til medlemsstaternes myndigheder og civilsamfund;

AK.  der henviser til, at Kommissionen til trods for Europa-Parlamentets beslutninger(24), der har fået bred støtte, endnu ikke har fremsat et forslag til en omfattende og uafhængig mekanisme til på årlig basis at overvåge situationen med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater;

AL.  der henviser til, at anvendelsen af "investorstatsborgerskabs- og opholdsordninger" fra EU-medlemsstaternes side udgør en alvorlig risiko for bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, undergraver den gensidige tillid og Schengenområdets integritet, giver mulighed for at optage tredjelandsstatsborgere alene på grundlag af en akkumuleret formue i stedet for på grundlag af nyttig viden, færdigheder eller humanitære hensyn og fører til et reelt salg af EU-statsborgerskab; der henviser til, at Kommissionen udtrykkeligt har erklæret, at den ikke længere støtter de maltesiske investorstatsborgerskabs- og opholdsordninger;

AM.  der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort en rapport om investorstatsborgerskabs- og opholdsordninger, der kortlægger den eksisterende praksis og identificerer visse risici, som sådanne ordninger indebærer for EU, navnlig med hensyn til sikkerhed, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og korruption;

AN.  der henviser til, at den maltesiske regering har indgået en fortrolig aftale med den private virksomhed Henley & Partners om at gennemføre den maltesiske ordning for "investorborgerskab og ophold", hvilket gør det umuligt at kontrollere, om de aftalte procedurer, salgsmængden og de yderligere betingelser er i overensstemmelse med maltesisk lovgivning, EU-retten og folkeretten og med sikkerhedshensyn;

AO.  der henviser til, at gennemførelsen af bopælskrav for ansøgere til den maltesiske investorstatsborgerskabs- og opholdsordning ikke er i overensstemmelse med betingelserne for sådanne ordninger, som blev aftalt med Kommissionen i 2014; der henviser til, at Kommissionen ikke har truffet effektive foranstaltninger til at afhjælpe denne manglende overholdelse af bopælskravene;

AP.  der henviser til, at påstandene vedrørende maltesiske embedsmænds salg af visa af lægelige årsager og Schengenvisa i Libyen og Algeriet ikke er blevet undersøgt fuldt ud(25);

AQ.  der henviser til, at journalister i Slovakiet under besøget af delegationen fra gruppen til overvågning af retsstatsprincippet oplyste, at de arbejder i et miljø, hvor fuld uafhængighed og sikkerhed ikke altid kan garanteres; der henviser til, at der i forbindelse med RTVS (Slovakiets Radio og Fjernsyn) har været tilfælde af formodet politisk indblanding i journalistisk arbejde, f.eks. gennem udstedelse af vejledninger for korte nyheder;

AR.  der henviser til, at den nationale presselov er ved at blive revideret i Slovakiet, og at dette giver mulighed for at styrke mediefriheden og journalisters sikkerhed; der henviser til, at det nuværende lovgivningsmæssige forslag risikerer at begrænse mediefriheden;

AS.  der henviser til, at der foreligger rapporter om korruption og svig i Slovakiet, herunder med EU's landbrugsfonde, der involverer landbrugets betalingsorgan, der fortjener grundige og uafhængige undersøgelser, og at nogle af dem faktisk er ved at blive undersøgt af OLAF, samt at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en undersøgelsesrejse til Slovakiet i forbindelse med disse sager i december 2018; der henviser til, at Slovakiet af alle EU-medlemsstater har den højeste grad af afsløring af uregelmæssigheder og svig(26);

AT.  der henviser til, at medlemmerne af gruppen til overvågning af retsstatsprincippet har betænkeligheder med hensyn til domstolenes upartiskhed og retsvæsenets uafhængighed i Slovakiet, navnlig med hensyn til politiseringen og den manglende gennemsigtighed i udvælgelses- og udnævnelsesprocesserne, som f.eks. til stillingen som politichef;

AU.  der henviser til, at Slovakiets premierminister og andre højtstående regeringsmedlemmer samt vicestatsadvokaten og politichefen træder tilbage efter mordet på Ján Kuciak;

AV.  der henviser til, at lovgivningsprocessen i Slovakiet, hvad angår reformen af udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen, ikke er afsluttet, og at den forestående udvælgelsesprocedure til erstatning af domstolens ni afgående dommere vil finde sted i henhold til de eksisterende procedurer; der henviser til, at denne udvælgelsesproces i øjeblikket er blokeret i det slovakiske parlament;

AW.  der henviser til, at medlemmerne af delegationen fra gruppen til overvågning af retsstatsprincippet under deres mission noterede sig tilsagnet om at opretholde retsstatsprincippet, der blev afgivet af forskellige ansatte hos de slovakiske offentlige myndigheder og aktører i civilsamfundet;

AX.  der henviser til, at Slovakiet ifølge Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks i 1918 lå som nr. 27. efter at have ligget på en 17.-plads i 2017, samtidig med, at Malta, der havde ligget som nr. 47, var rykket ned som nr. 65. på ranglisten, og at Bulgarien som den lavest placerede EU-medlemsstat i 2018 var rykket ned på 111-pladsen efter at have ligget som nr. 109 i 2017;

AY.  der henviser til, at Transparency International placerede Malta som nr. 51 (fra nr. 46 i 2017), Slovakiet som nr. 57 (nedrykning fra nr. 54. i 2017), og Bulgarien som nr. 77 (nedrykning fra nr. 71 i 2017) i sit årlige korruptionsindeks; der henviser til, at alle tre lande ligger betydeligt under EU-gennemsnittet(27);

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1.  fordømmer på det kraftigste, at et voksende antal regeringer i medlemsstaterne fortsat arbejder på at svække retsstatsprincippet, magtens tredeling og domstolenes uafhængighed; udtrykker bekymring over, at der, selv om de fleste medlemsstater har vedtaget lovgivning for at sikre domstolenes uafhængighed og upartiskhed i overensstemmelse med Europarådets standarder, stadig er problemer med den måde, hvorpå disse standarder anvendes;

2.  minder om, at retsstatsprincippet er en del af og en forudsætning for beskyttelsen af alle de værdier, der er anført i artikel 2 i TEU; opfordrer alle relevante aktører på EU-plan og nationalt plan, herunder regeringer, parlamenter og retsvæsen til at intensivere indsatsen for at opretholde og styrke retsstatsprincippet;

3.  bemærker med stor bekymring de voksende trusler imod journalister og mediefriheden, den tiltagende offentlige bagvaskelse og en generel svækkelse af erhvervet, stigende økonomisk koncentration i sektoren og voksende misinformation; minder om, at et stærkt demokrati baseret på retsstatsprincippet ikke kan fungere uden en stærk og uafhængig fjerde magt;

4.  opfordrer indtrængende Rådet til at undersøge og følge op på alle forslag fra Kommissionen og Parlamentet, hvad angår traktatbrudsprocedurer og procedurer jf. artikel 7 i TEU, navnlig ved at træffe hurtige foranstaltninger på grundlag af Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 om Polen samt ved at sætte situationen i Ungarn højt på Rådets dagsorden, idet Parlamentet underrettes omgående og fuldt ud i alle faser af proceduren, og ved at opfordre Parlamentet til at forelægge sit begrundede forslag om Ungarn for Rådet;

UNDERSØGELSER OG RETSHÅNDHÆVELSE

5.  opfordrer den maltesiske regering til hurtigst muligt at iværksætte en fuldstændig og uafhængig offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia med særlig vægt på de omstændigheder, der tillod det, de offentlige myndigheders reaktion og de foranstaltninger, der kan træffes for at sikre, at et sådant mord ikke gentager sig;

6.  opfordrer indtrængende den maltesiske regering til offentligt og utvetydigt at fordømme al hadefuld tale mod og nedgørelsen af mindet om Daphne Caruana Galizia; opfordrer indtrængende til, at der træffes strenge foranstaltninger over for alle offentligt ansatte, der giver næring til had;

7.  mener, at det er yderst vigtigt at finde en løsning med hensyn til mindestedet for Daphne Caruana Galizia i Valletta i samarbejde med civilsamfundet og hendes familie, således at man kan ære hendes minde uhindret;

8.  opfordrer de relevante maltesiske myndigheder til at offentliggøre den fulde uredigerede rapport om den retslige undersøgelse "Egrant";

9.  opfordrer indtrængende de maltesiske og slovakiske regeringer til at sikre, at alle tegn på kriminelle handlinger straks og til fulde undersøges af de retshåndhævende myndigheder, herunder når disse oplysninger afsløres af whistleblowere og journalister, navnlig de påståede tilfælde af f.eks. korruption, økonomisk kriminalitet, hvidvask af penge, svig og skatteunddragelse, som Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak rapporterede om;

10.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at indlede en uafhængig international offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galiza og de påståede tilfælde af korruption, økonomisk kriminalitet, hvidvask, svig og skatteunddragelse, som hun har rapporteret om, og som involverer nuværende og tidligere højtstående embedsmænd i Malta;

11.  beklager, at ikke alle medlemmer af den maltesiske regering, f.eks. turismeministeren og den tidligere energiminister, kunne mødes med ROLMG-delegationen, og at delegationen heller ikke kunne mødes med repræsentanter for Nexia BT såsom virksomhedens ledende partner;

12.  bemærker med bekymring, at de maltesiske myndigheder aldrig udsendte en officiel anmodning om retshjælp til det tyske forbundskriminalpoliti ("Bundeskriminalamt") med henblik på at få adgang til de data, der er lagret på Daphne Caruana Galizias bærbare computere og harddiske, efter at de blev overgivet til de tyske myndigheder af hendes familie;

13.  glæder sig over de anklager, som de slovakiske myndigheder har rejst mod den påståede bagmand bag mordene på Ján Kuciak og Martina Kušnírová samt mod de påståede gerningsmænd bag mordene; opfordrer de retshåndhævende myndigheder til at fortsætte efterforskningen på både nationalt og internationalt plan med alle til rådighed stående midler, herunder ved at forlænge aftalen om et fælles efterforskningshold til efter april 2019, og til at sikre, at alle sagens aspekter undersøges til bunds, herunder eventuelle politiske forbindelser til forbrydelserne;

14.  bemærker, at efterforskningen af mordet på Ján Kuciak og Martina Kušnírová har afdækket andre kriminelle aktiviteter, herunder en påstået sammensværgelse om at myrde anklagerne Peter Šufliarsky og Maroš Žilinka og advokaten Daniel Lipšic; bemærker, at den senere efterforskning, ved en fælles afgørelse truffet af statsanklageren og den særlige anklagemyndighed, vil blive foretaget af indenrigsministeriets politiinspektorat, idet politibetjente muligvis skal inddrages i screeningen af politiets databaser vedrørende de involverede personer; og vil overvåge denne udvikling yderligere;

15.  glæder sig over oprettelsen af Efterforskningscentret Ján Kuciak, af Daphne-projektet, der blev grundlagt af journalister i slutningen af 2018, og af "Daphne-projektet: Forbidden Stories", der blev grundlagt af 18 konsortier af undersøgende journalister i marts 2018, med det formål at fortsætte Daphnes arbejde, hvor hun forlod det; bemærker, at Daphne-projektet seks måneder efter dets oprettelse kom med nye afsløringer i sin første publikation;

16.  opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig til at foretage tilbundsgående undersøgelser af alle de sager, der blev forelagt for Parlamentets ad hoc-delegationer i 2018, nemlig påstande om korruption og svig, også i forbindelse med EU's landbrugsfonde, og mulige forkerte incitamenter til land grabbing;

17.  opfordrer den maltesiske regering til at iværksætte en undersøgelse af afsløringerne i Panama-papirerne og forbindelserne mellem den Dubai-baserede virksomhed "17 Black" og turismeministeren, den tidligere energiminister og premierministerens stabschef;

18.  opfordrer den maltesiske og slovakiske regering samt alle EU's medlemsstater og deres retshåndhævende myndigheder til at intensivere kampen mod organiseret kriminalitet og korruption med henblik på at genoprette offentlighedens tillid til institutionerne;

19.  noterer sig Grecos vedtagelse den 22. marts 2019 af tillægget til den anden overholdelsesrapport om Slovakiet om forebyggelse af korruption blandt parlamentsmedlemmer, dommere og anklagere; opfordrer den slovakiske regering til at gennemføre alle anbefalinger fuldt ud;

20.  noterer sig vedtagelsen den 23. marts 2019 af Grecos femte rapport om evaluering af Malta; opfordrer Maltas regering til at give tilladelse til, at denne rapport offentliggøres så hurtigt som muligt, og til fuldt ud at gennemføre alle henstillingerne;

21.  er dybt bekymret over den slovakiske regerings mulige rolle i forbindelse med bortførelsen af en vietnamesisk statsborger fra Tyskland, og opfordrer til, at der udarbejdes en omfattende undersøgelsesrapport i fortsat samarbejde med de tyske myndigheder, herunder om den tidligere indenrigsministers påståede involvering;

22.  er bekymret over påstandene om korruption, interessekonflikter, straffrihed og svingdøre i Slovakiets magtkredse; er forbløffet over, at en tidligere højtstående polititjenestemand fra det nationale strafferetlige agentur og den tidligere politichef efter deres fratræden blev udpeget som rådgivere for indenrigsministeren, bl.a. i Tjekkiet; bemærker, at den tidligere politichef nu er trådt tilbage som rådgiver for indenrigsministeren, efter at det i pressen kom frem, at der var blevet foretaget en søgning efter Ján Kuciak i en politidatabase forud for mordet på ham, som den tidligere politichef angiveligt skulle have beordret;

23.  glæder sig over de slovakiske og maltesiske borgeres og civilsamfundsorganisationers engagement i kampen for demokrati, retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Slovakiets og Maltas regeringer til fuldt ud at støtte dette samfundsmæssige engagement og til at afholde sig fra at modvirke det;

24.  opfordrer regeringerne i Malta, Slovakiet og Bulgarien til fortsat at fremme alt samarbejde med Europol, herunder ved fuldt ud at inddrage agenturet og proaktivt give det fuld adgang til de sager, der vedrører efterforskningerne;

25.  opfordrer Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer om bestemmelserne og de retlige rammer for udvekslingen af data og dokumentation mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og mellem disse og EU-agenturerne, herunder gennem anvendelsen af den europæiske efterforskningskendelse;

26.  bemærker, at Europols og Eurojusts nuværende budgetmæssige og menneskelige ressourcer og mandater ikke er tilstrækkelige til, at disse agenturer kan skabe fuld og proaktiv europæisk merværdi i forbindelse med gennemførelsen af efterforskninger som f.eks. i sagerne om mordet på Daphne Caruana Galizia, Ján Kuciak og Martina Kušnírová; opfordrer til, at der afsættes flere ressourcer til Europol og Eurojust til undersøgelser af denne slags i den nærmeste fremtid;

27.  understreger, at medlemsstaternes retshåndhævende og retlige myndigheder er en del af et EU-samarbejdssystem; mener, at EU's institutioner, organer og agenturer derfor bør skride proaktivt ind for at rette op på manglerne hos de nationale myndigheder, og finder det bekymrende, at sådanne foranstaltninger kun iværksættes regelmæssigt af EU's institutioner, organer og agenturer, når journalister og whistleblowere har afsløret oplysninger;

28.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge Europols budget i overensstemmelse med de operationelle og strategiske behov, der blev konstateret under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, og til at styrke Europols mandat, således at det bliver i stand til at deltage mere proaktivt i undersøgelser af førende grupper for organiseret kriminalitet i medlemsstater, hvor der er alvorlig tvivl om uafhængigheden og kvaliteten af sådanne undersøgelser, f.eks. ved proaktivt at kunne indlede oprettelsen af fælles efterforskningshold i sådanne tilfælde;

29.  opfordrer Eurojust og den fremtidige Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) til at samarbejde optimalt i forbindelse med undersøgelser vedrørende EU's finansielle interesser, navnlig hvad angår de medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Den Europæiske Anklagemyndighed; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne og EU-institutionerne til at fremme en hurtig oprettelse af EPPO, og mener, at alle medlemsstater, der endnu ikke har meddelt, at de agter at tilslutte sig EPPO, bør gøre dette;

30.  opfordrer Kommissionen til at følge op på Parlamentets beslutninger, hvori det har opfordret til at kortlægge bedste praksis inden for efterforskningsteknikker i hele EU med henblik på at fremme udviklingen af fælles efterforskningspraksis i EU(28);

KONSTITUTIONELLE UDFORDRINGER I MALTA OG SLOVAKIET

31.  glæder sig over erklæringerne fra den maltesiske regering vedrørende gennemførelsen af anbefalingerne i den nylige rapport fra Venedigkommissionen;

32.  glæder sig over, at der er blevet oprettet en gruppe, hvor både regerings- og oppositionsmedlemmer er involveret i undersøgelsen af en forfatningsreform;

33.  glæder sig over den nylige erklæring fra den maltesiske regering om indledning af den lovgivningsproces, der vil gennemføre flere af Venedigkommissionens anbefalinger; opfordrer den maltesiske regering og det maltesiske parlament til at gennemføre alle Venedigkommissionens anbefalinger uden undtagelse, også med tilbagevirkende kraft, hvor det er relevant, for at sikre, at tidligere og nuværende afgørelser, holdninger og strukturer bringes i overensstemmelse med disse anbefalinger, og navnlig

   at styrke uafhængigheden af, tilsynsbeføjelserne for og kapaciteterne hos medlemmerne af det maltesiske Repræsentanternes Hus, navnlig ved at stramme reglerne om uforenelighed og ved at sørge for en passende løn og for upartisk støtte
   offentligt at bekendtgøre ledige retlige stillinger (punkt 44)
   at ændre JAC's sammensætning, således at det bliver muligt for mindst halvdelen af dets medlemmer at være dommere, der er valgt af ligestillede, og at tillægge JAC beføjelse til at rangordne kandidater på grundlag af kvalifikationer og direkte foreslå disse kandidater til formanden med henblik på udnævnelse, også for så vidt angår udnævnelsen af retspræsident (punkt 44)
   at give Retsplejekommissionen beføjelse til at afskedige dommere eller retsembedsmænd og give mulighed for at appellere ved en domstol mod disciplinære foranstaltninger, som denne kommission har indført (punkt 53)
   at oprette et kontor for en uafhængig offentlig anklager (Director of Public Prosecutions, DPP), der skal være ansvarlig for al offentlig retsforfølgning og overtage kammeradvokatens (Attorney General) nuværende retsforfølgningsmæssige opgaver samt politiets retsforfølgningsmæssige opgaver og retslige undersøgelser, således som det anbefales af Venedigkommissionen (punkt 61-73) opfordrer den maltesiske regering til at underlægge denne potentielle DPP domstolskontrol, navnlig hvad angår afgørelser om ikke at rejse tiltale (punkt 68, 73)
   til at reformere PCAC, både ved at sikre en udnævnelsesprocedure, der er mindre afhængig af den udøvende magt og navnlig af premierministeren, og ved at sikre, at PCAC-rapporterne fører til faktiske retsforfølgelser til også at overveje muligheden for, at PCAC skal aflægge rapport direkte til den nyligt oprettede DPP (punkt 72)
   at indlede en forfatningsreform for at sikre, at forfatningsdomstolens afgørelser – uden at parlamentet skal gribe ind – vil føre til annullation af bestemmelser, der erklæres forfatningsstridige (punkt 79)
   at afskaffe praksissen med at have parlamentsmedlemmer på deltid, øge lønnen til parlamentsmedlemmer, begrænse udnævnelsen af parlamentsmedlemmer til officielt udpegede organer, stille tilstrækkeligt støttepersonale samt uafhængig viden og rådgivning til rådighed for parlamentsmedlemmer og afstå fra omfattende brug af delegerede retsakter (punkt 94)
   at sikre, at myndighederne fuldt ud overholder Ombudsmandens anmodninger om oplysninger, at Ombudsmandens beretninger drøftes i Parlamentet, at Ombudsmandens kontor reguleres på forfatningsmæssigt plan, og at loven om informationsfrihed ajourføres (punkt 100-101)
   at omforme processen for udnævnelse af faste sekretærer, navnlig ved meritbaseret udvælgelse af en uafhængig tjenestemandskommission, frem for af premierministeren (punkt 119-120)
   i alvorlig grad at begrænse praksissen med "stillinger eller fortrolige rådgivere" og at indføre klare juridiske regler og en forfatningsændring, der danner grundlag og ramme for regulering af denne praksis (punkt 129)
   at ændre udnævnelsesproceduren for politichefen, nemlig ved at gøre den meritbaseret gennem indførelse af en offentlig udvælgelsesprøve (punkt 134);

34.  bemærker, at en udvælgelses- og udnævnelsesprocedure for dommere ved forfatningsdomstolen i Slovakiet er i gang, idet ni ud af 13 dommeres mandat udløber i februar; understreger, at forordningerne om denne udvælgelses- og udnævnelsesproces samt kvalifikationerne og kravene skal opfylde de højest mulige standarder med hensyn til gennemsigtighed, kontrol og ansvarlighed i overensstemmelse med Venedigkommissionens konklusioner om dette spørgsmål(29); er bekymret over den nuværende mangel på fremskridt i denne udvælgelsesproces i det slovakiske parlament;

35.  opfordrer til anvendelse af gennemsigtige, entydige og objektive regler og procedurer for udvælgelsen i 2019 af den nye slovakiske politichef, hvilket vil sikre kontorets uafhængighed og neutralitet; bemærker, at udvælgelsesprocessen nu er i gang, og at kandidaterne snart vil deltage i høringer i det relevante udvalg i det slovakiske parlament; opfordrer til, at disse høringer bliver offentlige;

STATSBORGERSKAB, OPHOLDSORDNINGER OG VISA TIL INVESTORER

36.  opfordrer den maltesiske regering til at bringe sine statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer til ophør og bestille en uafhængig og international undersøgelse af dette salgs indvirkning på de maltesiske håndhævelseskapaciteter mod hvidvask af penge, på den yderligere grænseoverskridende kriminalitet og på Schengenområdets integritet;

37.  opfordrer den maltesiske regering til årligt at offentliggøre en særskilt liste over alle personer, der har købt maltesisk statsborgerskab og EU-statsborgerskab, og til at sikre, at køberne ikke er anført sammen med dem, der opnåede deres statsborgerskab på anden vis; opfordrer den maltesiske regering til at sikre, at alle disse nye borgere reelt har boet et helt år i Malta forud for købet, som aftalt med Kommissionen inden programmets iværksættelse; opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at sikre, at den oprindelige forståelse om dette spørgsmål respekteres i fremtiden;

38.  glæder sig over, at Kommissionen i februar 2019, hvor den blev anmodet om en præcisering, klart anførte, at den ikke på nogen måde støtter de maltesiske statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer;

39.  opfordrer den malteriske regering til fuldt ud at offentliggøre – og til at ophæve – sin kontrakt med Henley & Partners, som er den private virksomhed, der på nuværende tidspunkt gennemfører de maltesiske statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer uden konsekvenser for de offentlige finanser i tilfælde af ophævelse eller suspension;

40.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de kontrakter, der er indgået mellem medlemsstaternes myndigheder og private virksomheder, der regulerer og outsourcer statsborgerskabs- og opholdsordningerne for investorer, er forenelige med EU-retten og folkeretten og med sikkerhedshensyn;

41.  glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer, men er bekymret over manglen på data i den; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge omfanget og virkningerne af de forskellige statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer i EU med særligt fokus på due diligence-processer, støttemodtagernes profiler og aktiviteter, den potentielle indvirkning på den grænseoverskridende kriminalitet og Schengenområdets integritet; opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at udfase alle eksisterende statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer; opfordrer Kommissionen til i mellemtiden at behandle spørgsmålet om statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer udtrykkeligt inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen og til at fremsætte et lovforslag, der fastsætter klare grænser for statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer;

42.  opfordrer Kommissionen til – på grundlag af sin rapport om statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer i forskellige EU-medlemsstater – specifikt at undersøge virkningerne af den maltesiske regerings statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer på Schengenområdets integritet;

43.  opfordrer Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning til at foretage en fælles trusselsvurdering for så vidt angår konsekvenserne af EU-medlemsstaternes statsborgerskabs- og opholdsordninger for investorer for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og Schengenområdets integritet;

44.  opfordrer den maltesiske regering til fuldt ud at undersøge påstandene om massesalg af Schengenvisa og visa af lægelige årsager, herunder den påståede inddragelse af tidligere eller nuværende højtstående maltesiske regeringsembedsmænd såsom stabschefen for premierministerens kontor og Neville Gafa;

JOURNALISTERS SIKKERHED OG MEDIERNES UAFHÆNGIGHED

45.  opfordrer den slovakiske regering til at sikre journalisters sikkerhed; beklager den manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab; sætter spørgsmålstegn ved de offentlige mediers uafhængighed og kvalitet, efter at flere RTVS-journalister har forladt deres stilling; bemærker med bekymring, at det nuværende lovgivningsmæssige forslag til presselov risikerer at begrænse mediefriheden;

46.  er bekymret over erklæringerne fra slovakiske politikere, der rejser tvivl om værdien af uafhængig journalistik og de offentlige medier såsom dem, der blev fremsat offentligt af den tidligere premierminister, f.eks. på en pressekonference, der blev afholdt den 2. oktober 2018;

47.  gentager sin opfordring til de respektive medlemmer af den maltesiske regering om at sikre, at de injuriesager, som Daphne Caruana Galizas sorgramte familie står over for, øjeblikket trækkes tilbage, til at afstå fra at anvende injurielovgivningen til at indefryse kritiske journalisters bankkonti og til at reformere den injurielovgivning, der anvendes til at lægge hindringer i vejen for journalisters arbejde;

48.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til forhindre retssager med det formål at få bestemte personer til at holde mund (Strategic Lawsuit Against Public Participation, SLAPP);

EU-TILTAG

49.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at indlede en dialog med den maltesiske regering inden for rammen af retsstatsprincippet;

50.  noterer sig Kommissionens og Rådets bestræbelser på at sikre, at alle medlemsstater fuldt ud opretholder retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; er imidlertid bekymret over den hidtidige begrænsede virkning af Kommissionens rammer for retsstatsprincippet og de procedurer, der er indledt i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU; understreger, at den vedvarende forsømmelse af at håndtere alvorlige og vedvarende overtrædelser af de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, har tilskyndet andre medlemsstater til at følge samme vej; beklager Kommissionens beslutning om at udsætte offentliggørelsen af dets forslag om at styrke retsstatsrammen til juli 2019;

51.  minder om nødvendigheden af at foretage en upartisk og regelmæssig vurdering af situationen for så vidt angår overholdelsen af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstaterne; understreger, at denne evaluering skal være baseret på objektive kriterier; henleder på ny opmærksomheden på sine beslutninger af 10. oktober 2016 og af 14. november 2018, hvori der opfordres til en omfattende, permanent og objektiv EU-mekanisme til beskyttelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; mener, at denne mekanisme ville være en rimelig, velafvejet, regulær og forebyggende mekanisme med hensyn til at håndtere eventuelle tilsidesættelser af de i artikel 2 i TEU, og understreger, at en sådan mekanisme er mere påkrævet end nogensinde før;

52.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt et sådant forslag til en omfattende EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og opfordrer den til at gøre dette i rette tid, navnlig ved at foreslå vedtagelse af den interinstitutionelle aftale om EU's pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

53.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, henleder på ny opmærksomheden på den betænkning herom, som Parlamentet vedtog i januar 2019, og opfordrer indtrængende Rådet til at indlede konstruktive forhandlinger så hurtigt som muligt;

54.  understreger betydningen af, at Parlamentet sender ad hoc-delegationer til medlemsstaterne som et effektivt værktøj til at overvåge krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; anbefaler, at der i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender etableres en permanent struktur til at overvåge sådanne krænkelser i medlemsstaterne;

55.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bekæmpe systemisk korruption på en beslutsom måde og til at udvikle effektive instrumenter til forebyggelse, bekæmpelse og sanktionering af korruption og svig samt sikre regelmæssig overvågning af brugen af offentlige midler; gentager sin beklagelse af, at Kommissionen har besluttet ikke at offentliggøre EU's rapport om bekæmpelse af korruption i de seneste år, og understreger, at det at medtage faktablade om bekæmpelse af korruption i det europæiske semester ikke er en tilstrækkelig effektiv foranstaltning til at sikre, at bekæmpelsen af korruption på utvetydig vis placeres højt nok på dagsordenen; opfordrer derfor Kommissionen til straks at genoptage sin årlige overvågning af og rapportering om bekæmpelse af korruption med henvisning til alle medlemsstater og til EU-institutionerne;

56.  glæder sig over aftalen mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder om en ny samarbejdsmekanisme til udveksling af oplysninger; opfordrer alle deltagende myndigheder til at gøre udstrakt brug af denne mekanisme for at sikre et hurtigt og effektivt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask af penge;

57.  minder sin formand om, at man for længst burde have efterkommet opfordringen om at oprette en europæisk Daphne Caruana Galizia-pris for undersøgende journalistik, der hvert år uddeles til fremragende undersøgende journalistik i Europa;

58.  glæder sig over Parlamentets beslutning om at opkalde sit praktikprogram for undersøgende journalister efter Ján Kuciak;

o
o   o

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 117.
(2) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0456.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0438.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0055.
(6) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 148.
(7) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 95.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0442.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0183.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0204.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0340.
(12) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 46.
(13) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 127.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0216.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0446.
(16) Malta - Opinion on Constitutional arrangements and separation of powers, adopted by the Venice Commission at its 117th Plenary Session (Venice, 14-15 December 2018).
(17) Udtalelse fra Venedigkommissionen, punkt 142.
(18) Ibid., punkt 107-112.
(19) Ibid., punkt 54.
(20) Ibid., punkt 59.
(21) Ibid., punkt 71.
(22) Ibid., punkt 72.
(23) Ibid., punkt 132.
(24) Beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU‑mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ‑ EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162; beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0456).
(25) http://nao.gov.mt//loadfile/77c82f0e-89b3-44b4-85d4-e48ecfd251b0
(26) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR19_01/SR_FRAUD_RISKS_EN.pdf
(27) https://www.transparency.org/cpi2018 https://www.transparency.org/news/feature/corruption_perceptions_index_2017
(28) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1539189225045&uri=CELEX:52011IP0459 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016IP0403
(29) https://www.venice.coe.int/webforms/documents/?pdf=CDL-AD(2017)001-e


Den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen
PDF 150kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. marts 2019 om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen (2019/2670(RSP))
P8_TA(2019)0329B8-0222/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/34 af 17. december 2015 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om emissionsmålinger i bilindustrien og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF(5),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa(7),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2015 om emissionsmålinger i bilsektoren(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien(9) (som var baseret på interimsbetænkningen fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien),

–  der henviser til den endelige rapport fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien af 2. marts 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien(10),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 13. december 2018 i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16(11)

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 1275/2018/EWM,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om Et Europa, der beskytter: ren luft til alle(12)

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentet havde anmodet om en omfattende rapport fra Kommissionen om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet vedrørende konklusionerne og anbefalingerne fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien (i det følgende benævnt "EMIS-udvalget");

B.  der henviser til, at kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, Elżbieta Bieńkowska, den 18. oktober 2018 sendte en skrivelse til den tidligere formand for EMIS-udvalget med en tabel med opfølgende foranstaltninger truffet af Kommissionen som svar på anmodningen om en "omfattende rapport om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet vedrørende EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger";

C.  der henviser til, at den tabel, der var vedlagt denne skrivelse, kun søgte at adressere spørgsmål, der var rejst i anbefalingerne, og ikke adresserede EMIS-udvalgets konklusioner, navnlig for så vidt angår tilfælde af fejl eller forsømmelser og overtrædelse af EU-retten; der henviser til, at kommissær Bieńkowska adskillige gange i tabellen understregede, at visse spørgsmål, der behandles i anbefalingerne, falder uden for hendes ansvarsområde;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand den 12. oktober 2018 gav medhold i den klage, som et medlem af Europa-Parlamentet (MEP) havde indgivet, og fandt, at Kommissionens afvisning af at give offentlig adgang til alle medlemsstaternes repræsentanters holdninger vedrørende miljøoplysninger udgjorde et tilfælde fejl eller forsømmelser;

E.  der henviser til, at denne obstruerende adfærd fra Kommissionens side førte til en betydelig opbremsning i EMIS-udvalgets arbejde og blandt andre negative konsekvenser reducerede den mængde af oplysninger, der var til rådighed for MEP'er, når de stillede spørgsmål til Kommissionens repræsentanter i høringerne;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Ret den 13. december 2018 besluttede at tage de påstande, som byerne Paris, Bruxelles og Madrid havde nedlagt (dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16), til følge og delvist annullerede Kommissionens forordning (EF) nr. 2016/646, der havde fastsat overdrevent høje grænseværdier for NOx-emissioner i forbindelse med afprøvning af nye lette personbiler og erhvervskøretøjer;

G.  der henviser til, at Kommissionen den 22. februar 2019 besluttede at appellere denne dom, hvilket kan tilbagerykke den frist, der er fastsat af Domstolen, indtil hvilken de såkaldte "overensstemmelsesfaktorer" kan forblive på plads;

H.  der henviser til, at Kommissionen den 6. december 2016 besluttede at indlede traktatbrudsprocedurer mod syv medlemsstater, nemlig Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige, for deres manglende indførelse af sanktionssystemer for at afskrække bilfabrikanter fra at overtræde lovgivningen om emissioner fra biler eller manglende indførelse af sådanne sanktioner for Volkswagen-koncernen;

I.  der henviser til, at Kommissionen den 17. maj 2017 indledte en anden overtrædelsesprocedure vedrørende de emissionsbegrænsningsstrategier, der er anvendt af Fiat Chrysler Automobiles (FCA) Group, og Italiens manglende opfyldelse af sine forpligtelser til at træffe korrigerende foranstaltninger og pålægge denne fabrikant sanktioner;

J.  der henviser til, at Kommissionen på trods af, at disse procedurer, som stadig er i gang mod Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige, blev indledt for mere end to år siden, stadig ikke er nået ud over den fase, hvor der indhentes yderligere oplysninger fra medlemsstaterne gennem yderligere åbningsskrivelser;

K.  der henviser til, at nogle medlemsstater ikke ser ud til at samarbejde loyalt med Kommissionen i denne henseende;

L.  der henviser til, at formanden for Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), Klaus-Heiner Lehne, i en pressemeddelelse af 16. oktober 2018 om Revisionsrettens arbejdsprogram for 2019 meddelte, at Revisionsretten ville undersøge EU's tilgang til at måle køretøjers emissioner med henblik på at fastslå, om EU leverer det, som det har lovet;

M.  der henviser til, at det i Revisionsrettens briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen blev påpeget, at der stadig er et stort antal meget forurenende biler på vejene, og det blev bemærket, at de igangværende tilbagekaldelser af køretøjer har haft en begrænset effekt på NOX-emissioner, ligesom de opdateringer af software, der er igangsat i den forbindelse;

N.  der henviser til, at Tyskland kræver, at tyske bilproducenter tilbyder bilejere et ombytningsprogram eller en hardwareeftermontering med et selektivt katalytisk reduktionssystem (SCR);

O.  der henviser til, at spørgsmålet om de forurenende dieselbilers aftryk fortsat mangler at blive løst, eftersom disse køretøjer fortsat vil have en negativ indvirkning på luftkvaliteten i mange år fremover, hvis Kommissionen og medlemsstaterne ikke træffer effektive koordinerede foranstaltninger til at reducere de skadelige emissioner, de udleder, navnlig i de områder, hvortil disse køretøjer eksporteres i stort antal;

P.  der henviser til, at ifølge de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt til Kommissionen, vedrører tilbagekaldelseskampagner i medlemsstaterne kun et begrænset antal biler fra følgende mærker: Volkswagen, Renault, Daimler, Opel og Suzuki;

Q.  der henviser til, at flere ikke-statslige organisationer og medierne har rapporteret, at modeller fra flere andre mærker har vist mistænkelig emissionsadfærd eller overskredet de forureningsgrænser, der er fastsat i EU-lovgivningen;

R.  der henviser til, at en række medlemsstater, navnlig Bulgarien, Ungarn, Irland, Slovenien og Sverige stadig ikke sendt nogen oplysninger til Kommissionen om deres tilbagekaldelsesprogrammer;

S.  der henviser til, at Kommissionens svar på Dieselgate-skandalen ikke alene omfattede en revision af direktiv 2007/46/EF, men også et forslag til et direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser (COM(2018)0184); der henviser til, at sådan bindende lovgivning er afgørende for at sikre, at forbrugerne har klare rettigheder og kan tage meningsfulde kollektive skridt, navnlig eftersom 2013-henstillingen om kollektive retsmidler kun sjældent blev gennemført i størstedelen af medlemsstaterne; der henviser til, at i USA, hvor systemet med kollektive søgsmål er veludviklet, har ofrene for Dieselgate-skandalen modtaget mellem 5 000 USD og 10 000 USD i kompensationsbetalinger, mens de europæiske forbrugerne stadig venter på passende kompensation; der henviser til, at denne sag er blandt de mange, der blokeres i Rådet;

T.  der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker foreslog en revision af forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(13) med henblik på at forpligte medlemsstaterne til at udvise mere gennemsigtighed for så vidt angår de holdninger, de vedtager på udvalgsniveau; der henviser til, at en mere gennemsigtig procedure for vedtagelse af prøvningsproceduren for emissioner ved faktisk kørsel ville have forhindret medlemsstaterne i unødigt at forsinke proceduren, således som det forklares i EMIS-konklusionerne; der henviser til, at denne sag også er blandt de mange, der blokeres i Rådet;

U.  der henviser til, at efter en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), er Den Europæiske Investeringsbank og Volkswagen AG nået til enighed om et delprojekt af et lån på 400 mio. EUR, der blev bevilget i 2009 og fuldt ud tilbagebetalt efter planen i februar 2014;

V.  der henviser til, at i henhold til denne aftale vil Den Europæiske Investeringsbank afslutte sin undersøgelse og Volkswagen AG vil frivilligt undlade at deltage i Den Europæiske Investeringsbanks projekter i løbet af en 18 måneders udelukkelsesperiode;

Kommissionens ansvar

1.  minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union "er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet"; beklager derfor, at Kommissionen ikke samlet har forelagt en omfattende rapport til Parlamentet, som adresserer både EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger;

2.  beklager, at skrivelsen fra kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, Elżbieta Bieńkowska, til den tidligere formand for EMIS-Udvalget, er utilstrækkelig, da ikke alle spørgsmål henhører under kommissærens ansvar, som det fremgår af skrivelsen, og at skrivelsen ikke adresserer EMIS-udvalgets konklusioner;

3.  opfordrer Kommissionen til straks at sende Parlamentet en omfattende rapport, der er godkendt af hele kollegiet, som krævet af Parlamentet i dets beslutning, og som ikke blot vil adressere anbefalingerne, men også den centrale del af undersøgende del af den parlamentariske undersøgelse, dvs. EMIS-udvalgets konklusioner, navnlig med hensyn til tilfælde af fejl eller forsømmelser og overtrædelse af EU-retten; mener, at Kommissionen bør drage klare politiske konklusioner på grundlag af EMIS-udvalgets konklusioner;

4.  bemærker, at Ombudsmandens henstilling bekræfter, at Kommissionen i betydelig grad har lagt hindringer i vejen for arbejdet i et officielt parlamentarisk undersøgelsesudvalg; mener, at Kommissionen bør drage klare politiske konklusioner som følge af denne mangel;

5.  opfordrer Kommissionen til generelt at give adgang til protokollerne fra møder i tekniske udvalg og navnlig fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer;

6.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for tilbagekaldelse af køretøjer, der detaljeret beskriver, hvordan tilbagekaldte køretøjer skal overholde de relevante EU-forordninger, herunder ved at anvende hardwareeftermonteringer i tilfælde, hvor softwareopdateringer ikke sikrer overholdelse af emissionsgrænser;

7.  opfordrer Kommissionen til i retningslinjerne at medtage foranstaltninger til sikring af, at stærkt forurenende køretøjer ikke forbliver i omløb på brugtmarkedet, herunder i andre medlemsstater og tredjelande;

8.  opfordrer Kommissionen til at overvåge etableringen og gennemførelsen af markedsovervågningskontrollen i medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/858;

9.  opfordrer Kommissionen til at gå videre med arbejdet i første fase af overtrædelsesprocedurerne mod Tyskland, Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Italien, eftersom disse procedurer blev iværksat for mere end to år siden, og til at afgive begrundede udtalelser;

10.  glæder sig over den dom, der blev afsagt af EU-Domstolen den 13. december 2018, hvori det konkluderedes, at Kommissionen ikke havde beføjelse til, som en del af den anden RDE-pakke, at ændre grænseværdierne for de NOx-emissioner, der var fastsat i Euro 6-normen; bemærker, at EU-Domstolen også konkluderede, at Kommissionen ikke havde givet tilstrækkelige tekniske forklaringer på behovet for at justere grænseværdierne for NOx-emissioner med indførelsen af overensstemmelsesfaktorer; mener, at de emissionsgrænseværdier for NOx, der er fastsat i Euro 6-standarderne, skal opfyldes under normale anvendelsesbetingelser, og at det er Kommissionens ansvar at udarbejde RDE-prøvninger, således at de afspejler faktiske emissioner;

11.  beklager Kommissionens beslutning om at appellere EU-Domstolens dom i sagerne T-339/16, T-352/16 og T-391/16 og anmoder Kommissionen om at ændre sin beslutning i lyset af den seneste udvikling;

12.  anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet, hvis beslutningen om at appellere vil tilbagerykke den frist, der er fastsat af EU-Domstolen, indtil hvilke de såkaldte "overensstemmelsesfaktorer" kan forblive på plads;

13.  opfordrer Kommissionen til at overholde de gældende emissionsgrænser, der er fastsat i forordning (EF) 715/2007, og som skal overholdes under faktiske kørselsforhold i henhold til denne forordning, og til ikke at indføre nye justeringskoefficienter (dvs. overensstemmelsesfaktorer), som ville gøre disse retlige grænser mindre strenge;

14.  beklager, at OLAF's rapport efter undersøgelsen i forbindelse med EIB-lånet "Antrieb RDI" til Volkswagen AG aldrig blev offentliggjort, og beklager manglerne i de foranstaltninger, EIB har truffet;

Medlemsstaternes ansvar

15.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at forelægge alle de oplysninger, Kommissionen har brug for til at udarbejde en rapport om de foranstaltninger, der er truffet af Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger;

16.  beklager de forskellige tilgange og den manglende koordinering i medlemsstaterne med hensyn til at tilbagekalde køretøjer og tilbyde ombytningsprogrammer; mener, at disse forskellige tilgange underminerer forbrugernes interesser, beskyttelsen af miljøet, borgernes sundhed og det indre markeds funktion;

17.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at tilbagekalde eller tilbagetrække det store antal stærkt forurenende biler fra markedet, og til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen om en fælles tilgang til tilbagekaldelser på grundlag af Kommissionens retningslinjer;

18.  beklager, at ombytningsprogrammet og kravene til eftermontering af hardware for tyske bilfabrikanter i Tyskland ikke anvendes uden for Tyskland eller for andre bilfabrikanter i Unionen;

19.  opfordrer medlemsstaterne og bilfabrikanterne til at koordinere obligatoriske hardwareeftermonteringer for dieseldrevne køretøjer, der ikke opfylder kravene, herunder eftermontering af hardware til selektiv katalytisk reduktion (SCR) til nedbringelse af nitrogendioxydemissioner (NO2) og oprensning af den eksisterende bilpark; mener, at omkostningerne ved disse eftermonteringer bør afholdes af den ansvarlige bilfabrikant;

20.  opfordrer de medlemsstater, der stadig ikke sendt nogen oplysninger til Kommissionen om deres tilbagekaldelsesprogrammer, til hurtigst muligt at forelægge sådanne oplysninger;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiviteten af markedsovervågningskontroller og til at gennemføre prøvninger af køretøjer i brug ud over RDE-parametrene for at sikre, at fabrikanterne ikke optimere køretøjer til disse RDE-prøvninger ved hjælp af deres egne faciliteter, som foreslået i Revisionsrettens briefingpapir;

22.  opfordrer de medlemsstater, der er involveret i de relevante overtrædelsesprocedurer til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen og give den alle de nødvendige oplysninger;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at forhindre, at bilfabrikanter anvender nye fleksibilitetsmuligheder i laboratorietest i den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) som et middel til at mindske deres CO2-emissioner;

24.  minder medlemsstaterne om at sikre, at alle biler hos forhandlere kun bruger WLTP's CO2-værdier, for at undgå forvirring blandt forbrugerne, og understreger, at medlemsstaterne bør tilpasse afgifterne på køretøjer og finanspolitiske incitamenter til WLTP's værdier, idet de respekterer princippet om, at WLTP ikke bør få negative konsekvenser for forbrugerne;

25.  opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union til at påtage sig sit ansvar og til snarest at vedtage en generel indstilling til forslaget til et direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og forslaget til revision af forordning (EU) 182/2011;

26.  understreger betydningen af at sikre et højt og ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i det indre marked i forhold til enhver fremtidig manipulation fra bilfabrikanternes side, som medfører, at emissionerne er større end forventet, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte udviklingen af retfærdige, overkommelige og rettidige kollektive søgsmålsprocedurer;

27.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at lette adgang til nul- og lavemissionskøretøjer i alle medlemsstater og til samtidig at undgå en øget anvendelse af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater;

28.  understreger i den henseende, at tilgængeligheden af og adgangen til infrastruktur til opladning, herunder i private og offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne(14), samt elkøretøjers konkurrencedygtighed er afgørende med hensyn til at skabe øget accept blandt forbrugerne;

29.  opfordrer indtrængende formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionens formand til at deltage i Europa-Parlamentets første plenarmøde i april 2019 for at besvare eventuelle tilbageværende spørgsmål vedrørende EMIS' konklusioner og anbefalinger, Ombudsmandens henstilling og andre elementer i denne beslutning;

o
o   o

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(2) EUT L 10 af 15.1.2016, s. 13.
(3) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
(4) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(5) EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1.
(6) EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1.
(7) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
(8) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 11.
(9) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 21.
(10) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.
(11) Domstolens dom af 13. december 2018, Ville de Paris, Ville de Bruxelles, Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen, T-339/16, T-352/16 og T-391/16, ECLI:EU:T:2018:927.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0186.
(13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).


Afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet
PDF 158kWORD 63k
Europa-Parlamentets henstilling af 28. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med støtte fra Kommissionen til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (2018/2237(INI))
P8_TA(2019)0330A8-0157/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1, 16 og 17 om fremme af fredelige og inkluderende samfund og bæredygtig udvikling(1),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena), og om ophævelse af afgørelse 2011/871/FUSP(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring knyttet til forordning (EU) 2017/2306 om finansiering af bistandsforanstaltninger i henhold til artikel 3a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(7),

–  der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(8) og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(9),

–  der henviser til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(10),

–  der henviser til forslag af 13. juni 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (HR(2018)94),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 9. marts 2017, 22. juni 2017, 20. november 2017, 14. december 2017 og 28. juni 2018,

–  der henviser til dokumentet med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa - en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", forelagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 28. juni 2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017, 25. juni 2018 og 19. november 2018 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med Unionens globale strategi,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2017 med titlen "Oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar" (COM(2017)0315),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten af 5. juli 2016 om "Elementer til en EU-dækkende strategisk ramme for støtte til en reform af sikkerhedssektoren",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 20 af 18. september 2018 om "Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur: EU-støtten bør have nyt fokus",

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2015 om finansieringen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(11),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(12),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. december 2017(13) og 12. december 2018(14) om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 113,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0157/2019),

A.  der henviser til Unionens ambition om at være en global fredsaktør, der arbejder for at sikre opretholdelse af international fred og sikkerhed og overholdelse af international humanitær ret og menneskerettighederne;

B.  der henviser til, at Unionen i et strategisk miljø, der er blevet betydeligt forringet i de seneste få år, har et stigende ansvar for at beskytte sin egen sikkerhed;

C.  der henviser til, at det udfordrende sikkerhedsmiljø, der omgiver Unionen, gør det nødvendigt for den at have strategisk uafhængighed, hvilket de 28 stats- og regeringschefer gav udtryk for i juni 2016 i Unionens globale strategi, og hvilket stiller krav om, at der tilvejebringes instrumenter, som kan styrke Unionens evne til at bevare freden, forebygge konflikter, fremme fredelige, retfærdige og inkluderende samfund og styrke den internationale sikkerhed; der henviser til, at det er blevet erkendt, at sikrede og fredelige samfund er en forudsætning for varig udvikling;

D.  der henviser til, at formålet med den europæiske fredsfacilitet (i det følgende "EPF" eller "faciliteten") ikke er at militarisere Unionens optræden udadtil, men at opnå synergivirkninger og effektivitetsgevinster gennem en pakketilgang til operationel finansiering af eksterne aktioner, som allerede er iværksat, og hvor finansiering over Unionens budget ikke er mulig;

E.  der henviser til, at traktaten pålægger Unionen og dens institutioner at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som kan føre til et fælles forsvar, jf. bestemmelserne i artikel 42, hvilket vil styrke europæisk identitet og Unionens uafhængighed til gavn for fremme af fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og verden; der henviser til, at den foreslåede fredsfacilitet bør hilses velkommen som et skridt i denne retning, og at NF/HR bør tilskyndes til at forfølge dens videreudvikling og gennemførelse;

F.  der henviser til, at Unionen er verdens største yder af udviklingsbistand og humanitær bistand, hvilket styrker dens sammenkædning af sikkerhed og udvikling for opnåelsen af varig fred;

G.  der henviser til, at der bør opfordres til yderligere brug af EU-finansiering og -instrumenter med det formål at forbedre samarbejdet, udvikle kompetencer og indsætte missioner i fremtiden samt at opretholde fred, forebygge, håndtere og løse konflikter og tage hånd om trusler mod den internationale sikkerhed; understreger, at EPF navnlig bør finansiere Unionens militære missioner, styrke den militære og forsvarsmæssige kapacitet i tredjelande og hos regionale og internationale organisationer samt bidrage til finansiering af fredsbevarende operationer under ledelse af en regional eller international organisation eller et tredjeland;

H.  der henviser til, at Unionen tidligere har fundet det udfordrende at finansiere operationer med indvirkning på forsvarsområdet; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har understreget behovet for en finansiering, der er mere fleksibel og effektiv, og som udtrykker solidaritet og engagement; der henviser til, at det er nødvendigt med yderligere instrumenter og værktøjer for at sikre, at Unionen kan spille sin rolle som global aktør på sikkerhedsområdet; der henviser til, at alle sådanne instrumenter bør være underlagt behørig parlamentarisk kontrol og EU-lovgivning;

I.  der henviser til, at deltagelse af kvinder i fredsprocesser fortsat er et af de mest uopfyldte aspekter i dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed til trods for, at kvinder er de primære ofre for sikkerhedsmæssige og humanitære kriser, og til trods for, at der er 35 % større sandsynlighed for at opnå en aftale, der holder i mindst 15 år, når kvinder har en eksplicit rolle i fredsprocesserne;

J.  der henviser til, at intern og ekstern sikkerhed i stigende grad hænger sammen; der henviser til, at Unionen har truffet væsentlige foranstaltninger til at øge samarbejdet mellem sine medlemsstater på forsvarsområdet; der henviser til, at Unionen altid har været stolt af sin bløde magt og vil fortsætte hermed; der henviser til, at en virkelighed under forandring, som vækker bekymringer, imidlertid medfører krav om, at Unionen ikke udelukkende forbliver en "civil magt", men udvikler og styrker sin militære kapacitet, som bør anvendes på en måde, der har sammenhæng og kohærens med Unionens øvrige optræden udadtil; der henviser til, at udvikling i tredjelande ikke er muligt uden sikkerhed og fred; der henviser til, at militæret spiller en central rolle i denne forbindelse, navnlig i lande, hvor de civile myndigheder ikke er i stand til at varetage deres opgaver på grund af sikkerhedssituationen; der henviser til, at faciliteten har et klart potentiale for at kunne føre til et stærkere engagement fra Unionens side over for partnerlande og vil kunne gøre Unionens optræden udadtil mere effektiv, hvilket vil give Unionen mulighed for at blive en betydningsfuld stabilitets- og sikkerhedsgarant i fremtiden;

K.  der henviser til, at Unionens optræden udadtil ikke må misbruges som redskab til "migrationsstyring", og at alle bestræbelser på at samarbejde med tredjelande skal gå hånd i hånd med forbedring af menneskerettighedssituationen i de pågældende lande;

L.  der henviser til, at ikkespredning og nedrustning vil kunne få en betydelig virkning ved at svække optrapningen af konflikter og bidrage til øget stabilitet i overensstemmelse med forpligtelserne i traktaten om ikkespredning af atomvåben og Europa-Parlamentets beslutning om nuklear sikkerhed og ikkespredning(15); der henviser til, at en verden uden masseødelæggelsesvåben er en mere sikker verden; der henviser til, at Unionen har spillet en ledende rolle med hensyn til forbud mod nukleare våben og bør styrke sin rolle yderligere i denne henseende;

M.  der henviser til, at traktaterne ikke indeholder bestemmelser om eksterne militære EU-aktioner uden for rammerne af FSFP; der henviser til, at en ægte FSFP for alle EU-medlemsstater øger Unionens udenrigspolitiske spillerum; der henviser til, at den eneste form for eksterne militære aktioner, der er mulig under FSFP, er missioner uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, jf. artikel 42, stk. 1, i TEU;

N.  der henviser til, at støtte til partneres militære fredsstøttende operationer hidtil er blevet stillet til rådighed uden for EU-budgettet gennem fredsfaciliteten for Afrika, som er oprettet under og finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF); der henviser til, at fredsfaciliteten for Afrika i øjeblikket er begrænset til operationer, der ledes af Den Afrikanske Union (AU) eller af afrikanske regionale organisationer;

O.  der henviser til, at EPF forventes at give Unionen kapacitet til direkte at bidrage til finansieringen af fredsstøttende operationer under ledelse af tredjelande samt til relevante internationale organisationer på globalt plan og ikke begrænset til Afrika eller AU;

P.  der henviser til, at den foreslåede facilitet vil erstatte Athenamekanismen og fredsfaciliteten for Afrika; der henviser til, at den vil supplere initiativet om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling ved at finansiere omkostningerne ved Unionens forsvarsaktiviteter såsom fredsbevarende missioner under AU, fælles udgifter til egne militære FSFP-operationer samt militær kapacitetsopbygning hos partnere, hvilket er udelukket fra EU-budgettet ifølge artikel 41, stk. 2, i TEU;

Q.  der henviser til, at operationer, som gennemføres under faciliteten, skal harmonere med principperne og værdierne i EU's charter om grundlæggende rettigheder og overholde den humanitære folkeret og menneskerettighederne; der henviser til, at operationer, der ikke kan betegnes som etisk acceptable i forhold til menneskers sikkerhed og sundhed, frihed, beskyttelse af privatlivets fred, integritet og værdighed, skal vurderes grundigt og genovervejes;

R.  der henviser til, at de fælles udgifter stadig udgør en meget lille andel (anslået til omkring 5-10 % af de samlede udgifter), og at den høje andel, de nationale udgifter og ansvar udgør i forbindelse med militære operationer - baseret på princippet om individuel afholdelse af egne udgifter ("costs lie where they fall") - er i strid med principperne om solidaritet og byrdefordeling og desuden afskrækker medlemsstater fra at deltage aktivt i FSFP-operationer;

S.  der henviser til, at det foreslåede gennemsnitlige årlige rammebeløb for EPF er på 1 500 000 000 EUR, mens de samlede udgifter under Athenamekanismen og fredsfaciliteten for Afrika har svinget mellem 250 000 000 EUR og 500 000 000 EUR om året; der henviser til, at de potentielle formål med de yderligere 1 000 000 000 EUR om året ikke er tilstrækkeligt præciseret eller garanteret i forslaget;

T.  der henviser til, at EPF som mekanisme uden for budgettet, der finansieres ved årlige bidrag fra medlemsstaterne baseret på en BNI-fordelingsnøgle, forventes at give Unionen mulighed for at finansiere en større andel af de fælles udgifter (35-45 %) til militære missioner og operationer, sådan som det i øjeblikket er tilfældet med Athenamekanismen; der henviser til, at EPF desuden forventes at sikre mulighed for adgang til EU-midler på et permanent grundlag, hvilket vil kunne sikre en hensigtsmæssig planlægning af kriseberedskab, gøre hurtig indsættelse lettere og forbedre fleksibiliteten i forbindelse med en hurtig indsats; der henviser til, at den ambitiøse inkludering og udvidelse af Athenamekanismen til fælles finansiering af FSFP-missioner og -operationer længe har været ønsket i Parlamentet; der henviser til, at forslaget til Rådets afgørelse imidlertid ikke har samme bindende karakter som den interne aftale om fredsfaciliteten for Afrika, hvilket betyder, at medlemsstaterne kan fravælge at finansiere EPF-aktioner;

U.  der henviser til, at den foreslåede facilitet gennem forhøjelsen af de fælles udgifter vil styrke solidariteten og øge byrdefordelingen mellem medlemsstaterne og tilskynde medlemsstaterne, navnlig dem, der savner finansielle eller operationelle ressourcer, til at bidrage til FSFP-operationer;

V.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 19. november 2018 er forbeholdent i sin støtte til EPF-forslaget; der henviser til, at det ikke desto mindre er vigtigt at arbejde på at få vedtaget et ambitiøst forslag indeholdende alle de foreslåede elementer, herunder Athenamekanismen;

W.  der henviser til, at alle militære opgaver under faciliteten såsom fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt-stabiliseringsoperationer, samt bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem støtte til tredjelande med henblik på bekæmpelse af terrorisme på deres områder som anført i artikel 43, stk. 1, i TEU, under fuld overholdelse af menneskerettighederne henhører under FSFP's kompetenceområde; der henviser til, at undtagelsen i artikel 41, stk. 2, i TEU kun gælder for aktionsudgifter i forbindelse med disse militære missioner; der henviser til, at alle andre aktionsudgifter i forbindelse med FSFP, herunder udgifter i forbindelse med enhver anden foranstaltning, der er omhandlet i artikel 42 i TEU, bør afholdes over Unionens budget; der henviser til, at administrationsudgifterne til EPF bør afholdes over Unionens budget;

X.  der henviser til, at alle aktionsudgifter i forbindelse med FUSP i henhold til artikel 41, stk. 2, i TEU skal afholdes over Unionens budget, bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet; der henviser til, at artikel 2, henholdsvis litra a) og d), i forslaget til afgørelse fastsætter, at EPF bør finansiere såvel "operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet" som "andre operationelle EU-foranstaltninger, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet";

Y.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 21, stk. 2, litra d), i TEU skal fastlægge og gennemføre fælles politikker og tiltag og arbejde for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på at fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling af udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdom;

Z.  der henviser til, at det i artikel 208, stk. 1, andet afsnit, i TEUF er fastsat, at "Hovedmålet for Unionens politik på [området for udviklingssamarbejde] er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen"; der henviser til, at Unionen i henhold til sammen afsnit "tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene"; der henviser til, at andet punktum udgør en traktatbestemmelse og dermed for EU indebærer en forfatningsmæssig forpligtelse til "udviklingsvenlig politikkohærens";

AA.  der henviser til, at militære og civile missioner uden for Unionen skal holdes adskilt fra hinanden for at sikre, at de civile missioner udelukkende finansieres over Unionens budget;

AB.  der henviser til, at Unionen bør tildele medarbejder til FSFP-missioner en status, der svarer til udstationerede nationale eksperters status, og give dem en ensartet status og den bedst mulige beskyttelse under Unionens personalevedtægt; der henviser til, at alle godtgørelser i forbindelse med denne status og alle udgifter til rejse, ophold og sundhedsydelser bør afholdes over EU-budgettet som administrative udgifter;

AC.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret har offentliggjort en særberetning om den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur, der finansieres gennem fredsfaciliteten for Afrika, som det foreslås at medtage og udvide i EPF; der henviser til, at Revisionsretten finder, at denne støtte var dårligt prioriteret og havde begrænset virkning; der henviser til, at Revisionsrettens anbefalinger bør tages behørigt i betragtning i lyset af den ambitiøse forhøjelse af midlerne til den nye facilitet;

AD.  der henviser til, at forslaget ikke ledsages af en finansiel konsekvensanalyse for de administrative udgifter; der henviser til, at de administrative udgifter til EPF har betydelige konsekvenser for EU-budgettet; der henviser til, at der ud over det personale, der i øjeblikket arbejder for de instrumenter, der skal erstattes, ikke bør ansættes eller overføres yderligere personale til EPF; der henviser til, at de synergier, der opstår ved at samle de nuværende særskilte instrumenter i én administrativ struktur, bør lette forvaltningen af EPF's større geografiske anvendelsesområde; der henviser til, at der kun bør ansættes yderligere personale, hvis og når bidragene til en mission eller foranstaltning reelt er blevet indsamlet i alle deltagende medlemsstater; der henviser til, at den omstændighed, at indtægterne er tidsbegrænsede, må medføre, at ansættelseskontrakterne for personale, der ansættes af faciliteten eller udstationeres under faciliteten til en bestemt mission eller foranstaltning, tidsbegrænses på tilsvarende vis; der henviser til, at der ikke bør ansættes eller udstationeres personale til faciliteten fra en medlemsstat, der har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel 31, stk. 1, i TEU i forbindelse med en særlig mission eller foranstaltning;

AE.  der henviser til, at NF/HR regelmæssigt bør høre Parlamentet om alle de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for rammerne af FUSP og FSFP og deres efterfølgende udvikling; der henviser til, at Parlamentet bør høres og informeres rettidigt, således at det kan fremsætte sine synspunkter og stille spørgsmål, bl.a. om udviklingsvenlig politikkohærens, til NF/HR og Rådet, inden der træffes afgørelser eller afgørende foranstaltninger; der henviser til, at NF/HR bør tage hensyn til Parlamentets synspunkter om bl.a. sammenhæng i udviklingspolitikken og indarbejde dem i sine forslag, bør tage beslutninger eller dele af beslutninger, som Parlamentet modsætter sig, op til fornyet overvejelse eller trække sådanne forslag tilbage uanset muligheden for, at en medlemsstat vil gå videre med initiativet i et sådant tilfælde, og bør stille forslag om rådsafgørelser vedrørende FSFP, hvis Parlamentet anmoder om det; der henviser til, at Parlamentet bør have en årlig drøftelse med NF/HR om operationer, der finansieres over faciliteten;

1.  henstiller følgende til Rådet:

   a) ikke at nedsætte en medlemsstats bidrag til faciliteten, hvis medlemsstaten har gjort brug af artikel 31, stk. 1, i TEU, da dette vil undergrave BNI-nøglen, som finansieringsmekanismen er baseret på, og den overordnede finansiering af faciliteten
   b) i afgørelsen at inkludere en henvisning til Parlamentets rolle som dechargemyndighed, således som det i øjeblikket er tilfældet med EUF og således også for fredsfaciliteten for Afrika i overensstemmelse med de relevante finansielle bestemmelser for EUF, for at fastholde sammenhængen i EU's optræden udadtil under fonden og under dens andre relevante politikker i overensstemmelse med artikel 18 og artikel 21, stk. 2, litra d), i TEU sammenholdt med artikel 208 i TEUF
   c) at arbejde på at oprette en mekanisme i Parlamentet, som inden for nøje fastlagte rammer kan give hurtig adgang til oplysninger, herunder originaldokumenter, vedrørende EPF's årlige budget, ændringsbudgetter, overførsler, handlingsprogrammer (herunder i forberedelsesfasen), gennemførelse af bistandsforanstaltninger (herunder ad hoc-foranstaltninger), aftaler med gennemførelsesaktører og rapporter om gennemførelsen af indtægter og udgifter samt årsregnskaber, finansieringsoversigter, evalueringsrapporter og Revisionsrettens årsberetning
   d) at nå til enighed om at medtage adgang til alle fortrolige dokumenter i forhandlingerne om den ajourførte interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på området for sikkerheds- og forsvarspolitik
   e) at sikre, at operationer, handlingsprogrammer, ad hoc-bistandsforanstaltninger og andre operationelle foranstaltninger, der finansieres af faciliteten, på ingen måde tilsidesætter eller vil blive anvendt til at tilsidesætte de grundlæggende principper, der er fastsat i artikel 21 i TEU, eller til at tilsidesætte folkeretten, navnlig den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning
   f) at afslutte revisionen af Athenamekanismen inden udgangen af indeværende år, hvis det er muligt, og indarbejde den på harmonisk måde i den europæiske fredsfacilitet, alt imens mekanismens operationelle effektivitet og fleksibilitet bibeholdes
   g) at sikre, at effektivitetsgevinsterne ved et samlet instrument fastholdes, når der foretages de nødvendige tilpasninger af forslaget
   h) at indføje følgende ændringsforslag:
   at erstatte "den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik" med "den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik" i betragtning (4) og artikel 1
   at indsætte følgende nye betragtning (10a): "(10a) De militære rådgivnings- og bistandsopgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, i TEU, kan tage form af en styrkelse af tredjelandes samt regionale og internationale organisationers militære kapacitet og forsvarskapacitet til at bevare fred, forebygge, styre og løse konflikter samt imødegå trusler mod den internationale sikkerhed under nøje overholdelse af den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedslove samt kriterierne i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse."
   at indsætte følgende nye betragtning (10b): "(10b) Konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver som omhandlet i artikel 43, stk. 1, i TEU kan tage form af bidrag til finansieringen af fredsstøttende operationer, der ledes af en regional eller international organisation eller af tredjelande."
   at indsætte følgende nye betragtning (10c): "(10c) Operationer, der støttes med EU-midler, bør inkorporere FN's resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed."
   at ændre artikel 2, litra a), som følger: "a) bidrage til finansieringen af missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet"
   at ændre artikel 2, litra b), som følger: "b) at styrke tredjelandes samt regionale og internationale organisationers militære kapacitet og forsvarskapacitet til at bevare fred, forebygge, styre og løse konflikter samt imødegå trusler mod den internationale sikkerhed og cybersikkerhed"
   at tilføje følgende som nyt stk. 2a i artikel 3: "2a. Den årlige fordeling af de administrative udgifter til denne facilitet, som afholdes over Unionens budget, skal være som fastsat i bilag I a (nyt) til orientering."
   at ændre artikel 5, litra c), som følger: "c) "operation": en militær operation, der iværksættes inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med artikel 42 i TEU med henblik på at udføre de opgaver, som er omhandlet i artikel 43, stk. 1, i TEU, og som har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, herunder opgaver, der overdrages til en gruppe af medlemsstater i overensstemmelse med artikel 44 i TEU"
   at tilføje følgende nye afsnit i slutningen af artikel 6: "Alle civile aspekter, aktiver eller missioner inden for rammerne af FUSP og navnlig under FSFP eller dele heraf finansieres udelukkende over Unionens budget."
   at ændre artikel 7 som følger: "Enhver medlemsstat, den højtstående repræsentant eller den højtstående repræsentant med støtte fra Kommissionen kan i henhold til afsnit V i TEU forelægge forslag til EU-aktioner, der skal finansieres af faciliteten. Den højtstående repræsentant underretter rettidigt Europa-Parlamentet om ethvert sådant forslag."
   at ændre artikel 10, stk. 1, som følger: "Der skal sikres sammenhæng mellem de EU-aktioner, der skal finansieres gennem faciliteten, og andre EU-aktioner i henhold til Unionens andre relevante politikker, jf. artikel 21, stk. 3, og artikel 26, stk. 2, i TEU. Der skal også være sammenhæng mellem de EU-aktioner, der skal finansieres gennem faciliteten, og målene for disse andre EU-politikker over for tredjelande og internationale organisationer."
   at tilføje følgende som nyt stk. 3a i artikel 10: "3a. Den højtstående repræsentant aflægger to gange om året rapport til Europa-Parlamentet om den sammenhæng, der er omhandlet i stk. 1."
   at tilføje følgende som nyt stk. 2a i artikel 11: "2a. Faciliteten har en medarbejder med ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet. Desuden har vicegeneralsekretæren for FSFP og kriserespons en årlig drøftelse med Parlamentets relevante organ med det formål at aflægge regelmæssig rapport."
   at ændre artikel 12, stk. 1, som følger: " Der nedsættes et facilitetsudvalg (i det følgende benævnt "udvalget"), som består af en repræsentant for hver deltagende medlemsstat. Repræsentanter for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og for Kommissionen indbydes til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret. Repræsentanter for Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) kan indbydes til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret og uden at være til stede under afstemningerne, når de punkter, der drøftes, vedrører EDA's aktivitetsområde. Repræsentanter for Europa-Parlamentet kan indbydes til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret eller uden at være til stede under afstemningerne."
   at ændre artikel 13, stk. 8, som følger: ‘8. Administratoren sørger for kontinuitet i egen opgavevaretagelse gennem den administrative struktur for de kompetente militære strukturer i EU-Udenrigstjenesten, der er omhandlet i artikel 9."
   at tilføje følgende som nyt stk. 8a i artikel 13: ‘8a. Administratoren inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet."
   at tilføje følgende som nyt stk. 8a i artikel 16: ‘8a. De øverstbefalende for operationen inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet."
   at ændre artikel 34, stk. 1, som følger: "Administratoren forelægger udvalget forslag til udnævnelse af en intern revisor af faciliteten og mindst én assisterende intern revisor for en periode på fire år, der kan forlænges til en samlet periode på højst otte år. De interne revisorer skal have de nødvendige faglige kvalifikationer og frembyde tilstrækkelig garanti for sikkerhed, objektivitet og uvildighed. Den interne revisor må hverken være den anvisningsberettigede eller regnskabsføreren, og vedkommende må ikke deltage i udarbejdelsen af årsregnskaber."
   at ændre artikel 47, stk. 4, som følger: ‘4. "4. Det endelige bestemmelsessted for udstyr og infrastruktur, der er finansieret i fællesskab, godkendes af udvalget under hensyn til operative behov, menneskerettigheder, vurdering af sikkerhed og risiko for omledning i forbindelse med certificeret slutanvendelse og certificerede slutbrugere samt økonomiske kriterier. Det endelige bestemmelsessted kan være følgende:
   i) infrastruktur sælges eller afhændes via faciliteten til værtslandet, en medlemsstat eller en tredjepart
   ii) udstyr sælges via faciliteten til en medlemsstat, værtslandet eller en tredjepart eller opbevares eller vedligeholdes af faciliteten, en medlemsstat eller en tredjepart til brug i en senere operation."
   at ændre artikel 47, stk. 6, som følger: "6. Salg eller afhændelse til værtslandet eller en tredjepart skal foregå i overensstemmelse med folkeretten, herunder de relevante menneskeretsbestemmelser og principperne om ikke at gøre skade, og de relevante gældende sikkerhedsbestemmelser og til fulde overholde kriterierne i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse."
   at ændre artikel 48, stk. 1, som følger: "Den højtstående repræsentant kan forelægge Rådet et koncept til en mulig handlingsplan eller en mulig ad hoc-bistandsforanstaltning. Den højtstående repræsentant underretter Europa-Parlamentet om ethvert sådant koncept."
   at ændre artikel 49, stk. 1, som følger: "Handlingsprogrammer godkendes af Rådet på forslag af den højtstående repræsentant. Europa-Parlamentet underrettes om de godkendte handlingsprogrammer, når de er vedtaget af Rådet."
   at ændre artikel 50, stk. 3, som følger: "Hvis en anmodning falder uden for de eksisterende handlingsprogrammer, kan Rådet godkende en ad hoc-bistandsforanstaltning på forslag af den højtstående repræsentant. Europa-Parlamentet underrettes om de godkendte handlingsprogrammer, når de er vedtaget af Rådet."
   at tilføje følgende som nyt litra fa) i artikel 52, stk. 2: "fa) En detaljeret liste over udstyr, der finansieres under faciliteten, skal gøres tilgængelig."
   at ændre artikel 53, stk. 1, litra b), som følger: "b) leveres effektivt til det pågældende tredjelands væbnede styrker, forudsat at der er foretaget en vurdering af overholdelsen af kriterierne i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse "
   at ændre artikel 53, stk. 1, litra d), som følger: "d) anvendes i overensstemmelse med Unionens politikker under behørig hensyntagen til folkeretten, navnlig vedrørende menneskerettighederne, og slutbrugerattester, i særdeleshed bestemmelser om videreoverførsler"
   at ændre artikel 53, stk. 1, litra e), som følger: "e) forvaltes i overensstemmelse med restriktioner eller begrænsninger for deres anvendelse, salg eller overførsel, som Rådet eller udvalget måtte beslutte, og i overensstemmelse med de relevante slutbrugerattester, kriterierne i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse."
   at ændre artikel 54, stk. 1, som følger: " Gennemførelsesaktører, som har fået overdraget afholdelse af udgifter, der finansieres gennem faciliteten, skal overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, skal have gennemgået de nødvendige risikovurderinger og den nødvendige slutanvendelseskontrol og skal respektere EU's grundlæggende værdier og folkeretten, navnlig vedrørende angår menneskerettighederne og principperne om ikke at gøre skade. Gennemførelsesaktøren skal underkastes en forudgående risikovurdering for at vurdere eventuelle risici med hensyn til menneskerettigheder og forvaltning."

2.  henstiller følgende til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

   a) at høre Parlamentet om de anbefalede ændringer og sikre, at der tages hensyn til Parlamentets synspunkter, i overensstemmelse med artikel 36 i TEU
   b) i overensstemmelse med artikel 36 i TEU fuldt ud at gennemføre Parlamentets synspunkter, når der udarbejdes forslag til flerårige "handlingsprogrammer" eller ad hoc-bistandsforanstaltninger, herunder ved at trække forslag, som Parlamentet modsætter sig, tilbage
   c) at foretage en fuldstændig vurdering af de finansielle virkninger af afgørelsen i betragtning af dens konsekvenser for EU-budgettet, navnlig med hensyn til yderligere personalebehov
   d) at forelægge Parlamentet udkast til rådsafgørelser vedrørende EPF med henblik på høring på samme tid, som de forelægges Rådet eller Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, således at Parlamentet får tid til at fremlægge sine synspunkter; opfordrer NF/HR til at ændre udkast til rådsafgørelser, når Parlamentet anmoder herom
   e) i overensstemmelse med artikel 18 i TEU at sikre komplementaritet med eksisterende EU-fonde, -programmer og instrumenter, sammenhængen mellem EPF og alle andre aspekter af EU's optræden udadtil, navnlig hvad angår initiativet om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling og det foreslåede instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som under alle omstændigheder bør gennemføres inden for rammerne af et bredere program for reform af sikkerhedssektoren, som skal indeholde stærke elementer vedrørende god forvaltning, bestemmelser mod kønsbaseret vold og navnlig civil kontrol med sikkerhedssystemet og demokratisk kontrol med de væbnede styrker
   f) at forelægge Europa-Parlamentet regelmæssig feedback om de fremskridt, der gøres med at gennemføre FN's resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, og rådføre sig med Europa-Parlamentet om det anbefalede kønsspecifikke element med fokus på kvinders rolle i forbindelse med forebyggelse og løsning af konflikter og i forhandlinger om genopbygning og fred efter konflikter, samt regelmæssige vurderinger af de foranstaltninger, der træffes for at beskytte sårbare personer, herunder kvinder og piger, mod vold i konfliktsituationer.
   g) i overensstemmelse med artikel 18 i TEU at sikre sammenhæng mellem EPF og alle andre aspekter af EU's optræden udadtil, herunder EU's udviklingspolitik og humanitære politik, med henblik på at fremme udviklingen i de pågældende tredjelande samt mindske og udrydde fattigdom i dem;

3.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen.

(1) https://sustainabledevelopment.un.org/
(2) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1.
(3) EUT L 84 af 28.3.2015, s. 39.
(4) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1.
(5) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 6.
(6) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 6.
(7) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
(8) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.
(9) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(10) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(11) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 68.
(12) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 18.
(13) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 36.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0514.
(15) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 202.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik