Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0190(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0156/2019

Indgivne tekster :

A8-0156/2019

Forhandlinger :

PV 28/03/2019 - 4
CRE 28/03/2019 - 4

Afstemninger :

PV 28/03/2019 - 8.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0323

Vedtagne tekster
PDF 292kWORD 103k
Torsdag den 28. marts 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) ***I
P8_TA(2019)0323A8-0156/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (COM(2018)0366 – C8-0237/2018 – 2018/0190(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0366),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0237/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0156/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 87.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013
P8_TC1-COD(2018)0190

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Kultur, kunst, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, uddannelsesdemokratisk, miljømæssigt, socialt, menneskeretligt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og på Det Europæiske Råds møde i december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare EU's den europæiske konkurrenceevne. [Ændring 1]

(2)  I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU. Navnlig er ytrings- og informationsfriheden nedfældet i artikel 11 i chartret, og frihed for kunst og videnskab er nedfældet i dets artikel 13. [Ændring 2]

(3)  I artikel 3 i TEU fastsættes det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, og at den bl.a. respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

(4)  I Kommissionens meddelelse om en ny europæisk kulturdagsorden(4) fastsættes yderligere EU's Unionens målsætninger for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte fordelene ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd, fremme den tværnationale dimension af de kulturelle og kreative sektorer, støtte deres evne til at vokse og opmuntre kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe vækst og beskæftigelse samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre EU-programmer bør Et Kreativt Europa støtte gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden. Dette, idet der tages hensyn til, at den iboende værdi ved kultur og kunstnerisk udtryk altid bør bevares og fremmes, og at kunstnerisk udfoldelse er af central betydning for samarbejdsprojekter. At støtte gennemførelsen af denne nye europæiske kulturdagsorden er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen er part i. [Ændring 3]

(4a)  Unionens politikker vil supplere og tilføre merværdi til medlemsstaternes indsats på det kulturelle og kreative område. Virkningen af Unionens politikker bør vurderes regelmæssigt under hensyntagen til kvalitative og kvantitative indikatorer som f.eks. fordelene for borgerne, borgernes aktive deltagelse, fordelene for Unionens økonomi med hensyn til vækst og job og afsmittende virkninger i andre sektorer af økonomien samt færdigheder og kompetencer hos personer, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer. [Ændring 4]

(4b)  Beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske kulturarv er blandt målene for dette program. Disse mål er også blevet anerkendt som en integreret del af retten til viden om kulturarven og til at deltage i det kulturelle liv, der er nedfældet i Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen), som trådte i kraft den 1. juni 2011. I denne konvention understreges kulturarvens rolle i opbygningen af et fredeligt og demokratisk samfund og i processerne for bæredygtig udvikling og fremme af den kulturelle mangfoldighed. [Ændring 5]

(5)  Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer og bevidsthed om fælles rødder er baseret på friheden til kunstnerisk udfoldelse, kunstneres og kulturaktørers kapacitet og kompetencer, eksistensen af blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand på det offentlige og private område og deres evne til at skabe, forny og producere deres værker og distribuere deres værker dem til et stort og varieret europæisk publikum. Dette udvider deres forretningspotentiale, øger adgang til og fremme af kreativt indhold, kunstrelateret forskning og kreativitet og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet og ny viden til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. Der bør anlægges en bredere tilgang til kunst- og kulturuddannelse og kunstrelateret forskning, der går fra en STEM- (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) til en STEAM-baseret tilgang (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik). På trods af de seneste fremskridt med hensyn til bistand til oversættelse og tekstning, bliver det europæiske kulturelle og kreative marked ved at være splittet op efter nationale og sproglige grænser, hvilket ikke gør. Samtidig med at det enkelte markeds særlige kendetegn respekteres, kan der gøres mere for at gøre det muligt for de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud at udnytte det indre marked og navnlig det digitale indre marked, herunder ved at tage højde for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 6]

(5a)  Den digitale omstilling udgør et paradigmeskift og er en af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer. Den digitale innovation har ændret vaner, relationer og produktions- og forbrugsmodeller både på det personlige og på samfundsmæssigt plan og bør sætte skub i kulturel og kreativ udfoldelse og den kulturelle og kreative narrativ, samtidig med at den specifikke værdi af de kulturelle og kreative sektorer i det digitale miljø respekteres. [Ændring 7]

(6)  Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og både anerkende kulturens iboende og kunstneriske værdi samt disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til vækst og konkurrenceevne, kreativitet og innovation, interkulturel dialog, social samhørighed og vidensdannelse. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, både på det profitsøgende og det almennyttige område, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til store publikummer lokalt, nationalt og på EU-plan og dens økonomiske betydning, herunder for andre kreative sektorer såvel som for kulturturisme og regional, lokal og urban udvikling. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af digitaliseringens stadigt større konsekvenser, f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri. [Ændring 8]

(6a)  Aktivt europæisk medborgerskab, fælles værdier, kreativitet og innovation behøver et solidt grundlag, hvorpå de kan udvikle sig. Programmet bør støtte filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig blandt børn og unge. [Ændring 9]

(7)  For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af og udfordringerne i de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor, et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer og et tværsektorielt programområde. Programmet bør yde ligelig støtte til alle kulturelle og kreative sektorer gennem horisontale ordninger, der er målrettet mod fælles behov. På basis af pilotprojekter, forberedende aktioner og undersøgelser bør programmet også gennemføre de sektorspecifikke aktioner, der fremgår af bilaget til denne forordning. [Ændring 10]

(7a)  Musik i alle dens former og udtryk, og især moderne musik og livemusik, er en væsentlig komponent i Unionens kulturelle, kunstneriske og økonomiske arv. Den indgår som et element i social samhørighed, multikulturel integration og socialisering af unge og udgør et centralt middel til at styrke kulturen, herunder kulturturisme. Musiksektoren bør derfor med hensyn til finansiel fordeling og målrettede aktioner være et særligt fokusområde for de specifikke aktioner, der gennemføres som del af programområdet Kultur i henhold til denne forordning. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for. [Ændring 11]

(7b)  EU-støtten skal styrkes på området for internationale kulturelle forbindelser. Programmet bør tilstræbe at støtte det tredje strategiske mål i den nye europæiske kulturdagsorden ved at gøre kultur og interkulturel dialog til motorer for en bæredygtig social og økonomisk udvikling. I Unionen og i hele verden drives nye kulturpolitikker af byerne. Et stort antal kreative miljøer har samlet sig i knudepunkter, rugekasser og på steder, som er særligt indrettet hertil, verden over. Unionen bør spille en afgørende rolle med hensyn til at binde disse miljøer fra Unionen og tredjelande sammen i netværker og med hensyn til at fremme tværfagligt samarbejde på tværs af kunstneriske, kreative og digitale færdigheder. [Ændring 12]

(8)  Det tværsektorielle programområde sigter mod at løse de fælles udfordringer, som de forskellige kulturelle og kreative sektorer står over for, og udnytte muligheden for samarbejde mellem dem. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang. [Ændring 13]

(9)  Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere EU's Unionens politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører især moderniseringen af den ophavsretlige ramme og den foreslåede forordning om radio- og TV-selskabernes onlinetransmissioner ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789(5) samt forslaget om ændring af og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (EU) 2018/1808(6)(7). Dette vil styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at skabe, finansiere, producere og formidle værker, der kan være tilstrækkeligt synlige i forskellige formater på forskellige kommunikationsmedier (f.eks. fjernsynet, biografen eller gennem streamingtjenester), og som er attraktive for publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked inden for og uden for Europa. Støtten bør øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale TV-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker. [Ændring 14]

(10)  De særlige aktioner under Et kreativt Europa såsom det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, de europæiske priser for moderne musik, rock og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt. Programmet bør støtte netværksaktiviteter mellem lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke. [Ændring 15]

(10a)  Programmet Et Kreativt Europa, som indgår i forordning (EU) nr. 1295/2013, har sat gang i oprettelsen af innovative og succesfulde projekter, der har skabt gode praksisser med hensyn til tværnationalt europæisk samarbejde i de kreative og kulturelle sektorer. Dette har atter øget den europæiske kulturelle mangfoldighed for publikum og virket som en løftestang for de samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved de europæiske kulturpolitikker. For at være mere effektive bør sådanne succeshistorier fremhæves og så vidt muligt udbygges. [Ændring 16]

(10b)  Aktører på alle niveauer i de kulturelle og kreative sektorer bør inddrages aktivt i indfrielsen af programmets mål og i den videre udvikling af det. Da formel inddragelse af interessenter i den deltagelsesbaserede styringsmodel for det europæiske år for kulturarv, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864(8), viste sig effektiv med hensyn til at integrere kultur, anbefales det, at denne model også anvendes til programmet. Denne deltagelsesbaserede styringsmodel bør indeholde en tværgående tilgang med henblik på at skabe synergier mellem de forskellige EU-programmer og -initiativer på området kultur og kreativitet. [Ændring 17]

(10c)  En tværsektoriel flagskibsaktion, der sigter mod at fremvise europæisk kreativitet og kulturel mangfoldighed for medlemsstaterne og tredjelande, bør indgå som en del af de særlige aktioner under programmet. Denne aktion bør ved at tildele en særlig pris fremhæve den europæiske kulturbaserede kreativitets meget høje stade med hensyn til at tilvejebringe tværgående innovation i økonomien som helhed. [Ændring 18]

(11)  Kultur er nøglen til at styrke inkluderende, sammenhængende og sammenhængende reflekterende samfund, til at revitalisere områder og til at fremme social inklusion af personer fra dårligt stillede grupper. I forbindelse med migrationspres migrationsmæssige spørgsmål og udfordringer i forbindelse med integration spiller kultur en vigtig grundlæggende rolle, når det drejer sig om at skabe inkluderende rum for interkulturel dialog og at integrere migranter og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle samt ved udviklingen af gode relationer mellem migranter og nye fællesskaber. [Ændring 19]

(11a)  Kultur muliggør og fremmer økonomisk, social og økologisk bæredygtighed. Den bør derfor stå i centrum for politiske udviklingsstrategier. Kulturens bidrag til velfærden i samfundet som helhed bør fremhæves. I overensstemmelse med Davoserklæringen af 22. januar 2018 med titlen "Towards a high-quality Baukultur for Europe" (en europæisk bygningskultur af høj kvalitet) bør der derfor tages skridt til at fremme en ny, integreret tilgang til udformning af det byggede miljø af høj kvalitet, som er forankret i kulturen, styrker social samhørighed, sikrer et bæredygtigt miljø og bidrager til sundhed og trivsel i befolkningen som helhed. Ved denne tilgang bør der ikke udelukkende lægges vægt på byområder, men der bør primært fokuseres på sammenkoblingen mellem områder i periferien, fjerntliggende områder og landdistrikter. Baukultur-begrebet omfatter alle faktorer, der har en direkte indflydelse på livskvaliteten for borgere og lokalsamfund, og fremmer derved inklusion, sammenhængskraft og bæredygtighed på meget konkret vis. [Ændring 20]

(11b)  Det er afgørende vigtigt at sikre handicappede bedre adgang til kultur, herunder kulturelle og audiovisuelle produkter og tjenester, som værktøjer til fremme af deres fulde personlige realisering og aktive deltagelse og derved bidrage til at skabe et i sandhed inklusivt samfund, som er baseret på solidaritet. Programmet bør derfor fremme og øge den kulturelle deltagelse over hele Unionen, navnlig for så vidt angår personer med handicap og personer fra dårligt stillede grupper samt personer, der bor i landdistrikter og i fjerntliggende områder. [Ændring 21]

(12)  Kunstnerisk frihed Frihed til kunstnerisk og kulturel udfoldelse, ytringsfrihed og mediepluralisme er kernen i dynamiske kulturelle og kreative industrier sektorer, herunder nyhedsmediesektoren. Programmet bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU(9) fremme krydsninger og samarbejde mellem den audiovisuelle sektor og forlagssektoren for med henblik på at fremme et pluralistisk og uafhængigt medielandskab. Programmet bør yde støtte til nye mediefolk og styrke udviklingen af kritisk tænkning blandt borgerne ved at fremme mediekendskab, navnlig til unge. [Ændring 22]

(12a)  Kunstneres og kulturarbejderes mobilitet med hensyn til udvikling af færdigheder, læring, interkulturel bevidsthed, fælles skabelse, samproduktion, cirkulering og udbredelse af kunstværker samt deltagelse i internationale arrangementer såsom messer og festivaler, er centrale forudsætninger for kulturelle og kreative sektorer i Unionen, som er bedre forbundne, stærkere og mere bæredygtige. Denne mobilitet hæmmes ofte af manglen på en juridisk status, vanskeligheder med at få visum og varigheden af tilladelser, risikoen for dobbeltbeskatning samt usikre og ustabile vilkår med hensyn til social sikring. [Ændring 23]

(13)  I tråd med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, og bør fastsætte passende kriterier for kønsbalance og mangfoldighed, når det er relevant. Programmet bør tilstræbe at sikre, at deltagelse i programmet og i projekter, der gennemføres inden for dets rammer, dækker og afspejler mangfoldigheden i det europæiske samfund. De aktiviteter, der gennemføres inden for programmets rammer, bør overvåges og gøres til genstand for rapporter med henblik på at vurdere programmets resultater i så henseende og give de politiske beslutningstagere et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fremtidige programmer. [Ændring 24]

(13a)  Kvinder er meget synlige på det kunstneriske og kulturelle område i Unionen som forfattere, fagfolk og lærere og som et publikum med en voksende adgang til den kulturelle offentlighed. Som det fremgår af forskning og undersøgelser som f.eks. European Women's Audiovisual Network for filminstruktører og We Must-projektet på musikområdet, er der kønsbetingede lønforskelle, og der er en mindre sandsynlighed for, at kvinder kan realisere deres værker og beklæde stillinger med beslutningsansvar i kulturelle, kunstneriske og kreative institutioner. For at støtte kvinders kunstneriske karrierer er det derfor nødvendigt at fremme kvindelige talenter og udbrede deres værker. [Ændring 25]

(14)  I tråd med den fælles meddelelse "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 5. juli 2017(10), bør europæiske finansieringsinstrumenter og især dette program anerkende betydningen af kulturen i internationale forbindelser samt kulturens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede aktioner, der er udformet til at have en klar indvirkning på den globale scene.

(14a)  I tråd med de konklusioner, der blev draget efter det europæiske år for kulturarv i 2018, bør programmet styrke sektorens kapacitet til samarbejde og til at "sælge sig selv" gennem støtte til aktiviteter, der bygger på arven fra det europæiske år for kulturarv 2018 og samler op på det. I den forbindelse bør der henvises til Rådets (kultur) erklæring fra november 2018 og de erklæringer, der blev fremsat ved Rådets afslutningsceremoni, som fandt sted den 7. december 2018. Programmet bør bidrage til den langsigtede og bæredygtige bevarelse af den europæiske kulturarv gennem aktioner, der støtter håndværkere og fagfolk med færdigheder inden for traditionelle håndværk med tilknytning til restaurering af kulturarven. [Ændring 26]

(15)  I tråd med Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" af 22. juli 2014(11) bør de relevante politikker og instrumenter frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas historiske, nuværende, materielle, immaterielle og digitale kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse, opretholdelse, tilpasning til nye anvendelser, værdsættelse og støtte, ved at støtte koordineret deling af høj kvalitet af faglig viden, udvikling af fælles høje kvalitetsstandarder i sektoren og mobilitet for sektorens fagfolk. Kulturarven er en integreret del af den europæiske samhørighed og understøtter forbindelsen mellem tradition og fornyelse. Bevarelse af kulturarven og støtte til kunstnere, skabende og håndværksmæssig kunnen bør være en prioritet for programmet. [Ændring 27]

(15a)  Programmet bør bidrage til inddragelse og involvering af borgere og civilsamfundsorganisationer i kultur og samfund, til fremme af kulturel dannelse og til at gøre kulturel viden og kulturarv offentligt tilgængelige. Programmet bør også styrke kvalitet og innovation inden for skabelse og bevarelse, herunder gennem synergier mellem kultur, kunst, videnskab, forskning og teknologi. [Ændring 28]

(16)  I tråd med Kommissionens meddelelse "Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri – En ny strategi for Unionens industripolitik" af 13. september 2017(12) bør fremtidige aktioner bidrage til at integrere kreativitet, design og de nyeste teknologier for at skabe nye industrielle værdikæder og forbedre konkurrenceevnen hos traditionelle industrier.

(16a)  I henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier bør støtte til de kulturelle og kreative sektorer være et tværgående emne. Projekter bør integreres i hele programmet med det formål at støtte nye forretningsmodeller og færdigheder og traditionel kunnen samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og samfundsmæssig værdi. De potentielle synergier mellem EU-politikkerne bør desuden udnyttes fuldt ud med henblik på effektiv udnyttelse af de midler, der er til rådighed under EU-programmer såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI og InvestEU. [Ændring 29]

(17)  På visse betingelser bør programmet være åbent for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, og partnerlande under den europæiske naboskabspolitik samt Unionens strategiske partnere.

(18)  Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret i henhold til EØS-aftalen, hvori der fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af programmer ved en beslutning i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indføres en særlig bestemmelse i denne forordning om at give de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Tredjelandes bidrag til programmet bør hvert år indberettes til budgetmyndigheden. [Ændring 30]

(19)  Programmet bør fremme samarbejde mellem Unionen og internationale organisationer, såsom De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), Europarådet, herunder Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium ("Observationsorganet"), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling ("OECD") og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ("WIPO"). Programmet bør også støtte Unionens forpligtelser vedrørende målene for bæredygtig udvikling, især den kulturelle dimension(13). For så vidt angår den audiovisuelle sektor bør programmet sikre Unionens bidrag til Observationsorganets arbejde.

(20)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Relevante aktioner identificeres under programmets udarbejdelse og gennemførelse og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og gennemgange.

(21)  De horisontale finansielle bestemmelser, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(14) (finansforordningen) og fastsætter navnlig procedurerne for opstillingen og gennemførelsen af budgettet gennem tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og indfører kontrol af de finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, eftersom respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning og en virkningsfuld EU-støtte.

(22)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Filmakademi udviklet en enestående ved hjælp af dets særlige ekspertise og er i en og enestående position til at kunne skabe bidraget til udviklingen af et paneuropæisk fællesskab af filmskabere og fagfolk til at markedsføre og formidle europæiske film uden for disses nationale grænser og udvikle ægte europæiske publikummer fremme fremvæksten af et internationalt publikum, som omfatter alle aldre. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte inden for rammerne af dets samarbejde med Europa-Parlamentet om uddelingen af LUX-filmprisen. Den direkte støtte skal dog være knyttet til forhandlingen af en samarbejdsaftale mellem parterne, hvori de præcise opgaver og mål fastsættes, og den direkte støtte bør først kunne ydes, når denne aftale er indgået. Dette forhindrer ikke Det Europæiske Filmakademi i at ansøge om finansiering til andre initiativer og projekter under programmets forskellige indsatsområder. [Ændring 31]

(23)  Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at markedsføre den rige europæiske musikarv, adgang til musik og interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur samt med hensyn til at styrke unge musikeres professionalisme ved at give dem de færdigheder, der er nødvendige for en karriere i den kulturelle og kreative sektor. Medlemsstaterne og EU-institutionerne, herunder flere på hinanden følgende formænd for Kommissionen og for Europa-Parlamentet, har anerkendt Det Europæiske Ungdomsorkesters bidrag. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er det faktum ligger i, at det er et europæisk orkester, der overskrider kulturelle grænser, og som består af unge musikere, der er blevet udvalgt på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig og gennemsigtig udvælgelsesprøve, der hvert år afholdes i alle medlemsstater. Det bør derfor som en undtagelse være berettiget til direkte EU-støtte på grundlag af specifikke opgaver og mål, som regelmæssigt fastlægges og vurderes af Kommissionen. For at sikre denne støtte bør Det Europæiske Ungdomsorkester øge sin synlighed, stræbe efter at opnå en mere ligelig repræsentation af musikere fra alle medlemsstater i orkestret og diversificere sine indtægter ved aktivt at søge finansiel støtte fra andre kilder end EU-midler. [Ændring 32]

(24)  Organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer, der dækker et stort geografisk område i Europa, og hvis aktiviteter omfatter levering af kulturelle tjenesteydelser direkte til Unionens borgere, og som derigennem har potentiale til at have direkte indvirkning på den europæiske identitet, bør være berettigede til EU-støtte.

(25)  For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre, at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres med programmet, indeholder europæisk merværdi, sikre deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.

(26)  Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Aktioner bør have en tydelig europæisk merværdi og være egnede i forhold til de specifikke projekter, som de støtter. Programmet bør ikke udelukkende tage hensyn til projekternes økonomiske værdi, men også til deres kulturelle og kreative dimension og de pågældende sektorers særlige karakteristika. [Ændring 33]

(26a)  Støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning .../... [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde](15) og forordning .../... [IPA III](16) bør også anvendes til finansiering af aktioner under programmets internationale dimension. Disse aktioner gennemføres i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 34]

(27)  De kulturelle og kreative sektorer er innovative, stærke og voksende sektorer i den europæiske økonomi, som skaber økonomisk og kulturel værdi ved hjælp af intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Dog begrænses adgangen til privat finansiering af deres fragmentering og deres aktivers immaterielle karakter. En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer er at øge deres adgang til finansiering, der giver dem mulighed hvilket er altafgørende for at vokse øge, opretholde eller øge opskalere deres konkurrenceevne eller internationalisere deres aktiviteter på internationalt niveau. De politiske mål for dette program bør også blive søgt opnået gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier, især for SMV'er, i henhold til det eller de politiske vinduer i Invest EU-fonden i overensstemmelse med de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 35]

(28)  Indvirkning, kvalitet og effektivitet ved gennemførelsen af projektet bør være centrale evalueringskriterier ved udvælgelsen af det pågældende projekt. Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslagene under visse af programmets aktioner, bør det fastsættes, at evalueringsudvalget kan bestå af eksterne eksperter, når det er nødvendigt som bør have en faglig og ledelsesmæssig baggrund inden for det felt, som den ansøgning, der vurderes, beskæftiger sig med. Hvis det er relevant, bør der tages hensyn til behovet for at sikre overordnet sammenhæng med målsætningerne om publikumsinklusion og mangfoldighed. [Ændring 36]

(29)  Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af kvantitative og kvalitative performanceindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres resultater, idet der tages hensyn til kunstsektorens og de kulturelle og kreative sektorers iboende værdi. Sådanne performanceindikatorer bør udvikles i fællesskab med interessenterne. Denne overvågning samt informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder. Programområderne bør tage hensyn til én eller flere kvantitative og kvalitative indikatorer. Disse indikatorer bør vurderes i overensstemmelse med denne forordning. [Ændring 37]

(29a)  I betragtning af kompleksiteten og vanskeligheden ved at finde, analysere og tilpasse data, måle kulturpolitikkers virkning og definere indikatorer bør Kommissionen styrke samarbejdet inden for sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med henblik på indsamling af passende statistiske data. Kommissionen bør samarbejde med ekspertisecentre i Unionen, nationale statistiske institutter og organisationer af relevans for de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt med Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og UNESCO. [Ændring 38]

(30)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet Et Kreativt Europa, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(17), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(31)  Forordning (EU, Euratom) nr. […] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, også til tredjeparter, priser, udbud, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(32)  De forskellige finansieringsformer og gennemførelsesmetoder, der er omfattet af denne forordning, bør vælges ud fra deres den projektansvarliges evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til den projektansvarliges og projektets størrelse, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelse af anvendelsen af engangsbeløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte forbundet til omkostningerne, som anført i finansforordningens artikel 125, stk. 1. [Ændring 39]

(33)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(18), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(19), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(20) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(21). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(22). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(33a)  For at optimere synergierne mellem Unionens fonde og de instrumenter, der forvaltes direkte, bør det gøres lettere at yde støtte til operationer, der allerede har modtaget et kvalitetsmærke (Seal of Excellence). [Ændring 40]

(34)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(23) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne som følge af disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved gennemførelsen af programmet, og deres effektive deltagelse i programmet bør regelmæssigt overvåges og evalueres. [Ændring 41]

(34a)  I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF bør der træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger for deres kunstnere og værker og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og deres naboer og tredjelande bør nyde fremme. På den måde vil deres indbyggere i lige så høj grad kunne nyde godt af de konkurrencefordele, som de kulturelle og kreative industrier kan tilbyde, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse. Disse foranstaltninger bør løbende overvåges og evalueres. [Ændring 42]

(35)  For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de indikatorer, der er fastsat i artikel 15 og i bilag II. Kommissionen bør gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Disse høringer bør gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)  For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes under programmet kan, og dække de voksende huller i finansieringen, som støttemodtagerne oplever, bør de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, navnlig omkostninger i tilknytning til intellektuel ejendomsret, betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner. [Ændring 43]

(37)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af indsamlede oplysninger gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.

(38)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(24). Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør tillægges Kommissionen for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer. Det er nødvendigt at sikre en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den [1. januar 2021] bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet senest den [31. december 2020] under det foregående program, fortsat kan forvaltes. [Ændring 44]

(38a)  Med henblik på en virkningsfuld og effektiv gennemførelse af programmet bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen unødvendige administrative byrder for ansøgerne i ansøgningsfasen eller mens behandlingen af ansøgninger pågår. [Ændring 45]

(38b)  I betragtning af de særlige forhold, der kendetegner de europæiske kulturelle og kreative sektorer, bør der lægges særlig vægt på mindre projekter og deres merværdi. [Ændring 46]

(39)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og til at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den er også i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(40)  Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres tværnationale karakter, den store mængde af samt det brede geografiske anvendelsesområde for mobilitets- og samarbejdsaktiviteterne, der finansieres, deres indvirkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt Unionens integration samt deres styrkede internationale dimension bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41)  Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den [1. januar 2021].

(42)  For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den [1. januar 2021] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Med denne forordning oprettes programmet Et Kreativt Europa ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

2)  "kulturelle og kreative sektorer": alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier eller kunstneriske og andre individuelle eller kollektive kreative udtryksformer og praksisser, uanset om de pågældende aktiviteter er markedsorienterede eller ej. Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af praksisser, varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De vil have Mange af disse har potentiale til at skabe innovation og arbejdspladser, navnlig på grundlag af intellektuel ejendomsret. Disse sektorer omfatter arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, TV, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter, festivaler og design, herunder modedesign [Ændring 47]

3)  "små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(25)

4)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

5)  "Seal of Excellence": et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, der indsendes til Et Kreativt Europa, hvor det vurderes, at projektet fortjener finansiering uden at modtage denne på grund af budgetbegrænsninger. Tildelingen af kvalitetsmærket er en anerkendelse af forslagets værdi og støtter indsatsen for at finde alternativ finansiering.

Artikel 3

Programmets mål

1)  Programmets generelle mål er:

-a)  bidrage til anerkendelse og fremme af kulturens iboende værdi, beskytte og fremme kvaliteten af europæisk kultur og kreativitet som en særlig dimension i personlig udvikling, uddannelse, social samhørighed, ytrings- og meningsfrihed og kunst, styrke og forbedre demokrati, kritisk tænkning, følelsen af at høre til og medborgerskab og som kilder til et pluralistisk medie- og kulturlandskab [Ændring 48]

a)  at fremme europæisk samarbejde om kulturel, kunstnerisk og sproglig mangfoldighed, bl.a. ved at styrke kunstneres og kulturelle aktørers rolle, kvaliteten af den europæiske kulturelle og kunstneriske produktion og af den fælles materielle og immaterielle europæiske kulturarv [Ændring 49]

b)  at øge fremme konkurrenceevnen i de alle kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor, og øge deres økonomiske vægt gennem jobskabelse og øget innovation og kreativitet i disse sektorer. [Ændring 50]

2)  Programmet har følgende specifikke mål:

a)  at forbedre de økonomiske, kunstneriske, kulturelle, sociale og eksterne dimensioner af samarbejde på europæisk niveau for at udvikle og markedsføre den europæiske kulturelle mangfoldighed og Europas materielle og immaterielle kulturarv og styrke konkurrenceevnen og innovationen i de kulturelle og kreative sektorer i Europa samt forstærke de internationale kulturelle relationer [Ændring 51]

aa)  fremme de kulturelle og kreative sektorer, herunder den audiovisuelle sektor, støtte kunstnere, aktører, håndværkere og publikumsinddragelse, idet der særligt fokuseres på kønsligestilling og underrepræsenterede grupper [Ændring 52]

b)  fremme konkurrenceevnen konkurrenceevne, innovation og skalerbarheden skalerbarhed for den europæiske audiovisuelle industri sektor, navnlig for SMV'er, uafhængige produktionsselskaber og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, og fremme af kvaliteten af aktiviteterne i den europæiske audiovisuelle sektor på en bæredygtig måde med sigte på en afbalanceret sektoriel og geografisk tilgang [Ændring 53]

c)  fremme politiksamarbejde og innovative aktioner, herunder nye forretnings- og ledelsesmodeller og kreative løsninger, til støtte for alle programområderne og alle kulturelle og kreative sektorer, herunder beskyttelse af den kunstneriske ytringsfrihed og fremme af mangfoldige, uafhængige og pluralistiske kultur- og medielandskaber, mediekendskab, digitale færdigheder, kulturel og kunstnerisk uddannelse, kønsligestilling, aktivt medborgerskab, interkulturel dialog, modstandsdygtighed og social inklusion, navnlig for personer med handicap, herunder gennem øget adgang til kulturelle varer og tjenesteydelser. [Ændring 54]

ca)  fremme mobiliteten for kunstnere og aktører i de kulturelle og kreative sektorer samt udbredelsen af deres værker [Ændring 55]

cb)  tilvejebringe data, analyser og et passende sæt kvalitative og kvantitative indikatorer for de kulturelle og kreative sektorer og udvikle et sammenhængende system for evalueringer og konsekvensanalyser, herunder også sådanne, som har en tværsektoriel dimension [Ændring 56]

3)  Programmet omfatter følgende områder:

a)  "Kultur" omfatter de kulturelle og kreative sektorer med undtagelse af den audiovisuelle sektor

b)  "Media" omfatter den audiovisuelle sektor

c)  "Det tværsektorielle programområde" omfatter aktiviteter på tværs af alle kulturelle og kreative sektorer, herunder nyhedsmediesektoren. [Ændring 57]

Artikel 3a

Europæisk merværdi

Anerkendelse af den iboende og økonomiske værdi af kultur og kreativitet og respekt for kvaliteten og mangfoldigheden af Unionens værdier og politikker.

Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter sikres navnlig gennem:

a)  den tværnationale karakter af aktioner og aktiviteter, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og andre EU-programmer og -politikker, og virkningen af sådanne aktioner og aktiviteter for så vidt angår borgernes adgang til kultur og aktiv inddragelse, uddannelse, social inklusion og interkulturel dialog

b)  udvikling og fremme af tværnationalt og internationalt samarbejde mellem kulturelle og kreative aktører, herunder kunstnere, audiovisuelle fagpersoner, kulturelle og kreative organisationer og SMV'er og audiovisuelle aktører, med fokus på at stimulere mere omfattende, hurtige, effektive og langsigtede svar på globale udfordringer, navnlig den digitale omstilling

c)  de stordriftsfordele og den kritiske masse, som EU-støtten fremmer, og som skaber en løftestangseffekt for supplerende midler

d)  sikring af mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer ved at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige lande, herunder lande eller regioner med en særlig geografisk eller sproglig situation, såsom regionerne i den yderste periferi, der er anerkendt i artikel 349 i TEUF, og de oversøiske lande eller territorier, som hører under en medlemsstats myndighed, der er opført på listen i bilag II til TEUF

e)  fremme af en fortælling om fælles europæiske rødder og mangfoldighed. [Ændring 58]

Artikel 4

Kultur-programområdet

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Kultur" på følgende prioriteter:

-a)  at fremme kunstnerisk udfoldelse og skabelse [Ændring 59]

-aa)  at fremme talenter, kompetencer og færdigheder og stimulere samarbejde og innovation gennem hele kæden af kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarven [Ændring 60]

a)  at styrke den tværnationale dimension og, udbredelsen og synligheden af europæiske kulturelle og kreative aktører og deres værker, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, workshopper, udstillinger og festivaler, samt lette udvekslingen af bedste praksis og styrke den faglige kapacitet [Ændring 61]

b)  at øge den kulturelle adgang, deltagelse og bevidsthed samt inddragelsen af publikum over hele Europa, navnlig hvad angår personer med handicap eller personer fra dårligt stillede grupper [Ændring 62]

c)  at fremme den samfundsmæssige modstandsdygtighed og sociale styrke social inklusion, interkulturel og demokratisk dialog og kulturel udveksling gennem kunst, kultur og kulturarv [Ændring 63]

d)  at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og forny sig, skabe kunstneriske værker, generere og udvikle nøglekompetencer, viden, færdigheder, nye kunstneriske praksisser, bæredygtig beskæftigelse og bæredygtig vækst og til at bidrage til lokal og regional udvikling [Ændring 64]

da)  at fremme den faglige kapacitet hos personer i de kulturelle og kreative sektorer og styrke deres stilling ved hjælp af passende foranstaltninger [Ændring 65]

e)  at styrke europæisk identitet, aktivt medborgerskab, følelsen af samhørighed og europæiske demokratiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse kulturarv, kulturelle udtryksformer, kritisk tænkning, kunstnerisk udfoldelse, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, kunst, uddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse formel, ikkeformel og uformel livslang læring [Ændring 66]

f)  at fremme international kapacitetsopbygning inden for de europæiske kulturelle og kreative sektorer, herunder græsrodsorganisationer og mikroorganisationer, så de kan blive aktive på internationalt plan [Ændring 67]

g)  at bidrage til EU's Unionens globale strategi for internationale kulturelle forbindelser ved at tilstræbe at sikre strategiens langsigtede virkning gennem kulturelt diplomati en mellemfolkelig tilgang, der omfatter kulturelle netværk, civilsamfunds- og græsrodsorganisationer. [Ændring 68]

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Som led i de specifikke aktioner, der gennemføres under programområdet Kultur, skal der med hensyn til finansiel fordeling og målrettede foranstaltninger navnlig fokuseres på musiksektoren. Skræddersyede indkaldelser og instrumenter skal være med til at fremme musiksektorens konkurrenceevne og løse nogle af de specifikke udfordringer, den står over for. [Ændring 69]

Artikel 5

Media-programområdet

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer programområdet "Media" på følgende prioriteter:

a)  at pleje talenter og, kompetencer, færdigheder og at anvendelsen af digitale teknologier og stimulere samarbejdet samarbejde, mobilitet og innovationen innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker, herunder på tværs af grænser [Ændring 70]

b)  at øge biograf- den tværnationale og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs internationale udbredelse, online- og offlinedistributionen, navnlig biografdistributionen, af grænserne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier i det nye digitale miljø [Ændring 71]

ba)  at give det internationale publikum bredere adgang til audiovisuelle værker, som er produceret i Unionen, navnlig gennem PR, events, filmkundskabsaktiviteter og festivaler [Ændring 72]

bb)  at styrke den audiovisuelle arv, lette adgangen til og støtte og fremme audiovisuelle arkiver og biblioteker som kilder til erindring, uddannelse, genanvendelse og nye forretningsmuligheder, herunder gennem anvendelse af de nyeste digitale teknologier [Ændring 73]

c)  at fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling inddragelsen af publikumsgrupper i alle aldre, navnlig unge og personer med handicap, med henblik på proaktiv og lovlig brug af audiovisuelle værker i og uden for Europa og på deling af brugergenereret indhold, herunder ved at fremme uddannelse inden for film og audiovisuelle medier. [Ændring 74]

Disse prioriteter behandles gennem støtte til skabelse og markedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker, som udbreder europæiske værdier og fælles identitet med potentiale til at nå ud til et stort publikum i alle aldre i og uden for Europa og dermed. Herved er det muligt at tilpasse sig nye markedsudviklinger og ledsage følge direktivet om audiovisuelle medietjenester. [Ændring 75]

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 6

Det tværsektorielle programområde

I overensstemmelse med programmets mål, som fastsat i artikel 3, fokuserer "Det tværsektorielle programområde" på følgende prioriteter:

a)  at støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde, herunder angående fremme af kulturens rolle i social inklusion, navnlig for så vidt angår personer med handicap og styrkelse af demokratiet, samt at fremme kendskabet til programmet og støtte muligheden for at overføre resultater for at øge programmets synlighed [Ændring 76]

b)  at fremme innovative tilgange til skabelse af kunstnerisk indhold og kunstnerisk forskning, adgang, distribution og markedsføring under hensyntagen til ophavsretsbeskyttelse, på tværs af de kulturelle og kreative sektorer, og omfattende såvel markedsmæssige som ikkemarkedsmæssige dimensioner [Ændring 77]

c)  at fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer, med henblik på tilpasning til de strukturelle og teknologiske ændringer, som mediebranchen oplever, herunder at fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik kunstmiljø og kulturelt miljø, fagetik inden for journalistik, kritisk tænkning og mediekendskab, navnlig blandt unge, ved at hjælpe med tilpasningen til nye medieværktøjer og -formater og bekæmpe udbredelsen af desinformation [Ændring 78]

d)  at oprette og støtte programkontorer, således at de kan levere information om og den aktive inddragelse af programkontorer i de deltagende lande, at fremme programmet i deres lande på en retfærdig og afbalanceret måde, herunder gennem lokale netværksaktiviteter, og at støtte ansøgerne i forbindelse med programmet og levere grundlæggende oplysninger om andre relevante muligheder for støtte fra programmer, der finansieres af Unionen, og opmuntre til tværnationalt samarbejde og udveksling af bedste praksis i de kulturelle og kreative sektorer. [Ændring 79]

Prioriteterne er nærmere beskrevet i bilag I.

Artikel 7

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 850 000 000 2 806 000 000 EUR i løbende faste priser. [Ændring 80]

Programmet gennemføres efter følgende vejledende finansielle fordeling:

–  højst 609 000 000 EUR ikke under 33 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) (Kultur-programområdet) [Ændring 81]

–  højst 1 081 000 000 EUR ikke under 58 % for det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) (Media-programområdet) [Ændring 82]

–  højst 160 000 000 EUR 9 % for de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), (det tværsektorielle programområde), således at der sikres hvert nationalt Kreativt Europa-kontor en finansiel tildeling på mindst samme niveau som den finansielle tildeling, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 83]

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

3.  Ud over den finansieringsramme, der er anført i stk. 1, og for at fremme programmets internationale dimension, kan yderligere finansielle bidrag stilles til rådighed fra de eksterne finansieringsinstrumenter [instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde samt instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III)] for at støtte aktiviteter, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med forordningerne om oprettelse af disse instrumenter og indberettes hvert år til budgetmyndigheden sammen med tredjelandes bidrag til programmet. [Ændring 84]

4.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)] eller indirekte i overensstemmelse med nævnte forordnings [artikel 62, stk. 1, litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 8

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Programmet er åbent for følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)  andre lande, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik enkeltaftale for tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:

a)  sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og ydelser for det tredjeland, der deltager i EU-programmerne

b)  fastsætter betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings artikel 21, stk. 5]

c)  ikke tillægger tredjelandet beslutningsbeføjelse med hensyn til programmet

d)  garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

Tredjelande kan deltage i programmets styringsstrukturer og interessentfora med henblik på at lette informationsudvekslingen. [Ændring 85]

2.  Deltagelse i Media-programområdet og det tværsektorielle programområde af de lande, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c) -d), forudsætter, at de betingelser, der er fastsat i direktiv 2010/13/EU, opfyldes. [Ændring 151]

3.  De aftaler, der er indgået med de lande, der er anført i stk. 1, litra c), kan fravige forpligtelserne i stk. 2, i behørigt begrundede tilfælde.

3a.  Aftaler med tredjelande, der er associeret til programmet i henhold til denne forordning, skal fremmes ved hjælp af procedurer, der er hurtigere end procedurerne i forordning (EU) nr. 1295/2013. Aftaler med nye lande skal fremmes proaktivt. [Ændring 86]

Artikel 8a

Andre tredjelande

Programmet kan støtte samarbejde med andre tredjelande end dem, der er anført i artikel 8, hvad angår aktioner, der finansieres gennem yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, hvis det er i Unionens interesse.

Artikel 9

Samarbejde med internationale organisationer og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium

1.  Der gives adgang til programmet for internationale organisationer, der er aktive på områder, der er omfattet af programmet, såsom UNESCO og Europarådet, gennem et mere struktureret samarbejde med kulturarvsruterne og Euroimages, EUIPO's observationscenter, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og OECD på grundlag af fælles bidrag til indfrielse af programmets mål og i overensstemmelse med finansforordningen. [Ændring 87]

2.  Unionen er medlem af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium i hele programperioden. Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium bidrager til opfyldelsen af Media-programområdets prioriteringer. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium. Media-programområdet understøtter betalingen af gebyret for Unionens medlemskab af Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium for at fremme og dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor. [Ændring 152]

Artikel 9a

Indsamling af data om de kulturelle og kreative sektorer

Kommissionen styrker samarbejdet mellem sine tjenester, eksempelvis Det Fælles Forskningscenter og Eurostat, med det formål at indsamle passende statistiske data til måling og analyse af kulturpolitikkernes indvirkning. Kommissionen handler med henblik herpå i samarbejde med europæiske ekspertisecentre og nationale statistiske institutter samt med Europarådet, OECD og UNESCO. Kommissionen bidrager herved til indfrielsen af målene i programområdet Kultur og følger nøje de videre kulturpolitiske udviklinger, herunder ved på et tidligt tidspunkt at inddrage interessenter i overvejelserne om og vedtagelsen af de indikatorer, der er fælles for forskellige sektorer eller specifikke for et enkelt aktivitetsområde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet om disse aktiviteter. [Ændring 88]

Artikel 10

Gennemførelse af og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3.  Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og de procedurer, som er fastlagt i [InvestEU-forordningen]. Den særlige garantifacilitet under Et Kreativt Europa videreføres under [InvestEU-forordningen] og tager hensyn til de gennemførelsesmetoder, som er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 89]

4.  Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med inddrivelse af midler fra støttemodtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden], der bygger på og tager hensyn til de allerede udviklede gennemførelsesmetoder, finder anvendelse. [Ændring 90]

4a.  Med henblik på at fremme programmets internationale dimension ydes der økonomisk støtte fra de programmer, som er oprettet ved forordning (EU) …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] og forordning (EU) …/… [IPA III] til aktioner, der oprettes i henhold til denne forordning. Denne forordning gælder for anvendelsen af disse programmer, idet der samtidig sikres overensstemmelse med de respektive forordninger, der regulerer dem. [Ændring 91]

Artikel 11

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 12

Arbejdsprogrammer

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de årlige arbejdsprogrammer, der henvises til i finansforordningens artikel 110. Forud for vedtagelsen af arbejdsprogrammerne høres de forskellige interessenter med henblik på at sikre, at de planlagte aktioner støtter de forskellige involverede sektorer på bedst mulig vis. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, som ikke må erstatte direkte finansiering i form af tilskud, i arbejdsprogrammerne.

De generelle og specifikke mål og de tilhørende politiske prioriteter og aktioner under programmet samt det tildelte budget for hver foranstaltning udspecificeres i det årlige arbejdsprogram. Det årlige arbejdsprogram skal også indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen. [Ændring 92]

2.  Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af årlige arbejdsprogrammer. [Ændring 93]

Kapitel II

Tilskud og støtteberettigede enheder

Artikel 13

Tilskud

1.  Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

1a.  I indkaldelserne af forslag kan der gennem foranstaltninger, som kan omfatte højere medfinansieringssatser, tages hensyn til nødvendigheden af at sikre passende støtte til mindre projekter under programområdet Kultur. [Ændring 94]

1b.  Tilskuddene ydes under hensyntagen til følgende aspekter af de pågældende projekter:

a)  projektets kvalitet

b)  virkningen

c)  gennemførelsens kvalitet og effektivitet. [Ændring 95]

2.  Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter. Ved dets møder er medlemmerne fysisk til stede eller deltager på afstand.

Eksperterne skal have en faglig baggrund inden for det område, der vurderes. Bedømmelsesudvalget kan anmode eksperter fra det land, hvorfra ansøgningen stammer, om en udtalelse. [Ændring 96]

3.  Uanset finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan betragtes de udgifter, der er afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet, i behørigt begrundede tilfælde betragtes som støtteberettigede, hvis de er direkte forbundet med gennemførelsen af de støttede aktioner og aktiviteter. [Ændring 97]

4.  Når det er relevant, fastsættes der i programmets aktioner passende kriterier for ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.

Artikel 14

Støtteberettigede enheder

1.  Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2-4 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens [artikel 197].

2.  Følgende enheder er støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

1)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

2)  tredjelande, der er associeret til programmet

3)  tredjelande, der er nævnt i arbejdsprogrammet, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3 og 4

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at nå en given foranstaltnings mål.

4.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, afholder i princippet omkostningerne til deres deltagelse. Yderligere bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 7, stk. 3, kan dække omkostningerne ved deres deltagelse, hvis det er i Unionens interesse.

5.  Følgende enheder kan undtagelsesvis tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag på grundlag af specifikke opgaver og mål, som fastlægges af Kommissionen og vurderes regelmæssigt i overensstemmelse med programmets mål: [Ændring 98]

a)  Det Europæiske Filmakademi inden for rammerne af samarbejdet med Europa-Parlamentet om LUX-filmprisen, i henhold til en samarbejdsaftale, som undertegnes af parterne og i samarbejde med Europa Cinemas; indtil en sådan samarbejdsaftale er indgået, overføres de afsatte midler til reserven [Ændring 99]

b)  Det Europæiske Ungdomsorkester til sine aktiviteter, herunder regelmæssig udvælgelse af og uddannelse til unge musikere fra alle medlemsstater gennem gæsteopholdsprogrammer, der tilbyder mobilitet og muligheden for at optræde på festivaler og turnéer inden for Unionen og internationalt, og som bidrager til udbredelsen af europæisk kultur på tværs af grænser og til internationaliseringen af unge musikeres karrierer, idet der tilstræbes geografisk balance mellem deltagerne. Det Europæiske Ungdomsorkester diversificerer til stadighed sine indtægter ved aktivt at søge at opnå finansiel støtte fra nye kilder, således at dets afhængighed af EU-finansiering reduceres. Det Europæiske Ungdomsorkesters aktiviteter skal være i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteterne for programmet og for programområdet Kultur, navnlig publikumsinddragelse. [Ændring 100]

Kapitel III

Synergier og komplementaritet

Artikel 15

Komplementaritet

I samarbejde med medlemsstaterne sikrer Kommissionen programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og programmer, navnlig vedrørende ligestilling mellem kønnene, uddannelse, navnlig digital uddannelse og mediekendskab, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, navnlig for marginaliserede grupper og mindretal, forskning og innovation, herunder social innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, bæredygtig turisme, statsstøtte, mobilitet og internationalt samarbejde og udvikling, også med henblik på at fremme effektiv anvendelse af offentlige midler.

Kommissionen sikrer, at når de procedurer, der er fastsat i [InvestEU-programmet], anvendes i forbindelse med programmet, tager de hensyn til de praksisser, der er udviklet inden for rammerne af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1295/2013. [Ændring 101]

Artikel 16

Kumulativ eller kombineret finansiering

1.  En aktion, der har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra et af Unionens andre programmer, herunder finansiering i henhold til forordning (EU) xx/xxxx [CPR], forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved aktionen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag.

2.  Forslag, der er støtteberettigede under programmet, kan tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, forudsat at det opfylder følgende kumulative betingelser:

a)  det er blevet vurderet i en indkaldelse af forslag under programmet

b)  det opfylder minimumskvalitetskravene de høje kvalitetskrav i indkaldelsen af forslag [Ændring 102]

c)  det kan ikke finansieres under denne indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

2a.  Forslag, der har fået tildelt kvalitetsmærket Seal of Excellence, kan modtage støtte direkte fra andre programmer og fra finansiering i henhold til forordning [COM(2018)0375 (forordningen om fælles bestemmelser)] i overensstemmelse med artikel 67, stk. 5, heri, forudsat at sådanne forslag er i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen sikrer, at udvælgelses- og tildelingskriterierne for projekter, som skal tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, er sammenhængende, tydelige og gennemsigtige for de potentielle støttemodtagere. [Ændring 103]

Artikel 16a

Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer under InvestEU

1.  Finansiel støtte gennem det nye InvestEU-program skal bygge på målene og kriterierne for garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under hensyntagen til de særlige forhold i sektoren.

2.  InvestEU-programmet leverer:

a)  adgang til finansiering for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer

b)  garantier til deltagende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i garantifaciliteten

c)  supplerende ekspertise til finansielle formidlere til at vurdere risici i forbindelse med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer og kulturelle og kreative projekter

d)  den lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer

e)  evnen til at opbygge en diversificeret låneportefølje og foreslå en markedsførings- og promoveringsplan til SMV'er og mikrovirksomheder samt små og mellemstore organisationer på tværs af regioner og sektorer

f)  følgende former for lån: investering i materielle og immaterielle aktiver med undtagelse af personlig sikkerhed, virksomhedsoverdragelser, driftskapital, f.eks. overgangsfinansiering, dækningsfinansiering, cash flow og kreditlinjer. [Ændring 104]

Kapitel IV

Overvågning, evaluering og kontrol

Artikel 17

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målsætningerne, jf. artikel 3, findes i bilag II.

1a.  Programområderne skal have et fælles sæt kvalitative indikatorer. Hvert enkelt programområde skal have et særskilt sæt indikatorer. [Ændring 105]

2.   For at sikre en grundig vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ændringer af bilag II for at gennemgå eller supplere indikatorerne, når det er nødvendigt for overvågningen og evalueringen. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2022 en delegeret retsakt om indikatorerne. [Ændring 106]

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 18

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

1a.  De foreliggende tal om beløbene i forpligtelses- og betalingsbevillingerne, som ville have været nødvendige for at finansiere de projekter, der er tildelt Seal of Excellence-kvalitetsmærket, meddeles hvert år budgetmyndighedens to grene mindst tre måneder inden datoen for offentliggørelsen af deres respektive holdninger til Unionens budget for det følgende år i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte tidsplan for den årlige budgetprocedure. [Ændring 107]

2.  Midtvejsevalueringen Midtvejsrevisionen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse den 30. juni 2024.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2024.

Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. [Ændring 108]

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest to år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører indgiver Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 109]

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.  Rapporteringssystemet for evalueringen sikrer, at der indsamles data til evaluering af programmet på en effektiv, virkningsfuld og rettidig måde i en passende detaljeringsgrad. Disse data og oplysninger meddeles Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med andre retlige bestemmelser – eksempelvis anonymiseres personoplysninger, når det er nødvendigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 19

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12. stk. 2, og artikel 17, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 12. stk. 2, og artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12. stk. 2, og artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel V

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 20

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, især programmets navn og – for aktioner, der finansieres under programområdet Media – Media-logoet. Kommissionen udvikler et Kultur-logo, som anvendes i forbindelse med aktioner, der finansieres under programområdet Kultur. [Ændring 110]

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, og dets aktioner og resultater, der støttes gennem dets programområder. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 21

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1295/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 22

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringerne af de pågældende aktioner frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1295/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1295/2013.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 7, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Supplerende oplysninger om de aktiviteter, der skal finansieres

1.  PROGRAMOMRÅDET KULTUR

Prioriteterne i programområdet Kultur, jf. artikel 4, gennemføres ved hjælp af følgende aktioner:

Horisontale aktioner:

a)  Samarbejdsprojekter Tværnationale samarbejdsprojekter med en klar sondring mellem projekter i lille, mellemstor og stor skala, og hvor der tages særligt hensyn til mikroorganisationer og små organisationer [Ændring 111]

b)  Europæiske netværk af kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande

c)  Kulturelle og kreative tværeuropæiske platforme

d)  Mobilitet for kunstnere, håndværkere og kulturelle og kreative aktører i deres tværnationale aktiviteter, herunder dækning af omkostninger i forbindelse med kunstnerisk aktivitet og udbredelse af kunstneriske og kulturelle værker [Ændring 112]

e)  Støtte til kulturelle og kreative organisationer, således at de kan være aktive på internationalt plan, og til udvikling af deres kapacitetsopbygning [Ændring 113]

f)  Politikudvikling, samarbejde og gennemførelse inden for det kulturelle område, herunder gennem indhentning af data og udveksling af bedste praksis eller pilotprojekter.

Sektorspecifikke aktioner:

a)  Støtte til musikbranchen: Fremme mangfoldighed, kreativitet og innovation inden for musikbranchen, navnlig hvad angår distributionen i sektoren for levende musik, herunder også gennem netværksaktivitet, distribution og fremme af musikrepertoire et mangfoldigt europæisk musikværk og repertoire i og uden for Europa, uddannelsestiltag uddannelse og deltagelse i samt adgang til musik, publikumsudvikling for europæisk repertoire, synlighed og anerkendelse af skabende kunstnere, iværksættere og kunstnere, navnlig de unge og fremadstræbende, samt støtte til dataindsamling og -analyse [Ændring 114]

b)  Støtte til bog- og forlagsbranchen: målrettede aktioner til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, navnlig hvad angår oversættelse og, tilvejebringelse af formater, som er tilgængelige for personer med handicap, markedsføring af europæisk litteratur på tværs af grænserne i og uden for Europa, herunder gennem biblioteker, uddannelse og udveksling for fagfolk inden for sektoren, forfattere og oversættere samt tværnationale projekter med henblik på samarbejde, innovation og udvikling i sektoren [Ændring 115]

c)  Støtte til sektoren sektorerne for kulturarv og arkitektur: målrettede aktioner for mobilitet blandt aktører, kapacitetsopbygning, publikumsudvikling og internationalisering af sektorerne for kulturarv og arkitektur, fremme af "Baukultur" forskning, etablering af høje kvalitetsstandarder, kapacitetsopbygning, deling af faglig viden og kunnen for håndværkere, publikumsinddragelse, støtte til beskyttelse, bevarelse og genopbygning af levesteder, tilpasning til nye anvendelser, fremme af "Baukultur", bæredygtighed, udbredelse, forbedring og internationalisering af kulturarven og dens værdier gennem bevidstgørelse, netværkssamarbejde og peer-to-peer-læringsaktiviteter [Ændring 116]

d)  Støtte til andre sektorer: målrettede aktioner til fordel for udviklingen af de kreative aspekter af andre brancher, heriblandt design- og modebranchen, og en bæredygtig kulturel turisme samt markedsføring og repræsentation af disse uden for Den Europæiske Union. [Ændring 117]

Støtte til alle kulturelle og kreative sektorer inden for områder, hvor der består et fælles behov, mens der kan udvikles sektorspecifikke aktioner i tilfælde, hvor de særlige forhold i en delsektor retfærdiggør en målrettet tilgang. Der anvendes en horisontal metode til transnationale projekter om samarbejde, mobilitet og internationalisering, herunder gennem gæsteopholdsprogrammer, turnéer, arrangementer, liveoptrædener, udstillinger og festivaler, samt til fremme af mangfoldighed, kreativitet og innovation, uddannelse og udveksling for sektorens fagfolk, kapacitetsopbygning, netværksaktiviteter, færdigheder, publikumsudvikling samt dataindsamling og -analyse. Sektorspecifikke aktioner tildeles budgetter, som står i forhold til de sektorer, der er blevet udpeget som prioriterede. Sektorspecifikke aktioner bør ved hjælp af eksisterende pilotprojekter og forberedende aktioner bidrage til at løse de specifikke udfordringer, som de forskellige prioriterede sektorer, der er opført bilag I, står over for. [Ændring 118]

Særlige aktioner, der har til formål at gøre den europæiske identitet og kulturelle mangfoldighed og kulturarv mere synlig og håndgribelig samt understøtte interkulturel dialog: [Ændring 119]

a)  Den Europæiske Kulturhovedstad – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU(26)

b)  Det europæiske kulturarvsmærke – sikring af finansiel støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU(27) og netværket af lokaliteter, der bærer det europæiske kulturarvsmærke [Ændring 120]

c)  EU's Unionens kulturpriser, herunder den europæiske teaterpris [Ændring 121]

d)  Europæiske kulturarvsdage

da)  Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier [Ændring 122]

e)  Støtte til de europæiske kulturinstitutioner, der har til formål at levere direkte kulturelle tjenester til europæiske borgere, med en stor geografisk dækning.

2.  PROGRAMOMRÅDET MEDIA

Prioriteterne i programområdet Media, jf. artikel 5, tager hensyn til kravene i direktiv 2010/13/EU og forskelle imellem landene for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, distribution og adgang, samt størrelse og karakteristika for de forskellige markeder, og gennemføres ved hjælp af bl.a.: [Ændring 123]

a)  Udvikling af europæiske audiovisuelle værker, navnlig film- og fjernsynsproduktioner såsom fiktion, kortfilm, dokumentarfilm, børne- og animationsfilm samt interaktive produktioner såsom beskrivende elektroniske spil og multimedier af høj kvalitet med øget potentiale til grænseoverskridende udbredelse af uafhængige europæiske produktionsselskaber [Ændring 124]

b)  Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling af høj kvalitet for alle aldre gennem støtte til uafhængige europæiske produktionsselskaber [Ændring 125]

ba)  Støtte til initiativer, hvis sigte er at skabe og fremme værker vedrørende den europæiske integrations historie og europæiske historier [Ændring 126]

c)  Reklame- PR-, reklame- og markedsføringsredskaber, bl.a. på nettet og ved at anvende dataanalyse, for at højne positionen og synligheden af, samt adgangen til europæiske værker tværs af grænser, og for at sikre, at disse når ud til et større publikum [Ændring 127]

d)  Støtte til internationalt salg og udbredelse af europæiske ikkenationale værker på alle platforme, rettet mod såvel små som store produktioner, herunder gennem koordinerede distributionsstrategier, der dækker flere lande, samt tekstning, eftersynkronisering og synstolkning [Ændring 128]

da)  Aktioner, der har til formål at støtte lande med lav kapacitet med at forbedre deres respektive konstaterede mangler [Ændring 129]

e)  Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter for at fremme europæiske og internationale samproduktioner og udbredelsen af europæiske værker [Ændring 130]

ea)  Støtte til europæiske netværk af skabere af audiovisuelle værker fra forskellige lande med henblik på at pleje kreative talenter i den audiovisuelle sektor [Ændring 131]

eb)  Specifikke foranstaltninger, der kan bidrage til fair behandling af kreative talenter i den audiovisuelle sektor [Ændring 132]

f)  Fremme af europæiske værker ved branchearrangementer og på udstillinger i og uden for Europa

g)  Initiativer til fremme af publikumsudvikling og -inddragelse, navnlig i biografer, filmuddannelse og audiovisuel uddannelse, navnlig rettet mod et yngre publikum [Ændring 133]

h)  Uddannelses- og mentoraktiviteter for at fremme audiovisuelle aktørers, herunder kunsthåndværkeres, evne til at tilpasse sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier [Ændring 134]

i)  Et eller flere netværk for af europæiske videostreaming-aktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker [Ændring 135]

j)  Et eller flere netværk for europæiske festivaler med forevisning af Europæiske festivaller og festivalnetværk, som foreviser og fremmer en vifte af audiovisuelle værker med en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker [Ændring 136]

k)  Et netværk for europæiske biografaktører med forevisning af en væsentlig andel ikkenationale europæiske værker, der medvirker til at styrke biografteatres rolle i værdikæden og fremhæver offentlige fremvisninger som en social oplevelse [Ændring 137]

l)  Specifikke foranstaltninger, herunder mentor- og netværksaktiviteter, der kan bidrage til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle sektor [Ændring 138]

m)  Støtte til politisk dialog, innovative politiske aktioner og udveksling af bedste praksis – herunder gennem analyseaktiviteter og tilvejebringelsen af pålidelige data

n)  Tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde i den audiovisuelle sektor og blandt de politiske beslutningstagere

na)  Støtte til udbredelse af og flersproget adgang til kulturelt TV-indhold online og offline, herunder gennem tekstning, med henblik på at fremme den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, samtidsværker og sprog. [Ændring 139]

3.  DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE

Prioriteterne i det tværsektorielle programområde, jf. artikel 6, gennemføres navnlig ved hjælp af:

Politisk samarbejde og opsøgende indsats:

a)  Politikudvikling, tværnational udveksling af erfaringer og knowhow, peerlæringsaktiviteter, herunder mentorvejledning for nye deltagere i programmet, bevidsthedsøgende foranstaltninger og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere af en tværsektoriel karakter, herunder også gennem en permanent struktureret dialog med interessenter, og med et forum for kulturelle og kreative sektorer med henblik på at styrke dialogen og orienteringen af sektorpolitikkerne [Ændring 140]

b)  Analytiske tværsektorielle aktiviteter

c)  Støtte til aktioner, der har til formål at fremme politisk samarbejde og politikudvikling på tværs af grænserne vedrørende social inklusion gennem kultur

d)  Øge kendskabet til programmet og de emner, det dækker, fremme en opsøgende indsats over for borgerne og gøre det lettere at overføre resultater uden for medlemsstaterne.

Det kreative innovationslaboratorium:

a)  Fremme nye former for at kreere i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer og med aktører fra andre sektorer, f.eks. gennem anvendelsen af og mentorvejledning i anvendelsen af innovative teknologier i kulturelle organisationer og samarbejde gennem digitale knudepunkter [Ændring 141]

b)  Fremme innovative tværsektorielle tilgange og værktøjer til at lette adgangen, distributionen, markedsføringen og omsætningen af kultur og kreativitet, herunder kulturarv, til penge

ba)  Aktioner, der sigter mod tværfaglige produktioner vedrørende Europa og dets værdier. [Ændring 142]

Programkontorer:

a)  Fremme programmet på nationalt plan og tilvejebringe relevant information om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed i henhold til EU-politik, og om evalueringskriterierne, -proceduren og -resultaterne [Ændring 143]

b)  Tilskynde Støtte potentielle støttemodtagere i ansøgningsprocessen, tilskynde til samarbejde på tværs af grænserne og udveksling af bedste praksis mellem branchefolk, institutioner, platforme og netværk inden for og på tværs af de politikområder og sektorer, der er omfattet af programmet [Ændring 144]

c)  Støtte Kommissionen i at sikre god kommunikation bottom-up- og top-down-kommunikation og formidling af programmets resultater til borgerne og aktørerne. [Ændring 145]

Tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsbranchen:

a)  Tackle de strukturelle og teknologiske ændringer, mediebranchen nyhedsmediebranchen står over for, ved at fremme og overvåge et mangfoldigt uafhængigt og pluralistisk medielandskab og støtte uafhængig overvågning med henblik på at vurdere risiciene og udfordringerne for mediepluralismen og -friheden [Ændring 146]

b)  Støtte høje standarder inden for medieproduktion ved at fremme digitale færdigheder, journalistisk samarbejde inden for og på tværs af grænserne samt kvalitetsindhold og økonomisk bæredygtige mediemodeller med henblik på at sikre faglig etik inden for journalistik [Ændring 147]

c)  Fremme mediekendskab for at give borgerne mulighed gøre det muligt for borgere, navnlig unge, at udvikle en kritisk forståelse af medierne og støtte oprettelsen af en EU-platform for udveksling af praksisser og politikker vedrørende mediekendskab blandt alle medlemsstaterne, herunder gennem universitetsnetværk af radio og medier, som beskæftiger sig med Europa, samt tilbyde fagfolk i nyhedsmediebranchen uddannelsesprogrammer med hensyn til genkendelse og håndtering af desinformation [Ændring 148]

ca)  fremme og beskytte den politiske dialog og civilsamfundsdialogen om trusler mod mediefriheden og mediepluralismen i Europa. [Ændring 149]

BILAG II

PROGRAMMETS FÆLLES KVANTITATIVE OG KVALITATIVE VIRKNINGSINDIKATORER

1)  Fordele for borgere og lokalsamfund

2)  Fordele for styrkelsen af Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv

3)  Fordele for Unionens økonomi og beskæftigelse, navnlig de kulturelle og kreative sektorer og SMV'er

4)  Integrering af Unionens politikker, herunder internationale kulturelle forbindelser

5)  Projekternes europæiske merværdi

6)  Kvaliteten af partnerskaber og kulturelle projekter

7)  Antal personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker, som støttes af programmet

8)  Antal job i forbindelse med de finansierede projekter

9)  Kønsmæssig balance, mobilitet og styrkelse af aktørerne i de kulturelle og kreative sektorer, såfremt det er relevant. [Ændring 150]

Indikatorer

PROGRAMOMRÅDET KULTUR

Antallet og omfanget af, hvor mange tværnationale partnerskaber, der oprettes med støtte fra programmet

Antallet af kunstnere og kulturelle og/eller kreative aktører, der er (geografisk) mobile på tværs af nationale grænser som følge af støtte fra programmet, fordelt på oprindelsesland

Antallet af personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative værker som følge af programmet, herunder værker fra andre lande end deres eget

Antallet af projekter, der støttes af programmet, og som er rettet mod de dårligt stillede grupper, dvs. unge arbejdsløse og migranter

Antallet af projekter, der støttes af programmet, og som involverer organisationer fra tredjelande

PROGRAMOMRÅDET MEDIA

Antallet af personer, der har adgang til europæiske audiovisuelle værker fra andre lande end deres eget som følge af støtte fra programmet

Antallet af deltagere i uddannelsesaktiviteter, der støttes af programmet, som vurderer, at de har forbedret deres kompetencer og øget deres beskæftigelsesegnethed

Antallet af og budgettet for samproduktioner, der er udviklet og skabt med støtte fra programmet

Antallet af personer, som business-to-business-promoveringsaktiviteter er nået ud til på større markeder

DET TVÆRSEKTORIELLE PROGRAMOMRÅDE:

Antallet og omfanget af oprettede tværnationale partnerskaber (sammensat indikator for kreative innovationslaboratorier og nyhedsmedieaktioner)

Antallet af arrangementer, der er organiseret af programkontorerne til fremme af programmet

(1)EUT C 110 af 22.3.2019, s. 87.
(2)EUT C […] af […], s. […].
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4)COM(2018)0267.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 82). COM(2016)0594.
(6)COM(2016)0287.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(10)JOIN(2016)0029.
(11)COM(2014)0477.
(12)COM(2017)0479.
(13)2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af De Forenede Nationer i september 2015, A/RES/70/1.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(15) 2018/0243(COD).
(16) 2018/0247(COD).
(17)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(18)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(19)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(20)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(21)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(23)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(25)EUT L 124 af 20.5.2003.
(26)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (EUT L 132 af 3.5.2014, s.1).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1).

Seneste opdatering: 20. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik