Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0191(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0111/2019

Indgivne tekster :

A8-0111/2019

Forhandlinger :

PV 28/03/2019 - 5
CRE 28/03/2019 - 5

Afstemninger :

PV 28/03/2019 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0324

Vedtagne tekster
PDF 374kWORD 124k
Torsdag den 28. marts 2019 - Strasbourg Endelig udgave
"Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ***I
P8_TA(2019)0324A8-0111/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (COM(2018)0367 – C8-0233/2018 – 2018/0191(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0367),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0233/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0111/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.
(2) EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om oprettelse af "Erasmus" "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 [Ændring 1 Denne ændring gælder for hele teksten]
P8_TC1-COD(2018)0191

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I en situation med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen er investeringer i læringsmobilitet, Investeringer i læringsmobilitet for alle uanset social eller kulturel baggrund og økonomisk formåen samt i samarbejde og innovativ politikudvikling inden for uddannelse, ungdom og idræt er nøglen til at opbygge inkluderende, demokratiske og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne, og samtidig bidrage til at styrke den europæiske identitet, de europæiske principper og værdier og en mere demokratisk Union. [Ændring 2]

(2)  I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur af 14. november 2017 skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde inden 2025, hvor læring ikke vil blive hæmmet af landegrænser; en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen; en Union, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede program Erasmus+ i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder.

(3)  Betydningen af uddannelse og ungdom for Unionens fremtid understreges i meddelelse fra Kommissionen af 14. februar 2018 "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020"(4), hvoraf det fremgår, at Unionen vil skulle indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde i Göteborg, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder(5) og det første princip om uddannelse og livslang læring. Meddelelsen fremhæver behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i dets konklusioner af 14. december 2017.

(4)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev højtideligt proklameret og underskrevet den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fastsætter som første princip, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fremhæver også betydningen af førskoleundervisning af god kvalitet og sikring af lige muligheder for alle. [Ændring 3]

(5)  Lederne af de 27 medlemsstater understregede den 16. september 2016 i Bratislava deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev underskrevet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse i hele Unionen kontinentet; en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed; en Union, der bekæmper arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom. [Ændring 5]

(6)  I rapporten om midtvejsevalueringen af Erasmus+ for perioden 2014-2020 blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt resulterede i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af programmet, men der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i midtvejsevalueringen og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i programmets anvendelsesområde, struktur og gennemførelsesmekanismer, samtidig med at man opfordrede til en række forbedringer, som f.eks. at gøre programmet mere inklusivt, mere enkelt og nemmere at håndtere for mindre støttemodtagere og mindre projekter. De gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde programmets integrerede struktur og støtte fra begrebet livslang læring. I sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ bifaldt Europa-Parlamentet programmets integrerede struktur og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte programmets dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i det nye program. Kommissionens konsekvensanalyse samt medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for at bevare en stærk international yderligere at styrke programmets internationale dimension i programmet og for at udvide den dets anvendelsesområde til andre sektorer inden for uddannelsesområdet uddannelsessektorer samt til ungdom og idræt. [Ændring 5]

(7)  Den åbne offentlige høring om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet har bekræftet disse vigtige resultater og understreget behovet for, at det fremtidige program bliver mere inklusivt, og for fortsat at fokusere på prioriteterne i forbindelse med en modernisering af uddannelsessystemerne og på samtidig at styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv.

(7a)  Den Europæiske Revisionsret understregede i sin særberetning nr. 22/2018 af 3. juli 2018 om Erasmus+(6), at programmet har skabt en påviselig europæisk merværdi, men at ikke alle dimensioner af denne merværdi, såsom en stærkere følelse af europæisk identitet eller øget flersprogethed, tilgodeses eller måles i tilstrækkeligt omfang. Revionsretten fandt, at det i forbindelse med det næste program bør sikres, at indikatorerne er bedre afstemt efter programmets mål for at give et retvisende billede af resultaterne. Revisionsretten konstaterede endvidere i sin beretning, at de administrative byrder til trods for forenklingsbestræbelserne i 2014-2020-programmet fortsat er for høje, og anbefalede derfor, at Kommissionen yderligere forenkler programmets procedurer, navnlig ansøgningsprocedurerne og rapporteringskravene, og at den forbedrer IT-værktøjerne. [Ændring 6]

(8)  I sin meddelelse "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer - Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027"(7), som blev vedtaget den 2. maj 2018, foreslog Kommissionen at investere mere i mennesker og anlægge "et skarpere ungdomsfokus" i den næste flerårige finansielle ramme, navnlig ved mere end at fordoble størrelsen af og erkendte, at Erasmus+ 2014-2020, som er har været en af Unionens mest synlige succeshistorier. På trods af denne overordnede succes var 2014-2020-programmet ude af stand til at imødekomme den store efterspørgsel efter støtte og led under lave succesrater for projekterne. For at afhjælpe disse mangler er det nødvendigt at forhøje det flerårige budget for efterfølgeren til 2014-2020-programmet. Desuden sigter det nye program vil fokusere på inklusion og på mod at blive mere inkluderende ved at nå ud til flere unge mennesker med færre muligheder og indeholder en række nye og ambitiøse initiativer. Dette vil gøre det muligt for flere unge at flytte til et andet land for at uddanne sig eller arbejde. Som Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste flerårige finansielle ramme, er det nødvendigt at tredoble budgettet i faste priser for det nye program i forhold til bevillingen i den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. [Ændring 7]

(9)  På denne baggrund er det nødvendigt at oprette et opfølgningsprogram ("programmet") for programmet Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt for perioden 2014-2020, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013(8). Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge - formel, ikkeformel og uformel og i alle faser af livet - bør opretholdes styrkes for at sikre en tilgang baseret på livslang læring og fremme fleksible læringsforløb og give den enkelte mulighed for, der sætter folk i stand til at udvikle tilegne sig og forbedre den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige de har brug for til at klare udfordringerne udvikle sig som individer og få optimalt udbytte af mulighederne i det enogtyvende århundrede. En sådan tilgang bør også anerkende værdien af ikkeformelle og uformelle uddannelsesaktiviteter og forbindelserne mellem dem. [Ændring 8]

(10)  Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter inden for uddannelse, ungdom og sport. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv, navnlig ældre borgere, som har brug for at tilegne sig nye livsfærdigheder eller færdigheder til et arbejdsmarked i stadig udvikling. En sådan tilgang bør fremmes gennem et effektivt tværsektorielt samarbejde og et øget samspil mellem de forskellige former for uddannelse. Med denne tilgang som udgangspunkt bør det næste program stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde inden for uddannelses- og ungdomsområdet, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder. [Ændring 9]

(10a)  Organisationer, der opererer på tværs af grænserne, yder et vigtigt bidrag til programmets tværnationale og internationale dimension. Derfor bør programmet, hvor det er relevant, yde støtte til relevante netværk på EU-plan samt europæiske og internationale organisationer, hvis aktiviteter vedrører og bidrager til programmets mål. [Ændring 10]

(11)  Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde og i udviklingen af nøglekompetencer for livslang læring, som anført i Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring(9), senest i 2025. Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa(10) med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder og kompetencer og viden med henblik på at fastholde og skabe arbejdspladser, vækst, konkurrenceevne, innovation og konkurrenceevne social samhørighed. Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse(11). [Ændring 11]

(12)  Programmet bør være i overensstemmelse med den nye EU-strategi for unge(12), rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 "Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge"(13), herunder strategiens mål om at støtte ungdomsarbejde af høj kvalitet samt ikkeformel læring. [Ændring 12]

(13)  Programmet bør tage hensyn til EU-arbejdsplanen for idræt, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet for årene [...](14). Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem EU-arbejdsplanen og de aktioner, der støttes under programmet på idrætsområdet. Der skal især fokuseres på breddeidræt, hvor der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og sund livsstil, mellemmenneskelige relationer, social inklusion og ligestilling. Programmet bør kun støtte mobilitetsaktioner i forbindelse med breddeidræt, både for unge, der regelmæssigt dyrker organiseret idræt, og for idrætspersonale. Det er også vigtigt at anerkende, at idrætspersonale kan være professionelt i den forstand, at de pågældende lever af idrætten, og samtidig være beskæftiget med breddeidræt. Mobilitetsaktioner bør derfor også være åbne for denne gruppe. Programmet bør bidrage til at fremme fælles europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, bæredygtighed og fremme god miljøpraksis i idræt samt uddannelse og færdigheder i og gennem idræt. Det bør være muligt for alle relevante interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner, at deltage i partnerskaber, samarbejde og politikdialog på idrætsområdet. [Ændring 13]

(14)  Programmet bør bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet, navnlig ved at støtte mobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der fremmer udvikling af færdigheder og kompetencer inden for fremtidsorienterede områder eller fag såsom naturvidenskab naturfag, teknologi, ingeniørvirksomhed kreative fag, ingeniørvæsen og matematik (STEAM), klimaændringer, miljø miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse, design og kunst/design arkitektur, e-demokrati samt digitale færdigheder og mediekendskab, for at hjælpe folk med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, der er brug for i fremtiden. [Ændring 14]

(14a)  Programmet bør i overensstemmelse med sit mål om at fremme innovation inden for uddannelse støtte udviklingen af uddannelses- og læringsstrategier, som er rettet mod begavede og talentfulde børn, uanset deres nationalitet, socioøkonomiske status eller køn. [Ændring 15]

(14b)  Programmet bør bidrage til opfølgningen af det europæiske år for kulturarv ved at støtte aktiviteter, der har til formål at udvikle færdigheder, som er nødvendige for at beskytte og bevare den europæiske kulturarv, og fuldt ud at udnytte de uddannelsesmuligheder, som den kulturelle og kreative sektor tilbyder. [Ændring 16]

(15)  Synergier med Horisont Europa skal sikre, at de kombinerede ressourcer fra Erasmus og Horisont Europa(15) anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til især dets tiltag og initiativer, som indeholder en forskningsdimension, såsom initiativet "Europauniversiteter", som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning, navnlig på videregående uddannelsesinstitutioner. [Ændring 17]

(16)  Programmet bør være mere inklusivt ved i højere grad at nå ud til unge forbedre deltagelsesfrekvensen blandt personer med færre muligheder, herunder gennem mere fleksible former for læringsmobilitet og ved at fremme små organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Virtuelle samarbejdsformer, f.eks. virtuelt samarbejde, blandet og virtuel mobilitet bør fremmes for at nå ud til flere deltagere, navnlig deltagere med færre muligheder og deltagere for hvem det vil være en hindring fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland. Det er vigtigt at erkende, at en lav deltagelsesfrekvens blandt personer med færre muligheder kan have forskellige årsager og afhænge af forskellige nationale forhold. Derfor bør de nationale agenturer inden for en EU-dækkende ramme udvikle inklusionsstrategier med foranstaltninger til at nå bedre ud til målgruppen, forenkle procedurerne, tilbyde uddannelse og støtte og overvåge effektiviteten. Der bør anvendes andre metoder til fremme af inklusion, herunder ved at tilbyde mere fleksible former for læringsmobilitet, der imødekommer behovene hos personer med færre muligheder, og ved at fremme små og lokale organisationers deltagelse, navnlig førstegangsdeltagere og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. [Ændring 18]

(16a)  Hvor personer med færre muligheder ikke er i stand til at deltage i programmet af økonomiske årsager, hvad enten det er på grund af deres egen økonomiske situation, eller fordi deres særlige situation vil fordyre deltagelsen i programmet, sådan som det ofte er tilfældet for personer med handicap, bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der træffes passende finansielle støtteforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte andre EU-instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond+, nationale ordninger eller tilskudsjusteringer eller supplerende finansiering gennem programmet. Ved vurderingen af, om personer med færre muligheder er ude af stand til at deltage i programmet af økonomiske årsager, og af størrelsen af den støtte, de har brug for, bør der anvendes objektive kriterier. De ekstra omkostninger ved foranstaltninger til fremme af inklusion bør aldrig kunne anvendes som begrundelse til at afslå en ansøgning. [Ændring 19]

(16b)  Programmet bør fortsat fokusere sin støtte på fysisk læringsmobilitet og give personer med færre muligheder bedre adgang til at få gavn af fysiske læringsmobilitetsaktioner. Samtidig bør det anerkendes, at virtuelle formater, såsom virtuelt samarbejde, blandet læring og virtuel læring, effektivt kan supplere den fysiske læringsmobilitet og maksimere dens effektivitet. I særlige tilfælde, hvor personer er ude af stand til at deltage i mobilitetsaktioner og -aktiviteter, kan virtuelle formater hjælpe dem til at udnytte mange af fordelene ved programmet på en omkostningseffektiv og innovativ måde. Programmet bør derfor også yde støtte til sådanne virtuelle formater og værktøjer. Sådanne formater og værktøjer, navnlig dem, der anvendes til sprogindlæring, bør gøres så bredt tilgængelige som muligt for offentligheden. [Ændring 20]

(16c)  I overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig artikel 9 om tilgængelighed og artikel 24 om uddannelse, bør der lægges særlig vægt på at sikre, at handicappede har adgang til programmet uden forskelsbehandling og uden hindringer. Med henblik herpå bør der ydes supplerende støtte, herunder af finansiel karakter, hvis det er nødvendigt. [Ændring 21]

(16d)  Retlige og administrative hindringer såsom problemer med at opnå visum og opholdstilladelse og med at få adgang til støttetjenester, navnlig sundhedstjenester, kan forhindre adgang til programmet. Medlemsstaterne bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fjerne sådanne hindringer i fuld overensstemmelse med EU-retten og lette grænseoverskridende udveksling, f.eks. ved at udstede det europæiske sygesikringskort. [Ændring 22]

(17)  I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og, fælles værdier og solidaritet blandt de yngre generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af borgernes og civilsamfundets aktive deltagelse i de demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid. Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke den europæiske identitet i al dens mangfoldighed og følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab, og bidrager desuden til at fremme aktivt medborgerskab, social samhørighed og kritisk tænkning blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i mobilitetsaktiviteter bør engagere sig i deres lokalsamfund og engagere sig lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og på at styrke den enkeltes nøglekompetencer, bør støttes. [Ændring 23]

(17a)  Det er vigtigt, at programmet giver europæisk merværdi. Aktioner og aktiviteter bør derfor kun være berettiget til støtte fra programmet, hvis de kan påvise en potentiel europæisk merværdi. En europæisk merværdi bør kunne påvises på en række måder, f.eks. gennem foranstaltningernes tværnationale karakter, deres komplementaritet og synergier med andre EU-programmer og -politikker, deres bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer, deres bidrag til udviklingen af EU-dækkende kvalitetsstandarder eller EU-dækkende fælles standarder for uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, deres fremme af flersprogethed og mellemkulturel og tværreligiøs dialog, deres fremme af en følelse af europæisk tilhørsforhold og deres styrkelse af europæisk medborgerskab. [Ændring 24]

(18)  Programmets internationale dimension bør fremmes med henblik på ved at tilbyde såvel enkeltpersoner som organisationer et større antal muligheder for mobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, navnlig udviklingslande. Den internationale dimension bør støtte udvikling af færdigheder og mellemfolkelig udveksling og, navnlig for borgere fra udviklingslande, støtte overførslen af viden til deres hjemland ved afslutningen af deres studieperioder. Det bør også styrke kapacitetsopbygningen i udviklingslandenes uddannelsessystemer. Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer inden for områderne uddannelse og ungdom bør de internationale mobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. inden for erhvervsuddannelse og idræt. [Ændring 25]

(18a)  For at øge aktiviteternes gennemslagskraft i udviklingslande er det vigtigt at styrke synergierne mellem Erasmus+ og instrumenterne for Unionens optræden udadtil såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet for førtiltrædelsesbistand. [Ændring 26]

(19)  Den grundlæggende opdeling af programmet for perioden 2014-2020 i tre kapitler - uddannelse, ungdom og idræt- struktureret omkring tre hovedaktioner har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de aktioner, der støttes af programmet.

(20)  Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet kunne skabe meget store effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide programmets rækkevidde og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør især ske ved at øge og lette mobiliteten for studerende og personale på videregående uddannelser, elever skoleelever og lærende inden for erhvervsuddannelse -personale, herunder førskolelærere og småbørnspædagoger, samt studerende og personale på erhvervsuddannelser med målrettede foranstaltninger, der tager hensyn til de tiltænkte støttemodtageres specifikke uddannelsesbehov. Mobilitet for lavtuddannede voksne lærende bør indgå i partnerskaber med henblik på samarbejde. Mobilitetsmulighederne for studerende på erhvervsuddannelser i grænseregioner bør fremmes yderligere for at forberede dem på den specifikke grænseoverskridende arbejdsmarkedssammenhæng. Programmet bør også tilbyde mobilitetsmuligheder for studerende og personale på voksenuddannelser. Hovedformålene med voksenuddannelse er overførsel af viden, kompetencer og færdigheder samt fremme af social inklusion, aktivt medborgerskab, personlig udvikling og trivsel. Mobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikke-formelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge, navnlig førstegangsdeltagere, personer med færre muligheder og befolkningsgrupper, der er svære at nå. Mobilitet for personale inden for uddannelse, ungdom og idræt bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt med særlig fokus på omskoling, opkvalificering og fremme af færdighedsudvikling til arbejdsmarkedet. I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også fremme mobilitet og udvekslinger og fremme studerendes deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter samt idrætsaktiviteter ved at støtte digitalisering af processer digitalisere processer, så ansøgningsprocedurer og deltagelse i programmet bliver lettere, ved at udvikle brugervenlige onlinesystemer baseret på bedste praksis samt ved at udvikle nye værktøjer som f.eks. det europæiske studiekort. Dette initiativ kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre mobilitet for alle ved for det første at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere udvekslingsstuderende og samtidig ved at øge kvaliteten i mobiliteten for studerende og ved at lette de studerendes adgang til forskellige tjenesteydelser (bibliotek, transport, indkvartering), før de ankommer til uddannelsesinstitutionen i udlandet. [Ændring 27]

(20a)  Programmet bør sikre mobilitetserfaringer af høj kvalitet baseret på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om "tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet"(16), som gør det klart, at kvaliteten af information, forberedelse, støtte og anerkendelse af erfaring og kvalifikationer samt klare læringsplaner med forventede læringsresultater, der er udarbejdet på forhånd, har en påviselig indvirkning på fordelene ved mobilitet. Mobilitetsaktiviteter bør forberedes grundigt på forhånd. En sådan forberedelse kan ofte foretages effektivt ved brug af informations- og kommunikationsteknologi. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør det også være muligt for programmet at yde støtte til forberedende besøg med henblik på mobilitetsaktiviteter. [Ændring 28]

(20b)  Programmet bør støtte og tilskynde til mobilitet for lærere og uddannelsespersonale på alle niveauer for at forbedre arbejdspraksis og bidrage til faglig udvikling. I betragtning af den afgørende rolle, som førskoleundervisning og småbørnspædagogik spiller for forebyggelse af sociale og økonomiske uligheder, er det vigtigt, at lærere og personale på dette niveau kan deltage i læringsmobilitet under programmet. Med hensyn til undervisning bør programmet også tilskynde til afprøvning af innovative politiske tiltag for at løse nogle af de fælles udfordringer, som uddannelsessystemerne i Unionen står over for, såsom tiltrækning af nye talenter til undervisning af de mest marginaliserede børn og udvikling af læreruddannelsen for at hjælpe dem med at undervise dårligt stillede lærende. For at maksimere fordelene ved deltagelse i programmet for lærere og uddannelsespersonale bør der gøres alt for at sikre, at de nyder godt af et miljø, som er gunstigt for mobiliteten, således at den er en del af deres arbejdsprogram og normale arbejdsbyrde, at de har adgang til passende uddannelsesmuligheder, og at de modtager passende finansiel støtte baseret på det land og i givet fald den region, hvor læringsmobiliteten skal finde sted. [Ændring 29]

(20c)  I anerkendelse af den afgørende rolle, som erhvervsuddannelse spiller med hensyn til at forbedre jobmulighederne og fremme social inklusion, bør programmet bidrage til at styrke erhvervsuddannelsernes inklusivitet, kvalitet og relevans i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnetheden og konkurrenceevnen"(17). Programmet bør fremme stærkere forbindelser mellem udbydere af erhvervsuddannelse og arbejdsgivere, både private og offentlige. Det bør også bidrage til at adressere sektorspecifikke emner inden for erhvervsuddannelse såsom sprogundervisning, fremme af mobilitetspartnerskaber af høj kvalitet og kompetenceanerkendelse og -certificering samt tilskynde udbydere af erhvervsuddannelse til at ansøge om tildeling af chartret for erhvervsuddannelsesmobilitet som et kvalitetsstempel. [Ændring 30]

(21)  Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa bl.a. ved at støtte samfundsdeltagelsesprojekter, så de kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, ved at skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder samt europæisk historie, kultur og borgerskab, ved at bringe unge mennesker og politikere beslutningstagere sammen på lokalt, nationalt og europæisk plan samt ved at bidrage til den europæiske integrationsproces. Programmet bør øge bevidstheden om e-demokrativærktøjer, herunder det europæiske borgerinitiativ. Det bør også fremme udvekslingen mellem de unge og de ældre generationer. I lyset af den vigtige rolle, som ungdomsorganisationer og ungdomsarbejde spiller for at nå disse mål, bør programmet støtte udviklingen af ungdomssektoren i Unionen. [Ændring 31]

(22)  Programmet bør give unge flere muligheder for at opdage Europa gennem læringserfaringer i udlandet inden for rammerne af det nye DiscoverEU-initiativ. Unge attenårige mellem 18 og 20, navnlig unge med færre muligheder, bør gives muligheden for at få en førstegangsoplevelse, gennem kortvarig mobilitet for enkeltpersoner eller gruppemobilitet, ved at rejse rundt individuel eller kollektiv førstegangsoplevelse i form af rejser af kortere varighed i Europa inden for rammerne af som led i en ikkeformel eller uformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Den Europæiske Union og dens kulturelle mangfoldighed. Initiativet bør have en solid og kontrollerbar læringskomponent og bør sikre, at oplevelser og erfaringer formidles og deles på en hensigtsmæssig måde, således at initiativet løbende kan vurderes og forbedres. Programmet bør identificere de organer, der er ansvarlige for at nå ud til og udvælge deltagere, med skyldig hensyntagen til den geografiske balance, og støtte aktiviteter med henblik på at fremme læringsaspektet af denne oplevelse oplevelsen. Disse organer bør også, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages i ydelsen af uddannelse og støtte før og efter mobiliteten, herunder med hensyn til sproglige og tværkulturelle færdigheder. Med DiscoverEU-initiativet bør der etableres en forbindelse til de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske ungdomshovedstæder, de europæiske frivillighovedstæder og de europæiske miljøhovedstæder. [Ændring 32]

(23)  Programmet Tilegnelse af fremmedsprog bidrager til gensidig forståelse og mobilitet i og uden for Unionen. Samtidig er sprogkompetencer væsentlige færdigheder i livet og på jobbet. Programmet bør derfor også fremme sprogindlæring, navnlig gennem sprogkurser på stedet og øget brug af tilgængelige onlineredskaber, idet e-læring tilbyder kan tilbyde yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet. Den støtte til sprogindlæring, der ydes gennem programmet, bør tilgodese brugernes behov med fokus på de sprog, der anvendes i modtagerlandet, samt, i grænseregioner, på nabolandenes sprog. Støtten til sprogindlæring bør også omfatte nationale tegnsprog. Den sproglige onlinesupport under Erasmus+ bør være skræddersyet til de specifikke behov hos deltagere i programmet og være åben for alle. [Ændring 33]

(23a)  Programmet bør gøre brug af sprogteknologier såsom automatiske oversættelsesteknologier med henblik på at lette udvekslingen mellem myndigheder og forbedre den mellemkulturelle dialog. [Ændring 34]

(24)  Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, og anerkende deres grundlæggende rolle i arbejdet med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, og til at kunne udnytte potentialet for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi. Med henblik herpå bør der sikres et effektivt samarbejde mellem alle relevante interessenter på alle niveauer i forbindelse med gennemførelsen af programmet. [Ændring 35]

(25)  I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af "Europauniversiteter", bestående af "bottom-up" netværk af universiteter i hele Unionen inden 2024. Programmet bør støtte disse Europauniversiteter, som bør være ekspertisebaserede og have til formål at gøre højere uddannelsesinstitutioner i Unionen mere attraktive og forbedre samarbejdet mellem forskning, innovation og uddannelse. Begrebet "ekspertise" skal forstås bredt, så det f.eks. også relaterer til evnen til at øge inklusionen. Programstøtten bør sigte mod en bred geografisk dækning med "Europauniversiteter". [Ændring 36]

(26)  Brüggekommunikéet fra 2010 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. Meddelelsen fra 2017 om styrkelse af innovation i Europas regioner anbefaler en sammenkobling mellem erhvervsuddannelse og innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt niveau. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som integreres i lokale og regionale strategier for vækst, innovation, konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne social inklusion. Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for kvaliteten af faglige færdigheder i en situation med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen. [Ændring 37]

(27)  For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte en mere systematisk brug af eksisterende onlineplatforme som såsom eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatformen for videregående uddannelse. Programmet bør også i relevant omfang tilskynde til udvikling af nye onlineplatforme for at styrke og modernisere gennemførelsen af uddannelses-, idræts- og ungdomspolitik på europæisk plan. Sådanne platforme bør være brugervenlige og tilgængelige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102(18). [Ændring 38]

(28)  Programmet bør bidrage til at fremme gennemsigtighed og automatisk gensidig anerkendelse af færdigheder og, kompetencer, kvalifikationer og eksamensbeviser samt overførsel af merit eller enheder af andre beviser for læringsresultater, fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk i medlemsstaterne og på EU-plan, der leverer information og bistand til potentielle deltagere og dermed fremmer tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige sektorer inden for uddannelses- og ungdomsområdet og både i formelle og ikkeformelle sammenhænge. [Ændring 39]

(29)  Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+ og støtte aktiviteter navnlig alumne-netværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fungere som informationsformidlere for programmet.

(29a)  Programmet bør lægge særlig vægt på validering og anerkendelse af uddannelses- og praktikophold i udlandet, herunder på gymnasieniveau. I den henseende bør tildelingen af tilskud knyttes til kvalitetsvurderingsprocedurer og til en beskrivelse af læringsresultaterne samt til fuld anvendelse af Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for kvalitet og effektive lærlingeuddannelser(19) , Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(20) og europæiske værktøjer, der bidrager til anerkendelse af læring i udlandet og sikrer læring af høj kvalitet, såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse (EQAR), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET). [Ændring 40]

(30)  Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre af Unionens politikker, bør folk i forskellige erhvervssektorer, f.eks. den offentlige og private sektor, landbruget og erhvervslivet, tilbydes muligheder for mobilitet og få med henblik på at opnå praktik- eller læringserfaring i udlandet, der sætter og sætte dem i stand til, på alle tidspunkter i deres liv, at udvikle sig fagligt og såvel personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en bedre forståelse af den kulturelle mangfoldighed i Europa, som fagligt, navnlig ved at tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante færdigheder. Programmet bør være et kontaktpunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension og derved forenkle udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og for deltagerne i disse aktiviteter. Opskaleringen af Erasmus Erasmus+-projekter bør fremmes; der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af Erasmus Erasmus+-projekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed, medier og kultur, såvel som det europæiske solidaritetskorps. [Ændring 41]

(31)  Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning vedrørende europæiske integrationsspørgsmål europæisk integration og Unionens fremtidige udfordringer og muligheder og at fremme drøftelserne debatten om disse spørgsmål gennem støtte til Jean Monnet-aktioner inden for videregående uddannelse, men også andre alle dele af uddannelsesområdet. Det er særlig vigtigt at skabe en europæisk følelse af europæisk identitet tilhørsforhold og engagement på tidspunkter, hvor i lyset af udfordringerne for de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af den fælles europæiske identitet, sættes på prøve, og hvor og taget i betragtning, at borgere udviser et lavt engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i de europæiske integrationsundersøgelser og samtidig gøre det bredere læringsmiljø og befolkningen i almindelighed mere engageret i europæisk integration. [Ændring 42]

(32)  For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i henhold til Programmet bør være i overensstemmelse med det centrale mål i Parisaftalen om at styrke den globale reaktion på klimaændringerne. I overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen indarbejdelsen af klimatiltag og bæredygtig udvikling i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig om, at 25% af udgifterne i EU-budgettet går skal bidrage til finansiering opfyldelsen af støtte til klimamål klimamålsætninger i perioden dækket af den flerårige finansiel ramme for 2021-2027, og at et årligt mål på 30 % skal indføres så hurtigt som muligt og senest i 2027. Der vil blive identificeret relevante foranstaltninger under forberedelserne og gennemførelsen af programmet, og de vil blive revurderet som led i den relevante evaluerings- og gennemgangsproces. [Ændring 43]

(32a)  I betragtning af Unionens rolle som global aktør og i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og medlemsstaternes tilsagn på Rio+20-konferencen bør programmet bidrage til mainstreaming af inkluderende, retfærdig og kvalitetspræget uddannelse og livslang læring, herunder i anerkendelse af den afgørende rolle, som uddannelse spiller for bekæmpelsen af fattigdom. Programmet bør også bidrage til dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at støtte bestræbelserne på at udvikle de nødvendige færdigheder til bæredygtig udvikling og uddanne mennesker i bæredygtighed, miljøbeskyttelse og klimaforandringer gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse. [Ændring 44]

(33)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt, punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(21)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Det bør sikres, at der fra 2021 sker en betydelig stigning i programmets årlige budget i forhold til det sidste år i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, efterfulgt af en lineær og gradvis vækst i de årlige bevillinger. En sådan budgetprofil vil bidrage til at sikre bredere adgang fra begyndelsen af den flerårige finansielle rammeperiode 2021-2027 og undgå uforholdsmæssige forhøjelser i de sidste år, der kan være vanskelige at absorbere. [Ændring 45]

(34)  Inden for den grundlæggende finansieringsramme for decentraliserede aktioner på uddannelsesområdet bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor (videregående uddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse) med henblik på at sikre en kritisk masse af betalingsbevillinger for at nå de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer. Den præcise budgetfordeling efter aktion og initiativ bør fastlægges i arbejdsprogrammet. [Ændring 46]

(35)  Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] ("finansforordningen")(22) finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse.

(36)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1]. Principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling som omhandlet i finansforordningen bør respekteres ved gennemførelsen af programmet. [Ændring 47]

(37)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i programmet inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), hvori det bestemmes, at Unionens programmer kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Denne forordning bør tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i de konkrete aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets aktioner på decentralt plan. Enkeltpersoner og enheder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet, bør være i stand til at deltage i visse af programmets aktioner, som fastlagt i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til enkeltpersoner og enheder fra mikrostater i Europa. [Ændring 48]

(38)  I henhold til meddelelsen fra Kommissionen overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Kommissionens meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(23) ("meddelelsen om strategisk partnerskab") skal bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Der vil blive truffet foranstaltninger til at øge deltagelsen i alle aktioner for regionerne i den yderste periferi. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig nabolandende, bør tilskyndes. Disse foranstaltninger vil blive overvåget og evalueret løbende. [Ændring 49]

(38a)  Kommissionen anerkendte i meddelelsen om strategisk partnerskab, at øget mobilitet blandt lærende og undervisere inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig under Erasmus+-programmet, ville være til stor gavn for regionerne i den yderste periferi, og forpligtede sig til yderligere at tilpasse den finansielle støtte til de deltagere, der rejser til og fra regionerne i den yderste periferi, ved at bibeholde specifikke tilskudsregler for disse regioner under Erasmus+, til at udforske mulighederne for at udvide det regionale Erasmus+-samarbejde med henblik på at stimulere mobiliteten mellem regionerne i den yderste periferi og de tilgrænsende tredjelande yderligere samt til at anvende den Europæiske Socialfond+ som et supplement til Erasmus+. [Ændring 50]

(39)  I henhold til [henvisning, der skal ajourføres i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLTs artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(24)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Begrænsningerne ved disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt.

(40)  Programmet bør opretholde kontinuiteten i sine mål og prioriteter. Ikke desto mindre er det, eftersom programmet skal gennemføres over en periode på syv år, nødvendigt at sørge for en vis grad af fleksibilitet, så det kan tilpasses skiftende forhold og politiske prioriteringer inden for uddannelse, ungdom og idræt. Denne forordning indeholder derfor ikke en detaljeret definition af, hvordan specifikke initiativer skal udformes, ligesom den ikke foregriber alle politiske eller budgetmæssige prioriteringer for de næste syv år. I stedet bør de sekundære politiske valg og prioriteter, herunder detaljer om specifikke nye initiativer, fastlægges ved hjælp af arbejdsprogrammer i overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Udformningen af de nye initiativer bør baseres på erfaringerne fra tidligere og igangværende pilotinitiativer på dette område og tage behørigt hensyn til den europæiske merværdi, både hvad angår initiativets indhold og dets struktur. Arbejdsprogrammet bør desuden fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for dets gennemførelse i overensstemmelse med de programmets generelle og specifikke målsætninger mål for programmet, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter en delegeret retsakt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde foretager passende høringer, herunder på ekspertniveau og i samråd med nationale agenturer og interessenter, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter samtidig med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 51]

(40a)  Kommissionen bør i samarbejde med de nationale agenturer overvåge og rapportere om gennemførelsen af programmet, både i dets løbetid og efter dets udløb. Den endelige evaluering af programmet bør foretages i så god tid, at den kan indgå i midtvejsrevisionen af det efterfølgende program i relevant omfang. Navnlig bør Kommissionen gennemføre en midtvejsrevision af programmet, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. [Ændring 52]

(41)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning(25) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne støttemodtagerne. Disse krav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over et længere tidsrum og danne grundlag for en evaluering af programmets konkrete virkninger. [Ændring 53]

(42)  Passende former for opsøgende virksomhed, oplysning og formidling af de muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, herunder, hvis hvor det er hensigtsmæssigt relevant, med støtte fra andre vigtige relevante interessenter. [Ændring 54]

(43)  For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til institutionel formidling om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede målsætning. [Ændring 55]

(44)  For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er gældende. Gennemførelsen af programmet bør derfor overdrages til Kommissionen og til de nationale agenturer, således at der over tid kan sikres en ensartet og enkel anvendelse af programmets regler i hele Unionen. Med henblik herpå og for at sikre en effektiv programgennemførelse bør Kommissionen og de nationale agenturer arbejde sammen og i samråd med interessenterne for at udvikle konsekvente og enkle procedurer af høj kvalitet og lette udvekslingen af god praksis, der kan forbedre kvaliteten af projekter under programmet. For at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer, hvis det er praktisk muligt, være det samme organ som det, der er udpeget med henblik på forvaltningen af det foregående program. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget, f.eks. i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig effektivitet fra det pågældende nationale agenturs side. [Ændring 56]

(44a)  For at tilskynde projektarrangører uden erfaring med EU-støtteprogrammer til at søge om tilskud bør Kommissionen og de nationale agenturer yde rådgivning og støtte og sikre, at ansøgningsprocedurerne er så klare og enkle som muligt. Programvejledningen bør forbedres yderligere i retning af større brugervenlighed og klarhed, og ansøgningsskemaerne bør være enkle og gøres tilgængelige i god tid. Med henblik på yderligere at modernisere og harmonisere ansøgningsproceduren bør der udvikles et fælles, flersproget one-stop-shop-værktøj for programmets støttemodtagere og dem, der er involveret i forvaltningen af programmet. [Ændring 57]

(44b)  Som hovedregel bør tilskuds- og projektansøgninger indgives til og behandles af det nationale agentur i det land, hvor ansøgeren er etableret. Som en undtagelse bør tilskuds- og projektansøgninger i forbindelse med aktiviteter arrangeret af EU-dækkende netværk og europæiske og internationale organisationer dog indgives til og behandles direkte af Kommissionen. [Ændring 58]

(45)  For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i det foregående program.

(46)  Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program adgangen til programmet eller for dets funktionsdygtighed. Dette omfatter så vidt muligt at løse problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801(26) tilskyndes medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for indrejse og ophold. [Ændring 59]

(47)  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt og med den nødvendige detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør sendes til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante regler om databeskyttelse.

(48)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(27). [Ændring 60]

(49)  For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør den forenklede finansiering så vidt muligt bestå af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud. I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for at forenkle programmets administration bør faste betalinger på grundlag af det relevante projekt anvendes i forbindelse med mobilitetsaktiviteter på tværs af alle sektorer. De forenklede tilskud til programmets mobilitetsaktioner som defineret af Kommissionen bør tage hensyn revideres jævnligt og tilpasses til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet og -regionen. Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse forenklede tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre unge med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national lovgivning, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter. Samme fritagelse bør gælde for offentlige eller private enheder, som yder sådan finansiel støtte til de berørte enkeltpersoner. [Ændring 61]

(50)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(28), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(29) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(30). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter i Unionen, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(31). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Den Europæiske Anklagemyndighed og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(51)  Det er nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres under programmet, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og udvikling med fokus på unge landbrugere, samhørighed, regionalpolitik og internationalt samarbejde og international udvikling.

(52)  Selv om de retlige rammer allerede gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode mellem Erasmus+ og andre EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de projekternes systemiske virkninger for politikken. Der bør sikres effektiv kommunikation og effektivt samarbejde i medlemsstaterne mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter for at maksimere deres virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter, navnlig ved at sikre, at en ansøgning af høj kvalitet, der ikke kan finansieres under programmet på grund af utilstrækkelige midler, i stedet kan komme i betragtning til finansiering under de europæiske struktur- og investeringsfonde gennem en forenklet procedure. For at forenkle proceduren for sådanne tiltag bør det være muligt at tildele dem et kvalitetsmærke ("Seal of Excellence") i anerkendelse af deres høje kvalitet. En sådan komplementaritet på tværs af programmerne bør gøre det muligt at øge den samlede projektsuccesrate. [Ændring 62]

(52a)  Med henblik på at maksimere effektiviteten af EU-finansiering og -politikstøtte er det vigtigt, at der skabes synergi og komplementaritet på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde. En sådan synergi og komplementaritet bør ikke føre til, at midler, der er afsat til Erasmus+- programmet, forvaltes uden for programmets struktur, eller at midlerne anvendes til at opfylde andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Enhver synergi og komplementaritet bør resultere i forenklede ansøgningsprocedurer på gennemførelsesniveau. [Ændring 63]

(53)  Med henblik på at kontrollere eller supplere programmets performanceindikatorer bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(54)  Der bør sikres en korrekt afslutning af det foregående program, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som endnu ikke er afsluttet under det foregående program inden den 31. december 2020, fortsat kan forvaltes.

(55)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikke-forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Programmet bør derfor aktivt støtte initiativer, der tager sigte på at øge bevidstheden om og fremme en positiv opfattelse af enhver af de grupper, der kan være udsat for forskelsbehandling, og fremme ligestilling mellem kønnene. Det bør også støtte bestræbelserne på at tackle den uddannelsesmæssige kløft og de særlige vanskeligheder, som romaer står over for, ved at lette deres fulde og aktive deltagelse i programmet. Respekten for de rettigheder og principper, der navnlig er anerkendt i chartret om grundlæggende rettigheder, bør integreres i hele programmets planlægnings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsproces. [Ændring 64]

(56)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(57)  Da målsætningen for denne forordning i betragtning af dets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografisk anvendelsesområde for læringsmobilitet og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration, og initiativets styrkede internationale dimension, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå denne målsætning.

(58)  Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(59)  For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Erasmus Erasmus+, programmet for Unionens indsats på området uddannelse, ungdom og idræt ("programmet").

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel ikkeformel og uformel læring), i alle faser af liver, herunder førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget forbedring eller ajourføring af viden, øgede færdigheder færdigheder, kompetencer og øgede holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester [Ændring 65]

2)  "læringsmobilitet": en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, praktik, ikke-formel herunder omskoling eller opkvalificering, ikkeformel eller uformel læring. Dette kan tage form af praktikophold, lærepladser, ungdomsudveksling, undervisning eller deltagelse i en faglig udviklingsaktivitet. Det kan ledsages af foranstaltninger som f.eks. sprogstøtte, inklusive nationale tegnsprog, og sprogkurser og/eller suppleres af tilgængelig onlinelæring og virtuelt samarbejde. I visse særlige tilfælde kan dette tage form af læring gennem brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler [Ændring 66]

2a)  "virtuel læring": tilegnelse af færdigheder og viden gennem brug af tilgængelige informations- og kommunikationsværktøjer [Ændring 67]

2b)  "blandet læring": tilegnelse af færdigheder og viden gennem en kombination af virtuelle undervisnings- og uddannelsesværktøjer og traditionelle uddannelsesmetoder [Ændring 68]

3)  "ikke-formel læring": frivillig læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem målrettede aktiviteter (i form af målsætninger, metoder og tid afsat til læring), som involverer en vis form for støtte til læring

4)  "uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår målsætninger, tid eller støtte til læring. Den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

5)  "unge": personer i alderen 13-30 år

6)  "breddeidræt": organiseret idræt, der udøves dyrkes regelmæssigt af amatøridrætsudøvere på lokalt niveau, og idræt for alle i alle aldre med et sundhedsmæssigt, uddannelsesmæssigt eller socialt formål [Ændring 69]

7)  "studerende på videregående uddannelse": en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor-, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende. Det omfatter også nyuddannede, eller som er dimitteret fra en sådan institution inden for de seneste 24 måneder [Ændring 70]

8)  "personale": personer, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikke-formel på alle niveauer, praktik eller ikkeformel læring og kan omfatte professorer, lærere, erhvervslærere, forskere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsledere, administrativt personale og andre fagfolk, der er involveret i at fremme læring [Ændring 71]

8a)  "idrætspersonale": personer, der beskæftiger sig med ledelse, instruktion eller træning af et idrætshold eller flere individuelle idrætsudøvere, på enten lønnet eller frivilligt grundlag [Ændring 72]

9)  "lærende på erhvervsuddannelse": en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau. Det omfatter deltagelse af personer, som, eller som har afsluttet en sådan uddannelse inden for nylig har afsluttet sådanne programmer de seneste 24 måneder [Ændring 73]

10)  "elev": en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til sekundæruddannelse på andet trin småbørnspædagogik til ungdomsuddannelser, eller som undervises uden for et institutionelt regi, og som de nationale kompetente myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive territorier "voksenuddannelse": [Ændring 74]

11)  "voksenuddannelse": alle former for ikke-erhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel

12)  "tredjeland, der ikke er associeret til programmet": et tredjeland, der ikke deltager fuldt ud i programmet, men hvis retlige enheder undtagelsesvis kan deltage i programmet i særlige tilfælde, når det skønnes at være i Unionens interesse [Ændring 75]

13)  "tredjeland": et land, der ikke er en medlemsstat

14)  "partnerskab": en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner og/eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter

15)  "fælles mastergrad master- eller ph.d.-grad": en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende [Ændring 76]

16)  "international": enhver foranstaltning, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret til programmet

17)  "virtuelt samarbejde": enhver form for samarbejde med brug af informationsteknologi og kommunikationsmidler

18)  "videregående uddannelsesinstitution": enhver type videregående uddannelsesinstitution enhed, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution sammenlignelig enhed, som af de nationale myndigheder betragtes som berettigede til at deltage i programmet, på deres respektive territorier [Ændring 77]

19)  "tværnational": enhver foranstaltning, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet

20)  "aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse": en aktivitet uden for skoleregi, der gennemføres af uformelle grupper af unge og/eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikke-formel ikkeformel eller uformel læringstilgang og ved støtte til tilgængelighed og inklusion [Ændring 78]

21)  "ungdomsarbejder": en ansat eller frivillig, der deltager i ikke-formel ikkeformel eller uformel læring, og som støtter unge mennesker i deres personlige udvikling, herunder deres socialpædagogiske og faglige udvikling samt deres kompetenceudvikling [Ændring 79]

22)  "EU's ungdomsdialog": dialogen med mellem politiske og andre beslutningstagere, eksperter, forskere eller interessenter fra civilsamfundet, alt efter hvad der er passende, og unge og ungdomsorganisationer, der; den tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne for, gennemførelsen af og opfølgningen på det europæiske samarbejde på ungdomsområdet inden for alle områder, der har relevans for unge [Ændring 80]

23)  "tredjeland, der er associeret til programmet": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for at deltage i programmet, og som opfylder alle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår medlemsstaterne [Ændring 81]

24)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)]

25)  "personer med færre muligheder": personer , der står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder under programmet af økonomiske, sociale er ugunstigt stillet i deres adgang til programmet på grund af forskellige hindringer hidrørende fra f.eks. handicap, helbredsproblemer, uddannelsesmæssige vanskeligheder, indvandrerbaggrund, kulturelle geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af en migrantbaggrund forskelle, økonomisk, social og geografisk situation, herunder personer fra marginaliserede samfund, eller som risikerer at blive udsat for forskelsbehandling af årsager såsom handicap og uddannelsesmæssige vanskeligheder en af de grunde, der er nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [Ændring 82]

26)  "national myndighed": den myndighed, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet

27)  "nationalt agentur": et eller flere organer i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan. Der kan være mere end ét nationalt organ i en given medlemsstat eller tredjeland, der er associeret til programmet

27a)  "Seal of Excellence": et kvalitetsmærke, der tildeles projekter, som indsendes til programmet og vurderes at være berettiget til støtte, men ikke får det på grund af budgetbegrænsninger; det tildeles i anerkendelse af projektets værdi og som hjælp til indsatsen for at finde alternativ finansiering. [Ændring 83]

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.  Programmet overordnede målsætning er at støtte borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet inden for uddannelse, ungdomsaktiviteter og idræt via livslang læring i og uden for Europa, og dermed bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse og kvalitetsbeskæftigelse, social samhørighed og inklusion, til fremme af aktivt medborgerskab og til styrkelsen af den europæiske identitet. Programmet vil således blive et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde, i fremme af innovation på uddannelsesområdet, fremme af fælles standarder, støtte til gennemførelsen af det europæiske strategiske samarbejde inden for uddannelse med de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme af samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle udvikling af den europæiske dimension i idræt. [Ændring 84]

2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)  at fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, retfærdighed, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet [Ændring 85]

b)  at fremme ikke-formel ikkeformel og uformel læringsmobilitet, mellemkulturel læring, kritisk tænkning og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kvalitet, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet [Ændring 86]

c)  at inden for breddeidræt at fremme læringsmobilitet for idrætsledere idrætspersonale og personale unge mennesker, der regelmæssigt dyrker en idrætsgren i idrætsorganisationer foreningsregi, samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet. [Ændring 87]

ca)  at fremme livslang læring gennem en tværsektoriel tilgang på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle rammer og ved at støtte fleksible læringsforløb. [Ændring 88]

2a.  Programmet skal omfatte en styrket international dimension med sigte på at støtte målene for Unionens eksterne aktion og udviklingsmål gennem et samarbejde mellem Unionen og tredjelande. [Ændring 89]

3.  Programmets målsætninger forfølges gennem følgende tre nøgleaktioner:

a)  læringsmobilitet ("nøgleaktion 1")

b)  samarbejde mellem organisationer og institutioner ("nøgleaktion 2"), og

c)  støtte til politikudvikling og samarbejde ("nøgleaktion 3").

Målsætningerne forfølges desuden gennem Jean Monnet-aktioner som fastsat i artikel 7.

Alle programaktioner skal indeholde et stærkt læringselement, der bidrager til opfyldelsen af programmets mål som fastsat i denne artikel. De aktioner, der støttes under hver enkelt nøgleaktion, er nærmere beskrevet i kapitel II (uddannelse), kapitel III (ungdom) og kapitel IV (idræt). De operationelle mål og de tilhørende politiske prioriteter for hver foranstaltning specificeres nærmere i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19. [Ændring 90]

Artikel 3a

Europæisk merværdi

1.  Under programmet ydes der alene støtte til aktioner og aktiviteter, som har potentiale til at give europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de i artikel 3 nævnte målsætninger.

2.  Den europæiske merværdi af programmets aktioner og aktiviteter skal sikres f.eks. gennem deres:

a)  tværnationale karakter, navnlig med hensyn til mobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning

b)  komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)  bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer

d)  bidrag til udviklingen af EU-dækkende kvalitetssikringsstandarder, herunder chartre

e)  bidrag til udviklingen af fælles EU-dækkende standarder inden for uddannelsesprogrammer

f)  fremme af den mellemkulturelle og tværreligiøse dialog i hele Unionen

g)  fremme af flersprogethed i hele Unionen eller

h)  fremme af en følelse af europæisk tilhørsforhold og styrkelse af et fælles europæisk medborgerskab. [Ændring 91]

KAPITEL II

UDDANNELSE

Artikel 4

Nøgleaktion 1

Læringsmobilitet

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:

a)  mobilitet for studerende og undervisere på videregående uddannelser

b)  mobilitet for lærende og undervisere på erhvervsuddannelser

c)  mobilitet for elever og lærere personale i skoler/gymnasier, herunder førskolelærere og småbørnspædagoger [Ændring 92]

d)  mobilitet for undervisere personale og lærende på voksenuddannelser [Ændring 93]

e)  muligheder for sprogindlæring, herunder dem, der støtter mobilitetsaktiviteter.

Programmet støtter foranstaltninger for virtuel læring og blandet læring, der ledsager de mobilitetsaktiviteter, der er fastsat i stk. 1. Det støtter også sådanne foranstaltninger for personer, som ikke er i stand til at deltage i sådanne mobilitetsaktiviteter.

Kommissionen sikrer, hvor det er relevant, at de værktøjer til virtuel og blandet læring, der udvikles under programmet, gøres tilgængelige for den brede offentlighed. [Ændring 94]

Der kan ydes støtte til forberedelse af de mobilitetsaktiviteter, der er fastsat i denne artikel, herunder om nødvendigt til forberedende besøg. [Ændring 95]

Artikel 5

Nøgleaktion 2

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)  partnerskaber strategiske partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber, for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet [Ændring 96]

b)  ekspertisepartnerskaber, navnlig Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre og fælles mastergrader master- eller ph.d.-grader inden for Erasmus Mundus; Europauniversiteter og erhvervsekspertisecentre skal omfatte mindst én enhed, der har hjemsted i en medlemsstat [Ændring 97]

c)  innovationspartnerskaber, såsom voksenuddannelsesalliancer, med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet [Ændring 98]

d)  onlineplatforme tilgængelige og brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til fremme af virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, værktøjer til fremme af brugen af metoder inden for universelt design for læring samt værktøjer til fremme af mobilitet som såsom det europæiske studiekort, der er omhandlet i artikel 25, stk. 7c [Ændring 99]

da)  målrettet kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse i tredjelande, der ikke er associeret med programmet. [Ændring 100]

Artikel 6

Nøgleaktion 3

Støtte til politikudvikling og samarbejde

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)  udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, herunder støtte til Eurydice-netværket eller aktiviteter i andre relevante organisationer

b)  støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og, anerkendelse og ajourføring af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer(32) [Ændring 101]

c)  politisk dialog og samarbejde med samt støtte til relevante vigtige interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på uddannelsesområdet [Ændring 102]

d)  foranstaltninger målrettede foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 103]

e)  samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)  formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

Artikel 7

Jean Monnet-aktioner

Programmet støtter undervisning, læring, forskning og debatter vedrørende den europæiske integration og vedrørende Unionens fremtidige udfordringer og muligheder gennem følgende aktioner: [Ændring 104]

a)  Jean Monnet-aktionen vedrørende videregående uddannelse [Ændring 105]

b)  Jean Monnet-aktionen vedrørende andre alle uddannelsesområder [Ændring 106]

c)  støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin) Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht Det Europæiske Retsakademi, Trier Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense, og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice.

KAPITEL III

UNGDOM

Artikel 8

Nøgleaktion 1

Læringsmobilitet

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 1:

a)  unges mobilitet

b)  aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

c)  DiscoverEU-aktiviteter

d)  mobilitet for ungdomsarbejdere.

Artikel 9

Nøgleaktion 2

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)  partnerskaber strategiske partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet [Ændring 107]

b)  innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

c)  onlineplatforme tilgængelige og brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer for virtuelt samarbejde. [Ændring 108]

Artikel 10

Nøgleaktion 3

Støtte til politikudvikling og samarbejde

På ungdomsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)  udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet, med støtte fra Youth Wiki-netværket i relevant omfang [Ændring 109]

b)  EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass

c)  politisk dialog og samarbejde med relevante vigtige, samt støtte til, relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske ngo'er og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's Unionens ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum [Ændring 110]

d)  foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 111]

e)  samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)  formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

KAPITEL IV

IDRÆT

Artikel 11

Nøgleaktion 1

Læringsmobilitet

På idrætsområdet støtter programmet aktioner vedrørende, under nøgleaktion 1, mobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer under nøgleaktion 1 unge idrætsudøvere samt personale inden for breddeidræt. [Ændring 112]

Artikel 12

Nøgleaktion 2

Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 2:

a)  partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder mindre partnerskaber for at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)  almennyttige idrætsarrangementer breddeidrætsarrangementer, inklusive små arrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle den europæiske dimension på idrætsområdet. [Ændring 113]

Artikel 13

Nøgleaktion 3

Støtte til politikudvikling og samarbejde

På idrætsområdet støtter programmet følgende aktioner under nøgleaktion 3:

a)  udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet

b)  politisk dialog og samarbejde med vigtige relevante interessenter, europæiske ngo'er herunder europæiske og internationale organisationer på idrætsområdet [Ændring 114]

ba)  foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusivitet i gennemførelsen af programmet [Ændring 115]

bb)  samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker [Ændring 116]

c)  formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet, herunder priser og udmærkelser inden for idræt.

KAPITEL IVA

INKLUSION [Ændring 117]

Artikel 13a

Inklusionsstrategi

1.  Kommissionen udarbejder senest den 31. marts 2021 en ramme for inklusionsforanstaltninger samt retningslinjer for deres gennemførelse. På grundlag af denne ramme og med særlig fokus på de specifikke udfordringer vedrørende adgangen til programmet i national sammenhæng udarbejder de nationale agenturer en flerårig national inklusionsstrategi. Denne strategi offentliggøres senest den 30. juni 2021, og dens gennemførelse skal overvåges regelmæssigt.

2.  Den i stk. 1 omhandlede ramme og strategi tager særligt hensyn til følgende elementer:

a)  samarbejde med arbejdsmarkedsparter, nationale og lokale myndigheder samt civilsamfundet

b)  støtte til græsorganisationer i lokalsamfundene, der arbejder direkte med målgrupperne

c)  opsøgende arbejde overfor og kommunikation med målgrupperne, herunder gennem formidling af brugervenlig information

d)  forenkling af ansøgningsprocedurer

e)  levering af specifikke rådgivnings-, uddannelses- og støttetjenester til målgrupperne både forud for deres ansøgning og for at forberede dem på deres faktiske deltagelse i programmet

f)  bedste praksis med hensyn til tilgængelighed og støttetjenester for personer med handicap

g)  indsamling af relevante kvalitative og kvantitative data med henblik på at evaluere strategiens effektivitet

h)  anvendelse af finansielle støtteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 13b. [Ændring 118]

Artikel 13b

Finansielle støtteforanstaltninger for inklusion

1.  Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder for at sikre, at der træffes passende finansielle støtteforanstaltninger, herunder i givet fald forfinansiering, til gavn for personer med færre muligheder, for hvem deltagelse i programmet hindres af økonomiske årsager, enten fordi de selv er økonomisk dårligt stillet, eller fordi de ekstra omkostninger, der vil være forbundet med deltagelse i programmet på grund af deres særlige situation, udgør en betydelig hindring. Vurderingen af de økonomiske årsager og støttens størrelse baseres på objektive kriterier.

2.  De finansielle støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, kan omfatte:

a)  eventuelle støttemuligheder fra andre EU-instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond+

b)  eventuelle støttemuligheder fra nationale ordninger

c)  tilskudsjusteringer eller supplerende finansiering til mobilitetsforanstaltninger, der er tilgængelige under programmet.

3.  For at overholde denne artikels stk. 2, litra c), skal Kommissionen om nødvendigt tilpasse eller bemyndige de nationale agenturer til at tilpasse tilskuddene til støtte for mobilitetsaktioner under programmet. Kommissionen opretter endvidere ved overholdelse af bestemmelserne fastsat i artikel 14 et særligt budget til finansiering af supplerende finansielle støtteforanstaltninger under programmet.

4.  Omkostningerne til foranstaltninger, der letter eller støtter inklusion, må under ingen omstændigheder benyttes som begrundelse for at afslå en ansøgning under programmet. [Ændring 119]

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 14

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 30 000 000 000 41 097 000 000 EUR i faste 2018-priser (46 758 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 120]

De årlige bevillinger skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme. [Ændring 121]

2.  Programmet gennemføres i henhold til følgende vejledende fordeling:

a)  24 940 000 000 EUR 83 % af beløbet omhandlet i stk. 1 til aktioner inden for uddannelse, hvoraf [Ændring 122]

1)  mindst 8 640 000 000 EUR 34,66 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med videregående uddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra a), og i artikel 5, litra a) [Ændring 123]

2)  mindst 5 230 000 000 EUR 23 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med erhvervsuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra b), og i artikel 5, litra a) [Ændring 124]

3)  mindst 3 790 000 000 EUR 15,63 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med skoleuddannelse, herunder førskoleundervisning og småbørnspædagogik, som omhandlet i artikel 4, litra c), og i artikel 5, litra a) [Ændring 125]

4)  mindst 1 190 000 000 EUR 6 % skal afsættes til aktioner i forbindelse med voksenuddannelse, som omhandlet i artikel 4, litra d), og i artikel 5, litra a) [Ændring 126]

5)  450 000 000 EUR 1,8 % skal afsættes til Jean Monnet-aktioner, som omhandlet i artikel 7 [Ændring 127]

5a)  13,91 % af det i dette stykkes litra a) omhandlede beløb skal afsættes til tiltag, der primært forvaltes direkte, herunder de tiltag, der er omhandlet i artikel 4, litra e), artikel 5, litra b)-d), og artikel 6, litra a)-f) [Ændring 128]

5b)  de resterende 5 % kan anvendes til at finansiere foranstaltninger inden for kapitel II [Ændring 129]

b)  3 100 000 000 EUR 10,33 % af det i stk. 1 omhandlede beløb til aktioner på ungdomsområdet, som omhandlet i artikel 8-10 [Ændring 130]

c)  550 000 000 EUR 2 % af det i stk. 1 omhandlede beløb til aktioner på idrætsområdet, som omhandlet i artikel 11-13 og [Ændring 131]

d)  mindst 960 000 000 EUR 3,2 % af beløbet i artikel 1 som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger.

De resterende 1,5 %, der ikke afsættes ved den vejledende fordeling fastsat i første afsnit, kan anvendes til programstøtte. [Ændring 133]

3.  Ud over den i stk. 1 anførte finansieringsramme og for at fremme programmets internationale dimension tildeles supplerende støtte som fastsat i skal forordning …/… [Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde](33) og i forordning .../...[IPA III](34) finansielt bidrage til aktioner, der gennemføres fastlægges og forvaltes gennemføres i overensstemmelse med henhold til denne forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse Nærværende forordning finder anvendelse på brugen af disse midler, samtidig med at overensstemmelsen med de forordninger, som opretter disse instrumenter der regulerer henholdsvis instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og IPA III, sikres. [Ændring 134]

4.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder samt rådgivning og undervisning vedrørende tilgængelighed. [Ændring 135]

5.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

6.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels [litra c)]. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

6a.  Prioriteringerne for fordelingen af budgetmidler på aktioner i henhold til stk. 2 fastsættes i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19. [Ændring 136]

Artikel 15

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.  Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.

3.  Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning X [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

KAPITEL VI

DELTAGELSE I PROGRAMMET

Artikel 16

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

–  ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

–  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.  De i stk. 1 nævnte lande deltager kun fuldt ud i programmet, for så vidt at de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

Artikel 17

Tredjelande, der ikke er associeret til programmet

For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-6, artikel 7, litra a) og b), artikel 8-10, 12 og 13, kan programmet være åbent for deltagelse af følgende tredjelande: retlige enheder fra ethvert tredjeland, når en sådan deltagelse er behørigt begrundet og i Unionens interesse.

a)  tredjelande, der er omhandlet i artikel 16, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 2 i nævnte artikel

b)  ethvert andet tredjeland. [Ændring 137]

Artikel 18

Regler for direkte og indirekte forvaltning

1.  Offentlige og private juridiske enheder, der er aktive inden for uddannelse, ungdom og idræt, kan deltage i programmet.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer under programmets gennemførelse, bl.a. ved udvælgelsen af deltagere og tildeling af stipendier, at der ydes en indsats for at fremme social inklusion og deltagelsen af personer, der har særlige behov eller færre muligheder. [Ændring 138]

3.  Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan det i finansforordningens artikel [145, stk. 3), tredje led], omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.

4.  Offentlige organer såvel som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og organisationer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter via offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter under programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

4a.  Størrelsen af den finansielle støtte, det være sig tilskud, engangsbeløb, standardbeløb eller enhedsomkostningsbaserede tilskud, tages regelmæssigt op til revision og tilpasses værtslandets eller -regionens leve- og opholdsomkostninger på grundlag af tal fra Eurostat. Tilpasningen af leve- og opholdsomkostninger skal tage behørigt hensyn til rejseomkostninger til og fra værtslandet eller -regionen. [Ændring 139]

5.  For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet kan Kommissionen justere eller tillade de nationale agenturer, jf. artikel 23, at justere tilskuddene til programmets mobilitetsaktioner på grundlag af objektive kriterier. [Ændring 140]

6.  Kommissionen kan udsende fælles forslagsindkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan vurderes og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer i overensstemmelse med principperne i finansforordningen.

KAPITEL VII

RAPPORTERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 19

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres De sekundære politikker og prioriteringer, herunder de nærmere detaljer for specifikke initiativer, der er anført i artikel 4-13, fastlægges ved hjælp af de et arbejdsprogram som omhandlet i finansforordningens artikel [108] omhandlede arbejdsprogrammer 110. Arbejdsprogrammet indeholder også bestemmelser om, hvordan programmet skal gennemføres. Arbejdsprogrammerne skal endvidere indeholde en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret til programmet, til aktioner, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at supplere nærværende forordning gennem vedtagelse af arbejdsprogrammet. [Ændring 141]

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilaget for at revidere og supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5]. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 21

Evaluering Evalueringer, midtvejsrevision og revision [Ændring 142]

1.  Evalueringer Enhver evaluering skal gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 143]

2.  Midtvejsevalueringen Midtvejsrevisionen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse, men under alle omstændigheder senest den 31. december 2024. Den skal endvidere ledsages af en endelig evaluering af det foregående program, som skal indgå i midtvejsrevisionen. Midtvejsrevisionen skal ud over at bedømme programmets samlede effektivitet og resultater navnlig omfatte en vurdering af gennemførelsen af de inklusionsforanstaltninger, der er fastsat i kapitel IVa, indsatsen for at forenkle programmet for støttemodtagerne og gennemførelsen af de nye initiativer, der er omhandlet i artikel 5, litra b), og artikel 8, litra c). Det skal i den forbindelse undersøges, hvordan programmets deltagere fordeler sig, navnlig med hensyn til personer med færre muligheder. [Ændring 144]

3.  Uanset kravene i kapitel IX og de nationale agenturers forpligtelser som omhandlet i artikel 24 skal medlemsstaterne senest den 30. april 2024 indsende en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder. EU-Udenrigstjenesten fremlægger en tilsvarende rapport om programmets gennemførelse og virkning i de deltagende udviklingslande. [Ændring 145]

3a.  Kommissionen forelægger om nødvendigt og på grundlag af midtvejsrevisionen passende lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. Kommissionen giver møde for det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og det kompetente organ i Rådet for at redegøre for midtvejsrevisionen, herunder for sin afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at ændre denne forordning. [Ændring 146]

4.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden og senest fire tre år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 147]

5.  Kommissionen meddeler fremsender alle evalueringer samt midtvejsrevisionen ledsaget af sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil. [Ændring 148]

KAPITEL VIII

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG OFFENTLIGGØRELSE

Artikel 22

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  De nationale agenturer, jf. artikel 24, udvikler i samarbejde med Kommissionen og på grundlag af en EU-dækkende ramme en sammenhængende tilgang med henblik på effektivt opsøgende arbejde og offentliggørelse og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter under programmet, og bistår generelt Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af information om programmet, herunder oplysninger om aktioner og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater og. De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om aktioner og aktiviteter i deres land med henblik på at fremme samarbejdet med de forskellige interessenter samt på at støtte en tværsektoriel tilgang til gennemførelsen af programmet. Når Kommissionen og de nationale agenturer udfører kommunikationsaktiviteter og opsøgende arbejde i forbindelse med formidling af oplysninger, skal de i overensstemmelse med kapitel IVa være særligt opmærksomme på personer med færre muligheder med henblik på at øge deres deltagelse i programmet. [Ændring 149]

1a.  Alle væsentlige programdokumenter for støttemodtagere, herunder ansøgningsskemaer, instrukser og væsentlige oplysninger, skal være tilgængelige på mindst alle Unionens officielle sprog. [Ændring 150]

2.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.  De offentlige og private organer inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet "Erasmus" "Erasmus+" i forbindelse med kommunikation og offentliggørelse af information om programmet.

4.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3. på en tilgængelig måde. [Ændring 151]

4a.  De nationale agenturer udbreder også kendskabet til programmet hos karrierevejledningstjenester i uddannelsesinstitutioner og hos arbejdsformidlinger. [Ændring 152]

KAPITEL IX

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 23

National myndighed

1.  Senest den [...] underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvis den nationale myndighed udskiftes i programmets løbetid, underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom efter den samme procedure.

2.  Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger til at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning at undgå beskatning af tilskud, at sikre muligheden for at overføre rettigheder mellem Unionens socialsystemer og løse problemer, der besværliggør opnåelsen af visum og opholdstilladelse. [Ændring 153]

3.  Senest den [...] udpeger den nationale myndighed et eller flere nationale agenturer. Når der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem agenturerne, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram.

Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel [58, stk. 1], litra c), nr. v) og vi), og artikel [60, stk. 1, 2 og 3,] samt Unionens krav til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

4.  Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 26.

5.  Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på egne kontroller og revisioner og/eller kontroller og revisioner foretaget af det uafhængige revisionsorgan som omhandlet i artikel 26. I tilfælde af, at det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for det foregående program, kan kontrollerne og revisionerne til den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til krav, der er nye og specifikke for programmet.

6.  I tilfælde af, at Kommissionen afviser det udpegede nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.

7.  Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.

8.  Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur med henblik på at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

9.  På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs performance og overholdelse af bestemmelserne giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet. Disse oplysninger skal så vidt muligt offentliggøres [Ændring 154]

10.  Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.

11.  I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig performance fra det nationale agenturs side er den nationale myndighed ansvarlig over for Kommissionen for de midler, der ikke er dækning for, såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur.

12.  I de tilfælde, der henvises til i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

13.  I tilfælde af tilbagekaldelse af udpegelsen udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til EU-midler, der har været overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer uhindret overførsel af disse midler og af alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

14.  Anmoder Kommissionen derom, udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der er berettiget til at deltage i specifikke programaktioner på deres respektive territorier.

Artikel 24

Nationalt agentur

1.  Det nationale agentur skal:

a)  have status som juridisk person eller være en del af en enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning; et ministerium kan ikke udpeges som nationalt agentur

b)  råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

ba)  have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer [Ændring 155]

c)  have operationelle og retlige beføjelser til at anvende administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)  stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte

e)  udpeges for hele programmets varighed.

2.  Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de aktioner, der beskrives i arbejdsprogrammet, jf. artikel [19], i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi)].

3.  Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere, jf. finansforordningens artikel [2, stk. 5] i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for den berørte programaktion.

4.  Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til Kommissionen og den nationale myndighed i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 5]. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

5.  Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver under programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

6.  Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

7.  Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende det forudgående program, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

7a.  De nationale agenturer sikrer i samarbejde med Kommissionen, at de procedurer, der indføres for at gennemføre forordningen, er konsekvente og enkle, og at oplysningerne er af høj kvalitet, herunder gennem udvikling af fælles standarder for projektansøgninger og -evaluering. De nationale agenturer hører regelmæssigt programmets støttemodtagere for at sikre, at dette krav overholdes. [Ændring 156]

Artikel 25

Europa-Kommissionen

1.  På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 23, stk. 3, gennemgår Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

2.  Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 23, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen et kontraktligt samarbejde med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.

3.  Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)  midler til tilskud i den berørte medlemsstat til de programaktioner, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)  et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs forvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur

c)  eventuelt supplerende midler til foranstaltninger under artikel 6, litra d), og artikel 10, litra d) og artikel 13, litra ba). [Ændring 157]

3a.  Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af aktioner, som den forvalter direkte. Den skal derfor forvalte alle faser af tilskuds- og projektansøgningerne for de programaktioner, der er opført i kapitel II, III og IV, når de indgives af EU-dækkende netværk samt europæiske og internationale organisationer. [Ændring 158]

4.  Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

5.  Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiler Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.  I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel [60, stk. 4].

7.  Der afholdes regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en sammenhængende konsekvent gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande som omhandlet i artikel 17 samt sikre udveksling af bedste praksis. Eksterne eksperter, herunder repræsentanter for civilsamfund, arbejdsmarkedsparter og tredjelande, der er associeret med programmet, indbydes til at deltage i sådanne møder. Europa-Parlamentet indbydes som observatør til sådanne møder. [Ændring 159]

7a.  For at forenkle og harmonisere ansøgningsproceduren stiller Kommissionen senest den 30. juni 2024 et fælles, flersproget one-stop-shop-værktøj til rådighed for programmet. Dette værktøj skal være tilgængeligt både online og på mobile enheder for enhver, der enten er omfattet af programmet eller deltager i forvaltningen af det. Værktøjet skal også give oplysninger om mulige partnere for potentielle støttemodtagere. [Ændring 160]

7b.  Kommissionen sikrer, at projektresultaterne gøres offentligt tilgængelige og formidles bredt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt nationale agenturer, interessenter og programmets støttemodtagere. [Ændring 161]

7c.  Senest den 31. december 2021 udarbejder Kommissionen et europæisk studiekort for alle studerende, der deltager i programmet. Kommissionen stiller senest den 31. december 2025 det europæiske studiekort til rådighed for alle studerende i Unionen. [Ændring 162]

Artikel 26

Uafhængigt revisionsorgan

1.  Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i finansforordningens artikel [60, stk. 5,]. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [123].

2.  Det uafhængige revisionsorgan:

a)  skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)  skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)  må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af. Det skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.  Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

KAPITEL X

KONTROLSYSTEM

Artikel 27

Principper for kontrolsystemet

1.  Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.  Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede programaktioner og -aktiviteter. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller under hensyntagen til de interne systemer for kontrol af nationale offentlige finanser. [Ændring 163]

3.  Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de programaktioner, der er nævnt i artikel 24, stk. 2. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.  Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL XI

KOMPLEMENTARITET

Artikel 29

Overensstemmelse med andre EU-politikker, - programmer og -fonde

1.  Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

2.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under programmet, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Det kumulerede støttebeløb må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen. [Ændring 164]

3.  Hvis det program og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) XX [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

4.  ForanstaltningerTiltag, der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, der er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet og opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, men som ikke finansieres på grund af budgetmæssige begrænsninger, kan udvælges til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) følgende kumulative, sammenlignelige betingelser:

—   de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

—   de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

—   de kan ikke finansieres som led i den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger,

kan tildeles et "Seal of Excellence" i anerkendelse af deres høje kvalitet med henblik på at gøre det lettere for dem at ansøge om støtte fra andre kilder eller blive udvalgt til finansiering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) uden en ny ansøgningsproces. I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse. Disse foranstaltninger gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. XX [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner. [Ændring 165]

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19 og 20, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 166]

3.  Den i artikel 19 og 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 167]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvis det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 168]

Artikel 32

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1288/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af foranstaltninger, der er indledt i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og foranstaltninger vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.

3.  Som undtagelse fra finansforordningens artikel [130, stk. 2,] og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktiviteter og afholdt i de første seks måneder af 2021, som tilskudsberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

4.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 14, stk. 5, til forvaltning af foranstaltninger og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den [31. december 2027].

5.  Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de aktioner, der er gennemført under programmet Erasmus+ (2014-2020), og de aktioner, der gennemføres under dette program.

Artikel 34

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på [tyvendedagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Indikatorer

1)  Læringsmobilitet af høj kvalitet for personer fra forskellige baggrunde

2)  Europæisering og internationalisering af organisationer og institutioner

Hvad skal måles?

3)  Antal personer, der deltager i mobilitetsaktiviteter under programmet

4)  Antal personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

5)  Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under programmet

6)  Antal institutioner og organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

7)  Antal førstegangsdeltagende institutioner, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 (læringsmobilitet) og nøgleaktion 2 (samarbejde)

8)  Andelen af institutioner og organisationer, der støttes af programmet, og som har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i programmet [Ændring 169]

BILAG IA

Alle kvantitative indikatorer opdeles mindst efter medlemsstat og køn.

Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 1 - Læringsmobilitet

Indikatorer:

Antal personer, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter under programmet

Antal personer, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet

Antal personer, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter

Antal organisationer/institutioner, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter under programmet

Antal organisationer/institutioner, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet

Antal organisationer/institutioner, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter

Andel af deltagere, som mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter under nøgleaktion 1

Andel af deltagere, som mener, at deres europæiske tilhørsfølelse er blevet styrket af at deltage i programmet

Andel af deltagere, som mener, at deres fremmedsprogsfærdigheder er blevet forbedret af at deltage i programmet

Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 2 - Samarbejde mellem organisationer og institutioner

Indikatorer:

Antal organisationer/institutioner, der modtager støtte fra programmet under nøgleaktion 2

Andel af organisationer/institutioner, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter under nøgleaktion 2

Antal organisationer/institutioner, der benytter EU-værktøjer og -platforme til samarbejde

Målsætning, der skal måles: Nøgleaktion 3 - Støtte til politikudvikling og samarbejde

Indikatorer:

Antal personer eller organisationer/institutioner, der er omfattet af foranstaltninger under nøgleaktion 3

Målsætning, der skal måles: Inklusion

Indikatorer:

Antal personer med færre muligheder, der deltager i mobilitetsaktioner og -aktiviteter

Antal personer med færre muligheder, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring til støtte for mobilitet under programmet

Antal personer med færre muligheder, der anvender værktøjer for virtuel eller blandet læring, fordi de ikke kan deltage i mobilitetsaktiviteter

Antal førstegangsdeltagende organisationer, der støttes af programmet under nøgleaktion 1 og 2

Andelen af personer med færre muligheder, som mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i programmet

Målsætning, der skal måles: Forenkling

Indikatorer:

Antal mindre partnerskaber, der modtager støtte under nøgleaktion 2

Andel af deltagere, der mener, at ansøgnings-, deltagelses- og evalueringsprocedurerne er forholdsmæssige og enkle

Den gennemsnitlige tid, det tager at færdiggøre en ansøgning for hver aktion, set i forhold til det foregående program [Ændring 170]

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING

Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen skal forstås som en pakkeløsning. Hvis den finansielle ramme for 2021-2027-programmet er lavere end det beløb, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, i Parlamentets holdning, forbeholder Europa-Parlamentet sig ret til at genoverveje sin støtte til enhver af aktionerne i programmet for at sikre, at målene for programmets kerneaktiviteter og den øgede støtte til inklusionsforanstaltninger kan opfyldes effektivt.

Endvidere gør Europa-Parlamentet det klart, at dets støtte til de nye initiativer, der indgår i dets holdning — navnlig Europauniversiteter, ekspertisecentre og DiscoverEU — er betinget af a) evalueringen af de igangværende pilotfaser og b) den nærmere definition af hvert enkelt initiativ. I mangel af ovenstående vil Europa-Parlamentet gøre brug af sine beføjelser i forbindelse med den årlige budgetprocedure til at placere de relevante midler i reserven, indtil disse betingelser er opfyldt.

(1)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.
(2)EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4)COM(2018)0098.
(5)EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
(6) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 22/2018 af 3. juli 2018 med titlen "Mobilitet under Erasmus+: Millioner af deltagere og europæisk merværdi med flere facetter, men resultatmålingen bør forbedres yderligere".
(7)COM(2018)0321.
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
(9) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.
(10)COM(2016)0381.
(11)[Reference].
(12)[Reference - skal vedtages af Rådet inden udgangen af 2018].
(13)COM(2018)0269.
(14)[Reference].
(15)COM(2018) […].
(16) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.
(17) COM(2016)0381.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(19) EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1.
(20) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(21)EUT L […] af […], s. […].
(22)EUT L […] af […], s. […].
(23)COM(2017)0623.
(24)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(25)Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011. om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28,2,20111, s. 13).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(29)Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(30)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(31)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(32)Navnlig Europass - Unionens fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer; Europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser, Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse, det europæiske net af informationscentre og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og Euroguidance-netværket.
(33)[Reference].
(34)[Reference].

Seneste opdatering: 20. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik