Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0178(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0175/2019

Indgivne tekster :

A8-0175/2019

Forhandlinger :

PV 28/03/2019 - 6
CRE 28/03/2019 - 6

Afstemninger :

PV 28/03/2019 - 8.7

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0325

Vedtagne tekster
PDF 284kWORD 100k
Torsdag den 28. marts 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***I
P8_TA(2019)0325A8-0175/2019
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (COM(2018)0353 – C8-0207/2018 – 2018/0178(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0353),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0207/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0175/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. marts 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
P8_TC1-COD(2018)0178

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har til formål at oprette et indre marked til fremme af en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.

(2)  Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(4) centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG) og tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig, social og økonomisk/ledelsesmæssig bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid(5) knyttes de bæredygtige udviklingsmål til Unionens politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle Unionens foranstaltninger og politikinitiativer i Unionen og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017(6) blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(3)  Rådet indgik på Den Europæiske Unions vegne Parisaftalen om klimaændringer(7) i 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen om klimaændringer fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(4)  Unionens konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i traktaterne.

(5)  I december 2016 gav Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan mandat til at udvikle en omfattende og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I rapporten fra ekspertgruppen på højt plan, der blev offentliggjort den 31. januar 2018(8), opfordrer ekspertgruppen til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der er "grønne" eller "bæredygtige"; første trin i klassificeringssystemet er modvirkning af klimaændringer.

(6)  I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst(9) med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige og af indikatorer til afklaring af graden af bæredygtigheden af aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet "bæredygtig" helhedsorienteret forståelse af virkningen af økonomiske aktiviteter og investeringer for miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter økonomiske aktiviteter i henhold til deres grad af bæredygtighed. Anerkendelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017, yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale og ledelsesmæssige mål, kan bør også udarbejdes et senere tidspunkt og dermed gennemføre 2030-dagsordenen en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde. [Ændring 80]

(6a)  Selv om det må anerkendes, at det haster med at bekæmpe klimaændringerne, vil et snævert fokus på CO2-eksponering kunne få negative afsmittende virkninger ved at flytte investeringsstrømme til mål, der rummer andre miljørisici. Der skal derfor indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktiviteter ikke skader andre miljømæssige mål såsom biodiversitet og energieffektivitet. Investorer har brug for sammenlignelige og helhedsorienterede oplysninger om miljørisici og deres indvirkning for at kunne vurdere deres porteføljer ud over CO2-eksponering. [Ændring 2]

(6b)  I betragtning af den hastende situation på en række indbyrdes forbundne områder med hensyn til miljøforringelse og overforbrug af ressourcer er der behov for en systemisk tilgang til eksponentielt voksende negative tendenser såsom tabet af biodiversitet, det globale overforbrug af ressourcer, fremkomsten af nye trusler, herunder farlige kemikalier og blandinger heraf, fødevareknaphed, klimaændringer, ozonsvind, forsuring af havene, udtømning af ferskvandsressourcerne samt ændringer i arealudnyttelsen. Det er derfor nødvendigt, at de foranstaltninger, der træffes, er fremadrettede og på højde med de kommende udfordringer. Omfanget af disse udfordringer kræver en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang og anvendelse af et stringent forsigtighedsprincip. [Ændring 3]

(7)  I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU(10) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(7a)  I Europa-Parlamentets initiativbetænkning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering fastlægges de vigtigste elementer for bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer. Der bør sikres sammenhæng i den relevante lovgivning. [Ændring 4]

(8)  Hvis Unionens bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. Det er også vigtigt at sikre, at kapitalstrømme, der kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer, ikke forstyrres i det indre marked.

(8a)  Udfordringens omfang kræver en gradvis omlægning af hele det finansielle system til at støtte, at økonomien kan fungere bæredygtigt. Med henblik herpå er det nødvendigt at integrere bæredygtig finansiering i det almindelige finansielle system, og det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om virkningen af finansielle produkter og tjenesteydelser med hensyn til bæredygtighed. [Ændring 5]

(9)  Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til gradvist at flytte private investeringer fra aktiviteter med negative miljøvirkninger til mere bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter, tjenesteydelser og virksomhedsobligationer som fastsat i denne forordning som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid og bevidsthed om risici, at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende "grønvaskning". Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier og indikatorer for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier og indikatorer vil således øge kanalisere investeringer på en miljømæssigt ineffektiv måde og i nogle tilfælde virke mod hensigten og føre til uopfyldte miljø- og bæredygtighedsmål. Denne mangel øger således omkostningerne og være skaber en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og, der er til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne og indikatorerne for at afgøre, om graden af bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor gradvist harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering af oplysninger, parametre og kriterier vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel kapital til deres grønne miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier og indikatorer, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen. [Ændring 6]

(9a)   For at Unionen kan opfylde sine miljø- og klimamæssige forpligtelser, skal der mobiliseres private investeringer. At opnå dette kræver langsigtet planlægning samt lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed for investorerne. For at sikre sammenhængende politiske rammer for bæredygtige investeringer er det derfor vigtigt, at bestemmelserne i nærværende forordning bygger på gældende EU-lovgivning. [Ændring 7]

(10)  Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne redegør for, hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager negativt eller positivt til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber parametre og kriterier for at fastslå indvirkningen, når de forklarer, hvad der udgør graden af miljømæssig bæredygtighed ved en "bæredygtig" økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne bæredygtige finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige miljøvirkningerne af investeringer på tværs af grænserne og tilskynde de investeringsmodtagende virksomheder til at gøre deres forretningsmodeller mere bæredygtige. Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion. [Ændring 8]

(10a)  For at skabe en meningsfuld miljømæssig og bredere indvirkning på bæredygtigheden, mindske unødvendige administrative byrder for deltagere på de finansielle markeder og andre interessenter og fremme væksten på de europæiske finansmarkeder, som finansierer bæredygtige økonomiske aktiviteter, bør klassificeringssystemet baseres på harmoniserede, sammenlignelige og ensartede kriterier og indikatorer, der som minimum omfatter indikatorerne for den cirkulære økonomi. Disse indikatorer bør bringes i overensstemmelse med den samlede livscyklusvurderingsmetode og anvendes på tværs af Unionens lovgivningsmæssige initiativer. De bør danne grundlag for vurderingen af økonomiske aktiviteter og investeringsrisici og indvirkningen på miljøet. Enhver overlapning i reguleringen, som ikke er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og som ikke anvendes på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med målet om at skabe en konsekvent terminologi og et klart regelsæt, bør undgås. Ligeledes bør enhver unødvendig belastning af både myndigheder og finansielle institutioner undgås. Ud fra samme synsvinkel bør omfanget og anvendelsen af de tekniske screeningskriterier samt sammenhængen med andre initiativer defineres klart, før klassificeringssystemet og de tilhørende kriterier træder i kraft. Ved fastsættelsen af harmoniserede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør der tages hensyn til medlemsstaternes kompetence inden for forskellige politikområder. Kravene i denne forordning bør anvendes på en forholdsmæssig måde for små og ikkekomplekse institutter som defineret i denne forordning. [Ændring 9]

(10b)  Indikatorerne bør harmoniseres på grundlag af eksisterende initiativer som f.eks. det arbejde, der udføres af Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og OECD, og bør omfatte miljømæssige indvirkninger på CO2-emissioner og andre emissioner, biodiversitet, affaldsproduktion, anvendelsen af energi og vedvarende energi, råstoffer, vand samt direkte og indirekte arealanvendelse som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029), Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015)0614) og i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI)). Endvidere bør indikatorerne udformes således, at de også tager hensyn til anbefalingerne fra Kommissionens "Support to Circular Economy Financing Expert Group" (ekspertgruppe om støtte til finansiering af cirkulær økonomi). Kommissionen bør evaluere, hvordan ekspertgruppens arbejde kan integreres i den tekniske ekspertgruppe. Indikatorerne bør tage hensyn til internationalt anerkendte bæredygtige standarder. [Ændring 10]

(11)  For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne og Unionen være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer med hensyn til investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter, tjenesteydelser eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer og de samme indikatorer, parametre og kriterier for beregning af indvirkningen på miljøet, når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål. [Ændring 11]

(12)  Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger Oplysningerne om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter aktiviteternes indvirkningderes websteder. Disse oplysninger miljøet vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige og fastslå graden af miljømæssig bæredygtighed af de økonomiske aktiviteter, som virksomhederne udfører, men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter. [Ændring 12]

(13)  En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter EU-omfattende indikatorer til bestemmelse af økonomiske aktiviteters indvirkning på miljøet burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker og -strategier, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen, samt danne grundlag for andre økonomiske og reguleringsmæssige foranstaltninger samt forsigtighedsregler. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, med hensyn til fastlæggelse af investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige bestemmelse af graden af økonomiske aktiviteter aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og fælles indikatorer for vurdering af investeringers indvirkning på miljøet er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning, der har til fremme af disse formål at lette overgangen fra investeringer med en negativ indvirkning på miljøet til investeringer med en positiv indvirkning. [Ændring 13]

(14)  I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har kan politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at mobilisere og kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017(11) er der fastlagt et investeringsmål horisontalt klimainvesteringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed og fælles indikatorer til vurdering af de miljømæssige virkninger kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for mobilisering af investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål. [Ændring 14]

(15)  For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser miljømæssigt bæredygtige med hensyn til graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der i denne forordning er defineret som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder "grønne" bæredygtige finansielle produkter eller tjenesteydelser, og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder "grønne" bæredygtige virksomhedsobligationer. [Ændring 15]

(16)  For at undgå at skade forbrugernes interesser bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, oplyse, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. De offentliggjorte oplysninger bør sikre investorerne klarhed over omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter og således over graden af investeringens miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen bør præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres til dette formål. Disse oplysninger bør sikre, at de nationale kompetente myndigheder let kan kontrollere overholdelsen af oplysningsforpligtelsen og håndhæve denne forpligtelse i overensstemmelse med gældende national ret.

(17)  For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når på alle finansielle produkter, der udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De Deltagere på det finansielle marked og andre aktører bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet tekniske screeningskriterier, som ikke opfylder er relevante for de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier aktiviteter, de finansierer, endnu ikke er fastlagt, og at deres finansielle produkter dermed bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier. [Ændring 16]

(18)  For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål, der er baseret på indikatorer til måling af miljøindvirkningen, idet der tages hensyn til dens indvirkning på hele den industrielle værdikæde, og idet der sikres sammenhæng med eksisterende EU-lovgivning som f.eks. pakken om ren energi. [Ændring 17]

(19)  Miljømålet om beskyttelse af sunde økosystemer bør fortolkes under hensyntagen til relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(12), Rådets direktiv 92/43/EØF(13), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014(14), EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020(15) EU's strategi for grøn infrastruktur, Rådets direktiv 91/676/EØF(16), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014(17), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010(18), handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet(19) og handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter(20).

(20)  Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier baseret på oplysninger, som er tilvejebragt ved hjælp af harmoniserede indikatorer, for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene. [Ændring 18]

(21)  I lyset af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles tilsagn om at gennemføre de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst og betydningen af internationale minimumsstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder bør betingelsen for, at økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, være, at minimumsgarantierne overholdes. Økonomiske aktiviteter bør derfor kun blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige, hvis de udøves under overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og ILO's otte grundlæggende konventioner. I ILO's grundlæggende konventioner defineres de menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, som virksomhederne skal respektere. Flere af disse internationale standarder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde og princippet om ikkeforskelsbehandling. Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af relevante strengere krav til miljø, sundhed og sikkerhed og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-lovgivningen.

(22)  I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne de kriterier, der er relevante for miljømæssigt bæredygtige at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved de økonomiske aktiviteter, tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført For at sikre, at kriterierne og indikatorerne er ajourførte og baseret på videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter, bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter betingelserne for at udgøre et væsentligt bidrag og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter ikke at forvolde alvorlig skade præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og relevante interessenter ajourføres regelmæssigt. Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering. [Ændring 19]

(23)  Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren, for at vurdere, hvorvidt aktiviteten kan yde et væsentligt bidrag til én eller flere miljømålsætninger. I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning (dvs. over mere end tre år), navnlig de miljømæssige fordele ved produkter og tjenesteydelser samt mellemprodukters bidrag, således at der gives en vurdering af indvirkningen af alle produktions- og anvendelsesfaserne igennem hele værdikæden og livscyklussen. [Ændring 20]

(24)  En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører ikke tilvejebringer en nettofordel for miljøet. De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er rimelige, forholdsmæssige og baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation, samt at de tager hensyn til hele værdikæden og teknologiernes livscyklus. Den bør ligeledes sikre, at de ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF. [Ændring 21]

(25)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010(21), EU's Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision(22), EU's Unionens kriterier for grønne offentlige indkøb(23), Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, den europæiske platform for livscyklusvurdering og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk(24). For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities)(25). [Ændring 22]

(26)  Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren de forskellige sektorer og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF(26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU(28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU(30) og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier og -indikatorer bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer(31) på alle stadier af et projekts livscyklus. [Ændring 23]

(26a)  Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til overgangsforanstaltninger til aktiviteter, der støtter omstillingen til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi. For virksomheder, der i øjeblikket udøver økonomiske aktiviteter, som er meget miljøskadelige, bør der være incitamenter til at sikre en hurtig overgang til en miljømæssigt bæredygtig eller i det mindste miljømæssigt uproblematisk status. De tekniske screeningskriterier bør opmuntre sådanne overgangsprocesser, der hvor de allerede er i gang. Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt skadelig aktivitet, påviseligt er er i gang med en sådan omstilling, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår seriøse omstillingsbestræbelser kan bl.a. dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store kapitalinvesteringer i projekter, som involverer nye og mere miljømæssigt bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen. [Ændring 24]

(27)  For at tilskynde til miljømæssigt bæredygtig innovation og undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor makrosektorer (dvs. NACE-sektorer såsom landbrug, skovbrug og fiskeri, fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed, transport- og oplagringstjenester) kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning, og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12. Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne screeningskriterierne. Inden for hver enkelt økonomisk makrosektor bør disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12. [Ændring 25]

(27a)  Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er resultatet af teknologier og produkter, der udvikles gennem hele værdikæden. Derfor bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til hele værdikædens rolle i den endelige gennemførelse af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, lige fra forarbejdning af råstoffer til det endelige produkt og dets affaldsfase. [Ændring 26]

(27b)   For ikke at gribe forstyrrende ind i velfungerende værdikæder bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til, at miljømæssigt bæredygtige aktiviteter muliggøres af teknologier og produkter, der er udviklet af flere økonomiske aktører. [Ændring 27]

(28)  Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere de potentielle risici i forbindelse med overgangen, hvorvidt tempoet for vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder. [Ændring 28]

(29)  For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde overholdelsesomkostninger for de erhvervsdrivende bør Kommissionen fastlægge tekniske screeningskriterier, som sikrer tilstrækkelig juridisk klarhed, er praktiske, lette at anvende, og hvis overholdelse kan kontrolleres med rimelige overholdelsesomkostninger.

(30)  For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene. Screeningskriterierne bør tage hensyn til resultaterne af projekter for at gøre det lettere at finde frem til og udvikle nye teknologier samt for at tage hensyn til disse teknologiers skalerbarhed. [Ændring 29]

(31)  Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til teknologiernes fulde livscyklus og til, at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst(32) tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring. [Ændring 30]

(32)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer, som bør baseres på videnskabelig evidens, virkninger for samfundsøkonomien, bedste praksis samt igangværende arbejde og eksisterende enheder, i særdeleshed Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og global erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af en bred vifte af eksperter fra både den offentlige og private sektor for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i alle relevante sektorer. Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur og nationale miljøbeskyttelsesagenturer, de europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle og det ikke-finansielle marked, repræsentanter for realøkonomien, hvoriblandt en bred vifte af industrisektorer er repræsenteret, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Såfremt det er nødvendigt, bør platformen kunne anmode om rådgivning fra ikke-medlemmer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer, herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier blev betragtet som grønne aktiver bæredygtige i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier og indikatorer er egnet egnede til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU. [Ændring 31]

(33)  Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og indikatorer for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante offentlige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 32]

(34)  For at give de relevante aktører tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med de kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordningen, og til at forberede deres anvendelse, bør de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for de enkelte miljømål, først træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende tekniske screeningskriterier.

(35)  Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt og som minimum efter to år for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer for miljømæssigt bæredygtige og miljøskadelige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer, der har en negativ indvirkning på miljøet, og for at vurdere, om der skal indføres yderligere mekanismer for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af om de foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på at udvide anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed. Kommissionen bør om fornødent inden den 31. marts 2020 offentliggøre yderligere lovgivningsmæssige forslag om indførelse af en mekanisme til kontrol af, at kriterierne overholdes. [Ændring 33]

(36)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier og indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — [Ændring 34]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af miljøindvirkning og bæredygtighed ved en investerings miljømæssige bæredygtighed investering.

2.  Denne forordning finder anvendelse på:

a)  foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger markedsaktører deltagere på det finansielle marked krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres i Unionen som miljømæssigt bæredygtige

b)  deltagere på det finansielle marked, som i Unionen udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika og

ba)  deltagere på det finansielle marked, som udbyder andre finansielle produkter, undtagen hvis:

i.  de fremlægger forklaringer underbygget af rimelige beviser, som de relevante kompetente myndigheder anser for tilfredsstillende, for at de økonomiske aktiviteter, der finansieres af deres finansielle produkter, ikke har nogen væsentlig indvirkning med hensyn til bæredygtighed i henhold til de i artikel 3 og 3a omhandlede tekniske screeningskriterier, i hvilket tilfælde bestemmelserne i kapitel II og III ikke finder anvendelse; sådanne oplysninger skal fremgå af prospektet eller

ii.  deltageren på det finansielle marked erklærer i sit prospekt, at det pågældende finansielle produkt ikke forfølger bæredygtighedsmål, og at der er en øget risiko for, at produktet støtter økonomiske aktiviteter, som i henhold til denne forordning ikke anses for at være bæredygtige.

2a.  kriterierne i artikel 1, stk. 1 anvendes på en forholdsmæssig måde, idet urimeligt store administrative byrder undgås, og idet der ved hjælp af forenklede foranstaltninger for små og ikke-komplekse enheder tages hensyn til beskaffenheden, størrelsen og kompleksiteten af deltagerne på det finansielle marked og kreditinstitutterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 2d.

2b.  kriterierne i denne artikels første stykke kan anvendes til det formål, der er omhandlet i dette stykke, af virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 2, eller med hensyn til andre finansielle instrumenter end dem, der er fastlagt i artikel 2, på frivillig basis.

2c.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt med henblik på at præcisere de oplysninger, som deltagere på det finansielle marked skal indgive til de relevante kompetente myndigheder med henblik på stk. 2, litra a). [Ændring 35 + 55 + 59 + 87 + 96]

Artikel 2

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

a)  "miljømæssigt bæredygtig investering": en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning

b)  "deltagere på det finansielle marked": deltagere på det finansielle marked en af følgende aktører som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

i)  et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 som defineret i [Publikationskontoret: Indsæt henvisning til den relevante artikel i forordning (EU) nr. 575/2013]

ba)  "udsteder": en noteret udsteder som defineret i artikel 2, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF(33) og i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129/EF(34);

c)  "finansielle produkter": finansielle produkter en porteføljeadministration, en AIF, et IBIP, et pensionsprodukt, en pensionsordning eller et UCITS, en erhvervsobligation som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] samt udstedelser, der er omhandlet i direktiv 2003/71/EF og forordning (EU) 2017/1129

ca)  "miljøindikatorer": som minimum måling af forbrug af ressourcer såsom råstoffer, energi, vedvarende energi, vand, indvirkning på økosystemtjenester, emissioner, herunder af CO2, indvirkning på biodiversitet, arealanvendelse og affaldsproduktion baseret på videnskabelig dokumentation, Kommissionens metode til livscyklusvurdering og som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029)

cb)  "relevant kompetent national myndighed": den kompetente eller tilsynsførende myndighed eller myndigheder i medlemsstaterne som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1094/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning

cc)  "relevant ESA": Den Europæiske Tilsynsmyndighed eller de europæiske tilsynsmyndigheder som fastsat i de EU-retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og/eller i forordning (EU) nr. 1095/2010, hvis anvendelsesområde omfatter den kategori af deltagere på det finansielle marked, der er underlagt oplysningskravet, jf. artikel 4 i denne forordning

d)  "modvirkning af klimaændringer": processen med de processer, herunder overgangsforanstaltninger, som er påkrævede for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau, og bestræbelserne for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau som fastsat i Parisaftalen

e)  "tilpasning til klimaændringer": tilpasningsprocessen til faktisk de faktiske og forventet klima forventede klimaændringer og dets deres konsekvenser

f)  "drivhusgasser": drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(35)

g)  "cirkulær økonomi": en økonomi, hvor værdien og anvendelsen af produkter, materialer og alle andre ressourcer bevares i økonomien længst muligt, hvorved den miljømæssige indvirkning reduceres, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(36), og hvor anvendelsen af ressourcer på grundlag af centrale indikatorer for den cirkulære økonomi som fastsat i overvågningsrammen for fremskridt hen imod en cirkulær økonomi, der dækker forskellige stadier af produktion, forbrug og affaldshåndtering, minimeres

h)  "forurening":

i)  direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, rystelser, varme, støj eller andre forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet

ii)  i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF(37)

iia)   i forbindelse med vandmiljøet forurening som defineret i artikel 2, nr. 33, i direktiv 2000/60/EF

i)  "sundt økosystem": et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet, som er i stand til selv at gendanne eller genoprette sin ligevægt, og hvor biodiversiteten bevares

j)  "energieffektivitet": en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug

k)  "god miljøtilstand": miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF

l)  "havområder": havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF

m)  "overfladevand", "indvand", "overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF(38)

n)  "bæredygtig skovforvaltning": anvendelse af skove og skovområder på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer overensstemmelse med gældende lovgivning. [Ændring 36 + 88 + 89]

Kapitel II

Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Artikel 3

Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:

a)  den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11

b)  den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12

c)  den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13

d)  den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, som såfremt Kommissionen har fastlagt disse på grundlag af harmoniserede målinger af bæredygtigheden på virksomheds- eller planniveau af den økonomiske aktivitet i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. [Ændring 37]

Artikel 3a

Kriterier for økonomiske aktiviteter med en væsentlig negativ miljøindvirkning

Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne af en revision af denne forordning med henblik på at udvide rammen for bæredygtige investeringer med en ramme, der anvendes til at fastlægge kriterier for, hvornår og hvordan en økonomisk aktivitet har en væsentlig negativ indvirkning på bæredygtigheden. [Ændring 38]

Artikel 4

Anvendelse og overholdelse af kriterierne for miljømæssigt bæredygtige til bestemmelse af graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter

1.  Medlemsstaterne og Unionen anvender de kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører krav bæredygtighedskrav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som "miljømæssigt bæredygtige".

2.  Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, oplyser, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastlagt i artikel 3 anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. virksomhedsobligationer, skal fremlægge de relevante oplysninger, som sætter dem i stand til at fastslå, hvorvidt de produkter, de udbyder, kan gælde som miljømæssigt bæredygtige i henhold til kriterierne i artikel 3. Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder for hvilken de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, eller for hvilken disse tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette Kommissionen herom underretter de Kommissionen herom. Kommissionen underretter efter omstændighederne den i artikel 15 omhandlede platform for bæredygtig finansiering om sådanne anmodninger fra deltagere på det finansielle marked. Deltagere på det finansielle marked må ikke udbyde finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer med lignende karakteristika, såfremt disse produkter ikke lever op til kravene om miljømæssig bæredygtighed.

2a.  Medlemsstaterne overvåger i tæt samarbejde med den relevante ESA de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. Deltagerne på det finansielle marked indberetter dem til den relevante nationale kompetente myndighed, som straks meddeler dem til den relevante ESA. Er den relevante kompetente nationale myndighed eller den relevante ESA uenig i de oplysninger, der er indberettet, jf. stk. 2 og 2a, gennemgår og korrigerer deltagerne på det finansielle marked de fremlagte oplysninger.

2b.  Afgivelsen af oplysninger som omhandlet i artikel 4 skal være i overensstemmelse med principperne om reelle, klare og ikkevildledende oplysninger i direktiv (EU) 2014/65 og i direktiv (EU) 2016/97, og de i artikel 4, stk. 2c, omhandlede interventionsbeføjelser skal være i overensstemmelse med dem, der er indeholdt i forordning (EU) nr. 600/2014.

2c.  Ingen af oplysningskravene i henhold til [Publikationskontoret: Indsæt venligst henvisning til Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341] finder anvendelse i nærværende forordning

2d.  Små og ikke-komplekse virksomheder, jf. artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 2, stk. 2, litra c), er underlagt forenklede bestemmelser.

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2, 2a og 2b og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde dette stykke disse stykker, herunder en liste over investeringer med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer og de relevante kvalifikationstærskler med henblik på stk. 2, under hensyntagen til adgangen til relevante oplysninger og de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:

a)  den procentuelle andel af værdipapirporteføljen, som vedrører i forskellige virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)  omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter.

ba)  de relevante definitioner af små og ikke-komplekse virksomheder som omhandlet i artikel 2b samt de forenklede bestemmelser, der gælder for disse enheder

3a.  Deltagere på det finansielle marked offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b).

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. [Ændring 39]

Artikel 4a

Markedsovervågning

1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 overvåger den relevante ESA markedet for finansielle produkter, jf. artikel 1 i denne forordning, som markedsføres, distribueres eller sælges i Unionen.

2.  De kompetente myndigheder overvåger markedet for finansielle produkter, som markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat.

3.  I henhold til artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 kan den relevante ESA, såfremt denne forordning overtrædes af de i artikel 1 omhandlede enheder, midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg i Unionen af de i artikel 1 omhandlede finansielle produkter.

Et forbud eller en begrænsning i henhold til artikel 3 kan gælde under omstændigheder eller være underlagt undtagelser, som fastsættes af den relevante ESA.

4.  Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer den relevante ESA, at foranstaltningen:

a)  ikke har en skadelig indvirkning på de finansielle markeders effektivitet eller på investorerne, der ikke står i forhold til fordelene ved foranstaltningen, og

b)  ikke skaber risiko for regelarbitrage.

Har én eller flere kompetente myndigheder truffet en foranstaltning i henhold til denne artikel, kan den relevante ESA træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

5.  Inden den beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter den relevante ESA de kompetente myndigheder om den påtænkte foranstaltning.

6.  Den relevante ESA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Forlænges et forbud eller en begrænsning ikke efter denne tremånedersperiode, ophører virkningen heraf.

7.  En foranstaltning, der indføres af den relevante ESA i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere foranstaltninger, som en kompetent myndighed har indført. [Ændring 40]

Artikel 5

Miljømål Bæredygtighedsmål

1.  I denne forordning forstås ved miljømål:

1)  modvirkning af klimaændringer

2)  tilpasning til klimaændringer

3)  bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4)  overgang til en cirkulær økonomi, herunder forebyggelse af affald og genanvendelse øget anvendelse af affald sekundære råstoffer

5)  forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6)  beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer og genopretning af skadede økosystemer.

1a.  Målene i stk. 1 måles ved hjælp af harmoniserede indikatorer, livscyklusanalyse og videnskabelige kriterier og opfyldes, idet det sikres, at de står mål med de kommende miljømæssige udfordringer. [Ændring 41]

Artikel 6

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:

a)  produktion, oplagring, distribution eller anvendelse af vedvarende energi eller klimaneutral energi (bl.a. CO2neutral i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi), herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet

b)  forbedring af energieffektiviteten i alle sektorer bortset fra energiproduktion, der benytter solide fossile brændstoffer og i alle faser af energikæden for at reducere det primære og endelige energiforbrug

c)  forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet

d)  overgang til eller øget brug af miljømæssigt bæredygtige vedvarende materialer baseret på en fuldstændig livscyklusvurdering og erstatning af særligt fossilbaserede materialer, som resulterer i mindskede drivhusgasemissioner på kort sigt

e)  øget anvendelse af teknologier til miljømæssigt sikker opsamling og anvendelse af CO2 (CCU) og opsamling og lagring af CO2 (CCS), som resulterer i en nettoreduktion af emissioner

f)  udfasning af antropogene drivhusgasemissioner, herunder fra fossile brændstoffer

fa)  øget fjernelse af CO2 fra atmosfæren og lagring heraf i naturlige økosystemer, f.eks. gennem skovrejsning, genopretning af skove og regenerativ landbrugsdrift

g)  etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer

h)  produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2neutrale -neutrale kilder.

2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning; disse tekniske screeningskriterier skal indeholde tærskler for tiltag til modvirkning af klimaændringer, som er i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C, og bestræbelser for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau således som fastsat i Parisaftalen

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. [Ændring 42 + 66 + 99]

Artikel 7

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:

a)  forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser

b)  forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser og undersøgelser af den menneskelige indflydelse på klimaændringerne.

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. [Ændring 43]

Artikel 8

Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer havområder, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande indre overfladevande, flodmundinger og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder, hvor den pågældende aktivitet træffer passende foranstaltninger for at genoprette, beskytte eller opretholde den biologiske mangfoldighed, produktivitet, modstandsdygtighed, værdi og det marine økosystems overordnede sundhed samt indtjeningsmulighederne i lokalsamfund, der er afhængige af dem, ved at:

a)  beskytte vandmiljøet, herunder badevandet (flod- og havvand) mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand, herunder plast, ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF(39) eller i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik i henhold til direktiv 2010/75/EU

aa)  beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger af emissioner og dumpning til havs i overensstemmelse med IMO-konventioner såsom MARPOL og konventioner, der ikke er omfattet af MARPOL, eksempelvis konventionen om ballastvand og de regionale havkonventioner

b)  beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og føre kontrol med at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF(40), og øge borgernes adgang til rent drikkevand

c)  indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF

d)  forbedre vandeffektiviteten vandforvaltningen og -effektiviteten, lette genbrug af vand, systemer til regnvandsforvaltning eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten og mængden af EU's Unionens vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF

e)  sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848(41).

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022. [Ændring 44]

Artikel 9

Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi og, herunder forebyggelse af affald og genanvendelse øget anvendelse af affald sekundære råstoffer

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi og, herunder forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, som omfatter et produkts eller en økonomisk aktivitets fulde livscyklus gennem forskellige stadier af produktion, forbrug og slutanvendelse, hvis denne aktivitet i overensstemmelse med den gældende EU-ret bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:

a)  forbedre den effektive anvendelse af råstoffer og ressourcer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald sekundære råstoffer, hvorved operationer ved affaldsfasens ophør støttes

b)  øge produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genbrugsmuligheder designe, fremstille og øge anvendelsen af produkter, der er ressourceeffektive, holdbare (herunder med hensyn til levetid og fravær af planlagt forældelse), og som kan repareres, genbruges og opgraderes

c)  øge forebygge affald i udformningsfasen og øge produkternes genbrugelighed og genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes

d)  reducere indholdet af farlige stoffer og erstatte meget problematiske stoffer i materialer og produkter i overensstemmelse med de harmoniserede lovgivningsmæssige krav, der er fastsat på EU-plan, og navnlig med EU-lovgivningens bestemmelser om sikring af sikker håndtering af stoffer, materialer og produkter og affald

e)  forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter

f)  øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald

g)  reducere affaldsproduktionen, herunder affaldsproduktion i processer i forbindelse med industriproduktion, udvinding af mineraler, fremstilling, byggeri og nedrivning

h)  øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet

ha)   øge udviklingen af infrastruktur til affaldshåndtering, som er nødvendig til forebyggelse, genanvendelse og genbrug

i)  undgå forbrænding, bortskaffelse og bortskaffelse deponering af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet

j)  undgå, reducere og foretage oprydning af affald og anden forurening, herunder forebyggelse og reduktion af havaffald, som er forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering

ja)   begrænse produktionen af fødevareaffald inden for primærproduktion, forarbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, i restaurationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdninger

k)  anvende naturlige energikilder, råstoffer, vand og jord effektivt.

ka)  fremme bioøkonomien gennem bæredygtig anvendelse af vedvarende kilder til produktion af materialer og råvarer.

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier, der er baseret på Kommissionens indikatorer for cirkulær økonomi, i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021. [Ændring 45]

Artikel 10

Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.  En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til et højt niveau miljøbeskyttelse mod forurening ved at:

a)  reducere udledningen af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand og jord

b)  forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig reducere skadelige følger og risici for menneskers sundhed og miljøet

c)  reducere skadelige følger for menneskers sundhed og miljøet af produktion og brug af kemiske stoffer.

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021. [Ændring 46]

Artikel 11

Væsentligt bidrag til beskyttelse af biodiversitet og sunde økosystemer eller til genopretning af forringede økosystemer

1.  Med henblik på denne forordning anses en økonomisk aktivitet for at bidrage væsentligt til biodiversitet og sunde økosystemer eller til genopretning af forringede økosystemer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at beskytte, bevare og forbedre eller genoprette biodiversiteten og økosystemtjenester i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter på en af følgende måder:

a)  naturbevaring (naturbevaringsforanstaltninger til opretholdelse eller genopretning af naturlige levesteder, og en gunstig bevaringsstatus for vilde dyre- og plantearter med henblik på at opnå passende bestande af naturligt forekommende arter), og foranstaltninger til beskyttelse, genopretning og forbedring af økosystemers tilstand og deres evne til at levere tjenester

b)  bæredygtig arealforvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde

c)  bæredygtige landbrugsmetoder, herunder metoder, der bidrager til at standse eller forebygge skovrydning og tab af habitater

d)  bæredygtig skovforvaltning, der tager hensyn til Unionens forordning om træ, EU's LULUCF-forordning, EU-direktivet om vedvarende energi og den gældende nationale lovgivning, som er i overensstemmelse hermed samt konklusionerne fra ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE).

2.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)  supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til beskyttelsen af biodiversitet og sunde økosystemer eller genoprettelse af forringede økosystemer i henhold til denne forordning

b)  supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier baseret på indikatorer i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.  Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.  Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022. [Ændring 47]

Artikel 12

Alvorlig skade på miljømål

1.   Med henblik på artikel 3, litra b), anses en økonomisk aktivitet under hensyntagen til dens fulde livscyklus for at forvolde alvorlig skade på:

a)  modvirkningen af klimaændringer, når denne aktivitet fører til betydelige drivhusgasemissioner

b)  tilpasningen til klimaændringer, når denne aktivitet øger de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima for og ud over det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted

c)  den bæredygtige udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand for Unionens vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller en god miljøtilstand for EU-havområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF og 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

d)  den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, når denne aktivitet fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer i en og ressourcer såsom ikke-vedvarende energi, råstoffer, vand og jord direkte eller flere indirekte i forskellige faser af produkters livscyklus, herunder ineffektivitet forbundet med karakteristika, der er beregnet til at begrænse produkters holdbarhed, herunder med hensyn til reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder, eller når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af affald

e)  forebyggelsen og bekæmpelsen af forurening, når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord, sammenlignet med situationen før denne aktivitet blev påbegyndt

f)  sunde økosystemer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand og modstandsdygtigheden i økosystemer, herunder biodiversitet og arealanvendelse.

1a.   Ved vurderingen af en økonomisk aktivitet i forhold til kriterierne i litra a)-f), tages der hensyn til de miljømæssige virkninger af selve aktiviteten og af de produkter og tjenester, der leveres af denne aktivitet, i hele deres livscyklus og om nødvendigt gennem hele værdikæden. [Ændring 48 + 101]

Artikel 13

Minimumsgarantier

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre overholdelsen af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, heriblandt de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes. og de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter.

Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen en konsekvensanalyse af konsekvenserne og hensigtsmæssigheden af en revision af denne forordning, så den omfatter efterlevelse af andre minimumsgarantier, som den virksomhed, der udfører en økonomisk aktivitet, skal overholde, for at det kan fastslås, at denne økonomiske aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne artikel med en delegeret retsakt, der præciserer kriterierne for at afgøre, om kravene i denne artikel er opfyldt. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt hensyn til de i stk. 1 og 2 omhandlede principper. Kommissionen vedtager denne delegerede retsakt senest den 31. december 2020. [Ændring 49 + 70 + 72 + 93]

Artikel 14

Krav til tekniske screeningskriterier

1.  De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:

-a)  være baseret på harmoniserede indikatorer, der måler miljømæssige virkninger ved hjælp af en harmoniseret livscyklusvurdering

a)  identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

b)  præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

c)  være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

d)  være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning; anerkende medlemsstaternes kompetence

e)  være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til efterleve forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

f)  tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig gennem deres fulde livscyklus og om fornødent i hele værdikæden, ved at tage hensyn til deres produktion fra forarbejdningen af råstofferne til slutproduktet, anvendelse, bortskaffelse og genanvendelse

fa)   tage hensyn til omkostningerne ved ikke at gribe ind på grundlag af Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030

g)  tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet og til, om en aktivitet er på vej til at blive en bæredygtig konfiguration og/eller operation gennem forsknings- og innovationsprojekter, specifikke tidsplaner og veje frem mod denne omstilling

h)  tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter

ha)   være nemme at anvende og ikke påføre unødvendige byrder med hensyn til overholdelse

i)  omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor økonomisk makrosektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens for så vidt angår deres bæredygtighedsrisici, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, og ikke skader andre af miljømålene i artikel 3 og 12 i væsentlig grad, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

j)  lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

2.  De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier baseret på indikatorer for aktiviteter relateret til omstillingen til ren energi hen imod nettonulemission af drivhusgasser, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

2a.  De tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, der bruger faste fossile brændstoffer, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

2b.  Disse tekniske screeningskriterier skal sikre, at økonomiske aktiviteter, der bidrager til kulstofintensive fastlåsningsvirkninger, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

2c.  De tekniske screeningskriterier skal sikre, at elproduktionsaktiviteter, hvorved der frembringes ikkevedvarende affald, ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

3.  De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet, herunder gennem trafikoverflytning, effektivitetsforanstaltninger og alternative brændstoffer, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

3a.  Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt økonomisk aktivitet, åbenlyst er i færd med en proces med henblik på at gøre denne aktivitet bæredygtig, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår en sådan proces kan dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store investeringsprojekter i nye og mere bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen.

4.  Kommissionen revurderer regelmæssigt de i stk. 1 omhandlede screeningskriterier og ændrer i givet fald de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling. [Ændring 50 + 73 + 74 + 75 + 104]

Artikel 15

Platform for bæredygtig finansiering

1.  Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat, hvis sammensætning skal sikre ligevægt, en bred vifte af synspunkter og ligestilling mellem kønnene. Den sammensættes på en afbalanceret måde af repræsentanter for følgende grupper:

a)  repræsentanter for følgende organer:

i)  Det Europæiske Miljøagentur

ii)  de europæiske tilsynsmyndigheder

iii)  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

iiia)  Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

iiib)  Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)

b)  eksperter, der repræsenterer relevante private interessenter, herunder de finansielle og ikke-finansielle markedsaktører og erhvervssektorer, og som repræsenterer relevante industrier

ba)   eksperter, der repræsenterer civilsamfundet, herunder med ekspertise inden for miljømæssige, sociale, arbejdsmarkedsmæssige og forvaltningsmæssige spørgsmål

c)  eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning. repræsenterer den akademiske verden, herunder universiteter, forskningsinstitutter og tænketanke, herunder med global ekspertise

1a.  eksperter, der er omhandlet i litra b) og c), udpeges i overensstemmelse med artikel 237 i finansforordningen og skal besidde dokumenteret viden og erfaring om de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig bæredygtighed i den finansielle sektor

1b.  Europa-Parlamentet og Rådet orienteres behørigt og rettidigt om proceduren for udvælgelse af eksperter til platformen.

2.  Platformen for bæredygtig finansiering:

-a)   rådgiver Kommissionen om fastsættelsen af harmoniserede indikatorer, jf. artikel 14, stk. 1, litra -a), og det eventuelle behov for at ajourføre disse kriterier; i den forbindelse trækker den på det arbejde, der udføres af relevante EU-enheder og -initiativer, navnlig rammen for overvågning af den cirkulære økonomi

a)  rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 14, og om behovet for at ajourføre disse kriterier

b)  analyserer indvirkningen af de tekniske screeningskriterier i form på grundlag af data og videnskabelig forskning med hensyn til potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning

c)  bistår Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske screeningskriterier for en bestemt økonomisk aktivitet på grundlag af data og videnskabelig forskning, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning; konklusionerne af disse analyser offentliggøres rettidigt på Kommissionens websted

d)  rådgiver efter anmodning fra Kommissionen eller Europa-Parlamentet Kommissionen eller Europa-Parlamentet om de tekniske screeningskriteriers egnethed til mulige yderligere anvendelser

da)   rådgiver i samarbejde med EFRAG Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU

e)  overvåger og aflægger med jævne mellemrum rapport til Kommissionen om tendenser på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til kapitalstrømme fra økonomiske aktiviteter med en negativ indvirkning på miljømæssig bæredygtighed i retning af bæredygtige investeringer på grundlag af data og videnskabelig forskning, såfremt der foreligger sådanne data og sådan forskning

f)  rådgiver Kommissionen om behovet for at ændre denne forordning, navnlig med hensyn til dataenes relevans og kvalitet og måder, hvorpå den administrative byrde kan mindskes.

fa)  bidrager til evaluering og udvikling af bestemmelser og politikker med hensyn til bæredygtig finansiering, herunder sammenhæng mellem politikker

fb)  bistår Kommissionen med at fastlægge mulige sociale mål.

2a.   Under udførelsen af disse opgaver tager platformen behørigt hensyn til relevante data og relevant videnskabelig forskning. Den kan gennemføre offentlige høringer for at indhente synspunkter fra interessenter om specifikke emner inden for sit mandat.

3.  Platformen for bæredygtig finansiering ledes af Kommissionen og sammensættes i henhold til Kommissionens horisontale regler for ekspertgrupper. Kommissionen offentliggør platformens analyser, drøftelser, rapporter og protokoller på sit websted. [Ændring 51]

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.  Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Som led i udarbejdelsen af de delegerede retsakter gennemfører Kommissionen passende høringer og vurderinger af de foreslåede politiske løsningsmodeller.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 13, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 52]

Kapitel III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

Revisionsklausul

1.  Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning og dens virkninger. I rapporten vurderes følgende:

a)  fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier baseret på indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)  behovet for at revidere de fastsatte kriterier og listen af indikatorer i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig med henblik på at lette innovation og bæredygtig omstilling

c)  hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål

d)  anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og investeringer med negativ indvirkning på miljøet i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at revidere eller oprette en yderligere kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de på indikatorer baserede kriterier, der er fastlagt i denne forordning.

da)   klassificeringssystemets effektivitet med hensyn til at kanalisere private investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter.

1a.  senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år gennemgår Kommissionen anvendelsesområdet for denne forordning, hvis den skaber en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, eller hvis der ikke er tilstrækkelig adgang til de nødvendige oplysninger for deltagere på det finansielle marked.

2.  Rapporten Rapporterne fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremsætter ledsagende lovgivningsmæssige forslag, hvor hvis det er relevant. [Ændring 53 + 105]

Artikel 18

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Artikel 3-13 i nærværende forordning anvendes:

a)  for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 og 2, fra den 1. juli 2020

b)  for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 4 og 5, fra den 31. december 2021

c)  for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 3 og 6, fra den 31. december 2022

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019.
(4)"Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (FN 2015), findes på: https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.
(5)COM(2016)0739.
(6)CO EUR 17, CONCL. 5.
(7)Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(8)Endelig rapport fra EU-ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering "Financing a Sustainable European Economy", findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report_en.pdf.
(9)COM(2018)0097.
(10)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(13)Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
(15)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU' s biodiversitetsstrategi frem til 2020 (COM(2011)0244).
(16)Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59).
(18)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(19)Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) – Forslag til EU-handlingsplan (COM(2003)0251).
(20)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
(22)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
(23)Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Offentlige indkøb for et bedre miljø {SEC(2008)2124} {SEC(2008)2125} {SEC(2008)2126} (COM(2008)0400).
(24)2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 27.4.2013, s. 1).
(25)Bilag 4 og 5 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 538/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 113).
(26)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(29)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(31)https://www.unpri.org/download?ac=6303.
(32)COM(2018)0097.
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
(35)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
(36)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(37)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(38)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(39)Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(40)Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(41)Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 43).

Seneste opdatering: 20. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik