(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0382),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 46, litra d, artikel 149, artikel 153 stk. 2, litra a, artikel 164, artikel 168, stk. 5, artikel 175, stk. 3, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0232/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0461/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 165. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 84. (3) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0020).

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 168, stk. 5, artikel 175, stk. 3, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(-1)  I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) arbejder Unionen i forbindelse med oprettelsen af et indre marked for en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder samt bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling. I henhold til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til bl.a. fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed. [Ændring 1]

(1)  Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, offentlige tjenester, sundhed, uddannelse og social inklusion, således at der, jf. artikel 174 og 175 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial og social samhørighed. Alle tiltag under ESF+ bør respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og tage hensyn til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater er parter i. [Ændring 2]

(2)  På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør udvikles sammen med nationale, regionale og lokale myndigheder, indeholde et kønsaspekt og fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er relevant. [Ændring 3]

(3)  Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF, nemlig: fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft; styrkelse af udbuddet af arbejdskraft; adgang til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer; fremme af velfungerende arbejdsmarkeder og en effektiv social dialog samt fremme af lige muligheder for alle, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, herunder forbedrede offentlige tjenester inden for sundhed og andre sektorer, sammen med brede økonomiske retningslinjer vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, udgør en del af de integrerede retningslinjer, som understøtter Europa 2020-strategien. Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for at bringe teksten dem i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at stimulere jobskabelse og fremme social samhørighed og dermed øge Europas konkurrencedygtighed og gøre Europa Unionen til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for disse retningslinjer, navnlig retningslinjerne for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse samt bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør beskæftigelsespolitikkerne bør medlemsstaterne programmere støtte under ESF+, der via ESF+ ydes støtte til medlemsstaterne er relevant for dem, under hensyntagen til de relevante integrerede disse retningslinjer og de samt relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2 148, stk. 4, og artikel 121, stk. 2, 148, stk. 4 i TEUF, og hvis det er relevant, under hensyntagen, på nationalt plan, til på nationalt plan de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det europæiske uddannelsesområde, ungdomsgarantien og andre relevante rådshenstillinger og andre initiativer som for eksempel ungdomsgarantien Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb og, initiativet vedrørende integration af langtidsledige, en kvalitetsramme for praktikophold og lærlingeuddannelser og handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere. [Ændring 4]

(4)  Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse "Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle EU's Unionens politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling gennem bl.a. udryddelse af ekstreme former for fattigdom (mål nr. 1), inklusiv uddannelse af høj kvalitet (mål nr. 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (mål nr. 5), fremme af vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændig beskæftigelse for alle (mål nr. 8) og reduktion af ulighed (mål nr. 10). [Ændring 5]

(4a)  Unionen og dens medlemsstater bør under hensyntagen til den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, som en del af deres mål have at fremme beskæftigelse, bedre leve- og arbejdsforhold med henblik på at sikre et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpe udstødelse i overensstemmelse med artikel 151 i TEUF. [Ændring 6]

(4b)  Det europæiske samfund står fortsat over for en række sociale udfordringer. Mere end 100 millioner borgere er truet af fattigdom og social udstødelse, ungdomsarbejdsløsheden er stadig mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, og der er behov for bedre integration af tredjelandsstatsborgere. Disse udfordringer bringer ikke blot de direkte berørte borgeres velfærd i fare, men lægger også økonomisk og socialt pres på hele det europæiske samfund. [Ændring 7]

(5)  Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske globalisering, social ulighed, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen de tilknyttede integrationsudfordringer, en retfærdig overgang til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk nedgang, arbejdsløshed generelt og en ungdomsarbejdsløshed og et stadig mere aldrende samfund og tilsvarende arbejdsstyrke samt den stigende mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre kompetencer og viden, beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til henblik på at sikre arbejdskraftens bevægelighed og imødegå uligheder på sundhedsområdet mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne. [Ændring 8]

(6)  Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr. [...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de generelle målsætninger for ESF+ og samordningen med andre fonde og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+. [Ændring 9]

(7)  Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(4) (i det følgende benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte forvaltning under ESF+. Nærværende forordning bør specificere de operationelle målsætninger og fastsætte særlige bestemmelser om de støtteberettigede tiltag, der kan finansieres af ESF+ under direkte og indirekte forvaltning. [Ændring 10]

(8)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske integration inklusion af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med [artikel 88 i] forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb. [Ændring 11]

(9)  Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+ bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning. Dette forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og modtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand. [Ændring 12]

(10)  Unionen bør bidrage til medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ved at fremme samarbejdet og supplere deres tiltag. I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne inklusive, åbne og retfærdige arbejdsmarkeder for alle køn og fremme adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, bistå reintegration i uddannelsessystemet og fremme livslang uddannelse samt fremme social inklusion og sundhed og reducere udrydde fattigdom ikke kun gennemføres fortsat vil blive gennemført primært under delt forvaltning men også og, hvor det er relevant, vil blive suppleret under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan. [Ændring 13]

(11)  Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til formål at øge effektiviteten, tilgængeligheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sundhedssystemerne de sundhedssystemer, og som der er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde vedrørende sundhed, og gennemførelsen heraf i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan ved hjælp af de værktøjer, der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen. [Ændring 14]

(12)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne finansieringsramme Den bør anvendes specificere bevillingerne til foranstaltninger aktiviteter, der skal gennemføres under direkte delt forvaltning, og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation bevillingerne til foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte og indsatsområdet sundhed indirekte forvaltning. [Ændring 15]

(13)  Der bør med ESF+ i tæt samarbejde med medlemsstaterne stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der gør det muligt at (re)integrere og reintegrere navnlig unge, langtidsledige, omsorgspersoner, erhvervsinaktive og erhvervsinaktive ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed, iværksætteri og den sociale økonomi. Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre beskæftigelsespolitikker og måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, som for eksempel de offentlige arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og, hvor det er passende, individualiseret vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt med særlig opmærksomhed over for ugunstigt stillede grupper, til at øge fremme arbejdstagernes mobilitet og til at levere deres tjenester på en ikkediskriminerende måde. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, let adgang til økonomisk overkommelig eller gratis børnepasning af høj kvalitet, ældrepleje og andre plejetjenester eller støtte af god kvalitet m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod et sikkert, sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med såvel arbejde som arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov. ESF+ bør også støtte foranstaltninger, som har til formål at fremme unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse. [Ændring 16]

(13a)  Med henblik på at støtte og fremme det eksisterende potentiale for jobskabelse i den sociale økonomi bør ESF+ bidrage til en bedre integration af socialøkonomiske virksomheder i de nationale handlingsplaner for beskæftigelse og social innovation samt i de nationale reformprogrammer. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør følge definitionerne i medlemsstaternes lovgivning om den sociale økonomi samt i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa. [Ændring 17]

(14)  Eftersom ESF+ er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, er det vigtigt, at det også er i stand til at bidrage til social, økonomisk og territorial samhørighed overalt i Unionen. Med henblik herpå bør ESF+ yde støtte til at forbedre kvaliteten, den ikkediskriminerende karakter, tilgængeligheden, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig sprogfærdigheder, iværksættermæssige og digitale færdigheder, herunder databeskyttelses- og informationsstyringsfærdigheder, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. For så vidt angår langtidsledige og personer med en socialt udsat baggrund bør der rettes særlig opmærksomhed mod dem. ESF+ bør bidrage til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse og reintegration i beskæftigelse, støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed og for alle samt bidrage til inklusion, konkurrencedygtighed, reduktion af horisontal og vertikal segregation og samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse områder. Dette kan for eksempel opnås gennem investeringer i erhvervsuddannelser, arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, navnlig med fokus på det lovende tosporede uddannelsessystem, der kombinerer undervisning og arbejdserfaring, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, støtte til formel og ikke-formel læring, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer. ESF+ bør desuden fremme mindretals adgang til lærerfaget med det formål at sikre en bedre integration af marginaliserede samfund såsom romaer, mindretal og migranter. [Ændring 18]

(14a)  ESF + bør støtte foranstaltninger i medlemsstaternes nationale planer med henblik på at udrydde energifattigdom og fremme energieffektivitet i bygninger blandt sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999(5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002(6). [Ændring 19]

(14b)  Tildelingen af midler fra ESF+ til medlemsstaterne bør fremover gøres betinget af dokumentation for effektiv deltagelse i projekter, der i forbindelse med ungdomsgarantien vedrører indførelse eller styrkelse af det tosporede system, der kombinerer undervisning og erhvervserfaring. [Ændring 20]

(15)  Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og børnepasning med særlig opmærksomhed på børn med en ugunstig social baggrund såsom børn i institutioner og børn, der oplever hjemløshed, over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og reintegration i uddannelsessystemet og voksenuddannelse, således at fattigdom ikke går videre mellem generationer, og så der skabes kontakt mellem uddannelsessektorerne med henblik på begrænsning og forebyggelse af skolefrafald og social udstødelse, forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Synergier med Erasmusprogrammet Disse former for uformel læring bør ikke erstatte adgangen til almindelig undervisning, navnlig førskoleundervisning og undervisning på primærtrinnet. Der bør i denne forbindelse sikres synergier, komplementaritet og politikkohærens med henblik på Erasmusprogrammet for effektivt at lette kunne nå ud til og forberede ugunstigt stillede lærendes deltagelse lærende på mobilitetserfaringer i udlandet og øge deres deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng grænseoverskridende læringsmobilitet. [Ændring 21]

(15a)   Støtte under investeringsprioriteten "lokaludvikling styret af lokalsamfundet" bidrager til alle de målsætninger, der er fastlagt i denne forordning. ESF+-støttede lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet bør være inklusive i forhold til dårligt stillede personer, der er til stede i området, både hvad angår den lokale aktionsgruppes styring og med hensyn til strategiens indhold. ESF bør være i stand til at støtte lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, i by- og landområder samt integrerede territoriale investeringer. [Ændring 22]

(15b)  Merværdien af Unionens samhørighedspolitik ligger navnlig i den stedbaserede territoriale dimension, forvaltningen på flere niveauer, den flerårige planlægning og de fælles og målbare mål, den integrerede udviklingsstrategi og konvergensen i retning af europæiske standarder for administrativ kapacitet. [Ændring 23]

(15c)  Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet er et bindende princip i alle programmeringsfaser fra udformningen af de operationelle programmers prioriteter til gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, og at de vigtigste tiltag til integrering af kønsaspektet modtager støtte. [Ændring 24]

(15d)   ESF+ bør støtte uddannelsesmæssige ordninger, der giver voksne med et lavt færdighedsniveau mulighed for at erhverve et minimum af læsefærdigheder, talforståelse og digitale kompetencer i overensstemmelse med Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne(7). [Ændring 25]

(16)  ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til de udfordringer, som forskellige udsatte grupper står over for, navnlig med hensyn til iværksættermæssige og digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at udstyre folk og lokalsamfund med færdigheder, kompetencer og viden, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer, innovation og social og økonomisk forandring, såsom dem, som følger af overgangen til en lavemissionsøkonomi, for at lette karriereskift og overgangen fra uddannelse til beskæftigelse samt mobilitet og for at støtte især lavtuddannede voksne, personer med handicap og/eller voksne med ringe kvalifikationer i overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og samordnet med og som supplement til programmet for det digitale Europa. [Ændring 26]

(17)  Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for deres personlige og faglige udvikling og til fremtidens job, og adressere nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen bør sikre synergier mellem indsatsområdet sundhed og Horisont Europa-programmet for at fremme de resultater, som er opnået inden for beskyttelse af sundhed og forebyggelse af sygdomme. [Ændring 27]

(17a)   Synergier med programmet for rettigheder og værdier bør sikre, at ESF+ kan mainstreame og opskalere tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, islamofobi og andre former for intolerance, samt målrette specifikke tiltag til at forebygge had, opdeling og stigmatisering, herunder mobning, chikane og intolerant behandling. [Ændring 28]

(17b)   De synergier, der blev skabt ved hjælp af det europæiske territoriale samarbejde på regionalt plan og på tværs af grænserne, har også skabt samarbejdsprojekter til forbedring af beskæftigelsen, inklusion af de mest sårbare befolkningsgrupper, afhjælpning af de demografiske udfordringer samt forbedring af sundheds- og uddannelsesområdet, ikke blot i Unionen, men også i førtiltrædelseslande og nabolande, hvor EU-samarbejde udgør en merværdi. ESF+ bør forbedre finansieringen af denne type projekter og sikre videnoverførsel mellem denne type projekter og lovgivningsprocessen med henblik på at forbedre den europæiske lovgivningsramme og delingen af god praksis mellem de forskellige områder i Unionen. [Ændring 29]

(18)  ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats på alle forvaltningsniveauer, herunder regionalt og lokalt plan, for at bekæmpe udrydde fattigdom, herunder energifattigdom som omhandlet i forordning (EU) 2018/1999, med henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, nedbringe barrierer og bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på social- og sundhedsområdet. Dette indebærer, men er ikke begrænset til, mobilisering af en række proaktive og reaktive politikker og strategier målrettet mod de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede samfund, som for eksempel romaer, handicappede, hjemløse, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration, herunder gennem målrettet støtte til den sociale økonomi. Medlemsstaterne bør fremme ESF+-tiltag, som supplerer nationale foranstaltninger på linje med Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(8), herunder foranstaltninger vedrørende passende indkomststøtte. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som for eksempel sundheds- personfokuseret sundhedspleje, anden hermed forbunden pleje og langtidspleje, navnlig familie- og lokalsamfundsbaserede plejetjenester og tjenester, som styrer adgangen til passende sociale eller økonomisk overkommelige boliger. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af socialsikringsinstitutioner og offentlige beskæftigelsestjenester samt sociale beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil, inklusion og effektivitet med hensyn til at reagere på de skiftende realiteter på arbejdsmarkedet. ESF bør også tage fat på fattigdom i landdistrikterne, som skyldes de særlige ulemper i landdistrikterne såsom en ugunstig demografisk situation, et svagt arbejdsmarked, begrænset adgang til uddannelsestjenester eller sundhedspleje og sociale ydelser. [Ændring 30]

(19)  ESF+ bør bidrage til at reducere udrydde fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede på EU-plan, Medlemsstaterne bør medlemsstaterne tildele mindst 2 3 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom, fattigdom i alderdommen og fødevaremæssige afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere så enkle regler som muligt for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede. [Ændring 31]

(19a)   ESF+ bør stræbe efter at bekæmpe fattigdom blandt ældre kvinder i hele Unionen under hensyntagen til, at den kønsbestemte forskel i pension, der er på 40 %, udgør en alvorlig risiko for en forværring af fattigdommen blandt ældre kvinder, navnlig kvinder, der lever uden en partner, for at følge op på de tilsagn, der blev givet i Rådets konklusioner fra 2015 om "Lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension"(9). Fattigdommen blandt ældre kvinder bliver også forstærket af de voksende udgifter til egenbetaling af sundhedspleje og medicin, som skal dækkes af de ældre patienter, navnlig kvinder, der har tilbragt en større andel af deres livsforløb med helbredsproblemer end mænd, for størstedelens vedkommende på grund af en længere forventet levetid. [Ændring 32]

(19b)  For at bekæmpe fattigdom og forbedre social inklusion bør ESF+ tilskynde til, at specialiserede NGO'er og organisationer bestående af personer, der lever i fattigdom, deltager aktivt i forbindelse med både udarbejdelsen og gennemførelsen af de særlige programmer. [Ændring 33]

(20)  I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og rimelig ansvarsdeling bør der via ESF+ ydes støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, for at supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere. [Ændring 34]

(20a)   De myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for planlægningen og gennemførelsen af ESF+, bør koordinere med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af Asyl- og Migrationsfonden, med henblik på at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere på alle niveauer bedst muligt gennem strategier, der hovedsageligt gennemføres af lokale og regionale myndigheder og ikkestatslige organisationer, og ved hjælp af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, der er skræddersyet til de særlige forhold, der gør sig gældende for tredjelandsstatsborgere. Integrationsforanstaltningerne bør fokusere på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller, hvor det er relevant, er ved at opnå lovligt ophold i en medlemsstat, herunder personer, der er omfattet af international beskyttelse. [Ændring 35]

(21)  ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, udryddelse af fattigdom, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør inddrage lokale og regionale myndigheder for at sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand, under hensyntagen til de principper og rettigheder, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester, ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og de særlige regionale forhold, hvorved der bidrages til Unionens mål som fastsat i artikel 174 i TEUF for så vidt angår styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. [Ændring 36]

(21a)  I betragtning af forskellene i udviklingsniveauet i regionerne og de forskellige sociale virkeligheder på tværs af Unionen bør ESF+ være tilstrækkelig fleksibel til at tage hensyn til de særlige regionale og territoriale forhold. [Ændring 37]

(22)  For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 27 % af deres nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at skabe social inklusion og udrydde fattigdom. Denne procentdel bør supplere de nationale midler, der er afsat til bekæmpelse af ekstrem fattigdom. [Ændring 38]

(22a)  Alle medlemsstater har ratificeret FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), som udgør standarden for fremme og beskyttelse af barnets rettigheder. Fremme af barnets rettigheder er et udtrykkeligt mål for Unionens politikker (artikel 3 i Lissabontraktaten), og chartret kræver, at barnets tarv skal komme i første række i alle EU-tiltag. Unionen og medlemsstaterne bør gøre hensigtsmæssig brug af ESF+ til at bryde den sociale arv for børn, der lever i fattigdom og social udstødelse, som defineret i Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. ESF+ bør støtte tiltag, som fremmer effektive interventioner, der bidrager til at realisere børns rettigheder. [Ændring 39]

(22b)  I lyset af det vedvarende høje niveau af børnefattigdom og social udstødelse i Unionen (26,4 % i 2017) og den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastslår, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at ugunstigt stillede børn har ret til specifikke foranstaltninger til at forbedre lige muligheder, bør medlemsstaterne tildele mindst 5 % af ESF+-ressourcerne under delt forvaltning til den europæiske børnegarantiordning for at bidrage til børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, anstændige boligforhold og forsvarlig ernæring til udryddelse af børnefattigdom og social udstødelse. Tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for de pågældende børn og samfundet som helhed og er afgørende for at bryde den sociale arv i de tidlige år. Støtte til udvikling af børns færdigheder og kvalifikationer giver dem mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, giver dem det bedste uddannelses- og sundhedsmæssige resultat og hjælper dem med at blive aktive medlemmer af samfundet og øge deres muligheder på arbejdsmarkedet. [Ændring 40]

(23)  I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet, der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), niveauer, der endda er højere for socialt udsatte unge, i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt de pågældende medlemsstater, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme ungdomsbeskæftigelsen, herunder navnlig via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb af høj kvalitet på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt effektive opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, de unge, som det er sværest at nå, og unge i sårbare situationer blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte til unge. Berørte medlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til støtte af unges beskæftigelsesegnethed. og levere deres tjeneste uden nogen form for forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør afsætte mindst 3 % af deres nationale midler fra ESF+- indsatsområdet til at støtte politikker inden for unges beskæftigelsesegnethed, videreuddannelse, beskæftigelse af høj kvalitet, lærlingeuddannelser og praktikophold. Medlemsstater med en NEET-andel over EU-gennemsnittet eller over 15 % bør afsætte mindst 15 % af deres nationale midler under ESF+ til at støtte politikker på dette område på det rette territoriale niveau. [Ændring 41]

(23a)  De subregionale skævheder vokser, også i mere velstående regioner, hvor der findes fattigdomslommer. [Ændring 42]

(23b)   Eftersom anvendelsesområdet for ESF+ er blevet udvidet, bør de ekstra opgaver kombineres med et øget budget for at opfylde programmets mål. Der er behov for yderligere finansiering for at bekæmpe arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og fattigdom samt til støtte af faglig udvikling og uddannelse, navnlig i den digitale arbejdsplads, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. [Ændring 43]

(23c)  Eures bør styrkes langvarigt, navnlig gennem en omfattende udvidelse af internetplatformen og aktiv inddragelse af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør udnytte denne allerede eksisterende model mere effektivt og opslå alle ledige stillinger i medlemsstaterne i Eures-systemet. [Ændring 44]

(24)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre koordinering og komplementaritet og udnytte synergier mellem de tiltag, der støttes via disse fonde ESF+ og andre af Unionens programmer og instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, Horisont Europa, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, programmet for et digitalt Europa, InvestEU, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps. [Ændring 45]

(25)  I overensstemmelse med artikel 349 og artikel 174 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi og, de nordlige tyndtbefolkede regioner og øer berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver har på grund af de vedvarende begrænsninger, de må leve med, alvorlige og permanente naturbetingede ulemper behov for specifik støtte. [Ændring 46]

(25a)  I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at ESF+ bidrager til udviklingen og gennemførelsen af specifikke politikker til afhjælpning af de begrænsninger og vanskeligheder, som regioner, der lider af alvorlige demografiske ulemper af permanent art, såsom affolkede regioner og tyndt befolkede regioner, oplever. [Ændring 47]

(26)  En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale niveauer EU-institutionerne og lokale, regionale og nationale myndigheder og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tilskynder i samarbejde med lokale og regionale myndigheder sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i gennemførelsen af civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante eller repræsentative organisationer i programmeringen og gennemførelsen ESF+ under delt forvaltning fra opstilling af prioriteter for operationelle programmer til gennemførelse, overvågning og evaluering af resultater og virkninger i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde, der er fastlagt ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014(10). Med henblik på at sikre ikkeforskelsbehandling og lige muligheder bør ligestillingsorganer og nationale menneskerettighedsinstitutioner også inddrages i alle faser. [Ændring 48]

(26a)  God forvaltning og partnerskab mellem forvaltningsmyndigheder og partnere kræver effektiv og produktiv brug af kapacitetsopbygning for interessenter, som medlemsstaterne bør tildele en passende del af deres ESF+-ressourcer til. Eftersom investeringer i institutionel kapacitet og i effektiv offentlig forvaltning og effektive offentlige tjenester på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltning ikke længere indgår som et operationelt mål for ESF+ under delt forvaltning, men er blevet medtaget i støtteprogrammet for strukturprogrammer, er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer effektiv samordning mellem de to instrumenter. [Ændring 49]

(27)  Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation og social økonomi, herunder på lokalt plan, for at politikkerne bedre kan reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger. Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget. [Ændring 50]

(27a)  Med henblik på fuldt ud at indfri det potentiale, som er knyttet til tværsektorielt samarbejde, og forbedre synergierne og samhørigheden med andre politikområder og nå de generelle mål bør ESF+ støtte innovative tiltag, der anvender sport, fysisk aktivitet og kultur til at fremme social inklusion, bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig for ugunstigt stillede grupper, forbedre social inklusion af marginaliserede grupper og fremme sundhed og sygdomsforebyggelse. [Ændring 51]

(28)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De Der bør tages hensyn til kønsaspektet i alle programmer, der gennemføres, under deres udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. Desuden bør ESF+ navnlig overholde artikel 21 i chartret, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt; enhver forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika eller kønsidentitet og på grund af nationalitet bør desuden forbydes. Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde, beskæftigelse og universel tilgængelighed. Der bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere og tværgående former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Ved Forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] fastsættes det fastsætter, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal være i overensstemmelse med chartret og afgøres på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning. [Ændring 52]

(28a)  Anvendelsen af regionale indikatorer bør overvejes for at gøre det muligt at tage bedre højde for subregionale forskelle. [Ændring 53]

(28b)   ESF+ bør støtte sprogstudier for at fremme fælles forståelse og opbygge et inklusivt samfund, også ved at medlemsstaterne i højere grad anvender "værktøjskassen til sproglig støtte til flygtninge", som er udviklet af Europarådet. [Ændring 54]

(29)  Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data, om muligt opdelt efter køn, er tilgængelige i registre, tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre under respekt for beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(11). Det er tilrådeligt at tilskynde til fortsat elektronisk overførsel af data, da det bidrager til at reducere den administrative byrde. [Ændring 55]

(30)  For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

(31)  Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og det bør tilskyndes, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala eller - hvor det er hensigtsmæssigt - overføres til andre sammenhænge i forskellige regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ og eller kombineret med andre kilder. [Ændring 56]

(32)  ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet. ESF+ omfatter grænseoverskridende partnerskaber mellem regionale offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter og deres aktiviteter for at fremme mobilitet samt gennemsigtighed og integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder gennem information, rådgivning og arbejdsformidling. De spiller i mange grænseregioner en vigtig rolle i udviklingen af et ægte europæisk arbejdsmarked. [Ændring 57]

(33)  Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og sociale socialøkonomiske virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering og støttetjenester for sociale socialøkonomiske virksomheder, herunder inden for den kulturelle og kreative sektor, og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer ugunstigt stillede grupper, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale investeringer og færdighedspolitik. [Ændring 58]

(33a)  Kommissionen bør lancere et "europæisk socialøkonomisk mærke" for sociale og solidaritetsbaserede virksomheder, der bør være baseret på klare kriterier og have til formål at fremhæve de særlige kendetegn ved disse foretagender og deres sociale virkninger, øge deres synlighed, lette adgangen til finansiering og det indre marked for de virksomheder, der ønsker at udvide aktivitetsområdet nationalt eller til andre medlemsstater, samtidig med at forskellige retlige former i sektoren og medlemsstaterne respekteres. [Ændring 59]

(34)  Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling. Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer i det omfang, det er relevant, og så længe de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i strid med Unionens idealer, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer. [Ændring 60]

(34a)  Tværnationalt samarbejde har betydelig merværdi og bør derfor støttes af alle medlemsstaterne undtagen i behørigt begrundede tilfælde under hensyn til proportionalitetsprincippet. Det er også nødvendigt at styrke Kommissionens rolle i forbindelse med at lette erfaringsudveksling og koordinere gennemførelsen af relevante initiativer. [Ændring 61]

(35)  I overensstemmelse med artikel 168 i TEUF skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Unionen skal supplere og støtte de nationale sundhedspolitikker, tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og fremme samordningen mellem deres programmer, idet den fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitikker samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet.

(35a)   Kommissionen bør øge medlemsstaternes og underrepræsenterede organisationers deltagelse i ESF+ ved at begrænse hindringerne for deltagelse til et minimum, herunder den administrative byrde, der er forbundet med at ansøge om og modtage finansiering. [Ændring 62]

(35b)   Et af Unionens hovedmål er at styrke sundhedssystemerne ved at yde støtte til digital omstilling i sundhedsvæsenet og inden for patientbehandling gennem udvikling af et bæredygtigt sundhedsinformationssystem samt ved at yde støtte til nationale reformprocesser, der sikrer mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer. [Ændring 63]

(36)  En vedvarende indsats er påkrævet for at opfylde de krav, der er anført i artikel 168 i TEUF. At holde alle mennesker sunde og aktive længere på en ikke-forskelsbehandlende måde og sætte dem i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed, uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Støtte til og anerkendelse af innovation, herunder social innovation, som har indvirkning på sundheden, bidrager til at løfte udfordringen med bæredygtighed i sundhedssektoren i forbindelse med håndtering af de udfordringer, der er forbundet med den demografiske udvikling. Desuden er tiltag til begrænsning af uligheder på sundhedsområdet af stor betydning for opnåelsen af "inklusiv vækst". Kommissionen har forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper"(12). [Ændring 64]

(36a)  Ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. For at kunne forbedre befolkningens sundhed i Unionen er det vigtigt ikke kun at fokusere på fysisk sundhed og social velfærd. Ifølge WHO er mentale sundhedsproblemer årsag til næsten 40 % af antallet af år levet med funktionsnedsættelse. Mentale sundhedsproblemer er ligeledes omfattende, langvarige og en kilde til forskelsbehandling, og de bidrager i betydelig grad til uligheder på sundhedsområdet. Endvidere påvirker den økonomiske krise faktorer, der er bestemmende for mental sundhed, da de beskyttende faktorer svækkes, og risikofaktorerne øges. [Ændring 65]

(37)  Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i EU's Den Europæiske Unions sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til at sikre universel adgang til personfokuseret sundhedspleje og relateret pleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af bedste praksis i større skala. Dette omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som led i den primære sundhedspleje. [Ændring 66]

(37a)  De tidligere programmer for Unionens indsats inden for folkesundhed (2003-2008) og inden for sundhed (2008-2013 og 2014-2020), som blev vedtaget ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF(13) og nr. 1350/2007/EF(14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014(15) ("de tidligere sundhedsprogrammer"), er blevet vurderet positivt, idet de har ført til en betydelig udvikling og forbedring på adskillige områder. Sundhedsdelen af ESF+ bør bygge på resultaterne af de tidligere sundhedsprogrammer. [Ændring 67]

(37b)   ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør være et redskab til at fremme tiltag på områder, hvor der er en EU-merværdi, der kan påvises ud fra følgende: udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og mellem regionerne, støtte til netværk for vidensdeling eller gensidig læring, støtte til uddannelse af fagfolk i sundhedssektoren, håndtering af grænseoverskridende trusler for at mindske de hermed forbundne risici og afbøde deres konsekvenser, håndtering af visse problemstillinger vedrørende det indre marked, hvor Unionen har vidtgående legitimitet til at sikre løsninger af høj kvalitet i medlemsstaterne, frigørelse af innovationspotentialet inden for sundhed, tiltag, der kan føre til indførelse af et benchmarkingsystem, således at der gives mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag på EU-plan, forbedring af effektiviteten ved at undgå spild af ressourcer som følge af overlapninger samt optimeret anvendelse af de finansielle ressourcer. [Ændring 68]

(38)  Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til sygdomsforebyggelse, tidlig diagnosticering gennem hele livet for EU-borgerne befolkningen i Unionen, og til fremme af sundhed ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning, rygning og passiv rygning, alkoholmisbrug, miljørelaterede risikofaktorer, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede helbredsskader, fedme og usunde kostvaner, der også hænger sammen med fattigdom og fysisk inaktivitet, og skabe gunstige miljøer for en sund livsstil, større bevidsthed om risikofaktorer i offentligheden, veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrderne og virkningerne af infektioner og smitsomme sygdomme, der kan forebygges, herunder gennem vaccinationer, for sundheden generelt gennem hele livet for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de relevante strategier. I den forbindelse bør der rettes en særlig opmærksomhed mod sundhedsuddannelse, da denne hjælper mennesker og samfund med at forbedre deres sundhed, øge deres viden og påvirke deres holdninger. De aktuelle udfordringer på sundhedsområdet kan kun håndteres effektivt gennem samarbejde på EU-plan og løbende EU-tiltag på sundhedsområdet. Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bør støtte gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning, og der bør udbredes effektive forebyggelsesmodeller forebyggelses- og bevidstgørelsesmodeller, der når ud til alle, innovative teknologier og nye forretningsmodeller og -løsninger for at bidrage til innovative, tilgængelige, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for europæiske borgere befolkningen i Unionen, både i byområder og landdistrikter. [Ændring 69]

(38a)   For at gennemføre tiltagene under indsatsområdet sundhed bør Kommissionen støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed. Derudover bør Kommissionen foreslå måder og metoder til at bringe de sundhedsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med processen i forbindelse med det europæiske semester, som nu har beføjelser til at anbefale reformer af sundhedssystemer (og faktisk også andre sociale sundhedsdeterminanter) i retning mod bedre adgang til og bæredygtighed af sundheds- og socialsikringsbestemmelser i medlemsstaterne. [Ændring 70]

(39)  Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og effektiv forebyggelse har indebærer et væld af tværfaglige tiltag og grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som for eksempel pludselige og kumulerede miljøemissioner og -forurening, overførbare sygdomme og andre biologiske, kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og indsatskapacitet. [Ændring 39]

(39a)   Løbende investeringer i innovative lokalt baserede tilgange til håndtering af grænseoverskridende sygdomme, såsom hiv/aids-, tuberkulose- og viral hepatitis-epidemierne, er afgørende, eftersom sygdommenes sociale dimension er en væsentlig faktor, som påvirker muligheden for at håndtere dem som epidemier i Unionen og nabolandene. Et mere ambitiøst politisk lederskab og passende tekniske og økonomiske midler til at sikre en holdbar regional reaktion i kampen mod hiv/aids, tuberkulose og hepatitis i Europa vil bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling inden for disse sygdomme. [Ændring 72]

(40)  Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til rådighed, idet brugen heraf dog begrænses for at bekæmpe antimikrobiel resistens. [Ændring 73]

(41)  Kommissionen har for nylig fremsat et forslag om medicinsk teknologivurdering(16) med henblik på at støtte samarbejdet om medicinsk teknologivurdering på EU-plan for at øge tilgængeligheden af innovative sundhedsteknologier for patienter i hele Unionen, udnytte de tilgængelige ressourcer bedre og forbedre forudsigeligheden for erhvervslivet.

(42)  I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed med aktiv støtte fra civilsamfundet. Disse myndigheder, der er udpeget af myndighederne medlemsstaterne selv, og desuden civilsamfundsorganisationer i relevant omfang, bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i finansforordningen, og der bør ydes tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag. [Ændring 74]

(42a)   Kommissionen bør for at skabe bedre resultater af programmet med hensyn til at overvåge ineffektivitet og utilstrækkeligheder gennemføre og bruge program- og tiltagspecifikke overvågningsindikatorer for at sikre, at programmets målsætninger opfyldes. [Ændring 75]

(42b)   ESF+- programmet bør modarbejde de eksisterende hindringer for civilsamfundets deltagelse, for eksempel ved at forenkle ansøgningsprocedurerne, lempe de finansielle kriterier ved i visse tilfælde at give afkald på medfinansieringsandelen, men også ved at opbygge patienters, deres organisationers og andre interessenters kapacitet gennem uddannelse. Programmet skal også sigte mod at sikre velfungerende civilsamfundsnetværk og -organisationer på EU-plan, som bidrager til at nå programmets målsætninger, herunder organisationer på EU-plan. [Ændring 76]

(42c)   Gennemførelsen af indsatsområdet sundhed under ESF+ bør være således, at medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet respekteres. De kompetente myndigheder på subnationalt niveau bør inddrages for at sikre en effektiv og varig virkning af Unionens sundhedspolitik ved integration heraf med socialpolitikkerne i praksis, idet de traktatmæssige forpligtelser og medlemsstaternes rolle som den primære samarbejdspartner i Unionens beslutningsproces respekteres. [Ændring 77]

(43)  De europæiske netværk af referencecentre (ERN'er) er netværk, der involverer udbydere af sundhedsydelser i hele Europa med henblik på at håndtere sjældne sygdomme, sygdomme med lav prævalens og komplekse sygsomme samt lidelser, der kræver højt specialiseret behandling og koncentration af viden og ressourcer. ERN'erne er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre i henhold til den godkendelsesprocedure, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU(17). Netværkene bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik på artikel [195] i finansforordningen, og der bør ydes tilskud til ERN'erne uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.

(44)  EU's Unionens sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for beskyttelsen af sundheden i EU Unionen. Forordningen skal — ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf — holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med samfundsmæssige ændringer på dette område, samtidig med at målsætningerne på sundhedsområdet opfyldes. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det nødvendige evidensgrundlag for gennemførelsen af lovgivning af en sådan videnskabelig karakter. Derudover har mange andre EU-retsakter væsentlig indvirkning på sundheden, såsom lovgivningen om fødevarer og mærkning af fødevarer, luftforurening, hormonforstyrrende stoffer og pesticider. I visse tilfælde er der ikke en klar forståelse af de kumulerede virkninger af miljømæssige risikofaktorer, hvilket potentielt kan give anledning til uacceptable trusler mod borgernes sundhed. [Ændring 78]

(44a)   Lovgivning, som har indvirkning på sundheden, bør ligesom gennemførelsen og håndhævelsen heraf holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning og med de samfundsmæssige ændringer på dette område og samtidig bygge på forsigtighedsprincippet som fastsat i traktaterne. Det er derfor nødvendigt løbende at udvikle det evidensgrundlag, der er nødvendigt for gennemførelsen af lovgivning af en sådan videnskabelig art, for at sikre, at der er mulighed for uafhængig kontrol, og derned genskabe offentlighedens tillid til EU-processerne, og fordi formidlingen af denne dokumentation i sagens natur er i offentlighedens interesse, bør der sikres det højest mulige niveau af gennemsigtighed. [Ændring 79]

(44b)   Udfordringerne på sundhedsområdet kan ikke tackles af sundhedssektoren alene, eftersom sundhed er betinget af mange forskellige faktorer uden for dette område. Derfor er sundhed i alle politikker, som det fremgår af Maastricht- og Amsterdamtraktaten, afgørende for Unionens evne til at håndtere fremtidige udfordringer. Det at gøre andre sektorer bevidste om de sundhedsmæssige konsekvenser af deres afgørelser og sikre, at sundhed inddrages i deres politikker, er imidlertid en af de største udfordringer for den europæiske sundhedssektor på nuværende tidspunkt. Det kan konstateres, at der er gjort store fremskridt på sundhedsområdet i form af politikker inden for områder som uddannelse, trafik, ernæring, landbrug, beskæftigelse og planlægning. Et eksempel herpå er hjertesundhed, hvor der er opnået betydelige forbedringer ved hjælp af ændringer i politikker og lovgivning vedrørende fødevarekvalitet, øget fysisk aktivitet og nedsat rygning. [Ændring 80]

(45)  For at aktioner på EU-plan og på internationalt plan kan være så effektive som muligt, bør der udvikles et samarbejde med relevante internationale organisationer som for eksempel De Forenede Nationer (FN) og FN's særorganisationer, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt med Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) for at gennemføre indsatsområdet sundhed.

(46)  For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen. [Ændring 81]

(47)  I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(18)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"), modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante OLT'er hører under. Programmet vil skulle tage hensyn til de særlige begrænsninger, som personer og enheder i disse territorier lever med, for at sikre dem effektiv adgang til ovennævnte indsatsområder. [Ændring 82]

(48)  Under forudsætning af overholdelse af alle de relevante regler og forskrifter kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. [Ændring 83]

(49)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(19), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95(20), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(21) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(22). Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(23). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(50)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages i henhold til artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(50a)   Det er vigtigt at sikre en forsvarlig og retfærdig økonomisk forvaltning af fonden for at sikre, at den gennemføres på en sådan måde, at den bliver så klar, effektiv og brugervenlig som muligt, samtidig med at retssikkerheden og adgangen til den for alle deltagere sikres. Da ESF+-aktiviteter udføres under delt forvaltning, bør medlemsstaterne ikke tilføje yderligere regler eller ændre reglerne hen ad vejen, da det ville komplicere anvendelsen af midlerne for modtageren og føre til en forsinkelse i betalingen af fakturaer. [Ændring 84]

(51)  Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten og retfærdigheden af arbejdsmarkederne og fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse og pleje, fremme social inklusion, lige muligheder og sundhed og reducere udrydde fattigdom, samt aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. [Ændring 85]

(52)  For at ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering og ændring af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(24). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(53)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(25) på grund af karakteren af denne model —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Del I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). ESF+ består af tre indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning, indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed.

Der fastsættes ved forordningen denne forordning målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027, gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering, der supplerer de generelle regler for ESF+ under forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 86]

Artikel 2

Definitioner

1.  I denne forordning forstås ved:

1)  "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og udrydde fattigdom, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester og psykologisk støtte, ydelse af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget

2)  "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s indsatsområde sundhed, jf. artikel 30

3)  "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler, herunder kvinders hygiejneprodukter, og skolematerialer

4)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

5)  "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen (udtrædelsesdato)

6)  "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler virkninger, seks og tolv måneder efter at en deltager har forladt operationen

7)  "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand

7a)  "grænseoverskridende partnerskaber" for så vidt angår indsatsområdet beskæftigelse og social innovation: permanente strukturer for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet eller arbejdsmarkedets parter i mindst to medlemsstater

8)  "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi)

9)  "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under usikre forhold

10)  "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter

11)  "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter

12)  "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR

13)  "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, herunder børn og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder

14)  "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner

15)  "social virksomhed": et foretagende en socioøkonomisk virksomhed, uanset dets juridiske status, eller en fysisk person, som

a)  i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare positive sociale virkninger, herunder miljømæssige virkninger, frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale målsætninger

b)  først og fremmest anvender geninvesterer størstedelen af sin profit til at opfylde sin primære målsætning og har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning

c)  ledes på en aktiv, ansvarlig, demokratisk, participatorisk og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens forretningsaktiviteter

15a)  "socioøkonomisk virksomhed": forskellige typer af virksomheder og enheder, der er omfattet af den sociale økonomi, såsom andelsselskaber, gensidige selskaber, foreninger, fonde, sociale virksomheder og andre former for virksomheder, der er reguleret af lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og som baserer sig på de individuelle og sociale målsætningers forrang over kapitalen samt på demokratisk styring og solidaritet, og som geninvester størstedelen af deres overskud

16)  "sociale innovationer": aktiviteter, herunder kollektive aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser, herunder mellem offentlige organisationer, organisationer i den tredje sektor såsom frivillige organisationer og lokalsamfundsorganisationer samt socialøkonomiske virksomheder, og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

17)  "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre, herunder geografiske og sektorielle, sammenhænge eller i større skala

18)  "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. Nøglekompetencerne er: læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi, kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediekendskab, personlige kompetencer, sociale kompetencer og læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt kulturel (inter)kulturel bevidsthed og udtryksevne og kritisk tænkning

19)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

19a)  "ugunstigt stillede grupper": målgrupper med et højt niveau af mennesker, der oplever eller er i risiko for fattigdom, forskelsbehandling eller social udstødelse, herunder blandt andre etniske minoriteter såsom romaer, tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, ældre, børn, enlige forældre, personer med handicap eller personer med kroniske sygdomme

19b)  "livslang læring": læring i enhver form (formel, ikke-formel og uformel læring), i alle faser af livet, herunder førskoleundervisning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, og som resulterer i øget viden, øgede færdigheder og kompetencer samt muligheder for deltagelse i samfundet.

2.  Definitionerne i artikel [2] i forordning (EU) .../... den nye forordning om fælles bestemmelser finder også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.

2a.  Definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) 2018/1046 finder også anvendelse på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed under direkte og indirekte forvaltning. [Ændring 87]

Artikel 3

Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder

ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne støtter medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt niveau og Unionen i at opnå inklusive samfund, et højt niveau af beskæftigelse , retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 af høj kvalitet, jobskabelse, inklusiv uddannelse af høj kvalitet, lige muligheder, afskaffe fattigdom, herunder børnefattigdom, social inklusion og integration, social samhørighed, social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked.

ESF + skal være i overensstemmelse med EU-traktaterne og chartret og opfylder de principper, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og dermed bidraget til Unionens mål med hensyn til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF og Unionens og dens medlemsstaters tilsagn om at opfylde målene for bæredygtig udvikling og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen.

ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige livslang læring, arbejdsvilkår af høj kvalitet, social beskyttelse, integration og inklusion, udryddelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, investeringer i børn og unge, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, adgang til basale tjenester samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed. [Ændring 88]

Den gennemføres:

a)  under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"), og

b)  under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt "indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").

Artikel 4

Specifikke målsætninger

1.  ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og, mobilitet, social inklusion, udryddelse af fattigdom samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser]:

i)  at forbedre adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig specifikke foranstaltninger for unge, især gennem gennemførelse af ungdomsgarantien, langtidsledige, ikke-erhvervsaktive personer og erhvervsinaktive ugunstigt stillede grupper med fokus på de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og fremme beskæftigelse, selvstændig virksomhed, iværksætteri og den sociale økonomi

ii)  at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet

iii)  at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og karriereudvikling, fremme princippet om lige løn for lige arbejde, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, med særligt fokus på enlige forældre, herunder adgang til økonomisk overkommelig, inklusiv børnepasning af høj kvalitet, førskoleundervisning, ældrepleje og andre plejeydelser og støtte samt et sund sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, hvor der tager højde for sundhedsmæssige risici, tilpasning af arbejdstagere satses på at eliminere sundheds- og sygdomsrisici, gøre arbejdstagere, faglig nyorientering, virksomheder og iværksættere til forandring samt omstillingsparate, og fremme aktiv og sund aldring

iv)  at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder iværksætteri og digitale færdigheder, og anerkende ikke-formel og uformel læring for at fremme e-integration og fremme overgangen fra uddannelse til arbejde med henblik på at afspejle sociale og økonomiske behov

v)  at fremme lige adgang til og færdiggørelse af prisoverkommelig, inkluderende uddannelse af høj kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper og plejere — på alle niveauer, fra førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder at lette læringsmobiliteten afhjælpe problemet med tidligt skolefrafald, fremme indførelsen af dobbelte uddannelsessystemer, lærlingeuddannelser, læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap

vi)  at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til iværksættermæssige og digitale færdigheder, at foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet og fuld deltagelse i samfundet

vii)  at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og aktiv deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden, særligt for ugunstigt stillede befolkningsgrupper

viii)  at fremme langsigtet socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer, herunder migranter

viiia)  at bekæmpe forskelsbehandling af og fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfundsgrupper såsom romaer

ix)  at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, tilgængelige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet, herunder tjenester for adgang til boliger og personfokuserede sundhedstjenester og relaterede plejetjenester, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at socialsikringsinstitutioner, offentlige arbejdsformidlinger, social beskyttelse og sociale inklusionssystemer, herunder fremme af adgangen til lige social beskyttelse, med særligt fokus på børn og ugunstigt stillede grupper og de socialt dårligst stillede, at forbedre tilgængeligheden, herunder for personer med handicap, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og langtidsplejetjenester

ixa)  at øge tilgængeligheden for personer med handicap for at fremme deres integration på arbejdsmarkedet og i uddannelse og erhvervsuddannelse

x)  at fremme social integration af mennesker, der oplever eller er truet af fattigdom eller og/eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn

xi)  at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger, med henblik på at sikre deres sociale inklusion, med særlig vægt på børn i sårbare situationer.

2.  Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, bidrager tilstræber ESF+ også at bidrage til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:

1.  et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre, centre på sundhedsområdet og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder under hensyntagen til de love og rammer i den sociale økonomi, der er fastlagt i medlemsstaterne

2.  et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, oplysning af befolkningen om bæredygtig udvikling og livsstil, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energi- energiområdet, i den cirkulære økonomi og bioøkonomiområdet i bioøkonomien

2a.  en Union, der er tættere på borgerne gennem bekæmpelse af fattigdom og foranstaltninger til social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for byområder, landdistrikter og kystområder med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner

2b.  under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation skal ESF+ støtte udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens instrumenter, politikker og relevante lovgivning og fremme evidensbaseret politikudformning, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og offentlige og private organer (specifik målsætning 1); den skal fremme arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet på et rimeligt grundlag og fremme beskæftigelsesmulighederne (specifik målsætning 2); den skal fremme beskæftigelse og social inklusion ved at øge tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering for mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi, navnlig for sårbare personer (specifik målsætning 3)

3.  På indsatsområdet sundhed skal ESF+ støtte fremme bidrage til et højt niveau af beskyttelse af menneskelig sundhed og sygdomsforebyggelse, bl.a. ved fremme af fysisk aktivitet og fremme af sundhedsuddannelse, bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, øge den forventede levetid ved fødslen, beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler, fremme sygdomsforebyggelse og tidlig diagnose og sundhedsfremme gennem hele livet og styrke og støtte EU's sundhedslovgivning Unionens sundhedsrelaterede lovgivning, også inden for miljømæssig sundhed, og fremme sundhed i alle EU-politikker. Rettesnoren for Unionens sundhedspolitik er FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at sikre, at Unionen og medlemsstaterne når målsætningerne under bæredygtigt udviklingsmål 3: "Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper". [Ændring 89]

Artikel 5

Budget

1.  Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 101 174 000 000 106 781 000 000 EUR i 2018-priser (120 457 000 000 EUR i løbende priser).

2.  Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på 100 000 000 000 105 686 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser (119 222 000 000 EUR i løbende-priser), hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet i artikel 23, nr. i), 5 900 000 000 EUR tildeles til foranstaltninger, der falder ind under den europæiske børnegaranti som omhandlet i artikel 10a, og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i 2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.

3.  Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 174 000 000 1 095 000 000 EUR i 2018-priser (1 234 000 000 EUR i løbende priser).

4.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:

a)  675 000 000 EUR i 2018-priser (761 000 000 EUR i løbende priser) til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

b)  413 000 000 420 000 000 EUR i 2018-priser (473 000 000 EUR i løbende priser eller 0,36 % af MFF 2021-2027) til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.

5.  De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder. [Ændring 90]

Artikel 6

Ligestilling mellem mænd kønnene og kvinder, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling

1.  Alle programmer på ESF+-indsatsområdet, der gennemføres under delt forvaltning samt de operationer, der støttes via indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ESF+, skal sikre ligestilling mellem kønnene under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. De skal også støtte specifikke tiltag, der har til formål at øge kvinders deltagelse i arbejdslivet og deres faglige udvikling samt forening af arbejds- og privatliv, fremme lige muligheder for alle uden forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap eller sundhedstilstand , alder eller seksuel orientering, herunder adgang for personer med handicap, også i form af IKT, under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf og derved fremme den sociale inklusion og mindske uligheder.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, og forbedring af den almene tilgængelighed for personer med handicap. [Ændring 91]

Del II

Gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Kapitel I

Fælles bestemmelser for programmering

Artikel 7

Sammenhæng og tematisk koncentration

1.  Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den sociale resultattavle under det europæiske semester og regionale særegenheder, hvorved der bidrages til Unionens mål i henhold til artikel 174 i TEUF vedrørende styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som er fuldt i overensstemmelse med Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling.

Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, InvestEU, Et Kreativt Europa, instrumentet for rettigheder og værdier, Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden, EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration efter 2020 og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de forvaltningsmyndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere integrerede metoder, sammenhængende og strømlinede støtteforanstaltninger.

2.  Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4 i denne forordning.

3.  Medlemsstaterne tildeler mindst 25 27 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-xi) x), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.

3a.  Inden for de specifikke mål for politikområdet social inklusion, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), tildeler medlemsstaterne mindst 5 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til gennemførelse af den europæiske børnegaranti for at sikre børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis undervisning, gratis pasning, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring.

4.  Medlemsstaterne Ud over minimumstildelingen på mindst 27 % af ESF+-midler under delt forvaltning og til de specifikke mål i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x), tildeler medlemsstaterne mindst 2 3 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den specifikke målsætning om at bekæmpe social inklusion af de socialt dårligst stillede og/eller afhjælpning af materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. x) og xi).

I behørigt begrundede tilfælde kan der tages hensyn til de midler, der er blevet tildelt til den i artikel 4, stk. 1, nr. x), fastsatte målsætning, der er målrettet mod de socialt dårligst stillede, med henblik på kontrol af at minimumsbeløbet på mindst 2 % overholdes, jf. første afsnit.

5.  Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019, Medlemsstaterne tildeler mindst 10 3 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ungdomsgarantiordninger.

Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), over EU-gennemsnittet i 2019, eller hvor NEET-andelen på grundlag af Eurostatdata ligger over 15 %, tildeler mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 i programmeringsperioden til ovennævnte tiltag og strukturelle reformforanstaltninger med særlig vægt på de mest berørte regioner, idet der tages hensyn til forskellene mellem dem.

Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, der over EU-gennemsnittet i 2024, eller hvor NEET-andelen på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024 15 %, tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på mellemlang sigt, jf. artikel [14] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser], mindst 10  15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner eller strukturelle reformtiltag.

Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første andet og andet tredje afsnit, tildeler mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes. Denne tildeling erstatter ikke midler, der er nødvendige for infrastruktur og udvikling i regioner i den yderste periferi.

Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.

6.  Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.

7.  Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand. [Ændring 92]

Artikel 7a

Overholdelse af grundlæggende rettigheder

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder respekteres, og at chartret overholdes i forbindelse med gennemførelsen af fondene.

Enhver omkostning ved tiltag, der ikke er i overensstemmelse med chartret, er ikke støtteberettiget i henhold til [artikel 58, stk. 2] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og delegeret forordning (EU) nr. 240/2014. [Ændring 93]

Artikel 8

Partnerskab

1.  Hver medlemsstat I overensstemmelse med [artikel 6] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og delegeret forordning (EU) nr. 240/2014 sikrer, at hver medlemsstat i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ligestillingsorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer deltager tilstrækkeligt andre relevante eller repræsentative organisationer i programmeringen og gennemførelsen af de politikker og initiativer vedrørende beskæftigelse, uddannelse , ikke-forskelsbehandling og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. En sådan meningsfuld deltagelse skal være inklusiv og tilgængelig for personer med handicap.

2.  Medlemsstaterne tildeler i hvert program et passende beløb af deres midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning afsætter mindst 2 % af ESF+-ressourcerne til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer på EU-plan og nationalt plan i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter. [Ændring 94]

Artikel 9

Afhjælpning af materielle afsavn

De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler vedrørende social inklusion af de socialt dårligst stillede og/eller materielle afsavn skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program. Medfinansieringssatsen for en sådan prioritet eller et sådant program er fastsat til mindst 85%. [Ændring 95]

Artikel 10

Støtte til ungdomsbeskæftigelse

Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i). [Ændring 96]

Artikel 10a

Støtte til den europæiske børnegaranti

Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3a, skal programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program, der afspejler Europa-Kommissionens henstilling fra 2013 om investering i børn. Støtten skal gå til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse inden for den specifikke målsætning, der er opstillet i artikel 4, stk. 1, nr. vii)-x). [Ændring 97]

Artikel 11

Støtte til relevante landespecifikke henstillinger

De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal programmeres under en eller flere særlige prioriteter af de specifikke målsætninger, jf. artikel 4, stk. 1. Medlemsstaterne sikrer komplementaritet, sammenhæng, koordinering og synergier med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Der skal sikres tilstrækkelig fleksibilitet på forvaltningsmyndighedsniveau til at fastlægge prioriteter og områder for investeringer fra ESF+ i overensstemmelse med de specifikke lokale og regionale udfordringer. [Ændring 98]

Artikel 11a

Integreret territorial udvikling

1.  ESF+ kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i [artikel 4, stk. 2] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning.

2.  Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra ESF+ ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser]. [Ændring 99]

Artikel 11b

Tværnationalt samarbejde

1.  Medlemsstaterne kan støtte tværnationale samarbejdsaktioner under en særlig prioritet.

2.  Tværnationale samarbejdsaktioner kan programmeres under en hvilken som helst af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).

3.  Den maksimale medfinansieringsrate for denne prioritet kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter. [Ændring 100]

Kapitel II

Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Artikel 12

Anvendelsesområde

Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning"). Endvidere finder artikel 13 også anvendelse på ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi). [Ændring 101]

Artikel 13

Sociale innovative aktioner

1.  Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og/eller sociale eksperimenter eller styrker, herunder dem med et sociokulturelt element, ved at anvende bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, socialøkonomiske virksomheder, den private sektor og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper, der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.

1a.  Medlemsstaterne udpeger enten i deres operationelle programmer eller på et senere tidspunkt under gennemførelsen områder for social innovation og sociale eksperimenter, der svarer til medlemsstaternes specifikke behov.

2.  Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala (social innovation og sociale eksperimenter, herunder dem med et sociokulturelt element), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og andre EU-programmer.

3.  Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).

4.  Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til sådanne prioriteter. [Ændring 102]

Artikel 14

Støtteberettigelse

1.  Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:

a)  erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering køb af infrastruktur og

b)  erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er absolut nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske mulighed.

2.  Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.

3.  Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, stk. 1, første afsnit i denne forordning.

4.  Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at. Hvis en kollektiv overenskomst finder anvendelse, fastlægges de i henhold til den pågældende overenskomst. Hvis der ikke er indgået en kollektiv overenskomst, udgør de ikke mere end 100 % af den sædvanlige aflønning for det pågældende erhverv eller den pågældende særlige ekspertise i medlemsstaten eller regionen som dokumenteret ved relevant dokumentation fremlagt af den pågældende forvaltningsmyndighed og/eller Eurostatdata. [Ændring 103]

Artikel 15

Indikatorer og rapportering

1.  Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag I – eller bilag IIa for tiltag målrettet social inklusion af de socialt dårligst stillede inden for rammerne af artikel 4, stk. 1, nr. x) – til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer og aktionsspecifikke indikatorer.

2.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.

3.  Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.

4.  Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag I, punkt 1a, er tilgængelige.

4a.  De data, der er omhandlet i stk. 3, skal indeholde en kønsspecifik konsekvensanalyse for at overvåge gennemførelsen af ESF+-programmerne for så vidt angår ligestilling mellem kønnene og kønsopdeles.

5.  Medlemsstaterne sætter kan, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder, sætte forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.

6.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I II og bilag IIa, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. [Ændring 104]

Kapitel III

Støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

Artikel 16

Anvendelsesområde

Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi).

Artikel 17

Principper

1.  ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.

2.  Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild og brug af engangsplastprodukter. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.

Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3, og ikke erstatter nogen eksisterende social ydelse.

Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013(26), forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.

Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.

3.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering.

4.  Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan suppleres ved, at der henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social inklusion af de socialt dårligst stillede personer. [Ændring 105]

Artikel 18

Indhold af prioriteten

En prioritet vedrørende støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi), skal angive følgende:

a)  typen af støtte

b)  de vigtigste målgrupper

c)  en beskrivelse af de nationale eller regionale støtteordninger.

I tilfælde af programmer, der er begrænset til denne type støtte og den tekniske bistand, der er forbundet hermed, skal prioriteten også omfatte kriterierne for udvælgelse af operationer.

Artikel 19

Operationernes støtteberettigelse

1.  De fødevarer og/eller den elementære materielle bistand, der gives/ydes til de socialt dårligst stillede personer, kan indkøbes af eller på vegne af støttemodtageren eller stilles gratis til rådighed for støttemodtageren.

2.  Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.

Artikel 20

Udgifternes støtteberettigelse

1.  De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:

a)  omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne

b)  hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt

c)  omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013

d)  omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed

e)  omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5 5,5% af de i litra a) omhandlede omkostninger.

2.  En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.

3.  Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

a)  renter af gæld

b)  etablering erhvervelse af infrastruktur

c)  omkostninger til genbrugsvarer af nedsat kvalitet. [Ændring 106]

Artikel 21

Indikatorer og rapportering

1.  Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.

2.  Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer. Indberetningskravene skal være så enkle som muligt.

3.  Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne resultaterne af en struktureret anonym undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det forudgående år, og som også fokuserer på deres levevilkår og karakteren af deres materielle afsavn, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

4.  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i artikel 39, stk. 2.

5.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. [Ændring 107]

Artikel 22

Revision

Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig. Revisionen af operationer skal omfatte flere kontroller i de tidlige stadier af gennemførelsen, således at midlerne i tilfælde af risiko for svig kan blive omdirigeret til andre projekter. [Ændring 108]

Del III

Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

Kapitel I

Specifikke regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 23

Operationelle målsætninger

Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:

a)  at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede lande

b)  at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i at træffe passende politiske foranstaltninger

c)  at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de interesserede parters kapacitet til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske interventioner med særligt fokus på at fremme opskalering af lokale projekter udviklet af byer, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og socioøkonomiske aktører inden for modtagelse og social inklusion og integration af tredjelandsstatsborgere.

d)  at stille udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. mennesker, der befinder sig i sårbare mennesker situationer)

da)  at støtte grænseoverskridende partnerskaber mellem offentlige arbejdsformidlinger, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter for at fremme et grænseoverskridende arbejdsmarked og grænseoverskridende mobilitet med passende vilkår

db)  at støtte leveringen af Eures-tjenester med henblik på rekruttering og placering af arbejdstagere i kvalitetspræget og holdbar beskæftigelse gennem godkendelse af jobopslag og ansøgninger, herunder gennem grænseoverskridende partnerskaber

dc)  at lette arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet med passende sociale vilkår og øge beskæftigelsesmulighederne gennem udvikling af kvalitetsprægede og rummelige arbejdsmarkeder i Unionen, der er åbne og tilgængelige for alle, og samtidig respektere arbejdstagernes rettigheder i hele Unionen

e)  at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering – herunder tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering – til mikrovirksomheder og virksomheder i den sociale økonomi samt sårbare personer i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der beskæftiger mennesker i sårbare mennesker situationer, herunder ugunstigt stillede grupper

f)  at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge disse de involverede interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, sociale sikringsinstitutioner socialsikringsinstitutioner, civilsamfundet, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale socialøkonomiske virksomheder og den sociale økonomi

g)  at støtte udviklingen af virksomheder inden for den sociale virksomheder økonomi og opkomsten af et socialt investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked lettes

h)  at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder boliger, førskoleundervisning og børnepasning, ældrepleje, tilgængelighedskrav og omstilling fra institutionelle til familie- og lokalsamfundsbaserede omsorgsydelser, herunder tilgængelighedskrav for personer med handicap, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

i)  at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på områderne fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse, færdigheder og social inklusion, i Europa

j)  at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder. [Ændring 109]

Artikel 23a

Tematisk koncentration og finansiering

Den del af ESF+-finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), fordeles over hele perioden på de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 2b, i henhold til følgende vejledende procentsatser:

a)  55 % til den specifikke målsætning 1

b)  18 % til den specifikke målsætning 2

c)  18 % til den specifikke målsætning 3 [Ændring 110]

Afdeling II

Støtteberettigelse

Artikel 24

Støtteberettigede aktioner

1.  Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.

2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:

a)  analytiske aktiviteter, herunder i forhold til forbindelse med tredjelande, navnlig:

i)  undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk plan

ii)  sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer

iii)  overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten,

b)  gennemførelse af politikker, navnlig:

i)  grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende regioner

ii)  en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet

iii)  støtte til mikrofinansiering og sociale socialøkonomiske virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder

iv)  støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger

c)  kapacitetsopbygning, navnlig:

i)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder

ii)  hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet

iii)  hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale socialøkonomiske virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde

iv)  hos arbejdsmarkedets parter og de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde

d)  kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:

i)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking

ii)  vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder

iii)  informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder

iv)  arrangementer i Rådets formandskabs regi, konferencer og seminarer teknisk og administrativ bistand i forbindelse med arbejdsprogrammets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer. [Ændring 111]

Artikel 25

Støtteberettigede enheder

1.  Ud over kriterierne i finansforordningens artikel [197] skal enheder opfylde følgende kriterier for at være støtteberettigede:

a)  være retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)  et associeret land

iii)  et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 2 og 3

b)  være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en relevant international organisation. [Ændring 112]

2.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målsætningerne for en given foranstaltning.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, bør i princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

Artikel 25a

Forvaltning

1.  Kommissionen hører interesserede parter inden for Unionen, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, om arbejdsprogrammerne for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, deres prioriteter og strategiske orientering og deres gennemførelse.

2.  Kommissionen etablerer de nødvendige forbindelser med Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse, Det Rådgivende Udvalg for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen, Gruppen Sammensat af de Øverste Administrative Chefer med Ansvar for Arbejdsmarkedsrelationer og Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for at sikre, at de får regelmæssige og passende oplysninger om udviklingen i disse programmers gennemførelse. Kommissionen underretter også andre udvalg, der beskæftiger sig med politikker, instrumenter og tiltag af relevans for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation. [Ændring 113]

Kapitel II

Specifikke bestemmelser for indsatsområdet sundhed

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 26

Operationelle målsætninger

1.  Kun aktioner, der gennemfører de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte.

2.  Indsatsområdet sundhed har følgende operationelle målsætninger:

-a)  at støtte en EU-strategi for folkesundhed med henblik på

i)  at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at beskytte og forbedre folkesundheden og

ii)  at fremme Unionens opgave på sundhedsområdet i overensstemmelse med artikel 168 i TEUF, som fastlægger, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter [Ændring 114]

a)  at styrke kriseberedskab, ‑forvaltning og‑respons i Unionen for at beskytte borgerne mod håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler ved: [Ændring 115]

i)  at gennemføre kapacitetsopbygningsforanstaltninger med henblik på kriseberedskab, ‑forvaltning og‑respons

ii)  at reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler under kriser

iii)  at støtte laboratoriekapaciteten

iv)  at bekæmpe antimikrobiel resistens

iva)   at iværksætte veltilrettelagte tiltag på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse byrden og virkningerne af infektioner og overførbare sygdomme, der kan forebygges [Ændring 116]

ivb)   at støtte udviklingen af færdigheder og værktøjer til effektiv risikokommunikation [Ændring 117]

b)  at styrke sundhedssystemerne ved:

i)  at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, herunder via programmer for sundhedsmæssige færdigheder og ved fremme af fysisk aktivitet [Ændring 118]

ia)  at investere i tidlig diagnosticering og screening [Ændring 119]

ii)  at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje, med henblik på at imødekomme patienters og borgeres behov og bekymringer, navnlig ved etablering af forbindelser til programmer, der støtter mediekendskab og digitale færdigheder [Ændring 120]

iia)   at støtte udviklingen af digitale offentlige tjenester på områder som sundhed [Ændring 121]

iib)   at øge sikkerheden og kvaliteten af sundhedsoplysning [Ændring 122]

iii)  at støtte udviklingen af et bæredygtigt, gennemsigtigt og tilgængeligt EU-sundhedsinformationssystem, idet det sikres, at personoplysninger beskyttes [Ændring 123]

iv)  at støtte medlemsstaterne med støtte til overførsel og gennemførelse af viden, der er nyttig for de nationale reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige, modstandsdygtige, ikkediskriminerende, inklusive og modstandsdygtige retfærdige sundhedssystemer, som håndterer sociale uligheder, og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne af det europæiske semester Dette omfatter også støtte til nationale registre af høj kvalitet, som også skal levere sammenlignelige data [Ændring 124]

v)  at udvikle og gennemføre tilgange, der reagerer på fremtidige udfordringer i sundhedssystemet

va)   at støtte omstillingen til patientorienteret pleje, sundhedsydelser og sociale ydelser i nærmiljøet og integreret behandling i nærmiljøet, navnlig fremme organisatoriske modeller, der er baseret på tværfagligt teamwork og netværk med flere interessenter [Ændring 125]

vb)   at sikre inddragelse af alle relevante interessenter i førnævnte tiltag på EU-niveau og/eller nationalt niveau, alt efter hvad der er relevant [Ændring 126]

vc)   at udvikle og gennemføre redskaber og strategier til at forebygge og håndtere uligheder på sundhedsområdet og fremme social inklusion, borgernes indflydelse og deltagelse i samfundet [Ændring 127].

c)  at støtte Unionens sundhedslovgivning ved:

i)  at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler, adgangen til sådanne produkter i hele Unionen og medicinsk udstyr [Ændring 128]

ii)  at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen om medicinsk teknologivurdering(27)

iii)  at overvåge og støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af lovgivning inden for stoffer af menneskelig oprindelse

iv)  at støtte gennemførelsen af tobakslovgivningen

v)  at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen inden for grænseoverskridende sundhedspleje

vi)  at støtte Kommissionens videnskabelige komitéer for "Forbrugersikkerhed" udviklingen af sundhed i alle politikker og for "Sundheds- etablere processer, der undersøger sundhedsmæssige følger og Miljørisici og nye Risici" tager højde for disse følger i alle politikker [Ændring 129]

ca)  at støtte overvågningen og gennemførelsen af samt styrke andre EU-love og -politikker, som har indflydelse på sundheden, med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, herunder vedrørende:

i)  luftforurening

ii)  hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige kemiske stoffer

iii)  pesticidrester i fødevarer, vand og luft

iv)  fødevarer og mærkning af fødevarer, herunder vedrørende transfedtsyrer, alkohol, tilsætningsstoffer og materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer [Ændring 130]

d)  at støtte integreret arbejde (f.eks. ERN'er, medicinsk teknologivurdering og gennemførelse af bedste praksis til fremme af sundhed samt forebyggelse og styring af sygdomme) ved:

i)  fortsat at støtte de europæiske netværk af referencecentre (ERN'er)

ii)  at støtte udviklingen af et samarbejde om og opbygning af kapacitet inden for medicinsk teknologivurdering med henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler [Ændring 131]

iii)  at støtte gennemførelsen af bedste praksis med henblik på innovation på folkesundhedsområdet

iiia)   at støtte gennemførelsen af programmer og bedste praksis inden for undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed og kampagner rettet mod unge [Ændring 132]

iiib)   at støtte civilsamfundsorganisationer på EU-plan, der arbejder med sundhed og sundhedsrelaterede spørgsmål [Ændring 133]

iiic)  at støtte oprettelsen af en styringskomité for sundhed, der skal gennemføre aktionerne under sundhedsdelen. [Ændring 134].

Afdeling II

Støtteberettigelse

Artikel 27

Støtteberettigede aktioner

1.  Kun aktioner vedrørende sundhed, der forfølger de i artikel 3, 4 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til støtte. [Ændring 135]

2.  Indsatsområdet sundhed kan støtte følgende aktioner:

a)  analytiske aktiviteter, navnlig:

i)  undersøgelser, studier, indsamling af data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikator og benchmarkøvelser

ia)   aktiviteter inden for overvågning af de kumulerede sundhedsmæssige virkninger af miljømæssige risikofaktorer, herunder kontaminanter i fødevarer, vand, luft og andre kilder [Ændring 136]

ib)   aktiviteter inden for overvågning af EU-rettens sundhedsmæssige følger, herunder lægemiddelovervågning og lignende [Ændring 137]

ii)  overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten

Resultaterne af de analytiske aktiviteter skal offentliggøres. [Ændring 138]

b)  gennemførelse af politikker, navnlig:

i)  grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i grænseoverskridende regioner og bl.a. i forbindelse med luftforurening og anden grænseoverskridende miljøforurening [Ændring 139]

ii)  støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskaber med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger

iii)  sundhedskriseberedskabsøvelser.

c)  kapacitetsopbygning, navnlig:

i)  gennem udveksling, overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-merværdi mellem medlemsstaterne [Ændring 140]

ii)  hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26, omhandlede områder på en kontinuerlig og bæredygtig måde, som sikrer tilstedeværelse af et aktivt civilsamfund på EU-plan [Ændring 141]

iii)  gennem støtte til etablering, drift og vedligeholdelse af en IT-infrastruktur til dataudveksling

iv)  hos regionale, subnationale og nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet [Ændring 142]

v)  hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde

vi)  gennem bistand i samarbejde med tredjelande

vii)  gennem indkøb af varer og tjenester i tilfælde af en sundhedskrise

d)  kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:

i)  gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking

ii)  vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i forbindelse med de i artikel 26 omhandlede områder

iii)  informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i artikel 26 omhandlede områder

iv)  arrangementer i Rådets formandskabs regi og de respektive forberedende aktioner, konferencer og seminarer.

3.  De i andet afsnit omhandlede aktioner er kun støtteberettigede, i det omfang de bidrager til at skabe stordriftsfordele, forbedre kriseberedskabet eller udrulle former for bedste praksis, der er identificeret som havende stor merværdi, eller har til formål at sikre, at EU-reglerne på de i artikel 26, stk. 3, omhandlede områder gennemføres, håndhæves, evalueres og revideres, hvis det er relevant.

Artikel 28

Støtteberettigede enheder og omkostninger

1.  Ud over kriterierne i finansforordningens artikel [197] skal enheder opfylde følgende kriterier for at være støtteberettigede:

a)  være retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

i)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)  et associeret land

iii)  et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 3 og 4

b)  være en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

2.  Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målsætningerne for en given foranstaltning.

4.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, bør i princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

5.  I ekstraordninære situationer under en krise forårsaget af en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU(28), kan omkostninger afholdt i ikkeassocierede tredjelande undtagelsesvis anses for at være støtteberettigede, hvis de er behørigt begrundet i nødvendigheden af at imødegå spredning af risikoen for at beskytte EU-borgernes sundhed.

Artikel 29

Forvaltning

Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder, såsom de faglige partnerskaber på sundhedsområdet, om de årlige arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf øges. Stærkt politisk lederskab og passende forvaltningsstrukturer på sundhedsområdet vil bidrage til, at fremme og beskyttelse af sundhed sikres på tværs af alle Kommissionens porteføljer i overensstemmelse med artikel 168, stk. 1, i TEUF. [Ændring 143]

Artikel 29a

Styringskomitéen for sundhed

1.  Kommissionen opretter en styringskomité for sundhed, der skal gennemføre aktionerne under indsatsområdet sundhed.

2.  Styringskomitéen fokuserer på at skabe synergier mellem sundhedsdelen og andre programmer, hvor en sundhedsdimension er integreret, gennem koordinering og samarbejde, fremme af patienter og inddragelse af samfundet og ved at yde videnskabelig rådgivning og give anbefalinger. Disse aktioner skal omfatte værdiorienterede sundhedstiltag, bæredygtighed, bedre sundhedsløsninger, fremme af adgang og begrænsning af uligheder på sundhedsområdet.

3.  Styringskomitéen sørger for en omfattende strategi og styring i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplanerne under sundhedsdelen.

4.  Styringskomitéen er en uafhængig interessentgruppe bestående af aktører fra relevante sektorer inden for folkesundhed, trivsel og social beskyttelse med deltagelse af repræsentanter for regioner og lokale sundhedsmyndigheder, patientrepræsentanter og borgere.

5.  Styringskomitéen består af 15 til 20 personer på højt niveau, der er hentet fra forskellige fagområder og aktiviteter omhandlet i stk. 4. Medlemmerne af styringskomitéen udpeges af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger eller interessetilkendegivelser eller begge dele.

6.  Styringskomitéens formand udnævnes af Kommissionen blandt sine medlemmer.

7.  Styringskomitéen:

a)  giver input til de årlige arbejdsplaner for indsatsområdet sundhed på forslag af Kommissionen

b)  udarbejder en plan for styring af koordinering og samarbejde mellem sundhedsdelen og andre programmer, hvor sundhedsdimensionen er integreret.

Denne plan skal gøre det lettere at sikre synlighed og koordinering af alle eksisterende finansielle mekanismer, der er relevante for sundheden, og skal bidrage til styring af koordinering og samarbejde. [Ændring 144]

Artikel 29b

Internationalt samarbejde

Kommissionen udvikler et samarbejde med relevante internationale organisationer som for eksempel De Forenede Nationer (FN) og FN's særorganisationer, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt med Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for at gennemføre indsatsområdet sundhed med henblik på at gøre aktioner på EU-plan og på internationalt plan så effektive som muligt. [Ændring 145]

Kapitel III

Fælles regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

Artikel 30

Deltagelse af associerede tredjelande på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

1.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed er åbne for følgende associerede lande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse på indsatsområdet, forudsat at aftalen

i)  sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

ii)  fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer eller indsatsområder i programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21, stk. 5] i [den nye finansforordning]

iii)  ikke indrømmer et tredjeland beslutningskompetence over indsatsområdet

iv)  garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.  Endvidere er indsatsområdet sundhed også åbent for lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande.

Artikel 31

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.  Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former, navnlig tilskud, priser, indkøb, bidrag og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.

2.  Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].

Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.

3.  Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

4.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte kompetente myndigheder.

5.  Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU, ved hvilken der er der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk. [Ændring 146]

Artikel 32

Arbejdsprogram og koordinering

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at supplere indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres ved hjælp af at udarbejde arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne disse arbejdsprogrammer. [Ændring 147]

Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.

Artikel 33

Overvågning og rapportering

1.  Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.

2.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant) medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

3.  Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag IIb og III, hvis det anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af indsatsområderne skrider frem.

3a.  Med henblik på regelmæssig overvågning af indsatsområderne og på eventuelle justeringer af deres politiske prioriteter og finansieringsprioriteter udarbejder Kommissionen en indledende kvalitativ og kvantitativ overvågningsrapport, der dækker det første år, efterfulgt af tre rapporter, der dækker de følgende toårsperioder, og fremsender disse rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Disse rapporter omfatter indsatsområdernes resultater, og i hvilken udstrækning principperne om ligestilling mellem kvinder og mænd og integration af kønsaspektet er blevet overholdt, samt hvordan overvejelser omkring ikke-forskelsbehandling, herunder spørgsmål om adgang, er blevet behandlet gennem deres aktiviteter. Rapporterne gøres tilgængelige for offentligheden for at øge indsatsområdernes gennemsigtighed. [Ændring 148]

Artikel 34

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. For så vidt angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 35

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  Midtvejsevalueringen af indsatsområderne kan foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen heraf, dog senest fire år efter at gennemførelsen Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af indsatsområderne er påbegyndt. med henblik på:

a)  at måle på et kvalitets- og kvantitetsmæssigt grundlag, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at opfylde indsatsområdernes målsætninger

b)  at tage hånd om det sociale miljø i Unionen samt alle større ændringer, der er indført ved hjælp af EU-retten

c)  at fastslå, hvorvidt indsatsområdernes ressourcer er blevet anvendt effektivt, og for at vurdere deres EU-merværdi.

Resultaterne af denne midtvejsevaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 149]

3.  Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af indsatsområderne.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 36

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner EU-institutioner eller organer -organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 37

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal også bidrage til den institutionelle formidling formidlingen af EU's Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26. [Ændring 150]

Del IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 38

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens ikrafttrædelsesdato.

3.  Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, artikel 32 og artikel 33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 151]

Artikel 39

Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 109, stk. 1, i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser].

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 40

Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det følgende benævnt "ESF+-udvalget").

2.  Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne, en repræsentant for civilsamfundet, en repræsentant for ligestillingsorganerne eller andre uafhængige menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med [artikel 6, stk. 1 litra c], i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.

3.  ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og civilsamfundsorganisationer på EU-plan.

3a.  ESF+-udvalget kan indbyde repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.

3b.  Der skal sikres ligevægt mellem kønnene og passende repræsentation af minoriteter og andre udstødte grupper i ESF+-udvalget.

4.  ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.

5.  ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:

a)  spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)

b)  spørgsmål vedrørende forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] med relevans for ESF+

c)  andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.

ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter skriftligt ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.

6.  ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under ESF+. [Ændring 152]

Artikel 41

Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013(29), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014(30) eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer, der støttes af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede under programmeringsperioden 2014-2020.

Artikel 42

Overgangsbestemmelser for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed

1.  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013(31) og (EU) nr. 282/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.  Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendig for at sikre overgangen mellem ESF + og de foranstaltninger, der er vedtaget under dens forgængere: EU-programmet for beskæftigelse og social innovation og EU-programmet for sundhed.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 5, stk. 6 [teknisk og administrativ bistand], til varetagelse af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

4.  Tilbageførsler fra finansielle instrumenter oprettet under programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI 2014-2020) skal investeres i finansielle instrumenter under det "sociale vindue" i den ved forordning (EU) .../... oprettede InvestEU-fond.

Artikel 43

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I(32)

Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning

Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater ikke er mulige foreligger, behøver de ikke indsamles og indberettes. Følsomme personoplysninger kan undersøges anonymt.

1)  Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:

1a)  Fælles outputindikatorer for deltagere

–  De fælles outputindikatorer for deltagere er:

–  arbejdsløse, herunder langtidsledige*

–  langtidsledige*

–  erhvervsinaktive*

–  beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*

–  ikke under uddannelse (NEET)*

–  under 30 børn under 18 år*

–  unge mellem 18 og 29 år*

–  over 54 år*

–  med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*

–  med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-tertiæruddannelse (ISCED 4)*

–  med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)

Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.

1b)  Andre fælles outputindikatorer

Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren. Data stilles altid til rådighed af deltagerne på frivillig basis.

–  deltagere med handicap**

–  deltagere under 18 år*

–  tredjelandsstatsborgere

–  deltagere af udenlandsk herkomst*

–  minoriteter (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne bortset fra romasamfundet)**

–  deltagere fra romasamfundet**

–  hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*

–  deltagere fra landdistrikter*

–  deltagere fra geografiske områder med en høj grad af fattigdom og social udstødelse*

–  deltagere, der skifter fra institutionel pleje til familiebaseret pleje og pleje i nærmiljøet**.

2)  Fælles outputindikatorer for enheder er:

–  antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau

–  antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).

3)  De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:

–  deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*

–  deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*

–  deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*

–  deltagere, der er i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart efter deltagelsen*.

4)  Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:

–  deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks og 12 måneder efter deltagelsen*

–  deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks og 12 måneder efter deltagelsen*.

Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning. [Ændring 153]

BILAG II

Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn

1)  Outputindikatorer

a)  Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer

i)  samlet værdi af fødevarebistanden

ia)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til børn

ib)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse

ic)  samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper.

ii)  samlet værdi af de uddelte varer

iia)  samlet pengemæssig værdi af varer til børn

iib)  samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse

iic)  samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper.

b)  Samlet mængde uddelt fødevarebistand (ton)

Heraf(33):

a)  andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)

b)  andel af ESF+-medfinansierede fødevareprodukter i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %)

2)  Fælles resultatindikator(34)

Antal slutmodtagere af fødevarebistand

–  Antal børn under 18 år

–  Antal unge mellem 18 og 29 år

–  Antal slutmodtagere under over 54 år

–  Antal slutmodtagere med handicap

–  Antal tredjelandsstatsborgere

–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne bortset fra romasamfundet)

–  deltagere fra romasamfundet

–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.

Antal slutmodtagere af materiel støtte

–  Antal børn under 18 år

–  Antal unge mellem 18 og 29 år

–  Antal slutmodtagere under over 54 år

–  Antal slutmodtagere med handicap

–  Antal tredjelandsstatsborgere

–  Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne bortset fra romasamfundet)

–  deltagere fra romasamfundet

–  Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion. [Ændring 154]

BILAG IIa

Fælles indikatorer for ESF+-støtte til fremme af social inklusion for de dårligst stillede personer

Outputindikatorer

1)  Samlet antal personer, der modtager støtte til social inklusion.

Heraf:

a)  antal personer i aldersgruppen 15 eller derunder

b)  antal personer i aldersgruppen 65 eller derover

c)  antal kvinder

d)  antal personer af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (bortset fra romasamfundet)

e)  deltagere fra romasamfundet

f)  antal hjemløse. [Ændring 155]

BILAG IIb

Indikatorer for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

1.  Graden af angivet forøgelse af forståelsen af Unionens politikker og lovgivning:

1)  Antal analytiske aktiviteter

2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling

3)  Støtte til de centrale aktører

2.  Omfanget af aktivt samarbejde og partnerskab mellem Unionens, medlemsstaternes og de associerede landes forvaltningsinstitutioner

1)  Antal analytiske aktiviteter

2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling

3)  Støtte til de centrale aktører

3.  Angivet brug af socialpolitisk innovation i forbindelse med gennemførelsen af sociale landespecifikke henstillinger og resultaterne af socialpolitiske eksperimenter med henblik på politikudformning

1)  Antal analytiske aktiviteter

2)  Antal aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling

3)  Støtte til de centrale aktører

4.  Antal besøg på Eures-platformen

5.  Antal jobformidlinger for unge, der er gennemført eller støttet under den forberedende foranstaltning "Dit første Eures-job" samt under målrettede mobilitetsordninger

6.  Antal individuelle personlige kontakter, som Eures-vejlederne har haft med jobsøgende, personer, der ønsker at skifte job, og arbejdsgivere

7.  Antal oprettede eller konsoliderede virksomheder, der har modtaget EU-støtte

8.  Andel af støttemodtagere, der har etableret eller videreudviklet en virksomhed med EU-mikrofinansiering, som er arbejdsløse eller tilhører ugunstigt stillede grupper. [Ændring 156]

BILAG III

Bilag III — Indikatorer for indsatsområdet sundhed

Niveau af integreret arbejde på sundhedsområdet og af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker

1.  Antal patienter, der støttes af de europæiske netværk af referencecentre

2.  Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger modtagere (fagpersoner, borgere, patienter), der er berørt af resultaterne af programmet [Ændring 157]

3.  Antal overførte bedste praksisser fælles kliniske medicinske teknologivurderinger [Ændring 158]

4.  Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker som målt ved hjælp af et "før og efter"-spørgeskema Antal overførte bedste praksisser [Ændring 159]

4a.   Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i regionale og nationale sundhedspolitikker eller -redskaber som målt ved validerede metoder [Ændring 160]

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 165. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 84. (3) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019. (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210). (7) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1. (8) Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11). (9) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9302-2015-INIT/en/pdf. (10) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (12) COM(2016)0739. (13) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1). (14) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013) (EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1). (16) COM(2018)0051. (17) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014 om fastsættelse af kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk (EUT L 147 af 17.5.2014, s. 79). (18) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1). (19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1). (20) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1). (21) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (22) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1). (23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (24) EUT L 123 af 12.5.2016, s.13. (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671). (27) COM(2018)0051. (28) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1). (29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470). (30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1). (31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238). (32) Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679. Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679. (33) Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren. (34) Ibid.