Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/0245(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0356/2018

Indgivne tekster :

A8-0356/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 29/11/2018 - 8.7
CRE 29/11/2018 - 8.7
PV 04/04/2019 - 6.24
CRE 04/04/2019 - 6.24

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0472
P8_TA(2019)0356

Vedtagne tekster
PDF 215kWORD 62k
Torsdag den 4. april 2019 - Bruxelles Endelig udgave
Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser ***I
P8_TA(2019)0356A8-0356/2018
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser (COM(2017)0571 – C8-0326/2017 – 2017/0245(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0571),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra e, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0326/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til bidragene fra det tjekkiske Deputeretkammer, det tjekkiske Senat, det græske parlament, det spanske parlament, det franske Senat og den portugisiske Nationalforsamling om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0356/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Denne holdning svarer til erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 29. november 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0472).


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om ændring af forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
P8_TC1-COD(2017)0245

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra e),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(-1)  Skabelsen af et område, hvor personer er sikret fri bevægelighed på tværs af de indre grænser, udgør et af Unionens vigtigste resultater. Normal funktion og styrkelse af dette område, som er baseret på tillid og solidaritet, bør være et fælles mål for Unionen og de medlemsstater, som har accepteret at deltage i det. Samtidig er det nødvendigt at sikre en ensartet reaktion på situationer, der i alvorlig grad påvirker den offentlige orden eller den indre sikkerhed i dette område eller i dele af dette område ved at gøre det muligt midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej, samtidig med at samarbejdet mellem de berørte medlemsstater styrkes. [Ændring 1]

(1)  I et område med fri bevægelighed for personer bør der kun undtagelsesvis genindføres grænsekontrol ved de indre grænser. Genindførelsen Eftersom den frie bevægelighed for personer påvirkes af den midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser, bør kontrol kun ske genindføres som en sidste udvej, i et begrænset tidsrum og i det omfang kontrollen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til de konstaterede alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Enhver foranstaltning af denne art bør ophæves, så snart de bagvedliggende årsager til den ophører med at eksistere. [Ændring 2]

(1a)  Migration og det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passerer de ydre grænser, bør ikke i sig selv betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. [Ændring 3]

(2)  De konstaterede alvorlige trusler kan afhængigt af deres art og omfang imødegås ved hjælp af forskellige foranstaltninger. Selv om det fortsat står klart, at politimæssige beføjelser i deres karakter og formål adskiller sig fra grænsekontrol, har medlemsstaterne har også sådanne politimæssige beføjelser, jf. artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)(2), som på visse betingelser kan anvendes i grænseområderne grænseområder. Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet(3) indeholder retningslinjer til medlemsstaterne med henblik herpå. [Ændring 4]

(2a)  Inden medlemsstaterne griber til genindførelse af grænsekontrol ved indre grænser, bør de give forrang til alternative foranstaltninger. Navnlig bør den berørte medlemsstat, når det er nødvendigt og berettiget, overveje en mere effektiv anvendelse eller intensivering af politikontrollen på sit område, herunder i grænseområder og på de vigtigste transportruter, på grundlag af en risikovurdering, samtidig med at det sikres, at formålet med denne politikontrol ikke er at udøve grænsekontrol. Moderne teknologi tjener som redskab til at imødegå trusler mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Medlemsstaterne bør vurdere, om situationen kan håndteres på passende vis ved hjælp af et øget grænseoverskridende samarbejde, både set fra et operativt synspunkt og hvad angår udveksling af oplysninger mellem politi og efterretningstjenester. [Ændring 5]

(3)  I overensstemmelse med bestemmelserne i Schengengrænsekodeksens afsnit III, kapitel II, kan grænsekontrol ved de indre grænser i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed genindføres midlertidigt som en sidste udvej i et begrænset tidsrum på op til seks måneder ved forudsigelige begivenheder (artikel 25) og i et begrænset tidsrum på op til to måneder i situationer, der kræver øjeblikkelig handling (artikel 28). Disse tidsrammer har vist sig at være tilstrækkelige til at håndtere de alvorlige trusler i forbindelse med de hyppigst forekommende forudsigelige begivenheder såsom internationale sportsbegivenheder eller politiske begivenheder på højt plan.

(4)  Visse alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, som har begrundet genindførelsen af grænsekontrol, f.eks. grænseoverskridende terrortrusler eller specifikke tilfælde af irregulære migranters sekundære bevægelser inden for Unionen, Erfaringen har imidlertid vist sig, at være af meget længere varighed end ovennævnte der sjældent er behov for at genindføre grænsekontrol ved indre grænser i tidsrum på mere end to måneder. Rent undtagelsesvis kan visse alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed vare ved længere end de maksimale tidsrum på seks måneder, der i øjeblikket er tilladt for genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Det er derfor nødvendigt og begrundet at justere tidsbegrænsningerne for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol i forhold til de aktuelle behov, samtidig med at det sikres, at foranstaltningen ikke misbruges og kun anvendes undtagelsesvis som en sidste udvej. Med henblik herpå bør den generelle tidsbegrænsning i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 25 forlænges til et år. [Ændring 6]

(4a)  Enhver undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer bør fortolkes snævert, og begrebet "offentlig orden" forudsætter, at der foreligger en reel, tilstedeværende og tilstrækkeligt alvorlig trussel, som påvirker en af samfundets grundlæggende interesser. [Ændring 7]

(5)  For at sikre, at disse kontroller ved de indre grænser er en sidste udvej og forbliver en undtagelse, bør medlemsstaterne forelægge en risikovurdering vedrørende den planlagte genindførelse forlængelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf ud over to måneder. I risikovurderingen bør det navnlig vurderes, hvor længe den konstaterede trussel forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre grænse der er berørt, det bør dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, navnlig ved at det påvises, at eventuelle alternative foranstaltninger har vist sig eller anses for at være utilstrækkelige, og der bør redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den konstaterede trussel. I tilfælde af kontrol ved de indre grænser af længere varighed end seks måneder bør det i Risikovurderingen bør ligeledes retrospektivt dokumenteres dokumentere, at den genindførte grænsekontrol har været et effektivt og virkningsfuldt middel til at håndtere den konstaterede trussel, og der bør redegøres udførligt for, hvordan hver enkelt nabomedlemsstat, der har været berørt af en sådan forlængelse, er blevet hørt og inddraget med henblik på at finde frem til de mindst byrdefulde operationelle ordninger. Medlemsstaterne bør fortsat have mulighed for om nødvendigt at klassificere alle eller dele af de fremlagte oplysninger. [Ændring 8]

(5a)   Såfremt forslaget om genindførelse af kontrol ved de indre grænser hænger sammen med særlige planlagte begivenheder af ekstraordinær karakter og varighed, såsom sportsbegivenheder, bør kontrollens varighed være meget præcis, begrænset og knyttet til begivenhedens reelle varighed. [Ændring 9]

(6)  Kvaliteten af den risikovurdering, der forelægges af medlemsstaten, vil være meget vigtig for vurderingen af nødvendigheden og proportionaliteten af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør inddrages i denne vurdering. [Ændring 10]

(7)  Kommissionens beføjelse til at afgive udtalelse i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 4, bør ændres med henblik på at afspejle medlemsstaternes nye forpligtelser med hensyn til risikovurdering, herunder samarbejdet med de berørte medlemsstater. Når der foretages grænsekontrol ved de indre grænser i mere end seks måneder, bør Kommissionen være forpligtet til at afgive en udtalelse. Høringsproceduren, som er omhandlet i Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 5, bør ligeledes ændres med henblik på at afspejle EU-agenturernes rolle (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol) og rette fokus mod den praktiske gennemførelse af forskellige aspekter af samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder koordineringen af forskellige foranstaltninger på begge sider af grænsen, når det er relevant. [Ændring 11]

(8)  Med henblik på en bedre tilpasning af de reviderede regler til de udfordringer, der er forbundet med vedvarende alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, bør der gives en særlig mulighed for at forlænge kontrollen ved de indre grænser ud over et år seks måneder under ekstraordinære omstændigheder. En sådan forlængelse bør ledsage modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger, der ligeledes træffes inden for den pågældende medlemsstats område for at imødegå truslen, f.eks. undtagelsestilstand. Under alle omstændigheder bør denne mulighed ikke medføre yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser ud over to år et år. [Ændring 12]

(8a)   Nødvendigheden og proportionaliteten af genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør vejes op imod den trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, der udløser behovet for denne genindførelse, såvel som alternative foranstaltninger, der kunne træffes på nationalt plan eller EU-plan, eller begge, samt virkningen af en sådan kontrol på den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser. [Ændring 13]

(9)  Henvisningen til artikel 29 i artikel 25, stk. 4, bør ændres med henblik på at præcisere forholdet mellem de tidsbegrænsninger, der finder anvendelse i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 29 og 25. [Ændring 14]

(10)  Muligheden for at foretage midlertidig kontrol ved de indre grænser som reaktion på en konkret trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som består i mere end et år seks måneder, bør være underlagt en særlig procedure og kræve en henstilling fra Rådet. [Ændring 15]

(11)  Med henblik herpå bør Kommissionen afgive en udtalelse om nødvendigheden og proportionaliteten af en sådan forlængelse og, når det er relevant, om samarbejdet med nabomedlemsstaterne. Europa-Parlamentet bør omgående underrettes om den foreslåede forlængelse. De berørte medlemsstater bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionen, inden den afgiver sin udtalelse. [Ændring 16]

(12)  I betragtning af arten af disse foranstaltninger, som berører nationale udøvende og håndhævende beføjelser for så vidt angår alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, bør gennemførelsesbeføjelserne til at vedtage henstillinger efter denne særlige procedure undtagelsesvis tillægges Rådet.

(13)  Rådet kan under hensyntagen til Kommissionens udtalelse henstille til en sådan ekstraordinær yderligere forlængelse og, når det er relevant, fastsætte betingelserne for samarbejdet mellem de berørte medlemsstater, således at det sikres, at foranstaltningen er af ekstraordinær karakter og kun opretholdes så længe, det er nødvendigt og begrundet, og at den er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der ligeledes er truffet på nationalt niveau inden for medlemsstatens område med henblik på at imødegå den samme konkrete trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. At Rådet har fremsat en henstilling, bør være en forudsætning for enhver yderligere forlængelse ud over et år, og henstillingen bør derfor være af samme karakter som den, der allerede er fastsat bestemmelse om i artikel 29 seks måneder. Rådets henstilling bør omgående fremsendes til Europa-Parlamentet. [Ændring 17]

(13a)  Foranstaltninger, der træffes efter den særlige procedure, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser, bør ikke forlænges i kraft af eller kombineres med foranstaltninger, der træffes i henhold til en anden procedure for genindførelse eller forlængelse af kontrol ved de indre grænser som fastsat i forordning (EU) 2016/399. [Ændring 18]

(13b)  Kommissionen bør, når den finder, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til traktaterne, i sin egenskab af traktaternes vogter, der fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten, træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder ved at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol. [Ændring 19]

(14)  Eftersom målet for denne forordning – nemlig i ekstraordinære tilfælde at tillade, at den genindførte grænsekontrol ved specifikke afsnit af de indre grænser forlænges i det tidsrum, som er nødvendigt for, at en medlemsstat kan træffe passende foranstaltninger med henblik på en vedvarende trussel af grænseoverskridende karakter – er at supplere de nuværende regler om midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, kan det ikke nås af medlemsstaterne hver for sig; en ændring af de fælles regler på EU-plan er nødvendig. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(16)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF(4);. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(17)  Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(5);. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(18)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(6) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(7).

(19)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(8) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF(9) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(10).

(20)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(11) henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(12).

(21)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(22)  Forordning (EU) 2016/399 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 25 affattes således:"

"1. Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller ved bestemte dele heraf som en sidste udvej i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller i det tidsrum, hvor den alvorlige trussel forventes at bestå, hvis dette tidsrum overstiger 30 dage, dog højst i seks måneder. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel." [Ændring 20]

2.  Der må kun genindføres grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej og i overensstemmelse med artikel 27, 27a, 28 og 29. Der tages hensyn til de i henholdsvis artikel 26 og 30 omhandlede kriterier i hvert enkelt tilfælde, hvor det overvejes at træffe afgørelse om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til henholdsvis artikel 27, 27a, 28 eller 29. [Ændring 21]

3.  Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den berørte medlemsstat varer ved længere end det i nærværende artikels stk. 1 nævnte tidsrum, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser under hensyntagen til de i artikel 26 omhandlede kriterier og i overensstemmelse med artikel 27 af de samme grunde som dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og under hensyntagen til eventuelle nye forhold, i yderligere tidsrum, som kan forlænges, svarende til den forventelige varighed af den alvorlige trussel, men dog højst med en varighed af seks måneder. [Ændring 22 + 52]

4.  Det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, herunder medregnet forlængelser i henhold til nærværende artikels stk. 3, må ikke overstige et år.

I de ekstraordinære tilfælde, som er omhandlet i artikel 27a, kan det samlede tidsrum forlænges yderligere med højst to år i henhold til nævnte artikel.

Hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 29, kan det samlede tidsrum forlænges til højst to år i henhold til nævnte artikels stk. 1. [Ændring 23]

"

1a)  Artikel 26 affattes således:"

"Artikel 26

Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

Når Inden en medlemsstat som en sidste udvej træffer afgørelse om at genindføre midlertidig grænsekontrol ved en eller flere af sine indre grænser eller ved dele heraf eller træffer afgørelse om at forlænge en sådan midlertidig genindførelse i overensstemmelse med artikel 25 eller artikel 28, stk. 1, vurderer den , i hvilket omfang en sådan foranstaltning udgør:

   a) om den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser med sandsynlighed kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, og
   b) om andre foranstaltninger end den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, såsom øget grænseoverskridende politisamarbejde eller intensiveret politikontrol, kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
   c) om foranstaltningen den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser står i et rimeligt forhold til truslen. Ved en sådan vurdering tager medlemsstaten mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, navnlig ved at tage hensyn til følgende:
   a) i) de sandsynlige virkninger af truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den pågældende medlemsstat, bl.a. efter terrorhandlinger eller -trusler samt trusler som følge af organiseret kriminalitet og
   b) ii) foranstaltningens de sandsynlige virkninger af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser for den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser.

Hvor en medlemsstat i henhold til første afsnit, litra a), vurderer, at den midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser ikke kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, må den ikke genindføre kontrol ved de indre grænser.

Hvor en medlemsstat i henhold til første afsnit, litra b), vurderer, at andre foranstaltninger end en midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, må den ikke genindføre eller forlænge kontrol ved de indre grænser og skal træffe disse andre foranstaltninger.

Hvis en medlemsstat i henhold til første afsnit, litra c), vurderer, at den foreslåede midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser ikke står i et rimeligt forhold til truslen, må den ikke genindføre eller forlænge kontrol ved de indre grænser."; [Ændring 24]

"

2)  I artikel 27 foretages følgende ændringer:

-i)  Overskriften affattes således:"

"Proceduren Procedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 25 tilfælde af en forudsigelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed". [Ændring 25]

"

-ia)  Følgende nye stykke indsættes før stk. 1:"

"-1. Hvor der i et område uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat som en sidste udvej og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 26, genindføre grænsekontrol ved alle eller enkelte dele af sine indre grænser i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller, hvis den alvorlige trussel varer ved i over 30 dage, den forventede varighed af den alvorlige trussel, men under ingen omstændigheder længere end to måneder." [Ændring 26]

"

-ib)  I stk. 1 affattes indledningen således:"

"1. Hvis en medlemsstat planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i medfør af artikel 25, Med henblik på stk. -1 underretter den pågældende medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest fire uger før den planlagte genindførelse eller inden for et kortere tidsrum, hvis de omstændigheder, der gør det nødvendigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse. Med henblik herpå fremlægger medlemsstaten følgende oplysninger:" [Ændring 27]

"

i)  i stk. 1 tilføjes et nyt litra aa):"

"aa) en risikovurdering, hvori det vurderes, hvor længe den konstaterede trussel forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre grænse der er berørt, hvori det dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, og hvori der redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den konstaterede trussel. Hvis grænsekontrollen allerede har været genindført i mere end seks måneder, skal der i risikovurderingen ligeledes redegøres for, hvordan den tidligere genindførelse af grænsekontrol har bidraget til at imødegå den konstaterede trussel.

Risikovurderingen skal tillige indeholde en udførlig redegørelse for den koordinering, der har fundet sted imellem den berørte medlemsstat og den medlemsstat eller de medlemsstater, som den deler den indre grænse med, hvor grænsekontrollen er blevet udført.

Kommissionen videregiver risikovurderingen til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol, alt efter omstændighederne." [Ændring 28 + 57]

"

ia)  I stk. 1 indsættes følgende litra:"

"ab) andre foranstaltninger end den foreslåede genindførelse, som medlemsstaten har truffet eller påtænker for at imødegå truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, samt den evidensbaserede begrundelse for, at alternative foranstaltninger, såsom øget grænseoverskridende politisamarbejde og politikontrol, blev anset for at være utilstrækkelige" [Ændring 29]

"

ii)  i stk. 1 affattes litra e) således:"

"e) i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe, således som det er aftalt forud for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de berørte relevante indre grænser." [Ændring 30]

"

iii)  stk. 1, sidste punktum, affattes således:"

"Kommissionen kan om nødvendigt anmode den eller de pågældende medlemsstater om yderligere oplysninger, herunder vedrørende samarbejdet med de medlemsstater, der er berørt af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, samt yderligere oplysninger med henblik på at vurdere, om foranstaltningen denne foranstaltning er den sidste udvej." [Ændring 31]

"

iiia)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den berørte medlemsstat varer ved længere end to måneder, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser under hensyntagen til de i artikel 26 fastsatte kriterier af de samme grunde som dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. -1, og under hensyntagen til eventuelle nye forhold, for et tidsrum, der skal svare til den forventelige varighed af den alvorlige trussel og under ingen omstændigheder må overstige fire måneder. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1." [Ændring 32]

"

iiib)  Følgende stykke indsættes:"

"1b. Med henblik på stk. 1a skal den pågældende medlemsstat ud over de oplysninger, der fremlægges i henhold til stk. 1, fremlægge en risikovurdering, som skal:

   i) vurdere, hvor længe den konstaterede trussel forventes at bestå, og hvilken del af de indre grænser, der er berørt
   ii) skitsere de alternative foranstaltninger eller tiltag, der tidligere er blevet iværksat for at imødegå den konstaterede trussel
   iii) forklare, hvorfor de alternative foranstaltninger eller tiltag, der er omhandlet i nr. ii), ikke var en passende reaktion på den konstaterede trussel
   iv) dokumentere, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, og
   v) redegøre for, hvordan grænsekontrol i højere grad vil bidrage til at imødegå den konstaterede trussel.

Den i første afsnit omhandlede risikovurdering skal desuden indeholde en udførlig redegørelse for det samarbejde, der har fundet sted mellem den pågældende medlemsstat og den eller de medlemsstater, som berøres direkte af genindførelsen af grænsekontrol, herunder de medlemsstater, med hvilke den pågældende medlemsstat deler de indre grænser, hvor der gennemføres grænsekontrol.

Kommissionen deler risikovurderingen med agenturet og Europol og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, anmode om deres synspunkter om denne.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 som supplement til denne forordning ved at fastlægge metoden for risikovurderingen." [Ændring 33]

"

iiic)  Stk. 2 affattes således:"

"2. De i stk. 1 og 1b omhandlede oplysninger forelægges Europa-Parlamentet og Rådet samtidig med, at der foretages underretning af de andre medlemsstater og Kommissionen i henhold til nævnte stykke disse stykker." [Ændring 34]

"

iiid)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Medlemsstater, der sender en underretning efter stk. 1, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national ret beslutte at klassificere alle eller dele af oplysningerne de i stk. 1 og 1b omhandlede oplysninger. En sådan klassificering udelukker ikke adgang til oplysninger for de andre medlemsstater, der er berørt af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, gennem passende og sikre kanaler for politisamarbejde og udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysninger til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter fremsendt til Europa-Parlamentet efter denne artikel behandles i overensstemmelse med regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen." [Ændring 35]

"

iv)  stk. 4 affattes således:"

"4. Når en medlemsstat har foretaget en underretning efter stk. 1 og 1a, kan Kommissionen eller en af de øvrige medlemsstater afgive udtalelse med henblik på den høring, der er nævnt i stk. 5, uden at det berører artikel 72 i TEUF. [Ændring 36]

Såfremt Kommissionen på grundlag af oplysningerne i underretningen eller af andre yderligere oplysninger, den har modtaget, har betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen, eller såfremt den er af den opfattelse, at en høring om visse aspekter ved underretningen er hensigtsmæssig, afgiver den straks udtalelse herom." [Ændring 37]

Kommissionen afgiver en udtalelse, hvis grænsekontrollen ved de indre grænser allerede har været genindført i seks måneder. [Ændring 38]

"

v)  stk. 5 affattes således:"

"Oplysningerne omhandlet i stk. 1 og 1b og enhver udtalelse fra Kommissionen eller en medlemsstat efter stk. 4 gøres til genstand for en høring under Kommissionens ledelse. Når det er relevant, skal høringen. Høringen skal omfatte.

   i) fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der er direkte berørt af disse foranstaltninger, og de relevante agenturer. Der foretages en undersøgelse af proportionaliteten af de planlagte foranstaltninger, den konstaterede trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed og metoderne til sikring af det gensidige Kommissionen, som skal afholdes for at organisere gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne. Den medlemsstat, der planlægger at genindføre, hvor det er hensigtsmæssigt, og undersøge proportionaliteten af foranstaltningerne i forhold til de begivenheder, der giver anledning til genindførelsen af grænsekontrol ved, herunder eventuelle alternative foranstaltninger, og truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
   ii) hvor det er hensigtsmæssigt, uanmeldte kontrolbesøg fra Kommissionens side til de relevante indre grænser eller forlænge denne kontrol, tager størst muligt hensyn til resultaterne af denne høring i forbindelse med gennemførelsen af grænsekontrol, eventuelt med støtte fra eksperter fra medlemsstater og fra agenturet, Europol eller andre relevante EU-organer, -kontorer eller agenturer, for at vurdere effektiviteten af grænsekontrollen ved disse indre grænser og overholdelsen af denne forordning; rapporterne fra sådanne uanmeldte kontrolbesøg skal sendes til Europa-Parlamentet." [Ændring 39]

"

3)  Der indsættes en ny artikel 27a:"

"Særlig procedure, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed varer mere end et år seks måneder" [Ændring 40]

1.  I Under ekstraordinære tilfælde omstændigheder, hvor medlemsstaten står over for den samme alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i længere tid end det tidsrum, der er nævnt i artikel 25, stk. 4, første punktum, 27, stk. 1a, og hvor der ligeledes træffes modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger inden for medlemsstatens område for at imødegå truslen, kan den grænsekontrol, der midlertidigt er blevet genindført for at reagere på truslen, forlænges yderligere i overensstemmelse med denne artikel. [Ændring 41]

2.  Senest seks tre uger før udløbet af det tidsrum, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, første punktum, 27, stk. 1a, underretter medlemsstaten de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den ønsker en yderligere forlængelse i overensstemmelse med den særlige procedure, der er fastlagt i nærværende artikel. Underretningen Denne underretning skal indeholde alle de oplysninger, som kræves i henhold til artikel 27, stk. 1, litra a)-e) og 1b. Artikel 27, stk. 2 og 3, finder anvendelse. [Ændring 42]

3.  Kommissionen afgiver en udtalelse om, hvorvidt den foreslåede forlængelse opfylder de krav, der er fastsat i stk. 1 og 2, samt om nødvendigheden og proportionaliteten af den foreslåede forlængelse. De berørte medlemsstater kan fremsætte bemærkninger til Kommissionen, inden den afgiver denne udtalelse. [Ændring 43]

4.  Rådet kan under behørig hensyntagen til, når det har taget Kommissionens udtalelse i betragtning, som en sidste udvej henstille til, at medlemsstaten træffer afgørelse om den berørte medlemsstat yderligere at forlænge forlænger grænsekontrollen ved de sine indre grænser med op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange med yderligere tidsrum på hver højst seks måneder. Rådet angiver i sin henstilling som minimum de oplysninger der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a)-e) og 1b, . Når det er relevant, og fastsætter det betingelserne for samarbejdet mellem de berørte medlemsstater." [Ændring 44]

"

3a)  Artikel 28, stk. 4, affattes således:"

"4. Med forbehold af artikel 25, stk. 4, må Det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser på grundlag af det oprindelige tidsrum efter nærværende artikels stk. 1 og forlængelserne efter nærværende artikels stk. 3, ikke overstige to måneder." [Ændring 45 + 66]

"

3b)  Ny artikel indsættes:"

"Artikel 28a

Beregningen af det tidsrum, i hvilket grænsekontrollen genindføres eller forlænges som følge af en forventet trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, hvor den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed overstiger seks måneder og i nogle tilfælde kræver øjeblikkelig handling

Enhver genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, som blev foretaget inden den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal medtages i beregningen af de tidsrum, der er omhandlet i artikel 27, 27a og 28." [Ændring 46]

"

3c)  I artikel 29, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"

"Der tages hensyn til de i artikel 30 omhandlede kriterier i hvert enkelt tilfælde, hvor en midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til nærværende artikel overvejes." [Ændring 67]

"

3d)  Artikel 29, stk. 5, affattes således:"

"5. Nærværende artikel berører ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne eventuelt vedtager i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i medfør af artikel 25, 27, 27a og 28. Det samlede tidsrum, i hvilket grænsekontrol ved de indre grænser genindføres eller forlænges i henhold til denne artikel, må dog ikke forlænges i kraft af eller kombineres med foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 27, 27a eller 28." [Ændring 47]

"

Artikel 1a

Denne forordning finder anvendelse på meddelelser fra medlemsstaterne i henhold til artikel 27 i Schengengrænsekodeksen fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Enhver periode med løbende meddelelser om genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, som er gået forud for den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal tages i betragtning i forbindelse med beregningen af de tidsrum, der er omhandlet i artikel 25. stk. 4 og artikel 28, stk. 4. [Ændring 69]

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019.
(2)EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
(3)C(2017)3349.
(4)Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(5)Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(6)EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(7)Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(8)EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(9)Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(10)Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(11)EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(12)Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

Seneste opdatering: 14. april 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik