Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2019 om den skattemæssige behandling af personlige pensionsprodukter, herunder det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (2018/2002(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (COM(2017)0343),
– der henviser til Kommissionens henstilling om den skattemæssige behandling af personlige pensionsprodukter, herunder det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (C(2017)4393),
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0481/2018),
A. der henviser til, at det indre marked for personlige pensionsprodukter fortsat er stærkt fragmenteret, navnlig for så vidt angår skattelempelser;
B. der henviser til, at undersøgelsen om anvendeligheden af EU-rammen for personlige pensioner af juni 2017 (FISMA/2015/146(02)/D) viser, at de finanspolitiske incitamenter er centrale for udbredelsen af det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP);
C. der henviser til, at medlemsstaterne har enekompetence på området for direkte beskatning;
D. der henviser til, at alle leverandører og produkter på det indre marked bør behandles lige uanset nationalitet eller oprindelsesmedlemsstat;
1. opfordrer Rådet til med henblik på at fremme udbredelsen af PEPP at udarbejde forslag om incitamenter for PEPP-opsparere;
2. foreslår, at følgende tilgange tages under overvejelse:
–
en analyse af eksisterende skatteincitamenter for personlige pensionsprodukter og en vurdering af de dermed forbundne omkostninger, deres effektivitet og omfordelingsvirkninger samt, hvor det er relevant, imødegåelse af svagheder og regressive virkninger
–
at PEPP gives samme skattelempelse som den, der gives til nationale personlige pensionsprodukter, selv i tilfælde hvor PEPP-komponenterne ikke fuldt ud matcher alle de nationale kriterier
–
at PEPP gives en særlig skattelempelse, som er harmoniseret på EU-plan, og som skal fastsættes i en multilateral beskatningsaftale mellem medlemsstaterne;
3. understreger, at medlemsstaterne har enekompetence på beskatningsområdet, og at enhver beslutning om at indføre en særlig skattelempelse for PEPP derfor fortsat hører under den enkelte medlemsstats kompetence;
4. minder om, at medlemsstaterne har mulighed for at deltage i et forstærket samarbejde;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.