Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart ((C(2019)02530 – 2019/2679(DEA))

P8_TA(2019)0331 B8-0234/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)02530),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. marts 2019, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 11, stk. 5, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. april 2019,

A.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 i henhold til forordningens artikel 4 skal finde anvendelse fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft inden denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, er blevet forlænget;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 vedtog afgørelse (EU) 2019/476(3) om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige, og at den anden betingelse for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2019/397, nemlig at den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, ikke er blevet forlænget, derfor ikke vil blive opfyldt;

C.  der henviser til, at de årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/397, fortsat vil bestå, uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i TEU omhandlede periode, og til, at Parlamentet den 13. februar 2019 erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod delegeret forordning (EU) 2019/397;

D.  der henviser til, at Parlamentet stadig er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27, og glæder sig i denne forbindelse over den delegerede forordning af 28. marts 2019, som omhandler den nye udvikling i form af forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ved Rådets afgørelse (EU) 2019/476;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) EUT L 71 af 13.3.2019, s. 15. (3) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper (C(2019)02533 – 2019/2680(DEA))

P8_TA(2019)0332 B8-0235/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)02533),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. marts 2019, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 82, stk. 6,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/396 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 4. april 2019,

A.  der henviser til, at artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/396 fastsætter, at forordningen skal finde anvendelse fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft inden denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, er blevet forlænget;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 vedtog afgørelse (EU) 2019/476(3) om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige, og der henviser til, at den anden betingelse for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2019/396, nemlig at den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, ikke er blevet forlænget, ikke vil blive opfyldt;

C.  der henviser til, at de årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/396, fortsat vil bestå, uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i TEU, omhandlede periode, og der henviser til, at Parlamentet den 13. februar 2019 erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod delegeret forordning (EU) 2019/396;

D.  der henviser til, at Parlamentet stadig er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27, og glæder sig i denne forbindelse over den delegerede forordning af 28. marts 2019, som omhandler den nye udvikling i forbindelse med forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ved Rådets afgørelse (EU) 2019/476;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) EUT L 71 af 13.3.2019, s. 11. (3) Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets afgørelse af 4. april 2019 om anmodning om ophævelse af Georgios Epitideios' immunitet (2018/2268(IMM))

P8_TA(2019)0333 A8-0185/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. oktober 2018 om ophævelse af Georgios Epitideios' immunitet, som er fremsendt af den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:2017/10839, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2018,

–  der har hørt Georgios Epitideios, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Grækenlands forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0185/2019),

A.  der henviser til, at den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Georgios Epitideios' immunitet i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Grækenlands forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at anmodningen fra den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret vedrører en sag om påstået overtrædelse af artikel 45 og artikel 232A i den græske straffelov angående fælles overtrædelse af en retsafgørelse;

E.  der henviser til, at Georgios Epitideios anklages for ikke at have opfyldt kendelse nr. 3603/2015 om foreløbige forholdsregler fra retten i Athen, hvorved det blev pålagt de sagsøgte at fjerne alle kameraer fra stueetagen i og indgangen til bygningen på adressen Odos Grammou 73, Marousi (Attika), og at betale en bøde på 600 EUR (seks hundrede euro) for hver fremtidig overtrædelse af kendelsen af 25. maj 2015;

F.  der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.  der henviser til, at det heller ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

H.  der henviser til, at Parlamentarisk immunitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.  der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er fremlagt i denne sag, ikke er nogen grund til at formode, at den påtænkte straffesag vil være til skade for et medlems politiske virksomhed eller omdømme og dermed for Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Georgios Epitideios' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Georgios Epitideios.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

Europa-Parlamentets afgørelse af 4. april 2019 om anmodning om ophævelse af Lampros Fountoulis' immunitet (2018/2269(IMM))

P8_TA(2019)0334 A8-0183/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. oktober 2018 om ophævelse af Lampros Fountoulis' immunitet, som er fremsendt af den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:2017/10839, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2018,

–  der har hørt Lampros Fountoulis, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Grækenlands forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0183/2019),

A.  der henviser til, at den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Lampros Fountoulis' immunitet i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Grækenlands forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at anmodningen fra den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret vedrører en sag om påstået overtrædelse af artikel 45 og artikel 232A i den græske straffelov angående fælles overtrædelse af en retsafgørelse;

E.  der henviser til, at Lampros Fountoulis anklages for ikke at have opfyldt kendelse nr. 3603/2015 om foreløbige forholdsregler fra retten i Athen, hvorved det blev pålagt de sagsøgte at fjerne alle kameraer fra stueetagen i og indgangen til bygningen på adressen Odos Grammou 73, Marisia (Attika), og at betale en bøde på 600 EUR (seks hundrede euro) for hver fremtidig overtrædelse af kendelsen af 25. maj 2015;

F.  der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.  der henviser til, at det heller ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

H.  der henviser til, at Parlamentarisk immunitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.  der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er fremlagt i denne sag, ikke er nogen grund til at formode, at den påtænkte straffesag vil være til skade for et medlems politiske virksomhed eller omdømme og dermed for Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Lampros Fountoulis' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Lampros Fountoulis.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

Europa-Parlamentets afgørelse af 4. april 2019 om anmodning om ophævelse af Eleftherios Synadinos' immunitet (2018/2270(IMM))

P8_TA(2019)0335 A8-0184/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. oktober 2018 om ophævelse af Eleftherios Synadinos' immunitet, som er fremsendt af den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret i forbindelse med sag nr. ABM:2017/10839, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2018,

–  der har hørt Eleftherios Synadinos, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Grækenlands forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0184/2019),

A.  der henviser til, at den stedfortrædende offentlige anklager ved den græske højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Eleftherios Synadinos' immunitet i forbindelse med en eventuel retssag vedrørende en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Grækenlands forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

D.  der henviser til, at anmodningen fra viceanklageren ved den græske højesteret vedrører en sag om påstået overtrædelse af artikel 45 og artikel 232A i den græske straffelov angående fælles overtrædelse af en retsafgørelse;

E.  der henviser til, at Eleftherios Synadinos anklages for ikke at have opfyldt kendelse nr. 3603/2015 om foreløbige forholdsregler fra retten i Athen, hvorved det blev pålagt de sagsøgte at fjerne alle kameraer fra stueetagen i og indgangen til bygningen på adressen Odos Grammou 73, Marousi (Attika), og at betale en bøde på 600 EUR (seks hundrede euro) for hver fremtidig overtrædelse af kendelsen af 25. maj 2015;

F.  der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.  der henviser til, at det heller ikke tilkommer Europa-Parlamentet at tage stilling til, om medlemmet er skyldigt, eller om de handlinger, vedkommende tilskrives, skal retsforfølges, eller at udtale sig om de relative fordele ved de nationale retssystemer;

H.  der henviser til, at Parlamentarisk immunitet i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

I.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.  der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er fremlagt i denne sag, ikke er nogen grund til at formode, at den påtænkte straffesag vil være til skade for et medlems politiske virksomhed eller omdømme og dermed for Parlamentets uafhængighed (fumus persecutionis);

1.  vedtager at ophæve Eleftherios Synadinos' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder og Eleftherios Synadinos.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (COM(2018)0745 – C8–0483/2018 – 2018/0390(COD))

P8_TA(2019)0336 A8-0047/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0745),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0483/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 2. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0047/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) 2018/1806 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/592.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2019)0151 – C8-0131/2019 – 2019/0056(NLE))

P8_TA(2019)0337 A8-0177/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2019)0151),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0131/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0177/2019),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2019 om affaldshåndtering (2019/2557(RSP))

P8_TA(2019)0338 B8-0231/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(1) (affaldsrammedirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013(5) (forordningen om klimaindsatsen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(6) og de gennemførelsesforordninger og frivillige aftaler, der er vedtaget inden for rammerne af dette direktiv,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelsen af det syvende miljøhandlingsprogram(8),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF)(11),

–  der henviser til den foreløbige politiske aftale, som medlovgiverne nåede frem til den 19. december 2018 om forslag til direktiv om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi" (COM(2017)0034),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032) og det tilknyttede arbejdsdokument (SWD(2018)0020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til over 60 andragender om affaldshåndtering, som Europa-Parlamentet i de seneste år har modtaget fra Belgien, Bulgarien, Grækenland, Italien, Polen, Slovakiet, Spanien og Det Forenede Kongerige,

–  der henviser til Udvalget for Andragenders undersøgelsesrejser til Bulgarien, Grækenland og Italien i de seneste år om spørgsmål vedrørende affaldshåndtering, og navnlig konklusionerne og de specifikke henstillinger i de efterfølgende rapporter,

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om de spørgsmål, som andragere har rejst i forbindelse med anvendelsen af affaldshåndteringsdirektivet og tilknyttede direktiver i EU-medlemsstaterne(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 216, stk. 2,

A.  der henviser til, at der er gjort fremskridt i hele EU med hensyn til at mindske indvirkningerne af affaldsproduktion på miljøet og menneskers sundhed, men at der stadig er mange udfordringer, og at der skal træffes hasteforanstaltninger for at sikre en bæredygtig ressourceforvaltning, navnlig i forbindelse med den relativt store mængde ubehandlet affald, der stadig deponeres i mange medlemsstater;

B.  der henviser til, at to af de største udfordringer i fremtiden er at reducere mængden af affaldsproduktion og at afstemme målene for affaldshåndtering med målene for den cirkulære økonomi, navnlig ved at øge genbrugs- og genanvendelsesprocenterne;

C.  der henviser til, at forebyggelse ifølge affaldsrammedirektivet 2008/98/EF har højeste prioritet i affaldshierarkiet;

D.  der henviser til, at uhensigtsmæssige praksisser for affaldshåndtering har alvorlige konsekvenser for miljøet med hensyn til jord-, vand- og luftforurening; der henviser til, at andragere har påpeget, at deponerings- og forbrændingsanlæg er blevet godkendt og sat i drift tæt på bolig- og landbrugsområder og i områder, hvor de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke har taget behørigt hensyn til geologiske og hydrogeologiske forhold, og at de udgør en direkte trussel mod folkesundheden;

E.  der henviser til, at mere end 80 % af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen, som derfor spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme affaldsforebyggelse og alle aspekter af den cirkulære økonomi, såsom holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder samt genbrug og genanvendelse af et produkt;

F.  der henviser til, at ud over fremstilling af mere bæredygtige og ressourceeffektive produkter kan principperne om deleøkonomi og serviceøkonomien også tjene til at mindske affaldsproduktionen i Europa;

G.  der henviser til, at Kommissionen har behandlet adskillige traktatbrudsprocedurer vedrørende overtrædelse af EU's lovgivning om affaldshåndtering i flere medlemsstater; der henviser til, at flere af disse sager er blevet indbragt for Den Europæiske Unions Domstol, heraf nogle for nyligt;

H.  der henviser til, at den seneste rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af EU's affaldslovgivning, herunder den tidlige varslingsrapport for medlemsstater, der risikerer at sakke bagud i deres forberedelser til at nå 2020-målet for genbrug/genanvendelse af kommunalt affald, viste, at der er alvorlige mangler, som hurtigt skal afhjælpes, hvis Europa skal høste de miljømæssige og økonomiske fordele af den cirkulære økonomi;

I.  der henviser til, at de seneste data, der ledsager mange andragender, har understreget, at affaldshåndteringssituationen i flere medlemsstater og regioner stadig er meget problematisk, hvilket har givet stærkt belæg for behovet for i væsentlig grad at forbedre gennemførelsen af affaldsrammedirektivet og resten af EU-lovgivningen i forbindelse med forebyggelse og behandling af affald;

J.  der henviser til, at en økonomi, der prioriterer reparation, genbrug, genfremstilling og genanvendelse af materialer, er mere arbejdskraftintensiv end en, der er baseret på en bortskaffelsesfilosofi, og skaber dermed flere jobmuligheder; der henviser til, at en korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning om affaldsforebyggelse og -håndtering kan frigøre det jobskabelsespotentiale, der ligger i genbrugs- og genanvendelsessektoren;

K.  der henviser til, at korrekt håndtering af affald og affaldsforebyggelse er af afgørende betydning for at forbedre livskvaliteten i Europa og sikre et ugiftigt miljø;

1.  understreger, at mange af de indgivne andragender, der vedrører medlemsstaternes manglende gennemførelse af affaldslovgivningen, peger i retning af forskellige sundheds- og miljøproblemer i forbindelse med uhensigtsmæssige praksisser for affaldshåndtering, såsom dårlig luftkvalitet i byområder, forurening af underjordiske vandressourcer, for høje støjniveauer og ildelugtende emissioner;

2.  understreger, at for at støtte overgangen til en mere cirkulær økonomi bør offentlig finansiering af affaldshåndtering, hvad enten det sker på nationalt plan eller på EU-plan, være i overensstemmelse med målet om at skifte til højere niveauer ved gennemførelsen af EU's affaldshierarki; mener derfor, at midlerne bør rettes mod forebyggelse, genbrug, særskilte indsamlings- og genanvendelsesplaner og -projekter;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre større fremskridt med hensyn til at fastlægge effektive planer og projekter til forebyggelse, genbrug, særskilt indsamling og genanvendelse, da dette er afgørende for at mindske miljøbelastningen fra affald, høste de økonomiske fordele af den cirkulære økonomi og forbedre ressourceeffektiviteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelsesbestræbelser, herunder gennem teknisk bistand og med EU-midler; foreslår, at der indføres passende økonomiske instrumenter som fastsat i affaldsrammedirektivet, og at der gennemføres effektive og omkostningseffektive ordninger for udvidet producentansvar med henblik på at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på oprydning af henkastet affald og forbedring af affaldshåndteringen (indsamling, sortering og genanvendelse) og til at vedtage økonomiske instrumenter og oplysningskampagner med henblik på at forebygge henkastning af affald;

5.  glæder sig over, at Kommissionen er rede til at organisere besøg på højt niveau i de medlemsstater, der risikerer ikke at kunne opfylde 2020-målene for kommunalt affald vedrørende den cirkulære økonomi og affaldshåndtering, og til at kontakte de relevante interessenter, herunder sammenslutninger af lokale og regionale aktører og EU-dækkende organisationer, der reelt fremmer en kultur med nulaffald og tilknyttede politikker;

6.  understreger, at medlemsstaterne skal mindske miljøbelastningen fra affaldsproduktion, navnlig ved at reducere mængden af kommunalt affald; opfordrer i dette øjemed medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til affaldsforebyggelse som fastsat i det reviderede affaldsrammedirektiv;

7.  understreger, at nationale, regionale og lokale aktører spiller en afgørende rolle i affaldshåndteringen og i udformningen og gennemførelsen af politikker på området; minder om, at en sammenhængende politik sammen med udvikling af den nødvendige infrastruktur i overensstemmelse med affaldshierarkiet kun kan fastlægges gennem koordinering og samarbejde på alle niveauer i EU; opfordrer Kommissionen til at belønne bedste praksis på alle niveauer og lette udvekslingen heraf samt til konkret og i passende omfang at støtte pionerprojekter;

8.  opfordrer medlemsstaterne og industrierne til som vigtige partnere i affaldshåndteringssektoren at forbedre deres engagement i at fremme cirkulære forsyningskæder med henblik på at opnå adgang til sekundære råstoffer af høj kvalitet, ofte til konkurrencedygtige priser, som bør genvindes med henblik på yderligere anvendelse og produktion;

9.  opfordrer til, at der tilvejebringes uddannelse og fremme af en række forskellige former for beskæftigelse, herunder finansiel støtte til uddannelse på højt niveau og sociale job, navnlig inden for reparation og forberedelse med henblik på genbrug;

10.  er af den faste overbevisning, at nye forretningsmodeller, der fokuserer på forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, skal fremmes på passende vis og støttes med henblik på en mere effektiv omstilling til en cirkulær økonomi;

11.  understreger, at en korrekt gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi giver muligheder i hele EU, herunder investeringer, hvilket vil bidrage til at rationalisere anvendelsen af naturressourcer;

12.  fremhæver derfor, at øget ressourceproduktivitet via en forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespild via foranstaltninger såsom genbrug, genanvendelse og genfremstilling i høj grad kan nedbringe såvel ressourceforbruget som drivhusgasemissionerne, hvilket er et centralt mål for den cirkulære økonomi; understreger, at ressourcerne i en cirkulær økonomi bevares i økonomien og forbliver i produktiv anvendelse, når et produkt har nået afslutningen af sin levetid, hvilket nedbringer ressourceforbruget; mener i forbindelse med affaldslovgivningen, at en forbedret udformning af det cirkulære produkt vil bidrage til at lukke produktionscyklusserne og føre til et skift i produktions- og forbrugsmønstre og dermed reducere niveauerne af giftige stoffer og den samlede mængde affald;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til mængden af og det endelige bestemmelsessted for rester fra forskellige former for affaldsbehandling, navnlig for så vidt angår de samfund, der er potentielt berørt af lokaliteter og nye projekter, og til at høre dem i beslutningsprocessen; opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud og grundigt at gennemføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (direktiv om vurdering af indvirkningen på miljøet)(13) og anden relevant EU-lovgivning, der har til formål at beskytte miljøet og folkesundheden;

14.  mener, at separat husstandsindsamling af særskilt affald er et effektivt middel til at øge bevidstheden i befolkningen om den cirkulære økonomis strategiske betydning og til mere effektivt at opnå et kollektivt engagement med henblik herpå; understreger, at sådanne systemer giver mulighed for bedre ansvarliggørelse med hensyn til de typer og mængder af husholdningsaffald, der produceres, og de dertil hørende forarbejdningsbehov med henblik på at maksimere forberedelserne til genbrug og genanvendelse samt muliggøre indførelse af mere retfærdige fremmende/afskrækkende økonomiske foranstaltninger;

15.  minder om, at forbrænding stadig ligger næstsidst i bunden af affaldshierarkiet, kun efterfulgt af deponering;

16.  minder om, at farligt affald giver særlige udfordringer for så vidt angår håndtering, som ikke kan overses, og som bør behandles specifikt; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i affaldsrammedirektivet, som er relevante for håndteringen af farligt affald;

17.  støtter Kommissionen i dens igangværende overtrædelsesprocedurer over for medlemsstater, der ikke overholder affaldslovgivningen; opfordrer Kommissionen til at udnytte det fulde potentiale i systemet for tidlig varsling som fastsat i de reviderede affaldsdirektiver; foreslår, at de bøder, som Kommissionen opkræver, geninvesteres i projekter, der er i overensstemmelse med de højeste niveauer i affaldshierarkiet;

18.  beklager, at deponeringsanlæg ifølge andragerne er blevet godkendt og placeret i nærheden af boligområder og landbrugsområder; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at sikre fuld beskyttelse af menneskers sundhed og til at vedtage strukturelle foranstaltninger med henblik på at finde en løsning på grundvandsforurening;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109. (2) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100. (3) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141. (4) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93. (5) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26. (6) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0352. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0100. (9) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 151. (10) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 60. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0241. (12) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 60. (13) EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren (COM(2017)0278 – C8-0170/2017 – 2017/0121(COD))

P8_TA(2019)0339 A8-0206/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0278),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0170/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. januar 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 1. februar 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0206/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) .../... om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") [Ændring 764]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

-1)   I betragtning af den høje grad af mobilitet, som kendetegner arbejdsstyrken i vejtransportsektoren, er der brug for sektorspecifikke regler for at sikre balance mellem operatørernes frihed til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser, den frie bevægelighed for varer og den sociale beskyttelse af førere. Formålet med dette direktiv er derfor at tilvejebringe retssikkerhed og klarhed, bidrage til harmonisering og fremme af håndhævelsen og bekæmpelsen af ulovlig praksis samt mindske den administrative byrde. [Ændring 765]

(1)  For at skabe en sikker, effektiv og socialt ansvarlig vejtransportsektor er det nødvendigt at sikre fri bevægelighed for varer og frihed til at levere tjenesteydelser, egnede arbejdsvilkår og social beskyttelse for førerne på den ene side samt tilvejebringe og passende forretningsvilkår og fair konkurrence et konkurrencepræget erhvervsmiljø for operatørerne, samtidig med at de grundlæggende frihedsrettigheder, den frie bevægelighed for operatørerne på varer og den anden side frie udveksling af tjenesteydelser, der er sikret ved traktaterne, respekteres. [Ændring 766]

(1a)   Enhver national regel for vejtransport skal være forholdsmæssig og berettiget og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for tjenesteydelser, med henblik på at opretholde eller øge Unionens konkurrenceevne, samtidig med at arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse af førerne overholdes. [Ændring 767]

(2)  Den iboende høje grad af mobilitet inden for vejtransporttjenester kræver særlig opmærksomhed, når det drejer sig om at sikre, at førerne nyder godt af deres rettigheder, og at operatørerne, som for størstedelens vedkommende (90 %) er SMV'er med færre end ti arbejdstagere, ikke bliver konfronteret med uforholdsmæssigt store administrative hindringer eller uredelige og diskriminerende kontroller, som uretmæssigt begrænser deres frihed til at yde grænseoverskridende tjenester. [Ændring 768]

(2a)   Enhver national regel for vejtransport skal være forholdsmæssig og berettiget og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser med henblik på at opretholde eller endda øge Unionens konkurrenceevne, herunder omkostningerne ved produkter og tjenesteydelser, idet der sikres respekt for førernes arbejdsvilkår og sociale beskyttelse samt de særlige forhold, der kendetegner sektoren, da førerne er meget mobile arbejdstagere, ikke udstationerede arbejdstagere. [Ændring 769]

(3)  Balancen mellem at forbedre de sociale vilkår og arbejdsvilkårene for førerne og fremme udøvelsen af retten til at levere vejtransporttjenester baseret på fair, forholdsmæssig og ikkediskriminerende konkurrence mellem nationale og udenlandske operatører er afgørende for et velfungerende indre marked. Enhver national retsakt eller politik til gennemførelse på nationalt plan i transportsektoren skal derfor være befordrende for udviklingen og styrkelsen af det fælles europæiske transportområde og ikke på nogen måde medvirke til en fragmentering af det indre marked.  [Ændring 770]

(4)  Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, er der konstateret visse smuthuller i de gældende bestemmelser og mangler i deres håndhævelse samt ulovlig praksis, eksempelvis anvendelsen af skuffeselskaber. Der bør være mere fokus på bekæmpelse af sort arbejde i transportsektoren. Derudover er der en række uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om fortolkning, anvendelse og gennemførelse af reglerne, som skaber en tung administrativ byrde for førerne og operatørerne. Det skaber retlig usikkerhed og ulige behandling af førere og operatører, hvilket er skadeligt for arbejds- og konkurrencevilkårene og de sociale vilkår i sektoren. [Ændring 771]

(4a)  For at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF(6) og 2014/67/EU(7) anvendes korrekt, bør kontroller og samarbejde på EU-plan for at bekæmpe svindel i forbindelse med udstationering af førere styrkes, og der bør gennemføres strengere kontrol for at sikre, at sociale bidrag til udstationerede førere rent faktisk udbetales. [Ændring 772]

(5)  Egnet, effektiv og konsekvent håndhævelse af arbejdstidsbestemmelserne arbejds- og hviletidsbestemmelserne er afgørende for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte førernes arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som følge af manglende overholdelse. Det er derfor ønskeligt at udvide de gældende håndhævelseskrav i direktiv 2006/22/EF til at omfatte kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EF. Muligheden for at kombinere kontrollen af køre- og arbejdstid med kontrol med bestemmelser om udstationering af chauffører bør også eksistere uden yderligere administrative byrder. Kontrol af overholdelse af arbejdstiden bør begrænses til de kontroller, som udføres hos transportoperatører, indtil den teknologi, som gør det muligt effektivt at gennemføre kontroller af arbejdstiden på vejene, er til rådighed. [Ændring 773]

(5a)   I betragtning af transporttjenesternes særlige karakter og den direkte indvirkning på den frie bevægelighed for varer og med særligt fokus på færdselssikkerhed bør vejkontroller begrænses til et minimum. Førerne bør ikke bære ansvaret for yderligere administrative forpligtelser over for deres respektive virksomheder. Overholdelse af arbejdstidsregler bør udelukkende kontrolleres hos transportvirksomheden. [Ændring 774]

(5b)   Med henblik på at muliggøre mere effektive, hurtigere og hyppigere vejkontroller og samtidig mindske den administrative byrde for førere bør overholdelsen af direktiv 2002/15/EF kontrolleres ved inspektioner hos virksomhederne snarere end ved vejkontroller. [Ændring 775]

(6)  Det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår gennemførelsen af de sociale bestemmelser inden for vejtransportsektoren har vist sig at være utilstrækkeligt, hvilket gør den grænseoverskridende håndhævelse mere vanskelig, ineffektiv og inkonsekvent. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en ramme for effektiv kommunikation og gensidig bistand, herunder udveksling af data om overtrædelser og oplysninger om bedste praksis inden for håndhævelse.

(6a)  Med henblik på at skabe et effektivt administrativt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger bør medlemsstaterne med retsgrundlag i artikel 16, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009(8) sammenkoble deres nationale elektroniske registre (NER) via det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU). Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale elektroniske registre er sammenkoblede, således at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder inspektører, der foretager kontrol på vejene, har direkte realtidsadgang til dataene og oplysningerne i ERRU. [Ændring 776]

(6b)  For at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af minimumsbetingelserne for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006, forordning (EU) nr. 165/2014 og direktiv 2002/15/EF og for at lette vejtransportoperatørernes overholdelse af administrative krav ved udstationering af førere bør Kommissionen udvikle ét eller flere moduler i IMI til elektronisk fremsendelse af erklæring ved udstationering og en elektronisk ansøgning, som skal give inspektørerne direkte realtidsadgang til ERRU og IMI ved vejkontroller. [Ændring 777]

(7)  For yderligere at forbedre effektiviteten og konsekvensen af håndhævelsen er det ønskeligt at udvikle funktionerne og anvendelsen af de eksisterende nationale risikoklassificeringssystemer. Adgang til data indeholdt i risikoklassificeringssystemerne vil muliggøre mere målrettet kontrol af de operatører, der ikke overholder reglerne, og en ensartet formel for risikoklassificering af transportvirksomhederne vil bidrage til en mere fair behandling af operatørerne i forbindelse med kontrol.

(7a)  For at sikre fair konkurrence og lige vilkår for arbejdstagere og virksomheder er der behov for at gøre fremskridt i retning af en intelligent håndhævelse og yde al mulig støtte til en fuldstændig indførelse og brug af risikoklassificeringssystemerne. Med henblik herpå skal de håndhævende myndigheder gives adgang til de nationale elektroniske registre i realtid, samtidig med at der gøres størst mulig brug af det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU). [Ændring 778]

(8)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/22/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011(9).

(8a)   Regler for udstationering af arbejdstagere, som finder anvendelse på vejtransportaktiviteter, bør være afbalancerede, enkle og medføre en ringe administrativ byrde for medlemsstaterne og transportvirksomhederne. De bør ikke sigte mod at begrænse aktiviteter uden for det land, hvor en virksomhed er etableret. [Ændring 779]

(9)  Der er ligeledes konstateret vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF(10) og reglerne om administrative krav som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU(11) på den højmobile vejtransportsektor. De ukoordinerede nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransportsektoren har skabt retlig usikkerhed, konkurrenceforvridning i transportsektoren og store administrative byrder for ikke-EU-operatører. Dette har medført uberettigede begrænsninger af retten til at yde grænseoverskridende vejtransporttjenester og har påvirket beskæftigelsen og transportvirksomhedernes konkurrenceevne i negativ retning. Administrative krav og kontrolforanstaltninger bør harmoniseres for at forhindre, at transportvirksomhederne udsættes for unødige eller vilkårlige forsinkelser. [Ændring 780]

(9a)  Medlemsstaterne bør udveksle data og oplysninger, deltage i administrativt samarbejde og yde gensidig bistand via informationssystemet for det indre marked (IMI), hvis retsgrundlag er forordning (EU) nr. 1024/2012, med henblik på at sikre fuld overholdelse af reglerne. IMI bør ligeledes anvendes til at fremsende og ajourføre erklæringer om udstationering mellem transportvirksomheder og de kompetente myndigheder i de modtagende medlemsstater. Med henblik på sidstnævnte vil det være nødvendigt at udvikle en parallel offentlig grænseflade i IMI-systemet, som transportvirksomhederne vil have adgang til. [Ændring 781]

(9b)  Alle aktører i leveringskæden for varer bør bære deres rimelige andel af ansvaret for overtrædelser af de regler, der er fastsat i dette direktiv. Dette bør være tilfældet, når aktørerne faktisk har kendt til overtrædelserne eller i lyset af alle de relevante omstændigheder burde have haft kendskab til dem. [Ændring 782]

(9c)  For at sikre den korrekte anvendelse af kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af førere i vejtransportsektoren som defineret i direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU bør kontroller og samarbejde på EU-plan for at bekæmpe svig i forbindelse med udstationering af førere styrkes. [Ændring 783]

(9d)  Kontrahenter bør tilskyndes til at udvise socialt ansvar ved at benytte transportvirksomheder, som efterlever de regler, der er fastsat i dette direktiv. For at gøre det lettere for kontrahenter at finde sådanne transportvirksomheder bør Kommissionen vurdere de eksisterende instrumenter og bedste praksis, der fremmer socialt ansvarlig adfærd hos alle aktører i leveringskæden for varer med henblik på at etablere en europæisk platform af pålidelige transportvirksomheder, hvis det er hensigtsmæssigt. [Ændring 784]

(9e)  Manglende overholdelse af reglerne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder skaber forskelle inden for det indre marked og bidrager til uretfærdige konkurrencebetingelser mellem virksomheder. Betingelserne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder bør derfor strammes og gøres lettere at overvåge, især med henblik på at bekæmpe oprettelsen af skuffeselskaber. [Ændring 785]

(10)  Kommissionen anerkendte i sit forslag af 8. marts 2016(12) om revision af direktiv 96/71/EF, at gennemførelsen af direktivet rejser særlige juridiske spørgsmål og giver vanskeligheder i en sektor kendetegnet ved høj mobilitet, og angav, at disse problemer bedst håndteres gennem sektorspecifik vejtransportlovgivning.

(10a)   I betragtning af manglen på førere i Europa bør arbejdsvilkårene forbedres betydeligt for at øge erhvervets tiltrækningskraft. [Ændring 786]

(11)  For at sikre effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af direktiv 96/71/EF i vejtransportsektoren er det nødvendigt at fastsætte sektorspecifikke regler, der afspejler det særegne ved den højmobile arbejdsstyrke inden for vejtransport, og skaber balance mellem den sociale beskyttelse af førerne og operatørernes frihed til at yde grænseoverskridende tjenester. Bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere i direktiv 96/71/EF og om håndhævelsen af disse bestemmelser i direktiv 2014/67/EU bør finde anvendelse på vejtransportsektoren i henhold til vilkårene i dette direktiv. [Ændring 787]

(12)  Sådanne afbalancerede kriterier bør være baseret på det koncept, at en fører skal have en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område. Derfor skal der fastsættes en tærskel, over hvilket det er værtsmedlemsstatens satser for mindsteløn og betalt ferie, der gælder i tilfælde af internationale transporter. Tærsklen skal ikke finde anvendelse på Denne tilstrækkelige tilknytning eksisterer ved cabotagekørsel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009(13) og forordning (EF) nr. 1073/2009(14), eftersom hele transporten finder sted i en værtsmedlemsstat. Som konsekvens bør værtsmedlemsstatens mindsteløn direktiv 96/71/EF og den årlige betalte ferie gælde for direktiv 2014/67/EU finde anvendelse på cabotagekørsel, uanset hvor hyppigt og hvor længe en fører er om transporterne. [Ændring 788]

(12a)  For så vidt angår international transport vil en førers betydeligste tilknytning i forbindelse med bilateral international transport være til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, eftersom føreren regelmæssigt vender tilbage til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. En fører kan foretage flere bilaterale transporter under en enkelt rejse. På den anden side er der en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område, når en fører udfører andre typer transporter, navnlig ikke-bilaterale internationale transporter, i den pågældende medlemsstat. [Ændring 789]

(12b)  For at sikre effektiv brug af transportressourcerne, tage hensyn til den driftsmæssige virkelighed og begrænse antallet af tomme kørsler, hvilket er et vigtigt element med henblik på at opnå målene i Parisaftalen om nedbringelse af emissioner af CO2, bør et begrænset antal af yderligere transportaktiviteter være mulige, uden at dette udløser anvendelse af udstationeringsreglerne. Sådanne aktiviteter består af transporter, der udføres i en periode under eller efter bilaterale internationale transporter fra den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, og før hjemrejsen til den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. [Ændring 790]

(12c)  I tilfælde, hvor føreren er deltager i en kombineret transport, er arten af den ydede tjeneste på den indledende eller afsluttende vejstrækning tæt knyttet til etableringsmedlemsstaten, forudsat at vejstrækningen i sig selv udgør en bilateral transport. På den anden side er der en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område, når transporten på vejstrækningen udføres inden for værtsmedlemsstaten eller som en ikkebilateral international transport, og derfor bør udstationeringsreglerne finde anvendelse i et sådant tilfælde. [Ændring 791]

(12d)   Da en fører ikke har en tilstrækkelig tilknytning til en transitmedlemsstats område, bør transitkørsel ikke betragtes som udstationering. Det bør også gøres klart, at det forhold, at passagererne stiger ud af bussen under et stop af hygiejniske årsager ikke medfører en ændring i betegnelsen af transporten. [Ændring 792]

(12e)  Vejtransport er en yderst mobil sektor og kræver en fælles tilgang til visse aspekter af aflønningen i sektoren. Transportvirksomheder har behov for retssikkerhed omkring de regler og krav, som de skal overholde. Disse regler og krav bør være klare, letforståelige og lettilgængelige for transportvirksomheder og bør muliggøre en effektiv kontrol. Det er vigtigt, at nye regler ikke medfører unødvendige administrative byrder, og at de på behørig vis tager hensyn til SMV'ers interesser. [Ændring 793]

(12f)  Hvor de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse med national ret, traditioner og praksis, herunder respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi, er fastsat i kollektive aftaler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 8, i nævnte direktiv, påser medlemsstaterne på linje med direktiv 2014/67/EU, at disse vilkår stilles til rådighed for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og udstationerede førere på en lettilgængelig og gennemsigtig måde, og medlemsstaterne skal i den forbindelse søge at inddrage arbejdsmarkedets parter. De relevante oplysninger bør navnlig omfatte de forskellige aflønninger og deres bestanddele, herunder de elementer af aflønningen, der er fastsat i de lokalt eller regionalt gældende kollektive overenskomster, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, samt, i relevant omfang, kriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 om ændring af direktiv 96/71/EF(15) bør transportvirksomheder ikke straffes for manglende overholdelse af elementer af aflønningen, metoder til at beregne aflønningen samt, i relevant omfang, kriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier, der ikke er offentliggjort. [Ændring 794]

(13)  Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sektorspecifikke regler for udstationering af arbejdstagere og for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for ikke-hjemmehørende operatører, bør der fastsættes specifikke administrative krav og kontrolkrav i vejtransportsektoren, hvor der drages fuld fordel af kontrolredskaber såsom digitale takografer. Med henblik på at minimere kompleksiteten af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og direktiv 96/71/EF, bør det stå medlemsstaterne frit for kun at pålægge vejtransportoperatørerne de administrative krav, der er specificeret i dette – til vejtransportsektoren skræddersyede – direktiv. [Ændring 795]

(13a)   Med henblik på at minimere den administrative byrde og de dokumentforvaltningsopgaver, der påhviler førere, skal transportoperatørerne på anmodning af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren har hjemsted, levere alle nødvendige dokumenter, som fastlagt i bestemmelserne i kapitel III i direktiv 2014/67/EU om gensidig bistand og samarbejde mellem medlemsstaterne. [Ændring 796]

(13b)   For at lette gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv bør informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012(16), anvendes i medlemsstaterne til øget udveksling af oplysninger mellem regionale og lokale myndigheder på tværs af grænserne. Det kunne også være en fordel at udvide IMI til at omfatte indgivelse og fremsendelse af simple erklæringer. [Ændring 797]

(13c)   For at mindske den administrative byrde for transportoperatører, som ofte er små og mellemstore virksomheder, vil det være hensigtsmæssigt at forenkle processen for transportoperatørernes indsendelse af erklæringer om udstationering ved hjælp af standardformularer med nogle foruddefinerede elementer på alle officielle EU-sprog. [Ændring 798]

(13d)   En generel gennemførelse og anvendelse af reglerne for udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport kunne få konsekvenser for vejgodstransportbranchens struktur i Unionen. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor nøje overvåge konsekvenserne af denne proces. [Ændring 799]

(13e)   Håndhævelsen bør koncentrere sig om inspektioner hos virksomhederne. Vejkontrol bør ikke være udelukket, men bør foretages på en ikkediskriminerende måde og kun for fragtbreve eller elektroniske udgaver heraf, bekræftelser af forhåndsregistrering og bevis for tilbagevenden til det land, hvor operatøren er etableret, eller hvor føreren har bopæl. Der bør ved vejkontrol i første række foretages kontrol af takografernes data, hvilket er vigtigt for at bestemme en førers og et køretøjs aktivitet over en rullende periode på fire uger og denne aktivitets geografiske dækning. Registrering af landekoden kan være en hjælp. [Ændring 800]

(13f)   Konsekvenserne af anvendelsen og håndhævelsen af reglerne for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren bør regelmæssigt evalueres af Kommissionen og meddeles Parlamentet og Rådet, og der bør fremsættes forslag til at forenkle dem yderligere og reducere den administrative byrde. [Ændring 801]

(13g)   Anvendelsen af direktiv 96/71/EF på vejtransportsektoren bør i erkendelse af, at transportsektoren, hvor bevægelse er selve essensen af førernes arbejde, kræver en særlig tilgang, ske samtidig med datoen for ikrafttrædelsen af ændringen af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren. [Ændring 802]

(13h)   For at tilpasse bilagene til dette direktiv til udviklingen inden for bedste praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(17). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 803]

(-14a)  Udvekslingen af oplysninger som led i et effektivt administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne skal overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679. [Ændring 804]

(-14b)   Alle parter i forsyningskæden bør overholde regler til sikring af gode sociale vilkår på hele det europæiske marked for vejgodstransport. Med henblik på at skabe et økonomisk og socialt bæredygtigt europæisk indre marked bør der fastlægges og gennemføres en ansvarskæde, der omfatter alle aktører i logistikkæden. Ved at håndhæve gennemsigtighed og ansvar og sikre større social og økonomisk lighed vil det være muligt at gøre chaufførerhvervet til en mere attraktiv profession og at fremme en sund konkurrence. [Ændring 805]

(14)  Direktiv 2006/22/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2006/22/EF foretages følgende ændringer:

1)  Titlen affattes således:"

"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF".

2)  Artikel 1 affattes således:"

"Dette direktiv fastsætter minimumsbetingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014* samt direktiv 2002/15/EF**.

______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).".

3)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

"Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, og ved kontrol hos virksomheder mobile arbejdstagere og førere, der er omfattet af direktiv 2002/15/EF. Medlemsstaterne tilrettelægger først kontrol på vejene af gennemførelsen af direktiv 2002/15/EF, når der findes en teknologi, der gør det muligt at foretage en effektiv kontrol. Indtil da foretages kontrollen udelukkende hos transportvirksomhederne.". [Ændring 806]

b)  Stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF, kontrolleres. I tilfælde, hvor en fører i forbindelse med en kontrol på vejene ikke er i stand til at forevise et eller flere af de krævede dokumenter, skal føreren frigives med henblik på at fortsætte sin transport, og transportoperatøren i etableringsmedlemsstaten er forpligtet til at indsende de krævede dokumenter via kompetente myndigheder.". [Ændring 807]

c)  Stk. 4 affattes således:"

"4. De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af kontrollerede arbejdsdage, der er kontrolleret hos virksomhederne, og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.". [Ændring 808]

3a)  Artikel 5 affattes således:"

"Artikel 5

Samordnet kontrol

Medlemsstaterne gennemfører mindst seks gange om året samordnede kontrolaktioner med henblik på vejkontrol og kontrol hos virksomheder af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EØF EF) nr. 3820/85 og 561/2006 eller forordning (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014. Disse aktioner gennemføres samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område. Resuméet af resultaterne af de samordnede kontrolaktioner offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.". [Ændring 809]

4)  I artikel 6 affattes stk. 1 således:"

"1. Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006, og forordning (EU) nr. 165/2014 eller direktiv 2002/15/EF.". [Ændring 810]

4a)  I artikel 7, stk. 1, affattes litra b) således:"

"b) hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, 17 i forordning (EØF EF) nr. 3820/85 561/2006". [Ændring 811]

5)  I artikel 7, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"d) at sikre udveksling af oplysninger med andre medlemsstater med henblik på anvendelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv og direktiv 2002/15/EF.".

6)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

-a)  I artikel 8, stk. 1, affattes indledningen således:"

"1. Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 17 22, stk. 3 2, i forordning (EØF EF) nr. 3820/85 og 561/2006 eller artikel 19, stk. 3, 40 i forordning (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014, udveksles mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2:.". [Ændring 812]

a)  Stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) efter begrundet særlig anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde og forudsat, at de nødvendige oplysninger ikke er tilgængelige gennem direkte søgning i nationale elektroniske registre, der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1071/2009.". [Ændring 813]

b)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Medlemsstaterne fremlægger de oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om i henhold til stk. 1, litra b), i denne artikel inden for 25 10 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. I behørigt begrundede sager, der kræver en tilbundsgående undersøgelse eller indebærer kontrol hos de pågældende virksomheder, er tidsfristen 20 arbejdsdage. Der kan fastsættes en kortere frist efter gensidig aftale mellem medlemsstaterne. I hastesager eller sager, der kræver en simpel søgning i registre såsom risikoklassificeringssystemer, fremsendes de anmodede oplysninger inden for tre arbejdsdage. [Ændring 814]

Hvis den anmodede medlemsstat mener, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, informerer den den anmodende medlemsstat herom inden for 10 fem arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat skal følgelig underbygge anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten. [Ændring 815]

Hvis det er vanskeligt eller umuligt at imødekomme anmodningen om oplysninger eller om at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, informerer den pågældende anmodede medlemsstat inden for 10 fem arbejdsdage den anmodende medlemsstat herom og, idet den på behørig vis angiver grundene hertil til, at det er vanskeligt eller umuligt at udlevere de relevante oplysninger. De berørte medlemsstater fører drøftelser med hinanden for at finde en løsning på det pågældende problem. [Ændring 816]

Hvor Kommissionen bliver bekendt med et vedvarende problem med udveksling af oplysninger eller med vedvarende nægtelse af udlevering af oplysninger, kan den træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen, herunder, hvor det er nødvendigt, indlede en undersøgelse og eventuelt pålægge medlemsstaten sanktioner.". [Ændring 817]

ba)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Medlemsstaterne tilstræber at indføre systemer til elektronisk udveksling af oplysninger. Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen en fælles metode for effektiv udveksling af oplysninger. Uanset artikel 21 i direktiv 2014/67/EU sker udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er foreskrevet i denne artikels stk. 1 og 1a, via informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have direkte adgang i realtid til data i de nationale elektroniske registre gennem det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU) som omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009.". [Ændring 818]

bb)  I artikel 8 tilføjes følgende stykke:"

"2a. Kommissionen udarbejder inden 2020 en elektronisk applikation, der er fælles for alle EU-medlemsstater, og som vil give inspektørerne direkte realtidsadgang til ERRU og IMI under vejkontroller og kontroller hos virksomheder. Applikationen udvikles via et pilotprojekt.". [Ændring 819]

7)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på det relative antal og grovheden af de overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller forordning (EU) nr. 165/2014 eller af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2002/15/EF, som den enkelte virksomhed har begået.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der fastlægger en fælles formel til beregning af risikoklassificering af virksomheder, hvor der tages højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed såvel som for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en overtrædelse, og for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i dette direktivs artikel 12, stk. 2.". [Ændring 820]

b)  Stk. 2, andet punktum, udgår.

ba)  Stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"3. En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EØF EF) nr. 3820/85 561/2006 og (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014 er opstillet i bilag III.". [Ændring 821]

bb)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:"

"Med henblik på at opstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af forordning (EØF EF) nr. 3820/85 og 561/2006 eller (EØF EU) nr. 3821/85 kan 165/2014 tillægges Kommissionen, hvis det er relevant, efter proceduren beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, 15a, tilpasse der ændrer bilag III med henblik på at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kategorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er.". [Ændring 822]

bc)  Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:"

"Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende overholdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EØF EF) nr. 3820/85 og 561/2006 eller (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014 indebærer en stor risiko for alvorlig personskade eller død.". [Ændring 823]

c)  Følgende stykker tilføjes:"

"4. For at lette målrettet kontrol på vejene har alle kompetente kontrolmyndigheder i den pågældende medlemsstat adgang til dataene i det nationale risikoklassificeringssystem og de nationale registre over transportvirksomheder og -aktiviteter på tidspunktet for kontrollen via mindst en elektronisk applikation, der er fælles for alle medlemsstater, og som giver dem direkte realtidsadgang til ERRU. [Ændring 824]

5.  Medlemsstaterne stiller oplysningerne i det nationale risikoklassificeringssystem til rådighed, enten på anmodning eller gennem interoperable nationale elektroniske registre som omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009 ved at give den anden medlemsstats kompetente myndigheder direkte adgang, jf. de i artikel 8 fastsatte frister. På denne måde vil udveksling af oplysninger og data om transportvirksomheders overtrædelser og risikoklassificering blive samlet og gennemført ved hjælp af den sammenkobling, som ERRU etablerer mellem de forskellige nationale registre i medlemsstaterne.". [Ændring 825]

8)  I artikel 11 affattes stk. 3 således:"

"3. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a, der fastlægger en fælles tilgang til registrering og kontrol af perioder med andet arbejde som defineret i artikel 4, litra e), i forordning (EF) nr. 561/2006, herunder registreringsformen og særlige tilfælde, hvor den skal finde sted, og til registrering og kontrol af perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit køretøj. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 2. og ikke er i stand til at udføre nogen som helst aktiviteter med køretøjet.". [Ændring 826]

8a)  Artikel 12 affattes således:"

"Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 42, stk. 1, i forordning (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes finder artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8 forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.".

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. [Ændring 827]

8b)  Artikel 13, litra b), affattes således:"

"b) at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EØF EF) nr. 3820/85 561/2006" [Ændring 828]

8c)  Artikel 14 affattes således:"

"Artikel 14

Forhandlinger med tredjelande

Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Fællesskabet Unionen forhandlinger med de relevante tredjelande om anvendelse af bestemmelser svarende til direktivets bestemmelser.

Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, 17 i forordning (EØF EF) nr. 3820/85 561/2006.". [Ændring 829]

8d)  Artikel 15 affattes således:"

"Artikel 15

Ajourføring af bilagene

Ændringer i bilagene, der er nødvendige Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem indføre de nødvendige tilpasninger til udviklingen inden for bedste praksis, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.". [Ændring 830]

8e)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 9, stk. 3, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 3, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.". [Ændring 831]

9)  Bilag I ændres således:

-a)  Del A, punkt 1, affattes således:"

"1) daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider; også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel  15 36, stk. 7 1 og 2, i forordning (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter". [Ændring 832]

-aa)  Del A, punkt 2, affattes således:"

"2) for den periode, der er omhandlet i artikel 15 36, stk. 7 1 og 2, i forordning (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014, eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M3 (kategori N3 og M3 som defineret i bilag II, del A, til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil1a 2007/46/EF(18)). [Ændring 833]

-ab)  Del A, punkt 4, affattes således:"

"4) sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 14 16, stk. 5 2, i forordning (EØF EF) nr. 3820/85 561/2006 nævnte dokumenter forefindes". [Ændring 834]

a)  I del A tilføjes følgende punkt:"

"6) ugentlig arbejdstid som fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2002/15/EF, forudsat at teknologien gør det muligt at kontrollere dette effektivt.". [Ændring 835]

b)  I del B tilføjes følgende punkt:"

"4) krav vedrørende ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde som fastsat i artikel 4, 5 og 7 i direktiv 2002/15/EF.".

ba)  Del B, afsnit 2, affattes således:"

"Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen; det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om levering af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EØF EF) nr. 3820/85 561/2006 og forordning (EØF EU) nr. 3821/85 165/2014.". [Ændring 836]

Artikel 2

1.  Denne artikel fastsætter specifikke regler vedrørende visse aspekter af direktiv 96/71/EF angående udstationering af førere inden for vejtransportsektoren og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om administrative krav og kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af disse førere.

1a.  Disse specifikke regler finder anvendelse på førere, som er ansat af virksomheder etableret i en medlemsstat, der træffer en af de i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 96/71/EF omhandlede tværnationale foranstaltninger.

2.  Medlemsstaterne anvender ikke artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på førere i vejtransportsektoren, som er ansat af de i artikel 1, stk. 3, litra a), i nævnte direktiv omtalte virksomheder, når de udfører international transport som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, hvis længden af udstationeringsperioden på deres område er kortere end eller lig med 3 dage i løbet af en kalendermåned.

2.  En fører anses ikke for at være udstationeret med henblik på direktiv 96/71/EF, når vedkommende udfører bilaterale transporter.

Med henblik på dette direktiv er en bilateral transport med hensyn til varer varebevægelser baseret på en transportkontrakt fra etableringsmedlemsstaten som defineret i artikel 2, nr. 8, i forordning (EF) nr. 1071/2009 til en anden medlemsstat eller et tredjeland eller fra en anden medlemsstat eller et tredjeland til etableringsmedlemsstaten.

2a.  Fra den dato, hvor førerne skal registrere grænsepassager manuelt, som krævet i artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 165/2014, skal medlemsstaterne også anvende den undtagelse, der er omhandlet i stk. 2, med hensyn til transport af varer, når

—  føreren, der udfører en bilateral transport med hensyn til varer, derudover udfører en pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser, forudsat at føreren ikke pålæsser varer og aflæsser dem i samme medlemsstat.

Hvor en bilateral transport, der påbegyndes fra etableringsmedlemsstaten, hvor der ikke blev udført nogen supplerende aktivitet, følges af en bilateral transport til etableringsmedlemsstaten, finder undtagelsen anvendelse for op til to supplerende pålæsnings- og/eller aflæsningsaktiviteter på ovennævnte betingelser.

Denne undtagelse finder kun anvendelse indtil den dato, hvor en intelligent takograf, som overholder registrering af grænsepassage og supplerende aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit i forordning (EU) nr. 165/2014, er påmonteret i køretøjer, der er registrerede i en medlemsstat for første gang, som fastlagt i artikel 8, stk. 1, andet afsnit i nævnte forordning. Fra nævnte dato finder undtagelsen, der er omhandlet i første afsnit udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, som det fremgår af artikel 8, 9 og 10 i nævnte forordning.

2b.  En fører, der udfører international lejlighedsvis eller regelmæssig befordring af passagerer, som defineret i forordning (EF) nr. 1073/2009, anses ikke for at være udstationeret med henblik på direktiv 96/71/EF, når:

—  føreren medtager passagerer i etableringsmedlemsstaten og sætter dem af i en anden medlemsstat eller et tredjeland eller

—  medtager passagerer i en medlemsstat eller et tredjeland og sætter dem af i etableringsmedlemsstaten eller

—  vedkommende medtager og afsætter passagerer i etableringsmedlemsstaten med henblik på lokale udflugter som defineret i forordning (EF) nr. 1073/2009.

2c.  En fører, der udfører cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, betragtes som udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF.

2d.  Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret på en medlemsstats område, når føreren passerer igennem uden læsning eller aflæsning af varer og uden optagning eller afsætning af passagerer.

2e.  I tilfælde hvor føreren tilbagelægger den indledende eller afsluttende vejstrækning som en del af en kombineret transport som defineret i direktiv 92/106/EØF, anses føreren ikke for at være udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF, hvis vejstrækningen i sig selv består af bilaterale transporter som defineret i stk. 2.

2f.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med direktiv 2014/67/EU, at de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, og som er fastsat i kollektive aftaler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 8, i dette direktiv, stilles til rådighed på en tilgængelig og gennemsigtig måde for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og for udstationerede førere. De relevante oplysninger skal navnlig omfatte de forskellige aflønninger og deres bestanddele, herunder de elementer af aflønningen, der er fastsat i de lokalt eller regionalt gældende kollektive aftaler, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, samt, i relevant omfang, kvalifikationskriterier for klassificering i de forskellige lønkategorier. I overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/957 om ændring af direktiv 96/71/EF bør transportvirksomheder ikke straffes for manglende overholdelse af elementer i aflønningen, metoden til at beregne den skyldige aflønning og, hvor det er relevant, kriterierne for klassificering i de forskellige lønkategorier, der ikke er offentliggjort.

2g.  Transportvirksomheder, der er etableret i en ikke-medlemsstat, må ikke behandles mere gunstigt end virksomheder, der er etableret i en medlemsstat.

Medlemsstaterne gennemfører tilsvarende foranstaltninger til direktiv 96/71/EF og nærværende direktiv [XX/XX] (lex specialis) i deres bilaterale aftaler med tredjelande, når de giver adgang til EU-markedet for vejtransportvirksomheder, der er etableret i sådanne tredjelande. Medlemsstaterne skal også bestræbe sig på at gennemføre sådanne tilsvarende foranstaltninger inden for rammerne af multilaterale aftaler med tredjelande. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de relevante bestemmelser i deres bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande.

For at sikre tilstrækkelig kontrol med disse tilsvarende foranstaltninger vedrørende tredjelandsoperatørers udstationering sikrer medlemsstaterne, at de reviderede regler i forordning (EU) XXX/XXX for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer [forordning om ændring af forordning (EU) nr. 165/2014] gennemføres inden for rammerne af den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR). [Ændring 837]

Når udstationeringsperioden er længere end 3 dage, anvender medlemsstaterne bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på hele udstationeringen på deres område i en kalendermåned, jf. første afsnit. [Ændring 838]

3.  For så vidt angår beregningen af de perioder for udstationering, der er omhandlet i stk. 2: [Ændring 839]

a)  betragtes en daglig arbejdsperiode på under seks timer på en værtsmedlemsstats område som en halv dag [Ændring 840]

b)  betragtes en daglig arbejdsperiode på seks timer eller derover på en værtsmedlemsstats område som en hel dag [Ændring 841]

c)  betragtes pauser og hviletider såvel som rådighedsperioder, der tilbringes på en værtsmedlemsstats område, som en arbejdsperiode. [Ændring 842]

4.  Medlemsstaterne Uanset artikel 9 i direktiv 2014/67/EU må medlemsstaterne kun indføre følgende administrative krav og kontrolforanstaltninger: [Ændring 843]

a)  en forpligtelse for vejtransportoperatører, der er etableret i en anden medlemsstat, om senest ved udstationeringens begyndelse at sende en udstationeringserklæring at fremlægge en erklæring og enhver opdatering hertil i elektronisk form via informationssystemet for det indre marked (IMI) som oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012 til de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, på et af værtsmedlemsstatens Den Europæiske Unions officielle sprog eller på engelsk indeholdende alene følgende oplysninger: [Ændring 844]

i)  vejtransportoperatørens identitet ved hjælp af vedkommendes EF-skatteregistreringsnummer eller nummeret på EF-tilladelsen [Ændring 845]

ii)  kontaktoplysninger på transportlederen eller andre kontaktpersoner i etableringsmedlemsstaten, som kan træde i kontakt med de kompetente myndigheder i den værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes, og som kan fremsende og modtage dokumenter eller meddelelser

iii)  det forventede antal af og identiteten på de udstationerede førere oplysninger om den udstationerede fører, der skal omfatte følgende: identitet, bopælsland, landet, hvor der betales sociale bidrag, det sociale sikringsnummer og kørekortets nummer [Ændring 846]

iv)  udstationeringens forventede begyndelsesdato, varighed og planlagte begyndelses- og slutdato og den ret, der finder anvendelse på ansættelseskontrakten [Ændring 847]

iva)  vejgodstransportvirksomheder: modtagernes identitet og kontaktoplysninger, forudsat at transportoperatøren ikke anvender e-CMR [Ændring 848]

v)  nummerpladerne på det køretøj, der bruges ved udstationeringen

vi)  typen af transporttjeneste, dvs. befordring af gods, befordring af passagerer, international transport, cabotagekørsel

via)  vejgodstransportvirksomheder: adresse(r) på steder for lastning og losning, forudsat at transportoperatøren ikke anvender e-CMR. [Ændring 849]

b)  en forpligtelse for føreren vejtransportoperatøren til at have eller tilgængeliggøre sikre, at føreren, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, råder over en kopi af udstationeringserklæringen erklæringen, på papir eller elektronisk, samt bevis på, at transporten finder sted i værtsmedlemsstaten som eksempelvis et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller beviser som omhandlet i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 [Ændring 850]

c)  en forpligtelse for føreren vejtransportoperatøren til at have eller tilgængeliggøre sikre, at føreren, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, råder over data fra takografen og navnlig landekoderne på de medlemsstater, hvor føreren har opholdt sig i forbindelse med internationale transporter eller cabotagekørsel [Ændring 851]

ca)  ved kontrollen på vejene, der er omhandlet i litra b) og c) i denne artikel, har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe den krævede dokumentation [Ændring 852]

d)  en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af ansættelseskontrakten, på papir eller elektronisk, eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF(19), oversat til et af værtsmedlemsstatens officielle sprog eller engelsk [Ændring 854]

e)  en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af de seneste to måneders lønsedler på papir eller elektronisk; ved kontrollen på vejene har føreren lov til at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe denne kopi [Ændring 855]

f)  en forpligtelse for operatøren til inden for en rimelig tidsfrist efter udstationeringsperioden efter udstationeringsperioden via IMI's offentlige grænseflade at forelægge kopier af de i litra b) og c), og e), nævnte dokumenter på papir eller elektronisk, på anmodning af værtsmedlemsstatens myndigheder myndighederne i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, samt dokumentation for den aflønning af udstationerede førere, der vedrører udstationeringsperioden, og deres ansættelseskontrakt eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF(20), arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og bevis for betaling.

Vejtransportoperatøren fremlægger den krævede dokumentation ved at anvende IMI's offentlige grænseflade inden for to måneder efter datoen for anmodningen.

Hvor vejtransportoperatøren ikke fremlægger al den dokumentation, der er anmodet om, via IMI's offentlige grænseflade inden for den fastsatte frist, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, i henhold til artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU anmode om bistand fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret. Når en sådan anmodning fremsættes via IMI, har de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, adgang til udstationeringserklæringen og andre relevante oplysninger, som operatøren har indsendt via IMI's offentlige grænseflade.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, sikrer, at de dokumenter, de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, har anmodet om, fremsendes via IMI inden for 25 arbejdsdage efter datoen for anmodningen. [Ændring 853]

5.  Med henblik på stk. 4, litra a), kan vejtransportoperatøren fremsende en udstationeringserklæring erklæring, som dækker en periode på maksimalt seks måneder. [Ændring 856]

5a.  Oplysningerne fra erklæringerne skal gemmes i databasen i IMI med henblik på kontrol i en periode på 18 måneder, og der skal være direkte og realtidsadgang for alle andre medlemsstaters kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i direktiv 2014/67/EU, artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009 og artikel 7 i direktiv 2006/22/EF.

Den nationale kompetente myndighed kan tillade, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national ret og praksis har adgang til oplysningerne, forudsat at oplysningerne:

–  vedrører udstationeringer på den pågældende medlemsstats område

–  anvendes til håndhævelse af reglerne om udstationering og

–  at behandlingen af oplysningerne foregår i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. [Ændring 857]

5b.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at udvikle standardformularer på alle Unionens officielle sprog, der anvendes til indgivelse af erklæringer via IMI's offentlige grænseflade, præciserer funktionerne i erklæringen i IMI, og hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a), nr. i)-via), anføres i erklæringen, og sikrer, at disse oplysninger fra erklæringer automatisk oversættes til værtsmedlemsstatens sprog. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 2a, stk. 2. [Ændring 858]

5c.   Ved gennemførelsen af kontrolforanstaltningerne undgår medlemsstaterne unødvendige forsinkelser, som kan påvirke udstationeringens varighed og datoer. [Ændring 859]

5d.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder tæt sammen og yder gensidig bistand og videregiver alle relevante oplysninger i henhold til betingelserne i direktiv 2014/67/EU og forordning (EF) nr. 1071/2009. [Ændring 860]

Artikel 2a

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 861]

Artikel 2b

Medlemsstaterne indfører sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører for manglende overholdelse af artikel 2 i dette direktiv, hvor disse ved eller, i lyset af alle de relevante omstændigheder, burde vide, at de transporttjenesteydelser, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelser af dette direktiv.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have en afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling. [Ændring 862]

Artikel 2c

Kommissionen vurderer de eksisterende instrumenter og bedste praksis til fremme af socialt ansvarlig adfærd fra alle aktører i leveringskæden for varer og fremsætter et lovforslag om at etablere en europæisk platform for troværdighed, hvis det er hensigtsmæssigt, senest … [to år efter dette direktivs ikrafttræden]. [Ændring 863]

Artikel 2d

Intelligent håndhævelse

1.  Uden at det berører direktiv 2014/67/EU og for yderligere at håndhæve forpligtelserne i artikel 2 i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område. Denne strategi skal fokusere på virksomheder i en høj risikoklasse, som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.

2.  Hver medlemsstat sørger for, at den kontrol, der er foreskrevet i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF, vil omfatte, hvor det er relevant, en kontrol af udstationering, og at denne kontrol gennemføres uden forskelsbehandling, navnlig uden forskelsbehandling på grundlag af nummerplader på de køretøjer, der benyttes til udstationering.

3.  Medlemsstaterne målretter kontrollen mod virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse for så vidt angår overtrædelse af de bestemmelser i artikel 2 i dette direktiv, der gælder for dem. Med henblik herpå behandler medlemsstaterne inden for det risikoklassificeringssystem, der er indført i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF og udvidet i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009, risikoen for sådanne overtrædelser som en selvstændig risiko.

4.  Med henblik på anvendelsen af stk. 3 skal medlemsstaterne have adgang til relevante oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i udstationeringserklæringer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, i nærværende direktiv, og ielektroniske transportdokumenter såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR).

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte egenskaberne for de data, som medlemsstaterne har adgang til, betingelserne for anvendelse af dem og de tekniske specifikationer for overførsel af eller adgang til dem, navnlig med angivelse af:

a)  en detaljeret liste over de oplysninger og data, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, og som mindst skal omfatte tid og sted for passage af grænser, på- og aflæsninger, køretøjets nummerplade og oplysninger om føreren

b)  de kompetente myndigheders adgangsrettigheder, eventuelt opdelt efter typen af kompetente myndigheder, adgangstype og formålet, hvortil dataene anvendes

c)  de tekniske specifikationer for overførsel eller adgang til de oplysninger, der er omhandlet i litra a), herunder, hvor det er relevant, den maksimale varighed, hvor data gemmes, eventuelt opdelt efter typen af data.

6.  Alle de personoplysninger, der omhandles i denne artikel, må ikke tilgås eller opbevares længere end det er strengt nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller de formål, hvortil de senere behandles. Når sådanne oplysninger ikke længere er nødvendige til disse formål, skal de destrueres.

7.  Medlemsstaterne gennemfører mindst tre gange om året samordnet vejkontrol af udstationering, eventuelt samtidigt med den kontrol, der udføres i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/22/EF. Denne kontrol gennemføres samtidigt i to eller flere medlemsstater af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for udstationering, som hver især udfører kontrollen på deres egen medlemsstats område. Medlemsstaterne udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted.

Resuméet af resultaterne af de samordnede kontroller offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. [Ændring 864]

Artikel 2e

Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkter:"

“12a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF: Artikel 8

12b.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren: artikel 2, stk. 5. [Ændring 865]

Artikel 3

Rapportering og gennemgang

1.  Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, navnlig virkningen af artikel 2, og aflægger senest [3 år efter datoen for dette direktivs gennemførelse] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

1.  Medlemsstaterne aflægger årligt rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv, navnlig om gennemførelsen af intelligent håndhævelse som omhandlet i artikel 2d og om eventuelle vanskeligheder med håndhævelsen.

For at gøre det muligt at vurdere effektiviteten af de håndhævelsesoplysninger, der skal vurderes, skal rapporten indeholde oplysninger om effektiviteten af:

–  den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014

–  anvendelsen af IMI, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5a og 5b i nærværende direktiv

–  anvendelsen af elektroniske transportdokumenter såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (eCMR)

–  udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder via ERRU og IMI samt oplysninger om effektiviteten af myndighedernes direkte og realtidsadgang til både ERRU og IMI via EU-applikationen ved vejkontrol som omhandlet i artikel 8 og 9 i direktiv 2006/22/EF samt

–  gennemførelsen af uddannelsesprogrammet med henblik på at hjælpe førere og alle andre aktører, der er involveret i proceduren, herunder virksomheder, forvaltninger og inspektører, med at tilpasse sig til de nye regler og krav, der berører dem.

2.  Efter udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 1, evaluerer Kommissionen regelmæssigt dette direktiv og forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og fastsætter retningslinjer for den rapportering, der er omhandlet i stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter kan omfatte regler, der kræver, at medlemsstaterne giver Kommissionen oplysninger om trafikstrømme og data om medlemsstaternes registrering af køretøjer, der er indsamlet af vejafgiftssystemer i medlemsstaterne, når sådanne data findes, med henblik på at vurdere, hvor effektiv håndhævelsen af dette direktiv er.

3.  De rapporter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ledsages i givet fald af relevante forslag.

3.  Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningerne af dette direktiv, navnlig med hensyn til effektiviteten af håndhævelsen, herunder en cost-benefit-analyse af anvendelsen af vægtsensorer med henblik på automatisk registrering af pålæsnings- og aflæsningssteder. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsmæssig forslag. Rapporten offentliggøres. [Ændring 866]

Artikel 3a

Uddannelse

For at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv indfører både Kommissionen og medlemsstaterne et omfattende og integreret program for uddannelse og tilpasning til de nye regler og krav for førere og alle andre aktører, der er involveret i proceduren, virksomheder, forvaltninger og inspektører. [Ændring 867]

Artikel 4

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [...] [Fristen for gennemførelse vil være så kort som mulig og vil generelt ikke overstige to år] den 30. juli 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser. [Ændring 868]

Transportsektoren er som følge af sin i sagens natur stærkt mobile karakter ikke underlagt de foranstaltninger, som følger af retsakten om ændring af direktiv 96/71/EF, indtil nærværende direktiv tages i anvendelse. [Ændring 869]

Transportsektoren er undtaget fra de foranstaltninger, som følger af retsakten om ændring af direktiv 96/71/EF, indtil ikrafttrædelsen af nærværende direktivs håndhævelseskrav, der indeholder særlige regler om transport. [Ændring 870]

De anvender disse love og bestemmelser fra den […].

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 45. (2) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57. (3) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 45. (4) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57. (5) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019. (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51). (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11). (12) COM(2016)0128. (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88). (15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1). (17) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (18) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/28/EF (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 27).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1). (19) Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32). (20) Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr. 165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (COM(2017)0277 – C8-0167/2017 – 2017/0122(COD))

P8_TA(2019)0340 A8-0205/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0277),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0167/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. januar 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 1. februar 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0205/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/... om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid og forordning (EU) nr. 165/2014 for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at kunne skabe en sikker, effektiv, og socialt ansvarlig og ikke-diskriminerende vejtransportsektor, som er i stand til at tiltrække kvalificerede arbejdstagere, er det af afgørende betydning, at der fastlægges såvel gode arbejdsvilkår for førerne som rimelige forretningsvilkår for vejtransportvirksomhederne. Med henblik på at fremme denne proces er det altafgørende, at Unionens sociale bestemmelser vedrørende vejtransport er klare, forholdsmæssige, egnede og lette at anvende, og at de håndhæves og gennemføres på effektiv og konsekvent vis i hele Unionen. [Ændring 346]

(2)  Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af gennemførelsen af Unionens gældende sociale bestemmelser vedrørende vejtransport, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006(6), er der konstateret visse mangler i den gældende gennemførelsen af den retlige ramme. Reglerne om ugentlig hviletid, hvilefaciliteter, pauser i flermandsbetjeningen og fraværet af regler om førerens tilbagevenden til dennes bopæl og uegnede eller et andet sted efter eget valg er uklare og fører til forskellige fortolkninger og håndhævelsespraksis i medlemsstaterne. Adskillige medlemsstater har for nylig vedtaget ensidige foranstaltninger, der yderligere øger den retlige usikkerhed og den ulige behandling af førere og operatører. På den anden side er den maksimale køretid pr. dag og pr. uge som fastsat i forordning (EF) nr. 561/2006 effektive med hensyn til at forbedre de sociale vilkår for førere og færdselssikkerheden generelt, hvorfor der bør tages skridt til at sikre, at denne overholdes. [Ændring 347]

(2a)   Af hensyn til færdselssikkerheden og håndhævelsen bør alle førere være fuldt ud klar over regler for både køre- og hviletid og de hvilefaciliteter, der er til rådighed. Det er derfor hensigtsmæssigt for medlemsstaterne at udarbejde retningslinjer, der præsenterer denne forordning på en klar og simpel måde, giver nyttige oplysninger om parkerings- og hvilefaciliteter og understreger betydningen af bekæmpelse af træthed. [Ændring 349]

(2b)   Det er af hensyn til færdselssikkerheden hensigtsmæssigt at tilskynde transportvirksomheder til at indføre en sikkerhedskultur, der omfatter sikkerhedspolitikker og -procedurer fastsat af den øverste ledelse, engagement på mellemlederniveau for implementering af sikkerhedspolitikker og vilje blandt arbejdsstyrken til at efterleve sikkerhedsreglerne. Der bør være et klart fokus på spørgsmål om vejtransportsikkerhed, herunder træthed, ansvar, rejseplanlægning, arbejdsskemaer, resultatbaseret aflønning og lige-til-tiden-ledelse (JIT-management). [Ændring 349]

(3)  Den efterfølgende evaluering af forordning (EF) nr. 561/2006 bekræftede, at den inkonsekvente og ineffektive håndhævelse af Unionens sociale bestemmelser primært skyldes uklare regler, ineffektiv og uensartet anvendelse af kontrolredskaber og utilstrækkelig administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket øger fragmenteringen af det europæiske indre marked. [Ændring 350]

(4)  Det er også afgørende, at der er klare og egnede regler, som håndhæves ens, for at opnå de politiske målsætninger om at forbedre føreres arbejdsforhold, og især for at sikre lige og fair konkurrencevilkår mellem vejtransportoperatører og øge trafiksikkerheden for alle trafikanter. [Ændring 351]

(4a)   Alle nationale regler for vejtransport skal være forholdsmæssigt afpassede såvel som berettigede og må ikke gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve de i traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder såsom den frie bevægelighed for varer og friheden til at yde tjenesteydelser med henblik på at Unionens konkurrenceevne opretholdes eller endda øges. [Ændring 352]

(4b)  For at sikre lige konkurrencevilkår inden for vejtransport i hele Europa bør denne forordning finde anvendelse på alle køretøjer over 2,4 ton, der benyttes til international transport. [Ændring 353/rev]

(5)  Det gældende krav om pauser har vist sig at være uegnet og upraktisk for førere, der arbejder i et team. Derfor bør kravet om registrering af pauser tilpasses til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for førere, der arbejder i et team.

(5a)   Transport af varer er grundlæggende forskellig fra personbefordring. Buschauffører er i tæt kontakt med deres passagerer og bør kunne være mere fleksible med hensyn til at tage pauser uden at overskride køretiderne eller afkorte hviletider og pauser. [Ændring 354]

(6)  Førere, som udfører lange internationale transporter, tilbringer lange perioder væk fra egen bopæl. De gældende krav om regulær ugentlig hviletid forlænger disse perioder unødigt. Det er derfor ønskværdigt, at bestemmelsen om regulær ugentlig hviletid tilpasses på en sådan måde, at det er nemmere for førere at udføre transporter i overensstemmelse med reglerne og samtidig nå hjem til deres bopæl eller et andet sted efter eget valg for at afholde den regulære ugentlige hviletid, og at de bliver fuldt kompenseret for alle reducerede ugentlig hviletidsperioder. Det er også nødvendigt at sørge for, at operatørerne organiserer førernes arbejde, således at disse perioder væk fra egen bopæl ikke er overdrevent lange. Vælger en fører at tilbringe hviletiden hjemme, bør transportvirksomheden sørge for midler til, at vedkommende kan vende tilbage. [Ændring 355]

(6a)   Hvor arbejdet som fører forventeligt indbefatter andre aktiviteter for arbejdsgiveren end vedkommendes erhvervsmæssige kørselsopgaver, såsom at læsse og losse, lede efter parkeringsplads, vedligeholde køretøj, ruteplanlægning etc., bør den tid, som vedkommende bruger på disse opgaver, tages i betragtning ved fastsættelse af både vedkommendes arbejdstid og muligheden for tilstrækkelig hvile og aflønning. [Ændring 356]

(6b)   For at sikre ordentlige arbejdsvilkår for førerne på de steder, hvor der læsses og losses, bør ejerne og operatørerne af disse faciliteter give føreren adgang til sanitære faciliteter. [Ændring 357]

(6c)  Den rivende teknologiske udvikling medfører, at der udvikles selvkørende systemer af stadig mere sofistikeret art. Disse køresystemer kunne i fremtiden tillade en differentieret anvendelse af køretøjer, hvis manøvrering ikke forudsætter førerens medvirken. Dette kunne medføre nye driftsmæssige muligheder, såsom konvojkørsel. Som følge heraf vil den nuværende lovgivning, herunder regler for køre- og hviletider, skulle tilpasses, og i denne henseende er det afgørende, at der sker fremskridt inden for UNECE-arbejdsgruppen. Kommissionen skal fremlægge en evalueringsrapport om anvendelsen af selvkørende systemer i medlemsstaterne, ledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovforslag, hvori der tages hensyn til fordelene ved selvkørende teknologier. Hensigten med en sådan lovgivning er at sikre færdselssikkerheden, lige konkurrencevilkår og ordentlige arbejdsforhold, samtidig med at Unionen sættes i stand til at gå i spidsen for udvikling af innovative teknologier og praksisser. [Ændring 358]

(7)  Medlemsstaterne fortolker og gennemfører kravene om ugentlig hviletid forskelligt for så vidt angår det sted, hvor den ugentlige hviletid skal holdes. Dette krav Med henblik på at sikre gode arbejdsbetingelser og sikkerhed for førerne, bør dette krav derfor præciseres for at sikre, at førerne får stillet egnet kvalitetssikret og kønsvenlig indkvartering eller andet sted, som vælges af føreren og betales af arbejdsgiveren, til rådighed i forbindelse med deres regulære ugentlige hviletid hviletider, når disse ikke holdes på bopælen. Medlemsstaterne bør sikre, at der er tilstrækkeligt mange sikre parkeringsarealer, som er tilpasset førernes behov. [Ændring 359]

(7a)  Dedikerede parkeringsarealer bør udstyres med alle de fornødne faciliteter til gode hvilebetingelser, dvs. sanitære forhold, køkken- og sikkerhedsfaciliteter m.v. [Ændring 360]

(7b)  Tilstrækkelige hvilefaciliteter er afgørende for at forbedre førernes arbejdsvilkår i sektoren og sikre færdselssikkerheden. Eftersom hvil i førerhuset er karakteristisk for transportsektoren og i visse tilfælde ønskeligt af hensyn til komforten og ud fra et sikkerheds- og forsikringsmæssigt synspunkt, bør det være tilladt førerne at tage deres hvileperioder i deres køretøjer, hvis køretøjerne er udstyret med passende sovefaciliteter. Derfor bør anlæggelse af dedikerede parkeringsarealer ikke i uforholdsmæssig grad forhindres eller besværliggøres af medlemsstaterne. [Ændring 361]

(7c)  De reviderede TEN-T-retningslinjer lægger op til anlæggelse af parkeringsarealer ved motorveje ca. hver 100 km for at sikre parkeringspladser til erhvervstrafikanter med et passende sikkerhedsniveau, og derfor bør medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre TEN-T-retningslinjerne og yde tilstrækkelig støtte og investeringer i sikre og behørigt tilpassede parkeringsarealer. [Ændring 362]

(7d)  Kommissionen og medlemsstaterne bør med henblik på at stille økonomisk overkommelige hvilefaciliteter af god kvalitet til rådighed skabe incitamenter til oprettelsen af sociale, kommercielle, offentlige og andre foretagender til drift af særligt beregnede lastbilholdepladser. [Ændring 363]

(8)  Førere står ofte over for uforudsete omstændigheder, der gør det umuligt at nå det sted, hvor den ugentlige hviletid planmæssigt skulle holdes, uden at overtræde EU-reglerne. Det er derfor ønskværdigt at gøre det nemmere for førere at håndtere disse omstændigheder og sætte dem i stand til at nå deres hviletidsdestination med henblik på ugentlig hviletid, uden at de krænker minimumskravene for maksimal ugentlig køretid.

(8a)  Vejtransporter i Unionen omfatter i mange tilfælde transport med færge eller med jernbane på en del af strækningen. Der bør derfor fastsættes klare og hensigtsmæssige regler for hviletider og pauser under sådanne transporter. [Ændring 364]

(9)  For at reducere og forebygge forskellig håndhævelsespraksis og yderligere øge effektiviteten og lønsomheden af en grænseoverskridende håndhævelsesindsats er det afgørende at fastsætte klare regler for regulært administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.

(9a)  For at sikre effektiv håndhævelse er det afgørende, at de kompetente myndigheder, når de udfører vejkontroller, kan fastslå, om køre- og hviletiderne er blevet behørigt overholdt den dag, kontrollen finder sted, og i de forudgående 56 dage. [Ændring 365]

(9b)   For at sikre, at reglerne er klare, letforståelige og kan håndhæves, bør oplysninger herom gøres tilgængelige for føreren. Dette bør sikres gennem koordinering i Kommissionens regi. Førere bør også modtage information om hvileområder og sikker parkering for at muliggøre bedre planlægning af rejser. Kommissionens koordination bør endvidere indbefatte oprettelsen af en gratis telefonlinje, hvor der til kontroltjenesterne kan indberettes tilfælde af unødigt arbejdspres på førere, svig eller ulovlige handlinger. [Ændring 366]

(9c)  Artikel 6 i forordning (EF) nr. 1071/2009 forpligter medlemsstaterne til at anvende fælles klassificering af overtrædelser ved vurdering af opfyldelse af vandelskravet. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de nationale regler om sanktioner for overtrædelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 gennemføres på en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende måde. Der er behov for yderligere skridt til at sikre, at alle sanktioner, som anvendes af medlemsstaterne, er ikkediskriminerende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed. [Ændring 367]

(10)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at præcisere bestemmelserne i nævnte forordning og på at fastlægge fælles tilgange til anvendelsen og håndhævelsen heraf. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011(7).

(11)  Med henblik på at øge omkostningseffektiviteten for så vidt angår håndhævelsen af de sociale bestemmelser bør potentialet for det de gældende og det fremtidige takografsystem udnyttes fuldt ud intelligente takografsystemer være obligatoriske ved international transport. Takografens funktionaliteter bør derfor forbedres for at gøre lokaliseringen mere præcis, især i forbindelse med internationale transporter. [Ændring 368]

(11a)   Den rivende udvikling inden for ny teknologi og digitalisering i hele Unionens økonomi og behovet for lige konkurrencevilkår for virksomhederne i den internationale vejtransportsektor gør det nødvendigt at afkorte overgangsperioden for montering af intelligente takografer i indregistrerede køretøjer. Den intelligente takograf vil bidrage til at forenkle kontrol og dermed lette de nationale myndigheders arbejde. [Ændring 369]

(11b)   Under hensyn til den udbredte brug af smartphones og den løbende videreudvikling af disses funktioner såvel som udbredelsen af Galileo, der giver øget mulighed for lokalisering i realtid, hvad mange mobiltelefonbrugere allerede benytter sig af, bør Kommissionen udforske muligheden for at udvikle og certificere en mobil-applikation, der tilbyder samme fordele som intelligente takografer til samme hermed forbundne omkostninger. [Ændring 370]

(11c)  For at sikre ordentlige sundheds- og sikkerhedsstandarder for førerne er det nødvendigt at etablere eller modernisere sikre parkeringsarealer, ordentlige sanitære faciliteter og indkvarteringsmuligheder af god kvalitet. Der bør forefindes et tilstrækkeligt netværk af parkeringsarealer inden for Unionen. [Ændring 371]

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014(8) bør derfor ændres.

(12a)  Det anerkendes, at transport af varer er forskellig fra personbefordring. Buschauffører er i tæt kontakt med deres passagerer og burde gives mere passende vilkår inden for rammerne af denne forordning, uden at køretiderne udvides eller hviletider og pauser afkortes. Kommissionen skal derfor vurdere, om der kan vedtages særlige regler for denne sektor, navnlig for lejlighedsvise tjenesteydelser som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel. [Ændring 372]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 561/2006 foretages følgende ændringer:

-1)  I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende litra:"

"-aa) international godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 2,4 ton, eller" [Ændring 373]

-1a)  Artikel 3, litra aa) affattes således: "

“aa) køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, eller til levering af varer fremstillet ved håndværksmæssig fremgangsmåde i den virksomhed, der beskæftiger føreren, og som kun benyttes inden for en radius af 150 km fra virksomhedens hjemsted, dog kun på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet" [Ændring 374]

1)  I artikel 3 affattes litra h) således:"

"h) køretøjer eller en kombination af køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport".

1a)  I artikel 3 indsættes følgende litra:"

"ha) lette erhvervskøretøjer, som bruges til varetransport, hvor transporten ikke udføres for fremmed regning, men for virksomhedens eller førerens egen regning, og hvor kørsel ikke udgør hovedaktiviteten for føreren af køretøjet"

2)  I artikel 4 tilføjes følgende litra r):"

"r) "ikke-erhvervsmæssig varetransport": vejtransport, andet end vejtransport mod vederlag eller for egen regning, for hvilken der ikke opkræves nogen betaling, og som ikke genererer nogen indtægt. eller omsætning". [Ændring 376]

2a)   I artikel 4 indsættes følgende litra:"

"ra) "hjem": førerens registrerede bopæl i en medlemsstat." [Ændring 377]

2b)   Artikel 5, stk. 1, affattes således:"

"1. Minimumsalderen for førere er 18 år." [Ændring 378]

3)  I artikel 6, stk. 5, affattes første punktum således:"

"En fører registrerer den tid, der er omhandlet i artikel 4, litra e), samt den tid, han bruger på kørsel i erhvervsmæssigt øjemed, og som ikke falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning, som "andet arbejde" og registrerer alle "rådighedsperioder" som defineret i artikel 3, litra b), i direktiv 2002/15/EF i overensstemmelse med artikel 34, stk. 5, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 165/2014. Registreringen sker enten manuelt på et diagramark eller en udskrift eller ved anvendelse af faciliteter til manuel registrering i kontrolapparatet.".

4)  I artikel 7 tilføjes følgende stk. 3:"

"En fører, der deltager i flermandsbetjening, kan beslutte at tage en pause på 45 minutter i et køretøj, som køres af en anden fører, forudsat at den fører, der tager pausen, ikke assisterer den fører, der kører køretøjet.".

5)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 6 affattes første afsnit således:"

Ved anvendelsen af litra b) kompenseres de reducerede ugentlige hviletider med et tilsvarende hvil, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge." [Ændring 379]

b)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Hvil, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, tages umiddelbart før eller efter knyttes til en regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer." [Ændring 381]

c)  Følgende stykker indsættes:"

8b.  Vejtransportvirksomheden organiserer førerens arbejde, således at føreren kan tilbringe mindst én regulær ugentlig hviletid eller ét ugentligt hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for reduceret ugentlig hviletid, på sin bopæl i løbet eller anden lokalitet, der er valgt af føreren, inden udgangen af hver tre fire på hinanden følgende uger. Føreren underretter skriftligt transportvirksomheden senest to uger før en sådan hviletid, såfremt den afvikles et andet sted end på førerens bopæl. Vælger en fører at tilbringe denne hviletid på egen bopæl, yder transportvirksomheden føreren de fornødne midler til at vende hjem til sin bopæl. Virksomheden dokumenterer, hvordan den opfylder denne forpligtelse, og opbevarer dokumentationen i sine lokaler med henblik på efter anmodning at kunne forelægge den for myndighederne. [Ændring 385]

Føreren skal erklære, at en regulær ugentlige hviletid eller et ugentligt hvil på mere end 45 timer, der tages som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hvil, er blevet tilbragt på en lokalitet, der er valgt af føreren. Erklæringen opbevares hos virksomheden." [Ændring 386]

ca)  Følgende stykke tilføjes:"

”9a. Kommissionen skal senest den... [to år efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] evaluere og rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet, hvis der kan vedtages mere hensigtsmæssige regler for førere, der lejlighedsvis udfører personbefordring, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel.” [Ændring 380]

5a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 8a

1.  Senest den … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] meddeler medlemsstaterne Kommissionen den geografiske beliggenhed af de dedikerede parkeringsarealer (DPA'er), der er til rådighed på deres område, og giver efterfølgende meddelelse om enhver ændring af disse oplysninger. Kommissionen opfører alle offentligt tilgængelige DPA'er på et enkelt officielt websted, der ajourføres regelmæssigt.

2.  Alle parkeringsarealer, der som minimum har de faciliteter og funktioner, som er angivet i bilag 1, og som offentliggøres af Kommissionen i henhold til stk. 2, kan med skiltning ved indkørslen angive, at de er DPA'er.

3.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at der regelmæssigt udføres stikprøvekontroller for at verificere, at parkeringsforholdene er i overensstemmelse med kriterierne for DPA'er fastsat i bilaget.

4.  Medlemsstaterne undersøger klager over certificerede DPA'er, der ikke overholder de i bilaget opstillede kriterier.

5.  Medlemsstaterne tilskynder til anlæg af DPA'er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013, artikel 39, stk. 2, litra c).

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tilgængeligheden af egnede hvilefaciliteter for førere og sikrede parkeringsfaciliteter. Denne rapport skal ledsages af et udkast til forordning om fastlæggelse af standarder og procedurer for certificering af DPA'er, der er omhandlet i denne artikels stk. 4. Denne rapport skal opdateres hvert år på grundlag af oplysninger indsamlet af Kommissionen i henhold til stk. 5 og indeholde en liste over foreslåede foranstaltninger til at øge antallet og kvaliteten af egnede hvilefaciliteter for førere og sikrede parkeringsanlæg." [Ændring 387]

6)  I artikel 9 affattes stk. 1 således:"

"1. Uanset artikel 8 må en regulær daglig hviletid eller reduceret ugentlig hviletid, som holdes, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. I den nævnte regulære daglige hviletid eller reducerede ugentlige hviletid skal føreren have adgang til en sovekabine, køje eller liggeplads, der er til dennes rådighed.". [Ændring 388]

6a)  I artikel 9 indsættes følgende stykke:"

"1a. Undtagelsen omhandlet i stk. 1 kan udvides til at omfatte regulære ugentlige hvil, når færgerejsen varer 12 timer eller derover. I den ugentlige hvileperiode skal føreren have en sovekabine til rådighed." [Ændring 389]

6b)  Artikel 10, stk. 1, affattes således:"

"1. En transportvirksomhed må ikke give førere, som er ansat af eller stillet til rådighed for den, nogen ekstra betaling, heller ikke i form af præmier eller løntillæg, i forhold til den tilbagelagte strækning, leveringshastigheden og/eller den transporterede godsmængde, hvis betalingen tilskynder til overtrædelse af denne forordning." [Ændring 390]

7)  I artikel 12 tilføjes følgende stykke:"

"Hvis det er foreneligt med hensynet til færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til egnet indkvartering, jf. artikel 8, stk. 8a, for at tage sit daglige eller ugentlige hvil, fravige artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, andet afsnit. En sådan fravigelse må ikke resultere i, at den daglige eller ugentlige køretid overskrides, eller at de daglige eller ugentlige hviletider reduceres undtagelsesvist fravige bestemmelserne i artikel 6, stk. 1 og 2, efter et hvil af 30 minutters varighed for inden for en periode på to timer at nå frem til arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren sædvanligvis har base, og hvor førerens regulære ugentlige hvileperiode skal begynde. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på en udskrift fra udskriften fra kontrolapparatet eller på arbejdstidsplanen manuelt angive årsagen til fravigelsen senest ved ankomsten til den egnede indkvartering. Denne periode på op til to timer kompenseres med en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet i forlængelse af enhver hvileperiode inden udløbet af den tredje uge efter den pågældende uge.” [Ændring 391]

7a)  Artikel 13, stk. 1, litra d), affattes således:"

d) køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton, som benyttes af befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele forsendelser som del af postforsendelser som defineret i artikel 2, stk. 6, i direktiv 97/67/EF.” [Ændring 392]

7b)   Artikel 13, stk. 1, litra e), affattes således:"

"e) køretøjer, der udelukkende anvendes på øer eller i regioner, der ligger isoleret fra resten af det nationale område, med et areal på højst 2 300 km2, som ikke er forbundet med resten af landet med en bro, et vadested eller en tunnel med adgang for motorkøretøjer, og som ikke grænser op til en anden medlemsstat" [Ændring 393]

7c)  I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"pa) køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en maksimal tilladt vægt på højst 44 tons, der anvendes af en entreprenørvirksomhed inden for en radius af op til 100 km fra virksomhedens hjemsted, og på betingelse af, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet" [Ændring 394]

8)  I artikel 14 affattes stk. 2 således:"

"2. I nødstilfælde kan medlemsstaterne under særlige omstændigheder for en periode af højst 30 dage meddele en behørigt begrundet midlertidig tilladelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.".

Disse oplysninger offentliggøres på et dedikeret offentligt websted, der administreres af Kommissionen, på alle EU-sprog. [Ændring 395]

9)  Artikel 15 affattes således:"

"Artikel 15

Medlemsstaterne sikrer, at førere af køretøjer, jf. artikel 3, litra a), er omfattet af nationale bestemmelser, der yder tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til tilladte køretider og påbudte pauser og hviletider. Det er af hensyn til førernes arbejdsvilkår, trafiksikkerheden og retshåndhævelsen hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke nationale bestemmelser der gælder sådanne førere." stiller parkerings- og hvilearealer til rådighed og drager omsorg for is- og snerydning af disse om vinteren, især i regioner i Den Europæiske Unions yderste periferi og/eller randområder. [Ændring 396]

9a)  I artikel 17 indsættes følgende stykke:"

"3a. Rapporten skal indbefatte en evaluering af anvendelsen af selvkørende systemer i medlemsstaterne og af muligheden for, at føreren kan registrere den periode, hvori et selvkørende system aktiveres, og skal ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovforslag til ændring af denne forordning, herunder de nødvendige krav til føreren om at registrere disse data i den intelligente takograf." [Ændring 397]

10)  I artikel 19 affattes stk. 1 således:"

"1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU) nr. 165/2014 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, og stå i rimeligt forhold til overtrædelsens overtrædelsernes alvor i overensstemmelse med som anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF(9), have en afskrækkende virkning og ikke medføre forskelsbehandling. Der må for samme overtrædelse af denne forordning og af forordning (EU) nr. 165/2014 ikke pålægges mere end én sanktion eller indledes mere end én retsforfølgning. Medlemsstaterne meddeler inden den dato, der er anført i andet afsnit i artikel 29, Kommissionen disse foranstaltninger regler og sanktionsbestemmelser inden foranstaltninger sammen med den dato metode og de kriterier, der på nationalt plan er fastsat i artikel 29. De valgt med henblik på at vurdere deres forholdsmæssighed. Medlemsstaterne meddeler straks eventuelle senere ændringer af , der vedrører disse. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom." om disse regler og foranstaltninger og eventuelle ændringer heraf.

Disse oplysninger offentliggøres på et dedikeret offentligt websted, der administreres af Kommissionen, på alle EU-sprog, og skal indeholde detaljerede oplysninger om sådanne sanktioner, der finder anvendelse i EU's medlemsstater. [Ændring 398]

11)  I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne arbejder tæt sammen og yder hinanden gensidig bistand uden ugrundet ophold med henblik på at fremme konsekvent anvendelse af denne forordning og håndhævelse af samme under opfyldelse af kravene i artikel 8 i direktiv 2006/22/EF."

b)  I stk. 2 tilføjes følgende litra c):"

"c) andre specifikke oplysninger, herunder risikoklassificering af virksomheden, som kan få følger for overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning."

c)  Følgende stykker indsættes:"

"3a. Med henblik på udveksling af oplysninger inden for rammerne af denne forordning anvender medlemsstaterne de forbindelsesorganer inden for Unionen, der er udpeget i medfør af artikel 7 i direktiv 2006/22/EF.

3b. Gensidigt administrativt samarbejde og gensidig bistand ydes uden betaling.".

12)  I artikel 25 affattes stk. 2 således:"

"2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles tilgange for gennemførelsen af denne forordning efter i artikel 24, stk. 2, nævnte rådgivningsprocedure.". [Ændring 399]

12a)  Følgende bilag tilføjes:"

"Mindstekrav til parkeringsarealerne

Artikel 2

I forordning (EU) nr. 165/2014 foretages følgende ændringer:

-1)  Artikel 1, stk. 1, affattes således:"

"1. Ved denne forordning fastsættes forpligtelser og krav i forhold til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af intelligente takografer, som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF(10) og Rådets direktiv 92/6/EØF(11), forordning (EF) nr. 1072/2009, Rådets direktiv 92/106/EØF(12), direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU for så vidt angår udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, og med direktivet, hvori der fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport.” [Ændring 401]

-1a)  I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:"

"ha) "intelligent takograf": en digital takograf, der anvender en lokaliseringstjeneste baseret på et satellitnavigationssystem, som automatisk fastslår dens position i overensstemmelse med denne forordning" [Ændring 402]

-1b)  Artikel 3, stk. 4, affattes således:"

-1c)  I artikel 3 indsættes følgende stykke:"

”4a. Senest den ... [Fire år efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] skal alle køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er indregistrerede, og som er udstyret med en digital takograf, der svarer til forskrifterne i bilag I B til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, der er blevet anvendt siden den 1. oktober 2012, være udstyret med intelligent takograf.” [Ændring 404]

-1d)  I artikel 3 indsættes følgende stykke:"

”4b. Senest den ... [Fem år efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] skal alle køretøjer, der anvendes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er indregistreret, og som er udstyret med en intelligent takograf, der svarer til forskrifterne i bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799(14), være udstyret med intelligent takograf.” [Ændring 405]

-1e)   I artikel 4, stk. 2, indsættes følgende led efter tredje led:"

"– have tilstrækkelig hukommelseskapacitet til at lagre alle de data, der kræves i henhold til denne forordning" [Ændring 406]

-1f)  Artikel 7, stk. 1, affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sørger for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udelukkende udføres med henblik på at kontrollere, at denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, direktiv 2002/15/EF, Rådets direktiv 92/6/EØF, Rådets direktiv 92/106/EØF, forordning (EF) nr. 1072/2009, direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU overholdes for så vidt angår udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, og af direktivet, hvori der fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere inden for vejtransport, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og med direktiv 2002/58/EF og under tilsyn af medlemsstatens tilsynsmyndighed, jf. artikel 51 i forordning (EU) 2016/679." [Ændring 407]

-1g)  Artikel 7, stk. 2, indledningen, affattes således:"

"2. Medlemsstaterne sørger navnlig for, at personoplysninger er beskyttet mod andre anvendelser end dem, der hænger snævert sammen med denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, direktiv 2002/15/EF, Rådets direktiv 92/6/EØF, Rådets direktiv 92/106/EØF, forordning (EF) nr. 1072/2009, direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU for så vidt angår udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport samt direktivet, hvori der fastsættes særlige bestemmelser med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere inden for vejtransport, i overensstemmelse med stk. 1 i forhold til:" [Ændring 408]

1)  I artikel 8, stk. 1, affattes andet led således:"

1a)  I artikel 8, stk. 1, indsættes følgende afsnit:"

"Den intelligente takograf skal med henblik på at lette kontrolmyndighedernes verifikation af overholdelse af reglerne også registrere, hvorvidt køretøjet er blevet brugt til befordring af varer eller passagerer som påkrævet i henhold til forordning (EF) nr. 561/2006." [Ændring 411]

1b)  I artikel 8, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"

"Køretøjer indregistreret for første gang efter den ... [24 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] skal være udstyret med takograf i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 1, første afsnits andet led og andet afsnit." [Ændring 412]

1c)  Artikel 9, stk. 2, affattes således:"

"2. Senest den ... [1 år efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] udstyrer medlemsstaterne i behørigt omfang deres kontrolmyndigheder med det udstyr til tidlig fjernafsløring, der er nødvendigt for at muliggøre den i nærværende artikel omhandlede datakommunikation, idet der tages højde for medlemsstaternes specifikke håndhævelseskrav og -strategier. Indtil da kan medlemsstaterne selv vælge, hvorvidt de udstyrer deres kontrolmyndigheder med sådant udstyr til tidlig fjernafsløring." [Ændring 413/rev]

1d)  Artikel 9, stk. 3, affattes således:"

"3. Den i stk. 1 nævnte kommunikation med takografen etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Det skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontroludstyret garanteres. Adgang til de kommunikerede data begrænses til kontrolmyndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af de EU-retsakter, der er angivet i artikel 7, stk. 1, og af nærværende forordning, og til værksteder, for så vidt som det er nødvendigt at kontrollere takografens korrekte funktion." [Ændring 414]

1e)  Artikel 11, stk. 1, affattes således:"

"For at sikre, at intelligente takografer overholder principperne og kravene i denne forordning, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede bestemmelser, der er nødvendige for den ensartede anvendelse af artikel 8, 9 og 10, bortset fra bestemmelser om takografens registrering af supplerende data.

Senest den ... [12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttrædelse] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de detaljerede regler for registrering af alle køretøjets grænsepassager som omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnits andet led og andet afsnit.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 3." [Ændring 415]

1f)  Artikel 34, stk. 5, litra b), nr. iv), affattes således:"

"iv) under tegnet: pauser, hvileperiode, årlige fridage eller sygedage, under tegnet "færge/tog": Udover tegnet: hvileperioden ombord på færge eller tog som påkrævet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 561/2006." [Ændring 416]

2.  I artikel 34, stk. 7, affattes første afsnit således:"

"7. Ved ankomst Hvor takografen ikke er i stand til den egnede holdeplads indlæser automatisk at registrere grænsepassagen, skal føreren ved den først mulige og tilgængelige holdeplads i den digitale takograf indlæse nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode begyndte og sluttede, samt hvor og hvornår føreren krydsede grænsen. Landekoden efter grænsepassage ind i køretøjet et andet land anføres i rubrikken BEGIN på takografen. En medlemsstat kan pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen om disse detaljerede geografiske betegnelser.". [Ændring 417]

2a)   I artikel 34 indsættes følgende stykke:"

"7a. Førerne modtager oplæring i korrekt betjening af takografen med henblik på optimal anvendelse af udstyret. Førerne skal ikke selv afholde udgifter til oplæringskurser, som bør stilles til rådighed af deres arbejdsgiver." [Ændring 418]

2b)   I artikel 34 tilføjes følgende stykke:"

"7b. Det størst mulige antal kontrolmyndigheder bør uddannes i korrekt aflæsning og overvågning af takografer." [Ændring 419]

2c)  Artikel 36, stk. 1, nr. i), affattes således:"

"i) diagramarkene for den pågældende dag og de diagramark, føreren har brugt de forudgående 56 dage" [Ændring 420]

2d)  Artikel 36, stk. 1, nr. iii), affattes således:"

"iii) alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 56 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006."

2e)  Artikel 36, stk. 2, punkt ii), affattes således:"

"ii) alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget den pågældende dag og de forudgående 56 dage, som krævet i medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006." [Ændring 422]

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 45. (2) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57. (3) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 45. (4) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57. (5) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019. (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35). (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11.3.2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35). (11) Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27). (12) Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38). (13) På formodning om, at vejpakken træder i kraft i 2019, at Kommissionens gennemførelsesretsakter for intelligente takografer version 2 pr. 2019/2020 (se art. 11 herunder) træder i kraft, og at der derefter anvendes en trinvis tilgang til opgradering. (14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i sektoren (COM(2017)0281 – C8-0169/2017 – 2017/0123(COD))

P8_TA(2019)0341 A8-0204/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0281),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0169/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. januar 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 1. februar 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0204/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i sektoren

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Erfaringerne med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1071/2009(6) og forordning (EF) nr. 1072/2009(7) har vist, at bestemmelserne i disse forordninger rummer mulighed for forbedring på en række punkter.

(2)  Medmindre andet er fastsat i national lovgivning, finder reglerne om adgang til vejtransporterhvervet indtil videre ikke anvendelse på virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på højst 3,5 ton. Antallet af sådanne virksomheder, der er aktive inden for både national og international transport, har været stigende. Derfor har en række medlemsstater besluttet også at anvende reglerne om adgang til vejtransporterhvervet som fastsat i forordning (EF) nr. 1071/2009 på disse virksomheder. For at undgå mulige smuthuller og sikre et minimum af professionalisering af den sektor, der benytter køretøjer motorkøretøjer med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på højst 2,4-3,5 ton til international transport, ved hjælp af fælles regler og således sikre en indbyrdes tilnærmelse af konkurrencevilkårene for alle virksomheder bør bestemmelsen om kravene for udøvelse af vejtransporterhvervet gælde på ensartet vis, samtidig med at denne sektor ikke er omfattet af forordningen, udgå, og kravene om et faktisk etableret og varigt forretningssted og om et tilstrækkeligt økonomisk grundlag bør gøres obligatoriske for uforholdsmæssigt store administrative byrder undgås. Eftersom denne forordning kun finder anvendelse på virksomheder, der udfører godstransport for fremmed regning, er virksomheder, der udfører transporter for egen regning, ikke omfattet af denne sektor bestemmelse. [Ændring 110]

(2a)  I sin konsekvensanalyse forudser Kommissionen besparelser for virksomheder i størrelsesordenen 2,7-5,2 mia. EUR i tidsrummet 2020-2035. [Ændring 111]

(3)  I dag har medlemsstaterne mulighed for at indføre betingelser for adgang til vejtransporterhvervet, der går videre end dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1071/2009. Denne mulighed har vist sig ikke at være nødvendig for at opfylde bydende nødvendige behov og har ført til forskelle i reglerne om adgang til vejtransporterhvervet. Den bør derfor ophæves.

(4)  Det For at bekæmpe fænomenet med såkaldte "skuffeselskaber" og sikre fair konkurrence og lige vilkår i det indre marked er det nødvendigt at sikre, at med klarere kriterier for etablering, mere intensiv overvågning og håndhævelse samt bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. Udøvere af vejtransporterhvervet, der er etableret i en medlemsstat, har bør have en reel og vedvarende tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat og udøver faktisk udøve deres virksomhed transportvirksomhed og udføre væsentlige aktiviteter derfra. Derfor, og i lyset af erfaringerne, er det nødvendigt at tydeliggøre og skærpe bestemmelserne om eksistensen af et faktisk etableret og varigt forretningssted, samtidig med at uforholdsmæssige administrative byrder undgås. [Ændring 112]

(5)  Da adgangen til erhvervet afhænger af den pågældende virksomheds opfyldelse af vandelskravet, er der behov for en præcisering vedrørende de personer, hvis adfærd skal tages i betragtning, de administrative procedurer, der skal følges, og karenstiden for rehabilitering, når en transportleder ikke længere opfylder vandelskravet.

(6)  I betragtning af, at alvorlige overtrædelser af nationale skatteregler i høj grad kan påvirke vilkårene for fair konkurrence på markedet for godskørsel, bør sådanne overtrædelser føjes til de emner, der er relevante for vurderingen af opfyldelsen af vandelskravet.

(7)  I betragtning af, at alvorlige overtrædelser af EU-bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere, cabotagekørsel og lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser i høj grad kan påvirke markedet for godskørsel og arbejdstagernes sociale beskyttelse, bør sådanne overtrædelser føjes til de emner, der er relevante for vurderingen af opfyldelsen af vandelskravet. [Ændring 113]

(8)  I betragtning af betydningen af fair konkurrence på markedet bør overtrædelser af EU-bestemmelser, der er relevante for dette spørgsmål, tages i betragtning ved vurderingen af, om transportledere og transportvirksomheder opfylder vandelskravet. Kommissionens beføjelse til at bestemme grovheden af relevante overtrædelser bør derfor tydeliggøres.

(9)  De kompetente nationale myndigheder har haft problemer med at fastslå, hvilke dokumenter der kan anerkendes som dokumentation for en transportvirksomheds økonomiske grundlag, navnlig i mangel af attesterede årsregnskaber. Reglerne vedrørende den fornødne dokumentation for det økonomiske grundlag bør derfor præciseres.

(10)  Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på højst mellem 2,4 og 3,5 ton, og som udfører international transport, bør have et økonomisk grundlag af et vist minimum for at sikre, at de har de nødvendige midler til at gennemføre deres aktiviteter på et stabilt og langsigtet grundlag. Da de pågældende aktiviteter, der udføres med disse køretøjer, generelt er af begrænset omfang, bør de tilsvarende krav dog være mindre vidtgående end dem, der gælder for virksomheder, der anvender køretøjer eller vogntog, som overstiger denne grænse. [Ændring 114]

(11)  Oplysningerne om transportvirksomhederne i de nationale elektroniske registre bør være så fuldstændige som muligt og ajourførte, så de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af de relevante regler har et tilstrækkeligt overblik over de virksomheder, der er genstand for undersøgelse. Oplysningerne bør navnlig omfatte registreringsnumrene på de køretøjer, virksomhederne råder over, hvor mange ansatte de har, deres risikoklassificering og deres grundlæggende finansielle oplysninger risikoklassificering for at muliggøre en bedre national og grænseoverskridende håndhævelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1071/2009 og (EF) nr. 1072/2009 samt anden relevant EU-lovgivning. For desuden at give retshåndhævende embedsmænd, herunder dem, der udfører vejkontroller, et klart og fuldstændigt overblik over de transportvirksomheder, der kontrolleres, bør de have adgang direkte og i realtid til alle relevante oplysninger. Derfor bør de nationale elektroniske registre være virkeligt interoperable, og dataene deri bør være tilgængelige direkte og i realtid for alle udpegede retshåndhævende embedsmænd i alle medlemsstater. Bestemmelserne om de nationale elektroniske registre bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. [Ændring 115]

(12)  Definitionen af den alvorligste overtrædelse for så vidt angår overskridelse af den daglige køretid som fastsat i bilag IV til forordning (EF) nr. 1071/2009 stemmer ikke overens med den relevante bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006(8). Denne uoverensstemmelse fører til usikkerhed og forskelle i praksis blandt de nationale myndigheder og deraf følgende problemer i forbindelse med håndhævelsen af de pågældende regler. Definitionen bør derfor tydeliggøres, så der sikres overensstemmelse mellem de to forordninger.

(13)  Bestemmelserne om national godskørsel, der udføres midlertidigt af transportvirksomheder i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende, ("cabotagekørsel") bør være klare, enkle og lette at håndhæve, samtidig med at den grad af liberalisering, der hidtil er opnået, generelt bevares. [Ændring 116]

(14)  For at undgå tomkørsel bør cabotagekørsel med specifikke begrænsninger være tilladt i værtsmedlemsstaten. Til dette formål og for at lette kontrollen og fjerne enhver usikkerhed bør begrænsningen i antallet af cabotagekørsler i tilslutning til en international transport afskaffes, mens antallet af dage, hvor der må udføres cabotagekørsel, bør reduceres. [Ændring 117]

(14a)  For at forhindre, at cabotagekørsel udføres systematisk, hvilket kunne skabe en permanent eller vedvarende aktivitet, som forvrider det nationale marked, bør den periode, der er til rådighed til cabotagekørsel i én værtsmedlemsstat, reduceres. Transportvirksomheder bør desuden ikke have tilladelse til at udføre nye cabotagekørsler i samme værtsmedlemsstat inden for et bestemt tidsrum, og indtil de har foretaget en ny international transport med udgangspunkt i den medlemsstat, hvori virksomheden er etableret. Denne bestemmelse berører ikke udførelsen af internationale transporter. [Ændring 118]

(15)  Effektiv og virkningsfuld håndhævelse af reglerne er en forudsætning for fair konkurrence på det indre marked. Yderligere digitalisering af håndhævelsesværktøjerne er afgørende for at kunne frigøre håndhævelseskapacitet, reducere unødvendige administrative byrder for internationale transportvirksomheder, navnlig for SMV'er, sætte mere målrettet ind over for højrisikable transportvirksomheder og afdække svigagtig praksis. Med henblik på at gøre transportdokumentation ikke-papirbaseret bør brugen af elektroniske dokumenter, især det elektroniske fragtbrev i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR), i fremtiden blive reglen. Det bør præciseres, hvilke midler udøvere af vejtransporterhvervet kan benytte til at dokumentere overensstemmelse med reglerne for cabotagekørsel. Brug og overførsel af elektroniske transportoplysninger bør anerkendes som et sådant middel, som bør forenkle tilvejebringelsen af relevant dokumentation og de kompetente myndigheders behandling heraf. Formatet, der anvendes til dette formål, bør garantere oplysningernes pålidelighed og ægthed. På baggrund af den stigende anvendelse af effektiv elektronisk udveksling af information inden for transport og logistik er det vigtigt at sikre sammenhæng i de lovgivningsmæssige rammer og bestemmelser vedrørende forenkling af de administrative procedurer. [Ændring 119]

(15a)  Hurtig indførelse af den intelligente takograf er af afgørende vigtighed, da det vil gøre det muligt for de håndhævende myndigheder at foretage vejkontroller for hurtigere og mere effektivt at afdække overtrædelser og afvigelser, hvilket vil resultere i en bedre håndhævelse af denne forordning. [Ændring 120]

(16)  Bestemmelserne om international transport er rettet til transportvirksomhederne, der således må bære følgerne af eventuelle overtrædelser af reglerne. For at undgå misbrug blandt virksomheder, der køber transporttjenester af udøvere af godskørselserhvervet, bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner over for befragtere, afsendere speditører, der bevidst afgiver ordre på, speditører, kontrahenter og underleverandører, såfremt disse ved, at de transporttjenester, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1072/2009. Når virksomheder, der køber transporttjenester, afgiver ordre på disse tjenesteydelser ved transportvirksomheder i en lav risikoklasse, bør deres ansvar mindskes. [Ændring 121]

(16a)   Den foreslåede Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed tager sigte på at støtte og lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de nationale kompetente myndigheder med henblik på en effektiv håndhævelse af relevant EU-ret. Ved at støtte og lette håndhævelsen af denne forordning kan denne myndighed spille en vigtig rolle ved at bistå i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, ved at støtte medlemsstaternes kapacitetsopbygning ved hjælp af udveksling af personale og uddannelse og ved at bistå medlemsstaterne med tilrettelæggelsen af samordnede kontroller. Dette vil styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, gøre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder mere effektivt og bidrage til at bekæmpe svig og misbrug af reglerne. [Ændring 122]

(16b)   Vejtransportlovgivningen bør styrkes for at sikre god anvendelse og håndhævelse af ROM I-forordningen på en sådan måde, at ansættelseskontrakter afspejler arbejdstagernes sædvanlige arbejdssted. De grundlæggende regler i forordning (EF) nr. 1071/2009, der har til formål at bekæmpe skuffeselskaber og sikre ordentlige etableringskriterier for virksomheder, supplerer og er direkte koblet til Rom I-forordningen. Det er nødvendigt at styrke disse regler for at sikre arbejdstagernes rettigheder, når de midlertidigt arbejder uden for det land, som er deres sædvanlige arbejdssted, og for at sikre fair konkurrence mellem transportvirksomhederne. [Ændring 123]

(17)  For så vidt som denne forordning indfører en grad af harmonisering på visse områder, der ikke hidtil har været harmoniseret ved EU-retten, navnlig med hensyn til transport med lette erhvervskøretøjer og håndhævelsespraksis, kan dens målsætninger, nemlig en indbyrdes tilnærmelse af konkurrencevilkårene samt forbedring af håndhævelsen, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af karakteren af de mål, der forfølges, og vejtransportens grænseoverskridende karakter bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.

(18)  For at tage højde for markedsudviklingen og den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 1071/2009 med henblik på at supplere forordningen ved at opstille en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af alvorlig overtrædelse der ud over overtrædelserne i bilag IV til forordning (EF) nr. 1071/2009 kan indebære manglende opfyldelse af vandelskravet, samt for så vidt angår ændring af bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 1072/2009. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(19)  Forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1071/2009 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1 ændres således:

a)  Stk. 4 ændres således:

i)  Litra a) udgår. affattes således:"

ii)  Litra b) affattes således:"

"b) der udelukkende udøver ikkeerhvervsmæssig buskørsel, eller hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel.

Al transport ad vej, for hvilken der hvis formål ikke modtages nogen aflønning, og som ikke skaber nogen indtægt er at skabe nogen fortjeneste for føreren eller andre, f.eks. personbefordring med i tilfælde hvor tjenesten ydes i velgørende eller rent private formål filantropisk øjemed, betragtes som ikkeerhvervsmæssig transport.". [Ændring 125]

b)  Følgende stk. 6 tilføjes:"

"6. Artikel 3, stk. 1, litra b) og d), og artikel 4, 6, 8, 9, 14, 19 og 21 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton eller med vogntog med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton.

2)  Artikel 3, stk. 2, udgår.

3)  Artikel 5 ændres således:

a)  Litra a) affattes således:"

"a) råde over passende lokaler, som står i forhold til virksomhedens aktiviteter, hvor den kan få adgang til de originale udgaver af virksomhedens centrale dokumenter opbevares i enten elektronisk eller anden form, navnlig alle kommercielle kontrakter, regnskaber, dokumenter vedrørende personaleforvaltning, ansættelseskontrakter, socialsikringsdokumenter, dokumenter med oplysninger om cabotagekørsel, udstationering og køre- og hviletid samt andre dokumenter, som den kompetente myndighed skal have adgang til for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt". [Ændring 127]

aa)  Følgende litra indsættes:"

"aa) sørge for, at de i litra b) omhandlede køretøjer inden for rammerne af en transportkontrakt foretager mindst én på- eller aflæsning af gods hver fjerde uge i etableringsmedlemsstaten". [Ændring 128]

b)  Litra c) affattes således:"

"c) effektivt og vedvarende udføre sine administrative og kommercielle aktiviteter med passende administrativt udstyr og faciliteter i lokaler som omhandlet i litra a) beliggende i denne medlemsstat". [Ændring 129]

c)  Følgende litra d) tilføjes:"

"d) effektivt og vedvarende forvalte de transportaktiviteter, der udføres med ved hjælp af de køretøjer, der henvises til i litra b), med passende teknisk udstyr, der befinder sig i denne medlemsstat". [Ændring 130]

d)  Følgende litra e) tilføjes:"

"e) besidde aktiver og beskæftige personale, der står i et rimeligt forhold til virksomhedens aktiviteter".

da)  Følgende tilføjes som nyt litra f):"

"f) have en klar forbindelse mellem de transporter, der udføres, og etableringsmedlemsstaten, et driftscenter og adgang til så mange parkeringspladser, som behøves til regelmæssig brug af de køretøjer, der er omhandlet i litra b)". [Ændring 131]

db)  Følgende tilføjes som litra g):"

"g) rekruttere og ansætte førere i henhold til den ret, der gælder for ansættelseskontrakter i den pågældende medlemsstat". [Ændring 132]

dc)  Følgende tilføjes som litra h):"

"h) sikre, at forretningsstedet er det sted, hvor eller hvorfra arbejdstagerne sædvanligvis udfører deres arbejde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008* og/eller Romkonventionen

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).". [Ændring 133]

4)  Artikel 6 ændres således:

a)  Stk. 1 ændres således:

i)  Andet afsnit affattes således:"

"Ved afgørelsen af, om en virksomhed opfylder vandelskravet, tager medlemsstaterne hensyn til virksomhedens, dens transportlederes, administrerende direktørers, komplementarers (i tilfælde af kommanditselskaber), andre juridiske repræsentanters og andre relevante personers adfærd efter medlemsstatens nærmere bestemmelse. Enhver henvisning i denne artikel til straffe, sanktioner eller overtrædelser i forbindelse med en virksomhed omfatter straffe, sanktioner eller overtrædelser, som gør sig gældende for selve virksomheden, dens transportledere, administrerende direktører, komplementarer (i tilfælde af kommanditselskaber), andre juridiske repræsentanter eller andre relevante personer efter medlemsstatens nærmere bestemmelse.".

ii)  I tredje afsnit, litra a), tilføjes følgende nr. vii):"

"vii) skattelovgivning.".

iii)  I tredje afsnit, litra b), tilføjes følgende nr. xi), og xii) og xiii):"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. I forbindelse med stk. 1, tredje afsnit, litra b), gælder det, at hvis en transportleder eller en transportvirksomhed er blevet idømt en straf eller pålagt en sanktion i en eller flere medlemsstater for en af de alvorligste overtrædelser af de fællesskabsretlige regler, som fastsat i bilag IV, gennemfører og afslutter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, en korrekt og rettidigt udført administrativ procedure, som, hvor det er relevant, omfatter et kontrolbesøg i den pågældende virksomheds lokaler.

Under den administrative procedure har transportlederen eller, alt efter omstændighederne, andre juridiske repræsentanter for transportvirksomheden, ret til at fremføre deres argumenter og forklaringer.

Den kompetente myndighed vurderer under den administrative procedure, hvorvidt særlige omstændigheder indebærer, at en konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet vil udgøre en uforholdsmæssig reaktion i det enkelte tilfælde. I forbindelse med denne vurdering tager den kompetente myndighed hensyn til antallet af alvorlige overtrædelser af nationale regler og de fællesskabsretlige regler, jf. stk. 1, tredje afsnit, samt antallet af de alvorligste overtrædelser af de fællesskabsretlige regler, som fastsat i bilag IV, for hvilke transportlederen eller transportvirksomheden er blevet idømt straf eller pålagt sanktioner. Konklusionen skal være behørigt begrundet.

Hvis den kompetente myndighed anser en konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet for uforholdsmæssig, træffer den afgørelse om, at den berørte virksomhed fortsat opfylder vandelskravet. Begrundelsen for en sådan afgørelse skal fremgå af det nationale register. Antallet af sådanne afgørelser anføres i den rapport, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1.

Hvis den kompetente myndighed ikke anser en konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet for uforholdsmæssig, indebærer straffen eller sanktionen, at vandelskravet ikke er opfyldt.".

c)  Følgende indsættes som stk. 2a:"

"2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at opstille en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af alvorlig overtrædelse af de fællesskabsretlige regler, jf. stk. 1, tredje afsnit, litra b), der ud over overtrædelserne i bilag IV kan indebære, at vandelskravet ikke er opfyldt. Medlemsstaterne tager hensyn til oplysninger om sådanne overtrædelser, herunder oplysninger fra andre medlemsstater, når de fastsætter prioriteter for kontrol efter artikel 12, stk. 1.

5)  Artikel 7 ændres således:

a)  Stk. 1, første afsnit, affattes således:"

"For at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra c), skal en virksomhed på permanent basis kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser i løbet af regnskabsåret. Virksomheden skal på grundlag af årsregnskaber, der er attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at den årligt råder over en egenkapital af en værdi på mindst 9 000 EUR, når den kun benytter et enkelt køretøj, og mindst 5 000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på over 3,5 ton og 900 EUR for hvert derudover benyttet køretøj med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på mellem 2,4 ton og 3,5 ton. Virksomheder, der udøver godskørselserhvervet udelukkende med motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton eller med vogntog med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på højst mellem 2,4 og 3,5 ton, skal på grundlag af årsregnskaber, der er attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, godtgøre, at de årligt råder over en egenkapital på mindst 1 800 EUR, når de kun benytter et enkelt køretøj, og mindst 900 EUR for hvert derudover benyttet køretøj.". [Ændring 136]

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Uanset stk. 1 accepterer den kompetente myndighed, at en virksomhed i mangel af attesterede årsregnskaber dokumenterer sit økonomiske grundlag ved hjælp af en erklæring, f.eks. en bankgaranti et dokument udstedt af et pengeinstitut om adgang til kredit i virksomhedens navn eller en forsikring, herunder en erhvervsmæssig ansvarsforsikring, fra en eller flere banker eller andre pengeinstitutter, herunder forsikringsselskaber, eller et andet bindende dokument, der beviser, at yder en selvskyldnerkaution for virksomheden råder over for så vidt angår de beløb, der er fastsat i stk. 1, første afsnit.". [Ændring 137]

5a)  Artikel 8, stk. 5, affattes således:"

"Medlemsstaterne kan tilskynde til, at der med tre års mellemrum afholdes uddannelseskurser i de fag, der er beskrevet i bilag I, for at sikre, at den eller de personer, der henvises til i stk. 1, er tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i sektoren.". [Ændring 138]

6)  Artikel 8, stk. 9, affattes således:"

"9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende ændring af bilag I, II og III for at tilpasse dem til markedsudviklingen og den tekniske udvikling.".

7)  Artikel 11, stk. 4, tredje afsnit, udgår.

8)  Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, udgår. affattes således:"

"Medlemsstaterne skal mindst hvert tredje år kontrollere, at virksomhederne fortsat opfylder kravene i artikel 3.". [Ændring 139]

9)  Artikel 13, stk. 1, litra c), affattes således:"

"c) højst seks måneder, hvis kravet vedrørende det økonomiske grundlag ikke er opfyldt, med henblik på at godtgøre, at dette krav på ny er varigt opfyldt.".

10)  I artikel 14, stk. 1, tilføjes som andet afsnit:"

"Den kompetente myndighed rehabiliterer ikke transportlederen tidligere end et år fra datoen for konstatering af manglende opfyldelse af vandelskravet.".

10a)   Artikel 14, stk. 2, affattes således:"

"2. Så længe der ikke er truffet rehabiliteringsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i national ret, er et bevis for faglige kvalifikationer, jf. artikel 8, stk. 8, som er udstedt til en transportleder, der er erklæret uegnet til at forestå transportarbejde, ugyldigt i alle medlemsstater. Kommissionen udarbejder en liste over rehabiliteringsforanstaltninger med henblik på atter at opfylde vandelskravet.". [Ændring 140]

11)  Artikel 16 ændres således:

a)  Stk. 2 ændres således:

-ia)  Litra c) affattes således:"

"c) navnet på de transportledere, der er udpeget for at opfylde de krav, der er fastsat i artikel 3 med hensyn til vandel og kvalifikationer, samt eventuelt navnet på en retlig repræsentant". [Ændring 141]

i)  Følgende litra g), h), i) og j) tilføjes:"

ia)  Som litra ja) tilføjes:"

"ja) ansættelseskontrakter for internationale førere fra de seneste seks måneder". [Ændring 143]

ii)  Andet, tredje og fjerde afsnit affattes således:"

"Medlemsstaterne kan vælge at opbevare de i første afsnit, litra e) - j) omhandlede data i separate registre. I så tilfælde skal de relevante data stilles til rådighed efter anmodning, eller den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder skal have direkte adgang til dem. De ønskede data fremsendes inden fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. De i første afsnit, litra a) - d), nævnte data gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. [Ændring 144]

Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal i alle tilfælde kun have adgang til de data, der er omhandlet i første afsnit, litra e) - j), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde formelt har tavshedspligt.". [Ændring 145]

Med henblik på artikel 14a i forordning (EF) nr. 1072/2009, stilles de oplysninger, der er omhandlet i litra j), efter anmodning til rådighed for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører. [Ændring 146]

b)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at alle data i det nationale elektroniske register holdes ajour og er korrekte.".

ba)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Med henblik på at øge effektiviteten af grænseoverskridende håndhævelse, sikrer medlemsstaterne, at de nationale elektroniske registre er sammenkoblede og interoperable i hele Unionen via det i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/480 omhandlede europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU), således at de i stk. 2 omhandlede oplysninger er direkte tilgængelige for alle kompetente håndhævende myndigheder og kontrolorganer i alle medlemsstater i realtid.". [Ændring 147]

bb)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at fastlægge og ajourføre de fælles regler med henblik på at sikre, at de nationale elektroniske registre er fuldstændigt sammenkoblede og interoperable, således at en kompetent myndighed eller et kontrolorgan i en hvilken som helst medlemsstat kan få adgang direkte og i realtid til alle medlemsstaternes nationale elektroniske registre, som fastsat i stk. 5. Sådanne fælles regler skal omfatte regler om formatet af de udvekslede data, de tekniske procedurer for elektronisk søgning i andre medlemsstaters nationale elektroniske registre og disse registres interoperabilitet samt specifikke regler vedrørende adgang til data, dataregistrering og datatilsyn.". [Ændring 148]

c)  Stk. 7 udgår.

12)  Artikel 18 affattes således:"

"Artikel 18

Administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne

1.  Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt med ansvar for udveksling af oplysninger om anvendelsen af denne forordning med de Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder tæt, yder hinanden hurtig gensidig bistand og giver hinanden andre medlemsstater. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navn og adresse på deres nationale kontaktpunkt senest den 31. december 2018. Kommissionen udarbejder en liste over alle de nationale kontaktpunkter alle relevante oplysninger med henblik på at lette gennemførelsen og sender den til medlemsstaterne. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer vedrørende deres kontaktpunkter. håndhævelsen af denne forordning. [Ændring 149]

1a.  Med henblik på stk. 1 gennemføres administrativt samarbejde i henhold til denne artikel gennem informationssystemet for det indre marked (IMI), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012*, hvilket gør det muligt for alle aktører at indgive data på deres eget sprog. [Ændring 150]

2.  Medlemsstaterne indfører underretninger om alvorlige overtrædelser, der har ført til domfældelse eller sanktioner i en anden medlemsstat i løbet af de seneste to år, i deres nationale elektroniske registre.

3.  Medlemsstaterne besvarer anmodninger om oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og udfører om nødvendigt kontrol, inspektioner og undersøgelser af overholdelsen af de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), blandt udøvere af vejtransporterhvervet, der er etableret på deres område. Anmodninger om oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder skal være behørigt berettigede og begrundede. Med henblik herpå skal de omfatte troværdige oplysninger om mulige overtrædelser af artikel 3, stk. 1, litra a). [Ændring 151]

4.  Hvis en medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, finder, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, underretter den anmodende medlemsstat herom inden for 10 fem arbejdsdage. Den anmodende medlemsstat begrunder derefter anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan anmodningen afvises af medlemsstaten. [Ændring 152]

5.  Hvis det er svært eller umuligt for en medlemsstat at imødekomme en anmodning om oplysninger eller at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, underretter den pågældende medlemsstat den anmodende medlemsstat herom inden for 10 fem arbejdsdage, idet den behørigt begrunder, hvorfor det er vanskeligt eller umuligt. De berørte medlemsstater drøfter sagen samarbejder med hinanden med henblik på at finde en løsning på eventuelle problemer. I tilfælde af vedvarende problemer med udveksling af oplysninger eller vedvarende nægtelse af at udlevere oplysninger uden gyldig grund, kan Kommissionen, efter at den er blevet underrettet og efter høring af de berørte medlemsstater, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen. [Ændring 153]

6.  Som svar på anmodninger i henhold til stk. 3 fremlægger medlemsstaterne de ønskede oplysninger og udfører den nødvendige kontrol og de nødvendige inspektioner og undersøgelser inden for en frist på femogtyve femten arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen, medmindre der efter gensidig aftale mellem de pågældende medlemsstater fastsættes en anden frist, eller medmindre de har underrettet den anmodende medlemsstat om, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, eller at det er svært eller umuligt at imødekomme den, jf. stk. 4 og 5, og der ikke er fundet nogen løsning på disse problemer. [Ændring 154]

7.  Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, de har fået tilsendt i henhold til denne artikel, kun anvendes i forbindelse med den eller de sager, der ligger til grund for anmodningen.

8.  Gensidigt administrativt samarbejde og gensidig bistand ydes vederlagsfrit.

9.  En anmodning om oplysninger udelukker ikke de kompetente myndigheder fra i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning og EU-lovgivning at træffe foranstaltninger til at undersøge og forebygge påståede overtrædelser af denne forordning.

_______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).".

12a)  Følgende indsættes som artikel 18a:"

"Artikel 18a

Ledsageforanstaltninger

1.  Medlemsstaterne træffer ledsageforanstaltninger for at udvikle, lette og fremme udvekslingen mellem embedsmænd med ansvar for administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne samt dem, der er ansvarlige for at overvåge overensstemmelsen med og håndhævelsen af de gældende bestemmelser i denne forordning.

2.  Kommissionen yder teknisk og anden støtte med henblik på at forbedre det administrative samarbejde yderligere og øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, herunder ved at fremme personaleudvekslinger og fælles uddannelsesprogrammer, samt ved at udvikle, lette og fremme initiativer vedrørende bedste praksis. Kommissionen kan, uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets prærogativer under budgetproceduren, anvende de til rådighed værende finansieringsinstrumenter til yderligere at styrke kapacitetsopbygningen og det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

3.  Medlemsstaterne fastlægger et program med peerevalueringer, hvori alle kompetente retshåndhævende myndigheder skal deltage, idet der sikres en passende rotation mellem såvel de kompetente retshåndhævende myndigheder, der foretager evalueringen, som dem, der evalueres. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse programmer hvert andet år som led i rapporten om de kompetente myndigheders arbejde, der er omhandlet i artikel 26.". [Ændring 155]

13)  Artikel 24 udgår.

14)  Følgende indsættes som artikel 24a:"

"Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne (ændrings)forordnings ikrafttræden].

3.  Den i artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning*.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

___________________

* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.".

15)  Artikel 25, stk. 3, udgår.

16)  I artikel 26 tilføjes følgende stk. 3, 4 og 5:"

4.  På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen indsamler i henhold til stk. 3, samt yderligere dokumentation forelægger Kommissionen senest den 31. december 2024 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i det samlede antal motorkøretøjer med en tilladt totalmasse på højst 3,5 ton og vogntog med en tilladt totalmasse inklusive påhængskøretøjer på mellem 2,4 og 3,5 ton, som udfører national og international vejtransport. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger. [Ændring 161]

5.  Hvert år aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de anmodninger, de har fremsat i henhold til artikel 18, stk. 3 og 4, om de svar, de har modtaget fra andre medlemsstater, og om de foranstaltninger, de har truffet på grundlag af de modtagne oplysninger.". [Ændring 162]

16a)  Som stk. 5a tilføjes:"

"5a. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen indsamler i henhold til stk. 5 samt yderligere dokumentation, forelægger Kommissionen senest den 31. december 2020 en detaljeret rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om omfanget af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, om eventuelle mangler i denne henseende og om mulighederne for at forbedre samarbejdet. På grundlag af denne rapport vurderer Kommissionen, om det er nødvendigt at foreslå yderligere foranstaltninger.". [Ændring 163]

17)  Bilag IV, punkt 1, litra b), affattes således:"

"b) overskridelse i den daglige arbejdstid af den maksimalt tilladte køretid med 50 % eller derover.".

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 1072/2009 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"

"Transport af tomme containere og paller betragtes som godskørsel for fremmed regning, når transporten er omfattet af en transportkontrakt.".

1a)  I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: "

"De i artikel 8, stk. 2 og stk. 2a i denne forordning omhandlede frister gælder også for indgående eller udgående vejgodstransport som enten den indenlandske første og/eller den indenlandske sidste del af en kombineret transport som fastsat i Rådets direktiv 92/106/EØF.". [Ændring 164]

1b)  Artikel 1, stk. 2, affattes således:"

"2. I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på den strækning, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Denne transitstrækning undtages imidlertid fra anvendelsesområdet for direktivet om udstationering af arbejdstagere. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, før den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået.". [Ændring 165]

1c)  Stk. 5, litra c), affattes således:"

"c) transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer er lavere end 2,4 ton". [Ændring 166]

2)  Artikel 2 ændres således:

a)  Nr. 6) affattes således:"

"6. "cabotagekørsel": national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat, og som omfatter transport fra afhentningen af varerne på et eller flere læssesteder indtil leveringen på et eller flere leveringssteder som anført i fragtbrevet.".

aa)  Følgende litra tilføjes:"

"7a. "transit": kørsel med et læsset køretøj gennem én eller flere medlemsstater eller tredjelande, hvor afgangsstedet og ankomststedet ikke ligger i disse medlemsstater eller tredjelande". [Ændring 167]

3)  Artikel 4 ændres således:

-a)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

"ba) udfører international transport med køretøjer, som er udstyret med en intelligent takograf som fastsat i artikel 3 og kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014*

____________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).". [Ændring 168]

a)  Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:"

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende ændring af denne forordning for at tilpasse den maksimale gyldighedsperiode for fællesskabstilladelsen til markedsudviklingen.".

b)  Stk. 4, andet afsnit, affattes således:"

"Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende ændring af bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.".

4)  Artikel 5, stk. 4, affattes således:"

"4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende ændring af bilag III for at tilpasse det til den tekniske udvikling.".

5)  Artikel 8 ændres således:

a)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Når de varer, der er blevet transporteret ved en indgående international transport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til en værtsmedlemsstat, er leveret, kan transportvirksomheder, som beskrevet i stk. 1, udføre cabotagekørsel i værtsmedlemsstaten med samme køretøj eller, hvis der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri. Den sidste aflæsning af en last som led i en cabotagekørsel skal finde sted inden for [5] tre dage efter den sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport alt afhængig af den pågældende transportkontrakt.". [Ændring 169]

aa)  Følgende stykke indsættes:"

"2a. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede tredagesperiode må transportvirksomheder ikke med det samme køretøj eller, hvor der er tale om et sammenkoblet vogntog, med motorkøretøjet heri, udføre cabotagekørsler i samme værtsmedlemsstat, inden der er forløbet 60 timer efter hjemkomsten til transportvirksomhedens etableringsmedlemsstat, og inden de har foretaget en ny international transport med udgangspunkt i virksomhedens etableringsmedlemsstat.". [Ændring 170]

b)  Stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"National godskørsel, der udføres i værtsmedlemsstaten af en ikkehjemmehørende transportvirksomhed, anses kun for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis transportvirksomheden kan forelægge klar dokumentation for den forudgående internationale transport.".

c)  Følgende indsættes som stk. 4a:"

"4a. Den dokumentation, der henvises til i stk. 3, skal forelægges for eller fremsendes til kontrolpersonalet i værtsmedlemsstaten på anmodning og i løbet af vejkontrollen. Medlemsstaterne skal acceptere, at dokumentationen kan forelægges eller fremsendes elektronisk i et reviderbart struktureret format, der kan anvendes direkte til elektronisk lagring og behandling, f.eks. et elektronisk fragtbrev i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (eCMR)*. Under vejkontrollen må føreren kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person, der kan fremsende den nødvendige dokumentation, jf. stk. 3.". [Ændring 171]

_________________

* Elektronisk fragtbrev i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej.

5a)  I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"ea) løn og årlig betalt ferie, som fastsat i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 96/71/EF*.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).". [Ændring 172]

6)  Artikel 10, stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"Kommissionen undersøger situationen på grundlag af bl.a. de relevante oplysninger og træffer efter høring af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014*, inden for en frist på en måned efter modtagelsen af medlemsstatens anmodning afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at træffe beskyttelsesforanstaltninger, og vedtager dem i bekræftende fald.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).".

7)  Følgende indsættes som artikel 10a:"

"Artikel 10a

Kontrolforanstaltninger Intelligent håndhævelse [Ændring 173]

1.  Hver medlemsstat tilrettelægger kontrolforanstaltninger på en sådan måde, at der fra den 1. januar 2020 i hvert kalenderår foretages kontrol af mindst 2 % af alle cabotagekørsler udført Med henblik på yderligere håndhævelse af forpligtelserne, der fastsættes i dette kapitel, skal medlemsstaterne sikre, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område. Andelen af cabotagekørsler, der kontrolleres, øges til mindst 3 % fra den 1. januar 2022. Grundlaget for beregningen af Denne andel er den samlede cabotagekørsel i den pågældende medlemsstat målt strategi fokuserer på virksomheder i en høj risikoklasse, som omhandlet i tonkilometer artikel 9 i år t-2, som oplyst af Eurostat Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF*. [Ændring 174]

1a.  Hver medlemsstat sikrer, at den kontrol, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/22/EF, omfatter en kontrol af cabotagekørsel, hvor det er relevant. [Ændring 175]

2.  Medlemsstaterne målretter kontrollen mod virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse for så vidt angår overtrædelse af de bestemmelser i dette kapitel, der gælder for dem. Med henblik herpå behandler medlemsstaterne inden for det risikoklassificeringssystem, der er indført i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF* og udvidet i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009**, risikoen for sådanne overtrædelser som en selvstændig risiko.

2a.  Med henblik på stk. 2 skal medlemsstaterne have adgang til relevante oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af den intelligente takograf, der er omhandlet i kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, og i elektroniske transportdokumenter, såsom elektroniske fragtbreve i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international transport af gods ad landevej (eCMR). [Ændring 176]

2b.  Medlemsstaterne giver udelukkende kompetente myndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af retsakter, der er fastsat i denne forordning, adgang til disse oplysninger. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen kontaktoplysninger for alle kompetente myndigheder inden for deres område, som de har udpeget til at have adgang til disse databaser. Kommissionen udarbejder inden ... [XXX] en liste over alle kompetente myndigheder og fremsender den til medlemsstaterne. Medlemsstaterne giver hurtigst muligt meddelelse om enhver senere ændring hertil. [Ændring 177]

2c.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b med henblik på at fastsætte egenskaberne for de data, som medlemsstaterne har adgang til, betingelserne for anvendelse af dem og de tekniske specifikationer for overførsel af eller adgang til dem, navnlig med angivelse af:

2d.  Alle personoplysninger, der omtales i denne artikel, må ikke tilgås eller opbevares længere end strengt nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller hvorpå de behandles yderligere. Når sådanne data ikke længere er nødvendige til disse formål, skal de tilintetgøres. [Ændring 179]

3.  Medlemsstaterne gennemfører mindst tre gange om året samordnet vejkontrol af cabotagekørsel, eventuelt samtidigt med den kontrol, der udføres i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/22/EF. Denne kontrol gennemføres samtidigt i to eller flere medlemsstater af de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af reglerne for vejtransport, som hver især udfører kontrollen på deres egen medlemsstats område. De nationale kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009****, Medlemsstaterne udveksler oplysninger om antallet og arten af de konstaterede overtrædelser, efter at den samordnede vejkontrol har fundet sted. [Ændring 180]

______________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).".

8)  Følgende indsættes som artikel 14a og 14b:"

"Artikel 14a

Ansvar

Medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører for manglende overholdelse af kapitel II og III, når disse bevidst afgiver ordre på ved eller med rimelighed burde vide, at de transporttjenesteydelser, som de afgiver ordre på, indebærer overtrædelser af denne forordning.

Afgiver afsendere, speditører, kontrahenter og underleverandører ordre på transporttjenester fra transportvirksomheder i en lav risikoklasse, som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2006/22/EF, kan de ikke pålægges sanktioner for overtrædelser, medmindre det godtgøres, at de faktisk havde kendskab til disse overtrædelser. [Ændring 181]

Artikel 14b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne (ændrings)forordnings ikrafttræden].

3.  Den i artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning*.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

___________________

* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.".

9)  Artikel 15 udgår.

10)  Artikel 17 affattes således:"

"Artikel 17

Rapportering

1.  Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af transportvirksomheder, der var indehavere af en fællesskabstilladelse pr. 31. december det foregående år, og om antallet af bekræftede kopier, der svarer til antallet af køretøjer, som var i brug på det pågældende tidspunkt.

2.  Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af førerattester, der er udstedt i det foregående kalenderår, samt om det samlede antal førerattester, der var i brug pr. 31. december det foregående kalenderår.

3.  Senest ... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres nationale håndhævelsesstrategi, der vedtages i henhold til artikel 10a. Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af kontroller af overholdelsen af cabotagereglerne de håndhævelsesaktiviteter, der er foretaget i henhold til artikel 10a i det foregående kalenderår, herunder, hvor det er relevant, antallet af gennemførte kontroller. Oplysningerne skal omfatte antallet af kontrollerede køretøjer og antallet af kontrollerede tonkilometer. [Ændring 182]

3a.  Kommissionen udarbejder inden udgangen af 2022 en rapport, hvori der gøres status over Unionens marked for vejtransport. Rapporten skal indeholde en analyse af markedssituationen, herunder en evaluering af kontrollernes effektivitet og udviklingen med hensyn til beskæftigelsesforholdene inden for erhvervet.". [Ændring 183]

Artikel 3

Revision

1.  Kommissionen evaluerer gennemførelsen af denne forordning, navnlig virkningen af ændringen af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1072/2009, senest [tre år efter nærværende forordnings ikrafttræden] og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af nærværende forordning. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

2.  Efter den i stk. 1 nævnte rapportering evaluerer Kommissionen regelmæssigt denne forordning og forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.

3.  Om nødvendigt ledsages de rapporter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, af relevante forslag.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [xx].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 38. (2) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57. (3) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 38. (4) EUT C 176 af 23.5.2018, s. 57. (5) Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2019. (6) Forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51). (7) Forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1). (9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (COM(2017)0660 – C8-0394/2017 – 2017/0294(COD))

P8_TA(2019)0342 A8-0143/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0660),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0394/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 19. april 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 16. maj 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0143/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/692.)

(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 64. (2) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 72.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (COM(2018)0390 – C8-0270/2018 – 2018/0210(COD))

P8_TA(2019)0343 A8-0176/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0390),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42, artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 195, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0270/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 16. maj 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0176/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../… om Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Fiskerifond Akvakulturfond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 [Ændring 1 Denne ændring gælder for hele teksten]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 195, stk. 2, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det er nødvendigt at oprette en Europæisk Hav-, Fiskeri- og Fiskerifond Akvakulturfond (EHFF) (EHFAF) for perioden 2021-2027. [Ændring 1 Denne ændring gælder for hele teksten] Fonden har til formål at målrette finansiering fra Unionens budget til at støtte gennemførelsen af den fælles fiskepolitik (FFP), havstrategirammedirektivet, Unionens havpolitik og Unionens internationale forpligtelser inden for havforvaltning. Finansieringen er en vigtig katalysator for bæredygtigt fiskeri og , herunder bevarelsen af havets biologiske ressourcer og levesteder, for bæredygtig akvakultur, for fødevaresikkerhed gennem leveringen af fiskevarer, for fremme af en bæredygtig blå økonomi, for velstand og økonomisk samt social samhørighed i fisker- og akvakultursamfund og for sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have. Støtte under EHFAF bør bidrage til at opfylde behovene for både producenter og forbrugere. [Ændring 276]

(1a)   Europa-Parlamentet understreger sin holdning om, at de klimarelaterede horisontale udgifter som følge af Parisaftalen bør forhøjes betydeligt i sammenligning med den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) og nå op på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. [Ændring 4]

(1b)   Den 14. marts 2018 og 30. maj 2018 understregede Europa-Parlamentet i sine beslutninger om FFR'en for 2021-2027 betydningen af horisontale principper, som bør understøtte FFR'en for 2021-2027 og alle dermed forbundne EU-politikker. Europa-Parlamentet bekræftede i denne forbindelse sin holdning om, at Unionen skal holde sit løfte om at gå forrest i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og beklagede fraværet af en klar og synlig forpligtelse i denne henseende i forslagene til FFR'en. Europa-Parlamentet anmodede derfor om at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU-politikker og initiativer i den næste FFR. Desuden gentog Europa-Parlamentet, at der kun kan opnås en stærkere og mere ambitiøs Union, hvis den tildeles yderligere finansielle midler. Europa-Parlamentet opfordrede derfor til fortsat at støtte de eksisterende politikker, herunder især Unionens mangeårige politikker, der er forankret i traktaterne, navnlig den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, og samhørighedspolitikken, da de giver unionsborgerne håndgribelige fordele. [Ændring 5]

(1c)   Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 14. marts 2018 fiskerisektorens, havmiljøets og den "blå økonomis" samfundsøkonomiske og miljømæssige betydning og fremhævede deres bidrag til en bæredygtig fødevareuafhængighed i Unionen med hensyn til at sikre bæredygtighed inden for europæisk akvakultur og fiskeri og begrænse de miljømæssige virkninger. Endvidere opfordrede Europa-Parlamentet til, at de specifikke beløb, der er afsat til fiskerisektoren under den nuværende FFR, opretholdes, og til at forhøje bevillingerne til maritime anliggender i det omfang, der fastsættes nye mål for intervention i den blå økonomi. [Ændring 6]

(1d)   Europa-Parlamentet understregede desuden i sine beslutninger af 14. marts og 30. maj 2018 om FFR'en for 2021-2027, at bekæmpelse af forskelsbehandling er afgørende for at opfylde Unionens forpligtelser i retning af et inklusivt Europa, og at specifikke finansielle forpligtelser til integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene bør medtages i alle Unionens politikker og initiativer i den næste FFR's anvendelsesområde. [Ændring 7]

(1e)   EHFAF bør prioritere støtten til fiskeri af mindre omfang for at løse specifikke problemer inden for det segment og støtte en lokal, bæredygtig forvaltning af det berørte fiskeri og udviklingen af kystsamfundene. [Ændring 8]

(2)  Som global aktør på havområdet og med det største havområde i verden, når regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier tælles med, er Unionen blevet verdens femtestørste producent af fiskevarer og har et stort ansvar, når det drejer sig om at beskytte og bevare havene og deres ressourcer og forvalte dem på bæredygtig vis. Bevarelse af havene er af største betydning i en tid, hvor verdens befolkning vedbliver med at vokse. Det er desuden af socioøkonomisk interesse for Unionen: en bæredygtig blå økonomi, der udvikles langs økologiske linjer og fremmer investeringer, beskæftigelse og vækst, fremmer forskning og innovation og bidrager til energisikkerhed gennem havenergi. Desuden er sikre have yderst vigtige for effektiv grænsekontrol og for den globale bekæmpelse af maritim kriminalitet, hvorved der tages hånd om borgernes bekymringer vedrørende sikkerhed. [Ændring 277]

(2a)   Bæredygtigt fiskeri og bæredygtig havvands- og ferskvandsakvakultur bidrager i betydelig grad til Unionens fødevaresikkerhed, til vedligeholdelse og oprettelse af arbejdspladser i landdistrikterne og til bevarelse af det naturlige miljø samt navnlig biodiversitet. Støtte til og udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren bør være i fokus i Unionens næste fiskeripolitik. [Ændring 10]

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning xx/xx [forordningen om fælles bestemmelser] ("forordningen om fælles bestemmelser")(6) blev vedtaget med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtten under fonde under delt forvaltning ("fondene") med det primære formål at forenkle politikgennemførelsen på sammenhængende vis. De fælles bestemmelser finder anvendelse på den del af EHFF EHFAF, der er under delt forvaltning. Fondene forfølger komplementære målsætninger og deler den samme forvaltningsmetode. Derfor er der i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] fastsat en række fælles generelle målsætninger og generelle principper som f.eks. partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring. Den indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger, en performancegennemgang og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle instrumenter, anvendelsen af InvestEU, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde. Komplementaritet mellem fondene, herunder EHFF EHFAF, og andre EU-programmer bør beskrives i partnerskabsaftalen, jf. forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

(4)  Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] ("finansforordning")(7), de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(5)  Under direkte forvaltning bør EHFF EHFAF udvikle synergier og komplementaritet med andre relevante EU-fonde og -programmer samt synergier mellem medlemsstater og regioner. EHFF EHFAF bør desuden muliggøre finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx [forordningen om InvestEU](8). [Ændring 11]

(6)  Støtte under EHFF EHFAF bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde og bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Støtten bør have en tydelig europæisk merværdi derved medvirke til at øge indtægterne fra fiskeri, fremme beskæftigelse med rettigheder i sektoren, sikre retfærdige priser for producenterne, forhøje merværdien fra fiskeri og støtte udviklingen af aktiviteter, der er knyttet til fiskeri i både forudgående og efterfølgende led. [Ændring 12]

(7)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko risikoen for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget]. [Ændring 13]

(8)  I henhold til den flerårige finansielle ramme FFR, der er fastsat i forordning (EU) xx/xx(9), skal Unionens budget fortsat støtte fiskeri- og havpolitikkerne. EHFF-budgettet EHFAF-budgettet bør beløbe sig til 6 140 000 000 mio. EUR i nuværende priser. EHFF-midlerne forhøjes med mindst 10 % i forhold til EHFAF for 2014-2020. Dets midler bør opdeles mellem delt, direkte og indirekte forvaltning. Der bør tildeles 5 311 000 000 EUR 87 % til støtte under delt forvaltning og 829 000 000 EUR 13 % til støtte under direkte og indirekte forvaltning. Med henblik på at sikre stabilitet, særlig når det drejer sig om at opfylde målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør fastsættelsen af de nationale tildelinger under delt forvaltning for programmeringsperioden 2021-2027 være baseret andelene fra perioden 2014-2020. Specifikke beløb bør forbeholdes regionerne i den yderste periferi, kontrol og håndhævelse og indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder og viden om havene, mens beløb til endeligt og midlertidig midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter og til investeringer i fartøjer bør begrænses. [Ændring 14]

(8a)   Med hensyn til akvakultursektorens betydning bør EU-midlerne til denne sektor og navnlig til ferskvandsakvakultur fastholdes på det niveau, der er fastsat for den nuværende budgetperiode. [Ændring 15]

(9)  Europas maritime sektor beskæftiger over 5 millioner mennesker og genererer næsten 500 mia. EUR om året og har potentiale til at skabe langt flere arbejdspladser. Den globale maritime økonomis output vurderes til 1,3 bio. EUR, og dette kan mere end fordobles inden 2030. Behovet For at nå CO2-emissionsmål emissionsmålene i Parisaftalen er det nødvendigt, at mindst 30 % af Unionens budget anvendes til klimarelaterede tiltag. Det er også nødvendigt at øge ressourceeffektiviteten og mindske miljøaftrykket for en den blå økonomis miljøaftryk økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser, og som har været og fortsat skal være en væsentlig drivende kraft bag innovation i andre sektorer, som f.eks. skibsudstyr, skibsbygning, havobservation, opmudring, beskyttelse af kystområder og havbaseret anlægsarbejde. Der er blevet investeret i den maritime økonomi ved hjælp af Unionens strukturfonde, særlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og EHFF. Det er nødvendigt at anvende Der kan eventuelt anvendes nye investeringsredskaber som f.eks. InvestEU for at udnytte vækstpotentialet i sektoren. [Ændring 16]

(9a)   Investeringer i den blå økonomi bør understøttes af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning for at undgå skadelige følger for miljøet, som kan bringe bæredygtigheden i fare på lang sigt. Hvis der ikke findes brugbare oplysninger eller brugbar viden til at evaluere investeringernes indvirkning på miljøet, er det tilrådeligt, at både den offentlige og private sektor benytter en tilgang baseret på forsigtighedsprincippet, da det risikeres at gennemføre foranstaltninger, der potentielt kan have skadelige virkninger. [Ændring 17]

(10)  EHFF EHFAF bør baseres på fire fem prioriteter: fremme af bæredygtigt fiskeri og, herunder bevarelse af havets biologiske ressourcer; fremme af bæredygtig akvakultur; bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur bæredygtige fiskeri- og konkurrenceprægede akvakulturmarkeder og bæredygtige markeder forarbejdningssektorer; fremme af en bæredygtig blå økonomi økonomis vækst under hensyntagen til den økologiske bæreevne og fremme af velstand og økonomisk og velstående kystsamfund social samhørighed i samfund ved kysterne og inde i landet; styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have. Disse prioriteter bør forfølges gennem delt, direkte og indirekte forvaltning. [Ændring 18]

(10a)   Prioriteterne bør angives med specifikke EU-mål for at præcisere yderligere, hvad fonden kan anvendes til, og for at øge effektiviteten af fonden. [Ændring 19]

(11)  EHFF EHFAF efter 2020 bør være baseret på en forenklet opbygning uden alt for præskriptive på forhånd fastlagte foranstaltninger og detaljerede regler for støtteberettigelse på EU-plan. I stedet bør der under hver prioritet beskrives brede støtteområder. Medlemsstaterne bør således udarbejde deres programmer, hvori de angiver de mest hensigtsmæssige midler til at virkeliggøre prioriteterne. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne angiver i programmerne, kan støttes i henhold til de regler, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], forudsat at de er omfattet af de støtteområder prioriteter, der er fastsat i nærværende forordning. Det er dog nødvendigt at opstille en liste over ikkestøtteberettigede operationer med henblik på at undgå skadelige virkninger på fiskeribevarelse, f.eks. et generelt forbud mod investeringer, der øger fiskerikapaciteten, med visse behørigt begrundede undtagelser. Desuden bør investeringer og godtgørelser til flåden være strengt betinget af, at de hænger sammen med den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger. [Ændring 20]

(12)  I De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er bevarelse og bæredygtig brug af havene fastsat som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG 14). Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. I den forbindelse har Unionen forpligtet sig til at fremme en bæredygtig blå økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser, hvilket er i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang til maritim fysisk planlægning, navnlig under hensyntagen til arters og levesteders følsomhed over for menneskelige aktiviteter til havs, bevarelsen af biologiske ressourcer og opnåelsen af en god miljøtilstand, at forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at fjerne støtte, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), og at afstå fra på ny at indføre en sådan støtte. Dette bør være resultatet af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen om fiskeristøtte. Desuden forpligtede Unionen sig under forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og på De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling i 2012 (Rio+20) til at fjerne støtte, der bidrager til overkapacitet flådeoverkapacitet og overfiskning. Unionens bæredygtige sektorer for fiskeri og havvands- og ferskvandsakvakultur bidrager i betydelig grad til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling. [Ændring 21]

(12a)   EHFAF bør ligeledes bidrage til de øvrige FN-mål for bæredygtig udvikling (SDG'er). Denne forordning tager navnlig hensyn til følgende mål:

(13)  For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 30 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Tiltag i medfør af denne forordning forventes at sætte EHFAF i stand til at bidrage med 30 % til opfyldelsen af EHFF's samlede finansieringsramme til klimamålene klimamålene, dog uden at det går ud over finansieringen af den fælles fiskeripolitik, hvis finansiering skal opjusteres. De relevante foranstaltninger, herunder projekter rettet mod at beskytte og genoprette havgræsenge og vådområder ved kysterne, som er store kulstofdræn, vil blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af EHFF EHFAF og blive revurderet i forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. [Ændring 23]

(14)  EHFF Under behørig hensyntagen til den sociale samhørighed bør EHFAF bidrage til opnåelsen at opnå Unionens miljømålsætninger inden for rammerne af følgende den fælles fiskeripolitik og havstrategirammedirektivet, og den bør følge den europæiske miljøpolitik, herunder standarder for vandkvalitet, der sikrer en passende kvalitet af Unionens miljømålsætninger: havmiljøet med henblik på at forbedre perspektivet for fiskeri. Bidraget bør spores ved anvendelse af Unionens klimamarkører, og der bør rapporteres regelmæssige om det i forbindelse med evalueringer og årlige performancerapporter. [Ændring 24]

(15)  I henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 ("forordningen om den fælles fiskeripolitik")(10) bør Unionens finansielle bistand under EHFF EHFAF være betinget af, at reglerne i den fælles fiskeripolitik og Unionens relevante miljølovgivning overholdes fuldt ud. Der bør kun ydes finansiel støtte fra Unionen til erhvervsdrivende og medlemsstater, der fuldt ud overholder deres relevante retlige forpligtelser. Ansøgninger fra støttemodtagere, der ikke overholder de gældende regler i den fælles fiskeripolitik, bør ikke være antagelige. [Ændring 25]

(16)  For at afhjælpe de specifikke betingelser i den fælles fiskeripolitik, som omhandlet i forordning (EU) nr. 1380/2013, og bidrage til, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes fuldt ud, bør der fastsættes yderligere bestemmelser til reglerne om afbrydelse, suspension og finansielle korrektioner, jf. forordning (EU) nr. [forordning om fælles bestemmelser]. Hvis en medlemsstat eller en støttemodtager ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har bevis, der peger på dokumenterer en sådan manglende opfyldelse, bør Kommissionen som en beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at afbryde betalingsfrister midlertidigt. I tillæg til muligheden for at afbryde betalingsfristen og for at undgå en indlysende risiko for udbetaling af ikkestøtteberettigede udgifter bør Kommissionen have mulighed for at suspendere betalinger og pålægge finansielle korrektioner i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. [Ændring 26]

(17)  I løbet af de seneste år er der opnået meget ved hjælp af den fælles fiskeripolitik, når det drejer sig om taget skridt til at genoprette fiskerbestande til sunde niveauer, øge rentabiliteten i Unionens fiskeri og om at bevare marine økosystemer. Der er dog stadig væsentlige udfordringer, når det drejer sig om at opfylde den fælles fiskeripolitiks socioøkonomiske og miljømæssige målsætninger fuldt ud, herunder den retlige forpligtelse til at genoprette og bevare alle populationer af fiskebestande over de biomasseniveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte. Dette kræver fortsat støtte efter 2020, særlig i de havområder, hvor fremskridtene har været mindre, navnlig i de mest isolerede områder såsom regionerne i den yderste periferi. [Ændring 27]

(17a)   Artikel 13 i TEUF foreskriver, at når de fastlægger og gennemfører Unionens fiskeripolitikker, skal Unionen og medlemsstaterne tage fuldt hensyn til kravene til dyrevelfærd, eftersom dyr er følende væsener, og samtidig respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regional arv. [Ændring 2]

(18)  Fiskeriet er af vital betydning for leveforholdene og kulturarven i mange kystsamfund kyst- og øsamfund i Unionen, særlig i de samfund hvor kystfiskeri af mindre omfang spiller en vigtig rolle såsom regionerne i den yderste periferi. Med en gennemsnitsalder på over 50 år i mange fiskersamfund er generationsskifte og diversificering af aktiviteterne i fiskerisektoren stadig en udfordring. Det er derfor af afgørende betydning, at EHFAF stimulerer fiskerisektorens tiltrækningskraft ved at sikre erhvervsuddannelse og adgang for unge til fiskerierhverv. [Ændring 28]

(18a)   Gennemførelsen af mekanismer til fælles forvaltning inden for fiskeri og akvakultur på erhvervsmæssigt og rekreativt plan med direkte deltagelse af de berørte parter, såsom administration, fiskeri- og akvakultursektoren, det videnskabelige samfund og civilsamfundet, som baserer sin funktionalitet på en ligelig fordeling af ansvaret i beslutningstagningen og på tilpasningsorienteret forvaltning baseret på viden, information og øjeblikkelig indsats, fremmer opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål. EHFAF bør støtte gennemførelsen af disse mekanismer på lokalt plan. [Ændring 29]

(19)  EHFF EHFAF bør tage sigte på bidrage til at opfylde opnå den fælles fiskeripolitiks miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Støtten skal bør sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvilket vil bidrage til at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden at sikre forsyningen af sunde fødevarer og samtidig sikrer rimelige arbejdsvilkår. I denne henseende bør fiskeri, der er afhængigt af små øer beliggende ud for kysten, anerkendes og støttes i særlig grad, så det kan overleve og trives. [Ændring 30]

(20)  Støtten fra EHFF EHFAF bør tage sigte på bidrage til rettidigt at opfylde den retlige forpligtelse til at opnå genoprette og opretholde bæredygtigt fiskeri baseret på populationer af alle fiskebestande over de biomasseniveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), og på til at minimere fiskeriets og, hvor det er muligt, eliminere ikkebæredygtigt og skadeligt fiskeris negative indvirkning på det marine økosystem. Støtten bør omfatte innovation og investeringer i skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder og -teknikker samt teknikker rettet mod selektivt fiskeri. [Ændring 31]

(21)  Landingsforpligtelsen er en retlig forpligtelse og en af de væsentligste udfordringer i den fælles fiskeripolitik. Landingsforpligtelsen har indebåret ophør med den miljømæssigt uacceptable praksis med udsmidning og medført væsentlige og vigtige ændringer for sektoren, for så vidt angår fangstmetoder, sommetider med betydelige finansielle omkostninger. Det bør derfor være mulig for Medlemsstaterne bør derfor anvende EHFF EHFAF til at støtte innovation og investeringer, der bidrager til en fuldstændig og rettidig gennemførelse af landingsforpligtelsen, f.eks. investeringer i selektive fiskeredskaber, midlertidige og geografiske selektivitetsforanstaltninger, forbedring af havneinfrastrukturer og afsætningen af uønskede fangster, med en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer. EHFF EHFAF bør desuden yde en maksimal støtteintensitet på 100 % til udformningen, udviklingen, overvågningen, evalueringen og forvaltningen af gennemskuelige systemer til udveksling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne ("kvoteudveksling") med henblik på at mindske den såkaldte "choke species-effekt", som landingsforpligtelsen forårsager. [Ændring 279]

(21a)   Der bør i alle medlemsstater foretages en ensartet overvågning af landingsforpligtelsen for hele spektret af fiskerfartøjer, fra de mindste til de største. [Ændring 33]

(22)  Det bør også være muligt for EHFF EHFAF at støtte innovation og investeringer om bord på fiskerfartøjer for at forbedre sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, miljøbeskyttelse, energieffektivitet, dyrevelfærd og kvaliteten af fangsterne samt støtte til specifikke sundhedsspørgsmål. Denne støtte bør dog ikke føre til en risiko for øget fiskerikapacitet eller øget evne til at spore fisk og bør ikke ydes til blot at opfylde krav, der er obligatoriske i henhold til EU-retten eller national lovgivning. Under opbygningen uden præskriptive foranstaltninger bør det være op til medlemsstaterne at fastsætte de præcise regler for støtteberettigelse for sådanne investeringer og støtte. For så vidt angår sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer bør en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer, være tilladt. [Ændring 34]

(23)  Fiskerikontrol er yderst vigtig for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Derfor bør EHFF EHFAF under delt forvaltning støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 ("kontrolforordningen")(11). Visse forpligtelser fastsat ved revisionen af kontrolforordningen berettiger specifik støtte fra EHFF EHFAF, nemlig de obligatoriske fartøjssporingssystemer og elektroniske indberetningssystemer i forbindelse med fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer og den obligatoriske kontinuerlige måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt. Desuden kan medlemsstaternes investeringer i kontroludstyr også benyttes i forbindelse med maritim overvågning og samarbejde om kystvagtfunktioner.

(24)  Den fælles fiskeripolitiks succes afhænger af tilgængeligheden af videnskabelig rådgivning om fiskeriforvaltning og således af tilgængeligheden af fiskeridata. I lyset af udfordringerne og omkostninger ved at opnå pålidelige og fuldstændige data er det nødvendigt at støtte medlemsstaternes tiltag til at indsamle og , bearbejde og udveksle data, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 ("forordningen om rammen for dataindsamling")(12), og at bidrage til den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Denne støtte bør muliggøre synergier med indsamling og, bearbejdning og udveksling af andre typer havdata, herunder data om rekreativt fiskeri. [Ændring 35]

(25)  EHFF EHFAF bør støtte en effektiv videnbaseret gennemførelse og forvaltning af den fælles fiskeripolitik under direkte og indirekte forvaltning gennem levering af videnskabelig rådgivning, udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, de rådgivende råds virkemåde og frivillige bidrag til internationale organisationer samt større engagement fra Unionens side i international havforvaltning. [Ændring 36]

(26)  Grundet de udfordringer, der er forbundet med at opfylde den fælles fiskeripolitiks bevaringsmålsætninger, bør EHFF EHFAF have mulighed for at støtte foranstaltninger til forvaltning af fiskeriet og fiskerflåderne. I denne forbindelse forbliver støtte til tilpasning af flåden sommetider nødvendig for visse flådesegmenter og havområder. Sådan støtte bør være nøje målrettet til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og tage sigte på at skabe balance mellem fiskerikapaciteten og de tilgængelige fiskerimuligheder. Derfor bør EHFF EHFAF have mulighed for at støtte endeligt ophør med fiskeriaktiviteter i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten ikke modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder. Denne støtte bør være et redskab i handlingsplanerne til justering af de flådesegmenter, hvor der er konstateret strukturel overkapacitet, jf. artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og vil blive gennemført, enten ved at fiskerfartøjet hugges op, eller ved at det oplægges og ombygges til andre aktiviteter. Hvis ombygningen fører til øget pres på det marine økosystem fra rekreativt fiskeri, bør støtten kun ydes, hvis den er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik og med målsætningerne i de relevante flerårige planer. Med henblik på at sikre, at den strukturelle tilpasning af flåden hænger sammen med bevarelsesmålsætningerne, bør støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter være betinget af og knyttet til opnåelsen af resultater. Den bør derfor gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. forordning (EU) nr.[forordningen om fælles bestemmelser]. Under den mekanisme bør medlemsstaterne ikke modtage godtgørelse fra Kommissionen for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter på grundlag af de faktiske omkostninger, men i stedet på grundlag af opfyldelsen af betingelser og opnåelsen af resultater. Til dette formål bør Kommissionen i en delegeret retsakt fastsætte sådanne betingelser, som bør være knyttet til opfyldelsen af bevarelsesmålsætninger i den fælles fiskeripolitik. [Ændring 37]

(26a)   For at etablere et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri med mindre pres på fiskeressourcerne bør EHFAF støtte moderniseringen af fartøjerne hen imod mindre energiintensive enheder, herunder i segmenter i ubalance, enten via tilskud eller gennem finansielle instrumenter. Desuden bør EHFAF gøre det muligt at hjælpe unge fiskere med at erhverve deres arbejdsredskab, herunder fartøjer på over 12 m, med undtagelse af segmenter i ubalance. [Ændring 38]

(26b)   I betragtning af at fiskerihavne, landingssteder, ankerpladser og auktionshaller har afgørende betydning for de landede produkters kvalitet samt for sikkerheds- og arbejdsforholdene, bør EHFAF først og fremmest støtte moderniseringen af havneinfrastrukturer, navnlig hvad angår afsætningen af fiskevarerne, for at optimere de landede produkters merværdi. [Ændring 39]

(27)  På grund fiskeriets høje grad af uforudsigelighed kan ekstraordinære omstændigheder midlertidigt ophør forårsage betydelige økonomiske tab for fiskerne. Med henblik på at afbøde for disse konsekvenser bør EHFF EHFAF have mulighed for at støtte godtgørelse for ekstraordinært midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter som følge af gennemførelsen af visse bevarelsesforanstaltninger, nemlig flerårige planer, mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af bestande, foranstaltninger til tilpasning af fiskerfartøjernes fiskerikapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og tekniske foranstaltninger, som følge af hasteforanstaltninger, som følge af afbrydelser, der skyldes force majeure, i anvendelsen eller den manglende fornyelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, og som følge af en naturkatastrofe eller som følge af en miljøhændelse, herunder episoder med indstilling af fiskeriet af sundhedsmæssige årsager, forekomst af abnorm dødelighed blandt fiskeressourcerne, trafikulykker på havet under fiskeriet og ugunstige vejrforhold. Der bør kun ydes støtte, hvis sådanne omstændigheders virkning på fiskerne er betydelig, dvs. hvis det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 120 på hinanden følgende dage, og hvis de økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den pågældende virksomheds gennemsnitlige årsomsætning i løbet af en bestemt periode de sidste to år. I betingelserne for at yde støtte bør der tages højde for ålefiskeriets særlige karakter. [Ændring 40]

(27a)   Det bør være muligt for fiskere og hav- og ferskvandsakvakulturproducenter at modtage støtte fra EHFAF i tilfælde af en krise på fiskeri- og akvakulturmarkedet, naturkatastrofer eller miljøhændelser. [Ændring 41]

(27b)  For at bidrage til en positiv udvikling af vandkilder og opretholdelsen af fiskeri uden for fiskeforbudsperioden bør EHFAF kunne støtte biologiske sæsoner, når disse perioder, idet de afholdes inden for bestemte kritiske faser i artens livscyklus, er nødvendige for en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer. [Ændring 306]

(27c)   Europa-Parlamentet understreger, at der er et tvingende behov for at støtte oprettelsen af en lønkompensationsfond til dækning af perioder, hvor der ikke må fiskes, og at sådanne perioder skal betragtes som faktisk arbejdstid for så vidt angår fastsættelse af alderspension og andre socialsikringsrettigheder. Europa-Parlamentet tilskynder desuden til, at der indføres en mindsteløn, som fastsættes i overensstemmelse med lokal praksis, forhandlinger og kollektive overenskomster. [Ændring 307]

(28)  Kystfiskeri af mindre omfang udføres fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber. Denne sektor udgør næsten 75 % af alle fiskerfartøjer registreret i Unionen og næsten halvdelen af al beskæftigelse i fiskerisektoren. Erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er særlig afhængige af sunde fiskebestande til deres primære indtægtskilde. EHFF EHFAF bør derfor give dem præferencebehandling gennem en støtteintensitet på 100 %, herunder til operationer, der vedrører kontrol og håndhævelse, med henblik på at fremme bæredygtige fangstmetoder i overensstemmelse med målene i den fælles fiskeripolitik. Desuden bør visse støtteområder være forbeholdt små støttemodtagere i flådesegmenter, hvor, eftersom småfiskeri er nødvendigt for at sikre, at fiskerikapaciteten modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder, nemlig støtte til anskaffelse, renovering og omklassificering af et brugt fartøj og udskiftning eller modernisering af et fartøjs motor samt støtte til unge fiskere. Derudover bør medlemsstaterne i deres program indarbejde en handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, som bør overvåges på grundlag af indikatorer, for hvilke der bør fastsættes delmål og mål. [Ændring 42+308]

(29)  Som beskrevet Regionerne i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og den Europæiske Investeringsbank af 24. oktober 2017 med titlen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(13)står regionerne i den yderste periferi står over for specifikke udfordringer, som er knyttet til deres fjerne beliggenhed og deres topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i traktaten, og har desuden bestemte aktiver til udvikling af en bæredygtig blå økonomi. Derfor bør en handlingsplan for udviklingen af bæredygtige sektorer inden for den blå økonomi, herunder bæredygtig udnyttelse af fiskeri og akvakultur for hver region i den yderste periferi vedlægges den pågældende medlemsstats program, og en finansiel tildeling bør være forbeholdt til at støtte gennemførelsen af disse handlingsplaner. For at opretholde konkurrenceevnen for visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi i forhold til tilsvarende produkter fra andre regioner i Unionen indførte Unionen i 1992 foranstaltninger, som skulle kompensere for de dermed forbundne meromkostninger i fiskerisektoren. De foranstaltninger, der finder anvendelse for perioden 2014-2020, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014(14). Det bør være EHFF er nødvendigt fortsat at yde støtte godtgørelse med henblik på udligning af yderligere omkostninger, som meromkostningerne ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi skal afholde, så godtgørelsen bidrager til at bevare den økonomiske bæredygtighed for erhvervsdrivende fra disse regioner. På grund af deres beliggende de anderledes afsætningsvilkår i regionerne i den yderste periferi, udsvingene i fangster og karakter af øsamfund. Denne støtte bestande og markedsefterspørgslen bør begrænses til en procentdel af den samlede finansielle tildeling. det overlades til de relevante medlemsstater inden for de samlede tildelinger pr. medlemsstat at fastsætte, hvilke fiskevarer og hvilke maksimumsmængder heraf der kan ydes godtgørelse for, og hvor stor en godtgørelse der skal ydes. Medlemsstaterne bør bemyndiges til inden for den samlede tildeling pr. medlemsstat at differentiere listen over og mængderne af de pågældende fiskevarer samt godtgørelsens størrelse. De bør også bemyndiges til at justere deres godtgørelsesplaner, hvis det er berettiget, fordi situationen har ændret sig. Medlemsstaterne bør fastsætte godtgørelsen således, at der sikres en passende udligning af de meromkostninger, der skyldes de særlige ulemper i regionerne i den yderste periferi. For at undgå overkompensation bør dette beløb være proportionalt med de meromkostninger, som støtten udligner. Til det formål bør der i godtgørelsen også tages hensyn til andre former for offentlig intervention, som har indvirkning på meromkostningernes størrelse. Desuden bør der i regionerne i den yderste periferi anvendes en højere støtteintensitet, end der anvendes på andre operationer. [Ændring 43]

(29a)   For at sikre, at kystfiskeri af mindre omfang overlever i regionerne i den yderste periferi, og i overensstemmelse med principperne om differentieret behandling for små øer og territorier som omhandlet i mål (SDG) 14 for bæredygtig udvikling, bør det være muligt for EHFAF på grundlag af artikel 349 i TEUF at støtte regionerne i den yderste periferi i at opkøbe og forny fiskerfartøjer, som anvendes til kystfiskeri af mindre omfang, og som lander alle deres fangster i havne i regionerne i den yderste periferi og bidrager til en lokal bæredygtig udvikling, for således at forbedre den menneskelige sikkerhed, overholde Unionens hygiejnestandarder, bekæmpe IUU-fiskeri og opnå større miljømæssig effektivitet. Denne fornyelse af fiskerflåden bør forblive inden for rammerne af godkendte kapacitetslofter og være i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål. Det bør være muligt for EHFAF at støtte tilknyttede foranstaltninger såsom opførelse eller modernisering af små skibsværfter, der beskæftiger sig med fartøjer til fiskeri af mindre omfang i regionerne i den yderste periferi, opkøb eller renovering af infrastrukturer og udstyr eller gennemførelse af undersøgelser. [Ændring 44]

(29b)   I betragtning af Europa-Parlamentets beslutning om øers særlige situation (2015/3014(RSP)) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Særlige problemer for øer" (1229/2011) udgør landbrug, husdyrhold og fiskeri et vigtigt element i øernes lokale økonomier. De europæiske øregioner lider under manglende tilgængelighed, navnlig for SMV'er, og en lav grad af produktdifferentiering, og de har brug for en strategi, der vil sætte dem i stand til at udnytte alle de mulige synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-instrumenter med henblik på at kompensere for øernes ulemper og stimulere deres økonomiske vækst, jobskabelse og bæredygtige udvikling. Selv om artikel 174 i TEUF anerkender de naturbetingede og geografiske ulemper af permanent art, der er specifikke for situationen på øerne, er Kommissionen nødt til at fastlægge en "strategisk EU-ramme for øer" med henblik på at knytte de instrumenter, der kan have en større territorial indvirkning, sammen. [Ændring 45]

(30)  Under delt forvaltning bør EHFF EHFAF have mulighed for at støtte beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer. Til det formål bør støtte være tilgængelig til godtgørelse af fiskeres indsamling af tabte fiskeredskaber og havaffald, navnlig plast, fra havet og til investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter modtage- og opbevaringsfaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald indsamlet fra havet. Støtte bør også være tilgængelig for tiltag, som har til formål at opnå eller opretholde en godmiljøtilstand i havmiljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF ("havstrategirammedirektivet")(15), for gennemførelsen af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er oprettet i henhold til direktivet, og, i overensstemmelse med de prioriterede aktionsrammer, der er fastlagt i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF ("habitatsdirektivet" "habitatdirektivet")(16), for forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder, og for beskyttelse af arter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF ("fugledirektivet")(17) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(18) samt EU-standarderne for byspildevand og for anlæg, installation, modernisering og videnskabelig udarbejdelse og evaluering af statiske eller flytbare faciliteter, som skal beskytte og forbedre den marine flora og fauna i regionerne i den yderste periferi. Under direkte forvaltning bør EHFF EHFAF støtte fremme af rene og sunde have og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, som er beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 16. januar 2016 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi"(19), i overensstemmelse med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet. [Ændring 46]

(31)  Fiskeri De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling fastsætter udryddelse af sult, opnåelse af fødevaresikkerhed og forbedret ernæring som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG 2). Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. På den baggrund og akvakultur bidrager fiskeri og bæredygtig akvakultur til fødevaresikkerhed og ernæring. I øjeblikket importerer Unionen imidlertid over 60 % af sine forsyninger af fiskevarer og er derfor stærkt afhængig af tredjelande. En stor udfordring består i at fremme forbruget af fiskeprotein fiskevarer, der er produceret i Unionen, lever op til høje kvalitetsstandarder og er tilgængelige for forbruger til overkommelige priser ved at forsyne offentlige institutioner såsom hospitaler og skoler med lokale varer fra fiskeri af mindre omfang og ved at iværksætte uddannelses- og oplysningsprogrammer på uddannelsesinstitutioner vedrørende vigtigheden af at spise fisk, der er fanget lokalt. [Ændring 47]

(32)  EHFF EHFAF bør have mulighed for at støtte fremme af bæredygtigudvikling af akvakultur, herunder ferskvandsakvakultur, til opdræt af vanddyr og dyrkning af planter til produktion af fødevarer og andre råvarer. Der findes fortsat komplekse administrative procedurer i nogle medlemsstater, f.eks. vanskelig adgang til plads og byrdefulde licensudstedelsesprocedurer, som gør det vanskeligt for sektoren at forbedre de opdrættede og dyrkede produkters image og konkurrenceevne. Støtte bør være i overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for akvakultur, der er udviklet på grundlag af forordning (EU) nr. 1380/2013. Navnlig bør støtte til miljømæssig bæredygtighed, produktive investeringer, innovation, tilegnelse af erhvervsmæssige færdigheder, forbedring af arbejdsvilkårene og kompensationsforanstaltninger, som leverer vigtige land- og naturforvaltningstjenester, være støtteberettiget. Tiltag inden for folkesundheden, akvakulturforsikringsordninger og tiltag inden for dyresundheden og -velfærden bør også være støtteberettiget. I tilfælde af produktive investeringer Støtten bør støtten kun fortrinsvis ydes gennem finansielle instrumenter og, gennem InvestEU, som har en større løftestangseffekt på markederne og derfor er mere relevante end gennem tilskud, når det drejer sig om at tage hånd om sektorens udfordringer med finansieringen. [Ændring 48]

(33)  Fødevaresikkerheden afhænger af beskyttelse af havmiljøet, bæredygtig forvaltning af fiskebestande, effektive og velorganiserede markeder, som øger gennemsigtigheden, stabiliteten, kvaliteten og mangfoldigheden i forsyningskæden og giver bedre forbrugerinformation. Til det formål bør EHFF EHFAF have mulighed for at støtte afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ("forordningen om fusionsmarkedsordningen")(20). Særlig bør støtte være tilgængelig for bl.a. oprettelsen af producentorganisationer, herunder fiskerikooperativer, småproducenter, gennemførelsen af produktions- og afsætningsplaner, salgsfremstød og kommunikationskampagner, fremme af nye afsætningsmuligheder, gennemførelse af markedsundersøgelser, bevarelse og styrkelse af Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) og udvikling og formidling af markedsoplysninger. [Ændring 49+280]

(33a)   Kvaliteten og alsidigheden af Unionens fiskevarer giver producenterne en konkurrencemæssig fordel, som bidrager betydeligt til den kulturelle og gastronomiske arv og forener bevarelsen af kulturelle traditioner med udviklingen og anvendelsen af ny videnskabelig ekspertise. Borgerne og forbrugerne efterspørger i stigende grad kvalitetsprodukter med forskellige specifikke kendetegn, der er knyttet til deres geografiske oprindelse. Til det formål vil EHFAF kunne yde støtte til fiskevarer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012(21). Navnlig vil den kunne yde støtte til anerkendelse og registrering af geografiske oprindelsesbetegnelser af høj kvalitet i henhold til denne forordning. Ligeledes vil den kunne yde støtte til de enheder, der forvalter de beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB'er) og de beskyttede geografiske betegnelser (BGB'er), samt de programmer, de udarbejder med henblik på at forbedre kvaliteten. Endvidere vil den kunne yde støtte til den forskning, der gennemføres af disse forvaltningsenheder med henblik på at opnå bedre kendskab til de specifikke produktionsfaciliteter, processer og produkter. [Ændring 50]

(33b)   I lyset af Europa-Parlamentets beslutning af 4. december 2008 om en europæisk plan for forvaltning af skarver og beslutningen af 17. juni 2010 om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur bør EHFAF støtte videnskabelig forskning og indsamling af data om trækfugles indvirkning på akvakultursektoren og de relevante fiskebestande i Unionen. [Ændring 51]

(33c)   I lyset af behovet for en voksende akvakultursektor og det store tab af fiskebestande, som den oplever på grund af trækfugle, bør EHFAF indeholde en vis godtgørelse for disse tab, indtil der er indført en europæisk forvaltningsplan. [Ændring 52]

(34)  Forarbejdningsindustrien spiller en rolle, for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten af fiskevarer og akvakulturprodukter. EHFF EHFAF bør have mulighed for at støtte målrettede investeringer i industrien, forudsat at de bidrager til at opfylde målsætningerne for den fælles markedsordning. Denne støtte bør kun ydes kan ydes gennem tilskud, gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU og ikke via tilskud. [Ændring 53]

(34a)   Bortset fra de støtteberettigede foranstaltninger, som allerede er nævnt, bør der være mulighed for, at EHFAF kan støtte andre områder i forbindelse med fiskeri og akvakultur, herunder støtte til beskyttende jagt eller forvaltning af generende arter af dyreliv, der er til fare for opretholdelsen af et bæredygtigt niveau af fiskebestande, navnlig sæler og skarver. [Ændring 54]

(34b)   Bortset fra de allerede nævnte støtteberettigede foranstaltninger bør det være muligt for EHFAF at støtte andre områder knyttet til fiskeri og akvakultur, herunder godtgørelse for skade på fangster forårsaget af pattedyr og fugle, som er beskyttet af EU-lovgivning, navnlig sæler og skarver. [Ændring 55]

(35)  Jobskabelse i kystregioner afhænger af lokalt styret udvikling af en bæredygtig blå økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser og genopliver den sociale struktur i disse regioners sociale struktur regioner, herunder øerne og regionerne i den yderste periferi. Havindustrier og ‑tjenester vil sandsynligvis gennemgå en kraftigere vækst end den globale økonomi og yde et væsentligt bidrag til beskæftigelse og vækst i senest 2030. For at være bæredygtig afhænger væksten i den blå økonomi af innovation og investeringer i nye maritime forretningsområder, i bioøkonomien og i bioøkonomien bioteknologien, herunder modeller for bæredygtig turisme, havbaseret vedvarende energi, innovativ avanceret skibsbygning og nye havnetjenesterog en bæredygtig udvikling af fiskeri- akvakultursektoren, som kan skabe arbejdspladser og samtidig fremme lokal udvikling samt udvikling af nye biologibaserede havprodukter. Mens offentlige investeringer i den bæredygtige blå økonomi bør integreres i hele Unionens budget, bør EHFF EHFAF specifikt have fokus på grundforudsætninger for udviklingen af den bæredygtige blå økonomi en bæredygtig blå økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser, og på at fjerne flaskehalse med henblik på at lette investeringer og udviklingen af nye markeder, teknologier eller tjenester. Støtte til udviklingen af en bæredygtig blå økonomi bør ydes via delt, direkte og indirekte forvaltning. [Ændring 56]

(35a)   I henhold til betragtning 3 i forordningen om den fælles fiskeripolitik kan rekreativt fiskeri have betydelig indvirkning på fiskeressourcerne, og medlemsstaterne bør derfor sikre, at dette fiskeri foregår på en måde, der er forenelig med den fælles fiskeripolitiks mål. Rekreativt fiskeri kan dog ikke forvaltes ordentligt uden pålidelige og regelmæssige indsamlinger af data om rekreativt fiskeri som understreget i Europa-Parlamentets beslutning om status over det rekreative fiskeri i Den Europæiske Union (2017/2120(INI). [Ændring 57]

(35b)   En bæredygtig blå økonomi har til formål at sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion samt effektiv ressourceanvendelse kombineret med beskyttelse og bevarelse af havøkosystemernes mangfoldighed, produktivitet, modstandsdygtighed, primære funktioner og indbyggede værdier. Den er baseret på evalueringen af nuværende og fremtidige generationers langsigtede behov. Dette indebærer ligeledes fastsættelsen af de rette priser for varer og tjenesteydelser. [Ændring 58]

(35c)   Der er behov for at indføre støtteforanstaltninger for at fremme den sociale dialog og drage nytte af EHFAF med henblik på at bidrage til at uddanne kvalificerede fagfolk i den maritime sektor og fiskerisektoren. Vigtigheden af at modernisere den maritime sektor og fiskerisektoren og den rolle, innovationen spiller i denne henseende, kræver en ny evaluering af de finansielle bevillinger til erhvervsuddannelse under EHFAF. [Ændring 59]

(35d)   Investering i menneskelig kapital er også afgørende for at kunne øge fiskeri- og havaktiviteters konkurrenceevne og økonomiske performance. Derfor bør EHFAF støtte rådgivning, samarbejde mellem videnskabsfolk og fiskere, erhvervsuddannelse, livslang læring og bør fremme formidling af viden, bidrage til at forbedre operatørernes overordnede performance og konkurrenceevne samt fremme social dialog. For at anerkende deres rolle i fiskersamfundene bør selvstændige fiskeres ægtefæller og livsledsagere under visse betingelser også tildeles støtte til erhvervsuddannelse, livslang læring, formidling af viden og netværksarbejde, der bidrager til deres erhvervsmæssige udvikling. [Ændring 60]

(36)  Udviklingen af en bæredygtig blå økonomi afhænger i vid udstrækning af partnerskaber mellem lokale interessenter, som bidrager til vitaliteten at sikre befolkningernes vitalitet og bæredygtighed i samfund ved kysterne kystsamfund, øsamfund og samfund inde i landet og deres økonomier. EHFF EHFAF bør levere værktøjerne til at fremme sådanne partnerskaber. Med henblik herpå bør støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet være tilgængelig under delt forvaltning. Denne tilgang bør fremme økonomisk diversificering i en lokal sammenhæng gennem udviklingen af kyst- og ferskvandsfiskeri, akvakultur og en bæredygtig blå økonomi. Strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer. Hvert lokale partnerskab bør derfor afspejle sin strategis primære fokus ved at sikre en afbalanceret inddragelse og repræsentation af alle relevante interessenter fra den lokale bæredygtige blå økonomi. [Ændring 61]

(37)  Under delt forvaltning bør EHFF EHFAF have mulighed for at støtte den bæredygtige en bæredygtig blå økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser, gennem indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets hav- og ferskvandmiljøets tilstand og til ressourcernes tilstand. Støtten bør tage sigte på at opfylde kravene i direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF med henblik på at støtte maritim fysisk planlægning samt fiskeri- og akvakultursektorens bæredygtighed og øge datakvaliteten og udvekslingen gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk. [Ændring 62]

(38)  Under direkte og indirekte forvaltning bør EHFF EHFAF fokusere på at skabe grundforudsætningerne for en bæredygtig blå økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser og fremmer et sundt havmiljø gennem fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og udveksling af miljømæssige og socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi, fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi og udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter. I forbindelse med ovennævnte områder bør der tages behørigt hensyn til den specifikke situation, som for regionerne i den yderste periferi befinder sig og øerne, der falder indenfor anvendelseområdet for i artikel 174 i TEUF. [Ændring 63]

(39)  60 % af havene ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Dette indebærer et fælles internationalt ansvar. De fleste af de problemer, som vedrører havene, er af grænseoverskridende karakter, f.eks. overudnyttelse, klimaændringer, forsuring, forurening og, olieboringer eller undersøisk minedrift, som fører til nedgang i biodiversiteten, og de kræver derfor en fælles reaktion. Under De Forenede Nationers havretskonvention, som Unionen er part i i medfør af Rådets afgørelse 98/392/EF(22), er der etableret en lang række jurisdiktionsrettigheder, institutioner og konkrete rammer til at regulere og forvalte menneskelig aktivitet på havene. I de seneste år er der opstået global konsensus om, at havmiljøet og menneskelige aktiviteter på havene bør forvaltes mere effektivt med henblik på at tage hånd om det stigende pres på havenehave og farvande. [Ændring 64]

(40)  Som global aktør er Unionen stærkt engageret i at fremme international havforvaltning, i overensstemmelse med den fælles meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 2016 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid"(23). Unionens politik for havforvaltning er en ny politik, som omfatter havene på en integreret måde. International havforvaltning er ikke blot afgørende for at nå målene for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, særlig mål 14 for bæredygtig udvikling ("bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling"), men også for at garantere sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have til gavn for fremtidige generationer. Det er nødvendigt, at Unionen opfylder disse international forpligtelser og er en drivende og ledende kraft for en bedre international havforvaltning på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, herunder når det drejer sig om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri IUU-fiskeri og minimere indvirkningen på havmiljøet, forbedre rammen for international havforvaltning, mindske presset på havene, skabe betingelser for en bæredygtig blå økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser, og styrke international havforskning og -data. [Ændring 65]

(41)  Foranstaltninger, der fremme international havforvaltning under EHFF EHFAF, skal forbedre den overordnede ramme for internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og institutioner, der skal regulere og forvalte menneskelige aktiviteter på havene. EHFF EHFAF bør finansiere internationale ordninger, som Unionen har indgået på områder, der ikke er omfattet af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri indgået med diverse tredjelande, samt Unionens bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vil fortsat blive finansieret under forskellige områder af Unionens budget.

(42)  For så vidt angår sikkerhed og forsvar, er forbedret grænsebeskyttelse og maritim sikkerhed yderst vigtige. I henhold til EU-strategien for maritim sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 24. juni 2014, og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget den 16. december 2014, er udvekling af oplysninger og samarbejdet mellem EU-Fiskerikontrolagenturet, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om europæisk grænse- og kystbevogtning yderst vigtige for at opfylde disse målsætninger. EHFF EHFAF bør derfor støtte maritim overvågning og kystvagtsamarbejde under både delt og direkte forvaltning, herunder udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs. EHFF EHFAF bør også gøre det muligt for de relevante agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning og sikkerhed gennem "indirekte forvaltning".

(43)  Under delt forvaltning bør hver medlemsstat i samarbejde med alle regionerne udarbejde ét enkelt program, som skal bør godkendes af Kommissionen. Inden for rammerne af regionalisering og for at tilskynde medlemsstaterne til en mere strategisk tilgang under udarbejdelsen af programmer bør Kommissionen udarbejde en analyse for hvert havområde med angivelse af havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Analysen bør vejlede både medlemsstaterne og Kommissionen ved forhandlinger om hvert enkelt program, under hensyntagen til regionale udfordringer og behov. Ved vurderingen af programmerne bør Kommissionen tage hensyn til de miljømæssige og socioøkonomiske udfordringer i den fælles fiskeripolitik, den socioøkonomiske performance af en blå økonomis socioøkonomiske performance økonomi, som udvikler sig inden for økologiske grænser, navnlig for så vidt angår kystfiskeri af mindre omfang, udfordringerne for de enkelte havområder, bevarelse bevarelsen og genopretning genopretningen af marine økosystemer, reduktion reduktionen og indsamlingen af mængden af havaffald og modvirkning kampen mod, modvirkningen af og tilpasning tilpasningen til klimaændringer i betragtning. [Ændring 66]

(43a)   Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af forvaltningsforanstaltningerne på regionalt plan bør medlemsstaterne iværksætte en medforvaltningsordning i samarbejde med rådgivende udvalg, fiskeriorganisationer og kompetente institutioner/myndigheder for at styrke parternes dialog og engagement. [Ændring 67]

(44)  EHFF-støttens EHFAF-støttens performance i medlemsstaterne bør vurderes på grundlag af indikatorer. Medlemsstaterne bør rapportere om fremskridtene hen mod fastsatte delmål og mål, og Kommissionen bør udføre en performancegennemgang baseret på de årlige performancerapporter udarbejdet af medlemsstaterne, hvilket gør det muligt på et tidligt tidspunkt at opdage potentielle problemer i forbindelse med gennemførelsen og at træffe korrigerende foranstaltninger. Til det formål bør der oprettes en overvågnings- og evalueringsramme.

(44a)   Det er blevet rapporteret, at betalingsproceduren inden for rammerne af den nuværende EHFAF er ringe, idet der kun er brugt 11 % efter fire års anvendelse. Denne procedure bør forbedres for at fremskynde betalinger til modtageren, navnlig for så vidt angår enkeltpersoner eller familier. [Ændring 68]

(45)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning(24) er der behov for at evaluere EHFF EHFAF på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af EHFF's EHFAF's praktiske virkninger.

(46)  Kommissionen bør gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende EHFF EHFAF og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører prioriteterne for EHFF EHFAF.

(46a)   Kommissionen bør ligeledes stille passende redskaber til rådighed for, at samfundet informeres om fiskeri- og akvakulturaktiviteter og fordelene ved diversificering af forbruget af fisk og skaldyr. [Ændring 69]

(47)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(25), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(26), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(27) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(28). Navnlig kan bør Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan bør, jf. Rådets forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(29). I henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Når medlemsstaterne forvalter og gennemfører EHFF EHFAF, bør de sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] og forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 70]

(48)  Med henblik på at øge gennemsigtigheden, når det drejer sig om anvendelsen af Unionens midler og den sunde finansielle forvaltning heraf, særlig styrket offentlig kontrol med de penge, der bruges, bør visse oplysninger om de operationer, der finansieres under EHFF EHFAF, offentliggøres på medlemsstatens websted i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. Når en medlemsstat offentliggør oplysninger om operationer, der finansieres under EHFF EHFAF, skal de bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(30), overholdes. [Ændring 71]

(49)  Med henblik på at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for så vidt angår fastlæggelsen af tærsklen for og længden af den periode for uantagelighed, der gælder i forbindelse med kriterierne for ansøgningernes antagelighed, fastlæggelsen af betingelser vedrørende gennemførelsen af bevarelsesforanstaltninger for finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostninger, for så vidt angår endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, fastlæggelsen af kriterierne for beregning af meromkostninger som følge af de særlige ulemper i regioner i den yderste periferi, fastsættelsen af de tilfælde af medlemsstaternes manglende overholdelse, der kan medføre afbrydelse af betalingsfristen, fastsættelsen af kriterierne for fastlæggelse af det niveau for finansiel korrektion, der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner, ændring af bilag I og oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme. For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EU) nr. 508/2014, til det system, som fastsættes i nærværende forordning, bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af overgangsbestemmelser.

(50)  Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den forordningen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende godkendelse og ændring af de operationelle programmer, godkendelse og ændring af de nationale arbejdsplaner for dataindsamling, suspensions af betalinger og finansielle korrektioner.

(51)  Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den forordningen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende procedurerne, formatet og tidsplanerne for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner for dataindsamling og forelæggelsen af de årlige performancerapporter.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I:

GENEREL RAMME

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Fiskerifond (EHFF) Akvakulturfond (EHFAF). Forordningen fastsætter prioriteter for EHFF EHFAF, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering og særlige regler for ydelsen heraf, der supplerer de generelle regler, som gælder for EHFF EHFAF i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 2

Geografisk anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på operationer, der foregår på Unionens område, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 3

Definitioner

1.  I forbindelse med denne forordning og med forbehold af stk. 2 finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 5 i forordning (EU) nr. 1379/2013, artikel 4 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 2 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] anvendelse.

2.  I denne forordning forstås ved:

1)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget], og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

2)  "fælles ramme for informationsudveksling" (CISE): et netværk af systemer, der er udviklet til at støtte udveksling af oplysninger mellem myndigheder, der er involveret i maritim overvågning på tværs af sektorer og grænser, for at forbedre deres kendskab til aktiviteter, der foretages på havet [Ændring 72]

3)  "kystvagt": nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, som omfatter maritim sikkerhed, maritime toldaktiviteter, forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og smugling, forbundet maritim retshåndhævelse, maritim grænsekontrol, maritim overvågning, beskyttelse af havmiljøet, eftersøgning og redning, ulykkes- og katastrofeberedskab, fiskerikontrol, inspektion og andre aktiviteter i forbindelse med disse funktioner [Ændring 73]

4)  "det europæiske havobservations- og havdatanetværk" (EMODnet): et partnerskab, der indsamler havdata og metadata med henblik på at gøre disse fragmenterede ressourcer mere tilgængelige og anvendelige for offentlige og private brugere ved at tilbyde kvalitetssikrede, interoperable og harmoniserede havdata

5)  "forsøgsfiskeri": fiskeri efter bestande, der ikke har været genstand for fiskeri eller ikke har været genstand for fiskeri med en bestemt redskabstype eller ved hjælp af en bestemt fangstmetode i de foregående ti år

6)  "fisker": enhver fysisk person, der udøver erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter som fastsat af den pågældende medlemsstat

6a)   "rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport [Ændring 74]

6b)   "rekreativ fiskerisektor": alle segmenter inden for det rekreative fiskeri og de virksomheder og arbejdspladser, der er afhængige af eller skabes ved dette fiskeri [Ændring 75]

7)  "indlandsfiskeri": fiskeriaktiviteter udført i kommercielt øjemed i indre farvande af fartøjer eller andre anordninger, herunder dem, der anvendes i forbindelse med isfiskeri

7a)   "fisker til fods": enhver fysisk person, der udøver erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter til fods som fastsat af den pågældende medlemsstat [Ændring 76]

8)  "international havforvaltning": et EU-initiativ til forbedring af den overordnede ramme, der omfatter internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og institutioner gennem en sammenhængende tværsektoriel og regelbaseret tilgang, som skal sikre, at havene er sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede.

9)  "havpolitik": den EU-politik, som har til formål at fremme en integreret og sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og social samhørighed i Unionen, navnlig i kystområder, øområder og regioner i den yderste periferi samt i sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi, gennem sammenhængende havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde

10)  "maritim sikkerhed og overvågning": aktiviteter med henblik på at forstå, om muligt at forebygge og på udførlig vis at forvalte alle de hændelser og handlinger med relation til det maritime område, der ville få indflydelse på maritim sikkerhed, retshåndhævelse, forsvar, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet, fiskerikontrol, handel og Unionens økonomiske interesser

11)  "maritim fysisk planlægning": en proces, hvorved de relevante medlemsstaters myndigheder analyserer og organiserer menneskelige aktiviteter i havområder for at opnå økologiske, økonomiske og sociale målsætninger

12)  "produktive investeringer i akvakultur": investeringer i opførelse, udvidelse, modernisering eller udstyrelse af faciliteter til akvakulturproduktion [Ændring 77]

13)  "havområdestrategi": en integreret ramme for at håndtere fælles marine og maritime udfordringer, som medlemsstater og eventuelt tredjelande står over for i et specifikt havområde eller et eller flere underhavområder, samt for at fremme samarbejde og koordinering med henblik på at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed; den udvikles af Kommissionen i samarbejde med de berørte lande medlemsstater og tredjelande, deres regioner og andre interessenter efter behov [Ændring 78]

14)  "kystfiskeri af mindre omfang": fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer med en længde overalt samlet længde på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006(31), fiskeri til fods eller skaldyrsfangst [Ændring 79]

14a)   "fiskerflåde af mindre omfang fra regionerne i den yderste periferi": en flåde af mindre omfang, der fisker i regionerne i den yderste periferi, som defineret i det enkelte nationale operationelle program [Ændring 80]

15)  "bæredygtig blå økonomi": alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og indre farvande at gøre, herunder øregioner, regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, hvilket omfatter nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, der har til formål at sikre miljøet samt den sociale og som er økonomiske velfærd for nulevende og fremtidige generationer og samtidig bevare og forbedre sunde marine økosystemer ved, i overensstemmelse samklang med Unionens miljølovgivning, at beskytte sårbare naturressourcer. [Ændring 81]

15a)   "medforvaltning": en partnerskabsaftale, hvor offentlige myndigheder, lokalsamfund af ressourcebrugere (fiskere), eksterne aktører (ikkestatslige organisationer, forskningsinstitutioner) og til tider andre interessenter på området for fiskeri og kystressourcer (bådejere, fiskehandlere, kreditforeninger eller pengeinstitutter, turistbranchen osv.) deler ansvaret og myndigheden vedrørende beslutningstagningen i forvaltningen af et fiskeriområde [Ændring 82]

15b)   "miljøhændelse": utilsigtet hændelse, der forekommer af naturlige eller menneskeskabte årsager, og som indebærer en forringelse af miljøet. [Ændring 83]

Artikel 4

Prioriteter

EHFF EHFAF bidrager til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og havpolitikken. Den prioriterer følgende områder:

1)  fremme af bæredygtigt fiskeri samt beskyttelse, genoprettelse og bevarelse af havets biologiske ressourcer [Ændring 291/rev]

1a)   fremme af bæredygtig akvakultur [Ændring 85]

2)  bidrage til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig og socialt ansvarligt akvakultur og konkurrenceprægede fiskerier og bæredygtige markeder [Ændring 291/rev]

3)  fremme af en bæredygtig blå økonomi økonomis vækst under hensyntagen til den økologiske bæreevne og fremme af velstand og økonomisk og velstående kystsamfund social samhørighed i samfund ved kysterne, på øerne og inde i landet [Ændring 87]

4)  styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

Støtte under EHFF EHFAF bidrager endvidere til opnåelsen af Unionens miljømålsætninger og målsætninger vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Dette bidrag spores i overensstemmelse med metoden i bilag IV. [Ændring 88]

Forfølgelsen af disse mål bør ikke føre til en forøgelse af fiskerikapaciteten. [Ændring 281]

Artikel 4a

Regionerne i den yderste periferi

Alle bestemmelserne i denne forordning tager hensyn til de særlige begrænsninger, der er anerkendt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. [Ændring 89]

KAPITEL II

Finansiel ramme

Artikel 5

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af EHFF EHFAF for perioden 2021-2027 fastsættes sættes op til 6 140 867 000 000 EUR i faste 2018-priser (dvs. 7 739 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 90]

2.  Den del af finansieringsrammen, der er afsat til EHFF EHFAF under afsnit II, gennemføres ved delt forvaltning i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 63 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

3.  Den del af finansieringsrammen, der er afsat til EHFF EHFAF under afsnit III, gennemføres enten direkte af Kommissionen i henhold til artikel 62, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] eller ved indirekte forvaltning i henhold til nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra c).

Artikel 6

Budgetmidler under delt forvaltning

1.  Den del af finansieringsrammen, der er under delt forvaltning som angivet i afsnit II, fastsættes til 5 311 000 000 EUR 87 % af EHFAF's finansieringsramme [xxx EUR] i løbende priser i overensstemmelse med den årlige fordeling, der er fastsat i bilag V. [Ændring 91]

2.  For operationer, der gennemføres i regionerne i den yderste periferi, skal hver berørt medlemsstat mindst tildele følgende beløb inden for rammerne af dens finansielle støtte fra Unionen som fastsat i bilag V:

a)  102 000 000 EUR for Azorerne og Madeira

b)  82 000 000 EUR for De Kanariske Øer

c)  131 000 000 EUR for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin. [Ændring 92]

3.  Den godtgørelse, der er omhandlet i artikel 21, må ikke overstige 50 % af hver af de tildelinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c). [Ændring 93]

4.  Mindst 15 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat, tildeles til de støtteområder, der er omhandlet i artikel 19 og 20. Medlemsstater, der ikke har adgang til EU-farvande, kan anvende en lavere procentsats med hensyn til omfanget af deres kontrol- og dataindsamlingsopgaver. Hvor der ikke anvendes tildelinger til kontrol og dataindsamling i henhold til denne forordnings artikel 19 og 20, kan den pågældende medlemsstat overføre tilsvarende beløb, der kan bruges under direkte forvaltning med henblik på EU-Fiskerikontrolagenturets udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning i henhold til artikel 40, litra b), i denne forordning. [Ændring 94]

4a.   Mindst 25 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat, tildeles til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder og viden om havene (artikel 22 og 27). [Ændring 283+315]

4b.   Mindst 10 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat, tildeles til besætningens sikkerhed, arbejds- og levevilkår, uddannelse, social dialog, færdigheder og beskæftigelse. Den finansielle EU-støtte fra EHFAF, der er tildelt pr. medlemsstat til alle investeringer om bord, må dog ikke overstige 60% af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat. [Ændring 96]

5.  Den finansielle EU-støtte fra EHFF EHFAF, der er tildelt pr. medlemsstat til de støtteområder, som er omhandlet i artikel 17, stk. 2, og artikel 18, må ikke overstige den højeste af følgende to tærskler:

a)  6 000 000 EUR eller

b)  10 15 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat. [Ændring 97]

6.  I henhold til artikel 30-32 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] kan EHFF EHFAF støtte teknisk bistand til en effektiv forvaltning og anvendelse af denne fond på en medlemsstats initiativ.

Artikel 7

Finansiel fordeling til delt forvaltning

De midler, der er til rådighed til forpligtelser for medlemsstaterne som omhandlet i artikel 6, stk. 1, for perioden 2021-2027, er fastsat i tabellen i bilag V.

Artikel 8

Budgetmidler under direkte og indirekte forvaltning

1.  Den del af finansieringsrammen, der er under direkte og indirekte forvaltning som angivet i afsnit III, fastsættes til 829 000 000 EUR 13 % af EHFAF's finansieringsramme [xxx EUR] i løbende priser. [Ændring 98]

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af EHFF EHFAF, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

EHFF EHFAF kan navnlig på Kommissionens initiativ og inden for et loft på 1,7 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, støtte:

a)  teknisk bistand til gennemførelse af denne forordning som omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]

b)  forberedelse, overvågning og evaluering af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og Unionens deltagelse i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

c)  oprettelse af et europæisk netværk af lokale aktionsgrupper.

3.  EHFF EHFAF støtter omkostningerne ved informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

KAPITEL III

Programmering

Artikel 9

Programmering for støtte under delt forvaltning

1.  I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] skal hver medlemsstat udarbejde et enkelt nationalt program eller regionale operationelle programmer til gennemførelse af de prioriteter, der er omhandlet i artikel 4. [Ændring 99]

2.  Støtte i henhold til afsnit II opdeles efter de støtteområder, der er fastsat i bilag II.

3.  Ud over de elementer, der henvises til i artikel 17 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], skal programmet omfatte:

a)  en analyse af situationen med hensyn til styrker, svagheder, muligheder og trusler og fastlæggelse af, hvilke behov der skal tilgodeses i det relevante geografiske område, herunder, hvis det er relevant, havområder, der er dækket af programmet

b)  den handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, der er omhandlet i artikel 15

c)  de handlingsplaner for regionerne i den yderste periferi, der er omhandlet i stk. 4 artikel 29c, såfremt det er relevant [Ændring 100]

ca)   de handlingsplaner for havområder, som er møntet på subnationale eller regionale myndigheder med kompetence inden for fiskeri, skaldyrsfiskeri og maritime anliggender, hvor det er relevant. [Ændring 101]

4.  For hver af deres regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 6, stk. 2, skal de berørte medlemsstater som en del af deres program udarbejde en handlingsplan, der skal indeholde følgende:

a)  en strategi for bæredygtig udnyttelse af fiskeriet og udvikling af sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi

b)  en beskrivelse af de vigtigste planlagte foranstaltninger og de tilsvarende finansielle midler, herunder:

i)  den strukturelle støtte til fiskeri- og akvakultursektoren under afsnit II

ii)  den godtgørelse for meromkostninger, der er omhandlet i artikel 21

iii)  andre investeringer i den bæredygtige blå økonomi, der er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling af kystområder. [Ændring 102]

5.  Kommissionen udarbejder, efter udtalelse fra de relevante rådgivende råd, en analyse for hvert havområde med angivelse af havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og opnåelsen af en god miljøtilstand, som omhandlet i direktiv 2008/56/EF. Denne analyse tager, hvor det er relevant, hensyn til de eksisterende havområdestrategier og makroregionale strategier. [Ændring 103]

6.  Kommissionen vurderer programmet i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. I sin vurdering tager den navnlig hensyn til følgende:

a)  maksimeringen af programmets bidrag til de prioriteter, der er omhandlet i artikel 4

b)  den balance mellem flådernes fiskerikapacitet og de disponible fiskerimuligheder, som medlemsstaterne årligt rapporterer, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013

ba)   behovet for modernisering eller fornyelse af flåderne, hvor det er relevant [Ændring 104]

c)  såfremt det er relevant, de flerårige forvaltningsplaner vedtaget i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013, forvaltningsplanerne vedtaget i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og, hvor det er relevant for Unionen, henstillingerne fra regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

d)  gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013

da)   kontrol med invasive arter, der forårsager stor skade på fiskeriets produktivitet [Ændring 105]

db)   støtte til forskning i og anvendelse af innovative selektive fangstredskaber i hele Unionen, bl.a. i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) nr. 1380/2013 [Ændring 106]

e)  den seneste dokumentation om balancen mellem de miljømæssige prioriteter og den bæredygtige blå økonomis socioøkonomiske performance, navnlig inden for fiskeri- og akvakultursektoren [Ændring 107]

f)  de analyser, der er omhandlet i stk. 5, hvor det er relevant

g)  programmets bidrag til at skabe en balance mellem de økonomiske og sociale hensyn og bevarelse og genopretning af marine økosystemer, idet støtte i forbindelse med Natura 2000-områder skal være i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF og ferskvandsøkosystemer [Ændring 108]

h)  programmets bidrag til indsamling og reduktion af mængden af havaffald i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx [direktivet om mindskelse af visse plastprodukters indvirkning på miljøet](32) [Ændring 109]

i)  programmets bidrag til bekæmpelse og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, herunder gennem mindskelse af CO2-emissionerne i form af brændstofbesparelser [Ændring 110]

ia)   programmets bidrag til indsatsen mod IUU-fiskeri. [Ændring 111]

7.  Med forbehold af artikel 18 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der godkender programmet. Kommissionen godkender det foreslåede program, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt.

8.  Med forbehold af artikel 19 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der godkender ændringer af et program.

Artikel 10

Programmering for støtte under direkte og indirekte forvaltning

Afsnit III gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 110 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til de i artikel 47 omhandlede blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

AFSNIT II:

STØTTE UNDER DELT FORVALTNING

KAPITEL I

Generelle principper for støtte

Artikel 11

Statsstøtte

1.  Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder anvendelse på støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren, jf. dog stk. 2.

2.  Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder dog ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til denne forordning, og som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF.

3.  Nationale bestemmelser om offentlig finansiering, der går ud over denne forordnings bestemmelser om betalinger som omhandlet i stk. 2, behandles i deres helhed i henhold til stk. 1.

Artikel 12

Ansøgningers antagelighed

1.  Enhver ansøgning om støtte fra EHFF EHFAF, der indgives af en støttemodtager ansøger, antages ikke for en nærmere bestemt periode, der er fastsat i henhold til stk. 4, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at den pågældende støttemodtager ansøger: [Ændring 112]

a)  har begået alvorlige overtrædelser i henhold til artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008(33) eller artikel 90 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 eller i henhold til anden lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og Unionens miljøpolitik [Ændring 317]

b)  har været involveret i driften, forvaltningen eller ejerskabet af fiskerfartøjer, som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008, eller af et fartøj, som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. artikel 33 i nævnte forordning, eller

c)  har begået en af de strafbare handlinger på miljøområdet, der er fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF(34), hvis der ansøges om støtte i henhold til artikel 23. [Ændring 114]

2.  Støttemodtageren skal efter indgivelse af ansøgningen fortsat opfylde betingelserne for antagelse i stk. 1 i hele operationens gennemførelsesperiode og i en periode på fem to år efter den endelige betaling til støttemodtageren. [Ændring 115]

3.  Enhver ansøgning, der indgives af en støttemodtager, antages ikke for en nærmere bestemt periode, der er fastsat i henhold til stk. 4, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at støttemodtageren har begået svig som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(35), jf. dog mere vidtgående nationale bestemmelser i partnerskabsaftalen med den pågældende medlemsstat.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, vedrørende:

a)  fastlæggelse af tærsklen for og længden af perioden for uantagelighed omhandlet i stk. 1 og 3, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af de alvorlige overtrædelser, de strafbare handlinger eller svigen, og som skal være af mindst et års varighed

aa)   eventuelle vilkår, i henhold til hvilke perioden for uantagelighed forkortes [Ændring 116]

ab)   definitionen af de betingelser, der skal overholdes efter indgivelse af ansøgningen i henhold til stk. 2, og metoderne til inddrivelse af støtte ydet i tilfælde af manglende opfyldelse af betingelserne, gradueret i overensstemmelse med graden af den begåede overtrædelse [Ændring 117]

b)  start- og slutdatoen for den periode, der er nævnt i stk. 1 og 3.

5.  Medlemsstaterne skal kræve, at støttemodtagere, der indgiver en ansøgning under EHFF EHFAF, indleverer en underskrevet bekræftelse til forvaltningsmyndigheden om, at de opfylder kriterierne i stk. 1 og 3. Medlemsstaterne verificerer denne bekræftelse, før operationen godkendes, baseret på de tilgængelige oplysninger i de nationale registre over overtrædelser, jf. artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009, eller alle andre tilgængelige oplysninger.

Med henblik på den i første afsnit nævnte verifikation skal en medlemsstat på anmodning fra en anden medlemsstat levere oplysningerne fra sit nationale register over overtrædelser, jf. artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

5a.   Medlemsstaterne kan også anvende perioden for uantagelighed på ansøgninger indgivet af fiskere i de indre farvande, som har begået alvorlige overtrædelser i henhold til de nationale regler. [Ændring 118]

Artikel 12a

Støtteberettigede operationer

EHFAF kan støtte en række forskellige operationer, som medlemsstaterne udpeger i deres programmer, forudsat at de er omfattet af en eller flere af de i nærværende forordning fastlagte prioriteter. [Ændring 119]

Artikel 13

Ikkestøtteberettigede operationer

Følgende operationer er ikke støtteberettigede under EHFF EHFAF:

a)  operationer, der øger et fiskerfartøjs fiskerikapacitet, eller som støtter erhvervelsen af udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk, undtagen med henblik på at forbedre besætningens sikkerhed eller arbejds- eller levevilkår, hvilket omfatter korrektioner af fartøjets stabilitet eller produktets kvalitet, forudsat at stigningen ligger inden for den grænse, som er tildelt den pågældende medlemsstat, uden at bringe balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i fare, og uden at det pågældende fiskerfartøjs evne til at fange fisk øges [Ændring 120]

b)  bygning og erhvervelse af fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer, medmindre andet er fastsat i denne forordning

c)  overførsel eller omflagning af fiskerfartøjer til tredjelande, herunder gennem oprettelse af joint ventures med partnere i disse lande

d)  midlertidigt eller endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, medmindre andet er fastsat i denne forordning

e)  forsøgsfiskeri

f)  overførsel af en virksomheds ejerskab, bortset fra overførsel af en virksomhed til unge fiskere eller unge akvakulturproducenter [Ændring 121]

g)  direkte udsætning, medmindre det udtrykkeligt er en bevaringsforanstaltning i henhold til en EU-retsakt eller i tilfælde af forsøg med udsætning eller knyttet til processer omkring forbedring af miljøforhold og produktionsforhold i naturen [Ændring 122]

h)  bygning af nye havne, eller nye landingssteder eller nye auktionshaller med undtagelse af små havne og landingssteder i fjerntliggende områder, navnlig i regionerne i den yderste periferi, på fjerntliggende øer og i perifere kystområder uden bymæssig bebyggelse [Ændring 123]

i)  markedsinterventionsmekanismer, der sigter mod en midlertidig eller permanent tilbagetrækning af fiskevarer eller akvakulturprodukter fra markedet med det formål at begrænse udbuddet for at undgå prisfald eller for at presse priserne op; i forlængelse heraf oplagring i en logistikkæde, der enten tilsigtet eller utilsigtet vil have samme virkning [Ændring 124]

j)  hvor ikke andet er fastsat i denne forordning, investeringer om bord på fiskerfartøjer, der er nødvendige for at opfylde kravene i henhold til EU-retten eller national ret, herunder krav i henhold til Unionens forpligtelser i forbindelse med regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, medmindre disse investeringer medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for operatørerne [Ændring 125]

k)  investeringer om bord på fiskerfartøjer, der har udført aktiviteter til havs i mindre end 60 dage om året i de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet. [Ændring 126]

ka)   udskiftning eller modernisering af fiskerfartøjets hovedmotor eller hjælpemotor, hvis det indebærer en forøgelse af effekten i kW [Ændring 127]

kb)   produktion af genetisk modificerede organismer, såfremt denne produktion kan have en negativ indvirkning på naturen. [Ændring 128]

Artikel 13a

Støtte til operationer til forvaltning af fiskeri og fiskerflåder

EHFAF kan støtte operationer til forvaltning af fiskeri og fiskerflåder i overensstemmelse med den tilgangs-/afgangsordning, der er omhandlet i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og de lofter for fiskerikapacitet, som er fastsat i bilag II til nævnte forordning. Medlemsstaterne skal navnlig bestræbe sig på at optimere tildelingen af deres disponible fiskerikapacitet, under hensyntagen til deres flådes behov, uden at øge deres samlede fiskerikapacitet. [Ændring 323]

KAPITEL II

Prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer og den socioøkonomiske bæredygtighed [Ændring 129]

Afdeling 1

Almindelige betingelser

Artikel 14

Generelt anvendelsesområde for støtte

1.  Støtte i henhold til dette kapitel skal bidrage til opnåelsen af de miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger i den fælles fiskeripolitik som fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og fremme den sociale dialog mellem parterne. [Ændring 130]

2.  Hvis støtte i henhold til dette kapitel ydes til et fartøj, må dette fartøj ikke overføres eller omflages uden for Unionen i mindst fem år efter den endelige betaling til den støttede operation.

3.  Støtte i henhold til dette kapitel finder med undtagelse af artikel 15 og 17 også anvendelse på indlandsfiskeri.

Afdeling 2

Kystfiskeri af mindre omfang

Artikel 15

Handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang

1.  Medlemsstaterne skal som en del af deres program og i behørigt samarbejde med de relevante sektorer udarbejde en specifik handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, hvori der fastsættes en strategi for udvikling af rentabelt og bæredygtigt kystfiskeri af mindre omfang. Denne strategi struktureres omkring følgende områder, hvor det er relevant: [Ændring 131]

a)  justering og forvaltning af fiskerikapacitet

b)  fremme af skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder, der minimerer skaderne på havmiljøet

c)  styrkelse af sektorens værdikæde og fremme af markedsføringsstrategier ved at fremme mekanismer til forbedring af prisen ved første salg til gavn for fiskerne, således at aflønningen af deres arbejde forøges, og til fremme af en retfærdig og hensigtsmæssig fordeling af den merværdi, der opnås i sektorens værdikæde, ved at reducere mellemmændenes fortjeneste, øge producenternes priser og lægge begrænsninger på de priser, der betales af den endelige forbruger [Ændring 311]

d)  fremme af kvalifikationer, viden, innovation og kapacitetsopbygning, navnlig for unge fiskere [Ændring 132]

e)  forbedring af sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer og i forbindelse med fiskeri fra land og fangst af skaldyr samt på land i forbindelse med aktiviteter direkte knyttet til fiskeriet [Ændring 133]

f)  bedre overholdelse af kravene til dataindsamling, sporing, tilsyn, kontrol og overvågning

g)  deltagelse i medforvaltningen af havområderne, herunder beskyttede havområder og Natura 2000-områder

h)  diversificering af aktiviteter i den bredere bæredygtige blå økonomi

i)  kollektiv organisering af og deltagelse i beslutnings- og rådgivningsprocesserne.

2.  Handlingsplanen skal tage hensyn til FAO's frivillige retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri og, hvis det er relevant, den regionale handlingsplan for småfiskeri fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet.

3.  Med henblik på overvågning af gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede strategi skal handlingsplanen fastlægge specifikke delmål og mål med tilhørende indikatorer, der er fastlagt under den i artikel 37 omhandlede overvågnings- og evalueringsramme.

3a.   Med henblik på at lette den administrative byrde for de erhvervsdrivende, der ansøger om støtte, skal medlemsstaterne bestræbe sig på at indføre en forenklet EU-enhedsformular til ansøgning om foranstaltninger under EHFAF. [Ændring 134]

Artikel 16

Investeringer i fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang

1.  EHFF EHFAF kan støtte følgende investeringer i forbindelse med fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, som hører til et flådesegment, for hvilket der ifølge den seneste fiskerikapacitetsrapport, som er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er balance i de fiskerimuligheder, der er til rådighed:

a)  en ung fiskers første erhvervelse af et fiskerfartøj, hvor fiskeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen er under 40 år og har arbejdet mindst fem år som fisker eller har opnået tilstrækkelige faglige kvalifikationer

aa)   omklassificering, fornyelse og ændringer i størrelsen af fartøjer, når de er klart forældede, hvilket gør det muligt at forbedre fiskeribetingelserne og forlænge opholdsperioden på havet [Ændring 312]

b)  udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor.

ba)   lette adgangen til kredit, forsikrings- og finansielle instrumenter. [Ændring 136]

2.  De fartøjer, der er omhandlet i stk. 1, skal være udstyret til havfiskeri og være mellem 5 og 30 år gamle. [Ændring 137]

3.  Støtte omhandlet i stk. 1, litra b), må kun ydes, hvis:

a)  den nye eller moderniserede motor ikke har mere effekt i kW end den nuværende motor

b)  enhver reduktion af fiskerikapaciteten i kW som følge af udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor er fjernet permanent fra EU-fiskerflåderegistret

c)  fiskerfartøjets maskineffekt er blevet fysisk inspiceret af den pågældende medlemsstat for at sikre, at den ikke overstiger den maskineffekt, der er angivet i fiskerilicensen.

4.  Der ydes ikke støtte i henhold til denne artikel, hvis vurderingen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den seneste rapport, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, for det flådesegment, som de pågældende fartøjer tilhører, ikke er blevet udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles retningslinjer, som er omhandlet i nævnte forordning.

Afdeling 3

Særlige støtteområder

Artikel 17

Forvaltning af fiskeri og fiskerflåder

1.  EHFF EHFAF kan støtte operationer til forvaltning af fiskeri og fiskerflåder.

2.  Hvis støtte Støtten omhandlet i stk. 1 kan ydes gennem godtgørelse for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, skal såfremt følgende betingelser være er opfyldt: [Ændring 139]

a)  ophøret er fastsat som et værktøj i en handlingsplan, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013

aa)   ophøret medfører en permanent nedgang i fiskerikapaciteten, idet den modtagne støtte ikke geninvesteres i flåden [Ændring 140]

b)  ophøret er opnået ved, at fiskerfartøjet enten er blevet ophugget eller er blevet oplagt og ombygget til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og de flerårige planer

c)  fiskerfartøjet er registreret som aktivt og har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 120 90 dage om året i de tre to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet [Ændring 141]

d)  den tilsvarende fiskerikapacitet er fjernet permanent fra EU-fiskerflåderegistret, og fiskerilicenserne og ‑tilladelserne er trukket permanent tilbage, jf. artikel 22, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og

e)  det er forbudt støttemodtageren at registrere et fiskerfartøj inden for fem år efter modtagelsen af støtte.

Fiskere, herunder ejere af fiskerfartøjer og besætningsmedlemmer, der har arbejdet til havs i mindst 90 dage om året i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen, på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det endelige ophør, kan også nyde godt af den i stk. 1 omhandlede støtte. De berørte fiskere skal indstille alle deres fiskeriaktiviteter fuldstændigt. Støttemodtageren skal levere gyldige beviser for den fuldstændige indstilling af fiskeriaktiviteterne til den kompetente myndighed. Godtgørelsen tilbagebetales af fiskeren pro rata temporis, hvis den pågældende fisker genoptager en fiskeriaktivitet inden for et tidsrum på mindre end to år fra datoen for indgivelse af støtteansøgningen. [Ændring 143]

3.  Støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter som omhandlet i stk. 2 gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 46, litra a), og artikel 89 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], og baseres på: opfyldelse af betingelserne fastlagt i denne artikels stk. 2. [Ændring 144]

a)  opfyldelse af betingelser i henhold til artikel 46, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og [Ændring 145]

b)  opnåelse af resultater i henhold til artikel 46, litra a), nr. ii), i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 146]

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastsættelse af de i litra a) omhandlede betingelser, der skal være knyttet til gennemførelsen af bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1380/2013. [Ændring 147]

4.  Der ydes ikke støtte i henhold til stk. 2, hvis vurderingen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den seneste rapport, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, for det flådesegment, som de pågældende fartøjer tilhører, ikke er blevet udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles retningslinjer, som er omhandlet i nævnte forordning.

Artikel 18

Ekstraordinært Midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter [Ændring 148]

1.  EHFF EHFAF kan støtte en godtgørelse for ekstraordinært midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter som følge af: [Ændring 149]

a)  bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) og j), i forordning (EU) nr. 1380/2013 inklusive fiskeriforbudsperioder og eksklusive TAC'er og kvoter eller, hvor det er relevant for Unionen, tilsvarende bevarelsesforanstaltninger, der er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer [Ændring 150]

b)  foranstaltninger hasteforanstaltninger truffet af Kommissionen eller medlemsstater i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer, jf. henholdsvis artikel 12 og 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013 [Ændring 151]

c)  afbrydelse af anvendelsen eller manglende fornyelse som følge af force majeure af anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller en protokol hertil eller [Ændring 152]

d)  naturkatastrofer eller, miljøhændelser, herunder episoder med indstilling af fiskeriet af sundhedsmæssige årsager, forekomst af abnorm dødelighed blandt fiskeressourcerne, trafikulykker på havet under fiskeriet og ugunstige vejrforhold, herunder langvarige farlige vejrforhold til havs, som påvirker et bestemt fiskeriområde, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder i den relevante medlemsstat. [Ændring 153]

Tilbagevendende sæsonbetinget ophør af fiskeriaktiviteter tages ikke i betragtning i forbindelse med godtgørelser eller betalinger i henhold til denne artikel. [Ændring 154]

2.  Støtte omhandlet i stk. 1 må kun ydes, hvis:

a)  det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter fiskeriaktiviteter er indstillet i mindst 90 30 på hinanden følgende dage, og. [Ændring 155]

b)  det økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag af virksomhedens gennemsnitsomsætning i de foregående tre kalenderår.

3.  Støtte omhandlet i stk. 1 ydes kun til:

a)  ejere af fiskerfartøjer eller fiskere beskæftiget med fiskeri fra land, der er registreret som aktive, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 120 dage om året i i løbet af de tre to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet, eller [Ændring 157]

b)  fiskere, der har arbejdet til havs på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det ekstraordinære midlertidige ophør, i mindst 120 dage om året i løbet af de tre to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet. [Ændring 158]

Henvisningen til antallet af havdage i dette stykke gælder ikke for ålefiskeri.

4.  Støtte omhandlet i stk. 1 kan ydes for en periode på højst seks måneder pr. fartøj i perioden 2021-2027. [Særskilt afstemning]

5.  Alle fiskeriaktiviteter, der udføres af de berørte fartøjer og fiskere, suspenderes på effektiv vis i løbet af den periode, der er berørt af ophøret. Den kompetente myndighed forvisser sig om, at det berørte fartøj har indstillet enhver fiskeriaktivitet i løbet af den periode, der er berørt af det ekstraordinære midlertidige ophør, og at enhver overkompensation som følge af anvendelse af fartøjet til andre formål undgås. [Ændring 159]

Artikel 19

Kontrol og håndhævelse

1.  EHFF EHFAF kan støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.  Uanset artikel 13, litra j), kan støtte omhandlet i stk. 1 også dække:

a)  anskaffelse, installation og styring på fartøjer af de nødvendige komponenter til obligatoriske fartøjssporings- og elektroniske indberetningssystemer, der anvendes til kontrolformål kontrol- og inspektionsformål, dog kun i tilfælde af fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang med en samlet længde på under 12 meter [Ændring 160]

b)  anskaffelse og installation på fartøjer af de nødvendige komponenter til obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer, der anvendes til kontrol af gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 [Ændring 161]

c)  anskaffelse og installation på fartøjer af udstyr til obligatorisk kontinuerlig måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt. [Ændring 162]

3.  Støtte omhandlet i stk. 1 kan også bidrage til maritim overvågning, jf. artikel 28, og til det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner, jf. artikel 29.

4.  Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

Artikel 20

Indsamling, behandling og formidling af data til fiskeriforvaltning fiskeri- og akvakulturforvaltning og videnskabelige formål [Ændring 163]

1.  EHFF EHFAF kan støtte indsamling, forvaltning, behandling, anvendelse og formidling af data til fiskeriforvaltning fiskeri- og akvakulturforvaltning og videnskabelige formål, herunder data om rekreativt fiskeri, som omhandlet i artikel 25, stk. 1 og 2, og artikel 27 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) 2017/1004 på grundlag af de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2017/1004. [Ændring 164]

2.  Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

3.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender eller ændrer de nationale arbejdsplaner, som er omhandlet i stk. 1, senest den 31. december i året forud for det år, hvor arbejdsplanen skal finde anvendelse.

Artikel 22

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav-, kyst- og kystområder ferskvandsområder [Ændring 166]

1.  EHFF EHFAF kan støtte foranstaltninger til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav-, kyst- og kystområder ferskvandsområder, herunder i indre farvande. I den forbindelse bør samarbejdet med Den Europæiske Rumorganisation og de europæiske satellitprogrammer fremmes for at indsamle flere data om situationen med hensyn til havforurening og navnlig plastaffald i vandet. [Ændring 167]

2.  Støtte omhandlet i stk. 1 kan dække:

a)  godtgørelser til fiskere for indsamling af tabte fiskeredskaber og passiv opsamling af havaffald fra havet, herunder indsamling af sargassotang i de berørte regioner i den yderste periferi [Ændring 168]

b)  investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter modtage-, oplagrings- og genanvendelsesfaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald samt uønskede fangster, jf. artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, indsamlet fra havet [Ændring 169]

ba)   beskyttelse af udstyr og fangster mod pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF, såfremt dette ikke underminerer selektiviteten af fiskeredskaberne [Ændring 170]

bb)   godtgørelse for anvendelse af bæredygtige fiskeredskaber og redskaber til skaldyrsfiskeri [Ændring 171]

c)  foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF

ca)   foranstaltninger til opnåelse og bevarelse af en god miljøtilstand på ferskvandsområdet [Ændring 172]

cb)   tiltag til oprensning af havne-, kyst- og fiskeriområder i EU, navnlig for plast [Ændring 173]

d)  gennemførelse af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 13, stk. 4, i direktiv 2008/56/EF

e)  forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF

f)  beskyttelse af arter i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF. samt beskyttelse af alle de arter, der er omfattet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og/eller er opført på den røde liste udarbejdet af Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) [Ændring 174]

fa)   etablering, installation eller modernisering af faste eller mobile anordninger, der skal beskytte og fremme den marine fauna og flora, herunder videnskabelig forberedelse og vurdering heraf og, for så vidt angår regionerne i den yderste periferi, forankrede anordninger til tiltrækning af fisk, som bidrager til bæredygtigt og selektivt fiskeri [Ændring 175]

fb)   godtgørelsesordninger for skader på fangster forårsaget af pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF [Ændring 176]

fc)   bidrag til en bedre forvaltning eller bevarelse af havets biologiske ressourcer [Ændring 177]

fd)   støtte til beskyttende jagt eller forvaltning af generende arter af dyreliv, der er til fare for opretholdelsen af et bæredygtigt niveau af fiskebestande [Ændring 178]

fe)   direkte udsætning som en bevaringsforanstaltning i henhold til en af Unionens retsakter [Ændring 179]

ff)   støtte til indsamling og forvaltning af data om forekomster af ikkehjemmehørende arter, som kan have en katastrofal indvirkning på biodiversiteten [Ændring 180]

fg)   uddannelse af fiskere med henblik på at øge kendskabet til og formindske fiskeriets indvirkning på det marine miljø, især hvad angår anvendelse af mere selektive redskaber og udstyr. [Ændring 181]

2a.   EHFAF kan yde 100 % støtte til erstatninger og investeringer med henvisning til artikel 22, stk. 2, litra a) og b). [Ændring 182]

2b.   Stk. 2, litra e) og f), omfatter tilsvarende foranstaltninger i akvakulturvirksomheder og dambrug. [Ændring 183]

Artikel 22a

Videnskabelig forskning og dataindsamling om indvirkninger fra trækfugle

1.  Med udgangspunkt i de flerårige nationale strategiplaner kan EHFAF støtte iværksættelsen af nationale eller tværnationale videnskabelige forskningsprojekter og dataindsamlingsprojekter med henblik på bedre at forstå trækfugles indvirkning på akvakultursektoren og andre relevante EU-fiskebestande. Sådanne projekter bør årligt offentliggøre deres resultater og komme med anbefalinger til bedre forvaltning.

2.  For at være støtteberettiget skal et nationalt videnskabeligt forskningsprojekt eller dataindsamlingsprojekt omfatte mindst ét nationalt eller EU-anerkendt institut.

3.  For at være støtteberettiget skal et tværnationalt videnskabeligt forskningsprojekt eller dataindsamlingsprojekt omfatte mindst ét institut fra mindst to forskellige medlemsstater. [Ændring 184]

Artikel 22b

Innovationer

1.  Med henblik på at fremme innovation inden for fiskeriet kan EHFAF støtte projekter, der har til formål at udvikle eller indføre nye eller væsentligt forbedrede varer og udstyr, nye eller forbedrede processer og teknikker, nye eller forbedrede forvaltnings- og organisationssystemer, herunder på forarbejdnings- og afsætningsniveau, gradvis at eliminere udsmid og bifangster, at indføre ny teknisk eller organisatorisk viden, at mindske fiskeriaktiviteters indvirkning på miljøet, herunder gennem bedre fangstmetoder og redskabsselektivitet, eller at give en mere bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og sameksistens med beskyttede rovdyr.

2.  Operationer, der finansieres i henhold til denne artikel, skal iværksættes af individuelle iværksættere eller producentorganisationer og sammenslutninger deraf.

3.  Resultaterne af de operationer, der finansieres i henhold til denne artikel, offentliggøres af medlemsstaten. [Ændring 185]

KAPITEL IIA

Prioritet 1a: Fremme af bæredygtig akvakultur [Ændring 186]

Artikel 23

Akvakultur

1.  EHFF EHFAF kan støtte fremme af bæredygtig akvakultur – i saltvand og ferskvand, herunder akvakultur med lukkede systemer med recirkulering af vand – som omhandlet i artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og en øget akvakulturproduktion under hensyntagen til den økologiske bæreevne. Den kan også støtte dyresundhed og dyrevelfærd inden for akvakultur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) 2016/429(36) og Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 652/2014(37). [Ændring 187]

2.  Støtte omhandlet i stk. 1 skal være i overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for udvikling af akvakultur, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3.  Produktive investeringer i akvakultur i henhold til denne artikel må kun støttes gennem tilskud i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], og fortrinsvis gennem de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og gennem InvestEU, jf. nævnte forordnings artikel 10. [Ændring 188]

Artikel 23a

Statistisk informationsnetværk for akvakultur

1.  EHFAF kan støtte indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forvaltning af akvakultur, jf. artikel 34, stk. 1, litra a) og e), og artikel 34, stk. 5, og artikel 35, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på etablering af et statistisk informationsnetværk for akvakultur (ASIN-RISA) og nationale arbejdsplaner for dets implementering.

2.  Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i nærværende artikels stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

3.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om procedurer, format og tidsplaner for etableringen af ASIN-RISA, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender eller ændrer de nationale arbejdsplaner, som er omhandlet i stk. 1, senest den 31. december i året forud for det år, hvor arbejdsplanen skal finde anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2. [Ændring 189]

KAPITEL III

Prioritet 2: Bidrag Fremme af konkurrenceprægede og bæredygtige fiskeri- og akvakulturmarkeder og forarbejdningssektorer, som bidrager til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder [Ændring 190]

Artikel 24

Afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter

1.  EHFF EHFAF kan støtte foranstaltninger, der bidrager til opnåelsen af målsætningerne i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) nr. 1379/2013. Den kan også støtte investeringer i udstyr og foranstaltninger til fremme af afsætning, kvalitet og merværdi af fiskevarer og bæredygtige akvakulturprodukter. [Ændring 191]

1a.   Hvad angår forberedelsen og gennemførelsen af produktions- og afsætningsplaner som omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. 1379/2013, kan den berørte medlemsstat give et forskud på 50 % af den finansielle støtte, efter at produktions- og afsætningsplanen er godkendt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1379/2013. [Ændring 192]

1b.   Støtte, som ydes pr. producentorganisation pr. år i henhold til denne artikel, må ikke overstige 3 % af den gennemsnitlige årlige værdi af den produktion, der er bragt i omsætning af denne producentorganisation i løbet af de foregående tre kalenderår, eller af den produktion, der er bragt i omsætning fra denne organisations medlemmer i samme periode. For hver ny anerkendt producentorganisation må denne støtte ikke overstige 3 % af den gennemsnitlige årlige værdi af den produktion, der er bragt i omsætning fra denne organisations medlemmer i løbet af de foregående tre kalenderår. [Ændring 193]

1c.   Den støtte, der henvises til i stk. 1a, ydes kun til producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer. [Ændring 194]

Artikel 25

Forarbejdning og oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter [Ændring 195]

1.  EHFF EHFAF kan støtte investeringer i forarbejdning og oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter. En sådan støtte skal bidrage til opnåelsen af målsætningerne i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, der er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) nr. 1379/2013. [Ændring 196]

1a.   EHFAF kan også støtte investeringer i innovation inden for forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter samt fremme af partnerskaber mellem producentorganisationer og videnskabelige organer. [Ændring 197]

2.  Støtte i henhold til denne artikel ydes kun gennem tilskud og gennem de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og gennem InvestEU, jf. nævnte forordnings artikel 10. [Ændring 198]

2a.   Udviklingen af forarbejdningsfabrikker inden for fiskeri og akvakultur kan støttes af medlemsstaterne ved at inddrage andre strukturfondsmidler. [Ændring 199]

Artikel 25a

Oplagringsstøtte

1.  EHFAF kan støtte godtgørelse til anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, som oplagrer fiskevarer, der er opført i bilag II til forordning (EU) nr. 1379/2013, forudsat at produkterne er oplagret i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i nævnte forordning, og på følgende betingelser:

a)  størrelsen af oplagringsstøtten overstiger ikke størrelsen af de tekniske og finansielle omkostninger til de tiltag, der er nødvendige til stabilisering og oplagring af de pågældende produkter

b)  de mængder, der kan opnå oplagringsstøtte, overstiger ikke 15 % af de årlige mængder af de berørte produkter, som er sat til salg af producentorganisationen

c)  den finansielle støtte, som ydes pr. år, overstiger ikke 2 % af den gennemsnitlige årlige værdi af den produktion, der er bragt i omsætning fra medlemmerne af producentorganisationen i perioden 2016-2018. Med henblik på dette afsnit tages den gennemsnitlige årlige værdi af den produktion, der er bragt i omsætning i de første tre år af et medlem, der ikke har haft nogen produktion, i betragtning i tilfælde af, at et sådant medlem af producentorganisationen ikke har haft nogen produktion, der er bragt i omsætning i perioden 2016-2018.

2.  Den i stk. 1 omhandlede støtte ydes først, når produkterne er frigivet til direkte konsum.

3.  Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af de tekniske og finansielle omkostninger, som skal gælde i deres områder, som følger:

a)  de tekniske omkostninger beregnes hvert år ud fra direkte omkostninger til de tiltag, som er nødvendige med henblik på stabilisering og oplagring af de pågældende produkter

b)  de finansielle omkostninger beregnes hvert år ud fra de rentesatser, som fastsættes årligt i hver medlemsstat; disse tekniske og finansielle omkostninger gøres offentligt tilgængelige.

4.  Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at de produkter, som der ydes oplagringsstøtte til, opfylder betingelserne i denne artikel. Med henblik på sådanne kontroller fører modtagerne af oplagringsstøtte lagerregnskaber for hver kategori af produkter, der er ført ind i lageret og senere genindført på markedet til direkte konsum. [Ændring 200]

KAPITEL IV

Prioritet 3: Fremme af en bæredygtig blå økonomi inden for økologiske grænser og af velstående kystsamfund kyst- og øsamfund og samfund ved vandet [Ændring 201]

Artikel 26

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1.  EHFF EHFAF kan støtte de gunstige vilkår, som er nødvendige for en bæredygtig udvikling af blå økonomi og for velstanden i de lokale økonomier og samfund gennem den lokaludvikling styret af lokalsamfundet, der er fastsat i artikel 25 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. [Ændring 202]

2.  Med henblik på EHFF-støtte EHFAF-støtte skal de lokalsamfundsstyrede lokaludviklingsstrategier, der er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige en bæredygtig blå økonomi inden for økologiske grænser ved at udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer. [Ændring 203]

2a.   Der skal være sammenhæng mellem strategien og de muligheder og behov, som er konstateret på det relevante område, og Unionens prioriteter fastsat i artikel 4. Strategier kan dække lige fra fokus på fiskeriet til bredere strategier, der er rettet mod diversificering af fiskeriområder. Strategierne skal være mere end blot en samling af operationer eller sammenlægning af sektorforanstaltninger. [Ændring 204]

2b.   For at give mulighed for at fremme en bæredygtig blå økonomi og nyttiggøre kystområderne bør de trufne foranstaltninger på dette område være i overensstemmelse med de regionale udviklingsstrategier. [Ændring 205]

2c.   Medlemsstaterne skal igangsætte en ordning til medforvaltning for at sikre opfyldelsen af målene i denne forordning og tage hensyn til de lokale fiskersamfunds forhold. [Ændring 206]

Artikel 27

Viden om havene og ferskvand [Ændring 207]

EHFF EHFAF kan også støtte indsamling, forvaltning, analyse, behandling og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets hav- og ferskvandmiljøets tilstand, rekreativt fiskeri og den rekreative fiskerisektor med henblik på at: [Ændring 208]

a)  opfylde overvågningskravene og kravene til udpegning og forvaltning af lokaliteter i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF

aa)   opfylde kravene til dataindsamling i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008(38), Kommissionens afgørelse 2010/93/EU(39), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1251(40) og forordningen om rammen for dataindsamling. [Ændring 209]

b)  støtte maritim fysisk planlægning som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU(41)

ba)   opfylde kravene til dataindsamling i henhold til forordningen om den fælles fiskeripolitik [Ændring 210]

c)  øge kvaliteten og udvekslingen af data gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet). samt i andre datanetværk, som dækker ferskvand [Ændring 211]

ca)   øge de tilgængelige pålidelige data om fangster inden for rekreativt fiskeri [Ændring 212]

cb)  investeringer i analyse og observation af havforurening, navnlig af plast, for at øge mængden af data om situationen [Ændring 213]

cc)   øge viden om plastaffald i havet og dets koncentrationer. [Ændring 214]

KAPITEL V

Prioritet 4: Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

Artikel 28

Maritim overvågning

1.  EHFF EHFAF kan støtte foranstaltninger, der bidrager til opnåelsen af målsætningerne i den fælles ramme for informationsudveksling.

2.  Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i nærværende artikels stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

2a.   I overensstemmelse med målet om at opnå beskyttede, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have og oceaner bidrager EHFAF til opnåelse af mål 14 for bæredygtig udvikling i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. [Ændring 215]

Artikel 29

Kystvagtsamarbejde

1.  EHFF EHFAF kan støtte foranstaltninger udført af nationale myndigheder, der bidrager til det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner, som er omhandlet i artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624(42), artikel 2b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625(43) og artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1626(44).

2.  Støtte til foranstaltninger omhandlet i stk. 1 kan også bidrage til udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning EU-fiskerikontrol- og inspektionsordning på de betingelser, der er fastsat i artikel 19. [Ændring 216]

3.  Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

Artikel 29a

Beskyttelse af natur og arter

EHFAF støtter iværksættelse af aktioner til beskyttelse af natur, der er omfattet af FN's verdenspagt for natur, navnlig artikel 21, 22, 23 og 24.

EHFAF støtter også aktioner, der tager sigte på frivilligt samarbejde og koordinering med og mellem internationale instanser, organisationer, organer og institutioner med henblik på at gøre en fælles indsats for bekæmpelse af IUU-fiskeri, krybfiskeri og massakre på arter, der betragtes som "rovdyr" i forhold til fiskebestandene. [Ændring 217+301]

KAPITEL Va

Regioner i den yderste periferi [Ændring 218]

Artikel 29b

Budgetmidler under delt forvaltning

1.  For operationer, der gennemføres i regionerne i den yderste periferi, skal hver berørt medlemsstat mindst tildele følgende beløb(45) inden for rammerne af dens finansielle støtte fra Unionen som fastsat i bilag V:

a)  114 000 000 EUR i faste 2018-priser (dvs. 128 566 000 EUR i løbende priser) til Azorerne og Madeira

b)  91 700 000 EUR i faste 2018-priser (dvs. 103 357 000 EUR i løbende priser) til De Kanariske Øer

c)  146 500 000 EUR i faste 2018-priser (dvs. 165 119 000 EUR i løbende priser) til Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin.

2.  Hver medlemsstat fastsætter den andel af finansieringsrammen i stk. 1, der skal øremærkes til den i artikel 29d omhandlede godtgørelse, og som ikke må overskride 50 % af hver af de tildelinger, der er fastsat i stk. 1.

3.  Uanset artikel 9, stk. 8, i denne forordning og artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. .../... [forordning om fælles bestemmelser] og for at tage hensyn til ændringer i betingelserne kan medlemsstaterne årligt foretage en tilpasning af listen over og mængderne af de støtteberettigede fiskevarer samt det i artikel 29d omhandlede godtgørelsesniveau, forudsat at de i stk. 1 og 2 i nærværende artikel omhandlede beløb overholdes. Sådanne tilpasninger er kun mulige i det omfang, at der foretages en tilsvarende forhøjelse eller nedsættelse i godtgørelsesplanerne for en anden region i samme medlemsstat. Medlemsstaterne giver forudgående meddelelse til Kommissionen om sådanne tilpasninger. [Ændring 321]

Artikel 29c

Handlingsplan

For hver af deres regioner i den yderste periferi omhandlet i artikel 6, stk. 2, skal de berørte medlemsstater som en del af deres program udarbejde en handlingsplan, der skal indeholde følgende:

a)   en strategi for bæredygtig udnyttelse af fiskeriet og udvikling af sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi

b)   en beskrivelse af de vigtigste planlagte foranstaltninger og de tilsvarende finansielle midler, herunder:

i)  den strukturelle støtte til fiskeri- og akvakultursektoren under afsnit II

ii)  den godtgørelse for meromkostninger, der er omhandlet i artikel 29d, herunder listen over og mængderne af fiskevarer og akvakulturprodukter og godtgørelsesniveauet

iii)  andre investeringer i den bæredygtige blå økonomi, der er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling af kystområder. [Ændring 220]

Artikel 29d

Fornyelse af fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang og tilhørende foranstaltninger

Uanset artikel 13, litra a) og b), og artikel 16 kan EHFAF i regionerne i den yderste periferi yde støtte til:

a)  fornyelse af fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, herunder bygning og erhvervelse af nye fartøjer, for de ansøgere, som fem år før tidspunktet for ansøgningen om støtten har deres primære registreringssted i den region i den yderste periferi, hvor det nye fartøj vil blive registreret, og som lander alle deres fangster i havne i regionerne i den yderste periferi, med henblik på at forbedre den menneskelige sikkerhed, overholde Unionens og de nationale regler om hygiejne, sundhed og arbejdsvilkår om bord, bekæmpe IUU-fiskeri og opnå større miljøeffektivitet. Det fartøj, der er erhvervet med støtte, skal forblive registreret i regionen i den yderste periferi i mindst 15 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Hvis denne betingelse ikke overholdes, tilbagebetales støtten med et beløb, der står i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse. Denne fornyelse af fiskerflåden skal forblive inden for rammerne af godkendte kapacitetslofter og være i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål

b)  udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor. Den nye eller moderniserede motors effekt kan overstige den nuværende motors effekt, hvis der foreligger et behørigt begrundet behov for øget effekt af hensyn til sikkerheden til søs, uden at det pågældende fiskerfartøjs evne til at fange fisk øges

c)  delvis renovering af et fiskerfartøjs strukturelle træskrog, når dette er nødvendigt af hensyn til sikkerheden til søs, i overensstemmelse med de objektive tekniske kriterier for fartøjskonstruktionen

d)  anlæggelse og modernisering af havne, havneinfrastrukturer, landingssteder, auktionshaller, skibsværfter og skibsbygnings- og reparationsværksteder, når infrastrukturen bidrager til et bæredygtigt fiskeri. [Ændring 287]

Artikel 21 29e

Godtgørelse for meromkostninger i regionerne i den yderste periferi for fiskevarer og akvakulturprodukter

1.  EHFF EHFAF kan støtte godtgørelse for meromkostninger, som støttemodtagerne har ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 6 29b, stk. 2 1.

1a.   Godtgørelsen skal være proportional med de meromkostninger, den skal udligne. Størrelsen af godtgørelsen med hensyn til meromkostningerne skal behørigt begrundes i godtgørelsesplanen. Godtgørelsen må dog under ingen omstændigheder overstige 100 % af de afholdte udgifter.

2.  Hver berørt medlemsstat opstiller for de i stk. 1 omhandlede regioner og i overensstemmelse med de i henhold til stk. 7 fastsatte kriterier en liste over, hvilke fiskevarer og akvakulturprodukter og hvilken mængde heraf der kan ydes godtgørelse for.

3.  Når medlemsstaterne opstiller listen og mængderne omhandlet i stk. 2, tager de hensyn til alle relevante faktorer, navnlig behovet for at sikre, at godtgørelsen er forenelig med reglerne i den fælles fiskeripolitik.

4.  Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter:

a)  fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i Unionens farvande, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1565(46)

b)  fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af de regioner, der er omhandlet i stk. 1

ba)   fanget af EU-fiskerfartøjer, som er registreret i en havn i en af de regioner, der er omhandlet i stk. 1, men som ikke udøver deres aktivitet i denne region, eller deres sammenslutning

c)  importeret fra tredjelande.

5.  Stk. 4, litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer.

6.  Den godtgørelse, der udbetales til støttemodtagere, som udfører aktiviteter omhandlet i stk. 1 i regionerne i den yderste periferi, eller som ejer et fartøj, der er registreret i en havn og udfører sin aktivitet i disse regioner, skal for at undgå overkompensation tage hensyn til:

a)  meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de berørte regioner for hver fiskevare, hvert akvakulturprodukt eller hver kategori af produkter, og

b)  enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes størrelse.

7.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de berørte regioner og godkendelse af den metodologiske ramme for betaling af udligningsstøtten. [Ændring 165]

Artikel 29f

Statsstøtte

1.   For de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af bilag I i TEUF, og som traktatens artikel 107, 108 og 109 gælder for, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108 i TEUF give tilladelse til driftsstøtte i regionerne i den yderste periferi omhandlet i artikel 349 i TEUF til de sektorer, der producerer, forarbejder og afsætter fiskevarer og akvakulturprodukter, for at afhjælpe de særlige begrænsninger i disse regioner som følge af deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i Unionens yderste periferi.

2.   Medlemsstaterne kan yde yderligere finansiering til gennemførelse af de i artikel 29d omhandlede godtgørelsesplaner. I så fald skal medlemsstaterne anmelde statsstøtten til Kommissionen, og Kommissionen kan godkende den i overensstemmelse med denne forordning som en del af disse planer. Således anmeldt statsstøtte anses for at være anmeldt i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, første punktum, i TEUF. [Ændring 222]

Artikel 29g

Evaluering - POSEI

Kommissionen forelægger en rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel inden den 31. december 2023 og vedtager om nødvendigt passende forslag. Kommissionen vurderer muligheden for at oprette et særligt program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) for så vidt angår hav- og fiskerispørgsmål. [Ændring 223]

KAPITEL VI

Regler for gennemførelse under delt forvaltning

Afdeling 1

Støtte fra EHFF EHFAF

Artikel 30

Beregning af meromkostninger eller indkomsttab

Støtte, der ydes på grundlag af meromkostninger eller indkomsttab, ydes i henhold til en af de former, der er omhandlet i artikel 46, litra a), c), d) og e), i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 31

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

Den maksimale EHFF-medfinansieringssats EHFAF-medfinansieringssats pr. område er fastlagt i bilag II.

Artikel 32

Intensitet af offentlig støtte

1.  Medlemsstaterne anvender en maksimal støtteintensitet på 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationen.

2.  Uanset stk. 1 er specifikke maksimale støtteintensiteter for visse støtteområder og visse typer operationer fastsat i bilag III.

3.  Hvis en operation falder ind under flere af rækkerne i bilag III, række 2-16, finder den højeste maksimale støtteintensitet anvendelse.

4.  Hvis en operation falder ind under en eller flere af rækkerne i bilag III, række 2-16, og samtidig under nævnte bilags række 1, finder den maksimale støtteintensitet i række 1 anvendelse.

Artikel 32a

Havpolitik og udvikling af en bæredygtig blå økonomi

EHFAF støtter gennemførelse af en integreret maritim politik og vækst inden for den blå økonomi gennem udvikling af regionale platforme til finansiering af innovative projekter. [Ændring 224]

Afdeling 2

Finansiel forvaltning

Artikel 33

Afbrydelse af betalingsfristen

1.  I henhold til artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] kan Kommissionen afbryde betalingsfristen for hele eller en del af en betalingsanmodning, i tilfælde af at der foreligger dokumentation for en medlemsstats manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik eller den relevante EU-miljøret, hvis den manglende overholdelse risikerer at påvirke udgifterne i en betalingsanmodning, som der er anmodet om en mellemliggende betaling for. [Ændring 225]

2.  Forud for afbrydelsen omhandlet i stk. 1 underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om den foreliggende dokumentation for manglende overholdelse og giver den mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.

3.  Den i stk. 1 omhandlede afbrydelse skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af de tilfælde af manglende overholdelse, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 34

Suspension af betalinger

1.  I henhold til artikel 91, stk. 3, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der suspenderer alle eller en del af de mellemliggende betalinger under programmet i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik eller den relevante EU-miljøret, hvis den alvorlige manglende overholdelse risikerer at påvirke udgifterne i en betalingsanmodning, som der er anmodet om en mellemliggende betaling for. [Ændring 226]

2.  Forud for suspensionen omhandlet i stk. 1 meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat, at der efter Kommissionens mening foreligger et tilfælde af alvorlig manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, og giver den mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.

3.  Den i stk. 1 omhandlede suspension skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den alvorlige manglende overholdelse.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af de tilfælde af alvorlig manglende overholdelse, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 35

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1.  I henhold til artikel 97, stk. 4, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] foretager medlemsstaterne finansielle korrektioner i tilfælde af manglende overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 12, stk. 2.

2.  I tilfælde af de finansielle korrektioner, der er omhandlet i stk. 1, fastlægger medlemsstaterne korrektionsbeløbets størrelse, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af støttemodtagerens overtrædelse eller strafbare handling og EHFF-bidragets EHFAF-bidragets betydning for støttemodtagerens økonomiske aktivitet.

Artikel 36

Kommissionens finansielle korrektioner

1.  I henhold til artikel 98, stk. 5, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der medfører finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Unionens bidrag til et program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

a)  udgifterne i en betalingsanmodning er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

b)  udgifterne i en betalingsanmodning er berørt af tilfælde af medlemsstatens alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik eller den relevante EU-miljøret, hvilket har ført til suspension af betalinger i henhold til artikel 34, og den berørte medlemsstat fortsat ikke godtgør, at der er truffet de nødvendige afhjælpende tiltag til at sikre, at gældende regler overholdes og håndhæves i fremtiden. [Ændring 227]

2.  Kommissionen fastlægger korrektionsbeløbets størrelse, under hensyntagen til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af medlemsstatens eller støttemodtagerens alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik eller den relevante EU-miljøret og EHFF-bidragets EHFAF-bidragets betydning for den berørte støttemodtagers økonomiske aktivitet. [Ændring 228]

3.  Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af den udgift, der har tilknytning til medlemsstatens manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik eller den relevante EU-miljøret, anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion i overensstemmelse med stk. 4. [Ændring 229]

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af kriterierne for fastsættelsen af, hvilket niveau for finansiel korrektion der skal anvendes, og kriterierne for anvendelsen af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner.

Afdeling 3

Overvågning og rapportering

Artikel 37

Overvågnings- og evalueringsramme

1.  Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af EHFF EHFAF med hensyn til opfyldelsen af de i artikel 4 omhandlede prioriteter, findes i bilag I.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af EHFF EHFAF med hensyn til opfyldelsen af prioriteterne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 med henblik på at ændre bilag I for at evaluere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

Artikel 38

Årlig performancerapport

1.  I henhold til artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] forelægger hver medlemsstat Kommissionen en årlig performancerapport senest en måned inden det årlige gennemgangsmøde. Den første rapport forelægges i 2023, og den sidste rapport i 2029.

2.  Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde en beskrivelse af fremskridtene i gennemførelsen af programmet og i opnåelsen af de delmål og mål, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. Den skal også indeholde en beskrivelse af eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål.

3.  Den i stk. 1 omhandlede rapport gennemgås på det årlige gennemgangsmøde, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

3a.   Hver medlemsstat offentliggør den i stk. 1 omhandlede rapport både på originalsproget og på et af Kommissionens arbejdssprog. [Ændring 230]

3b.   Den i stk. 1 omhandlede rapport offentliggøres regelmæssigt på Kommissionens websted. [Ændring 231]

3c.   Hver medlemsstat og Kommissionen offentliggør rapporter om bedste praksis på deres respektive websteder. [Ændring 232]

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for fremlæggelsen af rapporten omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.

4a.   Kommissionen offentliggør alle dokumenter med relation til vedtagelsen af de i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakter. [Ændring 233]

AFSNIT III:

STØTTE UNDER DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 39

Geografisk anvendelsesområde

Uanset artikel 2 kan støtte i henhold til dette afsnit også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område, med undtagelse af teknisk bistand.

KAPITEL I

Prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer

Artikel 40

Gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

EHFF EHFAF støtter gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik gennem:

a)  tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning og viden til fremme af forsvarlige og effektive fiskeriforvaltningsafgørelser under den fælles fiskeripolitik, herunder gennem eksperters deltagelse i videnskabelige organer

aa)   inddragelse af midlerne fra forsknings- og udviklingsprogrammet Horisont Europa i videst muligt omfang for at støtte og tilskynde til forsknings, udviklings- og innovationsaktiviteter i fiskeri- og akvakultursektoren [Ændring 234]

b)  udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)  rådgivende råd, der er oprettet i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og som har en målsætning, der indgår i og støtter den fælles fiskeripolitik

d)  frivillige bidrag til aktiviteterne i internationale fiskeriorganisationer, jf. artikel 29 og 30 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 41

Fremme af rene og sunde have

1.  EHFF EHFAF støtter fremme af rene og sunde have, herunder gennem tiltag til støtte for gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF og tiltag, der skal sikre samklang med opnåelsen af en god miljøtilstand, jf. artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning (EU) nr. 1380/2013, og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi.

2.  Støtte omhandlet i stk. 1 skal være i samklang med Unionens miljølovgivning, navnlig med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.

KAPITEL II

Prioritet 2: bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtigt fiskeri, konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder [Ændring 235]

Artikel 42

Markedsoplysninger

EHFF EHFAF støtter udvikling og formidling af markedsoplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 1379/2013, nemlig ved at oprette et statistisk informationsnetværk for akvakultur (ASIN-RISA). [Ændring 236]

KAPITEL III

Prioritet 3: Fremme af passende vilkår for en bæredygtig blå økonomi og et sundt havmiljø til velstående kystsamfund [Ændring 237]

Artikel 43

Havpolitik og udvikling af en bæredygtig blå økonomi, som udvikles inden for økologiske grænser i hav- og ferskvandsområder [Ændring 238]

EHFF EHFAF støtter gennemførelsen af havpolitikken og udviklingen af en bæredygtig blå økonomi gennem: [Ændring 239]

a)  fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi, som sikrer menneskelig og økologisk velfærd, som udvikles inden for økologiske grænser i hav- og ferskvandsområder [Ændring 240]

aa)   genopretning, beskyttelse og opretholdelse af diversiteten, produktiviteten, modstandskraften og den iboende værdi af de marine systemer [Ændring 241]

b)  fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, herunder gennem maritim fysisk planlægning, havområdestrategier og, maritimt regionalt samarbejde, Unionens makroregionale strategier og grænseoverskridende samarbejde [Ændring 242]

ba)   fremme af ansvarligt forbrug og produktion, rene teknologier, vedvarende energi og materialernes cirkulære flow [Ændring 243]

c)  styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, herunder det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet) samt i andre datanetværk, som dækker ferskvand, for at sikre, at teknologien og effektivitetstankegangen ikke overhales af væksten, men fokuserer på de bæredygtige økonomiske aktiviteter, som lever op til nuværende og fremtidige generationers behov og udvikler de nødvendige færdigheder og værktøjer til at klare overgangen til en cirkulær økonomi i overensstemmelse med den europæiske strategi for plast inden for den cirkulære økonomi [Ændring 244]

d)  forbedring af maritime færdigheder, havkundskab hav- og ferskvandskundskab og udveksling af socioøkonomiske og miljørelateret data om den bæredygtige blå økonomi [Ændring 245]

e)  udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter

ea)   støtte til foranstaltninger til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i havet og ved kysterne ved at yde godtgørelse til fiskere for indsamling af tabte fiskeredskaber eller havaffald. [Ændring 246]

Artikel 43a

Beslutninger om investering i blå økonomi

Beslutningerne om at investere i bæredygtig blå økonomi bør baseres på den bedst mulige videnskabelige rådgivning for at undgå skadelige følger for miljøet, som på lang sigt kan bringe bæredygtigheden i fare. Hvor der i forvejen ikke findes passende information eller viden, bør man benytte en forsigtighedstilgang i både den offentlige og den private sektor for at undgå tiltag, der har skadelige følger. [Ændring 247]

KAPITEL IV

Prioritet 4: Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

Artikel 44

Maritim sikkerhed og overvågning

EHFF EHFAF støtter fremme af maritim sikkerhed og overvågning, herunder gennem dataudveksling, samarbejde mellem kystvagter og agenturer samt bekæmpelse af kriminelle og ulovlige aktiviteter på havet.

Artikel 45

International havforvaltning

EHFF EHFAF støtter gennemførelsen af politikken om international havforvaltning gennem:

a)  frivillige bidrag til internationale organisationer, der er aktive inden for havforvaltning

b)  frivilligt samarbejde med og koordinering mellem internationale fora, organisationer, organer og institutioner inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og andre relevante internationale aftaler, ordninger og partnerskaber

c)  gennemførelsen af havpartnerskaber mellem Unionen og relevante aktører på havområdet

d)  gennemførelsen af relevante internationale aftaler, ordninger og instrumenter, der sigter mod at fremme bedre havforvaltning, og udviklingen af tiltag, foranstaltninger, værktøjer og viden, der muliggør sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

e)  gennemførelsen af relevante internationale aftaler, foranstaltninger og værktøjer til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret IUU-fiskeri og foranstaltninger og redskaber til at minimere indvirkningen på havmiljøet, navnlig utilsigtede fangster af havfugle, havpattedyr og ureguleret fiskeri havskildpadder [Ændring 248]

f)  internationalt samarbejde om og udvikling af havforskning og ‑data.

Artikel 45a

Oprensning af havene

EHFAF støtter foranstaltninger taget med henblik på at oprense havene for alle former for affald og primært plast, "plastkontinenter" og farligt eller radioaktivt affald. [Ændring 249+300]

KAPITEL V

Regler for gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

Artikel 46

EU-finansieringsformer

1.  EHFF EHFAF kan yde støtte i en af de former, der er fastsat i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget], navnlig indkøb i henhold til nævnte forordnings afsnit VII og tilskud i henhold til nævnte forordnings afsnit VIII. Den kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer som omhandlet i artikel 47.

2.  Evalueringen af forslag om tilskud kan udføres af uafhængige eksperter.

2a.   Betalingsprocedurerne i forbindelse med denne forordning skal fremskyndes for at mindske de økonomiske byrder for fiskerne. Kommissionen evaluerer de nuværende resultater for at forbedre og fremskynde betalingsprocessen. [Ændring 250]

Artikel 47

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer under EHFF EHFAF gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [forordningen om InvestEU] og afsnit X i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget]. Senest fire måneder efter denne forordnings offentliggørelse i EU-Tidende præsenterer Kommissionen medlemsstaterne for et sæt detaljerede retningslinjer til iværksættelse af blandede finansieringstransaktioner i de nationale operationelle programmer under EHFAF med særlig opmærksomhed på blandingsoperationer i lokaludviklingen styret af lokalsamfundet. [Ændring 251]

Artikel 48

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  Midtvejsevalueringen af støtten i henhold til afsnit III foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen, dog senest fire år efter at gennemførelsen af støtten er påbegyndt. Denne evaluering udformes som en rapport fra Kommissionen og indeholder detaljerede vurderinger af alle konkrete aspekter af gennemførelsen. [Ændring 252]

3.  Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter, udarbejder Kommissionen en endelig evalueringsrapport om støtten i henhold til afsnit III.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne de i stk. 2 og sine bemærkninger hertil 3 omhandlede evalueringsrapporter. [Ændring 253]

4a.   På grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport kan Kommissionen i passende omfang fremsætte forslag til ændringer af denne forordning. [Ændring 254]

Artikel 49

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

Artikel 50

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende EHFF EHFAF og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til EHFF EHFAF, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører prioriteterne i artikel 4.

Artikel 51

Støtteberettigede enheder

1.  Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i artikel 197 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

2.  Følgende enheder er støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat, i et oversøisk land eller territorium eller i et tredjeland, som er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 3 og 4 [Ændring 255]

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed, herunder faglige organisationer, eller en international organisation. [Ændring 256]

3.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opnå målsætningerne for en given foranstaltning.

4.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, bør i princippet afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

AFSNIT IV:

PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER

Artikel 52

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 og 55, tillægges indtil den 31. december 2027.

3.  Den i artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 og 55 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 eller 55 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 53

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg for Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Fiskerifond Akvakulturfond. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(47).

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 257]

AFSNIT V:

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 54

Ophævelse

1.  Forordning (EU) nr. 508/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.  Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 55

Overgangsbestemmelser

1.  For at lette overgangen fra den støtteordning, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 508/2014, til den ordning, der oprettes ved nærværende forordning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastsættelse af de betingelser, under hvilke støtte, der er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 508/2014, kan inddrages i støtte, der er omhandlet i nærværende forordning.

2.  Denne forordning påvirker ikke fortsættelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger indtil deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 508/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

3.  Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EU) nr. 508/2014, er fortsat gyldige.

Artikel 56

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

FÆLLES INDIKATORER

BILAG II

STØTTEOMRÅDER UNDER DELT FORVALTNING