Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (COM(2018)0307 – C8-0182/2018 – 2018/0154(COD))

P8_TA(2019)0359 A8-0395/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0307),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0182/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelsen i form af Ændring fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0395/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007(2) fastlægges der en fælles og sammenlignelig retlig ramme for europæiske statistikker over migration og international beskyttelse.

(2)  For at imødekomme nye behov i Unionen for statistikker om asyl migration og styret migration international beskyttelse og eftersom kendetegnene ved migration migrationsbevægelser undergår hurtige forandringer, er der behov for en ramme, som muliggør hurtig reaktion på ændrede behov for så vidt angår statistikker om asyl migration og styret migration international beskyttelse. [Ændring 1]

(2a)  På grund af de nuværende migrationsstrømmes konstant skiftende og forskelligartede karakter er der behov for omfattende og sammenlignelige kønsopdelte statistiske data om migrantbefolkningen for at forstå den faktiske situation, udpege sårbarheder og uligheder og give de politiske beslutningstagere pålidelige data og oplysninger til brug for udviklingen af fremtidige offentlige politikker. [Ændring 2]

(3)  For at hjælpe Unionen med at reagere effektivt på de udfordringer, som migration udgør, og udarbejde kønsorienterede og menneskerettighedsbaserede politikker er der behov for data om asyl migration og styret migration international beskyttelse, der vedrører perioder på under et år. [Ændring 3]

(4)  Statistikker om asyl migration og styret migration international beskyttelse har grundlæggende betydning for analyse, definition og evaluering af en lang række politikker, navnlig hvad angår foranstaltninger vedrørende ankomst for personer, der søger beskyttelse i Europa, med det formål at opnå de bedste løsninger. [Ændring 4]

(4a)  Statistikker om migration og international beskyttelse er væsentlige for at kunne få et overblik over migrationsbevægelserne i Unionen og for give medlemsstaterne mulighed for at anvende EU-retten korrekt i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder som fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. [Ændring 5]

(4b)  Forfølgelse på grund af køn udgør en grund til at søge og opnå international beskyttelse. De nationale og Unionens statistiske myndigheder bør indsamle statistik om ansøgninger om international beskyttelse af kønsårsager, herunder kønsbaseret vold. [Ændring 6]

(5)  For at sikre kvaliteten og navnlig sammenligneligheden af data fra medlemsstaterne og for at kunne udarbejde pålidelige oversigter på EU-plan bør dataene være baseret på samme begreber og bør vedrøre den samme referencedato eller -periode.

(6)  Data om asyl migration og styret migration international beskyttelse bør være i overensstemmelse med de relevante oplysninger, der indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007.

(7)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009(3) fastlægges der en referenceramme for europæiske statistikker over migration og international beskyttelse. I henhold hertil skal principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet overholdes.

(8)  Ved udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør de nationale og europæiske statistiske myndigheder og eventuelle andre relevante nationale og regionale myndigheder overholde de principper, der er fastsat i adfærdskodeksen for europæiske statistikker som revideret og ajourført af Udvalget for det Europæiske Statistiske System den 28. september 2011.

(9)  Målsætningen Målet for denne forordning, dvs. nemlig at revidere og supplere de eksisterende fælles regler for indsamling og udarbejdelse af europæiske statistikker over migration og international beskyttelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan hver for sig. Det kan på grund af harmonisering og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe passende vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9a)  For at kunne nå målene for forordning (EF) nr. 862/2007 bør der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til indsamling, analyse og formidling af nationale statistikker og EU-statistikker af høj kvalitet om migration og international beskyttelse, navnlig ved at støtte foranstaltninger i denne henseende i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014(4). [Ændring 7]

(10)  Denne forordning garanterer retten til respekt for privatliv og familieliv og, beskyttelse af personoplysninger, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. artikel 7, 8, 21 og 23 i chartret og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(5). [Ændring 8]

(10a)  Indsamling af kønsopdelte data bør gøre det muligt at udpege og analysere kvinders og mænds specifikke sårbarheder og kapaciteter og afsløre mangler og uligheder. Kønsorienterede data om migration har potentiale til at fremme større lighed og give dårligt stillede grupper muligheder. Statistikker om migration bør også tage hensyn til variabler som kønsidentitet og seksuel orientering med henblik på at indsamle data om LGBTQI+-personers erfaringer og om uligheder i migrations- og asylprocesser. [Ændring 9]

(11)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 862/2007 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af opdelinger regler om passende formater for indberetning af data. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(6). [Ændring 10]

(11a)  For at tilpasse forordning (EF) nr. 862/2007 til den teknologiske og økonomiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 med henblik på at ajourføre visse definitioner og supplere den med henblik på at træffe bestemmelse om grupperinger af data og yderligere opdelinger og fastlægge regler for præcision og kvalitetsstandarder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(7). For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 11]

(11b)  En effektiv overvågning af anvendelsen af forordning (EF) nr. 862/2007 kræver, at den evalueres regelmæssigt. Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af de statistikker, der er udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007, samt af deres kvalitet og rettidighed i forhold til udarbejdelsen af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Der bør afholdes grundige høringer med alle aktører, der bidrager til indsamlingen af asyldata, herunder De Forenede Nationers agenturer og andre relevante internationale og ikkestatslige organisationer. [Ændring 12]

(12)  Forordning (EF) nr. 862/2007 bør derfor ændres.

(13)  Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 862/2007 foretages følgende ændringer:

-1)  Artikel 1, litra c), affattes således:"

"c) administrative og retslige procedurer og processer i medlemsstaterne vedrørende indvandring, meddelelse af opholdstilladelse, statsborgerskab, asyl og andre former for international beskyttelse forebyggelse af ulovlig indvandring, irregulær indrejse og ophold og tilbagesendelser." [Ændring 13]

-1a)  I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, litra j), affattes således:"

j) "ansøgning om international beskyttelse": en ansøgning om international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU(8)" [Ændring 14]

b)  Stk. 1, litra k), affattes således:"

"k) "flygtningestatus": flygtningestatus som defineret i artikel 2, litra d e), i direktiv 2011/95/EU" [Ændring 15]

c)  Stk. 1, litra l), affattes således:"

"l) "subsidiær beskyttelsesstatus": subsidiær beskyttelsesstatus som defineret i artikel 2, litra f g), i direktiv 2011/95/EU" [Ændring 16]

d)  Stk. 1, litra m), affattes således:"

"m) "familiemedlemmer": familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra i g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013(9)" [Ændring 17]

e)  Stk. 1, litra o), affattes således:"

"o) "uledsagede mindreårige": uledsagede mindreårige som defineret i artikel 2, litra i l), i direktiv 2011/95/EU" [Ændring 18]

f)  Stk. 1, litra p), affattes således:"

"p) "ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)(10) (EF EU) nr. 2016/399(11)" [Ændring 19]

g)  Stk. 1, litra q), affattes således:"

"q) "tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse": tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse ved den ydre grænse, fordi de ikke opfylder alle de indrejsebetingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006 (EU) 2016/399, og ikke tilhører de personkategorier, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4 5, i samme forordning" [Ændring 20]

h)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

"sa) "udsendelse": udsendelse som defineret i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF(12)" [Ændring 21]

i)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

"sb) "frivillig udrejse": frivillig udrejse som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/115/EF" [Ændring 22]

j)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

"sc) "støttet frivillig tilbagevenden": frivillig udrejse som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/115/EF med logistisk, økonomisk eller anden materiel støtte" [Ændring 23]

k)  Stk. 3 udgår. [Ændring 24]

-1b)  Artikel 3 affattes således:"

"Artikel 3

Statistikker om international migration, personer med sædvanlig bopæl og erhvervelse af statsborgerskab

1.  Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om antallet af:

2.  De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tolv måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2008 2020." [Ændring 25]

1)  I artikel 4 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1, litra c), affattes således:"

"c) ansøgninger om international beskyttelse, som er blevet trukket tilbage i referenceperioden, opdelt efter type tilbagetrækning" [Ændring 26]

a)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

b)  Stk. 1, sidste afsnit, affattes således:"

"Disse statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referencemåneden. Den første referencemåned er januar 2020." [Ændring 46 - Vedrører ikke den danske tekst ]

ba)  Stk. 2, litra a), affattes således:"

bb)  Stk. 2, litra b), affattes således:"

"b) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse, tilbagekaldelse eller inddragelse afslutning af eller afslag på forlængelse af flygtningestatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse". [Ændring 48]

bc)  Stk. 2, litra c), affattes således:"

"c) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse, tilbagekaldelse eller inddragelse afslutning af eller afslag på subsidiær beskyttelsesstatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse". [Ændring 49]

bd)  I stk. 2 tilføjes følgende litra:"

"ea) personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller juridiske organer i referenceperioden om reduktion eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold, opdelt efter type afgørelse, varigheden af reduktionen eller inddragelsen og efter årsag." [Ændring 50]

c)  Stk. 2, sidste afsnit, affattes således:"

"Disse statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er januar til marts 2020.

Disse statistikker opdeles yderligere efter afgørelser truffet efter en personlig samtale og afgørelser truffet uden personlig samtale. Statistik om afgørelser truffet efter en personlig samtale opdeles yderligere efter personlige samtaler, hvor ansøgeren benytter sig af en tolk, og personlige samtaler, hvor ansøgeren ikke benytter sig af en tolk." [Ændring 51]

d)  Stk. 3, litra a), udgår.

da)  Stk. 3, litra b), affattes således:"

db)  Stk. 3, litra c), affattes således:"

"c) personer omfattet af endelige afgørelser om meddelelse eller inddragelse af flygtningestatus truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer, som meddeler, tilbagekalder, afslutter eller afslår at forlænge flygtningestatus ved påklage eller prøvelse på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse" [Ændring 53]

dc)  Stk. 3, litra d), affattes således:"

"d) personer omfattet af endelige afgørelser om meddelelse eller inddragelse subsidiær beskyttelsesstatus truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer, som meddeler, tilbagekalder, afslutter eller afslår at forlænge subsidiær ved påklage eller prøvelse beskyttelsesstatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse " [Ændring 54]

dd)  I stk. 3 tilføjes følgende litra:"

"ga) personer omfattet af endelige afgørelser truffet i referenceperioden af administrative eller juridiske organer om reduktion eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold, opdelt efter type afgørelse, varigheden af reduktion eller inddragelse og efter årsag." [Ændring 55]

e)  Stk. 3, sidste afsnit, affattes således:"

"De i litra b), c), d), e), f) og g) nævnte statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. Herudover opdeles de i litra g) nævnte statistikker efter bopælsland og type asylafgørelse. De skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020." [Ændring 56 - Vedrører ikke den danske tekst]

ea)  Følgende stykke indsættes:"

"3a. Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om appellens varighed i kalenderdage fra det tidspunkt, hvor klagen indgives, og indtil der er truffet afgørelse i første instans om klagen." [Ændring 57]

f)  Stk. 4, litra d), affattes således:"

"d) antallet af overførsler, som de i litra c) og h) omhandlede afgørelser medfører".

g)  I stk. 4 tilføjes følgende litra:"

h)  Stk. 4, sidste afsnit, affattes således:"

"Disse statistikker opdeles efter personernes alder, køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. Disse statistikker skal være baseret på et kalenderår referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Det Den første referenceår referenceperiode er januar 2020." [Ændring 58]

ha)  Følgende stykke tilføjes:"

"4a. De i stk. 1-4 omhandlede statistikker opdeles efter måneden for indgivelse af ansøgningen." [Ændring 59]

1a)  I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)  Titlen affattes således:"

"Statistikker om forebyggelse af ulovlig indrejse og ophold" [Ændring 60]

b)  Stk. 1, litra a), affattes således:"

a) "tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse i en medlemsstat ved den ydre grænse, opdelt efter alder, køn og statsborgerskab" [Ændring 61]

c)  Stk. 1, litra b), affattes således:"

b) "tredjelandsstatsborgere, som i henhold til national lovgivning om indvandring anses for at opholde sig ulovligt irregulært i en medlemsstat"." [Ændring 62]

d)  Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:"

"De statistikker, der er omhandlet i litra b) nævnte statistikker, opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og begrundelse for samt stedet for deres anholdelse." [Ændring 63]

2)  I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

For så vidt angår de statistikker, der kræves i henhold til litra -a), -aa) og a), opdeles tilladelser, der udstedes af familiemæssige hensyn, yderligere efter begrundelse og tredjelandsstatsborgerens referencepersons status." [Ændring 71]

b)  Stk. 3 affattes således:"

"De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for seks måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020."

3)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1, litra a), affattes således:"

"a) antallet af tredjelandsstatsborgere, som anses for at opholde befinde sig ulovligt i en irregulær situation i en medlemsstat, og som er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, der fastslår, at deres ophold er ulovligt irregulært, og pålægger dem at forlade medlemsstaten, opdelt efter de pågældende personers statsborgerskab samt begrundelsen for afgørelsen". [Ændring 72]

-aa)  I stk. 1 indsættes følgende litra:"

"aa) antallet af tredjelandsstatsborgere, som omhandlet i litra a), der ved afslutningen af referenceperioden er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse om indrejseforbud som omhandlet i artikel 11 i direktiv 2008/115/EF, opdelt efter statsborgerskab". [Ændring 73]

-ab)  I artikel 1 indsættes følgende litra:"

"ab) antallet af tredjelandsstatsborgere, der i løbet af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF". [Ændring 74]

-ac)  I artikel 1 indsættes følgende litra:"

"ac) antallet af tredjelandsstatsborgere, der ved afslutningen af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, opdelt efter den måned, hvor disse tredjelandsstatsborgere blev frihedsberøvet". [Ændring 75]

-ad)  I artikel 1 indsættes følgende litra:"

-ae)  I artikel 1 indsættes følgende litra:"

-af)  I artikel 1 indsættes følgende litra:"

"af) antallet af tredjelandsstatsborgere, hvis udsendelse i referenceperioden er blevet udsat, i henhold til artikel 9 i direktiv 2008/115/EF, opdelt efter begrundelse for udsættelsen og statsborgerskab" [Ændring 78]

-ag)  I stk. 1 indsættes følgende: "

"ag) antallet af tredjelandsstatsborgere, der i referenceperioden har været omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse, og som har indledt en retslig procedure som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF". [Ændring 79]

a)  Stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) antallet af tredjelandsstatsborgere, som faktisk har forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, jf. litra a), opdelt efter de tilbagevendte personers statsborgerskab, type tilbagevenden og modtaget støtte og efter bestemmelsesland og yderligere opdelt efter tilbagevendelse til tredjelandsstatsborgerens oprindelsesland." [Ændring 80]

aa)  I stk. 1 tilføjes følgende litra:"

Disse statistikker opdeles yderligere efter personernes bestemmelsesland og statsborgerskab." [Ændring 81]

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, opdeles efter den pågældende persons alder og køn samt efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder uger efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er til marts januar 2020." [Ændring 82]

4)  Artikel 8 udgår.

4a)  Artikel 9, stk. 2, affattes således:"

"2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om, hvilke datakilder der er anvendt, af hvilke grunde disse kilder er valgt, og hvilke virkninger valget af datakilder får for statistikkernes kvalitet, hvilke mekanismer der er iværksat for at sikre beskyttelsen af personoplysninger, samt hvilke skønsmetoder der er anvendt, og underretter Kommissionen (Eurostat) om ændringer i så henseende." [Ændring 83]

4b)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 9a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af definitionerne i artikel 2, stk. 1.

5)  I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge opdelinger i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 7 og fastsætte regler for passende formater for indberetning af data, jf. artikel 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2. [Ændring 85]

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2."

b)  Stk. 2, litra d), udgår. [Ændring 86]

5a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

3.  Den i artikel 9a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 87]

5b)  I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)  Titlen affattes således:"

"Udvalgsprocedure". [Ændring 88]

b)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011." [Ændring 89]

c)  Stk. 2 affattes således: "

“2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 10 i forordning (EU) nr. 182/2011 under henvisning til bestemmelserne i forordningens artikel 8 11." [Ændring 90]

d)  Stk. 3 udgår. [Ændring 91]

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 862/2007 anvendes fra den 1. marts 2020.

Artikel 4, stk. 3 og 4, og artikel 6, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 862/2007 anvendes fra den 1. juli 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23). (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164). (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168). (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9). (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31). (10) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1. (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1). (15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (06929/2019 – C8-0133/2019 – 2018/0214(NLE))

P8_TA(2019)0360 A8-0187/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06929/2019),

–  der henviser til Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, undertegnet i Genève den 20. maj 2015 (11510/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0133/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0187/2019),

1.  godkender Den Europæiske Unions tiltrædelse af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (COM(2018)0365 – C8-0383/2018 – 2018/0189(COD))

P8_TA(2019)0361 A8-0036/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0365),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0383/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0036/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens tre erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og hvoraf den første og anden vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1753.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i EU til ikkelandbrugsprodukter

Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2015 om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til ikkelandbrugsprodukter.

Kommissionen iværksatte en undersøgelse i november 2018 for at få yderligere økonomisk og juridisk dokumentation for beskyttelsen af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på det indre marked som et supplement til en undersøgelse fra 2013 og for at få yderligere svar på spørgsmål som f.eks. konkurrenceevne, illoyal konkurrence, forfalskninger, forbrugeriagttagelser, cost-benefit og effektiviteten af modeller for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter i lyset af proportionalitetsprincippet.

I overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning og med de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, vil Kommissionen gennemgå undersøgelsen samt rapporten om Unionens deltagelse i Genèveaftalen som omhandlet i artiklen om overvågning og revision af forordningen om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og overveje de eventuelle næste skridt.

Erklæring fra Kommissionen om proceduren i forordningens artikel 9a, stk. 3

Kommissionen bemærker, at selv om proceduren i forordningens artikel 9a, stk. 3, er et retligt krav på grund af Unionens enekompetence, kan den ikke desto mindre fastslå, at enhver indgriben på området fra Kommissionens side inden for rammerne af gældende EU-ret ville være ekstraordinær og behørigt begrundet. Kommissionen vil under høringerne af en medlemsstat gøre alt, hvad den kan for sammen med medlemsstaten at finde en løsning på eventuelle problemer med henblik på at undgå en negativ udtalelse. Kommissionen bemærker, at en eventuel negativ udtalelse vil blive meddelt den pågældende medlemsstat skriftligt og begrundet i medfør af artikel 296 i TEUF. Kommissionen bemærker endvidere, at en negativ udtalelse ikke er til hinder for, at der kan fremsættes en ny ansøgning vedrørende den samme oprindelsesbetegnelse, hvis de problemer, der lå til grund for den negative udtalelse derefter på behørig vis er løst eller ikke længere er relevante.

Kommissionens erklæring vedrørende forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Kommissionen bemærker, at Unionen har ekstern enekompetence med hensyn til geografiske betegnelser, og at den tiltræder Genèveaftalen om Lissabonaftalen som fuldgyldigt medlem. Dette følger af Domstolens dom af 25. oktober 2017 (sag C-389/15 - Kommissionen mod Rådet). Eftersom EU har ekstern enekompetence, kan medlemsstaterne ikke tiltræde Genèveaftalen i eget navn og skal ikke længere selv beskytte de geografiske betegnelser, der for nylig er registreret af Lissabonsystemets tredjelandsmedlemmer. Da der således foreligger ekstraordinære omstændigheder, eftersom syv medlemsstater længe har været part i Lissabonaftalen og råder over omfattende intellektuelle ejendomsrettigheder, der er registreret i henhold dertil, og at en gnidningsløs overgang er påkrævet, var Kommissionen undtagelsesvis indforstået med, at bemyndige Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Frankrig, Ungarn, Italien og Portugal til at tiltræde Genèveaftalen i Unionens interesse.

Kommissionen har kraftige indvendinger mod, at Rådet fortsat insisterer på muligheden for at bemyndige alle EU-medlemsstater, der måtte ønske det, til at ratificere eller tiltræde Genèveaftalen samtidig med Unionen, hvilket Rådet begrunder med fastsættelse af regler om Unionens stemmerettigheder med henblik på artikel 22, stk. 4, litra b), nr. ii, i Genèveaftalen og ikke ovennævnte ekstraordinære omstændigheder.

Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at eftersom Unionen har udøvet sin interne kompetence med hensyn til geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, kan EU's medlemsstater ikke have deres egne nationale systemer til beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter.

Kommissionen forbeholder sig derfor sine rettigheder, herunder retten til at gøre brug af retsmidler mod Rådets afgørelse, og er under alle omstændigheder af den opfattelse, at denne sag ikke kan danne præcedens for alle andre eksisterende eller fremtidige internationale aftaler eller WIPO-aftaler, navnlig, men ikke udelukkende, når EU allerede har ratificeret internationale aftaler på grundlag af sin enekompetence.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 55.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik (15056/2018 – C8-0051/2019 – 2016/0156(NLE))

P8_TA(2019)0362 A8-0191/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15056/2018),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0051/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0191/2019),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Filippinernes regering og parlament.

(1) EUT L 322 af 18.12.2018, s. 3.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (06781/2019 – C8-0134/2019 – 2017/0107(NLE))

P8_TA(2019)0363 A8-0186/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06781/2019),

–  der henviser til udkast til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (11178/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0134/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0186/2019),

1.  godkender indgåelsen af overenskomsten;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2019 om den foreslåede udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten (C8-0049/2019 – 2019/0802(NLE))

P8_TA(2019)0364 A8-0194/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0049/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0194/2019),

A.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 14. februar 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;

B.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 hørte den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2019 om den foreslåede udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten (C8-0116/2019 – 2019/0803(NLE))

P8_TA(2019)0365 A8-0195/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0116/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0195/2019),

A.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. marts 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

B.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsorganer.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD))

P8_TA(2019)0366 A8-0398/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0218),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, 33, 43 og 50, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192 og 207 og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0159/2018),

–  der henviser til udtalelser fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 16, artikel 43, stk. 2, artikel 50, artikel 53, stk. 1, artikel 91, 100 og 114, artikel 168, stk. 4, artikel 169, artikel 192, stk. 1, og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 26. september 2018 fra Revisionsretten(1),

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0398/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1937.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring om direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Når direktivet i henhold dets artikel 27 skal revideres, vil Kommissionen efter eventuel høring af arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 154 i TEUF, tage stilling til, om den vil foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte visse retsakter, som er baseret på artikel 153 og 157 i TEUF.

(1) EUT C 405 af 9.11.2018, s. 1. (2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 155.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (COM(2018)0092 – C8-0111/2018 – 2018/0041(COD))

P8_TA(2019)0367 A8-0430/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0092),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0111/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0430/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1160.)

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lettere distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013 og (EU) nr. 346/2013 (COM(2018)0110 – C8-0110/2018 – 2018/0045(COD))

P8_TA(2019)0368 A8-0431/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0110),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0110/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0431/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1156.)

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (COM(2016)0850 – C8-0480/2016 – 2016/0360A(COD))

P8_TA(2019)0369 A8-0242/2018

BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0850),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0480/2016),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 8. november 2017(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 18. maj 2017 om at give Økonomi- og Valutaudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0242/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/876.)

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5. (2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (COM(2016)0854 – C8-0474/2016 – 2016/0364(COD))	P8_TA(2019)0370 A8-0243/2018
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0854),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0474/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017(1),

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0243/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og ‑beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/878.)

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5. (2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (COM(2016)0851 – C8-0478/2016 – 2016/0361(COD))

P8_TA(2019)0371 A8-0216/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0851),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0478/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 8. november 2017 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0216/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/877.)

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17. (2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF (COM(2016)0852 – C8-0481/2016 – 2016/0362(COD))

P8_TA(2019)0372 A8-0218/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0852),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0481/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 8. november 2017 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0218/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/879.)

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17. (2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (COM(2018)0339 – C8-0206/2018 – 2018/0171(COD))

P8_TA(2019)0373 A8-0180/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0339),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0206/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  efter høring af Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0180/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed Securities" ("SBBS'er")) kan gøre det muligt at adressere visse svagheder, som finanskrisen 2007-2008 blotlagde eller afstedkom. Mere specifikt kan SBBS'er muligvis gøre det lettere for banker og andre finansielle institutioner at diversificere deres statsengagementer bedre, yderligere mindske forbindelsen mellem stat og banker og øge udbuddet af euro-denominerede lavrisikoaktiver med henblik på at fremme gennemførelse af pengepolitik. SBBS'er kunne tillige gøre obligationer udstedt på små og mindre likvide markeder mere attraktive for internationale investorer, hvilket kan fremme risikodeling og risikoreduktion i den private sektor og fremme en mere effektiv fordeling af risici mellem finansielle aktører.

(2)  Med den nuværende lovramme ville SBBS'er blive behandlet som securitiseringer og dermed være omfattet af supplerende afgifter og rabatter i forhold til afgifterne og rabatterne for euroområde-statsobligationerne i den underliggende portefølje. Disse supplerende afgifter og rabatter ville hindre fremstilling og anvendelse af SBBS'er i den private sektor, til trods for at SBBS'er ▐ er forbundet med færre risici end dem, der er tilknyttet til andre former for securitiseringer. Visse risici såsom pakhusrisiko eller SPE-personalets svigagtige adfærd vil dog fortsat bestå. SBBS'er bør derfor være underlagt en lovramme, der tager bedre højde for SBBS'ernes unikke karakteristika og egenskaber, så man skaber de nødvendige forudsætninger for dette produkts fremkomst på markedet.

(2a)  Som securitiseringer udsættes SBBS'er for specifikke produktrisici i forbindelse med SPE'en, dvs. den juridisk selvstændige enhed, der blev oprettet med henblik på at udstede SBB'er. En first loss-tranche uden for banksystemet vil være afgørende for at mindske forbindelsen mellem banker og stat. Derfor bør den lovgivningsmæssige fortrinsbehandling, som indrømmes de underliggende aktiver i en SBBS, udvides til at omfatte bankers beholdninger på en SBBS-seniortranche.

(3)  At skabe de nødvendige forudsætninger for markedsbaseret udvikling af SBBS'er er et led i Kommissionens bestræbelser på at reducere risiciene for den finansielle stabilitet og gøre fremskridt hen imod fuldførelsen af bankunionen. SBBS'erne kunne understøtte yderligere porteføljediversificering i banksektoren, samtidig med at der skabes en ny kilde til sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som er særlig velegnet til brug i finansielle transaktioner på tværs af grænserne og til centralbankernes transaktioner i eurosystemet med de centrale modparter. Ved at skabe de nødvendige forudsætninger for SBBS'er ville man desuden kunne udvide viften af instrumenter til grænseoverskridende investeringer og privat risikodeling, der er til rådighed, hvilket indgår som en del af Kommissionens indsats for at gennemføre bankunionen og uddybe og yderligere integrere EU's kapitalmarkeder inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen.

(4)  SBBS'er indebærer ikke nogen deling af risici og tab medlemsstaterne imellem, idet medlemsstaterne ikke gensidigt vil stille garanti for deres respektive forpligtelser inden for en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer. Det at skabe de nødvendige forudsætninger for SBBS'ers fremkomst indebærer heller ikke, at der ændres ved den måde, statsengagementer behandles på i lovgivningen i dag.

(5)  Med henblik på at nå målsætningerne om geografisk risikospredning i bankunionen og det indre marked bør en SBBS' underliggende portefølje bestå af statsobligationer fra medlemsstater, der har euroen som valuta. For at undgå valutarisici bør kun euro-denominerede statsobligationer udstedt af medlemsstater, der har euroen som valuta, kunne indgå i en SBBS' underliggende portefølje. For at sikre, at statsobligationerne fra hver enkelt medlemsstat i euroområdet bidrager til fremstillingen af SBBS'er i overensstemmelse den enkelte medlemsstats andel i stabiliteten i euroområdet generelt set, bør de nationale statsobligationers relative vægt i en SBBS' underliggende portefølje ligge meget tæt op ad de respektive medlemsstaters relative vægt i fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale centralbankers kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank.

(6)  For at sikre et lavrisikoaktiv af høj kvalitet og samtidig tage højde for investorernes forskellige niveauer af risikovillighed bør en SBBS-udstedelse være sammensat af både en seniortranche og en eller flere efterstillede trancher. Seniortranchen, svarende til 70 % af en SBBS-udstedelses nominelle værdi, bør sikre, at den forventede tabsrate for SBBS-udstedelsen holdes på niveau med raten for de sikreste euroområde-statsobligationer, under hensyntagen til risikoen og korrelationen for statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje af statsobligationer. De efterstillede trancher bør sikre beskyttelse af seniortranchen. ▌For at begrænse risikoen for juniortranchen (den tranche, der bærer tabene før enhver anden tranche) bør juniortranchens nominelle værdi dog skulle være mindst 5 % af den udestående nominelle værdi af den samlede SBBS-udstedelse. I betragtning af produktets særlige kompleksitet bør forbrugerne alene kunne anskaffe sig seniortrancher og ikke juniortrancher.

(7)  Med henblik på at sikre en SBBS-udstedelses integritet og så vidt muligt begrænse de risici, der er forbundet med at holde og forvalte den underliggende portefølje af statsobligationer, bør de underliggende statsobligationers løbetid nøje afstemmes med SBBS'ens løbetid, og sammensætningen af den underliggende portefølje af statsobligationer bør fastsættes for hele SBBS'ens levetid.

(8)  Den standardiserede sammensætning af en SBBS' underliggende portefølje kan besværliggøre eller hindre udstedelse af en SBBS-udstedelse, hvis en eller flere medlemsstaters statsobligationer ikke er tilgængelige på markedet. Det bør af samme grund være muligt at udelukke en bestemt medlemsstats statsobligationer fra fremtidige SBBS-udstedelser, hvis og så længe den pågældende medlemsstats udstedelse af statsobligationer begrænses væsentligt på grund af et reduceret behov for offentlig gæld eller forringet markedsadgang.

(9)  For at sikre, at SBBS'er er tilstrækkeligt homogene, bør statsobligationer fra en bestemt medlemsstat kun kunne udelukkes fra den underliggende portefølje af statsobligationer og tages med igen på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen, således at det sikres, at alle SBBS'er udstedt på samme tidspunkt har samme underliggende portefølje af statsobligationer. SBBS'er er nye produkter og for at sikre kontinuiteten i udstedelsen af SBBS'er på markedet bør der indføres en rettidig beslutningsmekanisme med henblik på at tilpasse SBBS'ernes underliggende portefølje i situationer, hvor en medlemsstat ikke længere har adgang til markedet. Desuden har kommentatorer og interessenter har ytret bekymring over potentielle negative indvirkninger på de underliggende statsobligationsmarkeders likviditet, hvilket fortjener at blive taget alvorligt. Med henblik herpå tildeler denne forordning Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(5) (ESMA) forpligtelsen til at overvåge markederne for SBBS'er og de underliggende statsobligationer for tegn på afbrydelse.

(9a)  På grundlag af ESMA's bemærkninger og understøttet af deres rapporter bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastlægge en klar definition af "markedslikviditet" og en metode til beregning heraf og til at fastlægge de kriterier, i henhold til hvilke ESMA bør vurdere, om en medlemsstat ikke længere har markedsadgang i henhold til denne forordning. Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af en sådan delegeret retsakt sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(10)  Seniortranchens faste størrelse i den enkelte SBBS-udstedelse kan reduceres for fremtidige SBBS-udstedelser, hvis en mindre størrelse, på grund af ugunstige markedsudviklinger, som i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en medlemsstat eller i Unionen, er påkrævet for at sikre en fortsat høj kreditkvalitet og lav risiko for seniortranchen. Seniortranchens størrelse bør ved sådanne ugunstige markedsudviklingers ophør bringes tilbage til sin oprindelige værdi på 70 % for fremtidige SBBS-udstedelser. ▌

(11)  Investorer bør beskyttes bedst muligt mod risikoen for insolvens i den institution, der erhverver statsobligationerne (i det følgende benævnt "den oprindelige køber") med henblik på at sammensætte en SBBS' underliggende portefølje. Af samme grund bør kun enheder med særligt formål (SPE'er), der udelukkende beskæftiger sig med udstedelse og forvaltning af SBBS'er og ikke påtager sig andre aktiviteter, såsom at yde kredit, kunne udstede SBBS'er. SPE'er bør derfor være omfattet af strenge krav vedrørende adskillelse af aktiver.

(12)  Med henblik på håndtering af begrænset løbetidsmismatch i perioden fra modtagelsen af provenu fra gældsbetjeningen af den underliggende portefølje til datoerne for udbetaling til SBBS-investorer bør SPE'er kun kunne investere provenuet fra gældsbetjeningen af en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer i likvider og højlikvide finansielle instrumenter med lav markeds- og kreditrisiko.

(12a)  Medlemsstaterne bør sikre, at SPE'ers beholdninger af statsobligationer behandles på samme måde som alle andre beholdninger af samme statsobligation eller andre statsobligationer, der er udstedt på samme vilkår.

(13)  Kun produkter, der opfylder kravene vedrørende sammensætning og løbetid for den underliggende portefølje samt størrelsen af seniortranchen og de efterstillede trancher, som fastsat ved denne forordning, og hvis udstedelse er i overensstemmelse med tilsynsordningen, bør indrømmes den ▌reguleringsmæssige behandling, der er fastlagt i denne forordning.

(14)  Et system med ESMA-certificering bør sikre, at en SBBS-udstedelse opfylder kravene i denne forordning. ESMA bør derfor føre en liste over certificerede SBBS'er, således at investorerne kan kontrollere, om et produkt, der udbydes til salg som en SBBS, reelt også er en SBBS. Af samme grund bør ESMA på nævnte liste angive, hvorvidt der er pålagt en sanktion i relation til en SBBS, og fjerne produkter, der er fundet i strid med denne forordning, fra listen over de pågældende produkter.

(15)  Investorer bør kunne forlade sig på ESMA-certificeringen af SBBS'er og på de oplysninger, SPE'erne fremlægger. Oplysningerne om en SBBS og statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje bør gøre det muligt for investorerne at forstå, vurdere og sammenligne SBBS-transaktioner frem for udelukkende at måtte forlade sig på tredjeparter, f.eks. kreditvurderingsbureauer. Denne mulighed bør sætte investorerne i stand til at udvise forsigtighed og på effektiv vis udvise due diligence. Oplysninger om SBBS'er bør derfor, ved hjælp af standardskemaer, være frit tilgængelige for investorer på et websted, der sikrer tilgængelighed til enhver tid.

(16)  For at forebygge misbrug og for at sikre, at tilliden til SBBS'er bevares, bør ESMA fastlægge passende administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger til brug i tilfælde af uagtsomme eller forsætlige overtrædelser af anmeldelses- eller produktkravene for SBBS'er.

(17)  Investorer i diverse finansielle sektorer bør kunne investere i SBBS'er på de samme betingelser, som de investerer i de underliggende euroområde-statsobligationer på, med undtagelse af bankers investeringer i beholdninger af efterstillede trancher af en SBBS. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341(9) bør derfor ændres med henblik på at sikre, at SBBS'er indrømmes samme reguleringsmæssige behandling som deres underliggende aktiver på tværs af de forskellige regulerede finansielle sektorer.

(18)  For at sikre finansiel stabilitet, sikre investorernes tillid og fremme likviditeten er det vigtigt at have et korrekt og effektivt tilsyn med SBBS-markeder. Med henblik herpå bør ESMA underrettes om udstedelse af SBBS'er og bør fra SPE'er modtage alle relevante oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan varetage sine tilsynsopgaver. Tilsynet med overholdelsen af denne forordning bør primært have til formål at sikre beskyttelse af investorerne og, i det omfang det er relevant, omfatte aspekter, der kan være knyttet til regulerede finansielle enheders udstedelse eller besiddelse af SBBS'er.

(19)  De nationale kompetente myndigheder for de enheder, der deltager i sammensætningen af SBBS'er eller på SBBS-markedet, bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre, at deres afgørelser er konsekvente. ▌

(20)  Eftersom SBBS'er er nye produkter, hvis indvirkning på markedet for de underliggende statsgældsinstrumenter er ukendt, bør Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) samt de nationale kompetente og udpegede myndigheder for makrotilsynsinstrumenter føre tilsyn med SBBS-markedet. I den henseende bør ESRB gøre brug af de beføjelser, det har fået tillagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010(10) og, hvor relevant, udstede advarsler og fremsætte forslag til afhjælpende foranstaltninger til de kompetente myndigheder.

(21)  ESMA bør, som et organ med højt specialiseret viden, betros opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende de typer investeringer, SPE'en kan foretage med provenuet fra tilbagebetaling af hovedstol eller renter for SBBS'ens underliggende portefølje, de oplysninger, SPE'en skal fremlægge i forbindelse med anmeldelse og certificering til ESMA af en udstedelse af SBBS-udstedelser, de oplysninger, der skal fremlægges forud for overførsel af en SBBS, samt forpligtelserne vedrørende samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse standarder i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(22)  Kommissionen bør tillige tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende krav til SPE'er vedrørende anmeldelse forud for udstedelse af en SBBS-udstedelse.

(23)  For at sikre ensartede vilkår for implementeringen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at afgøre, hvorvidt en medlemsstats statsobligationer skal tages ud af eller medtages i en SBBS' underliggende portefølje, og hvorvidt størrelsen af seniortranchen af de fremtidige SBBS-udstedelser, der skal foretages, skal ændres. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(11).

(24)  Målet med denne forordning, nemlig at fastlægge en ramme for SBBS'er, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi fremkomsten af et marked for SBBS'er forudsætter, at hindringer, der følger af anvendelsen af EU-lovgivningen, ryddes af vejen, og at der sikres lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle investorer og enheder, der er involveret i forvaltningen af SBBS'er, og kan kun nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Der fastlægges ved denne forordning en generel ramme for værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS'er).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på oprindelige købere, enheder med særligt formål, investorer og enhver anden enhed, der er involveret i udstedelse eller besiddelse af SBBS'er.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et organ, der er officielt anerkendt i henhold til national ret, som i henhold til national ret eller EU-retten er bemyndiget til at udføre de ved denne forordning fastsatte opgaver

2)  "statsobligation": et gældsinstrument udstedt af en medlemsstats centralregering, som er denomineret og finansieret i den pågældende medlemsstats nationale valuta og har en oprindelig løbetid på mindst ét år

3)  "værdipapir med sikkerhed i statsobligationer" eller "SBBS": et finansielt instrument denomineret i euro, for hvilket kreditrisikoen er forbundet med eksponeringerne mod en portefølje af statsobligationer, og som er i overensstemmelse med denne forordning

4)  "enhed med særligt formål" eller "SPE": en juridisk person, bortset fra den oprindelige køber, som udsteder SBBS'er og varetager aktiviteterne i relation til den underliggende portefølje af statsobligationer, jf. denne forordnings artikel 7 og 8

5)  "oprindelig køber": en juridisk person, som køber statsobligationer for egen regning og efterfølgende overdrager de pågældende statsobligationer til en SPE med henblik på udstedelse af SBBS'er

6)  "investor": en fysisk eller juridisk person, der besidder en SBBS

7)  "tranche": et ved aftale fastlagt segment af den kreditrisiko, der er forbundet med en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer, som bærer risikoen for et større eller mindre kredittab end en position af samme værdi i et andet segment af denne kreditrisiko

8)  "seniortranche": den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab, efter at alle de efterstillede trancher af den pågældende SBBS-udstedelse har gjort det

9)  "efterstillet tranche": en tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før seniortranchen

10)  "juniortranche": den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før alle andre trancher.

Kapitel 2

SBBS'ers sammensætning, løbetid og struktur

Artikel 4

Den underliggende porteføljes sammensætning

1.  En SBBS-udstedelses underliggende portefølje må kun bestå af følgende:

a)  statsobligationer fra medlemsstater, der har euroen som valuta

b)  provenuet fra indfrielsen af disse statsobligationer.

2.  Vægten af hver enkelt medlemsstats statsobligationer i en SBBS' underliggende portefølje ("baseline-vægten") skal være lig med den relative vægt af den pågældende medlemsstats bidrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) i overensstemmelse med fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale centralbankers kapitalindskud i ECB, jf. artikel 29 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

SPE'er kan dog afvige fra den nominelle værdi af den enkelte medlemsstats statsobligationer, som fastlagt ved anvendelse af baseline-vægten, med højst 10 procent.

3.  ESMA skal, efter den første SBBS-certificering nogensinde, uden unødig forsinkelse iværksætte en løbende overvågning og vurdering af, hvorvidt en eller flere af følgende situationer foreligger:

a)  Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder ("referenceperioden") udstedt statsobligationer for mindre end halvdelen af den værdi, der resulterer af landets relative vægt som fastlagt i overensstemmelse med stk. 2, multipliceret med den samlede værdi af SBBS'er udstedt inden for de sidste tolv måneder forud for referenceperioden.

aa)   SBBS-udstedelser har haft en markant negativ indvirkning på markedslikviditeten for en medlemsstats statsobligationer, der er inkluderet i den underliggende portefølje.

b)  Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder finansieret mindst halvdelen af sit årlige finansieringsbehov gennem offentlig finansiel bistand til støtte for gennemførelsen af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013(12), eller af en hvilken som helst årsag, der gør, at medlemsstaten ikke længere har adgang til markedet.

Med henblik på første afsnit, litra aa), bestemmes "markedslikviditet" under hensyntagen til – som minimumskriterier – de tre foregående måneders bevis for markedets bredde og dybde, som påvist ved lave kursspænd, et stort handelsvolumen og et stort og forskelligartet antal markedsdeltagere.

Med henblik på første afsnit, litra aa), vedtager Kommissionen senest ... [6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 24a for at fastlægge en klar definition og beregningsmetode for "markedslikviditet" i forbindelse med denne forordning.

Med henblik på første afsnit, litra b), skal Kommissionen senest ... [6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for ESMA's vurdering af, om en medlemsstat ikke længere har adgang til markedet.

3a.  ESMA overvåger og vurderer løbende, hvorvidt en medlemsstat, hvis statsobligationer indgår i en SBBS' underliggende portefølje, ikke længere har adgang til markedet eller har indført et makroøkonomisk tilpasningsprogram, hvis SBBS-udstedelsen havde en betydelig negativ indvirkning på markedslikviditeten, og om baseline-vægten for medlemsstater med begrænset udbud af statsobligationer hindrer udstedelsen af nye SBBS'er, eller hvis nogen af disse situationer er ophørt med at eksistere.

Hvis ESMA i samråd med ESRB finder, at en situation som omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra a) eller aa), finder anvendelse, kan ESMA anmode Kommissionen om at tilpasse baseline-vægten for de obligationer i medlemsstaterne, der indgår i den underliggende portefølje.

Hvis ESMA i samråd med ESRB finder, at en situation som omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra b), finder anvendelse, kan ESMA anmode Kommissionen om enten at udelukke medlemsstaten fra en SBBS's underliggende portefølje eller at tilpasse baseline-vægten for de obligationer i medlemsstaterne, der indgår i den underliggende portefølje.

Hvis ESMA i samråd med ESRB finder, at en situation som omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra a)-b), ikke længere er til stede, kan ESMA anmode Kommissionen om at genindføre medlemsstatens obligationer i en SBBS's underliggende portefølje og tilpasse baseline-vægten for de obligationer i medlemsstaterne, der indgår i den underliggende portefølje.

Kommissionen træffer inden for 48 timer efter den anmodning, der er omhandlet i andet, tredje og fjerde afsnit, og baseret på de begrundelser og den dokumentation, som ESMA har fremlagt, en af følgende foranstaltninger:

a)  vedtage en gennemførelsesretsakt, der enten udelukker medlemsstatens statsobligationer fra en SBBS's underliggende portefølje eller justerer de relevante medlemsstaters baseline-vægt

b)  vedtage en gennemførelsesretsakt, der afviser den begærede udelukkelse eller justering af baseline-vægten i relevante medlemsstater, eller

c)  vedtage en gennemførelsesretsakt, der genindfører medlemsstaternes obligationer i en SBBS "underliggende portefølje og justerer basisvægtene af medlemsstaternes obligationer, der indgår i den underliggende portefølje, hvis det er relevant.

3b.  Enhver gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til stk. 3a, skal vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

Når en medlemsstat, som følge af en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 3a, udelukkes fra en SBBS' underliggende portefølje, skal baseline-vægtene for statsobligationer fra de resterende medlemsstater fastsættes ved at udelukke statsobligationerne fra den medlemsstat, der er omhandlet i stk. 3a, og anvende beregningsmetoden i stk. 2. Når en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 3a finder anvendelse, og baseline-vægtene tilpasses, anvendes baseline-vægtene i overensstemmelse med gennemførelsesretsakten.

Udelukkelsen eller justeringen gælder i første omgang for en periode på én måned. Kommissionen kan, efter høring af ESMA, på grundlag af en gennemførelsesretsakt forlænge udelukkelsen eller justeringen af baseline-vægtene, som omhandlet i denne artikel, med yderligere perioder af én måned. Såfremt udelukkelsen eller justeringen ikke forlænges inden udløb af den oprindelige periode eller enhver efterfølgende forlængelsesperiode, udløber den automatisk.

3c.   ECB underrettes rettidigt om enhver afgørelse, der træffes i henhold til stk. 3a og 3b.

Artikel 5

Løbetid for de underliggende aktiver

1.  SBBS-trancher, der er en del af samme udstedelse, skal have én enkelt oprindelig udløbsdato. Denne udløbsdato skal være lig med eller op til én dag længere end restløbetiden for den statsobligation i den underliggende portefølje, der har den længste restløbetid.

2.  Den resterende løbetid må ikke for nogen statsobligation i en SBBS' underliggende portefølje være mere end seks måneder kortere end restløbetiden for den statsobligation i den pågældende portefølje, der har den længste restløbetid.

Artikel 6

Tranchestruktur, betaling og tab

1.  En SBBS-udstedelse skal bestå af én seniortranche samt en eller flere efterstillede trancher. Seniortranchen skal have en udestående nominel værdi på 70 % af hele SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi. Antallet og den udestående nominelle værdi af de efterstillede trancher fastsættes af SPE'en, med den begrænsning, at juniortranchens nominelle værdi skal være mindst 5 % af hele SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi.

2.  Hvis ugunstige udviklinger i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en medlemsstat eller i Unionen, og Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 har bekræftet, at disse forstyrrelser gør sig gældende, nedsætter SPE'en seniortranchens udestående nominelle værdi til 60 % for alle SBBS-udstedelser udstedt efter denne bekræftelse.

Har Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 bekræftet, at de pågældende forstyrrelser ikke længere gør sig gældende, finder stk. 1 anvendelse på alle SBBS-udstedelser udstedt efter denne bekræftelse.

3.  ESMA overvåger og vurderer, om en situation som omhandlet i stk. 2 gør sig gældende eller ikke længere gør sig gældende, og underretter Kommissionen herom.

4.  Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, at de i stk. 2 omhandlede forstyrrelser gør sig gældende eller ikke længere gør sig gældende. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

5.  Betalinger i relation til en SBBS forudsætter betaling af den underliggende portefølje af statsobligationer.

6.  Fordelingen af tab og betalingsrækkefølgen fastlægges på grundlag af den pågældende tranche af SBBS-udstedelsen og forbliver den samme i hele SBBS-udstedelsens levetid.

Tab anerkendes og placeres, efterhånden som de opstår.

Artikel 7

Udstedelse af SBBS'er og SPE'ers forpligtelser

1.  En SPE skal opfylde samtlige nedenstående krav:

a)  Den er etableret i Unionen.

b)  Dens aktiviteter begrænser sig til udstedelse og servicering af SBBS-udstedelser og forvaltning af de pågældende SBBS-udstedelsers underliggende porteføljer i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 8.

c)  SPE'en er eneansvarlig for leveringen af de i litra b) omhandlede tjenesteydelser og aktiviteter.

2.  En SPE har den fulde ejendomsret til en SBBS-udstedelses underliggende portefølje.

En SBBS-udstedelses underliggende portefølje skal udgøre en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning som defineret i artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF(13), således at SPE'ens finansielle forpligtelser over for investorerne i den pågældende SBBS-udstedelse er sikret.

Besiddelse af en SBBS fra en bestemt SBBS-udstedelse giver ikke rettigheder eller fordringer på aktiverne hos den SPE, der udsteder SBBS-udstedelsen, som går ud over den pågældende udstedelses underliggende portefølje og indtægter hidrørende fra besiddelse af den pågældende SBBS.

Et eventuelt fald i værdien af eller provenuet fra den underliggende portefølje af statsobligationer kan ikke danne grundlag for erstatningskrav fra investorerne.

3.  En SPE skal føre registre og regnskaber på en sådan måde, at den:

a)  holder sine egne aktiver og finansielle ressourcer adskilt fra SBBS-udstedelsens underliggende portefølje og provenuet herfra

b)  holder de underliggende porteføljer og provenuer fra forskellige SBBS-udstedelser adskilt fra hinanden

c)  holder positioner, der besiddes af forskellige investorer eller mellemmænd, adskilt fra hinanden

d)  verificerer, at antallet af SBBS'er omfattet af én enkelt udstedelse til enhver tid er lig det samlede antal SBBS'er, der besiddes af samtlige investorer eller mellemmænd i den pågældende udstedelse

e)  verificerer, at den udestående nominelle værdi af SBBS'erne i én enkelt udstedelse er lig den udestående nominelle værdi af den underliggende portefølje af statsobligationer, der er omfattet af den pågældende udstedelse.

4.  En SPE må kun opbevare de i artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede statsobligationer, som hjemlet ved afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(14) og afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014(15), i centralbanker, værdipapircentraler, kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse.

4a.  Medlemsstaterne sikrer, at SPE'ers beholdninger af statsobligationer behandles på samme måde som alle andre beholdninger af samme statsobligation eller andre statsobligationer, der er udstedt på samme vilkår.

Artikel 8

Investeringspolitik

1.  For så vidt angår investering af tilbagebetalt hovedstol eller renter fra statsobligationer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), som forfalder inden tilbagebetalingen af hovedstol eller renter i henhold til SBBS'en, må en SPE kun investere i likvider eller tilsvarende likvider denomineret i euro, der kan realiseres inden for én dag med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.

En SPE må kun opbevare de i første afsnit omhandlede betalinger, som hjemlet ved afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU og afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014, i centralbanker, værdipapircentraler, kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse.

2.  En SPE må ikke ændre en SBBS' underliggende portefølje før udløbsdatoen for den pågældende SBBS.

3.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere, hvilke finansielle instrumenter der kan betragtes som højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko som omhandlet i stk. 1. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 3

Brug af SBBS-betegnelsen samt krav vedrørende anmeldelse, gennemsigtighed og information

Artikel 9

Anvendelse af betegnelsen "værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer"

Betegnelsen "værdipapir med sikkerhed i statsobligationer" eller "SBBS" må kun anvendes for finansielle produkter, der opfylder alle følgende betingelser:

a)  Det finansielle produkt overholder til enhver tid artikel 4, 5 og 6.

aa)  SPE'en efterlever til stadig bestemmelserne i artikel 7 og 8.

b)  Det pågældende finansielle produkt er blevet certificeret af ESMA i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og det finansielle produkt er optaget på den i artikel 10, stk. 2, omhandlede liste.

Artikel 10

SBBS-anmeldelseskrav

1.  En SPE indgiver en ansøgning om certificering af en SBBS-udstedelse ved mindst én uge før udstedelsen af en SBBS-udstedelse – ved hjælp af det i denne Artikel stk. 5 omhandlede standardskema – at meddele ESMA, at en SBBS-udstedelse opfylder kravene i artikel 4, 5 og 6. ESMA underretter SPE'ens kompetente myndighed herom uden unødigt ophold.

1a.  Den i stk. 1 omhandlede meddelelse skal indeholde en redegørelse fra SPE'en om, hvordan den har opfyldt hvert enkelt af de krav, der er fastsat i artikel 4, 5, 6, 7 og 8.

1b.  ESMA certificerer kun en SBBS-udstedelse, hvis den fuldt ud finder det godtgjort, at den ansøgende SPE og SBBS-udstedelsen opfylder alle kravene i denne forordning. ESMA underretter hurtigst muligt den ansøgende SPE om, hvorvidt certificeringen godkendes eller afslås.

2.  ESMA fører på sit officielle websted en liste over alle SBBS-udstedelser, der er certificeret af ESMA. ESMA ajourfører øjeblikkeligt denne liste og fjerner enhver SBBS-udstedelse, der på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA i overensstemmelse med artikel 15 ikke længere anses for at være en SBBS-udstedelse.

3.  Når ESMA ▌har pålagt administrative sanktioner, jf. artikel 16, for hvilke der ikke længere er klageadgang, vedrørende den pågældende SBBS, angiver ESMA omgående dette på den i stk. 2 omhandlede liste.

3a.  ESMA inddrager certificeringen af en SBBS-udstedelse, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a)  SPE'en har udtrykkeligt givet afkald på certificeringen eller har ikke gjort brug af den inden for seks måneder efter udstedelsen.

b)  SPE'en har opnået certificeringen ved hjælp af urigtige oplysninger eller på anden uretmæssig vis.

c)  SBBS-udstedelsen opfylder ikke længere betingelserne, i henhold til hvilke certificeringen blev udstedt.

Inddragelsen af certificeringen har øjeblikkelig virkning i hele Unionen.

4.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5.  ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de standardskemaer, der skal anvendes i forbindelse med afgivelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 11

Gennemsigtighedskrav

1.  En SPE skal uden unødigt ophold give investorer og ESMA følgende oplysninger:

a)  oplysninger om den underliggende portefølje, som er afgørende for at kunne vurdere, om det finansielle produkt er i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 6

b)  en detaljeret beskrivelse af betalingsrækkefølgen for SBBS-udstedelsens forskellige trancher

c)  hvis der ikke er udarbejdet et prospekt i de i artikel 1, stk. 4, artikel 1, stk. 5, eller artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129(16) omhandlede tilfælde, en oversigt over SBBS'ens vigtigste karakteristika, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om eksponeringens karakteristika, betalingsstrømme og tab efter vandfaldsmodellen

d)  den i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmeldelse og den i artikel 10, stk. 1b, omhandlede certificering.

De i dette stykke, litra a), omhandlede oplysninger skal stilles til rådighed senest en måned efter forfaldsdatoen for betaling af renter for SBBS'en.

2.  En SPE skal gøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på et websted, som:

a)  har et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten

b)  er underlagt passende governance-standarder og vedligeholdes og drives i overensstemmelse med en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer webstedets kontinuitet og regelmæssighed

c)  er underlagt systemer, kontroller og procedurer, som identificerer alle relevante kilder til operationelle risici

d)  indeholder systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne oplysninger samt en hurtig registrering af disse

e)  gør det muligt at føre fortegnelser over oplysningerne i mindst fem år efter den enkelte SBBS-udstedelses udløbsdato.

SPE'en fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger og oplyser, hvor oplysningerne er tilgængelige, i den dokumentation vedrørende SBBS'erne, der stilles til rådighed for investorerne.

Artikel 12

Informationskrav

1.  Inden en SBBS overføres, skal den overdragende part oplyse den modtagende part om følgende:

a)  proceduren for fordeling af provenuet fra den underliggende portefølje af statsobligationer på SBBS-udstedelsens forskellige trancher, herunder efter eller ved forventning om manglende betaling for de underliggende aktiver

b)  hvordan investorer tildeles stemmerettigheder i forbindelse med et ombytningstilbud efter eller i forventning om manglende betaling for en eller flere statsobligationer i den underliggende portefølje, og hvordan eventuelle tab som følge af manglende betaling af gæld fordeles mellem SBBS-udstedelsens forskellige trancher.

2.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 4

Produkttilsyn

Artikel 13

ESMA's tilsyn

1.  ESMA er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med, at SPE'er overholder ▌kravene i denne forordning.

2.  ESMA har de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

ESMA skal som minimum have beføjelser til at:

a)  udbede sig adgang til alle dokumenter i enhver form, i det omfang de vedrører SBBS'er, samt anmode om at få dem udleveret eller kopieret

b)  kræve, at SPE'en udleverer oplysninger uden ophold

c)  kræve oplysninger vedrørende SPE'ens aktiviteter fra enhver person

d)  aflægge såvel anmeldte som uanmeldte kontrolbesøg på stedet

e)  træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en SPE fortsat overholder denne forordning

f)  udstede et påbud for at sikre, at en SPE overholder denne forordning og afholder sig fra at gentage enhver handlemåde, der er i strid med denne forordning.

▌

Artikel 14

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder og ESMA

1.  De kompetente myndigheder med ansvar for tilsynet med enheder, der sammensætter SBBS'er eller på anden måde er aktive på SBBS-markedet, og ESMA samarbejder tæt og udveksler oplysninger med henblik på at varetage deres opgaver. Først og fremmest koordinerer de nøje deres tilsyn for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udvikle og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og tilvejebringe tværjuridiske vurderinger i tilfælde af eventuelle tvister.

For at gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udøve deres beføjelser og for at sikre en konsekvent anvendelse og håndhævelse af de forpligtelser, der fastsættes ved denne forordning, handler ESMA inden for rammerne af de ved forordning (EU) nr. 1095/2010 fastsatte beføjelser.

2.  En kompetent myndighed, der har klare og påviselige grunde til at tro, at en SPE handler i strid med denne forordning, underretter straks og med detaljerede oplysninger ESMA. ESMA træffer passende foranstaltninger, herunder den i artikel 15 omhandlede afgørelse.

3.  Fortsætter SPE'en med at handle på en måde, der klart er i strid med denne forordning, trods foranstaltninger truffet af ESMA, kan ESMA træffe alle passende foranstaltninger for at beskytte investorerne, herunder nedlægge forbud mod, at SPE'en foretager yderligere markedsføring af SBBS'er på dens område, og træffe den i artikel 15 omhandlede afgørelse.

Artikel 15

Misbrug af SBBS-betegnelsen

1.  Hvis der er grund til at tro, at en SPE i strid med artikel 9 har anvendt betegnelsen "SBBS" til markedsføring af et produkt, der ikke opfylder kravene i samme artikel, følger ESMA proceduren i stk. 2.

2.  Senest 15 dage efter at have fået kendskab til den mulige overtrædelse som omhandlet i stk. 1 afgør ESMA, hvorvidt der er sket en overtrædelse af artikel 9, og underretter de øvrige relevante kompetente myndigheder herom, herunder investorernes kompetente myndigheder, hvis disse er kendt. ▌

▌

Hvis ESMA finder, at den overtrædelse, SPE'en har begået, vedrører manglende overholdelse af artikel 9 i god tro, kan ESMA beslutte at give SPE'en en frist på højst en måned til at afhjælpe den konstaterede overtrædelse, regnet fra den dag, hvor ESMA har underrettet SPE'en om overtrædelsen. I denne periode betragtes en SBBS, der figurerer på den liste, som føres af ESMA i henhold til artikel 10, stk. 2, fortsat som en SBBS og forbliver på denne liste.

3.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere samarbejdsforpligtelserne og de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 16

Afhjælpende foranstaltninger og administrative sanktioner

1.  Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 17, pålægger ESMA SPE'en eller den fysiske person, der forvalter SPE'en, passende afhjælpende foranstaltninger, herunder den i artikel 15 omhandlede afgørelse, og de i stk. 3 omhandlede passende administrative sanktioner, hvis SPE'en:

a)  ikke har overholdt de i artikel 7 og 8 fastsatte forpligtelser

b)  ikke har opfyldt kravene i artikel 9, herunder hvis de har undladt at give ESMA meddelelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, eller har givet en vildledende meddelelse

c)  ikke har opfyldt gennemsigtighedskravene i artikel 11.

2.  De i stk. 1 omhandlede administrative sanktioner skal som minimum omfatte følgende:

a)  en offentlig meddelelse med angivelse af identiteten på den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, og overtrædelsens art

b)  et påbud om, at den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, skal bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage denne handlemåde

c)  et midlertidigt forbud mod, at medlemmer af SPE'ens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der holdes ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner i SPE'er

d)  hvis der er tale om en overtrædelse som omhandlet i stk. 1, litra b), et midlertidigt forbud mod, at SPE'en indgiver en anmeldelse som omhandlet i artikel 10, stk. 1

e)  en administrativ bøde på højst 5 000 000 EUR eller, i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta pr. ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller højst 10 % af SPE'ens samlede årlige nettoomsætning, jf. det seneste foreliggende regnskab, der er godkendt af SPE'ens ledelsesorgan

f)  en administrativ bøde på højst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om denne fortjeneste overstiger maksimumsbeløbene i litra e).

3.  ESMA tager, når den fastlægger typen og størrelsen af administrative sanktioner, hensyn til, i hvilken udstrækning overtrædelsen var forsætlig eller skyldtes uagtsomhed, og alle andre relevante omstændigheder, herunder, i det omfang det er relevant:

a)  overtrædelsens væsentlighed, alvorlighed og varighed

b)  graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke

d)  størrelsen af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt den pågældende fortjeneste eller de pågældende tab kan beregnes

e)  tabene for tredjepart som følge af overtrædelsen

f)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed

g)  overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.

4.  ESMA sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af afhjælpende foranstaltninger eller administrative sanktioner er behørigt begrundet og kan påklages.

Artikel 17

Interaktion med strafferetlige sanktioner

Medlemsstater, der har fastsat strafferetlige sanktioner for overtrædelser som omhandlet i artikel 16, stk. 1, tillader ESMA at holde kontakt til judicielle, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på udveksling af konkrete oplysninger om strafferetlig efterforskning af eller påbegyndte retssager om overtrædelser som omhandlet i artikel 16, stk. 1, med relevante myndigheder ▌.

Artikel 18

Offentliggørelse af administrative sanktioner

1.  ESMA offentliggør på sit websted, uden unødigt ophold og efter at have underrettet den berørte person, enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion, som ikke længere kan påklages, og som pålægges for en overtrædelse som omhandlet i artikel 16, stk. 1.

Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten på den fysiske eller juridiske person, som er blevet pålagt den administrative sanktion.

2.  I følgende tilfælde offentliggør ESMA de administrative sanktioner i anonymiseret form ▌:

a)  Den administrative sanktion pålægges en fysisk person, og offentliggørelse af personoplysninger anses, på grundlag af en forhåndsvurdering, for at være uforholdsmæssig.

b)  Offentliggørelse ville bringe stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning i fare.

c)  Offentliggørelse ville forvolde SPE'en eller de involverede fysiske personer uforholdsmæssigt stor skade.

Alternativt kan offentliggørelse i henhold til stk. 1, hvis de i første afsnit omhandlede omstændigheder forventes at ville ophøre inden for et rimeligt tidsrum, udsættes i et sådant rimeligt tidsrum.

3.  ESMA sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1 eller 2, forbliver på dens officielle websted i fem år. Personoplysninger må kun opbevares på ESMA's officielle websted, så længe det er nødvendigt.

Artikel 18a

Tilsynsgebyrer

1.  ESMA pålægger SPE'en gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gebyrer skal stå i forhold til den pågældende SPE's omsætning og skal fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter vedrørende licensudstedelse til SBBS'er og tilsynet med SPE'er.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, og gebyrernes størrelse og betalingsmåde.

Artikel 19

Makrotilsyn med SBBS-markedet

ESRB er, inden for rammerne af sit mandat som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010, ansvarlig for makrotilsynet med Unionens SBBS-marked og handler i overensstemmelse med de ved nævnte forordning fastsatte beføjelser. Såfremt ESRB finder, at SBBS-markedet udgør en alvorlig risiko for markedet for statsgældsinstrumenter i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal ESRB efter omstændighederne gøre brug af sine tillagte beføjelser i henhold til artikel 16, 17 og 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010.

▌

Kapitel 4

Gennemførelsesbeføjelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 21

Ændring af direktiv 2009/65/EF

I direktiv 2009/65/EF indsættes som artikel 54a:"

"Artikel 54a

1.  Hvis en medlemsstat indrømmer en undtagelse i henhold til artikel 54 eller en fravigelse i henhold til artikel 56, stk. 3, skal de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland:

2.  Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest den ... [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."

Artikel 22

Ændring af direktiv 2009/138/EF

I artikel 104 i direktiv 2009/138/EF indsættes som stk. 8:"

"8. Med henblik på beregning af det primære solvenskapitalkrav behandles eksponeringer mod værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] på samme måde som eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, som lyder på og er finansieret i deres nationale valuta.

Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde første afsnit, senest den ... [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."

Artikel 23

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres således:

1)  I artikel 268 indsættes som stk. 5:"

"5. Som en undtagelse fra første afsnit kan seniortranchen af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 8, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] altid behandles i henhold til nærværende artikel, stk. 1."

2)  I artikel 325 indsættes som stk. 4:"

"4. Ved anvendelsen af dette afsnit behandler institutterne eksponeringer i form af seniortranchen af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 8, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] som eksponeringer mod centralregeringen i en medlemsstat."

3)  I artikel 390, stk. 7, tilføjes følgende afsnit:"

"Første afsnit finder anvendelse på eksponeringer mod værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen]."

Artikel 24

Ændring af direktiv (EU) 2016/2341

I direktiv (EU) 2016/2341 indsættes som artikel 18a:"

"Artikel 18a

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1.  Medlemsstaterne behandler i deres nationale regler om værdiansættelse af IORP'ers aktiver, beregning af IORP's egenkapital og beregning af IORP'ers solvensmargen værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] på samme måde som euroområdets statsgældsinstrumenter.

2.  Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest den ... [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."

Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, og artikel 18a, stk. 2, tillægges Kommissionen ... […] for en periode på fem år fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, og i artikel 18a, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, eller artikel 18a, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

Evalueringsbestemmelse

Tidligst fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og når der foreligger tilstrækkelige data, foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning, hvor den vurderer, hvorvidt forordningens mål om at fjerne unødige lovgivningsmæssige hindringer for fremkomsten af SBBS'er er nået.

Artikel 26

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF(17). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 113. (2) EUT C , , s. . (3) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 113. (4) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019. (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32). (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1), (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37). (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1. (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43). (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12). (17) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde, forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (COM(2018)0646 – C8-0409/2018 – 2017/0230(COD))

P8_TA(2019)0374 A8-0013/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0646),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0409/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. april 2018(1) og 7. december 2018(2) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2018(3) og 12. december 2018(4) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0013/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2175.)

(1) EUT C 255 af 20.7.2018, s. 2. (2) EUT C 37 af 30.1.2019, s. 1. (3) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63. (4) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 58.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (COM(2017)0538 – C8-0317/2017 – 2017/0232(COD))

P8_TA(2019)0375 A8-0011/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0538),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0317/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 2. marts 2018 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0011/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2176.)

(1) EUT C 120 af 6.4.2018, s. 2. (2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (COM(2017)0537 – C8-0318/2017 – 2017/0231(COD))

P8_TA(2019)0376 A8-0012/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0537),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0318/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. maj 2018 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0012/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2177.)

(1) EUT C 251 af 18.7.2018, s. 2. (2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU (COM(2017)0791 – C8-0452/2017 – 2017/0358(COD))	P8_TA(2019)0377 A8-0295/2018
BERIGTIGELSER COR02

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0791),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0452/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 22. august 2018(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. april 2018(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0295/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2034.)

(1) EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5. (2) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 35.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 1093/2010 (COM(2017)0790 – C8-0453/2017 – 2017/0359(COD))	P8_TA(2019)0378 A8-0296/2018
BERIGTIGELSER COR02

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0790),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0453/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. august 2018 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 19. april 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0296/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2033.)

(1) EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5. (2) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 35.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (COM(2017)0797 – C8-0006/2018 – 2017/0355(COD))

P8_TA(2019)0379 A8-0355/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0797),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0006/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0355/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1152.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring

Kommissionen vil i overensstemmelse med direktivets artikel 23 foretage en gennemgang af anvendelsen af dette direktiv senest ved dets ikrafttræden plus otte år med henblik på i givet fald at foreslå de nødvendige ændringer. Kommissionen giver tilsagn om i sin rapport at lægge særlig vægt på medlemsstaternes anvendelse af artikel 1 og 14. Kommissionen vil også kontrollere overholdelsen af artikel 14, når den vurderer, om medlemsstaterne har foretaget en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet i deres nationale retssystemer.

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 39. (2) EUT C 387 af 25.10.2018, s. 53.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (COM(2018)0131 – C8-0118/2018 – 2018/0064(COD))

P8_TA(2019)0380 A8-0391/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0131),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 46, artikel 48, artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0118/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 46 og 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 20. september 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 9. oktober 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Budgetudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0391/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, i den udgave, der følger efter den, i hvilken den endelige lovgivningsmæssige retsakt udgives;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1149.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bemærker, at proceduren for valg af hjemsted for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ikke var afsluttet på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen om dens oprettelse.

Under henvisning til forpligtelsen til loyalt og gennemsigtigt samarbejde og under henvisning til traktaterne anerkender de tre institutioner værdien af udveksling af oplysninger fra de indledende faser af proceduren for udvælgelse af hjemsted for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.

En sådan tidlig udveksling af oplysninger vil gøre det lettere for de tre institutioner at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne gennem de tilknyttede procedurer.

Europa-Parlamentet og Rådet noterer, at Kommissionen har til hensigt at træffe de nødvendige foranstaltninger til, at der i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fastsættes en bestemmelse om myndighedens hjemsted, og til at sikre, at myndigheden fungerer selvstændigt i overensstemmelse med den nævnte forordning.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 128. (2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 16.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004og (EF) nr. 2187/2005 (COM(2016)0134 – C8-0117/2016 – 2016/0074(COD))

P8_TA(2019)0381 A8-0381/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0134),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0117/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 13. juli 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 7. december 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0381/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1241.)

(1) EUT C 389 af 21.10.2016, s. 67. (2) EUT C 185 af 9.6.2017, s. 82. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0003).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk erhvervsstatistik, om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik (COM(2017)0114 – C8-0099/2017 – 2017/0048(COD))

P8_TA(2019)0382 A8-0094/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0114),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0099/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 2. januar 2018 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0094/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2152.)

(1) EUT C 77 af 1.3.2018, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser (COM(2018)0338 – C8-0214/2018 – 2018/0170(COD))

P8_TA(2019)0383 A8-0179/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0338),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0214/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse 8/2018 fra Revisionsretten(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0179/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../… om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(4) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(5) har Unionen i væsentlig grad styrket de harmoniserede juridiske rammebestemmelser vedrørende de midler, der er tilgængelige for strafferetligt at beskytte Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) vil få er en central prioritet inden for strafferet og politikken for bekæmpelse af svig, da den har beføjelse til at foretage strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der skader Unionens budget, jf. direktiv (EU) 2017/1371, i de deltagende medlemsstater. [Ændring 1]

(2)  For at beskytte Unionens finansielle interesser foretager Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("kontoret") foretager administrative undersøgelser af administrative uregelmæssigheder og kriminel adfærd. Det kan ved afslutningen af sine undersøgelser fremsætte retlige henstillinger til de nationale retsforfølgende myndigheder med henblik på at rejse tiltale og foretage retsforfølgning i medlemsstaterne. Fremover vil det i de medlemsstater, der deltager i EPPO, indberette sådanne formodede strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med den i forbindelse med sine undersøgelser. [Ændring 2]

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(6) bør derfor ændres og tilpasses tilsvarende som følge af vedtagelsen af forordning (EU) nr. 2017/1939. Bestemmelserne om forholdet mellem EPPO og kontoret i forordning (EU) 2017/1939 bør afspejles og suppleres af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at sikre det højeste niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af synergier mellem de to organer, hvilket betyder gennemførelse af principperne om tæt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlapning. [Ændring 3]

(4)  Kontoret og EPPO bør i betragtning af deres fælles mål om at bevare EU-budgettets integritet etablere og opretholde et nært forhold baseret på princippet om loyalt samarbejde og med henblik på at sikre deres respektive mandaters komplementaritet og koordineringen af deres indsats, navnlig for så vidt angår anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde om oprettelsen af EPPO. I sidste ende bør forholdet bidrage til at sikre, at alle midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser, og undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

(5)  I henhold til forordning (EU) 2017/1939 skal kontoret samt alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og de kompetente nationale myndigheder uden unødig forsinkelse underrette EPPO om mistanke om strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence. Da OLAF har mandat til at foretage administrative undersøgelser af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, er det bedst egnet og udstyret til at fungere som en naturlig partner og privilegeret informationskilde for EPPO. [Ændring 4]

(6)  Oplysninger, der tyder på en mulig strafbar adfærd, som henhører under EPPO's kompetence, kan i praksis findes i de oprindelige påstande, som kontoret har modtaget, eller først opstå i forbindelse med en administrativ undersøgelse, som kontoret har indledt på grund af mistanke om administrative uregelmæssigheder. Kontoret bør for at overholde sin indberetningspligt over for EPPO derfor i givet fald indberette kriminel adfærd på et hvilket som helst tidspunkt før eller under en undersøgelse.

(7)  Forordning (EU) 2017/1939 fastlægger de minimumselementer, indberetninger som hovedregel skal indeholde. Det kan være nødvendigt for kontoret at foretage en foreløbig vurdering af påstandene for at fastslå disse elementer og indsamle de nødvendige oplysninger. Kontoret bør foretage denne vurdering hurtigst muligt og ved hjælp af midler, der ikke risikerer at bringe en eventuel fremtidig strafferetlig efterforskning i fare. Når vurderingen er afsluttet, bør det foretage indberetning til EPPO, hvis der identificeres en mistanke om en strafbar handling, der henhører under dets kompetenceområde.

(8)  I betragtning af kontorets ekspertise bør Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer have mulighed for at trække på kontoret med henblik på at foretage en sådan foreløbig vurdering af påstande, som er blevet indberettet til dem.

(9)  I overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 bør kontoret i princippet ikke indlede en administrativ undersøgelse parallelt med en efterforskning, der udføres af EPPO vedrørende de samme faktiske omstændigheder. I visse tilfælde kan beskyttelsen af Unionens finansielle interesser imidlertid kræve, at kontoret foretager en supplerende administrativ undersøgelse før afslutningen af en straffesag, som er indledt af EPPO, med henblik på at fastslå, om der er behov for forebyggende foranstaltninger, eller om der bør træffes finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger. Disse supplerende undersøgelser kan bl.a. være relevante, når det er nødvendigt at tilbagesøge skyldige beløb til Unionens budget, der er omfattet af særlige regler om forældelse, når de beløb, der står på spil, er meget høje, eller når der er behov for at undgå yderligere udgifter i risikosituationer gennem administrative foranstaltninger.

(10)  I henhold til forordning (EU) 2017/1939 kan EPPO anmode kontoret om sådanne supplerende undersøgelser. I tilfælde, hvor EPPO ikke anmoder om det, bør en sådan supplerende undersøgelse på bestemte betingelser og efter høring af EPPO også kunne foretages på kontorets initiativ. EPPO bør navnlig have mulighed for at gøre indsigelse mod indledningen eller fortsættelsen af en undersøgelse foretaget af kontoret eller mod dets gennemførelse af specifikke efterforskningsaktiviteter. Begrundelserne for denne indsigelse bør være baseret på nødvendigheden af at beskytte effektiviteten af EPPO's efterforskning og stå i et rimeligt forhold til dette mål. Kontoret bør afholde sig fra at udføre den handling, som EPPO har gjort indsigelse mod. Hvis EPPO ikke gør indsigelse imødekommer anmodningen, bør kontorets undersøgelse gennemføres i tæt samarbejde med EPPO. [Ændring 6]

(11)  Kontoret bør aktivt støtte EPPO i dens undersøgelser. I den forbindelse kan EPPO anmode kontoret om at støtte eller supplere dens strafferetlige efterforskninger ved at udøve de beføjelser, der er omhandlet i denne forordning. I disse tilfælde bør kontoret udføre disse aktiviteter inden for rammerne af sine beføjelser og inden for de rammer, der er fastsat i denne forordning.

(12)  For at sikre en effektiv koordinering, samarbejde og åbenhed mellem kontoret og EPPO bør der løbende udveksles oplysninger mellem dem. Udvekslingen af oplysninger i de faser, der går forud for kontorets og EPPO's indledning af undersøgelser, er særlig relevant for at sikre en god koordinering mellem de forskellige foranstaltninger for at sikre komplementaritet og undgå overlapning. Kontoret og EPPO bør med henblik herpå gøre brug af de hit/no hit-funktioner, der findes i deres respektive sagsstyringssystemer. Kontoret og EPPO bør fastsætte de nærmere regler og betingelser for denne udveksling af oplysninger i deres samarbejdsordninger. [Ændring 7]

(13)  Kommissionens rapport om evaluering af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(7), der blev vedtaget den 2. oktober 2017, konkluderede, at ændringerne i 2013 har betydet klare forbedringer med hensyn til gennemførelsen af undersøgelser, samarbejde med partnere og berørte personers rettigheder. Samtidig har evalueringen kastet lys over mangler, som påvirker effektiviteten af undersøgelserne.

(14)  Det er nødvendigt at tackle de mest entydige konklusioner af Kommissionens evaluering ved at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Der er tale om væsentlige ændringer, der er nødvendige på kort sigt for at styrke rammen om kontorets undersøgelser med henblik at opretholde et stærkt og velfungerende kontor, der supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at de indebærer en ændring af EPPO's mandat eller beføjelser. De vedrører primært områder, hvor manglen på klarhed i forordningen på nuværende tidspunkt hindrer kontorets effektive gennemførelse af undersøgelser såsom gennemførelsen af kontrol på stedet, muligheden for at få adgang til bankkontooplysninger eller anerkendelsen af de sagsrapporter, der er udarbejdet af kontoret, som gyldige bevismidler. Kommissionen bør forelægge et nyt, omfattende forslag senest to år efter evalueringen af både EPPO og kontoret og af deres samarbejde. [Ændring 8]

(15)  Disse ændringer berører ikke de processuelle garantier, der gælder i forbindelse med undersøgelser. Kontoret er forpligtet til at anvende de processuelle garantier i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(8) og dem, der er indeholdt i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. Denne ramme kræver, at kontoret udfører sine undersøgelser objektivt, upartisk og fortroligt, fremskaffer såvel belastende som diskulperende oplysninger om den berørte person og gennemfører efterforskningsforanstaltninger på grundlag af en skriftlig bemyndigelse og efter en legalitetskontrol. Kontoret skal sikre overholdelsen af rettighederne de for personer, der er berørt af dets undersøgelser, herunder uskyldsformodningen og retten til ikke at inkriminere sig selv. Når de berørte personer høres, har de bl.a. ret til at blive bistået af en person efter eget valg, til at godkende referatet af samtalen og til at benytte et hvilket som helst af de officielle EU-sprog. De berørte personer har også ret til at fremsætte bemærkninger om sagens faktiske omstændigheder, inden der drages konklusioner.

(16)  Kontoret udfører kontrol og inspektion på stedet, så det kan få adgang til økonomiske beslutningstageres lokaler og dokumenter som led i sin efterforskning af mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig adfærd, der skader Unionens finansielle interesser. Den gennemføres i overensstemmelse med nærværende forordning og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, ifølge hvilke disse beføjelser i visse tilfælde er underlagt betingelserne i national lovgivning. Det blev ved Kommissionens evaluering fastslået, at det ikke altid er angivet, om national lovgivning bør finde anvendelse, hvilket hindrer effektiviteten af kontorets undersøgelsesaktiviteter.

(17)  Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de tilfælde, hvor national lovgivning bør finde anvendelse i forbindelse med kontorets undersøgelser, uden dog at ændre de beføjelser, som kontoret har til rådighed, eller den måde, hvorpå forordningen fungerer i forhold til medlemsstaterne. Denne præcisering afspejler Rettens nylige dom i sag T-48/16, Sigma Orionis mod Kommissionen.

(18)  Kontorets gennemførelse af kontrol og inspektion på stedet i situationer, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager underkaster sig kontrol, bør være underlagt EU-retten alene. Dette burde gøre det muligt for den at udøve sine undersøgelsesbeføjelser på en effektiv og sammenhængende måde i alle medlemsstaterne med henblik på at bidrage til et højt niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser i hele Unionen som krævet i artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(19)  I situationer, hvor kontoret skal basere sig på bistand fra de nationale kompetente myndigheder, især i sager, hvor en økonomisk beslutningstager modsætter sig kontrol og inspektion på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at kontorets indsats er effektiv, og yde den nødvendige bistand i overensstemmelse med de relevante nationale retsplejeregler.

(20)  Der bør i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indføres en forpligtelse for de økonomiske beslutningstagere til at samarbejde med kontoret. Dette er i overensstemmelse med deres forpligtelse i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 til at give adgang til udførelse af kontrol og inspektion på stedet og til lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, og med kravet i artikel 129(9) i finansforordningen om, at enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, fuldt ud skal samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder i forbindelse med undersøgelser, der foretages af kontoret.

(21)  Som en del af denne samarbejdsforpligtelse bør kontoret kunne kræve, at økonomiske beslutningstagere, der kan have været involveret i det forhold, der undersøges, eller som kan ligge inde med relevante oplysninger, giver disse oplysninger. Ved imødekommelsen af sådanne anmodninger er de økonomiske beslutningstagere ikke forpligtet til at indrømme, at de har begået en ulovlig aktivitet, men er forpligtet til at besvare faktuelle spørgsmål og fremlægge dokumenter, selv om disse oplysninger kan blive brugt imod dem eller imod en anden beslutningstager til at bevise, at der foreligger en ulovlig aktivitet.

(22)  Økonomiske beslutningstagere bør have mulighed for at benytte et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted, og ret til at blive bistået af en person efter eget valg, herunder af en ekstern juridisk rådgiver, i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Tilstedeværelsen af en juridisk rådgiver er imidlertid ikke en retlig forudsætning for gyldigheden af kontrollen og inspektionen på stedet. For at sikre effektiviteten af kontrollen og inspektionen på stedet, navnlig med hensyn til risikoen for, at bevismateriale kan forsvinde, bør kontoret kunne få adgang til lokaler, udendørsarealer, transportmidler eller andre områder, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, uden at afvente, at beslutningstageren har rådført sig med sin juridiske rådgiver. Det bør kun acceptere en kort, rimelig udsættelse, for at beslutningstageren kan rådføre sig med sin juridiske rådgiver, inden det påbegynder udførelsen af kontrollen. Enhver sådan udsættelse skal begrænses til det strengt nødvendige.

(23)  For at sikre gennemsigtighed ved gennemførelsen af kontrol og inspektion på stedet bør kontoret give økonomiske beslutningstagere passende oplysninger om deres pligt til at samarbejde og konsekvenserne af at nægte at gøre dette og om den procedure, der finder anvendelse på kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier.

(24)  I forbindelse med interne undersøgelser og i givet fald eksterne undersøgelser har kontoret adgang til alle relevante oplysninger, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne ligger inde med. Som det fremgår af Kommissionens evaluering, er det nødvendigt at præcisere, at denne adgang bør være mulig, uanset på hvilken typen af databærer, disse oplysninger eller data er lagret på, for at tage højde for den løbende teknologiske udvikling. [Ændring 9]

(25)  Af hensyn til en mere sammenhængende ramme for kontorets undersøgelser bør reglerne vedrørende interne og eksterne undersøgelser tilpasses yderligere for at afhjælpe visse uoverensstemmelser, der er blevet identificeret ved Kommissionens evaluering, når divergerende regler ikke er begrundet. Dette bør f.eks. være tilfældet, når der skal fastsættes bestemmelser om, at rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, kan sendes til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, for at den/det kan træffe passende foranstaltninger, sådan som det er tilfældet med interne undersøgelser. Kontoret bør, når dets mandat giver mulighed for det, støtte den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur i forbindelse med opfølgningen af sine henstillinger. For yderligere at sikre samarbejdet mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne bør kontoret om nødvendigt orientere den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur, når det beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse, f.eks. når en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur var kilden til de oprindelige oplysninger.

(26)  Kontoret bør råde over de nødvendige midler til at følge "pengesporet" med henblik på at afdække den modus operandi, der er typisk for mange former for svigagtige adfærd. Det kan i dag indhente bankoplysninger af betydning for dets undersøgelsesaktivitet, som kreditinstitutter besidder i en række medlemsstater, gennem samarbejde med og bistand fra de nationale myndigheder. For at sikre en effektiv tilgang i hele Unionen bør forordningen præcisere de kompetente nationale myndigheders pligt til at meddele kontoret oplysninger om bank- og betalingskonti som led i deres generelle pligt til at bistå det. Dette samarbejde bør som hovedregel finde sted gennem de finansielle efterretningsenheder i medlemsstaterne. Når de nationale myndigheder yder denne bistand til kontoret, bør de handle i overensstemmelse med de relevante retsplejeregler, der er fastsat i den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat.

(26a)   For at kunne holde øje med beskyttelsen af og respekten for processuelle rettigheder og garantier bør kontoret oprette en intern funktion i form af den kontrolansvarlige for processuelle garantier og udstyre vedkommende med tilstrækkelige ressourcer. Den kontrolansvarlige for processuelle garantier bør have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine opgaver. [Ændring 10]

(26b)   Ved denne forordning bør der etableres en klagemekanisme for kontoret i samarbejde med den kontrolansvarlige for processuelle garantier for at sikre overholdelsen af processuelle rettigheder og garantier i forbindelse med alle kontorets aktiviteter. Det bør være en administrativ mekanisme, hvor den kontrolansvarlige bør være ansvarlig for behandlingen af de klager, kontoret modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Mekanismen bør være effektiv og sikre behørig opfølgning på klager. Kontorets årsrapport bør med henblik på at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden omfatte oplysninger om klagemekanismen. Den bør navnlig omfatte angivelse af antallet af klager, kontoret har modtaget, typer af tilsidesættelse af processuelle rettigheder og garantier, de aktiviteter, det drejer sig om, og så vidt muligt de opfølgende foranstaltninger, som kontoret har truffet. [Ændring 11]

(27)  Tidlig fremsendelse af oplysninger fra kontoret med henblik på vedtagelse af forebyggende foranstaltninger er et vigtigt redskab til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. For at sikre et tæt samarbejde på dette område mellem kontoret og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er det hensigtsmæssigt, at sidstnævnte har mulighed for til enhver tid at rådføre sig med kontoret med henblik på at træffe beslutning om alle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale.

(28)  Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør i dag gyldige bevismidler i administrative eller retslige procedurer på samme måde og på samme vilkår som administrative rapporter, der er udarbejdet af de nationale administrative inspektører. Kommissionens evaluering slog fast, at denne regel i visse medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad sikrer effektiviteten af kontorets aktiviteter. For at øge effektiviteten og den konsekvente anvendelse af kontorets indberetninger bør det fastsættes i forordningen, at sådanne indberetninger er retsgyldige i civilretlige procedurer ved de nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Reglen om ækvivalens med rapporterne fra de nationale administrative inspektører bør fortsat finde anvendelse i tilfælde af nationale strafferetlige procedurer. Det bør også fastsættes i forordningen, at de rapporter, som kontoret udarbejder i administrative og retslige procedurer på EU-plan, er gyldige bevismidler.

(29)  Kontorets mandat omfatter beskyttelse af indtægter for Unionens budget hidrørende fra egne momsindtægter. På dette område bør kontoret kunne støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter gennem undersøgelser, der foretages i overensstemmelse med dets mandat, koordinering af de nationale kompetente myndigheder i komplekse, tværnationale sager samt støtte og bistand til medlemsstaterne og EPPO. Med henblik herpå bør kontoret kunne udveksle oplysninger gennem Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010(10), under hensyntagen til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725(11), for at fremme og lette samarbejdet i kampen mod momssvig. [Ændring 12]

(30)  Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne blev indført ved forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at skabe et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, mellem kontoret og medlemsstaterne. Evalueringen konkluderede, at de havde bidraget positivt til OLAF's arbejde. Det fremgik også af evalueringen, at der var behov for yderligere at præcisere deres rolle for at sikre, at kontoret får den nødvendige bistand til at sikre, at dets undersøgelser er effektive, mens det overlades til den enkelte medlemsstat, hvordan koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig skal organiseres, og hvilke beføjelser de skal have. I den forbindelse bør koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kunne yde, opnå eller koordinere den nødvendige bistand til OLAF, for at det kan udføre sine opgaver effektivt, før, under eller ved afslutningen af en ekstern eller intern undersøgelse.

(31)  Kontorets forpligtelse til at bistå medlemsstaterne med at koordinere deres foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser er et centralt element i dets mandat med henblik på at støtte grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne. Der bør fastsættes mere detaljerede regler for at lette koordineringen af kontorets virksomhed og dets samarbejde på dette område med medlemsstaternes myndigheder, tredjelande og internationale organisationer. Disse regler bør ikke berøre kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 515/97(12).

(32)  Det bør endvidere være muligt for kontoret at anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i forbindelse med koordineringsaktiviteter samt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at samarbejde indbyrdes med henblik på yderligere at styrke de eksisterende mekanismer for samarbejde om bekæmpelse af svig.

(32a)   Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør yde kontoret den bistand, som det behøver for at udføre sine opgaver. Når kontoret fremsætter retlige henstillinger til de nationale anklagemyndigheder i en medlemsstat, og der ikke følges op herpå, bør medlemsstaten begrunde sin beslutning over for kontoret. Kontoret bør en gang om året udarbejde en rapport med en redegørelse for den bistand, som medlemsstaterne yder, og for opfølgningen af de retlige henstillinger. [Ændring 13]

(32b)   Med henblik på at supplere procedurereglerne for gennemførelsen af de undersøgelser, der er fastsat i denne forordning, bør kontoret fastlægge den procedurekodeks for undersøgelser, som skal følges af kontorets ansatte. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør derfor delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelsen af denne procedurekodeks, uden at dette berører kontorets uafhængighed i udøvelsen af dets kompetencer. Disse delegerede retsakter bør navnlig omfatte den praksis, der skal iagttages ved gennemførelsen af kontorets mandat og vedtægter, detaljerede regler for undersøgelsesprocedurer samt for de tilladte undersøgelsesaktiviteter, de berørte personers legitime rettigheder, processuelle garantier, bestemmelser vedrørende databeskyttelse, kommunikationspolitik og aktindsigt, bestemmelser om legalitetskontrol og de berørte personers juridiske klagemuligheder og forbindelserne med EPPO. Det er navnlig vigtigt, at kontoret gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 14]

(32c)   Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, bør Kommissionen evaluere anvendelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. [Ændring 15]

(33)  Da denne forordnings mål om at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ved at tilpasse kontorets arbejdsgang til oprettelsen af EPPO og ved at øge effektiviteten af de undersøgelser, der foretages af kontoret, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan gennem vedtagelse af regler om forholdet mellem kontoret og EPPO og gennem forbedring af effektiviteten af gennemførelsen af de undersøgelser, som kontoret foretager overalt i Unionen, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i denne artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(34)  Denne forordning ændrer ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(35)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001(13) og afgav udtalelse den ...(14).

(36)  Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed ––

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretages følgende ændringer:

-1)  Artikel 1, stk. 1, indledningen, affattes således:"

"1. Med henblik på at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs (i det følgende samlet, når konteksten kræver det, benævnt "Unionen") finansielle interesser, udøver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, der er oprettet ved afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom, ("kontoret") de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen ved: [Ændring 16]

-1a)  Artikel 1, stk. 2, affattes således:"

"2. Kontoret formidler Kommissionens bistand til medlemsstaterne med henblik på at tilrettelægge et snævert, løbende samarbejde mellem deres kompetente myndigheder for at samordne den indsats, der skal beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Kontoret bidrager til udformning og udvikling af metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Kontoret fremmer og samordner med og mellem medlemsstaterne udvekslingen af praktiske erfaringer og bedste proceduremæssige praksis på området beskyttelse af Unionens finansielle interesser og støtter den fælles indsats til bekæmpelse af svig, som medlemsstaterne har iværksat på frivillig basis." [Ændring 17]

-1b)  Artikel 1, stk. 3, litra d), affattes således:"

"d) Forordning (EU) 2018/1725" [Ændring 18]

-1c)  I artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende som litra da): "

"da) Forordning (EU) 2016/679." [Ændring 19]

-1d)  Artikel 1, stk. 4, affattes således:"

"4. Inden for de forskellige institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne ("institutioner, organer, kontorer og agenturer"), foretager kontoret med forbehold af artikel 12d administrative undersøgelser, der har til formål at bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå undersøger det alvorlige forhold i forbindelse med udøvelse af arbejdet, der indebærer manglende opfyldelse af tjenestemænds eller øvrige ansattes forpligtelser, der kan medføre en disciplinærsag eller i givet fald en straffesag, eller en tilsvarende manglende opfyldelse af forpligtelser hos medlemmer af institutioner og organer, ledere af kontorer og agenturer eller ansatte i institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der ikke er omfattet af tjenestemandsvedtægten (samlet benævnt "tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer")." [Ændring 20]

1)  I artikel 1 indsættes følgende:"

"4a. Kontoret etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO"), der er oprettet som led i et forstærket samarbejde ved Rådets forordning (EU) 2017/1939(15). Dette forhold skal baseres på gensidigt samarbejde, komplementaritet, undgåelse af overlapninger og udveksling af oplysninger. Det skal navnlig sikre, at alle disponible midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser gennem deres respektive mandaters komplementaritet og den støtte, som kontoret yder EPPO. [Ændring 21]

Samarbejdet mellem kontoret og EPPO reguleres ved artikel 12c-12f."

1a)  Artikel 1, stk. 5, affattes således:"

"5. Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner, organer, kontorer og agenturer indgå administrative aftaler med kontoret. Disse administrative aftaler kan navnlig vedrøre fremsendelsen af oplysninger samt gennemførelsen af og opfølgningen på undersøgelser." [Ændring 22]

1b)   Artikel 2, nr. 2), affattes således:"

"2) "uregelmæssighed": uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, herunder overtrædelser, der påvirker momsindtægterne". [Ændring 23]

1c)  Artikel 2, nr. 3), affattes således:"

"3) "svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser": svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i de relevante EU-retsakter". [Ændring 24]

2)  Artikel 2 affattes således:"

"4) administrative undersøgelser" ("undersøgelser"): alle former for kontrol, inspektion eller andre foranstaltninger, som gennemføres af kontoret i henhold til stk. 3 og 4, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, og i givet fald fastslå de kontrollerede aktiviteters uregelmæssige karakter. Disse undersøgelser berører ikke EPPO's eller medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelser til at indlede straffesager."

2a)  Artikel 2, nr. 5), affattes således:"

"5) "berørt person": enhver person eller økonomisk beslutningstager, der er mistænkt for at have begået svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, og som derfor er genstand for kontorets undersøgelse". [Ændring 25]

2b)  I artikel 2 indsættes følgende:"

"7a) "medlem af en institution": et medlem af Europa-Parlamentet, et medlem af Det Europæiske Råd, en repræsentant for en medlemsstat på ministerniveau i Rådet, et medlem af Kommissionen, et medlem af Den Europæiske Unions Domstol, et medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd eller et medlem af Revisionsretten, alt efter hvad der er relevant". [Ændring 26]

2c)  I artikel 2 indsættes følgende:"

"7b) "de samme faktiske omstændigheder": de materielle kendsgerninger er identiske, idet materielle kendsgerninger forstås således, at der foreligger en række konkrete omstændigheder, som er indbyrdes uløseligt forbundne, og som i deres helhed kan indgå i en undersøgelse af forhold uden for kontrakt, som henhører under kontorets eller EPPO's kompetence" [Ændring 27]

3)  Artikel 3 affattes således:"

"Artikel 3

Eksterne undersøgelser Kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og i tredjelande [Ændring 28]

1.  Inden for det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og artikel 2, nr. 1) og 3), foretager kontoret kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og – i medfør af gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt – i tredjelande og internationale organisationers lokaler. [Ændring 29]

2.  Kontrol og inspektion på stedet foretages i overensstemmelse med nærværende forordning og, i det omfang et forhold ikke er omfattet heraf, med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.

3.  Økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret i forbindelse med dets undersøgelser. Kontoret kan anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra økonomiske beslutningstagere i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra b). [Ændring 30]

4.  Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet ved fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, jf. artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2185/1996. Det underretter den pågældende økonomiske beslutningstager om den procedure, der gælder for kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier, og om den pågældende økonomiske beslutningstagers pligt til at samarbejde.

5.  Ved udøvelsen af disse beføjelser skal kontoret overholde de processuelle garantier, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. I forbindelse med gennemførelsen af en kontrol og inspektion på stedet har den berørte økonomiske beslutningstager ret til ikke at fremsætte selvinkriminerende erklæringer og til at blive bistået af en person efter eget valg. Ved fremsættelsen af erklæringer under en kontrol på stedet skal den økonomiske beslutningstager have mulighed for at anvende et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor han befinder sig. Retten til at blive bistået af en person efter eget valg må ikke hindre kontorets adgang til den økonomiske beslutningstagers lokaler eller unødigt forsinke påbegyndelsen af kontrollen.

6.  Efter anmodning fra kontoret yder den berørte medlemsstats kompetente myndighed uden unødig forsinkelse kontorets ansatte den nødvendige bistand, så de kan udføre deres opgaver effektivt som angivet i den skriftlige bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2. [Ændring 31]

Den berørte medlemsstat skal i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 sørge for, at kontorets ansatte har adgang til alle de oplysninger og , al den dokumentation og alle de data vedrørende de forhold, der undersøges, som viser sig at være nødvendige for at foretage en effektiv kontrol og inspektion på stedet, og at de er i stand til at sikre sig disse dokumenter eller oplysninger for at undgå enhver risiko for, at de forsvinder. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, må det pågældende udstyr kun gøres til genstand for kontorets undersøgelser, hvis kontoret har begrundet mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen. [Ændring 32]

7.  Hvis den berørte økonomiske beslutningstager underkaster sig en kontrol og inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til nærværende forordning, finder artikel 2, stk. 4, i forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 7, stk. 1, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ikke anvendelse, for så vidt disse bestemmelser kræver overholdelse af national lovgivning og kan begrænse kontorets adgang til oplysninger og dokumentation på de betingelser, der gælder for nationale administrative inspektører.

Hvis kontorets ansatte konstaterer, at en økonomisk beslutningstager modsætter sig en kontrol eller inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til denne forordning, yder den pågældende medlemsstat dem den nødvendige bistand fra de retshåndhævende myndigheder, så kontoret får mulighed for at foretage kontrollen eller inspektionen på stedet effektivt og uden unødig forsinkelse.

Når de kompetente nationale myndigheder yder bistand i overensstemmelse med dette afsnit eller sjette afsnit, handler de i overensstemmelse med de nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed. Hvis denne bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.

7a.   Hvor det påvises, at en medlemsstat ikke overholder sin pligt til at samarbejde i henhold til stk. 6 og 7, har Unionen ret til at inddrive det beløb, der er knyttet til den pågældende kontrol og inspektion på stedet. [Ændring 33]

8.  Som led i sin undersøgelsesfunktion foretager kontoret kontrol og inspektion i medfør af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og de regler for de enkelte sektorer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.

9.  Under en ekstern undersøgelse kan kontoret få adgang til alle relevante oplysninger og data, uanset på hvilken databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer, der har tilknytning til det forhold, der undersøges, er i besiddelse af, hvis det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, anvendelse. [Ændring 34]

10.  Når kontoret, inden der træffes beslutning om eventuelt at indlede en ekstern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og om nødvendigt de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. dog artikel 12c, stk. 1.

Uden at det berører reglerne for de enkelte sektorer som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, sikrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national lovgivning. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke." [Ændring 35]

4)  I artikel 4 foretages følgende ændringer:

-a)  Artikel 4, overskriften, affattes således:"

"Yderligere bestemmelser om undersøgelser". [Ændring 36]

-aa)  Artikel 4, stk. 1, affattes således:"

"1. Administrative undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne på de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og i de afgørelser, der er vedtaget af de respektive institutioner, organer, kontorer eller agenturer" [Ændring 37]

a)  Stk. 2 affattes således:"

b)  Stk. 3 affattes således udgår:"

"3. I overensstemmelse med artikel 3 kan kontoret foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske beslutningstagere for at få adgang til oplysninger af relevans for de forhold, som er genstand for den interne undersøgelse." [Ændring 41]

ba)  Artikel 4, stk. 4, affattes således:"

"4. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underrettes, når kontorets ansatte foretager en undersøgelse i deres lokaler, og når de får adgang til dokumenter eller data eller anmoder om oplysninger, som de er i besiddelse af. Uden at det berører artikel 10 og 11 kan kontoret når som helst fremsende oplysninger, som det har indhentet under undersøgelser, til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur." [Ændring 42]

bb)  Artikel 4, stk. 5, affattes således:"

"5. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne indfører passende procedurer og træffer de nødvendige foranstaltninger for på ethvert stadium at sikre tavshedspligt i forbindelse med undersøgelser." [Ændring 43]

bc)  Artikel 4, stk. 6, første afsnit, affattes således:"

"Hvis undersøgelser viser, at der er mulighed for, at en tjenestemand, øvrig ansat, et medlem af en institution eller et organ, en leder af et kontor eller agentur eller et personalemedlem er personligt berørt, underrettes den institution eller det organ, kontor eller agentur, som vedkommende tilhører." [Ændring 44]

bd)  Artikel 4, stk. 6, andet afsnit, affattes således:"

"I tilfælde, hvor tavshedspligten i forbindelse med undersøgelsen ikke kan sikres ved anvendelse af de sædvanlige kommunikationskanaler, anvender kontoret alternative hensigtsmæssige kanaler til fremsendelse af oplysninger." [Ændring 45]

be)  Artikel 4, stk. 7, affattes således:"

"7. Den afgørelse, som den enkelte institution eller det enkelte organ, kontor eller agentur skal vedtage, jf. stk. 1, skal især omfatte en regel om en forpligtelse for tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer til at samarbejde med kontoret og afgive oplysninger og samtidig sikre tavshedspligten i forbindelse med undersøgelsen." [Ændring 46]

c)  Stk. 8, første afsnit, affattes således:"

"Når kontoret, inden der træffes en beslutning om eventuelt at indlede en intern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette den berørte institution eller det de kompetente myndigheder i de berørte organ, kontor eller agentur medlemsstater og de berørte institutioner, organer, kontorer eller agenturer, alt efter hvad der er relevant, jf. dog artikel 12c, stk. 1.

Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter på anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af disse oplysninger." [Ændring 47]

ca)  Stk. 8, andet afsnit, affattes således:"

"Hvad angår undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, hvor kontoret underretter de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, gælder de procedurekrav, der er fastlagt i artikel 9, stk. 4, andet og tredje afsnit. Hvis de kompetente myndigheder beslutter at træffe foranstaltninger på foranledning af de oplysninger, de har fået tilsendt, i overensstemmelse med national ret, skal de efter anmodning underrette kontoret herom." [Ændring 48]

cb)  I stk. 8 tilføjes følgende afsnit:"

"Hvad angår kontrol og inspektion på stedet i henhold til artikel 3 sikrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national ret, uden at dette berører sektorbestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom). De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit." [Ændring 49]

5)  I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, første punktum, affattes således:"

"Generaldirektøren kan indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, jf. dog artikel 12d." [Ændring 50]

aa)   Stk. 1 affattes således:"

"1. Uden at det berører artikel 12d, kan generaldirektøren indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Vurderingsperioden forud for beslutningen må ikke overstige to måneder. Hvis den informant, der har givet de underliggende oplysninger, er kendt, underrettes vedkommende om resultatet af evalueringen." [Ændring 51]

ab)  Stk. 2, første afsnit, affattes således:"

"Undersøgelser indledes på grundlag af en beslutning truffet af generaldirektøren, som handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur eller fra en medlemsstat." [Ændring 52]

ac)  I stk. 2 udgår afsnit 2. [Ændring 53]

ad)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Så længe generaldirektøren overvejer, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse efter anmodning som omhandlet i stk. 2, og/eller så længe kontoret foretager en sådan undersøgelse, kan de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke indlede en parallel administrativ undersøgelse af de samme forhold, medmindre andet er aftalt med kontoret. Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939." [Ændring 54]

b)  I stk. 3 tilføjes følgende punktum:"

"Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939." [Ændring 55]

ba)   Artikel 5, stk. 5, affattes således:"

"5. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne til trods for, at der er tilstrækkelig mistanke om, at der er foregået svig, korruption eller en anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, som har påvirket Unionens finansielle interesser, sender vedkommende straks eventuelle relevante oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, således at de rette foranstaltninger kan træffes i henhold til de regler, der gælder for den institution eller det organ, kontor eller agentur. Kontoret træffer om fornødent aftale med institutionen, organet, det pågældende kontor eller agenturet om egnede foranstaltninger til beskyttelse af informationskilden og anmoder, hvis det er nødvendigt, om at blive underrettet om, hvilke foranstaltninger der er truffet." [Ændring 56]

c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse, kan foretage en kontrol eller inspektion på stedet i henhold til artikel 3 til trods for, at der er tilstrækkelig mistanke om, at der er foregået svig, korruption eller en anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, som har påvirket Unionens finansielle interesser, sender vedkommende han straks sende eventuelle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, således at der kan træffes foranstaltninger i relevant omfang i henhold til EU-retten og national lovgivning. Hvis det er nødvendigt, underretter kontoret også den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur." [Ændring 57]

ca)  Som stk. 6a indsættes:"

"6a. Generaldirektøren underretter regelmæssigt Overvågningsudvalget i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, om de tilfælde, hvor vedkommende har besluttet ikke at indlede en undersøgelse, med angivelse af begrundelsen for denne beslutning." [Ændring 58]

6)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

-a)  Artikel 7, stk. 1, affattes således:"

"1. Generaldirektøren leder gennemførelsen af undersøgelserne på grundlag af skriftlige instrukser, hvor det er hensigtsmæssigt. Undersøgelserne gennemføres under generaldirektørens ledelse af de af kontorets ansatte, som vedkommende har udpeget hertil. Generaldirektøren gennemfører ikke selv undersøgelser." [Ændring 59]

a)  Stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver effektivt og uden unødig forsinkelse."

b)  I stk. 3 indsættes følgende som andet afsnit:"

c)  I stk. 3 tilføjes følgende som tredje afsnit:"

"Når de nationale kompetente myndigheder yder bistand i overensstemmelse med ovenstående afsnit, handler de i overensstemmelse med eventuelle nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed."

ca)   Stk. 3, andet afsnit, affattes således:"

"Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sørger for, at deres tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer, ledere og personalemedlemmer yder den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning, effektivt og uden unødig forsinkelse." [Ændring 60]

cb)  Stk. 4 udgår. [Ændring 61]

cc)  Stk. 6, indledningen, affattes således:"

"6. Hvor undersøgelserne viser, at det kan være hensigtsmæssigt at træffe forebyggende administrative foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, informerer kontoret straks den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om den igangværende undersøgelse og foreslår foranstaltninger, der skal træffes. Der skal herunder gives følgende oplysninger:" [Ændring 62]

cd)  Stk. 6, første afsnit, litra b), affattes således:"

"b) alle oplysninger, der vil kunne hjælpe den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur med at beslutte, hvilke hensigtsmæssige forebyggende administrative foranstaltninger, der skal træffes for at beskytte Unionens finansielle interesser". [Ændring 63]

ce)  Stk. 6, første afsnit, litra c), affattes således:"

"c) eventuelle særlige forholdsregler vedrørende fortrolig behandling, som især anbefales i sager, der medfører brug af undersøgelsesmæssige foranstaltninger, der falder ind under en national retsmyndigheds eller en anden national myndigheds kompetence, i overensstemmelse med de nationale regler, der finder anvendelse på undersøgelser." [Ændring 64]

d)  Stk. 6, andet afsnit, affattes således:"

"Ud over bestemmelsen i første afsnit kan underetter den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur på et hvilket som helst tidspunkt rådføre sig med straks kontoret med henblik på i tæt samarbejde med dette at træffe med alle hensigtsmæssige om enhver afvigelse fra de foreslåede forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale, og underretter straks kontoret om en sådan beslutning og årsagerne til afvigelsen." [Ændring 65]

e)  Stk. 8 affattes således:"

"8. "Hvis en undersøgelse ikke kan afsluttes inden 12 måneder, efter at den er blevet indledt, aflægger generaldirektøren ved udløbet af denne 12-måneders periode og hver sjette måned derefter rapport til Overvågningsudvalget, hvori årsagerne hertil og, hvis det er relevant, de planlagte til forsinkelsen og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet med henblik på at fremskynde undersøgelsen, angives nærmere." [Ændring 66]

ea)   Som stk. 8a indsættes:"

"8a. Rapporten skal som minimum indeholde en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, den retlige kvalifikation heraf, en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, datoen for udløbet af den lovbestemte forældelsesfrist, årsagerne til, at fristen på tolv måneder ikke kunne overholdes, og de planlagte afhjælpende foranstaltninger med henblik på at fremskynde undersøgelsen, hvor det er relevant." [Ændring 67]

7)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fremsender straks alle oplysninger om eventuelle tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der påvirker Unionens finansielle interesser, til kontoret. Denne pligt påhviler ikke EPPO, når de pågældende sager ikke hører ind under dens kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939." [Ændring 68]

a)  I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:"

"Når institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne foretager indberetning til EPPO i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2017/1939, kan de i stedet overholde forpligtelsen i første afsnit ved at sende kontoret en kopi af den indberetning, der blev sendt til EPPO." [Ændring 69]

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den nationale lovgivning er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder sender på anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle de dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, om en igangværende undersøgelse, der foretages af OLAF.

Inden indledningen af en undersøgelse fremsender de på anmodning af kontoret alle dokumenter eller oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige for at vurdere påstandene eller anvende kriterierne for indledning af en undersøgelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 1."

c)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den nationale ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder sender straks på anmodning af kontoret eller på eget initiativ kontoret alle andre dokumenter og oplysninger, der anses for at være relevante, og som de er i besiddelse af, om bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser." [Ændring 71]

d)  Som stk. 4 tilføjes:"

"4. Denne artikel finder ikke anvendelse på EPPO for så vidt angår strafbare handlinger, med hensyn til hvilke den kunne udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og 25 kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. [Ændring 72]

Dette berører ikke EPPO's mulighed for at give OLAF relevante oplysninger om sager i overensstemmelse med artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 4, og artikel 101, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1939."

8)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

-a)   Stk. 2, fjerde afsnit, affattes således:"

"De krav, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på indhentning af erklæringer i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Den berørte person skal imidlertid oplyses om sine rettigheder, inden der indhentes en erklæring, navnlig om retten til at blive bistået af en person efter eget valg." [Ændring 73]

-aa)   Stk. 4, andet afsnit, affattes således:"

"Med henblik herpå sender kontoret den berørte person en opfordring til at fremkomme med bemærkninger enten skriftligt eller under en samtale med ansatte, der er udpeget af kontoret. Denne opfordring skal omfatte et referat af de forhold, der berører den berørte person, og de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725, og angive fristen for indgivelse af bemærkninger, som ikke må være mindre end ti arbejdsdage fra modtagelsen af opfordringen til at fremsætte bemærkninger. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster. I den endelige rapport skal der henvises til sådanne bemærkninger." [Ændring 74]

a)  Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:"

"I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt at holde undersøgelsen fortrolig, og/eller som medfører brug af undersøgelsesprocedurer, der henhører under EPPO eller en national retsmyndighed, kan generaldirektøren beslutte at udsætte opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at fremsætte bemærkninger."

aa)   Som stk. 5a tilføjes:"

"5a. I de tilfælde, hvor kontoret anbefaler en retslig opfølgning, og uden at det berører whistlebloweres og informanters ret til fortrolighed, skal den berørte person have adgang til den rapport, som kontoret har udarbejdet i henhold til artikel 11 efter sin undersøgelse, og til alle relevante dokumenter, i det omfang de vedrører den pågældende person, og hvis hverken EPPO eller de nationale retsmyndigheder i givet fald gør indsigelse inden for en frist på seks måneder. Der kan også udstedes en tilladelse fra den kompetente retsmyndighed inden udløbet af denne frist." [Ændring 75]

8a)  Som artikel 9a indsættes:"

"Artikel 9a

Den kontrolansvarlige for processuelle garantier

1.  Kommissionen udpeger en kontrolansvarlig for processuelle garantier ("den kontrolansvarlige") i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 for en periode på fem år, som ikke kan forlænges. Ved udløbet af mandatperioden varetager den pågældende fortsat sit hverv, indtil der er udpeget en efterfølger.

2.  Efter en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende udarbejder Kommissionen en liste over passende kvalificerede kandidater til hvervet som kontrolansvarlig. Efter samråd med Europa-Parlamentet og Rådet udpeger Kommissionen den kontrolansvarlige.

3.  Den kontrolansvarlige skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring inden for området processuelle rettigheder og garantier.

4.  Den kontrolansvarlige udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen i forbindelse med udøvelsen af sit hverv.

5.  Den kontrolansvarlige overvåger kontorets overholdelse af processuelle rettigheder og garantier. Vedkommende er ansvarlig for behandlingen af klager, som kontoret modtager.

6.  Den kontrolansvarlige aflægger årligt rapport om udøvelsen af denne funktion til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og kontorets Overvågningsudvalg. Vedkommende må ikke henvise til enkeltsager, der er genstand for undersøgelse, og skal sikre, at undersøgelser er fortrolige, også efter at de er afsluttet." [Ændring 76]

8b)  Som artikel 9b indsættes:"

"Artikel 9b

Klagemekanisme

1.  Kontoret træffer i samarbejde med den kontrolansvarlige de nødvendige foranstaltninger til at oprette en klagemekanisme, som skal overvåge og sikre overholdelsen af de processuelle garantier i alle kontorets aktiviteter.

2.  Enhver, der er berørt af en undersøgelse, som kontoret gennemfører, har ret til at indgive en klage til den kontrolansvarlige med hensyn til kontorets overholdelse af de processuelle garantier i artikel 9. Indgivelsen af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den igangværende undersøgelse.

3.  Klager kan indgives senest en måned efter, at klageren bliver bekendt med de relevante faktiske omstændigheder, der udgør den påståede tilsidesættelse af vedkommendes processuelle garantier. Der kan ikke indgives klager senere end en måned efter undersøgelsens afslutning. Klager vedrørende den i artikel 9, stk. 2, og artikel 9, stk. 4, omhandlede varselsfrist skal indgives inden udløbet af den varselsfrist, der er fastsat i de pågældende bestemmelser.

4.  Efter at have modtaget en klage underretter den kontrolansvarlige straks kontorets generaldirektør og giver kontoret mulighed for at løse det problem, som klageren har påpeget, inden for 15 arbejdsdage.

5.  Uden at det berører denne forordnings artikel 10, sender kontoret den kontrolansvarlige alle de oplysninger, der kan være nødvendige for, at den kontrolansvarlige kan fremsætte en henstilling.

6.  Den kontrolansvarlige fremsætter en henstilling vedrørende klagen hurtigst muligt, dog senest to måneder efter, at kontoret har underrettet den kontrolansvarlige om de foranstaltninger, det har truffet for at afhjælpe problemet, eller efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3. Henstillingen forelægges kontoret og videresendes til klageren. I ekstraordinære tilfælde kan den kontrolansvarlige beslutte at forlænge fristen for fremsættelse af en henstilling med yderligere 15 dage. Den kontrolansvarlige underretter i en skrivelse generaldirektøren om årsagerne til forlængelsen. Hvis den kontrolansvarlige ikke har fremsat en henstilling inden for tidsfristen i dette stykke, anses den kontrolansvarlige for at have afvist klagen uden fremsættelse af en henstilling.

7.  Den kontrolansvarlige behandler klagen i en kontradiktorisk procedure uden at blande sig i gennemførelsen af den igangværende undersøgelse. Med vidnernes samtykke kan den kontrolansvarlige anmode dem om at afgive skriftlige eller mundtlige forklaringer, som vedkommende anser for relevante for fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder.

8.  Generaldirektøren følger den kontrolansvarliges henstilling om spørgsmålet, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor vedkommende kan afvige fra den. Hvis generaldirektøren afviger fra den kontrolansvarliges henstilling, meddeler vedkommende klageren og den kontrolansvarlige de vigtigste grunde til denne beslutning, for så vidt som dette ikke berører den igangværende undersøgelse. Generaldirektøren angiver begrundelsen for ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling i et notat, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

9.  Generaldirektøren kan anmode om en udtalelse fra den kontrolansvarlige om alle spørgsmål i forbindelse med overholdelsen af de processuelle garantier i forbindelse med den kontrolansvarliges mandat, herunder beslutningen om at udsætte underretningen af den berørte person, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3. Generaldirektøren angiver i enhver sådan anmodning den frist, inden for hvilken den kontrolansvarlige skal svare.

10.  Hvor en tjenestemand eller en anden EU-ansat i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 90a, har indgivet klage til generaldirektøren, og den pågældende tjenestemand eller ansatte har indgivet en klage til den kontrolansvarlige vedrørende samme spørgsmål, skal generaldirektøren afvente henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden der tages stilling til klagen, uden at dette dog berører tidsfristerne i tjenestemandsvedtægtens artikel 90a.

9)  I artikel 10 foretages følgende ændringer:

-a)   Stk. 1 affattes således:"

"1. Alle oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med undersøgelser uden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, uanset i hvilken form det måtte være, er beskyttet af de relevante regler i national ret og i EU-retten." [Ændring 78]

-aa)  Stk. 2 affattes således:"

"2. De oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, uanset i hvilken form det måtte være, er omfattet af tavshedspligt og beskyttet i henhold til de regler, der gælder for Unionens institutioner." [Ændring 79]

-ab)   Som stk. 3a tilføjes:"

"3a. Kontoret offentliggør sine rapporter og henstillinger, når alle relaterede nationale procedurer og EU-procedurer er blevet afsluttet af de ansvarlige organer, og offentliggørelsen ikke længere påvirker undersøgelserne. Offentliggørelsen skal ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesregler og -principper, der er fastsat i denne artikel og i artikel 1." [Ændring 80]

a)  Stk. 4, første afsnit, affattes således:"

"Kontoret udpeger en databeskyttelsesansvarlig, jf. artikel 24 43, i forordning (EF) nr. 45/2001 (EU) 2018/1725." [Ændring 81]

aa)   Som stk. 5a indsættes:"

"5a. Personer, der indberetter forbrydelser og andre overtrædelser i relation til Unionens finansielle interesser til kontoret, beskyttes fuldt ud, navnlig gennem EU-lovgivningen om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten." [Ændring 82]

10)  I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

"Rapporten kan ledsages af henstillinger fra generaldirektøren om de foranstaltninger, der skal træffes. Disse henstillinger skal i relevant omfang angive eventuelle disciplinære, administrative, finansielle og/eller juridiske foranstaltninger, som den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur eller de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har truffet, og de skal navnlig angive de anslåede beløb, der skal tilbagesøges, og den foreløbige juridiske vurdering af de konstaterede faktiske forhold." [Ændring 83]

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Disse rapporter og henstillinger udarbejdes under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EU-retten og, i det omfang, det er relevant, den berørte medlemsstats nationale ret lovgivning.

Kontoret træffer passende interne foranstaltninger med henblik på at sikre en ensartet kvalitet af endelige rapporter og henstillinger og vurderer, om der er behov for at revidere retningslinjerne vedrørende undersøgelsesprocedurerne for at rette op på eventuelle uoverensstemmelser. [Ændring 84]

Efter en simpel kontrol af deres ægthed udgør således udarbejdede rapporter, inklusive alle bevismidler, som understøtter og er vedføjet disse rapporter, gyldige bevismidler i civilretlige retslige procedurer ved de nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. De nationale domstoles beføjelse til frit at vurdere bevismidlerne berøres ikke af denne forordning. [Ændring 85]

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør på lige fod med og på samme vilkår som de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder, gyldige bevismidler i administrative eller strafferetlige procedurer i den medlemsstat, hvor dette måtte være påkrævet. De bedømmes efter samme regler som dem, der gælder for de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder, og har samme beviskraft som sådanne rapporter. [Ændring 86]

Medlemsstaterne meddeler kontoret alle bestemmelser i national ret lovgivning, der er relevante for tredje første afsnit. [Ændring 87]

De nationale domstole underretter kontoret om eventuel afvisning af bevismidler i henhold til dette stykke. Underretningen skal indeholde retsgrundlaget og en detaljeret begrundelse for afvisningen. Generaldirektøren skal i sine årsrapporter i henhold til artikel 17, stk. 4, evaluere antageligheden af bevismidler i medlemsstaterne. [Ændring 88]

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør gyldige bevismidler i retslige procedurer ved Unionens retsinstanser og i administrative procedurer i Unionen."

c)  Stk. 3 affattes således:"

"3. De rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, og alle relevante dokumenter vedrørende undersøgelsen sendes i relevant omfang til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse med reglerne for eksterne undersøgelser og om nødvendigt til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne træffer de foranstaltninger, især af disciplinær eller retlig karakter, som resultaterne af de eksterne undersøgelser undersøgelsen måtte kræve, og underretter kontoret herom inden for en tidsfrist, der er fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets anmodning. Medlemsstaternes kompetente myndigheder aflægger inden for en frist på ni måneder rapport til kontoret om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på sagsrapporten." [Ændring 89]

ca)  Stk. 4 udgår. [Ændring 90]

cb)  Artikel 11, stk. 5, affattes således:"

"5. Hvor en rapport, der udarbejdes efter en undersøgelse, viser, at der findes forhold, der kunne give grundlag for en strafferetssag, sendes disse oplysninger straks til den berørte medlemsstats retsmyndigheder,. uden at det berører artikel 12c og 12d." [Ændring 91]

cc)    Som stk. 6a indsættes:"

"6a. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sikrer, at de disciplinære, administrative, finansielle og retslige henstillinger, som generaldirektøren fremsætter i henhold til stk. 1 og 3, følges op, og sender kontoret en detaljeret rapport om de foranstaltninger, der er truffet, inden den 31. marts hvert år, herunder, hvor det er relevant, begrundelserne for manglende gennemførelse af henstillinger fremsat af kontoret." [Ændring 92]

cd)  Artikel 11, stk. 8, affattes således:"

"8. Såfremt en informant har givet kontoret oplysninger, der har ført til en undersøgelse, underretter kontoret informanten om, at undersøgelsen er blevet afsluttet. Kontoret kan dog afslå en sådan anmodning, hvis det finder, at anmodningen vil kunne være til skade for den berørte persons legitime interesser, undersøgelsens effektivitet og de videre skridt, der træffes på foranledning heraf, eller hensynet til tavshedspligt." [Ændring 93]

10a)  Efter artikel 11 indsættes som ny artikel:"

"Artikel 11a

Søgsmål ved Retten

Enhver berørt person kan anlægge sag mod Kommissionen med påstand om annullation af den undersøgelsesrapport, der er sendt til de nationale myndigheder eller institutionerne i henhold til artikel 11, stk. 3, på grund af manglende kompetence, væsentlige formmangler, tilsidesættelse af traktaterne, herunder tilsidesættelse af chartret, eller magtfordrejning." [Ændring 94]

11)  I artikel 12 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1 affattes således: "

"1. Uden at det berører artikel 10 og 11 i denne forordning og bestemmelserne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan kontoret fremsende oplysninger, det har indhentet under kontrol eller inspektion på stedet i henhold til artikel 3, til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid til, at de kan træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale ret. Det kan også fremsende oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur." [Ændring 95]

a)  I stk. 1 tilføjes følgende punktum:"

"Det kan også videresende oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur." [Ændring 96]

aa)  Stk. 2, første afsnit, affattes således:"

"Uden at det brører artikel 10 og 11 sender generaldirektøren retsmyndighederne i den berørte medlemsstat oplysninger, som kontoret har indhentet under igangværende undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, om forhold, som kræver, at der anvendes undersøgelsesprocedurer, som henhører under en national retsmyndigheds kompetence." [Ændring 97]

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Medmindre den nationale ret er til hinder herfor, underretter de kompetente myndigheder i tide, på eget initiativ eller på kontorets anmodning inden for en måned kontoret om, hvilke videre skridt der er blevet taget på grundlag af de oplysninger, de har fået tilsendt i henhold til denne artikel." [Ændring 98]

c)  Som stk. 5 tilføjes følgende:"

"5. Kontoret kan på eget initiativ eller på anmodning udveksle relevante oplysninger med Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010(18)."

12)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 12a

Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne

1.  Med henblik på denne forordning udpeger medlemsstaterne en tjeneste ("koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig") for at fremme et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, med kontoret. Hvor det er relevant, kan koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med den nationale lovgivning betragtes som en kompetent myndighed med henblik på denne forordning.

2.  Inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, yder, opnår eller koordinerer koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig på anmodning af kontoret såvel under som efter en undersøgelse den nødvendige bistand, således at kontoret kan udføre sine opgaver effektivt. Denne bistand omfatter navnlig bistand fra de nationale kompetente myndigheder, der ydes i henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 og 3.

3.  Kontoret kan anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig, når det udfører koordineringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12b, herunder, når det er relevant, horisontalt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem koordineringsmyndighederne for bekæmpelse af svig.

Artikel 12b

Koordineringsaktiviteter

1.  I henhold til artikel 1, stk. 2, kan kontoret tilrettelægge og lette samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, institutioner, organer, kontorer og agenturer samt, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt, tredjelandes myndigheder og internationale organisationer. Med henblik herpå kan de deltagende myndigheder og kontoret indsamle, analysere og udveksle oplysninger, herunder operationelle oplysninger. Kontorets ansatte kan ledsage de kompetente myndigheder, der udfører undersøgelsesaktiviteter, på anmodning af disse myndigheder. Artikel 6, artikel 7, stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10 finder anvendelse.

2.  Kontoret kan udarbejde en rapport om de koordineringsaktiviteter, der er gennemført, og, hvis det er relevant, videresende den til de kompetente nationale myndigheder og de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.

3.  Denne artikel berører ikke kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen.

3a.   Forpligtelserne til gensidig administrativ bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 515/97(19) og forordning (EU) nr. 608/2013(20) gælder også koordineringsaktiviteter i relation til de europæiske struktur- og investeringsfonde i overensstemmelse med denne artikel. [Ændring 99]

4.  Kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med gældende EU-ret, og inden for denne ramme udveksle operationelle oplysninger, der er opnået i medfør af denne forordning.

Artikel 12c

Indberetning til EPPO af enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken den kunne udøve sin kompetence

1.  Kontoret foretager uden unødig forsinkelse indberetning til EPPO om enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og artikel 25, stk. 2, kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. Indberetningen sendes på et hvilket som helst tidspunkt så tidligt som muligt før eller under en undersøgelse, der foretages af kontoret. [Ændring 100]

2.  Indberetningen skal som minimum indeholde en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og oplysninger, som kontoret er bekendt med, herunder en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, såfremt kontoret råder over sådanne oplysninger, den eventuelle retlige kvalifikation og alle tilgængelige oplysninger om potentielle ofre, mistænkte og eventuelle andre involverede personer. Sammen med indberetningen sender kontoret EPPO alle andre relevante oplysninger om sagen, som det ligger inde med. [Ændring 101]

3.  Kontoret er ikke forpligtet til at indberette åbenbart ubegrundede påstande til EPPO.

I tilfælde, hvor de oplysninger, som kontoret modtager, ikke omfatter de elementer, der er anført i stk. 2, og kontoret ikke har nogen undersøgelse i gang, kan det foretage en foreløbig vurdering af påstandene. Vurderingen foretages hurtigst muligt straks og under alle omstændigheder inden to måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Artikel 6 og artikel 8, stk. 2, finder anvendelse på denne vurdering. Kontoret skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe EPPO's eventuelle fremtidige undersøgelser i fare. [Ændring 102]

Efter denne foreløbige vurdering foretager kontoret indberetning til EPPO, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

4.  Hvis den i stk. 1 omhandlede adfærd kommer frem i forbindelse med en undersøgelse, der foretages af kontoret, og EPPO indleder en efterforskning på grundlag af rapporten, fortsætter kontoret ikke sin undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.

Med henblik på anvendelsen af første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden ti arbejdsdage.

5.  Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne kan anmode kontoret om at foretage en foreløbig vurdering af de påstande, som de modtager. Artikel 3 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på disse anmodninger. Kontoret informerer den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om resultaterne af den foreløbige vurdering, medmindre dette kan bringe en undersøgelse, der foretages af kontoret eller EPPO, i fare. [Ændring 103]

6.  Hvis kontoret afslutter sin undersøgelse som følge af den indberetning, der sendes til EPPO i overensstemmelse med denne artikel, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

Artikel 12d

Ikkeoverlappende undersøgelser

1.   Generaldirektøren indleder ikke en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 5 og afbryder en igangværende undersøgelse, hvis EPPO foretager en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f. Generaldirektøren underretter EPPO om enhver beslutning om undladelse af at indlede eller afbrydelse af en undersøgelse truffet på dette grundlag. [Ændring 104]

Med henblik på anvendelsen af første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden ti arbejdsdage. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges på grundlag af forhold, der fastsættes i de samarbejdsordninger, som er omhandlet i artikel 12g, stk. 1. [Ændring 105]

Hvor kontoret afslutter sin undersøgelse i overensstemmelse med første afsnit, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse. [Ændring 106]

1a.   Efter anmodning fra EPPO undlader kontoret at udføre bestemte handlinger eller træffe bestemte foranstaltninger, som kan bringe en efterforskning eller retsforfølgning, der foretages af EPPO, i fare. EPPO underretter kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til en sådan anmodning ikke længere gør sig gældende. [Ændring 107]

1b.   Hvor EPPO afslutter eller indstiller en efterforskning, som den havde modtaget oplysninger om fra generaldirektøren i henhold til stk. 1, og som er relevant for udøvelsen af kontorets mandat, underretter den uden unødig forsinkelse kontoret og kan fremsætte henstillinger vedrørende opfølgende administrative undersøgelser. [Ændring 108]

Artikel 12e

Kontorets støtte til EPPO

1.  I forbindelse med en efterforskning, der foretages af EPPO, og på anmodning af EPPO, jf. artikel 101, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939, støtter eller supplerer kontoret i overensstemmelse med sit mandat EPPO's virksomhed, navnlig ved at:

2.  En anmodning i henhold til stk. 1 skal en anmodning fremsendes skriftligt og som minimum indeholde:

Kontoret kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger. [Ændring 109]

2a.  For at beskytte gyldigheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier kan EPPO i tilfælde, hvor kontoret gennemfører understøttende eller supplerende foranstaltninger efter anmodning fra EPPO i medfør af denne artikel, instruere kontoret om at anvende højere standarder for grundlæggende rettigheder, processuelle garantier og databeskyttelse end fastsat i denne forordning. Den skal i denne forbindelse specificere de formelle krav og procedurer, der skal anvendes.

I mangel af sådanne specifikke instrukser fra EPPO finder kapitel VI (proceduremæssige garantier) og kapitel VIII (databeskyttelse) i forordning (EU) 2017/1939 tilsvarende anvendelse på foranstaltninger, der gennemføres af kontoret i henhold til denne artikel. [Ændring 110]

Artikel 12f

Supplerende undersøgelser

1.  Hvis EPPO foretager en efterforskning i behørigt begrundede tilfælde, og hvis generaldirektøren mener, at der bør indledes eller fortsættes med en efterforskning i overensstemmelse med kontorets mandat med henblik på at fremme vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger, underretter kontoret EPPO skriftligt med angivelse af undersøgelsens art og formål og anmodning om EPPO's skriftlige samtykke til, at der indledes en supplerende undersøgelse. [Ændring 111]

Inden 30 dage 20 arbejdsdage fra modtagelsen af disse oplysninger kan skal EPPO enten godkende eller gøre indsigelse mod indledningen af eller fortsættelsen med en undersøgelse eller udførelsen af bestemte handlinger en bestemt handling i relation til undersøgelsen, hvis det er nødvendigt for at undgå at bringe EPPO's egen efterforskning eller retsforfølgning i fare, så længe disse grunde foreligger. I behørigt begrundede tilfælde kan EPPO forlænge fristen med yderligere 10 arbejdsdage. EPPO informerer kontoret herom.

I tilfælde af, at EPPO ikke gør indsigelse inden den frist, der er fastsat i det foregående afsnit, kan kontoret indlede en undersøgelse, som det skal gennemføre i tæt samråd med EPPO.

I tilfælde af, at EPPO gør indsigelse, åbner kontoret ikke en supplerende undersøgelse. EPPO underretter i så fald kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til indsigelsen ikke længere gør sig gældende. [Ændring 112]

I tilfælde af, at EPPO giver samtykke, kan kontoret indlede eller fortsætte med en undersøgelse, som det skal gennemføre i tæt samråd med EPPO. [Ændring 113]

Hvis EPPO ikke svarer inden for fristen i andet afsnit, kan kontoret indlede drøftelser med EPPO med henblik på at få truffet en afgørelse inden for 10 dage. [Ændring 114]

Kontoret suspenderer eller afbryder sin undersøgelse eller undlader at udføre bestemte handlinger i relation til undersøgelsen, hvis EPPO efterfølgende gør indsigelse mod det af de samme grunde som dem, der er nævnt i andet afsnit.

2.  Hvis EPPO meddeler kontoret, at den ikke foretager en efterforskning som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 12d, og efterfølgende indleder en efterforskning af de samme forhold, underretter den straks kontoret herom. Hvis generaldirektøren efter modtagelsen af disse oplysninger finder, at den undersøgelse, som kontoret har indledt, bør fortsættes med henblik på at lette vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger, finder stk. 1 anvendelse.

Artikel 12g

Samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger med EPPO

1.  Hvis det er nødvendigt for at lette samarbejdet med EPPO som omhandlet i artikel 1, stk. 4a, aftaler kontoret administrative ordninger med EPPO. Sådanne samarbejdsordninger kan omfatte praktiske detaljer vedrørende udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, operative, strategiske eller tekniske oplysninger og klassificerede oplysninger, samt etablering af informationsteknologiske platforme, herunder en fælles tilgang til opgraderinger og kompatibiliteten af software. De skal omfatte detaljerede ordninger om løbende udveksling af oplysninger i forbindelse med modtagelse og kontrol af påstande med henblik på at fastlægge kompetencerne i forbindelse med undersøgelser, der foretages af såvel kontoret som EPPO. De skal også omfatte ordninger vedrørende overførsel af bevismidler mellem kontoret og EPPO og ordninger vedrørende fordelingen af udgifter.

Forud for vedtagelsen af samarbejdsordningerne med EPPO sender generaldirektøren udkastet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Overvågningsudvalget og til Europa-Parlamentet til orientering. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Overvågningsudvalget afgiver straks deres udtalelser. [Ændring 115]

2.  Kontoret har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system. Når der konstateres et match mellem data, som kontoret har indlæst i sagsstyringssystemet, og data, som EPPO er i besiddelse af, skal dette meddeles både EPPO og kontoret. Kontoret træffer passende foranstaltninger til at give EPPO adgang til oplysninger i sit sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system.

Indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem skal kun gives af kontoret i det omfang, det er nødvendigt for, at kontoret kan udføre sine opgaver som defineret i denne forordning, og det skal være behørigt begrundet og valideret via en intern procedure fastsat af kontoret. Kontoret fører en logbog over alle tilfælde, hvor der gives adgang til EPPO's sagsstyringssystem. [Ændring 116]

2a.   Kontorets generaldirektør og den europæiske chefanklager mødes mindst én gang om året for at drøfte anliggender af fælles interesse." [Ændring 117]

12a)  I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, andet afsnit, affattes således: "

"Overvågningsudvalget har navnlig til opgave at holde øje med udviklingen i anvendelsen af de processuelle garantier og undersøgelsernes varighed." [Ændring 118]

b)  Stk. 1, femte afsnit, affattes således: "

"Overvågningsudvalget gives adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som det anser for nødvendige for udførelsen af sine opgaver, herunder rapporter og henstillinger om afsluttede undersøgelser og afviste sager, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser og under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og databeskyttelse." [Ændring 119]

c)  Stk. 8, første afsnit, affattes således:"

"Overvågningsudvalget udpeger selv sin formand. Det fastsætter selv sin forretningsorden, der inden vedtagelse forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til orientering. Der indkaldes til møde i Overvågningsudvalget på initiativ af udvalgets formand eller generaldirektøren. Det afholder mindst ti møder om året. Overvågningsudvalget træffer sine beslutninger med et flertal blandt sine medlemmer. Dets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen og i tæt samarbejde med Overvågningsudvalget. Inden der udpeges personale til sekretariatet, høres Overvågningsudvalget, og dets synspunkter tages i betragtning. Sekretariatet handler efter Overvågningsudvalgets instrukser og uafhængigt af Kommissionen. Med forbehold af Kommissionens kontrol med Overvågningsudvalgets og dets sekretariats budget afstår Kommissionen fra at gribe ind i udvalgets overvågningsfunktioner." [Ændring 120]

13)  I artikel 16 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen mødes en gang om året med generaldirektøren med henblik på udveksling af synspunkter på politisk plan for at drøfte kontorets politik med hensyn til metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Overvågningsudvalget deltager i udvekslingen af synspunkter. Den europæiske chefanklager opfordres til at deltage i udvekslingen af synspunkter. Repræsentanter fra Revisionsretten, Eurojust og/eller Europol kan opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget." [Ændring 121]

a)  Stk. 1, tredje punktum, affattes således:"

"Repræsentanter fra Revisionsretten, EPPO, Eurojust og/eller Europol kan opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget." [Ændring 122]

aa)  Stk. 2, indledningen, affattes således:"

"2. Udvekslingen af synspunkter kan vedrøre ethvert emne, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om. Udvekslingen af synspunkter kan nærmere bestemt vedrøre:" [Ændring 123]

b)  Stk. 2, litra d), affattes således:"

"d) rammerne for forbindelserne mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig EPPO, og de foranstaltninger, der er truffet i kontorets endelige undersøgelsesrapporter og andre oplysninger fremsendt af kontoret." [Ændring 124]

ba)  Stk. 2, litra e), erstattes af følgende:"

"e) rammerne for forbindelserne mellem kontoret og medlemsstaternes kompetente myndigheder, samt de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med kontorets endelige undersøgelsesrapporter og andre oplysninger fremsendt af kontoret". [Ændring 125]

bb)  Følgende artikel tilføjes:"

"4a. Formandskabet for udvekslingen af synspunkter går på skift mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen." [Ændring 126]

14)  I artikel 17 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Kontoret ledes af en generaldirektør. Generaldirektøren udpeges af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i stk. 2. Generaldirektøren udpeges for syv år, og mandatet kan ikke forlænges. Generaldirektøren ansættes som midlertidigt ansat i henhold til tjenestemandsvedtægten. [Ændring 127]

-aa)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Med henblik på at udpege en ny generaldirektør offentliggør Kommissionen en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende. En sådan offentliggørelse finder sted senest seks måneder inden udløbet af den siddende generaldirektørs mandatperiode. Når Overvågningsudvalget har afgivet positiv udtalelse om Kommissionens udvælgelsesprocedure, udarbejder Kommissionen en liste over tilstrækkeligt kvalificerede kandidater. Generaldirektøren indstilles efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og udpeges derefter af sidstnævnte." [Ændring 128]

a)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Generaldirektøren hverken søger eller modtager instrukser fra nogen regering eller nogen institution, noget organ, kontor eller agentur ved udførelsen af sine opgaver i forbindelse med indledning og gennemførelse af eksterne og interne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter eller i forbindelse med udarbejdelsen af rapporter vedrørende undersøgelserne eller koordineringsaktiviteterne. Hvis generaldirektøren finder, at en foranstaltning truffet af Kommissionen skaber tvivl om hans uafhængighed, underretter han straks Overvågningsudvalget og træffer beslutning om, hvorvidt der skal anlægges en sag mod Kommissionen ved Den Europæiske Unions Domstol." [Ændring 129]

aa)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Generaldirektøren aflægger regelmæssigt og mindst én gang om året rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om resultaterne af kontorets undersøgelser, de foranstaltninger, der er truffet, de problemer, man er stødt på, og kontorets opfølgning på de henstillinger, som Overvågningsudvalget har fremsat i overensstemmelse med artikel 15, under overholdelse af tavshedspligten i forbindelse med undersøgelserne, de berørte personers og informanters legitime rettigheder samt, hvor det er relevant, den nationale ret vedrørende retsprocedurer.

Årsrapporten skal også indeholde en vurdering af graden af samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig med hensyn til gennemførelsen af artikel 11, stk. 2 og 6a." [Ændring 130]

ab)  Som stk. 4a tilføjes:"

"4a. På anmodning af Europa-Parlamentet inden for rammerne af dets budgetkontrolbeføjelser kan generaldirektøren give oplysninger om kontorets aktiviteter under overholdelse af tavshedspligten i forbindelse med undersøgelser og opfølgningsprocedurer. Europa-Parlamentet sikrer fortroligheden af de oplysninger, der stilles til rådighed i overensstemmelse med dette stykke." [Ændring 131]

ac)  Stk. 5, første afsnit, udgår: [Ændring 132]

b)  Stk. 5, andet afsnit, litra b), affattes således:"

"b) tilfælde, hvor der er fremsendt oplysninger til medlemsstaternes retsmyndigheder og eller til EPPO." [Ændring 133]

ba)  I stk. 5, tredje afsnit, indsættes følgende litra:"

"ba) afviste sager" [Ændring 134]

bb)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Generaldirektøren indfører en intern rådgivnings- og kontrolprocedure, herunder legalitetskontrol af blandt andet overholdelsen af de processuelle garantier og de berørte personers og vidners grundlæggende rettigheder og af den nationale ret i de berørte medlemsstater, med særlig henvisning til artikel 11, stk. 2. Legalitetskontrollen udføres af de af kontorets eksperter i jura og undersøgelsesprocedurer, som er kvalificerede til at bestride et dommerembede i en medlemsstat. Deres udtalelse vedlægges den endelige undersøgelsesrapport." [Ændring 135]

bc)  Stk. 8 affattes således:"

Kommissionen hører under sit forberedende arbejde Overvågningsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Enhver delegeret retsakt, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, offentliggøres til orientering på kontorets websted på alle Unionens officielle sprog." [Ændring 136]

c)  I stk. 8, første afsnit, tilføjes følgende litra e):"

"e) forbindelserne med EPPO." [Ændring 137]

ca)  Stk. 9, første afsnit, affattes således:"

"Kommissionen hører Overvågningsudvalget, inden den træffer afgørelse om en disciplinærsag mod generaldirektøren eller ophæver dennes immunitet." [Ændring 138]

14a)  Artikel 19 affattes således:"

"Artikel 19

Evalueringsrapport og revision

Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og virkningerne af denne forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. Rapporten vedlægges en udtalelse fra Overvågningsudvalget.

Senest to år efter forelæggelsen af evalueringsrapporten i henhold til første afsnit forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt med henblik på at modernisere rammerne for kontoret, herunder yderligere eller mere detaljerede regler om oprettelsen af kontoret, dets funktioner eller de procedurer, der finder anvendelse på dets aktiviteter, navnlig med hensyn til dets samarbejde med EPPO, grænseoverskridende efterforskninger og efterforskninger i medlemsstater, der ikke deltager i EPPO." [Ændring 139]

14b)  Som artikel 19a indsættes følgende:"

"Artikel 19a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 8, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 140]

Artikel 2

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Artikel 12c-12f, der er omhandlet i artikel 1, nr. 12), finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i , den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Revisionsrettens udtalelse nr. 8/2018. (2) EUT C 42 af 1.2.2019, s. 1. (3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019. (4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (5) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1). (7) COM(2017)0589. Rapporten blev ledsaget af et evalueringsarbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017)0332, og en udtalelse fra kontorets Overvågningsudvalg, udtalelse 2/2017. (8) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (9) Artikel 129 vil blive indsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XX (den nye finansforordning), som der er opnået politisk enighed om, og som forventes vedtaget i de kommende måneder. (10) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39). (12) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1). (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1). (14) EUT C …. (15) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73). (17) Artikel 32a, stk. 3, vil blive indsat i direktiv (EU) 2015/849 ved Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv (EU) 2018/XX, som der blev opnået politisk enighed om den 19. december 2017, og som forventes at blive vedtaget i de kommende måneder. (18) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1). (19) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 082 af 22.3.1997, s. 1). (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (COM(2018)0474 – C8-0273/2018 – 2018/0258(COD))

P8_TA(2019)0384 A8-0460/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0474),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, artikel 114 og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0273/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0460/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  De 2 140 toldsteder(5), der findes ved Den Europæiske Unions ydre grænser, skal være tilstrækkelig rustet til at sikre driften af, at toldunionen fungerer på effektiv og virkningsfuld vis. Behovet for tilstrækkelig og ækvivalent toldkontrol er ikke blot stadig mere presserende som følge af toldmyndighedernes traditionelle funktion med opkrævning af indtægter, men også i stigende grad, fordi det af sikkerhedshensyn er nødvendigt at styrke kontrollen væsentligt med de varer, der føres ind i og ud af Unionen via de ydre grænser. Samtidig bør denne kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser dog ikke forringe, men snarere fremme lovlig handel med tredjelande i overensstemmelse med sikkerheds- og sikringshensynene. [Ændring 1]

(1a)  Toldunionen er en hjørnesten i Den Europæiske Union, som er en af de største handelsblokke i verden, og er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked til gavn for både erhvervslivet og borgerne. Europa-Parlamentet gav i sin beslutning af 14. marts 2018(6) udtryk for særlig bekymring over toldsvig, som har medført et betydeligt tab af indtægter for Unionens budget. Europa-Parlamentet gentog, at et stærkere og mere ambitiøst Europa kun kan opnås, hvis det udstyres med øgede finansielle midler, og opfordrede derfor til, at der løbende ydes støtte til eksisterende politikker, at der afsættes flere ressourcer til Unionens flagskibsprogrammer, og at yderligere ansvarsområder modsvares af supplerende finansielle midler. [Ændring 2]

(2)  Der er i øjeblikket en ubalance i medlemsstaternes udførelse af toldkontrol. Denne ubalance skyldes både de geografiske forskelle mellem medlemsstaterne og uligheder i deres respektive kapacitet og ressourcer samt mangel på harmoniseret og standardiseret toldkontrol. Medlemsstaternes mulighed for at reagere på udfordringer, der udspringer af de stadigt skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, afhænger ikke blot af det menneskelige aspekt, men også af adgangen til moderne og pålideligt toldkontroludstyr, som fungerer korrekt. Andre udfordringer såsom stigningen i e-handel, digitaliseringen af kontrol- og inspektionsprotokoller, modstandsdygtighed over for cyberangreb, sabotage, industrispionage og datamisbrug vil også øge behovet for mere velfungerende toldprocedurer. Tilvejebringelsen af ækvivalent toldkontroludstyr er derfor et vigtigt element i afhjælpningen af den eksisterende ubalance. Det vil gøre udførelsen af toldkontrol i medlemsstaterne mere ensartet, så det undgås, at varestrømmene omledes mod de svageste punkter. Alle varer, der indføres i Unionens toldområde, bør underkastes en grundig kontrol, således at toldsvindlere ikke anspores til opportunistisk valg af indførselshavn ("havne-shopping"). Det er med henblik på at sikre en højnelse af den samlede styrke og for at øge konvergensen i udførelsen af medlemsstaternes toldkontrol nødvendigt med en klar definition af og strategi i relation til de svageste punkter. [Ændring 3]

(3)  En række af medlemsstaterne har gentagne gange givet udtryk for behovet for finansiel støtte og anmodet om en indgående analyse af det nødvendige udstyr. I sine konklusioner af 23. marts 2017 om finansiering af toldvæsenet(7) opfordrede Rådet Kommissionen til at "evaluere muligheden for at finansiere behov for teknisk udstyr gennem fremtidige finansielle programmer fra Kommissionen" og at "forbedre koordineringen og (...) samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre retshåndhævende myndigheder med henblik på finansiering". [Ændring 4]

(4)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013(8) skal toldkontrol både forstås som tilsyn med toldlovgivningen og anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, bevægelser, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for dette område, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål. En sådan anden lovgivning, der udstyrer toldmyndighederne med særlige kontrolopgaver, omfatter bestemmelser om beskatning, navnlig hvad angår punktafgifter og moms, om de eksterne aspekter af det indre marked, om den fælles handelspolitik og andre fælles EU-politikker med relevans for handel, om den generelle sikkerhed i forsyningskæden og om beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.

(5)  Ved at støtte etableringen af et tilstrækkeligt og ækvivalent toldkontrolniveau ved Unionens ydre grænser er det muligt at maksimere fordelene ved toldunionen. En særlig EU-intervention for toldkontroludstyr, der har til formål at korrigere de nuværende ubalancer, vil desuden bidrage til den overordnede samhørighed mellem medlemsstaterne. I betragtning af de udfordringer, som verden står over for, navnlig det fortsatte behov for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser og samtidig fremme den lovlige samhandel, er adgangen til moderne og pålideligt kontroludstyr ved de ydre grænser en absolut nødvendighed.

(6)  Det er derfor hensigtsmæssigt at oprette et nyt instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der skal kunne sikre afsløring af illegale handelspraksisser såsom varemærkeforfalskning. Allerede eksisterende formler for finansiel støtte bør overvejes. [Ændring 5]

(7)  Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal ansvarsområder ved den ydre grænse, som ofte går ind på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt at sikre ækvivalens i den måde, hvorpå grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser foretages, ved at ydre passende EU-støtte til medlemsstaterne. Det er lige så vigtigt at fremme et tværfagligt samarbejde, under samtidig hensyntagen til cybersikkerhed, for så vidt angår vare- og personkontrol ved Unionens grænser, blandt de nationale myndigheder i hver medlemsstat, der er ansvarlige for grænsekontrol eller for andre opgaver, som udføres ved grænsen. [Ændring 6]

(8)  Det er derfor nødvendigt at oprette en fond for integreret grænseforvaltning ("fonden").

(9)  Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for afsnit V i TEUF og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke retligt muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.

(10)  Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning, der omfatter instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr ("instrumentet"), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa, som oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…(9).

(11)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(10), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. For at sikre budgetdisciplin bør betingelserne for, hvordan tilskuddene vil blive prioriteret, være klare, definerede og baseret på de behov, der er blevet indkredset for de opgaver, der udføres af toldstederne. [Ændring 7]

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [2018/XXX](11) ("finansforordningen") finder anvendelse på dette instrument. Heri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder regler for tilskud.

(13)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [2018/XXX](12) fastsættes "toldprogrammet" for samarbejde på toldområdet med det formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne. For at sikre sammenhæng mellem samarbejdsforanstaltninger og horisontal koordinering heraf er det hensigtsmæssigt at gennemføre alle foranstaltninger i henhold til en enkelt retsakt og et enkelt sæt regler. Derfor bør kun indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede toldkontroludstyr støttes under dette instrument, mens toldprogrammet for samarbejde på toldområdet bør støtte lignende foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger til vurdering af behov eller uddannelse i forbindelse med det pågældende udstyr.

(13a)  Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør opfylde optimale sikkerhedsstandarder, herunder cybersikkerheds-, miljø- og sundhedsstandarder. [Ændring 8]

(13b)  Data, som indsamles ved hjælp af toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør kun kunne tilgås og behandles af myndighedernes behørigt bemyndigede personale og bør sikres forsvarligt mod uautoriseret adgang eller videregivelse. Medlemsstaterne bør have fuld kontrol over disse data. [Ændring 9]

(13c)  Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør bidrage til at yde optimal toldrisikostyring. [Ændring 10]

(13d)  Ved udskiftning af gammelt toldkontroludstyr ved hjælp af dette instrument bør medlemsstaterne være ansvarlige for miljøvenlig bortskaffelse af gammelt toldkontroludstyr. [Ændring 11]

(14)  Desuden bør instrumentet, hvis det er relevant, også støtte indkøb eller opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser, inden medlemsstaterne begynder at foretage storstilede indkøb af det nye udstyr. Afprøvning under driftsmæssige betingelser bør navnlig følge op på resultaterne af forskning i toldkontroludstyr inden for rammerne af forordning (EU) [2018/XXX](13).

(15)  Det meste toldkontroludstyr kan på samme måde eller tilfældigvis anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden for Integreret Grænseforvaltning er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår køb af udstyr. På den ene side omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa, der oprettes ved forordning [2018/XXX](14), ikke udstyr, der kan anvendes til både grænseforvaltning og toldkontrol. På den anden side vil der via instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved nærværende forordning, ikke blot blive ydet finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, men også til udstyr, som vil kunne anvendes til andre, relaterede formål såsom grænsekontrol, sikring og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne vil fremme et tværfagligt samarbejde som en del af tilgangen for europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624(15), hvilket sætter toldmyndighederne og grænsemyndighederne i stand til at arbejde sammen og maksimere virkningerne af Unionens budget gennem deling af kontroludstyr og sikring af dette udstyrs interoperabilitet. For at sikre, at ethvert instrument eller al udstyr finansieret af fonden er i permanent forvaring hos det udpegede toldsted, der ejer udstyret, bør fælles deling og interoperabilitet mellem told- og grænsemyndigheder defineres som ikke-systematiske og uregelmæssige. [Ændring 12]

(16)  Uanset finansforordningen bør en foranstaltning kunne finansieres ved hjælp af flere EU-programmer eller ‑instrumenter for at muliggøre og, hvis det er relevant, støtte samarbejde og interoperabilitet på tværs af områder. I sådanne tilfælde må bidragene dog ikke dække de samme omkostninger i overensstemmelse med princippet om forbud mod dobbeltfinansiering, der er fastsat i finansforordningen. Hvis en medlemsstat allerede har fået tildelt eller har modtaget bidrag fra et andet EU-program eller støtte fra en EU-fond til køb af det samme udstyr, bør dette bidrag eller denne støtte anføres i ansøgningen. [Ændring 13]

(16a)   Kommissionen bør tilskynde til fælles indkøb og afprøvning af toldkontroludstyr mellem medlemsstaterne. [Ændring 14]

(17)  I betragtning af den hurtige udvikling af prioriteter, trusler og teknologier på toldområdet bør arbejdsprogrammer ikke strække sig over længere tid. Samtidig øger behovet for at fastlægge årlige arbejdsprogrammer den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne, uden at det er nødvendigt for gennemførelsen af instrumentet. På denne baggrund bør arbejdsprogrammer i princippet dække mere end ét regnskabsår. Medlemsstaterne tilskyndes til med henblik på at værne om integriteten af Unionens strategiske interesser til foretage nøje overvejelser om cybersikkerhedsforhold og risikoen for potentiel lækage af følsomme data uden for Unionen, når nyt toldkontroludstyr sendes i udbud. [Ændring 15]

(18)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af arbejdsprogrammet under denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(16). [Ændring 16]

(19)  Selv om gennemførelse på centralt plan er afgørende for at opfylde den specifikke målsætning om at sikre ækvivalent toldkontrol, er der på grund af den tekniske karakter af dette instrument behov for forberedende arbejde på teknisk plan. Derfor bør gennemførelsen understøttes af individuelle behovsvurderinger, der er afhængige af national ekspertise og erfaringer, gennem inddragelsen af medlemsstaternes toldadministrationer. Disse behovsvurderinger bør være baseret på en klar metode, herunder et mindste antal skridt til at sikre indsamlingen af de nødvendige relevante oplysninger. [Ændring 17]

(20)  For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering bør der etableres en passende ramme for overvågning af de resultater, der er opnået gennem instrumentet og foranstaltningerne herunder. Denne overvågning og rapportering bør baseres på kvantitative og kvalitative indikatorer, der måler virkningerne af instrumentets foranstaltninger. Medlemsstaterne bør drage omsorg for, at udbudsproceduren er klar og gennemskuelig. Rapporteringskravene bør indeholde visse detaljerede oplysninger om toldkontroludstyr og udbudsprocedurer, der ligger over en vis omkostningstærskel, samt dokumentation for udgifterne. [Ændring 18]

(21)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(17) er der behov for at evaluere dette instrument på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, som et grundlag for at vurdere virkningerne af instrumentet i marken.

(22)  For at kunne reagere hensigtsmæssigt på nye politiske prioriteter, trusler og teknologier bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af denne forordning med henblik på at opstille arbejdsprogrammer, ændring af toldkontrolformålene for foranstaltninger, der er støtteberettigede under instrumentet, og listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante og fuldstændig gennemsigtige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 19]

(23)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(18), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(19), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(20) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(21). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(22). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(24)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Finansiering under dette instrument bør ske under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. [Ændring 20]

(25)  Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå den specifikke målsætning for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være de styrende principper for opfyldelsen af instrumentets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af finansielle ressourcer. [Ændring 21]

(26)  Da målsætningen for denne forordning, nemlig at oprette et instrument til støtte for toldunionen og toldmyndighederne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af indbyrdes objektive ubalancer på geografisk plan, men bedre kan opfyldes på EU-plan på grund af den niveau- og kvalitetsmæssigt ækvivalente toldkontrol, som en koordineret tilgang og central finansiering vil bidrage til at sikre, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr ("instrumentet") som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ("fonden") med det formål at yde finansiel støtte til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr.

2.  Ved denne forordning og forordning (EU) [2018/XXX] om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa(23) oprettes Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

3.  Der fastsættes målsætninger for instrumentet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "toldmyndigheder": de myndigheder, der er defineret i artikel 5, nr. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013

2)  "toldkontrol": de specifikke handlinger, der er defineret i artikel 5, nr. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013

3)  "toldkontroludstyr": udstyr, der primært er beregnet til udførelsen af toldkontrol

4)  "mobilt toldkontroludstyr": ethvert transportmiddel, der ud over sin mobile kapacitet selv er beregnet til at være et stykke toldkontroludstyr, eller som er fuldt udstyret med toldkontroludstyr

5)  "vedligeholdelse": forebyggende, korrigerende og prædiktive interventioner, der omfatter operationelle og funktionelle kontroller, servicering, reparation og eftersyn, men ikke opgradering, og som er nødvendige for at holde eller bringe et stykke toldkontroludstyr i specificeret driftsklar stand, så dets levetid maksimeres

6)  "opgradering": evolutive interventioner, der er nødvendige for at bringe et eksisterende stykke toldkontroludstyr fra forældet til avanceret specificeret driftsklar stand.

Artikel 3

Målsætninger for instrumentet

1.  Som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning og med henblik på det langsigtede mål om, at alle toldmyndigheder i Unionen standardiseres, er instrumentets overordnede målsætning at støtte toldunionen og toldmyndighederne for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser for at fremme grænsesamarbejde mellem agenturer for så vidt angår kontrol af varer og personer, for at skabe sikkerhed internt i Unionen og for at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel, samtidig med at det gøres lettere at udføre lovlige handelsaktiviteter. [Ændring 22]

2.  Den specifikke målsætning for instrumentet er at bidrage til hensigtsmæssig og ækvivalent toldkontrol ved fuldstændigt gennemsigtige indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne, sikkert, cyberrobust, ufarligt, miljøvenligt og pålideligt toldkontroludstyr. Et yderligere formål er at forbedre kvaliteten af toldkontrollen overalt i medlemsstaterne for at undgå, at varer med vilje søges indført ved svagere kontrolsteder i Unionen. [Ændring 23]

2a.  Instrumentet skal bidrage til gennemførelsen af den europæiske integrerede grænseforvaltning ved at støtte samarbejde mellem agenturer og fælles deling af og interoperabilitet for nyt udstyr, der købes gennem instrumentet. [Ændring 24]

Artikel 4

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden 2021-2027 fastsættes til 1 149 175 000 EUR i 2018-priser (1 300 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 25]

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også omfatte legitime og verificerede udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt til andre aktiviteter til forvaltning af instrumentet og evaluering af dets performance og opfyldelsen af dets målsætninger. Det kan desuden omfatte tilsvarende legitime og verificerede udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter, informations- og kommunikationstiltag, dataudveksling mellem de involverede medlemsstater for så vidt som de vedrører instrumentets specifikke målsætninger til støtte af den generelle målsætning, og udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af instrumentet. [Ændring 26]

Artikel 5

Gennemførelse af og former for EU-finansiering

1.  Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

1a.   Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen passende sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger til at sikre, at alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter, anvendes af de relevante toldmyndigheder i alle relevante tilfælde. [Ændring 27]

2.  Instrumentet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig ved hjælp af tilskud.

3.  Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen en koordineringsmekanisme til sikring af effektiviteten af og interoperabiliteten mellem alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter, og som giver mulighed for høring og deltagelse af relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. I koordineringsmekanismen indgår deltagelse og høring af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for at maksimere EU-merværdien inden for grænseforvaltning. [Ændring 28].

3a.   Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen passende sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger til at sikre, at alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter, opfylder aftalte standarder for regelmæssig vedligeholdelse. [Ændring 29]

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 6

Støtteberettigede foranstaltninger

1.  Foranstaltninger er kun berettigede til finansiering under dette instrument, hvis de lever op til følgende krav:

a)  gennemførelse af målsætningerne i artikel 3

b)  støtte til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr med et eller flere af følgende toldkontrolformål:

1)  ikkeinvasiv inspektion

2)  påvisning af skjulte genstande på mennesker

3)  strålingsdetektion og nuklididentifikation

4)  laboratorieanalyse af prøver

5)  prøveudtagning og feltanalyse af prøver

6)  håndholdt søgning

Bilag 1 indeholder en vejledende liste over toldkontroludstyr, der kan anvendes til de toldkontrolformål, som er angivet i nr. 1)-6).

2.  Uanset stk. 1 kan foranstaltninger i behørigt begrundede tilfælde også dække fuldt gennemsigtige indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser. [Ændring 30]

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14 med henblik på at ændre de toldkontrolformål, der er fastsat i stk. 1, litra b), og bilag 1, hvis en sådan revision anses for nødvendig, for at holde sig ajour med den teknologiske udvikling, ændrede mønstre inden for smugling af varer og med nye, intelligente og innovative løsninger til toldkontrolformål. [Ændring 31]

4.  Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør primært anvendes til toldkontrol, men kan anvendes til formål ud over toldkontrol, herunder til kontrol af personer til støtte for de nationale grænseforvaltningsmyndigheder og efterforskning, hvis det er nødvendigt for at opfylde instrumentets overordnede og specifikke målsætninger som fastsat i artikel 3. [Ændring 32]

4a.   Kommissionen tilskynder til fælles indkøb og afprøvning af toldkontroludstyr mellem medlemsstaterne. [Ændring 33]

Artikel 7

Støtteberettigede enheder

Uanset finansforordningens artikel 197 skal de støtteberettigede enheder være medlemsstaternes toldmyndigheder, såfremt de fremlægger de oplysninger, der kræves til behovsvurdering, jf. artikel 11, stk. 3.

Artikel 8

Medfinansieringssats

1.  Instrumentet kan finansiere op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning.

2.  Finansiering ud over dette loft kan kun ydes i behørigt begrundede undtagelsestilfælde.

2a.   Der kan ydes finansiering ud over dette loft i forbindelse med fælles indkøb og afprøvning af toldkontroludstyr mellem medlemsstaterne. [Ændring 34]

2b.   De særlige tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, kan omfatte indkøb af nyt toldkontroludstyr og overdragelse heraf til den europæiske grænse- og kystvagts pulje af teknisk udstyr. Godkendelse af tilføjelse af toldkontroludstyret til puljen af teknisk udstyr fastslås i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3. [Ændring 35]

Artikel 9

Støtteberettigede omkostninger

Følgende Alle omkostninger i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, er ikke berettigede til finansiering i henhold til instrumentet, med undtagelse af: [Ændring 36]

a)  omkostninger i forbindelse med køb af jord

aa)  omkostninger i forbindelse med oplæring eller opgradering af færdigheder, der er nødvendige for at kunne bruge udstyret [Ændring 37]

b)  omkostninger i forbindelse med infrastruktur, f.eks. bygninger og udendørsfaciliteter, eller møbler

c)  omkostninger i forbindelse med elektroniske systemer, undtagen software og softwareopdateringer, der er direkte nødvendig for at anvende toldkontroludstyret og med undtagelse af elektronisk software og programmering, som er nødvendig for at forbinde eksisterende software med toldmyndighedernes kontroludstyr [Ændring 38]

d)  omkostninger i forbindelse med netværk, f.eks. sikre og usikre kommunikationskanaler, eller abonnementer, med undtagelse af netværk eller abonnementer, som er direkte nødvendige for at bruge toldmyndighedernes kontroludstyr [Ændring 39]

e)  omkostninger i forbindelse med transportmidler, f.eks. køretøjer, luftfartøjer og skibe, undtagen mobilt toldkontroludstyr

f)  omkostninger i forbindelse med hjælpematerialer, herunder reference- og kalibreringsmaterialer, til toldkontroludstyr

g)  omkostninger vedrørende personlige værnemidler.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 10

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1.  Tilskud under instrumentet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.  I henhold til finansforordningens artikel 195, litra f), tildeles tilskud de støtteberettigede enheder omhandlet i artikel 7 uden indkaldelse af forslag.

3.  Uanset finansforordningens artikel 191 kan en foranstaltning, der har modtaget et bidrag fra toldprogrammet for samarbejde på toldområdet, der oprettes ved forordning (EU) [2018/XXX](24), eller fra et andet EU-program, også modtage et bidrag under instrumentet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program finder anvendelse på dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den sammenlagte finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 11

Arbejdsprogram

1.  Instrumentet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 110, stk. 2.

2.  Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 15. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 om ændring af bilag 2a for at opstille arbejdsprogrammer. [Ændring 40]

3.  Udarbejdelsen af de i stk. 1 omhandlede arbejdsprogrammer understøttes af en individuel behovsvurdering, der mindst består af følgende: [Ændring 41]

a)  en fælles klassificering af grænseovergangssteder

b)  en udtømmende opgørelse over det disponible og funktionsdygtige toldkontroludstyr [Ændring 42]

c)  en fælles definition af en teknisk minimumsstandard og en optimal standard for toldkontroludstyr ved henvisning til kategorien af grænseovergangssteder [Ændring 43]

ca)  en vurdering af et optimalt niveau for toldkontroludstyr ved henvisning til kategorien af grænseovergangssteder og [Ændring 44]

d)  et detaljeret overslag over de finansielle behov afhængigt af toldtransaktionernes størrelse og den relative arbejdsbyrde. [Ændring 45]

Behovsvurderingen følger af foranstaltninger gennemført under Told 2020-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013(25), eller under toldprogrammet for samarbejde på toldområdet, der oprettes ved forordning (EU) [2018/XXX](26), og ajourføres regelmæssigt og mindst hvert 3. år.

Artikel 12

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende instrumentets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3, findes i bilag 2. I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til artikel 38, stk. 3, litra e), nr. i), i finansforordningen forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om programmets resultatopnåelse. Rapporteringen om performance omfatter oplysninger om både fremskridt og mangler. [Ændring 46]

2.  Indikatorer for rapportering om instrumentets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3, er opstillet i bilag 2. For at sikre en effektiv vurdering af instrumentets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14 med henblik på at ændre bilag 2 for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme med henblik på at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet ajourførte kvalitative og kvantitative oplysninger om programmets resultatopnåelse. [Ændring 47]

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af instrumentets gennemførelse og resultater er sammenlignelige og fuldstændige og indsamles effektivt, produktivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet pålidelige oplysninger om kvaliteten af de anvendte performancedata. [Ændring 48]

4.  Rapporteringskravene i stk. 3 skal mindst omfatte, at følgende oplysninger årligt meddeles Kommissionen for hvert stykke toldkontroludstyr, der overstiger 10 000 EUR eksklusive skatter og afgifter:

a)  datoerne for ibrugtagning og nedlukning af toldkontroludstyret

b)  statistik om anvendelsen af toldkontroludstyret

c)  oplysninger om resultater som følge af anvendelsen af toldkontroludstyret

ca)   forekomst og tilstand fem år efter ibrugtagningen af udstyret, der er finansieret over Unionens budget [Ændring 49]

cb)   oplysninger om tilfælde af vedligeholdelse af toldkontroludstyret [Ændring 50]

cc)   oplysninger om udbudsproceduren [Ændring 51]

cd)   dokumentation for udgifterne [Ændring 52].

Artikel 13

Evaluering

1.  Evalueringer af foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af instrumentet, og som er omhandlet i artikel 6, omhandler resultater, indvirkning og virkningskraft og gennemføres så betids, at det sikres, at de kan tages effektivt i brug i resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 53]

2.  Midtvejsevalueringen af instrumentet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om instrumentets gennemførelse, dog senest fire år tre år efter at gennemførelsen af instrumentet er påbegyndt. [Ændring 54]

Midtvejsevalueringen indeholder de resultater, der er nødvendige for at træffe afgørelse om en opfølgning af programmet efter 2027 og dets mål. [Ændring 55]

3.  Ved afslutningen af instrumentets gennemførelse, dog senest fire år tre år efter udgangen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af instrumentet. [Ændring 56]

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne og sine bemærkninger hertil samt de opnåede erfaringer. [Ændring 57]

4a.  Kommissionen vedlægger årlige delevalueringer til sin rapport "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig". [Ændring 58]

KAPITEL V

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 59]

3.  Den i artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 60]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 61]

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det toldprogramudvalg, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) [2018/XXX](27).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 62]

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, hvilket viser EU-merværdien og hjælper Kommissionen med at indsamle data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed. [Ændring 63]

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag fremlægger med henblik på at sikre gennemsigtighed regelmæssigt oplysninger for offentligheden vedrørende instrumentet, dets foranstaltninger og resultater, herunder med henvisning til de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11. De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3. [Ændring 64]

Artikel 17

Overgangsbestemmelser

Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG 1

Vejledende liste over toldkontroludstyr vedrørende toldkontrolformål, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b)

[Ændring 65, 66, 67 og 68]

BILAG 2

Indikatorer

Specifik målsætning: At bidrage til ækvivalent og hensigtsmæssig toldkontrol ved indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne og pålideligt toldkontroludstyr

1.  Udstyr til rådighed

a)  Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for landtransport

b)  Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for søtransport

c)  Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for lufttransport

d)  Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for posttransport

e)  Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for jernbanetransport

1a.  Sikkerhed og sikring

a)  Grad af overholdelse af sikkerhedsstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder, herunder cybersikkerhed

b)  Grad af overholdelse af sikringsstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder [Ændring 69]

1b.  Sundhed og miljø

a)  Grad af overholdelse af sundhedsstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder

b)  Grad af overholdelse af miljøstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder [Ændring 70]

Bilag 2a

Arbejdsprogrammer [Ændring 71]

Bilag 2b

Ekstraordinære omstændigheder for overstigende finansiering [Ændring 72]

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 67. (2) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 15. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0001). (3) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 67. (4) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019. (5) Bilag til den årlige aktivitetsrapport for 2016 om toldunionens performance, der findes på: https://ec.europa.eu/info/publications/annual-activity-report-2016-taxation-and-customs-union_da. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075: Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020. (7) https://www.consilium.europa.eu/media/22301/st09581en17-vf.pdf og http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7586-2017-INIT/da/pdf. (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1). (9) COM(2018)0473. (10) Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1). (11) COM(2016)0605. (12) COM(2018)0442. (13) COM(2018)0435. (14) COM(2018)0473. (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (17) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1). (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1). (19) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1). (20) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (21) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1). (22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (23) COM(2018)0473. (24) COM(2018)0442. (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209). (26) COM(2018)0442. (27) COM(2018)0442. (28) Med forbehold af gældende retsforskrifter og andre henstillinger for så vidt angår sundhedsbeskyttelse og respekt for privatlivets fred.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet (COM(2018)0442 – C8-0261/2018 – 2018/0232(COD))

P8_TA(2019)0385 A8-0464/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0442),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0261/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0464/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Told 2020-programmet, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1294/2013(5), og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet på toldområdet toldsamarbejdet. Mange aktiviteter på toldområdet toldaktiviteter er grænseoverskridende, involverer og påvirker alle 27 medlemsstater og kan derfor ikke gennemføres effektivt af de enkelte medlemsstater. Et EU-toldprogram EU-dækkende toldprogram, som gennemføres af Kommissionen, giver medlemsstaterne en EU-ramme ramme på EU-plan til at udvikle disse sådanne samarbejdsaktiviteter der med, som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille egne samarbejdsrammer opstiller en individuel samarbejdsramme på bilateralt eller multilateralt grundlag plan. Toldprogrammet spiller også en afgørende rolle med hensyn til at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser ved at sikre en effektiv opkrævning af toldafgifter og dermed udgøre en vigtig indtægtskilde for Unionens og de nationale budgetter, bl.a. ved at fokusere på kapacitetsopbygning på it-området og øget samarbejde på toldområdet. Desuden er harmoniserede og standardiserede kontroller nødvendige for at kunne spore ulovlige grænseoverskridende strømme af varer og bekæmpe svig. Det er derfor hensigtsmæssigt og interessant af hensyn til effektivitet at sikre videreførelsen EU-finansieringen af Unionens finansiering på toldområdet ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, toldprogrammet (programmet). [Ændring 1]

(1a)  Toldunionen, der gennemføres af nationale toldmyndigheder, har i 50 år været en hjørnesten i Unionen, som er en af de største handelsblokke i verden. Toldunionen er et vigtigt eksempel på vellykket integration i Unionen og af afgørende betydning for et velfungerende indre marked til gavn for både erhvervslivet og borgerne. Europa-Parlamentet gav i sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste flerårige finansielle ramme: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 udtryk for særlig bekymring med hensyn til toldsvig. En stærkere og mere ambitiøs Union kan kun opnås, hvis den ydes med styrkede finansielle midler, løbende støtte til eksisterende politikker og øgede ressourcer. [Ændring 2]

(2)  Toldunionen har udviklet sig væsentligt i løbet af de seneste 50 år, og toldmyndighederne udfører nu med succes en lang række opgaver ved grænserne. De arbejder i fællesskab for at fremme etisk og retfærdig handel og mindske bureaukratiet og, indsamle indtægter til de nationale budgetter og EU-budgettet og beskytte offentligheden mod trusler med tilknytning til terrorisme, sundhed og miljø samt andre trusler. Med indførelsen af en fælles ramme(6) for risikoforvaltning i hele Unionen og toldkontrol kontrol af bevægelser af store kontantbeløb med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme udgør tager toldmyndighederne spydspidsen en førende rolle i kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet og organiseret kriminalitet illoyal konkurrence. På grundlag af det brede omfattende mandat er toldmyndighederne nu reelt den førende myndighed med hensyn til kontrol af varer ved EU's Unionens ydre grænser. På I denne baggrund forbindelse bør programmet ikke kun omfatte toldsamarbejde, men også udvide sin støtte til toldmyndighedernes opgave som helhed i bredere forstand, som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 952/2013, dvs. navnlig overvågning af Unionens internationale handel, gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles EU-politikker med relevans for indflydelse på handel samt og sikring af forsyningskæden. Retsgrundlaget vil for denne forordning bør derfor dække toldsamarbejde (artikel 33 i TEUF), det indre marked (artikel 114 i TEUF) og handelspolitik (artikel 207 i TEUF). [Ændring 3]

(3)  Ved Programmet bør som et generelt mål bistå medlemsstaterne og Kommissionen ved at skabe tilvejebringe en ramme for foranstaltninger, der har til formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne bør programmet med det langsigtede mål, at alle toldadministrationer i Unionen arbejder så tæt sammen som muligt, bidrage til at beskytte EU's Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel handelspraksis og samtidig støtte lovlig erhvervsaktivitet, sørge for sikkerhed fremme lovlige erhvervsaktiviteter, garantere sikkerheden for Unionen og dens borgere indbyggere, og derved styrke forbrugerbeskyttelsen, og fremme lovlig handel, så virksomheder og borgere kan få gavn af det indre markeds og den globale handels verdenshandelens fulde potentiale. [Ændring 4]

(3a)  Da det er blevet klart, at nogle af de systemer, der er omhandlet i artikel 278 i EU-toldkodeksen, kun kan anvendes delvist inden den 31. december 2020, hvilket indebærer, at ikke-elektroniske systemer fortsat vil være i brug efter denne dato, og da der ikke er nogen lovgivningsmæssige ændringer, der forlænger denne frist, vil virksomheder og toldmyndigheder være ude af stand til at udføre deres opgaver og opfylde deres retlige forpligtelser for så vidt angår toldaktioner, og et af programmets primære specifikke mål bør være at bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at oprette sådanne elektroniske systemer. [Ændring 5]

(3b)  Toldforvaltning og -kontrol er et dynamisk politikområde, der står over for nye udfordringer, der opstår som følge af konstant skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, samt ændrede forbrugsmønstre og digitalisering, såsom e-handel, herunder tingenes internet, dataanalyse, kunstig intelligens og blockchain-teknologi. Programmet bør støtte toldforvaltningen i sådanne situationer og gøre det muligt at anvende innovative løsninger. Disse udfordringer understreger yderligere behovet for at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne og behovet for en ensartet fortolkning og gennemførelse af toldlovgivningen. Når de offentlige finanser er under pres, øges omfanget af verdenshandelen, og svig og smugling giver anledning til stigende bekymring. Programmet bør bidrage til at tackle disse udfordringer. [Ændring 6]

(3c)  For at sikre den størst mulige effektivitet og undgå overlapninger bør Kommissionen koordinere gennemførelsen af programmet med tilknyttede EU-programmer og fonde. Dette omfatter navnlig Fiscalis-programmet, Unionens program for bekæmpelse af svig og programmet for det indre marked samt Fonden for Intern Sikkerhed og den integrerede grænseforvaltningsfond, støtteprogrammet for strukturreformer, programmet for det digitale Europa, Connecting Europe-faciliteten og Rådets afgørelse om Unionens ordning for egne indtægter samt gennemførelsesforordninger og -foranstaltninger. [Ændring 7]