Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 17. april 2019 - StrasbourgEndelig udgave
Udarbejdelse eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2)
 Politisk erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led)
 Protokol til aftalen mellem EF og Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og om Eurodac ***
 Oprettelse af Horisont Europa – om reglerne for deltagelse og formidling ***I
 Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
 Markedsovervågning og produkters overholdelse ***I
 Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester ***I
 Bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler ***I
 Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I
 Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler ***I
 Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I
 Programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 ***I
 Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ***I
 Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I
 Programmet for retlige anliggender ***I
 Programmet for rettigheder og værdier ***I
 Antal interparlamentariske delegationer, delegationer til blandede interparlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger
 Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsprocedure med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF - Del II ***I
 Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF - del I ***I
 Tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i TEUF ***I
 Gennemførelsen og finansieringen af Unionens almindelige budget for 2019 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***
 Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Rusland ***
 Ændring af Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter *
 Den europæiske grænse- og kystvagt ***I
 Visumkodeks ***I
 Bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav ***I
 Regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger ***I
 Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre ***I
 Oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ***I
 Forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold ***I

Udarbejdelse eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2)
PDF 107kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2) (2019/2020(REG))
P8_TA(2019)0392

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 3. april 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 149a, stk. 2:""Udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat i henhold til artikel 123, 128 eller 135, udgør ikke en ændring af dagsordenen, forudsat at titlen forbliver inden for det emne, der drøftes.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Politisk erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led)
PDF 107kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om den politiske erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led) (2019/2019(REG))
P8_TA(2019)0393

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 3. april 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led:""En gruppes politiske erklæring skal indeholde de værdier, som gruppen står for, og de vigtigste politiske mål, som medlemmerne har til hensigt at forfølge i fællesskab inden for rammerne af udøvelsen af deres mandat. Erklæringen skal beskrive gruppens fælles politiske orientering på en materiel, tydelig og ægte måde.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Protokol til aftalen mellem EF og Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og om Eurodac ***
PDF 112kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15822/2018 – C8-0151/2019 – 2018/0423(NLE))
P8_TA(2019)0394A8-0196/2019

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15822/2018),

–  der henviser til udkast til protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15823/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 87, stk. 2, litra a), artikel 88, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0151/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0196/2019),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks og de øvrige medlemsstaters regeringer og parlamenter.


Oprettelse af Horisont Europa – om reglerne for deltagelse og formidling ***I
PDF 740kWORD 173k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2018)0435 – C8-0252/2018 – 2018/0224(COD))
P8_TA(2019)0395A8-0401/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0435),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, samt artikel 183 og 188, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0252/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0401/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

P8_TC1-COD(2018)0224


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183 og artikel 188, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det er Unionens målsætning at styrke sin videnskabelige topkvalitet og sit teknologiske grundlag, inden for hvilken ramme der hersker fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi, og fremme sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum, samtidig med at alle forsknings- og innovationsaktiviteter fremmes med henblik på at levere på Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser, som i sidste instans har til formål at fremme fred, Unionens værdier og dens befolkningers velfærd.

(2)  Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning og maksimere Unionens merværdi af FUI-investeringerne bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa – et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) ("programmet"), med det sigte at støtte skabelse, formidling og overførsel af viden og teknologier af høj kvalitet i Unionen, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at tackle globale udfordringer, herunder målene for bæredygtig udvikling og klimaændringerne, og med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative og bæredygtige løsninger i Unionens industri og samfund for at skabe beskæftigelse og sætte skub i den økonomiske vækst og industriens konkurrenceevne. Programmet bør fremme alle former for innovation ▌, styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger og optimere tilvejebringelsen af ▌investeringer.

(2a)  Programmet bør bidrage til at øge offentlige og private investeringer i forskning og innovation (FoI) i medlemsstaterne, hvorved det bidrager til at nå en samlet investering i forskning og udvikling på mindst 3 % af Unionens BNP. Opnåelsen af målet vil kræve, at medlemsstaterne og den private sektor supplerer programmet med deres egne og øgede investeringer i forskning, udvikling og innovation.

(2b)  Programmet bør med henblik på at opfylde målsætningerne for dette program og under overholdelse af princippet om topkvalitet sigte mod bl.a. at styrke samarbejdsforbindelser i Europa og derved bidrage til at mindske FoI-kløften.

(3)  I bestræbelserne på at fremme forsknings- og innovationsaktiviteter, der skønnes nødvendige for at bidrage til at virkeliggøre Unionens politikmål, bør der tages hensyn til innovationsprincippet ▌som en hoveddrivkraft til at sikre, at Unionens betydelige vidensaktiver omsættes til innovationer på en hurtigere og mere intensiv måde.

(4)  Videreførelsen af principperne "Åben videnskab, åben innovation og åbenhed over for verden", samtidig med at Unionens videnskabelige og socioøkonomiske interesser beskyttes, bør sikre, at Unionens investeringer i forskning og innovation udmønter sig i topkvalitet og virkning, og styrke alle medlemsstaternes FoI-kapacitet. Dette bør ▌føre til en afbalanceret gennemførelse af programmet ▌.

(5)  Åben videnskab ▌kan potentielt øge kvaliteten, virkningen og udbyttet af videnskab og fremskynde udviklingen af viden ved at gøre den mere pålidelig, mere effektiv og nøjagtig, lettere forståelig for samfundet og mere lydhør over for samfundsmæssige udfordringer. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at støttemodtagerne giver fri brugsret til fagfællebedømte videnskabelige publikationer, forskningsdata og andre forskningsresultater på en åben og ikke-diskriminerende måde, vederlagsfrit og så tidligt som muligt i formidlingsprocessen, for derigennem at muliggøre den bredest mulige anvendelse og videreanvendelse heraf. Med hensyn til forskningsdata bør princippet være "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt", således at der sikres mulighed for undtagelser under hensyntagen til Unionens socioøkonomiske interesser, intellektuelle ejendomsrettigheder, beskyttelse af personoplysninger og fortrolighed, sikkerhedsmæssige spørgsmål og andre berettigede interesser. Der bør ▌lægges større vægt på den ansvarlige forvaltning af forskningsdata, som bør overholde FAIR-princippet om, at data skal kunne findes, være tilgængelige, være interoperable og kunne videreanvendes, navnlig gennem mainstreaming af dataforvaltningsplaner. Hvis det er relevant, bør støttemodtagerne udnytte de muligheder, der tilbydes i den åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur, og indvillige i at fremme principperne om åben videnskab og praksis yderligere. Der bør tilskyndes til gensidig fri brugsret i internationale samarbejdsaftaler inden for videnskab og teknologi og i relevante associeringsaftaler.

(5a)  SMV-støttemodtagere tilskyndes til at anvende de eksisterende instrumenter såsom SMV-helpdesken vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der støtter små og mellemstore virksomheder i Unionen i både at beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) ved at tilbyde gratis oplysninger og tjenester i form af fortrolig rådgivning i forbindelse med intellektuel ejendom og dermed forbundne spørgsmål samt i forbindelse med uddannelse, materialer og onlineressourcer.

(6)  Programmets udformning og design bør imødekomme behovet for at etablere en kritisk masse af støttede aktiviteter i hele Unionen og gennem internationalt samarbejde og samtidig tilskynde alle medlemsstater til at deltage i programmet i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Dette sigte bør efterstræbes i forbindelse med programmets gennemførelse.

(7)  Aktiviteter, der støttes inden for rammerne af programmet, bør bidrage til at opfylde Unionens og programmets målsætninger, ▌prioriteter og forpligtelser og til at overvåge og vurdere fremskridt i forhold til disse målsætninger, ▌prioriteter og forpligtelser samt til at udvikle reviderede eller nye prioriteter.

(7a)   Det bør tilstræbes at sikre, at programmet tilpasses allerede eksisterende europæiske køreplaner og strategier for forskning og innovation.

(8)  Angående finansieringen bør der i programmet opretholdes en afbalanceret tilgang mellem bottom-up-finansiering (forsker- eller innovatorinitieret) og top-down-finansiering (bestemt ved strategisk fastlagte prioriteter), der afpasses efter arten af de medvirkende forsknings- og innovationsmiljøer i hele Unionen, succesraten pr. interventionsområde, typen af og formålet med de gennemførte aktiviteter, nærhedsprincippet og de tilsigtede virkninger. Kombinationen af disse faktorer bør være bestemmende for valget af tilgang til de respektive dele af programmet, som allesammen bidrager til alle programmets generelle og specifikke målsætninger.

(8-a)   Det samlede budget til indsatsområdet "Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet" i den del af Horisont Europa, der vedrører "Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum", bør udgøre mindst 3,3 % af det samlede budget for Horisont Europa. Dette budget bør først og fremmest være til gavn for juridiske enheder i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen.

(8-b)  Initiativer inden for topkvalitet bør have til formål at styrke forskning og innovation i de støtteberettigede lande, herunder f.eks. støtte til uddannelse for at forbedre FoI-lederevner, priser, styrkelse af innovationsøkosystemer samt etablering af FoI-netværk, herunder på grundlag af forskningsinfrastrukturer, der finansieres af EU. Ansøgerne skal klart vise, at projekterne er forbundet med nationale og/eller regionale FoI-strategier, for at de kan ansøge om finansiering under indsatsområdet "Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet" i den del af Horisont Europa, der vedrører "Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum".

(8a)  En række forsknings- og innovationsaktioner bør anvende en "hurtig vej til forskning og innovation", hvor sagsbehandlingstiden frem til bevilling ikke bør overstige seks måneder. Dette bør sikre en hurtigere bottom-up-adgang til midler for små samarbejdende konsortier og dække aktioner fra grundforskning til markedsanvendelse.

(8b)  Programmet bør støtte alle stadier i forbindelse med forskning og innovation, navnlig hvad samarbejdsprojekter angår. Grundforskning er et vigtigt aktiv og en vigtig forudsætning for at øge Unionens evne til at tiltrække de bedste videnskabsfolk med henblik på at blive et globalt kraftcenter for topkvalitet. Balancen mellem grundforskning og anvendt forskning bør sikres. Kombineret med innovation vil dette støtte Unionens økonomiske konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

(8c)  For at maksimere virkningerne af Horisont Europa bør der tages særligt hensyn til multidisciplinære, interdisciplinære og tværfaglige tilgange som nødvendige elementer i at sikre betydelige videnskabelige fremskridt.

(8d)  Inddragelsen af samfundet skal fremmes gennem ansvarlig forskning og innovation som et tværgående element med henblik på at opbygge et effektivt samarbejde mellem videnskaben og samfundet. Det vil gøre det muligt for alle samfundsaktører (forskere, borgere, politiske beslutningstagere, erhvervslivet, frivillige organisationer osv.) at samarbejde under hele forsknings- og innovationsprocessen for bedre at kunne tilpasse såvel processen som resultaterne til det europæiske samfunds værdier, behov og forventninger.

(9)  Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen "Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab", bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund og lægge vægt på at tiltrække nye FoI-talenter og unge forskere, samtidig med at det europæiske forskningsrum styrkes, og hjerneflugt undgås. Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet.

(10)  Søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" bør etableres med klynger af forsknings- og innovationsaktiviteter for at maksimere integrationen på tværs af de respektive arbejdsområder og samtidig sikre en høj og bæredygtig virkning for Unionen i forhold til de anvendte ressourcer. Den vil tilskynde til et tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde om at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og, hvor det er nødvendigt, til at tackle samfundsmæssige udfordringer og vil i den forbindelse styrke Unionens industrielle konkurrenceevne. Aktiviteterne i denne søjle bør dække hele spektret af forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder FoI, pilotforsøg, demonstration og støtte til offentlige indkøb, etablering af prænormativ forskning og fastsættelse af standarder samt markedsudbredelse af innovationer, for at sikre, at Europa forbliver i forreste række, når det gælder forskning inden for strategisk definerede prioriteter.

(11)  Fuld og rettidig inddragelse af industrien i programmet på alle niveauer fra individuelle iværksættere og små og mellemstore virksomheder til store virksomheder bør fortsætte ▌, nærmere bestemt med henblik på skabelse af bæredygtig vækst og beskæftigelse. ▌

(12)  Det er vigtigt at støtte Unionens industri i at forblive eller blive verdens førende inden for innovation, digitalisering og dekarbonisering, navnlig med investeringer i centrale støtteteknologier, der kan danne grundlag for fremtidens virksomheder. Centrale støtteteknologier forventes at spille en central rolle i søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" og bør knyttes yderligere til flagskibsinitiativerne vedrørende fremtidige og opdukkende teknologier (FET) for at gøre det muligt for forskningsprojekter at dække hele innovationskæden. Programmets aktioner bør afspejle strategien for Unionens industripolitik med henblik på at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og sætte skub i investeringerne på en forholdsmæssigt afpasset og gennemsigtig måde, uden at dette medfører overlapning med eller fortrænger privat finansiering, samtidig med at der sikres en klar europæisk merværdi og et offentligt investeringsafkast. Dermed sikres overensstemmelse mellem aktionerne inden for rammerne af programmet og EU's FUI-statsstøtteregler, som bør revideres med henblik på at fremme innovation.

(13)  Programmet bør støtte forskning og innovation på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation, design og kreativitet. OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau bør tages i betragtning på samme måde som i det tidligere Horisont 2020-rammeprogram ▌. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.

(14)  Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af Horisont 2020 (COM(2018)0002) og Europa-Parlamentets betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (2016/2147(INI)) rummer et sæt anbefalinger til dette program, herunder regler for deltagelse og formidling, og bygger på erfaringerne fra det tidligere program samt input fra EU-institutioner og interesserede parter. Det anbefales bl.a. at investere mere ambitiøst med henblik på at nå en kritisk masse og maksimere virkningen, at støtte banebrydende innovation, at prioritere Unionens investeringer i forskning og innovation (FoI) på områder med høj merværdi, navnlig gennem missionsorientering, fuld, velinformeret og rettidig inddragelse af borgerne og bredt anlagt kommunikation, at rationalisere EU-finansieringen med henblik på at udnytte alle medlemsstaternes FoI-potentiale fuldt ud, bl.a. ved at strømline viften af partnerskabsinitiativer og samfinansieringsordninger, at udvikle flere og mere konkrete synergier mellem Unionens forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig med sigte på at mobilisere underudnyttet FoI-potentiale i hele Unionen, at inddrage forskningsinfrastrukturer, der finansieres af Unionen, især fra EFRU, på en bedre måde i programmets projekter, at styrke internationalt samarbejde og styrke åbenhed over for tredjelandes deltagelse, samtidig med at Unionens interesser og en udvidet deltagelse af alle medlemsstater i programmet sikres, samt at fortsætte forenklingen baseret på erfaringer med gennemførelsen af Horisont 2020.

(15)  Samhørighedspolitikken bør fortsætte med at bidrage til forskning og innovation. Der skal derfor lægges særlig vægt på koordineringen og komplementariteten mellem de to EU-politikker. Programmet bør som omhandlet i bilag IV til nærværende forordning tilstræbe tilpasning af regler til og synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt og reducere den administrative byrde for ansøgerne og støttemodtagerne bør alle typer af synergier følge princippet om, at "én aktion følger ét sæt regler":

   Overførsler fra andre EU-programmer, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), til Horisont Europa-aktiviteter kan finde sted på frivillig basis. I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa, men de vil kun blive anvendt til fordel for den medlemsstat eller forvaltningsmyndighed – alt efter hvad der er relevant – der beslutter at foretage overførslen.
   Samfinansiering af en aktion under Horisont Europa og et andet EU-program kan også planlægges, dog uden at det overstiger aktionens samlede støtteberettigede omkostninger. I sådanne tilfælde er det kun reglerne for Horisont Europa, der gælder, og dobbelte revisioner bør undgås.
   Seals of Excellence bør tildeles alle de forslag, som ligger over tærsklen for "topkvalitet" i Horisont Europa, men som ikke kan finansieres som følge af budgetmæssige begrænsninger. I sådanne tilfælde bør reglerne for den fond, der yder støtte, finde anvendelse, med forbehold af statsstøttereglerne.

(16)  For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger og forpligtelser kan programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere på grundlag af resultatet af den strategiske planlægning. Sådanne partnere omfatter offentlige og private forsknings- og innovationsaktører, kompetencecentre, væksthuse for nye virksomheder, videnskabs- og teknologiparker, organer, der yder offentlige tjenester, fonde og civilsamfundsorganisationer samt regionale innovationsøkosystemer, hvor det er relevant, der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i et partnerskab end af Unionen alene.

(17)  Programmet bør styrke samarbejdet mellem europæiske partnerskaber og private og/eller offentlige partnere på internationalt niveau ved bl.a. at forbinde forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig fastholde Unionens interesser.

(17a)  "FET-flagskibsinitiativerne" har vist sig at være et effektivt instrument, der giver fordele for samfundet gennem en fælles, koordineret indsats fra EU og medlemsstaterne. Aktiviteter, der udføres inden for rammerne af FET-flagskibsinitiativerne Graphene, Human Brain Project og Quantum Technology, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under Horisont Europa gennem de indkaldelser af forslag, der er indeholdt i arbejdsprogrammet. Forberedende foranstaltninger, der støttes under FET-flagskibsdelen i Horisont 2020, vil indgå i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa og bidrage til arbejdet med missioner, samfinansierede partnerskaber/partnerskaber med fælles programlægning og sædvanlige indkaldelser af forslag.

(18)  Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, kundeorienteret videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske proces. JRC's direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, der tager hensyn til de relevante behov hos JRC's brugere, budgetbegrænsningerne og EU-politikkernes behov, og som sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. JRC bør vedblive med at generere ekstra ressourcer.

(19)  Søjlen "Et innovativt Europa" bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos iværksættere og forskningsbaseret iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst og at fremme Unionens teknologiske selvstændighed på strategiske områder. Den bør tiltrække innovative virksomheder, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af et europæisk Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), EIT's regionale innovationsordning og de europæiske innovationsøkosystemer i hele Unionen i bred forstand, navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med såvel offentlige som private nationale og regionale innovationsstøtteorganer.

(20)  For at håndtere behovet for at støtte investeringer i højrisiko- og ikkelineære aktiviteter såsom forskning og innovation er det afgørende, at Horisont Europa, navnlig EIC samt EIT og dets videns- og innovationsfællesskaber, arbejder i synergi med de finansielle produkter, som skal anvendes under InvestEU. I den henseende bør erfaringerne fra de finansielle instrumenter anvendt under Horisont 2020, f.eks. InnovFin og lånegarantien til SMV'er, fungere som et solidt grundlag for at levere denne målrettede støtte, og EIC bør udvikle aktiviteter for strategisk efterretning og realtidsevaluering med henblik på rettidig forvaltning og samordning af de forskellige aktioner.

(21)  EIC bør sammen med andre dele af Horisont Europa stimulere alle former for innovation spændende fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation. EIC bør i kraft af sine instrumenter – Pathfinder og Accelerator – tilsigte at udpege, udvikle og ibrugtage højrisikoinnovationer af enhver art, herunder inkrementel innovation med hovedfokus på banebrydende, disruptive og højteknologiske innovationer, der har potentiale til at blive markedsskabende innovationer. Med kohærent og strømlinet støtte til banebrydende innovation bør EIC udfylde det nuværende tomrum for så vidt angår offentlig støtte til og private investeringer i banebrydende innovation. EIC's instrumenter kræver særlige juridiske og forvaltningsmæssige ordninger for at afspejle dets målsætninger, navnlig markedsudrulningsaktiviteter.

(21a)  I denne forordning, og navnlig for så vidt angår de aktiviteter, der udføres under EIC, er en nystartet virksomhed en SMV i en tidlig fase af sin livscyklus (herunder spinoffvirksomheder fra universiteterne), der sigter mod innovative løsninger og en skalerbar forretningsmodel, og som er "uafhængig" i den betydning, der anvendes i artikel 3 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF(5), og et "midcapselskab" er en virksomhed, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, og som har mellem 250 og 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling, mens et lille midcapselskab er et midcapselskab, som har op til 499 ansatte.

(22)  EIC's Accelerator bør i kraft af EIC's blandede finansiering slå bro over "dødens dal" mellem forskning, fasen før massekommercialisering og opskalering af virksomheder. Accelerator bør navnlig yde støtte til operationer, der indebærer sådanne teknologiske eller markedsmæssige risici, at de ikke betragtes som bankacceptable og ikke via en løftestangseffekt kan tiltrække betydelige investeringer fra markedet og derigennem supplere InvestEU-programmet oprettet ved forordning ...(6).

(22a)  SMV'er er en vigtig kilde til innovation og vækst i Europa. Derfor er der behov for massiv deltagelse af SMV'er, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, i Horisont Europa. På baggrund af bedste praksis fra Horisont 2020 bør Horisont Europa fortsætte med at tilskynde SMV'er til at deltage i rammeprogrammet på en integreret måde.

(22b)   Selv om hovedanvendelsen af budgettet for EIC's Accelerator bør udgøres af blandet finansiering, bør EIC's Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nystartede virksomheder, med henblik på artikel 43 svare til den støtte, der ydes i henhold til SMV-instrumentets budget i det tidligere Horisont 2020-rammeprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013(7).

(22c)   EIC's Accelerator bør i tæt synergi med InvestEU gennem sine blandede finansierings- og egenkapitalstøtteformer finansiere SMV'er, herunder nystartede virksomheder, og i særlige tilfælde projekter, der gennemføres af små midcapselskaber, der enten endnu ikke er i stand til at generere indtægter, endnu ikke er rentable eller endnu ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkelige investeringer til fuldt ud at gennemføre deres projektplaner. Sådanne støtteberettigede enheder vil blive betragtet som ikkebankacceptable, selv om en del af deres investeringsbehov kunne være blevet eller kunne blive dækket af en eller flere investorer som f.eks. en privat eller offentlig bank, et family office, en venturekapitalfond, en business angel osv. På denne måde vil EIC's Accelerator overvinde et markedssvigt og finansiere lovende, men endnu ikke bankacceptable enheder, der udfører banebrydende markedsskabende innovationsprojekter. Når først de bliver bankacceptable, kan disse projekter i en senere fase af deres udvikling finansieres under InvestEU.

(23)  EIT bør primært via sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og EIT's regionale innovationsordning tage sigte på at styrke innovationsøkosystemer med henblik på at udvikle en overordnet EU-innovationskapacitet, som skal imødegå globale udfordringer ved at fremme integrationen af erhvervsliv, forskning, videregående uddannelse og iværksætterkultur. EIT bør i overensstemmelse med sin grundlæggende retsakt, EIT-forordningen(8), og EIT's strategiske innovationsdagsorden(9) fremme innovation i sine aktiviteter og bør støtte integrationen af videregående uddannelse inden for innovationsøkosystemer, navnlig ved at fremme iværksætteruddannelse, fremme stærkt ikke-fagspecifikt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden og afdække potentielle færdigheder for kommende innovatorer til at imødegå globale udfordringer, som omfatter højtudviklede IT- og innovationsfærdigheder. EIT's støtteordninger bør være til gavn for EIC's støttemodtagere, samtidig med at nystartede virksomheder fra EIT's VIF'er bør have hurtig adgang til EIC-aktioner. Selv om EIT's fokus på innovationsøkosystemer bør indebære, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle "Et innovativt Europa", bør det også støtte alle andre søjler, alt efter hvad der er relevant, og planlægningen af dets VIF'er via den strategiske planlægningsproces bør tilpasses søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne". Overlapning mellem VIF'er og andre instrumenter inden for samme område, navnlig andre partnerskaber, bør undgås.

(24)  Det bør være et centralt krav at sikre og bevare lige vilkår for virksomheder, der konkurrerer på et givet marked, for at banebrydende eller disruptiv innovation kan trives, hvilket især sætter små og mellemstore innovatorer i stand til at høste udbyttet af deres investering og erobre en andel af markedet. På samme måde kan en vis grad af åbenhed i innovationsgraden af finansierede aktioner – som retter sig mod et stort netværk af modtagere – i høj grad bidrage til SMV'ernes kapacitetsopbygning, idet det giver dem de nødvendige midler til at tiltrække investeringer og skabe fremgang.

(25)  Programmet bør fremme og integrere samarbejde med tredjelande og internationale organisationer samt initiativer på basis af Unionens interesse, fælles fordele og globale tilsagn om at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling. Det internationale samarbejde bør sigte mod at styrke Unionens topkvalitet inden for forskning og innovation ▌, tiltrækningskraft og økonomiske og industrielle konkurrenceevne, imødegå globale udfordringer som nedfældet i FN's mål for bæredygtig udvikling og støtte Unionens eksterne politikker. En tilgang med en generel åbning for topkvalitet hvad angår international deltagelse og målrettede internationale samarbejdsaktioner bør følges, ▌og der skal anvendes hensigtsmæssige kriterier for adgang til finansiering under hensyntagen til forskellige niveauer af FoI-kapacitet for enheder, der er etableret i lav- og mellemindkomstlande. Samtidig bør tredjelandes deltagelse i programmet fremmes, hvor der forventes gensidighed, hvor Unionens interesser er sikret, og hvor en øget deltagelse i programmet fra alle medlemsstaternes side fremmes.

(26)  Med et tættere forhold mellem videnskab og samfund og optimering af fordelene ved deres samspil for øje bør programmet inddrage og involvere borgerne og civilsamfundets organisationer i en fælles udarbejdelse og medskabelse af ansvarlige dagsordener og indhold i relation til ansvarlig forskning og innovation (RRI), som imødekommer borgernes og civilsamfundets bekymringer, behov og forventninger, ved at fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden lettere tilgængelig og lette borgernes og civilsamfundsorganisationers deltagelse i sine aktiviteter. De foranstaltninger, som træffes med henblik på at forbedre inddragelsen af borgere og civilsamfund, bør overvåges.

(26a)  Horisont Europa bør støtte nye teknologier, der bidrager til at overvinde de hindringer, som forhindrer adgangen for og den fulde deltagelse af personer med handicap, og som i sidste ende hæmmer udviklingen af et virkeligt inklusivt samfund.

(27)  I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Unionens regioner i den yderste periferi berettiget til særlige foranstaltninger (under hensyntagen til deres strukturelle, sociale og økonomiske situation) for så vidt angår deres adgang til Unionens horisontale programmer. I programmet bør der derfor tages hensyn til disse regioners særlige karakteristika i tråd med Kommissionens meddelelse om "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2017)0623), som Rådet tilsluttede sig den 12. april 2018, og deres deltagelse i programmet bør fremmes, hvor det er muligt.

(28)  De aktiviteter, der udvikles under programmet, bør tage sigte på at fjerne uligheder mellem kønnene, undgå kønsbaserede skævheder, sikre en passende integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold, sigte mod at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder principperne om ligeløn som omhandlet i artikel 141, stk. 3, i TEUF og i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, samt sikre forskere med handicap adgang til forskning og innovation. ▌

(29)  I lyset af de særlige forhold i forsvarsindustrien bør de nærmere bestemmelser for EU-finansiering af forsvarsrelaterede forskningsprojekter fastsættes i forordning ... om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond(10), hvori reglerne for deltagelse i forskning på forsvarsområdet fastlægges. Selv om det er muligt at tilskynde til synergier mellem Horisont Europa og Den Europæiske Forsvarsfond, samtidig med at man undgår overlapning, bør aktioner under Horisont Europa udelukkende anvendes til civile formål.

(30)  Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for programmet. Det angivne beløb for det særprogram, der omhandles i artikel 1, stk. 3, litra a), skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(11)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen")(12) finder anvendelse på dette program, medmindre andet er angivet. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(31a)  Der bør gennem hele programmet fortsat tilstræbes administrativ forenkling, navnlig reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne. Kommissionen bør endvidere forenkle sine værktøjer og retningslinjer på en sådan måde, at de udgør en minimal byrde for støttemodtagerne. Kommissionen bør navnlig overveje at udarbejde en forkortet udgave af vejledningen.

(31b)  For at sikre, at Europa forbliver førende inden for global forskning og innovation på det digitale område og for at tage højde for nødvendigheden af at optrappe investeringer for at kunne udnytte de stadig flere muligheder i forbindelse med digitale teknologier bør centrale digitale prioriteter tildeles tilstrækkelige budgetmidler.

(32)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(13), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(15) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(16). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(17). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(33)  I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(18)], kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Programmet bør tage behørigt højde for disse territoriers særpræg med henblik på at sikre deres effektive deltagelse og støtte samarbejdet og synergierne, navnlig med regionerne i den yderste periferi og med tredjelandene i deres naboskabsområde.

(34)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne og for programmets støttemodtagere. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger på stedet.

(35)  Med henblik på at supplere eller ændre indikatorer for virkningsvejene, når dette anses for nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)  Kohærens og synergier mellem Horisont Europa og EU's rumprogram vil fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert og sikret miljø og styrke Europas rolle som en global aktør. Banebrydende løsninger i Horisont Europa vil blive støttet af data og tjenester, som stilles til rådighed via rumprogrammet.

(36a)  I arbejdsprogrammet bør der med henblik på at finansiere en bestemt aktion tages hensyn til resultatet af specifikke tidligere projekter og til det videnskabelige, teknologiske og innovative niveau på nationalt, EU- og internationalt plan og til relevante politiske, markedsmæssige og samfundsmæssige tendenser.

(37)  Reglerne for deltagelse og formidling bør i tilstrækkelig grad afspejle programmets behov, idet der tages hensyn til de forskellige interesserede parters betænkeligheder og anbefalinger.

(38)  Med fælles regler og krav for hele programmet bør der sikres forenklede og fælles gennemførelsesværktøjer, herunder til overvågning og rapportering, og en kohærent ramme, som letter deltagelsen i programmer, som støttes finansielt af programmets budget, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af finansieringsorganer såsom EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i TEUF, og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at vedtage særlige regler, men undtagelser bør kun anvendes, når dette er strengt nødvendigt og behørigt begrundet.

(39)  Aktioner, der hører under dette programs anvendelsesområde, bør overholde grundlæggende rettigheder og respektere de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sådanne aktioner bør overholde alle retlige forpligtelser, herunder international ret, og enhver relevant afgørelse vedtaget af Kommissionen, herunder Kommissionens meddelelse af 28. juni 2013(19), og alle etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Der bør også tages hensyn til artikel 13 i TEUF i forbindelse med forskningsaktiviteter, og anvendelsen af dyr til forskning og forsøg bør mindskes med henblik på i sidste instans at erstatte anvendelsen af dem med andre metoder.

(40)  I overensstemmelse med målsætningerne for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør retlige enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer tilskyndes til at deltage i Unionens bedste videnskabelige, samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske interesse. Gennemførelsen af programmet bør ske i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF, og de bør overholde international ret. Det kan for foranstaltninger vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed fastsættes, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til støttemodtagere, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.

(41)  I anerkendelse af klimændringer som en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer og for at understrege betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens tilsagn om at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at opfylde et overordnet mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til at opfylde klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Klimamainstreaming integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindhold og anvendes på alle stadier i forskningskredsløbet.

(41a)  I forbindelse med den klimarelaterede virkningsvej vil Kommissionen aflægge rapport om resultater, innovationer og aggregerede anslåede virkninger af projekter, der er klimarelevante, herunder via programdelen og gennemførelsesmetoden. Kommissionen bør i sin analyse tage hensyn til de langsigtede økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger og fordele for EU-borgerne som følge af programmets aktiviteter, herunder udbredelse af innovative løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, anslåede virkninger for beskæftigelsen og virksomhedsoprettelser, økonomisk vækst og konkurrenceevne, ren energi, sundhed og trivsel (herunder luft-, jord- og vandkvalitet). Resultaterne af denne konsekvensanalyse bør offentliggøres, vurderes i forbindelse med EU's klima- og energimål og benyttes som input til den efterfølgende strategiske planlægningsproces og de fremtidige arbejdsprogrammer.

(42)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(43)  Brug af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater og forskningsdata kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af fortrolige data og klassificerede informationer bør derfor være omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444(20), hvori der fastsættes bestemmelser om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

(45)  Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for EU-finansiering til deltagerne i aktioner inden for rammerne af programmet. Under programmet vil tilskud udgøre den primære form for finansiering. Andre former for finansiering bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og til at levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Med henblik på yderligere forenkling bør dette for så vidt angår tilskud omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger som fastsat i finansforordningen. Før et nyt system til godtgørelse af omkostninger kan anses for at udgøre en reel forenkling for støttemodtagerne, bør der foretages en forudgående omfattende evaluering heraf, som afsluttes med et positivt resultat.

(47)  Programmet bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen")(21) skabe grundlaget for en mere udbredt accept af støttemodtagernes normale regnskabspraksis for omkostningsberegning for så vidt angår personaleomkostninger og enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser (herunder for store forskningsinfrastrukturer, som de opfattes i Horisont 2020). Brugen af enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, der beregnes i overensstemmelse med støttemodtagernes sædvanlige regnskabspraksis, og som kombinerer faktiske direkte omkostninger og indirekte omkostninger, bør være en mulighed, der kan vælges af alle støttemodtagere. I denne forbindelse bør støttemodtagerne kunne medtage faktiske indirekte omkostninger, der beregnes på grundlag af fordelingsnøgler for disse enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser.

(48)  Den nuværende ordning for godtgørelse af de faktiske personaleomkostninger bør forenkles yderligere med afsæt i den projektorienterede aflønning, som er udviklet inden for rammerne af Horisont 2020, og yderligere tilpasses til finansforordningen med henblik på at reducere løngabet mellem de EU-forskere, der er involveret i programmet.

(49)  Den deltagergarantifond, der er oprettet inden for rammerne af Horisont 2020 og forvaltes af Kommissionen, har vist sig at være en vigtig beskyttelsesmekanisme, der mindsker risiciene i forbindelse med skyldige beløb, som misligholdende deltagere ikke tilbagebetaler. Derfor bør deltagergarantifonden, som omdøbes til den gensidige forsikringsmekanisme ("mekanismen"), videreføres og udvides til andre finansieringsorganer, navnlig til initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF. Direkte forvaltede EU-programmers støttemodtagere bør have adgang til mekanismen.

(50)   Regler for udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at støttemodtagerne beskytter, udnytter, formidler og giver adgang til disse resultater på behørig vis. Der bør lægges større vægt på at udnytte resultaterne, og Kommissionen bør udpege og bidrage til at maksimere støttemodtagernes muligheder for at udnytte resultaterne, især i Unionen. Udnyttelsen bør ske under hensyntagen til dette programs principper, herunder fremme af innovation i Unionen og styrkelse af det europæiske forskningsrum.

(51)  De centrale elementer i det foregående program Horisont 2020's system til evaluering og udvælgelse af forslag med dets særlige fokus på kriterierne "topkvalitet", "virkning" og "kvalitet og gennemførelseseffektivitet" bør opretholdes. Forslagene bør fortsat udvælges på grundlag af en evaluering foretaget af uafhængige eksperter fra så mange medlemsstater som muligt. Kommissionen bør foretage en anonym evaluering, hvor det er relevant, og analysere resultaterne med henblik på at undgå partiskhed i forbindelse med udvælgelsen. Hvor det er relevant, bør nødvendigheden af at sikre den overordnede sammenhæng i porteføljen af projekter tages i betragtning af uafhængige eksperter.

(52)  For at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler bør principperne om gensidig tillid til revisioner og vurderinger – ▌i sammenhæng med andre EU-programmer – systematisk finde anvendelse på alle dele af programmet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 127. Gensidig tillid bør udtrykkeligt udvirkes ved også at inddrage andre elementer, såsom revision af systemer og processer.

(53)  De særlige udfordringer på forsknings- og innovationsområdet bør imødegås ved hjælp af priser, herunder gennem fælles eller forbundne priser, når det er relevant, tilrettelagt af Kommissionen eller finansieringsorganet med andre EU-organer, tredjelande, internationale organisationer eller almennyttige retlige enheder. Der bør navnlig tildeles priser til projekter, der tiltrækker forskere til lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, samt til vellykkede projekter med henblik på at øge deres synlighed og gøre det muligt at øge indsatsen for at fremme EU-finansierede aktioner.

(54)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og satser for enhedsomkostninger –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning fastsættes Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation ("programmet") og reglerne for deltagelse i og formidling af resultater fra indirekte aktioner i henhold til dette program samt rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter.

2.  Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

3.  Programmet gennemføres via:

a)  det særprogram, som er fastsat ved afgørelse .../.../EU(22) ▌,

aa)  et finansielt bidrag til EIT, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 294/2008

b)  det særprogram om forsvarsforskning, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/…/EU om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.

4.  Benævnelserne "Horisont Europa", "programmet" og "særprogrammet", der anvendes i nærværende forordning, vedrører kun spørgsmål, der er relevante for det særprogram, som er beskrevet i stk. 3, litra a), medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

EIT gennemfører programmet i overensstemmelse med dets strategiske målsætninger for perioden 2021-2027 som fastsat i EIT's strategiske innovationsdagsorden, idet der tages hensyn til den strategiske planlægning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "forskningsinfrastrukturer": faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester, som anvendes af forskersamfundene til at udføre forskning og fremme innovation inden for deres områder. Denne definition omfatter dertil hørende menneskelige ressourcer, ligesom den dækker stort materiel og instrumenter, videnrelaterede faciliteter såsom samlinger, arkiver eller videnskabelige datainfrastrukturer, IT-systemer samt kommunikationsnetværk og en hvilken som helst anden infrastruktur af enestående art og tilgængelig for eksterne brugere, der er væsentlig for at opnå høj kvalitet i forskning og innovation. Disse kan eventuelt anvendes i en ikke-forskningsmæssig sammenhæng, f.eks. inden for uddannelse eller offentlige tjenesteydelser, og de kan være samlet på ét sted eller være virtuelle eller distribuerede

2)  "strategi for intelligent specialisering": har samme betydning som en strategi for intelligent specialisering som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013(23) og opfylder grundforudsætningerne i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser]

3)  "europæisk partnerskab": et initiativ, der udarbejdes gennem tidlig inddragelse af medlemsstaterne og/eller associerede lande, og hvor Unionen sammen med private og/eller offentlige partnere (såsom industrien, universiteter, forskningsorganisationer, offentlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller civilsamfundsorganisationer, herunder fonde og NGO'er) forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et forskningsprogram og innovationsaktiviteter blandt andet i relation til markedet, lovgivning eller indførelse af politikker

4)  "fri brugsret": praksis med at stille onlineadgang til forskningsoutput fra aktioner, der er finansieret under programmet, ▌vederlagsfrit til rådighed for slutbrugeren i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10 og artikel 35, stk. 3

4a)   "åben videnskab": en tilgang til den videnskabelige proces, der er baseret på åbent samarbejde, værktøjer og formidling af viden, herunder elementerne i artikel 10

5)  "mission": en portefølje af tværfaglige og tværsektorielle FoI-aktioner, der er baseret på topkvalitet og er konsekvensorienterede, og som har til formål:

–  inden for en fastsat frist at opnå et målbart mål ▌, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner

–  at have indvirkning på samfundet og den politiske beslutningstagning gennem videnskab og teknologi

–  at være relevant for en betydelig del af den europæiske befolkning og et stort antal EU-borgere

6)  "prækommercielle offentlige indkøb": offentlige indkøb inden for forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor indkøbte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra den kommercielle indførsel af slutprodukter

7)  "offentlige indkøb af innovationsløsninger": indkøb, hvor den ordregivende myndighed fungerer som første kunde for innovative varer eller tjenester, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, og som kan omfatte overensstemmelsesprøvning

8)  "brugsret": ret til anvende resultater eller baggrundsviden i henhold til vilkårene og betingelserne i denne forordning

9)  "baggrundsviden": alle data, al knowhow eller alle oplysninger, uanset form eller type, både materielle og immaterielle, herunder rettigheder såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, som: i) modtagerne besidder, før de tiltræder aktionen, og som ii) modtagerne i en skriftlig aftale har udpeget som værende nødvendige for gennemførelsen af aktionen eller for udnyttelse af dens resultater

10)  "formidling": offentliggørelse af resultater på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde (undtagen som følge af beskyttelse eller udnyttelse af resultaterne), herunder videnskabelige publikationer uanset medie

11)  "udnyttelse": anvendelse af resultaterne i videre forsknings- og innovationsaktiviteter ud over dem, der er omfattet af den pågældende aktion, herunder blandt andet kommerciel udnyttelse såsom udvikling, skabelse, fremstilling og markedsføring af et produkt eller en proces samt skabelse og levering af en tjeneste, eller i standardiseringsaktiviteter

12)  "rimelige vilkår": passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser eller royaltyfrie betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med anmodningen om brug, såsom den faktiske eller potentielle værdi af de resultater eller den baggrundsviden, der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte udnyttelse

13)  "finansieringsorgan": et organ eller en myndighed bortset fra Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 1, litra c), i finansforordningen, som Kommissionen har overdraget opgaver til vedrørende budgetgennemførelsen i henhold til programmet

14)  "international europæisk forskningsorganisation": en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa

15)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

15a)  "lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen"/"lande med lav FoI-performance": de lande, hvor der skal oprettes retlige enheder, for at de kan være kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med indsatsområdet "Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet" i den del af Horisont Europa, der vedrører "Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum". Blandt EU's medlemsstater udgøres disse lande af Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet i hele programmets varighed. For associerede lande fastlægges listen over kvalificerede lande på grundlag af en indikator og offentliggøres i arbejdsprogrammet. Retlige enheder fra regioner i den yderste periferi vil på grundlag af artikel 349 i TEUF ligeledes være fuldt ud kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med dette indsatsområde.

16)  "almennyttig retlig enhed": en retlig enhed, der i kraft af sin retlige form er almennyttig, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde overskud til aktionærer eller enkelte medlemmer

16a)  "SMV": en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF

17)  "lille midcapselskab": en enhed, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, og som har op til 499 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling

18)  "resultater": enhver materiel eller immateriel effekt af aktionen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller type, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

18a)  "forskningsoutput": resultater, som er frembragt ved hjælp af aktionen, og som der kan gives adgang til i form af videnskabelige publikationer, data eller andre færdigudviklede resultater og processer såsom software, algoritmer, protokoller og elektroniske notesbøger

19)  "Seal of Excellence": et certificeret mærke, som viser, at et forslag, der er indgivet under en indkaldelse af forslag, ligger over alle de evalueringstærskler, der er fastsat i arbejdsprogrammet, men ikke kunne finansieres på grund af et utilstrækkeligt budget til den pågældende indkaldelse under arbejdsprogrammet, men som eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder

19a)  "strategisk FoI-plan": en gennemførelsesretsakt, der fastlægger en strategi for gennemførelse af indholdet i arbejdsprogrammet for en periode på højst fire år efter en bred obligatorisk høringsproces med flere interessenter. Den fastlægger de prioriteter og passende aktionstyper og gennemførelsesformer, der skal anvendes.

20)  "arbejdsprogram": det dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af særprogrammet(24), jf. artikel 12, eller et dokument med tilsvarende indhold og struktur vedtaget af et finansieringsorgan

21)  "tilbagebetalingspligtigt forskud": den del af den blandede finansiering under Horisont Europa eller EIC, der svarer til et lån. jf. afsnit X i finansforordningen, men som tildeles direkte af Unionen på nonprofitbasis for at dække omkostningerne til aktiviteter, der svarer til en innovationsaktion, og som modtageren skal betale tilbage til Unionen på de i kontrakten fastsatte betingelser

22)  "kontrakt": aftale indgået mellem Kommissionen eller et finansieringsorgan med en retlig enhed, der gennemfører en innovations- og markedsudrulningsaktion, og som støttes af blandet finansiering under Horisont Europa eller EIC

23)  "klassificerede informationer": EU-klassificerede informationer som defineret i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 såvel som klassificerede informationer fra medlemsstater, klassificerede informationer fra tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale, og klassificerede informationer fra internationale organisationer, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale

24)  "blandingsoperation": aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

25)  "blandet finansiering under Horisont Europa ▌": ▌finansiel støtte til et program med henblik på at yde støtte til innovations- og markedsudrulningsaktiviteter, der består af en særlig kombination af et tilskud eller et tilbagebetalingspligtigt forskud og en egenkapitalinvestering eller enhver anden form for tilbagebetalingspligtig støtte

25-a)  "blandet finansiering under ▌EIC": direkte finansiel støtte, der ydes under EIC til en innovations- og markedsudrulningsaktion, der består af en særlig kombination af et tilskud eller et tilbagebetalingspligtigt forskud og en egenkapitalinvestering eller enhver anden form for tilbagebetalingspligtig støtte"

25a)  "forsknings- og innovationsaktion": en aktion, som primært består af aktiviteter, der er rettet mod at etablere ny viden og/eller udforske muligheden for nye eller bedre teknologier, produkter, processer, tjenester eller løsninger. Dette kan omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og -integration, afprøvning, demonstration og validering af prototyper i lille målestok i et laboratorium eller et simuleret miljø

25b)  "innovationsaktion": en aktion, der primært består af aktiviteter, der er rettet direkte mod at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, processer eller tjenester, herunder eventuelt udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, pilotprojekter, produktvalidering i stor målestok og markedsintroduktion

25c)  "EFR's frontlinjeforskning (herunder EFR's "proof of concept")": væsentlige forskerledede forskningsaktioner, der afholdes af en eller flere støttemodtagere (udelukkende under EFR)

25d)  "uddannelses- og mobilitetsaktion": en aktion rettet mod at forbedre færdigheder, viden og karrieremuligheder for forskere baseret på mobilitet mellem lande og, hvor det er relevant, mellem sektorer eller fagområder

25e)  "programsamfinansieringsaktion": en aktion, hvormed der tilvejebringes flerårig samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværkssamarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse, al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb samt blandet finansiering via Horisont Europa eller en kombination heraf. Programsamfinansieringsaktionen kan gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter på deres vegne

25f)  "aktion vedrørende prækommercielle indkøb": en aktion med det primære sigte at foretage prækommercielle indkøb, der gennemføres af støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder

25g)  "aktion vedrørende offentlige indkøb af innovative løsninger": en aktion med det primære sigte at foretage fælles eller koordinerede offentlige indkøb af innovative løsninger, der gennemføres af støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder

25h)  "samordnings- og støtteaktion": en aktion, der bidrager til programmets målsætninger, bortset fra forsknings- og innovationsaktiviteter, undtagen når de gennemføres under komponenten "Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet" i delen "Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum", og bottom-up-samordning uden samfinansiering af forskningsaktiviteter fra EU's side, som giver mulighed for samarbejde mellem retlige enheder fra medlemsstaterne og associerede lande med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum

25i)  "incitamentspris": en pris, der skal tilskynde til investeringer i en bestemt retning ved at angive et mål forud for arbejdets udførelse

25j)   "anerkendelsespris": en pris, hvormed opnåede resultater og fremragende arbejde belønnes, efter at det er blevet udført

25k)  "innovations- og markedsudrulningsaktion": en aktion, der omfatter en innovationsaktion og andre aktiviteter, som er nødvendige for at ibrugtage en innovation på markedet, herunder opskalering af virksomheder med tilførsel af blandet finansiering under Horisont Europa (en blanding af tilskudslignende finansiering og privat finansiering)

25l)  "indirekte aktioner": forsknings- og innovationsaktiviteter, som Unionen yder finansiel støtte til, og som gennemføres af deltagerne

25m)  "direkte aktioner": forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen gennem Det Fælles Forskningscenter (JRC)

27)  "udbud": udbud som defineret i artikel 2, nr. 49), i finansforordningen

28)  "tilknyttet enhed": en retlig enhed som defineret i artikel 187, stk. 1, i finansforordningen

30)  "innovationsøkosystem": et økosystem, der på EU-plan samler aktører eller enheder, hvis funktionelle mål er at muliggøre teknologisk udvikling og innovation. Det omfatter forbindelser mellem materielle ressourcer (såsom midler, udstyr og faciliteter), institutionelle enheder (såsom videregående uddannelsesinstitutioner og støttetjenester, forsknings- og teknologiorganisationer, virksomheder, venturekapitaludbydere og finansielle formidlere) samt nationale, regionale og lokale politikudformnings- og finansieringsenheder.

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.  Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige, teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme dens konkurrenceevne i alle medlemsstater, herunder industriens konkurrenceevne, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til opfyldelsen af EU's målsætninger og politikker, bidrage til håndtering af de globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling, ved at følge principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalen og styrke det europæiske forskningsrum. Programmet skal derfor opnå størst mulig merværdi på EU-plan ved at lægge vægt på målsætninger og aktiviteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig, men kun hvis de samarbejder.

2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)  at udvikle, fremme og begunstige videnskabelig topkvalitet, støtte skabelse og udbredelse af ny grundlæggende og anvendt højkvalitetsviden, færdigheder, teknologier og løsninger, uddannelse af og mobilitet for forskere, tiltrække talent på alle niveauer og bidrage til fuld udnyttelse af Unionens talentmasse i forbindelse med aktioner, der støttes i medfør af dette program

b)  at generere viden, styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker tillige med støtte til adgang til og indførelse af innovative løsninger i europæisk industri, navnlig SMV'er, og samfundet med henblik på at imødegå globale udfordringer, herunder klimændringerne og målene for bæredygtig udvikling

c)  at fremme alle former for innovation, lette teknologisk udvikling, demonstration og viden- og teknologioverførsel og styrke udbredelsen ▌og udnyttelsen af innovative løsninger

d)   at optimere programmets bidrag for at styrke og øge det europæiske forskningsrums virkning og tiltrækningskraft og fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater, herunder medlemsstater med lav FoI-performance, i Horisont Europa samt lette samarbejdsforbindelser inden for europæisk forskning og innovation.

Artikel 4

Programstruktur

1.  Programmet består af følgende dele, som bidrager til de generelle og specifikke målsætninger fastsat i artikel 3:

1)  Søjle I "Videnskabelig topkvalitet" ▌med følgende komponenter:

a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR)

b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)

c)  forskningsinfrastrukturer.

2)  Søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" med følgende komponenter, under hensyntagen til at samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en vigtig rolle i alle klynger:

a)  klyngen "Sundhed"

b)  klyngen "Kultur, kreativitet og inklusivt samfund"

ba)  klyngen "Civilsikkerhed for samfundet"

c)   klyngen "Det digitale område, ▌industri og rummet"

d)  klyngen "Klima, energi og mobilitet"

f)   klyngen "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø"

g)   Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner.

3)  Søjle III "Et innovativt Europa" ▌med følgende komponenter:

a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC)

b)  Europæiske innovationsøkosystemer

c)  Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der er oprettet ved forordning (EF) nr. 294/2008.

4)  Delen "Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum" ▌med følgende komponenter:

a)  udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet

b)  reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.

2.  Hovedlinjerne i aktiviteterne er beskrevet i bilag I.

Artikel 5(25)

Forsvarsforskning og -udvikling

1.  Aktiviteter, som udføres under særprogrammet som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), og fastsat i forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond, skal udelukkende fokusere på forsvarsforskning og -udvikling, med de følgende målsætninger for og hovedlinjer i aktiviteterne:

–  aktiviteter, der har til formål at fremme den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle bases konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), med undtagelse af nærværende artikel▌, artikel 1 ▌og artikel 9, stk. 1.

Artikel 6(26)

Strategisk planlægning og gennemførelse samt former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med finansieringsorganer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2.  Programmet kan yde finansiering til indirekte aktioner i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, især tilskud, som er den vigtigste form for støtte under programmet. Det kan også yde finansiering i form af priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer og egenkapitalstøtte fra EIC's Accelerator.

3.  Reglerne for deltagelse og formidling af resultater som fastsat i denne forordning finder anvendelse på indirekte aktioner.

4.  De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes under programmet, er fastsat og defineret i artikel 2. De former for finansiering, der er angivet i stk. 2, anvendes fleksibelt i alle programmets generelle og specifikke målsætninger, idet de afhænger af de enkelte specifikke målsætningers behov og karakteristika.

5.  Programmet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC. Hvor disse aktioner bidrager til initiativer, der er fastlagt i henhold til artikel 185 eller artikel 187 i TEUF, anses dette bidrag ikke for at være en del af det finansielle bidrag, der er afsat til disse initiativer.

6.  Gennemførelsen af særprogrammet og EIT's VIF'er understøttes af en gennemsigtig og strategisk ▌planlægning af forsknings- og innovationsaktiviteter som fastlagt i særprogrammet, navnlig for søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", ▌og omfatter også relevante aktiviteter i de andre søjler og delen "Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum".

Kommissionen sikrer tidlig inddragelse af medlemsstaterne og omfattende udveksling med Europa-Parlamentet, suppleret med høring af interessenter og den brede offentlighed.

Den strategiske planlægning sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer og sammenhæng med EU's prioriteter og forpligtelser og øger komplementariteten og synergien med nationale og regionale finansieringsprogrammer og -prioriteter, hvorved det europæiske forskningsrum styrkes. Områder for mulige missioner og områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber fastsættes i bilag Va.

6a.  Hvor det er relevant, kan der, for at give mulighed for hurtigere adgang til midler for små samarbejdende konsortier, foreslås en procedure for en hurtig vej til forskning og innovation i forbindelse med nogle af de indkaldelser af forslag, der har til formål at udvælge forsknings- og/eller innovationsaktioner under de dele af rammeprogrammet, der vedrører "Globale udfordringer og europæisk industris konkurrenceevne" og "Det Europæiske Innovationsråds Pathfinder".

En indkaldelse i forbindelse med proceduren for en hurtig vej til forskning og innovation skal have følgende kumulerede karakteristika:

–  bottom-up-indkaldelser af forslag

–  en kortere sagsbehandlingstid frem til bevilling af støtten, som ikke overstiger 6 måneder

–  en støtte, der kun ydes til små samarbejdende konsortier, der består af højst 6 forskellige og uafhængige støtteberettigede juridiske enheder

–  en maksimal finansiel støtte pr. konsortium, der ikke overstiger 2,5 mio. EUR.

Arbejdsprogrammet skal angive de indkaldelser, der anvender proceduren for en hurtig vej til forskning og innovation.

7.  Aktiviteter under Horisont Europa gennemføres via åbne, konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, herunder som led i missioner og europæiske partnerskaber med undtagelse af de aktiviteter, som er nævnt i artikel 39 om priser.

Artikel 6a

Programmets principper

1.  Forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres som led i det i artikel 1, stk. 3, litra a), omhandlede særprogram og inden for rammerne af EIT, har udelukkende fokus på civile anvendelsesformål. Budgetoverførsler mellem det beløb, der er tildelt særprogrammet, jf. artikel 1, stk. 3, litra a), og EIT, og det beløb, der er tildelt særprogrammet, jf. artikel 1, stk. 3, litra b), er ikke tilladt, og unødvendig overlapning mellem de to programmer bør undgås.

2.  Horisont Europa sikrer en tværfaglig tilgang og indeholder, hvor det er relevant, bestemmelser om integrationen af samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber på tværs af alle de klynger og aktiviteter, der udvikles under programmet, herunder specifikke indkaldelser om emner inden for samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber.

3.  Programmets samarbejdsdele sikrer en balance mellem lavere og højere niveauer af teknologisk modenhed og dækker derved hele værdikæden.

3a.  Programmet sikrer effektiv fremme og integration af samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og initiativer på grundlag af gensidige fordele, EU's interesser, internationale forpligtelser og, hvor det er relevant, gensidighed.

4.  Programmet bistår lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, med at øge deltagelsen i Horisont Europa og fremme bred geografisk dækning i samarbejdsprojekter, herunder ved at udbrede videnskabelig topkvalitet, fremme nye samarbejdsforbindelser, stimulere hjernecirkulation og gennemføre artikel 20, stk. 3, og artikel 45, stk. 4. Disse bestræbelser modsvares af forholdsmæssige foranstaltninger fra medlemsstaternes side, herunder fastsættelse af attraktive lønninger for forskere, og støtte i form af EU-, nationale og regionale midler. Der lægges særlig vægt på geografisk balance, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer såsom råd og ekspertgrupper, uden at kriterierne for topkvalitet undergraves.

5.  Programmet sikrer effektiv fremme af lige muligheder for alle, integration af kønsaspektet og indførelse af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold og sigter mod at imødegå årsagerne til uligevægt mellem kønnene. Der lægges særlig vægt på så vidt muligt at sikre ligevægt mellem kønnene i evalueringspaneler og andre relevante rådgivningsorganer såsom råd og ekspertgrupper.

5a.  Horisont Europa gennemføres i synergi med andre af Unionens finansieringsprogrammer, samtidig med at der stræbes efter størst mulig administrativ forenkling. En ikkeudtømmende liste over synergier med andre EU-finansieringsprogrammer fremgår af bilag IV.

5b.  Programmet bidrager til at øge offentlige og private investeringer i FoI i medlemsstaterne og bidrager dermed til at nå en samlet investering i forskning og udvikling på mindst 3 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP).

6.  Når Kommissionen gennemfører programmet, bestræber den sig på at sikre løbende administrativ forenkling og reduktion af byrden for ansøgere og støttemodtagere.

7.  Som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen i EU's sektorpolitikker og midler skal aktionerne under programmet bidrage med mindst 35 % af udgifterne forbundet med klimamålene, hvor det er relevant. Klimamainstreaming integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindhold.

8.  Programmet fremmer fælles skabelse og fælles udformning gennem inddragelse af borgerne og civilsamfundet.

9.  Programmet sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår den offentlige finansiering af forsknings- og innovationsprojekter og sikrer således den offentlige interesse.

10.  Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at der stilles tilstrækkelig vejledning og information til rådighed for alle potentielle deltagere på tidspunktet for offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag, navnlig den gældende standardtilskudsaftale.

Artikel 7

Missioner

1.  Missioner programmeres inden for søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", men kan ligeledes drage fordel af de aktioner, der udføres inden for andre dele af programmet, samt af supplerende aktioner, der udføres under andre af Unionens finansieringsprogrammer. Missioner skal åbne mulighed for konkurrerende løsninger, hvilket resulterer i en paneuropæisk merværdi og virkning.

2.  Missionerne fastlægges og gennemføres i overensstemmelse med forordningen og særprogrammet, hvorved der sikres aktiv og tidlig inddragelse af medlemsstaterne og omfattende udvekslinger med Europa-Parlamentet. Missionerne, deres målsætninger, budget, mål, anvendelsesområde, indikatorer og milepæle fastlægges i de strategiske FoI-planer eller i arbejdsprogrammerne, alt efter hvad der er relevant. Evalueringer af forslag i forbindelse med missionerne foretages i overensstemmelse med artikel 26.

2a.  I de første tre år af programmet programmeres højst 10 % af det årlige budget for søjle II gennem specifikke indkaldelser til gennemførelse af missionerne. I den sidste del af programmet og først efter en positiv bedømmelse af missionens udvælgelses- og forvaltningsproces kan denne andel øges. Kommissionen meddeler den samlede andel af hvert arbejdsprograms budget, der afsættes til missioner.

3.  Missioner skal:

a)  anvende målene for bæredygtig udvikling som kilder til missionernes udvikling og gennemførelse og have et klart forsknings- og innovationsindhold og EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter og forpligtelser samt Horisont Europa-programmets målsætninger som fastlagt i artikel 3

aa)  dække områder af fælles europæisk relevans, være inklusive, tilskynde til bred inddragelse og aktiv deltagelse af forskellige typer af interessenter fra den offentlige og private sektor, herunder borgere og slutbrugere, og levere FoI-resultater, der kan være til gavn for alle medlemsstater

b)  være dristige og inspirerende og derfor have stor videnskabelig, teknologisk, samfundsmæssig, økonomisk, miljømæssig eller politisk relevans og virkning

c)  angive en klar retning og klare målsætninger og være målrettede, målbare og tidsbestemte og have en klar budgetramme

d)  være udvalgt på en gennemsigtig måde og være centreret om ambitiøse, topkvalitetsbaserede og virkningsorienterede, men realistiske mål og forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter

da)  have det nødvendige anvendelsesområde og omfang og den nødvendige mobilisering af ressourcerne og den nødvendige løftestangseffekt for de supplerende offentlige og private midler, der er påkrævet for at levere missionens resultater

e)  stimulere aktiviteten på tværs af fagområder (herunder samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber) og omfatte aktiviteter fra en bred vifte af teknologiske modenhedsniveauer, herunder lavere teknologiske modenhedsniveauer

f)  være åbne over for flere forskellige bottom-up-tilgange og -løsninger under hensyntagen til menneskelige og samfundsmæssige behov og fordele og i anerkendelse af betydningen af forskelligartede bidrag til at gennemføre disse missioner

fa)  drage fordel af synergier på en gennemsigtig måde med andre EU-programmer samt med nationale og, hvor det er relevant, regionale innovationsøkosystemer.

4.  Kommissionen overvåger og evaluerer hver mission i overensstemmelse med artikel 45 og 47 i og bilag V til denne forordning, herunder fremskridt hen imod kort-, mellem- og langsigtede mål, og dækker i den forbindelse gennemførelse, overvågning og udfasning af missionerne. Senest i 2023, og inden der træffes afgørelse om at etablere nye missioner eller om at fortsætte, afslutte eller omlægge igangværende missioner, foretages der en evaluering af de første missioner, der er etableret inden for rammerne af Horisont Europa. Resultaterne af denne evaluering gøres offentligt tilgængelige og skal omfatte, men er ikke begrænset til, en analyse af deres udvælgelsesproces og af deres styring, budget, fokus og hidtidige fremskridt.

Artikel 7a

Det Europæiske Innovationsråd

1.  Kommissionen etablerer Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som en centralt forvaltet "one-stop-shop" til gennemførelse af aktioner under søjle III "Et innovativt Europa", som er knyttet til EIC. EIC fokuserer hovedsageligt på banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at det støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation. Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: klar EU-merværdi, autonomi, evne til at løbe en risiko, produktivitet, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.

2.  EIC skal være åben for alle typer af innovatorer, herunder spændende fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder (SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber) og fra enkelte støttemodtagere til tværfaglige konsortier. Mindst 70 % af EIC's budget afsættes til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder.

3.  EIC's bestyrelse og ledelsesfunktioner er defineret i afgørelse (EU)... [specifikt program] og bilagene hertil.

Artikel 8

Europæiske partnerskaber

1.  Dele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:

a)  deltagelse i partnerskaber, der oprettes på grundlag af aftalememoranda og/eller kontrakter mellem Kommissionen og de partnere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, med angivelse af partnerskabets målsætninger og de tilknyttede forpligtelser fra alle involveredes side angående partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og de centrale indikatorer for performance og virkninger, output, der skal leveres, og nærmere retningslinjer for rapporteringen. De omfatter udpegning af komplementære forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af partnerne og i programmet (europæiske partnerskaber med fælles programlægning)

b)  deltagelse i og finansielle bidrag til et program for forsknings- og innovationsaktiviteter med beskrivelse af målsætningerne, de centrale indikatorer for performance og virkninger samt de output, der skal leveres, på grundlag af partnernes tilsagn om finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og integration af deres relevante aktiviteter ved hjælp af en programsamfinansieringsaktion (samfinansierede europæiske partnerskaber)

c)  deltagelse i og finansielt bidrag til forsknings- og innovationsprogrammer, som iværksættes af adskillige medlemsstater, jf. artikel 185 i TEUF, eller af organer, der er oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF (såsom fællesforetagender), eller af EIT's videns- og innovationsfællesskaber i overensstemmelse med EIT-forordningen (institutionaliserede europæiske partnerskaber). Sådanne partnerskaber gennemføres udelukkende, hvis andre dele af Horisont Europa-programmet, herunder andre former for europæiske partnerskaber, ikke ville kunne nå målene eller ikke ville kunne skabe de nødvendige og forventede virkninger, og hvis det er begrundet i et langsigtet perspektiv og en høj grad af integrering. Partnerskaber i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF indfører en central forvaltning af alle finansielle bidrag, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. I tilfælde af central finansiel forvaltning vil bidrag på projektniveau fra en deltagende stat blive ydet på grundlag af den finansiering, der anmodes om i forslagene fra de enheder, der er etableret i den pågældende deltagende stat, medmindre andet er aftalt mellem alle de berørte deltagende stater.

Reglerne for sådanne partnerskaber fastsætter bl.a. de målsætninger, de centrale indikatorer for performance og virkninger og de output, der skal leveres, samt de dertil knyttede forpligtelser vedrørende partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i form af naturalier.

2.  Europæiske partnerskaber skal:

a)  kun oprettes for at løse europæiske og globale udfordringer i de tilfælde, hvor de mere effektivt vil opfylde Horisont Europas målsætninger, end det er muligt for Unionen på egen hånd, og i forhold til andre former for støtte i rammeprogrammet. Disse dele skal have en passende andel af budgettet for Horisont Europa. Størstedelen af budgettet i søjle II tildeles aktioner uden for europæiske partnerskaber

b)  efterleve principperne om EU-merværdi, gennemsigtighed, åbenhed, virkning i og for Europa, kraftig løftestangseffekt i et tilstrækkeligt omfang, langsigtede tilsagn fra alle de involverede parter, fleksibilitet i gennemførelsen, kohærens, samordning og komplementaritet med EU-, lokale, regionale, nationale og, hvis det er relevant, internationale initiativer eller andre partnerskaber og missioner

c)  have en klar livscyklustilgang, være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af programmets finansiering.

2a.  Europæiske partnerskaber i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i denne forordning fastlægges i strategiske FoI-planer, før de gennemføres i arbejdsprogrammerne.

Bestemmelser og kriterier for deres udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og udfasning er anført i bilag III.

Artikel 8a

Gennemgang af missioner og partnerskabsområder

Senest i 2023 foretager Kommissionen en gennemgang af bilag Va som led i den overordnede overvågning af programmet, herunder missionerne og de institutionaliserede europæiske partnerskaber på grundlag af artikel 185 eller 187 i TEUF, og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Rådet og Europa-Parlamentet.

Artikel 9

Budget

1.  Budgettet for gennemførelsen af rammeprogrammet for perioden 2021-2027 udgør 120 000 000 000 EUR i 2018-priser for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), og omfatter derudover beløbet for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), som fastsat ved forordningen om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.

2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første halvdel, er som følger:

a)  27,42 % til søjle I "Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab" for perioden 2021-2027, heraf:

1)  17,64 % til Det Europæiske Forskningsråd

2)  7,23 % til Marie Skłodowska-Curie-aktioner

3)  2,55 % til forskningsinfrastrukturer

b)  55,48 % til søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" for perioden 2021-2027, heraf:

1)  8,16 % til klyngen "Sundhed"

2)  2,50 % til klyngen "Inklusive og kreative samfund"

2a)  2,00 % til klyngen "Sikre samfund"

3)  15,94 % til klyngen "Det digitale område, industri og rummet"

4)  15,84 % til klyngen "Klima, energi og mobilitet"

5)  9,00 % til klyngen "Fødevarer, naturressourcer og landbrug"

6)  2,04 % til Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner

c)  12,71 % til søjle III "Et innovativt Europa" for perioden 2021-2027, heraf:

1)  8,71 % til Det Europæiske Innovationsråd (EIC), herunder op til 0,53 % til europæiske innovationsøkosystemer

2)  4,00 % til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

d)  4,39 % til delen "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:

1)  4,00 % til udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen i hele Unionen

2)  0,39 % til reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.

3.  For at kunne reagere på uforudsete situationer eller på nye tendenser og behov kan Kommissionen som led i den årlige budgetprocedure afvige fra de i stk. 2 omhandlede beløb med op til maksimalt 10 %, inklusive tildelingen af bidragene fra associerede lande.

3c.  45 % af budgettet for klyngen "Inklusive og kreative samfund" skal støtte forskning i kulturelle og kreative sektorer, herunder Unionens kulturarv, og skal indeholde et øremærket beløb på 300 mio. EUR til dannelsen af en europæisk kulturarvssky som anført i bilag I til særprogrammet efter en konsekvensanalyse, der forelægges for Europa-Parlamentet.

3d.  Der sigtes mod at øremærke mindst 1 mia. EUR til kvanteforskning under klyngen "Det digitale område, industri og rummet" i søjle II.

4.  Beløbet i stk. 1 til det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), og til EIT kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre programmet, herunder alle administrationsudgifter, og evaluere opfyldelsen af dets målsætninger. Administrationsudgifter med relation til indirekte aktioner må ikke overstige 5 % af det samlede beløb for programmet. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører programmets målsætninger, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

5.  Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udgifterne i stk. 4, således at aktioner, der ikke er afsluttet senest den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.

6.  Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

7.  For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner under projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

Artikel 10

Åben videnskab

1.  Programmet tilskynder til åben videnskab som en tilgang til den videnskabelige proces, der baserer sig på samarbejde og formidling af viden, navnlig i overensstemmelse med følgende elementer:

–  fri brugsret til videnskabelige publikationer, der udspringer af forskning finansieret under programmet

–  fri brugsret til forskningsdata, herunder dem, der ligger til grund for videnskabelige publikationer.

Disse elementer sikres i overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i nærværende forordning. Sidstnævnte skal også være i overensstemmelse med princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt".

1a.  Princippet om gensidighed inden for åben videnskab fremmes og støttes i alle associerings- og samarbejdsaftaler med tredjelande, herunder aftaler, der er underskrevet af finansieringsorganer, som står for den indirekte forvaltning af programmet.

2.  Ansvarlig forvaltning af forskningsdata sikres i overensstemmelse med FAIR-principperne (søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og anvendelighed). Opmærksomheden skal også rettes mod langsigtet opbevaring af data.

3.  Andre former for åben videnskabspraksis ▌fremmes og støttes, herunder til fordel for SMV'er.

Artikel 11

Supplerende, ▌kombineret og kumuleret finansiering

1.   Horisont Europa gennemføres i synergi med andre af Unionens finansieringsprogrammer, samtidig med at der stræbes efter størst mulig administrativ forenkling. En ikkeudtømmende liste over synergier med andre finansieringsprogrammer findes i bilag IV. Der gælder ét enkelt Horisont Europa-regelsæt for en FUI-samfinansieret aktion.

2.   Seal of Excellence tildeles i alle dele af programmet. Aktioner, der tildeles mærket "Seal of Excellence", eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser –

a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra nationale eller regionale fonde, herunder fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], uden at der stilles krav om yderligere ansøgning og evaluering, og forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Med forbehold af statsstøttereglerne anvendes reglerne for den fond, der yder støtte.

2a.   I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) XX [... forordningen om fælles bestemmelser] kan forvaltningsmyndigheden frivilligt anmode om at få overført dele af sine finansielle tildelinger til Horisont Europa. Overførte ressourcer gennemføres i overensstemmelse med reglerne i Horisont Europa. Derudover sikrer Kommissionen, at sådanne overførte midler øremærkes i deres helhed til programmer og/eller projekter, som gennemføres i den medlemsstat eller region, hvor midlerne stammer fra, alt efter hvad der er relevant.

2b.   Med forudgående godkendelse fra ansøgerne medtager Kommissionen de i denne artikel omhandlede tildelinger i informationssystemet om udvalgte projekter med henblik på at tillade en hurtig udveksling af oplysninger og give finansieringsmyndighederne mulighed for at yde finansiering til de udvalgte aktioner.

En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

Artikel 12

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Følgende tredjelande kan komme i betragtning til associering til programmet:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d)  tredjelande og områder, der opfylder alle følgende kriterier:

i.  de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation

ii.  de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi, herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder, overholder menneskerettighederne og understøttes af demokratiske institutioner

iii.  de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske og sociale velfærd.

Fuld eller delvis associering til programmet for hvert af de tredjelande, der er omhandlet i litra d), baseres på en vurdering af fordelene for Unionen. Associeringen skal navnlig være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

–  gives ret til at koordinere en aktion under programmet, for så vidt som det gavner Unionen, og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser sikres

–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmet, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og delprogrammer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

–  ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

–  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte Unionens finansielle interesser.

2.  Anvendelsesområdet for hvert tredjelands associering til programmet skal tage hensyn til målsætningen om at fremme økonomisk vækst i Unionen gennem innovation og skal forhindre hjerneflugt fra Unionen. Med undtagelse af EØS-medlemmer, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande kan de dele af programmet, som omfatter enkeltmodtagere, dermed udelukkes fra et konkret lands associeringsaftale, navnlig dem der er øremærket til private enheder.

3.  Associeringsaftalen fastsætter, hvor det er relevant, bestemmelser om, at retlige enheder, der er etableret i Unionen, må deltage i associerede landes ækvivalente programmer på de deri fastlagte betingelser, og tilstræber, at en sådan deltagelse er gensidig.

4.  I betingelserne i associeringsaftalen for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang sikres det, at enhver eventuel uligevægt hver andet år automatisk korrigeres i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede lande modtager i kraft af deres deltagelse i programmet, idet der tages hensyn til omkostningerne i forbindelse med programmets forvaltning, gennemførelse og drift.

4a.  Bidragene fra alle de associerede lande indgår i de relevante dele af programmet, forudsat at budgetfordelingen af disse dele, jf. artikel 9, stk. 2, respekteres. Kommissionen aflægger under den årlige budgetprocedure beretning til Rådet og Parlamentet om det samlede budget for hver del af programmet med angivelse af hvert af de associerede lande, individuelle bidrag og deres finansielle balance.

AFSNIT II

REGLER FOR DELTAGELSE OG FORMIDLING

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 13

Finansieringsorganer og JRC's direkte aktioner

1.  Finansieringsorganer må ▌i behørigt begrundede tilfælde afvige fra de regler, som er fastsat i dette afsnit, bortset fra artikel 14, 15 og 16, og kun hvis der gives mulighed herfor i den basisretsakt, hvorved finansieringsorganet oprettes, eller hvorved det overlades budgetgennemførelsesopgaver eller, for fínansieringsorganer under finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iii) eller v), hvis muligheden fremgår af bidragsaftalen, og finansieringsorganernes særlige driftsmæssige behov eller tiltagenes særlige karakter nødvendiggør dette.

2.  De regler, som er fastsat i dette afsnit, finder ikke anvendelse på JRC's direkte aktioner.

Artikel 14

Støtteberettigede aktioner og etiske principper

1.  Uanset stk. 2 ▌kan der kun ydes finansiering til aktioner, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte:

a)  aktiviteter, der har reproduktiv kloning af mennesker som formål

b)  aktiviteter, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige(27)

c)  aktiviteter, der sigter mod at udvikle menneskelige embryoner udelukkende for at anvende dem til forskning eller med stamcelleproduktion for øje f.eks. ved hjælp af somatisk cellekerneoverførsel.

2.  Der kan eventuelt ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængigt af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i de berørte medlemsstater. Der ydes hverken i eller uden for EU tilskud til forskningsaktiviteter, der er forbudt i samtlige medlemsstater. Der ydes ikke støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

Artikel 15

Etik(28)

1.  Aktiviteter under programmet gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller.

Der lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet, retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til personlig fysisk og psykisk integritet, retten til ikkediskrimination og behovet for at sikre miljøbeskyttelse og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

2.  Enheder, der deltager i aktionen, fremviser:

a)  en selvevaluering vedrørende etik, der indkredser og præciserer alle forventelige etiske spørgsmål vedrørende målsætningen, gennemførelsen og de sandsynlige virkninger ved de aktiviteter, der skal finansieres, herunder en bekræftelse af overensstemmelsen med stk. 1, og en beskrivelse af, hvordan denne vil blive sikret

b)  en bekræftelse af, at alle aktiviteter vil være i overensstemmelse med den europæiske kodeks for forskningsintegritet som offentliggjort af All European Academies, og at der ikke vil blive udført aktiviteter, som er udelukket fra finansieringen

c)  for så vidt angår aktiviteter uden for Unionen en bekræftelse af, at de samme aktiviteter ville være tilladt i en medlemsstat og

d)  for så vidt angår aktiviteter, hvor der anvendes menneskelige embryonale stamceller, nærmere oplysninger – efter forholdene – om, hvilke foranstaltninger de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilke etiske godkendelser der vil blive givet, før de pågældende aktiviteter påbegyndes.

3.  Forslagene bliver systematisk undersøgt med henblik på at indkredse de aktioner, som rejser komplekse eller alvorlige etiske spørgsmål, og underkaste dem en etisk vurdering. Den etiske vurdering foretages af Kommissionen, medmindre opgaven er uddelegeret til finansieringsorganet. For aktioner, der involverer anvendelse af menneskelige embryonale stamceller eller menneskelige embryoner, er en etisk vurdering obligatorisk. Den etiske screening og vurdering foretages med bistand fra eksperter inden for etik. Kommissionen og finansieringsorganerne sikrer gennemsigtighed i de etiske procedurer, uden at dette berører fortroligheden af procedurernes indhold.

4.  Enheder, som deltager i aktionen, skal indhente alle godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter fra de relevante nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende aktiviteter påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges efter anmodning fra Kommissionen eller finansieringsorganet.

5.  Hvis det er hensigtsmæssigt, udfører Kommissionen eller finansieringsorganet en etisk kontrol. Hvad angår alvorlige eller komplekse etiske spørgsmål foretages kontrollen af Kommissionen, medmindre opgaven er uddelegeret til finansieringsorganet.

Den etiske kontrol foretages med bistand fra eksperter inden for etik.

6.  Aktioner, der ikke opfylder de etiske krav, der er omhandlet i stk. 1-4, og som derfor ikke er etisk forsvarlige, ▌afvises eller afsluttes som følge heraf, når den etiske uforsvarlighed er blevet konstateret.

Artikel 16

Sikkerhed

1.  Aktioner gennemført i forbindelse med programmet skal overholde de gældende sikkerhedsregler og navnlig regler om beskyttelse af klassificerede informationer mod uautoriseret videregivelse, herunder også overholdelse af relevant national ret og EU-ret. Hvis der foretages forskning uden for Unionen, hvor der anvendes og/eller genereres klassificerede informationer, er det – tillige med overholdelse af ovenstående krav – nødvendigt, at der er indgået en sikkerhedsaftale mellem Unionen og det tredjeland, hvori aktiviteten gennemføres.

2.  Forslag skal, hvor det er relevant, omfatte en selvevaluering af sikkerheden, som skal bidrage til at identificere eventuelle sikkerhedsproblemer og redegøre for, hvordan disse problemer løses, så nationale regler og EU-regler overholdes.

3.  Kommissionen eller finansieringsorganet skal, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol for forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.

4.  Aktioner skal, hvor det er relevant, leve op til reglerne i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og dens gennemførelsesbestemmelser.

5.  Enheder, som deltager i aktionen, sørger for beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af klassificerede informationer, som anvendes og/eller genereres i forbindelse med aktionen. De fremlægger bevis på personel- og/eller facilitetssikkerhedsgodkendelse fra de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder, før de påbegynder de pågældende aktiviteter.

6.  Hvis eksterne eksperter skal behandle klassificerede informationer, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af disse eksperter.

7.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan, hvor det er relevant, foretage sikkerhedskontrol.

▌Aktioner, der ikke overholder sikkerhedsreglerne i denne artikel, kan til enhver tid afvises eller afsluttes.

KAPITEL II

Tilskud

Artikel 17

Tilskud

Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.

Artikel 18

Enheder, som er berettigede til at deltage

1.  Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, herunder retlige enheder fra ikkeassocierede tredjelande, eller international organisation kan deltage i aktioner under programmet, forudsat at betingelserne i denne forordning er opfyldt, og eventuelle betingelser i arbejdsprogrammet eller indkaldelsen er opfyldt.

2.  Enheder skal være del af et konsortium bestående af mindst tre uafhængige retlige enheder, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede lande, og hvor mindst én af dem er etableret i en medlemsstat, medmindre:

a)  andet er behørigt begrundet og fastsat i arbejdsprogrammet

3.  Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning, Det Europæiske Innovationsråds (EIC) aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner eller programsamfinansieringsaktioner kan gennemføres af en eller flere retlige enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land på grundlag af en aftale, der er indgået i overensstemmelse med artikel 12.

4.  Koordinerings- og støtteaktioner kan gennemføres af en eller flere enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller i et andet tredjeland.

5.  For aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed kan det fastsættes i arbejdsprogrammet, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til de retlige enheder, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til retlige enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.

6.  Arbejdsprogrammet kan, hvis det er hensigtsmæssigt og behørigt begrundet, fastsætte kriterier for støtteberettigelse ud over dem, der er fastsat i stk. 2, 3, 4 og 5, i overensstemmelse med specifikke politiske krav eller aktionens type eller målsætninger, herunder antallet af retlige enheder, typen af retlig enhed og etableringssted.

7.  Hvad angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 11, er deltagelsen begrænset til én enkelt retlig enhed, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, medmindre andet er aftalt med forvaltningsmyndigheden og fastsat i arbejdsprogrammet.

8.  Hvis det fremgår af arbejdsprogrammet, kan JRC deltage i aktionerne.

9.  JRC, internationale europæiske forskningsorganisationer og retlige enheder etableret i henhold til EU-retten anses for at være etableret i en anden medlemsstat end dem, hvor de andre retlige enheder, der deltager i aktionen, er etableret.

10.  Med hensyn til Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning og uddannelses- og mobilitetsaktioner, og når det er fastsat i arbejdsprogrammet, anses internationale organisationer med hovedsæde i en medlemsstat eller et associeret land for at være etableret i denne medlemsstat eller dette associerede land.

Med hensyn til andre dele af programmet anses internationale organisationer, bortset fra internationale europæiske forskningsorganisationer, for at være etableret i et ikkeassocieret tredjeland.

Artikel 19

Enheder, som er berettigede til at modtage finansiering

1.   Enheder er berettigede til at modtage finansiering, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land som omhandlet i artikel 12.

For så vidt angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 11, stk. 3, er det kun enheder, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, der er berettigede til at blive finansieret via disse beløb.

1b.  For lav- og mellemindkomstlande og undtagelsesvist for andre ikkeassocierede tredjelande gælder det, at de kan være berettigede til at modtage finansiering i forbindelse med en aktion, hvis:

a)  tredjelandet er udpeget i arbejdsprogrammet, og

b)  Kommissionen eller finansieringsorganet er af den opfattelse, at dets deltagelse er afgørende for gennemførelsen af aktionen.

2.  Enheder, der er etableret i andre ikkeassocierede tredjelande, bør ▌selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse. FoU-aftaler mellem sådanne ikkeassocierede tredjelande og Unionen kan indgås, når det skønnes hensigtsmæssigt, og der kan oprettes samfinansieringsordninger svarende til dem, der er aftalt inden for rammerne af Horisont 2020. Disse lande sikrer gensidig adgang for Unionens retlige enheder til disse landes FUI-finansieringsprogrammer samt gensidighed i den frie brugsret til videnskabelige resultater og data og til rimelige og ligelige betingelser for intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.  Tilknyttede enheder er berettigede til finansiering i forbindelse med en aktion, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land ▌.

3a.  Kommissionen rapporterer for så vidt angår hvert ikkeassocieret tredjeland til Europa-Parlamentet og Rådet størrelsen af Unionens finansielle bidrag, som ydes til de deltagende enheder, og størrelsen af de finansielle bidrag, som det samme land yder til enheder i Unionen, som deltager i deres aktiviteter.

Artikel 20

Indkaldelser af forslag

1.  ▌Indholdet af indkaldelserne af forslag til alle aktioner skal være omfattet af arbejdsprogrammet.

3.  Hvis det er nødvendigt for at nå målsætningerne, kan indkaldelserne af forslag i undtagelsestilfælde begrænses til udvikling af yderligere aktiviteter eller til tilføjelse af yderligere partnere til eksisterende aktioner. Desuden kan arbejdsprogrammet give retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance mulighed for at deltage i allerede udvalgte FoI-samarbejdsaktioner med forbehold af det respektive konsortiums samtykke, og forudsat at retlige enheder fra sådanne medlemsstater endnu ikke deltager i det.

4.   En indkaldelse af forslag er ikke påkrævet for samordnings- og støtteaktioner og programsamfinansieringsaktioner, som:

a)  skal udføres af JRC eller retlige enheder, som er udpeget i arbejdsprogrammet, og

b)  ikke falder under anvendelsesområdet for indkaldelsen af forslag, jf. finansforordningens artikel 195, litra e).

5.   I arbejdsprogrammet præciseres de indkaldelser, i forbindelse med hvilke der vil blive tildelt "Seal of Excellence". Oplysninger vedrørende ansøgningen og evalueringen kan med ansøgerens forhåndstilladelse deles med interesserede finansieringsmyndigheder med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.

Artikel 21

Fælles indkaldelser

Kommissionen eller finansieringsorganet kan fremsætte fælles indkaldelser af forslag sammen med:

a)  tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer

b)  internationale organisationer

c)  almennyttige retlige enheder.

I tilfælde af en fælles indkaldelse skal ansøgere opfylde kravene i denne forordnings artikel 18, og der skal fastsættes fælles procedurer for udvælgelse og evaluering af forslagene. Procedurerne skal involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.

Artikel 22

Prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger

1.  Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle eller offentlige indkøb af innovative løsninger, der skal foretages af modtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i direktiv 2014/24/EU(29), 2014/25/EU(30) og 2009/81/EF(31).

2.  Under procedurerne for offentlige indkøb:

a)  skal principperne om åbenhed, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet og konkurrenceregler overholdes

b)  kan der for prækommercielle offentlige indkøb, hvis det er relevant og med forbehold af de principper, der er angivet i litra a), anvendes en forenklet og/eller fremskyndet procedure og fastsættes særlige betingelser – f.eks. at de indkøbte aktiviteter skal finde sted på medlemsstaternes og associerede landes territorium

c)  kan flere kontrakttildelinger tillades inden for samme procedure (valg af flere leverandører), og

d)  skal ordren tildeles den eller de tilbudsgivere, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke er interessekonflikter.

3.  Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne for de ordregivende myndigheder under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, kan de ordregivende myndigheder efter at have hørt kontrahenten om årsagerne til den manglende udnyttelse kræve, at kontrahenten overdrager ejerskabet til resultaterne til dem.

Artikel 24

Ansøgernes finansielle formåen

1.  Ud over de undtagelser, der er nævnt i finansforordningens artikel 198, stk. 5, kontrolleres den økonomiske formåen kun hos koordinatoren og kun, hvis den finansiering, der er anmodet om fra Unionen til aktionen, er lig med eller større end 500 000 EUR.

2.  Hvis der imidlertid er grund til at tvivle på den økonomiske formåen, eller hvis der er en højere risiko pga. deltagelse i flere forskellige igangværende aktioner, som finansieres under Unionens forsknings- og innovationsprogrammer, kontrollerer Kommissionen eller finansieringsorganet ligeledes den økonomiske formåen hos andre ansøgere eller koordinatorer ved beløb under den tærskel, der er fastsat i stk. 1.

3.  Hvis den økonomiske formåen er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres sidstnævntes økonomiske formåen.

4.  I tilfælde af en utilstrækkelig økonomisk formåen kan Kommissionen eller finansieringsorganet gøre ansøgerens deltagelse betinget af, at en tilknyttet enhed afgiver en erklæring om solidarisk hæftelse.

5.  Bidraget til den gensidige forsikringsmekanisme som fastsat i artikel 33 anses for at være en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningens artikel 152. Ingen yderligere garanti eller sikkerhedsstillelse må godkendes fra deltagerne eller pålægges dem.

Artikel 25

Tildelings- og udvælgelseskriterier

1.  Et forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:

a)  topkvalitet

b)  virkning

c)  gennemførelsens kvalitet og effektivitet.

2.  Forslag om EFR's frontlinjeforskningsaktioner evalueres alene ud fra det i stk. 1, litra a), omhandlede kriterium.

3.  Arbejdsprogrammet fastsætter yderligere bestemmelser om anvendelsen af tildelingskriterierne i stk. 1, herunder en eventuel vægtning, tærskler og, hvor det er relevant, regler for behandling af lignende forslag, idet der tages hensyn til målene med indkaldelserne af forslag. Betingelserne for behandling af de lignende forslag kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende kriterier: SMV'er, køn, geografisk mangfoldighed.

3a.  Kommissionen og andre finansieringsorganer tager hensyn til muligheden for en indgivelsesprocedure i to trin, og anonymiserede forslag kan, om nødvendigt, evalueres i første evalueringsfase på grundlag af et eller flere af de i stk. 1 omhandlede tildelingskriterier.

Artikel 26

Evaluering

1.  Forslag evalueres af evalueringsudvalget, som sammensættes af eksterne, uafhængige eksperter.

For EIC-aktiviteter, missioner og i behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, kan evalueringsudvalget delvis eller, i forbindelse med koordinerings- og støtteaktioner, helt eller delvis sammensættes af repræsentanter for Unionens institutioner eller organer som omhandlet i artikel 150 i finansforordningen.

Evalueringsprocessen kan følges af uafhængige observatører.

2.  Hvis det er relevant, rangordner evalueringsudvalget de forslag, som er nået over de gældende tærskler, efter:

a)   evalueringsscorer

b)   deres bidrag til at nå specifikke politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje, navnlig for aktiviteter under EIC's Pathfinder, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som nærmere omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget.

For EIC-aktiviteter, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som nærmere omhandlet i det detaljerede arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, kan Evalueringsudvalget ligeledes foreslå ▌tilpasninger af forslagene, i det omfang det er nødvendigt for at sikre sammenhæng i porteføljetilgangen. Disse tilpasninger skal være i overensstemmelse med betingelserne for deltagelse og overholde princippet om ligebehandling. Programudvalget underrettes om sådanne tilfælde.

2a.  Evalueringsprocessen tilrettelægges, således at enhver form for interessekonflikt og forudindtagethed undgås. Der skal sikres gennemsigtighed i evalueringskriterierne og i metoden til fastsættelse af evalueringsscorer for forslagene.

3.  I overensstemmelse med finansforordningens artikel 200, stk. 7, modtager ansøgere feedback i alle faser af evalueringen og, hvis det er relevant, om årsagen til afvisning.

4.  Retlige enheder, der er etableret i medlemsstater med lav FoI-performance, og som med tilfredsstillende resultater har deltaget i komponenten "Udvidelse af deltagerkredsen og deling af topkvalitet", modtager efter anmodning et bevis på denne deltagelse, der kan ledsage de forslag til samarbejdsdele i programmet, som de koordinerer.

Artikel 27

Procedure for fornyet gennemgang af evalueringen, forespørgsler og klager

1.  En ansøger kan anmode om fornyet gennemgang af evalueringen, hvis ansøgeren mener, at den gældende evalueringsprocedure ikke er blevet fulgt korrekt for så vidt angår vedkommendes forslag(32).

2.  En fornyet gennemgang vedrører kun de formelle aspekter af evalueringen og ikke evalueringen af forslagets kvaliteter.

2a.  En anmodning om en fornyet gennemgang skal vedrøre et bestemt forslag og skal indgives senest 30 dage efter formidlingen af evalueringsresultaterne.

Et udvalg for fornyet gennemgang forelægger en udtalelse om de formelle aspekter; udvalget har en formand fra og omfatter embedsmænd fra Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, der ikke var involveret i evalueringen af forslagene. Udvalget kan anbefale et af følgende:

a)  forslaget bedømmes på ny, hovedsagelig af evaluatorer, der ikke har deltaget i den foregående bedømmelse

b)  den oprindelige bedømmelse bekræftes.

3.  En fornyet gennemgang må ikke forsinke udvælgelsen af forslag, som ikke er genstand for anmodningen om fornyet gennemgang.

3a.  Kommissionen sikrer, at der findes en procedure, der gør det muligt for deltagere direkte at fremsætte forespørgsler og indgive klager vedrørende deres deltagelse i Horisont Europa. Oplysninger om, hvordan forespørgsler eller klager indgives, gøres tilgængelige online.

Artikel 28

Frister for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler

1.  Uanset finansforordningens artikel 194, stk. 2, første afsnit, finder følgende perioder anvendelse:

a)  for underrettelse af alle ansøgerne om resultatet af evalueringen af deres ansøgning: en periode på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag

b)  for indgåelse af tilskudsaftaler med ansøgerne: en periode på maksimalt otte måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag.

2.  Der kan være fastsat kortere frister i arbejdsprogrammet ▌.

3.  Ud over undtagelserne i finansforordningens artikel 194, stk. 2, andet afsnit, kan de i stk. 1 nævnte perioder være længere i forbindelse med EFR-aktioner og missioner, samt når aktionerne bliver underkastet en etisk vurdering eller en sikkerhedsvurdering.

Artikel 29

Gennemførelse af tilskudsaftalen

1.  Hvis en modtager ikke opfylder sine forpligtelser for så vidt angår den tekniske gennemførelse af aktionen, skal de andre deltagere opfylde forpligtelserne uden supplerende tilskud fra Unionen, medmindre de bliver udtrykkeligt fritaget for den forpligtelse. Hver modtagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. bestemmelserne om den gensidige forsikringsmekanisme.

2.  I tilskudsaftalen kan der fastsættes milepæle og dertil hørende forfinansieringsbetalinger. Hvis milepælene ikke nås, kan aktionen suspenderes, ændres eller i behørigt begrundede tilfælde afsluttes.

3.  Aktionen kan ligeledes afsluttes, hvis de forventede resultater af videnskabelige eller teknologiske årsager eller, i forbindelse med EIC's Accelerator, også af økonomiske årsager har mistet deres relevans for Unionen, eller, når det drejer sig om EIC og missioner, fordi de ikke længere er relevante som del af en portefølje af aktioner. Kommissionen gennemgår en procedure med aktionskoordinatoren og, hvis det er relevant, med eksterne eksperter, inden den beslutter at afslutte en aktion i overensstemmelse med finansforordningens artikel 133.

Artikel 29a

Standardtilskudsaftale

1.  Kommissionen udarbejder i tæt samarbejde med medlemsstaterne standardtilskudsaftaler mellem Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan og modtagerne i overensstemmelse med denne forordning. Hvis en betydelig ændring af en standardtilskudsaftale er påkrævet, bl.a. med henblik på yderligere forenkling for modtagerne, reviderer Kommissionen den, hvor det er relevant, i nært samarbejde med medlemsstaterne.

2.  Tilskudsaftalen fastsætter modtagernes og enten Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning. Den fastsætter også rettigheder og forpligtelser for de retlige enheder, der indtræder som nye modtagere under gennemførelsen af aktionen, samt en konsortiekoordinators rolle og opgaver.

Artikel 30

Finansieringssatser

1.  En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen pr. aktion fastsættes i arbejdsprogrammet.

2.  Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:

a)  innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

b)  programsamfinansieringsaktioner: mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.

3.  Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

Artikel 31

Indirekte omkostninger

1.  Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive underleverandørers direkte støtteberettigede omkostninger, finansiel støtte til tredjeparter og enhedsomkostninger eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.

Indirekte omkostninger, som er omfattet af enhedsomkostninger eller faste beløb, beregnes, hvor det er passende, ved at anvende den faste takst, der er fastsat i stk. 1, undtagen enhedsomkostninger vedrørende internt fakturerede varer og tjenesteydelser, som beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger i overensstemmelse med modtagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning.

2.  Hvis det er fastsat i arbejdsprogrammet, kan indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger.

Artikel 32

Støtteberettigede omkostninger

1.  Ud over kriterierne i finansforordningens artikel 186 er personaleomkostningerne – for modtagere med projektbaseret aflønning – støtteberettigede op til den aflønning, som personen ville modtage for at arbejde med FoI-projekter finansieret under nationale ordninger, herunder udgifter til sociale sikringsordninger og andre omkostninger forbundet med aflønning af personale, der er knyttet til aktionen, i henhold til national ret eller ansættelseskontrakten.

Projektbaseret aflønning betyder aflønning, som er knyttet til en persons deltagelse i projekter, er del af modtagerens sædvanlige aflønningspraksis og udbetales konsekvent.

2.  Uanset artikel 190, stk. 1, i finansforordningen er omkostningerne ved ressourcer, der stilles til rådighed af tredjeparter som bidrag i form af naturalier, støtteberettigede op til tredjepartens direkte støtteberettigede omkostninger.

3.  Uanset artikel 192 i finansforordningen betragtes indtægter fra udnyttelse af aktionens resultater ikke som aktionens indtægter.

3a.  Modtagerne kan anvende deres sædvanlige regnskabspraksis til at udpege og angive de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med en aktion, under overholdelse af alle de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, og i overensstemmelse med denne forordning og artikel 186 i finansforordningen.

4.  Uanset artikel 203, stk. 4, i finansforordningen er en attest vedrørende udgiftsopgørelserne obligatorisk i forbindelse med udligning af saldoen, hvis det beløb, der hævdes at være faktiske omkostninger og enhedsomkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige praksis for omkostningsberegning, er lig med eller større end 325 000 EUR.

Attester vedrørende udgiftsopgørelser kan udfærdiges af en autoriseret ekstern revisor eller, hvis der er tale om offentlige organer, af en kompetent og uafhængig offentligt ansat i overensstemmelse med artikel 203, stk. 4, i finansforordningen.

4a.  Når det er relevant, tages der i forbindelse med EU's bidrag til uddannelses- og mobilitetsstipendier som led i Marie Skłodowska-Curie-aktioner behørigt hensyn til eventuelle yderligere udgifter for modtageren for så vidt angår barsels- eller forældreorlov, sygeorlov, særlig orlov eller ændring af den rekrutterende værtsorganisation eller forskerens familiestatus i tilskudsaftalens løbetid.

4b.  Udgifter forbundet med fri brugsret, herunder dataforvaltningsplaner, er berettiget til godtgørelse som nærmere fastsat i tilskudsaftalen.

Artikel 33

Den gensidige forsikringsmekanisme

1.  Der oprettes hermed en gensidig forsikringsmekanisme ("mekanismen"), som skal erstatte og efterfølge den fond, som blev etableret ved artikel 38 i forordning (EU) nr. 1290/2013. Mekanismen dækker den risiko, der er forbundet med de skyldige beløb, som ikke kan inddrives fra modtagere:

a)  til Kommissionen i henhold til afgørelse 1982/2006/EF

b)  til Kommissionen og EU-organer under "Horisont 2020"

c)  til Kommissionen og finansieringsorganer under programmet.

Dækningen af risici vedrørende finansieringsorganer som omhandlet i første afsnit, litra c), kan foretages ved hjælp af et indirekte dækningssystem, der er fastsat i den gældende aftale, og som tager højde for finansieringsorganets beskaffenhed.

2.  Mekanismen forvaltes af Unionen ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan. Kommissionen fastsætter specifikke regler for mekanismens drift.

3.  Støttemodtagerne yder et bidrag på 5 % af Unionens finansiering af aktionen. Dette bidrag kan på grundlag af gennemsigtige evalueringer hæves af Kommissionen til op til 8 % eller reduceres til under 5 %. Støttemodtagernes bidrag til mekanismen ▌modregnes det første forfinansieringsbeløb og betales til mekanismen på støttemodtagernes vegne og må under ingen omstændigheder overstige det første forfinansieringsbeløb.

4.  Modtagernes bidrag betales tilbage i forbindelse med udligning af saldoen.

5.  Ethvert finansielt afkast, som mekanismen genererer, lægges til mekanismen. Hvis afkastet er utilstrækkeligt, griber mekanismen ikke ind, og Kommissionen eller finansieringsorganet inddriver ethvert skyldigt beløb direkte hos modtagerne eller tredjeparterne.

6.  De beløb, der inddrives, udgør for mekanismen de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 5, i finansforordningen. Når alle tilskudsaftaler, hvis risiko bliver dækket direkte eller indirekte af mekanismen, er afsluttet, vil alle udestående beløb blive inddrevet af Kommissionen og opført på Unionens budget med forbehold af lovgivningsmyndighedens afgørelser.

7.  Mekanismen kan udvides til direkte forvaltede EU-programmers støttemodtagere. Kommissionen vedtager bestemmelser vedrørende modtagernes deltagelse i andre programmer.

Artikel 34

Ejerskab og beskyttelse

1.  Modtagerne ejer de resultater, de genererer. De sikrer, at deres ansattes eller andre parters rettigheder med hensyn til resultaterne kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagernes forpligtelser i medfør af de i tilskudsaftalen fastsatte vilkår og betingelser.

To eller flere modtagere har fælles ejendomsret til resultater, hvis:

a)  de har skabt dem i fællesskab og

b)  det ikke er muligt:

i)  at fastslå, hvad den enkelte modtager har bidraget med

eller

ii)  adskille dem med henblik på at søge om, erhverve eller bevare deres beskyttelse.

Medejerne indgår en skriftlig aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes. Medmindre andet er aftalt i konsortieaftalen eller aftalen om fælles ejerskab, kan hver medejer udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter til at udnytte de fællesejede resultater (uden ret til at give underlicenser), hvis de andre medejere på forhånd bliver underrettet herom og får en rimelig kompensation. Medejerne kan indgå en skriftlig aftale om at anvende en alternativ ordning til fælles ejerskab.

2.  Støttemodtagere, som modtager EU-finansiering, beskytter deres resultater i tilstrækkelig grad, hvis beskyttelse er mulig og begrundet, under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, herunder mulighederne for kommerciel udnyttelse, og alle øvrige berettigede interesser. Når støttemodtagere træffer afgørelse om, hvorvidt de vil beskytte deres resultater, skal de ligeledes tage hensyn til de berettigede interesser hos aktionens øvrige støttemodtagere.

Artikel 35

Udnyttelse og formidling

1.  Alle deltagere, der har modtaget EU-finansiering, skal gøre deres bedste for at udnytte de resultater, de ejer, eller få en anden retlig enhed til at udnytte dem. Udnyttelsen kan ske direkte af støttemodtagerne selv eller indirekte, navnlig gennem overførsel og licensudstedelse i henhold til artikel 36.

Der kan fastsættes yderligere udnyttelsesforpligtelser i arbejdsprogrammet.

Hvis resultaterne – til trods for, at støttemodtageren gør sit bedste for at udnytte resultaterne direkte eller indirekte – ikke udnyttes inden for en given periode som fastsat i tilskudsaftalen, anvender støttemodtageren en passende onlineplatform som fastsat i tilskudsaftalen til at finde interesserede parter, der kan udnytte resultaterne. Denne forpligtelse kan fraviges, hvis det er begrundet i støttemodtagerens anmodning.

2.  Modtagerne formidler deres resultater så hurtigt som muligt i et offentligt tilgængeligt format, med forbehold af restriktionerne som følge af beskyttelse af intellektuel ejendom, sikkerhedsregler eller berettigede interesser ▌.

Der kan fastsættes yderligere formidlingsforpligtelser i arbejdsprogrammet under hensyntagen til Unionens økonomiske og videnskabelige interesser.

3.  Modtagerne sikrer, at den frie brugsret til videnskabelige publikationer er fastsat i henhold til tilskudsaftalens vilkår og betingelser. Modtagerne sikrer navnlig, at de eller ophavsmændene bevarer tilstrækkelige intellektuelle ejendomsrettigheder til at kunne opfylde kravet om fri brugsret.

Fri brugsret til forskningsdata skal være hovedreglen på de vilkår og betingelser, som er fastsat i tilskudsaftalen, og sikre mulighed for undtagelser ifølge princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt" under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser, herunder kommerciel udnyttelse, og andre begrænsninger såsom databeskyttelsesregler, privatlivets fred, fortrolighed, forretningshemmeligheder, Unionens konkurrenceinteresser, sikkerhedsregler eller regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

Arbejdsprogrammet kan indeholde yderligere incitamenter eller forpligtelser til at overholde regler for åben videnskabelig praksis.

4.  Støttemodtagerne forvalter alle forskningsdata, der er frembragt i forbindelse med en Horisont Europa-aktion, i tråd med FAIR-principperne og i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, og udarbejder en dataforvaltningsplan.

Arbejdsprogrammet kan, hvis det er begrundet, indeholde yderligere forpligtelser om anvendelse af den europæiske åbne videnskabscloud (EOSC) til lagring af og adgang til forskningsdata.

5.  Støttemodtagere, som har til hensigt at formidle deres resultater, underretter på forhånd de øvrige støttemodtagere i aktionen herom. Andre støttemodtagere kan gøre indsigelse, hvis de kan påvise, at deres berettigede interesser med hensyn til resultater eller baggrundsviden kan blive påført skade af den planlagte formidling. I så fald må formidlingen først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.

6.  Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, skal forslagene indeholde en plan for udnyttelse og formidling af resultaterne. Hvis den forventede udnyttelse indebærer, at der udvikles, skabes, fremstilles eller markedsføres et produkt eller en proces, eller at der udvikles og leveres en tjeneste, skal planen omfatte en strategi for en sådan udnyttelse. Hvis planen fastsætter, at udnyttelsen primært skal finde sted i ikke-associerede tredjelande, forklarer de retlige enheder, hvorfor udnyttelsen fortsat er i Unionens interesse.

Støttemodtagerne ajourfører i overensstemmelse med tilskudsaftalen planen under aktionen og efter dens afslutning.

7.  Med henblik på den overvågning og formidling, der foretages af Kommissionen eller finansieringsorganet, fremlægger støttemodtagerne alle de ønskede oplysninger om udnyttelse og formidling af deres resultater i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen. Disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige med forbehold af støttemodtagernes berettigede interesser.

Artikel 36

Overdragelse og licensudstedelse

1.  Støttemodtagerne kan overdrage ejendomsretten til deres resultater. De sikrer, at deres forpligtelser også finder anvendelse på den nye ejer, og at denne er forpligtet til at videregive disse forpligtelser i forbindelse med efterfølgende overdragelser.

2.  Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter, herunder associerede enheder, eller det er umuligt i henhold til gældende lovgivning, skal modtagere, som har til hensigt at overdrage ejerskabet over resultater, på forhånd underrette alle andre støttemodtagere, som fortsat har brugsret til resultaterne. Meddelelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger om den nye indehaver, så en modtager kan vurdere, hvordan overdragelsen vil påvirke vedkommendes brugsret.

Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter, herunder associerede enheder, kan en støttemodtager gøre indsigelse mod overdragelsen, hvis støttemodtageren kan påvise, at overdragelsen vil være til skade for vedkommendes brugsret. Fremsættes en sådan indsigelse, må den påtænkte overdragelse ikke finde sted, før der er opnået enighed mellem de berørte modtagere. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

3.  Støttemodtagere kan udstede licenser til deres resultater eller på anden vis give ret til at udnytte dem, herunder eksklusivlicenser, hvis dette ikke påvirker overholdelsen af deres forpligtelser. Eksklusivlicenser til resultater kan udstedes, med forbehold af at alle øvrige berørte støttemodtagere giver deres samtykke til, at de giver afkald på deres brugsret hertil.

4.  Når det er berettiget, kan Kommissionens eller finansieringsorganets ret til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet over resultaterne eller udstedelse af en eksklusivlicens fastsættes i tilskudsaftalen, hvis:

a)  de støttemodtagere, som skaber resultater, har modtaget EU-finansiering

b)  overdragelsen eller licensudstedelsen sker til en retlig enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland og

c)  overdragelsen eller licensudstedelsen ikke er forenelig med Unionens interesser.

Hvis retten til at gøre indsigelse finder anvendelse, giver støttemodtageren på forhånd meddelelse herom. Retten til at gøre indsigelse kan frasiges skriftligt for så vidt angår overdragelser eller tilskud til specifikt udpegede retlige enheder, hvis der er truffet foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser.

Artikel 37

Brugsret

1.  Følgende principper for brugsret er gældende:

a)  En anmodning om at udøve eller give afkald på brugsret skal ske skriftligt.

b)  Medmindre andet er aftalt med støtteyderen, omfatter brugsretten ikke retten til at udstede underlicenser.

c)  Støttemodtagerne skal underrette hinanden, før de tilslutter sig tilskudsaftalen, om eventuelle begrænsninger for at give brugsret til deres baggrundsviden.

d)  Hvis en støttemodtager ikke længere deltager i en aktion, påvirker det ikke forpligtelsen til at give adgang.

e)  Hvis en støttemodtager misligholder sine forpligtelser, kan støttemodtagerne blive enige om, at førstnævnte ikke længere har brugsret.

2.  Støttemodtagere giver adgang til:

a)  deres resultater på royaltyfri basis til andre støttemodtagere i aktionen, som har brug for resultaterne i forbindelse med deres egne opgaver

b)  deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug for den for at kunne gennemføre sine opgaver, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c). Denne brugsret gives på royaltyfri basis, medmindre støttemodtagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen

c)  deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug herfor for at kunne udnytte egne resultater. Denne brugsret gives på rimelige aftalte vilkår.

3.  Medmindre støttemodtagerne aftaler andet, giver de ligeledes brugsret til deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til en retlig enhed, som:

a)  er etableret i en medlemsstat eller et associeret land

b)  er underlagt en anden støttemodtagers direkte eller indirekte kontrol, eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som støttemodtageren, eller som udøver direkte eller indirekte kontrol over denne støttemodtager, og

c)  har behov for brugsret for at kunne udnytte denne støttemodtagers resultater i overensstemmelse med støttemodtagerens udnyttelsesforpligtelser.

Brugsretten gives på rimelige aftalte vilkår.

4.  Anmodninger om brugsret kan fremsættes i indtil et år efter aktionens ophør, medmindre støttemodtagerne fastsætter en anden tidsfrist.

5.  Støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, giver på royaltyfri basis Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer brugsret til deres resultater med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker eller programmer. Brugsret begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug.

Denne brugsret omfatter ikke støttemodtagernes baggrundsviden.

Med hensyn til aktioner under klyngen "Civilsikkerhed for samfundet" giver støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, ligeledes brugsret til deres resultater på royaltyfri basis til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af deres politikker eller programmer på dette område. Brugsretten begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug og gives efter bilateral aftale om fastsættelse af særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun bruges til det tilsigtede formål, og at der fastsættes relevante fortrolighedsbestemmelser. Den medlemsstat, den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, der anmoder herom, underretter alle medlemsstaterne om sådanne anmodninger.

6.  Der kan i givet fald fastsættes yderligere brugsret i arbejdsprogrammet.

Artikel 38

Særlige bestemmelser ▌

Særlige bestemmelser om ejerskab, udnyttelse og formidling, overdragelse og licensudstedelse samt brugsret kan finde anvendelse på EFR-aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, prækommercielle offentlige indkøb, offentlige indkøb af innovative løsninger, programsamfinansieringsaktioner samt koordinerings- og støtteaktioner.

Disse særlige bestemmelser fastsættes i tilskudsaftalen og ændrer ikke principperne og forpligtelsen vedrørende fri brugsret.

Artikel 39

Priser

1.  Priser under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit IX, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.

2.  Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, kan deltage i en konkurrence, medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne.

3.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan, når det er hensigtsmæssigt, organisere tildeling af priser i samarbejde med:

a)  andre EU-organer

b)  tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer

c)  internationale organisationer eller

d)  almennyttige retlige enheder.

4.  Arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne skal indeholde særskilte forpligtelser vedrørende kommunikation og, hvis det er relevant, udnyttelse og formidling, ejerskab og brugsret, herunder bestemmelser om licensudstedelse.

KAPITEL IV

Offentligt indkøb

Artikel 40

Offentligt indkøb

1.  Offentligt indkøb under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VII, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.

2.  Offentlige indkøb kan også tage form af prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger, der gennemføres af Kommissionen eller finansieringsorganet på egne vegne eller sammen med medlemsstaternes og de associerede landes ordregivende myndigheder. I så tilfælde finder reglerne i artikel 22 anvendelse.

KAPITEL V

Blandingsoperationer og blandet finansiering

Artikel 41

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-programmet og finansforordningens afsnit X.

Artikel 42

Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC

1.  Tilskuddet og de tilbagebetalingspligtige forskud i forbindelse med blandet finansiering under Horisont Europa og EIC er omfattet af artikel 30-33.

2.  Blandet finansiering under EIC skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 43. Støtten under EIC's blandede finansiering kan ydes, indtil aktionen kan finansieres som en blandingsoperation eller som en finansierings- og investeringsaktion, der fuldt ud er omfattet af EU-garantien under InvestEU. Uanset artikel 209 i finansforordningen finder betingelserne i stk. 2 og navnlig litra a) og d), ikke anvendelse på tidspunktet for tildelingen af EIC's blandede finansiering.

3.  Blandet finansiering under Horisont Europa kan tildeles en programstøtteaktion, hvis anvendelse af finansielle instrumenter til støtte for udvalgte aktioner er fastsat i medlemsstaternes og de associerede landes fælles programmer. Evaluering og udvælgelse af sådanne aktioner foretages i overensstemmelse med artikel 11, 19, 20, ▌24, 25 og 26. Gennemførelsesbestemmelserne for blandet finansiering under Horisont Europa skal være i overensstemmelse med artikel 29, analogt artikel 43, stk. 9, og med de yderligere og berettigede betingelser, der er fastsat i arbejdsprogrammet.

4.  Tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalingspligtigt forskud og indtægter under Horisont Europa samt blandet finansiering under EIC betragtes som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3, litra f), og artikel 21, stk. 4, i finansforordningen.

5.  Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC ydes på en sådan måde, at den fremmer Unionens konkurrenceevne uden at forvride konkurrencen i det indre marked.

Artikel 42a

Pathfinder

1.  Pathfinder yder tilskud til avancerede højrisikoprojekter, som gennemføres af konsortier eller individuelle støttemodtagere, og som har til formål at udvikle radikale innovationer og nye markedsmuligheder. Pathfinder støtter de tidligste trin i videnskabelig, teknologisk eller højteknologisk forskning og udvikling, herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.

Pathfinder gennemføres primært gennem en åben indkaldelse af bottom-up-forslag med regelmæssige tidsfrister hvert år og giver endvidere konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle strategiske nøglemål, der kræver højteknologisk og radikal tankegang.

2.  Pathfinders overgangsaktiviteter hjælper alle typer forskere og innovatorer med at udvikle vejen til kommerciel udvikling i Unionen, herunder demonstrationsaktiviteter og gennemførlighedsundersøgelser med henblik på at vurdere potentielle forretningsgrundlag og støtte oprettelsen af spinoff- og opstartsvirksomheder.

a)  Iværksættelsen og indholdet af indkaldelserne af forslag fastsættes under hensyntagen til de målsætninger og det budget, der er fastsat i arbejdsprogrammet i forbindelse med den pågældende portefølje af aktioner.

b)  Der kan ydes yderligere tilskud i form af et fast beløb, som ikke overstiger 50 000 EUR, til alle forslag, der på forhånd er udvalgt under EIC's Pathfinder via en indkaldelse af forslag, med henblik på at udføre supplerende aktiviteter, herunder presserende koordinerings- og støtteaktioner, der har til formål at styrke porteføljens gruppe af støttemodtagere, som f.eks. vurdering af mulige spinoffvirksomheder, potentielle markedsskabende innovationer eller udvikling af en forretningsplan. Programudvalget, der er nedsat i henhold til særprogrammet, underrettes om sådanne tilfælde.

3.  Tildelingskriterierne som defineret i artikel 25 finder anvendelse på EIC's Pathfinder.

Artikel 43

▌Accelerator

1.  EIC's Accelerator har til formål hovedsagelig at støtte markedsskabende innovation. Den støtter kun individuelle støttemodtagere og yder hovedsagelig blandet finansiering. På visse betingelser kan den også yde støtte udelukkende i form af tilskud eller udelukkende i form af egenkapitalfinansiering.

EIC's Accelerator tilbyder to typer støtte:

–  blandet finansieringsstøtte til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber, der skaber banebrydende og disruptiv innovation, og som ikke er bankacceptable

–  støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der udfører enhver form for innovation lige fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, og som sigter mod efterfølgende opskalering.

Der kan endvidere ydes støtte udelukkende i form af egenkapitalfinansiering til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der ikke er bankacceptable, og som allerede har modtaget støtte udelukkende i form af tilskud.

EIC's Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud ydes kun på følgende kumulerede betingelser:

a)  Projektet indeholder oplysninger om ansøgerens kapacitet og vilje til at opskalere.

b)  Støttemodtageren må kun være en opstartsvirksomhed eller en SMV.

c)  EIC's Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud må kun ydes én gang til en støttemodtager under Horisont Europa og må højst udgøre 2,5 mio. EUR.

1a.  Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller, i ekstraordinære tilfælde, små midcapselskaber, der er ivrige efter at opskalere, og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives enten af støttemodtageren eller, med forbehold af støttemodtagerens forudgående samtykke, af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager. I sidstnævnte tilfælde vil finansieringsaftalen kun blive indgået med støttemodtageren.

2.  En samlet afgørelse om tildeling af støtte skal dække og yde finansiering til alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.

3.  Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af eksterne uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en løbende åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.

4.  Tildelingskriterierne er:

a)   topkvalitet

b)   virkning

c)   aktionens risikoniveau, der vil kunne hindre investeringer, gennemførelsens kvalitet og effektivitet, og behovet for EU-støtte.

5.  Kommissionen eller finansieringsorganerne, der gennemfører Horisont Europa (herunder EIT og dets VIF'er), kan med de berørte ansøgeres samtykke indgive et forslag om en innovations- og markedsudrulningsaktion, som allerede opfylder de to første kriterier, direkte til evaluering under det sidste tildelingskriterium, forudsat at følgende kumulerede betingelser er opfyldt:

a)   Forslaget stammer fra en anden aktion finansieret under Horisont 2020, fra dette program eller, med forbehold af et pilotprojekt i det første Horisont Europa-arbejdsprogram, fra nationale og/eller regionale programmer, begyndende med kortlægning af efterspørgslen efter en sådan ordning. Nærmere bestemmelser fastsættes i særprogrammet.

b)   Forslaget er baseret på en tidligere projektgennemgang inden for de seneste to år, hvor topkvaliteten og virkningen ved forslaget er blevet vurderet, og det er underlagt betingelser og processer, der er nærmere præciseret i arbejdsprogrammet.

6.  Seal of Excellence kan tildeles på følgende betingelser:

a)   Støttemodtageren er en opstartsvirksomhed, en SMV eller et lille midcapselskab.

b)   Forslaget er støtteberettiget og ligger over de gældende tærskler for de første to tildelingskriterier som omhandlet i stk. 4.

c)   Aktiviteterne ville være støtteberettigede under en innovationsaktion.

7.  Til forslag, som har gennemgået en evaluering, foreslår eksterne uafhængige eksperter tilsvarende støtte fra EIC's Accelerator baseret på de opståede risici og de ressourcer og den tid, der er nødvendig for at bringe innovationen på markedet og udrulle den.

Kommissionen kan afvise et forslag, som de eksterne uafhængige eksperter har udvalgt, af behørigt begrundede årsager, herunder manglende overensstemmelse med målsætningerne for Unionens politikker. Programudvalget underrettes om årsagerne til sådanne afvisninger.

8.  Den del af støtten fra EIC's Accelerator, der udgøres af tilskuddet og det tilbagebetalingspligtige forskud, må ikke overstige 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den valgte innovationsaktion.

9.  Gennemførelsesbestemmelserne for den del af støtten fra EIC's Accelerator, der udgøres af egenkapital og tilbagebetalingspligtig støtte, præciseres i afgørelse [afgørelsen om særprogrammet].

10.  I kontrakten om den udvalgte aktion fastsættes der særlige målbare milepæle og tilsvarende forfinansiering og ratebetalinger for støtten fra EIC's Accelerator.

I forbindelse med EIC's blandede finansiering kan aktiviteter i tilknytning til en innovationsaktion iværksættes, og den første forfinansieringsbetaling af tilskuddet eller det tilbagebetalingspligtige forskud kan udbetales før gennemførelsen af andre dele af den tildelte blandede finansiering under EIC. Gennemførelsen af disse dele sker på grundlag af opnåelsen af de særlige milepæle, der er fastsat i kontrakten.

11.  Aktionen suspenderes, ændres eller, i behørigt begrundede tilfælde, afsluttes, hvis de målbare milepæle ikke nås, jf. kontrakten. Den kan ligeledes afsluttes, hvis den forventede markedsudrulning, navnlig i Unionen, ikke kan finde sted.

I ekstraordinære tilfælde og efter rådgivning fra EIC's bestyrelse kan Kommissionen beslutte at øge støtten fra EIC's Accelerator på grundlag af en projektgennemgang foretaget af eksterne uafhængige eksperter. Programudvalget underrettes om sådanne tilfælde.

Kapitel VI

Eksperter

Artikel 44

Udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter

1.  Uafhængige eksterne eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til relevante organisationer såsom forskningsorganer, forskningsinstitutioner, universiteter, standardiseringsorganisationer, civilsamfundsorganisationer eller virksomheder med henblik på at oprette en database over kandidater.

Uanset finansforordningens artikel 237, stk. 3, kan Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde på en gennemsigtig måde udvælge enhver ekspert med de fornødne færdigheder, som ikke er registreret i databasen, forudsat at der i forbindelse med en indkaldelse af interessetilkendegivelser ikke er fundet passende uafhængige eksterne eksperter.

Sådanne eksperter afgiver erklæring om deres uafhængighed og kapacitet til at støtte Horisont Europas målsætninger.

2.  I overensstemmelse med finansforordningens artikel 237, stk. 2 og 3, aflønnes uafhængige eksterne eksperter på grundlag af standardbetingelser. Hvis det er berettiget, kan der i undtagelsestilfælde fastsættes et andet passende lønningsniveau, der ligger ud over standardbetingelserne, baseret på relevante markedsstandarder, navnlig for specifikke eksperter på højt niveau.

3.  Ud over artikel 38, stk. 2 og 3, i finansforordningen offentliggøres navnene på de uafhængige eksterne eksperter, som evaluerer ansøgningerne om tilskud, og som udnævnes i deres personlige egenskab, sammen med deres ekspertiseområde mindst en gang om året på Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans websted. Sådanne oplysninger indsamles, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler.

3a.  Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer passende foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med inddragelsen af uafhængige eksterne eksperter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 61 og artikel 150, stk. 5.

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at en ekspert, der står over for en interessekonflikt i forbindelse med et spørgsmål, som vedkommende skal udtale sig om, ikke bedømmer, rådgiver om eller yder bistand vedrørende det pågældende spørgsmål.

3-b.  Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer i forbindelse med deres udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter passende foranstaltninger til at søge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupperne og evalueringspanelerne for så vidt angår færdigheder, erfaring, viden, herunder specialviden, navnlig inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, geografisk spredning og køn, og tager i den forbindelse også hensyn til situationen på aktionens område.

3b.  Hvor det er relevant, sikres der for hvert forslag et passende antal uafhængige eksperter for at garantere kvaliteten af evalueringen.

3c.  Oplysninger om alle uafhængige og eksterne eksperters lønningsniveau stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet. Det dækkes af programmets omkostninger.

AFSNIT III

PROGRAMOVERVÅGNING, KOMMUNIKATION, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 45

Overvågning og rapportering

1.  Kommissionen overvåger løbende forvaltningen og gennemførelsen af Horisont Europa, dets særprogram og EIT's aktiviteter. For at øge gennemsigtigheden offentliggøres den seneste ajourføring af disse data også på en lettilgængelig måde på Kommissionens websted.

Navnlig medtages data for projekter, der finansieres inden for rammerne af EFR, europæiske partnerskaber, missioner, EIC og EIT, i samme database.

Dette omfatter:

i)  tidsbestemte indikatorer, som skal benyttes i en årlig rapport om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3 og i bilag V sammen med virkningsveje

ii)  oplysninger om graden af mainstreaming af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, forholdet mellem lavere og højere teknologisk modenhedsniveau i forskningssamarbejdet, fremskridtene med hensyn til at udvide deltagerkredsen af lande, den geografiske sammensætning af konsortier i samarbejdsprojekter, udviklingen i forskeres lønninger, anvendelsen af en indgivelses- og evalueringsprocedure i to trin, foranstaltningerne til fremme af samarbejdsforbindelser inden for europæisk forskning og innovation, anvendelsen af muligheden for en gennemgang af evalueringen og antallet og typen af klager, graden af klimamainstreaming og dertil knyttede udgifter, SMV'ers deltagelse, den private sektors deltagelse, deltagelse af de forskellige køn i finansierede aktioner, evalueringspaneler, bestyrelser og rådgivende grupper, Seals of Excellence, de europæiske partnerskaber samt medfinansieringssatsen, den supplerende og kumulative finansiering fra andre EU-fonde, forskningsinfrastrukturer, tidsrum frem til bevilling, graden af internationalt samarbejde, inddragelse af borgerne og civilsamfundets deltagelse

iii)  udgiftsniveauerne opdelt på projektniveau, så der kan foretages specifikke analyser, herunder pr. interventionsområde.

iv)  graden af overtegning, navnlig antallet af forslag og pr. indkaldelse af forslag, deres gennemsnitlige score og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 vedrørende ændringer af bilag V for om nødvendigt at supplere eller ændre indikatorerne for virkningsveje og for at fastsætte referencescenarier og mål.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt, uden at den administrative byrde øges for modtagerne. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav, herunder de forskere, der er inddraget i aktionerne, således at deres karriere og mobilitet kan følges, og (hvis det er relevant) medlemsstaterne(33).

3a.  Kvalitative analyser fra Kommissionen og Unionens eller nationale finansieringsorganer skal så vidt muligt supplere de kvantitative data.

4.  De foranstaltninger, der har til formål at lette samarbejdsforbindelser i europæisk forskning og innovation, overvåges og gennemgås inden for rammerne af arbejdsprogrammerne.

Artikel 46

Oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af dem (navnlig i forbindelse med fremstød for aktionerne og resultaterne heraf, herunder for så vidt angår priser) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som afpasses forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. Desuden giver den medlemsstaterne og modtagerne rettidige og udtømmende oplysninger. Evidensbaserede matchingtjenester, der er baseret på analyser og netværksforbindelser, leveres til interesserede enheder med henblik på dannelse af konsortier til samarbejdsprojekter, idet der lægges særlig vægt på afdækning af netværksmuligheder for retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance. På grundlag af sådanne analyser kan der tilrettelægges målrettede matchingarrangementer for specifikke indkaldelser af forslag. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

3.  Kommissionen udformer ligeledes en strategi for formidling og udnyttelse med henblik på at øge tilgængeligheden og formidlingen af programmets forsknings- og innovationsrelaterede resultater og viden med henblik på at fremskynde udnyttelsen på markedet og øge virkningen af programmet. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal ligeledes bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter tillige med aktiviteter med henblik på oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 47

Evaluering af programmet

1.  Evalueringer af programmet gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen vedrørende programmet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for forskning og innovation.

2.  Med bistand fra uafhængige eksperter, der udvælges på grundlag af en gennemsigtig proces, foretages den foreløbige evaluering af programmet, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal omfatte en porteføljeanalyse og en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer og danne grundlag for at tilpasse gennemførelsen af programmet og/eller gennemgå programmet, hvis dette er relevant. Den skal vurdere programmets virkning, effektivitet, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen.

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 omhandlede periode, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer.

4.  Kommissionen offentliggør og videreformidler resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger dertil og forelægger dem for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 48

Revision

1.  Kontrolsystemet for programmet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til administrative og andre omkostninger til kontrol på alle niveauer, navnlig for støttemodtagere. Revisionsreglerne skal være klare, konsekvente og sammenhængende i hele programmet.

2.  Revisionsstrategien for programmet skal være baseret på en finansiel revision af en repræsentativ stikprøve af udgifter fra programmet som helhed. Denne repræsentative stikprøve suppleres af en udvælgelse baseret på en vurdering af risiciene i forbindelse med udgifterne. Aktioner, der modtager fælles finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun underkastes én revision, der dækker alle involverede programmer og deres respektive gældende regler.

3.  Kommissionen eller finansieringsorganet kan derudover basere sig på kombinerede systemgennemgange på støttemodtagerniveau. Disse kombinerede gennemgange skal være frivillige for visse typer af modtagere og skal bestå af en revision af systemer og processer suppleret med en revision af transaktioner, som foretages af en kompetent uafhængig revisor, der er kvalificeret til at udføre lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF(34). Kommissionen eller finansieringsorganet kan anvende disse til at fastslå, om udgifterne overordnet set er forvaltet økonomisk forsvarligt, og til at genoverveje niveauet for efterfølgende revisioner og attester vedrørende udgiftsopgørelser.

4.  I overensstemmelse med finansforordningens artikel 127 kan Kommissionen eller finansieringsorganet basere sig på revisioner af anvendelsen af EU-midler, der gennemføres af andre uafhængige og kompetente personer eller enheder – herunder af andre end dem, som er pålagt denne opgave af Unionens institutioner eller organer.

5.  Revisioner kan udføres op til to år efter udligning af saldoen.

5a.  Kommissionen offentliggør revisionsretningslinjer med henblik på at sikre en pålidelig og ensartet anvendelse og fortolkning af revisionsprocedurerne og -reglerne i hele programmets løbetid.

Artikel 49

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.  Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at revidere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, beføjelse til efter aftaler indgået med dem at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

2.  Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med EU-finansiering eller budgetgarantier i medfør af denne forordning.

3.  Kompetente myndigheder i tredjelande og internationale organisationer kan ligeledes pålægges at samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i medfør af gældende aftaler om gensidig retshjælp, når EPPO efterforsker strafbare handlinger, som henhører under dens kompetence, jf. forordning (EU) 2017/1939.

4.  Med forbehold af stk. 1 og 2 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og andre retlige forpligtelser såvel som aftaler om budgetgarantier, som følger af gennemførelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner, kontroller og inspektioner på stedet i overensstemmelse med deres respektive kompetencer. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at tredjeparter, der deltager i gennemførelsen af EU-midlerne eller i en finansieringsforanstaltning, som helt eller delvist støttes af en budgetgaranti, giver tilsvarende rettigheder.

Artikel 50

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 45, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Delegationen af beføjelser, jf. artikel 45, stk. 2, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt konsulterer Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 45, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

AFSNIT IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 51

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1291/2013 og forordning (EU) nr. 1290/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 52

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner, indtil de afsluttes i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013 og forordning (EU) nr. 1290/2013, som fortsat finder anvendelse på aktionerne frem til deres afslutning. Arbejdsplanerne og de aktioner, der er fastsat i arbejdsplaner, som er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1290/2013 og i henhold til de dertil hørende basisretsakter vedrørende finansieringsorganerne, er fortsat underlagt forordning (EU) nr. 1290/2013 og disse basisretsakter, indtil de er afsluttet.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1291/2013.

Artikel 53

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

HOVEDLINJERNE I AKTIVITETERNE

De overordnede og specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, skal forfølges i hele programmet gennem de interventionsområder og de aktiviteter, der beskrives i hovedlinjer i dette bilag samt i bilag I til særprogrammet.

1)  Søjle I – "Videnskabelig topkvalitet"

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 fremme videnskabelig topkvalitet, tiltrække de bedste talenter til Europa, yde passende støtte til forskere, der befinder sig i starten af deres karriere, og støtte skabelsen og formidlingen af videnskabelig topkvalitet, viden, metoder og færdigheder af høj kvalitet samt teknologier og løsninger i relation til globale sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3.

a)  Det Europæiske Forskningsråd: tilbyder attraktive og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative individuelle forskere, navnlig forskere, der befinder sig i starten af deres karriere, og deres forskerhold i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland, uanset deres nationalitet og oprindelsesland og på grundlag af EU-dækkende konkurrence, der udelukkende er baseret på kriteriet topkvalitet.

Interventionsområde: frontlinjeforskning.

b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter: giver forskere ny viden og nye færdigheder gennem mobilitet og engagement på tværs af grænser, sektorer og fagområder, styrker uddannelses- og karriereudviklingssystemer og strukturerer og forbedrer institutionel og national ansættelse, idet der tages hensyn til det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere. I den forbindelse bidrager Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne til at danne grundlaget for Europas fremragende forskningslandskab i hele Europa og medvirker til at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer og til at finde løsninger på aktuelle og fremtidige samfundsrelaterede udfordringer.

Interventionsområder: fremme af topkvalitet via forskermobilitet på tværs af grænser, sektorer og fagområder; fremme af nye færdigheder gennem fremragende uddannelse af forskere; styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum; forbedring og fremme af synergier; øget oplysning af offentligheden.

c)  Forskningsinfrastruktur: udruster Europa med bæredygtige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er åbne og tilgængelige for de bedste forskere fra Europa og andre dele af verden, og fremmer anvendelsen af eksisterende forskningsinfrastrukturer, herunder dem, der finansieres af ESI-fonde. I den forbindelse vil forskningsinfrastrukturens potentiale til at støtte videnskabelige fremskridt og innovation og til at skabe grundlaget for åben videnskab og videnskabelig topkvalitet efter FAIR-principperne blive fremmet sideløbende med aktiviteter inden for dermed forbundet EU-politik og internationalt samarbejde.

Interventionsområder: konsolidering og udvikling af det europæiske forskningsinfrastrukturlandskab; åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer; europæiske forskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og aktiviteter med henblik på innovation og uddannelse; styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde.

2)  Søjle II – "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne"

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 støtte skabelse og bedre formidling af ny viden, nye teknologier og nye bæredygtige løsninger af høj kvalitet, styrke den europæiske industris konkurrenceevne, styrke virkningerne af forskning og innovation i forbindelse med udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker og understøtte udbredelsen af innovative løsninger i industrien, navnlig i SMV'er og opstartsvirksomheder, og i samfundet med det formål at imødegå globale udfordringer. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3.

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber skal integreres fuldt ud i alle klynger, herunder specifikke og særskilte aktiviteter.

For at maksimere virkning, fleksibilitet og synergi opdeles forsknings- og innovationsaktiviteterne i seks klynger, som er forbundet gennem tværeuropæiske forskningsinfrastrukturer, og som hver for sig og sammen vil fremme tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk, grænseoverskridende og internationalt samarbejde. Aktiviteter med en bred vifte af teknologisk modenhedsniveau, herunder lavere teknologisk modenhedsniveau, vil være omfattet af denne søjle i Horisont Europa.

Hver klynge bidrager til flere af målene for bæredygtig udvikling, og mange af målene for bæredygtig udvikling støttes af mere end én klynge.

FoI-aktiviteter skal gennemføres i og på tværs af følgende klynger:

a)  Klyngen "Sundhed": forbedring og beskyttelse af sundheden og trivslen for borgere i alle aldre gennem skabelse af ny viden, gennem udvikling af innovative løsninger og gennem sikring af, at der, hvor det er relevant, integreres et kønsaspekt, så sygdomme forebygges, diagnosticeres, overvåges, behandles og helbredes, og gennem udvikling af sundhedsteknologier; afbødning af sundhedsrisici, beskyttelse af befolkningen og fremme af sundhed og trivsel, også på arbejdspladsen; forbedring af de offentlige sundhedssystemer, så de bliver mere omkostningseffektive, rimelige og bæredygtige; forebyggelse og bekæmpelse af fattigdomsrelaterede sygdomme; støtte til og muliggørelse af patienters deltagelse og selvforvaltning.

Interventionsområder: sundhed gennem hele livet; miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter; ikkeoverførbare og sjældne sygdomme; smitsomme sygdomme, herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje, herunder skræddersyet medicin; sundhedssystemer.

b)  Klyngen "Kultur, kreativitet og inklusive samfund": styrkelse af de ▌demokratiske værdier, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, beskyttelse af vores kulturarv, udforskning af potentialet i kulturelle og kreative sektorer og fremme af socioøkonomiske forandringer, som bidrager til inklusion og vækst, ▌herunder migrationsforvaltning og integration af migranter.

Interventionsområder: demokrati og regeringsførelse; kultur, kulturarv og kreativitet; sociale og økonomiske forandringer ▌.

c)   Klyngen "Civilsikkerhed for samfundet": imødegåelse af de udfordringer, der udspringer af vedvarende sikkerhedstrusler, herunder cyberkriminalitet, såvel som naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Interventionsområder: samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer; beskyttelse og sikkerhed; cybersikkerhed.

d)   Klyngen "Det digitale område, industri og rummet": styrkelse af kapaciteter og sikring af Europas suverænitet inden for centrale støtteteknologier for digitalisering og produktion samt inden for rumteknologi i hele værdikæden for at opbygge en konkurrencedygtig, digital, kulstoffattig og cirkulær industri; sikring af en bæredygtig råstofforsyning; udvikling af avancerede materialer og tilvejebringelse af grundlaget for fremskridt og innovation med hensyn til ▌globale samfundsrelaterede udfordringer.

Interventionsområder: produktionsteknologier; centrale digitale teknologier, herunder kvanteteknologier; fremspirende støtteteknologier; avancerede materialer; kunstig intelligens og robotteknologi; næste generation af internettet; avanceret databehandling og big data; cirkulære industrier; kulstoffattige og rene industrier; rummet, herunder jordobservation.

e)  Klyngen "Klima, energi og mobilitet": bekæmpelse af klimaændringerne ved bedre at forstå deres årsager, udvikling, risici, konsekvenser og muligheder, gøre energi- og transportsektorerne mere klima- og miljøvenlige, mere effektive og konkurrencedygtige samt mere intelligente, sikrere og mere modstandsdygtige, fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet, forbedre Unionens modstandsdygtighed over for eksterne chok og tilpasse den sociale adfærd til målene for bæredygtig udvikling.

Interventionsområder: klimaforskning og -løsninger; energiforsyning; energisystemer og -net; bygninger og industrianlæg i energiomstillingen; lokalsamfund og byer; industriel konkurrenceevne inden for transport; ren, sikker og tilgængelig transport og mobilitet; intelligent mobilitet; energilagring.

f)   Klyngen "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø": beskyttelse af miljøet, genoprettelse, bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer og biologiske ressourcer fra land, de indre farvande og havet for at standse nedbrydningen af biodiversiteten, tilgodese fødevare- og ernæringssikkerhed for alle samt omstilling til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi og bæredygtig bioøkonomi.

Interventionsområder: miljøobservation; biodiversitet og naturressourcer; landbrug, skovbrug og landdistrikter; have, oceaner og indre farvande; fødevaresystemer; biobaserede innovationssystemer i EU's bioøkonomi; cirkulære systemer.

g)   "Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner": genererer videnskabelig dokumentation af høj kvalitet med henblik på effektive og økonomisk overkommelige gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning forudsætter gennemsigtig, omfattende og afbalanceret dokumentation, der skal udformes hensigtsmæssigt, alt imens der i forbindelse med gennemførelsen af politikkerne er brug for dokumentation, der kan måles og overvåges. Det Fælles Forskningscenter vil levere uafhængig videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske cyklus. Det Fælles Forskningscenter vil målrette sin forskning mod EU's politiske prioriteter.

Interventionsområder: sundhed; kultur, kreativitet og inklusive samfund; civilsikkerhed for samfundet; det digitale område, industrien og rummet; klima, energi og mobilitet; fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø; støtte til det indre markeds funktion og den økonomiske styring af Unionen; støtte til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelse af lovgivning og udvikling af strategier for intelligent specialisering; analytiske værktøjer og metoder til politikudformning; videnforvaltning; overførsel af viden og teknologi; støtte til videnskab med henblik på politikplatforme.

3)  Søjle III – "Det innovative Europa"

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 fremme alle former for innovation, herunder ikke-teknologisk innovation, primært i SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, ved at lette teknologisk udvikling, demonstration og videnoverførsel og styrke ibrugtagningen ▌af innovative løsninger. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3. EIC vil primært blive gennemført ved hjælp af to instrumenter: Pathfinder, der primært gennemføres ved hjælp af forskningssamarbejde, og Accelerator.

a)  Det Europæiske Innovationsråd: fokuserer hovedsageligt på banebrydende og disruptiv innovation og er især rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at det også støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation.

Interventionsområder: Pathfinder: til avanceret forskning, støtte til fremtidige og nye banebrydende, markedsskabende og/eller avancerede teknologier; Accelerator: brobygning over finansieringskløften mellem de sene faser af forsknings- og innovationsaktiviteter og markedsudbredelsesfasen for effektivt at ibrugtage banebrydende, markedsskabende innovation og opskalere virksomheder i tilfælde, hvor markedet ikke tilvejebringer holdbar finansiering; ▌yderligere EIT-aktiviteter som f.eks. priser og stipendier samt værdiforøgende erhvervstjenester.

b)  De europæiske innovationsøkosystemer

Interventionsområder: aktiviteterne vil navnlig omfatte etablering (hvor det er relevant i samarbejde med EIT) af forbindelser med ▌nationale og regionale innovationsaktører og støtte til medlemsstaternes, regionernes og associerede landes gennemførelse af fælles tværnationale innovationsprogrammer, fra udveksling af praksis og viden om innovationsregulering til fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation til forsknings- og innovationsaktioner, herunder åben eller brugerstyret innovation, med henblik på at øge det europæiske innovationssystems effektivitet. Dette bør gennemføres i synergi med bl.a. EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.

c)  Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Interventionsområder: ▌bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa; innovations- og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder forøgelse af videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet i hele Europa; ▌nye markedsløsninger for at imødegå globale ▌udfordringer ▌; synergier og merværdi inden for rammerne af Horisont Europa.

4)  Del "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum"

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle forfølge de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2), litra d). Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3. Samtidig med at hele programmet understøttes, vil denne del støtte aktiviteter, som bidrager til at tiltrække talenter, fremme hjernemobilitet og forebygge hjerneflugt, og som bidrager til et mere videnbaseret og innovativt Europa med ligestilling mellem kønnene på forkant af den globale konkurrence, hvilket vil fremme tværnationalt samarbejde og derved optimere de nationale styrker og det nationale potentiale i hele Europa i et velfungerende europæisk forskningsrum (ERA), hvor viden og en højt kvalificeret arbejdsstyrke har fri bevægelighed på en afbalanceret måde, hvor FoI-resultaterne formidles bredt til velinformerede borgere, der forstår og har tillid til dem, til gavn for samfundet som helhed, og hvor EU's politik, navnlig FoI-politikken, bygger på videnskabelig dokumentation af høj kvalitet.

Den skal også støtte aktiviteter, der sigter mod at forbedre kvaliteten af forslag fra retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance, herunder forudgående faglig gennemgang af og rådgivning om forslag, og fremme de nationale kontaktpunkters aktiviteter for at støtte internationalt netværkssamarbejde samt aktiviteter, der har til formål at støtte retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance, som tilslutter sig allerede udvalgte samarbejdsprojekter, hvori retlige enheder fra sådanne medlemsstater ikke deltager.

Interventionsområder: udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet, herunder gennem samarbejdsprojekter, parvist samarbejde, ERA-professorater, COST, topkvalitetsinitiativer og aktiviteter til fremme af hjernemobilitet; reform og styrkelse af det europæiske FoI-system, f.eks. ved at støtte reformer af nationale forsknings- og innovationspolitikker, tilbyde attraktive karrieremiljøer og støtte køns- og borgervidenskab.

BILAG Ia

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR INNOVATION OG TEKNOLOGI (EIT)

Følgende gælder i forbindelse med gennemførelsen af EIT's programaktiviteter:

1.  Baggrund

Som det tydeligt fremgår af rapporten fra Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamy-Gruppen på Højt Plan), er vejen frem "at uddanne for fremtiden og investere i mennesker, der vil skabe forandring". Især de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner opfordres til at fremme iværksætteri, fjerne faggrænser og institutionalisere et stærkt tværfagligt samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Ifølge de seneste undersøgelser er adgangen til talentfulde personer den faktor, som har langt den største betydning for, hvor de europæiske opstartsvirksomheder etableres. Iværksætteruddannelse, uddannelsesmuligheder og udvikling af kreative færdigheder spiller en afgørende rolle for at skabe fremtidige innovatorer og udvikle de eksisterende innovatorers evne til at udvide deres virksomheder og opnå større succes. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et innovationsøkosystem. Det er nødvendigt at koordinere indsatsen i EU for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbundne iværksætterklynger og -økosystemer.

I dagens Europa er EIT det største integrerede innovationsøkosystem, der bringer partnere fra erhvervslivet, forskning, uddannelse osv. sammen. EIT vil fortsat støtte sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som er omfattende europæiske partnerskaber, der beskæftiger sig med specifikke globale udfordringer, og styrke innovationsøkosystemerne omkring dem. Det vil den gøre ved at fremme integrationen af uddannelse, forskning og innovation af højeste standard, således at der skabes nye miljøer, som bidrager til innovation, og ved at fremme og støtte en ny generation af iværksættere og stimulere etableringen af innovative virksomheder i tæt synergi og komplementaritet med EIC.

Det er fortsat nødvendigt at gøre en indsats i hele Europa for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer nemt kan interagere med hinanden. Innovationsøkosystemer virker faktisk stadig ikke optimalt grundet en række årsager, bl.a. at:

–  interaktion mellem innovationsaktører stadig hæmmes af organisatoriske, lovgivningsmæssige og kulturelle barrierer

–  bestræbelserne på at styrke innovationsøkosystemerne skal drage fordel af koordinering og et klart fokus på specifikke målsætninger og virkninger.

For at håndtere fremtidige samfundsmæssige udfordringer, udnytte mulighederne ved nye teknologier og bidrage til miljøvenlig og bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og europæernes velfærd er der brug for yderligere at styrke Europas evne til at innovere ved at: styrke eksisterende og fremme skabelsen af nye miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation; styrke den akademiske verdens og forskningssektorens innovationskapaciteter; støtte en ny generation af mennesker med iværksætterånd; stimulere skabelse og udvikling af innovative projekter og styrke synligheden og anerkendelsen blandt den brede offentlighed af EU-finansierede forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig EIT's finansiering.

Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver etablering af forbindelser og mobilisering af aktører og ressourcer på europæisk plan gennem fremme af grænseoverskridende samarbejde. Der er brug for at nedbryde siloerne mellem fagområder og langs værdikæder og fremme etableringen af et gunstigt miljø med det formål at skabe en effektiv udveksling af viden og ekspertise og udvikle og tiltrække iværksættertalenter. Den strategiske innovationsdagsorden for EIT skal sikre sammenhæng med de udfordringer, som Horisont Europa står over for, og komplementaritet med EIC.

2.  Interventionsområder

2.1.  Bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa

I overensstemmelse med EIT-forordningen og den strategiske innovationsdagsorden for EIT vil EIT spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige udfordringsbaserede innovationsøkosystemer i hele Europa. Navnlig vil EIT fortsat primært fungere gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som er omfattende europæiske partnerskaber, der imødegår specifikke samfundsudfordringer. Det vil fortsat styrke de omkringliggende innovationsøkosystemer ved at åbne dem og fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. EIT vil desuden styrke innovationsøkosystemerne i hele Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer, som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og forventede virkninger i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.

–  Styrkelse af de eksisterende VIF'ers effektivitet og åbenhed over for nye partnere, hvilket vil muliggøre omstilling til bæredygtighed på lang sigt, og analyse af behovet for at oprette nye VIF'er, der kan imødegå globale udfordringer. De specifikke tematiske områder vil blive defineret inden for rammerne af den strategiske innovationsdagsorden under hensyntagen til den strategiske planlægning

–  Fremskyndelse af regioners stræben efter topkvalitet i lande, der er defineret i den strategiske innovationsdagsorden, i tæt samarbejde med strukturfondene og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre relevante EU-finansieringsprogrammer.

2.2.  Innovations- og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder forøgelse af videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet i hele Europa

EIT's uddannelsesaktiviteter vil blive styrket med henblik på at fremme innovation og iværksætteri gennem målrettet uddannelse. Et stærkere fokus på udvikling af menneskelig kapital vil være baseret på udvidelsen af EIT's eksisterende VIF-uddannelsesprogrammer med henblik på fortsat at tilbyde studerende og professionelle læseplaner af højt kvalitet, der er baseret på innovation, kreativitet og iværksætteri i overensstemmelse med især EU's strategi for industri og færdigheder. Dette kan omfatte forskere og innovatorer, der støttes under andre dele af Horisont Europa, især MSCA. EIT vil ligeledes støtte moderniseringen af videregående uddannelsesinstitutioner i hele Europa og deres integrering i innovationsøkosystemerne ved at stimulere og øge deres iværksætterpotentiale og -evner og tilskynde dem til bedre at foregribe efterspørgslen efter nye færdigheder.

–  Udvikling af innovative læseplaner under hensyntagen til samfundets og industriens fremtidige behov og udvikling af tværgående programmer, som skal tilbydes til studerende, iværksættere og professionelle i og uden for Europa, hvor specialviden og sektorspecifik viden kombineres med innovationsorienterede færdigheder og iværksætterfærdigheder såsom ▌højteknologiske færdigheder knyttet til digitale og centrale støtteteknologier

–  Styrkelse og udvidelse af EIT-mærket med henblik på at forbedre EIT's synlighed og anerkendelse i forbindelse med uddannelsesprogrammer baseret på partnerskaber mellem forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, forskningscentre og virksomheder, samtidig med at dets overordnede kvalitet styrkes ved at tilbyde learning by doing-læseplaner og målrettet uddannelse inden for iværksætteri såvel som international, interorganisatorisk og tværfaglig mobilitet

–  Udvikling og udbredelse af innovation og iværksætterkapacitet i de videregående uddannelsesinstitutioner ved at udnytte og fremme EIT-samfundets ekspertise inden for brobygning mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv

–  Styrkelse af den rolle, som EIT's alumnefællesskab spiller som rollemodel for nye studerende og som et stærkt instrument til formidling af EIT's virkninger.

2.3.  Nye markedsløsninger til imødegåelse af globale udfordringer

EIT vil – samtidig med, at kønsmainstreaming sikres – fremme, styrke og belønne iværksættere, innovatorer, forskere, undervisere, studerende og andre innovationsaktører, så de arbejder sammen i tværfaglige teams om at udvikle idéer og omsætte dem til både inkrementale og disruptive innovationer. Aktiviteterne vil være karakteriseret ved åben innovation og en grænseoverskridende tilgang med fokus på at inddrage de relevante videntrekantaktiviteter, der er vigtige for at gøre dem til en succes (f.eks. kan projektledere forbedre deres adgang til særligt kvalificerede kandidater, ledende brugere, opstartsvirksomheder med innovative idéer, udenlandske virksomheder med relevante komplementære aktiver etc.).

–  Støtte til udvikling af nye produkter, tjenester og markedsmuligheder, hvor videntrekantens aktører vil samarbejde om at finde løsninger på globale udfordringer

–  Fuld integration af hele innovationsværdikæden: fra studerende til iværksætter, fra idé til produkt, fra laboratorium til kunde. Dette omfatter støtte til opstartsvirksomheder og opskaleringsvirksomheder

–  Levering af tjenester og støtte på højt niveau til innovative virksomheder, herunder teknisk bistand til finjustering af produkter eller tjenester, omfattende mentorordninger og støtte til at sikre målkunder og rejse kapital for hurtigt at kunne nå markedet og sætte skub i deres vækst.

2.4.  Synergier og merværdi inden for rammerne af Horisont Europa

EIT vil øge sine bestræbelser for at udnytte synergier og komplementariteter mellem eksisterende VIF'er og forskellige aktører og initiativer på både EU-niveau og globalt niveau og udvide sit netværk af samarbejdsorganisationer på både strategisk og operationelt plan og samtidig undgå overlapninger.

–  Tæt samarbejde med EIC og InvestEU om at ensrette den støtte (dvs. finansiering og tjenester), der tilbydes til ▌innovative foretagender i både opstarts- og opskaleringsfasen, navnlig via VIF'er.

–  Planlægning og gennemførelse af EIT-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre dele af programmet

–  Samarbejde med EU's medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau og indledning af en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med ▌nationale og regionale initiativer, herunder strategier for intelligent specialisering, og evt. gennem gennemførelsen af "de europæiske innovationsøkosystemer", med det formål at indkredse, dele og formidle bedste praksis og erfaringer

–  Deling og formidling af innovative praksisser og erfaringer i hele Europa og andre steder i verden for derved at bidrage til innovationspolitikken i Europa i koordinering med andre dele af Horisont Europa

–  Tilvejebringelse af input til innovationspolitiske drøftelser og bidrag til udformningen og gennemførelsen af EU's poliske prioriteter ved fortsat at arbejde sammen med alle relevante tjenestegrene inden for Europa-Kommissionen, andre EU-programmer og deres interessenter og yderligere udforske mulighederne inden for initiativer til gennemførelse af politikker

–  Udnyttelse af synergier med andre EU-programmer, herunder dem, der støtter udviklingen af menneskelig kapital og innovation (f.eks. COST, ESF+, EFRU, Erasmus+, Et Kreativt Europa, COSME Plus/det indre marked, InvestEU)

–  Opbygning af strategiske alliancer med centrale innovationsaktører på EU-plan og internationalt plan samt støtte til VIF'erne, så de kan udvikle samarbejde og forbindelser med vigtige videntrekantpartnere fra tredjelande med det mål at åbne nye markeder for VIF-støttede løsninger og tiltrække finansiering og talenter fra udlandet. Tredjelandes deltagelse skal fremmes med hensyn til principperne om gensidighed og gensidige fordele.

BILAG III

PARTNERSKABER

Europæiske partnerskaber skal udvælges og gennemføres, overvåges, evalueres, udfases eller fornyes efter følgende kriterier:

1)  Udvælgelse

a)  Påvisning af, at det europæiske partnerskab er mere effektivt til at opfylde programmets tilknyttede målsætninger gennem inddragelse af og engagement fra partnere, navnlig med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bæredygtighed og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation og, hvor det er relevant, de internationale forpligtelser.

Deltagelse af mindst 40 % af EU-medlemsstaterne er obligatorisk for at oprette institutionaliserede europæiske partnerskaber i henhold til artikel 185 i TEUF.

b)  Det europæiske partnerskabs kohærens og synergier inden for EU's forsknings- og innovationslandskab, i videst muligt omfang i henhold til reglerne i Horisont Europa.

c)  Det europæiske partnerskabs gennemsigtighed og åbenhed angående fastsættelse af prioriteter og målsætninger for forventede resultater og virkninger og angående inddragelse af partnere og interessenter fra hele værdikæden fra forskellige sektorer, baggrunde og fagområder, også internationale partnere og interessenter, hvor dette er relevant og ikke påvirker den europæiske konkurrenceevne; klare bestemmelser om fremme af SMV'ers deltagelse og om formidling og udnyttelse af resultater, navnlig fra SMV'ernes side, herunder gennem formidlingsorganisationer.

d)  Forudgående påvisning af det europæiske partnerskabs additionalitet og retningsvirkning, herunder en fælles strategisk vision for formålet med det europæiske partnerskab. Denne vision vil navnlig omfatte:

–  fastsættelse af målbare forventede resultater, udfald og virkninger inden for bestemte tidsrammer, herunder den væsentlige økonomiske og/eller samfundsmæssige værdi for Unionen

–  påvisning af ▌forventede kvalitative og betydelige kvantitative løftestangseffekter, herunder en metode til måling af centrale performanceindikatorer

–  tilgange, der sikrer fleksibel gennemførelse og tilpasning til skiftende politiske, samfundsmæssige og/eller markedsmæssige behov eller videnskabelige fremskridt, for at øge politikkohærensen mellem regionalt plan, nationalt plan og EU-plan

–  en exitstrategi og foranstaltninger til udfasning fra programmet.

e)  Forudgående påvisning af partnernes langsigtede engagement, herunder en minimumsandel af offentlige og/eller private investeringer.

For institutionaliserede europæiske partnerskaber, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 185 eller 187 i TEUF, udgør de finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra andre partnere end Unionen mindst 50 % og kan udgøre op til 75 % af det europæiske partnerskabs aggregerede budgetforpligtelser. For hvert af sådanne institutionaliserede europæiske partnerskaber udgør en andel af bidragene fra andre partnere end Unionen finansielle bidrag. For andre partnere end Unionen og deltagende stater bør finansielle bidrag primært sigte mod at dække administrative omkostninger samt koordinering, støtte og andre ikke-konkurrencemæssige aktiviteter.

ea)  EFRU accepteres efter aftale med de regionale myndigheder som et delvist nationalt bidrag til programmets samfinansiering af aktioner, der omfatter medlemsstater.

2)  Gennemførelse:

a)  En systemisk tilgang, der sikrer, at medlemsstaterne inddrages aktivt og tidligt, og at det europæiske partnerskabs forventede virkninger opnås via en fleksibel gennemførelse af fælles aktioner med en høj europæisk merværdi, der også rækker videre end fælles indkaldelser angående forsknings- og innovationsaktiviteter, blandt andet i relation til markedet, lovgivning eller indførelse af politikker.

b)  Passende foranstaltninger, der sikrer fortsat åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen, navnlig hvad angår fastsættelse af prioriteter og deltagelse i indkaldelser af forslag, oplysninger om, hvordan forvaltningen fungerer, Unionens synlighed, kommunikation og opsøgende foranstaltninger, formidling og udnyttelse af resultater, herunder en tydelig åben adgang/brugerorienteret strategi i værdikæden; passende foranstaltninger til oplysning af SMV'er og fremme af deres deltagelse.

c)  Samordning og/eller fælles aktiviteter med andre relevante forsknings- og innovationsinitiativer med henblik på at sikre det bedst mulige niveau af sammenkoblinger og sikre effektive synergier, bl.a. for at overvinde potentielle hindringer for gennemførelse på nationalt plan og øge omkostningseffektiviteten.

d)  ▌Forpligtelsermed hensyn til finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra hver enkelt partner i overensstemmelse med nationale bestemmelser i hele initiativets levetid.

e)  For institutionaliserede europæiske partnerskabers vedkommende: Kommissionens adgang til resultaterne og andre oplysninger vedrørende aktionen med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge EU's politikker eller programmer.

3)  Overvågning:

a)  Et overvågningssystem i overensstemmelse med kravene i artikel 45 til at spore fremskridt i retning af opfyldelsen af specifikke politiske ▌målsætninger, resultater og centrale performanceindikatorer, og som gør det muligt at foretage en vurdering over tid af resultater, virkninger og eventuelle behov for korrigerende foranstaltninger.

b)  Periodisk særskilt rapportering om kvantitative og kvalitative løftestangseffekter, herunder om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier, synlighed og positionering i den internationale kontekst samt privatsektorinvesteringers indvirkning på forsknings- og innovationsrelaterede risici.

c)  Detaljerede oplysninger om evalueringsprocessen og resultaterne fra alle indkaldelser af forslag inden for partnerskaber, som skal stilles rettidigt til rådighed og gøres tilgængelige i en fælles e-database.

4)  Evaluering, udfasning og fornyelse:

a)  Evaluering af opnåede virkninger på EU-niveau og nationalt niveau i forhold til fastsatte mål og centrale performanceindikatorer, som indgår i den programevaluering, der er fastsat i artikel 47, herunder en vurdering af de mest effektive politiske interventionsmåder for eventuelle fremtidige aktioner, og positioneringen af en eventuel fornyelse af et europæisk partnerskab i det samlede europæiske partnerskabslandskab og dets politiske prioriteter.

b)  I mangel af fornyelse: passende foranstaltninger, der sikrer, at rammeprogrammets finansiering udfases i henhold til de ▌betingelser og den frist, der på forhånd er aftalt med de retligt forpligtede partnere, uden at dette berører en eventuel fortsat tværnational finansiering fra nationale programmer eller andre EU-programmer, og uden at dette berører private investeringer og igangværende projekter.

BILAG IV

SYNERGIER MED ANDRE PROGRAMMER

1.  Med synergier med Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (den fælles landbrugspolitik) sikres det, at:

a)  landbrugssektorens og landdistrikternes forsknings- og innovationsbehov i EU klarlægges, navnlig inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed(35), og de tages i betragtning i programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation samt i arbejdsprogrammerne

b)  den fælles landbrugspolitik udnytter forsknings- og innovationsresultater bedst muligt og fremmer anvendelsen, gennemførelsen og ibrugtagningen af innovative løsninger, herunder dem fra projekter finansieret af rammeprogrammerne for forskning og innovation, fra det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og fra relevante EIT-videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er)

c)  ELFUL yder støtte til anvendelse og formidling af viden og løsninger fra programmets resultater, hvilket fører til en mere dynamisk landbrugssektor og nye muligheder for udvikling af landdistrikterne.

2.  Med synergier med Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) sikres det, at:

a)  programmet og EHFF i vid udstrækning er indbyrdes forbundne, da EU's forsknings- og innovationsbehov inden for marin og maritim politik vil blive udmøntet gennem programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation

b)  EHFF støtter udrulning af nye teknologier og innovative produkter, processer og tjenester, særlig dem, der følger af programmet på området marin og maritim politik; EHFF fremmer også indsamling af jordbundsdata og databehandling og formidler relevante aktioner, der støttes under programmet, hvilket til gengæld bidrager til at gennemføre den fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik, den internationale havforvaltning og internationale forpligtelser.

3.  Med synergier med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) sikres det, at:

a)  ordninger for kombineret finansiering fra EFRU og Horisont Europa anvendes til støtte for aktiviteter, der kan slå bro mellem regionale operationelle programmer, strategier for intelligent specialisering og international topkvalitet inden for forskning og innovation, herunder fælles tværregionale/tværnationale programmer og paneuropæiske forskningsinfrastrukturer med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum

aa)  EFRU-midler kan overføres på frivillig basis til at støtte aktiviteter inden for rammerne af programmet, navnlig kvalitetsmærket "Seal of Excellence"

b)  EFRU bl.a. fokuserer på at udvikle og styrke regionale og lokale forsknings- og innovationsøkosystemer og industriel omstilling, herunder støtte til udbredelse af resultater og udrulning af nye teknologier og innovative løsninger fra rammeprogrammerne for forskning og innovation via EFRU

ba)  eksisterende regionale økosystemer, netværksplatforme og regionale strategier styrkes.

4.  Med synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) sikres det, at:

a)  ESF+ kan mainstreame og opskalere innovative læseplaner med støtte fra programmet via nationale eller regionale programmer for at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er behov for i fremtidens job

b)  ordninger for supplerende finansiering fra ESF+ frivilligt kan bruges til at støtte aktiviteter i programmet, der fremmer udvikling af den menneskelige kapital inden for forskning og innovation for derigennem at styrke det europæiske forskningsrum [Am. 148]

c)  interventionsområdet vedrørende sundhed i ESF+ mainstreamer innovative teknologier og nye forretningsmodeller og løsninger, navnlig dem, som følger af programmerne, for således at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette EU's borgernes adgang til bedre og mere sikker sundhedspleje.

5.  Med synergier med Connecting Europe-faciliteten (CEF) sikres det, at:

a)  forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU udpeges og fastlægges i løbet af programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation

b)  CEF støtter en storstilet udrulning og ibrugtagning af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digitale fysiske infrastrukturer, især fra rammeprogrammerne for forskning og innovation

c)  der tilskyndes til at udveksle information og data mellem rammeprogrammet og CEF-projekter, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra rammeprogrammet med en betydelig markedsmodenhed, som vil kunne ibrugtages yderligere via CEF.

6.  Med synergier med programmet for det digitale Europa (DEP) sikres det, at:

a)  typen af støttede aktioner, deres forventede output og deres interventionslogik er forskellige og komplementære, selvom flere af de tematiske områder, der behandles i såvel programmet som DEP, konvergerer

b)  forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings- og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier og kvanteteknologier, hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; integrering af digitale aspekter i hele søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne"; støtte til digitale forskningsinfrastrukturer

c)  DEP fokuserer på storstilet digital kapacitets- og infrastrukturopbygning på områderne højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier, kvanteteknologier og højtudviklede IT-færdigheder med henblik på bred indførelse og ibrugtagning i Europa af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af almen interesse (såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller markedssvigt (såsom digitalisering af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder); DEP gennemføres først og fremmest gennem koordinerede og strategiske investeringer med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige indkøb, i digitale kapaciteter, der skal deles i hele Europa, og i EU-dækkende aktioner, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af et digitalt indre marked

d)  DEP-kapacitet og -infrastruktur stilles til rådighed for forsknings- og innovationsfællesskabet, herunder til aktiviteter, som støttes via programmet, bl.a. afprøvning, forsøg og demonstration på tværs af alle sektorer og fagområder

e)  nye digitale teknologier, der er udviklet gennem programmet, udbredes og ibrugtages gradvist af DEP

f)  programmets initiativer med henblik på at udvikle færdigheder og kompetencer, herunder på samplaceringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og innovationsfællesskaber, suppleres af støtte fra programmet for det digitale Europa til kapacitetsopbygning i højtudviklede IT-færdigheder

g)  solide koordineringsmekanismer for strategisk programmering og operationelle procedurer for begge programmer ensrettes, og deres forvaltningsstrukturer inddrager Kommissionens respektive tjenestegrene og andre, der berøres af de respektive programmers forskellige dele.

7.  Med synergier med programmet for det indre marked sikres det, at:

a)  programmet for det indre marked tager fat på de markedssvigt, der påvirker alle SMV'er, og at det vil fremme iværksætteri samt virksomhedsetablering og -vækst. Der hersker fuld komplementaritet mellem programmet for det indre marked og aktionerne fra både EIT og det fremtidige Europæiske Innovationsråd for innovative virksomheder samt inden for støttetjenester for SMV'er, navnlig når markedet ikke tilvejebringer holdbar finansiering

b)  Enterprise Europe-netværket i lighed med andre eksisterende støtteforanstaltningerne for SMV'er (f.eks. nationale kontaktpunkter, agenturer for innovation, digitale innovationsknudepunkter, kompetencecentre, certificerede væksthuse) kan levere støttetjenester inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, herunder Det Europæiske Innovationsråd.

8.  Med synergier med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) sikres det, at:

Forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for EU udpeges og fastlægges i forbindelse med programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE vil fortsat fungere som en katalysator for gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på områderne miljø, klima og relevant energi, bl.a. ved at udbrede og anvende forsknings- og innovationsresultater fra programmet og bidrage til, at de tages i brug i national og (inter)regional skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller omstilling til ren energi. LIFE vil navnlig fortsat tilskynde til synergier med programmet gennem tildelingen af bonuspoint i forbindelse med evalueringen af forslag, som omhandler udbredelsen af programmets resultater. LIFE's standard indsatsprojekter vil støtte udvikling, test eller demonstration af egnede teknologier eller metoder til gennemførelse af EU's miljø- og klimapolitik, som efterfølgende kan ibrugtages i stor skala med finansiering fra andre kilder, bl.a. fra programmet. Programmets EIT såvel som det fremtidige Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til at opskalere og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter.

9.  Med synergier med Erasmus-programmet sikres det, at:

a)  de kombinerede ressourcer fra programmet og Erasmus-programmet anvendes til at støtte aktiviteter, der skal styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Programmet vil supplere Erasmus-programmets støtte til initiativet om europæiske universiteter, især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videnstrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske vækst; EIT's uddannelsesaktiviteter kan både tjene som inspiration til og være forbundet med initiativet om europæiske universiteter

b)  programmet og Erasmus-programmet fremmer integrationen af uddannelse og forskning ved at lette de videregående uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at udarbejde og fastlægge fælles uddannelses-, forsknings- og innovationsstrategier, supplere undervisningsgrundlaget med de seneste forskningsresultater og -praksisser, tilbyde en aktiv forskningserfaring til alle studerende og ansatte inden for videregående uddannelser, særligt forskere, og støtte andre aktiviteter, som integrerer videregående uddannelse, forskning og innovation.

10.  Med synergier med det europæiske rumprogram sikres det, at:

a)  forsknings- og innovationsbehov i rumsektorens leverandør- og aftagerled inden for EU udpeges og fastlægges som en del af programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation; rumforskningsaktioner, der gennemføres via Horisont Europa, vil med hensyn til indkøb og enheders støtteberettigelse blive gennemført i henhold til bestemmelserne i rumprogrammet, hvor det er relevant

b)  rumdata og -tjenester, som det europæiske rumprogram stiller til rådighed som et offentligt gode, anvendes til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, herunder i rammeprogrammet, navnlig med henblik på bæredygtige fødevarer og naturressourcer, klimaovervågning, intelligente byer, automatiserede køretøjer, sikring og katastrofehåndtering

c)  Copernicus' data- og informationsadgangstjenester bidrager til den europæiske åbne videnskabscloud og letter dermed forskeres og videnskabsfolks adgang til Copernicus-data; forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer af den in situ-observationsinfrastruktur, som danner grundlag for Copernicustjenester, og disse vil med tiden drage nytte af oplysninger, som produceres af Copernicustjenesterne.

11.  Med synergier med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ("det eksterne instrument") sikres det, at programmets forsknings- og innovationsaktiviteter med deltagelse af tredjelande og målrettede internationale samarbejdsaktioner tilstræber tilpasning til og kohærens med sideløbende markedsintroduktions- og kapacitetsopbygningsaktioner inden for rammerne af det eksterne instrument, baseret på en fælles definition af behov og i fællesskab fastsatte interventionsområder i forbindelse med programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation.

12.  Med synergier med Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning som led i Fonden for Integreret Grænseforvaltning sikres det, at:

a)  forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for sikkerhed og integreret grænseforvaltning udpeges og fastlægges i løbet af programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation

b)  Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning støtter ibrugtagningen af innovative nye teknologier og løsninger, navnlig dem, der følger af rammeprogrammerne for forskning og innovation på området sikkerhedsforskning.

13.  Med synergier med InvestEU-fonden sikres det, at:

a)  programmet af eget budget yder blandet finansiering under Horisont Europa og EIC til innovatorer med et højt risikoniveau, hvor markedet ikke tilvejebringer en levedygtig og holdbar finansiering, når det er relevant, og programmet vil samtidig sørge for tilstrækkelig koordination til støtte for en effektiv gennemførelse og forvaltning af den privatfinansierede del af den blandede finansiering gennem fonde og formidlere, der støttes af InvestEU

b)  finansielle instrumenter til forskning og innovation samt SMV'er grupperes sammen under InvestEU-fonden, navnlig gennem et særskilt tematisk FoI-vindue og gennem produkter, som ibrugtages inden for rammerne af SMV-vinduet, og som er målrettet innovative virksomheder, for på denne måde også at bidrage til at opfylde programmets målsætninger. Der vil blive etableret stærke komplementære forbindelser mellem InvestEU og Horisont Europa.

14.  Med synergier med Innovationsfonden i EU's emissionshandelssystem ("Innovationsfonden") sikres det, at:

a)  Innovationsfonden specifikt vil være målrettet innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer, herunder miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse, som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, og som ligeledes bidrager til at fremme opførelsen og driften af projekter, der sigter mod en miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 samt innovative vedvarende energi- og energioplagringsteknologier. Der vil blive etableret en passende ramme for at skabe mulighed for og tilskynde til "grønnere" produkter med en bæredygtig merværdi for kunder/slutbrugere

b)  programmet vil finansiere udvikling, demonstration og implementering af teknologier, herunder banebrydende løsninger, der kan skabe resultater med hensyn til en kulsstoffattig økonomi og Unionens målsætninger angående dekarbonisering, energi og industriel omstilling, navnlig i programmets søjle 2 og gennem EIT

c)  Innovationsfonden, forudsat at dets udvælgelses- og tildelingskriterier er opfyldt, kan støtte demonstrationsfasen af støtteberettigede projekter. Projekter, der modtager støtte fra Innovationsfonden, kan være berettigede til støtte fra rammeprogrammerne for forskning og innovation og omvendt. Innovationsfonden kan med henblik på at supplere Horisont Europa fokusere på markedsnær innovation, der bidrager til en betydelig og hurtig reduktion af CO2-emissioner. Der vil blive etableret stærke supplerende forbindelser mellem Innovationsfonden og Horisont Europa.

15.  Med synergier med Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram sikres det, at:

a)  programmet og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram udvikler omfattende aktioner til støtte for undervisning og uddannelse (herunder Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter) med henblik på at opretholde og udvikle relevante kvalifikationer i Europa

b)  programmet og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram udvikler fælles forskningsaktioner, der fokuserer på tværgående aspekter af sikker og sikret udnyttelse af andre anvendelser end elproduktion af ioniserende stråling i sektorer såsom medicin, industri, landbrug, rumfart, klimaændringer, sikkerhed, nødberedskab og bidrag til den nukleare videnskab.

16.  Potentielle synergier med Den Europæiske Forsvarsfond vil bidrage til at undgå overlapning.

16a.  Synergier med Et Kreativt Europa vil støtte konkurrenceevne og innovation, bidrage til økonomisk og social vækst og fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler.

16b.  Der kan planlægges synergier med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

BILAG V

CENTRALE INDIKATORER FOR VIRKNINGSVEJE

Overvågningen af rammeprogrammets fremskridt i retning af opfyldelsen af dets målsætninger, som er beskrevet i artikel 3, struktureres med virkningsveje og tilknyttede centrale indikatorer for virkningsveje. Virkningsvejene er følsomme over for tidsfaktoren og afspejler tre supplerende kategorier af virkninger, der afspejler den ikkelineære karakter af FoI-investeringer: den videnskabsrelaterede virkning, den samfundsrelaterede virkning og den teknologiske/økonomiske virkning. For hver af disse kategorier af virkninger vil der blive anvendt referenceindikatorer til at spore fremskridt, idet der skelnes mellem kort, mellemlang og lang sigt, herunder efter udløbet af programmets varighed, med mulighed for opdeling, herunder opdeling efter medlemsstater og associerede lande. Disse indikatorer udarbejdes ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. Programmets enkelte dele vil bidrage til disse indikatorer i forskelligt omfang og via forskellige mekanismer. Yderligere indikatorer kan anvendes til at overvåge de enkelte dele af programmet, hvor det er relevant.

Mikrodataene bag de centrale indikatorer for virkningsveje vil blive indsamlet for alle dele af programmet og alle gennemførelsesmekanismer på en centralt styret og ensartet måde og med en tilstrækkelig detaljeringsgrad, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres.

Ud over de centrale indikatorer for virkningsveje vil der – næsten i realtid og som en del af de gennemførelses- og forvaltningsdata, der er omhandlet i artikel 45 – blive indsamlet og indberettet data om den optimerede gennemførelse af programmet for styrkelse af det europæiske forskningsrum, hvilket vil fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater i programmet og fremme samarbejdsforbindelser i europæisk forskning og innovation. Dette vil bl.a. omfatte overvågning af samarbejdsforbindelser, netværksanalyse, data om forslag, ansøgninger, deltagelse og projekter, ansøgere og deltagere (herunder organisationstype såsom civilsamfundsorganisationer, SMV'er og den private sektor), lande (såsom en specifik klassifikation for landegrupper som f.eks. medlemsstater, associerede lande og tredjelande), køn, rolle i projektet, fagområde/sektor (herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber) og graden af klimamainstreaming og de dermed forbundne udgifter.

Indikatorer for videnskabsrelaterede virkningsveje

Programmet forventes at få en videnskabsrelateret virkning ved at skabe ny viden af høj kvalitet, styrke den menneskelige kapital inden for forskning og innovation og fremme formidling af viden og åben videnskab. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.

Indikatorer for samfundsrelaterede virkningsveje

Programmet forventes at få en samfundsrelateret virkning ved at tackle EU's politiske prioriteter og globale udfordringer, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling, ud fra principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalens mål og gennem FoI, skabe fordele og virkninger gennem FoI-missioner og europæiske partnerskaber samt styrke udnyttelsen af innovation i samfundet, hvilket i sidste ende vil bidrage til borgernes trivsel. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via tre referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.

Indikatorer for teknologiske/økonomiske virkningsveje

Programmet forventes at få en teknologisk/økonomisk virkning, navnlig i Unionen, ved at påvirke virksomhedsetablering og -vækst, især hvad angår SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, skabe direkte og indirekte beskæftigelse, navnlig i Unionen, og opnå en løftestangseffekt for investeringer inden for forskning og innovation. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.

Bilag V – tabel

På vej mod videnskabsrelaterede

virkninger

På kort sigt

På mellemlang sigt

På lang sigt

Skabelse af ny viden af høj kvalitet

Publikationer –

antal rammeprogram-relaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer

Citationer –

fagområdeopdelt citationsdatabase over rammeprogram-relaterede fagfællebedømte videnskabelige

publikationer

Forskning i verdensklasse –

antal og andel af fagfællebedømte publikationer fra

rammeprogram-projekter,

som udgør centrale bidrag til

videnskabelige områder

Styrkelse af menneskelig kapital inden for FoI

Færdigheder –

antal forskere, der er involveret i rammeprogram-projekters opkvalificeringsaktiviteter (uddannelse, mentorordninger/coaching, mobilitet og adgang til FoI-infrastrukturer)

Karriere –

antal og andel af

opkvalificerede rammeprogram-forskere med øget individuel indflydelse inden for deres FoI-felt

Arbejdsvilkår –

antal og andel af opkvalificerede rammeprogram-forskere med forbedrede arbejdsvilkår, herunder forskeres lønninger

Fremme af formidling af viden og åben videnskab

Delt viden –

andel af rammeprogram-forskningsoutput (åbne data/åben publikation/software osv.), som deles via åben

videninfrastruktur

Formidling af viden –

andel af rammeprogram-forskningsresultater, hvortil der gives åben adgang, som aktivt anvendes/citeres

Nye samarbejdsforbindelser –

andel af rammeprogram-støttemodtagere, som har udviklet nye tværfaglige/tværsektorielle samarbejdsforbindelser med brugere af deres åbne rammeprogram-FoI-output

Bilag V – tabel

På vej mod samfundsrelaterede

virkninger

På kort sigt

På mellemlang sigt

På lang sigt

Håndtering af EU's politiske prioriteter og globale udfordringer gennem FoI

Output –

antal og andel af output, der har til formål at tage hånd om EU's fastsatte politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder målene for bæredygtig udvikling) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet)

herunder: antal og andel af klimarelevant output, der har til formål at opfylde EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen

Løsninger –

antal og andel af innovationer og videnskabelige resultater, der tager hånd om EU's fastsatte politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder målene for bæredygtig udvikling) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet)

herunder: antal og andel af klimarelevante innovationer og videnskabelige resultater, der opfylder EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen

Fordele –

aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen/udnyttelsen af rammeprogram-finansierede resultater til at tage hånd om EU's fastsatte politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder målene for bæredygtig udvikling), herunder bidrag til den politiske og lovgivningsmæssige cyklus (f.eks. normer og standarder) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet)

herunder: aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen/udnyttelsen af klimarelevante rammeprogram-finansierede resultater til at opfylde EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen, herunder bidrag til den politiske og lovgivningsmæssige cyklus (f.eks. normer og standarder)

Opnåelse af fordele og virkninger gennem FoI-missioner

FoI-missioners output –

output i specifikke FoI-

missioner

(flerdimensionelle: for hver fastsat mission)

FoI-missioners resultater –

resultater af specifikke FoI-

missioner

(flerdimensionelle: for hver fastsat mission)

FoI-missioners målopfyldelse –

opfyldte mål i specifikke FoI-missioner

(flerdimensionelle: for hver fastsat mission)

Styrkelse af udbredelsen af forskning og innovation i samfundet

Medskabelse –

antal og andel af rammeprogram-projekter, hvor EU-borgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold

Inddragelse –

antal og andel af rammeprogram-støttemodtagende enheder med

mekanismer til inddragelse af borgerne og

slutbrugerne efter rammeprogram-projekter

Indførelse af samfundsrelateret R&I –

udbredelse af og opsøgende aktiviteter med hensyn til rammeprogrammets medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger

Bilag V – tabel

På vej mod teknologiske/økonomiske virkninger

På kort sigt

På mellemlang sigt

På lang sigt

Skabelse af innovationsbaseret vækst

Innovative output –

antal innovative produkter, processer eller metoder fra rammeprogrammet (opdelt efter type af innovation) og anvendelser relateret til intellektuelle ejendomsrettigheder

Innovationer –

antal innovationer fra rammeprogram-projekter (opdelt efter type af innovation), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder

Økonomisk vækst –

etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer inden for rammeprogrammet

Skabelse af flere og bedre job

Beskæftigelsesstøtte –

antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i rammeprogram-projektets støttemodtagende enheder (opdelt efter type af job)

Varig beskæftigelse –

tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i støttemodtagende enheder efter rammeprogram-projekter (opdelt efter type af job)

Samlet beskæftigelse –

antal skabte eller bevarede direkte og indirekte job som følge af formidlingen af rammeprogrammets resultater (opdelt efter type af job)

Løftestangseffekt af investeringer i FoI

Saminvestering –

omfanget af offentlige og private investeringer mobiliseret via rammeprogrammets oprindelige investering

Opskalering –

omfanget af offentlige og private investeringer mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere rammeprogrammets resultater (herunder udenlandske direkte investeringer)

Bidrag til "3 %-målet" –

rammeprogrammets bidrag til EU's fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP

BILAG Va

Områder for mulige missioner og områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber, der etableres i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF

I overensstemmelse med artikel 7 og 8 i denne forordning er områderne for mulige missioner og mulige europæiske partnerskaber, der skal etableres i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF, fastsat i nærværende bilag.

I.  Områder for mulige missioner

Missionsområde 1: Tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig omstilling

Missionsområde 2: Kræft

Missionsområde 3: Sunde oceaner, have og kystfarvande og indre farvande

Missionsområde 4: Klimaneutrale og intelligente byer

Missionsområde 5: Jordens sundhed og fødevarer

Hver mission vil følge de principper, der er fastsat i artikel 7, stk. 3 i denne forordning.

II.  Områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber på grundlag af artikel 185 eller 187 i TEUF

Partnerskabsområde 1: Hurtigere udvikling og sikrere brug af sundhedsinnovationer til europæiske patienter samt global sundhed.

Partnerskabsområde 2: Fremme af centrale digitale teknologier og støtteteknologier og brugen heraf, herunder, men ikke begrænset til, nye teknologier såsom kunstig intelligens og kvanteteknologier.

Partnerskabsområde 3: Europæisk lederskab inden for metrologi, herunder et integreret metrologisystem.

Partnerskabsområde 4: Fremme af konkurrenceevnen, sikkerheden og miljøresultaterne for EU's lufttrafik, luftfart og jernbaner.

Partnerskabsområde 5: Bæredygtige, inklusive og cirkulære biobaserede løsninger.

Partnerskabsområde 6: Hydrogenteknologier og teknologier til lagring af bæredygtig energi, som har lavere miljøaftryk og mindre energiintensiv produktion.

Partnerskabsområde 7: Rene, sammenkoblede, samarbejdsorienterede, autonome og automatiserede løsninger på fremtidige mobilitetsbehov for mennesker og varer.

Partnerskabsområde 8: Innovative og FoU-intensive små og mellemstore virksomheder.

Processen med at vurdere behovet for et institutionaliseret europæisk partnerskab inden for et af de ovennævnte partnerskabsområder kan resultere i et forslag på grundlag af artikel 185 eller artikel 187 i TEUF i overensstemmelse med Europa-Kommissionens initiativret. Derudover kan det pågældende partnerskabsområde også være underlagt et partnerskab i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) eller b), i rammeprogrammet eller blive gennemført ved indkaldelser til forslag inden for rammerne af Horisont Europa.

Da de mulige områder for institutionaliserede europæiske partnerskaber dækker brede tematiske områder, kan de på grundlag af de anslåede behov gennemføres ved hjælp af flere end et partnerskab.

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0509).
(2)EUT C […] af […], s. […].
(3)EUT C […] af […], s. […].
(4)Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.
(5)Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(6)
(7) Følgende erklæring fra Kommissionen forventes offentliggjort i EUT C-serien, når forordningens endelige tekst er vedtaget: "Kommissionen har til hensigt at gennemføre budgettet for EIC's Accelerator på en måde, der sikrer, at støtten udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nystartede virksomheder, svarer til den støtte, der ydes i henhold til SMV-instrumentets budget i Horisont 2020-programmet, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 43, stk. 1, og betragtning X i Horisont Europa-forordningen".
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).
(10)
(11)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(14)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(15)Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(16)Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(17)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(18)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(19)EUT C 205 af 19.7.2013, s. 9.
(20)Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(22)
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.
(24)EUT ...
(25)Følgende erklæring fra Kommissionen forventes offentliggjort i EUT C-serien, når nærværende forordnings endelige tekst er vedtaget:"Kommissionen noterer sig Parlamentets og Rådets kompromis om ordlyden af artikel 5. Efter Kommissionens opfattelse er det særprogram om forsvarsforskning, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, litra b), udelukkende begrænset til forskningsaktioner under den fremtidige europæiske forsvarsfond, mens udviklingsaktionerne ikke anses for at være omfattet af denne forordning".
(26) En erklæring fra Kommissionen forventes offentliggjort i EUT C-serien, når forordningens endelige tekst er vedtaget, sammen med følgende bemærkning: "Kommissionen agter efter anmodning at udveksle synspunkter med det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet om: i) listen over potentielle partnerskabskandidater på grundlag af artikel 185 og 187 i TEUF, som vil være omfattet af (indledende) konsekvensanalyser, ii) listen over de foreløbige missioner, der er fastlagt af missionsudvalgene, iii) resultaterne af strategiplanen, inden den formelt vedtages, og iv) hvorvidt Kommissionen vil fremlægge og dele dokumenter vedrørende arbejdsprogrammerne."
(27) Der kan ydes støtte til forskning vedrørende behandling af kønskirtelkræft.
(28) Med forbehold af den endelige retsakt vil Kommissionen udsende en erklæring om forskning i menneskelige embryonale stamceller på samme vis som under Horisont 2020 (erklæring 2013/C 373/02).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
(32) Der vil blive redegjort for proceduren i et dokument, der offentliggøres inden indledningen af evalueringsprocessen.
(33) Bestemmelser om overvågning af de europæiske partnerskaber findes i forordningens bilag III.
(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
(35)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed (COM(2012)0079).


Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I
PDF 528kWORD 226k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (COM(2018)0436 – C8-0253/2018 – 2018/0225(COD))
P8_TA(2019)0396A8-0410/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0436),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0253/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0410/2018),

A.  der henviser til, at der blev indgået en politisk delaftale om særprogrammet til gennemførelse af rammeprogrammet Horisont Europa; der henviser til, at denne aftale er baseret på en væsentligt ændret tekst i forhold til Kommissionens forslag; der henviser til, at dette indvirker på retsgrundlaget; der henviser til, at institutionerne udvekslede synspunkter i denne henseende i henhold til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(1); der henviser til, at spørgsmålet om retsgrundlag derfor bør tilpasses på et senere tidpunkt i proceduren for denne sag;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) …/… om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

P8_TC1-COD(2018)0225


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

under henvisning til Europa-Parlamentets betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram,

efter den almindelig lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til artikel 182, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) gennemføres rammeprogrammet for forskning og innovation ("Horisont Europa"), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] af … (6), ved hjælp af særprogrammer, som fastsætter deres specifikke gennemførelsesbestemmelser, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige hertil.

(2)  Forordning (EU) … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] fastsætter Horisont Europas generelle og specifikke målsætninger, strukturen og hovedlinjerne for de aktiviteter, der skal gennemføres, mens dette særprogram til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation ("særprogrammet") bør fastsætte de operationelle målsætninger og de aktiviteter, som er specifikke for dele af Horisont Europa. Gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EU) … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] gælder fuldt ud for særprogrammet, herunder også bestemmelserne om etiske principper.

(3)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer for gennemførelsen af særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(7).

(4)  Styrelsesrådet for Det Fælles Forskningscenter (JRC) oprettet ved Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom(8) er blevet hørt om det videnskabelige og teknologiske indhold af særprogrammet for JRC's ikkenukleare direkte aktioner.

(5)  For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til at opfylde klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktionerne under dette særprogram vil bidrage med mindst 35 % af særprogrammets samlede finansieringsramme til klimamålene. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af særprogrammets forberedelse og gennemførelse og revurderet i forbindelse med relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Der vil blive lagt vægt på kul- og kulstofintensive områder i Unionen, der er under omstilling.

(6)  Særprogrammets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og en klar europæisk merværdi sikres.

(7)  For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet ▌i den særlige klynge "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø" i perioden 2021-2027.

(8)  Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont Europa vil bidrage til denne indsats med en ▌(9)særlig klynge for at sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.

(9)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne afgørelse bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og standardsatser for enhedsomkostninger .

(10)  Medlemsstaterne bør inddrages tidligt i processen med at fastlægge missioner —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne afgørelse oprettes særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation ("særprogrammet") som fastsat i artikel 1, stk. 3, litra a), i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].

Den fastsætter de operationelle målsætninger for særprogrammet, budgettet for perioden 2021-2027, reglerne for gennemførelsen af særprogrammet samt de aktiviteter, der skal udføres i henhold til særprogrammet.

Artikel 2

Operationelle målsætninger

1.  Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i artikel 3 i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].

2.  Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:

a)   styrke grundforskning og frontlinjeforskning i topklasse; styrke og udbrede topkvalitet, herunder ved at fremme bredere deltagelse i hele Unionen

b)   styrke forbindelsen mellem forskning, innovation og, hvor det er relevant, uddannelse og andre politikker, herunder komplementariteten med nationale, regionale og EU-forsknings- og innovationspolitikker og -aktiviteter

ba)   støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter, herunder navnlig målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen

c)   fremme ansvarlig forskning og innovation under hensyntagen til forsigtighedsprincippet

ca)   styrke kønsdimensionen i hele programmet

cb)   øge samarbejdsforbindelserne inden for europæisk forskning og innovation og på tværs af sektorer og fagområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

d)   styrke internationalt samarbejde

da)   forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsrum og skabe tværnational adgang dertil

e)   tiltrække talenter, uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsrum, herunder via mobilitet ▌

f)   fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt fri adgang til videnskabelige publikationer og forskningsdata, herunder passende undtagelser

g)  tilskynde til udnyttelse af FoI-resultater og aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på mobilisering af private investeringer og politikudvikling

j)   via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist

k)   forbedre forbindelserne og samspillet mellem videnskab og samfund, herunder videnskabens synlighed i samfundet og den videnskabelige kommunikation, og fremme inddragelsen af borgere og slutbrugere i fælles udformnings- og skabelsesprocesser

m)  fremme industriel omstilling, herunder gennem forbedrede innovationsfærdigheder og -kompetencer

o)  stimulere FoI-aktiviteter i SMV'er samt oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder, SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber

p)   forbedre adgangen til risikofinansiering, herunder via synergier med InvestEU, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer holdbar finansiering.

3.  Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.

Artikel 3

Struktur

1.  I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:

1)  Søjle I "Videnskabelig topkvalitet" med følgende komponenter:

a)  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1

b)  Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 2

c)  forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3

2)  Søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" med følgende komponenter:

a)  klyngen "Sundhed" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1

b)  klyngen "Kultur, kreativitet og inklusive ▌samfund" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2

c)  klyngen "Civilsikkerhed for samfundet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3

d)   klyngen "Det digitale område, industri og rummet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4

e)   klyngen "Klima, energi og mobilitet" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5

f)   klyngen "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø" som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 6

g)   Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 7

3)  Søjle III "Et innovativt Europa" med følgende komponenter:

a)  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1

b)  de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2

4)  Del "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum" med følgende komponenter:

a)  udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 1

b)  reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del "Styrkelse af det europæiske forskningsrum", afsnit 2.

2.  De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er beskrevet i bilag I.

Artikel 4

Budget

1.  I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af særprogrammet for perioden 2021-2027 120 000 000 000 EUR i 2018-priser.

2.  Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9, stk. 3-8, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder anvendelse.

KAPITEL II

GENNEMFØRELSE OG PROGRAMMERING

Artikel 4a

Strategisk plan

1.  I overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i [forordningen om rammeprogrammet] fremmes gennemførelsen af særprogrammet med en flerårig strategisk plan for forsknings- og innovationsaktiviteterne, som også fremmer sammenhængen mellem arbejdsprogrammerne, EU's prioriteter og nationale prioriteter. Resultatet af den strategiske planlægningsproces fastlægges i en flerårig strategisk plan med henblik på udarbejdelse af indholdet i arbejdsprogrammerne (som fastsat i artikel 11), som dækker en periode på højst fire år, samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne reagere hurtigt på nye udfordringer samt uventede muligheder og kriser.

2.  Den strategiske planlægningsproces skal især fokusere på søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" og også omfatte relevante aktiviteter i andre søjler og delen "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum".

Kommissionen sikrer tidlig inddragelse og omfattende udveksling med medlemsstaterne og omfattende udveksling med Europa-Parlamentet, suppleret med høring af interessenter og den brede offentlighed. Det vil bidrage til et stærkere engagement med borgerne og civilsamfundet.

Medlemsstaterne kan støtte den strategiske planlægningsproces ved blandt andet at levere en oversigt over nationale høringer/bidrag fra borgere, der indgår i den strategiske plan.

3.  Den strategiske plan vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Den strategiske plan skal stemme overens med de målsætninger og aktiviteter, der er beskrevet i bilag 1. Gennemførelsesretsakten skal indeholde følgende elementer vedrørende den periode, der dækkes:

a)  centrale strategiske retningslinjer for FoI-støtte, herunder en beskrivelse af den forventede virkning, spørgsmål på tværs af klynger og omfattede interventionsområder

b)  identificering af europæiske partnerskaber i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i [forordningen om rammeprogrammet]

ba)  identificering af missioner i henhold til artikel 5 i særprogrammet og artikel 7 og bilag Va i forordningen om oprettelse af Horisont Europa

c)  områder for internationalt samarbejde, aktioner, der skal tilpasses forskning og innovation i andre nationer og regioner i verden i større skala, eller aktioner, der skal gennemføres i samarbejde med organisationer i tredjelande

d)  særlige spørgsmål som f.eks. balancen mellem forskning og innovation, integrering af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, centrale støtteteknologiers og strategiske værdikæders rolle, ligestilling mellem kønnene, herunder integrering af kønsdimensionen i FoI-indholdet, overholdelse af de højeste etiske standarder og integritetsstandarder, prioriteter for formidling og udnyttelse.

4.  Den strategiske plan skal tage hensyn til en analyse, der omfatter mindst følgende elementer:

a)  politiske, socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, der er relevante for EU's og medlemsstaternes politiske prioriteter

b)  forskningens og innovationens bidrag til opnåelsen af EU's politiske målsætninger under udnyttelse af undersøgelser og anden videnskabelig dokumentation og relevante initiativer på EU-niveau og nationalt niveau, herunder institutionaliserede partnerskaber i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c) i [forordningen om rammeprogrammet]

c)  evidensgrundlag fra fremsynsaktiviteter, indikatorer for videnskab og teknologi samt innovation, den internationale udvikling som f.eks. gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og feedback fra gennemførelsen, herunder overvågning af gennemførelsen af specifikke foranstaltninger med hensyn til udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet og SMV'ers deltagelse

d)  prioriteter med potentiale til at blive gennemført i synergi med andre EU-programmer

e)  en beskrivelse af de forskellige tilgange til høring af interessenter og inddragelse af borgerne som led i arbejdet med at udarbejde arbejdsprogrammer

f)  komplementaritet og synergier med planlægningen af EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) i henhold til forordning (EF) nr. 294/2008.

5.  Den strategiske planlægningsproces suppleres af en strategisk koordinationsproces for europæiske partnerskaber, hvor medlemsstaterne og Kommissionen deltager på lige fod. Den skal fungere som indgang til fremtidsanalyser, analyser og rådgivning om udvikling af porteføljen, eventuel etablering, gennemførelse, overvågning og udfasning af FoI-partnerskaber og styres af en omfattende ramme af kriterier på grundlag af bilag III til forordningen om Horisont Europa.

Artikel 5

Missioner

1.  Der kan oprettes forsknings- og innovationsmissioner inden for de missionsområder, der er anført i bilag Va til forordningen om oprettelse af Horisont Europa.

2.   For hver mission ▌oprettes der et missionsudvalg, medmindre eksisterende rådgivningsstrukturer kan anvendes, i hvilket tilfælde programudvalget underrettes på forhånd. Missionsudvalget består af højst 15 uafhængige personer på højt niveau med bred ekspertise, herunder i relevant omfang eksperter inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, fra hele Europa og lande uden for Europa, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Medlemmerne af missionsudvalgene udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig indstillingsprocedure, herunder en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Programudvalget høres rettidigt om indstillings- og udvælgelsesprocedurerne, herunder de anvendte kriterier. Missionsudvalgets medlemmer udnævnes for en periode på op til fem år, som kan forlænges én gang.

3.   Missionsudvalget rådgiver, uden at have beslutningsbeføjelse, Kommissionen om følgende:

a)  identificering og udformning af en eller flere missioner inden for det pågældende missionsområde i overensstemmelse med de bestemmelser og kriterier, der er fastsat i artikel 7 i [forordningen om rammeprogrammet]

b)   indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, ▌med input fra interessenter og eventuelt offentligheden

c)   karakteristikaene for projektporteføljer for missionerne

d)   tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en vurdering af gennemførelsen i overensstemmelse med de fastsatte målsætninger for missionen

e)  udvælgelse af uafhængige ekspertevaluatorer ifølge bestemmelserne i artikel 44 i [forordningen om rammeprogrammet], orientering af disse samt evalueringskriterier og deres vægtning

f)   rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger

g)   kommunikation, herunder om missionens præstation og resultater

h)  politikkoordinering mellem relevante aktører på forskellige niveauer, navnlig med hensyn til synergier med andre EU-politikker

i)  centrale resultatindikatorer.

Missionsudvalgets rådgivning offentliggøres.

4.  For hvert missionsområde deltager programudvalget i forberedelsen af missioner og deres livscyklus under hensyntagen til relevante spørgsmål vedrørende nationale forhold og muligheder for at fremme tilpasningen til aktiviteter på nationalt plan. Interaktionen med missionsudvalgene finder sted rettidigt og på en sammenhængende måde.

5.  Arbejdsprogrammet, jf. artikel 11, omfatter for hver mission, der er indkredset i den strategiske plan, designet, karakteristikaene ved deres projektporteføljer og særlige bestemmelser, som muliggør en effektiv porteføljetilgang.

Artikel 6

Det Europæiske Forskningsråd

1.  Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd ("EFR"), som gennemfører de aktioner under søjle I, Videnskabelig topkvalitet, som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2013) 1895(10).

2.  EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.

3.  EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.

Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige Råd.

Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.

4.  Grundlaget for EFR's arbejde er dets kerneprincipper om videnskabelig topkvalitet, åben videnskab, uafhængighed, effektivitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og forskningsintegritet. Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i henhold til afgørelse …

5.  EFR's aktiviteter skal med en bottom-up-tilgang understøtte frontlinjeforskning inden for alle områder, som udføres af hovedforskere og deres hold, som konkurrerer på EU-niveau, herunder forskere, som er i starten af deres karriere.

6.  Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører sine opgaver korrekt.

Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), som fastsat af Det Videnskabelige Råd.

Artikel 7

EFR's Videnskabelige Råd

1.  Det Videnskabelige Råd består af uafhængige forskere, ingeniører og videnskabsfolk af begge køn i forskellige aldersgrupper, som nyder den højeste grad af anseelse og har relevant sagkundskab, og som dækker et bredt spektrum af forskningsområder og mange forskellige geografiske oprindelser og handler i deres egenskab som personer, uafhængigt af uvedkommende interesser.

Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og gennemsigtig indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en åben høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.

2.  Det Videnskabelige Råd fastlægger:

a)  EFR's overordnede strategi

b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter

c)  metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have støtte

d)  sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning

e)  en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter imødegås.

Kommissionen afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold til litra a), c), d) og e), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne behørigt.

3.  Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle I, afsnit 1.

4.  Det Videnskabelige Råd handler udelukkende i EFR's interesse, jf. principperne i artikel 6. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i størst mulig åbenhed.

Artikel 8

Specifik EFR-gennemførelsesstruktur

1.  Den specifikke gennemførelsesstruktur er ansvarlig for den administrative gennemførelse og programgennemførelsen, jf. bilag I, søjle I, afsnit 1.3.2. Den støtter Det Videnskabelige Råd i varetagelsen af alle dets opgaver.

2.  Kommissionen sikrer, at den specifikke gennemførelsesstruktur strengt, effektivt og med den nødvendige smidighed følger EFR's mål og krav og kun disse.

Artikel 9

Det Europæiske Innovationsråd

1.  EIC som oprettet i henhold til artikel 7a i [forordningen om rammeprogrammet] omfatter det udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget"), som er fastsat i artikel 10.

2.   Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:

a)  er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og

b)  ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.

3.   Med henblik på forvaltningen af EIC's blandede finansiering anvender Kommissionen indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, opretter den et SPV-selskab, der forvaltes i henhold til de gældende regler om ansvarlighed. Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.

4.   Kommissionen sikrer effektiv komplementaritet mellem EIC, EIT og InvestEU.

Artikel 10

EIC-udvalget

1.  EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:

a)  den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, "Et innovativt Europa"

b)  arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner

c)  kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i forbindelse med EIC's accelerator

d)  udpegning af strategiske projektporteføljer

e)  programforvalternes profil.

2.  EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:

a)  ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger

b)  indkredsning i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen og, hvor det er relevant, nationale og regionale myndigheder og andre relevante enheder, som f.eks. EIT's bestyrelse, af eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som iværksættere støder på, herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten

c)  fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af særprogrammet

d)  afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.

EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC-komponenten. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent.

EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III, afsnit 1.

3.  EIC-udvalget sammensættes af 15-20 uafhængige personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer, eksperter i offentlig administration og forskere, herunder akademiske innovationseksperter. Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.

Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger, interessetilkendegivelser eller begge dele, alt efter hvad Kommissionen finder mest hensigtsmæssigt, under hensyntagen til behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling.

Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem (medlemmer udnævnes hvert andet år).

4.  EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen, og som har et solidt kendskab til FoU.

Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.

Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Han/hun promoverer også EIC og fungerer som samtalepartner med Kommissionen og, gennem de relevante programudvalg, med medlemsstaterne. Kommissionen yder administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.

5.  Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter og brud på tavshedspligten undgås. EIC-udvalgets medlemmer skal efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder deres hverv.

Artikel 11

Arbejdsprogrammer

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af de i stk. 2 omhandlede arbejdsprogrammer i overensstemmelse med artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen") (11). De fastlægger den forventede virkning og udarbejdes efter en strategisk planlægningsproces som beskrevet i bilag I til denne afgørelse. Kommissionen orienterer regelmæssigt og fra et tidligt tidspunkt det i artikel 12 omhandlede udvalg om de samlede fremskridt med gennemførelsen af særprogrammets indirekte aktioner, herunder missioner, bl.a. for at give udvalget mulighed for at komme med relevant input tidligt i forløbet af den strategiske planlægningsproces og vedrørende udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne, navnlig missionerne.

Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.

2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:

a)  EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning

b)  alle klynger under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til innovationsøkosystemer, udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet, og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4

c)  EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4

d)  JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.

3.  Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram, når det er relevant, indeholde:

a)  en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion og mission, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen

b)  for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger

c)  det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]

d)  eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].

4.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12 følgende foranstaltninger:

a)  afgørelsen om godkendelse af finansiering af indirekte aktioner, hvor det estimerede EU-bidrag vedrørende særprogrammet er lig med eller over 2,5 mio. EUR, med undtagelse af aktioner vedrørende den specifikke målsætning "et europæisk forskningsråd (EFR)"; for så vidt angår finansiering af indirekte aktioner under klynge 2, afgørelsen om godkendelse af finansiering af indirekte aktioner, hvor det estimerede EU-bidrag vedrørende særprogrammet er lig med eller over 1 mio. EUR

b)  afgørelsen om godkendelse af finansiering af aktioner, der omfatter anvendelse af humane embryoner og humane embryonale stamceller, og aktioner under klyngen "Civilsikkerhed for samfundet", der er nævnt i artikel 3, stk. 1, nr. 2, litra c).

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg(12). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Udvalget holder møde i forskellige sammensætninger, jf. bilag II, alt efter hvilket emne der skal drøftes.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

5.  Hvis udtalelsen fra udvalget skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den skriftlige procedure uden noget resultat, hvis formanden træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

6.  I forbindelse med gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i henhold til artikel 4a, stk. 3, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, hvis ikke udvalget afgiver udtalelse, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

7.  Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om gennemførelsen af særprogrammet som helhed og oplyser rettidigt om alle aktiviteter og komponenter, som foreslås eller finansieres under Horisont Europa og dets eksterne dele, jf. bilag III, herunder detaljerede oplysninger/analyser af statistikkerne for de enkelte indkaldelser af forslag.

KAPITEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Ophævelse

Afgørelse nr. 2013/743/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

1.  Denne afgørelse berører ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner, indtil de afsluttes i henhold til afgørelse 2013/743/EU, som fortsat finder anvendelse på aktionerne frem til deres afslutning.

Hvis det er nødvendigt, varetages eventuelle tilbageværende opgaver for det udvalg, der er nedsat ved afgørelse 2013/743/EU, af det udvalg, der er omhandlet i artikel 12 i nærværende afgørelse.

2.  Finansieringsrammen for særprogrammet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem særprogrammet og foranstaltninger vedtaget i henhold til den forudgående afgørelse 2013/743/EU.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

STRATEGISK PLANLÆGNING OG PROGRAMAKTIVITETER

Følgende finder anvendelse ved gennemførelsen af programmet.

Strategisk planlægning

Som fastsat i artikel 4a fremmes gennemførelsen af særprogrammet med en flerårig strategisk plan for forsknings- og innovationsaktiviteterne. Den strategiske planlægningsproces skal navnlig sætte fokus på søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", herunder relevante aktiviteter i andre søjler og delen "Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum", også i tæt samordning og synergi med planlægningen af EIT's videns- og innovationsfællesskaber, der blev indført ved forordning (EF) nr. 294/2008.

Resultatet af den strategiske planlægningsproces fastlægges i en strategisk plan til gennemførelse af arbejdsprogrammets indhold.

Formålet med den strategiske planlægningsproces er at:

–  gennemføre Horisont Europas målsætninger på programniveau på integreret vis og sætte fokus på programmets overordnede virkning og sammenhængen mellem dets forskellige søjler

—  ▌fremme synergier mellem Horisont Europa og andre EU-programmer, herunder [samhørighedsfonde] og Euratomprogrammet, og ▌således fungere som referencepunkt for forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU-budgettet og ikkefinansieringsinstrumenter ▌

–  hjælpe med at udvikle og gennemføre EU-politikken på de berørte områder og supplere politikudviklingen og gennemførelsen i medlemsstaterne

–  reducere fragmenteringen af indsatsen og forebygge dobbeltarbejde og overlapninger mellem finansieringsmulighederne

–  udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under programmet, knyttes sammen, herunder anvendelse af resultater og data til støtte for politikken

–  sikre en afbalanceret og bred tilgang til forskning og innovation i alle udviklingsfaser, som ikke kun er begrænset til fremme af frontlinjeforskning, udvikling af nye produkter, processer og tjenester på grundlag af videnskabelig og teknologisk viden og gennembrud, men som også omfatter anvendelse af eksisterende teknologier på nye anvendelsesområder og løbende forbedringer samt ikketeknologisk og samfundsmæssig innovation

–  sikre en systemisk, tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation med henblik på at tackle udfordringer og bane vej for nye konkurrencedygtige virksomheder og industrier, fremme konkurrencen, stimulere private investeringer og bibeholde lige vilkår i det indre marked.

ANDRE PROGRAMAKTIVITETER

Under søjlerne "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" og "Et innovativt Europa" suppleres forskning og innovation med aktiviteter, som finder sted tæt på slutbrugerne og markedet såsom demonstration, pilotprojekter eller proof of concept, hvorimod markedsføringsaktiviteter, som går videre end forsknings- og innovationsfasen, er udelukket. Der ydes også støtte til aktiviteter på efterspørgselssiden for at fremskynde ibrugtagning og udbredelse af en bred vifte af innovationer. Der lægges vægt på ikkebindende indkaldelser af forslag.

Under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne", som bygger på erfaringerne fra Horisont 2020, integreres samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber fuldt ud i alle klynger, herunder i de særlige aktiviteter. Marine og maritime forsknings- og innovationsaktiviteter gennemføres ligeledes på strategisk og integreret vis i overensstemmelse med EU's integrerede havpolitik, den fælles fiskeripolitik og internationale forpligtelser.

Aktiviteter, der udføres inden for rammerne af FET-flagskibsinitiativerne vedrørende grafen, projektet om menneskehjernen og kvanteteknologi, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under Horisont Europa gennem indkaldelser af forslag, der er indeholdt i arbejdsprogrammet. Forberedende foranstaltninger, der støttes under FET-flagskibsdelen i Horisont 2020, vil indgå i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa og bidrage til arbejdet med missioner, samfinansierede partnerskaber med fælles programlægning og sædvanlige indkaldelser af forslag.

Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden bliver et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region skal støtte fastsættelsen af prioriteter. Der vil fortsat blive indhentet tidlig rådgivning fra den EFR-relaterede rådgivningsstruktur.

Formidling og kommunikation

Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.

Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).

Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker, databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier. Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og resultater til samfundet som helhed.

Udnyttelse og markedsudbredelse

Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den viden, der genereres med Horisont Europa. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod omfattende markedsudbredelse og øge programmets virkning.

Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse, offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi.

Internationalt samarbejde

Ved at tilpasse aktionerne til andre lande og regioner i verden inden for rammerne af en styrket international samarbejdsindsats vil der blive opnået større virkninger. Partnere fra hele verden vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt konkurrenceevne.

En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter, ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger.

Arbejdsmetoder i forbindelse med evaluering

Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.

Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen. Den tilstræber også geografisk spredning i sammensætningen af evalueringsudvalg, ekspertgrupper og rådgivende grupper.

Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan undtagelsesvist, og når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre evalueringsprocessens integritet. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Evalueringsudvalget vil tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.

SØJLE I

VIDENSKABELIG TOPKVALITET

Alle former for videnskabelige, økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt afhænger af, at massen af fremragende forskere er tilstrækkelig, at der tilstræbes gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden på alle niveauer, og at der forefindes de faciliteter i verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og videninfrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og dele viden (åben videnskab), metoder og færdigheder ▌.

Opnåelse af verdensførende innovation er forbundet med fremskridt inden for åben og fremragende videnskab ▌. Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift kan være de vigtigste drivkræfter for produktivitetsvækst, konkurrenceevne, velstand, bæredygtig udvikling og sociale fremskridt. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer og omfattende samfundsmæssige fremskridt.

Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de højt kvalificerede menneskelige ressourcer, knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem hvilke den nyeste viden overføres.

Europæisk videnskab og europæisk baserede forskere har været og er fortsat på forkant på mange områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. ▌ USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt det mangeartede og rigelige udbytte, som investeringer i forskning giver.

1.  DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRÅD (EFR)

1.1.  Baggrund

Om end EU fortsat udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden, har det ▌i forhold til sin størrelse relativt få ekspertisecentre, der skiller sig ud på verdensplan, og store områder med gennemsnitlige og dårlige resultater. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, følger EU en model, der går ud på at "distribuere topkvaliteten", hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort antal forskere og forskningsinstitutioner. At tilbyde de bedste forskere ▌attraktive forhold ▌vil bidrage til, at Europa bliver mere attraktiv i den globale konkurrence om videnskabeligt talent.

Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere multipolært som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013.

EFR støtter de bedste forskere, herunder talentfulde forskere, der befinder sig tidligt i karrieren, med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst, primært i Europa. EFR fungerer selvstændigt og består af forskellige forskere, ingeniører og akademikere, som nyder den højeste grad af anseelse, har relevant sagkundskab og repræsenterer et passende spektrum. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national ordning ville kunne, og kan styrke topkvaliteten gennem måden, hvorpå de bedste forskere og de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.

Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en dokumenteret væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige og teknologiske resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative styrker og svagheder og gennemføre reformer.

▌EFR finansierer en relativt lille procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel ▌stor videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter. EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i et betydeligt antal patenter.

Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører, er ligeledes i høj grad tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab, kunst og de humanistiske videnskaber.

Der er også allerede dokumentation for de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer, uddannelse af højtkvalificerede, anerkendte forskere og indehavere af doktorgrader ▌, europæisk forsknings øgede globale synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt. Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en mere præcis indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.

1.2.  Interventionsområder

1.2.1.  Frontlinjeforskning

Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med videnskabelige publikationer af højeste kvalitet med henblik på at opnå forskningsresultater med store samfundsmæssige og økonomiske virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar forbedring af EU's andel af den øverste procent af de mest citerede publikationer i verden og sigte mod at øge det antal fremragende forskere ▌, som det støtter, herunder forskere fra lande uden for Europa.

Støtten fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger "bottom-up"-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.

Hovedlinjer

–  Langsigtet finansiering for at støtte fremragende ideer fra forskere, uanset alder og køn og fra alle lande i verden, og deres forskningshold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst

–  Bistå fremragende forskere i starten af eller tidligt i deres karriere, med at tage skridtet til at blive uafhængige forskningsledere i eget regi ved at yde tilstrækkelig støtte i den kritiske fase, når de er ved at etablere eller konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram

–  Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden, herunder tilgangen med åben videnskab, med potentiale til at skabe banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale innovationspotentiale ved finansieret forskning

–  Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, og etablering af forbindelser til andre dele af rammeprogrammet, navnlig MSCA, med henblik på at støtte fremragende forskere

–  Styrke frontlinjeforskningens profil i Europa og øge EFR-programmernes synlighed for forskere på tværs af Europa og internationalt.

1.3.  Gennemførelse

1.3.1.  Det Videnskabelige Råd

Det Videnskabelige Råd er garant for kvaliteten af aktiviteter set fra et videnskabeligt perspektiv og har fuld bemyndigelse over beslutningerne om, hvilken type forskning der skal finansieres.

I forbindelse med gennemførelse af rammeprogrammet og med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 7 vil Det Videnskabelige Råd:

(1)  Videnskabelig strategi:

—  fastlægge den overordnede videnskabelige strategi for EFR på baggrund af de videnskabelige muligheder og de europæiske videnskabelige behov

—  fastlægge arbejdsprogrammet og udvikle EFR's blanding af støtteforanstaltninger i tråd med dets videnskabelige strategi

—  fastlægge de nødvendige internationale samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med den videnskabelige strategi, herunder outreachaktiviteter, for at gøre EFR mere synlig for de bedste forskere fra resten af verden.

(2)  Videnskabelig forvaltning, tilsyn og kvalitetskontrol:

–  sikre et peerevalueringssystem i verdensklasse, der bygger på videnskabelig topkvalitet og på en fuldt ud transparent, retfærdig og objektiv behandling af forslag ved fastlæggelse af holdninger til gennemførelsen og forvaltningen af forslagsindkaldelser, evalueringskriterier, peerevalueringsprocesser, herunder udvælgelse af eksperter, metoder til peerevaluering og evaluering af forslag samt de nødvendige gennemførelsesregler og retningslinjer, på grundlag af hvilke de forslag, der skal finansieres, vil blive fastlagt under Det Videnskabelige Råds tilsyn

—  fremsætte forslag om udpegelse af eksperter, når det drejer sig om EFR's frontlinjeforskningsaktioner

—  sikre, at EFR's tilskud forvaltes efter enkle, gennemsigtige procedurer, som bevarer fokus på topkvalitet, støtter initiativ og kombinerer fleksibilitet med ansvarlighed ved konstant at overvåge kvaliteten af aktiviteterne og deres gennemførelse

—  revidere og vurdere EFR's resultater og kvaliteten og virkningen af den forskning, som finansieres af EFR, samt i overensstemmelse hermed fremsætte anbefalinger og udstede retningslinjer om korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag

—  afgive indstillinger om ethvert andet forhold, der påvirker resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning.

(3)  Kommunikation og formidling:

—  højne EFR's globale profil og synlighed ved at udføre kommunikations- og oplysningsaktiviteter, herunder videnskabelige konferencer, med henblik på at fremme EFR's aktiviteter og fremskridt og resultaterne af de projekter, der finansieres af EFR, hos forskersamfundet, centrale interessenter og den brede offentlighed

—  om nødvendigt konsultere det videnskabelige, tekniske og akademiske forskermiljø, regionale og nationale organer, som finansierer forskning, samt andre interessenter

—  regelmæssigt aflægge beretning til Kommissionen om dets egne aktiviteter.

Det Videnskabelige Råds medlemmer godtgøres for de opgaver, de udfører, i form af et honorar og, hvis det er relevant, godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter.

EFR's formand bor i Bruxelles i embedsperioden og bruger det meste af sin arbejdstid(13) på EFR-anliggender. Han/hun aflønnes på niveau med Kommissionens topembedsmænd, og den specifikke gennemførelsesstruktur yder den bistand, som er nødvendig for, at han/hun kan varetage sine opgaver.

Det Videnskabelige Råd vælger blandt sine medlemmer tre næstformænd, som bistår formanden med dennes repræsentative og organisatoriske opgaver. De kan også føre titlen næstformand for EFR.

Der stilles støtte til rådighed, som sikrer, at de tre næstformænd har tilstrækkelig lokal administrativ bistand på deres egne institutter.

1.3.2.  Specifik gennemførelsesstruktur

Den specifikke gennemførelsesstruktur får ansvaret for alle aspekter af den administrative iværksættelse og gennemførelse af programmet, således som fastlagt i EFR's arbejdsprogram. Den skal navnlig gennemføre evalueringsprocedurerne samt peerevaluerings- og udvælgelsesprocessen efter de principper, som Det Videnskabelige Råd fastlægger, og varetage den økonomiske og videnskabelige forvaltning af støtten. Den specifikke gennemførelsesstruktur vil støtte Det Videnskabelige Råd i udførelsen af alle dets opgaver i henhold til ovenstående, herunder udviklingen af dets videnskabelige strategi, dets overvågning af operationerne og dets revision og vurdering af EFR's resultater såvel som dets oplysnings- og kommunikationsaktiviteter, give det adgang til de nødvendige dokumenter og data, som den råder over, samt underrette Det Videnskabelige Råd om sine aktiviteter.

For at sikre en effektiv kontakt med den specifikke gennemførelsesstruktur om strategi- og driftsspørgsmål holder ledelsen i Det Videnskabelige Råd og direktøren for den specifikke gennemførelsesstruktur regelmæssige samordningsmøder.

Ledelsen af EFR vil blive varetaget af personale, der ansættes til formålet, herunder om nødvendigt tjenestemænd fra EU-institutionerne, og dækker kun det faktiske administrationsbehov med henblik på at sikre den stabilitet og kontinuitet, der er nødvendig for en effektiv administration.

1.3.3.  Kommissionens rolle

For at opfylde sine forpligtelser, jf. artikel 6, 7 og 8, skal Kommissionen i overensstemmelse med sine budgetgennemførelsesforpligtelser:

–  sikre kontinuiteten i og fornyelsen af Det Videnskabelige Råd og understøtte et stående indstillingsudvalg, som indstiller kommende medlemmer til Det Videnskabelige Råd

–  sikre kontinuiteten i den specifikke gennemførelsesstruktur og uddelegere opgaver og ansvarsområder til denne under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger

–  sikre, at den specifikke gennemførelsesstruktur varetager alle sine opgaver og ansvarsområder

–  udpege direktøren og medlemmerne af ledelsen i den specifikke gennemførelsesstruktur under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger

–  sikre rettidig vedtagelse af arbejdsprogrammet, holdningerne til gennemførelsesmetoderne og de nødvendige gennemførelsesregler, herunder EFR's udbudsbetingelser og standardtilskudsaftale under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger

–  jævnligt og rettidigt underrette og rådføre sig med programudvalget om gennemførelsen af EFR's aktiviteter

–  som ansvarlig for den overordnede gennemførelse af rammeprogrammet for forskning overvåge den specifikke gennemførelsesstruktur og evaluere dets resultater.

2.  MARIE SKŁODOWSKA-CURIE-AKTIVITETER (MSCA)

2.1.  Baggrund

Europa har brug for højt kvalificeret og modstandsdygtig menneskelig kapital inden for forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer f. eks. de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet skal forskerne være mobile, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder med den rette kombination af færdigheder og kompetencer, så de kan tackle samfundsmæssige udfordringer og støtte innovationen.

Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 mio. forskere, som arbejder på tusindvis af universiteter og forskningscentre og i ▌virksomheder. Det anslås imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden 2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er særlig akut uden for den akademiske sektor (som f.eks. inden for industri og erhvervsliv, herunder SMV'er, den offentlige forvaltning, civilsamfundsorganisationer, kulturinstitutioner, hospitaler mv.) og kræver samarbejde mellem de forskellige sektorer for at frembringe tilstrækkeligt uddannede nye forskere. EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, være mere inkluderende og fremme en bedre balance mellem arbejde og familieliv, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer tilbage til Europa. For at udbrede ekspertise i bredere forstand skal de betingelser, under hvilke forskerne arbejder, desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum. Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF+).

Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er fuldt ud "bottom-up" og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder, der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA søge tilknytning til visse aktiviteter knyttet til specifikke udfordringer (herunder indkredsede missioner), typer af forsknings- og innovationsinstitutioner eller geografiske områder som reaktion på udviklingen i de europæiske krav til færdigheder og kompetencer, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.

MSCA er det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -vejledere.

Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.

MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og attraktivt på globalt plan. Dette ▌nås ved at fokusere på en ny generation af højt kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU, herunder støtte deres overgang til andre elementer af programmet såsom EFR og EIT, fremme udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer og ved at offentliggøre og følge principperne for åben videnskab og FAIR data og ved at have en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og åben, gennemsigtig og meritbaseret rekruttering for alle forskere i overensstemmelse med det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere.

2.2.  Interventionsområder

2.2.1.  Fremme topkvalitet via forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer

EU skal forblive et referencepunkt for forskning i topklasse og således attraktiv for de mest lovende forskere, europæere såvel som ikkeeuropæere, på alle stadier af deres karrierer. Dette kan nås ved at gøre det muligt for forskere og forskningspersonale at flytte og samarbejde mellem lande, sektorer og fagområder for således at drage fordel af uddannelse og karrieremuligheder af høj kvalitet. Det vil lette karriereskift mellem den akademiske verden og andre sektorer og stimulere iværksættervirksomhed.

Hovedlinjer

–  Mobilitetserfaringer inden og uden for Europa for de bedste eller mest lovende forskere uanset nationalitet, så de kan foretage forskning i topklasse og udvikle deres færdigheder og kompetencer såvel som gøre karriere og udvide deres netværk i den akademiske verden og andre sektorer (herunder forskningsinfrastrukturer).

2.2.2.  Fremme nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere

EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer, som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og tjenester med økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer og øge deres overførbare færdigheder og kompetencer som eksempelvis et kreativt, ansvarligt, samfundsåbent og foretagsomt tankesæt og bevidsthed om bæredygtig udvikling. De vil således være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres karrieremuligheder og innovationspotentiale.

Hovedlinjer

–  Uddannelsesprogrammer, som giver forskerne forskellige færdigheder og kompetencer til håndtering af eksisterende og fremtidige globale udfordringer.

2.2.3.  Styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder og kompetencer i det europæiske forskningsrum

For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en positiv strukturerende virkning skal der indføres uddannelses- og mentorstandarder af høj kvalitet, gode arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne ▌i hele det europæiske forskningsrum. Hvis det er relevant og begrundet i en undersøgelse, skal der ydes støtte til, at forskere kan vende tilbage til deres oprindelsesland inden for Unionen eller til Unionen i forbindelse med de eksisterende hovedlinjer. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer såvel som øge institutionernes tiltrækningskraft på verdensplan.

Hovedlinjer

–  Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste praksis på tværs af institutioner, forskningsinfrastrukturer og forsknings- og innovationssystemer

–  Tværfagligt samarbejde, og tværfaglig produktion og formidling af viden inden for EU og med tredjelande.

2.2.4.  Forbedre og fremme synergier

Der er brug for at videreudvikle synergierne mellem forsknings- og innovationssystemer og -programmer på EU-niveau, regionalt og nationalt niveau. Dette kan især nås gennem synergier ▌, komplementaritet med andre dele af Horisont Europa såsom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og andre EU-programmer, navnlig Erasmus og ESF+, herunder via kvalitetsmærket "Seal of Excellence".

Hovedlinjer

–  Uddannelsesprogrammer og lignende initiativer til udvikling af forskerkarrierer støttes af supplerende offentlige eller private finansieringskilder på regionalt, nationalt eller EU-niveau.

2.2.5.  Øget oplysning af offentligheden

Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde unge til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås ved at arbejde i henhold til princippet om åben videnskab, der fører til bedre formidling, udnyttelse og spredning viden og praksis. Borgervidenskab kan også spille en værdifuld rolle.

Hovedlinjer

–  Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer, særlig blandt de unge uanset baggrund

–  Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres globale profil og synlighed.

–  Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter, projekter for nationale kontaktpunkter og andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer.

3.  FORSKNINGSINFRASTRUKTURER

3.1.  Baggrund

De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide vidensgrænserne og danne grundlag for forsknings- og innovationsbidrag til tackling af de globale udfordringer og den industrielle konkurrenceevne. Støtte til forskningsinfrastrukturer på EU-niveau hjælper med at afhjælpe problemerne i en virkelighed, hvor de nationale og regionale forskningsinfrastrukturer og den videnskabelige topkvalitet i mange tilfælde er spredt, og dermed med at styrke EFR og øge formidlingen af viden på tværs af siloer. Videnskabelige fremskridt afhænger i stigende grad af et samarbejde mellem forskningsinfrastrukturer og industri, som udvikler de nødvendige instrumenter på grundlag af nye centrale støtteteknologier og andre nye teknologier.

Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er tilgængelige for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, forhindre dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udformning, udvikling, tilgængelighed og anvendelse af forskningsinfrastrukturer, herunder de infrastrukturer, der er finansieret af EFRU. Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer samt, bl.a. gennem den europæiske åbne videnskabscloud, øget adgang til digitale forskningsressourcer, og således specifikt at fremme anvendelsen af åben forskning og åben datapraksis.

Det er også vigtigt at forbedre forskningsinfrastrukturernes langsigtede holdbarhed, da de typisk er operationelle i flere årtier og derfor bør udarbejde planer til at sikre kontinuerlig og stabil støtte.

EU er også nødt til at tage hånd om den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne og innovationskapacitet, støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering af innovative løsninger.

Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af nationale forskningsinfrastrukturer, ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som standardiseringsprocesser og -procedurer. Forskningsmobilitet spiller en vigtig rolle i at fremme anvendelsen af forskningsinfrastrukturer, hvorfor der skal tages hensyn til synergier med nationale og europæiske mobilitetsordninger.

EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem konsolidering og optimering af det eksisterende forskningsinfrastrukturlandskab i Europa sideløbende med indsatsen for at udvikle nye forskningsinfrastrukturer med paneuropæisk betydning og virkning, sikring af, at ensartede sæt af forskningsinfrastrukturer arbejder sammen om at løse de strategiske spørgsmål, der påvirker brugerfællesskaber, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og domæner, fremme af paneuropæisk dækning af distribuerede forskningsinfrastrukturer, også med henblik på at muliggøre tværnational sammenligning af forskningsdata, f.eks. inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber og på miljøområdet, fremme af interoperabilitet mellem forskningsinfrastrukturer, forøgelse og styrkelse af vidensoverførsel og uddannelse af højt kvalificerede menneskelige ressourcer, fremme af anvendelsen og, hvor det er relevant, opgradering af eksisterende paneuropæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse på tværs af Horisont Europa, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste forskningsinfrastrukturtjenester i Europa, fremme af innovationspotentialet ved forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.

Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge samarbejdet med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.

Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.

3.2.  Interventionsområder

3.2.1.  Konsolidering og udvikling af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer

Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved de forskningsinfrastrukturer, som ESFRI og andre forskningsinfrastrukturer i verdensklasse og med paneuropæisk relevans har indkredset, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for frontlinjeforskning, uddannelse og opkvalificering af forskere, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.

Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for forskningsinfrastrukturtjenester og bør stille næste generation af datatjenester til indsamling, lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) og deling af store mængder videnskabelige data i overensstemmelse med FAIR-principperne til rådighed for Europas forskersamfund. Den europæiske åbne videnskabscloud kan ligeledes give forskere i Europa adgang til størstedelen af de data, der er genereret og indsamlet af forskningsinfrastrukturer, og til højtydende databehandling og exaskala-ressourcer, herunder dem, der anvendes i den europæiske datainfrastruktur (EDI)(14).

Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.

Hovedlinjer

–  De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase, deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder for så vidt angår forskningsinfrastrukturer, som støttes af strukturfonde, såvel som konsolidering og optimering af økosystemet af forskningsinfrastrukturer ved at ensrette overvågningspraksis for ESFRI's milepæle og andre paneuropæiske forskningsinfrastrukturer og fremme aftaler om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner, paneuropæisk dækning eller afvikling af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer

–  Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske, nationale, regionale og institutionelle ressourcer i samarbejde med medlemsstaterne og de associerede lande, dens tekniske og politiske udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks. brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse), datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere brugergrundlag.

–  Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og databehandlingsprocesser.

3.2.2.  Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer

Forskningslandskabet vil blive ▌forbedret ved at sikre, at vigtige internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer er åbne for alle europæiske forskere, og ved om nødvendigt at integrere deres tjenester for at harmonisere adgangsbetingelserne, forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.

Hovedlinjer

–  Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale adgang

–  Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, som tager hånd om globale udfordringer vedrørende forskeradgang og harmonisering og forbedring af forskningsinfrastrukturernes tjenester.

3.2.2a  Europæiske forskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og aktiviteter med henblik på innovation og uddannelse

Med henblik på at stimulere innovation både i selve forskningsinfrastrukturerne og i industrien fremmes FoU-samarbejdet med industrien for at udvikle Unionens kapacitet og efterspørgslen efter leverancer fra industrien inden for højteknologiske ▌områder som videnskabelig instrumentering ▌. Derudover vil industrien blive tilskyndet til brug af forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter eller videnbaserede centre. Udvikling og udnyttelse af forskningsinfrastrukturer vil kræve tilstrækkelige færdigheder og kompetencer hos både ledere, forskere, ingeniører, teknikere og brugere. Til dette formål vil Unionens finansiering støtte uddannelse af medarbejdere, som forvalter og driver forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk interesse, udveksling af medarbejdere og bedste praksis mellem faciliteter samt en tilstrækkelig forsyning af menneskelige ressourcer inden for vigtige fagområder, herunder nye specifikke uddannelseslæseplaner. Synergien med Marie Skłodowska-Curie-aktionerne vil blive fremmet.

Hovedlinjer

–  Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer til udarbejdelse og gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling og instrumentering

–  Uddannelse af medarbejdere, som forvalter og driver forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk interesse.

3.2.2b  Styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde

Der er brug for støtte, så de politiske beslutningstagere, finansieringsorganerne eller de rådgivende grupper som eksempelvis ESFRI er på samme linje, når det drejer sig om udvikle og gennemføre en sammenhængende og holdbar langsigtet europæisk strategi for forskningsinfrastrukturer.

Fremme af strategisk internationalt samarbejde vil ligeledes styrke de europæiske forskningsinfrastrukturers stilling på internationalt niveau og sikre deres globale netværksdannelse, interoperabilitet og rækkevidde.

Hovedlinjer

–  Tilsyn med, overvågning og vurdering af forskningsinfrastrukturer på EU-niveau såvel som politiske undersøgelser og kommunikations- og uddannelsestiltag, strategiske internationale samarbejdsopgaver vedrørende forskningsinfrastrukturer og relevante politiske og rådgivende organers særlige aktiviteter.

SØJLE II

GLOBALE UDFORDRINGER OG EUROPÆISK INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE

▌EU står over for mange udfordringer, hvoraf nogle også er globale. Omfanget og kompleksiteten af problemerne er omfattende, og de skal behandles samlet og matches med tilstrækkelige menneskelige ressourcer, der har de fornødne uddannelser og færdigheder og kompetencer, med tilstrækkelige finansielle midler og med en passende indsats for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen – på intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for alle borgerne og deres trivsel.

Der kan inden for rammerne af et internationalt samarbejde ▌i tråd med det, der er angivet i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, opnås større virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af forskningen og innovationen inden for bæredygtig udvikling.

Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig og inklusiv vækst og teknologisk og industriel konkurrenceevne. De vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer og morgendagens problemer for så hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, der i øjeblikket forbinder økonomisk udvikling med den øgede brug af naturressourcer og voksende samfundsmæssige udfordringer. Dette vil forvandle udfordringerne til nye forretningsmuligheder og til hurtige fordele for samfundet.

EU vil drage fordel som bruger og producent af viden, teknologier og industrier, som viser, hvordan moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, kreative, modstandsdygtige, åbne og demokratiske samfund og økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige ▌økonomi vil blive fremmet, hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, modstandsdygtige, kreative og inklusive ▌samfund, samfund styrket af civil sikkerhed, tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en tværfaglig og kreativ industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, en velfungerende bioøkonomi, herunder fødevare- og ernæringsløsninger, eller bæredygtig brug af naturressourcer, miljøbeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle omstilling vil være afgørende, ligesom udviklingen af innovative industrielle værdikæder i EU vil være det.

Nye teknologier påvirker stort set alle politikområder. For hver enkelt teknologi er der ofte en kombination af sociale og økonomiske muligheder, muligheder for effektivitet og kvalitet og forbedring af det offentlige, konsekvenser for beskæftigelse og uddannelse, men også mulige risici for sikkerheden, privatlivets fred og etik. Teknologipolitik kræver derfor nødvendigvis en indbygget afvejning af interesser og samarbejde og strategiudformning på tværs af sektorer.

Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er inddelt i integrerede, ikkeisolerede brede aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske forandringer for vores samfund og økonomi langs en bæredygtighedsvektor. Forandringerne kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, teknologer, producenter, innovatorer, virksomheder, undervisere, politiske beslutningstagere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er derfor ikke nogen af klyngerne, som kun er tiltænkt ét sæt aktører, og alle aktiviteter vil blive gennemført primært ved samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation, der udvælges på grundlag af konkurrenceprægede indkaldelser af forslag.

Ud over at tackle globale udfordringer vil aktiviteter i klyngerne også udvikle ▌og anvende ▌centrale støtteteknologier og fremspirende teknologier (digitalt baserede eller ej) som led i en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle og sociale førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og tjenester. Alle TRL-niveauer op til 8 vil være omfattet af denne søjle i Horisont Europa, uden at det berører EU-konkurrenceretten.

Aktioner vil skabe ny viden og udvikle teknologiske og ikketeknologiske løsninger, bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, og omfatte foranstaltninger, der skal stimulere markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement, og incitamenter til standardiseringsaktiviteter i Unionen. Teknologier kræver en kritisk masse af europæiske forskere og virksomheder for at skabe verdensførende økosystemer, der omfatter de mest avancerede teknologiinfrastrukturer, f.eks. til afprøvning. Synergier med andre dele af Horisont Europa og EIT samt andre programmer skal udnyttes maksimalt.

Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU via en bred vifte af indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Pipelines af innovative løsninger, som stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet offentlige og private investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale eller regionale programmer. Der vil i denne henseende blive udviklet synergier med tredje søjle af Horisont Europa.

Ligestilling mellem kønnene er en afgørende faktor for at opnå bæredygtig økonomisk vækst. Det er derfor vigtigt at integrere et kønsperspektiv i alle globale udfordringer.

1.   KLYNGEN "SUNDHED"

1.1.  Baggrund

Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser, der er sikre og af god kvalitet. Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle og uanset alder, så ingen lades i stikken, og der sættes en stopper for dødsfald, der kan forebygges.

En sund befolkning er af stor vigtighed for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, håndtere et aldrende europæisk samfund, skabe social fremgang og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 % i den forventede levetid forbundet med en stigning i den økonomiske vækst på 0,3-0,4 % om året. Den forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til livskvalitet, miljø, uddannelse og befolkningens sundhed og pleje. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen 80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt tre måneder om året. Ud over disse forbedringer ses der sociale og kønsspecifikke forskelle i den forventede levetid mellem specifikke grupper og på tværs af de europæiske lande.

Forskning ▌og innovation inden for sundhed har spillet en betydelig rolle med hensyn til opnåelsen af disse resultater, og også med hensyn til forbedring af produktiviteten og kvaliteten inden for sundheds- og plejesektoren. EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de sociale beskyttelsessystemers bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne. Store sundhedsudfordringer i EU omfatter adgang til sundhedsydelser og pleje og spørgsmålet om økonomisk overkommelighed i denne forbindelse, mangel på effektiv sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, stigningen i antallet af kræfttilfælde, stigningen i antallet af psykisk syge, spredning af antimikrobiel resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening, vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig grad rammer mennesker, som er dårligt stillet eller befinder sig i sårbare faser af livet, opdagelse, forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici, herunder fattigdomsrelaterede aspekter, i et hurtigt skiftende socialt, urbant, landligt og naturligt miljø, demografiske ændringer, herunder aldersrelaterede spørgsmål, samt de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer ▌og det voksende pres på Europas sundheds- og plejesektor for at forblive konkurrencedygtig inden for sundhedsinnovation og udvikling heraf i forhold til nye globale spillere. Desuden kan vaccinationsmodstand få vaccinationsdækningen i visse befolkningsgrupper til at falde.

Disse sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de kræver tværfagligt, teknisk og ikketeknisk, tværsektorielt og tværnationalt samarbejde. Forsknings- og innovationsaktiviteter vil skabe tætte forbindelser mellem opdagelsesorienteret, klinisk, translationel, epidemiologisk, etisk, miljørelateret og socioøkonomisk forskning samt til den regulatoriske videnskab. De vil tage fat på uopfyldte kliniske behov som f.eks. sygdomme, som er sjældne eller vanskelige at behandle (kræftformer såsom pædiatrisk kræft og lungekræft). De vil udnytte den akademiske verdens, praktiserende lægers, regulerende myndigheders og industriens kombinerede færdigheder og kompetencer og fremme deres samarbejde med sundhedstjenester, sociale tjenester, patienter, politiske beslutningstagere og borgere med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i klinisk praksis og i sundhedssystemerne, under hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer vedrørende tilrettelæggelsen og finansieringen af deres sundhedssystemer. Der vil blive draget fuld nytte af frontlinjeforskning i genomik og anden multiomik samt af den gradvise indførelse af tilgange med personaliseret medicin, der er relevant for håndteringen af forskellige ikkeoverførbare sygdomme og digitaliseringen af sundhed og pleje.

Forskning og innovation vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer, som er nødvendige for at skabe muligheder, hurtighed og stordriftsfordele, ▌og udnytte synergier, undgå dobbeltarbejde og dele de forventede fordele og finansielle risici i forbindelse hermed. Synergier i sundhedsforskning og -innovation i Horisont Europa skal fremmes, navnlig indsatsområdet sundhed i Den Europæiske Socialfond Plus.

Digitale sundhedsløsninger har skabt mange muligheder for at løse spørgsmål i forbindelse med plejeydelser og tage andre nyligt opståede spørgsmål op vedrørende det aldrende samfund. Der bør drages fuld fordel af de muligheder, som digitalisering inden for sundhed og pleje kan give, uden at det bringer retten til privatlivets fred og databeskyttelse i fare. Der er udviklet digitalt udstyr og software til at diagnosticere, behandle og lette patienters selvforvaltning i forbindelse med sygdom, herunder kroniske sygdomme. Digitale teknologier anvendes også i stigende grad inden for medicinsk uddannelse og til at give patienter og andre forbrugere af sundhedsydelser mulighed for at tilgå, dele og oprette sundhedsoplysninger.

Forsknings- og innovationsaktiviteterne i forbindelse med denne globale udfordring vil udvikle den videnbase, udnytte den eksisterende viden og de eksisterende teknologier, konsolidere og skabe den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er brug for til på mere effektiv vis at fremme sundhed og integreret forebyggelse, diagnosticering, overvågning, behandling, rehabilitering og helbredelse af sygdomme og (langfristet og palliativ) pleje. Forskningsresultaterne vil blive omsat til henstillinger til handling og meddelt de relevante interessenter. Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget trivsel og forventet levetid, sunde aktive liv, forbedret livskvalitet og produktivitet, sundere leveår og bæredygtige sundheds- og plejesystemer. I overensstemmelse med artikel 14 og 15 i forordningen og chartret om grundlæggende rettigheder vil etik, beskyttelse af den menneskelige værdighed, kønsaspekter og etniske aspekter samt behovene hos ugunstigt stillede og sårbare personer få særlig opmærksomhed.

Håndtering af store sundhedsudfordringer vil støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer og internationale initiativer, herunder de globale strategier og handlingsplaner under Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det vil bidrage til EU's politiske mål og strategier, navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's relevante lovgivningsmæssige rammer. ▌

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 13 — Klimaindsats.

1.2.  Interventionsområder

1.2.1.  Sundhed gennem hele livet

Mennesker, som befinder sig i sårbare faser af livet (perinatal periode, fødsel, spæd barndom, barndom, ungdom, graviditet og moden og sen voksenalder), herunder mennesker med handicap eller skader, har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger under hensyntagen til kønsaspekter og etiske aspekter. Det vil gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, herunder gennem en sund start på livet og en sund kost, der kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet. Der skal i forbindelse med forebyggelse og kommunikation tages hensyn til særlige kendetegn ved specifikke målgrupper.

Hovedlinjer

–  Forståelse af tidlig udvikling og aldringsprocessen i løbet af livet

–  Sundhed før fødslen og for nyfødte, mødre, fædre, spædbørn og børn samt forældrenes, familiens og pædagogers og læreres rolle

–  Teenageres sundhedsbehov, herunder faktorer, der påvirker den psykiske sundhedstilstand

–  Sundhedskonsekvenser ved handicap og skader

–  Forskning i foranstaltninger til planlægning, gennemførelse og overvågning af rehabilitering gennem hele livet og navnlig et tidligt individuelt rehabiliteringsprogram for børn, der rammes af invaliderende sygdomme

–  Sund aldring, uafhængig og aktiv tilværelse, herunder social deltagelse, for ældre og/eller personer med handicap

–  (Digital) sundhedsuddannelse og sundhedskompetence.

1.2.2.  Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter

Bedre forståelse af sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det sociale, kulturelle, økonomiske og fysiske miljø i menneskers dagligdag og på arbejdspladsen, herunder den indvirkning, som digitalisering, menneskelig mobilitet (såsom migration og rejser), forurening, ernæring, klimaændringer og andre miljøudfordringer har på sundheden, vil bidrage til at indkredse, forebygge og afbøde sundhedsrisici og -trusler, reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte sikre, miljøvenlige, sunde, modstandsdygtige og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund. Dette vil også tage udgangspunkt i befolkningsbaserede kohorter, biomonitorering af mennesker og epidemiologiske undersøgelser.

Hovedlinjer

–  Teknologier og metoder til vurdering af farer ved, eksponering for og sundhedsmæssige konsekvenser af kemikalier, indendørs og udendørs forurenende stoffer og andre stressfaktorer i forbindelse med klimaændringer, arbejdspladsen, livsstil eller miljøet og de kombinerede virkninger af forskellige stressfaktorer

–  Miljømæssige, erhvervsmæssige, socioøkonomiske, kulturelle, genetiske og adfærdsmæssige faktorer med indvirkning på menneskers fysiske og psykiske sundhed og trivsel og deres interaktion med særligt fokus på sårbare og ugunstigt stillede personer, aldersspecifikke og kønsspecifikke spørgsmål, hvor det er relevant, og indvirkningen af bygningers, produkters og tjenesteydelsers udformning på sundheden

–  Risikovurdering og -styring og kommunikation, understøttet af tværfaglige tilgange, hvor det er relevant, og forbedrede værktøjer til evidensbaseret beslutningstagning, herunder erstatning for og alternativer til dyreforsøg

–  Kapacitet og infrastrukturer til sikkert at indsamle, dele, bruge, genbruge og kombinere data om alle sundhedsdeterminanter, herunder menneskers eksponering, og sikre deres forbindelse til databaser om miljømæssige parametre, livsstilsformer, sundhedsstatus og sygdomme på EU-plan og internationalt plan

–  Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger, herunder erhvervsmæssige aspekter.

1.2.3.  Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme

Ikkeoverførbare sygdomme, herunder kræft og sjældne sygdomme, udgør en stor sundheds- og samfundsmæssig udfordring og kræver bedre forståelse og taksonomi samt mere effektive tilgange, ▌herunder tilgange med personaliseret medicin (også kaldet "præcisionsmedicin") inden for forebyggelse, diagnose, overvågning, behandling, rehabilitering og helbredelse samt forståelse af multimorbiditet.

Hovedlinjer

–  Forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af ikkeoverførbare sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme

–  Langtidsundersøgelser af befolkningen for at støtte forståelsen af sundheds- og sygdomsparametre og hjælpe med at lagdele befolkningsgrupper til støtte for udviklingen af præventiv medicin

–  Diagnosticeringsredskaber og -teknikker til tidligere og mere nøjagtige diagnoser og til rettidig patienttilpasset behandling for at gøre det muligt at forsinke og/eller stoppe sygdomsudvikling

–   Forebyggelses- og screeningsprogrammer, der er i overensstemmelse med eller går videre end henstillinger fra WHO, FN og EU

–   Integrerede løsninger til selvovervågning, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og håndtering af kroniske lidelser og multimorbiditet, herunder neurodegenerative sygdomme og hjerte-kar-sygdomme

–   Behandlinger, kure eller andre terapeutiske indgreb, herunder både farmakologiske og ikkefarmakologiske behandlinger

–   Palliativ behandling

–  Områder med stærkt uopfyldte kliniske behov såsom sjældne sygdomme, herunder pædiatrisk kræft

–   Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet, herunder på grundlag af data fra den virkelige verden (RWD)

–   Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer

–  Udvikling af forskning og bedre information om og pleje og behandling af sjældne sygdomme, herunder personaliseret medicin.

1.2.4.  Smitsomme sygdomme, herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme

Beskyttelse af mennesker mod grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring for folkesundheden og den globale sundhed og kræver internationalt samarbejde på både EU-plan og globalt plan. Dette vil omfatte forståelse og forebyggelse af, beredskab med henblik på, tidlig påvisning af og forskningsmæssig reaktion på udbrud, behandling og helbredelse af smitsomme sygdomme, herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme, og også håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) efter en "One Health"-tilgang.

Hovedlinjer

–  Forståelse af infektionsrelaterede mekanismer

–  Grunde til, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen, og til deres spredning, herunder overførsel fra dyr til mennesker (zoonose) eller fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker, samt virkningen af klimaændringer og udvikling i økosystemer på dynamikken i smitsomme sygdomme

–  Forudsigelse, tidlig og hurtig påvisning, kontrol og overvågning af smitsomme sygdomme, infektioner erhvervet gennem kontakt med sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer

–  Bekæmpelse af antimikrobiel resistens, herunder epidemiologi, forebyggelse, diagnosticering samt udvikling af nye antimikrobielle stoffer og vacciner

–  Vacciner, herunder teknologier til vaccineplatforme, diagnostik, behandling af og kure mod smitsomme sygdomme, herunder ledsagesygdomme og coinfektioner

–  Håndtering af lav vaccinationsdækning, forståelse af vaccinationsmodstand og opbygning af tilliden til vaccinationer

–  Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger og strategier til reaktion og genopretning, der inddrager samfundene, og deres samordning på regionalt og nationalt plan og på EU-plan

–  Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i klinisk praksis og i sundhedssystemet

–  Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og specifikke udfordringer i lav- og mellemindkomstlande (LMIC'er), f.eks. aids, tuberkulose og tropesygdomme, herunder malaria, også i forbindelse med migrationsstrømme og, generelt, i forbindelse med øget menneskelig mobilitet.

1.2.5.  Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje, herunder personaliseret medicin

Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere , gennemføre og evaluere egnede, pålidelige, sikre, brugervenlige og omkostningseffektive værktøjer og teknologier til sundhed og pleje under behørig hensyntagen til behovene hos personer med handicap og det aldrende samfund. Dette omfatter centrale støtteteknologier fra nye biomaterialer til bioteknologi samt encellemetoder, multiomik og systemmedicintilgange, kunstig intelligens og andre digitale teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske sektorer og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere. Relevante interessenter skal inddrages så tidligt som muligt, og den ikketeknologiske dimension vil blive taget i betragtning for at sikre accept af nye teknologier, metoder og værktøjer. Dette omfatter borgere, sundhedstjenesteydere og fagfolk.

Hovedlinjer

–  Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret og medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse

–  Integrerede værktøjer og teknologier, medicinsk udstyr, medicinsk billeddannelse, bioteknologi, nanomedicin og avancerede terapier (herunder celle- og genterapi) og digitale løsninger til menneskelig sundhed og pleje, herunder kunstig intelligens, mobile løsninger og telesundhed, under samtidig hensyntagen, hvor det er relevant, til omkostningseffektive produktionsaspekter på et tidligt tidspunkt (for at optimere det industrielle stadium og innovationens potentiale til at blive et prismæssigt overkommeligt lægemiddel)

–  Pilotprojekter, anvendelse i stor skala, optimering og indkøb af innovation inden for sundheds- og plejeteknologier og -værktøjer i virkelige rammer, herunder kliniske forsøg, gennemførelsesforskning, herunder diagnostik baseret på personaliseret medicin

–  Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje

–  Sikkerhed, effektivitet, omkostningseffektivitet, interoperabilitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje såvel som deres etiske, retlige og sociale virkninger, herunder spørgsmål om social accept

–  Regulatorisk videnskab og standarder for teknologier og værktøjer til sundhed og pleje

–  Forvaltning af sundhedsdata, herunder datainteroperabilitet, integration, analyse- og visualiseringsmetoder samt beslutningsprocesser, der bygger på kunstig intelligens, datamining, big data-teknologier, bioinformatik og højtydende databehandlingsteknologier til at fremme personaliseret medicin, herunder forebyggelse, og optimere sundhedsforløbet.

1.2.6.  Sundhedssystemer

Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for 24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af medlemsstaternes vigtigste prioriteter at gøre sundhedssystemerne sikre, tilgængelige for alle, integrerede, omkostningseffektive, modstandsdygtige, bæredygtige og pålidelige med rettidige og relevante tjenester samt at mindske ulighederne, herunder ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne og sikre europæiske datainfrastrukturer. Nye muligheder som f.eks. udrulning af 5G, konceptet "digitale tvillinger" og tingenes internet vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og plejeområdet.

Hovedlinjer

–  Støtte til videnbasen for reformer af sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa

–  Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje, herunder tilgange med personaliseret medicin, forvaltning og organisatoriske aspekter, og hvorvidt disse kan overføres eller tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden

–  Forbedring af medicinsk teknologivurdering

–  Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå

–  Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov, herunder digitale færdigheder og kompetencer

–  Forbedret rettidig, troværdig, sikker og pålidelig sundhedsoplysning og brug/genbrug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørig hensyntagen til databeskyttelse, herunder misbrug af personlige oplysninger om livsstil og sundhed, sikkerhed, tilgængelighed, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet

–  Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation

–  Løsninger til styrkelse af borgeres og patienters indflydelse, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale med henblik på mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang under samtidig hensyntagen til lige adgang

–  Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer på EU-plan og globalt plan på baggrund af eksisterende viden og databaser.

2.  KLYNGEN "KULTUR, KREATIVITET OG INKLUSIVT SAMFUND"

2.1.  Baggrund

EU kombinerer på enestående vis økonomisk vækst med målene for bæredygtig udvikling og socialpolitikker med et højt niveau af social inklusion, fælles værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed. Denne model er under konstant forandring, og der skal tages hånd om de udfordringer, som bl.a. stammer fra globalisering og teknologisk udvikling samt voksende uligheder.

EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og samtidig udnytte fordelene ved de teknologiske fremskridt, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratisk regeringsførelse, fremme uddannelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, forskelsbehandling og radikalisering, sikre menneskerettighederne, fremme kulturel mangfoldighed og den europæiske kulturarv og styrke borgernes indflydelse gennem social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab, humanistiske videnskaber og kunst såvel som i den kulturelle og kreative sektor spiller en afgørende rolle med hensyn til at tackle disse udfordringer og nå EU's mål. Navnlig er samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter medtaget i alle interventionsområder i denne klynge.

Udfordringernes omfang, kompleksitet og tværnationale karakter samt det forhold, at de går på tværs af generationer, kræver EU-handling på flere fronter. Hvis sådanne alvorlige sociale, politiske, kulturelle og økonomiske spørgsmål udelukkende håndteres på nationalt plan, vil det indebære en fare for ineffektiv brug af ressourcer, fragmenterede tilgange og uensartede standarder for viden og kapacitet.

Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set blive tilpasset EU's prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod "et socialt Europa" og "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed". De vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder og Global Compact-initiativet for sikker, velordnet og regulær migration. Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter på områderne adgang til klage og domstolsprøvelse, ofres rettigheder, ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af unionsborgerskabet, samt med programmet Et Kreativt Europa og programmet for et digitalt Europa, Erasmus, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond Plus vil blive udnyttet.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner

2.2.  Interventionsområder

2.2.1.  Demokrati og styreformer

Tilliden til demokratiet og de etablerede politiske institutioner er aftagende. Den politiske utilfredshed kommer til udtryk i antiautoritære og populistiske partier og en fornyet nativisme. Dette forværres af bl.a. socioøkonomiske uligheder, store migrationsstrømme og sikkerhedsproblemer. For at reagere på eksisterende og fremtidige udfordringer kræver det nytænkning af, hvordan demokratiske institutioner på alle niveauer skal tilpasse sig i en kontekst med større mangfoldighed, global økonomisk konkurrence, hurtige teknologiske fremskridt og digitalisering, og hvor borgernes oplevelse af den demokratiske diskurs og praksis og de demokratiske institutioner er altafgørende.

Hovedlinjer

–  Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former, den rolle, som uddannelses-, kultur- og ungdomspolitikkerne spiller som hjørnesten i det demokratiske medborgerskab

–  Den rolle, som social kapital og adgang til kultur spiller i styrkelsen af den demokratiske dialog og aktivt medborgerskab samt åbne og tillidsfulde samfund

–  Innovative og ansvarlige tilgange til støtte for den demokratiske regeringsførelses gennemsigtighed, tilgængelighed, reaktionsevne, ansvarlighed, troværdighed, robusthed, effektivitet og legitimitet i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne samt retsstatsprincippet

–  Strategier for at bekæmpe populisme, racisme, polarisering, korruption, ekstremisme, radikalisering og terrorisme og for at inkludere og engagere borgerne og styrke deres indflydelse

–  Analyse og udvikling af social, økonomisk og politisk inklusion og interkulturel dynamik i og uden for Europa

–  Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation

–  Den rolle, som multikulturelle identiteter, herunder åndelige identiteter, spiller for demokrati, medborgerskab og politisk engagement, samt EU's grundlæggende værdier, f.eks. respekt, tolerance, ligestilling mellem kønnene, samarbejde og dialog

–  Støtte til forskning med henblik på at opnå større indsigt i identitet og tilhørsforhold i samfundene, regionerne og nationerne

–  Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, sociale onlinenetværk og kunstig intelligens på demokratiet, privatlivets fred og ytringsfriheden

–  Samtaledemokrati, deltagelsesdemokrati og direkte demokrati og regeringsførelse samt aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension

–  Virkningen af økonomisk og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratisk regeringsførelse og forskning i, i hvilket omfang der kan bidrages til at vende ulighederne og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder ulighed mellem kønnene, og skabe et mere robust demokrati

–  De menneskelige, sociale og politiske dimensioner af kriminalitet, dogmatisme og radikalisering for så vidt angår personer, som udviser eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som personer, der er eller potentielt kan blive berørt heraf

–  Bekæmpelse af desinformation, falske nyheder og hadefuld tale og disses indvirkning på udformningen af det offentlige rum

–  EU som en international og regional aktør inden for multilateral regeringsførelse, herunder nye tilgange til forskningsdiplomati

–  Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til klage og domstolsprøvelse baseret på juridisk uafhængighed og juridiske principper og menneskerettigheder med rimelige, effektive og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.

2.2.2.  Kulturarv

De kulturelle og kreative sektorer i Europa bygger bro mellem kunst, kultur, åndelige overbevisninger og erfaringer samt kulturarv, erhvervsliv og teknologi. Endvidere spiller de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og er i en strategisk position til at skabe innovative afsmittende virkninger for andre industrisektorer såsom turisme, detailhandel, medier og digitale teknologier og ingeniørvirksomhed. Kulturarv udgør en integrerende del af de kulturelle og kreative sektorer og er grundlaget for vores liv. Den giver vores lokalsamfund, befolkningsgrupper og samfund mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid. En bedre forståelse af vores kulturarv, og hvordan den opfattes og fortolkes, er afgørende for at skabe et inklusivt samfund i Europa og i hele verden. Den er også en drivkraft for de europæiske, nationale, regionale og lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for de kreative og kulturelle industrier. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende og kommende generationer. Materiel og immateriel kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektoren, der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel. I den forbindelse skal både innovation og modstandsdygtighed i kulturarven drøftes i samarbejde med lokalsamfund og relevante interessenter. Den kan også tjene som agent for kulturelt diplomati og som en faktor i identitetsopbygning og kulturel og social sammenhængskraft.

Hovedlinjer

–  Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier og innovative metoder, herunder digitale teknologier og metoder

–  Adgang til og deling af kulturarv med innovative mønstre og anvendelser og participatoriske forvaltningsmodeller.

–  Forskning i kulturarvens tilgængelighed gennem nye teknologier såsom cloudtjenester, herunder, men ikke begrænset til en europæisk samarbejdsplatform inden for kulturarv, samt tilskyndelse til og fremme af overførsel af knowhow samt færdigheder og kompetencer; forud for dette vil der blive foretaget en konsekvensanalyse

–  Bæredygtige forretningsmodeller til styrkelse af det finansielle fundament for kulturarvssektoren

–  Forbindelse mellem kulturarven og fremspirende kreative sektorer, herunder interaktive medier og social innovation

–  Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling gennem bevarelse, beskyttelse, udvikling og genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for kulturarvsbaseret innovation og bæredygtig kulturturisme

–  Bevarelse, beskyttelse, forbedring, genoprettelse og bæredygtig forvaltning af kulturarv og sprog, herunder gennem brug af traditionelle færdigheder og kompetencer og håndværk eller avancerede teknologier, herunder digitale teknologier

–  Indflydelse fra kulturelle erindringer, traditioner, adfærdsmønstre, opfattelser, overbevisninger, værdier, følelsen af tilhørsforhold og identiteter. Kulturens og kulturarvens rolle i multikulturelle samfund og mønstre af kulturel inklusion og eksklusion.

2.2.3.  Sociale og økonomiske forandringer

De europæiske samfund er i færd med at undergå gennemgribende socioøkonomiske og kulturelle forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande(15). Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, ligestilling mellem kønnene og trivsel og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder fremskridt i målingen heraf), socio-rumlige uligheder og menneskelig kapital, forstå og håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne, interkulturel dialog og social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver tilgængelige og inklusive uddannelsessystemer af høj kvalitet.

Hovedlinjer

–  Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder og kompetencer med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder og understøtte inklusion, herunder forebyggelse af skolenederlag

–  Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle teknologier

–  Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster og/eller strukturelle økonomiske forandringer

–  Nye forvaltningsmodeller i fremspirende økonomiske områder og markedsinstitutioner

–  Nye former for arbejde, arbejdets rolle, opkvalificering, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, balance mellem arbejde og privatliv, arbejdsmiljø, ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene, og social inklusion

–  Større forståelse af de samfundsmæssige forandringer i Europa og deres indvirkning

–  Virkningerne af sociale, teknologiske og økonomiske forandringer i adgangen til sikre, sunde, prismæssigt overkommelige og bæredygtige boliger

–  Skatte- og socialsikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer med henblik på at vende uligheder på en retfærdig og holdbar måde og tackle virkningerne af teknologi, demografi og mangfoldighed

–  Inklusive og bæredygtige udviklings- og vækstmodeller for byområder, områder med spredt bebyggelse og landområder

–  Forståelse af menneskelig mobilitet og dens virkning i forbindelse med sociale og økonomiske forandringer betragtet i global og lokal målestok med henblik på bedre migrationsforvaltning, respekt for forskelle, langtidsintegration af migranter, herunder flygtninge, og indvirkning af tilknyttede politiske indgreb, respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder og spørgsmål om udviklingsbistand og -samarbejde, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, arbejdsmarked, kultur, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab, især for sårbare personer, herunder migranter

–  Tackling af de store udfordringer, der er forbundet med de europæiske modeller for social samhørighed, indvandring, integration, demografiske ændringer, aldring, handicap, uddannelse, fattigdom og social udstødelse

–   Avancerede strategier og innovative metoder med henblik på ligestilling mellem kønnene på alle sociale, økonomiske og kulturelle områder og håndtering af skævheder mellem kønnene og kønsbaseret vold

–  Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer

–  Modernisering af de offentlige myndigheders styrings- og forvaltningssystemer, så de engagerer borgerne og lever op til deres forventninger, hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugerfokus.

3.  KLYNGEN "CIVILSIKKERHED FOR SAMFUNDET"

3.1.  Baggrund

Europæisk samarbejde har bidraget til en æra med hidtil uset fred, stabilitet og velstand på det europæiske kontinent. Imidlertid må Europa reagere på de udfordringer, der stammer fra de vedvarende trusler mod sikkerheden i vores stadigt mere komplekse og digitaliserede samfund. Terrorangreb og radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres. Nye fremspirende sikkerhedstrusler forårsaget af nye teknologier i den nærmeste fremtid kræver også opmærksomhed. Den fremtidige sikkerhed og velstand afhænger af forbedring af evnen til at beskytte Europa mod sådanne trusler. Disse kan ikke håndteres udelukkende med teknologiske midler, men kræver viden om mennesker, deres historie, kultur og adfærd og omfatter etiske overvejelser vedrørende balancen mellem sikkerhed og frihed. Endvidere skal Europa sikre sin uafhængighed af sikkerhedskritiske teknologier og støtte udviklingen af banebrydende sikkerhedsteknologier.

Europas borgere, statslige institutioner, EU-organer og økonomien skal beskyttes mod de vedvarende trusler fra terrorisme og organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben, ulovlig narkotikahandel og menneskehandel samt ulovlig handel med kulturgoder. Menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering kræver bedre forståelse, således at offentlige politikker kan forbedres sikkerhedsmæssigt. Det er ligeledes vigtigt at styrke beskyttelsen og sikkerheden gennem bedre grænseforvaltning, herunder sø- og landgrænser. Cyberkriminaliteten vokser, og de dermed forbundne risici vokser i takt med digitaliseringen af økonomien og samfundet. Europa skal fortsætte sin indsats for at forbedre cybersikkerheden, beskyttelsen af personlige data i den digitale verden og af personoplysninger generelt og bekæmpe udbredelsen af falsk og skadelig information for at opretholde den demokratiske, sociale og økonomiske stabilitet. Der er brug for en yderligere indsats for at begrænse de konsekvenser, ekstreme vejrforhold har på menneskers liv og leveforhold, og som bliver værre grundet klimaforandringer, såsom oversvømmelser, storme, hedebølger eller tørke, der fører til skovbrande, jordforringelse samt andre naturkatastrofer som f.eks. jordskælv. Katastrofer kan, hvad enten de er menneskeskabte eller ej, bringe samfundsmæssige funktioner og kritiske infrastrukturer som f.eks. kommunikation, sundhed, fødevarer, drikkevand, energiforsyning, transport, sikkerhed og forvaltning i fare.

Dette fordrer både teknisk forskning og forskning i de menneskelige faktorer, der er involveret, for at forbedre modstandsdygtigheden over for katastrofer, herunder, hvor det er relevant, testapplikationer, efteruddannelse og cyberhygiejne og -uddannelse. Der er brug for en større indsats for at evaluere resultaterne af forskningen i sikkerhed og fremme deres udbredelse.

Denne klynge vil søge synergier, navnlig med følgende programmer: Fonden for Intern Sikkerhed, Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Det digitale Europa samt et forbedret forsknings- og innovationssamarbejde mellem mellemstatslige agenturer og organisationer, herunder gennem udvekslings- og høringsmekanismer, f.eks. på interventionsområdet "Beskyttelse og sikkerhed".

Sikkerhedsforskning er del af en mere omfattende EU-reaktion på sikkerhedstruslerne. Den bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre fremtidige teknologier, teknikker og applikationer tilgængelige med henblik på at udfylde de huller, der konstateres af de politiske beslutningstagere, dem, der fører beslutningerne ud i livet, og af civilsamfundsorganisationerne. Finansiering af forskning under EU's rammeprogram udgør allerede ca. 50 % af den samlede offentlige finansiering til sikkerhedsforskning i EU. Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de statslige satellitkommunikationsprogrammer). Forsknings- og innovationsaktiviteterne under dette program vil udelukkende være rettet mod civile anvendelsesformål, men der tilstræbes samordning med EU-finansieret forsvarsforskning for at styrke synergier, i erkendelse af at visse teknologier har dobbelt anvendelsesformål. Dobbeltfinansiering undgås. Grænseoverskridende samarbejde bidrager til at udvikle et europæisk indre sikkerhedsmarked og forbedrer industriens resultater, hvilket underbygger EU's selvstændighed. Der vil i passende omfang blive taget hensyn til den menneskelige forståelse og opfattelse af sikkerhed.

Sikkerhedsforskning opfylder Romdagsordenens tilsagn om at arbejde hen imod "et trygt og sikkert Europa" og bidrager til en ægte og effektiv sikkerhedsunion.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner

3.1.1.   Samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer

Katastrofer kan – uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer – have mange årsager, bl.a. terror, klimarelaterede vejrfænomener og andre ekstreme hændelser (herunder fra stormflod), skovbrande, hedebølger, oversvømmelser, tørke, ørkendannelse, jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud, vandkriser, rumvejrshændelser, industri- og transportkatastrofer, CBRN-hændelser og kaskaderisici. Målet er at forebygge og mindske tab af liv, sundhedsskader og miljømæssige skader, traumer samt økonomiske og materielle skader fra katastrofer, sørge for fødevaresikkerhed og sikkerhed for medicinforsyning, lægebehandling og vandforsyning samt skabe øget forståelse af og nedbringe risikoen for katastrofer og nedbringe den og forbedre genopbygningen efter katastrofer. Dette indebærer dækning af hele spektret af krisestyring: fra forebyggelse og uddannelse til krisestyring, styring efter en krisesituation og modstandsdygtighed.

Hovedlinjer

–  Teknologi, kapacitet og forvaltning til de første respons-enheder i forbindelse med nødhjælpsoperationer i og efter krise- og katastrofesituationer og i den første fase af genopbygningen

–  Samfundenes kapacitet til bedre forebyggelse, styring og nedbringelse af katastroferisici, herunder via naturbaserede løsninger, ved forbedring af forudsigelseskapaciteter, forebyggelse, beredskab og respons på eksisterende og nye risici og dominoeffekter, konsekvensanalyse og bedre forståelse af den menneskelige faktor i risikostyring og risikokommunikationsstrategier

–  Mere effektiv støtte til Sendairammens "build-back-better"-filosofi gennem en bedre forståelse af genopbygningen efter katastrofer og forskning i mere effektiv risikovurdering efter krisesituationer

–  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme grænseoverskridende operationelt samarbejde og et integreret EU-marked.

3.1.2.   Beskyttelse og sikkerhed

Der er brug for at beskytte borgerne mod og reagere på sikkerhedstrusler fra kriminelle, herunder terroraktiviteter og hybride trusler, beskytte mennesker, offentlige steder og kritisk infrastruktur mod både fysiske angreb (herunder med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer) og cyberangreb, bekæmpe terrorisme og voldelig radikalisering, herunder forstå og tackle terroristers idéer og overbevisninger, forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, og organiseret kriminalitet (som f.eks. piratkopiering og forfalskning af varer), støtte ofrene, spore kriminelle pengestrømme, udvikle nye kriminaltekniske kapaciteter, støtte brugen af data inden for retshåndhævelse og sikre beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, styrke grænsebeskyttelseskapaciteter, støtte EU's forvaltning af luft-, land- og søgrænser for så vidt angår strømme af mennesker og varer og forstå den menneskelige faktor i alle disse sikkerhedstrusler og i forebyggelsen og modvirkningen heraf. Det er væsentligt at bevare fleksibiliteten, så der hurtigt kan reageres på nye og uforudsete sikkerhedsproblemer, der måtte opstå.

Hovedlinjer

–  Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsaktører (f.eks. politistyrker, brandvæsen, lægetjenester, grænse- og kystvagter, toldsteder), navnlig i forbindelse med digital omstilling og interoperabilitet for sikkerhedsstyrker, infrastrukturoperatører, civilsamfundsorganisationer og de, som forvalter åbne områder

–  Analyse af grænseoverskridende kriminalitetsfænomener, avancerede metoder til hurtig, pålidelig, standardiseret og privatlivsbeskyttet dataudveksling og -indsamling samt bedste praksis

–  De menneskelige og socioøkonomiske aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i relation til personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som dem, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf, herunder forståelse og håndtering af terroristers idéer og overbevisninger og kriminalitet baseret på køn, seksuel orientering eller racediskrimination

–  Analyse af sikkerhedsaspekter af nye teknologier, f.eks. DNA-sekventering, genomredigering, nanomaterialer og funktionelle materialer, kunstig intelligens, autonome systemer, droner, robotteknologi, kvantedatabehandling, kryptovalutaer, tre-d-printning og wearables, blockchain samt øget bevidsthed blandt borgere, offentlige myndigheder og industrien med henblik på at forhindre, at der opstår nye sikkerhedsrisici, og nedbringe de eksisterende risici, herunder risici forbundet med disse nye teknologier

–  Forbedrede fremsyns- og analysekapaciteter til politikudformning og på strategisk plan vedrørende sikkerhedstrusler

–  Beskyttelse af kritiske infrastrukturer samt åbne og offentlige arealer mod fysiske, digitale og hybride trusler, herunder virkninger af klimaændringerne

–  Overvågning og bekæmpelse af desinformation og falske nyheder, der har konsekvenser for sikkerheden, herunder udvikling af kapaciteter til afdækning af kilder til manipulation

–  Teknologisk udvikling med civile anvendelsesformål med henblik på om nødvendigt at forbedre interoperabiliteten mellem civilbeskyttelsesenheder og militære styrker

–  Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme operationelt samarbejde på tværs af grænser, stater og agenturer og skabe et integreret EU-marked

–  Udvikling af værktøjer og metoder til effektiv integreret grænseforvaltning, navnlig for at øge reaktionsevnen og forbedre kapaciteten til at overvåge bevægelser på tværs af eksterne grænser med henblik på at styrke afdækning af risici, reaktion på hændelser og forebyggelse af kriminalitet

–  Afdækning af svigagtige aktiviteter ved grænseovergangssteder og i hele forsyningskæden, herunder opdagelse af forfalskede dokumenter eller på anden måde manipulerede dokumenter og opdagelse af menneskehandel og handel med ulovlige varer

–  Sikre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling, herunder oplysningers fortrolighed og integritet samt sporbarhed ved alle transaktioner og processer

–  Udvikle teknikker til identificering af forfalskede varer, forbedring af beskyttelsen af oprindelige dele og varer og kontrol af transporterede varer.

3.1.3.   Cybersikkerhed

Ondsindede cyberaktiviteter truer ikke kun vores økonomier, men også selve den måde, vores demokratier, friheder og værdier fungerer på. Cybertrusler er ofte kriminelle, og motivet er penge, men kan også have politiske og strategiske mål. Vores fremtidige sikkerhed, frihed, demokrati og velfærd afhænger af, at vi forbedrer vores evne til at beskytte EU mod cybertrusler. Den digitale omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet, og sikker drift af net- og informationssystemer, herunder til elnet, drikkevandsforsyning og -distribution, køretøjer og transportsystemer, sygehuse, finanser, offentlige institutioner, fabrikker og private hjem, og sideløbende sikre, at der sker en styrkelse af databeskyttelsen og borgernes frihed. Det er i Unionens interesse at sikre, at det udvikler og bevarer afgørende strategiske cybersikkerhedskapaciteter for at sikre det digitale indre marked og navnlig for at sikre beskyttelse af kritiske netværks- og informationssystemer og tilvejebringe vigtige cybersikkerhedstjenester. Unionen skal være i stand til på egen hånd at sikre sine digitale aktiver og konkurrere på det globale marked for cybersikkerhed.

Hovedlinjer

–  Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter og kvanteresistent kryptografi til selvreparerende software og net)

–  Teknologier, metoder, standarder og bedste praksis, som håndterer cybersikkerhedstrusler, foregriber fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig europæisk industri, herunder værktøjer til elektronisk identifikation, detektion af trusler, cyberhygiejne samt ressourcer til uddannelse

–  Et åbent samarbejde om et europæisk kompetencenetværk og kompetencecenter for cybersikkerhed.

4.   KLYNGEN "DET DIGITALE OMRÅDE, INDUSTRI OG RUMMET"

4.1.   Baggrund

For at sikre den industrielle konkurrenceevne og evnen til at håndtere fremtidens globale udfordringer må EU øge sin teknologiske uafhængighed og sin videnskabelige, teknologiske og industrielle kapacitet på nøgleområder, som understøtter omstillingen af vores økonomi, arbejdspladsen og samfund.

EU's industri tegner sig for hver femte arbejdsplads og to tredjedele af den private sektors F&U-investeringer, ligesom den genererer 80 % af EU's eksport. En ny innovationsbølge, der indebærer en sammensmeltning af fysiske og digitale teknologier, vil medføre enorme muligheder for EU's industri og forbedre livskvaliteten for EU's borgere.

Digitaliseringen er en kæmpe drivkraft. I takt med at den fortsætter med hastige skridt på tværs af alle sektorer, bliver investeringer på prioriterede områder, der spænder fra troværdig kunstig intelligens til næste generation af internet, højtydende databehandling, fotonik, kvanteteknologier, robotteknologi og mikro-/nanoelektronik, afgørende for styrken i vores økonomi og vores samfunds bæredygtighed. Investeringer i samt produktion og anvendelse af digitale teknologier sætter gevaldigt skub i EU's økonomiske vækst og tegnede sig alene i årene fra 2001 til 2011 for en forøgelse på 30 %. I denne sammenhæng er SMV'ers rolle fundamental i EU, både med hensyn til vækst og job. Anvendelsen af digital teknologi blandt SMV'er fremmer konkurrenceevne og bæredygtighed.

Centrale støtteteknologier(16) underbygger blandingen af den digitale og den fysiske verden, som er central for denne nye globale innovationsbølge. Ved at investere i forskning, udvikling, demonstration og ibrugtagning af centrale støtteteknologier og sørge for en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig forsyning af råstoffer og avancerede materialer vil EU sikre strategisk uafhængighed og hjælpe EU's industri med betydeligt at reducere dens CO2- og miljøaftryk.

Særlige fremtidige og fremspirende teknologier vil også blive forfulgt, hvis det er hensigtsmæssigt.

Rummet er af strategisk betydning: Ca. 10 % af EU's BNP er afhængig af brugen af rumbaserede tjenester. EU har en rumsektor i verdensklasse med en stærk satellitfremstillingsindustri og en dynamisk downstream-tjenesteydelsessektor. Rummet leverer vigtige redskaber til overvågning, kommunikation, navigation og overvågning og åbner mange forretningsmuligheder, særligt i kombination med digitale teknologier og andre datakilder. EU skal gøre størst mulig brug af disse muligheder ved fuldt ud at udnytte potentialet ved sine rumprogrammer Copernicus, EGNOS og Galileo og ved at beskytte rum- og jordinfrastrukturer mod trusler fra rummet.

EU har en enestående mulighed for at blive verdensførende og øge sin andel af verdensmarkedet ved at vise, hvordan digital omstilling, lederskab inden for centrale støtteteknologier og rumteknologier, omstilling til en kulstoffattig cirkulær økonomi og konkurrenceevne kan styrke hinanden indbyrdes via videnskabelig og teknologisk topkvalitet.

For at gøre den digitale, cirkulære og kulstoffattige økonomi til virkelighed er der behov for tiltag på EU-niveau grundet værdikædernes kompleksitet, teknologiernes systemiske og tværfaglige karakter og deres høje udviklingsomkostninger og problemernes tværfaglige natur. EU skal sikre, at alle industriens spillere og samfundet som helhed kan drage fordel af avancerede og rene teknologier og digitalisering. Udvikling af teknologier er ikke i sig selv nok. Samfundets forståelse af disse teknologier og denne udvikling er afgørende med henblik på at involvere slutbrugerne og skabe adfærdsændringer.

Industriorienterede infrastrukturer, heriblandt pilotlinjer, vil hjælpe EU-virksomheder og navnlig SMV'erne med at udrulle disse teknologier og forbedre deres innovationsresultater, og de kan også fremmes ved hjælp af andre EU-programmer.

Et stærkt engagement fra industriens og civilsamfundets side er afgørende for at fastsætte prioriteter og udarbejde forsknings- og innovationsdagsordener, øge den offentlige finansierings løftestangseffekt gennem offentlige og private investeringer og sikre bedre anvendelse af resultater. Samfundets forståelse og accept, herunder overvejelser angående produkters, varers og tjenesteydelsers udformning, er afgørende for succes, ligesom der er brug for en ny dagsorden for industrirelevante færdigheder og kompetencer samt standardisering.

Samling af aktiviteter vedrørende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og rumteknologier samt en bæredygtig råstofforsyning vil muliggøre en mere systemisk tilgang og en hurtigere og mere omfattende digital og industriel omstilling. Det vil sikre, at forskning og innovation inden for disse områder bidrager til gennemførelsen af EU's politikker for industri, digitalisering, miljø, energi og klima, den cirkulære økonomi, råstoffer og avancerede materialer og rummet.

Der vil blive sikret komplementaritet med aktiviteter navnlig under programmet for et digitalt Europa og rumprogrammet, samtidig med at afgrænsningen mellem programmerne respekteres, og overlapninger undgås.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion og SDG 13 — Klimaindsats.

4.2.   Interventionsområder

4.2.1.   Produktionsteknologier

Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre fjerdele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med mere intelligente og skræddersyede produkter med høj merværdi, som fremstilles med meget lavere energi- og materialeomkostninger og med et mindre kulstof- og miljøaftryk. Kreative og kulturelle input samt perspektiver fra samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber vedrørende forholdet mellem teknologi og mennesker i produktionen vil være afgørende for at bistå med at generere merværdi. Indvirkningen på arbejdsliv og beskæftigelse vil også blive undersøgt.

Hovedlinjer

–  Banebrydende produktionsteknologier som eksempelvis bioteknologisk produktion, additiv fremstilling, industriel, kollaborativ, fleksibel og intelligent robotteknologi, human integrated manufacturing systems, som også fremmes via et EU-netværk af industriorienterede infrastrukturer, som leverer tjenesteydelser, der fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri

–  Banebrydende innovation der bruger forskellige støtteteknologier i hele værdikæden. Eksempler herpå er konvergerende teknologier, kunstig intelligens, digitale tvillinger, dataanalyse, teknologier til kontrol, sensorteknologi, industriel, kollaborativ og intelligent robotteknologi, menneskecentrerede systemer, bioteknologisk produktion, avancerede batteri- og brintteknologier, herunder brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi, og brændselscelleteknologier, avancerede plasma- og laserteknologier

–  Færdigheder og kompetencer, arbejdspladser og virksomheder, som er fuldt ud tilpasset til de nye teknologier i overensstemmelse med de europæiske sociale værdier

–  Fleksible, lavforurenende og affaldsminimerende, bæredygtige og klimaneutrale kognitive højpræcisionsanlæg uden fejl, der er i overensstemmelse med tilgangen til den cirkulære økonomi, intelligente og energieffektive produktionssystemer, der opfylder kundernes behov

–  Banebrydende innovation inden for teknikker til undersøgelse af byggepladser og til fuld automatisering af montering på stedet og af præfabrikerede komponenter.

4.2.2.   Centrale digitale teknologier

Bevaring og udarbejdelse af egne stærke design- og produktionskapaciteter inden for essentielle digitale teknologier, såsom mikro- og nanoelektronik, mikrosystemer, fotonik og software- og cyber-fysiske systemer og deres integrering såvel som avancerede materialer til disse applikationer vil være afgørende for et konkurrencedygtigt, borgercentreret og socialt EU.

Hovedlinjer

–  Mikro- og nanoelektronik, herunder design- og proceskoncepter, komponenter og produktionsudstyr, som imødekommer de specifikke krav i forbindelse med den digitale omstilling og de globale udfordringer, for så vidt angår resultater, funktionalitet, energi- og materialeforbrug og integrering

–  Effektive og sikre sensor- og udløsningsteknologier og deres samintegrering med computerenheder, som åbner muligheder for industrien og muliggør tingenes internet, herunder innovative løsninger vedrørende fleksible og overensstemmende materialer til menneskevenlige interagerende objekter

–  Teknologier som supplement eller alternativ til nanoelektronik såsom ▌integreret kvantedatabehandling, transmission og måling samt neuromorfiske databehandlingskomponenter og spintronik

–  Databehandlingsarkitekturer og acceleratorer, laveffektprocessorer til en lang række applikationer, inklusive neuromorfisk databehandling, der driver applikationer med kunstig intelligens, edge computing, digitalisering af industrien, big data og cloudcomputing, intelligent energi og opkoblet og automatiseret mobilitet

–  Design af computerhardware med stærke garantier og pålidelig udførelse med indbyggede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden og privatlivets fred for input-/outputdata, kvantedatabehandling såvel som behandlingsinstruktioner og hensigtsmæssige grænseflader mellem menneske og maskine

–  Fotonikteknologier, der sørger for applikationer med banebrydende fremskridt for så vidt angår funktionalitet, integration og resultater

–  Systemudviklings- og kontrolsystemteknologier til støtte for fleksible og fuldt ud autonome systemer, der kan udvikles, til pålidelige applikationer, der interagerer med den fysiske verden og mennesker, herunder inden for industrielle og sikkerhedskritiske områder

–  Softwareteknologier, som øger softwarekvaliteten, cybersikkerheden og pålideligheden, med forbedret driftslevetid, som øger udviklingsproduktiviteten og indfører indbygget kunstig intelligens og modstandsdygtighed i software og deres arkitektur

–  Fremspirende teknologier, som udvider de digitale teknologier .

4.2.3.  Fremspirende støtteteknologier

Centrale støtteteknologier har vist deres potentiale for at stimulere innovation i og på tværs af mange sektorer(17). For at lette udviklingen af nye støtteteknologier og bidrage til innovationsporteføljen skal temaer inden for transformativ forskning identificeres og støttes fra det tidlige undersøgelsesstadie til demonstrationer i pilotapplikationer. Endvidere kan fremspirende, ofte tværfaglige, miljøer have behov for bistand til at nå den kritiske masse, der gør det muligt for dem systematisk at udvikle og modne lovende teknologier. Målet er at bringe fremspirende støtteteknologier til modenhedsniveauer, der muliggør, at de medtages i industrielle forsknings- og innovationskøreplaner.

Hovedlinjer

—  – støtte til fremtidige og nye tendenser inden for centrale støtteteknologier

—  – støtte til nye miljøer, der tager udgangspunkt i en menneskecentreret tilgang

—  – vurdering af nye fremspirende industriteknologiers disruptionspotentiale og deres indvirkning på mennesker, industri, samfund og miljøet og opbygning af grænseflader med handlingsplaner for industrien

—  – udvidelse af industrigrundlaget for at indføre teknologier og innovation med banebrydende potentiale, herunder udvikling af menneskelige ressourcer og i en global sammenhæng.

4.2.4.   Avancerede materialer

EU er verdensførende inden for avancerede materialer og tilknyttede processer, som udgør op mod 20 % af dets industrigrundlag og udgør basen for næsten samtlige værdikæder under forarbejdningen af råstoffer. For at forblive konkurrencedygtig og opfylde borgernes behov for bæredygtige, sikre og avancerede materialer skal EU investere i forskning efter nye materialer, herunder biobaserede materialer og ressourceeffektive innovative byggematerialer, og forbedre materialernes holdbarhed og genanvendelighed, reducere kulstof- og miljøaftrykket og sætte skub i tværsektoriel industriel innovation ved at støtte nye applikationer inden for alle industrisektorer. Endvidere har avancerede materialer en kolossal indvirkning i forhold til borgernes behov.

Hovedlinjer

–  Materialer (herunder polymerer, bio- og nanomaterialer, todimensionelle materialer, intelligente og sammensatte materialer (herunder træcellulose), kompositmaterialer, metaller og legeringer) og avancerede materialer (f.eks. kvantematerialer, intelligente, fotoniske og superledende materialer), der er designet med nye egenskaber og funktioner, og som opfylder lovkravene (men ikke medfører et øget pres på miljøet i løbet af hele deres livscyklus fra produktion til brug og bortskaffelse)

–  Integrerede materialeprocesser og -produktion, der følger en kundeorienteret og etisk tilgang, herunder prænormative aktiviteter og livscyklusvurdering, udvinding og forvaltning af råstoffer, holdbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed, sikkerhed, sundheds- og miljømæssig risikovurdering og risikostyring

–  Udvikling af avancerede materialer ved hjælp af f.eks. karakterisering (f.eks. til kvalitetssikring), modellering og simulering, pilotprojekter og opskalering

–  Et EU-innovationsøkosystem af teknologiinfrastrukturer(18), som er netværksbaseret og tilgængeligt for alle relevante interessenter, og som er indkredset og prioriteret efter aftale med medlemsstaterne, og som yder tjenesteydelser, der fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri, navnlig SMV'erne. Dette vil omfatte alle de centrale teknologier, som er nødvendige for at skabe innovation på materialeområdet

–  Løsninger baseret på avancerede materialer til kulturarv, design, udformning og generel kreativitet med en stærkere brugerorientering, som skal tilføje værdi til industrisektorerne og de kreative industrier.

4.2.5.   Kunstig intelligens og robotteknologi

Det er en af de helt store tendenser at gøre objekter og apparater intelligente og forbundne. Forskere og innovatorer, som udvikler kunstig intelligens og tilbyder applikationer inden for robotteknologi og andre områder, vil være en af de centrale drivkræfter for fremtidig vækst inden for økonomi og produktion. Mange sektorer, heriblandt sundheds-, fremstillings-, skibsbygnings-, bygge-, service- og landbrugssektoren, vil anvende og videreudvikle denne centrale støtteteknologi i andre dele af rammeprogrammet. Under udviklingen af kunstig intelligens, der skal gennemføres åbent i hele EU, skal der sørges for sikkerheden og den samfunds- og miljømæssige fornuft i de applikationer, der er baseret på kunstig intelligens, og der skal tages højde for etiske aspekter fra starten, ligesom risikoen skal vurderes, og ondsindet brug og utilsigtet forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller handicap skal afbødes. Det skal ligeledes sikres, at kunstig intelligens udvikles inden for en velkoordineret ramme, som respekterer EU's værdier, etiske principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette program suppleres af aktiviteter under programmet for et digitalt Europa.

Hovedlinjer

–  Støtteteknologier vedrørende kunstig intelligens som eksempelvis forklarbar kunstig intelligens, etisk kunstig intelligens, menneskekontrolleret kunstig intelligens, ikkeovervåget maskinindlæring og dataeffektivitet samt avanceret interaktion mellem menneske og maskine og mellem maskine og maskine

–  Sikker, intelligent, kollaborativ og effektiv robotteknologi og komplekse indlejrede og autonome systemer

–  Menneskecentrerede AI-teknologier til løsninger baseret på kunstig intelligens

–  Udvikling af og netværksaktivitet vedrørende forskningskompetencer på området kunstig intelligens i hele Europa fra et åbent samarbejdsmæssigt perspektiv, samtidig med at der også udvikles kapacitet til closed testing

–  Anvendelse af kunstig intelligens og robotteknologi for at støtte personer berørt af handicap og inklusion af marginaliserede personer

–  Teknologier for åbne platforme for kunstig intelligens, herunder softwarealgoritmer, datalagre, agentbaserede systemer, robotteknologi og platforme for autonome systemer.

4.2.6.   Næste generation af internet

Internettet er blevet en vigtig katalysator for den digitale omstilling af alle sektorer i vores økonomi og samfund. EU skal stå i spidsen, når det gælder om at gelejde næste generation af internet i retning af et menneskecentreret økosystem i tråd med vores sociale og etiske værdier. Investeringer i teknologier og software til næste generation af internet vil forbedre EU's industrielle konkurrenceevne i den globale økonomi. Det vil kræve et omfattende samarbejde blandt interessenterne at optimere udbredelsen i EU. Etiske normer, der regulerer den næste generation af internet, bør også overvejes.

Hovedlinjer

–  Teknologier og systemer til pålidelige og energieffektive intelligente netværk og tjenesteinfrastrukturer (konnektivitet ud over 5G, softwaredefinerede infrastrukturer, tingenes internet, systemer i systemer, cloudinfrastrukturer, den næste generation af optiske net, kvanteteknologi, kognitive clouds, kvanteinternet og integration af satellitkommunikation), støttekapaciteter i realtid, virtualisering og decentraliseret forvaltning (ultrahurtig og fleksibel radio, edge computing, delt kontekst og viden) for at sikre en justerbar, effektiv, pålidelig og troværdig netydelse, der er egnet til en vid udbredelse af tjenesterne

–  Næste generations internetapplikationer og -tjenester til forbrugerne, industrien og samfundet bygger på tillid, rimelighed, interoperabilitet, bedre brugerkontrol med data, gennemsigtig sprogadgang, nye multimodale interaktionskoncepter, inklusiv og stærkt personaliseret adgang til objekter, informationer og indhold, herunder fordybende og troværdige medier, sociale medier og sociale netværksaktiviteter samt forretningsmodeller for transaktioner og tjenester over delte infrastrukturer

–  Softwarebaseret middleware, herunder distributed ledger-teknologier, såsom blockchains, arbejde i stærkt distribuerede miljøer, facilitere kortlægning af data og dataoverførsel på tværs af hybride infrastrukturer med indbygget databeskyttelse, indbygget kunstig intelligens, dataanalyse, sikkerhed og kontrol i internetapplikationer og -tjenester baseret på frie data- og videnstrømme.

4.2.7.  Avanceret databehandling og big data

Højtydende databehandling og big data er blevet uundværlig i den nye globale dataøkonomi, hvor den med den bedste databehandlingskapacitet vinder. Højtydende databehandling og big data-analyse skal fremmes i hele EU og er afgørende for at understøtte den politiske beslutningstagning, det videnskabelige lederskab, innovation og industriel konkurrenceevne, og for at bevare den nationale suverænitet, samtidig med at etiske spørgsmål respekteres. Disse aktiviteter suppleres af aktiviteter under programmet for et digitalt Europa.

Hovedlinjer

–  Højtydende databehandling (HPC): næste generation af centrale exaskala- og post-exaskalateknologier og -systemer (f.eks. lavtydende mikroprocessorer, software, systemintegration), algoritmer, koder og applikationer samt analytiske værktøjer og prøvebænke, industrielle pilotprøvebænke og -tjenester, støtte til forskning og innovation, helst med deltagelse af alle medlemsstaterne, med henblik på en HPC-infrastruktur i verdensklasse, herunder de første HPC-hybrid-/kvantecomputerinfrastrukturer, og fælles tjenester i EU

–  Big data: højtydende dataanalyse, "indbygget privatlivsbeskyttelse" i analysen af personlige og fortrolige big data, teknologier til dataplatforme i fuld skala til genbrug af industrielle, personlige og åbne data, dataforvaltning, interoperabilitet og sammenkobling af værktøjer, dataapplikationer vedrørende globale udfordringer, metoder til datavidenskab

–  Reduceret CO2-aftryk ved IKT-processer, der omfatter hardware, arkitektur, kommunikationsprotokoller, sensorer, netværk, lagring og datacentre samt standardiserede vurderinger.

4.2.8.  Cirkulære industrier

Europa går forrest i den globale omstilling til en cirkulær økonomi. Europas industri bør blive til en cirkulær industri. Ressourcer, materialer og produkters værdi bør bevares meget længere, end det er tilfældet i dag, og der bør skabes nye værdikæder. Borgernes engagement er afgørende.

Primære råstoffer vil fortsat spille en vigtig rolle i den cirkulære økonomi, og der skal fortsat lægges vægt på bæredygtig udvinding, brug og produktion heraf. Der skal sikres sikre og bæredygtige materialekredsløb. Helt nye materialer, herunder biobaserede materialer, produkter og processer bør desuden udformes med henblik på cirkularitet. Det vil medføre adskillige fordele for Europa at opbygge en cirkulær industri: Det vil føre til en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig forsyning af råstoffer, hvilket til gengæld vil beskytte industrien mod ressourcemangel og prisvolatilitet. Det vil også skabe nye forretningsmuligheder og innovative og mere ressource- og energieffektive produktionsmåder. Forskning og udvikling med fokus på udvikling af mindre farlige stoffer vil blive befordret og stimuleret.

Målsætningen er at udvikle overkommelige banebrydende innovationer og udrulle en kombination af avancerede teknologier og processer med henblik på at få maksimal værdi ud af alle ressourcer.

Hovedlinjer

–  Industriel symbiose med ressourcestrømme mellem anlæg på tværs af sektorer og bysamfund; processer og materialer til at transportere, omforme, genanvende og lagre ressourcer, hvor værdsættelsen af biprodukter, affald, spildevand og CO2 kombineres

–  Valorisering og livscyklusvurdering af materialer og produktstrømme med brug af nye alternative råstoffer, ressourcekontrol, materialesporing og -sortering (herunder validerede afprøvningsmetoder og værktøjer til vurdering af risikoen for menneskers sundhed og miljøet)

–  Produkter, tjenesteydelser og nye forretningsmodeller med miljøvenligt design, som har bedre præstationer i løbet af deres livscyklus, og som er holdbare, nemme at reparere, demontere, genbruge og genanvende

–  Effektiv genbrugsindustri, maksimere potentialet og sikkerheden af sekundære materialer og minimere forurening (ikkegiftige materialekredsløb), kvalitetsforringelser og faldende kvantitet efter behandling

–  Eliminering eller, i mangel af alternativer, sikker håndtering, af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen, sikre erstatninger samt sikre og omkostningseffektive produktionsteknologier

–  Bæredygtig forsyning og substitution af råstoffer, herunder råstoffer af kritisk betydning, som omfatter hele værdikæden.

4.2.9.  Rene og kulstoffattige industrier

Industrisektorerne, herunder de energiintensive industrier såsom stålindustrien, bidrager med millioner af arbejdspladser, og deres konkurrenceevne er afgørende for vores samfunds velstand. De tegner sig imidlertid for 20 % af de globale drivhusgasemissioner og har en stor indvirkning på miljøet (særligt hvad angår luft-, vand- og jordforurenende stoffer).

Banebrydende teknologier, som i væsentlig grad skal nedbringe drivhusgasemissionerne og mængden af forurenende stoffer samt EU's energiefterspørgsel, ofte kombineret med teknologierne for ovennævnte cirkulære industri vil føre til stærke industriværdikæder, revolutionere produktionskapaciteten og forbedre industriens overordnede konkurrenceevne og samtidig yde vigtige bidrag til vores mål for klimatiltag og miljøkvalitet.

Hovedlinjer

–  Procesteknologier, herunder opvarmning og køling, digitale værktøjer, automatisering og demonstrationsaktiviteter i stor skala vedrørende processers ydeevne og ressource- og energieffektivitet, væsentlige reduktioner eller undgåelse af industrielle drivhusgasemissioner og forurenende stoffer, herunder partikler

–  CO2-udnyttelse fra industrien og andre sektorer

–  Omdannelsesteknologier til bæredygtig udnyttelse af kulstofkilder for at øge ressourceeffektiviteten og reducere emissionerne, herunder hybride energisystemer til industri- og energisektoren med et dekarboniseringspotentiale

–  Elektrificering og anvendelse af ukonventionelle energikilder på industrianlæg og energi- og ressourceudveksling mellem industrianlæg (f.eks. via industriel symbiose)

–  Industrielle produkter, som kræver kulstoffattige eller -frie produktionsprocesser i løbet af livscyklussen.

4.2.10.   Rummet, herunder jordobservation

EU's rumsystemer og -tjenester nedbringer omkostningerne og forbedrer effektiviteten, tilbyder løsninger på samfundsmæssige problemer, øger samfundenes modstandsdygtighed, hjælper med overvågning og bekæmpelse af klimaændringer og fremmer en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi. EU-støtte har været afgørende med hensyn til at gøre disse fordele og virkninger til virkelighed. Forsknings- og innovationsaktiviteter bør også støtte udviklingen af Unionens rumprogram, som skal forblive i front.

EU vil støtte synergier mellem rummet og centrale støtteteknologier (avanceret fremstilling, tingenes internet, big data, fotonik, kvanteteknologi, robotteknologi og kunstig intelligens), fremme en blomstrende, innovationsorienteret og konkurrencedygtig rumsektor i såvel leverandør- som aftagerleddet, herunder industrien og SMV'erne, fremme anvendelsen af rumteknologier, data og tjenester i andre sektorer og bidrage til at sikre teknologisk uafhængighed i adgangen til og anvendelsen af rummet på strategisk og sikker vis og vil fremme foranstaltninger til kapacitetsopbygning. Aktiviteterne vil generelt være køreplansbaserede, tage hensyn til ESA's harmoniseringsproces og relevante initiativer i medlemsstaterne og vil blive gennemført sammen med ESA og EU's Agentur for Rumprogrammet i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions rumprogram. Rumdelen vil dog også understøtte bottom-up-indkaldelser for at muliggøre nye fremtidige rumteknologier.

Der er brug for større ibrugtagning, udnyttelse og ajourføring af nye teknologier og fortsat forskning og innovation for at lukke hullerne inden for jordobservation på land og til havs og i atmosfæren (f.eks. sunde oceaner og have, økosystembeskyttelse), som modtager midler fra Copernicus og andre relevante europæiske programmer som afgørende kilder, og som koordineres inden for rammerne af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS) og dens europæiske komponent EuroGEOSS.

Hovedlinjer

–  Europæiske globale satellitbaserede navigationssystemer (Galileo og EGNOS): innovative applikationer, global udbredelse med inddragelse af internationale partnere, løsninger til forbedring af robusthed, autentificering, tjenesternes integritet, udvikling af grundlæggende elementer såsom chipsæt, modtagere og antenner, værdikæders bæredygtighed på omkostningseffektive og overkommelige vilkår, nye teknologier (f.eks. kvanteteknologier, lyslederforbindelser og omprogrammerbar payload) med henblik på bæredygtig udnyttelse af tjenester, der kan medføre samfundsmæssige forandringer. Udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer som eksempelvis sikkerhed eller selvkørende biler

–  Det europæiske jordovervågningssystem (Copernicus): udnyttelse af den fuldstændige, frie og åbne datapolitik, udvikle innovative applikationer, europæisk og global udbredelse, herunder ikkerumaktører og internationale partnerskaber, nødvendig forskning for at opretholde, forbedre og udvide kerneydelser og forskning vedrørende rumdataassimilering og -udnyttelse, tjenesters robusthed og udvikling af tjenester, bæredygtighed i forsyningskæderne, sensorer, systemer og missionskoncepter (platforme i stor højde, droner, lette satellitter), kalibrering og validering, vedvarende udnyttelse af tjenester og virkninger på samfundsmæssige forandringer, databehandlingsteknikker vedrørende jordobservation, herunder big data, computerressourcer og algoritmeværktøjer, udvikling af næste generation af systemer til håndtering af udfordringer som eksempelvis klimaændringer, polarforhold og sikkerhed, udvidelse af Copernicus' produkt- og tjenesteportefølje

–  Kendskab til situationen i rummet: udvikling for at støtte solid EU-kapacitet til at overvåge og forudsige rummiljøets tilstand, f.eks. rumvejr, herunder strålingsfarer, rumaffald og jordnære objekter, udvikling af sensorteknologi og nye servicekoncepter som eksempelvis rumtrafikstyring, applikationer og tjenester til at sikre kritisk infrastruktur i rummet og på jorden

–  Sikker satellitkommunikation for statslige aktører i EU: løsninger, der støtter EU-autonomien for statslige brugere, inklusive dertil hørende brugerudstyr og strukturelle, teknologiske og systembaserede løsninger til rum- og jordinfrastruktur

–  Satellitkommunikation for borgere og erhvervsliv: integration af omkostningseffektiv, avanceret satellitkommunikation i jordnet, som forbinder aktiver og mennesker i underbetjente områder, som del af 5G-betinget allestedsnærværende konnektivitet, tingenes internet (IoT) samt bidrag til infrastrukturen til næste generations internet. Forbedring af jordsegment- og brugerudstyr, standardisering og interoperabilitet og forberedelse af central kvantekommunikation via satellit for at sikre EU det industrielle lederskab

–  Uafhængighed og bæredygtighed i forsyningskæden: øget teknologisk modenhedsgrad i satellitter og affyringsanordninger, dertil hørende rum- og jordsegmenter, produktions- og testfaciliteter i komplementaritet med ESA, sikring af EU's teknologiske lederskab og selvstændighed ved øget bæredygtighed i forsyningskæden på omkostningseffektive og overkommelige vilkår, reduceret afhængighed af kritiske rumteknologier uden for EU og forbedret viden om, hvordan rumteknologier kan tilbyde løsninger til andre industrisektorer og omvendt

–  Rumsystemer: kredsløbsvalidering og demonstrationstjenester, herunder deling af tjenester for lette satellitter, demonstration i rummet inden for områder som hybride, intelligente eller rekonfigurable satellitter, kredsløbstjenester, fremstilling og montering i kredsløb, energiforsyning ved hjælp af diversificerede kilder, nye industriprocesser og produktionsværktøjer, jordnet, banebrydende innovationer og teknologioverførsel på områder som genanvendelse, forgrønnelse af rummet, bæredygtig og fredelig brug af rumressourcer, kunstig intelligens, robotteknologi, digitalisering, omkostningseffektivitet og miniaturisering

–  Adgang til rummet: innovative teknologier med henblik på at øge den tekniske forenelighed og økonomiske effektivitet af europæiske løftesystemer, med hensyn til opsendelsen af EU-satellitter, billige produktionsprocesser, teknologier til genanvendelse af bæreraketter og koncepter til omkostningsreduktion, koncepter til fremtidige jordsegmenter til bæreraketter og tilpasninger af eksisterende jordinfrastrukturer (f.eks. digitalisering, avanceret dataforvaltning), innovative rumtransporttjenester/koncepter, herunder løftesystemer, der er beregnet til lette satellitter (f.eks. mikrobæreraketter) i komplementaritet med ESA

–  Rumvidenskab: udnyttelse af forskningsdata fra videnskabelige missioner og udforskningsmissioner, kombineret med udvikling af innovative instrumenter i et internationalt og tværfagligt miljø, bidrag til tidligere videnskabelige missioner for udviklingen af rumprogrammet.

5.   KLYNGEN "KLIMA, ENERGI OG MOBILITET"

5.1.   Baggrund

Skæringspunktet for forskning og innovation for så vidt angår klima, energi og mobilitet vil på meget integreret og effektiv vis tackle en af de vigtigste samfundsmæssige globale udfordringer for vores miljøs, økonomis og levemådes bæredygtighed og fremtid.

For at opfylde målsætningerne i henhold til Parisaftalen skal EU omstille sig til klimaneutrale, ressourceeffektive og modstandsdygtige økonomier og samfund. Dette vil indebære omfattende ændringer i teknologier, processer, produkter og tjenester og i virksomheders og forbrugeres adfærd. Omstillingen på energimarkedet vil ske gennem samspil mellem teknologi, infrastruktur, markedet og politiske og lovgivningsmæssige rammer, herunder nye forvaltningsformer. Det kræver hurtige fremskridt inden for dekarbonisering af ▌energi-, transport-, bygge-, industri- og landbrugssektoren at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Der vil ▌være brug for ny fremdrift for at fremskynde udviklingen af næste generations gennembrud og demonstrationen og udrulningen af omkostningseffektive innovative teknologier og løsninger, under samtidig anvendelse af de muligheder, som digitale teknologier og bioteknologier og rumbaserede teknologier samt centrale støtteteknologier og avancerede materialer tilbyder. Dette vil blive søgt opnået ved en integreret tilgang, som omfatter dekarbonisering, ressourceeffektivitet, forbedret nyttiggørelse, genbrug og genvinding, reduktion af luftforurening, adgang til råstoffer og cirkulær økonomi i Horisont Europa.

Fremskridt inden for disse sektorer – men også inden for hele spektret af EU-industrien, herunder energiinfrastrukturer, transport, landbrug og skovbrug, turisme, bygninger, industriprocesser og produktanvendelse, affaldshåndtering og genanvendelse (19)– vil kræve en fortsat indsats for bedre at forstå mekanismerne og dynamikkerne i klimaændringerne og de dermed forbundne virkninger på økonomien og samfundet, under udnyttelse af synergierne med regionale og nationale aktiviteter og internationalt samarbejde, herunder gennem Mission Innovation.

I løbet af de seneste årtier er der gjort betydelige fremskridt inden for klimaforskningen, navnlig hvad angår observationer, dataassimilering og klimamodellering. Klimasystemets kompleksitet og behovet for at støtte gennemførelsen af Parisaftalen, målene for bæredygtig udvikling og EU's politikker nødvendiggør en styrket indsats for at lukke de resterende videnskløfter og yderligere forbedre klimaforskningens rumlige og tidsmæssige detaljeringsgrad, samtidig med at der sikres tilstrækkelig interaktion med borgere og andre interessenter.

EU har med strategien for energiunionen fastsat en omfattende politikramme med bindende mål, retsakter og forsknings- og innovationsaktiviteter, der har til formål at føre til en lederposition inden for udvikling og anvendelse af effektive energiproduktionssystemer baseret på vedvarende og alternativ energi(20).

Transport, herunder køretøjer, sikrer mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for et integreret, europæisk indre marked, territorial samhørighed og et åbent og inklusivt samfund. Samtidig kan transport have betydelige konsekvenser for den menneskelige sundhed, trafikbelastningen, land, vand, klima og luftkvalitet og støj samt sikkerhed, hvilket resulterer i et stort antal for tidlige dødsfald og øgede socioøkonomiske omkostninger. Efterspørgslen efter varer og mobilitet vil fortsat stige. Innovation vil derfor skulle forene en stigende efterspørgsel med renere og mere effektive mobilitets- og transportsystemer, der også skal være sikre, intelligente, støjsvage, pålidelige, tilgængelige, inklusive og prismæssigt overkommelige og yde problemfri integrerede dør-til-dør-tjenester til alle.

Begge sektorer er blandt hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og vækst. Transport er en grundlæggende sektor for og i økonomien, og EU er førende i verden inden for udformning og fremstilling af køretøjer, jernbaner, luftfarttøjer og fartøjer. Den omfatter et komplekst net af ca. 1,2 mio. private og offentlige virksomheder i EU, der beskæftiger ca. 10,5 mio. mennesker. Sektoren er også vigtig for EU's internationale handel: I 2016 var 17,2 % af EU's samlede eksport af tjenesteydelser transportrelateret. Samtidig har EU over 2 millioner mennesker, der arbejder inden for vedvarende energi og energieffektivitet, mens patentering af innovative rene energiteknologier sætter EU på andenpladsen på verdensplan.

De problemer, som energi- og transportsektorerne står over for, er derfor større end blot behovet for en reduktion af emissionerne. Der er behov for effektive løsninger for at imødegå en ændret forbrugeradfærd og mobilitetsmønstre , globalisering, skærpet international konkurrence og en ældre, mere urban og i stigende grad forskelligartet befolkning. Samtidig afstedkommer den voksende udbredelse af digitale og rumbaserede teknologier, automatiserede køretøjer, kunstig intelligens, robotteknologi, nye markedsdeltagere og disruptive forretningsmodeller og behovet for at øge systemernes modstandsdygtighed imod mangefacetterede risici (herunder cybertrusler) dybtgående ændringer og skaber udfordringer og muligheder for den europæiske transportsektors og energisektors konkurrenceevne.

Byers evne til at fungere vil komme til at afhænge af teknologi, og et godt bymiljø vil udvikle sig omkring mobilitet, energi- og ressourceeffektivitet, fysisk planlægning og konkurrence i forbindelse med udnyttelse af rummet. Udviklingen vil også udgøre en udfordring for bæredygtigheden af eksisterende sociale modeller og deltagelse i samfundslivet samt aspekter vedrørende inklusion, tilgængelighed og prisoverkommelighed.

At finde nye veje til at sætte skub i ibrugtagningen af energieffektive teknologier, der er baseret på vedvarende energi (herunder ved hjælp af mellemtransportører såsom el-til-gas og hydrogen), og andre ikketeknologiske løsninger til dekarbonisering af den europæiske økonomi kræver også øget efterspørgsel efter innovation. Den kan stimuleres gennem styrkelse af borgernes indflydelse, flere grønne offentlige udbud og innovation i den socioøkonomiske og den offentlige sektor og vil resultere i tilgange, der er bredere end teknologidreven innovation. Socioøkonomisk forskning, der bl.a. dækker brugerbehov og -mønstre, fremsynsaktiviteter, miljømæssige, reguleringsmæssige, økonomiske, sociale, kulturelle og adfærdsmæssige aspekter, business cases og forretningsmodeller og prænormativ forskning med henblik på standardisering og udbredelse af innovation på markedet, vil ligeledes fremme tiltag, der skaber lovgivningsmæssig, finansiel og social innovation, færdigheder og kompetencer og mere engagerede og stærkere markedsspillere, forbrugere og borgere. En bedre koordinering, komplementaritet og synergi mellem nationale og europæiske forsknings- og innovationsbestræbelser gennem fremme af udveksling af oplysninger og samarbejde mellem EU-lande, -industrier og -forskningsinstitutioner vil bygge på resultaterne af f.eks. SET-planen og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for transportområdet (STRIA). Der vil blive sikret komplementaritet mellem denne klynge og innovationsfonden i EU's emissionshandelssystem.

Aktiviteterne i denne klynge bidrager især til målene for energiunionen, forpligtelserne i henhold til Parisaftalen samt målene for det digitale indre marked og dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af EU som global aktør, den nye strategi for EU's industripolitik, den bioøkonomiske strategi, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, initiativet den europæiske batterialliance, råstofinitiativet, sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne såvel som til EU's fælles landbrugspolitik og EU's bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 6 – Rent vand og sanitet, SDG 7 — Prisoverkommelig og bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 12 – Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion SDG 13 — Klimaindsats.

5.2.   Interventionsområder

5.2.1.   Klimaforskning og -løsninger

Effektiv gennemførelse af Parisaftalen skal være videnskabeligt baseret, idet dette kræver løbende forbedring af vores viden om jord-klima-systemet såvel som tilgængelige modvirknings- og tilpasningsløsninger, der tegner et systemisk og omfattende billede af de udfordringer og klimaansvarlige muligheder, som EU's økonomi og samfund står over for. Der vil på dette grundlag blive udviklet videnskabeligt baserede løsninger til en omkostningseffektiv omstilling til et klimaneutralt, klimarobust og ressourceeffektivt samfund under hensyntagen til adfærdsmæssige, reguleringsmæssige, socioøkonomiske og forvaltningsmæssige aspekter.

Hovedlinjer

–  Videnbase om jord-klima-systemets og det levende systems nuværende funktion og fremtidige udvikling såvel som tilknyttede virkninger, risici og klimaansvarlige muligheder; effektiviteten af forskellige løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

–  Integrerede klimaneutrale scenarier, modvirkningsforanstaltninger og politikker, der omfatter alle økonomiens sektorer og er forenelige med analyser af Jordens system, Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling

–  Klimamodeller, -prognoser, og -teknikker til forbedring af prognosekapaciteten og klimatjenester til virksomheder, offentlige myndigheder og borgere, herunder tværgående aspekter vedrørende forbedring af luftkvaliteten

–  Tilpasningsscenarier og støttepolitikker vedrørende sårbare økosystemer, byområder, vigtige økonomiske sektorer og infrastrukturer i EU (lokalt/regionalt/nationalt), herunder forbedrede risikovurderingsværktøjer; vandkredsløb og tilpasning til klimaændringer såsom oversvømmelser og vandknaphed.

5.2.2.   Energiforsyning

EU stiler mod at blive verdensførende inden for overkommelige, sikre og bæredygtige energiteknologier, som forbedrer konkurrenceevnen i de globale værdikæder og positionen på vækstmarkederne. Diverse klimatiske, geografiske, miljømæssige og socioøkonomiske forhold i EU såvel som behovet for at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer, energisikkerhed og adgang til råstoffer kræver en bred vifte af energiløsninger, herunder løsninger af ikketeknisk karakter. Med hensyn til vedvarende energiteknologier skal omkostningerne bringes yderligere ned, resultaterne skal forbedres, integrationen i energisystemet skal forbedres, der skal udvikles banebrydende teknologier, idet der også drages fordel af fremskridt inden for fotonik, og hybride løsninger (til f.eks. afsaltning) bør udforskes. Hvad angår fossile brændstoffer, er dekarbonisering af deres brug afgørende for at opfylde klimamålene.

Hovedlinjer

–  Vedvarende energi- og energispareteknologier samt løsninger vedrørende elproduktion, opvarmning og køling, transportbrændstoffer og mellemtransportører, i varierende omfang og på forskellige udviklingsstadier, tilpasset geografiske og socioøkonomiske forhold og markeder, både inden for EU og globalt

–  Disruptive teknologier vedrørende vedvarende energi til både eksisterende og nye applikationer og til banebrydende løsninger, herunder deres miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger

–  Teknologier og løsninger til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra tilgange, der er baseret på fossilt brændstof, biobaserede tilgange samt tilgange, der er baseret på energiudnyttelse, til elproduktion, opvarmning, køling eller biobrændstoffer, herunder ved hjælp af CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, og undersøgelser af den socioøkonomiske og økologiske gennemførlighed.

5.2.3.   Energisystemer og -net

Den forventede vækst inden for alsidig elektricitetsproduktion og omstillingen til øget brug af elektrisk opvarmning, køling og transport, betyder, at der er brug for nye tilgange til forvaltningen af energinettene. Udover dekarbonisering er målet at sikre energi til overkommelige priser, energisikkerhed, modstandsdygtighed over for klimaændringer og stabilitet i forsyningen, der kan nås ved investeringer i innovative netinfrastrukturteknologier, øget fleksibilitet med hensyn til regulerbar elproduktion, navnlig fra vedvarende energikilder, og innovativ systemforvaltning samt ved fremme af tiltag, der skaber lovgivningsmæssig og social innovation og færdigheder og kompetencer samt involverer og styrker markedsspillere, forbrugere og lokalsamfund. Forskellige former for energilagring vil spille en central rolle i leveringen af tjenester til nettet og forbedre og styrke netkapaciteten og systemernes fleksibilitet. Udnyttelse af synergier mellem forskellige net (f.eks. elektricitetsnet, varme- og kølenet, gasnet, infrastruktur til opladning og optankning, hydrogenet, herunder deres infrastruktur, og telekommunikationsnet) og aktører (f.eks. industrianlæg, netværksoperatører, datacentre, producent-forbrugere, forbrugere, energifællesskaber inden for vedvarende energi) samt øget efterspørgselsreaktion og udvikling og integration af europæiske og internationale standarder vil være afgørende for den intelligente, integrerede drift af relevante infrastrukturer.

Hovedlinjer

–  Teknologier og værktøjer til net med henblik på integrering af vedvarende energikilder, lagringsløsninger og nye belastninger såsom elektromobilitet og varmepumper samt elektrificeringen af industriprocesser

–  Tværfaglige tilgange til regionalt afhængige klimarelaterede konsekvenser for energisikkerheden, herunder tilpasning af eksisterende teknologier samt overgang til de nye energiforsyningsparadigmer

–  Paneuropæiske tilgange vedrørende energinet til pålidelig energiforsyning, -overførsel og -distribution

–  Integrerede tilgange, som skal matche vedvarende energiproduktion og -forbrug på lokalt niveau, herunder på øer eller i afsidesliggende regioner, baseret på nye tjenester og fællesskabsinitiativer

–  Produktions- og netfleksibilitet, interoperabilitet og synergier mellem forskellige energikilder, net, infrastrukturer og aktører, der også udnytter specifikke teknologier;

—  teknologier, tjenester og løsninger, der styrker forbrugerens rolle som aktiv markedsspiller.

5.2.4.   Bygninger og industrielle faciliteter i energiomstillingen

Bygninger og industrianlæg spiller i stigende grad en aktiv rolle i interaktionen med energisystemet. De er derfor afgørende elementer i omstillingen til et kulstofneutralt samfund baseret på vedvarende energi og øget energieffektivitet.

Bygninger er en væsentlig faktor for borgernes livskvalitet. Integrering af forskellige teknologier, applikationer og systemer og sammenkobling af forskellige former for energianvendelse, bygninger og deres beboere og brugere udgør et meget stort potentiale for modvirkning af klimaændringer, energiproduktion, energibesparelser og -lagring, systemfleksibilitet og effektivitetsforbedringer.

Industrier, og særligt de energiintensive industrier, kan forbedre deres energieffektivitet yderligere, reducere deres energiforbrug og prioritere integration af vedvarende energikilder. På grund af behovet for at reducere emissioner sker der ændringer i de industrielle faciliteters rolle i energisystemet baseret på direkte eller indirekte elektrificering – også en kilde til materialer til produktionsprocesser (f.eks. hydrogen). Industri- og fremstillingsanlæg kan, hvor der foregår mange forskellige processer i nærheden af hinanden, optimere udvekslingen af energistrømme og andre ressourcer (råstoffer) mellem dem.

Hovedlinjer

–  Forbedring af sammenkoblingen af sektorer: Processer, systemer og forretningsmodeller, der støtter fleksibiliteten i og effektiviteten af elektricitets- og varmestrømme mellem et industrianlæg eller industrielle klynger og energi- og transportsystemet ▌

–  Værktøjer og infrastruktur til processtyring af produktionsanlæg til optimering af energistrømme og materialer i interaktion med energisystemet

–  Relevante processer, design og materialer, herunder industrielle lav- og nulemissionsprocesser

–  Fleksibilitet og effektivitet af elektricitet, råstoffer og varme i industrianlæg og energisystemet

–  Forbedrede eller nye processer, design og materialer til effektiv anvendelse, produktion eller lagring af energi (herunder varme og kulde) i sektorer, der ikke er omfattet af klyngen "Det digitale område, industri og rummet"

–  Strategier og lavemissionsteknologier til at sætte skub i kul- og kulstofintensive områder under omstilling

–  Intelligente bygninger og store mobilitetscentre (havne, lufthavne, logistikcentre) som aktive dele af de bredere energinet og innovative mobilitetsløsninger

–  Bygningers livscyklusbaserede udformning, konstruktion, drift, herunder opvarmning og køling, og demontering under hensyntagen til cirkularitet, energi- og miljøpræstationer samt indendørs miljøkvalitet, med henblik på energi- og ressourceeffektivitet, påvirkning af beboernes velfærd og sundhed, modstandsdygtighed over for klimaændringer, CO2-aftryk og genanvendelse; udvikling og optimering af nye avancerede materialer til at øge bygningers energi-, kulstof- og miljøpræstationer over hele livscyklussen

–  Nye forretningsmodeller, tilgange og tjenester vedrørende energifattigdom og prænormative aktiviteter med henblik på renovationsfinansiering, forbedring af byggefærdigheder og inddragelse af bygningers beboere og brugere og andre markedsaktører

–  Teknologier til overvågning og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne med henblik på optimering af bygningers energiforbrug og -produktion samt deres samspil med det overordnede energisystem

–  Værktøjer og intelligente apparater til øget energieffektivitet i bygninger

–  Renoveringsprocesser for eksisterende bygninger med henblik på at gøre dem næsten energineutrale samt innovative teknologier, herunder sociale aspekter såsom styrkelse af borgernes indflydelse samt forbrugerbevidsthed og -engagement.

5.2.5.   Samfund og byer

Det anslås, at mere end 80 % af EU's befolkning inden 2050 vil bo i byerne, der således vil forbruge størstedelen af de tilgængelige ressourcer, herunder energi. Det er områder, som allerede er særligt sårbare over for ugunstige meteorologiske ændringer, og konsekvenserne bliver større grundet klimaforandringer og naturkatastrofer, både nu og særligt i fremtiden. En vigtig udfordring er væsentligt at forøge den overordnede energi- og ressourceeffektivitet og de europæiske samfunds og byers modstandsdygtighed over for klimaændringer ved hjælp af en systematisk og helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på bygningsmasse, energisystemer, mobilitet, klimaændringer, migration samt vand-, jord- og luftkvalitet, affald og støj, under hensyntagen til Europas kulturarv, bæredygtig forvaltning af turisme, samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter, aspekter vedrørende kunst og livsstil. Synergier med EFRU-finansierede bypolitiske tiltag bør undersøges og udforskes.

Hovedlinjer

–  Byernes/byområdernes energi- og mobilitetssystemer i relation til ibrugtagning i hele EU af kulstofneutrale, positive energiområder og nulemissionsmobilitet og -logistik inden 2050 med henblik på at sætte skub i integrerede EU-løsningers globale konkurrenceevne

–  Systemisk byplanlægning, infrastrukturer, systemer og tjenester, herunder gensidige grænseflader og interoperabilitet, standardisering, naturbaserede løsninger og anvendelse af digitale teknologier og rumbaserede tjenester og data under hensyntagen til virkningerne af de forventede klimaændringer og integrering af modstandsdygtighed over for klimaændringer samt indflydelsen på luft- og vandkvalitet

–  Borgernes livskvalitet, sikker, fleksibel, tilgængelig og prisoverkommelig energi og multimodal mobilitet, urban social innovation og inddragelse af borgerne, byernes cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, bymæssig metabolisme samt et mindre miljøaftryk og mindre forurening

–  Forskningsdagsorden for metropoler; udvikling af strategier vedrørende modvirkning, tilpasning og modstandsdygtighed, fysisk planlægning og andre relevante planlægningsprocesser.

5.2.6.   Industriel konkurrenceevne inden for transport

Omstillingen til rene teknologier, konnektivitet og automatisering vil afhænge af den rettidige udformning og fremstilling af luftfarttøjer, køretøjer og skibe samt udvikling af nye banebrydende teknologier og koncepter, som integrerer forskellige teknologier og fremskynder deres indførelse og salgbarhed. Øget komfort, effektivitet, overkommelighed sideløbende med minimering af livscyklusindvirkningen på miljøet, den menneskelige sundhed og energiforbruget er fortsat målsætninger af allerstørste betydning. Innovativ, yderst duelig transportinfrastruktur er afgørende for, at alle transportformer kan fungere korrekt, så de kan imødekomme den øgede mobilitetsefterspørgsel og de hurtigt skiftende teknologier. En integreret tilgang til infrastruktur og udvikling af køretøjer/skibe/luftfarttøjer kræver særlig opmærksomhed, også med henblik på at levere mobilitetstjenester af høj kvalitet og minimere de energimæssige , miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger.

Hovedlinjer

–  Sammenlægning af fysisk og digital udformning, udvikling og demonstration, produktion, drift, standardisering og certificering af køretøjer/skibe/luftfarttøjer samt bestemmelser herfor og integrering heraf (herunder integrering af digitalt design i digital produktion)

–  Koncepter for og design af køretøjer/skibe/luftfarttøjer, herunder reservedele samt software- og teknologiopdateringer og softwareløsninger, ved anvendelse af forbedrede materialer og strukturer, genvinding/genbrug af materialer; effektivitet, energilagring og -udnyttelse, sikkerhedselementer under hensyntagen til brugerbehov med mindre indvirkning på klima, miljø og sundhed, herunder støj og luftkvalitet

–  Indbyggede teknologier og delsystemer, herunder automatiserede funktioner, for alle transportformer under hensyntagen til efterspørgsel efter relevant infrastruktur og udforskning, teknologiske synergier mellem transportformer, multimodale transportsystemer; sikkerhedssystemer og systemer vedrørende undgåelse af uheld og øget cybersikkerhed, udnyttelse af fremskridtene inden for informationsteknologi og kunstig intelligens; udvikling af grænsefladen mellem menneske og maskine

–  Nye materialer, teknikker og konstruktionsmetoder, drift og vedligeholdelse af infrastrukturer, sikring af pålidelig netværksadgang, intermodale grænseflader og multimodal interoperabilitet, arbejdsstyrkens sikkerhed og en tilgang, der omfatter hele livscyklussen

–  Håndtering af spørgsmål om sammenlægning af fysisk og digital udformning og udvikling af infrastruktur, vedligeholdelse af infrastruktur, gendannelse og ajourføring af integrering, interoperabilitet og intermodalitet inden for transport samt modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold, herunder tilpasning til klimaændringer.

5.2.7.  Ren, sikker og tilgængelig transport og mobilitet

For at EU kan nå sine mål for luftkvalitet, klima og energi, herunder opnåelse af emissionsneutralitet inden 2050 samt støjreduktion, skal hele mobilitetssystemet, inklusive brugerbehov og -adfærd, køretøjer, brændstoffer, infrastrukturer og nye mobilitetsløsninger, gentænkes. Det vil også kræve udbredelse af kulstoffattige alternativ energier og markedsudbredelse af nulemissionskøretøjer/-fartøjer/-luftfarttøjer. Udover virkningerne af drivhusgasemissioner forårsager transportområdet i høj grad dårlig luftkvalitet og støj i Europa med negative konsekvenser for borgernes sundhed og økosystemerne. På grundlag af de fremskridt, der er gjort inden for elektrificering og anvendelse af batterier og brændselsceller til biler, busser og lette køretøjer, og som er ledsaget af passende standarder, er det afgørende at fremskynde lavemissionsløsninger inden for forskning og innovation for andre vejrelaterede anvendelsesområder (langdistancebusser, tunge fragtkøretøjer og lastbiler) og andre transportsektorer såsom luftfart, jernbaner, søtransport og sejlads ad indre vandveje . Forskning i transportsikkerhed tager sigte på at nedbringe antallet af uheld, dødsfald og tilskadekomne inden for hver enkelt transportform og i hele transportsystemet ved at fremme viden og kendskab og udvikle teknologier, produkter, tjenester og løsninger, der forener sikkerhed, effektivitet, brugervenlighed og klimaændringer.

Hovedlinjer

–  Elektrificering af alle transportformer , herunder nye batteri-, brændselscelle- og hybridteknologier til køretøjer/skibe/luftfarttøjers fremdrifts- og hjælpesystemer, hurtig opladning/optankning, udnyttelse af energi og brugervenlige og lettilgængelige grænseflader med infrastruktur til opladning/optankning, som sikrer interoperabilitet og problemfri levering af tjenester, udvikling og ibrugtagning af konkurrencedygtige, sikre, højtydende og bæredygtige batterier til lav- og nulemissionskøretøjer under hensyntagen til alle brugsbetingelser i de forskellige faser af deres livscyklus; udvikling og anvendelse af konkurrencedygtige, sikre, højtydende og bæredygtige batterier til lav- og nulemissionskøretøjer

–  Anvendelse af nye og alternative bæredygtige brændstoffer, herunder avancerede biobrændstoffer, og nye sikre og intelligente køretøjer/skibe/luftfarttøjer til de eksisterende og fremtidige mobilitetsmønstre og understøttende infrastruktur med reduceret virkning på miljøet og folkesundheden; nichekomponenter og -systemer til miljøvenlige løsninger (f.eks. avancerede dataindsamlingssystemer osv.), teknologier og brugerbaserede løsninger for interoperabilitet og problemfri levering af tjenester

–  Sikker, tilgængelig, inklusiv og prisoverkommelig mobilitet, der reducerer den skadelige virkning og samtidig øger den positive virkning, som mobilitet har på den sociale samhørighed, miljøet og den menneskelige sundhed, herunder omstilling til mindre forurenende transportformer og deleordninger; livskvalitet for borgerne, urban social innovation; interesse for at reducere antallet af eller undgå ulykker og skader inden for vejtransport

–  Klimarobuste mobilitetssystemer, herunder infrastruktur og logistik, for at sikre bedre konnektivitet for personer og varer, både på korte og lange distancer

–  Systemisk analyse af nye mobilitetsmønstre og deres virkning på transport og borgere.

5.2.8.  Intelligent mobilitet

Intelligent mobilitet vil hjælpe med at sikre effektivitet, sikkerhed og modstandsdygtighed for dør-til-dør-mobiliteten og alle dens komponenter, navnlig ved hjælp af digitale teknologier, avanceret satellitnavigation (EGNOS/Galileo) og kunstig intelligens. Nye teknologier vil hjælpe med at optimere brugen og effektiviteten af transportinfrastruktur og -netværk, forbedre multimodaliteten og konnektiviteten og skabe en mere effektiv godstransport og forsyningslogistikkæde, der vil styrke EU's konkurrenceevne. Nye teknologier vil også bidrage til at styrke pålideligheden, optimere trafikstyringen og muliggøre innovative transportløsninger og -tjenester og således mindske trafikbelastningen og de negative miljøvirkninger samt yde bedre mobilitets- og logistiktjenester til borgere og virksomheder samt forbedre tilgængeligheden og den sociale inklusion. Forbundet og automatiseret mobilitet vil sammen med støtteinfrastruktur forbedre effektiviteten og sikkerheden for alle transportformer.

Hovedlinjer

–  Digitale netværk og trafikstyring, avancerede beslutningsstøttesystemer, næste generation af trafikstyring (inklusiv multimodale netværk og multimodal trafikstyring), bidrag til problemfri, multimodal og sammenkoblet mobilitet for passagerer og gods, anvendelse af og begrænsningerne ved big data, anvendelse af innovativ satellitpositionering/navigation (EGNOS/Galileo)

–  Det fælles europæiske luftrum: løsninger om bord og på jorden for en på én gang højere grad af automatisering, konnektivitet, sikkerhed, interoperabilitet, resultater, emissionsreduktion og tjenester

–  Jernbaneteknologier og -drift til et lydsvagt, interoperabelt og automatiseret højkapacitetsjernbanesystem

–  Intelligente løsninger til skibsfarten for sikrere og mere effektiv transport ad vandvejen

–  Store mobilitetscentre (f.eks. togstationer, havne, lufthavne og logistikcentre) som aktive elementer i innovative mobilitetsløsninger

–  Vandvejsbaserede teknologier og operationer til sikre og automatiserede transportsystemer, der udnytter de muligheder, som vandvejstransport tilbyder

–  Sammenkoblede, samarbejdsorienterede, interoperable og automatiserede mobilitetssystemer og -tjenester, herunder teknologiske løsninger og ikketeknologiske spørgsmål såsom ændringer i brugeradfærd og mobilitetsmønstre.

5.2.9.  Energilagring

Meget omfattende, intelligente, koncentrerede og decentraliserede lagringsløsninger (der indbefatter kemiske, elektrokemiske, elektriske, mekaniske og termiske samt nye disruptive teknologier) for energisystemet vil øge effektiviteten, fleksibiliteten, den teknologiske uafhængighed og tilgængelighed samt forsyningssikkerheden. Dekarboniseret lavemissionstransport vil kræve en voksende andel af elektriske køretøjer og/eller andre køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, med bedre fungerende og billigere, lettere, yderst genanvendelige og genbrugelige batterier med lav indvirkning på miljøet såvel som lokal levering af alternative brændstoffer/brændstoffer fra vedvarende energikilder såsom hydrogen, herunder hydrogen, der er baseret på vedvarende energi, og innovative løsninger til lagring på stedet. Muligheder for bæredygtige og omkostningseffektive energilagringsløsninger i stor skala er afgørende for at optimere og skabe balance i energisystemet i alle produktionssektorer og al infrastruktur op til anvendelsesområderne hos slutbrugerne. Der bør rettes opmærksomhed mod risiciene og andre uønskede bivirkninger ved energilagring.

Hovedlinjer

–  Teknologier, der omfatter flydende og gasformige brændstoffer fra vedvarende energikilder, og deres tilknyttede værdikæder, samt disruptive teknologier, til dækning af både daglige og sæsonbetonede lagringsbehov, herunder deres indvirkning på miljøet og klimaet

–  Intelligente, bæredygtige og holdbare batterier og EU-værdikæden, herunder anvendelse af løsninger med avancerede materialer, design, energieffektive teknologier til battericelleproduktion i stor skala, genanvendelses- og genbrugsmetoder samt effektiv drift ved lave temperaturer og standardiseringsbehov

–  Hydrogen, navnlig lavemissionshydrogen og hydrogen, der er baseret på vedvarende energi, herunder brændselsceller, og EU-værdikæden fra design til endelig brug på tværs af forskellige anvendelsesområder.

6.  KLYNGEN "FØDEVARER, BIOØKONOMI, NATURRESSOURCER, LANDBRUG OG MILJØ"

6.1.   Baggrund

Menneskelige aktiviteter lægger et øget pres på jorden, havene og oceanerne, vandet, luften, biodiversiteten og andre naturressourcer. Ernæring af klodens voksende befolkning er direkte afhængig af de naturlige systemer og ressourcers sundhed. Foruden sin værdi i sig selv udgør et velfungerende og rigt økosystem selve grundlaget for al udnyttelse af ressourcer. Kombineret med klimaændringerne skaber menneskets voksende efterspørgsel efter naturressourcer imidlertid et miljømæssigt pres, som går langt ud over de bæredygtige niveauer, og som påvirker økosystemerne og deres kapacitet til at bidrage til vores velfærd. Koncepterne med den cirkulære økonomi, den bæredygtige bioøkonomi(21) og den blå økonomi(22) er en mulighed for at skabe balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske mål og bringe de menneskelige aktiviteter på et bæredygtigt spor.

For at vi kan opfylde målene for bæredygtig udvikling, garantere produktion og forbrug af sikre og sunde fødevarer, fremme bæredygtig praksis inden for landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, sikre adgang til rent vand og ren jord og luft for alle, rense have, oceaner og indre farvande og bevare og genetablere klodens vitale natursystemer og miljøet, kræver det, at vi udnytter potentialet i forskning og innovation. Men der mangler klarhed om, hvordan omstillingen til bæredygtighed kan nås, og hvordan vedvarende forhindringer kan overvindes. Omstilling til bæredygtigt forbrug og produktion og genopretning af klodens sundhed kræver investeringer i forskning og teknologier, nye produkter og tjenester af høj kvalitet, nye forretningsmodeller og sociale, territoriale og miljømæssige innovationer. Det skaber nye muligheder for en bæredygtig, modstandsdygtig, innovativ og ansvarlig europæisk bioøkonomi, der kan styrke ressourceeffektiviteten, produktiviteten og konkurrenceevnen, skabe nye og grønne job samt vækst og øge den sociale inklusion.

Det er afgørende for Europa, at det udnytter sine naturressourcer mere effektivt og på en bæredygtig måde.

Aktiviteterne vil bygge på en videnbase og levere løsninger for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer fra land og hav(23) og en øget rolle for landbaserede og akvatiske systemer som kulstofdræn, beskyttelse af biodiversiteten, sikring af økosystemtjenester og fødevare- og ernæringssikkerhed, tilvejebringelse af sikker, sund og nærende kost, hurtigere omstilling fra en lineær økonomi baseret på fossile brændstoffer til en ressourceeffektiv, modstandsdygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi og støtte til udviklingen af en bæredygtig bioøkonomi og den blå økonomi samt udvikling af modstandsdygtige og levende land-, bjerg-, kyst- og byområder.

Disse aktiviteter vil bidrage til at bevare og øge biodiversiteten og sikre langsigtet levering af økosystemtjenester såsom tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og kulstofbinding (både til lands og til havs). De vil hjælpe med at reducere drivhusgasemissionerne og andre emissioner, affald og forurening fra den primære produktion (både på land og i vand), anvendelse af farlige stoffer, forarbejdning, forbrug og andre menneskelige aktiviteter. De vil udløse investeringer, støtte omstillingen til en cirkulær økonomi, bæredygtig bioøkonomi og blå økonomi, alt imens de vil beskytte miljøets sundhed og integritet.

Aktiviteterne vil ligeledes fremme deltagerorienterede tilgange til forskning og innovation, herunder en tilgang med mange aktører, og udvikle videns- og innovationssystemer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau. Social innovation koblet med engagement af borgerne og tillid til innovation vil være afgørende for at fremme nye forvaltnings-, produktions-, forbrugsmønstre og -færdigheder og -kompetencer.

Eftersom udfordringerne er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, vil aktiviteterne følge en systemisk tilgang, hvor der samarbejdes med medlemsstater og internationale partnere, og hvor der er andre finansieringskilder og andre politiske initiativer. De vil indebære brugerdrevet anvendelse af miljørelaterede big data-kilder som dem, der stammer fra Copernicus, EGNOS/Galileo, INSPIRE, EOSC, GEOSS, CEOS og EMODnet.

Forsknings- og innovationsaktiviteter under denne klynge bidrager især til gennemførelse af målene for miljøhandlingsprogrammet, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, fødevarelovgivningen, havpolitikken, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, EU's bioøkonomiske strategi, ▌biodiversitetsstrategien, klima- og energirammen for 2030 og EU's langsigtede vision for klimaneutralitet for 2050(24), EU's politik for Arktis samt EU's retlige bestemmelser om reduktion af luftforurening. Ud over de almindelige kilder til ekstern rådgivning vil der blive gennemført særlige samråd med Den Stående Komité for Landbrugsforskning (CPRA).

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 2 — Stop sult, SDG 3 – Sundhed og trivsel, SDG 6 — Rent vand og sanitet, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 – Industri, innovation og infrastruktur, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats, SDG 14 — Livet i havet og SDG 15 — Livet på land.

6.2.   Interventionsområder

6.2.1.   Miljøobservation

Kapaciteten til at observere miljøet(25), herunder rumbaseret observation, in situ-observation (luft, hav, land) og borgernes observationer, underbygger forskningen og innovationenmed henblik på bæredygtig brug og overvågning af fødevarer og naturressourcer, bioovervågning og miljøovervågning. Forbedret rumlig og tidsmæssig dækning og prøvetagningsintervaller med lavere omkostninger såvel som adgang til og integrering af big data fra adskillige kilder giver mulighed for nye måder at overvåge, forstå og udarbejde prognoser for Jordens system. Forskning og innovation er nødvendig for at udvikle metoder og teknologier til at forbedre kvaliteten og lette adgangen til og brugen af data.

Hovedlinjer

–  Brugerdrevne og systemiske tilgange, herunder åbne data, til miljødata og -oplysninger med henblik på komplekse modellerings- og prognosesystemer, forretningsmuligheder som følge af udnyttelse og valorisering af eksisterende og nye data

–  Videreudvikling af produkt- og tjenesteporteføljen for miljøobservationer

–  Biodiversitetsstatus, økosystembeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, landbrug og skovbrug, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, udvikling af byområder og bynære områder, forvaltning af naturressourcer, forvaltning og bevaring af havenes og oceanernes ressourcer, maritim sikkerhed, langsigtede miljøtendenser, ændringer i den årstidsbestemte variabilitet, ændringer i den omgivende luft og atmosfæren samt andre relevante områder

–  Brugerorienterede applikationer, der skal leveres gennem EuroGEOSS-initiativet, herunder deres opskalering, og deres bidrag til bevaring og forvaltning af Europas naturressourcer (herunder efterforskning efter råstoffer) og økosystemtjenester og den dermed forbundne værdikæde

–  Gennemførelse af det globale system af jordobservationssystemer under GEO-initiativet (Gruppen for Jordobservation).

6.2.2.   Biodiversitet og naturressourcer

Der er brug for en bedre forståelse, bevaring og forvaltning af biodiversiteten og økosystemerne, de mange tjenester, som de yder (i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer og modvirkning af deres konsekvenser) og klodens begrænsninger såvel som løsninger, der udnytter naturens kraft og kompleksitet, for at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, øge bæredygtigheden og nå EU's målsætning om "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" inden 2050 som fastsat i EU's syvende miljøhandlingsprogram. Der skal i værdikæderne som helhed tages behørigt hensyn til potentielle opstrømsvirkninger. Internationalt samarbejde og bidrag til internationale tiltag og initiativer såsom Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) er afgørende for at nå målsætningerne på området. Der er behov for en bedre forståelse af, hvordan omstillingen til bæredygtighed i det økonomiske, sociale og naturlige system forvaltes fra lokalt til globalt niveau.

Hovedlinjer

–  Status over og værdien af biodiversitet, land-, ferskvands- og havøkosystemer, naturkapital og økosystemtjenester, herunder agroøkosystemer og mikrobiomer

–  Helhedsorienterede og systemiske tilgange inden for en socioøkologisk ramme for forbindelserne mellem biodiversitet, økosystemer og økosystemtjenester og deres årsagssammenhæng med drivkræfterne for forandring, på tværs af forskellige niveauer og økonomiske aktiviteter, herunder de socioøkonomiske aspekter og styring af omstillingen til bæredygtighed

–  Modellering af tendenser og integrerede scenarier for biodiversitet, økosystemtjenester og god livskvalitet på forskellige niveauer og af forskelligt omfang, biotoper og økosystemers potentielle bidrag som kulstofdræn i forskellige klimaforandringsscenarier, potentielle interessekonflikter i udnyttelsen af naturressourcer og -tjenester

–  Forbindelsers og nye forurenende stoffers økotoksikologi, deres interaktion, herunder kombinationsvirkninger, og miljømæssige adfærd og ændrede biokemiske kredsløb i et klima under forandring, retablering af forringede områder

–  Integrering af biodiversitets- og økosystemtjenester i offentlige forvaltningers og virksomheders beslutningstagning og regnskabssystemer såvel som kvantificering af økologiske, økonomiske og samfundsmæssige fordele

–  Fleksible og multifunktionelle naturbaserede løsninger til håndtering af udfordringerne i byområder og bynære områder, land-, kyst- og bjergområder i forbindelse med klimaændringer, naturkatastrofer, biodiversitetstab, forringelser af økosystemer, forurening, social samhørighed og borgernes sundhed og velfærd

–  Tilgange med levende laboratorier med mange aktører, der inddrager myndigheder, interessenter, virksomheder og civilsamfundet i fælles udformning og skabelse af systemiske løsninger til bevaring, genskabelse og bæredygtig brug af naturkapital og styring af omstillingen til bæredygtighed og bæredygtige forvaltningsmuligheder for så vidt angår økonomiske aktiviteter i løbet af hele værdikredsløbet på forskellige miljømæssige, økonomiske og sociale vilkår.

6.2.3.   Landbrug, skovbrug og landdistrikter

Et modstandsdygtigt og bæredygtigt landbrug og skovbrug giver økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele og er en forudsætning for fortsat fødevaresikkerhed. De bidrager til dynamiske værdikæder, forvaltning af jord- og naturressourcer og leverer en række vigtige offentlige goder, herunder kulstofbinding, bevaring af biodiversitet, bestøvning og folkesundhed. Der er brug for integrerede og stedbaserede tilgange for at fremme de mange forskellige funktioner ved land- og skovbrugets (øko)systemer, idet der tages højde for den skiftende kontekst, den primære produktion befinder sig i, navnlig i forbindelse med klimaændringer og miljø, ressourcetilgængelighed, demografi og forbrugsmønstre. Kvaliteten og sikkerheden af landbrugsprodukter sikres for at styrke forbrugernes tillid. Plantesundhed og dyresundhed og -velfærd sikres også. Det er ligeledes nødvendigt at tage hånd om landbrugs- og skovbrugsaktiviteternes rumlige, socioøkonomiske og kulturelle dimension og mobilisere land- og kystområdernes potentiale.

Hovedlinjer

–  Metoder, teknologier og værktøjer til bæredygtigt, modstandsdygtigt og produktivt landbrug og skovbrug, herunder tilpasning til klimaændringer

–  Bæredygtig forvaltning og effektiv brug af naturressourcer (f.eks. jord, vand, næringsstoffer og biodiversitet, herunder genetiske ressourcer) inden for landbrug og skovbrug, alternativer til ikkevedvarende ressourcer og tilpasning til den cirkulære økonomis principper, herunder gennem genbrug og genanvendelse af affald og biprodukter

–  Klima- og miljøkonsekvenser ved aktiviteter i den primære sektor, landbrugets og skovbrugets potentiale som kulstofdræn og evne til at modvirke drivhusgasemissioner, herunder tilgange til negative emissioner, øget tilpasningsevne til klimaændringer i den primære produktion

–  Integrerede tilgange til bekæmpelse af planteskadegørere og -sygdomme, kontrol med smitsomme og zoonotiske dyresygdomme og dyrevelfærd, strategier til forebyggelse, kontrol og diagnostik samt alternativer til brug af omstridte pesticider, antibiotika og andre stoffer, også med henblik på håndtering af resistens

–  Antimikrobiel resistens og trusler fra biologiske og agrokemiske risici, herunder pesticider, såvel som kemiske forurenende stoffer i forbindelse med håndtering af forbindelserne mellem plante-, dyre- og økosystemsundhed samt folkesundhed fra et One Health- og Global Health-perspektiv

–  Brug og levering af økosystemtjenester inden for landbrugs- og skovbrugssystemer, hvor der anvendes økologiske tilgange og afprøves naturbaserede løsninger på bedrifts- og landskabsniveau med henblik på miljøvenligt landbrug, støtte til økologisk landbrug

–  Landbrugs- og skovbrugssystemer på bedrifts- og landskabsniveau, brug og levering af økosystemtjenester inden for den primære produktion, f.eks. gennem agroøkologi eller gennem styrkelse af skovenes rolle i forebyggelsen af oversvømmelser og jorderosion

–  Innovation inden for landbrug i grænsefladerne mellem landbrug, akvakultur og skovbrug samt i byområder og bynære områder

–  Nye metoder, teknologier og værktøjer til bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig anvendelse af skovbiomasse

–  Støtte til EU's planteproteinproduktion til fødevarer, foder og miljøtjenester

–  Bæredygtig arealanvendelse, udvikling af landdistrikter og territoriale forbindelser, udnyttelse af de sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele ved landområderne til nye tjenester, forretningsmodeller, værdikæder og offentlige goder

–  Digital innovation inden for landbrug, skovbrug og på tværs af værdikæder og landområder gennem anvendelse af data og udvikling af infrastruktur, teknologier (såsom kunstig intelligens, robotteknologi, præcisionsdyrkning og telemåling) og forvaltningsmodeller

–  Landbrugs- og skovbrugsviden og innovationssystemer og deres indbyrdes sammenhæng på forskellige niveauer, rådgivning, opbygning af færdigheder og kompetencer, deltagerorienterede tilgange og informationsudveksling

–  Fremme af internationale partnerskaber om bæredygtigt landbrug med henblik på fødevare- og ernæringssikkerhed.

6.2.4.   Have, oceaner og indre farvande

Havenes, navnlig de delvis lukkede europæiske haves, oceanernes, de indre farvandes og de bredere kystområders naturkapital og økosystemtjenester tilbyder væsentlige socioøkonomiske fordele og velfærdsfordele. Dette potentiale er i fare på grund af det enorme pres fra menneskelige og naturlige stressfaktorer såsom forurening, overfiskeri, klimaændringer, stigende vandstand, anden anvendelse af vand og ekstreme vejrhændelser. For at undgå, at havene og oceanerne når et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, og for at genoprette en sund tilstand i de indre farvande, er det nødvendigt at øge vores viden og forståelse, så vi kan beskytte, genoprette og på bæredygtig vis forvalte marine, kystnære og indre farvandes økosystemer og forhindre forurening, inden for rammerne af forbedret og ansvarlig forvaltning. Dette vil også indebære forskning, som kan frigøre havenes, oceanernes og de indre farvandes enorme og uudnyttede økonomiske potentiale for at producere flere sikre fødevarer, biobaserede produkter og råvarer uden at øge presset på dem og potentialet ved alle former for akvakultur til at lette presset på ressourcerne på land og i ferskvand og oceaner. Der er brug for partnerskabstilgange, herunder havområdestrategier og makroregionale strategier, som går ud over EU's rammer (f.eks. i Atlanterhavet, Middelhavet, Østersøen, Nordsøen, Sortehavet, Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean), og for at bidrage til at opfylde den internationale havforvaltnings forpligtelser, initiativer som eksempelvis FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" og forpligtelserne knyttet til bevaringen af havets biodiversitet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion.

Hovedlinjer

–  Bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur i alle former, herunder alternative proteinkilder, med øget fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer, overvågnings- og forvaltningsværktøjer

–  Øget modstandsdygtighed i de marine og indre farvandes økosystemer, herunder koralrev, og således sikring af havenes, oceanernes og flodernes sundhed, bekæmpelse og afbødning af virkningerne af det naturlige og det menneskeskabte pres såsom forurenende stoffer og havaffald (herunder plast), eutrofiering, invasive arter, fysisk skade på havbunden, overudnyttelse, herunder overfiskeri, undervandsstøj, forsuring, opvarmning af have, oceaner og floder, stigende vandstand, under hensyntagen til krydsfeltet mellem land og hav, den kumulative virkning af disse spørgsmål og fremme af en cirkulær tilgang og en bedre forståelse af samspillet mellem oceaner og mennesker

–  Forvaltning på globalt og regionalt niveau for at sikre bevaring og bæredygtig brug af ressourcerne fra havene, oceanerne og indre farvande

–  Teknologier for det digitale ocean (havbund, vandsøjle og vandoverflade), som forbinder tjenester og samfund i landbaserede, atmosfære-, klima-, rum- og luftrelaterede aktiviteter, og som fremmes gennem Blue Cloud som del af den europæiske åbne videnskabscloud

–  Overvågning, risikobaseret vurdering og prognose-/forudsigelseskapaciteter, herunder stigende vandstand, og andre naturkatastrofer som eksempelvis stormflod og tsunamier samt den kumulative virkning af menneskelige aktiviteter

–  Bedre forståelse af vands kredsløb og hydrologiske regimer, hydromorfologi i forskellig målestok og udvikling af overvågnings- og prognosekapaciteter for tilgængeligheden af og efterspørgslen efter vand, oversvømmelser og tørke, forurening og andre pres på vandressourcerne og vandmiljøet, udnyttelse af digitale teknologier til at forbedre overvågningen og forvaltningen af vandressourcerne

–  Udvikling af innovative løsninger, herunder samfundsmæssig forvaltning, økonomiske instrumenter og finansieringsmodeller, til intelligent vandtildeling, hvor konflikter i forbindelse med vandanvendelsen håndteres, herunder udnyttelse af værdien af vand, kontrol med vandforurenende stoffer, herunder plast og mikroplast og andre nye forurenende stoffer (helst ved kilden), hvor andet pres på vandressourcerne håndteres, samt genbrug af vand og beskyttelse af vandøkosystemerne og genopretning af dem til en god økologisk tilstand

–  Bæredygtige blå værdikæder, herunder bæredygtig anvendelse af ferskvandsressourcer, alsidig brug af havområderne og vækst i sektoren for vedvarende energi fra have og oceaner, herunder bæredygtig anvendelse af mikro- og makroalger

–  Integrerede tilgange til bæredygtig forvaltning af indre farvande og kystfarvande, som vil bidrage til miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaændringer

–  Naturbaserede løsninger opnået gennem dynamikken i de marine, kystnære og indre farvandes økosystemer, biodiversitet og flere forskellige økosystemtjenester, som vil muliggøre systemiske tilgange til bæredygtig anvendelse af ressourcer fra have, navnlig delvis lukkede europæiske have, oceaner og indre farvande, og som bidrager til miljøbeskyttelse og ‑genopretning, kystforvaltning og tilpasning til klimaændringer

–  Blå innovation, herunder i den blå og den digitale økonomi, i kystområder, kystbyer og ‑havne, for at styrke modstandsdygtigheden i kystområderne og øge fordelene for borgerne

–  Bedre forståelse af den rolle, som havene og oceanerne spiller i modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

6.2.5.   Fødevaresystemer

De kombinerede virkninger af befolkningstilvækst, udviklingen i kosten, ressourceknaphed og overudnyttelse, miljøforringelse, klimaændringer og migration skaber hidtil usete udfordringer, som kræver en forandring af fødevaresystemet (FOOD 2030).(26) Den nuværende fødevareproduktion er i udpræget grad uholdbar, lige som forbruget er det, og vi står samtidig over for en dobbelt fejlernæringsbyrde, hvor underernæring sameksisterer med fedme og andre ubalancer i kosten og stofskifteforstyrrelser. Fremtidens fødevaresystemer skal levere fødevaresikkerhed og sørge for sikre og sunde kvalitetsfødevarer til alle, være understøttet af ressourceeffektivitet, bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner, forurening, vand- og energiforbrug samt affaldsproduktion) og gennemsigtighed, forbinde land og hav, reducere fødevarespildet, øge fødevareproduktionen fra indre farvande, have og oceaner og omfatte hele fødevareværdikæden fra producenter til forbrugere og tilbage igen og samtidig sikre modstandsdygtighed. Dette skal gå hånd i hånd med udvikling af fremtidens fødevaresikkerhedssystem og udformning, udvikling og tilvejebringelse af værktøjer, teknologier og digitale løsninger, som giver forbrugerne betydelige fordele og forbedrer fødevareværdikædens konkurrenceevne og bæredygtighed. Der er desuden behov for at tilskynde til adfærdsændringer, når det handler om fødevareforbrugs- og produktionsmønstre, samtidig med at der tages hensyn til de kulturelle og sociale aspekter, og for at inddrage de primære producenter, industrien (herunder SMV'er), detailhandlere, fødevareservicesektorer, forbrugere og offentlige tjenester.

Hovedlinjer

–  Evidensbaserede bæredygtige og sunde kostvaner med henblik på menneskers trivsel gennem hele livet, herunder kostmønstre, fødevarers forbedrede ernæringsmæssige kvalitet og fremskridt i forståelsen af ernæringens virkninger for sundhed og trivsel

–  Individualiseret kost til især sårbare grupper for at afbøde risikoen for kostrelaterede og ikkeoverførbare sygdomme

–  Forbrugernes adfærd, livsstil og motivation, herunder sociale og kulturelle aspekter ved fødevarer, fremme af social innovation og samfundsmæssigt engagement med henblik på bedre sundhed og miljømæssig bæredygtighed i hele fødevareværdikæden, herunder mønstre på detailområdet

–  Moderne fødevaresikkerheds- og ægthedsordninger, herunder sporbarhed, som forbedrer fødevarekvaliteten og øger forbrugernes tillid til fødevaresystemet

–  Fødevaresystemernes modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, herunder udnyttelse af potentialet ved og brugen af mikrobiomer, diversitet i fødevareafgrøderne og alternativer til animalske proteinkilder

–  Miljømæssigt bæredygtige, cirkulære, ressourceeffektive og modstandsdygtige fødevaresystemer, på land og til havs, i retning af sikkert drikkevand og håndtering af maritime spørgsmål, intet fødevarespild i hele fødevaresystemet ved hjælp af genbrug af fødevarer og biomasse, genanvendelse af fødevareaffald, ny fødevareemballage og efterspørgsel efter særlige og lokale fødevarer

–  Nye tilgange, herunder digitale værktøjer og fødevaresystemer til stedbaseret innovation og styrkelse af lokalsamfundene, fremme af fair handel og prissætning i hele værdikæden, inklusion og bæredygtighed gennem partnerskaber mellem industrien (herunder SMV'er og mindre landbrugere), de lokale myndigheder, forskerne og samfundet.

6.2.6.   Biobaserede innovationssystemer i EU's bioøkonomi

Innovation i bioøkonomien danner grundlaget for omstillingen væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer . Biobaseret innovation er et vigtigt segment og en vigtig katalysator i den samlede bioøkonomi og omfatter bæredygtig udvinding, industriel forarbejdning og omdannelse af biomasse fra land og hav til biobaserede materialer og produkter. Bæredygtighed omfatter alle dens dimensioner: økologiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter. Den udnytter ligeledes potentialet ved levende ressourcer, biovidenskaber, digitalisering og bioteknologier til nye opdagelser, produkter, tjenester og processer. Biobaseret innovation, herunder (bio)processer og ‑teknologier, kan skabe nye økonomiske aktiviteter og beskæftigelse i regioner og byer, bidrage til at sætte nyt skub i land- og kystområdernes økonomier og lokalsamfund og styrke bioøkonomiens cirkularitet.

Hovedlinjer

–  Bæredygtig udvinding af biomasse, bæredygtig logistik og bæredygtige produktionssystemer, der fokuserer på anvendelsesformål af høj værdi, social og miljømæssig bæredygtighed, virkningen på klima og biodiversitet, cirkularitet og overordnet ressourceeffektivitet, herunder vand

–  Biovidenskaber og deres konvergens med digitale teknologier med henblik på forståelse, efterforskning og bæredygtig brug af biologiske ressourcer

–  Biobaserede værdikæder, biobaserede materialer, herunder bioinspirerede materialer, kemikalier, produkter, tjenesteydelser og processer med nye egenskaber, funktionaliteter og øget bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner), som fremmer udviklingen af (små og store) avancerede bioraffinaderier, hvor der anvendes flere forskellige former for biomasse, erstatning af den nuværende produktion af ikkebæredygtige produkter med biobaserede løsninger, der giver bedre resultater, til innovative markedsanvendelser

–  Bioteknologi, herunder tværsektoriel banebrydende bioteknologi, til anvendelse i konkurrencedygtige, bæredygtige og nye industriprocesser, miljøtjenester og forbrugerprodukter(27)

–  Cirkularitet af den biobaserede sektor af bioøkonomien gennem teknologisk, systemisk og social innovation og innovation inden for forretningsmodeller med henblik på radikalt at øge den værdi, der skabes pr. enhed biologisk ressource, idet værdien af sådanne ressourcer bevares i økonomien i længere tid, naturkapital bevares og forbedres, affald og forurening forebygges i udformningsfasen, princippet om kaskadeanvendelse af bæredygtig biomasse gennem forskning og innovation understøttes, og der tages hensyn til affaldshierarkiet

–  Inklusive bioøkonomiske mønstre med forskellige aktører, der deltager i værdiskabelsen, til maksimering af de samfundsmæssige virkninger og inddragelse af borgerne

–  Øget forståelse af grænserne, parametrene og indikatorerne for bioøkonomien og dens synergier og kompromiser med et sundt miljø samt kompromiser mellem fødevarer og andre anvendelser.

6.2.7.   Cirkulære systemer

Cirkulære produktions- og forbrugssystemer vil gavne den europæiske økonomi og det globale miljø ved at reducere brugen og afhængigheden af ressourcer, reducere drivhusgasemissioner og andre negative påvirkninger af miljøet og øge virksomhedernes konkurrenceevne såvel som de europæiske borgere ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og mindske presset på miljøet og klimaet. Ud over industrielle forandringer vil omstillingen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv, biobaseret og cirkulær økonomi, hvor brugen af farlige stoffer undgås, også kræve et mere omfattende systemskift, der nødvendiggør systemiske økoinnovative løsninger, nye forretningsmodeller, markeder og investeringer, støtteinfrastruktur, sociale innovationsændringer af forbrugeradfærden og forvaltningsmodeller, der stimulerer samarbejdet mellem flere forskellige interessenter gennem hele værdikæden, med henblik på at sikre, at der med den planlagte systemændring opnås bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater(28). Åbning over for internationalt samarbejde vil være vigtigt for at kunne sammenligne, skabe og dele viden og undgå dobbeltarbejde, f.eks. via internationale initiativer såsom det internationale ressourcepanel. Der vil også blive lagt vægt på den sociale kontekst af ny viden og teknologi på dette område og dens anvendelse og accept i samfundet.

Hovedlinjer

–  Systemisk omstilling til en ressourceeffektiv, biobaseret og cirkulær økonomi med nye paradigmer for forbrugerinteraktion, nye forretningsmodeller for ressourceeffektivitet og miljøpræstationer, produkter og tjenester, som stimulerer ressourceeffektiviteten, og fjernelse eller erstatning af farlige stoffer gennem hele livscyklussen, systemer til deling, genbrug, reparation, genfremstilling, genanvendelse og kompostering, økonomiske, sociale, adfærdsmæssige, reguleringsmæssige og finansielle betingelser og incitamenter til denne omstilling

–  Parametre og indikatorer, baseret på en systemisk tilgang, for måling af den cirkulære økonomi og livscyklusydeevnen og styrkelse af det sociale ansvar, forvaltningssystemer, som fremskynder udvidelsen af den cirkulære økonomi, bioøkonomien og ressourceeffektiviteten, alt imens der skabes markeder for sekundære materialer, samarbejde mellem flere forskellige interessenter og på tværs af værdikæderne, instrumenter til investering i den cirkulære økonomi og bioøkonomien

–  Løsninger for bæredygtig og regenerativ udvikling af byer, byområder og regioner, hvor omstillingen til den cirkulære økonomi integreres med naturbaserede løsninger, teknologiske, digitale, sociale og kulturelle innovationer og innovationer vedrørende territorial forvaltning

–  Økoinnovation til forebyggelse og oprydning af miljøforurening fra og eksponering for farlige stoffer og kemikalier, som giver anledning til voksende bekymring, samtidig fokus på samspillet mellem kemikalier, produkter og affald og på bæredygtige løsninger til produktion af primære og sekundære råstoffer

–  Cirkulær brug af vandressourcer, herunder nedbringelse af efterspørgslen efter vand, forebyggelse af tab, genbrug af vand, genanvendelse og udnyttelse af spildevand , innovative løsninger på udfordringerne i forbindelse med sammenhængen mellem vand, fødevarer og energi, hvor virkningerne af anvendelsen af vand i landbrugs- og energiøjemed håndteres, og der åbnes mulighed for synergistiske løsninger

–  Bæredygtig underjordisk forvaltning, der integrerer geo-ressourcer (energi, vand, råstoffer) og miljømæssige forhold (naturkatastrofer, menneskeskabte påvirkninger) i alle relevante klynger, strømlining af det positive bidrag til en cirkulær økonomi gennem tværeuropæisk geologisk viden og bidrag til en tilrettelagt videnskabeligt baseret respons på Parisaftalen og flere af FN's mål for bæredygtig udvikling

–  Udvikling og forbedring af løsninger og infrastrukturer, der skal lette adgangen til drikke-, vandings- og sanitetsvand, og som bl.a. omfatter afsaltning, med henblik på at muliggøre en mere effektiv, energi- og CO2-venlig samt cirkulær brug af vand.

7.  DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS IKKE-NUKLEARE DIREKTE AKTIONER

7.1.   Baggrund

Pålidelige videnskabelige beviser af høj kvalitet er afgørende for gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning har brug for gennemsigtige, omfattende og afbalancerede beviser, alt imens der i forbindelse medgennemførelsen af politikkerne er brug for beviser, der kan måle og overvåge deres virkninger og fremskridt.

JRC tilføjer merværdi til EU's politikker, fordi dets forskning er fremragende, tværfaglig og uafhængig af nationale, private og andre eksterne interesser. Idet det dækker alle EU's politikområder, yder det den tværsektorielle støtte, som de politiske beslutningstagere har brug for for at håndtere de stadigt mere komplekse samfundsmæssige udfordringer. JRC's uafhængighed af særinteresser kombineret med dets videnskabeligt-tekniske referencerolle sætter det i stand til at lette arbejdet med at skabe konsensus mellem interessenter og andre aktører som f.eks. borgerne og de politiske beslutningstagere . Med dets evne til at reagere hurtigt på de politiske behov supplerer JRC's aktiviteter de indirekte aktioner, som har til formål at støtte de mere langsigtede politiske målsætninger.

JRC foretager sin egen forskning og forvalter viden, information, data og kompetencer på strategisk vis med henblik på at levere relevante beviser af høj kvalitet til brug for mere intelligente politikker. For at nå dette mål arbejder JRC sammen med de bedste organisationer i verden og internationale, nationale og regionale eksperter og interessenter. Dets forskning bidrager til Horisont Europas generelle målsætninger og prioriteter, leverer uafhængig videnskabelig viden, rådgivning og teknisk støtte til EU's politikker gennem hele politikcyklussen, er fokuseret på de europæiske politiske prioriteter og støtter et Europa, som er sikkert, fremgangsrigt og bæredygtigt, socialt og stærkere på den globale scene.

7.2.  Interventionsområder

7.2.1.  En styrket basis for politikudformning

Viden og data vokser ekspotentielt. Hvis de politiske beslutningstagere skal forstå og gøre brug af dem, skal der foretages en gennemgang og sortering. Der er ligeledes brug for tværgående, videnskabelige og analytiske metoder, som alle Kommissionens tjenestegrene kan bruge, navnlig for at foregribe kommende samfundsmæssige udfordringer og støtte bedre regulering. Dette omfatter innovative processer, der inddrager interessenter og borgere i den politiske beslutningstagning, og forskellige værktøjer til at vurdere virkningerne og gennemførelsen.

Hovedlinjer

–  Modellering, mikroøkonomisk evaluering, risikovurderingsmetoder, kvalitetssikringsværktøjer til måling, udformning af overvågningsordninger, indikatorer og resultattavler, følsomhedsanalyser og revision, livscyklusvurdering, tekst- og dataudvinding, (big) dataanalyse og applikationer, designtænkning, horisontafsøgning, fremsynsanalyser, adfærdsforskning samt interessenternes og borgernes engagement

–  Videns- og kompetencecentre

–  Praksisrelaterede fællesskaber og videndelingsplatforme

–  Dataforvaltning, -deling og -sammenhæng.

–  Analyse af EU's og de nationale forsknings- og innovationspolitikker, herunder ERA

7.2.2.   Globale udfordringer

JRC vil bidrage til de specifikke EU-politikker og -forpligtelser, der er omfattet af de syv klynger under globale udfordringer, navnlig EU's engagement i at opfylde målene for bæredygtig udvikling.

Hovedlinjer

1.  Sundhed

–  Videnskabelig og teknisk støtte til politikker med henblik på forbedring af folkesundheden og de offentlige sundhedssystemer, herunder medicinsk udstyr og medicinske teknologivurderinger, databaser og digitalisering, herunder til fremskyndelse af interoperabiliteten

–  Metoder til sikkerhedsvurdering af potentielle sundheds- og miljørisici, som skyldes kemiske stoffer og forurenende stoffer

–  EU-referencelaboratorium for alternativer til dyreforsøg

–  Kvalitetssikringsværktøjer som eksempelvis certificeret referencemateriale for sundhedsmæssige biomarkører

–  Forskning inden for nyligt opståede sundhedsproblemer og -trusler.

2.  Kultur, kreativitet og inklusivt samfund

–  Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel diversitet og færdigheder, migration, vurdering af sociale, demografiske og teknologiske forandringers indvirkning på økonomien og samfundet

–  Forskning i god forvaltning og demokrati

–  Støtte til sikring, bevaring og forvaltning af kulturarv

–  Videnscenter for migration og demografi.

3.  Civilsikkerhed for samfundet

–  Videnscenter for katastroferisikostyring

–  Støtte til sikkerhedspolitikker inden for beskyttelse af kritiske infrastrukturer og offentlige steder, CBRNE-trusler (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer) og hybride trusler, grænsebeskyttelse og dokumentsikkerhed samt oplysninger og efterretningsaktiviteter i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme

–  Teknologier til sporing af CBRNE-materialer, biometriske systemer og teknikker til indsamling af efterretninger

–  Støtte til EU's sikkerhedsposition i verden, vurdering af Unionens sikkerhedsindustris konkurrence- og innovationsevne; udnyttelse af synergier mellem sikkerhed og forsvar

–  Forskning vedrørende styrkede cybersikkerhedskapaciteter, cybermodstandsdygtighed og cyberforsvar.

4.   Det digitale område, industri og rummet

–  Digitaliseringens konsekvenser med fokus på nye og fremspirende teknologier såsom maskinindlæring og intelligent databehandling, distributed ledgers, tingenes internet og højtydende databehandling

–  Digitalisering i individuelle sektorer såsom energi, transport, byggeri, serviceindustri, sundhed og pleje og forvaltning

–  Industriel metrologi og kvalitetssikringsredskaber til intelligent produktion

–  Forskning i centrale støtteteknologier

–  Forskning i de bedste tilgængelige teknikker og miljøforvaltningspraksis, teknisk-økonomisk analyse og livscyklusvurdering af industriprocesser, kemikalieforvaltning, affaldshåndtering, genbrug af vand, råstoffer, kritiske råstoffer og kvalitetskriterier for nyttiggjorte materialer, der alle støtter den cirkulære økonomi

–  Analyse af forsyningssikkerheden for råstoffer, herunder de kritiske råmaterialer, i forbindelse med information om primære og sekundære ressourcer og dataopdateringer af råstofinformationssystemet

–  Gennemførelse af Copernicus-aktioner

–  Teknisk og videnskabelig støtte til applikationer vedrørende EU's globale satellitbaserede navigationssystemer.

5.   Klima, energi og mobilitet

–  Støtte til gennemførelsen af EU's klima-, energi- og transportpolitikker, omstillingen til en kulstoffattig økonomi og strategier for dekarbonisering for perioden frem til 2050, analyse af integrerede nationale klima- og energiplaner vurdering af dekarboniseringsstien i alle sektorer, herunder landbruget, og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

–  Vurdering af risiciene i sårbare økosystemer og vigtige økonomiske sektorer og infrastrukturer med fokus på tilpasningsstrategier

–  Analyse af energiunionens FoI-dimension, vurdering af EU's konkurrenceevne på det globale marked for ren energi

–  Vurdering af anvendelsespotentialet ved intelligente energiteknologier og løsninger til sammenkobling af sektorer for at muliggøre en gnidningsløs og omkostningseffektiv energiomstilling

–  Vurdering af udrulningen af energi fra vedvarende energikilder og rene energiproduktionsteknologier

–  Analyse af energibrugen i bygninger, intelligente og bæredygtige byer og industrier

–  Teknisk og socioøkonomisk analyse af energilagring, navnlig sammenkobling af sektorer og batterier

–  Analyse af EU's energiforsyningssikkerhed, herunder energiinfrastruktur og energimarkeder

–  Støtte til energiomstillingen, herunder borgmesterpagten, initiativet om ren energi for EU's øer, følsomme regioner og Afrika

–  Integreret analyse vedrørende udrulningen af kooperativ, sammenbundet og automatiseret mobilitet

–  Integreret analyse med henblik på udvikling og anvendelse af elkørsel, herunder næste generation af batteriteknologier

–  Harmoniserede testprocedurer og markedsovervågning af CO2- og luftforurenende emissioner fra køretøjer, vurdering af innovative teknologier

–  Vurdering af intelligent transport, trafikstyringssystemer og trafikbelastningsindikatorer

–  Analyse af alternative brændstoffer og de dertil knyttede infrastrukturbehov.

6.  Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø

–  Forskning i landområder, jord, skove, luft, vand, havressourcer, råstoffer og biodiversitet med henblik på at støtte effektiv bevarelse, genopretning og bæredygtig anvendelse af naturkapital, herunder bæredygtig ressourceforvaltning i Afrika

–  Videnscentre for global fødevare- og ernæringssikkerhed

–  Vurdering af klimaforandringer og potentielle foranstaltninger til modvirkning og tilpasning inden for landbrugs- og fiskeripolitikkerne, herunder fødevaresikkerhed

–  Overvågning af og prognoser for landbrugsressourcerne i EU-, udvidelses- og naboskabslandene

–  Forskning inden for bæredygtig og økonomisk givtig akvakultur og fiskeri og inden for blå vækst og den blå økonomi

–  Validerede metoder, præstationsprøvninger af laboratorier og nye analytiske værktøjer til gennemførelse af fødevaresikkerhedspolitikker

–  EU-referencelaboratorier for fodertilsætningsstoffer, genetisk modificerede organismer og materialer i kontakt med fødevarer

–  Videnscenter for fødevaresvindel og -kvalitet

–  Videnscenter for bioøkonomi.

7.2.3.  Innovation, økonomisk udvikling og konkurrenceevne

JRC vil bidrage til videnbaseret innovation og teknologioverførsel. Det vil støtte det indre markeds funktion og Unionens økonomiske styring. Det vil bidrage til udvikling og overvågning af politikker, som er målrettet et mere socialt og bæredygtigt Europa. Det vil støtte EU's eksterne dimension og internationale mål og bidrage til at fremme god forvaltning. Et velfungerende indre marked med en stærk økonomisk forvaltning og et retfærdigt socialt system vil fremme videnbaseret innovation og konkurrenceevne.

Hovedlinjer

–  Økonomisk, handelsmæssig, finansiel og skattemæssig analyse

–  Prænormativ forskning og afprøvning for harmonisering og standardisering

–  Frembringelse af certificerede referencematerialer

–  Markedsovervågningsaktiviteter

–  Forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder

–  Fremme af samarbejde om teknologioverførsel.

7.2.4.   Videnskabelig topkvalitet

JRC skal tilstræbe topkvalitet og integritet inden for forskning og omfattende samarbejde med forskningsinstitutioner i topklasse over hele verden. Det vil foretage forskning på nye videnskabelige og teknologiske områder og fremme åben videnskab og åbne data såvel som vidensoverførsel.

Hovedlinjer

–  Sonderende forskningsprogrammer

–  Særlige samarbejds- og udvekslingsprogrammer med forskningsinstitutioner og forskere

–  Adgang til JRC's forskningsinfrastrukturer

–  Uddannelse af forskere og nationale eksperter

–  Åben videnskab og åbne data.

7.2.5.   Territorial udvikling og støtte til medlemsstater og regioner

JRC vil bidrage til regionale og urbane politikker med fokus på innovationsstyret territorial udvikling og med henblik på at reducere ulighederne mellem regionerne. Det vil ligeledes yde teknisk bistand til medlemsstater og tredjelande og støtte gennemførelsen af europæisk lovgivning og tiltag.

Hovedlinjer

–  Gennemførelse af regionale og urbane politikker, intelligente specialiseringsstrategier, strategier for økonomisk forandring af regioner under omstilling, integrerede urbane udviklingsstrategier og data

–  Kapacitetsopbygning hos lokale og regionale aktører til gennemførelse af makroregionale strategier

–  Videnscenter for territoriale politikker

–  Rådgivning på opfordring og skræddersyet støtte til medlemsstater, regioner og byer, herunder via et virtuelt netværk af Science4Policy-platforme.

SØJLE III

Det Innovative Europa

Innovation i enhver form er en vigtig drivkraft for, at EU fortsat kan skabe velfærd for sine borgere og håndtere fremtidens udfordringer. Gennemførelsen kræver en systemisk, tværgående og flersidet tilgang. Europas økonomiske fremskridt, sociale velfærd og livskvalitet er afhængig af evnen til at fremme produktivitet og vækst, som til gengæld er dybt afhængig af innovationsevnen. Innovation er ligeledes vigtig for at tackle de enorme udfordringer, som EU står over for. Innovation skal være ansvarlig, etisk og bæredygtig.

Horisont Europa har ligesom sin forgænger innovation i centrum. Søgen efter en hurtigere vidensoverførsel og nye idéer, produkter og processer er drivkraften for Horisont Europas målsætninger og gennemførelsesbestemmelser – fra strategisk programmering til indkaldelser af forslag – og er til stede fra start til slut af alle de projekter, der støttes, fra grundforskning til industrielle eller teknologiske køreplaner og missioner.

Innovation fortjener dog særlige foranstaltninger, og EU er nødt til på afgørende vis at forbedre betingelserne og miljøet, for at den europæiske innovation kan trives, så idéer hurtigt kan deles mellem innovationsøkosystemets aktører, og nye idéer og teknologier hurtigt kan omsættes til de produkter og tjenester, som EU behøver for at skabe resultater.

I de seneste årtier er der opstået store, globale nye markeder inden for sundhedspleje, medier, underholdning, kommunikation og detailhandel, som er baseret på banebrydende innovationer inden for informationsteknologi, bioteknologi, grøn teknologi, internet og platformsøkonomi. Disse markedsskabende innovationer, som påvirker EU's økonomi som helhed, anvendes længere nede i innovationsprocessen af hurtigt voksende og ofte nye virksomheder, som dog sjældent stammer fra og opskalerer i EU.

En ny global bølge af banebrydende innovation er på vej. Den er baseret på mere avancerede teknologier såsom blockchain, kunstig intelligens, genomik/multiomik og robotteknologi og andre teknologier, som ligeledes kan komme fra individuelle innovatorer og grupper af borgere. De har det til fælles, at de tager form i krydsfeltet mellem forskellige videnskabelige fagområder, teknologiske løsninger og økonomiske sektorer og tilbyder radikalt nye kombinationer af produkter, processer, tjenester og forretningsmodeller, ligesom de har potentiale til at åbne nye markeder på verdensplan. Yderligere kritiske sektorer såsom fremstilling, finansielle tjenester, transport og energi vil ligeledes blive påvirket.

Europa skal ride med på den bølge Det er godt placeret, da den nye bølge rammer områderne for avanceret teknologi, hvor Europa allerede har investeret betydeligt, navnlig i de centrale støtteteknologier, og har derfor visse konkurrencemæssige fordele med hensyn til videnskab og viden, herunder med hensyn til menneskelige ressourcer, og kan bygge på det tætte offentlig-private samarbejde (f.eks. inden for sundhedspleje eller energi).

For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:

–  Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under ringe muligheder for risikofinansiering. Privat venturekapital er afgørende for at omdanne banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa udgør den under en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal slå bro over "dødens dal", hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. forskellen mellem offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende højrisikoinnovationer, der skal understøttes af langsigtede investeringer

–  Lette adgangen til forskningsresultater, forbedre omsætningen af videnskab til innovation og sætte skub i overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget til opstartsvirksomheder og industrien

–  Yderligere støtte udviklingen af alle former for innovation, herunder brugerdrevne og forbrugerdrevne tjenester og inklusiv social innovation

–  Fremskynde erhvervslivets omstilling: Europas økonomi sakker bagud, når det handler om at anvende ny teknologi og opskalere: Således ligger 77 % af de store, nye FoI-virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa

–  Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation: Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab. EU's intervention skal koordineres og ske i samarbejde med andre offentlige og private initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og tilpasse støttekapaciteterne, undgå overlapning af aktiviteter og sikre et landskab, som alle europæiske innovatorer har let ved at navigere i

–  Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder med forskellige sprog, forretningskulturer og regler. EU har en rolle at spille med hensyn til at støtte et effektivt samarbejde mellem nationale og regionale økosystemer, så virksomhederne, især SMV'er, har adgang til den bedste viden og sagkundskab og de bedste infrastrukturer og tjenester i Europa. EU skal understøtte samarbejde mellem økosystemerne, herunder gennem regulering, så interoperabiliteten mellem forskellige teknologier og praktiske løsninger forbedres.

For at kunne håndtere den nye globale bølge af banebrydende innovation kræver EU-støtte til innovatorer en fleksibel, enkel, problemfri og skræddersyet tilgang. Politikker vedrørende udvikling og anvendelse af banebrydende innovationer og opskalering af virksomheder skal være ambitiøse, når det handler om at løbe risici, og skal tage højde for ovennævnte udfordringer og tilføje merværdi til relaterede innovationsaktiviteter, der gennemføres i de enkelte medlemsstater eller regioner.

Horisont Europas søjle "Et innovativt Europa" er – sammen med andre EU-politikker og navnlig InvestEU-programmet – udviklet til at levere sådanne håndgribelige resultater. Den bygger på de erfaringer, som er høstet i forbindelse med de tidligere rammeprogrammer, især fra aktiviteter som eksempelvis fremtidige og nye teknologier (FET), "Den hurtige vej til innovation" (FTI) og SMV-instrumentet , men også privat finansiering og virksomhedsfinansiering (som eksempelvis RSFF (finansieringsfacilitet med risikodeling) under RP7 og Horisont 2020's InnovFin), der er samlet og strømlinet inden for rammerne af EIC-pilotaktiviteter iværksat for perioden 2018-2020.

På grundlag af disse erfaringer oprettes Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under denne søjle for hovedsageligt at fremme banebrydende og disruptive teknologier og innovation, der navnlig er målrettet markedsskabende innovationer, og samtidig støtter alle former for innovation, herunder trinvis innovation, navnlig i SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber med potentiale til hurtig opskalering på EU-niveau og globalt niveau og med særlige former for aktioner og aktiviteter:

–  Yde støtte til udvikling af fremtidige og nye banebrydende innovationer, herunder avancerede teknologiske innovationer såvel som ikketeknologiske innovationer

–  slå bro over finansieringskløfter for så vidt angår udvikling, udrulning og opskalering af markedsskabende innovationer

–  Geare privat kapital og private investeringer

–  øge virkningen og synligheden af EU's innovationsstøtte.

Denne søjle skal også omfatte de aktiviteter, der udvikles under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), særlig via videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). Desuden skal der sikres systematiske synergier mellem EIC og EITInnovative virksomheder, der udspringer af et VIF under EIT, kan blive formidlet videre til EIC for at etablere en pipeline af innovationer, der endnu ikke er finansielt solide, samtidig med at innovative virksomheder med stort potentiale, som finansieres af EIC, og som ikke allerede indgår i et VIF under EIT, kan få tilbudt adgang til denne supplerende støtte.

Mens EIC og EIT's VIF'er kan støtte innovationer direkte i hele EU, er der behov for en videreudvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor europæiske innovationer næres og skabes: Resultater inden for grundforskning er kimen til markedsskabende innovationer. Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i alle dimensioner og former, herunder for så vidt muligt gennem supplerende EU-politikker og nationale og regionale politikker (herunder gennem effektive synergier med EFRU og strategier for intelligent specialisering) og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:

–  fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med medlemsstaterne og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte alle aktører i de europæiske innovationsøkosystemer, herunder på regionalt og lokalt niveau

–  

–  Søjlen vil derudover – som led i en fortsat indsats for at øge risikofinansieringskapaciteterne til forskning og innovation i Europa være tæt knyttet til InvestEU-programmet. InvestEU-programmet vil ved at bygge på succeserne og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med Horisont 2020 og under EFSI, øge adgangen til risikofinansiering for finansielt solide enheder, såvel som for investorer.

1.  DET EUROPÆISKE INNOVATIONSRÅD (EIC)

1.1.  Interventionsområder

Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: klar EU-merværdi, autonomi, evne til at løbe en risiko, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. EIC vil fungere som kontaktpunkt for alle typer af innovatorer, herunder fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder (SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber). Den vil, afhængigt af dens ordninger, yde støtte til enkeltmodtagere og tværfaglige konsortier.

EIC's målsætninger er følgende:

–  at indkredse, udvikle og udbrede alle former for højrisikoinnovationer, herunder trinvise, med et stærkt fokus på banebrydende, disruptive ▌og avancerede teknologiske innovationer, der har potentiale til at blive markedsskabende innovationer, og

–  at støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder, hovedsagelig SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber i EU og internationalt hele vejen fra idé til markedsføring.

Hvor det er relevant, skal EIC bidrage til de aktiviteter, der støttes under andre dele af Horisont Europa, særlig under søjle II.

EIC vil primært blive gennemført via to indbyrdes supplerende aktioner, nemlig Pathfinder for advanced research til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og Accelerator, som omfatter innovations- og markedsføringsaktioner, herunder faserne før massekommercialisering og virksomhedsvækst. Med idéen om at tilbyde et enkelt kontaktpunkt og en samlet støtteproces for højrisikoinnovationer, der gennemføres af opstartsvirksomheder, SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber, vil Accelerator navnlig yde to typer støtte: hovedsagelig blandet finansiering (hvor tilskud kombineres med egenkapitalinvesteringer) ▌samt tilskud, eventuelt efterfulgt af egenkapitalstøtte. Derudover vil det også formidle adgang til lån og garantier, især dem, der ydes under InvestEU-programmet.

De to supplerende aktioner har fælles karakteristika. De vil:

–  støtte højrisikoinnovationer, hvor risikoen, hvad enten den er finansiel, teknologisk/videnskabelig, markedsrelateret og/eller reguleringsmæssig, ikke kan bæres af markedet alene eller endnu støttes af instrumenter under InvestEU

–  Hovedsagelig fokusere på banebrydende højrisikoinnovationer og/eller avancerede teknologiske innovationer og samtidigstøtte andre former for innovation, herunder trinvis, som har potentiale til at skabe nye markeder eller bidrage til løsningen af globale udfordringer

–  primært være bottom-up, åbne for innovationer fra alle forskningsområder, teknologi og anvendelsesområder i enhver sektor og samtidig muliggøre målrettet støtte til nye banebrydende, markedsskabende og/eller avancerede teknologier af potentiel strategisk betydning i henseende til de økonomiske og/eller sociale virkninger. Kommissionens tjenestegrene vil evaluere disse potentielle strategiske virkninger på grundlag af henstillingerne fra de uafhængige eksperter fra EIC-programforvalterne og i givet fald fra EIC's rådgivende udvalg

–  fremme innovationer, som går på tværs af forskellige videnskabelige og teknologiske områder og sektorer (der f.eks. kombinerer det fysiske og det digitale område) ▌

–  være koncentreret om innovatorer, forenkle procedurer og administrative krav, gøre brug af interviews for at hjælpe med at vurdere ansøgninger og sikre hurtig beslutningstagning

–  blive gennemført med henblik på i væsentlig grad at styrke det europæiske innovationsøkosystem

–  blive forvaltet proaktivt med milepæle eller andre forud definerede kriterier, som skal bruges til måle fremskridt, og muligheden for efter en grundig vurdering, med eventuel brug af uafhængige eksperter, at omlægge eller afslutte projekter eller ændre tidsplanen for dem, hvis det bliver nødvendigt.

Innovatorerne vil ud over finansiel støtte få adgang til EIC's forretningsrådgivningstjenester, der tilbyder projektcoaching, mentorbistand og teknisk bistand, og matcher innovatorer med ligemænd, industrielle partnere og investorer. Innovatorerne vil desuden have lettere adgang til ekspertise, faciliteter (herunder innovationscentre(29) og åbne afprøvningsfaciliteter) og partnere fra hele EU, støttede aktiviteter (herunder EIT's aktiviteter, navnlig via dets videns- og innovationsfællesskaber). Kommissionen vil sikre problemfri kontinuitet mellem EIT, EIC og InvestEU for at opnå komplementaritet og synergier.

For at gøre det muligt at styrke det europæiske innovationsøkosystem vil der blive lagt særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle eller netværksbaserede initiativer på medlemsstatsniveau eller tværregionalt niveau, herunder i form af et europæisk partnerskab.

1.1.1.  Pathfinder for Advanced Research

Pathfinder vil yde tilskud til banebrydende højrisikoprojekter, der udforsker nye og avancerede områder, og som sigter mod at udvikle fremtidige potentielt radikale innovative teknologier og skabe nye markedsmuligheder. De skal samles i en enkelt model med et unikt sæt kriterier. Den vil bygge på erfaringerne fra ordningen Fremtidige og nye teknologier (FET) under det syvende rammeprogram og Horisont 2020, herunder Horisont 2020's innovationsspringbræt FET-Innovation Launchpad og SMV-instrumentets fase 1 ligeledes under Horisont 2020.

Pathfinder's overordnede målsætning vil være at give næring til potentielt markedsskabende innovationer ud fra banebrydende ▌idéer og bringe dem til demonstrationsfasen eller udvikle business cases eller strategier, der kan anvendes yderligere gennem Accelerator eller andre markedsudbredelsesløsninger. I den forbindelse vil Pathfinder ▌støtte de tidligste faser af den videnskabelige og teknologiske forskning og udvikling, herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.

For at være fuldstændig åben for omfattende sonderinger, muligheder affødt af tilfældigheder og pludselige idéer, koncepter og opdagelser vil Pathfinder primært blive gennemført ved hjælp af en løbende og konkurrencepræget åben indkaldelse med tidsfrister af bottom-up-forslag. Pathfinder bevarer sin primære bottom-up-karakter, men vil ligeledes sørge for konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle vigtige strategiske målsætninger(30), som kræver avanceret teknologi og radikal tænkning. Emnerne for disse udfordringer fastlægges i arbejdsprogrammerne. Gruppering af udvalgte projekter i tematiske eller målsætningsbaserede porteføljer vil gøre det muligt at mobilisere en kritisk masse af indsats og strukturere nye tværfaglige forskersamfund.

Disse porteføljer af udvalgte projekter vil blive videreudviklet og styrket, hver især ud fra en vision, der er udviklet af deres innovatorer, men også delt med forsknings- og innovationssamfundet som helhed. Overgangsaktiviteterne under Pathfinder vil blive gennemført for at hjælpe forskere og innovatorer med at finde vejen til kommerciel udvikling, såsom demonstrationsaktiviteter og feasibilityundersøgelser, der har til formål at vurdere mulige business cases og understøtte skabelsen af spin offs og opstartsvirksomheder. Disse overgangsaktiviteter kan også bestå af supplerende tilskud, som skal supplere eller forøge anvendelsesområdet for tidligere og igangværende aktioner, inkludere nye partnere, muliggøre samarbejde inden for porteføljen og udvikle dets tværfaglige samfund.

Pathfinder vil være åben for alle typer af innovatorer, fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder og SMV'er, og med fokus på tværfaglige konsortier. I tilfælde af projekter med en enkelt støttemodtager vil midcapselskaber og større virksomheder ikke have adgang. Pathfinder vil primært blive gennemført ved hjælp af forskningssamarbejde og i tæt samordning med andre dele af Horisont Europa, især med aktiviteter under Det Europæiske Forskningsråd (EFR), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) og aktiviteter under delen vedrørende det europæiske økosystem under søjle III samt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), med henblik på at finde radikale nye idéer og koncepter med banebrydende potentiale.

1.1.2.  Accelerator

Tilgængelig privat finansiering og virksomhedsfinansiering er fortsat begrænset mellem forsknings- og innovationsaktiviteternes sene fase og markedsføring, hvad angår banebrydende og markedsskabende innovationer med høj risiko(31) og derfor ikke "finansielt stabile" eller attraktive for investorer. For at slå bro over "dødens dal" for enhver form for højrisikoinnovationer, herunder navnlig med hensyn til banebrydende og avancerede teknologiske innovationer, som er afgørende for Europas fremtidige vækst, er det nødvendigt, at der udvikles radikalt nye tilgange til offentlig støtte. Hvis markedet ikke tilvejebringer levedygtige finansieringsløsninger, bør offentlig støtte sørge for en særlig risikodelingsmekanisme, der påtager sig flere eller alle indledende risici ved potentielt banebrydende markedsskabende innovationer med henblik på at tiltrække alternative private investorer i anden fase, når tiltagene løber af stablen, og risikoen reduceres, indtil den virksomhed, der står for det innovative projekt, bliver finansielt stabil.

Accelerator vil følgelig yde finansiel støtte til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og ▌i særlige tilfælde små midcapselskaber, der har ambitioner om at udvikle og udrulle deres banebrydende innovationer i EU og på de internationale markeder og hurtigt opskalere. Den vil til det formål bygge på de erfaringer, der er gjort med Horisont 2020's SMV-instrument fase 2 og 3 og Horisont 2020's InnovFin-initiativ, herunder ved at tilføje ikketilskudskomponenter, og evnen til at støtte større og længerevarende investeringer.

Accelerator yder hovedsagelig støtte i form af EIC's blandede finansiering samt tilskud og egenkapital. EIC's blandede finansiering skal være en blanding af:

–  tilskud eller tilbagebetalingspligtige forskud(32), som skal dække innovationsaktiviteter

–  Støtte til egenkapitalinvesteringer(33) eller andre støttetyper med tilbagebetalingspligt (lån, garantier, osv.) med henblik på at knytte innovationsaktiviteter sammen med effektiv markedsføring, herunder opskalering, på en måde, som ikke fortrænger private investeringer eller forstyrrer konkurrencen på det indre marked. Hvis et projekt skønnes at være finansielt stabilt fra dets indledende udvælgelse (due diligence), eller hvis risikoniveauet er blevet tilstrækkeligt reduceret, vil den udvalgte/støttede virksomhed blive opfordret til at benytte lånefinansiering (f.eks. lån eller garantier) og finansiering af egenkapital ydet under InvestEU-programmet.

Blandet finansiel støtte vil blive tildelt gennem en enkelt proces og via en enkelt afgørelse, hvor den støttede innovator får et samlet tilsagn om finansielle ressourcer, der skal dække de forskellige innovationsstadier frem til markedsføringen, herunder fasen før massekommercialisering. Den fulde gennemførelse af den tildelte støtte vil blive målt ved hjælp af milepæle og revision. Kombinationen og omfanget af finansieringen vil være tilpasset virksomhedens behov, størrelse og fase, karakteren af teknologien/innovationen og innovationscyklussens varighed. Den vil dække finansieringsbehovet, indtil alternative investeringskilder tager over.

EIC-acceleratoren vil også yde støtte i form af tilskud til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, til at udføre en række innovationstyper, fra trinvis til banebrydende og disruptiv innovation, med henblik på efterfølgende opskalering.

Støtten vil blive ydet gennem den samme løbende åbne og bottom-up-indkaldelse som den, der anvendes til støtte med blandet finansiering. En opstartsvirksomhed eller en SMV kan kun en gang under Horisont Europa få støtte i form udelukkende af tilskud fra EIC, og den vil ikke overstige 2,5 mio. EUR. Forslag skal inkludere detaljerede oplysninger om ansøgerens kapacitet til at opskalere.

Med hensyn til projekter, der har fået støtte udelukkende i form af tilskud, kan Accelerator efterfølgende efter anmodning fra støttemodtagerne yde dem finansiering (f.eks. "udelukkende egenkapitalstøtte") gennem sit "SPV-selskab", med forbehold af sidstnævntes due diligence-resultater.

Når udvalgte projekter modtager støtte i form at en tilskudskomponent til deres forsknings- og innovationsaktiviteter, gennemføres disse aktiviteter i samarbejde med offentlige eller private forskningsorganisationer, for eksempel gennem underleverandører, for at sikre, at støttemodtagerne har optimal adgang til teknisk og forretningsmæssig ekspertise. Dette vil give støttemodtageren mulighed for at udvikle sig med et solidt fundament i de eksisterende videns-, ekspertise- og økosystemer i hele Europa.

I tilfælde, hvor de forskellige risici (finansielle, videnskabelige/teknologiske, markedsrelaterede, forvaltningsmæssige, lovgivningsmæssige) er mindsket, forventes den relative betydning af komponenten med de tilbagebetalingspligtige forskud at blive større.

Om end EU kan bære den indledende risiko ved udvalgte innovations- og markedsføringsaktioner alene, vil målet være at fjerne risikoen og lige fra begyndelsen stimulere aktionens udvikling, medinvesteringer fra alternative kilder og sågar substitutionsinvestorer. I sådanne tilfælde vil målsætninger for medinvestering og tidsplan blive aftalt med medinvestoren/medinvestorerne og støttemodtagerne/de støttede virksomheder.

Accelerator vil primært operere gennem en løbende åben og bottom-up-indkaldelse af forslag med fastlagte frister, der har SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber som målgruppe, herunder unge og kvindelige innovatorer, der forvalter eller har nøglefærdigheder og -kompetencer i disse virksomheder. Denne åbne, bottom-up-indkaldelse kan blive suppleret med målrettet støtte til fremspirende banebrydende▌, markedsskabende og/eller avancerede innovationer af potentiel strategisk betydning med hensyn til økonomiske og/eller sociale virkninger og samtidig bevare Accelerators grundlæggende bottom-up-karakter. Emnerne for denne målrettede støtte beskrives i arbejdsprogrammerne. Investorer, herunder offentlige innovationsagenturer, kan ligeledes indsende forslag; men støtten tildeles direkte til den virksomhed, som har de innovative projekter, som de er interesseret i.

Accelerator vil også gøre det muligt at tage innovationer i betragtning, der stammer fra projekter, der er støttet under Pathfinder , og fra andre søjler under EU's rammeprogrammer(34) med det formål at støtte dem, så de når ud på markedet. Denne indkredsning af projekter, som støttes under andre søjler af Horisont Europa tillige med tidligere rammeprogrammer, vil være baseret på relevante metoder såsom Innovation Radar.

For at kunne opskalere og i overensstemmelse med artikel 43, stk. 5, litra a), i forordningen [rammeprogrammet] vil vellykkede forslag fra berettigede nationale eller regionale programmer med forbehold af en indledende kortlægning desuden også have adgang til Accelerators evalueringsfase på følgende kumulerede og sekventielle betingelser:

a)  I tæt samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen gennemføre en grundig kortlægning af berettigede nationale eller regionale programmer for at undersøge efterspørgslen efter en sådan ordning. Resultaterne af denne kortlægning offentliggøres på deltagerportalen og ajourføres regelmæssigt.

b)  Et pilotprojekt baseret på denne kortlægning iværksættes i Horisont Europas første arbejdsprogram. I dette pilotprojekt skal følgende betingelser opfyldes:

—  de nationale eller regionale evalueringsprocedurer skal certificeres af Kommissionen i overensstemmelse med kriterierne i Horisont Europa-arbejdsprogrammet

—  Kommissionen skal sikre lige behandling med andre forslag ved evalueringen af forslag indsendt under EIC's Accelerator. Navnlig skal alle berettigede forslag overholde en udvælgelsestest, der er fuldstændig lige for alle, består af et personligt interview med et bedømmelsesudvalg bestående af eksterne, uafhængige eksperter.

1.1.3.  Yderligere EIC-aktiviteter

EIC vil ligeledes gennemføre:

–  EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under Pathfinder og Accelerator, som anbefales kraftigt til alle udvalgte opstartsvirksomheder og SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber, selv om det ikke er obligatorisk. Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere og offentlige indkøbere. Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering. Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der især vil blive gjort god brug af medlemmerne af EIC-udvalget ▌og EIC-stipendiater

–  EIC-stipendiet tildeles EU's førende innovatorer. Det vil blive tildelt af Kommissionen på råd fra udvalget på højt niveau for at anerkende disse innovatorer som ambassadører for innovation.

–  EIC-udfordringer, dvs. motivationspriser, der skal bidrage til at udvikle nye løsninger på globale udfordringer, involvere nye aktører og skabe nye fællesskaber. Andre EIC-priser ▌vil omfatte prisen som europæisk innovationshovedstad, iCapital, klimainnovationsprisen, motivationsprisen for social innovation og prisen til kvindelige innovatorer(35). Udformningen af priserne vil være knyttet til EIC og andre dele af EU-rammeprogrammet, herunder missioner og andre relevante finansieringsorganer. Mulighederne for samarbejde med organisationer, der kan yde supplerende støtte (såsom virksomheder, universiteter, forskningsorganisationer, virksomhedsacceleratorer, velgørenhedsorganisationer og fonde) vil blive undersøgt

–  EIC's innovative offentlige indkøb med henblik på at indkøbe prototyper eller udvikle et program for første indkøb, der gør det lettere for nationale, regionale eller lokale offentlige enheder, så vidt muligt samlet, at teste og anskaffe innovative teknologier, før disse kommer på markedet.

1.2.  Gennemførelse

For at afspejle dets innovationscentrerede tilgang og nye typer af aktioner kræver gennemførelsen af EIC anvendelse af en forvaltningsmæssig særordning ▌.

1.2.1.  EIC-udvalget

EIC's rådgivende udvalg på højt niveau ("EIC-udvalget") bistår Kommissionen med gennemførelsen af EIC. EIC-udvalget har udover at rådgive om EIC's arbejdsprogram en aktiv rolle med hensyn til at rådgive om projektudvælgelsesprocessen, forvaltningen og opfølgning af aktioner. Det vil have en kommunikerende funktion, hvor medlemmerne fungerer som ambassadører, der hjælper med at stimulere innovationen i hele EU. Kommunikationskanalerne vil omfatte tilstedeværelse ved vigtige innovationsarrangementer og på sociale medier, oprettelse af et EIC-innovatorsamfund, interaktion med vigtige medier med fokus på innovation, fælles arrangementer med væksthuse samt accelerationsknudepunkter.

EIC-udvalget yder rådgivning til Kommissionen vedrørende innovationstendenser eller initiativer, som er nødvendige for at øge og støtte EU's innovationsøkosystemer, herunder potentielle lovgivningsmæssige barrierer. EIC-udvalgets anbefalinger skal ligeledes identificere fremspirende innovationsområder, som der i passende grad skal tages højde for i aktiviteterne under søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" og dens missioner. EIC-udvalget forventes således i samarbejde med det relevante programudvalgs sammensætning at bidrage til den overordnede sammenhæng i Horisont Europa-programmet.

Baseret på EIC-udvalgets rådgivning vil Kommissionen:

–  give potentielle ansøgere detaljerede oplysninger forud for forslagsindkaldelser, herunder om

—  kravene i de forskellige støtteordninger

—  hvordan de foreslåede former for finansiel støtte (blandet finansiering, tilskud, egenkapital, lån og garanti) vil blive ydet og gennemført

—  en klar skelnen mellem målgrupperne og deres særlige behov i overensstemmelse med EIC-ordninger

—  en definition af innovationsmålene med hensyn til produkter, processer, afsætning og tjenester

–  fastlægge en solid overvågning af gennemførelsen af EIC-ordningerne med det formål at sikre hurtig policylæring og at udvikle innovationsmønstre. Med henblik herpå vil der blive udvalgt og gennemført indikatorer for at måle den forventede og opnåede innovation med hensyn til produkter, processer, afsætning og tjenester

–  sikre komplementaritet og samarbejde mellem EIG og EIT med det formål at undgå dobbeltarbejde

–  udbrede detaljerede oplysninger om eksisterende redskaber til at tiltrække risikokapitalinvestorer i tilfælde af meget risikable projekter.

1.2.2.  EIC-programforvaltere

Kommissionen vil anlægge en proaktiv tilgang til forvaltning af højrisikoprojekter via adgang til den nødvendige ekspertise.

Kommissionen vil på midlertidig basis udpege en række EIC-programforvaltere, som skal bistå den med en forretnings- og teknologibaseret vision og operationel vejledning. Programudvalget underrettes om udnævnelserne.

Programforvalterne vil komme fra forskellige sfærer, herunder virksomheder, universiteter, nationale laboratorier og forskningscentre. De vil bidrage med omfattende ekspertise i kraft af deres personlige erfaringer og årelange erfaring inden for deres respektive felt. De er alle anerkendte ledere, idet de enten har ledet tværfaglige forskerteams eller store institutionelle programmer, og de er bevidst om vigtigheden af utrætteligt, kreativt og bredt at formidle deres visioner. Endelig vil de have erfaring med at forvalte vigtige budgetter, hvilket kræver ansvarlighed.

Programforvalterne forventes at øge virkningerne af EIC's støtte ved at fremme en "aktiv ledelseskultur", ved at forene solid teknologisk viden med en praktisk tilgang, der omfatter udvikling af visionsbaserede budgetter på portefølje- og projektniveau og fastsættelse af de frister og milepæle, som EIC-projekterne skal overholde, hvis de fortsat skal modtage støtte.

Programforvalterne fører navnlig tilsyn med gennemførelsen af indkaldelser af forslag under Pathfinder og Accelerator og afgive udtalelse til ekspertevalueringsudvalgene baseret på klare og retfærdige kriterier og med henblik på en sammenhængende strategisk projektportefølje, der forventes at bidrage betydeligt til fremkomsten af potentielle samfundsmæssige eller økonomiske markedsskabende innovationer.

Programforvalterne vil have til opgave at varetage Pathfinder-porteføljer ved sammen med støttemodtagerne at udvikle en fælles vision og en fælles strategi, der fører til en kritisk masse af tiltag. Dette indebærer en forøgelse af nye nyligt udviklede forskningsområder og opbygning og strukturering af nye fællesskaber med det formål at omsætte avancerede banebrydende idéer til ægte og modne markedsskabende innovationer. Programforvalterne vil gennemføre overgangsaktiviteter, videreudvikle porteføljerne med relevante yderligere aktiviteter og partnere og følge potentielle spin-off-virksomheder og opstartsvirksomheder tæt.

For at give mulighed for større fleksibilitet vil programforvalterne ud fra fastlagte metoder og procedurer for projektforvaltning revidere projekterne under Pathfinder og Accelerator ud fra hver milepæl eller forud definerede kriterier med regelmæssige mellemrum i overensstemmelse med projektets udvikling for at vurdere, hvorvidt projekterne skal fortsættes, omlægges eller afsluttes. Hvis det er relevant, kan sådanne evalueringer involvere uafhængige eksterne eksperter. I overensstemmelse med personalevedtægten vil Kommissionen sikre, at programforvalterne udfører deres opgaver uden interessekonflikter eller brud på fortroligheden.

På grund af den høje risiko ved aktionerne forventes det, at et væsentligt antal projekter ikke vil blive fuldført. Budgetmidler, som frigøres pga. sådanne afslutninger, vil blive brugt til at støtte andre EIC-aktioner og skal formidles rettidigt til programudvalget.

1.2.3.  Gennemførelse af EIC's blandede finansiering

Kommissionen vil forvalte alle operationelle dele af Accelerator-projekterne, herunder tilskuddet og andre ikke-tilbagebetalingspligtige former for støtte.

Kommissionen skal med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering oprette et SPV-selskab (EIC SPV).

Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.

EIC SPV-investeringsstrategien godkendes af Kommissionen. EIC SPV fastsætter og gennemfører en exitstrategi for sine egenkapitalinvesteringer, som indebærer mulighed for at foreslå gennemførelsespartnerne overførsel af (en del) af en investeringstransaktion støttet inden for rammerne af InvestEU-programmet, når det er hensigtsmæssigt og vedrører foranstaltninger, hvis risici er tilstrækkeligt bragt ned til, at de overholder kriterierne i finansforordningens artikel 209, stk. 2. Programudvalget vil blive underrettet herom.

EIC SPV vil foretage due diligence og forhandle de tekniske betingelser for hver investering i overensstemmelse med principperne om additionalitet og forebyggelse af interessekonflikter med andre af de investerende parters og andre modparters aktiviteter. EIC SPV vil proaktivt mobilisere offentlige og/eller private investeringer til gavn for Accelerators foranstaltninger.

2.  DE EUROPÆISKE INNOVATIONSØKOSYSTEMER

2.1.  Baggrund

For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien og samfundet som helhed skal EU sammen med medlemsstaterne forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde, netværksaktivitet og udveksling af idéer og viden, udvikling af åbne innovationsprocesser i organisationer, finansiering og færdigheder og kompetencer blandt nationale, regionale og lokale innovationsøkosystemer med henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og tilbyde dem tilstrækkelig støtte.

EU og medlemsstaterne skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation og innovation inden for den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Den offentlige sektor skal ganske vist innovere og forny sig selv for at være i stand til at foretage de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet ibrugtagning af innovationer, herunder nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd.

For at opnå disse mål vil aktiviteter blive gennemført for at supplere og sikre synergier med EIC's typer af aktioner samt med EIT's aktiviteter, med aktiviteter gennemført under andre af Horisont Europas søjler og med aktiviteter gennemført af medlemsstaterne og associerede lande, men også af private initiativer.

2.2.  Interventionsområder

Som et første skridt vil Kommissionen organisere et EIC-forum for medlemsstaternes og de associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for ▌innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om udviklingen af EU's innovationsøkosystem. EIC-udvalget og EIT-udvalget vil også blive associeret. Inden for rammerne af dette EIC-forum vil Kommissionen:

–  drøfte udviklingen af innovationsvenlig regulering gennem fortsat anvendelse af innovationsprincippet(36) og udvikling af innovative tilgange til offentlige indkøb, herunder udvikling og forbedring af instrumentet for offentlige indkøb af innovationsløsninger med henblik på at øge innovationen. Observatoriet for innovation i den offentlige sektor vil ligeledes fortsat støtte regeringernes innovationsbestræbelser sideløbende med den moderniserede politiske støttefacilitet

–  fremme ensretningen af forsknings- og innovationsdagsordener med EU's bestræbelser med henblik på at konsolidere et åbent marked for kapitalstrømme og investeringer såsom udviklingen af vigtige rammebetingelser til fordel for innovation under kapitalmarkedsunionen

–  øge samarbejdet mellem nationale og regionale innovationsprogrammer og innovationsaktiviteter under Horisont Europa, herunder især EIC og EIT, for at fremme operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og overvåge teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive innovatorfællesskaber

–  Fastsætte en fælles kommunikationsstrategi for innovation i EU. Den vil stile mod at stimulere EU's mest talentfulde innovatorer, iværksættere, navnlig de unge, SMV'er og opstartsvirksomheder, i hele EU. Den vil fremhæve den EU-merværdi, som tekniske, ikke-tekniske og samfundsmæssige innovatorer kan tilbyde EU's borgere ved at omsætte deres idé/vision til en blomstrende virksomhed (social værdi/virkning, beskæftigelse og vækst, samfundsudvikling).

I synergi med andre Horisont Europa-aktiviteter, herunder EIC's og EIT's, og med de regionale intelligente specialiseringsstrategier vil EU også:

–  Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale innovationspolitikker og -programmer, og hvor der kan tilknyttes private enheder, som støtter innovation og innovatorer. Sådanne efterspørgselsstyrede fælles programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til feasibilityundersøgelser, samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling, digitalisering af lavteknologiske SMV'er, støtte til udviklingen og sammenkoblingen af åbne innovationsinfrastrukturer som f. eks pilotprojekter, demonstratorer, innovationslaboratorier og afprøvningsfaciliteter, finansielle instrumenter for markedsnære innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den offentlige tjenester og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder

–  støtte også programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks. nationale kontaktpunkter, Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup Europe, regionale eller lokale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse og innovationsknudepunkter, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for partnerskaber mellem innovatorer. Der kan ligeledes ydes støtte for at fremme bløde færdigheder og kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsrettede institutioner, i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets VIF'er

–  forbedring af data og viden om innovationsstøtte, herunder kortlægning af støtteordninger, etablering af datadelingsplatform, benchmarking og evaluering af støtteordninger.

EU vil ligeledes iværksætte aktioner, som er nødvendige for at yderligere at overvåge og pleje det overordnede innovationslandskab og innovationsforvaltningskapaciteten i Europa.

Økosystemets støtteaktiviteter vil blive gennemført af Kommissionen og støttet i evalueringsprocessen af et forvaltningsorgan.

DEL "UDVIDELSE AF DELTAGELSEN I OG STYRKELSE AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM"

Denne del af programmet gennemfører konkrete foranstaltninger til støtte for udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum. Det har til formål at styrke samarbejdsforbindelser på tværs af Europa og åbne FoI-netværk, bidrage til at forbedre kapaciteten til at styre forskningen i de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagelsen, støtte nationale politiske reformer samt udnytte potentialet i Unionens talentmasse ved målrettede aktioner.

EU har rent historisk skabt videnskabelige og teknologiske resultater i verdensklasse, men vores forsknings- og innovationspotentiale bliver ikke udnyttet fuldt ud. På trods af store fremskridt i udviklingen af det europæiske forskningsrum (ERF), herunder køreplanen for ERF og nationale ERF-handlingsplaner, er Europa fortsat præget af et fragmenteret forsknings- og innovationslandskab, og alle medlemsstater oplever flaskehalse i deres forsknings- og innovationssystemer, som kræver politiske reformer. På visse områder sker fremskridtene så langsomt, at de ikke kan indhente et stadigt mere dynamisk forsknings- og innovationsøkosystem(37).

Niveauet af forsknings- og innovationsinvesteringer i Europa ligger stadig langt under det politiske mål på 3 % af BNP og vokser fortsat langt mindre end vores primære konkurrenter såsom USA, Japan, Kina og Sydkorea.

Sideløbende er der et voksende misforhold i Europa mellem de lande og regioner, som er førende inden for FoI, og dem, som sakker bagud. Der er brug for forandring, for eksempel gennem flere og bedre forbindelser mellem forsknings- og innovationsaktører på tværs af Europa, hvis Europa som helhed skal drage fordel af topkvalitet fra hele kontinentet, maksimere værdien af offentlige og private investeringer og deres virkninger på produktiviteten, den økonomiske vækst, jobskabelsen og velfærden. Derudover er der behov for strukturelle reformer af FoI-politikken og bedre nationalt og regionalt samt institutionelt samarbejde i produktionen og udbredelsen af højkvalitetsviden.

Dertil kommer, at forskning og innovation af nogle ses som noget fjernt og elitært uden klare fordele for borgerne, hvilket indgyder en holdning, der skader skabelsen og udbredelsen af innovative løsninger og skaber skepsis om evidensbaserede offentlige politikker. Det kræver både bedre forbindelser mellem videnskabsfolk, forskere, innovatorer, iværksættere, borgere og politiske beslutningstagere og mere robuste tilgange til samling af selve den videnskabelige dokumentation i et skiftende samfund.

EU er nødt til at hæve standarden for kvaliteten og virkningen af dets forsknings- og innovationssystem nu, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsrum (ERF)(38) på tværs af Europa og associerede lande, som understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation og nationale og regionale programmer. Der er navnlig brug for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger(39) kombineret med reformer og forbedrede resultater på nationalt niveau (som strategier for intelligent specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt den politiske støttefacilitet kan bidrage til) og igen effektive institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og forskningsorganisationer, herunder universiteter, der står for produktion af omfattende viden. Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan synergierne udnyttes på tværs af Europa, og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.

De aktiviteter, der støttes under denne del, fokuserer især på politiske prioriteter vedrørende det europæiske forskningsrum, alt imens de generelt underbygger alle dele af Horisont Europa. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter for at fremme hjernemobilitet i det europæiske forskningsrum gennem mobilitet blandt forskere og innovatorer, idet der i fuldt omfang tages hensyn til nuværende ubalancer, og for at skabe og udvikle netværk af videnskabsfolk, forskere og innovatorer med henblik på at stille deres (immaterielle) aktiver til rådighed for ERF og ved at støtte udviklingen af områdespecifikke videnskabskøreplaner.

Målet er et EU, hvor viden og en højkvalificeret arbejdsstyrke bevæger sig frit, forskningsoutput deles hurtigt og effektivt, forskere nyder godt af attraktive karrierer, ligestillingen mellem kønnene sikres, hvor medlemsstaterne og associerede lande udvikler fælles strategiske forskningsdagsordener, bringer nationale planer i overensstemmelse med hinanden, fastsætter og gennemfører fælles programmer, og hvor forsknings- og innovationsresultaterne bliver modtaget med forståelse og tillid blandt oplyste borgere og gavner samfundet som helhed.

Denne del vil reelt bidrage til samtlige mål for bæredygtig udvikling, men direkte til følgende: SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 17 — Partnerskaber for handling.

1.  UDVIDELSE AF DELTAGERKREDSEN OG DELING AF TOPKVALITET

Deling af viden og ekspertise i hele EU vil mindske ulighederne og det eksisterende skel inden for forsknings- og innovationsresultater og hjælpe de lande ▌, der er omfattet af initiativet om bredere deltagelse, og regioner i EU's yderste periferi, så de opnår en konkurrencedygtig position i de globale værdikæder, og Unionen med at drage fuld gavn af alle medlemsstaters F&U-potentiale.

Der er derfor brug for yderligere handling, for eksempel gennem fremme af åbenhed og mangfoldighed i projektkonsortier, for at modvirke tendensen til lukket samarbejde, som kan udelukke et stort antal lovende institutioner og personer, herunder nytilkomne, og udnytte potentialet i EU's talentmasse ved at maksimere og dele fordelene ved forskning og innovation i hele EU.

Inden for den brede vifte af aktiviteter vil midlerne gøre det lettere at skræddersy specifikke forskningselementer til aktionernes særlige behov.

Hovedlinjer

–  Samarbejde om at skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for topkvalitet i støtteberettigede lande, som bygger på partnerskaber mellem førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer

–  Etablere venskabsprojekter for at styrke universiteter eller forskningsorganisationer fra ▌berettigede lande inden for et fastsat område ved at knytte dem til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre medlemsstater eller associerede lande

–  Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter eller forskningsorganisationer fra berettigede lande med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og forskningsleder ("professorat for det europæiske forskningsrum") og gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis

–  Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af berettigede lande og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for unge og avancerede forskere fra disse lande gennem aktioner med høj videnskabelig kvalitet og relevans. 80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde, herunder finansiering til nye aktiviteter og ydelser

–  Aktiviteter, der sigter mod at forbedre kvaliteten af forslag fra retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance, såsom forudgående faglig gennemgang af og rådgivning om forslag, og fremme de nationale kontaktpunkters aktiviteter for at støtte internationalt netværkssamarbejde samt aktiviteter i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, i [forordningen] og evidensbaserede matchingtjenester i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, i [forordningen]

–  Der kan iværksættes aktiviteter, som skal fremme hjernemobiliteten blandt forskere i alle aldre og på alle niveauer i det europæiske forskningsrum (for eksempel tilskud til at sætte forskere uanset nationalitet i stand til at erhverve og overføre ny viden og til at arbejde med forskning og innovation i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen) og bedre udnyttelse af eksisterende (og muligvis fælles forvaltede) forskningsinfrastrukturer i målgruppen af lande via mobilitet blandt forskere og innovatorer. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter, som fremmer topkvalitet.

Dette interventionsområde vil støtte Horisont Europas særlige målsætninger: Muliggøre fuld udnyttelse af EU's talentmasse i forbindelse med støttede aktioner, udbrede og forbinde topkvalitet i EU styrke skabelsen af højkvalitetsviden øge det tværsektorielle, tværfaglige og grænseoverskridende samarbejde.

2.  REFORM OG FORBEDRING AF EU'S FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSYSTEM

Politiske reformer på nationalt niveau vil blive gensidigt styrket og komplementeret gennem udviklingen af politiske initiativer på EU-niveau, forskning, netværksaktivitet, partnerskaber, koordinering og dataindsamling samt overvågning og evaluering.

Hovedlinjer

–  Styrke evidensgrundlaget for forsknings- og innovationspolitikker og for bedre forståelse af de forskellige dimensioner og komponenter af nationale og regionale forsknings- og innovationsøkosystemer, herunder drivkræfter, virkninger og de dertil hørende politikker

–  Fremsynsaktiviteter for at foregribe nye behov og tendenser, i koordinering og fælles udformning med nationale agenturer og fremtidsorienterede interessenter og borgere på en måde, der giver mulighed for medbestemmelse, bygger på fremskridtene inden for forudsigelsesmetoder, således at resultaterne bliver mere politikrelevante, og idet synergier på tværs og uden for programmet bliver udforsket

–  Støtte til politiske beslutningstagere, finansieringsorganer, forskningsorganisationer (herunder universiteter) eller rådgivende grupper, der arbejder med det europæiske forskningsrum og ERF-relaterede politikker eller gennemfører koordinerings- og støtteforanstaltninger til støtte for EFR for at sikre, at disse er godt tilpasset til udvikling og gennemførelse af et ERF, der er sammenhængende og støttende på længere sigt En sådan støtte kan være i form af koordinations- og støtteforanstaltninger med en bottom-up-tilgang og på en konkurrencedygtig måde for at støtte samarbejdet på programniveau mellem forsknings- og innovationsprogrammer i medlemsstater, associerede lande og civilsamfundsorganisationer som f.eks. fonde, om deres valgte prioriteter med klart fokus på gennemførelsen af tværnationale fælles aktiviteter, herunder indkaldelser af forslag. Det vil være baseret på klare forpligtelser fra de deltagende programmer til at samle ressourcer og sikre komplementaritet mellem aktiviteter og politikker med de tilsvarende i rammeprogrammet og relevante europæiske partnerskabsinitiativer.

–  Sætte skub i omstillingen til åben videnskab ved at overvåge, analysere og støtte udviklingen og udbredelsen af politikker og praksis(40), herunder FAIR-principperne, inden for åben videnskab på medlemsstats-, regions-, institutions- og forskerniveau på en måde, der maksimerer synergierne og sammenhængen på EU-niveau

–  Støtte til reformer af nationale forsknings- og innovationspolitikker, herunder via et forbedret sæt af tjenester under den politiske støttefacilitet(41) (herunder peer evalueringer, særlige støtteaktiviteter, gensidig læring og videnscentret) til medlemsstater og associerede lande, som fungerer i synergi med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Strukturreformtjenesten og instrumentet til gennemførelse af reformer

–  Tilbyde forskerne de attraktive karrieremiljøer, færdigheder og kompetencer, der er brug for i en moderne vidensøkonomi(42). Forbinde det europæiske forskningsrum og det europæiske rum for videregående uddannelse ved at støtte moderniseringen af universiteterne og andre forsknings- og innovationsorganisationer, gennem anerkendelses- og belønningsmekanismer, der skal anspore til tiltag på nationalt niveau, såvel som incitamenter til at indføre åben forskningspraksis, ansvarlig FoI, iværksætteri (og forbindelser til innovationsøkosystemer), tværfaglighed, borgerengagement, international og intersektoriel mobilitet, planer for ligestilling mellem kønnene, mangfoldigheds- og inklusionsstrategier og omfattende tilgange til institutionelle ændringer. I den forbindelse vil Horisont Europa som en opfølgning af de pilotaktioner, der blev iværksat under Erasmus+ 2014-20 om de europæiske universiteter, hvis det er relevant, så der skabes synergier, komplementere Erasmusprogrammets støtte til de europæiske universiteter og yde støtte til deres forsknings- og innovationsdimension▌. Det vil bidrage til udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videntrekanten for derigennem at højne en bæredygtig økonomisk vækst og samtidig undgå overlapninger med EIT's VIF'er

–  Borgervidenskab, som støtter alle former for formel, ikkeformel og uformel videnskabelig uddannelse, sikrer en mere effektiv og ansvarlig borgerinddragelse, uanset alder, baggrund eller evner, i den fælles udformning af forsknings- og innovationsdagsordener og politikker, i den fælles udformning af videnskabeligt indhold og innovation gennem tværfaglige aktiviteter

–  Fremme og overvågning af ligestilling mellem kønnene såvel som andre former for mangfoldighed, når det drejer sig om videnskabelige karrierer og beslutningstagning, herunder i rådgivende organer, og integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindholdet

–  Etik og integritet med henblik på yderligere udvikling af en EU-ramme i overensstemmelse med de højeste etiske standarder og den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet, det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, med uddannelsesmuligheder inden for disse områder

–  Støtte internationalt samarbejde gennem bilaterale, multilaterale og biregionale politiske dialoger med tredjelande, regioner og internationale fora vil fremme gensidig læring og opstilling af prioriteter, fremme gensidig adgang og overvåge samarbejdets virkninger

–  Videnskabeligt input til andre politikker gennem skabelse og opretholdelse af rådgivnings- og overvågningsstrukturer og -processer, som sikrer, at EU's politiske beslutningsproces er baseret på den bedste foreliggende videnskabelige dokumentation og videnskabelig rådgivning på højt plan

–  Gennemførelse af EU's forsknings- og innovationsprogram, herunder indsamling og analyse af dokumentation til brug for overvågning, evaluering og udformning samt og konsekvensanalyse af rammeprogrammerne

–  Kommissionen vil sikre støtte til NCP'er, bl.a. gennem regelmæssige møder inden indkaldelser af forslag, uddannelse, coaching, styrkelse af særlige støttestrukturer og fremme af tværnationalt samarbejde mellem dem (f.eks. ved at bygge på de nationale kontaktpunkters aktiviteter i tidligere rammeprogrammer); Kommissionen vil udvikle minimumsstandarder efter aftale med medlemsstaternes repræsentanter vedrørende disse støttestrukturers funktion, herunder deres rolle, struktur, betingelser, informationsstrømmen fra Kommissionen før indkaldelse af forslag og undgåelse af interessekonflikter

–  Formidling og udnyttelse af forsknings- og innovationsresultater, data og viden, herunder via særlig støtte til støttemodtagerne; skabe synergier med andre EU-programmer, målrettede kommunikationsaktiviteter, der skal øge bevidstheden om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation samt videnskabelig kommunikation.

BILAG II

Programudvalgets sammensætninger

Liste over programudvalgets sammensætninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2:

1.  Strategisk sammensætning: Strategisk overblik over gennemførelsen af hele programmet, sammenhæng mellem de individuelle arbejdsprogrammer i programmets forskellige dele, herunder missioner ▌

2.  Det Europæiske Forskningsråd (EFR) ▌

2a.   Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)

3.  Forskningsinfrastrukturer

4.  Sundhed

5.  kultur, kreativitet og inklusivt samfund;

5a.  Civilsikkerhed for samfundet

6.   Det digitale område, industri og rummet

7.  Klima, energi og mobilitet

8.  Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø

9.  Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og europæiske innovationsøkosystemer

9a.  Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum

Ad hoc-møder kan tilrettelægges inden for klyngerne og/eller med forskellige sammensætninger af programudvalget og/eller med udvalg oprettet ved andre retsakter om horisontale og/eller tværgående spørgsmål såsom rummet og mobilitet.

BILAG III

Oplysninger, der skal forelægges af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6

1.  Oplysninger om individuelle projekter, som muliggør overvågning af det enkelte forslags fuldstændige forløb, og som navnlig omfatter:

—  indgivne forslag

—  evalueringsresultater for det enkelte forslag

—  tilskudsaftaler

—  afsluttede projekter i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2 og 3, og artikel 43, stk. 11, i forordningen (Horisont Europa)

—  gennemførte projekter.

2.  Oplysninger om resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag og gennemførelse af projekterne, der navnlig omfatter:

—  resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag

—  forslagenes evalueringsresultater og afvigelser fra disse i deres rangordningslister baseret på deres bidrag til opnåelse af særlige politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje for aktiviteter i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordningen (Horisont Europa)

—  krævede tilpasninger til forslagene i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordningen (Horisont Europa)

—  udfaldet af forhandlingerne om tilskudsaftaler

—  gennemførelse af projekterne, herunder betalingsoplysninger og resultatet af projekterne.

—  forslag udvalgt ved evaluering af uafhængige eksperter men afvist af Kommissionen i henhold til artikel 43, stk. 7, i forordningen (Horisont Europa).

3.  Oplysninger om programmets gennemførelse, herunder relevante oplysninger om rammeprogrammet, særprogrammet, hvert specifikke mål og lignende emner og JRC, som del af den årlige overvågning med virkningsveje defineret i bilag V til forordningen samt synergier med andre relevante EU-programmer.

4.  Oplysninger om gennemførelsen af budgettet for Horisont Europa, herunder oplysninger om COST og om forpligtelser og betalinger vedrørende alle europæiske partnerskaber, herunder VIF'er samt finansielle balancer mellem EU og alle associerede lande.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0510).
(3)EUT C […] af […], s. […].
(4)EUT C […] af […], s. […].
(5) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.
(6)EUT C […] af […], s. […].
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(8)Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom af 10. april 1996 om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter (EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12).
(9)
(10)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(12)Med henblik på at lette gennemførelsen af programmet godtgør Kommissionen i forbindelse med hvert møde i programudvalget som fastlagt på dagsordenen i overensstemmelse med sine retningslinjer udgifterne til én repræsentant per medlemsstat og én ekspert/rådgiver per medlemsstat for de dagsordenspunkter, hvor en medlemsstat har behov for særlig ekspertise.
(13)I princippet mindst 80 %.
(14)Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at tilvejebringe højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høj hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.
(15)OECD "Understanding The Socio-Economic Divide in Europe" af 26. januar 2017.
(16)Fremtidens centrale støtteteknologier omfatter bl.a. avancerede materialer og nanoteknologi, fotonik og mikro- og nanoelektronik, biovidenskabsteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi, kunstig intelligens samt digital sikkerhed og konnektivitet.
(17) "Re-finding industry - defining innovation", rapport fra Strategigruppen på Højt Niveau vedrørende Industrielle Teknologier, Bruxelles, april 2018.
(18)Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester til primært den europæiske industri, så den kan teste og validere centrale støtteteknologier og produkter. Sådanne infrastrukturer omfatter både enkeltanlæg, virtuelle anlæg og distribuerede anlæg, og de skal være registrerede i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.
(19)Væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i andre sektorer behandles under andre dele af søjle II og Horisont Europa generelt.
(20) Begrebet "alternativ energi" omfatter ikke energi, som er produceret fra nukleare energikilder.
(21)Bioøkonomien omfatter alle sektorer og systemer, der er afhængige af biologiske ressourcer (dyr, planter, mikroorganismer og biomasse, der er afledt heraf, herunder organisk affald), samt disses funktioner og principper. Den omfatter og forbinder: landøkosystemer og marine økosystemer og deres tilknyttede tjenester, alle primære produktionssektorer, hvor der anvendes og frembringes biologiske ressourcer (landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur), og alle økonomiske og industrielle sektorer, der gør brug af biologiske ressourcer og processer til at fremstille fødevarer, foder, biobaserede produkter og energi samt levere tjenesteydelser. Biomedicin og sundhedsrelateret bioteknologi er ikke omfattet.
(22) Ved "bæredygtig blå økonomi" forstås alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og indre farvande at gøre, herunder regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, hvilket omfatter nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, og som er i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning.
(23)Udtrykket "land og hav" omfatter indre farvande i hele teksten vedrørende klynge 6.
(24)COM(2018)0773: En ren planet for alle - En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.
(25) Miljøobservation, der er tilgængelig f.eks. gennem Copernicuskomponenten i Unionens rumprogram og andre relevante europæiske programmer samt GEO-initiativet, vil støtte forskning og innovation på andre interventionsområder inden for denne globale udfordring samt andre relevante dele af Horisont Europa.
(26)SWD(2016) 319 final: European Research and Innovation for Food and Nutrition Security.
(27)Anvendelsesområder inden for sundhedsrelateret bioteknologi vil være omfattet af klyngen "Sundhed" under denne søjle.
(28)Aktiviteterne inden for det cirkulære systems interventionsområder supplerer aktiviteterne under området Ren og kulstoffattig industri i klyngen Det digitale område og industri.
(29)Innovationscenter er en paraplybetegnelse for en bred vifte af færdigheder og kompetencer. Det kan fungere som en aktiv partner, et fællesskab, et videnscenter, en facilitator eller en kontaktformidler, som tilbyder adgang til den nyeste viden og ekspertise om digitale og relaterede centrale støtteteknologier, som virksomhederne har brug for for at blive mere konkurrencedygtige for så vidt angår produktion, tjenester og forretningsprocesser.
(30)Relevante emner kan indkredses inden for rammerne af Horisont Europas strategiske planlægning.
(31)Typisk en kombination af videnskabelige/teknologiske risici, forvaltningsrelaterede/finansielle risici, markedsrelaterede/økonomiske risici og lovgivningsmæssige risici. Uforudsete yderligere risici skal også tages i betragtning.
(32)Som et alternativ til et tilskud, når risikoen skønnes lavere end gennemsnittet, skal et tilbagebetalingspligtigt forskud betales tilbage til EU i henhold til en aftalt tidsplan og bliver så et rentefrit lån. Hvis støttemodtageren ikke kan betale tilbage men fortsætter sine aktiviteter, skal det tilbagebetalingspligtige forskud omdannes til egenkapital. I tilfælde af konkurs bliver det tilbagebetalingspligtige forskud blot et tilskud.
(33)I princippet forventes EU kun at have et mindretal af stemmerne i støttede virksomheder. I ekstraordinære tilfælde kan EU sikre et blokerende mindretal for at beskytte europæiske interesser på vigtige områder som eksempelvis cybersikkerhed.
(34)F.eks. EFR's proof of concept, fra projekter støttet under søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne", opstartsvirksomheder, der stammer fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis VIF'er. Ansøgninger skal også komme fra Horisont 2020's aktiviteter, især projekter udvalgt under Horisont 2020's SMV fase 2 og relateret Seal of Excellence finansieret af medlemsstaterne eller fra (eksisterende og fremtidige) europæiske partnerskaber.
(35)For at sikre en gnidningsløs kontinuitet vil EIC's priser overtage forvaltningen af de priser, der blev indført under Horisont 2020. Derudover vil EIC-udvalget sørge for udformning og gennemførelse af de nye motivationspriser og anerkendelsespriser.
(36) Kommissionens meddelelse af 15. maj 2018 "En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation - Europas chance for at forme sin fremtid" (COM(2018)0306, Rådets afgørelse af 27. maj 2016 (8675/16 RECH 127 COMPET 212 MI 300 POGEN 34).
(37)Statusrapport for det europæiske forskningsrum 2018.
(38)Rådets konklusioner om køreplanen for ERF af 19. maj 2015 [ajourføres efter behov].
(39)Artikel 181, stk. 2, i TEUF.
(40)Disse politikker og den praksis, der skal fokuseres på, spænder fra deling af forskningsoutput så tidligt og så bredt som muligt ved hjælp af fælles aftalte formater og delt infrastruktur (f.eks. den europæiske åbne videnskabscloud) over borgervidenskab og til udvikling og anvendelse af nye, bredere tilgange og indikatorer for evaluering af forskning og belønning af forskere.
(41)Den politiske støttefacilitet, som blev lanceret under Horisont 2020. Den politiske støttefacilitet fungerer på et efterspørgselsdrevet grundlag og tilbyder — på frivillig basis — ekspertise på højt plan og skræddersyet rådgivning til nationale offentlige myndigheder. Den har via sine tjenester allerede medvirket til at udløse politiske forandringer i lande som Polen, Bulgarien, Moldava og Ukraine, og til at fremskynde politiske forandringer, drevet af udveksling af god praksis på områder såsom FoI-skatteincitamenter, åben videnskab, performancebaseret finansiering af offentlige forskningsorganisationer og nationale forsknings- og innovationsprogrammers interoperabilitet.
(42)Herunder det europæiske charter for forskere, adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, EURAXESS og pensionsfonden RESAVER.


Markedsovervågning og produkters overholdelse ***I
PDF 123kWORD 53k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU's harmoniseringslovgivning for produkter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011, (EU) nr. 528/2012, (EU) 2016/424, (EU) 2016/425, (EU) 2016/426 og (EU) 2017/1369 og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF, 2009/48/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2013/53/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU, 2014/68/EU og 2014/90/EU (COM(2017)0795 – C8-0004/2018 – 2017/0353(COD))
P8_TA(2019)0397A8-0277/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0795),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0004/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0277/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011

P8_TC1-COD(2017)0353


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1020.)

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 19.


Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester ***I
PDF 120kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (COM(2018)0238 – C8-0165/2018 – 2018/0112(COD))
P8_TA(2019)0398A8-0444/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0238),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0165/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. september 2018(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Retsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A8-0444/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

P8_TC1-COD(2018)0112


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1150.)

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 177.


Bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler ***I
PDF 124kWORD 60k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185 – C8-0143/2018 – 2018/0090(COD))
P8_TA(2019)0399A8-0029/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0185),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0143/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 20. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0029/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

P8_TC1-COD(2018)0090


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2161.)

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.


Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I
PDF 124kWORD 63k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer]** (COM(2018)0179 – C8-0144/2018 – 2018/0088(COD))
P8_TA(2019)0400A8-0417/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0179),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43 og 114 samt artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0144/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Fiskeriudvalget og Retsudvalget (A8-0417/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF

P8_TC1-COD(2018)0088


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1381.)

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 158.
(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 225.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 11. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0489).


Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (COM(2018)0317 – C8-0217/2018 – 2018/0161(COD))
P8_TA(2019)0401A8-0039/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0317),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0217/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0039/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

P8_TC1-COD(2018)0161


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/933.)

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 100.


Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I
PDF 477kWORD 188k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2018)0447 – C8-0258/2018 – 2018/0236(COD))
P8_TA(2019)0402A8-0405/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0447),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 189, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0258/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0405/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU

P8_TC1-COD(2018)0236


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag og spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bevare mange strategiske interesser. Unionens rumindustri er allerede en af de mest konkurrencedygtige i verden. Nye aktører og udviklingen af nye teknologier revolutionerer imidlertid de traditionelle industrimodeller. Det er derfor afgørende, at Unionen forbliver en førende international spiller med stor handlefrihed på rumområdet, at den stimulerer den videnskabelige og tekniske udvikling og fremmer rumsektorindustriens konkurrencedygtighed og innovationskapacitet inden for Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder.

(2)  De muligheder, som rummet giver, når det gælder sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, bør udnyttes, således som det navnlig fremgår af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016, samtidig med at programmets civile karakter bevares, og de eventuelle bestemmelser om neutralitet og alliancefrihed, der er fastsat i medlemsstaternes forfatningsret, respekteres. Udviklingen i rumsektoren har historisk set været forbundet med sikkerhed. I mange tilfælde tjener det udstyr og de komponenter og instrumenter, der anvendes i rumsektoren, samt rumdata og -tjenester et dobbelt formål. Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik fastlægges imidlertid inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med afsnit V i TEU.

(3)  Unionen har udviklet sine egne ruminitiativer og -programmer siden slutningen af 1990'erne, nemlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og efterfølgende Galileo og Copernicus, der imødekommer EU-borgernes behov og kravene som følge af offentlige politikker. ▌Videreførelsen af disse initiativer bør sikres, og de tjenester, som de leverer, bør forbedres, således at de opfylder brugernes nye behov, forbliver førende, når det gælder udviklingen af ny teknologi og omstillinger inden for digital teknologi og informations- og kommunikationsteknologi ▌og er i stand til at opfylde politiske prioriteter som klimaændringer, herunder kontrol med udviklingen i polarområdet samt inden for transport, sikkerhed og forsvar.

(3a)  Det er nødvendigt at undersøge synergier mellem transport- og rumsektoren samt den digitale sektor med henblik på at fremme en bredere anvendelse af nye teknologier (såsom e-opkald, digitale fartskrivere, trafikovervågning og -styring, selvkørende og ubemandede køretøjer og droner) og tilgodese behovene for sikker og gnidningsløs konnektivitet, robust positionering, intermodalitet og interoperabilitet, og derved forbedre transportydelsernes og industriens konkurrenceevne.

(3b)  For at alle medlemsstater og alle borgere kan høste fordelene ved programmet fuldt ud, er det ligeledes af afgørende betydning, at anvendelsen og udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet tilvejebringer, fremmes, og at udviklingen af downstreamapplikationer baseret på disse data, informationer og tjenester støttes. Medlemsstaterne, Kommissionen og de ansvarlige enheder kunne med dette formål for øje f.eks. navnlig gennemføre periodiske informationskampagner om fordelene ved programmet.

(4)  Med henblik på at nå målene om handlefrihed, uafhængighed og sikkerhed er det en forudsætning, at Unionen har selvstændig adgang til rummet og kan anvende det på en sikker måde. Det er derfor af afgørende betydning, at Unionen støtter selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, navnlig for så vidt angår kritisk infrastruktur og teknologi, offentlig sikkerhed og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen bør derfor have mulighed for at samle opsendelsestjenester på europæisk plan, både af hensyn til egne og, efter anmodning, andre enheders behov, herunder medlemsstaterne, i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 189, stk. 2. Med henblik på at forblive konkurrencedygtig på et marked i hurtig udvikling er det også afgørende, at Unionen fortsat har adgang til moderne, effektive og fleksible opsendelsesinfrastrukturfaciliteter og kan drage fordel af hensigtsmæssige opsendelsessystemer. Uden at det berører de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation, kan programmet derfor støtte tilpasninger til den jordbaserede infrastruktur, herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet, og tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til de opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer, til gennemførelse af programmets komponenter. Disse aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen ▌og med henblik på at forbedre programmets omkostningseffektivitet. I betragtning af at der ikke er noget særskilt budget, vil foranstaltningerne til støtte for adgang til rummet ikke berøre gennemførelsen af programkomponenterne.

(5)  For at styrke konkurrenceevnen inden for Unionens rumindustri og opbygge kapacitet til at udforme, bygge og drive sine egne systemer bør Unionen støtte etablering, vækst og udvikling i hele rumindustrien. Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan gennem initiativer som rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og andre sektorer samt brugere. Sådanne rumcentre bør stræbe efter at fremme iværksætterånd og færdigheder og samtidig tilstræbe synergi med de digitale innovationsknudepunkter. Unionen bør fremme skabelsen af EU-baserede rumvirksomheder og deres muligheder for at ekspandere og få succes, bl.a. ved at hjælpe dem med at få adgang til risikovillig kapital som følge af at manglen i Unionen på passende adgang til privatkapital for nystartede virksomheder inden for rumsektoren, og ved at skabe efterspørgsel (modellen med første kontrakt).

(5xx)  Rumværdikæden opdeles generelt i: i) forudgående led (upstream), hvilket omfatter aktiviteter, der fører til et operationelt rumsystem, herunder udvikling, fremstilling, opsendelsesaktiviteter og driften af et sådant system, og ii) efterfølgende led (downstream), som dækker levering af rumrelaterede tjenester og produkter til brugerne. Digitale platforme udgør også et vigtigt element, der støtter udviklingen af rumsektoren og giver adgang til data og produkter samt til værktøjer og lagrings- og databehandlingsfaciliteter.

(5x)  Unionen udøver sine beføjelser på rumområdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF. Kommissionen bør sikre sammenhæng i de aktiviteter, som udøves inden for rammerne af programmet.

(5a)  Eftersom en række medlemsstater har en tradition for aktive rumrelaterede industrier, bør behovet for at udvikle og modne rumindustrier i medlemsstater med fremspirende kapaciteter og behovet for at reagere på de traditionelle rumindustriers udfordringer, som er forbundet med "New Space"-programmet, anerkendes. Foranstaltninger til udvikling af rumindustriens kapacitet i hele EU og samarbejdet på tværs af rumindustrien i alle medlemsstater bør fremmes.

(5b)  Foranstaltninger under programmet bør bygge på og drage fordel af eksisterende national og europæisk kapacitet (dvs. kapacitet, der eksisterer på det tidspunkt, hvor foranstaltningen gennemføres).

(6)  Rumaktiviteter har på grund af deres dækning og deres potentiale for at bidrage til løsning af de globale udfordringer en stærk international dimension. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og med disses samtykke kan de relevante organer i EU's rumprogram eventuelt deltage i anliggender, der vedrører rumprogrammet, i et internationalt samarbejde og i samarbejde med relevante FN-organer. For så vidt angår anliggender, der vedrører Unionens rumprogram ("programmet"), kan Kommissionen på Unionens vegne og inden for rammerne af sine beføjelser eventuelt koordinere aktiviteter på den internationale scene, især med henblik på at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, bl.a. inden for frekvenser i relation til programmet, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på dette område. Det er især vigtigt, at Unionen – repræsenteret ved Kommissionen – samarbejder som observatør i organerne under det internationale Cospas-Sarsat-program.

(6a)  Det internationale samarbejde er af afgørende betydning for at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren samt dens teknologi og industri, idet det fremmer fair konkurrence på internationalt plan, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre gensidighed i parternes rettigheder og forpligtelser og tilskynde til samarbejde på uddannelsesområdet. Internationalt samarbejde er et centralt element i rumstrategien for Europa. Kommissionen vil bruge EU's rumprogram til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem initiativer til fremme af europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan (f.eks. gennem bilaterale dialoger og industriworkshops og ved at yde støtte til internationaliseringen af SMV'er) samt til fremme af adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske initiativer vedrørende rumdiplomati bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med EU's eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med EU-medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

(7)  Uden at det berører medlemsstaternes kompetence bør Kommissionen sammen med ▌den højtstående repræsentant og i tæt samarbejde med medlemsstaterne fremme ansvarlig adfærd i rummet i forbindelse med gennemførelsen af programmet, herunder med hensyn til at mindske spredningen af rumaffald, undersøge Den Europæiske Unionsmulighed for at tiltræde de relevante FN-traktater og -konventioner og, hvor det er relevant, fremsætte passende forslag.

(8)  Programmets målsætninger minder om målsætningerne for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, InvestEU-fonden, Den Europæiske Forsvarsfond og fonde omfattet af forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]. Derfor bør der regnes med kumuleret finansiering fra disse programmer, forudsat at de dækker samme omkostninger, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det – enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger, der om muligt giver mulighed for innovationspartnerskaber og blandede operationer. Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen derfor fremme synergier med andre relaterede EU-programmer og finansielle instrumenter, der om muligt vil skabe adgang til risikovillig kapital, innovationspartnerskaber og kumuleret eller blandet finansiering. Den bør ligeledes sikre synergier og sammenhæng mellem de løsninger, der er udviklet under disse programmer, navnlig Horisont Europa, og de løsninger, der er udviklet under rumprogrammet.

(8a)  I overensstemmelse med artikel 191, stk. 3, i finansforordningen, kan de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget, f.eks. af både Horisont Europa og rumprogrammet.

(9)  De politiske målsætninger for dette program vil også blive behandlet som områder, der kan støttes med finansierings- og investeringsforanstaltninger ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fonden, navnlig inden for politikområderne bæredygtig infrastruktur og forskning samt innovation og digitalisering. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(10)  Kohærens og synergier mellem Horisont Europa og programmet vil fremme en konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas selvstændighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø og styrke Europas rolle som en global aktør. Banebrydende løsninger i Horisont Europa vil blive støttet af data og tjenester, som via programmet stilles til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet.

(10a)  Med henblik på at maksimere det socioøkonomiske udbytte af programmet er det afgørende at opretholde state-of-the-art-systemer, og at disse opgraderes for at opfylde brugernes behov, samt at sikre, at der sker ny udvikling inden for sektoren for rumunderstøttede downstreamapplikationer. Unionen bør støtte aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige videreudviklingsfaser i forbindelse med de infrastrukturer, der er etableret under programmet, samt de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forbundet med applikationer og tjenester baseret på de systemer, der er etableret under programmet, og derved stimulere økonomiske aktiviteter i såvel forudgående (upstream) som i efterfølgende (downstream) led. Det passende instrument på EU-plan til at finansiere sådanne forsknings- og innovationsaktiviteter er Horisont Europa, der er oprettet ved forordning (EU) nr. XXX/XXXX. Et meget specifikt led i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør imidlertid finansieres over det budget, der er tildelt Galileo- og EGNOS-komponenterne under denne forordning, navnlig hvis sådanne aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. En sådan finansiering bør dog ikke bringe etableringen eller ibrugtagningen samt driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne, i fare.

(10x)  For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet støtte udviklingen af avancerede færdigheder på rumrelaterede områder, støtte uddannelsesaktiviteter og fremme lige muligheder, herunder kønsligestilling, med henblik på at udnytte EU-borgernes fulde potentiale på dette område.

(10b)  Den infrastruktur, der anvendes i forbindelse med programmet, kan kræve yderligere forskning og udvikling, som kan støttes under Horisont Europa, idet der skal tilstræbes overensstemmelse med Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter på dette område. Synergier med Horisont Europa bør sikre, at forsknings- og innovationsbehov inden for rumsektoren afdækkes og fastlægges i forbindelse med den strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. Rumdata og -tjenester, der gøres frit tilgængelige inden for rammerne af programmet, vil blive anvendt til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, herunder inden for rammerne af Horisont Europa, til støtte for Unionens politiske prioriteringer. Den strategiske planlægning under Horisont Europa vil identificere, hvilke forsknings- og innovationsaktiviteter der bør gøre brug af EU-ejede infrastrukturer såsom Galileo, EGNOS og Copernicus. Forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, der ligger til grund for Copernicustjenesterne.

(11)  Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles gennem offentlige udbud, som den finansierer som en del af rumprogrammet. For at sikre, at alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret respekteres fuldt ud, bør der indgås de nødvendige aftaler med alle nuværende ejere. Sådan EU-ejendomsret bør ikke udelukke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem.

(11a)  For at fremme bredest mulig anvendelse af de tjenester, som programmet tilbyder, bør det understreges, at data, informationer og tjenester – med forbehold af forpligtelser, der følger af retligt bindende bestemmelser – stilles til rådighed uden en garanti.

(11b)  Kommissionen kan ved udførelsen af visse ikkelovgivningsmæssige opgaver, i det omfang det er nødvendigt, gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. Andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, kan gøre brug af den samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(12)  I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(13)  For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og realisere FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og realisere det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(14)  ▌Indtægter fra programmets komponenter bør tilfalde Unionen for delvis at kompensere for de investeringer, der allerede er foretaget, og disse indtægter bør anvendes til at støtte opnåelsen af målsætningerne for programmet. Af samme årsag bør der kunne fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i kontrakter, der indgås med den private sektor.

(15)  Da programmet i princippet er finansieret af Unionen, bør de offentlige kontrakter, der indgås under dette program for så vidt angår aktiviteter, der finansieres af programmet, være i overensstemmelse med Unionens regler. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud. Det skal bemærkes, at det i finansforordningen fastsættes, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering kan sætte sin lid til de systemer og procedurer, der anvendes af de personer eller enheder, som gennemfører EU-midler. Særlige nødvendige tilpasninger til disse systemer og procedurer samt ordninger om forlængelse af eksisterende kontrakter bør defineres i den tilsvarende finansielle partnerskabsrammeaftale eller bidragsaftale.

(16)  Programmet bygger på kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås i forbindelse med dette program, især hvis disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor bør der fastsættes specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over bestemmelserne i finansforordningen. Det bør således være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise, navnlig med henblik på at gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder at deltage. På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner de forskellige komponenter i programmet, kan priserne på offentlige kontrakter ikke altid vurderes præcist, hvorfor det bør være muligt at indgå kontrakter uden at angive nogen fast og endelig pris og at fastsætte klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(16a)  For at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor bør programmet fremme anvendelsen af programmets data, oplysninger og tjenester med henblik på at støtte udviklingen af skræddersyede løsninger fra industriens og SMV'ernes side på lokalt og regionalt plan gennem rumrelaterede innovationspartnerskaber, jf. punkt 7 i bilag 1 til finansforordningen, således at det bliver muligt at dække alle stadier fra udvikling frem til ibrugtagning og indkøb af skræddersyede interoperable rumløsninger til offentlige tjenester.

(17)  For at opfylde målene for programmet er det vigtigt eventuelt at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i EU, som er aktive på rumområdet, og at være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Derfor bør der fastsættes bestemmelser, som giver mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i traktaten og finansforordningen ▌og fælles udbudsprocedurer.

(18)  Navnlig når det gælder tilskud, har erfaringen vist, at bruger- og markedsudbredelse og generelle outreachaktiviteter, som foregår decentralt, fungerer bedre end topstyrede tiltag fra Kommissionen. Vouchere, som er en form for finansiel støtte ydet af støttemodtagere til tredjeparter, er blandt de foranstaltninger, som har haft størst succes i forhold til nye markedsaktører og små og mellemstore virksomheder. De hæmmes dog af det loft over finansiel støtte, der er fastsat i finansforordningen. Derfor bør dette loft sættes op i forbindelse med EU's rumprogram for at holde trit med det voksende potentiale inden for markedsapplikationer i rumsektoren.

(19)  Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens [artikel 125, stk. 1].

(20)  Forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(21)  I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 88 i Rådets afgørelse .../... /EU] bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kunne modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(22)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(23)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046(5) (finansforordningen), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(6) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(7) bør Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(8). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(24)  Tredjelande, der indgår i ▌EØS, kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(25)  En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede enheder med henblik på at undgå unødvendig overlapning og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmålene.

(26)  Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan derfor yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse ▌. De kan samarbejde ▌med Unionen for at fremme programmets tjenester og applikationer. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og, betinget af gensidigt aftalte vilkår, overdrage ikkelovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet ▌. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede, for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram(9).

(26a)  I visse behørigt begrundede tilfælde kan agenturet overdrage specifikke opgaver til medlemsstater eller grupper af medlemsstater. Denne overdragelse bør begrænses til aktiviteter, som agenturet ikke er i stand til selv at udføre, og bør ikke berøre forvaltningen af programmet og tildelingen af opgaver som defineret i denne forordning.

(27)  Som fortaler for Unionens overordnede interesser påhviler det Kommissionen at overvåge gennemførelsen af programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme anvendelsen heraf. Med henblik på at optimere de interesserede parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere visse opgaver. Endvidere er Kommissionen bedst egnet til at fastlægge de vigtigste krav, der er nødvendige for at kunne gennemføre videreudviklingen af systemer og tjenester.

(28)  Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (agenturet), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, har til opgave at bidrage til programmet, navnlig for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse samt markedsudvikling og udvikling af downstreamapplikationer. Visse af de opgaver, som er knyttet til disse områder, bør derfor overgå til agenturet. Agenturet bør, navnlig hvad angår sikkerhed, på grund af sin erfaring på området være ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsesopgaverne i forbindelse med alle EU-foranstaltninger inden for rumsektoren. På grundlag af sine positive resultater med hensyn til at fremme bruger- og markedsudbredelsen af Galileo og EGNOS bør agenturet også betros ibrugtagningsaktiviteter i forbindelse med andre programkomponenter, som ikke er knyttet til Galileo og EGNOS, samt aktiviteter til udvikling af downstreamapplikationer til alle programmets komponenter. Dette vil gøre det muligt at drage fordel af stordriftsfordele og give mulighed for udvikling af applikationer, der er baseret på flere af programmets komponenter (integrerede applikationer). Disse aktiviteter bør imidlertid ikke berøre de tjeneste- og ibrugtagningsaktiviteter, som Kommissionen har betroet de bemyndigede enheder under Copernicus. Overdragelsen af udviklingen af downstreamapplikationer til agenturet forhindrer ikke andre bemyndigede enheder i at udvikle downstreamapplikationer. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af én eller flere bidragsaftaler under en finansiel partnerskabsrammeaftale, som omfatter ▌andre specifikke opgaver i forbindelse med programmet. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed.

(28a)  Galileo og EGNOS er komplekse systemer, som kræver intensiv samordning. Eftersom Galileo og EGNOS er EU-komponenter, bør denne samordning gennemføres af en EU-institution eller et EU-organ. Med udgangspunkt i den ekspertise, der er udviklet i de seneste år, er agenturet det bedst egnede organ til at samordne alle de operationelle opgaver i forbindelse med udnyttelsen af disse systemer med undtagelse af det internationale samarbejde. Derfor bør agenturet betros forvaltningen af udnyttelsen af EGNOS og Galileo. Dette betyder dog ikke, at agenturet bør udføre alle opgaver, der vedrører udnyttelsen af systemerne, på egen hånd. Det kan trække på ekspertise fra andre enheder, navnlig fra Den Europæiske Rumorganisation. Dette bør omfatte de aktiviteter, som er knyttet til videreudvikling af systemer, udformning samt udvikling af dele af jordsegmentet og satellitter, der bør overdrages til Den Europæiske Rumorganisation. Tildelingen af opgaver til andre enheder baseres på sådanne enheders kompetence, således at dobbeltarbejde undgås.

(29)  Den Europæiske Rumorganisation er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, som indgik en rammeaftale med Det Europæiske Fællesskab i 2004. Den er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af programmet, som der bør etableres passende forbindelser med. I den forbindelse er det vigtigt, at Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen indgår en partnerskabsrammeaftale med Den Europæiske Rumorganisation og agenturet, som fastsætter alle finansielle forbindelser mellem Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation og sikrer sammenhæng og overensstemmelse med den rammeaftale, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation, særlig artikel 2 og artikel 5. Eftersom Den Europæiske Rumorganisation ikke er et EU-organ og ikke er omfattet af EU-retten, er det afgørende, at Den Europæiske Rumorganisation træffer passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes interesser, og, hvad budgetgennemførelsen angår, at de opgaver, den har fået pålagt, er i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger. Aftalen bør også indeholde alle de bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(30)  EU-Satellitcentret (SATCEN), der fungerer som en europæisk selvstændig kapacitet og sørger for adgang til information og tjenesteydelser hidrørende fra udnyttelsen af relevante rumaktiver og supplerende data, blev allerede anerkendt i forbindelse med gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU.

(31)  Med henblik på en strukturel integrering af brugerrepræsentationen i forvaltningen af GOVSATCOM og en aggregering af brugernes behov og krav på tværs af nationale og civil-militære grænser kan de relevante EU-enheder, som er tæt på brugerne, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet/Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, have koordinerende funktioner for så vidt angår specifikke brugergrupper. På et aggregeret plan bør agenturet samordne brugerrelaterede aspekter for de civile ▌brugersamfund og kan overvåge operationel brug, efterspørgsel, kravsoverholdelse og nye behov og krav.

(32)  På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og europæernes hverdag, den dobbelte anvendelse, der kendetegner systemerne, og de applikationer, der er baseret på disse systemer, bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser, herunder i forbindelse med klassificerede og andre følsomme ikkeklassificerede informationer.

(33)  Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive beføjelser garantere programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, Rådets afgørelse 201x/xxx/FUSP(10).

(33a)  Som følge af den særlige ekspertise, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige kontakt med tredjelandes og internationale organisationers administrationer, kan EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver, der vedrører programmernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser.

(34)  Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres specifik sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet skal de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte alle eller nogle af programmets komponenter, også bedst placeret til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Galileo, EGNOS og Copernicus i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne er fordelt hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed, fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som er gældende for hver af programmets komponenter.

(34x)  Den europæiske ruminfrastrukturs cybersikkerhed, både på jorden og i rummet, er afgørende for at sikre kontinuiteten i systemernes drift og i tjenesterne. Nødvendigheden af at beskytte systemerne og deres tjenester mod cyberangreb, herunder ved at gøre brug af nye teknologier, bør derfor tages behørigt i betragtning ved fastsættelsen af sikkerhedskrav.

(34a)  Kommissionen bør i kølvandet på risiko- og trusselsanalysen identificere en struktur for sikkerhedsovervågning, hvor det er relevant. Dette sikkerhedsovervågningsorgan bør være den enhed, der reagerer på de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse 201x/xxx/FUSP. For Galileos vedkommende bør dette organ være Galileo-sikkerhedsovervågningscentret. Med hensyn til gennemførelsen af afgørelse 20xx/xxx/FUSP vil Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses rolle være begrænset til at give Rådet og/eller den højtstående repræsentant input i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af systemet.

(35)  På baggrund af programmets unikke karakter og kompleksitet og dets tilknytning til sikkerhedsområdet bør anerkendte og veletablerede principper følges med henblik på sikkerhedsgodkendelse. Det er derfor absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er også nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter varetages af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som har en passende sikkerhedsgodkendelse.

(35x)  EU's klassificerede informationer (EUCI) skal behandles i overensstemmelse med de sikkerhedsregler, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og i Rådets afgørelse 2013/488/EU. I overensstemmelse med Rådets afgørelse skal medlemsstaterne overholde de principper og minimumsstandarder, der er fastsat deri, for at sikre, at der gælder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

(36)  For at garantere sikker udveksling af informationer bør der indgås passende aftaler, der sikrer, at EU-klassificerede informationer, som videregives til tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med programmet, er beskyttet.

(37)  Et af programmets vigtigste mål består i at garantere dets sikkerhed og strategiske selvstændighed og styrke dets evne til at handle inden for en lang række sektorer, navnlig sikkerhedsområdet, og at udnytte de muligheder, som rummet tilbyder, når det gælder sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater. Denne målsætning kræver strenge regler for, hvilke enheder der er berettigede til at deltage i aktiviteter finansieret under programmet, hvor der kræves adgang til EU's klassificerede informationer (EUCI) eller til følsomme ikkeklassificerede informationer.

(37a)  I forbindelse med programmet er der visse oplysninger, der – selv om de ikke er klassificerede – skal håndteres i henhold til allerede gældende retsakter eller nationale love, regler og bestemmelser, herunder ved at begrænse deres udbredelse.

(38)  Et stigende antal vigtige økonomiske sektorer, navnlig inden for transport, telekommunikation, landbrug og energi, anvender i stadig højere grad satellitnavigationssystemer og jordobservationssystemer. Programmet bør udnytte synergierne mellem disse sektorer under hensyntagen til de fordele, som rumteknologier bibringer disse sektorer, støtte udviklingen af kompatibelt udstyr og fremme udviklingen af relevante standarder og certificeringer. Der bliver også flere og flere synergier mellem rumaktiviteter og aktiviteter, som er tilknyttet sikkerheds- og forsvarsområdet i Unionen og dens medlemsstater. Ved at sikre fuld kontrol over den satellitbaserede navigation bør Unionens teknologiske uafhængighed således kunne sikres, også på længere sigt for de enkelte dele af infrastrukturen, på samme måde som dens strategiske selvstændighed.

(39)  Galileo har til formål at etablere og drive den første globale infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Galileo fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til Unionens strategiske selvstændighed. Anden generation af systemet bør lanceres gradvist inden 2030, i første omgang med reduceret operationel kapacitet.

(40)  EGNOS har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer, navnlig dem, der udsendes af Galileosystemet. De tjenester, som EGNOS leverer, bør som en prioritet dække de medlemsstatsterritorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder Cypern, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira senest ved udgangen af 2026 På luftfartsområdet bør alle disse territorier drage fordel af EGNOS's luftfartstjenester på alle de ydeevneniveauer, der støttes af EGNOS. EGNOS-tjenesternes geografiske dækning kan, såfremt det er teknisk gennemførligt og, for så vidt angår livskritiske tjenester, på grundlag af internationale aftaler udvides til andre dele af verden. Uden at dette berører forordning (EU) 2018/1139 og den nødvendige overvågning af Galileo-tjenesternes kvalitet for så vidt angår flyvekontrolformål, bør det bemærkes, at selv om de signaler, der udsendes af Galileo, effektivt kan anvendes til at lette positioneringen af luftfartøjer i alle flyvefaser ved hjælp af de nødvendige forstærkende systemer (lokale, regionale eller luftfartselektronik om bord på et fly) kan kun lokale eller regionale forstærkende systemer som f.eks. EGNOS i Europa udgøre lufttrafikstyringstjenester (ATM) og luftfartstjenester (ANS). EGNOS' "safety-of-life"-tjeneste bør stilles til rådighed i overensstemmelse med gældende ICAO-standarder.

(41)  Det er bydende nødvendigt at sikre ▌bæredygtigheden ▌af Galileo- og EGNOS-systemerne samt kontinuiteten, tilgængeligheden, nøjagtigheden, pålideligheden og sikkerheden i forbindelse med deres tjenester. I et miljø under forandring og på et marked i hastig udvikling bør de fortsat udvikles, og der skal forberedes nye generationer af disse systemer, herunder videreudvikling af dermed forbundne rum- og jordsegmenter.

(43)  Udtrykket "forretningsmæssig tjeneste", som anvendes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008(11), er ikke længere relevant på baggrund af udviklingen i denne tjeneste. I stedet er der blevet identificeret to særskilte tjenester, nemlig højpræcisionstjenesten og autentificeringstjenesten(12).

(44)  Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester bør tjenester fra Galileo og EGNOS være indbyrdes kompatible og interoperable, herunder på brugerniveau, og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle radionavigationsmetoder, såfremt sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører Unionens målsætning om strategisk selvstændighed.

(45)  I betragtning af betydningen for Galileo og EGNOS af deres jordbaserede infrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur afgøres af Kommissionen. Ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces, hvilket kunne involvere agenturet, når dette er relevant i forhold til dets kompetenceområder.

(46)  For at udnytte de socioøkonomiske fordele ved Galileo og EGNOS bedst muligt og samtidig bidrage til at øge EU's strategiske selvstændighed, navnlig inden for følsomme sektorer og på sikkerhedsområdet, bør anvendelsen af tjenester fra EGNOS og Galileo også fremmes gennem regulering i forbindelse med andre EU-politikker, hvor det er berettiget og gavnligt. Det er ligeledes et vigtigt led i processen at tilskynde til anvendelse af disse tjenester i alle medlemsstaterne.

(47)  Copernicus bør sikre selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier i forbindelse med jordobservations- og geoinformationstjenester og dermed støtte Unionens indsats for at opnå uafhængig beslutningstagning og handling inden for bl.a. miljø, klimaændringer, skibsfart, søtransport, landbrug, udvikling af landdistrikter, bevarelse af kulturarv, civilbeskyttelse, land- og infrastrukturovervågning, sikkerhed samt den digitale økonomi.

(47b)  Programmets komponenter bør fremme anvendelsen af digital teknologi i rumsystemer, distribution af data og tjenester samt downstreamudvikling. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på de initiativer og foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" og i meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G for Europa: En handlingsplan".

(48)  Copernicus bør bygge på, sikre kontinuitet med og fremme aktiviteterne og resultaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 om oprettelse af Unionens jordobservations- og overvågningsprogram (Copernicus)(13) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter(14), som oprettede forgængerprogrammet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og fastsatte reglerne for gennemførelse af dets første operationelle aktiviteter, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for forskning, teknologiske fremskridt og innovationer med indvirkning på jordobservationsområdet samt udviklingen inden for big data-analyse og kunstig intelligens og relaterede strategier og initiativer på EU-plan(15). Med henblik på udviklingen af nye aktiver bør Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation samt, hvor det er relevant, andre enheder, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver. Copernicus bør så vidt muligt udnytte kapaciteten vedrørende rumbaserede observationer i medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation, EUMETSAT(16) samt andre enheder, herunder kommercielle initiativer i Europa, og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Hvis det er relevant og muligt, bør det også udnytte de tilgængelige in situ- og hjælpedata, som hovedsageligt leveres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF(17). Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre effektiv adgang til og anvendelse af in situ-datasættene for Copernicus.

(49)  Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(18), navnlig gennemsigtighed, at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser, og at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Copernicusdata og Copernicusinformationer bør være gratis og frit tilgængelige.

(49a)  Copernicus' fulde potentiale for samfundet og økonomien i Unionen bør frigives fuldt ud til andre end blot til de direkte støttemodtagere ved at intensivere brugerudbredelsesforanstaltningerne, hvilket kræver yderligere handling med henblik på at gøre dataene brugbare for ikkespecialister og dermed stimulere vækst, jobskabelse og videnoverførsel.

(50)  Copernicus er et brugerdrevet program. Videreudviklingen af programmet bør derfor være baseret på Copernicuskernebrugernes skiftende krav, idet det samtidig erkendes, at der er dukket nye brugergrupper op, både private og offentlige. Copernicus bør tage udgangspunkt i en analyse af mulighederne for at imødekomme nye brugerbehov, herunder behovene i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker, som kræver en vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene.

(51)  Copernicus er allerede operationel. Derfor er det vigtigt at sikre kontinuitet i de infrastrukturer og tjenester, der allerede er etableret, og samtidig tilpasse sig brugernes skiftende behov, navnlig fremkomsten af private aktører i rummet ("New Space") og den samfundspolitiske udvikling, hvor der er behov for en hurtig indsats. Dette kræver en videreudvikling af den funktionelle struktur i Copernicus for bedre at afspejle overgangen fra første fase af de operationelle tjenester til leveringen af avancerede og mere målrettede tjenester til nye brugergrupper og skabelse af merværdi i efterfølgende markedsled. Til dette formål bør der i forbindelse med den videre gennemførelse anvendes en tilgang, der følger dataværdikæden, dvs. dataindsamling, data- og informationsbehandling, datadistribution og -udnyttelse, ibrugtagnings-, markedsføring- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, mens der i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa vil blive peget på forsknings- og innovationsaktiviteter, der bør gøre brug af Copernicus.

(52)  Med hensyn til dataindsamling bør aktiviteterne under Copernicus tage sigte på at fuldende og opretholde den eksisterende ruminfrastruktur, forberede den langsigtede udskiftning af satellitter, når de er udtjent, samt iværksætte nye missioner, navnlig vedrørende nye observationssystemer, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med globale klimaændringer (f.eks. overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner). I forbindelse med aktiviteterne under Copernicus bør den globale overvågning udvides over polarområderne, og man bør støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser, lovbestemt miljøovervågning og -rapportering og innovative miljøapplikationer inden for landbrug og skovbrug og i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og marine ressourcer (f.eks. til afgrødeovervågning, vandforvaltning og forbedret brandovervågning). I den forbindelse bør Copernicus mobilisere og drage størst mulig fordel af de investeringer, der er foretaget i løbet af den foregående finansieringsperiode (2014-2020), herunder de investeringer, som medlemsstaterne, ESA og EUMETSAT har foretaget, og samtidig udforske nye operationelle og forretningsmæssige modeller, som kan supplere Copernicuskapaciteterne yderligere. Copernicus kan også bygge videre på vellykkede partnerskaber med medlemsstaterne med henblik på at videreudvikle sin sikkerhedsdimension under passende styringsforanstaltninger for at imødekomme udviklingen i brugerbehovene på sikkerhedsområdet.

(53)  Som en del af data- og informationsbehandlingsfunktionen bør Copernicus sikre langsigtet bæredygtighed og yderligere udvikling af ▌ Copernicustjenester, formidle information for at opfylde den offentlige sektors behov og Unionens internationale forpligtelser og optimere mulighederne for kommerciel udnyttelse. Copernicus bør navnlig levere informationer om sammensætningen af atmosfæren og luftkvaliteten på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand og dynamik, informationer til støtte for land- og havisovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og EU-politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geospatiale informationer til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, sikring af overholdelse af miljøbestemmelser samt civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.

(54)  I forbindelse med gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør Kommissionen drage nytte af kompetente enheder, relevante EU-agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer eller ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en bidragsaftale. Ved udvælgelsen af disse enheder bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen forstyrrelser i operationerne og leveringen af tjenester, og at de pågældende enheder for så vidt angår sikkerhedsfølsomme data har kapacitet til tidlig varsling og kriseovervågning inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 er personer og enheder, der er blevet betroet gennemførelsen af EU-midler, forpligtet til at overholde princippet om ikkeforskelsbehandling over for alle medlemsstater. Dette princip bør sikres gennem de relevante bidragsaftaler vedrørende leveringen af Copernicustjenesterne.

(55)  Gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og videreudvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Til dette formål bør Kommissionen og dens betroede enheder, der leverer tjenester, arbejde tæt sammen med kernebrugersamfund i hele Europa om at videreudvikle Copernicustjeneste- og -informationsporteføljen for at sikre, at nye behov i den offentlige sektor og nye politiske behov tilgodeses, hvorved anvendelsen af jordobservationsdata kan optimeres. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udvikle in situ-komponenten i Copernicus og fremme sammenlægningen af in situ-datasæt med rumdatasæt for at opnå forbedrede Copernicustjenester.

(55a)  Copernicus' gratis, fuldstændige og åbne datapolitik er blevet vurderet som et af de mest vellykkede elementer i forbindelse med gennemførelsen af Copernicus og har spillet en afgørende rolle i at skabe en stærk efterspørgsel efter de data og oplysninger, som programmet leverer, hvilket har sikret Copernicus en position som én af verdens største udbydere af jordobservationsdata. Der er et klart behov for at garantere langsigtet og sikker kontinuitet i de gratis, fuldstændige og åbne data, og adgangen bør beskyttes med henblik på at realisere de ambitiøse mål, der er fastsat i rumstrategien for Europa (2016). Copernicusdata frembringes primært til gavn for de europæiske borgere, og ved at gøre disse data frit tilgængelige på globalt plan, maksimeres samarbejdsmulighederne for europæiske virksomheder og forskere, hvilket bidrager til et effektivt europæisk rumøkosystem. Hvis der indføres begrænsninger for adgangen til Copernicusdata og Copernicusinformationer, bør det ske i overensstemmelse med Copernicusdatapolitikken som defineret i denne forordning og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013.

(56)  De data og informationer, der produceres i forbindelse med Copernicus, bør stilles til rådighed på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag, med forbehold af passende betingelser og begrænsninger, for at fremme anvendelse og deling heraf og for at styrke europæiske markeder for jordobservation, navnlig i aftagerleddet, og dermed skabe vækst og beskæftigelse i Unionen. Herigennem bør der fortsat leveres data og informationer med høj sammenhæng, kontinuitet, pålidelighed og kvalitet. Dette kræver en omfattende og brugervenlig adgang til behandling og udnyttelse af Copernicusdata og -informationer med forskellig relevans, hvor Kommissionen fortsat bør følge en integreret tilgang på både EU- og medlemsstatsplan, hvilket også giver mulighed for integration med andre data- og informationskilder. Derfor bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Copernicusdata og Copernicusinformationer er let tilgængelige og brugbare, navnlig ved at fremme data- og informationsadgangstjenester (DIAS) i medlemsstaterne og, når det er muligt, fremme interoperabiliteten mellem de eksisterende europæiske jordobservationsdatainfrastrukturer for at skabe synergier med disse aktiver for at maksimere og styrke udbredelsen på markedet af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

(57)  Kommissionen bør arbejde sammen med dataleverandører for at aftale licensbetingelser for tredjepartsdata med henblik på at lette anvendelsen heraf i Copernicus i overensstemmelse med denne forordning og de gældende tredjepartsrettigheder. Da visse Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder billeder i høj opløsning, kan påvirke Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, kan der i behørigt begrundede tilfælde vedtages foranstaltninger til at håndtere risici og trusler i forbindelse med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.

(58)  Bestemmelser i retsakter, vedtaget i henhold til tidligere forordninger uden slutdato, bør fortsat være gyldige, medmindre de er i modstrid med den nye forordning. Dette vedrører navnlig Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 vedrørende etablering af registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsættelse af kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne(19).

(59)  Med henblik på at fremme og lette både lokale, regionale og nationale myndigheders, små og mellemstore virksomheders, videnskabsfolks og forskeres anvendelse af jordobservationsdata og -teknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, såsom Copernicus Relays og Copernicus Academy, fremmes gennem ibrugtagningsaktiviteter. I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne søge at skabe tættere forbindelser mellem Copernicus og Unionens og de nationale politikker for at sætte gang i efterspørgslen efter kommercielle applikationer og tjenester og give virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nyetablerede virksomheder, mulighed for at udvikle applikationer, der er baseret på Copernicusdata og -informationer, med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt jordobservationsdataøkosystem i Europa.

(60)  På internationalt plan bør Copernicus levere nøjagtige og pålidelige oplysninger med henblik på samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og til støtte for Unionens eksterne politikker og udviklingssamarbejdspolitikker. Copernicus bør betragtes som et europæisk bidrag til det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), udvalget for jordobservationssatellitter (CEOS), partskonferencen (COP) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i 1992 (UNFCCC), opnåelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (SDG) og Sendairammen for katastrofeforebyggelse. Det bør etablere eller opretholde et passende samarbejde med relevante sektorspecifikke FN-organer og Den Meteorologiske Verdensorganisation.

(61)  I forbindelse med gennemførelsen af Copernicus bør Kommissionen, hvor det er relevant, drage nytte af de europæiske internationale organisationer, som den allerede har etableret partnerskaber med, navnlig Den Europæiske Rumorganisation, med henblik på udvikling, samordning, gennemførelse og videreudvikling af rumkomponenterne, adgang til tredjeparters data og, hvor det er relevant og ikke gennemført af andre enheder, gennemførelse af særlige missioner. Derudover bør Kommissionen drage nytte af EUMETSAT med henblik på gennemførelse af særlige missioner eller dele heraf og, hvor det er relevant, adgang til bidragende missionsdata i overensstemmelse med sin ekspertise og sit mandat.

(61a)  På tjenesteområdet bør Kommissionen drage passende fordel af den særlige kapacitet, der leveres af EU-agenturerne, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Satellitcentret (Satcen) og de europæiske investeringer, der allerede er foretaget i havovervågningstjenesterne gennem Mercator Ocean. På sikkerhedsområdet søges en samlet tilgang på EU-plan med den højtstående repræsentant. Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har deltaget aktivt fra starten af GMES-initiativet og har støttet udviklingen for så vidt angår Galileo og rumvejr. I henhold til forordning (EU) nr. 377/2014 forvalter JRC beredskabsstyringstjenesten i Copernicus og den globale komponent i landovervågningstjenesten under Copernicus, og det bidrager til kontrollen med kvaliteten og formålstjenligheden af data og informationer og til den fremtidige udvikling. Kommissionen bør fortsat drage nytte af JRC's videnskabelige og tekniske støtte med henblik på gennemførelsen af Copernicus.

(62)  Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet oprettede Unionen en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet. Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed og bæredygtighed. SST er derfor af afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i programmets komponenter og deres bidrag til Unionens politikker. Ved at søge at forhindre spredning af rumaffald bidrager SST til at sikre en bæredygtig og garanteret adgang til og brug af rummet, som er et globalt mål. I denne forbindelse kunne SST støtte forberedelsen af EU-projekter for "oprydning" i rummet.

(63)  SST bør videreudvikle SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed. Med henblik herpå bør der oprettes et selvstændigt europæisk katalog over rumobjekter, der bygger på data fra nettet af SST-sensorer. Unionen kunne, hvor det er relevant, overveje at stille nogle af sine data til rådighed for kommercielle, ikkekommercielle og forskningsmæssige formål. SST bør også fortsat støtte driften og leveringen af SST-tjenester. Da SST-tjenester er brugerdrevne, bør der indføres passende mekanismer til at indsamle brugerkrav, herunder krav vedrørende sikkerhed og transmission af relevante oplysninger til og fra offentlige institutioner for at gøre systemet mere effektivt, samtidig med at nationale sikkerhedspolitikker overholdes.

(64)  Leveringen af SST-tjenester bør være baseret på et samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne og på anvendelsen af eksisterende såvel som fremtidig national ekspertise og fremtidige nationale aktiver, herunder dem, der udvikles gennem Den Europæiske Rumorganisation eller af Unionen. Det bør være muligt at yde finansiel støtte til udviklingen af nye SST-sensorer. I erkendelse af den følsomme karakter af SST bør kontrollen med nationale sensorer og disses drift, vedligeholdelse og fornyelse og behandlingen af data forud for leveringen af SST-tjenester forblive hos de deltagende medlemsstater.

(65)  Medlemsstater med passende ejerskab eller adgang til SST-kapaciteter bør kunne deltage i leveringen af SST-tjenester. Medlemsstater, der deltager i SST-konsortiet, etableret i overensstemmelse med afgørelse nr. 541/2014/EU, bør anses for at overholde disse kriterier. Disse medlemsstater bør fremsende et enkelt fælles forslag og dokumentere overensstemmelse med yderligere krav, der vedrører den operationelle opbygning. ▌Der bør fastsættes passende regler vedrørende udvælgelsen og organiseringen af deltagende medlemsstater.

(65a)  Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til at definere de detaljerede procedurer og elementer for medlemsstaternes deltagelse. Hvis der ikke er indsendt et fælles forslag, eller hvis Kommissionen finder, at et sådant forslag ikke opfylder de fastsatte kriterier, kan Kommissionen indlede et andet trin med henblik på medlemsstaternes deltagelse. Procedurerne og elementerne for dette andet trin bør definere de kredsløb, der skal dækkes, og tage hensyn til behovet for at maksimere medlemsstaternes deltagelse i leveringen af SST-tjenester. Hvis disse procedurer og elementer giver Kommissionen mulighed for at udvælge flere forslag for at dække alle kredsløb, bør der også være passende samordningsmekanismer mellem grupperne af medlemsstater og en effektiv løsning til at dække alle SST-tjenester.

(66)  Når SST er oprettet, bør det følge principperne om komplementaritet og kontinuitet for brugerdrevne SST-tjenester af høj kvalitet på grundlag af den bedste ekspertise. SST bør derfor undgå unødige overlapninger. Enhver overskydende kapacitet bør ▌sikre SST-tjenesternes kontinuitet, kvalitet og robusthed. Aktiviteterne i ekspertgrupperne bør medvirke til at undgå sådanne unødige overlapninger.

(67)  Derudover bør SST bidrage til de eksisterende afbødningsforanstaltninger, såsom COPUOS' retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumskrot ▌og udarbejde forslag til retningslinjer for den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum, eller andre initiativer, for at garantere sikkerhed og bæredygtighed i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. For at mindske risikoen for kollisioner bør SST også søge synergier med initiativer til aktiv fjernelse og uskadeliggørelse af rumaffald. SST bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum. Stigningen i rumaktiviteter kan have indvirkning på de internationale initiativer inden for styring af trafikken i rummet. Unionen bør følge denne udvikling og kan tage den i betragtning i forbindelse med midtvejsgennemgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme.

(68)  I forbindelse med SST-, rumvejrs- og NEO-aktiviteter bør der tages hensyn til samarbejdet med internationale partnere, navnlig Amerikas Forende Stater, internationale organisationer og andre tredjeparter, især for at undgå kollisioner i rummet, forhindre spredning af rumaffald og øge beredskabet over for virkningerne af ekstremt rumvejr og jordnære objekter.

(69)  Rådets Sikkerhedsudvalg har anbefalet, at der oprettes en risikostyringsstruktur for at sikre, at der tages behørigt hensyn til datasikkerhedsspørgsmål ved gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU. Til dette formål og i betragtning af det arbejde, der allerede er udført, bør der indføres passende risikostyringsstrukturer og -procedurer af de deltagende medlemsstater.

(70)  Ekstreme vejrforhold i rummet kan true sikkerheden for borgerne og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Derfor bør der oprettes en rumvejrsdelkomponent som led i programmet med det formål at vurdere risiciene vedrørende vejret i rummet og tilsvarende brugerbehov, øge kendskabet til risici vedrørende vejret i rummet, sikre leveringen af brugerdrevne rumvejrstjenester og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at producere rumvejrstjenester. Kommissionen bør prioritere de sektorer, som de operationelle rumvejrstjenester skal leveres til, under hensyntagen til brugerbehov, risici og teknologisk parathed. På lang sigt kan behovene i andre sektorer tilgodeses. Leveringen af tjenester på EU-plan i henhold til brugernes behov vil kræve målrettede, koordinerede og fortsatte forsknings- og udviklingsaktiviteter for at støtte udviklingen af rumvejrstjenester. Leveringen af rumvejrstjenester bør bygge på eksisterende national kapacitet og EU-kapacitet og sikre bred deltagelse af medlemsstaterne og af europæiske og internationale organisationer samt inddragelse af den private sektor.

(71)  I Kommissionens hvidbog om Europas fremtid(20), i Rom-erklæringen undertegnet af stats- og regeringscheferne for EU's 27 medlemsstater(21) og i en række beslutninger fra Europa-Parlamentet erindres der om, at EU spiller en stor rolle, når det gælder om at garantere et trygt, sikkert og modstandsdygtigt Europa, der er i stand til at tackle udfordringer såsom regionale konflikter, terrorisme, cybertrusler og et voksende migrationspres. Sikker og garanteret adgang til satellitkommunikation er et uundværligt redskab for sikkerhedsaktørerne, og at samle og dele denne vigtige ressource på EU-plan styrker en Union, der beskytter sine borgere.

(72)  Det Europæiske Råd udtrykte i sine konklusioner af 19.-20. december 2013(22) inden for satellitkommunikation tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation. GOVSATCOM er også blevet fremhævet som et af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik i juni 2016. GOVSATCOM bør bidrage til EU's respons over for hybride trusler, yde støtte til EU's havstrategi og EU's politik for Arktis.

(73)  GOVSATCOM er et brugercentreret program med en stærk sikkerhedsdimension. Brugsscenarierne kan af de relevante aktører inddeles i tre hovedgrupper: i) krisestyring, som kan omfatte civile og militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser og maritime nødsituationer; ii) overvågning, som kan omfatte grænseovervågning, overvågning af området før grænsen, overvågning af søgrænser, havovervågning, overvågning af ulovlig handel, og iii) og centrale infrastrukturer, som kan omfatte diplomatiske netværk, politikommunikation, digital infrastruktur (f.eks. datacentre og servere), kritiske infrastrukturer (f.eks. energi, transport og vandbarrierer som f.eks. dæmninger), og ruminfrastrukturer.

(73a)  GOVSATCOM's kapacitet og tjenester vil blive anvendt af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med kritiske sikkerhedsmissioner og -operationer. Der er derfor behov for et passende niveau af uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som dækker alle GOVSATCOM-elementer, såsom rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- og systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af komponenter på jorden.

(74)  Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektiv og udnytte stordriftsfordele er det derfor nødvendigt, at GOVSATCOM optimerer overensstemmelsen mellem efterspørgslen efter GOVSATCOM fra autoriserede brugere og udbuddet i henhold til GOVSATCOM's kontrakter vedrørende satellitkapacitet og -tjenester. Eftersom både efterspørgsel og udbud ændrer sig med tiden, kræves der konstant overvågning og fleksibilitet med henblik på at tilpasse GOVSATCOM-tjenesterne. ▌

(75)  De operationelle krav vil blive udarbejdet på grundlag af analysen af brugsscenarierne. Tjenesteporteføljen bør udvikles ud fra disse operationelle krav i kombination med sikkerhedskravene. Tjenesteporteføljen bør indeholde udgangspunktet for de tjenester, som skal leveres af GOVSATCOM. For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og de leverede tjenester kan det være nødvendigt at opdatere GOVSATCOM's tjenesteportefølje regelmæssigt.

(76)  I første fase af GOVSATCOM (ca. frem til 2025) vil den nuværende kapacitet blive anvendt. I den forbindelse bør Kommissionen sikre EU GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle satellitkommunikationstjenester eller tjenesteudbydere under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. I denne første fase vil tjenesterne blive indført trinvist ▌. Hvis det i løbet af første fase på baggrund af en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel viser sig, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, kan der træffes beslutning om at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyede ruminfrastrukturer eller -kapaciteter via en eller flere offentlig-private partnerskaber, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(77)  For at optimere de tilgængelige satellitkommunikationsressourcer, garantere adgangen i uforudsigelige situationer, såsom naturkatastrofer, og sikre operationel effektivitet og korte turnaround-tider er det nødvendige jordsegment (rumcentre og andre potentielle jordelementer) påkrævet. Sidstnævnte bør udformes på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav. For at mindske risiciene kan centret bestå af flere fysiske lokaliteter. Der kan være behov for andre elementer i jordsegmentet som f.eks. forankringsstationer.

(78)  For brugere af satellitkommunikation er brugerudstyret den absolut vigtigste operationelle grænseflade. Unionens model for GOVSATCOM bør gøre det muligt for brugere at fortsætte med at anvende deres eksisterende brugerudstyr til GOVSATCOM's tjenester ▌.

(79)  For så vidt angår den operationelle effektivitet har brugerne angivet, at det er vigtigt at tilstræbe interoperabilitet for forbrugerudstyret, og brugerudstyr, som kan anvende flere forskellige satellitsystemer. Forskning og udvikling på dette område kan være påkrævet.

(80)  For så vidt angår gennemførelsen bør opgaver og ansvarsområder fordeles mellem specialiserede enheder som f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Udenrigstjenesten, Den Europæiske Rumorganisation, agenturet og andre EU-agenturer på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med deres primære rolle, navnlig for brugerrelaterede aspekter.

(81)  Den kompetente GOVSATCOM-myndighed har en vigtig rolle med hensyn til at overvåge, at brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i GOVSATCOM, følger reglerne for deling og prioritering og sikkerhedsprocedurerne, i overensstemmelse med sikkerhedskravene. En medlemsstat, som ikke har udpeget en kompetent GOVSATCOM-myndighed, bør under alle omstændigheder udpege et kontaktpunkt med henblik på at håndtere eventuelle støjsendinger, der påvirker GOVSATCOM.

(81a)  Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan deltage i GOVSATCOM, for så vidt som de vælger at godkende GOVSATCOM-brugere eller stiller kapaciteter, lokaliteter eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at det er en medlemsstats valg, om den godkender GOVSATCOM-brugere eller stiller kapacitet, lokaliteter eller faciliteter til rådighed, kan en medlemsstat ikke forpligtes til at blive GOVSATCOM-deltager eller være vært for GOVSATCOM-infrastruktur. GOVSATCOM-komponenten i programmet berører derfor ikke medlemsstaternes ret til at undlade at deltage i GOVSATCOM, herunder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning eller forfatningsmæssige krav i forbindelse med politikker vedrørende manglende overensstemmelse og ikkedeltagelse i militære alliancer.

(82)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår operationelle krav for tjenester inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at fastlægge tekniske specifikationer for brugsscenarier, der vedrører krisehåndtering, overvågning og forvaltning af centrale infrastrukturer, herunder diplomatiske kommunikationsnet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(83)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår tjenesteporteføljen inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil give Kommissionen mulighed for at definere egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedselementer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(84)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår reglerne for deling og prioritering af samlede GOVSATCOM-satellitkommunikationskapaciteter. Ved fastsættelsen af reglerne for deling og prioritering bør Kommissionen tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav og analysere risici og forventet efterspørgsel fra GOVSATCOM's deltagere. Selv om GOVSATCOM-tjenester i princippet bør leveres gratis til GOVSATCOM-brugere, hvis denne analyse konkluderer en mangel på kapacitet, og for at undgå en forvridning af markedet, kan der udvikles en prispolitik som en del af disse detaljerede regler for deling og prioritering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(85)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den jordbaserede infrastrukturs beliggenhed inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil give Kommissionen mulighed for at tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav såvel som til eksisterende infrastruktur ved udvælgelsen af den pågældende beliggenhed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(87)  Ved forordning (EU) nr. 912/2010 blev der oprettet et EU-agentur benævnt Det Europæiske GNSS-Agentur med henblik på at forvalte visse aspekter af de satellitbaserede navigationsprogrammer Galileo og EGNOS. I denne forordning fastsættes navnlig, at Det Europæiske GNSS-Agentur vil få overdraget nye opgaver, ikke kun hvad angår Galileo og EGNOS, men også for andre af programmets komponenter, særligt sikkerhedsgodkendelse. Navn, opgaver og organisatoriske aspekter af Det Europæiske GNSS-Agentur skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(87a)  Agenturets hjemsted er Prag i overensstemmelse med afgørelse 2010/803/EU. Agenturets personale kan med henblik på gennemførelsen af agenturets opgaver være placeret i et af de i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 omhandlede Galileo- eller EGNOS-jordcentre med henblik på at gennemføre de programaktiviteter, der er fastsat i den relevante aftale. For at agenturet kan fungere så effektivt som muligt, vil et begrænset antal medarbejdere desuden kunne placeres i lokale kontorer i én eller flere medlemsstater. Placeringen af personalet uden for agenturets hjemsted og uden for Galileo- og EGNOS-lokaliteter bør ikke føre til, at agenturets kerneaktiviteter overføres til sådanne lokale kontorer.

(88)  I betragtning af dets udvidede anvendelsesområde, som ikke længere vil være begrænset til Galileo og EGNOS, bør navnet på Det Europæiske GNSS-Agentur ændres. Agenturet bør dog sikre kontinuiteten i Det Europæiske GNSS-Agenturs aktiviteter, herunder kontinuiteten med hensyn til rettigheder og forpligtelser, personale og gyldigheden af alle de beslutninger, der er truffet.

(89)  Som følge af agenturets mandat og Kommissionens rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet bør en række af de beslutninger, som træffes af bestyrelsen, ikke vedtages uden tilslutning fra Kommissionens repræsentanter.

(90)  Uden at dette berører Kommissionens beføjelser, er bestyrelsen, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør uafhængige ved udførelsen af deres opgaver og handler ud fra almene samfundshensyn.

(91)  Det er muligt, og endog sandsynligt, at nogle af programmets komponenter vil være baseret på anvendelsen af følsom eller sikkerhedsrelateret national infrastruktur. I dette tilfælde er det af hensyn til den nationale sikkerhed nødvendigt at fastsætte, at ▌repræsentanter for medlemsstater og repræsentanter for Kommissionen deltager i møder i bestyrelsen og i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse på "need-to-know"-basis. I bestyrelsen må kun de repræsentanter for medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, og en repræsentant for Kommissionen deltage i afstemninger. Bestyrelsens forretningsorden og forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse bør fastsætte de situationer, hvor denne procedure finder anvendelse.

(94)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger.

(94a)  Anvendelsen af Copernicus- og Galileo-baserede tjenester forventes generelt at få stor betydning for den europæiske økonomi. Imidlertid synes ad hoc-målinger og case studies at dominere billedet i dag. Kommissionen bør gennem Eurostat fastlægge relevante statistiske målinger og indikatorer, som kan danne grundlag for overvågning af virkningen af EU's rumaktiviteter på en systematisk og autoritativ måde.

(95)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen bør bistås af et udvalg, der bør mødes i en bestemt sammensætning.

(95a)  Eftersom programmets komponenter er brugerdrevne, kræver anvendelsen og udviklingen af disse vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til tjenester. For at øge brugerværdien bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet gennem regelmæssige høringer af slutbrugerne i EU-medlemsstaternes offentlige og private sektorer samt, hvor det er relevant, af internationale organisationer. Med henblik herpå bør der nedsættes en arbejdsgruppe ("brugerforum"), der skal bistå programudvalget med at identificere brugernes krav, verificere, hvorvidt tjenesterne opfylder kravene samt identificere mangler i forbindelse med de leverede tjenester. Udvalgets forretningsorden bør indeholde bestemmelser om organiseringen af denne arbejdsgruppe med henblik på at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt komponent og hver tjeneste inden for komponenterne. Når det er muligt, bør medlemsstaterne bidrage til brugerforummet på grundlag af en systematisk og koordineret høring af brugerne på nationalt plan.

(96)  Eftersom god offentlig styring kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i tilknytning til dette program, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EU) nr. 182/2011. Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet eller dets komponenter eller delkomponenter, eventuelt deltage i udvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i aftalen. Repræsentanterne for enheder, der har fået tildelt opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret. Betingelserne for deltagelse af observatører og ad hoc-deltagere bør fastsættes i udvalgenes forretningsordener.

(97)  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag X for at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for nødvendigt, og for at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(98)  Målet med denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det overstiger hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(99)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af programmets sikkerhedskrav bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne i en særlig sikkerhedskonfigurering. Disse gennemførelsesretsakter bør vedtages efter undersøgelsesproceduren i forordning (EU) nr. 182/2011. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsanliggender bør formanden bestræbe sig på at finde løsninger, der kan opnå den bredest mulige tilslutning i udvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet i de tilfælde, hvor udvalget ikke har afgivet en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning oprettes Unionens rumprogram ("programmet"). Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering og regler for ydelsen heraf samt regler for programmets gennemførelse.

2.  Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ("agenturet"), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, og der fastsættes regler for driften af dette agentur.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

0)  "system til overvågning og sporing i rummet (SST): et net af jordbaserede og rumbaserede sensorer, der er i stand til at overvåge og spore rumobjekter sammen med behandlingskapaciteter, der tilsigter at levere data, informationer og tjenester om rumobjekter, der befinder sig i kredsløb om jorden

1)  "rumfartøj": ethvert rumobjekt, der er i kredsløb om jorden, og som er designet til at udføre en specifik funktion eller mission (f.eks. kommunikation, navigation eller jordobservationer, herunder ▌satellitløfteraketters øverste trin og reentrykapsler). Et rumfartøj, som ikke længere kan opfylde sin planlagte mission, anses for at være ikkefunktionsdygtigt. Reserve- eller standbyrumfartøjer, som afventer en mulig reaktivering, anses for at være funktionsdygtige

2)  "rumvejr": naturligt forekommende variationer i rummiljøet ved solen og omkring jorden. Rumvejrseffekter omfatter soleruptioner, solprotoner, variationer i solvinden, udstødelse af koronamasse, ▌geomagnetiske storme og dynamikker, solstrålingsstorme og ionosfæriske forstyrrelser, som potentielt kan indvirke på jorden og på rumbaserede infrastrukturer

3)  "jordnære objekter" (near earth objects – NEO): naturskabte objekter i solsystemet, der nærmer sig jorden

4)  "rumobjekt": ethvert menneskeskabt objekt i det ydre rum

5)  "kendskab til situationen i rummet" (space situational awareness – SSA): en holistisk tilgang, herunder omfattende viden om og forståelse af de vigtigste risici i rummet, der omfatter kollisioner mellem rumobjekter, fragmentering og genindtrængen af rumobjekter i atmosfæren, rumvejrsfænomener og jordnære objekter

6)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, stk. 6, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og/eller budgetgarantier fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

7)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

8)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Unionen

9)  "SST-informationer": behandlede SST-data, som er umiddelbart forståelige for modtageren

10)  "SST-data": rumobjekters, herunder rumaffalds, fysiske parametre indhentet af SST-sensorer eller rumobjekters kredsløbsparametre, som er udledt af SST-sensorers observationer inden for rammerne af SST-komponenten (overvågning og sporing i rummet)

11)  "returlink": en tjeneste, der bidrager til den globale overvågning af luftfartøjer som defineret af Organisationen for International Civil Luftfart "Copernicussentineller":

12)  "Copernicussentineller": særlige Copernicussatellitter, rumfartøjer eller rumfartøjers nyttelast til rumbåren jordobservation

13)  "Copernicusdata": data leveret af sentineller, herunder de tilhørende metadata

14)  "Copernicustredjepartsdata og informationsdata": geodata og geoinformation, der licenseres til brug for eller gøres tilgængelige inden for rammerne af Copernicus, og som stammer fra andre kilder end sentineller

14a)  "Copernicustjenester": værdiforøgende tjenester af generel og fælles interesse for Unionen og medlemsstaterne, som finansieres af programmet, og som omdanner jordobservationsdata, in situ-data og andre supplerende data til behandlet, aggregeret og fortolket information, der er skræddersyet til Copernicusbrugernes behov

15)  "Copernicus-in situ-data": observationsdata fra jord-, sø- eller luftbårne sensorer samt reference- og hjælpedata, der licenseres eller leveres til brug i Copernicus

16)  "Copernicusinformationer": informationer, der genereres af Copernicustjenesterne efter behandling eller modellering, herunder de tilhørende metadata

17)  "betroet administrator": en juridisk enhed, der er uafhængig af Kommissionen eller en tredjepart, og som modtager data fra Kommissionen eller den pågældende tredjepart med henblik på sikker opbevaring og behandling af disse data

18)  "rumaffald": ethvert rumobjekt, herunder rumfartøjer eller fragmenter og elementer heraf, der er i kredsløb om jorden, eller som trænger ind i jordens atmosfære igen, og som ikke fungerer eller ikke længere tjener noget specifikt formål, herunder dele af raketter eller kunstige satellitter eller inaktive kunstige satellitter

19)  "SST-sensor": en anordning eller en kombination af anordninger, jordbaserede eller rumbaserede radarer, lasere og teleskoper, som er i stand til udføre rumovervågning eller rumsporing og kan måle de fysiske parametre i relation til rumobjekter, såsom størrelse, position og hastighed

19a)  "GOVSATCOM-deltager": en medlemsstat, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer, i det omfang disse agenturer, tredjelande og organisationer er blevet behørigt autoriseret

20)  "GOVSATCOM-bruger": en offentlig EU- eller medlemsstatsmyndighed, et organ med ansvar for udøvelse af offentlig myndighed eller en fysisk eller juridisk person, der er behørigt autoriseret og har fået overdraget opgaver vedrørende tilsyn med og forvaltning af sikkerhedskritiske missioner, operationer og infrastrukturer

20a)  "GOVSATCOM-hub": et operationelt center, hvis hovedfunktion er at linke GOVSATCOM-brugerne til udbyderne af GOVSATCOM's kapacitet og tjenester på en sikker måde og dermed optimere udbuddet og efterspørgslen på ethvert givet tidspunkt

21)  "GOVSATCOM-brugsscenarie": en operationel situation i et bestemt miljø, hvor ▌GOVSATCOM-tjenester er påkrævede

21a)  "EU's klassificerede informationer (EUCI)": informationer eller materiale mærket med en EU-sikkerhedsklassifikation, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad

22)  "følsomme ikkeklassificerede informationer": ikke-klassificerede følsomme oplysninger som omhandlet i artikel 9 i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443, som skaber en forpligtelse til at beskytte følsomme ikkeklassificerede oplysninger, og som udelukkende finder anvendelse på Europa-Kommissionen og på EU-agenturer og -organer, der i henhold til lovgivningen er forpligtede til at anvende Kommissionens sikkerhedsregler

23)  "Copernicusbruger": "Copernicuskernebrugere", der har gavn af Copernicusdata og -informationer og har en yderligere rolle som drivkraft for udviklingen af Copernicus, som omfatter EU-institutioner og -organer og de europæiske nationale eller regionale offentlige organer i Unionen, eller deltagende stater i Copernicus, der har fået overdraget offentlige serviceopgaver med henblik på at fastlægge, gennemføre, håndhæve eller overvåge civile offentlige politikker, bl.a. miljø-, civilbeskyttelses- eller sikkerhedspolitikker, herunder sikkerhed med hensyn til infrastruktur

"andre Copernicusbrugere", der har gavn af Copernicusdata og Copernicusinformationer, og som navnlig omfatter forsknings- og uddannelsesorganisationer, kommercielle og private organer, velgørende organisationer, ikkestatslige organisationer og internationale organisationer.

24)  "deltagende stater i Copernicus": tredjelande, der bidrager finansielt og deltager i Copernicus i henhold til en international aftale, der er indgået med Unionen.

Artikel 3

Programmets komponenter

Programmet består af følgende komponenter:

a)  et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS) under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester og ▌integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Galileo")

b)  et civilt regionalt satellitnavigationssystem under civil kontrol, der består af centre og stationer på jorden og en række transpondere, der er installeret i geostationære satellitter, og som forstærker og korrigerer åbne signaler udsendt af Galileo og andre GNSS-systemer, bl.a. med henblik på lufttrafikstyringstjenester, luftfartstjenester og andre transportsystemer ("European Geostationary Navigation Overlay Service" (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) eller "EGNOS")

c)  et operationelt, selvstændigt, brugerdrevet civilt jordobservationssystem under civil kontrol, der bygger på de eksisterende nationale og europæiske kapaciteter, og som tilbyder geoinformationsdata og -tjenester, bestående af satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og distributionsinfrastruktur baseret på en fuldstændig, gratis og åben datapolitik, og som, hvor det er relevant, fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Copernicus")

d)  et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre, forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med overvågning og sporing af rumobjekter, der befinder sig i kredsløb om Jorden (SST-delkomponent), og som suppleres af observationsbaserede parametre med relation til rumvejr (SWE-delkomponent) og overvågning af risikoen for, at jordnære objekter i rummet (NEO-delkomponent) nærmer sig jorden (kendskab til situationen i rummet, SSA)

e)  en ▌satellitkommunikationstjeneste, der under civil og statslig kontrol muliggør levering af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester til Unionens og medlemsstaternes myndigheder, som forvalter kritiske sikkerhedsmissioner og infrastrukturer ("GOVSATCOM").

▌Programmet omfatter yderligere foranstaltninger til sikring af effektiv og selvstændig adgang til rummet for programmet og fremme af en innovativ og konkurrencedygtig europæisk rumsektor, såvel opstrøms som nedstrøms, styrkelse af Unionens rumøkosystem og styrkelse af Unionen som en global aktør.

Artikel 4

Målsætninger

1.  Programmet har følgende generelle målsætninger:

a)  at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige behov og er i stand til at støtte Unionens politiske prioriteter og anden evidensbaseret og uafhængig beslutningstagning, bl.a. i forbindelse med klimaændringer, transport og sikkerhed ▌

b)  at maksimere de socioøkonomiske fordele, navnlig ved at fremme udviklingen af et innovativ og konkurrencedygtig europæisk sektor, såvel opstrøms som nedstrøms, herunder små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, og derved muliggøre vækst og jobskabelse i Unionen og fremme den bredest mulige udbredelse og anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem programmets komponenter, både i og uden for Unionen, samtidig med at synergier og komplementaritet med EU's aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, som gennemføres i henhold til Horisont Europa-forordningen, sikres

c)  at øge beskyttelsen af og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, ▌og styrke dens selvstændighed, navnlig i teknologisk ▌henseende

d)  at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren, fremme internationalt samarbejde, styrke det europæiske rumdiplomati, herunder ved at fremme principperne om gensidighed og fair konkurrence, styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale udfordringer og yde støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til ▌bæredygtig udvikling, samt øge bevidstheden om rummet som menneskehedens fælles arv

e)  at øge beskyttelsen, sikkerheden og bæredygtigheden af alle aktiviteter i rummet, som vedrører rumobjekter og spredning af rumaffald, samt rummiljøet ved at gennemføre passende foranstaltninger, herunder udvikling og anvendelse af teknologier til bortskaffelse af rumfartøjer ved afslutningen af driftslevetid og til bortskaffelse af rumaffald.

6a)  Det internationale samarbejde er af helt afgørende betydning og et centralt element i rumstrategien for Europa og for at fremme EU's rolle som global aktør i rumsektoren. Kommissionen vil bruge programmet til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem rumdiplomati-initiativer med henblik på at fremme europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan (f.eks. gennem bilaterale dialoger, industriworkshops og ved at yde støtte til internationaliseringen af SMV'er) samt til at fremme adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske rumdiplomati-initiativer bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med EU's eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med EU-medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)  for Galileo og EGNOS: på lang sigt at levere avancerede og ▌sikre positionerings-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester, samtidig med at tjenesternes kontinuitet og robusthed sikres

b)  for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata, informationer og tjenester, der integrerer andre datakilder, der tilvejebringes på et langsigtet og bæredygtigt grundlag, med henblik på at understøtte formuleringen, gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes politikker og foranstaltninger baseret på brugernes krav

c)  for kendskab til situationen i rummet ("SSA"): at forbedre SST-kapaciteter med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter og rumaffald med henblik på at øge SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed på EU-niveau, for at levere rumvejrstjenester og for at kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-kapaciteter

d)  for GOVSATCOM: at sikre den langsigtede tilgængelighed af pålidelige, sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester for GOVSATCOM-brugere

e)  at støtte en selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til rummet under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser

f)  at fremme udviklingen af en stærk EU-rumøkonomi, herunder ved at støtte rumøkosystemet og ved at styrke konkurrenceevne, innovation, iværksætterånd, færdigheder og kapacitetsopbygning i alle medlemsstater og i Unionens regioner, navnlig med hensyn til små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder eller juridiske og fysiske personer i Unionen, som er aktive eller ønsker at være aktive inden for denne sektor ▌.

Artikel 5

Adgang til rummet

1.  Programmet støtter indkøb og sammenlægning af opsendelsestjenester til dækning af programmets behov og, efter anmodning, sammenlægningen for medlemsstater og internationale organisationer.

2.  I synergi med andre EU-programmer og finansieringsordninger, og uden at det berører Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter i forbindelse med adgang til rummet, kan programmet støtte:

a)  tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer til at få adgang til rummet, med henblik på at gennemføre programkomponenterne.

b)  tilpasninger af jordbaseret infrastruktur, herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet.

Artikel 6

Foranstaltninger til støtte for en innovativ og konkurrencedygtig EU-rumsektor

1.   Programmet skal fremme kapacitetsopbygning i hele Unionen og således støtte:

a)  innovationsaktiviteter til optimal udnyttelse af rumteknologier, -infrastrukturer eller -tjenester samt foranstaltninger til at fremme udbredelsen af innovative løsninger, der stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, og som støtter udviklingen af downstreamsektoren, navnlig gennem synergier med andre EU-programmer og finansielle instrumenter, herunder InvestEU

b)  aktiviteter, der sigter mod at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor, med henblik på at realisere det fulde potentiale af offentlige tjenester for borgere og virksomheder

c)  iværksætteri, herunder fra indledningsfasen til ekspansion, i overensstemmelse med artikel 21 ved at anvende andre bestemmelser om adgang til finansiering som fastsat i artikel 18 og i kapitel I i afsnit III samt ved at anvende en strategi baseret på "modellen med første kontrakt"

d)  fremkomsten af et erhvervsvenligt rumøkosystem gennem samarbejde mellem foretagender i form af et netværk af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren, den digitale sektor og fra andre sektorer samt brugere, og som har til formål at stille støtte, faciliteter og tjenester til rådighed for borgere og virksomheder for at fremme iværksætteri og færdigheder og for at fremme synergier i downstreamsektoren og styrke samarbejdet med de digitale innovationsknudepunkter, der er etableret under programmet for et digitalt Europa

e)  formidling af uddannelses- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder for fagfolk, iværksættere, nyuddannede og studerende, navnlig ved hjælp af synergier med nationale og regionale initiativer, med henblik på udvikling af avancerede færdigheder

f)  adgang til behandlings- og testfaciliteter for fagfolk i den private og offentlige sektor, studerende og iværksættere

g)  certificerings- og standardiseringsfaciliteter

h)  styrkelse af de europæiske forsyningskæder i hele Unionen gennem bred deltagelse af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, i alle programmets komponenter, navnlig ved hjælp af bestemmelserne i artikel 14, samt foranstaltninger til støtte for deres konkurrenceevne på globalt plan.

2.  I forbindelse med gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede aktiviteter skal behovet for at udvikle kapacitet i medlemsstater med en fremspirende rumindustri støttes med henblik på at give alle medlemsstater lige mulighed for at deltage i rumprogrammet.

Artikel 7

Tredjelande og internationale organisationer, der er associeret til programmet

1.  Programmets komponenter, med undtagelse af SST og GOVSATCOM, er åbne for følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande.

2.  Programmets komponenter, med undtagelse af SST, er også åbne for tredjelande eller internationale organisationer i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets eller den internationale organisations deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

a)  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland eller den internationale organisation, som deltager i Unionens programmer

b)  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings] artikel [21, stk. 5]

c)  ikke indrømmes et tredjeland eller en international organisation beslutningskompetence over programmet eller, hvis det er relevant, adgang til følsomme eller klassificerede informationer

d)  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

da)  tages højde for at opretholde Unionens strategiske interesser og suverænitet på alle berørte områder, herunder europæisk teknologisk eller industriel strategisk selvstændighed, hvor det er relevant

3.  Programmets komponenter er kun åbne for de i stk. 1 og 2 omhandlede tredjelande og internationale organisationer, såfremt de væsentlige sikkerhedsinteresser for Unionen og dens medlemsstater beskyttes.

Artikel 8

Tredjelandes og internationale organisationers adgang til SST, GOVSATCOM og PRS

1.  Tredjelande eller internationale organisationer kan kun deltage i GOVSATCOM, jf. artikel 67, eller opnå adgang til de tjenester, som leveres af SST, såfremt de i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indgår en aftale, der fastsætter vilkår og betingelser for de nærmere regler om adgangen til sådanne data, informationer, kapaciteter og tjenester, samt rammerne for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer.

2.  Adgangen for tredjelande og internationale organisationer til den statsregulerede tjeneste, der leveres af Galileo, er omfattet af artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU(23).

Artikel 9

Ejerskab og brugsret til aktiver

1.  Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter. I den forbindelse træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og øvrige ordninger i forbindelse med disse aktiviteter, som kan medføre, at der skabes sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer en sådan ejerskabsordning vedrørende disse aktiver.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på de materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter, såfremt de aktiviteter, som kan medføre skabelse eller udvikling sådanne aktiver:

a)  udføres i overensstemmelse med tilskud eller priser, som finansieres fuldt ud af Unionen

b)  ikke er fuldt finansieret af Unionen eller

c)  vedrører udvikling, fremstilling eller anvendelse af PRS-modtagere, der indeholder EUCI, eller dele til sådanne modtagere.

3.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og andre ordninger i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, indeholder bestemmelser om en passende ejerskabs- og brugsordning for disse aktiver og, for så vidt angår litra c), at Unionen frit kan anvende og give tilladelse til brugen af PRS-modtagerne i overensstemmelse med afgørelse nr. 1104/2011/EU.

4.  Kommissionen bestræber sig på at indgå kontrakter eller andre ordninger med tredjeparter for så vidt angår:

a)  allerede eksisterende ejendomsrettigheder i forbindelse med materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter

b)  erhvervelse af ejerskab eller licensrettigheder i forbindelse med andre materielle og immaterielle aktiver, som er nødvendige for programmets gennemførelse.

5.  Kommissionen sikrer ved hjælp af en hensigtsmæssig ramme optimal udnyttelse af de materielle eller immaterielle aktiver, der er nævnt i stk. 1 og 2, og som ejes af Unionen.

6.  Navnlig skal Kommissionen, såfremt disse aktiver omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, forvalte disse rettigheder så effektivt som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte dem og give dem værdi og til samtlige berørte parters interesser samt behovet for en harmonisk udvikling af markeder og nye teknologier og for kontinuitet i tjenesterne, der leveres af programmets komponenter. Med henblik herpå sikrer den navnlig, at de relevante kontrakter, aftaler og andre ordninger indeholder mulighed for at overdrage disse rettigheder til tredjeparter eller udstede licenser til tredjeparter til udnyttelse af disse rettigheder, herunder til skaberen af sådanne intellektuelle rettigheder, og at agenturet ved behov frit kan gøre brug af disse rettigheder ved udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning. Den finansielle partnerskabsrammeaftale, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3a, eller de bidragsaftaler, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, skal indeholde relevante bestemmelser, der gør det muligt for Den Europæiske Rumorganisation og andre bemyndigede enheder at anvende disse rettigheder, hvis det er nødvendigt for at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning og for at opfylde betingelserne for denne anvendelse.

Artikel 10

Garanti

Uden at det berører de forpligtelser, som følger af retligt bindende bestemmelser, leveres de tjenester, data og informationer, som leveres af programmets komponenter, uden nogen udtrykkelig eller underforstået garanti for så vidt angår deres kvalitet, nøjagtighed, tilgængelighed, pålidelighed, hastighed og egnethed til ethvert formål. ▌Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at brugere af disse tjenester, data og informationer informeres på passende vis ▌.

AFSNIT II

BIDRAG OG BUDGETORDNINGER

Artikel 11

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027, herunder for så vidt angår dermed forbundne risici, er på 16,9 mia. EUR i løbende priser.

Det i første afsnit omhandlede beløb inddeles i følgende udgiftskategorier:

a)  for Galileo og EGNOS: 9,7 mia. EUR

b)  for Copernicus: 6 mia. EUR

c)  for SSA/GOVSATCOM: 1,2 mia. EUR.

2.  Yderligere foranstaltninger i henhold til artikel 3, nemlig de i artikel 5 og 6 omhandlede aktiviteter, finansieres inden for rammerne af programmets komponenter.

3.  De budgetbevillinger, som Unionen afsætter til programmet, skal dække alle de aktiviteter, som er nødvendige for at opfylde målsætningerne i artikel 4. Disse udgifter kan dække:

a)  undersøgelser og ekspertmøder, navnlig i overensstemmelse med omkostnings- og tidsmæssige begrænsninger

b)  informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre EU-politikker

c)  informationsteknologinet, hvis funktion er at behandle eller udveksle informationer, og administrative foranstaltninger, herunder på sikkerhedsområdet, som gennemføres af Kommissionen

d)  teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

4.  Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

5.  Budgetforpligtelserne vedrørende programmet, som omfatter aktiviteter, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

6.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 12

Formålsbestemte indtægter

1.  Indtægterne fra programmets komponenter skal betales til Unionens budget og anvendes til at af finansiere den komponent, der genererede indtægterne.

2.  Medlemsstaterne kan bidrage med yderligere finansiering til et af programmets komponenter, under betingelse af at sådanne supplerende elementer ikke skaber finansielle eller tekniske byrder eller forsinkelser med hensyn til den pågældende komponent. Kommissionen træffer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt disse betingelser er opfyldt.

3.  Den i denne artikel omhandlede yderligere finansiering behandles som eksterne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens [artikel 21, stk. 2].

Artikel 13

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra c)], omhandlede organer.

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3.  Hvis Copernicusbudgettet gennemføres ved indirekte forvaltning, kan udbudsreglerne for de enheder, der har ansvaret for opgaver i forbindelse med budgetgennemførelse finde anvendelse, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 62 og 154 i finansforordningen. De specifikke tilpasninger, der er nødvendige i forbindelse med disse regler, fastlægges i de relevante bidragsaftaler.

AFSNIT III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Udbud

Artikel 14

Udbudsprincipper

1.  Den ordregivende myndighed handler i overensstemmelse med følgende principper for så vidt angår udbudsprocedurer i forbindelse med programmet:

a)  med henblik på i alle medlemsstater, i hele Unionen og via forsyningskæden at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af alle økonomiske aktører, navnlig nystartede virksomheder, nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ▌, heriblandt kravet om at pålægge tilbudsgiverne at give en del af kontrakten i underentreprise

b)  med henblik på at sikre effektiv konkurrence og så vidt muligt undgå alt for stor afhængighed af en enkelt leverandør, navnlig hvad angår kritisk udstyr og kritiske tjenester, under hensyntagen til målsætningen om teknologisk uafhængighed og kontinuitet i tjenesterne

c)  med henblik på, som en undtagelse fra artikel 167 i finansforordningen, og hvor det er relevant, at anvende flere forsyningskilder for at sikre en bedre overordnet kontrol med alle programmets komponenter og deres omkostninger og tidsplan

cc)  med henblik på at følge principperne om åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende regler og procedurer for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier samt andre relevante oplysninger, der sikrer lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, herunder SMV'er og nystartede virksomheder

d)  med henblik på at styrke Unionens selvstændighed, navnlig i teknologisk henseende

e)  med henblik på at overholde sikkerhedskravene for programmets komponenter og bidrage til beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser

ee)  med henblik på at fremme kontinuitet og pålidelighed i forbindelse med tjenesterne

f)  med henblik på at tilgodese passende sociale og miljømæssige kriterier.

2.  Kommissionens udbudsbestyrelse skal kontrollere udbudsproceduren for så vidt angår alle programmets komponenter og overvåge den kontraktmæssige gennemførelse af de EU-midler, der er betroet de bemyndigede enheder. Repræsentanter for de bemyndigede enheder skal indbydes, hvis det er relevant.

Artikel 15

Kontrakter med betingede ordrer

1.  Hvad operationelle og infrastrukturmæssige aktiviteter angår kan den ordregivende myndighed indgå en kontrakt med betingede ordrer i overensstemmelse med denne artikel.

2.  En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, som resulterer i et fast tilsagn om udførelse af de arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, der gælder for denne ordre, og en eller flere ordrer, der både budgetmæssigt og gennemførelsesmæssigt er betingede. I udbudsbetingelserne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende levering af arbejder, leverancer og tjenesteydelser for hver ordre.

3.  Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele; det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.

4.  Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten i overensstemmelse med kontrakten.

Artikel 16

Kontrakter på regningsbasis

1.  Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3.

Den pris, som skal betales, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer og anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som er nødvendige for at opfylde kontrakten, indirekte omkostninger, en fast avance og ▌en passende kontraktpræmie på basis af opfyldelse af mål med hensyn til resultater og overholdelse af tidsplanen.

2.  Kontrakter, der indgås på regningsbasis, skal indeholde et maksimalt prisloft.

3.  Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås efter regning, i tilfælde, hvor det er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at give en fast pris på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:

a)  kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

b)  de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

4.  Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens [artikel 172].

Artikel 17

Underleverancer

1.  For at opmuntre nye aktører, små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder til grænseoverskridende deltagelse og for at tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidig med at Unionens ▌selvstændighed beskyttes, skal den ordregivende myndighed kræve, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise, ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise, til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern.

3.  Enhver fravigelse fra et krav i overensstemmelse med stk. 1 skal begrundes af tilbudsgiveren.

4.  For kontrakter over 10 mio. EUR skal den ordregivende myndighed sigte mod at sikre, at mindst 30 % af kontraktens værdi gives i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på forskellige niveauer til andre virksomheder end dem, der tilhører hovedkontrahentens koncern, navnlig med henblik på at muliggøre SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne. Kommissionen underretter det i artikel 107, stk. 1, omhandlede udvalg om opfyldelsen af dette mål for så vidt angår kontrakter, der undertegnes efter denne forordnings ikrafttræden.

KAPITEL II

Tilskud, priser og blandingsoperationer

Artikel 18

Tilskud og priser

1.  Unionen kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

2.  Uanset finansforordningens [artikel 181, stk. 6] kan den kompetente anvisningsberettigede ved anvendelsen af faste takster tillade eller kræve finansiering af modtagerens indirekte omkostninger med op til højst 25 % af de samlede støtteberettigede direkte ▌omkostninger i forbindelse med foranstaltningen.

3.  Uanset stk. 2 kan de indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger, forudsat at dette anføres i arbejdsprogrammet, jf. artikel 100.

4.  Uanset finansforordningens [artikel 204] må det maksimale støttebeløb, som kan betales til tredjemand, ikke overstige 200 000 EUR.

Artikel 19

Fælles indkaldelser af ansøgninger om støtte

Kommissionen eller en bemyndiget enhed kan inden for rammerne af programmet offentliggøre fælles indkaldelser af forslag sammen med enheder, organer eller personer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

I tilfælde af en fælles indkaldelse finder de i finansforordningens afsnit VIII omhandlede regler anvendelse. Evalueringsprocedurerne skal ▌ involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter. Evalueringsudvalget skal overholde artikel 150 i finansforordningen.

Tilskudsaftalen skal præcisere de ordninger, der finder anvendelse på intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 20

Tilskud i forbindelse med prækommercielle udbud og udbud vedrørende innovative løsninger

1.  Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle udbud og offentlige indkøb vedrørende innovative løsninger, der skal foretages af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2009/81/EF.

2.  Under procedurerne for offentlige udbud:

a)  skal principperne om åbenhed, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet samt konkurrencereglerne overholdes

b)  kan der for prækommercielle offentlige udbud fastsættes særlige betingelser – f.eks. for, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted, hvilket dog er begrænset til at omfatte medlemsstaternes og de associerede landes territorium

c)  kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører) og

d)  skal ordren tildeles den eller de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.

3.  Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne for de ordregivende myndigheder under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, kan de ordregivende myndigheder kræve, at kontrahenten overdrage ejerskabet til resultaterne til dem.

Artikel 21

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

KAPITEL IV

Andre finansielle bestemmelser

Artikel 22

Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering

1.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro-rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.  Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som skal opfylde følgende kumulative komparative betingelser:

a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

Artikel 24

Fælles udbudsprocedurer

1.  Ud over bestemmelserne i finansforordningens [artikel 165] kan Kommissionen og/eller agenturet gennemføre fælles udbudsprocedurer med Den Europæiske Rumorganisation eller andre internationale organisationer, som er involveret i gennemførelsen af komponenterne i programmet.

2.  Udbudsreglerne i finansforordningens [artikel 165] finder tilsvarende anvendelse, forudsat at de procedureregler, der gælder for EU-institutionerne, anvendes.

Artikel 25

Beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser

Når det kræves for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, navnlig behovet for at bevare EU-systemernes integritet og modstandsdygtighed, samt det selvstændige industrielle grundlag, som de er afhængige af, fastsætter Kommissionen de betingelser, der kræves opfyldt ved deltagelse i udbud, tilskud eller priser omfattet af dette afsnit. I den forbindelse skal der tages særligt hensyn til behovet for, at støtteberettigede virksomheder skal være etableret i en medlemsstat, og at de skal forpligte sig til at udføre alle relevante aktiviteter inden for Unionen ▌. Disse betingelser skal angives i dokumentationen vedrørende udbuddet, tilskuddet eller prisen, alt efter hvad der er relevant. I forbindelse med udbud gælder betingelserne for hele løbetiden af den efterfølgende kontrakt.

Artikel 26

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ▌.

AFSNIT IV

FORVALTNING AF PROGRAMMET

Artikel 27

Forvaltningsprincipper

Forvaltningen af programmet skal bygge på følgende principper:

a)  en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i gennemførelsen af hver enkelt af programmets komponenter og foranstaltninger, navnlig mellem medlemsstaterne, Kommissionen, agenturet, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter på grundlag af deres respektive kompetencer, med henblik på at undgå overlapning af aktiviteter

aa)  relevansen af forvaltningsstrukturen for de specifikke behov i forbindelse med de enkelte komponenter og foranstaltninger i programmet, alt efter hvad der er relevant

b)  stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder omkostninger, tidsplaner og performance inden for deres respektive roller og arbejdsopgaver i overensstemmelse med denne forordning

c)  gennemsigtig og omkostningseffektiv forvaltning

cc)  kontinuitet i tjenesterne og den nødvendige kontinuitet i infrastrukturen, herunder beskyttelse mod relevante trusler

d)  systematisk og struktureret hensyntagen til behovene hos brugerne af de data, informationer og tjenester, der leveres af programmets komponenter, samt til den dermed forbundne videnskabelige og tekniske udvikling ▌

e)  en konstant indsats for at styre og mindske risici.

Artikel 28

Medlemsstaternes rolle

1.  Medlemsstaterne kan deltage i programmet. Medlemsstater, der deltager i programmet, bidrager med deres tekniske kompetence, knowhow og bistand, navnlig inden for sikkerhed, og/eller, hvor det er nødvendigt og muligt, ved at stille data, informationer, tjenester og infrastruktur, som er i deres besiddelse eller befinder sig på deres område, til rådighed for Unionen, bl.a. ved at sikre effektiv og uhindret adgang til og anvendelse af in situ-data og samarbejde med Kommissionen for at forbedre tilgængeligheden af in situ-data, som programmet har brug for, under hensyntagen til gældende licenser og forpligtelser.

2.  Kommissionen kan ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke opgaver til organisationer i medlemsstaterne, hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 107, stk. 2, de bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne.

2a.  I visse behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen for så vidt angår de i artikel 30 omhandlede opgaver ved hjælp af bidragsaftaler overdrage særlige opgaver til organisationer i medlemsstaterne, hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer.

2aa.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre driften af programmet ▌, herunder ved på det passende niveau at bistå med beskyttelsen af de frekvenser, der er nødvendige for programmet.

2b.  Medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde om at øge udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet leverer.

2c.  Medlemsstaternes bidrag til det i artikel 107 omhandlede brugerforum, skal så vidt muligt baseres på en systematisk og koordineret høring af slutbrugerfællesskaber på nationalt plan, navnlig for så vidt angår Galileo, EGNOS og Copernicus.

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med henblik på at udvikle den in situ-komponent og de jordkalibreringstjenester, som er nødvendige for at anvende rumsystemerne og for at fremme anvendelsen af det fulde potentiale af in situ- og referencedatasættene baseret på eksisterende kapaciteter.

4.  På sikkerhedsområdet udfører medlemsstaterne de opgaver, der er omhandlet i artikel 34, stk. 4.

Artikel 29

Kommissionens rolle

1.  Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed. Den skal i overensstemmelse med nærværende forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt på linje med brugernes krav og overvåge gennemførelsen heraf, uden at det berører andre EU-politikker.

2.  Kommissionen forvalter alle programmets komponenter eller delkomponenter, som ikke er overdraget til en anden enhed, navnlig GOVSATCOM, NEO, rumvejr og de i artikel 54, litra d), omhandlede aktiviteter.

3.  Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder. Kommissionen sikrer også, at alle de bemyndigede enheder, der er involveret i gennemførelsen af programmet, beskytter Unionens interesser, sikrer forsvarlig forvaltning af Unionens midler og overholder finansforordningen og nærværende forordning.

3a.  Kommissionen indgår under hensyntagen til 2004-rammeaftalen en finansiel partnerskabsrammeaftale med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation, jf. finansforordningens [artikel 130] og som omhandlet i artikel 31a.

4.  Hvis det er nødvendigt for, at programmet og de tjenester, der leveres af programmets komponenter, kan fungere gnidningsløst, fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter de krav på højt niveau, som kræves til gennemførelse og udvikling af disse komponenter og af de tjenester, de leverer, efter samråd med brugerne og alle andre berørte aktører, herunder downstreamsektoren. Ved fastsættelsen af disse krav på højt niveau skal Kommissionen undgå at sænke det generelle sikkerhedsniveau og støtte behovet for bagudkompatibilitet.

Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 21.

5.  Kommissionen ▌sikrer, at ibrugtagningen og anvendelsen af de data og tjenester, der leveres af programmets komponenter inden for offentlige og private sektorer, fremmes og maksimeres, uden at det berører agenturets og andre bemyndigede enheders opgaver, herunder ved at støtte passende udvikling af disse tjenester og brugervenlige grænseflader samt ved at fremme et stabilt og langsigtet miljø. Den udvikler passende synergier mellem applikationerne i programmets forskellige komponenter. Den sørger for sammenhæng, konsistens, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-foranstaltninger og -programmer.

6.  Kommissionen sikrer om nødvendigt sammenhæng mellem de aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af programmet, og de aktiviteter, der udføres på rumområdet på EU-plan, nationalt eller internationalt plan. Den støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter, når det er relevant i forhold til programmet, konvergens mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling på rumområdet. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen, når det er relevant og vedrører dens kompetenceområde, med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation.

7.  Kommissionen underretter det i artikel 107 omhandlede udvalg om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af alle indkøbsudbud og af alle kontrakter med offentlige og private enheder, herunder underleverandørkontrakter.

Artikel 30

Agenturets rolle

1.  Agenturet varetager følgende egne opgaver:

a)  gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse garantere sikkerhedsgodkendelse af alle programmets komponenter i overensstemmelse med kapitel II i afsnit V

b)  udføre de øvrige i artikel 34, stk. 2 og 3, omhandlede opgaver

c)  gennemføre kommunikations-, markedsudviklings- og PR-aktiviteter, der tilbydes af Galileo og EGNOS, navnlig aktiviteter forbundet med markedsudbredelsen og samordning af brugernes behov

ca)  gennemføre kommunikations-, PR- og markedsudviklingsaktiviteter i forbindelse med data, informationer og tjenester, der tilbydes af Copernicus, uden at dette berører de aktiviteter, der udføres af andre bemyndigede enheder og Kommissionen

d)  bistå Kommissionen med ▌ekspertise, herunder med henblik på forberedelsen af downstream rumrelaterede forskningsprioriteter.

2.  Kommissionen pålægger agenturet følgende opgaver:

a)  forvalte driften af EGNOS og Galileo og dække de i artikel 43 omhandlede foranstaltninger

b)  på et overordnet plan koordinere brugerrelaterede aspekter af GOVSATCOM i tæt samarbejde med medlemsstaterne, andre enheder, de relevante EU-agenturer og EU-Udenrigstjenesten med henblik på krisestyringsmissioner og -operationer

c)  gennemføre aktiviteter, der vedrører udviklingen af downstreamapplikationer baseret på programmets komponenter, bl.a. grundlæggende elementer og integrerede applikationer baseret på data og tjenester leveret af Galileo, EGNOS og Copernicus, herunder hvor der er stillet finansiering til rådighed for sådanne aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, der er oprettet i henhold til forordning xx, eller hvor det er nødvendigt for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, litra b)

d)  gennemføre aktiviteter med tilknytning til brugerspredning af data, informationer og tjenester, der leveres af andre af programmets komponenter end Galileo og EGNOS, uden at det berører de Copernicusaktiviteter og -tjenester, som er betroet andre enheder

e)  specifikke foranstaltninger som omhandlet i artikel 6.

3.  Kommissionen kan på grundlag af de i artikel 102, stk. 6, omhandlede vurderinger overdrage andre opgaver til agenturet, forudsat at de ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af en anden bemyndiget enhed inden for rammerne af programmet, og under forudsætning af at de tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets målsætninger.

3a.  Når aktiviteter overdrages til agenturet, skal der sikres passende finansielle, menneskelige og administrative ressourcer til gennemførelsen af disse aktiviteter.

5.  Uanset finansforordningens artikel 62, stk. 1, og med forbehold af Kommissionens vurdering af beskyttelsen af Unionens interesser kan agenturet ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der gælder for Kommissionen.

Artikel 31

Den Europæiske Rumorganisations rolle

1.  Den Europæiske Rumorganisation pålægges, under forudsætning af at Unionens interesser er beskyttede, følgende opgaver:

a)  for så vidt angår Copernicus: koordinering af rumkomponenten og gennemførelsen for Copernicusrumkomponenten samt videreudvikling heraf, konstruktion, udvikling og fremstilling af Copernicusruminfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur og hermed forbundne indkøb, bortset fra når disse foretages af andre enheder, og, hvor det er relevant, adgang til tredjepartsdata

b)  for så vidt angår Galileo og EGNOS: systemudvikling, konstruktion og udvikling af dele af jordsegmenter ▌og af satellitter, herunder test og validering

c)  for så vidt angår alle de komponenter i programmet, der indebærer upstream-forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for dens ekspertiseområder.

1a.  Den Europæiske Rumorganisation kan på grundlag af en af Kommissionen foretaget vurdering overdrages andre opgaver baseret på programmets behov, forudsat at det ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af andre bemyndigede enheder inden for rammerne af programmet, og under forudsætning af at det tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets målsætninger.

4.  Uden at det berører den i stk. 31a omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale, kan Kommissionen eller agenturet på gensidigt fastsatte betingelser anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de informationer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved denne forordning.

Artikel 31a

Den finansielle partnerskabsrammeaftale

1.  Den i artikel 29, stk. 3a, omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale skal:

a)  klart definere roller, ansvarsområder og forpligtelser for Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation for så vidt angår hver enkelt komponent i programmet og de nødvendige samordnings- og kontrolmekanismer

b)  fastsætte, at Den Europæiske Rumorganisation skal overholde de EU-sikkerhedsregler, som er defineret i de sikkerhedsaftaler, som Unionen, dens institutioner og agenturer har indgået med ESA, navnlig med hensyn til behandling af klassificerede informationer

c)  fastsætte betingelserne for forvaltningen af de midler, der er tildelt Den Europæiske Rumorganisation, navnlig hvad angår offentlige udbud, herunder anvendelsen af EU's regler for offentlige udbud i forbindelse med udbud i Unionens navn og på dennes vegne samt i forbindelse med den bemyndigede enheds anvendelse af reglerne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 154, forvaltningsprocedurer, de forventede resultater målt ved hjælp af resultatindikatorer, gældende foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld eller svigagtig gennemførelse af kontrakterne for så vidt angår omkostninger, tidsplan og resultater samt kommunikationsstrategien og bestemmelserne vedrørende ejendomsretten til alle materielle og immaterielle aktiver. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med afsnit III og V i nærværende forordning og med finansforordningen

d)   fastsætte, at eksperter fra Kommissionen og, hvor det er relevant, fra den anden bemyndigede enhed, skal deltage som medlem i møderne i udbudsbestyrelsen, hver gang Den Europæiske Rumorganisation opretter et udbudsevalueringsråd i forbindelse med en indkøbsforanstaltning foretaget i henhold til den finansielle partnerskabsrammeaftale. En sådan deltagelse må ikke berøre den tekniske uafhængighed af udbudsevalueringsrådet ▌

e)   fastlægge overvågnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen eller, hvis det er relevant, til agenturet vedrørende omkostninger og tidsplaner, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de planlagte budgetter, performance og tidsplaner, korrigerende foranstaltninger til at sikre udførelsen af ▌opgaverne inden for rammerne af de tildelte bevillinger ▌

f)   fastlægge principperne for vederlag til Den Europæiske Rumorganisation for hver enkelt komponent i programmet, som skal stå i et rimeligt forhold til de vilkår, hvorunder foranstaltningerne gennemføres, under behørig hensyntagen til krisesituationer og skrøbelige situationer og, hvor det er relevant, være resultatbaseret. Vederlaget skal udelukkende dække generalomkostninger, der ikke er forbundet med de aktiviteter, der overdrages til Den Europæiske Rumorganisation

g)  sørge for, at Den Europæiske Rumorganisation træffer passende foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af Unionens interesser og til at efterleve de afgørelser, som Kommissionen har truffet for hver enkelt komponent i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

2.  Uden at det berører den i stk. 31a omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale, kan Kommissionen eller agenturet anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de informationer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges den ved denne forordning. Betingelserne for sådanne anmodninger og gennemførelsen heraf aftales i fællesskab.

Artikel 32

EUMETSAT's og andre enheders rolle

1.  Kommissionen kan, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler overdrage gennemførelsen af følgende opgaver til andre enheder end dem, der er nævnt i artikel 30 og 31, herunder:

a)  opgraderingen, forberedelsen og driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf og, hvor det er relevant, forvaltningen af adgang til bidragende missionsdata, som kan overdrages til EUMETSAT

b)  gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante agenturer, organer eller organisationer, som også forvalter de relevante tredjeparters erhvervelse af information.

2.  Kriterierne for udvælgelsen af sådanne betroede enheder skal navnlig afspejle deres evne til at sikre kontinuiteten og, hvor det er relevant, sikkerheden i forbindelse med operationerne, uden eller med minimale forstyrrelser af programaktiviteterne.

2a.  Når det er muligt, skal betingelserne i de i stk. 1 omhandlede bidragsaftaler være i overensstemmelse med betingelserne i den i artikel 31a, stk. 1, omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale.

3.  Programudvalget høres om de bidragsafgørelser, der vedrører de i denne artikels stk. 1 omhandlede bidragsaftale, i overensstemmelse med den i artikel 107, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure. Programudvalget underrettes på forhånd om de bidragsaftaler, der skal indgås af Unionen repræsenteret ved Kommissionen, og om de i stk. 1 omhandlede enheder.

AFSNIT V

PROGRAMMETS SIKKERHED

KAPITEL I

Programmets sikkerhed

Artikel 33

Sikkerhedsprincipper

1.  Programmets sikkerhed baseres på følgende principper:

a)  tage hensyn til medlemsstaternes erfaringer inden for sikkerhed og lade sig inspirere af bedste praksis

b)  anvende Rådets og Kommissionens sikkerhedsregler, som bl.a. indeholder en adskillelse mellem operationelle funktioner og funktioner i forbindelse med godkendelse.

2.  Denne forordning berører ikke medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF.

Artikel 34

Forvaltning af sikkerhedsanliggender

1.  Kommissionen garanterer inden for sit kompetenceområde med støtte fra agenturet et højt sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår:

a)  beskyttelse af infrastruktur, både på jorden og i rummet, levering af tjenesteydelser, navnlig mod fysiske og cyberrelaterede angreb, herunder forstyrrelser i datastrømme

b)  kontrol og forvaltning af overførsel af teknologi

c)  udvikling og bevarelse inden for Unionen af den nødvendige kompetence og knowhow

d)  beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede informationer.

Til dette formål sikrer Kommissionen, at der foretages en risiko- og trusselsanalyse for hvert af programmets komponenter. Ud fra denne risiko- og trusselsanalyse fastlægger den senest ved udgangen af 2023 ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav for hver af programmets komponenter. På denne måde tager Kommissionen hensyn til disse kravs betydning for den pågældende komponents funktion, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, sørger for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau eller undergrave funktionen af det eksisterende udstyr baseret på denne komponent samt tager hensyn til cybersikkerhedsrisici. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Efter denne forordnings ikrafttræden fremsender Kommissionen en vejledende liste over gennemførelsesretsakter, der skal forelægges for og drøftes af programudvalget i en sikkerhedskonfiguration. Denne liste ledsages af en vejledende tidsplan for forelæggelse.

2.  Den enhed, som er ansvarlig for forvaltningen af en af programmets komponenter, er ansvarlig for den operative sikkerhed for denne komponent og skal i den forbindelse udføre risiko- og trusselsanalyser og alle nødvendige aktiviteter med henblik på at sikre og overvåge sikkerheden i forbindelse med den pågældende komponent, navnlig fastlæggelse af tekniske specifikationer og operationelle procedurer, og overvåge disses overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i stk. 1. For Galileos og EGNOS' vedkommende er dette organ i medfør af artikel 30 agenturet.

2a.  På grundlag af risiko- og trusselsanalysen fastlægger Kommissionen, hvor det er relevant, en struktur til at overvåge sikkerheden og til at følge de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse 201x/xxx/FUSP(24). Strukturen skal fungere i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede sikkerhedskrav. For Galileos vedkommende er denne struktur Galileo-sikkerhedsovervågningscentret.

3.  Agenturet skal:

a)  sørge for sikkerhedsgodkendelse af alle programmets komponenter i overensstemmelse med dette afsnits kapitel II, uden at det berører medlemsstaternes kompetencer

b)  sikre driften af Galileo-sikkerhedsovervågningscentret (GSMC) i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i stk. 2, og den vejledning, der er udarbejdet i henhold til afgørelse 2014/496/FUSP

c)  udføre de opgaver, som det er tildelt i henhold til afgørelse nr. 1104/2011/EU

d)  bistå Kommissionen med teknisk ekspertise og formidle de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

4.  Medlemsstaterne skal:

a)  træffe foranstaltninger, som mindst svarer til dem, der kræves til beskyttelse af europæiske kritiske infrastrukturer, som omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre(25), og til dem, der er nødvendige for beskyttelsen af deres egne nationale kritiske infrastrukturer for at sikre beskyttelse af jordbaseret infrastruktur, der udgør en integreret del af programmet, og som er etableret på deres område

b)  udføre de sikkerhedsgodkendelsesopgaver, som er nævnt i artikel 41.

5.  De enheder, der er involveret i programmet, skal træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder på grundlag af de i risikoanalysen identificerede spørgsmål, for at garantere programmets sikkerhed.

Artikel 34a

Sikkerheden ved de anvendte systemer og tjenester

I de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de i Rådets afgørelse XXXX/XXX/FUSP fastlagte procedurer.

KAPITEL II

Sikkerhedsgodkendelse

Artikel 35

Sikkerhedsgodkendelsesmyndighed

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, der etableres under agenturet, er sikkerhedsgodkendelsesmyndighed for alle programmets komponenter.

Artikel 36

Generelle principper for sikkerhedsgodkendelse

Sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter for hver enkelt af programmets komponenter foretages i overensstemmelse med følgende principper:

a)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter og -beslutninger udføres i en kontekst af kollektivt ansvar for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed

b)  det tilstræbes, at beslutninger i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse træffes ved konsensus

c)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres ved hjælp af en risikovurderings- og risikoforvaltningstilgang i betragtning af både sikkerhedsrisiciene ved komponenten og konsekvenserne for så vidt angår omkostninger og tidsplan i forbindelse med enhver foranstaltning til at mindske risiciene og under hensyntagen til målsætningen om ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau for denne komponent

d)  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger om sikkerhedsgodkendelse forberedes og træffes af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, er sikkerhedsgodkendt på et passende niveau og handler på en objektiv måde

e)  det tilstræbes at høre alle relevante parter, som har interesse i sikkerhedsanliggender for den pågældende komponent

f)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af alle relevante interesserede parter i forbindelse med komponenten i overensstemmelse med en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, uden at dette berører Europa-Kommissionens rolle

g)  ifølge den proces, der er fastlagt i den relevante sikkerhedsgodkendelsesstrategi som defineret af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, baseres komitéens beslutninger om sikkerhedsgodkendelse på lokale beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, der er truffet af medlemsstaternes behørige nationale myndigheder for sikkerhedsgodkendelse

h)  en permanent, gennemsigtig og fuldt forståelig overvågningsproces sikrer, at sikkerhedsrisiciene ved komponenten er kendte, at sikkerhedsforanstaltningerne fastlægges således, at disse risici begrænses til et acceptabelt niveau, i betragtning af sikkerhedsbehovene i Unionen og dens medlemsstater og med henblik på komponentens smidige gennemførelse, og at disse foranstaltninger anvendes i overensstemmelse med begrebet forsvar i dybden. Sådanne foranstaltningers effektivitet skal løbende evalueres. Processen i forbindelse med vurdering og forvaltning af sikkerhedsrisici foregår som en gentagelsesproces, der gennemføres i fællesskab af komponentens interesserede parter

i)  beslutninger om sikkerhedsgodkendelse træffes fuldstændig uafhængigt af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, herunder i forhold til Kommissionen og de andre organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af komponenten og for leveringen af relaterede tjenester, og i forhold til den administrerende direktør og agenturets bestyrelse

j)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne udføres under behørig hensyntagen til nødvendigheden af en passende koordinering mellem Kommissionen og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedsbestemmelserne

k)  sikkerhedsgodkendelsen for EGNOS, som foretages af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, må ikke berøre de godkendelsesaktiviteter inden for luftfart, der foretages af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Artikel 37

Opgaver, der udføres af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udfører sine opgaver, uden at dette griber ind i Kommissionens ansvarsområder eller de ansvarsområder, som agenturets andre organer har fået overdraget, navnlig på sikkerhedsområdet, og uden at dette griber ind i medlemsstaternes kompetencer for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse.

2.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har følgende opgaver:

a)  at fastlægge og godkende en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, der omfatter:

i)  omfanget af de aktiviteter, der er nødvendige for at foretage og opretholde godkendelsen af programmets komponenter eller dele af disse komponenter og eventuelle sammenkoblinger mellem disse og andre systemer eller komponenter

ii)  en sikkerhedsgodkendelsesproces for programmets komponenter eller dele af disse komponenter med en detaljeringsgrad, der svarer til det krævede sikringsniveau, og som klart angiver betingelserne for godkendelse

iii)  en tidsplan for godkendelse, der er i overensstemmelse med faserne for programmets komponenter, navnlig med hensyn til etablering og ibrugtagning af infrastruktur, levering af tjenester og udvikling

iv)  principperne for den sikkerhedsgodkendelse af net forbundet til systemerne, som er etableret under programmets komponenter, eller af dele af disse komponenter og af udstyr forbundet til systemer etableret af disse komponenter, og som skal foretages af de nationale enheder i medlemsstaterne, der har kompetence på sikkerhedsområdet

b)  at træffe beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, navnlig om godkendelse af opsendelse af satellitter, bemyndigelse til at drive de systemer, der er etableret under programmets komponenter, eller disse komponenters elementer i deres forskellige konfigurationer og for de forskellige tjenester, de leverer, op til og med signaler i rummet og bemyndigelse til at drive de jordbaserede anlæg. Med hensyn til de net og det udstyr, der er tilsluttet PRS-tjenesten som omhandlet i artikel 44, eller til enhver anden sikker tjeneste, der stammer fra programmets komponenter, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kun beslutninger om bemyndigelse af organer til at udvikle eller fremstille følsomme PRS-teknologier, PRS-modtagere eller PRS-sikkerhedsmoduler eller enhver anden teknologi eller udstyr, der skal kontrolleres i henhold til de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, idet der tages hensyn til den rådgivning, der ydes af nationale enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, og de overordnede sikkerhedsrisici

c)  at undersøge og, med undtagelse af de dokumenter, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning, og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, at godkende al dokumentation i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

d)  at rådgive Kommissionen inden for sit kompetenceområde om udarbejdelsen af tekstudkast til de retsakter, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning, og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, herunder med hensyn til etableringen af sikkerhedsdriftsprocedurer (SecOPs), og afgive en erklæring med sin endelige holdning

e)  at undersøge og godkende den vurdering af sikkerhedsrisici, der er udarbejdet i overensstemmelse med den i artikel 36, litra h), omhandlede overvågningsproces, idet der tages hensyn til, om der er overensstemmelse med de i litra c) i dette stykke omhandlede dokumenter og de dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU og at samarbejde med Kommissionen om at definere risikobegrænsende foranstaltninger

f)  at kontrollere gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af programmets komponenter ved at foretage eller få foretaget sikkerhedsvurderinger, -inspektioner eller -revisioner i henhold til artikel 41, litra b), i nærværende forordning

g)  at godkende udvalget af godkendte produkter og foranstaltninger, som beskytter mod elektronisk aflytning (Tempest), og af godkendte kryptografiske produkter, der anvendes til sikring af programmets komponenter

h)  at godkende eller, hvor det er relevant, deltage i den fælles godkendelse, sammen med den relevante enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, af sammenkoblingen mellem de systemer, der oprettes under programmets komponenter eller dele af disse komponenter og andre systemer

i)  at blive enige med den relevante medlemsstat om modellen for adgangskontrol som omhandlet i artikel 41, litra c)

j)  at udarbejde rapporter om risici og informere Kommissionen, bestyrelsen og den administrerende direktør om sin risikovurdering og rådgive dem om mulighederne for håndtering af restrisici ved en given beslutning om sikkerhedsgodkendelse

k)  at bistå, i tæt kontakt med Kommissionen, Rådet og den højtstående repræsentant, ved gennemførelsen af afgørelse 2014/496/FUSP efter speci