(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0447),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 189, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0258/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0405/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 51. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 365. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0520).

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag og spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bevare mange strategiske interesser. Unionens rumindustri er allerede en af de mest konkurrencedygtige i verden. Nye aktører og udviklingen af nye teknologier revolutionerer imidlertid de traditionelle industrimodeller. Det er derfor afgørende, at Unionen forbliver en førende international spiller med stor handlefrihed på rumområdet, at den stimulerer den videnskabelige og tekniske udvikling og fremmer rumsektorindustriens konkurrencedygtighed og innovationskapacitet inden for Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder.

(2)  De muligheder, som rummet giver, når det gælder sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, bør udnyttes, således som det navnlig fremgår af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016, samtidig med at programmets civile karakter bevares, og de eventuelle bestemmelser om neutralitet og alliancefrihed, der er fastsat i medlemsstaternes forfatningsret, respekteres. Udviklingen i rumsektoren har historisk set været forbundet med sikkerhed. I mange tilfælde tjener det udstyr og de komponenter og instrumenter, der anvendes i rumsektoren, samt rumdata og -tjenester et dobbelt formål. Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik fastlægges imidlertid inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med afsnit V i TEU.

(3)  Unionen har udviklet sine egne ruminitiativer og -programmer siden slutningen af 1990'erne, nemlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og efterfølgende Galileo og Copernicus, der imødekommer EU-borgernes behov og kravene som følge af offentlige politikker. ▌Videreførelsen af disse initiativer bør sikres, og de tjenester, som de leverer, bør forbedres, således at de opfylder brugernes nye behov, forbliver førende, når det gælder udviklingen af ny teknologi og omstillinger inden for digital teknologi og informations- og kommunikationsteknologi ▌og er i stand til at opfylde politiske prioriteter som klimaændringer, herunder kontrol med udviklingen i polarområdet samt inden for transport, sikkerhed og forsvar.

(3a)  Det er nødvendigt at undersøge synergier mellem transport- og rumsektoren samt den digitale sektor med henblik på at fremme en bredere anvendelse af nye teknologier (såsom e-opkald, digitale fartskrivere, trafikovervågning og -styring, selvkørende og ubemandede køretøjer og droner) og tilgodese behovene for sikker og gnidningsløs konnektivitet, robust positionering, intermodalitet og interoperabilitet, og derved forbedre transportydelsernes og industriens konkurrenceevne.

(3b)  For at alle medlemsstater og alle borgere kan høste fordelene ved programmet fuldt ud, er det ligeledes af afgørende betydning, at anvendelsen og udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet tilvejebringer, fremmes, og at udviklingen af downstreamapplikationer baseret på disse data, informationer og tjenester støttes. Medlemsstaterne, Kommissionen og de ansvarlige enheder kunne med dette formål for øje f.eks. navnlig gennemføre periodiske informationskampagner om fordelene ved programmet.

(4)  Med henblik på at nå målene om handlefrihed, uafhængighed og sikkerhed er det en forudsætning, at Unionen har selvstændig adgang til rummet og kan anvende det på en sikker måde. Det er derfor af afgørende betydning, at Unionen støtter selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, navnlig for så vidt angår kritisk infrastruktur og teknologi, offentlig sikkerhed og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen bør derfor have mulighed for at samle opsendelsestjenester på europæisk plan, både af hensyn til egne og, efter anmodning, andre enheders behov, herunder medlemsstaterne, i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 189, stk. 2. Med henblik på at forblive konkurrencedygtig på et marked i hurtig udvikling er det også afgørende, at Unionen fortsat har adgang til moderne, effektive og fleksible opsendelsesinfrastrukturfaciliteter og kan drage fordel af hensigtsmæssige opsendelsessystemer. Uden at det berører de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation, kan programmet derfor støtte tilpasninger til den jordbaserede infrastruktur, herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet, og tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til de opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer, til gennemførelse af programmets komponenter. Disse aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen ▌og med henblik på at forbedre programmets omkostningseffektivitet. I betragtning af at der ikke er noget særskilt budget, vil foranstaltningerne til støtte for adgang til rummet ikke berøre gennemførelsen af programkomponenterne.

(5)  For at styrke konkurrenceevnen inden for Unionens rumindustri og opbygge kapacitet til at udforme, bygge og drive sine egne systemer bør Unionen støtte etablering, vækst og udvikling i hele rumindustrien. Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan gennem initiativer som rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og andre sektorer samt brugere. Sådanne rumcentre bør stræbe efter at fremme iværksætterånd og færdigheder og samtidig tilstræbe synergi med de digitale innovationsknudepunkter. Unionen bør fremme skabelsen af EU-baserede rumvirksomheder og deres muligheder for at ekspandere og få succes, bl.a. ved at hjælpe dem med at få adgang til risikovillig kapital som følge af at manglen i Unionen på passende adgang til privatkapital for nystartede virksomheder inden for rumsektoren, og ved at skabe efterspørgsel (modellen med første kontrakt).

(5xx)  Rumværdikæden opdeles generelt i: i) forudgående led (upstream), hvilket omfatter aktiviteter, der fører til et operationelt rumsystem, herunder udvikling, fremstilling, opsendelsesaktiviteter og driften af et sådant system, og ii) efterfølgende led (downstream), som dækker levering af rumrelaterede tjenester og produkter til brugerne. Digitale platforme udgør også et vigtigt element, der støtter udviklingen af rumsektoren og giver adgang til data og produkter samt til værktøjer og lagrings- og databehandlingsfaciliteter.

(5x)  Unionen udøver sine beføjelser på rumområdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF. Kommissionen bør sikre sammenhæng i de aktiviteter, som udøves inden for rammerne af programmet.

(5a)  Eftersom en række medlemsstater har en tradition for aktive rumrelaterede industrier, bør behovet for at udvikle og modne rumindustrier i medlemsstater med fremspirende kapaciteter og behovet for at reagere på de traditionelle rumindustriers udfordringer, som er forbundet med "New Space"-programmet, anerkendes. Foranstaltninger til udvikling af rumindustriens kapacitet i hele EU og samarbejdet på tværs af rumindustrien i alle medlemsstater bør fremmes.

(5b)  Foranstaltninger under programmet bør bygge på og drage fordel af eksisterende national og europæisk kapacitet (dvs. kapacitet, der eksisterer på det tidspunkt, hvor foranstaltningen gennemføres).

(6)  Rumaktiviteter har på grund af deres dækning og deres potentiale for at bidrage til løsning af de globale udfordringer en stærk international dimension. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og med disses samtykke kan de relevante organer i EU's rumprogram eventuelt deltage i anliggender, der vedrører rumprogrammet, i et internationalt samarbejde og i samarbejde med relevante FN-organer. For så vidt angår anliggender, der vedrører Unionens rumprogram ("programmet"), kan Kommissionen på Unionens vegne og inden for rammerne af sine beføjelser eventuelt koordinere aktiviteter på den internationale scene, især med henblik på at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, bl.a. inden for frekvenser i relation til programmet, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på dette område. Det er især vigtigt, at Unionen – repræsenteret ved Kommissionen – samarbejder som observatør i organerne under det internationale Cospas-Sarsat-program.

(6a)  Det internationale samarbejde er af afgørende betydning for at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren samt dens teknologi og industri, idet det fremmer fair konkurrence på internationalt plan, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre gensidighed i parternes rettigheder og forpligtelser og tilskynde til samarbejde på uddannelsesområdet. Internationalt samarbejde er et centralt element i rumstrategien for Europa. Kommissionen vil bruge EU's rumprogram til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem initiativer til fremme af europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan (f.eks. gennem bilaterale dialoger og industriworkshops og ved at yde støtte til internationaliseringen af SMV'er) samt til fremme af adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske initiativer vedrørende rumdiplomati bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med EU's eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med EU-medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

(7)  Uden at det berører medlemsstaternes kompetence bør Kommissionen sammen med ▌den højtstående repræsentant og i tæt samarbejde med medlemsstaterne fremme ansvarlig adfærd i rummet i forbindelse med gennemførelsen af programmet, herunder med hensyn til at mindske spredningen af rumaffald, undersøge Den Europæiske Unionsmulighed for at tiltræde de relevante FN-traktater og -konventioner og, hvor det er relevant, fremsætte passende forslag.

(8)  Programmets målsætninger minder om målsætningerne for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, InvestEU-fonden, Den Europæiske Forsvarsfond og fonde omfattet af forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]. Derfor bør der regnes med kumuleret finansiering fra disse programmer, forudsat at de dækker samme omkostninger, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det – enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger, der om muligt giver mulighed for innovationspartnerskaber og blandede operationer. Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen derfor fremme synergier med andre relaterede EU-programmer og finansielle instrumenter, der om muligt vil skabe adgang til risikovillig kapital, innovationspartnerskaber og kumuleret eller blandet finansiering. Den bør ligeledes sikre synergier og sammenhæng mellem de løsninger, der er udviklet under disse programmer, navnlig Horisont Europa, og de løsninger, der er udviklet under rumprogrammet.

(8a)  I overensstemmelse med artikel 191, stk. 3, i finansforordningen, kan de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget, f.eks. af både Horisont Europa og rumprogrammet.

(9)  De politiske målsætninger for dette program vil også blive behandlet som områder, der kan støttes med finansierings- og investeringsforanstaltninger ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fonden, navnlig inden for politikområderne bæredygtig infrastruktur og forskning samt innovation og digitalisering. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(10)  Kohærens og synergier mellem Horisont Europa og programmet vil fremme en konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas selvstændighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø og styrke Europas rolle som en global aktør. Banebrydende løsninger i Horisont Europa vil blive støttet af data og tjenester, som via programmet stilles til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet.

(10a)  Med henblik på at maksimere det socioøkonomiske udbytte af programmet er det afgørende at opretholde state-of-the-art-systemer, og at disse opgraderes for at opfylde brugernes behov, samt at sikre, at der sker ny udvikling inden for sektoren for rumunderstøttede downstreamapplikationer. Unionen bør støtte aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige videreudviklingsfaser i forbindelse med de infrastrukturer, der er etableret under programmet, samt de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forbundet med applikationer og tjenester baseret på de systemer, der er etableret under programmet, og derved stimulere økonomiske aktiviteter i såvel forudgående (upstream) som i efterfølgende (downstream) led. Det passende instrument på EU-plan til at finansiere sådanne forsknings- og innovationsaktiviteter er Horisont Europa, der er oprettet ved forordning (EU) nr. XXX/XXXX. Et meget specifikt led i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør imidlertid finansieres over det budget, der er tildelt Galileo- og EGNOS-komponenterne under denne forordning, navnlig hvis sådanne aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. En sådan finansiering bør dog ikke bringe etableringen eller ibrugtagningen samt driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne, i fare.

(10x)  For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet støtte udviklingen af avancerede færdigheder på rumrelaterede områder, støtte uddannelsesaktiviteter og fremme lige muligheder, herunder kønsligestilling, med henblik på at udnytte EU-borgernes fulde potentiale på dette område.

(10b)  Den infrastruktur, der anvendes i forbindelse med programmet, kan kræve yderligere forskning og udvikling, som kan støttes under Horisont Europa, idet der skal tilstræbes overensstemmelse med Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter på dette område. Synergier med Horisont Europa bør sikre, at forsknings- og innovationsbehov inden for rumsektoren afdækkes og fastlægges i forbindelse med den strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. Rumdata og -tjenester, der gøres frit tilgængelige inden for rammerne af programmet, vil blive anvendt til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, herunder inden for rammerne af Horisont Europa, til støtte for Unionens politiske prioriteringer. Den strategiske planlægning under Horisont Europa vil identificere, hvilke forsknings- og innovationsaktiviteter der bør gøre brug af EU-ejede infrastrukturer såsom Galileo, EGNOS og Copernicus. Forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, der ligger til grund for Copernicustjenesterne.

(11)  Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles gennem offentlige udbud, som den finansierer som en del af rumprogrammet. For at sikre, at alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret respekteres fuldt ud, bør der indgås de nødvendige aftaler med alle nuværende ejere. Sådan EU-ejendomsret bør ikke udelukke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem.

(11a)  For at fremme bredest mulig anvendelse af de tjenester, som programmet tilbyder, bør det understreges, at data, informationer og tjenester – med forbehold af forpligtelser, der følger af retligt bindende bestemmelser – stilles til rådighed uden en garanti.

(11b)  Kommissionen kan ved udførelsen af visse ikkelovgivningsmæssige opgaver, i det omfang det er nødvendigt, gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. Andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, kan gøre brug af den samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(12)  I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(13)  For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og realisere FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og realisere det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(14)  ▌Indtægter fra programmets komponenter bør tilfalde Unionen for delvis at kompensere for de investeringer, der allerede er foretaget, og disse indtægter bør anvendes til at støtte opnåelsen af målsætningerne for programmet. Af samme årsag bør der kunne fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i kontrakter, der indgås med den private sektor.

(15)  Da programmet i princippet er finansieret af Unionen, bør de offentlige kontrakter, der indgås under dette program for så vidt angår aktiviteter, der finansieres af programmet, være i overensstemmelse med Unionens regler. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud. Det skal bemærkes, at det i finansforordningen fastsættes, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering kan sætte sin lid til de systemer og procedurer, der anvendes af de personer eller enheder, som gennemfører EU-midler. Særlige nødvendige tilpasninger til disse systemer og procedurer samt ordninger om forlængelse af eksisterende kontrakter bør defineres i den tilsvarende finansielle partnerskabsrammeaftale eller bidragsaftale.

(16)  Programmet bygger på kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås i forbindelse med dette program, især hvis disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor bør der fastsættes specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over bestemmelserne i finansforordningen. Det bør således være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise, navnlig med henblik på at gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder at deltage. På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner de forskellige komponenter i programmet, kan priserne på offentlige kontrakter ikke altid vurderes præcist, hvorfor det bør være muligt at indgå kontrakter uden at angive nogen fast og endelig pris og at fastsætte klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(16a)  For at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor bør programmet fremme anvendelsen af programmets data, oplysninger og tjenester med henblik på at støtte udviklingen af skræddersyede løsninger fra industriens og SMV'ernes side på lokalt og regionalt plan gennem rumrelaterede innovationspartnerskaber, jf. punkt 7 i bilag 1 til finansforordningen, således at det bliver muligt at dække alle stadier fra udvikling frem til ibrugtagning og indkøb af skræddersyede interoperable rumløsninger til offentlige tjenester.

(17)  For at opfylde målene for programmet er det vigtigt eventuelt at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i EU, som er aktive på rumområdet, og at være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Derfor bør der fastsættes bestemmelser, som giver mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i traktaten og finansforordningen ▌og fælles udbudsprocedurer.

(18)  Navnlig når det gælder tilskud, har erfaringen vist, at bruger- og markedsudbredelse og generelle outreachaktiviteter, som foregår decentralt, fungerer bedre end topstyrede tiltag fra Kommissionen. Vouchere, som er en form for finansiel støtte ydet af støttemodtagere til tredjeparter, er blandt de foranstaltninger, som har haft størst succes i forhold til nye markedsaktører og små og mellemstore virksomheder. De hæmmes dog af det loft over finansiel støtte, der er fastsat i finansforordningen. Derfor bør dette loft sættes op i forbindelse med EU's rumprogram for at holde trit med det voksende potentiale inden for markedsapplikationer i rumsektoren.

(19)  Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens [artikel 125, stk. 1].

(20)  Forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(21)  I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 88 i Rådets afgørelse .../... /EU] bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kunne modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(22)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(23)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046(2) (finansforordningen), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(3) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(4) bør Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(5). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(24)  Tredjelande, der indgår i ▌EØS, kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(25)  En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede enheder med henblik på at undgå unødvendig overlapning og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmålene.

(26)  Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan derfor yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse ▌. De kan samarbejde ▌med Unionen for at fremme programmets tjenester og applikationer. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og, betinget af gensidigt aftalte vilkår, overdrage ikkelovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet ▌. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede, for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram(6).

(26a)  I visse behørigt begrundede tilfælde kan agenturet overdrage specifikke opgaver til medlemsstater eller grupper af medlemsstater. Denne overdragelse bør begrænses til aktiviteter, som agenturet ikke er i stand til selv at udføre, og bør ikke berøre forvaltningen af programmet og tildelingen af opgaver som defineret i denne forordning.

(27)  Som fortaler for Unionens overordnede interesser påhviler det Kommissionen at overvåge gennemførelsen af programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme anvendelsen heraf. Med henblik på at optimere de interesserede parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere visse opgaver. Endvidere er Kommissionen bedst egnet til at fastlægge de vigtigste krav, der er nødvendige for at kunne gennemføre videreudviklingen af systemer og tjenester.

(28)  Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (agenturet), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, har til opgave at bidrage til programmet, navnlig for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse samt markedsudvikling og udvikling af downstreamapplikationer. Visse af de opgaver, som er knyttet til disse områder, bør derfor overgå til agenturet. Agenturet bør, navnlig hvad angår sikkerhed, på grund af sin erfaring på området være ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsesopgaverne i forbindelse med alle EU-foranstaltninger inden for rumsektoren. På grundlag af sine positive resultater med hensyn til at fremme bruger- og markedsudbredelsen af Galileo og EGNOS bør agenturet også betros ibrugtagningsaktiviteter i forbindelse med andre programkomponenter, som ikke er knyttet til Galileo og EGNOS, samt aktiviteter til udvikling af downstreamapplikationer til alle programmets komponenter. Dette vil gøre det muligt at drage fordel af stordriftsfordele og give mulighed for udvikling af applikationer, der er baseret på flere af programmets komponenter (integrerede applikationer). Disse aktiviteter bør imidlertid ikke berøre de tjeneste- og ibrugtagningsaktiviteter, som Kommissionen har betroet de bemyndigede enheder under Copernicus. Overdragelsen af udviklingen af downstreamapplikationer til agenturet forhindrer ikke andre bemyndigede enheder i at udvikle downstreamapplikationer. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af én eller flere bidragsaftaler under en finansiel partnerskabsrammeaftale, som omfatter ▌andre specifikke opgaver i forbindelse med programmet. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed.

(28a)  Galileo og EGNOS er komplekse systemer, som kræver intensiv samordning. Eftersom Galileo og EGNOS er EU-komponenter, bør denne samordning gennemføres af en EU-institution eller et EU-organ. Med udgangspunkt i den ekspertise, der er udviklet i de seneste år, er agenturet det bedst egnede organ til at samordne alle de operationelle opgaver i forbindelse med udnyttelsen af disse systemer med undtagelse af det internationale samarbejde. Derfor bør agenturet betros forvaltningen af udnyttelsen af EGNOS og Galileo. Dette betyder dog ikke, at agenturet bør udføre alle opgaver, der vedrører udnyttelsen af systemerne, på egen hånd. Det kan trække på ekspertise fra andre enheder, navnlig fra Den Europæiske Rumorganisation. Dette bør omfatte de aktiviteter, som er knyttet til videreudvikling af systemer, udformning samt udvikling af dele af jordsegmentet og satellitter, der bør overdrages til Den Europæiske Rumorganisation. Tildelingen af opgaver til andre enheder baseres på sådanne enheders kompetence, således at dobbeltarbejde undgås.

(29)  Den Europæiske Rumorganisation er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, som indgik en rammeaftale med Det Europæiske Fællesskab i 2004. Den er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af programmet, som der bør etableres passende forbindelser med. I den forbindelse er det vigtigt, at Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen indgår en partnerskabsrammeaftale med Den Europæiske Rumorganisation og agenturet, som fastsætter alle finansielle forbindelser mellem Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation og sikrer sammenhæng og overensstemmelse med den rammeaftale, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation, særlig artikel 2 og artikel 5. Eftersom Den Europæiske Rumorganisation ikke er et EU-organ og ikke er omfattet af EU-retten, er det afgørende, at Den Europæiske Rumorganisation træffer passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes interesser, og, hvad budgetgennemførelsen angår, at de opgaver, den har fået pålagt, er i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger. Aftalen bør også indeholde alle de bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(30)  EU-Satellitcentret (SATCEN), der fungerer som en europæisk selvstændig kapacitet og sørger for adgang til information og tjenesteydelser hidrørende fra udnyttelsen af relevante rumaktiver og supplerende data, blev allerede anerkendt i forbindelse med gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU.

(31)  Med henblik på en strukturel integrering af brugerrepræsentationen i forvaltningen af GOVSATCOM og en aggregering af brugernes behov og krav på tværs af nationale og civil-militære grænser kan de relevante EU-enheder, som er tæt på brugerne, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet/Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, have koordinerende funktioner for så vidt angår specifikke brugergrupper. På et aggregeret plan bør agenturet samordne brugerrelaterede aspekter for de civile ▌brugersamfund og kan overvåge operationel brug, efterspørgsel, kravsoverholdelse og nye behov og krav.

(32)  På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og europæernes hverdag, den dobbelte anvendelse, der kendetegner systemerne, og de applikationer, der er baseret på disse systemer, bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser, herunder i forbindelse med klassificerede og andre følsomme ikkeklassificerede informationer.

(33)  Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive beføjelser garantere programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, Rådets afgørelse 201x/xxx/FUSP(7).

(33a)  Som følge af den særlige ekspertise, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige kontakt med tredjelandes og internationale organisationers administrationer, kan EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver, der vedrører programmernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser.

(34)  Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres specifik sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet skal de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte alle eller nogle af programmets komponenter, også bedst placeret til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Galileo, EGNOS og Copernicus i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne er fordelt hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed, fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som er gældende for hver af programmets komponenter.

(34x)  Den europæiske ruminfrastrukturs cybersikkerhed, både på jorden og i rummet, er afgørende for at sikre kontinuiteten i systemernes drift og i tjenesterne. Nødvendigheden af at beskytte systemerne og deres tjenester mod cyberangreb, herunder ved at gøre brug af nye teknologier, bør derfor tages behørigt i betragtning ved fastsættelsen af sikkerhedskrav.

(34a)  Kommissionen bør i kølvandet på risiko- og trusselsanalysen identificere en struktur for sikkerhedsovervågning, hvor det er relevant. Dette sikkerhedsovervågningsorgan bør være den enhed, der reagerer på de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse 201x/xxx/FUSP. For Galileos vedkommende bør dette organ være Galileo-sikkerhedsovervågningscentret. Med hensyn til gennemførelsen af afgørelse 20xx/xxx/FUSP vil Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses rolle være begrænset til at give Rådet og/eller den højtstående repræsentant input i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af systemet.

(35)  På baggrund af programmets unikke karakter og kompleksitet og dets tilknytning til sikkerhedsområdet bør anerkendte og veletablerede principper følges med henblik på sikkerhedsgodkendelse. Det er derfor absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er også nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter varetages af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som har en passende sikkerhedsgodkendelse.

(35x)  EU's klassificerede informationer (EUCI) skal behandles i overensstemmelse med de sikkerhedsregler, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og i Rådets afgørelse 2013/488/EU. I overensstemmelse med Rådets afgørelse skal medlemsstaterne overholde de principper og minimumsstandarder, der er fastsat deri, for at sikre, at der gælder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

(36)  For at garantere sikker udveksling af informationer bør der indgås passende aftaler, der sikrer, at EU-klassificerede informationer, som videregives til tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med programmet, er beskyttet.

(37)  Et af programmets vigtigste mål består i at garantere dets sikkerhed og strategiske selvstændighed og styrke dets evne til at handle inden for en lang række sektorer, navnlig sikkerhedsområdet, og at udnytte de muligheder, som rummet tilbyder, når det gælder sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater. Denne målsætning kræver strenge regler for, hvilke enheder der er berettigede til at deltage i aktiviteter finansieret under programmet, hvor der kræves adgang til EU's klassificerede informationer (EUCI) eller til følsomme ikkeklassificerede informationer.

(37a)  I forbindelse med programmet er der visse oplysninger, der – selv om de ikke er klassificerede – skal håndteres i henhold til allerede gældende retsakter eller nationale love, regler og bestemmelser, herunder ved at begrænse deres udbredelse.

(38)  Et stigende antal vigtige økonomiske sektorer, navnlig inden for transport, telekommunikation, landbrug og energi, anvender i stadig højere grad satellitnavigationssystemer og jordobservationssystemer. Programmet bør udnytte synergierne mellem disse sektorer under hensyntagen til de fordele, som rumteknologier bibringer disse sektorer, støtte udviklingen af kompatibelt udstyr og fremme udviklingen af relevante standarder og certificeringer. Der bliver også flere og flere synergier mellem rumaktiviteter og aktiviteter, som er tilknyttet sikkerheds- og forsvarsområdet i Unionen og dens medlemsstater. Ved at sikre fuld kontrol over den satellitbaserede navigation bør Unionens teknologiske uafhængighed således kunne sikres, også på længere sigt for de enkelte dele af infrastrukturen, på samme måde som dens strategiske selvstændighed.

(39)  Galileo har til formål at etablere og drive den første globale infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Galileo fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til Unionens strategiske selvstændighed. Anden generation af systemet bør lanceres gradvist inden 2030, i første omgang med reduceret operationel kapacitet.

(40)  EGNOS har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer, navnlig dem, der udsendes af Galileosystemet. De tjenester, som EGNOS leverer, bør som en prioritet dække de medlemsstatsterritorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder Cypern, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira senest ved udgangen af 2026 På luftfartsområdet bør alle disse territorier drage fordel af EGNOS's luftfartstjenester på alle de ydeevneniveauer, der støttes af EGNOS. EGNOS-tjenesternes geografiske dækning kan, såfremt det er teknisk gennemførligt og, for så vidt angår livskritiske tjenester, på grundlag af internationale aftaler udvides til andre dele af verden. Uden at dette berører forordning (EU) 2018/1139 og den nødvendige overvågning af Galileo-tjenesternes kvalitet for så vidt angår flyvekontrolformål, bør det bemærkes, at selv om de signaler, der udsendes af Galileo, effektivt kan anvendes til at lette positioneringen af luftfartøjer i alle flyvefaser ved hjælp af de nødvendige forstærkende systemer (lokale, regionale eller luftfartselektronik om bord på et fly) kan kun lokale eller regionale forstærkende systemer som f.eks. EGNOS i Europa udgøre lufttrafikstyringstjenester (ATM) og luftfartstjenester (ANS). EGNOS' "safety-of-life"-tjeneste bør stilles til rådighed i overensstemmelse med gældende ICAO-standarder.

(41)  Det er bydende nødvendigt at sikre ▌bæredygtigheden ▌af Galileo- og EGNOS-systemerne samt kontinuiteten, tilgængeligheden, nøjagtigheden, pålideligheden og sikkerheden i forbindelse med deres tjenester. I et miljø under forandring og på et marked i hastig udvikling bør de fortsat udvikles, og der skal forberedes nye generationer af disse systemer, herunder videreudvikling af dermed forbundne rum- og jordsegmenter.

▌

(43)  Udtrykket "forretningsmæssig tjeneste", som anvendes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008(8), er ikke længere relevant på baggrund af udviklingen i denne tjeneste. I stedet er der blevet identificeret to særskilte tjenester, nemlig højpræcisionstjenesten og autentificeringstjenesten(9).

(44)  Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester bør tjenester fra Galileo og EGNOS være indbyrdes kompatible og interoperable, herunder på brugerniveau, og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle radionavigationsmetoder, såfremt sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører Unionens målsætning om strategisk selvstændighed.

(45)  I betragtning af betydningen for Galileo og EGNOS af deres jordbaserede infrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur afgøres af Kommissionen. Ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces, hvilket kunne involvere agenturet, når dette er relevant i forhold til dets kompetenceområder.

(46)  For at udnytte de socioøkonomiske fordele ved Galileo og EGNOS bedst muligt og samtidig bidrage til at øge EU's strategiske selvstændighed, navnlig inden for følsomme sektorer og på sikkerhedsområdet, bør anvendelsen af tjenester fra EGNOS og Galileo også fremmes gennem regulering i forbindelse med andre EU-politikker, hvor det er berettiget og gavnligt. Det er ligeledes et vigtigt led i processen at tilskynde til anvendelse af disse tjenester i alle medlemsstaterne.

(47)  Copernicus bør sikre selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier i forbindelse med jordobservations- og geoinformationstjenester og dermed støtte Unionens indsats for at opnå uafhængig beslutningstagning og handling inden for bl.a. miljø, klimaændringer, skibsfart, søtransport, landbrug, udvikling af landdistrikter, bevarelse af kulturarv, civilbeskyttelse, land- og infrastrukturovervågning, sikkerhed samt den digitale økonomi.

(47b)  Programmets komponenter bør fremme anvendelsen af digital teknologi i rumsystemer, distribution af data og tjenester samt downstreamudvikling. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på de initiativer og foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" og i meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G for Europa: En handlingsplan".

(48)  Copernicus bør bygge på, sikre kontinuitet med og fremme aktiviteterne og resultaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 om oprettelse af Unionens jordobservations- og overvågningsprogram (Copernicus)(10) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter(11), som oprettede forgængerprogrammet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og fastsatte reglerne for gennemførelse af dets første operationelle aktiviteter, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for forskning, teknologiske fremskridt og innovationer med indvirkning på jordobservationsområdet samt udviklingen inden for big data-analyse og kunstig intelligens og relaterede strategier og initiativer på EU-plan(12). Med henblik på udviklingen af nye aktiver bør Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation samt, hvor det er relevant, andre enheder, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver. Copernicus bør så vidt muligt udnytte kapaciteten vedrørende rumbaserede observationer i medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation, EUMETSAT(13) samt andre enheder, herunder kommercielle initiativer i Europa, og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Hvis det er relevant og muligt, bør det også udnytte de tilgængelige in situ- og hjælpedata, som hovedsageligt leveres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF(14). Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre effektiv adgang til og anvendelse af in situ-datasættene for Copernicus.

(49)  Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(15), navnlig gennemsigtighed, at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser, og at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Copernicusdata og Copernicusinformationer bør være gratis og frit tilgængelige.

(49a)  Copernicus' fulde potentiale for samfundet og økonomien i Unionen bør frigives fuldt ud til andre end blot til de direkte støttemodtagere ved at intensivere brugerudbredelsesforanstaltningerne, hvilket kræver yderligere handling med henblik på at gøre dataene brugbare for ikkespecialister og dermed stimulere vækst, jobskabelse og videnoverførsel.

(50)  Copernicus er et brugerdrevet program. Videreudviklingen af programmet bør derfor være baseret på Copernicuskernebrugernes skiftende krav, idet det samtidig erkendes, at der er dukket nye brugergrupper op, både private og offentlige. Copernicus bør tage udgangspunkt i en analyse af mulighederne for at imødekomme nye brugerbehov, herunder behovene i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker, som kræver en vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene.

(51)  Copernicus er allerede operationel. Derfor er det vigtigt at sikre kontinuitet i de infrastrukturer og tjenester, der allerede er etableret, og samtidig tilpasse sig brugernes skiftende behov, navnlig fremkomsten af private aktører i rummet ("New Space") og den samfundspolitiske udvikling, hvor der er behov for en hurtig indsats. Dette kræver en videreudvikling af den funktionelle struktur i Copernicus for bedre at afspejle overgangen fra første fase af de operationelle tjenester til leveringen af avancerede og mere målrettede tjenester til nye brugergrupper og skabelse af merværdi i efterfølgende markedsled. Til dette formål bør der i forbindelse med den videre gennemførelse anvendes en tilgang, der følger dataværdikæden, dvs. dataindsamling, data- og informationsbehandling, datadistribution og -udnyttelse, ibrugtagnings-, markedsføring- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, mens der i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa vil blive peget på forsknings- og innovationsaktiviteter, der bør gøre brug af Copernicus.

(52)  Med hensyn til dataindsamling bør aktiviteterne under Copernicus tage sigte på at fuldende og opretholde den eksisterende ruminfrastruktur, forberede den langsigtede udskiftning af satellitter, når de er udtjent, samt iværksætte nye missioner, navnlig vedrørende nye observationssystemer, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med globale klimaændringer (f.eks. overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner). I forbindelse med aktiviteterne under Copernicus bør den globale overvågning udvides over polarområderne, og man bør støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser, lovbestemt miljøovervågning og -rapportering og innovative miljøapplikationer inden for landbrug og skovbrug og i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og marine ressourcer (f.eks. til afgrødeovervågning, vandforvaltning og forbedret brandovervågning). I den forbindelse bør Copernicus mobilisere og drage størst mulig fordel af de investeringer, der er foretaget i løbet af den foregående finansieringsperiode (2014-2020), herunder de investeringer, som medlemsstaterne, ESA og EUMETSAT har foretaget, og samtidig udforske nye operationelle og forretningsmæssige modeller, som kan supplere Copernicuskapaciteterne yderligere. Copernicus kan også bygge videre på vellykkede partnerskaber med medlemsstaterne med henblik på at videreudvikle sin sikkerhedsdimension under passende styringsforanstaltninger for at imødekomme udviklingen i brugerbehovene på sikkerhedsområdet.

(53)  Som en del af data- og informationsbehandlingsfunktionen bør Copernicus sikre langsigtet bæredygtighed og yderligere udvikling af ▌ Copernicustjenester, formidle information for at opfylde den offentlige sektors behov og Unionens internationale forpligtelser og optimere mulighederne for kommerciel udnyttelse. Copernicus bør navnlig levere informationer om sammensætningen af atmosfæren og luftkvaliteten på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand og dynamik, informationer til støtte for land- og havisovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og EU-politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geospatiale informationer til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, sikring af overholdelse af miljøbestemmelser samt civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.

(54)  I forbindelse med gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør Kommissionen drage nytte af kompetente enheder, relevante EU-agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer eller ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en bidragsaftale. Ved udvælgelsen af disse enheder bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen forstyrrelser i operationerne og leveringen af tjenester, og at de pågældende enheder for så vidt angår sikkerhedsfølsomme data har kapacitet til tidlig varsling og kriseovervågning inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 er personer og enheder, der er blevet betroet gennemførelsen af EU-midler, forpligtet til at overholde princippet om ikkeforskelsbehandling over for alle medlemsstater. Dette princip bør sikres gennem de relevante bidragsaftaler vedrørende leveringen af Copernicustjenesterne.

(55)  Gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og videreudvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Til dette formål bør Kommissionen og dens betroede enheder, der leverer tjenester, arbejde tæt sammen med kernebrugersamfund i hele Europa om at videreudvikle Copernicustjeneste- og -informationsporteføljen for at sikre, at nye behov i den offentlige sektor og nye politiske behov tilgodeses, hvorved anvendelsen af jordobservationsdata kan optimeres. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udvikle in situ-komponenten i Copernicus og fremme sammenlægningen af in situ-datasæt med rumdatasæt for at opnå forbedrede Copernicustjenester.

(55a)  Copernicus' gratis, fuldstændige og åbne datapolitik er blevet vurderet som et af de mest vellykkede elementer i forbindelse med gennemførelsen af Copernicus og har spillet en afgørende rolle i at skabe en stærk efterspørgsel efter de data og oplysninger, som programmet leverer, hvilket har sikret Copernicus en position som én af verdens største udbydere af jordobservationsdata. Der er et klart behov for at garantere langsigtet og sikker kontinuitet i de gratis, fuldstændige og åbne data, og adgangen bør beskyttes med henblik på at realisere de ambitiøse mål, der er fastsat i rumstrategien for Europa (2016). Copernicusdata frembringes primært til gavn for de europæiske borgere, og ved at gøre disse data frit tilgængelige på globalt plan, maksimeres samarbejdsmulighederne for europæiske virksomheder og forskere, hvilket bidrager til et effektivt europæisk rumøkosystem. Hvis der indføres begrænsninger for adgangen til Copernicusdata og Copernicusinformationer, bør det ske i overensstemmelse med Copernicusdatapolitikken som defineret i denne forordning og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013.

(56)  De data og informationer, der produceres i forbindelse med Copernicus, bør stilles til rådighed på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag, med forbehold af passende betingelser og begrænsninger, for at fremme anvendelse og deling heraf og for at styrke europæiske markeder for jordobservation, navnlig i aftagerleddet, og dermed skabe vækst og beskæftigelse i Unionen. Herigennem bør der fortsat leveres data og informationer med høj sammenhæng, kontinuitet, pålidelighed og kvalitet. Dette kræver en omfattende og brugervenlig adgang til behandling og udnyttelse af Copernicusdata og -informationer med forskellig relevans, hvor Kommissionen fortsat bør følge en integreret tilgang på både EU- og medlemsstatsplan, hvilket også giver mulighed for integration med andre data- og informationskilder. Derfor bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Copernicusdata og Copernicusinformationer er let tilgængelige og brugbare, navnlig ved at fremme data- og informationsadgangstjenester (DIAS) i medlemsstaterne og, når det er muligt, fremme interoperabiliteten mellem de eksisterende europæiske jordobservationsdatainfrastrukturer for at skabe synergier med disse aktiver for at maksimere og styrke udbredelsen på markedet af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

(57)  Kommissionen bør arbejde sammen med dataleverandører for at aftale licensbetingelser for tredjepartsdata med henblik på at lette anvendelsen heraf i Copernicus i overensstemmelse med denne forordning og de gældende tredjepartsrettigheder. Da visse Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder billeder i høj opløsning, kan påvirke Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, kan der i behørigt begrundede tilfælde vedtages foranstaltninger til at håndtere risici og trusler i forbindelse med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.

(58)  Bestemmelser i retsakter, vedtaget i henhold til tidligere forordninger uden slutdato, bør fortsat være gyldige, medmindre de er i modstrid med den nye forordning. Dette vedrører navnlig Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 vedrørende etablering af registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsættelse af kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne(16).

(59)  Med henblik på at fremme og lette både lokale, regionale og nationale myndigheders, små og mellemstore virksomheders, videnskabsfolks og forskeres anvendelse af jordobservationsdata og -teknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, såsom Copernicus Relays og Copernicus Academy, fremmes gennem ibrugtagningsaktiviteter. I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne søge at skabe tættere forbindelser mellem Copernicus og Unionens og de nationale politikker for at sætte gang i efterspørgslen efter kommercielle applikationer og tjenester og give virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nyetablerede virksomheder, mulighed for at udvikle applikationer, der er baseret på Copernicusdata og -informationer, med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt jordobservationsdataøkosystem i Europa.

(60)  På internationalt plan bør Copernicus levere nøjagtige og pålidelige oplysninger med henblik på samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og til støtte for Unionens eksterne politikker og udviklingssamarbejdspolitikker. Copernicus bør betragtes som et europæisk bidrag til det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), udvalget for jordobservationssatellitter (CEOS), partskonferencen (COP) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i 1992 (UNFCCC), opnåelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (SDG) og Sendairammen for katastrofeforebyggelse. Det bør etablere eller opretholde et passende samarbejde med relevante sektorspecifikke FN-organer og Den Meteorologiske Verdensorganisation.

(61)  I forbindelse med gennemførelsen af Copernicus bør Kommissionen, hvor det er relevant, drage nytte af de europæiske internationale organisationer, som den allerede har etableret partnerskaber med, navnlig Den Europæiske Rumorganisation, med henblik på udvikling, samordning, gennemførelse og videreudvikling af rumkomponenterne, adgang til tredjeparters data og, hvor det er relevant og ikke gennemført af andre enheder, gennemførelse af særlige missioner. Derudover bør Kommissionen drage nytte af EUMETSAT med henblik på gennemførelse af særlige missioner eller dele heraf og, hvor det er relevant, adgang til bidragende missionsdata i overensstemmelse med sin ekspertise og sit mandat.

(61a)  På tjenesteområdet bør Kommissionen drage passende fordel af den særlige kapacitet, der leveres af EU-agenturerne, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Satellitcentret (Satcen) og de europæiske investeringer, der allerede er foretaget i havovervågningstjenesterne gennem Mercator Ocean. På sikkerhedsområdet søges en samlet tilgang på EU-plan med den højtstående repræsentant. Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har deltaget aktivt fra starten af GMES-initiativet og har støttet udviklingen for så vidt angår Galileo og rumvejr. I henhold til forordning (EU) nr. 377/2014 forvalter JRC beredskabsstyringstjenesten i Copernicus og den globale komponent i landovervågningstjenesten under Copernicus, og det bidrager til kontrollen med kvaliteten og formålstjenligheden af data og informationer og til den fremtidige udvikling. Kommissionen bør fortsat drage nytte af JRC's videnskabelige og tekniske støtte med henblik på gennemførelsen af Copernicus.

(62)  Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet oprettede Unionen en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet. Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed og bæredygtighed. SST er derfor af afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i programmets komponenter og deres bidrag til Unionens politikker. Ved at søge at forhindre spredning af rumaffald bidrager SST til at sikre en bæredygtig og garanteret adgang til og brug af rummet, som er et globalt mål. I denne forbindelse kunne SST støtte forberedelsen af EU-projekter for "oprydning" i rummet.

(63)  SST bør videreudvikle SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed. Med henblik herpå bør der oprettes et selvstændigt europæisk katalog over rumobjekter, der bygger på data fra nettet af SST-sensorer. Unionen kunne, hvor det er relevant, overveje at stille nogle af sine data til rådighed for kommercielle, ikkekommercielle og forskningsmæssige formål. SST bør også fortsat støtte driften og leveringen af SST-tjenester. Da SST-tjenester er brugerdrevne, bør der indføres passende mekanismer til at indsamle brugerkrav, herunder krav vedrørende sikkerhed og transmission af relevante oplysninger til og fra offentlige institutioner for at gøre systemet mere effektivt, samtidig med at nationale sikkerhedspolitikker overholdes.

(64)  Leveringen af SST-tjenester bør være baseret på et samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne og på anvendelsen af eksisterende såvel som fremtidig national ekspertise og fremtidige nationale aktiver, herunder dem, der udvikles gennem Den Europæiske Rumorganisation eller af Unionen. Det bør være muligt at yde finansiel støtte til udviklingen af nye SST-sensorer. I erkendelse af den følsomme karakter af SST bør kontrollen med nationale sensorer og disses drift, vedligeholdelse og fornyelse og behandlingen af data forud for leveringen af SST-tjenester forblive hos de deltagende medlemsstater.

(65)  Medlemsstater med passende ejerskab eller adgang til SST-kapaciteter bør kunne deltage i leveringen af SST-tjenester. Medlemsstater, der deltager i SST-konsortiet, etableret i overensstemmelse med afgørelse nr. 541/2014/EU, bør anses for at overholde disse kriterier. Disse medlemsstater bør fremsende et enkelt fælles forslag og dokumentere overensstemmelse med yderligere krav, der vedrører den operationelle opbygning. ▌Der bør fastsættes passende regler vedrørende udvælgelsen og organiseringen af deltagende medlemsstater.

(65a)  Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til at definere de detaljerede procedurer og elementer for medlemsstaternes deltagelse. Hvis der ikke er indsendt et fælles forslag, eller hvis Kommissionen finder, at et sådant forslag ikke opfylder de fastsatte kriterier, kan Kommissionen indlede et andet trin med henblik på medlemsstaternes deltagelse. Procedurerne og elementerne for dette andet trin bør definere de kredsløb, der skal dækkes, og tage hensyn til behovet for at maksimere medlemsstaternes deltagelse i leveringen af SST-tjenester. Hvis disse procedurer og elementer giver Kommissionen mulighed for at udvælge flere forslag for at dække alle kredsløb, bør der også være passende samordningsmekanismer mellem grupperne af medlemsstater og en effektiv løsning til at dække alle SST-tjenester.

(66)  Når SST er oprettet, bør det følge principperne om komplementaritet og kontinuitet for brugerdrevne SST-tjenester af høj kvalitet på grundlag af den bedste ekspertise. SST bør derfor undgå unødige overlapninger. Enhver overskydende kapacitet bør ▌sikre SST-tjenesternes kontinuitet, kvalitet og robusthed. Aktiviteterne i ekspertgrupperne bør medvirke til at undgå sådanne unødige overlapninger.

(67)  Derudover bør SST bidrage til de eksisterende afbødningsforanstaltninger, såsom COPUOS' retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumskrot ▌og udarbejde forslag til retningslinjer for den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum, eller andre initiativer, for at garantere sikkerhed og bæredygtighed i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. For at mindske risikoen for kollisioner bør SST også søge synergier med initiativer til aktiv fjernelse og uskadeliggørelse af rumaffald. SST bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum. Stigningen i rumaktiviteter kan have indvirkning på de internationale initiativer inden for styring af trafikken i rummet. Unionen bør følge denne udvikling og kan tage den i betragtning i forbindelse med midtvejsgennemgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme.

(68)  I forbindelse med SST-, rumvejrs- og NEO-aktiviteter bør der tages hensyn til samarbejdet med internationale partnere, navnlig Amerikas Forende Stater, internationale organisationer og andre tredjeparter, især for at undgå kollisioner i rummet, forhindre spredning af rumaffald og øge beredskabet over for virkningerne af ekstremt rumvejr og jordnære objekter.

(69)  Rådets Sikkerhedsudvalg har anbefalet, at der oprettes en risikostyringsstruktur for at sikre, at der tages behørigt hensyn til datasikkerhedsspørgsmål ved gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU. Til dette formål og i betragtning af det arbejde, der allerede er udført, bør der indføres passende risikostyringsstrukturer og -procedurer af de deltagende medlemsstater.

(70)  Ekstreme vejrforhold i rummet kan true sikkerheden for borgerne og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Derfor bør der oprettes en rumvejrsdelkomponent som led i programmet med det formål at vurdere risiciene vedrørende vejret i rummet og tilsvarende brugerbehov, øge kendskabet til risici vedrørende vejret i rummet, sikre leveringen af brugerdrevne rumvejrstjenester og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at producere rumvejrstjenester. Kommissionen bør prioritere de sektorer, som de operationelle rumvejrstjenester skal leveres til, under hensyntagen til brugerbehov, risici og teknologisk parathed. På lang sigt kan behovene i andre sektorer tilgodeses. Leveringen af tjenester på EU-plan i henhold til brugernes behov vil kræve målrettede, koordinerede og fortsatte forsknings- og udviklingsaktiviteter for at støtte udviklingen af rumvejrstjenester. Leveringen af rumvejrstjenester bør bygge på eksisterende national kapacitet og EU-kapacitet og sikre bred deltagelse af medlemsstaterne og af europæiske og internationale organisationer samt inddragelse af den private sektor.

(71)  I Kommissionens hvidbog om Europas fremtid(17), i Rom-erklæringen undertegnet af stats- og regeringscheferne for EU's 27 medlemsstater(18) og i en række beslutninger fra Europa-Parlamentet erindres der om, at EU spiller en stor rolle, når det gælder om at garantere et trygt, sikkert og modstandsdygtigt Europa, der er i stand til at tackle udfordringer såsom regionale konflikter, terrorisme, cybertrusler og et voksende migrationspres. Sikker og garanteret adgang til satellitkommunikation er et uundværligt redskab for sikkerhedsaktørerne, og at samle og dele denne vigtige ressource på EU-plan styrker en Union, der beskytter sine borgere.

(72)  Det Europæiske Råd udtrykte i sine konklusioner af 19.-20. december 2013(19) inden for satellitkommunikation tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation. GOVSATCOM er også blevet fremhævet som et af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik i juni 2016. GOVSATCOM bør bidrage til EU's respons over for hybride trusler, yde støtte til EU's havstrategi og EU's politik for Arktis.

(73)  GOVSATCOM er et brugercentreret program med en stærk sikkerhedsdimension. Brugsscenarierne kan af de relevante aktører inddeles i tre hovedgrupper: i) krisestyring, som kan omfatte civile og militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser og maritime nødsituationer; ii) overvågning, som kan omfatte grænseovervågning, overvågning af området før grænsen, overvågning af søgrænser, havovervågning, overvågning af ulovlig handel, og iii) og centrale infrastrukturer, som kan omfatte diplomatiske netværk, politikommunikation, digital infrastruktur (f.eks. datacentre og servere), kritiske infrastrukturer (f.eks. energi, transport og vandbarrierer som f.eks. dæmninger), og ruminfrastrukturer.

(73a)  GOVSATCOM's kapacitet og tjenester vil blive anvendt af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med kritiske sikkerhedsmissioner og -operationer. Der er derfor behov for et passende niveau af uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som dækker alle GOVSATCOM-elementer, såsom rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- og systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af komponenter på jorden.

(74)  Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektiv og udnytte stordriftsfordele er det derfor nødvendigt, at GOVSATCOM optimerer overensstemmelsen mellem efterspørgslen efter GOVSATCOM fra autoriserede brugere og udbuddet i henhold til GOVSATCOM's kontrakter vedrørende satellitkapacitet og -tjenester. Eftersom både efterspørgsel og udbud ændrer sig med tiden, kræves der konstant overvågning og fleksibilitet med henblik på at tilpasse GOVSATCOM-tjenesterne. ▌

(75)  De operationelle krav vil blive udarbejdet på grundlag af analysen af brugsscenarierne. Tjenesteporteføljen bør udvikles ud fra disse operationelle krav i kombination med sikkerhedskravene. Tjenesteporteføljen bør indeholde udgangspunktet for de tjenester, som skal leveres af GOVSATCOM. For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og de leverede tjenester kan det være nødvendigt at opdatere GOVSATCOM's tjenesteportefølje regelmæssigt.

(76)  I første fase af GOVSATCOM (ca. frem til 2025) vil den nuværende kapacitet blive anvendt. I den forbindelse bør Kommissionen sikre EU GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle satellitkommunikationstjenester eller tjenesteudbydere under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. I denne første fase vil tjenesterne blive indført trinvist ▌. Hvis det i løbet af første fase på baggrund af en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel viser sig, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, kan der træffes beslutning om at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyede ruminfrastrukturer eller -kapaciteter via en eller flere offentlig-private partnerskaber, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(77)  For at optimere de tilgængelige satellitkommunikationsressourcer, garantere adgangen i uforudsigelige situationer, såsom naturkatastrofer, og sikre operationel effektivitet og korte turnaround-tider er det nødvendige jordsegment (rumcentre og andre potentielle jordelementer) påkrævet. Sidstnævnte bør udformes på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav. For at mindske risiciene kan centret bestå af flere fysiske lokaliteter. Der kan være behov for andre elementer i jordsegmentet som f.eks. forankringsstationer.

(78)  For brugere af satellitkommunikation er brugerudstyret den absolut vigtigste operationelle grænseflade. Unionens model for GOVSATCOM bør gøre det muligt for brugere at fortsætte med at anvende deres eksisterende brugerudstyr til GOVSATCOM's tjenester ▌.

(79)  For så vidt angår den operationelle effektivitet har brugerne angivet, at det er vigtigt at tilstræbe interoperabilitet for forbrugerudstyret, og brugerudstyr, som kan anvende flere forskellige satellitsystemer. Forskning og udvikling på dette område kan være påkrævet.

(80)  For så vidt angår gennemførelsen bør opgaver og ansvarsområder fordeles mellem specialiserede enheder som f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Udenrigstjenesten, Den Europæiske Rumorganisation, agenturet og andre EU-agenturer på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med deres primære rolle, navnlig for brugerrelaterede aspekter.

(81)  Den kompetente GOVSATCOM-myndighed har en vigtig rolle med hensyn til at overvåge, at brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i GOVSATCOM, følger reglerne for deling og prioritering og sikkerhedsprocedurerne, i overensstemmelse med sikkerhedskravene. En medlemsstat, som ikke har udpeget en kompetent GOVSATCOM-myndighed, bør under alle omstændigheder udpege et kontaktpunkt med henblik på at håndtere eventuelle støjsendinger, der påvirker GOVSATCOM.

(81a)  Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan deltage i GOVSATCOM, for så vidt som de vælger at godkende GOVSATCOM-brugere eller stiller kapaciteter, lokaliteter eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at det er en medlemsstats valg, om den godkender GOVSATCOM-brugere eller stiller kapacitet, lokaliteter eller faciliteter til rådighed, kan en medlemsstat ikke forpligtes til at blive GOVSATCOM-deltager eller være vært for GOVSATCOM-infrastruktur. GOVSATCOM-komponenten i programmet berører derfor ikke medlemsstaternes ret til at undlade at deltage i GOVSATCOM, herunder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning eller forfatningsmæssige krav i forbindelse med politikker vedrørende manglende overensstemmelse og ikkedeltagelse i militære alliancer.

(82)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår operationelle krav for tjenester inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at fastlægge tekniske specifikationer for brugsscenarier, der vedrører krisehåndtering, overvågning og forvaltning af centrale infrastrukturer, herunder diplomatiske kommunikationsnet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(83)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår tjenesteporteføljen inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil give Kommissionen mulighed for at definere egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedselementer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(84)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår reglerne for deling og prioritering af samlede GOVSATCOM-satellitkommunikationskapaciteter. Ved fastsættelsen af reglerne for deling og prioritering bør Kommissionen tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav og analysere risici og forventet efterspørgsel fra GOVSATCOM's deltagere. Selv om GOVSATCOM-tjenester i princippet bør leveres gratis til GOVSATCOM-brugere, hvis denne analyse konkluderer en mangel på kapacitet, og for at undgå en forvridning af markedet, kan der udvikles en prispolitik som en del af disse detaljerede regler for deling og prioritering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(85)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den jordbaserede infrastrukturs beliggenhed inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil give Kommissionen mulighed for at tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav såvel som til eksisterende infrastruktur ved udvælgelsen af den pågældende beliggenhed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

▌

(87)  Ved forordning (EU) nr. 912/2010 blev der oprettet et EU-agentur benævnt Det Europæiske GNSS-Agentur med henblik på at forvalte visse aspekter af de satellitbaserede navigationsprogrammer Galileo og EGNOS. I denne forordning fastsættes navnlig, at Det Europæiske GNSS-Agentur vil få overdraget nye opgaver, ikke kun hvad angår Galileo og EGNOS, men også for andre af programmets komponenter, særligt sikkerhedsgodkendelse. Navn, opgaver og organisatoriske aspekter af Det Europæiske GNSS-Agentur skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(87a)  Agenturets hjemsted er Prag i overensstemmelse med afgørelse 2010/803/EU. Agenturets personale kan med henblik på gennemførelsen af agenturets opgaver være placeret i et af de i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 omhandlede Galileo- eller EGNOS-jordcentre med henblik på at gennemføre de programaktiviteter, der er fastsat i den relevante aftale. For at agenturet kan fungere så effektivt som muligt, vil et begrænset antal medarbejdere desuden kunne placeres i lokale kontorer i én eller flere medlemsstater. Placeringen af personalet uden for agenturets hjemsted og uden for Galileo- og EGNOS-lokaliteter bør ikke føre til, at agenturets kerneaktiviteter overføres til sådanne lokale kontorer.

(88)  I betragtning af dets udvidede anvendelsesområde, som ikke længere vil være begrænset til Galileo og EGNOS, bør navnet på Det Europæiske GNSS-Agentur ændres. Agenturet bør dog sikre kontinuiteten i Det Europæiske GNSS-Agenturs aktiviteter, herunder kontinuiteten med hensyn til rettigheder og forpligtelser, personale og gyldigheden af alle de beslutninger, der er truffet.

(89)  Som følge af agenturets mandat og Kommissionens rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet bør en række af de beslutninger, som træffes af bestyrelsen, ikke vedtages uden tilslutning fra Kommissionens repræsentanter.

(90)  Uden at dette berører Kommissionens beføjelser, er bestyrelsen, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør uafhængige ved udførelsen af deres opgaver og handler ud fra almene samfundshensyn.

(91)  Det er muligt, og endog sandsynligt, at nogle af programmets komponenter vil være baseret på anvendelsen af følsom eller sikkerhedsrelateret national infrastruktur. I dette tilfælde er det af hensyn til den nationale sikkerhed nødvendigt at fastsætte, at ▌repræsentanter for medlemsstater og repræsentanter for Kommissionen deltager i møder i bestyrelsen og i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse på "need-to-know"-basis. I bestyrelsen må kun de repræsentanter for medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, og en repræsentant for Kommissionen deltage i afstemninger. Bestyrelsens forretningsorden og forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse bør fastsætte de situationer, hvor denne procedure finder anvendelse.

▌

(94)  I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger.

(94a)  Anvendelsen af Copernicus- og Galileo-baserede tjenester forventes generelt at få stor betydning for den europæiske økonomi. Imidlertid synes ad hoc-målinger og case studies at dominere billedet i dag. Kommissionen bør gennem Eurostat fastlægge relevante statistiske målinger og indikatorer, som kan danne grundlag for overvågning af virkningen af EU's rumaktiviteter på en systematisk og autoritativ måde.

(95)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen bør bistås af et udvalg, der bør mødes i en bestemt sammensætning.

(95a)  Eftersom programmets komponenter er brugerdrevne, kræver anvendelsen og udviklingen af disse vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til tjenester. For at øge brugerværdien bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet gennem regelmæssige høringer af slutbrugerne i EU-medlemsstaternes offentlige og private sektorer samt, hvor det er relevant, af internationale organisationer. Med henblik herpå bør der nedsættes en arbejdsgruppe ("brugerforum"), der skal bistå programudvalget med at identificere brugernes krav, verificere, hvorvidt tjenesterne opfylder kravene samt identificere mangler i forbindelse med de leverede tjenester. Udvalgets forretningsorden bør indeholde bestemmelser om organiseringen af denne arbejdsgruppe med henblik på at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt komponent og hver tjeneste inden for komponenterne. Når det er muligt, bør medlemsstaterne bidrage til brugerforummet på grundlag af en systematisk og koordineret høring af brugerne på nationalt plan.

(96)  Eftersom god offentlig styring kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i tilknytning til dette program, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EU) nr. 182/2011. Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet eller dets komponenter eller delkomponenter, eventuelt deltage i udvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i aftalen. Repræsentanterne for enheder, der har fået tildelt opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret. Betingelserne for deltagelse af observatører og ad hoc-deltagere bør fastsættes i udvalgenes forretningsordener.

(97)  For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag X for at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for nødvendigt, og for at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(98)  Målet med denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det overstiger hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(99)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af programmets sikkerhedskrav bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne i en særlig sikkerhedskonfigurering. Disse gennemførelsesretsakter bør vedtages efter undersøgelsesproceduren i forordning (EU) nr. 182/2011. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsanliggender bør formanden bestræbe sig på at finde løsninger, der kan opnå den bredest mulige tilslutning i udvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet i de tilfælde, hvor udvalget ikke har afgivet en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning oprettes Unionens rumprogram ("programmet"). Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering og regler for ydelsen heraf samt regler for programmets gennemførelse.

2.  Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ("agenturet"), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, og der fastsættes regler for driften af dette agentur.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

0)  "system til overvågning og sporing i rummet (SST): et net af jordbaserede og rumbaserede sensorer, der er i stand til at overvåge og spore rumobjekter sammen med behandlingskapaciteter, der tilsigter at levere data, informationer og tjenester om rumobjekter, der befinder sig i kredsløb om jorden

1)  "rumfartøj": ethvert rumobjekt, der er i kredsløb om jorden, og som er designet til at udføre en specifik funktion eller mission (f.eks. kommunikation, navigation eller jordobservationer, herunder ▌satellitløfteraketters øverste trin og reentrykapsler). Et rumfartøj, som ikke længere kan opfylde sin planlagte mission, anses for at være ikkefunktionsdygtigt. Reserve- eller standbyrumfartøjer, som afventer en mulig reaktivering, anses for at være funktionsdygtige

2)  "rumvejr": naturligt forekommende variationer i rummiljøet ved solen og omkring jorden. Rumvejrseffekter omfatter soleruptioner, solprotoner, variationer i solvinden, udstødelse af koronamasse, ▌geomagnetiske storme og dynamikker, solstrålingsstorme og ionosfæriske forstyrrelser, som potentielt kan indvirke på jorden og på rumbaserede infrastrukturer

3)  "jordnære objekter" (near earth objects – NEO): naturskabte objekter i solsystemet, der nærmer sig jorden

4)  "rumobjekt": ethvert menneskeskabt objekt i det ydre rum

5)  "kendskab til situationen i rummet" (space situational awareness – SSA): en holistisk tilgang, herunder omfattende viden om og forståelse af de vigtigste risici i rummet, der omfatter kollisioner mellem rumobjekter, fragmentering og genindtrængen af rumobjekter i atmosfæren, rumvejrsfænomener og jordnære objekter

6)  "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, stk. 6, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og/eller budgetgarantier fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

7)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

8)  "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Unionen

9)  "SST-informationer": behandlede SST-data, som er umiddelbart forståelige for modtageren

10)  "SST-data": rumobjekters, herunder rumaffalds, fysiske parametre indhentet af SST-sensorer eller rumobjekters kredsløbsparametre, som er udledt af SST-sensorers observationer inden for rammerne af SST-komponenten (overvågning og sporing i rummet)

11)  "returlink": en tjeneste, der bidrager til den globale overvågning af luftfartøjer som defineret af Organisationen for International Civil Luftfart "Copernicussentineller":

12)  "Copernicussentineller": særlige Copernicussatellitter, rumfartøjer eller rumfartøjers nyttelast til rumbåren jordobservation

13)  "Copernicusdata": data leveret af sentineller, herunder de tilhørende metadata

14)  "Copernicustredjepartsdata og informationsdata": geodata og geoinformation, der licenseres til brug for eller gøres tilgængelige inden for rammerne af Copernicus, og som stammer fra andre kilder end sentineller

14a)  "Copernicustjenester": værdiforøgende tjenester af generel og fælles interesse for Unionen og medlemsstaterne, som finansieres af programmet, og som omdanner jordobservationsdata, in situ-data og andre supplerende data til behandlet, aggregeret og fortolket information, der er skræddersyet til Copernicusbrugernes behov

15)  "Copernicus-in situ-data": observationsdata fra jord-, sø- eller luftbårne sensorer samt reference- og hjælpedata, der licenseres eller leveres til brug i Copernicus

16)  "Copernicusinformationer": informationer, der genereres af Copernicustjenesterne efter behandling eller modellering, herunder de tilhørende metadata

17)  "betroet administrator": en juridisk enhed, der er uafhængig af Kommissionen eller en tredjepart, og som modtager data fra Kommissionen eller den pågældende tredjepart med henblik på sikker opbevaring og behandling af disse data

18)  "rumaffald": ethvert rumobjekt, herunder rumfartøjer eller fragmenter og elementer heraf, der er i kredsløb om jorden, eller som trænger ind i jordens atmosfære igen, og som ikke fungerer eller ikke længere tjener noget specifikt formål, herunder dele af raketter eller kunstige satellitter eller inaktive kunstige satellitter

19)  "SST-sensor": en anordning eller en kombination af anordninger, jordbaserede eller rumbaserede radarer, lasere og teleskoper, som er i stand til udføre rumovervågning eller rumsporing og kan måle de fysiske parametre i relation til rumobjekter, såsom størrelse, position og hastighed

19a)  "GOVSATCOM-deltager": en medlemsstat, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer, i det omfang disse agenturer, tredjelande og organisationer er blevet behørigt autoriseret

20)  "GOVSATCOM-bruger": en offentlig EU- eller medlemsstatsmyndighed, et organ med ansvar for udøvelse af offentlig myndighed eller en fysisk eller juridisk person, der er behørigt autoriseret og har fået overdraget opgaver vedrørende tilsyn med og forvaltning af sikkerhedskritiske missioner, operationer og infrastrukturer

20a)  "GOVSATCOM-hub": et operationelt center, hvis hovedfunktion er at linke GOVSATCOM-brugerne til udbyderne af GOVSATCOM's kapacitet og tjenester på en sikker måde og dermed optimere udbuddet og efterspørgslen på ethvert givet tidspunkt

21)  "GOVSATCOM-brugsscenarie": en operationel situation i et bestemt miljø, hvor ▌GOVSATCOM-tjenester er påkrævede

21a)  "EU's klassificerede informationer (EUCI)": informationer eller materiale mærket med en EU-sikkerhedsklassifikation, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad

22)  "følsomme ikkeklassificerede informationer": ikke-klassificerede følsomme oplysninger som omhandlet i artikel 9 i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443, som skaber en forpligtelse til at beskytte følsomme ikkeklassificerede oplysninger, og som udelukkende finder anvendelse på Europa-Kommissionen og på EU-agenturer og -organer, der i henhold til lovgivningen er forpligtede til at anvende Kommissionens sikkerhedsregler

23)  "Copernicusbruger": "Copernicuskernebrugere", der har gavn af Copernicusdata og -informationer og har en yderligere rolle som drivkraft for udviklingen af Copernicus, som omfatter EU-institutioner og -organer og de europæiske nationale eller regionale offentlige organer i Unionen, eller deltagende stater i Copernicus, der har fået overdraget offentlige serviceopgaver med henblik på at fastlægge, gennemføre, håndhæve eller overvåge civile offentlige politikker, bl.a. miljø-, civilbeskyttelses- eller sikkerhedspolitikker, herunder sikkerhed med hensyn til infrastruktur

"andre Copernicusbrugere", der har gavn af Copernicusdata og Copernicusinformationer, og som navnlig omfatter forsknings- og uddannelsesorganisationer, kommercielle og private organer, velgørende organisationer, ikkestatslige organisationer og internationale organisationer.

24)  "deltagende stater i Copernicus": tredjelande, der bidrager finansielt og deltager i Copernicus i henhold til en international aftale, der er indgået med Unionen.

Artikel 3

Programmets komponenter

Programmet består af følgende komponenter:

a)  et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS) under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester og ▌integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Galileo")

b)  et civilt regionalt satellitnavigationssystem under civil kontrol, der består af centre og stationer på jorden og en række transpondere, der er installeret i geostationære satellitter, og som forstærker og korrigerer åbne signaler udsendt af Galileo og andre GNSS-systemer, bl.a. med henblik på lufttrafikstyringstjenester, luftfartstjenester og andre transportsystemer ("European Geostationary Navigation Overlay Service" (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) eller "EGNOS")

c)  et operationelt, selvstændigt, brugerdrevet civilt jordobservationssystem under civil kontrol, der bygger på de eksisterende nationale og europæiske kapaciteter, og som tilbyder geoinformationsdata og -tjenester, bestående af satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og distributionsinfrastruktur baseret på en fuldstændig, gratis og åben datapolitik, og som, hvor det er relevant, fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -krav ("Copernicus")

d)  et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre, forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med overvågning og sporing af rumobjekter, der befinder sig i kredsløb om Jorden (SST-delkomponent), og som suppleres af observationsbaserede parametre med relation til rumvejr (SWE-delkomponent) og overvågning af risikoen for, at jordnære objekter i rummet (NEO-delkomponent) nærmer sig jorden (kendskab til situationen i rummet, SSA)

e)  en ▌satellitkommunikationstjeneste, der under civil og statslig kontrol muliggør levering af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester til Unionens og medlemsstaternes myndigheder, som forvalter kritiske sikkerhedsmissioner og infrastrukturer ("GOVSATCOM").

▌Programmet omfatter yderligere foranstaltninger til sikring af effektiv og selvstændig adgang til rummet for programmet og fremme af en innovativ og konkurrencedygtig europæisk rumsektor, såvel opstrøms som nedstrøms, styrkelse af Unionens rumøkosystem og styrkelse af Unionen som en global aktør.

Artikel 4

Målsætninger

1.  Programmet har følgende generelle målsætninger:

a)  at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige behov og er i stand til at støtte Unionens politiske prioriteter og anden evidensbaseret og uafhængig beslutningstagning, bl.a. i forbindelse med klimaændringer, transport og sikkerhed ▌

b)  at maksimere de socioøkonomiske fordele, navnlig ved at fremme udviklingen af et innovativ og konkurrencedygtig europæisk sektor, såvel opstrøms som nedstrøms, herunder små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, og derved muliggøre vækst og jobskabelse i Unionen og fremme den bredest mulige udbredelse og anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem programmets komponenter, både i og uden for Unionen, samtidig med at synergier og komplementaritet med EU's aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, som gennemføres i henhold til Horisont Europa-forordningen, sikres

c)  at øge beskyttelsen af og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, ▌og styrke dens selvstændighed, navnlig i teknologisk ▌henseende

d)  at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren, fremme internationalt samarbejde, styrke det europæiske rumdiplomati, herunder ved at fremme principperne om gensidighed og fair konkurrence, styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale udfordringer og yde støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til ▌bæredygtig udvikling, samt øge bevidstheden om rummet som menneskehedens fælles arv

e)  at øge beskyttelsen, sikkerheden og bæredygtigheden af alle aktiviteter i rummet, som vedrører rumobjekter og spredning af rumaffald, samt rummiljøet ved at gennemføre passende foranstaltninger, herunder udvikling og anvendelse af teknologier til bortskaffelse af rumfartøjer ved afslutningen af driftslevetid og til bortskaffelse af rumaffald.

6a)  Det internationale samarbejde er af helt afgørende betydning og et centralt element i rumstrategien for Europa og for at fremme EU's rolle som global aktør i rumsektoren. Kommissionen vil bruge programmet til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem rumdiplomati-initiativer med henblik på at fremme europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan (f.eks. gennem bilaterale dialoger, industriworkshops og ved at yde støtte til internationaliseringen af SMV'er) samt til at fremme adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske rumdiplomati-initiativer bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med EU's eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med EU-medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

2.  Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)  for Galileo og EGNOS: på lang sigt at levere avancerede og ▌sikre positionerings-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester, samtidig med at tjenesternes kontinuitet og robusthed sikres

b)  for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata, informationer og tjenester, der integrerer andre datakilder, der tilvejebringes på et langsigtet og bæredygtigt grundlag, med henblik på at understøtte formuleringen, gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes politikker og foranstaltninger baseret på brugernes krav

c)  for kendskab til situationen i rummet ("SSA"): at forbedre SST-kapaciteter med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter og rumaffald med henblik på at øge SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed på EU-niveau, for at levere rumvejrstjenester og for at kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-kapaciteter

d)  for GOVSATCOM: at sikre den langsigtede tilgængelighed af pålidelige, sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester for GOVSATCOM-brugere

e)  at støtte en selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til rummet under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser

f)  at fremme udviklingen af en stærk EU-rumøkonomi, herunder ved at støtte rumøkosystemet og ved at styrke konkurrenceevne, innovation, iværksætterånd, færdigheder og kapacitetsopbygning i alle medlemsstater og i Unionens regioner, navnlig med hensyn til små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder eller juridiske og fysiske personer i Unionen, som er aktive eller ønsker at være aktive inden for denne sektor ▌.

Artikel 5

Adgang til rummet

1.  Programmet støtter indkøb og sammenlægning af opsendelsestjenester til dækning af programmets behov og, efter anmodning, sammenlægningen for medlemsstater og internationale organisationer.

2.  I synergi med andre EU-programmer og finansieringsordninger, og uden at det berører Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter i forbindelse med adgang til rummet, kan programmet støtte:

a)  tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer til at få adgang til rummet, med henblik på at gennemføre programkomponenterne.

b)  tilpasninger af jordbaseret infrastruktur, herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet.

Artikel 6

Foranstaltninger til støtte for en innovativ og konkurrencedygtig EU-rumsektor

1.   Programmet skal fremme kapacitetsopbygning i hele Unionen og således støtte:

a)  innovationsaktiviteter til optimal udnyttelse af rumteknologier, -infrastrukturer eller -tjenester samt foranstaltninger til at fremme udbredelsen af innovative løsninger, der stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, og som støtter udviklingen af downstreamsektoren, navnlig gennem synergier med andre EU-programmer og finansielle instrumenter, herunder InvestEU

b)  aktiviteter, der sigter mod at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor, med henblik på at realisere det fulde potentiale af offentlige tjenester for borgere og virksomheder

c)  iværksætteri, herunder fra indledningsfasen til ekspansion, i overensstemmelse med artikel 21 ved at anvende andre bestemmelser om adgang til finansiering som fastsat i artikel 18 og i kapitel I i afsnit III samt ved at anvende en strategi baseret på "modellen med første kontrakt"

d)  fremkomsten af et erhvervsvenligt rumøkosystem gennem samarbejde mellem foretagender i form af et netværk af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren, den digitale sektor og fra andre sektorer samt brugere, og som har til formål at stille støtte, faciliteter og tjenester til rådighed for borgere og virksomheder for at fremme iværksætteri og færdigheder og for at fremme synergier i downstreamsektoren og styrke samarbejdet med de digitale innovationsknudepunkter, der er etableret under programmet for et digitalt Europa

e)  formidling af uddannelses- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder for fagfolk, iværksættere, nyuddannede og studerende, navnlig ved hjælp af synergier med nationale og regionale initiativer, med henblik på udvikling af avancerede færdigheder

f)  adgang til behandlings- og testfaciliteter for fagfolk i den private og offentlige sektor, studerende og iværksættere

g)  certificerings- og standardiseringsfaciliteter

h)  styrkelse af de europæiske forsyningskæder i hele Unionen gennem bred deltagelse af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, i alle programmets komponenter, navnlig ved hjælp af bestemmelserne i artikel 14, samt foranstaltninger til støtte for deres konkurrenceevne på globalt plan.

2.  I forbindelse med gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede aktiviteter skal behovet for at udvikle kapacitet i medlemsstater med en fremspirende rumindustri støttes med henblik på at give alle medlemsstater lige mulighed for at deltage i rumprogrammet.

Artikel 7

Tredjelande og internationale organisationer, der er associeret til programmet

1.  Programmets komponenter, med undtagelse af SST og GOVSATCOM, er åbne for følgende tredjelande:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande.

2.  Programmets komponenter, med undtagelse af SST, er også åbne for tredjelande eller internationale organisationer i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets eller den internationale organisations deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

a)  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland eller den internationale organisation, som deltager i Unionens programmer

b)  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings] artikel [21, stk. 5]

c)  ikke indrømmes et tredjeland eller en international organisation beslutningskompetence over programmet eller, hvis det er relevant, adgang til følsomme eller klassificerede informationer

d)  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

da)  tages højde for at opretholde Unionens strategiske interesser og suverænitet på alle berørte områder, herunder europæisk teknologisk eller industriel strategisk selvstændighed, hvor det er relevant

3.  Programmets komponenter er kun åbne for de i stk. 1 og 2 omhandlede tredjelande og internationale organisationer, såfremt de væsentlige sikkerhedsinteresser for Unionen og dens medlemsstater beskyttes.

Artikel 8

Tredjelandes og internationale organisationers adgang til SST, GOVSATCOM og PRS

1.  Tredjelande eller internationale organisationer kan kun deltage i GOVSATCOM, jf. artikel 67, eller opnå adgang til de tjenester, som leveres af SST, såfremt de i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indgår en aftale, der fastsætter vilkår og betingelser for de nærmere regler om adgangen til sådanne data, informationer, kapaciteter og tjenester, samt rammerne for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer.

2.  Adgangen for tredjelande og internationale organisationer til den statsregulerede tjeneste, der leveres af Galileo, er omfattet af artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU(20).

Artikel 9

Ejerskab og brugsret til aktiver

1.  Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter. I den forbindelse træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og øvrige ordninger i forbindelse med disse aktiviteter, som kan medføre, at der skabes sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer en sådan ejerskabsordning vedrørende disse aktiver.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på de materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter, såfremt de aktiviteter, som kan medføre skabelse eller udvikling sådanne aktiver:

a)  udføres i overensstemmelse med tilskud eller priser, som finansieres fuldt ud af Unionen

b)  ikke er fuldt finansieret af Unionen eller

c)  vedrører udvikling, fremstilling eller anvendelse af PRS-modtagere, der indeholder EUCI, eller dele til sådanne modtagere.

3.  Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og andre ordninger i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, indeholder bestemmelser om en passende ejerskabs- og brugsordning for disse aktiver og, for så vidt angår litra c), at Unionen frit kan anvende og give tilladelse til brugen af PRS-modtagerne i overensstemmelse med afgørelse nr. 1104/2011/EU.

4.  Kommissionen bestræber sig på at indgå kontrakter eller andre ordninger med tredjeparter for så vidt angår:

a)  allerede eksisterende ejendomsrettigheder i forbindelse med materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter

b)  erhvervelse af ejerskab eller licensrettigheder i forbindelse med andre materielle og immaterielle aktiver, som er nødvendige for programmets gennemførelse.

5.  Kommissionen sikrer ved hjælp af en hensigtsmæssig ramme optimal udnyttelse af de materielle eller immaterielle aktiver, der er nævnt i stk. 1 og 2, og som ejes af Unionen.

6.  Navnlig skal Kommissionen, såfremt disse aktiver omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, forvalte disse rettigheder så effektivt som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte dem og give dem værdi og til samtlige berørte parters interesser samt behovet for en harmonisk udvikling af markeder og nye teknologier og for kontinuitet i tjenesterne, der leveres af programmets komponenter. Med henblik herpå sikrer den navnlig, at de relevante kontrakter, aftaler og andre ordninger indeholder mulighed for at overdrage disse rettigheder til tredjeparter eller udstede licenser til tredjeparter til udnyttelse af disse rettigheder, herunder til skaberen af sådanne intellektuelle rettigheder, og at agenturet ved behov frit kan gøre brug af disse rettigheder ved udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning. Den finansielle partnerskabsrammeaftale, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3a, eller de bidragsaftaler, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, skal indeholde relevante bestemmelser, der gør det muligt for Den Europæiske Rumorganisation og andre bemyndigede enheder at anvende disse rettigheder, hvis det er nødvendigt for at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning og for at opfylde betingelserne for denne anvendelse.

Artikel 10

Garanti

Uden at det berører de forpligtelser, som følger af retligt bindende bestemmelser, leveres de tjenester, data og informationer, som leveres af programmets komponenter, uden nogen udtrykkelig eller underforstået garanti for så vidt angår deres kvalitet, nøjagtighed, tilgængelighed, pålidelighed, hastighed og egnethed til ethvert formål. ▌Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at brugere af disse tjenester, data og informationer informeres på passende vis ▌.

AFSNIT II

BIDRAG OG BUDGETORDNINGER

Artikel 11

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027, herunder for så vidt angår dermed forbundne risici, er på 16,9 mia. EUR i løbende priser.

Det i første afsnit omhandlede beløb inddeles i følgende udgiftskategorier:

a)  for Galileo og EGNOS: 9,7 mia. EUR

b)  for Copernicus: 6 mia. EUR

c)  for SSA/GOVSATCOM: 1,2 mia. EUR.

2.  Yderligere foranstaltninger i henhold til artikel 3, nemlig de i artikel 5 og 6 omhandlede aktiviteter, finansieres inden for rammerne af programmets komponenter.

3.  De budgetbevillinger, som Unionen afsætter til programmet, skal dække alle de aktiviteter, som er nødvendige for at opfylde målsætningerne i artikel 4. Disse udgifter kan dække:

a)  undersøgelser og ekspertmøder, navnlig i overensstemmelse med omkostnings- og tidsmæssige begrænsninger

b)  informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre EU-politikker

c)  informationsteknologinet, hvis funktion er at behandle eller udveksle informationer, og administrative foranstaltninger, herunder på sikkerhedsområdet, som gennemføres af Kommissionen

d)  teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

4.  Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

5.  Budgetforpligtelserne vedrørende programmet, som omfatter aktiviteter, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

6.  Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 12

Formålsbestemte indtægter

1.  Indtægterne fra programmets komponenter skal betales til Unionens budget og anvendes til at af finansiere den komponent, der genererede indtægterne.

2.  Medlemsstaterne kan bidrage med yderligere finansiering til et af programmets komponenter, under betingelse af at sådanne supplerende elementer ikke skaber finansielle eller tekniske byrder eller forsinkelser med hensyn til den pågældende komponent. Kommissionen træffer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt disse betingelser er opfyldt.

3.  Den i denne artikel omhandlede yderligere finansiering behandles som eksterne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens [artikel 21, stk. 2].

Artikel 13

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra c)], omhandlede organer.

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3.  Hvis Copernicusbudgettet gennemføres ved indirekte forvaltning, kan udbudsreglerne for de enheder, der har ansvaret for opgaver i forbindelse med budgetgennemførelse finde anvendelse, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 62 og 154 i finansforordningen. De specifikke tilpasninger, der er nødvendige i forbindelse med disse regler, fastlægges i de relevante bidragsaftaler.

AFSNIT III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Udbud

Artikel 14

Udbudsprincipper

1.  Den ordregivende myndighed handler i overensstemmelse med følgende principper for så vidt angår udbudsprocedurer i forbindelse med programmet:

a)  med henblik på i alle medlemsstater, i hele Unionen og via forsyningskæden at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af alle økonomiske aktører, navnlig nystartede virksomheder, nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ▌, heriblandt kravet om at pålægge tilbudsgiverne at give en del af kontrakten i underentreprise

b)  med henblik på at sikre effektiv konkurrence og så vidt muligt undgå alt for stor afhængighed af en enkelt leverandør, navnlig hvad angår kritisk udstyr og kritiske tjenester, under hensyntagen til målsætningen om teknologisk uafhængighed og kontinuitet i tjenesterne

c)  med henblik på, som en undtagelse fra artikel 167 i finansforordningen, og hvor det er relevant, at anvende flere forsyningskilder for at sikre en bedre overordnet kontrol med alle programmets komponenter og deres omkostninger og tidsplan

cc)  med henblik på at følge principperne om åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende regler og procedurer for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier samt andre relevante oplysninger, der sikrer lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, herunder SMV'er og nystartede virksomheder

d)  med henblik på at styrke Unionens selvstændighed, navnlig i teknologisk henseende

e)  med henblik på at overholde sikkerhedskravene for programmets komponenter og bidrage til beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser

ee)  med henblik på at fremme kontinuitet og pålidelighed i forbindelse med tjenesterne

f)  med henblik på at tilgodese passende sociale og miljømæssige kriterier.

2.  Kommissionens udbudsbestyrelse skal kontrollere udbudsproceduren for så vidt angår alle programmets komponenter og overvåge den kontraktmæssige gennemførelse af de EU-midler, der er betroet de bemyndigede enheder. Repræsentanter for de bemyndigede enheder skal indbydes, hvis det er relevant.

Artikel 15

Kontrakter med betingede ordrer

1.  Hvad operationelle og infrastrukturmæssige aktiviteter angår kan den ordregivende myndighed indgå en kontrakt med betingede ordrer i overensstemmelse med denne artikel.

2.  En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, som resulterer i et fast tilsagn om udførelse af de arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, der gælder for denne ordre, og en eller flere ordrer, der både budgetmæssigt og gennemførelsesmæssigt er betingede. I udbudsbetingelserne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende levering af arbejder, leverancer og tjenesteydelser for hver ordre.

3.  Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele; det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.

4.  Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten i overensstemmelse med kontrakten.

Artikel 16

Kontrakter på regningsbasis

1.  Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3.

Den pris, som skal betales, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer og anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som er nødvendige for at opfylde kontrakten, indirekte omkostninger, en fast avance og ▌en passende kontraktpræmie på basis af opfyldelse af mål med hensyn til resultater og overholdelse af tidsplanen.

2.  Kontrakter, der indgås på regningsbasis, skal indeholde et maksimalt prisloft.

3.  Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås efter regning, i tilfælde, hvor det er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at give en fast pris på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:

a)  kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

b)  de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

4.  Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens [artikel 172].

Artikel 17

Underleverancer

1.  For at opmuntre nye aktører, små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder til grænseoverskridende deltagelse og for at tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidig med at Unionens ▌selvstændighed beskyttes, skal den ordregivende myndighed kræve, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise, ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise, til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern.

▌

3.  Enhver fravigelse fra et krav i overensstemmelse med stk. 1 skal begrundes af tilbudsgiveren.

4.  For kontrakter over 10 mio. EUR skal den ordregivende myndighed sigte mod at sikre, at mindst 30 % af kontraktens værdi gives i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på forskellige niveauer til andre virksomheder end dem, der tilhører hovedkontrahentens koncern, navnlig med henblik på at muliggøre SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne. Kommissionen underretter det i artikel 107, stk. 1, omhandlede udvalg om opfyldelsen af dette mål for så vidt angår kontrakter, der undertegnes efter denne forordnings ikrafttræden.

KAPITEL II

Tilskud, priser og blandingsoperationer

Artikel 18

Tilskud og priser

1.  Unionen kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

2.  Uanset finansforordningens [artikel 181, stk. 6] kan den kompetente anvisningsberettigede ved anvendelsen af faste takster tillade eller kræve finansiering af modtagerens indirekte omkostninger med op til højst 25 % af de samlede støtteberettigede direkte ▌omkostninger i forbindelse med foranstaltningen.

3.  Uanset stk. 2 kan de indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger, forudsat at dette anføres i arbejdsprogrammet, jf. artikel 100.

4.  Uanset finansforordningens [artikel 204] må det maksimale støttebeløb, som kan betales til tredjemand, ikke overstige 200 000 EUR.

Artikel 19

Fælles indkaldelser af ansøgninger om støtte

Kommissionen eller en bemyndiget enhed kan inden for rammerne af programmet offentliggøre fælles indkaldelser af forslag sammen med enheder, organer eller personer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

▌

I tilfælde af en fælles indkaldelse finder de i finansforordningens afsnit VIII omhandlede regler anvendelse. Evalueringsprocedurerne skal ▌ involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter. Evalueringsudvalget skal overholde artikel 150 i finansforordningen.

Tilskudsaftalen skal præcisere de ordninger, der finder anvendelse på intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 20

Tilskud i forbindelse med prækommercielle udbud og udbud vedrørende innovative løsninger

1.  Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle udbud og offentlige indkøb vedrørende innovative løsninger, der skal foretages af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2009/81/EF.

2.  Under procedurerne for offentlige udbud:

a)  skal principperne om åbenhed, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet samt konkurrencereglerne overholdes

b)  kan der for prækommercielle offentlige udbud fastsættes særlige betingelser – f.eks. for, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted, hvilket dog er begrænset til at omfatte medlemsstaternes og de associerede landes territorium

c)  kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører) og

d)  skal ordren tildeles den eller de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.

3.  Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne for de ordregivende myndigheder under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, kan de ordregivende myndigheder kræve, at kontrahenten overdrage ejerskabet til resultaterne til dem.

Artikel 21

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

KAPITEL IV

Andre finansielle bestemmelser

Artikel 22

Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering

1.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro-rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.  Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som skal opfylde følgende kumulative komparative betingelser:

a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

▌

Artikel 24

Fælles udbudsprocedurer

1.  Ud over bestemmelserne i finansforordningens [artikel 165] kan Kommissionen og/eller agenturet gennemføre fælles udbudsprocedurer med Den Europæiske Rumorganisation eller andre internationale organisationer, som er involveret i gennemførelsen af komponenterne i programmet.

2.  Udbudsreglerne i finansforordningens [artikel 165] finder tilsvarende anvendelse, forudsat at de procedureregler, der gælder for EU-institutionerne, anvendes.

Artikel 25

Beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser

Når det kræves for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, navnlig behovet for at bevare EU-systemernes integritet og modstandsdygtighed, samt det selvstændige industrielle grundlag, som de er afhængige af, fastsætter Kommissionen de betingelser, der kræves opfyldt ved deltagelse i udbud, tilskud eller priser omfattet af dette afsnit. I den forbindelse skal der tages særligt hensyn til behovet for, at støtteberettigede virksomheder skal være etableret i en medlemsstat, og at de skal forpligte sig til at udføre alle relevante aktiviteter inden for Unionen ▌. Disse betingelser skal angives i dokumentationen vedrørende udbuddet, tilskuddet eller prisen, alt efter hvad der er relevant. I forbindelse med udbud gælder betingelserne for hele løbetiden af den efterfølgende kontrakt.

Artikel 26

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ▌.

AFSNIT IV

FORVALTNING AF PROGRAMMET

Artikel 27

Forvaltningsprincipper

Forvaltningen af programmet skal bygge på følgende principper:

a)  en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i gennemførelsen af hver enkelt af programmets komponenter og foranstaltninger, navnlig mellem medlemsstaterne, Kommissionen, agenturet, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter på grundlag af deres respektive kompetencer, med henblik på at undgå overlapning af aktiviteter

aa)  relevansen af forvaltningsstrukturen for de specifikke behov i forbindelse med de enkelte komponenter og foranstaltninger i programmet, alt efter hvad der er relevant

b)  stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder omkostninger, tidsplaner og performance inden for deres respektive roller og arbejdsopgaver i overensstemmelse med denne forordning

c)  gennemsigtig og omkostningseffektiv forvaltning

cc)  kontinuitet i tjenesterne og den nødvendige kontinuitet i infrastrukturen, herunder beskyttelse mod relevante trusler

d)  systematisk og struktureret hensyntagen til behovene hos brugerne af de data, informationer og tjenester, der leveres af programmets komponenter, samt til den dermed forbundne videnskabelige og tekniske udvikling ▌

e)  en konstant indsats for at styre og mindske risici.

Artikel 28

Medlemsstaternes rolle

1.  Medlemsstaterne kan deltage i programmet. Medlemsstater, der deltager i programmet, bidrager med deres tekniske kompetence, knowhow og bistand, navnlig inden for sikkerhed, og/eller, hvor det er nødvendigt og muligt, ved at stille data, informationer, tjenester og infrastruktur, som er i deres besiddelse eller befinder sig på deres område, til rådighed for Unionen, bl.a. ved at sikre effektiv og uhindret adgang til og anvendelse af in situ-data og samarbejde med Kommissionen for at forbedre tilgængeligheden af in situ-data, som programmet har brug for, under hensyntagen til gældende licenser og forpligtelser.

2.  Kommissionen kan ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke opgaver til organisationer i medlemsstaterne, hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 107, stk. 2, de bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne.

2a.  I visse behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen for så vidt angår de i artikel 30 omhandlede opgaver ved hjælp af bidragsaftaler overdrage særlige opgaver til organisationer i medlemsstaterne, hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer.

2aa.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre driften af programmet ▌, herunder ved på det passende niveau at bistå med beskyttelsen af de frekvenser, der er nødvendige for programmet.

2b.  Medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde om at øge udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet leverer.

2c.  Medlemsstaternes bidrag til det i artikel 107 omhandlede brugerforum, skal så vidt muligt baseres på en systematisk og koordineret høring af slutbrugerfællesskaber på nationalt plan, navnlig for så vidt angår Galileo, EGNOS og Copernicus.

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med henblik på at udvikle den in situ-komponent og de jordkalibreringstjenester, som er nødvendige for at anvende rumsystemerne og for at fremme anvendelsen af det fulde potentiale af in situ- og referencedatasættene baseret på eksisterende kapaciteter.

4.  På sikkerhedsområdet udfører medlemsstaterne de opgaver, der er omhandlet i artikel 34, stk. 4.

Artikel 29

Kommissionens rolle

1.  Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed. Den skal i overensstemmelse med nærværende forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt på linje med brugernes krav og overvåge gennemførelsen heraf, uden at det berører andre EU-politikker.

2.  Kommissionen forvalter alle programmets komponenter eller delkomponenter, som ikke er overdraget til en anden enhed, navnlig GOVSATCOM, NEO, rumvejr og de i artikel 54, litra d), omhandlede aktiviteter.

3.  Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder. Kommissionen sikrer også, at alle de bemyndigede enheder, der er involveret i gennemførelsen af programmet, beskytter Unionens interesser, sikrer forsvarlig forvaltning af Unionens midler og overholder finansforordningen og nærværende forordning.

3a.  Kommissionen indgår under hensyntagen til 2004-rammeaftalen en finansiel partnerskabsrammeaftale med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation, jf. finansforordningens [artikel 130] og som omhandlet i artikel 31a.

4.  Hvis det er nødvendigt for, at programmet og de tjenester, der leveres af programmets komponenter, kan fungere gnidningsløst, fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter de krav på højt niveau, som kræves til gennemførelse og udvikling af disse komponenter og af de tjenester, de leverer, efter samråd med brugerne og alle andre berørte aktører, herunder downstreamsektoren. Ved fastsættelsen af disse krav på højt niveau skal Kommissionen undgå at sænke det generelle sikkerhedsniveau og støtte behovet for bagudkompatibilitet.

Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 21.

5.  Kommissionen ▌sikrer, at ibrugtagningen og anvendelsen af de data og tjenester, der leveres af programmets komponenter inden for offentlige og private sektorer, fremmes og maksimeres, uden at det berører agenturets og andre bemyndigede enheders opgaver, herunder ved at støtte passende udvikling af disse tjenester og brugervenlige grænseflader samt ved at fremme et stabilt og langsigtet miljø. Den udvikler passende synergier mellem applikationerne i programmets forskellige komponenter. Den sørger for sammenhæng, konsistens, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-foranstaltninger og -programmer.

6.  Kommissionen sikrer om nødvendigt sammenhæng mellem de aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af programmet, og de aktiviteter, der udføres på rumområdet på EU-plan, nationalt eller internationalt plan. Den støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter, når det er relevant i forhold til programmet, konvergens mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling på rumområdet. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen, når det er relevant og vedrører dens kompetenceområde, med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation.

7.  Kommissionen underretter det i artikel 107 omhandlede udvalg om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af alle indkøbsudbud og af alle kontrakter med offentlige og private enheder, herunder underleverandørkontrakter.

Artikel 30

Agenturets rolle

1.  Agenturet varetager følgende egne opgaver:

a)  gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse garantere sikkerhedsgodkendelse af alle programmets komponenter i overensstemmelse med kapitel II i afsnit V

b)  udføre de øvrige i artikel 34, stk. 2 og 3, omhandlede opgaver

c)  gennemføre kommunikations-, markedsudviklings- og PR-aktiviteter, der tilbydes af Galileo og EGNOS, navnlig aktiviteter forbundet med markedsudbredelsen og samordning af brugernes behov

ca)  gennemføre kommunikations-, PR- og markedsudviklingsaktiviteter i forbindelse med data, informationer og tjenester, der tilbydes af Copernicus, uden at dette berører de aktiviteter, der udføres af andre bemyndigede enheder og Kommissionen

d)  bistå Kommissionen med ▌ekspertise, herunder med henblik på forberedelsen af downstream rumrelaterede forskningsprioriteter.

2.  Kommissionen pålægger agenturet følgende opgaver:

a)  forvalte driften af EGNOS og Galileo og dække de i artikel 43 omhandlede foranstaltninger

b)  på et overordnet plan koordinere brugerrelaterede aspekter af GOVSATCOM i tæt samarbejde med medlemsstaterne, andre enheder, de relevante EU-agenturer og EU-Udenrigstjenesten med henblik på krisestyringsmissioner og -operationer

c)  gennemføre aktiviteter, der vedrører udviklingen af downstreamapplikationer baseret på programmets komponenter, bl.a. grundlæggende elementer og integrerede applikationer baseret på data og tjenester leveret af Galileo, EGNOS og Copernicus, herunder hvor der er stillet finansiering til rådighed for sådanne aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, der er oprettet i henhold til forordning xx, eller hvor det er nødvendigt for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, litra b)

d)  gennemføre aktiviteter med tilknytning til brugerspredning af data, informationer og tjenester, der leveres af andre af programmets komponenter end Galileo og EGNOS, uden at det berører de Copernicusaktiviteter og -tjenester, som er betroet andre enheder

e)  specifikke foranstaltninger som omhandlet i artikel 6.

3.  Kommissionen kan på grundlag af de i artikel 102, stk. 6, omhandlede vurderinger overdrage andre opgaver til agenturet, forudsat at de ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af en anden bemyndiget enhed inden for rammerne af programmet, og under forudsætning af at de tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets målsætninger.

3a.  Når aktiviteter overdrages til agenturet, skal der sikres passende finansielle, menneskelige og administrative ressourcer til gennemførelsen af disse aktiviteter.

▌

5.  Uanset finansforordningens artikel 62, stk. 1, og med forbehold af Kommissionens vurdering af beskyttelsen af Unionens interesser kan agenturet ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der gælder for Kommissionen.

Artikel 31

Den Europæiske Rumorganisations rolle

1.  Den Europæiske Rumorganisation pålægges, under forudsætning af at Unionens interesser er beskyttede, følgende opgaver:

a)  for så vidt angår Copernicus: koordinering af rumkomponenten og gennemførelsen for Copernicusrumkomponenten samt videreudvikling heraf, konstruktion, udvikling og fremstilling af Copernicusruminfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur og hermed forbundne indkøb, bortset fra når disse foretages af andre enheder, og, hvor det er relevant, adgang til tredjepartsdata

b)  for så vidt angår Galileo og EGNOS: systemudvikling, konstruktion og udvikling af dele af jordsegmenter ▌og af satellitter, herunder test og validering

c)  for så vidt angår alle de komponenter i programmet, der indebærer upstream-forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for dens ekspertiseområder.

1a.  Den Europæiske Rumorganisation kan på grundlag af en af Kommissionen foretaget vurdering overdrages andre opgaver baseret på programmets behov, forudsat at det ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af andre bemyndigede enheder inden for rammerne af programmet, og under forudsætning af at det tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets målsætninger.

▌

4.  Uden at det berører den i stk. 31a omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale, kan Kommissionen eller agenturet på gensidigt fastsatte betingelser anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de informationer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved denne forordning.

Artikel 31a

Den finansielle partnerskabsrammeaftale

1.  Den i artikel 29, stk. 3a, omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale skal:

a)  klart definere roller, ansvarsområder og forpligtelser for Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation for så vidt angår hver enkelt komponent i programmet og de nødvendige samordnings- og kontrolmekanismer

b)  fastsætte, at Den Europæiske Rumorganisation skal overholde de EU-sikkerhedsregler, som er defineret i de sikkerhedsaftaler, som Unionen, dens institutioner og agenturer har indgået med ESA, navnlig med hensyn til behandling af klassificerede informationer

c)  fastsætte betingelserne for forvaltningen af de midler, der er tildelt Den Europæiske Rumorganisation, navnlig hvad angår offentlige udbud, herunder anvendelsen af EU's regler for offentlige udbud i forbindelse med udbud i Unionens navn og på dennes vegne samt i forbindelse med den bemyndigede enheds anvendelse af reglerne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 154, forvaltningsprocedurer, de forventede resultater målt ved hjælp af resultatindikatorer, gældende foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld eller svigagtig gennemførelse af kontrakterne for så vidt angår omkostninger, tidsplan og resultater samt kommunikationsstrategien og bestemmelserne vedrørende ejendomsretten til alle materielle og immaterielle aktiver. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med afsnit III og V i nærværende forordning og med finansforordningen

d)   fastsætte, at eksperter fra Kommissionen og, hvor det er relevant, fra den anden bemyndigede enhed, skal deltage som medlem i møderne i udbudsbestyrelsen, hver gang Den Europæiske Rumorganisation opretter et udbudsevalueringsråd i forbindelse med en indkøbsforanstaltning foretaget i henhold til den finansielle partnerskabsrammeaftale. En sådan deltagelse må ikke berøre den tekniske uafhængighed af udbudsevalueringsrådet ▌

e)   fastlægge overvågnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen eller, hvis det er relevant, til agenturet vedrørende omkostninger og tidsplaner, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de planlagte budgetter, performance og tidsplaner, korrigerende foranstaltninger til at sikre udførelsen af ▌opgaverne inden for rammerne af de tildelte bevillinger ▌

f)   fastlægge principperne for vederlag til Den Europæiske Rumorganisation for hver enkelt komponent i programmet, som skal stå i et rimeligt forhold til de vilkår, hvorunder foranstaltningerne gennemføres, under behørig hensyntagen til krisesituationer og skrøbelige situationer og, hvor det er relevant, være resultatbaseret. Vederlaget skal udelukkende dække generalomkostninger, der ikke er forbundet med de aktiviteter, der overdrages til Den Europæiske Rumorganisation

g)  sørge for, at Den Europæiske Rumorganisation træffer passende foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af Unionens interesser og til at efterleve de afgørelser, som Kommissionen har truffet for hver enkelt komponent i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

2.  Uden at det berører den i stk. 31a omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale, kan Kommissionen eller agenturet anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de informationer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges den ved denne forordning. Betingelserne for sådanne anmodninger og gennemførelsen heraf aftales i fællesskab.

Artikel 32

EUMETSAT's og andre enheders rolle

1.  Kommissionen kan, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler overdrage gennemførelsen af følgende opgaver til andre enheder end dem, der er nævnt i artikel 30 og 31, herunder:

a)  opgraderingen, forberedelsen og driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf og, hvor det er relevant, forvaltningen af adgang til bidragende missionsdata, som kan overdrages til EUMETSAT

b)  gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante agenturer, organer eller organisationer, som også forvalter de relevante tredjeparters erhvervelse af information.

2.  Kriterierne for udvælgelsen af sådanne betroede enheder skal navnlig afspejle deres evne til at sikre kontinuiteten og, hvor det er relevant, sikkerheden i forbindelse med operationerne, uden eller med minimale forstyrrelser af programaktiviteterne.

2a.  Når det er muligt, skal betingelserne i de i stk. 1 omhandlede bidragsaftaler være i overensstemmelse med betingelserne i den i artikel 31a, stk. 1, omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale.

3.  Programudvalget høres om de bidragsafgørelser, der vedrører de i denne artikels stk. 1 omhandlede bidragsaftale, i overensstemmelse med den i artikel 107, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure. Programudvalget underrettes på forhånd om de bidragsaftaler, der skal indgås af Unionen repræsenteret ved Kommissionen, og om de i stk. 1 omhandlede enheder.

AFSNIT V

PROGRAMMETS SIKKERHED

KAPITEL I

Programmets sikkerhed

Artikel 33

Sikkerhedsprincipper

1.  Programmets sikkerhed baseres på følgende principper:

a)  tage hensyn til medlemsstaternes erfaringer inden for sikkerhed og lade sig inspirere af bedste praksis

b)  anvende Rådets og Kommissionens sikkerhedsregler, som bl.a. indeholder en adskillelse mellem operationelle funktioner og funktioner i forbindelse med godkendelse.

2.  Denne forordning berører ikke medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF.

Artikel 34

Forvaltning af sikkerhedsanliggender

1.  Kommissionen garanterer inden for sit kompetenceområde med støtte fra agenturet et højt sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår:

a)  beskyttelse af infrastruktur, både på jorden og i rummet, levering af tjenesteydelser, navnlig mod fysiske og cyberrelaterede angreb, herunder forstyrrelser i datastrømme

b)  kontrol og forvaltning af overførsel af teknologi

c)  udvikling og bevarelse inden for Unionen af den nødvendige kompetence og knowhow

d)  beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede informationer.

Til dette formål sikrer Kommissionen, at der foretages en risiko- og trusselsanalyse for hvert af programmets komponenter. Ud fra denne risiko- og trusselsanalyse fastlægger den senest ved udgangen af 2023 ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav for hver af programmets komponenter. På denne måde tager Kommissionen hensyn til disse kravs betydning for den pågældende komponents funktion, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, sørger for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau eller undergrave funktionen af det eksisterende udstyr baseret på denne komponent samt tager hensyn til cybersikkerhedsrisici. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Efter denne forordnings ikrafttræden fremsender Kommissionen en vejledende liste over gennemførelsesretsakter, der skal forelægges for og drøftes af programudvalget i en sikkerhedskonfiguration. Denne liste ledsages af en vejledende tidsplan for forelæggelse.

2.  Den enhed, som er ansvarlig for forvaltningen af en af programmets komponenter, er ansvarlig for den operative sikkerhed for denne komponent og skal i den forbindelse udføre risiko- og trusselsanalyser og alle nødvendige aktiviteter med henblik på at sikre og overvåge sikkerheden i forbindelse med den pågældende komponent, navnlig fastlæggelse af tekniske specifikationer og operationelle procedurer, og overvåge disses overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i stk. 1. For Galileos og EGNOS' vedkommende er dette organ i medfør af artikel 30 agenturet.

2a.  På grundlag af risiko- og trusselsanalysen fastlægger Kommissionen, hvor det er relevant, en struktur til at overvåge sikkerheden og til at følge de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse 201x/xxx/FUSP(21). Strukturen skal fungere i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede sikkerhedskrav. For Galileos vedkommende er denne struktur Galileo-sikkerhedsovervågningscentret.

3.  Agenturet skal:

a)  sørge for sikkerhedsgodkendelse af alle programmets komponenter i overensstemmelse med dette afsnits kapitel II, uden at det berører medlemsstaternes kompetencer

b)  sikre driften af Galileo-sikkerhedsovervågningscentret (GSMC) i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i stk. 2, og den vejledning, der er udarbejdet i henhold til afgørelse 2014/496/FUSP

c)  udføre de opgaver, som det er tildelt i henhold til afgørelse nr. 1104/2011/EU

d)  bistå Kommissionen med teknisk ekspertise og formidle de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

4.  Medlemsstaterne skal:

a)  træffe foranstaltninger, som mindst svarer til dem, der kræves til beskyttelse af europæiske kritiske infrastrukturer, som omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre(22), og til dem, der er nødvendige for beskyttelsen af deres egne nationale kritiske infrastrukturer for at sikre beskyttelse af jordbaseret infrastruktur, der udgør en integreret del af programmet, og som er etableret på deres område

b)  udføre de sikkerhedsgodkendelsesopgaver, som er nævnt i artikel 41.

5.  De enheder, der er involveret i programmet, skal træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder på grundlag af de i risikoanalysen identificerede spørgsmål, for at garantere programmets sikkerhed.

Artikel 34a

Sikkerheden ved de anvendte systemer og tjenester

I de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de i Rådets afgørelse XXXX/XXX/FUSP fastlagte procedurer.

KAPITEL II

Sikkerhedsgodkendelse

Artikel 35

Sikkerhedsgodkendelsesmyndighed

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, der etableres under agenturet, er sikkerhedsgodkendelsesmyndighed for alle programmets komponenter.

Artikel 36

Generelle principper for sikkerhedsgodkendelse

Sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter for hver enkelt af programmets komponenter foretages i overensstemmelse med følgende principper:

a)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter og -beslutninger udføres i en kontekst af kollektivt ansvar for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed

b)  det tilstræbes, at beslutninger i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse træffes ved konsensus

c)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres ved hjælp af en risikovurderings- og risikoforvaltningstilgang i betragtning af både sikkerhedsrisiciene ved komponenten og konsekvenserne for så vidt angår omkostninger og tidsplan i forbindelse med enhver foranstaltning til at mindske risiciene og under hensyntagen til målsætningen om ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau for denne komponent

d)  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger om sikkerhedsgodkendelse forberedes og træffes af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, er sikkerhedsgodkendt på et passende niveau og handler på en objektiv måde

e)  det tilstræbes at høre alle relevante parter, som har interesse i sikkerhedsanliggender for den pågældende komponent

f)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af alle relevante interesserede parter i forbindelse med komponenten i overensstemmelse med en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, uden at dette berører Europa-Kommissionens rolle

g)  ifølge den proces, der er fastlagt i den relevante sikkerhedsgodkendelsesstrategi som defineret af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, baseres komitéens beslutninger om sikkerhedsgodkendelse på lokale beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, der er truffet af medlemsstaternes behørige nationale myndigheder for sikkerhedsgodkendelse

h)  en permanent, gennemsigtig og fuldt forståelig overvågningsproces sikrer, at sikkerhedsrisiciene ved komponenten er kendte, at sikkerhedsforanstaltningerne fastlægges således, at disse risici begrænses til et acceptabelt niveau, i betragtning af sikkerhedsbehovene i Unionen og dens medlemsstater og med henblik på komponentens smidige gennemførelse, og at disse foranstaltninger anvendes i overensstemmelse med begrebet forsvar i dybden. Sådanne foranstaltningers effektivitet skal løbende evalueres. Processen i forbindelse med vurdering og forvaltning af sikkerhedsrisici foregår som en gentagelsesproces, der gennemføres i fællesskab af komponentens interesserede parter

i)  beslutninger om sikkerhedsgodkendelse træffes fuldstændig uafhængigt af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, herunder i forhold til Kommissionen og de andre organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af komponenten og for leveringen af relaterede tjenester, og i forhold til den administrerende direktør og agenturets bestyrelse

j)  sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne udføres under behørig hensyntagen til nødvendigheden af en passende koordinering mellem Kommissionen og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedsbestemmelserne

k)  sikkerhedsgodkendelsen for EGNOS, som foretages af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, må ikke berøre de godkendelsesaktiviteter inden for luftfart, der foretages af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Artikel 37

Opgaver, der udføres af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udfører sine opgaver, uden at dette griber ind i Kommissionens ansvarsområder eller de ansvarsområder, som agenturets andre organer har fået overdraget, navnlig på sikkerhedsområdet, og uden at dette griber ind i medlemsstaternes kompetencer for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse.

2.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har følgende opgaver:

a)  at fastlægge og godkende en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, der omfatter:

i)  omfanget af de aktiviteter, der er nødvendige for at foretage og opretholde godkendelsen af programmets komponenter eller dele af disse komponenter og eventuelle sammenkoblinger mellem disse og andre systemer eller komponenter

ii)  en sikkerhedsgodkendelsesproces for programmets komponenter eller dele af disse komponenter med en detaljeringsgrad, der svarer til det krævede sikringsniveau, og som klart angiver betingelserne for godkendelse

iii)  en tidsplan for godkendelse, der er i overensstemmelse med faserne for programmets komponenter, navnlig med hensyn til etablering og ibrugtagning af infrastruktur, levering af tjenester og udvikling

iv)  principperne for den sikkerhedsgodkendelse af net forbundet til systemerne, som er etableret under programmets komponenter, eller af dele af disse komponenter og af udstyr forbundet til systemer etableret af disse komponenter, og som skal foretages af de nationale enheder i medlemsstaterne, der har kompetence på sikkerhedsområdet

b)  at træffe beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, navnlig om godkendelse af opsendelse af satellitter, bemyndigelse til at drive de systemer, der er etableret under programmets komponenter, eller disse komponenters elementer i deres forskellige konfigurationer og for de forskellige tjenester, de leverer, op til og med signaler i rummet og bemyndigelse til at drive de jordbaserede anlæg. Med hensyn til de net og det udstyr, der er tilsluttet PRS-tjenesten som omhandlet i artikel 44, eller til enhver anden sikker tjeneste, der stammer fra programmets komponenter, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kun beslutninger om bemyndigelse af organer til at udvikle eller fremstille følsomme PRS-teknologier, PRS-modtagere eller PRS-sikkerhedsmoduler eller enhver anden teknologi eller udstyr, der skal kontrolleres i henhold til de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, idet der tages hensyn til den rådgivning, der ydes af nationale enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, og de overordnede sikkerhedsrisici

c)  at undersøge og, med undtagelse af de dokumenter, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning, og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, at godkende al dokumentation i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

d)  at rådgive Kommissionen inden for sit kompetenceområde om udarbejdelsen af tekstudkast til de retsakter, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning, og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, herunder med hensyn til etableringen af sikkerhedsdriftsprocedurer (SecOPs), og afgive en erklæring med sin endelige holdning

e)  at undersøge og godkende den vurdering af sikkerhedsrisici, der er udarbejdet i overensstemmelse med den i artikel 36, litra h), omhandlede overvågningsproces, idet der tages hensyn til, om der er overensstemmelse med de i litra c) i dette stykke omhandlede dokumenter og de dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU og at samarbejde med Kommissionen om at definere risikobegrænsende foranstaltninger

f)  at kontrollere gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af programmets komponenter ved at foretage eller få foretaget sikkerhedsvurderinger, -inspektioner eller -revisioner i henhold til artikel 41, litra b), i nærværende forordning

g)  at godkende udvalget af godkendte produkter og foranstaltninger, som beskytter mod elektronisk aflytning (Tempest), og af godkendte kryptografiske produkter, der anvendes til sikring af programmets komponenter

h)  at godkende eller, hvor det er relevant, deltage i den fælles godkendelse, sammen med den relevante enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, af sammenkoblingen mellem de systemer, der oprettes under programmets komponenter eller dele af disse komponenter og andre systemer

i)  at blive enige med den relevante medlemsstat om modellen for adgangskontrol som omhandlet i artikel 41, litra c)

j)  at udarbejde rapporter om risici og informere Kommissionen, bestyrelsen og den administrerende direktør om sin risikovurdering og rådgive dem om mulighederne for håndtering af restrisici ved en given beslutning om sikkerhedsgodkendelse

k)  at bistå, i tæt kontakt med Kommissionen, Rådet og den højtstående repræsentant, ved gennemførelsen af afgørelse 2014/496/FUSP efter specifik anmodning fra Rådet og/eller den højtstående repræsentant

l)  at foretage de høringer, der er nødvendige for at udføre sine opgaver

m)  at vedtage og offentliggøre sin forretningsorden.

3.  Uden at dette berører de beføjelser og de ansvarsområder, der er tillagt medlemsstaterne, nedsættes der under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et særligt underordnet organ, som repræsenterer medlemsstaterne, navnlig med henblik på at udføre følgende opgaver:

a)  forvaltningen af flynøgler og andre nøgler, der er nødvendige for, at Galileo kan fungere

b)  kontrollen med fastlæggelsen og håndhævelsen af procedurer med henblik på at kunne stå til regnskab for PRS-nøglerne til Galileo og sikre deres håndtering, opbevaring og distribution.

Artikel 38

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses sammensætning

1.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse består af en repræsentant fra hver medlemsstat, en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant"). Mandatperioden for medlemmerne af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er fire år og kan fornyes.

2.  Deltagelse i møderne i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse finder sted på grundlag af "need-to-know"-princippet. Hvor det er relevant, kan repræsentanter for Den Europæiske Rumorganisation og repræsentanter for agenturet, som ikke er involveret i sikkerhedsgodkendelse, indbydes til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatører. Repræsentanter for Unionens agenturer, tredjelande eller internationale organisationer kan undtagelsesvis også indbydes til at deltage i møderne som observatører i spørgsmål, der direkte vedrører disse tredjelande eller internationale organisationer, navnlig vedrørende den infrastruktur, der tilhører dem, eller som er beliggende på deres territorium. Ordninger for sådan deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes i de relevante aftaler og skal være i overensstemmelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden.

Artikel 39

Afstemningsregler for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

Kan der ikke opnås konsensus i overensstemmelse med de almindelige principper, der er omhandlet i artikel 36, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sine beslutninger på grundlag af kvalificeret flertal i overensstemmelse med artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Union. Repræsentanten for Kommissionen og repræsentanten for den højtstående repræsentant stemmer ikke. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse undertegner på komitéens vegne de beslutninger, som komitéen har truffet.

Artikel 40

Kommunikation og virkningerne af beslutninger truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger rettes til Kommissionen.

2.  Kommissionen holder løbende Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underrettet om konsekvenserne af komitéens påtænkte beslutninger for den korrekte gennemførelse af programmets komponenter og for gennemførelsen af planerne for håndtering af restrisici. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tager hensyn til Kommissionens eventuelle oplysninger.

3.  Kommissionen informerer uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet om sikkerhedsgodkendelsernes indvirkning på den korrekte gennemførelse af programmets komponenter. Finder Kommissionen, at en beslutning truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan have en betydelig indvirkning på den korrekte gennemførelse af disse komponenter, for eksempel med hensyn til omkostninger, tidsplan og udførelse, underretter den omgående Europa-Parlamentet og Rådet herom.

4.  Bestyrelsen holdes løbende orienteret om udviklingen i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde.

5.  Tidsplanen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde må ikke påvirke tidsplanen for aktiviteterne i arbejdsprogrammet, jf. artikel 100.

Artikel 41

Medlemsstaternes rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

Medlemsstaterne:

a)  sender Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse alle oplysninger, som de finder relevante med henblik på sikkerhedsgodkendelse

b)  tillader, at behørigt bemyndigede personer udpeget af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, efter aftale med og under tilsyn af de nationale enheder, der har kompetence på sikkerhedsområdet, får adgang til oplysninger og til alle områder og/eller anlæg af relevans for systemers sikkerhed, der hører under deres jurisdiktion, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser og uden diskrimination af medlemsstaternes statsborgere på grund af nationalitet, herunder med henblik på sikkerhedskontroller og -tests på Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses foranledning og på den i artikel 36, litra h), omhandlede proces til overvågning af sikkerhedsrisici. Disse kontroller og test foretages i overensstemmelse med følgende principper:

i)  betydningen af sikkerhed og effektiv risikostyring i de inspicerede enheder understreges

ii)  modforanstaltninger til afbødning af de specifikke virkninger i tilfælde af tab af klassificerede informationers fortrolighed, integritet eller tilgængelighed anbefales

c)  være ansvarlig hver især for udarbejdelse af en model for adgangskontrol, dvs. en skitse eller liste over de områder/anlæg, som skal godkendes; medlemsstaterne og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal på forhånd nå til enighed om denne model, hvormed det sikres, at alle medlemsstater leverer samme grad af adgangskontrol

d)  være ansvarlig på lokalt plan for sikkerhedsgodkendelse af de områder, der befinder sig på deres territorium, og som er en del af sikkerhedsgodkendelsesarealet for programmets komponenter; medlemsstaterne aflægger med henblik herpå rapport til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

KAPITEL III

Beskyttelse af klassificerede informationer

Artikel 42

Beskyttelse af klassificerede informationer

Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)  er udvekslingen af klassificerede informationer i relation til programmet betinget af, at der er indgået en international aftale mellem Unionen og et tredjeland eller en international organisation om udvekslingen af klassificerede oplysninger eller, hvor det er relevant, en ordning, der er indgået af den kompetente EU-institution eller det kompetente -organ og de relevante myndigheder i et tredjeland eller en international organisation vedrørende udvekslingen af klassificerede oplysninger, og de deri fastsatte betingelser

▌

c)  må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle klassificerede EU-informationer vedrørende programmet, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved Kommissionens sikkerhedsforskrifter som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale, herunder spørgsmål vedrørende industrisikkerhed, der indgås mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

d)  kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation med forbehold af artikel 13 i Rådets afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som anført i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 få adgang til EU-klassificerede informationer, når det skønnes nødvendigt efter en konkret vurdering afhængigt af disse oplysningers art og indhold, modtagerens need-to-know og Unionens interesse i videregivelsen.

AFSNIT VI

Galileo og EGNOS

Artikel 43

Støtteberettigede foranstaltninger

Udnyttelsen af Galileo og EGNOS omfatter følgende støtteberettigede foranstaltninger:

a)  forvaltning, drift, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

b)  forvaltning, drift, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af jordinfrastrukturen, navnlig i jordbaserede centre og stationer, jf. gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 eller gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1406, og net, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

c)  udvikling af fremtidige generationer af systemerne og udvikling af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, med forbehold af fremtidige afgørelser om Unionens finansielle overslag, herunder ved at tage hensyn til relevante aktørers behov

ca)  støtte udviklingen af Galileo- og EGNOS-downstreamapplikationer og udviklingen og videreudviklingen af grundlæggende teknologiske elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere

d)  støtte certificerings- og standardiseringsaktiviteter i relation til Galileo og EGNOS, navnlig inden for transportsektoren

e)  fortsat formidling ▌af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, og i komplementaritet med medlemsstaterne og privatsektorinitiativer markedsudvikling af disse tjenester, navnlig med henblik på at maksimere de i artikel 4, stk. 1, omhandlede socioøkonomiske fordele

f)  samarbejde med andre regionale eller globale satellitnavigationssystemer, herunder lette kompatibilitet og interoperabilitet

g)  ▌elementer til overvågning af systemernes pålidelighed og drift samt resultatet af tjenesterne

h)  ▌aktiviteter i relation til levering af tjenester og til samordning i forbindelse med udvidelsen af deres dækning.

Artikel 44

Tjenester leveret af Galileo

1.  De tjenester, der leveres af Galileo, omfatter:

a)  Galileos åbne tjeneste (GOS), der er vederlagsfri for brugere, og som leverer positions- og synkroniseringsdata, der fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet for forbrugerne

b)  en højpræcisionstjeneste (High Accuracy Service, HAS), som er vederlagsfri for brugerne, og som gennem supplerende data sendt via et yderligere frekvensbånd leverer positions- og synkroniseringsdata med høj præcision, som hovedsageligt er rettet mod satellitnavigationsapplikationer til erhvervs- eller forretningsmæssige formål

c)  en signalautentificeringstjeneste (Signal Authentication Service, SAS), baseret på krypterede koder i signalerne, som hovedsageligt er beregnet til satellitnavigationsapplikationer til erhvervs- eller forretningsmæssige formål

d)  en statsreguleret tjeneste (Public Regulated Service, PRS), som er forbeholdt statsligt autoriserede brugere ▌, til følsomme applikationer, som kræver en høj grad af tjenestekontinuitet, herunder på sikkerheds- og forsvarsområdet, og som anvender robuste, krypterede signaler. Den skal være vederlagsfri for medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og, hvor det er relevant, for behørigt autoriserede EU-agenturer. Spørgsmålet om hvorvidt der skal opkræves betaling fra andre PRS-deltagere, der er nævnt i artikel 2 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, vurderes i hvert enkelt tilfælde, og der fastsættes relevante bestemmelser i de aftaler, som indgås i henhold til artikel 3, stk. 5, i nævnte afgørelse Adgang til PRS reguleres i overensstemmelse med afgørelse 1104/2011/EU, som finder anvendelse på medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-agenturerne

e)  en beredskabstjeneste (Emergency Service, ES), som skal være vederlagsfri for brugere, og som via radiofoni udsender signaler med advarsler om naturkatastrofer eller andre nødsituationer inden for særlige områder. Den skal, hvor det er relevant, ydes i samarbejde med medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder

f)  en tidsbestemmelsestjeneste (Timing Service, TS), som er vederlagsfri for brugerne og leverer en præcis og pålidelig referencetid samt gennemfører koordineret verdenstid for at fremme udviklingen af tidsbestemmelsesapplikationer, som bygger på Galileo, og anvendelse i kritiske applikationer.

2.  Galileo bidrager også til:

a)  eftersøgnings- og redningstjenesten (Search and Rescue Support Service - SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til dem via et "returlink"

b)  integritetsovervågningstjenester, som er standardiserede på unionsniveau eller internationalt niveau til anvendelse inden for livskritiske tjenester på basis af signaler fra Galileos åbne tjeneste og i kombination med EGNOS og andre satellitnavigationssystemer

c)  rumvejrsinformationstjenester via GNSS-tjenestecentret(23) og varslingstjenester leveret via Galileos jordbaserede infrastruktur, som primært har til formål at mindske de potentielle risici for brugerne af de tjenester, der leveres af Galileo og andre globale satellitnavigationssystemer, i forbindelse med rummet.

Artikel 45

Tjenester leveret af EGNOS

1.  De tjenester, der leveres af EGNOS, omfatter:

a)  en åben EGNOS-tjeneste (EGNOS Open Service – OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og synkroniseringsdata, der fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet for forbrugerne

b)  EGNOS-dataadgangstjeneste (EGNOS Data Access Service – EDAS), som skal være vederlagsfri for brugerne og levere positions- og synkroniseringsdata, der hovedsageligt er beregnet til satellitnavigationsapplikationer til erhvervs- eller forretningsmæssige formål, og som tilbyder forbedret ydeevne og data med større merværdi end dem, der fås gennem EOS

c)  en livskritisk tjeneste (Safety of Life Service - SoL), som er fri for direkte brugerafgifter og leverer positions- og tidssynkroniseringsdata med en høj grad af kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed, og som omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler udsendt Galileo og andre globale satellitnavigationssystemer, som den forstærker på det dækkede område, først og fremmest rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende, navnlig inden for den civile luftfartssektor med henblik på luftfartstjenester – i overensstemmelse med ICAO-standarder – eller andre transportsektorer.

2.  De i stk. 1 nævnte tjenester skal som en prioritet dække de medlemsstatsterritorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Cypern, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira senest ved udgangen af 2026.

EGNOS-systemets geografiske dækning kan udvides til andre dele af verden, navnlig territorier i kandidatlande, tredjelande, som er tilknyttet det fælles europæiske luftrum, og tredjelande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, hvis det er teknisk gennemførligt og i overensstemmelse med de i artikel 34 omhandlede sikkerhedskrav, og for så vidt angår SoL-tjenesten, på grundlag af internationale aftaler.

3.  Omkostningerne til en sådan udvidelse, herunder de relaterede driftsomkostninger, der hører sammen med disse regioner, dækkes ikke over budgettet som omhandlet i artikel 11. Kommissionen skal overveje andre programmer eller instrumenter til at finansiere sådanne aktiviteter. En sådan udvidelse må ikke forsinke leveringen af de tjenester, som er nævnt i stk. 1, inden for samtlige dele af medlemsstaternes territorier, som er geografisk beliggende i Europa.

Artikel 46

Gennemførelsesforanstaltninger for Galileo og EGNOS

Hvis det er nødvendigt for et velfungerende Galileo og EGNOS og med henblik på, at de udbredes på markedet, fastsætter Kommissionen om nødvendigt foranstaltninger til at:

a)  styre og nedsætte risiciene i forbindelse driften af Galileo og EGNOS, navnlig for at sikre tjenestekontinuitet

b)  fastsætte tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på overvågning og evaluering af gennemførelsen af Galileo og EGNOS

c)  fastlægge placeringen af de centre, der tilhører Galileos og EGNOS' jordbaserede infrastruktur, i overensstemmelse med sikkerhedskrav efter en åben og gennemsigtig proces og sikre driften heraf

d)  fastsætte de tekniske og operationelle specifikationer i relation til de i artikel 44, stk. 1, litra c), e) og f), og stk. 2, litra c).

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 47

Forenelighed, interoperabilitet og standardisering

1.  Galileo og EGNOS og de tjenester, de leverer, skal være fuldt kompatible og interoperable fra et teknisk synspunkt, herunder på brugerniveau.

2.  Galileo og EGNOS og de tjenester, de leverer, skal være kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer og med traditionelle radionavigationsmetoder, hvis sådanne kompatibilitets- og interoperabilitetskrav samt betingelserne herfor er fastsat i internationale aftaler.

AFSNIT VII

Copernicus

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 48

Copernicus' anvendelsesområde

1.  Copernicus skal gennemføres med udgangspunkt i tidligere investeringer ▌, herunder fra aktører som Den Europæiske Rumorganisation og EUMETSAT og, hvor det er nødvendigt og omkostningseffektivt, i nationale eller regionale kapaciteter i medlemsstaterne, under hensyntagen til kapaciteten hos kommercielle leverandører af sammenlignelige data og informationer og behovet for at fremme konkurrencen og markedsudviklingen, samtidig med at mulighederne for de europæiske brugere maksimeres.

2.  Copernicus skal levere data og informationer på grundlag af Copernicusbrugeres behov og baseret på en fuldstændig, gratis og åben datapolitik.

2a.  Copernicus skal understøtte udformningen, gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes politikker, navnlig på områderne miljø, klimaændringer, skibsfart, søtransport, atmosfære, landbrug og udvikling af landdistrikter, bevarelse af kulturarven, civilbeskyttelse, infrastrukturovervågning, sikkerhed og sikring samt den digitale økonomi med det formål yderligere at mindske den administrative byrde.

3.  Copernicus skal bestå af fire elementer, nemlig:

a)  dataindsamling ▌, der omfatter:

–  udvikling og drift af Copernicussentineller

–  adgang til rumbårne jordobservationsdata fra tredjeparter

–  adgang til in situ- og hjælpedata

b)  data- og informationsbehandling gennem Copernicustjenester, som omfatter aktiviteter til generering af informationer med merværdi til støtte for miljøovervågning, -indberetning og sikring af efterlevelse, civilbeskyttelse og civil sikkerhed ▌

c)  dataadgangs og -formidlingskomponenten, som omfatter infrastruktur og tjenester for at sikre spredning, adgang til, formidling, udnyttelse og langtidsarkivering af Copernicusdata og Copernicusinformationer på en brugervenlig måde

d)  brugerspredning, markedsudvikling og kapacitetsopbygning i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, som omfatter relevante aktiviteter, ressourcer og tjenester med henblik på at fremme Copernicus, dets data og tjenester og relaterede downstreamapplikationer og udviklingen af disse på alle niveauer for at maksimere de socioøkonomiske fordele som omhandlet i artikel 4, stk. 1, samt indsamling og analyse af brugerbehov.

4.  Copernicus skal fremme den internationale koordinering af observationssystemer og dermed forbundne dataudvekslinger for at styrke sin globale dimension og komplementaritet, under hensyn til ▌internationale aftaler og koordineringsprocesser.

KAPITEL II

Støtteberettigede foranstaltninger

Artikel 49

Støtteberettigede foranstaltninger til dataindsamling

Støtteberettigede foranstaltninger under Copernicus omfatter:

a)  foranstaltninger med henblik på at forbedre kontinuiteten i de eksisterende sentinelmissioner og udvikle, opsende, opretholde og drive flere sentineller for at udvide observationsområdet, idet der navnlig gives prioritet til ▌observationskapacitet til overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, som muliggør overvågning af polarområder og innovative miljøapplikationer inden for landbrug, skovbrug og i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og marine ressourcer samt kulturarv

b)  foranstaltninger med henblik på at give adgang til tredjepartsdata, som er nødvendige for Copernicustjenester eller for EU's institutioner, agenturer, decentraliserede tjenester og, hvor det er relevant og omkostningseffektivt, nationale eller regionale offentlige organer

c)  foranstaltninger med henblik på at levere og koordinere adgangen til in situ-data og andre hjælpedata, som er nødvendige for frembringelsen, kalibreringen og valideringen af Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder, hvor det er relevant og omkostningseffektivt, brugen af eksisterende nationale kapaciteter og undgåelse af dobbeltarbejde.

Artikel 50

Støtteberettigede foranstaltninger til Copernicusinformationer

1.  Copernicus skal omfatte foranstaltninger til støtte for følgende tjenester:

a)  miljøovervågning, indberetning og sikring af efterlevelse inden for:

–  atmosfæreovervågning for at levere informationer om luftkvaliteten med en global dækning og med særligt fokus på europæisk plan samt sammensætningen af atmosfæren

–  havmiljøovervågning for at levere informationer om tilstande og dynamikker i ocean- og havøkosystemer samt kystnære havøkosystemer, deres ressourcer og anvendelse

–  landovervågning og landbrug for at levere informationer om arealdækning, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, kulturarvssteder, bevægelser i jordoverfladen, byområder, vandkvantitet og vandkvalitet i indre farvande, skove, landbrug og andre naturressourcer, biodiversitet og kryosfære

–  klimaændringsovervågning for at levere informationer om antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner og absorptioner, væsentlige klimavariabler, nye klimaanalyser, sæsonmæssige prognoser, klimaprognoser og årsager samt, informationer om polære og arktiske forandringer samt indikatorer i relevante tidsmæssige og rumlige skalaer

b)  beredskabsstyringstjeneste for at levere informationer til støtte for og i samordning med offentlige myndigheder med ansvar for civilbeskyttelse ▌, for at støtte civilbeskyttelse og katastrofeindsatsforanstaltninger (forbedrede systemer til tidlig varsling og krisehåndtering) samt forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger (risiko- og genopretningsanalyser) i forbindelse med forskellige typer katastrofer

c)  sikkerhedstjeneste til støtte for overvågningen af Unionens og dens ydre grænser, havovervågning samt Unionens eksterne foranstaltninger som svar på Unionens sikkerhedsudfordringer og de fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske målsætninger og foranstaltninger.

2.  Kommissionen, som, hvor det er relevant, understøttes af ekstern uafhængig ekspertise, sikrer, at tjenesterne er relevante gennem:

a)  validering af den tekniske gennemførlighed og egnethed med henblik på de behov, som brugersamfundene giver udtryk for

b)  vurdering af de midler og løsninger, som foreslås eller gennemføres, for at opfylde brugersamfundenes behov og programmets mål.

Artikel 51

Støtteberettigede foranstaltninger i forbindelse med adgang til og distribution af data og informationer

1.  Copernicus skal omfatte foranstaltninger med henblik på at give forbedret adgang til alle Copernicusdata og -Copernicusinformationer og, hvis det er relevant, formidle yderligere infrastrukturer og tjenester for at fremme distributionen af, adgangen til og anvendelsen af disse data og informationer.

2.  Hvis Copernicusdata eller Copernicusinformationer er sikkerhedsfølsomme, jf. artikel 12 til 16 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013(24), kan Kommissionen lade en eller flere betroede administratorer tage sig af offentlige udbud, tilsyn med erhvervelsen, adgangen til og distributionen af disse data og informationer. Sådanne administratorer skal oprette og føre et register over godkendte brugere og bevilge adgang til fortrolige data ved hjælp af et separat workflow.

KAPITEL III

Copernicusdatapolitik

Artikel 52

Copernicusdata- og Copernicusinformationspolitik

1.  Copernicusdata og Copernicusinformationer skal leveres til brugerne efter den gratis, fuldstændige og åbne datapolitik:

a)  Copernicusbrugere kan på et frit og globalt grundlag gengive, distribuere, formidle til offentligheden, tilpasse og ændre alle Copernicusdata og -informationer og kombinere dem med andre data og informationer

b)  den gratis, fuldstændige og åbne datapolitik omfatter følgende begrænsninger:

i)  formater, tidsfrister og spredningsegenskaber for Copernicusdata og Copernicusinformationer skal være foruddefinerede

ii)  licensbetingelserne for tredjepartsdata og -informationer, der bruges i produktionen af informationer fra Copernicustjenesterne, skal være overholdt, hvor det er relevant

iii)  sikkerhedsbegrænsningerne er gældende i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i artikel 34, stk. 1

iv)  beskyttelsen mod risikoen for afbrydelse af det system, der producerer eller stiller Copernicusdata og -informationer til rådighed, og beskyttelse af selve dataene skal sikres

v)  beskyttelsen af pålidelig adgang til Copernicusdata og Copernicusinformationer for europæiske brugere skal sikres.

2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 vedrørende de specifikke bestemmelser, der supplerer stk. 1, for så vidt angår specifikationer, betingelser og procedurer for adgang til og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

3.  Kommissionen udsteder licenser og meddelelser vedrørende adgang til og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder klausuler om kildeangivelse, i overensstemmelse med Copernicusdatapolitikken som omhandlet i denne forordning og gældende delegerede retsakter i henhold til stk. 2.

AFSNIT VIII

PROGRAMMETS ØVRIGE KOMPONENTER

KAPITEL I

SSA

AFDELING I

SST

Artikel 53

Anvendelsesområdet for SST

1.  SST-delkomponenter støtter følgende aktiviteter:

a)  oprettelse, udvikling og drift af et net af medlemsstaternes jord- og/eller rumbaserede SST-sensorer, herunder sensorer udviklet gennem Den Europæiske Rumorganisation eller den private sektor i Unionen og nationalt drevne EU-sensorer, til at overvåge og spore objekter og udarbejde et europæisk katalog over rumobjekter, der er tilpasset behovene hos brugerne ▌

b)  behandling og analyse af SST-data på nationalt niveau med henblik på at udarbejde SST-informationer og -tjenester som omhandlet i artikel 54

c)  levering af de i artikel 54 omhandlede SST-tjenester til de i artikel 55 omhandlede brugere

cc)  overvågning af og søgen efter synergier med initiativer, der fremmer udvikling og anvendelse af teknologier til bortskaffelse af rumfartøjer ved afslutningen af driftslevetid, af teknologiske systemer til forebyggelse og fjernelse af rumaffald samt med internationale initiativer inden for rumtrafikstyring.

2.   SST-komponenten skal ligeledes levere teknisk og administrativ bistand for at sikre overgangen mellem EU's rumprogram og SST-støtterammen, der er oprettet ved afgørelse nr. 541/2014/EU.

Artikel 54

SST-tjenester

1.  SST-tjenester skal omfatte:

a)  vurdering af risikoen for kollision mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumaffald og potentiel generering af kollisionsforebyggende varsler i opsendelsesfaserne, den tidlige kredsløbsfase, forøgelse af kredsløbsbane, kredsløbsoperationer og bortskaffelsesfasen af rumfartøjers missioner

b)  detektering og karakterisering af fragmenteringer, desintegreringer eller kollisioner i kredsløb

c)  risikovurdering af rumobjekters og rumaffalds ukontrollerede genindtrængen i jordens atmosfære og generering af beslægtede oplysninger, herunder et skøn over tidsrammen og sandsynlig position for et eventuelt nedslag

d)  udvikling af aktiviteter i forbindelse med forberedelse af:

i)  afbødning af rumaffald med henblik på at reducere generering heraf, og

ii)  nedbringelse af rumaffald gennem forvaltning af det eksisterende rumaffald.

2.  SST-tjenester skal være gratis og til enhver tid være til rådighed uden afbrydelser samt være tilpasset de i artikel 55 omhandlede brugerbehov.

3.  De deltagende medlemsstater, Kommissionen og, hvis det er relevant, kontaktpunktet, holdes ikke ansvarlige for:

a)  skader, der skyldes mangel på eller afbrydelse af SST-tjenester

b)  forsinkelse i leveringen af SST-tjenester

c)  unøjagtige oplysninger leveret gennem SST-tjenesterne, eller

d)  eventuelle foranstaltninger, der iværksættes som reaktion på leveringen af SST-tjenester.

Artikel 55

SST-brugere

1.  EU-brugere omfatter:

a)  SST-kernebrugere: medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet, agenturet samt offentlige og private ejere og operatører af rumfartøjer ▌, der er etableret i Unionen

b)  SST-brugere, der ikke er kernebrugere: andre offentlige og private enheder ▌, som er etableret i Unionen.

SST-kernebrugere har adgang til alle de i artikel 54, stk. 1, omhandlede SST-tjenester.

SST-brugere, der ikke er kernebrugere, kan få adgang til alle de i artikel 54, stk. 1, litra b) til d) omhandlede SST-tjenester.

2.  Internationale brugere omfatter tredjelande, internationale organisationer, der ikke har deres hovedsæde i Unionen, og private enheder, der ikke er etableret i Unionen, på følgende betingelser:

a)  tredjelande og internationale organisationer, der ikke har deres hovedsæde i Unionen, kan få adgang til SST-tjenester i henhold til artikel 8, stk. 1a

b)  private enheder, der ikke er etableret i Unionen, kan få adgang til SST-tjenester, der er omfattet af en international aftale, som er indgået i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1a, sammen med det tredjeland, hvor de er etableret, og som giver dem denne adgang.

3.  Uanset denne artikels stk. 2 kræves der ingen international aftale, når en SST-tjeneste som omhandlet i artikel 54, stk. 1, er offentligt tilgængelig.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage nærmere bestemmelser vedrørende adgangen til SST-tjenester og relevante procedurer. Disse bestemmelser vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 56

Medlemsstaternes deltagelse

1.  Medlemsstater, der ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester som omhandlet i artikel 54, og som dækker alle kredsløb indsender et enkelt fælles forslag til Kommissionen, der påviser overholdelse af følgende kriterier:

a)  ejerskab af eller adgang til passende SST-sensorer, som er til rådighed for EU's SST, og menneskelige ressourcer til at drive disse eller tilstrækkelige operationelle kapaciteter til analyse og databehandling, som er specielt beregnet til SST og er tilgængelige for EU's SST

b)  en indledende sikkerhedsrisikovurdering af alle SST-aktiver er udført og valideret af den pågældende medlemsstat

c)  en handlingsplan, der tager hensyn til koordineringsplanen vedtaget i henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 541/2014/EU, med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er beskrevet i artikel 53 i denne forordning

d)  fordeling af de forskellige aktiviteter mellem de udpegede ekspertgrupper i henhold til artikel 57

e)  der findes bestemmelser om den deling af data, som er nødvendig for at nå målsætningerne i artikel 4.

For så vidt angår kriterierne i litra a) og b), skal de medlemsstater, som ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester, påvise overensstemmelse med disse kriterier hver for sig.

For så vidt angår kriterierne i litra c) til b), skal de medlemsstater, som ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester, påvise overensstemmelse med disse kriterier i fællesskab.

2.  Kriterierne i stk. 1, litra a) og b), anses for at opfyldt af de deltagende medlemsstater, hvis de udpegede nationale enheder er medlemmer af det konsortium, der er oprettet i henhold til artikel 7 i afgørelse nr. 541/2014/EU, på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.  Hvis der ikke er indsendt et fælles forslag i overensstemmelse med stk. 1, eller hvis Kommissionen finder, at det indsendte forslag ikke opfylder kriterierne i stk. 1, kan mindst fem medlemsstater ▌indsende et nyt fælles forslag til Kommissionen med henblik på at dokumentere overensstemmelsen med de i stk. 1 omhandlede kriterier.

4.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage de nærmere bestemmelser om procedurerne og de elementer, der er omhandlet i stk. 1-3. Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 57

Organisatorisk ramme for medlemsstaternes deltagelse

1.  Alle medlemsstater, som har indsendt et forslag, der af Kommissionen er fundet i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, eller som er blevet udvalgt af Kommissionen i henhold til den i artikel 56, stk. 3, nævnte procedure, udpeger en ansvarlig national enhed, som er etableret på deres territorium, til at repræsentere dem. Den ansvarlige nationale enhed skal være en offentlig myndighed i en medlemsstat eller et organ, som er blevet betroet udøvelsen af en sådan offentlig myndighed.

2.  De ansvarlige nationale enheder, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1, indgår en aftale om oprettelse af et SST-partnerskab, hvori der fastsættes regler og mekanismer for deres samarbejde om gennemførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 53. Aftalen skal især indeholde de elementer, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra c)-e), og etableringen af en risikoforvaltningsstruktur til sikring af gennemførelsen af bestemmelserne om anvendelse og sikker udveksling af SST-data og SST-informationer.

3.  De ansvarlige nationale enheder skal udvikle Unionens SST-tjenester af høj kvalitet i overensstemmelse med en flerårig plan, relevante nøgleperformanceindikatorer og brugernes krav på grundlag af ekspertgruppernes aktiviteter som omhandlet i stk. 6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage den flerårige plan og nøgleperformanceindikatorerne efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

4.  De ansvarlige nationale enheder skal opbygge et net af eksisterende og eventuelle fremtidige sensorer, så de kan drives på en koordineret og optimeret måde, med henblik på at oprette et ajourført fælles europæisk katalog, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed.

5.  De deltagende medlemsstater varetager sikkerhedsgodkendelsen på grundlag af de generelle sikkerhedskrav, som er nævnt i artikel 34, stk. 1.

6.  Der udpeges ekspertgrupper af de medlemsstater, der deltager i SST, som skal være ansvarlige for specifikke spørgsmål vedrørende de forskellige SST-aktiviteter. Ekspertgrupperne er permanente og ledes og bemandes af medlemsstaternes ansvarlige nationale enheder, som har oprettet dem, og kan inddrage eksperter fra alle ansvarlige nationale enheder.

7.  De ansvarlige nationale enheder og ekspertgrupperne sikrer beskyttelsen af SST-data, SST-informationer og SST-tjenester.

8.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 for så vidt angår den specifikke bestemmelse og de nærmere bestemmelser vedrørende den organisatoriske ramme for medlemsstaternes deltagelse i SST. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 58

SST's kontaktpunkt

1.  Kommissionen udvælger under hensyntagen til henstillingen fra de ansvarlige nationale enheder SST-knudepunktet på grundlag af den bedste ekspertise inden for sikkerhedsspørgsmål og levering af tjenester. Kontaktpunktet skal:

a)  levere de nødvendige sikre grænseflader for at centralisere, lagre og tilgængeliggøre SST-informationer for SST-brugerne og sikre korrekt håndtering og sporbarhed af disse informationer

b)  rapportere ▌om SST-tjenesternes performance til SST-partnerskabet og Kommissionen

c)  indsamle den nødvendige feedback til SST-partnerskabet for at sikre den krævede tilpasning af tjenesterne i forhold til brugernes forventninger

d)  støtte, fremme og tilskynde til anvendelsen af tjenesterne.

2.  De ansvarlige nationale enheder indgår de nødvendige gennemførelsesaftaler med SST-kontaktpunktet.

AFDELING II

Rumvejr og NEO

Artikel 59

Rumvejrsaktiviteter

1.  Rumvejrsdelkomponenter kan støtte følgende aktiviteter:

a)  vurdering og identificering af behovene hos brugerne i de sektorer, der er nævnt i stk. 2, litra b), med henblik på at fastlægge de rumvejrstjenester, der skal leveres

b)  levering af rumvejrstjenester til rumvejrstjenesternes brugere i overensstemmelse med de identificerede brugerbehov og tekniske krav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 107, stk. 2.

2.  Rumvejrstjenesterne skal være tilgængelige til enhver tid og uden afbrydelse. Kommissionen udvælger disse tjenester ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med følgende regler:

a)  Kommissionen prioriterer de rumvejrstjenester, der skal leveres på EU-plan i henhold til brugernes behov, tjenesternes teknologiske parathed og resultatet af en risikovurdering

b)  rumvejrstjenesterne kan bidrage til civilbeskyttelsesaktiviteter og til beskyttelsen af en lang række sektorer, såsom rummet, transport, GNSS-systemer, elnet og kommunikation.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 107, stk. 2.

3.  De offentlige eller private enheder, der skal levere rumvejrstjenester, udvælges ved hjælp af en udbudsprocedure.

Artikel 60

NEO-aktiviteter

1.  NEO-delkomponenterne kan støtte følgende aktiviteter:

a)  kortlægning af medlemsstaternes kapacitet til opdagelse og overvågning af jordnære objekter

b)  fremme af netværkssamarbejde mellem medlemsstaternes faciliteter og forskningscentre

c)  udvikling af den tjeneste, der er nævnt i stk. 2

d)  udvikling af en rutinemæssig "hurtig indsats"-funktion, som er i stand til at karakterisere nyligt opdagede NEO'er

e)  oprettelse af et europæisk katalog over NEO.

2.  Kommissionen kan inden for sit kompetenceområde under inddragelse af de relevante FN-organer indføre procedurer til at koordinere Unionens og de nationale offentlige myndigheders foranstaltninger, i tilfælde af at jordnære objekter nærmer sig jorden.

KAPITEL II

GOVSATCOM

Artikel 61

Anvendelsesområde for GOVSATCOM

Under GOVSATCOM-komponenten samles satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester i en fælles EU-pulje af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester med passende sikkerhedskrav. Denne komponent omfatter:

a)  udvikling, konstruktion og drift af den jordbaserede infrastruktur, jf. artikel 66, og eventuel ruminfrastruktur som omhandlet i artikel 69

b)  indkøb af statslig og kommerciel satellitkommunikationskapacitet, -tjenester og -brugerudstyr, som kræves til levering af GOVSATCOM-tjenester

c)  nødvendige foranstaltninger for at fremme driftskompatibilitet og standardisering af GOVSATCOM-brugerudstyr.

Artikel 62

Kapaciteter og tjenester, der leveres af GOVSATCOM

1.  Leveringen af GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester ▌skal sikres som fastlagt i tjenesteporteføljen, jf. stk. 3, i overensstemmelse med de operationelle krav som omhandlet i stk. 2, de særlige sikkerhedskrav for GOVSATCOM, jf. artikel 34, stk. 1, og inden for rammerne af de delings- og prioriteringsbestemmelser, der er nævnt i artikel 65. Adgang til GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester skal være gratis for institutionelle og statslige brugere, medmindre Kommissionen træffer afgørelse om en politik for udnyttelse af GOVSATCOM i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2.

2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de operationelle krav til tjenester, der leveres under GOVSATCOM, i form af tekniske specifikationer for brugsscenarier, der navnlig vedrører krisestyring, overvågning og forvaltning af centrale infrastrukturer, herunder diplomatiske kommunikationsnet. Disse operationelle krav skal bygge på en detaljeret analyse af brugerkravene, og der skal tages hensyn til krav, som er baseret på eksisterende brugerudstyr og -net. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

3.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter porteføljen af tjenester, der leveres under GOVSATCOM, i form af en fortegnelse over kategorier af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester og deres egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedsegenskaber. Disse foranstaltninger skal regelmæssigt ajourføres og baseres på de operationelle og sikkerhedsmæssige krav, som er nævnt i stk. 1, og skal prioritere tjenester, der leveres til brugere i henhold til deres relevans og kritiske værdi. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

3a.  Den i stk. 3 omhandlede tjenesteportefølje skal tage hensyn til eksisterende kommercielt tilgængelige tjenesteydelser for ikke at fordreje konkurrencen på det indre marked.

4.  GOVSATCOM-brugere skal have adgang til de kapaciteter og tjenester, der er opført i den tjenesteporteføljen. Denne adgang skal stilles til rådighed gennem GOVSATCOM-hubs som omhandlet i artikel 66.

Artikel 63

Leverandører af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester

Satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester under denne komponent kan leveres af følgende enheder:

a)  GOVSATCOM-deltagere som omhandlet i artikel 67 og

b)  juridiske personer, der er behørigt bemyndiget til at levere satellitbaserede kapaciteter eller tjenester i overensstemmelse med proceduren for sikkerhedsgodkendelse, jf. artikel 36, som skal baseres på de i artikel 34, stk. 1, omhandlede generelle sikkerhedskrav, som er defineret for GOVSATCOM-komponenten.

Artikel 64

GOVSATCOM-brugere

1.  Følgende enheder kan blive GOVSATCOM-brugere, forudsat at de har fået tildelt opgaver vedrørende kontrol og forvaltning af nød- og sikkerhedskritiske missioner, operationer og infrastrukturer:

a)  Unionens eller en medlemsstats myndighed eller et organ, der udøver offentlig myndighed

b)  en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af og under kontrol af en enhed som omhandlet i litra a).

2.  GOVSATCOM-brugere skal være behørigt bemyndiget af en deltager, jf. artikel 67, til at anvende GOVSATCOM's kapacitet og tjenester og skal opfylde de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, og som er defineret for GOVSATCOM-komponenten.

Artikel 65

Deling og prioritering

1.  Puljen af satellitkommunikationskapaciteter, -tjenester og -brugerudstyr skal deles og prioriteres mellem GOVSATCOM-deltagerne på grundlag af en analyse af sikkerheds- og sikringsrelaterede risici for brugerne. En sådan analyse skal tage hensyn til eksisterende kommunikationsinfrastruktur og tilgængeligheden af eksisterende kapaciteter samt til deres geografiske dækning på EU-plan og medlemsstatsplan. Ved denne deling og prioritering gives forrang til brugere i henhold til deres relevans og kritiske værdi.

2.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere bestemmelser vedrørende deling og prioritering af kapaciteter, tjenester og brugerudstyr, idet der tages hensyn til forventet efterspørgsel efter de forskellige anvendelser og analysen af sikkerhedsrisici for disse anvendelser og, hvor det er relevant, omkostningseffektivitet.

Ved at fastsætte en prispolitik i disse regler sikrer Kommissionen, at udbuddet af GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester ikke forvrider markedet, og at der ikke er mangel på GOVSATCOM-kapaciteter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

3.  Delingen og prioriteringen af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester mellem GOVSATCOM-brugere, som er godkendt af den samme GOVSATCOM-deltager, skal fastlægges og gennemføres af denne deltager.

Artikel 66

Jordbaseret infrastruktur og drift

1.  Jordsegmentet skal omfatte den nødvendige infrastruktur til levering af tjenester til brugerne i overensstemmelse med artikel 65, navnlig GOVSACOM-hubs, som skal anskaffes inden for denne komponent for at forbinde GOVSATCOM-brugerne med leverandørerne af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester. Jordsegmentet og dets drift skal være i overensstemmelse med det i artikel 34, stk. 1, omhandlede generelle sikkerhedskrav, som er defineret for GOVSATCOM-komponenten.

2.  Kommissionen afgør ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvor den jordbaserede infrastruktur skal være beliggende. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3, og berører ikke en medlemsstats ret til at beslutte ikke at være vært for nogen som helst form for infrastruktur af denne art.

Artikel 67

GOVSATCOM-deltagere og kompetente myndigheder

1.  Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten deltager i GOVSATCOM, for så vidt som de godkender GOVSATCOM-brugere eller leverer satellitkommunikationskapaciteter eller jordbaserede segmenter eller dele af jordbaserede segmenter.

Hvis Rådet, Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten godkender GOVSATCOM-brugere eller leverer satellitkommunikationskapaciteter eller jordsegmenter eller dele af jordsegmenter på en medlemsstats område, må en sådan tilladelse eller en sådan bestemmelse ikke være i strid med eventuelle bestemmelser om neutralitet og alliancefrihed, der er fastsat i den pågældende medlemsstats forfatningsret.

2.  EU-agenturer kan kun blive GOVSATCOM-deltagere, i det omfang det er nødvendigt for at udføre deres opgaver og i overensstemmelse med nærmere bestemmelser, som er fastlagt i en administrativ aftale indgået mellem det berørte agentur og den EU-institution, som fører tilsyn med agenturet.

3.  Hver deltager skal udpege én kompetent GOVSATCOM-myndighed.

4.  En kompetent GOVSATCOM-myndighed sikrer, at

a)  anvendelsen af tjenester er i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav

b)  adgangsrettighederne for GOVSATCOM-brugere fastlægges og forvaltes

c)  brugerudstyr og tilhørende elektroniske kommunikationsforbindelser og informationer anvendes og forvaltes i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav

d)  der oprettes et centralt kontaktpunkt til at bistå, hvis det er nødvendigt, med indberetningen af sikkerhedsmæssige risici og trusler, navnlig påvisning af potentielt skadelig elektromagnetisk interferens, der påvirker tjenesterne under denne komponent.

Artikel 68

Overvågning af udbud og efterspørgsel i forbindelse med GOVSATCOM

Kommissionen overvåger løbende udviklingen i udbud, herunder eksisterende GOVSATCOM-kapaciteter i kredsløb med henblik på sammenlægning og deling, og efterspørgsel for så vidt angår GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester, under hensyntagen til nye risici og trusler samt ny teknologisk udvikling, med henblik på at optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel i forbindelse med GOVSATCOM-tjenester.

▌

AFSNIT IX

DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR RUMPROGRAMMET

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser for agenturet

Artikel 70

Agenturets retlige status

1.  Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.  Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.  Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

Artikel 71

Agenturets hjemsted og lokale kontorer

1.  Agenturet har hjemsted i Prag (Tjekkiet).

2.  Agenturets personale kan med henblik på gennemførelsen af agenturets opgaver placeres i et af de i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 eller i (EU) 2017/1406 omhandlede Galileo- eller EGNOS-jordcentre med henblik på at gennemføre de programaktiviteter, der er fastsat i den relevante aftale.

3.  Afhængig af programmets behov kan der oprettes lokale kontorer i medlemsstaterne i overensstemmelse med den i artikel 79, stk. 2, omhandlede procedure.

KAPITEL II

Agenturets organisation

Artikel 72

Forvaltnings- og ledelsesstruktur

1.  Agenturets forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

a)  bestyrelsen

b)  den administrerende direktør

c)  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

2.  Bestyrelsen, den administrerende direktør, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse ▌samarbejder for at sørge for agenturets drift og koordinering i henhold til procedurerne fastsat i agenturets interne regler, såsom bestyrelsens forretningsorden, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden, de finansielle bestemmelser for agenturet, gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og reglerne om aktindsigt.

Artikel 73

Bestyrelsen

1.  Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og tre repræsentanter for Kommissionen, der alle har stemmeret. Bestyrelsen omfatter også et medlem, som udpeges af Europa-Parlamentet, men uden stemmeret.

2.  Formanden eller næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, en repræsentant for Rådet, en repræsentant for den højtstående repræsentant og en repræsentant for Den Europæiske Rumorganisation indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører i forbindelse med spørgsmål, som vedrører dem direkte, på de betingelser, der er fastsat i bestyrelsens forretningsorden.

3.  Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i vedkommendes fravær.

4.  Hver medlemsstat udpeger et medlem og en suppleant til bestyrelsen under hensyntagen til deres viden vedrørende agenturets ▌opgaver samt under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer. Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen for at sikre kontinuiteten i bestyrelsens aktiviteter. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

5.  Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes ▌.

6.  Deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes, hvor det er relevant, i forbindelse med de i artikel 98 omhandlede aftaler, og skal være i overensstemmelse med bestyrelsens forretningsorden. Sådanne repræsentanter har ikke stemmeret.

Artikel 74

Bestyrelsens formandskab

1.  Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.  Mandatperioden for formanden og næstformanden er to år, og mandatet kan fornyes én gang. Den ophører, hvis den pågældende person ikke længere er medlem af bestyrelsen.

3.  Bestyrelsen har beføjelse til at afsætte formanden, næstformanden eller dem begge.

Artikel 75

Bestyrelsens møder

1.  Det påhviler bestyrelsens formand at indkalde til bestyrelsesmøder.

2.  Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, medmindre formanden bestemmer andet. Han/hun deltager uden stemmeret.

3.  Bestyrelsen afholder regelmæssigt ordinære bestyrelsesmøder, dog mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.  Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter.

5.  Når drøftelser vedrører anvendelse af følsom national infrastruktur, kan ▌medlemsstaternes repræsentanter og Kommissionens repræsentanter deltage i møder og drøftelser i bestyrelsen på "need to know"-basis, men kun repræsentanter for de medlemsstater, der råder over sådan infrastruktur, og en repræsentant for Kommissionen deltager i afstemningen. Hvis formanden for bestyrelsen ikke repræsenterer en af de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, skal han/hun erstattes af repræsentanterne for de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur. Bestyrelsens forretningsorden skal angive de situationer, hvor denne procedure kan finde anvendelse.

6.  Agenturet varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 76

Bestyrelsens afstemningsregler

1.  Medmindre andet følger af denne forordning, træffer bestyrelsen sine beslutninger med et absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer.

Der kræves et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer til valg og afsættelse af formanden og næstformanden for bestyrelsen og til vedtagelse af budgettet, til vedtagelse af arbejdsprogrammer, godkendelse af de i artikel 98, stk. 2, omhandlede ordninger, godkendelse af agenturets sikkerhedsregler, vedtagelse af forretningsordenen, oprettelse af lokale kontorer samt til godkendelse af de i artikel 92 omhandlede værtsaftaler.

2.  Medlemmer, der repræsenterer medlemsstaterne og Kommissionen, har hver én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret. ▌Beslutninger baseret på artikel 77, stk. 2, litra a), ▌bortset fra spørgsmål, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, eller artikel 77, stk. 5, kan kun vedtages med tilslutning fra Kommissionens repræsentanter.

3.  Bestyrelsens forretningsorden fastlægger de nærmere afstemningsregler, især betingelserne for, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne, og eventuelle krav om beslutningsdygtighed, hvor dette er relevant.

Artikel 77

Bestyrelsens opgaver

1.  Bestyrelsen sørger for, at agenturet varetager de opgaver, det er blevet pålagt, på de i denne forordning fastsatte betingelser og træffer de nødvendige beslutninger med henblik herpå, uden at dette griber ind i de kompetencer, der er tildelt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse for så vidt angår de aktiviteter, der henhører under afsnit V, kapitel II.

2.  Endvidere skal bestyrelsen:

a)  senest den 15. november hvert år vedtage agenturets arbejdsprogram for det følgende år efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra b), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen

x)  senest den 30. juni i det første år i den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtage agenturets flerårige arbejdsprogram for den periode, der er omfattet af denne flerårige finansielle ramme, efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 80, litra a), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet høres om det flerårige arbejdsprogram, forudsat at formålet med høringen er at udveksle synspunkter, og at resultatet er ikke bindende for agenturet

b)  varetage sine budgetmæssige opgaver i henhold til artikel 84, stk. 5, 6, 10 og 11

c)  føre tilsyn med driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3, litra b)

d)  vedtage retningslinjerne for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(25) i overensstemmelse med artikel 94

e)  godkende de ordninger, der er omhandlet i artikel 98 efter høring af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse om de bestemmelser i disse ordninger, der vedrører sikkerhedsgodkendelse

f)  vedtage de nødvendige tekniske procedurer for udførelsen af sine opgaver

g)  vedtage årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner og senest den 1. juli videresende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra c)

h)  sikre en fyldestgørende opfølgning af resultaterne og anbefalingerne, der følger af de i artikel 102 omhandlede evalueringer og revisioner, såvel som af dem, der følger af undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og alle interne eller eksterne revisionsberetninger, og videregive alle relevante oplysninger om evalueringsprocedurerne til budgetmyndigheden

i)  høres af den administrerende direktør om de finansielle partnerskabsrammeaftaler, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, og om de i artikel 28, stk. 2a, og artikel 30, stk. 5, omhandlede bidragsaftaler, inden disse undertegnes

j)  vedtage agenturets sikkerhedsregler som omhandlet i artikel 96

k)  på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør, godkende en strategi til bekæmpelse af svig

l)  godkende, om nødvendigt og på grundlag af forslag fra den administrerende direktør, de organisatoriske strukturer som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra n)

▌

n)  udnævne en regnskabsfører, der kan være Kommissionens regnskabsfører, og som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på, og som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv

o)  vedtage og offentliggøre sin forretningsorden.

3.  Med hensyn til agenturets personale udøver bestyrelsen de beføjelser, der i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("personalevedtægten") gælder for ansættelsesmyndigheden og i henhold til ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte gælder for den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter ("ansættelsesmyndighedens beføjelser").

Efter proceduren i personalevedtægtens artikel 110 træffer bestyrelsen en beslutning i henhold til artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, hvorved ansættelsesmyndighedens beføjelser, uddelegeres til den administrerende direktør, og fastsætter de betingelser, hvorved denne uddelegering kan ophæves. Den administrerende direktør aflægger rapport til bestyrelsen om udøvelsen af disse delegerede beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

I medfør af andet afsnit i dette stykke, og når ekstraordinære hensyn kræver dette, kan bestyrelsen beslutte midlertidigt at ophæve delegeringen af ansættelsesmyndighedens beføjelser til den administrerende direktør og de af denne subdelegerede beføjelser og selv udøve disse eller uddelegere dem til sine medlemmer eller til en anden medarbejder end den administrerende direktør.

Uanset andet afsnit uddelegerer bestyrelsen til formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse de i første afsnit nævnte beføjelser vedrørende rekrutteringen, evalueringen og omklassificeringen af det personale, der er beskæftiget med de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, samt de disciplinære foranstaltninger, der træffes over for sådant personale.

Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i overensstemmelse med artikel 110 i personalevedtægten. I forbindelse med rekruttering, evaluering og omklassificering af det personale, der er beskæftiget med aktiviteterne i afsnit V, kapitel II, og disciplinære foranstaltninger, der skal træffes over for dette, hører bestyrelsen forinden Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

Bestyrelsen vedtager også en afgørelse om fastsættelse af bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til agenturet. Inden afgørelsen vedtages, hører bestyrelsen Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til udstationeringen af nationale eksperter i forbindelse med de sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omhandlet i afsnit V, kapitel II, og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

4.  Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør og kan forlænge eller afslutte dennes mandat i henhold til artikel 89.

5.  Bestyrelsen udøver disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør for så vidt angår dennes embedsførelse, navnlig vedrørende sikkerhedsanliggender, der henhører under agenturets kompetence, undtagen i forbindelse med aktiviteter, der iværksættes i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II.

Artikel 78

Den administrerende direktør

1.  Ledelsen af agenturet varetages af dets administrerende direktør. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen.

Dette stykke berører ikke Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses selvstændighed og uafhængighed eller selvstændigheden og uafhængigheden for så vidt angår personalet i det agentur, som Komitéen fører tilsyn med i overensstemmelse med artikel 82, og det berører ej heller de beføjelser, der er tillagt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til henholdsvis artikel 37 og artikel 81.

2.  Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens beføjelser skal den administrerende direktør være uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

Artikel 79

Den administrerende direktørs opgaver

1.  Den administrerende direktør udfører følgende opgaver:

a)  repræsentere agenturet og undertegne den i artikel 31, stk. 2, artikel 28, stk. 2a, og artikel 30, stk. 5, omhandlede aftale

b)  forberede bestyrelsens arbejde og deltage uden stemmeret i bestyrelsens arbejde med forbehold af artikel 76, andet afsnit

c)  gennemføre de afgørelser, der træffes af bestyrelsen

d)  udarbejde agenturets flerårige og årlige arbejdsprogrammer og forelægge dem for bestyrelsen til godkendelse med undtagelse af de dele, der udarbejdes og vedtages af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra a) og b)

e)  gennemføre de flerårige og årlige arbejdsprogrammer med undtagelse af de dele, der gennemføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

f)  udarbejde en statusrapport om gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram og eventuelt det flerårige arbejdsprogram til hvert bestyrelsesmøde og medtage uden ændringer den del, som formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har udarbejdet

g)  udarbejde årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner med undtagelse af den del, der udarbejdes og godkendes af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra c), vedrørende aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

h)  varetage agenturets daglige administration og træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning

i)  udarbejde overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til artikel 84 og gennemføre budgettet i henhold til artikel 85

j)  sikre, at agenturet som ansvarlig for driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter er i stand til at efterkomme instrukser i henhold til afgørelse 2014/496/FUSP og udfylde sin rolle som omhandlet i artikel 6 i afgørelse nr. 1104/2011/EU

k)  sikre videregivelsen af alle relevante oplysninger, navnlig hvad angår sikkerhedsanliggender, inden for agenturets struktur som omhandlet i artikel 72, stk. 1

l)  udarbejde i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, agenturets organisationsstrukturer og forelægge dem for bestyrelsen til godkendelse. Disse strukturer skal afspejle de særlige karakteristika, der kendetegner programmets forskellige komponenter

m)  udøve de i artikel 37, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for agenturets personale, i det omfang disse beføjelser tillægges den administrerende direktør i henhold til artikel 37, stk. 3, andet afsnit

n)  sørge for, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de organer, som er omhandlet i artikel 37, stk. 3, og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse råder over sekretariatsbistand og alle nødvendige ressourcer, så de kan fungere efter hensigten

o)  udarbejde en handlingsplan med henblik på at sikre opfølgningen af resultaterne og anbefalingerne i de evalueringer, der er omhandlet i artikel 102, med undtagelse af den del i handlingsplanen, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og forelægge en halvårlig statusrapport efter uden ændringer at have medtaget den del, som formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har udarbejdet, for Kommissionen, og den forelægges også for bestyrelsen til orientering

p)  træffe følgende foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser:

i)  forebyggende foranstaltninger over for svig, bestikkelse og alle andre ulovlige aktiviteter og gør brug af effektive kontrolforanstaltninger

ii)  inddrive uberettiget udbetalte beløb og gennemføre i givet fald effektive, afskrækkende administrative og finansielle sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen

q)  udarbejde en strategi til bekæmpelse af svig for agenturet, som står i forhold til risikoen for svig, under henvisning til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, og tage hensyn til resultaterne og anbefalingerne fra undersøgelser, der er foretaget af OLAF, og forelægge denne for bestyrelsen med henblik på godkendelse

r)  aflægge rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, når denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

2.  Den administrerende direktør beslutter, om det er nødvendigt at placere en eller flere medarbejdere i en eller flere medlemsstater med henblik på at udføre agenturets opgaver på effektiv og virkningsfuld vis. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor, indhenter han forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstater. I beslutningen fastsættes omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at der undgås unødige omkostninger og overlapning af agenturets administrative funktioner. En værtsaftale med den eller de berørte medlemsstater kan være påkrævet. Hvor det er muligt indarbejdes konsekvenser i form af personaletildeling og budget i udkastet til det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 84, stk. 6.

Artikel 80

Ledelsesopgaver, der udføres af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

Ud over de opgaver, der er omhandlet i artikel 37, skal Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse som led i ledelsen af agenturet:

a)  udarbejde og godkende den del af det flerårige arbejdsprogram, der vedrører operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V. kapitel II, og de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i det flerårige arbejdsprogram

b)  udarbejde og godkende den del af det årlige arbejdsprogram, der vedrører operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i det årlige arbejdsprogram

c)  udarbejde og godkende den del af årsrapporten, der vedrører agenturets aktiviteter og fremtidsperspektiver, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters og fremtidsperspektivers gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i årsrapporten.

Artikel 81

Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer med et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer. Hvis der ikke er opnået et flertal på to tredjedele efter to møder i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, kræves der simpelt flertal.

2.  Næstformanden træder automatisk i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv.

3.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har beføjelse til at afsætte formanden, næstformanden eller dem begge. Den træffer beslutningen om afsættelse med to tredjedeles flertal.

4.  Mandatperioden for formanden og næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperioder udløber, når den pågældende person ophører med at være medlem af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

Artikel 82

Organisatoriske aspekter af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal have adgang til alle de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer med henblik på at udføre sine opgaver uafhængigt. Den skal have adgang til alle oplysninger, der har betydning for gennemførelsen af dens arbejdsopgaver, og som agenturets andre organer råder over, idet dette dog ikke berører principperne vedrørende komitéens selvstændighed og uafhængighed, jf. artikel 36, litra i).

2.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de af agenturets medarbejdere, der er under dennes kontrol, arbejder på en måde, der sikrer dens selvstændighed og uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter, navnlig de operationelle aktiviteter, der er forbundet med driften af systemerne, i overensstemmelse med målsætningerne for programmets forskellige komponenter. Ingen af agenturets medarbejdere, der er under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, kan på samme tid være afsat til andre opgaver i agenturet.

Der fastlægges med henblik herpå en effektiv organisatorisk opdeling i agenturet af personale involveret i de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og andet personale i agenturet. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underretter omgående den administrerende direktør, bestyrelsen og Kommissionen om eventuelle forhold, der kan hindre dens selvstændighed eller uafhængighed. Findes der i agenturet ikke en måde at afhjælpe situationen på, undersøger Kommissionen situationen i samråd med de relevante parter. På baggrund af resultatet af denne undersøgelse træffer Kommissionen de passende afbødende foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3.  Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse opretter under sin myndighed særlige underorganer, som handler i overensstemmelse med dens instrukser, til varetagelse af specifikke opgaver. Under hensyntagen til den nødvendige kontinuitet i arbejdet opretter den navnlig et panel til at foretage sikkerhedsanalysevurderinger og -tests med henblik på udarbejdelse af de risikorapporter, der er relevante for, at komitéen kan træffe sine beslutninger. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan nedsætte ekspertgrupper, som kan bidrage til arbejdet i dette panel, og nedlægge disse grupper.

Artikel 83

Opgaver, der udføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.  Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sikrer, at komitéen udfører sine sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter helt uafhængigt, og skal udføre følgende opgaver:

a)  forvalte sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

b)  gennemføre den del af agenturets flerårige og årlige arbejdsprogrammer, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

c)  samarbejde med den administrerende direktør med henblik på at hjælpe denne med at udarbejde den i artikel 84, stk. 4, omhandlede stillingsfortegnelse og agenturets organisationsstrukturer

d)  udarbejde den del af statusrapporten, der vedrører de operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og fremsende denne til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør i god tid, således at den kan blive integreret i statusrapporten

e)  udarbejde den del af årsrapporten og handlingsplanen, der vedrører de operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og fremsende denne til den administrerende direktør i god tid

f)  repræsentere agenturet for så vidt angår de aktiviteter og beslutninger, der er omfattet af afsnit V, kapitel II

g)  udøve de i artikel 77, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for det personale ved agenturet, der er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af afsnit V. kapitel II, i det omfang disse beføjelser tillægges formanden i henhold til 77, stk. 3, fjerde afsnit.

2.  For aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse om en udveksling af synspunkter over for disse institutioner om agenturets arbejde og fremtidsudsigter, herunder med hensyn til de flerårige og årlige arbejdsprogrammer.

KAPITEL III

Finansielle bestemmelser for agenturet

Artikel 84

Agenturets budget

1.  Uden at det berører andre ressourcer og gebyrer ▌, omfatter agenturets indtægter et EU-bidrag opført på Den Europæiske Unions almindelige budget til sikring af, at der er balance mellem indtægter og udgifter. Agenturet kan modtage ad hoc-tilskud fra Unionens budget.

2.  Agenturets udgifter omfatter bl.a. udgifter til personale, administration og infrastruktur samt driftsomkostninger og udgifter i forbindelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses virksomhed, herunder de i artikel 37, stk. 3, og artikel 82, stk. 3, omhandlede organer, samt kontrakter og aftaler, der indgås af agenturet med henblik på udførelse af de opgaver, det har fået pålagt.

3.  Indtægter og udgifter skal balancere.

4.  Den administrerende direktør udarbejder i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, som klart skelner mellem de elementer i udkastet til overslag, som vedrører sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, og dem, der vedrører agenturets andre aktiviteter. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan udarbejde en forklaring til dette udkast, og den administrerende direktør fremsender både udkastet til overslag og forklaringen til bestyrelsen og til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sammen med et udkast til stillingsfortegnelse.

5.  Bestyrelsen udarbejder hvert år i tæt samarbejde med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter.

6.  Bestyrelsen fremsender senest den 31. januar et udkast til enhedsprogrammeringsdokument, herunder et udkast til overslag, en foreløbig stillingsfortegnelse og et foreløbigt årligt arbejdsprogram til Kommissionen og til de tredjelande eller internationale organisationer, med hvilke agenturet har indgået aftaler i henhold til artikel 98.

7.  Kommissionen fremsender overslaget over indtægter og udgifter til Europa-Parlamentet og Rådet ("budgetmyndigheden") sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8.  På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget og forelægger dette for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

9.  Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidrag til agenturet og vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

10.  Budgettet vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

11.  Bestyrelsen meddeler hurtigst muligt budgetmyndigheden alle påtænkte projekter, som får betydelige økonomiske følger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, som f.eks. leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

12.  Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den udtalelsen til bestyrelsen inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.

Artikel 85

Gennemførelse af agenturets budget

1.  Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.  Hvert år meddeler den administrerende direktør budgetmyndigheden alle de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af deres evalueringsopgaver.

Artikel 86

Regnskabsaflæggelse og decharge for agenturet

Aflæggelsen af agenturets foreløbige og endelige regnskab og decharge foregår i overensstemmelse med bestemmelserne og tidsplanen i finansforordningen og rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i finansforordningens [artikel 70].

Artikel 87

Finansielle bestemmelser for agenturet

De for agenturet gældende finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan kun afvige fra rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i finansforordningens [artikel 70], medmindre dette er strengt nødvendigt for agenturets drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL V

Agenturets menneskelige ressourcer

Artikel 88

Agenturets personale

1.  Agenturets personale er omfattet af personalevedtægten, ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de gennemførelsesbestemmelser, som Den Europæiske Unions institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår for øvrige ansatte på agenturets personale.

2.  Agenturets personale består af de medarbejdere, som agenturet har ansat for at kunne udføre sine opgaver. De skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse til klassifikationen af de informationer, som de håndterer.

3.  Agenturets interne regler, såsom bestyrelsens forretningsorden, forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de finansielle bestemmelser for agenturet, gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og reglerne om aktindsigt, sikrer selvstændigheden og uafhængigheden af det personale, der udfører sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, over for det personale, der varetager agenturets andre aktiviteter, i overensstemmelse med artikel 36, litra i).

Artikel 89

Udnævnelse af den administrerende direktør og dennes mandatperiode

1.  Den administrerende direktør ansættes som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen opstiller på grundlag af en almindelig, åben udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende eller andetsteds.

Den kandidat, som bestyrelsen vælger til stillingen som administrerende direktør, kan opfordres til ved førstkommende lejlighed at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenterer bestyrelsesformanden agenturet.

Bestyrelsen træffer beslutning om at udnævne den administrerende direktør med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

2.  Den administrerende direktørs embedsperiode er fem år. Ved udgangen af denne mandatperiode foretager Kommissionen en evaluering af den administrerende direktørs resultater under hensyntagen til agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

På grundlag af en indstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til evalueringen, jf. første afsnit, kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med op til fem år.

En beslutning om forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode træffes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens medlemmer.

En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke derefter deltage i en udvælgelsesprocedure til samme stilling.

Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden forlængelsen kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets relevante udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne.

3.  Bestyrelsen kan efter forslag fra Kommissionen eller fra en tredjedel af sine medlemmer afskedige den administrerende direktør ved beslutning vedtaget med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

4.  Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode den administrerende direktør om en udveksling af synspunkter over for disse institutioner om agenturets arbejde og fremtidsudsigter, herunder med hensyn til de flerårige og årlige arbejdsprogrammer. Denne udveksling af synspunkter må ikke berøre spørgsmål vedrørende de sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II.

Artikel 90

Udstationering af nationale eksperter i agenturet

Agenturet kan ansætte nationale eksperter fra medlemsstaterne samt i medfør af artikel 98, stk. 2, nationale eksperter fra deltagende tredjelande og internationale organisationer. Disse eksperter skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse til klassifikationen af de informationer, som de håndterer i henhold til artikel 42, litra c). Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte gælder ikke for dette personale.

KAPITEL VI

Andre bestemmelser

Artikel 91

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på agenturet og dets personale.

Artikel 92

Hjemstedsaftale og værtsaftaler om lokale kontorer

1.  De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for agenturet i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på agenturets administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den berørte medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den. Såfremt det er nødvendigt for driften af det lokale kontor, indgås en værtsaftale mellem agenturet og den pågældende medlemsstat, hvor kontoret er beliggende, efter bestyrelsen har givet sin godkendelse.

2.  Agenturets værtsmedlemsstater sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 93

Agenturets sprogordning

1.  Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område(26), gælder for agenturet.

2.  De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 94

Politik vedrørende adgang til agenturets dokumenter

1.  Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2.  Bestyrelsen vedtager de praktiske bestemmelser til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.  De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan i henhold til artikel 228 eller artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indklages for Ombudsmanden eller for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 95

Agenturets foranstaltninger til forebyggelse af svig

1.  For at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 tiltræder agenturet, senest seks måneder fra den dag, det bliver operationelt, den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(27), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på agenturets medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.  Den Europæiske Revisionsret har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem agenturet.

3.  OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af agenturet.

4.  Agenturets samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Den Europæiske Revisionsret og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2 og 3.

Artikel 96

Agenturets beskyttelse af klassificerede eller følsomme ikkeklassificerede informationer

Agenturet vedtager, under forudsætning af forudgående høring af Kommissionen, sine egne sikkerhedsregler, der svarer til Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EUCI og følsomme ikkeklassificerede informationer, bl.a. bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer, jf. Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen(28) og 2015/444(29).

Artikel 97

Agenturets ansvar

1.  Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.  Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

3.  For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af sine tjenestegrene eller af sine ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.  Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.  De ansattes personlige ansvar over for agenturet bestemmes efter den personalevedtægt eller de ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte, der gælder for dem.

Artikel 98

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

1.  Tredjelande og internationale organisationer, som har indgået internationale aftaler med Unionen herom, kan deltage i agenturets arbejde.

2.  I henhold til de relevante bestemmelser i aftalerne som nævnt i stk. 1 og artikel 42 udarbejdes der ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i agenturets arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af agenturet, økonomiske bidrag og personale. For så vidt angår personaleanliggender, skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten. Hvor det er relevant, skal de også indeholde bestemmelser om udveksling og beskyttelse af klassificerede oplysninger med tredjelande og internationale organisationer. Disse bestemmelser skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

3.  Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede internationale aftaler for så vidt angår spørgsmål, der hører under agenturets kompetenceområde.

4.  Ved indgåelse af en passende samarbejdsaftale med den administrerende direktør sikrer Kommissionen, at agenturet i sine forbindelser med tredjelande og internationale organisationer handler i overensstemmelse med sit mandat og den gældende institutionelle ramme.

Artikel 99

Interessekonflikter

1.  Medlemmer af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, den administrerende direktør, udstationerede nationale eksperter og observatører afgiver en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de anfører, om de har nogen direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at være til skade for deres uafhængighed. Disse erklæringer skal være præcise og fuldstændige. De afgives skriftligt ved de pågældende personers tiltræden og fornyes årligt. De ajourføres, når det er nødvendigt, navnlig ved relevante ændringer af de omhandlede personers personlige forhold.

2.  Medlemmer af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, den administrerende direktør, udstationerede nationale eksperter, observatører og eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupper, erklærer forud for hvert møde, som de deltager i, præcist og fuldstændigt, om de har interesser, som kan anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter.

3.  Bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse fastlægger i deres forretningsorden praktiske bestemmelser om den i stk. 1 og 2 nævnte regel om erklæring om interesser og om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.

AFSNIT X

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 100

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 110, som kan være specifikke for hver af programmets komponenter. Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.

Artikel 101

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 4, findes i bilaget.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 vedrørende ændringer af bilaget med henblik på at revidere og/eller supplere indikatorerne, hvis det anses for nødvendigt.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

4.  Med henblik på stk. 1 er modtagere af EU-midler forpligtet til at fremlægge relevante oplysninger. De data, der er nødvendige med henblik på verifikation af performance, skal indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Artikel 102

Evaluering

1.  Kommissionen foretager evalueringer af programmet så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  Senest den 30. juni 2024 og derefter hvert fjerde år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af programmet.

Denne evaluering skal omfatte alle programmets komponenter og foranstaltninger. Den skal vurdere udførelsen af de leverede tjenester, udviklingen i brugernes behov og udviklingen i den tilgængelige kapacitet med hensyn til deling og sammenlægning, når den evaluerer gennemførelsen af SSA og GOVSATCOM, eller af data og tjenester, som tilbydes af konkurrenter i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af Galileo, Copernicus og EGNOS. For hver komponent skal evalueringen på grundlag af en cost-benefit-analyse også vurdere virkningen af den pågældende udvikling, herunder behovet for at ændre prisfastsættelsespolitikken eller behovet for yderligere rum- eller jordbaseret infrastruktur.

Om nødvendigt ledsages evalueringen af et passende forslag.

▌

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.  De enheder, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de data og informationer, der er nødvendige for evalueringen som omhandlet i stk. 1.

6.  Senest den 30. juni 2024, og herefter hvert fjerde år, vurderer Kommissionen agenturets resultater i forhold til dets målsætninger, mandat og opgaver ▌i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Der skal ved evalueringen navnlig ses på et eventuelt behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle konsekvenser af en sådan ændring, og den skal baseres på en cost-benefit-analyse. Der skal også ses på agenturets politik vedrørende interessekonflikter og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses uafhængighed og selvstændighed. Kommissionen kan også evaluere agenturets resultater med henblik på at vurdere muligheden for at betro det yderligere opgaver i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3.  Om nødvendigt ledsages evalueringen af et passende forslag.

Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til, agenturet fortsætter sine aktiviteter i betragtning af dets mål, mandat og opgaver, kan den foreslå at ændre denne forordning i overensstemmelse hermed.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, agenturets bestyrelse og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse en rapport om evalueringen af agenturet og dens konklusioner. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

Artikel 103

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 104

Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, herunder af Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, foregår i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende udpegelse af en databeskyttelsesansvarlig for agenturet. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

AFSNIT XI

DELEGATION AF BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 105

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 52 og 101, ▌indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 52 og 101 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 52 og 101 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 106

Hasteprocedure

1.  ▌Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 105, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 107

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Udvalget mødes i særlige forskellige sammensætninger på følgende måde:

a)  Galileo og EGNOS

b)  Copernicus

c)  SSA

d)  GOVSATCOM

e)  Sikkerhedskonfiguration: alle sikkerhedsaspekter i forbindelse med programmet, uden at dette berører SAB's rolle. Repræsentanter for ESA og agenturet kan indbydes til at deltage som observatører. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal ligeledes indbydes til at bistå(30).

f)  Horisontal konfiguration: Strategisk oversigt over programmets gennemførelse, sammenhæng mellem programmets forskellige komponenter, tværgående foranstaltninger og budgetomfordeling som omhandlet i artikel 11.

1a.  Programudvalget opretter i overensstemmelse med dets forretningsorden "brugerforummet" som en arbejdsgruppe, der skal rådgive Copernicusudvalget om aspekter vedrørende brugerbehov, udvikling af tjenesterne og brugerspredning. Brugerforummet skal tilsigte at sikre en kontinuerlig og effektiv inddragelse af brugere og mødes i specifikke konfigurationer for hver enkelt komponent i programmet.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.  I overensstemmelse med internationale aftaler, der er indgået af Unionen, kan repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer indbydes som observatører på udvalgets møder på de betingelser, der er fastsat i udvalgets forretningsorden, under hensyntagen til Unionens sikkerhed.

AFSNIT XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 108

Information, kommunikation og PR-virksomhed

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4.

3.  Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikationsaktiviteter inden for sit kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke skade den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 30. Sådanne kommunikationsaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

Artikel 109

Ophævelse

1.  Forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.  Henvisninger til de ophævede retsakter gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 110

Overgangsbestemmelser og kontinuitet i tjenesterne efter 2027

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 377/2014, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 912/2010, og på grundlag af afgørelse nr. 541/2014/EU, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.Navnlig skal det konsortium, der er nedsat i henhold til artikel 7, stk. 3, i afgørelse nr. 541/2014/EU, levere SST-tjenester indtil 3 måneder efter, at de ansvarlige nationale enheder har undertegnet aftalen om oprettelse af det SST-partnerskab, der er omhandlet i artikel 57.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 377/2014 og (EU) nr. 1285/2013 og på grundlag af afgørelse nr. 541/2014/EU.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som er nødvendige for at nå de i artikel 4 omhandlede mål, til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 111

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

[Den anvendes fra den 1. januar 2021.]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den .

For Europa-Parlamentet For Rådet

Formand Formand

NØGLEINDIKATORER

Nøgleindikatorer skal strukturere overvågningen af programresultaterne i forhold til de mål, der er omhandlet i artikel 4, med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger.

1.  Med dette for øje og med henblik på den årlige indberetning vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende nøgleindikatorer, for hvilke der i de aftaler, der er indgået med de bemyndigede enheder, skal fastsættes gennemførelsesdetaljer, f.eks. parametre, tal og tilknyttede nominelle værdier og tærskelværdier (herunder kvantitative og kvalitative tilfælde) i henhold til de gældende missionskrav og de forventede resultater:

Specifik målsætning nr. 1 som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a):

Indikator 1: Nøjagtighed i forbindelse med navigations- og tidsbestemmelsestjenester leveret af Galileo og EGNOS separat

Indikator 2: Tilgængelighed og kontinuitet i forbindelse med tjenester leveret af Galileo og EGNOS separat

Indikator 3: Den geografiske dækning af EGNOS-tjenester og antallet af offentliggjorte EGNOS-procedurer (både APV-I og LPV-200)

Indikator 4: EU-brugertilfredshed med hensyn til Galileo- og EGNOS-tjenester

Indikator 5: Andel af Galileo- og EGNOS-kompatible modtagere på markedet for GNSS/SBAS-modtagere (globalt satellitnavigationssystem/satellitbaserede forstærkningssystemer) på verdensplan og i EU

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b):

Indikator 1: Antal EU-brugere af Copernicustjenester, Copernicusdata og data- og informationsadgangstjenester (DIAS), der, hvor det er muligt, indeholder oplysninger om f.eks. brugertype, geografisk fordeling og aktivitetssektor

Indikator 1a: Hvor det er relevant, antallet af aktiveringer af Copernicustjenester, der er ansøgt om og/eller leveret

Indikator 1b: EU-brugertilfredshed med hensyn til Copernicustjenester og DIAS

Indikator 1c: Pålidelighed, tilgængelighed og kontinuitet af Copernicustjenesterne og Copernicusdatastrømmen

Indikator 2: Antal nye informationsprodukter i hver Copernicustjenestes portefølje

Indikator 3: Mængden af data genereret af Sentinels

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c):

Indikator 1: Antal brugere af SSA-komponenter, der, hvor det er muligt, indeholder oplysninger om f.eks. brugertype, geografisk fordeling og aktivitetssektor

Indikator 2: Tjenesternes tilgængelighed

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra d):

Indikator 1: Antal EU-brugere af GOVSATCOM, der, hvor det er muligt, indeholder oplysninger om f.eks. brugertype, geografisk fordeling og aktivitetssektor

Indikator 2: Tjenesternes tilgængelighed

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e):

Indikator 1: Antal opsendelser i forbindelse med programmet (inklusive antal pr. type affyringsrampe)

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra f):

Indikator 1: Antal og placering af rumcentre i Unionen

Indikator 2: Andel af SMV'er, der er etableret i EU, som en andel af den samlede værdi af de kontrakter, der vedrører programmet

2.  Den i artikel 102 omhandlede evaluering skal tage hensyn til yderligere elementer som:

a)  Konkurrenters præstationer på området for navigation og jordobservation

b)  Brugerspredning af Galileo- og EGNOS-tjenester

c)  Integritet af EGNOS-tjenester

d)  Udbredelse af Copernicustjenester gennem Copernicuskernebrugere

e)  Antal EU- eller medlemsstatspolitikker, der udnytter eller drager fordel af Copernicus

f)  Analyse af SST-komponentens autonomi og EU's grad af uafhængighed på dette område

g)  Den aktuelle situation for så vidt angår netværkssamarbejde vedrørende NEO-aktiviteter

h)  Vurdering af GOVSATCOM-kapaciteter for så vidt angår de i artikel 68 og 69 omhandlede brugerbehov

i)  Brugertilfredshed for så vidt angår SSA-tjenester og GOVSATCOM-tjenester

j)  Andel af Ariane- og Vegaopsendelser på det samlede marked baseret på offentligt tilgængelige data

k)  Udvikling af downstreamsektoren målt, når oplysningerne foreligger, i antallet af nye virksomheder, der anvender EU's rumdata, informationer og tjenester, antal skabte arbejdspladser samt omsætning pr. medlemsstat ved hjælp af Eurostats undersøgelser, når de foreligger

l)  Udvikling af EU's opstrømssektor målt, når oplysningerne foreligger, i antallet af skabte arbejdspladser og omsætning pr. medlemsstat samt den europæiske rumindustris globale markedsandel ved hjælp af Eurostats undersøgelser, når de foreligger.

(1) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). (3) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1). (4) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2). (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29). (6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7). (7) Denne afgørelse fra Rådet vil bero på den højtstående repræsentants forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2014/496/FUSP af 22. juli 2014, der i øjeblikket er genstand for forhandling. (8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1. (9) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/224 af 8. februar 2017 om fastsættelse af tekniske og operationelle specifikationer, som gør det muligt for den forretningsmæssige tjeneste, der leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, at opfylde funktionen som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013, EUT L 34 af 9.2.2017, s. 36. (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1). (12) Meddelelse om "Kunstig intelligens for Europa" (COM(2018)0237), meddelelse "Om et fælles europæisk dataområde" (COM(2018)0232), forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (COM(2018)0008). (13) Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter. (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire). (15) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1. (16) EUT L 309 af 19.11.2013, s. 1. (17) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/white_paper_on_the_future_of_europe_en.pdf (18) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/intm/146072.pdf (19) EUCO 217/13. (20) EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1. (21) Denne afgørelse fra Rådet vil bero på den højtstående repræsentants forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2014/496/FUSP af 22. juli 2014, der i øjeblikket er genstand for forhandling. (22) EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75. (23) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 af 18. marts 2016 om placeringen af den jordbaserede infrastruktur for det system, der er etableret under Galileoprogrammet, og de foranstaltninger, der er nødvendige for dens drift, og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse nr. 2012/117/EU (EUT L 74 af 19.3.2016, s. 45). (24) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 af 12. juli 2013 om indføjelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) vedrørende etablering af registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsættelse af kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne (EUT L 309 af 19.11.2013, s. 1). (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). (26) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385. (27) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15. (28) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41). (29) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) nr. 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53). (30) Der bør i forordningen tilføjes en erklæring fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af artikel 107 for så vidt angår de sikkerhedsmæssige aspekter af programmet, som kan affattes således: "Rådet og Kommissionen understreger, at det på grund af de sikkerhedsmæssige aspekter af programmet og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011 er særlig vigtigt, at formanden for programudvalget i sikkerhedskonfigurationen gør sit yderste for at finde løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget eller appeludvalget, når der skal vedtages udkast til gennemførelsesretsakter vedrørende de sikkerhedsmæssige aspekter af programmet.".