Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0233(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0421/2018

Indgivne tekster :

A8-0421/2018

Forhandlinger :

PV 16/01/2019 - 30
CRE 16/01/2019 - 30

Afstemninger :

PV 17/01/2019 - 10.9
CRE 17/01/2019 - 10.9
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2019 - 8.12

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0039
P8_TA(2019)0404

Vedtagne tekster
PDF 225kWORD 64k
Onsdag den 17. april 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ***I
P8_TA(2019)0404A8-0421/2018
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet (COM(2018)0443 – C8-0260/2018 – 2018/0233(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0443),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og 197 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0260/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0421/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 118.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 17. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0039).


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet
P8_TC1-COD(2018)0233

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Fiscalis 2020-programmet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013(3) og gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og associerede lande, har sammen med sine forgængere ydet et væsentligt bidrag til fremme og styrkelse af samarbejdet mellem skattemyndighederne inden for Unionen. Merværdien af disse programmer, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, anerkendes af de deltagende landes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ikke håndteres, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier og samarbejder intensivt med deres modparter.

(2)  Fiscalis 2020-programmet giver medlemsstaterne en EU-ramme, inden for hvilken de kan udvikle disse samarbejdsaktiviteter, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, nemlig Fiscalisprogrammet (i det følgende benævnt "programmet").

(3)  Ved at skabe en ramme for tiltag, der støtter det indre marked, fremmer Unionens konkurrenceevne og beskytter Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser bør programmet kunne bidrage til at: støtte skattepolitik og gennemførelsen af EU-retten på beskatningsområdet, forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og dobbelt ikkebeskatning, forebygge og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, støtte mere retfærdige og mere effektive skattesystemer, realisere det indre markeds fulde potentiale og fremme fair konkurrence i Unionen, støtte en fælles EU-tilgang i internationale fora og støtte opbygningen af administrativ kapacitet hos skattemyndighederne, herunder ved at modernisere rapporterings- og revisionsteknikker, samt støtte uddannelse af skattemyndighedernes personale i denne henseende.

(4)  Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4).

(5)  Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidatlande og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Andre tredjelande vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, som er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i ethvert af Unionens programmer.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(5) ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og refundering af eksterne eksperter.

(7)  De tiltag, der er blevet anvendt under Fiscalis 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og derved i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter, såsom møder og lignende ad hoc-arrangementer, herunder, hvor det er relevant, tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser, projektbaseret struktureret samarbejde, herunder, hvor det er relevant, fælles revisioner og IT-kapacitetsopbygning, samt herunder, hvor det er relevant, skattemyndighedernes adgang til sammenkoblede registre. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør tiltagene også sigte mod at behandle prioriterede emner med henblik på at opfylde programmets mål. Med henblik på yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på beskatningsområdet bør Fiscalisprogrammet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse.

(8)  I betragtning af skatteydernes stigende mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner, internationaliseringen af de finansielle instrumenter og den deraf følgende øgede risiko for skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, som rækker langt ud over Unionens grænser, vil tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer kunne være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. De vil navnlig kunne undgå den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med udvikling og drift af to ensartede elektroniske systemer til udveksling af oplysninger på henholdsvis EU-plan og internationalt plan. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse.

(9)  I betragtning af globaliseringens betydning og betydningen af at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Disse eksterne eksperter bør hovedsageligt være repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra ikkeassocierede tredjelande, som også omfatter de mindst udviklede lande, samt repræsentanter for internationale organisationer, erhvervsdrivende, skatteydere og civilsamfundet. Ved de mindst udviklede lande forstås ikke-EU-lande eller et område uden for EU, der er berettiget til at modtage officiel udviklingsbistand i overensstemmelse med den relevante liste, som Komiteen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har offentliggjort, og som er baseret på FN's definition. Udvælgelsen af eksperter til ekspertgrupper bør baseres på Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion. Med hensyn til eksperter, der er udpeget personligt til at handle uafhængigt i offentlighedens interesse, bør det sikres, at de er upartiske, at der ikke er nogen risiko for interessekonflikter i forhold til deres professionelle rolle, og at oplysninger om deres udvælgelse og deltagelse er offentligt tilgængelige.

(10)  I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget"(6), bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-finansieringsinstrumenter, hvis de planlagte tiltag under programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering Tiltag i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for skattepolitikken og skattemyndighederne.

(10a)  Af hensyn til omkostningseffektivitet bør Fiscalisprogrammet udnytte eventuelle synergier med andre EU-foranstaltninger på beslægtede områder som f.eks. toldprogrammet, EU-programmet for bekæmpelse af svig, programmet for det indre marked og reformstøtteprogrammet.

(11)  Tiltag til opbygning af IT-kapacitet vil optage størstedelen af programmets budget. Derfor bør der indføres specifikke bestemmelser, som beskriver henholdsvis de fælles og de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for tiltagene og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres. Der bør i videst muligt omfang være gnidningsløs interoperabilitet mellem de fælles og de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer og synergier med andre elektroniske systemer i relevante EU-programmer.

(12)  I øjeblikket er der intet krav om, at der skal udarbejde en flerårig strategisk plan for beskatning med henblik på oprettelse af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk skattemiljø i Unionen. For at sikre sammenhængende og koordinerede tiltag til opbygning af IT-kapacitet bør der i programmet tages højde for oprettelsen af en sådan flerårig strategisk plan for skatteområdet – et planlægningsværktøj, som bør være i overensstemmelse med og ikke bør gå ud over de forpligtelser, der følger af de relevante juridisk bindende EU-retsakter.

(13)  Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, bør arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer, som hver dækker højst tre år, vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

(14)  For at supplere denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen, for så vidt angår vedtagelsen af årlige arbejdsprogrammer.

(15)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016(7) om bedre lovgivning er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer, der kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger. De foreløbige og endelige evalueringer, som bør foretages senest fire år efter henholdsvis påbegyndelsen af gennemførelsen eller afslutningen af programmet, bør bidrage til beslutningsprocessen i forbindelse med de næste flerårige finansielle rammer. De tilbageværende hindringer for at realisere programmets mål bør ligeledes behandles inden for rammerne af de foreløbige og endelige evalueringer, ligesom disse bør indeholde forslag til bedste praksis. Ud over de foreløbige og endelige evalueringer bør der som led i performancerapporteringssystemet udarbejdes årlige statusrapporter med henblik på at overvåge de fremskridt, der er gjort. Disse rapporter bør indeholde en sammenfatning af de indhøstede erfaringer og, hvor det er relevant, af de hindringer, der er opstået i forbindelse med de programaktiviteter, som har fundet sted i det pågældende år.

(15a)  Kommissionen bør regelmæssigt afholde seminarer med skatteadministrationer med repræsentanter fra de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at drøfte problemstillinger og foreslå mulige forbedringer i relation til programmets mål, herunder udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder.

(16)  For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de skattepolitiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke mål i programmet er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (finansforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(10) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(11). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(12). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, samt Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(17a)  Tredjelande, som deltager i EØS, kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele den ansvarlige anvisningsberettigede (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(18)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(19)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. De støtteberettigede omkostninger vil blive fastsat ud fra arten af de støtteberettigede tiltag. Det er af afgørende betydning, at rejse- og opholdsudgifterne for deltagere i aktiviteter af typen møder og omkostninger i forbindelse med afholdelse af arrangementer dækkes med henblik på at sikre deltagelsen af nationale eksperter og administrationen i fælles aktioner.

(20)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)  Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013, som derfor bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning fastlægges Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ("programmet").

2.  Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "beskatning": spørgsmål vedrørende bl.a. udformning, forvaltning, håndhævelse og overholdelse af følgende skatter og afgifter:

a)  merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF(13)

b)  punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF(14)

c)  punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU(15)

d)  afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF(16)

e)  alle andre former for skatter og afgifter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2010/24/EU(17), for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

2)  "skattemyndigheder": de offentlige myndigheder og andre organer, som er ansvarlige for beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

3)  "europæiske elektroniske systemer": elektroniske systemer, som er nødvendige for beskatning og for udførelsen af skattemyndighedernes opgaver

4)  "tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat.

Artikel 3

Programmets mål

1.  Programmets generelle mål er at støtte skattemyndigheder og beskatning for at forbedre det indre markeds funktion, fremme Unionens konkurrenceevne og fair konkurrence i Unionen, beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, herunder mod skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, samt at forbedre skatteopkrævningen.

2.  Programmet har som specifikt mål at støtte skattepolitik og gennemføre EU-retten på beskatningsområdet, fremme samarbejdet på skatteområdet, herunder udveksling af skatteoplysninger, og støtte administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer samt udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.

Artikel 4

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 300 mio. EUR i 2018-priser eller 339 mio. EUR i løbende priser.

2.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan blandt andet dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af, om programmets mål opfyldes. Det kan desuden dække udgifter til undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag for så vidt som de vedrører målene for programmet, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

a)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

b)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende

c)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

–  ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

–  fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.  Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 7

Støtteberettigede tiltag

1.  Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2.  Tiltag som omhandlet i stk. 1 omfatter bl.a. følgende:

a)  møder og lignende ad hoc-arrangementer

b)  projektbaseret struktureret samarbejde

c)  tiltag til opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer

d)  tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet

e)  støtte og andre tiltag, herunder:

1)  undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale

2)  innovationsaktiviteter, særlig konceptbeviser, pilotprojekter og prototypeinitiativer

3)  fælles udviklede kommunikationstiltag

4)  ethvert andet relevant tiltag, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendige for at opfylde eller støtte målene i artikel 3.

De mulige former for relevante tiltag, jf. litra a), b) og d), fremgår af en ikkeudtømmende liste i bilag I.

Prioriterede emner for tiltag fremgår af en ikkeudtømmende liste i bilag III.

3.  Tiltag, der omfatter udvikling og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de tredjeparter, som tiltagene vedrører, at yde finansielle bidrag.

4.  Såfremt et tiltag til opbygning af IT-kapacitet, jf. stk. 2, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, har fået overdraget, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som de i henhold til artikel 11, stk. 3, har fået overdraget.

Artikel 8

Deltagelse af eksterne eksperter

1.  Når det gavner gennemførelsen af tiltagene til gennemførelse af målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet i henhold til artikel 5, og fra de mindst udviklede lande, samt, hvor det er relevant, repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, for erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende, og for civilsamfundet deltage i tiltagene under programmet som eksterne eksperter.

2.  Omkostninger afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1, er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 238 i finansforordningen.

3.  De eksterne eksperter udvælges af Kommissionen på ad hoc-basis afhængigt af behov, herunder blandt eksperter forslået af medlemsstaterne, på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke tiltag.

Kommissionen vurderer bl.a. disse eksterne eksperters upartiskhed, samt hvorvidt der foreligger interessekonflikter med deres faglige ansvar.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 9

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1.  Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2.  Et tiltag, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget, og støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3.  I henhold til artikel 198, litra f), i finansforordningen tildeles tilskuddene uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er skattemyndigheder i medlemsstaterne og i de tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 10

Medfinansieringssats

1.  Uanset artikel 190 i finansforordningen kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved et tiltag.

2.  Den gældende medfinansieringssats for tiltag, hvor det er nødvendigt med tildeling af tilskud, fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 13.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TILTAG TIL OPBYGNING AF IT-KAPACITET

Artikel 11

Ansvarsområder

1.  Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab udviklingen og driften, herunder udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol, af de europæiske elektroniske systemer, som er opført på listen i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12.

2.  Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:

a)  udviklingen og driften af fælles komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

b)  den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres, samt at de gennemføres samtidigt

c)  samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indføre dem på nationalt plan

d)  samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen tiltag til opfyldelse af nationale krav

e)  samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan.

3.  Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:

a)  udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

b)  samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan

c)  samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan

d)  den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for at sætte deres respektive myndigheder eller erhvervsdrivende i stand til at gøre fuld brug af europæiske elektroniske systemer

e)  indførelsen på nationalt plan af europæiske elektroniske systemer.

Artikel 12

Flerårig strategisk plan for beskatning

1.  Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en flerårig strategisk plan for beskatning, der er i overensstemmelse med relevante retligt bindende EU-retsakter, og opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer, og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf som:

a)  en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater, eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles

b)  en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede en sådan komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den

c)  eller en kombination af begge.

2.  Den flerårige strategiske plan for beskatning skal også omfatte innovations- og pilottiltag samt de understøttende metodologier og værktøjer forbundet med de europæiske elektroniske systemer.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. stk. 1. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver.

4.  Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter, der vedrører gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske plan for beskatning, og som dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format.

5.  Senest den 31. oktober hvert år udarbejder og offentliggør Kommissionen på grundlag af de i stk. 4 omhandlede årlige rapporter en samlet rapport med en vurdering af de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med hensyn til gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede plan.

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram

1.  Programmet gennemføres ved hjælp af et flerårigt arbejdsprogram, jf. Artikel 110 i finansforordningen.

2.  De flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter. De delegerede retsakter vedtages efter proceduren i artikel 17.

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke mål, jf. artikel 3, er opført i bilag II.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål har Kommissionen i henhold til artikel 17 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag II med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for at være nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for etablering af en ramme for overvågning og evaluering.

3.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 15

Evaluering

1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. Evalueringerne offentliggøres af Kommissionen.

2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 16

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDUREN

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Den i artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Udvalget for Fiscalisprogrammet". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Information, kommunikation og publicity

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for tiltagene og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets tiltag og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 20

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1286/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende tiltag frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1286/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de tiltag, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1286/2013.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af de i artikel 4, stk. 2, omhandlede udgifter til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

_______________

BILAG I

Ikkeudtømmende liste over mulige former for tiltag, jf. artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit

De tiltag, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit, kan antage form af bl.a.:

a)  hvad angår møder og lignende ad hoc-arrangementer:

–  seminarer og workshopper, som alle lande normalt deltager i, og på hvilke der foretages præsentationer, og hvor deltagerne inddrages i intensive drøftelser og aktiviteter om et særligt emne

–  arbejdsbesøg, som giver medarbejdere mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden på det skattepolitiske område

–  tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

b)  hvad angår struktureret samarbejde:

–  projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking

–  eksperthold, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand og infrastruktur og udstyr

–  multilateral eller samtidig kontrol, der omfatter koordineret kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af et eller flere lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

–  fælles revisioner, der omfatter fælles kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar foretaget af et samlet revisionshold bestående af et eller to lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

–  alle andre former for administrativt samarbejde som fastlagt i direktiv 2011/16/EU, forordning (EU) nr. 904/2010, forordning (EU) nr. 389/2012 eller direktiv 2010/24/EU

d)  hvad angår tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet:

–  fælles uddannelse eller udvikling af e-læring til fremme af de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet

–  teknisk støtte til forbedring af administrative procedurer, styrkelse af administrativ kapacitet og forbedring af skattemyndighedernes funktion og arbejde ved at indføre og udveksle god praksis.

BILAG II

Indikatorer

Specifikt mål: støtte til skattepolitik, skattesamarbejde og administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.

1.  Kapacitetsopbygning (administrativ, menneskelig og informationsteknologisk kapacitet):

1.  Indeks for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, og anbefalinger, der er udstedt som opfølgning på disse tiltag)

2.  Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede medarbejdere, deltagernes kvalitetspoint)

3.  De europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tid)

4.  Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tid)

5.  Forenklede IT-procedurer for de nationale forvaltninger og erhvervsdrivende (antal registrerede erhvervsdrivende, antal ansøgninger og antal søgninger i de forskellige af programmet finansierede elektroniske systemer).

2.  Videndeling og netværkssamarbejde:

6.  Indeks for samarbejdets robusthed (omfanget af netværksdannelse, antal personlige møder, antal onlinesamarbejdsgrupper)

7.  Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, procentdel af skattemyndigheder, der har gjort brug af en med støtte fra programmet udviklet arbejdspraksis/retningslinje).

BILAG III

I overensstemmelse med programmets specifikke og generelle mål kan de i artikel 7 omhandlede tiltag bl.a. fokusere på følgende prioriterede emner:

a)  støtte til gennemførelsen af EU-retten på beskatningsområdet, herunder uddannelse af personale i denne henseende, og bidrage til at identificere mulige metoder til at forbedre det administrative samarbejde, herunder inddrivelsesbistand, mellem skattemyndigheder

b)  støtte den effektive udveksling af oplysninger, herunder gruppeanmodninger, udvikling af standardiserede IT-formater, skattemyndighedernes adgang til oplysninger om reelt ejerskab og forbedring af anvendelsen af de modtagne oplysninger

c)  støtte den effektive gennemførelse af mekanismer for administrativt samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem skattemyndigheder, herunder bedste praksis for inddrivelse af skatter

d)  støtte digitalisering og opdatering af metoder i skatteforvaltningerne

e)  støtte til udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af momssvig.

_______________

(1) EUT C […] af […], s. […].
(2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(6) COM(2010)0700.
(7) Den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(9) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(10) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(11) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(13) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).
(14) Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).
(15) Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).
(16) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
(17) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

Seneste opdatering: 16. marts 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik