Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0209(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0397/2018

Indgivne tekster :

A8-0397/2018

Forhandlinger :

PV 10/12/2018 - 13
CRE 10/12/2018 - 13

Afstemninger :

PV 11/12/2018 - 5.5
CRE 11/12/2018 - 5.5
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2019 - 8.13
CRE 17/04/2019 - 8.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0487
P8_TA(2019)0405

Vedtagne tekster
PDF 327kWORD 116k
Onsdag den 17. april 2019 - Strasbourg Endelig udgave
Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I
P8_TA(2019)0405A8-0397/2018
Beslutning
 Konsolideret tekst

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (COM(2018)0385 – C8-0249/2018 – 2018/0209(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0385),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0249/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 9. oktober 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

–  der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0397/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 226.
(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 156.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 11. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0487).


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013
P8_TC1-COD(2018)0209

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionens politikker og lovgivning inden for miljø og klima og i relevant omfang ▌energi har sikret betydelige miljøforbedringer. Der er dog stadig store miljø- og klimaudfordringer, som vil få alvorlige negative konsekvenser for Unionen og for borgernes velbefindende, hvis de ikke imødegås.

(2)  Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013(4) for perioden 2014-2020, er det seneste i en række EU-programmer, der i de seneste 25 år har støttet gennemførelsen af miljø- og klimapolitik og politiske prioriteter. Det fik en positiv vurdering i en nylig midtvejsevaluering(5), hvor det blev beskrevet som værende på rette vej til at blive effektivt, virkningsfuldt og relevant. LIFE-programmet for 2014-2020 bør derfor videreføres med visse ændringer som påpeget i midtvejsevalueringen og de efterfølgende vurderinger. Et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ("LIFE-programmet") bør derfor oprettes for en periode, som indledes i 2021.

(3)  I bestræbelserne på at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, politikker, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og i relevant omfang energi, bør LIFE-programmet inden for rammerne af en retfærdig overgang bidrage til omstillingen til en bæredygtig, cirkulær, energieffektiv og klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi, til beskyttelsen, genoprettelsen og forbedringen af miljøet, herunder luft, vand og jord, og sundheden og til at standse og vende biodiversitetstab, herunder gennem støtte til gennemførelse og forvaltning af Natura 2000-netværket og afhjælpning af økosystemforringelse, enten ved hjælp af direkte interventioner eller ved at integrere disse målsætninger i andre politikker. LIFE-programmet bør desuden støtte gennemførelsen af de generelle handlingsprogrammer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 192, stk. 3, i TEUF, såsom det 7. miljøhandlingsprogram(6).

(4)  Unionen er fast besluttet på at udvikle en helhedstilgang til målene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som fremhæver den tætte forbindelse mellem forvaltning af naturressourcer, der skal sikre, at de er tilgængelige i lang tid fremover, økosystemtjenester, deres sammenhæng med folkesundheden samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst. LIFE-programmet bør i denne ånd afspejle principperne om solidaritet og samtidig yde et væsentligt bidrag til både den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed.

(4a)  For at fremme bæredygtig udvikling bør miljø- og klimabeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Synergier og komplementaritet med andre af Unionens finansieringsprogrammer bør derfor fremmes, herunder ved at understøtte finansiering af aktiviteter, der supplerer strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter og støtter udnyttelsen og udbredelsen af de løsninger, der udvikles under LIFE-programmet. Der er behov for koordinering for at forhindre dobbelt finansiering. Kommissionen og medlemsstaterne bør tage skridt til at undgå administrative overlapninger og byrder for projektstøttemodtagere i form af rapporteringskrav under forskellige finansielle instrumenter.

(5)  LIFE-programmet bør bidrage til bæredygtig udvikling og til at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og i relevant omfang energi, herunder FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling(7), konventionen om den biologiske mangfoldighed(8), Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer(9) ("Parisaftalen om klimaændringer), samt blandt andet FN/ECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen"), FN/ECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, FN's Baselkonvention om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, FN's Rotterdamkonvention om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og FN's Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte.

(6a)  Unionen lægger stor vægt på den langsigtede bæredygtighed af resultaterne af LIFE-projekter og på kapaciteten til at sikre og opretholde disse resultater efter projektets gennemførelse, bl.a. ved hjælp af fortsættelse, udbredelse og/eller overførsel af projektet.

(7)  Hvis Unionen skal opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer, kræver det, at Unionen omstiller sig til et bæredygtigt, cirkulært, energieffektivt klimaneutralt og klimaresistent samfund baseret på vedvarende energi. Dette forudsætter foranstaltninger med særlig fokus på de sektorer, der bidrager mest til de aktuelle niveauer for drivhusgasudledning og forurening, fremmer energieffektivitet og vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken og medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner samt til gennemførelsen af Unionens langsigtede klima- og energistrategi frem til midten af århundredet i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål. LIFE-programmet bør også omfatte foranstaltninger, som bidrager til gennemførelsen af Unionens klimatilpasningspolitik for at mindske sårbarheden over for klimaændringernes negative virkninger.

(7a)  Projekter i henhold til det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE-programmet bør fokusere på skabelse af kapacitetsopbygning og udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer, innovative teknikker, metoder og løsninger til at opfylde målsætningerne for EU-lovgivning og -politik vedrørende omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet. Dette er typisk koordinerings- og støtteaktioner med høj EU-merværdi, der har til formål at nedbryde markedsbarrierer, der hæmmer den socioøkonomiske overgang til bæredygtig energi, typisk ved at inddrage små og mellemstore interessenter, flere aktører, herunder lokale og regionale offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer. Disse foranstaltninger giver flere sidegevinster, som f.eks. bekæmpelse af energifattigdom, forbedret indendørs luftkvalitet, nedbringelse af lokale forurenende stoffer takket være energieffektivitetsforbedringer og en forøgelse af den distribuerede vedvarende energi, og de bidrager til positive lokale økonomiske virkninger og en mere inklusiv social vækst.

(8)  Omstillingen af energisektoren skal fremskyndes for at bidrage til at afbøde klimaændringerne og til Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår dekarbonisering. Foranstaltninger til kapacitetsopbygning, som støtter energieffektiviteten og vedvarende energi, og som er finansieret under Horisont 2020(10) indtil 2020, bør integreres i det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE-programmet, eftersom målsætningen hermed ikke er at yde støtte til topkvalitet og generere innovation, men at fremme udnyttelsen af allerede tilgængelig teknologi til vedvarende energi og energieffektivitet, der bidrager til modvirkning af klimaforandringer. LIFE-programmet bør inddrage alle interessenter og sektorer, der er involveret i omstillingen til ren energi. Medtagelsen af disse kapacitetsopbyggende aktiviteter i LIFE-programmet åbner mulighed for synergier mellem delprogrammerne og øger den overordnede sammenhæng i EU-finansieringen. Derfor bør der indsamles og formidles data om udnyttelsen af eksisterende forsknings- og innovationsløsninger i LIFE-projekter, bl.a. fra Horisont Europa-programmet og dets forgængere.

(9)  I konsekvensanalysen for ændringen af direktivet om energieffektivitet(11) vurderes det, at opfyldelse af Unionens energimål for 2030 vil kræve yderligere investeringer på 177 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030. De største mangler vedrører investeringer i dekarbonisering af bygninger (energieffektivitet og vedvarende energikilder i lille målestok), hvor der er behov for at tilføre kapital til projekter af meget decentral karakter. En af målsætningerne i delprogrammet Omstilling til Ren Energi, der omfatter hurtig ibrugtagning af vedvarende energi og energieffektivitet, går ud på at opbygge kapacitet til udvikling og aggregering af sådanne projekter for derved også at øge absorberingen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og katalysere investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, idet der også trækkes på de finansielle instrumenter, som tilvejebringes inden for rammerne af InvestEU.

(9a)  LIFE-programmet er det eneste program, der specifikt er dedikeret til miljø- og klimaindsatsen, og spiller derfor en afgørende rolle i at støtte gennemførelsen af Unionens lovgivning og politikker på disse områder.

(10)  Synergier med Horisont Europa bør gøre det lettere at afdække og fastlægge forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for Unionen i forbindelse med Horisont Europas strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE-programmet bør fortsat fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på områderne miljø og klima og i relevant omfang energi, bl.a. ved at udnytte og anvende forsknings- og innovationsresultater fra Horisont Europa og bidrage til, at de tages i brug i større skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller ▌energiomstilling. Horisont Europas Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til opskaleringen og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter. Tilsvarende bør synergier med Innovationsfonden i emissionshandelssystemet også tages i betragtning.

(11)  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag inden for rammerne af LIFE-programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, bør kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

(12)  Den ▌seneste meddelelse fra Kommissionen om revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)(12) viser, at der er brug for betydelige fremskridt for at fremskynde gennemførelsen af Unionens gældende miljølovgivning og i højere grad integrere og mainstreame miljø- og klimamålsætninger i andre politikker. LIFE-programmet bør derfor fungere som katalysator med henblik på at imødegå horisontale, systemiske udfordringer samt de grundlæggende årsager til mangler i gennemførelsen, som er konstateret i EIR, og på at virkeliggøre de fornødne fremskridt gennem udvikling, afprøvning og udbredelse af nye tilgange, idet det støtter udviklingen af politikker, overvågning og revision; forbedrer forvaltningen inden for miljø, klimaændringer og relaterede anliggender vedrørende energiomstilling, blandt andet ved at øge interessenternes engagement på alle niveauer, kapacitetsopbygning, kommunikation og bevidsthed; mobiliserer investeringer på tværs af Unionens investeringsprogrammer eller andre finansieringskilder og støtter foranstaltninger, der har til formål at overvinde de forskellige forhindringer for en effektiv gennemførelse af centrale planer fastsat i miljølovgivningen.

(13)  Hvis biodiversitetstabet, forringelsen af økosystemer, herunder i havets økosystemer, skal standses og vendes, kræver det støtte til udvikling, gennemførelse, håndhævelse og vurdering af relevant EU-lovgivning og -politik, bl.a. Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020(13), Rådets direktiv 92/43/EØF(14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(15) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014(16), navnlig ved at udvikle videnbasen for politikudvikling og -gennemførelse og ved at udvikle, teste, demonstrere og anvende bedste praksis og løsninger såsom effektiv forvaltning, i lille målestok, eller som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, heriblandt integrerede tilgange til gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er opstillet på grundlag af direktiv 92/43/EØF. Unionen og medlemsstaterne bør spore deres biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Krav om sporing i anden relevant EU-lovgivning bør også opfyldes. Unionens biodiversitetsrelaterede udgifter vil blive sporet ved anvendelse af et særligt sæt af markører(17).

(14)  Det fremgår af nylige evalueringer og vurderinger, herunder midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og kvalitetskontrollen af naturlovgivningen, at en af de væsentligste underliggende årsager til en mangelfuld gennemførelse af Unionens naturlovgivning og biodiversitetsstrategien er utilstrækkelig finansiering. Unionens primære finansielle instrumenter, herunder [Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond], kan yde et betydeligt supplerende bidrag til at opfylde disse behov. LIFE-programmet kan bidrage yderligere til at forbedre effektiviteten af denne mainstreaming gennem strategiske naturprojekter, som har til formål at katalysere gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik om natur og biodiversitet, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i de prioriterede aktionsplaner, der er udviklet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF. De strategiske naturprojekter bør støtte programmer af foranstaltninger i medlemsstaterne med henblik på mainstreaming af relevante natur- og biodiversitetsmålsætninger i andre politikker og finansieringsprogrammer for derigennem at sikre, at tilstrækkelige midler mobiliseres til gennemførelsen af disse politikker. Medlemsstaterne kan vælge inden for deres strategiske plan for den fælles landbrugspolitik at anvende en vis andel af tildelingen til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fungere som løftestang for foranstaltninger, der supplerer de strategiske naturprojekter, som er defineret i denne forordning.

(15)  Den frivillige ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier (BEST) fremmer bevarelsen af biodiversiteten, herunder havets biodiversitet, og bæredygtig brug af økosystemtjenester, heriblandt økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, i områderne i Unionens yderste periferi og oversøiske lande og territorier. Med den forberedende BEST-foranstaltning, som blev vedtaget i 2011, og BEST 2.0-programmet og BEST RUP-projektet, som fulgte efter, har den frivillige ordning bidraget til at øge bevidstheden om de oversøiske lande og territoriers økologiske betydning og centrale rolle for bevarelsen af den globale biodiversitet. Kommissionen vurderer, at behovet for finansiel støtte til projekter på stedet i disse områder er 8 mio. EUR om året. De oversøiske lande og territorier har i deres ministererklæringer i 2017 og 2018 udtrykt deres påskønnelse af denne ordning for små tilskud til biodiversitet. Derfor bør LIFE-programmet fortsat finansiere små tilskud til biodiversitet, herunder kapacitetsopbygning og katalyserende foranstaltninger, i områderne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.

(16)  Fremme af den cirkulære økonomi og ressourceeffektivitet kræver en ▌ændring i den måde, hvorpå materialer og produkter, herunder plast, designes, produceres, forbruges, repareres, genbruges, genanvendes og bortskaffes med fokus på produkternes samlede livscyklus. LIFE-programmet bør bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomimodel gennem finansiel støtte, som er målrettet en bred vifte af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere), navnlig ved at anvende, udvikle og udbrede den bedste teknologi, praksis og de bedste løsninger, som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder via integrerede tilgange til anvendelsen af affaldshierarkiet og gennemførelsen af planer for affaldshåndtering og -forebyggelse. Ved at støtte gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi kan der navnlig træffes foranstaltninger til at imødegå problemet med havaffald.

(16a)  Et højt miljøbeskyttelsesniveau er afgørende for EU-borgernes sundhed og trivsel. Programmet bør støtte Unionens mål om at fremstille og anvende kemikalier på en måde, der minimerer de væsentlige negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet, med henblik på at nå målet om et ugiftigt miljø i EU. Programmet bør også støtte aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/49/EF(18) med henblik på at opnå støjniveauer, som ikke giver anledning til væsentlige negative indvirkninger på og risici for menneskers sundhed.

(17)  Unionens langsigtede målsætning for politikken om ren luft er at opnå luftkvalitetsniveauer, som ikke medfører væsentlige negative virkninger på og risici for den menneskelige sundhed og miljøet, samtidig med at synergierne mellem forbedringer af luftkvaliteten og reduktionen af drivhusgasemissioner styrkes. Offentligheden er meget opmærksom på luftforureningen, og borgerne forventer handling fra myndighedernes side, især i områder, hvor befolkningen og økosystemerne er udsat for et højt niveau af luftforurenende stoffer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284(19) understreges den rolle, som EU-finansieringen kan spille i bestræbelserne på at opfyldt målsætningerne for ren luft. LIFE-programmet bør derfor støtte projekter, herunder strategiske integrerede projekter, som har potentiale til at mobilisere offentlige og private midler samt fungere som eksempler på god praksis og katalysatorer for gennemførelsen af luftkvalitetsplaner og lovgivning på lokalt, regionalt, multiregionalt, nationalt og tværnationalt niveau.

(18)  Ved direktiv 2000/60/EF(20) blev der fastsat en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette direktivs målsætninger støttes af ▌bedre gennemførelse og integrering af målsætningerne for vandpolitik i andre politikker. LIFE-programmet bør derfor støtte projekter, som bidrager til en effektiv gennemførelse af direktiv 2000/60/EF og anden relevant EU-lovgivning om vand, der medvirker til at opnå en god tilstand i Unionens vandområder gennem anvendelse, udvikling og udbredelse af bedste praksis såvel som gennem mobilisering af supplerende foranstaltninger under andre EU-programmer eller -finansieringskilder.

(19)  Beskyttelse og genopretning af havmiljøet er et af Unionens miljøpolitiks overordnede mål. LIFE-programmet bør støtte følgende: forvaltning, bevaring, genopretning og overvågning af biodiversiteten og havets økosystemer – især i havområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, og beskyttelse af arter i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i henhold til direktiv 92/43/EØF, opnåelse af en god miljøtilstand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF(21), fremme af rene og sunde have, gennemførelsen af Kommissionens meddelelse om den europæiske strategi for plast i en cirkulær økonomi, navnlig for at tage hånd om problemet med tabte fiskeredskaber og havaffald, samt fremme af Unionens engagement i international havforvaltning, som er afgørende for at opfylde målene for FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og garantere sunde have til gavn for fremtidige generationer. LIFE-programmets strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter bør omfatte relevante foranstaltninger, der sigter mod at beskytte havmiljøet.

(20)  Forbedret forvaltning inden for miljø, klimaændringer og relateret energiomstilling ▌kræver deltagelse fra civilsamfundet, hvilket kan ske med opmærksomhedsskabende foranstaltninger, bl.a. ved brug af en kommunikationsstrategi, der tager højde for nye medier og sociale netværk, forbrugerengagement, øget inddragelse af offentligheden og interessenterne på alle niveauer, herunder ikke-statslige organisationer samt igennem høringer om og gennemførelse af relaterede politikker. Det er derfor hensigtsmæssigt, at programmet støtter en bred vifte af NGO'er samt netværk af almennyttige foretagender, der forfølger mål af generel interesse for Unionen, og som primært er aktive inden for miljø eller klimaindsats, ved på en konkurrencepræget og gennemsigtig måde at tildele driftstilskud for at hjælpe sådanne NGO'er, netværk og enheder til at yde effektive bidrag til Unionens politik og til at opbygge og styrke deres kapacitet til at blive mere effektive partnere.

(21)  Om end bedre forvaltning på alle niveauer bør være en tværgående målsætning for alle LIFE-programmets delprogrammer, bør LIFE-programmet støtte udvikling, gennemførelse samt overholdelse og håndhævelse af miljø- og klimalovgivningen, navnlig af horisontal lovgivning vedrørende miljøforvaltning, herunder lovgivning til gennemførelse af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet(22).

(22)  LIFE-programmet bør forberede og lette markedsaktørernes omstilling til en bæredygtig, cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi ved at afprøve nye forretningsmuligheder, opgradere faglige kvalifikationer, lette forbrugernes adgang til bæredygtige produkter og tjenester, involvere og styrke aktører med indflydelse og afprøve nye metoder, hvormed de eksisterende processer og erhvervslandskabet tilpasses. For at støtte en større markedsudnyttelse af bæredygtige løsninger bør offentlighedens accept og forbrugerengagementet fremmes.

(22a)  Programmet er udformet med henblik på at støtte demonstration af teknikker, tilgange og bedste praksisser, som kan udbredes og opskaleres. Innovative løsninger vil bidrage til en forbedring af de miljømæssige resultater og den miljømæssige bæredygtighed, navnlig hvad angår udvikling af bæredygtige landbrugsmetoder på områder, der vedrører klima, vand, jord, biodiversitet og affald. Synergier med andre programmer og politikker såsom det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og EU's ordning for miljøledelse og miljørevision bør fremhæves i den forbindelse.

(23)  På EU-plan finansieres store investeringer i miljø- og klimaindsats primært af de større EU-støtteprogrammer (mainstreaming). Det er derfor helt afgørende at optrappe mainstreamingindsatsen og sikre bæredygtighed, biodiversitet og klimasikring i Unionens andre finansieringsprogrammer og indbygge foranstaltninger til sikring af bæredygtighed i alle EU-instrumenter. Strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, der skal udvikles under LIFE-programmet, bør i kraft af deres rolle som katalysator fungere som løftestang for finansiering under disse støtteprogrammer og andre finansieringskilder såsom nationale fonde og skabe synergier.

(23a)  Strategiske naturprojekters og strategiske integrerede projekters succes er afhængig af et nært samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og de ikkestatslige aktører, der er berørt af programmets målsætninger. Principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse i forbindelse med afgørelser om udvikling, gennemførelse, vurdering og overvågning af projekter bør derfor anvendes, navnlig i forbindelse med mainstreaming, eller når der er tale om flere finansieringskilder.

(24)  For at understrege betydningen af, at klimaændringer imødegås på en koordineret og ambitiøs måde i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling, vil LIFE-programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at opnå det overordnede mål, nemlig at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal afsættes til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, samt et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner i medfør af LIFE-programmet forventes at bidrage med 61 % af LIFE-programmets samlede bidrag til klimamålsætningerne. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelserne og gennemførelsen af LIFE-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(25)  Ved gennemførelsen af LIFE-programmet bør der tages behørigt hensyn til strategien for regionerne i den yderste periferi(23) med henblik på artikel 349 i TEUF og til disse regioners særlige behov og sårbarhed. Der bør også tages hensyn til EU-politikker, som ikke vedrører miljø og klima og i relevant omfang ▌ energi.

(26)  For at støtte LIFE-programmets gennemførelse bør Kommissionen samarbejde med LIFE-programmets netværk af nationale kontaktpunkter med henblik på at fremme samarbejde med det formål at forbedre og gøre de nationale kontaktpunkters tjenester i hele EU mere effektive samt at øge den overordnede kvalitet af de forslag, der indgives, arrangere seminarer og workshopper, offentliggøre lister over projekter finansieret via LIFE-programmet eller træffe foranstaltninger såsom mediekampagner for bedre at formidle projektresultater og fremme udveksling af erfaring, viden og bedste praksis om projekter og udbredelse af projektresultater i Unionen, hvorved samarbejde og kommunikation fremmes. Sådanne aktiviteter bør navnlig være målrettet medlemsstater med en lav udnyttelse af finansieringen og bør fremme kommunikation og samarbejde mellem støttemodtagere, ansøgere eller interessenter inden for afsluttede og igangværende projekter på samme område. Det er afgørende, at denne kommunikation og disse samarbejdsaktiviteter henvender sig til regionale og lokale myndigheder og interessenter.

(26a)  Kvalitet er det overordnede kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i LIFE-programmet. For at lette gennemførelsen af målsætningerne i LIFE-programmet i hele Unionen og fremme høj kvalitet i projektforslagene bør der stilles finansiering til rådighed for projekter vedrørende teknisk bistand med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet. Kommissionen bør tilstræbe en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i hele Unionen, herunder ved at støtte medlemsstaterne i at øge projekternes kvalitet gennem kapacitetsopbygning. Specificering af lav effektiv deltagelse i og støtteberettigede aktiviteter og tildelingskriterier for LIFE-programmet fastsættes i det flerårige arbejdsprogram ud fra deltagelse og succesrate blandt ansøgerne fra de respektive medlemsstater, idet der bl.a. tages højde for befolkning og befolkningstæthed, det samlede areal for Natura 2000-områder for hver enkelt medlemsstat udtrykt som en andel af det samlede Natura 2000-areal og andelen af en medlemsstats område, der er dækket af Natura 2000-områder. Støtteberettigede aktiviteter bør være af en sådan karakter, at de sigter mod at forbedre kvaliteten af projektansøgningerne.

(27)  Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL), Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE) og Den Europæiske Unions forum for miljødommere (EUFJE(24)) er blevet oprettet for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og spiller en enestående rolle i forbindelse med håndhævelsen af Unionens miljølovgivning. De yder et betydeligt bidrag dels med henblik på at styrke sammenhængen i gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens miljølovgivning i hele Unionen og undgå konkurrenceforvridning, forbedre kvaliteten af miljøinspektion og retshåndhævelsesmekanismerne via et netværkssystem på EU-plan og i medlemsstaterne og sikre udveksling af information og erfaringer på forskellige forvaltningsniveauer og dels gennem uddannelse og indgående drøftelser om miljøspørgsmål og håndhævelsesaspekter, herunder overvågnings- og godkendelsesprocedurer. I lyset af deres bidrag til gennemførelsen af LIFE-programmets målsætninger bør tildelingen af tilskud til IMPEL, EUFJE og ENPE tillades uden en indkaldelse af forslag med henblik på fortsat at understøtte disse sammenslutningers aktiviteter. Derudover kan en forslagsindkaldelse i andre tilfælde være overflødig i henhold til de generelle krav i finansforordningen, f.eks. for organer, som medlemsstaterne udpeger, og som handler på medlemsstaternes ansvar, når disse medlemsstater er udpeget som modtagere af et tilskud i en EU-retsakt.

(28)  Der bør fastsættes en finansieringsramme for LIFE-programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(25), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(28a)  De maksimale medfinansieringssatser bør fastlægges på de niveauer, der er nødvendige for at opretholde det effektive støtteniveau, som programmet tilbyder. For at tage hensyn til den tilpasningsevne, der er nødvendig for at kunne reagere på den eksisterende række af foranstaltninger og enheder, vil specifikke medfinansieringssatser fremme sikkerhed, samtidig med at der opretholdes en grad af fleksibilitet med hensyn til specifikke behov eller krav. De specifikke medfinansieringssatser bør altid være underlagt de fastsatte relevante maksimale medfinansieringssatser.

(29)  Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(30)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(26) (finansforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(27), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(28), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(29) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(30). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge lovovertrædelser mod Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(31). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, ▌ EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(31)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger. Kommissionen bør sikre, at gennemførelsen er let forståelig, og bør fremme regulær forenkling for projektudviklere.

(32)  Hvor det er relevant, bør de politiske målsætninger for LIFE-programmet også tages op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af ▌InvestEU, herunder med det tildelte beløb fra LIFE-programmet som angivet i de flerårige arbejdsprogrammer i henhold til LIFE-programmet.

(33)  I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(32) kan enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for LIFE-programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Disse enheders deltagelse i LIFE-programmet bør først og fremmest målrettes projekter inden for rammerne af delprogrammet Natur og Biodiversitet.

(34)  Programmet bør være åbent for tredjelande i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse tredjelande, hvori de specifikke betingelser for deres deltagelse fastsættes.

(35)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), må deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(36)  Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning er der behov for at evaluere LIFE-programmet på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af LIFE-programmets virkninger i praksis. Den fulde virkning af LIFE-programmet opstår ved indirekte, langsigtede og vanskeligt målbare bidrag til opfyldelsen af hele spektret af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Med henblik på overvågning af LIFE-programmet bør kravene om direkte outputindikatorer og sporing, der fastsættes i denne forordning, suppleres ved at aggregere specifikke indikatorer på projektniveau, som vil skulle beskrives i flerårige arbejdsprogrammer eller forslagsindkaldelser, bl.a. med hensyn til Natura 2000, og emissioner af visse luftforurenende stoffer.

(36a)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende vedtagelsen af de flerårige arbejdsprogrammer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(33). Afgiver Udvalget for LIFE-programmet ikke nogen udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt.

(37)  For at sikre, at støtten fra og gennemførelsen af programmet er i overensstemmelse med Unionens politikker og prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre de indikatorer eller supplere denne forordning med hensyn til indikatorerne og oprette overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(38)  Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til et højt niveau af miljøbeskyttelse og en ambitiøs klimaindsats med god forvaltning og en tilgang, der involverer flere interessenter, til bæredygtig udvikling og til opfyldelsen af målsætningerne og målene for Unionens politikker, strategier, planer eller internationale forpligtelser vedrørende miljø, biodiversitet, klima, cirkulær økonomi og relevant vedvarende energi og energieffektivitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)  Forordning (EU) nr. 1293/2013 bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ("LIFE-programmet").

Der fastsættes målsætninger for LIFE-programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "strategiske naturprojekter": projekter, der støtter opfyldelsen af Unionens natur- og biodiversitetsmålsætninger ved at gennemføre sammenhængende handlingsprogrammer i medlemsstaterne med henblik på at mainstreame disse målsætninger og prioriteter i andre politikker og finansielle instrumenter, herunder via koordineret gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er fastsat i henhold til direktiv 92/43/EØF

2)  "strategiske integrerede projekter": projekter, der regionalt, multiregionalt, nationalt eller tværnationalt gennemfører miljø- eller klimastrategier eller miljø- eller klimahandlingsplaner, som er udviklet af medlemsstaternes myndigheder, og som kræves i henhold til specifik EU-lovgivning eller -politik vedrørende miljø og klima eller i relevant omfang ▌energi med inddragelse af interessenter og med fremme af koordinering med og mobilisering af mindst en anden EU-finansieringskilde eller national eller privat finansieringskilde

3)  "projekter vedrørende teknisk bistand": projekter til støtte for opbygningen af kapacitet med henblik på at deltage i standardindsatsprojekter, forberedelsen af strategiske naturprojekter og strategisk integrerede projekter og forberedelsen af adgangen til andre finansielle EU-instrumenter eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at forberede opskalering eller udbredelse af resultater fra andre projekter, som er finansieret af LIFE-programmet, forudgående programmer eller andre EU-programmer, med henblik på at forfølge de målsætninger, som er fastsat i artikel 3. Sådanne projekter kan også omfatte kapacitetsopbygning i forbindelse med aktiviteter, der udføres af medlemsstaternes myndigheder med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet

4)  "standard indsatsprojekter": andre projekter end strategiske integrerede projekter, strategiske naturprojekter eller projekter vedrørende teknisk bistand, som tilsigter at opfylde programmets specifikke målsætninger som fastsat i artikel 3, stk. 2

5)  "blandingsoperationer": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU, Euratom) 2018/… ("finansforordningen"), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

6)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 190, stk. 2, litra c).

Artikel 3

Programmets målsætninger

1.  LIFE-programmets overordnede målsætning er at bidrage til omstillingen til en bæredygtig, cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi, at beskytte, genoprette og forbedre miljøkvaliteten, herunder i luften, vandet og jorden, og at standse og vende biodiversitetstab og tackle forringelser af økosystemer, herunder ved at støtte gennemførelsen og forvaltningen af Natura 2000-nettet og derigennem bidrage til bæredygtig udvikling. LIFE-programmet skal også støtte gennemførelsen af de generelle handlingsprogrammer, der vedtages i henhold til artikel 192, stk. 3, i TEUF.

2.  LIFE-programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)  innovative teknikker, metoder og tilgange udvikles, demonstreres og fremmes med henblik på at opfylde målsætningerne i Unionens lovgivning og politik vedrørende miljø, herunder natur og biodiversitet, og vedrørende klimaindsatsen, herunder omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet, og bidrage til videnbasen og til anvendelse af bedste praksis, navnlig i forbindelse med natur og biodiversitet, herunder gennem støtte til Natura 2000-nettet

b)  udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og håndhævelsen af relevant EU-lovgivning og -politik om miljø, herunder natur og biodiversitet, og om klimaindsatsen og omstillingen til vedvarende energi eller øget energieffektivitet støttes, herunder ved at forbedre forvaltning på alle niveauer, navnlig gennem opbygning af kapaciteten hos offentlige og private aktører og civilsamfundets engagement

c)  en storstilet ibrugtagning af succesrige tekniske og politikrelaterede løsninger katalyseres med henblik på at gennemføre relevant EU-lovgivning og -politik om miljø, herunder natur og biodiversitet, og om klimaindsatsen og omstillingen til vedvarende energi eller øget energieffektivitet ved at udbrede resultater og integrere relaterede målsætninger i andre politikker og i den offentlige og private sektors praksis, mobilisere investeringer og forbedre adgangen til finansiering.

Artikel 4

Struktur

LIFE-programmet er struktureret således:

(1)  området Miljø, der omfatter:

a)  delprogrammet Natur og Biodiversitet

b)  delprogrammet Cirkulær Økonomi og Livskvalitet

(2)  området Klimaindsats, der omfatter:

a)  delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer

b)  delprogrammet Omstilling til Ren Energi.

Artikel 5

Budget

1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 6 442 000 000 EUR i 2018-priser (7 272 000 000 EUR i løbende priser).

2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

a)  4 715 000 000 EUR i 2018-priser (5 322 000 000 EUR i løbende priser, hvilket svarer til 73,2 % af programmets samlede finansieringsramme) for området Miljø, heraf

1)  2 829 000 000 EUR i 2018-priser (3 261 420 000 EUR i løbende priser, hvilket svarer til 44,9 % af programmets samlede finansieringsramme) for delprogrammet Natur og Biodiversitet og

2)  1 886 000 000 EUR i 2018-priser (2 060 580 000 EUR i løbende priser, hvilket svarer til 28,3 % af programmets samlede finansieringsramme) for delprogrammet Cirkulær Økonomi og Livskvalitet

b)  1 950 000 000 EUR for området Klimaindsats, heraf

1)  950 000 000 EUR for delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer og

2)  1 000 000 000 EUR for delprogrammet Omstilling til Ren Energi.

3.  De beløb, der er omhandlet i stk. 1 og 2, berører ikke bestemmelser om fleksibilitet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)(34) [den nye flerårige finansielle ramme] og finansforordningen.

3a.  Uanset stk. 2 skal mindst 60 % af de budgetmidler, der er afsat til projekter, som støttes gennem tilskud under området Miljø, jf. stk. 2, litra a), afsættes til tilskud til projekter, som støtter delprogrammet Natur og Biodiversitet som omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i).

4.  LIFE-programmet kan finansiere Kommissionens tekniske og administrative bistandsaktiviteter i forbindelse med LIFE-programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder og netværksaktiviteter, der støtter LIFE-programmets nationale kontaktpunkter, herunder uddannelse, gensidige læringsaktiviteter og arrangementer for at udveksle erfaringer.

5.  Programmet kan finansiere aktiviteter, der gennemføres af Kommissionen til støtte for forberedelse, gennemførelse og mainstreaming af Unionens lovgivning og politikker vedrørende miljø, klima og relevant ▌energi med henblik på at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3. Sådanne aktiviteter kan omfatte:

a)  information og kommunikation, herunder oplysningskampagner. Finansielle ressourcer, der er afsat til kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, skal også omfatte kommunikation vedrørende Unionens politiske prioriteter tillige med gennemførelses- og omsætningsstatus for EU-lovgivning vedrørende miljø, klima og relevant ▌energi

b)  studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier

c)  forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af ▌politikker, programmer og lovgivning samt vurdering og analyse af projekter, der ikke finansieres af LIFE-programmet, hvis de bidrager til at opfylde målsætningerne i artikel 3

d)  workshopper, konferencer og møder

e)  netværkssamarbejde og platforme for bedste praksis

f)  andre aktiviteter, f.eks. priser.

Artikel 6

Tredjelande, der er associeret til programmet

1.  Programmet er åbent for følgende tredjelande, forudsat at alle dets regler og bestemmelser overholdes fuldt ud:

a)  medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

b)  tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)  lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)  andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

–  sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

–  fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger; disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

–  ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

–  garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2.  Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 6a

Internationalt samarbejde

Under gennemførelsen af LIFE-programmet skal det være muligt at samarbejde med relevante internationale organisationer og med deres institutioner og organer, når det er nødvendigt for at opfylde de overordnede målsætninger, der er fastsat i artikel 3.

Artikel 7

Synergier med andre EU-programmer

Kommissionen letter en konsekvent gennemførelse af LIFE-programmet, og Kommissionen og medlemsstaterne fremmer sammenhæng og koordinering med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond+, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten og InvestEU for at skabe synergier, navnlig i forbindelse med strategiske naturprojekter og strategiske integrerede projekter, og for at støtte udnyttelsen og udbredelsen af løsninger, som er udviklet inden for LIFE-programmet. Kommissionen og medlemsstaterne stræber efter komplementaritet på alle niveauer.

Artikel 8

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  Kommissionen gennemfører LIFE-programmet ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].

2.  LIFE-programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

2a.  Mindst 85 % af LIFE-programmets budget skal anvendes som tilskud, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 5, til projekter, der finansieres via andre former for finansiering i det omfang, det er specificeret i det flerårige arbejdsprogram, eller, hvor det er relevant, i det omfang, det er specificeret i det flerårige arbejdsprogram for finansielle instrumenter, jf. artikel 17, i form af blandingsoperationer, jf. artikel 8, stk. 2. Kommissionen sikrer, at projekter, der finansieres ved hjælp af andre former for finansiering, er i fuld overensstemmelse med de mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 3. Det beløb, der maksimalt tildeles til tilskud som omhandlet i artikel 10, stk. 3b, er 15 mio. EUR.

2b.  Den højeste grænse for medfinansieringssatser for de i artikel 10, stk. 2, litra a), b), c) og d), omhandlede støtteberettigede foranstaltninger er op til 60 % af de støtteberettigede omkostninger og op til 75 % for projekter, der finansieres under delprogrammet Natur og Biodiversitet, og navnlig dem, der er rettet mod prioriterede levesteder eller arter med henblik på gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF eller fuglearter, der betragtes som prioriterede med hensyn til finansiering af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling, der er nedsat i henhold til artikel 16 i direktiv 2009/147/EF, når dette er nødvendigt for at nå bevaringsmålet. For foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, er den maksimale medfinansieringssats på 70 % af de støtteberettigede omkostninger. Med forbehold af de relevante og fastsatte maksimale medfinansieringssatser specificeres specifikke satser yderligere i det flerårige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 17. De kan tilpasses i overensstemmelse med kravene for hvert delprogram, hver projekttype eller tilskudsform.

For projekter som beskrevet i artikel 10, stk. 3b, kan de maksimale medfinansieringssatser ikke overstige 95 % af de støtteberettigede omkostninger til projekter i den periode, der er omfattet af det første flerårige arbejdsprogram. I forbindelse med det andet flerårige arbejdsprogram og med forbehold af en bekræftelse i dette arbejdsprogram er medfinansieringssatsen 75 % af de støtteberettigede omkostninger.

2c.  Kvalitet er det overordnede kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i LIFE-programmet. Kommissionen tilstræber en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i hele Unionen, herunder ved at støtte medlemsstaterne i at øge projekternes kvalitet gennem kapacitetsopbygning.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 9

Tilskud

Tilskud under LIFE-programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 10

Støtteberettigede foranstaltninger

1.  Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2.  Der kan ydes tilskud til følgende typer af foranstaltninger:

a)  strategiske naturprojekter under det i artikel 4, stk. 1, litra a), nævnte delprogram

b)  strategiske integrerede projekter under de i artikel 4, stk. 1, litra b), stk. 2, litra a), og stk. 2, litra b), nævnte delprogrammer

c)  projekter vedrørende teknisk bistand

d)  standard indsatsprojekter

e)  andre foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde den overordnede målsætning, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, herunder koordinerings- og støtteforanstaltninger, der tager sigte på at støtte kapacitetsopbygning, formidling af oplysninger og viden samt foranstaltninger, der styrker bevidstgørelse til støtte for omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet.

3.  Projekter under delprogrammet Natur og Biodiversitet vedrørende forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-lokaliteter, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, skal tage hensyn til prioriteterne i nationale og regionale planer, strategier og politikker om bevarelse af naturen og biodiversiteten, herunder i de prioriterede handlingsplaner, der er fastlagt jf. direktiv 92/43/EØF.

3a.  Projekter vedrørende teknisk bistand til kapacitetsopbygning i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forbedre den effektive deltagelse i LIFE-programmet, støtter aktiviteter i de medlemsstater, der har en lav effektiv deltagelse, med henblik på at forbedre de nationale kontaktpunkters tjenester i hele EU og øge den samlede kvalitet af de indgivne forslag.

4.  Tilskud kan finansiere aktiviteter uden for en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne, forudsat at projektet tilstræber at opfylde Unionens miljø- og klimamålsætninger, og at aktiviteterne uden for Unionen er nødvendige for at sikre effektiviteten af interventioner, der gennemføres på medlemsstaternes område eller i et oversøisk land eller territorium, eller for at understøtte internationale aftaler, som Unionen er part i.

5.  Driftstilskud gives til driften af almennyttige enheder, som deltager i udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivning og -politik, og som primært beskæftiger sig med miljøområdet eller klimaindsatsen, herunder energiomstilling i overensstemmelse med målsætningerne i LIFE-programmet, jf. artikel 3.

Artikel 11

Støtteberettigede enheder

1.  Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [197].

2.  Følgende enheder er støtteberettigede:

a)  retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande eller områder:

(1)  en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

(2)  et tredjeland, der er associeret til LIFE-programmet

(3)  andre tredjelande, der er opført i det flerårige arbejdsprogram, jf. artikel 17, i henhold til betingelserne i stk. 4-6 i nærværende artikel

b)  en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3.  Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

4.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde en given foranstaltnings målsætninger og dermed sikre effektiviteten af interventioner, der gennemføres i Unionen.

5.  Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, der er associeret til programmet, eller andre tredjelande, er støtteberettigede.

6.  Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, bør i princippet afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

6a.  For at sikre en effektiv anvendelse af programmets midler og en effektiv deltagelse af de retlige enheder omhandlet i stk. 4 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at supplere nærværende artikel ved at fastlægge betingelserne for, hvornår disse enheder bidrager tilstrækkeligt til EU's miljø- og klimapolitik til at blive betragtet som berettigede til at deltage i programmet.

Artikel 12

Direkte tildeling

Uden at det berører artikel [188] i finansforordningen, kan der ydes tilskud uden indkaldelse af forslag til de organer, der er anført i bilag I.

Artikel 13

Specifikation af tildelingskriterier

Kommissionen fastsætter tildelingskriterier i det i artikel 17 omhandlede flerårige arbejdsprogram og i indkaldelser af forslag, idet der tages højde for følgende principper:

a)  projekter, der finansieres via LIFE-programmet, skal være af interesse for Unionen ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af LIFE-programmets generelle og specifikke målsætninger uden at underminere dem, jf. artikel 3, og skal, når det er muligt, fremme brugen af grønne offentlige udbud

aa)  projekter skal sikre en omkostningseffektiv tilgang og være teknisk og finansielt sammenhængende

ab)  projekter med det største potentielle bidrag til opfyldelsen af de i artikel 3 fastsatte målsætninger gives forrang

b)  projekter, som giver sidegevinster og fremmer synergier mellem delprogrammerne, jf. artikel 4, tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering

c)  projekter med det største potentiale til at blive udbredt og udnyttet af den offentlige eller private sektor eller til at mobilisere de største investeringer eller finansielle ressourcer (katalysatorpotentiale) tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering

d)  det sikres, at resultaterne af standard indsatsprojekter kan udbredes

e)  projekter, som bygger på eller opskalerer resultaterne af andre projekter finansieret under LIFE-programmet, forudgående programmer eller andre EU-midler, tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering

f)  hvor det er hensigtsmæssigt, rettes der især opmærksomhed mod projekter i geografiske områder, som har særlige behov eller er særligt sårbare, såsom områder med særlige miljømæssige udfordringer eller naturbetingede begrænsninger, grænseområder, områder med høj naturværdi eller regioner i den yderste periferi.

Artikel 14

Støtteberettigede udgifter til køb af jord

Ud over kriterierne i artikel [186] i finansforordningen er udgifter til køb af jord berettiget til EU-støtte, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  købet bidrager til at forbedre, vedligeholde og retablere integriteten af det Natura 2000-net, der er oprettet ved artikel 3 i direktiv 92/43/EØF, herunder ved forbedring af forbindelsesmuligheder ved oprettelsen af korridorer, trædesten eller andre elementer af grøn infrastruktur

b)  købet af jord er den eneste eller den mest omkostningseffektive metode til at nå det ønskede bevaringsresultat

c)  den købte jord forbeholdes på lang sigt anvendelser, der er i overensstemmelse med LIFE-programmets særlige målsætninger

d)  den berørte medlemsstat sikrer ved overførsel eller på anden måde, at sådan jord på lang sigt forbeholdes naturbevaringsformål.

Artikel 15

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra LIFE-programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger, og at foranstaltningen forfølger de miljø- eller klimamål, der er fastsat i artikel 3, og ikke undergraver nogen af dem. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.

2.  Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som opfylder følgende kumulative komparative betingelser:

a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af LIFE-programmet

b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 8 i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger og kriterier for støtteberettigelse. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

KAPITEL III

BLANDINGSOPERATIONER

Artikel 16

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer under LIFE-programmet gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen og finansforordningens afsnit X under behørig hensyntagen til krav om bæredygtighed og gennemsigtighed.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING

Artikel 17

Flerårigt arbejdsprogram

1.  Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter flerårige arbejdsprogrammer for LIFE-programmet. De pågældende gennemførelsesretsakter skal vedtages i overensstemmelse med den i artikel 20a, stk. 2, nævnte undersøgelsesprocedure.

2.  Hvert flerårigt arbejdsprogram præciserer i overensstemmelse med målsætningerne fastsat i artikel 3 følgende:

a)  tildelingen af midler inden for hvert delprogram mellem behov for støtte herunder og mellem forskellige former for finansiering samt det samlede maksimumsbeløb, der tildeles tilskud som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a) og litra b)

aa)  hvor det er relevant, det samlede maksimumsbeløb for finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer under LIFE-programmet

ab)  det samlede maksimumsbeløb for tilskud, der ydes til de organer, som er anført i bilag I i overensstemmelse med artikel 12

b)  projektemnerne eller de særlige finansieringsbehov, for hvilke der er foretaget en forhåndstildeling af midlerne til de projekter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra c) og d)

c)  de strategier og planer, som de strategiske integrerede projekter er rettet imod, og for hvilke der kan ansøges om finansiering af de projekter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra b)

d)  den maksimale støtteberettigelsesperiode for gennemførelsen af projektet

da)  vejledende tidsplaner for indkaldelse af forslag for den periode, der er omfattet af det flerårige arbejdsprogram

db)  den tekniske metodologi for projektindgivelses- og udvælgelsesproceduren og kriterier for tildeling i overensstemmelse med de elementer, der er omhandlet i artikel 13

dc)  specifikationen af medfinansieringssatserne i artikel 8, stk. 2b

dd)  den højeste medfinansieringssats for de støtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra e)

de)  hvor det er relevant, de nærmere regler vedrørende anvendelsen af kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

df)  specifikationen af lav effektiv deltagelse og støtteberettigede aktiviteter og tildelingskriterier for projekter vedrørende teknisk bistand til kapacitetsopbygning i forbindelse med aktiviteter udført af medlemsstaternes myndigheder med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet.

2a.  Varigheden af det første flerårige arbejdsprogram er fire år, og varigheden af det andet flerårige arbejdsprogram er tre år.

2b.  Kommissionen offentliggør inden for rammerne af de flerårige arbejdsprogrammer indkaldelser af forslag for den dækkede periode. Kommissionen sikrer, at uudnyttede midler under en given indkaldelse af forslag omfordeles mellem de forskellige typer af foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 10, stk. 2, inden for samme område.

2c.  Kommissionen sikrer, at de interesserede parter høres i forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige arbejdsprogrammer.

Artikel 18

Overvågning og rapportering

1.  Kommissionen rapporterer om LIFE-programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3, baseret på indikatorerne i bilag II.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af LIFE-programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, herunder i lyset af deres overensstemmelse med de indikatorer, der er fastsat for andre EU-programmer, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

2a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for på grundlag af bilag II at definere specifikke indikatorer for hvert delprogram og hver projekttype.

3.  Kommissionen sikrer, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål og ifølge relevante metodologier pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssigt afpassede rapporteringskrav, hvormed der åbnes mulighed for at indsamle aggregerbare output- og effektindikatorer på projektniveau for alle relevante specifikke miljø- og klimapolitiske målsætninger, herunder i relation til Natura 2000, og for emissioner af visse luftforurenende stoffer, herunder CO2.

4.  Kommissionen overvåger og rapporterer regelmæssigt om mainstreaming af klima- og biodiversitetsmålsætninger, herunder udgiftsbeløbet. Denne forordnings bidrag til målet om, at mindst 25 % af Unionens samlede budgetudgifter bidrager til klimamålsætningerne, skal spores gennem Unionens klimamarkørsystem. Biodiversitetsrelaterede udgifter skal spores ved anvendelse af et særligt sæt af markører. Disse sporingsmetoder skal anvendes til at kvantificere de forpligtelsesbevillinger, der forventes at bidrage til henholdsvis klima- og biodiversitetsmålsætninger i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 på det relevante opdelingsniveau. Der redegøres for udgifterne hvert år i programerklæringen for budgettet. Programmets bidrag til opfyldelsen af Unionens klima- og biodiversitetsmålsætninger bør rapporteres regelmæssigt i forbindelse med evalueringer og i årsberetningen.

5.  Kommissionen skal vurdere synergier mellem LIFE-programmet og andre komplementære EU-programmer og mellem dets delprogrammer.

Artikel 19

Evaluering

1.  Kommissionen udfører evalueringer ▌ så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen, under behørig hensyntagen til sammenhæng, synergier, EU-merværdi og langsigtet bæredygtighed og under anvendelse af Unionens klima- og miljøprioriteter.

2.  Kommissionen gennemfører midtvejsevalueringen af LIFE-programmet ▌, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest 42 måneder efter påbegyndelsen af LIFE-programmets gennemførelse, og der gøres brug af de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag II.

Evalueringen skal mindst omfatte følgende:

a)  de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse

b)  effektiviteten af anvendelsen af ressourcer

c)  i hvilken grad målsætningerne for alle foranstaltningerne er blevet opfyldt, om muligt med angivelse af resultater og virkninger

d)  projekternes faktiske eller forventede succes med at udnytte andre EU-midler, navnlig under hensyntagen til de fordele, der kommer af øget sammenhæng med andre EU-finansieringsinstrumenter

e)  i hvilket omfang der er opnået synergier mellem målsætningerne, og programmets komplementaritet med andre relevante EU-programmer

f)  EU-merværdien og de langsigtede virkninger af LIFE-programmet med henblik på at træffe en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af foranstaltningerne

g)  i hvilket omfang de interesserede parter har været inddraget

h)  en kvantitativ og kvalitativ analyse af LIFE-programmets bidrag til naturtypers og arters bevaringsstatus, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

i)  en analyse af den geografiske dækning i Unionen, jf. artikel 8, stk. 2c, og hvis der ikke er opnået en sådan dækning, en analyse af de underliggende årsager.

3.  Ved afslutningen af LIFE-programmets gennemførelse, dog senest fire år efter udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 1, andet afsnit, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af LIFE-programmet.

4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil, og Kommissionen offentliggør resultaterne af evalueringerne.

KAPITEL V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for projekterne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Til dette formål anvender modtagerne LIFE-programmets logo, som er afbildet i bilag IIa, eller, hvor dette ikke er muligt, nævner LIFE-programmet i forbindelse med alle kommunikationsaktiviteter og sørger for, at logoet vises på opslagstavler på strategiske steder, som er synlige for offentligheden. Alle varige forbrugsgoder, der er erhvervet inden for rammerne af LIFE-programmet, skal bære LIFE-programmets logo, medmindre Kommissionen har angivet andet.

2.  Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende LIFE-programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til LIFE-programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 20a

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Udvalget for LIFE-programmet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

4.  Kommissionen underretter hvert år udvalget om de generelle fremskridt i gennemførelsen af delprogrammerne og om særlige foranstaltninger, bl.a. om blandingsoperationer gennemført ved hjælp af budgetmidler fra LIFE-programmet.

Artikel 21

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 2 og 2a, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.  Delegationen af beføjelser i artikel 18, stk. 2 og 2a, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 2 og 2a, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 22

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1293/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 23

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007(35) og forordning (EU) nr. 1293/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.  LIFE-programmets finansieringsramme kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem LIFE-programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 614/2007 og (EU) nr. 1293/2013.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over den 31. december 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 5, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet inden denne dato.

4.  Tilbageførsler fra finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1293/2013, kan investeres i finansielle instrumenter, som oprettes i henhold til [InvestEU Fund].

5.  Som angivet i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(36) anvendes bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter, der stammer fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb i henhold til forordning (EF) nr. 614/2007 eller forordning (EU) nr. 1293/2013, til at finansiere LIFE-programmet.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Organer, som kan få tildelt tilskud uden en indkaldelse af forslag

1.  Den Europæiske Unions Netværk for Gennemførelse og Håndhævelse af Miljølovgivning (IMPEL)

2.  Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE)

3.  Den Europæiske Unions Forum for Miljødommere (EUFJE).

BILAG II

Indikatorer

1.  Outputindikatorer

1.1.  Antal projekter, der udvikler, tester, demonstrerer og fremmer innovative teknikker og tilgange.

1.2.  Antal projekter, der anvender bedste praksis i relation til natur og biodiversitet.

1.3.  Antal projekter, der omhandler udviklingen, gennemførelsen, overvågningen eller håndhævelsen af relevant EU-lovgivning og -politik.

1.4.  Antal projekter, der forbedrer forvaltningen ved at opbygge offentlige og private aktørers kapacitet og civilsamfundets engagement.

1.5.  Antal projekter, herunder strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, som gennemfører:

–  centrale planer eller strategier

–  handlingsprogrammer til mainstreaming af Natur og Biodiversitet.

2.  Resultatindikatorer

2.1.  Nettoændring for miljøet og klimaet baseret på sammenlægning af indikatorer på projektniveau, som vil skulle specificeres i forslagsindkaldelser under delprogrammerne for:

–  Natur og Biodiversitet

–  Cirkulær Økonomi og Livskvalitet, der mindst omfatter

—  luftkvalitet

—  jord

—  vand

—  affald

—  kemikalier

—  støj

—  ressourceanvendelse og -effektivitet

–  Modvirkning af og Tilpasning til Klimaforandringer

–  Omstilling til Ren Energi.

2.2.  Kumulative investeringer, der udløses af projekterne eller adgangen til finansiering (mio. EUR).

2.3.  Antal organisationer, der er involveret i projekter eller modtager driftstilskud.

2.4.  Andel af projekter, der har haft en katalysatoreffekt efter projektets slutdato.

BILAG IIa

Programmets logo

20190417-P8_TA(2019)0405_DA-p0000002.png

(1)EUT C 62 af 15.2.2019, s. 226.
(2)EUT C 461 af 21.12.2018, s. 156.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).
(5)Rapport om midtvejsevalueringen af programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (SWD(2017)0355).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(7)Agenda 2030, resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25.9.2015.
(8)93/626/EØF: Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).
(9)EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
(10)Horisont 2020 del III, "Sikker, ren og effektiv energi" (Samfundsmæssige udfordringer) (Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965)).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).
(12)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater" (COM(2017)0063).
(13)COM(2011)0244.
(14)Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
(17) SEC(2017)0250.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj – Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(22)EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
(23)Doc. 13715/17 - COM(2017)0623.
(24)Doc. 5485/18 - COM(2018)0010, s. 5.
(25)EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(28)Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(29)Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(30)[Full title + OJ L info].
(31)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(32)Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(34)[Please insert full title and OJ info].
(35)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007 af 23. maj 2007 om det finansielle instrument for miljøet (Life+) (EUT L 149 af 9.6.2007, s. 1).
(36)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

Seneste opdatering: 29. juli 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik