Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2019 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2019 til det almindelige budget for regnskabsåret 2019, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig (11732/2019 – C9-0113/2019 – 2019/2024(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, endeligt vedtaget den 12. december 2018(2),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),
– der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),
– der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2019, vedtaget af Kommissionen den 22. maj 2019 (COM(2019)0205),
– der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2019, vedtaget af Rådet den 3. september 2019 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (11732/2019 – C9-0113/2019),
– der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0006/2019),
A. der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 3/2019 omfatter den foreslåede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Rumænien i forbindelse med oversvømmelserne i den nordøstlige region, til Italien for oversvømmelser og jordskred som følge af kraftige regnskyl fra Alperegionrene i nord helt ned til Sicilien, samt til Østrig for de samme fænomener i Alperegionerne/de sydlige regioner i løbet af 2018;
B. der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 og at forhøje budgetpost 13 06 01 "Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien" med 293 551 794 EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger;
C. der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over FFR-lofterne;
1. godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2019;
2. pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2019 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.