Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0413(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0047/2019

Indgivne tekster :

A9-0047/2019

Forhandlinger :

PV 16/12/2019 - 15
CRE 16/12/2019 - 15

Afstemninger :

PV 17/12/2019 - 4.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0091

Vedtagne tekster
PDF 170kWORD 53k
Tirsdag den 17. december 2019 - Strasbourg
Foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig *
P9_TA(2019)0091A9-0047/2019

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. december 2019 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig (COM(2018)0813 – C8-0016/2019 – 2018/0413(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0813),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0016/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0047/2019),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   I henhold til den endelige rapport fra 2019 i forbindelse med "Undersøgelse og rapporter om momsgabet i de 28 EU-medlemsstater"3a, som blev udarbejdet for Kommissionen, beløb momsgabet i Unionen, dvs. forskellen mellem de forventede momsindtægter og det faktisk inddrevne beløb, sig til 137,5 mia. EUR i 2017, hvilket svarer til 11,2 % af de samlede forventede momsindtægter og et indtægtstab på 267 EUR pr. indbygger i Unionen. Der er imidlertid store forskelle mellem medlemsstaterne med momsgab, der spænder fra 0,6 % til 35,5 %. Dette viser, at der er behov for mere tværnationalt samarbejde for bedre at kunne bekæmpe navnlig momssvig i forbindelse med e-handel, men også momssvig mere generelt (herunder karruselsvig).
_________________
3a Findes på https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/vat-gap-full-report-2019_en.pdf.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2 b (ny)
(2b)   Momssvig er ofte knyttet til organiseret kriminalitet, og et meget lille antal af disse organiserede netværk kan være ansvarlige for milliarder af euro i grænseoverskridende momssvig, som ikke blot påvirker medlemsstaternes skatteopkrævning, men også har en negativ indvirkning på Unionens egne indtægter. Det er nødvendigt at vedtage et ambitiøst mandat til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i samarbejde med de nationale retsmyndigheder for at sikre effektiv retsforfølgning af svindlere ved de nationale domstole. Organiseret grænseoverskridende momssvig bør behørigt retsforfølges, og svindlerne bør straffes.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2 c (ny)
(2c)  Strategien for bekæmpelse af momssvig bør udvikles sideløbende med den stigende modernisering og digitalisering af økonomien, samtidig med at momssystemet gøres så enkelt som muligt for virksomheder og borgere. Det er derfor særlig vigtigt, at medlemsstaterne fortsat investerer i teknologibaseret skatteopkrævning, navnlig ved automatisk at forbinde virksomhedernes kasseapparater og salgssystemer med momsangivelserne. Desuden bør skattemyndighederne fortsætte deres bestræbelser på tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis, herunder gennem EU-topmødet om skatteforvaltning (Tadeus), et netværk af medlemsstaternes skattemyndigheder, der sigter mod en bedre koordinering på strategisk plan mellem skattemyndigheder. I den forbindelse bør skattemyndighederne arbejde hen imod en effektiv kommunikation og interoperabilitet mellem alle databaser, der vedrører skattespørgsmål på EU-plan. Der vil også kunne anvendes blockchainteknologi til at forbedre beskyttelsen af personoplysninger og styrke udvekslingen af oplysninger mellem skattemyndighederne online.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Med et centralt elektronisk informationssystem ("CESOP"), hvor medlemsstaterne videregiver betalingsoplysninger, som de lagrer på nationalt plan, ville man nå målet om en mere effektiv bekæmpelse af momssvig i forbindelse med e-handel. Med hensyn til individuelle betalingsmodtagere bør dette system samle alle relevante momsoplysninger vedrørende betalingstransaktioner, der fremsendes af medlemsstaterne, og give et fuldstændigt overblik over de betalinger, som betalingsmodtagerne har modtaget fra betalere i medlemsstaterne. Dette informationssystem bør endvidere fange flere registreringer af de samme betalingstransaktioner, rense de oplysninger, der modtages fra medlemsstaterne (f.eks. fjerne duplikater, rette fejl i data osv.), og sætte medlemsstaternes Eurofiscforbindelsesembedsmænd i stand til at krydstjekke betalingsdata med de momsoplysninger, de er i besiddelse af, og foretage undersøgelser som led i en efterforskning af formodet momssvig eller afsløre momssvig.
(8)  Med et centralt elektronisk informationssystem ("CESOP"), hvor medlemsstaterne videregiver betalingsoplysninger, som de lagrer på nationalt plan, ville man nå målet om en mere effektiv bekæmpelse af momssvig i forbindelse med e-handel. Med hensyn til individuelle betalingsmodtagere bør dette system samle alle relevante momsoplysninger vedrørende betalingstransaktioner, der fremsendes af medlemsstaterne, og give et fuldstændigt overblik over de betalinger, som betalingsmodtagerne har modtaget fra betalere i medlemsstaterne. Dette informationssystem bør endvidere fange flere registreringer af de samme betalingstransaktioner, rense de oplysninger, der modtages fra medlemsstaterne (f.eks. fjerne duplikater, rette fejl i data osv.), og sætte medlemsstaternes Eurofiscforbindelsesembedsmænd i stand til at krydstjekke betalingsdata med de momsoplysninger, de er i besiddelse af, og foretage undersøgelser som led i en efterforskning af formodet momssvig eller afsløre momssvig. Alle medlemsstater bør deltage i alle Eurofiscarbejdsgrupper og udpege forbindelsesofficerer i overensstemmelse hermed.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Udveksling af betalingsoplysninger mellem skattemyndighederne er afgørende for en effektiv bekæmpelse af svig. Kun Eurofiscforbindelsesembedsmænd bør behandle betalingsoplysninger og udelukkende med det formål at bekæmpe momssvig. Disse oplysninger bør ikke anvendes til andre formål end dem, der er fastsat i denne forordning, f.eks. til kommercielle formål.
(11)  Udveksling af betalingsoplysninger mellem skattemyndighederne er afgørende for en effektiv bekæmpelse af svig. Kun Eurofiscforbindelsesembedsmænd bør behandle betalingsoplysninger og udelukkende med det formål at bekæmpe momssvig. Disse oplysninger bør ikke anvendes til andre formål end dem, der er fastsat i denne forordning, f.eks. til kommercielle formål, og bør også anvendes i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2015/8496a.
_________________
6a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)   Kun nogle få medlemsstater offentliggør skøn over deres tab af momsindtægter som følge af svig inden for Fællesskabet, og sammenlignelige oplysninger om momssvig inden for Fællesskabet ville således bidrage til et mere målrettet samarbejde mellem medlemsstaterne. Derfor bør Kommissionen sammen med medlemsstaterne udvikle en fælles statistisk metode til at kvantificere og analysere momssvig.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Det er nødvendigt og rimeligt, at betalingstjenesteudbydere fører registre over oplysninger om betalingstransaktioner i en periode på to år for at bistå medlemsstaterne med at bekæmpe momssvig i forbindelse med e-handel og afsløre bedragere. Denne periode udgør det minimum, der er nødvendigt for, at medlemsstaterne kan foretage effektive kontroller og undersøge og afsløre formodet momssvig, og den er rimelig i betragtning af den enorme mængde betalingsoplysninger og deres følsomhed i henseende til beskyttelse af personoplysninger.
(13)  Det er nødvendigt og rimeligt, at betalingstjenesteudbydere fører registre over oplysninger om betalingstransaktioner i en periode på tre år for at bistå medlemsstaterne med at bekæmpe momssvig i forbindelse med e-handel og afsløre bedragere. Denne periode udgør det minimum, der er nødvendigt for, at medlemsstaterne kan foretage effektive kontroller og undersøge og afsløre formodet momssvig, og den er rimelig i betragtning af den enorme mængde betalingsoplysninger og deres følsomhed i henseende til beskyttelse af personoplysninger.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  De enkelte medlemsstaters Eurofiscforbindelsesembedsmænd bør kunne tilgå og analysere oplysninger i forbindelse med betalingstransaktioner med henblik på bekæmpelse af momssvig. Behørigt befuldmægtigede personer fra Kommissionen bør kun tilgå disse oplysninger med henblik på at udvikle og vedligeholde det centrale elektroniske informationssystem. Begge grupper af brugere bør være bundet af reglerne om fortrolighed i denne forordning.
(14)  De enkelte medlemsstaters Eurofiscforbindelsesembedsmænd bør kunne tilgå og analysere oplysninger i forbindelse med betalingstransaktioner med henblik på bekæmpelse af momssvig. Behørigt befuldmægtigede personer fra Kommissionen bør kun tilgå disse oplysninger med henblik på at udvikle og vedligeholde det centrale elektroniske informationssystem og for at sikre en korrekt gennemførelse af denne forordning. Begge grupper af brugere bør være bundet af reglerne om fortrolighed i denne forordning. Desuden bør det være muligt for Kommissionen at foretage besøg i medlemsstaterne for at vurdere, hvordan ordningerne for administrativt samarbejde fungerer.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Forvaltningen af CESOP og analysen af afgørende oplysninger udgør supplerende opgaver for Eurofisc. I Eurofiscs årsrapport bør det undersøges, om de ressourcer, der er afsat til Eurofisc, er dækkende og tilstrækkelige til at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og bekæmpe momssvig effektivt.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den …17
(18)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 17. Da beskyttelse af personoplysninger udgør en af Unionens grundlæggende værdier, bør EDPS høres om enhver foranstaltning, der skal træffes i henhold til artikel 24e i forordning (EU) nr. 904/2010, som ændret ved denne forordning.
__________________
__________________
17 EUT C […], […], s. […].
17 EUT C […], […], s. […].
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Forordning (EU) nr. 904/2010
Kapitel II – afdeling 2 – artikel 12a (ny)
1a)   I kapitel II, afdeling 2, indsættes følgende artikel:
"Artikel 12a
Alle medlemsstater anmodes om at træffe foranstaltninger for at reducere procentdelen af sene svar og forbedre kvaliteten af anmodninger om oplysninger. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne foranstaltninger.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Forordning (EU) nr. 904/2010
Artikel 24c – stk. 2
2.  CESOP opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), i en periode på højst to år efter udløbet af det år, hvor oplysningerne blev overført til systemet.
2.  CESOP opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-c), i en periode på højst fem år efter udløbet af det år, hvor oplysningerne blev overført til systemet.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Forordning (EU) nr. 904/2010
Artikel 24d – afsnit 2 (nyt)
Desuden bør det være muligt for Kommissionen at foretage besøg i medlemsstaterne for at vurdere, hvordan samarbejdsordningerne omkring momssvig fungerer.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EU) nr. 904/2010
Artikel 36 – stk. 2 – indledning
2a)   I artikel 36, stk. 2, affattes indledningen således:
"2. Forbindelsesembedsmændene fra de medlemsstater, der deltager i et bestemt Eurofiscarbejdsområde (i det følgende benævnt "deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd"), udpeger en koordinator (i det følgende benævnt "Eurofiscarbejdsområdekoordinatorer") blandt de deltagende forbindelsesembedsmænd for et begrænset tidsrum. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne skal:"
"2. Forbindelsesembedsmændene fra de medlemsstater, der deltager i det relevante Eurofiscarbejdsområde (i det følgende benævnt "deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd"), udpeger en koordinator (i det følgende benævnt "Eurofiscarbejdsområdekoordinatorer") blandt de deltagende forbindelsesembedsmænd for et begrænset tidsrum. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne skal:"
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) nr. 904/2010
Artikel 37 – afsnit 1a (nyt)
Årsrapporten indeholder for hver medlemsstat som minimum detaljerede oplysninger om antallet af gennemførte kontroller og den yderligere moms, der er blevet beregnet og opkrævet som følge af de oplysninger, der er blevet behandlet i medfør af artikel 24d.
Årsrapporten indeholder for hver medlemsstat mindst detaljerede oplysninger om:
—   antal udførte kontroller;
—  antallet af tjenestemænd, der har tilladelse til at være til stede i en anden medlemsstats administrative myndigheders kontorer, og antallet af embedsmænd, der er til stede under de administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgte medlemsstats område;
—  antallet af samtidige kontroller organiseret med en eller flere medlemsstater og antallet af embedsmænd, der deltager i forhåndsudvælgelsesmøder med henblik på samtidige kontroller;
—  antallet af fælles revisionshold, som hver medlemsstat har deltaget i;
—  de tiltag, der er truffet for at informere revisorerne om instrumenterne i denne forordning;
—  antallet af kvalificerede menneskelige ressourcer til at sikre tilstedeværelse i administrative kontorer, deltagelse i administrative undersøgelser og samtidige kontroller (jf. artikel 28-30);
—  antallet af ansatte til stede i det centrale forbindelseskontor og i andre udpegede forbindelseskontorer og også alle andre kompetente embedsmænd, som direkte kan udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning (jf. artikel 4), og hvordan oplysninger indsamles og udveksles mellem disse organer; og
—   den yderligere moms, der er blevet beregnet og opkrævet som følge af de oplysninger, der er blevet behandlet i medfør af artikel 24d.
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EU) nr. 904/2010
Bilag IX – artikel 49a (ny)
3a)   I kapitel XIII indsættes følgende artikel:
"Artikel 49a
Medlemsstaterne og Kommissionen etablerer et fælles system til indsamling af statistikker om momssvig inden for Fællesskabet og offentliggør nationale skøn over tab af momsindtægter som følge af svig samt et overslag for Unionen som helhed. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske foranstaltninger i forbindelse med dette statistiske system. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
Forordning (EU) nr. 904/2010
Artikel 50 – stk. 1 a (nyt)
3b)   I artikel 50 indsættes følgende stykke:
"1a. Når en medlemsstat leverer flere oplysninger til et tredjeland end dem, der er fastsat i kapitel II og III i denne forordning, nægter den pågældende medlemsstat ikke at videregive disse oplysninger til en anden medlemsstat, som anmoder om samarbejde, eller som har en interesse i at modtage disse oplysninger."
Seneste opdatering: 4. maj 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik