Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de universelle menneskerettigheder og Den Europæiske Unions grundlæggende principper som et fællesskab baseret på fælles værdier,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948,

–  der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid(1),

–  der henviser til beslutninger og erklæringer om totalitære kommunistiske regimers forbrydelser, der er vedtaget af en række nationale parlamenter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at 2019 er 30-året for den rumænske revolution, der blev udløst af opstandene i Timișoara, der senere fortsatte i alle dele af landet og kulminerede i en antitotalitær revolution i Bukarest, der førte til det kommunistiske regimes fald og indførelsen af demokrati; der henviser til, at denne revolution repræsenterede det rumænske folks overgang til frihed og retsstatsprincippet, hvilket på tragisk vis førte til tab af 1 142 menneskeliv, samtidig med at 3 138 mennesker blev alvorligt såret, og mere end 760 personer blev ulovligt tilbageholdt og udsat for tortur;

B.  der henviser til, at den rumænske revolution i december 1989 var den mest voldelige af alle de opstande, der førte til kommunismens fald i landene bag Jerntæppet;

C.  der henviser til, at revolutionen i december 1989 og offerviljen hos de rumænske borgere, som modigt stod i skudlinjen, banede vejen for landets medlemskab af NATO, Den Europæiske Union og den demokratiske verden, som det mod det rumænske folks vilje var blevet revet væk fra efter afslutningen af anden verdenskrig;

D.  der henviser til, at magtanvendelsen mod det rumænske folk i december 1989 rystede hele det rumænske samfund i sin grundvold, og at spørgsmålet om at identificere de virkelige gerningsmænd til disse forbrydelser fortsat udgør en smertefuld uafklaret sag for ofrene, deres familier og for alle rumænske borgere;

E.  der henviser til, at ingen militær aggression mod ens egen befolkning bør forblive ustraffet;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme (Foreningen "21. december 1989" m.fl. mod Rumænien; Acatrinei m.fl. mod Rumænien; Șandru m.fl. mod Rumænien) anerkender, at der skete massive krænkelser af grundlæggende rettigheder – såsom krænkelser af retten til liv, af forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling og af retten til respekt for privatliv og familieliv – under revolutionen, og at disse krænkelser var blevet begået af det diktatoriske kommuniststyre, som åbnede ild mod fredelige demonstranter og frihedsberøvede et stort antal mennesker, der protesterede mod Ceaușescus undertrykkelse af deres frihed; der henviser til, at selv så mange år senere har hverken ofrene eller deres efterkommere fået kendskab til sandheden om de nærmere omstændigheder ved disse tragedier;

G.  der henviser til, at i henhold til EU-traktatens artikel 2 bygger Unionen på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at den rumænske stat unødigt har forsinket processen med at afklare sandheden og gøre den offentligt tilgængelig, hvilket er af afgørende betydning for at sikre ofrenes og deres efterkommeres ret til en rimelig erstatning og oprejsning; der henviser til, at de nationale myndigheder har undladt at handle med den nødvendige omhu, der kræves i henhold til internationale menneskerettighedsnormer;

1.  mindes alle dem, der under revolutionen i december 1989 ofrede deres liv for at sætte en stopper for det totalitære diktatur i Rumænien, og hylder disse ofre og deres familier;

2.  anerkender, at de fredelige demonstranters ofre fra december 1989 banede vejen for Rumæniens overgang til demokrati, retsstatsprincipper og indførelse af markedsøkonomi samt landets efterfølgende integration i Den Nordatlantiske Alliance og Den Europæiske Union;

3.  opfordrer den rumænske stat til at styrke sin indsats for at klarlægge sandheden vedrørende begivenhederne under revolutionen, hvilket er en absolut nødvendighed for landet, det rumænske folk, Europa og Den Europæiske Union i lyset af det rumænske folks ret til at lære sandheden – nu 30 år efter revolutionen i december 1989;

4.  opfordrer Den Europæiske Unions institutioner og dens medlemsstater, herunder Rumænien, til at gøre deres yderste for at sikre, at de kommunistiske regimers forbrydelser vil blive husket, og at garantere, at sådanne forbrydelser aldrig vil blive begået igen;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og alle medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0021.