Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 19. september 2019 - Strasbourg
Situationen i Tyrkiet, navnlig afsættelsen af valgte borgmestre
 Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne
 Iran, navnlig situationen for kvinderettighedsforkæmpere og fængslede EU-borgere med dobbelt statsborgerskab
 Patenterbarhed for planter og overvejende biologiske fremgangsmåder
 Betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid
 Status for gennemførelsen af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Situationen i Tyrkiet, navnlig afsættelsen af valgte borgmestre
PDF 129kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om situationen i Tyrkiet, navnlig for så vidt angår fjernelsen af folkevalgte borgmestre (2019/2821(RSP))
P9_TA(2019)0017RC-B9-0049/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet(1), af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet(2), af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet(3) og af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager 2019-rapporten om Tyrkiet (SWD(2019)0220),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2018 og til tidligere, relevante konklusioner fra Rådet og fra Det Europæiske Råd,

–  der henviser til de foreløbige konklusioner fra valgobservationsmissionen fra Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheder under Europarådet,

–  der henviser til henstillingerne fra Venedigkommissionen og Tyrkiets forpligtelse i forhold til den europæiske konvention om lokalt selvstyre,

–  der henviser til resolution 2260 af 24. januar 2019 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) med titlen "The worsening situation of opposition politicians in Turkey: what can be done to protect their fundamental rights in a Council of Europe member State?",

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 19. august 2019 om suspensionen af folkevalgte borgmestre og tilbageholdelsen af hundredvis af mennesker i det sydøstlige Tyrkiet,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Selahattin Demirtaş mod Tyrkiet,

–  der henviser til resolution 2156 (2017) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om de demokratiske institutioners funktionsmåde i Tyrkiet,

–  der henviser til, at EU's grundlæggende værdier er baseret på retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og værdier, som også gælder for alle EU's kandidatlande,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Tyrkiet er part i,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Tyrkiet er en vigtig partner for EU og som kandidatland forventes at opretholde de højeste demokratiske standarder, herunder respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, troværdige valg, grundlæggende frihedsrettigheder og den universelle ret til en retfærdig rettergang;

B.  der henviser til, at der blev afholdt lokalvalg i Tyrkiet den 31. marts 2019, og at "det blev gennemført på en velordnet måde" ifølge de foreløbige konklusioner fra valgobservationsdelegationen fra Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheder under Europarådet; der henviser til, at der blev bevidnet en imponerende valgdeltagelse ved lokalvalget; der henviser til, at valget blev bredt kritiseret af observatørerne på grund af overdreven partiskhed i medierne til fordel for den regerende Folkealliance;

C.  der henviser til, at borgmester Adnan Selçuk Mızraklı fra Diyarbakır ved lokalvalget den 31. marts 2019 fik et flertal på 63 %, borgmester Ahmet Türk fra Mardin fik et flertal på 56 %, og borgmester Bedia Özgökçe fra Van fik et flertal på 54 % af stemmerne, hvilket således betyder, at alle tre borgmestre fik et klart folkeligt mandat til at udføre de opgaver, som er knyttet til deres borgmesterembede;

D.  der henviser til, at alle tre borgmestre modtog tilladelse fra Republikken Tyrkiets Øverste Valgråd (YSK) til at stille op som kandidater til valget;

E.  der henviser til, at de demokratisk valgte borgmestre i Diyarbakır, Van og Mardin i det sydøstlige Tyrkiet blev erstattet af regeringsudpegede provinsguvernører/befuldmægtigede med den begrundelse, at de i øjeblikket var genstand for strafferetlig efterforskning for påståede forbindelser til terrorisme;

F.  der henviser til, at udskiftningen af Adnan Selçuk Mızraklı, Ahmet Türk, og Bedia Özgökçe Ertan med statslige guvernører giver anledning til alvorlig bekymring, da den rejser tvivl om respekten for de demokratiske resultater af valget den 31. marts 2019; der henviser til, at yderligere 418 civile, hovedsagelig kommunalrådsmedlemmer og ansatte fra 29 forskellige provinser i hele Tyrkiet, blev tilbageholdt den 18. august 2019 på grundlag af lignende, udokumenterede påstande;

G.  der henviser til, at den tyrkiske lov om kommuner blev ændret i september 2016 ved et nødretsdekret for at lette den administrative fjernelse af borgmestre, der beskyldes for at have forbindelser til terrorisme, og erstatte dem med provinsguvernører; der henviser til, at Venedigkommissionen opfordrede de tyrkiske myndigheder til at ophæve de bestemmelser, der blev indført ved det tyrkiske lovdekret nr. 674 af 1. september 2016, som ikke er strengt nødvendige for undtagelsestilstanden, navnlig dem, der vedrører de bestemmelser, som gør det muligt at besætte ledige borgmester-, viceborgmester- og byrådsmedlemsposter ved udnævnelser;

H.  der henviser til, at Republikken Tyrkiets Øverste Valgråd (YSK) den 9. april 2019 erklærede fire andre folkevalgte borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer fra det sydøstlige Tyrkiet uegnede til at tiltræde deres embede, selv om det havde godkendt deres kandidatur forud for valget den 31. marts 2019, idet det gjorde gældende, at disse kandidater tidligere havde været embedsmænd og var blevet afskediget fra deres job ved et regeringsdekret; der henviser til, at YSK efter denne afgørelse tildelte disse poster til kandidater fra Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP); der henviser til, at den hårde kurs over for den tyrkiske politiske opposition finder sted i en situation med stadig mindre plads til demokratiske røster og på baggrund af vedvarende foranstaltninger fra de tyrkiske myndigheders side, som har til formål at bringe kritiske røster – bl.a. fra journalister, menneskerettighedsforkæmpere, akademikere, dommere og advokater – til tavshed;

I.  der henviser til, at mange af de foranstaltninger, der træffes, er uforholdsmæssige, tilsidesætter den tyrkiske nationale lovgivning, bryder forpligtelserne for et medlem af Europarådet og er i strid med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at mere end 150 000 mennesker blev taget i forvaring under regeringens indgreb efter kuppet, og at 78 000 er blevet anholdt på grundlag af anklager om terrorisme, mens mere end 50 000 mennesker fortsat sidder i fængsel – i de fleste tilfælde uden afgørende beviser; der henviser til, at det samlede antal tilbageholdte, som sidder i fængsel uden en tiltale eller som afventer en retssag, i december 2018 var omkring 57 000; der henviser til, at over 20 % af den fængslede befolkning sidder fængslet på grundlag af terrorismerelaterede anklager, herunder journalister, politiske aktivister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, hvilket fører til stigende bekymring for domstolenes uafhængighed;

J.  der henviser til, at Republikken Tyrkiets Øverste Valgråds beslutning om at gentage borgmestervalget i Istanbul og tildele borgmesterposterne i enkelte kommuner i det sydøstlige Tyrkiet til de kandidater, der fik næstflest stemmer, giver anledning til alvorlig bekymring, navnlig for så vidt angår respekten for valgprocessens lovlighed og integritet og institutionens uafhængighed af politisk indblanding;

K.  der henviser til, at den tyrkiske indenrigsminister den 3. september 2019 meddelte, at der ville komme yderligere ordrer om at fjerne folkevalgte embedsmænd, og specifikt truede med at udskifte borgmesteren i Istanbul, Ekrem İmamoğlu;

L.  der henviser til, at provinsformanden for Det Republikanske Folkeparti (CHP), Canan Kaftancıoğlu, den 6. september 2019 blev idømt 9 år og 8 måneders fængsel på grundlag af anklager om at have fornærmet præsidenten, fornærmet offentlige embedsmænd, ydmyget staten, tilskyndet befolkningen til fjendskab og had og om at have brugt sine konti på sociale medier til at udbrede propaganda for en terrororganisation mellem 2012 og 2017;

M.  der henviser til, at en række organiserede offentlige demonstrationer mod fjernelse af borgmestrene er blevet forbudt af hensyn til sikkerheden, og at dem, der har fundet sted, er mundet ud i, at politiet har opløst dem under anvendelse af magt, ofte med massetilbageholdelser og retsforfølgelse af deltagere; der henviser til, at dette er resultatet af lovgivning, der blev indført umiddelbart efter ophævelsen af undtagelsestilstanden;

N.  der henviser til, at Tyrkiet har lidt under en række angreb og kupforsøget i 2016, hvor 248 mennesker blev dræbt;

1.  fordømmer de tyrkiske myndigheders beslutning om at fjerne demokratisk valgte borgmestre fra deres embede på grundlag af tvivlsomme beviser; understreger, at disse foranstaltninger fortsat undergraver den politiske oppositions mulighed for at udøve deres rettigheder og udfylde deres demokratiske roller; opfordrer de tyrkiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade medlemmer af oppositionen, der er blevet arresteret som led i den hårde kurs over for alle kritiske røster i landet, og til at frafalde alle anklager mod dem;

2.  kritiserer på det kraftigste den vilkårlige udskiftning af lokale folkevalgte repræsentanter med ikkevalgte befuldmægtigede, hvilket yderligere undergraver den demokratiske struktur i Tyrkiet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at genindsætte alle borgmestre og andre folkevalgte embedsmænd, som vandt lokalvalget den 31. marts 2019, og som er blevet forhindret i at tiltræde deres embede, eller som er blevet afskediget eller udskiftet med ikkevalgte befuldmægtigede på grundlag af udokumenterede påstande;

3.  fordømmer på det kraftigste den politisk motiverede dom over Canan Kaftancıoğlu, der tydeligvis straffes for at have spillet en central rolle i Istanbuls borgmesters vellykkede valgkampagne, og kræver omgående omstødelse af dommen;

4.  fordømmer de tyrkiske myndigheders trusler om at afskedige andre folkevalgte embedsmænd og opfordrer Tyrkiet til at afstå fra yderligere skræmmeforanstaltninger;

5.  gentager, at det er vigtigt at have gode forbindelser med Tyrkiet, som er baseret på fælles værdier, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, frie og demokratiske valg – herunder at valgresultater står ved magt – grundlæggende frihedsrettigheder og universel ret til en retfærdig rettergang; opfordrer den tyrkiske regering til at garantere menneskerettighederne for alle, inklusive personer med behov for international beskyttelse, der bor og arbejder i Tyrkiet;

6.  gentager sin dybe bekymring over den fortsatte forringelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet og fordømmer anvendelsen af vilkårlig tilbageholdelse, retlig og administrativ chikane, rejseforbud i tillæg til andre midler til at forfølge tusindvis af tyrkiske statsborgere, herunder politikere og folkevalgte embedsmænd, menneskerettighedsforkæmpere, tjenestemænd, medlemmer af civilsamfundsorganisationer, akademikere samt utallige helt almindelige borgere; giver udtryk for bekymring over de rapporterede vedvarende retsforfølgninger og efterforskninger af overdrevent brede og vage lovovertrædelser knyttet til terrorisme;

7.  opfordrer indtrængende Tyrkiet til at bringe sin lovgivning til bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder; gentager, at en bredt defineret tyrkisk lovgivning til bekæmpelse af terrorisme ikke bør anvendes til at straffe borgere og medier for at udøve deres ret til ytringsfrihed eller til vilkårligt at fjerne folkevalgte repræsentanter og erstatte dem med regeringsbefuldmægtigede;

8.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til at opretholde internationale principper, sikre pluralisme og forenings- og ytringsfrihed, bedste praksis og garantere et gunstigt miljø for dem, der vælges ved, at det tyrkiske folk på fri og retfærdig vis giver udtryk for sin vilje; understreger, at disse afgørelser krænker retten til frie valg, retten til politisk deltagelse og retten til ytringsfrihed i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention;

9.  gentager sin bekymring over den overdrevne brug af retssager mod lokale folkevalgte repræsentanter i Tyrkiet og udskiftningen af dem med udnævnte embedsmænd – en praksis, som i alvorlig grad undergraver muligheden for, at det lokale demokrati kan fungere korrekt;

10.  opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at alle mennesker har ret til en retfærdig rettergang og til at få deres sager prøvet ved en uafhængig domstol i overensstemmelse med internationale standarder, som kan sikre oprejsning – herunder erstatning for materiel og immateriel skade; opfordrer Tyrkiet til at sikre den tyrkiske menneskerettigheds- og ligestillingsinstitutions og den tyrkiske ombudsmandsinstitutions operationelle, strukturelle og finansielle uafhængighed med henblik på at sikre deres evne til at give reelle kontrol- og klagemuligheder og på at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme;

11.  fordømmer den fortsatte tilbageholdelse af Selahattin Demirtaş, leder af oppositionen og præsidentkandidat, og opfordrer til, at han løslades omgående og betingelsesløst; noterer sig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i hans sag, hvori de tyrkiske myndigheder opfordres til straks at løslade ham;

12.  giver udtryk for alvorlig bekymring over, at de tyrkiske myndigheder overvåger sociale medieplatforme og lukker konti på sociale medier;

13.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at give Parlamentet en udtømmende debriefing om de emner, der blev drøftet under den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet den 13. september 2019;

14.  opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen og medlemsstaterne til at blive ved med at bringe situationen for de anholdte medlemmer af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, advokater, journalister og akademikere, der er fængslet, op over for deres tyrkiske samtalepartnere, og til at yde de anholdte diplomatisk og politisk støtte, herunder observation af retssager og overvågning af sager; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge brugen af hastetilskud til menneskerettighedsforkæmpere og til at sikre, at EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere gennemføres fuldt ud;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tyrkiets præsident, Tyrkiets regering og Tyrkiets parlament og anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk.

(1) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 93.
(2) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 199.
(3) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 56.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0200.


Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne
PDF 125kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne (2019/2822(RSP))
P9_TA(2019)0018RC-B9-0050/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingyaerne, navnlig dem, der blev vedtaget den 21. maj 2015(1), den 7. juli 2016(2), den 15. december 2016(3), den 14. september 2017(4), den 14. juni 2018(5) og den 13. september 2018(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. februar 2018 om Myanmar/Burma og til konklusionerne af 10. december 2018,

–  der henviser til den femte menneskerettighedsdialog mellem Den Europæiske Union og Myanmar, der fandt sted den 14. juni 2019 i Nay Pyi Taw,

–  der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til FN’s konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab,

–  der henviser til den endelige rapport og henstillingerne fra det Kofi Annan-ledede rådgivende udvalg om delstaten Rakhine,

–  der henviser til rapporten fra FN's Sikkerhedsråds generalsekretær om konfliktrelateret seksuel vold, der blev offentliggjort den 23. marts 2018 (S/2018/250),

–  der henviser til rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) af 8. august 2018 (A/HRC/42/50) om de detaljerede resultater af den uafhængige internationale undersøgelsesmission om Myanmar (UNIFFM), UNHRC's resolution af 3. oktober 2018 om menneskerettighedssituationen for rohingyamuslimer og andre mindretal i Myanmar (A/HRC/RES/39/2) og UNHRC's rapport af 7. august 2019 om FN's uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar (A/HRC/42/66),

–  der henviser til rapporten fra UNIFFM af 22. august 2019 om seksuel og kønsbaseret vold i Myanmar og de etniske konflikters kønsspecifikke konsekvenser (A/HRC/42/CRP.4),

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at mere end 700 000 rohingyaer siden 2017 er flygtet fra Myanmar til sikkerhed i nabolandet Bangladesh efter undertrykkelse, fortsatte alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder udbredte drab, voldtægter og afbrænding af landsbyer begået af Myanmars væbnede grupper i delstaten Rakhine, som havde været hjemsted for over 1 million rohingyaer;

B.  der henviser til, at rohingyaerne i vidt omfang betragtes som et af de mest forfulgte mindretal og udgør den største statsløse gruppe, og at mange af dem nu lever i den største flygtningelejr i verden, Kutupalong, i Cox's Bazar i Bangladesh;

C.  der henviser til, at flygtningelejrene i Bangladesh er overfyldte og præget af uhygiejniske forhold, giver begrænset adgang til sundhedspleje for mødre og til sundhedspleje for kvinder og børn og er ekstremt sårbare over for naturkatastrofer, herunder jordskred og oversvømmelser; der henviser til, at rohingyabefolkningen, der bor i flygtningelejrene, stadig står over for alvorlige trusler, og at den på grund af mad og vand af dårlig kvalitet er i alvorlig fare for forskellige sygdomme og infektioner; der henviser til, at rohingyabørn stadig ikke har tilstrækkelig adgang til formel uddannelse; der henviser til, at rohingyaflygtningene i Bangladesh i de seneste uger har været udsat for begrænsninger i deres ret til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed; der henviser til, at udgangsforbud og kommunikationsnedbrud kan føre til yderligere alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod dem;

D.  der henviser til, at der skønnes at være omkring 600 000 rohingyaer tilbage i delstaten Rakhine, som underkastes vedvarende diskriminerende politikker og praksisser, systematiske krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, vilkårlige anholdelser, indespærring i overfyldte lejre, manglende bevægelsesfrihed og stærkt begrænset adgang til uddannelse og sundhedspleje;

E.  der henviser til, at myndighederne i Myanmar siden juni 2019 har afbrudt telekommunikationen i den nordlige og centrale del af delstaten Rakhine og i Paletwa i delstaten Chin; der henviser til, at der er opretholdes en stram militær kontrol, som begrænser adgangen til og mediedækningen i delstaten Rakhine;

F.  der henviser til, at Myanmar og Bangladesh har bebudet repatrieringsplaner, som blev annulleret på grund af manglende garantier; der henviser til, at flygtningene er blevet alvorligt traumatiserede og er bange for at vende tilbage; der henviser til, at alle tilbagesendelser skal være sikre, frivillige, værdige, bæredygtige og i overensstemmelse med princippet om non-refoulement;

G.  der henviser til, at UNIFFM den 27. august 2018 offentliggjorde sin rapport, der konkluderede, at der er begået de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne og de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, herunder forbrydelser mod menneskeheden og det sandsynlige folkedrab, mod rohingyaerne; der henviser til, at Rådet den 10. december 2018 gav udtryk for dyb bekymring over UNIFFM's resultater; der henviser til, at Myanmar hidtil har nægtet at give en undersøgelsesmission, der er nedsat af FN's Menneskerettighedsråd, tilladelse til at rejse ind i landet og har forhindret FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar i at få adgang;

H.  der henviser til, at ifølge den seneste rapport fra UNIFFM af 16. september 2019 er Myanmars regerings handlinger fortsat en del af et udbredt og systematisk angreb, der omfatter forfølgelse og andre forbrydelser mod menneskeheden rettet mod de tilbageværende rohingyaer i delstaten Rakhine; der henviser til, at UNIFFM i sin rapport af 22. august 2019 endvidere rapporterede om alvorlige og vedvarende forsætlige handlinger i form af seksuel og kønsbaseret vold, herunder systematisk voldtægt, gruppevoldtægter og seksuelle overgreb begået af Myanmars militær og sikkerhedsstyrker mod rohingyakvinder, børn og transkønnede personer som led i en udrensningskampagne med det formål at terrorisere og straffe etniske minoriteter; der henviser til, at seksuel vold anvendes til at splitte hele samfund og afholde kvinder og piger fra at vende tilbage til deres hjem; der henviser til, at ofre for voldtægt i lejrene kan risikere social udstødelse af deres samfund;

I.  der henviser til, at EU konsekvent har opfordret til, at de ansvarlige for sådanne forbrydelser drages til ansvar, og har præsenteret og støttet de resolutioner, der blev vedtaget på FN's Menneskerettighedsråd den 27. september 2018 og på FN's Generalforsamlings 3. Komité den 16. november 2018; der henviser til, at myndighederne i Myanmar nægter at foretage en seriøs undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyaerne og stille gerningsmændene til ansvar; der henviser til, at Myanmar fortsat benægter, at disse krænkelser af rettigheder nogensinde har fundet sted; der henviser til, at de mest fremtrædende militærfolk, som førte tilsyn med angrebene mod rohingyaerne, fortsat bestrider deres stillinger; der henviser til, at myndighederne nægter at samarbejde med FN-mekanismerne;

J.  der henviser til, at Rådet den 29. april 2019 forlængede de restriktive foranstaltninger over for Myanmar med et år indtil den 30. april 2020, herunder indefrysning af aktiver og rejseforbud for 14 højtstående militærfolk, grænsevagter og politifolk i Myanmar, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser begået mod rohingyafolket, landsbyboere, der tilhører etniske mindretal, og civile i delstaterne Rakhine, Kachin og Shan;

K.  der henviser til, at rohingyaerne officielt har været statsløse siden vedtagelsen af de burmesiske love om statsborgerskab i 1982, som fratager rohingyaerne grundlæggende civile, politiske og socioøkonomiske rettigheder, såsom fri bevægelighed, politisk deltagelse, beskæftigelse og social velfærd; der henviser til, at omkring 1,1 million rohingyaer nægtes adgang til statsborgerskab; der henviser til, at rohingyaer, der vender tilbage, vil blive tvunget til at underskrive nationale kontrolkort, hvilket vil udelukke dem fra statsborgerskab i Myanmar;

1.  gentager sin stærke fordømmelse af alle tidligere og nuværende krænkelser af menneskerettighederne og de systematiske og omfattende angreb, herunder drab, chikane, voldtægt og ødelæggelse af ejendom, som i henhold til UNIFFM's og FN's Menneskerettighedskontors oplysninger udgør folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af væbnede styrker mod rohingyafolket; fordømmer på det kraftigste militærets og sikkerhedsstyrkernes uforholdsmæssige reaktion; understreger, at militæret hele tiden har overtrådt den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret;

2.  udtrykker sin dybeste bekymring over den igangværende konflikt, krænkelser og rapporteret seksuel og kønsbaseret vold mod rohingyaerne i Myanmar begået af de væbnede styrker; fordømmer sådanne krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning og gentager sin opfordring til regeringen i Myanmar under ledelse af Aung San Suu Kyi og sikkerhedsstyrkerne om omgående at standse de vedvarende krænkelser og drab og den seksuelle og kønsbaserede vold mod rohingyafolket og andre etniske grupper;

3.  fordømmer den vedvarende forskelsbehandling af rohingyaerne og de strenge restriktioner for deres frie bevægelighed og fratagelsen af basale tjenester i Myanmar; understreger, at mediefrihed og kritisk journalistik er vigtige grundpiller i demokratiet og afgørende for at fremme god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer Myanmars regering til at tillade fuld og uhindret adgang til delstaten Rakhine, Kachin og Shan for internationale observatører, herunder FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, uafhængige observatører og menneskerettighedsorganisationer og humanitære organisationer, for at sikre uafhængige og upartiske undersøgelser af påstande om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af alle parter og til at ophæve internetafbrydelsen i de resterende fire byområder Ponnagyun, Mrauk-U, Kyuakaw og Minbya;

4.  opfordrer myndighederne i Myanmar til at skabe betingelser og garantier for en sikker, frivillig, værdig og bæredygtig tilbagevenden under FN's tilsyn for de rohingyaer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland; opfordrer indtrængende regeringerne i både Myanmar og Bangladesh til fuldt ud at respektere princippet om non-refoulement; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at anerkende rohingyaernes fuldgyldige statsborgerskab, herunder de tilhørende rettigheder og forfatningsmæssige garantier, og til straks og fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra det rådgivende udvalg om Rakhine; opfordrer endvidere Myanmars regering til at indlede en dialog med rohingyaembedsmænd og anerkende rohingyaerne som en af de 135 etniske grupper, der er anerkendt ved lov i Myanmar;

5.  anerkender arbejdet i den femte menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar; bemærker, at drøftelserne omfattede en lang række menneskerettighedsspørgsmål, herunder ansvar for menneskerettighedskrænkelser, situationen i delstaterne Rakhine, Kachin og Shan, herunder humanitær adgang, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, fordrevne personers behov, økonomiske og sociale rettigheder, migration og samarbejde om menneskerettigheder i multilaterale fora; beklager, at dialogen ikke har haft nogen indvirkning på situationen på stedet;

6.  opfordrer regeringen og de væbnede styrker i Myanmar til at tillade troværdige og uafhængige undersøgelser af de påståede alvorlige og systematiske menneskerettighedskrænkelser; understreger, at gerningsmændene til sådanne forbrydelser straks skal retsforfølges;

7.  gentager sin opfordring til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at søge ansvarlighed i multilaterale fora for gerningsmændene bag forbrydelserne i Myanmar; glæder sig i denne forbindelse over EU's lederskab i forbindelse med oprettelsen af FN's uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar (IIMM) med henblik på at indsamle, konsolidere, bevare og analysere beviser for de mest alvorlige internationale forbrydelser og overtrædelser, der er begået i Myanmar siden 2011; opfordrer Myanmar til at samarbejde i de internationale bestræbelser på at sikre ansvarlighed, herunder ved at tillade adgang til landet for den nyligt operationelle IIMM; opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at sikre, at IIMM har den nødvendige støtte, herunder finansiel støtte, til at gennemføre sit mandat;

8.  glæder sig over vedtagelsen af sanktioner i Rådet for Udenrigsanliggender den 24. juni 2018 og den 21. december 2018 over for militær og embedsmænd fra Myanmars væbnede styrker (Tatmadaw), grænsevagter og politifolk, der er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne mod rohingyafolket, og forventer, at disse personer løbende kontrolleres under sanktionsordningen; gentager sin opfordring til FN's Sikkerhedsråd om at indføre en omfattende våbenembargo mod Myanmar og vedtage målrettede sanktioner mod de fysiske og juridiske personer, der synes at være ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

9.  minder regeringen i Myanmar om, at den skal opfylde sine forpligtelser og tilsagn med hensyn til demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som er en væsentlig del af "alt undtagen våben"-ordningen (EBA); forventer, at Kommissionen iværksætter en undersøgelse i denne henseende; beklager, at Kommissionen endnu ikke har iværksat en sådan undersøgelse;

10.  glæder sig over Den Internationale Straffedomstols (ICC's) afgørelse om sin jurisdiktion med hensyn til deportationen af rohingyaer fra Myanmar og ICC's chefanklagers afgørelse om at iværksætte en indledende undersøgelse af forbrydelser begået mod rohingyafolket under domstolens jurisdiktion siden oktober 2016; opfordrer myndighederne i Myanmar til at samarbejde med ICC; opfordrer Myanmar til at undertegne Romstatutten for ICC; opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at indbringe situationen i Myanmar for ICC, herunder alle forbrydelser under dens jurisdiktion, der er begået mod rohingyaerne, eller til at oprette en international ad hoc-straffedomstol; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at gå i spidsen i FN's Sikkerhedsråd med anmodningen om at indbringe situationen i Myanmar for ICC; opfordrer endvidere EU og dets medlemsstater til at tilslutte sig og støtte bestræbelserne på at åbne en sag om Myanmars mulige overtrædelse af FN's konvention om folkedrab ved Den Internationale Domstol;

11.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme vedtagelsen af en resolution om Myanmar på den næste samling i FN's Menneskerettighedsråd;

12.  roser den indsats, regeringen og befolkningen i Bangladesh har gjort for at yde beskyttelse og sikkerhed for rohingyaflygtninge, og tilskynder dem til at fortsætte med at yde humanitær bistand til flygtninge fra Myanmar; opfordrer myndighederne i Bangladesh til at garantere fuld og diskriminationsfri adgang til kvalitetsuddannelse for rohingyabørn, til at ophæve restriktionerne for adgang til internettet og til onlinekommunikation og til fri bevægelighed og til at sikre, at sikkerhedsstyrkerne, der opererer i lejrene, opretholder alle standarder for beskyttelse af flygtningenes personlige sikkerhed;

13.  glæder sig over, at EU i begyndelsen af september 2019 udbetalte 2 mio. EUR i fødevarehjælp til FN's Verdensfødevareprogram til rohingyalejrene i Cox's Bazar, men anmoder Rådet og Kommissionen om på baggrund af behovene på stedet at fortsætte deres bestræbelser i denne henseende; minder om, at det økonomiske ansvar for at bistå flygtningene ikke i uforholdsmæssig høj grad bør påhvile Bangladesh; opfordrer til yderligere international støtte til de samfund, der huser flygtninge, herunder ved at tackle indenlandske sociale, uddannelsesmæssige, økonomiske og sundhedsmæssige udfordringer;

14.  minder endvidere om behovet for, at der ydes medicinsk og psykologisk bistand i flygtningelejrene, og at den specielt tilpasses sårbare grupper, herunder kvinder og børn; opfordrer til mere omfattende støttetjenester for ofrene for voldtægt og seksuelle overgreb;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, statsrådgiver Aung San Suu Kyi, Bangladeshs regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 52.
(2) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 134.
(3) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 112.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 109.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0261.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0345.


Iran, navnlig situationen for kvinderettighedsforkæmpere og fængslede EU-borgere med dobbelt statsborgerskab
PDF 127kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om Iran, navnlig situationen for kvinderettighedsforkæmpere og fængslede EU-borgere med dobbelt statsborgerskab (2019/2823(RSP))
P9_TA(2019)0019RC-B9-0089/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, især dem om menneskerettigheder, navnlig beslutningerne af 14. marts 2019 om Iran, særligt vedrørende menneskerettighedsforkæmpere(1), af 13. december 2018 om Iran, navnlig Nasrin Sotoudeh-sagen(2), af 31. maj 2018 om Situationen for fængslede personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) i Iran(3), af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen(4), af 3. april 2014 om EU's strategi over for Iran(5), af 8. oktober 2015 om dødsstraf(6) og af 17. november 2011 om de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Iran(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. februar 2019 om Iran og til Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/560 af 8. april 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran, som forlænger de restriktive foranstaltninger vedrørende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran med et år frem til 13. april 2020(8),

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 8. februar 2019 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til rapporterne fra den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran fra september 2018, 30. januar 2019 og 18. juli 2019 og til hans erklæring af 16. august 2019 om tilbageholdelse af og langvarige fængselsstraffe, der er afsagt til Mojgan Keshavarz, Monireh Arabshahi og Yasaman Aryani, tre iranske kvinder, der er vilkårligt tilbageholdt for offentligt at protestere mod obligatorisk brug af slør,

–  der henviser til erklæringen af 29. november 2018 fra FN's menneskerettighedseksperter med titlen "Iran must protect women’s rights advocates" (Iran skal beskytte kvinderettighedsforkæmpere),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed, såvel online som offline, og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 12. marts 2019 om domfældelsen af den iranske menneskerettighedsadvokat Nasrin Sotoudeh,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 (ICCPR), som Iran er part i,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 17. december 2018 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til EU's nye strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til FN's grundprincipper for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling fra 1988,

–  der henviser til FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger ("Nelson Mandela-reglerne") fra 2015,

–  der henviser til den iranske præsidents charter om borgernes rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at iranske revolutionære domstole i de seneste måneder i betydelig grad har øget den hårde kurs over for fredelige former for modstand udøvet af kvinderettighedsforkæmpere, der protesterer mod den obligatoriske brug af hijab, herunder længden på fængselsstraffe; der henviser til, at mindst 32 personer ifølge FN er blevet arresteret og mindst 10 fængslet siden 2018 for at protestere mod den obligatoriske brug af hijab;

B.  der henviser til, at de iranske aktivister Mojgan Keshavarz, Monireh Arabshahi og Yasaman Aryani blev vilkårligt tilbageholdt i april 2019 efter at have offentliggjort en online video, hvor de optrådte uden deres hovedtørklæder og på fredelig vis protesterede mod Irans love om obligatorisk slør, mens de uddelte blomster i Teherans metro den 8. marts 2019, den internationale kvindedag; der henviser til, at Sahar Khodayari, en iransk kvinde, der blev tilbageholdt for at forsøge at se en fodboldkamp på et stadion, brændte sig selv til døde i protest efter at have fundet ud af, at hun ville blive idømt seks måneders fængsel for sine handlinger;

C.  der henviser til, at Mojgan Keshavarz, Yasaman Aryani, Monireh Arabshahi og Saba Kord-Afshari i august 2019 blev idømt fængselsstraffe på mellem 16 og 24 års fængsel; der henviser til, at de blev nægtet adgang til advokater under den indledende undersøgelsesfase, og at deres retlige repræsentanter angiveligt fik forbud mod at repræsentere dem under retssagen; der henviser til, at deres domme er direkte knyttet til deres fredelige udøvelse af retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i forbindelse med forsvar af ligestilling mellem kønnene i Iran;

D.  der henviser til, at retten i første instans den 27. august 2019 afsagde kendelse mod tre kvindelige fagforeningsaktivister – Sepideh Gholian, Sanaz Allahyari og Asal Mohammadi – på anklager om "forsamling og konspiration mod den nationale sikkerhed"; der henviser til, at det kom frem den 24. og 31. august 2019, at Marzieh Amiri og Atefeh Rangriz, to kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der havde siddet i fængsel siden deres arrestation ved en fredelig 1. maj-demonstration, blev idømt henholdsvis 10 et halvt års fængsel og 148 piskeslag og 11 et halvt års fængsel og 74 piskeslag på anklager, der omfatter "forsamling og konspiration mod den nationale sikkerhed", "propaganda mod staten" og "forstyrrelse af den offentlige orden";

E.  der henviser til, at Iran ikke har ratificeret konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, vedtaget af FN's Generalforsamling i 1979, der henviser til, at Iran har en række diskriminerende love, navnlig med hensyn til de juridiske bestemmelser om personlig status;

F.  der henviser til, at personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) fortsat arresteres, hvorefter de udsættes for langvarig isolation og lange afhøringer, ikke får en retfærdig rettergang og idømmes fængselsstraffe baseret på vage eller uspecificerede tiltaler vedrørende "den nationale sikkerhed" eller "spionage", og at de fængslede også udsættes for statssponsorerede smædekampagner; der henviser til, at Iran ikke anerkender dobbelt statsborgerskab og dermed begrænser den adgang udenlandske ambassader har til deres statsborgere med dobbelte statsborgerskab, som tilbageholdes i landet;

G.  der henviser til, at mindst seks personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), Nazanin Zaghari-Ratcliffe, Ahmadreza Djalali, Kamal Ahmady, Kamran Ghaderi, Massud Mossaheb og Morad Tahbaz, i øjeblikket er fængslet i Iran;

H.  der henviser til, at Nazanin Zaghari-Ratcliffe, en britisk-iransk statsborger, som er ansat af Thomson Reuters Foundation, har været ulovligt fængslet i Iran siden den 3. april 2016 efter at have været ulovligt tilbageholdt i månedsvis, anklaget for spionage og efterfølgende er blevet nægtet en fri og retfærdig rettergang; der henviser til, at hun gentagne gange er blevet frataget medicinsk behandling, hvilket har ført til en forværring af hendes fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at hun for nylig er blevet nægtet adgang til internationale telefonsamtaler, og at familiebesøg har været begrænset til kun én gang om måneden;

I.  der henviser til, at den iransk-britiske socialantropolog, Kameel Ahmady, har været tilbageholdt i Teheran på hemmelige anklager siden den 11. august 2019; der henviser til, at forretningsmand Morad Tahbaz, der har iransk, britisk og amerikansk statsborgerskab, blev tilbageholdt sammen med mindst ni miljøaktivister i januar 2018 på anklager om påstået spionage;

J.  der henviser til, at Ahmadreza Djalali, en iransk født svensk forsker og læge, har været tilbageholdt i Evinfængslet siden april 2016 og i oktober 2017 modtog en dødsstraf på grundlag af en påstået tvungen tilståelse;

K.  der henviser til, at Kamran Ghideri, der har dobbelt iransk-østrigsk statsborgerskab, var administrerende direktør for et østrigsk IT-selskab, da agenter for efterretningsministeriet arresterede ham ved hans ankomst til Teherans internationale lufthavn den 2. januar 2016, og at han blev idømt en fængselsstraf på 10 år for "at drive spionage for fjendtlige stater";

L.  der henviser til, at Sakharovprismodtageren i 2012, menneskerettighedsforkæmperen og advokaten Nasrin Sotoudeh, den 11. marts 2019 blev dømt in absentia til 38 års fængsel og 148 piskeslag, bl.a. i forbindelse med hendes arbejde med at forsvare kvinder, der er anklaget for at protestere mod den obligatoriske hijab; der henviser til, at mere end en million mennesker sluttede sig til en global kampagne i juni for at kræve, at den iranske regering frigiver Nasrin Sotoudeh;

M.  der henviser til, at Atena Daemi og Goldck Ebrahimi Iraee blev idømt seks års fængsel i oktober 2016; der henviser til, at der blev føjet yderligere to år til deres dom i september 2019, efter at de blev anklaget for at have "fornærmet den øverste leder"; der henviser til, at denne dom angiveligt blev afsagt som gengældelse for protester fra kvinderettighedsforkæmpere i fængslet;

N.  der henviser, at der er blevet rapporteret om talrige tilfælde af umenneskelige og nedværdigende forhold i fængslerne, navnlig i Evinfængslet, og om manglende adgang til passende lægebehandling under tilbageholdelsen, hvilket er i strid med FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger;

O.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater og onlineaktivister i Iran fortsat udsættes for chikane, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølgning på grund af deres arbejde;

P.  der henviser til, at myndighederne fortsat kriminaliserer menneskerettighedsaktivisme og anvender artikel 48 i den iranske strafferetsplejelov til at begrænse tilbageholdtes adgang til advokatbistand efter eget valg og nægte dem konsulær bistand; der henviser til, at der ikke findes nogen uafhængige mekanismer til at sikre ansvarlighed inden for retsvæsenet;

Q.  der henviser til, at EU har truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud for personer og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og et forbud mod eksport til Iran af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse og af udstyr til overvågning af telekommunikation. der henviser til, at disse foranstaltninger regelmæssigt ajourføres og vil blive opretholdt;

R.  der henviser til, at Iran fortsat anvender dødsstraf på regelmæssig basis; der henviser til, at Narges Mohammadi, en Per Anger-prismodtager, i øjeblikket afsoner en dom på seksten år for hendes kampagne for afskaffelse af dødsstraffen og hendes arbejde med nobelprismodtageren Shirin Ebadi;

1.  opfordrer de iranske myndigheder til at omstøde alle disse domme og straks og betingelsesløst løslade Mojgan Keshavarz, Yasaman Aryani, Monireh Arabshahi, Saba Kord-Afshari og Atena Daemi som kvinderettighedsforkæmpere, der protesterer mod den obligatoriske hijab; opfordrer også til løsladelse af Nasrin Sotoudeh, Narges Mohammadi, Sepideh Gholian, Sanaz Allahyari, Asal Mohammadi, Marzieh Amiri og Atefeh Rangriz og af alle de menneskerettighedsforkæmpere, der er fængslet og dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;

2.  fordømmer på det kraftigste den igangværende undertrykkelse af kvinder for at gøre indsigelse mod det obligatoriske slør og for at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger; opfordrer den iranske regering til at respektere de iranske kvinders frihed til at vælge deres egen påklædning;

3.  understreger, at de iranske myndigheder under alle omstændigheder skal sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister er i stand til at udføre deres arbejde uden trusler, intimidering og hindringer, og kræver, at det iranske retsvæsen ophører med den vedvarende chikane; opfordrer indtrængende det iranske retsvæsen til at ophøre med online-censur og respektere alle menneskers universelle menneskerettigheder, navnlig deres ret til ytringsfrihed online og offline;

4.  roser og støtter de iranske kvinderettighedsforkæmpere, der forsvarer menneskerettighederne på trods af de vanskeligheder og de personlige konsekvenser, de udsættes for;

5.  beklager dybt de manglende fremskridt i sagerne vedrørende personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), der er tilbageholdt i Iran; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), herunder Nazanin Zaghari-Ratcliffe, Ahmadreza Djalali, Kamal Ahmady, Kamran Ghaleri, Massud Mossaheb og Morad Tahbaz, som på nuværende tidspunkt tilbageholdes i iranske fængsler, medmindre de får en ny rettergang i overensstemmelse med internationale standarder; fordømmer de iranske myndigheders fortsatte praksis med fængsling i af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) efter uretfærdige retssager;

6.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til uden videre at samarbejde med EU-medlemsstaters ambassader i Teheran for at gøre det muligt at udarbejde en omfattende liste over personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), som i øjeblikket tilbageholdes i iranske fængsler, og til nøje at overvåge hver enkelt sag, eftersom borgernes sikkerhed og beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder er af største betydning for EU;

7.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at revidere de retlige bestemmelser, der diskriminerer mod kvinder, navnlig dem, der vedrører deres personlige status; glæder sig over, at det iranske parlament har indført lovforslaget om beskyttelse af kvinder mod vold, og understreger behovet for omfattende lovgivning, der specifikt definerer og kriminaliserer alle former for kønsbaseret vold mod kvinder;

8.  opfordrer de iranske myndigheder til at sikre, at kvinder får adgang til alle stadioner uden forskelsbehandling eller risiko for forfølgelse;

9.  gentager sin opfordring til de iranske myndigheder om at ændre artikel 48 i landets strafferetsplejelov for at sikre, at alle tiltalte har ret til at blive repræsenteret af en advokat efter eget valg og til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

10.  opfordrer det iranske parlament til at ændre lovgivningen om forbrydelser mod den nationale sikkerhed, der regelmæssigt anvendes til at retsforfølge menneskerettighedsforkæmpere, journalister, miljø- og fagforeningsaktivister og medlemmer af religiøse og etniske mindretal, og som er i modstrid med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Iran har ratificeret;

11.  fordømmer den vedvarende praksis med bevidst at nægte fanger lægehjælp; beklager dybt den systematiske tortur i de iranske fængsler og opfordrer til, at alle former for tortur og mishandling af alle tilbageholdte øjeblikkeligt bringes til ophør; fordømmer praksis med at nægte fanger adgang til telefonopkald og familiebesøg;

12.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sikre en uforbeholden og fuldstændig gennemførelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Iran har undertegnet; opfordrer Iran til at tiltræde konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

13.  bemærker ændringerne af lovgivningen om narkotikahandel, som bør nedbringe antallet af dødsdomme;

14.  fordømmer på det kraftigste anvendelsen af dødsstraf, herunder anvendelsen af dødsstraf over for unge lovovertrædere; opfordrer de iranske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium som et afgørende skridt hen imod dens afskaffelse;

15.  opfordrer Iran til at samarbejde med FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighederne i Iran, bl.a. ved at give ham tilladelse til at rejse ind i landet;

16.  tilskynder de EU-ambassader, der er krediteret i Teheran, til at koordinere deres indsats nøje; opfordrer indtrængende alle medlemsstater med en diplomatisk tilstedeværelse i Teheran til at anvende de mekanismer, der er omhandlet i EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, til at støtte og beskytte disse personer, navnlig kvinderettighedsforkæmpere og EU-borgere med dobbelt statsborgerskab, bl.a. gennem offentlige erklæringer, diplomatiske skridt, overvågning af retssager og fængselsbesøg;

17.  opfordrer EU, herunder Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til fortsat at tage menneskerettighedsspørgsmål op med de iranske myndigheder i bilaterale og multilaterale fora og til at bruge alle planlagte kontakter med de iranske myndigheder til dette formål, navnlig inden for rammerne af den politiske dialog på højt plan mellem EU og Iran;

18.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere tilbage om de foranstaltninger, der er truffet vedrørende Parlamentets tidligere beslutninger om Iran;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Irans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0204.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0525.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0231.
(4) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 86.
(5) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 39.
(6) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 41.
(7) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 157.
(8) EUT L 98 af 9.4.2019, s. 1.


Patenterbarhed for planter og overvejende biologiske fremgangsmåder
PDF 123kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om patenterbarhed for planter og overvejende biologiske fremgangsmåder (2019/2800(RSP))
P9_TA(2019)0020RC-B9-0040/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om patenter og planteforædleres rettigheder(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser(3), særlig artikel 4, hvorefter produkter, der er frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder, ikke kan patenteres,

–  der henviser til den europæiske patentkonvention (EPK) af 5. oktober 1973, særlig artikel 53, litra b),

–  der henviser til gennemførelsesbestemmelserne til EPK, særlig artikel 26, som fastslår, at direktiv 98/44/EF skal anvendes som supplerende fortolkningsbidrag i forbindelse med europæiske patentansøgninger og patenter vedrørende bioteknologiske opfindelser,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2016 om visse artikler i Europa-Parlamentets og Rådes direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 1. marts 2017 om Kommissionens meddelelse om visse artikler i Europa-Parlamentets og Rådes direktiv 98/44/EF om retslig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser(5),

–  der henviser til Den Europæiske Patentorganisations Administrationsråds afgørelse af 29. juni 2017 om ændring af artikel 27 og 28 i gennemførelsesbestemmelserne til EPK (CA/D 6/17)(6),

–  der henviser til EPO's formands indbringelse for EPO's udvidede appelkammer af en række spørgsmål vedrørende afgørelse T 1063/18 af 5. december 2018 fra Den Europæiske Patentmyndigheds (EPO's) tekniske appelkammer 3.3.04(7),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse(8) (i det følgende "Rådets forordning (EF) nr. 2100/94"), særlig artikel 15, litra c), ifølge hvilken forædlere er undtaget,

–  der henviser til aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder handel med forfalskede varemærkevarer (TRIPS), navnlig artikel 27, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at fri adgang til plantemateriale (herunder planteegenskaber) er absolut nødvendigt for den europæiske planteforædlingssektors og landbrugssektors innovative formåen og konkurrenceevne og for udviklingen af nye plantesorter med henblik på at sikre global fødevaresikkerhed, håndtere klimaforandringer og forhindre monopoler i forædlingssektoren og samtidig skabe øgede muligheder for SMV'er og landbrugere;

B.  der henviser til, at enhver indskrænkning af eller ethvert forsøg på at hindre adgang til genetiske ressourcer kan føre til en uforholdsmæssig markedskoncentration inden for planteforædling til skade for markedskonkurrencen, forbrugerne og EU's indre marked og fødevaresikkerheden;

C.  der henviser til, at patenter på produkter frembragt ved overvejende biologiske processer eller på genetisk materiale, der er nødvendigt for konventionel avl, underminerer undtagelsen i artikel 53, litra b), i EPK og i artikel 4 i direktiv 98/44/EF;

D.  der henviser til, at produkter, der hidrører fra overvejende biologiske fremgangsmåder, såsom planter, frø, medfødte egenskaber og gener, bør udelukkes fra patentering;

E.  der henviser til, at plante- og dyreforædling er en proces, der er blevet praktiseret af landbrugere og landbrugssamfund lige siden agerbrugets opståen, og at en uindskrænket anvendelse af sorter og forædlingsmetoder er vigtigt for den genetiske mangfoldighed;

F.  der henviser til, at direktiv 98/44/EF indeholder regler om bioteknologiske opfindelser, især genteknologi;

G.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 8. november 2016 konkluderede, at EU's lovgivningsmyndigheds intention med vedtagelsen af direktiv 98/44/EF var at udelukke produkter frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder fra patentering;

H.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 3. februar 2017 hilser Kommissionens meddelelse velkommen; der henviser til, at samtlige lovgivende parter indblandet på EU-plan har gjort det helt klart, at EU-lovgivers intention med vedtagelsen af direktiv 98/44/EF var at udelukke produkter frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder fra patentering;

I.  der henviser til, at Administrationsrådet for Den Europæiske Patentmyndighed den 29. juni 2017 ændrede artikel 27 og 28 i gennemførelsesbestemmelserne til EPK(9) og fastslog, at patenter på planter og dyr, der er frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder, er forbudt;

J.  der henviser til, at de 38 kontraherende stater i EPO har bekræftet, at deres nationale ret og praksis er afstemt således, at de reelt udelukker produkter frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder fra patentering;

K.  der henviser til, at de kontraherende stater i EPK har givet udtryk for bekymring over den retsusikkerhed, der er forårsaget af afgørelse T 1063/18(10) af 5. december 2018 truffet af det tekniske appelkammer 3.3.04;

L.  der henviser til, at denne afgørelse blev indbragt for EPO's udvidede appelkammer af EPO's formand på Administrationsrådets 159. møde i marts 2019;

M.  der henviser til, at en lang række ansøgninger vedrørende produkter frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder venter på en afgørelse fra EPO, og at såvel ansøgerne som de, der vil blive berørt af disse patenter, har hårdt brug for retssikkerhed om gyldigheden af artikel 28, stk. 2;

N.  der henviser til, at det er et grundlæggende princip i det internationale system for sortsbeskyttelse baseret på UPOV-konvention fra 1991 og i EU-systemet baseret på Rådets forordning (EF) nr. 2100/94, at indehaveren af en plantesortsrettighed ikke kan forhindre andre i at bruge den beskyttede plantesort til yderligere forædling;

1.  er dybt bekymret over afgørelsen (T 1063/18) af 5. december 2018 truffet af det tekniske appelkammer 3.3.04, som skaber en situation med retsusikkerhed;

2.  gentager, at plantesorter og dyreracer, herunder dele og egenskaber, overvejende biologiske fremgangsmåder såvel som produkter frembragt ved sådanne fremgangsmåder ikke på nogen måde kan patenteres jf. direktiv 98/44/EF og EU-lovgivers hensigt;

3.  mener, at EPO's interne regler for beslutningstagning ikke må underminere den demokratiske politiske kontrol med den europæiske patentlovgivning og fortolkningen heraf og lovgivers hensigt som præciseret i Kommissionens meddelelse af 8. november 2016 om visse artikler i Europa-Parlamentets og Rådes direktiv 98/44/EF om retslig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser;

4.  mener, at ethvert forsøg på at patentere produkter frembragt ved konventionel avl, herunder krydsning og udvælgelse, eller genetisk materiale, som er nødvendigt for konventionel forædling, underminerer den undtagelse, der er fastsat i artikel 53, litra b), i EPK og i artikel 4 i direktiv 98/44/EF;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at tilvejebringe juridisk klarhed om et forbud fra EPO mod patentering af produkter, der er frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder;

6.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 8. november 2016, der præciserer, at EU-lovgivers hensigt med vedtagelsen af direktiv 98/44/EF var at udelukke produkter frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder fra patentering; glæder sig over den tilpasning, som de kontraherende stater i EPK har foretaget af deres nationale ret og praksis, samt over EPO's Administrationsråds afgørelse med henblik på afklaring af anvendelsesområdet for og meningen med artikel 53, litra b), i EPK vedrørende undtagelser for patenterbarhed;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte de europæiske planteforædlings- og landbrugssektorers innovative formåen og offentlighedens interesser og sikre, at Unionen effektivt værner om en garanteret adgang til og anvendelse af materiale, der er frembragt ved overvejende biologiske planteforædlingsprocesser, for - hvor det er relevant - ikke at gribe ind i praksisser, der garanterer landbrugernes rettigheder og avlernes fritagelse;

8.  opfordrer derfor Kommissionen til inden den 1. oktober 2019 til EPO's udvidede appelkammer at indgive et amicus curiae-indlæg, der bekræfter konklusionerne i Kommissionens meddelelse fra 2016 om, at det i forbindelse med vedtagelsen af direktiv 98/44/EF var EU-lovgivers hensigt at udelukke produkter frembragt ved overvejende biologiske fremgangsmåder fra patenterbarhed, og til at vedlægge sin erklæring denne beslutning;

9.  opfordrer EPO's udvidede appelkammer til straks at genoprette retssikkerheden ved at svare bekræftende på de spørgsmål, som EPO's formand har indbragt for det, af hensyn til avlerne, landbrugerne og offentligheden;

10.  opfordrer Kommissionen til aktivt at gå i dialog med tredjelande, når den forhandler handels- og partnerskabsaftaler, for at sikre, at overvejende biologiske fremgangsmåder og produkter heraf udelukkes fra patentering;

11.  opfordrer Kommissionen til at fastholde udelukkelsen fra patentering af overvejende biologiske fremgangsmåder og produkter frembragt herved i forbindelse med drøftelser om harmonisering af multilateral patentret;

12.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om patentrettens udvikling og følger inden for bio- og genteknologi som fastlagt i artikel 16, litra c), i direktiv 98/44/EF og som krævet af Parlamentet i dets beslutning af 17. december 2015 om patenter og planteforædleres rettigheder og til yderligere at analysere spørgsmål relateret til omfanget af patentbeskyttelse;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen med henblik på indarbejdelse i en skriftlig erklæring til EPO's udvidede appelkammer senest den 1. oktober 2019 og til Rådet.

(1) EUT C 261 E af 10.9.2013, s. 31.
(2) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 188.
(3) EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.
(4) EUT C 411 af 8.11.2016, s. 3.
(5) EUT C 65 af 1.3.2017, s. 2.
(6) Den Europæiske Patentorganisations Meddelelsesblad, A56 af 31.7.2017.
(7) Den Europæiske Patentorganisations Meddelelsesblad, A52 af 31.5.2019.
(8) EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.
(9) Den Europæiske Patentorganisations Meddelelsesblad, A56 af 31.7.2017 (CA/D 6/17).
(10) https://www.epo.org/news-issues/news/2019/20190329.html


Betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid
PDF 130kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid (2019/2819(RSP))
P9_TA(2019)0021RC-B9-0097/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de universelle menneskerettigheder og Den Europæiske Unions grundlæggende principper som et fællesskab baseret på fælles værdier,

–  der henviser til erklæringen fremsat den 22. august 2019 af førstenæstformand Timmermans og kommissær Jourová forud for den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer,

–  der henviser til De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa den 8. maj 1945(1),

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(2),

–  der henviser til Pragerklæringen om europæisk samvittighed og kommunisme vedtaget den 3. juni 2008,

–  der henviser til sin erklæring om proklamering af den 23. august som den europæiske mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen, vedtaget den 23. september 2008(3),

–  der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme(4),

–  der henviser til Kommissions rapport af 22. december 2010 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa (COM(2010)0783),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen af forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa,

–  der henviser til Warszawaerklæringen af 23. august 2011 om den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer,

–  der henviser til den fælles erklæring af 23. august 2018 fra regeringsrepræsentanterne fra EU's medlemsstater til minde om ofrene for kommunisme,

–  der henviser til sin historiske beslutning om situationen i Estland, Letland og Litauen, der blev vedtaget den 13. januar 1983 som reaktion på den såkaldte baltiske appel af 45 statsborgere fra disse lande,

–  der henviser til beslutninger og erklæringer om totalitære kommunistiske regimers forbrydelser, der er vedtaget af en række nationale parlamenter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at dette år markerer 80-året for udbruddet af Anden Verdenskrig, som medførte menneskelig lidelse i et hidtil uset omfang og til mange årtiers besættelse af flere lande i Europa;

B.  der henviser til, at den kommunistiske Sovjetunion og det nazistiske Tyskland for 80 år siden den 23. august 1939 undertegnede en ikkeangrebsangrebspagt, også kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten, samt de hemmelige protokoller hertil, som opdelte Europa og uafhængige staters områder i de to totalitære regimers interessesfærer, hvilket banede vejen for Anden Verdenskrig;

C.  der henviser til, at Den Polske Republik som en direkte følge af Molotov-Ribbentrop-pagten og den efterfølgende grænse-og venskabstraktat af 28. september 1939 mellem det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen først blev invaderet af Hitler og to uger senere af Stalin, hvilket ophævede den polske uafhængighed og udgjorde en hidtil uset tragedie for den polske befolkning – det kommunistiske Sovjetunionen indledte 30. november 1939 en angrebskrig mod Finland og besatte og annekterede i juni 1940 dele af Rumænien – territorier, der aldrig blev givet tilbage – og annekterede de uafhængige republikker i Litauen, Letland og Estland;

D.  der henviser til, at efter det nazistiske regimes nederlag og afslutningen på Anden Verdenskrig var en del af de europæiske lande i stand til at genopbygge sig og begynde en forsoningsproces, mens andre europæiske lande stadig led under et diktatur – nogle lande under direkte sovjetisk besættelse eller indflydelse – i over et halvt århundrede og fortsatte med at være frataget frihed, suverænitet, værdighed, menneskerettigheder og socioøkonomisk udvikling;

E.  der henviser til, at selv om de forbrydelser, der blev begået af det nazistiske regime, blev evalueret og straffet ved Nürnberg-processen, er der fortsat et presserende behov for at udbrede kendskabet til dem og for at gennemføre en moralsk vurdering og en juridisk undersøgelse af stalinismens og andre diktaturers forbrydelser;

F.  der henviser til, at kommunistiske og nazistiske ideologier i nogle af EU's medlemsstater er forbudt ved lov;

G.  der henviser til, at europæisk integration lige fra begyndelsen har været en reaktion på de lidelser, som to verdenskrige og det nazistiske tyranni, der førte til holocaust, forvoldte, og en reaktion på udbredelsen af totalitære og udemokratiske kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa, samt et middel til at overvinde dybe skel og dybtliggende fjendtlighed i Europa gennem samarbejde og integration med henblik på at sætte en stopper for krig og sikre demokrati i Europa; der henviser til, at for de europæiske lande, der har lidt under Sovjetunionens besættelse og de kommunistiske diktaturer, betyder udvidelsen af EU, der startede i 2004, at de vender tilbage til den europæiske familie, hvor de hører til;

H.  der henviser til, at minderne om Europas tragiske fortid må holdes i live for at ære ofrene, fordømme gerningsmændene og lægge grunden til en forsoning baseret på sandhed og erindring;

I.  der henviser til, at erindringen om ofrene for totalitære regimer samt anerkendelse af og udbredelse af kendskabet til den fælles europæiske arv af forbrydelser, der er begået af kommunistiske, nazistiske og andre diktaturer, er af afgørende betydning for Europas og dets befolknings enhed og for opbygningen af EU's modstandsdygtighed over for moderne eksterne trusler;

J.  der henviser til, at for 30 år siden, den 23. august 1989, blev 50-årsdagen for Molotov-Ribbentrop-pagten og mindehøjtideligheden for ofrene for totalitære regimer markeret under Den Baltiske Vej, en hidtil uset demonstration med deltagelse af 2 millioner litauere, letter og estere, som holdt hinanden i hænderne i en levende kæde fra Vilnius til Tallinn gennem Riga;

K.  der henviser til, at på trods af, at USSR's folkekongres den 24. december 1989 fordømte undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten samt andre aftaler, der blev indgået med det nazistiske Tyskland, nægtede de russiske myndigheder i august 2019 at være ansvarlig for denne aftale og for følgerne heraf, og for øjeblikket udbreder de den opfattelse, at Polen, de baltiske stater og Vesten rent faktisk er de egentlige ophavsmænd til Anden Verdenskrig;

L.  der henviser til, at erindringen om ofrene for totalitære og autoritære regimer samt anerkendelse af og udbredelse af kendskabet til den fælles europæiske arv af forbrydelser, der er begået af stalinistiske, nazistiske og andre diktaturer, er af afgørende betydning for Europas og dets befolknings enhed og for opbygningen af EU's modstandsdygtighed over for moderne eksterne trusler;

M.  der henviser til, at radikale, racistiske og fremmedfjendske grupper og politiske partier har tilskyndet til had og vold i samfundet, f.eks. gennem udbredelse af hadefuld tale online, hvilket ofte fører til stigende vold, fremmedhad og intolerance;

1.  minder om, at Unionen i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; minder om, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

2.  understreger, at Anden Verdenskrig, den mest ødelæggende krig i Europas historie, blev indledt som et direkte resultat af den berygtede nazi-sovjetiske ikkeangrebstraktat af 23. august 1939, også kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten, og dens hemmelige protokoller, hvorved to totalitære regimer, der begge havde et mål om at erobre verden, delte Europa op i to indflydelseszoner;

3.  minder om, at de nazistiske og kommunistiske regimer har udført massemord, folkedrab og deportationer og forårsaget tab af liv og frihed i det 20. århundrede i en skala, der ikke er set magen til i menneskets historie, og minder om det nazistiske styres forfærdelige forbrydelse holocaust; fordømmer på det kraftigste de aggressive handlinger, forbrydelser mod menneskeheden og massekrænkelser af menneskerettighederne, der er begået af de nazistiske, kommunistiske og andre totalitære regimer;

4.  udtrykker sin dybe respekt for hvert enkelt offer for disse totalitære regimer og opfordrer alle europæiske institutioner og aktører til at gøre deres yderste for at sikre at forfærdelige totalitære forbrydelser mod menneskeheden og de systemiske krænkelser af menneskerettighederne huskes og indbringes for domstolene og til at sikre, at sådanne forbrydelser aldrig vil blive gentaget: understreger vigtigheden af at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden erindring, og gentager sin fælles holdning om at tage afstand fra alle totalitære regimer uanset disses ideologiske baggrund;

5.  opfordrer alle EU's medlemsstater til at fastlægge en klar og principfast vurdering af de totalitære kommunistiske regimers og det nazistiske regimes forbrydelser og angrebshandlinger;

6.  fordømmer udbredelsen af totalitære ideologier i EU såsom nazisme og stalinisme i alle deres afskygninger og udtryk;

7.  fordømmer den historiske revisionisme og forherligelsen af nazisternes samarbejdspartnere i nogle af EU's medlemsstater; er dybt bekymret over den stigende accept af radikale ideologier og over, at der sker en tilbagevenden til fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance i Den Europæiske Union, og er foruroliget over forlydender fra visse medlemsstater om sammenfald og indbyrdes forståelse mellem politiske ledere, politiske partier og retshåndhævende myndigheder og radikale, racistiske og fremmedfjendske bevægelser med forskellige politiske betegnelser; opfordrer medlemsstaterne til at fordømme sådanne handlinger på det kraftigste, da de undergraver EU's værdier om fred, frihed og demokrati;

8.  opfordrer alle EU-medlemsstater til at fejre den 23. august som den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer såvel på EU-plan som på nationalt plan og til at øge den yngre generations bevidsthed om disse spørgsmål ved i læseplanerne og lærebøgerne for alle skoler i EU at indarbejde historien om og analyser af konsekvenserne af totalitære regimer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte dokumentationen af den urolige fortid i Europa, f.eks. gennem oversættelse af retssagerne i Nürnberg-processen til alle EU-sprog;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og modvirke alle former for holocaustbenægtelse, herunder banalisering og minimering af de forbrydelser, som blev begået af nazisterne og deres samarbejdspartnere, og til at forhindre banalisering i den politiske diskurs og i medierne;

10.  opfordrer til en fælles erindringskultur, der fordømmer fascistiske, stalinistiske og andre fortidige totalitære og autoritære regimers forbrydelser som et middel til at fremme modstandsdygtigheden over for de nutidige trusler mod demokratiet, navnlig i de yngre dele af befolkningen; tilskynder medlemsstaterne til gennem mainstreamkulturen at fremme uddannelse om vores samfunds mangfoldighed og vores fælles historie, herunder uddannelse om de grusomheder, som blev begået under Anden Verdenskrig, eksempelvis holocaust og den systematiske umenneskeliggørelse af dens ofre gennem en årrække;

11.  opfordrer endvidere til, at den 25. maj (årsdagen for henrettelsen af helten fra Auschwitz Rotamaster Witold Pilecki) indføres som international dag for heltene i kampen mod totalitarisme, hvilket vil være udtryk for respekt og en hyldest til alle dem, der ved at bekæmpe tyranniet har udvist heltemod og ægte kærlighed til menneskeheden, og også vil give kommende generationer et klart eksempel på den rigtige indstilling over for truslen om totalitær slavebinding;

12.  opfordrer Kommissionen til at yde effektiv støtte til projekter vedrørende historisk hukommelse og erindring i medlemsstaterne og til aktiviteterne i platformen for europæisk erindring og samvittighed og til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler under programmet "Europa for Borgerne" til at støtte mindehøjtideligheder for ofrene for totalitarisme, som fastsat i Parlamentets holdning om programmet for rettigheder og værdier 2021-2027;

13.  erklærer, at europæisk integration som en model for fred og forsoning har været et frit valg for Europas befolkninger i form af et engagement i en fælles fremtid, og at Den Europæiske Union har et særligt ansvar for at fremme og beskytte demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet ikke blot i, men også uden for Den Europæiske Union;

14.  gør opmærksom på, at landene i Øst- og Centraleuropa i lyset af deres tiltrædelse af EU og NATO ikke blot er vendt tilbage til den europæiske familie af frie demokratiske lande, men også har haft succes med, via EU's bistand, at gennemføre reformer og skabe socioøkonomisk udvikling; understreger imidlertid, at denne mulighed fortsat bør være åben for andre europæiske lande som fastsat i artikel 49 i TEU;

15.  fastholder, at Rusland fortsat er det største offer for den kommunistiske totalitarisme, og at landets udvikling til en demokratisk stat vil blive hæmmet, så længe regeringen, den politiske elite og den politiske propaganda fortsætter med at hvidvaske de kommunistiske forbrydelser og forherlige det totalitære sovjetregime; opfordrer derfor det russiske samfund til at komme overens med dets tragiske fortid;

16.  er dybt bekymret over de bestræbelser, som den nuværende russiske ledelse udfolder for at forvanske de historiske fakta og hvidvaske forbrydelser begået af det sovjetiske totalitære regime, og anser dem for at være en farlig del af informationskrigen mod et demokratisk Europa, der har til formål at splitte Europa, og opfordrer derfor Kommissionen til beslutsomt at modvirke disse bestræbelser;

17.  er bekymret over den fortsatte brug af totalitære regimers symboler i det offentlige rum og til kommercielle formål og minder om, at en række europæiske lande har forbudt brugen af både nazistiske og kommunistiske symboler;

18.  bemærker den fortsatte eksistens i offentlige rum i nogle medlemsstater af monumenter og mindesmærker (parker, pladser, gader osv.), der forherliger totalitære regimer, hvilket baner vej for en skævvridning af de historiske fakta om konsekvenserne af Anden Verdenskrig og udbredelsen af det totalitære politiske system;

19.  fordømmer, at ekstremistiske og fremmedfjendske politiske kræfter i Europa i stigende grad tyer til forvanskning af historiske kendsgerninger, og at de anvender symbolik og retorik, der genspejler aspekter af totalitær propaganda, herunder racisme, antisemitisme og had rettet mod seksuelle mindretal og andre mindretal;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de overholder bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse for at bekæmpe organisationer i at sprede hadefuld tale og vold på offentlige steder og online og effektivt forbyder neofascistiske og nynazistiske grupper og enhver anden forening eller sammenslutning, der ophøjer og glorificerer nazisme og fascisme eller enhver anden form for totalitarisme, under overholdelse af den nationale retsorden og den nationale kompetence på dette område;

21.  understreger, at Europas tragiske fortid fortsat bør tjene som moralsk og politisk inspiration til at tackle udfordringerne i vor tids verden, herunder kampen for en mere retfærdig verden, skabelsen af åbne og tolerante samfund og lokalsamfund, hvor etniske, religiøse og seksuelle er velkomne mindretal, og sikre, at de europæiske værdier gælder for alle;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den russiske Duma samt parlamenterne i landene i det østlige partnerskab.

(1) EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.
(2) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(3) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 57.
(4) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.


Status for gennemførelsen af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge
PDF 129kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (2019/2820(RSP))
P9_TA(2019)0022B9-0045/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF(1) samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(2) (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA(4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge(5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005(6),

–  der henviser til Kommissionens pakke om bekæmpelse af hvidvask af penge, som blev vedtaget den 24. juli 2019 og består af en politisk meddelelse med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme" (COM(2019)0360), rapporten om vurdering af de seneste påstande om hvidvasksager, der involverer kreditinstitutter i EU ("post mortem") (COM(2019)0373), rapporten om vurdering af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked, og vedrørende grænseoverskridende aktiviteter (den overnationale risikovurdering) (COM(2019)0370) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2019)0650) samt rapporten om sammenkobling af medlemsstaternes nationale centrale automatiske mekanismer (centrale registre eller centrale elektroniske systemer for dataudtræk) vedrørende bankkonti (COM(2019)0372),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse om meddelelser til de enheder, der føres tilsyn med, vedrørende risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som blev offentliggjort den 24. juli 2019,

–  der henviser til Kommissionens køreplan "På vej mod en ny metode for EU's vurdering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 22. juni 2018 med titlen "Methodology for identifying high risk third countries under Directive (EU) 2015/849" (SWD(2018)0362),

–  der henviser til de fire delegerede forordninger, som Kommissionen har vedtaget – (EU) 2016/1675, (EU) 2018/105, (EU) 2018/212 og (EU) 2018/1467 – og som supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ved at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om det presserende behov for en EU-sortliste over tredjelande i overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge(7),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(8),

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i Økonomi- og Valutaudvalget den 5. september 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme gradvist er blevet styrket med vedtagelsen af det 4. hvidvaskdirektiv i maj 2015 og det 5. hvidvaskdirektiv i april 2018 og fristerne for deres respektive gennemførelse i medlemsstaternes nationale lovgivning, henholdsvis juni 2017 og januar 2020, og via anden ledsagende lovgivning og foranstaltninger;

B.  der henviser til, at helt op til 0,7-1,28 % af EU's årlige BNP ifølge Europol vurderes at være involveret i mistænkelige finansielle aktiviteter(9) såsom hvidvask i forbindelse med korruption, våbenhandel, menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og -svig, finansiering af terrorisme eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker EU's borgere i dagligdagen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 9 i det 4. hvidvaskdirektiv har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at identificere højrisikotredjelande under hensyntagen til strategiske mangler på en række områder; der henviser til, at Parlamentet støtter Kommissionens indførelse af en ny metode, der ikke kun er baseret på eksterne informationskilder med henblik på at identificere højrisikotredjelande med strategiske mangler i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som udgør en trussel mod EU's finansielle system, og for hvilke der er behov for skærpede kundekendskabsprocedurer i forpligtede enheder i EU i henhold til 4. og 5. hvidvaskdirektiv;

D.  der henviser til, at det 3. hvidvaskdirektiv, som trådte i kraft den 15. december 2007, blev ophævet med vedtagelsen af det 4. hvidvaskdirektiv; der henviser til, at gennemførelsen af flere bestemmelser i det 3. hvidvaskdirektiv, herunder tilstrækkelige beføjelser og personale til de kompetente nationale myndigheder, ikke tidligere er blevet tilstrækkeligt kontrolleret og bør betragtes som en prioritet i forbindelse med de fuldstændigheds- og korrekthedskontroller samt traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har iværksat i forbindelse med gennemførelsen af det 4. hvidvaskdirektiv;

E.  der henviser til, at Rådet og Parlamentet har forkastet tre forslag til ændring af delegerede forordninger(10), enten fordi forslagene ikke var udarbejdet i henhold til en gennemsigtig og robust procedure, hvor de berørte lande aktivt fik incitament til at træffe afgørende foranstaltninger, samtidig med at deres ret til at blive hørt var overholdt, eller fordi Kommissionens procedure for indkredsning af højrisikotredjelande ikke var tilstrækkelig selvstændig;

F.  der henviser til, at Kommissionen den 13. februar 2019 vedtog en ny liste med 23 tredjelande med strategiske mangler i deres rammer for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i henhold til den nye metode, nemlig Afghanistan, Amerikansk Samoa, Bahamas, Botswana, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Etiopien, Ghana, Guam, Iran, Irak, Libyen, Nigeria, Pakistan, Panama, Puerto Rico, Samoa, Saudi-Arabien, Sri Lanka, Syrien, Trinidad og Tobago, Tunesien, De Amerikanske Jomfruøer og Yemen; der henviser til, at denne delegerede retsakt den 7. marts 2019 blev forkastet af Rådet for Retlige og Indre Anliggender;

G.  der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført det 4. hvidvaskdirektiv korrekt i national ret;

H.  der henviser til, at Kommissionen den 24. juli 2019 vedtog en pakke om bekæmpelse af hvidvask af penge, hvori den informerede Parlamentet og Rådet om de resultater, der hidtil er opnået, og de resterende mangler i EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, hvorved den fastlagde grundlaget for yderligere forbedringer i håndhævelsen og gennemførelsen af den eksisterende lovgivning og eventuelle fremtidige lovgivningsmæssige og institutionelle reformer;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA's formand, José Manuel Campa, under drøftelsen med Kommissionen og EP i Økonomi- og Valutaudvalget den 5. september 2019 erklærede, at EBA ikke var tilsynsmyndighed inden for bekæmpelse af hvidvask, men snarere en myndighed, der havde mandat til at udstikke retningslinjer for fremme af samarbejde og koordinering samt for at vurdere gennemførelsen af hvidvasklovgivningen; der henviser til, at han også understregede, at det centrale ansvar for gennemførelsen ligger hos de nationale myndigheder;

J.  der henviser til, at det ifølge Kommissionens meddelelse af 24. juli 2019 med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme" bør overvejes yderligere at harmonisere reglerne for bekæmpelsen af hvidvask og af finansiering af terrorisme, f.eks. ved at gøre hvidvaskdirektivet til en forordning, hvilket vil kunne give mulighed for at fastsætte en harmoniseret, direkte gældende lovramme for bekæmpelse af hvidvask;

K.  der henviser til, at vurderingerne ifølge Kommissionens ovennævnte meddelelse viser, at der er behov for en stærkere mekanisme til at koordinere og støtte de finansielle efterretningsenheders samarbejde og analyser på tværs af landegrænserne;

1.  er alvorligt bekymret over den manglende gennemførelse af det 4. hvidvaskdirektiv i et stort antal medlemsstater; hilser det derfor velkomment, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af dens fuldstændighedskontrol har indledt traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at gennemføre grundige korrekthedskontroller så hurtigt som muligt og indlede traktatbrudsprocedurer, hvor det er nødvendigt; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at gennemføre det 4. hvidvaskdirektiv på behørig vis i deres nationale lovgivning så hurtigt som muligt;

2.  er bekymret for, at gennemførelsesfristen for det 5. hvidvaskdirektiv, som er den 10. januar 2020, og fristerne for oprettelse af registre over det reelle ejerskab af på den ene side selskaber og andre juridiske enheder, som er den 10. januar 2020, og på den anden side truster og lignende juridiske arrangementer, som er den 10. marts 2020, ikke vil blive overholdt af medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at fremskynde gennemførelsesprocessen;

3.  glæder sig over den henstilling fra EBA's panel vedrørende overtrædelse af EU-retten, som blev omtalt under drøftelsen med EBA's formand, José Manuel Campa i Økonomi- og Valutaudvalget den 5. september 2019, vedrørende Danske Banks hvidvasksag, der er den hidtil største kendte sag på dette område i EU og omfatter mistænkelige transaktioner til en værdi af over 200 mia. EUR; beklager, at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder som stemmeberettigede medlemmer af EBA's tilsynsråd har forkastet et forslag til en henstilling vedrørende overtrædelse af EU-retten; opfordrer Kommissionen til at følge sagen og i givet fald indlede en traktatbrudsprocedure;

4.  er yderst bekymret over den lovgivnings- og tilsynsmæssige fragmentering af området for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme, som harmonerer dårligt med den stadig stigende grænseoverskridende aktivitet i Unionen og med det centraliserede tilsyn i bankunionen og andre sektorer uden for banksektoren;

5.  understreger, at EU's nuværende ramme for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme lider under manglerne i håndhævelsen af EU's regler kombineret med et ineffektivt tilsyn; påpeger, at det gentagne gange er blevet understreget, at lovgivning om "minimumsstandarder" for bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme kan indebære en risiko for det effektive tilsyn, den gnidningsløse udveksling af oplysninger og koordineringen; opfordrer Kommissionen til ved den påkrævede konsekvensanalyse i forbindelse med en eventuel fremtidig revision af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask at vurdere, om en forordning ville være en mere hensigtsmæssig retsakt end et direktiv;

6.  påpeger behovet for et bedre samarbejde mellem de administrative, retlige og retshåndhævende myndigheder i EU og navnlig medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder (FIU'er), som det understreges i Kommissionens rapport; gentager sin opfordring til Kommissionen om i den nærmeste fremtid at foretage en konsekvensanalyse for at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af at etablere en koordinerings- og støttemekanisme; mener, at der bør sættes yderligere skub i initiativer, der kan håndhæve foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme på EU-plan og nationalt plan;

7.  noterer sig den vurdering, som Kommissionen foretager i sin post mortem-rapport af 24. juli 2019 om, at der kan overdrages tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelse af hvidvask til et EU-organ;

8.  mener, at screenings- og beslutningsprocessen ikke bør påvirkes af andre overvejelser end dem, der vedrører mangler i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og af finansiering af terrorisme, for at beskytte integriteten af listen over højrisikotredjelande; understreger, at lobbyisme og diplomatisk pres ikke bør undergrave EU-institutionernes evne til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme på en måde, der er knyttet til EU på en effektiv og autonom måde; opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere muligheden for at oprette en "grå liste" over potentielle højrisikotredjelande analogt med den tilgang, Unionen anvender ved oplistning af ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; frygter, at det faktum, at det tager 12 måneder at nå frem til den endelige vurdering med hensyn til at identificere tredjelande med strategiske mangler, vil medføre unødige forsinkelser i indførelsen af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre en gennemsigtig proces med klare og konkrete benchmarks for lande, der forpligter sig til at gennemføre reformer for at undgå at komme på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at offentliggøre sine indledende og endelige vurderinger af de lande, der er opført på listen, samt de anvendte benchmarks for at sikre offentlig kontrol på en sådan måde, at de ikke kan misbruges;

10.  opfordrer til, at der afsættes flere menneskelige og finansielle ressourcer til den relevante afdeling i det kompetente generaldirektorat, og glæder sig over forhøjelsen af de midler, der er afsat til EBA;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv), EFT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
(2) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(3) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.
(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 122.
(5) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22.
(6) EUT L 284 af 12.11.2018, s. 6.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0216.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240.
(9) Rapport fra Europols finansielle efterretningsenhed "From suspicion to action" (2017).
(10) C(2019)1326, C(2016)7495 og C(2017)1951.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik