Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om gennemførelse af Eurojusts indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Eurojust og Serbien (10334/2019 – C9-0041/2019 – 2019/0807(CNS))

P9_TA(2019)0023 A9-0009/2019

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10334/2019),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0041/2019),

–  under henvisning til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(1), særlig artikel 26a, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0009/2019),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2019 for regnskabsåret 2019: Nedsættelse af betalings- og forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med de ajourførte behov for udgifter samt ajourføring af indtægter (egne indtægter) (11733/2019 – C9-0114/2019 – 2019/2037(BUD))

P9_TA(2019)0024 A9-0012/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, endeligt vedtaget den 12. december 2018(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2019, vedtaget af Kommissionen den 2. juli 2019 (COM(2019)0610),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2019, vedtaget af Rådet den 3. september 2019 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (11733/2019 – C9-0114/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0012/2019),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 4/2019 er at ajourføre både udgifts- og indtægtssiden af budgettet for at tage hensyn til den seneste udvikling;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2019 på udgiftssiden nedsætter forpligtelses- og betalingsbevillingerne med henholdsvis 112 mio. EUR og 67,5 mio. EUR for budgetposterne under udgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", udgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed" og udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer"; der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2019 også har til formål at forhøje forpligtelses- og betalingsbevillingerne med 11,9 mio. EUR under udgiftsområde 5 med henblik på at tilpasse visse institutioners budget for 2019 som følge af udsættelsen af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union til den 31. oktober 2019;

C.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2019 på indtægtssiden vedrører en revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter) samt moms- og BNI-grundlagene og opfører de relevante korrektioner til fordel for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf på budgettet, forhold der alle påvirker fordelingen af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettets egne indtægter;

1.  noterer sig Kommissionens forslag; gentager sin holdning om, at Unionens budget er for lille til at imødekomme de presserende behov og imødegå de udfordringer, som både Unionen og dens borgere står over for;

2.  noterer sig afbalanceringen af de egne indtægter, som er blevet nødvendig som følge af revisionen af overslagene over traditionelle egne indtægter og moms og som følge af ajourføringen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige;

3.  tager Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2019 til efterretning;

4.  mener, at et forslag til ændringsbudget kun bør følge et enkelt formål; bemærker, at forslaget til ændringsbudget nr. 4/2019 har to formål, nemlig at frigøre forpligtelses- og betalingsbevillinger for budgetposterne under udgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed", 3 "Sikkerhed og medborgerskab", 4 "Et globalt Europa" samt for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og at øge visse institutioners 2019-budget som følge af udsættelsen af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union til den 31. oktober 2019; bemærker, at det mest hastende formål med forslaget til ændringsbudget nr. 4/2019 er at justere visse institutioners 2019-budget som følge af udsættelsen af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union til den 31. oktober 2019 godkender derfor disse justeringer, men afviser den foreslåede frigivelse af forpligtelsesbevillinger;

5.  vedtager at ændre Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2019 som anført nedenfor;

6.  anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt forslag, hvis formål er at omfordele de potentielle besparelser, der er fundet i dens forslag til ændringsbudget nr. 4/2019, og i alle nyligt konstaterede bevillinger, som ikke vil blive anvendt, til at finansiere vigtige EU-programmer, der mangler finansiering;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, med Parlamentets ændringer, til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG: BUDGETÆNDRINGSFORSLAG 1-16

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 04 02 63 01 — Den Europæiske Socialfond — operationel teknisk bistand

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 12 02 04 — Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 12 02 05 — Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 12 02 06 — Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 13 06 01 — Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 18 01 04 05 — Udgifter til støttefunktioner til nødhjælp i Unionen

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 18 02 03 — Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 18 03 01 01 — Styrkelse og udvikling af det fælles europæiske asylsystem og fremme af solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 23 03 01 01 — Katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 23 03 02 01 — En hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer i Unionen

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 23 03 02 02 — En hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer i tredjelande

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem en samlet overførsel tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 33 03 05 — Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 40 02 41 — Opdelte bevillinger

Tallene ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af tidligere B2019-tal inden for rammerne af et indeværende regnskabsår, med henblik på eventuelle justeringer gennem et omfattende forslag til ændringsbudget tættere ved årets udgang, og når andre faktorer, der kan opstå i de kommende uger, kan tages i betragtning.

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 03 01 11 — Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Stillingsfortegnelsen ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af B2019

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 03 01 12 — Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)

Stillingsfortegnelsen ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af B2019

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

-------------------------------

SEKTION III — KOMMISSIONEN

Artikel 03 01 13 — Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

Stillingsfortegnelsen ændres som følger:

Begrundelse:

Genopførelse af B2019

=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-==-=-=-=

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (2) EUT L 67 af 7.3.2019. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU) 2019/276 for så vidt angår tilpasninger af de beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet for 2019 for at klare de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler (COM(2019)0600 – C9-0029/2019 – 2019/2039(BUD))

P9_TA(2019)0025 A9-0013/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0600 – C9-0029/2019),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/276 af 12. december 2018 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til styrkelse af centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, endeligt vedtaget den 12. december 2018(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2019, vedtaget af Kommissionen den 2. juli 2019 (COM(2019)0610),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0013/2019),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet besluttede at anvende fleksibilitetsinstrumentet i 2019 med et beløb på 1 164 mio. EUR: 179 mio. EUR til udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) for at styrke centrale programmer for konkurrenceevnen navnlig Horisont 2020 og Erasmus+ og 985,6 mio. EUR til udgiftsområde 3 som foreslået af Kommissionen;

B.  der henviser til, at Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget nr. 4/2019, der omfatter nedsættelser af forpligtelsesbevillingerne til både udgiftsområde 1a og 3 og derfor reducerer behovet for at anvende fleksibilitetsinstrumentet i 2019;

C.  der henviser til, at Kommissionen derfor har foreslåetat nedsætte de beløb, der anvendes via fleksibilitetsinstrumentet, til 1 090 mio. EUR, heraf 160 mio. EUR til udgiftsområde 1a og 930 mio. EUR til udgiftsområde 3;

D.  der henviser til, at forslaget til afgørelse om anvendelse ændrer afgørelse (EU) 2019/276 af 12. december 2018(6);

E.  der henviser til, at de foreslåede tilpasninger som følge af Parlamentets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2019 er blevet ugyldige;

1.  forkaster Kommissionens forslag;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 54 af 22.2.2019, s. 3. (2) EUT L 67 af 7.3.2019. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105. (6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/276 af 12. december 2018 om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til styrkelse af centrale programmer for EU's konkurrenceevne og til finansiering af øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler (EUT L 54 af 22.2.2019, s. 3).

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/707 af 7. maj 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne alpha-cypermethrin, beflubutamid, benalaxyl, benthiavalicarb, bifenazat, boscalid, bromoxynil, captan, cyazofamid, desmedipham, dimethoat, dimethomorph, diuron, ethephon, etoxazol, famoxadon, fenamiphos, flumioxazin, fluoxastrobin, folpet, foramsulfuron, formetanat, metalaxyl-m, methiocarb, metribuzin, milbemectin, Pæcilomyces lilacinus stamme 251, phenmedipham, phosmet, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol, s-metolachlor og tebuconazol (2019/2825(RSP))

P9_TA(2019)0026 B9-0103/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/707 af 7. maj 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne alpha-cypermethrin, beflubutamid, benalaxyl, benthiavalicarb, bifenazat, boscalid, bromoxynil, captan, cyazofamid, desmedipham, dimethoat, dimethomorph, diuron, ethephon, etoxazol, famoxadon, fenamiphos, flumioxazin, fluoxastrobin, folpet, foramsulfuron, formetanat, metalaxyl-m, methiocarb, metribuzin, milbemectin, Pæcilomyces lilacinus stamme 251, phenmedipham, phosmet, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol, s-metolachlor og tebuconazol(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(2), særlig artikel 21, og artikel 17, stk. 1,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution(3),

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(4),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,(5)

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at flumioxazin blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF(6) den 1. januar 2003 ved Kommissionens direktiv 2002/81/EF(7) og anses for at være godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009;

B.  der henviser til, at en procedure for forlængelse af godkendelsen af flumioxazin i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012(8) har været i gang siden 2010(9), og at den vedkommende ansøgning er indgivet i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010(10);

C.  der henviser til, at godkendelsesperioden for aktivstoffet flumioxazin allerede er blevet forlænget med fem år ved Kommissionens direktiv 2010/77/EU(11) og derefter hvert år siden 2015 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1885(12), (EU) 2016/549(13), (EU) 2017/841(14), (EU) 2018/917(15) og nu igen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/707, som forlænger godkendelsesperioden indtil den 30. juni 2020;

D.  der henviser til, at Kommissionen ikke begrunder forlængelsen med andet end følgende: "Da vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem";

E.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og samtidig at sikre, at Unionens landbrug er konkurrencedygtigt; der henviser til, at der især bør sættes fokus på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn;

F.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse, og at forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at stoffer kun bør bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis de bevisligt indebærer klare fordele for planteproduktionen og ikke formodes at ville have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;

G.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 angiver, at godkendelsesperioden for aktivstoffer af sikkerhedshensyn bør være tidsbegrænset; der henviser til, at godkendelsesperioden bør stå i et rimeligt forhold til de eventuelle iboende risici ved anvendelsen af disse stoffer, men henviser til, at et sådant rimeligt forhold her tydeligvis er fraværende;

H.  der henviser til, at flumioxazin i de 16 år, der er gået siden dets godkendelse som aktivt stof, er blevet identificeret og klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og som et sandsynligt hormonforstyrrende stof, men at godkendelsen af stoffet i denne periode hverken er blevet revideret eller trukket tilbage;

I.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har mulighed for og ansvar for at handle i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når der er konstateret risiko for skadelige virkninger på sundheden, men hvor der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed, ved at vedtage midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau;

J.  der nærmere henviser til, at artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at Kommissionen til enhver tid kan foretage en fornyet vurdering af godkendelsen af et aktivstof, navnlig hvis den i lyset af ny videnskabelig og teknisk viden finder indikationer af, at stoffet ikke længere opfylder godkendelseskriterierne i artikel 4, og denne revurdering kan føre til, at godkendelsen af stoffet tilbagekaldes eller ændres;

Reproduktionstoksisk i kategori 1B og hormonforstyrrende

K.  der henviser til, at flumioxazin i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008(16) har en harmoniseret klassificering som reproduktionstoksisk i kategori 1B, meget giftig for vandlevende organismer og meget giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger;

L.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet allerede i 2014 og derefter i 2017 og 2018 konkluderede, at stærkt bekymrende forhold gjorde sig gældende, idet flumioxazin er klassificeret som reproduktionstoksicitet i kategori 1B, og at stoffets potentielle hormonforstyrrende egenskab var et spørgsmål, der ikke kunne løses og derfor udgjorde et bekymrende forhold;

M.  der henviser til, at flumioxazin i 2015 blev optaget på substitutionslisten ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408, fordi det er klassificeret eller skal klassificeres som reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008;

N.  der henviser til, at aktivstoffer i henhold til punkt 3.6.4 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke kan godkendes, når de kategoriseres som reproduktionstoksiske i 1B, undtagen i tilfælde, hvor der på grundlag af dokumenteret beviser vedlagt ansøgningen er behov for et aktivstof til at kontrollere en alvorlig fare for plantesundheden, som ikke kan bekæmpes med andre disponible midler, herunder ikke-kemiske metoder, i hvilke tilfælde der skal træffes risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre, at menneskers og miljøs eksponering for stoffet minimeres;

O.  der henviser til, at aktivstoffer i henhold til punkt 3.6.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke kan godkendes, når de anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, medmindre menneskers eksponering for det pågældende aktivstof, safener eller synergist i et plantebeskyttelsesmiddel på foreslåede realistiske anvendelsesbetingelser er ubetydelig, dvs. at produktet anvendes i lukkede systemer eller på andre betingelser, der udelukker kontakt med mennesker, og hvor restkoncentrationer af aktivstoffet, safeneren eller synergisten i fødevarer og foder ikke overskrider den standardværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005(17);

P.  der henviser til, at flumioxazin har en høj biokoncentrationsrisiko, er meget giftigt for alger og vandplanter og moderat giftig for regnorme, honningbier, fisk og hvirvelløse vanddyr;

Q.  der henviser til, at det er uacceptabelt, at et stof, der vides at opfylde afskæringskriterierne for aktivstoffer, der er mutagene, kræftfremkaldende og/eller reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende egenskaber, kriterier der er fastsat for at beskytte menneskers og miljøets sundhed, fortsat er tilladt i Unionen, hvilket truer folkesundheden og miljøet;

R.  der henviser til, at ansøgere kan udnytte den automatik, der er indarbejdet i Kommissionens arbejdsmetoder, til at opnå øjeblikkelig forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne, når risikovurderingen endnu ikke er afsluttet, ved med overlæg at forlænge processen for fornyet vurdering ved at tilvejebringe ufuldstændige data og ved at anmode om flere undtagelser og særlige betingelser, hvad der medfører uacceptable risici for miljøet og menneskers sundhed, idet eksponeringen for det farlige stof pågår i hele denne periode;

S.  der henviser til, at det i sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordningen om plantebeskyttelsesmidler (EF) nr. 1107/2009 opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at "sikre, at den proceduremæssige forlængelse af godkendelsesperioden indtil procedurens afslutning, jf. artikel 17 i forordningen, ikke bliver anvendt på aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og derfor hører til i kategori 1A eller 1B, og heller ikke på aktivstoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber og er skadelige for mennesker eller dyr, således som det i øjeblikket er tilfældet med stoffer såsom flumioxazin, thiacloprid, chlorotoluron og dimoxystrobin";

T.  der henviser til, at det nederlandske parlament har udtrykt sin bekymring over disse udvidelser og har krævet et stop for forlængelser af godkendelser for stoffer, der vides at udgøre en betydelig trussel mod biodiversiteten (navnlig bier og humlebier), eller som er kræftfremkaldende, mutagene, hormonforstyrrende og/eller reproduktionstoksiske(18);

1.  mener, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/707 indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1107/2009;

2.  mener, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/707 udgør en tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet;

3.  er af den opfattelse, at beslutningen om at forlænge godkendelsesperioden for flumioxazin ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009, og heller ikke er baseret på dokumentation for, at stoffet kan anvendes sikkert, eller for, at der er et akut behov for det aktive stof flumioxazin til fødevareproduktion i Unionen;

4.  opfordrer Kommissionen til at ophæve Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/707 og til at forelægge Udvalget et nyt udkast, der tager hensyn til de videnskabelige beviser for de skadelige egenskaber ved alle de pågældende stoffer, navnlig dem ved flumioxazin;

5.  opfordrer Kommissionen til kun at forelægge udkast til gennemførelsesforordninger til forlængelse af godkendelsesperioder for stoffer, hvis den nyeste videnskabelige fagkundskab ikke forventes at give anledning til et forslag fra Kommissionen om ikke at forlænge godkendelsen af det pågældende aktivstof;

6.  opfordrer Kommissionen til at trække godkendelserne tilbage, når det vedrører stoffer, for hvilke der foreligger dokumentation for eller er begrundet tvivl om, at de ikke opfylder sikkerhedskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en korrekt og rettidig revurdering af godkendelserne af de aktivstoffer, for hvilke de er rapporterende medlemsstater, og til at sikre, at de nuværende forsinkelser løses effektivt så hurtigt som muligt;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 120 af 8.5.2019, s. 16. (2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1. (3) EUT L 67 af 12.3.2015, s. 18. (4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0356. (6) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1). (7) Kommissionens direktiv 2002/81/EF af 10. oktober 2002 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage flumioxazin som aktivstof (EUT L 276 af 12.10.2002, s. 28). (8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26). (9) EUT L 293 af 11.11.2010, s. 48. (10) Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 af 7. december 2010 om en procedure for forlængelse af optagelsen af en anden gruppe af aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om fastlæggelse af en liste over disse stoffer (EUT L 322 af 8.12.2010, s. 10). (11) Kommissionens direktiv 2010/77/EU af 10. november 2010 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår udløbsdatoerne for optagelse af visse aktivstoffer i bilag I (EUT L 293 af 11.11.2010, s. 48). (12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1885 af 20. oktober 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 2,4-D, acibenzolar-s-methyl, amitrol, bentazon, cyhalofopbutyl, diquat, esfenvalerat, famoxadon, flumioxazin, DPX KE 459 (flupyrsulfuron-methyl), glyphosat, iprovalicarb, isoproturon, lambda-cyhalothrin, metalaxyl-M, metsulfuronmethyl, picolinafen, prosulfuron, pymetrozin, pyraflufen-ethyl, thiabendazol, thifensulfuron-methyl og triasulfuron (EUT L 276 af 21.10.2015, s. 48). (13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/549 af 8. april 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne bentazon, cyhalofopbutyl, diquat, famoxadon, flumioxazin, DPX KE 459 (flupyrsulfuron-methyl), metalaxyl-M, picolinafen, prosulfuron, pymetrozin, thiabendazol og thifensulfuron-methyl (EUT L 95 af 9.4.2016, s. 4). (14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/841 af 17. maj 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne alpha-cypermethrin, Ampelomyces quisqualis stamme AQ 10, benalaxyl, bentazon, bifenazat, bromoxynil, carfentrazonethyl, chlorpropham, cyazofamid, desmedipham, diquat, DPX KE 459 (flupyrsulfuronmethyl), etoxazol, famoxadon, fenamidon, flumioxazin, foramsulfuron, Gliocladium catenulatum stamme J1446, imazamox, imazosulfuron, isoxaflutol, laminarin, metalaxyl-M, methoxyfenozid, milbemectin, oxasulfuron, pendimethalin, phenmedipham, pymetrozin, S-metolachlor og trifloxystrobin (EUT L 125 af 18.5.2017, s. 12). (15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/917 af 27. juni 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne alpha-cypermethrin, beflubutamid, benalaxyl, benthiavalicarb, bifenazat, boscalid, bromoxynil, captan, carvon, chlorpropham, cyazofamid, desmedipham, dimethoat, dimethomorph, diquat, ethephon, ethoprophos, etoxazol, famoxadon, fenamidon, fenamiphos, flumioxazin, fluoxastrobin, folpet, foramsulfuron, formetanat, Gliocladium catenulatum stamme: J1446, isoxaflutol, metalaxyl-m, methiocarb, methoxyfenozid, metribuzin, milbemectin, oxasulfuron, Paecilomyces lilacinus stamme 251, phenmedipham, phosmet, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol, pymetrozin og s-metolachlor (EUT L 163 af 28.6.2018, s. 13). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1). (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1). (18) TK 21501-32 nr. 1176.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 om forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne amidosulfuron, beta-cyfluthrin, bifenox, chlorotoluron, clofentezine, clomazone, cypermethrin, daminozide, deltamethrin, dicamba, difenoconazole, diflubenzuron, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin, fludioxonil, flufenacet, fosthiazate, indoxacarb, lenacil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, picloram, prosulfocarb, pyriproxyfen, thiophanate-methyl, triflusulfuron og tritosulfuron (D062951/02 – 2019/2826(RSP))

P9_TA(2019)0027 B9-0104/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 om forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne amidosulfuron, beta-cyfluthrin, bifenox, chlorotoluron, clofentezine, clomazone, cypermethrin, daminozide, deltamethrin, dicamba, difenoconazole, diflubenzuron, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin, fludioxonil, flufenacet, fosthiazate, indoxacarb, lenacil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, picloram, prosulfocarb, pyriproxyfen, thiophanate-methyl, triflusulfuron og tritosulfuron,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1), særlig artikel 21, og artikel 17, stk. 1,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution(2),

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

–  der henviser til beslutningsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at chlorotoluron blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF(5) den 1. marts 2006 ved Kommissionens direktiv 2005/53/EF(6) og anses for at være godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009;

B.  der henviser til, at der siden 2013 har været en procedure for fornyelse af godkendelsen af chlorotoluron i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012(7);

C.  der henviser til, at godkendelsesperioden for aktivstoffet chlorotoluron allerede er blevet forlænget med et år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 533/2013(8), derefter med et år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/1511(9), igen med et år i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2018/1262(10), og nu igen med et år med dette udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning, som forlænger godkendelsesperioden indtil den 31. oktober 2020;

D.  der henviser til, at Kommissionen ikke begrunder forlængelsen med andet end følgende: "Da vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem";

E.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og samtidig at sikre, at Unionens landbrug er konkurrencedygtigt; der henviser til, at der især bør sættes fokus på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn;

F.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse, og at forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at stoffer kun bør bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis de bevisligt indebærer klare fordele for planteproduktionen og ikke formodes at ville have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;

G.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 angiver, at godkendelsesperioden for aktivstoffer af sikkerhedshensyn bør være tidsbegrænset; der henviser til, at godkendelsesperioden bør stå i et rimeligt forhold til de eventuelle iboende risici ved anvendelsen af disse stoffer, men i det foreliggende tilfælde er det klart, at et sådant rimeligt forhold er fraværende;

H.  der henviser til, at chlorotoluron i de 13 år, der er gået siden dets godkendelse som aktivt stof, er blevet identificeret som et sandsynligt hormonforstyrrende stof, og alligevel er godkendelsen af det ikke blevet revideret eller trukket tilbage i denne periode;

I.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har mulighed for og ansvar for at handle i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når der er konstateret risiko for skadelige virkninger på sundheden, men hvor der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed, ved at vedtage midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau;

J.  der nærmere henviser til, at artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at Kommissionen til enhver tid kan foretage en fornyet vurdering af godkendelsen af et aktivstof, navnlig hvis den i lyset af ny videnskabelig og teknisk viden finder indikationer af, at stoffet ikke længere opfylder godkendelseskriterierne i artikel 4, og denne revurdering kan føre til, at godkendelsen af stoffet tilbagekaldes eller ændres;

Hormonforstyrrende egenskaber

K.  der henviser til, at chlorotoluron i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008(11) har en harmoniseret klassificering som meget giftig for vandlevende organismer og meget giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger, mistænkt for at forårsage kræft (Carc. 2) og mistænkt for at skade det ufødte barn (Repr. 2);

L.  der henviser til, at chlorotoluron i 2015 blev opført på listen over kandidater til substitution ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408, fordi det anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, og fordi det opfylder kriterierne for at blive betragtet som et persistent og toksisk stof;

M.  der henviser til, at aktivstoffer i henhold til punkt 3.6.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke kan godkendes, når de anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, medmindre menneskers eksponering for det pågældende aktivstof, safener eller synergist i et plantebeskyttelsesmiddel på foreslåede realistiske anvendelsesbetingelser er ubetydelig, dvs. at produktet anvendes i lukkede systemer eller på andre betingelser, der udelukker kontakt med mennesker, og hvor restkoncentrationer af aktivstoffet, safeneren eller synergisten i fødevarer og foder ikke overskrider den standardværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005(12);

N.  der henviser til, at det er uacceptabelt, at et stof, der vides at opfylde udelukkelseskriterierne for aktivstoffer, der er mutagene, kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende egenskaber, kriterier der er fastsat for at beskytte menneskers og miljøets sundhed, fortsat er tilladt i Unionen, hvilket truer folkesundheden og miljøet;

O.  der henviser til, at ansøgere kan drage fordel af det automatiske system, der er indbygget i Kommissionens arbejdsmetoder, hvorved godkendelsesperioderne for aktivstofferne straks forlænges, når den fornyede vurdering af risikoen ikke er afsluttet, ved forsætligt at forlænge processen for fornyet vurdering gennem tilvejebringelse af ufuldstændige data og ved at anmode om flere undtagelser og særlige betingelser, hvilket medfører uacceptable risici for miljøet og menneskers sundhed, da eksponeringen for det farlige stof fortsætter i denne periode;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009(13) om plantebeskyttelsesmidler opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at "sikre, at den proceduremæssige forlængelse af godkendelsesperioden indtil procedurens afslutning, jf. artikel 17 i forordningen, ikke bliver anvendt på aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og derfor hører til i kategori 1A eller 1B, og heller ikke på aktivstoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber og er skadelige for mennesker eller dyr, således som det i øjeblikket er tilfældet med stoffer såsom flumioxazin, thiacloprid, chlorotoluron og dimoxystrobin";

Q.  der henviser til, at det nederlandske parlament har udtrykt sin bekymring over disse forlængelser og har krævet et stop for forlængelser for stoffer, der vides at udgøre en betydelig trussel mod biodiversiteten (navnlig bier og humlebier), eller som er kræftfremkaldende, mutagene, hormonforstyrrende eller reproduktionstoksiske(14);

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1107/2009;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning ikke overholder forsigtighedsprincippet;

3.  er af den opfattelse, at beslutningen om at forlænge godkendelsesperioden for chlorotoluron ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009, og heller ikke er baseret på dokumentation for, at stoffet kan anvendes sikkert, eller for, at der er et akut behov for det aktive stof chlorotoluron til fødevareproduktion i Unionen;

4.  opfordrer Kommissionen til at trække sit udkast til gennemførelsesforordning tilbage og til at forelægge udvalget et nyt udkast, der tager hensyn til de videnskabelige beviser for de skadelige egenskaber ved alle de pågældende stoffer, navnlig dem ved chlorotoluron;

5.  opfordrer Kommissionen til kun at forelægge udkast til gennemførelsesforordninger til forlængelse af godkendelsesperioder for stoffer, hvis den nyeste videnskabelige fagkundskab ikke forventes at give anledning til et forslag fra Kommissionen om ikke at forlænge godkendelsen af det pågældende aktivstof;

6.  opfordrer Kommissionen til at trække godkendelserne tilbage, når det vedrører stoffer, for hvilke der foreligger dokumentation for eller er begrundet tvivl om, at de ikke opfylder sikkerhedskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en korrekt og rettidig revurdering af godkendelserne af de aktivstoffer, for hvilke de er rapporterende medlemsstater, og til at sikre, at de nuværende forsinkelser løses effektivt så hurtigt som muligt;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1. (2) EUT L 67 af 12.3.2015, s. 18. (3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0356. (5) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1). (6) Kommissionens direktiv 2005/53/EF af 16. september 2005 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage chlorothalonil, chlorotoluron, cypermethrin, daminozid og thiophanat-methyl som aktive stoffer (EUT L 241 af 17.9.2005, s. 51). (7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26). (8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 533/2013 af 10. juni 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår udvidelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-methylcyclopropen, chlorothalonil, chlorotoluron, cypermethrin, daminozid, forchlorfenuron, indoxacarb, thiophanat-methyl og tribenuron (EUT L 159 af 11.6.2013, s. 9). (9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1511 af 30. august 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-methylcyclopropen, beta-cyfluthrin, chlorothalonil, chlorotoluron, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dimethenamid-p, flufenacet, flurtamon, forchlorfenuron, fosthiazat, indoxacarb, iprodion, MCPA, MCPB, silthiofam, thiophanat-methyl og tribenuron (EUT L 224 af 31.8.2017, s. 115). (10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1262 af 20. september 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-methylcyclopropen, beta-cyfluthrin, chlorothalonil, chlorotoluron, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dimethenamid-p, diuron, fludioxonil, flufenacet, flurtamon, fosthiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB, prosulfocarb, thiophanat-methyl og tribenuron (EUT L 238 af 21.9.2018, s. 62). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1). (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0356. (14) TK 21501-32 nr. 1176.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D061869/04 – 2019/2830(RSP))

P9_TA(2019)0028 B9-0107/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D061869/04),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 30. april 2019, hvor der ikke blev afgivet nogen udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 5. juni 2019, hvor der heller ikke blev afgivet nogen udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 17. oktober 2018 og offentliggjort den 14. november 2018(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO'er)(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at Syngenta Crop Protection NV/SA den 1. september 2016 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (i det følgende benævnt "ansøgningen"), til den nationale kompetente myndighed i Tyskland på vegne af Syngenta Crop Protection AG, og i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også vedrørte markedsføring af produkter, der indeholder eller består af genetisk modificeret majs MZHG0JG (i det følgende benævnt "MZHG0JG-majs"), til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning;

B.  der henviser til, at EFSA den 17. oktober 2018 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 14. november 2018(5);

C.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse;

D.  der henviser til, at MZHG0JG-majs er blevet gjort tolerant over for glyphosatbaserede herbicider samt herbicider baseret på ammoniumglufosinat(6);

E.  der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(7); der henviser til, at de mest kritiske bemærkninger vedrører den toksikologiske vurdering, den sammenlignende analyse og miljørisikovurderingen; der henviser til, at flere medlemsstater anså de toksikologiske data for utilstrækkelige og upålidelige, navnlig hvad angår restkoncentrationer af glyphosat og glufosinat; der henviser til, at det i én bemærkning fremhæves, at den sammenlignende analyse afslørede en mangel på ækvivalens for ferulinsyre, en vigtig forbindelse i plantecellevægge, mellem MZHG0JG-majs og referencesorter, hvilket kan føre til øget herbicidakkumulering;

F.  der henviser til, at det i en uafhængig undersøgelse(8) konkluderes, at EFSA's risikovurdering ikke kan accepteres i sin nuværende form, da den ikke indeholder en korrekt vurdering af toksiciteten, navnlig med hensyn til eventuelle kumulative virkninger af de to transgener og de supplerende herbicider og deres metabolitter; der henviser til, at der i undersøgelsen sættes spørgsmålstegn ved pålideligheden af data fra 90-dages fodringsforsøget, og at det desuden konkluderes, at EFSA's miljørisikovurdering ikke er acceptabel, da den ikke tager hensyn til risikoen for spredning af transgenerne gennem genoverførsel mellem MZHG0JG-majs og dens vilde slægtning teosinte, hvis et levedygtigt plantemateriale fra MZHG0JG-majsen slipper ud i miljøet;

Supplerende herbicider

G.  der henviser til, at det er blevet påvist, at dyrkningen af herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder fører til en større anvendelse af herbicider, især på grund af fremvæksten af herbicidtolerant ukrudt(9); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at MZHG0JG-majsafgrøder vil blive udsat for både højere og gentagne doser af glyphosat og glufosinat, hvilket vil kunne føre til en større mængde restkoncentrationer i høsten;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Unionens seneste samordnede flerårige kontrolprogram (for 2020, 2021 og 2022) ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glufosinat i importerede majs(10); der henviser til, at det ikke kan udelukkes, at MZHG0JG-majs eller produkter afledt heraf til anvendelse som fødevarer og foderstoffer vil overskride EU's maksimalgrænseværdier, som er blevet indført med henblik på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

I.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(11); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018(12);

J.  der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker;

K.  der henviser til, at der ifølge EFSA mangler toksikologiske data, som er nødvendige for at vurdere risikoen for forbrugerne for så vidt angår flere af de nedbrydningsprodukter fra glyphosat, der er relevante for glyphosattolerante genetisk modificerede afgrøder(13);

L.  der henviser til, at den måde, hvorpå genetisk modificerede planter nedbryder supplerende herbicider i planten – og sammensætningen og dermed toksiciteten af nedbrydningsprodukterne (metabolitter) – kan skyldes selve den genetiske modifikation; der henviser til, at dette ifølge EFSA rent faktisk er tilfældet, når det supplerende herbicid er glyphosat(14);

M.  der henviser til, at vurdering af herbicidrester og deres metabolitter i genetisk modificerede planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer;

Udemokratisk proces

N.  der henviser til, at afstemningen den 30. april 2019 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 5. juni 2019 heller ikke mundede ud i en udtalelse;

O.  der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at formanden for Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget denne praksis og betegnet den som udemokratisk(15);

P.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og til dyrkning af GMO'er i Unionen (3 beslutninger); der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at Kommissionen – til trods for, at den selv har anerkendt de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indvendinger – fortsat tillader GMO'er, selv om den ikke er juridisk forpligtet hertil;

1.  anser udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse for at overskride de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(16), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag;

5.  opfordrer Kommissionen til at suspendere alle gennemførelsesafgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af GMO'er, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være uhensigtsmæssig, er afhjulpet;

6.  opfordrer Kommissionen til at trække forslag til tilladelser af GMO'er tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foderstoffer;

7.  opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider, deres metabolitter og kommercielle blandinger heraf, som anvendes i dyrkningslandene;

8.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante genetisk modificerede planter, uanset om den pågældende plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til import til Unionen med henblik på anvendelse i fødevarer og foderstoffer;

9.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til anvendelse i fødevarer eller foderstoffer, som er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, i dette tilfælde glufosinat;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. (2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (3) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret majs MZHG0JG til anvendelse som fødevarer eller foderstoffer, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-DE-2016-133), EFSA Journal, 14. november 2018;16(11):5469, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2018.5469 (4) I sin 8. valgperiode vedtog Europa-Parlamentet 36 beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af GMO'er. (5) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret majs MZHG0JG til anvendelse som fødevarer eller foderstoffer, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-DE-2016-133), EFSA Journal, 14. november 2018;16(11):5469, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2018.5469 (6) EFSA's udtalelse, s. 7-8. (7) Søg efter MZHG0JG-majs: EFSA-Q-2018-00810 på http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/ListOfQuestionsNoLogin?2 (8) Testbiotechs bemærkninger til vurdering af genetisk modificeret majs MZHG0JG til anvendelse som fødevarer eller foderstoffer, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-DE-2016-133) fra Syngenta https://www.testbiotech.org/sites/default/files/Testbiotech_Comment_Maize_MZHG0JG.pdf (9) Se f.eks. Bonny S, "Genetically Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact", Environmental Management, januar 2016, 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Benbrook, C.M., "Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. – the first sixteen years", Environmental Sciences Europe, 28. september 2012, Vol 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24 (10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/533 af 28. marts 2019 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2020, 2021 og 2022 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (EUT L 88 af 29.3.2019, s. 28). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1). (12) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436 (13) EFSA's konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat, EFSA Journal, 12. november 2015, 13(11), s. 3, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302 (14) EFSA's gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, 17. maj 2018, s. 12 https://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/pub/5263 (15) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret A2704-12-sojabønne (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D062417/04 – 2019/2828(RSP))

P9_TA(2019)0029 B9-0105/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret A2704-12-sojabønne (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D062417/04),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. juni 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 12. juli 2019, hvor der heller ikke blev afgivet nogen udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 29. november 2018 og offentliggjort den 14. januar 2019(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO'er)(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at det ved Kommissionens beslutning 2008/730/EF(5) blev tilladt at markedsføre fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne A2704-12 (sojabønne A2704-12); der henviser til, at anvendelsesområdet for denne tilladelse også omfatter markedsføring af andre produkter end fødevarer og foderstoffer, der indeholder eller består af sojabønne A2704-12, til samme anvendelsesformål som andre typer sojabønner, dog ikke til dyrkning;

B.  der henviser til, at indehaveren af tilladelsen, Bayer CropScience AG, den 29. august 2017 indgav en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11 og 23 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om forlængelse af tilladelsen (ansøgningen om forlængelse);

C.  der henviser til, at EFSA den 29. november 2018 vedtog en positiv udtalelse vedrørende ansøgningen om forlængelse, som blev offentliggjort den 14. januar 2019(6);

D.  der henviser til, at sojabønne A2704-12 er udviklet med henblik på at give tolerance over for ammoniumglufosinat-baserede herbicider; der henviser til, at tolerance over for disse herbicider opnås gennem fremstilling af PAT-proteinet (phosphinothricin acetyltransferase)(7);

Supplerende herbicider

E.  der henviser til, at en række undersøgelser viser, at dyrkning af herbicidtolerante genetisk modificerede (GM) afgrøder medfører en større anvendelse af disse herbicider(8); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at afgrøder af sojabønne A2704-12 vil blive udsat for både højere og gentagne doser af glufosinat, hvilket vil kunne føre til en større mængde restkoncentrationer i høsten;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Unionens seneste samordnede flerårige kontrolprogram (for 2020, 2021 og 2022)(9) ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glufosinat i importerede sojabønner; der henviser til, at det ikke kan udelukkes, at sojabønne A2704-12 eller produkter afledt heraf til fødevarer og foderstoffer vil overskride Unionens maksimalgrænseværdier, som er blevet indført med henblik på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

G.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk (Det Europæiske Kemikalieagentur - kategori 1B) og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(10); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018(11);

H.  der henviser til, at den måde, hvorpå genetisk modificerede planter nedbryder supplerende herbicider, og sammensætningen og dermed toksiciteten af nedbrydningsprodukterne (metabolitter) kan skyldes selve den genetiske modifikation(12);

I.  der henviser til, at vurdering af herbicidrester og deres metabolitter i genmodificerede planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer;

Medlemsstaternes bemærkninger:

J.  der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(13); der henviser til, at de mest kritiske bemærkninger vedrører det forhold, at det er umuligt at foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse med anvendelsen af sojabønne A2704-12 i fødevarer og foderstoffer, fordi der ikke er fortaget et tilstrækkeligt antal og tilstrækkeligt varierede feltundersøgelser, at der er en generel mangel på data om restkoncentrationer af glufosinat, og at der mangler kroniske eller subkroniske toksicitetsundersøgelser; der henviser til, at flere medlemsstater påpeger, at miljøovervågningsplanen hverken er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF(14) og de tilsvarende retningslinjer eller med EFSA's vejledning om miljøovervågning efter markedsføring (2011); der henviser til, at flere medlemsstater udtrykker bekymring over indvirkningen af dyrkning af sojabønne A2704-12 på biodiversiteten og folkesundheden i producerende og eksporterende lande;

K.  der henviser til, at en uafhængig undersøgelse konkluderer, at EFSA's risikovurdering ikke er acceptabel i sin nuværende form(15), da den ikke identificerer videnshuller og usikkerheder og ikke foretager en korrekt vurdering af sojabønne A2704-12's samlede sikkerhed og potentielle toksicitet; der henviser til, at det i undersøgelsen konstateres, at EFSA ikke har taget hensyn til ændringer, der har fundet sted i den 10-årige periode siden den første godkendelse af sojabønne A2704-12, vedrørende de agronomiske betingelser, som herbicidresistente sojabønner dyrkes under, for eksempel det stigende antal problemer med herbicidresistent ukrudt, der kræver stadig større mængder af herbicider;

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

L.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at disse legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

M.  der henviser til, at en nylig rapport fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider, navnlig i udviklingslandene, har katastrofale konsekvenser for sundheden og potentielt kan føre til menneskerettighedskrænkelser mod landbrugere og landbrugsarbejdere, samfund, der bor i nærheden af landbrugsarealer, oprindelige samfund og gravide kvinder og børn(16); der henviser til, at mål 3.9 for bæredygtig udvikling sigter mod væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening inden 2030(17);

N.  der henviser til, at skovrydning er en væsentlig årsag til tab af biodiversitet; der henviser til, at emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen, hovedsagelig på grund af skovrydning, er den næststørste årsag til klimaændringer efter afbrænding af fossile brændstoffer(18); der henviser til, at Parisaftalen og den globale strategiplan for biodiversitet for 2011-2020, herunder Aichimålene for biodiversitet, der blev vedtaget under konventionen om biologisk mangfoldighed, understøtter indsatsen for en bæredygtig skovforvaltning, -beskyttelse og genopretning(19);

O.  der henviser til, at mål 15 for bæredygtig udvikling omfatter målet om at standse skovrydning inden 2020(20); der henviser til, at skove spiller en multifunktionel rolle, som understøtter opnåelsen af de fleste af målene for bæredygtig udvikling(21);

P.  der henviser til, at sojaproduktion er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med skovrydning i Amazon-, Cerrado- og Gran Chacoskovene i Sydamerika; der henviser til, at 97 % og 100 % af den soja, der dyrkes i henholdsvis Brasilien og Argentina, er genmodificeret soja(22); der henviser til, at sojabønne A2704-12 er tilladt til dyrkning i bl.a. Brasilien og Argentina(23);

Q.  der henviser til, at Den Europæiske Union er verdens næststørste sojaimportør, og at størstedelen af den soja, der importeres til Unionen, er til dyrefoder; der henviser til, at Kommissionens analyse viste, at soja historisk set har været EU's primære årsag til global skovrydning og dermed forbundne emissioner og tegner sig for næsten halvdelen af den skovrydning, der er indlejret i al import til Unionen(24);

R.  der henviser til, at ni genetisk modificerede sojabønner, der er godkendt til dyrkning i Brasilien, allerede er godkendt til import til Unionen som fødevare og foderstoffer; der henviser til, at der desuden afventes tilladelse til import til Unionen af fødevarer og foderstoffer for tre genetisk modificerede sojabønner, som er godkendt til dyrkning i Brasilien, herunder sojabønne A2704-12(25);

S.  der henviser til, at en nylig pan-EU-undersøgelse viser, at næsten 90 % af respondenterne mener, at der er behov for ny lovgivning for at sikre, at de produkter, der sælges i Unionen, ikke bidrager til den globale skovrydning(26);

Udemokratisk proces

T.  der henviser til, at hverken afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, der fandt sted den 11. juni 2019, eller afstemningen i appeludvalget, der fandt sted den 12. juli 2019, mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke støttes af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

U.  der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget afgørelser om tilladelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til GM-fødevarer og -foder; der henviser til, at formanden for Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget denne praksis og betegnet den som udemokratisk(27);

V.  der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foder (33 beslutninger) og til dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse genetisk modificerede organismer; der henviser til, at Kommissionen – til trods for, at den selv har anerkendt de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indvendinger – fortsat godkender GMO'er, selv om den ikke er juridisk forpligtet hertil;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(28), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag;

5.  opfordrer Kommissionen til at suspendere alle gennemførelsesafgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af GMO'er, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være uhensigtsmæssig, er afhjulpet;

6.  opfordrer Kommissionen til at trække forslag til tilladelser af genetisk modificerede organismer tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til anvendelse i fødevarer og foderstoffer;

7.  opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider, af metabolitter og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

8.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante GM-planter, uanset om den pågældende GM-plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til at blive importeret til Unionen til fødevare- og foderbrug;

9.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til anvendelse i fødevarer og foderstoffer, som er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, i dette tilfælde glufosinat;

10.  minder om, at målene for bæredygtig udvikling kun kan nås, hvis forsyningskæderne bliver bæredygtige, og der skabes synergier mellem politikker(29);

11.  gentager sin foruroligelse over, at EU's store afhængighed af import af dyrefoder i form af sojabønner forårsager skovrydning i tredjelande(30);

12.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede sojabønner, medmindre det kan påvises, at dyrkning af disse ikke bidrager til skovrydning;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemgå alle sine nuværende godkendelser af genmodificeret soja i lyset af Unionens internationale forpligtelser, herunder i henhold til Parisaftalen, FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og målene for bæredygtig udvikling;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. (2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (3) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret sojabønne A2704-12 med henblik på forlængelse af tilladelsen i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-RX-009), EFSA Journal 2019;17(1):5523, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2019.5523 (4) I sin 8. valgperiode vedtog Parlamentet 36 beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer. (5) Kommissionens beslutning 2008/730/EF af 8. september 2008 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret A2704-12-sojabønne (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 247 af 16.9.2008, s. 50). (6) EFSA Journal 2019;17(1):5523. (7) Udtalelse fra Ekspertpanelet for Genetisk Modificerede Organismer (GMO) om en ansøgning (Reference EFSA-GMO-NL-2005-18) om markedsføring af glufosinattolerant sojabønne A2704-12 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 fra Bayer CropScience, EFSA Journal (2007) 524, s. 1. https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2007.524 (8) Se f.eks. Bonny S, Genetically Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact, Environmental Management, Januar 2016;57(1):31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Charles M Benbrook, Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. – the first sixteen years, Environmental Sciences Europe; nr. 24, artikelnummer: 24 (2012), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24. (9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/533 af 28. marts 2019 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2020, 2021 og 2022 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (EUT L 88 af 29.3.2019, s. 28). (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1). (11) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436 (12) Ifølge EFSA er dette for eksempel tilfældet, når det supplerende herbicid er glyphosat; EFSA's gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, 2018, s. 12 https://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/pub/5263 (13) Bilag G - Medlemsstaternes kommentarer http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2018-00992 (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1). (15) Testbiotechs bemærkninger til EFSA's vurdering af genetisk modificeret A2704-12-sojabønne https://www.testbiotech.org/en/content/testbiotech-comment-soybean-a2704-12-renewal (16) https://www.ohchr.org/EN/Issues/Environment/ToxicWastes/Pages/Pesticidesrighttofood.aspx (17) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/ (18) Meddelelse fra Kommissionen af 23. juli 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove", COM(2019)0352, s. 1. (19) Idem, s. 2. (20) Se mål 15.2: https://www.un.org/sustainabledevelopment/biodiversity/ (21) COM(2019)0352, s. 2. (22) International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications (2017) ‘Global status of commercialized biotech/GM crops in 2017’ ISAAA Brief No. 53, s. 16 og s. 21. http://www.isaaa.org/resources/publications/briefs/53/download/isaaa-brief-53-2017.pdf (23) https://www.isaaa.org/gmapprovaldatabase/event/default.asp?EventID=161 (24) Europa-Kommissionen - teknisk rapport 2013 - 063 med titlen "The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation", s. 23-24, http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf: Mellem 1990 og 2008 importerede Unionen vegetabilske og animalske produkter, som indirekte resulterede i 90 000 km² skovrydning. De vegetabilske produkter tegnede sig for 74 000 km² (82 %) af dette, og heraf udgjorde de olieholdige afgrøder den største andel (52 000 km²). Sojabønner og sojakage tegnede sig for 82 % af dette (42 600 km²) svarende til 47 % af EU's samlede import af indlejret skovrydning. (25) Disse tal fås ved at krydstjekke GM-godkendelsesdatabasen for International Service for the Acquiring of Agritech Applications (https://www.isaaa.org/gmapprovaldatabase/approvedeventsin/default.asp?CountryID=BR&Country=Brazil) med EU-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (https://ec.europa.eu/food/plant/gmo/eu_register_en) – begge tilgået september 2019. (26) https://www.fern.org/news-resources/press-release-87-per-cent-of-europeans-support-new-laws-to-combat-global-deforestation-new-poll-shows-1963/ (27) Se bl.a. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016). (28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1). (29) Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2018 om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af naturressourcer i udviklingslandene: skove (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0333), punkt 67. (30) Idem.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D062827/02 – 2019/2829(RSP))

P9_TA(2019)0030 B9-0106/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D062827-02),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), navnlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 12. juli 2019, som ikke mundede ud i en udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 16. september 2019, som heller ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 28. november 2018 og offentliggjort den 14. januar 2019(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer ("GMO'er")(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Dow AgroSciences Europe den 6. februar 2013 på vegne af Dow AgroSciences LLC og i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til den kompetente nationale myndighed i Nederlandene (i det følgende benævnt "ansøgningen") om markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 (i det følgende benævnt "den stablede GM-majs"); der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den stablede GM-majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer, undtagen dyrkning;

B.  der henviser til, at ansøgningen omfattede markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af 25 underkombinationer af de enkelte transformationsbegivenheder, der udgør den stablede GM-majs; der henviser til, at 11 af disse underkombinationer allerede er blevet godkendt(5); der henviser til, at de resterende 14 underkombinationer samt den stablede GM-majs er omfattet af udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse;

C.  der henviser til, at EFSA den 28. november 2018 i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 14. januar 2019(6);

D.  der henviser til, at den stablede GM-majs er opstået ved krydsning af fem genetisk modificerede begivenheder for majs og giver resistens over for herbicider, der indeholder glufosinat, glyphosat og 2,4-D, og frembringer seks insektdræbende proteiner ("Bt"- eller "Cry"-proteiner): Cry1A.105, Cry2Ab2, Cry1F og CryBb1, der er giftige for visse sommerfuglelarver, og Cry34Ab1 samt Cry25Ab1, der er giftige for visse billelarver(7);

Medlemsstaternes bemærkninger

E.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode(8), herunder at det ikke er muligt at drage en endelig konklusion (navnlig i forbindelse med fødevarer) om den pågældende fødevares og/eller det pågældende foderstofs sikkerhed for så vidt angår de reproduktive eller udviklingsmæssige langtidsvirkninger, at der er behov for yderligere oplysninger, før risikovurderingen kan afsluttes, at analysen af sammensætningen viser mangel på ækvivalens mellem den stablede GM-majs og dens konventionelle modstykke, hvorfor sikkerheden ikke kan garanteres, at planen for overvågning af miljøet efter markedsføringen er utilstrækkelig, og at der er behov for mere forskning i Cry-proteinernes biologiske rolle og aktiviteter med hensyn til pattedyr, før de kan betragtes som sikre;

F.  der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt nogen forsøgsdata for de 14 underkombinationer af den stablede GM-majs, der på nuværende tidspunkt ikke er godkendt(9); der henviser til, at stablede begivenheder ikke bør godkendes uden en grundig vurdering af forsøgsdataene for hver enkelt underkombination;

Supplerende herbicider

G.  der henviser til, at en række undersøgelser viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder medfører en større anvendelse af disse herbicider(10); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at den stablede GM-majs vil blive udsat for både højere og gentagne doser af glufosinat, glyphosat og 2,4-D, og at der derfor kan forekomme en større mængde restkoncentrationer i høsten;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til det samordnede flerårige EU-kontrolprogram for 2020, 2021 og 2022 ikke er forpligtet til at måle restkoncentrationer af glyphosat, glufosinat eller 2,4-D i importeret majs(11); der henviser til, at det ikke kan udelukkes, at den stablede GM-majs eller produkter afledt heraf til fødevarer eller foderstoffer vil overskride Unionens maksimalgrænseværdier, som er blevet indført med henblik på at beskytte forbrugernes sundhed;

I.  der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker;

J.  der henviser til, at der ifølge EFSA mangler toksikologiske data, som er nødvendige for at vurdere risikoen for forbrugerne for så vidt angår flere af de nedbrydningsprodukter fra glyphosat, der er relevante for glyphosattolerante GM-afgrøder(12);

K.  der henviser til, at den måde, hvorpå GM-planter nedbryder supplerende herbicider i planten, og sammensætningen og dermed toksiciteten af nedbrydningsprodukterne (metabolitter), kan skyldes selve den genetiske modifikation; der henviser til, at dette ifølge EFSA rent faktisk er tilfældet, når det supplerende herbicid er glyphosat(13);

L.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder "udelukkelseskriterierne" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(14); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018(15);

M.  der henviser til, at uafhængig forskning vækker bekymring med hensyn til risiciene ved det aktive stof 2,4-D for så vidt angår fosterudvikling, fosterskader og hormonforstyrrelser;

N.  der henviser til, at der i en nylig artikel af en ekspert, som er involveret i udviklingen af GM-planter, sættes spørgsmålstegn ved sikkerheden ved GM-afgrøder, der er tolerante over for 2,4-D, fordi det nedbrydes til det cytotoksiske nedbrydningsprodukt 2,4-dichlorphenol (2,4-DCP)(16);

Bt-proteiner

O.  der henviser til, at en række undersøgelser viser, at der er observeret bivirkninger, som efter eksponering for Bt-proteiner kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-proteiner kan have adjuvansegenskaber(17), hvilket betyder, at de kan øge de allergifremkaldende egenskaber hos andre proteiner, de kommer i kontakt med;

P.  der henviser til, at det i en mindretalsudtalelse, som blev vedtaget af et medlem af EFSA's GMO-panel i forbindelse med vurderingen af en lignende, men anderledes stablet GM-majs og dens underkombinationer, blev konstateret, at der ganske vist aldrig er fundet utilsigtede virkninger for immunsystemet i en ansøgning, i forbindelse med hvilken der udtrykkes Bt-proteiner, men at de "ikke kan iagttages i de toksikologiske undersøgelser [...], der i øjeblikket anbefales og udføres med henblik på EFSA's sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter, fordi disse undersøgelser ikke medtager behørige test til dette formål"(18);

Q.  der henviser til, at en nylig undersøgelse viser, at den hurtige stigning i brugen af neonicotinoid-frøbehandlinger i USA er sammenfaldende med den øgede beplantning af genetisk modificeret Bt-majs(19); der henviser til, at Unionen har forbudt udendørs brug af tre neonicotinoider, herunder til bejdsning af frø, på grund af deres indvirkning på honningbier og andre bestøvere(20);

R.  der henviser til, at det anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's GMO-panel at vurdere herbicidrester og deres metabolitter i GM-planter samt deres mulige samspil med Bt-proteiner;

Udemokratisk proces

S.  der henviser til, at hverken afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, der fandt sted den 12. juli 2019, eller afstemningen i appeludvalget, der fandt sted den 16. september 2019, mundede ud i nogen udtalelser, hvilket betyder, at godkendelsen ikke støttes af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne;

T.  der henviser til, at Kommissionen både i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag, der blev forelagt den 22. april 2015, om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område og i begrundelsen til det lovforslag, der blev forelagt den 14. februar 2017, om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 beklagede den omstændighed, at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 havde vedtaget godkendelsesafgørelser uden støtte i udtalelser fra Medlemsstatsudvalget, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – var blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med godkendelser af GM-fødevarer og -foderstoffer; der henviser til, at formanden for Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget denne praksis og betegnet den som udemokratisk(21);

U.  der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og til dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne, som var for at godkende nogen af disse GMO'er; der henviser til, at Kommissionen – til trods for, at den selv har anerkendt de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indvendinger – fortsat godkender GMO'er, selv om den ikke er juridisk forpligtet hertil;

1.  anser udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse for at overskride de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(22), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til GM-fødevarer og -foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  gentager sit tilsagn om at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag;

5.  opfordrer Kommissionen til at suspendere alle gennemførelsesafgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse af GMO'er, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være uhensigtsmæssig, er afhjulpet;

6.  opfordrer Kommissionen til at trække forslag til GMO-godkendelser tilbage, hvis Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver nogen udtalelse, hvad enten det er til dyrkning eller til fødevare- og foderstofbrug;

7.  opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen herbicidtolerante GM-planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider, deres metabolitter og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

8.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og restkoncentrationer heraf i risikovurderingen af herbicidtolerante GM-planter, uanset om den pågældende GM-plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til at blive importeret til Unionen og til fødevare- og foderstofbrug;

9.  opfordrer Kommissionen til ikke at tillade import af GM-planter til fødevare- eller foderstofbrug, som er gjort tolerante over for et herbicid, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, i dette tilfælde glufosinat,

10.  opfordrer Kommissionen til ikke at godkende nogen underkombinationer af stablede begivenheder, medmindre de er blevet grundigt evalueret af EFSA på grundlag af fuldstændige data fremlagt af ansøgeren;

11.  mener mere specifikt, at det er i strid med de generelle fødevareretlige principper, som er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002, at godkende underkombinationer, for hvilke der ikke er fremlagt nogen sikkerhedsoplysninger, og som ikke engang er blevet afprøvet eller skabt endnu;

12.  opfordrer EFSA til yderligere at udvikle og systematisk anvende metoder, der gør det muligt at kortlægge utilsigtede virkninger af stablede GM-begivenheder, herunder i forbindelse med Bt-toksiners adjuvansegenskaber;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. (2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (3) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og underkombinationer uafhængigt af deres oprindelse med henblik på anvendelse til fødevarer eller foderstoffer, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2013-113), EFSA Journal 2019;17(1):5521, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2019.5521 (4) I sin 8. valgperiode vedtog Europa-Parlamentet 36 beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer. (5) 1507 x 59122, der godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1110, MON 89034 × MON 88017, der er godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2046 og MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122, MON 89034 × 1507 × MON 88017, MON 89034 × 1507 × 59122, MON 89034 × MON 88017 × 59122, 1507 × MON 88017 × 59122, MON 89034 × 1507, MON 89034 × 59122, 1507 × MON 88017, MON 88017 × 59122, der er godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/650/EU. (6) Videnskabelig udtalelse om vurdering af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og underkombinationer uafhængigt af deres oprindelse med henblik på anvendelse til fødevarer eller foderstoffer, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2013-113), EFSA Journal 2019;17(1):5521, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2019.5521 (7) Se EFSA's udtalelse, s. 10-11. (8) Bilag G - Medlemsstaternes kommentarer http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2013-00210 (9) Se EFSA's udtalelse, s. 4. (10) Se f.eks. Bonny S., "Genetically Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact", Environmental Management, 2016, 57(1): 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738, og Benbrook, C.M., "Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. – the first sixteen years", Environmental Sciences Europe, 2012, 24(24), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24 (11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/533 af 28. marts 2019 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2020, 2021 og 2022 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (EUT L 88 af 29.3.2019, s. 28). (12) EFSA's konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat, EFSA Journal, 2015, 13(11):4302, s. 3 https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302 (13) EFSA's gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, 17. maj 2018, s. 12 https://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/pub/5263 (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1). (15) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.detail&language=EN&selectedID=1436 (16) Lurquin, P.F., "Production of a toxic metabolite in 2, 4-D-resistant GM crop plants", 3 Biotech, 2016, 6(1): 1-4. https://link.springer.com/article/10.1007/s13205-016-0387-9#CR25 (17) For en gennemgang se Rubio Infante, N. & Moreno-Fierros, L., "An overview of the safety and biological effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in mammals", Journal of Applied Toxicology, 2016, 36(5): 630-648. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jat.3252/full (18) Ansøgning EFSA-GMO-DE-2010-86 (Bt11 3 MIR162 3 1507 3 GA21-majs og tre underkombinationer uafhængigt af deres oprindelse), mindretalsudtalelse, J.M. Wal, medlem af EFSA's GMO-panel, maj 2018 https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2018.5309 s. 34. (19) Douglas, M.R. & Tooker, J.F., "Large-Scale Deployment of Seed Treatments Has Driven Rapid Increase in Use of Neonicotinoid Insecticides and Preemptive Pest Management in U.S. Field Crops", Environmental Science & Technology. 2015, 49(8): 5088-5097, https://pubs.acs.org/doi/10.1021/es506141g (20) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/approval_active_substances/approval_renewal/neonicotinoids_en (21) Se f.eks. åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016). (22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer (2019/2810(RSP))

P9_TA(2019)0031 B9-0108/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 13, 16 og 17, og protokollen til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 3,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, særlig artikel 2, 17, 20 og 25,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2018 "Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang" (COM(2018)0236),

–  der henviser til Kommissionens og NF/HR's fælles handlingsplan for bekæmpelse af desinformation af 5. december 2018 (JOIN(2018)0036) og til Kommissionens og NF/HR's fælles rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation af 14. juni 2019 (JOIN(2019)0012),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018,

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Automated tackling of disinformation" (automatisk håndtering af desinformation), der blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning den 15. marts 2019(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om sikkerhedstrusler forbundet med den stigende kinesiske teknologiske tilstedeværelse i EU og mulige foranstaltninger på EU-plan til at mindske dem(2),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(3),

–  der henviser til sin henstilling af 13. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med status over den opfølgning, EU-Udenrigstjenesten har foretaget to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(5) og den igangværende ændring heraf,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af Facebook-brugeres personlige oplysninger og indvirkningen på databeskyttelse(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2019 "19. statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion" (COM(2019)0353),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(8),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at forsøg fra tredjelandes statslige og ikkestatslige aktørers side på at øve indflydelse på beslutningstagningen i EU og dets medlemsstater og sætte de værdier, som er fastsat i artikel 2 i TEU, under pres gennem ondsindet indblanding er en del af en bredere tendens, der opleves af demokratier verden over;

B.  der henviser til, at udenlandsk indblanding kan antage mange former, herunder desinformationskampagner på sociale medier med henblik på at påvirke den offentlige opinion, cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur med tilknytning til valg samt direkte og indirekte økonomisk støtte til politiske aktører;

C.  der henviser til, at udenlandsk indblanding i valg udgør en stor udfordring, idet den indebærer alvorlige risici for de europæiske demokratiske samfund og institutioner, de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, sikkerheden, den økonomiske velfærd og i sidste ende Europas suverænitet;

D.  der henviser til, at de indbyrdes globale forbindelser mellem mennesker og økonomier via digitale midler og nye teknologier også er blevet udnyttet og misbrugt af stater, der giver sig af med indblanding i andre staters anliggender; der henviser til, at medierne, navnlig sociale platforme, let kan udnyttes til at sprede desinformation;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om Ruslands desinformationskampagner, da dette er den primære kilde, som desinformation i Europa kommer fra;

F.  der henviser til, at statslige og ikkestatslige aktører fra andre tredjelande end Rusland er involveret i ondsindet indblanding i offentlige debatter i europæiske lande;

G.  der henviser til, at en foreløbig analyse foretaget af Kommissionen i juni 2019 har vist, at de foranstaltninger, der blev truffet for at beskytte integriteten af valget til Europa-Parlamentet, bidrog til at begrænse den udenlandske statslige og ikkestatslige indblanding i valget til Europa-Parlamentet i maj 2019;

H.  der henviser til, at EU med succes gennemførte en række foranstaltninger for at modvirke udenlandsk indflydelse på og bevare integriteten af valget til Europa-Parlamentet i 2019, herunder en adfærdskodeks om desinformation, et system til hurtig varsling og et europæisk valgsamarbejdsnetværk; der henviser til, at Kommissionen har bebudet, at den agter at træffe yderligere foranstaltninger for at imødegå disse problemer;

I.  der henviser til, at EU er stærkt afhængigt af udenlandsk teknolog, software og infrastruktur, hvilket kan gøre det mere sårbart over for udenlandsk indblanding i valg;

J.  der henviser til, at omfanget af tilfælde af ondsindet indblanding nødvendiggør en koordineret europæisk respons, som omfatter flere komplementære elementer;

K.  der henviser til, at ansvaret for at modvirke desinformation og udenlandsk indblanding i valg ikke udelukkende ligger hos de offentlige myndigheder, men også hos internetvirksomheder og udbyderne af sociale medier, som derfor bør samarbejde om at nå dette mål uden at undergrave ytringsfriheden eller udvikle sig til privatiserede censurorganer;

L.  der henviser til, at adskillige undersøgelser har vist, at meget vigtige valgregler er blevet overtrådt eller omgået, navnlig de eksisterende bestemmelser om gennemsigtighed for så vidt angår kampagnefinansiering, med påstande om politiske udgifter afholdt af nonprofitorganisationer ved hjælp af kilder i tredjelande, navnlig fra Rusland;

M.  der henviser til, at alle de rapporterede tilfælde af udenlandsk indblanding i valg repræsenterer et systematisk mønster, som har vist sig igen og igen i de senere år;

N.  der henviser til, at der skal afholdes mere end 50 præsidentvalg, nationale, lokale eller regionale valg i medlemsstaterne inden udgangen af 2020;

1.  understreger, at ytringsfrihed, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger samt mediepluralisme udgør kernen i modstandsdygtige demokratiske samfund og giver de bedste garantier mod desinformationskampagner og fjendtlig propaganda;

2.  understreger på trods af den fjendtlige indblandings mangesidede karakter, at udenlandsk indblanding i valg og desinformation er et led i en bredere strategi for hybrid krigsførelse, og at modreaktionen derfor fortsat er et centralt sikkerheds- og udenrigspolitisk anliggende;

3.  gentager, at udenlandsk indblanding i valg undergraver folks ret til at have noget at skulle have sagt med hensyn til, hvordan deres land skal ledes, enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter, sådan som det er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at en sådan indblanding fra andre staters side udgør en krænkelse af folkeretten, også selv om der ikke er tale om militær magtanvendelse, trusler mod den territoriale integritet eller trusler mod den politiske uafhængighed;

4.  mener, at frie og retfærdige valg er centrale for den demokratiske proces, og opfordrer derfor EU-institutionerne og medlemsstaterne til at træffe beslutsomme foranstaltninger på dette område, herunder i forbindelse med den kommende refleksionsproces om EU's fremtid;

5.  giver udtryk for dyb bekymring over, at der konstant kommer beviser på indblanding frem i lyset, ofte med tegn på udenlandsk indflydelse, forud for alle større nationale valg og valg til Europa-Parlamentet, idet en stor del af denne indblanding er til fordel for EU-modstandere, højreekstremistiske og populistiske kandidater og rettet mod specifikke mindretal og sårbare grupper, herunder migranter, LGBTI-personer og religiøse grupper, såsom personer med romabaggrund, muslimer eller personer, der opfattes som muslimer, for at tjene det bredere formål at undergrave tiltrækningen ved demokratiske og lige samfund;

6.  anerkender, at der er en bekymrende tendens med globale højreekstremistiske grupper, som i stort omfang benytter desinformation på sociale medieplatforme; er bekymret over, at denne desinformation har haft indflydelse på tilbageskridtene med hensyn til ligestilling mellem kønnene og LGBTI-rettigheder;

7.  anerkender, at et overvældende flertal af medlemsstaterne har et fuldstændigt eller delvist forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater; minder med bekymring om, at udenlandske aktører selv i de tilfælde, hvor der findes restriktioner på politiske finansieringskilder, har fundet måder at omgå dem på og har tilbudt deres allierede støtte ved at optage lån i udenlandske banker, som det var tilfældet med Front National i 2016, gennem købs- og forretningsaftaler, som i de beskyldninger, der blev fremsat af Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung den 17. maj 2019 mod Østrigs Frihedsparti og af Buzzfeed og L'Espresso den 10. juli 2019 mod Lega per Salvini Premier, og gennem fremme af finansielle aktiviteter som rapporteret af den britiske presse i forbindelse med kampagnen Leave.eu;

8.  giver udtryk for dyb bekymring over den meget farlige karakter af især den russiske propaganda og opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre en effektiv og detaljeret strategi for at modvirke russiske desinformationsstrategier på en hurtig og håndfast måde;

9.  bemærker med bekymring, at antallet af desinformationssager, der tilskrives russiske kilder og er dokumenteret af East StratCom-taskforcen siden januar 2019 (998 tilfælde), er mere end dobbelt så højt som i samme periode i 2018 (434 tilfælde);

10.  fordømmer desuden på det kraftigste de stadig mere aggressive handlinger foretaget af statslige og ikkestatslige aktører fra tredjelande, som forsøger at undergrave eller suspendere de europæiske demokratiers normative fundamenter og principper og alle EU-tiltrædelseslandenes og østpartnerskabslandenes suverænitet samt øve indflydelse på valg og støtte ekstremistiske bevægelser, i betragtning af at omfanget af cyberangreb er konstant stigende;

11.  anerkender de positive virkninger af de frivillige foranstaltninger, som tjenesteydere og platforme har truffet for at bekæmpe desinformation, herunder nye regler i adfærdskodeksen, der skal øge gennemsigtigheden i valgreklamer på de sociale medier, samt de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har gennemført i det seneste år, og minder dem om deres fælles ansvar med hensyn til bekæmpelse af desinformation;

12.  minder om sin beslutning af 25. oktober 2018, hvori Parlamentet indtrængende opfordrede Facebook til efter Cambridge Analytica-skandalen at gennemføre forskellige foranstaltninger for at forhindre brugen af den sociale platform til indblanding i valg; konstaterer, at Facebook ikke har fulgt op på hovedparten af disse henstillinger;

13.  mener, at indblanding i valg i én medlemsstat påvirker EU som helhed, for så vidt som det kan have indvirkning på sammensætningen af EU-institutionerne; mener, at disse trusler hverken kan imødegås alene af de nationale myndigheder, der arbejder isoleret, eller via ren selvregulering i den private sektor, men kræver en koordineret tilgang med flere aktører på flere niveauer; mener, at der bør udvikles en retlig ramme for imødegåelse af hybride trusler, herunder cyberangreb og desinformation, både på EU-plan og på internationalt plan for at muliggøre en håndfast reaktion fra EU's side;

14.  gentager imidlertid, at der er behov for at udvikle en stærk fælleseuropæisk politik for effektivt at kunne håndtere både udenlandsk indblanding og desinformationskampagner gennem håndfast EU-kommunikation med onlineplatforme og tjenesteudbydere;

15.  opfordrer alle involverede aktører til at fortsætte deres bestræbelser på at sikre, at den demokratiske proces og valg beskyttes mod udenlandsk statslig og ikkestatslig indblanding og manipulation; peger navnlig på behovet for at forbedre mediekendskabet og folkeoplysningen gennem kulturen og skolesystemet fra en tidlig alder for at sætte dem, der er mål for desinformationskampagner, i stand til at identificere tilvejebragt information som partisk; tilskynder derfor medlemsstaterne til at inkludere særlige kurser om mediekendskab i skolernes læseplaner og til at udvikle oplysningskampagner rettet mod de segmenter af befolkningen, der er mere sårbare over for desinformation;

16.  er bekymret over EU's afhængighed af udenlandsk teknologi og hardware; understreger, at EU er nødt til at tilstræbe at øge sin egen kapacitet, da dette vil begrænse de udenlandske aktørers muligheder for ondsindet indblanding i valg;

17.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at skabe et innovationsvenligt miljø baseret på markedsøkonomiske principper og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for at give de europæiske virksomheder mulighed for at udnytte deres fulde potentiale og udnytte beskyttelsen af disse rettigheder som en konkurrencefordel;

18.  efterlyser national og europæisk finansiering til at styrke kapaciteten til at imødegå den strategiske kommunikation fra fjendtlige tredjeparter og til at udveksle oplysninger og bedste praksis på dette område, både under den nuværende flerårige finansielle ramme og FFR'en for perioden efter 2020, bl.a. gennem programmet Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa; understreger, at sådanne programmer bør omfatte passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en streng overholdelse af folkeretten og menneskerettighederne, navnlig i forbindelse med finansiering til tredjelande;

19.  fremhæver behovet for fortsat at støtte og fremme ansvarlig journalistik og redaktionelt ansvar hos både de traditionelle og de nye medier med hensyn til at imødegå udfordringen med ikkeverificeret eller ensidig, tendentiøs information, der underminerer borgernes tillid til uafhængige medier;

20.  understreger, at det er helt afgørende at støtte public service-medier, som ikke er økonomisk afhængige af private finansieringskilder, og derfor kan levere upartisk information af høj kvalitet til den brede offentlighed og samtidig sikre og bevare deres uafhængighed af politisk indblanding;

21.  gentager sin opbakning til Den Europæiske Demokratifonds værdifulde arbejde med at støtte organisationer, der bekæmper falske nyheder og desinformation;

22.  mener, at EU bør arbejde hen imod praktiske løsninger med henblik på at støtte og styrke demokratiske, uafhængige og forskelligartede medier i landene i EU's naboskabsområde og i landene på Vestbalkan, som er kandidater til tiltrædelse af EU;

23.  opfordrer til, at EU's East StratCom-taskforce opgraderes til en permanent struktur i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med et betydeligt højere finansierings- og personaleniveau end hidtil;

24.  påpeger, at på grund af kompleksiteten af de risici, der er forbundet med indblanding i valg og desinformationskampagner via internettet, kræver påvisningen og håndteringen af disse risici samarbejde på tværs af sektorer med deltagelse af de kompetente myndigheder og interessenterne;

25.  opfordrer Kommissionen til at klassificere valgudstyr som kritisk infrastruktur for at sikre, at der kan sættes ind med en reaktion i tilfælde af overtrædelse af NIS-direktivet(9);

26.  minder om, at en betydelig del af disse ondsindede handlinger med henblik på indblanding udgør en overtrædelse af EU's regler om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; opfordrer de nationale databeskyttelsesmyndigheder til at gøre fuld brug af deres beføjelser til at undersøge overtrædelser af databeskyttelsen og til at indføre afskrækkende sanktioner og straffe;

27.  gentager sin opfordring til, at medlemsstaterne med støtte fra Eurojust efterforsker udenlandske magters påståede ulovlige brug af politiske fora på internettet;

28.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin overvågning af konsekvenserne af udenlandsk indblanding overalt i Europa og til at leve op til det tilsagn, som den nyvalgte formand, Ursula von der Leyen, højtideligt har givet om at imødegå truslerne om ekstern indblanding i vores europæiske valg(10);

29.  opfordrer den kommende næstformand for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at gøre bekæmpelsen af desinformation til et centralt udenrigspolitisk mål;

30.  opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af mulige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der kan føre til, at sociale medieplatforme griber ind med henblik på systematisk at mærke indhold, der deles af botter, revidere algoritmer for at gøre dem så upartiske som muligt og lukke konti oprettet af personer, der deltager i ulovlige aktiviteter med sigte på at forstyrre de demokratiske processer eller tilskynde til hadefulde ytringer, uden at der gås på kompromis med ytringsfriheden;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte offentlige institutioner, tænketanke, NGO'er og græsrodscyberaktivister, der arbejder med problemer i forbindelse med propaganda og desinformation, samt til at stille finansiering og støtte til rådighed til offentlige oplysningskampagner med henblik på at øge EU-borgernes modstandsdygtighed over for desinformation;

32.  minder om, at whistleblowere spiller en vigtig rolle som værn om demokrati og god regeringsførelse, når de offentliggør oplysninger i offentlighedens interesse; opfordrer myndighederne i Europarådets medlemsstater til at fastlægge og udbrede en politik for whistleblowing på grundlag af respekt for de 20 principper, der er fastsat i henstilling CM/Rec(2014)6; minder om det nyligt vedtagne direktiv om beskyttelse af whistleblowere;

33.  minder om, at EU stiller 4 175 mio. EUR til rådighed til foranstaltninger med sigte på at støtte mediefrihed og undersøgende journalistik, herunder en responsmekanisme for krænkelser af presse- og mediefriheden og konkret beskyttelse af journalister;

34.  mener, at EU kun kan beskytte sine demokratiske processer ved at tænke holistisk om udenlandsk, autoritær indblanding og tackle svaghederne inden for alle aspekter af demokratisk regeringsførelse og institutioner, herunder europæiske politiske partier;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage del i drøftelser med interessenter og med internationale partnere, herunder i internationale fora, med henblik på at optrappe deres indsats for at imødegå hybride trusler;

36.  understreger, at NATO og dets ekspertisecentre er et afgørende redskab til at sætte Europa i stand til at styrke det transatlantiske bånd og øge både Europas og Nordamerikas modstandsdygtighed over for desinformation;

37.  opfordrer Kommissionen til at adressere spørgsmålet om udenlandsk finansiering af europæiske politiske partier og fonde uden at lægge hindringer i vejen for skabelsen af et europæisk offentligt rum, der rækker ud over Den Europæiske Union, samt til at indlede drøftelser med medlemsstaterne om at tage hånd om disse spørgsmål i forbindelse med deres indenlandske politiske partier og fonde;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Videnskabeligt Fremsyn, 15. marts 2019. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0156. (3) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0187. (5) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0433. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0514. (8) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1). (10) "A Union that strives for more: My agenda for Europe" af Ursula von der Leyen – politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024 (2019), https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_en.pdf, s. 21.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger (2019/2833(RSP))

P9_TA(2019)0032 B9-0110/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 310, 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR, forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020(1) og om reform af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter(2),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter(3),

–  der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 med titlen interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale(4),

–  der henviser til Kommissionens og Rådets redegørelser af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2017 og egne indtægter; Det er tid til at opfylde borgernes forventninger,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

1.  erklærer, at det er på tide at opfylde EU-borgernes forventninger og matche EU's politiske forpligtelser og ambitioner med de nødvendige finansielle midler; er fast besluttet på at sikre en stærk og troværdig FFR, der vil sætte EU i stand til at reagere effektivt på vigtige udfordringer og nå dets politiske mål i den næste syvårsperiode; mener, at valget til Europa-Parlamentet i 2019 gav fornyet legitimitet til Parlamentets holdning og rolle i denne proces; erklærer sig rede til at forkaste enhver holdning fra Rådet, der ikke respekterer Parlamentets beføjelser eller tager hensyn til dets holdninger;

2.  vedtager nærværende beslutning med henblik på at bekræfte og ajourføre sit forhandlingsmandat med hensyn til såvel udgifts- som indtægtssiden i den næste FFR; kræver, at der hurtigst muligt indledes forhandlinger med Rådet med henblik på at nå frem til en solid aftale i tide, og understreger, at Parlamentet har været parat til at gøre dette siden november 2018; anmoder om, at Kommissionen fremlægger en FFR-nødplan som et sikkerhedsnet, der har til formål at beskytte modtagerne af EU's finansieringsprogrammer, hvilket vil gøre det muligt at forlænge den nuværende FFR, i tilfælde af at den næste FFR ikke vedtages i tide;

Bekræftelse af Parlamentets faste holdning

3.  bekræfter sit forhandlingsmandat som fastsat i dets interimsbetænkning om FFR af 14. november 2018 om tallene for FFR (pr. program, udgiftsområde og på globalt plan), EU's egne indtægter, fleksibilitetsbestemmelser, midtvejsrevision og horisontale principper som mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling, klima og ligestilling mellem kønnene på tværs af alle politikker og initiativer i den næste FFR samt om specifikke ændringer til den foreslåede FFR-forordning og den interinstitutionelle aftale;

4.  gentager, at den næste FFR bør fastsættes til 1 324.1 mia. EUR i 2018-priser, hvilket svarer til 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI); understreger, at dette globale tal er resultatet af en bottom-up-vurdering af det krævede finansieringsniveau for hvert EU-program og hver EU-politik; minder i denne forbindelse om Parlamentets intention om at styrke flagskibsprogrammerne (f.eks. på områderne ungdom, forskning og innovation, miljø, klimaforandringer, infrastruktur, SMV'er, digitalisering og sociale rettigheder), fastholde finansieringen af eksisterende EU-politikker i faste priser (navnlig samhørighed, landbrug og fiskeri) og matche yderligere ansvarsområder (f.eks. inden for migration, optræden udadtil og forsvar) med yderligere finansielle midler; er af den faste overbevisning, at den europæiske merværdi opnås ved at samle ressourcerne på EU-plan som et spørgsmål om effektivitet, solidaritet og globale virkninger; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at de fremtidige udgifter i højere grad fokuseres på resultater;

5.  understreger, at Parlamentet ikke vil godkende den flerårige finansielle ramme uden en aftale om reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder indførelse af en vifte af nye egne indtægter, som i højere grad stemmer overens med EU's vigtigste politiske prioriteter og skaber større incitament til at gøre fremskridt i forbindelse med disse; minder om, at formålet med at indføre nye egne indtægter ikke blot består i at reducere den dominerende andel af BNI-baserede bidrag, men også at sikre tilstrækkelig finansiering af EU's udgifter under den flerårige finansielle ramme; bekræfter sin holdning – således som den fremgår af interimsbetænkningen om FFR – for så vidt angår listen over potentielle kandidater til nye egne indtægter (et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, beskatning af digitale tjenester, en afgift på finansielle transaktioner, indtægter fra emissionshandelssystemet, en plastikafgift og en CO2-grænsetilpasningsmekanisme), om at afskaffe alle rabatter og korrektioner, forenkle de momsbaserede egne indtægter, nedsætte de nationale "opkrævningsomkostninger", som tilbageholdes i forbindelse med told, samt om at medtage andre indtægter i form af bøder og gebyrer i EU-budgettet;

6.  bekræfter endnu engang nødvendigheden af at indføre en ny mekanisme til at beskytte EU-budgettet, når retsstatsprincippet ikke overholdes, eller når de i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsatte værdier systematisk trues, og dette påvirker eller risikerer at påvirke principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; understreger, at sådanne foranstaltninger ikke må berøre statslige enheders eller medlemsstaters forpligtelse til at foretage betalinger til de endeligt begunstigede eller til støttemodtagerne;

Reaktion på nye initiativer efter valget til Europa-Parlamentet

7.  glæder sig over de politiske tilsagn vedrørende yderligere initiativer, som den valgte formand for Kommissionen traf beslutning om efter sin godkendelse i juli 2019, og forventer, at de budgetmæssige konsekvenser heraf afklares snarest muligt; understreger den omstændighed, at alle nye initiativer, hvoraf visse allerede var imødeset i Parlamentets interimsbetænkning, bør beregnes i tillæg til Kommissionen oprindelige forslag for den næste periode og således resultere i højere FFR-lofter end oprindeligt foreslået; forventer derfor, at Kommissionen formelt afspejler de budgetmæssige konsekvenser af disse initiativer i sit oprindelige FFR-forslag og sammen med Parlamentet forsvarer det nødvendige finansieringsniveau i de kommende FFR-forhandlinger med Rådet;

8.  opfordrer til, at den nye Kommission straks fremlægger yderligere lovgivningsmæssige forslag om udvikling af nye instrumenter, således at finansieringen af disse lovforslag kan indgå i aftalen om den næste FFR; forventer, at alle eventuelle nye initiativer, der måtte blive foreslået efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, finansieres gennem nye bevillinger;

9.  glæder sig på indtægtssiden over den valgte formands tilsagn om at relancere eller udvide en række initiativer, som bør indgå i den fremtidige vifte af nye egne indtægter; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at benytte sig af muligheden for at indføre en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som ville være en rimelig måde, hvorpå der kunne reageres på det folkelige krav om at udvise beslutsomt lederskab i kampen mod klimaforandringer, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår i den internationale handel;

Et yderligere skridt hen imod klimaomstilling

10.  bekræfter endnu engang sin utvetydige støtte til princippet om integrering af klimaindsatsen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den næste FFR er i fuld overensstemmelse med Parisaftalen, og understreger, at der er et presserende behov for at foretage endnu et kvantespring i den politiske og finansielle indsats med henblik på at nå målene heri samt en retfærdig omstilling til en kulstofneutral økonomi baseret på de højeste sociale kriterier, således at hverken mennesker eller regioner lades i stikken; ser frem til at modtage et konkret forslag om den europæiske grønne aftale, således som den kommende formand for Kommissionen har skitseret i sine politiske retningslinjer; forventer, at budgetmidlerne i den næste finansielle programmeringsperiode kommer til at modsvare denne ambition, men understreger samtidig, at en reduceret FFR vil være et åbenlyst tilbageskridt;

11.  fremhæver, at den fælles klimaindsats på EU-plan afføder en betydelig merværdi og derfor bør udgøre kernen i en modernisering af EU's budget og dets udgiftsprogrammer; understreger derfor, at integrering af klima og biodiversitet i den næste flerårige finansielle ramme er nødt til at gå ud over de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i dets interimsbetænkning, men også med hensyn til at integrere den klimamæssige og sociale dimension i beslutningsprocessen for alle større programmer og i hele den politiske cyklus; kræver i denne forbindelse desuden en mere gennemsigtig, stringent og omfattende metode, herunder reviderede resultatindikatorer for fastlæggelse og sporing af klimarelaterede udgifter og biodiversitetsrelevante udgifter, forebyggelse af økonomisk støtte til skadelige foranstaltninger og overvågning af de mellem- og langsigtede indvirkninger af klimamainstreamingen for så vidt angår modvirkning af klimaforandringer og tilpasning til konsekvenserne heraf; opfordrer til, at Parlamentet inddrages tæt i udformningen af en sådan metode;

Øjeblikkelig indledning af interinstitutionelle forhandlinger

12.  minder om, at det i artikel 312, stk. 5, i TEUF fastsættes, at de tre EU-institutioner "træffer de nødvendige foranstaltninger for at lette vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme"; understreger, at Parlamentet har været parat til at forhandle om alle aspekter af pakken vedrørende den flerårige finansielle ramme og egne indtægter i næsten et år, mens Rådet hidtil ikke har accepteret at deltage i én eneste meningsfuld drøftelse ud over de korte og formelle briefinger og debriefinger i tilknytning til samlingen i Rådet (almindelige anliggender); mener, at sådanne minimalistiske kontakter ikke kan betragtes som et tilfredsstillende interinstitutionelt samarbejde og ikke er i overensstemmelse med, hvad traktaten udtrykkeligt kræver;

13.  kræver derfor, at de interinstitutionelle forhandlinger om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter omgående intensiveres med henblik på at bane vejen for reelle forhandlinger, og opfordrer Rådet til straks at vedtage sit forhandlingsmandat; mener, at Rådet med henblik på at sikre sig Parlamentets godkendelse, bør tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning, allerede når det træffer beslutning om sin egen holdning; forventer, at Rådets formandskab og Kommissionen med dette for øje klart kommunikerer og forklarer Parlamentets holdning for Rådet for Almindelige Anliggender og anmoder om, at Parlamentets forhandlingsdelegation er til stede på alle uformelle rådsmøder, der vedrører den flerårige finansielle ramme; understreger nødvendigheden af at gå videre med særlige trilaterale møder for at uddybe drøftelserne om de forskellige aspekter af FFR-forslagene og forslagene om egne indtægter, som bør supplere de bestående briefinger og debriefinger i Rådet (almindelige anliggender); forventer desuden, at der indkaldes til møder på højt plan mellem formændene for institutionerne i overensstemmelse med artikel 324 i TEUF;

Sikring af Parlamentets beføjelser

14.  noterer sig Rådets metode for så vidt angår udarbejdelsen af FFR-forhandlingsbokse; frygter imidlertid, at det også er et forsøg på at give Det Europæiske Råd en dominerende rolle med hensyn til at træffe uigenkaldelige beslutninger vedrørende flere aspekter af den næste FFR, sådan som det var tilfældet i den proces, der førte til vedtagelsen af den nuværende FFR; understreger, at Parlamentet ikke vil gummistemple et fait accompli fra Det Europæiske Råds side og er rede til at nægte at give sin godkendelse, indtil der er opnået en tilfredsstillende aftale;

15.  understreger, at disse forhandlingsbokse ikke kun omfatter elementer af FFR-forordningen, som Parlamentet skal godkende, men også et betydeligt antal lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende EU's sektorpolitikker, der skal vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure; mener derfor, at sådanne forhandlingsbokse ikke afspejler andet end en intern rådsprocedure, der på ingen måde må forhindre Parlamentet i at gennemføre reelle forhandlinger om alle elementer i FFR-pakken og sektorspecifik lovgivning; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at indlede forhandlinger med Parlamentet om alle aspekter af den sektorspecifikke lovgivning om oprettelse af de nye EU-programmer samt om forslaget om retsstatsprincippet;

16.  minder om, at Det Europæiske Råds konklusioner er af politisk karakter, og at artikel 15, stk. 1, i TEU forbyder Det Europæiske Råd at udøve lovgivende funktioner; opfordrer derfor Det Europæiske Råd til at afstå fra at vedtage detaljerede og angiveligt bindende konklusioner på grundlag af FFR-forhandlingsboksen, da dette vil udgøre en direkte indblanding i lovgivningen; stoler på, at Kommissionen som en ærlig mægler og vogter af traktaterne vil støtte Parlamentet i udøvelsen af dets lovgivningsmæssige beføjelser, både med hensyn til godkendelsesproceduren og den almindelige lovgivningsprocedure;

Et sikkerhedsnet til beskyttelse af modtagerne af EU-programmer: udarbejdelse af en FFR-nødplan

17.  beklager, at Det Europæiske Råd allerede har forlænget fristen for at træffe en politisk beslutning adskillige gange; frygter, at der, hvis Rådet og Det Europæiske Råd løber ind i yderligere forsinkelser uden at inddrage Parlamentet, er en klar risiko for, at sådanne komplekse forhandlinger ikke kan afsluttes med succes inden udløbet af den nuværende FFR; minder om de alvorlige tilbageslag for iværksættelsen af EU-programmer, der efterfulgte den sene vedtagelse af den nuværende FFR, som det tidligere har været tilfældet;

18.  minder om, at artikel 312, stk. 4, i TEUF indeholder bestemmelser om et sikkerhedsnet i form af en midlertidig forlængelse af gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, der gælder for det sidste år af den nuværende ramme; er imidlertid bekymret over, at et sådant sikkerhedsnet ikke blot kan undermineres af manglende parathed på operationelt plan, men også som følge af de udløbsdatoer, der gælder for nogle af de nuværende EU-programmer; advarer i denne forbindelse mod at lukke EU-programmer ned og erklærer, at den ikke agter at blive tvunget til at acceptere en dårlig aftale på grund af tidspres;

19.  opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til straks at påbegynde udarbejdelsen af en FFR-nødplan med henblik på at beskytte støttemodtagerne og sikre kontinuitet i finansieringen, hvis det bliver nødvendigt at forlænge den nuværende FFR; anmoder om, at en sådan plan forelægges formelt i begyndelsen af 2020 med henblik på en hurtig vedtagelse i Rådet og Parlamentet; anmoder om, at denne plan kommer til at indeholde et horisontalt lovgivningsforslag om ophævelse af de tidsfrister, der er fastsat i de relevante programmer, således at der sikres overensstemmelse med artikel 312, stk. 4, i TEUF, og om at inkludere konkrete operationelle bestemmelser, navnlig med henblik på videreførelsen af politikker under delt forvaltning;

o
o   o

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Det Europæiske Råd og Kommissionen.

(1) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 51. (2) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet (2019/2111(INI))

P9_TA(2019)0033 A9-0016/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 9, 145, 148, 149, 151, 152, 153, 154, 155, 156, 158, 165, 166, 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

–  der henviser til Kommissionens pakke om social investering fra 2013,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015(2) med titlen "Completing Europe’s Economic and Monetary Union" (fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union),

–  der henviser til Rådets henstilling af 14. maj 2018 om den økonomiske politik i euroområdet(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2019 med titlen "Uddybning af Europas Økonomiske og Monetære Union: Status fire år efter de fem formænds rapport – Europa-Kommissionens bidrag til eurotopmødet den 21. juni 2019" (COM(2019)0279),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2019 med titlen "Det europæiske semester 2019: Landespecifikke henstillinger 2019" (COM(2019)0500),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 27. februar 2019 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2019)0151) og Parlamentets holdning hertil af 4. april 2019(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2019: For et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed" (COM(2018)0770),

–  der henviser til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen, der blev vedtaget den 15. marts 2019,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 21. november 2018 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2018)0759),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 21. november 2018 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2019" (COM(2018)0758),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen "Udkast til budgetplaner for 2019: Samlet vurdering" (COM(2018)0807),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 13. marts 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (COM(2018)0132),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(7),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 med titlen "Taking stock of the 2013 Recommendation on "Investing in children: breaking the cycle of disadvantage"" (Status over henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte") (SWD(2017)0258),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 og den europæiske ligestillingspagt 2011-2020 og Rådets konklusioner herom af 7. marts 2011(8),

–  der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til pakken om cirkulær økonomi (direktiv (EU) 2018/849(9), 2018/850(10), 2018/851(11) og 2018/852(12)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 om igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019(13),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker(14),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet(15),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet(16),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(17),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(19),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(20),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(21),

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(22),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(23),

–  der henviser til OECD's og Europa-Kommissionens initiativ "State of Health in the EU"(24) og den dermed forbundne rapport "Health at a glance: Europe 2018"(25),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2018 "Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU" (Rapport om tilstrækkelige pensioner: nuværende og fremtidige tilstrækkelige indkomster for ældre i EU), der blev offentliggjort den 26. april 2018,

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2018 med titlen "Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)" (Rapport om befolkningsaldring med økonomiske og budgetmæssige fremskrivninger for EU's medlemsstater (2016-2070)), der blev offentliggjort den 28. maj 2018,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten(26),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU(27),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap fra september 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport til komitéen fra juni 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (direktiv om ligebehandling)(28) og til artikel 141 om princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 og målet om at reducere den kønsbestemte pensionsforskel som en nøgleprioritet og til Kommissionens rapport fra 2018 om pensioners tilstrækkelighed,

–  der henviser til EU-strategien for unge 2019-2027, der er baseret på Rådets resolution af 26. november 2018, og til Europa 2020-målet om at mindske antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 %,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra april 2017 med titlen "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til OECD's rapporter om beskæftigelsesudsigten ("Employment Outlook reports") for 2018 og 2019,

–  der henviser til den europæiske lov om tilgængelighed,

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. april 2019 om den økonomiske politik i euroområdet (2019/C 136/01),

–  der henviser til Kommissionens årlige gennemgang af udviklingen på det beskæftigelsesmæssige og sociale område i Europa fra 2019,

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2019 om fattigdom blandt personer i arbejde,

–  der henviser til Rådets henstilling fra 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union(29)

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0016/2019),

A.  der henviser til, at forholdene på arbejdsmarkedet i EU fortsat bliver bedre, primært takket være en lang periode med et positivt internationalt økonomisk miljø; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen har været fortsat stigende, og at den i sidste kvartal af 2018 nåede op på 73,5 % med 240,7 millioner mennesker i arbejde, hvilket er et nyt rekordniveau; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i euroområdet er steget fra 66,5 % i 2017 til 67,4 % i 2018; der henviser til, at der fortsat er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem medlemsstater, regioner og befolkningsgrupper; der henviser til, at tempoet i væksten i beskæftigelsesfrekvensen er aftaget, og at denne tendens forventes at fortsætte; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen vil nå op på 74,3 % i 2020, hvis denne dynamik fortsætter;

B.  der henviser til, at udfordringer på lang sigt – f.eks. befolkningsaldring, digitalisering og dens indvirkning på arbejdsmarkedet, klimaændringer og ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcerne – fortsat trænger sig på;

C.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen er steget kraftigt blandt arbejdstagere over 55 år; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i 2018 for arbejdstagere mellem 55 og 64 år i euroområdet lå på 58,8 %, hvilket stadig er langt under gennemsnittet; der henviser til, at især kvinder i denne aldersgruppe har en lavere beskæftigelsesfrekvens (52,9 %); der henviser til, at befolkningsprognoser varsler et stigende antal ældre arbejdstagere; der henviser til, at demografiske forandringer har indvirkning på pensioner, sundhedspleje og langtidsplejeordninger;

D.  der henviser til, at der er behov for effektive politikker for at rumme de mange forskellige ansættelsesformer og beskytte arbejdstagerne i tilstrækkelig grad mod misbrug, forskelsbehandling og fattigdom;

E.  der henviser til, at de arbejdende fattige udgør en betydelig del af den arbejdende befolkning; der henviser til, at 9,4 % af de beskæftigede i 2017 var i risiko for fattigdom, mens næsten 20,5 millioner arbejdstagere levede i husstande, der var i risiko for fattigdom; der henviser til, at visse kategorier af befolkningen – navnlig personer, der arbejder på deltid, selvstændige, midlertidigt ansatte, unge, mindre uddannede personer og husstande med én person – er i betydeligt højere risiko for at blive fattige arbejdende, og at denne risiko i nogle tilfælde er steget væsentligt de seneste år;

F.  der henviser til, at den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen var på 11,6 procentpoint i 2018, og at den næsten ikke har ændret sig siden 2013; der henviser til, at kvinder i EU i gennemsnit tjener 16 % mindre end mænd, selv om det varierer betydeligt medlemsstaterne imellem; der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel er på ca. 37,2 % for pensionister i alderen 65-79 år i EU-28; der henviser til, at den ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne mellem kvinder og mænd stadig er udbredt i hele EU;

G.  der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

H.  der henviser til, at det samlede antal arbejdstimer er steget støt, men langsomt siden 2013; der henviser til, at andelen af fastansatte og fuldtidsbeskæftigede fortsat stiger, mens andelen af deltidsbeskæftigede var faldende i 2018; der henviser til, at andelen af personer, der arbejder på deltid i EU, steg fra 15 % i 2002 til 19 % i 2017; der henviser til, at deltidsbeskæftigelse var meget mere udbredt blandt kvinder (31 %) end mænd (8 %) i EU i 2017; der henviser til, at antallet af arbejdstagere, der ufrivilligt arbejder på deltid, stadig er meget højt og omfatter 1,3 millioner flere personer end i 2008; der henviser til, at andelen af midlertidigt ansatte i EU, steg fra 11 % i 2002 til 13 % i 2017;

I.  der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens og et misforhold mellem færdigheder og kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke for at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

J.  der henviser til, at arbejdsløsheden i juni 2019 faldt til 6,3 % i EU og 7,5 % i euroområdet; der henviser til, at den faldt for alle aldersgrupper og for både mænd og kvinder; der henviser til, at der fortsat er store forskelle i arbejdsløshedsprocenten fra medlemsstat til medlemsstat, og at spredningen i arbejdsløshedsprocenten på tværs af nationale og subnationale områder har været stigende siden 2007; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden, der i april 2019 lå på 14,2 %, stadig er uacceptabelt høj (i 2018 lå den i gennemsnit på 15,2 % i EU og på 16,9 % i euroområdet), men at den er lavere end niveauet før krisen i 2008; der henviser til, at forskellene mellem medlemsstaterne er meget store; der henviser til, at hver anden arbejdsløse jobsøgende har været ledig i over 12 måneder i gennemsnit, og at langtidsledigheden på 3,8 % ligger over niveauet før krisen, hvor den lå på 2,9 %; der henviser til, at arbejdsløsheden fortsat er særlig høj blandt personer med handicap;

K.  der henviser til, at der ifølge Eurostat var 8,973 millioner underbeskæftigede deltidsansatte i EU-28 i 2017; der henviser til, at der derudover var 8,127 millioner personer, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke søgte et job, og yderligere 2,289 millioner personer, der søgte et job uden mulighed for at kunne begynde at arbejde inden for kort tid; der henviser til, at dette alt i alt betyder, at der i EU-28 i 2017 var 19,389 millioner personer, som havde visse fællestræk med arbejdsløse, uden at de blev talt med i arbejdsløshedsstatistikken, hvilket næsten svarer til samme antal personer, der blev betragtet som arbejdsløse (18,776 millioner);

L.  der henviser til, at arbejdsmarkedet stadig er horisontalt og vertikalt segmenteret, og at der stadig er fattigdom blandt personer i arbejde, hvilket navnlig berører kvinder, ufaglærte, unge, ældre, personer med handicap, nationale, sproglige, etniske og seksuelle mindretal samt personer med migrantbaggrund; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap i 2016 lå på 48,1 %, hvilket var langt under den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens;

M.  der henviser til, at langtidsledigheden i uforholdsmæssig grad rammer unge, enlige forældre, uformelle plejere, personer med langvarig sygdom, handicap eller helbredsproblemer, migranter og personer fra etniske og religiøse mindretal, som fortsat møder særlige hindringer for adgang til beskæftigelse og udsættes for forskelsbehandling i alle dele af arbejdslivet;

N.  der henviser til, at beskæftigelse af høj kvalitet er en vigtig faktor i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at der er behov for at nå ud til alle de medlemmer af samfundet, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og i risiko for fattigdom og social udstødelse;

O.  der henviser til, at andelen af ledige stillinger fortsat stiger, og at misforholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet stadig er en vigtig årsag til arbejdsløshed i mange medlemsstater; der henviser til, at det strukturelle misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer samt manglen på kvalificeret arbejdskraft påvirker mange sektorer, bl.a. turismesektoren, sektoren for traditionelle håndværk og IKT-sektoren, hvor kløften mellem efterspørgsel på og udbud af specialister i EU forventes at vokse til omkring 500 000 inden 2020; der henviser til, at der hersker bekymring for stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, men at ca. 39 % af arbejdstagerne i EU er fanget i job af dårlig kvalitet, som de er overkvalificerede til;

P.  der henviser til, at Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelserne (Cedefop) har vurderet, at fordelingen af færdigheder blandt arbejdsstyrken i vid udstrækning matchede kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet i 2017, og at udbuddet af arbejdskraft oversteg efterspørgslen på alle typer kvalifikationer, men at forskellen var særlig stor for så vidt angår lave og mellemhøje kvalifikationer; der henviser til, efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft sandsynligvis vil fortsætte med at stige, og at de seneste prognoser fra Cedefop viser, at der mellem 2017 og 2025 vil blive skabt over 13 millioner job, der kræver et højt uddannelsesniveau, mens antallet af job, der kræver et lavt kvalifikationsniveau, vil falde med næsten 6 millioner;

Q.  der henviser til, at Cedefops prognoser viser en parallel stigning i færdigheder fra både efterspørgsels- og udbudssiden frem til 2025; der henviser til, at udbuddet af færdigheder imidlertid forventes at vokse lidt hurtigere end efterspørgslen på færdigheder, idet f.eks. den andel af arbejdsstyrken, der kun har en primæruddannelse eller en sekundæruddannelse på første trin, forventes at falde fra 20,2 % i 2017 til 16,8 % i 2025; der henviser til, at andelen af job til personer med lave kvalifikationer forventes at falde fra 18,4 % til 15,4 %, men at denne parallelle udvikling ikke forhindrer, at der kan opstå et potentielt misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer som f.eks. overkvalificering;

R.  der henviser til, at arbejdsmarkedet er stærkt fragmenteret, og at hvert segment har sine egne særlige karakteristika;

S.  der henviser til, at mere end hver femte europæer er i risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at der er gjort visse fremskridt med hensyn til at opfylde Europa 2020-strategiens mål om fattigdomsbekæmpelse, idet antallet af fattige er blevet reduceret med 5,6 millioner siden 2008, men at målet om at reducere antallet med mindst 20 millioner inden 2020 stadig har lange udsigter, idet 113 millioner mennesker stadig er i risiko for fattigdom; der henviser til, at der er en højere grad af fattigdom blandt udsatte grupper såsom børn, enlige forældre, personer med handicap og kroniske fysiske og psykiske lidelser, migranter, romaer og etniske mindretal, langtidsledige og hjemløse; der henviser til, at fattigdom blandt personer i arbejde (9,6 %) vokser hastigt, og at fattigdoms- og ulighedskløften i EU vokser; der henviser til, at sociale overførsler har en betydelig indvirkning på nedbringelsen af fattigdom i mange medlemsstater (i gennemsnit med 32,4 % i 2017 uden medregning af pensioner); der henviser til, at denne indvirkning er aftaget hvert år siden 2010 (undtagen i 2013), og at der er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem;

T.  der henviser til, at universel adgang til prismæssigt overkommelige boliger og sundhedspleje af høj kvalitet er et grundlæggende samfundsbehov;

U.  der henviser til, at der fortsat er huller i de sociale beskyttelsessystemer og i adgangen til tjenesteydelser; der henviser til, at der er opstået nye former for arbejde, herunder platformsarbejde og arbejde som selvstændig erhvervsdrivende; der henviser til, at social beskyttelse traditionelt er indrettet til at dække arbejdstagere i tidsubegrænsede fuldtidsansættelseskontrakter; der henviser til, at navnlig atypiske arbejdstagere ofte ikke har fuld adgang til social beskyttelse, og at mange selvstændige slet ikke eller kun i begrænset omfang har dækning; der henviser til, at der fortsat forekommer proformaselvstændighed, som skaber usikkerhed, uvished og utryghed, og som især påvirker sårbare grupper; der henviser til, at den manglende adgang til social beskyttelse hæmmer arbejdsstyrkens velfærd og arbejdsmarkedernes funktion;

V.  der henviser til, at EU's ungdomsgaranti skal forbedres yderligere i overensstemmelse Den Europæiske Revisionsret henstillinger, så alle unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, får hjælp;

W.  der henviser til, at der er forskelle med hensyn til den forventede levetid, som har med den socioøkonomiske status at gøre; der henviser til, at disse forskelle stort set afspejler de forskellige grader af eksponering for risikofaktorer (herunder på arbejdspladsen), og at lavindkomsthusstande har større sandsynlighed for at indberette uopfyldte sundhedsmæssige behov end højindkomsthusstande; der henviser til, at det derfor er vigtigt yderligere at fremme og tage hensyn til sundhedsmæssige faktorer i beskæftigelses- og socialpolitikkerne;

X.  der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger på mellemniveau synes at skabe en mere komprimeret lønstruktur; der henviser til, at udhulingen af de kollektive overenskomstforhandlinger i flere medlemsstater har været sammenfaldende med en stigning i antallet af lavtlønnede arbejdstagere (dvs. arbejdstagere, der betales mindre end to tredjedele af medianlønnen);

Y.  der henviser til, at et god mentalt helbred udgør en afgørende del af den enkeltes trivsel; der henviser til, at mere end hver sjette person i EU's medlemsstater havde et mentalt sundhedsproblem i 2016; der henviser til, at der i alle medlemsstater er langt mindre sandsynlighed for, at folk med kronisk depression er i arbejde;

Z.  der henviser til, at de samlede omkostninger i EU i forbindelse med dårligt mentalt helbred anslås til at ligge på over 600 milliarder EUR, dvs. mere end 4 % af BNP;

AA.  der henviser til, at den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger i 2017 oversteg niveauet før krisen i 2008 i euroområdet, selv om dette ikke var tilfældet i otte medlemsstater og i talrige regioner; der henviser til, at de samlede husstandsindkomster steg langsommere end BNP, hvilket tyder på, at indkomstgevinsterne fra opsvinget kun i et vist omfang har nået husstandene, og at den seneste vækst ikke er inklusiv; der henviser til, at gennemsnitslønningerne i reelle tal fortsat er bagud i forhold til niveauet før krisen i mange medlemsstater, og at deres vækst i 2017 lå under produktivitetsvæksten; der henviser til, at indkomstulighed ofte er forbundet med ulige adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og social beskyttelse;

AB.  der henviser til, at den socioøkonomiske situation og miljøet er det, der bekymrer EU-borgerne mest, ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra 2018;

AC.  der henviser til, at den globale udvikling, herunder digitaliseringen og miljøomstillingen, tydeliggør, at det haster med en fælles EU-tilgang; der henviser til, at disse globale udfordringer påvirker regioner og områder på forskellig vis; der henviser til, at den sociale dialog, arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet spiller en afgørende rolle for en inklusiv overgang; der henviser til, at inddragelsen af arbejdsmarkedsparterne i forbindelse med udformningen af politikker stadig er lav i mange medlemsstater;

AD.  der henviser til, at de økonomiske sektorer, der tegner sig for næsten 90 % af de samlede CO2-emissioner, beskæftiger omkring 25 % af arbejdsstyrken i EU; der henviser til, at omskoling af denne arbejdsstyrke er en vigtig del af overgangen til en bæredygtig økonomi;

AE.  der henviser til, at ambitiøse klimapolitikker skaber arbejdspladser og vækst og har en positiv indvirkning på velfærden; der henviser til, at den fulde gennemførelse af Parisaftalen ifølge prognoser vil skabe yderligere 1,2 millioner arbejdspladser i EU frem til 2030 ud over de 12 millioner nye job, der allerede forventes;

AF.  der henviser til, at kun 9 % af de landespecifikke henstillinger for 2011-2018 blev gennemført fuldt ud, at der blev gjort betydelige fremskridt inden for 17 % af dem, visse fremskridt inden for 44 %, begrænsede fremskridt inden for 25 %, og slet ingen fremskridt inden for 5 %;

AG.  der henviser til, at Kommissionen i 2019 fremsatte henstillinger til 15 medlemsstater om forbedring af effektiviteten, tilgængeligheden og bæredygtigheden af sundhedsplejen;

AH.  der henviser til, at de gennemsnitlige boligudgifter og den finansielle overbelastning er faldet i EU, men at manglen på passende og prismæssigt overkommelige boliger fortsat er et stigende problem i mange medlemsstater; der henviser til, at hver tiende europæer i 2017 brugte 40 % eller mere af husstandens indkomst på boligudgifter;

AI.  der henviser til, at en velfungerende social dialog er et centralt element i den europæiske sociale markedsøkonomi, som styrker den sociale samhørighed og mindsker konflikterne i samfundet til fælles gavn for arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer; der henviser til, at social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger er afgørende for at få udformet og gennemført politikker, der kan forbedre arbejds- og ansættelsesvilkårene;

AJ.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer bidrager væsentligt til at levere tjenester til inklusion og få repræsenteret en række synpunkter i forbindelse med udformningen af politikker;

1.  bemærker, at de økonomiske forhold i EU i øjeblikket er gunstige, og at den samlede beskæftigelse er støt stigende, men at det til trods herfor stadig er vigtigt at sætte hurtigt ind mod ungdomsarbejdsløsheden og de problemer, som unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, står overfor, og at der stadig er akut behov for forbedringer med hensyn til langtidsledighed, segmentering af arbejdsmarkedet og uligheder, inklusion af sårbare grupper, fattigdom blandt personer i arbejde og produktivitet, navnlig i forbindelse med udsigten til en global økonomisk afmatning eller recession; beklager dybt, at reallønstigningen på EU-plan fortsat ligger under det, der kunne forventes, i betragtning af de positive arbejdsmarkedsresultater og økonomiske resultater; opfordrer Kommissionen til at foreslå en EU-ordning for arbejdsløshedsunderstøttelse for at beskytte borgerne og mindske presset på de offentlige finanser i forbindelse med eksterne chok;

2.  noterer sig Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2019 og bifalder, at der lægges mere vægt på investeringer; bemærker, at næsten en tredjedel af de landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt frem til 2018, ikke er blevet gennemført; bemærker, at der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af landespecifikke henstillinger vedrørende lovgivning om arbejdsmarkedsforhold og jobbeskyttelse; er imidlertid bekymret over, at gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger vedrørende sundheds- og langtidspleje har været særdeles langsom, og at fremskridtene med hensyn til de landespecifikke henstillinger for 2018 er ringere end i de foregående år, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge det nødvendige pres på medlemsstaterne – uanset om de er med i euroen eller ej – for at få dem til at gennemføre henstillingerne; mener, at gennemførelsen af fremtidsorienterede reformer er afgørende for at styrke vækstpotentialet i EU's økonomi, fremme social inklusion og forbedre sociale rettigheder og trivsel for alle borgere i Unionen;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at efterkomme henstillingerne om at omlægge beskatningen fra arbejde til andre faktorer, der er mindre skadelige for bæredygtig vækst;

4.  bemærker, at der mellem lande, regioner og befolkningsgrupper fortsat er betydelige forskelle i beskæftigelsen, hvilket skaber lande, regioner og befolkningsgrupper, hvis primære eller endog eneste konkurrencemæssige fordel på EU's arbejdsmarked er lave lønninger og/eller ringe arbejdsvilkår; understreger, at medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at der gennemføres specifikke beskæftigelsespolitikker for at afhjælpe de begrænsninger og vanskeligheder, som regioner, der lider under demografiske ulemper, oplever, herunder affolkede regioner eller tyndt befolkede regioner, idet der især sættes fokus på landbrugssektoren, med henblik på at styrke deres kapacitet til at skabe beskæftigelse og merværdi i landdistrikterne; mener, at det er nødvendigt at øge beskæftigelsesfrekvensen og indkomstniveauet og fremme skabelsen af anstændige job for at nå Europa 2020-målet om en beskæftigelsesfrekvens på mindst 75 %;

5.  beklager, at den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger i mange medlemsstater stadig er under niveauet fra før krisen i 2008; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre mere for at mindske ulighederne;

6.  understreger behovet for veludformede arbejdsmarkedspolitikker og -reformer, der skaber kvalitetsbeskæftigelse ved at vedtage foranstaltninger til at sikre passende mindstelønninger og en rimelig løn, beskytte og fremme arbejdstagernes sundhed og trivsel, prioritere reintegration af arbejdsløse, fremme lige muligheder for og ligebehandling af arbejdstagere samt arbejdstagerrettigheder, herunder i den offentlige sektor, lette lige adgang til arbejdsmarkedet, social beskyttelse for alle og arbejdskraftens mobilitet, tage hensyn til landdistrikter og isolerede regioner og bekæmpe uligheder og kønsbestemte skævheder;

7.  bemærker med stor bekymring den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og de unge nyansattes sårbarhed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere kampen mod ungdomsarbejdsløshed og til fuldt ud at gøre brug af finansielle instrumenter som ungdomsgarantien, EU-programmer som Erasmus+ og skræddersyede foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og fremme unges beskæftigelsesegnethed; beklager dybt, at mange europæere ufrivilligt arbejder på deltid; bemærker, at dette har negative konsekvenser for deres sociale beskyttelse;

8.  bemærker, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet fortsat er stigende, men er bekymret over, at den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen stort set ikke har ændret sig siden 2013, og at der stadig er store uligheder mellem kønnene med hensyn til beskæftigelse og løn; bemærker med bekymring, at kvinder er overrepræsenteret i sektorer med lavere lønninger og oftere har et arbejde, de er overkvalificerede til; bemærker, at kun få medlemsstater har truffet foranstaltninger til at bekæmpe den kønsbestemte lønforskel; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at styrke deres bestræbelser på at mindske den kønsbestemte lønforskel, den kønsbestemte pensionsforskel og de manglende incitamenter til at arbejde; opfordrer Kommissionen til at forelægge et direktiv om løngennemsigtighed med henblik på hurtigt at udligne den kønsbestemte lønforskel;

9.  beklager dybt, at det ikke vil lykkes at opfylde Barcelonamålet om at opnå børnepasning for 90 % af alle børn mellem 3 år og den skolepligtige alder; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at styrke deres indsats for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og give adgang til prismæssigt overkommelig børnepasning, småbørnspasning og langtidspleje; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre uddannelses- og arbejdsvilkår inden for disse tjenester (samt i sundhedsvæsenet); opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud og hurtigt at gennemføre det nyligt vedtagne direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og til at opfordre flere mænd til at tage betalt familieorlov;

10.  noterer sig de landespecifikke henstillinger om oprettelse af et åbent, konkurrencedygtigt og dynamisk indre marked, som er afgørende for at stimulere produktivitet, fremme vækst og skabe beskæftigelsesmuligheder; understreger i denne sammenhæng betydningen af en retfærdig fordeling af velstandsstigningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stimulere produktiviteten gennem reformer, der fjerner overflødig regulering; understreger, at investeringer i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ikke kun forbedrer jobkvaliteten og arbejdstagernes trivsel, men også har en positiv indvirkning på den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne;

11.  påpeger behovet for at bekæmpe aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at bygge bro over kløften mellem unge og ældre generationer, øge kendskabet til direktivet om ligebehandling på arbejdsmarkedet(30), herunder i den offentlige sektor, sikre adgang til livslang læring gennem skræddersyede kurser og uddannelse, bekæmpe pensionskløften og fremme mobilitets- og udvekslingsprogrammer for ældre i EU; bemærker, at ældre og ufaglærte arbejdstagere er langt mindre tilbøjelige til at deltage i programmer for livslang læring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at ændre denne tendens; er af den opfattelse, at der skal rettes mere opmærksomhed mod ældre arbejdstagere og mod politikker, der vil øge støtten til og muliggøre et samfund med livslang aktivitet, der navnlig er rettet mod arbejdstagere på over 50 år;

12.  understreger behovet for at bekæmpe forskelsbehandling af etniske grupper på arbejdsmarkedet og bekæmpe den etnisk bestemte løn- og pensionsforskel; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en langsigtet strategi for integration af grupper af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet med henblik på at mindske risikoen for udstødelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke indsatsen imod forskelsbehandling på grundlag af etnicitet, tilhørsforhold til et mindretal eller et mindretalssprog ved at øge bevidstheden, gennemføre strategier for mangfoldighed og indsamle og analysere pålidelige opdelte data om forskelsbehandling;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre bedre integration på arbejdsmarkedet af de grupper, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, såsom enlige forældre, uformelle plejere, personer med langvarig sygdom, handicap, sundhedsproblemer eller komplekse kroniske sygdomme, migranter og flygtninge samt personer fra etniske og religiøse mindretal samt en større integration af disse grupper i samfundet;

14.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til den europæiske handicapstrategi 2010-2020, navnlig direktiv (EU) 2019/882 om tilgængelighed(31); understreger dog, at der skal gøres mere; beklager dybt, at personer med handicap fortsat er dårligere stillet med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og social inklusion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at udvikle specifikke foranstaltninger inden for beskæftigelses-, uddannelses- og socialpolitikker for at sikre en effektiv inklusion af personer med handicap, langtidssygdomme og kroniske sygdomme, herunder personer med psykiske lidelser og psykosociale handicap; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke blot at støtte foranstaltninger, men faktisk skabe flere beskæftigelsesincitamenter, bedre tilgængelighed og rimelig tilpasning(32), herunder ved at drage fuld fordel af de muligheder for økonomisk og social inklusion, som digitaliseringen giver;

15.  noterer sig stigningen i nye beskæftigelsesformer, herunder forandringer som følge af digitalisering og automatisering; understreger, at denne udvikling skaber både fordele og udfordringer; understreger betydningen af politikker for livslang læring, som sætter arbejdstagerne i stand til at forberede sig på forandringer på arbejdsmarkedet; understreger betydningen af social dialog, navnlig i forbindelse med udviklingen af nye strategier til håndtering af disse udfordringer; bemærker, at disse forandringer kan føre til udbredelsen af atypiske og usikre ansættelsesforhold; bemærker med bekymring den utilstrækkelige og manglende adgang til sociale beskyttelsessystemer for atypiske arbejdstagere og selvstændige, herunder betalt orlov og betalt ferie; understreger, at proformaselvstændighed er et vedvarende problem, der skal løses; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til løsning af disse problemer, navnlig efter Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der blev vedtaget den 6. december 2018; glæder sig over denne henstilling som et første skridt, men understreger, at der skal gøres mere for at sikre adgang til social beskyttelse for alle;

16.  bemærker, at onlineplatformsarbejde er steget med mere end 25 % i EU i løbet af de sidste to år og beskæftiger op mod 5 millioner arbejdstagere, og at en tredjedel af alle platformstransaktioner foregår på tværs af grænserne; påpeger, at arbejdstagere på onlineplatforme ofte ikke er dækket af sociale beskyttelsessystemer; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne indsamler bedre og mere harmoniserede data om antallet af platformsarbejdere, deres beskæftigelsesstatus, jobindhold og indkomst; opfordrer til et koordineret EU-initiativ med henblik på at sikre, at platformsarbejdere får adgang til social sikring og en garanti for alle deres sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, uanset deres beskæftigelsesstatus, og udvide kollektive overenskomster til også at omfatte platformsarbejdere;

17.  understreger, at nye kommunikationsteknologier og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet ofte kan føre til længere arbejdstider og overlapning mellem arbejds- og privatliv og arbejdstid og personlig tid; påpeger især behovet for at fastslå retten til digital frakobling og for at undersøge begreberne fattigdom på tid og selvbestemmelse med hensyn til arbejdstid;

18.  understreger, at det er nødvendigt at ændre uddannelsessystemerne for fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, som digitaliseringen og den grønnere økonomi tilbyder, og for at udvikle de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at imødekomme arbejdsmarkedets behov og tage fat på de aktuelle og fremtidige økonomiske, sociale og miljømæssige forandringer, herunder de "bløde" færdigheder; mener, at mangel på kvalificeret arbejdskraft og misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer kan udgøre store hindringer for investeringer; understreger, at det for at opnå de nødvendige færdigheder er nødvendigt at forbedre kvaliteten, tilgængeligheden, rummeligheden og prisoverkommeligheden af samt adgangen til uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, og forbedre den gensidige anerkendelse af kvalifikationer; understreger, at det er vigtigt at tilskynde virksomhederne til at øge deres investeringer i uddannelse; understreger, at investeringer i uddannelse er afgørende for social samhørighed; understreger, at det er vigtigt at tage fat på problemet med skolefrafald; opfordrer medlemsstaterne til at følge en dobbelt strategi, der går ud på at gøre den almene uddannelse rummelig og levere målrettede programmer til de mest sårbare; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres investeringer og tilskynde til flere investeringer i opkvalificering og omkvalificering samt i omfattende uddannelse i digitale og erhvervsmæssige færdigheder og iværksætterfærdigheder, som tager højde for omstillingen i retning af den digitale økonomi og en grønnere økonomi samt efterspørgslen efter kvalificerede tekniske fagfolk i mange lande og regioner; understreger, at gode arbejds- og ansættelsesvilkår er en afgørende faktor for at tiltrække kvalificerede arbejdstagere;

19.  er enig med Kommissionen i, at der skal gøres en rettidig indsats for at tackle digitaliseringen, at EU som helhed skal fremskynde processen, og at der er behov for en bedre tilpasning af EU's og medlemsstaternes og regionernes politikker, offentlige og private ressourcer skal samles med henblik på at øge investeringerne, og der skal udvikles stærkere synergier i den digitale økonomi og det digitale samfund; understreger behovet for at sikre en effektiv og retfærdig digital omstilling af tjenester, så ingen bliver ladt i stikken; understreger, at programmer for digitale færdigheder bør behandle spørgsmål om privatlivets fred og databeskyttelse;

20.  mener, at udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og overgangen til en grønnere økonomi fordrer, at der ydes målrettet støtte for at hjælpe samfundet, arbejdstagerne og virksomhederne med at håndtere disse afgørende forandringer, navnlig i de hårdest ramte regioner, ved at forbedre almen og erhvervsrettet uddannelse for at tilpasse færdigheder og skabe nye job i miljøsektoren og den digitale sektor; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på de mest sårbare grupper i samfundet, herunder mennesker, der er truet af fattigdom og/eller ekstreme materielle afsavn;

21.  fremhæver, at øget udnyttelse og udvikling af færdigheder hænger sammen med skabelse af merværdi og konkurrenceevne og bør være centralt placeret i EU's politikker, der har til formål at fremme økonomisk vækst gennem investeringer i færdigheder; påpeger, at færdigheder, selvom de er en nødvendig forudsætning for vækst, ikke i sig selv er nok; opfordrer derfor til, at der ved siden af investeringer i grundlæggende uddannelse og erhvervsuddannelse træffes supplerende foranstaltninger med henblik på at skabe og udvikle arbejdspladser af høj kvalitet, der får mest muligt ud af arbejdstagernes færdigheder;

22.  udtrykker bekymring over det konstant høje antal mennesker i Europa, der mangler grundlæggende regne-, læse- og skrivefærdigheder, da disse er et grundlæggende krav for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe solide foranstaltninger til at forbedre bestemmelserne om uddannelse i grundlæggende færdigheder, navnlig for de mest marginaliserede grupper i samfundet; understreger betydningen af solide ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring med henblik på at sikre, at færdigheder og kompetencer anerkendes så bredt som muligt, og for at fremme fleksibiliteten mellem forskellige uddannelsesretninger og -forløb;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give incitamenter til og yde teknisk bistand med henblik på at øge mulighederne for at fremme anstændigt arbejde for unge gennem beskæftigelsesprogrammer, støtte til unge iværksættere via EntreComp, lærlingeuddannelsesordninger af høj kvalitet samt sprogundervisning og erhvervsuddannelse, herunder gennem skolernes læseplaner i medlemsstaterne, i tæt samarbejde med iværksætteren og forskersamfundet og andre relevante interessenter;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke og modernisere de offentlige arbejdsformidlinger på hvert territorialt niveau gennem løbende uddannelse af medarbejderne, inddragelse af højt specialiserede rådgivere og vejledere og gennemførelse af målrettede politikker for hver arbejdsmarkedskategori;

25.  understreger, at Unionens sociale og økonomiske mål bør prioriteres lige højt og sikres finansielle midler i det næste budget, og at processen med det europæiske semester bør udvides til at omfatte en social dimension i hele dens periode med inddragelse af de kompetente organer i EU og medlemsstaterne, der beskæftiger sig med sociale politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre de landespecifikke henstillinger for euroområdets medlemmer ved at skabe en matrixramme, hvor sociale politikker i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, såsom inklusiv adgang til uddannelse, sundhed, ernæring, beskæftigelse og bolig og bevarelse af sociale rettigheder, analyseres for de enkelte sociale segmenter, f.eks. børn, unge, ældre, minoriteter, migranter og personer med handicap, og således skabe et meget mere retvisende billede af medlemsstaternes økonomiske og sociale trivsel, og undersøge, om denne nye komponent i de landespecifikke henstillinger også kan anvendes for medlemsstaterne uden for euroområdet; påpeger, at de landespecifikke henstillinger bør være i overensstemmelse med EU's økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger og bør understøtte og ikke stå i modsætning til hinanden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en europæisk bæredygtig strategi for at overvinde de sociale, økonomiske og klimamæssige udfordringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de sociale rettigheder ved at foreslå lovgivning, herunder finansielle instrumenter, hvor det er hensigtsmæssigt og efter en gennemgang, med henblik på at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder inden for rammerne af deres respektive beføjelser som fastsat i traktaterne ;

26.  anser det for yderst vigtigt at definere og fuldende den social dimension af Den Europæiske Union; mener, at det med henblik herpå er af afgørende betydning at sikre retten til anstændige levevilkår, passende boligforhold, et effektivt og tilgængeligt sundhedssystem og langtidspleje;

27.  understreger, at en velfungerende social dialog er et væsentligt redskab til at forme arbejdsvilkårene, idet der involveres en række forskellige aktører på forskellige niveauer, og at den skaber balance mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og bidrager til både økonomisk konkurrenceevne og social samhørighed; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke den sociale dialog i hele Europa med henblik på at skabe balance i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og, hvor det er nødvendigt, styrke mulighederne for kollektive forhandlinger;

28.  beklager, at fattigdommen stadig er uacceptabelt høj; understreger, at der er større risiko for fattigdom i en tid med økonomisk afmatning; understreger, at antallet af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU, ganske vist fortsatte med at falde i 2017, men at omkring 113 millioner mennesker i EU og 74 millioner i euroområdet var i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2017; beklager, at Europa 2020-målet om reduktion af fattigdom højst sandsynligt ikke vil blive nået; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe fattigdom, herunder fattigdom blandt personer i arbejde og fattigdom blandt sårbare grupper; understreger, at det er nødvendigt at udrydde børnefattigdom, og opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning om gennemførelse af en europæisk børnegaranti; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en rettighedsbaseret strategi til bekæmpelse af fattigdom baseret på integreret aktiv inklusion, der kombinerer gennemførelse af grundlæggende sociale rettigheder, tjenesteydelser af høj kvalitet og job til en løn, der muliggør en rimelig levestandard; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger og strategier i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at imødekomme de sociale behov hos dem, som ikke har adgang til arbejdsmarkedet;

29.  understreger, at anstændige job, adgang til tilstrækkelig social beskyttelse, uanset ansættelsesforhold eller kontrakttype, lønvækst og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og med tilstrækkelig finansiering, herunder uddannelsessystemer og tilgængelige tilbud om livslang læring, har en betydelig indvirkning på nedbringelsen af uligheder og risikoen for fattigdom og social udstødelse og på forbedringen af sundhed og trivsel; glæder sig over den betydelige indvirkning, som sociale overførsler har på fattigdomsbekæmpelse; beklager imidlertid, at dette ikke afspejles i alle medlemsstaternes nationale politikker; understreger, at det er vigtigt med en gennemsigtig evaluering af Europa 2020-strategien, navnlig hvad angår fattigdomsbekæmpelse, og udviklingen af en social og bæredygtig strategi for tiden efter 2020, der prioriterer udryddelse af fattigdom og støtter gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling gennem meningsfulde dialogprocesser på EU-plan og nationalt plan med civilsamfundet og personer, der har direkte erfaringer med fattigdom;

30.  bemærker, at 9,4 % af alle beskæftigede i EU i 2017 var truet af fattigdom, og at fattigdom blandt personer i arbejde er stigende i mange medlemsstater; understreger, at fattigdom blandt personer i arbejde er et grundlæggende tegn på social uretfærdighed, og mener, at det er afgørende at øge arbejdstagernes købekraft, styrke de kollektive forhandlinger og fastlægge et stærkt og harmoniseret system for rettigheder og beskyttelse for alle former for arbejde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage afgørende skridt til at sikre, at folk har råd til at sikre sig selv og deres familier et anstændigt liv med deres løn; opfordrer Kommissionen til at foreslå et retligt instrument, der sikrer, at alle arbejdstagere i Unionen får en rimelig mindsteløn, som kan fastsættes i overensstemmelse med nationale traditioner eller gennem kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser;

31.  mener, at udbredelsen af midlertidige eller usikre job kan få skadelige konsekvenser for pensionernes tilstrækkelighed – navnlig for de yngre generationer, der ofte oplever perioder med afbrydelser i deres karriere og derfor i deres indbetalinger til systemet – og for stabiliteten af de sociale sikringsordninger;

32.  noterer sig den bekymrende udvikling med hensyn til overbelastede boligmarkeder i flere medlemsstater og deres skadelige konsekvenser, navnlig for personer med lav indkomst og i visse regioner; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at følge Kommissionens henstillinger (reducering af flaskehalse, fjernelse af forvridninger og reducering af skævheder, der er skabt af skattesystemet) og træffe foranstaltninger i overensstemmelse med henstilling 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedre brug af det europæiske semester for at overvåge og støtte fremskridt med hensyn til boliger til overkommelige priser og hjemløshed; opfordrer Kommissionen til at foreslå en europæisk ramme for sociale og prismæssigt overkommelige boliger med henblik på en effektiv koordinering af medlemsstaternes politikker;

34.  bemærker, at social- og sundhedstjenester er afgørende for at støtte bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse; bemærker med bekymring, at et flertal af medlemsstaterne har modtaget landespecifikke henstillinger med henblik på at forbedre deres offentlige sundhedssystemers effektivitet, tilgængelighed og bæredygtighed; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at sikre deres sundhedssystemers tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet; understreger betydningen af forebyggelseskampagner og sundhedsfremmende kampagner, navnlig dem, der er målrettet unge fra dårligere stillede befolkningsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at investere i at gøre forebyggelse til en prioritet i deres sundhedspolitikker; opfordrer til en aktiv gennemførelse af sundhedsfremmende kampagner for både fysisk og psykisk sundhed; minder om betydningen af at lette reintegrationen på arbejdsmarkedet af personer i den arbejdsdygtige alder, der er ved at komme sig efter sygdom; opfordrer medlemsstaterne til at investere i plejeydelser til mennesker i alle faser af deres liv, til fortsat at forfølge Barcelonamålene om børnepasning fra 2002 med henblik på at opfylde dem og til at udvikle plejemål for ældre og pasningskrævende personer;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger til opfølgning af det europæiske handlingsgrundlag for mental sundhed og trivsel og EU-Compass for tiltag vedrørende mental sundhed og trivsel; mener, at disse foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger til fremme af mental sundhed samt forebyggende foranstaltninger og være i overensstemmelse med andre politiske instrumenter med det formål at reducere de underliggende sociale determinanter for mental sundhed;

36.  understreger betydningen af nøje overvågning og om nødvendigt revision af Unionens midler for at sikre en effektiv finansiering i overensstemmelse med EU's mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe enhver form for misbrug, svig og korruption i forbindelse med EU-midler;

37.  understreger, at det er vigtigt at efterkomme henstillingerne fra EU's revisorer;

38.  mener, at arbejdsmarkedsreguleringen i medlemsstaterne med henblik på at bevare og styrke den globale konkurrenceevne er nødt til at være klar, enkel og fleksibel og samtidig opretholde høje arbejdsstandarder;

39.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (2) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/5-presidents-report_en.pdf (3) EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0337. (5) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0181. (7) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79. (8) EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10. (9) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93. (10) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100. (11) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109. (12) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0202. (14) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0485. (15) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0432. (16) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0325. (17) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89. (18) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156. (19) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135. (20) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24. (21) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93. (22) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 157. (23) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 117. (24) https://ec.europa.eu/health/state/glance_en (25) https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/state/docs/2018_healthatglance_rep_en.pdf (26) https://www.coe.int/en/web/turin-european-social-charter/turin-process (27) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 25. (28) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23. (29) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105. (30) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16). (31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70). (32) I FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) forstås ved rimelig tilpasning nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre (https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CRPD/Pages/ConventionRightsPersonsWithDisabilities.aspx). I artikel 5 i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet hedder det: "Med henblik på at sikre overensstemmelse med princippet om ligebehandling af personer med handicap foretages der tilpasninger i rimeligt omfang. Det betyder, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov, for at give en handicappet adgang til beskæftigelse, til at udøve den eller have fremgang i den eller for at give vedkommende adgang til uddannelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Hvis denne byrde i tilstrækkeligt omfang lettes gennem foranstaltninger, der er normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor." (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32000L0078&from=DA). På Kommissionens websted fastslås det: "Rimelig tilpasning er enhver ændring af et job eller et arbejdsmiljø, der er nødvendigt for at gøre det muligt for en person med handicap at ansøge om, udføre eller avancere inden for en arbejdsfunktion eller deltage i et undervisningsforløb" (https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=147).