Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 24. oktober 2019 - StrasbourgEndelig udgave
Situationen for LGBTI-personer i Uganda
 Egypten
 Den foreslåede nye straffelov i Indonesien
 Finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale ***I
 Anvendelsen af chromtrioxid
 Konsekvenserne af Thomas Cook-gruppens konkurs
 Status for offentliggørelsen af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer - offentlig landeopdelt rapportering
 Den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf
 Indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien

Situationen for LGBTI-personer i Uganda
PDF 129kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om situationen for LGBTI-personer i Uganda (2019/2879(RSP))
P9_TA(2019)0042RC-B9-0134/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Uganda,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, bl.a. af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi, forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet(1) og af 14. februar 2019 om fremtiden for LGBTI-listen over aktioner (2019-2024)(2),

–  der henviser til den fælles erklæring af 9. oktober 2019 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europarådets generalsekretær om den europæiske dag og verdensdagen mod dødsstraf,

–  der henviser til den erklæring, som den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, afgav på EU's vegne i anledning af den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi den 17. maj 2019,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2018– Uganda, som blev vedtaget af Rådet den 13. maj 2019,

–  der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 21, 24, 29 og 31 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 10 og 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som forpligter EU og dets medlemsstater til i forbindelserne med den øvrige verden at værne om og fremme de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer og til at vedtage restriktive foranstaltninger i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne,

–  der henviser til de internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne, herunder de forpligtelser, der fremgår af verdenserklæringen om menneskerettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til EU-Rådets værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-værktøjssættet),

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer,

–  der henviser til de respektive EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds seneste universelle periodiske gennemgang (UPR) af Uganda,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, der forbyder forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Uganda har været part i siden 1995,

–  der henviser til den tværpolitiske skrivelse, der blev underskrevet af 70 medlemmer af Europa-Parlamentet den 15. oktober 2019, om forfølgelse af LGBTI-samfundet i Uganda,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om iværksættelse af høringer med henblik på suspendering af Uganda og Nigeria fra Cotonouaftalen som følge af den seneste tids lovgivning om skærpet kriminalisering af homoseksualitet(3)

–  der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen (Cotonouaftalen), særlig artikel 8, stk. 4, om ikkeforskelsbehandling,

–  der henviser til Yogyakartaprincipperne (principperne for og staters forpligtelser til anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika), der blev vedtaget i november 2006, og de ti supplerende principper ("plus 10"), som blev vedtaget den 10. november 2017,

–  der henviser til Republikken Ugandas forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Uganda i de seneste uger har oplevet en stigning i ekstremt homofobisk retorik fra myndighederne side, navnlig fra den ugandiske statssekretær med ansvar for etik og integritet, Simon Lokodo, som den 10. oktober 2019 bebudede planer om at genindføre loven mod homoseksualitet, som ville omfatte dødsstraf for "grov homoseksualitet"; der henviser til, at adskillige medlemmer af det ugandiske parlament også støtter den foreslåede nye lov;

B.  der henviser til, at regeringens talsperson, Ofwono Opondo, den 12. oktober udtalte, at regeringen ikke havde til hensigt at indføre nogen ny lov med hensyn til LGBTI-aktiviteter, eftersom "de eksisterende bestemmelser i straffeloven er tilstrækkelige"; der henviser til, at dette blev bekræftet af præsident Musevenis ledende pressesekretær;

C.  der henviser til, at de gældende bestemmelser i straffeloven er i strid med menneskerettighederne og kriminaliserer homoseksualitet; der henviser til, at seksuelt samkvem mellem personer af samme køn fortsat er strafbart med op til livsvarigt fængsel i henhold til paragraf 145 og 146 i Ugandas straffelov, som blandt andet kriminaliserer "enhver persons naturstridige kødelige omgang", ligesom mange eksisterende love tillader forskelsbehandling af LGBTI-personer og begrænser deres adgang til beskæftigelse, bolig, social sikring, uddannelse eller sundhedsydelser;

D.  der henviser til, at loven mod homoseksualitet, der forbyder promovering af homoseksualitet og foreskriver dødsstraf for homoseksuelle handlinger, oprindeligt blev indført i 2014 på initiativ af præsident Museveni, men efterfølgende blev erklæret ugyldig af den ugandiske forfatningsdomstol; der henviser til, at det internationale samfund som helhed kraftigt har fordømt den foreslåede lovgivning, og at mange donorer, herunder EU-medlemsstaterne, USA og Verdensbanken, har besluttet at tilbageholde deres udviklingsbistand til landet;

E.  der henviser til, at denne begivenhed desværre bringer den forfærdelige situation for LGBTI-personer i Uganda, hvor homofobiske synspunkter er udbredte, for dagens lys; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer jævnligt rapporterer om forskelsbehandling, hadforbrydelser og anti-homoseksuelle kampagner i samfundet, herunder chikane, prygl, afpresning, tvangsudsættelse, vilkårlig anholdelse og frihedsberøvelse samt drab;

F.  der henviser til, at Uganda ifølge menneskerettighedsgrupper har oplevet en alarmerende stigning i antallet af overfald på LGBTI-personer; der henviser til, at der ifølge Sexual Minorities Uganda, en alliance af LGBTI-organisationer, er dræbt tre homoseksuelle mænd og en transkønnet kvinde i år, hvoraf den seneste var LGBTI-aktivisten Brian Wasswa, der blev overfaldet i sit hjem den 4. oktober 2019;

G.  der henviser til, at den ugandiske forfatning forbyder forskelsbehandling af en række grunde, men ikke udstrækker dette forbud til også at gælde forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) tilsigter at udvikle og konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet samt overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at EU's udviklingsbistand til Uganda beløber sig til 578 mio. EUR under det nationale vejledende program for 2014-2020; der henviser til, at programmet omfatter fremme og sikring af god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne som et centralt mål;

I.  der henviser til, at modtagere af støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond er underlagt strenge betingelser med hensyn til respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet, religionsfriheden og beskyttelsen af mindretal;

J.  der henviser til, at Uganda og Den Europæiske Union i maj 2019 i overensstemmelse med artikel 8 i Cotonoupartnerskabsaftalen bekræftede deres tætte partnerskab i en politisk dialog;

K.  der henviser til, at EU's internationale samarbejde bør støtte AVS-staternes bestræbelser på at udvikle retlige og politiske rammer og eliminere straffelove, politikker, praksisser, stigmatisering og diskrimination, der undergraver menneskerettighederne;

L.  der henviser til, at 32 ud af i alt 54 afrikanske lande kriminaliserer homoseksuelle forhold, og at der er dødsstraf for homoseksualitet i Mauretanien, Sudan, det nordlige Nigeria og Somalia;

1.  udtrykker dyb bekymring over, at loven mod homoseksualitet igen er bragt på bane i den politiske debat i Uganda; fordømmer på det kraftigste Simon Lokodos retorik, der opildner til homofobi og had, og tilkendegiver på ny sin skarpe modstand mod alle former for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering samt enhver tilskyndelse til had og vold mod LGBTI-personer;

2.  noterer sig, at præsident Musevenis talsmand i en erklæring har benægtet, at regeringen skulle have nogen planer om at foreslå en ny lov, og opfordrer den ugandiske regering til at stå ved denne erklæring;

3.  understreger, at forskelsbehandling af LGBTI-personer undergraver de mest grundlæggende menneskerettighedsprincipper som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder; gentager, at seksuel orientering og kønsidentitet er spørgsmål, som henhører under privatlivets fred, som er sikret ved folkeretten og nationale forfatninger;

4.  afviser på det kraftigste brugen af dødsstraf under nogen omstændigheder, herunder enhver lovgivning, der indebærer dødsstraf for homoseksualitet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at rette yderligere opfordringer til regeringen i Uganda om at genoverveje sin holdning til dødsstraf;

5.  beklager, at ugandisk lovgivning stadig er meget diskriminerende over for LGBTI-personer, og opfordrer indtrængende de ugandiske myndigheder til at revidere enhver lov, der kriminaliserer homoseksualitet og LGBTI-aktivister, herunder i henhold til paragraf 145 og 146 i straffeloven;

6.  erindrer Ugandas regering om dens forpligtelser i henhold til international lov og i henhold til Cotonouaftalen, som kræver overholdelse af de universelle menneskerettigheder;

7.  er dybt bekymret over den generelle forværring af menneskerettighedssituationen for LGBTI-personer i Uganda, herunder de stadig hyppigere krænkelser af deres sociale rettigheder, ytringsfrihed, ligestillingsmæssige rettigheder og boligrettigheder; fordømmer det nylige drab på Brian Wasswa og beklager det alarmerende antal personer, der udsættes for overgreb på grundlag af seksuel orientering, herunder fra de nationale sikkerhedsstyrkers side; opfordrer indtrængende de ugandiske myndigheder til at foretage en grundig og upartisk efterforskning af alle former for vold eller overgreb mod LGBTI-personer og stille gerningsmændene til ansvar;

8.  opfordrer Ugandas regering til at styrke politiets mekanismer for klager over krænkelser af menneskerettighederne for at sikre, at politifolk opfylder deres pligt til at beskytte rettighederne for alle personer, herunder medlemmer af LGBTI-samfundet, og til at sikre, at alle menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er, der arbejder for LGBTI-samfundet i Uganda, er i stand til at udøve deres legitime aktiviteter under alle forhold, herunder deres ret til foreningsfrihed, uden frygt for repressalier og uden nogen begrænsninger;

9.  minder om, at Uganda i henhold til Cotonouaftalen og folkeretten er forpligtet til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

10.  opfordrer EU's delegation i Uganda til fortsat nøje at overvåge LGBTI-personers situation og aktivt støtte civilsamfundsorganisationerne, menneskerettighedsforkæmperne og LGBTI-personerne på stedet; understreger betydningen af at øge bevidstheden om og forståelsen af situationen for LGBTI-personer og deres familier;

11.  opfordrer EU til effektivt at gøre fuld brug af den politiske dialog, der er omhandlet i artikel 8 i Cotonouaftalen, samt af LGBT-værktøjskassen og dens ledsagende retningslinjer i sin dialog med de ugandiske myndigheder med henblik på at hjælpe med at afkriminalisere homoseksualitet, mindske volden og diskriminationen og beskytte LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere;

12.  gentager sine tidligere opfordringer til Kommissionen og Rådet om at inkludere en omtale af ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i enhver fremtidig aftale, der skal afløse Cotonouaftalen;

13.  opfordrer EU til at forstærke forsvar og fremme af menneskerettighederne i Uganda, navnlig gennem målrettet støtte til civilsamfundsorganisationer og fuld gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ugandas præsident og parlament samt Den Afrikanske Union og dens institutioner.

(1) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 21.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0129.
(3) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 253.


Egypten
PDF 133kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om Egypten (2019/2880(RSP))
P9_TA(2019)0043RC-B9-0138/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutning af 17. juli 2014 om ytrings- og forsamlingsfrihed i Egypten(1), af 15. januar 2015 om situationen i Egypten(2), af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni(3), af 8. februar 2018 om henrettelser i Egypten(4) og af 13. december 2018 om Egypten, navnlig situationen for menneskerettighedsforkæmpere(5),

–  der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner om Egypten af august 2013 og februar 2014,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev konsolideret ved handlingsplanen fra 2007; der henviser til prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten 2017-2020, der formelt blev vedtaget den 25. juli 2017, til den fælles erklæring efter mødet i Associeringsrådet EU-Egypten i 2017 og til den fælles erklæring om det 6. møde i Underudvalget EU-Egypten om Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati i juni 2019,

–  der henviser til punkt 4 i erklæringen fra FN's Menneskerettighedsråd den 19. september 2019, som nævner Egypten,

–  der henviser til EU's nye strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og konventionen om barnets rettigheder, som alle er ratificeret af Egypten,

–  der henviser til erklæringen af 27. september 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om protesterne i Egypten,

–  der henviser til Egyptens forfatning, navnlig artikel 52 (om forbud mod alle former og typer for tortur), artikel 73 (om forsamlingsfrihed) og artikel 93 (om den bindende karakter af den internationale menneskerettighedslovgivning),

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1981, som Egypten ratificerede den 20. marts 1984,

–  der henviser til det Arabiske Charter om menneskerettigheder, som Egypten er part i,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2473 (2019), der blev vedtaget i juni 2019, og som fornyede foranstaltninger til gennemførelse af våbenembargoen mod Libyen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til forlydender om, at de egyptiske myndigheder i de seneste uger vilkårligt har arresteret over 4 300 personer (hvoraf næsten 3 000 stadig er varetægtsfængslet), herunder mindst 114 kvinder - og mindst 111 mindreårige ifølge Amnesty International og Belady Foundation - som reaktion på de fredelige demonstrationer, der begyndte den 20. september 2019; der henviser til, at politiet og sikkerhedstjenesterne angiveligt brugte overdreven magt til at sprede demonstranterne;

B.  der henviser til, at der under demonstrationerne mod regeringen blev protesteret mod spareforanstaltninger, udbredt korruption i regeringen og systematisk undertrykkelse, og at det blev krævet, at den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi trådte tilbage;

C.  der henviser til, at de egyptiske myndigheders seneste tiltag undergraver de grundlæggende frihedsrettigheder ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, som alle er indskrevet i den egyptiske forfatning, samt den internationale menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at dette er led i bredt anlagte overgreb på civilsamfundet og grundlæggende rettigheder i Egypten, navnlig ytringsfriheden, både online og offline, forenings- og forsamlingsfriheden, politisk pluralisme og retsstatsprincippet;

D.  der henviser til, at de egyptiske myndigheder fortsat slår ned på fredelige demokratiske oppositionspartier i Egypten, i strid med retten til deltagelse i offentlige anliggender og ytringsfriheden, herunder den vilkårlige tilbageholdelse af dusinvis af borgere i "Hope"-sagen og arrestationen af dusinvis af andre medlemmer af fredelige politiske partier siden september 2019;

E.  der henviser til, at menneskerettighedsadvokater, journalister, aktivister og medlemmer af oppositionen er blevet fængslet under alvorlige anklager, herunder terrorrelaterede strafbare handlinger; der henviser til, at fredelige systemkritikere, prodemokratiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere bringes i fare ved at blive stemplet som terrorister; der henviser til, at disse anholdelser udelukkende vedrører deres fredelige og legitime bestræbelser på at forsvare menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperes tvungne forsvinden er ved at blive en systematisk praksis hos de egyptiske myndigheder, inden de fleste dukker op hos den statslige anklagemyndighed, hvilket er tilfældet med Alaa Abdel Fattah, Asmaa Daabes, Esraa Abdel Fattah, Eman Al-Helw, Mohamed Ibrahim, Abdelrahman Tarek, Ezzat Ghoneim, Haytham Mohamadeen og Ibrahim Metwally Hegazy; der henviser til, at andre, herunder Ibrahim Ezz El-Din, stadig ikke er dukket op igen;

G.  der henviser til, at der gøres overdreven brug af forebyggende varetægtsfængsling og forebyggende foranstaltninger med henblik på at forhindre menneskerettighedsforkæmpere og deres advokater, såsom Mahienour El-Masry, Mohamed El-Baqer, Esraa Abdel Fattah og Mohamed Ramadan, i at udføre deres legitime menneskerettighedsarbejde i Egypten;

H.  der henviser til, at de egyptiske myndigheder har hindret fremskridt i efterforskningen og afsløringen af sandheden om kidnapningen og torturen af og drabet på den italienske forskningsassistent Giulio Regeni; der henviser til, at det italienske parlament har indstillet sine diplomatiske forbindelser med det egyptiske parlament og har opfordret medlemsstaternes parlamenter til at gøre det samme i solidaritet;

I.  der henviser til, at Journalister uden Grænser har dokumenteret, at mindst 31 mediefolk i øjeblikket er frihedsberøvet i Egypten på grund af deres arbejde som led i en politisk baseret retsforfølgelse og gentagne krænkelser af retten til en retfærdig rettergang; der henviser til, at seks af disse journalister er blevet anholdt i forbindelse med de seneste protester; der henviser til, at der også fokuseres på udenlandske mediefolk, og at flere internationale mediekorrespondenter er blevet udvist eller nægtet indrejse i Egypten; der henviser til, at internationale organisationer har dokumenteret spærringen af nyhedsmediers websteder og blokeringen eller begrænsningen af adgangen til applikationer til onlinebeskeder, navnlig i de seneste uger;

J.  der henviser til, at selv om Egyptens NGO-lov fra 2019 afskaffer fængselsstraffe og det sikkerhedstunge agentur, der tidligere var udpeget til at godkende og overvåge udenlandsk finansiering, udgør den ikke desto mindre en trussel med hensyn til at begrænse civilsamfundet betydeligt, den giver anledning til yderligere problematiske begrænsninger af foreningsfriheden og begrænser i betydelig grad aktiviteterne for både indenlandske og udenlandske NGO'er;

K.  der henviser til, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i Egypten fortsat udsættes for forskellige former for statsledet chikane, navnlig i form af ærekrænkende kampagner og retsforfølgelse; der henviser til, at aktivister, der forsvarer LGBTQI-personers og kvinders rettigheder udsættes for vedvarende undertrykkelse, herunder under foregivende af at bevare "den offentlige moral";

L.  der henviser til, at alvorlige krænkelser af retten til liv fortsætter i Egypten gennem domstolene, som har afsagt og gennemført et hidtil uset højt antal dødsdomme over mange personer - selv børn - blandt andet i kølvandet af militære og masseretssager, som manglede minimumsgarantier for en retfærdig rettergang; der henviser til, at strafferetlige og militære domstole har afsagt mere end 3 000 dødsdomme siden 2014, og at 50 personer er i overhængende fare for at blive henrettet;

M.  der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har erklæret, at der verserer flere sager ved domstolene vedrørende personer, der er dømt på grundlag af beviser, der angiveligt er opnået under tortur, og som risikerer dødsstraf; der henviser til, at disse domme synes at være i direkte modstrid med både egyptisk og international ret og procesret;

N.  der henviser til den fortsatte mangel på ansvarlighed for alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af de egyptiske sikkerhedsstyrker, og til, at der ikke finder en ordentlig efterforskning sted for så vidt angår påstandene om korruption i militæret;

O.  der henviser til, at mindst 900 mennesker blev dræbt af de egyptiske sikkerhedsstyrker under protesterne på Rabaa-pladsen i 2013; der henviser til, at ingen af de ansvarlige for massakren er blevet retsforfulgt, til trods for at adskillige uregelmæssigheder blev fordømt under den efterfølgende retssag, og til trods for at FN's højkommissær for menneskerettigheder beskrev den som et groft justitsmord;

P.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang (UPR) af Egypten, som indledes i november 2019, giver det internationale samfund en enestående mulighed for at granske menneskerettighedssituationen i Egypten og fremsætte anbefalinger til forbedringer;

Q.  der henviser til, at mange menneskerettighedsaktivister er udsat for undertrykkende foranstaltninger, visse som repressalier for at have deltaget i den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) af Egypten i 2014; der henviser til, at ti menneskerettighedsforkæmpere og syv NGO'er, som er nævnt i sag 173/2011 (sagen om "udenlandsk finansiering"), er blevet udsat for en lammende indefrysning af aktiver; der henviser til, at mindst 31 menneskerettighedsforkæmpere og ansatte i uafhængige egyptiske menneskerettighedsorganisationer, der er involveret i sag 173/2011, fortsat er underlagt rejseforbud, til trods for at 43 ansatte i udenlandske civilsamfundsorganisationer, der blev dømt i samme sag i 2013, siden er blevet frikendt;

R.  der henviser til, at Egypten har gennemgået flere vanskelige faser siden revolutionen i 2011, og at det internationale samfund bistår landet med håndteringen af dets mange udfordringer; der henviser til, at sikkerhedssituationen i Egypten er skrøbelig, og at risikoen for terrorangreb på Sinaihalvøen og på store byer i hele landet fra forskellige islamistiske organisationers side, er stor, på trods af regeringens brug af aggressive og til tider krænkende taktikker for at bekæmpe dem; der henviser til, at terrorangreb har kostet et stort antal uskyldige civile, herunder koptere, livet; der henviser til, at optrapningen af de militære operationer i det nordlige Sinai er fortsat siden slutningen af 2013, og til at regeringen har foretaget massenedrivninger og tvangsudsat titusinder af beboere, samtidig med at den forhindrer uafhængig rapportering ved at sætte en næsten fuldstændig stopper for mediedækningen og indført restriktioner for bevægelser ind og ud af Sinai;

S.  der henviser til, at der ikke har været nogen officiel, stærk og forenet reaktion fra EU's og medlemsstaternes side i forhold til den hårde kurs i Egypten i perioden september til oktober 2019; der henviser til, at de nye prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten 2017-2020, der blev vedtaget i juni 2017, bygger på et fælles engagement i universelle værdier som demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder, og at de udgør en ny ramme for politisk engagement og styrket samarbejde, herunder om sikkerhed, reform af retsvæsenet og bekæmpelse af terrorisme, på grundlag af behørig respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at de europæiske bestræbelser på at få Egypten til at tage fat på de mest alvorlige krænkelser af menneskerettighederne ikke har ført til mærkbare resultater;

T.  der henviser til, at Egypten er en vigtig partner for Den Europæiske Union og dens medlemsstater på en lang række områder, herunder handel, sikkerhed og mellemfolkelige kontakter; der henviser til, at Udenrigsrådet den 21. august 2013 pålagde den højtstående repræsentant at gennemgå EU's bistand til Egypten; der henviser til, at Udenrigsrådet besluttede, at EU's samarbejde med Egypten skulle justeres i forhold til udviklingen i landet; der henviser til, at EU og Egypten i juni 2017 vedtog partnerskabsprioriteter, der har til formål at styrke samarbejdet på en lang række områder, herunder bekæmpelse af terrorisme, under behørig hensyntagen til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

U.  der henviser til, at Udenrigsrådet i sine konklusioner af 21. august 2013 bl.a. erklærede, at: "medlemsstaterne nåede endvidere til enighed om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne for udstyr dækket af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP samt tage deres sikkerhedsbistand til Egypten op til fornyet overvejelse"; der henviser til, at virksomheder med hjemsted i flere EU-medlemsstater fortsat eksporterer overvågningsteknologi og andet sikkerhedsudstyr til Egypten, hvilket fremmer hacking og malware samt andre former for angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, både fysisk og online; der henviser til, at denne aktivitet har ført til undertrykkelse af ytringsfriheden på internettet;

1.  fordømmer på det kraftigste de seneste overgreb og de fortsatte begrænsninger af de grundlæggende demokratiske rettigheder i Egypten, navnlig ytringsfriheden, både online og offline, forenings- og forsamlingsfriheden, politisk pluralisme og retsstatsprincippet; fordømmer den overdrevne brug af vold mod demonstranter og minder Egypten om, at enhver reaktion fra sikkerhedsstyrkernes side bør være i overensstemmelse med internationale normer og standarder og landets egen forfatning;

2.  opfordrer til omgående ophør af alle de former for vold, ansporing til vold, hadefuld tale, chikane, intimidering, tvangsforsvindinger og censur rettet mod menneskerettighedsforkæmpere, advokater, demonstranter, journalister, bloggere, fagforeningsfolk, studerende, børn, kvinderettighedsforkæmpere, LGBTI-personer, civilsamfundsorganisationer, politiske modstandere og mindretal, som begås af offentlige myndigheder, sikkerhedsstyrker og -tjenester og andre grupper i Egypten; opfordrer til en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af alle menneskerettighedskrænkelser og til, at gerningsmændene drages til ansvar; understreger, at respekt for menneskerettighederne er den eneste måde, hvorpå man kan sikre langsigtet stabilitet og sikkerhed i Egypten;

3.  opfordrer de egyptiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, der tilbageholdes eller er blevet dømt udelukkende for at udføre deres legitime og fredelige menneskerettighedsarbejde, herunder Eman Al-Helw, Mohamed Ibrahim, Mohamed Ramadan, Abdelrahman Tarek, Ezzat Ghoneim, Haytham Mohamadeen, Alaa Abdel Fattah, Ibrahim Metwally Hegazy, Mahienour El-Masry, Mohamed El-Baqer, Esraa Abdel Fattah og straks undersøge, hvor Ibrahim Ezz El-Din befinder sig; opfordrer endvidere til løsladelse af menneskerettighedsforkæmpere, akademikere og andre, der er varetægtsfængslet i forbindelse med "Coalition Hope"-sagen, herunder Zyad el-Alalayer, Hassan Barbay, Ramy Shahi, såvel som medlemmer af Brød- og Frihedspartiet, partiet Al-Dostour og det egyptiske socialdemokratiske parti, der for nylig er blevet tilbageholdt uden et troværdigt grundlag for retsforfølgelse; opfordrer Egypten til, indtil de løslades, at oplyse, hvor de befinder sig, og give dem fuld adgang til deres familier, advokater efter eget valg og fornøden lægebehandling og til at foretage troværdige undersøgelser af alle forlydender om mishandling eller tortur;

4.  understreger betydningen af at sikre lighed for alle egyptere, uanset deres tro eller overbevisning; opfordrer Egypten til at revidere sine blasfemilove for at sikre beskyttelse af religiøse mindretal; glæder sig over erklæringerne om en fornyelse af den islamiske debat med henblik på bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering; opfordrer de egyptiske myndigheder, herunder militæret og sikkerhedsstyrkerne, til at respektere kristnes rettigheder, beskytte dem mod vold og forskelsbehandling og sikre, at de ansvarlige for sådanne handlinger retsforfølges;

5.  støtter det egyptiske befolkningsflertals ambitioner om at etablere et frit, stabilt, velstående, inkluderende og demokratisk land, der respekterer de nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; gentager, at retten til fredelig tilkendegivelse af holdninger og kritik skal sikres;

6.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at standse blokeringen af lokale og internationale nyhedsorganisationers og menneskerettighedsorganisationers websteder og til at løslade alle mediefolk, der tilbageholdes for at udføre deres journalistiske arbejde;

7.  udtrykker dyb bekymring over repressalierne mod personer, der samarbejder eller søger at samarbejde med internationale menneskerettighedsorganisationer eller FN's menneskerettighedsorganer; opfordrer de egyptiske myndigheder til at afslutte sag nr. 173/2011 ("sagen om udenlandsk finansiering") og ophæve alle rejseforbud, der er blevet pålagt mindst 31 menneskerettighedsforkæmpere og ansatte i menneskerettighedsorganisationer i forbindelse med denne sag, såvel som alle andre vilkårlige rejseforbud og tillade egyptiske menneskerettighedsforkæmpere med bopæl i Egypten at rejse, så de kan deltage personligt i Egyptens universelle regelmæssige gennemgang, der begynder den 13. november 2019;

8.  opfordrer til, at den nyligt vedtagne NGO-lov ophæves, og at den erstattes med en ny lovgivningsmæssig ramme, der udarbejdes efter en reel høring af civilsamfundsorganisationer, og som er i overensstemmelse med den egyptiske forfatning og internationale standarder;

9.  beklager manglen på en troværdig efterforskning og retsforfølgelse af de ansvarlige for bortførelsen og torturen af og mordet på den italienske forskningsassistent Giulio Regeni i 2016; opfordrer endnu engang de egyptiske myndigheder til at kaste lys over omstændighederne ved Giulio Regenis og Eric Langs død og stille de ansvarlige til regnskab i fuldt samarbejde med myndighederne i de medlemsstater, der er berørt af disse sager;

10.  kræver, at myndighederne ændrer, vedtager og effektivt gennemfører lovgivning med henblik på at afskaffe alle former for forskelsbehandling og kriminaliserer alle former for vold mod kvinder og piger, herunder ved at ændre loven om personlig status og indføre lovbestemmelser, der forbyder kønsbaseret vold samt seksuel chikane, overgreb og voldtægt; opfordrer endvidere myndighederne til effektivt at gennemføre den nationale strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder i partnerskab med uafhængige civilsamfundsorganisationer med anerkendt ekspertise på området;

11.  udtrykker bekymring over, at anvendelsen af dødsstraf i Egypten er steget markant, siden præsident Sisi kom til magten; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at udstede et moratorium for henrettelser med henblik på at afskaffe brugen af dødsstraf i Egypten og gentager sin opfordring til Egypten om at undertegne og ratificere den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

12.  udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene for terrorisme; giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk og bekræfter sin vilje til at bekæmpe spredningen af radikale ideologier og terrorgrupper; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at deres igangværende militære operationer i Sinai gennemføres i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, til grundigt at efterforske alle former for misbrug og til omgående at åbne det nordlige Sinai for uafhængige hjælpeorganisationer og uafhængige observatører og journalister;

13.  beklager den manglende officielle reaktion fra den højtstående repræsentant eller medlemsstaterne på den seneste bølge af anholdelser; opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at reagere samlet og resolut på de nuværende overgreb og krænkelser af menneskerettighederne; forventer, at EU-Udenrigstjenesten prioriterer situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Egypten og aflægger rapport til Parlamentet om sit engagement i Kairo, herunder i de enkelte sager, der nævnes i denne beslutning; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at anvende alle de redskaber, de har til rådighed, herunder bilaterale og multilaterale redskaber, handelsforhandlinger, den europæiske naboskabspolitik, bistand og om nødvendigt målrettede restriktive foranstaltninger for at standse de overgreb, der foregår i landet, og sikre konkrete fremskridt i Egyptens menneskerettighedsresultater;

14.  opfordrer til en dybtgående og omfattende gennemgang af dets forbindelser med Egypten; mener, at menneskerettighedssituationen i Egypten kræver en grundig revision af Kommissionens budgetstøtteforanstaltninger, som bør begrænses til primært at støtte civilsamfundet;

15.  opfordrer indtrængende til, at de tilsagn, der blev givet i prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten for perioden 2017-2020, respekteres, og opfordrer til, at de gennemføres fuldt ud og korrekt; opfordrer EU til i lyset af forhandlingerne om de nye partnerskabsprioriteter at fastsætte klare benchmarks, der gør yderligere samarbejde med Egypten betinget af, at der sker fremskridt med hensyn til reformer af de demokratiske institutioner, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, og at menneskerettighedsspørgsmål integreres i alle forhandlinger med de egyptiske myndigheder; gentager , at menneskerettighederne ikke bør undermineres af migrationsforvaltnings- eller terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

16.  gentager sine opfordringer til EU's medlemsstater om at følge op på deres konklusioner af 21. august 2013 om suspension af eksportlicenser for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse i overensstemmelse med den fælles holdning 2008/944/CFSP, og fordømmer EU-medlemsstaternes vedvarende manglende overholdelse af disse forpligtelser; opfordrer dem derfor til at standse eksporten af overvågningsteknologi og andet sikkerhedsudstyr til Egypten, der kan lette angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, herunder på sociale medier, samt enhver anden form for intern undertrykkelse; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at aflægge rapport om den nuværende situation med hensyn til det militære og sikkerhedsmæssige samarbejde mellem medlemsstaterne og Egypten; opfordrer EU til fuldt ud at håndhæve sin eksportkontrol over for Egypten med hensyn til varer, der kan anvendes i forbindelse med undertrykkelse, tortur eller henrettelse;

17.  understreger betydningen af at sikre, at enhver aftale mellem EU og Egypten om migration nøje overholder de internationale menneskerettighedsstandarder og respekterer de grundlæggende rettigheder for migranter og flygtninge og sikrer en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Egyptens regering og parlament samt til Den Afrikanske Menneskerettighedskommission.

(1) EUT C 224 af 21.6.2016, s. 5.
(2) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 34.
(3) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 42.
(4) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 35.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0526.


Den foreslåede nye straffelov i Indonesien
PDF 133kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om den foreslåede nye straffelov i Indonesien (2019/2881(RSP))
P9_TA(2019)0044RC-B9-0145/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Indonesien,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Indonesien (PSA'en), der trådte i kraft den 1. maj 2014,

–  der henviser til den 7. menneskerettighedsdialog mellem Indonesien og EU af 1. februar 2018,

–  der henviser til den 8. forhandlingsrunde om frihandelsaftalen mellem EU og Indonesien, der fandt sted i juni 2019,

–  der henviser til udkastet til straffelov som fremlagt den 15. september 2019,

–  der henviser til Yogyakartaprincipperne,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 (ICCPR), som Indonesien ratificerede i 2006,

–  der henviser til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1987,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Indonesien er verdens fjerde folkerigeste land, et stabilt demokrati, det største land med et muslimsk flertal og et mangfoldigt samfund bestående af 265 millioner borgere med forskellige religioner, etniske baggrunde, sprog og kulturer;

B.  der henviser til, at Indonesiens regering har foreslået et udkast til straffelov om ændring af den nuværende straffelov; der henviser til, at dette udkast til straffelov blev færdiggjort den 15. september 2019;

C.  der henviser til, at udkastet til straffelov indeholder artikler, der krænker kvinders, religiøse mindretals og LGBTI-personers rettigheder såvel som ytrings- og foreningsfriheden;

D.  der henviser til, at tusindvis af mennesker, herunder studerende, i september samledes i Indonesien for at protestere mod udkastet til straffeloven og opfordrede til suspension af vedtagelsen af loven;

E.  der henviser til, at Indonesiens præsident den 20. september 2019 pålagde det indonesiske parlament at udsætte vedtagelsen af lovforslaget efter omfattende protester; der henviser til, at afgørelsen om vedtagelsen nu ligger hos det indonesiske Repræsentanternes Hus;

F.  der henviser til, at artikel 2 i udkastet til straffelov, der henviser til "levende love", betragtes som vag, da den ikke indeholder en liste over strafbare handlinger, hvilket kan bruges til at legitimere hundredvis af eksisterende og diskriminerende sharialove på lokalt plan;

G.  der henviser til, at udkastet til straffelov straffer sex uden for ægteskab med op til et års fængsel; der henviser til, at denne bestemmelse faktisk kriminaliserer alle forhold mellem personer af samme køn; der henviser til, at denne artikel vil gøre alle personer, der arbejder i sexindustrien, til genstand for strafferetlig forfølgelse;

H.  der henviser til, at det i den foreslåede straffelov hedder, at ugifte personer, der bor sammen, kan idømmes seks måneders fængsel;

I.  der henviser til, at forhold mellem personer af samme køn ikke officielt anerkendes af de indonesiske myndigheder, og at lovforslaget derfor udtrykkeligt er rettet mod dem; der henviser til, at Indonesien oplever et hidtil uset antal voldelige og diskriminerende angreb samt talrige chikanehandlinger mod LGBTI-personer tillige med et stigende antal knivskarpe LGBTI-fjendtlige udtalelser;

J.  der henviser til, at bestemmelserne i udkastet til straffelov udvider den nuværende blasfemilov; der henviser til, at mere end 150 personer, hvoraf de fleste tilhører religiøse mindretal, er blevet dømt under den nuværende blasfemilov siden dens vedtagelse i 1965; der henviser til, at blasfemiloven bringer religiøse mindretal i fare i en situation med stigende intolerance over for mindretal i Indonesien;

K.  der henviser til, at udkastet til straffelov begrænser udbredelsen af oplysninger om prævention og hjælpen til prævention rettet mod alle under 18; der henviser til, at begrænset adgang til prævention har særlig alvorlige konsekvenser for marginaliserede grupper, som allerede bærer størstedelen af byrden ved Indonesiens hiv-epidemi;

L.  der henviser til, at det i den foreslåede straffelov bestemmes, at en kvinde, der har fået en abort, vil kunne idømmes op til fire års fængsel; der henviser til, at enhver, der hjælper en gravid kvinde med at få en abort, vil kunne idømmes op til fem års fængsel;

M.  der henviser til, at Indonesien i september vedtog en kontroversiel lov, der svækker den nationale kommission for udryddelse af korruption, også kendt som "KPK", som med succes har retsforfulgt hundredvis af politikere siden dens oprettelse i 2002; der henviser til, at bestemmelser i den nuværende straffelov, i loven om elektronisk information og transaktioner og i antiterrorlovgivningen er blevet brugt til vilkårligt at begrænse menneskerettighedsforkæmperes arbejde;

N.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere har været i søgelyset på grund af deres arbejde, hvor de fordømmer krænkelser af menneskerettighederne, navnlig i forbindelse med protesterne i Vestpapua; der henviser til, at mindst 40 mennesker er blevet dræbt, siden protesterne begyndte, og at mindst 8 000 indfødte papuanere og andre indonesere er blevet fordrevet fra deres hjem i Vestpapua; der henviser til, at journalister og uafhængige FN-organer gentagne gange er blevet nægtet adgang til regionen;

O.  der henviser til, at distriktsdomstolen i Wamena den 2. maj 2019 idømte den polske EU-borger Jakub Fabian Skrzypski fem års fængsel for angiveligt at være involveret i den papuanske separatistbevægelse;

P.  der henviser til, at i perioden 2015-2018 er mere end 40 personer blevet dømt til døden, og at mere end 300 indsatte stadig sidder på dødsgangen i Indonesien; der henviser til, at dødsstraf er en grusom, umenneskelig og nedværdigende straf og er en krænkelse af retten til livet;

1.  glæder sig over, at forbindelserne mellem EU og Indonesien er baseret på fælles værdier som demokrati og god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne og fremme af fred, stabilitet og økonomisk fremgang;

2.  er dybt bekymret over bestemmelserne i udkastet til revideret straffelov for Indonesien, som giver mulighed for forskelsbehandling på grundlag af køn, religion og seksuel orientering samt forskelsbehandling af mindretal;

3.  glæder sig over præsident Widodos påbud om at udsætte vedtagelsen af denne lov; opfordrer det indonesiske parlament til grundigt at revidere den foreslåede straffelov for at få den til at leve op til internationale menneskerettighedsstandarder og for at fjerne alle diskriminerende bestemmelser;

4.  opfordrer de indonesiske myndigheder til at ophæve alle retlige bestemmelser, der begrænser de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, og til at bringe alle landets love i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og Indonesiens internationale forpligtelser;

5.  opfordrer Indonesiens myndigheder til at beskytte LGBTI-personers rettigheder ved at retsforfølge enhver form for forfølgelse af LGTBI-personer og afkriminalisere homoseksualitet ved at ændre landets straffelov; opfordrer de indonesiske embedsmænd til at afstå fra at fremsætte opflammende udtalelser mod LGTBI-personer, som blot vil stigmatisere dem yderligere; tilskynder de indonesiske myndigheder til at fremme politisk dialog med centrale aktører i civilsamfundet med henblik på at fremme og sikre universel anvendelse af menneskerettighederne;

6.  opfordrer til en revision af bestemmelserne vedrørende blasfemiloven, da den bringer religiøse mindretal og ateister i fare; støtter FN's anbefalinger om at ophæve artikel 156 og 156a i straffeloven, loven om forebyggelse af misbrug og krænkelse af religion, loven om elektroniske transaktioner og data og om at ændre antiterrorlovgivningen og frafalde anklager mod og retsforfølgelse af personer anklaget for blasfemi;

7.  noterer sig med bekymring begrænsningen af den frie udbredelse af livsvigtig seksuel sundhedsinformation i udkastet til straffelov; opfordrer til at give adgang til ucensureret information om prævention og familieplanlægning for kvinder og piger;

8.  bekræfter, at adgang til sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, er en menneskeret; understreger, at ordentlig og økonomisk overkommelig seksuel og reproduktiv sundhedspleje bør garanteres, herunder seksualundervisning og -information, familieplanlægning, præventionsmetoder samt sikker og lovlig abort; bemærker, at disse tjenester er vigtige for at redde kvinders liv, reducere spædbørns- og børnedødeligheden og forebygge seksuelt overførte sygdomme, herunder hiv/aids;

9.  gentager sin opfordring til myndighederne om at indføre et moratorium for alle henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraffen; bemærker, at denne henstilling blev accepteret af Indonesien i seneste cyklus af den universelle regelmæssige gennemgang i 2017; opfordrer EU og den franske regering til at gøre deres yderste for at sikre, at Olivier Jover ikke idømmes dødsstraf;

10.  opfordrer til fortsat og nøje overvågning af menneskerettighedssituationen i Indonesien, navnlig gennem regelmæssig rapportering fra Den Europæiske Unions Delegation til Indonesien og Brunei; opfordrer Den Europæiske Unions Delegation til Indonesien og Brunei og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan, for at yde beskyttelse og støtte i nødsituationer til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare;

11.  beklager vedtagelsen af den nye antikorruptionslovgivning, i henhold til hvilken KPK bliver et regeringsagentur og ikke et uafhængigt organ, og opfordrer til, at denne lovgivning bliver revideret;

12.  udtrykker bekymring over volden i Vestpapua; opfordrer de indonesiske myndigheder til at foretage en uafhængig undersøgelse af de seneste protester i Vestpapua; opfordrer til tilbageholdenhed med hensyn til indsættelse af sikkerhedsstyrker i regionen; opfordrer indtrængende den indonesiske regering til at adressere situationen i Vestpapua ved hjælp af politisk dialog; opfordrer myndighederne til at give FN's embedsmænd, NGO'er og journalister uhindret adgang til Vestpapua;

13.  udtrykker sin bekymring over sagen om den polske statsborger, Jakub Fabian Skrzypski, der er blevet politisk fange i Indonesien; frygter, at hans fortsatte fængsling i Wamena i lyset af de seneste begivenheder i Papua ikke blot vil bringe hans menneskerettigheder, men også hans liv, i fare; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at rejse Skrzypskis sag under de kommende dialoger med Indonesien og forlanger, at de indonesiske myndigheder muliggør hans overførsel til Polen;

14.  opfordrer Indonesien til at udsende en stående indbydelse til alle FN's Menneskerettighedsråds mandatindehavere vedrørende særlige procedurer, som bør omfatte uhindret adgang til hele landet;

15.  opfordrer den indonesiske regering til at opfylde alle sine forpligtelser og til at respektere, beskytte og håndhæve de rettigheder og frihedsrettigheder, der er nedfældet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

16.  fremhæver betydningen af at medtage bindende bestemmelser, der kan håndhæves, om respekt for menneskerettighederne i den frihandelsaftale mellem EU og Indonesien, som i øjeblikket er under forhandling;

17.  glæder sig over den fortsatte årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Indonesien og ser frem til den kommende dialog i november;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Indonesiens regering og parlament, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission og FN's Menneskerettighedsråd.


Finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale ***I
PDF 153kWORD 46k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 24. oktober 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstaterne til at afhjælpe en alvorlig økonomisk byrde, som de påføres som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale (COM(2019)0399 – C9-0111/2019 – 2019/0183(COD))(1)
P9_TA(2019)0045A9-0020/2019

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  For at afbøde de økonomiske konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale og for at udvise solidaritet med de mest berørte medlemsstater under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør forordning (EF) nr. 2012/2002 ændres, således at den yder støtte til de dermed forbundne offentlige udgifter.
(4)  For at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale og for at udvise solidaritet med de mest berørte medlemsstater under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør forordning (EF) nr. 2012/2002 ændres, således at den yder støtte til de dermed forbundne offentlige udgifter.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Eftersom der er tale om en ekstraordinær anvendelse af fonden, vil dens bistand til at afbøde den alvorlige finansielle byrde, som medlemsstaterne påføres som en direkte følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale, være målrettet og tidsbegrænset for at bevare fondens oprindelige formål og dens kapacitet til at reagere på naturkatastrofer.
(5)  Eftersom der er tale om en ekstraordinær anvendelse af fonden, vil dens bistand til at afbøde den alvorlige finansielle byrde, som medlemsstaterne påføres eller vil blive påført under forberedelse af eller som en direkte følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale, være målrettet og tidsbegrænset for at bevare fondens oprindelige formål og dens kapacitet til at reagere på naturkatastrofer.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  For at sikre, at Solidaritetsfonden står til rådighed ved større naturkatastrofer, hvilket er dens oprindelige formål, bør der fastsættes et budgetloft for støtte i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale.
(8)  I betragtning af at der skal tilvejebringes et rimeligt budget for at sikre, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond står til rådighed ved naturkatastrofer, skal der stilles andre yderligere midler til rådighed for medlemsstaterne og regionerne for at hjælpe dem med at begrænse virkningerne af Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af Unionen uden en aftale, f.eks. gennem EGF eller andre ad hoc-finansieringsinstrumenter.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Bistand fra fonden til at afbøde en alvorlig finansiel byrde, som påføres medlemsstaterne som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale bør være underlagt de samme regler for gennemførelse, overvågning, rapportering, kontrol og revision som alle fondens øvrige interventioner. I betragtning af det brede spektrum af offentlige udgifter, der potentielt kan blive støtteberettiget, er det desuden vigtigt at sikre, at andre bestemmelser i EU-retten, navnlig statsstøttereglerne, overholdes.
(9)  Bistand fra fonden til at afbøde en alvorlig finansiel byrde, som påføres eller kan blive påført medlemsstaterne under forberedelse af eller som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale bør være underlagt de samme regler for gennemførelse, overvågning, rapportering, kontrol og revision som alle fondens øvrige interventioner. I betragtning af det brede spektrum af offentlige udgifter, der potentielt kan blive støtteberettiget, er det desuden vigtigt at sikre, at andre bestemmelser i EU-retten, navnlig statsstøttereglerne, overholdes.
Ændring 5
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 3a – stk. 2
2)  De bevillinger, der er til rådighed til dette formål, er for årene 2019 og 2020 begrænset til halvdelen af det maksimale beløb, der er til rådighed for fonden.
2)  De bevillinger, der er til rådighed til dette formål, er for årene 2019 og 2020 begrænset til 30 % af det maksimale beløb, der er til rådighed for fonden.
Ændring 6
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 3a – stk. 3
3)  En sådan bistand skal dække en del af de yderligere offentlige udgifter, der er direkte forårsaget af en udtræden uden en aftale, og som udelukkende er påløbet mellem datoen for en udtræden uden en aftale og den 31. december 2020 ("økonomisk byrde").
3)  En sådan bistand skal dække en del af de yderligere offentlige udgifter, som udelukkende er påløbet mellem den 1. januar 2019 og den 31. december 2020 under forberedelse af eller som følge af en udtræden uden en aftale ("økonomisk byrde").
Ændring 7
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 3a – stk. 4
4)  En medlemsstat er berettiget til at ansøge om bistand i henhold til denne artikel, hvis den økonomiske byrde, medlemsstaten har lidt, anslås til over 1 500 000 000 EUR i 2011-priser eller til over 0,% af medlemsstatens BNI.
4)  En medlemsstat er berettiget til at ansøge om bistand i henhold til denne artikel, hvis den økonomiske byrde, medlemsstaten har lidt, anslås til over 750 000 000 EUR i 2011-priser eller til over 0,15 % af medlemsstatens BNI.
Ændring 8
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 3b – stk. 1
1)  Den bistand, der ydes i henhold til artikel 3a, dækker kun en medlemsstats yderligere økonomiske byrde i forhold til, hvis der var indgået en aftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. En sådan bistand kan f.eks. anvendes til at yde støtte til virksomheder, der berøres af en udtræden uden en aftale, herunder tilskud til statsstøtteordninger for disse virksomheder og dertil knyttede interventioner; foranstaltninger til at opretholde det eksisterende beskæftigelsesniveau; samt til at sikre, at grænse-, told-, sundheds- og plantesundhedskontrollen fungerer, herunder yderligere personale og infrastruktur.
1)  Den bistand, der ydes i henhold til artikel 3a, dækker kun en medlemsstats yderligere økonomiske byrde i forhold til, hvis der var indgået en aftalen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. En sådan bistand kan f.eks. anvendes til at yde støtte til virksomheder og arbejdstagere, der berøres af en udtræden uden en aftale, herunder tilskud til statsstøtteordninger for disse virksomheder og dertil knyttede interventioner; foranstaltninger til at opretholde det eksisterende beskæftigelsesniveau; samt til at sikre, at grænse-, told-, sundheds- og plantesundhedskontrollen fungerer, herunder yderligere personale og infrastruktur.
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 3 b – stk. 6 a (nyt)
6a)   Udgifter, der er berettigede til finansiering fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, finansieres ikke i henhold til denne forordning.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 4a – stk. 1
1)  En medlemsstats ansvarlige myndigheder kan indgive en ansøgning til Kommissionen om finansielt bidrag fra fonden i henhold til artikel 3a frem til og med den 30. april 2020. Ansøgningen skal som minimum indeholde alle relevante oplysninger om den økonomiske byrde, som den pågældende medlemsstat er blevet påført. Den skal indeholde en redegørelse for, hvilke offentlige foranstaltninger der er truffet som reaktion på en udtræden uden en aftale, med angivelse af nettoomkostningerne herfor frem til den 31. december 2020, og en årsagsforklaring for, at disse omkostninger ikke kunne være undgået gennem forberedende foranstaltninger. Den bør desuden indeholde en begrundelse vedrørende den direkte virkning af en udtræden uden en aftale.
1)  En medlemsstats ansvarlige myndigheder kan indgive en ansøgning til Kommissionen om finansielt bidrag fra fonden i henhold til artikel 3a frem til og med den 30. juni 2020. Ansøgningen skal som minimum indeholde alle relevante oplysninger om den økonomiske byrde, som den pågældende medlemsstat er blevet påført. Den skal indeholde en redegørelse for, hvilke offentlige foranstaltninger der er truffet under forberedelse af eller som reaktion på en udtræden uden en aftale, med angivelse af nettoomkostningerne herfor frem til den 31. december 2020. Den bør desuden indeholde en begrundelse vedrørende den direkte virkning af en udtræden uden en aftale.
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 4a – stk. 2
2)  Kommissionen udarbejder en vejledning til, hvordan man effektivt kan få adgang til og gennemføre fonden. Vejledningen skal indeholde detaljerede oplysninger om udfyldelse af ansøgningen og om, hvilke oplysninger der skal indsendes til Kommissionen, bl.a. om den påførte økonomiske byrde. Vejledningen offentliggøres på webstederne for Kommissionens relevante generaldirektorater, og Kommissionen sikrer, at den formidles videre til medlemsstaterne.
2)  Kommissionen udarbejder inden den 31. december 2019 en vejledning til, hvordan man effektivt kan få adgang til og gennemføre fonden. Vejledningen skal indeholde detaljerede oplysninger om udfyldelse af ansøgningen og om, hvilke oplysninger der skal indsendes til Kommissionen, bl.a. om den påførte økonomiske byrde. Vejledningen offentliggøres på webstederne for Kommissionens relevante generaldirektorater, og Kommissionen sikrer, at den formidles videre til medlemsstaterne.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 4a – stk. 3
3)  Efter den 30. april 2020 vurderer Kommissionen på grundlag af de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger i alle indkomne ansøgninger, hvorvidt betingelserne for at mobilisere fonden er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, og fastsætter i givet fald de finansielle bidrag fra fonden inden for rammerne af de disponible finansielle midler.
3)  Efter den 30. juni 2020 vurderer Kommissionen på grundlag af de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger i alle indkomne ansøgninger, hvorvidt betingelserne for at mobilisere fonden er opfyldt i hvert enkelt tilfælde, og fastsætter i givet fald de finansielle bidrag fra fonden inden for rammerne af de disponible finansielle midler.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 4a – stk. 4
4)  Bistand fra fonden ydes til medlemsstater, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, under hensyntagen til de tærskler, der er fastsat i artikel 3a, stk. 4, med en sats på op til % af den påførte økonomiske byrde og inden for rammerne af det disponible budget. Hvis det disponible budget viser sig at være utilstrækkeligt, nedsættes støttesatsen forholdsmæssigt.
4)  Bistand fra fonden ydes til medlemsstater, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, under hensyntagen til de tærskler, der er fastsat i artikel 3a, stk. 4, med en sats på op til 10 % af den påførte økonomiske byrde og inden for rammerne af det disponible budget. Hvis det disponible budget viser sig at være utilstrækkeligt, nedsættes støttesatsen forholdsmæssigt.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 2012/2002
Artikel 4a – stk. 6
6)  Afgørelsen om at mobilisere fonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt, efter at Kommissionen har forelagt forslaget. Kommissionen på den ene side og Europa-Parlamentet og Rådet på den anden side bestræber sig på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden.
6)  Afgørelsen om at mobilisere fonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet snarest muligt, efter at Kommissionen har forelagt forslaget. Kommissionen på den ene side og Europa-Parlamentet og Rådet på den anden side bestræber sig på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden, og forpligter sig til så hurtigt som muligt at foreslå et ad hoc-instrument til håndtering af sådanne nødsituationer.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0020/2019).


Anvendelsen af chromtrioxid
PDF 147kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om delvis godkendelse af anvendelse af chromtrioxid i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Cromomed S.A. m.fl.) (D063690/01 – 2019/2844(RSP))
P9_TA(2019)0046B9-0151/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om delvis godkendelse af anvendelse af chromtrioxid i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Cromomed S.A. m.fl.) (D063690/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF(1) ("REACH-forordningen"), særligt artikel 64, stk. 8,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) under Det Europæiske Kemikalieagentur(2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i REACH-forordningen,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3),

–  der henviser til Rettens dom af 7. marts 2019 i sag T-837/16(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at chromtrioxid blev føjet til kandidatlisten over særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen i 2010(5) på grund af sin klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1A) og mutagent (kategori 1B);

B.  der henviser til, at chromtrioxid blev optaget i bilag XIV til REACH-forordningen i 2013(6) på grund af denne klassificering, de store mængder, der anvendtes, det store antal steder i Unionen, hvor det anvendtes, og risikoen for en betydelig eksponering af arbejdstagere(7);

C.  der henviser til, at Cromomed S.A. og fire andre selskaber ("ansøgerne") i fællesskab har indgivet en ansøgning om tilladelse i henhold til REACH-forordningens artikel 62 til anvendelse af chromtrioxid i funktionel forkromning i en bred vifte af anvendelser, herunder almindeligt ingeniørarbejde og stålproduktion(8);

D.  der henviser til, at Kommissionen i december 2016 modtog udtalelserne fra RAC og SEAC; der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse først blev forelagt REACH-Udvalget i slutningen af august 2019;

E.  der henviser til, at det primære formål med REACH-forordningen i lyset af dens betragtning 16, som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol(9), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

F.  der henviser til, at i henhold til artikel 55 og i lyset af betragtning 12 i REACH-forordningen er et centralt formål med godkendelsen at erstatte særligt problematiske stoffer med sikrere alternative stoffer eller teknologier;

G.  der henviser til, at RAC bekræftede, at det ikke er muligt at fastsætte en DNEL-værdi (Derived No-Effect Level – "afledt nuleffektniveau") for de kræftfremkaldende egenskaber af chromtrioxid; der henviser til, at chromtrioxid derfor er et stof uden nedre grænse, dvs. et stof, for hvilket det ikke er muligt at anslå et "sikkert eksponeringsniveau";

H.  der henviser til, at det i REACH-forordningen i tilfælde af et sådant "stof uden nedre grænse" menes, at risikoen som standard ikke kan anses for at være "tilstrækkeligt kontrolleret" i den i artikel 60, stk. 2, i nævnte forordning anvendte betydning, og at der i så fald kun kan gives tilladelse, hvis betingelserne i artikel 60, stk. 4, er opfyldt;

I.  der henviser til, at der ifølge REACH-forordningens artikel 60, stk. 4, kun kan gives tilladelse, hvis ansøgeren bl.a. dokumenterer, at der for hver anvendelse, der ansøges om, ikke findes egnede alternative stoffer eller teknologier; der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 60, stk. 5, i nævnte forordning ved vurderingen af, om der findes egnede alternativer, skal tage alle relevante aspekter i betragtning, herunder ansøgerens tekniske og økonomiske mulighed for at gå over til alternativer;

J.  der henviser til, at analysen af de alternativer, som ansøgerne har fremlagt, er baseret på arbejde udført af konsortiet for en godkendelse af chromtrioxid (Chromium Trioxide Authorisation Consortium – CTAC)(10); der henviser til, at den usikkerhed, der er forbundet med CTAC's vurdering, var en af hovedårsagerne til, at Parlamentet gjorde indsigelse mod det tilsvarende udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse(11);

K.  der henviser til, at sagsøgernes analyse af alternativer bygger på den forudsætning, at et teknisk gennemførligt alternativ kun kan være et "tilsvarende" stof(12), dvs. ét enkelt stof eller én enkelt teknologi, der kan erstatte det meget problematiske stof i alle de forskellige sektorer og anvendelser, hvor stoffet anvendes(13);

L.  der henviser til, at en sådan tilgang i en ansøgning om tilladelse, der dækker meget forskellige sektorer og anvendelser med meget forskellige krav til ydeevne(14), gør det "umuligt for et enkelt alternativ at opfylde samtlige krav", hvilket SEAC udtrykkeligt har anerkendt(15);

M.  der henviser til, at en sådan tilgang uberettiget diskriminerer alternativer, der findes i visse sektorer eller til visse anvendelser, og det vil uretmæssigt fritage ansøgerne fra deres forpligtelse til at bevise, at der ikke er noget alternativ for hver enkelt anvendelse, der ansøges om; der henviser til, at en sådan tilgang ikke tager hensyn til det substitutionsmål, der er fastsat i artikel 55 i REACH-forordningen, og ikke tilskynder til innovation;

N.  der henviser til, at SEAC har anført, at den analyse, som ansøgerne havde fremlagt, om hvorvidt der forelå teknisk egnede alternativer, ikke var tilstrækkelig grundig og ikke havde noget tydeligt fokus(16); der henviser til, at SEAC har anført, at ansøgerne ikke på overbevisende måde havde gjort gældende, at der ikke ville være nogen alternativer for forkromningsapplikationerne, og at de desuden var klar over de eksisterende alternativer, der teknisk kunne gennemføres for nogle af de anvendelser, der blev ansøgt om(17); der henviser til, at SEAC bekræftede, at det ville have krævet flere oplysninger at nå til en konklusion om den økonomiske gennemførlighed af alternativerne(18);

O.  der henviser til, at dette viser, at ansøgerne ikke har løftet bevisbyrden, hvilket er i strid med kravene i REACH-forordningen, som bekræftet af Retten(19);

P.  der henviser til, at SEAC efter sine egne antagelser ikke desto mindre udtalte, at "alternativer, hvis og når de bliver teknisk gennemførlige, sandsynligvis ikke vil være økonomisk gennemførlige"(20) (vores fremhævelse); der henviser til, at det for det første ikke tilkommer SEAC at udfylde hullerne i ansøgningen med sine egne antagelser, og for det andet, at udtrykket "sandsynligvis" viser, at der stadig er usikkerhed;

Q.  der henviser til, at SEAC's synspunkt, at alternativerne ikke er teknisk og økonomisk gennemførlige, ikke er i overensstemmelse med dens egne resultater og er ikke en konklusion, der kan drages i lyset af manglerne ved ansøgningen;

R.  der henviser til, at Retten gjorde det klart, at "det alene er Kommissionen, der skal kontrollere, om betingelserne i [REACH-forordningens artikel 60, stk. 4,] er opfyldt"(21), at den ikke er bundet af SEAC's eller RAC's udtalelser, og at den ikke må følge deres udtalelser, hvis argumentationen deri ikke er "fuldstændig, sammenhængende og relevant"(22);

S.  der henviser til, at Kommissionen ved at godkende SEAC's inkonsekvente holdning i udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse(23) ikke har opfyldt sine forpligtelser som fastsat af Retten;

T.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse i betragtning 8 udtrykkeligt henviser til, at "SEAC ikke kan udelukke eventuel usikkerhed for så vidt angår den tekniske gennemførlighed af alternativer til et begrænset antal specifikke anvendelsesmåder, som er omfattet af den beskrivelse af anvendelser, som der ansøges om";

U.  der henviser til, at Retten konstaterede, at når der til trods for den fremlæggelse af elementer, der foretages af de forskellige aktører, der medvirker i godkendelsesproceduren, er usikkerhed hvad angår betingelsen om, at der ikke findes alternativer, må det herefter konkluderes, at ansøgeren ikke har løftet bevisbyrden, og at han derfor ikke vil kunne få udstedt en godkendelse(24);

V.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse er i strid med Rettens dom i lyset af den usikkerhed, der er omhandlet i betragtning 8;

W.  der henviser til, at Kommissionen forsøger at begrunde sin afgørelse ved at erklære, at betingelserne – som Kommissionen hævder begrænser omfanget af de tilladte anvendelser(25) – afhjælper manglerne ved ansøgningen hvad angår analysen af alternativer;

X.  der henviser til, at vedtagelsen af betingelser er lovlig og hensigtsmæssig, når de reelt begrænser tilladelsens anvendelsesområde ved at anføre de specifikke anvendelsesformål, som Kommissionen på godkendelsestidspunktet anså for ikke at have egnede alternativer;

Y.  der henviser til, at Kommissionen i denne sag imidlertid har ladet fastsættelsen af tilladelsens omfang stå åben(26), hvilket tyder på, at den ikke vedtog en endelig beslutning om, hvilke anvendelsesformål der ikke var egnede alternativer på datoen for beslutningen; der henviser til, at Kommissionen tværtimod ved at vedtage disse betingelser har delegeret sin enekompetence til ansøgerne til i hvert enkelt tilfælde at foretage den endelige vurdering og beslutning vedrørende tilladelsens omfang;

Z.  der henviser til, at Retten anså en sådan tilgang for ulovlig(27);

AA.  der henviser til, at Retten endvidere bemærker, at hvis de foreliggende oplysninger tyder på, at der er egnede alternativer til rådighed generelt, men det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt at anvende disse alternativer, skal ansøgeren fremlægge en substitutionsplan, hvis tilladelsen skal godkendes på lovlig vis(28);

AB.  der henviser til, at selv om der forelå oplysninger om alternativer inden vedtagelsen af SEAC's udtalelse(29), undersøgte ansøgerne – i henhold til SEAC's udtalelse – dem ikke yderligere, og de fremlagde heller ikke mere detaljerede planer for opfølgning af udviklingen inden for forskning og udvikling (FoU)(30);

AC.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået at give tilladelse, med den begrundelse at de alternativer, der er tilgængelige generelt, ikke er teknisk eller økonomisk gennemførlige for ansøgerne, til trods for at de hverken har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om den økonomiske gennemførlighed, som bemærket af SEAC, eller en substitutionsplan, hvilket er i strid med REACH-forordningens artikel 62, stk. 4, litra f);

AD.  der henviser til, at der ifølge REACH-forordningens artikel 60, stk. 7, kun gives tilladelse, hvis ansøgningen er indgivet i overensstemmelse med kravene i forordningens artikel 62;

AE.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse er i strid med Rettens dom og REACH-forordningens artikel 60, stk. 4 og 7;

1.  anser udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse for at overskride de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1907/2006;

2.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og forelægge et nyt udkast, der kun giver tilladelse til de specifikke anvendelser, som der ikke findes egnede alternativer til;

3.  opfordrer Kommissionen til at træffe hurtige afgørelser vedrørende denne ansøgning og andre afgørelser vedrørende samme emne i fuld overensstemmelse med REACH-forordningen;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) Den konsoliderede udgave af 9. december 2016 af udtalelsen fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og udtalelsen fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) om en ansøgning om tilladelse til brug af chromtrioxid: Funktionel forkromning, ECHA/RAC/SEAC: Udtalelse AFA-O-0000006522-78-02/F. https://echa.europa.eu/documents/10162/50002b75-2f4c-5010-81de-bcc01a8174fc
(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(4) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, T-837/16, ECLI:EU:T:2019:144. http://curia.europa.eu/juris/document/document_print.jsf?docid=211428&text=&dir=&doclang=DA&part=1&occ=first&mode=lst&pageIndex=0&cid=1573675
(5) https://echa.europa.eu/documents/10162/6b11ec66-9d90-400a-a61a-90de9a0fd8b1
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 348/2013 af 17. april 2013 om ændring af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 108 af 18.4.2013, s. 1).
(7) https://echa.europa.eu/documents/10162/13640/3rd_a_xiv_recommendation_20dec2011_en.pdf
(8) oplysninger om ansøgningen findes på: https://echa.europa.eu/applications-for-authorisation-previous-consultations/-/substance-rev/12473/term
(9) Domstolens dom af 7. juli 2009, S.P.C.M. SA m.fl. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs, sag C-558/07, ECLI:EU:C:2009:430, præmis 45.
(10) SEAC's udtalelse, s. 30.
(11) Europa-Parlamentets beslutning af 27. marts 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af chromtrioxid i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Lanxess Deutschland GmbH m.fl.) (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0317).
(12) SEAC's udtalelse, s. 32, tabel 13.
(13) Se "Analysis of Alternatives on Functional chrome plating", som findes på: https://echa.europa.eu/documents/10162/ece8b65e-aec0-4da8-bf68-4962158a4952 s. 13-14: "Flere alternativer testes for at erstatte chromtrioxid. Udfordringen består i at finde en erstatning, der opfylder kravene til alle forskellige produkttyper og hver enkelt applikations forskellige anvendelser, og som samtidig er teknisk og økonomisk gennemførlig. Der findes nu mange alternativer, der kan anvendes til enkelte applikationer, når nogle af kravene i forbindelse med funktionel forkromning er tilstrækkelige, men ingen af dem besidder alle de hovedegenskaber, som funktionel forkromning med en vandig opløsning af chromtrioxid gør [...]".
(14) Hver sektor (f.eks. stålindustrien og den generelle maskinindustri) har forskellige tekniske krav: Se SEAC's udtalelse, s. 34, som fremhæver de gule alternativer, for hvilke "parametrene/vurderingskriterierne opfylder visse krav for nogle, men ikke alle applikationer/sektorer".
(15) SEAC's udtalelse, s. 36: "Ansøgerne anser nemlig kun alternativerne for at være lovende, hvis de opfylder ovennævnte industrisektorers tværsektorielle krav (selv om ansøgernes omsætning i disse sektorer er meget begrænset), hvilket gør det umuligt for ét enkelt alternativ at opfylde alle kravene" (vores fremhævelse).
(16) SEAC's udtalelse, s. 35-36: "Efter SEAC's opfattelse har sagsøgerne fremlagt en generel vurdering af den tekniske og økonomiske gennemførlighed af alternativerne for forskellige industrisektorer ... uden at foretage en tilstrækkelig detaljeret analyse af substituerbarheden af chromtrioxid til den ansøgte anvendelse. …. SEAC er enig med ansøgerne i, at de alternativer, der vurderes i analysen af alternativer, mangler visse nøglefunktioner. SEAC ønsker dog at påpege, at analysen af alternativer ikke er tilstrækkelig grundig og mangler klart fokus hvad angår ansøgernes faktiske brug af chromtrioxid. Ansøgerne præsenterede nogle alternativer som lovende og hævdede, at disse alternativer p.t. undersøges af stålindustrien. Ansøgerne fremlagde imidlertid hverken yderligere undersøgelser af alternativer, der var mærket som lovende, eller FoU-planer i denne forbindelse. [...] SEAC sætter i denne henseende spørgsmålstegn ved, om analysen er tilstrækkeligt fyldestgørende med tanke på denne ansøgnings anvendelsesområde" (vores fremhævelse).
(17) SEAC's udtalelse, s. 50: "[A]nsøgerne kan ikke på overbevisende måde støtte deres påstand om, at der ikke ville være nogen alternativer for forkromningsapplikationerne (i ansøgernes erhvervssektorer), eller at sådanne alternativer ville blive tilgængelige inden for den normale undersøgelsesperiode. SEAC er bekendt med alternative forkromningsteknologier, som måske allerede kunne være eller blive teknisk gennemførlige for specifikke dele, der forkromes af to af de fem ansøgere".
(18) SEAC's udtalelse, s. 37, se navnlig konklusionen i afsnit 7.2: "Ikke desto mindre ville det have været nødvendigt at indhente flere oplysninger om, hvor mange dele, der kunne forkromes ved hjælp af et teknisk gennemførligt alternativ, for at SEAC skulle kunne nå til den konklusion, at et sådant alternativ er økonomisk gennemførligt".
(19) Dom i sag T-837/16, præmis 79.
(20) SEAC's udtalelse, svar på spørgsmål 7.2, s. 36.
(21) Dom i sag T-837/16, præmis 64.
(22) Dom i sag T-837/16, præmis 66 og 68.
(23) Udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse, punkt 8.
(24) Dom i sag T-837/16, præmis 79.
(25) Artikel 1 i udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse: "Godkendt anvendelse" omfatter "anvendelse ved funktionel forkromning, hvor en eller flere af følgende nøglefunktioner eller egenskaber er nødvendige for den påtænkte anvendelse: slidstyrke, hårdhed, lagtykkelse, korrosionsbestandighed, friktionskoefficient og indvirkning på overflademorfologi." Den præciserer for at undgå tvivl, at "en tilladelse til anvendelse af chromtrioxid ikke gives for funktionel forkromning, når ingen af de nøglefunktioner, der er anført i første afsnit, er nødvendige".
(26) det vil sige, at det overlades til ansøgerne at afgøre – og til de håndhævende myndigheder efter godkendelsen at vurdere – om nogen af de funktioner, der er opført på listen, er "nødvendige" for deres anvendelse;
(27) Dom i sag T-837/16, præmis 83; se præmis 97: "Den omstændighed, at det anføres, at anvendelsen af de i den foreliggende sag omhandlede blychromater er begrænset alene til de tilfælde, hvor egenskaberne for de stofkomponenter, der indeholder disse chromater, virkelig er nødvendig, svarer nemlig til at anføre, at brugeren i efterfølgende led, hver gang han identificerer et alternativ, skal afstå fra at anvende de i den foreliggende sag omhandlede blychromater. En sådan erklæring udgør imidlertid en stærk indikation af, at Kommissionen på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse ikke selv var af den opfattelse, at undersøgelsen af betingelsen om, at der ikke findes alternativer, var afsluttet." Se også præmis 86 og 98.
(28) Dom i sag T-837/16, præmis 76; jf. artikel 62, stk. 4, litra f), og artikel 60, stk. 4, litra c), i REACH-forordningen.
(29) SEAC's udtalelse, s. 37: "Under den offentlige høring om andre chromtrioxid-applikationer er SEAC blevet opmærksom på alternative behandlingsteknologier, der kan blive brugbare alternativer til visse specialdele".
(30) SEAC's udtalelse, s. 37: "Selv om ansøgerne nævner, at visse alternativer er lovende og for tiden undersøges af stålindustrien, undersøger de dem ikke yderligere; de giver heller ikke mere detaljerede planer for opfølgning af FoU-udviklingen på dette område".


Konsekvenserne af Thomas Cook-gruppens konkurs
PDF 132kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om den negative indvirkning af Thomas Cooks konkurs på turismen i EU (2019/2854(RSP))
P9_TA(2019)0047RC-B9-0118/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 6, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 195 i TEUF,

–  der henviser til Kommissionens redegørelse af 21. oktober 2019 om virkningerne af Thomas Cook-koncernens konkurs,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2007 med titlen "Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme" (COM(2007)0621),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet(3), særlig artikel 8 om licensens gyldighed og artikel 9 om suspension og tilbagekaldelse af en licens,

–  der henviser til sin beslutning af 29. oktober 2015 om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om flypassagerers etablerede rettigheder - virkemåde og anvendelse(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs(6),

–  der henviser til meddelelse af 18. marts 2013 "Passagerbeskyttelse i tilfælde af luftfartsselskabers konkurs" (COM(2013)0129), hvor Kommissionen fastsatte foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af rejsende i tilfælde af et flyselskabs insolvens, herunder bedre håndhævelse af forordning (EF) nr. 261/2004,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 ("EGF-forordningen")(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 om en europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme (COM(2014)0086),

–  der henviser til sin holdning vedtaget ved førstebehandling den 5. februar 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage(8),

–  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2019 om "En luftfartsstrategi for Europa: Opretholde og fremme høje sociale standarder" (COM(2019)0120),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 med titlen ”Den flerårige finansielle ramme 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale”(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2019 om turismesektorens konkurrenceevne som drivkraft for bæredygtig vækst, arbejdspladser og social samhørighed i EU i det næste årti,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at sammenbruddet af det britiske selskab Thomas Cook, der var verdens næststørste rejseselskab og et af de ældste, har meget negative indvirkninger på økonomien, EU's indre marked, beskæftigelsen, forbrugernes tillid og den frie bevægelighed for personer i og uden for EU;

B.  der henviser til, at nedlæggelsen af Thomas Cook Group har bragt 22 000 arbejdspladser i fare på verdensplan, hvoraf 9 000 er beliggende i Det Forenede Kongerige, 2 500 i Spanien og over 1 000 i Grækenland; der henviser til, at selv om disse job stadig er usikre, vil det sandsynligvis have en lang række forskellige følgevirkninger, ikke kun for turistsektoren og transportsektoren, men også for EU's økonomi som helhed;

C.  der henviser til, at Thomas Cook-koncernens konkurs skyldes flere faktorer, herunder at selskabet har forsømt at ændre sin forretningsmodel og innovere for at kunne konkurrere i den digitale økonomi; der henviser til, at Thomas Cook-koncernens finansielle situation allerede var velkendt af de britiske myndigheder;

D.  der henviser til, at ophøret af Thomas Cook, som drev hoteller, feriesteder og flyselskaber i 16 lande og betjente 19 millioner mennesker om året, har krævet en kolossal hjemsendelsesoperation for mere end 600 000 feriegæster fra forskellige steder rundt omkring i verden til deres hjemegn;

E.  der henviser til, at et antal luftfartsselskaber alene i år har erklæret insolvens, hvilket har haft alvorlige følger for virksomhederne, turismen og forbrugerne; der henviser til, at Thomas Cook-koncernen i april 2019 fik tildelt yderligere 12 måneders driftslicens fra den britiske civile luftfartsmyndighed;

F.  der henviser til, at flere medlemsstater har bebudet målrettede foranstaltninger til støtte for deres turismesektor med henblik på at afbøde de negative virkninger af Thomas Cook-koncernens sammenbrud; der henviser til, at der endnu ikke er blevet aktiveret nogen EU-støttemekanisme;

G.  der henviser til, at turisme tegner sig for omkring 4 % af EU's BNP og beskæftiger omkring 12.3 millioner arbejdstagere og tegner sig for mindst 5 % af alle arbejdspladser (over 27 millioner arbejdstagere og næsten 12 % af alle job, når der tages hensyn til deres forbindelser til andre sektorer); der henviser til, at Europa er det vigtigste rejsemål i verden med en markedsandel på 50,8 % i 2018; der henviser til, at turisme både direkte og indirekte genererer 10,3 % af det samlede BNP i EU-28 - et tal, der forventes at stige til 11,2 % af BNP i 2027;

H.  der henviser til, at turistsektoren omfatter en stor mangfoldighed af tjenesteydelser og erhverv, hvor mobilitet spiller en afgørende rolle, og at der på grund af aktiviteternes personlige karakter er behov for et stort antal ansatte; der henviser til, at turisme fungerer som et stærkt incitament for mange andre sektorer i økonomien; der henviser til, at sektoren domineres af SMV’er samt selverhvervende enkeltpersoner, hvis aktivitet skaber beskæftigelse og velstand i regioner, der er stærkt afhængige af turismen; der henviser til, at turistsektoren er særlig sårbar over for risici forårsaget af både naturlige og menneskeskabte faktorer, som ikke kan forudsiges;

I.  der henviser til, at EU siden Lissabontraktatens ikrafttræden har haft kompetence til at støtte eller supplere medlemsstaternes indsats på turismeområdet; der henviser til, at turisme på den anden side ikke har nogen specifik budgetpost i EU's budget som krævet af Parlamentet i dets beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, hvori det opfordrer til, at der indføres en specifik bevilling til bæredygtig turisme;

J.  der henviser til, at turismeindustrien har en stærk efterspørgsel efter øget koordinering på EU-plan og en klar turismepolitik i EU med passende budgetstøtte;

K.  der henviser til, at turisme er en nøglesektor for økonomien og beskæftigelsen i EU, og at den nye Kommissions prioriteter, navnlig at støtte "en økonomi, der arbejder for mennesker", bør afspejle sektorens betydning og dens behov;

L.  der henviser til, at ophøret af Thomas Cooks aktiviteter har forårsaget alvorlig økonomisk skade for turistsektoren, beskæftigelsen og lokalsamfundene og har medført tab af flyforbindelser i visse af EU-medlemsstaternes områder; der henviser til, at dette gør det nødvendigt, at der træffes passende foranstaltninger til at forbedre sektorens konkurrenceevne og sikre, at Europa bevarer sin position som verdens førende turistmål og som drivkraft for vækst og bæredygtig udvikling i sine byer og regioner;

M.  der henviser til, at passagerer har ret til at få leveret tjenesteydelser som planlagt, især når de allerede har betalt billettens pris, inden tjenesten leveres; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at passagererne får forståelige, nøjagtige og rettidige oplysninger, som er tilgængelige for alle; der henviser til, at det for mange forbrugere var uklart, hvad deres ret til kompensation var, og hvilke dele af deres reservationer der var dækket af deres forsikring;

N.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013 kom med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og omstruktureringer(11). Parlamentet opfordrede Kommissionen til efter høring af arbejdsmarkedets parter at forelægge et forslag til retsakt om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og omstruktureringer;

1.  er dybt bekymret over de 600 000 personer, der var strandet fra hjemmet, hvoraf mange blev efterladt på deres bestemmelsessted uden at blive tilbudt en alternativ returflyvning, hvilket viste sig at være en enorm retsusikkerhed for sektoren og medførte en betydelig mangel på beskyttelse af forbrugerne; er ligeledes dybt bekymret over de tusinder af arbejdstagere rundt i Europa, der har mistet deres job, over de tusindvis af lokale leverandører og datterselskaber, hovedsagelig SMV'er, der er kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder efter Thomas Cooks sammenbrud og dets skadelige virkninger på lokale økonomier og lokalsamfund og Europas image og omdømme som verdens førende turistmål;

2.  påpeger, at Thomas Cook Group dækkede forskellige aktiviteter såsom overnatningsfaciliteter, transport og fritidsaktiviteter, der påvirker forskellige typer forbrugere og virksomheder, og at sammenbruddet derfor falder ind under forskellige EU- og nationale lovgivninger;

3.  opfordrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater til at sikre, at løntilgodehavender udbetales fuldt ud til de Thomas Cook-ansatte, der er blevet afskediget;

4.  roser medlemsstaterne for den hurtighed, hvormed de har iværksat beredskabsplaner for effektiv hjemtransport af de pågældende rejsende, og noterer sig andre foranstaltninger for at begrænse virkningerne af Thomas Cooks konkurs for arbejdstagere i turismesektoren; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan den eksisterende EU-lovgivning og de respektive love i medlemsstaterne har reageret på denne enorme redningsaktion, og undersøge, hvordan den kan deltage hurtigt og effektivt i en lignende situation i fremtiden;

5.  opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en analyse af Thomas Cooks konkurs, samtidig med at der tages hensyn til, at de britiske myndigheder allerede har haft kendskab til den negative ændring i selskabets finansielle situation med henblik på at fastslå, om der er truffet forebyggende foranstaltninger for at undgå koncernens pludselige sammenbrud; mener, at dette bør bidrage til at foregribe fremtidige kriser og fastlægge politikker til minimering af risici i en sektor, der er så vigtig for EU;

6.  understreger under henvisning til, at 32 flyselskaber er gået konkurs siden begyndelsen af 2017, at der er behov for en bedre overvågning af flyselskabers finansielle situation fra de nationale tilsynsmyndigheders side for at forhindre, at europæiske passagerer bliver ofre for sådanne konkurser; minder om, at forordning (EF) nr. 1008/2008 i øjeblikket er genstand for en evaluering, der omfatter et afsnit om de forpligtelser, flyselskaber skal opfylde for at opnå driftstilladelse; opfordrer Kommissionen til at overveje en revision af denne forordning for at sætte myndighederne i stand til bedre at kontrollere, overvåge og reagere på kritiske finansielle tilstande i flyselskaber;

7.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for og implementere en hurtig og effektiv adgang til finansielle EU-instrumenter, der kan kompensere for den skade, der er påført sektoren og bidrage til at forbedre sektorens konkurrenceevne og garantere et højt niveau af forbrugerbeskyttelse; bemærker, at den krise, som Thomas Cook-gruppens konkurs har medført, ikke er et isoleret arrangement og meget vel kan ske igen i fremtiden; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere muligheden for at vedtage specifikke foranstaltninger og/eller foranstaltninger for at forhindre, at sådanne situationer gentager sig og for yderligere at styrke forbrugerbeskyttelsen og passagerernes rettigheder;

8.  opfordrer Kommissionen til at inkorporere turisme i prioriteterne for sin strategi og omdøbe transportporteføljen til "transport og turisme";

9.  påpeger de muligheder, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen giver for arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af større strukturændringer; opfordrer de medlemsstater, der er berørt af Thomas Cooks konkurs, til at gøre fuld brug af EGF's muligheder, navnlig med hensyn til kollektive ansøgninger, der involverer SMV'er; opfordrer Kommissionen til at behandle disse ansøgninger så hurtigt som muligt inden for den tidsramme, der er fastsat i EGF-forordningen, og yde den nødvendige støtte til de medlemsstater, der anmoder herom;

10.  understreger, at turismetjenester i turistbaserede regioner, og navnlig hoteller, havde en planlagt levering af tjenesteydelser, og at der allerede var mange reservationer for den næste turistsæson, inden Thomas Cooks gruppe kollapsede, og erkender derfor, at der er behov for støtte fra medlemsstaterne til at imødegå den negative indvirkning, som dette har haft for mange virksomheder; tilskynder desuden medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gøre brug af redskaberne fra Den Europæiske Socialfond og andre EU-instrumenter samt nationale, regionale og lokale instrumenter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at udarbejde specifikke udbud vedrørende turistbranchen på grundlag af de prioriteringer, der er fastsat i de respektive fonde;

11.  gentager, at det er vigtigt at udarbejde en EU-strategi for bæredygtig turisme med koordinerede og konkrete foranstaltninger, f.eks. en krisestyringsmekanisme og mekanismer til effektivt samarbejde inden for turistsektoren; opfordrer Kommissionen til at oprette en særlig budgetpost for turismesektoren i sit næste budgetforslag, sådan som Europa-Parlamentet har anmodet om i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til kun at overveje statsstøtteforanstaltninger som en sidste udvej, der kan mildne de negative økonomiske konsekvenser for virksomheder, byer, regioner og turistmål samt de alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de arbejdstagere, der er berørt af insolvens, garanteres den løn, de har til gode, og de pensionsydelser, de har optjent;

14.  understreger betydningen af at sikre et velfungerende indre marked for transporttjenester, opretholde et højt niveau af forbruger- og arbejdstager beskyttelse og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i turismesektoren;

15.  mener, at den europæiske turistsektor i langt højere grad må udnytte de fremragende muligheder, som de digitale teknologier og det digitale indre marked frembyder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at yde den nødvendige støtte til at hjælpe EU-virksomheder med at håndtere overgangen til en digital økonomi og nye forretningsmodeller, både gennem den relevante finansiering og uddannelse og ved at fremme en digital virksomhedskultur;

16.  understreger vigtigheden af en vedvarende social dialog på alle niveauer, der er baseret på gensidig tillid og et fælles ansvar, som et af de bedste redskaber til at finde konsensusbaserede løsninger og fælles tilgange til at forudse, forebygge og styre omstruktureringsprocesser; opfordrer medlemsstaterne til at høre arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udarbejdelsen af alle relevante foranstaltninger; anmoder Kommissionen om at identificere bedste praksis på grundlag af de foranstaltninger, der anvendes af de nationale, regionale og lokale myndigheder og dem, der benyttes af SMV’er i sektoren, med henblik på at udvikle en fælles EU-strategi for turismesektoren; gentager sin opfordring til Kommissionen om efter at have hørt arbejdsmarkedets parter at fremlægge et forslag til retsakt om arbejdstagernes informations- og høringsret samt foregribelse og styring af omstruktureringer i overensstemmelse ed de detaljerede henstillinger i Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(12);

17.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at vurdere og vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at forsvare EU's interesser og undgå lignende situationer i fremtiden samt til at tage ved lære af disse erfaringer med henblik på forhandlinger om fremtidige lufttrafikaftaler;

18.  opfordrer Kommissionen til at viderebringe alle nye relevante oplysninger om Thomas Cooks konkurs til Parlamentet; understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at vide, om de relevante licensudstedende myndigheder havde vurderet Thomas Cooks finansielle situation, om der var konstateret finansielle problemer, og om der kunne være truffet foranstaltninger til at undgå, at tusindvis af passagerer strandede fjernt fra hjemmet;

19.  opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere foranstaltninger til opretholdelse af et højt niveau af forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse i tilfælde af virksomheders konkurs; opfordrer Rådet til at fastlægge sin holdning til ændringen af forordning (EF) nr. 261/2004 for så vidt angår håndhævelse af flypassagers rettigheder og grænser for luftfartselskabers erstatningsansvar så hurtigt som muligt og godkende den holdning, Parlamentet vedtog i februar 2014; beklager, at Rådet har været ude af stand til at nå til enighed i de seneste fem år;

20.  gentager, at det for så vidt angår ændringen af forordning (EF) nr. 261/2004 for så vidt angår håndhævelse af flypassagerers rettigheder og luftfartsselskabers erstatningsansvar er nødvendigt at indføre obligatoriske mekanismer til sikring af et højt beskyttelsesniveau for passagerer i tilfælde af insolvens eller konkurs, herunder gennem luftfartsselskabers oprettelse af garantifonde eller forsikringsaftaler, som garanterer bistand, tilbagebetaling, kompensation og omlægning af rejsen; understreger, at passagerer, som har bestilt en enkeltstående tjenesteydelse som f.eks. en enkeltrejse med fly, bør nyde samme beskyttelse som passagerer, der køber en rejsepakke, navnlig fordi forbrugerne i stigende grad booker rene flyrejser; opfordrer derfor til en harmonisering af de højeste standarder for forbrugerrettigheder i transport-, bolig- og turismesektoren;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan man bedst håndterer virksomhedslukninger, og i den forbindelse opfordre dem til at studere eksempler indeholdt i lovbestemmelser med henblik på - så vidt det kan lade sig gøre - at forsøge at organisere en søgning efter en køber med henblik på at holde virksomhederne kørende på trods af de oprindelige ejeres beslutning om at indstille driften;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.
(2) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(3) EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.
(4) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 71.
(5) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 1.
(6) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 42.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(8) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 336.
(9) EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0005.
(12) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.


Status for offentliggørelsen af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer - offentlig landeopdelt rapportering
PDF 122kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om status for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (2016/0107(COD)), kendt som offentlig landeopdelt rapportering (2019/2882(RSP))
P9_TA(2019)0048B9-0117/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198), som Kommissionen fremsatte den 12. april 2016, og som er kendt som offentlig landeopdelt rapportering,

–  der henviser til de ændringsforslag, det vedtog den 4. juli 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer(1),

–  der henviser til sin holdning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer(2),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2 og 3, og artikel 50, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0146/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, der blev afgivet i januar 2017,

–  der henviser til sin forespørgsel til mundtlig besvarelse til Rådet af 6. februar 2018(3),

–  der henviser til høringerne af de indstillede ledende næstformænd i Europa-Kommissionen, Valdis Dombrovskis(4) og Margrethe Vestager(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, der er kendt som det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV)(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at artikel 50, stk. 1, i TEUF er retsgrundlaget for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer, kendt som offentlig landeopdelt rapportering;

B.  der henviser til, at Parlamentet allerede den 4. juli 2017 vedtog sit mandat for ordførerne til at indlede interinstitutionelle "trilogforhandlinger" på grundlag af en fælles betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget;

C.  der henviser til, at en teknisk moden kompromistekst endnu ikke er blevet forelagt på Coreper-niveau, selv om der er blevet afholdt 18 møder mellem Rådets arbejdsgrupper og attachéer under de foregående rådsformandskaber; der henviser til, at Rådet derfor endnu ikke har indledt trilogforhandlinger;

D.  der henviser til, at Parlamentet endelig vedtog sin førstebehandlingsholdning inden udgangen af den foregående valgperiode den 27. marts 2019;

E.  der henviser til, at artikel 89 i det fjerde kapitalkravsdirektiv, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2013, indførte en forpligtelse for medlemsstaterne til at kræve, at kreditinstitutter og investeringsselskaber hvert år offentliggør – for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvor de er etableret – oplysninger såsom aktiviteternes art og geografiske placering, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af resultatet og modtagne offentlige tilskud på et konsolideret grundlag for hvert regnskabsår;

1.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bryde dødvandet i Rådet og afslutte deres førstebehandling af forslaget om offentlig landeopdelt rapportering og til at indlede interinstitutionelle forhandlinger med Parlamentet med henblik på at afslutte lovgivningsprocessen hurtigst muligt og respektere princippet om loyalt samarbejde, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

2.  opfordrer indtrængende det finske formandskab til at genoptage og prioritere arbejdet med forslaget om offentlig landeopdelt rapportering på grundlag af Parlamentets førstebehandlingsholdning, således at det bliver muligt at behandle forslaget i Coreper;

3.  glæder sig over, at den nye Kommission har gentaget sin fulde opbakning til en hurtig vedtagelse af forslaget om offentlig landeopdelt rapportering;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0284.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0309.
(3) O-000015/2018 (B8-0013/2018).
(4) Det fuldstændige referat af høringen findes på https://www.europarl.europa.eu/resources/library/media/20191008RES63730/20191008RES63730.pdf.
(5) Det fuldstændige referat af høringen findes på https://www.europarl.europa.eu/resources/library/media/20191008RES63730/20191008RES63730.pdf.
(6) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.


Den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf
PDF 141kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf (2019/2886(RSP))
P9_TA(2019)0049RC-B9-0123/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Tyrkiet af 17. oktober 2019,

–  der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets møde om Syrien af 14. oktober 2019,

–  der henviser til de relevante erklæringer fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), særligt til hendes erklæring af 9. oktober 2019 om den seneste udvikling i det nordøstlige Syrien og hendes bemærkninger ved ankomsten og på pressekonferencen efter samlingen i Udenrigsrådet den 14. oktober 2019,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien og til sin beslutning af 14. marts 2019 om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne(1),

–  der henviser til den fælles erklæring af 18. oktober 2019 fra formændene for Udenrigsudvalgene i Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Europa-Parlamentet og Repræsentanternes Hus i USA,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Tyrkiet og USA om det nordøstlige Syrien af 17. oktober 2019,

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder, Rupert Colville, om Syrien af 11. og 15. oktober 2019;

–  der henviser til NATO's generalsekretærs erklæring af 14. oktober 2019,

–  der henviser til kommunikéet af 12. oktober 2019 fra Den Arabiske Liga om den Tyrkiets militære operationer i det nordøstlige Syrien,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 14. marts 2017 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om elementer i en EU-strategi for Syrien (JOIN(2017)0011) og til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om en EU-strategi for Syrien,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt og til alle de FN-konventioner, som Tyrkiet og Syrien er deltagende stater i,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN 's Sikkerhedsråd, navnlig resolution 2254 (2015) af 18. december 2015 og Genèvekommunikéet fra 2012,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/248 af 21. december 2016 om oprettelse af en international, upartisk og uafhængig mekanisme til at bistå med efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der er begået i Den Syriske Arabiske Republik siden marts 2011,

–  der henviser til Romstatutten og stiftelsesdokumenterne for Den Internationale Domstol samt til den præcedens, der blev skabt med oprettelsen af internationale tribunaler, såsom Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien, Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda og Den Særlige Domstol for Libanon,

–  der henviser til aftalememorandummet om etablering af nedtrapningszoner i Den Syriske Arabiske Republik, som blev undertegnet af Iran, Rusland og Tyrkiet den 6. maj 2017,

–  der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

–  der henviser til NATO-traktaten fra 1949,

–  der henviser til konventionen om kemiske våben af 1993,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra ISIL/Daesh, vedtaget den 16. marts 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet(2), hvori det henstilles til Kommissionen og Rådet i overensstemmelse med forhandlingsrammen formelt at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Tyrkiet den 9. oktober 2019 som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at trække amerikanske tropper ud af det nordøstlige Syrien i strid med folkeretten iværksatte en militær invasion ("Operation Peace Spring") i områder af Syrien, der kontrolleres af de syriske demokratiske styrker (SDF); der henviser til, at dette har forårsaget alvorlige civile og militære tab på begge sider af grænsen og ifølge FN-kilder medført, at mindst 300 000 personer, herunder 70 000 børn, er blevet fordrevet; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd til trods for enigheden i EU endnu ikke har grebet til handling over for krisen;

B.  der henviser til, at USA og Tyrkiet den 18. oktober 2019 bebudede en øjeblikkelig fem dages våbenhvile i området ved grænsen til Syrien; der henviser til, at denne aftale er midlertidig, da Tyrkiet ikke har indvilliget i at trække sine styrker tilbage fra det nordøstlige Syrien; der henviser til, at situationen vedrørende gennemførelsen af våbenhvilen fortsat er uklar; der henviser til, at et møde mellem præsident Erdoğan og præsident Putin fandt sted den 22. oktober 2019;

C.  der henviser til, at Rådet fordømte den tyrkiske operation og forpligtede sig til at tage de første skridt vedrørende våbensalg til Tyrkiet; der henviser til, at en række EU-medlemsstater allerede har suspenderet våbensalg til Tyrkiet i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(3);

D.  der henviser til, at Rådet har indført en række restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, som er rettet mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for at undertrykke civilbefolkningen i Syrien, samt mod enkeltpersoner og enheder, der har tilknytning disse; der henviser til, at USA har pålagt tyrkiske ministerier og højtstående regeringsembedsmænd sanktioner som reaktion på landets militære offensiv i det nordlige Syrien;

E.  der henviser til, at denne ensidige tyrkiske militæroperation ikke har noget retsgrundlag og kun forværrer den otte år lange konflikt i Syrien; der henviser til, at følgerne af operationen i alvorlig grad skader den indsats, som den globale koalition har gjort for at besejre Daesh, hvori de kurdiske styrker stadig spiller en afgørende rolle ved at bekæmpe ISIS-krigere, der stadig er aktive;

F.  der henviser til, at EU's officielle holdning fortsat er at respektere den syriske stats enhed, suverænitet og territoriale integritet; der henviser til, at disse mål kun kan garanteres via en ægte politisk overgang i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 og Genèvekommunikéet fra 2012, der blev forhandlet af de syriske parter inden for den FN-ledede Genèveproces; der henviser til, at der i FN's forhandlingsregi blev indgået en aftale mellem Den Syriske Arabiske Republiks regering og den Syriske Forhandlingskommission om at etablere et troværdigt, afbalanceret og inklusivt Forfatningsudvalg, der skulle fremme en politisk løsning på krigen i Syrien, som nu risikerer at blive forhindret i at mødes som følge af tyrkiets ensidige militære aktion;

G.  der henviser til, at der foreligger specifikke rapporter om drab, intimidering, mishandling, kidnapning, plyndring og beslaglæggelse af civile hjem begået af tyrkiskstøttede væbnede grupper, hvor civile, som anklages for at være tilknyttet specifikke kurdiske grupper, angiveligt med tvang fjernes fra deres hjem eller pågribes ved kontrolposter af medlemmer af disse grupper; der henviser til, at der ifølge FN foreligger rapporter om summariske henrettelser foretaget af krigere, der tilhører den væbnede gruppe "Ahrar al-Sharqiya", som er allieret med Tyrkiet; der henviser til, at en kendt kurdisk kvindelig politiker, Hevrin Khalaf, angiveligt blev tortureret og henrettet af krigere fra Ahrar al-Sharqiya;

H.  der henviser til, at Bashar al-Assads tropper efter tilbagetrækningen af de amerikanske tropper den 14. oktober 2019 er gået ind i en række byer i det nordøstlige Syrien for første gang i syv år siden de kurdiske styrker accepterede en russisk mæglet aftale om at forsøge at afværge et tyrkisk angreb; der henviser til, at de nøjagtige detaljer i aftalen mellem Damaskus og kurderne fortsat er uklare; der henviser til, at russiske tropper ifølge nogle endnu ikke verificerede rapporter patruljerer frontlinjen mellem de tyrkiske og syriske militærstillinger for at holde dem adskilt;

I.  der henviser til, at tyrkiske-støttede styrker angiveligt har anvendt ammunition, der indeholder hvidt fosfor; der henviser til, at fotos og levende billeder fra hospitalerne i Tal Tamr og al-Hassakah viser børn med alvorlige kemiske forbrændinger; der henviser til, at Tyrkiet har afvist disse anklager; der henviser til, at SDF opfordrede de internationale organisationer til at sende eksperter til at undersøge sagen; der henviser til, at FN's våbeninspektører har meddelt, at de er begyndt at indsamle oplysninger efter disse beskyldninger;

J.  der henviser til, at de krænkelser, der er blevet begået under den syriske konflikt af Assadregimet og dets allierede og af ISIS/Daesh samt andre terrorgrupper, omfatter vilkårlige angreb på civile med kemiske våben, udenretslige henrettelser, tortur og mishandling, tvungne forsvindinger, masseanholdelser og vilkårlige anholdelser, kollektiv straf, angreb på lægepersonale og nægtelse af adgang til mad, vand og lægehjælp; der henviser til, at disse forbrydelser udgør krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab og hidtil er forblevet ustraffede;

K.  der henviser til, at hundredvis af påståede medlemmer af Daesh, hvoraf nogle er EU-borgere, er rapporteret flygtet fra SDF's varetægt i forbindelse med den tyrkiske offensiv; der henviser til, at de som en hovedprioritet for sikkerheden i regionen og EU skal forhindres i at vende tilbage til kamp og sprede terror; der henviser til, at SDF hævder at have omkring 10 000 krigere fra Islamisk Stat i sin varetægt; der henviser til, at langt størstedelen af de tusindvis af europæiske børn, der er født af krigere fra Islamisk Stat, i øjeblikket befinder sig i tre forskellige lejre i det nordøstlige Syrien, nemlig Al Hol-, al-Roj- og Ain Issa-lejrene, som er hårdt ramt af den tyrkiske offensiv;

L.  der henviser til, at etableringen af sikkerhedszoner i Syrien giver anledning til alvorlig bekymring for sikkerheden for personer, der er fordrevet på grund af konflikten, og dem, der vil kunne flyttes dertil fra Tyrkiet; der henviser til, at den tvungne fordrivelse af mennesker, herunder med henblik på at foretage demografiske ændringer, udgør en klar overtrædelse af den humanitære folkeret, udgør en forbrydelse imod menneskeheden og kan føre til demografiske og etniske forandringer; der henviser til, at "sikkerhedszoner" i forbindelse med militære konflikter ofte bliver til krigszoner for civile;

M.  der henviser til, at der fra en række provinser er fremkommet troværdige rapporter om, at de tyrkiske myndigheder vilkårligt har tilbageholdt og under tvang tilbagesendt snesevis af syrere til det nordlige Syrien siden juli 2019, i strid med Tyrkiets internationale forpligtelse til ikke at sende nogen tilbage til et sted, hvor de ville stå over for en reel risiko for forfølgelse, tortur eller anden mishandling eller en trussel mod deres liv;

N.  der henviser til, at de tyrkiske myndigheder siden begyndelsen af den militære intervention har slået hårdt ned på enhver, der kritiserer den militære operation, ved at anvende tyrkiske antiterrorlove; der henviser til, at de tyrkiske myndigheder har indledt undersøgelser af mere end 500 sociale medier, idet de beskylder dem for at sprede "terrorpropaganda"; der henviser til, at 121 mennesker ifølge Tyrkiets indenrigsminister allerede tilbageholdes på grund af deres indlæg på sociale medier, hvor de sætter spørgsmålstegn ved operationen; der henviser til, at mere end 150 medlemmer af Folkets Demokratiske Parti (HDP) er blevet arresteret siden indledningen af operationen;

O.  der henviser til, at de fleste internationale hjælpeorganisationer har været tvunget til at indstille deres aktiviteter og evakuere internationalt personale som følge af sikkerhedsmæssige bekymringer; der henviser til, at det også er en overtrædelse af den humanitære folkeret og adskillige resolutioner at lægge hindringer i vejen for sikker, uhindret og vedvarende levering af humanitær bistand, evakueringer og lægehjælp; der henviser til, at FN og dets partnere fortsat leverer humanitære forsyninger til titusindvis af mennesker, der er fordrevet af volden;

P.  der henviser til, at det internationale samfund og enkeltstater er forpligtet til at stille de ansvarlige for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og af den humanitære folkeret, der er begået under konflikten i Syrien, til ansvar, herunder gennem anvendelse af princippet om universel jurisdiktion og national lovgivning; der henviser til, at dette enten kan ske ved de eksisterende nationale og internationale domstole og tribunaler eller ved internationale ad hoc-straffetribunaler, der endnu ikke er oprettet;

Q.  der henviser til, at toldunionen mellem Tyrkiet og EU trådte i kraft i 1995 og er forblevet uændret siden; der henviser til, at værdien af den bilaterale handel som følge heraf er blevet mere end firedoblet; der henviser til, at Tyrkiet i 2018 fortsat samlet set var EU's femtestørste handelspartner, mens EU er Tyrkiets langt vigtigste handelspartner og dets vigtigste kilde til direkte udenlandske investeringer; der henviser til, at EU i 2018 suspenderede initiativet til modernisering af toldunionen på grund af den bekymrende politiske udvikling i Tyrkiet;

R.  der henviser til, at Tyrkiet fortsat er en central partner for EU, et medlem af NATO og en vigtig aktør i den syriske krise og regionen; der henviser til, at artikel 1 i NATO-traktaten fastsætter, at parterne forpligter sig til at bilægge eventuelle internationale tvister, som de indblandes i, ved fredelige midler og på en sådan måde, at international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke bringes i fare, og at afstå fra trusler eller magtanvendelse på en måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers mål;

1.  fordømmer på det kraftigste den ensidige tyrkiske militære intervention i det nordøstlige Syrien, som udgør en alvorlig krænkelse af folkeretten, og som underminerer stabiliteten og sikkerheden i regionen som helhed, idet den påfører mennesker, der allerede er ramt af krig, yderligere lidelse, medfører fordrivelse af civile og kan medvirke til en genopblussen af Daesh, som fortsat udgør en sikkerhedstrussel mod Syrien, Tyrkiet, regionen som helhed, EU og hele verden og hindrer adgangen til humanitær bistand;

2.  opfordrer indtrængende Tyrkiet til øjeblikkeligt og definitivt at standse sin militæroperation i det nordøstlige Syrien og trække alle sine styrker ud af syrisk territorium; understreger, at militæroperationen ikke vil løse landets underliggende sikkerhedsproblemer; kræver fuld overholdelse af den humanitære folkeret, herunder beskyttelse af civile, og at lokale og internationale humanitære organisationer får uhindret adgang;

3.  udtrykker sin solidaritet med det kurdiske folk og alle andre indbyggere i regionen; understreger det væsentlige bidrag, som de syriske demokratiske styrker (SDF) og navnlig kvinderne, har ydet som allieret i kampen mod Daesh og for at have bekræftet betydningen af frihed og borgerlige rettigheder i udviklingen af det sociale, politiske og kulturelle liv i den kurdisk-dominerede del af Syrien;

4.  opfordrer NF/HR til at give udtryk for EU's holdning over for de tyrkiske myndigheder og lægge fundamentet til en stærk og helhedsorienteret EU-reaktion på denne krise; opfordrer hende til at indlede en dialog med de tyrkiske myndigheder med henblik på en hurtig nedtrapning‑ af situationen og for at finde en holdbar løsning på krisen; understreger, at EU bør overveje alle til rådighed værende muligheder i sit samarbejde med internationale partnere inden for rammerne af FN;

5.  tager den amerikansk-tyrkiske aftale af 17. oktober 2019 om en midlertidig våbenhvile til efterretning; frygter dog, at dens bestemmelser vil legitimere den tyrkiske besættelse af "sikkerhedszonen" i det nordøstlige Syrien; udtrykker endvidere dyb bekymring over, at aftalen ikke kun kræver fordrivelse af lokale befolkningsgrupper såsom kurdere, yazidier og assyrere samt turkmenske, armenske, arabiske og andre mindretal, men også flytning af dem til de arabisk flertalsområder, hvilket vil skabe nye spændinger og trusler mod civilbefolkningernes sikkerhed;

6.  fastholder, at der bør findes en global politisk løsning på den syriske konflikt baseret på anerkendelse af enhed, suverænitet og territorial integritet i den syriske stat med fuld respekt for alle etniske og religiøse dele af det syriske samfund inden for rammerne af UNSC-resolution 2254 og Genèvekommunikéet fra 2012, der blev forhandlet af de syriske parter inden for den FN-ledede Genèveproces og danner grundlag for en ægte politisk overgang;

7.  glæder sig i denne forbindelse over iværksættelsen af Forfatningsudvalgets arbejde og indsatsen fra Geir O. Pedersen, FN's generalsekretærs særlige udsending for Syrien, som formodes at ville tilvejebringe et troværdigt, afbalanceret og inklusivt grundlag for den politiske proces blandt syrere, der er fri for ekstern indblanding; opfordrer til, at alle relevante aktører fra det nordøstlige Syrien inddrages fuldt ud i denne proces; minder om, at der ikke findes nogen holdbar militær løsning på konflikten, og opfordrer alle parter til fuldt ud at overholde FN's Sikkerhedsråds resolutioner om omgående at bringe fjendtlighederne til ophør, hæve alle belejringer, sikre en fuldstændig og uhindret humanitær adgang til hele landet og beskytte de humanitære hjælpearbejdere; opfordrer medlemsstaterne til igen at anmode FN's Sikkerhedsråd om at vedtage en resolution, der vil gøre det muligt for Rådet at handle målrettet, og som i sidste ende skal tage sigte på at oprette en FN-ledet sikkerhedszone i det nordlige Syrien til gavn for de mennesker, der bor der;

8.  gentager alvoren af de konsekvenser, som en yderligere eskalering i og destabilisering af regionen udgør for såvel regionen i sig selv som for EU, i form af øgede sikkerhedsrisici, humanitære kriser og migrationsstrømme; opfordrer derfor Kommissionen til at forberede EU på samtlige aspekter i forbindelse med den bedst mulige reaktion på enhver situation, der måtte opstå, og til at underrette Europa-Parlamentet om samtlige konsekvenser af en yderligere optrapning af konflikten og destabilisering af regionen;

9.  beklager, at Udenrigsudvalget på sit møde den 14. oktober 2019 ikke var i stand til at nå til enighed om en EU-dækkende våbenembargo mod Tyrkiet; glæder sig ikke desto mindre over, at forskellige EU-medlemsstater har besluttet at indstille våbeneksporttilladelser til Tyrkiet, men opfordrer dem indtrængende til at sikre, at suspensionen også finder anvendelse på overførsler, der allerede er blevet godkendt, og på overførsler, der endnu ikke har fundet sted; gentager navnlig, at det er nødvendigt, at alle medlemsstaterne konsekvent anvender de bestemmelser, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP om våbeneksport, herunder en konsekvent anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet; opfordrer kraftigt NF/HR til, så længe den tyrkiske militær operation og tilstedeværelse i Syrien fortsætter, at iværksætte et initiativ med henblik på at indføre en omfattende EU-dækkende våbenembargo mod Tyrkiet, herunder varer med dobbelt anvendelse, i betragtning af de alvorlige påstande om brud på den humanitære folkeret;

10.  opfordrer Rådet til at indføre en række målrettede sanktioner og visumforbud over for de tyrkiske embedsmænd, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne under den nuværende militære intervention, og foreslår lignende tiltag over for de tyrkiske embedsmænd, der er ansvarlige for det interne anslag mod de grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at sikre fuld overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/255/FUSP(4) om restriktive foranstaltninger over for Syrien, og navnlig den deri anførte indefrysning af aktiver for privatpersoner og indrejserestriktionerne over for personer, som drager fordel af eller støtter regimet i Syrien;

11.  afviser blankt Tyrkiets planer om at etablere en såkaldt sikkerhedszone langs grænsen i det nordøstlige Syrien; understreger, at enhver tvungen overførsel af syriske flygtninge eller internt fordrevne til dette område vil udgøre en alvorlig krænkelse af den konventionelle internationale flygtningeret, den humanitære folkeret og princippet om non-refoulement; minder om, at enhver tilbagesendelse af flygtninge skal være sikker, frivillig og værdig, og at de nuværende omstændigheder er af en sådan art, at de kategorisk udelukker sådanne bevægelser; fastholder, at der ikke ydes EU-stabiliserings- eller udviklingsbistand til sådanne områder; understreger, at de etniske og religiøse grupper i Syrien har ret til fortsat at leve i eller vende tilbage til deres historiske og traditionelle hjemlande i værdighed og sikkerhed;

12.  opfordrer Rådet til at overveje at vedtage passende og målrettede økonomiske foranstaltninger mod Tyrkiet, som ikke må berøre civilsamfundet eller mennesker, som allerede er hårdt ramt af den økonomiske krise i landet, situationen for syriske flygtninge eller tyrkiske studerendes fortsatte deltagelse i europæiske udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus +; opfordrer Rådet til med henblik på at forhindre en yderligere optrapning i det nordøstlige Syrien at overveje at suspendere handelspræferencerne i henhold til aftalen om landbrugsprodukter og, som en sidste udvej, suspension af toldunionen mellem EU og Tyrkiet;

13.  påpeger, at Parlamentet i de senere år har været proaktiv med hensyn til at reducere finansieringen inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) som følge af bekymringer vedrørende den manglende respekt for menneskerettighederne; konkluderer, at de seneste skridt, som de tyrkiske myndigheder har taget, er i strid med de europæiske værdier; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ikke anvendes nogen EU-midler til at finansiere den igangværende militære operation eller til at lette tvungne tilbagesendelser af syriske flygtninge til den såkaldte "sikre zone";

14.  er yderst bekymret over påstandene om de tyrkiske styrkers og/eller deres hjælpestyrkers anvendelse af hvidt fosfor mod civile, hvilket er forbudt i henhold til folkeretten; støtter fuldt ud arbejdet i Organisationen for Forbud mod Kemiske Våbens (OPCW), som har indledt en undersøgelse af den mulige anvendelse af hvidt fosfor; opfordrer til, at de ansvarlige stilles til regnskab;

15.  opfordrer Tyrkiet til at sikre ansvarliggørelse for de grusomheder, der begås af dets stedfortrædende militser, herunder mordet på Hevrin Khalaf og andre summariske drab; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte processen med at dokumentere alle krænkelser i det nordøstlige Syrien og insistere på, at de efterforskes grundigt og upartisk, og at gerningsmændene retsforfølges;

16.  er yderst bekymret over rapporter om, at flere hundrede ISIS-fanger, herunder mange udenlandske krigere, flygter fra lejre i det nordlige Syrien som følge af den tyrkiske offensiv, hvilket øger risikoen for, at ISIS blusser op igen; opfordrer EU's medlemsstater til at udarbejde beredskabsplaner for de sikkerhedstrusler, der er forbundet med IS' udenlandske krigeres eventuelle tilbagevenden, og til at fortsætte retsforfølgningen i overensstemmelse med internationale standarder for de grusomheder, der begås af sådanne personer; opfordrer de nationale efterretningstjenester og sikkerhedstjenester til at udvise årvågenhed med hensyn til de udenlandske krigeres og deres familiers eventuelle tilbagevenden;

17.  er bekymret over den dramatiske situation og skæbnen for de europæiske børn, der er født af krigere fra Islamisk Stat i det nordlige Syrien; opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på disse børns situation og behov med henblik på at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til barnets tarv som det primære hensyn i alle beslutninger vedrørende børn;

18.  bekræfter på ny, at det støtter den indsats, som den globale koalition, som Tyrkiet er part i, har gjort; understreger, at koalitionen og de syriske partnerstyrker har gjort betydelige fremskridt i bekæmpelsen af Daesh i Syrien, men udtrykker sin bekymring over, at Tyrkiets ensidige militæraktion undergraver disse fremskridt;

19.  glæder sig over EU's tilsagn om at yde humanitær bistand til Syriens nabolande, navnlig Jordan, Libanon, Tyrkiet, Irak og Egypten, som fortsat huser millioner af flygtninge; anser det for uacceptabelt, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan nu anvender flygtninge som pressionsmiddel til at afpresse EU; opfordrer medlemsstaterne til at udvise et meget stærkere engagement i ansvarsdeling med henblik på at gøre det muligt for flygtninge, der flygter fra de syriske krigszoner, at finde beskyttelse uden for den nærmeste naboregion gennem genbosættelse; understreger nødvendigheden af, at princippet om non-refoulement respekteres fuldt ud; opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde ekstra finansiering til den kurdiske regionalregering i Irak for at sætte landet i stand til at håndtere tilstrømningen af flygtninge fra Syrien;

20.  anerkender, at Tyrkiet har legitime sikkerhedsproblemer, men insisterer på, at der tages hånd om disse med politiske og diplomatiske midler, og ikke militære aktioner, i overensstemmelse med folkeretten, herunder humanitær ret;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Tyrkiet, medlemmerne af den internationale støttegruppe for Syrien og alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien, samt at sikre, at denne tekst oversættes til arabisk og tyrkisk.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0215.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0200.
(3) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.
(4) Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14).


Indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien
PDF 127kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien (2019/2883(RSP))
P9_TA(2019)0050RC-B9-0156/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018 med godkendelse af konklusionerne om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen vedtaget af Rådet den 26. juni 2018, som udstikker en klar kurs frem mod indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne i juni 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, hvori det besluttede, at det senest i oktober 2019 ville vende tilbage til spørgsmålet om Kommissionens henstillinger om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. oktober 2019, hvori det besluttede at vende tilbage til spørgsmålet om udvidelse inden topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan i Zagreb i maj 2020,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260), som blev ledsaget af arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene med titlerne "Rapport for 2019 om Albanien" (SWD(2019)0215) og "Rapport for 2019 om Nordmakedonien" (SWD(2019)0218),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, navnlig beslutningerne af 15. februar 2017(1) og 29. november 2018(2) om Kommissionens 2016- respektive 2018-rapport om Albanien og dem af 14. juni 2017(3) og 29. november 2018(4) om Kommissionens 2016- respektive 2018-rapport om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Nordmakedonien,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Albaniens tiltrædelse af NATO i 2009 og til, at Nordmakedonien på nuværende tidspunkt er på vej til at blive NATO's 30. medlem,

–  der henviser til Sofia-erklæringen fra topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan af 17. maj 2018 og "den prioriterede Sofiadagsorden", der var vedføjet denne,

–  der henviser til den fælles skrivelse af 3. oktober 2019 fra formændene Donald Tusk, David Sassoli, Jean-Claude Juncker og den tiltrædende formand, Ursula von der Leyen, om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. oktober 2013 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014" (COM(2013)0700),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan tiltræde Den Europæiske Union,

–  der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

–  der henviser til den endelige aftale om bilæggelse af uoverensstemmelserne som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolution 817 (1993) og 845 (1993), ophævelsen af interimsaftalen fra 1995 og indgåelsen af et strategisk partnerskab mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 17. juni 2018, også kaldet Prespa-aftalen,

–  der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at tildele Nordmakedonien status som kandidatland til medlemskab af EU og til Det Europæiske Råds beslutning af 26.-27. juni 2014 om at tildele Albanien status som kandidatland,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalerne mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og de to pågældende lande, Albanien og Nordmakedonien,

–  der henviser til den politiske aftale (den såkaldte Pržino-aftale), der blev indgået mellem de fire største politiske partier i Skopje den 2. juni og den 15. juli 2015, og til firepartiaftalen om dens gennemførelse af 20. juli og 31. august 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Thessaloniki i 2003 understregede sin støtte til en fremtidig integration af landene på Vestbalkan i de europæiske strukturer og erklærede, at deres senere medlemskab af Unionen var en høj prioritet for EU, og at Balkanlandene ville blive en integreret del af et forenet Europa;

B.  der henviser til, at EU på topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan den 17. maj 2017 på ny bekræftede sin utvetydige støtte til udsigten til EU-medlemskab for landene på Vestbalkan;

C.  der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab har været et afgørende incitament til reformer i landene på Vestbalkan; der henviser til, at udvidelsesprocessen har spillet en afgørende rolle for stabiliseringen af Vestbalkan, der betragtes som en region af strategisk betydning for EU;

D.  der henviser til, at der er politisk konsensus og bred støtte i befolkningen til EU-tiltrædelsesprocessen i både Nordmakedonien og Albanien;

E.  der henviser til, at regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser er af afgørende betydning for landenes fremskridt på deres vej mod tiltrædelse af EU;

F.  der henviser til, at hvert enkelt kandidatland vurderes individuelt på grundlag af dets egne resultater, og at hastigheden og kvaliteten af reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen og hastigheden af forhandlingerne;

G.  der henviser til, at Albanien ansøgte om EU-medlemskab i 2009 og fik tildelt kandidatstatus i 2014; der henviser til, at Kommissionen i 2016 henstillede, at der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Albanien; der henviser til, at Nordmakedonien ansøgte om medlemskab i 2004 og blev kandidatland i 2005; der henviser til, at Kommissionen siden 2009 gentagne gange har henstillet, at der indledes formelle tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien;

H.  der henviser til, at det nu er tredje gang, Det Europæiske Råd har vist sig ude af stand til at nå til en positiv afgørelse om udvidelse, efter Det Europæiske Råds møder i juni 2018 og 2019; der henviser til, at Det Europæiske Råd konkluderede, at det ville vende tilbage til spørgsmålet om udvidelse inden topmødet mellem EU og landene på Vestbalkan i Zagreb i maj 2020;

I.  der henviser til, at Nordmakedonien under sit tidligere navn i august 2017 undertegnede den såkaldte "venskabstraktat" med Bulgarien, som satte en stopper for de bilaterale uoverensstemmelser og bragte de to lande tættere på hinanden gennem et EU-orienteret partnerskab, hvilket blev efterfulgt af Prespa-aftalen med Grækenland;

J.  der henviser til, at Albanien har gjort gode fremskridt med reform af retsvæsenet, som sigter mod at styrke retsinstansernes uafhængighed, ansvarlighed, professionalisme og effektivitet samt mod at forbedre borgernes tillid til retslige organer; der henviser til, at reformerne skal ses som den mest omfattende indsats på dette område, også i forhold til hvad alle andre lande i regionen skal udrette på deres vej mod EU-medlemskab;

K.  der henviser til, at der er blevet udskrevet valg i utide i Nordmakedonien som reaktion på udskydelsen af beslutningen om at indlede forhandlinger med landet;

1.  giver udtryk for sin dybe skuffelse over, at EU var ude af stand til at nå til enighed om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien på grund af Frankrigs, Danmarks og Nederlandenes blokering, eftersom begge lande har gjort en betydelig indsats og opfylder EU's krav til indledning af tiltrædelsesforhandlinger;

2.  roser Nordmakedonien for dets historiske og tilfredsstillende løsning af vanskelige udestående bilaterale problemstillinger og dets fremme af gode naboskabsforbindelser, navnlig gennem Prespa-aftalen med Grækenland og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien; opfordrer Rådet til at tage hensyn til disse aftalers positive budskaber og de negative konsekvenser af dets beslutning for den politiske stabilitet, det regionale samarbejde og den fredelige sameksistens, og roser desuden Republikken Nordmakedonien for dens bidrag til fred på Balkan og for at levere et strålende eksempel på, hvordan man kan finde fredelige løsninger på langvarige tvister; opfordrer til, at Jean Monnet-dialogerne med Nordmakedoniens parlament videreføres som et vigtigt støtteredskab;

3.  glæder sig over, at Albanien har vist, at det er fast besluttet på at gøre fremskridt med EU's reformdagsorden og har leveret konkrete og vedvarende resultater, og glæder sig også over den reform af retsvæsenet, som Albanien har foretaget; tilslutter sig fuldt ud Kommissionens henstilling om Albanien i anerkendelse af disse lovende reformbestræbelser; mener, at en hurtig indledning af screeningprocessen og tiltrædelsesforhandlingerne ville understøtte og øge fremdriften i reformerne; mener, at indledningen af forhandlinger ville være en stærk katalysator for gennemførelsen af reformer og konsolideringen af demokratiske institutioner og ville bidrage til at styrke EU's kontrol, ansvarliggørelse og fuld respekt for mindretals rettigheder i både Albanien og Nordmakedonien;

4.  understreger, at en sådan "ikke-beslutning" er en strategisk fejltagelse og har en skadelig indvirkning på EU's troværdighed, eftersom integrationen af lande, der opfylder tiltrædelsesbetingelserne, hjælper EU til at fastholde sin internationale rolle og beskytte sine interesser, samtidig med at fremskridt på vejen mod tiltrædelse af EU også har en transformerende virkning på kandidatlandene selv; anfører endvidere, at EU's udvidelsespolitik har været Unionens mest effektive udenrigspolitiske instrument, og at en yderligere afvikling heraf kunne føre til en stadig mere ustabil situation i EU's umiddelbare naboskabsområde;

5.  bemærker, at en eventuel reform af udvidelsesprocessen ikke bør sinke de lande, der allerede har opfyldt betingelserne for indledning af tiltrædelsesforhandlinger, og bemærker endvidere, at kandidatlandene skal vurderes på grundlag af deres egne resultater baseret på objektive kriterier og ikke ud fra hensyn til nationale politiske dagsordener i de enkelte medlemsstater, og at det er hastigheden og kvaliteten af reformer, der fastsætter tidsplanen for tiltrædelse;

6.  minder om den fornyede konsensus om udvidelse, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2006 og efterfølgende godkendt i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2016;

7.  fremhæver, at EU's undladelse af at indlede tiltrædelsesforhandlinger har resulteret i, at der er udskrevet valg i utide i Nordmakedonien, hvilket har medført et troværdighedstab for dem, der har indgået kompromiser; mener, at dette sender et negativt signal til eventuelle kandidatlande for så vidt angår gode naboskabsforbindelser; bemærker med bekymring, at dette kan give andre udenlandske aktører, hvis virksomhed måske ikke stemmer overens med EU's værdier og interesser, mulighed for et tættere samarbejde med både Nordmakedonien og Albanien;

8.  roser konklusionerne fra mødet mellem lederne i Nordmakedonien den 20. oktober 2019, som på ny bekræfter landets engagement i EU-tiltrædelsesprocessen og understreger, at der ikke er noget alternativ for Nordmakedonien;

9.  understreger, at denne beslutning sender et advarselssignal til andre kandidatlande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan og skaber åbninger for andre påvirkninger, og at den kan bremse eller endog helt stoppe gennemførelsen af pro-europæiske reformer i andre tiltrædelseslande;

10.  minder om, at de unge i regionen har høje forventninger om tiltrædelse af EU, og mener, at en fremtid uden klare udsigter hertil kan føre til migration væk fra regionen;

11.  beklager, at denne beslutning undergraver de bestræbelser, som Europa-Parlamentet har gjort sig i udvidelsesprocessen, og strategien over for det vestlige Balkan;

12.  beklager, at medlemsstaterne ikke var i stand til at nå frem til en enstemmig beslutning om at indlede forhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til at udvise ansvarlighed over for Albanien og Nordmakedonien og til at træffe en enstemmig positiv beslutning om indledning af forhandlinger på deres næste møde med tanke på konsekvenserne af ikke at gøre det;

13.  mener, at den tiltrædende Kommission straks bør gøre status over udvidelsespolitikken og tage højde for virkningerne af Rådets nylige beslutning, samtidig med at den fremhæver fordelene ved udvidelse for både kandidatlandene og medlemsstaterne; mener endvidere, at Kommissionen bør genoverveje og ændre sin strategi over for det vestlige Balkan fra februar 2018 i overensstemmelse hermed;

14.  gentager, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at den opfylder Københavnskriterierne og overholder demokratiets principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder og værner om retsstaten;

15.  opfordrer Parlamentet til yderligere at intensivere sine demokratistøtteaktiviteter (Jean Monnet-dialoger og kapacitetsopbygning) i regionen for at sikre, at parlamenterne fuldt ud spiller deres rolle som drivkræfter for demokratiske reformer, og at de opfylder forhåbningerne hos regionens borgere om EU-medlemskab;

16.  opfordrer Parlamentet til i denne forbindelse og som reaktion på dødvandet i Det Europæiske Råd at indkalde til en regional parlamentarisk dialog med lederne af parlamenterne på Vestbalkan med henblik på at udvikle en strategi for parlamenternes rolle i at fremme EU's reformdagsorden og levere konkrete foranstaltninger, der opfylder forhåbningerne hos regionens befolkning om EU-medlemskab;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringerne og parlamenterne i Nordmakedonien og Albanien og alle de andre tiltrædelseslande.

(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 122.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0481.
(3) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 88.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0480.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik