Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773), og til den dybtgående analyse, der understøtter denne meddelelse,

–  der henviser til EU's miljøhandlingsprogram frem til 2020 og dets vision for 2050,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), til den dertil hørende Kyotoprotokol og til Parisaftalen,

–  der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD),

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til rapport af 4. december 2019 fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med titlen "The European environment — state and outlook 2020",

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1.5°C", panelets femte vurderingsrapport (AR5) og den sammenfattende rapport derom, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

–  der henviser til FN's miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2019, som blev offentliggjort den 26. november 2019, og til dets første sammenfattende rapport om produktionen af fossile brændstoffer fra december 2019 (rapporten om produktionsgabet fra 2019),

–  der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

–  der henviser til "Global Resources Outlook 2019" fra FN's Miljøprograms internationale ressourcepanel,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC, som skal holdes i december 2020, og det forhold, at alle parter i UNFCCC er nødt til at øge deres nationalt bestemte bidrag i overensstemmelse med målene i Parisaftalen,

–  der henviser til den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), som skal holdes i Kunming, Kina, i oktober 2020, hvor parterne er nødt til at træffe beslutning om den globale ramme for perioden efter 2020 for at standse tabet af biodiversitet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen(1),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(2),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25)(3),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at denne beslutning er den første generelle reaktion fra Parlamentet på Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt; der henviser til, at Parlamentet, efterhånden som arbejdet med den grønne pagt skrider frem, vil vende tilbage med mere detaljerede holdninger til specifikke foranstaltninger og politiske tiltag og vil bruge sine fulde lovgivningsmæssige beføjelser til at revidere og ændre alle forslag fra Kommissionen for at sikre, at de støtter alle målene i den grønne pagt;

1.  understreger det presserende behov for en ambitiøs indsats for at tackle klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og undgå et massivt tab af biodiversitet; glæder sig derfor over Kommissionens meddelelse: "Den europæiske grønne pagt"; deler Kommissionens tilsagn om at omdanne EU til et sundere, bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund med drivhusgasneutralitet; opfordrer til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie;

2.  understreger, at alle, der bor i Europa, bør have en grundlæggende ret til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø og til et stabilt klima uden forskelsbehandling, og at denne ret skal gennemføres gennem ambitiøse politikker og kunne håndhæves fuldt ud gennem retssystemet på nationalt plan og på EU-plan;

3.  er af den faste overbevisning, at den europæiske grønne pagt bør fremme en integreret og videnskabeligt baseret tilgang og samle alle sektorer med henblik på at bringe dem på samme kurs mod det samme mål; mener, at integrationen af forskellige politikker i retning af en holistisk vision er den reelle merværdi af den europæiske grønne pagt og derfor bør styrkes; ser den grønne pagt som en katalysator for en inklusiv og ikkediskriminerende overgang for hele samfundet med klimaneutralitet, beskyttelse af miljøet, bæredygtig ressourceudnyttelse og sundhed og livskvalitet for borgerne inden for jordklodens grænser som centrale mål;

4.  understreger, at den grønne pagt bør stå i centrum for Europas strategi for ny bæredygtig vækst, idet planeten Jordens begrænsninger respekteres, og for at skabe økonomiske muligheder, fremme investeringer og skabe job af høj kvalitet; mener, at dette vil være til gavn for de europæiske borgere og virksomheder og skabe en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra EU's samlede drivhusgasemissioner og ressourceanvendelse og affaldsproduktion; understreger, at den grønne pagt skal føre til sociale fremskridt ved at forbedre velfærden for alle og mindske de sociale uligheder, de økonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne og ulighederne mellem køn og generationer; mener, at en retfærdig omstilling ikke bør lade noget menneske eller noget sted i stikken og tage hånd om sociale og økonomiske forskelle;

5.  mener, at FN's mål for bæredygtig udvikling bør stå i centrum for EU's proces med at udforme og gennemføre politikker, således at EU fremmer en model for menneskelig udvikling, der er forenelig med en sund planet; understreger i denne forbindelse, at den europæiske grønne pagt skal kombinere sociale rettigheder, miljømæssig integritet, regional samhørighed, bæredygtighed og fremtidssikrede industrier, som er konkurrencedygtige på verdensplan, til gavn for alle;

6.  understreger, at den grønne pagt skal sigte mod en velstående, retfærdig, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi, der fungerer for alle i alle regioner i Europa; mener, at den grønne pagt bør skabe økonomiske muligheder og retfærdighed mellem generationerne; understreger betydningen af at respektere og styrke den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer med henblik på at sikre en retfærdig omstilling; understreger behovet for et kønsperspektiv i forbindelse med tiltag og mål i den grønne pagt, herunder integrering af kønsaspektet og foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet; gentager, at overgangen til en klimaneutral økonomi og et bæredygtigt samfund skal realiseres i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, og insisterer på, at alle initiativer taget under den europæiske grønne pagt skal være i fuld overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder;

7.  understreger, at det vil være nødvendigt at mobilisere betydelige offentlige og private investeringer, hvis Unionen skal nå målene for den grønne pagt, og ser dette som en forudsætning for en vellykket gennemførelse af den grønne pagt; mener, at EU skal sikre en langsigtet investorsikkerhed og reguleringsmæssig forudsigelighed samt en passende finansiel ramme, ressourcer og markeds- og beskatningsincitamenter til en vellykket grøn omstilling til fordel for en positiv og bæredygtig social, industriel og økonomisk ændring; gentager, at den grønne pagt bør bringe Europa på kursen mod langsigtet bæredygtig vækst, velstand og velfærd og sikre, at vores miljømæssige, økonomiske og sociale politikker udvikles med henblik på at sikre en retfærdig omstilling;

8.  understreger, at de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelser kræver en global indsats; understreger nødvendigheden af, at EU udviser ambition, og behovet for at mobilisere andre regioner i verden til at arbejde i samme retning; understreger EU's rolle som global leder inden for miljø og klimaindsats;

9.  foreslår, at alle foranstaltninger under den grønne pagt bør have en videnskabeligt baseret tilgang og være baseret på helhedsorienterede konsekvensanalyser;

10.  anerkender Parlamentets institutionelle ansvar for at mindske sit CO2-fodaftryk; agter at vedtage egne foranstaltninger til reduktion af emissioner, herunder ved at udskifte sin vognpark med nulemissionskøretøjer, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at blive enige om et enkelt arbejdssted for Europa-Parlamentet;

Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050

11.  mener, at et juridisk bindende tilsagn fra EU om klimaneutralitet senest i 2050 vil være et effektivt redskab til at mobilisere de nødvendige samfundsmæssige, politiske, økonomiske og teknologiske kræfter med henblik på overgangen; understreger kraftigt, at overgangen er en indsats, som alle medlemsstater er fælles om, og at alle medlemsstater skal bidrage til at sikre klimaneutralitet i EU senest i 2050; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk klimalov inden marts 2020;

12.  kræver en ambitiøs europæisk klimalov med et retligt bindende internt mål, der omfatter hele økonomien, om at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og mellemliggende EU-mål for 2030 og 2040, som skal fuldendes som en del af denne lov, senest på tidspunktet for medlovgivernes vedtagelse heraf, på grundlag af konsekvensvurderinger såvel som en stærk forvaltningsramme; understreger, at klimaloven skal afspejle den bedste tilgængelige videnskab med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, og at den bør holdes opdateret, så den afspejler udviklingen i EU's retlige ramme og Parisaftalens revisionscyklus; mener, at klimaloven også skal omfatte specifikke tilpasningskomponenter, navnlig ved at kræve, at alle medlemsstater vedtager handlingsplaner for tilpasning;

13.  opfordrer til en forhøjelse af EU's mål for national reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 til 55 % i forhold til 1990-niveauet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag herom snarest muligt, således at EU kan vedtage dette mål som sit opdaterede nationalt bestemte bidrag (NDC) i god tid inden COP26; opfordrer endvidere til, at dette mål efterfølgende integreres i den europæiske klimalovgivning;

14.  mener, at EU skal spille en aktiv rolle og udvise stærkt lederskab i forberedelserne til COP26, hvor parterne bør øge de kollektive klimaforpligtelser, idet det afspejler det højest mulige ambitionsniveau; mener på baggrund heraf, at EU bør vedtage et udvidet NDC snarest muligt i 2020 for at tilskynde andre tredjelande, navnlig lande, der har et stort udslip, til at gøre det samme; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at nå til enighed om et udvidet NDC i god tid forud for det planlagte topmøde mellem EU og Kina i september samt topmødet mellem EU og Afrika;

15.  anerkender, at medlemsstaterne måske følger forskellige forløb i retning af at opnå klimaneutralitet senest i 2050 på en retfærdig og omkostningseffektiv måde, idet det anerkendes, at landene har forskellige udgangspunkter og ressourcer, og at nogle bevæger sig hurtigere end andre, men at den grønne omstilling bør gøres til en økonomisk og social mulighed for alle Europas regioner;

16.  understreger, at det vil være nødvendigt at reducere nettoemissionerne til tæt på nul i alle økonomiske sektorer for i fællesskab at bidrage til målsætningen om at opnå klimaneutralitet; opfordrer Kommissionen til, hvor det er nødvendigt, at forelægge forslag på grundlag af konsekvensvurderinger med henblik på at revidere lovgivningsmæssige foranstaltninger fra EU på klima- og energiområdet inden juni 2021 for at leve op til de forhøjede klimaambitioner på mellemlang og lang sigt; opfordrer Kommissionen til også at bruge det yderligere potentiale, der ligger i anden eksisterende EU-lovgivning, der kan bidrage til klimaindsatsen, såsom direktivet om miljøvenligt design, EU's affaldslovgivning, foranstaltninger vedrørende den cirkulære økonomi og forordningen om F-gasser; understreger endvidere, at naturbaserede løsninger kan hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner og mål for biodiversitet, men insisterer på, at de bør være et supplement til reduktioner af drivhusgasemissioner ved kilden;

17.  mener, at nye og højere drivhusgasmål kræver, at EU's emissionshandelssystem (ETS) skal leve op til sit formål; opfordrer Kommissionen til hurtigt at revidere sit ETS-direktiv, herunder ved at tage fat på den lineære reduktionsfaktor, reglerne for tildeling af gratis kvoter og det potentielle behov for en minimumspris for kulstof;

18.  støtter på baggrund af de eksisterende globale forskelle i ambitioner på klimaområdet Kommissionens hensigt om at arbejde på en WTO-forenelig mekanisme til justering af kulstofgrænserne; ser udviklingen af en sådan mekanisme som en del af en bredere strategi for en konkurrencedygtig dekarboniseret EU-økonomi, der opretholder EU's klimaambitioner og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår; noterer sig Kommissionens synspunkt om, at denne mekanisme vil være et alternativ til de eksisterende foranstaltninger for CO2-lækage under EU's emissionshandelssystem; understreger, at de nuværende foranstaltninger til håndtering af CO2-lækage ikke bør ophæves, indtil der er indført et nyt system, og anmoder Kommissionen om, inden den fremsætter forslag, at foretage en tilbundsgående analyse af de forskellige former, som tilpasningen af kulstofgrænsen kan antage, inden revisionen af klimalovgivningen, der er planlagt til juni 2021; mener, at en fremtidig mekanisme til justering af kulstofgrænsen bør opretholde økonomiske incitamenter til en vellykket grøn omstilling samt til klimafrontløbere, understøtte et marked for kulstoffattige varer i EU og sikre en effektiv kulstofpris i EU, idet den samtidig fremmer CO2-prissætning i andre dele af verden; mener, at den skal tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sektorer, og at den gradvis vil kunne indføres i udvalgte sektorer, samtidig med at eventuelle yderligere administrative omkostninger undgås, navnlig for europæiske SMV'er;

19.  glæder sig over det planlagte forslag om at revidere energibeskatningsdirektivet for så vidt angår miljøspørgsmål med henblik på at anvende princippet om, at forureneren betaler, samtidig med at der tages hensyn til de nationale finanspolitikker, og en forøgelse af ulighederne undgås;

20.  opfordrer til en ny og mere ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringer; minder om, at der er behov for en større indsats med hensyn til klimasikring, opbygning af modstandsdygtighed, forebyggelse og beredskab i EU og dets medlemsstater; fremhæver behovet for at mobilisere offentlige og private investeringer i tilpasning og opfordrer til reel politisk sammenhæng i EU's udgifter, således at tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaændringer vurderes som centrale kriterier i al relevant EU-finansiering; mener samtidig, at katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats skal udgøre et stærkt solidaritetsinstrument med tilstrækkelige ressourcer; opfordrer til, at der konsekvent og i tilstrækkeligt omfang afsættes midler i EU-budgettet og fælles ressourcer til EU's civilbeskyttelsesordning;

21.  glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil lancere en europæisk klimapagt; understreger, at den europæiske klimapagt skal samle borgere, regioner, lokalsamfund, civilsamfundet, virksomheder (herunder SMV'er) og fagforeninger som aktive deltagere i overgangen til klimaneutralitet, baseret på reel dialog og gennemsigtige og deltagerorienterede processer, herunder i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker; mener, at det er vigtigt at samarbejde med interessenter fra de energiintensive sektorer og de relevante arbejdsmarkedsparter, navnlig arbejdsgiverne, arbejdstagerne, NGO'er og den akademiske verden, med henblik på at bidrage til at finde bæredygtige løsninger i omstillingen til kulstofneutrale økonomier;

Forsyning med ren og sikker energi til en overkommelig pris

22.  fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser, og glæder sig over Kommissionens mål om at dekarbonisere energisystemet, således at EU kan opnå nul nettoemissioner senest i 2050; opfordrer til, at direktivet om vedvarende energi revideres i overensstemmelse med denne ambition, idet de enkelte medlemsstater har opstillet bindende nationale mål; glæder sig endvidere over prioriteringen af energieffektivitet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre princippet om "energieffektivitet først" i alle sektorer og politikker, hvilket er afgørende for at mindske EU's energiafhængighed og emissioner fra energiproduktion, samtidig med at der skabes lokale job i forbindelse med renovering og nedbringelse af borgernes energiregninger; opfordrer til, at direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne revideres i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner, og at gennemførelsen af direktiverne styrkes, ved hjælp af bindende nationale mål, idet der lægges særlig vægt på sårbare borgere, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for økonomisk forudsigelighed for de berørte sektorer;

23.  understreger, at håndhævelse på nationalt plan og på EU-plan er afgørende for at nå målene i Parisaftalen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de nationale energi- og klimaplaner fuldt ud er i overensstemmelse med EU's mål; minder om medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om deres energimiks inden for EU's klima- og energiramme;

24.  understreger, at alle sektorer for at opfylde EU's klima- og bæredygtighedsmål skal øge deres anvendelse af vedvarende energi og udfase fossile brændstoffer; opfordrer til en revision af retningslinjerne for det transeuropæiske energinet (TEN-E) inden vedtagelsen af den næste liste over projekter af almen interesse for at bringe lovgivningsrammen i overensstemmelse med prioriteten om at anvende intelligente net og for at forhindre fastholdelse af kulstofintensive investeringer; understreger, at der er behov for en strategisk tilgang til EU-energiklynger med henblik på at drage fordel af de mest effektive investeringer i vedvarende energikilder; glæder sig derfor over meddelelsen om en havvindkraftstrategi; mener, at EU's politikker specifikt bør fremme innovation og udbredelse af lagring af bæredygtig energi og grøn hydrogen; understreger nødvendigheden af at sikre, at brugen af energikilder såsom naturgas kun er af midlertidig art i betragtning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050;

25.  understreger, at det er afgørende at sikre et velfungerende, fuldt integreret, forbrugerorienteret og konkurrencedygtigt energimarked i Europa; understreger betydningen af grænseoverskridende sammenkoblinger for et fuldt integreret energimarked; glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil foreslå foranstaltninger vedrørende intelligent integration inden midten af 2020 og understreger, at yderligere integration af EU's energimarked vil spille en vigtig rolle med hensyn til at øge energiforsyningssikkerheden og opnå en drivhusgasneutral økonomi; fremhæver, at der er behov for et tilstrækkeligt finansieret agentur for samarbejde mellem energimyndigheder for at styrke og øge det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne;

26.  insisterer på en hurtig udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer inden 2020 i EU og i de enkelte medlemsstater;

27.  glæder sig over den bebudede bølge af renoveringer af offentlige og private bygninger og opfordrer til at fokusere på renovering af skoler og hospitaler samt socialt boligbyggeri og lejeboliger for at hjælpe husstande med lav indkomst; understreger behovet for, at den eksisterende bygningsmasse bliver renoveret til næsten energineutrale bygninger for at opnå kulstofneutralitet senest i 2050: understreger, at byggesektoren har et stort energibesparelsespotentiale og potentiale for produktion af vedvarende energi på stedet, hvilket kan øge beskæftigelsen og hjælpe SMV'erne med at vokse; mener, at en intelligent og fremsynet lovgivningsmæssig ramme er afgørende; glæder sig derfor over forslagene om at mindske de nationale lovgivningsmæssige hindringer for renovering og revisionen af forordningen om byggevarer; opfordrer til streng håndhævelse af medlemsstaternes forpligtelser til at renovere offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om energieffektivitet; tilskynder til fremme af træbyggeri og anvendelse af miljøvenlige byggematerialer;

28.  understreger, at energiomstillingen skal være socialt bæredygtig og ikke forværre energifattigdommen, og glæder sig over Kommissionens engagement i denne henseende; mener, at samfund, der bekæmper energifattigdom, skal udstyres med de nødvendige redskaber til at deltage i den grønne omstilling gennem uddannelse og rådgivningstjenester og ved at stimulere langsigtede investeringer; opfordrer til målrettede foranstaltninger i tæt samarbejde med medlemsstaterne og udveksling af bedste praksis med henblik på at mindske energifattigdom og til samtidig at støtte lige adgang til finansieringsinstrumenter for energieffektivitetsrenoveringer; mener, at omkostningerne ved energieffektive renoveringer ikke bør bæres af husholdninger med lav indkomst; understreger endvidere, at fjernvarme spiller en rolle med hensyn til at levere energi til en overkommelig pris;

29.  støtter generelt idéen om markedsbaserede foranstaltninger som et af redskaberne til at nå klimamålene; udtrykker dog forbehold med hensyn til idéen om eventuelt at optage emissioner fra byggeriet i EU's emissionshandelssystem da det vil fjerne ansvaret for en offentlige indsats og føre til højere energiregninger for lejere og boligejere; mener, at enhver foranstaltning af denne art ville kræve yderligere analyse;

Mobilisering af industrien for en ren og cirkulær økonomi

30.  ser overgangen til et moderne, klimaneutralt, stærkt ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt industrielt grundlag i EU senest i 2050 som en central udfordring og mulighed og glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionen vil fremlægge en ny industristrategi samt en SMV-strategi i marts 2020; understreger, at den industrielle konkurrenceevne og klimapolitikken gensidigt styrker hinanden, og at en innovativ og klimaneutral reindustrialisering vil skabe lokale job og sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne;

31.  understreger, at den industrielle strategi bør fokusere på at fremme værdikæder for økonomisk levedygtige og bæredygtige produkter, processer og forretningsmodeller, der har til formål at opnå klimaneutralitet, ressourceeffektivitet, cirkularitet og et ugiftigt miljø, samtidig med at den internationale konkurrenceevne bevares og udvikles, og udflytning af europæiske industrier undgås; er enig med Kommissionen i, at energiintensive industrier såsom stålindustrien, den kemiske industri og cementindustrien er uundværlige for den europæiske økonomi, og at modernisering og dekarbonisering af disse industrier er af afgørende betydning;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i forbindelse med omstilling, idet der lægges særlig vægt på de dårligst stillede regioner, områder, der er berørt af industriel omstilling (primært kulmineregioner og områder, der er afhængige af kulstofintensive industrier såsom stålproduktion), tyndt befolkede områder og miljømæssigt sårbare områder;

33.  understreger, at industri- og SMV-strategierne skal fastlægge klare køreplaner for skabelse af en omfattende række incitamenter og finansieringsmuligheder for innovation, for ibrugtagning af banebrydende teknologier og for nye bæredygtige forretningsmodeller samt for fjernelse af alle unødvendige lovgivningsmæssige hindringer; opfordrer til EU-støtte til klima- og ressourcefrontløbere ved hjælp af en teknologisk neutral tilgang, der er i overensstemmelse med den bedste videnskab, der er til rådighed, og EU's langsigtede klima- og miljømål; understreger den rolle, som miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -lagring spiller med hensyn til at gøre sværindustrien klimaneutral, hvis der ikke findes nogen direkte emissionsreduktionsløsninger;

34.  minder om den grundlæggende rolle, som digitale teknologier spiller med hensyn til at støtte grøn omstilling, for eksempel ved at forbedre ressource- og energieffektiviteten og gennem bedre miljøovervågning og gennem klimafordelene ved en fuldstændig digitalisering af transmission og distribution og af intelligente applikationer; mener, at den industrielle strategi - som det er foreslået - bør omfatte den grønne og den digitale omstilling og bør identificere de vigtigste mål og hindringer for en fuld udnyttelse af de digitale teknologiers potentiale; opfordrer Kommissionen til at udvikle strategier og midler til udbredelse af innovative digitale teknologier; understreger samtidig betydningen af at forbedre energieffektiviteten og den cirkulære økonomis resultater i den digitale sektor og glæder sig over Kommissionens forpligtelser i denne henseende; anmoder Kommissionen om at indføre en metode til overvågning og kvantificering af de øgede miljøvirkninger af digitale teknologier uden at skabe unødvendige administrative byrder;

35.  understreger, at den industrielle strategi skal omfatte behørig hensyntagen til indvirkningen på arbejdsstyrken samt uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge den regionale dimension af denne strategi, idet det sikres, at ingen mennesker og ingen regioner lades tilbage; insisterer på, at strategien skal omfatte en social dialog, hvor arbejdstagerne inddrages fuldt ud;

36.  opfordrer til en ambitiøs ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, som skal tage sigte på at reducere det samlede miljø- og ressourcefodaftryk af EU's produktion og forbrug, samtidig med at der skabes kraftige incitamenter for innovation, bæredygtige virksomheder og markeder for klimaneutrale og ugiftige cirkulære produkter, med ressourceeffektivitet, nulforurening og affaldsforebyggelse som nøgleprioriteter; fremhæver de stærke synergier mellem klimaforanstaltninger og den cirkulære økonomi, navnlig i energi- og kulstofintensive industrier; opfordrer til, at der fastsættes et EU-mål for ressourceeffektivitet;

37.  opfordrer Kommissionen til at foreslå mål for særskilt indsamling, nedbringelse af affald, genbrug og genanvendelse samt andre specifikke foranstaltninger, såsom udvidet producentansvar, inden for prioriterede sektorer såsom erhvervsaffald, tekstiler, plast, elektronik, byggeri og fødevarer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til at støtte markedet for genanvendte materialer i Europa, herunder fælles kvalitetsstandarder samt obligatoriske mål for brug af genbrugsmaterialer i prioriterede sektorer, hvor det er muligt; understreger betydningen af at udvikle ikke-giftige materialecyklusser, øge erstatningen af særligt problematiske stoffer og fremme forskning og innovation med henblik på at udvikle ikke-giftige produkter; opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger til håndtering af importerede produkter, der indeholder stoffer eller komponenter, der er forbudt i EU, og mener, at disse produkter ikke bør genindføres på EU-markedet i forbindelse med genbrugsaktiviteter;

38.  støtter politiske foranstaltninger for bæredygtige produkter, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet for miljøvenligt design, med lovgivning, der gør produkterne mere holdbare, mulige at reparere, genbrugelige og genanvendelige, og et stærkt arbejdsprogram for miljøvenligt design og miljømærkning fra 2020 og videre frem, der også omfatter smartphones og andet nyt IT-udstyr; opfordrer til lovgivningsforslag om ret til reparation, udelukkelse af planlagt forældelse og universalopladere for bærbart it-udstyr; tilslutter sig Kommissionens planer om lovgivningsforslag for at sikre en sikker, cirkulær og bæredygtig batteriværdikæde for alle batterier og forventer, at dette forslag i det mindste kommer til at omfatte foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design, mål for genbrug og genanvendelse samt bæredygtig og socialt ansvarlig tilvejebringelse; understreger behovet for at skabe en stærk og bæredygtig klynge af batterier og lagre i Europa; understreger, at det er nødvendigt at fremme det lokale forbrug og den lokale produktion på grundlag af principperne om at afvise, reducere, genbruge, genanvende og reparere produkter, stoppe virksomhedsstrategier baseret på planlagt forældelse, hvor produkter er udformet til at have en kort levetid og skulle udskiftes, og tilpasse forbruget til planetens begrænsninger; mener, at retten til at få repareret og få fortsat støtte til IT-tjenester er bydende nødvendig for at opnå et bæredygtigt forbrug; opfordrer til, at disse rettigheder forankres i EU-lovgivningen;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at optrappe EU's foranstaltninger mod plastforurening, navnlig i havmiljøet, og opfordrer til yderligere restriktioner for og erstatning af engangsplastvarer; støtter udviklingen af lovgivning til håndtering af overflødig emballage og for at sikre, at al emballage, der ikke kan genbruges eller genanvendes på en økonomisk bæredygtig måde, forbydes på EU-markedet senest i 2030, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres; opfordrer til foranstaltninger med henblik på grænseoverskridende koordinering af returpantordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tackle mikroplast på en omfattende måde, herunder ved at indføre en omfattende udfasning af tilsigtet tilsat mikroplast, og gennem nye foranstaltninger, herunder af lovgivningsmæssig karakter, mod utilsigtet udslip af plast, f.eks. fra tekstiler, dæk og plastgranulat; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at udvikle en lovgivningsmæssig ramme for bionedbrydeligt og biobaseret plast; fremhæver behovet for en fuldt ud cirkulær plastøkonomi;

40.  opfordrer til et grønt indre marked i EU for at øge efterspørgslen efter bæredygtige produkter med specifikke bestemmelser såsom en udvidelse af anvendelsen af grønne offentlige indkøb; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at foreslå yderligere lovgivning og vejledning om grønne offentlige indkøb; opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel; understreger endvidere behovet for at gennemgå og revidere EU's regler for offentlige indkøb for at sikre reelt lige vilkår for EU-virksomheder, navnlig dem, der leverer bæredygtige produkter eller tjenesteydelser, f.eks. inden for offentlig transport;

41.  understreger betydningen af handlekraftige og velinformerede forbrugere; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne får gennemsigtige, sammenlignelige og harmoniserede produktoplysninger, herunder mærkning af produkter, baseret på solide data og videnskabelig dokumentation, for at hjælpe dem med at træffe sundere og mere bæredygtige valg og blive informeret om produkters holdbarhed og reparerbarhed samt deres miljøfodaftryk; understreger nødvendigheden af at udstyre forbrugerne med effektive retsmidler, der er let forståelige, som kan håndhæves, og som tager hensyn til bæredygtighedsaspekterne, og som prioriterer genbrug eller reparation frem for udsmidning af produkter, der ikke fungerer korrekt;

42.  mener, at vedvarende materialer fra bæredygtige kilder vil spille en vigtig rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi, og fremhæver behovet for at stimulere investeringer i udvikling af en bæredygtig bioøkonomi, hvor fossile intensive materialer erstattes af vedvarende og biobaserede materialer i f.eks. bygninger, tekstiler, kemiske produkter, emballage, skibsbygning og, for så vidt bæredygtigheden kan garanteres, energiproduktion; understreger, at dette skal ske på en måde, der er bæredygtig og respekterer økologiske begrænsninger; fremhæver bioøkonomiens potentiale for at skabe nye grønne job, herunder i EU's landdistrikter, og stimulere innovation; opfordrer til støtte til forskning og innovation inden for bæredygtige bioøkonomiske løsninger, der skal tage hensyn til behovet for at beskytte unikke biodiversitet og økosystemer; opfordrer til en effektiv gennemførelse af EU's bioøkonomiske strategi som led i den europæiske grønne pagt;

Fremskyndelse af overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet

43.  ser frem til den kommende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og er enig med Kommissionen i, at alle transportformer (vej-, jernbane-, luft- og vandvejstransport) skal bidrage til dekarboniseringen af transportsektoren i overensstemmelse med målet om at nå frem til en klimaneutral økonomi,men erkender samtidig, at dette både vil være en udfordring og en mulighed; støtter anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler; opfordrer til en langsigtet holistisk strategi for en retfærdig omstilling, som også tager højde for transportsektorens bidrag til EU's økonomi og behovet for at sikre et højt niveau af prismæssigt overkommelige og tilgængelige transportforbindelser samt sociale aspekter og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder;

44.  glæder sig over Kommissionens forslag om at fremme multimodal transport for at øge effektiviteten og reducere emissionerne; mener imidlertid, at multimodalitet kun gennem konkrete lovforslag vil kunne opnås på bedste vis; påskønner Kommissionens planer om at foreslå foranstaltninger til at udbygge forbindelserne mellem veje, jernbaner og indre vandveje, hvilket kan føre til et reelt modalskift; opfordrer til, at investeringer i sammenkobling af EU's jernbanenet styrkes og støttes med henblik på at muliggøre lige adgang i hele EU til offentlig jernbanetransport og gøre personbefordring med jernbane mere attraktiv; understreger, at det fælles europæiske jernbaneområde er en forudsætning for et modalskift, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategi inden udgangen af 2020 efterfulgt af konkrete lovforslag med henblik på at bringe opsplitningen af det indre marked til ophør;

45.  understreger, at nulemissionstransport ad indre vandveje er nøglen til udvikling af bæredygtig multimodal transport; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et koordineret EU-regelsæt for indre vandveje; anmoder Kommissionen om aktivt at støtte intermodaliteten for transport ad indre vandveje, navnlig det grænseoverskridende netværkssamarbejde mellem de nationale vandvejssystemer, som skal forbedres;

46.  gentager, at det fælles europæiske luftrum (SES) vil være i stand til at reducere luftfartsemissioner uden store omkostninger, men at det ikke i sig selv vil medføre de betydelige reduktioner i luftfartsemissioner, der er EU's langsigtede mål; opfordrer til en klar lovgivningsmæssig køreplan for dekarbonisering af luftfarten baseret på teknologiske løsninger, infrastruktur, krav om bæredygtige alternative brændstoffer og effektiv drift kombineret med incitamenter til modalskift;

47.  påskønner Kommissionens forslag om at gennemgå direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer og forordningen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) med henblik på at sætte skub i udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer og -fartøjer; glæder sig over fokuseringen på at udvide opladningsinfrastrukturen for elektriske køretøjer; opfordrer ikke desto mindre til, at der indføres en mere omfattende plan for bytrafik med henblik på at mindske trængslen og forbedre levevilkårene i byerne, f.eks. gennem støtte til offentlig transport med nulemission og infrastruktur for cyklister og fodgængere, navnlig i byområder;

48.  mener, at det er afgørende at sikre tilstrækkelige investeringer i udvikling af en passende infrastruktur for nulemissionsmobilitet, og at alle relevante EU-fonde (Connecting Europe-faciliteten, InvestEU osv.) samt EIB's långivning på transportområdet skal tilpasses hertil; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til passende finansiering og fremskynde indførelsen af innovative strategier, opladningsinfrastrukturer og alternative brændstoffer; mener, at indtægter fra afgifter eller gebyrer på transportområdet bør øremærkes til at støtte omstillingen for at gøre disse omkostninger mere socialt acceptable; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle løsninger i form af intelligente systemer for trafikstyring og mobilitet som en tjenesteydelse, navnlig i byområder; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af innovative applikationer, nye teknologier, nye forretningsmodeller og nye og innovative mobilitetssystemer i hele Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage byer med deres praktiske erfaring og knowhow i drøftelserne om gennemførelsen af fremtidige mobilitetspolitikker på EU-plan;

49.  glæder sig over, at Kommissionen agter at medtage den maritime sektor i emissionshandelssystemet; understreger, at EU bør gå i brechen for et højt ambitionsniveau for drivhusgasreduktioner i den maritime sektor både på internationalt plan og på EU-plan, og at eventuelle nye EU-foranstaltninger ikke bør undergrave den internationale konkurrenceevne for skibe, der sejler under EU-flag; mener, at EU's og internationale foranstaltninger bør gå hånd i hånd for at undgå at skabe dobbeltregler for industrien, og at enhver handling eller manglende handling på globalt plan ikke bør kunne hindre EU i at træffe mere ambitiøse foranstaltninger i Unionen; understreger endvidere behovet for foranstaltninger til at gå bort fra brugen af svær brændselsolie og behovet for presserende investeringer i forskning i nye teknologier for at dekarbonisere søfartssektoren og i udviklingen af nulemissions- og grønne skibe;

50.  støtter de foreslåede foranstaltninger til at reducere emissionerne i luftfartssektoren og styrkelsen af ETS i overensstemmelse med EU's klimaambitioner og udfasningen af den gratis tildeling af kvoter til luftfartsselskaber i forbindelse med EU-intern flyvning; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) og til at støtte Den Internationale Luftfartorganisations (ICAO's) vedtagelse af et langsigtet mål om at reducere emissionerne i sektoren og samtidig sikre EU's lovgivningsmæssige autonomi i forbindelse med gennemførelsen af ETS-direktivet; understreger, at Europa-Parlamentet og Rådet som sideordnede lovgivere er de eneste institutioner, der kan træffe afgørelse om eventuelle fremtidige ændringer af ETS-direktivet; understreger, at enhver ændring af ETS-direktivet kun bør ske, hvis det er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien;

51.  understreger betydningen af at sikre lige konkurrencevilkår for de forskellige transportformer; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte forslag til koordinerede foranstaltninger med henblik på at ophæve afgiftsfritagelserne for brændstof i luft- og skibsfartsektoren i medlemsstaterne som led i revisionen af energibeskatningsdirektivet og samtidig undgå utilsigtede negative følger af miljømæssig, økonomisk eller social karakter;

52.  ser frem til Kommissionens kommende forslag om strengere standarder for luftforurenende emissioner for køretøjer med forbrændingsmotor (Euro 7) og til de reviderede CO2-emissionsstandarder for personbiler, varevogne og lastbiler, idet der sikres et videre forløb fra 2025 og fremover mod nulemissionsmobilitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle metoder til livscyklusvurdering; minder om resultatet af den dybdegående analyse, der ledsagede Kommissionens meddelelse med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", hvorefter alle nye biler, der markedsføres i EU, skal være klimaneutrale fra 2040 og fremefter i scenarierne for opnåelse af klimaneutralitet i 2050, og opfordrer til en sammenhængende politisk ramme og overgangsordninger til støtte for denne udvikling; bemærker, at der er behov for en revision af de gældende regler for at give de førende lande mulighed for at anvende strengere foranstaltninger på nationalt plan, når medlemsstaterne træffer beslutning herom;

53.  glæder sig over Kommissionens planer om at bekæmpe luftforurening fra søtransport og luftfart, herunder at regulere adgangen for de mest forurenende skibe til EU's havne, og træffe reguleringsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forurening fra skibe, der ligger ved kaj i havne; understreger betydningen af at fremme udviklingen af nulemissionshavne, der benytter vedvarende energi; understreger, at udbredelsen af emissionskontrolområder som fastsat i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) og fartbegrænsning inden for søfart er relevante løsninger til at nedbringe emissionerne, som let kan implementeres;

54.  noterer sig Kommissionens planer om at overveje at udvide den europæiske handel med emissioner til også at omfatte emissioner fra vejtransport; afviser en direkte medtagelse i EU's emissionshandelssystem og etablering af enhver form for parallelle ordninger; understreger kraftigt, at intet prisfastsættelsessystem bør erstatte eller svække eksisterende eller fremtidige CO2-standarder for biler og lastbiler og lægge yderligere byrder direkte på forbrugerne;

Fra jord til bord: udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

55.  glæder sig over Kommissionens forslag om i 2020 at forelægge en "fra jord til bord"-strategi for at skabe en mere bæredygtig fødevarepolitik ved at forene bestræbelserne på at tackle klimaændringer, beskytte miljøet og bevare samt genoprette biodiversiteten med ambitionen om at sikre, at europæerne får prisoverkommelige og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at man sikrer anstændige levevilkår for landbrugere og fiskere og konkurrenceevnen i landbrugssektoren; mener, at den fælles landbrugspolitik bør være i fuld overensstemmelse med EU's forstærkede klima- og biodiversitetsambitioner; påskønner Kommissionens tilsagn om at sikre, at europæiske fødevarer bliver en global standard for bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at anvende jord til bord-strategien til at opbygge en egentlig langsigtet vision for bæredygtige og konkurrencedygtige fødevaresystemer og samtidig fremme gensidigheden af EU's produktionsstandarder i handelsaftaler;

56.  fremhæver, at bæredygtigt landbrug og bæredygtige landbrugere vil spille en central rolle i håndteringen af udfordringerne i forbindelse med den europæiske grønne pagt; understreger vigtigheden af det europæiske landbrug og dets potentiale for at bidrage til klimaforanstaltninger, den cirkulære økonomi og øget biodiversitet og for at fremme en bæredygtig anvendelse af vedvarende råstoffer; understreger, at EU's landbrugere skal have de nødvendige redskaber til at bekæmpe og tilpasse sig klimaændringerne, f.eks. ved at investere i overgangen til mere bæredygtige landbrugssystemer; understreger, at jord til bord-strategien bør sigte mod en ambitiøs reduktion af drivhusgasemissioner og af jordforringelse;

57.  understreger, at landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden skal styrkes; fremhæver, at der bør gøres noget ved konsekvenserne af EU's konkurrencelovgivning for fødevareforsyningskædens bæredygtighed, f.eks. ved at bekæmpe illoyal handelspraksis og belønne producenter, der leverer fødevarer af høj kvalitet, for levering af offentlige goder som f.eks. bedre miljø- og dyrevelfærdsstandarder, dvs. goder, som i øjeblikket ikke i tilstrækkelig grad afspejles i priserne uden for landbruget;

58.  opfordrer til en bæredygtig fælles landbrugspolitik, der aktivt støtter landbrugerne og tilskynder dem til gennem sine foranstaltninger at levere mere miljø- og klimamæssige fordele og håndtere volatilitet og kriser på en bedre måde; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan det nuværende forslag til reform af den fælles landbrugspolitik har bidraget til EU's forpligtelser med hensyn til beskyttelse af miljø, klima og biodiversitet, for fuldt ud at tilpasse den til de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, under hensyntagen til behovet for at opretholde lige konkurrencevilkår i Europa og for at muliggøre en stærk, modstandsdygtig og bæredygtig landbrugsproduktion; understreger, at strategiske planer under den fælles landbrugspolitik fuldt ud skal afspejle ambitionen i den europæiske grønne pagt og opfordrer Kommissionen til at være fast på dette punkt i sin vurdering af de strategiske planer og navnlig for at kontrollere ambitionen og effektiviteten af medlemsstaternes økoordninger og nøje overvåge resultaterne af deres gennemførelse; understreger betydningen i den nye gennemførelsesmodel for en resultatorienteret tilgang med større forenkling og gennemsigtighed med hensyn til konkrete resultater og mål for merværdi; mener, at det er nødvendigt at hjælpe landbrugerne med at gennemføre overgangen til et mere bæredygtigt landbrug, og støtter derfor, at den fælles landbrugspolitik tildeles et budget, der gør det muligt at nå alle dets mål, herunder opfyldelse af EU's ambitioner på miljøområdet;

59.  gentager, at begrænsning af afhængigheden af pesticider er et af de prioriterede mål for bæredygtigt landbrug; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at tackle presset fra pesticider på miljø og sundhed og betydeligt reducere brugen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika, herunder gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger; understreger, at jord til bord-strategien bør omfatte bindende reduktionsmål for farlige pesticider; opfordrer til en EU-strategi til fremme af markedsadgang for videnskabeligt underbyggede bæredygtige alternativer; opfordrer også Kommissionen til at følge opfordringerne i Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om EU's godkendelsesprocedure for pesticider(4);

60.  bemærker med bekymring, at landbrug, fiskeri og fødevareproduktion stadig er den største drivkraft bag tabet af biodiversitet på landjorden og i havet; mener, at tabet af bestøvere, herunder bier, er særligt bekymrende set ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt, idet bestøver-afhængige afgrøder spiller en vigtig rolle i vores kost; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at sikre fuld vedtagelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) vejledning om bier fra 2013 og opfordrer i mellemtiden indtrængende medlemsstaterne til at bringe deres vurderinger af pesticider i overensstemmelse med hinanden;

61.  understreger, at der er behov for intelligente landbrugsmetoder og produktionsmetoder for at sikre en tilstrækkelig næringsrig mad til en voksende befolkning og reducere madtab og -spild; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at reducere madspild og til at bekæmpe fødevaresvindel; opfordrer til et EU-mål, som kan håndhæves, om en reduktion på 50 % inden 2030 baseret på en fælles metode; understreger de positive virkninger, som korte fødevareforsyningskæder kan have for at reducere madspild;

62.  understreger, at lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer og maksimalgrænseværdier for pesticidrester bør revideres og være baseret på de seneste videnskabelige resultater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbyde fødevaretilsætningsstoffer, der er skadelige for menneskers sundhed; minder om den afgørende rolle, som sunde fødevarer spiller for nedbringelsen af hjerte-kar-sygdomme og kræft; understreger betydningen af at etablere en retlig ramme, herunder håndhævelsesmekanismer, for importerede fødevarer for at overholde de europæiske miljøstandarder;

63.  bemærker, at EU's borgere mener, at "levering af sikre, sunde og gode kvalitetsfødevarer" for alle forbrugere bør være den vigtigste prioritet for den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitik; mener, at digitale måder til at give information kan supplere, men ikke erstatte oplysningerne på etiketterne; glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at undersøge nye måder at give forbrugere bedre oplysninger; opfordrer Kommissionen til at overveje bedre mærkning af fødevarer, f.eks. med hensyn til næringsdeklaration, mærkning af visse fødevarers oprindelsesland, miljø- og dyrevelfærdsmærkninger med det formål at undgå en opsplitning af det indre marked og give objektive, gennemsigtige og forbrugervenlige oplysninger;

64.  fremhæver, at landbruget har potentialet til at hjælpe EU med at reducere sine emissioner via bæredygtig praksis, såsom præcisionslandbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug, øget dyrevelfærd og forebyggelse af sygdomme hos mennesker og dyr, herunder bæredygtig skovforvaltning, opsamling af CO2 og forbedret næringsstofforvaltning for at nå målene i den europæiske grønne pagt; understreger, at det er vigtigt at tilskynde landbrugere til at bevæge sig i retning af metoder, der på en retfærdig, rettidig og økonomisk bæredygtig måde vil medføre øgede klima-, miljø- og biodiversitetsmæssige fordele; glæder sig over, at jord til bord-strategien også vil behandle fordelene ved nye teknologier, herunder digitalisering og forbedre effektiviteten, ressourceforbruget og den miljømæssige bæredygtighed og samtidig medføre økonomiske fordele for sektoren; gentager sit krav om at iværksætte en overordnet strategisk plan for produktionen af og forsyningen med vegetabilske proteiner, der baserer sig på bæredygtig udvikling af alle de afgrøder, der dyrkes i hele EU;

65.  opfordrer Kommissionen til at integrere fiskevarer og akvakulturprodukter i sin fra jord til bord-strategi med henblik på at styrke den bæredygtige værdikæde i fiskerisektoren (fra fiskeri til forbrug); anerkender fiskerisektorens potentiale med hensyn til at bidrage til den europæiske grønne pagts målsætninger; understreger kraftigt, at sektoren er nødt til at være på linje med EU's mål for miljø, klima og bæredygtighed og videnskab; understreger, at det er nødvendigt at sikre en passende støtte til europæiske mandlige og kvindelige fiskere, mens de omstiller sig til bæredygtigt fiskeri; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til forbedring af sporbarheden af alle fiskevarer, herunder oprindelsesmærkning af fiskekonserves og afvisning af produkter, der skader eller nedbryder havmiljøet;

66.  mener, at det er vigtigt at øge de eksisterende dyrevelfærdsstandarder og udvikle nye, hvor det er relevant, baseret på nye videnskabelige resultater og indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af eksisterende dyrevelfærdslovgivning; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ny dyrevelfærdsstrategi, der baner vejen for en rammelov for dyrevelfærd, og som sikrer, at der tages hensyn til dyr som følende væsener i alle relevante politikker;

Bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet

67.  beklager dybt, at Europa og resten af verden fortsat mister biodiversiteten med alarmerende hast, og at det ikke formår at nå de nuværende mål, herunder Aichimålene om at standse tabet af biodiversitet; understreger behovet for at bevare biodiversiteten og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge en ny biodiversitetsstrategi for 2030 forud for den 15. konference mellem parterne i biodiversitetskonventionen; understreger, at EU bør presse på for en ambitiøs og bindende global aftale om rammerne for biodiversitet efter 2020 med klare mål og bindende mål for beskyttede områder både i EU som helhed og globalt; mener, at det er afgørende at standse og vende tabet af biodiversitet senest i 2030, både i EU og på globalt plan, herunder specifikke foranstaltninger for europæiske oversøiske områder;

68.  understreger, at biodiversitetsstrategien for 2030 skal omfatte både ambitiøse retlige foranstaltninger, der kan håndhæves, og bindende mål for at styrke beskyttelsen og genoprettelsen af sårbare økosystemer, samt omfattende foranstaltninger til at modvirke de faktorer, der bevirker tab af biodiversitet; understreger betydningen af at øge effektiviteten og størrelsen af netværk af beskyttede områder med henblik på afbødning af og tilpasning til klimaændringerne og at gøre det muligt for biodiversiteten at komme sig; opfordrer Kommissionen til i biodiversitetsstrategien at medtage et mål om udfasning af farlige kemikalier og at knytte den sammen med strategien for et miljø uden giftstoffer; noterer sig Kommissionens planer om at indkredse foranstaltninger til forbedring og genoprettelse af beskadigede økosystemer og foreslå en naturgenopretningsplan; mener, at biodiversitetsrige områder af grøn infrastruktur i byerne bidrager til at imødegå luftforurening, støj, konsekvenser af klimaændringer, hedebølger, oversvømmelser og folkesundhedsproblemer; glæder sig over, at Kommissionen vil fremsætte forslag til grønne europæiske byer og øge biodiversiteten i byområder;

69.  understreger, at politisk sammenhæng både på EU-plan og på nationalt plan er afgørende for en vellykket politik til beskyttelse af natur og biodiversitet; mener med hensyn til gennemførelse, at det er vigtigt at udveksle bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der ikke overholder naturbeskyttelseslovgivningen; opfordrer Kommissionen til at styrke miljøansvarsdirektivet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anbefalinger i beslutningen, der blev vedtaget den 26. oktober 2017;

70.  mener, at årsagerne til klimaændringerne er globale og ikke begrænset af nationale grænser; støtter derfor Kommissionens forslag om, at der skal fastsættes et globalt bindende mål om at beskytte og genskabe biodiversiteten på FN's konference om biodiversitet i oktober 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for at nå til enighed om et ambitiøst overordnet mål for hav- og landområder;

71.  minder om, at skovene er uundværlige for vores planet og biodiversitet; glæder sig over, at Kommissionen agter at udarbejde en ny skovstrategi og imødegå den globale skovrydning; glæder sig over, at Kommissionen hurtigst muligt agter at udarbejde en ny EU-ramme baseret på due diligence for at sikre bæredygtige og skovrydningsfrie forsyningskæder for produkter, der markedsføres i EU med særlig fokus på tackling af hovedårsagerne til importeret skovrydning og i stedet tilskynde til import, der ikke skaber skovrydning i udlandet;

72.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny ambitiøs EU-skovstrategi med henblik på at vise passende anerkendelse af den vigtige, multifunktionelle og tværgående rolle, som de europæiske skove, sektoren og den bæredygtige skovforvaltning spiller i kampen mod klimaændringer og tab af biodiversitet, idet der også tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter; minder om nødvendigheden af at bekæmpe ulovlig skovhugst i Europa; understreger, at al skovrejsning og genplantning af skov bør sigte mod at forbedre biodiversiteten såvel som kulstoflagringen;

73.  understreger, at smugling af vilde dyr og planter og ulovlig handel med vilde dyr og planter er vigtige årsager til tab af biodiversitet; understreger, at handlingsplanen for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter fra 2016 slutter i 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forny og styrke dens bestemmelser for fuldt ud at integrere disse i biodiversitetsstrategien for 2030 og til at sikre tilstrækkelig finansiering; opfordrer Kommissionen til at gøre samarbejde med partnerlande til et centralt element i bekæmpelsen af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter og tab af biodiversitet;

74.  anerkender den blå økonomis rolle i bekæmpelsen af klimaændringer; understreger, at den blå økonomi, herunder den bæredygtige energi, turisme og industri skal være virkelig bæredygtig, idet brugen af marine ressourcer direkte eller indirekte afhænger af havenes kvalitet og robusthed på lang sigt; mener, at have bør prioriteres højt på dagsordenen for den europæiske grønne pagt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give den grønne pagt en "blå" dimension og til fuldt ud at inddrage havdimensionen som et nøgleelement i den grønne pagt, idet den fuldt ud anerkender de økosystemtjenester, som havene leverer, ved at udvikle en "hav- og akvakulturhandlingsplan", herunder konkrete tiltag, der samler en integreret strategisk vision for maritime politiske spørgsmål – såsom transport, innovation og viden, biodiversitet, den blå økonomi, emissioner, affald og styring;

75.  mener, at den fælles fiskeripolitik bør have til formål at sætte en stopper for overfiskeri og genopbygge bestandene til over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte, udvikle bæredygtige hav- og ferskvandsakvakultursystemer og etablere et effektivt og integreret, økosystembaseret forvaltningssystem, der tager hensyn til de alle faktorer, der påvirker fiskebestandene og det marine økosystem, herunder klimaændringer og forurening; opfordrer Kommissionen i denne forbindelse til at fremsætte et forslag til revision af den fælles fiskeripolitik;

76.  understreger behovet for, at hav- og kystbeskyttelsesindsatsen både afbøder og tilpasser sig til klimaændringerne, beskytter og genopretter hav- og kystøkosystemer, og opfordrer til, at der fremsættes et forslag om at fastsætte et bindende mål om at udvide netværket af beskyttede havområder til mindst 30 % på EU-plan i biodiversitetsstrategien for 2030 med henblik på at forbedre beskyttelsen af havet; fremhæver nødvendigheden af at øge de finansielle ressourcer og kapaciteten med henblik på at forbedre kendskabet til havene, hvad angår biodiversitet, klima og forurening, for bedre at kunne forstå, hvordan aktiviteterne indvirker på de marine økosystemer og fiskebestandenes tilstand, og opstille passende handlingsplaner for tilpasning og afbødning;

77.  fremhæver betydningen af at fremme EU's rolle som førende på verdensplan inden for havforvaltning, herunder handelsdimensionen, ved at fremme vedtagelsen af en international mekanisme under De Forenede Nationers havretskonvention til beskyttelse af biodiversiteten og de marine økosystemer uden for områder med national jurisdiktion og en nultolerancepolitik over for ulovligt fiskeri, herunder en fælles strategi med nabolandene for forebyggelse og nedbringelse af forurening; påpeger behovet for at styrke EU's rolle i bidraget til FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" for bedre at kunne deltage i havforskning og bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling;

Nulforureningsmålsætning for et giftfrit miljø

78.  glæder sig over Kommissionens hensigter om at fremsætte en nulforureningshandlingsplan for luft, vand og jord, som også bør tage fat på forurening fra land til vand, og som bør omfatte øget overvågning og bør fokusere sin indsats på forebyggelse af forurening; finder det beklageligt, at præsentationen af strategien for et ugiftigt miljø er blevet forsinket, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs tværsektoriel strategi for et ugiftigt miljø så hurtigt som muligt i 2020 for at sikre, at alle europæere er korrekt beskyttet mod skadelige stoffer, herunder forbrugere, arbejdstagere og sårbare befolkningsgrupper;

79.  mener, at strategien for et ugiftigt miljø bør lukke alle lovgivningsmæssige huller i EU's kemikalielovgivning og effektivt bidrage til hurtig udskiftning af særligt problematiske stoffer og andre farlige kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, meget persistente kemikalier, neurotoksiske stoffer og immunotoksiske stoffer samt håndtering af kombinationsvirkninger af kemikalier, nanoformer af stoffer og eksponering for farlige kemikalier fra produkter; gentager, at ethvert forbud mod disse kemikalier bør tage hensyn til alle aspekter af bæredygtighed; understreger, at der er behov for en klar forpligtelse til at sikre midler til bedre forskning i sikrere alternativer og fremme substitution af skadelige kemikalier, ren produktion og bæredygtig innovation; understreger, at der er behov for at reducere mængden af dyreforsøg i forbindelse med risikovurderinger og opfordrer til øgede bestræbelser i denne retning og midler hertil;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et ambitiøst lovgivningsforslag senest i juni 2020 for at tackle hormonforstyrrende stoffer, navnlig i kosmetik, legetøj og materialer bestemt til kontakt med fødevarer og en handlingsplan, der fastlægger en omfattende ramme med mål og frister for at minimere borgernes eksponering for hormonforstyrrende stoffer; påpeger, at den nye omfattende ramme for hormonforstyrrende stoffer skal sikre, at der tages hensyn til blandingseffekter og kombinerede eksponeringer;

81.  opfordrer Kommissionen til at træffe klare lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af lægemidler i miljøet, både som følge af fremstillingsprocessen og af anvendelsen og bortskaffelsen af lægemidler; bemærker med bekymring den rolle, som lægemidler stoffer spiller for at bidrage til antimikrobiel resistens, når de frigives i miljøet via udslip af husdyrgødning;

82.  påpeger, at handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord skal være en omfattende og tværgående strategi, der skal beskytte borgernes sundhed mod miljøforringelse og forurening; opfordrer Kommissionen til at højne niveauet for beskyttelse af luftkvaliteten i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater og Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer; opfordrer indtrængende til en bedre overvågning af luftforureningen i medlemsstaterne gennem indførelse af pålidelige og harmoniserede målemetoder og let adgang til information for EU-borgerne; opfordrer til en omfattende indsats mod alle relevante forurenende stoffer for at genoprette grund- og overfladevandets naturlige funktioner; understreger, at revisionen af direktivet om industrielle emissioner bør lægge vægt på at forebygge forurening, sammenhæng med politikkerne for den cirkulære økonomi og dekarbonisering; opfordrer endvidere til en revision af Sevesodirektivet;

Finansiering af Europas grønne pagt og sikring af en retfærdig omstilling

83.  glæder sig over anerkendelsen af det betydelige behov for finansiering, der kræves for at nå de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt; glæder sig endvidere over anerkendelsen i meddelelsen af, at bæredygtighed yderligere bør integreres i alle sektorer; mener, at Kommissionen bør fremlægge en omfattende finansieringsplan baseret på et sammenhængende sæt af forslag, der skal styrke de offentlige og private investeringer på alle niveauer; mener, at en sådan plan er nødvendig for at opfylde de betydelige finansieringsbehov og de yderligere investeringer, der er nødvendige for gennemførelsen af målene i den europæiske grønne pagt, som langt overstiger det forsigtige tal på 260 mia. EUR, som Kommissionen har angivet, og som ikke f.eks. tager hensyn til investeringsbehovet for klimatilpasning og andre miljømæssige udfordringer, såsom biodiversitet, eller de offentlige investeringer, der er nødvendige for at tackle sociale omkostninger; understreger, at omkostningerne ved en vidtgående dekarbonisering nu er langt lavere end de omkostninger virkningerne af klimaændringerne medfører;

84.  støtter planerne om en bæredygtig investeringsplan, der skal bidrage til at lukke investeringskløften, bidrage til finansieringen af omstillingen til en kulstofneutral økonomi og sikre en retfærdig omstilling i alle EU's regioner; understreger, at planen bør tage hensyn til erfaringerne fra tidligere programmer ("Junckerplanen") og lægge særlig vægt på reelle yderligere investeringer med europæisk merværdi; opfordrer til koordinerede foranstaltninger til at tackle investeringskløften i hele EU, herunder gennem EU-budgettet, finansiering fra EIB og andre finansielle institutioner og EU-programmer, f.eks. gennem InvestEU;

85.  glæder sig over den nye udlånspolitik for energi og den nye strategi for klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed, som EIB vedtog den 14. november 2019 som et positivt bidrag i retning af opfyldelsen af den europæiske grønne pagt; glæder sig over, at EIB skal omdannes til EU's nye klimabank, således at 50 % af dens aktiviteter bliver øremærket til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed senest i 2025, og der sættes en stopper for dens støtte til projekter vedrørende fossile brændstoffer senest i 2021, og alle dens finansieringsaktiviteter bringes i overensstemmelse med Parisaftalens principper og mål senest i 2020; opfordrer EIB til at spille en aktiv rolle med hensyn til at støtte projekter, der bidrager til en retfærdig omstilling, såsom forskning, innovation og digitalisering, SMV'ers adgang til finansiering og sociale investeringer og færdigheder; opfordrer til, at EIB's investeringspolitik prioriterer at tilvejebringe målrettet finansiering til initiativer under den europæiske grønne pagt, idet der tages hensyn til den additionalitet, som EIB-midler kan tilvejebringe i kombination med andre kilder; understreger, at koordinering med andre finansieringsinstrumenter er af afgørende betydning, eftersom EIB alene ikke kan finansiere alle initiativer under den europæiske grønne pagt; glæder sig over de nylige erklæringer fra den nyudnævnte formand for ECB om, at institutionen både i sin monetære rolle og ved varetagelsen af tilsynet med banker bør bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med ECB i denne henseende for at sikre den sammenhængende indsats, som loves i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, uden at dette berører ECB's mandat i henhold til traktaterne;

86.  fremhæver, at der skal gøres noget ved den nuværende ubalance på markedet mellem et lavt udbud af og en høj efterspørgsel efter bæredygtige finansielle produkter; gentager den rolle, som bæredygtig finansiering spiller, og finder det afgørende, at de store internationale finansielle institutioner hurtigt vedtager og udvikler bæredygtig finansiering for at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til graden af bæredygtighed i EU's finansielle system og opnå en vellykket dekarbonisering af den globale økonomi; understreger nødvendigheden af at gennemføre EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering og understreger behovet for at hurtigt at gennemføre EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering, herunder et grønt mærke for finansielle produkter, standard for grønne obligationer og integrationen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) kriterier i den tilsynsmæssige ramme for banker, og glæder sig over oprettelsen af den international platform for bæredygtig finansiering;

87.  fremhæver behovet for støtte til en retfærdig omstilling og glæder sig over Kommissionens tilsagn i denne henseende; mener, at en veludformet mekanisme til retfærdig omstilling, herunder en fond for retfærdig omstilling, vil være et vigtigt redskab til at lette denne overgang og nå ambitiøse klimamål, samtidig med at de sociale virkninger tackles; understreger, at en solid finansiering af dette instrument, herunder yderligere budgetmidler, vil være af afgørende betydning for at skabe konsensus om den næste FFR og for en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt; mener, at den retfærdige omstilling handler om mere end blot en fond, men er en samlet politik, der bygger på investeringer, som skal sikre, at ingen lades i stikken, og fremhæver den rolle, som medlemsstaternes socialpolitikker spiller i denne forbindelse; mener, at denne mekanisme ikke blot bør være en nettooverførsel til de nationale regeringer eller virksomheder, og heller bør anvendes til at nettooverførsel til nationale regeringer eller virksomheder, og at den heller ikke bør anvendes til betaling af virksomhedernes gæld, men at den konkret bør hjælpe arbejdstagere i alle sektorer og samfund i EU, der er mest berørt af dekarbonisering, såsom kulminedrift og kulstofintensive regioner, med at gennemføre omstillingen til fremtidens rene økonomi uden at have en afskrækkende virkning på proaktive projekter og initiativer; mener, at fonden bl.a. bør fremme opkvalificering og omskoling med henblik på at forberede og tilpasse arbejdstagerne til nye beskæftigelsesperspektiver, -krav og -kompetencer og støtte skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet; understreger kraftigt, at finansieringen af en retfærdig omstilling skal være betinget af fremskridt med konkrete og bindende dekarboniseringsplaner i overensstemmelse med Parisaftalen, navnlig udfasningen af kul og omstillingen af kulstofintensive regioner, der er baseret på fossile brændstoffer; anser det for vigtigt at sikre en passende overvågningsramme for at følge op på, hvordan midlerne anvendes i medlemsstaterne; understreger dog, at midlerne alene ikke kan sikre overgangen, og at der er behov for en omfattende EU-strategi baseret på en reel dialog og partnerskab med de berørte personer og lokalsamfund, herunder fagforeninger;

88.  understreger den instrumentale rolle, som den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 har for leveringen af den europæiske grønne aftale, og det presserende behov for endnu et kvantespring i den politiske og økonomiske indsats, herunder nye budgetbevillinger, for at nå dens mål såvel som en retfærdig overgang til en kulstofneutral økonomi baseret på de højeste kriterier for social retfærdighed, så ingen og intetsteds bliver efterladt; forventer, at de budgetmæssige midler i løbet af den næste finansielle programmeringsperiode svarer til denne ambition, samtidig med at det understreger, at en reduceret FFR åbenbart vil repræsentere et skridt bagud;

89.  opfordrer til, at der etableres en mekanisme til sikring af god koordinering, sammenhæng og overensstemmelse mellem alle tilgængelige EU-politikker, finansieringsinstrumenter og investeringer, inklusive EIB, med henblik på at undgå overlapning og øge synergier, komplementaritet og additionalitet af finansieringen heraf, og at løfte bæredygtige private og offentlige investeringer og dermed sikre en bedre optimering og mainstreaming af den finansielle støtte til den europæiske grønne pagt; fremhæver i denne forbindelse sin støtte til princippet om at integrere målene i FFR for at sikre en sammenhængende politik; mener, at bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge spiller en vigtig rolle med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt og skabe et retfærdigt samfund og en stærk økonomi;

90.  opfordrer til, at der fastsættes et bindende mål for biodiversitetsudgifter og et ambitiøst mål for klimamainstreaming, som går videre end de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i Parlamentets interimsbetænkning om FFR, herunder en stringent og sammenhængende metode til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetrelaterede udgifter; kræver, at Kommissionen sikrer, at ingen EU-offentlige midler fra nogen af EU's politikker er i strid med målene i Parisaftalen og EU's andre miljømål og internationale tilsagn og forpligtelser;

91.  støtter indførelsen af en kurv af nøje målrettede nye grønne egne indtægter, der svarer til målene i den europæiske grønne pagt og fremmer og letter en grøn og socialt retfærdig omstilling, herunder bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet; betragter Kommissionens forslag som et udgangspunkt i denne henseende;

92.  mener, at den planlagte revision af statsstøttereglerne bør afspejle de politiske målsætninger i den europæiske grønne pagt og sigte mod at styrke og forenkle investeringer i bæredygtige løsninger, sikre en hurtig udfasning af direkte og indirekte støtte til kul og fossile brændstoffer i EU og tilvejebringe retningslinjer, der er i fuld overensstemmelse med for drivhusgasreduktions- og miljømål for de nationale, regionale og lokale myndigheder, som vil spille en afgørende rolle i en effektiv og innovativ gennemførelse af den europæiske grønne pagt; mener, at revisionen bør give mulighed for at yde national støtte til strukturelle ændringer som følge af udfasningen af kul, der følger samme konditionalitet som Fonden for Retfærdig Omstilling; understreger, at en sådan revision ikke må svække det stærke sæt af EU-konkurrenceregler;

93.  fremhæver, at en betydelig del af den finansiering, der kræves i forbindelse med den europæiske grønne pagt, skal komme fra medlemsstaternes budgetter; glæder sig over, at Kommissionen agter at arbejde sammen med medlemsstaterne om at gøre de nationale budgetter grønnere; frygter, at en fremtidig finansieringsmodel for den europæiske grønne pagt kan blive bragt i fare, medmindre der er en bæredygtig finanspolitik og medlemsstaternes finanser er troværdige; opfordrer derfor til, at der indføres en befordrende ramme for bæredygtige offentlige investeringer med henblik på at nå de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, men understreger, at lige meget hvilken finansieringsmodel, der vælges, må den ikke undergrave de offentlige finansers bæredygtighed i EU; understreger imidlertid, at bæredygtige investeringer under den europæiske grønne pagt reelt bør være supplerende og ikke føre til, at markedsbaseret finansiering fortrænges; påpeger i denne forbindelse mulighederne for private og offentlige investeringer for at drage fordel af det nuværende lavrentemiljø;

94.  opfordrer til, at reformdagsordenen for den europæiske grønne pagt afspejles i et grønnere europæisk semester; understreger, at det europæiske semester, som det fungerer nu, ikke bør udvandes; mener, at FN's mål for bæredygtig udvikling bør integreres for at gøre processen til en drivkraft for forandring i retning af bæredygtig velfærd for alle i Europa; støtter derfor en yderligere integration af sociale og miljømæssige indikatorer og mål i semestret, hvorved medlemsstaterne skal forelægge nationale planer for at nå disse mål; opfordrer desuden Kommissionen til at foretage vurderinger af overensstemmelsen mellem medlemsstaternes budgetter og EU's ajourførte klimamål;

Mobilisering af forskning og fremme af innovation

95.  fremhæver, at førende forskning og innovation på verdensplan er grundlæggende for Europas fremtid og afgørende for at nå vores miljø- og klimamål, sikre en videnskabsbaseret strategi til opnåelse af et kulstofneutralt Europa senest i 2050 og en grøn overgang i samfundet og samtidig sikre økonomisk konkurrenceevne og velstand; glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på behovet for at arbejde på tværs af sektorer og fagområder; understreger behovet for en systematisk inddragelse af klimaaspektet og af klimasikring i alle programmer i EU's forsknings- og innovationsdagsorden; noterer sig den rolle, som nye teknologier spiller med hensyn til at give yderligere fordele i forbindelse med overgangen til en bæredygtig økonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning i tilpasningsteknologier;

96.  understreger betydningen af et opgaveorienteret Horisont Europa for 2021-2027, som giver mulighed for at inddrage en bred vifte af aktører, herunder EU-borgerne, i håndteringen af den presserende globale udfordring i form af klimaændringer og i arbejdet hen imod en mere samarbejdsorienteret forsknings- og innovationspraksis, der skal få den europæiske grønne pagt til at lykkes; understreger, at det er nødvendigt at bibeholde et ambitiøst budget for Horisont Europa på 120 mia. EUR i løbende priser for at imødegå de betydelige innovationsmæssige udfordringer ved omstillingen til klimaneutralitet, idet der tages højde for, at mindst 35 % af Horisont Europa-budgettet bør bidrage til klimamålene; understreger, at andre EU-fonde bør øremærke en større andel af budgettet til forskning og innovation inden for rene teknologier; anmoder om, at Kommissionen maksimalt udnytter de muligheder, der udspringer af det bredere innovationsmiljø, da mange nye centrale støtteteknologier vil være afgørende for at opnå klimaneutralitet inden 2050;

97.  understreger, at EU skal fastholde og videreudvikle sine flagskibsprogrammer i form af de civile rumprogrammer, Copernicus og Galileo, og EU's Agentur for Rumprogrammet, som yder et værdifuldt bidrag til miljøovervågning og dataindsamling; understreger, at Copernicusprogrammets klimaændringstjenester snarest muligt bør være fuldt ud operationelle og dermed sikre den kontinuerlige strøm af data, som er nødvendig for at træffe effektive foranstaltninger til afbødning af klimaændringer og tilpasningsforanstaltninger;

98.  fremhæver betydningen af at styrke teknologioverførsel og af vidensdeling inden for afbødning af klimaændringer, tilpasning, beskyttelse og genopretning af biodiversitet, ressourceeffektivitet og cirkularitet, lavemissionsteknologier og nulemissionsteknologier, herunder indsamlingen af data til støtte for opfyldelsen af målene for den europæiske grønne pagt; insisterer på vigtigheden af at støtte udbredelsen på markedet, som er en central drivkraft for omdannelsen af EU's væsentlige vidensaktiver til innovation; er af den opfattelse, at den europæiske grønne pagt også er en lejlighed til at etablere forbindelser mellem de forskellige berørte sektorer, som bør give symbiotiske fordele; mener i denne forbindelse, at bioøkonomien giver mulighed for at skabe sådanne symbiotiske fordele på tværs af forskellige sektorer og supplere den cirkulære økonomi;

99.  gentager, at EU's politikker bør støtte videnskabelig topkvalitet og deltagelsesbaseret videnskab, styrke samarbejdet mellem den akademiske verden og erhvervslivet og fremme innovation og evidensbaseret politikudformning, samtidig med at det internationale samarbejde på området fremmes, herunder fremme af udveksling af god praksis med henblik på at styrke færdigheder i forbindelse med den økologiske omstilling i de nye erhverv, der er forbundet med denne, for arbejdstagere, lærere og unge; glæder sig over Kommissionens planer om at ajourføre den nye dagsorden for færdigheder og ungdomsgarantien for at forbedre beskæftigelsesegnetheden i den grønne økonom og opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsessystemer, herunder aktiviteter vedrørende erhvervsuddannelse; mener, at "grøn mobilitet" bør fremmes i Erasmus+-programmet for 2021-2027 for at sikre sammenhæng med målene i meddelelsen;

"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker

100.  bifalder "gør ingen skade"-princippet og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at alle EU-foranstaltninger bør hjælpe EU med at opnå en bæredygtig fremtid og en retfærdig omstilling, herunder anvendelse af værktøjer for grøn budgettering, og at opdatere retningslinjerne for bedre regulering i overensstemmelse hermed; fastholder, at der skal anlægges en sammenhængende tilgang til gennemførelsen af Parisaftalen, biodiversitetskonventionen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i både de interne og de eksterne politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med henblik på fuldstændig og korrekt gennemførelse af nuværende og kommende miljø- og klimalovgivning i medlemsstaterne og sikre, at manglende overholdelse får konsekvenser;

101.  understreger den vigtige rolle, forsigtighedsprincippet spiller i forbindelse med EU's foranstaltninger inden for alle politikområder sammen med princippet om ikke at gøre skade, idet der tages størst muligt hensyn til princippet om politikkohærens; mener, at forsigtighedsprincippet bør ligge til grund for alle foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, for at bidrage til beskyttelsen af sundheden og miljøet; insisterer på, at EU skal anvende princippet om, at forureneren betaler, når det fremsætter forslag til retfærdige og koordinerede foranstaltninger til imødegåelse af klima- og miljømæssige udfordringer;

102.  understreger nødvendigheden af at basere alle fremtidige lovgivningsforslag på omfattende konsekvensanalyser, der identificerer de socioøkonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger af forskellige muligheder, herunder de samlede indvirkninger på klimaet og miljøet og omkostningerne ved manglende handling, samt virkningerne for EU-virksomhedernes internationale konkurrenceevne, herunder SMV'er, og behovet for at undgå kulstoflækage, konsekvenserne for forskellige medlemsstater, regioner og sektorer og for beskæftigelsen samt de langsigtede virkninger for investeringssikkerheden; understreger behovet for at informere offentligheden om fordelene ved hvert enkelt forslag, samtidig med at der sikres politisk sammenhæng med målene for reduktion af drivhusgasemissioner og med begrænsningen af den globale opvarmning til under 1,5 °C, og sikre, at de ikke bidrager til tab af biodiversitet; glæder sig over, at de begrundelser, som ledsager alle lovgivningsforslag og delegerede retsakter, vil indeholde et særligt afsnit, hvori der redegøres for, hvordan hvert enkelt initiativ opfylder princippet om ikke at gøre skade; opfordrer til, at dette udvides til at omfatte gennemførelsesretsakter og foranstaltninger, som følger forskriftsproceduren med kontrol;

103.  gentager, at det er meget vigtigt at sikre EU-borgerne den reelle adgang til domstolsprøvelse, der er nedfældet i Århuskonventionen; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at EU efterlever konventionen, og bifalder Kommissionens overvejelser om at revidere Århusforordningen;

104.  anmoder Kommissionen om at opfylde scenarie 1 i oplægget med titlen "Vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030", som Parlamentet krævede i sin beslutning af 14. marts 2019 med titlen "Årlig strategisk rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål"(5), hvilket bl.a. vil kræve, at der integreres et princip om "bæredygtighed først" i EU's og dets medlemsstaters dagsordener for bedre lovgivning;

105.  understreger, at det ottende miljøhandlingsprogram skal afspejle de ambitioner, der er fremlagt i den europæiske grønne pagt, samt være i fuld overensstemmelse med og fremme gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

106.  fremhæver det store klima- og miljømæssige fodaftryk, som EU's forbrug sætter i lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at udvikle et mål om at reducere det globale fodaftryk af EU's forbrug og produktion med respekt for klodens begrænsninger; glæder sig i denne henseende over, at Kommissionen agter at fremme bæredygtige forsyningskæder med henblik på at øge fordelene ved den cirkulære økonomi inden for EU og på globalt plan;

EU som global leder

107.  understreger, at EU som verdens største indre marked kan fastsætte standarder, der gælder på tværs af globale værdikæder, og mener, at EU bør styrke sin opsøgende politiske virksomhed på grundlag af "grøn pagt-diplomati" og '"klimadiplomati"; mener, at EU bør tilskynde til debat i andre lande med henblik på at øge deres ambitionsniveau, og at det bør højne ambitionerne i forbindelse med fastsættelsen af nye standarder for bæredygtig vækst og gøre brug af sin økonomiske tyngde til at udforme internationale standarder, der som minimum er i overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitioner; understreger, at EU har en rolle at spille med hensyn til at sikre en retfærdig og velordnet omstilling i alle dele af verden, især i regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer;

108.  glæder sig over de globale klimabevægelser som f.eks. Fredage for fremtiden, som bringer klimakrisen frem i forreste række i den offentlige debat og bevidsthed;

109.  betragter den europæiske grønne pagt som en mulighed for at puste nyt liv i den offentlige debat i Europa; understreger betydningen af at inddrage borgerne, nationale og regionale parlamenter, civilsamfundet og interessenter, som f.eks. NGO'er, fagforeninger og virksomheder, i udarbejdelsen og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

110.  understreger, at handel kan være et vigtigt redskab til at fremme bæredygtig udvikling og bidrage til at bekæmpe klimaændringer; mener, at den europæiske grønne pagt bør sikre, at alle internationale handels- og investeringsaftaler omfatter stærke og bindende kapitler om bæredygtig udvikling, der kan håndhæves, herunder om klimaet og miljøet, som fuldt ud er i overensstemmelse med internationale forpligtelser, navnlig Parisaftalen, og i overensstemmelse med WTO-reglerne; glæder sig over Kommissionens hensigt om at gøre Parisaftalen til et væsentligt element i alle fremtidige handels- og investeringsaftaler og sikre, at alle kemikalier, materialer, fødevarer og andre produkter, der markedsføres på det europæiske marked, fuldt ud overholder de relevante EU-bestemmelser og -standarder;

111.  mener, at det forhold, at det på COP25 i Madrid ikke er lykkedes at nå til enighed om en øget global klimaambition, samt USA's udtræden af Parisaftalen, tydeliggør det voksende behov for EU-lederskab på verdensplan og vil kræve, at EU styrker sit klimadiplomati og optrapper de bilaterale kontakter med partnerlande, navnlig forud for COP26 i Glasgow og COP15 i Kunming, Kina; anser COP26 for at være et afgørende øjeblik, som enten vil underminere eller styrke Parisaftalens integritet;

112.  glæder sig over, at der lægges vægt på klimadiplomati, og insisterer på, at EU for at opnå resultater skal tale med én stemme, sikre konsekvens og sammenhæng på tværs af alle sine politikker og den politiske cyklus generelt i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, og at det skal anlægge en holistisk tilgang til EU's klima- og miljødiplomati ved at skabe forbindelser mellem klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig udvikling, landbrug, konfliktløsning og sikkerhed, migration, menneskerettigheder og humanitære og kønsrelaterede problemstillinger; understreger, at alle EU's eksterne aktiviteter bør underkastes en "grøn screening";

113.  opfordrer Kommissionen til i sine bestræbelser på at fremme EU's rolle som leder af internationale forhandlinger om klima og biodiversitet at udforme en konkret handlingsplan med henblik på at opfylde forpligtelserne i den nye femårige kønshandlingsplan, der blev vedtaget under COP25 (det forstærkede Limaarbejdsprogram), fremme ligestilling mellem kønnene i UNFCCC-processen og udpege et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer, som råder over tilstrækkelige budgetmidler til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på verdensplan;

114.  minder om, at klimaændringer undergraver de fremskridt, der gøres med hensyn til udvikling og bekæmpelse af fattigdom, og risikerer at tvinge millioner af mennesker ud i ekstrem fattigdom inden 2030; insisterer derfor på, at den europæiske grønne pagt og gennemførelsen af 2030-dagsordenen bør være tæt forbundne;

115.  gentager, at det er nødvendigt at imødegå de dramatiske konsekvenser, som klimaændringerne har for den langsigtede økonomiske udvikling i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene) og de små udviklingsøstater (SIDS); mener, at stater, der udleder store mængder CO2, såsom EU's medlemsstater, har en moralsk forpligtelse til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig til klimaændringerne; mener, at EU's samarbejde med udviklingslandene bør integrere klimastrategier som en væsentlig del i en skræddersyet og behovsbaseret tilgang, bør sikre inddragelse af lokale og regionale interessenter, herunder regeringer, den private sektor og civilsamfundet, og tilpasse sig partnerlandenes nationale planer og klimastrategier;

116.  understreger, at EU bør yde finansiel og teknisk bistand for at hjælpe udviklingslandene med den grønne omstilling; opfordrer navnlig EU til at øge sin klimafinansiering til udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og skrøbelige lande, og til at prioritere investeringer i opbygning af modstandsdygtighed, innovation, tilpasning og lavemissionsteknologier samt klimavenlig og modstandsdygtig infrastruktur for at imødegå intensiveringen af naturkatastrofer; mener, at der er behov for en større indsats med hensyn til vidensdeling, kapacitetsopbygning og teknologioverførsel til udviklingslandene;

117.  understreger, at den omfattende strategi for Afrika og den fremtidige AVS-EU-partnerskabsaftale giver enestående muligheder for at realisere de eksterne aspekter af den europæiske grønne pagt, gennemgå EU's partnerskab med udviklingslandene for så vidt angår klimaet og miljøet og tilpasse EU's politikker til de seneste internationale forpligtelser;

118.  støtter Kommissionens ambition om at sætte en stopper for EU's eksport af affaldsressourcer og styrke den cirkulære økonomi på verdensplan; opfordrer til, at der indføres et globalt forbud mod engangsplast;

119.  opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til en international aftale om bekæmpelse af udbredelsen af antimikrobiel resistens og den stigende forekomst af infektionssygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på passende vis at imødegå risikoen for mangel på lægemidler;

o
o   o

120.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0023. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0220.