Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og ‑instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 17 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt den 28. juni 2016,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015, og midtvejsevalueringen heraf fra juni 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende hhv. dødsstraf, ytringsfrihed online og offline og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til de reviderede retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande om tortur og anden grusom, inhuman og nedværdigende behandling eller straf, der blev vedtaget den 16. september 2019,

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer for sikkert drikkevand og sanitet, der blev vedtaget den 17. juni 2019,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen") af 11. maj 2011, som ikke alle medlemsstater har ratificeret,

–  der henviser til Europarådets konventioner om hhv. indsatsen mod menneskehandel (CETS nr. 197) og om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (CETS nr. 201),

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til EU's ligestillingshandlingsplan II "Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020" af 21. september 2015,

–  der henviser til FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN's konvention af 30. marts 2007 om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter og til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til rapporten af 8. august 2017(1) fra FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder til FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder af 16. juni 2011,

–  der henviser til FN's erklæring om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev vedtaget den 9. december 1998,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og til resultaterne af de tilhørende revisionskonferencer,

–  der henviser til erklæringen af 15. oktober 2019 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder i FN's Generalforsamlings 3. Komité i New York,

–   der henviser til Yogyakarta-principperne (om anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og kønsidentitet), som blev vedtaget i november 2006, og de ti supplerende principper ("plus 10"), som blev vedtaget den 10. november 2017,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning af 28. maj 2019 om at udpege den 22. august til FN's internationale mindedag for ofre for religions- eller trosbaseret vold,

–   der henviser Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner,

–  der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. og 11. december 2018,

–  der henviser til den globale aftale om flygtninge, som blev bekræftet af FN's Generalforsamling den 17. december 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Europarådets protokol af 10. oktober 2018 om ændring af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2018 om EU's prioriteter i De Forenede Nationer og på FN's Generalforsamlings 73. samling,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juli 2018 om Den Internationale Straffedomstol i anledning af 20-året for vedtagelsen af Romstatutten,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2016 "Et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed" (COM(2016)0234) og Rådets efterfølgende konklusioner af 12. maj 2016 om EU's tilgang til tvangsfordrivelse og udvikling,

–  der henviser til Rådets konklusioner om demokrati, som blev vedtaget den 14. oktober 2019,

–  der henviser til den fælles erklæring af 27. september 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) samt udenrigsministre eller repræsentanter for 13 deltagende FN-medlemsstater om initiativet "positive menneskerettighedshistorier",

–  der henviser til EU's årsberetning 2018 om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsberetning 2017 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området(3), samt til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(4) og til sin henstilling af 13. marts 2019 til Rådet og NF/HR om status over opfølgningen fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) to år efter Europa-Parlamentets betænkning om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(5),

–   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om LGBTI-tiltagslistens fremtid (2019-2024)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om tilbageskridt i forbindelse med kvinders rettigheder og ligestilling i EU(9),

–  der henviser til alle sine beslutninger vedtaget i 2018 om krænkelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstat (kaldet uopsættelige beslutninger) i henhold til forretningsordenens artikel 144,

–  der henviser til sin Sakharovpris for tankefrihed, som i 2018 blev tildelt den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov, der er politisk fange i Rusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0051/2019),

A.  der henviser til, at EU i forbindelse med fejringen af 70-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder i 2018 understregede den politiske betydning af, at der opbygges en verdensorden baseret på respekt for menneskerettighederne, og på ny bekræftede sit dybe og solide engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden; der henviser til, at Europa-Parlamentet var vært for sin første Menneskerettighedsuge i november 2018, hvor der blev sat fokus på de milepæle, der var nået, siden verdenserklæringen om menneskerettigheder blev vedtaget, og på aktuelle udfordringer på menneskerettighedsområdet;

B.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed samt fremme af demokratiske principper og værdier, herunder retsstatsprincippet, respekten for den menneskelige værdighed samt princippet om lighed og solidaritet er hjørnestenene i EU's etiske og juridiske regelværk og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) såvel som i alle dets eksterne foranstaltninger; der henviser til, at EU fortsat bør bestræbe sig på at være den førende globale aktør i den verdensomspændende fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder i det multilaterale samarbejde, navnlig gennem en aktiv og konstruktiv rolle i forskellige FN-organer, og i overensstemmelse med FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten samt forpligtelserne på menneskerettighedsområdet og de forpligtelser, der er indgået i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling;

C.  der henviser til, at verdenserklæringen om menneskerettigheder, som er et sæt universelle værdier, principper og normer, der er retningsgivende for FN's medlemsstater, sætter beskyttelsen af menneskerettighederne i centrum af god regeringsførelse; der henviser til, at EU i den ånd, der kommer til udtryk i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i artikel 21 i TEU, står i spidsen for at føre en menneskerettighedsbaseret politik og hele tiden engagerer sig i at imødegå krænkelser af menneskerettighederne;

D.  der henviser til, at EU gennem foranstaltninger på bilateralt og multilateralt plan fortsat har støttet fremme af menneskerettighederne i 2018, navnlig ved at styrke den politiske dialog med lande uden for EU, herunder dem, der stræber efter europæisk integration, og andre regionale institutioner såsom Den Afrikanske Union og ved at indgå nye internationale aftaler, herunder om handel og økonomiske partnerskaber; der henviser til, at et ambitiøst engagement kræver, at EU er konsekvent og går foran med et godt eksempel;

E.  der henviser til, at EU's politikker skal sikre beskyttelse af menneskerettighederne for de mest udsatte grupper, som f.eks. etniske, sproglige og religiøse mindretal, personer med handicap, LGBTI-samfundet, kvinder, børn, asylansøgere og migranter; der henviser til, at EU i forbindelse med fejringen af FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere anerkendte, at menneskerettighedsforkæmpere spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke demokratiet og retsstaten; der henviser til, at verdenstopmødet om menneskerettighedsforkæmpere i 2018 frembragte en handlingsplan med prioriteter for forsvar af menneskerettighederne; der henviser til, at et stort antal menneskerettighedsforkæmpere blev forulempet og dræbt i 2018 og udsat for angreb, trusler og forfølgelse; der henviser til, at nogle private militær- og sikkerhedsvirksomheder har været involveret i en række menneskerettighedskrænkelser, som det er nødvendigt at undersøge grundigt, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt;

F.  der henviser til, at vi selv i indeværende tiår er vidne til synlige begrænsninger af og angreb på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder på internationalt plan; der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er væsentlige aspekter af den menneskelige værdighed; der henviser til, at vold mod kvinder og piger er en af verdens mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, som berører alle niveauer af samfundet og udgør en væsentlig hindring for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at en omfattende og bindende EU-strategi for ligestilling mellem kønnene, præcis som Parlamentet har krævet, skal sikre integrering af kønsaspektet i alle EU's politikker og styrke virkningen af EU's kommende kønshandlingsplan III;

G.  der henviser til, at fremme af international fred og sikkerhed er en del af EU's eksistensberettigelse; der henviser til, at EU er fast besluttet på at handle på den internationale scene med udgangspunkt i de principper, der ligger til grund for dets oprettelse, og under iagttagelse af og med støtte til principperne i FN-pagten og folkeretten;

H.  der henviser til, at miljøkatastrofer, herunder global opvarmning og skovrydning, er et resultat af menneskelige handlinger og forårsager menneskerettighedskrænkelser mod de mennesker, der berøres direkte gennem tab af deres hjem og levesteder, men også mod menneskeheden som helhed; der henviser til, at det er vigtigt at anerkende sammenhængen mellem menneskerettigheder, sundhed og miljøbeskyttelse; der henviser til, at det er afgørende at sikre adgang til vand, når det drejer sig om at forhindre spændinger i visse regioner;

I.  der henviser til, at større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt indbyrdes mellem EU's eksterne politikker udgør et ufravigeligt krav, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at politikkerne til støtte for menneskerettigheder og demokrati bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling, udvidelse og handel, navnlig ved at menneskerettighedsklausulerne i aftaler mellem EU og tredjelande gennemføres; der henviser til, at øget sammenhængskraft bør sætte EU i stand til at reagere hurtigere i de tidlige faser af menneskerettighedskrænkelser og være en mere aktiv og troværdig aktør på menneskerettighedsområdet på globalt plan;

J.  der henviser til, at omstillingen til demokrati eller indførelse eller konsolidering af retsstatsprincippet i mange lande er langvarige og vanskelige processer, for hvilke det gælder, at ekstern støtte over en længere periode, herunder fra EU, er afgørende for deres succes;

Menneskerettigheder og demokrati: generelle tendenser og centrale udfordringer

1.  giver udtryk for dyb bekymring over angrebene på demokratiet og retsstatsprincippet på verdensplan i 2018, der afspejler væksten i autoritær regeringsførelse som et politisk projekt, der indbefatter manglende respekt for menneskerettighederne, undertrykkelse af meningsforskelle, politiseret retsvæsen, valg hvor udfaldet er givet på forhånd, svindende manøvrerum for civilsamfundet samt begrænsninger af forenings- og ytringsfriheden; understreger vigtigheden af, at civilsamfundet giver mulighed for fleksible, rettidige og virkningsfulde reaktioner over for regimer, der krænker folkeretten, menneskerettighederne og de demokratiske principper;

2.  er af den opfattelse, at lande, der forfalder til autoritær styreform, får en øget tilbøjelighed til ustabilitet, konflikter, korruption, voldelig ekstremisme og involvering i militære konflikter uden for egne grænser; giver udtryk for sin bekymring over, at der stadig findes regimer, som benægter selve eksistensen af universelle menneskerettigheder nedfældet i folkeretten; glæder sig ikke desto mindre over, at der er en række lande, der har iværksat freds- og demokratiseringsprocesser, gennemført forfatnings- og domstolsreformer og er gået i dialog med civilsamfundet gennem åbne og offentlige debatter med det formål at fremme de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder afskaffelse af dødsstraffen; beklager, at en række lande på trods af den stigende tendens til afskaffelse af dødsstraffen på verdensplan endnu ikke har indført et moratorium;

3.  fastholder, at alle stater, der tilslutter sig internationalt anerkendte grundlæggende friheder som hjørnestene i demokratiet, skal gå forrest i at udbrede demokratisk regeringsførelse baseret på menneskerettighederne og retsstatsprincippet i hele verden og styrke de internationale retlige instrumenter til beskyttelse af menneskerettighederne; fremhæver de udfordringer, der ligger i brugen af skadelig påvirkning, som undergraver demokratisk regeringsførelse og de værdier, der er væsentlige for menneskerettighederne, og dermed modarbejder demokratiske staters positive bestræbelser; er dybt bekymret over forbindelserne mellem autoritære regimer og populistiske nationalistpartier og -regeringer; mener, at sådanne forbindelser undergraver troværdigheden af EU's bestræbelser på at fremme de grundlæggende værdier;

4.  minder om, at menneskerettighederne ikke kan anskues hierarkisk; understreger, at det er nødvendigt at sikre fuld respekt for og tilslutning til princippet om, at menneskerettighederne er universelle og umistelige, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; understreger, at forsøg på at udnytte visse gruppers rettigheder til at retfærdiggøre marginalisering af andre er helt uacceptable;

5.  fremhæver, at væbnede konflikter og militære angreb, der bl.a. sigter mod etnisk udrensning, er en svøbe, som til stadighed kræver civile dødsofre og forårsager massefordrivelser, idet stater og ikke-statslige aktører frasiger sig deres ansvar for at overholde den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; understreger, at regioner i krig eller i konfliktsituationer oplever alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som er af ekstraordinær karakter og har til formål at fratage folk deres menneskelige værdighed, og som både er ødelæggende for ofrene og fornedrende for gerningsmændene; fremhæver eksempelvis brugen af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, tvungne forsvindinger, henrettelser uden rettergang, vold og bevidst udsultning som krigsvåben, der har til formål at ødelægge, destabilisere og demoralisere enkeltpersoner, familier, lokalsamfund og samfund, navnlig børn; fremhæver, at kvinder fra etniske og religiøse mindretal er særligt sårbare over for seksuel vold, navnlig konvertitter; fordømmer på det kraftigste de dødbringende angreb på hospitaler, skoler og andre civile mål, der fandt sted rundt om i verden i forbindelse med væbnede konflikter i 2018; minder om, at retten til livet er en vigtig menneskeret, og at ulovlige krigshandlinger derfor altid skal fordømmes enstemmigt og adresseres effektivt;

6.  fordømmer tilbagetrængningen af multilateralisme og den regelbaserede internationale orden, som udgør en alvorlig udfordring for menneskerettighederne overalt i verden; er stærk tilhænger af tilgange og afgørelser, der træffes i samarbejde inden for en multilateral ramme, navnlig inden for FN's organer og eksisterende aftalte forhandlingsformater i regionale organisationer såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som den mest effektive vej til at tjene menneskehedens interesser, finde varige løsninger på konflikter baseret på folkerettens normer og principper, FN-pagten og Helsingforsslutakten og skabe fremskridt på menneskerettighedsområdet; er ekstremt bekymret over, at pladserne i forskellige menneskerettighedsrelaterede organer, herunder FN's Menneskerettighedsråd, er besat af lande med dokumenterede alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

7.  er alvorligt bekymret over stigningen i antallet af mord og både fysiske og ærekrænkende angreb på såvel som brugen af dødsstraf, forfølgelse, fængsling, chikane og trusler mod personer overalt i verden, der forsvarer menneskerettighederne, navnlig journalister, akademikere, advokater, politikere og civilsamfundsaktivister, herunder kvindesagsaktivister, miljø- og jordrettighedsforkæmpere og forkæmpere for religiøse mindretal, primært i lande med en høj grad af korruption og et dårligt omdømme med hensyn til opretholdelse af retsstatsprincippet og retslig kontrol; er især bekymret over de stadig mere skamløse angreb, der begås på fremmed territorium – i nogle tilfælde i strid med love og praksis vedrørende diplomatiske privilegier og immunitet; kræver retfærdighed og ansvarliggørelse på det højeste beslutningsniveau for disse angreb; bemærker, at alle menneskerettighedsforkæmpere, navnlig kvinder, står over for særlige risici og har behov for passende beskyttelse; fordømmer, at nogle regeringer har vedtaget lovgivning, der begrænser civilsamfundets eller sociale bevægelsers aktiviteter, herunder lukning af NGO'er eller indefrysning af deres aktiver; er dybt bekymret over brugen af repressiv lovgivning om cybersikkerhed og terrorbekæmpelse til at slå ned på menneskerettighedsforkæmpere;

8.  fremhæver betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder overalt i verden; fremhæver, at kvinder og piger til trods for fremskridt fortsat udsættes for diskrimination og vold; understreger, at de fleste samfund stadig kæmper for at give kvinder og piger lige rettigheder i henhold til loven og lige adgang til uddannelse, sundhedspleje, anstændigt arbejde, ligeløn og politisk og økonomisk repræsentation; giver udtryk for bekymring over de udbredte og vedvarende angreb på kvinders rettigheder og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og over den lovgivning, som i mange dele af verden begrænser disse rettigheder; understreger, at kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber er blandt de mest udbredte menneskerettighedskrænkelser; giver udtryk for bekymring over, at kvinder, der bekender sig til en religion eller tro, er dobbelt udsat for forfølgelse; ser med tilfredshed på EU's og FN's Spotlightinitiativ, som handler om at sætte en stopper for vold mod kvinder og piger, og opfordrer til, at det styrkes;

9.  understreger, at respekt for og fremme af barnets rettigheder, bekæmpelse af alle former for misbrug, vanrøgt, mishandling af, handel med og udnyttelse af børn, herunder tvangsægteskaber og rekruttering eller anvendelse af børnesoldater i væbnede konflikter, samt tilvejebringelse af pasnings- og uddannelsesmuligheder for børn er helt afgørende anliggender for menneskehedens fremtid; støtter i denne forbindelse den overvågnings- og rapporteringsmekanisme, der blev oprettet ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1612 om børn i væbnede konflikter;

10.  understreger, at det er vigtigt at tage fuldt ud hensyn til de specifikke behov hos personer med handicap; opfordrer EU til at indarbejde bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap i sine politikker for EU's optræden udadtil og for udviklingsbistand i lighed med kampen for lige adgang til arbejdsmarkedet og adgang til uddannelse samt til at fremme løsninger, der gør det lettere for personer med handicap at fungere i samfundet;

11.  henleder opmærksomheden på tilfælde af forfølgelse og forskelsbehandling med relation til etnicitet, nationalitet, socialklasse, kaste, religion, tro, sprog, alder, køn, seksuel orientering og kønsidentitet, som stadig er udbredt i mange lande og samfund; er alvorligt bekymret over de stadig mere intolerante og hadfyldte reaktioner over for personer, der er ofre for disse menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til, at de ansvarlige for disse krænkelser stilles til regnskab;

12.  bemærker, at antallet af personer, der blev tvangsfordrevet i 2018, oversteg 70 millioner, heraf 26 millioner flygtninge, 41 millioner internt fordrevne og 3,5 millioner asylansøgere(10); bemærker endvidere, at der er ca. 12 millioner statsløse personer i verden; mener, at krige, konflikter, terrorisme, vold, politisk undertrykkelse, forfølgelse på grund af religion eller tro, fattigdom samt vand- og fødevareusikkerhed øger risikoen for nye konflikter og yderligere fordrivelse af befolkningsgrupper; anerkender, at de miljømæssige konsekvenser af klimaforandringerne, såsom mere begrænset adgang til sikkert drikkevand, kan forværre fordrivelsen af befolkningsgrupper;

13.  understreger, at klimakrisen og det massive tab af biodiversitet udgør alvorlige trusler mod befolkningen; minder om, at de grundlæggende menneskerettigheder – retten til liv, sundhed, mad og sikkert vand – er i fare, hvis der ikke er et sundt miljø; henleder opmærksomheden på miljøødelæggelsernes indvirkning på menneskerettighederne, både for de berørte befolkningsgrupper og for så vidt angår hele menneskehedens ret til miljøet; understreger, at stater og andre beslutningstagere grundlæggende er forpligtet til og har ansvar for at efterleve målene i Parisaftalen fra 2015 om at bekæmpe klimaforandringer, modvirke deres følgevirkninger, forhindre deres negative indvirkning på menneskerettighederne og fremme passende politikker i overensstemmelse med forpligtelserne på menneskerettighedsområdet; minder om de forpligtelser, der påhviler staterne, til at beskytte biodiversiteten og give adgang til effektive retsmidler i tilfælde af tab og forringelse af biodiversitet; giver udtryk for sin støtte til den begyndende lovgivningsmæssige indsats på internationalt plan i forbindelse med miljøkriminalitet;

14.  understreger, at ytringsfrihed og mediepluralisme både online og offline er centrale elementer i modstandsdygtige, demokratiske samfund; fordømmer, at legitime mål såsom terrorbekæmpelse, statens sikkerhed og retshåndhævelse misbruges med henblik på at begrænse ytringsfriheden; fordømmer brugen af mediepropaganda og desinformation mod mindretal; opfordrer til, at der indføres de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger mod hadefulde ytringer og radikalisering, desinformationskampagner og fjendtlig propaganda, navnlig dem, der stammer fra autoritære stater og ikke-statslige aktører, såsom terrorgrupper, ved at der udvikles en retlig ramme på både EU-plan og internationalt plan for imødegåelse af hybride trusler, herunder cyber- og informationskrigsførelse, uden at der gås på kompromis med de grundlæggende rettigheder; minder om, at medierne bør afspejle en mangfoldighed af forskellige holdninger og støtte og overholde princippet om ikkeforskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at personer, der tilhører mindretal, bør have lige adgang til radio- og TV-medier, herunder på deres eget sprog;

Hvordan gøres EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet mere effektiv?

15.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med lande uden for EU; understreger derfor, at målet om at fremme menneskerettigheder og demokrati i hele verden kræver, at det integreres i alle EU-politikker med en ekstern dimension; opfordrer EU til at opfylde disse forpligtelser og sikre, at dets engagement ikke utilsigtet styrker autoritære regimer;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en ny, ambitiøs, omfattende og bindende handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati for de næste fem år; insisterer på, at der tages hånd om alle udfordringer på menneskerettighedsområdet, herunder digitale rettigheder, miljømæssige rettigheder, ældres rettigheder, sport og menneskerettigheder samt migranters rettigheder på en tilfredsstillende måde i den fremtidige handlingsplan; opfordrer til, at der etableres en stærk overvågningsmekanisme til at vurdere gennemførelsen og virkningen af handlingsplanen; opfordrer medlemsstaterne til at tage større ejerskab over handlingsplanen og rapportere tilbage om dens gennemførelse;

17.  bemærker betydningen af Parlamentets beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet såvel som af arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder; henstiller på det kraftigste, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten styrker deres samarbejde med Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, således at det bliver i stand til at deltage i den fremtidige handlingsplan og overvåge dens gennemførelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at forelægge Parlamentet rapporter om de opfølgende foranstaltninger, den har truffet i forbindelse med alle uopsættelige beslutninger og/eller henstillinger desangående;

18.  understreger, at handel, EU's politikker på dette område og menneskerettighederne kan og bør styrke hinanden gensidigt, og at erhvervslivet har en vigtig rolle at spille med hensyn til at tilbyde incitamenter for at fremme menneskerettigheder, demokrati og virksomhedsansvar; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gøre effektivt brug af menneskerettighedsklausulerne i internationale aftaler, ikke bare gennem politisk dialog, regelmæssige vurderinger af fremskridt og anvendelse af høringsprocedurer på anmodning, men også ved at oprette en effektiv mekanisme til overvågning af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som måtte forekomme i forbindelse med erhvervsaktiviteter; opfordrer til, at menneskerettighedsklausulerne håndhæves behørigt og overvåges i overensstemmelse hermed, herunder ved hjælp af målbare benchmarks, under inddragelse af Parlamentet, civilsamfundet og de relevante internationale organisationer; opfordrer til, at der etableres en effektiv og uafhængig klagemekanisme for grupper af borgere og interessenter, der er berørt af menneskerettighedskrænkelser; understreger, at EU og dets medlemsstater skal forhindre enhver form for menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder og de negative konsekvenser af erhvervsaktiviteter;

19.  støtter menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU som et uundværligt redskab til bilateralt engagement i fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; minder om, at EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger med tredjelande skitserer en række kriterier for at indlede en dialog, herunder i hvilken udstrækning regeringen er villig til at forbedre situationen, graden af engagement, som regeringen har udvist i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner, regeringens vilje til at samarbejde med FN's menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer samt regeringens indstilling over for civilsamfundet; opfordrer til, at EU-Udenrigstjenesten foretager en regelmæssig vurdering af hver dialog som fastsat i ovennævnte retningslinjer og sikrer, at EU tilpasser sine mål og tager sin tilgang op til fornyet overvejelse, hvis der ikke gøres konkrete fremskridt; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til – under øget inddragelse af civilsamfundsgrupper og relevante internationale organisationer – at gå sammen om at tage menneskerettighederne og de dertil knyttede forpligtelser op under dialoger eller forhandlinger inden for alle politiske og økonomiske områder med regeringerne i lande uden for EU for at forstærke virkningen af menneskerettighedsdialogerne; henstiller, at man lytter til de bekymringer, der gives udtryk for med hensyn til menneskerettighedssituationen i disse lande, og at der træffes passende foranstaltninger, bl.a. ved at enkeltsager tages op i forbindelse med menneskerettighedsdialoger; opfordrer til en mere aktiv inddragelse af Parlamentet ved udarbejdelsen af dagsordenerne for menneskerettighedsdialogerne; understreger, at landestrategierne for menneskerettigheder og de tilhørende årlige gennemførelsesrapporter er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng i politikkerne, identificere de vigtigste strategiske prioriteter, fastlægge lang- og kortsigtede mål og redegøre for konkrete foranstaltninger til fremme af menneskerettighederne; gentager sin anmodning om, at indholdet af landestrategierne for menneskerettigheder gøres tilgængeligt for medlemmer af Europa-Parlamentet; glæder sig over, at der afholdes civilsamfundsseminarer forud for menneskerettighedsdialogerne og opfordrer indtrængende til, at der følges op på konklusionerne af disse under helhjertet inddragelse af civilsamfundsorganisationer (CSO'er);

20.  opfordrer kraftigt til, at EU konsekvent imødegår forskelsbehandling ved at gøre bedst mulig brug af EU's værktøjskasse for menneskerettigheder, herunder gennem dialog, ved at udsende fordømmelser og ved at støtte civilsamfundet og fælles initiativer på FN-plan i overensstemmelse med EU's nyligt vedtagne retningslinjer om ikke-forskelsbehandling inden for rammerne af EU's optræden udadtil og FN's vejledende redskab om diskrimination på grund af herkomst, som blev offentliggjort i 2017;

21.  bakker kraftigt op om det arbejde og den indsats, som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) gør for at beskytte og fremme menneskerettighederne rundt om i verden; fremhæver det vigtige mål i EUSR's mandat om at styrke EU's effektivitet på dette område; opfordrer EUSR til at handle efter sit mandat for at styrke EU's bestræbelser på at styrke demokratiet; fastholder sin anmodning om en revision af EUSR's mandat, således at den særlige repræsentant bliver permanent og mere ansvarlig og får beføjelse til at handle på eget initiativ, tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at udtale sig offentligt for at rapportere om opnåede resultater af besøg i tredjelande og videreformidle EU's holdninger til menneskerettighedsrelaterede emner; gentager sin opfordring til større gennemsigtighed om EUSR's aktiviteter og missioner og insisterer på, at dennes regelmæssige rapporter til Rådet også deles med Parlamentet; glæder sig over udvidelsen af EUSR's mandat, så det omfatter fremme af støtte til international strafferetspleje og forventer, at EUSR er særligt aktiv på dette område;

22.  glæder sig over den indsats, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen gør for løbende at styrke EU-embedsmænds bevidsthed om menneskerettighederne; glæder sig over, at der nu findes kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere i alle EU-delegationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forelægge Parlamentet en detaljeret rapport om færdiggørelsen af dette netværk af kontaktpunkter med henblik på at evaluere det og sikre, at det gennemføres konsekvent i alle EU-delegationer; opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at stå ved deres forpligtelse til at mødes med menneskerettighedsforkæmpere, besøge tilbageholdte aktivister, overvåge deres retssager og slå til lyd for deres beskyttelse i det pågældende land;

23.  anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til proceduren og formatet for udarbejdelse af EU's årsberetning 2018 om menneskerettigheder og demokrati i verden, men forventer, at Rådet og NF/HR i endnu højere grad tager hensyn til Parlamentets relevante beslutninger og/eller henstillinger for at sikre en dyberegående og mere effektiv interaktion mellem EU-institutionerne om menneskerettighedsspørgsmål; anmoder Rådet om at fortsætte sine bestræbelser på at få afsluttet disse årsberetninger tidligere på året; tilskynder Rådet til at sikre, at vedtagelsen af den næste årsberetning er baseret på en passende høringsproces;

Udvikling af løsninger til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati

Demokratisk regeringsførelse og skabelse af råderum for civilsamfundet

24.  opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at holde nøje øje med udviklinger, der har en negativ indvirkning på regeringsførelsen og civilsamfundets råderum overalt i verden uden undtagelse, og til systematisk at reagere med alle passende midler på politikker og lovgivningsmæssige ændringer under ledelse af autoritære regeringer, som har til formål at undergrave regeringsførelse baseret på grundlæggende demokratiske principper og indskrænke civilsamfundets råderum; mener, at der bør være større synergi mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet i denne henseende; glæder sig over den uvurderlige bistand, der ydes til civilsamfundsorganisationer i hele verden under det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som fortsat er EU’s flagskibsinstrument til gennemførelse af dets eksterne menneskerettighedspolitik; opfordrer til, at finansieringen til civilsamfundet og menneskerettighederne under efterfølgeren til EIDHR styrkes yderligere; understreger, at hundredvis af fredelige civilsamfundsdemonstranter blev arresteret i 2018, udsat for mishandling og vilkårlig tilbageholdelse og tvunget til at betale bøder som følge af deres retssager;

EU's tilgang til konflikter og ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser

25.  fremhæver forbindelsen mellem stigningen i antallet af menneskerettighedskrænkelser og den udbredte straffrihed og manglende ansvarliggørelse i de regioner og lande, der er hærget af konflikter eller karakteriseret ved politisk motiveret intimidering, forskelsbehandling, chikane og overgreb, bortførelser, voldelig politivirksomhed, vilkårlige anholdelser, sager om tortur og drab; opfordrer det internationale samfund til at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe straffrihed og fremme ansvarliggørelse, navnlig i de regioner og lande, hvor straffrihedsdynamikken belønner dem, der bærer det største ansvar, og fratager ofrene deres handlemuligheder; understreger endvidere, at mindretal og marginaliserede grupper ofte rammes særlig hårdt af konflikter;

26.  minder om sine beslutninger, der angiver det specifikke ansvar for konflikter, som i 2018 forårsagede hundredvis af dødsfald blandt børn i forbindelse med forsætlige angreb på civilbefolkninger og humanitær infrastruktur; opfordrer alle EU-medlemsstater til nøje at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport og navnlig til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr, der kan bruges af regeringer til at undertrykke menneskerettighederne, især i forbindelse med væbnede konflikter; insisterer på, at der er behov for fuld gennemsigtighed og regelmæssig rapportering fra EU's medlemsstater om deres våbenoverførsler; minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(11); giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer indtrængende NF/HR til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding;

27.  fordømmer på det kraftigste alle grufulde forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, der begås af statslige såvel som ikke-statslige aktører, herunder imod borgere, der på fredelig vis gør brug af deres menneskerettigheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sætte al deres politiske vægt ind på at forhindre enhver handling, der kan betragtes som folkemord, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, til at reagere effektivt og koordineret i tilfælde, hvor sådanne forbrydelser begås, til at mobilisere alle nødvendige ressourcer for at retsforfølge alle ansvarlige og til at bistå ofrene og støtte stabiliserings- og forsoningsprocesser; opfordrer det internationale samfund til at udvikle instrumenter, der kan mindske tidsrummet mellem varsling og indsats mest muligt, for at forhindre opblussen, genopblussen eller eskalering af voldelige konflikter, som f.eks. EU's system for tidlig varsling; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at medtage en ambitiøs strategi for bekæmpelse af straffrihed i EU's tredje handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati; anbefaler kraftigt, at der oprettes et europæisk observatorium for forebyggelse af, ansvarliggørelse for og bekæmpelse af straffrihed; gentager sin opfordring til NF/HR om at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retspleje med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i bekæmpelsen af straffrihed;

28.  glæder sig over EU's bestræbelser på at fremme Romstatuttens universalitet i 2018, da 20-året for vedtagelsen blev fejret, og bekræfter på ny sin urokkelige støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); bemærker, at folkeretten er under alvorligt pres i øjeblikket; er bekymret over, at kun 122 af FN's 193 medlemsstater er medlemmer af ICC på grund af dens brede jurisdiktion, og at kun 38 har ratificeret Kampala-ændringen, som giver ICC beføjelser til at retsforfølge aggressionsforbrydelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde alle FN's medlemsstater til at ratificere og gennemføre Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og er forfærdet over, at nogle stater har trukket sig ud af statutten eller truer med at gøre det; anmoder ligeledes alle stater, der har undertegnet Romstatutten, om at koordinere og samarbejde med ICC; opfordrer EU og dets medlemsstater til systematisk at støtte ICC's undersøgelser, efterforskninger og afgørelser og til at tage de nødvendige skridt til at forhindre tilfælde af manglende samarbejde med ICC; opfordrer til økonomisk støtte til organisationer, der indsamler, opbevarer og beskytte beviser – digitalt eller på anden måde – for de forbrydelser, der begås af alle parter i konflikter, med henblik på at lette retsforfølgningen af dem på internationalt plan; opfordrer EU's medlemsstater og EU's folkedrabsnet til at støtte FN's undersøgelseshold i forbindelse med indsamling, bevaring og lagring af beviser for forbrydelser, der begås nu og her eller er begået for nylig, således at de ikke går tabt; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for og præsentere nye redskaber til at hjælpe ofrene for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og af den humanitære folkeret med at få adgang til det internationale retssystem og få oprejsning og erstatning, bl.a. ved at opbygge kapacitet i tredjelande til at anvende princippet om universel jurisdiktion i deres nationale retssystemer;

29.  glæder sig over og opfordrer til videreførelse af de indledende sonderende drøftelser i Rådet om oprettelse af en global EU-mekanisme for menneskerettighedsrelaterede sanktioner, den såkaldte "Magnitskijliste", som muliggør målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, der er medskyldige i alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hvilket Parlamentet har opfordret til ved mange lejligheder, navnlig i marts 2019; opfordrer Rådet til at fremskynde sine drøftelser med henblik på at få vedtaget den nødvendige lovgivning, etableret denne mekanisme og finansieret den tilstrækkeligt så hurtigt som muligt; understreger vigtigheden af, at dette system er i overensstemmelse med EU's ordning med domstolsprøvelse; understreger også – som et eksempel til efterfølgelse – at nogle EU-medlemsstater har vedtaget lovgivning, som fastsætter sanktioner mod enkeltpersoner, der anses for at være ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser;

30.  opfordrer NF/HR og Rådet til at være særligt opmærksomme på menneskerettighedssituationen i ulovligt besatte områder; gentager, at ulovlig besættelse af et område eller en del heraf er en stedfindende overtrædelse af folkeretten; understreger besættelsesmagtens ansvar over for civilbefolkningen i henhold til den humanitære folkeret; beklager, at repræsentanter for et land, der besætter en anden stats territorium, er blevet genindsat i Europarådets Parlamentariske Forsamling;

Menneskerettighedsforkæmpere

31.  fremhæver den uvurderlige og afgørende rolle, som menneskerettighedsforkæmpere, navnlig forkæmpere for kvinders menneskerettigheder, spiller med risiko for deres eget liv; fremhæver behovet for en stærk EU-koordinering af dialogen med tredjelandes myndigheder vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; fremhæver, at 2018 markerede 20-året for FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere; henstiller, at samarbejdet mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne styrkes, så de bliver i stand til at yde løbende støtte og beskyttelse til menneskerettighedsforkæmpere; værdsætter mekanismen "protectdefenders.eu", som blev oprettet for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der er i alvorlig fare, og opfordrer til, at den styrkes;

32.  understreger, at der er behov for en strategisk, synlig og virkningsorienteret EU-strategi til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer Rådet til at offentliggøre årlige konklusioner fra Udenrigsrådet om EU's indsats for at fremme og beskytte menneskerettighedsforkæmpere i EU's udenrigspolitik; opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføre en samordnet procedure for tildeling af visa til menneskerettighedsforkæmpere og, hvor det er relevant, formidling af midlertidig indkvartering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i de relevante tematiske programmer under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og til at sikre, at den er tilgængelig og når ud til dem med størst behov, som er mest marginaliserede; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af dette instrument i fremtiden og insisterer på, at EU-delegationerne og medlemsstaterne bør øge deres finansiering og kapacitet til nødbeskyttelse og støtte til menneskerettighedsforkæmpere i fare; fordømmer den vedvarende udstedelse af rejseforbud for menneskerettighedsaktivister, som ønsker at deltage i samlinger i FN's Menneskerettighedsråd i Genève og andre internationale institutioner; opfordrer de pågældende regeringer til at ophæve dem;

Kvinders rettigheder og ligestilling

33.  støtter kraftigt EU's strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene og dets løbende bestræbelser på at forbedre kvinders og pigers menneskerettighedssituation i overensstemmelse med 2030-målene for bæredygtig udvikling; understreger, at ligestilling mellem kønnene bør være en central prioritet i alle EU's arbejdsforbindelser, politikker og foranstaltninger udadtil, da det er et princip for EU og dets medlemsstater selv i henhold til traktaterne; opfordrer til, at EU vedtager en omfattende strategi for ligestilling mellem kønnene, når det strategiske engagement udløber; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og vedtage en meddelelse om fornyelse af kønshandlingsplanen efter 2020 som et vigtigt EU-redskab til at bidrage til kvinders og pigers rettigheder i hele verden; opfordrer medlemsstaterne til at godkende kønshandlingsplan III i Rådets konklusioner; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til yderligere at bidrage til kønsligestilling og styrkelse af pigers og kvinders status og indflydelse ved at arbejde tæt sammen med internationale organisationer, tredjelande og civilsamfundet med henblik på at udvikle og gennemføre nye retlige rammer for ligestilling mellem kønnene;

34.  fremhæver den alarmerende stigning i volden mod kvinder og piger; fordømmer alle former for kønsbaseret fysisk, seksuel og psykisk vold; giver udtryk for alvorlig bekymring over den eskalerende brug af tortur i form af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben; understreger, at seksuelle forbrydelser og kønsbaseret vold i Romstatutten betragtes som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele af folkedrab eller tortur; opfordrer indtrængende landene til at opgradere deres lovgivning for at tackle disse problemstillinger; gentager sin opfordring til de EU-medlemsstater og medlemmer af Europarådet, som ikke allerede har gjort det, til at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen snarest muligt; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at udrydde alle former for kønsbaseret vold og skadelig praksis rettet mod kvinder og piger, såsom tvangsægteskaber eller tidlige ægteskaber, kønslemlæstelse af piger/kvinder, seksuel vold og tvungen konvertering; støtter videreførelsen af EU's og FN's fælles Spotlightinitiativ; opfordrer EU-delegationerne til at sørge for indsamling af data om vold mod kvinder, udarbejde landespecifikke henstillinger og fremme beskyttelses- og støttemekanismer for ofrene;

35.  bekræfter, at adgang til sundhed er en menneskeret, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og udgør væsentlige dele af den menneskelige værdighed; påpeger, at utilstrækkelig adgang til livsvigtige goder og sociale tjenesteydelser (f.eks. vand, ernæring, sundhed, uddannelse og sanitet) såvel som vanskeligheder med at få adgang til seksuel og reproduktiv sundhed udgør en uacceptabel krænkelse af menneskerettighederne; fordømmer krænkelserne af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder (SRSR), herunder nægtelse af adgang til relevante tjenesteydelser; understreger, at der bør sikres ordentlig og økonomisk overkommelig sundhedspleje, herunder mental sundhedspleje som psykologhjælp, samt universel respekt for og adgang til SRSR og uddannelse for alle kvinder, og at de bør have mulighed for at træffe frie og ansvarlige beslutninger om deres sundhed, herunder deres seksuelle og reproduktive sundhed; bemærker, at disse tjenesteydelser er vigtige for at redde kvinders liv og nedbringe spædbørns- og børnedødeligheden; finder det uacceptabelt, at kvinders og pigers SRSR fortsat er et stridsspørgsmål, også i multilaterale fora; understreger, at kvinder og piger, der er ofre for væbnede konflikter, har ret til at modtage den nødvendige lægebehandling; fremhæver den rolle, som kvinder spiller i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning, inden for fredsbevarelse, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter og i forbindelse med fremme af menneskerettighederne og demokratiske reformer;

36.  opfordrer EU til at samarbejde med andre lande om at optrappe deres foranstaltninger inden for uddannelse, sundhed og sociale tjenester, dataindsamling, finansiering og programmering for bedre at forebygge og sætte ind over for seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan; påpeger, at uddannelse er et meget vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder og børn; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at lette kvinders og pigers adgang til uddannelse og til arbejdsmarkedet, og til, at der lægges særlig vægt på kønsbalance ved besættelsen af virksomheders topstillinger; opfordrer også til, at uddannelse af piger medtages i EU-aftaler med udviklingslande;

Barnets rettigheder

37.  understreger, at mindreårige ofte er eksponeret for særlige former for overlast, som f.eks. tvungne børneægteskaber, børneprostitution, brug af børnesoldater, kønslemlæstelse, børnearbejde og handel med børn, især under humanitære kriser og væbnede konflikter, og derfor har brug for øget beskyttelse; henleder især opmærksomheden på statsløse børn, migrant- og flygtningebørn; opfordrer EU til at samarbejde med lande uden for EU om at sætte en stopper for tidlige ægteskaber, børneægteskaber og tvangsægteskaber ved at gøre 18 år til den lovbestemte minimumsalder for indgåelse af ægteskab, kræve efterprøvning af begge ægtefællers alder og af deres fulde og frivillige samtykke, indføre obligatorisk registrering af ægteskaber og sikre overholdelsen af disse regler; opfordrer til, at der tages nye EU-initiativer til at fremme og beskytte barnets rettigheder, herunder til at forebygge og bekæmpe misbrug af børn i verden, til at rehabilitere og reintegrere børn, der er berørt af konflikter, navnlig dem, der er ofre for ekstremistiske grupper, og børn, der lider under mangeartede og intersektionelle former for diskrimination, og til at give dem et beskyttet, familie- og lokalsamfundsbaseret miljø som de naturlige rammer om deres liv, hvor omsorg og uddannelse er grundlæggende; opfordrer EU til at tage initiativ til en international bevægelse til fremme af barnets rettigheder, bl.a. ved at afholde en international konference om beskyttelse af børn i skrøbelige miljøer; bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer)

38.  fordømmer vilkårlig tilbageholdelse af, tortur mod, forfølgelse af og drab på LGBTI-personer; bemærker, at LGBTI-personer i en række lande rundt om i verden stadig oplever forfølgelse og vold på grundlag af deres seksuelle orientering; beklager, at mange lande stadig kriminaliserer homoseksualitet, og at nogle foreskriver dødsstraf for homoseksualitet; mener, at voldshandlinger og -praksis mod personer på grund af deres seksuelle orientering ikke bør gå ustraffet hen og skal udryddes; opfordrer til, at EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle gennemføres;

Rettigheder for personer med handicap

39.  glæder sig over ratificeringerne af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; gør på ny opmærksom på vigtigheden af en reel gennemførelse både fra EU-medlemsstaternes og -institutionernes side; fremhæver betydningen af ikke-forskelsbehandling og behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og sikre alle rettigheder for personer med handicap i alle de relevante EU-politikker, herunder i udviklingspolitikken; opfordrer til, at der oprettes et globalt ekspertisecenter for fremtidssikrede kompetencer og iværksætterkompetencer for personer med handicap;

Bekæmpelse af kastediskrimination

40.  bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastehierarkier, kastebaseret diskrimination og den permanente opretholdelse af kastebaserede menneskerettighedskrænkelser, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller beskæftigelse, vedvarende segregation, fattigdom og stigmatisering samt kasterelaterede hindringer for udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder og fremme af menneskelig udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination, og opfordrer EU til at handle på baggrund af sine egne alvorlige bekymringer over kastediskrimination; opfordrer til, at der indføres et EU-instrument til forebyggelse og udryddelse af kastebaseret diskrimination; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere bestræbelserne på og støtte initiativer på FN-plan og i delegationerne for at udrydde kastediskrimination; bemærker, at sådanne initiativer bør omfatte fremme af specifikke indikatorer, opdelte data og særlige foranstaltninger til bekæmpelse af kastediskrimination i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af 2030-målene for bæredygtig udvikling samt overholdelse af FN's nye vejledende redskab om forskelsbehandling på grund af herkomst og støtte til stater;

Oprindelige folk

41.  er dybt bekymret over, at oprindelige folk udsættes for udbredt og systematisk diskrimination og forfølgelse i hele verden, herunder vilkårlige anholdelser af og drab på menneskerettighedsforkæmpere, tvangsfordrivelse, land grabbing og virksomheders krænkelse af deres rettigheder; bemærker, at de fleste oprindelige folk lever under fattigdomsgrænsen; opfordrer alle stater til at medtage oprindelige folk i beslutningsprocessen om strategier til bekæmpelse af klimaforandringer; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

42.  understreger, at retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed (mere almindeligt kendt som religions- og trosfrihed), som omfatter retten til ikke at tro, til at støtte teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi og til ikke at bekende sig til nogen religion, skal garanteres over hele verden og forblive uden betingelser; opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at intensivere deres fortalervirksomhed for så vidt angår religions- og trosfrihed og til at indlede en dialog med stater og repræsentanter for civilsamfundet og religiøse, konfessionsløse, humanistiske og filosofiske grupper og med kirker, religiøse sammenslutninger og samfund for at forebygge vold mod, forfølgelse af, intolerance over for og forskelsbehandling af personer på grund af deres tanker, samvittighed, filosofiske holdninger, religion eller tro; tager skarpt afstand fra lovgivning, der forbyder konvertering, og blasfemilove, som reelt begrænser og sågar fratager religiøse mindretal og ateister deres religions- og trosfrihed; opfordrer også indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gennemføre EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed fuldt ud;

43.  opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at skabe alliancer og styrke samarbejdet med en bred vifte af lande og regionale organisationer med henblik på at opnå en positiv forandring hvad angår religions- eller trosfrihed, navnlig i konfliktområder, hvor trossamfund, som f.eks. de kristne i Mellemøsten, er mest udsatte; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i FN's Menneskerettighedsråd og om religions- og trosfrihed i FN's Generalforsamling;

44.  bakker op om det arbejde og den indsats, der er gjort af den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af virkningsfuldheden og merværdien af den særlige udsendings stilling i forbindelse med Kommissionens fornyelse og styrkelse af dennes mandat og stilling; insisterer på, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde med henblik på at øge EU's effektivitet på dette område; minder Rådet og Kommissionen om behovet for i løbende samråd med religiøse og filosofiske organisationer at yde tilstrækkelig støtte til den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU ved at undersøge muligheden for en flerårig mandatperiode med forbehold af en årlig evaluering og ved at udvikle arbejdsnetværk inden for alle relevante EU-institutioner i overensstemmelse med sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU;

Ytringsfrihed, mediefrihed og retten til information

45.  tager kraftigt afstand fra og fordømmer drabene på, bortførelsen af, fængslingen og intimideringen af og angrebene på, både fysiske og med retlige midler, mange journalister, bloggere og whistleblowere og de trusler, de blev udsat for i 2018; opfordrer EU til at gøre sit yderste for at beskytte dem fremover; minder om, at ytringsfrihed og mediefrihed skaber en kultur præget af pluralisme og er afgørende dele af grundlaget for et demokratisk samfund; minder om, at journalister frit bør kunne udøve deres erhverv uden frygt for retsforfølgning eller fængsling; understreger, at enhver begrænsning i udøvelsen af ytrings- og mediefriheden, såsom fjernelse af onlineindhold, skal være en undtagelse, under særlig hensyntagen til principperne om nødvendighed og proportionalitet, og skal være foreskrevet ved lov og vurderet af en domstol;

46.  opfordrer EU, dets medlemsstater og navnlig EU's særlige repræsentant til at være særligt opmærksomme på beskyttelsen af ytringsfriheden og mediernes frihed, uafhængighed og pluralisme overalt i verden, til at holde bedre øje med alle former for begrænsninger – online eller offline – af ytrings- og mediefriheden, til systematisk at fordømme sådanne begrænsninger og til at bruge alle til rådighed værende diplomatiske midler og redskaber til at sætte en stopper for dem; understreger, at det er vigtigt at fordømme og bekæmpe hadefulde ytringer og tilskyndelse til vold online og offline som en direkte trussel mod retsstatsprincippet og de værdier, der er indeholdt i menneskerettighederne; støtter initiativer, der bidrager til at skelne mellem falske nyheder eller propagandistisk desinformation og oplysninger, der er indsamlet som led i reelt og uafhængigt journalistisk arbejde; fremhæver vigtigheden af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere virkningerne heraf;

Dødsstraf, tortur og andre former for mishandling

47.  fordømmer brugen af tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf, som fortsat anvendes i mange lande rundt omkring i verden; er bekymret over antallet af domfældelser og henrettelser med begrundelser, der ikke passer på definitionen af alvorlige lovovertrædelser, hvilket er i strid med folkeretten; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af dens afskaffelse; opfordrer EU til at intensivere sine bestræbelser på at få udryddet tortur og dødsstraf; opfordrer EU og dets medlemsstater til at være særligt vagtsomme over for de stater, der truer med at genindføre dødsstraffen ved lov eller i praksis; opfordrer til, at der sættes en stopper for den globale handel med varer, der anvendes til tortur og henrettelse;

48.  finder det af afgørende betydning at bekæmpe alle former for tortur og mishandling, herunder psykisk mishandling, af personer i fængsler eller på andre steder, hvor de tilbageholdes, og at forstærke indsatsen for at sikre overholdelse af folkeretten på dette område og sikre erstatning til ofrene; giver udtryk for sin alvorlige bekymring over fængslernes tilstand og forholdene under frihedsberøvelse i en række lande, herunder adgangen til pleje og lægemidler, navnlig for sygdomme som hepatitis eller HIV; minder om, at afvisning af at give indsatte adgang til sundhedspleje udgør mishandling eller endog tortur og kan udgøre undladelse af at hjælpe en person i fare; glæder sig over EU's reviderede politik over for tredjelande om tortur og anden grusom, inhuman og nedværdigende behandling eller straf; opfordrer medlemsstaterne til at integrere beskyttelsesforanstaltninger mod tortur og anden mishandling i alle deres tiltag og politikker;

49.  glæder sig over oprettelsen af EU's koordinationsgruppe for torturbekæmpelse i 2017; glæder sig i denne forbindelse over den ajourføring af EU's lovgivning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden umenneskelig behandling eller straf, som Parlamentet opfordrede til i sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2018(12); fremhæver vigtigheden af yderligere at styrke samarbejdet med FN's mekanismer, regionale organer og relevante aktører, såsom ICC, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, om bekæmpelsen af tortur og anden mishandling;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

50.  bekræfter på ny, at alle virksomheders aktiviteter, uanset om de opererer på nationalt plan eller på tværs af grænserne, skal være i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; bekræfter ligeledes på ny vigtigheden af at fremme virksomhedernes sociale ansvar; fremhæver betydningen af, at de europæiske virksomheder spiller en ledende rolle med hensyn til at fremme internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettighederne; minder om virksomhedernes ansvar for at sikre, at deres aktiviteter og forsyningskæder ikke er involveret i menneskerettighedskrænkelser, såsom tvangsarbejde og børnearbejde, krænkelse af oprindelige folks rettigheder, land grabbing, trusler mod og angreb på menneskerettighedsforkæmpere og miljøforringelse;

51.  understreger, at der er behov for at oprette et internationalt bindende instrument til i den internationale menneskerettighedslovgivning at regulere transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter; efterlyser et lovgivningsmæssigt forslag om erhvervsliv og menneskerettigheder og rettidig omhu for at forhindre overgreb i forbindelse med virksomheders globale aktiviteter og for at forbedre adgangen til retsmidler for ofre for virksomheders overgreb; understreger vigtigheden af, at alle lande gennemfører FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fuldt ud, og opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner for erhvervslivet og menneskerettigheder, til at gøre dette snarest muligt; tilskynder EU og dets medlemsstater til at deltage konstruktivt i arbejdet i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder; mener, at dette er et nødvendigt skridt i retning af fremme og beskyttelse af menneskerettighederne;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de projekter, der støttes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), er i overensstemmelse med EU's politik og forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og at der er ansvarlighedsmekanismer, således at enkeltpersoner kan offentliggøre krænkelser begået i forbindelse med EIB's og EBRD's aktiviteter; mener, at en interinstitutionel EU-taskforce om erhvervslivet og menneskerettigheder vil være et nyttigt ekstra redskab; opfordrer den private sektor, navnlig finans-, forsikrings- og transportvirksomheder, til at stille deres tjenester til rådighed for humanitære aktører, der udfører hjælpeaktiviteter, i fuld overensstemmelse med de humanitære undtagelser og undtagelser fastsat i EU-lovgivningen; glæder sig over oprettelsen af den uafhængige canadiske ombudsmand for ansvarlige virksomheder;

53.  ser positivt på præferenceordningen GSP+ som et middel til at tilskynde til reel gennemførelse af de 27 centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdsstandarder; anerkender, at globale værdikæder bidrager til at styrke centrale internationale arbejdsstandarder, miljøstandarder og sociale standarder og udgør en mulighed for bæredygtige fremskridt, især i udviklingslandene og i lande, der er i øget risiko på grund af klimaforandringer; understreger, at lande uden for EU, som nyder godt af præferenceordningen GSP+, bør vise fremskridt inden for alle aspekter af menneskerettighederne; bemærker, at forbedrede og effektive overvågningsmekanismer som respons på menneskerettighedskrænkelser kan styrke handelspræferenceordningernes løftestangspotentiale; støtter indførelsen og gennemførelsen af konditionalitetsklausuler om menneskerettigheder i internationale aftaler mellem EU og tredjelande, herunder i forbindelse med handel og investeringer; opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge gennemførelsen af disse klausuler for at sikre, at de overholdes af de lande, der nyder godt af aftalerne, og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne;

Nye teknologier og menneskerettigheder

54.  understreger vigtigheden af, at der udarbejdes en EU-strategi med henblik på, at nye teknologier såsom kunstig intelligens skal være til gavn for mennesker, og for at imødegå den potentielle trussel fra nye teknologier mod menneskerettighederne, herunder desinformation, masseovervågning, falske nyheder, hadefulde ytringer, statsstøttede begrænsninger og misbrug af kunstig intelligens; fremhæver endvidere den specifikke trussel, som disse teknologier kan udgøre med hensyn til at kontrollere, begrænse og undergrave lovlige aktiviteter; understreger vigtigheden af at finde den rette balance mellem menneskerettighederne, navnlig retten til privatlivets fred, og andre legitime hensyn som sikkerhed eller bekæmpelse af kriminalitet, terrorisme og ekstremisme; giver udtryk for sin bekymring over den stigende anvendelse af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod menneskerettighedsaktivister, journalister, politiske modstandere og advokater;

55.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå i dialog med tredjelandes regeringer for at sætte en stopper for repressiv cybersikkerheds- og terrorbekæmpelsespraksis og ‑lovgivning; minder om forpligtelsen til årligt at ajourføre bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009(13), som indeholder en liste over produkter med dobbelt anvendelse, for hvilke der kræves tilladelse; fremhæver behovet for et effektivt digitalt samarbejde mellem regeringer, den private sektor, civilsamfundet, den akademiske verden, tekniske kredse, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter for at sikre en tryg og inkluderende digital fremtid for alle i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning;

Migranter og flygtninge

56.  fremhæver det presserende behov for at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene, såsom krige, konflikter, autoritære regimer, forfølgelse, irregulære migrationsnetværk, menneskehandel, smugling, fattigdom, økonomisk ulighed og klimaforandringer, og for at finde langsigtede løsninger baseret på respekten for menneskerettighederne og den menneskelige værdighed; understreger, at det er nødvendigt at skabe lovlige kanaler og veje til migration og fremme frivillig tilbagesendelse, hvor det er muligt, herunder i overensstemmelse med princippet om non-refoulement;

57.  opfordrer til, at der tages fat på den eksterne dimension af flygtningekrisen, bl.a. ved at finde varige løsninger på konflikter gennem opbygning af samarbejde og partnerskaber med de pågældende tredjelande; mener, at overholdelse af international flygtninge- og menneskerettighedslovgivning er en vigtig byggesten i samarbejdet med tredjelande; understreger, at det er nødvendigt at tage reelle skridt i overensstemmelse med de globale aftaler om migration og flygtninge for at øge flygtningenes mulighed for at klare sig selv, at udvide adgangen til tredjelandsløsninger, at forbedre menneskerettighedsforholdene i forbindelse med migrationsstyring, navnlig i oprindelses- og transitlandene, og sikre, værdige tilbagesendelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at være fuldstændigt åbne om samarbejdspolitikker med og tildeling af midler til tredjelande med henblik på samarbejde om migration; finder det vigtigt, at midler til udvikling og samarbejde ikke bliver omdirigeret fra deres mål og ikke må komme dem, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, til gavn; opfordrer EU til at støtte UNHCR's initiativ til afskaffelse af statsløshed inden 2024 i og uden for EU;

58.  fordømmer flygtninges og migranters død og de menneskerettighedskrænkelser, som de udsættes for i Middelhavet; fordømmer ligeledes angrebene på NGO'er, der hjælper disse mennesker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge den humanitære bistand til tvangsfordrevne mennesker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde støtte til lokalsamfund, der huser flygtninge; insisterer på, at gennemførelsen af de globale aftaler om migration og flygtninge derfor skal gå hånd i hånd med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden, som er præciseret i målene for bæredygtig udvikling, og med øgede investeringer i udviklingslandene;

59.  understreger, at klimakrisen og det massive tab af biodiversitet udgør en alvorlig trussel mod menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde hen imod en EU-strategi til beskyttelse af et sundt miljø ved at arbejde tæt sammen med tredjelande og internationale organisationer såsom UNHCR, der for nylig har lanceret en fælles strategi sammen med FN's Miljøprogram (UNEP); understreger, at FN skønner, at der i 2050 vil være mange fordrevne af miljømæssige årsager; minder om de forpligtelser og det ansvar, der påhviler stater og andre organer, der er ansvarlige for at afbøde virkningerne af klimaforandringer og forhindre dem i at få negativ indvirkning på menneskerettighederne; glæder sig over de internationale bestræbelser på at fremme integreringen af miljøspørgsmål, naturkatastrofer og klimaforandringer med menneskerettigheder; opfordrer EU til at deltage aktivt i den internationale debat om eventuelle normative rammer for beskyttelse af "miljø- og klimafordrevne personer";

Demokratistøtte

60.  understreger, at EU bør blive ved med aktivt at støtte demokratisk og reel politisk pluralisme i menneskerettighedsinstitutioner, uafhængige medier, parlamenter og civilsamfund i deres bestræbelser på at fremme demokratisering på en måde, som er tilpasset konteksten, samtidig med at der tages hensyn til de pågældende tredjelandes kulturelle og nationale baggrund for at styrke dialogen og partnerskabet; minder om, at menneskerettighederne er en grundlæggende hjørnesten i demokratiseringsprocesser; noterer sig med tilfredshed Den Europæiske Demokratifonds (EED's) konsekvente engagement på Vestbalkan og i EU's østlige og sydlige naboskabsområde for at fremme demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; minder om, at de indhøstede erfaringer og den lektie, vi har lært af overgangen til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikkerne, vil kunne bidrage positivt til at fastlægge den bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser rundt omkring i verden; minder om, at udvidelse af EU har vist sig at være det mest effektive redskab til at støtte demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne på det europæiske kontinent, og at muligheden for tiltrædelse af EU derfor fortsat bør være åben for de lande, der er villige til at tiltræde og har gennemført reformer som fastsat i artikel 49 i TEU; opfordrer indtrængende EU til hele vejen igennem alle udvidelsesprocesser nøje at overvåge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte menneskerettighederne og rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

61.  ser med tilfredshed på Rådets konklusioner om demokrati af 14. oktober 2019 som indledningen af processen med at opdatere og styrke EU's tilgang til styrkelse af demokrati; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som uddannelse i menneskerettigheder og demokratisering spiller som et vigtigt redskab til at konsolidere disse værdier både i og uden for EU; understreger, at det er vigtigt at vedtage specifikke finansieringsregler for EU's demokratistøtteprogrammer, som tager hensyn til karakteren af de demokratiske forandringer; understreger, at det er nødvendigt at investere i tilstrækkelige ressourcer for bedre at kunne koordinere demokratistøtteprogrammer og politiske prioriteringer; støtter bestræbelserne på at sikre gennemsigtighed i EU's bistand på dette område; forpligter sig til at fremme større gennemsigtighed i de demokratiske processer, navnlig i forskellige ikke-statslige aktørers finansiering af politiske og emnebaserede kampagner;

62.  gentager sin positive holdning til EU's fortsatte støtte til valgprocesser og ydelse af valgbistand og støtte til nationale observatører; bifalder i denne forbindelse og støtter fuldt ud arbejdet i Parlamentets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering; minder om vigtigheden af en passende opfølgning på rapporterne og henstillingerne fra valgobservationsmissionerne som et middel til at forbedre deres virkning og styrke EU's støtte til demokratiske standarder i de pågældende lande; understreger, at det er nødvendigt at støtte demokratiet i hele valgcyklussen ved hjælp af langsigtede, fleksible programmer, der afspejler karakteren af de demokratiske forandringer; opfordrer indtrængende til, at der følges nøje op på tilfælde af menneskerettighedskrænkelser over for kandidater under valgprocesser, navnlig over for kandidater, der tilhører udsatte grupper eller mindretal;

o
o   o

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 74. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

(1) https://undocs.org/A/HRC/36/46/Add.2 (2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (3)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0515. (4) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0187. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0013. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0279. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0129. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111. (10) UNHCR – rapporten Global Trends 2018 (19. juni 2019). (11) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0467. (13) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.