Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi, navnlig beslutningerne af 9. juli 2015(1), 17. december 2015(2), 19. januar 2017(3), 6. juli 2017(4) og 5. juli 2018(5),

–  der henviser til Kommissionens beslutning af 30. oktober 2019 om finansiering af det årlige handlingsprogram for 2019 for Republikken Burundi,

–  der henviser til erklæringen af 29. november 2019 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af EU om visse tredjelandes tilslutning til de restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Burundi,

–  der henviser til rapporterne fra FN's generalsekretær af hhv. 23. februar 2017, 25. januar 2018 og 24. oktober 2019 om situationen i Burundi,

–  der henviser til rapporten fra FN's Menneskerettighedsråds undersøgelseskommission vedrørende Burundi fra september 2019,

–  der henviser til en skrivelse, som er underskrevet af 39 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvori der opfordres til løsladelse af journalisterne fra det burundiske nyhedsbureau Iwacu, dateret den 9. december 2019,

–  der henviser til erklæringen af 10. december 2019 fra NF/HR på vegne af EU om menneskerettighedsdagen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 2248 af 12. november 2015 og 2303 af 29. juli 2016 om situationen i Burundi,

–  der henviser til rapporten fra FN's undersøgelseskommission vedrørende Burundi, som blev forelagt De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd den 15. juni 2017,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds presseerklæring af 13. marts 2017 om situationen i Burundi,

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige undersøgelseskommission vedrørende Burundi (UNIIB), der blev offentliggjort den 20. september 2016,

–  der henviser til Arusha-aftalen af 28. august 2000 om fred og forsoning i Burundi,

–  der henviser til erklæringen om Burundi, der blev vedtaget på Den Afrikanske Unions topmøde den 13. juni 2015,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 36/19 af 29. september 2017 om forlængelse af mandatet for undersøgelseskommissionen vedrørende Burundi,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/1755 af 1. oktober 2015(6) såvel som Rådets afgørelser (FUSP) 2015/1763 af 1. oktober 2015(7), (FUSP) 2016/1745 af 29. september 2016(8) og (FUSP) 2019/1788 af 24. oktober 2019(9) om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi,

–  der henviser til erklæringen af 8. maj 2018 fra NF/HR på EU's vegne om situationen i Burundi forud for folkeafstemningen om forfatningen,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (Cotonou-aftalen),

–  der henviser til Den Afrikanske Unions charter om menneskers og folks rettigheder, der blev vedtaget den 27. juni 1981 og trådte i kraft den 21. oktober 1986 og er blevet ratificeret af Burundi,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2016/394 af 14. marts 2016 om afslutning af konsultationsproceduren med Republikken Burundi i henhold til artikel 96 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater(10),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den del af Human Rights Watch World Report 2019, der handler om Burundi,

–  der henviser til det internationale pressefrihedsindeks for 2019, som er udarbejdet af Journalister uden Grænser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at præsidentvalget i Burundi i 2015 udløste civile uroligheder, af FN's valgobservationsmission i Burundi blev anset for at være præget af en alvorlige mangler med hensyn til de væsentlige betingelser for en effektiv udøvelse af stemmeretten og blev boykottet af oppositionen;

B.  der henviser til, at de uafhængige radiostationer stadig er lukkede, dusinvis af journalister stadig ikke er i stand til at vende tilbage fra deres selvvalgte eksil, og de, der har valgt at forblive i landet, har svært ved at arbejde frit, ofte på grund af chikane fra sikkerhedsstyrkernes side, hvilket tilskyndes af en officiel holdning, der associerer utilpassede medier med nationens fjender;

C.  der henviser til, at situationen i Burundi fortsat er bekymrende, og at mange har rapporteret om krænkelser af grundlæggende borgerlige og politiske frihedsrettigheder, mens stigende priser har en negativ indvirkning på økonomiske og sociokulturelle rettigheder såsom retten til en tilstrækkelig levestandard, retten til uddannelse, retten til passende mad og frihed fra sult, kvinders rettigheder, retten til arbejde og fagforeningsrettigheder;

D.  der henviser til, at dødvandet med hensyn til at nå en politisk løsning gennem dialogen mellem parterne i Burundi i alvorlig grad truer afholdelsen af det valg, der er planlagt i maj 2020; der henviser til, at dette valg kan konsolidere Burundis deroute mod autoritært styre i mangel af en meningsfuld politisk dialog; der henviser til, at der fortsat hersker usikkerhed om alle interesserede parters deltagelse i processen, samtidig med at der bliver stadig mindre politisk råderum, og at der er behov for at skabe et gunstigt klima for fredelige, gennemsigtige og troværdige valg;

E.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds undersøgelseskommission vedrørende Burundi (COIB) i sin rapport af 4. september 2019 fremhævede, at der få måneder forud for præsident- og parlamentsvalget i 2020 herskede frygt blandt dem, der modsatte sig det regerende CNDD-FDD-parti, og mens spændingerne fortsætter med at stige op til valget i maj 2019, fortsætter de lokale myndigheder og medlemmer af regeringspartiets berygtede ungdomsafdeling, Imbonerakure, med at begå politisk motiveret vold og alvorlige menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at selv om COIB har fremsat gentagne anmodninger, har den burundiske regering nægtet at samarbejde med den;

F.  der henviser til, at FN's menneskerettighedskontor i Burundi, der arbejdede sammen med Burundis regering om fredsopbygning, reform af sikkerhedssektoren og retsvæsenet og bidrog til opbygningen af institutionel kapacitet og civilsamfundets kapacitet på menneskerettighedsområdet, blev afsluttet i marts 2019 på foranledning af Burundis regering, som allerede havde suspenderet alle former for samarbejde med kontoret i oktober 2016;

G.  der henviser til, at Verdensbanken har anslået Burundis økonomiske vækst til 1,8 % i 2019 i forhold til 1,7 % i 2018; der henviser til, at det samlede statsbudget for 2019-2020 viser et underskud på 189,3 mia. FBu (14,26 %), sammenlignet med et underskud på 163,5 mia. FBu for samme periode i 2018-2019; der henviser til, at der ifølge UNHCR pr. 30. september 2019 var 369 517 burundiske flygtninge i nabolandene; der henviser til, at i alt 78 000 flygtninge siden september 2017 frivilligt er vendt tilbage til Burundi; der henviser til, at der pr. 28. februar 2019 var 130 562 internt fordrevne burundiere;

H.  der henviser til, at Burundi ifølge Journalister uden Grænser i 2019 rangerer som nr. 159 ud af 180 på pressefrihedsindekset (World Press Freedom Index); der henviser til, at ytringsfrihed og talfrihed er afgørende for at sikre frie og informerede valg; der henviser til, at fri, uafhængig og ikke-partisk journalistik er en udvidelse af den grundlæggende menneskerettighed talefrihed; der henviser til, at statskontrollerede traditionelle medier såsom radio og aviser fortsat er de dominerende informationskilder; der henviser til, at det er nødvendigt at styrke mediekendskabet og adgangen til internettet og de sociale medier for at muliggøre adgang til information, styrke den sociale og politiske stabilitet og dialogen og således sikre frie, informerede og retfærdige valg;

I.  der henviser til, at Burundi er et af verdens fattigste lande, idet 74,7 % af befolkningen lever i fattigdom, og det rangerer som nr. 185 ud af 189 på indekset for menneskelig udvikling; der henviser til, at mere end 50 % af den burundiske befolkning lider under kronisk fødevareusikkerhed, og at næsten halvdelen af befolkningen er under 15 år, og at der i 2019 alene var over otte millioner, der blev smittet med malaria, og over 3 000 døde af denne sygdom; der henviser til, at fattigdom, dårlige sociale ydelser, høj ungdomsarbejdsløshed og manglende muligheder fortsat er en af årsagerne til vold i landet;

J.  der henviser til, at Burundis nationale sikkerhedsråd den 27. september 2018 bebudede en tre måneders suspension af internationale NGO'er og således i alvorlig grad hindrede aktiviteterne for omkring 130 internationale NGO'er, hvoraf nogle leverede livreddende bistand;

K.  der henviser til, at regeringen den 18. juli 2019 vedtog to dekreter om oprettelse af et tværministerielt overvågnings- og evalueringsudvalg for internationale NGO'er, der opererer i Burundi;

L.  der henviser til, at regeringen har nægtet at anerkende menneskerettighedskrænkelser siden lukningen af kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) i Burundi den 28. februar 2019 og ikke har vist vilje til at opretholde nogen form for samarbejde med kontoret; der henviser til, at COIB i øjeblikket er den eneste uafhængige internationale mekanisme til efterforskning af menneskerettighedskrænkelser og overgreb, der begås i Burundi;

M.  der henviser til, at de burundiske myndigheder fortsætter med helt og holdent at afvise COIB's arbejde og har nægtet at give den adgang til landet, idet de anser den for at være politisk forudindtaget, men ikke har fremlagt nogen dokumentation til støtte for deres beskyldninger;

N.  der henviser til, at Burundi i oktober 2017 trak sig ud af Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol; der henviser til, at den burundiske regering ikke har reageret på det internationale samfunds opfordring til at indlede en ny procedure med henblik på igen at tiltræde Romstatutten;

O.  der henviser til, at Tanzania og Burundi i 2019 undertegnede en aftale om at sende de 180 000 burundiske flygtninge i Tanzania tilbage til deres oprindelsesland, frivilligt eller ufrivilligt, inden den 31. december 2019; der henviser til, at UNHCR i august 2019 rapporterede, at forholdene i Burundi ikke var gunstige for fremme af tilbagesendelser, da hjemvendte var blandt de vigtigste mål for menneskerettighedskrænkelser;

P.  der henviser til, at Burundis offentlige anklager den 30. december 2019 krævede en fængselsstraf på 15 år for de fire journalister fra Iwacu Press Group Christine Kakazi, Agnès Ndirubusa, Térence Mpozenzi, Egid Harericana og deres chauffør Adolphe Masabarakiza, som blev anholdt den 22. oktober 2019 i Musigati i Bubanza-provinsen, mens de dækkede sammenstød mellem oprørere og regeringsstyrker i det nordvestlige Burundi, og som anklages for medvirken til undergravning af statens indre sikkerhed;

Q.  der henviser til, at Iwacu-journalist Jean Bigirimana har været forsvundet siden den 22. juli 2016, og at han angiveligt sidst blev set i den nationale efterretningstjenestes (SNR's) varetægt i Muramvya, 45 km øst for hovedstaden Bujumbura; der henviser til, at de burundiske myndigheder aldrig har sagt noget om hans forsvinden;

R.  der henviser til, at journalisten Christophe Nkezabahzi og hans kone og to børn blev myrdet i deres hus i Bujumbura den 13. oktober 2015; der henviser til, at myndighederne ikke har gjort en reel indsats for at efterforske denne voldsforbrydelse og retsforfølge gerningsmændene;

S.  der henviser til, at artikel 31 i Burundis forfatning garanterer ytringsfrihed, herunder pressefrihed; der henviser til, at Burundi også er part i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, som garanterer alle burundiske borgere ret til at modtage og formidle oplysninger; der henviser til, at Burundis regering har ansvaret for at fremme og beskytte ytrings- og foreningsfriheden som fastsat i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Burundi er part i;

T.  der henviser til, at civilsamfundets og mediernes råderum i de seneste år er blevet meget begrænset, og at mange civilsamfundsaktivister og uafhængige journalister fortsat er i eksil; der henviser til, at mange af dem, der stadig opholder sig i Burundi, udsættes for intimidering, tilbageholdelse eller retsforfølgelse på grundlag af opdigtede anklager;

U.  der henviser til, at regeringen og medlemmer af partiets ungdomsafdeling, Imbonerakure, har iværksat en national kampagne for at indsamle "frivillige" bidrag fra befolkningen for at hjælpe med til at finansiere valget i 2020; der henviser til, at det i Human Rights Watch's rapport af 6. december 2019 fastslås, at medlemmer af Imbonerakure og lokale embedsmænd i denne sammenhæng ofte har udøvet vold og intimidering, begrænset folks bevægelsesfrihed og adgang til offentlige tjenester og slået dem, der ikke efterlever deres krav;

V.  der henviser til, at menneskerettighedsaktivisten Germain Rukuki, der er medlem af organisationen Kristne for Afskaffelse af Tortur (ACAT), i april 2019 blev idømt 32 års fængsel på grund af anklager om oprør og trusler mod statens sikkerhed, deltagelse i en oprørsbevægelse og angreb på statsoverhovedet; der henviser til, at aktivisten Nestor Nibitanga, som er observatør i foreningen for beskyttelse af menneskerettigheder og tilbageholdte personer (APRODH), i august blev idømt fem års fængsel for trusler mod statens sikkerhed;

W.  der henviser til, at BBC og Voice of America (VOA) siden maj 2019 har været forhindret i at transmittere i Burundi, hvor deres licenser blev suspenderet, oprindeligt i seks måneder, som Komiteen til Beskyttelse af Journalister meddelte på daværende tidspunkt; der henviser til, at Burundis medietilsynsmyndighed, det nationale kommunikationsråd (CNC) den 29. marts 2019 meddelte, at det havde trukket BBC's sendelicens tilbage og forlænget sin suspendering af VOA; der henviser til, at CNC også forbød enhver journalist i Burundi "direkte eller indirekte at levere oplysninger, der kunne blive transmitteret" af BBC eller VOA;

X.  der henviser til at Rådet den 24. oktober 2019 forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for Burundi indtil den 24. oktober 2020;

Y.  der henviser til, at disse foranstaltninger omfatter forbud mod indrejse på EU's område og indefrysning af aktiver over for fire personer, hvis aktiviteter skønnes at undergrave demokratiet eller hindre forsøget på at finde en politisk løsning på krisen i Burundi;

Z.  der henviser til, at Det Østafrikanske Fællesskabs (ØAF's) bestræbelser på at finde en mæglingsløsning på den politiske krise, der blev udløst af præsidentens afgørelse i 2015 om at stille op til en tredje valgperiode, fortsat går trægt; der henviser til, at præsident Pierre Nkurunziza ved flere lejligheder har gentaget, at han ikke vil forsøge at blive genvalgt, men at regeringspartiet endnu ikke har udpeget sin kandidat til det næste præsidentvalg;

1.  fordømmer på det kraftigste de nuværende begrænsninger af ytringsfriheden i Burundi, herunder de mere omfattende begrænsninger af de offentlige frihedsrettigheder samt de omfattende krænkelser af menneskerettighederne, intimideringen og de vilkårlige anholdelser af journalister og forbuddene mod radio- og tv-udsendelser, der har bidraget til at skabe en stemning af frygt for de burundiske medier, øget begrænsningerne med hensyn til rapportering og forhindret en passende dækning, navnlig i tiden op til valget i 2020;

2.  er fortsat dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Burundi, som underminerer ethvert initiativ til forsoning, fred og retfærdighed, navnlig forsættelsen af vilkårlige anholdelser og udenretslige henrettelser;

3.  fordømmer på det kraftigste den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i landet, navnlig for de reelle og formodede tilhængere af oppositionen, herunder for burundiere, der vender hjem fra udlandet; minder om, at Burundi er bundet af menneskerettighedsklausulen i Cotonouaftalen; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til øjeblikkeligt at standse deres krænkelser og overholde landets menneskerettighedsforpligtelser, herunder dem, der er nedfældet i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre internationale mekanismer, som regeringen har ratificeret;

4.  minder Burundis regering om, at betingelserne for afholdelse af inklusive, troværdige, fredelige og gennemsigtige valg indebærer retten til ytringsfrihed, adgang til information, pressefrihed, mediefrihed og eksistensen af et frit område, hvor menneskerettighedsforkæmpere kan udtale sig uden frygt for intimidering eller frygt for repressalier; opfordrer derfor indtrængende de burundiske myndigheder til at ophæve foranstaltninger, der begrænser eller hindrer civilsamfundets arbejde, og som begrænser adgangen til og friheden for uafhængige traditionelle og moderne medier;

5.  opfordrer de burundiske myndigheder til at frafalde anklagerne og øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade de nyligt fængslede journalister fra Iwacu og alle andre, der er blevet arresteret for at udøve deres grundlæggende rettigheder;

6.  understreger den afgørende rolle, som civilsamfundet og journalister spille i et demokratisk samfund, navnlig i forbindelse med forestående valg, og opfordrer de burundiske myndigheder til at standse intimidering, chikane og vilkårlig tilbageholdelse af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsmedlemmer; opfordrer endvidere myndighederne til at tillade menneskerettighedsforkæmpere og journalister at udføre deres legitime opgaver med efterforskning og rapportering af krænkelser af menneskerettighederne uden hindringer;

7.  bemærker med stor bekymring det stigende antal internt fordrevne personer fra Burundi og nabolandene; opfordrer EU til at øge finansieringen og andre humanitære tiltag for burundiere, der er internt fordrevne, eller som er flygtninge;

8.  opfordrer de burundiske myndigheder til at sætte en stopper for afpresning af borgere og sikre, at ingen forhindres i at få adgang til offentlige goder og tjenesteydelser såsom sundhedspleje, mad, vand og uddannelse, og at gøre det muligt for humanitære aktører at arbejde uafhængigt og yde bistand på grundlag af forpligtelsen til at opfylde de mest presserende behov;

9.  understreger, at der er behov for betydelige forbedringer af den politiske situation og menneskerettighedssituationen, navnlig for så vidt angår grundlæggende frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, pressefrihed og forenings- og forsamlingsfrihed, og at der er behov for fremskridt i forsoningsprocessen for at gøre det muligt at afholde troværdige valg; opfordrer Burundis regering til at sikre, at krænkelser af disse rettigheder efterforskes på upartisk vis, og at gerningsmændene retsforfølges i retssager, der lever op til internationale standarder;

10.  opfordrer indtrængende myndighederne til at gennemføre grundige og gennemsigtige undersøgelser for at sikre en retfærdig og troværdig retsforfølgelse af alle formodede gerningsmænd til drab, forsvindinger, afpresning, prygl, vilkårlige anholdelser, trusler, chikane eller andre former for misbrug; udtrykker stor bekymring over den fortsatte straffrihed for gerningsmænd til menneskerettighedskrænkelser begået af Imbonerakure; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at iværksætte en uafhængig undersøgelse af de forsvundne journalister Jean Bigirimana, der har været meldt savnet siden den 22. juli 2016, og Christophe Nkezabahzi, der blev myrdet sammen med sin kone og to børn den 13. oktober 2015;

11.  anerkender den centrale rolle, som regionen, nemlig ØAF og Den Afrikanske Union (AU), spiller med hensyn til at finde en holdbar løsning på den politiske krise i Burundi, og understreger behovet for en mere aktiv tilgang og en øget indsats for at bringe krisen til ophør og beskytte den burundiske befolkning for at undgå yderligere regional eskalering; opfordrer AU til hurtigst muligt at indsætte sine menneskerettighedsobservatører i Burundi og sikre, at de har uhindret adgang til hele landet og kan udføre deres opgaver;

12.  udtrykker beklagelse over den fastlåste situation i forbindelse med gennemførelsen af Arusha-aftalen og opfordrer indtrængende parterne til at stræbe efter forsoning; udtrykker sit engagement i dialogen mellem parterne i Burundi; opfordrer NF/HR til at støtte ØAF med hensyn til at fremme dialogen mellem parterne i Burundi; opfordrer indtrængende alle deltagere i dialogen mellem parterne i Burundi til at deltage konstruktivt og give mulighed for uhindret deltagelse af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer;

13.  opfordrer Burundi til at vende tilbage til dagsordenen for de regionale møder og det internationale samfunds møder med henblik på at nå til enighed om et kompromis om gennemførelsen af de eksisterende afgørelser på FN-plan og på AU-plan, nemlig: gennemførelsen af resolution 2303, undertegnelsen af aftalememorandummet med AU’s observatører og genoptagelsen af samarbejdet med OHCHR;

14.  beklager, at Burundi fortsat nægter at samarbejde med FN's undersøgelseskommission og give sit samtykke til, at de aktiviteter, der blev udført af kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder, kan genoptages;

15.  opfordrer FN til at fortsætte den upartiske efterforskning af alle påståede krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, herunder dem, der begås af statslige aktører og ungdomsforeningen Imbonerakure, og til at retsforfølge de ansvarlige; understreger, at kriminelle og mordere skal stilles for en domstol, uanset hvilken gruppe de tilhører, og at ofre og overlevende efter alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Burundi skal have passende klageadgang;

16.  opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at yde fleksibel og direkte finansiel støtte til civilsamfundet og medieorganisationer, herunder kvindeorganisationer, der stadig arbejder i marken, men også til dem, der er i eksil, navnlig dem, der arbejder for fremme og beskyttelse af politiske, civile, økonomiske, sociale og medierelaterede rettigheder;

17.  opfordrer EU's og medlemsstaternes diplomater i Burundi til at sikre fuld gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, herunder navnlig ved at deltage i retsmøderne for alle journalister, politiske fanger og menneskerettighedsforkæmpere i Burundi, navnlig journalister fra Iwacu, og ved at besøge menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister i fængslet;

18.  opfordrer til en udvidelse af EU's målrettede sanktioner og opfordrer indtrængende FN's Sikkerhedsråd til at pålægge de personer, der er ansvarlige for de igangværende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Burundi, sine egne målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver; opfordrer NF/HR til hurtigst muligt at udarbejde en udvidet liste over navnene på de personer, der er ansvarlige for at planlægge, organisere og gennemføre krænkelser af menneskerettighederne, med henblik på at tilføje dem til listen over de burundiske embedsmænd, der allerede er underlagt EU-sanktioner;

19.  beklager dybt, at Burundi ikke har truffet nogen foranstaltninger til igen at tiltræde Romstatutten; opfordrer indtrængende Burundis regering til straks at indlede en sådan procedure; opfordrer EU til at støtte alle bestræbelser fra Den Internationale Straffedomstols side for at efterforske de forbrydelser, der er begået i Burundi, og retsforfølge gerningsmændene;

20.  beklager den fortsatte underfinansiering af flygtningekrisen i Burundi, som har alvorlige konsekvenser for flygtningenes sikkerhed og velfærd; opfordrer det internationale samfund og humanitære organisationer til at øge deres bistand til alle dem, der i øjeblikket er flygtninge eller fordrevet på grund af konflikten; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til, som anbefalet af FN's undersøgelseskommission vedrørende Burundi, at tildele flygtningestatus til asylansøgere fra Burundi og nøje følge situationen i Burundi med hensyn til valget i 2020;

21.  udtrykker dyb bekymring over rapporter om øget pres på burundiske flygtninge for at vende hjem forud for valget i 2020; opfordrer regeringerne i regionen til at sikre, at flygtninges tilbagevenden er frivillig, baseret på informerede beslutninger og gennemføres i sikkerhed og værdighed; minder om, at UNHCR mener, at betingelserne for en sikker, værdig og frivillig tilbagevenden ikke er opfyldt;

22.  opfordrer Burundis regering til at tillade politiske modstandere i eksil at vende tilbage og føre valgkamp uden intimidering, anholdelse eller vold og til at tillade eksterne observatører at overvære forberedelserne til valget samt stemmeafgivningen og stemmeoptællingen;

23.  gentager, at en inklusiv politisk dialog under international mægling og i overensstemmelse med Arusha-aftalen og Burundis forfatning fortsat er den eneste måde, hvorpå der kan sikres varig fred i Burundi; opfordrer derfor EAC, som er den centrale initiativtager til dialogen mellem parterne i Burundi, til beslutsomt og uden forsinkelse at engagere den burundiske regering i en inklusiv dialog med henblik på at finde en fredelig og varig løsning på den nuværende krise;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Republikken Burundis præsident, formanden for Burundis parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samt Den Afrikanske Union og dennes institutioner.

(1) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 137. (2) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 190. (3) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 10. (4) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 146. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0305. (6) EUT L 257 af 2.10.2015, s. 1. (7) EUT L 257 af 2.10.2015, s. 37. (8) EUT L 264 af 30.9.2016, s. 29. (9) EUT L 272 af 25.10.2019, s. 147. (10) EUT L 73 af 18.3.2016, s. 90.