Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria, senest beslutningen af 18. januar 2018(1),

–  der henviser til den erklæring om Nigeria af 24. december 2019, der tilskrives talsmanden for FN's generalsekretær,

–  der henviser til rapporten af 25. november 2019 fra den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for Den Europæiske Union,

–  der henviser til den afsluttende erklæring af 2. september 2019 fra FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser om hendes besøg i Nigeria,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelse af 31. juli 2019 om terrorhandlinger i det nordøstlige Nigeria,

–  der henviser til erklæringen af 29. juli 2018 fra talspersonen for NF/HR om Boko Harams terrorangreb i Borno i det nordøstlige Nigeria,

–  der henviser til den del af Human Rights Watch World Report 2019, der handler om Nigeria,

–  der henviser til Menneskerettighedskomitéens konkluderende bemærkninger af 29. august 2019 om Nigeria i fraværet af dets anden periodiske beretning,

–  der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til EU's retningslinjer fra 2013 om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til tildelingen af Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed til menneskerettighedsforkæmperen Hauwa Ibrahim i 2005,

–  der henviser til Global Terrorism Index fra 2019,

–  der henviser til skrivelsen fra formanden for Udviklingsudvalget til NF/HR og kommissæren med ansvar for humanitær bistand og krisestyring om begrænsningerne af de humanitære indsatser i det nordøstlige Nigeria,

–  der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning, navnlig bestemmelserne i kapitel IV om beskyttelse af religionsfrihed og retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,

–  der henviser til FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder, som blev ratificeret af Nigeria i april 1991,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) fra 1979,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Nigeria er blevet betydeligt forværret i de senere år og udgør en alvorlig trussel mod den regionale og internationale sikkerhed; der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne og massedrab er stærkt udbredt, navnlig i landets nordøstlige region; der henviser til, at over 36 000 mennesker er blevet dræbt som følge af Boko Harams oprør i Nigeria siden 2009;

B.  der henviser til, at landet på 10. år befinder sig i en regionaliseret væbnet konflikt; der henviser til, at voldelig ekstremisme, og navnlig terroraktiviteter, er i stigning, idet jihadistgrupper, såsom Boko Haram og Islamisk Stat i Provinsen Vestafrika (ISWAP), vokser i styrke og indflydelse; der henviser til, at Boko Haram har angrebet Nigerias politi og militær, politikere, skoler, religiøse bygninger, offentlige institutioner og civile med stigende regelmæssighed siden 2009; der henviser til, at langt størstedelen af ofrene er muslimer;

C.  der henviser til, at Nigeria rangerer på tredjepladsen ud af 163 lande i Global Terrorism Index efter Irak og Afghanistan, hvilket gør landet til nr. tre på listen over de lande, der er mest ramt af terrorisme;

D.  der henviser til, at sikkerhedssituationen er blevet forværret af en eskalering af religiøs og etnisk vold i visse dele af landet, herunder konflikten i den landbrugsdominerede del af landet, der kaldes "Mellembæltet", hvor landbrugere og kvægnomader er i konflikt med hinanden over jord- og vandressourcer;

E.  der henviser til, at man mener, at ISWAP på nuværende tidspunkt holder dusinvis af fanger, herunder kristne ledere, sikkerhedsstyrker og nødhjælpsarbejdere;

F.  der henviser til, at befolkningen i Nigeria, den største i Afrika, er næsten ligeligt fordelt mellem muslimer og kristne; der henviser til, at landet er hjemsted for regionens største kristne befolkningsgruppe, idet der bor næsten 30 millioner kristne i det nordlige Nigeria; der henviser til, at den historiske rivalisering mellem det overvejende muslimske nord og kristne syd er blevet dramatisk optrappet med udbredelsen af radikal islamisme;

G.  der henviser til, at ISWAP i en video, som blev offentliggjort den 26. december 2019, tog ansvaret for henrettelsen af 11 personer; der henviser til, at gruppen hævdede, at alle de dræbte var kristne, og at angrebet var gengældelse for drabet på IS-lederen, Abu Bakr al-Baghdadi, i Syrien;

H.  der henviser til, at disse drab er en del af en større række af terrorhandlinger, herunder angrebet den 24. december 2019 på en kristen landsby nær Chibok, som resulterede i drabet på syv landsbyboere og kidnapningen af en teenagepige, drabet på tre civile uden for Biu den 23. december 2019 og drabet på syv civile i Nganzai den 22. december 2019;

I.  der henviser til, at over 6 000 kristne ifølge Humanitarian Aid Relief Trust er blevet myrdet siden 2015 af jihadistgrupper eller er døde som følge af politikken "din jord eller dit blod", som militante fulanier har gennemført; der henviser til, at kristne i delstater med sharia udsættes for konstant forskelsbehandling og ofte betragtes som andenrangsborgere;

J.  der henviser til, at disse angreb, til trods for at præsident Muhammadu Buhari har fordømt drabene og indtrængende opfordret befolkningen til ikke at lade sig opsplitte efter religiøs overbevisning, er blevet udført med total straffrihed, idet gerningsmændene sjældent stilles til regnskab; der henviser til, at en rapport fra Amnesty International har bevist, at de nigerianske sikkerhedsstyrker har udvist forsætlig forsømmelighed i forbindelse med de dødelige angreb på landbosamfund;

K.  der henviser til, at Human Rights Watch har rapporteret, at det nigerianske militær har tilbageholdt mere end 3 600 børn, hvoraf halvdelen er piger, mistænkt for at være involveret i islamistiske og ikke-statslige væbnede grupper, ofte på grundlag af få eller slet ingen beviser; der henviser til, at mange tilbageholdte har været udsat for overgreb, herunder seksuel vold, og er døde under tilbageholdelsen af sygdom, sult, dehydrering eller skudsår; der henviser til, at militæret systematisk har nægtet adgang til tilbageholdelsesfaciliteterne for at kontrollere de vilkår, hvorunder børnene tilbageholdes;

L.  der henviser til, at situationen er særligt problematisk for piger og kvinder i Nigeria på grund af generaliseret diskriminerende praksis, begrænset adgang til sundhedsydelser og uddannelse, udbredt kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber;

M.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har fastslået, at der er rimelig grund til at antage, at Boko Haram og de nigerianske sikkerhedsstyrker (NSF) har begået forbrydelser mod menneskeheden, jf. artikel 7 i Romstatutten, i Nigeria, herunder drab og forfølgelse; der henviser til, at ICC i sin rapport fra 2019 om de foreløbige undersøgelser konkluderer, at de efterforsknings- og retsforfølgningsskridt, der til dato er truffet over for medlemmer af Boko Haram og NSF, synes at have været begrænsede både i omfang og dybde til trods for en række skridt, som de nigerianske myndigheder har taget for at få klarlagt det strafferetlige ansvar for formodede gerningsmænd;

N.  der henviser til, at regeringen siden 2015 er blevet kritiseret for sin utilstrækkelige håndtering af det islamiske oprør i hele landet; der henviser til, at Nigerias militær og politi står over for en lang række sikkerhedstrusler og synes at være overbelastede og ude af stand til at håndtere flere sikkerhedskriser på samme tid;

O.  der henviser til, at den multinationale fælles taskforce siden oprettelsen i 2015 har drevet terroristgrupper ud af mange områder, som var under deres kontrol, men alligevel er regionen stadig meget ustabil; der henviser til, at den nylige tilbagetrækning af 1 200 tchadiske soldater, som faldt sammen med en markant stigning i volden i den nordøstlige region, har givet anledning til bekymring blandt befolkningen; der henviser til, at hundredvis af civile nigerianere, som var blevet anbragt i nærheden, flygtede fra området af frygt for nye angreb fra jihadisterne efter denne tilbagetrækning;

P.  der henviser til, at EU, Forbundsrepublikken Tyskland og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) i oktober 2019 iværksatte et projekt om freds- og sikkerhedsarkitektur og ‑operationer (EPSAO); der henviser til, at formålet med projektet er at styrke ECOWAS' mekanismer og kapacitet til at håndtere konflikter og støtte postkonfliktsituationer i Vestafrika;

Q.  der henviser til, at situationen i Nigeria har medført en hidtil uset humanitær krise og ført til fordrivelse af mere end 2 millioner mennesker i den nordøstlige region ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA); der henviser til, at de fleste internt fordrevne ifølge Human Rights Watch ikke kan gøre brug af deres grundlæggende rettigheder til mad, bolig, uddannelse, sundhed, beskyttelse mod overlast og retten til fri bevægelighed; der henviser til, at EU har afsat 28,3 mio. EUR til at støtte den humanitære bistand i landet; der henviser til, at behovene for humanitær bistand langt fra er dækket af de nuværende midler;

R.  der henviser til, at over 35 000 internt fordrevne personer ifølge rapporten fra Human Rights Watch 2019 om Nigeria vendte tilbage til de nordøstlige lokalsamfund i 2018 på trods af sikkerhedsproblemer og manglen på basale fornødenheder, herunder mad og husly;

S.  der henviser til, at næsten halvdelen af den nigerianske befolkning lever i ekstrem fattigdom; der henviser til, at det anslås, at over 7 millioner nigerianere har akut behov for livreddende bistand;

T.  der henviser til, at tusindvis af nigerianere sætter deres liv på spil på migrationsruterne til EU i håbet om at komme til at bo under bedre økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige forhold;

U.  der henviser til, at det humanitære rum i landet er blevet mindre, med kidnapning af og drab på en række nødhjælpsarbejdere; der henviser til, at otte nødhjælpsarbejdere blev dræbt i 2019, hvilket udgør en del af de i alt 26, som har mistet livet i konflikten siden 2011; der henviser til, at sikkerhedsrisici ofte forhindrer levering af bistand og har givet anledning til, at mange humanitære organisationer er rejst;

V.  der henviser til, at regeringen desuden har suspenderet en række internationale bistandsorganisationer og velgørende organisationer med påstande om, at de havde fungeret som hvidvaskningscentraler for islamistiske grupper; der henviser til, at de nigerianske væbnede styrker i september 2019 anmodede om, at organisationerne Action Against Hunger og Mercy Corps blev lukket ned uden varsel, hvilket efterlod 400 000 mennesker uden adgang til bistand;

W.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 8 i Cotonou-aftalen fører en regelmæssig politisk dialog med Nigeria om menneskerettighederne og de demokratiske principper, herunder emner som etnisk, religiøs og racemæssig diskrimination;

1.  tager skarpt afstand fra de terrorangreb, der har fundet sted i landet; gentager sin bekymring over den langvarige krise i Nigeria og den ustabile sikkerhedssituation i den nordøstlige del og fordømmer på det kraftigste de gentagne krænkelser af menneskerettighederne, folkeretten og den humanitære folkeret, hvad enten de er baseret på religion eller etnicitet;

2.  fordømmer navnlig den seneste tids stigende vold mod etniske og religiøse samfund, herunder målrettede angreb på religiøse institutioner og andagtssøgende;

3.  udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og udtrykker sin solidaritet med den nigerianske befolkning, som har lidt under konsekvenserne af terrorisme i regionen i over ti år;

4.  opfordrer indtrængende de nigerianske myndigheder til at garantere respekten for menneskerettighederne i landet og beskytte civilbefolkningen mod terrorisme og vold; fastholder, at sådanne bestræbelser skal udføres i fuld overensstemmelse med respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet i tråd med landets internationale forpligtelser;

5.  anser enhver form for udryddelse af mennesker eller etnisk udrensning for at være barbarisk og en forbrydelse mod menneskeheden; opfordrer indtrængende den nigerianske regering til at tage fat på de underliggende årsager til volden ved at sikre lige rettigheder for alle borgere og lovgivning om ikke-forskelsbehandling; insisterer i denne forbindelse på, at der er behov for i højere grad at fremme dialog på tværs af religionerne og fredelig sameksistens mellem borgere uanset deres religion under inddragelse af alle relevante aktører, herunder det Interreligiøse Råd i Nigeria;

6.  minder om, at kvinder og børn er mest sårbare over for konsekvenserne af konflikter, terrorisme og vold i landet; tager skarpt afstand fra, at børn i stigende grad rekrutteres af terrorgrupper og anvendes som børnesoldater eller selvmordsbombere;

7.  er dybt bekymret over rapporterne om mishandling af børn, der tilbageholdes i militærfaciliteter; opfordrer de nigerianske myndigheder til at give FN adgang til sine militære tilbageholdelsesfaciliteter, undertegne en formel overdragelsesprotokol for at sikre, at børn, der tilbageholdes af militæret, hurtigt overføres til passende børnebeskyttelsesmyndigheder, og til at sætte en stopper for militærets tilbageholdelse af børn; insisterer på, at terrorbekæmpelsesindsatsen og rammerne for retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder bør skræddersys med henblik på at beskytte rettighederne for de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder børn;

8.  minder de nigerianske myndigheder om deres forpligtelse til at beskytte børns rettigheder og sørge for beskyttelse og omsorg for dem, der rammes af terrorisme eller konflikter, bl.a. ved at sikre, at de får adgang til uddannelse; minder endvidere om, at uddannelse og økonomiske muligheder er effektive redskaber mod radikalisering, og opfordrer indtrængende de internationale partnere til at støtte tilvejebringelsen af tilgængelig uddannelse af god kvalitet som led i en terrorbekæmpelsesstrategi i regionen;

9.  er dybt bekymret over, at nigerianske kvinder fortsat er ofre for diskrimination, vold, seksuelt misbrug og voldtægt; opfordrer indtrængende Nigeria til at gennemføre CEDAW fuldt ud; opfordrer indtrængende til større støtte til ofrene for den udbredte seksuelle og kønsbaserede vold, herunder psykologisk støtte;

10.  understreger, at bekæmpelse af straffrihed er afgørende for stabiliteten i landet og opbygningen af varig fred; opfordrer derfor de nigerianske myndigheder til at gennemføre øjeblikkelige, grundige og gennemsigtige undersøgelser for at retsforfølge gerningsmændene og drage dem til ansvar; opfordrer endvidere til foranstaltninger til forbedring af kapaciteten og uafhængigheden i Nigerias retssystem som et middel til at fremme en effektiv anvendelse af strafferetten til bekæmpelse af vold, terrorisme og korruption;

11.  beklager dybt, at fremskridtene i kampen mod Boko Haram og ISWAP er gået i stå, samt den øgede forekomst og alvoren af selvmordsangreb og direkte angreb mod militære stillinger; minder om, at Nigerias præsident Buhari blev genvalgt i 2019 på løftet om at besejre den voldelige ekstremisme, der bliver fremmet af Boko Haram og andre terrorgrupper, og opfordrer indtrængende præsidenten til at føre sine valgløfter ud i livet;

12.  støtter målene for projektet om freds- og sikkerhedsarkitektur og ‑operationer under ledelse af EU og ECOWAS; tilskynder til stærk støtte fra medlemsstaterne for at bidrage til kapacitetsopbygning og konfliktløsning i Vestafrika;

13.  bekræfter på ny sin støtte til den regionale multinationale fælles taskforce og roser dens indsats for effektivt at bekæmpe terrorisme og genoprette stabiliteten i regionen omkring Tchadsøen; minder om, at terrorisme ikke kender nogen grænser, og opfordrer landene i regionen til fortsat at koordinere deres bestræbelser på at gøre hele regionen sikker;

14.  tilskynder til yderligere reform af sikkerhedssektoren i Nigeria for at styrke de nationale og regionale aktørers kapacitet til at bekæmpe terrorisme; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at fortsætte EU's tekniske bistand på dette område;

15.  advarer mod, at konflikten mellem landbrugere og hyrder benyttes som et middel til at sprede religiøst baseret had; opfordrer indtrængende den nigerianske regering til at gennemføre Den Nationale Husdyromlægningsplan, som har til formål at beskytte både landbrugernes og kvægnomadernes interesser; mener, at der er behov for yderligere tiltag, såsom styrkelse af konfliktmæglings-, konfliktløsnings-, forsonings- og fredsopbygningsmekanismer;

16.  understreger, at udvikling, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og sikkerhed hænger indbyrdes sammen i landet; mener, at en militær aktion alene ikke er tilstrækkelig til at bekæmpe terrorisme effektivt; opfordrer den nigerianske regering til at udvikle en omfattende strategi, der tager fat på de underliggende årsager til terrorisme ved at fokusere på en forebyggende tilgang, der sigter mod at fjerne tiltrækningen ved terroristernes ideologi, begrænse mulighederne for rekruttering og radikalisering og afskære finansieringen af terrorisme, samt ved at støtte og finansiere civilsamfundsorganisationers programmer med fokus på lokalsamfundene;

17.  opfordrer EU, Den Afrikanske Union og det internationale samfund til at intensivere deres bestræbelser på at støtte bekæmpelsen af terrorisme i Nigeria og videreføre den politiske og sikkerhedsmæssige bistand i landet og i hele regionen;

18.  er dybt bekymret over den indvirkning, som sikkerhedssituationen i landet har på effektiviteten af den humanitære bistand og udviklingsbistanden; opfordrer EU til fortsat at videreføre sin humanitære og udviklingsmæssige indsats – ikke blot i Nigeria, men også i regionen som helhed; glæder sig over de ekstra 50 mio. EUR, som EU gav tilsagn om i 2019 for at støtte genopretning og modstandsdygtighed i Nigeria;

19.  anerkender det pres, som Nigeria og nabolandene er under som følge af fordrivelser i regionen; opfordrer til øget støtte til og donorkoordinering til fordel for den fordrevne befolkning i Nigeria, herunder yderligere finansielle midler fra det internationale samfund; minder om, at udviklingsmidler ikke bør omdirigeres fra deres oprindelige mål om at udrydde fattigdom i alle dens former;

20.  fordømmer alle angreb på nødhjælpsarbejdere eller ‑faciliteter og opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger for at sikre nødhjælpsarbejdernes sikkerhed og et sikkert miljø, hvor de humanitære organisationer kan udføre deres yderst vigtige arbejde;

21.  er dybt bekymret over de hastigt tiltagende klimaændringer og deres indvirkning på liv og levebrød, navnlig i Mellembæltet; gentager, at det er nødvendigt at finde langsigtede løsninger til beskyttelse af naturressourcer og sikring af adgangen til dem; minder om, at imødegåelse af klimakrisen er et afgørende element i sikringen af økonomisk stabilitet og fred i regionen;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Nigerias regering og parlament, Den Afrikanske Union, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.

(1) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 43.