Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2129(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0016/2020

Indgivne tekster :

A9-0016/2020

Forhandlinger :

PV 11/02/2020 - 8
CRE 11/02/2020 - 8

Afstemninger :

PV 12/02/2020 - 11.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0034

Vedtagne tekster
PDF 152kWORD 53k
Onsdag den 12. februar 2020 - Strasbourg Endelig udgave
Den Europæiske Centralbank - årsberetning 2018
P9_TA(2020)0034A9-0016/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om Den Europæiske Centralbank - årsberetning 2018 (2019/2129(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2018,

–  der henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, navnlig artikel 15,

–  der henviser til artikel 127, stk. 1 og stk. 2, artikel 130 og artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til høringen af 4. september 2019 med kandidaten til posten som formand for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde,

–  der henviser til Mario Draghis sidste monetære dialog med Europa-Parlamentet som formand for Den Europæiske Centralbank af 23. september 2019,

–  der henviser til rapporten af 18. oktober 2019 fra G7's arbejdsgruppe om stablecoins "Investigating the impact of global stablecoins",

–  der henviser til ECB's feedback på input fra Europa-Parlamentet som led i dens beslutning om ECB's årsberetning for 2017,

–  der henviser til den endelige rapport af 31. januar 2018 fra EU's Ekspertgruppe på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering med titlen "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi",

–  der henviser til sin beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering(1) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(2),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til Parisaftalen i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 142, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0016/2020),

A.  der henviser til, at ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2019 afspejler de seneste tal fra 2019 en afdæmpning i forhold til BNP-væksten i euroområdet i 2018 fra 1,9 % til 1,1 % i 2019 og i EU-27 fra 2,1 % i 2018 til 1,4 % i 2019, som skyldes den seneste optrapning af handelsspændingerne og den deraf følgende usikkerhed samt skyldes brexit;

B.  der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten ifølge tal fra Eurostat i august 2019 lå på 6,2 % i EU og 7,4 % i EU, hvilket er den laveste siden juli 2008; der henviser til, at ledighedsfrekvensen fortsat har været varierende EU-medlemsstaterne imellem; der henviser til, at den høje ungdomsarbejdsløshed, der er mere en dobbelt så høj som gennemsnittet, fortsat er et alvorligt problem, der skal tages hånd om i EU; der henviser til, at der fortsat består voldsomme regionale uligheder inden for ledigheden, både mellem og internt i medlemsstaterne;

C.  der henviser til, at den årlige inflation i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet i henhold til de makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2019 fra Eurosystemets personale ser ud til at komme op på 1,2 %, 1,0 % og 1,5 % i henholdsvis 2019, 2020 og 2021 og dermed ikke formår at fastholde inflationsraterne under, men tæt på 2 %; der henviser til, at fremskrivningerne af inflationen viser store variationer inden for euroområdet;

D.  der henviser til, at eurosystemets balance ved udgangen af 2018 havde nået et rekordhøjt niveau på 4,7 bio. EUR, hvormed det overstiger 40 % af euroområdets BNP og en stigning på 4,25 % (0,2 bio. EUR) i forhold til udgangen af 2017;

E.  der henviser til, at ECB's nettooverskud i 2018 beløb sig til 1,575 mia. EUR sammenlignet med 1,275 mia. EUR i 2017; der henviser til, at denne stigning hovedsagelig kan tilskrives stigningen i nettorenteindtægterne på dollarporteføljen og porteføljen for programmet til opkøb af aktiver (APP);

F.  der henviser til, at en stærkere rolle for euroen og dens øgede anvendelse som reservevaluta vil øge EU's evne til at udforme dets politik uafhængigt i forhold til andre globale aktører og er et vigtigt element i bevarelsen af Europas økonomiske uafhængighed;

G.   der henviser til, at euroområdet, for at euroen kan få en stærkere global rolle, først skal vise, at det er i stand til at modstå en økonomisk afmatning, uden at nogen af medlemsstaterne foretager nedskrivninger (enten frivillige eller ej) af offentlig gæld;

H.  der henviser til, at artikel 127, stk. 5, i TEUF pålægger ESCB at bidrage til opretholdelsen af finansiel stabilitet;

I.  der henviser til, at SMV'er, som fortsat er rygraden i EU's økonomi og samfund, og som styrker den økonomiske og sociale samhørighed, har brug for yderligere støtte;

J.  der henviser til, at den globale udstedelse af grønne obligationer er steget fra mindre end 1 mia. EUR i 2008 til mere end 120 mia. EUR i 2017, og at nettoudstedelsen af grønne obligationer i euro er steget ti gange siden 2013; der henviser til, at forskellen i kursdifferencen for hhv. grønne obligationer og den samlede industrielle sektor gradvist er forsvundet;

K.  der henviser til, at grønne obligationer på trods af denne positive tendens kun tegner sig for 1 % af det samlede udbud af obligationer i euro;

L.  der henviser til, at mængden af transaktioner foretaget med virtuelle valutaer er steget kraftigt og udgør et problem for de traditionelle betalingsmiddelsystemers dominans; der henviser til, at virtuelle valutaer er alternative betalingsmetoder og ikke lovlige betalingsmidler;

M.  der henviser til, at ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra december 2018 steg den folkelige opbakning til euroen til 75 % i 2018;

Generel oversigt

1.  glæder sig over ECB's rolle med hensyn til at sikre euroens stabilitet; understreger, at ECB's lovbestemte uafhængighed som fastlagt i traktaterne er en forudsætning for indfrielsen af dens mandat til fastholdelse af prisstabilitet;

2.  understreger, at euroen foruden projektets rent økonomiske aspekter er et politisk projekt; fremhæver, at den fælles valuta er uigenkaldelig; minder om, at alle medlemsstater, med undtagelse af Danmark, i henhold til traktaterne er forpligtet til at indføre den fælles valuta under forudsætning af overholdelse af Maastricht-konvergenskriterierne; er af den opfattelse, at deltagelse i bankunionen skal betragtes som en fordel for de lande, der ønsker at deltage i euroområdet;

3.  er bekymret over, at væksten efter et kort økonomisk opsving er aftaget til 1,1 % af BNP i euroområdet; er desuden bekymret over faldet i væksten i industriproduktionen og verdenshandelen; bemærker derfor, som Mario Draghi har fremhævet, behovet for at opretholde begge passende likviditetsvilkår og en grad af monetær tilpasning;

4.  understreger, at den monetære politik ikke alene kan sikre bæredygtig vækst og prisstabilitet, men at der også er behov for en støttende finanspolitik og socialt afbalancerede og produktivitetsfremmende strukturreformer;

5.  påpeger, at en imødekommende pengepolitik ikke må ses som en erstatning for strukturreformer;

6.  henleder opmærksomheden på resultaterne af undersøgelsen fra ESCB's ekspertgruppe om lav lønvækst(3), der analyserede fraværet af sammenhæng mellem lønstigninger og arbejdsmarkedsopsving; finder, at disse konklusioner peger på, at den lave lønvækst i de seneste år hovedsagelig kan tilskrives teknologi og udskridning i lønforhandlinger (hvor sidstnævnte påvirkes af ændringer i lønforhandlingsstrukturen, hvad der svækker arbejdstagernes forhandlingsposition) og arbejdsmarkedsbestemmelser, hovedsagelig i de lande, der er hårdest ramt af gældskrisen, og kombinationen af underudnyttelse af arbejdskraften, lave inflationstal og afdæmpet produktivitetsvækst;

7.  understreger, at en styrkelse af euroens rolle forudsætter de rette strukturelle betingelser, herunder:

   en uddybning af Den Europæiske Monetære Union, herunder en finanspolitisk kapacitet der sætter euroområdet i stand til at udøve en konjunkturudlignende stabilitetsfunktion,
   fuldførelsen af bankunionen,
   fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen;

8.  understreger, at alle medlemsstater med undtagelse af Danmark er forpligtede til at indføre den fælles valuta, når de opfylder Maastricht-konvergenskriterierne; opfordrer ECB til opretholde sit givtige samarbejde, også med de EU-medlemsstater der ikke er med i euroområdet;

Pengepolitik

9.  understreger, at åbne markedsoperationer og de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, der er blevet truffet af ECB, bidrog til den økonomiske genopretning, til en forbedring af finansieringsforholdene via indtil flere transmissionskanaler og til at sammenpresse afkast inden for en bred vifte af aktivklasser; anmoder ECB om at holde øje med de potentielle risici, som dens balancer er udsat for, og på prisinflation på aktiver, uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer og ulemper for opsparere;

10.  noterer sig, at ECB den 12. september 2019 bebudede en omfattende stimuluspakke indbefattende nettoopkøb i henhold til APP-programmet (opkøb af aktiver), som vil være på 20 mia. EUR om måneden, en nedskæring på 10 basispoint i indlånsrenten, et tostrenget system til forretning af reserver og lettere vilkår for målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III); bemærker, at der ikke hersker enstemmighed, og mener, at ECB's lederskab og formand Christine Lagarde bør arbejde hen imod at forlige de afvigende synspunkter inden for ECB's Styrelsesråd;

11.  bemærker, at udstederbegrænsningen på 33 %, der gælder for ECB's program for kvantitative lempelser, kan indskrænke ECB's evne til at opkøbe obligationer fra indtil flere medlemsstater; mener, at det kan være nødvendigt at justere denne udstederbegrænsning, da det fornyede program for kvantitative lempelser har ubegrænset løbetid og kan kræve obligationsopkøb, der for visse medlemsstater overskrider grænsen på 33 %; bemærker, at programmet for kvantitative lempelser er udformet med henblik på opkøb af statsobligationer proportionalt med størrelsen af økonomien og befolkningen i en given medlemsstat;

12.  bemærker, at ECB's Styrelsesråd agter at fortsætte med at geninvestere forfaldne afdrag på hovedstolen af de værdipapirer, der udløber, så længe det er nødvendigt;

13.  bemærker, at de negative virkninger på bankernes nettorenteindtægter hidtil er blevet opvejet af fordelene ved bankernes øgede långivning og lavere omkostninger til hensættelser og tab; er bekymret over de vanskeligheder, som især små banker står over for; opfordrer ECB til at overvåge potentialet for en prisboble for aktiver;

14.  understreger, at meget lave eller negative rentesatser giver mulighed for forbrugere, virksomheder, herunder SMV'er, arbejdstagere og låntagere, som kan drage fordel af et stærkere økonomisk impuls, lavere arbejdsløshed og lavere låneomkostninger; er dog bekymret over den potentielle indvirkning på pensions- og forsikringsordninger som følge af lave afkast, økonomiske uligheder og udfordringer for de enkelte opsparere; bemærker endvidere, at nogle medlemsstater ikke har gjort brug af de lave rentesatser til at konsolidere deres budgetter og gennemføre strukturreformer;

15.  noterer sig, at ECB's Styrelsesråd agter at videreføre praksis med at geninvestere afdrag på hovedstolen af forfaldne værdipapirer, så længe det er nødvendigt for at fastholde de gunstige likviditetsforhold og en vid grad af lempelig pengepolitik;

16.  er bekymret over det vedvarende afdæmpede inflationspres og over, at der i for høj grad sættes lid til ECB's pengepolitik for så vidt angår at sikre vækst samt over de stadig mere indskrænkede muligheder, som banken råder over i sin værktøjskasse;

17.  noterer sig ECB's formand Mario Draghis opfordring til en bedre samordning af ECB's pengepolitik med medlemsstaternes finanspolitik, med understregning af at lave rentesatser med en mere afbalanceret sammensætning af makroøkonomiske politikker vil kunne afføde samme grad af stimulus som tidligere, men med færre bivirkninger;

18.  understreger vigtigheden af samarbejde mellem centralbankerne, både i EU og på verdensplan, med henblik på at nå inflationsmålene på mellemlang sigt;

Skridt over for klimaforandringer

19.  minder om, at ECB som EU-institution er bundet af Parisaftalen om klimaændringer, og at denne bør afspejles i dens politikker under fuld respekt for dens mandat og uafhængighed; glæder sig over diskussionen om centralbankernes og de tilsynsførendes rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer; opfordrer ECB til at implementere ESG-principperne (miljø-, sociale og ledelsesprincipper) i sine politikker under nøje iagttagelse af sit mandat og sin uafhængighed;

20.  tilslutter sig de holdninger, som er fremsat af medlemmer af ECB's direktion, om betydningen af at udvikle ægte europæiske betalingssystemer, der er helt frie af eksterne forstyrrelser (herunder politiske); opfordrer ECB til at fortsætte arbejdet med Det Europæiske Betalingsinitiativ (EPI) med det mål at bevare EU's suverænitet, sikre økonomisk effektivitet for alle brugere og udbydere samt sikre fair konkurrence;

21.  noterer sig nøje ECB's formand Christine Lagardes erklæring af 4. september 2019, hvori hun tilsluttede sig "en gradvis overgang til eliminering af kulstofaktiver" fra ECB's portefølje og glædede sig over ECB's deltagelse i Network for Greening the Financial System (NGFS) såvel som over bankens forpligtelse til at afdække og måle det finansielle systems eksponering for klimarelaterede risici og skabe et grønnere finansielt system under samtidig nøje iagttagelse af ECB's mandat til at opretholde prisstabilitet og af andre mål;

22.  foreslår, at ECB gør spørgsmålet om, hvordan centralbanker og banktilsyn kan bidrage til en bæredygtig økonomi og bekæmpelsen af klimaændringerne, til en af sine forskningsprioriteter; foreslår, at ECB til dette formål også samarbejder med andre internationale netværk end NGFS, især Sustainable Banking Network og FN-initiativet Principles for Responsible Banking;

23.  er bekymret over, at 62,1 % af ECB's opkøb af virksomhedsobligationer finder sted i de sektorer, der tegner sig for 58,5 % af drivhusgasemissionerne i euroområdet; opfordrer ECB til at gennemføre en undersøgelse af, hvilken indvirkning APP-programmet har på klimaforandringer, navnlig CSPP-programmet (opkøb af virksomhedsobligationer), som et indledende skridt til en omformning af CSPP på social og miljømæssigt bæredygtig vis; foreslår i denne forbindelse en ramme for samordning mellem ECB og Den Europæiske Investeringsbank, herunder InvestEU;

Andre aspekter

24.  anerkender betydningen af mikro-, små og mellemstore virksomheder i EU; opfordrer ECB til fortsat at drage omsorg for, at disse virksomheder har adgang til kredit, navnlig i lyset af den langsomme forbedring af deres finansielle situation; påpeger i denne forbindelse behovet for at tilskynde til offentlige og private investeringer i EU og opfordrer derfor til yderligere bestræbelser på at sikre finansieringen af realøkonomien;

25.  opfordrer ECB til at fortsætte sin forberedende indsats for at sikre stabiliteten af EU's finansielle markeder for ethvert tilfælde af hændelser og negative konsekvenser, navnlig dem der vedrører den britiske udtræden af EU, under hensyntagen til at nogle lande og regioner er mere direkte berørt end andre;

26.  er bekymret over de risici, der består som følge af forsinkelsen i oprettelsen af bankunionen, og opfordrer til, at denne færdiggøres hurtigst muligt; noterer sig ECB's gentagne opfordringer til oprettelse af en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS) som den tredje søjle i bankunionen;

27.  understreger, at de kooperative og gensidige bankers særlige driftsprincipper og mål bør respekteres og afspejles i ECB's politik og praksis;

28.  opfordrer til, at kapitalmarkedsunion-projektet fremskyndes med henblik på at styrke den finansielle integration, forbedre SMV'ers adgang til finansiering, skabe mulighed for virkningsfuld mobilisering af kapital i EU for at fremme bæredygtig vækst i realøkonomien til gavn for alle borgere og for at forbedre den finansielle stabilitet og EU's modstandsdygtighed over for slag; anerkender ECB's massive opbakning til etableringen af en egentlig kapitalmarkedsunion; glæder sig i denne forbindelse over bidraget fra arbejdsgruppen Next CMU;

29.  opfordrer ECB og alle tilsynsmyndigheder til at skærpe deres overvågning af kryptovalutaer og af de øgede risici for så vidt angår cybersikkerhed og hvidvaskning af penge for at forhindre negative indvirkninger på den finansielle sektors stabilitet, integritet og sikkerhed; tilslutter sig EBA's udtalelse 2014/08 med forslag om at undgå at anvende udtrykket "virtuelle valutaer", da anvendelsen af termen "valuta" af forskellige grunde kan være vildledende;

30.  noterer sig Christine Lagardes bemærkninger på mødet i ECON-udvalget den 4. september 2019 vedrørende spørgsmålet om den nye forordning om kryptoaktiver, hvor hun udtalte, at "ECB og centralbankerne generelt klart bør overvåge denne udvikling og bidrage til det løbende internationale arbejde på at udforme politik til håndtering heraf"; opfordrer ECB til i samarbejde med Kommissionen af vurdere EU's love og regler om e-penge, finansielle instrumenter og virtuelle aktiver med henblik på at opnå en omfattende ramme for tilsyn med finansielle instrumenter, enheder eller infrastrukturer, med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt på stabilitet og grænseoverskridende samarbejde og samordning; anmoder ECB til at samarbejde med Kommissionen om at skabe rammer for disse nye valutaer, som forener innovation, borgernes behov, opretholdelse af finansiel stabilitet og retssikkerheden;

31.  glæder sig over ECB's fortsatte bestræbelser på yderligere at styrke sin beredskabs- og genopretningskapacitet i tilfælde af cyberangreb på bankens strukturer;

32.  opfordrer ECB til at tilsikre en passende balance mellem finansiel innovation, herunder finansteknologi, og finansiel stabilitet;

33.  opfordrer ECB til at samarbejde med Kommissionen og alle relevante interessenter om at fremme euroens rolle som reservevaluta; mener, at dette kan opnås ad forskellige veje, f.eks. institutionel repræsentation eller EU-finansielle produkter med høj ydeevne;

34.  er enig med ECB-formand Christine Lagardes erklæring om, at en revision af rammerne for ECB's pengepolitik er aktuelt og opportunt for at sikre, at ECB råder over de rette værktøjer til bedre at kunne understøtte EU's generelle politikker uden at tilsidesætte sit primære mandat til at fastholde prisstabiliteten; opfordrer ECB til at afholde en offentlig høring som led i denne proces for at sikre, at revisionen er åben for input og feedback fra en bred vifte af forskellige interessehavere; opfordrer ECB til også at inddrage Parlamentet i denne revisionsproces; er endvidere enig med ECB's formand i, at ECB skal forbedre sin kommunikation til borgerne om virkningen af dens politikker;

35.  påpeger betydningen af kontanter som betalingsmiddel for EU's borgere; opfordrer ECB til, uden at tilsidesætte medlemsstaternes beføjelser, at indrette et system til forbedret tilsyn med store transaktioner i den hensigt at bekæmpe hvidvask, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet;

36.  glæder sig over, at ECB siden 2017 har offentliggjort en fuld fortegnelse over alle beholdninger under CSPP, herunder navnene på udstederne, samt de samlede oplysninger om disse beholdninger efter land, risiko, vurdering og sektor; beklager dybt, at der ikke er indført en tilsvarende politik vedrørende programmet for køb af værdipapirer med sikkerhed i aktiver (ABSPP) og det tredje program om køb af særligt dækkede obligationer (CBPP3); gentager, at der er behov for større gennemsigtighed, navnlig for CBPP3, i betragtning af programmets betydelige størrelse;

37.  glæder sig over indførelsen af korttidsrenten for euroen, den nye dag til dag-referencesats for euroområdets pengemarkeder; opfordrer ECB til i sin næste årsberetning at medtage en første vurdering af korttidsrentens udvikling og funktionsevne på markedet;

38.  noterer sig, at ECB endnu ikke har inkluderet græske obligationer i PSPP (opkøbsprogram for offentlige udstedelser) til trods for Grækenlands fremskridt vedrørende gældsbæredygtighed og fornyet adgang til obligationsmarkederne;

39.  understreger, at ECB's beslutninger om rentefastsættelse er af teknisk art, og at der er behov for offentlighedens opbakning til ekspertledet beslutningstagning på dette område; kritiserer derfor politiseringen af ECB's politikbeslutninger; opfordrer alle politikere og nationale centralbanker til at være forsigtige med offentlige udtalelser, som kan undergrave tilliden og støtten til ECB's politik;

Ansvarlighed

40.  glæder sig over styrkelsen af ECB's ansvarlighed over for Europa-Parlamentet under Mario Draghi og ser frem til en udbygning af denne ansvarlighed med samt dialog og åbenhed under formand Christine Lagarde på grundlag af de forpligtelser, som hun påtog sig under høringen i Økonomi- og Valutaudvalget den 4. september 2019;

41.  er af den opfattelse, at ECB bør tillade tilstrækkelig aktindsigt og adgang til oplysninger for Revisionsrettens revisioner vedrørende banktilsyn; glæder sig i denne forbindelse over det aftalememorandum, der blev indgået mellem Revisionsretten og ECB i oktober 2019, som opstiller de praktiske rammer for informationsudveksling under Revisionsrettens revisioner af ECB's tilsynsaktiviteter;

42.  minder om, at udpegelsen af medlemmer af direktionen bør forberedes omhyggeligt og i fuld åbenhed sammen med Parlamentet i overensstemmelse med traktaterne; opfordrer Rådet til at udarbejde en kønsafbalanceret og afgrænset liste til alle kommende ledige stillinger og dele den med Parlamentet for at give det mulighed for at spille en mere meningsfuld rådgivende rolle i udnævnelsesprocessen; beklager, at der hidtil ikke er gjort tilfredsstillende fremskridt; minder om vigtigheden af punkt 4 i Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i EU's økonomiske og monetære anliggender(4), hvori Parlamentet forpligter sig til at afvise afgrænsede lister, som ikke respekterer princippet om ligestilling mellem kønnene;

43.  anmoder, idet det anerkendes, at bankens funktionsområde er blevet udvidet i det forgangne årti, og at der er behov for flere medarbejdere ansat under forskellige vilkår til at udføre de fastsatte opgaver, om at de opståede problemer vedrørende personaleressourcer løses på retfærdig, gennemsigtig og hurtig vis for alle medarbejderes vedkommende;

44.  understreger behovet for, at ECB's ansvarlighed er af udvidet og mere virkningsfuld karakter som følge af, at dens ansvarsområder har udvidet sig siden begyndelsen af den globale finanskrise; genfremsætter sin opfordring til, at ECB udviser større gennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet; erklærer sig i denne forbindelse parat til at forbedre strukturen af den monetære dialog med ECB-formanden; anerkender de skridt, ECB har taget, navnlig indførelsen af den fælles adfærdskodeks for indehavere af højtstående ECB-embeder, idet kodeksen bl.a. fastsætter krav om, at der fremlægges interesseerklæringer fra medlemmerne af Styrelsesrådet, og fastsætter klare retningslinjer og gennemsigtighedskrav samt passende begrænsninger for møder med interessenter; er af den opfattelse, at en forbedret gennemsigtighedsordning mindst bør omfatte følgende elementer:

   at sikre, at der er uafhængige medlemmer af revisionsudvalget såvel som det etiske udvalg,
   vedtagelse en ny politik for whistleblowere,
   fastsættelse af specifikke krav, hvad angår institutionens holdning inden for rammerne af programmer for finansiel bistand samt i multilaterale fora såsom Baselkomitéen;

45.  glæder sig over den væsentlige, detaljerede og afsnitsopdelte feedback, som ECB har givet på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for 2017; opfordrer ECB til fortsat at forpligte sig til denne form for ansvarlighed og forbedre denne forpligtelse yderligere og fortsætte med hvert år at offentliggøre sin skriftlige feedback på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning;

46.  understreger, at ECB har forbedret sin kommunikation; mener dog, at ECB bør fortsætte sin indsats for at gøre sine beslutninger tilgængelige og forståelige for alle borgere såvel som videreføre sine tiltag til at bevare prisstabiliteten i euroområdet og derved gardere købekraften for den fælles valuta;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0215.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0325.
(3) ECB Occasional Paper Series No 232 / September 2019: Understanding low wage growth in the euro area and European countries. https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op232~4b89088255.en.pdf
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.

Seneste opdatering: 14. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik