Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 30. januar 2020 - BruxellesEndelig udgave
Valgs prøvelse
 Udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans
 Udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans
 Udnævnelse af næstformanden for Den Fælles Afviklingsinstans
 Udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
 Universaloplader til mobilt radioudstyr
 Kønsbestemt lønforskel

Valgs prøvelse
PDF 201kWORD 71k
Afgørelse
Bilag
Europa-Parlamentets afgørelse af 30. januar 2020 om valgs prøvelse (2019/2180(REG))
P9_TA(2020)0019A9-0015/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976(1), som ændret og omnummereret ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom af 25. juni 2002 og af 23. september 2002(2),

–  der henviser til sin afgørelse 2005/684/EF, Euratom af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(3), særlig artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1,

–  der henviser til Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere(4), som ændret ved Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012(5),

–  der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 om Europa-Parlamentets sammensætning(6) og til Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning(7),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 7. juli 2005, 30. april 2009 og 19. december 2019(8),

–  der henviser til de officielle meddelelser fra medlemsstaternes kompetente myndigheder om resultatet af valget til Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afgørelse af 13. juni 2019 fra den spanske centrale valgkommission ("Junta Electoral Central") om, hvilke kandidater der blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj 2019 – denne afgørelse blev offentliggjort i den spanske statstidende ("Boletín Oficial del Estado") den 14. juni 2019(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 3, 4 og 11 og bilag I,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0015/2020),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 12 i akten af 20. september 1976 prøver Europa-Parlamentsmedlemmernes mandater og med henblik herpå tager de valgresultater, der officielt er bekendtgjort af medlemsstaterne, til efterretning og træffer afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå på grundlag af bestemmelserne i akten af 1976, bortset fra tvivlsspørgsmål vedrørende de nationale bestemmelser, som akten af 1976 henviser til;

B.  der henviser til, at mens alle medlemsstaterne har meddelt Parlamentet navnene på deres valgte medlemmer, jf. forretningsordenens artikel 3, stk. 1, er det ikke alle navnene, der er blevet oplyst;

C.  der henviser til, at det fremgår af artikel 3 i Det Europæiske Råds afgørelse 2013/312/EU af 28. juni 2013 og artikel 3, stk. 2, i Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 af 28. juni 2018, at det antal repræsentanter i Europa-Parlamentet, der er tildelt Spanien, i øjeblikket er fastsat til 54, mens meddelelsen fra de spanske kompetente myndigheder kun indeholder 51 navne; der henviser til, at Parlamentet på grundlag af retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol(10) og i overensstemmelse med artikel 12 i akten af 20. september 1976 tager afgørelsen af 13. juni 2019 fra "Junta Electoral Central", der bekendtgør, hvilke kandidater der blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj 2019, og som blev offentliggjort i "Boletín Oficial del Estado" den 14. juni 2019, til efterretning med henblik på at opstille listen over valgte medlemmer; der henviser til, at antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der er valgt i Spanien, derfor er på 54;

D.  der henviser til, at indsigelser mod valget af visse medlemmer af Europa-Parlamentet kan behandles i medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning, og at disse procedurer vil kunne føre til, at valget af de pågældende medlemmer annulleres;

E.  der henviser til, at visse medlemsstater først med forsinkelse har fremsendt lister over eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt, jf. forretningsordenens artikel 3, stk. 3, mens andre medlemsstater endnu slet ikke har fremsendt sådanne lister;

F.  der henviser til, at et medlems mandat i henhold til forretningsordenens artikel 3, stk. 3, først kan erklæres gyldigt, efter at den pågældende har afgivet en skriftlig erklæring om, at der ikke foreligger noget uforeneligt hverv, og en skriftlig erklæring om økonomiske interesser i henhold til forretningsordenens artikel 3 og bilag I;

G.  der henviser til, at det er fastsat i artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 1976, hvilke hverv der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet;

H.  der henviser til, at hvert medlem af Europa-Parlamentet i henhold til forretningsordenens artikel 11 og bilag I er forpligtet til at afgive en detaljeret erklæring om: a) medlemmets erhvervsarbejde i de sidste tre år forud for medlemmets indtræden i Parlamentet samt vedkommendes deltagelse i det samme tidsrum i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person; b) vederlag modtaget for udøvelse af et mandat i et andet parlament; c) enhver aflønnet regelmæssig aktivitet, som medlemmet udfører sideløbende med udøvelsen af sit mandat, uanset om det sker som lønmodtager eller selvstændig; d) deltagelse i ledelsen eller bestyrelsen for erhvervsvirksomheder, ikke-statslige organisationer, foreninger eller enhver anden form for organ med status som juridisk person eller udøvelse af enhver anden form for ekstern virksomhed, uanset om det sker mod vederlag eller ej; e) enhver form for lejlighedsvis aflønnet ekstern virksomhed, hvis det samlede vederlag for hele medlemmets lejlighedsvis aflønnede virksomhed overstiger 5 000 EUR pr. kalenderår; f) enhver deltagelse i en virksomhed eller et partnerskab, når dette kan få konsekvenser for den offentlige politik, eller når denne deltagelse giver medlemmet væsentlig indflydelse på det pågældende foretagendes anliggender; g) enhver støtte i form af penge, personale eller materiale, som medlemmet modtager ud over midlerne fra Parlamentet i forbindelse med sine politiske aktiviteter fra tredjeparter, med angivelse af disses identitet; h) enhver anden form for økonomisk interesse, som kan påvirke udøvelsen af medlemmets mandat; for hvert litra, der skal opgives, skal medlemmet i påkommende tilfælde angive, om det er aflønnet eller ej, og for litra a), c), d), e) og f) skal medlemmet også angive den relevante indtægtskategori; der henviser til, at de oplysninger, der afgives, offentliggøres på Parlamentets websted;

I.  der henviser til, at mandatet for de repræsentanter, der er valgt i Det Forenede Kongerige, er baseret på Det Forenede Kongeriges medlemskab af Den Europæiske Union; der henviser til, at mandatet for disse medlemmer af Europa-Parlamentet som følge heraf og i henhold til artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, i Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 af 28. juni 2018 automatisk ophører, hvis og på den dag, hvor Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union får retskraft;

J.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union i henhold til de samme bestemmelser i Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 ikke vil føre til, at der bliver ledige mandater i henhold til artikel 13 i akten af 1976 og forretningsordenens artikel 4, og at mandatet for de repræsentanter, der er valgt i Det Forenede Kongerige, derfor vil ophøre automatisk, uden at det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet konstaterer, at mandatet er blevet ledigt;

K.  der henviser til, at med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden er antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet pr. medlemsstat, efter at denne udtræden får retskraft, blevet fastsat ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937, hvilket indebærer, at repræsentanter fra visse medlemsstater kommer til at besætte ekstra pladser, der fremkommer som forskellen mellem antallet af pladser, der tildeles i henhold til første og andet afsnit i nævnte afgørelses artikel 3, stk. 2;

L.  der henviser til, at nogle medlemsstater har vedtaget love eller administrative bestemmelser, der fastsætter betingelserne for afholdelse af valg med tværnationale lister;

M.  der henviser til, at visse medlemsstaters statsborgere, der har haft bopæl i et andet land i et givet tidsrum, kan fratages retten til at stemme i deres hjemland (fortabelse af valgretten); der henviser til, at dette i visse tilfælde også kan indebære en fortabelse af valgbarhed;

1.  erklærer med forbehold af de kompetente myndigheders eventuelle afgørelser i de medlemsstater, hvor der er gjort indsigelse mod valgresultatet, mandatet gyldigt for de af Europa-Parlamentets medlemmer, der er omfattet af bilaget til denne afgørelse;

2.  gentager anmodningen til de kompetente nationale myndigheder om ikke blot straks at meddele Parlamentet alle navnene på de valgte kandidater, men også fremsende navnene på eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt, og opfordrer indtrængende de myndigheder, der endnu mangler at afgive de relevante meddelelser, til snarest at gøre dette;

3.  anmoder medlemsstaternes kompetente myndigheder om snarest at afslutte behandlingen af de indsigelser, de har modtaget, og underrette Parlamentet om resultatet heraf; anmoder om en gennemsigtig evaluering af afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet;

4.  anerkender, at mandatet for de repræsentanter, der er valgt i Det Forenede Kongerige, automatisk ophører, hvis og på den dag, hvor Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union får retskraft;

5.  forventer i givet fald, at medlemsstaternes kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse fremsender de relevante meddelelser med henblik på at besætte de ekstra pladser;

6.  mener, at fratagelse af valgretten virker potentielt afskrækkende på borgere, der har til hensigt at udøve retten til fri bevægelighed inden for Unionen (jf. artikel 20, stk. 2, litra a), i TEUF), og har konsekvenser for de borgere, der har udøvet den samme ret; mener, at fratagelse af valgretten er i strid med princippet om almindelig valgret (jf. artikel 14, stk. 3, i TEU og artikel 1, stk. 3, i akten af 1976); er desuden foruroliget over situationer, hvor borgerne hæmmes i at udøve deres stemmeret på grund af manglende klarhed i procedurerne, herunder hvad angår afstemningslister, krav om fysisk tilstedeværelse eller problemer med at få adgang til de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne om udøvelse af deres stemmeret; finder, at en fortabelse af valgretten til Europa-Parlamentet eller krav, som uforholdsmæssigt hæmmer udøvelsen af stemmeretten ved valg til Europa-Parlamentet, under ingen omstændigheder kan accepteres, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen medlemsstater åbner mulighed herfor;

7.  opfordrer de medlemsstater, hvor sådanne problemer kan være opstået, til at forenkle registreringsformaliteterne med hensyn til deltagelse af statsborgere fra andre medlemsstater i valget til Europa-Parlamentet, enten som vælgere eller som kandidater, navnlig ved at fjerne unødvendige administrative hindringer, således at de rettigheder, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a) og b), i TEUF sikres i praksis; anmoder Kommissionen om at sikre, at praksis i medlemsstaterne er i overensstemmelse med EU-retten;

8.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Kommissionen og til de kompetente nationale myndigheder og medlemsstaternes parlamenter.

BILAG: Liste over de medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis mandat er erklæret gyldigt

(2. juli 2019)

Belgien (21 medlemmer)

ANNEMANS Gerolf

ARENA Maria

ARIMONT Pascal

BOTENGA Marc

BOURGEOIS Geert

BRICMONT Saskia

CHASTEL Olivier

DE MAN Filip

DE SUTTER Petra

FRANSSEN Cindy

KANKO Assita

LAMBERTS Philippe

LUTGEN Benoît

PEETERS Kris

RIES Frédérique

TARABELLA Marc

VAN BREMPT Kathleen

VAN OVERTVELDT Johan

VANDENDRIESSCHE Tom

VAUTMANS Hilde

VERHOFSTADT Guy

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Bulgarien (17 medlemmer)

ADEMOV Asim

ALEXANDROV YORDANOV Alexander

ALIEVA-VELI Atidzhe

DZHAMBAZKI Angel

HRISTOV Ivo

KANEV Radan

KOVATCHEV Andrey

KYUCHYUK Ilhan

MAYDELL Eva

MIHAYLOVA Iskra

NOVAKOV Andrey

PENKOVA Tsvetelina

RADEV Emil

SLABAKOV Andrey

STANISHEV Sergei

VITANOV Petar

YONCHEVA Elena

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Den Tjekkiske Republik (21 medlemmer)

BLAŠKO Hynek

CHARANZOVÁ Dita

DAVID Ivan

DLABAJOVÁ Martina

GREGOROVÁ Markéta

HLAVÁČEK Martin

KNOTEK Ondřej

KOLAJA Marcel

KONEČNÁ Kateřina

KOVAŘÍK Ondřej

MAXOVÁ Radka

NIEDERMAYER Luděk

PEKSA Mikuláš

POLČÁK Stanislav

POSPÍŠIL Jiří

ŠOJDROVÁ Michaela

TOŠENOVSKÝ Evžen

VONDRA Alexandr

VRECIONOVÁ Veronika

ZAHRADIL Jan

ZDECHOVSKÝ Tomáš

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Danmark (13 medlemmer)

AUKEN Margrete

CHRISTENSEN Asger

FUGLSANG Niels

GADE Søren

KOFOD Peter

LØKKEGAARD Morten

MELCHIOR Karen

PETER-HANSEN Kira Marie

PETERSEN Morten

SCHALDEMOSE Christel

VILLUMSEN Nikolaj

VIND Marianne (*)

WEISS Pernille

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 2. juli 2019, dvs. den dato, der blev angivet i meddelelsen fra den kompetente nationale myndighed om valget af Marianne VIND som afløser for Jeppe KOFOD, hvis beslutning om at tiltræde hvervet som minister i den danske regering og dermed ikke påbegynde sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet blev meddelt af de danske myndigheder den 27. juni 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Tyskland (96 medlemmer)

ANDERSON Christine

ANDRESEN Rasmus

BARLEY Katarina

BECK Gunnar

BEER Nicola

BENTELE Hildegard

BERG Lars Patrick

BERGER Stefan

BISCHOFF Gabriele

BLOSS Michael

BOESELAGER Damian

BREYER Patrick

BUCHHEIT Markus

BUCHNER Klaus

BULLMAN Udo

BURKHARDT Delara

BUSCHMANN Martin

BÜTIKOFER Reinhard

CASPARY Daniel

CAVAZZINI Anna

DEMIREL Özlem

DEPARNAY-GRUNENBERG Anna

DOLESCHAL Christian

DÜPONT Lena

EHLER Christian

ERNST Cornelia

EROGLU Engin

ERTUG Ismail

FERBER Markus

FEST Nicolaus

FRANZ Romeo

FREUND Daniel

GAHLER Michael

GEBHARDT Evelyne

GEESE Alexandra

GEIER Jens

GEUKING Helmut

GIEGOLD Sven

GIESEKE Jens

GLÜCK Andreas

HAHN Henrike

HAHN Svenja

HÄUSLING Martin

HERBST Niclas

HERZBERGER-FOFANA Pierrette

HOHLMEIER Monika

JAHR Peter

KAMMEREVERT Petra

KELLER Ska

KÖRNER Moritz

KÖSTER Dietmar

KRAH Maximilian

KREHL Constanze

KUHS Joachim

LAGODINSKY Sergey

LANGE Bernd

LANGENSIEPEN Katrin

LIESE Peter

LIMMER Sylvia

LINS Norbert

MARQUARDT Erik

McALLISTER David

MEUTHEN Jörg

MICHELS Martina

MORTLER Marlene

MÜLLER Ulrike

NEUMANN Hannah

NEUSER Norbert

NIEBLER Angelika

NIENASS Niklas

NOICHL Maria

OETJEN Jan-Christoph

PAULUS Jutta

PIEPER Markus

RADTKE Dennis

REIL Guido

REINTKE Terry

SCHIRDEWAN Martin

SCHNEIDER Christine

SCHOLZ Helmut

SCHULZE Sven

SCHUSTER Joachim

SCHWAB Andreas

SEEKATZ Ralf

SEMSROTT Nico

SIMON Sven

SIPPEL Birgit

SONNEBORN Martin

VERHEYEN Sabine

VON CRAMON-TAUBADEL Viola

VOSS Axel

WALSMANN Marion

WEBER Manfred

WIELAND Rainer

WÖLKEN Tiemo

ZIMNIOK Bernhard

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Estland (6 medlemmer)

ANSIP Andrus

KALJURAND Marina

MADISON Jaak

MIKSER Sven

PAET Urmas

TOOM Yana

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Irland (11 medlemmer)

CARTHY Matt

CUFFE Ciarán

DALY Clare

FITZGERALD Frances

FLANAGAN Luke Ming

KELLEHER Billy

KELLY Seán

McGUINNESS Mairead

O’SULLIVAN Grace

WALLACE Mick

WALSH Maria

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Grækenland (21 medlemmer)

ANDROULAKIS Nikos

ARVANITIS Konstantinos

ASIMAKOPOULOU Anna-Michelle

FRAGKOS Emmanouil (*)

GEORGOULIS Alexis

KAILI Eva

KEFALOGIANNIS Manolis

KOKKALIS Petros

KONSTANTINOU Athanasios

KOULOGLOU Stelios

KOUNTOURA Elena

KYMPOUROPOULOS Stelios

KYRTSOS Georgios

LAGOS Ioannis

MEIMARAKIS Vangelis

NIKOLAOU-ALAVANOS Lefteris

PAPADAKIS Kostas

PAPADIMOULIS Dimitrios

SPYRAKI Maria

VELOPOULOS Kyriakos (**)

VOZEMBERG-VRIONIDI Elissavet

ZAGORAKIS Theodoros

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 10. juli 2019, dvs. den dato, hvor den kompetente myndighed gav meddelelse om valget af Emmanouil FRAGKOS som afløser for Kyriakos VELOPOULOS.

(**) Kyriakos VELOPOULOS’ mandat ophørte den 6. juli 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Spanien (54 medlemmer)

AGUILAR Mazaly

AGUILERA Clara

ARIAS ECHEVERRÍA Pablo

BARRENA ARZA Pernando

BAUZÁ DÍAZ José Ramón

BENJUMEA BENJUMEA Isabel

BILBAO BARANDICA Izaskun

BUXADÉ VILLALBA Jorge

CAÑAS Jordi

del CASTILLO VERA Pilar

DURÁ FERRANDIS Estrella (*)

ESTARÀS FERRAGUT Rosa

FERNÁNDEZ Jonás

GÁLVEZ MUÑOZ Lina

GARCÍA DEL BLANCO Ibán

GARCÍA-MARGALLO Y MARFIL José Manuel

GARCÍA MUÑOZ Isabel

GARCÍA PÉREZ Iratxe

GARDIAZABAL RUBIAL Eider

GARICANO Luis

GONZÁLEZ Mónica Silvana

GONZÁLEZ CASARES Nicolás

GONZÁLEZ PONS Esteban

HOMS GINEL Alicia

LÓPEZ Javi

LÓPEZ AGUILAR Juan Fernando

LÓPEZ GIL Leopoldo

LÓPEZ-ISTÚRIZ WHITE Antonio

LUENA César

MAESTRE MARTÍN DE ALMAGRO Cristina

MALDONADO LÓPEZ Adriana

MILLÁN MON Francisco José

MONTSERRAT Dolors

MORENO SÁNCHEZ Javier

NART Javier

PAGAZAURTUNDÚA Maite

PINEDA Manu

REGO Sira

RIBA I GINER Diana

RODRÍGUEZ PALOP Eugenia

RODRÍGUEZ-PIÑERO Inma

RODRÍGUEZ RAMOS María Soraya

RUIZ DEVESA Domènec

SÁNCHEZ AMOR Nacho

SOLÍS PÉREZ Susana

TERTSCH Hermann

URBÁN CRESPO Miguel

URTASUN Ernest

VILLANUEVA RUIZ Idoia

ZARZALEJOS Javier

ZOIDO ÁLVAREZ Juan Ignacio

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 2. juli 2019, efter at den kompetente nationale myndighed havde givet meddelelse om valget af Estrella DURÁ FERRANDIS som afløser for Josep BORRELL FONTELLES, der havde givet afkald på sit mandat den 26. juni 2019, og som ikke havde indgivet de nødvendige erklæringer til valgs prøvelse.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Frankrig (74 medlemmer)

ALFONSI François

ANDRIEU Eric

ANDROUËT Mathilde

AUBRY Manon

BARDELLA Jordan

BAY Nicolas

BEIGNEUX Aurelia

BELLAMY François-Xavier

BIJOUX Stéphane

BILDE Dominique

BITEAU Benoît

BOMPARD Manuel

BOYER Gilles

BRUNA Annika

BRUNET Sylvie

CANFIN Pascal

CARÊME Damien

CHABAUD Catherine

CHAIBI Leïla

COLIN-OESTERLÉ Nathalie

COLLARD Gilbert

CORMAND David

DANJEAN Arnaud

DECERLE Jérémy

DELBOS-CORFIELD Gwendoline

DELLI Karima

DIDIER Geoffroy

DURAND Pascal

EVREN Agnès

FARRENG Laurence

GARRAUD Jean-Paul

GLUCKSMANN Raphaël

GRISET Catherine

GRUDLER Christophe

GUETTA Bernard

GUILLAUME Sylvie

HAYER Valerie

HORTEFEUX Brice

JADOT Yannick

JALKH Jean-François

JAMET France

JORON Virginie

JUVIN Herve

KARLESKIND Pierre

KELLER Fabienne

LALUCQ Aurore

LAPORTE Hélène

LARROUTUROU Pierre

LEBRETON Gilles

LECHANTEUX Julie

LOISEAU Nathalie

MARIANI Thierry

MAUREL Emmanuel

MÉLIN Joëlle

MORANO Nadine

OLIVIER Philippe

OMARJEE Younous

PELLETIER Anne-Sophie

PIRBAKAS Maxette

RIQUET Dominique

RIVASI Michèle

RIVIÈRE Jérôme

ROOSE Caroline

ROUGÉ André

SANDER Anne

SATOURI Mounir

SÉJOURNÉ Stéphane

TOLLERET Irène

TOUSSAINT Marie

TRILLET-LENOIR Véronique

VEDRENNE Marie-Pierre

YENBOU Salima

YON-COURTIN Stéphanie

ZACHAROPOULOU Chrysoula

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Kroatien (11 medlemmer)

BORZAN Biljana

FLEGO Valter

GLAVAK Sunčana (*)

KOLAKUŠIĆ Mislav

MATIĆ Predrag Fred

PICULA Tonino

RESSLER Karlo

SINČIĆ Ivan Vilibor

SOKOL Tomislav

ŠUICA Dubravka (**)

TOMAŠIĆ Ruža

ZOVKO Željana

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 1. december 2019, dvs. den dato, hvor den kompetente nationale myndighed gav meddelelse om valget af Sunčana GLAVAK som afløser for Dubravka ŠUICA.

(**) Dubravka ŠUICAs mandat ophørte den 30. november 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Italien (73 medlemmer)

ADINOLFI Isabella

ADINOLFI Matteo

BALDASSARRE Simona

BARTOLO Pietro

BASSO Alessandra

BEGHIN Tiziana

BENIFEI Brando

BERLUSCONI Silvio

BIZZOTTO Mara

BONAFÈ Simona

BONFRISCO Anna

BORCHIA Paolo

CALENDA Carlo

CAMPOMENOSI Marco

CAROPPO Andrea

CASANOVA Massimo

CASTALDO Fabio Massimo

CECCARDI Susanna

CHINNICI Caterina

CIOCCA Angelo

CONTE Rosanna

CORRAO Ignazio

COZZOLINO Andrea

D’AMATO Rosa

DANTI Nicola (*)

DA RE Gianantonio

DE CASTRO Paolo

DONATO Francesca

DORFMANN Herbert

DREOSTO Marco

EVI Eleonora

FERRANDINO Giuseppe

FERRARA Laura

FIDANZA Carlo

FIOCCHI Pietro

FITTO Raffaele

FURORE Mario

GANCIA Gianna

GEMMA Chiara

GIARRUSSO Dino

GRANT Valentino

GUALMINI Elisabetta

GUALTIERI Roberto (**)

LANCINI Danilo Oscar

LIZZI Elena

MAJORINO Pierfrancesco

MARTUSCIELLO Fulvio

MILAZZO Giuseppe

MORETTI Alessandra

PANZA Alessandro

PATRICIELLO Aldo

PEDICINI Piernicola

PICIERNO Pina

PIGNEDOLI Sabrina

PISAPIA Giuliano

PROCACCINI Nicola

REGIMENTI Luisa

RINALDI Antonio Maria

ROBERTI Franco

RONDINELLI Daniela

SALINI Massimiliano

SARDONE Silvia

SASSOLI David Maria

SMERIGLIO Massimiliano

STANCANELLI Raffaele

TAJANI Antonio

TARDINO Annalisa

TINAGLI Irene

TOIA Patrizia

TOVAGLIERI Isabella

VUOLO Lucia

ZAMBELLI Stefania

ZANNI Marco

ZULLO Marco

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 5. september 2019, dvs. den dato, hvor den kompetente nationale myndighed gav meddelelse om valget af Nicola DANTI som afløser for Roberto GUALTIERI.

(**) Roberto GUALTIERIs mandat ophørte den 4. september 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Cypern (6 medlemmer)

CHRISTOFOROU Lefteris

FOURLAS Loukas

GEORGIOU Giorgios

KIZILYÜREK Niyazi

MAVRIDES Costas

PAPADAKIS Demetris

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Letland (8 medlemmer)

AMERIKS Andris

IJABS Ivars

KALNIETE Sandra

MELBĀRDE Dace

UŠAKOVS Nils

VAIDERE Inese (*)

ZĪLE Roberts

ŽDANOKA Tatjana

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 2. juli 2019, efter at den kompetente nationale myndighed havde givet meddelelse om valget af Inese VAIDERE som afløser for Valdis DOMBROVSKIS, der havde givet afkald på sit mandat inden begyndelsen af den 9. valgperiode, og som ikke havde indgivet de nødvendige erklæringer til valgs prøvelse.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Litauen (11 medlemmer)

AUŠTREVIČIUS Petras

BLINKEVIČIŪTĖ Vilija

JAKELIŪNAS Stasys

JUKNEVIČIENĖ Rasa

KUBILIUS Andrius

MALDEIKIENĖ Aušra

MAŽYLIS Liudas

OLEKAS Juozas

ROPĖ Bronis

TOMAŠEVSKI Valdemar

USPASKICH Viktor

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Luxembourg (6 medlemmer)

ANGEL Marc (*)

GOERENS Charles

HANSEN Christophe

METZ Tilly

SCHMIT Nicolas (**)

SEMEDO Monica

WISELER-LIMA Isabel

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 10. december 2019, dvs. den dato, der blev angivet i den officielle meddelelse fra de nationale myndigheder om valget af Marc ANGEL som afløser for Nicolas SCHMIT.

(**) Nicolas SCHMITs mandat ophørte den 30. november 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Ungarn (21 medlemmer)

ARA-KOVÁCS Attila

BOCSKOR Andrea

CSEH Katalin

DELI Andor

DEUTSCH Tamás

DOBREV Klára

DONÁTH Anna Júlia

GÁL Kinga

GYÖNGYÖSI Márton

GYŐRI Enikő

GYÜRK András

HIDVÉGHI Balázs

HÖLVÉNYI György

JÁRÓKA Lívia

KÓSA Ádám

MOLNÁR Csaba

RÓNAI Sándor

SZÁJER József

TÓTH Edina

TRÓCSÁNYI László

UJHELYI István

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Malta (6 medlemmer)

AGIUS SALIBA Alex

CASA David

CUTAJAR Josianne

DALLI Miriam

METSOLA Roberta

SANT Alfred

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Nederlandene (26 medlemmer)

AZMANI Malik

BERENDSEN Tom

CHAHIM Mohammed

van DALEN Peter

EICKHOUT Bas

EPPINK Derk Jan

HAZEKAMP Anja

HUITEMA Jan

JONGERIUS Agnes Maria

de LANGE Esther

LENAERS Jeroen

MANDERS Antonius

NAGTEGAAL Caroline

PIRI Kati

RAFAELA Samira

ROOKEN Rob

ROOS Rob

RUISSEN Bert-Jan

SCHREIJER-PIERIK Annie

SCHREINEMACHER Liesje

van SPARRENTAK Kim

STRIK Tineke

TANG Paul

TAX Vera

in ‘t VELD Sophia

WOLTERS Lara (*)

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 4. juli 2019, dvs. den dato, hvor den kompetente nationale myndighed gav meddelelse om valget af Lara WOLTERS som afløser for Frans TIMMERMANS, der ikke havde indgivet de nødvendige erklæringer til valgs prøvelse, og som havde valgt at beholde hvervet som medlem af Europa-Kommissionen.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Østrig (18 medlemmer)

BERNHUBER Alexander

EDTSTADLER Karoline (*)

GAMON Claudia

HAIDER Roman

HEIDE Hannes

KARAS Othmar

MANDL Lukas

MAYER Georg

REGNER Evelyn

SCHIEDER Andreas

SCHMIEDTBAUER Simone

SIDL Günther

THALER Barbara

VANA Monika

VILIMSKY Harald

VOLLATH Bettina

WIENER Sarah

WINZIG Angelika

(*) Karoline EDTSTADLERs mandat ophørte den 6. januar 2020.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Polen (51 medlemmer)

ADAMOWICZ Magdalena

ARŁUKOWICZ Bartosz

BALT Marek Paweł

BELKA Marek

BIEDROŃ Robert

BIELAN Adam

BRUDZIŃSKI Joachim Stanisław

BUZEK Jerzy

CIMOSZEWICZ Włodzimierz

CZARNECKI Ryszard

DUDA Jarosław

FOTYGA Anna

FRANKOWSKI Tomasz

HALICKI Andrzej

HETMAN Krzysztof

HÜBNER Danuta Maria

JAKI Patryk

JARUBAS Adam

JURGIEL Krzysztof

KALINOWSKI Jarosław

KARSKI Karol

KEMPA Beata

KLOC Izabela-Helena

KOHUT Łukasz

KOPACZ Ewa

KOPCIŃSKA Joanna

KRASNODĘBSKI Zdzisław

KRUK Elżbieta

KUŹMIUK Zbigniew

LEGUTKO Ryszard Antoni

LEWANDOWSKI Janusz

LIBERADZKI Bogusław

ŁUKACIJEWSKA Elżbieta Katarzyna

MAZUREK Beata

MILLER Leszek

MOŻDŻANOWSKA Andżelika Anna

OCHOJSKA Janina

OLBRYCHT Jan

PORĘBA Tomasz Piotr

RAFALSKA Elżbieta

RZOŃCA Bogdan

SARYUSZ-WOLSKI Jacek

SIKORSKI Radosław

SPUREK Sylwia

SZYDŁO Beata

THUN UND HOHENSTEIN Róża

TOBISZOWSKI Grzegorz

WASZCZYKOWSKI Witold Jan

WIŚNIEWSKA Jadwiga

ZALEWSKA Anna

ZŁOTOWSKI Kosma

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Portugal (21 medlemmer)

AMARO Álvaro

CARVALHAIS Isabel (*)

CARVALHO Maria de Graça

CERDAS Sara

DIONÍSIO BRADFORD André Jorge (**)

FERNANDES José Manuel

FERREIRA João

GUERREIRO Francisco

GUSMÃO José

LEITÃO MARQUES Maria Manuel

MARQUES Margarida

MARQUES Pedro

MATIAS Marisa

MELO Nuno

MONTEIRO DE AGUIAR Cláudia

PEREIRA Lídia

PEREIRA Sandra

PIZARRO Manuel

RANGEL Paulo

SANTOS Isabel

SILVA PEREIRA Pedro

ZORRINHO Carlos

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 3. september 2019, dvs. den dato, hvor den kompetente nationale myndighed gav meddelelse om valget af Isabel CARVALHAIS som afløser for André Jorge DIONÍSIO BRADFORD.

(**) André Jorge DIONÍSIO BRADFORDs mandat ophørte den 18. juli 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Rumænien (32 medlemmer)

ARMAND Clotilde

AVRAM Carmen

BĂSESCU Traian

BENEA Adrian-Dragoş

BLAGA Vasile

BOGDAN Ioan-Rareş

BOTOŞ Vlad-Marius

BUDA Daniel

BUŞOI Cristian-Silviu

CIOLOŞ Dacian

CIUHODARU Tudor

CREŢU Corina

FALCĂ Gheorghe

GHINEA Cristian

GRAPINI Maria

HAVA Mircea-Gheorghe

MANDA Claudiu

MARINESCU Marian-Jean

MOTREANU Dan-Ştefan

MUREȘAN Siegfried

NICA Dan

NISTOR Gheorghe-Vlad (*)

PÎSLARU Dragoş

PLUMB Rovana

ŞTEFĂNUȚĂ Nicolae

STRUGARIU Ramona

TERHEŞ Cristian

TOMAC Eugen

TUDORACHE Dragoş

TUDOSE Mihai

VĂLEAN Adina-Ioana (**)

VINCZE Loránt

WINKLER Iuliu

(*) Mandat gyldigt med virkning fra den 2. december 2019, dvs. den dato, hvor den kompetente nationale myndighed gav meddelelse om valget af Gheorghe-Vlad NISTOR som afløser for Adina-Ioana VĂLEAN.

(**) Adina-Ioana VĂLEANs mandat ophørte den 30. november 2019.

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Slovenien (8 medlemmer)

BOGOVIČ Franc

BRGLEZ Milan

FAJON Tanja

GROŠELJ Klemen

JOVEVA Irena

NOVAK Ljudmila

TOMC Romana

ZVER Milan

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Slovakiet (13 medlemmer)

BEŇOVÁ Monika

BILČÍK Vladimír

ČÍŽ Miroslav

ĎURIŠ NICHOLSONOVÁ Lucia

HAJŠEL Robert

HOJSÍK Martin

JURZYKA Eugen

POLLÁK Peter

RADAČOVSKÝ Miroslav

ŠIMEČKA Michal

ŠTEFANEC Ivan

UHRÍK Milan

WIEZIK Michal

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Finland (13 medlemmer)

HAKKARAINEN Teuvo

HAUTALA Heidi

HEINÄLUOMA Eero

HUHTASAARI Laura

KATAINEN Elsi

KUMPULA-NATRI Miapetra

MODIG Silvia

NIINISTÖ Ville

PEKKARINEN Mauri

PIETIKÄINEN Sirpa

SARVAMAA Petri

TORVALDS Nils

VIRKKUNEN Henna

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Sverige (20 medlemmer)

AL-SAHLANI Abir

BERGKVIST Erik

BJÖRK Malin

DANIELSSON Johan

FEDERLEY Fredrick

FRITZON Heléne

GUTELAND Jytte

HOLMGREN Pär

INCIR Evin

KARLSBRO Karin

KOKALARI Arba

KUHNKE Alice

LEGA David

LUNDGREN Peter

POLFJÄRD Jessica

SKYTTEDAL Sara

STEGRUD Jessica

TOBÉ Tomas

WARBORN Jörgen

WEIMERS Charlie

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET EFTER MEDLEMSSTAT

(2. juli 2019)

Det Forenede Kongerige (73 medlemmer)

AINSLIE Scott

ALLARD Christian

ANDERSON Martina

BEARDER Catherine

BENNION Phil

BROPHY Jane

BULL David

BULLOCK Jonathan

BUNTING Judith

CHOWNS Ellie

CORBETT Richard

DANCE Seb

DAUBNEY Martin Edward

DAVIES Chris

DE LUCY Belinda

DHAMIJA Dinesh

DODDS Diane

DOWDING Gina

ENGLAND KERR Andrew

EVANS Jill

FARAGE Nigel

FORMAN Lance

FOX Claire

GIBSON Barbara Ann

GILL Nathan

GILL Neena

GLANCY James Alexander

GRIFFIN Theresa

HABIB Ben

HANNAN Daniel

HARRIS Lucy Elizabeth

HEAVER Michael

HOOK Anthony

HORWOOD Martin

HOWARTH John

JONES Jackie

JORDAN Christina Sheila

KIRTON-DARLING Jude

LONG Naomi

LONGWORTH John

LOWE Rupert

MAGID Magid

McINTYRE Anthea

McLEOD Aileen

MOBARIK Nosheena

MOHAMMED Shaffaq

MONTEITH Brian

MORAES Claude

MUMMERY June Alison

NETHSINGHA Lucy

NEWTON DUNN Bill

OVERGAARD NIELSEN Henrik

PALMER Rory

PATTEN Matthew

PHILLIPS Alexandra Lesley

PHILLIPS Alexandra Louise Rosenfield

PORRITT Luisa

PUGH Jake

REES-MOGG Annunziata Mary

RITCHIE Sheila

ROWETT Catherine

ROWLAND Robert

SCOTT CATO Molly

SMITH Alyn (*)

STEDMAN-BRYCE Louis

TENNANT John David Edward

TICE Richard

VAN ORDEN Geoffrey

VOADEN Caroline

VON WIESE Irina

WARD Julie

WELLS James

WIDDECOMBE Ann

(*) Alyn Smiths mandat ophørte den 12. december 2019.

MEDDELELSER FRA MEDLEMSSTATERNE

BE

24.6.2019

28.6.2019

BG

6.6.2019

9.10.2019

CZ

18.6.2019

DK

25.6.2019

DE

26.6.2019

EE

14.6.2019

IE

6.6.2019

GR

12.6.2019

20.6.2019

ES

17.6.2019

20.6.2019

FR

13.6.2019

HR

10.6.2019

IT

21.6.2019

22.6.2019

11.10.2019

CY

28.5.2019

4.6.2019

LV

7.6.2019

14.10.2019

LT

3.6.2019

LU

20.6.2019

HU

17.6.2019

21.10.2019

MT

27.5.2019

NL

25.6.2019

AU

17.6.2019

PL

28.5.2019

PT

25.6.2019

5.11.2019

RO

21.6.2019

11.10.2019

SL

19.6.2019

16.10.2019

SK

30.5.2019

14.10.2019

FI

31.5.2019

SV

3.6.2019

UK

31.5.2019

7.10.2019

(1) EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1.
(2) EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1.
(3) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1.
(4) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.
(5) EUT L 26 af 26.1.2013, s. 27.
(6) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 57.
(7) EUT L 165 af 2.7.2018, s. 1.
(8) Le Pen mod Parlamentet, sag C-208/03, EU:C:2005:429; Italien og Donnici mod Parlamentet, sag C-393/07 og C-9/08, EU:C:2009:275; og Junqueras Vies, sag C-502/19, EU:C:2019:1115.
(9) "Boletín Oficial del Estado", nr. 142, 14. juni 2019, s. 62477-62478.
(10) Junqueras Vies, sag C-502/19, EU:C:2019:1115.


Udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans
PDF 117kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 30. januar 2020 om forslag om udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (N9-0005/2020[1] – C9-0009/2020 – 2020/0902(NLE))
P9_TA(2020)0020A9-0009/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. januar 2020 om udnævnelse af Pedro Machado til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (C9-0009/2020),

–  der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om Institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0009/2020),

A.  der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at de i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans skal udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling;

B.  der med beklagelse konstaterer, at alle kandidater var mænd på trods af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014, og på trods af Parlamentets gentagne opfordringer til at respektere kønsbalancen ved fremlæggelsen af kandidatlister; der beklager, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, og kræver, at kønsbalancen respekteres ved den næste indstilling af kandidater; der finder, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 13. november 2019 fastlagde en endelig liste over kandidater til hvervet som medlem af den Fælles Afviklingsinstans som omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra b), i nævnte forordning;

D.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 forelagde den endelige liste med kandidater for Parlamentet;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 14. januar 2020 vedtog et forslag om at udnævne Pedro Machado til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans og direktør for afviklingsplanlægning og -afgørelser i Den Fælles Afviklingsinstans og sendte forslaget til Parlamentet;

F.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

G.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 22. januar 2020 afholdt en høring med Pedro Machado, som efter at have holdt et oplæg besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Pedro Machado til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans for en periode på fem år;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans
PDF 117kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 30. januar 2020 om forslag om udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (N9-0005/2020[2] – C9-0010/2020 – 2020/0903(NLE))
P9_TA(2020)0021A9-0011/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. januar 2020 om udnævnelse af Jesús Saurina til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (C9-0010/2020),

–  der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0011/2020),

A.  der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at de i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans skal udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling;

B.  der med beklagelse konstaterer, at alle kandidater var mænd på trods af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014, og på trods af Parlamentets gentagne opfordringer til at respektere kønsbalancen ved fremlæggelsen af kandidatlister; der beklager, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, og kræver, at kønsbalancen respekteres ved den næste indstilling af kandidater; der finder, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 13. november 2019 fastlagde en endelig liste over kandidater til hvervet som medlem af den Fælles Afviklingsinstans som omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra b), i nævnte forordning;

D.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 forelagde den endelige liste med kandidater for Parlamentet;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 14. januar 2020 vedtog et forslag om at udnævne Jesús Saurina til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans og direktør for afviklingsplanlægning og -afgørelser i Den Fælles Afviklingsinstans og sendte forslaget til Parlamentet;

F.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

G.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 22. januar 2020 afholdt en høring med Jesús Saurina, som efter at have holdt et oplæg besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Jesús Saurina til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans for en periode på fem år;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Udnævnelse af næstformanden for Den Fælles Afviklingsinstans
PDF 117kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 30. januar 2020 om forslag om udnævnelse af næstformanden for Den Fælles Afviklingsinstans (N9-0006/2020 – C9-0011/2020 – 2020/0904(NLE))
P9_TA(2020)0022A9-0010/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. januar 2020 om udnævnelse af Jan de Carpentier til næstformand for Den Fælles Afviklingsinstans (C9-0011/2020),

–  der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0010/2020),

A.  der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at næstformanden for Den Fælles Afviklingsinstans skal udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling;

B.  der med beklagelse konstaterer, at alle kandidater var mænd på trods af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014, og på trods af Parlamentets gentagne opfordringer til at respektere kønsbalancen ved fremlæggelsen af kandidatlister; der beklager, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, og kræver, at kønsbalancen respekteres ved den næste indstilling af kandidater; der finder, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 13. november 2019 fastlagde en endelig liste over kandidater til hvervet som næstformand for Den Fælles Afviklingsinstans;

D.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 forelagde den endelige liste med kandidater for Parlamentet;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 14. januar 2020 vedtog et forslag om at udnævne Jan de Carpentier til næstformand for Den Fælles Afviklingsinstans og direktør for driften af Afviklingsinstansens tilhørende tjenester og tilsynet med Den Fælles Afviklingsfond og sendte forslaget til Parlamentet;

F.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som næstformand for Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

G.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 22. januar 2020 afholdt en høring med Jan de Carpentier, som efter at have holdt et oplæg besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Jan de Carpentier til næstformand for Den Fælles Afviklingsinstans for en periode på fem år;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
PDF 116kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 30. januar 2020 om forslag om udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (N9-0003/2020 – C9-0006/2020 – 2020/0901(NLE))
P9_TA(2020)0023A9-0008/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag af 14. januar 2020 fra tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (C9-0006/2020),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0008/2020),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds nuværende administrerende direktør har meddelt, at han træder tilbage fra stillingen med virkning fra den 31. januar 2020;

B.  der henviser til, at tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 14. januar 2020, efter en åben udvælgelsesprocedure, foreslog at udnævne Gerry Cross til administrerende direktør for en periode på fem år i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010;

C.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 22. januar 2020 afholdt en høring med Gerry Gross, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  nægter at godkende udnævnelsen af Gerry Cross til administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og anmoder om, at forslaget bliver trukket tilbage, og at der forelægges Parlamentet et nyt forslag;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Universaloplader til mobilt radioudstyr
PDF 122kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om en universaloplader til mobilt radioudstyr (2019/2983(RSP))
P9_TA(2020)0024RC-B9-0070/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF(1),

–  der henviser til aftalememorandummet om harmonisering af opladere til mobiltelefoner af 5. juni 2009,

–  der henviser til aftalememorandummet om fremtidens universaloplader til smartphones af 20. marts 2018,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 11. november 2018 om gennemførelsen af direktiv 2014/53/EU om radioudstyr (COM(2018)0740),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det indre marked har været og fortsat er grundlaget for Europas økonomiske succes, hjørnestenen i den europæiske integration og en motor for vækst og beskæftigelse;

B.  der henviser til, at det indre marked ikke udnytter sit fulde potentiale, og at den fortsatte fragmentering af markedet for opladere til mobiltelefoner og andet småt og mellemstort elektronisk udstyr fører til en stigning i e-affaldet og frustration for forbrugerne;

C.  der henviser til, at forbrugerne stadig er nødt til at anskaffe sig forskellige opladere, når de køber nyt udstyr fra forskellige forhandlere, og er tvunget til at købe en ny oplader, når de køber nyt udstyr fra samme forhandler;

D.  der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i mere end ti år har krævet en universaloplader til mobilt radioudstyr, herunder mobiltelefoner, tablets, e-bogslæsere, intelligente kameraer, kropsbåren elektronik og andet småt og mellemstort elektronisk udstyr; der henviser til, at Kommissionen gentagne gange har udskudt den delegerede retsakt, der supplerer direktiv 2014/53/EU om radioudstyr;

E.  der henviser til, at en rettidig gennemførelse af vedtagen EU-lovgivning gennem konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger er afgørende for Den Europæiske Unions troværdighed set fra borgernes side og på den internationale scene;

F.  der henviser til, at frivillige aftaler mellem industriens aktører ganske vist i betydelig grad har reduceret antallet af opladertyper, der er tilgængelige på markedet, men at de ikke har været nogen succes for så vidt angår at nå frem til en fælles opladerløsning, og at forbrugerne stadig møder forskellige typer af opladere på markedet;

G.  der henviser til, at der hvert år globalt genereres omkring 50 mio. ton e-affald, hvilket vil sige et gennemsnit på mere end 6 kg pr. person; der henviser til, at den samlede produktion af e-affald i Europa i 2016 var på 12,3 mio. ton, hvilket svarer til gennemsnitligt 16,6 kg pr. indbygger(2); der henviser til, at dette er et unødvendigt miljøfodaftryk, der kan reduceres;

H.  der henviser til, at Parlamentet inden for rammerne af den europæiske grønne pagt efterlyste en ambitiøs ny handlingsplan for den cirkulære økonomi med henblik på at reducere EU's produktions- og forbrugs samlede miljø- og ressourcefodaftryk med ressourceeffektivitet, nulforurening og affaldsforebyggelse som nøgleprioriteter;

I.  der henviser til, at forbrugertendenserne i de seneste ti år viser en stigende tendens til, at mennesker ejer flere enheder, og at visse former for radioudstyr såsom smartphones har kort levetid; der henviser til, at ældre udstyr ofte udskiftes, fordi det betragtes som umoderne; der henviser til, at disse tendenser desuden fører til produktion af yderligere e-affald, herunder opladere;

J.  der henviser til, at forbrugerne ejer, bruger og ofte bærer rundt på mange forskellige opladere til ensartet, batteridrevet udstyr; der henviser til, at den nuværende overforsyning med opladere derfor skaber uforholdsmæssigt store omkostninger og unødigt besvær for forbrugerne og et unødvendigt miljøaftryk;

K.  der henviser til, at folk nu er afhængige af deres mobile udstyr i utallige dagligdags situationer, særligt i nødsituationer, eller på rejser, hvilket også skyldes manglen på offentlige telefoner; der henviser til, at folk er afhængige af en mobiltelefon, der hurtigt kan lades op, for at få hurtig adgang til basale tjenester og vitale værktøjer såsom betalingsmidler, søgemaskiner, navigationsudstyr osv.; der henviser til, at mobilt udstyr er et afgørende redskab for fuld deltagelse i samfundet;

1.  understreger på det kraftigste, at der er et presserende behov for en lovgivningsmæssig indsats fra EU's side for at reducere mængden af elektronisk affald, sætte forbrugerne i stand til at træffe bæredygtige valg og give dem mulighed for at deltage fuldt ud i et effektivt og velfungerende indre marked;

2.  opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at forelægge resultaterne af konsekvensanalysen vedrørende indførelsen af universalopladere til mobiltelefoner og andet kompatibelt udstyr med henblik på at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger;

3.  fremhæver behovet for, at der hurtigst muligt vedtages en standard for en universaloplader til mobilt radioudstyr for at undgå yderligere fragmentering af det indre marked;

4.  opfordrer derfor Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at indføre universalopladeren uden yderligere forsinkelse ved at vedtage den delegerede retsakt, som supplerer direktiv 2014/53/EU om radioudstyr, og som fastlægger en standard for en universaloplader til mobiltelefoner og andet småt og mellemstort radioudstyr senest i juli 2020, eller om nødvendigt ved at vedtage en lovgivningsmæssig foranstaltning senest i juli 2020;

5.  gør opmærksom på, at Kommissionen uden at hæmme innovationen bør sikre, at den lovgivningsmæssige ramme for en universaloplader kontrolleres regelmæssigt for at tage hensyn til den tekniske udvikling; gentager, at det er vigtigt med forskning og innovation på dette område for at forbedre de eksisterende teknologier og finde frem til nye teknologier;

6.  påpeger, at brugen af trådløs ladeteknologi medfører yderligere fordele såsom begrænsning af mængden af e-affald; understreger, at mange mobiltelefoner allerede fungerer med trådløse opladningsmetoder, og at fragmentering på dette område bør undgås; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe foranstaltninger til på den bedst mulige måde at sikre interoperabilitet mellem forskellige trådløse opladere og forskellige typer af mobilt radioudstyr;

7.  minder om, at de europæiske standardiseringsorganisationer i overensstemmelse med standardiseringsforordningen(3) skal gøre det lettere at deltage for relevante interessenter, hvilket i denne sammenhæng omfatter SMV-organisationer, miljøorganisationer, personer med handicap, ældre og forbrugere;

8.  mener, at Kommissionen bør overveje lovgivningsmæssige initiativer til at øge mængden af kabler og opladere, der indsamles og genanvendes i medlemsstaterne;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forbrugerne ikke længere er tvunget til at købe nye opladere, hver gang de køber nyt udstyr, således at mængden af opladere, der produceres årligt, reduceres; mener, at strategier for separat salg vil give mulighed for større miljøfordele; understreger imidlertid, at enhver foranstaltning, der tager sigte på separat salg, bør undgå potentielt højere priser for forbrugerne; understreger endvidere, at strategier for separat salg bør indføres sammen med en universalopladerløsning, da målene i direktivet ellers ikke vil blive nået;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62.
(2) The Global E-waste Monitor-2017.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).


Kønsbestemt lønforskel
PDF 142kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (2019/2870(RSP))
P9_TA(2020)0025B9-0073/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8, 151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder,

–  der henviser til artikel 22 og 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 6, 9 og 15,

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 1, 5, 8 og 10 og deres respektive mål og indikatorer,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om lige løn fra 1951 og til ILO's konvention om vold og chikane fra 2019,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed(1),

–  der henviser til Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019,

–  der henviser til Kommissionens EU-handlingsplan 2017-2019 om bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle (COM(2017)0678),

–  der henviser til Kommissionens 2018-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(2) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(3),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, navnlig indeks-rapporten for 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. marts 2011 om den europæiske ligestillingspagt 2011-2020(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2015 om lige indkomstmuligheder for kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. juni 2019 om udligning af den kønsbestemte lønforskel: Vigtigste politikker og foranstaltninger,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(5),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(8),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om kvinders økonomiske selvstændiggørelse i den private og offentlige sektor i EU(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en af de grundlæggende principper i Den Europæiske Union, som er fastsat i artikel 2 og 3 (3) i TEU, artikel 8 i TEUF og artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi; der henviser til, at økonomisk uafhængighed er en væsentlig forudsætning for kvinders og mænds selvopfyldelse, og der henviser til, at sikring af lige adgang til finansielle ressourcer er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene;

B.  der henviser til, at princip nr. 2 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at "ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd skal sikres og fremmes på alle områder (...) blandt andet for deltagelse på arbejdsmarkedet, ansættelsesvilkår og karrieremuligheder" og at "kvinder og mænd har ret til samme løn for arbejde af samme værdi";

C.  der henviser til, at Kommissionens henstilling fra 2014 skitserede en række centrale foranstaltninger, der skal hjælpe medlemsstaterne med at øge gennemsigtigheden og styrke princippet om lige løn til mænd og kvinder; der henviser til, at disse foranstaltninger omfattede arbejdstagernes ret til at få oplysninger om lønniveauer, lønrapportering, lønrevisioner, kollektive forhandlinger, statistikker og administrative data, databeskyttelse, præcisering af begrebet arbejde af samme værdi, jobevaluerings- og klassifikationssystemer, støtte til ligestillingsorganer, konsekvent tilsyn med og håndhævelse af afhjælpende foranstaltninger samt oplysningsaktiviteter;

D.  der henviser til, at kvinders indtjening i hele EU er uforholdsmæssigt lavere end mænds; der henviser til, at ifølge de seneste tal fra Kommissionen er forskellen mellem mænds og kvinders timeløn 16 %, om end dette tal varierer betydeligt medlemsstaterne imellem; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel stiger til 40 %, når beskæftigelsesfrekvensen og den samlede erhvervsfrekvens tages i betragtning; der henviser til, at mens kun 8,7 % af mænd i EU arbejder på deltid, er der for kvinders vedkommende tale om næsten en tredjedel (31,3 %); der henviser til, at der er en specifik negativ sammenhæng mellem kvindelige overvægt inden for et erhverv og lønniveauet, som det ses i faldet i gennemsnitslønninger i virksomheder, hvor 65 % eller mere af de ansatte er kvinder;

E.  der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder defineres som forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige bruttotimeløn udtrykt i procent af mænds gennemsnitlige bruttotimeløn; der henviser til, at omkring to tredjedele af den kønsbestemte lønforskel ikke kan forklares med kønsforskelle på arbejdsmarkedet såsom alder, erfaring og uddannelse, erhvervskategori, arbejdstid eller andre observerbare attributter, hvad der peger på tilstedeværelsen af en klart diskriminerende faktor, samtidig med at kønsdiskriminering også overlapper andre former for forskelsbehandling; der henviser til, at en intersektionel tilgang er afgørende for at forstå de mange former for forskelsbehandling, som forstærker den kønsbestemte lønforskel for kvinder med en kombination af identiteter i krydsfeltet mellem køn og andre sociale faktorer;

F.  der henviser til, at styrkelsen af kvinders økonomiske stilling er nøglen til at fjerne den kønsbestemte lønforskel; der henviser til, at en indsats på dette område ikke kun er et spørgsmål om rimelighed, men også er en økonomisk nødvendighed, da det økonomiske tab som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen beløber sig til ca. 370 mia. EUR om året(11); der henviser til, at den manglende betaling af kvinder ligeledes begrænser deres evne til at opnå økonomisk selvstændighed og dermed deres evne til at leve i fuld uafhængighed; der henviser til, at ifølge Institute for Women's Policy Research ville fattigdomsraten blandt kvinder i arbejde falde fra 8,0 % til 3,8 %, hvis kvinder blev betalt det samme som mænd; der henviser til, at 2,5 millioner af de 5,6 millioner børn, der lever i fattigdom i dag, ville blive løftet ud af fattigdommen, hvis lønforskellen mellem mænd og kvinder blev udjævnet;

G.  der henviser til, at den kønsbestemte bruttomånedsløn blandt arbejdstagere i alderen 15-24 år (7 %) var mere end fem gange lavere end blandt arbejdstagerne i alderen 65 år og derover (en kønsforskel på 38 %); der henviser til, at der også findes en "mødre-lønforskel", med en lønforskel mellem kvinder henholdsvis med og uden omsorgskrævende børn, samt mellem mødre og fædre; der henviser til, at fattigdom oftest er koncentreret i familier, hvor kvinder er eneforsørgere, idet 35 % af enlige mødre i EU er i fattigdomsrisikozonen, sammenlignet med 28 % af enlige fædre i 2017(12);

H.  der henviser til, at pleje og omsorg er en bærende søjle i vores samfund og i vid udstrækning udføres af kvinder; der henviser til, at denne skævhed afspejles i den kønsbestemte løn- og pensionsforskel; der henviser til, at moderskab og pleje af børn og ældre samt syge eller handicappede familiemedlemmer og andre omsorgsafhængige personer udgør yderligere arbejde eller undertiden fuldtidsarbejde, der næsten udelukkende udføres af kvinder; der henviser til, at dette afspejles i opdelingen på arbejdsmarkedet og i den højere andel af kvinder, der arbejder på deltid, med lavere timeløn, med karriereafbrydelser og med færre års beskæftigelse; der henviser til, at dette arbejde ofte er ubetalt og ringe værdsat af samfundet, selv om det er af stor social betydning og bidrager til social velfærd;

I.  der henviser til, at mere end halvdelen af kvinderne i den erhvervsaktive alder er økonomisk inaktive; der henviser til, at andelen af kvinder med handicap i alle medlemsstater er højere end andelen af kvinder uden handicap;

J.  der henviser til, at det er nødvendigt at forsvare kvinders rettigheder, både retligt og i konkret sammenhæng, og at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for udnyttelse, vold, undertrykkelse og ulighed mellem kvinder og mænd;

K.  der henviser til, at følgerne af den kønsbestemte lønforskel omfatter en kønsbestemt forskel i pension på 37 %, en situation der vil vare ved i de kommende årtier, og en ulige grad af økonomisk uafhængighed mellem kvinder og mænd, hvor 1 ud af 5 kvindelige arbejdstagere i EU tilhører den laveste løngruppe, sammenlignet med 1 ud af 10 mænd; der henviser til, at en reduktion af pensionsforskellen også er et spørgsmål om solidaritet mellem generationerne;

L.  der henviser til, at denne pensionsforskel skyldes akkumulerede uligheder i løbet af kvinders arbejdsliv og de perioder af fravær fra arbejdsmarkedet, der pålægges kvinder som følge af mange former for ulighed og forskelsbehandling, samt lavere løn- og løndiskrimination; der henviser til, at det for at rette op på de pensionsmæssige uligheder og for at sikre og øge pensioner generelt er bydende nødvendigt at bibeholde sociale sikringsordninger i offentligt regi og at integrere principperne om solidaritet og omfordeling samt at der gøres en yderst ihærdig indsats for at bekæmpe usikre og deregulerede arbejdsforhold;

M.  der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel og årsagerne hertil har eksponentielt skadelige konsekvenser for kvinder gennem livet, hvilket fører til en kønsbestemt pensionsforskel, der i øjeblikket er mere end dobbelt så høj som den kønsbestemte lønforskel; der henviser til, at risikoen for fattigdom stiger kraftigt med alderen, hvilket afslører den gradvist akkumulerende indvirkning af lønforskelle; der henviser til, at fattigdom blandt personer i alderen 75 år og derover konsekvent er koncentreret blandt kvinder, hovedsagelig som følge af indvirkningen af kønsbetinget ubetalte pleje- og omsorgsforpligtelser, livslange forskelle i løn og arbejdstid med deraf følgende, lavere pensioner, forskellige pensionsaldre for mænd og kvinder i nogle medlemsstater og det forhold, at flere ældre kvinder lever alene;

N.  der henviser til, at direktiv 2006/54/EF har bidraget til at forbedre kvinders situation på arbejdsmarkedet, men ikke har medført omfattende ændringer i lovgivningen om udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder i mange medlemsstater;

O.  der henviser til, at løngennemsigtighed kan spille en afgørende rolle i at skabe betydelige fremskridt for at afhjælpe den kønsbestemte lønforskel, da denne bidrager til at afdække lav værdiansættelse af kvinders arbejde og til at fremhæve en kønsspecifik arbejdsmarkedssegmentering, herunder gennem værktøjer der giver objektive kriterier, som muliggør kønsneutral vurdering og sammenlignelighed af værdien af arbejde i forskellige job og sektorer;

P.  der henviser til, at det er afgørende at anvende jobevalueringsmetoder uden kønsbaserede skævheder, for dermed at muliggøre jobsammenligning på grundlag af disses omfang og kompleksitet, således at jobbenes positioner i forhold til hinanden inden for en given sektor eller organisation kan fastslås, uanset om de pågældende jobs er besat af kvinder eller mænd;

Q.  der henviser til, at risikoen for fattigdom og indskrænket finansiel selvstændighed forårsaget af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, gør kvinder endnu mere eksponeret for kønsbaseret vold, navnlig vold i hjemmet, idet det gør det vanskeligere for dem at bryde ud af et voldeligt forhold; der henviser til, at psykisk eller seksuel chikane på arbejdspladsen eller chikane med alvorlige konsekvenser for personlige og faglige ambitioner ifølge FN opleves af næsten 35 % af alle kvinder i verden og er skadelige for kvinders selvværd og deres forhandlingsposition med henblik på et mere rimeligt vederlag;

R.  der henviser til, at der er mange årsager til den kønsbestemte lønforskel og at disse omfatter både strukturelle og kulturelle faktorer: dels kønsopdelte arbejdsmarkeder og sektorer, mangel på muligheder og tjenesteydelser der fremmer balancen mellem arbejds- og familieliv, idet kvinder er den primære omsorgsperson for både børn og andre omsorgskrævende personer, den fortsatte tilstedeværelse af "glaslofter", som forhindrer kvinder i at nå op på de øverste karriere- og dermed løntrin, og dels kønsstereotype forestillinger om kvinders roller og ambitioner, kønsskævheder i lønstrukturer og lønfastsættelsesinstitutioner såvel som rodfæstede forventninger om kvinders rolle som mødre, hvad der fører til karrierepauser, afbrydelser eller overgang til deltidsarbejde, samt manglende løngennemsigtighed;

S.  der henviser til, at der er mange, strukturelle og ofte indbyrdes forbundne årsager til den kønsbestemte lønforskel og de hermed forbundne uligheder mellem kønnene i indtjening og pension; der henviser til, at disse årsager kan deles op i to komponenter, dels en som tilsyneladende kan "forklares" ved forskelle i kvinders og mænds arbejdsmarkedsattributter, og dels en som tilsyneladende "ikke lader sig forklare" ved sådanne karakteristika, hvor sidstnævnte er den dominerende komponent i den kønsbestemte lønforskel i næsten alle lande på globalt plan;

T.  der henviser til, at disse forskelle i arbejdsmarkedsattributter for kvinder og mænd omfatter alder, erfaring og uddannelse, erhvervsområde og arbejdstid; der henviser til, at disse afspejles i det forhold, at kvinder oftere arbejder på deltid, støder på virksomheders glasloft, arbejder i kvindedominerede og lavtlønsprægede sektorer og stillinger eller ofte er nødt til at påtage sig det primære ansvar for familiemæssig pleje og omsorg som følge af kønsspecifikke sociale normer, hvad der fører til perioder uden beskæftigelse; der henviser til, at den større "uforklarlige" komponent kan tilskrives kønsstereotyper, løndiskrimination og hyppigt forekommende lav værdiansættelse af kvindedomineret arbejde, som kan være af både direkte eller indirekte art, og fortsat er et skjult fænomen som skal imødegås mere effektivt;

U.  der henviser til, at kvinder, selv om de tegner sig for næsten 60 % af færdiguddannede i EU, fortsat er uforholdsmæssigt underrepræsenterede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og IT-karrierer; der henviser til, at ulighed inden for beskæftigelsen derfor antager nye former, og at unge kvinder til trods for investeringer i uddannelse fortsat har dobbelt så stor risiko for at ende i økonomisk inaktivitet;

1.  minder om, at lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi er et af EU's grundlæggende principper, og at medlemsstaterne har en forpligtelse til at afskaffe forskelsbehandling på grundlag af køn for så vidt angår alle aspekter og lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi; beklager dybt, at den kønsbestemte lønforskel for arbejde af samme værdi fortsat gør sig gældende, idet forbedringen af EU-gennemsnittet gennem det seneste årti har været minimal;

2.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs ny EU-strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder, der bygger på den tidligere strategi og strategiske engagement, og som bør omfatte bindende foranstaltninger om lønforskelle mellem kønnene og løngennemsigtighed samt klare mål og overvågningsprocesser med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og måle de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå dette mål, navnlig hvad angår de relaterede kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og fremme af kvinder og mænd som ligeværdige forsørgere og omsorgspersoner;

3.  minder om, at den kønsbestemte lønforskel og årsagerne hertil har eksponentielt skadelige konsekvenser for kvinder gennem hele deres liv og kulminerer i en kønsbestemt pensionsforskel, der i øjeblikket er mere end dobbelt så høj som lønforskellen; minder om, at kvinder er mere i risiko for som ældre at ende i fattigdom end mænd på grund af livslange forskelle i løn og beskæftigelsesperioder, forskellige pensionsaldre for mænd og kvinder i nogle medlemsstater og det forhold, at flere ældre kvinder lever alene; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af risikoen for fattigdom blandt ældre kvinder ved at øge pensionerne, men også ved at tilbyde social støtte; fastslår, at ud over at fremme regulering af arbejdsmarkedet baseret på øget arbejdstagerrettigheder, reguleret arbejde og forbud mod usikre ansættelsesforhold bør kollektive forhandlinger genetableres, forsvares og fremmes som et afgørende redskab til at overvinde uligheder, navnlig med hensyn til løn, men også for så vidt angår forsvar for og konsolidering af arbejdstagerrettigheder;

4.  opfordrer til en øjeblikkelig revision og en ambitiøs opdatering af handlingsplanen for kønsbestemte lønforskelle inden udgangen af 2020, som bør fastsætte klare mål for medlemsstaterne for at mindske den kønsbestemte lønforskel i de næste fem år og sikre, at der tages hensyn til sådanne mål i de landespecifikke henstillinger; fremhæver navnlig behovet for at medtage et intersektionelt perspektiv i den nye handlingsplan; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de faktorer, der fører til pensionskløften i forbindelse med handlingsplanen, og til at vurdere behovet for specifikke foranstaltninger til at mindske denne kløft på EU-plan og nationalt plan;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at fjerne den kønsbestemte lønforskel ved strengt at håndhæve princippet om lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke kun gennem lovgivning og tiltag til at komme løndiskrimination til livs, men også ved at genetablere, fremme og forsvare kollektive forhandlinger; opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at tackle vertikal og horisontal segregering inden for beskæftigelse og diskriminerende praksis i beslutninger vedrørende ansættelse og forfremmelse; opfordrer til foranstaltninger, der øger den sociale beskyttelse inden for moderskab, arbejdsløshed, sygdom, arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

6.  glæder sig over, at både Kommissionens formand og kommissæren for ligestilling har givet tilsagn om at indføre bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed inden for de første 100 dage af Kommissionens mandat; mener, at det kommende direktiv bør omfatte strenge håndhævelsespolitikker for dem, der ikke overholder det, og bør finde anvendelse på både den private og den offentlige sektor under behørig hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og på hele lønpakken, herunder eventuelle komponenter heraf, og have et bredt anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre konkrete foranstaltninger på grundlag af sin henstilling fra 2014, såsom a) en klar definition af kriterier for vurdering af arbejdets værdi, b) kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationsordninger, c) kønsspecifikke lønrevisioner og rapporter til sikring af lige løn, d) arbejdstageres ret til at anmode om fuld løninformation og ret til erstatning og e) klare mål for virksomhedernes ligestilling; er af den faste overbevisning, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at identificere tilfælde af lønmæssig forskelsbehandling, for at arbejdstagerne kan træffe kvalificerede beslutninger og træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at fremme arbejdsmarkedsparternes og de kollektive overenskomstforhandlingers rolle på alle niveauer (national, sektoriel, lokal og i virksomhed) i den kommende lovgivning om gennemsigtighed

7.  opfordrer Kommissionen til at supplere løngennemsigtighedsinitiativet ved i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udvikle og indføre retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer og for definitionen af klare kriterier (såsom kvalifikationer, ansvarsniveau, fysiske og psykiske byrder, skifteholdsmønstre osv.) for vurdering af arbejdets værdi, således at det bliver muligt at sammenligne værdien af arbejde i forskellige job og sektorer med det formål at opnå en mere rimelig aflønning for arbejde i kvindedominerede sektorer, som generelt vurderes lavere og derfor ikke er lige så godt lønnet som beskæftigelse i mandsdominerede sektorer;

8.  opfordrer Kommissionen til at lægge den igangværende revision af funktionsmåden og gennemførelsen af EU's ligelønslovgivning og princippet om lige løn som grundlag for dens tiltag og til at forelægge en rettidig revision af direktiv 2006/54/EF med henblik på at ajourføre og forbedre den eksisterende lovgivning om princippet om ligeløn i praksis, forbedre håndhævelsen i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis og medtage forbuddet mod enhver form for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsskifte; opfordrer til bedre adgang til domstolsprøvelse og indførelse af stærkere proceduremæssige rettigheder til bekæmpelse af løndiskrimination;

9.  minder om, at Kommissionens rapport fra 2017 om gennemførelsen af Kommissionens henstilling om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem gennemsigtighed (COM(2017)0671) viste, at foranstaltningerne ikke var effektive, og at de blev utilstrækkeligt implementeret; glæder sig derfor over tilsagnet fra Kommissionens formand i hendes politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission i 2019-2024 om, at princippet om lige løn for lige arbejde vil være det grundlæggende princip i en ny europæisk ligestillingsstrategi, og glæder sig endvidere over erkendelsen af, at ligestilling mellem kønnene er et afgørende element i den økonomiske vækst samt et spørgsmål om grundlæggende rettigheder og retfærdighed;

10.  gentager sin opfordring til at virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fremmer opadgående konvergens, på både EU- og medlemsstatsniveau for at sikre ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd såvel som opretholde retten til lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi for kvinder og mænd; fremhæver, at en udligning af den kønsbestemte forskel bør være et specifikt mål i det program, der skal afløse Europa 2020-strategien;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på definitivt at udjævne den kønsbestemte lønforskel ved strengt at håndhæve princippet om ligeløn, sikre at løn til deltidsansatte er i overensstemmelse med fuldtidsækvivalenten, at vedtage lovgivning der øger løngennemsigtigheden og forbedrer den retlige klarhed med hensyn til at afdække kønsfordomme og forskelsbehandling i lønstrukturer, at bekæmpe kønsopdeling på arbejdsmarkedet, hvad enten det er af vertikal eller horisontal karakter, og at bekæmpe fordomme i forbindelse med ansættelse og forfremmelse;

12.  understreger, at adgang til arbejde og arbejdsfremmende vilkår er af central betydning for at sikre kvinders frigørelse og uafhængighed på alle livets områder, herunder arbejdskraft og social, økonomisk og politisk deltagelse; mener, at fremskridt med hensyn til at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd og fremme af kvinders rettigheder udgør en vej til sociale fremskridt for samfundet som helhed og gør det samtidig muligt at forbedre kvinders socioøkonomiske situation;

13.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til på passende vis at investere i tilvejebringelse, tilgængelighed, prisoverkommelighed og kvalitet af formelle førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger, der anvender de europæiske struktur- og investeringsfonde i overensstemmelse med Barcelonamålene, samt til at investere i langtidspleje og familievenlige arbejdsordninger for at sikre kvinders lige og fortsatte deltagelse på arbejdsmarkedet ved at give passende fleksibilitet til at bidrage til at fremme en højere beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder; gentager, at medlemsstaterne for at bekæmpe risikoen for fattigdom blandt ældre kvinder og for at tackle årsagerne til den kønsbestemte lønforskel bør sikre, at der fastsættes passende bestemmelser for ældre kvinder, herunder foranstaltninger såsom godskrivning for plejeperioder, passende minimumspensioner, ydelser til efterladte og familieorlov for mænd med henblik på at forhindre overvægt af kvinder inden for fattigdom; opfordrer Rådet til at indføre mål for pasning af ældre og plejekrævende personer svarende til Barcelonamålene om børnepasning;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der fremmer kvinders beskæftigelse og økonomiske uafhængighed, herunder politikker, der fremmer integrationen af kvinder fra marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe kønsbestemt segmentering af arbejdsmarkedet ved at investere i formel, uformel og ikke-formel uddannelse og livslang læring og erhvervsuddannelse for kvinder for at sikre, at de har adgang til beskæftigelse af høj kvalitet og muligheder for at omskole og opkvalificere sig til fremtidige ændringer på arbejdsmarkedet; opfordrer navnlig til øget fremme af iværksætterånd, STEM-fag, IT-uddannelse og finansielle kundskaber for piger fra en tidlig alder for at bekæmpe eksisterende uddannelsesmæssige stereotyper og sikre, at flere kvinder indgår i udviklings- og vellønnede sektorer;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en hurtig vedtagelse og gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge deres fremskridt med henblik på den rapport, der ultimativt vil foreligge, og de ledsagende undersøgelser af gennemførelsen heraf;

16.  bemærker den indvirkning, som kvinders underrepræsentation i ledende stillinger har på lønforskellen mellem mænd og kvinder, og understreger det presserende behov for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på alle niveauer af beslutningstagningen inden for erhvervsliv og ledelse; opfordrer medlemsstaterne til at ophæve blokeringen af forhandlingerne i Rådet om det foreslåede direktiv om kvinder i bestyrelser, da det vil kunne bidrage til at fjerne glasloftet;

17.  opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle opdelte data for bedre at kunne måle og overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at udjævne den kønsbestemte, samtidig med at der lægges særlig vægt på grupper, der oplever mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling, såsom kvinder med handicap, indvandrerkvinder, kvinder fra etniske minoriteter, romakvinder, ældre kvinder, kvinder i landdistrikter og affolkede områder, enlige mødre og LGBTIQ-personer;

18.  understreger, at indsamlingen af kønsopdelte data skal forbedres yderligere på områder som uformel beskæftigelse, iværksætterånd, adgang til finansiering og til sundhedstjenester, vold mod kvinder og ulønnet arbejde; understreger behovet for at indsamle og anvende velfunderede data og dokumentation med henblik på evidensbaseret politikudformning; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle opdelte data for bedre at kunne måle og overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at udjævne den kønsbestemte lønforskel, samtidig med at der lægges særlig vægt på grupper, der oplever mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling såsom kvinder med handicap, indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, romakvinder, ældre kvinder, enlige mødre og LGBTIQ-personer;

19.  opfordrer Kommissionen til at inddrage arbejdsmarkedets parter i udviklingen af nye politikker til udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder; opfordrer i denne forbindelse arbejdsmarkedets parter til at deltage i drøftelser og til at samarbejde om at finde en løsning på den kønsbestemte lønforskel, herunder gennem positive foranstaltninger, samt til at samarbejde med civilsamfundsorganisationer om at sikre solidt engagement fra offentlighedens side, eftersom udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder er en universel prioritet;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres arbejde med at bekæmpe kvindedominerede arbejde og tiltagende kvindelig overvægt inden for fattigdom; fremhæver det høje niveau af sort arbejde udført af kvinder, hvad der har en negativ indvirkning på deres indkomst, socialsikringsdækning og -beskyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere ILO's konvention om husarbejdere fra 2011;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke beskyttelsen af barselsorlov, fædreorlov og forældreskab i arbejdsmarkedsretten, navnlig ved at øge omfanget af orlov og garantere, at den er fuldt betalt, ved at reducere antallet af arbejdstimer i ammeperioden og ved at træffe passende foranstaltninger til håndhævelse af denne beskyttelse såvel som ved at investere i et gratis offentligt netværk af førskole-, dagpleje- og langtidsplejetilbud; bemærker, at manglen på rådighed, uoverkommelige omkostninger og manglen på tilstrækkelig infrastruktur til velfungerende børnepasningsordninger fortsat udgør en betydelig hindring for – primært – kvinders lige deltagelse i alle aspekter af samfundet, herunder beskæftigelse;

22.  anerkender, at kønsbaseret vold og chikane også kan blive forværret af kønsbestemte lønforskelle, da ofre ofte tvinges ind i lavtlønsjob som følge af fjendtlige arbejdsmiljøer; opfordrer medlemsstaterne til at undertegne og ratificere ILO's konvention om vold og chikane fra 2019 med henblik på at indføre effektive foranstaltninger til at definere, forebygge og forbyde vold og chikane på arbejdspladsen, herunder sikre og effektive klage- og tvistbilæggelsesmekanismer, støtte, tjenester og retsmidler;

23.  opfordrer Kommissionen til at foregå med et godt eksempel og på EU-dagen for ligeløn at fremlægge en fuldstændig analyse af den kønsbestemte lønforskel i EU's institutioner;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 69 af 8.3.2014, s. 112.
(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(3) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
(4) EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10.
(5) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(6) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(7) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(8) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.
(9) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.
(10) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.
(11) Mascherini, M., Bisello, M. og Rioboo Leston, I.: The gender employment gap: Challenges and solutions, Eurofound, 2016.
(12) Se Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders faktablad: "Poverty, gender and ened parents in the EU", der gengiver tal fra Den Europæiske Unions statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) fra 2014.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik