Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2130(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0026/2020

Indgivne tekster :

A9-0026/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0165

Vedtagne tekster
PDF 170kWORD 58k
Fredag den 19. juni 2020 - Bruxelles Endelig udgave
Bankunionen - årsberetning 2019
P9_TA(2020)0165A9-0026/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Bankunionen - Årsberetning 2019 (2019/2130(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 on Bankunionen - Årsberetning 2018(1),

–  der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om Bankunionen – Årsberetning 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af bankpakken,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Completing Europe’s Economic and Monetary Union",

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586),

–  der henviser til rammeaftalen fra 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024) - "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", som blev fremlagt af Ursula von der Leyen den 16. juli 2019,

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelse af Basel III(2), og til Økofinrådets konklusioner af 12. juli 2016,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (COM(2018)0339),

–  der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2018, der blev offentliggjort i marts 2019(3),

–  der henviser til rapport fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) fra september 2019 med titlen "EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2019"(4),

–  der henviser til den europæiske bankmyndigheds (EBA's) konklusioner om fintechkøreplanen fra høringen om EBA's tilgang til finansiel teknologi (fintech) fra marts 2018,

–  der henviser til EBA's rapport fra november 2019 med titlen "Risk Assessment of the European Banking System"(5),

–  der henviser til EBA's rapport af 18. juli 2019 om lovgivningsmæssige rammer, lovgivningsmæssig status og godkendelsesordninger i forbindelse med fintech-aktiviteter,

–  der henviser til De Europæiske Tilsynsmyndigheders (ESA'ers) rapport fra januar 2019 med titlen "FinTech: Regulatory sandboxes and innovation hubs"(6),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2013 mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og tilsyn i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme(7),

–  der henviser til aftalememorandummet af 9. oktober 2019 mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret om revision af ECB's tilsynsopgaver(8),

–  der henviser til Eurotopmødets godkendelse den 14. december 2018 af rapporten fra Eurogruppen i inklusivt format om at nedsætte en højniveauarbejdsgruppe,

–  der henviser til godkendelsen fra det samme eurotopmøde af referencerammen for den fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 30. april 2019 om anvendelse og revision af direktiv 2014/59/EU (direktiv om genopretning og afvikling (BRRD)) og forordning (EU) nr. 806/2014 (forordning om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)) (COM(2019)0213),

–  der henviser til den erklæring, som blev vedtaget på eurotopmødet den 21. juni 2019,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning af 10. juli 2019 om stresstest af banker på EU-plan(9),

–  der henviser til ECB's meddelelse af 22. august 2019 om revision af de tilsynsmæssige forventninger til hensættelser for nye misligholdte lån for at tage højde for den nye EU-forordning om tilsynsmæssige forventninger til hensættelser(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2019 med titlen "Fjerde statusrapport om nedbringelsen af misligholdte lån og yderligere risikoreduktion i bankunionen" (COM(2019)0278),

–  der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tekniske rådgivning af 18. juli 2019 til Europa-Kommissionen om overvejelser vedrørende bæredygtighed på kreditvurderingsmarkedet(11),

–  der henviser til oplægget af oktober 2019 fra den europæiske stabilitetsmekanisme om fuldførelse af bankunionen til støtte for Den Økonomiske og Monetære Union(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst " (COM(2018)0097),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om kreditvurderingsbureauernes fremtidsperspektiver(13),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra november 2019 om forskellene mellem love om bankers insolvens og en potentiel harmonisering heraf,

–  der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge(14),

–  der henviser til EBA's udtalelser af 8. august 2019 om berettigede indskud, dækningsniveau og samarbejde mellem indskudsgarantiordninger, af 30. oktober 2019 om udbetalinger fra indskudsgarantiordninger og af 23. januar 2020 om finansiering af indskudsgarantiordninger og anvendelse af midler fra indskudsgarantiordninger,

–  der henviser til den fælles udtalelse fra ESA'erne af 4. oktober 2019 om de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker EU's finansielle sektor(15),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra november 2019 om valgmuligheder og nationale skøn i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger og deres behandling i forbindelse med en europæisk indskudsforsikringsordning,

–  der henviser til aftalen om udveksling af oplysninger mellem ECB og de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT),

–  der henviser til Kommissionens tilbagetrækning af forslaget om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU (COM(2014)0043),

–  der henviser til EBA's rapport fra november 2019 om "Nabs: Progress made and challenges ahead"(16),

–  der henviser til ECB's Financial Stability Review fra november 2019,

–  der henviser til den fælles rådgivning fra ESA'erne til Europa-Kommissionen af 10. april 2019 om behovet for forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor(17),

–  der henviser til Den Internationale Betalingsbanks (BIS) årlige økonomiske rapport for 2018,

–  der henviser til EBA's rapport af 29. oktober 2019 om "potential impediments to the cross-border provision of banking and payment services"(18),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0026/2020),

A.  der henviser til, at en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergerende økonomisk og monetær union kræver en solid bankunion og en mere udviklet og sikker kapitalmarkedsunion samt oprettelsen af et budgetinstrument;

B.  der henviser til, at fuldførelsen af bankunionen bidrager centralt til den internationale opfattelse af euroen og dens øgede rolle på de globale markeder;

C.  der henviser til, at risikoen for fald i den økonomiske vækst globalt og i euroområdet er steget, navnlig siden det globale udbrud af covid-19 pandemien, og fortsat skaber udfordringer for den finansielle stabilitet;

D.  der henviser til, at bankunionen fortsat er ufuldstændig, så længe den mangler en bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) og en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) som den tredje søjle i bankunionen;

E.  der henviser til, at et velfungerende marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet er af stor betydning for både økonomien og borgerne i EU;

F.  der henviser til, at bankunionen stadig mangler effektive værktøjer til at tackle de problemer, som forbrugerne står over for: kunstig kompleksitet, urimelig handelspraksis, udelukkelse af sårbare grupper fra basale tjenester samt begrænset inddragelse af offentlige myndigheder;

G.  der henviser til, at omfanget af misligholdte lån i visse finansielle institutioner stadig er højt på trods af den samlede nedgang i omfanget af misligholdte lån i de seneste år;

H.  der henviser til, at overdragelse af beføjelser til ECB vedrørende tilsyn med systemisk vigtige finansielle institutioner har vist sig at være en succes; der henviser til, at ECB i nødvendigt omfang kan udføre tilsynsopgaver i forbindelse med alle kreditinstitutter, der er godkendt i, og filialer, der er etableret i de deltagende medlemsstater.

I.  der henviser til, udviklingen af den fælles afviklingsmekanisme (SRM), der har til formål at sikre ensartede regler og procedurer og en fælles beslutningsprocedure for en velordnet afvikling af nødlidende banker med minimale konsekvenser for realøkonomien, har været effektiv; der henviser til, at der dog stadig er et arbejde, der skal gøres for effektivt at forhindre skatteyderfinansierede indgreb i nødlidende banker;

J.  der henviser til, at de seneste omfattende skandaler om hvidvaskning af penge, der involverer finansielle institutioner i EU, viser, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelse af hvidvaskning af penge ikke kan behandles separat, og at der mangler en egentlig ordning for tilsyn med og håndhævelse af EU-lovgivningen;

K.  der henviser til, at den europæiske banksektor stadig er langt den største leverandør af finansiering til virksomheder i modsætning til andre jurisdiktioner, hvor kapitalmarkederne tegner sig for en betydelig andel af finansieringen til virksomheder;

L.  der henviser til, at der mere end ti år efter finanskrisen stadig ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til problemerne med "for store til at krakke" og "for indbyrdes forbundne til at krakke", hvilket er under gennemgang af Rådet for Finansiel Stabilitet;

Generelle betragtninger

1.  minder om de fremskridt, der er gjort for så vidt angår gennemførelsen af bankunionen, navnlig hvad angår risikoreduktion; understreger imidlertid, at der skal gøres yderligere fremskridt, både med hensyn til risikodeling og risikoreduktion med henblik på at tackle de udfordringer, der fortsat findes i specifikke institutioner;

2.  minder om, at alle medlemsstater, der ønsker det, har adgang til bankunionen;

3.  glæder sig over støtten fra formanden for Europa-Kommissionen og formanden for ECB til fuldførelsen af bankunionen og, mere bredt set, Den Økonomiske og Monetære Union, gennem f.eks. oprettelsen af et budgetinstrument for at sikre en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergent Union;

4.  understreger, at Eurogruppen hverken er en institution, et organ eller et EU-agentur, men et uformelt mellemstatsligt diskussionsforum; beklager, at medlemsstaterne fortsat agerer uden for Fællesskabets rammer, hvilket bringer Parlamentets rolle som medlovgiver og dets ret til at udøve demokratisk kontrol i fare;

5.  fremhæver den manglende effektivitet af de mellemstatslige forhandlinger, der er ført indtil nu, navnlig dem, der involverer budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne og Eurogruppens arbejdsgruppe på højt plan vedrørende bankunionen; opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne fortsættes i et åbent miljø, der sikrer en aktiv inddragelse af Parlamentet i EU's retsorden; understreger den øgede retsbeskyttelse, som disse ændringer i givet fald vil medføre, sammen med strengere krav til gennemsigtighed og adgang til dokumenter;

6.  glæder sig over, at det europæiske banksystem generelt er blevet mere modstandsdygtigt, hvilket bekræftes af EBA's risikovurdering af det europæiske banksystem fra 2019; glæder sig især over, at bankerne har holdt deres kapitalprocenter stabile, og at kvaliteten af aktiverne er blevet forbedret, hvilket afspejles i et yderligere fald i antallet af misligholdte lån;

7.  understreger imidlertid, at rentabilitetsniveauet fortsat er lavt, og at den makroøkonomiske situation forværres, navnlig i lyset af covid-19-pandemien, som har givet anledning til hidtil usete udfordringer for den globale økonomi, som påvirker aktivernes kvalitet og dermed bankernes rentabilitet; bemærker endvidere, at en høj grad af konkurrence, navnlig inden for finansiel teknologi (fintech), samt større operationelle risici som følge af digitalisering og innovation og den manglende integration af markederne som følge af den resterende fragmentering medlemsstaterne imellem forventes at skabe yderligere udfordringer for bankernes rentabilitet;

8.  noterer sig den nuværende udsigt til en lav risiko og lav rentabilitet i banksektoren; fremhæver, at der fortsat er lave rentesatser som et middel til at tackle den nuværende makroøkonomiske situation; understreger endvidere, at økonomisk afmatning og geopolitiske spændinger, herunder virkningerne af brexit, samt cyberrisici og datasikkerhed er blandt de store udfordringer, som EU's banksektor står over for, ud over klimaforandringer og risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

9.  bemærker, at bankernes rentabilitet er steget støt siden 2012 med en egenkapitalforrentning på over 6 % siden 2017; understreger imidlertid, at denne udvikling i de fleste banker stadig ikke svarer til de anslåede kapitalomkostninger; understreger, at den lave risiko og lave rente har medført lavere omkostninger til hensættelser og tab; påpeger, at dette dog ikke er en strukturel forbedring, og at udfordringerne for rentabiliteten ikke forventes at blive mindre på kort sigt; minder om behovet for løbende at vurdere finansieringsniveauet for økonomien og navnlig for SMV'er fra det finansielle system som helhed; opfordrer til, at der foretages en egentlig vurdering af virkningerne af tidligere og fremtidige reguleringer med henblik på at nå målet om finansiering af økonomien;

10.  understreger, at bankernes långivning og likviditetstilførsel spiller en afgørende rolle med hensyn til at afbøde de alvorligste økonomiske konsekvenser af covid-19-udbruddet for befolkningen i EU; bemærker i denne forbindelse de lovgivnings- og tilsynsmæssige foranstaltninger, der er blevet foreslået eller vedtaget for at sikre, at bankerne bliver ved med at låne ud under denne krise; glæder sig over den fleksibilitet, der gives til bankerne i forbindelse med den tilsynsmæssige behandling af lån, anvendelsen af regnskabsregler og frigørelsen af kapitalbuffere; understreger, at enhver lempelse, der gives, bør gøres fuldt tilgængelig til støtte for bankkunder, -familier og -virksomheder; støtter de foranstaltninger, der træffes af banktilsynsmyndighederne med henblik på at indføre stærke midlertidige begrænsninger på udbetalingen af udbytter og bonusser og bankernes tilbagekøb af egne aktier;

11.  understreger banksektorens afgørende rolle med hensyn til at kanalisere finansiering ind i realøkonomien og navnlig til bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer og dermed fremme vækst og beskæftigelse og muliggøre omstillingen til en klimaneutral økonomi uden at sætte den finansielle stabilitet på spil;

12.  glæder sig i denne forbindelse over den politiske aftale, der er indgået om forordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer; opfordrer til en revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering med henblik på bedre at afspejle de ESG-relaterede rapporterings- og oplysningsforpligtelser;

13.  er bekymret over, at man ikke helt forstår, hvor sårbare bankerne er over for klimarelaterede risici, og glæder sig over EBA's tilsagn om at medtage klimarisikobetragtninger i sin årlige risikovurdering og indføre stresstests vedrørende klimaændringer; understreger i denne forbindelse betydningen af passende oplysninger og risikovurdering;

14.  opfordrer endvidere alle europæiske banker til at tilslutte sig de FN-ledede principper for ansvarlig bankvirksomhed og til i overensstemmelse hermed årligt at rapportere om deres bestræbelser på at gennemføre bæredygtig finansiering og på at reducere risici i forbindelse med klimaændringer i deres balancer; opfordrer EU's og de nationale kompetente myndigheder med ansvar for banksektoren til at følge og, hvor det er muligt, at implementere henstillingerne i "Principles for Responsible Banking", "Sustainable Banking Network" og "Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System";

15.  opfordrer til, at der indføres en EU-dækkende standard for grønne obligationer og fastlægges en ramme, der er gunstig for udvikling af disse obligationer med henblik på at øge gennemsigtigheden, effektiviteten og troværdigheden af bæredygtige investeringer;

16.  noterer sig arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) for så vidt angår risici forbundet med statslige låntagere; understreger, at EU's lovgivningsmæssige rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer til yderligere drøftelser om oprettelsen af et europæisk sikkert aktiv, der er baseret på en evaluering, som Kommissionen skal foretage af forslaget om værdipapir med sikkerhed i statsobligationer (SBBS) og den mulige udvikling heraf, med henblik på at styrke euroens internationale rolle, stabilisere de finansielle markeder og give bankerne mulighed for at diversificere deres porteføljer;

17.  understreger, at de finansielle markeder er indbyrdes tæt forbundne; fremhæver betydningen af, at banktilsynsmyndighederne er forberedt på alle mulige resultater af brexit, dog med det for øje, at dette er et supplement til, at de private aktører selv er forberedt; glæder sig over alle væsentlige foranstaltninger og samarbejdet indtil videre; noterer sig britiske virksomheders praksis med at etablere filialer i EU for fortsat at kunne levere tjenesteydelser; fremhæver i denne forbindelse risikoen for regelarbitrage som følge af en uensartet anvendelse af reglerne i de enkelte medlemsstater; mener derfor, at der er behov for yderligere harmonisering for at undgå regelarbitrage og sikre, at der tages behørigt hensyn til risiciene; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår i de finansielle regler mellem EU og Det Forenede Kongerige efter brexit samt behovet for at forhindre et reguleringsmæssigt kapløb mod bunden;

18.  gentager de tilsagn, som EU sammen med Det Forenede Kongerige har givet i henhold til den reviderede politiske erklæring; forpligter sig til at opretholde et tæt og struktureret samarbejde om regulerings- og tilsynsspørgsmål på både politisk og teknisk plan;

19.  beklager, at Kommissionen og størstedelen af EU's regeringer indtil videre ikke har sikret fuldstændig kønsbalance i EU's institutioner og organer, navnlig med hensyn til udnævnelser på højt niveau inden for økonomiske, finansielle og monetære anliggender; opfordrer regeringerne i medlemsstaterne, Det Europæiske Råd, Eurogruppen og Kommissionen til aktivt at arbejde hen imod en ligelig kønsfordeling i deres kommende forslag om endelige lister og udnævnelser, idet det tilstræbes at medtage mindst én kvindelig og én mandlig kandidat pr. udnævnelsesprocedure; gentager sin beslutsomhed hvad angår princippet om kønsbalance på fremtidige kandidatlister;

20.  understreger, at det er vigtigt at fuldføre kapitalmarkedsunionen, som komplementerer bankunionen i finansieringen af realøkonomien; understreger endvidere, at en fuldt integreret kapitalmarkedsunion sammen med en fuldt udbygget bankunion vil give mulighed for offentlig og privat risikodeling og desuden vil styrke euroens internationale rolle og yderligere styrke de europæiske markeders konkurrenceevne og fremme bæredygtige private investeringer; fremhæver i denne forbindelse behovet for lige konkurrencevilkår, som undgår ulemper for SMV'er med hensyn til adgang til finansiering, og behovet for nøje at overvåge udstedelsen af securitiserede produkter;

Tilsyn

21.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i banksektoren for at mindske risici og øge den finansielle stabilitet; bemærker imidlertid, at der fortsat er svagheder i visse institutioner, og at der er behov for yderligere fremskridt; minder om, at bankunionen har til formål at sikre finansiel stabilitet og fremme et ægte indre marked, lige vilkår og forudsigelighed for markedsaktørerne;

22.  mener ikke desto mindre, at de aktuelle tilsynsrammer primært har fokuseret på kreditrisikoeksponeringer på bekostning af markedsrisikoeksponeringer i forbindelse med illikvide værdipapirer, herunder derivater; opfordrer indtrængende til, at der indføres passende foranstaltninger til at fremme en gennemgang af aktivernes kvalitet, og glæder sig i den forbindelse over, at niveau 2- og niveau 3-instrumenter er blevet medtaget i 2018-stresstestens anvendelsesområde; gentager sin opfordring til, at FTM i forbindelse med sit tilsyn gør en reduktion af disse komplekse og illikvide finansielle instrumenter, herunder derivater, til en hovedprioritet;

23.  glæder sig over bestræbelserne på at styrke finanssektoren og reducere omfanget af misligholdte lån på europæisk plan og over de risikobegrænsende foranstaltninger, der er gennemført i den nylige bankpakke; bemærker, at andelen af misligholdte lån hos signifikante kreditinstitutter faldt med mere end halvdelen fra starten af ECB's banktilsyn i november 2014 til juni 2019; fremhæver, at den gennemsnitlige andel af misligholdte lån i euroområdet i september 2019 lå på 2,9 %, hvilket er et fald fra 6,5 % i december 2014; glæder sig over disse betydelige fremskridt; påpeger, at omfanget af misligholdte lån stadig er højt i visse institutioner, og at der er behov for en yderligere indsats for at løse dette problem; noterer sig det igangværende lovgivningsarbejde vedrørende direktivet om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og understreger behovet for at sikre, at udviklingen af sekundære markeder for lån og indførelsen af en udenretslig håndhævelsesmekanisme omfatter passende forbrugerbeskyttelse;

24.  understreger behovet for at beskytte kundernes rettigheder i forbindelse med transaktioner med misligholdte lån; noterer sig betydningen af en fuldstændig gennemførelse af realkreditdirektivet (2014/17/EU); opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger for at sikre, at låntagere, som måske allerede er i sårbare finansielle situationer, ikke udsættes for en aggressiv og uretfærdig behandling og adfærd fra dårligt regulerede gældskøberes og inkassatorers side; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den kommende revision af forbrugerkreditdirektivet at fastsætte mere ambitiøse bestemmelser om beskyttelse af låntagere mod misbrug og sikre, at disse rettigheder gælder både for eksisterende og fremtidige lån;

25.  understreger betydningen af at beskytte forbrugernes rettigheder, navnlig hvad angår bankgebyrer og gennemsigtigheden i produktomkostninger, rentabilitet og risici; opfordrer i denne forbindelse EBA til at fokusere mere på at opfylde sit mandat med hensyn til korrekt indsamling og analyse af og rapportering om forbrugertendenser samt på gennemgang og koordinering af initiativer fra de kompetente myndigheders side vedrørende finansiel forståelse og uddannelse;

26.  bemærker, at de seneste bankkriser har vist, at kreditinstitutter har foretaget uhensigtsmæssige salg af obligationer og andre finansielle produkter til detailkunder; opfordrer tilsyns- og afviklingsmyndighederne til strengt at håndhæve de nyligt indførte BRRD-bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, navnlig for så vidt angår minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser (MREL); opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af spørgsmålet om bankinstitutters uhensigtsmæssige salg af finansielle produkter;

27.  opfordrer ESA'erne til at gøre fuld brug af deres beføjelser for at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse, herunder, hvor det er relevant, produktinterventionsbeføjelser, når finansielle produkter og kreditprodukter har været eller sandsynligvis vil være til skade for forbrugerne;

28.  bemærker, at arbejdet med gennemførelsen af de endelige Basel III-standarder allerede er påbegyndt; understreger, at BCBS's standarder bør gennemføres i europæisk lovgivning rettidigt og under behørig hensyntagen til deres mål, samtidig med at der tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn, hvor det er relevant, og til proportionalitetsprincippet; advarer om, at anvendelsen af en universalløsning på grund af de mange forskellige bankmodeller i EU kan være uhensigtsmæssig på det europæiske marked; understreger, at der bør sikres konkurrenceevne og finansiel stabilitet i EU's banksektor, og at dens evne til at finansiere økonomien, navnlig SMV'er, ikke bør skades; er overbevist om, at der er behov for levedygtige og velkapitaliserede finansielle institutioner for at sikre en forsvarlig finansiering af EU's økonomi og en stabil bankunion; minder om sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III og opfordrer Kommissionen til at tage anbefalingerne heri i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af de nye lovgivningsforslag;

29.  bemærker, at det er vigtigt at vurdere de interne modellers egnethed og løbende evaluere dem for at sikre, at de er pålidelige og robuste; noterer sig resultaterne af den målrettede gennemgang af de interne modeller (TRIM), som ECB har foretaget; opfordrer bankerne til at forbedre deres anvendelse og gennemførelse af deres interne modeller i overensstemmelse hermed;

30.  er bekymret over, at EBA har advaret om, at den ikke vil være i stand til at indsende sine forslag til reduktion af den administrative byrde for små institutioner inden for den frist, som lovgiverne har fastsat i bankpakken;

31.  minder om, at standarder, der fastlægges i internationale fora, bør sikre ensartethed i reglerne og medvirke til at fremme ens spilleregler for alle internationalt aktive banker;

32.  bemærker, at EBA i sin rapport om vurdering af risici og sårbarheder i EU's banksektor peger på forskelle mellem medlemsstaterne i anvendelsen og fastsættelsen af O-SII-bufferen; opfordrer derfor til yderligere harmonisering af anvendelsen af kapitalbuffere i hele EU for at skabe lige konkurrencevilkår;

33.  glæder sig over, at der er opnået enighed om et aftalememorandum mellem Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Revisionsret om fastlæggelse af de praktiske foranstaltninger med hensyn til informationsudveksling mellem institutionerne med hensyn til deres respektive mandater;

34.  anmoder om øget gennemsigtighed i banktilsynet, f.eks. hvad angår resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, for at styrke kapitalmarkedernes og de finansielle markeders samt virksomhedernes og borgernes tillid såvel som for at sikre ensartet behandling i alle medlemsstater; glæder sig over en forbedret og finpudset informationsudveksling mellem tilsyns- og afviklingsinstitutioner;

35.  bemærker, at innovative finansielle teknologier er i gang med grundlæggende at forandre den finansielle sektor, herunder bank- og betalingstjenester, og glæder sig over den effektivitet og det større udvalg af valgmuligheder, som disse teknologier giver forbrugerne; støtter teknologineutralitet som et vejledende princip og tilskynder til investeringer i finansiel teknologi;

36.  fremhæver behovet for at tage de udfordringer, som disse nye teknologier udgør, op, såsom sikring af bæredygtige forretningsmodeller, der er interoperable på tværs af grænserne, lige vilkår med hensyn til regulering og tilsyn samt cybersikkerhed; understreger de finansielle institutioners ansvar for at sikre beskyttelsen af kundernes data og deres sikkerhed i overensstemmelse med EU-retten; bemærker endvidere, at banksektoren i stigende grad er afhængige af cloud computing, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at reagere på den fælles rådgivning fra ESA'erne om behovet for lovgivningsmæssige forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor; gentager, at en afbalanceret lovgivningsmæssig ramme og retssikkerhed kan forbedre et miljø, der er sårbart over for innovation, uden at underminere den finansielle stabilitet;

37.  anerkender det bidrag, som den ikkebankmæssige finansielle formidling, tidligere kaldet skyggebankvirksomhed, kan yde til yderligere at diversificere finansieringskilderne til økonomien; understreger imidlertid, at der er en betydelig indbyrdes afhængighed mellem den ikkebankmæssige finansielle formidling og den traditionelle banksektor, hvilket giver anledning til bekymring for så vidt angår systemiske risici på grund af manglen på passende regulering af og tilsyn med førstnævnte;

38.  opfordrer i denne forbindelse til en koordineret indsats for at imødegå disse risici, herunder at der etableres en makroprudentiel værktøjskasse og yderligere ibrugtagning af eksisterende værktøjer til imødegåelse af trusler mod den finansielle stabilitet som følge af den stadig større rolle, ikkebankmæssige finansielle formidling spiller; mener, at det er nødvendigt at vurdere, om de tilsynsmæssige krav til store eksponeringer, navnlig i forbindelse med ikkebankmæssig finansiel formidling, er tilstrækkelige til at sikre finansiel stabilitet; understreger endvidere de risici, der er fremhævet i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) rapport "EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2019", f.eks. de forbundne risici, der skylde omdannelse af likviditet, risikotagning og gearing, der i bredere forstand påvirker sektoren;

39.  glæder sig over aftalen om udveksling af oplysninger mellem ECB og de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme (CFT); minder om sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; glæder sig over det fælles oplæg af 8. november 2019, der er udarbejdet af flere finansministre i euroområdet, og som opfordrer til en harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

40.  minder om, at for at AML/CFT's bestræbelser kan være effektive, skal de kompetente myndigheder og de finansielle institutioner handle koordineret; understreger, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge i højere grad skal tilpasses hinanden; minder om sin alvorlige bekymring over den lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige opsplitning på AML/CFT-området, som har medført, at de ikke har formået at levere passende tilsyn og svar på de nationale tilsynsmyndigheders mangler, og som undergraver deres mulighed for at føre tilsyn med den stigende grænseoverskridende aktivitet i EU;

41.  er overbevist om, at FTM også har en rolle at spille i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, og glæder sig over oprettelsen af en særlig enhed til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker navnlig kompleksiteten ved at foretage den vigtige egnethedsvurdering af bankers øverste ledelse som følge af den meget forskelligartede gennemførelse af kapitalkravsdirektivet; opfordrer derfor til, at "egnetheds- og hæderligheds"-kravene integreres i kapitalkravsforordningen;

42.  glæder sig over Rådets konklusioner af 5. december 2019, der giver Kommissionen mandat til at undersøge, hvordan man kan sikre et bedre samarbejde mellem myndigheder og overdrage AML-opgaver til et EU-organ, og til at omdanne visse dele af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge til en forordning for at sikre et fælles regelsæt; glæder sig over Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for en omfattende EU-politik om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som skitserer forslag til yderligere at harmonisere AML/CFT-regelsættet og effektivt imødegå de risici, som grænseoverskridende ulovlig aktivitet udgør for EU's finansielle systems integritet og EU-borgernes sikkerhed, herunder gennem oprettelsen af et nyt EU-organ;

43.  erkender, at det er nødvendigt at træffe retlige og tilsynsmæssige foranstaltninger for at imødegå de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er forbundet med kryptoaktiver; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere konsekvensanalyser af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der kan opstå som følge af sårbarheder skabt af kredit- og finansieringsinstitutternes øgede brug af nye teknologier, og den hurtige spredning af kryptoaktiver på grund af manglen på en fælles reguleringsordning og den anonymitet, der er forbundet med disse aktiver;

44.  opfordrer Kommissionen til i 2020 at evaluere det nuværende marked for kreditvurderingsbureauer med henblik på at vurdere det med hensyn til konkurrence, informationsasymmetrier og gennemsigtighed på markederne; bemærker, at bæredygtighedsvurderinger baseret på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) kriterier kan komme til at udgøre et vigtigt supplement til kreditrisikovurderinger; understreger betydningen af en standardisering af kriterierne for bæredygtighedsvurderinger og af at sikre, at udviklingen af et marked for udarbejdelse af bæredygtighedsvurderinger er konkurrencepræget og ikke koncentreret med et begrænset antal udbydere;

45.  konstaterer behovet for en indsats for i højere grad at gøre aktiviteterne på det finansielle marked overensstemmende med bæredygtighedsmålene og ESG-kriterierne, idet den centrale rolle, som de europæiske tilsynsmyndigheder spiller i disse mål understreges; opfordrer i denne forbindelse EBA til i samarbejde med ESRB tage skridt hen imod udviklingen af en fælles metode til måling af intensiteten af de klimarisici, som de finansielle institutioner udsættes for, herunder risici i forbindelse med nedskrivning af aktiver i tilfælde af ændringer i den lovgivningsmæssige behandling som følge af afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, makroøkonomiske virkninger af pludselige ændringer i energiforbruget og en stigning i forekomsten af naturkatastrofer;

Afvikling

46.  glæder sig over, at Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) ikke har skullet træffe afviklingsforanstaltninger i 2019; opfordrer Kommissionen til at overveje en passende opfølgning af sin egen rapport om gennemførelsen af BRRD og SRMR fra april 2019; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om lovgivningen er tilstrækkelig til at sikre, at alle banker vil kunne afvikles uden brug af skatteydernes penge, hvis det skulle blive nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Rådet for Finansiel Stabilitets gennemgang af lovgivningen om "for stor til at krakke" og til at afhjælpe potentielle mangler, navnlig med hensyn til beskyttelse af detailindskud;

47.  opfordrer SRB til at fuldføre processen med at udarbejde afviklingsplaner og analysere, om alle relevante banker opfylder kravet til MREL; bemærker, at SRB ikke regelmæssigt oplyser, i hvilket omfang bankerne opfylder MREL-målene;

48.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for yderligere harmonisering af specifikke aspekter af eksisterende nationale konkurslovgivninger og til at vurdere, i hvilket omfang en sådan yderligere harmonisering er nødvendig for at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af krisestyringsrammen; opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af revisionen af direktivet om indskudsgarantiordninger, at skabe større klarhed om princippet om den laveste værdi i direktivet om indskudsgarantiordninger;

49.  opfordrer til yderligere overvejelser om rammerne for den fælles afviklingsmekanisme og behovet for at vurdere anvendeligheden af bankmeddelelsen af 2013(19); bemærker, at det er nødvendigt at sikre lige konkurrencevilkår og en konsekvent anvendelse af kriteriet om offentlig interesse;

50.  bemærker, at foranstaltninger til tidlig indgriben kan spille en vigtig rolle med hensyn til at forhindre bankkrak og -kriser; bemærker imidlertid, at kravene til brug af tidlig indgriben overlapper nogle af ECB's standardinterventionsforanstaltninger; understreger, at standardinterventionsforanstaltninger i sådanne tilfælde favoriseres; mener derfor, at denne overlapning bør fjernes ved i tilstrækkelig grad at præcisere retsgrundlaget for hvert instrument med henblik på at sikre en gradvis gennemførelse af foranstaltningerne;

51.  noterer sig Eurogruppens afgørelse om, at der hersker "principiel enighed" om reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme og dens opgaver; opfordrer til, at der skabes en bagstopperordning for Afviklingsfonden og at det hurtigt tages i brug; er bekymret over manglen på mekanismer i bankunionen til at sikre, at der kan stilles likviditetsstøtte til rådighed til en bank i tilfælde af en afvikling for at sikre kontinuiteten af tjenester og stabiliteten på de finansielle markeder, og opfordrer Kommissionen til omgående at forsøge at afhjælpe denne mangel;

52.  understreger, at bankerne skal kunne operere på tværs af grænserne og samtidig forvalte deres kapital og likviditet på konsolideret niveau for at sprede deres risici og afhjælpe en eventuel manglende rentabilitet; fremhæver, at reglerne bør give moderselskabet større fleksibilitet i denne henseende, samtidig med at der indføres troværdige og retskraftige mekanismer, der i tilfælde af en krise kræver, at moderselskabet (afviklingsenheden) tilvejebringer kapital, MREL og likviditet til det datterselskab, som ligger i et værtsland inden for bankunionen;

Indskudsforsiking

53.  fremfører, at bankunionen stadig mangler sin tredje søjle; opfordrer indtrængende til, at bankunionen fuldføres gennem oprettelsen af en fuldt ud gennemført europæisk indskudsforsikringsordning med henblik for at beskytte indskydere mod bankforstyrrelser, sikre tilliden blandt indskydere og investorer i hele bankunionen og styrke stabiliteten i euroområdet som helhed; anerkender fordelene ved risikodeling og yderligere risikoreduktion i visse institutioner;

54.  opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at genoptage forhandlingerne om EDIS og til samtidig at sikre en sammenhængende ramme med indskudsgarantiordningsdirektivet med henblik på at opfylde målet om at øge den finansielle stabilitet;

55.  opfordrer Kommissionen til at analysere rammerne for fungerende institutsikringsordninger i forbindelse med EDIS;

56.  noterer sig de fortsatte drøftelser om fuldførelsen af bankunionen i Gruppen på Højt Plan vedrørende EDIS, der blev nedsat i januar 2019 med henblik på at aflægge rapport til Eurogruppen, herunder om yderligere forbedringer af rammerne for krisestyring for banker; er bekymret over, at Parlamentet ikke er blevet holdt underrettet om drøftelserne i Gruppen på Højt Plan om EDIS, som rapporterer til Eurogruppen; bemærker, at Kommissionen deltager i arbejdsgruppen på højt plan, og minder om artikel 9 i rammeaftalen fra 2010, som indeholder en forpligtelse for Kommissionen til at sikre ligebehandling, navnlig i lovgivningsmæssige spørgsmål, mellem Parlamentet og Rådet;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0030.
(2) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 45.
(3) https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/publications/annual-report/pdf/ssm.ar2018~927cb99de4.en.pdf?eacb68897aba01af07abf90319758ded
(4) https://www.esrb.europa.eu/pub/pdf/reports/nbfi_monitor/esrb.report190717_NBFImonitor2019~ba7c155135.en.pdf?aad1f4a011a6d589537645242475aa89
(5) https://eba.europa.eu/sites/default/documents/files/document_library/Risk%20Analysis%20and%20Data/Risk%20Assessment%20Reports/2019/Risk%20Assessment%20Report_November%202019.PDF
(6) JC 2018 74.
(7) EUT L 320 af 30.11.2013, s. 1.
(8) https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/legal/pdf/memorandum_of_understanding_between_the_eca_and_the_ecb_regarding_the_ecbs_supervisory_tasks.pdf
(9) "Særberetning nr. 10/2019: Stresstest af banker på EU-plan: Der gives oplysninger om banker i et hidtil uset omfang, men der er brug for bedre koordinering og større fokus på risici", Den Europæiske Revisionsret, 10. juli 2019, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR19_10/SR_EBA_STRESS_TEST_DA.pdf
(10) Pressemeddelelse, "ECB revises supervisory expectations for prudential provisioning for new non-performing loans to account for new EU regulation", 22. august 2019, https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2019/html/ssm.pr190822~f3dd1be8a4.en.html
(11) ESMA 33-9-321.
(12) Discussion Paper Series/7, Den europæiske stabilitetsmekanisme, oktober 2019.
(13) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0022.
(15) JC 2019 59.
(16) https://eba.europa.eu/file/233465/download?token=xH5hxq39
(17) JC 2019 26, https://eba.europa.eu/file/102634/download?token=ZR98JZp8
(18) https://eba.europa.eu/file/178124/download?token=7fFsD9og
(19) EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.

Seneste opdatering: 8. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik