Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2213(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0110/2020

Indgivne tekster :

A9-0110/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0166

Vedtagne tekster
PDF 175kWORD 57k
Fredag den 19. juni 2020 - Bruxelles Endelig udgave
Retningslinjer for budgettet for 2021 - Sektion III
P9_TA(2020)0166A9-0110/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen (2019/2213(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen "Global Warming of 1.5°C"(1),

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020(6) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale(7) og til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(9),

–  der henviser til sin beslutning af 13. maj 2020 om et sikkerhedsnet til beskyttelse af modtagerne af EU-programmer: udarbejdelse af en FFR-nødplan(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen(11),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(12),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017(13),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(14),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2020 om de budgetmæssige retningslinjer for 2021 (06092/2020),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93,

–  der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0110/2020),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union står over for en uventet og hidtil uset sundhedsmæssig, økonomisk, social og miljømæssig krise som følge af pandemien med coronavirus covid-19;

B.  der henviser til, at disse usædvanlige omstændigheder ikke kan håndteres med et budget, der er udformet til "business as usual";

C.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 i TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at budgettet skal finansieres fuldt ud af egne indtægter;

D.  der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF med enstemmighed skal vedtage en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer;

E.  der henviser til, at den nuværende FFR udløber ved udgangen af 2020 og til, at 2021 bør være det første gennemførelsesår i den næste FFR i en revideret og ændret form;

F.  der henviser til, at Parlamentet har været klar til at forhandle om FFR'en siden november 2018, men at Rådet hidtil ikke har deltaget i én eneste meningsfuld drøftelse med Parlamentet ud over den minimale kontakt, der har været i tilknytning til samlinger i Rådet for Almindelige Anliggender; der henviser til, at tidsrammen for at nå frem til en aftale i Det Europæiske Råd er blevet forlænget gentagne gange;

G.  der henviser til, at Kommissionen den 27. maj 2020 fremlagde et ajourført forslag til den næste FFR;

H.  der henviser til, at IPCC-videnskabsfolk i deres seneste rapport opfordrer til en radikal indsats for at komme på niveau med den økologiske omstilling, idet de advarer om, at CO2-koncentrationen steg tre gange hurtigere i 2018-2019 end i 1960'erne, hvilket understreger, at der kun er få år tilbage til at forhindre, at klimaændringerne og deres miljøvirkninger kommer uigenkaldeligt ud af kontrol;

I.  der henviser til, at ofre for kønsbaseret vold i forbindelse med covid-19-udbruddet kan være udsat for den skyldige i overgrebet i lange perioder og være afskåret fra social og institutionel støtte, som det fremgår af data i flere EU-lande, og at kvinder udgør en uforholdsmæssig stor andel af de ansatte i erhverv, hvor risikoen for at blive smittet er høj;

Håndtering af covid-19-krisen: et budget til beskyttelse og innovation...

1.  insisterer på, at EU-budgettet er af afgørende betydning i forhold til at kunne reagere på de udfordringer, som Unionen står over for, og som er blevet endnu mere synlige og akutte som følge af covid-19-krisen, og på at det skal afspejle medlemsstaternes og institutionernes ambitionsniveau; understreger derfor, at det primære fokus i 2021-budgettet bør være at afbøde virkningerne af covid-19-udbruddet og støtte genopretningen, der bygger på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling;

2.  understreger, at Unionen og alle dens medlemsstater skal vise fuld solidaritet med dem, der har størst behov, ved at stå sammen som et fællesskab og sikre, at intet land står alene i bekæmpelsen af denne pandemi og dens følger, blandt andet gennem et budget for 2021, der står i et rimeligt forhold til denne historiske udfordring;

3.  fremhæver i denne forbindelse, at 2021-budgettet bør være det første i en ajourført, tilpasset og meget ambitiøs FFR 2021-2027;

4.  gentager i overensstemmelse med sin beslutning af 13. maj 2020 sin anmodning til Kommissionen om senest den 15. juni 2020 at fremsætte forslag til en FFR-nødplan på grundlag af den automatiske forlængelse af lofterne for 2020 med henblik på at beskytte modtagerne af EU-programmer og sikre kontinuitet i finansieringen; understreger, at denne FFR-nødplan bør give mulighed for en forlængelse af eksisterende EU-programmer og disse programmers fornyede fokus på at tackle konsekvenserne af krisen samt for at etablere de mest presserende nye instrumenter og initiativer; understreger behovet for at undgå enhver risiko for diskontinuitet eller en ukontrolleret forlængelse af den nuværende FFR og de nuværende programmer i 2021 og for at sikre, at Unionen vil være i stand til at udføre sine aktiviteter og fremlægge en ambitiøs kriseberedskabs- og genopretningsstrategi;

5.  understreger, at ingen medlemsstat i sig selv vil kunne finansiere en omfattende genopretningsplan, så længe det er nødvendigt for at imødegå covid-19-krisen, og at de nationale genopretningsplaner, hvis de udelukkende finansieres med gæld, vil være meget begrænsede i omfang og varighed; insisterer på, at genopretningsplanen skal omfatte en massiv investeringskomponent, der finansieres over Unionens budget fra 2021, og opfordrer derfor til, at budgettet for 2021 bliver en vigtig del af denne genopretningsplan;

6.  mener, at genopretningsplanen skal bygge på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling af vores samfund med henblik på at genopbygge vores økonomi, sikre modstandsdygtighed og inklusion under hensyntagen til klodens begrænsninger, beskytte folks trivsel og sundhed mod yderligere risici og miljøvirkninger, skabe arbejdspladser af høj kvalitet og sikre social, økonomisk og territorial samhørighed og konvergens, navnlig gennem investeringer i SMV'er og de sektorer, der er mest berørt af krisen, såsom turisme, og i udviklingen af bæredygtige offentlige infrastrukturer og tjenester og af de strategiske sektorer, såsom sundhedssektoren, der tackler krisen på frontlinjen; opfordrer Kommissionen til at forelægge et budgetforslag for 2021, som er i overensstemmelse med disse prioriteter;

7.  mener, at EU-budgettets indtægtsside skal ses som et redskab til gennemførelse af EU's politikker; understreger, at nye supplerende egne indtægter, der overføres direkte til EU-budgettet som ordinære indtægter, vil skulle spille en central rolle fra og med 2021 med henblik på at dække de ekstra udgifter, der er afholdt som følge af krisen, og mindske overvægten af BNI-bidrag i EU-budgettet; mener, at manglen på nye egne indtægter vil få negative politiske konsekvenser for Unionens budget for 2021 og bringe Kommissionens nye politiske dagsorden i fare; mener i denne forbindelse, at Kommissionens forslag om egne indtægter fra maj 2018 er et godt udgangspunkt, der generelt skal uddybes i lyset af de aktuelle udfordringer og kriser; minder som anført i sin interimsbetænkning af 14. november 2018 og sin beslutning af 10. oktober 2019 om, at Europa-Parlamentet ikke vil give sit samtykke til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 uden en aftale om reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder indførelsen af en kurv af nye egne indtægter;

8.  er overbevist om, at den nuværende krise ikke bør undergrave ambitionen om at bevæge sig i retning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, hvilket kræver en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2030; minder om, at der i FN's miljøprograms (UNEP's) 2019-rapport om emissionskløften (2019 Emissions Gap Report) opfordres til en samlet reduktion af drivhusgasemissionerne på 7,6 % hvert år for at begrænse temperaturstigningen til under 1,5 °C, hvilket vil sige en reduktion på ca. 6,8 % hvert år på EU-plan; fremhæver, at det er en enorm udfordring, navnlig med hensyn til den stærkt tiltrængte bæredygtige, socialt retfærdige omstilling, som bør tage hensyn til de forskellige udgangspunkter i EU's regioner og medlemsstater og ledsages af jobskabelse i massivt omfang; insisterer på, at det for at klare denne udfordring, som er uden sidestykke, på kun ti år er nødvendigt, at der træffes hasteforanstaltninger, som bakkes op af et stærkt EU-budget fra og med 2021;

9.  er bekymret over yderligere økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af krisen, hvis EU ikke hurtigt får nye og effektive redskaber til at beskytte den sociale samhørighed, bevare arbejdspladser og forhindre omfattende afskedigelser; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om et program for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og tilsagnet fra Kommissionens formand om at forelægge et forslag til retsakt om en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning med henblik på at gennemføre det snarest muligt;

... med henblik på at løse de sociale, miljømæssige, økonomiske og finansielle udfordringer, der er blevet endnu større

10.  glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

11.  bemærker imidlertid, at Kommissionen for at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 og den forestående hævelse af dette ambitionsniveau har skønnet, at det vil være nødvendigt at dække et finansieringsunderskud på mindst 260 mia. EUR hvert år, samt yderligere omkostninger til miljøbeskyttelse, ressourceforvaltning og sociale tilpasningsforanstaltninger; mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, EU's emissionshandelssystem (ETS) og EU's klimalovgivning fuldt ud bør bidrage til et kvantespring i den politiske og finansielle indsats for at bidrage til at reducere EU's drivhusgasemissioner og det samlede CO2-fodaftryk; mener, at en retfærdig omstilling som en naturlig del af svaret på krisen kræver retfærdig og tilstrækkelig finansiering;

12.  gentager, at Parlamentets mandat til FFR'en blev fastsat i dets interimsbetænkning af 14. november 2018 om lofter, programtildelinger, egne indtægter og fleksibilitetsbestemmelser, midtvejsrevisionen og horisontale principper som mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling, klima og ligestilling mellem kønnene; bemærker, at resultatet af FFR-forhandlingerne i vid udstrækning vil bestemme finansieringsniveauet for EU-programmerne for den næste periode, og gentager sin holdning om, at forpligtelsesbevillingerne for perioden 2021-2027 bør fastsættes til 1 324,1 mia. EUR i 2018-priser, hvilket svarer til 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI); er med henblik på at afspejle denne holdning fast besluttet på at bakke op om et budget for 2021 på 192,1 mia. EUR i løbende priser i forpligtelsesbevillinger; understreger, at der er behov for betydelige yderligere bevillinger ud over dette for at reagere på den aktuelle krise;

13.  minder om sin holdning om, at målene for mainstreaming af klima og biodiversitet i FFR 2021-2027 skal gå ud over de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i dets interimsbetænkning; sigter derfor mod at opnå et udgiftsniveau til biodiversitet på 10 % og et udgiftsniveau til klimamainstreaming på 30 % for 2021; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte klare støtteberettigelseskriterier for en ny stringent og omfattende metodologi i form af en rammeforordning til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetsudgifter i overensstemmelse med princippet om ikke at forvolde skade, sammen med de tilsvarende korrigerende foranstaltninger, hvor det er relevant, og proofing-mekanismen til identificering af potentielle skadelige virkninger af EU's tiltag vedrørende biodiversitet og klima i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og sin opfordring til en gradvis udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer;

14.  støtter anvendelsen af midler og fleksibiliteten til at mobilisere midler til forskning og udvikling (FoU) til covid-19-relaterede foranstaltninger såsom udvikling af vacciner, nye behandlinger, diagnostiske prøver og medicinske systemer for at forhindre spredningen af coronavirus og redde liv;

15.  understreger kraftigt, at Unionens klimamål kræver bæredygtige og langsigtede løsninger; fremhæver den afgørende rolle, som FoU spiller med hensyn til at finde effektive, realistiske og gennemførlige løsninger for borgere, virksomheder og samfundet; understreger, at Horisont Europa vil være det vigtigste program til udvikling af nye klimaløsninger; anmoder om øget finansiering til alle bidragende FoU-programmer med henblik på at etablere Unionen som global leder inden for grønne teknologier og styrke dens globale konkurrenceevne i større målestok, mindske dens afhængighed af udenlandske nøgleteknologier, blive førende inden for informations- og kommunikationsteknologier (IKT), kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed, udvikle nye behandlingsformer for alvorlige sygdomme såsom kræft og opbygge kapacitet inden for supercomputing og databehandling;

16.  bemærker med stor bekymring, at mange fremragende forslag til forskning ikke kan gennemføres, ikke på grund af dårlig kvalitet, men som følge af betydelig underfinansiering af de relevante programmer; understreger, at forskning og innovation er meget konkurrenceprægede markeder, og at forskere drages mod andre regioner i verden som følge af manglende finansieringsmuligheder i Europa; understreger, at Det Forenede Kongerige vil gå fra at være hovedmodtageren under mange af Unionens FoU-programmer til at være en stærk konkurrent; opfordrer Rådet til at tage hensyn til, at ethvert hul på 10 mia. EUR i Horisont Europa vil medføre et BNP-tab på 110 mia. EUR over de næste 25 år; konkluderer, at lave budgetmæssige ambitioner for FoU vil være i strid med ethvert tilsagn, der er gunstigt for konkurrenceevne eller bekæmpelse af klimaændringer, navnlig hvad angår den indsats, der stadig ligger forude med hensyn til at opfylde Europa 2020-målet på 3 % af BNP;

17.  understreger, at investeringer i transportinfrastruktur kan opfylde såvel målene om at støtte EU's økonomi i den nuværende kontekst og indsatsen for at bekæmpe klimaændringer som overgangen til bæredygtig mobilitet, idet der navnlig bygges på færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Shift2Rail og Connecting Europe-faciliteten (CEF); opfordrer Kommissionen til at bringe alle CEF-projekter i overensstemmelse med Parisaftalens mål;

18.  gentager, at en konkurrencedygtig rumindustri er af afgørende betydning for Europas erhvervslandskab, idet den leverer job af høj kvalitet, giver mulighed for betydelige FoU-aktiviteter og siker europæisk satellitinfrastrukturs autonomi; fremhæver fordelene ved data, der genereres i rummet som et vigtigt redskab til land- og miljøovervågning;

19.  understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør 99 % af alle virksomheder i medlemsstaterne og i væsentlig grad bidrager til skabelse af arbejdspladser, økonomisk stabilitet og i stigende grad til indsatsen for bæredygtighed, og at disse virksomheder er mest tilbøjelige til at blive hårdest ramt af den økonomiske nedgang som følge af covid-19-udbruddet; understreger, at SMV'er har vanskeligt ved at finde finansieringsmuligheder, og minder om den rolle, som EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) spiller i denne henseende; minder om Parlamentets holdning til en fordobling af finansieringsrammen for dets efterfølgers budgetposter inden for rammerne af programmet for det indre marked i den næste FFR, som forventes at give mulighed for en succesrate for forslag af høj kvalitet på mindst 80 %; understreger, at finansiel støtte til SMV'er også bør kanaliseres gennem InvestEU's SMV-vindue for at gøre markedet for produkter og tjenester tilgængeligt og muliggøre en hurtig opskalering af dem på de globale markeder; gentager, at det er nødvendigt yderligere at udvide mulighederne for at skabe og opskalere nystartede virksomheder og lægge særlig vægt på den digitale omstilling af SMV'er, også støttet af portalen for det indre marked som erhvervsfacilitator af e-forvaltning, i overensstemmelse med ambitiøse forbrugerbeskyttelsespolitikker samt deres økologiske omstilling; glæder sig i denne forbindelse endvidere over de forskellige initiativer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen), nemlig mobiliseringen af 40 mia. EUR til de berørte SMV'er, de 5 mia. EUR, der er til rådighed for virksomheder i sundhedssektoren, og den garantifond på 25 mia. EUR, der skal finansieres af dens aktionærer;

20.  understreger, at den aktuelle krise vil påvirke mange regioner og sektorer betydeligt; er i denne forbindelse overbevist om, at samhørighedspolitikken vil spille en central rolle og mere end nogensinde før vil blive afgørende med hensyn til at stimulere den økonomiske genopretning i alle EU's områder, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og kræve yderligere finansiering og mere fleksibilitet til at reagere på de komplekse miljømæssige, sociale, økonomiske og demografiske udfordringer, der ligger forude; understreger, at en overgangsperiode mellem de to programmeringsperioder vil være absolut nødvendig, hvis vedtagelsen af FFR 2021-2027 og det relevante retsgrundlag forsinkes;

21.  Mener, at der for turismesektoren, som er en af de sektorer, der er hårdest ramt af krisen, er behov for en omfattende strategi, der støttes med en specifik tildeling gennem et særskilt EU-program i den næste FFR; fastholder, at der bør være særlig fokus på og ydes særlig støtte til små og familiedrevne virksomheder, navnlig i forbindelse med landboturisme og små tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen, som vil få vanskeligere ved at overholde de nye sikkerhedsstandarder, ligesom øregioner og meget afsides beliggende regioner;

22.  understreger i lyset af de umiddelbare og langsigtede store negative sociale virkninger af den nuværende situation betydningen af fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder i EU's budget for 2021 og den afgørende rolle, som styrkede sociale foranstaltninger fra EU's side, navnlig Den Europæiske Socialfond+, spiller for den økonomiske genopretning, og navnlig for at tackle arbejdsløsheden blandt unge og ældre, børnefattigdom, risikoen for fattigdom og social udstødelse, forskelsbehandling, sikre en styrket social dialog, tackle den langsigtede strukturelle demografiske forandring og sikre adgang for alle, og især for den aldrende befolkning, til vitale og centrale tjenester såsom sundhedspleje, mobilitet, tilstrækkelig ernæring og anstændige boligforhold;

23.  opfordrer til, at der i budgettet for 2021 lægges særlig vægt på behovene i og forbindelserne med de oversøiske lande og territorier (OLT'er), da de kan være særligt sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringerne; understreger endvidere, at OLT'ernes adgang til finansiering skal forbedres, da de har begrænsede administrative ressourcer og begrænset ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse;

24.  understreger, at intern sikkerhed er en integreret del af EU-borgernes forventninger til en Union, der beskytter; understreger, at trusler mod sikkerheden, såsom terrorangreb, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og nye typer af kriminel aktivitet såsom cyberkriminalitet, udgør en vedvarende trussel mod Den Europæiske Unions samhørighed og kræver en stærk, koordineret europæisk indsats; mener, at dette kræver et intensiveret grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder; understreger, at en styrkelse og modernisering af IT-systemerne med fokus på bedre interoperabilitet mellem systemer, lettere adgang og læsbarhed af data er obligatorisk for at sikre et effektivt og hurtigt samarbejde mellem politi, retsvæsen og andre kompetente myndigheder; noterer sig, at Kommissionen forventes at iværksætte en ny sikkerhedsstrategi i 2021, som vil omfatte en række initiativer på centrale områder i relation til disse trusler;

25.  opfordrer Kommissionen til at tildele de nødvendige budgetmidler til at sikre, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har en større kapacitet, således at EU bliver bedre forberedt og i stand til at reagere på alle former for naturkatastrofer, pandemier og nødsituationer, såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare nødsituationer; gentager betydningen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme med henblik på bedre at beskytte borgerne mod katastrofer;

26.  fremhæver Erasmus+ programmets succes med at fremme unges mobilitet, uddannelse og færdigheder; understreger behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til programmet, bl.a. for at gøre det tilgængeligt for personer fra alle baggrunde og aldersgrupper;

27.  minder om, at fremme af europæiske værdier og kulturer spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte demokrati, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe desinformation og falske nyheder; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige midler til programmer for retfærdighed, rettigheder og værdier og at styrke de midler, der afsættes til at støtte ofre for kønsbaseret vold under dette program; understreger, at de kulturelle og kreative sektorer samt turisme er og vil være blandt de vigtigste sektorer, der er rammes af den krise, som EU oplever; opfordrer til nødforanstaltninger for disse sektorer og til en styrkelse af programmet Et Kreativt Europa;

28.  forventer, at en stærk EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil være på plads senest i 2021; understreger, at FFR 2021‑2027 bør indeholde en betingelsesklausul vedrørende beskyttelsen af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som vil sikre, at medlemsstaterne for at kunne drage fordel af EU-finansiering skal overholde artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fuldt ud;

29.  mener, at det europæiske solidaritetskorps er et grundlæggende redskab til at fremme aktivt medborgerskab i hele Unionen og til at styrke unionsborgerskabet; insisterer på, at 2021-budgettet for det europæiske solidaritetskorps skal stå mål med de mange forventninger, som det har skabt blandt unge i hele Europa, navnlig inden for den del af programmet, der omfatter frivilligt arbejde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at dække den store efterspørgsel efter ophold med henblik på frivilligt arbejde;

30.  opfordrer til, at der tildeles tilstrækkelige midler som en prioritet til at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er aktive inden for fremme af rettigheder og styrkelse og fremme af Unionens værdier og retsstatsprincippet, herunder gennem det fremtidige program for borgere, lighed, rettigheder og værdier, i en tid, hvor der i flere medlemsstater har kunnet konstateres en indskrænkning af råderummet for civilsamfundet;

31.  understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af EU's instrumenter, herunder instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), med henblik på at tackle denne situation; beklager, at Kommissionen ikke medtog et specifikt program om ligestilling mellem kønnene i sit forslag, og opfordrer til, at der afsættes ambitiøse og særlige budgetmidler til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og for beskyttelse og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; understreger derfor behovet for at styrke de budgetbevillinger, der støtter universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

32.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestenene i den europæiske integration, der har til formål at garantere en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet og fødevaresuverænitet for europæerne, velfungerende fødevaremarkeder, bæredygtig udvikling af landdistrikterne, generationsskifte og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten; minder om den centrale rolle, som disse politikker spiller med hensyn til at bidrage til en stabil og acceptabel indtægt for landbrugere og fiskere, navnlig i den nuværende vanskelige situation; minder om sin holdning ved forhandlingerne om FFR 2021-2027 om at bevare budgetterne for den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik; anmoder om, at disse politikker styrkes, og at der lægges særlig vægt på mindre landbrug og ikkeindustrielt fiskeri; noterer sig, at den fælles landbrugspolitik sammen med andre EU-politikker vil have en vigtig rolle at spille med hensyn til at opfylde ambitionerne i den grønne pagt;

33.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag og i sin efterfølgende ændringsretsakt til budgetforslaget for 2021 at tage hensyn til resultatet af den politiske aftale, der skal indgås om overgangsforanstaltningerne for 2021 (som anført i Kommissionens forslag af 31. oktober 2019 (COM(2019)0581)); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at der rettidigt afsættes tilstrækkelige midler til den fortsatte forbedring af kvaliteten af de data og indikatorer, der indberettes til Unionen, med henblik på fuldt ud at efterleve initiativet "EU-budget med fokus på resultater", insisterer på, at det med henblik på at foretage en korrekt vurdering af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt, at dataene og indikatorerne er af høj kvalitet;

34.  noterer sig den seneste udvikling med hensyn til migrationssituationen ved EU's ydre grænse til Tyrkiet, som førte til vedtagelsen for nylig af et ændringsbudget 1/2020 med henblik på at reagere på det øgede migrationspres; understreger, at der skal sikres et passende niveau af ressourcer i budgettet for 2021 med henblik på en mulig fortsættelse eller endog forværring af denne situation; minder om behovet for solidaritet og samarbejde mellem alle medlemsstaterne på dette område og for en fælles asylpolitik; understreger de yderligere behov, der følger af covid-19-udbruddet, med hensyn til at vedtage særlige foranstaltninger for migranter som særligt sårbare personer, herunder forebyggende evakuering og omfordeling; minder om, at der regelmæssigt har været behov for at styrke Asyl- og Migrationsfonden i den seneste tid for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere flygtningekrisen og at mobilisere de særlige instrumenter til dette formål, fordi loftet under udgiftsområde 3 var for lavt, eller gennem ændringsbudgetter; forventer, at medlemsstaterne forstår deres egne interesser og kompenserer for virkningen af den forsinkede vedtagelse af Dublin IV-forordningen ved at støtte de nødvendige bevillinger og gennemføre solidaritetsprincippet på dette område; minder om behovet for tilstrækkelige midler til at forbedre migranters og flygtninges levevilkår i EU's flygtningelejre, til retshåndhævelse, uddannelse af grænsevagter og kystvagter og til effektive foranstaltninger til integration af migranter og flygtninge;

35.  påpeger, at en velforvaltet lovlig migration er vigtig for at sikre en passende reaktion på et arbejdsmarked i stadig udvikling;

36.  bemærker, at Tyrkiet fortsat huser den største flygtningebefolkning i verden, og at der i øjeblikket føres drøftelser om, hvordan EU bør fortsætte sin støtte til Tyrkiet efter udløbet af EU's forpligtelser i henhold til EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet;

37.  understreger, at der bør indføres øjeblikkelige solidaritetsforanstaltninger, navnlig et omfordelingsprogram, mens man afventer gennemførelsen af en meningsfuld reform af EU's asylregler; anmoder endvidere om, at der fortsat afsættes midler i EU's budget til støtte til flygtninge i Tyrkiet;

38.  opfordrer til et ambitiøst 2021-budget til EU's eksterne politikker, som vil sætte Unionen i stand til at løfte de udfordringer, den står over for; minder om, at fred og solidaritet er centrale værdier, der konsekvent bør støttes af EU-budgettet; understreger behovet for at øge finansieringen til landene på det vestlige Balkan og til det østlige og sydlige naboskabsområde med henblik på at støtte politiske og økonomiske reformer, samt til andre regioner, der har behov for finansiel støtte til deres udvikling;

39.  mener, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) bør målrette sin finansiering på de områder, der vedrører demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og offentlig forvaltning; glæder sig over, at der er givet grønt lys til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, og opfordrer til, at der afsættes passende finansielle midler til at støtte politiske reformer og tilpasning til gældende EU-ret;

40.  understreger, at de finansielle tildelinger under IPA III bør være betinget af respekt for europæiske værdier såsom retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed, den demokratiske proces, respekt for grundlæggende værdier og gode naboskabsforbindelser; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af konditionalitet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket tildeles under IPA III, til gennem direkte forvaltning af EU at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgangen for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

41.  understreger, at Parlamentets førstebehandlingsholdning til NDICI blev vedtaget den 4. marts 2019, og at dets mandat vedrørende NDICI blev bekræftet den 8. oktober 2019; minder om sin holdning til fordel for et bidrag på 45 % af NDICI's samlede finansielle ramme til klimamålsætninger, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse samt til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, og lægger stor vægt på fremme af demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettighederne for kvinder, børn, flygtninge, fordrevne, LGBTI-personer, personer med handicap, oprindelige folk og etniske og religiøse mindretal;

42.  minder om, at den langsigtede løsning på det aktuelle migrationsfænomen ligger i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de lande, hvorfra migrationsstrømmene stammer; opfordrer til, at de respektive eksterne politikprogrammer tildeles tilstrækkelige finansielle midler til at støtte retfærdige og gensidigt fordelagtige partnerskaber mellem EU og oprindelseslande og transitlande, herunder dem på det afrikanske kontinent; opfordrer i samme forbindelse i betragtning af den vanskelige finansielle situation for De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) EU til at øge sin økonomiske støtte til organisationen i 2021 for at bevare den uafbrudte levering af livsvigtige tjenesteydelser til millioner af palæstinensiske flygtninge;

43.  er bekymret over den hurtige udbredelse af covid-19-pandemien på verdensplan og dens indvirkning på de berørte lande; er overbevist om, at internationalt samarbejde er afgørende for at overvinde denne globale krise; mener, at EU bør gå i spidsen for den globale indsats for at inddæmme pandemien og afbøde dens virkninger; mener, at Unionen bør udvise solidaritet med de berørte tredjelande, herunder ved at mobilisere yderligere ressourcer for at hjælpe dem med at genopbygge deres økonomier, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af denne krise og styrke kapaciteten i de offentlige sundhedssystemer på verdensplan;

44.  minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af EU's politik udadtil; gentager behovet for flere midler til støtte til menneskerettighederne i hele verden med særlig fokus på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig de mest udsatte; understreger i denne forbindelse behovet for at opretholde mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu) og øge finansieringen hertil; mener, at EU fuldstændig bør afholde sig fra at anvende budgetstøtte som en metode til at yde bistand i lande, der klart ikke lever op til de internationale standarder på menneskerettigheds- og demokratiområdet, eller som ikke viser deres vilje til at bekæmpe korruption; fremhæver betydningen af valgobservationsmissioner, navnlig dem, der gennemføres af lokale civilsamfundsgrupper, og opfordrer til et passende finansieringsniveau;

45.  opfordrer til yderligere finansiering af strategiske kommunikationstiltag til bekæmpelse af desinformationskampagner, som i stigende grad anvendes til at undergrave den demokratiske orden i Unionen og i EU's nærmeste nabolande; fremhæver betydningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtils flagskibsprojekt "East StratCom-taskforce – EUvs Disinfo" i kampen mod desinformation, propaganda og fremmed indflydelse;

46.  understreger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiel støtte til udformningen af en egentlig europæisk forsvarsunion, fremme strategisk autonomi og styrke EU's rolle på globalt plan; understreger navnlig betydningen af at fastholde Parlamentets holdning for så vidt angår beløbene til Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet; understreger, at fortsat støtte til og øget koordinering af forsvarsrelaterede politikker og aktioner under Det Europæiske Forsvarsagentur, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond og andre initiativer bør sikres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe finansieringen af administrations- og aktionsudgifterne til Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO fra Unionens budget og derved genetablere Parlamentets budgetfunktion som fastsat i artikel 41 i TEU;

47.  gentager, at den nye arkitektur for eksterne finansieringsinstrumenter (EFI) bør styrke sammenhæng, ansvarlighed, effektivitet og demokratisk kontrol; understreger behovet for, at Parlamentet spiller en større rolle i den strategiske styring af de nye instrumenter; forventer at blive inddraget fra et tidligt tidspunkt i (præ)programmeringen af de nye instrumenter;

48.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og forberede sig på alle mulige scenarier for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, definere klare forpligtelser og skitsere mekanismer og beskytte EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Forenede Kongeriges fremtidige deltagelse i EU-programmer respekterer en rimelig balance med hensyn til bidrag og fordele;

49.  udtrykker sin hensigt om, at Det Forenede Kongerige fortsat vil være en tæt partner i så mange EU-programmer som muligt, navnlig Erasmus+ og Horisont Europa;

50.  minder om den centrale rolle, som EU-agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikmål, og bekræfter på ny betydningen af, at disse organer får tilstrækkelig og forudsigelig finansiering og personale til, at de kan udføre deres opgaver effektivt, og afviser samtidig uberettigede og vilkårlige nedskæringer i deres budgetter i faste priser; fremhæver den centrale rolle, som Det Europæiske Miljøagentur spiller med hensyn til at skabe bevidsthed om klimaændringer, som Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller med hensyn til at fremme arbejdskraftens mobilitet, og som Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller hensyn til at støtte asylansøgere, der søger beskyttelse i Europa;

51.  understreger samtidig det stærke behov for at bekæmpe menneskehandel og -smugling samt støtte EU's agenturer for retlige og indre anliggender, som yder bistand til medlemsstaterne ved de ydre grænser, såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex); noterer sig den rolle, som Frontex opfordres til at spille i forbindelse med den aktuelle migrationskrise, der udspiller sig ved EU's ydre grænser med Tyrkiet; opfordrer til passende finansieringsniveauer for grænseforvaltning i budgettet for 2021;

52.  noterer sig, at agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retshåndhævelse og strafferetligt samarbejde, pålægges et stigende antal opgaver; anmoder om øgede finansielle ressourcer og flere stillinger til disse agenturer, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Politienhed (Europol), Det Europæiske Politiakademi (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), samt tilstrækkelige midler og ansatte til dem, der kommer til at arbejde med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

53.  er bekymret over den utilstrækkelige finansiering og det utilstrækkelige antal ansatte, der er stillet til rådighed for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i løbet af budgetproceduren for 2020, og opfordrer med henblik på 2021 Kommissionen til at øge personalet og ressourcerne til dette institutionelle organ og beskytte dets budgetmæssige autonomi; understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed ikke må føre til en forringelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) kapacitet til at fungere korrekt;

54.  opfordrer som følge af det nylige udbrud af covid-19-udbrud i Europa og behovet for en hurtig, koordineret og sammenhængende EU-indsats indtrængende Kommissionen til at yde passende og nødvendig finansiering til de relevante EU-agenturer, der er nødt til at arbejde og støtte Kommissionen og medlemsstaterne i indsatsen for at tackle denne pandemi, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA); insisterer på, at Kommissionen og Rådet afstår fra at reducere midlerne til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA);

55.  understreger behovet for i væsentlig grad at styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) under hensyntagen til de yderligere opgaver, det er blevet tildelt gennem den seneste lovgivning, herunder pakken om ren energi; minder endvidere om behovet for yderligere ressourcer til Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) til gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i BEREC-forordningen og i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation;

56.  minder om, at ingen EU-politik, hvad enten det drejer sig om at håndtere covid-19-krisen eller gennemføre den europæiske grønne pagt, kan gennemføres korrekt uden støtte fra et specifik EU-embedsværk og tilstrækkelig finansiering;

57.  mener i den aktuelle politiske og økonomiske kontekst, at konferencen om Europas fremtid bør støttes på passende vis, også i budgetmæssig henseende, og at Kommissionen samt de andre institutioner, der er involveret i dette projekt, bør udstyres med de nødvendige midler til at gøre den til en succes;

58.  anmoder Kommissionen om at gå foran med et godt eksempel med hensyn til at sikre udbud af høj kvalitet, der er socialt ansvarlige, således at kontrakter tildeles virksomheder, der overholder miljøstandarderne og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og til at håndhæve strengere kriterier for at forhindre interessekonflikter;

59.  opfordrer til en kønsspecifik evaluering af den foregående budgetperiode og gennemførelse af kønsbudgettering i EU's budget for 2021; forventer derfor, at Kommissionen i sit budgetforslag medtager et bilag, der indeholder kønsspecifikke oplysninger om mål, input, output og resultater, og som præsenterer finansieringsforpligtelserne for ligestilling mellem kønnene og de tilknyttede sporingsforanstaltninger;

Et tilstrækkeligt og realistisk betalingsniveau

60.  er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis også skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal indfries under den næste FFR; bemærker endvidere, at betalingsbevillingerne i 2021 i stor udstrækning vil have fokus på at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer;

61.  insisterer derfor i overensstemmelse med foranstaltningerne for 2020 på, at det er nødvendigt at sikre et højt likviditetsniveau for medlemsstaterne som led i indsatsen mod covid-19-pandemien;

62.  understreger, at et samarbejde mellem medlemsstaterne inden for indkomstbeskatning vil føre langt mere tilbage til deres nationale budgetter end en nedskæring i EU's årlige budgetter;

63.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ikke ydes EU-finansiering til parter, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger (herunder kontrahenter eller underkontrahenter, deltagere i workshopper og/eller uddannelseskurser og modtagere af finansiel støtte til tredjeparter);

64.  er overbevist om, at enhver juridisk person, der er retmæssig ejer af juridiske enheder, der modtager midler fra EU-budgettet, skal have forbud mod at modtage midler fra det eksisterende samt det fremtidige EU-budget i henhold til reglerne i forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2017, herunder direkte betalinger til landbruget og udbetalinger, udgifter, garantier eller andre ydelser, der er omhandlet heri, hvis de er i klar interessekonflikt som defineret i artikel 61 i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046;

65.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæring af bevillingerne til eksisterende programmer; mener, at dette princip også bør gælde for ændringsbudgetter;

66.  bemærker, at 2021 vil være det første år i den næste flerårige finansielle ramme, der eventuelt vedtages, og at budgettet for det år derfor vil være det første, der afspejler en ny kontoplan; opfordrer Kommissionen til på passende vis at inddrage budgetmyndigheden i sine forberedelser; mener, at den nye kontoplan ud over at være bedre tilpasset til politikprioriteterne også skal være tilstrækkelig detaljeret til, at budgetmyndigheden kan opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde, og navnlig til at Parlamentet kan varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn og kontrol;

67.  bemærker, at Parlamentet som den af budgetmyndighedens parter, der er direkte valgt af borgerne, vil udfylde sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som giver udtryk for dets politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med hvert af Parlamentets udvalg med henblik på at finde den rette balance mellem politisk vilje og teknisk gennemførlighed efter Kommissionens vurdering; o

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) https://www.ipcc.ch/sr15/
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(6) EUT L 57 af 27.2.2020, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0065.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(13) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

Seneste opdatering: 8. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik